EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021DC0770

Forslag til RÅDETS HENSTILLING om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed

COM/2021/770 final

Bruxelles, den 10.12.2021

COM(2021) 770 final

2021/0402(NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed

{SWD(2021) 367 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

I Kommissionens politiske retningslinjer 1 erklærer Kommissionens formand Ursula von der Leyen, at hun har til hensigt "at fjerne hindringerne for læring og forbedre adgangen til uddannelse af høj kvalitet", og opfordrer til inklusion på uddannelsesområdet og livslang læring af høj kvalitet som proklameret i den europæiske søjle for sociale rettigheder 2 . Efterfølgende har Kommissionen stillet forslag om en strategi, der skal give folk mulighed for at udvikle færdigheder på et arbejdsmarked i hastig forandring og annonceret et nyt initiativ vedrørende mikroeksamensbeviser i den europæiske dagsorden for færdigheder 3 (juli 2020). I meddelelsen om etablering af et europæisk uddannelsesområde inden 2025 4 (september 2020) fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om støtte til at opbygge tillid til mikroeksamensbeviser i hele Europa. Det fremgik af meddelelsen, at formålet med henstillingen er at sikre, at alle skridt med hensyn til mikroeksamensbeviser er taget inden 2025. En foranstaltning vedrørende en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser er derfor medtaget i Kommissionens arbejdsprogram for 2021 5 under den overordnede ambition om "fremme af vores europæiske levevis" 6 . Forslaget til Rådets henstilling vedrørende mikroeksamensbeviser er fremlagt sammen med Kommissionens forslag til en henstilling fra Rådet om individuelle læringskonti.

1)Udfordringer, der skal tackles ved hjælp af den foreslåede henstilling:

I Europa er man nødt til løbende at udvikle sine kundskaber, færdigheder og kompetencer for at slå bro mellem sin uddannelse og efterspørgslen på et arbejdsmarked i hastig forandring.

Covid-19-krisen har resulteret i en kraftig vækst i efterspørgslen efter korte, skræddersyede læringsmuligheder 7 . Denne efterspørgsel efter nye læringsformer har resulteret i en tilsvarende stigende interesse for "mikroeksamensbeviser", som certificerer læringsresultaterne efter en kort læringserfaring.

Denne efterspørgsel forventes at fortsætte i forbindelse med genopretningen efter pandemien og i de efterfølgende år. Den grønne og den digitale omstilling, som lettes af finansieringsprogrammet Next Generation EU, har også skabt ny efterspørgsel fra lærende, arbejdstagere og jobsøgende, som søger at blive opkvalificeret og omskolet. Disse lærende, arbejdstagere og jobsøgende ønsker at sikre deres beskæftigelsesegnethed og karriereudvikling. De ønsker også at få adgang til yderligere studier og til at lære om deres egen personlige udvikling.

Læringsmuligheder af mere begrænset omfang end for traditionelle kvalifikationer udvikles hurtigt i hele Europa og resten af verden af en lang række offentlige og private udbydere som svar på efterspørgslen efter mere fleksible former for uddannelse, der sætter den lærende i centrum. Sådan uddannelse kan beskrives som både livslang og "livsbred" læring og finder sted i forskellige sammenhænge (på arbejdspladsen, i hjemmet, blandt beskæftigede og blandt personer uden arbejde 8 ). Mikroeksamensbeviser giver mulighed for målrettet, fleksibel erhvervelse og anerkendelse af kundskaber, færdigheder og kompetencer for at kunne opfylde nye og kommende behov i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at mikroeksamensbeviser ikke erstatter de traditionelle kvalifikationer. De kan i stedet supplere de traditionelle kvalifikationer og give mulighed for livslang læring for alle. På grund af deres fleksibilitet kan mikroeksamensbeviser udformes og tilbydes af en række udbydere i mange forskellige formelle, ikkeformelle og uformelle læringsmiljøer.

Indtil nu er der ikke nogen fælles definition af mikroeksamensbeviser, og der mangler standarder til at beskrive og anerkende dem. Dette giver anledning til bekymring for deres værdi, kvalitet, anerkendelse, gennemsigtighed og "portabilitet" (portabilitet mellem og inden for uddannelsessektorerne, portabilitet på arbejdsmarkedet og på tværs af lande) 9 . Dette begrænser tilliden, forståelsen, den brede accept og udbredelse, hvilket igen begrænser mulighederne for mikroeksamensbeviser til støtte for fleksible lærings- og karriereforløb.

Mikroeksamensbeviser kan også anvendes som led i målrettede foranstaltninger for at støtte inklusionen og lette adgangen til uddannelse og karrieremuligheder for en bredere vifte af lærende. Denne bredere vifte af lærende omfatter dårligt stillede og sårbare grupper (f.eks. handicappede, ældre, lavtuddannede/-kvalificerede personer, minoriteter, personer med indvandrerbaggrund, flygtninge og personer med færre muligheder på grund af deres geografiske placering og/eller deres dårligt stillede socioøkonomiske situation). Mikroeksamensbeviser kan også anvendes på målrettede måder til at håndtere udfordringerne inden for uddannelsessystemerne og på arbejdsmarkeder, herunder kønsrelaterede og andre diskriminerende stereotyper (f.eks. med hensyn til studievalg og inden for undervisningspraksis og materialer), for at støtte mere gnidningsløse overgange fra skole til arbejde.

Forslagets formål og omfang:

Generelt vil Kommissionens forslag til Rådets henstilling om mikroeksamensbeviser bidrage til gennemførelsen af princip 1 og 4 i den europæiske søjle for sociale rettigheder ved at udvide omfanget af læringsmuligheder for alle og fremme mere fleksible læringsforløb hele livet igennem samt støtte retten til rettidig og personligt tilpasset hjælp til at forbedre sine muligheder for beskæftigelse eller for at udøve selvstændig virksomhed, herunder retten til støtte til kurser og omskoling.

Nærmere bestemt har forslaget til hensigt at:

·sætte folk i stand til at tilegne sig de kundskaber, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for, at de trives på det skiftende arbejdsmarked og i samfundet, så de fuldt ud kan drage fordel af både en socialt retfærdig genopretning efter covid-19 og en retfærdig omstilling til den grønne og den digitale økonomi

·støtte paratheden hos udbydere af mikroeksamensbeviser for at øge fleksibiliteten i læringstilbuddet med henblik på at sætte folk i stand til at skabe individtilpassede lærings- og karriereforløb

·fremme inklusion og lige muligheder og bidrage til at opnå modstandsdygtighed, social retfærdighed og velstand for alle på baggrund af demografiske forandringer og gennem alle de økonomiske cyklusser.

For at nå disse mål indeholder forslaget til Rådets henstilling en europæisk tilgang, som opfordrer medlemsstaterne til at:

·benytte en fælles definition, standardelementer og nøgleprincipper for udformning, udstedelse og portabilitet af mikroeksamensbeviser

·udvikle et økosystem for mikroeksamensbeviser

·realisere potentialet af mikroeksamensbeviser til støtte for livslang læring og beskæftigelsesegnethed.

Målet er at udvikle, anvende og sammenligne mikroeksamensbeviser på en sammenhængende måde mellem medlemsstaterne, interessenter og de forskellige udbydere (fra uddannelsesinstitutioner til private virksomheder) på tværs af forskellige sektorer, områder og lande.

Forslaget har til formål at støtte det igangværende arbejde med mikroeksamensbeviser, der gennemføres af medlemsstaterne, interessenter og forskellige grupper af udbydere i hele EU. Forslaget rummer vigtige ressourcer og vejledning til udbydere og andre, der er interesseret i at undersøge mikroeksamensbeviser nærmere. Disse vigtige ressourcer og vejledning vil støtte værdien, kvaliteten, anerkendelsen, gennemsigtigheden, portabiliteten og udbredelsen af mikroeksamensbeviser på en konsekvent og sammenhængende måde. De vil derfor bidrage til en livslang læringskultur og højne befolkningens beskæftigelsesegnethed.

Forslaget respekterer fuldt ud mangfoldigheden og fleksibiliteten ved mikroeksamensbeviser. I forslaget nævnes der derfor ikke noget om at skabe nye systemer eller typer mikroeksamensbeviser. Det har til formål at støtte medlemsstaternes og tjenesteydernes parathed til at: i) realisere potentialet af mikroeksamensbeviser for at forbedre livslang læring og ii) få mest muligt ud af eksisterende værktøjer til at udvikle mikroeksamensbeviser.

Forslaget har ikke til formål at erstatte eksisterende nationale processer ved tilrettelæggelsen af uddannelse, beskæftigelse eller arbejdsmarkeder. Mikroeksamensbeviser supplerer disse. Forslaget til Rådets henstilling bygger desuden på (og anbefaler om nødvendigt at tilpasse) eksisterende regler om administrative processer og forvaltningsmekanismer på nationalt og institutionelt plan (f.eks. med hensyn til kvalitetssikrings- og anerkendelsesprocedurer).

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget til Rådets henstilling er i overensstemmelse med og supplerer andre EU-initiativer, der tager sigte på livslang læring og beskæftigelsesegnethed.

