EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den Europæiske Unions fælles merværdiafgiftssystem (moms)

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2006/112/EF — Den Europæiske Unions fælles merværdiafgiftssystem

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det omarbejder og ophæver det sjette direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem (moms) for at præcisere den gældende momslovgivning i Den Europæiske Union (EU).

HOVEDPUNKTER

Der pålægges moms på alle transaktioner, der udføres i EU mod betaling af en afgiftspligtig person, dvs. en enkeltperson eller virksomhed, der leverer varer og ydelser i forbindelse med sin forretning. Import foretaget af disse personer skal også pålægges moms.

Afgiftspligtige transaktioner omfatter levering af varer og ydelser inden for EU, erhvervelser af varer mellem EU-medlemsstater (varer, der er leveret og afsendt eller transporteret af en virksomhed fra en medlemsstat til en virksomhed i en andet) samt indførsel af varer til EU fra ikke-EU-lande.

  • Beskatningsstedet afhænger af transaktionens art, hvilken type produkt der leveres, og om det indebærer transport.
    • Levering af varer. Hvor varerne leveres.
    • Udveksling af varer mellem medlemsstater. Hvor varerne leveres (dvs. den medlemsstat, hvor varerne endeligt ankommer efter transport fra en anden medlemsstat).
    • Import af varer. Sædvanligvis den medlemsstat, hvor varerne ankommer.
    • Levering af ydelser. Hvor ydelserne skal leveres. Det afhænger ikke kun af typen af den leverede ydelse men også af typen af kunde, der modtager ydelsen. Den almindelige regel er, at en ydelse beskattes på kundens hjemsted, hvis det er en virksomhed, eller på leverandørens hjemsted, hvis kunden er en privatperson. For at sikre at ydelsen beskattes der, hvor den faktisk forbruges, er der en række undtagelser til de generelle regler, f.eks.:
      • ydelser vedrørende fast ejendom
      • personbefordring
      • aktiviteter vedrørende kultur, sport, uddannelse og underholdning
      • restaurationsydelser.
  • Der opkræves moms, når varerne eller ydelserne leveres i henhold til transaktionens art. Moms kan opkræves for erhvervelse af varer mellem medlemsstater, når levering af varerne til den relevante medlemsstat er gennemført. Ved import til EU opkræves der moms, når varerne indføres i en medlemsstat.
  • Afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser og erhvervelse af varer mellem medlemsstater omfatter alle betalinger til leverandøren. Ved import af varer er beløbet varernes toldværdi. Afgifter, skatter og andre gebyrer medregnes i afgiftsgrundlaget, hvorimod moms, prisafslag og rabatter til kunden ikke medregnes.
  • Normalsatsen for moms , som alle medlemsstater anvender for varer og ydelser, er på mindst 15 %. Medlemsstaterne kan benytte en eller to reducerede satser på mindst 5 % for særlige varer og ydelser, der fremgår af direktivets bilag III. Der kan på visse betingelser være en række undtagelser fra disse regler (f.eks. lavere satser på andre varer og ydelser).
  • Direktivet giver mulighed for momsfritagelse. Det drejer sig i de fleste tilfælde om fritagelse uden fradragsret (f.eks. lægehjælp, sociale ydelser eller finansielle ydelser og forsikringsydelser). Der findes dog også nogle fritagelser med fradragsret (f.eks. levering af varer mellem medlemsstater eller udførsel af varer til et ikke-EU-land). De fleste fritagelser er obligatoriske for medlemsstaterne, men nogle er valgfrie.
  • En afgiftspligtig person kan fratrække det momsbeløb, der er betalt for varer og ydelser i den medlemsstat, hvor disse varer eller ydelser er erhvervet. Indgående moms kan trækkes fra den udgående moms på afgiftspligtige transaktioner (f.eks. indenlandske leverancer af varer eller ydelser). Der er generelt ikke fradragsret ved økonomiske aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelse, eller hvis den afgiftspligtige person benytter sig af en særordning. I nogle tilfælde kan fradraget være begrænset eller blive justeret.
  • Direktivet fastlægger afgiftspligtige og nogle ikke-afgiftspligtige personers forpligtelser. Generelt påhviler momsen den afgiftspligtige person, der leverer en afgiftspligtig vare eller ydelse. Undtagelser omfatter særlige transaktioner, hvor det er kunden, der betaler moms (f.eks. levering af ydelser til en virksomhed fra en leverandør i et andet land, og transaktioner, hvor medlemsstaten kan vælge at udpege kunden til at være betalingspligtig for moms, som f.eks. i forbindelse med visse ydelser, der kan være udsat for svig).
  • Direktivet giver mulighed for fritagelser i medlemsstaterne fra de generelle momsregler (f.eks. for at forhindre visse former for skatteunddragelse). Der er ligeledes særlige momsordninger, der skal reducere papirarbejdet (f.eks. for små virksomheder og landbrugere).

Der er foretaget en række ændringer til direktiv 2006/112/EF, herunder ændringer som følge af covid-19-pandemien.

