EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.7.2022

COM(2022) 337 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Beretning om konkurrencepolitikken 2021

{SWD(2022) 188 final}

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Beretning om konkurrencepolitikken 2021

Indhold

1. Indledning    

2. Sikring af, at konkurrencereglerne stadig er egnede til fremtiden — Fremskridt med hensyn til den omfattende politiske dagsorden    

2.1. Nye lovgivningsinitiativer til styrkelse af den konkurrencepolitiske værktøjskasse    

2.2. Ajourføring af regler og retningslinjer for fusioner og karteller for at gøre dem egnet til nye udfordringer    

2.3. Ajourføring af statsstøttereglerne og retningslinjerne for at gøre dem egnet til nye udfordringer    

2.4. Tilpasning af GD for Konkurrence til nuværende og fremtidige behov for håndhævelse    

3. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt indre marked    

3.1. Håndhævelse af kartelreglerne bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt indre marked    

3.2. Fusionskontrol bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt indre marked    

3.3. Statsstøttekontrol bidrog til den digitale omstilling og styrkelsen af det indre marked    

4. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den grønne omstilling    

4.1. Statsstøttekontrol bidrog til den grønne omstilling    

4.2 Håndhævelse af kartelreglerne og fusionskontrol bidrog til den grønne omstilling    

5. Konkurrencepolitikken bidrog til "En økonomi, der tjener alle"    

5.1. Modstandsdygtige europæiske finansielle tjenesteydelser    

5.2. Skattemæssige statsstøtteordninger og selektive skattefordele    

5.3. Konkurrencepolitikken fortsatte med at mindske de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien    

6. Fælles indsats for udformning af en europæisk og global konkurrencekultur    

6.1. Politisk samhørighed gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk    

6.2. Konkurrencepolitisk samarbejde i hele verden    

1. Indledning

Årsberetningen om konkurrencepolitikken 2021 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget uddyber den vigtigste udvikling i EU's konkurrencepolitik og håndhævelse i 2021.

Konkurrencepolitikken er en af hjørnestenene i EU's indre marked. En effektiv håndhævelse af konkurrencepolitikken giver europæiske virksomheder og forbrugere mulighed for at træffe valg og drage fordel af innovation, kvalitet og konkurrencedygtige priser. I overensstemmelse med Kommissionens prioriteter fremmer håndhævelsen af konkurrencepolitikken også konkurrencen i forhold til genopretningen efter pandemien og i retning af en grønnere, mere digital, modstandsdygtig og inkluderende økonomi i EU.

Et stærkt og modstandsdygtigt indre marked støtter iværksætteri på alle trin og gør det muligt for virksomheder af alle størrelse at få mest muligt ud af det indre markeds størrelse og selv opnå stordriftsfordele for bedre at kunne konkurrere i en globaliseret økonomi. EU's konkurrencepolitik skal ikke kun håndhæves effektivt og konsekvent, men også tilstrækkelig fleksibelt for at tackle nuværende og fremtidige udfordringer.

I 2021 spillede konkurrencepolitikken under ledelse af ledende næstformand Margrethe Vestager fortsat en vigtig rolle med hensyn til EU's kriserespons og viste sin indbyggede evne til at reagere hurtigt på pludselige ændringer i økonomien. De midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud gjorde det muligt for medlemsstaterne at yde nødvendig og forholdsmæssig støtte til ellers levedygtige virksomheder, der var truet på grund af pandemien. Kommissionen banede også vejen til en gradvis udfasning af pandemirelaterede kriseforanstaltninger i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger ledsaget af foranstaltninger til at kickstarte og tiltrække private investeringer. For at mindske de sociale og økonomiske konsekvenser for EU af Ruslands invasion af Ukraine vil Kommissionen igen anvende fleksibiliteten i statsstøttepolitikkens værktøjskasse. Det vil gøre det muligt for medlemsstaterne at minimere de negative økonomiske virkninger uden at fordreje konkurrencen i EU mere end strengt nødvendigt.

Kommissionen fortsatte sit arbejde med at få markederne til at fungere bedre for borgere og virksomheder af alle størrelse ved at håndhæve EU's konkurrenceregler på områderne antitrust, fusions- og statsstøttekontrol — inden for den digitale sektor og andre sektorer — samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold på de enkelte markeder. Dette gjorde Kommissionen, samtidig med at den arbejdede tæt sammen med medlemsstaternes nationale konkurrencemyndigheder og under EU-domstolenes kontrol.

Som beskrevet i Kommissionens meddelelse om en konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer 1 er Kommissionen ved at gennemgå EU's konkurrencepolitik i hidtil uset omfang, hvilket omfatter mere end 20 sæt regler, for at sikre, at EU's konkurrencepolitiske instrumenter fortsat er fremtidssikrede og støtter EU's grønne og digitale omstilling, genopretningen og reaktionen på den økonomiske udvikling samt fremmer det indre markeds modstandsdygtighed.

Kommissionen er også i gang med at supplere den konkurrencepolitiske værktøjskasse med nye instrumenter, der er har til formål at tackle udfordringer i form af udenlandske subsidier og digitale gatekeepere. I maj 2021 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked 2 . I 2021 gjorde Europa-Parlamentet og Rådet betydelige fremskridt med hensyn til Kommissionens lovforslag til forordningen om digitale markeder.

I 2021 fortsatte Kommissionen med at øge effektiviteten af sine aktiviteter inden for håndhævelse af konkurrencepolitikken. GD for Konkurrence fortsatte sine bestræbelser på at digitalisere sine sagsbehandlingsprocesser. Året medførte også store ændringer i anvendelsen af finansielle ressourcer direkte på håndhævelse af konkurrencepolitikken ved hjælp af et særligt driftsbudget. Programmet for det indre marked 3 og dets element i konkurrencepolitikken med et budget på 20,4 mio. EUR for 2021 er en stabil finansiering af foranstaltninger, der styrker Kommissionens håndhævelseskapacitet, politiske initiativer, internationalt samarbejde samt konkurrencepolitisk fortalervirksomhed. GD for Konkurrences kommunikationsstrategi støtter den ledende næstformands ambition om proaktivt at formidle fordelene ved konkurrencepolitikken på en klar, konsekvent og sammenhængende måde.

2. Sikring af, at konkurrencereglerne stadig er egnede til fremtiden — Fremskridt med hensyn til den omfattende politiske dagsorden

2.1. Nye lovgivningsinitiativer til styrkelse af den konkurrencepolitiske værktøjskasse

Som led i EU's digitale strategi 4 til at tackle systemiske digitale udfordringer såsom spredning af cybertrusler, hadefuld tale, misinformation, begrænset konkurrence og retfærdighed på de digitale markeder fremlagde Kommissionen to lovgivningsforslag i december 2020, nemlig forordningen om digitale tjenester 5 og forordningen om digitale markeder 6 . Forordningen om digitale markeder medtager en række direkte gældende forpligtelser for virksomheder, der fungerer som vigtige gatekeepere for virksomheder og forbrugere på det indre marked. Forordningen om digitale markeder var fortsat en af de vigtigste lovgivningsmæssige prioriteter i 2021, hvilket vedtagelsen af EU-lovgivernes respektive mandater i november og december 2021 viser 7 .

I maj 2021 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked 8 . Selv om EU-medlemsstaternes støtte undersøges nøje, bliver subsidier, der ydes af lande uden for EU, til virksomheder, der er aktive i EU, stort set ikke kontrolleret. De nye regler vil tackle udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen på det indre marked. I henhold til den foreslåede forordning vil Kommissionen være i stand til at undersøge de subsidier, som udenlandske stater yder til virksomheder, der er aktive i EU, og til — når det er relevant — at rette op på de konkurrencefordrejende virkninger af en sådan statsstøtte 9 . 

2.2. Ajourføring af regler og retningslinjer for fusioner og karteller for at gøre dem egnet til nye udfordringer

Formålet med den igangværende revision af de vigtigste kartel- og fusionsregler er at evaluere de gældende regler og om nødvendigt tilpasse dem til markedsudviklingen, der har ændret den måde, hvorpå virksomhederne opererer, herunder væksten i e-handel og onlineplatforme. Kommissionen vurderer også, om der er behov for yderligere vejledning til markedsdeltagerne.