Som opfølgning på meddelelsen om etablering af et europæisk uddannelsesområde inden 2025 10 og den europæiske dagsorden for færdigheder 11 blev handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder 12 vedtaget den 4. marts 2021. Denne handlingsplan henviser til mikroeksamensbeviser som et innovativt instrument, der "kan fremme fleksible læringsforløb og støtte arbejdstagere på deres job eller under jobskift". Mikroeksamensbeviser vil også spille en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til at nå 2030-målet om, at 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år. Dette er et af de tre overordnede EU-mål, som blev bifaldet på det sociale topmøde i Porto 13 , i Portoerklæringen 14 af 8. maj 2021 og i Det Europæiske Råds konklusioner 15 af 25. juni 2021.

Forslaget til Rådets henstilling vedrørende mikroeksamensbeviser vil blive vedtaget samtidig med Kommissionens forslag til en henstilling fra Rådet om individuelle læringskonti. Formålet med begge indsatser er at give den enkelte mulighed for at udvikle færdigheder og opnå anerkendelse af disse hele livet igennem.

Kommissionen vedtog også Kommissionens henstilling om "Effektiv aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen" ("EASE"-henstillingen) 16 . Henstillingen søgte at fremme jobskift og en genopretning med høj beskæftigelse efter covid-19, navnlig ved at støtte mulighederne for opkvalificering og omskoling. I den sammenhæng kan korte kurser, navnlig dem, der certificeres af mikroeksamensbeviser, spille en vigtig rolle med hensyn til at øge arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed.

I Rådets resolution af 18. februar 2021 om "en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030)" 17 opfordres til:

"styrkelse af videregående og erhvervsrettede uddannelsers centrale rolle med hensyn til at støtte livslang læring og nå ud til en mere mangfoldig gruppe af studerende, undersøgelse af konceptet med og anvendelsen af mikroeksamensbeviser kan bidrage til at udvide læringsmulighederne og styrke de videregående uddannelsers og de erhvervsrettede uddannelsers betydning for livslang læring ved at skabe mere fleksible og modulopbyggede læringsmuligheder og tilbyde mere inklusive læringsforløb".

Rådet opfordrer i sine konklusioner om lighed og inklusion på uddannelsesområdet for at fremme gode uddannelsesresultater for alle 18 medlemsstaterne til:

"at opfordre til, at der tilbydes læringsmuligheder til alle lærende, så de kan deltage i fleksible uddannelsesforløb gennem hele livet, herunder gennem validering af realkompetencer, herunder i ikkeformelle og uformelle miljøer og gennem fleksible tilgange, blandt andet ved at undersøge mulighederne for et koncept for og anvendelse af en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser, samtidig med at det centrale princip om komplette uddannelsesprogrammer inden for grunduddannelse, ikke undergraves".

Det understreges desuden, at "videregående uddannelse […] også kan inddrage voksne yderligere, fremme opkvalificering og omskoling og have betydning for livslang læring gennem fleksible alternativer til fuldtidsuddannelser ved at undersøge konceptet med og anvendelsen af en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser".

Rådet opfordrer i sine konklusioner om initiativet Europauniversiteter 19 Kommissionen og medlemsstaterne til "i fællesskab at undersøge de nødvendige skridt til at afprøve anvendelsen af mikroeksamensbeviser for videregående uddannelser for at bidrage til at udvide læringsmulighederne og styrke de videregående uddannelsesinstitutioners rolle i livslang læring".

Rådet opfordrer i sin henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (24. november 2020) 20 Kommissionen til at "undersøge begrebet og anvendelsen af mikroeksamensbeviser, herunder i forbindelse med erhvervsrettede uddannelser, sammen med medlemsstaterne og relevante interessenter, bl.a. i forbindelse med rådgivningsgruppen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer, som foreslået i den europæiske dagsorden for færdigheder".

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget til Rådets henstilling er artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) 21 .

Ved artikel 165, stk. 1, i TEUF fastsættes det, at Unionen skal bidrage "til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.". Ved artikel 165, stk. 2, i TEUF fremgår det desuden, at målene for Unionens indsats på uddannelsesområdet delvist er "at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder".

I henhold til artikel 166, stk. 1, i TEUF skal Unionen iværksætte "en erhvervsuddannelsespolitik, der støtter og supplerer medlemsstaternes aktioner med fuld respekt for, at ansvaret for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne ligger hos medlemsstaterne".

Artikel 149 kombineret med artikel 292 i TEUF udgør retsgrundlaget for en samordnet strategi for beskæftigelse og fremme af en veluddannet, velkvalificeret og smidig arbejdsstyrke. I henhold til artikel 149 skal der vedtages "foranstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet gennem initiativer, der tager sigte på at udvikle en udveksling af oplysninger og gode erfaringer, og som skal sikre komparativ analysevirksomhed og rådgivning samt fremme fornyende metoder og evaluere erfaringer, navnlig ved hjælp af pilotprojekter".

Forslaget respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for tilrettelæggelsen af deres egne uddannelsessystemer (herunder undervisningsindholdet samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed) og tilrettelæggelsen af beskæftigelse og arbejdsmarkeder. Dette forslag afspejler EU's supplerende og støttende rolle og den frivillige art af det europæiske samarbejde i disse systemer. Initiativet respekterer fuldt ud Unionens kompetencer.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Formålet med dette forslag er at støtte og forbedre den igangværende undersøgelse og udvikling af mikroeksamensbeviser i medlemsstaterne under fuld overholdelse af nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, ved at overlade beslutninger om omfang og form for gennemførelse til de enkelte medlemsstater.

Medlemsstaterne bærer det fulde og primære ansvar for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelses-, beskæftigelses- og arbejdsmarkedssystemer. Mikroeksamensbeviser varierer imidlertid meget på tværs af landegrænser og sektorgrænser med forskellige tilgange til deres definition, format og andre karakteristika. Fælles tilgange til at udvikle og anvende mikroeksamensbeviser på EU-plan kan støtte og styrke den nationale indsats. Disse fælles tilgange kan også opbygge tillid mellem medlemsstaterne og de berørte parter. Det er derfor vigtigt, at der opnås enighed om disse fælles tilgange, for derved at undgå en mangedobling af definitioner og standarder for mikroeksamensbeviser, som vil forringe deres kvalitet, gennemsigtighed, grænseoverskridende sammenlignelighed, anerkendelse og portabilitet på tværs af EU's indre marked.

Der er også behov for et EU-initiativ på dette område for at skabe grundlag for opadgående samfundsøkonomisk konvergens mellem Den Økonomiske og Monetære Union og EU mere generelt. Da efterspørgslen efter kvalifikationer ændrer sig hurtigt inden for og på tværs af sektorer, hvoraf nogle i væsentlig grad bliver påvirket af den grønne og den digitale omstilling, kan øget adgang til uddannelsesmuligheder også forbedre arbejdsmarkedernes modstandsdygtighed over for chok såsom det chok, covid-19 forårsagede.

Proportionalitetsprincippet

Dette forslag er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU.

Hverken indholdet i eller udformningen af dette forslag til Rådets henstilling går ud over det, som er nødvendigt for at nå de opstillede mål. De foreslåede indsatser står i forhold til de forfulgte mål, da de respekterer medlemsstaternes praksis og forskelligartetheden af de nationale systemer. Desuden er medlemsstaternes forpligtelser af frivillig art, og hver enkelt medlemsstat vælger selv sin egen tilgang. Forslaget støtter undersøgelsen af mikroeksamensbeviser, som allerede er i gang i en række medlemsstater. Forslaget omfatter en differentieret tilgang, der afspejler EU-landenes forskellige økonomiske, finansielle og sociale situationer og deres forskellige uddannelses-, beskæftigelses- og arbejdsmarkedssystemer.

Valg af retsakt

For at gennemføre ovennævnte mål skal Rådet i henhold til TEUF, navnlig artikel 165, stk. 4, artikel 166, stk. 4, artikel 149 sammenholdt med artikel 292, vedtage henstillinger på grundlag af et forslag fra Kommissionen. En henstilling fra Rådet er et velegnet instrument inden for uddannelses-, beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, hvis EU er ansvarlig for støtte. Det er et instrument, der ofte er blevet anvendt til EU's indsats på disse områder. Som retligt instrument signalerer en henstilling fra Rådet medlemsstaternes vilje i forhold til de omfattede foranstaltninger og udgør et stærkt politisk grundlag for samarbejde på disse områder, samtidig med at medlemsstaternes kompetencer respekteres fuldt ud.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant.

Høringer af interesserede parter

Europa-Kommissionen gennemførte en omfattende høring i løbet af 2020 og 2021 for at indhente interessenternes synspunkter. Efter at have indsamlet den første feedback fra eksperter på området blev der gennemført 53 målrettede høringer i 2020 og 2021 for at sikre, at alle interesserede parter og medlemmer af offentligheden deltog.

En vigtig fase i denne høring var den åbne offentlige høring fra april til juli 2021, som modtog over 500 bidrag fra 43 lande og over 90 positionspapirer.

Under hele høringsprocessen forpligtede Europa-Kommissionen sig til at vurdere nationale og EU's bestræbelser på at udvikle mikroeksamensbeviser.

Overordnet set var der generelt enighed om, at det er nødvendigt at udvikle en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser. Der viste sig imidlertid at være konkurrerende interesser og perspektiver i forbindelse med en række aspekter såsom: i) arbejdsdefinitionen af mikroeksamensbeviser, ii) kvalitetssikring og fleksibilitet og iii) mikroeksamensbevisers rolle.

