EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 19.12.2022

COM(2022) 733 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 af 19. marts 2019 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser og om ophævelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 ("BNI-forordningen")

1.INDLEDNING

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 af 19. marts 2019 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser og om ophævelse af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 ("BNI-forordningen") 1 fastsættes procedurer, der skal lette kontrollen og om nødvendigt forbedringen af sammenligneligheden, pålideligheden og fuldstændigheden af medlemsstaternes skøn over bruttonationalindkomsten (BNI). BNI-forordningen trådte i kraft den 18. april 2019.

Ved anvendelsen af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 95) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 2 udgjorde BNI grundlaget for Fællesskabernes fjerde form for egne indtægter fra den 1. januar 2002. På engelsk erstattede GNI (gross national income) GNP (gross national product) (begge dele oversættes med bruttonationalindkomst (BNI) på dansk), som blev anvendt til at vurdere den fjerde form for egne indtægter for årene før 2002.

Ved anvendelsen af det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010) i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 3 har BNI udgjort grundlaget for EU-budgettets fjerde form for egne indtægter siden den 1. januar 2014.

Forgængerne for BNI-forordningen var Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom 4 (BNI-direktivet) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 5 , som begge blev ophævet med BNI-forordningens ikrafttræden. Med henblik på at kontrollere og vurdere, om BNI er sammenlignelig, pålidelig og udtømmende, blev der i BNI-direktivet indført en procedure i BNI-udvalget, hvor medlemsstaterne og Kommissionen arbejdede tæt sammen fra 1989 til 2003. En lignende procedure for kontrol og vurdering af BNI blev indført ved den ophævede forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 i BNI-udvalget, hvor medlemsstaterne og Kommissionen arbejdede tæt sammen fra 2004 til 2019. Der blev opnået en god grad af pålidelighed, sammenlignelighed og fuldstændighed med hensyn til data til brug for egne indtægter.

BNI-forordningen bygger på og tilpasser denne procedure for at tage hensyn til BNI med henblik på egne indtægter. Den indeholder bestemmelser om en formel ekspertgruppe, der skal bistå Kommissionen med procedurerne og kontrollerne med beregningen af BNI for egne indtægter. Med henblik herpå blev der nedsat en ekspertgruppe vedrørende bruttonationalindkomst 6 .

Denne rapport opsummerer i overensstemmelse med artikel 9 i BNI-forordningen de fremskridt, som Kommissionen og BNI-ekspertgruppen har gjort med hensyn til harmonisering af BNI og anvendelsen af BNI-forordningen siden dens ikrafttræden. I kapitel 2 beskrives de foranstaltninger, der er truffet for at sikre overholdelse af den definition og beregning af bruttonationalindkomsten i markedspriser, der er fastsat i BNI-forordningen. I kapitel 3 beskrives de foranstaltninger, der er truffet for at sikre rettidig fremsendelse af BNI-data og supplerende oplysninger fra medlemsstaterne til Kommissionen. I kapitel 4 beskrives de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet for at kontrollere de kilder og metoder, som medlemsstaterne anvender til at beregne BNI. I kapitel 5 drages der konklusioner om anvendelsen af BNI-forordningen siden dens ikrafttræden.

2.DEFINITION OG BEREGNING AF BRUTTONATIONALINDKOMSTEN I MARKEDSPRISER

I henhold til artikel 1 i BNI-forordningen skal BNI og bruttonationalproduktet (BNP) defineres i overensstemmelse med det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (ENS 2010), der er oprettet ved forordning (EU) nr. 549/2013.

Som fastsat i artikel 1 beregner medlemsstaterne BNP på baggrund af: produktionssiden, anvendelsessiden og indkomstsiden. Ved beregningen af BNP og ved overgangen fra BNP til BNI har medlemsstaterne anvendt begreberne og definitionerne i ENS 2010 siden den første anvendelse af denne regnskabsstandard i 2014.

BNI ved anvendelse af ENS 2010 blev kontrolleret i løbet af BNI-kontrolcyklussen for 2016-2019. Cyklussen omfattede en bedre kontrol af overgangen fra ENS 95-begreberne til ENS 2010-begreberne, herunder en grundig kontrol af de enkelte vigtigste begrebsmæssige ændringer mellem de to standarder. Kontrolcyklussen 2016-2019 blev afsluttet, efter at BNI-forordningen trådte i kraft i 2019.

For BNI-kontrolcyklussen 2020-2024 finder de samme begreber og definitioner (ENS 2010) i overensstemmelse med BNI-forordningens artikel 1 fortsat anvendelse.

