Procedurerne for overgivelse mellem EU-landene og Island og Norge

 

RESUMÉ AF:

Rådets afgørelse 2014/835/EU — aftale om procedurerne for overgivelse mellem EU-landene og Island og Norge

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?

• Den bekræfter indgåelse af aftalen om procedurerne for overgivelse* mellem EU-landene og Island og Norge.

HOVEDPUNKTER

• Aftalen har til formål at styrke det retlige samarbejde i straffesager mellem EU-landene og Island og Norge.
• Den fastlægger konkret et system for overgivelse med det formål at fremskynde overgivelse af mistænkte og tilbageholdte personer og sikre en effektiv kontrol med gennemførelse af arrestordrer.

Anvendelsesområde

• En arrestordre kan udstedes for handlinger, der er strafbare med fængsel eller forvaring på mindst 12 måneder, eller for en straf på mindst fire måneder, når der er afsagt en dom om fængsling eller forvaring.
• For lovovertrædelser, der er strafbare med tre års fængsel eller mere, kan parterne udfærdige en erklæring om, at de ikke kræver håndhævelse af princippet om dobbelt strafbarhed*. Det omfatter:
  • deltagelse i en kriminel organisation,
  • terrorisme,
  • menneskehandel,
  • børnepornografi,
  • ulovlig handel med menneskelige organer,
  • narkokriminalitet.

Listen over overtrædelser er den samme, som EU-landene anvender i forbindelse med den europæiske arrestordre.

Begrundelser for at undlade at udføre en arrestordre

Retsmyndighederne kan nægte at udføre en arrestordre, hvis:

• den pågældende overtrædelse er omfattet af amnesti,
• personen allerede er blevet retsforfulgt for de pågældende overtrædelser, og dommen er blevet afsagt eller er under afsigelse,
• personen ikke kan retsforfølgelse på grund af personens alder.

På samme måde kan landene undlade at udføre en arrestordre i en række tilfælde, herunder hvis:

• de handlinger, som arrestordren baseres på, ikke udgør en lovovertrædelse i det land, hvor den mistænkte opholder sig (»gennemførelsesstaten«), undtaget i sager vedrørende skatter, afgifter, told og valuta,
• personen retsforfølges i gennemførelsesstaten for den samme handling,
• staten har afsagt en endelig dom for den samme handling, som forhindrer yderligere retsforfølgelse,
• myndighederne i gennemførelsesstaten har besluttet ikke at retsforfølge personen eller har suspenderet retssagen,
• den pågældende person er statsborger eller bosiddende i gennemførelsesstaten, og denne stat har til hensigt at udmønte dommen,
• den strafbare handling blev begået uden for den stats område, der udsteder arrestordren (»udstedelsesstaten«), eller lovgivningen i gennemførelsesstaten ikke tillader retsforfølgelse for den pågældende handling.

Arrestordre

• Arrestordren omfatter oplysninger om den pågældende persons identitet, den udstedende myndighed, dommen og forseelsens art.
• Den overføres, så snart den pågældende person bliver fundet, og kommunikeres til Schengeninformationssystemet eller, hvis det ikke er muligt, til Interpol.
• Hvis personen accepterer at blive overgivet, skal den endelige beslutning vedrørende udførelse af arrestordren tages inden ti dage, og med manglende accept skal beslutningen tages inden for 60 dage efter anholdelsen.
• Hvis det ikke er muligt, skal de udstedende myndigheder underrettes om årsagen til udsættelsen, og tidsfristen forlænges med 30 dage.

Procedure for overgivelse

• Når en person anholdes, skal vedkommende informeres om arrestordren og dens indhold, om muligheden for at give samtykke til at blive overgivet til den udstedende myndighed samt om sin ret til bistand af en juridisk rådgiver og en tolk.
• Retsmødet gennemføres ifølge lovgivningen i gennemførelsesstaten og efter betingelser fastlagt ved fælles aftale. Personen kan vælge at give samtykke til eller nægte overgivelse, når valget udtrykkes frivilligt og med fuld indsigt i konsekvenserne.
• Personen skal overgives inden for ti dage fra beslutningen om udførelse af arrestordren eller, hvis det er muligt, inden for ti dage fra overgivelsesdatoen aftalt mellem myndighederne. Hvis personen stadig er varetægtsfængslet, når tidsfristen udløber, skal vedkommende løslades.
• Gennemførelsesmyndigheden beslaglægger og udleverer ejendom, der tjener som bevismateriale, eller som personen har erhvervet som følge af lovovertrædelsen.

Overgivelse af den eftersøgte person

De lande, der deltager i aftalen, skal give den person, der skal overgives, tilladelse til at rejse gennem deres territorium, forudsat at de er blevet informeret om:

• personens identitet,
• den foreliggende arrestordre,
• forseelsens art,
• de foreliggende omstændigheder.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 28. november 2014.

BAGGRUND

• For yderligere oplysninger henvises til »den europæiske arrestordre« på Europa-Kommissionens websted.

* VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENT

Rådets afgørelse 2014/835/EU af 27. november 2014 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om procedurerne for overgivelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Island og Norge (EUT L 343 af 28.11.2014, s. 1-2)

seneste ajourføring 24.10.2016