EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021DC0952

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om samlet konkurrenceevne for EU's rene energisektor

COM/2021/952 final

Bruxelles, den 26.10.2021

COM(2021) 952 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om samlet konkurrenceevne for EU's rene energisektor

{COM(2021) 950 final} - {SWD(2021) 307 final}


Indhold

1.Indledning

2.Samlet konkurrenceevne for EU's rene energisektor

2.1Baggrund: Den seneste udvikling, covid-19-virkning, genopretning, menneskelig kapital og merværdi

2.1Forsknings- og innovationstendenser

2.2Finansieringslandskabet for rene teknologier i EU

3.Fokus på vigtige teknologier og løsninger for ren energi

3.1Hav- og landvindenergi

3.2Solcelleenergi

3.3Varmepumper til bygninger

3.4Batterier

3.5Produktion af vedvarende brint ved hjælp af elektrolyse

3.6Intelligente net (automatisering af distributionsnettet, intelligent måling, energistyringssystemer til hjemmebrug og intelligent opladning af elkøretøjer)

3.7Vedvarende brændstoffer til luftfart og skibsfart

4.Konklusioner

1.Indledning  

Den europæiske grønne pagt er den overordnede ramme for EU's politik for ren energi. Det er en ny vækststrategi, der har til formål at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent på en retfærdig, ressourceeffektiv, omkostningseffektiv og konkurrencedygtig måde. For at gøre klimamålene i den europæiske grønne pagt operationelle har EU's klimalov 1 stadfæstet den politiske prioritet om at blive klimaneutral senest i 2050 og reducere drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Denne politiske kontekst suppleres af frigivelsen af hidtil usete finansielle midler på EU-plan, der omfatter både et nyt EU-budget 2 og NextGenerationEU's genopretnings- og resilienspakke, der blev vedtaget i 2020 3 . Disse vil resultere i store bidrag til opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt, med en øremærket andel på 30 % af de samlede klimaudgifter. I fuld anerkendelse af den rolle, som forskning og innovation spiller for at bidrage til disse mål, er EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont Europa blevet væsentligt styrket 4 , ligesom andre finansieringsprogrammer såsom Innovationsfonden eller Life.

Desuden fremlagde Kommissionen i juli 2021 en omfattende pakke til gennemførelse af den europæiske grønne pagt, hvori det foreslås at revidere de eksisterende instrumenter og foreslå nye instrumenter 5 med henblik på at bringe EU på vej mod at nå sine klimamål senest i 2030. Denne pakke udgør et af de mest omfattende forslag om klima og energi, som Kommissionen nogensinde har fremlagt. Den vil bl.a. bidrage til udviklingen af et system for ren energi i de næste ti år ved at anspore til innovation, investeringer og skabe ny markedsefterspørgsel i EU, samtidig med at der sikres en socialt retfærdig omstilling, der cementerer EU's globale førerposition i kampen mod klimakrisen.

Teknologiske fremskridt i systemet for ren energi 6 er af afgørende betydning for at nå EU's klima- og energimål senest i 2050 som fremhævet i konsekvensanalysen i 2030-klimamålplanen 7 . Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at selv om de fleste reduktioner i CO2-emissionerne frem til 2030 vil komme fra teknologier, der allerede er på markedet i dag, vil næsten halvdelen af de reduktioner, der er nødvendige inden 2050, komme fra teknologier, der i øjeblikket er i demonstrations- eller prototypefasen 8 . Denne anden årlige rapport 9 om konkurrenceevnen viser den aktuelle og forventede situation med hensyn til forskellige rene energiteknologier og giver et indblik i, hvordan systemet for ren energi bidrager til at gøre EU klimaneutralt senest i 2050, samtidig med at den grønne ed i den europæiske grønne pagt om "ikke at gøre skade" overholdes. Denne rapport ser på de forskellige facetter af konkurrenceevnen og identificerer styrker, udfordringer og opmærksomhedspunkter for EU's system for ren energi. Den viser navnlig, at tendenserne i både bruttoværditilvæksten og beskæftigelsen inden for ren energi — med forbehold for forskelle inden for sektoren — er større end i EU's samlede økonomi, mens de offentlige investeringer i forskning og innovation i ren energi fortsat viser en stigende tendens i de seneste fem år, om end de endnu ikke har nået niveauet fra 2010. Det europæiske innovationsøkosystem har en førende position med hensyn til patentering af høj værdi og støtte til opstartsvirksomheder inden for klimateknologi. Men vi er langt bagud i forhold til andre geografiske regioner, når det drejer sig om at opskalere. Ud fra et teknologisk perspektiv bevarer EU en stærk position inden for vindenergiindustrien, men kan stå ved en skillevej i flere andre industrier, herunder solcelleanlæg, vedvarende brint, varmepumper eller vedvarende brændstoffer.

Vurderingen af konkurrenceevnen i EU's system for ren energi foretages i denne rapport i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, litra m), i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen som en del af rapporten om status over energiunionen. Da konkurrenceevne er et komplekst og mangesidet koncept, som ikke kan defineres ved hjælp af en enkelt indikator 10 , foreslås der i denne rapport et sæt bredt accepterede indikatorer 11 , der omfatter hele energisystemet (produktion, transmission og forbrug) og analyseres på tre niveauer (teknologi, værdikæde og globalt marked). De underliggende data for hver indikator findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

2.Samlet konkurrenceevne for EU's rene energisektor 

2.1Baggrund: Den seneste udvikling, covid-19-virkning, genopretning, menneskelig kapital og merværdi

2.1.1Seneste udvikling

Den Europæiske Union står ligesom mange andre regioner i verden i øjeblikket over for en kraftig stigning i energipriserne. De stigende priser er hovedsagelig drevet af den øgede globale efterspørgsel efter energi generelt og gas i særdeleshed, som er forbundet med genopretningen efter covid-19-krisen. De rekordhøje priser, der er observeret i de seneste måneder 12 , skyldes en kombination af faktorer, der primært er forårsaget af en global efterspørgsel efter gas, hvilket har ført til stigende elpriser. Desuden er elpriserne også steget som følge af sæsonbestemte vejrforhold (mindre vand og vind i løbet af sommeren). Dette har ført til en lavere produktion af vedvarende energi i Europa. CO2-prisen i Europa er også steget kraftigt i 2021 13 , om end i langt mindre grad end gasprisen. En stigning i gaspriserne påvirker elprisen ni gange mere end en stigning i CO2-priserne 14 .

Disse faktorer har givet sig udslag i en stigning i engros- og detailpriserne på elektricitet i de fleste af verdens store økonomier siden andet halvår af 2020. De høje engrospriser på elektricitet har berørt alle EU-medlemsstater, selv om nogle af dem er blevet hårdere ramt end andre, navnlig afhængigt af andelen af fossile brændstoffer til produktion af elektricitet. Den hastighed, hvormed stigningen i engrospriserne på gas omsættes til detailpriser, afhænger også af detailaftalevilkårene (dvs. kontraktvarighed, faste eller variable priser osv.). Europa-Kommissionen er bekymret over prisstigningens negative indvirkning på husholdninger og virksomheder. Efter at have lyttet til medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har Kommissionen forelagt en meddelelse med henblik på at vedtage og støtte passende foranstaltninger til at afbøde virkningerne af midlertidige energiprisstigninger og yderligere styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige chok 15 .

Stigningen i engrospriserne på elektricitet kan sende et signal om de vedvarende energikilders forbedrede konkurrenceevne. Dette kan tilskynde til øgede investeringer i sektoren, som på langt sigt vil bidrage til at sænke elpriserne i betragtning af deres lavere produktionsomkostninger/driftsudgifter, deres udelukkelse fra kulstofprissætning og forventede faldende kapitalomkostninger. Den nuværende prisstigning i den europæiske energisektor viser også, at der er behov for at mindske EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer. På længere sigt vil de nye klima- og energimål give nye investeringsbehov. I løbet af de næste ti år vil der være behov for yderligere årlige investeringer på 390 mia. EUR sammenlignet med de årlige investeringer i de sidste ti år 16 . Der er behov for en betydelig fremskyndelse af udbredelsen for at nå det nuværende 2030-mål for vedvarende energi på 32 %, og der vil være behov for en endnu større acceleration for at opfylde det nyligt foreslåede mål på 40 % i julipakken for at opfylde den europæiske grønne pagt. Da forsinkelser i udstedelsen af tilladelser udgør en væsentlig hindring for overgangen til et dekarboniseret energisystem, som forsinker udrulningen af og investeringerne i infrastrukturer og teknologier til ren energi med mange år, vil Kommissionen i 2022 udstede retningslinjer for fremskyndelse af godkendelsesprocesserne for vedvarende energi og fortsætte med at arbejde tæt sammen med de nationale forvaltninger om at identificere og udveksle god praksis. Der er behov for en hurtig forenkling og strømlining af tilladelsesprocedurerne for at skabe et fælles marked for vedvarende energi, som fremmer en effektiv og omkostningseffektiv udbredelse samt investorernes sikkerhed, også i lyset af de massive investeringer, der er behov for.

Et integreret og velfungerende energimarked i EU vil være den mest omkostningseffektive måde at tilvejebringe sikre og økonomisk overkommelige energiforsyninger til alle typer kunder. Det holder priserne under kontrol ved at skabe konkurrence og give forbrugerne mulighed for at vælge energileverandører. I meddelelsen om energipriser 17 foreslås kortsigtede foranstaltninger såsom medlemsstaternes nødindkomststøtte til husholdninger, statsstøtte til virksomheder og målrettede skattelettelser. På mellemlangt sigt foreslår Kommissionen bl.a. at støtte investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, undersøge mulige foranstaltninger vedrørende energilagring og køb af gasreserver. Selv om der endnu ikke er noget klart bevis for, at alternative markedsrammer vil give billigere priser og bedre incitamenter, har Kommissionen også pålagt Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) at vurdere fordele og ulemper ved den nuværende udformning af elektricitetsmarkedet og fremsætte anbefalinger senest i april 2022.

Med henblik herpå bestræber EU sig på at videreudvikle samkøringslinjer mellem medlemsstaterne og sikre, at samkøringslinjernes kapacitet er til rådighed for handel i videst muligt omfang. EU overvåger gennemførelsen af den gældende EU-ret (f.eks. netregler) og foreslår yderligere værktøjer til at sikre likvide markeder, f.eks. revisionen af direktivet om vedvarende energi, herunder yderligere fremme af virksomheders elkøbsaftaler, samt forslaget til revision af direktivet om energieffektivitet, der sætter energieffektivitet i centrum for vores økonomi.

2.1.2Virkning af covid-19 og genopretning

Mens den politiske ramme for den europæiske grønne pagt vil fremme efterspørgslen efter rene energiteknologier, vil udbuddet, udviklingen og konkurrenceevnen for disse teknologier helt sikkert blive sat på prøve af covid-19-pandemien. Gennemførelsen af energi- og klimapolitikkerne afhænger af tilgængeligheden af vedvarende teknologier, uforstyrrede værdikæder, fastholdelse af virksomhedernes konkurrenceevne og deres kvalificerede arbejdsstyrke. På den ene side truer de økonomiske konsekvenser af en pandemi med at være et stort tilbageskridt for konkurrenceevnen for rene energiteknologier. På den anden side giver politikken for økonomisk genopretning også mulighed for at omlægge og øge investeringerne i sektoren for ren energi takket være NextGenerationEU-faciliteten.

Vedvarende energikilder er faktisk blevet mindre påvirket verden over af covid-19-pandemien end andre energikilder 18 . Kun biobrændstoffer til transport blev påvirket hårdere, da forbruget faldt på grund af en kombination af reduceret rejseaktivitet og lave oliepriser 19 . Faldende kapitalomkostninger gjorde det muligt at installere et hidtil uset antal sol- og vindenergianlæg på verdensplan 20 . Som følge heraf faldt elproduktionen fra kul, naturgas og kernekraft, mens vedvarende energikilder overtog fossile brændstoffer for første gang som EU's vigtigste energikilde i 2020 (vedvarende energi 38 % af EU's elektricitet mod 37 % fossilt brændsel og 25 % atomkraft) 21 .

Med henblik på genopretning efter covid-19-pandemien er forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten den første af sin art i EU som et resultatbaseret program, som Kommissionen har foreslået som led i NextGenerationEU-pakken. Der er midler til rådighed for medlemsstaterne på grundlag af deres omfattende genopretnings- og resiliensplaner, som frigøres ved at nå målbare milepæle og mål. Det kræver, at medlemsstaterne tildeler mindst 37 % af deres samlede tildeling under genopretnings- og resiliensfaciliteten til klimaomstillingen i deres genopretnings- og resiliensplaner og inkluderer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de relevante landespecifikke udfordringer og prioriteter, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner.

Analysen af de 22 22 genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen godkendte pr. 5. oktober 2021 23 , viser, at der er afsat 177 mia. EUR til klimarelaterede investeringer, hvilket svarer til 40 % af den samlede tildeling til disse medlemsstater (tilskud og lån). Ca. 43 % af dette beløb (76 mia. EUR) er afsat til energieffektivitet (27,9 %) og vedvarende energi og netværk (14,8 %) 24 , mens ca. 62 mia. EUR er afsat til bæredygtig mobilitet (35 %).

Forskning og innovation udgjorde også en vigtig andel, da medlemsstaterne afsatte næsten 12,3 mia. EUR til investeringer i forskning og innovation i modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og den cirkulære økonomi i deres genopretnings- og resiliensplaner 25 .

2.1.3Menneskelig kapital og merværdi

Selv om det er for tidligt at sige, hvordan pandemien og finansieringen af genopretningen har påvirket den menneskelige kapital, viser de seneste Eurostat-data, at ren energi klarede sig bedre end den samlede økonomi kort før pandemien. I 2018 nåede den direkte beskæftigelse inden for ren energi 26 op på 1,7 mio. med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 %, mens beskæftigelsen i den samlede økonomi steg med gennemsnitligt 1 % om året. Mens den gennemsnitlige årlige vækst i beskæftigelsen i "energieffektivitet og forvaltningssystemer" har ligget på gennemsnitligt 6 % siden 2010, er antallet af direkte arbejdspladser inden for "vedvarende energi" og "elektrisk mobilitet" faldet med 3 % (2010-2018). Dette skyldes lavere vækst i vedvarende energi i nogle medlemsstater, f.eks. besværlige godkendelsesregler og eksponering for juridiske udfordringer, der hæmmer nye vindkraftanlæg i Tyskland, hvor jobnedgangen er mest udbredt (se også afsnit 3.1). Desuden har teknologiske forbedringer og produktivitetsforbedringer mindsket arbejdskraftintensiteten, navnlig på modne markeder (f.eks. vind- og solenergi). Væksten i beskæftigelsen sker i stigende grad i andre anvendelser af ren energi såsom intelligente målere, intelligente net, lagring og andre produkter og aktiviteter i forbindelse med energieffektivitet og -styring.

Figur 1 Beskæftigelse inden for rene energisystemer i forhold til den samlede økonomiske vækst i EU27 2010-2018 og ændringer i beskæftigelsen inden for rene energisystemer pr. medlemsstat i perioden 2014-2018.

Kilde: JRC baseret på Eurostat " env_ac_egss1 " 27 .

