EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Terrorbekæmpelse — definitioner af terrorhandlinger og hjælp til ofre

Terrorbekæmpelse — definitioner af terrorhandlinger og hjælp til ofre

 

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det har til formål at tilpasse EU-retten til at omfatte bekæmpelse af terrorisme i lyset af terrortruslernes udvikling og under hensyn til terrorismens internationale karakter.

Det fastsætter minimumsregler vedrørende definitionen af lovovertrædelser og relaterede sanktioner på dette område.

Det indfører også foranstaltninger til beskyttelse af samt hjælp og bistand til ofre.

Det erstatter rammeafgørelse 2002/475/RIA som hjørnestenen i EU-landenes strafferetlige foranstaltninger over for terror og ændrer dele af afgørelse 2005/671/RIA om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger.

HOVEDPUNKTER

Definition af terrorhandlinger

Direktivet omfatter en udtømmende liste over alvorlige forbrydelser, som EU-landene skal klassificere som terrorhandlinger i deres nationale lovgivninger, når de begås eller der er trusler om at begå dem med et specifikt terrorformål for øje.

Terrorformål beskrives som følgende:

  • alvorligt at intimidere en befolkning
  • uretmæssigt at tvinge en regering eller en international organisation til at udføre eller til at undlade at udføre en handling
  • alvorligt at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.

Relaterede strafbare handlinger

Listen over terrorhandlinger, som EU-landene også skal straffe som strafbare handlinger, selv hvis terrorhandlingen ikke fuldføres, udvides til at omfatte:

  • lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe (dvs. ledelse af en sådan gruppe eller bevidst deltagelse i gruppens aktiviteter), når de begås med forsæt
  • lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter. De omfatter:
    • at udbrede, uanset om det er online eller offline, en meddelelse med det forsæt at tilskynde til en terrorhandling, for eksempel ved forherligelse af terrorhandlinger
    • at hverve og rekruttere en anden person til at begå en terrorhandling
    • at varetage eller modtage oplæring med terror for øje, for eksempel i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller farlige stoffer
    • at rejse inden for, uden for eller til EU med terror for øje, for eksempel for at deltage i en terrorgruppes aktiviteter eller begå et terrorangreb
    • at tilrettelægge og facilitere en sådan rejse, herunder logistisk eller materiel hjælp, såsom billetkøb og ruteplanlægning
    • at direkte eller indirekte indsamle midler med den hensigt at bruge dem eller med viden om, at de skal bruges til at begå terrorhandlinger.

Hovedtræk

De omfatter:

  • forbedrede regler:
    • om medvirken og tilskyndelse, anstiftelse og forsøg
    • om straffemyndighed og retsforfølgning, således at der sikres konsekvens og effektiv anvendelse af de relevante regler, og smuthuller undgås.
  • EU-landenes forpligtelse:
    • til at indføre straffe og sanktioner for fysiske og juridiske personer, der er ansvarlige for lovovertrædelserne, som afspejler lovovertrædelsernes alvor
    • til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre øjeblikkelig fjernelse og blokering af onlineterrorindhold, som udbydes fra deres område, og til at få fjernet et sådant indhold, som udbydes uden for deres område
    • til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er fastlagt i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, når de gennemfører dette direktiv
  • ændringer af afgørelse 2005/671/RIA om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger.

Hjælp til ofre

  • Direktivet omfatter yderligere bestemmelser, som omhandler en række udbud af ordninger, der matcher terrorofres særlige behov, såsom umiddelbar adgang til professionelle støttetjenester, som tilbyder lægehjælp og psykologisk støtte og juridisk eller praktisk rådgivning.
  • Det styrker også beredskabsmekanismer, som hjælper terrorofre umiddelbart efter et terrorangreb.
  • EU-landene sikrer, at terrorofre, som har bopæl i et andet EU-land end det, hvor terrorhandlingen blev begået, har adgang til:
    • oplysninger om deres rettigheder
    • tilgængelige hjælpetjenester og erstatningsordninger i det land, hvor terrorhandlingen blev begået.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 20. april 2017. EU-landene skal indarbejde det i national lovgivning inden den 8. september 2018.

BAGGRUND

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6-21)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — Afsnit I — Fælles bestemmelser — Artikel 6 (tidl. artikel 6 i TEU) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 19)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39-50)

Efterfølgende ændringer af direktiv 2014/42/EU er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8-14)

Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger (EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22-24)

Se den konsoliderede udgave.

Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af 22.6.2002, s. 3-7)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 20.02.2018

Top