EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Visumkodeksen

Visumkodeksen

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastsætter procedurer og betingelser for udstedelse af visa til kortvarigt ophold til besøg i Schengenområdet på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage.
  • Den fastsætter også regler om lufthavnstransitvisa.

HOVEDPUNKTER

Procedurer og betingelser for udstedelse af visa

Det EU-land, hvis område udgør rejsens eneste eller væsentligste bestemmelsessted, er ansvarlig for behandlingen af visumansøgningen. hvis det væsentligste bestemmelsessted ikke kan fastslås, ligger ansvaret hos første indrejseland i Schengenområdet.

Ansøgninger

  • En visumansøgning kan indsendes af ansøgeren, et akkrediteret kommercielt foretagende eller en erhvervsorganisation, kultur-, sports- eller uddannelsesforening eller -institution på vegne af medlemmerne.
  • Ansøgninger skal generelt indsendes mellem 6 måneder og 15 dage før det planlagte besøg (9 måneder for søfolk).

Et ensartet visum (gyldigt i hele Schengenområdet) kan udstedes for flere indrejser med en maksimal gyldighed på fem år.

Et visum med begrænset territorial gyldighed (begrænset til bestemte EU-lande) kan undtagelsesvis udstedes, hvis ansøgeren ikke opfylder alle indrejsebetingelser, af humanitære årsager, af hensyn til nationale interesser eller på grund af internationale forpligtelser samt i situationer, hvor andre hørte Schengenlande afviser at udstede et visum.

Antagelighed

Efter en kontrol af, om ansøgningen kan antages (dvs. indsendt ifølge reglerne), skal den kompetente myndighed:

  • oprette en post i visuminformationssystemet (VIS) i henhold til forordning (EF) nr. 767/2008;
  • foretage yderligere behandling af ansøgningen for at kontrollere, at ansøgeren
    • opfylder indrejsebetingelserne som angivet i forordning (EU) 2016/399, der fastsætter Schengengrænsekodeksen (se resumé),
    • ikke udgør en risiko for ulovlig indvandring eller en trussel mod landets sikkerhed, og
    • har til hensigt at forlade landet, før visummet udløber.

Hvis ansøgningen ikke kan antages, skal myndigheden:

  • returnere ansøgningen og forelagt dokumentation
  • destruere indsamlede biometriske data
  • tilbagebetale visumgebyret og
  • ikke foretage yderligere behandling af ansøgningen.

Lufthavnstransitvisa

  • Tredjelandsstatsborgere angivet i bilag IV har brug for lufthavnstransitvisa for at passere gennem de internationale transitområder i lufthavnene i Schengenområdet. Hvis der er tale om hastende tilfælde med massetilstrømning af ulovlige indvandrere, bør EU-landene dog kunne indføre et sådant krav for andre tredjelandsstatsborgere.
  • Ved ansøgning om et lufthavnstransitvisum skal ansøgeren kunne fremlægge dokumentation for afrejse- og bestemmelsessted, den forventede rejserute og bevis for den videre rejse til det endelige bestemmelsessted.

Visa til flere indrejser

Visa til flere indrejser med lang gyldighed kan udstedes til en, to eller flere indrejser. Visumkodeksen fastsætter regler for udstedelsen af visa til flere indrejser med progressivt længere gyldighed:

  • 1 år, hvis ansøgeren har brugt tre visa inden for de foregående to år
  • 2 år, hvis ansøgeren allerede har brugt et etårigt visum til flere indrejser inden for de foregående to år
  • 5 år, hvis ansøgeren allerede har brugt et toårigt visum til flere indrejser inden for de foregående tre år

Lufthavnstransitvisa og visa begrænset til bestemte lande tages ikke i betragtning, når der skal træffes beslutning om udstedelse af visa til flere indrejser med lang gyldighed.

Visa udstedt ved de ydre grænser

En visumansøgning om et ophold på højst 15 dage eller til dækning af den tid, der er brug for til transit, kan undtagelsesvis anvendes ved den ydre grænse i destinationslandet i Schengenområdet.

Afgørelser om visumansøgninger

  • Myndigheden vurderer, om indrejsebetingelserne som angivet i Schengengrænsekodeksen er opfyldt.
  • Der kan gives afslag på visa, hvis ansøgeren:
    • fremlægger falske rejsedokumenter
    • giver en utilstrækkelig begrundelse for det forventede ophold
    • fremlægger utilstrækkeligt bevis for midler til opholdet eller til hjemrejsen
    • har været genstand for en indberetning til Schengeninformationssystemet (SIS) som angivet i henhold til forordning (EU) 2018/1860 (se resumé) med henblik på indrejseforbud
    • betragtes som en trussel mod den offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller interne relationer i EU-landene
    • fremlægger utilstrækkelig rejsesygeforsikring.
  • Den generelle frist for en afgørelse er højst 15 dage, som kan forlænges til højst 45 dage individuelle tilfælde, navnlig hvor der er brug for en yderligere gennemgang af ansøgningen.
  • En afgørelse om afslag og de grunde, som afgørelsen hviler på, meddeles ansøgeren ved hjælp af standardformularen i bilag VI.
  • Ansøgere, der har fået afslag på visum, har ret til at påklage afgørelsen.

Samarbejde om tilbagetagelse

  • Europa-Kommissionen vurderer samarbejdet med tredjelande om tilbagetagelse af irregulære migranter under hensyntagen til grænseforvaltning og forebyggelse af og kontrol med smugling af migranter samt transit af irregulære migranter.
  • Hvis et tredjeland ikke samarbejder, kan Kommissionen indgive et forslag til en rådsafgørelse for midlertidigt at anvende visse regler på en restriktiv måde. Omvendt kan visse regler, hvis et land samarbejder i tilstrækkelig grad, anvendes mere generøst.

Ændringer og ophævelser

  • Forordningen ændrer VIS-forordningen i henhold til forordning (EF) nr. 767/2008 (se resumé) og Schengengrænsekodeksen. Den ophæver artikel 9-17 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og de fælles konsulære visuminstrukser.
  • Forordningen er efterfølgende ændret ved forordning (EU) nr. 977/2011, (EU) nr. 154/2012, (EU) nr. 610/2013, (EU) 2016/399 og (EU) 2019/1155.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 5. april 2010.

BAGGRUND

Se desuden:

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1-58).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 810/2009 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1-13).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312, 7.12.2018, s. 14-55).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39-58).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1-71).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1953 af 26. oktober 2016 om indførelse af et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og om ophævelse af Rådets henstilling af 30. november 1994 (EUT L 311 af 17.11.2016, s. 13-19).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1-52).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60-81).

Se konsolideret tekst.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4-23).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 02.07.2020

Top