EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.11.2022

COM(2022) 682 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

EU-politikramme for bioplast, biologisk nedbrydelig plast og komposterbar plast

1.Indledning

EU's omstilling til en cirkulær, ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi har sammen med ambitionen om at opnå nulforurening og behovet for at beskytte og øge biodiversiteten udløst en generel nytænkning af, hvordan plast produceres, anvendes og bortskaffes. Trods bestræbelserne på at øge bæredygtigheden og cirkulariteten af plast blev kun 14 % af plastaffaldet i Europa genanvendt på hjemmemarkedet i 2020, mens det resterende enten blev forbrændt med energiudnyttelse, deponeret, henkastet som affald eller eksporteret 1 . I betragtning af denne overvejende lineære model og det forhold, at produktionen ser ud til at blive fordoblet i løbet af de næste 20 år 2 , er der et presserende behov for at forbedre den overordnede miljømæssige bæredygtighed af plast. En betydelig reduktion af drivhusgasemissioner, affaldsproduktion, henkastning af affald og plastforurening giver imidlertid en kompleks række af udfordringer 3 .

I bestræbelserne på at finde løsninger på disse udfordringer dukker bioplast, biologisk nedbrydelig og komposterbar plast op i vores dagligdag som alternativer til den nuværende dominerende, konventionelle plast. De anvendes til formål som emballage, der tegner sig for næsten halvdelen af efterspørgslen efter plast, efterfulgt af forbrugsvarer og tekstiler, samt i sektorer som landbrug, transport og byggeri. På verdensplan tegner denne plast sig for 1 % af den samlede plastproduktionskapacitet, med en mængde på over 2 mio. ton om året. Europa huser en fjerdedel af produktionskapaciteten, og Asien tegner sig for næsten halvdelen. Deres produktion forventes at vokse hurtigere end i de foregående år og at fordoble deres andel af den samlede plasticproduktionskapacitet inden 2025 4 .

Bioplast, biologisk nedbrydelig og komposterbar plast opfattes i vid udstrækning i Europa og internationalt som mere miljøvenligt end konventionelt plast, som er fossilbaseret og ikke biologisk nedbrydelig. Samtidig er der stigende videnskabelig dokumentation og bevidsthed om, at en række betingelser skal være opfyldt for at sikre, at produktionen og anvendelsen af denne plast resulterer i generelt positive miljøresultater og ikke forværrer problemerne med plastforurening, klimaændringer og tab af biodiversitet. Selv om fremstilling af plast fra biomasse eller sikring af, at plastprodukter kan bionedbrydes i nogle recipientmiljøer, kan medføre en række fordele sammenlignet med konventionel plast, har disse løsninger deres egne bæredygtighedsudfordringer og kompromiser, der bør forstås og tages behørigt i betragtning. De bør heller ikke mindske behovet for at tilpasse plastprodukters livscyklus til den cirkulære økonomi og for som en prioritet at sikre, at ressourceforbruget i første omgang reduceres, at materialer fra alle råmaterialer, herunder biobaserede råmaterialer, holdes i kredsløbet så længe som muligt, og at sekundære råstoffer foretrækkes frem for primære råstoffer.

Selv om EU's politikker og lovgivning omhandler visse aspekter og anvendelser af bioplast, biologisk nedbrydelig og komposterbar plast, ville det være bedre at anlægge en mere systemisk tilgang til at understøtte både den offentlige og den private sektors beslutninger. Denne tilgang bør baseres på den europæiske grønne pagt 5 , handlingsplanen for den cirkulære økonomi 6 og EU's plaststrategi 7 . Desuden har handlingsplanen for nulforurening 8 til formål at reducere mængden af plastaffald i havet med 50 % og mikroplast, der udledes i miljøet, med 30 % inden 2030. Fokus for EU's jordbundsstrategi 9 er at forebygge jordforurening ved kilden.

Disse politikker fremmer følgende mål i prioriteret rækkefølge: reduktion, genbrug og genanvendelse af plast for at minimere brugen af energi og ressourcer og bevare materialer i økonomien så længe som muligt, samtidig med at der tilstræbes et giftfrit miljø.

En mere systemisk tilgang vil søge at finde en omhyggelig balance mellem behovet for at mindske afhængigheden af fossile ressourcer, hvis virkninger mærkes kraftigt i den nuværende energikrise, der er forårsaget af Ruslands brutale krig mod Ukraine, og behovet for at sikre fødevaresikkerheden, som påvirkes af anvendelsen af jordarealer til biomasseproduktion, der skal opfylde konkurrerende krav.

Formålet med denne politiske ramme for bioplast, biologisk nedbrydelig og komposterbar plast er at give en bedre forståelse af de udfordringer og fordele, der følger af anvendelsen heraf. Den fastsætter også betingelserne for at sikre, at produktionen og forbruget heraf generelt har en positiv indvirkning på miljøet. Den har til formål at udfylde huller i politikken, styre EU's fremtidige politik eller lovgivning om sådanne spørgsmål og udstikke retningslinjer for markedet med henblik på at undgå enhver uholdbar udvikling. En fælles forståelse i hele EU af anvendelsen af disse plastmaterialer vil også gavne det indre marked og forhindre forskelle på nationalt plan, der fragmenterer markedet.

2.Begreberne: bioplast, biologisk nedbrydelig eller komposterbar plast?