På samme måde har bruttoværditilvæksten i rene energisystemer forud for pandemien med en gennemsnitlig årlig vækst på 5 % 28 ligget over den samlede økonomi (3 % vækst) siden 2010. Ren energi udgjorde 1 % (133 mia. EUR) af den samlede værditilvækst i EU i 2018, hvilket er mere end dobbelt så meget som i sektoren for udvinding og fremstilling af fossile brændstoffer (59 mia. EUR) 29 . Inden for rene energisystemer er bruttoværditilvæksten i "Vedvarende energi" (60 mia. EUR) steget med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 %, mens "Energieffektivitet og -forvaltningssystemer" (67 mia. EUR) er steget med 9 % i samme periode. Bruttoværditilvæksten i "elektrisk mobilitet" på 7 mia. EUR er vokset med mindre end 1 % om året.

Job inden for "vedvarende energi" skabte i gennemsnit 104 000 EUR i bruttoværditilvækst pr. ansat i 2018 med en gennemsnitlig årlig vækst 30 på 5 % siden 2010. Det er 60 % mere end i resten af økonomien (64 000 EUR i bruttoværditilvækst pr. ansat). Værditilvæksten pr. ansat inden for "energieffektivitet og -styring" er på 64 000 EUR, og i "Elektrisk mobilitet" er den 74 000 EUR. Det er stigninger på henholdsvis 3 % og 7 % årligt i perioden 2015-2018, hvilket er hurtigere end resten af økonomien, som lå på 2 %.

I betragtning af den samlede modstandsdygtighed i sektoren for ren energi under pandemien, de gode resultater inden for ren energi op til pandemien samt de 177 mia. EUR i klimarelaterede investeringer, som medlemsstaterne har planlagt i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, er der plads til forsigtig optimisme om, at ren energi fortsat vil være en drivkraft for beskæftigelse og vækst, efterhånden som EU's økonomi kommer sig efter pandemien.

2.1.4Færdigheder

Omstillingen af energisystemet kræver omskoling og opkvalificering på tværs af alle færdighedsniveauer for at kunne udrulle og videreudvikle rene energiteknologier og -løsninger på tværs af forskellige sektorer. Efterspørgslen efter en lang række erhvervskategorier, der er relevante for omstillingen til ren energi, forventes at stige frem til 2030, herunder minedrift (dvs. for kritiske råstoffer), byggeri, fremstilling, transport, byggeri og relaterede erhverv samt videnskab og ingeniørvirksomhed 31 . I 2030 vil der kunne skabes yderligere 160 000 arbejdspladser i EU's byggesektor alene gennem renoveringsbølgen i EU 32 .

For at støtte udbredelsen af næste generation af færdigheder, der er afgørende for EU's grønne omstilling, lancerede EU i 2020 pagten for færdigheder 33 , hvor partnerskaber med industrielle økosystemer såsom byggeri og energiintensive industrier etableres gennem rundbordsdrøftelser.

Hvad angår vedvarende offshore-energi er overførsel af færdigheder også mulig fra offshore olie- og gassektoren samt fra den militære sektor (f.eks. i forbindelse med udforskning af potentielle projektområder)  34 .

Kvinder tegnede sig for gennemsnitligt 32 % af arbejdsstyrken i sektoren for vedvarende energi i 2019 35 . Kønsskævheder både i arbejdsstyrken i energisektoren og i energirelaterede forsknings- og innovationsaktiviteter er tæt — men ikke udelukkende — forbundet med kvinders underrepræsentation på de videregående uddannelser inden for visse underområder inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM). I EU er kvinder overrepræsenteret inden for videregående uddannelse (54 % på alle niveauer af videregående uddannelser og alle områder). Kvinder er opført i mindre end 11 % af ansøgningerne, og i over 15 % for teknologier til afbødning af klimaændringer (CCMT). Delområder, der er yderst relevante for energisektoren, er dog fortsat stærkt mandsdominerede, eftersom mindre end en tredjedel af ingeniør-, fremstillings- og byggebranchen i 2019 og mindre end en femtedel af de studerende på de videregående IKT-uddannelser var kvinder 36 .

2.1Forsknings- og innovationstendenser  

Forskning og innovation spiller en central rolle i udformningen af fremtidens konkurrencedygtige industrier. Efter den økonomiske krise i 2008 faldt de offentlige investeringer i forskning og innovation, som blev prioriteret af energiunionen 37 38 , i et halvt årti, og viste først tegn på opsving efter 2016 ( Figure 2 ). Siden da har EU's medlemsstater i gennemsnit investeret 3,5 mia. EUR om året, men udgifterne er stadig lavere end for ti år siden. På globalt plan er tendensen i overensstemmelse med øgede investeringer i energi generelt — og ren energi i særdeleshed 39 — men holder ikke trit med stigningerne i BNP eller forskning og innovation i andre sektorer. Målt som en andel af BNP er EU's investeringsrate (0,027 %) i øjeblikket den laveste af alle større globale økonomier, lige under USA, selv om niveauerne synes at være faldende eller stabile for alle ( Figure 3 ).

Figur 2 Offentlig (venstre) og samlet (højre) finansiering af forskning og innovation inden for energiunionens prioriteter for forskning og innovation i EU 40 .

Kilde: JRC 41 baseret på IEA 42 og eget arbejde.

Selv om pandemiens langsigtede virkninger for udgifterne til forskning og innovation i vedvarende energi fortsat er uklare, tyder de tidlige tendenser på generel modstandsdygtighed. De globale offentlige udgifter til forskning og innovation på energiområdet steg fortsat, men aftog i vækst i 2020 43 . EU's private sektor oplevede en reduktion på 7 % i de samlede udgifter til forskning og innovation på energiområdet. Udgifterne specifikt til forskning og innovation i vedvarende energi var imidlertid mere modstandsdygtige og fortsatte med at vokse 44 .

For at opretholde investeringsniveauet i forskning og innovation i de senere år er EU's forskningsmidler steget årligt og har i gennemsnit bidraget med 1,5 mia. EUR. Kombineret med et anslået gennemsnit på 20 mia. EUR i private udgifter 45 er de gennemsnitlige samlede årlige investeringer i energiunionens prioriteter for forskning og innovation i de seneste år (2014-2018) i størrelsesordenen 25 mia. EUR 46 . I forbindelse med genopretningen er det af afgørende betydning, at verdens største forsknings- og innovationsprogram "Horizon Europe", Innovationsfonden, sammen med samhørighedspolitikkens finansiering og LIFE-programmet stimulerer og fortsat vil stimulere klima- og miljømæssig forskning og udvikling og markedsudbredelse.

Figur 3: Offentlig (venstre) og privat (højre) finansiering af forskning og innovation inden for energiunionens prioriteter for forskning og innovation som en andel af BNP i større økonomier.

Kilde: JRC 47 baseret på IEA 48 , MI 49 , eget arbejde.

I 2019 var de samlede offentlige investeringer i energiunionens prioriteter inden for forskning og innovation fra alle EU-medlemsstater stadig 5 % lavere end i 2010, men de var steget med 2 % i forhold til 2015. Omkring en fjerdedel af medlemsstaterne har konsekvent øget udgifterne samlet set i hele tiårsperioden, mens et tilsvarende antal har udvist et fald. For de resterende falder tendensen sammen med EU's samlede udgifter, eller der foreligger ikke oplysninger om udgifter til forskning og innovation 50 . Selv om der er et klart behov for at forbedre overvågningen af investeringer i forskning og udvikling, er der også øget momentum og engagement fra medlemsstaternes side med henblik på den rapportering, der er fastsat i forordningen om forvaltning af energiunionen i 2023. Dette går videre end offentlige investeringer i forskning og innovation og øger også indsatsen på nationalt plan for at overvåge investeringer i forskning og innovation fra den private sektor. Den strategiske energiteknologiplan (SET-planen) er det vigtigste europæiske redskab til at tilpasse politikker og finansiering af forskning og innovation i rene energiteknologier på EU-plan og nationalt plan og til at mobilisere private investeringer.

Private investeringer i energiunionens prioriteter inden for forskning og innovation i EU anslås til 0,18 % af BNP ( Figure 3 ), hvilket er højere end USA, men lavere end andre større konkurrerende økonomier (Japan, Korea, Kina). Det svarer til 12 % af erhvervslivets udgifter til FoU, hvilket er over de 6 %, der er anslået for USA, men ca. halvdelen af den andel, der er observeret for store asiatiske økonomier.

Den faldende patenteringstendens 51 inden for rene energiteknologier 52 (siden 2012) synes at vende, idet de årlige ansøgningsniveauer i EU og globalt er vendt tilbage til niveauerne, der blev observeret for ti år siden. EU har en større andel af "grønne" opfindelser inden for teknologier til modvirkning af klimaændringer i de samlede patentansøgninger sammenlignet med andre store økonomier (og verdensgennemsnittet), hvilket tyder på større fokus på og specialisering af opfindelsesaktiviteter på dette område. EU er næststørst efter Japan inden for højværdiopfindelser 53 , hovedsagelig på grund af Japans fordel inden for transportteknologier, mens EU ligger forrest, når det drejer sig om vedvarende energi og energieffektivitet ( Figure 4 ). EU er også fortsat vært for en fjerdedel af de 100 største virksomheder inden for højværdipatenter inden for ren energi i løbet af de sidste 5 år. Ikke desto mindre er der en stigende (global) uro over virkningen af statslig eller subsidieret teknologidominans, lukkede markeder og forskellige regler og politikker for intellektuel beskyttelse på innovation og konkurrenceevne i sektoren, især som manifesteret af Kina. På trods af disse bekymringer har over en fjerdedel af de opfindelser inden for ren energi, der er blevet beskyttet internationalt i de seneste fem år af EU-ansøgere, også været rettet mod det kinesiske marked. Ud over de alliancer, der er opbygget i Europa på grund af den geografiske nærhed og EU's samarbejdsprogrammer, har EU's virksomheder tendens til at samarbejde mest med amerikanske modparter 54 . EU-medlemsstaterne genererer 33 % af samopfindelserne gennem forbindelser inden for EU, 29 % med USA og kun 6 % med Kina.

Figur 4: EU's positionering med hensyn til patenter af høj værdi inden for energiunionens prioriteter for forskning og innovation (2005-2018).


Kilde: JRC 55 baseret på Den Europæiske Patentmyndighed Patstat.

2.2Finansieringslandskabet for rene teknologier i EU

Risikokapitalens rolle

Sammen med indførelsen af mere modne produktionsteknologier (f.eks. solcelle- og vindkraft) vil udviklingen og opskaleringen af nye teknologier (f.eks. energilagring af lang og kort varighed, produktion og anvendelse af vedvarende brint i sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere, kulstofopsamling, -anvendelse og -lagring), og især den såkaldte klimateknologi 56 , spille en afgørende rolle for at opnå kulstofneutralitet inden 2050.

Siden klimakonferencen i Paris i 2015 har klimateknologi fået et betydeligt momentum, og den er blevet meget attraktiv for venturekapitalinvesteringer, som er i front inden for innovation. Da der går lang tid, før klimateknologier når til modenhed, og da de kræver en betydelig mængde kapital i løbet af de nystartede virksomheders finansieringscyklus samt store investeringer i forskning og innovation 57 , er det afgørende, at regeringen gør en indsats for at mindske risikoen ved udviklingen og gennemførelsen i stor skala af nye teknologier for yderligere at stimulere den private sektors deltagelse.

På verdensplan har klimateknologiområdet også vist sig at være modstandsdygtigt over for covid-19-udbruddet 58 og har fortsat været attraktivt for venturekapitalinvesteringer på trods af en generel nedadgående investeringsdynamik og omdirigering af betydelig venturekapitalfinansiering til pandemirelaterede industrier såsom lægemidler og sundhedspleje 59 .

På klimateknologiområdet nåede den globale venturekapitalfinansiering op på 14 mia. EUR i 2020 60 , hvilket er en stigning på mere end 1 250 % siden 2010. I den forbindelse har venturekapitalinvesteringer i nystartede virksomheder og vækstvirksomheder inden for klimateknologi i EU været 11 gange højere i løbet af de seneste 5 år end mellem 2009 og 2014 og nåede op på ca. 2,2 mia. EUR i 2020.

I 2020 modtog EU-virksomheder 16 % af den globale venturekapitalfinansiering på klimateknologiområdet (sammenlignet med kun 8 % af den samlede venturekapitalfinansiering på alle områder) 61 . Samtidig var 2020 det første år, hvor de tidlige investeringer i nystartede virksomheder i EU var højere end investeringerne i USA og Kina ( Figure 5 ).

Figur 5: Venturekapitalinvesteringer i nystartede klimateknologivirksomheder og opskalering

Kilde: Udarbejdet af JRC på grundlag af PitchBok-data.

EU-baserede nystartede virksomheder inden for klimateknologi ligger dog stadig bagefter deres modparter i forhold til deres evne til at skalere, og de samlede investeringer i disse virksomheder ligger stadig langt efter USA (43 %). I løbet af de seneste 5 år har de kun nydt godt af 6,9 % af alle investeringer i nystartede klimateknologivirksomheder, langt efter USA (44 %) og Kina (40 %) 62 .

Energiområdet tegnede sig for 8,2 % af de globale investeringer i klimateknologi mellem 2013 og 2019 63 . Europa (EU og UK) investerer en større andel af venturekapital i energiløsninger (23,5 %) sammenlignet med USA (9,4 %) og Kina (under 1 %), hovedsagelig i udviklingen af kerneteknologier til produktion af vedvarende energi (hovedsagelig solceller) og energilagring (batterier) til støtte for deres udbredelse 64 .

Hindringer og muligheder i venturekapital-økosystemet

Både den generelle dynamik i venturekapital-finansieringen af klimateknologi i EU og interessen for venturekapitalinvestorer for EU's energiselskaber hænger sammen med antallet af overordnede politiske mål på klima- og energiområdet, der er fastlagt på EU- og medlemsstatsplan, sammen med værktøjer til støtte for klimateknologi (f.eks. finansiering af fonde, tilskud og finansielle instrumenter, aktiekapital og gældssamfinansiering, FoU).

Strukturelle hindringer bremser stadig de EU-baserede klimateknologiske vækstvirksomheder i forhold til USA og Kina, f.eks. på grund af EU's marked og lovgivningsmæssige fragmentering, som hæmmer væksten og fører til forskellige grader af modenhed i venturekapital-økosystemerne. Vanskelighederne ved at omsætte et stærkt EU-forskningsresultat til innovation, behovet for en klar vej fra finansiering i opstartsfasen til investeringer i vækstfasen, behovet for at udvikle internationale partnerskaber og grænseoverskridende fonde og manglen på tålmodig kapital kan også nævnes blandt de vigtigste udfordringer, der skal tages op.

Med henblik herpå har Horisont Europas søjle III om "Et innovativt Europa" til formål at støtte udviklingen af disruptive og markedsskabende innovationer gennem Det Europæiske Innovationsråd (EIC) som one-stop-shop, der skal hjælpe innovatorer med at skabe markeder, mobilisere privat finansiering og opskalere deres virksomheder. Horisont Europa støtter også initiativet om europæiske innovationsøkosystemer og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). EIT InnoEnergy har f.eks. en portefølje på over 250 innovative nystartede virksomheder og vækstvirksomheder, der skal spare 1,1 gigaton CO2e — svarende til en tredjedel af Europas 2030-mål for reduktion af kulstofemissioner — og 9,1 mia. EUR i årlige energiomkostninger inden udgangen af dette årti 65 ). InvestEU-programmet og samhørighedspolitikken støtter også adgangen til og tilgængeligheden af finansiering primært for SMV'er, men også for midcapselskaber og andre virksomheder. Desuden støtter Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) effektivt den Deep Tech-udvikling, som Europa har brug for at nå sine bæredygtighedsmål.

