EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.9.2022

COM(2022) 438 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Revision af gennemførelsen af miljøreglerne 2022







Udviklingen skal vendes gennem overholdelse af miljøreglerne

{SWD(2022) 252 final} - {SWD(2022) 253 final} - {SWD(2022) 254 final} - {SWD(2022) 255 final} - {SWD(2022) 256 final} - {SWD(2022) 257 final} - {SWD(2022) 258 final} - {SWD(2022) 259 final} - {SWD(2022) 260 final} - {SWD(2022) 261 final} - {SWD(2022) 262 final} - {SWD(2022) 263 final} - {SWD(2022) 264 final} - {SWD(2022) 265 final} - {SWD(2022) 266 final} - {SWD(2022) 267 final} - {SWD(2022) 268 final} - {SWD(2022) 269 final} - {SWD(2022) 270 final} - {SWD(2022) 271 final} - {SWD(2022) 272 final} - {SWD(2022) 273 final} - {SWD(2022) 274 final} - {SWD(2022) 275 final} - {SWD(2022) 276 final} - {SWD(2022) 277 final} - {SWD(2022) 278 final}

1.I den nuværende situation er miljøpolitik vigtigere end nogensinde

I løbet af de seneste tre år har Den Europæiske Union stået over for sundhedsmæssige, økonomiske og geopolitiske udfordringer, som er uden fortilfælde i nyere tid. Forbedring af vores kollektive sikkerhed er blevet en altafgørende prioritet. Efterhånden som krigen i Ukraine har udviklet sig, er energipriserne steget dramatisk, og krigen vil tydeligvis have en indvirkning på tilgængeligheden af og prisen på basisfødevarer. Dette har givet anledning til bekymring for en tilbagegang for EU's mål om at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent. Den nuværende situation har imidlertid tydeligere end nogensinde understreget, hvor vigtigt det er at øge EU's fremtidige ressourceuafhængighed baseret på national vedvarende energi og større effektivitet. Miljøet, som er en af de søjler, vores socioøkonomiske model bygger på, kan ikke være upåvirket disse udfordringer, men kan bidrage til at forbedre vores modstandsdygtighed.

De øgede geopolitiske spændinger bør ikke få os til at glemme den nuværende miljøkrise. I sin REPowerEU-plan 1 mindede Kommissionen om, at fremskyndelsen af Europas omstilling til ren energi og en hurtigere gennemførelse af "Fit for 55"-forslagene er kernen i vores europæiske strategi for at tackle den nuværende energikrise og opnå et mere modstandsdygtigt energisystem. Krigen i Ukraine ændrer ikke ved, at klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet er tre af de største udfordringer, vi står over for i dag. Hvert år har ekstreme vejr- og klimahændelser resulteret i dødsfald og betydelige økonomiske tab 2 . Virkningerne af klimaændringerne kan allerede ses i form af de brande, vi har være udsat for sommer efter sommer i Sydeuropa, de tørker, der i stigende grad rammer Central- og Nordeuropa, og forekomsten af flere og flere større oversvømmelser. Presset på vand- og fødevareproduktionen vil fortsætte med at vokse, og dele af EU er allerede udsat for mellemhøje til høje vandstressniveauer, som forventes at stige med tiden. Ét ud af otte dødsfald i Europa kan relateres til forurening 3 . Forurening rammer først og fremmest de dårligst stillede og mest sårbare befolkningsgrupper, hvilket forværrer forskelsbehandlingen og risikoen for konflikter. Forurening er også en af de fem vigtigste årsager til tab af biodiversitet, og den udgør nu en trussel for mere end én million af planetens anslåede otte mio. plante- og dyrearter.

Den europæiske grønne pagt 4 har vist sig at være korrekt i sine mål og tilstrækkeligt fleksibel til at tilpasse sig den nuværende udvikling. Anvendelsen og om nødvendigt videreudviklingen af EU's politikker og regler som svar på nye udfordringer vil blive rettet mod langsigtet bæredygtighed. Den grønne pagt støtter allerede dekarboniseringen af energisystemet og udviklingen af nye renere teknologier såsom elektromobilitet, grøn brint, biokemikalier og dekarboniserede materialer. EU er også i færd med at revurdere sin energipolitik for at bevæge sig i retning af et energisystem, der i vid udstrækning er baseret på vedvarende energi og større energieffektivitet til støtte for sine klima- og miljømål, suppleret med en handelsstrategi med fokus på åben strategisk autonomi, der er baseret på at øge modstandsdygtigheden og bæredygtigheden i EU's økonomi 5 . På samme måde er den grønne pagt og EU-lovgivningen vedrørende en grønnere landbrugspolitik og beskyttelse af biodiversiteten samt fremme af økologisk landbrug nogle af de bæredygtige løsninger på spørgsmålet om global fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed.

Desuden er et sundt miljø uløseligt forbundet med vores demokratiske værdier. De kommende generationer har ret til at arve et rent miljø, og vi har pligt til at udforme en samfundsøkonomisk model, der respekterer klodens begrænsninger. I denne henseende bidrager vores arbejde til en forsvarlig gennemførelse af retsstatsprincippet på miljøområdet, en stærkere miljøforvaltning og bedre overholdelse i medlemsstaterne.

Den europæiske grønne pagt gav revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne et specifikt mandat i erkendelse af dens brede og nøjagtige analyse og konklusioner og påpegede, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at politikker og lovgivning håndhæves, samtidig med at det understreges, at "evalueringen af miljøreglernes gennemførelse vil spille en afgørende rolle for kortlægningen af situationen i de enkelte medlemsstater". Dette blev styrket af investeringsplanen for den europæiske grønne pagt 6 , hvori det understreges, at revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR) — i lighed med andre instrumenter såsom det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner under energiunionen — også vil tjene til at identificere de enkelte medlemsstaters investeringsbehov inden for de centrale miljøpolitiske områder 7 .

2.Politiske mål og retlige forpligtelser vil blot forblive gode råd, hvis ikke de gennemføres — den rolle, som revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne spiller

Ud over at nå til enighed om ambitiøse mål på EU-plan er det afgørende at sikre, at EU's miljøpolitikker og -lovgivning anvendes. Mangelfuld eller svag gennemførelse af miljøreglerne kan have mange skadelige virkninger for planeten, befolkningen og økonomien. Det kan føre til politisk mistillid og frustration, især blandt unge, som ikke er interesseret i tomme ord og i stedet vurderer resultaterne. 

Miljøpolitik gennemføres typisk over lange perioder, og det er en udfordring at fastholde et momentum. Det er imidlertid gennemførelsen, der giver resultater for borgerne. Kontinuitet og vedholdenhed som de væsentlige elementer i en effektiv gennemførelse er derfor nødvendig for at opfylde Unionens miljøambitioner. I 2016 8 forpligtede Kommissionen sig til regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen af EU's miljølovgivning. Denne tredje EIR-pakke 9 gør status over medlemsstaternes resultater med hensyn til at gennemføre EU's miljøforpligtelser fem år efter den første EIR-proces.  

Som nævnt i de tidligere udgaver supplerer EIR-processen snarere end erstatter andre værktøjer, der understøtter, overvåger og sikrer overholdelse gennem håndhævelse på EU-plan. EIR-processen berører ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudssøgsmål 10 for overtrædelse af EU-retten. EIR-processen har til formål at støtte medlemsstaterne og sætte dem i stand til bedre at anvende miljøpolitikker og -regler ved at give dem den information og feedback, de har brug for, og ved at give et stærkt tiltrængt samlet billede af status for den korrekte gennemførelse af miljøreglerne i de enkelte EU-lande og på EU-plan 11 . Den skaber også klarhed med hensyn til de problemer, som medlemsstaterne står over for med hensyn til at hjælpe beslutningstagerne under gennemførelsen, navnlig med hensyn til, hvordan ressourcerne bør prioriteres.

I den forbindelse har Kommissionen udpeget de vigtigste målsætninger og mål, der er fastsat i eksisterende aftalte politikker og regler, som udgør benchmarks for måling af gennemførelsens fremskridt. De svarer til dem, der blev anvendt i tidligere EIR-cyklusser, men hvor det er relevant, er de blevet revideret og forbedret. Dette gør det muligt at følge fremskridtene og foretage rimelige sammenligninger med hensyn til medlemsstaternes resultater for anvendelsen af EU-retten på miljøet (miljølovgivningen).

EIR-processen viser, at politiske mål, der er fælles for alle, kun kan nås, hvis de udfordringer, der er specifikke for hver enkelt medlemsstat, håndteres effektivt. De prioriterede foranstaltninger, som indeholder henstillinger til de enkelte medlemsstater, blev skræddersyet på grundlag af vurderingerne i landerapporterne for at finde ud af, hvordan mangler i forhold til overholdelsen af krav kan afhjælpes. De blev derefter harmoniseret, så de passer til de lande, der befinder sig i en lignende situation. Bilaget til denne meddelelse giver en oversigt over de prioriterede foranstaltninger.

På grundlag af landerapporterne søger denne meddelelse at drage tværgående konklusioner på EU-plan for hvert af de tematiske områder, der vurderes i landerapporterne, og for de forvaltningsrammer og -mekanismer, der skal gøre det muligt at gennemføre miljøreglerne. Den slutter med et afsnit om vejen frem.