Revisionen af reglerne om vertikal forsyning og horisontalt samarbejde fortsættes

Vertikale aftaler, som f.eks. aftaler mellem leverandører af varer eller tjenesteydelser og deres distributører, er fælles for alle sektorer i EU's økonomi. I juli 2021 iværksatte Kommissionen en offentlig høring om udkastene til en revideret vertikal gruppefritagelsesforordning og vertikale retningslinjer 10 . Formålet med den igangværende revision er at præcisere og forenkle visse bestemmelser og udfylde de konstaterede huller i lovgivningen, hvor de nuværende regler ikke længere er egnede som følge af markedsudviklingen, såsom væksten i onlinesalg og fremkomsten af nye typer platformsvirksomheder. Kommissionen bestræber sig på at indføre de nye regler, når de nuværende regler udløber den 31. maj 2022.

For så vidt angår revisionen af EU's konkurrenceregler vedrørende horisontalt samarbejde er formålet med disse regler at gøre det lettere for virksomhederne at samarbejde på måder, der er økonomisk ønskværdige og uden negative virkninger fra et konkurrencepolitisk synspunkt. I maj 2021 offentliggjorde Kommissionen konklusionerne af evalueringen 11 af de to horisontale gruppefritagelsesforordninger vedrørende forskning og udvikling og specialiseringsaftaler (som under ét betegnes de horisontale gruppefritagelsesforordninger) samt de horisontale retningslinjer. I juli 2021 iværksatte Kommissionen en offentlig høring om de politiske løsningsmodeller for revisionen af disse regler 12 . Begge forordninger udløber den 31. december 2022. Kommissionen sigter mod at have de nye regler på plads inden denne dato.

I maj 2021 offentliggjorde Kommissionen desuden konklusionerne af evalueringsrapporten 14 om, hvordan gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer fungerer 15 . Kommissionen konkluderede, at selv om principperne for gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer stadig gælder, bør fremkomsten af nye teknologier og den stigende rolle, som data i denne industri spiller, afspejles i Kommissionens vejledning, der ledsager gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer. Den nuværende gruppefritagelsesforordning for motorkøretøjer udløber den 31. maj 2023. Kommissionen overvejer i øjeblikket en opfølgning af disse resultater og tager også hensyn til den igangværende revision af den vertikale gruppefritagelsesforordning.    

Konklusioner af evalueringen af meddelelsen om markedsafgrænsning offentliggøres

Meddelelsen om markedsafgrænsning 16 indeholder vigtige retningslinjer for, hvordan Kommissionen anvender begreberne relevante produktmarkeder og geografiske markeder i forbindelse med håndhævelsen af konkurrencereglerne. I juli 2021 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af evalueringen af meddelelsen om markedsafgrænsning 17 . På grundlag af resultaterne har Kommissionen besluttet at revidere meddelelsen, og den vil høre interessenter om udkastet til den reviderede meddelelse om markedsafgrænsning i 2022.

Offentliggjorte udkast til retningslinjer for anvendelse af konkurrencereglerne på kollektive overenskomster for selvstændige erhvervsdrivende

Nogle selvstændige har kun ringe indflydelse på deres løn- og arbejdsvilkår. Kollektive overenskomstforhandlinger kan være et vigtigt redskab til at opnå bedre vilkår, men nogle selvstændige kan betragtes som "virksomheder", og kollektive overenskomster kan derfor blive omfattet af EU's konkurrenceregler. For at løse dette problem hørte Kommissionen alle interessenter om forskellige politiske løsningsmodeller i januar 2021, der først indledtes med en konsekvensanalyse og derefter med et detaljeret spørgeskema i marts 2021 18 . Den 9. december 2021 sendte Kommissionen et udkast til retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive overenskomster om arbejdsvilkårene for selvstændige erhvervsdrivende i høring 19 . Kommissionen vil vurdere input fra interessenterne med henblik på at offentliggøre en endelig udgave af retningslinjerne i 2022.

Resultaterne af evalueringen af de procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's fusionskontrol og yderligere vejledning vedrørende artikel 22 offentliggøres

Formålet med evalueringen af de procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's fusionskontrol var at analysere, hvordan visse fusionsregler har fungeret under skiftende markedsforhold. I evalueringen blev der primært fokuseret på to spørgsmål: i) effektiviteten af de omsætningsbaserede tærskler for kompetenceudøvelsen med hensyn til at opfange fusioner, som kan have en betydelig indvirkning på konkurrencen i det indre marked, og ii) effektiviteten af den forenklede notifikationsprocedure, der blev indført i 2013. I marts 2021 offentliggjorde Kommissionen konklusionerne af evalueringen 20 .

Kommissionen vedtog i marts 2021 en meddelelse, der indeholder retningslinjer for anvendelsen af henvisningsmekanismen mellem medlemsstaterne og Kommissionen, jf. fusionsforordningens artikel 22 21 under de særlige omstændigheder, hvor de omsætningsbaserede tærskler ikke afspejler målselskabets konkurrencepotentiale, og hvor transaktionen ikke er anmeldelsespligtig i henhold til de nationale regler. Kommissionen agter at fremme og acceptere flere henvisninger i henhold til fusionsforordningens artikel 22 22 .

2.3. Ajourføring af statsstøttereglerne og retningslinjerne for at gøre dem egnet til nye udfordringer

I 2021 fortsatte Kommissionen evalueringen og revisionen af de eksisterende statsstøtteregler og retningslinjer for yderligere at lette den grønne og digitale omstilling og fremme det indre markeds modstandsdygtighed ved genopretningen efter covid-19-pandemien. Kommissionen fortsatte med at følge markedsudviklingen og er parat til at tilpasse sine politiske redskaber yderligere, for at EU hurtigt kan reagere på fremtidige kriser.

Tilpasninger af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte

Senest har Kommissionen hørt medlemsstaterne om et forslag om forlængelse af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte indtil den 30. juni 2022, samtidig med at den udstikker kursen mod en gradvis udfasning af de pandemirelaterede kriseforanstaltninger. Kommissionen vedtog sjette ændring af de midlertidige rammebestemmelser i november 2021 23 . Med forlængelsen af de eksisterende foranstaltninger i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger indtil den 30. juni 2022 undgår man cliff-effekter ved at forhindre, at virksomhederne pludselig afskæres fra stadig nødvendig offentlig støtte på et tidspunkt, hvor de alvorlige forstyrrelser, der påvirker medlemsstaternes økonomier, endnu ikke er ophørt. Kommissionen fortsætter med at tage behørigt hensyn til de former for udvikling, der potentielt kan påvirke EU, herunder de sociale og økonomiske konsekvenser for EU som følge af Ruslands invasion af Ukraine, for om nødvendigt at reagere hurtigt og tilpasse sine politiske redskaber. Desuden har Kommissionen indført to nye værktøjer til at kickstarte og tiltrække private investeringer med henblik på en hurtigere, grønnere og mere digital genopretning efter pandemien. Kommissionen indførte investeringsstøtte med henblik på en bæredygtig genopretning indtil den 31. december 2022 og solvensstøtte indtil den 31. december 2023, hvilket gør det muligt for medlemsstaterne at udnytte private midler og stille dem til rådighed for investeringer i SMV'er, herunder nystartede virksomheder, og små midcapselskaber.

Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi vedtages

Kommissionen gennemførte sin revision af statsstøttereglerne for at gøre dem egnede til formålet og bringe dem i overensstemmelse med EU's klimamål. I juni 2021 iværksatte Europa-Kommissionen en offentlig høring 24 , hvor alle interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til den foreslåede revision af retningslinjerne for klima-, energi- og miljøstøtte. Kommissionen godkendte de nye retningslinjer for klima-, energi- og miljøstøtte i december 2021 25 . Revisionen udvider retningslinjernes anvendelsesområde til at omfatte nye økonomiske områder såsom ren mobilitet og dekarbonisering af industrien. Det vil også sikre en fleksibel ramme, der sætter medlemsstaterne i stand til at yde den nødvendige støtte til, at den grønne pagt kan gennemføres. Det bredere anvendelsesområde for retningslinjerne ledsages af beskyttelsesforanstaltninger, der sikrer, at statsstøtten målrettes effektivt til de områder, hvor den er nødvendig, og ifølge hvilke medlemsstaterne skal høre de berørte parter, når de udformer omfattende statsstøtteforanstaltninger. Retningslinjerne vil støtte EU's dekarboniseringsbestræbelser samt cirkulær økonomi, biodiversitet, ren mobilitet eller nulemissionsmobilitet og energieffektivitet i bygninger med henblik på at nå EU's klima- og energimål for 2030 og 2050. Retningslinjerne for klima-, energi- og miljøstøtte trådte i kraft i januar 2022 26 . . I henhold til de reviderede retningslinjer vil mere statsstøtte blive anset for at være foreneligt end tidligere.

