EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.5.2018

COM(2018) 271 final

2018/0127(NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

{SWD(2018) 173 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

De tidlige år i et menneskes liv 1 er de mest afgørende for udvikling af grundlæggende kompetencer og læring, som i høj grad har indflydelse på senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og følgende livsmuligheder og livstilfredshed.

I den europæiske søjle for sociale rettigheder 2 er det fastlagt, at børn bør have ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og pasning af høj kvalitet. Desuden bør børn fra socialt dårlige kår have ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.

Kommissionen beskriver i sin meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur 3 visionen for et uddannelsesområde, hvor inkluderende uddannelse og forskning af høj kvalitet ikke hindres af grænser, og hvor mennesker kan drage nytte af de mange uddannelsesmuligheder i Unionen. Førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet 4 er en del af denne vision, da man dermed støber fundamentet for yderligere læring 5 og dannelse af identitet og EU-borgerskab.

Tjenesteydelser af høj kvalitet spiller en afgørende rolle med henblik på forbedring af uddannelsesresultaterne, herunder udvikling af sociale kompetencer. Forskning viser, at deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet fører til bedre opnåelse af grundlæggende færdigheder og i høj grad forebygger skolefrafald 6 . PISA, OECD's program for international elevevaluering, viser også, at studerende, som har deltaget i førskoleundervisning i mere end et år, får højere karakterer i matematik, når de er 15. Studerende, som ikke har deltaget i førskoleundervisning, har en tre gange større risiko for at opnå ringere resultater end dem, der har deltaget i førskoleundervisning i mere end et år 7 .

Inkluderende førskoleundervisning og børnepasning bidrager væsentligt til at imødegå ulighed og social udstødelse. Uden førskoleundervisning af høj kvalitet udvikles der tidligt en skævhed med hensyn til udvikling og færdigheder mellem børn med forskellige socioøkonomiske baggrunde 8 , og forarmelse går følgelig i arv fra generation til generation. Førskoleundervisning og børnepasning er en mulighed for at forebygge og afhjælpe ulemper for børn fra vanskeligt stillede romasamfund samt for børn med migrantbaggrund. Forskningsresultater viser, at børn fra en sammenlignelig migrantbaggrund, som har deltaget i førskoleundervisning og børnepasning i deres værtsland, får højere karakterer i læsning 9 . Derudover har førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet en positiv virkning på forældrenes arbejdsmarkedsdeltagelse og giver klare fordele med henblik større ligestilling mellem kønnene.

Formålet med dette forslag til Rådets henstilling er at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre adgangen til og kvaliteten af deres førskoleundervisning og børnepasning, samtidig med at det anerkendes, at det primært er medlemsstaterne, der er ansvarlige på dette område. Forslaget tager sigte på at fastlægge en fælles europæisk forståelse af kvalitet i førskoleundervisning og børnepasning. Med forslaget fremlægges redskaber og eksempler på politiske foranstaltninger til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at sikre høj kvalitet og inklusion i systemer og tjenesteydelser. Det fremgår af en nylig politikgennemgang 10 , at lande med en strategisk tilgang til kvalitet gør større fremskridt end andre i forbindelse med udvikling og forbedring af deres førskoleuddannelse og børnepasning. Det er dog kun få medlemsstater, der har en kvalitetsramme eller et lignende politikdokument til regulering på området. Derfor præsenteres der i dette forslag nøgleelementer til en kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning, der kan være en inspiration for medlemsstaterne i deres strategiske overvejelser om disse ydelser.

I de fleste EU-lande svarer hverken kvaliteten eller antallet af pladser til forventningerne. I øjeblikket er der i EU mere end 32 mio. børn, som endnu ikke har nået den skolepligtige alder, men kun omkring 15 mio. af disse børn deltager i førskoleundervisning og børnepasning 11 . Selv om det er forældrenes valg, om de vil gøre brug af ydelserne eller ej, er efterspørgslen efter pladser i Europa større end udbuddet.

Det europæiske benchmark, der er fastsat inden for den strategiske ramme for samarbejde om uddannelse og erhvervsuddannelse 12 , fastsætter, at mindst 95 % af alle børn mellem fire år og den skolepligtige alder bør deltage i førskoleundervisning. Dette benchmark er næsten allerede nået 13 . I henhold til det mål, som Det Europæiske Råd fastsatte i Barcelona i 2002 (med henblik på at forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet), bør 33 % af alle børn under tre år og 90 % af alle børn mellem tre år og den skolepligtige alder have adgang til pasning. Parallelt med dette forslag 14 fremlægges der en vurdering af disse mål.

Undervisningens kvalitet er ofte utilstrækkelig, og der er stor forskel inden for og mellem landene, mellem private og offentlige institutioner, mellem by- og landområder eller fjerntliggende områder samt mellem aldersgrupperne (0-3 og 3-6) 15 .

Manglen på tilgængelige og prismæssigt overkommelige pladser og tjenesteydelser af lav kvalitet har vidtrækkende følger 16 . Begrænset tilgængelighed og/eller prismæssig overkommelighed i forbindelse med ydelser af høj kvalitet udgør en særlig udfordring for børn, som allerede fra livets start er vanskeligere stillede på grund af en række faktorer såsom fattigdom, handicap, diskrimination eller med migrant- og romabaggrund. I dagens Europa har børn, der vokser op i fattigdom eller oplever social udstødelse, stadig en ringere chance for at klare sig godt i skolen, få et godt helbred og udfolde deres fulde potentiale senere i livet end børn, der er bedre stillet 17 .

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Behovet for at forbedre adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning blev understreget kraftigt i Kommissionens meddelelse om skoleudvikling og fremragende undervisning 18 og de tilknyttede rådskonklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning 19 .

Kommissionens henstilling "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte 20 " fremhævede vigtigheden af at give adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, sikre prismæssig overkommelighed og tilpasse udbuddet til familiernes behov under særlig hensyntagen til de vanskeligt stillede børns behov.

I januar 2018 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring 21 , der omhandler førskoleundervisning og børnepasning og vigtigheden af at støtte udviklingen af kompetencer i førskoleuddannelsen med fokus på sociale og emotionelle kompetencer.

Europa-Kommissionen vedtog ligeledes et forslag til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inkluderende uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen 22 . I dette forslag fremhæves vigtigheden af inkluderende undervisning for alle lærende allerede fra en tidlig alder.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er tæt knyttet til den europæiske søjle for sociale rettigheder 23 , i hvilken børns ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet er fastlagt i overensstemmelse med princip 11.

Tilgængeligheden og adgangen til prismæssigt overkommelige børnepasningsfaciliteter af høj kvalitet er ligeledes centrale faktorer, som har betydning for forældrenes deltagelse i arbejdsmarkedet. I en rapport om de mål, der blev vedtaget ved Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, offentliggjort af Europa-Kommissionen, vurderes de fremskridt, der er gjort i medlemsstaterne 24 .

I meddelelsen om balance mellem arbejdsliv og privatliv 25 anerkendes behovet for formelle pasningsfaciliteter af høj kvalitet i hele Europa for at fjerne hindringer for beskæftigelse, især for kvinder. På den måde bliver det muligt at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og dermed øge den økonomiske uafhængighed for begge køn, hvilket er en klar prioritet i Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 26 . Initiativet bidrager således til at nå de traktatmæssige målsætninger 27  om ligestilling mellem kønnene med hensyn til karrieremuligheder og om at fremme et højt beskæftigelsesniveau i Unionen.

I EU-rammen for nationale strategier for romaernes integration 28 og Rådets henstilling (2013) vedrørende foranstaltninger til en effektiv integration af romaer i medlemsstaterne 29 blev medlemsstaterne opfordret til at øge adgangen til og forbedre kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning, bl.a. via målrettet støtte til romabørn.

