EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inklusion af unge

Disse konklusioner fra Rådet om fremme af unges iværksætterkultur i Den Europæiske Union (EU) dækker flere aspekter.

DOKUMENT

Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inklusion af unge (2014/C 183/04) (Den Europæiske Unions Tidende C 183 af 14.6.2014, s. 18-21).

RESUMÉ

Disse konklusioner fra Rådet om fremme af unges iværksætterkultur i Den Europæiske Union (EU) dækker flere aspekter.

  • 1.

    De anerkender, at den historisk høje ungdomsarbejdsløshed i EU, der skyldes den økonomiske krise, har øget fattigdommen blandt og social eksklusion af unge mennesker. Det har tvunget mange til at forlade deres hjemlande for at finde bedre muligheder.

  • 2.

    Konklusionerne bekræfter, at (socialt) iværksætteri er en vigtig drivkraft for nye job og social innovation, fordi det øger unge menneskers beskæftigelsesegnethed. Der bør ydes særlig hjælp til underrepræsenterede grupper, der ønsker at starte, drive og udvikle en forretning. Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer kan være med til at fremme en iværksætterindstilling (kreativitet og innovative evner).

  • 3.

    De opfordrer til investering i uddannelse og programmer, der fremmer (socialt) iværksætteri blandt unge mennesker for at udvikle deres tværgående kvalifikationer og kvaliteter, såsom initiativ, selvtillid, velovervejet risikotagning, kreativitet, organisation og vedholdenhed.

  • 4.

    De udpeger fokuspunkter til fremme af unges iværksætterkultur, såsom:

    • udvikling af iværksætterindstilling og -evner i skolen og igennem ungdomsarbejde, såsom frivilligt arbejde, undervisning i digitale færdigheder og kulturel bevidsthed
    • fremme af socialt iværksætteri, der omfatter bæredygtige og miljømæssige værdier, og som bidrager til social inklusion ved at inddrage sårbare grupper.
  • 5.

    Konklusionerne opfordrer EU-landene til:

    • at anerkende vigtigheden af at fremme en helhedspræget uddannelse i iværksætteri på tværs af sektorer fra en tidlig alder for at hjælpe med at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed
    • at anerkende eller validere de resultater, der opnås igennem ungdomsarbejde samt ikkeformel og uformel læring (dvs. læring uden for det mere traditionelle klasseværelsemiljø, ofte igennem erfaring)
    • at hjælpe ungdomsorganisationer med vejledning
    • at støtte nyetablerede virksomheder og sociale virksomheder med at overvinde hindringer for adgang til støttetjenester og finansiering, herunder ved hjælp af Den Europæiske Socialfond og programmet for beskæftigelse og social innovation.
  • 6.

    De opfordrer Kommissionen og EU-landene (afhængigt af hvem, der kan levere de mest effektive resultater) til:

    • at forbedre synligheden af socialt iværksætteri
    • at fremme uddannelse på arbejdsstedet og andre læringsaktiviteter for at styrke iværksætterkulturen
    • at opbygge kapacitet hos dem, der arbejder med unge, og
    • at hjælpe unge iværksættere med nemmere at udbrede deres idéer på tværs af grænser og sektorer.
  • 7.

    Konklusionerne anmoder Kommissionen om:

VIGTIGE BEGREBER

Social innovation: nye idéer (produkter, tjenesteydelser og modeller), der opfylder både sociale behov (bedre end alternative løsninger) og resulterer i nye sociale forbindelser eller samarbejder.

Socialt iværksætteri: innovative løsninger, der tager hånd om sociale problemstillinger.

Ungdomsarbejde: læringsaktiviteter, rekreative eller sociale aktiviteter eller projekter, der involverer unge mennesker.

seneste ajourføring 24.02.2015

Top