Šis dokuments ir izvilkums no tīmekļa vietnes EUR-Lex.
Dokuments 52022PC0540
Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directive 2000/60/EC establishing a framework for Community action in the field of water policy, Directive 2006/118/EC on the protection of groundwater against pollution and deterioration and Directive 2008/105/EC on environmental quality standards in the field of water policy
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
COM/2022/540 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2022
COM(2022) 540 final
2022/0344(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2022) 540 final} - {SWD(2022) 540 final} - {SWD(2022) 543 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
EU's vandlovgivning har et overordnet mål om at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de kombinerede virkninger af giftige og/eller persistente forurenende stoffer. Dette initiativ vedrører direktiv 2000/60/EF 1 (vandrammedirektivet) og dets to "datterdirektiver", direktiv 2006/118/EF 2 (grundvandsdirektivet) og direktiv 2008/105/EF 3 (direktivet om miljøkvalitetskrav), som alle fokuserer på beskyttelse af grundvand og overfladevand 4 . De supplerer anden relevant vandlovgivning, dvs. direktiv (EU) 2020/2184 5 (drikkevandsdirektivet), Rådets direktiv 91/271/EØF 6 (direktivet om rensning af byspildevand), direktiv 2008/56/EF 7 (havstrategirammedirektivet), direktiv 2006/7/EF 8 (badevandsdirektivet), direktiv 2007/60/EF 9 (oversvømmelsesdirektivet) og Rådets direktiv 91/676/EØF 10 (nitratdirektivet).
Lovgivningen indeholder lister over forurenende stoffer og kvalitetskrav og indeholder krav om regelmæssig revision heraf 11 . I henhold til vandrammedirektivets artikel 16, stk. 4, skal Kommissionen regelmæssigt og mindst hvert fjerde år revidere listen over prioriterede stoffer, der udgør en risiko for vandmiljøet, dvs. både overfladevand og grundvand. For overfladevand skal Kommissionen i henhold til artikel 8 i direktivet om miljøkvalitetskrav specifikt revidere bilag X til vandrammedirektivet (listen over prioriterede stoffer), mens Kommissionen i henhold til grundvandsdirektivets artikel 10 skal revidere bilag I og II til selve grundvandsdirektivet hvert sjette år. Denne revision og konsekvensanalysen udgør også rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet som omhandlet i artikel 8 i direktivet om miljøkvalitetskrav.
Behovet for at ajourføre listerne blev bekræftet i kvalitetskontrollen i 2019 12 , som også konkluderede, at andre forbedringer af lovgivningen ville øge dens effektivitet og sammenhæng. Under hensyntagen til det overordnede mål for EU's vandpolitik er de generelle mål med dette initiativ at:
(1)øge beskyttelsen af EU's borgere og naturlige økosystemer i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien 13 og handlingsplanen for nulforurening 14 , som begge er forankret i den europæiske grønne pagt 15
(2)øge effektiviteten og mindske den administrative byrde i forbindelse med lovgivningen for at sætte EU i stand til hurtigere at imødegå nye risici.
Kemisk eksponering gennem drikkevand kan medføre en række sundhedsmæssige virkninger på kort og lang sigt. Kemikalier bringer også vandmiljøet i fare, og det fører til ændringer i dominerende arter og et fald i eller tab af biodiversitet. Fastsættelse og kontrol af miljøkvalitetskrav (EQS) for kemikalier i vandområder supplerer lovgivningen om kilder og veje ved at presse på for strengere produktions-, emissions- eller anvendelsesstandarder, hvor det er nødvendigt, og reducere omkostningerne ved behandling af drikkevand.
De specifikke mål med initiativet er at:
1.ajourføre listerne over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand, ved at tilføje og fjerne stoffer og ajourføre eksisterende kvalitetskrav
2.forbedre overvågningen af kemiske blandinger for bedre at kunne vurdere kombinationsvirkninger og tage hensyn til sæsonbestemte variationer i koncentrationerne af forurenende stoffer
3.harmonisere, hvordan forurenende stoffer i overfladevand og grundvand håndteres i hele EU, hvor det er relevant
4.sikre, at de retlige rammer hurtigere kan tilpasses de videnskabelige resultater for hurtigere at kunne reagere på forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring
5.forbedre adgangen til, gennemsigtigheden og videreanvendelsen af data for at forbedre overholdelsen, mindske den administrative byrde og forbedre sammenhængen med EU's bredere retlige ramme for kemikalier.
Det endelige mål med initiativet er at fastsætte nye standarder for en række problematiske kemiske stoffer for at bekæmpe kemisk forurening af vand, lette håndhævelsen på grundlag af en forenklet og mere sammenhængende retlig ramme, sikre dynamiske og ajourførte oplysninger om vandets tilstand, som fremmes af Det Europæiske Miljøagentur ("EEA"), og skabe en mere fleksibel ramme for håndtering af forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring. Dette baseres på bred inddragelse af interessenter samt solid videnskabelig støtte fra Det Europæiske Kemikalieagentur ("ECHA") for at sikre størst mulig synergi og sammenhæng på tværs af EU's kemikalielovgivning.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i fuld overensstemmelse med anden lovgivning om vand. Med hensyn til direktivet om rensning af byspildevand, for hvilket der fremlægges et forslag til revision samtidig med dette forslag, er mikroforurenende stoffer en væsentlig udfordring. Behovet for at fjerne dem i spildevandsrensningsanlæg øger omkostningerne ved rensning, og det er ikke altid muligt at fjerne dem. Dette forslag har derfor til formål at stimulere en større indsats på et tidligere trin ved at reducere emissionerne ved kilden. Spildevandsrensning vil være særlig vigtig for visse kategorier af forurenende stoffer: lægemidler og stoffer i produkter til personlig pleje, da de hovedsagelig udledes i et bymiljø.
Ved at undgå vandforurening vil forslaget også gavne potentialet for genbrug af vand, herunder til kunstvanding i overensstemmelse med den nye forordning om mindstekrav til genbrug af vand (forordning (EU) 2020/741 16 ).
Dette forslag er også i overensstemmelse med det nyligt reviderede drikkevandsdirektiv, som skal gennemføres i alle EU's medlemsstater senest i januar 2023. Ved at bekæmpe forurening af overfladevand og grundvand vil dette forslag beskytte vitale drikkevandskilder og reducere behandlingsomkostningerne. Drikkevandsdirektivet og dette forslag omhandler en lang række forurenende stoffer, navnlig pesticider, lægemidler og gruppen af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS). Med hensyn til PFAS bør det bemærkes, at dette forslag i modsætning til det reviderede drikkevandsdirektiv er baseret på EFSA's seneste rådgivning om PFAS, der blev vedtaget den 9. juli 2020. Ligesom drikkevandsdirektivet er dette forslag også rettet mod mikroplast, dog ikke umiddelbart, men efter at der er udviklet en overvågningsmetode. Dette forslag vil blive taget i betragtning i forbindelse med den igangværende evaluering af badevandsdirektivet, og det vil, hvis badevandsdirektivet revideres, indgå i den basislinje, der er opstillet for konsekvensanalysen af badevandsdirektivet.
Forslaget er også i overensstemmelse med Kommissionens nylige forslag 17 om at revidere EU's foranstaltninger til bekæmpelse af forurening fra store industrianlæg, som ud over at udvide anvendelsesområdet for direktivet om industrielle emissioner også søger at forbedre ressourceeffektiviteten og sikre bedre kontrol og integration af godkendelseskravene, herunder ved at præcisere de regler, der gælder for indirekte udledning af forurenende stoffer til vand gennem spildevandsrensningsanlæg. Forslagene har endvidere til formål at fremme innovation med henblik på at håndtere persistente kemiske stoffer og stoffer, der for nylig er identificeret som problematiske, herunder PFAS, mikroplast og lægemidler. I proceduren for "udveksling af oplysninger" i henhold til det reviderede direktiv om industrielle emissioner med henblik på at udarbejde og gennemgå referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik vil der blive taget hensyn til identifikationen af problematiske stoffer i henhold til EU's vandlovgivning, herunder stoffer på "observationslisterne" for overfladevand og grundvand samt stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet på EU-plan.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette initiativ er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 og en nøgleaktion i handlingsplanen for nulforurening. Ligesom alle initiativer under den europæiske grønne pagt har det til formål at sikre, at målene nås på den mest effektive og mindst byrdefulde måde og overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Det finjusterer, ajourfører og tilpasser den eksisterende lovgivning i forbindelse med den grønne pagt. Initiativet fokuserer på fastlæggelsen af definitionen af ambitionen om nulforurening for vandforurenende stoffer og dermed niveauet for beskyttelse af menneskers sundhed og naturlige økosystemer. Mange foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå resultater, er omfattet af andre, tæt forbundne initiativer inden for rammerne af den europæiske grønne pagt. Disse omfatter bl.a.:
·Biodiversitetsstrategien og fra jord til bord-strategien 18 , som har til formål at reducere pesticidanvendelse, brug af gødningsstoffer, tab af næringsstoffer og salg af antimikrobielle stoffer inden 2030. En stor del af reduktionen af pesticidanvendelsen skal opnås gennem Kommissionens forslag 19 Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115. En fremtidig revision af forordning (EF) nr. 1107/2009 20 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler kunne også spille en rolle.
·EU's plaststrategi 21 og det kommende EU-initiativ vedrørende mikroplast, som har til formål at opfylde målene i handlingsplanen for nulforurening om at reducere mængden af affald, plastaffald til havs og mikroplast, der udledes i miljøet, senest i 2030.
·Direktiv (EU) 2019/904 22 (direktivet om engangsplast), som har til formål at begrænse brugen af engangsplastprodukter, f.eks. ved at indføre affaldshåndterings- og oprydningsforpligtelser for producenter (herunder ordninger for udvidet producentansvar).
·Handlingsplanen for den cirkulære økonomi 23 , som navnlig omhandler foranstaltninger til reduktion af mikroplast og en evaluering af Rådets direktiv 86/278/EØF 24 (direktivet om slam fra rensningsanlæg eller slamdirektivet), der regulerer kvaliteten af det slam, der anvendes i landbruget.
·Kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje
25
, som anerkender, at kemikalier er afgørende for det moderne samfunds trivsel, men har til formål at beskytte borgerne og miljøet bedre mod deres mulige farlige egenskaber. Strategien fastsætter også målet om at bevæge sig i retning af en tilgang med "ét stof, én vurdering" ved at forbedre effektiviteten, sammenhængen og gennemsigtigheden af sikkerhedsvurderinger af kemikalier i al relevant lovgivning. Med dette forslag tildeles ECHA derfor en central rolle, idet det skal fungere som videnskabelig støtte til fremtidig identifikation af vandforurenende stoffer og foreslå relevante kvalitetskrav;
Den strategiske tilgang til lægemidler i miljøet fra 2019
26
(som følger direkte af revisionen af direktivet om miljøkvalitetskrav i 2013) og lægemiddelstrategien for Europa
27
, som både understreger de miljømæssige og potentielle sundhedsmæssige virkninger af forurening fra lægemiddelrester og opregner en række foranstaltninger, der har til formål at tackle disse udfordringer. Den kommende revision af lovgivningen om humanmedicinske lægemidler forventes at sikre en passende opfølgning. Ved at opregne en række antimikrobielle lægemidler samt metalsølv er dette forslag ligeledes i overensstemmelse med EU's strategi for antimikrobiel resistens.
·Den europæiske strategi for data 28 , der understreger, at data, der genereres af den offentlige sektor, bør være tilgængelige til gavn for almenvellet, så de kan anvendes hensigtsmæssigt, f.eks. af forskere, andre offentlige institutioner og små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
·Dette forslag er også i overensstemmelse med den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid og de eksplicitte anbefalinger fra borgerne om nulforurening generelt og navnlig forslagene om bekæmpelse af forurening. Følgende endelige forslag er specifikt relevante i denne forbindelse:
oForslag 1.4 vedrørende: "en væsentlig reduktion i brugen af kemiske pesticider og gødningsstoffer, i overensstemmelse med de eksisterende mål, samtidig med at fødevaresikkerheden sikres, og støtte til forskning med henblik på udvikling af mere bæredygtige og naturbaserede alternativer"
oForslag 2.7 vedrørende: "beskyttelse af vandkilder og bekæmpelse af hav- og vandløbsforurening, herunder gennem forskning og bekæmpelse af mikroplastforurening".
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I overensstemmelse med artikel 191 og 192, stk. 1, i TEUF skal Unionen bidrage til forfølgelse af målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer og bekæmpelse af klimaændringer.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Overflade- og grundvandsforekomster i EU er forurenet af en række forurenende stoffer. Forurening foregår nedstrøms og under jorden, og 60 % af de europæiske vandområdedistrikter er internationale (enten delt mellem medlemsstaterne eller mellem en medlemsstat og et land uden for EU). Derfor er samarbejde mellem medlemsstaterne af afgørende betydning, og der er behov for en indsats på EU-plan for at imødegå forurening og andre grænseoverskridende virkninger, hvor der fastsættes harmoniserede standarder og etableres harmoniserede dataindsamlings- og datadelingssystemer. Hvis der ikke gribes ind på EU-plan, vil det blive uoverkommeligt dyrt at bekæmpe forurening, især for nedstrømsmedlemsstater.
Under kvalitetskontrollen af EU's vandlovgivning i 2019 blev det bekræftet, at vandrammedirektivet og dets to datterdirektiver har udløst eller styrket indsatsen for at imødegå det grænseoverskridende pres på vandressourcerne på vandområdeniveau, både nationalt og internationalt.
Specifikt med hensyn til forurenende stoffer skelnes der i lovgivningen mellem stoffer, der anses for at udgøre en risiko på EU-plan, og stoffer, der er problematiske på regionalt eller nationalt plan, og de behandles forskelligt. Dette initiativ har til formål at forbedre medlemsstaternes behandling af stoffer, der er problematiske på regionalt eller nationalt plan.
Når der er fastsat EU-miljøkvalitetskrav, indfører EU fælles mål for at nå ambitionen om nulforurening på grundlag af videnskabelig dokumentation, men giver medlemsstaterne fleksibilitet til at beslutte, hvilken metode der er mest omkostningseffektiv til at nå disse mål, under hensyntagen til relevant EU-kildebaseret lovgivning. På denne måde (fælles mål med fleksibilitet til at nå disse mål) skabes det en forbindelse til den kildebaserede lovgivning på EU-plan (f.eks. bæredygtig anvendelse af pesticider), og dette bidrager til at sikre en effektiv opfyldelse af de mål, der er fastsat i denne lovgivning.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget reviderer de eksisterende lister over forurenende stoffer i overfladevand og grundvand og fastsætter eller ajourfører miljøkvalitetskrav, som medlemsstaterne skal opfylde, samtidig med at det i vid udstrækning baserer sig på anden EU-lovgivning, der omhandler forureningskilden eller regulerer deres emissioner under produktion og anvendelse (f.eks. begrænsninger i anvendelsen af visse stoffer i henhold til REACH 29 eller emissionsgrænseværdier, der er fastsat i godkendelser af industrianlæg i henhold til direktivet om industrielle emissioner), og overlader valget af specifikke foranstaltninger til medlemsstaterne. Da hvert vandområde i EU har dets egne særlige karakteristika (klima, gennemstrømning, geologiske forhold osv.) og ikke nødvendigvis er udsat for de samme belastninger som andre vandområder, er det korrekt ud fra et proportionalitetssynspunkt at overlade valget af foranstaltninger til medlemsstaternes vandmyndigheder.
Under kvalitetskontrollen af EU's vandlovgivning i 2019 blev merværdien af vandrammedirektivet, direktivet om miljøkvalitetskrav og grundvandsdirektivet bekræftet. Konsekvensanalysen af dette forslag bekræfter, at de stoffer, der overvejes tilføjet til listerne over forurenende stoffer med EU-dækkende kvalitetskrav, udgør en risiko på EU-plan. Der blev identificeret et lille antal stoffer, der allerede er opført på listen, og som ikke længere betragtes som problematiske i hele EU, men som måske stadig mangler at blive behandlet på nationalt plan. Med dette forslag fastlægges der en procedure, som sætter Kommissionen i stand til at behandle manglende overensstemmelse med hensyn til den måde, hvorpå medlemsstaterne beslutter, hvilke stoffer der skal reguleres på nationalt plan, og hvilke kvalitetskrav der skal fastsættes for dem.
•Valg af retsakt
Initiativet har form af et direktiv, fordi det er det mest hensigtsmæssige retlige instrument til at foretage ændringer i de eksisterende relevante direktiver.
Et direktiv kræver, at medlemsstaterne gennemfører bestemmelserne i deres nationale materielle og processuelle retssystemer og gennemfører foranstaltninger, der kan opfylde målene. Denne tilgang giver medlemsstaterne mere frihed end en forordning, da medlemsstaterne kan vælge de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til at opfylde de aftalte resultatforpligtelser.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I 2019 blev der foretaget en kvalitetskontrol af EU's vandlovgivning, som omfattede vandrammedirektivet, direktivet om miljøkvalitetskrav, grundvandsdirektivet og oversvømmelsesdirektivet. Kvalitetskontrollen konkluderede, at der er plads til forbedringer med hensyn til bekæmpelse af kemisk forurening, selv om lovgivningen i vid udstrækning er egnet til formålet. Ifølge kvalitetskontrollen er der generelt tre grunde til, at der kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at nå lovgivningens overordnede mål:
utilstrækkelig integration af vandmål i andre relevante politikker
utilstrækkelige investeringer i vandrelaterede projekter og programmer i medlemsstaterne
utilstrækkelig gennemførelsesindsats.
Med hensyn til gennemførelsen blev der fremhævet adskillige mangler i forbindelse med kemisk forurening: de store forskelle i kvalitetskrav for nationalt relevante forurenende stoffer, den administrative byrde i forbindelse med rapportering, manglen på specificitet og aktualitet af de indberettede oplysninger og den ressourcekrævende og tidskrævende proces for ajourføring af listerne over forurenende stoffer. Dette forslag omhandler disse mangler. Det tager desuden hensyn til relevante resultater fra kvalitetskontrollen af den mest relevante kemikalielovgivning i 2019 30 og de tilsagn, der er givet i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje. Det tager navnlig et skridt i retning af en mere holistisk overvågning af blandinger ved at indføre anvendelse af virkningsbaserede metoder og indeholder bestemmelser, der skal forbedre rettidigheden, effektiviteten og sammenhængen i fare- og risikovurderingen (f.eks. ved at lette datadeling og anvendelsen af tilgangen med "ét stof, én vurdering").
Målrettet regulering og forenkling
I konsekvensanalysen blev der set nærmere på mulighederne for forenkling og reduktion af byrder. Fjernelsen af stoffer fra listen over forurenende stoffer i overfladevand udgør en begrænset reduktion af byrden, og det samme gælder ændringen af revisionen af overvågningslisten til hvert tredje år i stedet for to og revisionen af listerne over forurenende stoffer i overfladevand og grundvand gennem delegerede retsakter i stedet for gennem fælles beslutningstagning. Oprettelsen af en automatisk dataleveringsmekanisme inden for rammerne af vandrammedirektivet og direktivet om miljøkvalitetskrav vil mindske rapporteringsbyrden for medlemsstaterne, og det samme gælder afskaffelsen af statusrapporten om indsatsprogrammet omhandlet i vandrammedirektivets artikel 15, stk. 3. En forbedring af de eksisterende retningslinjer for virkningsbaserede metoder og udvikling af en harmoniseret metode til overvågning af mikroplast vil forenkle medlemsstaternes arbejde på disse områder.
I forbindelse med udarbejdelsen af konsekvensanalysen er de grundlæggende egenskaber ved SMV-testen blevet anvendt, og resultaterne er især nævnt i afsnit 6. SMV'er er aktive inden for produktion og anvendelse af de relevante forurenende stoffer. Det bør bemærkes, at det generelt ikke er muligt præcist at identificere og kvantificere virkningerne, da virkningen vil afhænge af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at nå lovgivningens mål.
Udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med forbehold den 24. juni 2022. Det anmodede om ændringer for navnlig at rette op på tre aspekter: 1) udformningen af løsningsmodellerne, som ifølge udvalget var unødigt kompleks og ikke tydeligt viste de centrale politiske valg 2) virkningerne for SMV'er og borgere, som ikke blev anset for at være tilstrækkeligt analyseret, idet det i rapporten ikke vurderes, hvordan de enkelte medlemsstater kan blive berørt 3) rapporten var ifølge udvalget ikke klar med hensyn til omfanget af de forventede virkninger, og den indeholdt ikke en kritisk vurdering af gyldigheden af de illustrative skøn over fordele og omkostninger og deres relevans for initiativet, ligesom det fandt, at sammenligningen af løsningsmodeller ikke var baseret på deres effektivitet og sammenhæng.
Som reaktion herpå er de politiske løsningsmodeller blevet forenklet ved at reducere antallet af løsningsmodeller og samle løsningsmodellerne. Virkningerne for SMV'er er blevet uddybet i hele teksten, og det samme gælder oplysninger om virkningerne for forbrugerne og medlemsstaterne. Fortolkningen af tallene for omkostninger og fordele er blevet præciseret for at undgå det indtryk, at disse kan fortolkes, således at de udelukkende er knyttet til dette initiativ. Teksten vedrørende "One In, One Out" er blevet færdiggjort. Endelig er vurderingen af effektiviteten og sammenhængen i forbindelse med løsningsmodellerne blevet føjet til teksten.
•Høringer af interesserede parter
Der blev gennemført en omfattende høring af interesserede parter for at støtte udarbejdelsen af dette forslag. På grundlag af Kommissionens retningslinjer for bedre regulering fandt der både en åben offentlig høring og en ekspertundersøgelse sted i 2021, hvor resultaterne indgik i konsekvensanalysen af dette forslag. Det permanente netværk af medlemsstater og interessenter, der støtter gennemførelsen af vandrammedirektivet og dets datterdirektiver, blev holdt underrettet, og navnlig arbejdsgrupperne om kemikalier og grundvand blev hørt indgående.
Med hensyn til de enkelte stoffer og grupper af stoffer, der er udpeget til at blive opført som forurenende stoffer i overfladevand, udarbejdede Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) omfattende tekniske dossierer med støtte fra undergrupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne og interessenter. Endelig blev der som led i gennemgangen foretaget af Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici (SCHEER) offentliggjort foreløbige udtalelser (under iagttagelse af en periode på fire uger til indgivelse af bemærkninger), og resultaterne indgår i SCHEER's udtalelse. For nogle få stoffers vedkommende er gennemgangen ikke afsluttet. De foreslåede værdier er derfor markeret som "med forbehold af bekræftelse i lyset af den udtalelse, som SCHEER er blevet anmodet om". Alle endelige foreslåede værdier vil være i fuld overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
JRC ydede intern ekspertise, navnlig med hensyn til udvælgelse af forurenende stoffer i overfladevand og udledning af miljøkvalitetskrav. Eksperter fra arbejdsgruppen om kemikalier og grundvand ydede ekstern teknisk ekspertise, herunder om grundvandsforurenende stoffer. Kommissionens konsekvensanalyse blev understøttet af en undersøgelse udarbejdet af eksterne konsulenter, som gennemgik de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af en række potentielle politiske løsningsmodeller under hensyntagen til de forventede virkninger af eksisterende og planlagte politikker på EU-plan og input fra interessenter. JRC's stofdossierer, rapporter fra arbejdsgruppen om grundvand, konsulenternes undersøgelsesrapport og rapporter fra interessentworkshopperne kan findes på CIRCABC 31 .
•Konsekvensanalyse
I konsekvensanalysen blev der set nærmere på de tre grupper af løsningsmodeller, dvs. løsningerne vedrørende overfladevand, løsningerne vedrørende grundvand og tværgående løsninger. For overfladevand omhandlede analysen virkningen af at tilføje en række stoffer (fra undersøgte lægemidler, pesticider, industrikemikalier og metaller) til listen over prioriterede stoffer og dermed fastsætte EU-dækkende miljøkvalitetskrav for dem. For flere eksisterende prioriterede stoffer omhandlede den virkningen af at ændre deres miljøkvalitetskrav (på grundlag af ny videnskabelig dokumentation). For visse andre eksisterende prioriterede stoffer omhandlede analysen virkningen af at fjerne dem fra listen. For så vidt angår grundvand omhandlede konsekvensanalysen virkningen af at tilføje specifikke (grupper af) stoffer til listen, nemlig PFAS, ikkerelevante metabolitter af pesticider og lægemidler. Endelig omhandlede konsekvensanalysen en række muligheder for at forbedre digitaliseringen, den administrative strømlining og risikostyringen på området for vandforurening.
De vigtigste kilder til forurening for de identificerede stoffer er kemiske produktionsprocesser (direkte emissioner fra produktion af træ, papirmasse, stål, forbrænding, tekstiler, plast osv.), spildevandsudledninger, herunder lægemidler og kemikalier som udvaskning fra tekstiler, forbrugerprodukter, rengøringsprodukter og produkter til personlig pleje, indirekte udledninger som følge af anvendelse af pesticider, biocider og lægemidler i landbruget, kemikalier, der anvendes i vejanlæg, og deposition af kviksølv fra forbrændingsanlæg, der anvender fossile brændstoffer, og af PFAS fra brandslukningsskum. Alle disse kilder og veje er underlagt lovgivning, herunder direktiv 2010/75/EF om industrielle emissioner (under revision), direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand (under revision), direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider (under revision), direktiv 2001/83/EF om humanmedicinske lægemidler, forordning (EU) 2019/6 om veterinærlægemidler, REACH-forordningen (forordning (EF) nr. 1907/2006), forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, forordning (EU) nr. 528/2012 om biocidholdige produkter og forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter. Ved at fastsætte maksimale koncentrationsgrænser for disse stoffer har dette forslag til formål at styrke virkningen og gennemførelsen af EU's lovgivning om kilder og veje og presse på for at få vedtaget strengere kilde-/spredningsforanstaltninger på medlemsstatsniveau, hvor det er nødvendigt for at beskytte sundheden eller miljøet.
Løsningsmodellerne blev gennemgået i forhold til deres miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger og fordele, hvilket resulterede i følgende pakke af foretrukne løsningsmodeller:
|
Overfladevand |
||
|
Løsningsmodel 1: Tilføjelse til listen over prioriterede stoffer som et individuelt stof, hvor miljøkvalitetskravene er fastsat for hvert individuelt stof |
23 individuelle stoffer: 17-beta-estradiol (E2), acetamiprid, azithromycin, befenthrin, bisphenol A, carbamazepin, clarithromycin, clothianidin, deltamethrin, diclofenac, erythromycin, esfenvalerat, estron (E1), ethinylestradiol (EE2), glyphosat, ibuprofen, imidacloprid, nicosulfuron, permethrin, thiacloprid, thiamethoxam og triclosan, sølv. |
|
|
Løsningsmodel 2: Tilføjelse til listen over prioriterede stoffer som en gruppe, hvor miljøkvalitetskravene er fastsat for "summen af" |
PFAS (summen af 24 navngivne stoffer) |
|
|
Løsningsmodel 3: Ændring af eksisterende miljøkvalitetskrav |
Til strengere krav for 14 stoffer: chlorpyrifos, cypermethrin, dicofol, dioxiner, diuron, fluoranthen, hexabromcyclododecan (HBCDD), hexachlorbutadien, kviksølv, nikkel, nonylphenol, PAH, PBDE og tributyltin. Til mindre strenge krav for to stoffer: heptachlor/heptachlorepoxid og hexachlorbenzen. |
|
|
Løsningsmodel 4: Fravalg |
Fire stoffer: alachlor, carbontetraklorid, chlorfenvinfos og simazin. |
|
|
Grundvand |
||
|
Løsningsmodel 1: Tilføjelse til bilag I, hvor kvalitetskrav for grundvand er fastsat for hvert individuelt stof |
To farmaceutiske stoffer: Carbamazepin og sulfamethoxazol Alle ikkerelevante metabolitter af pesticider med individuelt kvalitetskrav for grundvand på 0,1 µg/l |
|
|
Løsningsmodel 2: Tilføjelse til bilag I, hvor kvalitetskrav for grundvand er fastsat for "summen af" |
PFAS (summen af 24 navngivne stoffer) |
|
|
Løsningsmodel 3: Tilføjelse til bilag II |
Et stof: primidon |
|
|
Digitalisering, administrativ strømlining og bedre risikostyring |
||
|
Løsningsmodel 1: Yde vejledning og rådgivning om overvågning |
b |
Forbedre de eksisterende EBM-retningslinjer med henblik på at forbedre overvågningen af grupper/blandinger af forurenende stoffer ved at anvende EBM'er. |
|
c |
Udvikle en harmoniseret målestandard og vejledning for mikroplast i vand som grundlag for medlemsstaternes rapportering og en fremtidig opførelse under direktivet om miljøkvalitetskrav og grundvandsdirektivet. |
|
|
Løsningsmodel 2: Etablere/ændre obligatorisk overvågningspraksis |
a |
Medtage en forpligtelse i direktivet om miljøkvalitetskrav til at anvende EBM'er til at overvåge østrogener. |
|
b |
Etablere en obligatorisk observationsliste for grundvand svarende til listen for overfladevand og drikkevand og yde vejledning om overvågning af de opførte stoffer. |
|
|
c |
Forbedre overvågnings- og revisionscyklussen for observationslisten vedrørende overfladevand, så der er mere tid til at behandle dataene, inden listen revideres. |
|
|
Løsningsmodel 3: Harmonisere rapportering og klassificering |
a |
Oprette en automatisk dataleveringsmekanisme inden for rammerne af direktivet om miljøkvalitetskrav og vandrammedirektivet for at sikre let adgang med korte mellemrum til overvågnings-/tilstandsdata med henblik på at strømline og mindske den indsats, der er forbundet med den nuværende rapportering, og med henblik på at give adgang til rå overvågningsdata. |
|
b |
Indføre et register over miljøkvalitetskrav for vandområdespecifikke forurenende stoffer som et bilag til direktivet om miljøkvalitetskrav og indarbejde vandområdespecifikke forurenende stoffer i vurderingen af overfladevands kemiske tilstand. |
|
|
Løsningsmodel 4: Lovgivningsmæssige og administrative aspekter |
a |
Anvende direktivet om miljøkvalitetskrav i stedet for vandrammedirektivet til at definere listen over prioriterede stoffer og ajourføre listerne over forurenende stoffer for overfladevand og grundvand ved hjælp af udvalgsprocedurer eller delegerede retsakter. |
|
b |
Ændre status for aldrin, dieldrin, endrin, isodrin, DDT, tetrachlorethylen og trichlorethylen fra "Andre forurenende stoffer" til prioriterede stoffer. |
|
|
c |
Ændre status for 1,2-dichlorethan, fluoranthen, bly, octylphenolethoxylater og pentachlorophenol til prioriterede farlige stoffer. |
|
Den foreslåede politikpakke sikrer, at lovgivningsmæssige ændringer forbliver forholdsmæssige og har økonomiske, sociale og miljømæssige fordele, der er større end de tilsvarende omkostninger, og at de fokuserer på spørgsmål, der bedst behandles på EU-plan.