I handlingsplanen om integration af tredjelandsstatsborgere 30 og meddelelsen om beskyttelse af migrantbørn 31 anerkendes det, at førskoleundervisning og børnepasning er afgørende for integrationen af familier og børn fra tredjelande. Initiativet bidrager til at fjerne hindringer for, at piger og drenge fra tredjelande kan deltage i førskoleundervisning, til at sikre, at alle børn får chancen for at realisere deres fulde potentiale og til at støtte integrationen af migrantbørn.

I processen med det europæiske semester er spørgsmålet om førskoleundervisning og børnepasning højt prioriteret, og adskillige medlemsstater har modtaget landespecifikke henstillinger om børnepasning og inkluderende uddannelse. Retningslinjerne for beskæftigelsen understreger vigtigheden af adgang til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet. Den årlige vækstundersøgelse 2018 understreger dens vigtighed med henblik på lige muligheder, social inklusion og politiske tiltag til at skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv. Den fælles beskæftigelsesrapport 2018 fremhæver også medlemsstaternes fremskridt på dette område, og inden for rammerne af den sociale resultattavle 32 overvåges især adgangen til førskoleundervisning og børnepasning for børn under 3 år. Der bør fremmes en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, navnlig gennem adgang til langtidspleje og prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet.

Endelig spiller EU's struktur- og investeringsfonde også en stor rolle i forbindelse med støtte til investeringer i tilgængelig prismæssigt overkommelig infrastruktur og tjenesteydelser af høj kvalitet.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Initiativet er i overensstemmelse med artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I artikel 165 i traktaten om Den Europæiske Union hedder det, at "Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for indholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne".

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

·udnytte den viden og ekspertise, der er inden for Unionen, og fortsætte samarbejdet på baggrund af den foreslåede kvalitetsramme som et fælles referenceredskab,

·støtte medlemsstaterne yderligere i deres bestræbelser på at foretage en reform af deres udbud, og

·støtte medlemsstaternes bestræbelser ved at stille europæiske redskaber, f.eks. en liste over erklæringer om kvalitet, til rådighed.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

I december 2016 deltog 250 eksperter, politiske beslutningstagere og fagfolk i konferencen "En god begyndelse i livet! Den bedst mulige uddannelse i de tidlige år". Konklusioner fra konferencen 35 blev behørigt taget i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag. Desuden blev der taget højde for relevante undersøgelsesresultater i de offentlige høringer om initiativet om balance mellem arbejdsliv og privatliv 36 og den europæiske søjle for sociale rettigheder 37 .

Efter en række af tidligere høringer i forbindelse med forslag til centrale principper i en kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning 38 afholdt Kommissionen et målrettet høringsmøde med interessenterne den 31. januar 2018. Deltagerne repræsenterede en bred vifte af civilsamfundsorganisationer og repræsentanter fra medlemsstaterne, bl.a. organisationer inden for uddannelse og livslang læring, beskyttelse af børn og børns rettigheder, forældre- og familiesammenslutninger, sociale ulighedsnetværk, særlige uddannelses- og handicapagenturer og lærerforeninger. Mødet for interessenter bekræftede og hilste den overordnede tilgang velkommen og gav yderligere indsigt i de aktuelle udfordringer og mulige løsninger i sektoren.

·Interessenterne fremhævede behovet for social inklusion og for at specificere særlige grupper af børn (eller familier) for at sikre, at de ikke bliver ladt tilbage. De mindede om vigtigheden af at levere ensartet kvalitet alle steder, også i landdistrikterne, og fokusere på børnenes behov og medtage alderstilpassede mål og målsætninger samt lægge større vægt på legebetonet indlæring.

·Interessenterne fremhævede også behovet for anerkendelse af, at kvalitetsrammen ikke kun skal fastsætte minimumsstandarder, og at medlemsstaterne bør tilskyndes til at levere tjenesteydelser af høj kvalitet. Desuden bør Rådets henstilling yde støtte på medlemsstats- eller systemniveau og give mulighed for fleksibilitet, således at landene kan vurdere deres egen tilgang til kvalitet.

•Indhentning og anvendelse af ekspertbistand

I løbet af de sidste to år har Kommissionen arbejdet med centrale eksperter i hele EU for at definere kvalitetsfaktorer 39 og udvikle selvvurderingsredskaber. Andre centrale kilder er fremhævet nedenfor:

1)Data om adgang, deltagelse og kvalitet medtages fra Eurydice (2016) Key Data on Early Childhood Education and Care and the Education and training Monitor (2017) og OECD (2017) Starting Strong V: Key indicators on early childhood education and care.

2)CARE (2016) Curriculum Quality Analysis and Impact Review of European early childhood education and care, Policy Recommendations on quality. Dette tværfaglige europæiske forskningsprojekt indeholdt konklusioner og anbefalinger til undervisningsplaner, kvalitet, trivsel, virkning, adgang, finansiering og forvaltning samt fagfolks rolle.

3)EENEE (2017) Benefits of early childhood education and care and the conditions under which they can be obtained. I denne rapport foreslås forskellige typer af determinanter, der kan have indflydelse på, om disse mulige fordele kan virkeliggøres.

4)NESET (2017) Current state of national early childhood education and care quality frameworks, or equivalent strategic policy documents, governing early childhood education and care quality in EU Member States.

5)Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af henstillingen om investering i børn 40 , der blev offentliggjort sammen med den europæiske søjle for sociale rettigheder

Også på den europæiske platform for investering i børn (EPIC) findes evidensbaseret god praksis for gennemførelse af henstillingen om investering i børn og ajourførte landeprofiler om børne- og familiepolitikker i EU.

•Konsekvensanalyse

I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget tog udgangspunkt i tidligere undersøgelser samt høringer af medlemsstaterne og interessenterne.

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til uddannelse, respekt for kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed og ikkediskrimination. I henstillingen fremmes navnlig barnets rettigheder som defineret i artikel 24, og der tages højde for FN's konvention om barnets rettigheder, navnlig artikel 29, stk. 1, litra c), hvori det hedder, at "uddannelsen af barnet skal have til hensigt at udvikle respekt for barnets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnet oprindeligt stammer, og for civilisationer, som adskiller sig fra barnets egen" 41 . Henstillingen skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Medlemsstaternes bestemmelser

Forslaget anbefaler, at medlemsstaterne forbedrer adgangen til og kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning. I bilaget til forslaget fremsættes et forslag til en EU-kvalitetsramme om førskoleundervisning og børnepasning.

I forslaget opfordres medlemsstaterne til at tackle de vigtigste udfordringer for deres førskoleundervisning og børnepasning, og det indeholder politiske løsningsmodeller med følgende formål:

·Sikring af tilgængelig, prismæssigt overkommelig og inkluderende førskoleundervisning og børnepasning.

·Støtte til professionalisering af personalet afhængigt af de eksisterende niveauer af faglige kvalifikationer og arbejdsvilkår.

·Forbedring af udviklingen af planer for førskoleundervisningen, så de kan opfylde børnenes trivselsmæssige og uddannelsesmæssige behov.

·Fremme af gennemsigtig overvågning og evaluering af ydelser på alle forvaltningsniveauer.

·Sikring af tilstrækkelig finansiering og en retlig ramme for tilvejebringelse af tjenesteydelser, herunder udarbejdelse og opretholdelse af skræddersyede nationale eller regionale kvalitetsrammer for førskoleundervisning og børnepasning.

Kommissionens bestemmelser

Henstillingen foreslår at bifalde Kommissionens ønske om at:

·fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne i tilknytning til den strategiske ramme for samarbejde om uddannelse (uddannelse - ET2020).

·tilvejebringe EU-midler til støtte for forbedring af tilgængeligheden og kvaliteten af tjenesteydelserne, særlig gennem programmet Erasmus+ og de europæiske struktur- og investeringsfonde.

·efter høringer af medlemsstaterne foreslå at revidere 2020-benchmarket for uddannelse, Barcelonamålene og mulig benchmarking af førskoleundervisning og børnepasning i tilknytning til det europæiske semester og gennemførelsen af søjlen for sociale rettigheder.

