Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Summaries of EU Legislation

EU’s fælles merværdiafgiftssystem (moms)

Go to the summaries’ table of contents

EU’s fælles merværdiafgiftssystem (moms)

 

RESUMÉ AF:

Rådets direktiv 2006/112/EF — EU’s fælles merværdiafgiftssystem (moms)

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Direktivet omarbejder og ophæver det oprindelige sjette direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem (moms) og gør dermed EU’s gældende lovgivning vedrørende moms klar.

HOVEDPUNKTER

Der pålægges moms på alle transaktioner, der udføres i EU mod vederlag (betaling) af en afgiftspligtig person, dvs. enhver enkeltperson eller ethvert organ, der leverer afgiftspligtige varer og ydelser i forbindelse med sin forretning. Import foretaget af disse personer skal også pålægges moms.

Afgiftspligtige transaktioner omfatter levering af varer og ydelser inden for et enkelt EU-land, erhvervelser af varer inden for EU (varer, der er leveret og afsendt eller transporteret af en virksomhed i et EU-land til en virksomhed i et andet) samt indførsel af varer til EU fra lande udenfor.

Hvad angår stedet for transaktionen, finder forskellige regler anvendelse afhængigt af transaktionens art, hvilken type produkt der leveres, og om det involverer transport.

  • Levering af varer — beskatningsstedet er der, hvor varerne leveres.
  • Erhvervelse af varer inden for EU — beskatningsstedet er det sted, hvor den part, der erhverver varerne, modtager varerne, dvs. det EU-land, hvor varerne endeligt er placeret efter transport fra et andet EU-land.
  • Indførsel af varer — til EU fra ikke-EU-lande bliver normalt beskattet i det EU-land, hvor de ankommer.
  • Levering af ydelser — beskatningsstedet er der, hvor ydelserne leveres. Det afhænger både af arten af den ydelse, der leveres, og af status for den kunde, der modtager ydelsen. For at sikre, at ydelsen beskattes der, hvor den faktisk forbruges, er der en række undtagelser til de generelle regler, f.eks.:
    • ydelser vedrørende fast ejendom
    • personbefordring
    • aktiviteter vedrørende kultur, sport, uddannelse og underholdning
    • restaurationsydelser.

Moms opkræves i henhold til transaktionens art, f.eks. når varen eller ydelsen leveres. Moms kan opkræves vedrørende køb inden for EU, når levering af varerne til det relevante EU-land er gennemført. Ved import til EU indtræder afgiftspligten, når varerne indføres i et EU-land.

Afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser og erhvervelse af varer inden for EU omfatter alle betalinger til leverandøren. Ved import af varer er beløbet varernes toldværdi. Afgifter, skatter og andre gebyrer medregnes i afgiftsgrundlaget, hvorimod moms, prisafslag og rabatter til kunden ikke medregnes.

Standard momssatsen, som alle EU-lande anvender for varer og ydelser, er på mindst 15 %. EU-landene kan benytte en eller to reducerede satser på mindst 5 % for særlige varer og ydelser, der fremgår af direktivets bilag III. En række aftaler, der indebærer afvigelser fra disse regler (lavere satser, reducerede satser på andre varer og tjenester osv.), kan også gælde under særlige betingelser.

Direktivet giver mulighed for momsfritagelse. Det drejer sig i de fleste tilfælde om fritagelse uden fradragsret, f.eks. finansielle ydelser og forsikringsydelser, sundhedspleje eller sociale ydelser. Der kan dog også forekomme fritagelser med fradragsret, f.eks. levering af varer inden for EU eller eksport af varer til et ikke-EU-land. Visse fritagelser er obligatoriske for EU-landene, og andre er frivillige.

En afgiftspligtig person har ret til at fratrække det momsbeløb, der betales for erhvervede varer og ydelser, i det EU-land, hvor disse transaktioner gennemføres. Indgående moms kan trækkes fra den udgående moms på afgiftspligtige transaktioner, f.eks. indenlandske leverancer af varer eller ydelser. Der er generelt ikke fradragsret ved økonomiske aktiviteter, der er omfattet af momsfritagelse, eller hvis den afgiftspligtige person er omfattet af en særordning. I nogle tilfælde kan fradraget være begrænset eller blive justeret.

Direktivet fastlægger afgiftspligtige og nogle ikke-afgiftspligtige personers forpligtelser. Generelt påhviler momsen den afgiftspligtige person, der leverer en afgiftspligtig vare eller ydelse. Undtaget herfor er særlige transaktioner, hvor momsen påhviler kunden, f.eks. levering af naturgas og transaktioner, hvor EU-landet kan beslutte at pålægge kunden momspligten, f.eks. ved visse leverancer, der indebærer en særlige risiko for svig, såsom emissionskvoter (frem til 31. december 2018).

Direktivet giver mulighed for undtagelser i EU-landene fra de generelle momsregler, f.eks. for at forhindre visse former for skatteunddragelse. Der er ligeledes særlige momsordninger, der skal reducere papirarbejdet, f.eks. for små virksomheder og landbrugere.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 1. januar 2007. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 1. januar 2008.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

  • Moms (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1–118)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2006/112/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder (EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5-30)

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EUT L 44 af 20.2.2008, s. 23-28)

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 2007/74/EF af 20. december 2007 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (EUT L 346 af 29.12.2007, s. 6-12)

Rådets direktiv 2006/79/EF af 5. oktober 2006 om afgiftsfritagelse ved indførsel af varer i småforsendelser uden erhvervsmæssig karakter fra tredjelande (kodificeret udgave) (EUT L 286 af 17.10.2006, s. 15-18)

Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92 (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1-11)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 27.07.2017

Top