Det er vanskeligt at kvantificere omkostningerne og især fordelene ved dette initiativ på grund af dets samspil med (og afhængighed af) andre politiske initiativer for visse EU-dækkende foranstaltninger. Medlemsstaterne kan desuden i vid udstrækning vælge, hvilke foranstaltninger de gennemfører for at opnå overholdelse: Disse vil således variere alt efter de nationale/lokale forhold.
For overfladevand forventes der betydelige direkte omkostninger, f.eks. ved at tilføje ibuprofen, glyphosat, PFAS og bisphenol A til listen over prioriterede stoffer og ved at ændre miljøkvalitetskravene for polyaromatiske kulbrinter (PAH), kviksølv og nikkel. Dette vil sandsynligvis medføre produktudviklingsomkostninger for industrien og substitutionsomkostninger for brugerne af disse stoffer, herunder i landbrugssektoren.
Med hensyn til grundvand vil de største omkostninger sandsynligvis opstå ved at tilføje kvalitetskrav vedrørende PFAS. Der kan være omkostninger forbundet med begrænsning af anvendelsen af pesticider eller industrikemikalier, f.eks. håndtering af kontaminerede biofaste stoffer og intensivering af spildevandsbehandlingen. Omkostningerne ved de foretrukne løsningsmodeller vedrørende digitalisering, administrativ strømlining og bedre risikostyring er af administrativ karakter, vil i første omgang blive realiseret på EU-plan og vil generelt være lave, eventuelt med undtagelse af den automatiske dataleveringsmekanisme. Omkostningerne kan ikke udelukkende tilskrives dette initiativ på grund af uundgåelige interaktioner og synergier med mange andre EU-politikker, der omhandler de samme stoffer. Forureningsomkostningerne internaliseres for det meste gennem direktivet om industrielle emissioner og direktivet om rensning af byspildevand, det fremtidige forbud mod alle PFAS undtagen til væsentlige anvendelser, gennemførelsen af det kommende initiativ vedrørende mikroplast m.fl. Revisionen af direktivet om rensning af byspildevand vil f.eks. sætte skub i opgraderingen af mange rensningsanlæg for byspildevand og indføre udvidet producentansvar for at dække omkostningerne, hvilket i væsentlig grad vil reducere mængden af mikroforurenende stoffer, der trænger ned i overfladevand og grundvand.
Det foreslåede initiativ vil bidrage til at reducere koncentrationerne af akut toksiske og/eller persistente kemikalier i vand. Det vil også forbedre værdien af de akvatiske økosystemer og af de tjenester, de leverer. Fordelene omfatter således færre virkninger på menneskers sundhed, naturen, bestøvere og landbrug samt undgåede omkostninger til vandbehandling. Hvis de kemiske overvågningsdata gøres let tilgængelige og genanvendelige, vil det i væsentlig grad forbedre sammenhængen i sikkerhedsvurderingen og vil være et vigtigt skridt i retning af den tilgang med "ét stof, én vurdering", som der lægges op til i den europæiske grønne pagt.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling
Forslaget har en positiv indvirkning på opfyldelsen af verdensmål nr. 6 (vand), nr. 12 (forbrug og produktion) og nr. 14 (have). Med hensyn til verdensmål nr. 6 forventes der lavere forureningsniveauer for drikkevandskilder, en bedre kemisk kvalitet af overfladevand og grundvand, og andelen af vandområder med god kvalitet vil sandsynligvis blive større med tiden, da medlemsstaterne vil træffe og gennemføre foranstaltninger til at reducere koncentrationerne af forurenende stoffer. Med hensyn til verdensmål nr. 12 forventes det, at de foranstaltninger, der træffes, både på EU-plan (f.eks. gennem initiativet om bæredygtig produktion eller det kommende forbud mod alle anvendelser af PFAS, undtagen de væsentlige) og på medlemsstatsniveau, vil føre til anvendelse af andre og mindre giftige ingredienser i produkter. Endelig er det for verdensmål nr. 14 vigtigt at bemærke den direkte virkning på overgangsvande og havområder (1 sømil fra kysten), der er omfattet af vandrammedirektivet. Desuden vil ferskvand, der når ud til havene gennem vandløb, gradvist indeholde lavere koncentrationer af de stoffer, der reguleres gennem dette initiativ.
Klimaoverensstemmelseskontrol og princippet om energieffektivitet først
Forslaget er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, der er fastsat i den europæiske klimalov og Unionens 2030- og 2050-mål. Forslagets væsentligste indvirkning på indsatsen for at modvirke klimaændringer opnås gennem fjernelsen af stoffer i spildevandsrensningsanlæg, som er energiintensive processer. Afhængigt af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at reducere eller udfase forekomsten af stoffer i vand, bør virkningerne være positive (når stoffer behandles ved kilden og derfor ikke kræver fjernelse fra spildevand), neutrale (hvis stoffer erstattes af erstatninger, der kræver samme fjernelsesindsats i spildevandsrensningsanlæg) eller negative, hvis medlemsstaterne beslutter at anvende spildevandsrensning. Sidstnævnte scenario er imidlertid usandsynligt, da indgreb ved kilden generelt er billigere og mere effektive. Med revisionen af direktivet om rensning af byspildevand kræves der desuden klimaneutralitet for spildevandsrensningsplaner senest i 2040, eksklusive de negative nettovirkninger af dette forslag gennem øget rensning.
Dette forslag tager udgangspunkt i princippet om energieffektivitet først, som fremsat i omarbejdningen af direktivet om energieffektivitet. På samme måde som for klimaoverensstemmelseskontrollen kan løsningsmodellerne sammen med revisionen af direktivet om rensning af byspildevand forventes i det mindste at være neutrale med hensyn til energieffektivitet.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med forbehold den 24. juni 2022
32
.
•Grundlæggende rettigheder
Dette forslag har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den vedlagte finansieringsoversigt vedrører nulforureningspakken, herunder det nuværende forslag, forslaget til revision af direktivet om rensning af byspildevand og luftkvalitetsdirektivet. Den viser de budgetmæssige virkninger og de nødvendige menneskelige og administrative ressourcer. Forslaget vil have budgetmæssige virkninger for Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for så vidt angår de nødvendige menneskelige og administrative ressourcer.
Kommissionens gennemførelses- og håndhævelsesarbejdsbyrde vil stige en smule, fordi flere stoffer optages på listen, og som følge af arbejdet med at harmonisere kvalitetskrav og tærskelværdier for stoffer, der er problematiske på nationalt plan.
Kommissionen vil desuden drage fordel af omfordelingen af videnskabelige opgaver til ECHA, som konsekvent vil bistå Kommissionen med at prioritere stoffer og blandinger, fastsætte kvalitetskrav og tærskelværdier, identificere passende analysemetoder og vurdere relevante overvågningsdata. Den videnskabelige støtte fra ECHA vil kræve 11 fuldtidsækvivalenter.
EEA vil få en øget arbejdsbyrde som følge af den øgede og hyppigere rapportering, der kræves af medlemsstaterne, og den lille stigning i antallet af stoffer, der er opført på listen, hvilket kræver i alt fire yderligere fuldtidsækvivalenter ud over de tre og en halv fuldtidsækvivalenter, der allerede er involveret.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Vandområdeplanerne, der hvert sjette år rapporteres til Kommissionen, og den frivillige elektroniske rapportering til EEA i henhold til den fælles gennemførelsesstrategi vil fortsat være den vigtigste kilde til oplysninger med henblik på at kontrollere den effektive gennemførelse af forslaget, navnlig med hensyn til overholdelse af nye eller reviderede kvalitetskrav for overfladevand og grundvand.
De forbedrede observationslistemekanismer, som forpligter medlemsstaterne til at overvåge stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, vil gøre det muligt for Kommissionen med bistand fra ECHA og medlemsstaterne at identificere behovet for yderligere eller strengere kvalitetskrav. Den mere regelmæssige rapportering af også faktiske overvågningsdata og EEA's analyse heraf vil gøre det muligt for EU-institutionerne, medlemsstaterne og den brede offentlighed at få et mere nøjagtigt og ajourført billede af tilstanden for overflade- og grundvandsforekomster i EU.
Takket være synergier med det forbedrede E-PRTR, som skal erstattes af den nye elektroniske onlinedatabase, dvs. "portalen for industrielle emissioner", vil emissionsoversigterne, som i øjeblikket kun indberettes hvert sjette år, blive erstattet af en langt mere regelmæssig og sammenhængende oversigt over de samlede udledninger af forurenende stoffer for hver sektor. Dette vil sætte medlemsstaterne i stand til at målrette deres gennemførelsesindsats.
Bilagene til både direktivet om overfladevand og grundvandsdirektivet vil blive revideret regelmæssigt i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling. De mere fleksible procedurer for vedtagelse af kvalitetskrav for problematiske stoffer i kombination med de centrale roller, der tillægges EEA, for analyse af mere regelmæssige overvågningsdata og for ECHA med henblik på løbende videnskabelig støtte, vil gøre det muligt bedre at evaluere nøjagtigheden af de nuværende krav og behovet for nye krav for hurtigt at kunne håndtere stoffer, der giver anledning til stigende bekymring. Inddragelsen af begge agenturer er i overensstemmelse med kemikaliestrategiens mål om at bevæge sig i retning af "ét stof, én vurdering", hvilket resulterer i mere effektive, virkningsfulde og sammenhængende sikkerhedsvurderinger af kemikalier i al relevant EU-lovgivning, hvilket også udløser mere effektive og tværgående gennemførelsesforanstaltninger og forslag til nye krav.
Analysen af mere regelmæssige overvågnings- og tilstandsdata vil effektivt indgå i den bredere overvågnings- og prognoseramme for nulforurening, der skal offentliggøres hvert andet år fra 2022. Dette vil bidrage til at evaluere virkningen af den reducerede forurening af vandområder som følge af gennemførelsen af et bredere sæt harmoniserede kvalitetskrav i hele EU.
•Forklarende dokumenter
Forslaget kræver forklarende dokumenter, fordi de er afgørende for overensstemmelsesvurderingen og for at kontrollere, at gennemførelsesteksterne afspejler direktivets ordlyd og ånd. Dette er vigtigt og nødvendigt, da forslaget omfatter ændringer af tre direktiver, der muligvis gennemføres i forskellige nationale retsakter. Da forslaget først og fremmest tager sigte på at ændre eksisterende kvalitetskrav eller indføre nye kvalitetskrav, kan en omhyggelig kontrol lettes ved hjælp af forklarende dokumenter.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
(1)Ændringer af direktiv 2000/60/EF
Artikel 1, artikel 7, stk. 2, artikel 11, stk. 3, litra k) og artikel 4, stk. 1, samt bilag V (punkt 1.4.3, 2.3.2 og 2.4.5) og bilag VII (punkt 7.7) ændres for at tage hensyn til den foreslåede udeladelse af artikel 16 og 17 (se nedenfor).
Artikel 2 om definitioner ændres for at ajourføre definitionerne af "God kemisk tilstand for overfladevand", "Prioriterede stoffer" og "Miljøkvalitetskrav" og indføre definitionerne af "Prioriterede farlige stoffer" og "Vandområdespecifikke forurenende stoffer". Disse ændringer er nødvendige for at: 1) tage højde for forslaget om at erstatte den nuværende fælles beslutningsprocedure for vedtagelse af miljøkvalitetskrav med delegerede retsakter, 2) udvide anvendelsesområdet for begrebet "kemisk tilstand" til også at omfatte "vandområdespecifikke forurenende stoffer", som hidtil har været en del af definitionen af "økologisk tilstand" i bilag V, og 3) tage højde for eventuelle fremtidige virkningsbaserede udløsningsværdier som led i definitionen af "Miljøkvalitetskrav".
Artikel 3 om koordinering af administrative ordninger inden for vandområdedistrikter ændres, således at der i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder af naturlig art eller force majeure, navnlig ekstreme oversvømmelser, langvarig tørke eller væsentlige forureningsuheld, indføres en forpligtelse for de kompetente myndigheder for alle eventuelt berørte vandområder, herunder i nedstrømsmedlemsstater, til at advare hinanden og samarbejde om at minimere skaderne og håndtere konsekvenserne.
Ud over ovennævnte tilpasning for at tage hensyn til sletningen af artikel 16 ændres artikel 4 om mål for at sikre, at dens litra a), nr. iv), indeholder en udtrykkelig forpligtelse for medlemsstaterne til gradvis også at reducere forureningen fra vandområdespecifikke forurenende stoffer og ikke kun fra prioriterede stoffer.
Artikel 8, stk. 3, om metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand ændres for at bringe udvalgsproceduren i overensstemmelse med Lissabontraktaten ved at erstatte den tidligere "forskriftsproceduren med kontrol" med den "undersøgelsesprocedure", der er omhandlet i artikel 21. Desuden indføres der en ny beføjelse i samme stykke for at gøre det muligt at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte yderligere detaljer for så vidt angår de nye forpligtelser til at stille overvågningsdata til rådighed for EEA samt gøre tilstandsdata tilgængelige mere regelmæssigt i overensstemmelse med de nye stk. 4 og 5. Disse ændringer er i fuld overensstemmelse med de eksisterende forpligtelser i henhold til direktiv 2007/2/EF (Inspire), som forpligter medlemsstaterne til at offentliggøre geodatasæt, herunder om placering og drift af miljøovervågningsanlæg, tilhørende emissionsmålinger og miljømediernes tilstand (luft, vand og jord). For at mindske den administrative byrde bør dataformidlingen også strømlines yderligere i overensstemmelse med EU's digitale strategi, direktiv (EU) 2019/1024 om åbne data og tilgangen med "ét stof, én vurdering" omhandlet i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje.
Artikel 10 om den kombinerede fremgangsmåde ved punktkilder og diffuse kilder ændres for at ajourføre henvisningerne til forskellige direktiver vedrørende punktkilder og diffus forurening (i forlængelse af deres ophævelse og erstatning).
Artikel 12 om problemer, der ikke kan løses på medlemsstatsniveau, ændres for at styrke og formalisere proceduren for samarbejde mellem medlemsstaterne.
Artikel 15, stk. 3, om den statusrapport om indsatsprogrammerne, der skal forelægges efter tre år, udgår, da den deraf følgende administrative byrde anses for at være uforholdsmæssig i forhold til gevinsterne i form af bedre kontrol og styring af gennemførelsen.
Artikel 16 og 17 om den procedure, hvorefter Kommissionen skulle udarbejde lovgivningsforslag om opstilling og fastlæggelse af miljøkvalitetskrav for overfladevandområder og grundvandsforekomster, udgår, da de er blevet forældede.
Artikel 18, stk. 2, litra e), ændres for at tage højde for den foreslåede udeladelse af artikel 16, mens artikel 18, stk. 4, ændres for at tage hensyn til den foreslåede udeladelse af artikel 15, stk. 3.
Artikel 20 om tekniske tilpasninger af direktivet ændres for at: 1) erstatte den nuværende forskriftsprocedure med kontrol med proceduren for delegerede retsakter i forbindelse med tilpasning af bilag I og III, og 2) erstatte den nuværende forskriftsprocedure for vedtagelse af retningslinjer for gennemførelsen af bilag II og V og for fastlæggelse af formater for fremsendelse og behandling af data med undersøgelsesproceduren.
Ved den nye artikel 20a indføres der bestemmelser vedrørende proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter i overensstemmelse med Lissabontraktaten.
Ændringen af artikel 21 om udvalgsproceduren har til formål at erstatte henvisningen til den tidligere "komitologiafgørelse" med den gældende "komitologiforordning".
Artikel 22 om ophævelser og overgangsbestemmelser ændres for at ajourføre henvisningerne under hensyntagen til de foreslåede ændringer af relevante bilag til direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF.
Ud ovennævnte tilpasninger for at tage højde for sletningen af artikel 16 ændres bilag V for at: 1) udelade de vandområdespecifikke forurenende stoffer fra definitionerne af økologisk tilstand og medtage dem i definitionen af kemisk tilstand med henblik på at sikre, at overvågningen af både prioriterede stoffer og vandområdespecifikke forurenende stoffer udføres, ikke blot når disse forurenende stoffer udledes i vand, men også når de deponeres i luften, 2) give Kommissionen beføjelser til at vedtage resultaterne af interkalibreringen ved hjælp af delegerede retsakter og 3) gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende nye overvågningsteknikker, herunder jordobservation og telemåling.
Bilag VIII, som indeholder en vejledende liste over de vigtigste forurenende stoffer, ændres, så det omfatter mikroplast og gener for antimikrobiel resistens.
Bilag X udgår, da listen deri erstattes af listen i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF.
(2)Ændringer af direktiv 2006/118/EF (grundvandsdirektivet)
Titlen ændres for at præcisere, at dette direktiv kun vedrører forurening og ikke grundvandets kvantitative tilstand.
Artikel 1 om direktivets formål ændres, således at henvisningen til vandrammedirektivets artikel 17 udgår, da den dannede grundlag for vedtagelsen af selve grundvandsdirektivet og derfor er forældet.
Artikel 2 om definitionerne ændres for at medtage definitionen af tærskelværdier fastsat på EU-plan ud over de tærskelværdier, der er fastsat på medlemsstatsplan.
Artikel 3 om kriterier for vurdering af grundvands kemiske tilstand ændres for at tage højde for den nye definition af "tærskelværdier fastsat på EU-plan".
Artikel 4 om proceduren for vurdering af grundvands kemiske tilstand ændres af samme grund som artikel 3.
En ny artikel 6a indsættes for at gøre "observationslistemekanismen" for grundvandsforekomster obligatorisk i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 8b i direktivet om miljøkvalitetskrav. Denne mekanisme omfatter en treårig proces, hvorved Kommissionen med input fra ECHA og i tæt samråd med medlemsstaterne prioriterer de stoffer, der skal overvåges i grundvandet. De deraf følgende oplysninger bruges i den revision af de kvalitetskrav, der opføres i bilag I, som foretages hvert sjette år. Bestemmelsen indeholder også en forpligtelse for ECHA til at gøre de videnskabelige rapporter, der udarbejdes i forbindelse med observationslisten, offentligt tilgængelige.
Artikel 8 om tekniske tilpasninger af direktivet ændres for at: 1) erstatte proceduren for gennemførelsesretsakter med proceduren for delegerede retsakter med henblik på at tilpasse bilag II, del A og C, samt bilag III og IV til den videnskabelige og tekniske udvikling, 2) give Kommissionen delegerede beføjelser til at opføre nye grundvandsforurenende stoffer i bilag I, til at fastsætte nye EU-dækkende kvalitetskrav for disse og til at opføre forurenende stoffer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte nationale tærskelværdier, i bilag II, del B, 3) give Kommissionen delegerede beføjelser til om nødvendigt og selv for forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, som ikke er problematiske i hele EU, at fastsætte tærskelværdier på EU-plan for at øge niveauet for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og opnå en mere harmoniseret gennemførelse, og 4) præcisere ECHA's centrale rolle i denne sammenhæng og ECHA's forpligtelse til at gøre videnskabelige rapporter i forbindelse med potentielle ændringer offentligt tilgængelige.
Der indsættes en ny artikel 8a for at indføre bestemmelser vedrørende proceduren for vedtagelse af delegerede retsakter i overensstemmelse med Lissabontraktaten.
Artikel 9 om udvalgsproceduren ændres for at erstatte henvisningen til den tidligere "komitologiafgørelse" med den gældende "komitologiforordning".
Artikel 10 om gennemgangen af bilag I og II ved hjælp af den fælles beslutningsprocedure udgår for at tage højde for den nye procedure for delegerede retsakter i artikel 8 og 8a.
Bilag I om EU-dækkende kvalitetskrav for grundvand ændres for at indsætte nye grundvandsforurenende stoffer og tilknyttede kvalitetskrav for visse per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS), lægemidler og ikkerelevante metabolitter af pesticider.
Bilag II om nationale tærskelværdier for grundvandsforurenende stoffer ændres for at: 1) indsætte det farmaceutiske stof primidon på listen over syntetiske stoffer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte nationale tærskelværdier, 2) præcisere, at bilagets del B og C kun vedrører mekanismen for fastsættelse af tærskler på nationalt plan, 3) sikre, at medlemsstaterne underretter ECHA, således at ECHA kan gøre disse oplysninger offentligt tilgængelige, og 4) tilføje en ny del D med harmoniserede tærskelværdier for stofgruppen "summen af trichlorethylen og tetrachlorethylen".
Bilag III om vurdering af grundvandets kemiske tilstand og bilag IV om identifikation af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser ændres for at tage højde for det nye begreb "tærskelværdier fastsat på EU-plan".
(3)Ændringer af direktiv 2008/105/EF (direktivet om miljøkvalitetskrav)
Titlen ændres for at præcisere, at direktivet vedrører forurening af overfladevand.
Artikel 3 om miljøkvalitetskrav ændres for at præcisere anvendelsesdatoerne for de nye og reviderede miljøkvalitetskrav. Forpligtelserne vedrørende overvågning i biota i stk. 2 og vurdering af de langsigtede udviklingstendenser i stk. 6 forenkles også ved at præcisere deres anvendelsesområde i bilaget. Stk. 7 udgår for at tage hensyn til den foreslåede erstatning af den fælles beslutningsprocedure med proceduren for delegerede retsakter i forbindelse med ændring af listen over prioriterede stoffer.
Artikel 5 om en oversigt over emissioner, udledninger og tab ændres for at forenkle rapporteringsforpligtelsen og strømline den, hvor det er muligt, med den, der er fastsat i EU-lovgivningen for at håndtere emissioner fra store industrianlæg (som i øjeblikket er under revision), og for at give mulighed for forenklet rapportering til portalen for industrielle emissioner med nærmere oplysninger, der skal fastsættes ved hjælp af en fremtidig gennemførelsesretsakt. Rapportering inden for rammerne af vandområdeplanerne vil derfor kun fortsat finde anvendelse på diffuse emissioner.
Artikel 7a om samordning af forskellige dele af EU's kemikalielovgivning ændres, så den indeholder en henvisning til EU's lægemiddellovgivning og tager hensyn til den foreslåede erstatning af den fælles beslutningsprocedure med proceduren for delegerede retsakter med henblik på ajourføring eller fastsættelse af nye miljøkvalitetskrav.
Artikel 8 ændres for at: 1) give Kommissionen delegerede beføjelser til hvert sjette år at revidere bilag I med henblik på at overveje at opføre nye prioriterede stoffer og tilhørende miljøkvalitetskrav på listen på grundlag af input fra ECHA, 2) at give Kommissionen delegerede beføjelser til regelmæssigt at revidere listen over kategorier af vandområdespecifikke forurenende stoffer, som nu er medtaget i del B i det nye bilag II (dette bilag II erstatter med henblik herpå punkt 1.2.6 og bilag VIII til vandrammedirektivet, som vil blive ændret i overensstemmelse hermed, således at vandområdespecifikke forurenende stoffer udelukkes fra definitionen af økologisk tilstand og gøres til en del af ordningen for kemisk tilstand), 3) give Kommissionen delegerede beføjelser til om nødvendigt at vedtage EU-dækkende miljøkvalitetskrav for vandområdespecifikke forurenende stoffer og opføre disse i del C i bilag II (forslaget opfører i nævnte del C fire prioriterede stoffer, som tidligere var opført i bilag I, men som er blevet fjernet fra listen, fordi de ikke længere anses for at være problematiske i hele EU), og 4) præcisere ECHA's centrale rolle i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkvalitetskrav i tæt samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne og ECHA's forpligtelse til at gøre videnskabelige rapporter i forbindelse med potentielle ændringer offentligt tilgængelige.
Artikel 8a ændres for at: 1) forenkle den måde, hvorpå medlemsstaterne kan præsentere den kemiske tilstand for allestedsnærværende PBT-stoffer særskilt fra den samlede kemiske tilstand, 2) give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre mindre intensiv overvågning af visse stoffer, og 3) kræve, at medlemsstaterne gennemfører en virkningsbaseret overvågning for at vurdere forekomsten af østrogene hormoner i vandområder med henblik på eventuel fremtidig fastsættelse af virkningsbaserede udløsningsværdier.
Artikel 8b ændres for at: 1) forbedre overvågnings- og revisionscyklussen for observationslistemekanismen ved at fastsætte en treårig periode i stedet for den nuværende toårige periode. Dette vil give mere tid til at behandle dataene, inden listen revideres, sammen med den foreslåede forlængelse af overvågningscyklussen fra 12 til 24 måneder for bedre at tage højde for forskellige frekvenser for forurenende stoffer med sæsonbestemte emissionsmønstre (f.eks. pesticider/biocider), og 2) gøre det muligt at medtage mikroplast og udvalgte gener for antimikrobiel resistens på den næste observationsliste, forudsat at der identificeres passende overvågnings- og analysemetoder med input fra ECHA.
Den nye artikel 8d indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte miljøkvalitetskrav for de vandområdespecifikke forurenende stoffer, der er anført i del A i det nye bilag II. Dette erstatter den forpligtelse, der i øjeblikket er formuleret i punkt 1.2.6 i bilag V til vandrammedirektivet, i tråd med forslaget om at sikre, at vandområdespecifikke forurenende stoffer bliver en del af vurderingen af overfladevandområders kemiske og ikke økologiske tilstand. Bestemmelsen har også til formål at sikre, at miljøkvalitetskrav for hele EU for visse vandområdespecifikke forurenende stoffer har forrang for de miljøkvalitetskrav, der fastsættes på nationalt plan. Endelig forpligter ændringen medlemsstaterne til at underrette ECHA, således at ECHA offentligt kan tilkendegive, at det har til hensigt at opføre forurenende stoffer på listen og/eller fastsætte miljøkvalitetskrav, med henblik på at øge gennemsigtigheden og synergierne.
Artikel 10, som præciserer, at bilag X til vandrammedirektivet erstattes af teksten i bilag II til direktiv 2008/105/EF, udgår, fordi bilag II til direktiv 2008/105/EF ikke fandtes, og fordi bilag X udgør efter medtagelsen i direktiv 2008/105/EF af en procedure for delegerede retsakter med henblik på at tilpasse listen over prioriterede stoffer og fastsætte tilsvarende miljøkvalitetskrav.
Titlen på bilag I ændres, således at begrebet "andre forurenende stoffer" udgår, idet dette er blevet forældet, da det henviser til stoffer, som var omfattet af anden lovgivning inden vedtagelsen af direktivet om miljøkvalitetskrav. Det er således ikke længere nødvendigt at skelne mellem prioriterede stoffer og "andre forurenende stoffer". Del A, som indeholder en liste over stofferne og deres miljøkvalitetskrav, erstattes af et nyt bilag, der nu indeholder yderligere 23 stoffer på listen over prioriterede stoffer: lægemidler, pesticider, industrikemikalier og metaller. I bilaget angives også de stoffer, der er farlige, de stoffer, der er allestedsnærværende PBT-stoffer, samt de stoffer, der kræver en vurdering af de langsigtede udviklingstendenser.
Der indsættes et nyt bilag II, som i del A indeholder en vejledende liste over vandområdespecifikke forurenende stoffer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte miljøkvalitetskrav og anvende disse, hvis de giver anledning til bekymring. Del B indeholder de generelle principper og henviser til retningslinjer herfor, mens del C omfatter et register over harmoniserede miljøkvalitetskrav for vandområdespecifikke forurenende stoffer. Sidstnævnte vil blive tilpasset ved hjælp af fremtidige delegerede retsakter, hvorved Kommissionen vil fastsætte harmoniserede miljøkvalitetskrav for visse andre vandområdespecifikke forurenende stoffer, hvis dette viser sig nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig og harmoniseret beskyttelse af miljøet, selv for forurenende stoffer, der ikke eller endnu ikke er problematiske i hele EU.
