EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document COM:2001:20:FIN
Communication from the Commission to the Council and the European Parliament on the welfare of intensively kept pigs in particularly taking into account the welfare of sows reared in varying degrees of confinement and in groups # Proposal for a Council Directive amending Directive 91/630/EEC laying down minimum standards for the protection of pigs
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om intensivt opdrættede svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om intensivt opdrættede svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin
/* KOM/2001/0020 endelig udg. */ /* KOM/2001/0020 endelig udg. - CNS 2001/0021 */
/* KOM/2001/0020 endelig udg. */ Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om intensivt opdrættede svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om intensivt opdrættede svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok BEGRUNDELSE Beskyttelse af svin henhører under Fællesskabets kompetence. Rådets direktiv 91/630/EØF fastsætter mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. Ifølge dette direktivs artikel 6 skal Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætsystemer, der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins velfærd, samt om de forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Denne rapport skal navnlig omhandle velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag, der bygger på rapportens konklusioner. Den Videnskabelige Veterinærkomité for Dyrs Trivsel (SCAHAW) under Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse vedtog en udtalelse om intensivt opdrættede svins velfærd den 30. september 1997. Ovennævnte udtalelses konklusioner viser, at det er nødvendigt, at der træffes foranstaltninger til at forbedre svins velfærd og til i fremtiden at undgå anvendelse af individuelle bokse til drægtige søer. Kommissionen er i besiddelse af oplysninger, der bekræfter, at fem medlemsstater i de seneste år har vedtaget lovgivning til beskyttelse af svin med krav ud over dem, der indgår i Rådets direktiv 91/630/EØF, herunder forbud mod individuelle bokse til drægtige søer og krav om forbedrede gulve og særskilte arealer, hvor dyrene kan udfolde deres forskellige former for adfærd. På grundlag af ovennævnte elementer har Kommissionen udarbejdet en rapport, der skal forelægges Rådet ledsaget af relevante forslag (jf. direktivets artikel 6). Formålet med Kommissionens forslag er at ændre den nugældende lovgivning ud fra nye videnskabelige oplysninger og medlemsstaternes erfaringer på området. Forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF, som er baseret på artikel 6, tager sigte på: * at forbyde anvendelse af individuelle bokse til drægtige søer og gylter og anvendelse af bindsler * at øge den plads, søer og gylter får til at leve på * at give søer og gylter permanent adgang til rodemateriale * at indføre et højere uddannelses- og kompetenceniveau på velfærdsområdet for driftsledere og medhjælpere, der passer dyrene * at få ny videnskabelig rådgivning om visse spørgsmål vedrørende svineavl. Der vil med de foreliggende forslag blive skabt en ramme for acceptable velfærdsnormer for svin i hele EU. For at give producenterne tid til at tilpasse sig disse højere normer forudses foranstaltningerne indført gradvis. Når de engang er på plads, kan svinekødsindustrien producere og afsætte sit produkt på en måde, der er acceptabel for langt størstedelen af befolkningen, og dermed styrke sit image. Krav med hensyn til mærkning, der viser dette og giver forbrugerne information, kan overvejes senere, når foranstaltningerne er fuldt ud gennemført. Dyrebeskyttelse er et centralt spørgsmål i udviklingen af en fremtidig landbrugspolitik i EU, der søger at forene et godt image blandt befolkningen med effektive driftssystemer. Tilpasninger i anlægsstørrelsen, arbejdskraftindsatsen og kommunikationspolitikken og også en stærk vægt på bred deltagelse i fordelene ved produktionsplaner vil være til hjælp for denne proces. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om intensivt opdrættede svins velfærd og navnlig velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok 1. Baggrund Rådets direktiv 91/630/EØF [1] fastsætter mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. [1] EFT L 340 af 11.12.1991, s. 33. Ifølge dette direktivs artikel 6 skal Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætsystemer, der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins velfærd, samt om de forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Denne rapport skal navnlig omhandle velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag fra Kommissionen. Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel under Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse blev anmodet om i detaljer at undersøge velfærden for svin opdrættet i intensive produktionssystemer og ligeledes de forskellige opdrætsystemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Komitéen nedsatte en ekspertarbejdsgruppe under formandskab af professor P. Jensen (University of Agricultural Science - Department of Animal Environment and Health - Skara - Sverige). Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel vedtog udtalelsen om intensivt opdrættede svins velfærd den 30. september 1997. Udtalelsens konklusioner viser, at det er nødvendigt, at Kommissionen træffer foranstaltninger til yderligere forbedring af svins velfærd. Kommissionen er i øvrigt klar over, at opstaldningssystemerne for svin i EU i de seneste år har været under stadig forandring. Specielt berøres systemerne i flere medlemsstater af en national lovgivning om dyrevelfærd, der er mere vidtgående end Rådets direktiv 91/630/EØF og kræver yderligere forbedringer af forholdene for intensivt opdrættede svin, herunder flokvis opstaldning af drægtige søer. Men også ud fra miljøhensyn kræves det nu i flere medlemsstater, at svineopdrætningssystemerne ændres, og at belægningsgraden formindskes. På grundlag af konklusionerne fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel og under hensyntagen til den seneste udvikling i lovgivningen på dette område i EU har Kommissionen besluttet at fremlægge relevante forslag om ændring af Rådets direktiv 91/630/EØF. Der er således udarbejdet et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 91/630/EØF og et forslag, som skal vedtages af Kommissionen på grundlag af en udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité. Det forslag fra Kommissionen, der ledsager denne rapport, har til formål at få indført dyrevelfærdsmæssige forbedringer i det intensive svineopdræt, bl.a. med hensyn til opstaldning af drægtige søer i individuelle bokse, kvaliteten af det miljø, dyrene lever i, og kvaliteten af gulvarealerne. Det forslag, som skal vedtages af Kommissionen efter udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité, har til formål at ændre bilaget til direktiv 91/630/EØF for at forbedre de tekniske elementer, der allerede indgår i lovgivningen. Forslaget drejer sig især om nye elementer i forbindelse med opdræt af svin i flok, en minimumsalder for fravænning, yderligere krav til gulvarealer og forbud mod rutinemæssig udførelse af operative indgreb. 2. De vigtigste produktionssystemer i EU - Generel oversigt Staldsystemernes udformning i Europa afhænger af en række faktorer, herunder klima, lovgivning, økonomi, bedriftsstruktur og -ejerskab, forskning og traditioner. På det seneste har også lovgivning vedrørende dyrebeskyttelse og miljøhensyn fået større indflydelse på svineopstaldningssystemerne i medlemsstaterne. De ovennævnte faktorer har været medvirkende til, at der nu er store forskelle i opstaldningen af svin fra land til land og region til region i EU. I dette afsnit søges der givet en kort oversigt over beskaffenheden af de nuværende kommercielle svineproduktionsenheder i EU med særligt henblik på intensive produktionssystemer. 2.1 Hovedkategorier af indendørs produktionssystemer De indendørs systemer kan inddeles i tre kategorier baseret på det anvendte gødningshåndteringssystem: dybstrøelsessystemer, skrabningssystemer og spaltegulvssystemer. Dybstrøelsessystemer I disse systemer skal hele det areal, dyrene optager, til stadighed holdes rent og tørt ved regelmæssig tilførsel og fjernelse af absorberende strøelsesmateriale. I sådanne systemer inddeler dyrene ofte stiarealet i særskilte leje- og gødearealer, idet de som lejeareal vælger de arealer, der har den største varmekomfort og er mest uforstyrrede, og som gødearealer, de arealer, der er kolde eller våde, eller hvor der er træk. Halm er det almindeligst anvendte materiale i sådanne systemer, men der er for nylig udviklet dybstrøelsessystemer med savsmuld som strøelse, i nogle tilfælde med anaerob nedbrydning af affald fremmet ved regelmæssig tilsætning af en enzym-/mikrobeblanding. Skrabningssystemer I disse systemer gøres leje- og gødearealerne strukturelt forskellige, og gødningen fjernes fra gødearealet med hyppige mellemrum, ofte dagligt. Sådanne systemer har den fordel, at de ikke kræver nogen eller ret megen strøelse, og at de fungerer tilfredsstillende ved mindre plads pr. dyr. Spaltegulvssystemer Spaltegulvssystemer er de mest udbredte systemer i EU. I disse systemer bevares hygiejnen, normalt uden anvendelse af strøelse, ved installering af spaltegulve, hvorigennem gødningen kan falde ned til lagring et sted, der er fysisk adskilt fra det, hvor dyrene opholder sig. Det forhold, at der ikke behøves strøelse, gør disse systemer anvendelige, hvor der ikke er landbrugsjord, og mindsker det samlede arbejdskraftbehov på bedriften. Systemerne kan være med fuldspaltegulv i hele stiarealet eller med fast gulv i lejearealet kombineret med spaltegulv i gødearealet. På det seneste er der udviklet spaltegulvssystemer specielt med henblik på at mindske ammoniakudledningen. 