Når plast benævnes som "bioplast" henvises der til de råmaterialer eller råprodukter, der anvendes til dets produktion. Mens konventionel plast fremstilles af fossile ressourcer (olie og naturgas), fremstilles bioplast af biomasse. Biomassen stammer i øjeblikket hovedsagelig fra planter, der dyrkes specifikt til at blive anvendt som råmateriale til at erstatte fossile ressourcer såsom sukkerrør, kornafgrøder, olieholdige afgrøder eller nonfoodkilder såsom træ 10 . Andre kilder er organisk affald og biprodukter såsom brugt madolie, bagasse og tallolie. Plast kan fremstilles helt eller delvist af biobaserede råmaterialer. Som vist i figuren nedenfor kan bioplast være både biologisk nedbrydelig og ikke biologisk nedbrydelig.

Mens konventionel plast ikke nedbrydes, når den er udtjent, er plast, der benævnes "biologisk nedbrydelig", designet til at nedbryde dens udtjente organiske bestanddele (polymerer og organiske additiver), navnlig til kuldioxid og vand, ny mikrobiel biomasse, mineralsalte og, i mangel af oxygen, metan 11 . For at dette kan ske, er der ud over plastmaterialets egenskaber behov for passende forhold i recipientmiljøet og tilstrækkelig tid. Derfor skal biologisk nedbrydning af plast ikke kun vurderes ud fra materialets egenskaber, men først og fremmest ud fra en "systemegenskab", hvor materiale- og miljørelaterede faktorer er lige vigtige. Som vist nedenfor kan plast, der er beregnet til biologisk nedbrydelighed, være både biobaseret og fossilbaseret.

"Komposterbar plast" er en undergruppe af biologisk nedbrydelig plast, der er designet til at nedbrydes under kontrollerede forhold, typisk gennem industriel kompostering i særlige anlæg til kompostering eller anaerob nedbrydning. Det biologisk nedbrydelige plastaffald, der sendes til industriel kompostering, skal først indsamles. Der findes en europæisk standard for industrielt komposterbar emballage 12 , men ikke for hjemmekompostering, da betingelserne for sidstnævnte kan variere betydeligt.

Figur 1: Alternativer til konventionel plast (kilde: Det Europæiske Miljøagentur) 13  

3.Bioplast

Handlingsplanen for den cirkulære økonomi identificerer behovet for at tackle nye bæredygtighedsudfordringer i forbindelse med indkøb, mærkning og anvendelse af bioplast baseret på en vurdering af, hvor anvendelsen af biobaserede råmaterialer resulterer i reelle miljømæssige fordele, der rækker ud over reduktion af anvendelsen af fossile ressourcer. Det betyder også, at det skal sikres, at anvendelsen af biobaserede råmaterialer ikke har negative indvirkninger på biodiversiteten, økosystemerne eller areal- og vandforbruget.

Den kemiske sektor vil fortsat have brug for kulstof som råvare til materialer såsom plast. For at reducere drivhusgasemissionerne fastsætter EU's dagsorden for den cirkulære økonomi som en prioritet at reducere forbruget af kortlivede produkter og affald og øge genanvendelsen af plast og brugen af genanvendt indhold til fremstilling af nye produkter.

Da der fortsat vil være behov for kulstofråstoffer, er vedvarende kulstof fra biomasse fra bæredygtige kilder et alternativ til fossilt kulstof. Navnlig kan anvendelse af organisk affald og biprodukter til produktion af bioplast medføre en delvis frigørelse fra fossile ressourcer og bidrage til at opfylde målene om klimaneutralitet og samtidig reducere brugen af primære biologiske ressourcer og undgå at skade biodiversiteten. Den rolle, som biomasse fra bæredygtige kilder spiller, er også blevet anerkendt 14 , og der er politiske og markedsmæssige udviklinger, der tilskynder til øget biobaseret indhold 15 . Meddelelsen om "bæredygtige kulstofkredsløb" 16 fastsætter det tilstræbte mål om, at mindst 20 % 17 af det kulstof, der anvendes i kemiske produkter og plastprodukter, bør stamme fra bæredygtige ikkefossile ressourcer for at bidrage til at opnå klimaneutralitet. Den opdaterede bioøkonomiske strategi 18 understreger betydningen af at finde naturvenlige biobaserede løsninger. Bioplast kan også stimulere jobskabelsen, navnlig ved at øge primærproducenternes rolle i de lokale bioøkonomier. For at sikre en sådan positiv virkning vil den biobaserede plastindustri have brug for kvalificeret arbejdskraft. Med henblik herpå bidrager den europæiske dagsorden for færdigheder 19 til at gennemføre en ændret sammensætning af færdighederne for at kunne høste det fulde potentiale.

3.1 Biobaseret plastindhold

Der findes i øjeblikket ikke noget obligatorisk biobaseret minimumsindhold eller en aftalt certificeringsordning eller mærkning for et plastprodukt, der skal mærkes som biobaseret. De tværgående standarder, der er udviklet af Den Europæiske Tekniske Standardiseringsorganisation for biobaserede produkter (CEN/TC411), giver vejledning om aspekter såsom målemetoder for biobaseret indhold, business-to-business-kommunikation og kommunikation mellem virksomheder og forbrugere. Disse frivillige standarder anvendes i vid udstrækning af markedet, og det anbefales, at de anvendes, da det sikrer en konsekvent tilgang.