2022/0344 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 33 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 34 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Kemisk forurening af overfladevand og grundvand udgør en trussel mod vandmiljøet i form af akut og kronisk toksicitet i vandorganismer, akkumulering af forurenende stoffer i økosystemet og tab af levesteder og biodiversitet og også mod menneskers sundhed. Fastsættelse af miljøkvalitetskrav bidrager til at gennemføre ambitionen om nulforurening for et giftfrit miljø.
(2)I henhold til bestemmelserne i artikel 191, stk. 2, andet punktum, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bygger Unionens politik på miljøområdet navnlig på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.
(3)Den europæiske grønne pagt 35 er Unionens strategi for at sikre en klimaneutral, ren og cirkulær økonomi senest i 2050, optimere ressourceforvaltningen og minimere forureningen. EU's kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje 36 og handlingsplanen for nulforurening 37 omhandler specifikt forureningsaspekterne i den europæiske grønne pagt. Andre særligt relevante og supplerende politikker omfatter EU's plaststrategi fra 2018 38 , lægemiddelstrategien for Europa fra 2021 39 , biodiversitetsstrategien 40 , jord til bord-strategien 41 , EU's jordbundsstrategi for 2030 42 , EU's digitale strategi 43 og EU's datastrategi 44 .
(4)Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 45 fastlægges der en ramme for beskyttelse af Unionens vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Denne ramme omfatter identificering af prioriterede stoffer blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet på EU-plan. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF 46 fastsættes der EU-dækkende miljøkvalitetskrav (EQS) for de 45 prioriterede stoffer, der er anført i bilag X til direktiv 2000/60/EF, og otte andre forurenende stoffer, som allerede var reguleret på EU-plan, inden bilag X blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF 47 . Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF 48 fastsættes der EU-dækkende grundvandskvalitetskrav for nitrater og aktive stoffer i pesticider samt kriterier for fastsættelse af nationale tærskelværdier for andre forurenende stoffer i grundvandet. Det indeholder også en minimumsliste med 12 forurenende stoffer og deres indikatorer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte sådanne nationale tærskelværdier. Kvalitetskravene for grundvand er fastsat i bilag I til direktiv 2006/118/EF.
(5)Stoffer overvejes optaget i bilag X til direktiv 2000/60/EF eller i bilag I eller II til direktiv 2006/118/EF på grundlag af en vurdering af den risiko, de udgør for mennesker og vandmiljø. De vigtigste elementer i denne vurdering er viden om stoffernes miljøkoncentrationer, herunder oplysninger indsamlet fra overvågning af observationslister, og om stoffernes (øko-)toksikologi samt deres persistens, bioakkumulering, carcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksiske egenskaber og potentielt hormonforstyrrende egenskaber.
(6)Kommissionen har foretaget en revision af listen over prioriterede stoffer i bilag X til direktiv 2000/60/EF i overensstemmelse med samme direktivs artikel 16, stk. 4, og artikel 8 i direktiv 2008/105/EF og en revision af listerne over stoffer i bilag I og II til direktiv 2006/118/EF i overensstemmelse med samme direktivs artikel 10, og den har på baggrund af ny videnskabelig viden konkluderet, at det er hensigtsmæssigt at ændre disse lister ved at tilføje nye stoffer, fastsætte miljøkvalitetskrav eller grundvandskvalitetskrav for disse nyligt tilføjede stoffer, revidere miljøkvalitetskravene for visse eksisterende stoffer i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling og fastsætte miljøkvalitetskrav for biota for visse eksisterende og nyligt tilføjede stoffer. Kommissionen har også identificeret, hvilke yderligere stoffer der sandsynligvis vil blive akkumuleret i sedimenter eller biota, og præciseret, at tendensovervågning af sådanne stoffer bør foretages i sedimenter eller biota. Revisionerne af listen over prioriterede stoffer er blevet understøttet af en omfattende høring af eksperter fra Kommissionens tjenestegrene, medlemsstaterne, grupper af interesserede parter og Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici.
(7)Der er behov for en kombination af kildekontrol og end-of-pipe-foranstaltninger for effektivt at håndtere de fleste forurenende stoffer i hele deres livscyklus, herunder, hvor det er relevant, kemisk design, tilladelser eller godkendelse, begrænsning af emissioner under fremstilling og anvendelse eller andre processer og affaldshåndtering. Fastsættelsen af nye eller strengere kvalitetskrav i vandområder supplerer og er derfor i overensstemmelse med anden EU-lovgivning, der omhandler eller kan omhandle forureningsproblemet i en eller flere af disse faser, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 49 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 50 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 51 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 52 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF 53 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF 54 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 55 og Rådets direktiv 91/271/EØF 56 .
(8)Den nye videnskabelige viden peger i retning af en væsentlig risiko ved flere andre forurenende stoffer, der findes i vandområder, ud over dem, der allerede er reguleret. I grundvandet er der konstateret et særligt problem gennem frivillig overvågning af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) og lægemidler. PFAS er blevet påvist ved mere end 70 % af grundvandsmålepunkterne i Unionen, og de eksisterende nationale tærskler overskrides klart på et betydeligt antal steder, og der findes også i vid udstrækning farmaceutiske stoffer. I overfladevand er perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf allerede opført som prioriterede stoffer, men andre PFAS anerkendes nu også at udgøre en risiko. Ved overvågning af observationslister i henhold til artikel 8b i direktiv 2008/105/EF er der blevet bekræftet en risiko forbundet med en række farmaceutiske stoffer i overfladevand, og de bør derfor føjes til listen over prioriterede stoffer.
(9)Medlemsstaterne pålægges ved direktiv 2000/60/EF at identificere vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, at kontrollere dem og at træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at deres kvalitet forringes, for derigennem at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand. I den forbindelse er mikroplast blevet identificeret som en potentiel risiko for menneskers sundhed, men der er behov for flere overvågningsdata for at bekræfte behovet for at fastsætte et miljøkvalitetskrav for mikroplast i overfladevand og grundvand. Mikroplast bør derfor optages på observationslisterne for overfladevand og grundvand og bør overvåges, så snart Kommissionen har identificeret passende overvågningsmetoder. I den forbindelse bør der tages hensyn til de metoder til overvågning og vurdering af risiciene ved mikroplast i drikkevand, der er udviklet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 57 .
(10)Der er udtrykt bekymring over risikoen for, at antimikrobiel resistens vil udvikle sig som følge af tilstedeværelsen af antimikrobielle mikroorganismer og gener for antimikrobiel resistens i vandmiljøet, men der har kun fundet begrænset overvågning sted. Relevante gener for antimikrobiel resistens bør også medtages på observationslisterne for overfladevand og grundvand og overvåges, så snart der er udviklet passende overvågningsmetoder. Dette er i overensstemmelse med den europæiske One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som Kommissionen vedtog i juni 2017, og med lægemiddelstrategien for Europa, som også tager fat på dette problem.
(11)I betragtning af den stigende bevidsthed om betydningen af blandinger og dermed af virkningsbaseret overvågning for at bestemme den kemiske tilstand og i betragtning af, at der allerede findes tilstrækkeligt robuste virkningsbaserede overvågningsmetoder for østrogene stoffer, bør medlemsstaterne anvende sådanne metoder til at vurdere de kumulative virkninger af østrogene stoffer i overfladevand over en periode på mindst to år. Dette vil gøre det muligt at sammenligne virkningsbaserede resultater med de resultater, der er opnået ved hjælp af de konventionelle metoder til overvågning af de tre østrogene stoffer, der er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Denne sammenligning vil blive anvendt til at vurdere, om virkningsbaserede overvågningsmetoder kan anvendes som pålidelige screeningsmetoder. Anvendelsen af sådanne screeningsmetoder vil have den fordel, at virkningerne af alle østrogene stoffer med tilsvarende virkninger kan være omfattet, og ikke kun dem, der er anført i bilag I til direktiv 2008/105/EF. Definitionen af miljøkvalitetskrav i direktiv 2000/60/EF bør ændres for at sikre, at den i fremtiden også kan omfatte udløsningsværdier, der kan fastsættes med henblik på at vurdere resultaterne af den virkningsbaserede overvågning.
(12)Ved evalueringen af EU's vandlovgivning 58 ("evalueringen") blev det konkluderet, at processen med at identificere og opstille en liste over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand, og med at fastsætte eller revidere kvalitetskrav for dem i lyset af ny videnskabelig viden kan fremskyndes. Hvis disse opgaver blev udført af Kommissionen og ikke inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure, som på nuværende tidspunkt er omhandlet i artikel 16 og 17 i direktiv 2000/60/EF og artikel 10 i direktiv 2006/118/EF, kunne funktionen af observationslistemekanismen for overfladevand og grundvand forbedres, navnlig med hensyn til tidsplan og rækkefølge for optagelse, overvågning og vurdering af resultater, forbindelserne mellem observationslistemekanismen og revisionen af listerne over forurenende stoffer, og ændringer af listerne over forurenende stoffer kunne hurtigere tage hensyn til videnskabelige fremskridt. Derfor og i betragtning af behovet for hurtigt at ændre listerne over forurenende stoffer og deres miljøkvalitetskrav i lyset af ny videnskabelig og teknisk viden bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilag I til direktiv 2008/105/EF for så vidt angår listen over prioriterede stoffer og de tilsvarende miljøkvalitetskrav i del A i nævnte bilag og ændre bilag I til direktiv 2006/118/EF for så vidt angår listen over forurenende stoffer i grundvandet og kvalitetskravene i nævnte bilag. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til resultaterne af overvågningen af stoffer på observationslisterne for overfladevand og grundvand. Følgelig bør artikel 16 og 17 i direktiv 2000/60/EF og bilag X til nævnte direktiv samt artikel 10 i direktiv 2006/118/EF udgå.
(13)Ved evalueringen blev det også konkluderet, at der er for store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de kvalitetskrav og tærskelværdier, der er fastsat på nationalt plan for henholdsvis vandområdespecifikke forurenende stoffer og grundvandsforurenende stoffer. Indtil nu har vandområdespecifikke forurenende stoffer, der ikke er udpeget som prioriterede stoffer i henhold til direktiv 2000/60/EF, været underlagt nationale miljøkvalitetskrav og er blevet medregnet som fysisk-kemiske kvalitetselementer til støtte for vurderingen af økologisk tilstand i overfladevand. For grundvand har det også været muligt for medlemsstaterne at fastsætte deres egne tærskelværdier, selv for menneskeskabte syntetiske stoffer. Denne fleksibilitet har ført til suboptimale resultater med hensyn til sammenligneligheden af vandområders tilstand mellem medlemsstaterne og med hensyn til miljøbeskyttelse. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en procedure, der gør det muligt at nå til enighed på EU-plan om miljøkvalitetskrav og tærskelværdier, der skal anvendes for disse stoffer, hvis de identificeres som stoffer, der er problematiske på nationalt plan, og at oprette registre over gældende miljøkvalitetskrav og tærskelværdier.
(14)Integrationen af vandområdespecifikke forurenende stoffer i definitionen af den kemiske tilstand for overfladevand sikrer desuden en mere koordineret, sammenhængende og gennemsigtig tilgang med hensyn til overvågning og vurdering af overfladevandområders kemiske tilstand og af relaterede oplysninger til offentligheden. Dette fremmer også en mere målrettet tilgang til identifikation og gennemførelse af foranstaltninger til håndtering af alle "kemiske" spørgsmål på en mere holistisk, virkningsfuld og effektiv måde. Definitionerne af "økologisk tilstand" og "kemisk tilstand" bør derfor ændres, og anvendelsesområdet for "kemisk tilstand" bør udvides til også at omfatte vandområdespecifikke forurenende stoffer, som hidtil har været en del af definitionen af "økologisk tilstand" i bilag V til direktiv 2000/60/EF. Som følge heraf bør begrebet miljøkvalitetskrav for vandområdespecifikke forurenende stoffer og tilknyttede procedurer medtages i direktiv 2008/105/EF.
(15)For at sikre en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre del B i bilag II til direktiv 2006/118/EF ved at tilpasse listen over forurenende stoffer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte nationale tærskelværdier.
(16)I betragtning af behovet for hurtigt at tilpasse sig den videnskabelige og tekniske viden og sikre en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen med hensyn til vandområdespecifikke forurenende stoffer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at tilpasse bilag II til direktiv 2008/105/EF for så vidt angår listen over kategorier af forurenende stoffer i del A i nævnte bilag og tilpasse bilag II, del C, for så vidt angår de harmoniserede miljøkvalitetskrav for vandområdespecifikke forurenende stoffer eller grupper heraf. Disse harmoniserede miljøkvalitetskrav bør anvendes af medlemsstaterne ved vurderingen af tilstanden for deres overfladevandområder, når der er konstateret en risiko i forbindelse med disse forurenende stoffer.
(17)Ved revisionen af listen over prioriterede stoffer i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF blev det konkluderet, at flere prioriterede stoffer ikke længere er problematiske i hele EU og derfor ikke længere bør medtages i del A i bilag I til nævnte direktiv. Disse stoffer bør derfor betragtes som vandområdespecifikke forurenende stoffer og optages i del C i bilag II til direktiv 2008/105/EF sammen med deres tilsvarende miljøkvalitetskrav. Eftersom disse forurenende stoffer ikke længere anses for at være problematiske på EU-plan, er det kun nødvendigt at anvende miljøkvalitetskravene, hvis disse forurenende stoffer stadig kan være af national, regional eller lokal betydning.
(18)For at sikre lige vilkår og gøre det muligt at sammenligne vandområdernes tilstand mellem medlemsstaterne er der behov for at harmonisere de nationale tærskelværdier for visse grundvandsforurenende stoffer. Der bør derfor indføres et register over harmoniserede tærskelværdier for grundvandsforurenende stoffer, der er problematiske på nationalt, regionalt eller lokalt plan, som en ny del D i bilag II til direktiv 2006/118/EF. De harmoniserede tærskelværdier, der er fastsat i dette register, skal kun anvendes i de medlemsstater, hvor de forurenende stoffer, der er underlagt disse tærskler, påvirker grundvandets tilstand. For summen af de to syntetiske forurenende stoffer trichlorethylen og tetrachlorethylen er der behov for at harmonisere de nationale tærskelværdier, da ikke alle medlemsstater, hvor de forurenende stoffer er relevante, anvender en tærskelværdi for summen af disse forurenende stoffer, og da de fastsatte nationale tærskelværdier ikke altid er de samme. Den harmoniserede tærskelværdi bør være i overensstemmelse med den parameterværdi, der er fastsat for summen af disse forurenende stoffer i drikkevand i direktiv (EU) 2020/2184.
(19)For at sikre en harmoniseret tilgang og lige vilkår i Unionen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre del D i bilag II til direktiv 2006/118/EF, således at registret over harmoniserede tærskelværdier for de opførte forurenende stoffer og de harmoniserede tærskelværdier kan tilpasses den tekniske og videnskabelige udvikling.
(20)Alle bestemmelser i direktiv 2006/118/EF vedrørende vurdering af grundvandets kemiske tilstand bør tilpasses til indførelsen af den tredje kategori af harmoniserede tærskelværdier i del D i bilag II til nævnte direktiv ud over de kvalitetskrav, der er fastsat i bilag I til nævnte direktiv, og de nationale tærskelværdier, der er fastsat i overensstemmelse med metoden i del A i bilag II til nævnte direktiv.
(21)For at sikre en effektiv og sammenhængende beslutningstagning og udvikle synergier med det arbejde, der udføres inden for rammerne af anden EU-lovgivning om kemikalier, bør Det Europæiske Kemikalieagentur ("ECHA") tildeles en permanent og klart afgrænset rolle i forbindelse med prioriteringen af stoffer, der skal optages på observationslisterne og på listerne over stoffer i bilag I og II til direktiv 2008/105/EF og bilag I og II til direktiv 2006/118/EF, og i forbindelse med udarbejdelsen af passende videnskabeligt baserede kvalitetskrav. ECHA's Udvalg for Risikovurdering (RAC) og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) bør lette udførelsen af visse opgaver, der er pålagt ECHA, ved at afgive udtalelser. ECHA bør også sikre bedre koordinering mellem forskellige dele af miljølovgivningen gennem øget gennemsigtighed med hensyn til forurenende stoffer på en observationsliste eller udarbejdelse af EU-dækkende eller nationale miljøkvalitetskrav eller tærskelværdier ved at gøre relevante videnskabelige rapporter offentligt tilgængelige.
(22)Ved evalueringen blev det konkluderet, at hyppigere og strømlinede elektroniske indberetninger er nødvendige for at fremme en bedre gennemførelse og håndhævelse af Unionens vandlovgivning. Eftersom Det Europæiske Miljøagentur (EEA) også har til opgave mere regelmæssigt at overvåge forureningssituationen som beskrevet i handlingsplanen for nulforurening, bør EEA fremme en sådan hyppigere og strømlinet rapportering fra medlemsstaternes side. Det er vigtigt, at miljøoplysninger om tilstanden for overfladevand og grundvand i Unionen stilles til rådighed for offentligheden og Kommissionen rettidigt. Medlemsstaterne bør derfor pålægges at stille de overvågningsdata, der er indsamlet inden for rammerne af direktiv 2000/60/EF, til rådighed for Kommissionen og EEA ved hjælp af automatiske rapporterings- og dataleveringsmekanismer baseret på Application Programming Interface eller tilsvarende mekanismer. Den administrative byrde forventes at blive begrænset, for så vidt som medlemsstaterne allerede er forpligtet til at gøre geodatatemaer offentligt tilgængelige inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF 59 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 60 . Disse geodatatemaer omfatter placering og drift af miljøovervågningsanlæg, relaterede målinger af emissioner og miljømediernes tilstand.
(23)Bedre integration af datastrømme, der indberettes til EEA i henhold til Unionens vandlovgivning, og navnlig af de emissionsoversigter, der kræves i henhold til direktiv 2008/105/EF, med de datastrømme, der indberettes til portalen for industrielle emissioner i henhold til direktiv 2010/75/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 61 , vil gøre rapporteringen af oversigter i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2008/105/EF enklere og mere effektiv. Samtidig vil dette mindske den administrative byrde og spidsbelastningen i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne. Kombineret med afskaffelsen af statusrapporten om indsatsprogrammerne, som ikke har vist sig at være effektiv, vil denne forenklede rapportering give medlemsstaterne mulighed for at gøre en større indsats for at rapportere emissioner, der ikke er omfattet af lovgivningen om industrielle emissioner, men som er omfattet af emissionsrapporteringen i henhold til artikel 5 i direktiv 2008/105/EF.
(24)Lissabontraktaten indførte en sondring mellem de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt (delegerede retsakter), og de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til at vedtage retsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk bindende EU-retsakter (gennemførelsesretsakter). Direktiv 2000/60/EF og 2006/118/EF bør tilpasses til den retlige ramme, der blev indført med Lissabontraktaten.
(25)Beføjelserne i artikel 20, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/60/EF og i punkt 1.4.1, litra ix), i bilag V til nævnte direktiv, som indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290, stk. 1, i TEUF, da de vedrører tilpasninger af bilagene til nævnte direktiv og vedtagelse af regler, der supplerer det. De bør derfor konverteres til beføjelser for Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter.
(26)Beføjelsen i artikel 8, i direktiv 2006/118/EF, som indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290, stk. 1, i TEUF, da de vedrører tilpasninger af bilagene til nævnte direktiv. Den bør derfor konverteres til en beføjelse for Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter.
(27)Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under forberedelsen af delegerede retsakter og dens forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(28)Beføjelsen i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF, som indeholder bestemmelser om anvendelse af forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290, stk. 2, i TEUF, da den vedrører vedtagelse af tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand og derfor har til formål at sikre ensartede betingelser for en harmoniseret gennemførelse af nævnte direktiv. Den bør derfor konverteres til en beføjelse for Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter. For at sikre dataenes sammenlignelighed bør beføjelsen også udvides til at omfatte fastlæggelse af formater for rapportering af overvågnings- og tilstandsdata i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4. De beføjelser, der tillægges Kommissionen, bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 62 .
(29)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage tekniske formater for rapportering af overvågnings- og tilstandsdata for vand i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i direktiv 2000/60/EF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
(30)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/105/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage standardiserede formater for rapportering af punktkildeemissioner, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... 63 +, til EEA. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
(31)Det er nødvendigt at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for overvågning af vandområders tilstand i overensstemmelse med overvågningskravene i bilag V til direktiv 2000/60/EF. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende data og tjenester fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling.
(32)I betragtning af stigningen i uforudseelige vejrforhold, navnlig ekstreme oversvømmelser, langvarig tørke eller væsentlige forureningsuheld, der resulterer i eller forværrer grænseoverskridende utilsigtet forurening, bør medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at der straks gives oplysninger om sådanne hændelser til andre potentielt berørte medlemsstater, og til at samarbejde effektivt med potentielt berørte medlemsstater for at afbøde virkningerne af hændelsen eller uheldet. Det er også nødvendigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og strømline procedurerne for grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af mere strukturelle, dvs. langsigtede grænseoverskridende problemer, som ikke har karakter af uheld, og som ikke kan løses på medlemsstatsniveau, jf. artikel 12 i direktiv 2000/60/EF. Hvis der er behov for europæisk bistand, kan de kompetente nationale myndigheder sende anmodninger om bistand til Kommissionens katastrofeberedskabskoordineringscenter, som vil koordinere mulige tilbud om bistand og deres indsættelse gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013 64 .
(33)Direktiv 2000/60/EF, 2006/118/EF og 2008/105/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(34)Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og en forbedring af miljøkvaliteten i europæisk overfladevand, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan, fordi vandforurening har grænseoverskridende karakter, derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2000/60/EF
Direktiv 2000/60/EF ændres således:
(1)Artikel 1, fjerde led, affattes således:
"— opfyldelse af målene i de relevante internationale aftaler, herunder de mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet, ved en indsats på EU-plan med henblik på at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer."
(2)I artikel 2 foretages følgende ændringer:
(a)Nr. 24) affattes således:
"24) "God kemisk tilstand for overfladevand": den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i dette direktivs artikel 4, stk. 1, litra a), dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav for prioriterede stoffer, der er anført i del A i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF*, og miljøkvalitetskravene for vandområdespecifikke forurenende stoffer, der er fastsat i henhold til nævnte direktivs artikel 8, stk. 2, litra c), og artikel 8d, stk. 1."
(b)Nr. 30) affattes således:
"30) "Prioriterede stoffer": stoffer, der er anført i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF, dvs. stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet i en stor andel af medlemsstaterne."
(c)Følgende indsættes som nr. 30a) og 30b):
"30a) "Prioriterede farlige stoffer": prioriterede stoffer, der er markeret som "farlige", fordi de i videnskabelige rapporter, relevant EU-lovgivning eller relevante internationale aftaler anerkendes som stoffer, der er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, eller som stoffer, der giver anledning til tilsvarende bekymring, hvis denne bekymring er relevant for vandmiljøet.
30b) "Vandområdespecifikke forurenende stoffer": forurenende stoffer, der ikke eller ikke længere er identificeret som prioriterede stoffer, men som medlemsstaterne på grundlag af den vurdering af belastninger og indvirkninger på overfladevandområder, der foretages i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv, har identificeret som stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet på deres område."
(d)Nr. 35) affattes således:
"35) "Miljøkvalitetskrav": den koncentration af et bestemt forurenende stof eller en bestemt gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet, eller en udløsningsværdi for de skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet for et sådant forurenende stof eller en sådan gruppe af forurenende stoffer målt ved hjælp af en passende virkningsbaseret metode."
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF om forebyggelse af og kontrol med forurening af overfladevand, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84)."
(3)I artikel 3 indsættes følgende stk. 4a:
"4a. I tilfælde af ekstraordinære omstændigheder af naturlig art eller force majeure, navnlig ekstreme oversvømmelser, langvarig tørke eller væsentlige forureningsuheld, som kan påvirke vandområder nedstrøms i andre medlemsstater, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder for vandområder nedstrøms i sådanne medlemsstater samt Kommissionen straks underrettes, og at der etableres det nødvendige samarbejde for at undersøge årsagerne og håndtere konsekvenserne af de ekstraordinære omstændigheder eller hændelser."
(4)I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:
(a)Litra a), nr. iv), affattes således:
"iv) medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger for gradvis at reducere forureningen fra prioriterede stoffer og vandområdespecifikke forurenende stoffer og for at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer."
(b)Litra b), nr. iii), andet afsnit, affattes således:
"Foranstaltningerne med henblik på at vende tendensen iværksættes i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2006/118/EF og bilag IV til nævnte direktiv, med forbehold af anvendelse af denne artikels stk. 6 og 7, jf. dog dens stk. 8."
(5)Artikel 7, stk. 2, affattes således:
"2. For hver forekomst af vand, der er udpeget i henhold til stk. 1, sørger medlemsstaterne for — ud over at opfylde målene i artikel 4 i henhold til kravene i dette direktiv for overfladevandområder, herunder de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt på EU-plan — at vandet efter den anvendte vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med EU-lovgivningen opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184*.
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1)."
(6)I artikel 8 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 3 affattes således:
"3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og overvågning af vandets tilstand i overensstemmelse med bilag V og til fastlæggelse af formater for rapportering af overvågnings- og tilstandsdata i overensstemmelse med stk. 4. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2."
(b)Som stk. 4 og 5 indsættes følgende:
"4. Medlemsstaterne sikrer, at de tilgængelige individuelle overvågningsdata, der indsamles i overensstemmelse med bilag V, punkt 1.3.4, og den deraf følgende tilstand i overensstemmelse med bilag V stilles til rådighed for offentligheden og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) mindst én gang om året elektronisk i et maskinlæsbart format i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF*, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF** og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024***. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne de formater, der er fastlagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3.
5. EEA sikrer, at de oplysninger, der stilles til rådighed i henhold til stk. 4, regelmæssigt behandles og analyseres med henblik på at gøre dem tilgængelige via relevante EU-portaler for Kommissionens og de relevante EU-agenturers videreanvendelse og for at give Kommissionen, medlemsstaterne og offentligheden ajourførte, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger, navnlig om tilstand, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009****.
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
*** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
**** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13)."
(7)I artikel 10 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 2 affattes således:
"2. Med henblik på at opfylde de mål, kvalitetskrav og tærskelværdier, der er fastsat i henhold til dette direktiv, sikrer medlemsstaterne indførelse og gennemførelse af:
a) emissionskontrol baseret på den bedste tilgængelige teknologi
b) relevante emissionsgrænseværdier
c) i tilfælde af diffuse virkninger, kontrol der, hvor det er relevant, omfatter den bedste miljøpraksis som fastsat i
–Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF*
–Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU**
–Rådets direktiv 91/271/EØF***
–Rådets direktiv 91/676/EØF****
–anden EU-lovgivning, der er relevant for håndtering af punktkilder eller diffus forurening.
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
*** Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40).
**** Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1)."
(b)Stk. 3 affattes således:
"3. Hvis et kvalitetsmål, et kvalitetskrav eller en tærskel, uanset om de er fastsat i henhold til dette direktiv, i henhold til direktiv 2006/118/EF eller 2008/105/EF eller i henhold til anden EU-lovgivning, kræver overholdelse af strengere betingelser end dem, som følger af anvendelsen af stk. 2, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere emissionskontrol."
(8)Artikel 11, stk. 3, litra k), affattes således:
"k) foranstaltninger til at eliminere forurening af overfladevand med prioriterede farlige stoffer og til gradvis at reducere forurening med andre stoffer, som ellers vil forhindre medlemsstaterne i at opfylde de miljømål for overfladevandområderne, der er anført i artikel 4"
(9)Artikel 12 affattes således:
"Artikel 12
Problemer, der ikke kan løses på medlemsstatsniveau
1. Hvis en medlemsstat støder på et problem, der har indvirkning på forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse, underretter den Kommissionen og enhver anden berørt medlemsstat og fremlægger anbefalinger vedrørende løsning af problemet.
2. De berørte medlemsstater samarbejder om at identificere kilderne til de problemer, der er omhandlet i stk. 1, og de foranstaltninger, der er nødvendige for at løse disse problemer.
Medlemsstaterne reagerer rettidigt og senest tre måneder efter underretningen fra en anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1.
(10)3. Kommissionen underrettes og opfordres til at deltage og bistå i det samarbejde, der er omhandlet i stk. 2. Hvor det er relevant, overvejer Kommissionen under hensyntagen til de rapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 13, om der skal træffes yderligere foranstaltninger på EU-plan for at reducere de grænseoverskridende virkninger på vandområder."
(11)I artikel 15 udgår stk. 3.
(12)Artikel 16 og 17 udgår.
(13)I artikel 18 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 2, litra e), affattes således:
"e) et resumé af eventuelle forslag, kontrolforanstaltninger og strategier med henblik på at kontrollere kemisk forurening eller standse eller udfase farlige stoffer"
(b)Stk. 4 udgår.
(14)Artikel 20 affattes således:
"Artikel 20
Tekniske tilpasninger og gennemførelse af dette direktiv
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a med henblik på at ændre bilag I og III og punkt 1.3.6 i bilag V for at tilpasse oplysningskravene vedrørende kompetente myndigheder, indholdet af den økonomiske analyse og de valgte overvågningsstandarder til den videnskabelige og tekniske udvikling.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte de værdier, der er fastsat for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med interkalibreringsproceduren i bilag V, punkt 1.4.1.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de tekniske formater for indberetning af de data, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. Ved fastlæggelsen af disse formater bistås Kommissionen om nødvendigt af EEA."
(15)Følgende indsættes som artikel 20a:
"Artikel 20a
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, tillægges Kommissionen på ubestemt tid fra den [OP insert the date of entry into force of this Directive].
