EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.9.2022

COM(2022) 463 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om anvendelsen af forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte

{SWD(2022) 291 final}

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse    

1.    Indledning    

2.    Forvaltnings- og kontrolforanstaltninger    

2.1    Overblik    

2.2    Fremstilling, markedsføring, anvendelse og håndhævelse    

2.3    Lagre    

2.4    Affaldshåndtering og -oplagring    

3.    Miljøudslip og miljøkoncentrationer    

4.    Aktiviteter til fremme af videnudveksling    

5.    Konklusioner    

Tabeller

Tabel 1: Emissionsreduktion for polychlorerede biphenyler (PCB'er) baseret på data indberettet i henhold til UNECE-protokollen om POP'er (en negativ procentdel viser en stigning)    

Figurer

Figur 1:    Oversigt over de primære kilder til de stoffer, der er omfattet af bestemmelser om reduktion af udslip (bilag III), baseret på UNECE-data for 2013-2015 (emissioner til luften)    

Figur 2:    EMEP's overvågningskort for Europa. Diagram "a" viser luftkoncentrationerne i 1990, og diagram "b" viser luftkoncentrationerne i 2014    

Figur 3:    EMEP's overvågningskort for Europa. Diagram "a" viser luftkoncentrationerne i 1990, og diagram "b" viser luftkoncentrationerne i 2014    

1.1.    Indledning

Persistente organiske miljøgifte (POP'er) er kemikalier, der giver anledning til global bekymring på grund af deres persistente, bioakkumulerende og toksiske egenskaber (PBT) og deres potentiale for at blive transporteret over store afstande, hvilket fører til, at de deponeres og ophobes langt fra produktions- og anvendelsesstedet. To internationale traktater omhandler POP'er og har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod deres skadelige virkninger ved at eliminere eller reducere deres produktion, anvendelse og udslip i miljøet. Aarhusprotokollen om persistente organiske miljøgifte blev vedtaget i 1998 som en del af UNECE-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (CLRTAP), og Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte ("konventionen) blev vedtaget i 2001 og trådte i kraft i 2004.

Den Europæiske Union ("Unionen") er part i Aarhusprotokollen og konventionen og vedtog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (POP-forordningen) med henblik på gennemførelse af konventionen. Forordning (EF) nr. 850/2004 er blevet ophævet og erstattet af forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte den 15. juli 2019 (ikrafttrædelse af forordning (EU) 2019/1021).

Det skal bemærkes, at forordning (EF) nr. 850/2004 indeholder en særlig indberetningspligt for Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 6, som ikke længere findes, da der ikke findes nogen tilsvarende bestemmelse i forordning (EU) 2019/1021. Kommissionen finder det imidlertid hensigtsmæssigt at vedtage en rapport for perioden 2013-2015 baseret på medlemsstaternes rapportering i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 850/2004, da en sådan rapport tjener målene i forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår overvågning af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at afskaffe anvendelsen og frigivelsen af POP'er.

POP-forordningen blev ajourført regelmæssigt for at gennemføre ændringer af konventionen og protokollen (i vid udstrækning tilføjelse af nye stoffer til de respektive bilag) i EU-retten og pålægger operatører i alle EU-medlemsstater specifikke forpligtelser. Disse forpligtelser omfatter nærmere oplysninger om fremstilling, markedsføring og anvendelse af de POP'er, der er opført på listen, og som er omfattet af tre bilag (bilag I — forbudt, bilag II — begrænset, bilag III — utilsigtet frigivet). Den omfatter også håndteringen af disse stoffer i lagre, miljøudslip og overvågning af miljøkoncentrationer samt bestemmelser om affaldshåndtering. Som en del af POP-forordningen er det også et krav, at medlemsstaterne udarbejder nationale gennemførelsesplaner og handlingsplaner med henblik på at identificere og forvalte POP-kilder på deres eget område.