Desuden bidrager yderligere finansieringsprogrammer, såsom innovationsfonden, moderniseringsfonden og Den sociale klimafond, til at overføre indtægter fra klimarelaterede politikker til støtte for energiomstillingen.

For at udfylde den voksende kløft mellem EU og andre store økonomier er det også nødvendigt at mobilisere private investorer til at deltage mere aktivt i det europæiske venturekapitalmarked og i finansieringen af nystartede virksomheder inden for klimateknologi og avancerede klimateknologier 66 . Som eksempel kan nævnes, at den fælles pilotfond på 100 mio. EUR, som Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Breakthrough Energy Ventures Europe (BEV-E) har oprettet, giver mulighed for at kombinere institutionelle (risikosky) investeringer med en venturekapitaltilgang (mindre risikosky) 67 . EIB spillede en rolle med hensyn til at tiltrække private investeringer i Northvolt — det svenske selskab for grønne batterier, der blev grundlagt i 2016 — som er ved at opføre det første europæiske batterianlæg i kommerciel målestok i Sverige og rejste 1,4 mia. EUR i finansiering i juni 2020. EIT InnoEnergy støttede virksomheden med at sammensætte et konsortium af investorer og få adgang til EIB-finansiering: Lånet på 350 mio. EUR fra EIB ledsages af 886 mio. EUR fra private investorer.

EU-klassificeringssystemet for bæredygtige aktiviteter udgør en ramme for fremme af varige investeringer og definerer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Pakken om den europæiske industristrategi for 2020, herunder EU's standard for iværksætternationer inden for SMV-strategien, viser, at EU vil iværksætte nye initiativer for at øge omfanget af venturekapitalfonde, øge de private investeringer og lette grænseoverskridende ekspansion og opskalering for SMV'er. Den europæiske strategi for bæredygtig finansiering fra 2021 har til formål at tilvejebringe de rette værktøjer og incitamenter til at få adgang til overgangsfinansiering, idet det understreges, hvor vigtigt det er at støtte SMV'er. Initiativet vedrørende digital innovation og opskalering fokuserer på den tidlige fase og opskaleringen af innovative nystartede virksomheder og højteknologiske SMV'er i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Andre mekanismer til at øge udbredelsen og opskaleringen af innovative løsninger omfatter Connecting Europe-faciliteten og de samhørighedspolitiske fonde.

Strømlining af disse mekanismer på den rette måde og udnyttelse af synergier på tværs af instrumenter kan føre til, at nystartede virksomheder inden for klimateknologi i EU blomstrer, hvilket vil øge og fremskynde venturekapitalfondenes støtte på tværs af alle sektorer og dermed styrke forbindelsen mellem teknologisk innovation og gennemførelse.

3.Fokus på vigtige teknologier og løsninger for ren energi

I det følgende afsnit vurderes konkurrenceevnen for udvalgte teknologier, der er relevante i forbindelse med den pakke af lovgivningsforslag, som Kommissionen vedtog i juli 2021 for at gennemføre den europæiske grønne pagt.

Denne rapport fokuserer først og fremmest på vind- og solenergi, der forventes at udvise en højere relativ vækst frem til 2030. Analysen ser dernæst på teknologier til lagring af elektricitet, såsom batterier og vedvarende brint, i betragtning af deres afgørende betydning for at øge energisystemets generelle fleksibilitet og samtidig optimere markedsintegrationen af elektricitet fra vedvarende energikilder. I forbindelse med elektrificering af vores samfund ser undersøgelsen nærmere på varmepumpernes konkurrenceevne i betragtning af deres store værdi med hensyn til at bidrage til dekarbonisering af byggesektoren. Rapporten ser også på de vedvarende brændstoffer, som er nødvendige for at fremme dekarboniseringen af visse transportformer. Endelig analyseres intelligente net som en horisontal teknologi, der vil lette kombinationen af forskellige teknologier. Hver enkelt teknologi vurderes først på grundlag af dens nuværende situation og fremtidsudsigter, dernæst gennem en analyse af dens værdikæde og endelig gennem en analyse af det globale marked for den.

3.1Hav- og landvindenergi 

Teknologisk analyse

I 2020 installerede EU en vindkraftkapacitet på 10,5 GW (både på land og offshore), hvorved den samlede vindkraftkapacitet nåede op på 178,7 GW 68 . Alene offshore-vindkraft er steget fra 1,6 GW kumulativ kapacitet i 2010 til 14,6 GW i 2020 69 . De nuværende nationale mål som udtrykt i de nationale energi- og klimaplaner tyder på, at målene for vedvarende offshoreenergi for 2030 (mindst 60 GW) kan nås. De fleste offshore-vindkraftanlæg vil være i Nordsøen (47 GW), men der kan forventes en betydelig kapacitet i andre havområder, navnlig i Østersøen (21,6 GW), Atlanterhavet (11,1 GW), Middelhavet (2,7 GW) og Sortehavet (0,3 GW). Flytningen til nye havområder vil kræve yderligere udvikling af flydeteknologi og udvikling af havneinfrastruktur. Det vil også være vigtigt at opbygge det fremtidige offshore-net omkring hybridprojekter 70 i tilfælde, hvor de kan reducere omkostningerne og brugen af det maritime rum, for at øge udbredelsen af offshore-vindkraft.

Ifølge de aktuelle prognoser for de fremtidige omkostninger ved bundbefæstet offshore-vindkraft forventes der i 2050 at være normaliserede elomkostninger (LCoE) på mellem 30 og 60 EUR pr. MWh (svarende til onshoreanlæg) 71 .

For landbaseret vindenergi skyldes en reduceret årlig stigning, der er observeret siden 2018, en moderat udbredelse i Tyskland på grund af komplekse godkendelsesregler og potentiel eksponering for retlige udfordringer. Aldersstrukturen i EU's kyst- og offshore-vindkraftflåde viser, at opgradering vil spille en afgørende rolle i de kommende år. Udskiftning af udtjente vindmøller med nye turbiner eller forlængelse af levetiden ved at opgradere nogle af komponenterne giver mulighed for at modernisere aktiverne, anvende ressourcerne på de bedste vindområder og forbedre den sociale accept, da eksisterende turbineplaceringer forbliver i brug, og lokale arbejdspladser og indtægter bevares for de lokale kommuner. Dekommissioneringen og fornyelsen af de nuværende vindenergianlæg udgør imidlertid en udfordring med hensyn til ressourceeffektivitet, forsyning af råstoffer og affaldsproduktion, fordi mange af de nuværende vindmøllers komponenter endnu ikke kan genbruges eller genanvendes. Vindmøllers cirkularitet kræver stadig en indsats inden for forskning og innovation og implementering. Valget for ejerne af vindmølleparker mellem dekommissionering og de forskellige opgraderingsmuligheder påvirkes af elpriser, støtteordninger og godkendelsesprocedurer. Den nuværende andel af den samlede elproduktion er for landbaseret vindenergi 13,7 % (2020). Scenarierne i klimaplanen for 2030 forudser en produktion på 847 TWh fra landvindmøller i 2030 (andel af den samlede elproduktion: 27,3 %) og 2 259 TWh i 2050 (andel: 32,9 %) 72 .

I løbet af de seneste ti år har private forsknings- og innovationsudgifter til vindteknologi konstant ligget mellem 1,6 mia. EUR og 1,9 mia. EUR om året 73 . De var ti gange højere end de offentlige FoU-investeringer i denne periode.

Med 57 % af andelen i perioden 2015-2017 er EU førende på verdensplan inden for patenter af høj værdi inden for vindenergiteknologier. Andelene for andre større økonomier er USA med 18 %, Japan med 11 %, Kina med 5 % og Korea med 1 % 74 . Verdens førende højværdipatentlande mellem 2015 og 2017 var Danmark, Tyskland, USA, Japan og Kina. De største producenter af originaludstyr i EU indgiver de fleste af patenter af høj værdi, som dog er faldet siden 2012 på grund af højværdipatenter fra store amerikanske (f.eks. General Electric) og japanske (f.eks. Mitsubishi Heavy Industries, Hitachi) virksomheder. EU's forskningsorganisationer, der er aktive inden for vindenergi, er blandt de mest anerkendte på området. Hvad angår citationseffekten er 9 organisationer i top 20 fra EU.

Værdikædeanalyse

Vindenergiproduktion er en strategisk industri for Europa. Det anslås, at der er mellem 240 000 og 300 000 arbejdspladser i denne sektor 75 . De fleste europæiske produktionsanlæg befinder sig i det land, hvor virksomheden har sit hovedsæde, eller i lande med øget udbredelse af vindenergi. 48 % af de aktive virksomheder i vindsektoren har hovedsæde i EU. 214 operationelle produktionsanlæg er beliggende i EU (26 % af alle globale anlæg) 76 . I 2018 genererede værdikæden for vindenergi i EU en omsætning på 36 mia. EUR 77 .

EU's vindsektor har demonstreret sin evne til at innovere. EU er førende inden for de dele af værdikæden, der beskæftiger sig med sensor- og overvågningssystemer til landvindmøller, herunder forskning og produktion. EU's vindindustri har også stor produktionskapacitet inden for komponenter med høj værdi i vindmølleomkostninger (tårne, gearkasser og vinger) samt i komponenter med synergier til andre industrisektorer (generatorer, energiomformere og kontrolsystemer).

Der er dog stadig behov for en indsats for at forbedre vindenergikomponenternes cirkularitet. Vi har også brug for forskning i de kumulative virkninger af offshorevind i havøkosystemerne.

Global markedsanalyse

Blandt de 10 førende producenter af originaludstyr (OEM'er) i 2018 var de europæiske OEM'er førende med en markedsandel på 43 %, efterfulgt af kinesiske (32 %) og nordamerikanske (10 %) virksomheder. De europæiske OEM'er i vindenergisektoren har haft en førende position i de seneste år. I 2020 blev de for første gang overgået af kinesiske OEM'er (EU: 28 % Kina: 42 %) 78 , hvilket kan forklares ved en kraftig stigning i nye anlæg på det kinesiske vindmarked efter Kinas skift fra feed-in-tariffer til en udbudsbaseret støtteordning.

EU har haft en positiv handelsbalance inden for vindenergirelateret udstyr i de seneste 20 år. Der er dog en vis stagnation i væksten for denne indikator 79 . Dette er til dels en konsekvens af, at andre økonomier er ved at indhente EU's tidlige fordel, men også delvis som følge af tredjelandes politikker, der har til formål at beskytte deres hjemmemarked eller tvinge EU-virksomheder til at lokalisere produktionskapaciteten (f.eks. gennem krav om lokalt indhold). Som eksempel kan nævnes, at eksporten af vindmøller til Kina er faldet drastisk siden 2007 efter indførelsen af en understøttende politisk ramme for den kinesiske industri, og at den ikke er kommet sig igen. Omvendt var 21 % af den kinesiske vindrelaterede eksport i 2018 bestemt til EU-markedet, hvilket svarer til knap 10 % af EU-markedet.

Siden 2016 er indtjeningen før renter og skat (EBIT) for OEM'er i EU faldet på grund af den store konkurrence inden for turbineordrer, navnlig i perioden 2017-2018, og de øgede materialeomkostninger for de vigtigste turbinekomponenter. Til trods for et rekordår i 2020 for anlæg 80 blev disse faktorer yderligere forstærket gennem virkningen af covid-19, som skabte logistiske udfordringer for alle producenter.

Mange af de kritiske råmaterialer til vindmøller importeres fra Kina 81 , og mere generelt er der tale om en koncentration af forsyningskæderne i de foregående produktionsled. Potentielle fremtidige udfordringer med hensyn til materialeforsyning vil udgøre en potentiel risiko for EU's vindenergiindustri. Der er også blevet givet udtryk for miljøproblemer i forbindelse med kompositvingerne i udtjente anlæg, da disse stadig er vanskelige at genanvende. I overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan fra 2020 om kritiske råstoffer 82 er der iværksat foranstaltninger for at diversificere forsyningen af kritiske råstoffer fra både primære og sekundære kilder og forbedre ressourceeffektiviteten og cirkulariteten og samtidig fremme ansvarlig tilvejebringelse på verdensplan. Cirkularitet, herunder genbrug, genanvendelse og substitution, er desuden prioriterede innovationsområder med henblik på at mindske disse risici og samtidig forbedre sektorens overordnede bæredygtighed, og de indgår i Horisont Europas arbejdsprogram for 2021-2022. Den europæiske vindindustri har også forpligtet sig til at genbruge, genanvende eller genvinde 100 % af de dekommissionerede vinger og har til hensigt at udvikle en køreplan for yderligere at fremskynde cirkulariteten af vindmøllevinger 83 .

EU har kommercialiseret 42 % af det globale offshore-vindkraftmarked med en samlet installeret kapacitet på 14,6 GW i 2020. I løbet af det næste årti forventes det, at Europa vil fastholde sin førerposition med hensyn til den årlige vækst i offshore-vindkraft. Alligevel forventes Kina, Asien og Stillehavsområdet og Nordamerika at udvikle en betydelig markedsandel (dvs. installeret kapacitet) for offshore-vindkraftsegmentet 84 i de kommende år. Hvad angår vindenergi på land, vil Kina fortsat være det største marked (gennemsnitlig årlig markedsandel på ca. 50 % i perioden 2020-2025) efterfulgt af Europa (18 %), Nordamerika (14 %) og Asien (eksklusive Kina) (8 %).

Den europæiske offshore-produktion i havne (anslået produktionskapacitet på 6-8 GW/år) vil skulle vokse betydeligt for at dække årlige kapacitetsforøgelser på op til ca. 16 GW for at dække efterspørgslen i perioden 2030-2050 85 .

3.2 Solcelleenergi 

Teknologisk analyse

Solcellebranchen fremstår som en meget stor og innovativ industri, der vokser med uventet hastighed. Dette er resultatet af en fremskyndet teknologisk udvikling, udbredelsespolitik og implementering af store produktionsanlæg med lave omkostninger, hovedsagelig i Asien. Teknologien er afgørende for fremtidige klimaneutrale elproduktionssystemer.

Der forventes at være installeret mere end 3,1 TW solcellekapacitet — globalt — i 2030 og ca. 14 TW i 2050. De investeringer, der i perioden 2020-2050 er nødvendige for den yderligere solenergikapacitet, anslås til ca. 4,2 billioner USD 86 . I EU forventes der installeret en solcellekapacitet på 0,4 TW i 2030 (anslået til næsten 160 GW i 2021) og 1 TW i 2050 87 , 88 . Scenarier fra industrien selv forudser endnu større udbredelse 89 .