Definitionen af mikroeksamensbeviser, som Kommissionen har sendt til høring, blev støttet af langt størstedelen af interessenterne. Nogle af forslagene omtalte mikroeksamensbeviser som "læring af begrænset omfang" snarere end "kort læringsforløb", for således at undgå sammenkædning mellem definitionen og varigheden af et læringsforløb. Den foreslåede standardkomponent til at beskrive et mikroeksamensbevis blev også godt modtaget af de fleste respondenter, som anså hver af de foreslåede standarder for enten væsentlige eller anbefalede.

Interessenterne mente, at det var EU's primære opgave i denne forbindelse at foreslå en sammenhængende tilgang til mikroeksamensbeviser på EU-plan. Interessenterne mente også, at det var særlig hensigtsmæssigt for EU at sikre retfærdige og gennemsigtige anerkendelsesprocedurer og tilvejebringe en klar definition af mikroeksamensbeviser.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Forslaget er baseret på en lang række rapporter og undersøgelser om opkvalificering og omskoling. Forslaget tager også hensyn til indvirkningen af covid-19 og den digitale og den grønne omstilling på uddannelsessystemerne og beskæftigelsesegnetheden. Der blev ydet et konkret bidrag til dette initiativ af: i) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, ii) Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, iii) Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, iv) relevante Erasmus+-projekter og v) en rapport udarbejdet af Netværket af eksperter i sociale aspekter af almen og erhvervsfaglig uddannelse (NESET) og vi) rapport fra høringsgruppen om mikroeksamensbevisers rolle inden for videregående uddannelse. Disse oplysninger findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

Konsekvensanalyse

Der er ikke gennemført en konsekvensanalyse i betragtning af i) at aktiviteterne supplerer medlemsstaternes initiativer, ii) den frivillige art af de foreslåede aktiviteter og iii) omfanget af de forventede konsekvenser. Udarbejdelsen af forslaget blev baseret på målrettede undersøgelser, høring af medlemsstaterne, en offentlig høring og mange målrettede høringer af interessenter.

Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene beskriver en lang række nylige forskningsresultater sammen med europæiske interessenters synspunkter og erfaringer med henblik på at støtte den foreslåede henstilling. Arbejdsdokumentet indeholder også eksempler på eksisterende politikker og projekter inden for dette område, hvor udviklingen går hurtigt.

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant.

Grundlæggende rettigheder

Dette forslag til Rådets henstilling overholder de grundlæggende rettigheder. Den fremmer de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 22 anerkender, nemlig ret til uddannelse, ret til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse (artikel 14) samt ret til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8).

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette initiativ kræver ikke yderligere midler fra EU-budgettet.

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

For at støtte gennemførelsen foreslår Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde særlige vejledninger, håndbøger og andre konkrete resultater. Dette vil blive baseret på dokumentation, peerlæringsaktiviteter og påvist god praksis. Det vil blive henstillet til medlemsstaterne hurtigst muligt at gennemføre de principper, der er fastsat i henstillingen, og at de forelægger en plan med de tilsvarende foranstaltninger, de agter at træffe på nationalt plan. Kommissionen agter at aflægge rapport om anvendelsen af henstillingen via relevante EU-overvågnings- og rapporteringsrammer.

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Henstillingen foreslår vejledning og tiltag, som medlemsstaterne kan følge for at forbedre kvaliteten, gennemsigtigheden og anvendelsen af korte læringserfaringer, der fører til mikroeksamensbeviser. Forslaget skitserer en række henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale prioriteter og forhold. Forslaget opfordrer også Kommissionen til at støtte medlemsstaterne og interessenterne, navnlig ved at lette samarbejdet og udvikle praktiske vejledninger og værktøjer til støtte for udvikling og anvendelse af mikroeksamensbeviser. I henstillingen redegøres der også for Kommissionens forpligtelse til at supplere og støtte medlemsstaternes tiltag på dette område.

Punkt 1-2 anbefaler, at medlemsstaterne anlægger en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for at: i) sikre, at folk har adgang til læringsmuligheder, støtte paratheden hos udbydere af mikroeksamensbeviser og iii) fremme inklusion og lige muligheder. Mikroeksamensbeviser vil også bidrage til at nå målet om, at 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år, som er fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, og som EU's ledere har bifaldt.

Punkt 3-4 gør det klart, at formålet med forslaget er at etablere en fælles europæisk tilgang til udformningen af mikroeksamensbeviser. Denne fælles tilgang omfatter en definition af mikroeksamensbeviser og vejledning i at udforme, udstede og beskrive mikroeksamensbeviser.

Punkt 5 indeholder definitioner, jf. henstillingen.

I punkt 6 anbefales det, at medlemsstaterne vedtager "EU-standarder" for at beskrive et mikroeksamensbevis og EU-principper for udformning og udstedelse af mikroeksamensbeviser som omhandlet i bilag I og II.

I punkt 7-10 fastsættes foranstaltninger til udvikling af "økosystemer for mikroeksamensbeviser" inden for de skiftende uddannelsessystemer, arbejdsmarkeder og samfundet.

Punkt 11-15 indeholder henstillinger om anvendelse af mikroeksamensbeviser inden for uddannelsessystemer, kompetenceudviklings-, og beskæftigelses- og arbejdsmarkeds-politikker, der kan imødekomme behovene hos en lang række lærende, arbejdstagere, jobsøgende og andre, så de fuldt ud kan drage fordel af både en socialt retfærdig genopretning efter covid-19 og en retfærdig overgang til den grønne og den digitale økonomi.

Desuden stiller det forslag om at fremme anvendelsen af mikroeksamensbeviser til at hjælpe bestemte målgrupper med at komme ind på arbejdsmarkedet, navnlig personer, der modtager minimumsindkomst, langtidsledige og lavtuddannede. Der stilles også forslag om at fremme anvendelsen af mikroeksamensbeviser for selvstændige og platformsarbejdstagere, som måske ikke er i stand til at få adgang til traditionel uddannelse, men som har brug for målrettet støtte til at gøre fremskridt i deres karriere. Mikroeksamensbeviser kan også anvendes til at anerkende resultaterne af obligatoriske eller krævede uddannelser for visse job og erhverv, f.eks. førstehjælp, manuel håndtering og betjening af maskiner til specifikke job og erhverv 23 .

I punkt 16-19 udtrykkes tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at støtte udviklingen og anvendelsen af mikroeksamensbeviser ved at: i) udvikle eller tilpasse EU-værktøjer og -tjenester, ii) støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne og interessenter, iii) udvikle Europass-platformen og iv) støtte yderligere forskning inden for den europæiske tilgang til anvendelsen af mikroeksamensbeviser.

Gennemførelsen vil blive understøttet af eksisterende EU-værktøjer, der vurderer enkeltpersoners og organisationers behov, deriblandt Europass og digitale Europass-ID'er for læring med henblik på at støtte portabiliteten og ægtheden af mikroeksamensbeviser. Gennemførelsen vil også blive understøttet af initiativet om det europæiske studiekort, som vil give de studerende mulighed for at dele resultaterne af mikroeksamensbeviser elektronisk og sikkert med andre uddannelsesinstitutioner. Endelig vil EU-finansieringsprogrammer og -instrumenter bidrage til at fremme anvendelsen af kort læringserfaring, der fører til mikroeksamensbeviser.

Punkt 20-22 indeholder rapporteringsmekanismer til gennemførelse af henstillingen.

Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene beskriver en lang række nylige forskningsresultater sammen med europæiske interessenters synspunkter og erfaringer med henblik på at støtte den foreslåede henstilling. Arbejdsdokumentet indeholder også eksempler på eksisterende politikker og projekter inden for dette område, hvor udviklingen går hurtigt.

2021/0402 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 149 og artikel 292, artikel 165 og artikel 166,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I Europa er stadigt flere mennesker nødt til at føre deres kundskaber, færdigheder og kompetencer ajour for at afpasse deres formelle uddannelse til behovene i et samfund og et arbejdsmarked under hastig forandring. Genopretningen efter covid-19-pandemien og den grønne og den digitale omstilling har fremskyndet tempoet i ændringerne af, hvordan vi lever, lærer og arbejder. Pandemien har skadet både unge og voksnes karrieremuligheder. Den har også øget arbejdsløsheden og forringet den fysiske, mentale og følelsesmæssige trivsel hos flere hundrede millioner mennesker i Europa.

(2)En af de største udfordringer, som europæiske virksomheder og arbejdsgivere står over for, er utilstrækkelig forsyning af de rette kvalifikationer på EU's arbejdsmarked. Samtidig står arbejdstagerne over for hidtil usete ændringer i, hvordan arbejdet tilrettelægges. Derudover ændrer opgaveprofiler og kvalifikationskrav sig grundlæggende på grund af den digitale og den grønne omstilling. Som beskrevet i Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker 24 bør medlemsstaterne "sætte alle i stand til at foregribe og bedre tilpasse sig arbejdsmarkedets behov, navnlig gennem løbende omskoling og opkvalificering". Dette er afgørende for, at arbejdstagerne kan opfylde deres nuværende jobbehov eller overgangen til nye job og ekspanderende sektorer som f.eks. den grønne og den digitale sektor, navnlig med hensyn til befolkningens aldring.