Med hensyn til BNI-dataenes hensigtsmæssighed i forbindelse med anvendelsen af egne indtægter med hensyn til pålidelighed, sammenlignelighed og fuldstændighed finder de relevante bestemmelser i artikel 10b, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 7 anvendelse, hvor det er relevant, navnlig muligheden for at tage forbehold med hensyn til BNI-dataenes kvalitet på de punkter, som enten Kommissionen eller medlemsstaten har meddelt.

3.FREMSENDELSE AF BNI-DATA OG SUPPLERENDE OPLYSNINGER

Årlig fremsendelse af BNI-data og rapporter om kvaliteten af BNI-data

I henhold til artikel 2 i BNI-forordningen skal medlemsstaterne beregne BNI og senest den 1. oktober hvert år forelægge Kommissionen (Eurostat) tal for BNI-aggregaterne og deres bestanddele. Denne frist er tilpasset skæringsdatoen for indberetning af andre årlige nationalregnskabsdata inden for rammerne af ENS 2010-indberetningsprogrammet, hvilket gør det lettere for medlemsstaterne at udarbejde alle relevante datasæt.

Medlemsstaterne skal indberette BNI-aggregaterne og deres bestanddele i overensstemmelse med definitionerne i forordningens artikel 1. Dataene fremsendes for det forudgående år, og eventuelle ændringer i dataene for tidligere år meddeles samtidig. Dette krav afspejles i skemaerne til de indberetningsskemaer (BNI-spørgeskemaer), som Eurostat udarbejder forud for hver årlig indberetning af data.

Hvert år på forårsmødet i BNI-ekspertgruppen opnås der enighed om en fælles struktur for BNI-spørgeskemaet, som medlemsstaterne skal anvende. Dette skal gøre det lettere for medlemsstaterne at indberette deres BNI-data. Eurostat sender hver medlemsstat en skabelon til det aftalte spørgeskema og anmoder om, at de udfyldte tabeller returneres rettidigt.

Spørgeskemaet indeholder også yderligere tabeller og formler, der bidrager til at kontrollere, om de indberettede data er konsistente, og til at forebygge eller opdage eventuelle fejl. Desuden er spørgeskemaet ledsaget af detaljerede instrukser om, hvordan det skal udfyldes korrekt. Disse foranstaltninger har i høj grad bidraget til at harmonisere og yderligere forbedre de data, som medlemsstaterne indsender til Eurostat.

I henhold til BNI-forordningen er medlemsstaterne også forpligtede til at sende Eurostat en årlig rapport om kvaliteten af deres BNI-data (artikel 2, stk. 3). Hovedformålet med denne rapport er at give Kommissionen oplysninger om de ændringer, der — siden den foregående BNI-indberetning — er foretaget i de kilder og metoder, der er anvendt til at beregne BNI-aggregaterne og deres bestanddele. Der er også opnået enighed om rapportens fælles indhold og format på forårsmødet i BNI-ekspertgruppen. Denne procedure har været på plads i mange år, så rapporterne er generelt af god kvalitet og giver Kommissionen og BNI-ekspertgruppen de nødvendige baggrundsoplysninger til at vurdere medlemsstaternes BNI-data og revisioner heraf.

Medlemsstaterne indberetter de relevante data i BNI-spørgeskemaet ledsaget af en rapport om BNI-dataenes kvalitet elektronisk til Eurostats centrale dataportal (via den særlige platform kaldet EDAMIS).

Da BNI-forordningen er en retsakt med relevans for EØS, indberetter EFTA-landene 8 BNI-dataene på samme måde som EU-medlemsstaterne. I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union 9 finder den gældende EU-ret vedrørende Unionens egne indtægter vedrørende regnskabsårene frem til 2020 desuden fortsat anvendelse på Det Forenede Kongerige efter den 31. december 2020, herunder hvis de pågældende egne indtægter skal overdrages, korrigeres eller justeres efter denne dato. Det Forenede Kongerige indberetter derfor også BNI-data for perioden frem til 2020 i overensstemmelse med BNI-forordningen.

I 2019 indsendte alle lande undtagen ét (en EU-medlemsstat) deres BNI-indberetninger for 2019 inden den 1. oktober i overensstemmelse med fristen. Den sidste medlemsstat sendte dem den 1. oktober.

I 2020 indsendte alle lande undtagen ét (et EFTA-land) deres BNI-indberetninger for 2020 inden den 1. oktober i overensstemmelse med fristen. Det sidste EFTA-land sendte sit BNI-spørgeskema den 15. oktober og sin kvalitetsrapport den 28. oktober.

I 2021 indsendte alle 32 lande deres BNI-indberetninger for 2021 inden den 1. oktober i overensstemmelse med fristen.