Rapporteringskravene for medlemsstaterne og Europa-Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004 er beskrevet i artikel 12. Medlemsstaterne skulle hvert år rapportere statistiske data om produktion og markedsføring af stofferne i bilag I og II. Medlemsstaterne skulle også hvert tredje år rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af POP-forordningens bestemmelser. Kommissionen havde pligt til hvert tredje år at udfærdige en rapport med en sammenfatning af de oplysninger, som medlemsstaterne havde indsendt, samt understøttende oplysninger fra det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) og CORINAIR's emissionsopgørelser under EMEP (samarbejdsprogram for overvågning og vurdering af transport af luftforurenende stoffer over store afstande i Europa). Kommissionen skulle også fremsende et resumé af denne sammenfatning til Europa-Parlamentet og Rådet.

Til dato er der offentliggjort tre sammenfattende rapporter om Unionens og medlemsstaternes aktiviteter i henhold til forordning (EF) nr. 850/2004. Den første sammenfattende rapport dækker perioden fra POP-forordningens ikrafttræden i 2004 til 2006 og blev offentliggjort i 2009. Den anden sammenfattende rapport, der blev offentliggjort i 2011, dækker perioden 2007-2009. Den tredje sammenfattende rapport blev offentliggjort i 2021 og dækker perioden 2010-2013. EU's fjerde sammenfattende rapport dækker perioden 2013-2015, og formålet med dette resumé er at give en forkortet udgave af hovedrapporten med de vigtigste resultater. Den fulde rapport bør konsulteres med henblik på en yderligere detaljeret analyse af de fremlagte resultater.

2.2.    Forvaltnings- og kontrolforanstaltninger

2.12.1    Overblik

Forvaltningen af POP'er omfatter flere elementer i et stofs livscyklus, bl.a. fremstilling, markedsføring og anvendelse af kemikalier samt lagre af forældede varer, affaldshåndteringsspørgsmål og håndhævelse af selve forordningen.

2.22.2    Fremstilling, markedsføring, anvendelse og håndhævelse

På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne om fremstilling og markedsføring af stoffer, der er opført i bilag I og II, blev der i perioden 2013-2015 kun fremstillet ét POP-stof, nemlig perfluoroktansulfonsyre (PFOS), idet det blev bemærket, at der var en række undtagelser for PFOS (den vigtigste anvendelse var som dughindrende middel til forkromning). Derudover blev to bilag I og II-stoffer importeret (i overensstemmelse med undtagelserne), nemlig hexabromcyclododecan (HBCDD) og korte chlorparaffiner (SCCP'er).

På grundlag af de fremlagte oplysninger kan følgende detaljer registreres:

·Importen af HBCDD blev indberettet af to medlemsstater (DK og FI). Danmark indberettede kun import i en mængde på 1,4 ton for 2014. Finland bemærkede, at der havde været en import, men at den var faldende.

·Importen af SCCP'er blev indberettet af Danmark (15 ton i 2013 og 5 ton i 2014) og Sverige (2,8 ton årligt).

·Produktionen af PFOS i Unionen fandt kun sted i én medlemsstat, Tyskland. Produktionen faldt fra ni ton pr. år i 2013 til 2,4 ton i 2015. Ca. 50 % af det fremstillede PFOS blev eksporteret eller sendt til EU-medlemsstater (hovedsagelig BE, DK, NL, AT, FI, SE). Den resterende mængde PFOS, der blev fremstillet, blev brugt i Tyskland, primært som et dughindrende middel til forkromede metalbelægninger.

Et lille antal medlemsstater gjorde også brug af bestemmelserne i artikel 4 for anvendelse af POP'er i forskning eller analyse. Fem medlemsstater (BE, ES, FR, AT, PL) anførte, at små mængder POP'er blev eksporteret med henblik på forskning eller analyse. Eksporten var hovedsagelig til afrikanske og asiatiske lande og omfattede POP-pesticider og PCB'er.

Fire medlemsstater (BE, BG, NL, SE) har indledt fuldbyrdelsesprocedurer vedrørende ulovligt salg af POP'er inden for Unionen. Desuden rapporterede Spanien om en lang række retssager (indledt i 1989) vedrørende forurening af jord med lindan.