3. Den i artikel 20, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 20, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
(16)Artikel 21 affattes således:
"Artikel 21
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011*.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."
(17)Artikel 22, stk. 4, affattes således:
"4. Miljømålene i artikel 4, miljøkvalitetskravene i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF og de tærskelværdier for vandområdespecifikke forurenende stoffer, der er fastsat i henhold til artikel 8 og 8d i nævnte direktiv, betragtes som miljøkvalitetskrav i henhold til direktiv 2010/75/EU."
(18)Bilag V ændres som angivet i bilag I til dette direktiv.
(19)Bilag VII, del A, punkt 7.7, affattes således:
"7.7. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at reducere emissionerne af prioriterede stoffer og udfase emissionerne af prioriterede farlige stoffer"
(20)Bilag VIII ændres som angivet i bilag II til dette direktiv.
(21)Bilag X udgår.
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2006/118/EF
Direktiv 2006/118/EF ændres således:
(1)Titlen affattes således:
"Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand"
(2)Artikel 1, stk. 1, affattes således:
"1. Dette direktiv fastsætter specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand med henblik på at nå de miljømål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2000/60/EF. Disse foranstaltninger omfatter navnlig:
a) kriterier for vurdering af god kemisk grundvandstilstand
b) kriterier for identifikation og vending af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens og for fastlæggelse af udgangspunktet for at vende tendensen."
(3)Artikel 2, nr. 2), affattes således:
"2) "tærskelværdi": et kvalitetskrav for grundvand, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), eller som er fastsat på EU-plan i henhold til artikel 8, stk. 3"
(4)I artikel 3 foretages følgende ændringer:
(a)I stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende litra c):
"c) tærskelværdier, som er fastsat på EU-plan i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, og som er anført i del D i bilag II til dette direktiv."
(b)Stk. 2 affattes således:
"2. Tærskelværdier, jf. stk. 1, litra b), kan fastsættes på nationalt plan, for et vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der hører ind under en medlemsstats område, eller for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster."
(c)Stk. 5 affattes således:
"5. Alle tærskelværdier, jf. stk. 1, offentliggøres i de vandområdeplaner, der skal udarbejdes i henhold til artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, sammen med et resumé af oplysningerne i del C i bilag II til dette direktiv.
Medlemsstaterne underretter senest den [OP please insert the date = the first day of the month following 18 months after the date of entry into force of this Directive] Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om de nationale tærskelværdier, der er omhandlet i stk. 1, litra b). ECHA offentliggør disse oplysninger."
(d)Stk. 6, første afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne ændrer den liste over tærskelværdier, der anvendes på deres område, hver gang nye oplysninger om forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer viser, at der skal fastsættes en tærskelværdi for et yderligere stof, eller at en eksisterende tærskelværdi skal ændres, eller at en tærskelværdi, der tidligere er slettet af listen, skal genoptages på den. Hvis der fastsættes eller ændres relevante tærskelværdier på EU-plan, tilpasser medlemsstaterne listen over tærskelværdier, der anvendes på deres område, til disse værdier. "
(5)Artikel 4, stk. 2, litra b), affattes således:
"b) grundvandskvalitetskravene som anført i bilag I og tærskelværdierne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b) og c), ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster; eller"
(6)Følgende indsættes som artikel 6a:
"Artikel 6a
Observationsliste
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på under hensyntagen til videnskabelige rapporter, der er udarbejdet af ECHA, at udarbejde en observationsliste over stoffer, for hvilke medlemsstaterne skal indsamle EU-dækkende overvågningsdata, og til at fastlægge de formater, som medlemsstaterne skal anvende til rapportering af resultaterne af denne overvågning og relaterede oplysninger til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 9, stk. 2.
Observationslisten må højst indeholde fem stoffer eller grupper af stoffer og skal angive overvågningsmatricerne og de mulige analysemetoder for hvert stof. Disse overvågningsmatricer og -metoder må ikke medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for de kompetente myndigheder. Stofferne, der opføres på observationslisten, udvælges blandt de stoffer, for hvilke de foreliggende oplysninger tyder på, at de kan udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet på EU-plan, og for hvilke overvågningsdataene er utilstrækkelige. Denne observationsliste skal omfatte stoffer, der giver anledning til stigende bekymring.
Så snart der er identificeret egnede overvågningsmetoder for mikroplast og udvalgte gener for antimikrobiel resistens, opføres disse stoffer på observationslisten.
ECHA udarbejder videnskabelige rapporter for at bistå Kommissionen i udvælgelsen af stoffer til observationslisten under hensyntagen til følgende oplysninger:
(a)bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF* og resultaterne af den seneste revision af nævnte bilag
(b)de observationslister, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF og direktiv (EU) 2020/2184**
(c)krav vedrørende bekæmpelse af jordforurening, herunder relaterede overvågningsdata
(d)medlemsstaternes karakterisering af vandområdedistrikter i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/60/EF og resultaterne af overvågningsprogrammer, der er udarbejdet i henhold til artikel 8 i nævnte direktiv
(e)oplysninger om produktionsmængder, anvendelsesmønstre, iboende egenskaber (herunder mobilitet i jord og, hvor det er relevant, partikelstørrelse), koncentrationer i miljøet og skadelige virkninger for menneskers sundhed og vandmiljøet af et bestemt stof eller en bestemt gruppe af stoffer, herunder oplysninger indsamlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006***, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009****, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012*****, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6******, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF******* og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF********
(f)forskningsprojekter og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger om tendenser og prognoser baseret på modeller eller andre prognostiske vurderinger samt data og oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling
(g)anbefalinger fra interessenter.
ECHA udarbejder hvert tredje år en rapport, der sammenfatter resultaterne af de videnskabelige rapporter, der er udarbejdet i henhold til fjerde afsnit, og offentliggør rapporten. Den første rapport stilles til rådighed senest den [OP please insert the date = the first day of the twenty first month after the date of entry into force of this Directive].
2. Den første observationsliste skal oprettes senest den . [OP please insert the date = the first day of the month following 24 months after the date of entry into force of this Directive]. Observationslisten ajourføres derefter hver 36. måned.
Når Kommissionen ajourfører observationslisten, fjerner den ethvert stof eller enhver gruppe af stoffer fra den eksisterende observationsliste, for hvilket den anser det for muligt at vurdere risikoen for vandmiljøet uden yderligere overvågningsdata. Når observationslisten ajourføres, kan et individuelt stof eller en gruppe af stoffer forblive på observationslisten i endnu en periode på tre år, hvis der er behov for yderligere overvågningsdata for at vurdere risikoen for vandmiljøet. Den ajourførte observationsliste skal også indeholde et eller flere yderligere stoffer, som efter Kommissionens vurdering under hensyntagen til ECHA's videnskabelige rapporter kan udgøre en risiko for vandmiljøet.
3. Medlemsstaterne overvåger hvert stof eller hver gruppe af stoffer på observationslisten ved udvalgte repræsentative overvågningsstationer over en periode på 24 måneder. Overvågningsperioden begynder senest seks måneder efter udarbejdelsen af observationslisten.
Hver medlemsstat udvælger mindst én overvågningsstation plus antallet af stationer svarende til dens samlede areal i km² grundvandsforekomster divideret med 60 000 (afrundet til nærmeste hele tal).
Ved udvælgelsen af repræsentative overvågningsstationer, overvågningshyppigheden og sæsontidspunktet for hvert stof eller hver gruppe af stoffer tager medlemsstaterne hensyn til anvendelsesmønstrene og den mulige forekomst af stoffet eller gruppen af stoffer. Overvågningsfrekvensen skal være mindst en gang om året.
Hvis en medlemsstat er i stand til at generere tilstrækkelige, sammenlignelige, repræsentative og nylige overvågningsdata for et bestemt stof eller en bestemt gruppe af stoffer fra eksisterende overvågningsprogrammer eller -undersøgelser, kan den beslutte ikke at foretage yderligere overvågning under observationslistemekanismen for det pågældende stof eller den pågældende gruppe af stoffer, forudsat at stoffet eller gruppen af stoffer er blevet overvåget ved hjælp af en metode, der er i overensstemmelse med overvågningsmatricerne og de analysemetoder, der er omhandlet i gennemførelsesretsakten om oprettelse af observationslisten.
4. Medlemsstaterne stiller resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, til rådighed i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF og gennemførelsesretsakten om oprettelse af observationslisten som vedtaget i henhold til stk. 1. De stiller også oplysninger til rådighed om overvågningsstationernes repræsentativitet og om overvågningsstrategien.
5. ECHA gennemgår overvågningsresultaterne ved udgangen af den periode på 24 måneder, der er omhandlet i stk. 3, og vurderer, hvilke stoffer eller stofgrupper der skal overvåges i endnu en periode på 24 måneder og derfor skal bibeholdes på observationslisten, og hvilke stoffer eller grupper af stoffer der kan fjernes fra observationslisten.
Hvis Kommissionen under hensyntagen til ECHA's vurdering, jf. første afsnit, konkluderer, at der ikke er behov for yderligere overvågning for yderligere at vurdere risikoen for vandmiljøet, tages der hensyn til denne vurdering i forbindelse med revisionen af bilag I eller II, jf. artikel 8.
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om forebyggelse af og kontrol med forurening af overfladevand, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84).
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).
*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
**** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
***** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).
****** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).
******* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
******** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71)."
(7)Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
Revision af bilag I-IV
1. Kommissionen reviderer første gang senest den … [OP: please insert the date = six years after the date of entry into force of this Directive] og derefter hvert sjette år listen over forurenende stoffer i bilag I og kvalitetskravene for disse forurenende stoffer i nævnte bilag samt listen over forurenende stoffer og indikatorer i bilag II, del B.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at ændre bilag I for at tilpasse det til den tekniske og videnskabelige udvikling ved at tilføje eller fjerne grundvandsforurenende stoffer og kvalitetskrav for disse forurenende stoffer i nævnte bilag og til at ændre del B for at tilpasse det til den tekniske og videnskabelige udvikling ved at tilføje forurenende stoffer eller indikatorer, for hvilke medlemsstaterne skal overveje at fastsætte nationale grænseværdier.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at ændre del D i bilag II for at tilpasse den til den videnskabelige og tekniske udvikling ved at tilføje eller ændre harmoniserede tærskelværdier for et eller flere forurenende stoffer, der er anført i del B i nævnte bilag.
4. Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter som omhandlet i stk. 2 og 3, tager den hensyn til de videnskabelige rapporter, der er udarbejdet af ECHA i henhold til denne artikels stk. 6.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 8a med henblik på at ændre del A og C i bilag II samt bilag III og IV for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.
6. Med henblik på at bistå Kommissionen i forbindelse med revisionen af bilag I og II udarbejder ECHA videnskabelige rapporter. Disse rapporter baseres på:
a) udtalelsen fra ECHA's Udvalg for Risikovurdering og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse
b) de resultater af grundvandsovervågningsnettet, der er opnået i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF
c) de overvågningsdata, der er indsamlet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 6a, stk. 4
d) resultatet af revisionen af bilagene til direktiv 2008/105/EF og direktiv (EU) 2020/2184
e) oplysninger og krav vedrørende bekæmpelse af jordforurening
f) Unionens forskningsprogrammer og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling
g) bemærkninger og oplysninger fra relevante interessenter.
6. ECHA udarbejder og offentliggør hvert sjette år en rapport, der sammenfatter resultaterne af den revision, der er omhandlet i stk. 2 og 3. Den første rapport forelægges Kommissionen den … [OP: Please insert the date = five years after the date of entry into force of this Directive].
(8)Følgende indsættes som artikel 8a:
"Artikel 8a
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 2, tillægges Kommissionen på ubestemt tid fra [OP insert the date of entry into force of this Directive].
3. Den i artikel 8, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 1 eller 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
(9)Artikel 9 affattes således:
"Artikel 9
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011*.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse."
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."
(10)Artikel 10 udgår.
(11)Bilag I erstattes med teksten i bilag III til dette direktiv.
(12)Bilag II ændres som angivet i bilag IV til dette direktiv.
(13)I bilag III affattes punkt 2, litra c), således:
"c) alle andre relevante oplysninger, herunder en sammenligning mellem den årlige aritmetiske gennemsnitskoncentration af de pågældende forurenende stoffer i et overvågningspunkt og grundvandskvalitetskravene i bilag I og de tærskelværdier, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c)."
(14)I bilag IV, del B, punkt 1, affattes indledningen således:
"Udgangspunktet for at gennemføre foranstaltninger til at vende væsentlige og vedvarende opadgående tendenser foreligger, når koncentrationen af det forurenende stof når op på 75 % af parameterværdierne for grundvandskvalitetskravene i bilag I og af tærskelværdierne omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), medmindre:".
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2008/105/EF
Direktiv 2008/105/EF ændres således:
(1)Titlen affattes således:
"Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om forebyggelse af og kontrol med forurening af overfladevand, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF"
(2)I artikel 3 foretages følgende ændringer:
(a)I stk. 1a, første afsnit, indsættes som nr. iii):
"iii) stof nr. 5, 9, 13, 15, 17, 21, 23, 24, 28, 30, 34, 37, 41 og 44 i bilag I, del A, for hvilke der er fastsat reviderede miljøkvalitetskrav, og de nyligt identificerede stoffer nr. 46-70 i del A i bilag I med virkning fra den … [OP please insert the date = the first day of the month following 18 months after the date of entry into force of this Directive], med henblik på at forebygge forringelse af overfladevandområders kemiske tilstand og opnå en god kemisk tilstand for overfladevand i forhold til disse stoffer."
(b)Stk. 2 affattes således:
"2. For så vidt angår stoffer, for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav for biota eller sedimenter i bilag I, del A, anvender medlemsstaterne sådanne miljøkvalitetskrav for biota eller sedimenter.
For så vidt angår andre stoffer end de i første afsnit nævnte, anvender medlemsstaterne de miljøkvalitetskrav for vand, der er fastsat i bilag I, del A."
(c)Stk. 6, første afsnit, første punktum, affattes således:
"Medlemsstaterne analyserer de langsigtede udviklingstendenser for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i bilag I, del A, som stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, på grundlag af overvågningen i sediment eller biota som led i den overvågning af overfladevandtilstanden, der foretages i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF."
(d)Stk. 7 udgår.
(e)Stk. 8 affattes således:
"8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at ændre del B, punkt 3, i bilag I for at tilpasse den til den videnskabelige og tekniske udvikling."
(3)I artikel 5 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 1 affattes således:
"1. Hver medlemsstat udarbejder på grundlag af oplysninger, der indsamles i medfør af artikel 5 og 8 i direktiv 2000/60/EF, og andre tilgængelige data en oversigt, herunder kort, hvis de er til rådighed, over emissioner, udledninger og tab af alle prioriterede stoffer, der er anført i del A i bilag I til dette direktiv, og alle forurenende stoffer, der er anført i del A i bilag II til dette direktiv, for hvert vandområdedistrikt eller del af et vandområdedistrikt inden for dens område, herunder koncentrationerne heraf i sedimenter og/eller biota.
Første afsnit finder ikke anvendelse på emissioner, udledninger og tab, der indberettes til Kommissionen elektronisk i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) .../... 65+. "
(b)Stk. 2 og 3 udgår
(c)Stk. 4 affattes således:
"4. Medlemsstaterne ajourfører deres oversigter som led i revisionen af de analyser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF, og sikrer, at de emissioner, der ikke rapporteres til portalen for industrielle emissioner oprettet i henhold til forordning (EU).../... + +, offentliggøres i deres vandområdeplaner som ajourført i overensstemmelse med artikel 13, stk. 7, i nævnte direktiv.
Som referenceperiode ved fastsættelse af værdier i de ajourførte oversigter benyttes det sidste år, inden analyserne nævnt i første afsnit skal være afsluttet.
For prioriterede stoffer og forurenende stoffer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1107/2009, kan dog som værdi anføres gennemsnittet af de seneste tre år inden afslutningen af analysen nævnt i første afsnit.
For punktkildeemissioner, der ikke rapporteres i henhold til forordning (EU) ../… +++, fordi de ikke er omfattet af anvendelsesområdet for nævnte forordning, eller fordi de ligger under de årlige rapporteringstærskler, der er fastsat i nævnte forordning, opfyldes rapporteringsforpligtelsen i denne artikels første afsnit ved elektronisk rapportering til portalen for industrielle emissioner, der er oprettet i henhold til nævnte forordning.
Kommissionen vedtager med bistand fra Det Europæiske Miljøagentur en gennemførelsesretsakt, der fastlægger formatet, detaljeringsgraden og hyppigheden af den rapportering, der er omhandlet i fjerde afsnit. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 9, stk. 2."
(d)Stk. 5 udgår.
(4)Artikel 7a, stk. 1, første afsnit, affattes således:
"1. For prioriterede stoffer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1907/2006, forordning (EF) nr. 1107/2009, forordning (EU) nr. 528/2012, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6* eller anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF**, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF*** eller direktiv 2010/75/EU, vurderer Kommissionen som led i den rapport, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF, om de foranstaltninger, der er truffet på EU-plan og medlemsstatsplan, er tilstrækkelige til at opfylde miljøkvalitetskravene for prioriterede stoffer og målet om at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/60/EF.
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
*** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71)."
(5)Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
Revision af bilag I og II
"1. Kommissionen reviderer første gang senest den … [OP: please insert the date = six years after the date of entry into force of this Directive] og derefter hvert sjette år listen over prioriterede stoffer og de tilsvarende kvalitetskrav for disse stoffer i bilag I, del A, samt listen over forurenende stoffer i bilag II, del A.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter under hensyntagen til de videnskabelige rapporter, der er udarbejdet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til nærværende artikels stk. 6, i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at ændre bilag I for at tilpasse det til den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at:
a) tilføje stoffer til listen over prioriterede stoffer eller fjerne stoffer fra denne liste
b) udpege udvalgte eller fjerne udpegelsen af stoffer som prioriterede farlige stoffer og/eller som allestedsnærværende persistente, bioakkumulerende og toksiske stoffer (uPBT) og/eller som stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter og/eller biota, på denne liste
c) fastsætte tilsvarende miljøkvalitetskrav for overfladevand, sediment eller biota, for så vidt det er relevant.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter under hensyntagen til de videnskabelige rapporter, der er udarbejdet af ECHA i henhold til nærværende artikels stk. 6, i overensstemmelse med artikel 9a med henblik på at ændre bilag II for at tilpasse det til den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at:
(a)tilføje forurenende stoffer til listen over kategorier af forurenende stoffer i bilag II, del A, eller fjerne forurenende stoffer fra denne liste
(b)ajourføre metoden omhandlet i bilag II, del B
(c)anføre de vandområdespecifikke forurenende stoffer, for hvilke det er fastslået, at der skal anvendes miljøkvalitetskrav fastsat på EU-plan, hvor det er relevant, til at sikre en harmoniseret og videnskabeligt baseret gennemførelse af målene i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, i del C i bilag II til dette direktiv, og ved at anføre de tilsvarende miljøkvalitetskrav for disse forurenende stoffer i del C i bilag II til dette direktiv.
4. Når Kommissionen udpeger vandområdespecifikke forurenende stoffer, for hvilke det kan være nødvendigt at fastsætte miljøkvalitetskrav på EU-plan, tager den hensyn til følgende kriterier:
a) den risiko, som de forurenende stoffer udgør, herunder deres fare, deres miljøkoncentrationer og den koncentration, over hvilken der kan forventes virkninger
b) forskellen mellem de nationale miljøkvalitetskrav, der er fastsat for vandområdespecifikke forurenende stoffer i de forskellige medlemsstater, og i hvilken grad en sådan forskel er berettiget
c) antallet af medlemsstater, der allerede gennemfører miljøkvalitetskrav for de omhandlede vandområdespecifikke forurenende stoffer.
5. Prioriterede stoffer, der som følge af den i stk. 1 omhandlede revision er blevet fjernet fra listen over prioriterede stoffer, fordi de ikke længere udgør en risiko på EU-plan, optages i bilag II, del C, med en liste over vandområdespecifikke forurenende stoffer og relaterede harmoniserede miljøkvalitetskrav, der skal gennemføres, hvis de forurenende stoffer er af national eller regional betydning, i overensstemmelse med artikel 8d.
6. Med henblik på at bistå Kommissionen i forbindelse med revisionen af bilag I og II udarbejder ECHA videnskabelige rapporter. Disse videnskabelige rapporter baseres på:
a) udtalelserne fra ECHA's Udvalg for Risikovurdering og Udvalg for Socioøkonomisk Analyse
b) de resultater af grundvandsovervågningsnettet, der er opnået i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF
c) de overvågningsdata, der er indsamlet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8b, stk. 4
d) resultatet af revisionen af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF* og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184**
e) krav vedrørende bekæmpelse af jordforurening, herunder relaterede overvågningsdata
f) Unionens forskningsprogrammer og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling
e) bemærkninger og oplysninger fra relevante interessenter.
7. ECHA udarbejder og offentliggør hvert sjette år en rapport, der sammenfatter resultaterne af de videnskabelige rapporter omhandlet i stk. 6. Den første rapport forelægges Kommissionen den … [OP: Please insert the date = five years after the date of entry into force of this Directive].
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).
(6)Artikel 8a affattes således:
"Artikel 8a
Særlige bestemmelser for visse stoffer
1. Medlemsstaterne kan i de vandområdeplaner, de udarbejder i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, uden at dette berører kravene i punkt 1.4.3 i bilag V til det nævnte direktiv vedrørende præsentation af den kemiske tilstand som helhed og de mål og forpligtelser, der er fastsat i samme direktivs artikel 4, stk. 1, litra a), fremlægge yderligere kort, der præsenterer oplysningerne vedrørende kemisk tilstand for et eller flere af følgende stoffer særskilt fra oplysninger vedrørende resten af de stoffer, som er anført i del A i bilag I til dette direktiv:
(a)stoffer, der i bilag I, del A, er identificeret som stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer
(b)stoffer, der er nyidentificeret i den seneste revision i overensstemmelse med artikel 8
(c)stoffer, for hvilke der er fastsat strengere miljøkvalitetskrav ved den seneste revision i overensstemmelse med artikel 8.
Medlemsstaterne kan angive omfanget af enhver afvigelse fra EQS-værdien for de stoffer, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), i de vandområdeplaner, der udarbejdes i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2000/60/EF. Medlemsstater, der fremlægger supplerende kort som omhandlet i første afsnit, bestræber sig på at sikre deres indbyrdes sammenlignelighed på vandområde- og EU-plan og stiller dataene til rådighed i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF* og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024**.
2. Medlemsstaterne kan foretage en mindre intensiv overvågning af stoffer, der er identificeret som stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, i bilag I, del A, i henhold til dette direktivs artikel 3, stk. 4, og bilag V til direktiv 2000/60/EF, forudsat at overvågningen er repræsentativ, og at en statistisk robust basislinje for tilstedeværelsen af de pågældende stoffer i vandmiljøet er tilgængelig. Der bør som hovedregel, i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, stk. 6, andet afsnit, foretages overvågning hvert tredje år, medmindre teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.
3. Medlemsstaterne overvåger fra den [OP please insert the date = the first day of the month following 18 months after the date of entry into force of this Directive] og i en periode på to år forekomsten af østrogene stoffer i vandområder ved hjælp af virkningsbaserede overvågningsmetoder. De foretager overvågningen mindst fire gange i løbet af hvert af de to år på steder, hvor de tre østrogene hormoner 7-beta estradiol (E2), estron (E1) og alfa-etinylestradiol (EE2), der er opført i del A i bilag I til dette direktiv, overvåges ved hjælp af konventionelle analysemetoder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF og bilag V til samme direktiv. Medlemsstaterne kan anvende netværket af overvågningssteder, der er udpeget til kontrolovervågning af repræsentative overfladevandområder i overensstemmelse med punkt 1.3.1 i bilag V til direktiv 2000/60/EF.
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56)."
(7)Artikel 8b affattes således:
"Artikel 8b
Observationsliste
"1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på under hensyntagen til videnskabelige rapporter, der er udarbejdet af ECHA, at udarbejde en observationsliste over stoffer, for hvilke der skal indsamles EU-dækkende overvågningsdata fra medlemsstaterne, og til at fastlægge de formater, som medlemsstaterne skal anvende til rapportering af resultaterne af denne overvågning og relaterede oplysninger til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 9, stk. 2.
Observationslisten må højst indeholde ti stoffer eller grupper af stoffer på én gang og skal angive overvågningsmatricerne og de mulige analysemetoder for hvert stof. Disse overvågningsmatricer og -metoder må ikke medføre uforholdsmæssigt store omkostninger for de kompetente myndigheder. Stofferne, der opføres på observationslisten, udvælges blandt de stoffer, for hvilke de foreliggende oplysninger tyder på, at de kan udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet på EU-plan, og for hvilke overvågningsdataene er utilstrækkelige. Observationslisten skal omfatte stoffer, der giver anledning til stigende bekymring.
Så snart der er identificeret egnede overvågningsmetoder for mikroplast og udvalgte gener for antimikrobiel resistens, opføres disse stoffer på observationslisten.
ECHA udarbejder videnskabelige rapporter for at bistå Kommissionen i udvælgelsen af stoffer til observationslisten under hensyntagen til følgende oplysninger:
(a)resultaterne af den seneste revision af bilag I til dette direktiv
(b)henstillinger fra de interessenter, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2008/105/EF
(c)medlemsstaternes karakterisering af vandområdedistrikter i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2000/60/EF og resultaterne af overvågningsprogrammer, der er udarbejdet i henhold til artikel 8 i nævnte direktiv
(d)oplysninger om produktionsmængder, anvendelsesmønstre, iboende egenskaber (herunder, hvis det er relevant, partikelstørrelse), koncentrationer i miljøet og skadelige virkninger for menneskers sundhed og vandmiljøet af et stof, herunder oplysninger indsamlet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006, forordning (EF) nr. 1107/2009, forordning (EU) nr. 528/2012, forordning (EU) 2019/6, direktiv 2001/83/EF og direktiv 2009/128/EF
(e)forskningsprojekter og videnskabelige publikationer, herunder oplysninger om tendenser og prognoser baseret på modeller eller andre prognostiske vurderinger samt data og oplysninger fra telemålingsteknologier, jordobservation (Copernicustjenester), in situ-sensorer og -udstyr eller borgervidenskabelige data, der udnytter de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og avanceret dataanalyse og -behandling.
ECHA udarbejder hvert tredje år en rapport, der sammenfatter resultaterne af de videnskabelige rapporter, der er udarbejdet i henhold til fjerde afsnit, og offentliggør rapporten. ECHA's første rapport stilles til rådighed senest den … [OP: please insert the date = first day of the twenty first month after the date of entry into force of this Directive].
2. Observationslisten ajourføres senest den X [OP please insert date = the last day of the twentythird month after the date of entry into force of this Directive] og derefter hver 36. måned. Når Kommissionen ajourfører observationslisten, fjerner den ethvert stof fra den eksisterende observationsliste, for hvilket den anser det for muligt at vurdere risikoen for vandmiljøet uden yderligere overvågningsdata. Når observationslisten ajourføres, kan et individuelt stof eller en gruppe af stoffer forblive på observationslisten i endnu en periode på højst tre år, hvis der er behov for yderligere overvågningsdata for at vurdere risikoen for vandmiljøet. Den ajourførte observationsliste skal også indeholde et eller flere nye stoffer, som efter Kommissionens vurdering under hensyntagen til ECHA's videnskabelige rapporter udgør en risiko for vandmiljøet.
3. Medlemsstaterne overvåger hvert stof eller hver gruppe af stoffer på observationslisten ved udvalgte repræsentative overvågningsstationer over en periode på 24 måneder. Overvågningsperioden begynder senest seks måneder efter optagelsen af stoffet på observationslisten.
Hver medlemsstat udvælger mindst en overvågningsstation, plus en station, hvis medlemsstaten har mere end en million indbyggere, plus antallet af stationer svarende til dens geografiske areal i km2 divideret med 60 000 (afrundet til nærmeste hele tal), plus antallet af stationer svarende til dens befolkningstal divideret med fem millioner (afrundet til nærmeste hele tal).
Ved udvælgelsen af repræsentative overvågningsstationer, overvågningshyppigheden og sæsontidspunktet for hvert stof eller hver gruppe af stoffer tager medlemsstaterne hensyn til anvendelsesmønstrene og den mulige forekomst af stoffet eller gruppen af stoffer. Overvågningshyppigheden skal være mindst to gange om året, undtagen for stoffer, der er følsomme over for klimatiske eller sæsonbetingede variationer, for hvilke overvågningen skal udføres hyppigere, som fastsat i den gennemførelsesretsakt om oprettelse af observationslisten, der er vedtaget i henhold til stk. 1.
Hvis en medlemsstat er i stand til at generere og forelægge Kommissionen tilstrækkelige, sammenlignelige, repræsentative og nylige overvågningsdata for et bestemt stof eller en bestemt gruppe af stoffer fra eksisterende overvågningsprogrammer eller -undersøgelser, kan den beslutte ikke at foretage yderligere overvågning under observationslistemekanismen for det pågældende stof eller den pågældende gruppe af stoffer, forudsat at stoffet eller gruppen af stoffer er blevet overvåget ved hjælp af en metode, der er i overensstemmelse med overvågningsmatricerne og de analysemetoder, der er omhandlet i gennemførelsesretsakten om oprettelse af observationslisten, og direktiv 2009/90/EF*.