Revideret meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse vedtages

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse gør det muligt at samle viden, ekspertise, finansielle ressourcer og økonomiske aktører fra hele EU, således at man kan afhjælpe store markedssvigt, systemiske svigt og samfundsmæssige udfordringer, som ellers ikke kunne afhjælpes. Disse projekter bidrager til bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og en styrkelse af EU's åbne strategiske autonomi. For at undgå, at vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse fordrejer konkurrencen i det indre marked, kræver de Kommissionens godkendelse i henhold til statsstøttereglerne. Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse muliggør banebrydende innovation frem til den første industrielle udrulning og vigtige infrastrukturinvesteringer, hvor offentlig intervention er nødvendig. 27 Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse fremmer iværksætteri i EU, fremmer den grønne og digitale omstilling og styrker det indre markeds modstandsdygtighed. Efter en evaluering og omfattende høring 28 af alle interesserede parter om den foreslåede reviderede meddelelse vedtog Kommissionen i november 2021 en revideret  meddelelse om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse 29 . Den reviderede meddelelse om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

Offentlig høring om rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation

Rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation 30 tilskynder til "risikobetonet" forskning, udvikling og innovation, der ellers ikke ville have fundet sted uden offentlig støtte. Kommissionen iværksatte en offentlig høring i april 2021 med henblik på at forenkle de eksisterende rammebestemmelser for statsstøtte 31 . Målet er at gøre det lettere for medlemsstaterne at støtte forskning, udvikling og innovation, herunder støtte til SMV'er og innovationsklynger, samtidig med at det sikres, at eventuelle konkurrencefordrejninger minimeres, og der skabes de rette incitamenter for at muliggøre den grønne og digitale omstilling i EU. Efter den offentlige høring og efter at have modtaget bidrag fortsætter Kommissionen sine overvejelser om, hvordan rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation kan moderniseres og gøres fremtidssikrede. I betragtning af den betydning, som den grønne og digitale omstilling og det indre markeds modstandsdygtighed har, omfatter disse overvejelser om modernisering af rammebestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation f.eks. områder som kontrol og forsøg i forbindelse med infrastruktur samt udvikling og levering af banebrydende teknologier. Kommissionen forventer, at de reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation bliver vedtaget i 2022.

Offentlig høring om retningslinjerne for statsstøtte i forbindelse med bredbånd

Statsstøttereglerne til etablering af bredbåndsnet (retningslinjerne for bredbåndsnet) 32 letter etableringen og udbredelsen af bredbåndsnet i områder med utilstrækkelig konnektivitet, f.eks. fjerntliggende og tyndt befolkede regioner. Retningslinjerne giver medlemsstaterne mulighed for at støtte moderne infrastruktur, der stiller økonomisk overkommelige bredbåndstjenester af høj kvalitet til rådighed for slutbrugere i områder, hvor kommercielle aktører har begrænsede incitamenter til at investere.

I juli 2021 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af evalueringen af meddelelsen om bredbåndsretningslinjerne 33 .. Den konkluderede, at de gældende regler generelt fungerer godt og er egnede til formålet, men at nogle tilpasninger er nødvendige for at tilpasse de nuværende regler til de seneste teknologiske fremskridt. Der er brug for passende investeringer for at opfylde EU's aktuelle politiske mål, navnlig EU's 2025-mål for gigabitsamfundet 34 og det digitale kompas 2030 35 . I november 2021 lagde Kommissionen de foreslåede reviderede retningslinjer for bredbåndsnet ud til offentlig høring 36 . Høringsfristen var sat til den 11. februar 2022. Udkastet til retningslinjerne har til formål at gøre det lettere for medlemsstaterne at stimulere etableringen af højtydende bredbåndsnet, herunder gigabit- og 5G-netværk, samtidig med at konkurrencefordrejninger begrænses.

Anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning udvides for at lette deltagelse i EU-programmer

Med henblik på at forbedre samspillet mellem EU's finansieringsregler og EU's statsstøtteregler under den nye flerårige finansielle ramme 37 vedtog Kommissionen i juli 2021 ændringer til den generelle gruppefritagelsesforordning 38 . Disse ændringer udvider forordningens anvendelsesområde og forenkler statsstøttereglerne for national finansiering, der falder ind under anvendelsesområdet for visse nyligt vedtagne EU-programmer 39 .

Med ændringen af den generelle gruppefritagelsesforordning kan statsstøtte ydet af nationale myndigheder til projekter, der finansieres af programmer, der forvaltes på EU-plan, gennemføres direkte af medlemsstaterne uden forudgående anmeldelse til Kommissionen. Medlemsstaterne skal dog underrette Kommissionen om støtteforanstaltningerne efter deres vedtagelse. Desuden giver den ajourførte gruppefritagelsesforordning medlemsstaterne mulighed for at yde statsstøtte til den digitale og den grønne omstilling. Den giver mulighed for en vis fleksibilitet for hurtigt at kunne støtte virksomheder, der har brug for hjælp på grund af negative økonomiske virkninger som følge af uventede eksterne chok. Fritagelse af brede kategorier af statsstøtte fra forudgående anmeldelse er en væsentlig forenkling og fremmer medlemsstaternes hurtige gennemførelse heraf.

Revision af den generelle gruppefritagelsesforordning vedrørende den grønne pagt

Den generelle gruppefritagelsesforordning er i øjeblikket genstand for en målrettet revision, som har til formål at give medlemsstaterne mulighed for hurtigt at mobilisere mere støtte til grønne projekter uden forudgående tilladelse fra Kommissionen. Revisionen har til formål at udvide anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning til at omfatte støtte til investeringer i nye teknologier såsom opsamling, lagring eller anvendelse af hydrogen og CO2, hvilket er afgørende for at tackle den strategiske afhængighed. Anvendelsesområdet for den generelle gruppefritagelsesforordning vil blive udvidet til at omfatte områder, der er afgørende for at opfylde målene i den europæiske grønne pagt, som f.eks. ressourceeffektivitet og biodiversitet. Desuden har revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordning til formål at forbedre bestemmelserne om støtte til investeringer på centrale politikområder som f.eks. bygningers energimæssige ydeevne samt optanknings- og opladningsinfrastrukturer for ren mobilitet. Endelig vil reglerne for fastsættelse af støtteberettigede omkostninger og støtteintensiteter blive gjort mere fleksible.

Revisionen af EU-retningslinjerne for risikofinansiering vedtages

I december 2021 vedtog Kommissionen reviderede retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer 40 . De reviderede retningslinjer indeholder en række forbedringer, som vil lette anvendelsen af retningslinjerne, konsolidere de eksisterende krav til forudgående vurderinger og begrænse kravet om at tilvejebringe en analyse af eventuelle finansieringshuller i de største risikofinansieringsordninger. Desuden indføres der med de reviderede retningslinjer forenklede betingelser for vurdering af ordninger, der udelukkende tager sigte på nystartede virksomheder og SMV'er, som endnu ikke har foretaget deres første kommercielle salg. For at sikre konsekvens er nogle af definitionerne i retningslinjerne tilpasset de definitioner, der er fastsat i den generelle gruppefritagelsesforordning 41 . De reviderede retningslinjer gælder fra den 1. januar 2022.

Den reviderede meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring vedtages

I december 2021 vedtog Europa-Kommissionen en revideret meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring 42 . Meddelelsen indeholder et begrænset antal ændringer. Meddelelsen ændrer f.eks. støtteberettigelseskriterierne for SMV'er, som under visse omstændigheder kan drage fordel af statslig forsikring. I henhold til de tidligere regler udgjorde tærsklen for SMV'er en årlig eksportomsætning på højst 2 mio. EUR. Med den reviderede meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring øges denne tærskel til 2,5 mio. EUR. Den reviderede meddelelse om kortfristet eksportkreditforsikring trådte i kraft den 1. januar 2022.

Reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte vedtages

Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte giver medlemsstaterne mulighed for at støtte de mindst begunstigede regioner samt regioner, der står over for omstillings- eller strukturudfordringer. Retningslinjerne sørger også for at bevare det indre markeds integritet under hensyntagen til EU's samhørighedsmål. Efter evalueringen af de gældende regler i 2019 43 og en omfattende høring af interessenter om tekstudkastet vedtog Kommissionen i april 2021 de reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte 44 . De reviderede retningslinjer omfatter en række målrettede tilpasninger, der afspejler de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af de tidligere regler. I disse retningslinjer tages der også hensyn til nye politiske prioriteter i forbindelse med den europæiske grønne pagt samt den europæiske industristrategi og den digitale strategi. De reviderede retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte trådte i kraft den 1. januar 2022.