(3)Mennesker har behov for adgang til undervisning og læring af høj kvalitet på forskellige måder og inden for forskellige rammer for at udvikle deres personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Der opfordres til at uddannelsessystemerne bliver mere fleksible og til at finde løsninger med henblik på at udbyde mere tilgængelig læring, der sætter den studerende i centrum, og mere inklusiv læring til en bredere vifte af profiler. Ikkeformelle uddannelses- og undervisningsudbydere imødekommer også dette behov ved at skabe nye og innovative muligheder for opkvalificering og omskoling.

(4)En effektiv kultur for livslang læring er afgørende for at sikre, at alle har de færdigheder, de har brug for til at kunne trives i samfundet, på arbejdsmarkedet og i forhold til deres privatliv. Det er afgørende, at alle har adgang til relevant uddannelse, opkvalificering og omskoling af høj kvalitet hele livet igennem. Mulighederne for livslang læring bør indgå i uddannelsesinstitutionernes langsigtede strategi for at forbedre deres lydhørhed over for arbejdsgivernes og de lærendes hastigt skiftende behov. Dette ville gøre det muligt for en mere mangfoldig gruppe af studerende (herunder kandidater fra disse institutioner og andre voksne studerende) at blive opkvalificeret og omskolet. Videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner og andre udbydere af mikroeksamensbeviser skal samarbejde om hurtigt at anvende de seneste forskningsresultater i forbindelse med udformning og ajourføring af læringsmuligheder.

(5)Mikroeksamensbeviser kan hjælpe med at certificere læringsresultaterne af denne korte skræddersyede læringserfaring. De muliggør en målrettet, fleksibel erhvervelse af kundskaber, færdigheder og kompetencer med henblik på at opfylde nye og kommende behov i samfundet og på arbejdsmarkedet, uden at de traditionelle kvalifikationer erstattes. Mikroeksamensbeviser kan udformes og tilbydes af en række udbydere i forskellige læringsmiljøer (uanset om disse er formelle, ikkeformelle eller uformelle).

(6)Til trods for deres stigende anvendelse er der ingen fælles definition eller standarder for mikroeksamensbeviser i Europa. Dette begrænser forståelsen og udbredelsen af mikroeksamensbeviser og underminerer dermed potentialet af mikroeksamensbeviser til at lette fleksible lærings- og karriereforløb.

(7)Ifølge det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder 25 har alle ret til inkluderende kvalitetsuddannelse og livslang læring for at tilegne sig og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og tilpasse sig det skiftende arbejdsmarked overalt i EU. Princip 4 i den europæiske søjle for sociale rettigheder lyder, at enhver har ret til rettidig og personligt tilpasset hjælp til at forbedre sine muligheder for beskæftigelse eller for at udøve selvstændig virksomhed. Dette omfatter retten til støtte til kurser og omskoling. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder henviser til mikroeksamensbeviser som et innovativt instrument, der "kan fremme fleksible læringsforløb og støtte arbejdstagere på deres job eller under jobskift". Mikroeksamensbeviser kan spille en rolle med hensyn til at opfylde EU's overordnede mål frem til 2030, herunder målet om, at 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år, og om at opnå en beskæftigelsesgrad på mindst 78 %. På det sociale topmøde i Porto og derefter i Det Europæiske Råd den 25. juni 2021 udtrykte EU's ledere, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet tilfredshed med begge disse mål 26 .

(8)Sideløbende med handlingsplanen vedtog Kommissionen en henstilling om "Effektiv aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen" ("EASE"-henstillingen) 27 . Denne henstilling giver medlemsstaterne konkrete politiske retningslinjer med henblik på at udvikle sammenhængende politiske pakker for at lette jobskift og fremme en genopretning med høj beskæftigelse efter covid-19. De politiske retningslinjer omfatter opkvalificerings- og omskolingsmuligheder og støtteforanstaltninger.

(9)Som en af de tolv flagskibsforanstaltninger i den europæiske dagsorden for færdigheder 28 blev der meddelt et nyt initiativ vedrørende en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser. Dette nye initiativ har til formål at støtte kvaliteten, gennemsigtigheden og udbredelsen af mikroeksamensbeviser i hele EU. I den europæiske dagsorden for færdigheder blev der også annonceret et initiativ om, hvordan individuelle læringskonti kan hjælpe med at lukke eksisterende huller i adgangen til uddannelse for voksne i den erhvervsaktive alder og sætte dem i stand til på vellykket vis at tilpasse sig det skiftende arbejdsmarked. Mikroeksamensbeviser kan anvendes som en del af den uddannelse, der stilles til rådighed for mennesker for at understøtte driften af disse individuelle læringskonti.

(10)I meddelelsen om etablering af et europæisk uddannelsesområde inden 2025 29 blev det annonceret, at Kommissionen vil arbejde på at udvikle en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for at bidrage til at udvide læringsmulighederne og styrke de videregående uddannelsesinstitutioners og erhvervsuddannelsesinstitutionernes rolle inden for livslang læring.

(11)Rådet opfordrer i sin henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed Kommissionen til at "undersøge begrebet og anvendelsen af mikroeksamensbeviser".

(12)Det understreges i Rådets konklusioner om initiativet Europauniversiteter — brobygning mellem videregående uddannelse, forskning, innovation og samfund: at bane vej for en ny dimension i europæisk videregående uddannelse 30 , at mikroeksamensbeviser kan bidrage til at udvide læringsmulighederne for at tage hensyn til ikketraditionelle lærende og efterspørgslen efter nye færdigheder på arbejdsmarkedet, gøre læringserfaringer mere fleksible og modulære, støtte adgangen til videregående uddannelse og engagere lærende, uanset deres tidligere kvalifikationer eller baggrund, samt fremme omskolings- og opkvalificeringsmuligheder og samtidig sikre uddannelse af høj kvalitet.

(13)Uddannelsesministrene inden for det europæiske område for videregående uddannelse forpligtede sig i Romkommunikéet for den mellemstatslige Bolognaproces 31 til at hjælpe deres videregående uddannelsesinstitutioner med at: i) diversificere deres læringstilbud og ii) innovere uddannelsesindholdet og leveringsmåden. Ud over komplette uddannelsesprogrammer tilbyder eller planlægger mange videregående uddannelsesinstitutioner at tilbyde mindre læringsenheder. Disse mindre enheder vil give de studerende mulighed for at udvikle eller ajourføre deres kulturelle, faglige og tværfaglige færdigheder og kompetencer på forskellige tidspunkter i deres liv. Samarbejdet under Bolognaprocessen vil undersøge, hvordan og i hvilket omfang disse mindre, fleksible læringsenheder, herunder dem, der fører til mikroeksamensbeviser, kan defineres, udvikles, gennemføres og anerkendes ved hjælp af fælles værktøjer.

(14)Uddannelsessystemerne bør tilgodese de forskellige individuelle behov, evner og muligheder hos alle lærende og tilbyde læringsmuligheder for alle, herunder forbindelser med ikkeformelle og uformelle læringsmiljøer, som det understreges i Rådets konklusioner om lighed og inklusion på uddannelsesområdet 32 . Velgennemtænkte mikroeksamensbeviser kan anvendes som led i målrettede foranstaltninger for at støtte inklusionen og adgangen til uddannelse for en bredere vifte af lærende. Denne bredere vifte af lærende omfatter dårligt stillede og sårbare grupper (f.eks. handicappede, ældre, lavtuddannede/-kvalificerede personer, minoriteter, personer med indvandrerbaggrund, flygtninge og personer med færre muligheder på grund af deres geografiske placering og/eller deres dårligt stillede situation ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv). Mikroeksamensbeviser kan også anvendes til at forhindre tidligt uddannelsesfrafald og støtte overgange fra skole til arbejde. Den forventede vækst i antallet af flygtninge og asylansøgere vil kræve, at der udvikles strategier for en effektiv integration af disse grupper inden for uddannelses- og arbejdsmarkedssystemer. Vejledning og gensidig læring i hele EU med hensyn til udformning af mikroeksamensbeviser kan fremme inklusion og sikre, at lærende fra alle samfundsgrupper kan få adgang til deres ydelser.

(15)Mikroeksamensbeviser kan også støtte den faglige udvikling og mobilitet for personer i atypisk beskæftigelse, som f.eks. dem i platformsøkonomien 33 . Mennesker, der arbejder via platforme, har begrænset adgang til uddannelse på grund af deres status som selvstændige.

(16)Mikroeksamensbeviser kan spille en aktiv rolle i gennemførelsen af EU's politiske initiativer til fremme af den digitale og den grønne omstilling. Mikroeksamensbeviser kan: i) understøtte målene i den ajourførte handlingsplan for digital uddannelse 34 for at bidrage til at skabe fleksible og tilgængelige læringsmuligheder for digitale færdigheder og ii) opfylde målene i Kommissionens plan for "Det digitale kompas 2030" med henblik på at udvikle en befolkning med gode digitale færdigheder og højtuddannede fagfolk på det digitale område inden 2030. Mikroeksamensbeviser kan også spille en rolle i gennemførelsen af "den europæiske grønne pagt" 35 , som er Europas vækststrategi, der har til formål at omdanne økonomien og samfundet og rette dem ind på en mere bæredygtig vej.