3.Status over gennemførelsen: fund

3.1. Cirkulær økonomi og affaldshåndtering 

Med den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi fra marts 2020 12 bebudede Kommissionen initiativer for hele livscyklussen for produkter, fra design og fremstilling til forbrug, reparation, genbrug, genanvendelse og genindførelse af ressourcer i økonomien. Målet er at nedbringe EU's forbrugsfodaftryk og fordoble EU's cirkulære materialeanvendelse inden 2030. Efterfølgende har Kommissionen med initiativet om bæredygtige produkter og den første EU-strategi for bæredygtige tekstiler 13 opfyldt de vigtigste forpligtelser i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi. Den reviderede ramme for overvågning af den cirkulære økonomi 14 følger centrale tendenser og mønstre for at forstå, hvordan de forskellige elementer i den cirkulære økonomi udvikler sig, og om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger. Ikke desto mindre er der behov for effektive reformer og investeringer på nationalt plan.

For at vurdere cirkulariteten i hele EU i forbindelse med EIR-processen undersøgte Kommissionen flere aspekter, såsom den sekundære anvendelse af materialer, ressourceproduktiviteten 15 og eksistensen af strategier og programmer for den cirkulære økonomi på nationalt plan. I EIR-landerapporterne blev der også set på affaldsproduktion pr. indbygger og affaldshåndtering med fokus på genanvendelsesprocentens udvikling i årenes løb. Rapporterne om "tidlig varsling" om affaldshåndtering, som vurderer og øger bevidstheden om fremskridt hen imod opfyldelsen af EU's affaldsmål, vil foreligge inden udgangen af 2022. I EIR-processen blev status for gennemførelsen af lovpakken om affald fra 2018, herunder direktivet om affald 16 , direktivet om deponering af affald 17 , direktivet om emballage og emballageaffald 18 og direktivet om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr 19 , samt status for vedtagelsen af affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, som er centrale instrumenter for gennemførelsen af EU's affaldslovgivning, ligeledes vurderet.  

Resultater 

1.De fleste medlemsstater har nu indført nationale strategier og handlingsplaner for den cirkulære økonomi eller har bebudet og/eller gjort fremskridt med hensyn til at fastlægge omfattende strategier, der dækker hele livscyklussen for produkter 22 .

2.Der er store forskelle i graden af cirkularitet mellem medlemsstaterne, idet den sekundære anvendelse af materialer afviger fra EU-gennemsnittet på 12,8 %, fra Rumæniens 1,3 % til Nederlandenes 30,9 %. Det samme gælder for ressourceproduktiviteten, hvor EU-gennemsnittet er 2,09 EUR/kg, fra 0,3/EUR/kg i Bulgarien til 5,89 EUR/kg i Nederlandene.

3.Sektorer som plast, byggematerialer og tekstiler bør have særlig opmærksomhed på grund af deres indvirkning på miljøet, men også på grund af deres anvendelighed som sekundære materialer.

4.Affaldsforebyggelse er fortsat en vigtig udfordring i alle medlemsstaterne, herunder også medlemsstater med høje genanvendelsesrater. Tendensen bevæger sig i den forkerte retning, da produktionen af kommunalt affald i EU er steget siden 2014 fra gennemsnitligt 478 kg til 505 kg pr. indbygger: Kun fem medlemsstater har reduceret deres produktion pr. indbygger siden 2014 23 .

5.Opfyldelsen af 2020-målet om 50 % forberedelse med henblik på genbrug/genanvendelse af kommunalt affald giver fortsat anledning til særlig bekymring, som fremhævet i rapporterne om tidlig varsling fra 2018 24 .

6.Trods visse fremskridt er det endnu ikke lykkedes at opfylde de grundlæggende forpligtelser i affaldsrammedirektivet 25 og direktivet om deponering af affald 26 (lukning af ulovlige deponeringsanlæg, rehabilitering og behandling af affald før deponering). Kommissionen har indledt traktatbrudssøgsmål mod 12 medlemsstater på grund af manglende overholdelse af direktivet om deponering af affald 27 . 

7.Desværre står nogle medlemsstater over for begge problemer: De er langt fra at opfylde genanvendelsesmålene, og de driver stadig deponeringsanlæg, der ikke opfylder kravene. Som følge heraf har disse lande flere gennemførelsesmangler i forhold til resten af EU 28 . De har brug for en seriøs indsats ikke blot for at nå EU's allerede gældende affaldsmål, men også for at opbygge grundlæggende infrastruktur og ændre uproduktive og ofte ulovlige affaldshåndteringspraksisser.

3.2. Biodiversitet og naturkapital

I kølvandet på den grønne pagt har Kommissionen forpligtet sig til at forny sin håndhævelsesindsats for at imødegå overtrædelser af EU's naturlovgivning. EU's biodiversitetsstrategi for 2030 30 har til formål at bringe Europas biodiversitet på vej til genopretning og udstikker nye måder, hvorpå den eksisterende lovgivning kan gennemføres mere effektivt med nye mål og forvaltningsmekanismer med henblik på at opnå sunde og modstandsdygtige økosystemer. Den har til formål at genoprette og beskytte naturen og anerkender, at en forbedring af gennemførelsen og håndhævelsen kræver politisk støtte og øgede finansielle og menneskelige ressourcer, både på EU-plan og nationalt plan. Som et centralt element i EU's biodiversitetsstrategi har Kommissionen foreslået en naturgenopretningslov 31 i form af en forordning, der kombinerer et overordnet genopretningsmål for langsigtet genopretning af naturen i EU's land- og havområder med bindende genopretningsmål for specifikke levesteder og arter. Disse foranstaltninger bør dække mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og i sidste ende alle økosystemer, der har behov for genopretning inden 2050. Medlemsstaterne deler ansvaret for at beskytte og genoprette biodiversitet og naturlige økosystemer ved at sikre korrekt gennemførelse og håndhævelse af den relevante EU-miljølovgivning. Naturgenopretningsloven indfører navnlig et system, hvor medlemsstaterne indsender nationale genopretningsplaner, der viser, hvordan de vil nå målene, samt systemer til overvågning og rapportering i forhold til de opnåede fremskridt.

Biodiversitetsstrategien fungerer parallelt med den nye fra jord til bord-strategi 32 , EU's skovstrategi 33 og den nye fælles landbrugspolitik for at støtte og gennemføre omstillingen til fuldt bæredygtige landbrugs- og skovforvaltningspraksisser. Den fastsætter også mål for invasive ikkehjemmehørende arter (IAS) og anerkender behovet for at fremskynde gennemførelsen af IAS-forordningen 34 . For at nå biodiversitetsstrategiens mål for internationalt samarbejde er EU-lovgivningen udformet med henblik på at sikre, at vi overholder vores internationale aftaler og bekæmper forbrug af ulovligt høstede produkter eller truede arter i EU. For så vidt angår skove, som giver betydelige miljømæssige og socioøkonomiske fordele, blev EU-skovstrategien for 2030 vedtaget i juli 2021 som led i "Fit for 55"-pakken. Dens vigtigste mål er at sikre, at EU's skove er sunde, forskelligartede og modstandsdygtige. Desuden vedtog Kommissionen i november 2021 et forslag til forordning om skovrydningsfri produkter 35 . Denne forordning sikrer, at varer, der er omfattet af anvendelsesområdet (kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, soja og træ) og produkter, der indeholder disse varer, ikke kan bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet eller eksporteres fra Unionen, medmindre de er skovrydningsfrie. Skovene er vigtige kulstofdræn, og bestræbelserne på at bevare dem er afgørende for EU's vision om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Kommissionen har derfor handlet for at minimere EU's bidrag til skovrydning og skovforringelse på verdensplan og dermed også reducere EU's bidrag til drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på verdensplan.

EU's nye jordbundsstrategi 36 omhandler jordbundsforringelse og dens indvirkning på biodiversiteten. Strategien understreger betydningen af jordbundsbeskyttelse, bæredygtig jordbundsforvaltning og genoprettelse af forringet jordbund for at opnå jordforringelsesneutralitet senest i 2030. Jord er en begrænset og yderst sårbar ressource, og jordforringelsen er voksende i EU.

På naturområdet fokuserer EIR'processen på at vurdere overholdelsen af habitatdirektivet 37 , fugledirektivet 38 og forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter. Med EIR-processen vurderes navnlig Natura 2000-lokaliteterne (herunder skove og havområder) i medlemsstaterne, og hvordan de sikrer en gunstig bevaringsstatus for levesteder og arter. Desuden vurderedes det i EIR-processen, hvordan medlemsstaterne holder de invasive ikkehjemmehørende arter i skak. Det er afgørende, at alle medlemsstater opnår fuld overensstemmelse, for at målene i EU's biodiversitetsstrategi for 2030 kan nås, og det er hjørnestenen i den europæiske lovgivning, der har til formål at bevare EU's vilde dyr og planter. I denne forbindelse spiller Natura 2000 39 , det største koordinerede netværk af beskyttede områder i verden, som er baseret på disse direktiver, en central rolle. Dette er et vigtigt instrument til at sikre langsigtet beskyttelse og bevarelse af Europas mest værdifulde og truede arter og levesteder og de økosystemer, de understøtter. I betragtning af den massive nedgang i biodiversiteten er det yderst presserende, at netværket færdiggøres og forvaltes effektivt.

Figur 3: Bevaringsstatus for levesteder og arter, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet, på medlemsstatsniveau i rapporteringsperioden 2013-2018 40

Resultater

1.På trods af en betydelig indsats fra medlemsstaternes side og visse forbedringer fortsætter biodiversiteten i EU med at falde og udvise nedadgående tendenser. Nogle af de levesteder, som har den dårligste tilstand i hele EU, er delvis naturlige græsarealer, højmoser, moser og kær. Trods en reduktion i løbet af det seneste årti udgjorde nettoarealinddragelse i EU-27 stadig 83,8 m2/km2 mellem 2012 og 2018.