2018/0127 (NLE)

Forslag til

RÅDETS HENSTILLING

om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I henhold til princip 11 i den europæiske søjle for sociale rettigheder 44 bør alle børn have ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og pasning af høj kvalitet. Dette er i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder 45 , som anerkender uddannelse som en rettighed, og med FN's bæredygtige udviklingsmål 4.2 46 , ifølge hvilket alle piger og drenge bør have adgang til udvikling i den tidlige barndom, pasning og førskoleundervisning af høj kvalitet senest i 2030.

(2)Europa-Kommissionen fremsætter i sin meddelelse "Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur" 47 visionen om et europæisk uddannelsesområde, der anerkender vigtigheden af førskoleundervisning og børnepasning som et solidt grundlag for læring i skolen og i livet. I Rådets konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning 48 og Kommissionens forslag 49 til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring blev det gentaget, at førskoleundervisning og børnepasning kan spille en afgørende i forbindelse med fremme af læring for alle børn, deres trivsel og udvikling.

(3)Både politiske beslutningstagere og forskere anerkender, at det er i de tidlige år 50 , at børn skaber grundlaget for og kapaciteten til at lære gennem hele livet. Læring er en gradvis proces. Opbygning af et solidt grundlag i de tidlige år er en forudsætning for udvikling af kompetencer på højere niveau og uddannelsesmæssig succes samt af afgørende betydning for børnenes sundhed og trivsel. Derfor skal førskoleundervisning og børnepasning ses som grundlaget for uddannelsessystemerne og være en integreret del af uddannelsesforløbet.

(4)Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er til gavn for alle børn, særligt for vanskeligt stillede børn. Det er med til at forhindre, at der på et tidligt tidspunkt dannes færdighedskløfter, og på den måde er det et afgørende redskab til bekæmpelse af uligheder og uddannelsesmæssig fattigdom. Førskoleundervisning og børnepasning skal være en del af en integreret pakke af politiske foranstaltninger baseret på børnenes rettigheder med henblik på at forbedre børns resultater og bryde den negative sociale arv. Forbedringer af bestemmelserne kan derfor være med til at opfylde de forpligtelser, der blev indgået i Kommissionens henstilling "Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte" 51 og Rådets henstilling (2013) vedrørende effektiv integration af romaer i medlemsstaterne 52 .

(5)Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning har mange fordele 53 både for den enkelte og for samfundet som helhed, lige fra forbedret uddannelsesniveau og bedre arbejdsmarkedsresultater til færre sociale og uddannelsesmæssige foranstaltninger og mere sammenhængende og inkluderende samfund. Ifølge PISA-undersøgelserne 54 får børn, som har deltaget i førskoleundervisning i mere end et år, højere karakterer i matematik, når de er 15. Det har også vist sig, at deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er en vigtig faktor i forbindelse med at forebygge tidligt skolefrafald 55 .

(6)Uddannelse helt fra de tidligste leveår spiller en væsentlig rolle med henblik på at lære at leve sammen i heterogene samfund. Disse tjenesteydelser kan styrke social samhørighed og inklusion på flere måder. De kan fungere som mødesteder for familier. De kan bidrage til udvikling af børnenes sproglige kompetencer, både det sprog, der tales i førskoleundervisningen eller børnepasningen og modersmålet. Gennem socio-emotionel læring og erfaringer i førskoleundervisningen og børnepasningen kan børnene lære at være empatiske samt lære om deres rettigheder, lighed, tolerance og mangfoldighed.

(7)Afkastet af investeringer i de tidlige faser af uddannelsen er højere end på alle andre uddannelsesstadier, især for vanskeligt stillede elever 56 . Investering i førskoleundervisning og børnepasning er en meget rentabel investering i menneskelig kapital.

(8)Adgangen til samt tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af børnepasningsordninger af høj kvalitet er desuden nøglefaktorer, som gør det muligt for kvinder, og mænd, med omsorgsforpligtelser at deltage i arbejdsmarkedet, som anerkendt ved Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002, den europæiske ligestillingspagt 57 og Kommissionens meddelelse om balance mellem arbejdsliv og privatliv, der blev vedtaget den 26. april 2017 58 . Kvindernes beskæftigelse bidrager direkte til en forbedring af hustandens socioøkonomiske situation og til økonomisk vækst.

(9)Investeringer i førskoleundervisning og børnepasning er kun en god investering, hvis tjenesteydelserne er af høj kvalitet, tilgængelige, prismæssigt overkommelige og inkluderende. Erfaringerne viser, at der kun opnås fordele ved førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet. Tjenesteydelser af dårlig kvalitet har en betydelig negativ virkning på børnene og på samfundet som helhed 59 . Kvaliteten skal prioriteres i de politiske foranstaltninger og reformer.

(10)Overordnet set bruger medlemsstaterne væsentligt færre midler på førskoleundervisning og børnepasning end på grundskolen. Som det fremgår af rapporten om fremskridtene vedrørende Barcelonamålene 60 , er der i øjeblikket ikke nok tilgængelige pladser inden for førskoleundervisning og børnepasning, og efterspørgslen efter disse tjenesteydelser er større end udbuddet i næsten alle lande. Mangel på tilgængelighed, adgang og prismæssig overkommelighed har vist sig at være nogle af de væsentligste hindringer for anvendelsen af disse tjenesteydelser 61 .

(11)Europa-Parlamentet opfordrer i sin beslutning af 14. september 2017 om den nye dagsorden for færdigheder i Europa 62 medlemsstaterne til at øge kvaliteten af og udvide adgangen til tidlig førskoleundervisning og børnepasning og til at tage fat på manglen på tilstrækkelig infrastruktur for tilgængelig kvalitetsbørnepasning for alle indkomstniveauer samt til at overveje at give gratis adgang for familier, der lever i fattigdom og social udelukkelse.

(12)Førskoleundervisning og børnepasning skal være børnecentreret. Børn lærer bedst i miljøer, som er baseret på børnenes deltagelse og interesse for at lære. Tilrettelæggelsen, udvalget af aktiviteter og læringsobjekterne kommunikeres ofte mellem underviserne og børnene. Tjenesteydelserne bør tilbyde et sikkert, befordrende og omsorgsfuldt miljø og sikre et socialt, kulturelt og fysisk rum, hvor børn har en række muligheder for at udvikle deres potentiale. Ydelsen kan udformes optimalt, når tilgangen bygger på den grundlæggende opfattelse, at uddannelse og børnepasning hænger uløseligt sammen.

(13)På en baggrund, der er fastsat af nationale, regionale eller lokale bestemmelser, bør familierne inddrages i alle aspekter af uddannelsen og pasningen af deres børn. Familien er det første og vigtigste sted, hvor børnene kan vokse og udvikle sig, og forældrene og børnenes værger er ansvarlige for hvert barns trivsel, sundhed og udvikling. Førskoleundervisning og børnepasning er en ideel mulighed for at skabe en integreret tilgang, da de fører til den første personlige kontakt med forældrene. Forældre, som oplever problemer, vil kunne tilbydes individuel rådgivning i hjemmet. For at inddrage familierne bør førskoleundervisning og børnepasning udtænkes i samarbejde med familierne selv og være baseret på tillid og gensidig respekt 63 .

(14)Førskoleundervisning og børnepasning kan være et effektivt redskab til at opnå lighed på uddannelsesområdet for vanskeligt stillede børn, som f.eks. børn af migranter eller etniske mindretal (f.eks. romabørn) og flygtningbørn, børn med særlige behov eller handicaps, børn i alternativ pasning og gadebørn, børn af fængslede forældre og børn fra hjem med øget risiko for fattigdom og social udelukkelse såsom enlige forsørgere eller storfamilier. Flygtningebørn har på grund af deres sårbare situation brug for ekstra støtte. Fattigdom, fysiske og følelsesmæssige stressfaktorer, traumer og manglende sprogfærdigheder kan stå i vejen for deres uddannelsesmæssige fremtidsudsigter og vellykkede integration i et nyt samfund. Deltagelse i førskoleuddannelse og børnepasning kan være med til at begrænse disse risikofaktorer.