4. Medlemsstaterne stiller resultaterne af den overvågning, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, til rådighed i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 2000/60/EF og gennemførelsesretsakten om oprettelse af observationslisten, der er vedtaget i henhold til stk. 1. De stiller også oplysninger til rådighed om overvågningsstationernes repræsentativitet og om overvågningsstrategien.
5. ECHA gennemgår overvågningsresultaterne ved udgangen af den periode på 24 måneder, der er omhandlet i stk. 3, og vurderer, hvilke stoffer eller stofgrupper der skal overvåges i endnu en periode på 24 måneder og derfor skal bibeholdes på observationslisten, og hvilke stoffer eller grupper af stoffer der kan fjernes fra observationslisten.
Hvis Kommissionen under hensyntagen til ECHA's vurdering, jf. første afsnit, konkluderer, at der ikke er behov for yderligere overvågning for yderligere at vurdere risikoen for vandmiljøet, tages der hensyn til denne vurdering i forbindelse med revisionen af bilag I eller II, jf. artikel 8."
* Kommissionens direktiv 2009/90/EF af 31. juli 2009 om tekniske specifikationer for kemisk analyse og kontrol af vandets tilstand som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 201 af 1.8.2009, s. 36)."
(8)Følgende indsættes som artikel 8d:
"Artikel 8d
Vandområdespecifikke forurenende stoffer
"1. Medlemsstaterne fastsætter og anvender miljøkvalitetskrav for de vandområdespecifikke forurenende stoffer, der er omfattet af kategorierne i del A i bilag II til dette direktiv, hvis disse forurenende stoffer udgør en risiko for vandområder i et eller flere af deres vandområdedistrikter på grundlag af de analyser og revisioner, der er omhandlet i artikel 5 i direktiv 2000/60/EU, i overensstemmelse med proceduren i del B i bilag II til dette direktiv.
Medlemsstaterne underretter senest den [OP please insert the date = the first day of the month following 18 months after the date of entry into force of this Directive] ECHA om de miljøkvalitetskrav, der er omhandlet i første afsnit. ECHA offentliggør disse oplysninger.
2. Hvis miljøkvalitetskravene for vandområdespecifikke forurenende stoffer er blevet fastsat på EU-plan og anført i bilag II, del C, i overensstemmelse med artikel 8, har disse miljøkvalitetskrav forrang for miljøkvalitetskrav for vandområdespecifikke forurenende stoffer, der er fastsat på nationalt plan i overensstemmelse med stk. 1. De miljøkvalitetskrav, der er fastsat på EU-plan, anvendes også af medlemsstaterne til at fastslå, om de vandområdespecifikke forurenende stoffer, der er opført i bilag II, del C, udgør en risiko.
3. De gældende nationale miljøkvalitetskrav eller miljøkvalitetskrav fastsat på EU-plan, hvor det er relevant, skal overholdes, for at et vandområde kan være i god kemisk tilstand, jf. definitionen i artikel 2, stk. 24, i direktiv 2000/60/EF."
(9)Artikel 10 udgår.
(10)Bilag I ændres som angivet i bilag V til dette direktiv.
(11)Bilag II som fastlagt i bilag VI til dette direktiv tilføjes.
Artikel 4
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [OP please insert the date = the first day of the month following 18 months after the date of entry into force of this Directive].
2. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser. Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 6
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT for
NULFORURENINGSPAKKEN
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Nulforureningspakken:
Denne finansieringsoversigt indeholder følgende forslag:
— Integreret vandforvaltning: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
— Revision af direktivet om rensning af byspildevand: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rensning af byspildevand (omarbejdning af direktiv 91/271/EØF)
— Revision af EU's lovgivning om luftkvalitet: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/107/EF om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften og direktiv 2008/50/EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa.
Berørt(e) politikområde(r)
09 — Miljø og klimaændringer
Forslaget/initiativet vedrører:
en ny foranstaltning
en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 66
en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
Mål
Overordnede mål
1) øge beskyttelsen af EU's borgere og naturlige økosystemer i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien og ambitionen om nulforurening, som er forankret i den europæiske grønne pagt
2) øge effektiviteten og mindske den administrative byrde i forbindelse med lovgivningen for at muliggøre en hurtigere indsats mod nye risici
3) beskytte miljøet og folkesundheden mod de negative virkninger af farlige kemikalier og luftforurening.
Specifikke mål
Integreret vandforvaltning:
1) ajourføre listerne over forurenende stoffer, der påvirker overfladevand og grundvand, ved at tilføje og fjerne stoffer og revidere kvalitetskravene for visse stoffer, der allerede er anført på en liste
2) forbedre gennemsigtigheden, adgangen til og videreanvendelsen af data og derved lette gennemførelsen i medlemsstaterne samt mindske den administrative byrde og forbedre effektiviteten og sammenhængen i den bredere retlige ramme for kemikalier
3) sikre, at de retlige rammer hurtigere og lettere kan tilpasses de videnskabelige resultater for hurtigere at kunne reagere på forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring
4) forbedre overvågningen af kemiske blandinger for bedre at kunne vurdere kombinationsvirkninger og overvågningen af sæsonbestemte variationer i koncentrationerne af forurenende stoffer
5) harmonisere den måde, hvorpå forurenende stoffer i overfladevand og grundvand håndteres i hele EU, hvor der indtil videre ikke er fastsat kvalitetskrav eller tærskelværdier på EU-plan
6) skabe betingelserne for øget genbrug af vand og bedre håndtering af slam og affald i tæt synergi med den nye forordning om genbrug af vand, direktivet om slam fra rensningsanlæg og EU's affaldslovgivning.
Direktivet om rensning af byspildevand:
1) bidrage til at identificere og derefter forebygge forurening i spildevandsrensningsanlæg
2) yderligere reducere forureningen med næringsstoffer (N og P), mikroforurenende stoffer og mikroplast samt "øvrige forureningskilder" (overløb efter voldsomt uvejr, afstrømning i byområder, små byområder og IAS)
3) skabe udvikling hen imod energineutralitet i spildevandssektoren
4) skabe betingelserne for øget genbrug af vand og bedre håndtering af slam og affald i tæt synergi med den nye forordning om genbrug af vand, direktivet om slam fra rensningsanlæg og EU's affaldslovgivning.
5) forbedre adgangen til sanitet, navnlig for sårbare og marginaliserede personer
6) styrke, modernisere, forenkle og tilpasse overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne.
Lovgivningen om luftkvalitet:
1) revidere EU's luftkvalitetskrav for i højere grad at tilpasse dem til WHO's anbefalinger, så vidt muligt tage hensyn til den seneste videnskabelige rådgivning, gennemførlighed, omkostninger og fordele og sikre, at lovgivningen på en hensigtsmæssig og effektiv måde kan tilpasses fremtidige ændringer i det underliggende evidensgrundlag
2) sikre, at luftkvalitetsplaner er et effektivt middel til at identificere, planlægge og afbøde en overskridelsessituation, og medtage klarere bestemmelser om interessenternes deltagelse, adgang til domstolsprøvelse, sanktioner og kompensation i forbindelse med ren luft i EU-lovgivningen
3) yderligere styrke bestemmelserne om overvågning af luftkvaliteten, modeller for luftkvalitet og luftkvalitetsplaner for at hjælpe de lokale myndigheder med at opnå renere luft
4) informere borgerne om luftforureningens sundhedsvirkninger
5) forenkle de eksisterende bestemmelser, hvor det er muligt, for at forbedre effektiviteten af luftkvalitetsstyringen.
Forventede resultater og virkninger
Integreret vandforvaltning:
Det foreslåede direktiv vil specifikt føre til en ajourføring af listerne over forurenende stoffer i grundvand og overfladevand. Den vil også afhjælpe flere af de mangler vedrørende kemikalier i vand, der blev fremhævet i kvalitetskontrollen af vandlovgivningen i 2019.
Det vil føre til lavere forureningsniveauer i Europas vandløb og søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.
Det vil tilvejebringe mere ajourførte og relevante oplysninger om vandets tilstand, mere pålidelige oplysninger om nye forurenende stoffer i grundvandet, evnen til at sikre regelmæssige ajourføringer af listerne over stoffer på grundlag af strømlinede overvågningsoplysninger og integreret videnskabeligt baseret viden, og det vil føre til overvågning af forurening fra mikroplast og gener for antimikrobiel resistens.
Det vil også skabe betingelserne for øget genbrug af vand og bedre håndtering af slam og affald i tæt synergi med den nye forordning om genbrug af vand, direktivet om slam fra rensningsanlæg og EU's affaldslovgivning.
Direktivet om rensning af byspildevand:
Kvaliteten af EU's vandløb, søer og have forventes at blive bevaret og forbedret. Emissionerne af forurenende stoffer fra de resterende bymæssige kilder (herunder små byområder, forurenet regnvand og små decentrale anlæg) samt nitrogen- og fosforemissioner vil falde yderligere med strengere grænseværdier, hvor eutrofiering fortsat er et problem.
Der vil også blive foretaget nye investeringer for at reducere forureningen fra mikroforurenende stoffer. Disse investeringer forventes at blive dækket af et nyt system med udvidet producentansvar, der gør dem, der markedsfører produkter, som genererer mikroforurenende stoffer, økonomisk ansvarlige for den yderligere behandling, der er nødvendig for at bevare kvaliteten af EU's vandrecipienter.
Sektoren forventes at blive energineutral (dvs. at den anvendte fossile energi vil blive opvejet af vedvarende energi produceret af sektoren).
Revisionen vil være en afgørende drivkraft for udviklingen af en globalt konkurrencedygtig vandindustri i EU. En yderligere modernisering af EU's krav, f.eks. med nye krav til mikroforurenende stoffer eller energiforbrug, vil yderligere stimulere innovation og i sidste ende stordriftsfordele.
Lovgivningen om luftkvalitet:
Det foreslåede reviderede direktiv bidrager til ambitionen om nulforurening i den europæiske grønne pagt, til at bringe EU's luftkvalitetskrav bedre i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger og til en vedvarende forbedring af luftkvaliteten i hele Den Europæiske Union.
Det foreslåede reviderede direktiv vil endvidere skærpe bestemmelserne om overvågning, modellering og luftkvalitetsplaner for at hjælpe de lokale myndigheder med at opnå en bedre luftkvalitet. Afhjælpning af disse mangler vil resultere i lavere niveauer af og eksponering for luftforurening, bedre forvaltning og håndhævelse af luftkvalitetsplanen, bedre overvågning og modellering ved at forbedre dens pålidelighed og sammenlignelighed og ved at øge det antal forurenende stoffer, der skal overvåges, og det vil forbedre adgangen til luftkvalitetsdata og -oplysninger med særligt fokus på at øge brugen af digitale værktøjer og muligheden for at regelmæssigt at revidere EU's luftkvalitetskrav.
EU's borgere vil få sundhedsmæssige fordele af forbedret luftkvalitet. Virksomheder, økonomiske aktører, herunder i landbruget, og mere generelt arbejdsgivere vil drage fordel af en reduktion af de negative sundhedsmæssige virkninger og (om end mindre væsentlige) ikkesundhedsmæssige virkninger, der er forbundet med dårlig luftkvalitet.
I mellemtiden vil de offentlige myndigheder blive berørt af EU's reviderede luftkvalitetskrav og skærpede bestemmelser om overvågning af luftkvaliteten, som i høj grad afhænger af deres nuværende luftkvalitetssituation: De reviderede regler kan indebære en forøgelse af de kompetente myndigheders administrative byrde i forbindelse med forbedret overvågning af luftkvaliteten.
Resultatindikatorer
Integreret vandforvaltning:
Stigningen i det antal stoffer, der overvåges i henhold til direktivet, som følge af indførelsen af en obligatorisk observationsliste med henblik på overvågning af grundvandsforurenende stoffer, der er problematiske, samt den øgede hyppighed af rapportering af overvågnings- og tilstandsdata vil give mulighed for en mere detaljeret sporing af fremskridt og resultater.
Resultatindikatorer vil omfatte antallet af medlemsstater, for hvilke der foreligger fuldstændige overvågningsserier for relevante stoffer (navnlig for grundvandsstoffer), antallet af stoffer eller forurenende stoffer, for hvilke der er opnået god tilstand, samt graden af harmonisering af de tærskelværdier, som medlemsstaterne har fastsat for vandområdespecifikke forurenende stoffer.
Optagelsen af mikroplast og gener for antimikrobiel resistens på observationslisterne, med forbehold af fastlæggelse af passende retningslinjer for overvågnings- og vurderingsmetoder, vil gøre det muligt at overvåge fremskridtene med håndteringen af disse nye typer forurening og efterfølgende identificere kvalitetskrav, hvor det er relevant. Desuden forenkles procedurerne for at sikre en hurtigere indsatsmod nye problemer med vandforurening.
Direktivet om rensning af byspildevand:
• Overholdelsesgraden og afstanden til målet pr. medlemsstat og pr. behandlingsniveau vil give et godt overblik over gennemførelsen af direktivet.
• Antal anlæg udstyret med yderligere behandling af N/P og mikroforurenende stoffer og den dermed forbundne reduktion af N/P-udslip og toksisk belastning på medlemsstats- og EU-plan.
• Medlemsstaternes energiforbrug og de dermed forbundne drivhusgasemissioner.
• Antallet af byområder, der er omfattet af integrerede forvaltningsplaner for overløb efter voldsomt uvejr og afstrømning i byområder, og deres overensstemmelse med EU's mål.
• Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for at forbedre adgangen til sanitet og bedre kontrol af IAS og en sammenfatning af de vigtigste sundhedsindikatorer, der blev undersøgt i medlemsstaterne.
• Andre data, navnlig om vandkvaliteten i vandrecipienter (vandløb, søer og have) fra vandrammedirektivet og havrammedirektivet, vil blive anvendt til konkret at måle virkningerne af direktivet om rensning af byspildevand. Yderligere oplysninger om mulige parametre, der skal indberettes med henblik på at vurdere overholdelsen og måle direktivets gennemførelse, findes i bilag 10 til konsekvensanalysen.
• Medtagelse af spildevandsovervågning gennem kontrol, der gør det muligt at definere nye indikatorer for relevante videnskabelige, analytiske og epidemiologiske data.
Lovgivningen om luftkvalitet:
EU's medlemsstater har etableret et netværk til overvågning af luftkvaliteten med ca. 16 000 prøvetagningssteder for specifikke forurenende stoffer (ofte grupperet på mere end 4 000 overvågningssteder) baseret på fælles kriterier, der er fastlagt i de nuværende direktiver om luftkvalitet. Den foreslåede ændring af vurderingsordningerne, overvågningen og modelleringen af luftkvaliteten vil tilvejebringe yderligere sammenlignelige og objektive oplysninger, der gør det muligt regelmæssigt at overvåge og evaluere udviklingen i luftkvaliteten i hele EU, herunder ved lavere forureningsniveauer, som i stigende grad også anses for at have indvirkning på sundheden. Det vil også kræve, at medlemsstaterne øger overvågningen af forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, med henblik på at observere flere luftforurenende stoffer, for hvilke der indtil videre ikke findes en harmoniseret EU-dækkende luftkvalitetsovervågning.
Det Europæiske Miljøagentur stiller luftkvalitetsdata, der indberettes af medlemsstaterne, til rådighed for offentligheden som en digital tjeneste, herunder via det europæiske luftkvalitetsindeks, der er baseret på data i næsten realtid. Tilgængeligheden af disse data og mere præcise krav til oplysninger, der skal indgå i luftkvalitetsplanerne, vil også gøre det muligt løbende at overvåge effektiviteten af specifikke (ofte lokale) luftkvalitetsforanstaltninger. Klarere specifikke krav til offentlig information vil gøre det lettere og hurtigere for borgerne at få adgang til resultaterne af overvågning og evaluering af luftkvalitetsdata og relaterede politiske tiltag.
Dette vil give mulighed for en mere detaljeret sporing af fremskridt og resultater, hvor den centrale resultatindikator er alle medlemsstaters opfyldelse af de luftkvalitetskrav, der er fastsat på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til at nå disse.
Begrundelse for forslaget/initiativet
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Integreret vandforvaltning:
EEA bliver den one-stop-shop, der skal behandle og stille alle overvågnings- og vandtilstandsdata fra medlemsstaterne til rådighed på et mere regelmæssigt grundlag (sammenlignet med i dag), og disse oplysninger vil indgå i de opgaver, der udføres af ECHA, som bliver den one-stop-shop, der skal levere videnskabelig støtte, som er afgørende for den videre udvikling af standarder til beskyttelse af vandmiljøet. En række nye opgaver følger af behovet for en bedre og mere systematisk håndtering af grundvandsforurening og for at sikre en mere harmoniseret og bedre beskyttelse af forurenende stoffer, der ikke giver anledning til bekymring i hele EU.
Dette vil nærmere bestemt kræve:
— Enkeltstående opgaver i forbindelse med EEA's oprettelse af systemet til direkte adgang til data, der genereres i henhold til dette forslag, fra medlemsstaterne og i forbindelse med ECHA's identifikation eller udvikling af forskellige vejledninger og metoder til overvågning og analyse af mikroplast og gener for antimikrobiel resistens samt medtagelsen af nationale miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer på vandområdedistriktsniveau i et register over sundhedsbaserede grænseværdier, der forvaltes af ECHA.
— Tilbagevendende opgaver i forbindelse med den øgede hyppighed og digitalisering/automatiske leveringsmekanisme for overvågnings- og tilstandsdata til EEA, ECHA's vedligeholdelse af registret over krav vedrørende forurenende stoffer på vandområdedistriktsniveau og den løbende videnskabelige støtte fra ECHA inden for rammerne af udviklingen/tilpasningen hvert tredje år af observationslisterne for overfladevand og grundvand (med henblik på overvågning og vurdering af problematiske forurenende stoffer) og udviklingen/tilpasningen hvert sjette år af lister over stoffer/forurenende stoffer og de tilsvarende EU-dækkende miljøkvalitetskrav hvert sjette år for både overfladevand og grundvand samt for identifikationen hvert sjette år af EU-dækkende krav for forurenende stoffer (overfladevand og grundvand), der i øjeblikket er reguleret på vandområdedistriktsniveau, hvor det er nødvendigt for at beskytte miljøet og en sikre harmoniseret gennemførelse.
Tidsplan
1.-4. kvartal 2023: interinstitutionelle forhandlinger om forslaget
1.-2. kvartal 2024 ikrafttræden
2. kvartal 2024-4. kvartal 2025: udvikling af systemet til direkte adgang til data, der genereres i henhold til dette forslag, fra medlemsstaterne under EEA's ledelse, og som skal fastsættes i en gennemførelsesretsakt
2. kvartal 2024-4. kvartal 2025: udvikling af de tekniske specifikationer (format, detaljeringsgrad og hyppighed) med henblik på emissionsrapportering (punktkildeemissioner, der ikke er omfattet af forordningen om portalen for industrielle emissioner, samt diffuse emissioner) til EEA (portalen for industrielle emissioner), under EEA's ledelse, og som skal vedtages ved en gennemførelsesretsakt
1. kvartal 2024-4. kvartal 2025: identifikation og/eller udvikling af vejledninger og metoder til måling og analyse af koncentrationer af mikroplast og gener for antimikrobiel resistens i overflade- og grundvandsforekomster (skal identificeres/anføres i gennemførelsesretsakten om vedtagelse af observationslisterne) under ECHA's ledelse
2. kvartal 2024-3. kvartal 2027: udvikling af den sjette observationsliste for vandløb og søer og den første observationsliste for grundvand og analyse af og rapportering om den femte observationsliste for vandløb og søer under ECHA's ledelse, og som skal vedtages ved en gennemførelsesretsakt.
1. kvartal 2026 og frem: EEA's årlige indsamling af data om kemisk forurening og videnskabelig støtte fra ECHA til observationslistemekanismen og til udarbejdelsen af delegerede retsakter med henblik på at vedtage nye EU-dækkende miljøkvalitetskrav for yderligere stoffer (for både grundvand og overfladevand)
1. kvartal 2024 og frem: videnskabelig støtte fra ECHA til revision og ajourføring hvert sjette år af listerne over prioriterede stoffer og de tilsvarende miljøkvalitetskrav i bilag I til direktiv 2008/105/EF, af forurenende stoffer og de tilsvarende EU-dækkende kvalitetskrav i bilag I til direktiv 2006/118/EF, af listerne over forurenende stoffer i del A i bilag II til direktiv 2008/105/EF og en eventuel udvikling af EU-dækkende krav for (nogle) forurenende stoffer på denne liste samt af listen over forurenende stoffer i bilag II til direktiv 2006/118/EF. Alle lister og miljøkvalitetskrav fastsættes i delegerede retsakter.
Direktivet om rensning af byspildevand:
Planlægningen af gennemførelsen af de vigtigste foranstaltninger i den foretrukne løsningsmodel er sammenfattet i nedenstående tabel:
Inden 2025 vil der være yderligere overvågningsaktiviteter på plads: Dette vedrører andet spildevand end husspildevand, sundhedsrelaterede parametre, nøgleresultatindikatorer for virksomheder samt foranstaltninger til forbedring af gennemsigtigheden.
Nationale databaser og EU-databaser med alle de elementer, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen, vil være på plads, og "sårbare og marginaliserede personer" vil blive identificeret sammen med foranstaltninger til forbedring af adgangen til sanitet.
Denne finansieringsoversigt vil sikre finansiering til EEA, således at agenturet kan gennemføre en række nye aktiviteter omhandlet i forslaget til direktivet om rensning af byspildevand.
Disse aktiviteter er af forskellig karakter:
— Oprette og tilpasse de databaser, der er omhandlet i artikel 20 om overvågning af lovgivningsforslaget
— Tildele en ekspert i direktivet om rensning af byspildevand til at følge sagen og udarbejde rapporter, når det er nødvendigt
— Enkeltstående aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af og forhandling om gennemførelsesretsakter
— Opgaver i forbindelse med behandling og analyse af data.
Tidsplan:
4. kvartal 2022-4. kvartal 2023: forhandling om forslaget. Fordi forslaget er meget ambitiøst, og fordi der indføres en ordning for udvidet producentansvar, kan forhandlingerne kræve flere ressourcer og mere tid end gennemsnittet.
2. kvartal 2024: kick-off og samarbejde.
Lovgivningen om luftkvalitet:
Opgaver i forbindelse med rapportering og udveksling af oplysninger om luftkvalitetsdata. Der er behov for en yderligere indsats for at udvide infrastrukturen for og støtte den løbende rapportering, så den også omfatter luftforurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, samt forpligtelser til at reducere den gennemsnitlige eksponering for de forurenende stoffer PM2.5 og NO2, for yderligere at udvide rapporteringsinfrastrukturen for ajourførte oplysninger fra yderligere prøvetagningssteder og modeldata samt for luftkvalitetsplaner. (EEA-støtte).
Opgaver i forbindelse med vurdering af luftkvaliteten: I takt med at den videnskabelige forståelse af luftkvalitetsudfordringerne, herunder de negative sundhedsvirkninger ved lave koncentrationsniveauer og ved yderligere luftforurenende stoffer som følge af nye bekymringer, vokser, er der behov for yderligere støtte for at sikre, at politiske tiltag understøttes af solide vurderinger af de indberettede luftkvalitetsdata (herunder yderligere data, der tilvejebringes takket være den øgede overvågning og modellering af luftkvaliteten). Det vil desuden være nødvendigt at styrke vurderingen af sammenhængen mellem luftforurening, klimaændringer, menneskers sundhed og økosystemernes sundhed. (EEA-støtte).
Opgaver i forbindelse med videnskabelig og teknisk støtte til overvågning og modellering af luftkvaliteten: Efterhånden som der gennemføres øget overvågning og modellering af luftkvaliteten, vil der være behov for fortsat støtte. En sådan støtte, der fuldt ud supplerer arbejdet med rapportering om luftkvalitet og luftkvalitetsvurderinger, fokuserer på de tekniske aspekter af de kompetente myndigheders overvågning og modellering og omfatter forvaltning og ledelse af to centrale ekspertnetværk: netværket af nationale referencelaboratorier (AQUILA) og forummet for luftkvalitetsmodellering i Europa (FAIRMODE). JRC har i løbet af det seneste årti støttet disse aspekter af gennemførelsen af lovgivningen om ren luft i Europa — bl.a. gennem en række administrative ordninger. Bemærk, at JRC's input også er afgørende for udarbejdelsen af vejledende dokumenter, der støtter gennemførelsen af de reviderede direktiver, og for fastlæggelsen af krav vedrørende overvågning og modellering af luftkvaliteten i samarbejde med Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).
Tidsplan:
1. kvartal 2023-2. kvartal 2024 (forventet): interinstitutionelle forhandlinger om forslaget
2. kvartal 2024 (forventet): ikrafttræden
1. kvartal 2023-4. kvartal 2025: udvikling af yderligere vejledninger inden for overvågning, modellering og luftkvalitetsplaner (GD ENV i samarbejde med JRC)
1. kvartal 2023-4. kvartal 2025: udvikling af krav i tæt samarbejde med Den Europæiske Standardiseringsorganisation inden for overvågning, vejledende målinger og modelleringskvalitetsmål (JRC i samarbejde med GD ENV)
3. kvartal 2024 og frem: EEA's regelmæssige vurderinger af de fremskridt, der gøres med hensyn til at opfylde forpligtelserne til gennemsnitlig reduktion af eksponering for de forurenende stoffer PM2.5 og NO2.
3. kvartal 2024 og frem: EEA's regelmæssige vurdering af luftforurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, og af sammenhængen mellem luftforurening, klimaændringer og sundhed
3. kvartal 2024-4. kvartal 2025: revision af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår gensidig udveksling af oplysninger og rapportering om luften (GD ENV)
1. kvartal 2026 (forventet): de reviderede rapporteringsforpligtelser for medlemsstaterne (til EEA) træder i kraft (dvs. afhænger af gennemførelsesfristerne — det er vigtigt at have infrastruktur klar)
3. kvartal 2024-4. kvartal 2026: tilpasninger af registret over luftkvalitetsdata, der forvaltes af EEA, med henblik på at medtage yderligere data, der stilles til rådighed gennem national datarapportering
4. kvartal 2028 (forventet): første runde af rapporteringen af reviderede luftkvalitetsplaner for at imødegå risikoen for overskridelser af de reviderede luftkvalitetskrav i 2030 (rapportering til EEA).
Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
Integreret vandforvaltning:
Overflade- og grundvandsforekomster i EU er forurenet af en række forskellige forurenende stoffer. Da forurening foregår nedstrøms, og 60 % af de europæiske vandområdedistrikter er internationale, er samarbejde mellem medlemsstaterne afgørende, og der er behov for en indsats på EU-plan for at bekæmpe forurening og andre grænseoverskridende virkninger gennem fastsættelse af harmoniserede standarder og harmoniserede dataindsamlings- og udvekslingssystemer mellem medlemsstaterne. Det er også vigtigt at øge gennemsigtigheden af data om kemikalier og gøre det muligt for Kommissionen og dens agenturer, navnlig EEA og ECHA, at anvende og genbruge dem for at øge den videnskabelige viden, der muliggør en yderligere målrettet indsats og håndhævelse.
Hvis der ikke gribes ind på EU-plan, vil det blive uoverkommeligt dyrt at bekæmpe forurening, især for nedstrømsmedlemsstater.
Harmoniserede krav vil generelt resultere i bedre miljø- og sundhedsbeskyttelse, omkostningseffektive og forholdsmæssige foranstaltninger fra medlemsstaternes side og lige vilkår for aktiviteter, der skal håndtere potentielle virkninger for vandområder i hele EU.
En mere regelmæssig udveksling af overvågnings- og tilstandsdata ved hjælp af automatiske datadelingsmekanismer vil muliggøre hyppigere og mere målrettede kontroller og bedre beredskab til at håndtere potentielle problemer, der giver anledning til stigende bekymring. Adgang til strømlinede databaser vil forbedre sammenhængen i vurderingerne og gennemførelsen på tværs af lovgivningen.
EEA vil centralisere data, behandle dem og stille dem til rådighed for videreanvendelse med henblik på politikudformning og -gennemførelse. ECHA vil yde videnskabelig støtte på grundlag af en stadig mere robust videnskabelig database takket være centralisering af tværgående videnskabelige oplysninger på kemikalieområdet og mere strømlinede overvågnings- og tilstandsdata, der stilles til rådighed af EEA. Begge agenturer vil spille en central rolle i den videre gennemførelse af vandlovgivningen med synergier og ajourførte videnskabelige data, der muliggør hurtigere tilpasning til nye problemområder samt bedre identifikation og prioritering af de mest omkostningseffektive foranstaltninger til bekæmpelse af forurening.
Forslaget vil på den anden side mindske den samlede administrative byrde ved at fjerne de rapporteringsforpligtelser, som ikke har vist sig effektive, dvs. som ikke har leveret den forventede forbedrede gennemførelse. Andre rapporteringsforpligtelser forenkles, og der sikres bedre sammenhæng med rapportering under andre instrumenter.
Endelig tager forslaget sigte på at indføre mere effektive procedurer for tilpasning af listerne over stoffer og relaterede miljøkvalitetskrav til de videnskabelige fremskridt, samtidig med at det sikres, at disse procedurer vil drage fordel af solide videnskabelige data baseret på strømlinet rapportering og tæt samarbejde med agenturerne.