Nærmere oplysninger om fuldbyrdelsesprocedurer omfatter:

·Belgien rapporterede om, at fuldbyrdelsesprocedurer blev indledt i 2013 vedrørende påvisning af hexachlorbenzen (HCB) i fyrværkeri. Derudover blev SCCP'er påvist i stikprøver fra julelys, men der blev ikke indledt fuldbyrdelsesprocedurer i denne sag.

·Bulgarien bemærkede, at der var indledt fuldbyrdelsesprocedurer, men uden at fremlægge yderligere oplysninger.

·Nederlandene bemærkede, at der i 2012 var blevet indledt fuldbyrdelsesprocedurer mod to virksomheder vedrørende PFOS i brandslukningsskum, der overskred de koncentrationsgrænser, der er fastsat i forordningen for stoffer og blandinger 1 . Der blev også indledt håndhævelsesforanstaltninger vedrørende påvisning af HCB i fyrværkeri.

·Sverige oplyste, at der i 2013 var blevet indledt fuldbyrdelsesprocedurer vedrørende tilstedeværelsen af SCCP'er i legetøj. Desuden blev der i 2014 og 2015 fundet HCB og SCCP'er i en række husholdningsartikler, der blev importeret til Unionen.

2.32.3    Lagre

De lagre af POP-stoffer, som blev indberettet for perioden 2013-2015, vedrørte typisk tre typer varer, nemlig PCB'er eller PCB-forurenet dielektrisk udstyr, forældede pesticider og resterende lagre af stoffer, blandinger eller artikler, der indeholder POP'er, som for nylig er blevet føjet til konventionen og forordningen. Mange medlemsstater havde allerede tidligere taget betydelige skridt til at identificere og fjerne PCB-holdigt udstyr.

I en undersøgelse, der blev gennemført i 2017, fremlagde medlemsstaterne skøn over omfanget af de resterende lagre af PCB'er, der var i brug i 2015, i forhold til et referencescenarie for 1990. Tretten medlemsstater indsendte svar med skøn fra 0,3 % til 49 %. Elleve medlemsstater BE, CZ, DK, DE, IE, LT, NL, PT, FI, SE, UK) fremlagde skøn over de resterende lagre i 2015 som værende under 10 % i forhold til 1990, og der gøres en betydelig indsats for endelig fjernelse og destruktion. De resterende to medlemsstater (HR, RO) angav, at de resterende lagre var henholdsvis 30 % og 49 % af referencescenariet for 1990.

For så vidt angår forældede pesticid-POP-stoffer rapporterede en række medlemsstater, at de enten aldrig fremstillede eller brugte disse stoffer eller begyndte tidlig udfasning, hvilket betyder, at der ikke længere fandtes lagre i landet i 2013.

For lagre af stoffer, blandinger eller artikler, som indeholder POP'er, der er føjet til forordningen efter 2009, vedrører de primære lagre PFOS. Fire medlemsstater (DE, ES, LU, UK) rapporterede om eksisterende lagre af PFOS, primært vedrørende brandslukningsskum, som var genstand for yderligere forvaltning.

2.42.4    Affaldshåndtering og -oplagring

Selv om en stor del af medlemsstaterne har vedtaget programmer for indsamling og destruktion af forældede pesticider, fremhævede de også problemstillingen med forurenede arealer, navnlig arealer tæt på steder, hvor disse stoffer tidligere blev fremstillet. Data fra Nederlandene og Finland fremhævede det potentielt store antal steder, der kan blive forurenet, mens Spanien også reflekterede over forurenet jord i forbindelse med den tidligere fremstilling af lindan og biprodukter af hexachlorcyclohexan. De typiske oprydningstrin omfatter udgravning, som igen genererer store mængder forurenet jord, der skal behandles som farligt affald.

3.3.    Miljøudslip og miljøkoncentrationer

Artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 850/2004 forpligtede medlemsstaterne til at udarbejde opgørelser over emissioner til luften, vandet og jorden af stoffer, der er opført i bilag III, senest to år efter forordningens ikrafttræden. Emissionsregistre udgør en vigtig ressource til at informere beslutningstagerne i forbindelse med udarbejdelsen af nationale gennemførelsesplaner. De bidrager navnlig til at identificere centrale kilder til mindskelse af emissioner eller områder med usikkerhed, hvor der er behov for yderligere forskning for at hjælpe med at karakterisere en kilde.