2.Skovene er under et enormt pres. Af de 27 % af EU's skovarealer, der er beskyttet i henhold til EU's naturdirektiver, har mindre end 15 % en gunstig bevaringsstatus, og antallet af skovhabitater med en dårlig bevaringsstatus er steget.

3.Selv om bestemmelserne i habitatdirektivet og fugledirektivet er veletablerede og velkendte, har flere medlemsstater stadig ikke udpeget særlige bevaringsområder 41 eller fastsat bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger 42 . De fleste medlemsstater er nødt til at fremskynde indsatsen for at færdiggøre deres Natura 2000-net, navnlig i havmiljøet.

4.Biodiversitet og økosystemer vil drage stor fordel af betydelige forbedringer af den overordnede fælles landbrugspolitik og de nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, støtte til forvaltning af delvis naturlige græsarealer, beskyttelse af økosystemtjenester og bestræbelser på at genindføre landskabstræk i områder, hvor de er gået tabt.

5.Håndhævelsesforanstaltninger på EU-plan har begrænset de skadelige virkninger af infrastrukturprojekter og skovningsaktiviteter, samtidig med at de har bidraget til artsbeskyttelse, udvidet Natura 2000-nettet og øget antallet af lokaliteter med en forvaltningsplan.

6.Selv om den fuldstændige gennemførelse af forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter først begyndte i 2019, opfylder den allerede sine mål, såsom en sammenhængende ramme for håndtering af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-plan og øget bevidsthed om problemet med invasive ikkehjemmehørende arter. Der er dog stadig udfordringer, da de fleste medlemsstater endnu ikke har gennemført handlingsplanerne for at håndtere de prioriterede spredningsveje, der kræves i henhold til artikel 13 i forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter.

7.Der er gjort fremskridt i hele EU med hensyn til at vurdere tilstanden af og presset på økosystemer og økosystemtjenester ved hjælp af den fælles EU-metode (kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester) og med hensyn til økosystemregnskaber. Der er imidlertid behov for mere støtte for at forbedre resultaterne af overvågningen af biodiversiteten og sikre konsekvent rapportering og for at inddrage en kritisk masse af økonomiske aktører for at påvise de fordele, vi opnår ved EU's naturkapital og indvirkningerne herpå.

3.3. Mod nulforurening

Luftkvalitet — industrielle emissioner og sikkerhed (Seveso) — støj

Handlingsplanen mod nulforurening for luft, vand og jord 43 indeholder en vision for 2050 om at nedbringe luft-, vand- og jordforureningen til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer med respekt for de begrænsninger, som vores planet har, hvorved der skabes et giftfrit miljø. Dette omsættes til centrale 2030-mål for at fremskynde reduktionen af forurening ved kilden.

I EIR-processen undersøges overholdelsen af de vigtigste forpligtelser i den lovgivning om ren luftkvalitet 44 , der er gældende 45 , og som fastsætter sundhedsbaserede standarder for emissionskoncentrationer og nationale emissionsreduktionstilsagn for en række luftforurenende stoffer. Luftforurening har en alvorlig indvirkning på menneskers sundhed og miljøet. Det sted, hvor du bor, har indflydelse på de risici, du udsættes for. Luftforurening påvirker også økosystemerne negativt, hovedsagelig gennem forsuring, eutrofiering og ozonskader, hvilket fører til tab af biodiversitet og lavere landbrugsudbytte. Hvad angår tendenserne i tabte leveår 46 pr. 100 000 indbyggere for PM2,5, er dette blevet reduceret fra 820 (2015) til 762 (2019) og for NO2 fra 157 (2015) til 99 (2019) i EU-27. I mange medlemsstater overskrides grænseværdierne for disse forurenende stoffer imidlertid vedvarende, og de overvåges nøje af Kommissionen.

Ligesom i 2019 ser EIR-processen på direktivet om industrielle emissioner 47 , som dækker ca. 52 000 agroindustrielle anlæg i hele EU. Den indeholder nye data for 2018 og for første gang emissioner til både vand og luft: Industrielle anlæg omfattet af direktivet udleder 20 % af de samlede forurenende stoffer til luft og en tilsvarende andel til vand 48 . Sundheds- og miljøskader forårsaget af luftforurening fra Europas industrianlæg anslås at koste mellem 277 mia. EUR og 433 mia. EUR i 2017, og omkring 200 anlæg tegner sig for halvdelen af skaderne 49 .

I EIR-processen fra 2022 fremlægges gennemførelsesdata for Seveso-III-direktivet 50 for første gang. Direktivet har til formål at kontrollere risikoen for større uheld med farlige stoffer, navnlig kemikalier, og bidrager til den teknologiske indsats til begrænsning af katastroferisici. I betragtning af den meget høje industrialiseringsgrad i EU har Seveso-direktivet, som finder anvendelse på omkring 12 000 industrianlæg, bidraget til at mindske hyppigheden af større uheld. Direktivet betragtes generelt som et benchmark for politikken vedrørende industriuheld, den og har været et forbillede for lovgivningen i mange lande rundt omkring i verden.

Ekstern støj er den næstvigtigste årsag til for tidlig død efter luftforurening, hvilket fører til 48 000 nye tilfælde af hjertesygdomme om året i EU-27 51 . Støjdirektivet 52 har til formål at beskytte menneskers sundhed ved at kræve, at medlemsstaterne vurderer støjniveauerne, således at myndigheder og borgere kan vælge de bedste løsninger i obligatoriske handlingsplaner.

Figur 4: Risikovurdering af emissionsreduktionstilsagn for 2020-2029 53

Resultater

1.Trods forbedringer er luftforurening stadig et stort sundhedsproblem for europæerne. I de tilfælde, hvor grænseværdierne konstant er blevet overskredet, har Kommissionen konsekvent indledt traktatbrudssøgsmål vedrørende vigtige forurenende stoffer såsom partikler og nitrogendioxid 54 . I nogle af disse sager har EU-Domstolen allerede afsagt domme, som gør afhjælpende foranstaltninger endnu mere presserende 55 .

2.Medlemsstaterne skal opfylde kravene til overvågning af luftkvaliteten på en systematisk og konsekvent måde for bedre at kunne informere om politikker for ren luft og biodiversitet på EU-plan og nationalt plan. Traktatbrudssager mod to medlemsstater fokuserer på mangler i overvågningsnetværk 56 .

3.Opfyldelse af emissionsreduktionstilsagn for ammoniak (NH3) fra landbruget, som er et af de fem forurenende stoffer, der er omfattet af direktivet om nedbringelse af nationale emissioner, kræver en yderligere indsats. Gennemgangen af emissionsfremskrivningerne for 2022 57 viser, at mere end 70 % af medlemsstaterne har stor risiko for manglende overholdelse af emissionsreduktionstilsagn for ammoniak for perioderne 2020-2029 58 og 2030 og fremefter 59 . Overholdelse af disse tilsagn kræver foranstaltninger såsom indførelse af landbrugsteknikker med lave emissioner, herunder til håndtering af husdyr, husdyrgødning og gødning.

4.Omkring halvdelen af medlemsstaterne 60 anses også for at have høj risiko for manglende overholdelse af 2030-emissionsreduktionstilsagnene for nitrogenoxider (NOX), partikelstørrelse 2,5 µm (PM2,5) og andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC).

5.Der er en medlemsstat, der endnu ikke har indgivet sit nationale program for bekæmpelse af luftforurening 61 .

6.Gennemførelsen af de krav, der gælder for industrianlæg, er forsinket. Kommissionen indledte traktatbrudssøgsmål mod flere medlemsstater for manglende korrekt gennemførelse af direktivet om industrielle emissioner 62 og Seveso-III-direktivet 63 .

7.Der er sket en forbedring i vedtagelsen af kort og handlingsplaner i henhold til støjdirektivet, men de mangler stadig i flere medlemsstater 64 , der er genstand for traktatbrudssager, hvoraf nogle er blevet indbragt for EU-Domstolen 65 .

Vandkvalitet og -forvaltning

Beskyttelse af vandressourcer og afhængige økosystemer samt tilgængeligheden af en ren vandforsyning er afgørende for menneskers eksistens, økonomien (vand forbruges i alle økonomiske sektorer), bæredygtig udvikling samt vores miljø. En korrekt gennemførelse af de gældende regler er afgørende for menneskers livskvalitet og velfærd. Det har også et stort potentiale med hensyn til økonomisk vækst og jobskabelse.

Af disse grunde er EU's vandpolitik en af prioriteterne i den europæiske grønne pagt 68 . Med henblik herpå arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaterne for at bidrage til at nå målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af vores vandressourcers kvalitet.

De vigtigste instrumenter er vandrammedirektivet 69 og de dertil knyttede direktiver: oversvømmelsesdirektivet 70 , drikkevandsdirektivet 71 , badevandsdirektivet 72 , nitratdirektivet 73 , direktivet om rensning af byspildevand 74 og havstrategirammedirektivet 75 . Det fremgår af forskellige kvalitetskontroller, der er foretaget indtil videre, at vanddirektiverne i det store og hele er egnede til formålet, men at der er behov for en bedre overordnet gennemførelse.

Figur 5: Andel af overfladevandområder (floder, søer, overgangs- og kystvande) med mindre end god økologisk tilstand pr. vandområdedistrikt 76

Resultater

1.Gennemførelsen af målene i vandrammedirektivet fortsætter, men selv om vurderingen af den tredje vandområdeplan endnu ikke er afsluttet, kan det siges, at fremskridtene hen imod opnåelse af god tilstand for vandområder generelt er langsomme, selv om fristen i 2027 nærmer sig. Dette skyldes flere faktorer: manglende fastsættelse af referencebetingelser for karakterisering af vandområder, ufuldstændig vurdering af belastninger og mangler i overvågningen af vand, hvilket betyder, at vandområdernes tilstand er ukendt, at vurderinger af aktiviteters indvirkning på vandområder ikke udføres korrekt, og at de påberåbte undtagelser ikke er tilstrækkeligt begrundede.