Evalueringen af gruppefritagelsesforordningen for landbrugssektoren og retningslinjerne offentliggøres

I maj 2021 offentliggjorde Kommissionen en evaluering af gruppefritagelsesforordningen for landbrugssektoren og retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 45 . I evalueringen konkluderede man, at disse regler generelt er egnede til formålet og opfylder behovene i de berørte sektorer 46 . Visse regler var imidlertid rettet mod revisioner, herunder præciseringer af visse begreber, yderligere strømlining og forenkling, tilpasning til reformen af den fælles landbrugspolitik 47 samt tilpasninger for at afspejle EU's nuværende prioriteter, navnlig den europæiske grønne pagt 48 . Næste skridt er at foretage en konsekvensanalyse, som behandler de problematikker, der blev identificeret i forbindelse med evalueringen. Kommissionen forventer at have indført de reviderede regler senest den 31. december 2022, når de nuværende regler udløber.

2.4. Tilpasning af GD for Konkurrence til nuværende og fremtidige behov for håndhævelse

Digital omstilling

Kommissionen anerkender den digitale omstilling som en vigtig politisk prioritet for sit nuværende mandat (Et Europa klar til den digitale tidsalder), ikke blot for at skabe forandring på markederne, men også for at muliggøre en modernisering af den offentlige sektor. I 2021 udarbejdede og godkendte GD for Konkurrence en omfattende intern digital strategi, som vil gøre GD for Konkurrences undersøgelsesprocesser og andre aktiviteter mere effektive. Desuden vil den digitale strategi styrke håndhævelsen af EU's konkurrencelovgivning ved at investere i avancerede digitale løsninger og ved at modernisere GD for Konkurrences sagsstyringssystemer, navnlig ved at iværksætte CASE@EC for statsstøtte og dokumentstyring. Den digitale strategi er fast forankret i Europa-Kommissionens overordnede digitale strategi, som omdanner Kommissionen til en digitalt styret, brugerorienteret og datadrevet organisation. 

GD for Konkurrence er i færd med at udvikle og forbedre digitale løsninger, der støtter samspillet mellem eksterne interessenter, såsom de nationale konkurrencemyndigheder, virksomheder, der er aktive på det indre marked, advokatfirmaer og private borgere. I denne forbindelse iværksatte GD for Konkurrence tre nye digitale løsninger i 2021: State Aid Reporting Interactive (SARI2), eConfidentiality og eRFI. GD for Konkurrence iværksatte også et projekt til ajourføring af sagsrelaterede oplysninger, der er offentliggjort på Europawebstedet med henblik på bedre adgang, søgning og eksport af offentlige oplysninger om konkurrencepolitikken (herunder sager og afgørelser vedrørende statsstøtte, karteller og fusioner). I betragtning af de følsomme og fortrolige oplysninger, som GD for Konkurrence behandler, er IT-sikkerhedsplaner for nye såvel som eksisterende digitale løsninger blevet udarbejdet eller ajourført. De nødvendige sikkerheds- og overvågningsforanstaltninger gennemføres for at styrke cybersikkerheden og -robustheden.

I 2021 fortsatte GD for Konkurrence med at investere i corporate intelligence, avancerede data- og maskinlæringstjenester og løsninger til at støtte undersøgelser. En særlig enhed gennemfører efterretnings- og undersøgelsesanalyser og yder kriminalteknisk IT support. Enheden indsamler og analyserer desuden oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder og indsamler oplysninger med eventuel betydning for sine undersøgelser med henblik på opdagelse af nye tilfælde.

Ressourcer og organisering

For bedre at kunne tackle udviklingspolitikkens voksende betydning gennemførte GD for Konkurrence en omorganisering af den eksisterende organisationsstruktur i november 2021. Antallet af enheder, der beskæftiger sig med vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, steg fra en til to. Desuden blev der oprettet en taskforce i forbindelse med forordningen om digitale markeder for at støtte vedtagelsen og gennemførelsen af forordningen om digitale markeder. Endvidere har GD for Konkurrence oprettet en styrket enhed med henblik på at gennemføre en mere koordineret tilgang til skattelovgivningens og den aggressiv skatteplanlægnings konsekvenser for statsstøttepolitikken.

Programmet for det indre marked

Programmet for det indre marked blev vedtaget i april 2021 49 . Med et budget på 4,2 mia. EUR i perioden 2021-2027 ydes der finansiel støtte under programmet for det indre marked til at styrke forvaltningen af det indre marked og sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten. Den finansielle støtte under programmet for det indre marked omfatter et konkurrenceelement, dvs. et særligt budget for konkurrencepolitikken. Med et budget på 20,4 mio. EUR for 2021 støttede programmet for det indre marked en effektiv og ajourført håndhævelse af EU's konkurrencepolitik. Der blev også anvendt midler til samarbejde og partnerskaber med offentlige myndigheder i EU og på verdensplan samt til foranstaltninger til styrkelse af konkurrencen.

Styrkelse af konkurrencen

I 2021 deltog Kommissionen i konkurrencepolitiske fortaler- og outreachaktiviteter på flere niveauer for at støtte en effektiv håndhævelse af EU's konkurrencepolitik, og f.eks. deltog den ledende næstformand, Margrethe Vestager, i arrangementer og pressekonferencer. Pressemeddelelser, nyhedsbreve og sociale medier blev brugt til at formidle fordelene ved konkurrencepolitikken. Der blev også afholdt særlige arrangementer på internationalt plan eller i fællesskab med medlemsstaterne. Som følge af covid-19-pandemien blev de fleste arrangementer afholdt virtuelt og/eller i hybridformater i 2021.

3. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt indre marked

Gennem den overordnede ambition "Et Europa klar til den digitale tidsalder" har Kommissionens formand defineret det digitale område som en af topprioriteterne for Kommissionens mandat. På konkurrenceprægede markeder skal virksomhederne skabe innovation og blive mere effektive for at udvikle sig 50 . Dette gælder både for de innovationsdrevne digitale markeder, der er i hastig udvikling, og for de markeder, der endnu ikke er digitale. En effektiv håndhævelse af EU's konkurrenceregler og lovgivningsmæssige reformer er af afgørende betydning for den digitale omstilling af EU's økonomi, for genopretningen efter covid-19-pandemien og for styrkelsen af det indre markeds modstandsdygtighed.

3.1. Håndhævelse af kartelreglerne bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt indre marked

I 2021 fortsatte Kommissionen med en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne for at tackle konkurrencebegrænsningerne på det indre marked.

På markederne for PC-videospil pålagde Kommissionen Valve, ejeren af online PC-spilplatformen Steam og fem forlag — Bandai Namco, Capcom, Focus Home, Koch Media og ZeniMax — en samlet bøde på 7,8 mio. EUR for at begrænse grænseoverskridende salg af PC-videospil på baggrund af kundernes geografiske placering inden for EØS ("geoblokering") 51 . Bøderne til forlagene, der i alt beløber sig til over 6 mio. EUR, blev nedsat, fordi selskaberne samarbejdede med Kommissionen. Valve valgte at undlade at samarbejde og blev pålagt en bøde på over 1,6 mio. EUR.

I april 2021 fremsendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til Apple, hvor den foreløbigt konkluderede, at Apple fordrejede konkurrencen på musikstreamingmarkedet, idet Apple havde misbrugt sin dominerende stilling med hensyn til distribution af musikstreaming-apps via deres App Store 52 . Kommissionen har anfægtet den obligatoriske anvendelse af Apples eget system for køb i apps, der pålægges udviklere af musikstreaming-apps for at distribuere deres apps via Apples App Store. Kommissionen er også betænkelig ved, at Apple anvender visse begrænsninger af app-udviklernes muligheder for at oplyse iPhone- og iPad-brugere om alternative billigere købsmuligheder.

Kommissionen fortsatte også sine undersøgelser af potentielt konkurrencebegrænsende praksis fra Amazons side 53 . Kommissionen nærer betænkeligheder med hensyn til, om Amazon fordrejer konkurrencen på onlinedetailmarkederne ved konsekvent at anvende ikkeoffentlige virksomhedsdata fra uafhængige sælgere, der sælger på Amazons markedsplads. Denne praksis er til fordel for Amazons egen detailvirksomhed, som konkurrerer direkte med disse tredjepartssælgere. I et særskilt tilfælde undersøger Kommissionen, hvorvidt Amazon giver præferencebehandling til sine egne detailtilbud på bekostning af de sælgere på Amazons markedsplads, som anvender Amazons logistik- og leveringstjenester.