2.2 Opstaldningssystemer for forskellige kategorier af svin a. Orner Voksne orner opstaldes normalt individuelt af hensyn til personalets sikkerhed og bedækningsstyringen. Orner, der holdes på stationer og anvendes til kunstig sædoverføring, opstaldes typisk i individuelle stier. Udskiftningsavlsorner købes typisk i 5-6 måneders alderen hos specialiserede avlere. De begynder deres arbejdsliv i 6-7 måneders alderen og sælges på de fleste bedrifter efter 2-3 års forløb. b. Goldsøer og udskiftningsgylter Udskiftningsgylter opdrættes typisk i flok ligesom slagtesvin, indtil de overføres til avlsbesætningen. Det er mest almindeligt, at disse gylter opstaldes adskilt fra ældre søer, indtil den første diegivning er afsluttet. Avlssøer kan opstaldes individuelt, i stabile grupper (som dannes ved fravænningen eller løbningen og forbliver uændrede indtil faring) eller i store dynamiske grupper (hvor søerne fjernes, når de skal fare, og regelmæssigt erstattes af nyløbede søer). Enkeltvis opstaldning kan ske i helt lukkede bokse eller delvis lukkede bokse, hvor soen bindes med et halsbindsel eller en buggjord (binding forbydes i EU efter 2005 ifølge Rådets direktiv 91/630/EØF). B.1 Individuel opstaldning i bokse Individuelle bokse giver typisk soen et areal på 0,6-0,7 x 2,0-2,1 m, så den ikke kan vende sig, og ekskrementerne falder et fast sted. Bokse kan være udformet på mange forskellige måder: med en god udformning er boksbredden tilpasset soens kropsstørrelse, skillevæggene har tremmer eller net, der tillader visuel kontakt, men forhindrer aggression, og bundrækværkets højde og fastgørelse er afpasset for at undgå skade. Gulvet er for det meste delvist spaltegulv, selv om der også kan ses fuldspaltegulv og systemer med strøelse. Søer har normalt en krybbe, der enten er individuel eller fælles (4-6 søer), så der er mulighed for opstaldning af søer af samme kropsstørrelse eller i samme tilstand i nabobokse. Fodringen kan være manuel eller automatisk (1-3 gange dagligt), og foderet kan være tørt eller vådt. B.2 Opstaldning i flok Flokopstaldningssystemernes udformning påvirkes i høj grad af den nuværende praksis for fodring af søer. En præcis fodertildeling til hvert enkelt dyr uden aggression kan kun sikres ved individuel indelukning af dyrene på fodringstidspunktet. Goldsøer får typisk en forholdsvis lille mængde koncentreret foder en eller to gange om dagen. De vigtigste fodringssystemer, der kan anvendes til dyr opstaldet i flok, er: individuelle ædebokse, individuelle ædebokse med automatiseret fast fodertildeling, automatiseret individuel identificering og fodertildeling (foderstationer) og ad libitum fodringssystemer. B.3 Faring og diegivning Søer flyttes typisk fra goldsostalde til farestalde 3-7 dage før den forventede faringsdato (115 dage efter løbning). I udendørs systemer anbringes farende og diegivende søer enkeltvis eller flokvis i folde med adgang til individuelle farehytter. I indendørs systemer er det almindeligste, at der anvendes farekasser i denne periode. Kasserne, typisk 2,0-2,4 x 0,6 m i størrelse, skal begrænse soens bevægelser og placeres centralt eller til siden i en sti med speciel indretning til pattegrise. Binding af soen i en delvis kasse er en anden løsning, som dog vil blive udelukket ifølge direktiv 91/630/EØF. I nogle medlemsstater må farekasser allerede nu kun anvendes i en begrænset periode omkring faretidspunktet. I EU som helhed er anvendelse af farekasser i hele diegivningsperioden imidlertid det fremherskende system. På det seneste er der også udviklet indendørs flokfaresystemer, hvor søerne har individuelle farereder og adgang til et fællesareal. Disse systemer kan være med simple redebokse eller små, firkantede redestier med opvarmede arealer til pattegrisene. På nuværende tidspunkt anvendes ingen af dem i udstrakt grad i kommerciel praksis. De fleste søer forbliver i farekassen eller enkeltstien i hele diegivningsperioden. I nogle tilfælde indsættes søer og afkom dog i grupper i et 'multisuckling' system, når pattegrisene er etableret. Den alder, hvori dette sker, kan variere fra 2-3 dage til 2 uger. C. Fravænning og fravænnede grise Fravænning sker typisk brat i en alder af 3-5 uger, men på nogle bedrifter dog stadig så sent som i 8-ugers alderen. Soen vender så tilbage til løbeafdelingen, og pattegrisene forbliver i fareafdelingen i nogen tid eller flyttes straks til smågriseafdelingen. Der er forskellige opstaldningssystemer for fravænnede grise. Etagebure huser små grupper af grise på fuldspaltegulv, typisk i nøje kontrollerede miljøer med supplerende opvarmning. Flat deck-systemer har også fuldspaltegulv, men er åbne foroven af hensyn til adgangen. Ved intensiv opstaldning flyttes grisene fra den første fravænningsafdeling til den næste efter 2-4 uger. Ved mere ekstensiv opstaldning kan grisene forblive i samme sti indtil en vægt af 30-40 kg eller i enkelte tilfælde indtil slagtning. D. Slagtesvin Stalden til slagtesvin kan også være med fuldspaltegulv, delvist spaltegulv, minimalt underlag med skrabet gødeareal eller dybstrøelse i form af halm eller savsmuld. Selv om der er nationale forskelle, er stalde med fuldt eller delvist spaltegulv det almindeligste i EU. Foderet kan væren enten våd- eller tørfoder. Tørfoder gives ofte ad libitum fra en eller flere tragte, men foderet kan i de senere faser blive begrænset for at forhindre for stor fedme hos svin af uforbedrede genotyper eller meget tung slagtevægt. I kontrollerede staldmiljøer anvendes der normalt to eller tre opstaldningsfaser, hver med større stier, i vækst-/afslutningsperioden for at udnytte pladsen så effektivt som muligt. 