EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.1.2024

COM(2024) 1 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om det europæiske ungdomsår 2022

{SWD(2024) 1 final}

1INDLEDNING

I 2024 er unge europæere den hidtil mest uddannede, teknologisk kyndige, mobile og forbundne generation. Unge EU-borgere rapporterer gennemsnitligt set om ret høje niveauer af subjektiv trivsel 1 . De er aktive i de samfund, de lever i 2 , og er den aldersgruppe, der er mest tilfreds med, hvordan demokratiet fungerer i EU 3 . Samtidig er de præget af den globale finanskrise i 2008, covid-19-pandemien og den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine. Uro, usikkerhed og hidtil usete forandringer er sædvanlige for de 73 mio. unge 4 i Den Europæiske Union, hvilket påvirker deres livsmuligheder og mentale sundhed. På trods af de mange kriser har nutidens unge udviklet en høj grad af modstandsdygtighed. 

Denne kontekst har formet de synspunkter, behov og adfærd, som nutidens unge har.

Selv om unge er heterogene og giver udtryk for forskellige og undertiden modstridende visioner, er én ting klar: De er en generation med et unikt perspektiv. Det er ikke kun retfærdigt, men også nødvendigt, at inddrage dette mangfoldige ungdomsperspektiv i beslutningsprocessen om nutiden og fremtiden.

Omfanget af de udfordringer, vi står over for i dag, kræver alles deltagelse. For at opretholde demokratiet, sikre fred, stå fast på europæiske værdier og få mest muligt ud af den grønne og den digitale omstilling har vi brug for alle borgeres, navnlig de unges, kreativitet, energi og mangfoldige talenter.

Derfor foreslog kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Den Europæiske Unions tilstand den 15. september 2021 5 at udpege 2022 til det europæiske ungdomsår som en hyldest til den modstandsdygtighed, som unge udviste under covid-19-pandemien, og sætte dem i stand til at forme Europas fremtid i en verden efter pandemien. Støtte til en stærk ungdomsdimension i EU's prioriteter og politikker blev gentaget i Europa-Parlamentet og Rådet samt af centrale interesseorganisationer såsom Det Europæiske Ungdomsforum.

"Udtryk din vision" var sloganet for det europæiske ungdomsår, som var et år, der havde til formål at give unge positive udsigter, øge deres deltagelse i det demokratiske liv i overensstemmelse med Lissabontraktaten og give dem en stærkere stemme i EU's politiske beslutningsproces.

Det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni 2024 forstærker yderligere betydningen af at inddrage unge i den demokratiske proces. Det næste Europa-Parlament vil få en afgørende stemme på områder af interesse for unge — sundhed og trivsel, miljø og klima, uddannelse, internationalt samarbejde og europæiske værdier, beskæftigelse og inklusion. Det er derfor afgørende, at unge borgere benytter lejligheden til at give udtryk for deres valg for Europa og sikre deres foretrukne repræsentation i EU's direkte valgte forsamling.

Europa-Kommissionen er fast besluttet på yderligere at opfylde de unges forventninger om at give dem en bedre fremtid. Dette tilsagn vil blive styrket med indførelsen af et ungdomstjek for at sikre, at der systematisk tages hensyn til EU-politikkernes indvirkning på unge ved udformningen af politikker ved at udnytte det fulde potentiale inden for rammen for bedre regulering. Den har til formål at sikre, at der tages hensyn til unges behov og stemmer på tværs af politikområder.

I henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om det europæiske ungdomsår (2022) 6 beskriver denne meddelelse årets vigtigste resultater og de prioriterede tiltag, der understøtter det europæiske ungdomsårs arv. Kommissionen foreslår disse foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 6, litra e), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvor EU på ungdomsområdet har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag. Navnlig indeholder det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne meddelelse, den fuldstændige rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af året.

Denne meddelelse og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene vil sammen med Kommissionens kommende evalueringsrapport om EU-strategien for unge 2019-2027 7 (forventes i 2024) bidrage til at forme fremtiden for EU's ungdomspolitik og styrke de unges input til EU's politiske beslutningsproces 8 .

2DET EUROPÆISKE UNGDOMSÅR — VIGTIGSTE RESULTATER 9

Årets succes var resultatet af en fælles indsats på flere forskellige niveauer med deltagelse af EU-institutioner, medlemsstater, interessenter på ungdomsområdet og unge. Som krævet i afgørelsen om det europæiske ungdomsår 10 og for at sikre optimal koordinering nedsatte Kommissionen en gruppe på 29 nationale koordinatorer for året, der blev udpeget af EU's medlemsstater 11 , seks nationale kontaktpunkter i associerede lande under Erasmus+ og mere end 120 ungdomsaktører på europæisk plan.

Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget bidrog aktivt til gruppen. Denne brede mobilisering af forskellige aktører i forberedelsen og gennemførelsen af ungdomsåret resulterede i nye partnerskaber på alle niveauer, hvilket vil have en positiv indvirkning på ungdomssamarbejdet i de kommende år.

Året udløste med succes omfattende mobilisering og engagement på alle niveauer. Mere end 2 700 interessenter 12 i og uden for EU registrerede aktiviteter på Den Europæiske Ungdomsportals kort, hvilket bidrog til årets fire mål 13 .

Aktiviteterne som led i ungdomsåret var for unge og blev gennemført sammen med og af dem. Ca. 92 % af de nationale koordinatorer og de nationale kontaktpunkter uden for EU samarbejdede med nationale ungdomsråd bestående af unge. Af de 18 styringsgrupper/netværk, der var oprettet på nationalt plan, omfattede 16 nationale ungdomsråd og 12 omfattede andre ungdomsorganisationer.

Det europæiske ungdomsår bragte de europæiske, nationale, regionale og lokale institutioner tættere på unge. Takket være året oplevede et større antal unge europæere på første hånd, hvordan EU tilfører deres liv merværdi, støtter deres personlige udvikling og udstyrer dem med vigtige ressourcer og færdigheder til at blive aktive borgere og aktører for solidaritet og positiv forandring. Ca. 83 % af aktiviteterne i løbet af året fandt sted ansigt til ansigt. Denne opsøgende indsats var vigtig for at informere unge, herunder unge med færre muligheder, om de mange muligheder.

De unges største forventning til ungdomsåret var, at samfundet og beslutningstagerne ville lytte mere til deres krav og handle på dem 14 . I forbindelse med året stod unge i centrum for den politiske dagsorden og havde masser af muligheder for at give udtryk for deres visioner og idéer om spørgsmål af betydning for dem. Næsten 90 % af interessenterne på ungdomsområdet og 66 % af de unge, der gav feedback, bekræftede, at året havde givet dem mulighed for at blive hørt.