I juni 2021 indledte Kommissionen en formel kartelundersøgelse for at vurdere, om Facebook overtrådte EU's konkurrenceregler ved at anvende annonceoplysninger navnlig indsamlet fra annoncører til at konkurrere med dem på markeder, hvor Facebook også er aktiv, f.eks. rubrikannoncer 54 . Kommissionen nærer betænkeligheder med hensyn til, at Facebook anvender data fra konkurrerende udbydere, når de annoncerer på Facebooks sociale netværk for at give Facebook Marketplace en konkurrencefordel. Den formelle kartelundersøgelse vil også omfatte en vurdering af, hvorvidt Facebook knytter Facebook Marketplace, selskabets onlinerubrikannoncetjeneste, til sit eget sociale netværk. Kommissionen vil undersøge, om den måde, hvorpå Facebook Marketplace er forankret i det sociale netværk, har en "afsmittende virkning", som er til skade for konkurrencen og giver virksomheden en fordel, når den når ud til kunderne, og vil få konkurrenceskadelige virkning for onlinerubrikannoncetjenester.

I juni 2021 indledte Kommissionen en formel kartelundersøgelse af onlinereklamesektoren. Kommissionen er i færd med at undersøge, om Google har begunstiget sin egen online display annonceringsteknologi i ad-tech-forsyningskæden til fordel for YouTube og til skade for konkurrerende udbydere af teknologiske annonceringstjenester, annoncører og onlineforlag 55 . Den formelle undersøgelse vil desuden undersøge, om Google fordrejer konkurrencen ved at begrænse tredjeparters adgang til brugeroplysninger til reklameformål på websteder og i apps, samtidig med at sådanne oplysninger forbeholdes eget brug. Kommissionens undersøgelse fokuserer på visning af annoncer, hvor Google udbyder en række tjenester til annoncører og til udgivere.

I november 2021 stadfæstede Retten i det store hele 56 Kommissionens tidligere afgørelse i Google (Shopping) sagen.

På et marked for lægemidler accepterede Kommissionen i februar 2021 en tilsagnspakke fra Aspen 59 efter en undersøgelse af Aspens angiveligt urimeligt høje priser. Aspen indvilligede i at sænke sine priser med 73 % i gennemsnit i hele Europa (undtagen i Italien) på seks vigtige lægemidler til behandling af alvorlige former for blodcancer, herunder myelomer og leukæmi. Disse prisnedsættelser vil spare EU's sundhedssystemer for betydelige beløb og vil sikre, at disse lægemidler fortsat er tilgængelige på markedet.

I marts 2021 indledte Kommissionen en formel kartelundersøgelse for at fastslå, om Teva havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet ved at blokere eller forhale markedsadgangen for nye firmaer, der konkurrerede med Tevas nye lægemiddel Copaxon, til skade for patienterne og sundhedssystemerne 60 .

I marts 2021 stadfæstede EU-Domstolen Kommissionens tidligere afgørelse i Lundbeck-sagen vedrørende "pay-for-delay"-aftaler.

Efter iværksættelsen af kartelundersøgelsen af sektoren for tingenes internet på forbrugerområdet i 2020 63 offentliggjorde Kommissionen en foreløbig rapport til høring i juni 2021 64 . Sektorundersøgelsen fokuserede på produkter og tjenesteydelser i forbindelse med digitale stemmeassistenter, smartenheder til hjemmet og wearables. Den endelige rapport og dens ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene blev offentliggjort i januar 2022 65 .

3.2. Fusionskontrol bidrog til den digitale omstilling og et styrket og modstandsdygtigt indre marked

Fusionskontrol sikrer, at konsolideringen finder sted på en måde, der opretholder et tilstrækkeligt konkurrencepres på de markeder, der berøres af en fusion. Fusionskontrol forhindrer, at der skabes markedsstrukturer, hvor virksomheder og forbrugere stilles over for en række faktorer som f.eks. et mindre udvalg, mindre innovation, dårligere kvalitet eller højere priser. Fusionskontrol kræver en vurdering af de positive og negative effekter af konsolideringen.

I 2021 forblev Kommissionens fusionsaktivitet på et meget højt niveau. Kommissionen vedtog 396 fusionsafgørelser inden for forskellige sektorer (i 2020 vedtog Kommissionen 352 fusionsafgørelser), hvoraf 309 blev godkendt efter en forenklet procedure. Kommissionen greb ind i 14 påtænkte erhvervelser, hvoraf 11 transaktioner blev godkendt på visse betingelser. Tre anmeldte fusioner blev opgivet af parterne og trukket tilbage i fase II.

I marts 2021 godkendte Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse og på visse betingelser Danfoss' overtagelse af Eaton Hydraulics 67 . Virksomheden leverer hydrauliske komponenter til maskiner, der anvendes i industrien, i landbruget og til byggeindustrielle formål. Tilsagnene imødekom Kommissionens betænkeligheder med hensyn til konkurrencen og sikrede, at downstreamproducenter fortsat kunne drage fordel af konkurrencedygtige priser og et bredt udvalg af innovative komponenter til deres produkter.

I marts 2021 godkendte Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse og på visse betingelser EssilorLuxotticas overtagelse af GrandVision 68 . Virksomheden opererer på brille- og kontaktlinsemarkedet (solbriller, linser og stel) og detailsalg af sådanne produkter. Ved at gribe ind sørgede Kommissionen for, at konkurrencen på detailniveau fortsat er til fordel for kunder i Belgien, Italien og Nederlandene.

I april 2021 besluttede Air Canada og Transat at opsige en foreslået fusionsaftale 69 . Dette skete efter Kommissionens indgående undersøgelse af den påtænkte erhvervelse, som blev anmeldt i april 2020, og som fokuserede på parternes overlappende aktiviteter inden for passagertransport mellem EØS og Canada. Kommissionens foreløbige konklusioner var, at den planlagte fusion ville give anledning til konkurrenceproblemer på et stort antal transatlantiske ruter, og at parternes tilsagn på grundlag af resultaterne af markedstesten forekom utilstrækkelige.

I december 2021 besluttede International Consolidated Airlines Group (IAG) og Air Europa at trække den foreslåede fusionsaftale tilbage 70 . Tilbagetrækningen skete efter Kommissionens tilbundsgående undersøgelse af den påtænkte erhvervelse af Air Europa fra IAG, som kontrollerer Iberia, British Airways og flere andre luftfartselskaber 71 . Kommissionen var betænkelig ved, at den planlagte fusion kunne begrænse konkurrencen i betydelig grad for trafik til/fra 70 bypar i Spanien, hvor begge luftfartselskaber tilbyder direkte tjenester.

I 2021 fortsatte Kommissionen sin tilbundsgående undersøgelse af Hyundai Heavy Industries Holdings påtænkte erhvervelse af Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering. I januar 2022 forbød Kommissionen fusionen, fordi den ville have skabt en dominerende stilling for det fusionerede selskab og reduceret konkurrencen på verdensmarkedet for bygning af store gastankskibe. Flydende naturgas bidrager til diversificeringen af EU's energikilder og forbedrer energiforsyningssikkerheden.

3.3. Statsstøttekontrol bidrog til den digitale omstilling og styrkelsen af det indre marked

Bredbåndsinfrastruktur, der opfylder behovene for meget høje digitale hastigheder, kapacitet og kvalitet, er afgørende for at opfylde EU 2025-konnektivitetsmålene, som er fastsat i EU's mål for gigabitsamfundet senest i 2025 72 og den digitale strategi 73 samt EU 2030-konnektivitetsmålene, der er fastsat i det digitale kompas 2030 74 . Statsstøtte bidrager til udbredelsen af højtydende bredbåndsnet i EU ved at afhjælpe markedssvigt, dvs. situationer og områder, hvor kommercielle operatører ikke har noget incitament til at levere tilstrækkelig bredbåndsdækning.

I 2021 godkendte Kommissionen ud over projekter, der støtter udbredelsen og udnyttelsen af faste bredbåndstjenester, flere projekter vedrørende udbredelsen af mobile bredbåndstjenester, herunder, i maj 2021, en tysk støtteordning 75 på 2,1 mio. EUR, og i december 2021 en spansk ordning til støtte for etablering af passiv infrastruktur til levering af mobilkommunikationstjenester i områder uden 4G mobildækning 76 .