21 medlemsstater (ud af 28) fremlagde data om skøn over emissioner i deres rapporter. Dataene varierede med hensyn til fuldstændighed, herunder skøn over emissioner til luften alene (14 MS), skøn over emissioner til luften og vandet (3 MS) samt skøn over emissioner til luften, vandet og jorden (4 MS). Disse variationer fremhæver, at der er store mangler i det foreliggende datasæt. Data fra EMEP-emissionsdatabasen (WebDab) 2 blev også anvendt til at opbygge et mere fuldstændigt billede. Databasen indeholder rapporterede emissioner for perioden 2013-2015, herunder oplysninger om de data, der er indsendt til UNECE som en del af Århusprotokollen (luftemissioner). Der blev også foretaget en sammenligning med data fra E-PRTR's websted og med miljøovervågningsdata fra EMEP MSC-E og det arktiske overvågnings- og vurderingsprogram (AMAP) for at underbygge tendenserne for emissioner.

27 ud af 28 medlemsstater har udarbejdet og rapporteret skøn over emissioner af dioxiner og furaner, PCB'er og HCB, og alle 28 medlemsstater har rapporteret skøn over emissioner for PAH. Det er vigtigt at bemærke, at UNECE-dataene kun omfatter emissioner til luften, og at rapporteringen i henhold til artikel 12 i vid udstrækning var domineret af emissioner til luften. Langt færre medlemsstater (7 ud af 28) gav skøn over emissioner til vandet og jorden.

Ved hjælp af UNECE-dataene for stofferne i bilag III 3 blev der udarbejdet en oversigt over de vigtigste emissionskilder for hvert POP-stof for emissioner til luften, som illustreret i figur 1.

Dioxiner og furaner

Dioxiner og furaner fremstilles ikke kommercielt og forbindes typisk med enten ufuldstændige forbrændingsprocesser såsom åben afbrænding eller med metallurgi. Den primære kildesektor i Unionen, der er udpeget i figur 1, var energiproduktionssektoren (herunder olieraffinaderioperationer), som tegnede sig for 27 % af alle emissioner. Dette var kun marginalt større (forholdsmæssigt) end forbruget af fast brændsel i husholdninger, som tegnede sig for 23 % af alle emissioner. Mens elproduktionssektoren forbruger store mængder fast fossilt brændsel, betyder den høje driftstemperatur og de avancerede reduktionsniveauer, som kræves i henhold til Unionens politik om industrielle emissioner, at mængden af emissioner pr. ton kul er meget lavere end mængden fra husholdninger. Ud over anvendelse af brændsel i husholdninger var de andre store emissionskilder affaldsforbrænding (energi fra affald) (19 %), anden forbrænding af fossile brændstoffer i industrien (10 %) og metalfremstilling (9 %). En sammenligning med data fra E-PRTR bekræfter konklusionen, idet 82 % af emissionerne fra punktkilder er knyttet til kraftværker, og yderligere 10 % til metalproduktionsanlæg.

I de tilfælde, hvor medlemsstaterne har fremlagt estimater for andre vektorer end luft, var der generel enighed om, at emissioner til luft stort set blev modsvaret af emissioner til restprodukter 4 . Reduktionen af emissioner til luft og procesudformningen er forbedret siden affaldsforbrændingsdirektivets ikrafttræden (2000/76/EF) 5 , og emissioner af dioxiner og furaner til luft fra industrien er faldet betydeligt i perioden 1990-2015.