Integration af ungdomsperspektivet på tværs af EU's politikområder 15 var et centralt mål for det europæiske ungdomsår, som blev opnået gennem en omfattende mobilisering på tværs af tjenestegrenene i hele Kommissionen. Mere end 30 afdelinger bidrog med over 130 politiske initiativer for unge, hvoraf mange blev udviklet i samarbejde med dem. Ca. 140 mio. EUR blev identificeret i relevante EU-programmer og -instrumenter til gennemførelse af årets mål, herunder via kampagner, arrangementer og indkaldelser af forslag. På nationalt plan rapporterede 81 % af de nationale koordinatorer og kontaktpunkter, at de havde samarbejdet med andre ministerier eller offentlige organer end dem, der er ansvarlige for ungdomspolitikken. 69 % af dem oprettede styregrupper/netværk for året (hvoraf ikke-ungdomsspecialiserede ministerier/offentlige organer udgjorde 61 %).

Årets centrale mål om større deltagelse af unge og inddragelse af ungdomsperspektivet på tværs af det politiske spektrum blev klart nået og skal opretholdes. Det europæiske ungdomsår var en succeshistorie om det europæiske samarbejde, og dets arv skal leve videre.

3DET VIDERE FORLØB

Som arven for året og i overensstemmelse med EU-strategien for unge 2019-2027 vil Kommissionen gå videre med indsatsen på to centrale områder:

·at give unge en stærkere stemme i EU's politiske beslutningsproces

·håndtering af ungdomsspørgsmål på tværs af politikområder.

Disse bestræbelser vil bygge på Kommissionens ramme for bedre regulering, som har en klar struktur for høring af interessenter og vurdering af indvirkninger. Kommissionen vil sikre en styrket intern kapacitet til at arbejde med unge og vil etablere en stærk og løbende dialog med interessenter i hele den politiske beslutningsproces.

Kommissionens overvejelser er baseret på en række forslag om at fremme bestræbelserne på at uddybe ungdomsdimensionen i EU-politikker 16 . Det Europæiske Ungdomsforum fremsatte forslag til en EU-ungdomstest 17 . Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning om arven for det europæiske ungdomsår 18 Kommissionen til at vedtage en EU-ungdomstest for at sikre unges engagement og indsats i forberedelsen af EU-politikker. I konklusionerne om integration af ungdomsspørgsmål 19 opfordrede Rådet Kommissionen til at anvende sin ramme for bedre regulering til at tage højde for nye politikkers indvirkning på unge.

3.1EN STÆRKERE STEMME TIL UNGE I EU'S POLITISKE BESLUTNINGSPROCES

Alle tiltag, som EU træffer, bør være inspireret af solidaritet mellem generationerne. Kommissionen forpligter sig til at opretholde retfærdighed mellem generationerne i sine beslutninger for at "verden skal være et bedre sted, når vi giver den videre til næste generation" 20 . Desuden har mange af EU's politiske initiativer og beslutninger en direkte indvirkning på den nuværende generation af unges tilværelse, hvilket også fremgår af de europæiske ungdomsmål 21 , som er en integreret del af EU-strategien for unge. Derfor er "integration" af ungdomsspørgsmål — inddragelse af ungdomsdimensionen i alle relevante politikområder — en prioritet for samarbejdet om EU's ungdomspolitik.

For at integrere ungdomsperspektivet på tværs af politikområder vil Kommissionen, når den udformer eller ændrer politikker, derfor sikre et "ungdomstjek" ved at gøre fuld brug af værktøjerne til bedre lovgivning og høring. Dette ungdomstjek starter ikke helt fra bunden, da Kommissionen allerede har en række relevante værktøjer til bedre regulering 22 , som vil blive suppleret med flere ungdomsspecifikke instrumenter i forbindelse med EU-strategien for unge 2019-2027 23 .

3.1.1UNGDOMSTJEK: FULD ANVENDELSE AF VÆRKTØJER TIL BEDRE LOVGIVNING OG HØRING

Kommissionen vil sikre, at de eksisterende værktøjer til bedre regulering anvendes fuldt ud. Værktøjskassen for bedre regulering identificerer centrale spørgsmål med henblik på at fastslå betydningen af indvirkningerne på unge:

·værktøj nr. 31 om uddannelse, kultur og ungdom indeholder vejledning om, henvisninger til og baggrund for, hvordan man vurderer indvirkningerne på unge (det demokratiske liv, civilsamfundets engagement, uddannelse og læring, arbejdsmarkedet, sundhed og trivsel, inklusion og bekæmpelse af fattigdom)

·værktøj nr. 29 om grundlæggende rettigheder, herunder fremme af ligestilling, indeholder en udtrykkelig henvisning til aldersdimensionen børns rettigheder i vurderingen af indvirkninger og afbødning af potentielle negative indvirkninger, når politiske beslutninger, der forekommer neutrale, kan have en differentieret indvirkning på specifikke grupper, selv når en sådan indvirkning hverken var tilsigtet eller planlagt

·værktøj nr. 20 om strategisk fremsynethed understøtter vurderingen af, hvordan relaterede megatendenser som f.eks. demografiske ændringer, adgang til begrænsede råstoffer, hurtig ændring af den teknologiske og socioøkonomiske virkelighed kan påvirke unge.

Den fulde gennemførelse af værktøjerne til bedre regulering vil resultere i et ungdomstjek. Ungdomsperspektivet vil blive integreret i politikudformningen i fire centrale faser:

1.vurdering af ungdomsrelevans — Kommissionen vurderer med støtte fra sine ungdomskorrespondenter (se nærmere nedenfor) og med inddragelse af ungdomsnetværket, når det er nødvendigt, om et planlagt initiativ, der indgår i de prioriterede initiativer i bilag I til Kommissionens arbejdsprogram, vil have stor relevans for unge. Der vil blive anvendt en konsekvent proces til at identificere disse centrale prioriterede initiativer

2.ungdomshøringer — når et initiativ er blevet udpeget som særligt relevant for unge, vil Kommissionen overveje en særlig ungdomshøring (målrettede undersøgelser, drøftelser med unge, repræsentative ungdomsorganisationer eller platformen for interessenter på ungdomsområdet). I sådanne tilfælde vil der desuden blive medtaget et obligatorisk sæt spørgsmål rettet mod unge i de offentlige høringer med mulighed for at identificere aldersgruppen af respondenter. Dette vil bidrage til yderligere at stimulere unges bidrag og beskrive dem i konsekvensanalyser.  De nye nationale/regionale ungdomskoordinatorer (se nedenfor) kan mobiliseres for at lette høringer på nationalt plan.