(17)Rådets henstilling vedrørende den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring 36 fastsætter en fælles referenceramme for at hjælpe mennesker og organisationer med at sammenligne både forskellige kvalifikationssystemer og kvalifikationsniveauer mellem disse systemer. Som europæisk referenceramme er EQF åben for alle kvalifikationstyper og -niveauer. EQF er også åben for mikroeksamensbeviser, der er medtaget i de nationale kvalifikationsrammer.

(18)Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring 37 opfordrede medlemsstaterne til senest i 2018, i overensstemmelse med nationale omstændigheder og særlige forhold, og som de anser for passende, at have indført ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring. Disse valideringsordninger betyder, at man kan få valideret de kundskaber, færdigheder og kompetencer, som de har tilegnet sig gennem ikkeformel og uformel læring. Disse valideringsordninger sætter også folk i stand til at få anerkendt disse kvalifikationer helt, eller eventuelt delvist. I evalueringen af henstillingen fra 2020 38 opfordres der til øget udvikling af forbindelserne mellem validering og mikroeksamensbeviser.

(19)Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) 39 fastlægger grundlaget for tilvejebringelse af webbaserede værktøjer, der gør det muligt for folk at forvalte deres karriere og livslang læring med autentificeringstjenester knyttet til eksamensbeviser, hvilket gør det muligt at dele mikroeksamensbeviser.

(20)Relevansen, udviklingen og ajourføringen af mikroeksamensbeviser afhænger af: i) samarbejdet mellem nationale myndigheder, uddannelsesorganisationer og erhvervsuddannelsesorganisationer og ii) den sektorspecifikke eller tværindustrielle sociale dialog (denne sociale dialog bør omfatte organisationer, der repræsenterer arbejdstagere og arbejdsgivere fra både den private og den offentlige sektor, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fagligt og ledende personale).

(21)Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Formål

1.Det anbefales, at medlemsstaterne vedtager en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser, der har til formål at:

a)sætte den enkelte i stand til at tilegne sig den kundskaber, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at trives på det skiftende arbejdsmarked og i samfundet, for fuldt ud at drage fordel af en socialt retfærdig genopretning og en retfærdig overgang til den grønne og den digitale økonomi

b)støtte paratheden hos udbydere af mikroeksamensbeviser for at øge gennemsigtigheden og fleksibiliteten i læringstilbuddet for at sætte den enkelte i stand til at skabe individtilpassede lærings- og karriereforløb

c)fremme inklusion og lige muligheder samt bidrage til at opnå modstandsdygtighed, social retfærdighed og velstand for alle på baggrund af demografiske forandringer og gennem alle de økonomiske cyklusser.

2.Medlemsstaterne bør anvende mikroeksamensbeviser som et værktøj til at bidrage til at nå målet om, at 60 % af alle voksne skal deltage i uddannelse hvert år, som er fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, og som EU's ledere har bifaldt.

Omfang

3.Denne henstilling omfatter mikroeksamensbeviser samt de politikker, der kan understøtte deres effektive udformning og anvendelse.

4.Mikroeksamensbeviser kan anvendes til at supplere og styrke økosystemer for uddannelse, erhvervsuddannelse, livslang læring og beskæftigelsesegnethed. De foranstaltninger, der er beskrevet i denne henstilling, har ikke til formål at erstatte eller forstyrre grundlæggende uddannelse, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse eller traditionelle kvalifikationer. Med forslaget indføres en fælles europæisk tilgang til den løbende og kommende tilvejebringelse af mikroeksamensbeviser i Den Europæiske Union og fastlægges en definition af og vejledning i at udforme, udstede og beskrive mikroeksamensbeviser for at forbedre deres kvalitet, gennemsigtighed og udbredelse.

Definitioner

5.I denne henstilling forstås ved:

a)"mikroeksamensbevis": et bevis på de læringsresultater, som en lærende har opnået efter læring af begrænset omfang. Disse læringsresultater er blevet vurderet i forhold til gennemsigtige og klart definerede standarder. Kurser, der fører til mikroeksamensbeviser, er udformet til at give den lærende konkrete kundskaber, færdigheder og kompetencer, der imødekommer samfundsmæssige, personlige, kulturelle eller arbejdsmarkedets behov. Mikroeksamensbeviser er den lærendes ejendom, og de kan deles med andre og overføres. De kan stå alene eller kombineres til større eksamensbeviser. De understøttes af kvalitetssikring efter aftalte standarder inden for relevante sektorer eller aktivitetsområder

b)"udbydere af mikroeksamensbeviser": enhver aktør, herunder uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og -organisationer, arbejdsmarkedets parter (dvs. organisationer, der repræsenterer arbejdstagere og arbejdsgivere), arbejdsgivere og erhvervslivet, civilsamfundsorganisationer og nationale myndigheder, som udformer, gennemfører og udsteder mikroeksamensbeviser for formel, ikkeformel og uformel læring

c)"læringsmiljøer": de forskellige fysiske, online, blandede 40 , virtuelle og digitale lokaliteter, sammenhænge og kulturer, hvori folk lærer. Dette omfatter alle sammenhænge, hvor formel, ikkeformel og uformel læring kan finde sted

d)"formel læring": læring, som foregår i en organiseret og struktureret sammenhæng, som er udformet med henblik på læring, og som almindeligvis fører til en titel som regel i form af tildelingen af et certifikat eller eksamensbevis. Det omfatter systemer til almen uddannelse, erhvervsfaglig grunduddannelse og videregående erhvervsuddannelse og videregående uddannelse 41  

e)"ikkeformel læring": læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem planlagte aktiviteter i form af mål for og tid afsat til læring, og hvor en form for støtte til læring er til stede  42

f)"uformel læring": læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår mål, tid eller støtte til læring; den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv 43  

g)"portabilitet": muligheden for, at en indehaver af et eksamensbevis kan gemme sit mikroeksamensbevis i et system efter eget valg, dele eksamensbeviset med en part efter eget valg (enten national eller tværnational), og for at alle parter i udvekslingen kan forstå indholdet af og kontrollere ægtheden af eksamensbeviset

h)"viderebygning": mulighed for at kombinere forskellige mikroeksamensbeviser og logisk bygge videre på dem

i)"vurdering": den proces eller metode, der anvendes til at evaluere, måle og til sidst beskrive færdigheder, som enkeltpersoner har tilegnet sig i formelle, ikkeformelle eller uformelle læringsmiljøer. Vurderingen kan attesteres af en tredjepart, den lærende selv (selvevaluering) eller begge dele.

Definitioner og EU's standardelementer til beskrivelse af mikroeksamensbeviser

6. Medlemsstaterne bør vedtage:

a)definitionen af mikroeksamensbeviser som omhandlet i stk. 5, litra a)

b)EU's standardelementer for at definere et mikroeksamensbevis (som beskrevet i bilag I), herunder følgende obligatoriske elementer:

1)oplysninger om den lærende

2)mikroeksamensbevisets titel

3)udstederens land/region

4)udstedende organ/institution

5)udstedelsesdato

6)læringsresultater

7)vejledende arbejdsbyrde for at opnå læringsresultaterne (om muligt angivet iht. i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS))

8)niveau (og cyklus, hvis relevant) af den læringserfaring, der fører til mikroeksamensbeviset (den europæiske referenceramme for kvalifikationer, kvalifikationsrammer inden for det europæiske område for videregående uddannelse), hvis det er relevant

9)bedømmelsesform

10)deltagelse i læringsaktiviteten

11)kvalitetssikring, der anvendes til at understøtte mikroeksamensbeviset

c)Unionens principper for udformning og udstedelse af mikroeksamensbeviser (som beskrevet i bilag II).

Udvikling af økosystemet for mikroeksamensbeviser

7.Medlemsstaterne bør lette den løbende og kommende udvikling af mikroeksamensbeviser inden for formelle læringsmiljøer, bl.a. ved at:

a)støtte videregående uddannelsesinstitutioners undersøgelse af, hvilken rolle mikroeksamensbeviser spiller med henblik på at tilbyde læringsmuligheder til forskellige lærende, navnlig ved at udvide omfanget af attraktiv, inklusiv livslang læring, der sætter den lærende i centrum, herunder gennem aktiviteterne i alliancerne mellem Europauniversiteterne 44

b)støtte udbydere af erhvervsuddannelsers undersøgelse af, hvilken rolle mikroeksamensbeviser spiller i forhold til at erhvervsuddannelserne fortsat støtter opkvalificering og omskoling af voksne, herunder gennem aktiviteterne i erhvervsekspertisecentrene for erhvervsuddannelse

c)sikre, at der er adgang til offentlig finansiering til udvikling og tilvejebringelse af små uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, der fører til mikroeksamensbeviser på alle uddannelsesniveauer, samtidig med at der tages hensyn til den institutionelle autonomi til at muliggøre mangfoldighed og kreativitet.