Direktivet om rensning af byspildevand:
En indsats på EU-plan er fortsat afgørende for at sikre, at alle EU-borgere kan drage fordel af en forbedret vandkvalitet i vandløb, søer, grundvand og have. Da 60 % af EU's vandområder er grænseoverskridende, er det nødvendigt at sikre samme beskyttelsesniveau overalt og med samme rytme for at undgå risikoen for, at nogle medlemsstaters indsats bringes i fare på grund af manglende fremskridt i andre. Refit-evalueringen har vist, at direktivet i de fleste medlemsstater var den unikke drivkraft for investering i de nødvendige infrastrukturer.
Direktivet vil være i fuld overensstemmelse med alle andre centrale mål i den europæiske grønne pagt, herunder det overordnede mål om klimaneutralitet, samtidig med at det er i fuld overensstemmelse med flere igangværende/planlagte lovgivningsforslag, f.eks. revisionen af direktivet om miljøkvalitetskrav, badevandsdirektivet, havstrategirammedirektivet og evalueringen af direktivet om slam fra rensningsanlæg. Det vil også bidrage direkte til en bedre gennemførelse af verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 6 om adgang til rent vand og sanitet.
Lovgivningen om luftkvalitet:
Målene med dette initiativ kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene. Dette skyldes for det første luftforureningens grænseoverskridende karakter, da emissioner fra én medlemsstat kan bidrage til luftforurening i andre medlemsstater. En indsats på EU-plan er nødvendig for at sikre, at alle medlemsstater træffer foranstaltninger for at mindske risiciene for befolkningen i de enkelte medlemsstater.
For det andet kræver traktaten, at der tilstræbes et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskellige situationer i EU. De eksisterende direktiver og direktivforslaget fastsætter fælles luftkvalitetskrav, men overlader valget af midler til medlemsstaterne, så de kan tilpasses de lokale, regionale og nationale forhold.
For det tredje skal der sikres ligebehandling med hensyn til de økonomiske konsekvenser af luftforurening i alle medlemsstater og borgernes oplevelse af luftkvaliteten i hele Unionen.
Reviderede luftkvalitetskrav og klarere regler for overvågning af luftkvaliteten vil sikre et højere beskyttelsesniveau for EU's borgere og bedre omgivende luft for miljøet.
Dette vil forbedre de tilgængelige oplysninger om luftkvalitetsudfordringer og forbedre sundheden (og dermed reducere sundhedsudgifterne), mindske tabet af høstudbytte som følge af ozon og mindske fravær fra arbejde på grund af sygdom (herunder blandt forsørgelsesberettigede børn). En forbedring af luftkvaliteten forventes derfor at medføre gevinster for både produktiviteten og økonomien.
Forbedringer af overvågningen og modelleringen, den måde, hvorpå luftkvalitetsplaner udarbejdes og gennemføres, og udvekslingen af oplysninger indsamlet af medlemsstaterne vil forbedre sammenhængen i vurderingerne og gennemførelsen på tværs af lovgivningen.
Ændringer i adgangen til domstolsprøvelse og sanktioner vil forbedre den offentlige håndhævelse og dermed opnåelsen af resultater i hele EU.
Endelig tager forslaget sigte på at indføre mere effektive procedurer for revision af luftkvalitetskravene i takt med de videnskabelige fremskridt, samtidig med at det sikres, at disse procedurer vil drage fordel af solide videnskabelige data baseret på strømlinet rapportering og tæt samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur, også for at gøre luftkvalitetsoplysninger (herunder ajourførte data) tilgængelige for beslutningstagere og den bredere offentlighed.
Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Integreret vandforvaltning:
Under kvalitetskontrollen af EU's vandlovgivning i 2019 blev det bekræftet, at vandrammedirektivet og dets to datterdirektiver har udløst eller styrket indsatsen på europæisk plan for at imødegå det grænseoverskridende pres på vandressourcerne på vandområdeniveau, både nationalt og internationalt. Fastsættelsen af EU-dækkende krav for forurenende stoffer kan derfor anses for at være effektiv.
Evalueringen konkluderede imidlertid også, at der er behov for at udvide anvendelsesområdet til at omfatte forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, og bedre beskytte menneskers sundhed og økosystemer, herunder at tage fat på en række administrative spørgsmål og gennemførelsesspørgsmål.
Direktivet om rensning af byspildevand:
Refit-evalueringen af direktivets effektivitet viste, at det har medvirket til at reducere belastningen fra de pågældende forurenende stoffer fra punktkilder i byerne (hus- og byspildevand og lignende industriforurening). Der er stadig mangler med hensyn til håndteringen af den resterende mængde ubehandlet byspildevand. Der er også behov for at tilpasse direktivet til nye politiske prioriteter og nye samfundsmæssige bekymringer.
De overvågningskrav, der er fastsat i direktivets artikel 15, har desuden vist sig at være effektive til at fremme overholdelsen. De teknologiske fremskridt giver imidlertid i dag mulighed for en mere effektiv og nøjagtig overvågning af både eksisterende og nye forurenende stoffer. Oplysninger indsamlet fra medlemsstaterne i forbindelse med konsekvensanalysen viser, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til overvågning. De fleste medlemsstater indsamler allerede hyppigere og bredere oplysninger om flere forurenende stoffer, end det kræves i direktivet. Alligevel er kendskabet til spildevandets kvalitet og kvantitet utilstrækkelig i mange tilfælde. Flere tilfælde af overdimensionering af anlæg, men også lagerkapacitet, der førte til uforholdsmæssigt store omkostninger og ineffektiv vandopsamling og -behandling, kunne have været undgået med en bedre forståelse af den faktiske belastning, der skulle behandles.
De rapporteringskrav, der er fastsat i direktivet, kan forbedres og moderniseres for at sikre en bedre håndhævelse af direktivet.
Lovgivningen om luftkvalitet:
Erfaringerne fra kvalitetskontrollen af lovgivningen om luftkvalitet blev offentliggjort i november 2019 i SWD (2019) 427 final.
Denne kvalitetskontrol konkluderede, at direktiverne om luftkvalitet har været delvist effektive med hensyn til at forbedre luftkvaliteten og opfylde luftkvalitetskravene, men at alle deres mål endnu ikke er blevet opfyldt: Direktiverne var blevet anvendt som grundlag for indførelsen af en repræsentativ kvalitetsovervågning af luftkvaliteten, fastsatte klare luftkvalitetskrav og støttede udvekslingen af pålidelige, objektive og sammenlignelige oplysninger om luftkvalitet, herunder til den bredere offentlighed. De havde imidlertid været mindre vellykkede med hensyn til at sikre, at der blev truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at opfylde luftkvalitetskravene og holde overskridelserne så korte som muligt, selv om der på den anden side har været en nedadgående tendens i luftforureningen og et fald i antallet og omfanget af overskridelser.
Der er også taget hensyn til erfaringerne fra kvalitetskontrollen af overvågning og rapportering i miljøpolitikken (SWD(2017) 230 final) i forbindelse med lovgivningen om luftkvalitet. I forbindelse med denne kvalitetskontrol blev det navnlig konkluderet, at rapporteringen for så vidt angår luftkvalitet anvender en avanceret elektronisk rapporteringsmetode, hvor luftkvalitetsoplysninger stilles til rådighed i et standardiseret, maskinlæsbart format, der opfylder Inspire-kravene. Denne tilgang har udtrykkeligt til formål at strømline mængden af oplysninger, der stilles til rådighed af medlemsstaterne, for at maksimere anvendeligheden af sådanne oplysninger og mindske den administrative byrde, men den giver også mulighed for yderligere strømlining på EU-plan og nationalt plan (navnlig af nye rapporteringskrav).
Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Denne foranstaltning er i overensstemmelse med andre EU-politikker og igangværende initiativer, som stammer fra den europæiske grønne pagt.
Initiativet falder ind under udgiftsområde 3 (Naturressourcer og miljø), afsnit 9 (Miljø og klimaindsats) i den flerårige finansielle ramme. Som beskrevet nedenfor vil gennemførelsen af denne retsakt kræve yderligere menneskelige ressourcer og visse støtteudgifter i EEA og ECHA. Den tilsvarende stigning i tilskuddet til agenturerne vil blive modregnet tilskuddet til opvejet af EU-programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) 2021-2027.
Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
Integreret vandforvaltning:
Videnskabelig støtte fra ECHA, tidligere udført af JRC, SCHEER-udvalget og kontrahenter
Den videnskabelige støtte ydes i øjeblikket på en temmelig ikkesystematisk måde, men er baseret på en række administrative ordninger med JRC, som er genstand for hyppige revisioner og forlængelser, kontrakter med en uafhængig ekspert i grundvand, der kan forlænges, kontrahenter, der er involveret i konsekvensanalysen, og egne ressourcer (både JRC og GD ENV). Der benyttes i vid udstrækning bidrag fra medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med grundvandsdirektivet. SCHEER, der forvaltes af GD SANTE, har afgivet talrige videnskabelige udtalelser (f.eks. vedtog SCHEER mere end 50 udtalelser inden for rammerne af direktivet om miljøkvalitetskrav i perioden 2011-2022). Dette giver ikke mulighed for tilstrækkeligt koordinerede, systematiske, sammenhængende og rettidige forslag. For så vidt angår ECHA har agenturet i øjeblikket ikke et retligt mandat til at varetage opgaver i forbindelse med vandrammedirektivet.
Forslaget har til formål at rationalisere og forbedre den videnskabelige proces ved at erstatte disse ikkesystematiske former for støtte med en "one-stop-shop" for al videnskabelig støtte, dvs. ECHA. Ifølge kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje og tilgangen med "ét stof, én vurdering" vil ECHA også få ansvaret for alle videnskabelige aspekter af al anden kemikalielovgivning. Dette vil sikre videnskabelig robusthed og muliggøre synergier mellem informationskilder på tværs af lovgivningen.
Bidraget til ECHA vil blive kompenseret fuldt ud ved en reduktion af LIFE-budgettet. Disse ressourcer anvendes i øjeblikket til den mere fragmenterede ramme for videnskabelig støtte (kontrahenter, JRC's administrative ordninger og SCHEER's udtalelser).
Støtte til centralisering og behandling af overvågnings- og tilstandsdata — yderligere ressourcer til EEA for at sikre mere regelmæssig information om vandtilstand — bedre gennemførelse — identifikation af nye behov
EEA (3,5 årsværk) er i øjeblikket vært for og forvalter en omfattende database over vandrelaterede oplysninger, som medlemsstaterne indberetter elektronisk hvert sjette år. Denne database indeholder de formelle vandområdeplaner, der skal indberettes i henhold til artikel 13 og 15 i direktiv 2000/60/EF, samt yderligere oplysninger, der indberettes elektronisk på frivillig basis i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne.
Databasen indeholder imidlertid ikke eller linker ikke til faktiske overvågningsdata, og tilstand udtrykkes kun i form af god tilstand "opnået/ikke opnået". Det giver ikke megen indsigt i omfanget af overskridelser og hæmmer dermed målretningen af politiske tiltag mod forureningshotspots. Da oplysningerne kun indberettes hvert sjette år, er de desuden hurtigt forældede og kan i realiteten ikke bruges til at prioritere foranstaltninger eller løse gennemførelsesproblemer (f.eks. kan påstande i skriftlige forespørgsler, andragender og klager ikke effektivt verificeres på grundlag af forældede oplysninger).
Forslaget har derfor til formål at indføre en forpligtelse til årlig rapportering til EEA af overvågnings- og tilstandsdata. Dette vil give værdifulde oplysninger til at undersøge sammenhængen mellem bedre vandkvalitet og forbedret sundhed ved hjælp af data fra overvågningen og evalueringen af vandkvaliteten. Den forventede indledende yderligere indsats, der er nødvendig for at strømline rapporteringen, vil på lang sigt blive opvejet af reducerede administrative byrder som følge af den øgede "digitalisering" og den obligatoriske rapportering fra system til system (automatisk dataleveringsmekanisme).
Direktivet om rensning af byspildevand:
Gennemførelsen af direktivet vil kræve omfattende databehandling og -analyse. Ved at udnytte EEA's ekspertise kan der opnås mange fordele: systemer, der er tilpasset andre rapporteringer til EEA (vandrammedirektivet og E-PRTR), processernes effektivitet, reduceret risiko for introduktion af fejl ved brug af forskellige systemer, udvikling af indholdsekspertise og vurderinger baseret på en detaljeret forståelse af dataene, da EEA ved, hvordan data udledes.
I mangel af personale- og driftsudgifter vil sådanne opgaver udvikling skulle finansieres af konsulentbistand i GD ENV.
Lovgivningen om luftkvalitet:
Opgaver i forbindelse med rapportering og udveksling af oplysninger om luftkvalitetsdata. Udvidelsen af infrastrukturen for og støtte til den løbende rapportering med yderligere oplysninger om luftkvalitet kan bygge på den eksisterende luftkvalitetsportal og det eksisterende dataregister, der forvaltes af EEA, for at sikre effektivitetsgevinster gennem sammenhæng med andre miljørapporteringsstrømme. Etablering og vedligeholdelse af en helt ny rapporteringsinfrastruktur for de yderligere krav, der er fastsat i det reviderede direktiv (f.eks. i JRC eller hostet af eksterne konsulenter), vil kræve en bekostelig ny udvikling og indebære en risiko for uoverensstemmelser med den eksisterende rapporteringsinfrastruktur. Den mest effektive tilgang ville således være at styrke EEA's ressourcer til udvidelse og efterfølgende vedligeholdelse af den eksisterende luftkvalitetsportal og det eksisterende dataregister — enten gennem yderligere personale eller intern omplacering. Dette vil sikre det bedste forhold mellem de anvendte ressourcer og opfyldelsen af målene og de dermed forbundne opgaver.
Opgaver i forbindelse med vurdering af luftkvaliteten. EEA leverer i øjeblikket luftkvalitetsvurderinger på årsbasis på grundlag af de luftkvalitetsdata, der indberettes via luftkvalitetsportalen og dataregistret, samt yderligere videnskabelig viden om luftforureningens indvirkning på sundhed og miljø. Med de skærpede bestemmelser om overvågning og modellering af luftkvaliteten vil der blive stillet yderligere oplysninger til rådighed, herunder om forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, og om sammenhængen mellem luftforurening, klimaændringer, menneskers sundhed og økosystemernes sundhed. Vurderingen af sådanne data og oplysninger bør baseres på et regelmæssigt og videnskabeligt robust grundlag og i overensstemmelse med de eksisterende luftkvalitetsvurderinger, som EEA allerede har fremlagt. Det foretrækkes derfor at integrere disse opgaver i EEA frem for at outsource dette til forskellige eksterne konsulenter, også for at sikre sammenhæng i analysen. Dette vil kræve yderligere specifikke kompetencer og sandsynligvis kræve yderligere personale. Dette vil sikre det bedste forhold mellem de anvendte ressourcer og opfyldelsen af målene og de dermed forbundne opgaver.
Opgaver i forbindelse med videnskabelig og teknisk støtte til overvågning og modellering af luftkvaliteten. JRC har i løbet af det seneste årti støttet alle opgaver i forbindelse med videnskabelig og teknisk støtte til overvågning og modellering af luftkvaliteten, hvilket kræver økonomisk uafhængighed af leverandører af udstyr til kvalitetsovervågning og -modellering. Den specifikke opgave, der kræves, omfatter:
støtte og vejledning under udviklingen af forbedrede tilgange til overvågning af luftforurening og brug af modeller for luftkvalitet,
støtte til metodeforbedringer i forbindelse med den geografiske repræsentativitet af overvågningen af luftkvaliteten, harmoniserede luftkvalitetsvurderinger og kildefordeling,
støtte til udarbejdelsen af praktiske retningslinjer for gennemførelsen af luftkvalitetsdirektivet om overvågning og modellering af luftkvaliteten,
tilrettelæggelse og ledelse af centrale støttenetværk med henblik på yderligere gennemførelse af luftpolitikken på nationalt, regionalt og bymæssigt plan (f.eks. AQUILA og FAIRMODE), og
støtte til udviklingen af krav til overvågning og modellering af luftkvaliteten i samarbejde med Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).
JRC's støtte sikres bedst ved at indføre dette i JRC's arbejdsprogram, og der ydes yderligere finansiel støtte i størrelsesordenen 100 000 EUR om året. Fortsat JRC-støtte vil sikre det bedste forhold mellem de anvendte ressourcer og opfyldelsen af målene og de dermed forbundne opgaver.
Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
Begrænset varighed
gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
Ubegrænset varighed
iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2024 (for rensning af byspildevand), fra 2024-2025 (for integreret vandforvaltning) og fra 2024-2027 (for lovgivningen om luftkvalitet)
derefter gennemførelse i fuldt omfang
Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 67
Direkte forvaltning ved Kommissionen
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
i forvaltningsorganerne
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
offentligretlige organer
privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Initiativet omfatter indkøb, administrativ ordning med JRC, forøgelse af bidraget til ECHA og EEA og virkninger for Kommissionens højtstående repræsentant (COM HR). Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Ikke relevant — jf. ovenfor.
Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Ikke relevant — jf. ovenfor.
Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Ikke relevant — jf. ovenfor.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
Ikke relevant — jf. ovenfor.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme |
Budgetpost |
Udgiftens
|
Bidrag |
|||
|
Nummer
|
OB/IOB 68 |
fra EFTA-lande 69 |
fra kandidat-lande 70 |
fra tredje-lande |
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) |
|
|
3 |
09 02 02 Cirkulær økonomi og livskvalitet |
OB |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
3 |
09 10 01 Det Europæiske Kemikalieagentur — miljødirektiver og internationale konventioner |
OB |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
3 |
09 10 02 — Det Europæiske Miljøagentur (EEA) |
OB |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
|
7 |
20 01 02 01 — Vederlag og godtgørelser |
IOB |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
Nye budgetposter, som der anmodes om
Ikke relevant
Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige
|
3 |
Miljø og naturressourcer |
|
GD: ENV |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 og frem |
I ALT |
|||
|
□ Aktionsbevillinger |
|||||||||
|
09 02 02 Cirkulær økonomi og livskvalitet |
Forpligtelser |
(1) |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,500 |
|
|
Betalinger |
(2) |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,500 |
||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=(1) |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,500 |
|
|
Betalinger |
=(2) |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,100 |
0,500 |
||
Det beløb, der er anført ovenfor i budgetposten 09.02.02, vil være nødvendigt for at finansiere en administrativ ordning med JRC og en yderligere finansiel støtte på 100 000 EUR om året til følgende opgaver:
støtte og vejledning under udviklingen af forbedrede tilgange til overvågning af luftforurening og brug af modeller for luftkvalitet
støtte til metodeforbedringer i forbindelse med den geografiske repræsentativitet af overvågningen af luftkvaliteten, harmoniserede luftkvalitetsvurderinger og kildefordeling
støtte til udarbejdelsen af praktiske retningslinjer for gennemførelsen af luftkvalitetsdirektivet om overvågning og modellering af luftkvaliteten
tilrettelæggelse og ledelse af centrale støttenetværk med henblik på yderligere gennemførelse af luftpolitikken på nationalt, regionalt og bymæssigt plan (f.eks. AQUILA og FAIRMODE), og
støtte til udviklingen af krav til overvågning og modellering af luftkvaliteten i samarbejde med Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).
|
Agentur: ECHA — miljødirektiver |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
||
|
Budgetafsnit 1: Personaleudgifter |
Forpligtelser |
(1a) |
0,734 |
1,498 |
1,528 |
1,559 |
5,319 |
|
Betalinger |
(2a) |
0,734 |
1,498 |
1,528 |
1,559 |
5,319 |
|
|
Budgetafsnit 2: Infrastruktur |
Forpligtelser |
(1b) |
0,189 |
0,193 |
0,201 |
0, 201 |
0,779 |
|
Betalinger |
(2b) |
0,189 |
0,193 |
0,201 |
0, 201 |
0,779 |
|
|
Budgetafsnit 3: Driftsudgifter |
Forpligtelser |
(1c) |
0,673 |
0,686 |
0,702 |
0,718 |
2,779 |
|
Betalinger |
(2c) |
0,673 |
0,686 |
0,702 |
0,718 |
2,779 |
|
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=1a+1b+1c |
1,596 |
2,377 |
2,427 |
2,477 |
8,878 |
|
Betalinger |
=2a+2b+2c |
1,596 |
2,377 |
2,427 |
2,477 |
8,878 |
ECHA's omkostninger omfatter omkostningerne til yderligere 11 årsværk fordelt på syv midlertidigt ansatte og fire kontraktansatte med henblik på:
videnskabelig støtte, der i øjeblikket ydes af JRC og GD ENV's kontrahenter og SANTE SCHEER-udvalget (i øjeblikket 6,35 årsværk om året; under forslaget vedrørende ECHA vil dette være ca. 5,15 årsværk, dvs. en effektiv omfordeling af ressourcer)
videnskabelig støtte som følge af nye forpligtelser i henhold til forslaget:
— til at fastsætte EU-dækkende miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer af "national/regional" betydning (et årsværk pr. år for grundvand og et årsværk for overfladevand)
— til ajourføring af bilag I til grundvandsdirektivet (1 årsværk pr. år)
— til støtte til observationslisten for grundvand (0,6 årsværk pr. år)
— til identifikation/udvikling af metoder til overvågning og analyse af mikroplast, gener for antimikrobiel resistens (ca. 0,5 årsværk plus ca. 1 årsværk til IT-støtte og 1,5 årsværk til forvaltning)
|
Agentur: EEA |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
||
|
Budgetafsnit 1: Personaleudgifter |
Forpligtelser |
(1a) |
0,697 |
1,423 |
1,451 |
1,480 |
5,052 |
|
Betalinger |
(2a) |
0,697 |
1,423 |
1,451 |
1,480 |
5,052 |
|
|
Budgetafsnit 2: Infrastruktur |
Forpligtelser |
(1b) |
|||||
|
Betalinger |
(2b) |
||||||
|
Budgetafsnit 3: Driftsudgifter |
Forpligtelser |
(1c) |
0,490 |
0,620 |
0,420 |
0,420 |
1,950 |
|
Betalinger |
(2c) |
0,490 |
0,620 |
0,420 |
0,420 |
1,950 |
|
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=1a+1b+1c |
1,187 |
2,043 |
1,871 |
1,900 |
7,002 |
|
Betalinger |
=2a+2b+2c |
1,187 |
2,043 |
1,871 |
1,900 |
7,002 |
|
EEA's omkostninger omfatter omkostninger til otte yderligere årsværk (fem midlertidigt ansatte og tre kontraktansatte) samt driftsudgifter med henblik på:
Håndtering af den yderligere forpligtelse til årlig rapportering til EEA af overvågnings- og tilstandsdata gennem rapportering fra system til system (automatisk dataleveringsmekanisme): Fire årsværk (heraf vil tre være yderligere/nye midlertidigt ansatte, og én midlertidigt ansat omplaceres fra EEA) plus 130 000 EUR i konsulentstøtte i år 1, derefter 80 000 EUR i år 2 og fremefter. Udvikling af en standardiseret database om genbrug af vand (inden for rammerne af gennemførelsen af forordning (EU) 2020/741 om genbrug af vand) og forvaltning af relaterede datastrømme og udarbejdelse af EU-dækkende oversigter. EEA skal sikre kontrolkvalitet for at sikre, at medlemsstaterne rapporterer regelmæssigt på en harmoniseret og sammenlignelig måde (yderligere to kontraktansatte). I alt vil de yderligere ressourcer, der skal tildeles EEA med henblik på rapportering af integreret vandforvaltning og arbejdet med genanvendelse af vand svare til fem yderligere årsværk, heraf tre midlertidigt ansatte og to kontraktansatte.
En ekspert i direktivet om rensning af byspildevand (en yderligere kontraktansat) og IT-støtte, der skal etablere og tilpasse databaser i forbindelse med artikel 20 i den foreslåede omarbejdning af direktivet om rensning af byspildevand. Denne vil også støtte udviklingen af nye overensstemmelsesindikatorer, f.eks. om energi og mikroforurenende stoffer, som det i øjeblikket er anført i det nye direktivforslag. Den vil også blive anvendt til at revidere og ajourføre landeprofilerne i direktivet om rensning af byspildevand, som nu træder i stedet for nationale rapporter (https://water.europa.eu/freshwater/countries/uwwtIt), og til at revidere eksisterende datastrømme, så de kan opfylde de nye rapporteringskrav. Der vil blive foretaget yderligere strømlining med relaterede datastrømme (f.eks. E-PRTR og WISE). Behovet for IT-støtte beløber sig til i alt 760 000 EUR, heraf 240 000 EUR for år 1, 260 000 EUR for år 2 og derefter 130 000 EUR.
Opgaver i forbindelse med rapportering og udveksling af oplysninger om luftkvalitetsdata vil kræve ressourcer til en udvidelse og efterfølgende vedligeholdelse af den eksisterende luftkvalitetsportal og det eksisterende dataregister. Opgaver i forbindelse med vurdering af luftkvaliteten vil kræve ressourcer til at udvide de luftkvalitetsvurderinger, der i øjeblikket foretages hvert år, navnlig med hensyn til forurenende stoffer, der giver anledning til stigende bekymring, og sammenhængen mellem luftforurening, klimaændringer, menneskers sundhed og økosystemernes sundhed. Dette vil kræve yderligere specifikke kompetencer og dermed yderligere langtidsansatte eksperter (to årsværk, som begge er midlertidigt ansatte).
|
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
||
|
Forpligtelser |
(4) |
|||||||
|
Betalinger |
(5) |
|||||||
|
□ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT |
(6) |
|||||||
|
Bevillinger I ALT
|
Forpligtelser |
=4+6 |
0,100 |
2,774 |
4,297 |
4,170 |
4,245 |
15,587 |
|
Betalinger |
=5+6 |
0,100 |
2,774 |
4,297 |
4,170 |
4,245 |
15,587 |
|
|
|
7 |
"Administrationsudgifter" |
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 og frem |
I ALT |
|||||
|
GD: ENV |
|||||||||
|
□ Menneskelige ressourcer |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
1,256 |
||||
|
□ Andre administrationsudgifter |
|||||||||
|
I ALT GD ENV |
Bevillinger |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
1,256 |
|||
Yderligere GD ENV-personale (en AD til integreret vandforvaltning og en AD til luftkvalitet) vil:
forberede og lede vedtagelsen af Kommissionens nye gennemførelsesretsakter, der opstiller observationslister for forurenende stoffer for overfladevand og grundvand, der giver anledning til stigende bekymring i forbindelse med overvågningen, med henblik på at vurdere behovet for at fastsætte EU-krav
forberede og lede vedtagelsen af nye delegerede retsakter fra Kommissionen hvert sjette år med henblik på at revidere og ajourføre listen over forurenende stoffer og tilsvarende EU-dækkende krav, som skal håndteres for at beskytte menneskers sundhed og miljøet
opretholde en dialog om vandforvaltning med medlemsstaterne, EEA og ECHA, herunder inden for rammerne af relevante ekspertgrupper og udvalg
forberede og lede vedtagelsen af Kommissionens nye gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i forbindelse med gennemførelsen af det nye luftkvalitetsdirektiv
støtte teamet i gennemførelsen af det reviderede luftkvalitetsdirektiv, navnlig med hensyn til nye bestemmelser, der kræver et styrket samarbejde med de kompetente myndigheder
forberede og lede udviklingen af tekniske retningslinjer, der udspringer af revisionen, inden for overvågning, modellering og luftkvalitetsplaner.