For at bekæmpe grønvaskning og undgå vildledning af forbrugerne bør der ikke fremsættes generiske anprisninger af plastprodukter såsom "bioplast" og "biobaseret". Kommissionens forslag om styrkelse af forbrugerne i forbindelse med den grønne omstilling 20 indeholder et forbud mod en sådan praksis, medmindre den understøttes af anerkendte fremragende miljøresultater, eller hvis specifikationen af anprisningen ikke gives i klare og fremtrædende vendinger på samme medie. For at undgå vildledning af forbrugerne bør anprisninger kun henvise til den nøjagtige og målbare andel af det biobaserede plastindhold i produktet, f.eks. med angivelse af, at "produktet indeholder 50 % biobaseret plastindhold".

Det er også vigtigt at sikre, at biobaseret indhold måles præcist. Kulstof 14-baserede metoder 21 bør foretrækkes, da deres resultater er robuste, og deres anvendelse er bredt accepteret. Dokumentation af anvendelsen af biomasse gennem en sporbarhedskæde og tildeling af en andel til slutprodukter gennem massebalanceregnskab er en metode, der ikke anses for egnet til at bekræfte den faktiske andel af biobaseret indhold. En sådan metode bør kun anvendes, når den sikrer en høj grad af gennemsigtighed og ansvarlighed og understøttes af vedtagne standarder for at undgå grønvaskning.

3.2 Råstoffers bæredygtighed

I de fleste tilfælde kræver produktion af biomasse anvendelse af naturressourcer såsom jord og vand og anvendelse af kemikalier såsom gødningsstoffer og pesticider. Derfor kan produktion af plast fra primær biomasse føre til direkte eller indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvilket igen kan føre til tab af biodiversitet, forringelse af økosystemer, skovrydning og vandknaphed samt konkurrence med afgrøder, der er bestemt til konsum.

 I overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi bør producenterne prioritere anvendelsen af organisk affald og biprodukter som råstoffer ved således at minimere anvendelsen af primær biomasse og undgå betydelige miljøpåvirkninger.

Når der anvendes primær biomasse, er det vigtigt at sikre, at den er miljømæssigt bæredygtig og ikke skader biodiversiteten eller økosystemernes sundhed. Da forbrugerne forventer, at biobaseret plast reelt er bæredygtigt, skal indholdet stamme fra biomasse fra bæredygtige kilder, når et produkt er fremstillet af biobaseret indhold og indeholder en anprisning om biobaseret indhold.

I overensstemmelse med EU's skovstrategi for 2030 foreslår Kommissionen som led i revisionen af direktivet om vedvarende energi (REDIII) fra juli 2021 22 at integrere princippet om kaskadeanvendelse af biomasse i de nationale støtteordninger, ifølge hvilket biomasse bør anvendes, hvor den har større økonomisk merværdi. I overensstemmelse med dette princip bør biomasse fortrinsvis anvendes til fremstilling af materialer, herunder plast, og kun underordnet som bioenergikilde. 

Desuden bør produkter med lang levetid prioriteres frem for produkter med kort levetid, herunder engangsprodukter. Denne prioriterede rækkefølge gælder for affald, biprodukter og primær biomasse, der f.eks. kommer fra landbrug, skovbrug eller akvakultur. Organisk affald og biprodukter bør foretrækkes frem for primær biomasse, navnlig for produkter med kort levetid.

Biomasse, der anvendes til produktion af bioplast, skal opfylde EU's bæredygtighedskriterier for bioenergi 23 . Som foreslået af Kommissionen i forbindelse med revisionen af direktivet om vedvarende energi (REDIII) fra juli 2021 omfatter disse kriterier foranstaltninger vedrørende skovbiomasse og biobrændstoffer med høj risiko for direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen såsom palmeolie 24 . Indtil REDIII-forhandlingerne er afsluttet, bør REDII's bæredygtighedskriterier for bioenergi anvendes. Dette er også tilgangen i EU-klassificeringssystemet for bæredygtige investeringer for "biomasse fra landbruget, der anvendes til fremstilling af plast i dets primære form" 25 .

Med hensyn til drivhusgasemissioner kan rammen for bioenergi ikke anvendes direkte på bioplast, da denne ikke anvendes til energiproduktion. Metoder til vurdering af virkningerne af bioplast sammenlignet med fossilbaseret plast ud fra et livscyklusperspektiv er stadig under udvikling. Den mest harmoniserede metode, der i øjeblikket er til rådighed, er den ramme, der er udviklet af Kommissionens Fælles Forskningscenter, kaldet "livscyklusvurderingsmetoden for plast" 26 , som bygger på EU's metode vedrørende produkters miljøaftryk (PEF) 27 . Desuden bør innovationer vurderes på et tidligt tidspunkt for at sikre udviklingen af sikre og bæredygtige alternativer 28 .