I 2022 indsendte alle 32 lande undtagen ét (et EFTA-land) deres BNI-indberetninger for 2022 inden den 1. oktober i overensstemmelse med fristen. Det sidste EFTA-land sendte kun BNI-spørgeskemaet inden for fristen.

BNI-oversigter

Formålet med kvalitetsrapporten er at give en opdatering om ændringer i en medlemsstats metode og BNI-data, og i BNI-oversigterne over de kilder og metoder, der anvendes til at udarbejde BNI-aggregater og deres bestanddele, gives en fuldstændig detaljeret redegørelse for de metoder og kilder, der er anvendt til at beregne de endelige BNI-skøn. Disse oversigter danner grundlaget for Eurostats vurdering af kvaliteten af medlemsstaternes BNI-data med hensyn til sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed.

I henhold til artikel 3 i BNI-forordningen skal medlemsstaterne forelægge Eurostat en BNI-oversigt. Det fastsættes også, at Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter skal fastlægge strukturen og de nærmere bestemmelser for oversigten i overensstemmelse med ENS 2010 samt tidsplanen for dens ajourføring og fremsendelse. I artikel 3 fastsættes det endvidere, at de pågældende gennemførelsesretsakter ikke må medføre betydelige ekstraomkostninger, da disse kan medføre en uforholdsmæssig og uberettiget byrde for medlemsstaterne. Desuden skal oversigten være i overensstemmelse med ENS 2010, og dobbeltarbejde og overbelastning bør undgås.

Disse aspekter er blevet behandlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1546 10 , der blev vedtaget i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, og i den vejledning om BNI-oversigter, som BNI-ekspertgruppen har vedtaget. Navnlig med hensyn til oversigternes struktur præciseres det i forordning (EU) 2020/1546, at de skal bestå af 10 kapitler og BNI-procestabellerne. De enkelte kapitler i oversigten dækker følgende spørgsmål:

Kapitel 1    Oversigt over national- og regionalregnskabssystemet

Kapitel 2    Revisionspolitikken og tidsplanen for revision og færdiggørelse af skønnene. Større revisioner siden den sidste udgave af BNI-oversigten

Kapitel 3    Produktionsmetoden

Kapitel 4    Indkomstmetoden

Kapitel 5    Udgiftsmetoden

Kapitel 6    Afstemnings- eller integrationsproceduren og validering af skønnene

Kapitel 7    Oversigt over justeringer med henblik på at opnå fuldstændighed

Kapitel 8    Overgangen fra bruttonationalprodukt (BNP) til BNI

Kapitel 9    Vigtigste anvendte klassifikationer

Kapitel 10    Vigtigste anvendte datakilder

BNI-oversigterne indeholder som bilag procestabellerne med numeriske oplysninger om resultaterne af alle på hinanden følgende faser af BNI-udarbejdelsesprocessen, fra de statistiske kilder til forskellige justeringer og de endelige nationalregnskabsdata. De indeholder også numeriske oplysninger om den relative størrelse af de enkelte typer kilder, der anvendes, og de justeringer, der er foretaget i denne udarbejdelsesproces, samt henvisninger til de relevante kapitler i BNI-oversigten.

I vejledningen til BNI-oversigterne, der er udarbejdet i tæt samarbejde med ekspertgruppen vedrørende bruttonationalindkomsten, og som afspejler de nærmere bestemmelser i forordning (EU) 2020/1546, fastlægges de detaljerede krav til struktur og indhold i de enkelte kapitler. Den giver også medlemsstaterne vejledning i, hvordan en opgørelse af god kvalitet bør udarbejdes, ved at fremhæve de vigtigste principper og aspekter, der kræver særlig opmærksomhed i denne proces. Den indeholder også bestemmelser om valg af referenceår og om forelæggelse og efterfølgende ajourføring af BNI-oversigten.

Ved udarbejdelsen af vejledningen til BNI-oversigterne blev der taget behørigt hensyn til behovet for at undgå dobbeltarbejde og overbelastning i beskrivelsen og anvendelsen af ENS 2010-termer og -definitioner. Desuden indførte ajourføringen af vejledningen for BNI-kontrolcyklussen for 2020-2024 kun begrænsede ændringer, hvor det blev anset for nødvendigt at ændre de eksisterende krav eller give yderligere vejledning.

Fristen for fremsendelse af BNI-oversigten i henhold til forordning (EU) 2020/1546 var den 31. december 2021. De fleste medlemsstater havde indsendt deres BNI-oversigt inden for denne frist. Kommissionen tog generelt forbehold med hensyn til fem medlemsstater på grund af den sene indberetning af BNI-oversigten. For fire af disse medlemsstaters vedkommende blev det generelle forbehold efterfølgende hævet efter indsendelsen af deres respektive BNI-oversigter.