3.konsekvensanalyse — Kommissionen gennemfører konsekvensanalysen med støtte fra ungdomskorrespondenter og anvender alle værktøjer til bedre regulering, der anses for at være særligt relevante for unge, og sikrer, at indvirkningerne på unge analyseres korrekt, når de er blevet identificeret som relevante

4.kontrol — Udvalget for Forskriftskontrol kontrollerer, om alle indvirkninger er blevet korrekt analyseret, herunder indvirkninger på unge og høringer, når de er blevet udpeget som særligt relevante for initiativet.

For at fastholde det politiske momentum i integrationen af ungdomsspørgsmål i forbindelse med nye initiativer og opbygge erfaring og viden på EU's nationale og regionale beslutningsniveau vil Kommissionen lancere en række særlige rundbordsdiskussioner om integration af ungdomsspørgsmål mellem relevante interessenter, navnlig ungdomsorganisationer, medlemsstater og andre EU-institutioner. Rundbordsdrøftelserne vil finde sted i forbindelse med offentliggørelsen af Kommissionens arbejdsprogram og sikre overvågning af erfaringerne fra Kommissionens ungdomstjek og integration af ungdomsspørgsmål i EU-strategien for unge.

For at uddybe integrationen af ungdomsspørgsmål i den politiske beslutningsproces vil Kommissionen også:

·indgå i dialog med relevante ungdomspartnere og interessenter og inddrage dem yderligere i udarbejdelsen af relevante politikforslag. Med henblik herpå vil Kommissionen yderligere tilskynde unge til aktivt at deltage og give deres mening til kende i offentlige og målrettede høringer, dialoger med politiske beslutningstagere og borgerpaneler

·fortsætte de vellykkede politiske dialoger med kommissærerne, som var et af årets flagskibe. Unge fra hele Europa og resten af verden vil regelmæssigt få mulighed for at udveksle vigtige emner og initiativer med kommissærerne med fokus på Kommissionens arbejdsprogram

·yderligere styrke sin interne kapacitet til at arbejde med unge. På grundlag af erfaringerne fra det europæiske ungdomsår vil Kommissionen videreføre Kommissionens interne ungdomsnetværk, hvor ungdomskorrespondenter vil være de primære kontaktpunkter for ungdomsspørgsmål på deres respektive politikområder og bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og integration af ungdomsspørgsmål. Dette netværk, der er opstartet af EU's ungdomskoordinator, vil udveksle oplysninger om politikker under forberedelse, som kan have en potentiel indvirkning på unge, og samarbejde med platformsgruppen for interessenter på ungdomsområdet.

·Som opfølgning på konferencen om Europas fremtid — en hidtil uset øvelse i paneuropæisk demokrati — besluttede Kommissionen at give unge borgere en stærkere stemme i EU's politiske beslutningsproces ved regelmæssigt at indkalde tilfældigt udvalgte borgerpaneler, hvoraf en tredjedel er unge til at drøfte visse centrale politiske initiativer 24 . Der er siden konferencens afslutning blevet afholdt tre paneler for at drøfte madspild, virtuelle verdener og læringsmobilitet. Den stærke ungdomsdimension bør opretholdes i forbindelse med fremtidige borgerpaneler.

3.1.2MOBILISERING AF DIALOG- OG INTEGRATIONSINSTRUMENTER UNDER EU-STRATEGIEN FOR UNGE 2019-2027

Unges meningsfulde deltagelse 25 er en hjørnesten i ethvert velfungerende demokrati, der bidrager til et mere inklusivt og sammenhængende samfund, og er i denne henseende også særlig relevant for valget til Europa-Parlamentet i 2024. Som led i pakken om forsvar af demokratiet støtter en henstilling, der fremmer høje demokratiske standarder for valg til Europa-Parlamentet og nationale valg og folkeafstemninger, bred deltagelse af forskellige grupper, herunder unges deltagelse i valg 26 . Den omfatter også en henstilling om fremme af inddragelse og effektiv deltagelse af borgere og civilsamfundsorganisationer i den offentlige politikudformning 27 , som bl.a. fremmer børns og unges meningsfulde, inkluderende og sikre deltagelse uden nogen form for forskelsbehandling. I overensstemmelse med henstillingen bør medlemsstaterne specifikt bestræbe sig på at styrke børn og unges deltagelse i det politiske og demokratiske liv på lokalt, regionalt og nationalt plan, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder.

Aktiv deltagelse i samfundet og demokratiet er et middel til at øge de unges vigtigste færdigheder, fremtidsudsigter, tilhørsforhold og positive udsigter. Eurobarometerundersøgelsen fra 2022 om unge og demokrati viste et stigende engagement blandt unge, idet 58 % af de unge respondenter erklærede, at de var aktive i de samfund, de bor i 28 .

Ungdomsåret resulterede i et stærkt pres for flere og bedre muligheder for, at unge kan udvikle sig som aktive borgere og deltage i det demokratiske liv og beslutningstagningen. Unges deltagelse blev derfor årets vigtigste tema med det største antal aktiviteter (43 %) på Den Europæiske Ungdomsportals aktivitetskort 29 . "Flere muligheder for at få unge til at blive hørt på alle niveauer" var også den vigtigste opfølgende foranstaltning, som 61 % af de unge, 72 % af interessenterne og 73 % af de nationale koordinatorer og nationale kontaktpunkter foretrak i undersøgelserne. Unges deltagelse skal finde sted på alle politikområder, der er relevante for unge. Det er derfor afgørende at styrke instrumenterne i EU-strategien for unge. For at fastholde og bygge videre på årets momentum hvad angår dialog og integration vil Kommissionen:

·styrke EU's ungdomsdialog, som er det vigtigste instrument for unges deltagelse i Europa, ved at øge dens synlighed og opsøgende arbejde, inddrage flere og forskelligartede ungdomsorganisationer, forbedre formidlingen, udbredelsen og opfølgningen af dialogens resultater på alle niveauer og intensivere indsatsen for at inddrage unge med færre muligheder. EU's ungdomsdialog er en løbende samtale med unge og ungdomsorganisationer med deltagelse af politiske beslutningstagere samt eksperter, forskere og andre relevante civilsamfundsorganer. For at hjælpe med at nå ud til græsrodsniveauet i ungdomshøringer kan denne dialog knyttes bedre til vigtige kommende initiativer fra Kommissionen. Med henblik herpå vil Kommissionen i højere grad tilpasse dialogens fokus til Kommissionens arbejdsprogram. For at støtte udvidelsesprocessen vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan samarbejde yderligere med unge fra kandidatlande og potentielle kandidatlande