Figur 1:Oversigt over de primære kilder til de stoffer, der er omfattet af bestemmelser om reduktion af udslip (bilag III), baseret på UNECE-data for 2013-2015 (emissioner til luften)

Dioxiner og furaner

Polychlorerede biphenyler (PCB'er)

Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er)

Hexachlorobenzen (HCB)

Dette fører imidlertid til, at der genereres rester fra bekæmpelse af luftforurening, undertiden kaldet flyveaske, som kan være stærkt forurenet med forurenende stoffer såsom dioxiner og furaner. Der skal udvises forsigtighed ved fortolkningen af dataene, da emissioner til luft, jord og vand er direkte udslip til miljøet på ukontrolleret vis, mens "restprodukter" henviser til det forurenede faste affald, der produceres og typisk bortskaffes på en kontrolleret måde og ikke nødvendigvis udgør et fuldstændigt udslip til miljøet.

Polychlorerede biphenyler (PCB)

PCB'er havde kommercielle anvendelser inden for en række forskellige anvendelsesområder, men særlig i forbindelse med dielektrisk udstyr. Deres høje kemiske stabilitet og persistens gjorde dem til ideelle varmeoverførselsvæsker til denne anvendelse. PCB'er kan også fremstilles ved hjælp af utilsigtede produktionsveje, navnlig forbrænding. I figur 1 angives det, at den største kilde til emissioner var dielektrisk udstyr, som bidrog med 52 % af alle emissioner til luften. Dette udgør et langt større bidrag end det, der blev rapporteret i den foregående (2010-2012) rapporteringsperiode (32 %).

En nærmere gennemgang af de tidsmæssige og sektorspecifikke tendenser for PCB-emissioner, som er rapporteret i EMEP WebDab-datasættet, tyder på, at en af de største PCB-emissionskilder i Europa i 2000 var jern- og stålproduktionen (2,285 kg: 33 % af den samlede mængde). Denne kildes samlede og procentvise bidrag er siden faldet betydeligt og bidrog med 428 kg (12 %) i 2015. Dette tyder på, at PCB-emissionerne fra industrikilder i de seneste 20 år er faldet med indførelsen af mere effektive forbrændings- og reduktionsprocesser, mens emissionerne fra elektrisk udstyr og affald er faldet meget langsommere, hvilket har ført til et stigende relativt bidrag fra denne kilde til Unionens samlede andel.

Andre væsentlige kilder til PCB-emissioner til luften i den nuværende rapporteringsperiode omfatter forbrænding af brændsel til boliger (navnlig fast brændsel som kul og affaldstræ) (15 %) og metalfremstilling (13 %). Tabel 1 indeholder en oversigt over de rapporterede emissioner i 2015.

Figur 2 indeholder kort over de tilgængelige overvågningsdata fra EMEP/MSC-E i både 1990 og 2014, som kan bruges til at sammenligne med opgørelsesestimaterne. Både EMEP-dataene for Europa i figur 2 og AMAP's arktiske overvågning viser et klart fald i koncentrationerne og emissionerne i atmosfæren siden 1990.

Der foreligger begrænsede data om emissionen af PCB'er til andre vektorer end luft. På grundlag af rapporterne i henhold til artikel 12 for otte medlemsstater (BE, CZ, IE, ES, FR, NL, SE, UK), som indeholdt skøn for andre vektorer, var der ikke noget klart mønster. Forskellige medlemsstater fremhævede betydningen af vand, jord og affaldsrester i forskelligt omfang.

Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er)

PAH'er er en familie af kemikalier, der kan dannes naturligt i miljøet ved forbrænding af vegetation såsom skovbrande, men som også har menneskeskabte kilder, navnlig i forbindelse med forbrænding af fossile brændsler. Dataene i figur 1 fremhæver, at den største kilde til PAH-emissioner var brugen af fyringsbrændsel, navnlig kul, der tegner sig for 77 % af alle emissioner i perioden 2013-2015.