Boligsystemerne, der var fremherskende for fem år siden i EU, ligger nu på andenpladsen (25,4 %) efter forsyningssegmentet (30,5 %) med hensyn til andelen af installeret kapacitet. Efter at investeringerne toppede i 2011, er EU's samlede offentlige investeringer i forskning, udvikling og demonstration inden for solcelleenergi faldet og ligger nu under niveauet i begyndelsen af årtiet 90 .

I løbet af det seneste år er EU faldet fra andenpladsen i højværdiopfindelser (efter Japan) til tredjepladsen (efter Japan og Korea) 91 . Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil kinesiske opfindelser af "høj værdi" snart også overgå EU. Med hensyn til EU-produktionens levedygtighed har især celle- og moduldesign tendens til at blive stadig mere komplekst, hvilket kræver yderligere investeringer for at forblive på forkant med udviklingen.

Værdikædeanalyse

EU er førende på verdensplan i flere dele af solcelleværdikæden: Forskning og udvikling, produktion af polysilicium, udstyr og maskiner til fremstilling af solceller 92 .

En af de førende polysiliciumproducenter har hovedsæde i EU. Desuden er EU-virksomheder mere konkurrencedygtige i den efterfølgende del af værdikæden med centrale roller i overvågningen og kontrollen og balancen mellem systemsegmenter, navnlig fremstilling af vekselrettere og solcelletrackere. Europæiske virksomheder har også bevaret en førende position inden for udrulningssegmentet.

På den anden side har EU mistet sin markedsandel inden for fremstilling af solceller og moduler. I tilfælde af en genoplivning af en europæisk siliciumsolcelle- og modulfremstillingsindustri, som ikke synes at være for urealistisk i betragtning af det nuværende antal mulige projekter, vil afhængigheden af visse kritiske råstoffer som bor, gallium, germanium og indium kræve opmærksomhed i forsyningskæden. En nylig undersøgelse 93 viser, at EU har de bedste resultater med hensyn til den producerede energi sammenlignet med den, der anvendes til fremstilling og drift af solcellesystemer, efterfulgt af Kina og USA. På samme måde har EU også den laveste kulstofintensitet for den energi, der produceres af solcelleanlæg, efterfulgt af USA og derefter Kina. EU har også det højeste energiafkast på kulstof, mens Kina har de dårligste resultater, og USA er placeret i midten 94 . Sidstnævnte indikator afspejler kulstofintensiteten i produktionscyklussen for den elektricitet, der anvendes i fremstillingsprocesserne. 

I 2018 blev der rapporteret om 109 000 direkte og indirekte arbejdspladser inden for solceller i EU med en stigning på 42 % mellem 2015 og 2018 95 . De foreløbige resultater af en nyere undersøgelse viser ca. 123 000 direkte og 164 000 indirekte fuldtidsjob i EU's solcelleindustri i 2020, så der i alt er 287 000 job 96 .

Set fra et jobfærdighedsperspektiv beskæftiger solcellesektoren en højtuddannet arbejdsstyrke inden for FoU, produktion af polysilicium og wafere samt fremstilling af celler og moduler. Ingeniørvæsen, indkøb og byggeri, drift og vedligeholdelse, dekommissionering og genanvendelse er også krævende aktiviteter med hensyn til de nødvendige kvalifikationer.

Global markedsanalyse

Med stigningen i solcelleanlæg er EU's handelsunderskud for importen af solcellemoduler begyndt at stige igen siden 2016, efter at det var faldet mellem 2011 og 2016 på grund af en faldende udbredelse af solcelleanlæg. Det er vokset til over 5,7 mia. EUR i 2019. Denne ubalance afspejler importmængden, da eksporten ikke har ændret sig drastisk i årenes løb. EU's import af solceller er stærkt afhængig af kinesiske og andre asiatiske virksomheder 97 .

Produktionen af polysilicium, ingots og wafere sammen med fremstillingen af solceller og moduler har i øjeblikket en global værdi på ca. 57,8 mia. EUR. EU's andel (12,8 %) svarer til 7,4 mia. EUR. Denne andel skyldes hovedsagelig produktionen af polysilicium. Næsten hele væksten i fremstillingen af solceller og moduler har fundet sted uden for EU 98 . Med den stigende efterspørgsel på markedet i Europa og resten af verden og fremkomsten af nye produktionsteknologier viser de europæiske producenter en fornyet interesse for at etablere produktionskapacitet i EU på grundlag af de nyeste teknologier. I den forbindelse hilste Europa-Kommissionens ajourførte europæiske industristrategi 99 indsatsen i det industristyrede europæiske solenergiinitiativ for at øge produktionen af solceller velkommen. Flere projekter er allerede begyndt i EU med henblik på fremstilling af wafere, solceller og moduler. Kommissionen vil offentliggøre en meddelelse om solenergi i 2022.

Producent-forbrugernes og energifællesskabernes rolle

Optag og produktion af vedvarende energi såsom solceller, men også energieffektivitet kan styrkes af energifællesskaber, som gør det muligt for forbrugerne at spille en aktiv rolle på energimarkedet. I dag deltager mindst to millioner EU-borgere i fællesskab i mere end 8 400 energifællesskaber, idet de har gennemført mindst 13 000 projekter siden 2000 100 . Den nuværende samlede vedvarende kapacitet, der installeres af energifællesskaber i Europa, kan anslås til mindst 6,3 GW, hvilket typisk bidrager med ca. 1-2 % til den nationalt installerede kapacitet, og det største bidrag er helt oppe på 7 % for Belgiens vedkommende. Størstedelen af den installerede kapacitet dækkes af solcelleanlæg efterfulgt af landbaseret vindenergi. Med et konservativt skøn anslås de samlede investerede midler at beløbe sig til mindst 2,6 mia. EUR 101 .

I dag er energifællesskaber organiseret i forskellige retlige former. Aktivitetsområder, teknologiporteføljer, størrelse og medlemsstrukturer er forskellige. I øjeblikket øger energifællesskaber teknologibevidstheden og -accepten, fremmer energieffektivitet, producerer og distribuerer elektricitet og varme baseret på vedvarende energi, leverer tjenester omkring e-mobilitet og driver energikonsulenttjenester. De eksperimenterer innovativt med forretningsmodeller og selvforsyningskoncepter til gavn for lokalsamfundene. Videreførelsen og udvidelsen af energifællesskaber i Europa afhænger af gunstig lovgivning og økonomiske incitamenter samt af konkurrenceevnen for teknologier, der er tilgængelige for borgerne.

Selv om EU's politikrammer har til formål at fremme udviklingen af energifællesskaber i hele EU 102 , herunder på tværs af grænserne, vil meget afhænge af, hvordan medlemsstaterne vil gennemføre den befordrende ramme for disse typer modeller 103 . Rammerne for de nationale energi- og klimaplaner har allerede et krav om, at medlemsstaterne skal rapportere om VE-fællesskaber, men kun nogle få medlemsstater har medtaget kvantitative mål og konkrete foranstaltninger til udvikling af energifællesskaber i deres nationale energi- og klimaplaner. For at fremme udviklingen af energifællesskaber i henhold til EU-direktivet er Kommissionen i færd med at oprette en energifællesskabsdatabase, som vil bidrage til udbredelsen af bedste praksis og yde teknisk bistand til udvikling af konkrete energifællesskabsinitiativer i hele EU.

Ligesom for energifællesskaber vil EU-rammen støtte udbredelsen af egetforbrug (dvs. producent-forbrugere) med krav om at muliggøre individuelt og kollektivt egetforbrug og fritagelse for nettariffer. Igen vil meget afhænge af udformningen af de retlige rammer, de gældende nettariffer og afgifter og de fælles informationspunkter til fremme af kollektivt selvforbrug i etagebyggerier — og andre steder, hvis medlemsstaterne beslutter sig for at gøre det. Retlige begrænsninger og ugunstig beskatning kan udgøre alvorlige hindringer for udbredelsen af egetforbrug.

3.3 Varmepumper til bygninger

Teknologisk analyse

Varmepumper til bygninger 104 er modne, kommercielt tilgængelige produkter. De kan klassificeres efter den kilde, hvorfra de udvinder vedvarende energi (luft, vand eller jord), den varmeoverføringsvæske, de anvender (luft eller vand), deres formål (rumkøling/opvarmning, opvarmning af brugsvand) og målmarkedssegmenter (boliger, mindre erhverv og varmenetværk).

Varmepumpernes varmeproduktion er steget med 11,5 % om året i de sidste 5 år i EU og nåede op på 250 TWh i 2020 105 . Denne tendens skal øges, fordi elektrificering af opvarmning vil være et vigtigt bidrag til byggesektorens vej til klimaneutralitet.

Varmepumper er meget effektive. Deres typiske sæsoneffektfaktor på 3 betyder, at der for hver kWh forbrugt elektricitet produceres 3 kWh varme 106 . Driften af en varmepumpe til boligopvarmning kan derfor kun være omkostningseffektiv sammenlignet med gaskedler, hvis forholdet mellem el- og gasprisen ikke er højere end 3. Dette forhold varierer meget fra 1,5 til 5,5 medlemsstaterne imellem 107 , hvilket ofte skyldes højere skatter og afgifter på elektricitet i forbindelse med fossile brændstoffer og manglende internalisering af de eksterne omkostninger ved drivhusgasemissioner i gas-/oliepriserne. Disse spørgsmål behandles i den politiske pakke, der blev fremlagt i juli 2021 med henblik på at opfylde den europæiske grønne pagt, navnlig med ændringsforslagene til energibeskatningsdirektivet og indførelsen af en ny emissionshandel for bygge- og vejtransportsektoren.

Sektoren for varmepumper er kendetegnet ved et globalt og konkurrencedygtigt marked, hvor innovation er af afgørende betydning. Tilpasningerne til EU's nye klima- og miljøregler og -strategier konkurrerer med forbedringen af produkternes ydeevne og omkostninger i de små, mellemstore og store virksomheder i EU, hvor FoU-kapaciteten er begrænset. Ikke desto mindre giver de industrien mulighed for at foreslå innovative produkter.

I perioden 2011-2021 er over 37 % af de mest citerede videnskabelige publikationer om varmepumpeteknologi fra EU, efterfulgt af Kina (23 %) og USA (20 %). EU er også førende inden for opfindelser inden for "varmepumper, der primært bruges til opvarmning i bygninger": I perioden 2015-2017 blev 42 % af opfindelser af høj værdi indgivet i EU, efterfulgt af Japan (20 %), USA (8 %), Sydkorea (7 %) og Kina (4 %) 108 .

Med udgangspunkt i denne videns- og innovationsbase har EU's forskningsinstitutioner og industrien kapacitet til at foreslå innovationer. I perioden 2014-2020 udgjorde varmepumpeprojekter til bygninger i alt 146,8 mio. EUR under Horisont 2020, EU's forsknings- og innovationsprogram. Den største andel gik til integration af varmepumper med andre vedvarende energikilder (60,9 %) sammenlignet med udviklingen af varmepumper til boligformål (6,5 %) og til fjernvarmeanvendelser (32,6 %).

Værdikædeanalyse

Ifølge EurObserver 109 beløb omsætningen af varmepumper i EU sig til 26,6 mia. EUR i 2018 og steg med 18 % i forhold til 2017. Parallelt hermed beløb de direkte og indirekte arbejdspladser sig til 222 400 i 2018, en stigning på 17 % i forhold til 2017. Disse data omfatter alle typer varmepumper, herunder luft-luft-varmepumper, der kun anvendes til køling eller til opvarmning og køling, som udgjorde 86 % af de solgte enheder i 2019.

Ud fra et kompetenceperspektiv beskæftiger sektoren for varmepumper en veluddannet arbejdsstyrke inden for FoU, komponent- og varmepumpefremstilling, termotekniske ingeniører og geologer, installatører (herunder borearbejdere) samt service og vedligeholdelse.

Global markedsanalyse

Asien og Amerika er de dominerende eksportlande på markedet for luft-til-luft-varmepumper til klimaanlæg til boliger 110 . Ubalancen er mindre udtalt, når der er tale om reversible klimaanlæg 111 : Asiatiske lande er stadig førende, efterfulgt af europæiske lande. Når man ser på "varmepumper, der primært bruges til opvarmning" 112 , er EU-landene førende inden for eksport, efterfulgt af Asien. I løbet af de seneste 5 år er væksten på EU-markedet for "varmepumper, der primært bruges til opvarmning" imidlertid blevet indhentet af importen fra Asien, som i gennemsnit steg med 21 % om året fra 2015 til 2020. Handelsbalancen er derfor faldet fra et overskud på 249 mio. EUR i 2015 til et underskud på 40 mio. EUR i 2020.   

Ifølge fremskrivningerne fra EU's langsigtede strategi 113 forventes salget af varmepumper at stige hurtigt frem til 2030 med henblik på elektrificering i boligopvarmningssektoren, efterfulgt af en langsommere vækst i udbredelsen. Den hurtigere udbredelse på EU's førende marked giver EU's industri mulighed for at vokse og udvikle konkurrencedygtig produktion frem til 2030 og derefter udnytte den vedvarende vækst på globalt plan, som IEA har forudset 114 .

De høje omkostninger i Europa skyldes til dels en høj grad af fragmentering og nationalt fokuserede markeder. I nogle tilfælde er de nationale lovgivninger forskellige, navnlig med hensyn til krav til produktgodkendelse og regler for udstedelse af tilladelser. Bedre markedsførings- og distributionsnet i og uden for EU og potentielt mere samarbejde med partnere med relevante kompetencer vil bidrage til at øge EU-virksomhedernes konkurrenceevne. I erkendelse af, at varmepumper spiller en væsentlig rolle for integrationen af energisystemet, bebudede Kommissionen imidlertid, at den ville fremme brugen af varmepumper yderligere, i sin meddelelse om renoveringsbølger 115 . Kommissionen vil også søge at øge varmepumpernes rolle i energisystemernes fleksibilitet, f.eks. med udviklingen af en netregel om fleksibilitet på efterspørgselssiden. 

3.4Batterier

Teknologisk analyse

Denne rapport fokuserer på lithium-ion-batteriteknologi i betragtning af dens betydning for elektromobilitet, som dominerer efterspørgslen efter batterier i forbindelse med omstillingen til ren energi 116 . I det bredere energisystem vil stationære batterier være afgørende som et energilagringsmiddel, der muliggør et højt bidrag til energi fra intermitterende vedvarende energikilder i elektricitetsmikset. Desuden har elektriske køretøjers interaktion med elnettet et stort potentiale, der kan udnyttes.

I 2020 blev elkøretøjer konkurrencedygtige på mere end 50 % af det samlede europæiske bilmarked baseret på de samlede omkostninger ved ejerskab. De gennemsnitlige priser på Li-ion-batterier til elkøretøjer er faldet med 89 % i faste priser siden 2010 til 137 USD pr. kWh (115 EUR pr. kWh) i 2020. I 2023 forventes de gennemsnitlige pakkepriser at være 101 USD pr. kWh, og i 2027 forventes købsprisen på elbiler at være lavere end købsprisen på konventionelle biler 117 .

Den gennemsnitlige batterienergitæthed for elkøretøjer stiger med 7 % om året 118 , mens den gennemsnitlige batteripakkestørrelse til lette elektriske køretøjer (fuldt elektriske køretøjer og hybridkøretøjer) steg fra 37 kWh i 2018 til 44 kWh i 2020, mens batteriet til fuldt elektriske biler i de fleste lande ligger i intervallet 50-70 kWh 119 . Tendenserne med voksende bilstørrelser truer energieffektivitetsgevinsterne og tilgængeligheden af kritiske råstoffer.