(15)Med inkluderende førskoleundervisning og børnepasning kan man opfylde de forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået i FN's konvention om barnets rettigheder 64 og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap 65 , som alle medlemsstater har undertegnet.

(16)Offentliggørelsen i 2014 af et forslag til nøgleprincipper for en kvalitetsramme 66 var den første udtalelse fra europæiske eksperter fra 25 lande om kvaliteten i førskoleundervisning og børnepasning. Udtalelserne er baseret på fem dimensioner: adgang, arbejdsstyrke, undervisningsplaner, overvågning og evaluering samt forvaltning og finansiering. I alt er der fremsat ti erklæringer om styrkelse af kvaliteten i førskoleundervisning og børnepasning. Dette dokument blev delt i mange lande af lokale interessenter, der er engageret i politikudformning, forskning og uddannelsesinitiativer. I disse lande fungerede udkastet til rammeaftalen som en stærk katalysator for forandringer ved at bidrage til politiske høringsprocesser, som understøtter de eksisterende reformveje.

(17)Alle fem dimensioner af kvalitetsrammen er af afgørende betydning for at sikre tjenesteydelser af høj kvalitet. Navnlig har fagfolks arbejde med førskoleundervisning og børnepasning langvarige virkninger på børnenes liv. I mange lande er erhvervet ikke særlig synligt og har lav status 67 .

(18)For at kunne udfylde deres professionelle rolle med at støtte børnene og deres familier har personalet i førskoleundervisning og børnepasning brug for kompleks viden og færdigheder og kompetencer samt en indgående forståelse af børns udvikling. Professionalisering af personalet er altafgørende, idet højere forberedelsesniveauer hænger positivt sammen med ydelser af bedre kvalitet, bedre samspil mellem personale og børn og dermed bedre udviklingsmæssige resultater for børnene 68 .

(19)Mange tjenesteydere arbejder med assistenter, hvis primære rolle er at støtte de undervisere, som arbejder direkte med børnene og familierne. Assistenterne har som regel lavere uddannelse end underviserne, og i mange lande er der ingen kvalifikationskrav for at blive assistent. Det er derfor nødvendigt at professionalisere personalet, også assistenterne 69 . Løbende faglig udvikling er en integreret del af bestræbelserne på at øge kompetenceniveauet for assistenter.

(20)En kvalitetsramme eller et lignende dokument kan være et effektivt element i forvaltningen af førskoleundervisning og børnepasning. I følge ekspertudtalelser og en nylig politikgennemgang 70 har lande, der udarbejder og gennemfører kvalitetsrammer mere samlede og sammenhængende tilgange til reformer.

(21)Medlemsstaterne har fastsat benchmarks og mål for børns deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning. I 2002 fastsatte Det Europæiske Råd i Barcelona mål 71 om at kunne tilbyde førskoleundervisning eller pasning til mindst 90 % af alle børn i EU mellem tre år og den skolepligtige alder, og at mindst 33 % af alle børn under tre år bør have adgang senest i 2010. Disse mål blev bekræftet i den europæiske ligestillingspagt 2011-2020. Analysen af fremskridtene hen imod disse benchmarks er beskrevet i Kommissionens rapport om Barcelonamålene 72 . I den strategiske ramme for europæisk samarbejde om uddannelse 73 fastsættes et benchmark på 95 % for deltagelse af børn mellem fire år og skolestartsalderen.

(22)I de seneste år har medlemsstaterne samlet set gjort gode fremskridt med henblik på en forbedring af tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning. Benchmarket for uddannelse 2020 og Barcelonamålene for børn under 3 år er opnået. Trods de fremskridt, der er gjort siden 2011, er Barcelonamålene for børn fra 3 år til den skolepligtige alder endnu ikke opfyldt. I 2016 deltog 86,3 % af alle børn i denne aldersgruppe i førskoleundervisning og børnepasning. Disse gennemsnit skjuler dog betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, regionerne og de sociale grupper 74 . Der skal gøres en yderligere indsats for at sikre, at alle børn har adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, så tidligt som forældrene efterspørger det. Navnlig er der brug for særlige foranstaltninger til at skabe bedre adgang for vanskeligt stillede børn 75 .

(23)Målet med denne henstilling er at fastlægge en fælles forståelse af kvalitet i førskoleundervisning og børnepasning. Den opstiller mulige tiltag, som regeringerne kan overveje i henhold til deres specifikke omstændigheder. Denne henstilling henvender sig også til forældre, institutioner og organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, der ønsker at styrke sektoren.

(24)Med førskoleundervisning og børnepasning, som forstået i denne henstilling 76 , menes enhver form for reguleret ordning, hvor børn fra fødslen til den skolepligtige alder modtager uddannelse og omsorg - uanset baggrund, finansiering, åbningstid eller programindhold - hvilket også omfatter dagpleje ved et center eller hos en familie, privat og offentligt finansierede tjenesteydelser samt førskoleundervisning.

(25)Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud —

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

i overensstemmelse med national og europæisk lovgivning, tilgængelige ressourcer og nationale omstændigheder og i tæt samarbejde med alle relevante interessenter at:

1.Forbedre adgangen til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet i overensstemmelse med udtalelserne i "Kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning", jf. bilaget til denne henstilling, og med det 11. princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder.

2.Arbejde mod sikring af tilgængelig, prismæssigt overkommelig og inkluderende førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes:

a)Analyse af udbuddet og efterspørgslen fra familier for bedre at tilpasse udbuddet af førskoleundervisning og børnepasning til familiernes behov under hensyntagen til forældrenes valg.

b)Analyse og håndtering af alle de hindringer, som familierne kan støde på såsom omkostninger, fattigdomsrelaterede hindringer, geografisk beliggenhed, ufleksible åbningstider, kulturelle og sproglige barrierer, diskrimination samt manglende information.

c)Etablering af kontakt til alle familier og især vanskeligt stillede familier for at oplyse dem om fordelene ved at deltage i førskoleundervisning og børnepasning og opbygge tillid til tjenesteydelserne.

d)Sikre, at alle børn har adgang til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet, ideelt ved at arbejde på det relevante forvaltningsniveau hen imod en ret til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet.

e)Tilbud om inkluderende førskoleundervisning og børnepasning til alle børn, herunder børn fra forskellige baggrunde, særlige undervisningsbehov eller handicaps, mindskelse af forskelle og tilskyndelse til deltagelse uanset forældrenes status på arbejdsmarkedet eller karrierer.

f)Tilbud om støtte så alle børn kan lære læringssproget og samtidig glæde sig over og værdsætte børnenes modersmål.

3.Støtte til professionalisering af personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning. Afhængig af det eksisterende niveau af faglige kvalifikationer og arbejdsvilkår kan den vellykkede indsats omfatte:

a)Forbedring af status for erhverv inden for førskoleundervisning og børnepasning ved at skabe professionelle standarder, tilpasse kvalifikationskrav, professionel status og karrieremuligheder for undervisere inden for førskoleundervisning og børnepasning til kravene for grundskolelærere og skabe professionaliseringsveje for personale med ringe eller ingen kvalifikationer og særlige for løb for at uddanne assistenter

b)Forbedring af grunduddannelse og løbende videreuddannelse for fuldt ud at tage hensyn til børnenes trivsel, læring og udviklingsbehov, relevant samfundsmæssig udvikling og fuld forståelse for børnenes rettigheder.

c)Tid til personalet til professionelle aktiviteter såsom refleksion, planlægning, kontakt til forældrene og samarbejde med andre fagfolk og kolleger.

d)Opfyldelse af målet om at udstyre personalet med de kompetencer, der skal til for at imødegå individuelle behov fra børn fra forskellige baggrunde og med særlige uddannelsesbehov eller handicaps, og forberede personalet på at lede forskelligartede grupper.