Der er behov for yderligere videnskabelige fremskridt for i vurderingen at indarbejde beregningen af biogen CO2-optagelse og frigivelse fra produkter i løbet af deres levetid. Der pågår drøftelser med henblik herpå inden for rammerne af FN's livscyklusinitiativ 29 . Kun biobaserede plastprodukter med lang levetid, som ikke forbrændes, når de bliver til affald, kan have gavnlige virkninger for kulstoflagring. For så vidt angår produkter med kort levetid, dvs. de fleste af nutidens biobaserede plastprodukter såsom engangsemballage, frigives det kulstof, der oprindeligt blev optaget fra atmosfæren, hurtigt igen.

4.Biologisk nedbrydelig og komposterbar plast

Handlingsplanen for den cirkulære økonomi fremhæver behovet for at udstikke politiske retningslinjer for anvendelsen af biologisk nedbrydelig eller komposterbar plast baseret på en vurdering af de formål, hvor en sådan anvendelse kan være til gavn for miljøet, og af kriterierne for sådanne anvendelser. Den understreger også behovet for at sikre, at mærkning af et produkt som "biologisk nedbrydeligt" eller "komposterbart" ikke vildleder forbrugerne og ikke tilskynder dem til at bortskaffe det på en måde, der forårsager spredning af plastaffald eller forurening på grund af uhensigtsmæssige miljøforhold eller utilstrækkelig tid til nedbrydning.

Biologisk nedbrydning er et vigtigt kendetegn ved plast, da det er afgørende for, om den vil forblive og akkumuleres i miljøet, nedbrydes til mindre og mindre fragmenter, mikroplast og nanoplast, og blive en stigende kilde til forurening, der er skadelig for menneskers sundhed og miljøet. Biologisk nedbrydelig plast vil sandsynligvis ikke blive persistent og akkumuleret, forudsat at den nedbrydes fuldt ud i recipientmiljøet, og at den ikke udledes i et miljø, hvor den ikke kan nedbrydes biologisk. Dette kan f.eks. ske, hvis plast, der er biologisk nedbrydelig i jorden, overføres ved vind eller afstrømning fra jord til flodvand eller havvand. Tidshorisonten for biologisk nedbrydning skal også være kort nok til ikke at skade økosystemerne og livet i havet, f.eks. gennem havdyrs indtagelse.

Biologisk nedbrydning af plast er et område, der har fået stor opmærksomhed inden for forskning og innovation. Det er i stigende grad genstand for politiske foranstaltninger, der skal sikre, at biologisk nedbrydelig plast ikke forårsager skade, at den giver miljømæssige fordele, og at forbrugerne ikke får det indtryk, at biologisk nedbrydelig plast kan henkastes. Direktivet om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning 30 omfatter også plastprodukter, der er fremstillet af bionedbrydelig plast, for hvis disse produkter henkastes, er der ingen garanti for, at de kan nedbrydes i det åbne miljø. Desuden forbyder det oxo-nedbrydelig plast, da det ikke giver en dokumenteret miljømæssig fordel, ikke bionedbrydes fuldstændigt og har en negativ indvirkning på genanvendelsen af konventionel plast.

I forordningen om gødningsprodukter 31 hedder det, at overfladebehandlingsmidler og formuleringstilsætningsstoffer senest den 16. juli 2026 skal opfylde fastsatte kriterier for biologisk nedbrydelighed. Det kræver også, at det vurderes, om landbrugsplastfolie kan nedbrydes biologisk i naturlige jordbundsforhold og vandmiljøer i hele EU. Desuden fritager den foreslåede begrænsning for bevidst tilsat mikroplast i henhold til REACH 32 biologisk nedbrydelige polymerer, hvis de opfylder specifikke kriterier for biologisk nedbrydelighed, som er dokumenteret enten i henhold til en af tre testgrupper med strenge screeningtest til måling af let biologisk nedbrydelighed eller iboende biologisk nedbrydning, eller ifølge simuleringsundersøgelser, hvor kriterierne for biologisk nedbrydelighed bør være opfyldt i de tre delmiljøer vand, jord og sediment (eller to, for landbrugs- og gartnerianvendelser). Med hensyn til polymerer, herunder biologisk nedbrydelige polymerer, som bebudet i EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed 33 , overvejer Kommissionen at udvide registreringspligten til visse polymerer, der giver anledning til bekymring, i forbindelse med den målrettede revision af REACH.

4.1 Biologisk nedbrydelig plast

For at udstikke yderligere retningslinjer for politikudviklingen pålagde Kommissionen sin gruppe af ledende videnskabelige rådgivere at vurdere plasts biologiske nedbrydelighed i det åbne miljø. Deres udtalelse 34 understreger behovet for at begrænse anvendelsen af biologisk nedbrydelig plast i det åbne miljø til specifikke anvendelser, hvor reduktion, genbrug eller genanvendelse ikke er mulig. Den understreger endvidere, at en sådan plast ikke bør betragtes som en løsning på uhensigtsmæssig affaldshåndtering eller henkastning af affald. For at udnytte de potentielle miljømæssige fordele ved biologisk nedbrydelig plast frem for ikke-biologisk nedbrydelig plast anbefaler gruppen at støtte udviklingen af sammenhængende test- og certificeringsstandarder. Der peges også på behovet for at fremme nøjagtige oplysninger om egenskaberne, hensigtsmæssig anvendelse og bortskaffelse og begrænsningerne ved biologisk nedbrydelig plast og dens anvendelse på specifikke brugergrupper. Gruppens udtalelse udpeger de materielle egenskaber, det miljø, som materialet ender i, sandsynligheden for udslip til andre miljøer og forbrugernes adfærd som vigtige faktorer.