Udbredelsen af batteriteknologi i EU har nået et historisk højdepunkt med et salg af elkøretøjer i 2020 på 10,5 % af bilmarkedet (en stigning fra 3 % i 2019) 120 , men der er store forskelle inden for EU, idet salget af elkøretøjer svinger fra 0,5 % i Cypern til 32 % i Sverige. Antallet af elkøretøjer på vejene blev fordoblet til over to millioner i EU i løbet af 2020, hvilket svarer til mere end 60 GWh lagerkapacitet. I 2030 forventes der at være mere end 50 mio. elkøretøjer på vejene i EU 121 .

Det spirende marked for stationære batterier i EU steg ca. til 1,3 GWh i 2020 med en samlet installeret kapacitet på ca. 4,3 GWh (hovedsagelig lithium-ion-batterier) 122 . Fremme af selvforbruget har givet Tyskland to tredjedele af det europæiske marked for batterilagring til private husholdninger (2,3 GWh) 123 . I 2030 kan stationære batterier lagre næsten lige så meget som pumpet vandkraft i dag, målt i energikapacitet. Li-ion-batterier kan effektivt lagre i op til 5 timer, mens nye teknologier, herunder flowbatterier, bedre kan klare længere lagringsvarigheder.

I betragtning af yderligere omkostningselementer ligger systemomkostningerne for Li-ion-anvendelser i netværksskala på mellem 300 og 400 EUR pr. kWh, mens omkostningerne for lagersystemer i hjemmet er ca. det dobbelte. Det er afgørende for en masseudbredelse i hele Europa, at omkostningerne til batterisystemer reduceres til halvdelen af den nuværende pris 124 .

To vigtige projekter af fælles europæisk interesse 125 til flere milliarder kroner, der involverer 12 medlemsstater og snesevis af virksomheder og forskningsorganisationer, viser, at batterier i stigende grad prioriteres i forbindelse med finansiering af forskning og innovation. EU har øremærket 925 mio. EUR til batteripartnerskabet under Horisont Europa i perioden 2021-2027.

Værdikædeanalyse

På trods af stigende interesse for mineprojekter i Europa, navnlig inden for litium og naturgrafit for så vidt angår de mineraler, der er relevante for batterier, kræver forsyningen af både primære og sekundære batteriråvarer en stor opskalering for at holde trit med den stigende efterspørgsel efter batterimaterialer 126 . EU er stærkt afhængig af international handel med kobolt, lithium og grafit, og disse materialer er opført på EU's liste over kritiske råstoffer 127 . Selv om udbuddet af nikkel er mere diversificeret, er EU afhængig af import af det højrenhedsmateriale, der er nødvendigt til batteriproduktionen, med en andel på ~56 %. Fremtidige anode- og katodematerialer såsom silicium, titan og niobium er også opført på EU's liste over kritiske råstoffer 128 .

Bortset fra koboltraffinering (andenplads efter Kina) indtager EU generelt en svag position inden for batterirelateret materialeraffinering. EU har stærke aktører på katodematerialeområdet, men EU er stadig nettoimportør af katodematerialer fra Asien. Produktionskapaciteten for battericeller forventes at nærme sig 400 GWh og stort set dække den indenlandske efterspørgsel i 2025 129 .

Siden 2021 har EU-datterselskaber af udenlandske virksomheder, hovedsagelig koreanske virksomheder, haft en produktionskapacitet på 44 GWh Li-ion-celler 130 . Samtidig vil 10 virksomheder med hovedsæde i EU påbegynde produktionen af Li-ion celler i de kommende år. Førende producenter på verdensplan er også ved at etablere fabrikker i EU. Produktionskapaciteten for Li-ion-celler vokser i EU og udgjorde 6 % af den globale kapacitet i 2021 131 , hvilket er en stigning fra 3 % i 2018. De europæiske producenter indtager en stærk position inden for Li-ion-nicheapplikationer, men er fortsat afhængige af asiatiske virksomheder for battericelleproduktionsudstyr 132 .

EU spiller sin stærkeste rolle inden for slutprodukter. Alle bilvirksomheder i EU tog skiftet til e-mobilitet til sig, og én har endda til hensigt at sælge 1 mio. elbiler i 2021. EU har en række genvindingsvirksomheder, men med begrænset kapacitet. I øjeblikket sendes udtjente batterier for det meste til Asien 133 . Når den nye batteriforordnings understøttende ramme 134 er på plads, kan Europa blive førende inden for batteriers cirkulære økonomi — fra minedrift til genanvendelse. En voksende værdikæde kræver en større indsats på uddannelsesområdet, da der inden 2025 vil blive skabt 800 000 direkte job og mellem 3 og 4 mio. job i alt 135 . Med henblik herpå har EU lanceret EBA250-akademiet.

Global markedsanalyse

Kina kontrollerer 80 % af verdens kapacitet til raffinering af batteriråvarer, 77 % af celleproduktionskapaciteten og 60 % af produktionskapaciteten for batterikomponenter 136 . EU's handelsunderskud for Li-ion-batterier var på 3,6 mia. EUR i 2018 og 4,2 mia. EUR i 2019. De fleste battericeller blev stadig importeret i 2020, og alle førende batteriproducenter var ikke-europæiske (men flere af dem producerede i EU). I 2020 beløb det globale marked for Li-ion-batterier sig til omkring 40-47 mia. USD 137 . Med igangværende investeringsprojekter forventes EU i 2025 at blive den næststørste producent af battericeller i verden efter Kina. 138

EU havde kun et lille handelsunderskud for elbiler i 2020, mens eksporten steg hurtigere end importen 139 . Samtidig udvider EU's bilvirksomheder deres produktionsanlæg i Asien og USA i konkurrence med virksomheder der. EU har også stærke aktører på markedet for stationær lagring: f.eks. globale ledere inden for netværksapplikationer og lagringsmarkedet for private husstande.

Inden for produktion og udbredelse af elbusser halter EU langt bagefter Kina, som allerede har elektrificeret 60 % af sin busflåde. Der blev kun solgt 1 714 elbusser i EU i 2020 140 sammenlignet med 61 000 i Kina 141 .

3.5Produktion af vedvarende brint ved hjælp af elektrolyse

Teknologisk analyse

Vedvarende brint opnået ved vandelektrolyse (også kaldet vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse) har potentiale til at dekarbonisere sektorer, der er svære at elektrificere og svære at reducere emissioner i, såsom industri og tung transport, og til at bidrage til energitjenester såsom sæsonlagring. Den største teknologiske udfordring omfatter tab af energieffektivitet i forbindelse med konvertering af vedvarende energi til brint, da hver enhed af vedvarende brint, der produceres, kræver 1,5 elektricitetsenheder fra vedvarende energikilder. Dette kræver enorme mængder vedvarende energi, primært vind- og solenergi, samt et fald i omkostningerne ved vedvarende energi for at gøre den konkurrencedygtig med fossilbaseret brint.

EU's nuværende industrielle efterspørgsel efter brint på ca. 7,7 mio. ton om året 142 produceres i vid udstrækning af fossile brændstoffer. Hydrogen fremstillet ved vandelektrolyse skønnes at udgøre mindre end 1 % af den samlede produktion 143 . EU's nuværende mål for 2030 er at installere 40 GW elektrolysatorer for at producere op til 10 mio. ton vedvarende brint om året 144 . I 2050 ligger prognoserne for elektrolysatorkapacitet på det europæiske marked på mellem 511 GW 145 og 1 000 GW 146 .

Nogle centrale præstationsindikatorer for vandelektrolysatorer er opsummeret nedenfor for forskellige teknologier: Alkaliske, polymer-elektrolyt-membran- (PEM), anionbyttermembran- (AEM) og fast-oxid-(SO)-elektrolysatorer. Anionbyttermembraner har ikke samme modenhedsgrad som de øvrige teknologier (stadig under udvikling, men kan anvendes kommercielt i begrænset omfang). Fast-oxid-elektrolyse er begyndt at blive anvendt til demonstrationer. Alkaliske og polymer-elektrolyt-membraner (PEM) er fuldt kommercielle teknologier.

Tabel 1 Nøglepræstationsindikatorer for de fire vigtigste vandelektrolyseteknologier i 2020 og forventet i 2030. Staknedbrydning defineres som det procentvise effektivitetstab under drift ved nominel kapacitet.

 

2020.

2030.

 

Alkaliske

PEM

AEM

SO

Alkaliske

PEM

AEM

SO

Karakteristisk temperatur [°C]

70-90*

50-80*

40-60*

700-850*

-

-

-

-

Celletryk [bar]

<30*

<70*

<35*

<10*

-

-

-

-

Virkningsgrad (system) [kWh/kgH2]

50.

55.

57*

40.

48.

50.

<50*

37.

Nedbrydning [%/1 000 timer]

0,12.

0,19.

-

1,9.

0,1.

0,12.

-

0,5.

Interval for kapitalomkostninger [EUR/kW — baseret på produktion på 100 MW]

600.

900.

-

2700.

400.

500.

-

972.

Kilde: Tillæg til den flerårige arbejdsplan for 2014-2020, fællesforetagendet BCB, 2018 og for parametre mærket med "*", GD for Energi (Europa-Kommissionen), udarbejdelse på grundlag af IRENA-data fra rapporten "Green Hydrogen Cost Reduction", 2020.

Fællesforetagendet for brændselsceller og brint (fællesforetagendet BCB) har siden 2008 investeret ca. 150,5 mio. EUR i udvikling af elektrolyserteknologier (74,7 mio. EUR til forskningsaktiviteter og 75,9 mio. EUR til innovationsaktioner). De vigtigste modtagerlande var Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige med henholdsvis ca. 31, 25 og 18 mio. EUR. I forbindelse med indkaldelsen af forslag til den grønne pagt under Horisont 2020 blev der stillet ca. 90 mio. EUR til rådighed for tre projektkonsortier til udvikling og drift af elektrolysatorer på 100 MW i virkelige miljøer. Japan har i mange år konsekvent patenteret sig på dette tekniske område, men i andre regioner (navnlig Kina) er antallet af opfindelser vedrørende elektrolysatorer steget støt i de seneste år. For elektrolysatorer registrerer Europa (herunder Det Forenede Kongerige) et forholdsmæssigt højere antal internationale patentfamilier (patentansøgninger indgivet og offentliggjort på flere internationale patentkontorer) end andre førende økonomier 147 .

Værdikædeanalyse

Det er vanskeligt at få nøjagtige oplysninger om værdikæder vedrørende vedvarende og kulstoffattig brint og deres forventede vækst, men arbejdet i den europæiske alliance for ren brint med over 1 500 medlemmer peger i retning af en meget dynamisk og hurtigt voksende sektor. Den europæiske alliance for ren brint har allerede indsamlet oplysninger om projekter for ca. 60 GW elektrolysatorer inden 2030, hvoraf størstedelen skal drives af elektricitet fra vedvarende energikilder.

Markedet for elektrolyse viser et stort udviklingspotentiale. En oversigt over fabrikanter af elektrolyseanlæg i mellemstor og stor skala, hvor kun producenter af kommercielle systemer rapporteres, og som ikke tager hensyn til producenter af elektrolysatorer i laboratorieskala, viser, at Europa har en stærk international position med hensyn til både alkalisk og PEM-elektrolyse og en meget stærk position for SO-elektrolyse, mens den eneste AEM-producent også er beliggende i EU 148 . Den storstilede udbredelse af disse elektrolysatorer vil bl.a. afhænge af tilgængeligheden af vedvarende og kulstoffattig elektricitet, der er nødvendig til produktionen af vedvarende og kulstoffattigt brint, samt af andre faktorer såsom forøgelse af antallet af driftstimer for elektrolysatorer og nedsættelse af elpriserne. 

Global markedsanalyse

EU har etableret en teknologisk førerposition inden for elektrolyse og dertil knyttede teknologier, men har indtil videre stadig en forholdsvis lille produktion af elektrolysatorer, som dog forventes at vokse betydeligt i de kommende år. Der er behov for ca. 30 forskellige råstoffer til fremstilling af brændselsceller, elektrolysatorer og brintlagringsteknologier. Af disse materialer anses 13 materialer for at være kritiske for EU's økonomi i henhold til listen fra 2020 om kritiske råstoffer (elektrolysatorer er ikke omfattet af vurderingen) 149 . Navnlig kræver PEM-elektrolyse, at der anvendes ædelmetalkatalysatorer såsom iridium til anoden og platin til katoden, som begge hovedsagelig skaffes fra Sydafrika, mens SO-elektrolysatorer kræver sjældne jordarters metaller, som hovedsagelig kommer fra Kina.

3.6Intelligente net (automatisering af distributionsnettet, intelligent måling, energistyringssystemer til hjemmebrug og intelligent opladning af elkøretøjer) 

Indførelsen af intelligente netteknologier forventes fortsat at være en robust tendens i dette årti og derefter, tæt forbundet med elektrificering, decentralisering og behovet for forbedret netpålidelighed og driftseffektivitet samt øgede investeringer i opgradering af aldrende netinfrastruktur. Teknologier såsom intelligent måling, automatisering eller elektrificering af mobilitet vil hver bidrage med ca. 8 % af den anslåede investering i eldistributionsnet i EU og Det Forenede Kongerige frem til 2030 150 . Det forventes i vid udstrækning, at markederne for tilknyttede digitale tjenester også vil fortsætte med at vokse. I dette afsnit analyseres fire områder inden for digitale teknologier og tjenester, som er særligt vigtige for EU's ambitioner med hensyn til bygninger og mobilitet, nemlig automatisering af distributionsnettet, systemer til styring af energi i hjemmet (HEMS), intelligente målere og intelligent opladning.

Teknologivurdering

Automatisering af distribution og intelligent måling kan baseres på modne, markedsklare enheder og software, hvis udbredelse har været i gang i ti år. Ved udgangen af 2020 var der f.eks. installeret næsten 150 mio. intelligente målere i EU, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige (gennemsnitlig dækningsgrad på 49 %). Dette tal forventes at stige til næsten 215 mio. i 2025 (dækningsgrad på 69 %) 151 , og den anden bølge af teknologi fokuserer mere på decentralisering og tjenesteydelser til forbrugerne.

På den anden side er HEMS og intelligent opladning på et tidligt stadie, og der er stadig mange lovende forskningsprojekter i gang i EU og andre steder, som fremmer teknologiens aktuelle stade og påvirker denne tidlige vækst. Standardisering, interoperabilitet og cybersikkerhed er fælles udfordringer for alle teknologier og risikerer at forsinke udbredelsen på et ofte fragmenteret marked.

Værdikædeanalyse

Værdikæden for de fire teknologier består af en kombination af hardware-, software- og tjenesteudbydere. Dette bidrager til fragmenteringen af EU's værdikæder blandt mange aktører, navnlig inden for HEMS og intelligent opladning. Værdikæderne for distribution og intelligente målersystemer er derimod mere koncentrerede. Inden for automatisering af distribution er nogle europæiske virksomheder til stede i hele værdikæden og er vigtige globale aktører eller førende på markedet, mens værdikæder for intelligente målere typisk domineres af regionale aktører.