8.Medlemsstaterne bør støtte løbende og kommende udvikling af mikroeksamensbeviser inden for ikkeformelle og uformelle læringsmiljøer, bl.a. ved at:

a)støtte tilvejebringelse og udformning af mikroeksamensbeviser, herunder gennem adgang til offentlig finansiering, af andre udbydere end dem, der er omhandlet i stk. 7 (disse udbydere omfatter: virksomheder, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og private udbydere)

b)fremme udviklingen af mikroeksamensbeviser, der er udformet og godkendt af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter gennem social dialog

c)tilpasse procedurer for anerkendelse af tidligere læring og validering af ikkeformel og uformel læring for at muliggøre tildeling af mikroeksamensbeviser.

9.Medlemsstaterne opfordres til at støtte kvaliteten og gennemsigtigheden af mikroeksamensbeviser, bl.a. ved at:

a)anvende, tilpasse og udvikle kvalitetssikringsmekanismer for mikroeksamensbeviser udstedt af forskellige typer udbydere

b)støtte anvendelsen af systemer til "viden om færdigheder" med henblik på at analysere arbejdsmarkedets behov og demografiske ændringer, så de kan identificere eventuelle behov for at udvikle eller ajourføre mikroeksamensbeviser

c)sikre, at udbydere offentliggør kataloger over de mikroeksamensbeviser, de tilbyder, herunder, hvis det er relevant, deres politik for anerkendelse af mikroeksamensbeviser udstedt af andre udbydere

d)integrere mikroeksamensbeviser i nationale kvalifikationsrammer og -systemer, hvis det er relevant.

10.Medlemsstaterne bør fremme og støtte et effektivt samarbejde, forvaltning og partnerskaber mellem: i) uddannelsesinstitutioner, ii) arbejdsmarkedets parter, iii) arbejdsgivere og erhvervslivet, iv) civilsamfundsorganisationer og v) de nationale myndigheder. Samarbejdet, forvaltningen og partnerskabet bør identificere legitimationskrav til mikroeksamensbeviser, i fællesskab udvikle mikroeksamensbeviser og ajourføre mikroeksamensbeviser.

Realisering af potentialet af mikroeksamensbeviser

11.Medlemsstaterne bør integrere mikroeksamensbeviser i både uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og kompetenceudviklingspolitikker, bl.a. ved at:

a)medtage mikroeksamensbeviser i nationale kataloger over uddannelser og kurser, der tilbydes

b)anvende mikroeksamensbeviser til at forbedre adgangen til uddannelse for alle lærende, herunder, dårligt stillede og sårbare grupper (f.eks. handicappede, ældre, lavtuddannede/-kvalificerede personer, minoriteter, personer med indvandrerbaggrund, flygtninge og personer med færre muligheder på grund af deres geografiske placering og/eller deres dårligt stillede situation ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv

c)anvende mikroeksamensbeviser til støtte for overgangen fra gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse til videregående uddannelse og afslutning af universitetsprogrammer

d)anvende mikroeksamensbeviser som et yderligere middel til at forbedre de grundlæggende og avancerede digitale færdigheder og kompetencer hos en bredere vifte af lærende i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse

e)anvende mikroeksamensbeviser til støtte for udvikling af læringsmuligheder inden for miljømæssig bæredygtighed som led i den nationale gennemførelse af Rådets henstilling om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed

f)fremme anvendelsen af mikroeksamensbeviser gennem uddannelsesinstitutioner og andre udbydere — i samarbejde med deres omgivende viden- og innovationsøkosystem — for at øge relevansen og styrke de positive virkninger af mikroeksamensbeviser på økonomien i deres byer og regioner

g)fremme forståelsen og anvendelsen af mikroeksamensbeviser gennem efter- og videreuddannelse af lærere og undervisere (f.eks. i forbindelse med Erasmus+ Teacher Academies) samt akademikere og forskere

h)fremme anvendelsen af mikroeksamensbeviser til hurtig overførsel af de seneste forskningsresultater til læringsmuligheder, styrkelse af synergier mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske forskningsrum

i)undersøge anvendelsen af mikroeksamensbeviser inden for det europæiske uddannelsesområde til at udfordre kønsrelaterede og andre diskriminerende stereotyper i forbindelse med studievalg og inden for undervisningsmetoder og -materialer.

12.Medlemsstaterne bør integrere mikroeksamensbeviser i deres beskæftigelsespolitikker og aktive arbejdsmarkedspolitikker (dvs. arbejdsformidlinger, uddannelsesstøtte og beskæftigelsesincitamenter), navnlig ved at:

a)anvende mikroeksamensbeviser til at: i) tage fat på manglende overensstemmelse mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og flaskehalse i bestemte økonomiske sektorer og regioner og ii) opkvalificere og omskole arbejdstagere til kvalifikationer og job, der efterspørges på arbejdsmarkedet, navnlig i forbindelse med den digitale og den grønne omstilling

b)medtage uddannelse, der fører til mikroeksamensbeviser, i nationale registre over anerkendte uddannelsesmuligheder, som kan være knyttet til individuelle læringskonti og andre systemer til støtte for uddannelse

c)fremme anvendelsen af mikroeksamensbeviser som et middel til at ajourføre og opgradere kvalifikationerne hos selvstændige og atypiske arbejdstagere, herunder personer, der arbejder via platforme

d)undersøge anvendelsen af mikroeksamensbeviser i målrettede initiativer til at støtte og motivere dårligt stillede og sårbare grupper (som f.eks. personer, der modtager minimumsindkomst, langtidsledige og lavtuddannede) i at vende tilbage til arbejdsmarkedet

e)undersøge, hvilken rolle mikroeksamensbeviser kan spille i forhold til systemerne til gennemførelse af ungdomsgarantien til støtte af unge, herunder i den forberedende uddannelse og tilbud af god kvalitet i forbindelse med videreuddannelse eller erhvervsuddannelse

f)undersøge, hvilken rolle mikroeksamensbeviser spiller som led i den nationale gennemførelse af henstillingen om effektiv aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE-henstillingen)

g)undersøge anvendelsen af mikroeksamensbeviser til at opfylde lovgivningsmæssige krav til opkvalificering og omskoling i visse job og jobtyper (f.eks. for licenser, obligatorisk uddannelse og tilladelser).

13.Medlemsstaterne bør støtte det europæiske netværk af nationale informationscentre (ENIC-NARIC) med henblik på at udvikle procedurer for anerkendelse af mikroeksamensbeviser udstedt af forskellige typer udbydere, bl.a. ved at undersøge muligheden for automatisk anerkendelse af mikroeksamensbeviser 45 .

14.Medlemsstaterne bør sikre, at information og rådgivning om identifikation og udvælgelse af mikroeksamensbeviser integreres i vejledningstjenester for livslang læring, hvis det er relevant. Dette omfatter vejledningstjenester på universiteternes karrierecentre, offentlige arbejdsformidlinger, private arbejdsformidlinger, sociale tjenesteydelser og andre vejledningstilbud (beskæftigelse, karriere, uddannelse og erhvervsuddannelse, coaching). Indarbejdelse af vejledning om mikroeksamensbeviser i disse tjenester bør tjene alle de lærendes behov, herunder dårligt stillede og sårbare lærende.

15.Medlemsstaterne bør:

a)fastlægge foranstaltninger ved at bygge videre på relevante nationale ordninger og finansielle rammer til gennemførelse af denne henstilling. Dette bør omfatte foranstaltninger med både nationale ressourcetildelinger, hvis det er relevant, og tilknytninger til individuelle læringskonti (under behørig hensyntagen til uddannelses-, undervisnings- og arbejdsmarkedsorganisationernes ansvar og autonomi i den nationale kontekst)

b)udnytte EU-midler og -instrumenter bedst muligt til at støtte de nødvendige reformer, fra den gunstige ramme til udvikling og anvendelse af mikroeksamensbeviser. Dette omfatter genopretnings- og resiliensfaciliteten, genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), Den Europæiske Socialfond Plus, Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, InvestEU, Horisont Europa, Interreg Europe, programmet for et digitalt Europa, Mekanismen for en retfærdig omstilling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne samt moderniseringsfonden og anmodning om skræddersyet ekspertise gennem instrumentet for teknisk støtte.

Kommissionens støtte

Rådet bifalder Kommissionens hensigt om, at:

16.udvikle og, hvis det er relevant, tilpasse eksisterende EU-værktøjer og -tjenester til støtte for udvikling af mikroeksamensbeviser fra alle typer udbydere, herunder ved at:

a)støtte udarbejdelsen af retningslinjer for, hvordan man kan fremme gennemsigtigheden og anvende de nuværende EU-instrumenter og Bolognainstrumenter inden for videregående uddannelse til intern og ekstern kvalitetssikring af mikroeksamensbeviser

b)undersøge, hvordan man kan tilpasse brugervejledningen til det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem inden for videregående uddannelse med henblik på at integrere mikroeksamensbeviser

c)undersøge, hvordan man kan tilpasse og udvikle EU-værktøjer til færdigheder og kvalifikationer med henblik på at integrere mikroeksamensbeviser i erhvervsuddannelsessystemer

d)fremme ENIC-NARIC's rolle i anerkendelsen af mikroeksamensbeviser med henblik på videregående studier og/eller beskæftigelse, bl.a. ved at udvikle vejledning og uddannelse

e)udarbejde retningslinjer for, hvordan mikroeksamensbeviser kan medtages i nationale kvalifikationsrammer

f)støtte udviklingen af initiativet om det europæiske studiekort for at give de studerende mulighed for at dele resultaterne af mikroeksamensbeviser elektronisk og sikkert med andre uddannelsesinstitutioner.