·lette udvekslinger og ungdomshøringer om kommende politiske initiativer med en ny platformsgruppe for interessenter på ungdomsområdet, der bygger på årets interessentgruppe, med deltagelse af ungdomsorganisationer, ungdomsforskere, repræsentanter for medlemsstaterne og andre EU-institutioner. Platformens arbejde vil nøje følge kommende EU-initiativer

·videreudvikle Den Europæiske Ungdomsportal som en kvikskranke for EU-muligheder for unge, der støtter opsøgende arbejde, oplysningsvirksomhed og kommunikation med unge. Information og oplysninger er en forudsætning for en meningsfuld deltagelse af unge, og de styrker også de unges følelse af europæisk tilhørsforhold og fremtidsudsigter

·undersøge muligheden for at yde mikrotilskud i det fremtidige Erasmus+-program. Disse tilskud med lav tærskel og lav værdi blev testet med succes af nogle af de nationale koordinatorer i løbet af året. De giver unge let adgang til finansiering til at arbejde med fælles projekter, udvikle deres færdigheder, handleevne og tillid, så de kan gøre en positiv forskel i deres lokalsamfund. Desuden er mikrotilskud en effektiv mekanisme til at øge unges kendskab til og interesse for EU-muligheder for unge

·bringe EU tættere på unge og øge kendskabet til EU's muligheder under den europæiske ungdomsuge den 12.-19. april 2024 med emnet demokratisk deltagelse. Ugen er yderst relevant forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024. Som led i ugen vil Det Europæiske Ungdomsforum i samarbejde med Kommissionen og Parlamentet afholde endnu en udgave af "LevelUp!"-arrangementet, som blev afprøvet i forbindelse med det europæiske ungdomsår. Målet er at forbedre ungdomsaktivisters evner inden for fortalervirksomhed, kommunikation og organisation og at øge unges deltagelse i valg, herunder valget til Europa-Parlamentet i 2024

·yderligere støtte unges engagement i EU's optræden udadtil gennem ungdomsrådgivningsstrukturer i EU-delegationerne og specifikke globale initiativer såsom initiativet kvinder og unge i demokrati (WYDE) 30 . Kommissionen vil yderligere styrke dette institutionelle engagement på ungdomsområdet ved at forbinde unge fra Europa og resten af verden og samle medlemmerne dens globale netværk, f.eks. ungdomsrådene, i 2024

·skabe synergier mellem unges deltagelse og børns deltagelse 31 som reaktion på børns ret til at blive hørt. Fortsætte gennemførelse af den nye EU-platform for børns deltagelse 32 , der inddrager børn i EU's beslutningstagning og støtter aktiv deltagelse i det demokratiske liv fra en tidlig alder

·tilskynde medlemsstaterne til at oprette nationale eller regionale ungdomskoordinatorer med EU's ungdomskoordinator som forbillede. Disse koordinatorer vil øge samarbejdet på tværs af sektorer om ungdomsspørgsmål, både på nationalt og regionalt plan, og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. De vil blive opfordret til at bidrage til platformen for interessenter på ungdomsområdet og samarbejde med EU's ungdomskoordinator. I overensstemmelse med de udvidede prioriteter for udvidelsen, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har bebudet, vil kandidatlandes og potentielle kandidatlandes deltagelse også blive fremmet.

Da integration af ungdomsaspektet stadig er et relativt nyt begreb, skal indførelsen af konkrete mainstreaminginstrumenter på EU-plan og nationalt plan (herunder ungdomstjek, ungdomstest eller lignende) ske gradvist og ledsages af en række kapacitetsopbyggende foranstaltninger, herunder peerlæring, indsamling af dokumentation, uddannelse og ressourcer, for at opbygge viden om, hvad der virker. Dette er afgørende for at udforme den mest effektive måde at nå målet om integration af ungdomsspørgsmål på, uden at der indføres en unødvendig administrativ byrde. I denne forbindelse vil Kommissionen:

·i 2024 fremlægge en analyserapport på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne med en oversigt over de nationale erfaringer med integration af ungdomsspørgsmålet

·lette udvekslingen af god praksis og tilrettelægge peerlæringsaktiviteter for interesserede medlemsstater. Disse aktiviteter kan udvikle værktøjer, retningslinjer og uddannelsesressourcer

·samarbejde med internationale organisationer som Europarådet og OECD for yderligere at berige evidensgrundlaget og erfaringerne fra integration af ungdomspolitikken.

Resultaterne kan også indgå i drøftelserne på de særlige rundbordsdrøftelser om integration af ungdomsaspektet.

3.2HÅNDTERING AF UNGDOMSSPØRGSMÅL PÅ TVÆRS AF POLITIKOMRÅDER

De ovenfor beskrevne foranstaltninger til integration af ungdomsspørgsmål er potentielt relevante for alle politikområder. Unge bør kunne give udtryk for deres synspunkter på alle områder, der vedrører dem, og deres behov bør tages i betragtning i alle beslutninger, der vedrører dem.

Kilde: Flash Eurobarometer survey 502 "Youth and democracy in the European Year of Youth", maj 2022

Som opfølgning på det europæiske ungdomsår og i lyset af de unges største bekymringer vil Kommissionen derfor fremme foranstaltninger på følgende fem centrale politikområder af relevans for unge: sundhed og trivsel, miljø og klima, uddannelse, internationalt samarbejde og europæiske værdier, beskæftigelse og inklusion.