Umiddelbart efter indsendelsen af BNI-oversigterne og procestabellerne foretog Eurostat en indledende generel analyse af deres fuldstændighed og konsistens som led i BNI-risikovurderingen. Denne kontrol afslørede ikke væsentlige mangler, der kunne hindre en detaljeret kontrol af BNI-oversigterne i cyklussen for 2020-2024.

Da procedurerne og de grundlæggende statistikker for udarbejdelse af endelige BNP- og BNI-data ikke ændrer sig væsentligt fra år til år, men kun i forbindelse med større revisioner med længere mellemrum, er det ikke nødvendigt at omskrive BNI-oversigterne hvert år. I forordning (EU) 2020/1546 fastsættes det, at efterfølgende ajourføringer af BNI-oversigten skal foretages og fremsendes til Eurostat senest 12 måneder efter enhver større ændring af kilderne eller metoderne til udarbejdelse af BNI. BNI-oversigten skal under alle omstændigheder ajourføres mindst hvert 5. år.

4.PROCEDURER FOR OG KONTROL AF BEREGNINGEN AF BNI

BNI-ekspertgruppen

I henhold til artikel 4 i BNI-forordningen skal Kommissionen nedsætte en formel ekspertgruppe bestående af repræsentanter for alle medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand. Denne ekspertgruppe har til opgave at:

·rådgive Kommissionen og give udtryk for sine synspunkter om sammenligneligheden, pålideligheden og fuldstændigheden af BNI-beregningerne

·undersøge spørgsmål vedrørende forordningens gennemførelse

·afgive årlige udtalelser om, hvorvidt de BNI-data, som medlemsstaterne indsender vedrørende egne indtægter, er hensigtsmæssige.

Kort efter BNI-forordningens ikrafttræden vedtog Kommissionen den 17. maj 2019 en afgørelse om nedsættelse af Kommissionens ekspertgruppe vedrørende bruttonationalindkomst 11 . BNI-ekspertgruppen mødtes for første gang i maj 2019 og vedtog sin forretningsorden. Siden da har BNI-ekspertgruppen afholdt regelmæssige møder to gange om året, i foråret og efteråret. Siden BNI-forordningen trådte i kraft, har BNI-ekspertgruppen afholdt otte regelmæssige møder (indtil november 2022). BNI-ekspertgruppen afholdt også tre ad hoc-møder i forbindelse med spørgsmålet om globalisering.

Kommissionen (Eurostat) kan nedsætte undergrupper til BNI-ekspertgruppen med henblik på at undersøge specifikke spørgsmål vedrørende BNI på grundlag af et mandat, som Kommissionen fastlægger.

I november 2019 nedsatte Eurostat en undergruppe om svig vedrørende forhandleres manglende momsbetalinger. Undergruppen har til formål at udveksle praksis, drøfte kilder og metoder og udarbejde anbefalinger med henblik på yderligere at sikre sammenlignelighed i behandlingen af svig vedrørende forhandleres manglende momsbetalinger. Denne undergruppes arbejde blev afsluttet i november 2020 ved, at den endelige rapport blev godkendt af BNI-ekspertgruppen.

I juni 2020 nedsatte Eurostat en undergruppe om fuldstændighed. Denne undergruppe har til formål at undersøge specifikke spørgsmål på området for fuldstændighed for yderligere at sikre, at BNI-dataene er fuldstændige, udveksle praksis og udvikle praktiske retningslinjer med henblik på yderligere at sikre sammenligneligheden af fuldstændighedsjusteringerne. Arbejdet i denne undergruppe er i gang og forventes afsluttet i 2023.

Formel udtalelse om BNI-dataenes hensigtsmæssighed i forbindelse med beregning af egne indtægter

I artikel 4 i BNI-forordningen fastsættes det også, at BNI-ekspertgruppen skal afgive årlige udtalelser om, hvorvidt de BNI-data til beregning af egne indtægter, som medlemsstaterne fremsender, er hensigtsmæssige. Med henblik herpå forelægges et dokument udarbejdet af Eurostat, som indeholder de indberettede BNI-data og sammenfattende rapporter om kvalitet, til behandling i BNI-ekspertgruppen på dens efterårsmøder. I bilaget til udtalelsen fremlægger Eurostat kortfattet nogle kvantitative og kvalitative oplysninger om de vigtigste resultater af kontrollen.

Siden BNI-forordningens ikrafttræden har BNI-ekspertgruppen hvert år vedtaget en udtalelse, der bekræfter, at de data, som medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige har indsendt i BNI-spørgeskemaerne, er hensigtsmæssige til beregningen af egne indtægter. Når dataenes hensigtsmæssighed er slået fast, fremsendes udtalelsen sammen med dataene til GD for Budget. Denne proces har fungeret gnidningsløst og gjort det muligt for GD for Budget i god tid at beregne hvert lands budgetbidrag i medfør af egne indtægter på grundlag af BNI.