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
|
Bevillinger I ALT
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt) |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
1,256 |
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 og frem |
I ALT |
||||
|
Bevillinger I ALT under
|
Forpligtelser |
0,100 |
3,197 |
4,834 |
4,712 |
4,791 |
17,653 |
||
|
Betalinger |
0,100 |
3,197 |
4,834 |
4,712 |
4,791 |
17,653 |
|||
Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Angiv mål og resultater |
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
I ALT |
|||||||||||||
|
RESULTATER |
|||||||||||||||||||
|
Type 71 |
Gnsntl. omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal |
Omkostninger |
Antal resultater i alt |
Omkostninger i alt |
||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1 72 |
|||||||||||||||||||
|
— Resultat |
|||||||||||||||||||
|
— Resultat |
|||||||||||||||||||
|
— Resultat |
|||||||||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1 |
|||||||||||||||||||
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2 |
|||||||||||||||||||
|
— Resultat |
|||||||||||||||||||
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2 |
|||||||||||||||||||
|
I ALT |
|||||||||||||||||||
Anslåede virkninger for ECHA's, EEA's og Kommissionens administrationsbevillinger
Anslåede virkninger for ECHA's menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
|
Midlertidigt ansatte (AD) (miljødirektiverne) |
0,535 |
1,091 |
1,112 |
1,135 |
3,872 |
|
Midlertidigt ansatte (AST) |
|||||
|
Kontraktansatte |
0,200 |
0,407 |
0,416 |
0,424 |
1,447 |
|
Udstationerede nationale eksperter |
|
I ALT |
0,734 |
1,498 |
1,528 |
1,559 |
5,319 |
Personalebehov (i årsværk):
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
|
Midlertidigt ansatte (AD) (miljødirektiverne) |
7 |
7 |
7 |
7 |
|
|
Midlertidigt ansatte (AST) |
|||||
|
Kontraktansatte (REACH/CLP) |
4 |
4 |
4 |
4 |
|
|
Udstationerede nationale eksperter |
|
I ALT |
11 |
11 |
11 |
11 |
Anslåede virkninger for EEA's menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
|
Midlertidigt ansatte (AD) |
0,526 |
1,074 |
1,095 |
1,117 |
3,813 |
|
Midlertidigt ansatte (AST) |
|||||
|
Kontraktansatte |
0,171 |
0,349 |
0,356 |
0,363 |
1,239 |
|
Udstationerede nationale eksperter |
|
I ALT |
0,697 |
1,423 |
1,451 |
1,480 |
5,052 |
Personalebehov (i årsværk):
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
I ALT |
|
Midlertidigt ansatte (AD) |
5 |
5 |
5 |
5 |
|
|
Midlertidigt ansatte (AST) |
|||||
|
Kontraktansatte |
3 |
3 |
3 |
3 |
|
|
Udstationerede nationale eksperter |
|
I ALT |
8 |
8 |
8 |
8 |
Kommissionens anslåede behov for administrationsbevillinger
Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 og frem |
I ALT |
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
|
||||||
|
Menneskelige ressourcer |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
1,256 |
|
|
Andre administrationsudgifter |
||||||
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
|
0,314 |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
1,256 |
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
73
|
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|
Menneskelige ressourcer |
||||||
|
Andre
|
||||||
|
Subtotal
|
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
|
I ALT |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
0,314 |
1,256 |
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 og frem |
||
|
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
|
|
20 01 02 03 (i delegationerne) |
||||||
|
01 01 01 01 (indirekte forskning) |
||||||
|
01 01 01 11 (direkte forskning) |
||||||
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
||||||
|
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) |
||||||
|
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne) |
||||||
|
XX 01 xx yy zz 74 |
— i hovedsædet |
|||||
|
— i delegationerne |
||||||
|
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning) |
||||||
|
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning) |
||||||
|
Andre budgetposter (angiv nærmere) |
||||||
|
I ALT |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
|
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte |
forberede og lede vedtagelsen af Kommissionens nye gennemførelsesretsakter, der opstiller observationslister for forurenende stoffer for overfladevand og grundvand, der giver anledning til stigende bekymring i forbindelse med overvågningen, med henblik på at vurdere behovet for at fastsætte EU-krav forberede og lede vedtagelsen af nye delegerede retsakter fra Kommissionen hvert sjette år med henblik på at revidere og ajourføre listen over forurenende stoffer og tilsvarende EU-dækkende krav, som skal håndteres for at beskytte menneskers sundhed og miljøet opretholde en dialog om vandforvaltning med medlemsstaterne, EEA og ECHA, herunder inden for rammerne af relevante ekspertgrupper og udvalg forberede og lede vedtagelsen af Kommissionens nye gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i forbindelse med gennemførelsen af det nye luftkvalitetsdirektiv støtte teamet i gennemførelsen af det reviderede luftkvalitetsdirektiv, navnlig med hensyn til nye bestemmelser, der kræver et styrket samarbejde med de kompetente myndigheder forberede og lede udviklingen af tekniske retningslinjer, der udspringer af revisionen, inden for overvågning, modellering og luftkvalitetsplaner. |
|
Eksternt personale |
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
Finansieringsrammen for LIFE (budgetpost 09.02.02) vil blive anvendt til at kompensere for stigningen i ECHA's og EEA's tilskud.
kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
kræver en revision af FFR
Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
I alt |
|||
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen |
||||||||
|
Samfinansierede bevillinger I ALT |
||||||||
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet: |
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår |
Forslagets/initiativets virkninger 76 |
||||||
|
År
|
År
|
År
|
År
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6) |
||||
|
Artikel … |
||||||||
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
[…]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
[…]
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2022
COM(2022) 540 final
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, direktiv 2006/118/EF om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse og direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken
{SEC(2022) 540 final} - {SWD(2022) 540 final} - {SWD(2022) 543 final}
BILAG I
I bilag V til direktiv 2000/60/EF foretages følgende ændringer:
(1)Punkt 1.1.1 til 1.1.4 affattes således:
"1.1.1. Vandløb
Biologiske elementer
Den akvatiske floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Hydrologisk regime
vandstrømningens volumen og dynamik
forbindelse til grundvandsforekomster
Vandløbets kontinuitet
Morfologiske forhold
variation i vandløbets dybde og bredde
bundforhold (struktur og substrat)
bredzonens struktur
Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Termiske forhold
Iltforhold
Saltindhold
Forsuringstilstand
Næringsstofforhold
1.1.2. Søer
Biologiske elementer
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Hydrologisk regime
vandstrømningens volumen og dynamik
opholdstid
forbindelse til grundvandsforekomster
Morfologiske forhold
variation i søens dybde
volumen og bundforhold (struktur og substrat)
søbreddens struktur
Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Gennemsigtighed
Termiske forhold
Iltforhold
Saltindhold
Forsuringstilstand
Næringsstofforhold
1.1.3. Overgangsvande
Biologiske elementer
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Fiskefaunaens sammensætning og tæthed
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Morfologiske forhold
dybdevariation
volumen og bundforhold (struktur og substrat)
tidevandszonens struktur
Tidevandsregime
ferskvandsstrømning
bølgeeksponering
Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Gennemsigtighed
Termiske forhold
Iltforhold
Saltindhold
Næringsstofforhold
1.1.4. Kystvande
Biologiske elementer
Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse
Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed
Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed
Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Morfologiske forhold
dybdevariation
bundforhold (struktur og substrat)
tidevandszonens struktur
Tidevandsregime
de dominerende strømmes retning
bølgeeksponering
Generelle fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer
Gennemsigtighed
Termiske forhold
Iltforhold
Saltindhold
Næringsstofforhold."
(2)I punkt 1.2.1 erstattes tabellen "Fysisk-kemiske kvalitetselementer" med følgende:
"Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
|
Element |
Høj tilstand |
God tilstand |
Moderat tilstand |
|
Generelle forhold |
Værdierne for de generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. |
Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at det typespecifikke økosystem fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. |
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer." |
(3)I punkt 1.2.2 erstattes tabellen "Fysisk-kemiske kvalitetselementer" med følgende:
"Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
|
Element |
Høj tilstand |
God tilstand |
Moderat tilstand |
|
Generelle forhold |
Værdierne for de generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Salinitetsniveauer, pH, iltbalance, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og temperatur viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt findes ved uberørte forhold. |
Temperatur, iltbalance, pH, syreneutraliseringsevne, sigtdybde og salinitet når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. |
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer." |
(4)I punkt 1.2.3 erstattes tabellen "Fysisk-kemiske kvalitetselementer" med følgende:
"Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
|
Element |
Høj tilstand |
God tilstand |
Moderat tilstand |
|
Generelle forhold |
De generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de grænser, der normalt er knyttet til uberørte forhold. |
Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. |
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer." |
(5)I punkt 1.2.4 erstattes tabellen "Fysisk-kemiske kvalitetselementer" med følgende:
"Generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
|
Element |
Høj tilstand |
God tilstand |
Moderat tilstand |
|
Generelle forhold |
De generelle fysisk-kemiske elementer svarer fuldstændig eller næsten fuldstændig til uberørte forhold. Næringsstofkoncentrationerne ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. Temperatur, iltbalance og sigtdybde viser ikke tegn på menneskeskabt forstyrrelse og ligger inden for de niveauer, der normalt findes ved uberørte forhold. |
Temperatur, iltforhold og sigtdybde når ikke niveauer, der ligger uden for de fastsatte grænser, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. Næringsstofkoncentrationerne overstiger ikke de fastsatte niveauer, der sikrer, at økosystemet fungerer, og at der opnås de ovenfor specificerede værdier for de biologiske kvalitetselementer. |
Forhold svarende til, hvad der er specificeret ovenfor for de biologiske kvalitetselementer." |
(6) I punkt 1.2.5 foretages følgende ændringer i tabellen:
(a)femte række vedrørende "Specifikke syntetiske forurenende stoffer" udgår
(b)sjette række vedrørende "Specifikke ikke-syntetiske forurenende stoffer" udgår
(c)syvende række vedrørende tabelnote (1) udgår
(7)Punkt 1.2.6 udgår
(8)I punkt 1.3 tilføjes følgende som fjerde og femte afsnit:
"Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservation og telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, skal overvågningsnettets kort indeholde oplysninger om de kvalitetselementer og vandområder eller grupper af vandområder, der er blevet overvåget ved hjælp af sådanne overvågningsmetoder. Der henvises til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, der er blevet anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagningssteder.
Medlemsstaterne kan anvende passive prøveudtagningsmetoder til overvågning af kemiske forurenende stoffer, hvor det er relevant, navnlig med henblik på screening, forudsat at disse prøveudtagningsmetoder ikke undervurderer de koncentrationer af forurenende stoffer, for hvilke der gælder miljøkvalitetskrav, og således på pålidelig vis identificerer "manglende opnåelse af god tilstand", og at der foretages kemisk analyse af vand-, biota- eller sedimentprøver i overensstemmelse med de anvendte miljøkvalitetskrav, uanset hvor sådanne mangler konstateres. Medlemsstaterne kan også anvende virkningsbaserede prøveudtagningsmetoder på samme betingelser."
(9)I punkt 1.3.1 erstattes det sidste afsnit "Udvælgelse af kvalitetselementer" med følgende:
"Udvælgelse af kvalitetselementer
Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år i den periode, der er omfattet af en vandområdeplan. Overvågningen skal omfatte følgende:
a) parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer
b) parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer
c) parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer
d) en liste over prioriterede forurenende stoffer, der udledes eller på anden måde deponeres i vandløbsoplandet eller deloplandet
e) andre forurenende stoffer, der udledes eller på anden måde deponeres i vandløbsoplandet eller deloplandet i betydelige mængder.
Hvis den foregående overvågning imidlertid har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og undersøgelsen af påvirkninger fra menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret, skal der foretages kontrolovervågning én gang i løbet af den periode, der er omfattet af tre på hinanden følgende vandområdeplaner."
(10)I punkt 1.3.2 foretages følgende ændringer:
a) I tredje afsnit "Udvælgelse af overvågningssteder" affattes første punktum således:
"Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af miljøvurderingen i henhold til bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til direktivets artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes eller på anden måde deponeres stoffer fra listen over prioriterede stoffer, eller i hvilke der udledes eller på anden måde deponeres vandområdespecifikke forurenende stoffer i betydelige mængder."
b) I fjerde afsnit "Udvælgelse af kvalitetselementer" affattes andet led således:
"— alle prioriterede stoffer, der udledes eller på anden måde deponeres i vandområder, og alle vandområdespecifikke forurenende stoffer, der udledes eller på anden måde deponeres i vandområder i betydelige mængder."
(11)I punkt 1.3.4, tabellen, sjette række under overskriften "Fysisk-kemisk", erstattes ordene "Andre forurenende stoffer" med "Vandområdespecifikke forurenende stoffer".
(12)I punkt 1.4.1 foretages følgende ændringer:
(a)I nr. vii) udgår andet punktum.
(b)Nr. viii) udgår.
(c)Nr. ix) affattes således:
"ix) Resultaterne af interkalibreringsarbejdet og værdierne for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer i overensstemmelse med nr. i)-viii) offentliggøres senest seks måneder efter vedtagelsen af den delegerede retsakt i henhold til artikel 20."
(13)I punkt 1.4.2 udgår nr. iii).
(14)I punkt 1.4.3, første afsnit, affattes første punktum således:
"Det registreres, at et vandområde har opnået god kemisk tilstand, hvis det opfylder alle miljøkvalitetskravene i del A i bilag I til direktiv 2008/105/EF og de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i henhold til nævnte direktivs artikel 8 og 8d."
(15)I punkt 2.2.1 tilføjes følgende afsnit:
Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservation og telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, henvises der til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, der er blevet anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagningssteder."
(16)Punkt 2.3.2 affattes således:
"2.3.2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand
|
Elementer |
God tilstand |
|
Generelt |
Grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer — som anført nedenfor ikke viser påvirkninger fra indtrængning af saltvand eller andet — ikke overstiger de kvalitetskrav, der gælder i henhold til bilag I til direktiv 2006/118/EF, de tærskelværdier for forurenende stoffer og forureningsindikatorer, der er fastsat i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i nævnte direktiv, og de EU-tærskelværdier, der er fastsat i henhold til artikel 8, stk. 3, i nævnte direktiv — ikke ville medføre, at miljømålene i artikel 4 ikke opfyldes for tilknyttede overfladevandområder, eller at der sker en signifikant forringelse i sådanne vandområders økologiske eller kemiske kvalitet eller en signifikant beskadigelse af terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af grundvandsforekomsten |
|
Ledningsevne |
Ændringer i ledningsevnen tyder ikke på indtrængning af saltvand eller andet i grundvandsforekomsten". |
(17)I punkt 2.4.1 tilføjes følgende afsnit:
"Hvis overvågningsnettet omfatter jordobservation og telemåling snarere end lokale prøvetagningssteder eller andre innovative teknikker, henvises der til CEN, ISO eller andre internationale eller nationale standarder, der er blevet anvendt for at sikre, at de indhentede tids- og geodata er lige så pålidelige som dem, der opnås ved hjælp af konventionelle overvågningsmetoder på lokale prøvetagningssteder."
(18)Punkt 2.4.5 affattes således:
"2.4.5. Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand
Ved vurderingen af grundvandets kemiske tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes for følgende parametre:
a) kemiske parametre, for hvilke der er fastsat kvalitetskrav i bilag I til direktiv 2006/118/EF
b) kemiske parametre, for hvilke der er fastsat nationale tærskelværdier i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/118/EF
c) kemiske parametre, for hvilke der er fastsat EU-dækkende tærskelværdier i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv 2006/118/EF
De middelværdier, der er omhandlet i første afsnit, anvendes til at påvise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand defineret ved henvisning til de kvalitetskrav og tærskelværdier, der er omhandlet i første afsnit.
Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser grundvandets kemiske tilstand med følgende farvekoder:
God: grøn
Ringe: rød
Med en sort prik på kortet viser medlemsstaterne desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortet.
Kortene skal indgå i vandområdeplanen.".
BILAG II
Bilag VIII til direktiv 2000/60/EF ændres således:
1) Nr. 10) affattes således:
"10. Opslæmmede stoffer, herunder mikro-/nanoplast"
2) Som nr. 13) tilføjes:
"13. Mikroorganismer, gener eller genetisk materiale, der afspejler tilstedeværelsen af mikroorganismer, der er resistente over for antimikrobielle stoffer, navnlig mikroorganismer, der er patogene for mennesker eller husdyr.".
BILAG III
"BILAG I
KVALITETSKRAV FOR GRUNDVAND
Bemærkning 1: Kvalitetskravene for de forurenende stoffer, der er anført under nummer 3-7 finder anvendelse fra den … [OP: indsæt datoen = den første dag i måneden efter 18 måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] med henblik på at opnå god kemisk vandtilstand senest den 22. december 2033.
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
|
Nr. |
Stoffets navn |
Kategori af stoffer |
CAS-nummer(1) |
EU-nummer(2) |
Kvalitetskrav(3) [µg/l, medmindre andet er angivet] |
|
1 |
Nitrater |
Næringsstoffer |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
50 mg/l. |
|
2 |
Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktions-produkter(4) |
Pesticider |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
0,1 (individuelt) |
|
0,5 (i alt)(5) |
|||||
|
3 |
Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) — sum af 24(6) |
Industristoffer |
Se tabelnote 6 |
Se tabelnote 6 |
0,0044(7) |
|
4 |
Carbamazepin |
Lægemidler |
298-46-4 |
anvendes ikke |
0,25 |
|
5 |
Sulfame-thoxazol |
Lægemidler |
723-46-6 |
anvendes ikke |
0,01 |
|
6 |
Farmakologisk virksomme stoffer — i alt(8) |
Lægemidler |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
0,25 |
|
7 |
Ikkerelevante metabolitter af pesticider |
Pesticider |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
0,1(9) eller 1(10) eller 2,5 eller 5(11) (individuelt) |
|
0,5(9) eller 5(10) eller 12,5(11) (i alt)(12) |
(1)CAS: Chemical Abstracts Service
(2)EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs).
(3)Denne parameter er kvalitetskravet udtrykt som årsgennemsnit. Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle stoffer og isomerer.
(4)Ved "pesticider" forstås: plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter omhandlet i henholdsvis artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og artikel 3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter.
(5)"I alt": summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter.
(6)Dette henviser til følgende forbindelser, der er opført med deres CAS-nummer, EU-nummer og Relative Potency Factor (RPF): perfluoroctansyre (PFOA) (CAS 335-67-1, EU 206-397-9) (RPF 1), perfluoroctansulfonsyre (PFOS) (CAS 1763-23-1, EU 217-179-8) (RPF 2), perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) (CAS 355-46-4, EU 206-587-1) (RPF 0,6), perfluornonansyre (PFNA) (CAS 375-95-1, EU 206-801-3) (RPF 10), perfluorbutansulfonsyre (PFBS) (CAS 375-73-5, EU 206-793-1) (RPF 0,001), perfluorohexansyre (PFHxA) (CAS 307-24-4, EU 206-196-6) (RPF 0,01), perfluorbutansyre (PFBA) (CAS 375-22-4, EU 206-786-3) (RPF 0,05), perfluorpentansyre (PFPeA) (CAS 2706-90-3, EU 220-300-7) (RPF 0,03), perfluorpentansulfonsyre (PFPeS) (CAS 2706-91-4, EU 220-301-2) (RPF 0,3005), perfluordecansyre (PFDA) (CAS 335-76-2, EU 206-400-3) (RPF 7), perfluordodecansyre (PFDoDA eller PFDoA) (CAS 307-55-1, EU 206-203-2) (RPF 3), perfluorundecansyre (PFUnDA eller PFUnA) (CAS 2058-94-8, EU 218-165-4) (RPF 4), perfluorheptansyre (PFHpA) (CAS 375-85-9, EU 206-798-9) (RPF 0,505), perfluortridecansyre (PFTrDA) (CAS 72629-94-8, EU 276-745-2) (RPF 1,65), perfluorheptansulfonsyre (PFHpS) (CAS 375-92-8, EU 206-800-8) (RPF 1,3), perfluordecansulfonsyre (PFDS) (CAS 335-77-3, EU 206-401-9) (RPF 2), perfluorotetradecansyre (PFTeDA) (CAS 376-06-7, EU 206-803-4) (RPF 0,3), perfluorohexadecansyre (PFHxDA) (CAS 67905-19-5, EU 267-638-1) (RPF 0,02), perfluorooctadecansyre (PFODA) (CAS 16517-11-6, EU 240-582-5) (RPF 0,02), ammonium perfluoro (2-methyl-3-oxahexanoate) (HFPO-DA eller Gen X) (CAS 62037-80-3) (RPF 0,06), propionsyre/ammonium 2,2,3-trifluoro-3-(1,1,2,2,3,3-hexafluoro-3-(trifluoromethoxy)propoxy)propanoat (ADONA) (CAS 958445-44-8) (RPF 0,03), 2- (perfluorohexyl)ethylalkohol (6:2 FTOH) (CAS 647-42-7, EU 211-477-1) (RPF 0,02), 2-(perfluorooctyl)ethanol (8:2 FTOH) (CAS 678-39-7, EU 211-648-0) (RPF 0,04) og eddikesyre/2,2-difluoro-2-((2,2,4,5-tetrafluoro-5-(trifluoromethoxy)-1,3-dioxolan-4-yl)oxy)- (C6O4) (CAS 1190931-41-9) (RPF 0,06).
(7)Kvalitetskravet henviser til summen af de 24 PFAS, der er opført i fodnote 6, udtrykt som PFOA-ækvivalenter baseret på stoffernes styrke i forhold til PFOA, dvs. RPF'erne i fodnote 6.
(8)"I alt": summen af alle individuelle lægemidler, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante metabolitter og nedbrydningsprodukter.
(9)Gælder for ikkerelevante metabolitter af pesticider med "ringe data", dvs. ikkerelevante metabolitter af pesticider, for hvilke der ikke foreligger pålidelige data om de kroniske eller akutte virkninger af den ikkerelevante metabolit for den taksonomiske gruppe, der med sikkerhed forventes at være den mest følsomme.
(10)Gælder for ikkerelevante metabolitter af pesticider med "rimelige data", dvs. ikkerelevante metabolitter af pesticider, for hvilke der kun foreligger pålidelige data om de kroniske eller akutte virkninger af den ikkerelevante metabolit for den taksonomiske gruppe, der med sikkerhed forventes at være den mest følsomme, men hvor dataene er utilstrækkelige til at kvalificere stoffet som "rigt på data".
(11)Gælder for ikkerelevante metabolitter af pesticider, der er rige på data, dvs. ikkerelevante metabolitter af pesticider, for hvilke der foreligger pålidelige forsøgsdata eller lige så pålidelige data, der er opnået ved hjælp af alternative videnskabeligt validerede metoder, om kroniske eller akutte virkninger af den ikkerelevante metabolit på mindst én art af alger, hvirvelløse dyr og fisk, hvilket gør det muligt med sikkerhed at bekræfte den mest følsomme taksonomiske gruppe, og for hvilken der kan beregnes et kvalitetskrav ved hjælp af en deterministisk tilgang baseret på pålidelige kroniske eksperimentelle toksicitetsdata for den pågældende taksonomiske gruppe. Medlemsstaterne kan til dette formål anvende de seneste retningslinjer, der er udarbejdet inden for rammerne af den fælles gennemførelsesstrategi for direktiv 2000/60/EF (vejledning nr. 27, som ajourført). Kvalitetskravet 2,5 for individuelle ikkerelevante metabolitter af pesticider finder anvendelse, medmindre kvalitetskravet beregnet ved den deterministiske tilgang er højere. I det tilfælde finder kvalitetskravet 5 anvendelse.
(12)"I alt" er lig med summen af alle individuelle ikkerelevante metabolitter i hver datakategori, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren.
BILAG IV
Bilag II til direktiv 2006/118/EF ændres således:
(1)I del A indsættes følgende afsnit efter første afsnit:
""Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder underretter Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om tærskelværdier for forurenende stoffer og forureningsindikatorer. ECHA offentliggør straks disse oplysninger."
(2)Del B, punkt 2, affattes således:
"2. Menneskeskabte syntetiske stoffer
Primidon
Trichlorethylen
tetrachlorethylen".
(3)Overskriften for del C affattes således:
"Oplysninger, som medlemsstaterne skal forelægge vedrørende forurenende stoffer og indikatorer, for hvilke medlemsstaterne har fastsat tærskelværdier".
(4)Følgende indsættes som del D:
"Del D
Register over harmoniserede tærskelværdier for forurenende stoffer i grundvand af national, regional eller lokal betydning
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
|
Nr. |
Stoffets navn |
Kategori af stoffer |
CAS-nummer(1) |
EU-nummer(2) |
Tærskelværdi [µg/l, medmindre andet er angivet] |
|
1 |
Trichlorethylen og tetrachlorethylen (sum af to) |
Industri-stoffer |
79-01-6 og 127-18-4 |
201-167-4 og 204-825-9 |
10 (i alt )(3) |
(1)CAS: Chemical Abstracts Service
(2) EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs).
(3) "I alt": summen af koncentrationerne af trichlorethylen og tetrachlorethylen.
BILAG V
Bilag I til direktiv 2008/105/EF ændres således:
(1)Titlen affattes således:
"MILJØKVALITETSKRAV FOR PRIORITEREDE STOFFER I OVERFLADEVAND"
(2)Del A affattes således:
"DEL A: MILJØKVALITETSKRAV (EQS)
Bemærkning 1: Hvis et miljøkvalitetskrav (EQS) er anført i [], skal denne værdi bekræftes i lyset af den udtalelse, som Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici har anmodet om.