Samlet set er over 50 virksomheder, hovedsagelig europæiske, på en eller anden måde aktive på HEMS-markedet 152 , hvoraf nogle har en stærk forhistorie inden for energi. På det seneste er der dukket aggregatorer og teknologivirksomheder op på dette marked, som udelukkende fokuserer på HEMS i deres forretningsmodeller og undertiden tilbyder produkter eller tjenester til større virksomheder og undgår, at disse virksomheder dækker hele HEMS-produktionskæden.

De tre vigtigste erfaringer, der er opnået med hensyn til forsyningskæden for opladningsinfrastruktur til elkøretøjer 153 , er: i) forsyningskæden for producenter er hovedsagelig lokal og/eller regional, navnlig for EU-baserede leverandører, ii) de grundlæggende elektroniske dele købes i Asien, og iii) markedet og værdikæden er endnu ikke fuldt udviklet, da leverandørerne hovedsagelig udvikler, designer og fremstiller internt med en del kontraktproduktion. Men da indførelsen af distribuerede energiressourcer (DER) og elbiler vil ske hurtigt i løbet af dette årti, vil sektoren for intelligent opladning også konsolidere sig som en voksende del af et marked for elbiler på flere milliarder euro, navnlig i delen med langsom opladning, som ifølge IEA's seneste Global EV-Outlook vil blive større end delen med hurtig opladning 154 .

Det er værd at nævne, at med den stigende betydning af softwaren inden for intelligente netrelaterede teknologier er forretningsmodellen delvist tilpasset den rene softwareindustrimodel og udvikler sig mere i retning af et tjenestemarked, idet en stor del af indtægterne kommer efter den første ibrugtagning 155 .                                

Global markedsanalyse

Alle fire markeder vokser med ca. 10 % CAGR (samlet årlig vækstrate), og opladningsinfrastrukturen voksen med 26 % 156 . Automatiseringen af distributionen, som er det største globale marked blandt de fire med en anslået værdi på 12,4 mia. USD i 2020, forventes at vokse med 7,4 % CAGR og nå op på 17,7 mia. USD i 2025. Markedet for intelligente målere blev anslået til 21,3 mia. USD i 2019 og forventes at vokse til 38-39 mia. USD i 2027 (hovedsagelig på grund af vækst i Asien). Det globale HEMS-marked forventes at vokse fra næsten 4,4 mia. USD i 2019 til over 12 mia. USD i 2028 med en CAGR på 12,3 % (og 12,1 % i EU).

Endelig kan infrastruktur og platforme til opladning af elbiler opleve et veritabelt boom i EU i løbet af dette årti, idet deres kombinerede markeder forventes at vokse fra 0,63 mia. euro i 2020 til 6,7 mia. euro i 2030 med en CAGR på over 26 %. Det blomstrende marked for elkøretøjer vil skabe enorme muligheder for HEMS-markedet, da dette vil blive en af de vigtigste elektriske belastninger i hjemmet. Det tidlige lovgivningsmæssige pres skabte et voksende EU-marked for intelligente målere, der hovedsagelig leveres af EU-producenter, i det mindste hvad angår hardware. Softwaremarkedet for intelligente målere og styringssystemer synes, selv i EU, at være mere afbalanceret, med tilstedeværelse af nogle stærke amerikanske aktører. På den anden side er de asiatiske (og især kinesiske) markeder enorme med hensyn til leverede enheder sammenlignet med det europæiske marked 157 .

Med ambitiøse politiske mål (f.eks. den europæiske grønne pagt, integration af energisystemet osv.), gunstige lovgivningsmæssige rammer (f.eks. elektricitetsdirektivet) og offentlig finansiering (f.eks. Horisont Europa, samhørighedspolitikken, Den Europæiske Innovationsfond, genopretnings- og resiliensfaciliteten) sigter EU mod at gå forrest i etableringen af intelligente net. Dette vil sammen med eksistensen af veletablerede EU-virksomheder, der leverer netteknologier, bidrage til at sikre europæiske markedsledere og solide teknologiproducenter inden for alle fire teknologidomæner. Da analysen af det globale marked samtidig viser en stærk udvikling i USA og også i Asien og Stillehavsområdet (Kina, Japan og Sydkorea), vil de europæiske virksomheder skulle klare sig i hård konkurrence på vejen frem mod 2030.

3.7Vedvarende brændstoffer til luftfart og skibsfart

Teknologisk analyse

Vedvarende brændstoffer, herunder avancerede biobrændstoffer 158 og vedvarende syntetiske brændstoffer 159 , er den eneste kommercielle løsning til dekarbonisering af luftfarts- og skibsfartssektoren på kort sigt 160 . Vedvarende brændstoffer forventes at levere 5 % (dvs. 2,3 Mtoe) af EU's samlede jetbrændstofforbrug i 2030 og 63 % (dvs. 28 Mtoe) i 2050 161 . Den samlede årlige kapacitet af vedvarende flybrændstof i EU er på ca. 1,7 mio. ton i 2025, hvilket udgør 0,05 % af EU's samlede flybrændstof. Til sammenligning er den amerikanske installerede kapacitet dobbelt så stor (3,6 mio. ton) og ca. 60 % af den globale kapacitet 162 . Andelen af vedvarende skibsbrændstoffer er ubetydelig i dag, men forventes at nå op på 8,6 % af det samlede brændstofmix i 2030 og 88 % i 2050 163 .

Kommercialisering og opskalering af vedvarende brændstoffer hæmmes af høje kapitaludgifter (CAPEX), der kan nå op på 500 mio. EUR for ét anlæg og 80 % af de samlede produktionsomkostninger. Navnlig anslås produktionsomkostningerne for vedvarende brændstoffer i øjeblikket til 3-6 gange den nuværende markedspris på konventionelle brændstoffer 164 . Sambehandling (eller co-hydrobehandling i forbindelse med flybrændstof) i eksisterende raffinaderier og andre industrier modnes og giver en fordel med hensyn til at sænke kapitalomkostningerne.

EU bidrager væsentligt til nedbringelse af omkostningerne ved vedvarende brændstoffer ved at fastholde en stærk global position inden for investeringer i forskning og innovation. Medlemsstaternes offentlige finansiering af forskning og innovation til biobrændstoffer 165 , herunder avancerede biobrændstoffer, har siden 2008 ligget konstant på ca. 400 millioner euro om året. Desuden steg EU-finansieringen af vedvarende brændstoffer fra 430 mio. EUR for perioden 2012-2016 til 531 mio. EUR i perioden 2017-2020. Den specifikke tildeling af midler til flybrændstof og skibsbrændstoffer steg fra 84 mio. EUR til 229 mio. EUR i samme tidsrum 166 .

Der er kun begrænset dokumentation for private investeringer i forskning og innovation, men det tyder på, at Kina-baserede virksomheder i gennemsnit har de højeste årlige investeringer (809 mio. EUR) i vedvarende brændstoffer, efterfulgt af virksomheder i EU (652 mio. EUR) og USA (578 mio. EUR) 167 . Den største andel af de virksomheder, der investerer mest i forskning og innovation, ligger dog i EU, efterfulgt af Kina og USA.

Konsekvente investeringer kan have placeret EU blandt de førende på verdensplan inden for innovation. Der er dog tegn på, at EU sakker bagud i forhold til især amerikanske virksomheder, som har dobbelt så mange patenter på flybrændstof som EU-baserede virksomheder og et større antal førende innovatorer 168 . Japanske og EU-baserede virksomheder udgør hver en tredjedel af alle patenter i den maritime sektor, men dokumentationen er ikke entydig på grund af medtagelse af visse teknologier ud over vedvarende brændstoffer og manglende granularitet i dataene.

Værdikædeanalyse

Overordnet set er vedvarende brændstoffer i luftfarts- og søfartssektoren ikke kun et strategisk element i overgangen til en klimaneutral økonomi, men kan også give mulighed for vækst og beskæftigelse. Pakken til gennemførelse af den europæiske grønne pagt forventes at øge efterspørgslen efter vedvarende brændstoffer til skibsfart og luftfart i EU. Dette kan bidrage til en årlig værditilvækst på flere milliarder euro frem til 2030. I betragtning af, at den nuværende produktion af flydende biobrændsel på 16 Mtoe i EU beskæftiger næsten 230 000 personer 169 , vil den respektive stigning i den indenlandske produktion kunne skabe op til 270 000 yderligere arbejdspladser frem til 2050 170 . Den nuværende beskæftigelse inden for biobrændstof tyder også på, at der allerede findes et solidt grundlag for de jobkvalifikationer, der er nødvendige for at udvide markedet, men der kan være behov for øget uddannelse i jobfærdigheder for at opnå en potentiel fordobling inden 2050.

EU's værdikæder drager fordel af forskellig ekspertise inden for forskellige produktionsveje og råmaterialer samt synergier fra et stigende antal joint ventures mellem virksomheder inden for vedvarende brændstoffer, olie- og gasselskaber og havne og lufthavne, hvilket viser, at de er rede til at udvide markederne for vedvarende brændstoffer til luftfart og skibsfart.

Avancerede biobrændstoffer er hovedsagelig baseret på affald og restprodukter, som ikke kan genanvendes, hvilket er en mere bæredygtig løsning med mindre indvirkning på arealanvendelse og biodiversitet end fødevare- og foderbiobrændstoffer. Valget af biomasseråprodukter kan have konsekvenser for bæredygtigheden, produktionsomkostningerne og potentielle forsyningsflaskehalse. Navnlig i forbindelse med opskalering af avancerede biobrændstoffer vil det være nødvendigt at have modne alternative produktionsveje baseret på forskellige råmaterialer, bortset fra affald, for at undgå flaskehalse.

Global markedsanalyse

Markedet for fornyelige brændstoffer inden for luftfart og skibsfart er i øjeblikket meget begrænset. Nye politikker i pakken til gennemførelse af den europæiske grønne pagt 171 forventes i høj grad at øge efterspørgslen og udvide disse markeder i løbet af dette og de efterfølgende årtier. EU's stærke position på verdensmarkedet for biobrændstoffer 172 til vejtransport samt koncentrationen af førende producenter af avancerede biobrændstoffer tyder på, at EU har en god udgangsposition til at udfylde disse nye markeder. Men 173 med målrettede initiativer og dobbelt så stor installeret kapacitet som EU 174 kan USA's produktion af bæredygtigt flybrændstof også konkurrere om EU's markeder.

Da "el-til-flydende brændstoffer" er afhængig af elektricitet fra vedvarende energikilder til lave omkostninger, kan produktion af syntetiske brændstoffer kræve større afhængighed af Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen). På den anden side giver synergierne med eksisterende anlæg til fremstilling af brændstoffer i EU (integration med raffinaderier, genanvendelse af produktion og tilknyttede infrastrukturer, tilgængeligheden af kvalificerede medarbejdere, adgang til CO2 til opsamling og genbrug samt andre faktorer) et potentiale for økonomisk konkurrencedygtig produktion af syntetiske brændstoffer i EU.

Betydningen af banebrydende teknologier — Eksempel på solenergibaseret brændstof

Behovet for alternativer til flydende fossile brændstoffer fremmer forskning og innovation med henblik på at udvikle omkostningseffektive vedvarende brændstoffer med høj energitæthed og rigelig adgang til råmaterialer. Mens avancerede biobrændstoffer og syntetiske brændstoffer modnes og nogle endda kommer i på markedet, er solenergibaserede brændstoffer stadig teknologier med lavt teknologisk modenhedsniveau, i koncept- eller forsøgsfasen. I 2050 vil skalerede investeringer imidlertid kunne sætte dette eksempel på banebrydende teknologier i stand til at øge tilgængeligheden af omkostningseffektive brændstoffer med høj energitæthed og samtidig mindske råstof- og ressourcepresset.

Ud over den hurtige udbredelse af de tilgængelige teknologier i 2050 vil det for at opnå nettonulemissioner være nødvendigt at bringe yderligere teknologier på markedet, som i dag har et lavt teknologisk modenhedsniveau 175 . På samme måde har det tidligere været muligt gennem dedikerede forsknings- og innovationstiltag at bringe teknologier ind på markedet, som for tredive år siden kun havde et lavt teknologisk modenhedsniveau eller endog blot var koncepter, såsom offshore-vindkraft, vedvarende brændstoffer og lithium-ion-batterier til elektriske køretøjer.

Produktion af solenergibaserede brændstoffer omfatter en række menneskeskabte og biologisk støttede processer til direkte omdannelse af solenergi til brændstoffer, kemiske produkter og materialer fra sollys, luft (f.eks. CO2 og nitrogen) og vand. Det omfatter brug af lysenergi direkte fra sollys, ofte kaldet kunstig fotosyntese, samt varme fra sollys til at drive termiske processer ved høje temperaturer 176 .

Især foto-elektro-kemisk vandspaltning er en lovende rute fra sol til brint til brug i brintproduktion, som giver mulighed for høj omdannelseseffektivitet ved lave driftstemperaturer ved hjælp af omkostningseffektive halvledermaterialer i tyndfilm og/eller partikelformede halvledere. Med øgede investeringer vil foto-elektro-kemisk vandspaltning kunne blive konkurrencedygtig i forhold til fossile brændstoffer og opnå markedsintroduktion inden 2040 177 .

4.Konklusioner

Målene i den grønne pagt kan ikke nås uden en betydelig forøgelse af den offentlige og private forskning og innovation inden for rene energiteknologier og en større indsats for at gå fra laboratorium til marked. Dette vil ikke blot tilvejebringe de nye løsninger, der er nødvendige for at opnå kulstofneutralitet inden 2050 og samtidig tackle tab af biodiversitet, forurening og udtømning af naturressourcer, men også yderligere vækst og beskæftigelse i EU's sektor for ren energi.

Selv om den private sektor selv skal påtage sig hovedansvaret for investeringer, er EU's rolle at skabe de rette lovgivningsmæssige og finansielle rammebetingelser. Dette omfatter stimulering af efterspørgslen gennem en række foranstaltninger, der indgår i Fit-for-55-lovgivningspakken. Desuden giver genopretnings- og resiliensfonden, InvestEU og den nye generation af EU-programmer under EU-budgettet for 2021-2027 et stærkt incitament til at tackle nogle af udfordringerne ved at øge den tilgængelige kapital, fjerne markedshindringer og fremme politiske reformer. Mens EU's energisektor gradvist dekarboniseres, og der udrulles rene energiteknologier, er der behov for at fokusere på konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst.

Denne rapport viser, at EU fortsat er i front inden for forskning i ren energi. Den faldende tendens for patenter inden for ren energi synes at være ved at vende, idet de årlige ansøgningsniveauer i EU og globalt er vendt tilbage til dem, der blev observeret for ti år siden. På globalt plan har EU en større andel af "grønne" opfindelser inden for teknologier til modvirkning af klimaændringer sammenlignet med andre store økonomier. Med en positiv handelsbalance og en betydelig markedsandel har EU fortsat en stærk position inden for vindmølleindustrien, men står muligvis ved en skillevej i flere andre industrier. I solcelleindustrien viser de europæiske producenter en fornyet interesse i at investere i EU baseret på de nyeste teknologier. På samme måde er EU's batteriindustri ved at vinde ind på konkurrenterne takket være en kombination af investeringer i batteriproduktion, øget efterspørgsel efter elektroniske køretøjer kombineret med skiftet i EU's bilindustri og fokus på genanvendelse for at løse råstofproblemet. De europæiske industrier inden for varmepumper, vedvarende brændstoffer, intelligente net og vedvarende brint er i en god position til at drage fordel af den stigende fremtidige efterspørgsel baseret på en politisk drevet ekspansion af relevante markeder. Deres konkurrencemæssige stilling vil afhænge af, hvor hurtigt de vinder indpas/udvikler sig, om planlagte investeringer/markeder er klar, samt af gunstige retlige rammer og udviklingen i andre sektorer (f.eks. luftfart og søtransport). Anvendelsen af ren energi kræver også en grundig vurdering af teknologiernes indvirkning på miljøet og afbødende foranstaltninger.