3. De vigtigste samfundsøkonomiske aspekter af svineproduktionen i EU Svinebestanden i EU holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau i 1990'erne. I 1998 øgedes den imidlertid med over 5% i forhold til året før og nåede dermed op på 125 mio. svin (EUROSTAT). I 1999 og 2000 mindskedes den lidt. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Den samlede bestand af avlssøer i EU er på ca. 12,6 mio [2]. [2] EUROSTAT 1997. Med hensyn til fordelingen af søer pr. land (se nedenstående tabel) viser de foreliggende tal, at fem lande i 1999 tegnede sig for 72% af EU's samlede bestand. Tabel 1: Antal søer i EU-medlemsstaterne (i 1000 dyr og som procent af det samlede antal (EUROSTAT 1999)) >TABELPOSITION> Det skal bemærkes, at sobesætningerne i Danmark, Italien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige er forholdsvis større end i de andre lande, der har færre bedrifter med over 200 søer. I Nederlandene har næsten 90% af bedrifterne over 100 søer. Besætningsstørrelsen er relativt beskeden i Tyskland, hvor over 40% af bedrifterne med søer har under 10 søer. I Italien har 80% af bedrifterne under 10 søer, mens 2% af bedrifterne tegner sig for 60% af sobestanden [3]. [3] H.J.M. Hendriks, B.K. Pedersen, H.M. Vermeer and M. Wittman: "Pig housing systems in Europe: current trends" 49th Annual Meeting of the European Association for animal production (Warszawa - Polen. August 1998). I Tyskland faldt sobestanden i 1990'erne, men den er stadig den største i Europa med 21,68% (EU-12) af samtlige søer. For det samlede antal svins vedkommende indsnævredes forskellen imidlertid mellem Tyskland og Spanien, som er EU's næststørste producent. I EU opstaldes næsten 65% af de drægtige søer individuelt, og heraf har over 60% ikke adgang til halm. I nogle lande, bl.a. Danmark, Finland, Sverige, Nederlandene og Det Forenede Kongerige, vinder systemer for opstaldning i flok frem, fordi lovgivningen forbyder indelukningssystemer såsom bokse og bindsler, der begrænser søernes mulighed for at vende sig. EU-produktionen af svinekød ligger på omkring 18 mio. t pr. år (1999). EU er selvforsynende med svinekød og verdens største eksportør. Forbruget af svinekød pr. indbygger i EU er steget støt, og denne tendens forventes at holde sig. Svineproduktion er blevet en meget specialiseret industri, ofte uden forbindelse med et jordareal, men baseret på køb, opfedning og salg af standardiserede dyr med overholdelse af nøjagtige specifikationer og stramme leveringsfrister. Det skal ligeledes bemærkes, at sektorens struktur er blevet påvirket af, at EU-markedsordningen for svinekød er markedsorienteret uden direkte støtteforanstaltninger, f.eks. direkte tilskud. >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Produktionen i EU er i øjeblikket stærkt koncentreret: fem medlemsstater tegner sig for 72% af svinebestanden og Tyskland alene for 21%. I disse medlemsstater resulterer en regional koncentration i, at mange svin holdes meget tæt på hinanden. I f.eks. Spanien er en tredjedel af den samlede svinebestand koncentreret i Catalonien, og i Belgien drejer det sig om 95% i Flandern. I Nederlandene er 90% af svinene koncentreret i den østlige og sydlige del af landet, mens 65% af svinebestanden i Tyskland findes i de tre delstater Bayern, Niedersachsen og Rheinland-Pfalz. Ifølge de oplysninger, Kommissionen er i besiddelse af, overstiger dyretætheden for alle disse områder med undtagelse af Catalonien det niveau, der generelt anerkendes som økologisk bæredygtigt (1,4 dyreenheder pr. ha) [4]. [4] Kilde: CONCENTRATION OF LIVESTOCK PRODUCTION (Martin BOSCHMA, Alain JOARIS, Claude VIDAL - Eurostat) Den fuldstændige udgave af rapporten findes på GD Landbrugs netsted på følgende adresse: http://europa.eu.int/comm/dg06/envir/report/en/live_en/report.htm Den kendsgerning, at svineproduktion kun er rentabel i en stadig større skala, da fortjenesten bliver mindre og mindre som følge af konkurrence hjemme og ude, har resulteret i en betydelig forøgelse af det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift og af andelen af store bedrifter. I perioden 1990-1995 øgedes det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift i Belgien således med 68%, i Spanien med 59% og i Nederlandene med 36%. Forøgelsen i Tyskland i samme periode var mindre markant (19%) som følge af den omstrukturering, der fandt sted efter foreningen. Specialiseringen i medlemsstater som Nederlandene resulterer i, at pattegrise flyttes fra den ene bedrift til den anden, mens lukkede systemer som det, der er fremherskende i Danmark, minimerer antallet af flytninger og dermed risikoen for sygdomsspredning. 