|
(1) |
(2) |
(3) |
(4) |
(5) |
(6) |
(7) |
(8) |
(9) |
(10) |
(11) |
(12) |
(13) |
||||||||||||||
|
Nr. |
Stoffets navn |
Kategori af stoffer |
CAS-nummer (1) |
EU-nummer (2) |
AA-EQS (3) Indvand (4) [µg/l] |
AA-EQS (3) Andet overfladevand [µg/l] |
MAC-EQS (5) Indvand (4) [µg/l] |
MAC-EQS (5) Andet overfladevand [µg/l] |
EQS Biota (6) [µg/kg våd vægt] eller EQS Sediment [µg/kg tør vægt], hvis dette er angivet |
Identificeret som et prioriteret farligt stof |
Identificeret som et allestedsnærværende persistent, bioakkumulerende og toksisk (uPBT) stof |
Identificeret som et stof, der har tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller biota |
||||||||||||||
|
(1) |
Stoffet alachlor er blevet flyttet til del C i bilag II |
|||||||||||||||||||||||||
|
(2) |
Anthracen |
Industristoffer |
120-12-7 |
204-371-1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(3) |
Atrazin |
Herbicider |
1912-24-9 |
217-617-8 |
0,6 |
0,6 |
2,0 |
2,0 |
||||||||||||||||||
|
(4) |
Benzen |
Industristoffer |
71-43-2 |
200-753-7 |
10 |
8 |
50 |
50 |
||||||||||||||||||
|
(5) |
bromerede diphenylethere |
Industristoffer |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
0,14 (7) |
0,014 (7) |
[0,00028] (7) |
X (8) |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(6) |
Cadmium og forbindelser heraf (afhængigt af vandets hårdhedsgrad) (9) |
Metaller |
7440-43-9 |
231-152-8 |
≤ 0,08 (klasse 1) 0,08 (klasse 2) 0,09 (klasse 3) 0,15 (klasse 4) 0,25 (klasse 5) |
0,2 |
≤ 0,45 (klasse 1) 0,45 (klasse 2) 0,6 (klasse 3) 0,9 (klasse 4) 1,5 (klasse 5) |
≤ 0,45 (klasse 1) 0,45 (klasse 2) 0,6 (klasse 3) 0,9 (klasse 4) 1,5 (klasse 5) |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(6a) |
Stoffet carbontetraklorid er blevet flyttet til del C i bilag II |
|||||||||||||||||||||||||
|
(7) |
C10-13 chloralkaner (10) |
Industristoffer |
85535-84-8 |
287-476-5 |
0,4 |
0,4 |
1,4 |
1,4 |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(8) |
Stoffet chlorfenvinfos er blevet flyttet til del C i bilag II |
|||||||||||||||||||||||||
|
(9) |
Chlorpyrifos (chlorpyrifosethyl) |
Organiske fosfatholdige pesticider |
2921-88-2 |
220-864-4 |
4,6 × 10-4 |
4,6 × 10-5 |
0,0026 |
5,2 × 10-4 |
X |
X |
X |
|||||||||||||||
|
(9a) |
Cyclodien-pesticider: Aldrin Dieldrin Endrin Isodrin |
Organiske klorerede pesticider |
309-00-2 60-57-1 72-20-8 465-73-6 |
206-215-8 200-484-5 200-775-7 207-366-2 |
Σ = 0,01 |
Σ = 0,005 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
|||||||||||||||||
|
(9b) |
DDT i alt (11) |
Organiske klorerede pesticider |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
0,025 |
0,025 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
|||||||||||||||||
|
para-para-DDT |
50-29-3 |
200-024-3 |
0,01 |
0,01 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
|||||||||||||||||||
|
(10) |
1,2-dichlorethan |
Industristoffer |
107-06-2 |
203-458-1 |
10 |
10 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
|||||||||||||||||
|
(11) |
Dichlormethan |
Industristoffer |
75-09-2 |
200-838-9 |
20 |
20 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
||||||||||||||||||
|
(12) |
di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) |
Industristoffer |
117-81-7 |
204-211-0 |
1,3 |
1,3 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(13) |
Diuron |
Herbicider |
330-54-1 |
206-354-4 |
0,049 |
0,0049 |
0,27 |
0,054 |
||||||||||||||||||
|
(14) |
Endosulfan |
Organiske klorerede pesticider |
115-29-7 |
204-079-4 |
0,005 |
0,0005 |
0,01 |
0,004 |
X |
|||||||||||||||||
|
(15) |
Fluoranthen |
Industristoffer |
206-44-0 |
205-912-4 |
7,62 × 10-4 |
7,62 × 10-4 |
0,12 |
0,012 |
6,1 |
X |
X |
X |
||||||||||||||
|
(16) |
Hexachlorbenzen |
Organiske klorerede pesticider |
118-74-1 |
204-273-9 |
0,5 |
0,05 |
20 |
X |
X |
|||||||||||||||||
|
(17) |
Hexachlorobutadien EF-nr. |
Industristoffer (opløsningsmidler) |
87-68-3 |
201-765-5 |
9 × 10-4 |
0,6 |
0,6 |
21 |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(18) |
Hexachlorcyclohexan |
Insekticider |
608-73-1 |
210-168-9 |
0,02 |
0,002 |
0,04 |
0,02 |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(19) |
Isoproturon |
Herbicider |
34123-59-6 |
251-835-4 |
0,3 |
0,3 |
1,0 |
1,0 |
||||||||||||||||||
|
(20) |
Bly og blyforbindelser |
Metaller |
7439-92-1 |
231-100-4 |
1,2 [12] |
1,3 |
14 |
14 |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(21) |
Kviksølv og kviksølvforbindelser |
Metaller |
7439-97-6 |
231-106-7 |
0,07 |
0,07 |
[10] (13) |
X |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(22) |
Naphthalen |
Industristoffer |
91-20-3 |
202-049-5 |
2 |
2 |
130 |
130 |
||||||||||||||||||
|
(23) |
Nikkel og nikkelforbindelser |
Metaller |
7440-02-0 |
231-111-4 |
2 (12) |
3,1 |
8,2 |
8,2 |
||||||||||||||||||
|
(24) |
Nonylphenoler (14)
|
Industristoffer |
84852-15-3 |
284-325-5 |
0,037 |
0,0018 |
2,1 |
0,17 |
X |
|||||||||||||||||
|
(25) |
Octylphenoler (15)
|
Industristoffer |
140-66-9 |
205-426-2 |
0,1 |
0,01 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
|||||||||||||||||
|
(26) |
Pentachlorbenzen |
Industristoffer |
608-93-5 |
210-172-0 |
0,007 |
0,0007 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(27) |
Pentachlorphenol |
Organiske klorerede pesticider |
87-86-5 |
201-778-6 |
0,4 |
0,4 |
1 |
1 |
X |
|||||||||||||||||
|
(28) |
Polyaromatiske kulbrinter (PAH) (16) |
Forbrændingsprodukter |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
Sum af benzo(a)pyrenækvivalenter [0,6] (17) |
X |
X |
X |
||||||||||||||
|
Benzo(a)pyren |
50-32-8 |
200-028-5 |
0,27 |
0,027 |
[0,6] |
|||||||||||||||||||||
|
Benzo(b)fluoranthen |
205-99-2 |
205-911-9 |
0,017 |
0,017 |
se fodnote 17 |
|||||||||||||||||||||
|
Benzo(k)fluoranthen |
207-08-9 |
205-916-6 |
0,017 |
0,017 |
se fodnote 17 |
|||||||||||||||||||||
|
Benzo(g,h,i)perylen |
191-24-2 |
205-883-8 |
8,2 × 10-3 |
8,2 × 10-4 |
se fodnote 17 |
|||||||||||||||||||||
|
Indeno[1,2,3-cd]pyren |
193-39-5 |
205-893-2 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
se fodnote 17 |
|||||||||||||||||||||
|
Chrysen |
218-01-9 |
205-923-4 |
0,07 |
0,007 |
se fodnote 17 |
|||||||||||||||||||||
|
Benzo(a)anthracen |
56-55-3 |
200-280-6 |
0,1 |
0,01 |
se fodnote 17 |
|||||||||||||||||||||
|
Dibenz[a,h]anthracen |
53-70-3 |
200-181-8 |
0,014 |
0,0014 |
se fodnote 17 |
|||||||||||||||||||||
|
(29) |
Stoffet simazin er blevet flyttet til del C i bilag II |
|||||||||||||||||||||||||
|
(29a) |
Tetrachlorethylen |
Industristoffer |
127-18-4 |
204-825-9 |
10 |
10 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
||||||||||||||||||
|
(29b) |
Trichlorethylen |
Industristoffer |
79-01-6 |
201-167-4 |
10 |
10 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
|||||||||||||||||
|
(30) |
Tributyltinforbindelser (18) (tributyltinkation) |
Biocider |
36643-28-4 |
anvendes ikke |
0,0002 |
0,0002 |
0,0015 |
0,0015 |
[1,3] (19) |
X |
X |
X |
||||||||||||||
|
(31) |
Trichlorbenzener |
Industristoffer (opløsningsmidler) |
12002-48-1 |
234-413-4 |
0,4 |
0,4 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
||||||||||||||||||
|
(32) |
Trichlormethan |
Industristoffer |
67-66-3 |
200-663-8 |
2,5 |
2,5 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
||||||||||||||||||
|
(33) |
Trifluralin |
Herbicider |
1582-09-8 |
216-428-8 |
0,03 |
0,03 |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
X |
|||||||||||||||||
|
(34) |
Dicofol |
Organiske klorerede pesticider |
115-32-2 |
204-082-0 |
[4,45 × 10-3] |
[0,185 × 10-3] |
anvendes ikke (20) |
anvendes ikke (20) |
[5,45] |
X |
X |
|||||||||||||||
|
(35) |
Perfluoroctansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) |
Industristoffer |
1763-23-1 |
217-179-8 |
Omfattet af stofgruppe 65 (Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) — sum af 24) |
|||||||||||||||||||||
|
(36) |
Quinoxyfen |
Plantebeskyttelsesmidler |
124495-18-7 |
anvendes ikke |
0,15 |
0,015 |
2,7 |
0,54 |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(37) |
Dioxiner og dioxinlignende forbindelser (21) |
Industrielle biprodukter |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
Sum af PCDD+ PCDF+ PCB-DL ækvivalenter [3,5 10-5] (22) |
X |
X |
X |
||||||||||||||||
|
(38) |
Aclonifen |
Herbicider |
74070-46-5 |
277-704-1 |
0,12 |
0,012 |
0,12 |
0,012 |
||||||||||||||||||
|
(39) |
Bifenox |
Herbicider |
42576-02-3 |
255-894-7 |
0,012 |
0,0012 |
0,04 |
0,004 |
||||||||||||||||||
|
(40) |
Cybutryn |
Biocider |
28159-98-0 |
248-872-3 |
0,0025 |
0,0025 |
0,016 |
0,016 |
||||||||||||||||||
|
(41) |
Cypermethrin (23) |
Pyrethroidpesticider |
52315-07-8 |
257-842-9 |
3 × 10-5 |
3 × 10-6 |
6 × 10-4 |
6 × 10-5 |
X |
|||||||||||||||||
|
(42) |
Dichlorvos |
Organiske fosfatholdige pesticider |
62-73-7 |
200-547-7 |
6 × 10-4 |
6 × 10-5 |
7 × 10-4 |
7 × 10-5 |
||||||||||||||||||
|
(43) |
Hexabromocyclododecan (HBCDD) (24) |
Industristoffer |
Se fodnote 24. |
Se fodnote 24. |
[4,6 × 10-4] |
[2 × 10-5] |
0,5 |
0,05 |
[3,5] |
X |
X |
X |
||||||||||||||
|
(44) |
Heptachlor og heptachlorepoxid |
Organiske klorerede pesticider |
76-44-8/1024-57-3 |
200-962-3/213-831-0 |
[1,7 × 10-7] |
[1,7 × 10-7] |
3 × 10-4 |
3 × 10-5 |
[0.013] |
X |
X |
X |
||||||||||||||
|
(45) |
Terbutryn |
Herbicider |
886-50-0 |
212-950-5 |
0,065 |
0,0065 |
0,34 |
0,034 |
||||||||||||||||||
|
(46) |
17 alpha-ethinylestradiol (EE2) |
Lægemidler (østrogene hormoner) |
57-63-6 |
200-342-2 |
1,7 × 10-5 |
1,6 × 10-6 |
ikke afledt |
ikke afledt |
||||||||||||||||||
|
(47) |
17 beta-estradiol (E2) |
Lægemidler (østrogene hormoner) |
50-28-2 |
200-023-8 |
0,00018 |
9 × 10-6 |
ikke afledt |
ikke afledt |
||||||||||||||||||
|
(48) |
Acetamiprid |
Neonicotinoid-pesticider |
135410-20-7/160430-64-8 |
603-921-1 |
0,037 |
0,0037 |
0,16 |
0,016 |
||||||||||||||||||
|
(49) |
Anzithromycin |
Lægemidler (makrolid-antibiotika) |
83905-01-5 |
617-500-5 |
0,019 |
0,0019 |
0,18 |
0,018 |
X |
|||||||||||||||||
|
(50) |
Befenthrin |
Pyrethroidpesticider |
82657-04-3 |
617-373-6 |
9,5 × 10-5 |
9,5 × 10-6 |
0,011 |
0,001 |
X |
|||||||||||||||||
|
(51) |
Bisphenol-A (BPA) |
Industristoffer |
80-05-7 |
201-245-8 |
3,4 × 10-5 |
3,4 × 10-5 |
130 |
51 |
0,005 |
X |
||||||||||||||||
|
(52) |
Carbamazepin |
Lægemidler |
298-46-4 |
206-062-7 |
2,5 |
0,25 |
1,6 × 103 |
160 |
||||||||||||||||||
|
(53) |
Clarithromycin |
Lægemidler (makrolid-antibiotika) |
81103-11-9 |
658-034-2 |
0,13 |
0,013 |
0,13 |
0,013 |
X |
|||||||||||||||||
|
(54) |
Clothianidin |
Neonicotinoid-pesticider |
210880-92-5 |
433-460-1 |
0,01 |
0,001 |
0,34 |
0,034 |
||||||||||||||||||
|
(55) |
Deltamethrin |
Pyrethroidpesticider |
52918-63-5 |
258-256-6 |
1,7 × 10-6 |
1,7 × 10-7 |
1,7 × 10-5 |
3,4 × 10-6 |
X |
|||||||||||||||||
|
(56) |
Diclofenac |
Lægemidler |
15307-86-5/15307-79-6 |
239-348-5/239-346-4 |
0,04 |
0,004 |
250 |
25 |
X |
|||||||||||||||||
|
(57) |
Erythromycin |
Lægemidler (makrolid-antibiotika) |
114-07-8 |
204-040-1 |
0,5 |
0,05 |
1 |
0,1 |
X |
|||||||||||||||||
|
(58) |
Esfenvalerat |
Pyrethroidpesticider |
66230-04-4 |
613-911-9 |
1,7 × 10-5 |
1,7 × 10-6 |
0,0085 |
0,00085 |
X |
|||||||||||||||||
|
(59) |
Estron (E1) |
Lægemidler (østrogene hormoner) |
53-16-7 |
200-164-5 |
3,6 × 10-4 |
1,8 × 10-5 |
ikke afledt |
ikke afledt |
||||||||||||||||||
|
(60) |
Glyphosat |
Herbicider |
1071-83-6 |
213-997-4 |
0,1 (25) 86,7 (26) |
8,67 |
398,6 |
39,86 |
||||||||||||||||||
|
(61) |
Ibuprofen |
Lægemidler |
15687-27-1 |
239-784-6 |
0,22 |
0,022 |
X |
|||||||||||||||||||
|
(62) |
Imidacloprid Isoxaben |
Neonicotinoid-pesticider |
138261-41-3/105827-78-9 |
428-040-8 |
0,0068 |
6,8 × 10-4 |
0,057 |
0,0057 |
||||||||||||||||||
|
(63) |
Nicosulfuron |
Herbicider |
111991-09-4 |
601-148-4 |
0,0087 |
8,7 × 10-4 |
0,23 |
0,023 |
||||||||||||||||||
|
(64) |
Permethrin |
Pyrethroidpesticider |
52645-53-1 |
258-067-9 |
2,7 × 10-4 |
2,7 × 10-5 |
0,0025 |
2,5 × 10-4 |
X |
|||||||||||||||||
|
(65) |
Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) — sum af 24 (27) |
Industristoffer |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
Sum af PFOA-ækvivalenter 0,0044 (28) |
Sum af PFOA-ækvivalenter 0,0044 (28) |
anvendes ikke |
anvendes ikke |
Sum af PFOA-ækvivalenter 0.077 (28) |
X |
X |
X |
||||||||||||||
|
(66) |
Sølv |
Metaller |
7440-22-4 |
231-131-3 |
0,01 |
0,006 (10 % saltindhold)
|
0,022 |
ikke afledt |
||||||||||||||||||
|
(67) |
Thiacloprid |
Neonicotinoid-pesticider |
111988-49-9 |
601-147-9 |
0,01 |
0,001 |
0,05 |
0,005 |
||||||||||||||||||
|
(68) |
Thiamethoxam |
Neonicotinoid-pesticider |
153719-23-4 |
428-650-4 |
0,04 |
0,004 |
0,77 |
0,077 |
||||||||||||||||||
|
(69) |
Triclosan |
Biocider |
3380-34-5 |
222-182-2 |
0,02 |
0,002 |
0,02 |
0,002 |
||||||||||||||||||
|
(70) |
Aktive stoffer i pesticider, herunder deres relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter, i alt (29) |
Plantebeskyttelsesmidler og biocider |
0,5 (30) |
0,5 (30) |
||||||||||||||||||||||
(1)CAS: Chemical Abstracts Service
(2)EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs).
(3)Denne parameter er EQS udtrykt som årsgennemsnit (AA-EQS). Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle stoffer og isomerer.
(4)Indvande omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder.
(5)Denne parameter er EQS udtrykt som højeste tilladte koncentration (MAC-EQS). Hvis der under MAC-EQS er anført "anvendes ikke", betragtes AA-EQS-værdierne som beskyttelse mod kortvarig høj forurening i kontinuerlige udledninger, da de er væsentligt lavere end de værdier, der er afledt af den akutte toksicitet.
(6)Hvis der er anført et miljøkvalitetskrav for biota, anvendes det i stedet for miljøkvalitetskravene for vand, uden at dette berører bestemmelsen i artikel 3, stk. 3, i dette direktiv, der tillader, at en alternativ biotataxon eller en anden matrix kontrolleres i stedet, så længe de anvendte miljøkvalitetskrav giver et tilsvarende beskyttelsesniveau. Kvalitetskrav for biota gælder for fisk, med mindre andet er anført. For stof nr. 15 (fluoranthen), 28 (PAH) og 51 (bisphenol-A) gælder EQS for biota for krebsdyr og bløddyr. Overvågning af fluoranthen, PAH og bisphenol-A i fisk er ikke hensigtsmæssig med henblik på vurdering af den kemiske tilstand. For stof nr. 37 (dioxiner og dioxinlignende forbindelser) vedrører miljøkvalitetskravene for biota fisk, krebsdyr og bløddyr, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1259/2011*, bilag, del 5.3.
(7)For den gruppe prioriterede stoffer, som bromerede diphenylethere (nr. 5) omfatter, gælder EQS for summen af koncentrationer af congenerne nummer 28, 47, 99, 100, 153 og 154.
(8)Tetra-, penta-, hexa-, hepta-, octa- og decabromodiphenylether (CAS nr. 40088-47-9, 32534-81-9, 36483-60-0, 68928-80-3, 32536-52-0 og 1163-19-5).
(9)For cadmium og cadmiumforbindelser (nr. 6) afhænger EQS-værdierne af vandets hårdhedsgrad, som opdeles i fem klasser (klasse 1: <40 mg CaCO3/l, klasse 2: 40 til <50 mg CaCO3/l, klasse 3: 50 til <100 mg CaCO3/l, klasse 4: 100 til <200 mg CaCO3/l og klasse 5: ≥200 mg CaCO3/l).
(10)Der er ingen indikatorparameter for denne gruppe af stoffer. Indikatorparametrene skal defineres på grundlag af analysemetoden.
(11)DDT i alt omfatter summen af isomererne 1,1,1 trichloro 2,2 bis (p chlorophenyl) ethan (CAS 50 29 3, EU 200 024 3); 1,1,1 trichloro 2 (o chlorophenyl) 2 (p chlorophenyl) ethan (CAS 789 02 6, EU 212 332 5); 1,1-dichloro 2,2 bis (p chlorophenyl) ethylen (CAS 72 55 9, EU 200 784 6) og 1,1 dichloro 2,2 bis (p chlorophenyl) ethan (CAS 72 54 8, EU 200 783 0).
(12)Disse EQS gælder for biotilgængelige koncentrationer af stofferne.
(13)Miljøkvalitetskravene for biota henviser til methylkviksølv.
(14)Nonylphenol (CAS 25154-52-3, EU 246-672-0), herunder isomererne 4-nonylphenol (CAS 104-40-5, EU 203-199-4) og 4-nonylphenol (forgrenet) (CAS 84852-15-3, EU 284-325-5).
(15)Octylphenol (CAS 1806-26-4, EU 217-302-5) herunder isomeren 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)-phenol (CAS 140-66-9, EU 205-426-2).
(16)benzo(a)pyren (CAS 50-32-8) (RPF 1), benzo(b)fluoranthen (CAS 205-99-2) (RPF 0,1), benzo(k)fluoranthen (CAS 207-08-9) (RPF 0,1), benzo(g, h,i)perylen (CAS 191-24-2) (RPF 0), indeno(1,2,3-cd)pyren (CAS 193-39-5) (RPF 0,1) chrysen (CAS 218-01-9) (RPF 0,01), benzo(a)anthracen (CAS 56-55-3) (RPF 0,1) og dibenz(a, h)anthracen (CAS 53-70-3) (RPF 1). PAH'erne anthracen, fluoranthen og naphthalen er opført særskilt.
(17)For gruppen polyaromatiske kulbrinter (PAH) (nr. 28) henviser miljøkvalitetskravet for biota til summen af koncentrationerne af syv af de otte PAH'er, der er anført i fodnote 17, udtrykt som benzo(a)pyren ækvivalenter baseret på stoffernes kræftfremkaldende styrke i forhold til benzo(a)pyrens, dvs. RPF'erne i fodnote 16. Det er ikke nødvendigt at måle benzo (g, h,i) perylen i biota med henblik på at fastslå, om de overordnede miljøkvalitetskrav for biota er overholdt.
(18)Tributyltinforbindelser, herunder tributyltinkation (CAS 36643-28-4).
(19)Miljøkvalitetskrav for sedimenter.
(20)Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger til, at der kan fastsættes en MAC-EQS for disse stoffer.
(21)Dette henviser til følgende forbindelser:
Syv polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD): 2,3,7,8-T4CDD (CAS 1746-01-6, EU 217-122-7), 1,2,3,7,8-P5CDD (CAS 40321-76-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDD (CAS 39227-28-6), 1,2,3,6,7,8-H6CDD (CAS 57653-85-7), 1,2,3,7,8,9-H6CDD (CAS 19408-74-3), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDD (CAS 35822-46-9) og 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDD (CAS 3268-87-9)
Ti Polychlorerede dibenzofuraner (PCDF): 2,3,7,8-T4CDF (CAS 51207-31-9), 1,2,3,7,8-P5CDF (CAS 57117-41-6), 2,3,4,7,8-P5CDF (CAS 57117-31-4), 1,2,3,4,7,8-H6CDF (CAS 70648-26-9), 1,2,3,6,7,8-H6CDF (CAS 57117-44-9), 1,2,3,7,8,9-H6CDF (CAS 72918-21-9), 2,3,4,6,7,8-H6CDF (CAS 60851-34-5), 1,2,3,4,6,7,8-H7CDF (CAS 67562-39-4), 1,2,3,4,7,8,9-H7CDF (CAS 55673-89-7) og 1,2,3,4,6,7,8,9-O8CDF (CAS 39001-02-0)
12 dioxinlignende polychlorerede biphenyler (PCB-DL): 3,3',4,4'-T4CB (PCB 77, CAS 32598-13-3), 3,3',4',5-T4CB (PCB 81, CAS 70362-50-4), 2,3,3',4,4'-P5CB (PCB 105, CAS 32598-14-4), 2,3,4,4',5-P5CB (PCB 114, CAS 74472-37-0), 2,3',4,4',5-P5CB (PCB 118, CAS 31508-00-6), 2,3',4,4',5'-P5CB (PCB 123, CAS 65510-44-3), 3,3',4,4',5-P5CB (PCB 126, CAS 57465-28-8), 2,3,3',4,4',5-H6CB (PCB 156, CAS 38380-08-4), 2,3,3',4,4',5'-H6CB (PCB 157, CAS 69782-90-7), 2,3',4,4',5,5'-H6CB (PCB 167, CAS 52663-72-6), 3,3',4,4',5,5'-H6CB (PCB 169, CAS 32774-16-6) og 2,3,3',4,4',5,5'-H7CB (PCB 189, CAS 39635-31-9).
(22)For gruppen dioxiner og dioxinlignende forbindelser (nr. 37) henviser miljøkvalitetskravet for biota til summen af koncentrationerne af stofferne i fodnote 20 udtrykt som toksiske ækvivalenter baseret på World Health Organisation 2005 Toxic Equivalence Factors.
(23)CAS 52315-07-8 henviser til en isomerblanding af cypermethrin, alpha-cypermethrin (CAS 67375-30-8, EU 257-842-9), beta-cypermethrin (CAS 65731-84-2, EU 265-898-0), theta-cypermethrin (CAS 71691-59-1) og zeta-cypermethrin (CAS 52315-07-8, EU 257-842-9).
(24)Dette henviser til 1,3,5,7,9,11-hexabromcyclododecan (CAS 25637-99-4, EU 247-148-4), 1,2,5,6,9,10- hexabromcyclododecan (CAS 3194-55-6, EU 221-695-9), α-hexabromcyclododecan (CAS 134237-50-6), β-hexabromcyclododecan (CAS 134237-51-7) og γ-hexabromcyclododecan (CAS 134237-52-8).
(25)For ferskvand, der anvendes til indvinding og præparering af drikkevand.
(26)For ferskvand, der ikke anvendes til indvinding og præparering af drikkevand.
(27)Dette henviser til følgende forbindelser, der er opført med deres CAS-nummer, EU-nummer og Relative Potency Factor (RPF):
perfluoroctansyre (PFOA) (CAS 335-67-1, EU 206-397-9) (RPF 1), perfluoroctansulfonsyre (PFOS) (CAS 1763-23-1, EU 217-179-8) (RPF 2), perfluorhexansulfonsyre (PFHxS) (CAS 355-46-4, EU 206-587-1) (RPF 0,6), perfluornonansyre (PFNA) (CAS 375-95-1, EU 206-801-3) (RPF 10), perfluorbutansulfonsyre (PFBS) (CAS 375-73-5, EU 206-793-1) (RPF 0,001), perfluorohexansyre (PFHxA) (CAS 307-24-4, EU 206-196-6) (RPF 0,01), perfluorbutansyre (PFBA) (CAS 375-22-4, EU 206-786-3) (RPF 0,05), perfluorpentansyre (PFPeA) (CAS 2706-90-3, EU 220-300-7) (RPF 0,03), perfluorpentansulfonsyre (PFPeS) (CAS 2706-91-4, EU 220-301-2) (RPF 0,3005), perfluordecansyre (PFDA) (CAS 335-76-2, EU 206-400-3) (RPF 7), perfluordodecansyre (PFDoDA eller PFDoA) (CAS 307-55-1, EU 206-203-2) (RPF 3), perfluorundecansyre (PFUnDA eller PFUnA) (CAS 2058-94-8, EU 218-165-4) (RPF 4), perfluorheptansyre (PFHpA) (CAS 375-85-9, EU 206-798-9) (RPF 0,505), perfluortridecansyre (PFTrDA) (CAS 72629-94-8, EU 276-745-2) (RPF 1,65), perfluorheptansulfonsyre (PFHpS) (CAS 375-92-8, EU 206-800-8) (RPF 1,3), perfluordecansulfonsyre (PFDS) (CAS 335-77-3, EU 206-401-9) (RPF 2), perfluorotetradecansyre (PFTeDA) (CAS 376-06-7, EU 206-803-4) (RPF 0,3), perfluorohexadecansyre (PFHxDA) (CAS 67905-19-5, EU 267-638-1) (RPF 0,02), perfluorooctadecansyre (PFODA) (CAS 16517-11-6, EU 240-582-5) (RPF 0,02), ammonium perfluoro (2-methyl-3-oxahexanoate) (HFPO-DA eller Gen X) (CAS 62037-80-3) (RPF 0,06), propionsyre/ammonium 2,2,3-trifluoro-3-(1,1,2,2,3,3-hexafluoro-3-(trifluoromethoxy)propoxy)propanoat (ADONA) (CAS 958445-44-8) (RPF 0,03), 2- (perfluorohexyl)ethylalkohol (6:2 FTOH) (CAS 647-42-7, EU 211-477-1) (RPF 0,02), 2-(perfluorooctyl)ethanol (8:2 FTOH) (CAS 678-39-7, EU 211-648-0) (RPF 0,04) og eddikesyre/2,2-difluoro-2-((2,2,4,5-tetrafluoro-5-(trifluoromethoxy)-1,3-dioxolan-4-yl)oxy)- (C6O4) (CAS 1190931-41-9) (RPF 0,06).
(28)For gruppen PFAS (nr. 65) henviser miljøkvalitetskravet til summen af koncentrationerne af de 24 PFAS, der er opført i fodnote 27, udtrykt som PFOA-ækvivalenter baseret på stoffernes styrke i forhold til PFOA, dvs. RPF'erne i fodnote 27.
(29)Ved "pesticider" forstås: plantebeskyttelsesmidler som omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og biocidholdige produkter som defineret i artikel 3 i forordning (EU) nr. 528/2012.
(30)"I alt": summen af alle individuelle pesticider, som påvises og kvantificeres under overvågningsproceduren, herunder relevante omdannelses-, nedbrydnings- og reaktionsprodukter."
(3)I del B foretages følgende ændringer:
(a)Punkt 1, første afsnit, affattes således:
"For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af AA-EQS, at det aritmetiske gennemsnit af koncentrationer, der er målt på forskellige tidspunkter af året, ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet ikke overstiger kravværdien."
(b)Punkt 2, første afsnit, affattes således:
For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af MAC-EQS, at den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet, ikke er højere end kravværdien.".
BILAG VI
"BILAG II
MILJØKVALITETSKRAV FOR VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER
Del A: LISTE OVER KATEGORIER AF VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER
1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser
i vandmiljøet.
2. Organiske fosforforbindelser.
3. Organiske tinforbindelser.
4. Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har
vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber,
som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.
5. Persistente carbonhydrider og persistente og bioakkumulerbare giftige organiske
stoffer.
6. Cyanider.
7. Metaller og metalforbindelser.
8. Arsen og arsenforbindelser.
9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler.
10. Opslæmmede stoffer, herunder mikro-/nanoplast.
11. Stoffer, der bidrager til eutrofiering (især nitrater og
fosfater
12. Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.
13. Mikroorganismer, gener eller genetisk materiale, der afspejler tilstedeværelsen af mikroorganismer, der er resistente over for antimikrobielle stoffer, navnlig mikroorganismer, der er patogene for mennesker eller husdyr.
DEL B: PROCEDUREN FOR BEREGNING AF MILJØKVALITETSKRAV FOR VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER
De metoder, der anvendes til fastsættelse af miljøkvalitetskrav for vandområdespecifikke forurenende stoffer, skal omfatte følgende trin:
(a)identifikation af de receptorer og delmiljøer eller matricer, der er i fare som følge af det problematiske stof
(b)indsamling og kvalitetsvurdering af data om det problematiske stofs egenskaber, herunder dets (øko-)toksicitet, navnlig fra rapporter om laboratorieundersøgelser, mesokosmos- og feltundersøgelser, som omfatter både kroniske og akutte virkninger i både ferskvands- og saltvandsmiljøer
(c)ekstrapolering af (øko-)toksicitetsdata til nuleffektniveau eller lignende koncentrationer ved hjælp af deterministiske eller sandsynlighedsbaserede metoder og udvælgelse og anvendelse af passende vurderingsfaktorer for at imødegå usikkerheder og udlede miljøkvalitetskrav
(d)sammenligning af miljøkvalitetskrav for forskellige receptorer og delmiljøer og udvælgelse af kritiske miljøkvalitetskrav, dvs. miljøkvalitetskrav, der beskytter den mest følsomme receptor i det mest relevante delmiljø eller den mest relevante matrix.
DEL C: REGISTER OVER HARMONISEREDE MILJØKVALITETSKRAV FOR VANDOMRÅDESPECIFIKKE FORURENENDE STOFFER
|
Nr. |
Stoffets navn |
Kategori af stoffer |
CAS-nummer (1) |
EU-nummer (2) |
AA-EQS (3) Indvand (4) [µg/l] |
AA-EQS (3) Andet overfladevand [µg/l] |
MAC-EQS (5) Indvand (4)
[µg/l] |
MAC-EQS (5) Andet overfladevand [µg/l] |
EQS Biota (6) [µg/kg våd vægt] eller EQS Sediment, hvis dette er angivet [µg /kg tør vægt] |
|
|
1 |
Alachlor (7) |
Pesticider |
15972-60-8 |
240-110-8 |
0,3 |
0,3 |
0,7 |
0,7 |
||
|
2 |
Carbontetraklorid (7) |
Industri-stoffer |
56-23-5 |
200-262-8 |
12 |
12 |
An-ven-des ikke |
An-ven-des ikke |
||
|
3 |
Chlorfen-vinphos (7) |
Pesticider |
470-90-6 |
207-432-0 |
0,1 |
0,1 |
0,3 |
0,3 |
||
|
4 |
Simazin (7) |
Pesticider |
122-34-9 |
204-535-2 |
1 |
1 |
4 |
4 |
(1)CAS: Chemical Abstracts Service.
(2)EU-nummer: Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (Einecs) eller Den Europæiske Liste over Anmeldte Kemiske Stoffer (Elincs).
(3)Denne parameter er EQS udtrykt som årsgennemsnit (AA-EQS). Medmindre andet er angivet, gælder det for den samlede koncentration af alle stoffer og isomerer.
(4)Indvande omfatter vandløb og søer og dertil knyttede kunstige eller stærkt modificerede vandområder.
(5)Denne parameter er EQS udtrykt som højeste tilladte koncentration (MAC-EQS). Hvis der under MAC-EQS er anført "anvendes ikke", betragtes AA-EQS-værdierne som beskyttelse mod kortvarig høj forurening i kontinuerlige udledninger, da de er væsentligt lavere end de værdier, der er afledt af den akutte toksicitet.
(6)Hvis der er anført et miljøkvalitetskrav for biota, anvendes det i stedet for miljøkvalitetskravene for vand, uden at dette berører bestemmelsen i artikel 3, stk. 3, i dette direktiv, der tillader, at en alternativ biotataxon eller en anden matrix kontrolleres i stedet, så længe de anvendte miljøkvalitetskrav giver et tilsvarende beskyttelsesniveau. Kvalitetskrav for biota gælder for fisk, med mindre andet er anført.
(7)Stof, der tidligere er opført som et prioriteret stof i bilag X til direktiv 2000/60/EF eller bilag I til direktiv 2008/105/EF.".