3.2.1SUNDHED OG TRIVSEL

Covid-19-pandemien var en alvorlig udfordring for den mentale sundhed, navnlig blandt unge. Desuden står de over for en lang række udfordringer som følge af digitale værktøjer, herunder sociale medier, og dette lægger et stigende pres på mange unges mentale sundhed. Under covid-19-pandemien skabte øget ensomhed og mindsket social interaktion, forspildte muligheder, usikkerhed om fremtiden og angst forårsaget af frygt og tab af alt sammen stress.  34   35   36  

Forbedring af mental og fysisk sundhed og trivsel er den hurtigst voksende prioritet for unge i EU 37 . Kommissionens meddelelse om en samlet tilgang til mental sundhed 38 fra juni 2023 var et første og vigtigt skridt i retning af at sikre en ny tværsektoriel tilgang til mental sundhed. Under udarbejdelsen blev der indsamlet specifikke bidrag vedrørende unges mentale sundhed. Meddelelsen om mental sundhed identificerer 20 flagskibsinitiativer og 1,23 mia. EUR i finansiel støtte fra flere af EU's finansieringsinstrumenter. Kommissionen vil:

·hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre Rådets henstilling fra november 2022 om veje til succes i skolen, 39 som fremhæver børns og unges følelsesmæssige trivsel som en nøglefaktor for at forbedre deres chancer for at få succes inden for uddannelse og i livet generelt

·udarbejde retningslinjer om trivsel i skolerne, der skal offentliggøres i 2024 gennem Kommissionens ekspertgruppe om støttende læringsmiljøer

·som en prioritet i 2024 40 og som bebudet i EU-strategien om barnets rettigheder 41  forelægge en henstilling fra Kommissionen om udvikling og styrkelse af integrerede systemer til beskyttelse af børn i medlemsstaterne. Dette vil være centreret om børns behov og sikre en bedre udnyttelse af eksisterende EU-værktøjer (lovgivning, politiske foranstaltninger og finansiering)

·gennemføre flagskibsinitiativer under Kommissionens nye meddelelse om mental sundhed, f.eks. støtte oprettelsen af et netværk for mental sundhed for børn og unge i 2024 med henblik på udveksling af oplysninger, gensidig støtte og opsøgende arbejde via ungdomsambassadører og udvikle en forebyggelsesværktøjskasse, der tager fat på de indbyrdes forbindelser mellem mental og fysisk sundhed og vigtige sundhedsdeterminanter

·gennem tiltaget "Healthy Screens, Healthy Youth" sikre, at unge på det digitale område, online og på de sociale medier har en bedre beskyttelse

·støtte medlemsstaterne i overvågningen af den digitale omstillings indvirkning på børns trivsel gennem Better Internet for Kids-portalen (BIK)

·støtte medlemsstaterne i at forbedre unges trivsel og mentale sundhed under instrumentet for teknisk støtte 2024, som er et flagskib vedrørende mental sundhed: fremme trivsel og mental sundhed 42 og fortsætte støtten under flagskibet for unge for at styrke den mentale sundhed og pleje af sårbare børn og unge

·sikre et sikrere og sundere digitalt rum for unge gennem håndhævelse af forordningen om digitale tjenester, der kræver, at onlineplatforme, der er tilgængelige for mindreårige, sikrer et højt niveau af privatlivets fred og sikkerhed for dem

·fremlægge en forebyggelsespakke som led i den europæiske kræfthandlingsplan, herunder:

oet udkast til Rådets henstilling om kræft, der kan forebygges ved vaccination, som fremmer udbredelsen af vaccination mod human papillomavirus blandt børn og unge piger og drenge

en ajourføring af Rådets henstilling fra 2009 om røgfrie miljøer, der beskytter mennesker mod at blive udsat for tobaksforurenet røg og aerosoler og bidrager til at opnå en tobaksfri generation

·støtte unge i fjernområderne for at forbedre livskvaliteten på en måde, der er skræddersyet til deres områder, gennem tilskudsordningen Youth4Outermostregions 43 på 1 mio. EUR

3.2.2MILJØ OG KLIMA

En vellykket gennemførelse af EU's grønne pagt afhænger af aktiv borgerdeltagelse. Det europæiske ungdomsår skabte muligheder for at blive inddraget i og bidrage til udformningen af den grønne omstilling. Unge bør udstyres med relevante færdigheder og viden, så de kan reagere på miljø- og klimaudfordringerne med kreative og innovative løsninger. For at bygge videre på disse bestræbelser vil Kommissionen:

·støtte et fællesskab af unge ambassadører for EU's klimapagt for at fremme klimaindsatsen blandt unge lokalt og støtte deres lokale aktiviteter

·støtte unges bidrag til opfyldelsen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed som et vigtigt redskab til at styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige katastrofer

·øge unges muligheder for frivilligt arbejde for at håndtere den grønne omstilling ved at supplere indkaldelsen fra Horisont Europa om Det Europæiske Solidaritetskorps for 2024 

·tilskynde til netværk af grønne byer og regioner (såsom aftalen om grønne byer) for at inddrage unge praktikanter og frivillige i lokale grønne projekter

·yderligere fremme ungdomsledede klimaprojekter i projektet EUTeens4Green under Fonden for Retfærdig Omstilling

·støtte medlemsstaterne i deres gennemførelse af Rådets henstilling om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling 44

·fremme det nye ungdomslæringslaboratorium som en del af koalitionen for klimauddannelse 

·nå ud til unge gennem Kommissionens kommende kampagne om klima og demokrati forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024

·fremme inddragelsen af unge fra Vestbalkan i den grønne omstilling via et særligt ungdomslaboratorium for Vestbalkan

·udvide rækkevidden af tiltaget "Girls Go Circular" fra Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og videns- og innovationsfællesskaber for at fremme digitale færdigheder og iværksætterfærdigheder for piger inden for cirkulær økonomi.

·fremhæve behovet for at støtte generationsskifte i landbruget, da unge er en kilde til nye idéer og energi med innovative initiativer og er engageret i bæredygtig praksis og omstilling.

3.2.3UDDANNELSE

Emnet uddannelse var et vigtigt emne i løbet af det europæiske ungdomsår, som var et år, der faldt sammen med fejringen af 35-årsdagen for Erasmus+-programmet og genoptagelsen af læring i udlandet efter pandemien. Behovet for yderligere at lette dette blev fremhævet i en henstilling fra Rådet om unge volontørers mobilitet 45 , Rådets nylige henstilling om et mobilt Europa 46 og i henstillingerne fra konferencen om Europas fremtid i 2022 47 . Kommissionen vil:

·fortsætte arbejdet hen imod en fælles europæisk universitetsgrad i 2024 i overensstemmelse med den europæiske strategi for universiteter og bidrage til at opbygge en stærkere følelse af europæisk tilhørsforhold blandt studerende på videregående uddannelser og akademisk personale, der er involveret i tværnationale akademiske programmer. Den fælles europæiske universitetsgrad vil være et supplerende eksamensbevis baseret på fælles europæiske kriterier for de kvalifikationer, der erhverves af studerende, der afslutter fælles programmer

·fremme en stærkere rolle for unge i det digitale uddannelsescentrum, i 2024-revisionen af handlingsplanen for digital uddannelse og i andre initiativer, der er knyttet til at skabe en digital uddannelse i Europa, som er af høj kvalitet, inklusiv og tilgængelig for alle, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder

·konsolidere Jean Monnet-skoleindsatsen under Erasmus+ for yderligere at fremme læring om EU-integration og -værdier fra en tidlig alder

·tilskynde medlemsstaterne til at øge mulighederne for uddannelse, sport, frivilligt arbejde og beskæftigelse for unge i landdistrikter og afsidesliggende områder som fastsat i EU's handlingsplan for landdistrikterne 48

·i 2024 fortsætte EU's TalentOn-initiativet for talentfulde unge forskere og EU's konkurrence for unge videnskabsfolk i forbindelse med at Katowice er udpeget som europæisk videnskabsby i 2024

·adressere underrepræsentationen af piger og kvinder i STEM-uddannelser, herunder gennem STEAM-tilgangen 49 , i overensstemmelse med handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske strategi for universiteter

·støtte medlemsstaterne i at udforme og gennemføre reformer, der har til formål at udvikle unges færdigheder, inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte 2024, som er et flagskib vedrørende færdigheder: fremme af systemer til udvikling af færdigheder, der er bedre tilpasset arbejdsmarkedet 50 . Støtten vil afhjælpe det vedvarende misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, mangel på arbejdskraft og opkvalificering af arbejdsstyrken med henblik på den grønne og den digitale omstilling samt tilpasning af uddannelsessystemerne.

·fremme deltagelsen af universiteter på Vestbalkan inden for rammerne af initiativet Europauniversiteter

·fremme udbredelsen af den fælles EU-/OECD-INFE-ramme for finansiel kompetence for børn og unge i EU 51 blandt medlemsstaterne og interessenterne.

3.2.4INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG EUROPÆISKE VÆRDIER

Som det vigtigste resultat af den globale dimension af det europæiske ungdomsår fremlagde EU sin første handlingsplan for unge nogensinde inden for rammerne af EU's optræden udadtil 52 , der er udformet sammen med ungdomsorganisationer og unge. Gennem specifikke initiativer sigter handlingsplanen mod at engagere, styrke og forbinde unge fra EU og partnerlande fra alle regioner og sætte dem i stand til at bidrage med deres perspektiv og deltage som partnere i EU's optræden udadtil. Kommissionen vil: 

·øge EU's inddragelse af unge globalt gennem gennemførelse og styrkelse af initiativer såsom EU's ungdomsråd for internationale partnerskaber og øget oprettelse af ungdomsrådgivningsstrukturer i EU-delegationerne

·støtte unges bidrag til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling med vigtige værktøjer, ressourcer og færdigheder, herunder gennem initiativer såsom fonden til styrkelse af unges indflydelse 53 og ungdomsakademiet mellem Afrika og Europa

·oprette en platform for regelmæssig dialog med og høringer af ungdomsorganisationer i hele verden gennem ungdomsdialogplatformen inden for rammerne af EU's optræden udadtil 54 og sikre inddragelse af unge i forskellige høringsprocesser, bl.a. som led i udrulningen af Global Gateway-strategien 55  

·tilvejebringe rum og støttekapacitet til unges aktive deltagelse i fredsopbygning, reform af sikkerhedssektoren og mæglingsprocesser for at sikre, at der tages hensyn til unges specifikke behov og prioriteter, og at deres rolle i genopbygningen anerkendes og støttes i overensstemmelse med EU's engagement i FN's dagsorden for fred og sikkerhed

·åbne for tiltag til opbygning af ungdoms- og idrætskapacitet under Erasmus+ i 2024-indkaldelsen (gennem midler fra NDICI — et globalt Europa) til deltagelse af ungdoms- og idrætsorganisationer fra Ukraine og andre lande i østpartnerskabsregionen for at opbygge deres kapacitet. Disse tiltag er allerede åbne for alle partnerne på Vestbalkan. Undersøge potentialet i Erasmus+ i andre regioner, navnlig inden for virtuel udveksling og kapacitetsopbygning blandt unge

·yderligere støtte det nyligt oprettede netværk af studenterforeninger om europæiske anliggender på tværs af universiteter i Det Forenede Kongerige. Der vil blive lanceret en ungdomsrådgivningsstruktur i EU's delegation i Det Forenede Kongerige som led i handlingsplanen for unge inden for rammerne af EU's optræden udadtil.

·med henblik på FN-topmødet om fremtiden fortsætte samarbejdet med EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater om en ambitiøs og handlingsorienteret pagt for fremtiden, herunder om det kapitel, der specifikt fokuserer på unge og fremtidige generationer, og sikre opfølgning heraf.

3.2.5BESKÆFTIGELSE OG INKLUSION

EU hjælper medlemsstaterne med at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og inaktiviteten, bl.a. ved at fokusere på unge i en sårbar situation, såsom unge med handicap, og indirekte ved at investere i den økonomiske udvikling i alle EU's regioner. Håndtering af sociale, økonomiske og territoriale forskelle er relevant for unge, da det forbedrer lige adgang til beskæftigelse, uddannelse, tjenester og muligheder for social inklusion. Målet er at hjælpe unge med at få adgang til muligheder uanset deres socioøkonomiske baggrund eller bopæl og fremme den digitale og grønne omstilling og inklusiv vækst. Den styrkede ungdomsgaranti vil fortsat være et vigtigt redskab til at hjælpe unge med at komme ind på arbejdsmarkedet. Under NextGenerationEU fremmer genopretnings- og resiliensfaciliteten investeringer og reformer i medlemsstaterne med fokus på den grønne og den digitale omstilling og andre politikker for børn og unge som f.eks. uddannelse og færdigheder.