Andre væsentlige kilder til PAH-emissioner til luften var jern- og stålproduktion (herunder anvendelse af fossile brændstoffer) (7 %), naturbrande (3 %) og andre former for forbrænding af fossile brændstoffer, herunder vejtransport, som tegner sig for 1 % af de samlede emissioner til luften. De gennemsnitlige årlige emissioner blev anslået til at være faldet med over 90 % mellem 1990 og 2015 (baseret på EMEP-rapporterede data). Denne reduktion svarer stort set til den for dioxiner og furaner og PCB'er, selv om et lille antal medlemsstater har oplevet stigende emissioner siden 1990. Overvågningsdataene fra EMEP viser et fald på 40 % i de luftbårne PAH-koncentrationer mellem 1990-2015 sammenlignet med fald på 60 % for PCB'er og 85 % for dioxiner og furaner.

Tabel 1:    Emissionsreduktion for polychlorerede biphenyler (PCB'er) baseret på data indberettet i henhold til UNECE-protokollen om POP'er (en negativ procentdel viser en stigning)

Der foreligger begrænsede data for andre vektorer end luft for PAH'er. Baseret på de fire medlemsstater (CZ, ES, NL, UK), der leverede data, er vand og restprodukter dog også vigtige emissionsvektorer for PAH'er. En sammenligning med E-PRTR viste, at den vigtigste kilde til PAH-emissioner til vand var olieraffinaderiprocesser, mens forbrændingsaffald, metallurgisk affald og bilreparationsaffald alle var vigtige kilder til restprodukter.

Chlorbenzener (hexachlorbenzen og pentachlorbenzen)

Hexachlorbenzen (HCB) blev opført i bilag III i 2004, og pentachlorbenzen (PeCB) blev opført i bilag I og III til forordningen i 2010 efter tilføjelsen til Stockholmkonventionen. Både HCB og PeCB blev tidligere anvendt kommercielt som pesticider, men genereres også som et biprodukt af andre industrielle processer, navnlig fremstilling af chlororganiske opløsningsmidler. PeCB blev også anvendt til at reducere viskositeten af PCB'er i dielektrisk udstyr. Både HCB og PeCB kan også fremstilles som et produkt af forbrænding af fast fossilt brændsel, olieaffald og affaldsmateriale.

Skønnene for PeCB er meget begrænsede, idet kun fem medlemsstater fremlagde skøn (CZ, ES, NL, AT, UK). De indberettede skøn varierer fra under 0,01 kg til 50 kg, hvilket igen viser de store forskelle imellem medlemsstaterne.

De HCB-data, der blev indsendt for luft og er angivet i figur 1, viser, at 33 % af alle emissioner til luft har metallurgi som den primære kilde. Ud over metalproducenter dominerer forbrændingen af fossile brændstoffer (navnlig kul) imidlertid kraftigt, hvor industriel forbrænding af fossile brændstoffer (25 %), indenlandsk forbrænding (18 %) kraftværker (12 %) og forbrænding af brændstoffer i landbruget (1 %) tilsammen tegner sig for mere end halvdelen af alle emissioner til luft (56 % af alle emissioner).

Figur 2:EMEP's overvågningskort for Europa. Diagram "a" viser luftkoncentrationerne i 1990, og diagram "b" viser luftkoncentrationerne i 2014

Dioxiner og furaner                    Polychlorerede biphenyler

Figur 3:EMEP's overvågningskort for Europa. Diagram "a" viser luftkoncentrationerne i 1990, og diagram "b" viser luftkoncentrationerne i 2014

Polyaromatiske kulbrinter                Hexachlorbenzen

EMEP-overvågningen viste væsentlige fald i luftbårne koncentrationer af HCB, som var faldet med 85 % mellem 1990-2015. AMAP's overvågning af arktisk luft gav imidlertid et andet billede med kun et meget lille fald i luftbårne koncentrationer af HCB i det arktiske område.

Der foreligger meget begrænsede data for skøn over emissioner til andre vektorer end luft, idet kun otte medlemsstater (BE, CZ, IE, ES, FR, NL, SE, UK) har fremlagt sådanne oplysninger i deres rapporter om HCB i henhold til artikel 12. Desuden fremlagde Tjekkiet, Spanien, Østrig og Det Forenede Kongerige skøn over PeCB-emissioner til andre vektorer. På grundlag af disse data er vand og restprodukter de næstvigtigste emissionsvektorer efter luft for HCB, idet vand og jord er af stor betydning for PeCB.