Kontrolmodel

De kilder og metoder, som medlemsstaterne anvender til at beregne BNI — som beskrevet i BNI-oversigterne — skal kontrolleres af Kommissionen (Eurostat) ved hjælp af en kontrolmodel. I henhold til artikel 5 i BNI-forordningen skal modellen udarbejdes af Kommissionen i tæt samarbejde med BNI-ekspertgruppen. En sådan model for BNI-kontrolcyklussen for 2020-2024, der er baseret på den, der blev anvendt med succes i BNI-kontrolcyklussen for 2016-2019, er blevet udviklet af Eurostat og godkendt af BNI-ekspertgruppen på dens møder i 2020 og 2021. Alle dens relevante elementer er beskrevet i de rammedokumenter, som modellen er sammensat af 12 .

Ud over dokument GNIG/121 "Outline of the verification model for GNI for own resources", der skitserer hele modellen, er der udarbejdet følgende rammedokumenter for BNI-kontrolcyklussen for 2020-2024:

—    ESA 2010 GNI Inventory Guide — Guidelines for writing the ESA 2010 GNI Inventory and for compiling the GNI process tables (GNIG/068 Rev. 1)

—    GNI Inventory Assessment Questionnaire (GIAQ) (GNIG/099)

—    Guidelines for the Direct Verification exercise in the framework of the verification of Member States’ GNI inventories (GNIG/100)

—    Note on GNI reservations (GNIG/101)

—    Note on materiality threshold (GNIG/102)

—    Documentation guidelines (GNIG/122)

—    Risk assessment model for verification of GNI for own resource purposes (GNIG/130).

Modellen omfatter årlig kontrol af de data, der fremsendes sammen med BNI-spørgeskemaerne og kvalitetsrapporterne, og flerårig kontrol af de statistiske kilder og metoder, der anvendes til at beregne BNI.

Den årlige del af kontrolprocessen består af kontrol af de data, der fremsendes sammen med BNI-spørgeskemaerne og kvalitetsrapporterne. BNI-spørgeskemaerne kontrolleres af Eurostat for bl.a. den formelle og numeriske korrekthed af de fremsendte tabeller, dataenes overensstemmelse over tid og deres overensstemmelse med offentliggjorte nationalregnskabstal. De revisioner, der er beskrevet i kvalitetsrapporten, kontrolleres bl.a. med hensyn til sandsynligheden, kvaliteten af de anvendte kilder og metoder, afstemningen af den samlede revision med de enkelte revisioner og overensstemmelsen med tidligere bebudede ændringer. Medlemsstaterne kan anmodes om at præcisere dataene og kvalitetsrapporten og om at sende rettelser. Denne proces fører til, at BNI-ekspertgruppen vedtager ovennævnte udtalelse om BNI-dataenes hensigtsmæssighed som grundlag for beregningen af egne indtægter.

Den flerårige del af kontrolprocessen består i kontrol af de statistiske kilder og metoder, der anvendes til at beregne BNI. Denne foregår på en harmoniseret måde for alle medlemsstater, og den gennemføres inden for flerårige kontrolcyklusser, der sikrer en struktureret og sammenhængende kontrolramme. De vigtigste faser i cyklussen efter udarbejdelsen af sættet af rammedokumenter er: indsendelse af BNI-oversigter og procestabeller, risikovurdering, skrivebordskontrol af oversigter og procestabeller, sammenligninger af tværgående spørgsmål på tværs af landene, BNI-informationsbesøg, direkte kontroller, placering af indsatsområder og forbehold.

BNI-oversigterne og procestabellerne er de vigtigste referencedokumenter, der anvendes i alle faser af den flerårige kontrolproces, Eurostat kontrollerer dem ved hjælp af spørgeskemaet til vurdering af BNI-oversigterne, som er godkendt af BNI-ekspertgruppen, og ved at foretage direkte kontrol af udvalgte dataindsamlingsområder. Spørgeskemaet er et omfattende kontrol- og dokumentationsværktøj. Det er nøje opbygget i overensstemmelse med vejledningen til BNI-oversigterne. Spørgeskemaet er hovedsagelig fokuseret på at kontrollere, at de beskrevne kilder og metoder er i overensstemmelse med kravene i ENS 2010, relateret lovgivning og metodologiske retningslinjer. Disse værktøjer har i årenes løb tjent deres formål og sikret en systematisk, konsekvent og retfærdig analyse af BNI-oversigterne og procestabellerne.