2.Landerapporterne indeholder de seneste oplysninger om procentdelen af vandområder, der ikke opnår god økologisk og kemisk tilstand, indvinding af vand pr. sektor samt indekset for udnyttelse af vand 77 . Det er afgørende med øgede investeringer, hvis disse mål skal nås, og EU-finansiering bruges fortsat til at støtte disse gennemførelsesbestræbelser, primært gennem samhørighedspolitikken, genopretnings- og resiliensfaciliteten og Horisont Europa.

3.Kommissionen har delt sine konklusioner 78 vedrørende den anden runde vandområdeplaner med de pågældende medlemsstater og forventer at se, at manglerne afhjælpes, når vandområdeplanerne for tredje planperiode indsendes. Kommissionen kontrollerer også, hvordan de nationale systemer (f.eks. tilladelser og inspektioner) sikrer, at vandrammedirektivet anvendes korrekt i de enkelte medlemsstater for så vidt angår indvinding af vand, punktkilder og diffus forurening. Medlemsstaterne skulle indberette deres vandområdeplaner og risikostyringsplaner for oversvømmelser til Kommissionen senest den 22. marts 2022. Kommissionen er bekymret over, at mange medlemsstater endnu ikke har opfyldt deres retlige rapporteringsforpligtelser 79 , og den er rede til at træffe de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af konstateringer af manglende overholdelse, hvor det er relevant.

4.Drikkevandsdirektivet fra 1998 er generelt korrekt gennemført i EU. Det giver imidlertid anledning til bekymring i nogle få lande 80 . Senest den 12. januar 2023 skal alle medlemsstater gennemføre det omarbejdede direktiv for at overholde de reviderede kvalitetsstandarder, og Kommissionen yder støtte for at sikre en rettidig og korrekt gennemførelse af de nye regler.

5.Overordnet set har badevandsdirektivet fremragende eller gode resultater i EU. Der er dog visse forskelle mellem medlemsstaterne 81 .

6.Trods nogle veldefinerede og specifikke forpligtelser såsom dem i nitratdirektivet og direktivet om rensning af byspildevand har gennemførelsen i praksis i mange tilfælde været meget langsom på grund af planlægningsmæssige og organisatoriske mangler samt manglende finansiering og prioritering, selv om Kommissionen har haft en støttende tilgang (f.eks. gennem en betydelig EU-finansiering). Disse spørgsmål bliver prioriteret for sent på nationalt plan, nogle gange efter EU-Domstolen har afsagt deres anden dom.

7.Mange medlemsstater har problemer med gennemførelsen af nitratdirektivet og bør intensivere deres indsats for yderligere at reducere nitratforureningen fra landbruget i grundvandet og eutrofieringen ved at udpege alle nitratsårbare zoner og ved at medtage passende foranstaltninger i deres handlingsplaner 82 .

8.På trods af en vis fremgang indsamles og behandles byspildevand stadig ikke, som det burde, i mange medlemsstater, hvorfor de fleste af dem stadig står over for traktatbrudssøgsmål 83 , og nogle få er blevet pålagt økonomiske sanktioner 84 . Videre fremgang er betinget af, at medlemsstaterne prioriterer investeringer i spildevandsopsamlingssystemer og rensningsanlæg, herunder gennem effektiv anvendelse af midler fra samhørighedspolitikken, når disse er til rådighed, og lån fra Den Europæiske Investeringsbank.

9.Fremskridtene med havstrategirammedirektivet fremgår af landerapporterne i kapitlet om biodiversitet på grund af dets betydning for beskyttelsen af havmiljøet. Kommissionen har undersøgt fremskridtene med hensyn til vurderingen af tilstanden i EU's havområder og det regionale samarbejde mellem medlemsstater, der deler samme havsubregion, for at imødegå det fremherskende pres.

Kemikalier

EU's kemikalielovgivning 85 har til formål at sikre, at kemikalier fremstilles og anvendes på en måde, der minimerer alle væsentlige skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet. Den sikrer desuden stabilitet og forudsigelighed for økonomiske operatører på det indre marked. Som led i EU's mål om nulforurening under den europæiske grønne pagt offentliggjorde Kommissionen den 14. oktober 2020 endvidere en kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje/På vej mod et giftfrit miljø 86 , der har til formål at øge beskyttelsen af borgerne og miljøet og fremme innovation inden for sikre og bæredygtige kemikalier.

Omstillingen til en kulstoffattig cirkulær økonomi giver fremragende muligheder for at fremme sikker og miljømæssigt bæredygtig kemi. Innovationen bør fokuseres på produkter, der som standard er sikre ("safe-by-design"), og som er kompatible med rene materialekredsløb, hvor der benyttes færre og mindre skadelige kemikalier. I den cirkulære økonomi kan materialer ende med at blive anvendt til formål, der er meget forskellige fra det oprindeligt tilsigtede formål, for hvilket de er blevet risikovurderet. Dette understreger behovet for at fokusere på kvaliteten af rene materialer som en forudsætning for at nå ambitiøse, kvantitative genanvendelsesmål 87 .

Koordinerede håndhævelsesprojekter 88 , der er gennemført inden for rammerne af forummet for informationsudveksling om håndhævelse, har imidlertid vist, at der kan gøres mere for at gøre håndhævelsen mere effektiv, navnlig med hensyn til registreringsforpligtelser og sikkerhedsdatablade, som viser et ret højt niveau af manglende overholdelse. ECHA har forsøgt at afhjælpe dette ved systematisk at screene registreringer, og i mellemtiden er REACH blevet ajourført for at præcisere, hvornår registranterne skal ajourføre ECHA om eventuelle relevante ændringer. Det seneste projekt om onlinesalg 89 afslørede en betydelig grad af manglende overholdelse af reglerne hvad angår produkter, der sælges online. I lyset af konklusionerne i nedenstående rapporter undersøger Kommissionen også, om det er muligt at etablere en europæisk revisionsfunktion for at sikre større ensartethed i håndhævelsen i de forskellige medlemsstaterne.

For første gang i EIR-rapporterne undersøges status for gennemførelsen af forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) 90  og forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP) 91 . Dette er baseret på Kommissionens vurdering 92 af de rapporter, som de nationale myndigheder har udarbejdet i henhold til REACH-forordningens artikel 117, stk. 1, og CLP-forordningens artikel 46, stk. 2. I august 2021 offentliggjorde Kommissionen en målbar vurdering af håndhævelsen 93 af de to vigtigste EU-forordninger om kemikalier ved hjælp af et sæt indikatorer for forskellige aspekter af håndhævelsen.

Resultater

1.Håndhævelsen af REACH og CLP er forbedret i forhold til 2010-2012. De registrerede overholdelsesniveauer synes at være ret stabile over tid, mens håndhævelsesmyndighederne synes at være mere effektive med hensyn til at opdage produkter/virksomheder, der ikke overholder kravene, og produkter, der markedsføres i EU og ikke overholder kravene. Navnlig faldt antallet af klager og omstødte afgørelser om CLP, forholdet mellem sanktioner og overholdelsesomkostninger steg, flere inspektører blev uddannet i EU, og forummet for informationsudveksling om håndhævelse øgede sit output.

2.Omkring 70 % af REACH-kontrollerne fører til håndhævelsesforanstaltninger. Den hyppigst anvendte håndhævelsesforanstaltning er skriftlig rådgivning (11 %) efterfulgt af administrative foranstaltninger (4 %) og mundtlig rådgivning (2 %). Ni lande har gennemført opfølgende foranstaltninger i forbindelse med evaluering i rapporteringsperioden 94 .

3.Den vigtigste type sanktioner, der anvendes, er bøder og i mindre grad henvisning til anklagemyndigheden for overtrædelse af både REACH og CLP. Suspension eller tilbagekaldelse af erhvervslicenser er sjældent blevet anvendt som en sanktion. Situationen varierer meget fra land til land. For eksempel har kun to medlemsstater (Tyskland og Sverige) indberettet næsten tre fjerdedele af henvisningerne til den statslige anklagemyndighed for overtrædelser af REACH i rapporteringsperioden.

4.De fleste lande har udarbejdet og i det mindste delvist gennemført en håndhævelsesstrategi for både REACH og CLP. Kun fire lande — Kroatien, Letland, Polen og Belgien — har endnu ikke udarbejdet en REACH-strategi. Kroatien, Letland, Polen og Malta har ikke gennemført en CLP-håndhævelsesstrategi.

3.4. Klimaindsats

I overensstemmelse med Parisaftalen 95 og som led i den europæiske grønne pagt fastsætter den europæiske klimalov fra 2021 96 EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og reducere sine nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990. Loven begrænser også det bidrag, som CO2-fjernelse kan yde til emissionsreduktioner i 2030, for at sikre, at der er en tilstrækkelig modvirkningsindsats.

Siden EIR-processen fra 2019 er klimalovgivning blevet vedtaget for at tilskynde til reduktion af emissionerne fra transportsektoren og søfartssektoren og fra fluorholdige gasser (F-gasser), der anvendes i produkter. Inden for vejtransport kræver den nuværende EU-lovgivning, at drivhusgasintensiteten af brændstoffer til køretøjer reduceres med 6 % inden 2020 i forhold til 2010-niveauet, og den fastsætter de standarder for drivhusgasemissioner, som skal overholdes for forskellige køretøjskategorier. Takket være den nuværende forordning om F-gasser 97 vil EU's emissioner af F-gasser blive reduceret med to tredjedele inden 2030 i forhold til 2014-niveauet. Fra 2021 er emissioner og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) blevet medtaget i EU's emissionsreduktionsindsats.

