EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom)

 

RESUMÉ AF:

Traktaten om Det Europæiske Atomenergifællesskab

HVAD ER FORMÅLET MED TRAKTATEN?

Som det fremgår af afsnit II i traktaten om Euratom, er formålet at »fremme kerneenergiens udvikling«.

Målet er især at gøre dette i et nukleart fællesmarked:

  • for at udvikle forskning
  • for at opnå forsyningssikkerhed for alle EU-lande
  • for at oprette et system til kontrol af den fredelige brug af nukleare materialer beregnet til civil brug og sikring af høje fælles normer for sundhedsbeskyttelse.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Traktaten er strengt begrænset til civil (ikke militær) brug af kerneenergi.

Traktatens opbygning

Afsnit I fastlægger otte opgaver, som påhviler Euratom, som afsnit II uddyber med specifikke bestemmelser:

  • udvikle forskning, samarbejde inden for forskning og udveksling af teknisk information — der oprettes et fælles forskningscenter
  • indføre ensartede sikkerhedsnormer til beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed og overvåge deres anvendelse
  • lette investeringer og, særligt ved at støtte fællesforetagender, sikre oprettelsen af sådanne væsentlige anlæg, som er nødvendige for kerneenergiens udvikling
  • sørge for regelmæssig og ligelig forsyning med malme og nukleart brændsel til alle brugere i Fællesskabet (nu EU) gennem en fælles forsyningspolitik — Euratoms forsyningsagentur oprettes
  • ved passende kontrol garantere, at nukleart materiale ikke anvendes til andre (især ikkemilitære) formål end dem, det er bestemt til — Euratom-kontrolsystemet opretholdes af særlige inspektører, som gennemfører fysisk kontrol og regnskabskontrol af alle nukleare anlæg i Fællesskabet
  • udøve en ejendomsret til visse specielle fissile materialer (fissile materialer består af atomer, som kan spaltes af neutroner i en selvopretholdende kædereaktion for at udløse enorme mængder af energi)
  • danne et fælles marked for særligt materiel og udstyr med fri bevægelighed for kapital til investeringer på kerneenergiens område og fri ret til beskæftigelse for specialister
  • oprette enhver forbindelse med andre lande og med internationale organisationer, der kan fremme udviklingen af kerneenergiens fredelige anvendelse.

Afsnit III og IV omhandler institutionelle og finansielle bestemmelser:

  • Siden fusionstraktaten (1967) har Euratom haft samme udøvende organer som EU. De delte allerede nogle fælles institutioner.
  • De fælles beføjelser i institutionerne i Euratomtraktaten er anderledes end EØF-organernes (nu de EU-organer, der virker på EU’s anvendelsesområde). Især har Parlamentet mindre kontrol over Euratom, da det kun skal høres (ingen fælles beslutningstagning).
  • Euratoms Forsyningsagentur, et særligt Euratomorgan, har status som juridisk person og er selvfinansierende. Det er underlagt Kommissionens kontrol.
  • Siden fusionstraktaten deler Euratom også et fælles administrativt budget med EU-institutionerne. Udgifterne til forskning og udvikling under Euratomtraktaten bibeholdes dog i et særskilt budget.

Femte og sjette afsnit omhandler henholdsvis de almindelige bestemmelser og bestemmelser vedrørende begyndelsesperioden (oprettelse af institutionerne, første bestemmelser vedrørende traktatens anvendelse og overgangsbestemmelser).

Traktaten indeholder også fem bilag, som omhandler:

  • områder for kerneenergiforskning omhandlet i traktatens artikel 4
  • industrisektorer omhandlet i traktatens artikel 41
  • fordele, der vil kunne tilstås fællesforetagender i henhold til traktatens artikel 48
  • lister over varer og produkter henhørende under bestemmelserne i kapitel 9 vedrørende det nukleare fællesmarked
  • det indledende forsknings- og undervisningsprogram som omhandlet i traktatens artikel 215 (artikel 215 blev ophævet i den nuværende udgave af traktaten).

HVORNÅR GÆLDER TRAKTATEN FRA?

Traktaten blev underskrevet den 25. marts 1957, og den trådte i kraft den 1. januar 1958.

BAGGRUND

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (bedre kendt som »Euratom«) blev underskrevet i Rom i 1957 sammen med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) af de seks lande, der oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Traktaterne om EØF og EKSF kaldes undertiden »Romtraktaterne«, mens »Romtraktaten« betyder EØF-traktaten.

I modsætning til EØF-traktaten er der ikke lavet væsentligt om på Euratomtraktaten. Den er således stadig gældende. Navnlig er Euratom ikke blevet fusioneret med Den Europæiske Union og har derfor fortsat status som særskilt juridisk person, men den har samme medlemskab.

Som en af de aktive traktater udgør Euratomtraktaten sammen med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) en del af EU’s primærret.

For flere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab af 25. marts 1957 — konsolideret udgave (EUT C 203 af 7.6.2016, s. 1-112).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab af 25. marts 1957 (ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende eller Den Europæiske Unions Tidende).

Fusionstraktaten af 8. april 1965 (EFT 152 af 13.7.1967, s. 2-17 (kun på tysk, fransk, italiensk og hollandsk)).

Maastrichttraktaten af 7. februar 1992 (EFT C 191 af 29.7.1992, s. 1-112).

Lissabontraktaten af 13. december 2007 (EUT C 306 af 17.12.2007, s. 1-271).

seneste ajourføring 25.05.2018

Top