Nogle nationalregnskabsområder — som udpeget i risikovurderingen — anses for at være forbundet med høj risiko for alle medlemsstater. De opfordrer til en detaljeret komparativ analyse af de løsninger, som landene anvender. I nogle tilfælde kan de også kræve enighed om begrebsmæssige aspekter i BNI-ekspertgruppen. Disse spørgsmål kontrolleres på en ensartet måde i alle lande ved hjælp af sammenligninger på tværs af landene. I kontrolcyklussen for 2016-2019 afsluttede Eurostat et omfattende program med sammenligninger på tværs af landene for en række tværgående spørgsmål. Dette omfattede spørgsmål som f.eks. fuldstændighed, afbalancering af BNP, boligtjenester, finansielle tjenesteydelser (herunder indirekte målte finansielle formidlingstjenester), global produktion, betalingsbalance og ændringer mellem ENS 95 og ENS 2010. Sammenligningerne på tværs af landene om fuldstændighed, global produktion og betalingsbalance samt ændringer mellem ENS 95 og ENS 2010 blev yderligere underopdelt i mere detaljerede områder. I alt blev der foretaget 16 sammenligninger på tværs af landene, hvilket bidrog til større sikkerhed om kvaliteten af de kilder og metoder, der blev anvendt til at udarbejde de respektive områder. Der gennemføres yderligere to analyser på tværs af landene i kontrolcyklussen for 2020-2024.

I henhold til BNI-forordningen bør BNI-kontrolmodellen baseres på principperne om peer review og omkostningseffektivitet. De er derfor de vigtigste principper, der følges i forbindelse med BNI-kontrolarbejdet, og de anvendes under hele kontrolprocessen.

Peer review i forbindelse med BNI-kontrollen kommer til udtryk gennem medlemsstaternes aktive inddragelse i kontrolarbejdet, både i BNI-ekspertgruppen og gennem deltagelse i BNI-informationsbesøg. For at lette gennemførelsen af peer review-princippet har Eurostat sikret gennemsigtighed i kontrolprocessen ved at stille al relevant dokumentation til rådighed for BNI-ekspertgruppen. Dette omfatter BNI-oversigter og procestabeller og alle resultater af kontrolprocessen med hensyn til besøgsrapporter og indsatsområder, en liste over konstaterede uvæsentlige spørgsmål, fremskridt og endelige rapporter om tværgående spørgsmål, der er kontrolleret ved sammenligninger på tværs af lande, status med hensyn til forbehold og (for BNI-kontrolcyklussen for 2020-2024) alle breve, hvorved BNI-forbehold tages og ophæves.

Med hensyn til anvendelsen af omkostningseffektivitet kommer den til udtryk i BNI-kontrolmodellen på to måder. For det første ved hjælp af risikovurdering og for det andet ved anvendelse af en væsentlighedstærskel. En omfattende risikovurderingsmodel til kontrol af BNI med henblik på beregning af egne indtægter er blevet udviklet i tæt samarbejde med og er godkendt af BNI-ekspertgruppen. Det resulterer i en strukturering af kontrolprocessen og koncentration af verifikationsaktiviteterne på de områder, der udviser et relativt højt risikoniveau. Det er Kommissionens opfattelse, at anvendelsen af dette værktøj har strømlinet processen og gjort det mere omkostningseffektivt.

Ved vurderingen af den potentielle størrelse og betydning af specifikke aktiviteter eller transaktioner indebærer princippet om omkostningseffektivitet anvendelse af en væsentlighedstærskel. BNI-ekspertgruppen godkendte, at en tærskel på 0,1 % af BNI anvendes til dette formål. Væsentlighedstærsklen tages i betragtning i hele kontrolprocessen, men den bliver især aktuel, når indsatsområder og forbehold fastlægges og ophæves.

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

I henhold til artikel 5 i BNI-forordningen skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastlægger listen over forhold, der skal behandles i hver kontrolcyklus for at sikre BNI-dataenes pålidelighed, fuldstændighed og størst mulige grad af sammenlignelighed i overensstemmelse med ENS 2010. Desuden skal Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte specifikke foranstaltninger for at gøre BNI-dataene mere sammenlignelige, pålidelige og udtømmende på grundlag af denne liste over forhold.

Kommissionen vedtog delegeret forordning (EU) 2020/2147 13 om supplerende regler til forordning (EU) 2019/516 ved at fastlægge listen over forhold, der skal behandles i hver kontrolcyklus. Der findes en liste over følgende emner:

-definition af geografisk område

-principper for estimering af boligtjenester

-behandling af tilbagebetaling af moms

-foranstaltninger vedrørende fuldstændighed

-behandling af ikkeopkrævet moms.

