Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EU’s fælles merværdiafgiftssystem (moms)

EU’s fælles merværdiafgiftssystem (moms)

 

RESUMÉ AF:

Rådets direktiv 2006/112/EF — EU’s fælles merværdiafgiftssystem (moms)

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet omarbejder og ophæver det oprindelige sjette direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem (moms) for at præcisere EU’s gældende lovgivning vedrørende moms.

HOVEDPUNKTER

Der pålægges moms på alle transaktioner, der udføres i EU mod betaling af en afgiftspligtig person, dvs. enhver enkeltperson eller ethvert organ, der leverer varer og ydelser i forbindelse med sin forretning. Import foretaget af disse personer skal også pålægges moms.

Afgiftspligtige transaktioner omfatter levering af varer og ydelser inden for et EU-land, erhvervelser af varer inden for EU (varer, der er leveret og afsendt eller transporteret af en virksomhed i et EU-land til en virksomhed i et andet) samt indførsel af varer til EU fra lande udenfor.

  • Bestemmelserne vedrørende beskatningsstedet afhænger af transaktionens art, hvilken type produkt der leveres, og om det involverer transport:
    • levering af varer — der, hvor varerne leveres
    • erhvervelse af varer inden for EU — det sted, hvor den part, der erhverver varerne, modtager varerne, dvs. det EU-land, hvor varerne endeligt er placeret efter transport fra et andet EU-land
    • import af varer — normalt det EU-land, hvor de ankommer
    • levering af ydelser — der, hvor ydelserne leveres. Det afhænger både af arten af den ydelse, der leveres, og af status for den kunde, der modtager ydelsen. For at sikre, at ydelsen beskattes der, hvor den faktisk forbruges, er der en række undtagelser til de generelle regler, f.eks.:
      • ydelser vedrørende fast ejendom
      • personbefordring
      • aktiviteter vedrørende kultur, sport, uddannelse og underholdning
      • restaurationsydelser.
  • Der opkræves moms, når varerne eller ydelserne leveres i henhold til transaktionens art. Moms kan opkræves vedrørende køb inden for EU, når levering af varerne til det relevante EU-land er gennemført. Ved import til EU opkræves der moms, når varerne indføres i et EU-land.
  • Afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser og erhvervelse af varer inden for EU omfatter alle betalinger til leverandøren. Ved import af varer er beløbet varernes toldværdi. Afgifter, skatter og andre gebyrer medregnes i afgiftsgrundlaget, hvorimod moms, prisafslag og rabatter til kunden ikke medregnes.
  • Normalsatsen for moms, som alle EU-lande anvender for varer og ydelser, er på mindst 15 %. EU-landene kan benytte en eller to reducerede satser på mindst 5 % for særlige varer og ydelser, der fremgår af direktivets bilag III. Der kan under visse betingelser være en række undtagelser fra disse regler (lavere satser, reducerede satser på andre varer og tjenester osv.).
  • Direktivet giver mulighed for momsfritagelse. Det drejer sig i de fleste tilfælde om fritagelse uden fradragsret, f.eks. finansielle og forsikringsydelser, sundhedspleje eller sociale ydelser. Der kan dog også forekomme fritagelser med fradragsret, f.eks. levering af varer inden for EU eller eksport af varer til et ikke-EU-land. De fleste fritagelser er obligatoriske for EU-landene, men nogle er valgfrie.
  • En afgiftspligtig person har ret til at fratrække det momsbeløb, der betales for erhvervede varer og ydelser, i det EU-land, hvor disse transaktioner gennemføres. Indgående moms kan trækkes fra den udgående moms på afgiftspligtige transaktioner, f.eks. indenlandske leverancer af varer eller ydelser. Der er generelt ikke fradragsret ved økonomiske aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelse, eller hvis den afgiftspligtige person benytter sig af en særordning. I nogle tilfælde kan fradraget være begrænset eller blive justeret.
  • Direktivet fastlægger afgiftspligtige og nogle ikke-afgiftspligtige personers forpligtelser. Generelt påhviler momsen den afgiftspligtige person, der leverer en afgiftspligtig vare eller ydelse. Undtagelser omfatter særlige transaktioner, hvor det er kunden, der betaler moms, f.eks. levering af naturgas og transaktioner, hvor EU-landet kan vælge at udpege kunden til at være betalingspligtig for moms, som f.eks. i forbindelse med visse ydelser, der kan være udsat for svig.
  • Direktivet giver mulighed for variationer, der er kendt som undtagelser i EU-landene fra de generelle momsregler, f.eks. for at forhindre visse former for skatteunddragelse. Der er ligeledes særlige momsordninger, der skal reducere papirarbejdet, f.eks. for små virksomheder og landbrugere.
  • Derudover giver direktivet de EU-lande, der er hårdest ramt af momssvig, mulighed for midlertidigt at anvende en generel omvendt momspligt. Det vil sige at flytte betalingspligten for moms fra leverandøren til kunden. EU-landene må kun benytte denne foranstaltning til indenlandske leveringer af varer og ydelser, der ligger over en bestemt værdi på 17 500 EUR pr. transaktion og kun indtil den 30. juni 2022 og under meget strenge betingelser.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 1. januar 2007, og det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger inden den 1. januar 2008.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

  • Moms (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1-118).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2006/112/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt ved levering af varer og ydelser over en bestemt værdi (EUT L 329 af 27.12.2018, s. 3-7).

Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1-18).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5-30).

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23-28).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2007/74/EF af 20. december 2007 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (EUT L 346 af 29.12.2007, s. 6-12).

Rådets direktiv 2006/79/EF af 5. oktober 2006 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (kodificeret udgave) (EUT L 286 af 17.10.2006, s. 15-18).

seneste ajourføring 15.04.2019

Top