4. Oversigt over de vigtigste nugældende bestemmelser i medlemsstaterne om beskyttelse af intensivt opdrættede svin Den nuværende lovgivningssituation i EU-medlemsstaterne vises i nedenstående tabel, der er baseret på oplysninger modtaget fra de kompetente myndigheder i første halvår 2000. De foreliggende oplysninger viser, at dyrevelfærds- og miljøbeskyttelsesspørgsmål har haft indflydelse på den måde, svin opdrættes på i en del af medlemsstaterne. Landbrugerne tvinges til at opfylde større krav med hensyn til opstaldning af dyrene og driftsledelse i forskellige regioner i EU. I flere af medlemsstaterne fastsætter lovgivningen nu, at drægtige søer skal opstaldes i flok, og i to medlemsstater (Det Forenede Kongerige og Sverige) er bestemmelserne allerede trådt i kraft. I Det Forenede Kongerige opstaldes 85% af søerne nu i flok, og tallet stiger til stadighed. Navnlig i Nordeuropa fastsætter lovgivningen om svineopdræt nye krav for beskyttelse af svin, der afspejler sig i udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel. Det gælder f.eks. tekniske krav til gulve, mindstemål for de enkelte stier, så alle dyrene let kan vende sig, materialer til berigelse af miljøet, detaljerede krav for udførelse af operative indgreb på svin eller forbud mod visse operative indgreb. Miljøspørgsmål og dermed forbunden lovgivning har nu overalt i EU fået indflydelse på, hvordan svin opdrættes. EU-lovgivningen fastsætter særlige krav om nedbringelse af belægningsgraden og nærmere bestemmelser om gulvenes konstruktion og fjernelse af affald med det formål at mindske ammoniakudledningen. Den vigtigste fællesskabslovgivning, der er vedtaget for at mindske det intensive dyreholds miljøvirkninger, er Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget [5]. I de fleste af medlemsstaterne er dette direktiv endnu ikke gennemført fuldt ud, selv om fristerne for indførelsen af hovedparten af foranstaltningerne er udløbet [6]. [5] EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1. [6] For nærmere enkeltheder se: KOM(1997) 473 og KOM(1998) 16 endelig udg. Presset for, at der tages hensyn til miljøet, og vedtagelsen af nye dyrevelfærdsnormer tvinger allerede nu svineproducenterne til at ændre deres produktionssystemer i tråd med nytænkningen inden for opstaldningssystemer. Disse ændringer fremtvinges især af forbrugerkravene og nye markedsføringsnormer udviklet af de store detailkæder. Tabel 2: Lovgivning om beskyttelse af svin i medlemsstaterne >TABELPOSITION> (*) Der skal anvendes mere restriktive foranstaltninger for dyrevelfærd, når en landbruger underskriver en "contrats territoriaux d'exploitation". (**) Faktisk trådt i kraft. (ñ) Medlemsstaten har ikke givet Kommissionen oplysninger. 5. Samfundsøkonomiske aspekter i forbindelse med forbedring af visse velfærdskrav for svin som omhandlet i kommissionens forslag Det er klart, at bedre dyrevelfærdsbetingelser koster noget, og foranstaltningerne skitseret i dette forslag er ingen undtagelse. I en så konkurrencepræget sektor som svinekødsindustrien, hvor overskudsmargenerne er meget små, kan selv ringe prisforskelle få betydelige konkurrencevirkninger. Der er også virkninger for forbrugerne, som i sidste instans bærer omkostningerne ved forbedrede dyrevelfærdsnormer. Svineproduktionen i EU vil blive mere og mere berørt af den internationale handel og ændringer i forbrugernes værdisæt. Producenterne bliver i højere grad end tidligere nødt til at tage hensyn til forbrugernes meninger og præferencer. Specielt er dyrevelfærd i de fleste medlemsstater ved at blive et stadig vigtigere spørgsmål, og lovgivningen på dette område udvides. Velfærdskravene er i dag i høj grad kædet sammen med produktionens image. Forbrugerne og producenterne bliver mere og mere bevidste om de virkninger, avls- og produktionsmetoderne kan have for dyrene, deres sundhed og velfærd og ikke mindst miljøet. Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel fremlagde i kapitel 6.3 i sin rapport en økonomisk vurdering af velfærdsforbedrende foranstaltninger. I flere modelberegninger baseret på landbrugsprisforholdene i Nederlandene sammenlignes foranstaltninger til forbedring af dyrevelfærden med en basissituation som omhandlet i Rådets direktiv 91/630/EØF. Følgende indgik i beregningerne: - sammenligning af individuel opstaldning og flokvis opstaldning af goldsøer - økonomiske virkninger af en ændring af opstaldningen af diegivende søer - økonomiske virkninger af ændring af fravænningsalderen - mulige virkninger af en pladsforøgelse for fedesvin og anvendelse af halm - overslag over, hvordan højere produktionsomkostninger, som skyldes velfærdsforbedrende foranstaltninger, kan påvirke forbruget af svinekød, og nogle overvejelser om forbrugernes holdninger og adfærd. Hovedresultaterne af vurderingen sammenfattes i følgende fem punkter: 1. Nogle nye metoder og opstaldningssystemer, der har til formål at forbedre dyrevelfærden, øger kostprisen for svinekød og mindsker følgelig landbrugernes indkomster, mens andre foranstaltninger ikke medfører omkostninger eller endog øger indkomsten. Da margenen imidlertid er snæver, kan selv små omkostningsændringer forrykke balancen. 