4.Forbedre udviklingen af planer for førskoleundervisningen, så de kan opfylde børnenes trivselsmæssige og uddannelsesmæssige behov. Tilgange, der understøtter udviklingen af undervisningsplaner og børnenes sociale, følelsesmæssige, læringsmæssige og sproglige kompetencer kunne omfatte:

a)Sikring af en socio-emotionel balance i trivsel og læring, anerkendelse af vigtigheden af leg, kontakt med naturen, musikkens, kunstens og den fysiske aktivitets rolle

b)Fremme af empati, medfølelse og anerkendelse i forbindelse med ligestilling og mangfoldighed

c)Mulighed for tidlig eksponering for sprog og sprogindlæring gennem leg og overvejelse af tosprogede førskoleprogrammer

d)Vejledning til udbyderne om alderstilpasset anvendelse af digitale værktøjer og fremspirende nye teknologier

e)Fremme af yderligere integration af førskoleundervisning og børnepasning i uddannelsesforløbet og støtte til samarbejdet mellem personalet i førskoleundervisning og børnepasning og personalet i grundskolen samt til en smidig overgang til grundskolen for børnene.

5.Fremme af gennemsigtig og sammenhængende overvågning og evaluering af førskoleundervisning og børnepasning på alle niveauer med henblik på at fremme politikudviklingen på området. Effektive tilgange kunne omfatte:

a)Anvendelse af selvevalueringsredskaber, spørgeskemaer og retningslinjer for observation som en del af kvalitetsstyringen på system- og serviceniveau

b)Anvendelse af hensigtsmæssige og alderstilpassede metoder til at fremme børnenes deltagelse og lytte til børnenes synspunkter, bekymringer og ideer og tage højde for disse i vurderingsprocessen

c)Anvendelse af eksisterende redskaber til forbedring af inklusionen i førskoleundervisningen og børnepasningen, bl.a. ved hjælp af redskabet til selvrefleksion for inkluderende førskoleundervisningsmiljøer, der er udviklet af Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning.

6.Sigte mod at sikre tilstrækkelig finansiering og en retlig ramme for tilbud om førskoleundervisning og børnepasning. Følgende kunne overvejes:

a)Øgede investeringer i førskoleundervisning og børnepasning med fokus på tilgængelighed, kvalitet og prismæssig overkommelighed, herunder finansieringsmuligheder via de europæiske struktur- og investeringsfonde

b)Udarbejdelse og vedligeholdelse af skræddersyede nationale eller regionale kvalitetsrammer

c)Fremme af yderligere integration af tjenesteydelser for familier og børn, især med social- og sundhedsydelser

d)Indarbejdelse af god beskyttelse af børn/beskyttelsespolitikker inden for førskoleundervisning og børnepasning for at bidrage til at beskytte børn mod alle former for vold.

7.Rapportering gennem eksisterende rammer og værktøjer om erfaringer og fremskridt med hensyn til adgang til og kvalitet i førskoleundervisning og børnepasning.

BIFALDER HERMED, AT KOMMISSIONEN AGTER AT:

8.Fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis blandt medlemsstaterne i tilknytning til den strategiske ramme for samarbejde om uddannelse og erhvervsuddannelse og efterfølgerordninger samt i Udvalget for Social Beskyttelse.

9.Støtte medlemsstaternes samarbejde på baggrund af deres behov gennem peerlæring og peerrådgivning.

10.Støtte udviklingen af inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet ved at stille EU-finansiering til rådighed, navnlig inden for rammerne af programmet Erasmus+ og de europæiske struktur- og investeringsfonde, herunder Interreg, uden at dette berører forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme.

11.Foreslå ajourførte europæiske benchmarks eller mål for førskoleundervisning og børnepasning med sigte på tjenesteydelserne i overensstemmelse med eventuelt reviderede "ET2020"-benchmark og Barcelonamålene efter høring af medlemsstaterne.

12.Rapport til Rådet om opfølgning på henstillingen i forbindelse med rapporteringsbestemmelser for de eksisterende rammer og værktøjer.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    Udtrykket "de tidlige år" betegner i denne henstilling de første seks leveår.

(2)    Rådet for Den Europæiske Union (2017), Interinstitutionel proklamation til støtte for den europæiske søjle for sociale rettigheder http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13129-2017-INIT/en/pdf

(3)    Kommissionens meddelelse (2017), Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (COM(2017) 673 final) .

(4)    Ved førskoleundervisning og børnepasning forstås enhver form for reguleret ordning, hvor børn fra fødslen til den skolepligtige alder modtager uddannelse og omsorg - uafhængig af baggrund, finansiering, åbningstider og programindhold. Der kan desuden være tale om dagpleje ved et center eller hos en familie, privat og offentligt finansierede ydelser samt førskoleundervisning.

(5)    Stringher, C. (2016), Assessment of learning to learn in early childhood: an Italian framework. Italian Journal of Sociology of Education, 1/2016.

(6)    Europa-Kommissionen (2014), Study on the effective use of early childhood education and care in preventing early school leaving, https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/7548dd37-c626-4e2d-bd70-625edf707adc/language-en .

(7)    OECD (2016), Low-performing students: Why they fall behind and how to help them succeed https://www.mecd.gob.es/dctm/inee/internacional/low-performers-ebook-final.pdf?documentId=0901e72b82011e68 .  

(8)    Den seneste forskning kan vise, at dette allerede er tilfældet fra 12 måneder: Hurt H. and Betancourt M. (2017), Turning 1 Year of Age in a Low Socioeconomic Environment: A Portrait of Disadvantage, Journal of Developmental & Behavioral Pediatrics: Bind 38 - udgave 7 - s. 493–500.

(9)

   OECD and European Union (2015), Indicators of Immigrant Integration 2015, Settling In, http://www.oecd.org/els/mig/Indicators-of-Immigrant-Integration-2015.pdf .

(10)    Lazzari A. et al. (2017), The current state of national ECEC quality frameworks, or equivalent strategic policy documents, governing ECEC quality in EU Member States, NESET II report, http://nesetweb.eu/en/library/the-current-state-of-national-ecec-quality-frameworks-or-equivalent-strategic-policy-documents-governing-ecec-quality-in-eu-member-states/ .

(11)    European Political Strategy Center (2017), 10 Trends Transforming the Education as We Know It. https://ec.europa.eu/epsc/publications/other-publications/10-trends-transforming-education-we-know-it_da .

(12)    Europa-Kommissionen/ EUROSTAT, Your key data to European statistics - European benchmarks, http://ec.europa.eu/eurostat/web/education-and-training/eu-benchmarks .

(13)    Ifølge den seneste European and Training Monitor af 2017 deltager 94,8 % af alle børn mellem fire år og den skolepligtige alder (ISCED 1-niveau) i uddannelse. http://ec.europa.eu/education/sites/education/files/monitor2017_en.pdf

(14)    Rapport fra Kommissionen om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018) 273 final) http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2018/EN/COM-2018-273-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF

(15)    Lazzari, A.; Vandenbroeck, M. (2013), Accessibility of ECEC for children from ethnic minority and low-income families https://www.researchgate.net/publication/236347188_Accessibility_of_Early_Childhood_Education_and_Care_ECEC_for_children_from_ethnic_minority_and_low--income_families ; Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (2017), Status over henstillingen fra 2013, Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte, COM (2017) 258.

(16)    Vandenbroeck M. et al. (2018), Benefits of early childhood education and care and the conditions for obtaining them, EENNEE Report, https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/14194adc-fc04-11e7-b8f5-01aa75ed71a1/language-en , se også Europa-Kommissionen (2016), "Employment and Social Developments in Europe 2015";

(17)    Kommissionens henstilling (2013), Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte, (2013/112/EU) EUT L 59 af 2.3.2013.

(18)    Meddelelse fra Kommissionen (2017), Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet" COM(2017)248 .