17.Støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne og interessenter, bl.a. ved at:

a)fremme europæisk samarbejde med hensyn til kvalitetssikring af mikroeksamensbeviser

b)tilskynde de europæiske universiteter og erhvervsuddannelsescentre til at anvende mikroeksamensbeviser for at fremme og tilskynde til udbredelse af mikroeksamensbeviser gennem det bredere uddannelsesfællesskab

c)fremme engagementet i forhold til mikroeksamensbeviser i Erasmus+ Teachers' Academies og andre udbydere af læreres uddannelse og undervisning med henblik på at imødekomme lærernes behov for løbende faglig udvikling

d)fremme engagementet med hensyn til mikroeksamensbeviser inden for pagten for færdigheder og tilknyttede samarbejdsinitiativer, herunder planen for sektorsamarbejde om færdigheder, den styrkede europæiske alliance for lærlingeuddannelser og koalitionen for digitale færdigheder og job

e)støtte til samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem offentlige arbejdsformidlinger og arbejdsgivere om, hvordan mikroeksamensbeviser kan anvendes til støtte for beskæftigelsesegnetheden i forbindelse med netværket af offentlige arbejdsformidlinger

f)fremme samarbejdsprojekter mellem arbejdsmarkedets parter om, hvordan man kan anvende og gennemføre mikroeksamensbeviser for at opfylde kvalifikationsbehov på europæisk, nationalt, lokalt og regionalt plan og på tværs af forskellige sektorer.

18.Støtte den tekniske gennemførelse af henstillingen ved at undersøge yderligere udviklinger i Europass-platformen for at:

a)tilvejebringe oplysninger om læringsmuligheder, der fører til mikroeksamensbeviser og udbydere, som følger den europæiske tilgang til mikroeksamensbeviser

b)yde støtte til attestering af mikroeksamensbeviser gennem europæiske digitale ID'er for læring

c)yde støtte til portabilitet, viderebygning, interoperabilitet, udveksling og deling af oplysninger om mikroeksamensbeviser gennem en europæisk åben standard, som fastlægger et fælles format for mikroeksamensbeviser.

19.Støtte yderligere forskning af: i) anvendelsen af den europæiske tilgang til anvendelsen af mikroeksamensbeviser, herunder deres anvendelse af uddannelses- og erhvervsuddannelsesudbydere, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter, ii) særlige resultater og fordele for lærende og iii) deres merværdi i forhold til og som supplement til traditionel tilvejebringelse.

20.Medlemsstaterne og Kommissionen bør i fællesskab arbejde på at forbedre omfanget og relevansen af den igangværende dataindsamling om mikroeksamensbeviser på EU-plan. Dette arbejde bør fokusere på: i) investeringer i voksenuddannelse i nationalregnskaberne og budgetterne og ii) yderligere dokumentation for de faktorer, der påvirker folks incitamenter og motivation til at uddanne sig.

Indberetning

21.Medlemsstaterne bør gennemføre denne henstilling hurtigst muligt og bør senest den [indsæt dato 12 måneder efter Rådets vedtagelse] forelægge en plan indeholdende de pågældende foranstaltninger, der vil blive truffet på nationalt plan for at bidrage til opfyldelsen af målene i henstillingen inden 2025.

22.Kommissionen bør vurdere og evaluere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne henstilling, via relevante EU-overvågnings- og rapporteringsrammer i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de berørte interessenter samt aflægge rapport til Rådet senest fem år efter datoen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

               På Rådets vegne

               Formand

(1)     https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/political-guidelines-next-commission_da_0.pdf .    
(2)     https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/social-summit-european-pillar-social-rights-booklet_da.pdf .
(3)     https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1223#upskilling .
(4)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020DC0625 .
(5)     https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/2021_commission_work_programme_en.pdf .
(6)     https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/2021_commission_work_programme_en.pdf .
(7)    Cedefop, 2020. Coronavirus boosts interest in online learning .
(8)    OECD (2021), "Micro-credential innovations in higher education: Who, What and Why?" , OECD Education Policy Perspectives, No. 39, OECD Publishing, Paris.
(9)    Europa-Kommissionen (2020). Final report: A European approach to micro-credentials . Output of the Micro-credentials Higher Education Consultation Group.
(10)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020DC0625 .
(11)     https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1223#upskilling .
(12)    C(2021) 102 https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/economy-works-people/jobs-growth-and-investment/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-action-plan_da .
(13)    Portoerklæringen, Pressemeddelelse: https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/05/08/the-porto-declaration/ .
(14)     https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/05/08/the-porto-declaration/ .
(15)     https://www.consilium.europa.eu/media/50763/2425-06-21-euco-conclusions-en.pdf .
(16)    C(2021) 1372 final.  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=uriserv:OJ.L_.2021.080.01.0001.01.DAN .
(17)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=uriserv:OJ.C_.2021.066.01.0001.01.DAN .
(18)    EUT C 221 af 10.6.2021 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52021XG0610(01) .
(19)    EUT C 221 af 10.6.2021 https://www.consilium.europa.eu/media/49659/st08658-en21.pdf .
(20)    EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1      https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32020H1202%2801%29 .
(21)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A12012E%2FTXT .
(22)    EUT C 326 af 26.10.2012 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A12012P%2FTXT .
(23)    Dette forslag omhandler ikke anerkendelse af lovregulerede erhverv som fastsat i direktiv 2005/36/EF.
(24)    EUT L 344 af 19.10.2016, s. 4.
(25)    EUT C 428 af 13.12.2017, s. 3.
(26)    "Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de overordnede EU-mål for handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder i overensstemmelse med Portoerklæringen", Rådet for Den Europæiske Union (2021), Det Europæiske Råds konklusioner den 24.-25. juni 2021. EUCO 7/21.
(27)    C(2021) 1372 final.
(28)    C(2020) 274 final.
(29)    C(2020) 625 final.
(30)    EUT C 221 af 10.6.2021, s. 9.
(31)    Ministerkommunikéet fra Rom af 19.11.2020.
(32)    EUT C 221 af 10.6.2021, s. 8.
(33)    "Begrebet onlineplatformsøkonomi skal forstås således, at det omfatter enhver økonomisk aktivitet, der opstår som følge af faktiske eller planlagte handelstransaktioner på det indre marked, og som direkte eller indirekte fremmes af onlineplatforme, navnlig onlineformidlingstjenester og onlinesøgemaskiner" (C(2018) 2393 final af 26.4.2018, s.1).
(34)    C(2020) 624 final.
(35)    C(2019) 640 final.
(36)    EUT C 189 af 15.6.2017.
(37)    EUT C 398 af 22.12.2012.
(38)    SWD(2020) 121 final.
(39)    EUT L 112 af 2.5.2018.
(40)    Begrebet "blandet læring" bruges inden for den formelle uddannelse om en skole, underviser eller elev med mere end én tilgang til læringsprocessen.
(41)    Definition taget fra Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og formel læring (EUT C 398 af 22.12.2012).
(42)    Definition taget fra forordning af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (EUT L 189 af 28.5.2021).
(43)    Definition taget fra forordning af 20. maj 2021 om oprettelse af Erasmus+: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt (EUT L 189 af 28.5.2021).
(44)    EUT C 221 af 10.6.2021.
(45)    Som defineret i Rådets henstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet.
Top

Bruxelles, den 10.12.2021

COM(2021) 770 final

BILAG

til

Forslag til Rådets henstilling

om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed

{SWD(2021) 367 final}


BILAG I

EU's standardelementer til beskrivelse af mikroeksamensbeviser

Dette bilag indeholder en liste over fælles EU-standardelementer til beskrivelse af mikroeksamensbeviser, der kan anvendes som en ressource til støtte for gennemførelsen.

Obligatoriske elementer:

Den lærendes personoplysninger

Til på mikroeksamensbeviset

Udstederens land/region

Udstedende organ/institution

Udstedelsesdato

Læringsresultat

Vejledende arbejdsbyrde for at opnå læringsresultaterne (om muligt angivet i ECTS-point)

Niveau (og cyklus, hvis relevant) af den læringserfaring, der fører til mikroeksamensbeviset (EQF, QF-EHEA), hvis det er relevant

Bedømmelsesform

Deltagelse i læringsaktiviteten

Kvalitetssikring, der anvendes til at understøtte mikroeksamensbeviset

Fakultative elementer, hvis det er relevant (ikke-udtømmende liste)

Nødvendige forudsætninger for at tilmelde sig læringsaktiviteten

Overvågning og identitetskontrol under bedømmelsen (ingen tilsyn med ID-kontrol, tilsyn uden ID-kontrol, tilsyn online eller på stedet med ID-kontrol)

Opnået karakter

Muligheder for at indarbejde beviset i andre sammenhænge og for at bygge videre på det (selvstændigt, uafhængigt mikroeksamensbevis/indarbejdet, bygger videre på andet bevis)

Yderligere oplysninger

Disse standardelementer vil blive medtaget i en EU-datamodel 1 , der angiver et fælles format til at beskrive mikroeksamensbeviser. Datamodellen vil være tilgængelig som en åben standard, der skal anvendes af udbydere af mikroeksamensbeviser, og vil støtte interoperabilitet og muliggøre lettere udveksling af data om mikroeksamensbeviser.