Der er også behov for en yderligere indsats for at slå bro over kløften mellem innovation og marked. EU-baserede nystartede virksomheder inden for klimateknologi er stadig bagud i forhold til deres modparter i deres evne til at skalere, hvilket forhindrer EU i at høste klima- og konkurrencefordelene ved EU-innovation og får lovende virksomheder til at flytte til USA eller Asien for at opnå stordrift. På trods af at der findes mange nationale og lokale økosystemer, hæmmer EU's naturlige fragmentering af markedet og lovgivningen væksten og fører til forskellige modenhedsgrader for venturekapital-økosystemer, og iværksættere står over for udfordringer i forbindelse med opskalering af banebrydende teknologier. Udbredelsen af teknologier hæmmes også af problemer på efterspørgselssiden såsom tilladelser, opgradering og andre strukturelle hindringer samt markedsforvridninger som følge af internationale støtteordninger, hvor europæiske virksomheder opererer. Intensiveret arbejde med europæiske standarder vedrørende digitalisering, pålidelighed og bæredygtighed er også afgørende for at støtte udbredelsen af innovative teknologier.

Sideløbende med at fremme forskning, innovation og markedsudbredelse af rene energiløsninger skal EU sikre pålidelig, bæredygtig og uhindret adgang til råstoffer. Ressourceeffektivitet, cirkularitet og bæredygtige indenlandske råstofressourcer vil være afgørende for at undgå flaskehalse, efterhånden som efterspørgslen stiger. Dette kræver i mange tilfælde yderligere forskning og innovation. For at sikre yderligere værdikædesegmenter i EU er det nødvendigt at styrke innovationsfinansieringslandskabet.

Den seneste stigning i energipriserne har gjort det klart, at Europa er nødt til at mindske sin energiafhængighed. Den europæiske grønne pagt og en stigende andel af ren energi vil vise vejen frem. Europa-Kommissionen vil fortsat overvåge fremskridtene i sektoren for ren energi og videreudvikle sin metodologi og dataindsamling i samarbejde med medlemsstaterne 178 og interessenterne med henblik på at danne grundlag for politiske beslutninger og bidrage til at gøre Europa konkurrencedygtigt, ressourceeffektivt og kulstofneutralt senest i 2050.

(1)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021.
(2)      Den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027.
(3)      I 2018-priser og over syv år beløber EU-budgettet sig til 1 074 mia. EUR og NextGenerationEU til 750 mia. EUR. 
(4)      95,5 mia. EUR i perioden 2021-2027, løbende priser.
(5)      Lovgivningsforslagene omfatter forslag om revision af direktivet om vedvarende energi, direktivet om energieffektivitet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, energibeskatningsdirektivet, EU's emissionshandelssystem (EU ETS), revisionen af den tredje energipakke for gas, forordningen om indsatsfordeling), forslaget om infrastruktur for alternative brændstoffer, forordningen om arealanvendelse, skovbrug og landbrug, CO2-emissionsstandarder for både biler og varevogne samt forslag om at skabe en ny emissionshandel for vejtransport- og byggesektoren, en mekanisme for justering af kulstofgrænser (CBAM), initiativerne ReFuelEU Aviation og FuelEU Maritime, en EU-skovstrategi og et forslag om at oprette en social klimafond. 
(6)      I denne rapport dækker systemet for ren energi tre markedssegmenter: (1) vedvarende energi, herunder fremstilling, installation og produktion, (2) energieffektivitets- og forvaltningssystemer, der omfatter teknologier og aktiviteter såsom intelligente målere, intelligente net, lagring og renovering af bygninger, og (3) elektrisk mobilitet, som omfatter komponenter såsom batterier og brændselsceller, der er væsentlige for elektriske køretøjer og infrastruktur til opladning.
(7)      Konsekvensanalyse, der ledsager Kommissionens meddelelse "Stepping Up Europe’s 2030 climate ambition – Investing in a climate neutral future for the benefit of our people", SWD(2020) 176 final.
(8)      IEA, Net Zero by 2050. A Roadmap for the Global Energy Sections. Flagskibsrapport, maj 2021 .
(9)      Den første statusrapport om konkurrenceevnen for ren energi var COM(2020) 953 final.
(10)       Baseret på konklusioner fra Rådet for Konkurrenceevne (28. juli 2020).
(11)      De indikatorer, der vurderes i rapportens afsnit 2, er primær og endelig energiintensitet, andelen af vedvarende energikilder, importafhængighed, industriens el- og gaspriser, EU-sektorens omsætning (ren og fossil) sammenlignet med resten af økonomien, bruttoværditilvækst af produktionen af vedvarende energi, beskæftigelse i EU sammenlignet med resten af verden, herunder kønsstatistikker, og forstyrrelser på grund af covid-19. Indikatorerne i rapportens afsnit 3 vurderes for hver teknologi og i EU, medmindre andet er nævnt. Disse omfatter den installerede kapacitet (i dag og i 2050), omkostningerne og/eller de normaliserede omkostninger ved energi (LCOE), offentlig finansiering af forskning og innovation, privat finansiering af forskning og innovation, patenteringstendenser og niveauet af videnskabelige publikationer. Værdikædeanalysen vurderes ud fra omsætningen, bruttoværditilvæksten, antallet af EU-virksomheder i forsyningskæden, beskæftigelsen i værdikædesegmentet, energiintensiteten og arbejdskraftens produktivitet samt produktionen i fællesskabet. Endelig vurderes den globale markedsanalyse ud fra handelshensyn, globale markedsledere i forhold til førende markeder i EU samt ressourceeffektivitet og afhængighed for segmenter i værdikæden, som er afhængige af kritiske råstoffer.
(12)    I september nåede de gennemsnitlige engrospriser på elektricitet op på mere end 125 EUR pr. MWh, gaspriserne nåede op på næsten 65 EUR pr. MWh, og EU ETS-kvoterne nåede op på mere end 60 EUR pr. ton CO2.
(13)      Kulkraft har stadig en andel på 14 % i EU.
(14)    Fra januar 2021 til september 2021 er ETS-prisen steget med ca. 30 EUR pr. ton CO2, hvilket svarer til en omkostningsstigning på ca. 10 EUR/MWh for gasproduceret elektricitet (under antagelse af en effektivitet på 50 %) og ca. 25 EUR/MWh for kulproduceret elektricitet (under antagelse af en effektivitet på 40 %). Dette opvejes klart af den konstaterede stigning i gasprisen på ca. 45 EUR/MWh i samme periode, hvilket svarer til yderligere elproduktionsomkostninger på ca. 90 EUR/MWh.
(15)    COM(2021) 660 Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte. 
(16)      COM(2021) 557 final, tabel 7, MIX-scenariet, s. 133.
(17)      COM(2021) 660 final, Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte. 
(18)      IEA, World Energy Outlook, 2020.
(19)      IEA, Energy Technology Perspectives 2020, Special Report on Clean Energy Innovation, 2020.
(20)      BloombergNEF, EnergyTransition Investment Trends, Tracking global investment in the low-carbon energy transition, 2021.
(21)      Agora Energiewende and Ember, The European Power Sector in 2020: Up-to-Date Analysis on the Electricity Transition, 2021.
(22)      AT, BE, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, IE, IT, LT, LU, LV, MT, PT, RO, SI, SK.
(23)      De udgifter, der indberettes til genopretnings- og resiliensfaciliteten, er skøn, der behandles af Kommissionen på grundlag af de oplysninger om klimasporing, der offentliggøres som led i Kommissionens analyser af genopretnings- og resiliensplanerne. De indberettede data dækker de 22 nationale genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen har vurderet og godkendt senest den 5. oktober 2021, og beløbet vil udvikle sig, efterhånden som flere planer vurderes.
(24)

Energieffektivitetsforanstaltninger omfatter energieffektivitetsprojekter i SMV'er eller store virksomheder, energirenovering i private bygninger og offentlig infrastruktur og opførelse af bygninger. Foranstaltninger vedrørende ren energi omfatter navnlig produktion af vedvarende energi, energinet og infrastruktur samt hydrogenrelaterede investeringer.

(25)      Figur om: Fordeling af klimarelaterede investeringer i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner. Kilde: Egen foreløbig vurdering af 22 genopretnings- og resiliensplaner vedtaget af Kommissionen (senest den 5. oktober), Status over energiunionen 2021, COM(2021) 950 final.
(26)      I forhold til sidste år tilføjes CEPA1 for bedre at afspejle omfanget af de teknologier, der er omfattet af rapporten. Tallene for beskæftigelse, bruttoværditilvækst og arbejdsproduktivitet i rapporten er således baseret på Eurostat-EGSS i følgende kategorier "CREMA13A", "CREMA13B" og "CEPA1". "CREMA13A" omfatter produktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder også fremstilling af teknologier, der er nødvendige for at producere vedvarende energi ("Vedvarende energi" — i grafen). Crema 13B — Varme-/energibesparelser og -styring omfatter varmepumper, intelligente målere, energirenovering, isoleringsmaterialer og dele af intelligente net ("energistyring" — i grafen). CEPA1 — Beskyttelse af luft og klima — omfatter el- og hybridbiler, busser og andre renere og mere effektive køretøjer samt opladningsinfrastruktur, der er afgørende for driften af elektriske køretøjer. Dette omfatter også komponenter såsom batterier, brændselsceller og elektriske fremdriftssystemer, der er væsentlige for elektriske køretøjer ("elektrisk mobilitet" — i grafen).
(27)      Rene energisystemer omfatter CReMA 13A — Produktion af energi fra vedvarende energikilder, som omfatter både produktion af vedvarende energi og fremstilling af teknologier, der er nødvendige for at producere vedvarende energi ("Vedvarende energi" — i grafen). Crema 13B — Varme-/energibesparelser og -styring, som omfatter varmepumper, intelligente målere, intelligente net, energirenovering af bygninger og lagring ("Energieffektivitet og -styring" — i grafen). CEPA1 — Beskyttelse af den omgivende luft og klimaet, som omfatter elektriske køretøjer og tilhørende komponenter og den nødvendige infrastruktur til drift af elektriske køretøjer ("Elektrisk mobilitet" i grafen).
(28)      Eurostat "env_ac_egss2". Rene energisystemer omfatter CReMA 13A — Produktion af energi fra vedvarende energikilder, som omfatter både produktion af vedvarende energi og fremstilling af teknologier, der er nødvendige for at producere vedvarende energi ("Vedvarende energi"). Crema 13B — Varme-/energibesparelser og -styring, som omfatter varmepumper, intelligente målere, intelligente net, energirenovering af bygninger og lagring ("Energieffektivitet og -styring"). CEPA1 — Beskyttelse af luft og klima, som omfatter elektriske køretøjer og tilhørende komponenter og den nødvendige infrastruktur til drift af elektriske køretøjer ("Elektrisk mobilitet").
(29)      Data for udvinding og fremstilling af fossile brændstoffer stammer fra Eurostats statistikker over erhvervsstrukturer. Følgende koder tages i betragtning: B05 (udvinding af kul og brunkul), B06 (udvinding af råolie og naturgas), B07.21 (udvinding af uran og thoriummalme), B08.92 (udvinding af tørv), B09.1 (støtteaktiviteter i forbindelse med udvinding af råolie og naturgas) og C19 (fremstilling af koks og raffinerede olieprodukter).
(30)      Gennemsnitlig sammensat vækstrate.
(31)      CEDEFOP, Skills forecast: trends and challenges to 2030, 2018.
(32)

  En renoveringsbølge for Europa - grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår, COM(2020) 662 final.