(19)    Rådets konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning, 2017/C 421/03 .

(20)    Kommissionens henstilling af 20.2.3013, Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte (2013/112/EU) EUT L 59 af 2.3.2013.

(21)    Europa-Kommissionen (2018), forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, COM(2018)24 .

(22)    Europa-Kommissionen (2018), forslag til Rådets henstilling om fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen. COM (2018)23 final .

(23)    Rådet for Den Europæiske Union (2017), Interinstitutionel proklamation til støtte for den europæiske søjle for sociale rettigheder http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13129-2017-INIT/en/pdf

(24)    Rapport fra Kommissionen om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018) 273 final) http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2018/EN/COM-2018-273-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF .

(25)    Meddelelse fra Kommissionen (2017), Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner", COM(2017) 252 final .

(26)    Europa-Kommissionen (2015), Strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 , https://ec.europa.eu/anti-trafficking/eu-policy/strategic-engagement-gender-equality-2016-2019_en

(27)    Artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(28)    Kommissionens meddelelse (2011) om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration , COM(2011)173 .

(29)     Rådets henstilling (EPSCO) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne , https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/lsa/139979.pdf .

(30)    Meddelelse fra Kommissionen (2016), Handlingsplan om integration af tredjelandsstatsborgere, COM(2016)377 final .

(31)    Meddelelse fra Kommissionen (2017), Beskyttelse af migrantbørn, COM(2017)211 final .

(32)    Den sociale resultattavle. Monitoring EU Member States Performance under the European Pillar of Social Rights, https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/social-scoreboard-2018-country-reports_en.pdf

(33)    Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, 2015/C 417/04 .  

(34)    Tematisk arbejdsgruppe for førskoleundervisning og børnepasning (2014), Forslag til nøgleprincipper for en kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning, http://ec.europa.eu/assets/eac/education/policy/strategic-framework/archive/documents/ecec-quality-framework_en.pdf .

(35)    Europa-Kommissionen (2016), En god begyndelse i livet. Rapport fra konferencen , https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/great-start-life-report_en.pdf

(36)    Europa-Kommissionen (2017), Report on the public consultation on possible action addressing the challenges of work-life balance faced by working parents and caregivers,  http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1311&langId=en&moreDocuments=yes .

(37)    Offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=699&consultId=22&visib=0&furtherConsult=yes .

(38)    F.eks.: Den europæiske sammenslutning af tjenesteydere for handicappede (2016), Erklæring om tidlig indsats på småbørnsområdet, http://www.easpd.eu/sites/default/files/sites/default/files/Policy/Education/easpd_statement_on_early_childhood_intervention.pdf , European Parents' Association (2015) The Best Interest of the Young Child: Debatoplæg om behov og muligheder for førskoleundervisning fra forældrenes perspektiv.

(39)    Europa-Kommissionen (2018), Overvågning af kvaliteten i førskoleundervisning og børnepasning – Supplering af forslag til EU's kvalitetsramme for 2014 for førskoleundervisning og børnepasning med indikatorer, https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/825252b4-3ec6-11e8-b5fe-01aa75ed71a1/language-da/format-PDF/source-69837044 .

(40)    Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (2017), Status over henstillingen fra 2013, Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte", COM (2017) 258. Se også: Kommissionens henstilling af 20.2.2013, Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte, (2013/112/EU) EUT L 59 af 2.3.2013.

(41)    FN's konvention om barnets rettigheder 1989, vedtaget den 20. november 1989:

(42)    Formandsskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16. marts 2002, dokument SN 100/1/02 REV 1, http://ec.europa.eu/invest-in-research/pdf/download_en/barcelona_european_council.pdf .

(43)    Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet  2015/C 417/04 .

(44)    Rådet 2017, Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13129-2017-INIT/da/pdf .

(45)    Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, 2012/C 326/02.

(46)    Sustainable Development Goal 4, UN SDG 4.2 .

(47)    Kommissionens meddelelse (2017), Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur — Europa-Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (COM(2017) 673 final) .

(48)    Rådets konklusioner om skoleudvikling og fremragende undervisning, 2017/C 421/03 .

(49)    Europa-Kommissionen (2018), forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, COM(2018)24 .

(50)    Definitionen af de tidlige år er som regel fra fødslen til 6-årsalderen, svarende til uddannelsesniveau ISCED 0.

(51)    Kommissionens henstilling af 20.2.3013, Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte, (2013/112/EU) EUT L 59 af 2.3.2013.

(52)     Rådets henstilling (EPSCO) af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne.

(53)    Vandenbroeck M. et al (2017), Benefits of early childhood education and care and the conditions for obtaining them, Report of the European Expert Network on Economics of Education http://www.eenee.de/eeneeHome/EENEE/Analytical-Reports.html .  

(54)    OECD (2016), Education at a Glance, http://www.oecd.org/education/education-at-a-glance-19991487.htm .  

(55)    Europa-Kommissionen (2014), Study on the effective use of early childhood education and care in preventing early school leaving, https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/7548dd37-c626-4e2d-bd70-625edf707adc/language-en .  

(56)

   Heckman, J.J. and Mosso, S. (2014), The Economics of Human Development and Social Mobility. Annual Reviews of Economics, 6, 689-733.

(57)    Rådets konklusioner af 7. marts 2011 om Den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52011XG0525(01)&from=DA

(58)    Meddelelse fra Kommissionen (2017), Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner, COM(2017) 252 final .

(59)    Melhuish, E.; et al.; (2015). A Review of Research on the Effects of Early Childhood Education and Care on Child Development. CARE projektrapport, http://ecec-care.org/ .

(60)    Rapport fra Kommissionen om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018) 273 final) http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2018/EN/COM-2018-273-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF

(61)

   OECD (2017), Starting Strong 2017: Key OECD Indicators on Early Childhood Education and Care http://dx.doi.org/10.1787/9789264276116-en ; og Rådets henstilling (2013) om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaer http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013H1224(01)&from=en ; og Eurofound (2015) Early childhood care : Accessibility and quality of services, https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1512en.pdf .

(62)    Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa (2017/2002(INI)) P8_TA-PROV(2017)0360

(63)    Et politisk oplæg (2008) om Børn i Europa, Young children and their services: developing a European approach, http://www.edizionijunior.com/public/INSERTI/CiE%20Policy%20Paper_april%202008_INGLESE.pdf .

(64)    Convention on the Rights of the Child (1989), http://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/CRC.aspx .

(65)    United Nations Convention on the Rights of Persons with Disabilities (2006), United Nations Convention on the Rights of Persons with Disabilities .

(66)

   Tematisk arbejdsgruppe for førskoleundervisning og børnepasning (2014), Forslag til nøgleprincipper for en kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning, rapport fra arbejdsgruppen om førskoleundervisning og børnepasning i Europa-Kommissionens regi, http://ec.europa.eu/assets/eac/education/policy/strategic-framework/archive/documents/ecec-quality-framework_en.pdf .

(67)    Eurofound (2015), Early Childhood Care: working conditions, training and quality-A systematic review https://www.eurofound.europa.eu/de/publications/report/2015/working-conditions-social-policies/early-childhood-care-working-conditions-training-and-quality-of-services-a-systematic-review .  

(68)    Europa-Kommissionen (2011), CoRe: Kompetencekrav ved førskoleundervisning og børnepasning, https://download.ei-ie.org/Docs/WebDepot/CoReResearchDocuments2011.pdf .

(69)    Peeters, J. Sharmahd, J. Budginaitė I. (2016), Professionalisation of Childcare Assistants in Early Childhood Education and Care (ECEC): Pathways towards Qualification, NESET II report, http://www.earlychildhoodworkforce.org/node/228 .  

(70)    Lazzari A. (2017), The current state of national ECEC quality frameworks, or equivalent strategic policy documents, governing ECEC quality in EU Member States , NESET II report.