Praktikophold er et vigtigt springbræt for unge på arbejdsmarkedet. I betragtning af de særlige fordele ved praktikophold har unge anmodet om bedre vilkår for uddannelse i EU og anmodet om et forbud mod ulønnede praktikophold som en arv fra det europæiske ungdomsår 56 . I beslutningen af 14. juni 2023 med henstillinger til Kommissionen om praktikophold af høj kvalitet opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at sikre minimumskvalitetsstandarder for praktikophold, herunder aflønning 57 . I denne forbindelse vil Kommissionen:

·ajourføre sin kvalitetsramme for praktikophold i 2024 for at tage fat på spørgsmål som rimelig løn og adgang til social beskyttelse. Kommissionen agter navnlig at følge op på Parlamentets beslutning med et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt under fuld overholdelse af proportionalitetsprincippet, nærhedsprincippet og princippet om bedre lovgivning

·yderligere gennemføre ALMA-initiativet (Aim, Learn, Master, Achieve) for at hjælpe dårligt stillede unge i alderen 18-29 år med at blive integreret i samfundet og på arbejdsmarkedet i andre lande. Efter en indkaldelse af projektforslag på EU-plan under ALMA forventes det, at mere end 800 unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, vil deltage i 29 projekter i hele EU 58  

·arbejde med grupper, hvis uudnyttede iværksætterpotentiale fortsat er højt, herunder unge, gennem bevidstgørelses-, mentor- og coachingkampagner 59

·fortsætte med at støtte EU's medlemsstater og regioner i gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer for 2021-27 60 , herunder støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling inden for beskæftigelse, uddannelse, social inklusion, sundhedspleje, bæredygtig turisme og kultur, som unge som identificerede målgrupper vil få gavn af i overensstemmelse med de identificerede behov i de berørte områder

·støtte EU's regioner, der er berørt af demografiske udfordringer, herunder i tilfælde, hvor de unge forlader området, med Talent Booster-mekanismen. Mekanismen støtter EU's regioner i at uddanne, fastholde og tiltrække de mennesker, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at håndtere virkningerne af den demografiske omstilling 

·fortsætte med at støtte regeringerne på Vestbalkan i gennemførelsen af ungdomsgarantien, der afspejler EU-modellen, og fremme lignende tilgange i naboskabslandene for at løse de problemer, som unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, står over for.

·fortsat støtte EU-medlemsstaterne i gennemførelsen af den europæiske børnegaranti med det formål at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling og social udstødelse

·som et af initiativerne i strategien for rettigheder for personer med handicap 61 vil Kommissionen sammen med sine interessenter udvikle beskæftigelsespakken for personer med handicap, en række retningslinjer og praksis, der har til formål at lette beskæftigelsen af personer med handicap. Retningslinjerne fokuserer bl.a. på erhvervsvejledning og ansættelsespraksis, der er relevant for unge med handicap

·tilskynde til udvikling af velstående, stærkere, forbundne og modstandsdygtige landdistrikter, som vil støtte unges beskæftigelsen i overensstemmelse med den langsigtede vision for landdistrikter.

4FASTHOLDELSE AF VORES ENGAGEMENT I EUROPAS UNGE

EU-institutionerne og medlemsstaterne styrkede deres eksisterende engagement over for unge i løbet af det europæiske ungdomsår i overensstemmelse med målene i EU-strategien for unge 2019-2027 om at fremme unges deltagelse og integrere ungdomsperspektivet i politikudformningen. Det er afgørende at fastholde og bygge videre på dette. Støtte til børn og unge er afgørende for at sikre, at den næste generation af europæere er rustet til at tackle udfordringerne i vores verden i hastig forandring og gå fremtiden i møde med fortrøstning.

Europa-Kommissionen vil støtte unge yderligere med konkrete opfølgende foranstaltninger som beskrevet i denne meddelelse. En central del af denne tilgang er den samarbejdsånd, der kom til udtryk i selve året. Den styrkede en fælles forståelse af, at projekter rettet mod unge er mere effektive, når de oprettes og gennemføres i samarbejde med unge og interessenter på ungdomsområdet. Resultaterne forstærkes, når EU-institutionerne og de nationale, regionale og lokale myndigheder er åbne og engagerer sig i samarbejde og løbende dialog.

Denne dialog og dette samarbejde vil være særlig vigtigt i bestræbelserne på at inddrage unge i valget til Europa-Parlamentet i 2024. Men unges deltagelse handler ikke kun om at stemme. Den vokser, når der tages et lille skridt — det være sig frivilligt arbejde for et lokalteater eller deltagelse i en national strandoprydningskampagne. Andre former for unges deltagelse omfatter opstilling til et studenterråd, iværksættelse af en underskriftindsamling eller deltagelse i en høring i EU's ungdomsdialog, deltagelse i en international ungdoms-NGO, deltagelse i Det Europæiske Ungdomsarrangement eller den europæiske ungdomsuge eller deltagelse i et projekt, der gennemføres af EU's ungdomsprogrammer. Alle disse aktiviteter er eksempler på unges aktive deltagelse.

De muligheder, som de unge får, former dem som borgere og påvirker de valg, de træffer, og de veje, de tager i livet. Dette kan i sidste ende fastlægge den retning, som Europa vil gå. Derfor vil Den Europæiske Union give unge en stærkere rolle i udformningen og udviklingen af EU's politikker.

2022 var deres år — fremtiden bør også være deres.

(1)

 I 2022 vurderede unge mellem 16 og 29 i gennemsnit deres tilfredshed med livet til 7.3 point på en skala fra 0 (meget utilfredse) til 10 (meget tilfredse) ( Quality of life indicators - overall experience of life ).

(2)

  Flash Eurobarometer-undersøgelse 502 - ‘Youth and Democracy in the European Year of Youth’, May 2022 .

(3)

  Europa-Parlamentets forårsundersøgelse 2023: Democracy in action - One year before the European election s

(4)

 Seneste tilgængelige Eurostat-statistikker om det samlede antal unge (i alderen 15-29 år). Se: EU dashboard — Youth — Eurostat (europa.eu) .

(5)

  Talen om Unionens tilstand fra 2021 (europa.eu) .

(6)

  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår , (2022), s. 1.

(7)

  Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 . 

(8)

   De foranstaltninger vedrørende EU's ungdomspolitik, der foreslås i denne meddelelse, vil blive udviklet i synergi med foranstaltninger under EU-strategien om barnets rettigheder (COM(2021) 142 final) .

(9)

En fuldstændig rapport om resultaterne af det europæiske ungdomsår findes i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022).

(11)

Da tre sprogfællesskaber har ansvaret for ungdomspolitikken i Belgien, blev der udpeget tre koordinatorer.

(12)

Antal interessenter, der har registreret aktiviteter på Den Europæiske Ungdomsportals kort.

(13)

  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2021/2316 af 22. december 2021 om et europæisk ungdomsår (2022).

(14)

 Flash Eurobarometer survey 502 — "Youth and Democracy in the European Year of Youth", maj 2022 .

(15)

Året var bygget op omkring ni politikområder af særlig interesse for unge: europæisk læringsmobilitet, beskæftigelse og inklusion, politiske dialoger og deltagelse, grøn omstilling, digital omstilling, kultur, sundhed, trivsel og sport, unge og verden og solidaritet med Ukraine.

