EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Immigration - EU’s indsats

Immigration - EU’s indsats

En europæisk dagsorden om migration - COM(2015) 240 final

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En europæisk dagsorden om migration (COM(2015) 240 final af 13.5.2015)

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den udvikler et sæt konkrete initiativer til bedre migrationsforvaltning ved at sikre, at alle EU-lande tager imod et rimeligt antal immigranter og asylansøgere.

I håndteringen af både de eksterne og interne dimensioner af EU’s migrationspolitik er formålet med dagsordenen at fremme EU’s samarbejde med lande uden for EU.

HOVEDPUNKTER

Kortsigtede prioriteter

Øjeblikkelig indsats for at forebygge yderligere tab af menneskeliv i Middelhavet:

intensivering af eftersøgnings- og redningsaktioner i Middelhavet

fokus på kriminelle menneskesmuglernetværk, der udnytter sårbare migranter

flytning og genbosætning af indvandrere blandt medlemslandene ved hjælp af objektive kriterier

tæt samarbejde med afrikanske lande for at reducere strømmen af immigranter

hjælp til de EU-lande, som modtager de nye tilstrømninger.

Prioriteter på mellemlang og længere sigt

Bedre håndtering af alle aspekter af EU’s migrationspolitik:

reduktion af incitamenter til ulovlig indvandring:

samarbejde med partnerlande om at håndtere årsagerne til, at mennesker forsøger at komme til Europa

optrevling af menneskesmuglings- og menneskehandelsnetværk

forbedring af EU’s politik om tilbagesendelse af ulovlige migranter til deres hjemland

forbedring af grænseforvaltningen:

indførelse af procedurer til at forvalte EU’s ydre grænser mere effektivt

større brug af teknologi

støtte til eksisterende grænsekontrol

forbedring af EU’s asylpolitik

udvikling af et klart system til modtagelse af asylansøgere, der deler ansvaret for modtagelsen af dem mere rimeligt mellem alle EU-lande

udvikling af en ny politik for lovlig migration

fokus på at tiltrække mennesker med de færdigheder, som EU har behov for i en tid, hvor dens egen befolkning falder.

Mere

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Den europæiske dagsorden om sikkerhed (COM(2015) 185 final af 28.4.2015)

seneste ajourføring 26.08.2015

Top