4.4.    Aktiviteter til fremme af videnudveksling

18 medlemsstater (BE, BG, CY, CZ, DK, DE, EE, IE, LV, LU, NL, AT, PL, PT, RO, SI, SE, UK) har indsendt fuldstændige rapporter hvert tredje år som led i rapporteringen i henhold til artikel 12. Fire medlemsstater (EL, IT, HU, MT) fremlagde ingen årlige eller treårige rapporter. Dette har gjort det vanskeligt at kommentere visse medlemsstaters aktiviteter vedrørende udveksling af viden, inddragelse af offentligheden og bevidstgørelse.

De tilgængelige rapporter antydede, at der er blevet etableret systemer til udveksling af viden og formidling af oplysninger. Ni medlemsstater (BG, CZ, DE, FR, NL, PL, SI, RO, UK) bemærkede, at de gjorde brug af deres netværk til udveksling af viden til at samarbejde fuldt ud med interessenter om udviklingen af nationale gennemførelsesplaner for at sikre, at industrien, den akademiske verden, ikke-statslige organisationer og offentligheden var involveret og havde mulighed for at give deres mening til kende om det fuldførte arbejde.

15 medlemsstater (BE, CZ, DK, DE, IE, ES, FR, LV, LU, NL, PL, SI, SK, FI, SE) har også ydet enten finansiel eller teknisk støtte i perioden 2013-2015. Dette har i vid udstrækning været gennem organiserede ordninger såsom Den Globale Miljøfacilitet (GEF) eller den strategiske tilgang til international kemikalieforvaltning (SAICM).

Ud over støtte til globale ordninger kommenterede mange medlemsstater også på de nationale initiativer, der var blevet gennemført, og som omfattede:

§at være vært for workshopper og konferencer for internationale eksperter

§finansiering af forskningsprogrammer for arbejde med POP'er i Afrika

§finansiering af forskningsprogrammer for arktisk overvågning

§bilateral kommunikation og videnopbygning med lande uden for EU

§forskningsprogrammer vedrørende POP-forekomst i tidligere sovjetiske stater.

Medlemsstaterne kommenterede også arbejdet med at skabe opmærksomhed blandt og inddrage den almene offentlighed. Der er iværksat aktiviteter til fremme af bevidstheden om POP-spørgsmål ved hjælp af en række initiativer såsom:

§udarbejdelse af oplysninger, der skal udbredes til offentligheden

§workshopper og seminarer for interesseorganisationer

§offentlige oplysningskampagner og spørgeskemaer med henblik på at indhente feedback fra den brede offentlighed.

5.5.    Konklusioner

Den fjerde sammenfattende rapport dækker alle aspekter, der kræves i POP-forordningen, og dens gennemførelse i Unionen og på medlemsstatsniveau. I dette korte afsnit drages der konklusioner om det arbejde, der er gjort, og de fremskridt, der er opnået med hensyn til at eliminere POP'er i Unionen.

Fremstilling, markedsføring og anvendelse af kemikalier

Produktionen af POP'er var begrænset til kun at omfatte PFOS, og produktionsmængden for PFOS faldt kraftigt i perioden 2013-2015 (fra ni tons pr. år til 2,4 tons). Desuden importerede et lille antal medlemsstater stadig HBCDD og SCCP'er. Nogle medlemsstater gjorde brug af undtagelsen for import/eksport af POP'er i forbindelse med forskning eller analyse.

Fuldbyrdelsesaktiviteter afdækkede potentielle problemer med HCB i fyrværkeri i tre medlemsstater i forbindelse med import af fyrværkeri. Dette vedrørte primært fyrværkeri fremstillet i Asien, navnlig i Kina. Andre fuldbyrdelsessager udpegede potentielle problemer med SCCP'er i legetøj og andre artikler (navnlig julelys). PFOS blev også konstateret i resterende lagre af brandslukningsskum, som er i brug.