2. Den billigste form for flokvis opstaldning af drægtige søer er billigere set på basis af investeringerne pr. so end ethvert individuelt opstaldningssystem. Denne fordel kunne imidlertid blive mindsket eller helt udlignet af ringere produktivitet for søerne (nedgang i antallet af levendefødte grise pr. kuld eller stigning i den årlige udsætning af søer). 3. De fleste forbrugere formodes ikke at være villige til at betale mere for svinekød, der produceres under forhold, som de anser for at være bedre for dyrevelfærden. Der vil derfor være en alvorlig trussel for indkomsterne og beskæftigelsen i EU's svineproduktion som følge af dels en mindsket konkurrenceevne for eksporten på verdensmarkedet og dels den eventuelle import af svinekød fra tredjelande, hvor dyrevelfærdsnormerne er lavere. 4. Hvis forbrugerne ikke er villige til at betale for bedre dyrevelfærd, når importen fra tredjelande med lavere dyrevelfærdsnormer ikke kan begrænses, har svineproducenterne ikke andet valg end at prøve at få opvejet de øgede omkostninger f.eks. ved at øge besætningens størrelse og forbedre den økonomiske effektivitet. 5. Den mulighed, at forbrugerne vil holde op med at købe svinekød, hvis svinenes velfærd opfattes som uacceptabelt ringe, bør tages i betragtning, selv om der ikke i øjeblikket foreligger data på dette område. Det bør tages i betragtning, at hvis de eksisterende opstaldningssystemer for søer blev ændret, så de blev i overensstemmelse med det foreliggende forslag, ville det være meget vanskeligt at vurdere omkostningerne herved, da den nuværende situation er yderst forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Der ville naturligvis blive tale om størst ekstraomkostninger for nybyggede indeslutninger, da afskrivningerne endnu ikke ville have mindsket værdien af tidligere investeringer. Det påpeges også i Den Videnskabelige Komités rapport, at hvis opstaldningssystemerne ændres, efter at en indeslutning har haft en rimelig levetid, bliver omkostningsberegningen en helt anden. Det er vanskeligt at kvantificere de yderligere omkostninger som følge af afskaffelsen af individuelle bokse til søer, men de skønnes at øge omkostningerne med ca. 0,006 EUR pr. kg svineslagtekrop (bygningsomkostninger og arbejdskraftomkostninger i ny bygning med spaltegulv). Alle data, der er tilgået Kommissionen, har bekræftet, at omkostningerne er højere, hvis omstillingen af systemerne skal ske inden for en periode på under 10 år, idet beløbet så stiger til 0,02 EUR pr. kg slagtekrop. For flokopstaldningssystemerne viser dataene, at bygningsomkostningerne faktisk er lavere end for enkeltbokssystemet: i den Videnskabelige Veterinærkomités rapport (punkt 6.3.3) hedder det, at "hovedårsagen til faldet [i investeringsomkostningerne] er, at der ikke længere er behov for de dyre tremmekasser". Hvad driftsomkostningerne angår, påvirkes de især af to faktorer: anvendelsen af halm (omkostningerne er ikke nemme at kvantificere) og systemet for fodring af dyrene (se tabel 3). Tabel 3 sammenligner omkostningerne og det finansielle afkast mellem en bedrift i Nederlandene, der opfylder bestemmelserne i Rådets direktiv 91/630/EØF og opstalder søerne individuelt uden halm, og forskellige flokopstaldningssystemer. Tabellen bekræfter, at for så vidt angår nye anlæg med elektroniske fodringssystemer er produktionsomkostningerne ved opstaldning af søer i flok lavere end ved individuel opstaldning. Produktionsomkostningerne stiger, da der anvendes halm (og halm er dyr i Nederlandene), og når det areal, der er til rådighed, øges tilsvarende (til mere end, hvad der indgår i Kommissionens forslag). Tabel 3 sammenfatter dataene i tabellerne i afsnit 6.3 i rapporten fra Den Videnskabelige Veterinærkomité, hvor der kan findes mere detaljerede oplysninger. Tabel 3: Ændringer i omkostninger og finansielt afkast ved flokopstaldning med ESF sammenholdt med sobokse for en typisk(**) nederlandsk bedrift (165 søer) (Rapport fra Den Videnskabelige Veterinærkomité) >TABELPOSITION> (*) ESF: Elektronisk sofodringsanlæg (**) Typisk: i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/630/EØF Det skal understreges, at denne tabel er baseret på et scenario med to typer nye anlæg, et baseret på flokvis opstaldning og det andet på individuelle sobokse, som de findes i dag. Der tages ikke højde for spørgsmålet om de yderligere omkostninger for de faktiske producenter, der uden den foreslåede ændring af direktivet ikke ville behøve at investere i nye anlæg. Angående spørgsmålet om finansiel støtte til landbrugere til investeringer i bygninger og tekniske anlæg til forbedring af svins velfærd skal det bemærkes, at Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) giver mulighed for støtte til investeringer i landbrugsbedrifter med det formål at bevare og forbedre dyrevelfærdsnormerne. Støtteforanstaltningerne skal indgå i planer for udvikling af landdistrikterne udarbejdet af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen. De vil blive medfinansieret af EUGFL og den pågældende medlemsstat. Hvad angår dyrevelfærdens internationale