I juni 2021 konstaterede Kommissionen, at den støtte, som jordbaserede operatører modtog til at udvide det jordbaserede tv-net til fjerntliggende områder i Spanien, var i strid med EU's statsstøtteregler. Efter annullationen af Kommissionens afgørelse fra 2013 (vedrørende alle regioner undtagen Castilla-La Mancha) bekræftede Kommissionen, at operatørerne af jordbaserede platforme mellem 2005 og 2008 fik en uforenelig selektiv fordel frem for deres konkurrenter. Domstolen bekræftede Kommissionens afgørelse vedrørende Castilla-La Mancha i september 2018 77 . Da Spanien kun delvist havde tilbagesøgt støtten, anlagde Kommissionen sag ved Domstolen. I april 2021 fastslog Domstolen, at Spanien ikke havde tilbagesøgt støtten (C-704/19) 78 . Tilbagesøgningen af denne støtte er i gang.

4. Håndhævelse af konkurrencepolitikken bidrog til den grønne omstilling

EU's konkurrencepolitik har gode muligheder for at bidrage til EU's miljø- og klimamål, herunder dekarboniseringen af økonomien og omstillingen af transportsektoren fra forurenende fossile brændstoffer til alternative brændstoffer i overensstemmelse med Kommissionens mobilitetspolitik. Håndhævelse af konkurrencereglerne bidrager til den europæiske grønne pagt 79 ved at sikre, at markederne er effektive, retfærdige og innovative. I den forbindelse er en effektiv håndhævelse i henhold til statsstøtteinstrumentet afgørende for at undgå konkurrencefordrejninger på det indre marked.

I februar 2021 afholdt GD for Konkurrence en konference for interessenter for at drøfte, hvordan kartelpolitikken, fusionspolitikken og statsstøttepolitikken bedst kan fungere sammen med miljø- og klimapolitikken. Som opfølgning offentliggjorde GD for Konkurrence i september 2021 et konkurrencepolitisk notat om, hvordan konkurrencepolitikken kan og vil støtte målene for den grønne pagt 80 .

4.1. Statsstøttekontrol bidrog til den grønne omstilling

I 2021 godkendte Kommissionen en række statsstøtteforanstaltninger, der havde til formål at støtte den grønne omstilling i EU. Kommissionen godkendte navnlig 18 foranstaltninger til støtte for vedvarende energi og syv til støtte for ren mobilitet.

I januar 2021 vedtog Kommissionen en afgørelse om godkendelse af det andet vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse vedrørende batterier 81 . Projektet, European Battery Innovation, vil støtte forskning og innovation i batteriværdikæden. De 12 medlemsstater vil yde op til 2,9 mia. EUR i støtte i de kommende år. Den offentlige finansiering forventes at frigøre yderligere 9 mia. EUR i private investeringer. Projektet supplerer det første vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse i batteriværdikæden, som blev godkendt i december 2019 82 . Projektet er i overensstemmelse med Kommissionens politikker om at skifte fra anvendelse af fossile brændstoffer til alternative brændstofteknologier og den grønne og den digitale omstilling af EU's økonomi under den europæiske grønne pagt og den digitale strategi 83 samt øge EU-økonomiens modstandsdygtighed.

I februar 2021 godkendte Kommissionen Rumæniens planer om at støtte opgraderingen af fjernvarmesystemer i Bukarest 84 . Støtteforanstaltningen på 254 mio. EUR, der finansieres af EU's strukturfonde, vil hjælpe Rumænien med at nå sine mål for energieffektivitet og vil bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser og andre forurenende stoffer uden at fordreje konkurrencen unødigt.

I april 2021 godkendte Kommissionen forlængelsen og ændringen af en tysk ordning til støtte for produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og fra grubegas samt nedsættelser af afgifter til finansiering af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder. Afgiftsnedsættelsen vil være tilgængelig for energiintensive virksomheder og strømforsyning fra land til skibe, mens de ligger ved kaj i havne.

I maj 2021 godkendte Kommissionen en dansk støtteordning til fordel for elektricitetsproduktion fra vedvarende energikilder. Foranstaltningen vil hjælpe Danmark med at nå sine mål for vedvarende energi uden unødigt at fordreje konkurrencen og vil bidrage til det europæiske mål om at opnå en klimaneutralitet senest i 2050 85 .

I juni 2021 godkendte Kommissionen forlængelsen og ændringen af en eksisterende tysk ordning til støtte for produktion af elektricitet ved hjælp af nye, moderniserede og eftermonterede højeffektive kraftvarmeanlæg. Den godkendte ordning vil fremme energieffektivitet og bidrage til yderligere reduktioner af CO2-emissioner 86 .

I juli 2021 godkendte Kommissionen en fransk ordning på 30,5 mia. EUR i støtte til operatører af anlæg vedrørende solceller, vindenergi på land og vandkraft. Foranstaltningen vil hjælpe Frankrig med at nå sine mål for vedvarende energi uden unødigt at fordreje konkurrencen, og den vil bidrage til det europæiske mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 87 .

Desuden godkendte Kommissionen i december 2021 en tysk ordning på 900 mio. EUR til støtte for investeringer i produktion af vedvarende brint i tredjelande, som derefter vil blive importeret og solgt i EU 88 . Ordningen, kaldet H2Global, har til formål at efterkomme EU's efterspørgsel efter vedvarende brint, som forventes at stige i de kommende år ved at støtte udviklingen af det uudnyttede potentiale for vedvarende energi uden for EU. Desuden vil H2Global støtte projekter, der fører til en betydelig reduktion i emissionen af drivhusgasser i overensstemmelse med de miljø- og klimamål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt.

4.2 Håndhævelse af kartelreglerne og fusionskontrol bidrog til den grønne omstilling

I juli 2021 konstaterede Kommissionen, at bilfabrikanterne Daimler, BMW og Volkswagen-koncernen (Volkswagen, Audi og Porsche) overtrådte EU's kartelregler ved at indgå hemmelige aftaler om tekniske udvikling inden for fjernelse af nitrogenoxider til dieselbiler 89 . Kommissionen pålagde bøder på 875,2 mio. EUR, efter at alle parter var blevet enige om at bilægge tvisten i henhold til forligsproceduren i kartelsager. Daimler blev ikke pålagt en bøde, fordi virksomheden afslørede kartellets eksistens for Kommissionen. Bilfabrikanterne havde indgået en hemmelig aftale om at hindre, at det fulde potentiale kom til udfoldelse i forbindelse med en fælles udviklet teknologi til at begrænse skadelige emissioner fra dieselbiler ved at signalere til hinanden, at de ikke ville konkurrere på overopfyldelse af EU's emissionsstandarder for biler.

I april 2021 pålagde Kommissionen jernbaneselskaberne Österreichische Bundesbahnen (ÖBB), Deutsche Bahn (DB) og Société Nationale des Chemins de fer belges/Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen (SNCB) bøder på i alt 48 mio. EUR for deres deltagelse i et kundetildelingskartel 90 . Overtrædelsen vedrørte grænseoverskridende jernbanefragttjenester i EU leveret af ÖBB, DB og SNCB i henhold til godsdelingsmodellen og udført med såkaldte bloktog 91 . Kommissionens undersøgelse viste, at de tre jernbaneselskaber koordinerede deres adfærd ved at udveksle hemmelige oplysninger om kundernes ønsker om konkurrencedygtige tilbud og tilbyde hinanden dæktilbud for at beskytte deres respektive virksomheder.

I september 2021 gjorde Kommissionen foranstaltninger foreslået af Grækenland juridisk bindende for at give Public Power Corporations (PPC) konkurrenter mulighed for at købe mere elektricitet på længere sigt 92 . Grækenland fremlagde disse foranstaltninger for at fjerne den konkurrencefordrejning, som PPC's eksklusive adgang til kulfyret elproduktion havde medført, og som Kommissionen og EU-domstolene havde konstateret, med henblik på at skabe ulige muligheder på de græske elektricitetsmarkeder. De foreslåede tilsagn bortfalder, når den kommercielle drift af de eksisterende brunkulskraftværker indstilles eller senest den 31. december 2024 93 .

I december 2021 pålagde Kommissionen Abengoa S.A. og datterselskabet Abengoa Bionenergía S.A. 94 en bøde på 20 mio. EUR for deltagelse i et kartel vedrørende engrosprisdannelsen på det europæiske ethanolmarked. Biobrændstoffer kan bidrage til at fremme renere transport og reducere drivhusgasemissionerne og spiller derfor en central rolle i den grønne omstilling.

Med hensyn til fusionskontrol godkendte Kommissionen betingelserne for Veolias overtagelse af Suez 95 i december 2021. Veolia og Suez er aktive inden for spildevandsbehandling og affaldshåndtering. De to selskaber tilbyder en bred vifte af tjenester til kommunale og industrielle kunder. Kommissionens undersøgelse viste, at transaktionen ville føre til betydelige horisontale overlapninger på flere markeder i Frankrig og EØS. Disse overlapninger ville risikere at eliminere det konkurrencepres, som Suez lagde på Veolia. Kunderne ville derfor have haft et mindre udvalg af løsninger til rådighed, som ofte var begrænset til den fusionerede enhed, uden at have nogen reel forhandlingsposition.