(71)    Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16. marts 2002, dokument SN 100/1/02/ REV 1. http://ec.europa.eu/invest-in-research/pdf/download_da/barcelona_european_council.pdf

(72)    Rapport fra Kommissionen om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018) 273 final) http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2018/EN/COM-2018-273-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF

(73)    Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, 2015/C 417/04

(74)    Rapport fra Kommissionen om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018) 273 final) http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2018/EN/COM-2018-273-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF

(75)    Europa-Kommissionen (2017), Education and Training Monitor .

(76)    ISCED 0.1 og ISCED 0.2.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den22.5.2018

COM(2018) 271 final

BILAG

til

Rådets henstilling

om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

{SWD(2018) 173 final}

BILAG
KVALITETSRAMME FOR
FØRSKOLEUNDERVISNING OG BØRNEPASNING

Børn har ret til prismæssigt overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet 1 .

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

Læring og uddannelse starter fra fødslen, og de tidlige år er de mest dannende i børnenes liv, da de skaber grundlaget for deres livslange udvikling. Denne kvalitetsramme fastlægger de centrale principper og en europæisk tilgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet med udgangspunkt i god praksis i EU-medlemsstaterne og avanceret forskning. Rammen omfatter ti erklæringer om kvalitet, som er struktureret omkring fem bredere kvalitetsområder: adgang, arbejdsstyrke, undervisningsplaner, overvågning og evaluering samt forvaltning og finansiering. I de ti erklæringer om kvalitet beskrives de vigtigste kendetegn ved tjenesteydelser af høj kvalitet. Kvalitetsrammen er et forvaltningsredskab, der har til formål at angive retningslinjerne for udviklingen og opretholdelsen af førskoleuddannelsessystemerne. For at muliggøre selvevaluering og yderligere refleksion indeholder den også en liste over indikatorer, som kan anvendes på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Hovedformålet med rammen er at sikre førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for alle børn, og den er udviklet med udgangspunkt i følgende principper:

·Tjenesteydelser af høj kvalitet er af afgørende betydning for at fremme børnenes udvikling og læring og, på lang sigt, fremme deres uddannelsesmæssige muligheder.

·Forældrenes deltagelse som parter i disse tjenesteydelser er af afgørende betydning - familien er det vigtigste sted, hvor børnene skal vokse og udvikle sig, og forældrene og børnenes værger er ansvarlige for børnenes trivsel, sundhed og udvikling.

·Førskoleundervisning og børnepasning skal være børnecentreret og skal aktivt inddrage børnene og anerkende deres synspunkter.

EU's kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning

ADGANG til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for alle børn understøtter deres sunde udvikling og uddannelsesmæssige succes og er med til at reducere social ulighed og kompetencekløften blandt børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde. Lige adgang er også afgørende for at sikre, at forældrene, især kvinderne, har fleksibilitet til at blive en del af arbejdsmarkedet.

Erklæringer om kvalitet:

1.Tilgængelige og prismæssigt overkommelige tilbud til alle familier og deres børn.

Ret til førskoleundervisning og børnepasning for alle familier giver et solidt grundlag for at nå alle børn. Befolkningsdata og undersøgelser blandt forældre om behovet for førskoleundervisning og børnepasning kan danne grundlag for en vurdering af det yderligere behov og en justering af kapaciteten.

Tilbuddene kan være med til at fjerne de faktorer, der kan afholde familier og børn fra at deltage. Dette kan omfatte en tilpasning af gebyrerne for førskoleundervisning og børnepasning for også at give adgang for lavindkomsthusstande. Der er også bevis for, at fleksibilitet med hensyn til åbningstider og andre tiltag kan muliggøre deltagelse, særligt for børn af arbejdende mødre og børn fra mindretalsgrupper og dårligt stillede grupper.

Tjenesteydelser, der er ligeligt fordelt på by- og landområder, velstående og fattige kvarterer samt regioner, kan øge adgangen for dårligt stillede grupper i samfundet. Tilgængelighed og prisoverkommelighed, når det gælder ydelser af høj kvalitet i kvarterer med fattige familier, etniske mindretal eller indvandrerfamilier, har tilsyneladende størst indvirkning på lighed og social inklusion.

2.Tjenesteydelser, der tilskynder til deltagelse, styrker social inklusion og mangfoldighed.

Med førskoleundervisning og børnepasning kan man aktivt tilskynde til deltagelse ved at inddrage forældre, familier og omsorgspersoner i beslutningsprocesserne (f.eks. i forældreudvalg). Ved at opsøge familierne - især kvinderne og dårligt stillede familier eller minoritetsfamilier eller migrantfamilier - med målrettede initiativer får disse mulighed for at give udtryk for deres behov, og det bliver muligt at tage højde for disse behov, når tilbuddene tilpasses behovene i de lokale samfund.

Ansættelse af personale fra marginaliserede grupper, migrantgrupper eller minoritetsgrupper kan fremmes, da det har vist sig at være en fordel, hvis sammensætningen af personalet i førskoleundervisningen og børnepasningen afspejler mangfoldigheden i samfundet.

Når man skaber et imødekommende miljø for børnene, hvor deres sprog og oprindelige baggrund værdsættes, bidrager man samtidig til at udvikle deres følelse af at høre til. Med hensigtsmæssig løbende faglig udvikling klædes personalet på til at tage imod og støtte tosprogede børn.

Med førskoleundervisning og børnepasning kan man udvikle god praksis i familierne for en smidig overgang fra hjemmemiljøet til førskoleundervisningen eller til børnepasningen, og ved at arrangere specifikke initiativer kan man øge forældredeltagelsen.

PERSONALET er den vigtigste faktor for børnenes trivsel, læring og udviklingsmæssige resultater. Derfor anses personalets arbejdsvilkår og faglige udvikling som væsentlige kvalitetskomponenter.

Erklæringer om kvalitet:

3.Velkvalificeret personale med grund- og videreuddannelse, der sætter dem i stand til at opfylde deres faglige rolle.

I virkningsfuld førskoleuddannelse og børnepasning overvejes det at øge personalets erhvervsmæssige status, som i brede kredse er anerkendt som en central kvalitetsfaktor, ved at øge kvalifikationsniveauerne, tilbyde fleksible karrieremuligheder og alternative muligheder for assistenter. Dette kan understøttes ved ud over assistenter at sigte mod at have en pædagogisk arbejdsstyrke bestående af fagfolk med fuldstændige faglige kvalifikationer inden for førskoleundervisning på ISCED 6-niveau.

Avancerede grundlæggende undervisningsprogrammer udvikles i samarbejde med fagfolk og giver en god balance mellem teori og praksis. Det er også en fordel, hvis uddannelsesprogrammerne forbereder personalet bedre på at arbejde kollektivt og fremme reflekterende kompetencer. Det kan gavne disse programmer, hvis personalet uddannes i at arbejde med sprogligt og kulturelt forskelligartede grupper, fra minoritetsfamilier, migrantfamilier og lavindkomstfamilier.

Personale, som er klædt på til at følge børnenes udviklingsmæssige behov, og som kan opdage mulige udviklingsmæssige problemer, kan støtte barnets udvikling mere aktivt. Løbende, skræddersyede faglige udviklingsmuligheder gavner hele personalet, også assistenter og hjælpepersonale.

Med hensyn til de nødvendige elementer af børns udvikling og børnepsykologi bør personalets kompetencer omfatte et anvendt børnebeskyttelsesmodul, og mere generelt om barnets rettigheder.

4.Med gunstige arbejdsvilkår, bl.a. faglig styring, skabes der mulighed for observation, refleksion, planlægning, teamwork og samarbejde med forældrene.

Førskoleundervisning og børnepasning, der sigter mod forbedrede arbejdsvilkår, herunder mere passende lønniveauer, kan gøre det mere attraktivt for bedre kvalificeret personale at arbejde med førskoleundervisning.

Forholdet mellem børn og voksne og gruppestørrelser er mest fordelagtige, hvis man tager hensyn til alder og sammensætning af børnegruppen, da små børn kræver mere opmærksomhed.