  • Direktiv (EU) 2020/284 ændrer direktivet og indfører visse krav til betalingstjenesteudbydere om at føre registre over grænseoverskridende betalinger i forbindelse med e-handel. Oplysningerne gøres derefter tilgængelige for de nationale skattemyndigheder på strenge betingelser, herunder oplysninger vedrørende databeskyttelse. Disse krav træder i kraft den 1. januar 2024 .
  • Direktiv (EU) 2020/285 med ændringer indfører forenklede regler for at reducere den administrative byrde og udgifterne til efterlevelse for små virksomheder og skaber et mere fordelagtigt beskatningsmiljø for at hjælpe dem med at vokse og handle mere effektivt på tværs af grænserne. Små virksomheder vil kunne få adgang til forenklede efterlevelsesregler vedrørende moms, hvis deres årlige omsætning forbliver under en tærskel, der er angivet af det pågældende land, og som ikke må overstige 85 000 EUR. Små virksomheder fra andre medlemsstater, der ikke overskrider denne tærskel, kan på visse betingelser også udnytte denne forenklede ordning, hvis deres samlede årlige omsætning i hele EU ikke overstiger 100 000 EUR. Disse nye regler træder i kraft den 1. januar 2025 .
  • Pakken om moms på e-handel (direktiv (EU) 2017/2455 og (EU) 2019/1995, der begge indfører ændringer til direktiv 2006/112/EF), indførte nye forenklinger for virksomheder, der handler med varer og ydelser på tværs af grænserne. Den sikrer, at moms på sådanne leveringer betales korrekt til kundens medlemsstat i overensstemmelse med princippet om beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten. De første foranstaltninger trådte i kraft i 2015 og omfattede kun teleydelser, radio- og TV-spredningstjenester og elektroniske ydelser. Virksomheder, der har virksomhed til forbrugerleveringer af varer eller ydelser i EU, kan nu angive og betale moms i et forenklet system (one stop shop).
  • Som følge af covid-19-pandemien udsætter afgørelse (EU) 2020/1109 ikrafttrædelsesdatoen for den anden pakke fra den 1. januar 2021 til den 1. juli 2021 for at give medlemsstaterne og virksomhederne mere tid til at forberede sig på de nye regler.
  • Direktiv (EU) 2020/1756 ændrer direktiv 2006/112/EF, efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, og indfører momsregistreringsnumre i Nordirland med et specifikt præfiks for at kunne skelne mellem:
    • afgiftspligtige personer og ikke-afgiftspligtige personer, hvis varetransaktioner i Nordirland er omfattet af EU-lovgivningen om moms
    • personer, der udfører andre transaktioner, for hvilke de er momsregistreret i Det Forenede Kongerige.
  • Direktiv (EU) 2020/2020 ændrer direktivet for at sikre mere økonomisk overkommelig adgang til levering af covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (udstyr til test) som reaktion på covid-19 i Europa. Fra den 12. december 2020 til den 31. december 2022 kan medlemsstaterne:
    • indrømme momsfritagelse med fradragsret for så vidt angår levering af covid-19-vacciner og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og ydelser, der er tæt knyttet til sådanne vacciner og sådant udstyr
    • anvende en nedsat momssats på covid-19-medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og ydelser, der er tæt knyttet til sådant udstyr, som det allerede er tilfældet for vacciner.
  • Direktiv (EU) 2021/1159 ændrer direktiv 2006/112/EF for så vidt angår midlertidig fritagelse for importafgifter og på visse leveringer af varer som reaktion på covid-19-pandemien. Det vil gøre det nemmere for Europa-Kommissionen og EU-agenturer at købe varer og ydelser for at distribuere dem vederlagsfrit (dvs. som donationer) til medlemsstater i forbindelse med den nuværende offentlige sundhedskrise.

Reform af momssystemet

Som del af den reform, der blev foreslået i Kommissionens handlingsplan for moms fra 2016, ændrer ændringsdirektiv (EU) 2022/542 direktiv 2006/112/EF ved at:

  • ajourføre listen over varer og ydelser, der kan belægges med nedsatte momssatser (bilag III); dog er der en grænse for, hvor mange punkter der kan belægges med nedsatte satser, for at undgå en udbredelse af nedsatte satser
  • udvide omfanget af eksisterende undtagelser og tillade visse medlemsstater at belægge visse produkter med præferencesatser i alle medlemsstater, hvis disse er forligelige med de aftalte principper
  • udfase perioder med nedsatte satser eller undtagelser, der er pålagt produkter med en skadelig indvirkning på miljøet (dvs. på fossile brændstoffer og andre varer med tilsvarende indvirkning på drivhusgasemissioner, som ikke længere gælder senest fra den 1. januar 2030, og på kemiske pesticider og kunstgødning, som ikke længere gælder senest fra den 1. januar 2032)
  • tillade medlemsstaterne at pålægge en nedsat sats, navnlig på:
    • internetadgangstjenester, som skal afhjælpe disse tjenesters lave dækningsområde og fremme deres udvikling
    • ydelser i forbindelse med solpaneler, elektriske cykler og genanvendelse af affald, som anses for at være miljøvenlige varer og ydelser
    • varer og ydelser, der opfylder visse social- og kulturpolitiske formål.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktiv 2006/112/EF trådte i kraft den 1. januar 2007 og skulle indarbejdes i medlemsstaternes lovgivning inden den 1. januar 2008.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

  • VAT (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1-118).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2006/112/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt (EUT L 62 af 2.3.2020, s. 13-23).

Rådets direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere (EUT L 62 af 2.3.2020, s. 7-12).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg (COM(2016) 148 final af 7.4.2016).

Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1-18).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5-30).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23-28).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2007/74/EF af 20. december 2007 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (EUT L 346 af 29.12.2007, s. 6-12).

Rådets direktiv 2006/79/EF af 5. oktober 2006 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (kodificeret udgave) (EUT L 286 af 17.10.2006, s. 15-18).

seneste ajourføring 26.04.2022

Top