dimension og forholdet til WTO, er det klart, at spørgsmålet er kompliceret, da det berører så mange områder som økonomi, etik, dyresundhed, folkesundhed, fødevareproduktion og jura. Spørgsmålet vil derfor ikke blive behandlet direkte i denne rapport, men det vil blive omtalt, hvilke initiativer Fællesskabet har taget for at få dyrevelfærd med i WTO-forhandlingerne og sikre, at handelen ikke undermineres af Fællesskabets indsats for at forbedre beskyttelsen af dyr i landbruget. I den forbindelse fremlagde Fællesskabet i juni 2000 på et WTO-møde et særligt papir om "dyrevelfærd og landbrugshandel". Papiret præsenterede indledningsvis Fællesskabets mål for forhandlinger om dyrevelfærd i WTO-sammenhæng, dvs. især at sikre, at handelen ikke underminerer Fællesskabets indsats for at forbedre beskyttelsen af dyrenes velfærd. Fællesskabet foreslår en kombination af en række foranstaltninger for at tage fat på dette legitime problem: 1) udvikling af multilaterale aftaler, 2) passende mærkningsregler og 3) at kompensation for ekstraomkostninger til overholdelse af dyrevelfærdsnormer undtages fra reduktionsforpligtelser. Tabel 4: Markedspriser for svinekød(1) >TABELPOSITION> Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug. (1) Repræsentative markeder (2) Slagtevægt - Klasse U. Efter 1. juli 1995, klasse E (3) Beregnet på grundlag af priser i national valuta (4) Vejet Ø EURO/100 kg 6. Hovedområder, hvor der kræves en indsats for at forbedre intensivt opdrættede svins velfærd Svin har behov, som de må have mulighed for at få opfyldt, hvis deres velfærd skal sikres. Det drejer sig bl.a. om mulighed for bestemt artsspecifik adfærd, tilstrækkelig motion og udførelse af bevægelser og indtagelse af stillinger, der kan hindre dårlig udvikling af muskler, knogler og led, samt undgåelse af skader, sygdom og parasitter og mulighed for at leve i passende sociale omgivelser. Svins adfærd, sundhed og produktivitet påvirkes i høj grad af staldinventarets særlige udformning, klimaforholdene og pasningen. Eksperterne i Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel har fremsat en række konklusioner og deraf følgende anbefalinger med hensyn til forbedring af velfærden for de forskellige kategorier af svin, der opdrættes intensivt. På grundlag af disse konklusioner og ligeledes den aktuelle udvikling i de europæiske svineproduktionsmetoder har Kommissionen udarbejdet et forslag til Rådets direktiv om ændring af de nuværende EU-bestemmelser på nedenstående punkter. 6.1 Opdræt af svin i social isolation og navnlig anvendelse af enkeltbokssystemer til søer medfører alvorlige velfærdsproblemer for dyrene Bortset fra voksne orner og søer omkring faringen er svin sociale dyr. Hverken orner eller gylter bør opdrættes i social isolation. Det er acceptabelt at opstalde orner enkeltvis, men de bør ikke permanent opstaldes, så de ikke kan se og lugte andre svin. Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel konkluderer, at der fortsat er nogle alvorlige velfærdsproblemer for søer selv i det bedste boksopstaldningssystem. De velfærdsmæssige fordele ved flokvis opstaldning af søer i stedet for indelukning i bokse er især, at der etableres et normalt socialt samspil, og at dyrene kan få bedre muligheder for at rode eller beskæftige sig med materialer. De hovedproblemer, der kan ses i gode eksempler på opbunden opstaldning, forekommer også ved opstaldning i bokse. Søer opstaldet i flok viser følgelig færre tegn på unormal knogle- og muskeludvikling og langt færre tegn på unormal adfærd, ligesom sandsynligheden for ekstreme fysiologiske reaktioner mindskes, og der forekommer færre urinvejsinfektioner som følge af inaktivitet, og den kardiovaskulære tilstand er bedre. Der bør ikke anvendes enkeltdyrsstier, der ikke gør det muligt for soen let at vende sig. Kommissionens forslag omfatter forbud mod anvendelse af individuelle stier til søer i en periode fra 4 uger efter løbning til 7 dage før det forventede faretidspunkt. Anvendelse af bindsler til søer og gylter vil blive forbudt definitivt. Sostien skal have en sådan mindstestørrelse, at soen kan vende sig. 6.2 Opdræt af svin på kunstigt gulv og især anvendelse af fuldspaltegulv påvirker dyrenes velfærd De behov, der især skal tages hensyn til ved opdræt af svin på kunstigt gulv, er: liggekomfort og undgåelse af skader, minimering af sygdomsrisikoen og passende varmeregulering under eventuelt forekommende høje eller lave temperaturer. Når gulvene er perforerede eller med spalter, snarere end faste, kan hygiejnen forbedres ved at mindske kontakten mellem svinet og ekskrementer/urin. Risikoen for klovskader er mindre på fast gulv end på perforeret gulv. Nogle perforeringer eller spalter i gulvene kan fange klovene, og den faste sektion mellem perforeringerne eller spalterne kan være for snæver til at give foden jævn støtte. Svin foretrækker gulv med isolering eller strøelse, der giver fysisk og varmemæssig komfort. Hvor det er varmt, kan muligheden for at blive afkølet af gulvet være vigtigere for svinene end fysisk komfort eller isolering i et område