EU-politikken for tilpasning til klimaændringer er en integreret del af den europæiske grønne pagt. Siden 2021 har medlemsstaterne skullet rapportere om deres nationale tilpasningspolitikker. Den europæiske klimalov anerkender tilpasning som et nøgleelement i den langsigtede globale indsats over for klimaændringer. Den kræver, at medlemsstaterne og EU styrker deres tilpasningsindsats ved at indføre et krav om gennemførelse af nationale strategier og regelmæssige fremskridtsvurderinger som led i EU's overordnede forvaltning af klima- og energiindsatsen. I februar 2021 blev det i EU's opdaterede tilpasningsstrategi 98 fastsat, hvordan EU kan tilpasse sig de uundgåelige virkninger af klimaændringerne og blive klimarobust inden 2050.

Denne EIR-proces gennemgår de nationale klimapolitikker og -strategier, navnlig de nationale energi- og klimaplaner og tilpasningsstrategier. Derefter ses der på emissioner uden for emissionshandelssystemet, hvor medlemsstaterne har bindende nationale mål i henhold til lovgivningen om indsatsfordeling 99 . Dette efterfølges af en undersøgelse af den vigtigste sektorudvikling, navnlig inden for vejtransport, bygninger og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. Medlemsstaternes anvendelse af indtægterne fra auktionering af ETS-kvoter præsenteres. De prioriterede foranstaltninger for de enkelte lande præsenteres for første gang.

Resultater 

1.Overordnet set er der en god gennemførelse af EU's klimalovgivning i hele EU.

2.I 2020 faldt EU-27's interne drivhusgasemissioner, herunder inden for international luftfart, med 31 % i forhold til 1990-niveauet, og de lå på det laveste niveau i 30 år. Hvis emissioner og optag fra LULUCF-sektoren medregnes, resulterer dette i en nettoemissionsreduktion på 34 %. EU har således i væsentlig grad overgået sit mål i henhold til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCC) om at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % inden 2020 i forhold til 1990-niveauet.

3.Siden indsatsfordelingssystemet for sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem (f.eks. transport, industri uden for emissionshandelssystemet, bygninger, landbrug og affald), blev lanceret i 2013, har emissionerne i hele EU hvert år ligget under den samlede grænse.

4.Beslutningen om indsatsfordeling 100 fastsætter nationale emissionsmål for 2020 udtrykt i procentvise ændringer i forhold til 2005-niveauerne. Den fastsætter også årlige emissionstildelinger, som medlemsstaterne skal overholde. Tilsvarende fastsætter den efterfølgende forordning om indsatsfordeling 101 nationale emissionsmål for 2030 og årlige emissionstildelinger for perioden 2021-2030.

5.EU-27-emissioner dækket af ESD var næsten 11 % lavere i 2019 sammenlignet med 2005. 2020-målet (-8 %) var derfor allerede overskredet før covid-19-krisen. Alle medlemsstater opfyldte deres forpligtelser i henhold til beslutningen om indsatsfordeling i 2013-2018. Nogle medlemsstater var nødt til at mobilisere fleksibilitetsmekanismerne i lovgivningen for at opfylde deres nuværende forpligtelser. Medlemsstaterne planlægger, vedtager og gennemfører politikker og foranstaltninger for at nå deres indsatsfordelingsmål i henhold til den gældende forordning om indsatsfordeling. Der er et stærkt og umiddelbart behov for, at medlemsstaterne planlægger og gennemfører yderligere klimatiltag i indsatsfordelingssektorerne for at afspejle det øgede ambitionsniveau i den foreslåede reviderede forordning om indsatsfordeling.

6.EU ETS har en meget høj overholdelsesgrad, idet anlæggene hvert år dækker ca. 99 % af deres emissioner med det påkrævede antal kvoter. Systemet dækker i øjeblikket ca. 36 % af EU's samlede drivhusgasemissioner fra næsten 9 500 kraftværker og produktionsanlæg (dvs. stationære anlæg) og flyvninger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. I alt var EU ETS-emissionerne fra stationære anlæg i 2020 allerede faldet med 43 % siden 2005.

7.I 2020 havde alle medlemsstater indført en national tilpasningsstrategi eller -plan. Tilpasningsindsatsen i de enkelte medlemsstater og på EU-plan skal forstærkes, da klimapåvirkningerne synes at være i den værste ende af det, man forventede, og de vil i stigende grad medføre kaskaderende og sammenhængende risici. I mellemtiden er gennemførelsen af tilpasningen haltet bagefter. Passende foranstaltninger til at forebygge og/eller minimere de skader, der kan forårsages af klimaændringer, medfører betydelige økonomiske og sociale fordele 102 .

3.5. Finansiering af gennemførelsen af miljøreglerne

For at få et vellykket resultat er det afgørende, at den fulde gennemførelse af miljøreglerne finansieres korrekt. Størstedelen skal støttes via medlemsstaternes offentlige udgifter og de økonomiske aktørers private midler, men EU's finansiering er et vigtigt bidrag med hensyn til at styre gennemførelsen og bidrage til at opfylde EU's behov for miljøinvesteringer, som stadig er betydelige. Investeringsplanen for den europæiske grønne pagt fra 2020 forbinder miljøfinansiering og investeringer og mobiliserer 1 bio. EUR i grønne investeringer (offentlige og private) i løbet af årtiet med støtte fra EU-budgettet for 2021-2027 103 . I forlængelse af den betydelige finansiering, der er til rådighed gennem samhørighedspolitikken under den flerårige finansielle ramme, er miljøgennemførelsen siden 2021 også blevet støttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten, i henhold til hvilken reformerne og investeringerne skal overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade. EU-klassificeringssystemet for bæredygtige aktiviteter 104 og andre bæredygtige finansieringsinitiativer vil bidrage til at øge gennemsigtigheden, gøre miljøhensyn almindelige og omdirigere finansielle strømme til de seks miljømål i forbindelse med private investeringer.

For første gang ses der med EIR-processen på investeringsbehovene i forbindelse med gennemførelsen på miljøområdet, og disse sammenlignes med de ressourcer, der hidtil er stillet til rådighed, som reaktion på mandatet i investeringsplanen for den europæiske grønne pagt fra 2020. 

Resultater

1.Det samlede finansieringsniveau for miljøinvesteringer 105 (fra nationale kilder og EU-kilder tilsammen) i 2014-2020 blev anslået til mellem 0,6 og 0,7 % af BNP (for 2014-2020) i EU-27, hvoraf 14 % kommer fra EU-finansiering. I nogle lande (f.eks. Kroatien, Grækenland, Slovakiet og Rumænien) kommer næsten 50 % eller mere fra EU-finansiering. Som EU-gennemsnit kom halvdelen af den samlede finansiering (53 %) fra offentlige kilder (EU-midler og nationale offentlige kilder tilsammen) og over to tredjedele for ca. ti landes vedkommende, hvilket viser betydningen af offentlige finansieringskilder.

2.Til sammenligning anslås de årlige miljøinvesteringsbehov på EU-plan for programmeringsperioden 2021-2027 i øjeblikket at ligge på omkring 0,9-1,5 % af det forventede BNP for 2021-2027 106 , hvilket tyder på et betydeligt investeringsunderskud (0,6-0,8 % af BNP, svarende til 110 mia. EUR om året, selv om det varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat) 107 , som skal afhjælpes for at sikre en effektiv gennemførelse af miljøprioriteterne og støtte EU's grønne omstilling.

3.Næsten to tredjedele af det miljømæssige investeringsunderskud vedrører bekæmpelse af generel forurening og beskyttelse og forvaltning af vores vandområder. Investeringsunderskuddet for den cirkulære økonomi og for affald anslås til mellem 13 mia. EUR og 28 mia. EUR om året, afhængigt af det ambitionsniveau for cirkularitet, der skal nås. Det årlige finansieringsgab for biodiversitet anslås til at være ca. 20 mia. EUR.

4.De yderligere investeringsbehov, der ligger over basislinjerne for klima, energi og transport, er blevet anslået til 390 mia. EUR om året (EU-27), hvor det vurderes, at yderligere 130 mia. EUR om året er nødvendigt for at nå EU's centrale miljømål. Omkostningerne til klimatilpasning kan også være betydelige, fra 35-62 mia. EUR (snævrere anvendelsesområde) til 158-518 mia. EUR (bredere anvendelsesområde) om året. Disse investeringsbehov afspejler gennemførelsesmålene frem til 2020 og frem til 2030 (mens omkostningerne til klimatilpasning forventes at have konsekvenser i længere tid). 

5.Den største andel af grønne investeringer (71 %) i genopretnings- og resiliensplanerne er blevet tildelt bæredygtig mobilitet, bygningsrenovering og energieffektivitet samt vedvarende energi og energinet. Derimod tegnede biodiversitet, cirkulær økonomi, vand og forureningsforebyggelse og -bekæmpelse sig kun for 13 % af det samlede grønne bidrag 108 . De grønne investeringer, der er afsat til klima, energi og transport, støtter i høj grad miljømålene, f.eks. at gøre Europas luft renere. De vil dog f.eks. ikke opfylde de betydelige behov inden for vand- og affaldsinfrastruktur og forvaltningen heraf. Desuden valgte flere medlemsstater ikke at prioritere foranstaltninger, der direkte gavner biodiversiteten 109 .