(16)

Det Europæiske og Social Udvalg har vedtaget en initiativudtalelse om EU's ungdomstest ( SOC/728 EU's ungdomstest ); Regionsudvalget henviser til "ungdomstesten" i chartret om unge og demokrati , der blev lanceret med Det Europæiske Ungdomsforum.

(17)

  Det Europæiske Ungdomsforum — EU-ungdomstest .

(18)

  Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2022 om arven for det europæiske ungdomsår 2022 (2022/2953 (RSP) ).

(19)

  Konklusioner vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union om fremme af integration af ungdomsspørgsmål i de politiske beslutningsprocesser i Den Europæiske Union (C/2023/1342).

(20)

  Unionens tilstand 2022 (europa.eu) .

(21)

  De europæiske ungdomsmål | Den Europæiske Ungdomsportal (europa.eu)

(22)

Europa-Kommissionens dagsorden for bedre regulering sikrer evidensbaseret og gennemsigtig EU-lovgivning, som tager højde for synspunkterne hos dem, som påvirkes af den. Se: Bedre regulering (europa.eu) .

(23)

  Resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027 .

(24)

  Meddelelse fra Kommissionen om konference om Europas fremtid — Fra vision til konkret handling, COM(2022) 404 final.

(25)

 I løbet af ungdomsåret offentliggjorde ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet studiet "Meaningful Youth political participation in Europe: concepts, patterns and policy implications" .

(26)

  Kommissionens henstilling om inkluderende og robuste valgprocesser (C(2023) 8626 final).

(27)

  Kommissionens henstilling om at fremme inddragelse og effektiv deltagelse af borgere og civilsamfundets organisationer i processen med udformning af offentlige politikker (C(2023) 8627 final) .

(28)

 Flash Eurobarometer survey 502 — "Youth and Democracy in the European Year of Youth", maj 2022 .

(29)

Arrangører, hvad enten det var interessenter eller unge fra hele Europa og resten af verden, blev opfordret til at vise deres initiativer i forbindelse med det europæiske ungdomsår på Den Europæiske Ungdomsportals aktivitetskort.

(30)

 WYDE-initiativet omfatter 5 komponenter: i) unges deltagelse i offentlige anliggender, ii) unge for forenings- og forsamlingsfrihed, iii) unge og kvinder i parlamenter, iv) unge og kvinder i politiske partier og v) fremme af unge kvinders politiske deltagelse i beslutningstagningen.

(31)

  Meddelelse fra Kommissionen om EU-strategien for børns rettigheder (COM(2021) 142 final .

(32)

  EU's platform for børns deltagelse .

(33)

 Respondenterne kunne vælge op til tre svar.

(34)

  Rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af EU-strategien for unge 2019-2021, COM/2021/636 final .

(35)

Ifølge en UNICEF-rapport fra 2021 er selvmord den næststørste dødsårsag blandt unge (15-19 år) efter trafikulykker, og i EU anslås den årlige værdi af tabt mental sundhed hos børn og unge til 50 mia. EUR.

(36)

Ifølge rapporten "Health at a Glance" fra 2022 gav en ud af to unge europæere udtryk for uopfyldte behov for mental sundhed, og depression blandt unge mere end fordobledes.

(37)

 Flash Eurobarometer survey 502 — "Youth and Democracy in the European Year of Youth", maj 2022 .

(38)

  Meddelelse fra Kommissionen om en samlet tilgang til mental sundhed (COM (2023) 298 final).

(39)

  Rådets henstilling af 28. november 2022 om veje til succes i skolen og om erstatning af Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald .

(40)

 Som en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2024.

(41)

  Meddelelse fra Kommissionen om EU-strategien om barnets rettigheder (COM (2021) 142 final).

(42)

  TSI 2024 Flagship — Mental health: Fostering well-being and mental health (europa.eu) .

(43)

  Call relaunched — Youth for Outermost Regions: €1 million to support youth in the outermost regions (europa.eu) .

(44)

  Rådets henstilling af 16. juni 2022 om læring med henblik på den grønne omstilling og bæredygtig udvikling .

(45)

  Rådets henstilling af 5. april 2022 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union .

(46)

  Europe on the Move - a proposal on the future of learning mobility | European Education Area (europa.eu) .

(47)

  Konferencen om Europas fremtid (europa.eu) .

(48)

  Meddelelse fra Kommissionen — En langsigtet vision for EU's landdistrikter — Hen imod stærkere, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040 (COM (2021) 345 final) .

(49)

STEAM-tilgangen henviser til inddragelsen af kunst, samfundsvidenskab og humaniora i STEM-uddannelser som en tværfaglig, inklusiv og fremtidsorienteret tilgang til læring for at gøre STEM-studier og -karrierer mere attraktive for en forskelligartet gruppe af lærende.

(50)

  TSI 2024 Flagship — Flagship on Skills: "Fostering skills development systems better adapted to the labour market" (europa.eu) .

(51)

  "Den Europæiske Union/OECD, Rammen for finansiel kompetence for børn og unge i Den Europæiske Union.

(52)

  Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet Handlingsplan for unge i forbindelse med EU's optræden udadtil 2022-2027 — Fremme af unges meningsfulde deltagelse og styrkelse af deres indflydelse og status i EU's optræden udadtil med henblik på bæredygtig udvikling, ligestilling og fred (JOIN (2022) 53 final).

(53)

Fonden til styrkelse af unges indflydelse blev lanceret den 4. oktober 2022 og bliver gennemført i partnerskab med verdens største ungdomsorganisationer via Global Youth Mobilization.

(54)

 Indkaldelsen af interessetilkendegivelser om at være medlem af platformen for ungdomsdialog i forbindelse med EU's optræden udadtil blev lanceret den 6. oktober 2023.

(55)

  Global Gateway-platformen for dialog mellem civilsamfundet og lokale myndigheder blev lanceret den 24. oktober 2023 og omfatter ungdomsorganisationer.

(56)

  "No more unpaid internships!" | Det Europæiske Ungdomsforum .

(57)

I beslutningen opfordres Kommissionen til at forelægge et forslag til direktiv om praktikophold på det åbne arbejdsmarked, praktikophold som led i aktive arbejdsmarkedspolitikker og praktikophold, der er en obligatorisk del af den faglige uddannelse.

(58)

15 medlemsstater har indtil videre forpligtet sig til at medtage ALMA i deres nationale eller regionale ESF+-programmer (2021-27).

(59)

  Foranstaltning 17 i hjælpepakken for SMV'er.  

(60)

  Cohesion policy - The EU's main investment policy .

(61)

  Meddelelse fra Kommissionen "En Unioinen med lige muligheder: Strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030", COM(2021) 101 final .