Affaldshåndtering og forurenede arealer

De fleste medlemsstater har gjort gode fremskridt med hensyn til den endelige fjernelse af PCB'er fra dielektrisk udstyr. 11 ud af 13 medlemsstater anslog de resterende lagre til at være mindre end 10 % i forhold til referencescenariet for 1990. To andre medlemsstater bemærkede, at der muligvis findes større lagre (henholdsvis 30 % og 49 % i forhold til 1990-niveauet).

De fleste medlemsstater havde mekanismer til at udpege, indsamle og destruere forældede pesticider, der kan indeholde POP'er. Der blev ikke rapporteret om lagre af forældede pesticider. Fire medlemsstater udpegede lagre af PFOS (hovedsagelig vedrørende brandslukningsskum), som blev forvaltet korrekt med henblik på endelig destruktion.

Nogle medlemsstater har også fremhævet udfordringerne med forurenet jord og POP'er, som kræver aktiv forvaltning i mange år, efter at den oprindelige forurening har fundet sted.

Miljøudslip og miljøkoncentrationer

Dataene om emissionen af stoffer, der er opført i bilag III, viser et kraftigt fald siden 1990, idet overvågningsdataene for koncentrationerne i luften (jf. figur 3) viser en klar forbedring.

De største kilder til POP-emissioner varierer efter stof, men som et fælles tema er forbrænding af fast brændsel og affald (både i industrien og i hjemmet) vigtig, og det samme gælder fremstilling af metaller. Et mere udvalgt kildesæt er vigtigt for specifikke POP'er, f.eks. er udsivning fra dielektrisk udstyr afgørende for PCB'er.

Emissionsdata er let tilgængelige for emissioner til luft, mens data for andre vektorer er langt mere begrænsede. Der blev navnlig kun indberettet data om emissionsskøn for vand og jord af henholdsvis syv og fire medlemsstater, uden at der var nogen klare tendenser, der gjorde det muligt at foretage en komparativ analyse. Desuden bør de underliggende data, der anvendes i sådanne rapporter, udarbejdes i et harmoniseret format, så de let kan indarbejdes i IPCheM.

Udveksling af viden og finansiel og teknisk bistand

Kun 18 ud af 28 medlemsstater fremlagde fuldstændige rapporter, der var nødvendige for at kunne vurdere dette specifikke emne fuldt ud. For dem, der rent faktisk rapporterede, havde alle etableret kommunikationsnetværk for POP'er for at lette drøftelserne mellem politiske beslutningstagere, industrien, akademikere og den almene offentlighed. Flertallet har indført systemer til at søge offentligt engagement som led i den fortsatte udvikling af nationale gennemførelsesplaner.

Unionen og medlemsstaterne støttede i væsentlig grad arbejdet i henhold til konventionen gennem betaling af deres obligatoriske bidrag som part og gennem bidrag til den særlige frivillige trustfond. 15 medlemsstater anførte, at de har støttet det internationale arbejde med POP'er enten finansielt eller teknisk med finansiering til Den Globale Miljøfacilitet som en primær vej til at yde deres støtte.

(1)

   Bilag I, del A, til POP-forordningen fastsætter kritiske tærskelværdier for PFOS på 10 mg/kg, som ikke må overskrides, hvis det er til stede i stoffer eller blandinger. For varer eller dele heraf skal koncentrationen af PFOS desuden være under 0,1 % efter vægt.

(2)

   http://www.ceip.at/.

(3)

   Bemærk, at estimater over pentachlorbenzen for emissioner til luften ikke var tilgængelige i EMEP WebDab-databasen på skrivende stund.

(4)

   I henhold til Stockholmkonventionen antages "restprodukter" at udgøre affald, der er forurenet med POP'er, og som bortskaffes på en kontrolleret måde, og det adskiller sig fra "jord", som er en direkte ukontrolleret udledning af materiale til jord.

(5)

   Bemærk, at affaldsforbrændingsdirektivet senere blev erstattet af direktivet om industrielle emissioner. Fremkomsten af affaldsforbrændingsdirektivet bidrog imidlertid direkte til betydelige forbedringer i proceskontrollen af og emissionsreduktioner for forbrændingsanlæg.