6.De samlede EU-midler, der dækker den flerårige finansielle ramme (FFR 2021-2027) og NextGenerationEU (NGEU), vil mobilisere 2,018 bio. EUR i løbende priser til støtte for genopretningen efter covid-19-pandemien og EU's langsigtede prioriteter, herunder miljøbeskyttelse. 30 % af FFR vil blive afsat til klimaindsatsen og 7,5 % til biodiversitet (i 2024), som derefter stiger til 10 % i 2026 og 2027. Under NGEU vil der under genopretnings- og resiliensfaciliteten blive afsat mindst 37 % til klimaindsatsen. 

3.6. Miljøforvaltning

Miljøforvaltning er et bredt begreb, der omfatter integrering af miljøhensyn i beslutningstagning, offentlig deltagelse, adgang til klage og domstolsprøvelse, udveksling af oplysninger og rapportering, sikring af overholdelse af miljøbestemmelser og håndtering af miljøansvar. Det omfatter også, hvordan offentlige myndigheder kontrollerer og sikrer overholdelse i praksis gennem håndhævelse. I henhold til den europæiske grønne pagt skal alle EU's tiltag og politikker bidrage til at nå pagtens mål. I pagten fastlægges det udtrykkeligt, at Kommissionen vil træffe foranstaltninger for at forbedre borgernes og NGO'ernes adgang til klage og domstolsprøvelse ved de nationale domstole. I den forbindelse blev instrumenterne til miljøforvaltning udviklet med henblik på at nå målene i den europæiske grønne pagt om klimaneutralitet, beskyttelse og genopretning af økosystemer og biodiversitet, nulforurening og den cirkulære økonomi 111 . Med samme mål for øje vedtog Kommissionen den 14. december 2021 et forslag til et nyt direktiv om miljøkriminalitet 112 , der har til formål at beskytte miljøet mere effektivt ved hjælp af strafferetlige foranstaltninger på nationalt plan. Det nye direktiv træder i stedet for direktiv 2008/99/EF og fastlægger nye strafbare handlinger på miljøområdet i EU, præciserer de eksisterende, foreslår yderligere sanktioner for miljøkriminalitet og har til formål at sikre effektive efterforskninger og straffesager samt at bidrage til grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning.

De vigtigste forpligtelser og emner, der er omfattet af denne tredje EIR, er baseret på kravene i Inspire-direktivet 113 , miljøkonsekvensvurderinger 114 , adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet ved nationale domstole, sanktioner og sikring af overholdelse af miljøregler samt miljøansvarsdirektivet 115 .

Ud over sine håndhævelsesforanstaltninger har Kommissionen tilskyndet til strømlining af miljøvurderinger for at mindske dobbeltarbejde og undgå overlapninger i forbindelse med godkendelse af projekter. Strømlining bidrager til at mindske unødvendige administrative byrder og fremskynde beslutningstagningen, forudsat at det ikke forringer miljøvurderingens kvalitet. Det er også vigtigt, at standarderne for ret til inddragelse, herunder vedrørende offentlig deltagelse og adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet, overholdes i overensstemmelse med EU's afledte ret 116 og EU-Domstolens retspraksis 117 , samtidig med at procedurerne gøres mere effektive.

Kommissionen har også støttet kapacitetsopbygning for at forbedre både de nationale myndigheders og NGO'ernes gennemførelseskapacitet 118 . Landerapporterne præsenterer nogle af disse bestræbelser, der gennemføres gennem instrumentet for teknisk støtte og TAIEX EIR-peer-to-peer-programmet, som illustreret i figuren nedenfor.

Resultater

1.Trods forbedringer i gennemførelsen af Inspire-direktivet, navnlig i Estland, Tyskland, Litauen, Luxembourg, Malta, Slovenien og Spanien, er det fortsat en udfordring for de fleste medlemsstater at sikre bedre datadeling, hvilket giver offentligheden en højere grad af gennemsigtighed og støtter gennemførelsen af miljøpolitikker.

2.Sikring af effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse på nationalt plan er afgørende for gennemførelsen af miljølovgivningen. Kommissionen har taget skridt til at sikre, at miljø-NGO'er og borgere kan anmode om revision af foranstaltninger til bekæmpelse af luftforurening 119 , udvidelser af tilladelser til minedrift 120 eller undtagelser fra jagt 121 . Med håndhævelsesforanstaltningerne har man også søgt at sikre adgang til klage og domstolsprøvelse i forbindelse med anvendelsen af miljøansvarsdirektivet. Der er dog stadig plads til forbedringer i de fleste medlemsstater med hensyn til at forbedre offentlighedens adgang til domstolene med henblik på at anfægte afgørelser, handlinger eller undladelser, navnlig inden for planlægning vedrørende vand, natur og/eller luftkvalitet 122 .

3.De fleste medlemsstater er også nødt til at holde offentligheden bedre informeret om deres adgang til domstolsprøvelse 123 . Bedre offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af sådanne oplysninger ville hjælpe med at skabe større miljøbevidsthed og sikre en mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet og i sidste ende resultere i et bedre miljø.

4.Desuden er der i flere lande behov for yderligere foranstaltninger og/eller overvågningsbestræbelser for at sikre, at omkostningerne ikke hindrer effektiv adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet 124 .

5.Regional og lokal fragmentering er fortsat en udfordring for miljøforvaltningen i Ungarn, Italien, Luxembourg og Spanien. Dette skal tackles, navnlig ved at udvikle bedre miljøkoordineringsmekanismer.

6.Direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet blev revideret i 2014 for at mindske de administrative byrder og forbedre miljøbeskyttelsen og samtidig gøre offentlige og private investeringsbeslutninger mere forsvarlige, forudsigelige og bæredygtige. De fleste medlemsstater 125 benyttede denne lejlighed til at strømline deres lovgivningsmæssige rammer for miljøvurderinger. Der var imidlertid behov for håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at direktivet blev gennemført korrekt i alle medlemsstater 126 .

Figur 7: Eksempler på bistand fra Europa-Kommissionen til medlemsstaterne i rapporteringsperioden 

4.Vejen frem med hensyn til retsstatsprincippet på miljøområdet

Europæerne ser klimaændringerne som en af EU's største udfordringer 127 . De foreliggende undersøgelser 128 peger i samme retning: Hvis vi fortsætter med at forringe de økosystemer, som vi grundlæggende er afhængige af, vil de kommende generationer betale en forfærdelig pris. Alarmklokkerne ringer højere end nogensinde før. Med den igangværende udryddelse af arter, ødelæggelse af skove, tørke, jordforringelse, luftforurening, forringet vandforsyning, tab af biodiversitet, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer er én ting klar: Det kræver en beslutsom kollektiv indsats at vende disse tendenser og genoprette og beskytte vores økosystemer.

Øget gennemsigtighed vil muliggøre en effektiv gennemførelse af normer og lovgivning. EIR-processen er rettet mod alle i hele EU og ikke kun beslutningstagere på miljøområdet. Der er ikke blot tale om endnu en rapport blandt mange andre. Den øger offentlighedens bevidsthed, skaber grundlag for ansvarlighed og gør det muligt for borgere i hele EU at deltage i en fælles indsats ved at give dem en bedre forståelse af, hvad der kan og/eller stadig skal gøres på individuelt, lokalt eller nationalt plan eller EU-plan. EIR-processen har til formål at sætte alle disse interessenter i stand til at handle på en sammenhængende måde, men fra forskellige vinkler, med henblik på at nå det samme mål i overensstemmelse med sund fornuft: anvendelse af de gældende regler.

Den manglende opfyldelse af EU's miljømål påvirker både de nationale myndigheders og EU's troværdighed i borgernes øjne. Det betydelige antal miljørelaterede retssager, overtrædelser, andragender og klager, der behandles på både nationalt plan og EU-plan, afspejler den utilstrækkelige gennemførelse af EU-miljølovgivningen.

De nationale miljømyndigheder og de nationale domstole, som primært er ansvarlige for gennemførelsen af EU-lovgivningen, har ydet en indsats for at gennemføre og håndhæve miljøreglerne, men dette har ikke været nok til at afhjælpe manglerne. Selv om nogle medlemsstater og regioner har opnået særdeles gode resultater med gennemførelsen af EU-miljølovgivningen, halter andre bagefter — nogle endda betydeligt. Selv i sager, hvor Kommissionen har truffet håndhævelsesforanstaltninger, som nogle gange har ført til, at medlemsstaterne betaler store økonomiske sanktioner efter en anden dom afsagt af EU-Domstolen, hvori det fastslås, at de har overtrådt EU-retten, er gennemførelsen svag.

Hvad er grunden til dette? Tidligere EIR-processer udpegede nogle få af årsagerne, som stadig er gældende i dag. De vedrører utilstrækkelig integration af miljømålene i udformningen og gennemførelsen af offentlige politikker med et betydeligt miljøaftryk, manglende effektivitet i miljøforvaltningen, herunder blandt dem, der er ansvarlige for at sikre overholdelse på stedet, og manglende gennemsigtighed med hensyn til miljøoplysninger, hvilket ville gøre det muligt for de berørte, uanset om de er myndigheder eller almindelige borgere, at mobilisere og handle. I landerapporterne peges der også på de resterende mangler i gennemførelsen af Århuskonventionens tre søjler 129 : adgang til oplysninger, offentlig deltagelse og adgang til domstolsprøvelse, hvilket påvirker gennemførelsen og håndhævelsen på nationalt plan 130 .