5. Konkurrencepolitikken bidrog til "En økonomi, der tjener alle"

Den sociale markedsøkonomi er et af de fundamenter, som EU bygger på, og som støttes af EU's konkurrencepolitik. I 2021 støttede GD for Konkurrence denne overordnede ambition ved at håndhæve konkurrencereglerne og beskytte konkurrencen på retfærdige og lige vilkår. Den digitale dimension blev f.eks. taget i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, kapitalmarkedsunionen og bankunionen og til sikring af en effektiv beskatning 96 .

5.1. Modstandsdygtige europæiske finansielle tjenesteydelser

Håndhævelse af kartelreglerne i forbindelse med finansielle tjenesteydelser

EU 's konkurrencepolitik spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at konkurrencen foregår på retfærdige og lige vilkår i hele sektoren for finansielle tjenesteydelser. I 2021 fokuserede Kommissionen kraftigt på kartelhåndhævelse i sektoren for finansielle tjenesteydelser, og den pålagde 16 forskellige finansielle institutioner bøder på i alt 740 mio. EUR.

I april 2021 97 vedtog Kommissionen en afgørelse mod Bank of America Merrill Lynch, Crédit Agricole, Credit Suisse og Deutsche Bank for deltagelse i et kartel vedrørende obligationer udstedt af regionale myndigheder, overstatslige organer og agenturer i USD (SSA-obligationer i USD). De fire investeringsbanker samarbejdede gennem en lille kerne af handlere, der udvekslede kommercielt følsomme oplysninger. Karteldeltagerne kommunikerede via multilaterale eller bilaterale chatrum ved hjælp af Bloomberg-terminaler.

I maj 2021 pålagde Kommissionen endnu et kartel af børshandlere sanktioner, hvorved der blev pålagt bøder på i alt 371 mio. EUR. Kommissionen konkluderede, at Bank of America, Natixis, Nomura, RBS (nu NatWest), UBS, UniCredit og WestLB (nu Portigon) overtrådte EU's kartelregler. En gruppe børshandlere fra disse selskaber deltog i et kartel på det primære og sekundære marked for europæiske statsobligationer 98 .

I december 2021 pålagde Kommissionen et tredje kartel på spotmarkedet for valutahandel sanktioner 99 . Kommissionen pålagde Barclays, RBS HSBC og Credit Suisse bøder på i alt 344 mio. EUR (oven i de 1,7 mia. EUR, der allerede var blevet pålagt disse virksomheder i de to tidligere Forex-sager).

I juni 2021 fremsendte Kommissionen en klagepunktsmeddelelse til Insurance Ireland, en sammenslutning af irske forsikringsselskaber. Kommissionen havde en formodning om, at Insurance Ireland overtrådte EU's kartelregler ved at begrænse konkurrencen på det irske bilforsikringsmarked 100 .

Håndhævelse af statsstøttereglerne i forbindelse med finansielle tjenesteydelser

Kommissionen godkendte en forlængelse af flere eksisterende statsstøtteordninger, der giver medlemsstaterne mulighed for at fortsætte med at styrke den finansielle sektors modstandsdygtighed, uden at skulle yde ny statsstøtte til de enkelte finansielle institutioner. Desuden godkendte Kommissionen en forlængelse af ordninger for omstrukturering eller hjælp til nødlidende banker i Polen 101 , Irland 102 og Danmark 103 med at komme ordentligt ud af markedet. Hertil kommer, at Kommissionen har afhjulpet bankernes potentielle likviditetsmangel i Grækenland 104 . Endelig godkendte Kommissionen en forlængelse af markedsbaserede garantiordninger for securitisering af misligholdte lån i Grækenland ("Hercules" 105 ) og Italien ("GACS" 106 ). Disse garantiordninger hjælper bankerne med at rydde op i deres balancer uden at yde statsstøtte eller fordreje konkurrencen.

Med hensyn til Cypern 107 og Grækenland 108 godkendte Kommissionen indirekte statsstøtte til flere finansielle institutioner. Statsstøtteordninger tager primært sigte på at yde social støtte til sårbare husholdninger, der risikerer at miste deres hjem. Desuden godkendte Kommissionen medlemsstaternes støtte til nyligt oprettede SMV'er og nystartede virksomheder, der ofte hæmmes af begrænset adgang til finansiering. Med henblik herpå godkendte Kommissionen en ændring af den eksisterende risikofinansieringsordning i Frankrig 109 .

5.2. Skattemæssige statsstøtteordninger og selektive skattefordele

Kommissionen godkendte i 2021 en række statsstøtteordninger, der gik ud på at udskyde skattebetalinger for at afbøde de økonomiske virkninger af covid-19-pandemien. I januar 2021 godkendte Kommissionen i henhold til de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger en litauisk støtteordning på 156 mio. EUR for virksomheder, der var hårdt ramt af covid-19-pandemien 110 . Den offentlige støtte omfatter skatteudsættelser og skatterelaterede likviditetsforanstaltninger (f.eks. betaling af skatterestancer i rater, rentefri tilbagebetalingsperioder samt suspension af inddrivelse af skyldig skat).

I marts 2021 besluttede Kommissionen at indklage Det Forenede Kongerige for Domstolen for ikke fuldt ud at tilbagesøge ulovlig statsstøtte på op til 100 mio. EUR. Den ulovlige statsstøtte blev ydet som skattefritagelse for passive indtægter fra renter og royalties i Gibraltar mellem 2011 og 2013 111 . Kommissionen havde erklæret denne selskabsskatteordning ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne i 2018, og mere end to år efter Kommissionens afgørelse havde Gibraltars myndigheder inddrevet mindre end 20 % af den samlede ulovlige støtte 112 . Fordi de udestående støttebeløb og forfaldne renter blev tilbagebetalt fuldt ud på spærrede konti mellem maj 2021 og juli 2021, ophævede Kommissionen sin tidligere afgørelse om at indlede en procedure mod Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 108, stk. 2, i TEUF.

5.3. Konkurrencepolitikken fortsatte med at mindske de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien

Kommissionen benyttede sig af statsstøttereglernes fulde fleksibilitet i forbindelse med ekstraordinære omstændigheder til at tilpasse de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte. Ændringen gav medlemsstaterne en skræddersyet værktøjskasse til støtte for økonomien under covid-19-pandemien. Siden vedtagelsen i marts 2020 har Kommissionen fortsat med at tilpasse reglerne til medlemsstaternes og virksomhedernes udviklingsbehov. Yderligere to ændringer blev vedtaget i januar og november 2021 113 . Den sjette ændring udstikker kursen mod en gradvis udfasning af kriseforanstaltningerne, samtidig med at man undgår cliff-effekter og begrænser risikoen for en endnu større økonomisk divergens mellem medlemsstaterne.

Statsstøttebeslutninger i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og de midlertidige rammebestemmelser

Kommissionen fortsatte med at vurdere støtteforanstaltningerne i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), og artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF og de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte. De midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte, som oprindeligt blev fastsat til at ophøre den 31. december 2020, indeholder en række støtteforanstaltninger, som Kommissionen anser for forenelige i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), og artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, såsom begrænsede støttebeløb, selektive skattefordele og statsgarantier for lån. Ved udgangen af 2021 havde Kommissionen vedtaget mere end 1 180 afgørelser i alle medlemsstater, herunder beslutninger på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte.

F.eks. godkendte Kommissionen i 2021 på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser en græsk ordning på 800 mio. EUR i støtte til virksomheder, der opererer inden for turistsektoren, som var ramt af covid-19-pandemien 114 . Kommissionen konkluderede, at foranstaltningen var nødvendig, hensigtsmæssig og rimelig i forhold til at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i den græske økonomi. Med hensyn til Italien godkendte Kommissionen i oktober 2021 på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser en italiensk ordning på 31,9 mia. EUR i støtte til virksomheder, der var ramt af covid-19-pandemien 115 .

Flere af disse foranstaltninger er blevet medfinansieret over samhørighedspolitikken, efter Kommissionen iværksatte de to pakker af foranstaltninger: investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII), investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+) og REACT-EU.

I marts 2021 godkendte Kommissionen en fransk statsgarantiordning på op til 20 mia. EUR til støtte for økonomien i forbindelse med covid-19-pandemien 116 . Ordningen giver virksomhederne langsigtet finansiering og fremmer nye investeringer, der støtter genopretningen efter covid-19-pandemien.

