This document is an excerpt from the EUR-Lex website
EU Agency for Fundamental Rights (FRA)
EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
Forordning (EF) nr. 168/2007 opretter et agentur for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union.
DOKUMENT
Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder
RESUMÉ
Agenturet for Grundlæggende Rettigheder yder EU-institutioner og -regeringer bistand vedrørende grundlæggende rettigheder, når de gennemfører EU-lovgivning.
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?
Den opretter et målrettet organ på EU-plan for grundlæggende rettigheder - Agenturet - og fastlægger dets primære opgaver og formål, funktionsmåde og interne styring.
HOVEDPUNKTER
Forordningen definerer Agenturets aktiviteter som følgende:
— |
at give EU’s institutioner og EU-landene ekspertise om grundlæggende rettigheder, så de kan være sikre på, at de tiltag eller love, de vedtager, overholder disse rettigheder
|
— |
at fremsætte udtalelser til EU’s institutioner og regeringer enten på eget initiativ eller på anmodning (for eksempel om tiltagene eller lovforslagene er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder)
|
— |
at indsamle, analysere og distribuere pålidelige og sammenlignelige oplysninger om specifikke virkninger af EU’s tiltag på menneskers grundlæggende rettigheder
|
— |
at udføre videnskabelig forskning og videnskabelige undersøgelser om grundlæggende rettigheder
|
— |
at udgive publikationer om specifikke emner eller om EU-institutionernes og -regeringernes gennemførelse af lovgivning om grundlæggende rettigheder
|
— |
at offentliggøre en årlig rapport om de spørgsmål, der er dækket af dets opgaver, og fremhæve eksempler på bedste praksis
|
— |
at udvikle kommunikationsstrategier eller -kampagner og fremme dialog med civilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed om grundlæggende rettigheder
|
— |
at foreslå mekanismer til at håndhæve disse rettigheder.
|
Agenturet behandler dog ikke individuelle klager.
Aktivitetsplaner for perioder på fem år
Agenturets aktiviteter er baseret på en flerårig ramme, der er vedtaget af EU-Rådet, og som udpeger de specifikke spørgsmål, som Agenturet behandler over en femårig periode, i overensstemmelse med EU’s overordnede prioriteter.
Disse skal omfatte »racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed«.
Samarbejde med andre organer
Agenturet skal opretholde tætte relationer med:
— |
— |
EU-landenes regeringer og grupper i civilsamfundet, såsom platformen for grundlæggende rettigheder
|
— |
ligestillingsorganer (f.eks. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder eller FN’s koordinerende udvalg for nationale menneskerettighedsinstitutioner)
|
— |
internationale organisationer (Europarådet, De Forenede Nationer, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa)
|
— |
kandidatlande til EU.
|
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Fra den 23. februar 2007.
BAGGRUND
Agenturet erstatter det tidligere organ, Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, i Wien og overtager dette centers arbejde.
For yderligere oplysninger henvises til:
— |
— |
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Forordning (EF) nr. 168/2007 |
23.2.2007 |
- |
TILHØRENDE DOKUMENTER
Rådets afgørelse nr. 252/2013/EU af 11. marts 2013 om oprettelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2013-2017 (Den Europæiske Unions Tidende L 79 af 21.3.2013, s. 1-3)
seneste ajourføring 30.07.2015