Hvad kan der så gøres? Vi har hver især en rolle at spille, men den politiske vilje er afgørende for, at regeringer og beslutningstagere kan fremme en rettidig, korrekt og effektiv gennemførelse af EU's miljøpolitikker og -lovgivning, nå deres mål og høste deres fordele. I sin meddelelse "Forbedret adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet i EU og medlemsstaterne" 131 opfordrede Kommissionen også til at intensivere gennemførelsen ved hjælp af en mere effektiv adgang til domstolsprøvelse på miljøområdet ved de nationale domstole. Europa-Parlamentet og Rådet blev specifikt opfordret til at vedtage bestemmelser om adgang til domstolsprøvelse i nye eller reviderede EU-lovgivningsforslag 132 . Reaktionen på covid-19-krisen eller konflikten i Ukraine har vist, hvad regeringerne er i stand til, når de mærker, at der er tale om en nødsituation. De offentlige myndigheder har muligheden for at anvende offentlige midler til at foretage de investeringer og reformer, der er nødvendige for at genoprette og beskytte økologiske systemer, jord, vand og luft.

Når den nødvendige politiske vilje er sikret, er løsningerne på de grundlæggende årsager til utilstrækkelig gennemførelse at:

1.Planlægge på forhånd og udpege sammenhænge og konsekvenser: Inden der træffes beslutninger med indvirkning på miljøet, bør alle relevante miljøaspekter vurderes systematisk og på forhånd med henblik på at finde frem til yderligere integrerede løsninger for de berørte sektorer. Lovgivningen om miljøkonsekvensvurderinger indeholder de nødvendige rammer, og praksis viser, at miljøprocedurer (konsekvensanalyser, offentlige høringer og miljøtilladelser) kan integreres og med passende planlægning og organisation ikke behøver at være byrdefulde. Vi kan lære af god praksis.

2.Afsætte passende ressourcer i tide, fordi det senere vil koste mere: Vi kan ikke forvente en hurtig gennemførelse af miljøreglerne, hvis de, der skal gøre det, ikke er nok eller mangler ressourcer, organisation eller uddannelse. Kapacitetsopbygning er en investering, der betaler sig, men analysen i denne EIR-proces viser, at der for mange medlemsstater stadig er en betydelig kløft mellem behov og finansiering.

3.Løbende overvåge og måle, fordi data er kilden til ændringer i den nuværende og fremtidige beslutningstagning: Afhjælpning af mangler i gennemførelsen kræver solid dokumentation for at kunne fastlægge "afstanden til målet", hindringerne og de muligheder, der er til rådighed, og for at overvåge effektiviteten af de gennemførte løsninger. Der skal gøres en stor indsats for at gøre disse oplysninger tilgængelige på en brugervenlig måde. Dette ville sætte de offentlige myndigheder i stand til at handle, men det vil også sætte private aktører i stand til at bidrage og sikre, at der træffes foranstaltninger, og i sidste ende opbygge solid viden, selvtillid og tillid.

I denne henseende har den europæiske grønne pagt og NextGenerationEU været banebrydende. Førstnævnte sætter klima- og miljømål i centrum for EU's dagsorden. Sidstnævnte indførte princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" og anvendte det på både de regelmæssige udgifter og de ekstraordinære EU-midler, der har til formål at relancere EU's økonomi, som covid-19-pandemien har ramt, ved at afsætte en del af disse penge til grønne projekter. Dette har et stort potentiale med hensyn til at sikre disciplin i miljøintegration og fremme udviklingen af rene teknologier og vedvarende energi, bæredygtig mobilitet osv. Grøn øremærkning og mærkning har muliggjort grønne projekter samt de reformer, som medlemsstaterne har fremlagt i deres genopretnings- og resiliensplaner, som bl.a. bør begynde at styrke miljøforvaltningen. De er blot begyndelsen med hensyn til at vende udviklingen i overholdelsen af miljøreglerne og dermed beskyttelsen af vores miljø.

Der er dog én ting, som vi alle har mulighed for: at stille legitime krav til de offentlige myndigheder og samtidig tage konkrete skridt til at sikre, at EU's miljøregler overholdes. Det er op til alle i EU, både private og offentlige, at få det til at ske. 

(1)

  COM(2022) 230 final .

(2)

Økonomiske tab og dødsfald som følge af vejr- og klimarelaterede begivenheder i Europa — Det Europæiske Miljøagentur (europa.eu)

(3)

  EEA-rapport nr. 21/2019 .

(4)

  COM(2019) 640 final .

(5)

  COM(2021) 66 final .

(6)

  COM(2020) 21 final .

(7)

De offentlige støtteforanstaltninger, der er nævnt i EIR-processen, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne i henhold til artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 

(8)

  COM(2016) 316 final .

(9)

Den første EIR-pakke blev vedtaget den 3. februar 2017. Den 4. april 2019 vedtog Europa-Kommissionen den anden EIR-pakke.

(10)

På grundlag af artikel 258 og 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(11)

Denne udgave af EIR-processen er baseret på de oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed frem til maj 2022.

(12)

  COM/2020/98 final .

(13)

  COM(2022) 141 final .

(14)

COM og SWD(2022) — nuværende planer om vedtagelse inden udgangen af 2022.

(15)

Dette er udtryk for, hvor effektivt økonomien bruger materielle ressourcer til at skabe velstand.

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109).

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(EUT L 150 af 14.6.2018, s. 100).

(18)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(EUT L 150 af 14.6.2018, s. 141).

(19)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/849 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 93).

(20)

 Eurostat,  Recycling rate of municipal waste , oktober 2021. Dataene er for 2020 for alle medlemsstater undtagen BG (2018), AT, EL og IT (2019).

(21)

Eurostat,  Circular material use rate .

(22)

Med undtagelse af HR, HU, MT og SK.

(23)

 BE, BG (2018-tal), IE, HU og SE.

(24)

PL, ES, SK, RO, PT, MT, LV, HU, EL, FI, EE, CY, HR og BG blev anset for at være i fare for ikke at opfylde genanvendelsesmålene for 2020. Ved udgangen af 2022 vil der blive fremlagt en ny rapport om tidlig varsling med en analyse af fremskridtene med hensyn til anbefalingerne i rapporterne om tidlig varsling fra 2018 samt en analyse af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå 2025-målene for genanvendelse af affald.

(25)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(26)

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

(27)

BG, CY, EL, ES, IT, HR, PL, RO, SI, SK, CZ, PT. Desuden undersøger Kommissionen, om MT og ES opfylder deres forpligtelser med hensyn til passende behandling før deponering.

(28)

 Navnlig EL, RO, MT og CY.

(29)

Irland er imidlertid nødt til at optrappe sin cirkulære økonomi og forbedre genanvendelsen.

(30)

  COM(2020) 380 final .

(31)

  COM(2022) 304 final .

(32)

  COM(2020) 381 final .

(33)

  COM(2021) 572 final .

(34)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35).

(35)

  COM(2021) 706 final .

(36)

  COM(2021) 699 final .

(37)

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EUT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(38)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).

(39)

 Natura 2000 omfatter lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF'er), der er udpeget i henhold til habitatdirektivet, samt særligt beskyttede områder (SBO'er), der er klassificeret i henhold til fugledirektivet.

(40)

EEA- rapport nr. 10/2020 , "State of nature in the EU. Results from reporting under the nature directives 2013-2018", s. 44, figur 3.8 og s. 50, figur 3.13.

(41)

Udpegningen af særlige bevaringsområder er ufuldstændig for BG, CY, IE og PT.

(42)

Med hensyn til ES, BE, CZ, EL, DE, IT, PL, LT, LV, MT, SK og EE er bevaringsmålsætningerne ikke korrekt fastlagt. For AT, DK, FR, HU, FI, LV, NL og SI er der behov for yderligere foranstaltninger for at beskytte lokaliteterne.

(43)

  COM(2021) 400 final .

(44)

 Europa-Kommissionen, 2016. Luftkvalitetsnormer .

(45)

Europa-Kommissionen, Reduction of National Emissions .

(46)

Det Europæiske Miljøagentur 2022; Rapport om luftkvaliteten i Europa — 2021 .

(47)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17). Direktivet om industrielle emissioner er ved at blive revideret for at gøre det mere effektivt.

(48)

Europa-Kommissionen, 2020 Industrial Emissions Directive evaluation , s. 5 .

(49)

Det Europæiske Miljøagentur, 2021, Costs of air pollution from European industrial facilities 2008–2017 , tabel 1 på s. 15, s. 16.

(50)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

(51)

  Det Europæiske Miljøagentur , 2020.

(52)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj — Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (EUT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

(53)

Ricardo Energy & Environment, 2022, Review of National Air Pollutant Projections and Assessment of National Air Pollution Control Programmes , 2022, s. 80, fig. 4-1.

(54)

 Verserende sager vedrørende partikel 10 (PM10): BG, CZ, EL, ES, FR, HR, HU, IT, PL, RO, SI, SK og SE. Verserende sager vedrørende 2,5 (PM2,5): HR og IT. Verserende sager vedrørende nitrogendioxid (NO2): AT, BE, CZ, DE, EL, ES, FR, HU, IT, LU, PL, PT og RO.

(55)

BG, PL, HU, RO, IT og FR vedrørende partikler og FR og DE vedrørende NO2.

(56)

RO og SK.

(57)

Ricardo Energy & Environment, 2022, Review of National Air Pollutant Projections and Assessment of National Air Pollution Control Programmes , s. 85 og 86. NB: Kun 26 medlemsstater er omfattet af denne undersøgelse, da Rumænien endnu ikke har forelagt sit nationale program for bekæmpelse af luftforurening.

(58)

AT, BG, CZ, DE, DK, EE, EL, FI, FR, HU, IE, IT, LU, LV, MT, NL, PL, PT og SE.

(59)

AT, BG, CZ, DK, EE, EL, FR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, NL, PL, PT, SE og SI.