Faglige læringsfællesskaber inden for og på tværs af læringsmiljøer har vist sig at have en positiv effekt, hvis der gives tid og plads til afprøvning af praksisser og arbejde i fællesskab.

Tilbud om mentorordninger til og tilsyn med nyrekrutteret personale i deres oplæring kan medvirke til, at personalet hurtigere udfylder deres faglige roller.

UNDERVISNINGSPLANER er et effektivt redskab til at forbedre børnenes trivsel, udvikling og uddannelseserfaringer. En bred pædagogisk ramme fastsætter principperne for at understøtte børnenes udvikling gennem de uddannelses- og plejemæssige praksisser, der opfylder børnenes interesser, behov og potentiale.

Erklæringer om kvalitet:

5.Undervisningsplaner, der er baseret på pædagogiske mål, værdier og tilgange, som sætter børnene i stand til at nå deres fulde potentiale ved at imødegå deres sociale, følelsesmæssige, kognitive, fysiske udvikling og deres trivsel.

Børnecentrerede pædagogiske tilgange kan bedre understøtte børnenes generelle udvikling og deres læringsstrategier og fremme deres kognitive og ikkekognitive udvikling ved mere systematisk at bygge på erfaringsbaseret læring, leg og sociale interaktioner.

Der er stærke tegn på, at det er en fordel med detaljerede undervisningsplaner, da man dermed kan skabe en sammenhængende ramme for pasning, uddannelse og socialisering som integrerede dele af førskoleundervisning og børnepasning. Ideelt set indeholder sådan en ramme aldersbestemte læringsmål og giver underviserne mulighed for at tilpasse deres tilgang til børnenes behov og kan give retningslinjer for et læringsmiljø af høj kvalitet. I rammen inddrages også tilgængeligheden af bøger og andet trykt materiale, som kan fremme børnenes læse- og skrivefærdigheder.

En effektiv ramme for undervisningsplaner kan fremme mangfoldighed, lighed og sproglig bevidsthed og på den måde medvirke til integration af migranter. Den kan være med til at fremme udviklingen af både hjemmets sprog og undervisningssproget.

6.Undervisningsplaner, der kræver, at personalet samarbejder med børnene, kollegerne og forældrene, og at personalet tænker over deres egen fremgangsmåde.

Med undervisningsplaner kan man i højere grad inddrage forældre, interessenter og personale, og sikre, at de passer bedre til børnenes behov, interesser og potentiale.

Undervisningsplanerne kan definere roller og processer for, hvordan personalet løbende skal samarbejde med forældrene og med kolleger i andre børnetjenester (f.eks. sundhedssektoren, social omsorg og uddannelsessektoren).

Når det er muligt, kan uddannelsesplanerne give retningslinjer til personalet inden for førskoleundervisning og børnepasning for samarbejdet med skolens personale om børnenes overgang til grundskolen og/eller børnehaveklassen.

TILSYN OG EVALUERING er katalysatorer for vedvarende kvalitet. Ved at pege på styrker og svagheder kan uddannelsesplanernes processer være vigtige komponenter i ønsket om at fremme kvaliteten i førskoleundervisningen. De kan støtte interessenter og politiske beslutningstagere i forbindelse med initiativer, der opfylder børnenes, forældrenes og de lokale samfundsbehov.

Erklæringer om kvalitet:

7.Tilsyn og evaluering giver oplysninger på det relevante lokale, regionale og/eller nationale plan til støtte for løbende kvalitetsforbedringer af politik og praksis.

Gennemsigtige oplysninger om tjenesteydelser og personale eller om anvendelse af uddannelsesplaner på det relevante – nationale, regionale og lokale – plan kan være med til at forbedre kvaliteten.

Regelmæssig feedback kan gøre processen med evaluering af politikker lettere, bl.a. ved at gøre det muligt at analysere anvendelsen af offentlige midler og af, hvad der virker og i hvilken sammenhæng.

For at kunne identificere personalets læringsbehov og træffe de rette beslutninger om hvordan man bedst forbedrer servicekvaliteten, er det en fordel, at lederne af førskoleundervisningen indsamler relevante data i god tid.

8.Tilsyn og evaluering, som er i barnets tarv.

For at beskytte børnenes rettigheder bør robuste børnebeskyttelsespolitikker være en del af førskoleundervisningen og børnepasningen for at være med til at beskytte børnene mod alle former for vold. Børnebeskyttelsespolitikker bør dække fire brede områder: 1) politik, 2) mennesker, 3) procedurer og 4) ansvar. Flere oplysninger om disse områder i "Child safeguarding standards and how to implement them", der er offentliggjort af Keeping Children Safe 2 .

Tilsyns- og evalueringsprocesser kan fremme aktivt engagement og samarbejde blandt alle interessenter. Alle, der har at gøre med udvikling af kvalitet kan bidrage til – og drage nytte af – tilsyns- og evalueringspraksisser.

Den foreliggende dokumentation viser, at en blanding af tilsynsmetoder (f.eks. observation, dokumentation, beskrivende vurdering af børnenes kompetencer) kan give nyttige oplysninger og redegøre for børnenes erfaringer og udvikling, herunder være med til at give en smidig overgang til grundskolen.

Der kan skabes observationsredskaber og deltagelsesbaserede evalueringsprocedurer for at give børnene mulighed for at blive hørt og udtale sig om deres læringsmæssige og socialiseringsmæssige erfaringer i førskoleundervisningen og børnepasningen.

FORVALTNING OG FINANSIERING er af afgørende betydning, hvis førskoleundervisning og børnepasning skal spille sin rolle i forbindelse med børnenes personlige udvikling, og med at mindske uddannelsesmæssige kløft og fremme den sociale samhørighed. Forvaltningen skal være en del af et omfattende system af sammenhængende offentlige politikker, der forbinder førskoleundervisning og børnepasning med andre serviceydelser med fokus på trivsel for småbørn og deres familier.

Erklæringer om kvalitet:

9.Interessenterne har en klar, fælles opfattelse af deres rolle og ansvarsområder, og de ved, at de forventes at samarbejde med partnerorganisationer.

Førskoleundervisning og børnepasning bør ideelt set samarbejde tæt med alle serviceområder med fokus på børn, bl.a. social- og sundhedsvæsen, skoler og lokale interessenter. Det har vist sig, at sådanne tværinstitutionelle alliancer er mere effektive, hvis de indgår i en sammenhængende politisk ramme, der proaktivt kan fremme samarbejde og langsigtede investeringer i lokalsamfundene.

Interessenternes engagement har vist sig at have afgørende betydning for udformningen og gennemførelsen af førskoleundervisning og børnepasning.

Ansvaret for alle bestemmelser om førskoleundervisning og børnepasning og finansiering kan ideelt set ligge hos samme afdeling.

10.Lovgivning, bestemmelser og/eller finansiering støtter fremskridt hen imod en generel ret til offentligt støttet eller finansieret førskoleundervisning og børnepasning, og der rapporteres løbende om fremskridt til interessenterne.

Der opnås formentlig nemmere en forbedring af kvaliteten i tjenesteydelserne til alle børn, hvis der gradvist opbygges en generel lovbestemt ret. Det kan være nyttigt at evaluere, hvorvidt markedsbaseret førskoleundervisning og børnepasning skaber ulige adgang eller lavere kvalitet for dårligt stillede børn og, om nødvendigt, at planlægge afhjælpende foranstaltninger.

Det er en klar fordel, hvis der er en tæt forbindelse til arbejds-, sundheds- og socialpolitikkerne, da man på den måde vil kunne fremme en mere effektiv omfordeling af ressourcerne ved at målrette supplerende midler mod dårligt stillede grupper og kvarterer.

(1)     https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da  

(2)     http://ec.europa.eu/justice/fundamental-rights/files/rights_child/standards_child_protection_kcsc_en.pdf