Der er taget behørigt hensyn til disse forhold i kontrolmodellen, da deres relevante aspekter er blevet behandlet i overensstemmelse hermed i rammedokumenterne (f.eks. i vejledningen til BNI-oversigterne, spørgeskemaet til vurdering af BNI-oversigterne og risikovurderingsmodellen).

På grundlag af ovenstående liste har Kommissionen ved hjælp af følgende gennemførelsesretsakter fastsat specifikke foranstaltninger for at gøre BNI-dataene mere sammenlignelige, pålidelige og udtømmende for de første tre forhold:

-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1947 om definitionen af medlemsstaternes geografiske område 14

-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1949 om principperne for estimering af boligtjenester 15  

-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1948 om behandlingen af tilbagebetaling af moms til ikkeafgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift 16 .

Gennemførelsesretsakterne vedrørende de resterende to forhold (foranstaltninger vedrørende fuldstændighed og behandling af ikkeopkrævet moms) er under udarbejdelse.

BNI-informationsbesøg

I henhold til artikel 6 i BNI-forordningen kan Kommissionen (Eurostat), når det skønnes hensigtsmæssigt, aflægge BNI-informationsbesøg i medlemsstaterne 17 . Formålet med BNI-informationsbesøgene er at kontrollere kvaliteten af BNI-aggregaterne og deres bestanddele og kontrollere overholdelsen af ENS 2010. Med henblik herpå har besøgene til formål at indsamle yderligere oplysninger, der er nødvendige for at udpege eventuelle mangler i BNI-oversigten eller i de statistiske kilder og metoder, der anvendes til at beregne BNI og dets bestanddele. BNI-informationsbesøgene kan også omfatte direkte kontrol af dele af BNI-udarbejdelsen. Hovedformålet med den direkte kontrol er at kontrollere, om beskrivelsen af kilderne og metoderne i BNI-oversigten i tilstrækkelig grad afspejler den anvendte udarbejdelsespraksis, og om de basisdata, der fremgår af kilderne, på passende vis er blevet omdannet til de nationalregnskabstal, som medlemsstaterne har fremlagt for egne indtægter på grundlag af BNI. Resultatet af et BNI-informationsbesøg er en rapport (forelagt af Eurostat for BNI-ekspertgruppen) med indsatsområder, hvor medlemsstaten kan indføre metodologiske ændringer, korrigere fejl i udarbejdningen eller præcisere eller supplere oplysningerne i BNI-oversigten.

Det mindste antal BNI-besøg, der planlægges i en given medlemsstat i løbet af en kontrolcyklus, er baseret på resultaterne af risikovurderingen. Som hovedregel gennemføres der mindst ét BNI-informationsbesøg i hver medlemsstat i løbet af kontrolcyklussen.

Siden BNI-forordningen trådte i kraft den 18. april 2019, har Eurostat (indtil oktober 2022) gennemført 19 BNI-informationsbesøg i medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige. Dette blev opnået på trods af vanskelige omstændigheder i forbindelse med covid-19-pandemien takket være et meget godt samarbejde med medlemsstaterne. Eurostat har systematisk inviteret de nationale regnskabseksperter, der repræsenterer andre medlemsstaters nationale statistikmyndigheder, til at deltage i BNI-besøg. Derfor omfattede 11 af de 19 besøg deltagelse af nationalregnskabseksperter fra andre medlemsstater, hvilket bidrog til gennemførelsen af peer review-princippet for BNI-kontrolprocessen.

Den Europæiske Revisionsrets gennemgang af Kommissionens kontrol

Kommissionens arbejde med at kontrollere medlemsstaternes BNI-data er blevet grundigt gennemgået af Den Europæiske Revisionsret hvert år. Desuden er der særlige præstationsrapporter vedrørende den flerårige kontrol. En detaljeret redegørelse for Rettens aktiviteter med hensyn til BNI for egne indtægter findes i dens årsberetninger om gennemførelsen af EU-budgettet.

5.KONKLUSIONER:

BNI udgør grundlaget for beregningen af den største andel af egne indtægter i EU's almindelige budget, og en korrekt anvendelse af BNI-forordningen er i den forbindelse af største betydning. Når det er sagt, er en korrekt anvendelse af ENS 2010-definitionerne og regnskabsreglerne, som er en forudsætning for BNI-data af høj kvalitet, afgørende for kvaliteten af nationalregnskaberne som helhed. Den sikkerhed for pålideligheden, sammenligneligheden og fuldstændigheden af BNI-data, der er opnået ved den kontrol, som Kommissionen har foretaget i henhold til bestemmelserne i BNI-forordningen, bidrager således til en sundere økonomisk analyse og en mere velfunderet økonomisk politikudformning baseret på nationalregnskabsdata.