(60)

 14 medlemsstater hvad angår andre flygtige organiske forbindelser end metan (NMVOC), 13 medlemsstater hvad angår partikel 2,5 (PM2,5) og 12 medlemsstater hvad angår nitrogenoxider (NOx).

(61)

RO.

(62)

AT, BG, CZ, DE, EL, IE, HR, SI og SK.

(63)

AT, BG, CZ, DE, EE, FI, FR, HR, HU, IE, LT, LV, MT, PL, SI og SK.

(64)

CY, CZ, DE, EL, ES, FR, IT, PT, PL og SK.

(65)

Der er afsagt to domme vedrørende SK og PT.

(66)

Life PREPAIR .

(67)

Life HUNGAIRY .

(68)

 I september 2021 iværksatte Kommissionen EU's mission om genopretning af vores have og farvande inden 2030 som et middel til at nå hav- og ferskvandsmålene i den europæiske grønne pagt, f.eks. beskyttelse af 30 % af EU's havområder og genopretning af havøkosystemer og 25 000 km fritflydende floder.

(69)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(70)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).

(71)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (EUT L 435 af 23.12.2020, s. 1).

(72)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37).

(73)

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).

(74)

Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40). Kommissionen forelagde et forslag om yderligere modernisering af dette direktiv fra 1991 for at forbedre forureningsforebyggelse, ressourceeffektivitet og energineutralitet for hele sektoren.

(75)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25. 6. 2008, s. 19).

(76)

 Det Europæiske Miljøagentur, 2021 .

(77)

EU-gennemsnittet er 8,39, hvilket er under knaphedstærsklen på 20 %, men situationen er mere bekymrende i nogle få medlemsstater såsom CY, EL, ES, CZ og MT.

(78)

EU-pilotprojekter om gennemførelsen af vandrammedirektiv 2000/60/EF vedrørende de mangler, der blev konstateret i Kommissionens vurdering af den anden runde vandområdeplaner: AT, BG, CY, CZ, DK, EE, EL, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LU, LV, MT, PL, PT, RO, SE, SI og SK.

(79)

  https://ec.europa.eu/environment/water/participation/map_mc/map.htm ,  https://ec.europa.eu/environment/water/flood_risk/implem.htm .

(80)

FR, HU, IR og IT.

(81)

Dette direktiv evalueres i øjeblikket, og Kommissionen planlægger at fremlægge en samlet vurdering af, hvordan det fungerer i 2023.

(82)

Der verserer traktatbrudssager mod: BE, DE, ES og IT.

(83)

Der er iværksat traktatbrudsprocedurer for ukorrekt anvendelse af spildevandsdirektivet med hensyn til 19 medlemsstater: BG, BE, CY, FR, GR, HU, IR, IT, LV, LT, MT, PL, PT, RO, SK, CZ, SI, SE og ES.

(84)

GR, IT og ES betaler i øjeblikket bøder vedrørende spildevandsdirektivet.

(85)

REACH: EUT L 396 af 30.12.2006, s.1. — CLP: EUT L 252 af 31.12.2006, s. 1.

(86)

  COM(2020) 667 final .

(87)

EEA's Videnskabelige Udvalgs rapport " Chemicals for a sustainable future ", s. 14.

(88)

ECHA, på grundlag af projekterne REF-1, REF-2 , REF-3 og REF 4.

(89)

ECHA's hjemmeside under FORUM REF 8 (2021) .

(90)

Kommissionens forordning (EU) 2020/878 af 18. juni 2020 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 203 af 26.6.2020, s. 28).

(91)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(92)

Europa-Kommissionen, endelig rapport om anvendelsen af REACH og CLP, Final report_REACH-CLPMSreporting_2020.pdf (europa.eu)  

(93)

  European Commission, REACH and CLP enforcement: EU level enforcement indicators .

(94)

BE, DE, ES, FI, GR, IR, IT, NL og SE.

(95)

  Parisaftalens engelske tekst (unfccc.int) .

(96)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(97)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(98)

  COM(2021) 82 final .

(99)

Lovgivningen om indsatsfordeling indgår i en række politikker og foranstaltninger vedrørende klimaændringer og energi, som vil bidrage til at bringe Europa i retning af en lavemissionsøkonomi og øge energisikkerheden ( https://ec.europa.eu/clima/eu-action/effort-sharing-member-states-emission-targets_en ).

(100)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

(101)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).

(102)

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, 2022, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability .

(103)

Den vil bidrage med mindst 30 % til klimamålene og 7,5 % i 2024 og 10 % i 2026 og 2027 til biodiversitet.

(104)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(105)

Grøn finansiering omfatter klimafinansiering, men også finansiering af specifikke miljømål såsom industriforureningskontrol, vandforvaltning og beskyttelse af biodiversitet. I betragtning af dets anvendelsesområde ser EIR-processen særskilt på disse.

(106)

1,0-1,6 % af BNP på EU-plan i 2014-2020.

(107)

Kilde: Generaldirektoratet for Miljø.

(108)

Bidragene til klima- og miljømålene er baseret på den metode, der er beskrevet i bilag VI til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(109)

 CY, CZ, DE, DK, EE, FI, LT, LV, MT, PT og SK.

(110)

 Eurostat,  ESI-fondenes åbne data , 2021. 

(111)

F.eks. EU's biodiversitetsplatform, videncentret for biodiversitet, nye trackers og dashboards under biodiversitetsstrategien, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og nulforureningsinitiativet. Det 8. miljøhandlingsprogram omfatter også en integreret overvågningsramme.

(112)

  Styrkelse af den strafferetlige beskyttelse af miljøet (europa.eu) .

(113)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(114)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (EUT L 124 af 25.4.2014) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001).

(115)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(116)

Artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/4/EF om adgang til miljøoplysninger, artikel 13 i direktiv 2004/35/EF om miljøansvar, artikel 25 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, artikel 11 i direktiv 2011/92/EU om vurdering af virkningerne på miljøet og artikel 23 i direktiv 2012/18/EU (Seveso III). Se også 27. betragtning til direktiv 2016/2284/EU om nationale emissionslofter, som specifikt henviser til EU-Domstolens retspraksis vedrørende adgang til domstolsprøvelse.

(117)

Se navnlig Kommissionens meddelelse om adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (2017/C 275/01, EUT C 275 af 18.8.2017, s. 1).

(118)

Navnlig gennem Life-forvaltningsprogrammet.

(119)

PL og BG.

(120)

PL.

(121)

LT.

(122)

AT, BG, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, FI, HR, HU, IE, IT, MT, NL, PL, RO, SK, SE og SI.

(123)

BG, CZ, DE, EL, ES, FI, FR, HR, HU, IE, IT, LT, LV, LU, MT, PL, PT, RO, SK, SE og SI.

(124)

BE, HR, IE, IT og PT.

(125)

 AT, BE, BG, CZ, DE, EE, ES, FI, FR, HR, HU, IT, LV, LU, MT, NL, PT, RO, SE og SK.

(126)

Traktatbrudsprocedurer vedrørte 17 medlemsstater.

(127)

  Europas fremtid (europa.eu) .

(128)

  The European environment — state and outlook 2020 .

(129)

FN's Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet som ratificeret ved 2005/370/EF: Rådets afgørelse af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1).

(130)

Det bør bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1767 af 6. oktober 2021 om ændring af forordning (EF) nr. 1367/2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 356 af 8.10.2021, s. 1.) forbedrede adgangen til administrativ prøvelse og domstolsprøvelse på EU-plan for borgere og ikkestatslige miljøorganisationer, der har særlige betænkeligheder med hensyn til foreneligheden med miljølovgivningen af forvaltningsakter, der har indvirkning på miljøet, som det fremgår af den europæiske grønne pagt. 

(131)

  COM(2020) 643 final .

(132)

Se senest forslagene om revision af direktivet om industrielle emissioner , naturgenopretningsloven og skovrydningsforordningen , som indeholder specifikke bestemmelser om adgang til domstolsprøvelse.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.9.2022

COM(2022) 438 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Revision af gennemførelsen af miljøreglerne 2022




Udviklingen skal vendes gennem overholdelse af miljøreglerne

{SWD(2022) 252 final} - {SWD(2022) 253 final} - {SWD(2022) 254 final} - {SWD(2022) 255 final} - {SWD(2022) 256 final} - {SWD(2022) 257 final} - {SWD(2022) 258 final} - {SWD(2022) 259 final} - {SWD(2022) 260 final} - {SWD(2022) 261 final} - {SWD(2022) 262 final} - {SWD(2022) 263 final} - {SWD(2022) 264 final} - {SWD(2022) 265 final} - {SWD(2022) 266 final} - {SWD(2022) 267 final} - {SWD(2022) 268 final} - {SWD(2022) 269 final} - {SWD(2022) 270 final} - {SWD(2022) 271 final} - {SWD(2022) 272 final} - {SWD(2022) 273 final} - {SWD(2022) 274 final} - {SWD(2022) 275 final} - {SWD(2022) 276 final} - {SWD(2022) 277 final} - {SWD(2022) 278 final}

PRIORITEREDE FORANSTALTNINGER TIL BEDRE GENNEMFØRELSE AF MILJØREGLERNE

I dette bilag opsummeres de prioriterede foranstaltninger i de 27 EIR-landerapporter 1

(1)  De prioriterede foranstaltninger er medtaget i hver landerapport på baggrund af de oplysninger, som Europa-Kommissionen råder over, for at sikre lige behandling af alle medlemsstater. For at muliggøre sammenligninger er alle prioriterede foranstaltninger i dette bilag blevet samlet i klynger af medlemsstater, der har modtaget tilsvarende anbefalinger. Derfor kan formuleringen i bilaget være mindre specifik end i landerapporterne.