I lyset af disse betragtninger skal biologisk nedbrydning som et første princip i forbindelse med design af ny plast eller udvikling af politiske foranstaltninger betragtes som en "systemegenskab", der tager hensyn til materialeegenskaber, særlige miljøforhold og risici.

For det andet skal anvendelsen af plast, der nedbrydes biologisk i det åbne miljø, begrænses til materialer, hvis fulde biologiske nedbrydelighed har vist sig at ligge under en specifik og evidensbaseret tidsramme for at undgå miljøskader, og til specifikke anvendelser, hvor forbrugsreduktion eller genbrug ikke er mulig, og hvor fuldstændig fjernelse, indsamling og genanvendelse af plastprodukter ikke er mulig. Da biologisk nedbrydelig plast hovedsagelig anvendes til relativt kortlivede anvendelser som f.eks. føde- og drikkevareemballage, går de ressourcer, der anvendes til at fremstille disse produkter, hurtigt tabt. Erstatning af konventionel plast med biologisk nedbrydelig plast risikerer at bremse udviklingen af løsninger inden for den cirkulære økonomi baseret på reduktion af affald og genbrug af sådanne produkter. Det risikerer også at virke hæmmende på design til genanvendelse af plast for at holde materialer i kredsløbet så længe som muligt samt anvendelsen af mere bæredygtige alternativer, der ikke indeholder plast. Derfor bør erstatninger ikke betragtes som en løsning på uhensigtsmæssig affaldshåndtering eller henkastning af affald.

Dækfilm, der anvendes i landbruget, er gode eksempler på egnede anvendelser af plast, der nedbrydes i det åbne miljø, forudsat at de er certificeret i overensstemmelse med passende standarder. Med henblik herpå vil Kommissionen anmode om en revision af den eksisterende europæiske standard 35 med henblik på navnlig at tage hensyn til risikoen for, at plastrester bionedbrydes i jord, der trænger ind i vandsystemer 36 . For at andre anvendelser af biologisk nedbrydelig plast kan anses for egnede, f.eks. dolly rope, der anvendes i fiskeri, produkter, der anvendes til træbeskyttelse, plantefastgørelsesklemmer eller plænetrimmertråde, bør der udvikles nye standarder for testmetoder.

Konsekvente og videnskabeligt baserede test- og certificeringsstandarder for biologisk nedbrydning af plast i det åbne miljø er afgørende for disse begrænsede anvendelser, hvor biologisk nedbrydelig plast kan være nyttig. Test af biologisk nedbrydelighed udføres normalt i kunstige miljøer for at sikre, at testbetingelserne er reproducerbare, men der er behov for at observere de processer, der forekommer i naturlige miljøer under reelle forhold 37 . Standarder er særligt udfordrende at udvikle for biologisk nedbrydning i havmiljøet, da biologisk nedbrydning på bunden af havet er usandsynlig på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for havmiljøet 38 . Kommissionen har fået til opgave at foretage en vurdering af den videnskabelige og tekniske udvikling vedrørende mulige kriterier eller en standard for biologisk nedbrydelighed i havmiljøet i henhold til direktivet om engangsplast  39 .

Yderligere udfordringer er forbundet med additiver, der anvendes til fremstilling af biologisk nedbrydelig plast, som også bør nedbrydes biologisk. Med hensyn til den komplekse kemiske blanding i plast, herunder additiver, og deres toksicitet viser en sammenligning med konventionel plast, at biologisk nedbrydelig plast kan være tilsvarende toksisk 40 . Desuden kan biologisk nedbrydelig plast frigive disse additiver direkte til miljøet og gøre det hurtigere end konventionel plast 41 . Additiver, der anvendes til fremstilling af biologisk nedbrydelig eller komposterbar plast, bør bionedbrydes på en sikker måde og ikke være skadelige for miljøet. De bør også offentliggøres for detailhandlere, brugere og offentligheden.

For det tredje er forbrugernes eller brugernes adfærd med hensyn til biologisk nedbrydelig plast et andet centralt område, der kræver en omhyggelig tilgang. For at undgå vildledning af forbrugerne skal plast, der er mærket som "biologisk nedbrydelig", altid angive det recipientmiljø, som den er beregnet til, og den nødvendige tidsramme for den biologiske nedbrydning, udtrykt i uger, måneder eller år. Den angivne tidsramme bør sikre, at miljøpåvirkningerne er minimale. Sådanne krav bør være baseret på eksisterende standarder eller certificeringsordninger. 

Anprisninger, herunder i form af etiketter, bør ikke anvendes vedrørende biologisk nedbrydning på produkter med særlig sandsynlighed for at ende som affald, herunder produkter, der er omfattet af direktivet om engangsplast.

4.2 Industrielt komposterbar plast

Selv om de rammebestemmelser, der skal sikre de overordnede miljømæssige fordele ved biologisk nedbrydelig plast, også gælder for komposterbar plast, kræver disse materialer yderligere opmærksomhed i betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for kompostering. Forbrugerne spiller ofte en central rolle med hensyn til at kanalisere denne plast til kontrollerede affaldsbehandlingssystemer.