med strøelse. Dybstrøelses- eller kompostsystemer kan derfor skabe varmereguleringsproblemer hos svin, der holdes ved høje omgivelsestemperaturer. Gulv med strøelse har ikke alene indflydelse på komforten, men giver også mulighed for søgning og rodning og kan for halms vedkommende være en kilde til kostfibre og tillade svinene at udfolde ædeadfærd. Disse aspekter kan ikke analyseres uafhængigt af hinanden. Opstaldningssystemer for svin i vækst- og afslutningsfasen bør muliggøre adskillelse af funktionsarealer (æde-, hvile- og gødeareal) eller forhindre direkte kontakt med ekskrementer i hvilearealet. Jordgulve, som der kan rodes i, og genstande eller materialer til manipulation og undersøgelse er en berigelse af miljøet i nøgne stalde. Deformerbare materialer, såsom træ med bark eller tykt reb, er særlig attraktive for svin. For kunstige genstandes vedkommende mindskes svinenes interesse for dem imidlertid, når de holder op med at være nye. Alle svin bør have permanent adgang til jord til at rode i eller andet rodemateriale. Kommissionens forslag stiller særlige krav til betonspaltegulve. Bestemmelserne har til formål at undgå, at svinenes klove fanges, og at dyrene ikke kan stå eller gå komfortabelt. Der skal være forskellige passende funktionelle betingelser for svinene, og de skal have permanent adgang til materialer, de kan søge og rode i. Kommissionens forslag kræver, at dyrene får permanent adgang til fiberholdigt foder. 6.3 Utilstrækkeligt ædeareal er en potentiel kilde til aggression og dårlig foderomsætning; sult hos dyrene befordrer fjendtlig adfærd Nogle velfærdsproblemer for goldsøer kan forekomme under forskellige opdrætsforhold. Goldsøer får sædvanligvis langt mindre foder end de ville få, hvis de selv kunne bestemme, og de er derfor sultne en stor del af livet. Alle søer bør have tilstrækkeligt foder til vedligeholdelse, vækst og produktion af pattegrise. Alle søer bør ved siden af højenergifoderet have noget foder, der har fylde eller højt fiberindhold, for at de kan få stillet sulten og også få opfyldt tyggebehovet. Søer i flok bør fodres ved anvendelse af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder uden at blive angrebet, også selv om der er konkurrenter til foderet til stede. Kommissionens forslag kræver anvendelse af fodringssystemer, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder uden at blive angrebet. 6.4 En dyrepasser, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til produktionsmetoder og velfærdskrav, skaber problemer i et ellers godt system Pasningens kvalitet påvirker i høj grad svinenes velfærd i ethvert opstaldningssystem. En dygtig svinepasser kan kompensere for mange ulemper ved visse opstaldningssystemer. Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel anbefaler, at enhver, der er ansvarlig for pasning af svin, skal have certifikat til denne beskæftigelse. Udstedelse af sådanne certifikater bør kun ske efter behørig uddannelse. Det skal bemærkes, at især opstaldning af svin i flok vil kræve særligt kendskab til passende managementmetoder og viden om betydningen af, at der indføres bestemte håndteringsprocedurer. Kommissionens forslag tager højde for nødvendigheden af, at enhver, der passer svin, er bekendt med bestemmelserne om svins velfærd og oplæres i at anvende velfærdsbestemmelserne på passende vis. 7. Hovedområder, hvor der er behov for fremtidig forskning for yderligere at forbedre beskyttelsen af svin Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel konkluderer, at der er behov for mere viden på nogle områder, hvor produktionsmetodernes virkninger for svinenes velfærd endnu ikke er undersøgt. Kommissionens forslag omfatter behandling af disse spørgsmål i fremtiden. Nogle af kravene i direktivet må sandsynligvis revideres i fremtiden i takt med udviklingen i den videnskabelige viden og nye produktionsmetoder for svin. Kommissionen søger i sit forslag specielt at tage højde for behovet for mere viden på områderne: vurdering af vækstfremmeres følger for velfærden, anvendelse af antibiotika i foder og antibiotisk resistens, virkningerne af nogle produktionsmetoder i relation til pladsforhold, udformning af bokse og gulve til slagtesvin, følgerne for søer af indelukning i diegivningsperioden og udvikling af løsstaldssystemer til denne periode uden fare for pattegrisenes overlevelse, fodringspraksis og betydningen af, at svinene har adgang til rodemateriale. Udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel viser, at der, da infektionssygdomme er et vigtigt velfærdsproblem, bør lægges særlig vægt på fremme af undersøgelser vedrørende risikofaktorer for de mest fremherskende endemiske sygdomme. Der bør også lægges særlig vægt på genetiske forandringer fremkaldt ved gensplejsning. Der er i den videnskabelige litteratur endnu ikke mange arbejder om velfærden for transgene svin eller svin behandlet med stoffer fremstillet med rekombinant DNA-teknologi. Dette udviklingsområde i relation til avlsmetoder forudses sandsynligvis at ville kræve flere foranstaltninger i den fremtidige fællesskabslovgivning.