Kommissionen vil udvikle datamodellen baseret på de fælles standardelementer, der er anført nedenfor. Den vil udvikle datamodellen: i) i samråd med medlemslandene og interessenter, ii) i overensstemmelse med brugernes behov og teknologiske fremskridt, iii) i overensstemmelse med ændringer på arbejdsmarkedet og iv) i overensstemmelse med eksisterende tilgange til uddannelsesudbuddet. Denne datamodel skal understøtte sammenhængen i oplysninger og vise, at den har en klar merværdi. Datamodellen for mikroeksamensbeviser vil blive reguleret i overensstemmelse med Europass-afgørelsen, særlig artikel 6, stk. 1, litra b), artikel 6, stk. 1, litra d) og artikel 6, stk. 2, litra b), som allerede opfordrer Kommission til at udvikle, teste og ajourføre åbne standarder.

(1) Datamodeller er en grafisk og/eller leksikalsk gengivelse af data med angivelse af deres egenskaber, struktur og indbyrdes forhold. De anvendes som åbne standarder, kan frit anvendes, er transparente og bygger på konsensus.
Top

Bruxelles, den 10.12.2021

COM(2021) 770 final

BILAG

til

Forslag til Rådets henstilling

om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed

{SWD(2021) 367 final}


BILAG II

Unionens principper for udformning og udstedelse af mikroeksamensbeviser

Nedenstående ti principper beskriver mikroeksamensbevisernes beskaffenhed og giver medlemsstaterne, offentlige myndigheder og udstedere vejledning i at udforme og udstede mikroeksamensbeviser og systemer til mikroeksamensbeviser. Principperne understreger de vigtigste karakteristika ved den europæiske tilgang til mikroeksamensbeviser med henblik på at opbygge tillid til og øge kvaliteten af mikroeksamensbeviser. Principperne er universelle og kan anvendes inden for alle områder eller sektorer.

1

Kvalitet

Mikroeksamensbeviser er underlagt intern og ekstern kvalitetssikring ved hjælp af det system, der producerer dem (f.eks. i den uddannelses- eller arbejdsmarkedssammenhæng, hvor mikroeksamensbeviset udvikles og tilvejebringes). Kvalitetssikringsprocesserne skal være formålstjenlige, være klart dokumenterede og tilgængelige og opfylde de lærendes og interessenternes behov og forventninger.

Udbydere: Ekstern kvalitetssikring er primært baseret på vurderingen af udbyderne (snarere end enkeltstående kurser) og effektiviteten af deres interne kvalitetssikringsprocedurer.

Udbyderne bør sikre, at intern kvalitetssikring omfatter alle følgende elementer:

·mikroeksamensbevisets generelle kvalitet, baseret på de standarder, der er nævnt nedenfor

·kvaliteten af det kursus, hvis det er relevant, som fører til mikroeksamensbeviset

·feedback fra de lærende vedrørende den læringserfaring, der fører til mikroeksamensbeviset, og

·feedback fra fagfæller, såsom andre udstedere og interessenter, vedrørende den læringserfaring, der fører til mikroeksamensbeviset

Standarder: Ekstern kvalitetssikring gennemføres i overensstemmelse med:

·bilag IV til henstillingen om den europæiske referenceramme for kvalifikationer, hvis det er relevant

·standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af de videregående uddannelser i Europa, hvis det er relevant

·den europæiske referenceramme for kvalitetssikring (EQAVET-rammen) inden for erhvervsuddannelse, hvis det er relevant

·andre kvalitetssikringsinstrumenter, herunder registre og mærkninger, for at opbygge offentlighedens tillid til mikroeksamensbeviser, hvis det er relevant.

2

Gennemsigtighed

Mikroeksamensbeviser er målbare, sammenlignelige og forståelige med klare oplysninger om læringsresultater, arbejdsbyrde, indhold, niveau og læringstilbud, alt efter hvad der er relevant.

Arbejdsbyrde

·Videregående uddannelsesinstitutioner bør anvende det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) og overholde principperne i bilag V til EQF-henstillingen, hvor det er muligt, for at påvise den teoretiske arbejdsbyrde, der er nødvendig for at opnå læringsresultaterne af mikroeksamensbeviset.

·Udbydere, der ikke anvender ECTS, kan anvende andre systemer eller typer af oplysninger, der effektivt kan beskrive læringsresultaterne og arbejdsbyrden i overensstemmelse med principperne i bilag V til EQF-henstillingen.

Kvalifikationsramme/-systemer

·Mikroeksamensbeviser kan medtages i nationale kvalifikationsrammer/-systemer, hvor det er relevant og i overensstemmelse med nationale prioriteter og afgørelser. Nationale kvalifikationsrammer/-systemer henvises til den europæiske referenceramme for kvalifikationer og, for kvalifikationer fra videregående uddannelser, selvcertificering i forhold til referenceramme for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser, som yderligere kan støtte gennemsigtigheden af og tilliden til mikroeksamensbeviser.

Oplysninger om udbuddet af mikroeksamensbeviser

Systemer til mikroeksamensbeviser bør indeholde gennemsigtige og klare oplysninger for at understøtte vejledningssystemerne for lærende i overensstemmelse med national praksis og interessenternes behov:

·Oplysninger om udbydere af mikroeksamensbeviser bør offentliggøres i registre eller indarbejdes i eksisterende registre. Videregående uddannelsesinstitutioner (og andre relevante udbydere) bør så vidt muligt inddrages i databasen over eksterne kvalitetssikringsresultater (DEQAR) baseret på kvalitetssikring i overensstemmelse med standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring af de videregående uddannelser i Europa (ESG).

·Oplysninger om læringsmuligheder, der fører til mikroeksamensbeviser, bør være tilgængelige og lette at udveksle via relevante platforme, herunder Europass.

3

Relevans

Mikroeksamensbeviser bør udformes som særskilte, målrettede læringsresultater og læringsmuligheder, der fører til, at de ajourføres efter behov for at opfylde de identificerede læringsbehov.

Samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesorganisationer, arbejdsgivere, arbejdsmarkedets parter, andre udbydere og brugere af mikroeksamensbeviser opfordres til at øge relevansen af mikroeksamensbeviser for arbejdsmarkedet.

4

Gyldig vurdering

Læringsresultater i forbindelse med mikroeksamensbeviser vurderes i forhold til gennemsigtige standarder.

5

Læringsforløb

Mikroeksamensbeviser er udformet til at understøtte fleksible læringsforløb, herunder muligheden for at "bygge videre på", validere og anerkende mikroeksamensbeviser fra forskellige systemer.

Viderebygning

Mikroeksamensbeviser er modulopbyggede og udformet, så der kan tilføjes andre mikroeksamensbeviser for at skabe større eksamensbeviser. Beslutninger om at "bygge videre på" eller kombinere eksamensbeviser skal træffes af værtsorganisationen (f.eks. uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere osv.) i overensstemmelse med deres praksis og bør støtte den lærendes mål og behov.

Validering af ikkeformel og uformel læring

Det er muligt at erhverve mikroeksamensbeviser efter en vurdering af læringsresultater, som enten er erhvervet gennem et særligt kursus, der fører til et mikroeksamensbevis eller på grundlag af en vurdering af læringsresultater som resultat af ikkeformel og uformel læring.

6

Anerkendelse

Anerkendelse har en klar signalværdi hvad angår læringsresultater i forbindelse med mindre læringsmoduler og baner vejen for et bredere udbud af sådanne læringserfaringer på en sammenlignelig måde i hele EU.

Mikroeksamensbeviser anerkendes med henblik på akademiske eller beskæftigelsesmæssige formål på grundlag af standardanerkendelsesprocedurer, der anvendes til anerkendelse af udenlandske kvalifikationer og læringsophold i udlandet, når de behandler mikroeksamensbeviser udstedt af formelle uddannelsesudbydere.

7

Portabilitet

Mikroeksamensbeviser er bevisindehaverens (den lærendes) ejendom og kan let lagres og deles af indehaveren, herunder gennem sikre digitale wallets (f.eks. Europass) i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse. Infrastrukturen til lagring af data er baseret på åbne standarder og datamodeller, hvilket sikrer interoperabilitet og problemfri udveksling af data og giver mulighed for en problemfri kontrol af oplysningernes ægthed.

8

Den lærende i centrum

Mikroeksamensbeviser er udformet til at opfylde behovene hos målgruppen af lærende. De lærende inddrages i de interne og eksterne kvalitetssikringsprocesser, og deres feedback tages i betragtning som led i den løbende forbedring af mikroeksamensbevissystemet.

9

Gyldighed

Mikroeksamensbeviser indeholder tilstrækkelige oplysninger til at kontrollere identiteten af indehaveren af eksamensbeviset (den lærende), udstederens juridiske identitet og dato og sted for udstedelsen af mikroeksamensbeviset.

10

Oplysninger og vejledning

Oplysninger og vejledning om mikroeksamensbeviser bør indarbejdes i vejledningstjenester for livslang læring og bør omfatte de bredest mulige grupper af lærende på en inkluderende måde, der støtter uddannelses- og karrierevalg.

Top