Industrielt komposterbar plast bør kun anvendes til specifikke formål, når miljøfordelene er større end deres alternativer, og når de ikke har en negativ indvirkning på kompostens kvalitet under hensyntagen til forbrugernes adfærd. Desuden er der behov for et kompatibelt system til indsamling og behandling af bioaffald. De potentielle fordele ved at anvende industriel komposterbar plast er større bioaffaldsopsamling og lavere forurening af kompost med ikke biologisk nedbrydelig plast. Kompost af højere kvalitet er mere gavnligt som organisk gødning i landbruget og bliver ikke en kilde til plastforurening i jordbund og grundvand.

Industrielt komposterbare plastposer til særskilt indsamling af bioaffald er en gavnlig anvendelse. Disse poser kan reducere plastforureningen af kompost, da konventionelle plastposer, herunder fragmenter, der forbliver, selv efter at der er blevet gjort en indsats for at fjerne dem, er et forureningsproblem i de nuværende bioaffaldsbehandlingssystemer, der anvendes i hele EU 42 . Fra den 31. december 2023 skal bioaffald indsamles særskilt eller genanvendes ved kilden 43 , og indførelsen af industrielt komposterbare plastposer til særskilt indsamling af bioaffald i lande som Italien og Spanien har ført til mindre forurening af bioaffald og øget opsamling af bioaffald. Det er imidlertid ikke alle medlemsstater eller regioner, der støtter brugen af sådanne poser, da brugen heraf kræver specifikke komposteringsmetoder, og der kan forekomme krydskontaminering af affaldsstrømme.

Eksempler på egnede anvendelser inden for emballage er frugt- og grøntsagsmærkater, teposer og filterkaffeposer samt meget lette plastbæreposer, selv om alternativer uden emballage eller genanvendelige alternativer skal prioriteres. Selv om både konventionel og komposterbar plast er tilgængelig på markedet til lignende anvendelsesformål, mangler forbrugerne i stigende grad viden om, hvordan komposterbar plastemballage skal bortskaffes korrekt 44 . Den deraf følgende krydskontaminering af konventionelt og komposterbart plastemballageaffald reducerer kvaliteten af de deraf følgende sekundære råstoffer og bør forebygges ved kilden. Derfor foreskriver Kommissionens forslag til en forordning om emballage og emballageaffald 45 , at der skal anvendes komposterbar plastemballage til disse produkter, og at anden emballage, herunder emballage fremstillet af biologisk nedbrydelige plastpolymerer, skal give mulighed for materialegenanvendelse, uden at det påvirker genanvendeligheden af andre affaldsstrømme. I henhold til de nye regler har Kommissionen beføjelse til at ændre denne liste i lyset af den teknologiske og lovgivningsmæssige udvikling, der påvirker bortskaffelsen af komposterbar plast, og forudsat at anvendelsen af sådanne materialer er til gavn for miljøet og menneskers sundhed.

Brugen af etiketter afhjælper ikke forbrugernes forvirring tilstrækkeligt, da de ikke altid fungerer efter hensigten 46 . For at undgå vildledning af forbrugerne bør kun certificeret industrielt komposterbar plast betegnes som "komposterbar", og det bør altid præciseres, at det er beregnet til industriel kompostering.

Industrielt komposterbar emballage bør vise, hvordan den bør bortskaffes ved hjælp af piktogrammer, som foreslået af Kommissionen i dens forslag til en forordning om emballage og emballageaffald 47 . I stedet for blot at øge bevidstheden bør oplysningskampagner have til formål at fremme en effektiv og korrekt bortskaffelsesindsats.

Industrielt komposterbar emballage bør certificeres som værende i overensstemmelse med passende standarder. Med henblik herpå vil Kommissionen anmode om en revision af den eksisterende europæiske standard 48 med henblik på at præcisere begreberne biologisk nedbrydelighed og komposterbarhed, afspejle de nuværende betingelser for industriel kompostering i EU's bioaffaldsbehandlingsanlæg og tage fat på forekomsten af giftige eller skadelige virkninger på miljøet samt håndtere produktet som helhed, herunder tilsætningsstoffer.

Hjemmekompostering er mere udfordrende med hensyn til at sikre fuldstændig biologisk nedbrydning af komposterbar plast og kræver en større grad af forsigtighed. Overholdelse af standarderne for industriel kompostering indebærer ikke også nedbrydning under hjemmekompostering. Ved industriel kompostering er de nødvendige betingelser ofte høje temperaturer (55 °C-60 °C) og høje fugtighedsniveauer. De nødvendige betingelser for hjemmekompostering afhænger i høj grad af lokale klimaforhold og forbrugerpraksis, den biologiske nedbrydning risikerer at blive langsommere eller ikke at blive fuldført, og resultaterne ligger ofte tættere på biologisk nedbrydning i det åbne miljø end på industriel kompostering. Hjemmekompostering af plast, der ikke er omfattet af EU-reglerne, bør kun overvejes i forbindelse med særlige lokale forhold under tilsyn af de relevante myndigheder, og forudsat at anvendelsen af denne type plast har en klar merværdi.

5.Fortsat støtte til forskning, innovation og investeringer

EU-finansierede programmer støtter allerede forskning og innovation i forbindelse med bioplast, biologisk nedbrydelig og komposterbar plast. Målene fokuserer på at sikre den miljømæssige bæredygtighed af indkøbs- og produktionsprocesserne og af anvendelsen og bortskaffelsen af slutprodukterne.

