Ris

Med den fælles markedsordning for ris stabiliseres priserne, og landbrugerne sikres en rimelig levestandard ved, at der fastsættes en prisordning og regler for samhandelen med tredjelande. Den fælles markedsordning for ris gælder indtil den 31. august 2008.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris [Se ændringsretsakterne].

RESUMÉ

Fra den 1. september 2008 vil de produkter, der er omfattet af ovennævnte forordning, blive reguleret af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Forordningen vedrører den fælles markedsordning for ris, som tidligere blev reguleret ved forordning (EF) nr. 3072/1995.

Den fælles markedsordning for ris omfatter foranstaltninger på det indre marked, herunder fastsættelse af en interventionspris såvel som foranstaltninger til støtte for europæiske produkter, der sælges på verdensmarkedet. Den fælles markedsordning for ris er desuden i sin udformning stærkt influeret af nogle af de internationale aftaler, der er indgået inden for rammerne af GATT.

Anvendelsesområde

Den fælles markedsordning for ris omfatter:

• ris på strå (uafskallet ris)
• afskallet ris (brown rice)
• sleben og delvis sleben ris
• brudris
• rismel
• grove og fine gryn af ris
• agglomererede ris
• risflager
• riskerner
• risstivelse.

Produktionsåret begynder den 1. september og slutter den 31. august det følgende år.

Efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003, hvor princippet om enkeltbetaling pr. bedrift blev indført, kan der ydes direkte betalinger og særlig støtte til risproducenterne.

Det indre marked

Interventionsprisen er på 150 EUR pr. ton uafskallet ris (ris med skal efter tærskning). Interventionsorganerne kan hvert år fra april til 31. juli opkøbe indtil 75 000 tons ris. Hvis kvaliteten af den uafskallede ris, der tilbydes til intervention, afviger fra den standardkvalitet, for hvilken interventionsprisen er fastsat, anvendes der tillæg eller fradrag. Interventionsorganerne kan derefter udbyde den oplagrede ris til salg på det indre marked eller til eksport til tredjelande.

Medlemsstaterne meddeler hver især Kommissionen de fornødne oplysninger om risproduktion, oplagring og priser på grundlag af producenternes og forarbejdningsvirksomhedernes erklæringer om produktion og aktiv forædling.

Samhandel med tredjelande

Ved import og eksport skal medlemsstaterne udstede import- eller eksportlicenser, der er gyldige i hele EU.

Importtoldsatserne varierer alt efter produktet:

• for afskallet ris har Kommissionen fastsat de toldsatser, der skal anvendes, alt efter hvor meget der importeres
• for Basmati-ris anvendes der ingen importtold
• for sleben og delvis sleben ris har Kommissionen fastsat de toldsatser, der skal anvendes, alt efter hvor meget der importeres
• for brudris er importtolden 65 EUR/ton
• for de øvrige produkter anvendes satserne i den fælles toldtarif.

Der kan i visse tilfælde anvendes tillægstold.

Kommissionen åbner og forvalter toldkontingenter efter forskellige principper på grundlag af den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger (først-til-mølle-princippet), fordeling i forhold til de mængder, der er ansøgt om (samtidig behandling), hensyntagen til traditionelle handelsstrømme eller andre ikke-diskriminerende metoder.

For at fremme eksporten af rissektorens produkter kan der ydes eksportrestitutioner, der svarer til forskellen mellem prisen på EU-markedet og prisen på verdensmarkedet. Principperne for tildelingen af eksportrestitutioner er fastsat i forordningen.

Rådet kan i det omfang, det er nødvendigt for at få den fælles markedsordning til at fungere korrekt, forbyde brugen af proceduren for aktiv eller passiv forædling.

Opkrævning af afgifter med tilsvarende virkning som told og anvendelse af kvantitative importrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt i samhandelen med tredjelande. Der kan dog træffes beskyttelsesforanstaltninger, hvis der er fare for, at importen eller eksporten vil forårsage forstyrrelser på markedet.

Andre bestemmelser

Traktatens bestemmelser om statsstøtte gælder for rissektoren, medmindre andet er fastsat i forordningen.

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at anvende forordningen. Kommissionen bistås af en (forvaltningskomité for korn) sammensat af medlemsstaternes repræsentanter og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

Kontekst

Den første fælles markedsordning for ris blev indført i 1964 ved forordning (EØF) nr. 16/1964. Siden da har den undergået flere reformer, f.eks. i 1967, 1976 og 1995.

Med den reform af den fælles markedsordning for korn, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1785/2003, var det hensigten at afhjælpe uligevægten på det europæiske rismarked og at sænke interventionsprisen. Denne prissænkning er desuden et led i den overordnede reform af landbrugspolitikken, der blev gennemført i 2003, hvorved der blev indført særlig støtte til risproducenter.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionens forordning (EF) nr. 489/2005 af 29. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 for så vidt angår udpegelse af interventionscentre og interventionsorganernes overtagelse af uafskallet ris [Den Europæiske Unions Tidende L 81 af 30.3.2005].

Handel med de mindst udviklede lande

Kommissionens forordning (EF) nr. 964/2007 af 14. august 2007 om detaljerede regler for åbning og forvaltning af toldkontingenter for ris med oprindelse i de mindst udviklede lande for produktionsårene 2007/08 og 2008/09 [Den Europæiske Unions Tidende L 213 af 15.8.2007].

Basmati-ris

Kommissionens forordning (EF) nr. 972/2006 af 29. juni 2006 om indførelse af særlige regler for importen af Basmati-ris og en midlertidig kontrolordning for fastsættelse af deres oprindelse [Den Europæiske Unions Tidende L 176 af 30.6.2006].

See also

Der findes yderligere oplysninger om den fælles markedsordning for ris i den øvrige EU-lovgivning på området.

Seneste ajourføring: 11.03.2008