Den nuværende model til kontrol af BNI for egne indtægter bygger i vid udstrækning på de procedurer, der tidligere er blevet indført i forbindelse med anvendelsen af Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003. Siden ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/516 er kontrolmodellen blevet videreudviklet under hensyntagen til de relevante bestemmelser i BNI-forordningen, herunder dem, der vedrører principperne om peer review og omkostningseffektivitet, og som udnytter resultaterne af tidligere BNI-kontrolcyklusser. Som følge heraf er der indført en formaliseret kontrolramme, der sikrer en streng og omfattende, men fleksibel kontrolproces.

Der er også truffet foranstaltninger til at sikre rettidig og harmoniseret indberetning af BNI-data og til at forbedre og ajourføre dokumentationen af metoder og kilder, der anvendes til at beregne BNI og dets bestanddele.

Med disse foranstaltninger er der gjort gode fremskridt med gennemgangen og kontrollen af BNI-beregningerne, både i forbindelse med årlige og flerårige kontroller.

De relevante delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der kræves i henhold til forordningen, blev vedtaget. Der arbejdes på at tage hensyn til andre potentielle forhold for yderligere at forbedre BNI-dataenes sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed.

Kommissionen har afsat betydelige ressourcer til at sikre en korrekt gennemførelse af BNI-forordningen. En gnidningsløs anvendelse af forordningen var også mulig takket være det meget gode samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det kom til udtryk under arbejdet i den BNI-ekspertgruppe, der blev nedsat for at bistå Kommissionen med at undersøge forhold vedrørende gennemførelsen af BNI-forordningen, men også under BNI-informationsbesøgene.

I de kommende år vil Kommissionen og BNI-ekspertgruppen fortsætte deres bestræbelser på at opretholde BNI-dataenes høje kvalitet og yderligere forbedre deres sammenlignelighed, pålidelighed og fuldstændighed.

(1)

   EUT L 91 af 29.3 2019, s. 19.

(2)

   Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).

(3)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(4)

   Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (EFT L 49 af 21.2.1989, s. 26).

(5)

   Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1287/2003 af 15. juli 2003 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser ("BNI-forordningen") (EUT L 181 af 19.7.2003, s. 1).

(6)

   Kommissionens afgørelse af 17. maj 2019 om nedsættelse af Kommissionens Ekspertgruppe for Bruttonationalindkomst (EUT C 174 af 21.5.2019, s. 5.)

(7)

   Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (omarbejdning) (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 39).

(8)

   Liechtenstein er undtaget fra gennemførelsen af BNI-forordningen. Ikke desto mindre indsender landet det årlige BNI-spørgeskema.

(9)

   Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 384 I af 12.11.2019, s. 1).

(10)

   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1546 af 23. oktober 2020 om strukturen og de nærmere regler for oversigten over de kilder og metoder, der anvendes til at udarbejde bruttonationalindkomstaggregaterne og deres bestanddele i overensstemmelse med det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010) (EUT L 354 af 26.10.2020, s. 1).

(11)

   Kommissionens afgørelse af 17. maj 2019 om nedsættelse af Kommissionens Ekspertgruppe for Bruttonationalindkomst C/2019/3651 (EUT C 174 af 21.5.2019, s. 5).

(12)

   Rammedokumenterne er tilgængelige på det offentligt tilgængelige websted for BNI-ekspertgruppen:  https://circabc.europa.eu/ui/group/7eb29b7b-33b0-4c9f-851b-e370277bb9e5 .

(13)

   Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2147 af 8. oktober 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 for så vidt angår fastlæggelse af listen over forhold, der skal behandles i hver kontrolcyklus (EUT L 428 af 18.12.2020, s. 9).

(14)

   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1947 af 10. november 2021 om definitionen af medlemsstaternes geografiske område med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) og om ophævelse af Kommissionens beslutning 91/450/EØF, Euratom og Kommissionens forordning (EF) nr. 109/2005 (EUT L 398 af 11.11.2021, s. 1).

(15)

   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1949 af 10. november 2021 om principperne for estimering af boligtjenester med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) og om ophævelse af Kommissionens beslutning 95/309/EF, Euratom og Kommissionens forordning (EF) nr. 1722/2005 (EUT L 398 af 11.11.2021, s. 6).

(16)

   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1948 af 10. november 2021 om behandlingen af tilbagebetaling af moms til ikkeafgiftspligtige personer og til afgiftspligtige personer for virksomhed, som er fritaget for afgift, med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/516 om harmonisering af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNI-forordningen) og om ophævelse af Kommissionens beslutning 1999/622/EF, Euratom og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 116/2005 (EUT L 398 af 11.11.2021, s. 4).

(17)

BNI-informationsbesøg kan også finde sted i Det Forenede Kongerige og EFTA-landene.