Kommissionen vil fremme forskning og innovation med henblik på at designe cirkulær bioplast, der er sikker og bæredygtig gennem design, og som giver mulighed for genbrug, genanvendelighed og biologisk nedbrydelighed. Dette omfatter en vurdering af fordelene ved anvendelser, hvor biobaserede materialer og produkter både er biologisk nedbrydelige og genanvendelige. Der er også behov for en større indsats for at vurdere og reducere nettodrivhusgasemissionerne fra bioplast i forhold til dens fossilbaserede ækvivalenter under hensyntagen til anvendelsens levetid og muligheden for genanvendelse til flere formål 49 .

De biologiske nedbrydningsprocesser skal undersøges nærmere. Dette omfatter arbejdet for at sikre, at bioplast til landbrugsformål og andre anvendelser kan bionedbrydes sikkert under hensyntagen til eventuel overførsel til andre miljøer, tidsrammer for biologisk nedbrydning og langsigtede virkninger. Det omfatter også arbejde for at minimere eventuelle negative virkninger, herunder langsigtede virkninger, af additiver, der anvendes i biologisk nedbrydelige produkter og plastprodukter. Blandt de potentielle anvendelser af komposterbar plast, der ikke er emballage, fortjener absorberende hygiejneprodukter særlig opmærksomhed. Der er også behov for forskning i forbrugeradfærd og anprisninger om biologisk nedbrydelighed som en faktor, der kan påvirke adfærden med hensyn til henkastning af affald.

6.Internationale aspekter

Plast er en del af integrerede globale værdikæder. Beslutninger og strategisk vejledning om bioplast, biologisk nedbrydelig og komposterbar plast i internationale og multilaterale fora og lande uden for EU vil have en betydelig indvirkning på EU's evne til fuldt ud at gennemføre sine politiske mål og på virkningen af de identificerede foranstaltninger på stedet.

Kommissionen vil forfølge målene i denne meddelelse under hensyntagen til EU-medlemsstaternes, Rådets og Europa-Parlamentets synspunkter i drøftelserne inden for rammerne af relevante eksisterende multilaterale miljøaftaler såsom Baselkonventionen om farligt affald og bortskaffelse heraf, forhandlinger om retligt bindende instrumenter om plastforurening, navnlig dem, der blev indledt med UNEA's resolution 5/14, drøftelser inden for rammerne af WTO, herunder WTO-dialogen om plastforurening og miljømæssigt bæredygtig handel med plast, og fremtidige frihandelsaftaler, der skal indgås eller styrkes af EU samt dialoger og samarbejde med lande uden for EU. Kommissionen vil også styrke EU's tilgang til international standardisering af denne plast, hvilket vil bidrage til at opnå ensartede standarder på globalt plan.

Konklusion

Der dukker mange nye plastmaterialer op på markedet. Bioplast, biologisk nedbrydelig og komposterbar plast kan give fordele i forhold til konventionel plast, hvis den udformes med henblik på cirkularitet, fremstilles sikkert og af råmaterialer fra bæredygtige kilder, idet en effektiv anvendelse af sekundær biomasse prioriteres, og hvis den overholder de relevante standarder. Denne plast giver imidlertid også udfordringer. Det er vigtigt at sikre, at den bidrager til den cirkulære økonomi, som har til formål at bevare værdien af ressourcer, materialer og produkter i økonomien så længe som muligt og undgå affald.

Formålet med denne politiske ramme er at skabe klarhed og forståelse af denne plast og styre den fremtidige politiske udvikling på EU-plan, f.eks. i forbindelse med krav til miljøvenligt design af bæredygtige produkter 50 , EU-klassificeringssystemet for bæredygtige investeringer, finansieringsprogrammer og relaterede drøftelser i internationale fora.

Kommissionen opfordrer borgere, offentlige myndigheder og virksomheder til at anvende denne ramme i deres politiske beslutninger, investerings- eller indkøbsbeslutninger.

(1)     "Reshaping Plastics" , Systemiq (2022), baseret på de bedste tilgængelige akademiske og industrielle data.

(2)    Det Verdensøkonomiske Forum, Ellen MacArthur Foundation og McKinsey Co., "The New Plastics Economy: Rethinking the Future of Plastics" (2016).

(3)     Plastics, the circular economy and Europe′s environment — European Environment Agency (europa.eu)

(4)    European Bioplastics/nova-Institute Market Update 2021 . EU's markedsandel for denne plast er også på 1 %.

(5)    COM(2019) 640.

(6)    COM(2020) 98 final.

(7)    COM(2018) 28.

(8)    COM(2021) 400.

(9)    COM(2021) 699 final.

(10)     Renewable Carbon — Biobased Building Blocks and Polymers .

(11)    Kommissionens gruppe af ledende videnskabelige rådgivere, Biodegradability of plastics in the open environment | Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(12)    Europæisk standard EN 13432: 2000.

(13)     Biodegradable and compostable plastics — challenges and opportunities — Det Europæiske Miljøagentur (europa.eu) .

(14)    Kommissionens undersøgelse "Biobased plastics: sustainable sourcing and content" (2022). Link indsættes.