(33)      Europa-Kommissionen, The Pact for Skills — mobilising all partners to invest in skills, 2020.
(34) D2.1-MATES-Baseline-Report-on-Present-Skill-Gaps.pdf (projectmates.eu) .
(35)      IRENA, Renewable Energy: A Gender Perspective, 2019.
(36)      JRC baseret på Eurostat [EDUC_UOE_ENRT03]. 
(37)      Vedvarende energikilder, intelligente systemer, effektive systemer, bæredygtig transport, CCUS og nuklear sikkerhed, COM(2015) 80 final.
(38)      JRC SETIS https://setis.ec.europa.eu/publications/setis-reseach-and-innovation-data_en .
(39)       https://www.iea.org/reports/world-energy-investment-2020/rd-and-technology-innovation . 
(40)      Offentlige investeringstal for forskning og innovation for 2020 foreligger kun for nogle få medlemsstater. Private investeringer i forskning og innovation estimeres ved hjælp af patenter som proxy, hvilket resulterer i en længere tidsforskydning for datatilgængelighed. Data for 2018 er foreløbige.
(41)      JRC SETIS https://setis.ec.europa.eu/publications/setis-reseach-and-innovation-data_en . 
(42)      Tilpasset på baggrund af 2021-udgaven af IEA Energy Technologys budgetdatabase for forskning, udvikling og demonstration.
(43)      IEA, World Energy Investment, 2021.
(44)      IEA, World Energy Investment, 2021.
(45)      Overslagene over private investeringer er blevet opjusteret som følge af ændringer i klassifikationen og de underliggende data.
(46)      Den samlede stigning i forhold til sidste års rapportering skyldes revisionen af overslagene over private investeringer. 
(47)      JRC SETIS https://setis.ec.europa.eu/publications/setis-reseach-and-innovation-data_en .
(48)      Tilpasset på baggrund af 2021-udgaven af IEA Energy Technologys budgetdatabase for forskning, udvikling og demonstration.
(49)      Mission Innovation Tracking Progress http://mission-innovation.net/our-work/tracking-progress/ .
(50)      Disse medlemsstater omfatter Bulgarien, Grækenland, Kroatien, Letland, Luxembourg og Slovenien.
(51)      Med undtagelse af Kina, hvor antallet af lokale ansøgninger fortsat stiger uden at søge international beskyttelse. (Se også: Are Patents Indicative of Chinese Innovation? https://chinapower.csis.org/patents ).
(52)      Lavemissionsenergiteknologier i henhold til energiunionens prioriteter inden for forskning og innovation. Dette er den generelle tendens. Der var undtagelser for visse teknologier (f.eks. batterier), som fortsatte med at stige i hele perioden. Det samme gælder for en bred "grøn" patentaktivitet inden for teknologier til modvirkning af klimaændringer.
(53)      Patentfamilier af høj værdi (opfindelser) er dem, der indeholder ansøgninger til mere end ét kontor, dvs. dem, der søger beskyttelse i mere end ét land/på mere end ét marked.
(54)      JRC118983 Grassano, N., Hernández, H., Tübke, A., Amoroso, S., Dosso, M., Georgakaki, A. og Pasimeni, F.: The 2020 EU Industrial R&D Investment Scoreboard.
(55)      JRC SETIS https://setis.ec.europa.eu/publications/setis-reseach-and-innovation-data_en . 
(56)      "Klimateknologi" omfatter en bred vifte af sektorer, der tackler udfordringen med at dekarbonisere den globale økonomi med det formål at nå nettonulemissioner inden 2050. Dette omfatter lav-til-negative kulstoftilgange til at skære ned på centrale sektorspecifikke emissionskilder på tværs af energi, bebyggede omgivelser, mobilitet, sværindustri samt fødevare- og arealanvendelse, samt tværgående områder såsom kulstofopsamling og -lagring eller bedre kulstofforvaltning, f.eks. gennem gennemsigtighed og regnskabsføring.
(57)      Det har givet anledning til begrebet Deep Green start-ups: Banebrydende teknologier, der fokuserer på at løse miljømæssige udfordringer (f.eks. fremstilling af grønne batterier, elektriske fly). Deep Green befinder sig i skæringspunktet mellem Climate Tech og Deep Tech og definerer sidstnævnte som virksomheder, der bygger på videnskabelige opdagelser inden for ingeniørvidenskab, matematik, fysik og medicin. Karakteriseret ved lange FoU-cyklusser og uafprøvede forretningsmodeller.
(58)      IEA, World Energy Investment 2020.
(59)      Bellucci, A., Borisov, A., Gucciardi, G. og Zazzaro, A., The reallocation effects of COVID-19: Evidence from Venture Capital investments around The World, EUR 30494 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020, ISBN 978-92-76- 27082-9, doi:10.2760/985244, JRC122165.
(60)      Hvilket udgør: i) mellem 4 og 6 % af den samlede venturekapitalfinansiering ifølge JRC's udarbejdelse baseret på PitchBook-data og ii) PwC-data baseret på Dealroom-data.
(61)      Udarbejdet af JRC på grundlag af data fra Pitchbook 2021.
(62)      Udarbejdet af JRC på grundlag af data fra Pitchbook 2021.
(63)      Pwc, The State of Climate Tech 2020. The next frontier for venture capital, 2020.
(64)      Pwc, The State of Climate Tech 2020. The next frontier for venture capital, 2020.
(65)      EIT InnoEnergy, Impact Report 2020.
(66)      Nystartede Deep Tech-virksomheder bygger på videnskabelig viden og er kendetegnet ved lange FoU-cyklusser og uafprøvede forretningsmodeller. Nystartede virksomheder inden for Deep Tech-klimateknologier er virksomheder, der anvender avanceret teknologi til at tackle miljømæssige udfordringer.
(67)       Europa-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Breakthrough Energy Ventures opretter en ny fond på 100 mio. EUR til støtte for investeringer i ren energi (eib.org) .
(68)      JRC baseret på GWEC, 2021.
(69)      JRC baseret på GWEC, 2021.
(70)      Et såkaldt offshore-hybridaktiv har dobbelt funktion og kombinerer transport af offshore-vindenergi til land (til forbrug) og samkøringslinjer. Se betragtning 66 i forordning 2019/943 om det indre marked for elektricitet samt COM(2020) 741 final, s. 14.
(71)      Beiter P., Cooperman A., Lantz E., Stehly T., Shields M., Wiser R., Telsnig T., Kitzing L., Berkhout V., Kikuchi Y. (2021) Wind power costs driven by innovation and experience with further reductions on the horizon, WIREs Energy Environ. 2021.
(72)      EC CTP-MIX.
(73)      WindEurope, 2021.
(74)      JRC baseret på Den Europæiske Patentmyndighed Patstat.
(75)      WindEurope, 2021.
(76)      WindEurope, 2021.
(77)      JRC, bestilt af GD GROW, den europæiske resultattavle for klimaneutral industris konkurrenceevne (CIndECS) (udkast, 2021). IEA-koder: 32 vindenergi 
(78)      Ved analysen af OEM'erne i Top 10 med hensyn til markedsandele. GWEC, Global Offshore Wind Report 2020, 2020.
(79)      JRC baseret på Eurostat (Comext).
(80)      Global Wind Energy Council, Global Wind Report, 2021.
(81)      Europa-Kommissionen, Critical Raw Materials in Strategic technologies and sectors — a foresight study, 2020.
(82)      COM (2020) 474 final. Modstandsdygtighed i forhold til råstoffer af kritisk betydning: En kurs mod større sikkerhed og bæredygtighed.
(83)

Vindmølleindustrien kræver et forbud mod deponering af møllevinger i hele Europa | WindEurope .

(84)      GWEC, Global Offshore Wind Report 2020, 2020.
(85)      JRC Wind manufacturer database, 2021, og WindEurope, 2020.
(86)      EF CTP-MIX.
(87)      IEA, WEO 2020 Sustainable Development Scenario.
(88)      Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), World Energy Transitions Outlook: 1,5 °C Pathway, 2019. 
(89)

  https://www.solarpowereurope.org/wp-content/uploads/2020/04/SolarPower-Europe-LUT_100-percent-Renewable-Europe_mr.pdf?cf_id=11789 .

(90)      JRC 2021 baseret på IEA-data.
(91)      JRC 2021 baseret på EPO Patstat.
(92)      BNEF, Solar PV Trade and Manufacturing, A Deep Dive, 2021.
(93)      F. Liu og J.C.J.M. van den Berg, Energy Policy 138 (2020) 111234.
(94)      F. Liu og J.C.J.M. van den Berg, Energy Policy 138 (2020) 111234.
(95)      JRC 2021 baseret på EurObserv'ER-data. 
(96)      Solar Power Europe, Solar PV job market study for the European Union, 2021.
(97)      Rapport fra JRC: EU energy technology trade - https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC107048 .
(98)      JRC PV Snapshot 2021.
(99)      Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning, COM(2021) 350 final.
(100)    V. J. Schwanitz, A. Wierling, J. P., Zeiss, C. von Beck, I. K., Marcroft, T. Dufner, S. Dufner (2021, august 22). The contribution of collective prosumers to the energy transition in Europe - Preliminary estimates at European and country-level from the COMETS inventory. https://doi.org/10.31235/osf.io/2ymuh.
(101)      Ibid.
(102) Herunder ved at stille finansiel støtte til rådighed, f.eks. gennem samhørighedspolitikken.
(103)      Består af direktiv II om vedvarende energi og elektricitetsmarkedsdirektivet. Begge direktiver fastsætter betingelserne for, at medlemsstaterne kan medtage muligheder for grænseoverskridende gennemførelse af energifællesskaber i deres nationale gennemførelse.
(104)      Industrielle varmepumper er ikke omfattet af denne rapport.
(105)      Database tilhørende European Heat Pump Association.
(106)      Koefficienten kan være lavere eller højere afhængigt af klimazone, varmekildens art og temperatur.
(107)      Energipriser og energiomkostninger i Europa, COM(2020) 951 final.
(108)      JRC baseret på EPO Patstat, CPC-koder: Y02B 10/40, 30/12, 30/13, 30/52.
(109)      EurObserver, The state of renewable energies in Europe, 2019.
(110)      UN-COMTRADE 8415 "luftkonditioneringsmaskiner".
(111)      UN-COMTRADE 841581 "luftkonditioneringsmaskiner, herunder ventil til reversering af "reversible varmepumper".
(112)      UN-COMTRADE 841861 "varmepumper, undtagen luftkonditioneringsmaskiner henhørende under pos. 8415".
(113)

Dybdegående analyse til støtte for den langsigtede strategi, COM(2018) 773 final.

(114)      IEA, Net zero by 2050, maj 2021.
(115)      En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår, COM(2020) 662 final.
(116) Avicenne energy, EU battery demand and supply (2019-2030) in a global context, 2021.
(117)      BloombergNEF, Electric Vehicle Outlook 2021, 2021.
(118)      BloombergNEF, Electric Vehicle Outlook 2021, 2021.
(119)      IEA, Global EV outlook 2020, 2021.
(120)      Transport and Environment, CO2 targets propel Europe to 1st place in e-mobility race, 2021.
(121)

Centralt MIX-scenarie i Fit for 55-forslag.

(122)      EASE, EMMES 5.0 market data and forecasts electrical energy storage, 2021.
(123)      Solar Power Europe, European market outlook for residential battery storage 2020-2024, 2020.
(124)      Batteries Europe, WG on stationary integration, 2021.
(125)      IP/21/226: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_226 .  
(126)      Aperio Intelligence Ltd. — bestilt af Eurobattery Minerals, Critical materials and e-mobility, 2021.
(127)      Europa-Kommissionen, Det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er https://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/specific-interest/critical_en . 
(128)

Europa-Kommissionen, Study on the resilient of key supply chains for energy security and clean energy transition during and after the COVID-19 crisis, 8. oktober 2021.

(129)      IP/21/1142: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_21_1142 . 
(130)      EBA 250.
(131)

EBA250. US Department of Energy, National blueprint for lithium-batterier 2021-2030, 2021.

(132)      Decisive Market Insights, Lithium battery manufacturing equipment market report, 2021.
(133)      EBA250.
(134)      COM(2020) 798/3 final.
(135)      IP/21/1142: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/speech_21_1142 . 
(136)      Marian Willuhn, National lithium-ion battery supply chains ranked, PV Magazine, 16. september 2020.
(137)      Avicenne energy, EU battery demand and supply (2019-2030) in a global context, 2021.
(138)      Fraunhofer ISI, Li-ion Battery cell production capacity to be built up, April 2021; Benchmark Minerals, Li-ion battery cell capacity by region, 2021.
(139)      Eurostat, 2021. Hentede data: https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20210524-1 . 
(140)      ACEA, Medium and heavy busses (over 3.5t) new registrations by fuel type in the EU, 2020.
(141)       https://insideevs.com/news/481987/ev-buses-sales-2020-china-byd-yutong/ .
(142)      Fuel Cell Observatory: https://www.fchobservatory.eu/observatory/technology-and-market/hydrogen-demand . 
(143)      Desuden skønnes 2 %-4 % at stamme fra elektrolyse af alkaliske klorider.
(144)       En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa (COM(2020) 301 final.
(145)      En ren planet for alle. En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi (COM(2018) 773 final.
(146)      Kanellopoulos, K., Blanco Reano, H., The potential role of H2 production in a sustainable future power system - An analysis with METIS of a decarbonised system powered by renewables in 2050, EUR 29695 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2019, ISBN 978-92-76-00820-0, doi:10.2760/540707, JRC115958.
(147)      JRC baseret på Den Europæiske Patentmyndighed, EPO Patstat-data, 2020 og https://iea.blob.core.windows.net/assets/b327e6b8-9e5e-451d-b6f4-cbba6b1d90d8/Patents_and_the_energy_transition.pdf .
(148)      A. Buttler, H. Splietho, Renewable and Sustainable Energy Reviews 82 (2018) 2440–2454 updated with IRENA Green Hydrogen Cost Reduction, 2020.
(149)       CRMs_for_Strategic_Technologies_and_Sectors_in_the_EU_2020.pdf (europa.eu) .
(150)       Connecting the dots: Distribution grid investment to power the energy transition - Eurelectric – Powering People .
(151)      ESMIG, baseret på tal fra Berg Insight Report, juni 2020.
(152)      Delta-EE, Accelerating the energy transition with Home Energy Management, New Energy Whitepaper, februar 2020.
(153)      Guidehouse Insights, Asset Study on Digital Technologies and Use Cases in the Energy Sector, 2020.
(154)      Det Internationale Energiagentur (IEA), Global EV Outlook 2021, Accelerating ambitions despite the pandemic, 2021.
(155)      Alexander Krug, Thomas Knoblinger, Florian Saeftel: Electric vehicle charging in Europe, Arthur D. Little Global, website publication, januar 2021, www.adlittle.com/en/insights/viewpoints/electric-vehicle-charging-europe .
(156)      Guidehouse Insights, Asset Study on Digital Technologies and Use Cases in the Energy Sector, 2020.
(157)      Yderligere oplysninger findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.
(158)      Brændstoffer fremstillet af organisk materiale som anført i bilag IX til direktiv (EU) 2018/2001. EU's nuværende installerede kapacitet for avancerede biobrændstoffer er 0,36 mio. ton/år, hovedsagelig fra celluloseholdig ethanol, kulbrintebrændstoffer fra sukkerarter og pyrolyseolier. Yderligere 0,15 mio. t/år er under opførelse, og der er planlagt endnu 17 mio. t/år, hvoraf ca. halvdelen stammer fra forgasning af biomasse. El-til-gas- og væskekapaciteten i EU er i øjeblikket meget begrænset og beløber sig kun til 0,315 Kt/år.
(159)      Brændstoffer baseret på vedvarende energi, jf. artikel 2, stk. 36, i direktiv (EU) 2018/2001.
(160)      IRENA (2021), Reaching Zero with Renewables: Biojet fuels, Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi.
(161)      Konsekvensanalyserapport — SWD(2021) 633, s. 38.
(162)      Baseret på data fra den interne database tilhørende Flightpath 2020.
(163)      Konsekvensanalyserapport — SWD(2021) 635, s. 53.
(164)      Afhængigt af prisen på jetbrændstof fra olie og de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af vedvarende brændstoffer.
(165)      De data, der er indberettet efter 2014, afhænger af, hvordan midlerne fordeles mellem biobrændstoffer og andre bioenergiteknologier, og de mangler granularitet til at skelne mellem konventionelle og avancerede biobrændstoffer.
(166)  Data indsamlet fra Europa-Kommissionens database over EU-finansierede forsknings- og innovationsprojekter https://cordis.europa.eu/projects/en .
(167)      JRC SETIS 2021.
(168)      JRC's SETIS-forsknings- og innovationsdata: https://setis.ec.europa.eu/publications/setis-reseach-and-innovation-data_en
(169)      Data indsamlet fra IRENA-jobdatabasen:  https://irena.org/Statistics/View-Data-by-Topic/Benefits/Renewable-Energy-Employment-by-Country .
(170)      Baseret på forventede tal for produktion af og beskæftigelse inden for vedvarende brændstoffer i konsekvensanalyserapporten — SWD(2021) 633 og konsekvensanalyserapporten — SWD(2021) 635.
(171)      Navnlig: COM(2021) 562 final, COM(2021) 561 final og COM(2021) 557 final.
(172)      EU er i øjeblikket førende på verdensplan inden for produktion af konventionelle biobrændstoffer med en nettohandelsbalance på ca. 4 mio. EUR.
(173)      Dvs. Federal Strategy on Alternative Jet Fuels, der blev vedtaget i 2016, og det igangværende arbejde med Commercial Aviation Alternative Fuels Initiative (CAAFI).
(174)      Herunder planlagt kapacitet senest i 2025. Data indsamlet fra Flightpath 2020's interne database.
(175)      IEA, Net-zero by 2050- a roadmap for the global energy sector, 2021.
(176)      Mission Innovation, Innovation Challenge 5: Converting Sunlight into Solar Fuels and Chemicals Roadmap 2020–2050, 2021.
(177)      Artifical Photosynthesis: Potential and Reality, EUR 27987 EN.
(178)      Herunder via den kommende gennemførelsesretsakt til forvaltningsforordningen. 
Top