(15)    Den nederlandske regering planlægger at øge andelen af genanvendt plast og bioplast til henholdsvis 41 % og 15 % inden 2030 og ser i øjeblikket på obligatoriske mål. Som en forudsætning for støtte skal bioplast opfylde bæredygtighedskriterier, herunder bæredygtig landbrugsproduktion og en CO2-emissionsreduktion på 30 %. Obligatorisk procentdel af genanvendt eller bioplast . In the European Union — CE Delft — EN

(16)    COM(2021) 800.

(17)    Det nuværende niveau er 10 %. Andelen, der anvendes til fremstilling af plast, er 1 til 2 %.

(18)    COM(2018) 673.

(19)    https://ec.europa.eu/social/BlobServlet?docId=22832&langId=en

(20)     Forslag til direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling .

(21)    I disse metoder anvendes 14C som markør for biobaseret kulstofindhold.

(22)     Forslag til direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af energi fra vedvarende energikilder .

(23)    Med undtagelse af drivhusgasemissioner.

(24)     Direktivet om vedvarende energi .

(25)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32021R2139

(26)    Kommissionens JRC's livscyklusvurdering af alternative råmaterialer til plastproduktion . Hvorvidt virkningerne af bioplast sammenlignet med virkningerne af konventionel plast viste sig at variere afhængigt af anvendelsen, polymeren, råmaterialerne, referencematerialet, fremstillingsprocessen og den pågældende specifikke miljøpåvirkningskategori. Generelt omfatter de metodologiske udfordringer i forbindelse med beregning af virkningerne af biomasseudvinding indirekte ændringer i arealanvendelsen, biotiske ressourceudtømningsvirkninger, indvirkning på biodiversiteten, aspekter ved bortskaffelse, sammenligning af nye biobaserede teknologier med veletablerede, konventionelle teknologier og endelig datakilder.

(27)

  Kommissionens henstilling om anvendelse af metoderne vedrørende miljøaftryk .

(28)    Med henblik herpå har FFC for nylig offentliggjort en ramme for vurdering af kemikalier og materialer, der er sikre og bæredygtige gennem design , og er ved at udarbejde retningslinjer til støtte for miljøvurderingen af teknologier i den tidlige fase af biobaserede produkter. Det Fælles Forskningscenter, Prospective LCA for Novel and Emerging Technologies for BIO-based products .

(29)     Home - Life Cycle Initiative .

(30)     EUR-Lex — 32019L0904 —DA — EUR-Lex (europa.eu) .

(31)     EUR-Lex — 02019R1009-20220716 — DA — EUR-Lex (europa.eu) . Hvis disse kriterier ikke fastsættes, må et EU-gødningsprodukt, der bringes i omsætning efter denne dato, ikke indeholde sådanne polymerer.

(32)     Kommissionens begrænsningsforslag om bevidst tilsat mikroplast.

(33)     EU's kemikaliestrategi .

(34)     Biodegradability of plastics in the open environment | Europa-Kommissionen (europa.eu) .

(35)    Europæisk standard EN 17033:2018.

(36)

   Problemer, der kan forbedres, er praksis med jordbearbejdning, som ikke altid følges af avlerne, mangfoldigheden af landbrugsmiljøer i EU og forekomsten af og risikoen for afstrømning samt tilstedeværelsen af farlige biologisk nedbrydelige og ikke biologisk nedbrydelige additiver.

(37)    Haider et al. 2018.

(38)    Biologisk nedbrydning afhænger af en kombination af abiotiske processer (UV, temperatur, fugtighed, pH) og biotiske processer og parametre (mikrobiel aktivitet), som ofte ikke forekommer i dybhavet.

(39)     EUR-Lex — 32019L0904 — DA — EUR-Lex (europa.eu) .

(40)    Zimmermann L., Dombrowski A., Völker C. & Wagner M. (2020) Are bioplastics and plant-based materials safer than conventional plastics? In vitro toxicity and chemical composition . Environment International.

(41)

   Meng Qin et al. (2021) A review of biodegradable plastics to biodegradable microplastics: another ecological threat to soil environments?  Journal of Cleaner Production.

(42)    Kommissionens undersøgelse "Relevance of compostable plastic products and packaging in a circular economy" (2020). Bio-based, biodegradable and compostable plastics (europa.eu) .

(43)     EUR-Lex — 02008L0098-20180705 — DA — EUR-Lex (europa.eu) .

(44)    Kommissionens undersøgelse "Relevance of compostable plastic products and packaging in a circular economy" (2020). Bio-based, biodegradable and compostable plastics (europa.eu) .

(45)    COM(2022) 677 final.

(46)    SAPEA Evidence Review Report "Biodegradability of plastics in the open environment", kapitel 6 "Social, behavioural and policy aspects". Blandt de faktorer, der har indflydelse, kan nævnes manglende forståelse, kompleksitet og det stigende antal af etiketter samt faktorer relateret til affaldsinfrastruktur (f.eks. tilgængelighed og nærhed af understøttende affaldsinfrastruktur).

(47)    COM(2022) 677 final.

(48)    Europæisk standard EN 13432:2000.

(49)     ETC/WMGE Report 3/2021: Greenhouse gas emissions and natural capital implications of plastics (including biobased plastics) — Eionet Portal (europa.eu) .

(50)     Miljøvenligt design for bæredygtige produkter |. Europa-Kommissionen (europa.eu) .