Covid-19 relaterede statsstøttebeslutninger og politiske initiativer

I august 2021 godkendte Kommissionen en række garantier for trancher af syntetiske securitiseringer under Den Europæiske Garantifond, som varetages af Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe 117 . Initiativet støtter virksomheder, der er ramt af covid-19-pandemien i 22 deltagende medlemsstater 118 .

Statsstøttebeslutninger i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF

I henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF kan Kommissionen godkende statsstøtte, som medlemsstaterne har ydet virksomheder for at kompensere for tab direkte forårsaget af usædvanlige begivenheder såsom covid-19-pandemien (f.eks. inden for transport, turisme, kultur, hotel- og restaurationsbranchen og detailsalg). Medlemsstaterne kan anmelde kompensationsforanstaltninger til Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF, forudsat at støtten er forholdsmæssig, og der er en direkte årsagssammenhæng mellem den usædvanlige begivenhed (covid-19-pandemien) og det tab, som støttemodtagerne har lidt 119 .

For eksempel godkendte Kommissionen i januar 2021 en tysk paraplyordning på 12 mia. EUR for at kompensere virksomheder for tab lidt som følge af restriktioner, der er indført for at inddæmme covid-19-pandemien 120 . I henhold til denne ordning vil virksomheder fra alle sektorer være berettiget til kompensation for tab, der er lidt under nedlukningsperioder som følge af de restriktioner, som den tyske regering har indført i marts/april og november/december 2020.

I april 2021 godkendte Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF en dansk ordning på 1,74 mia. EUR om kompensation til minkavlere og følgeerhverv for foranstaltninger truffet i forbindelse med covid-19-pandemien 121 . I maj 2021 godkendte Kommissionen en tysk ordning på 10 mia. EUR om kompensation til virksomheder i alle sektorer for tab som følge af de nødforanstaltninger, der blev truffet for at begrænse spredningen af covid-19 122 . Desuden godkendte Kommissionen i juli 2021 en italiensk ordning på 800 mio. EUR om kompensation til lufthavne og ground handling-operatører for tab forårsaget af covid-19-pandemien, navnlig de rejserestriktioner, der indførtes for at begrænse spredningen af virus 123 .

Statsstøtte til luftfartsektoren

I hele 2021 var luftfartsektoren fortsat en af de hårdest ramte af covid-19-pandemien. I løbet af 2021 vedtog Kommissionen 35 beslutninger om tilladelse til statsstøtte til virksomheder inden for luftfartsektoren med henblik på at dække deres likviditets- og kapitalbehov som følge af covid-19-pandemien. Disse statsstøtteforanstaltninger blev hyppigst godkendt på grundlag af de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger eller artikel 107, stk. 2, litra b), i TEUF.

Kommissionen godkendte statsstøtte til luftfartselskaberne Air France 124 , TUI 125 , Scandinavian Airlines Systems 126 , Finnair 127 m.fl. Desuden vurderede Kommissionen adskillige rednings- eller omstruktureringsforanstaltninger for luftfartselskaber som TAP 128 og Condor 129 og godkendte statsstøtte for at sikre disse og andre luftfartselskabers rentabilitet på lang sigt.

I september 2021 vedtog Kommissionen to beslutninger vedrørende det italienske luftfartselskab Alitalia. Efter tilbundsgående undersøgelser af to statslån på i alt 900 mio. EUR ydet i 2017 konkluderede Kommissionen, at disse lån udgjorde ulovlig og uforenelig statsstøtte 130 . I en anden afgørelse 131 fastslog Kommissionen, at det nye italienske luftfartselskab ITA, der er indstillet på at overtage en del af Alitalias aktiver, ikke er Alitalias økonomiske efterfølger og derfor ikke forpligtet til at tilbagebetale den ulovlige støtte, som Alitalia har modtaget. Kommissionen fandt desuden, at kapitaltilførslen på 1,35 mia. EUR til ITA var i overensstemmelse med markedsvilkårene. Derfor udgjorde kapitaltilførslerne ikke statsstøtte i henhold til EU-reglerne.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten blev operationelle — Forberedelse af overvindelsen af krisen

Genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021 132 . Den anvendes til at finansiere reformer og investeringer i medlemsstaterne fra begyndelsen af pandemien i februar 2020 indtil den 31. december 2026. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er kernen i NextGenerationEU, et midlertidigt genopretningsinstrument, der giver Kommissionen mulighed for at rejse midler til at afhjælpe de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som covid-19-pandemien har forårsaget.

Formålet med genopretnings- og resiliensfaciliteten 133 er at begrænse de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og gøre EU mere bæredygtigt, robust og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne ved den grønne og den digitale omstilling. Genopretnings- og resiliensfaciliteten giver Kommissionen mulighed for at rejse midler til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre reformer og investeringer, som er i overensstemmelse med EU's prioriteter.

For at modtage støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal medlemsstaterne indsende genopretnings- og resiliensplaner til Kommissionen. Disse planer redegør for de reformer og offentlige investeringsprojekter, som hver medlemsstat har til hensigt at gennemføre med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. GD for Konkurrence har udstukket retningslinjer 134 , der skal ledsage og lette gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne for at sikre, at støttede investerings- og reformprojekter er forenelige med statsstøttereglerne. GD for Konkurrence ydede også praktisk vejledning til medlemsstaterne med henblik på en hurtig behandling af anmeldelser af statsstøtte inden for genopretnings- og resiliensfacilitetens rammer 135 .

6. Fælles indsats for udformning af en europæisk og global konkurrencekultur

6.1. Politisk samhørighed gennem Det Europæiske Konkurrencenetværk

I 2021 fortsatte Kommissionen med at sikre en sammenhængende gennemførelse af artikel 101 og 102 gennem ECN 136 . To af de vigtigste mekanismer til støtte for samarbejde i forordning (EF) nr. 1/2003 er for det første de nationale konkurrencemyndigheders forpligtelse til at underrette Kommissionen om nye undersøgelser allerede efter det første formelle efterforskningsskridt, og for det andet at høre Kommissionen om påtænkte beslutninger. I 2021 blev der indledt 145 nye undersøgelser inden for netværket, og der blev forelagt 84 planlagte beslutninger.

I tillæg til disse samarbejdsmekanismer, som er fastsat i forordning 1/2003, sikrer andre ECN-samarbejdsmekanismer en sammenhængende håndhævelse af EU's konkurrenceregler på tværs af jurisdiktioner. Medlemmerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk mødes regelmæssigt for at drøfte nyligt indledte sager, politiske spørgsmål og forhold af strategisk betydning. I 2021 blev der afholdt 37 møder i horisontale arbejdsgrupper og sektorspecifikke undergrupper, hvor konkurrencemyndighederne udvekslede synspunkter og erfaringer.

I 2021 overvågede og bistod Kommissionen medlemsstaterne i deres indsats for at gennemføre ECN+-direktivet 137 i national lovgivning. Dette skulle ske senest den 4. februar 2021. I marts 2021 indledte Kommissionen overtrædelsesprocedurer mod 22 medlemsstater, fordi de ikke havde meddelt, at de havde gennemført ECN+ -direktivet inden fristens udløb. Af de 22 medlemsstater gav 14 efterfølgende meddelelse om gennemførelsen inden udgangen af 2021. Inden overtrædelsesproceduren afsluttes, vil Kommissionen kontrollere, at ECN+-direktivet er blevet korrekt gennemført. I 2021 fortsatte Kommissionen med at bistå de resterende medlemsstater med at få færdiggjort gennemførelsen af direktivet.

6.2. Konkurrencepolitisk samarbejde i hele verden

Multilaterale forbindelser

I 2021 fortsatte Kommissionen sit aktive engagement i internationale konkurrencerelaterede fora som f.eks. OECD Competition Committee, International Competition Network (ICN) og FN's Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD).

På møder i OECD's konkurrencekomité i 2021 bidrog Kommissionen til drøftelser om håndhævelse af konkurrencereglerne og lovgivningsmæssige alternativer, programmer til sikring af konkurrencereglernes overholdelse, potentiel konkurrence, metoder til måling af markedskonkurrence, miljøhensyn i forbindelse med håndhævelse af konkurrencereglerne og fremme af konkurrencemæssig neutralitet fra konkurrencemyndighedernes side. Som medformand for Det Internationale Konkurrencenets arbejdsgruppe om ensidig adfærd fortsatte Kommissionen et flerårigt projekt til vurdering af dominans og markedsstyrke på digitale markeder. I 2021 deltog Kommissionen i det 19. møde i den mellemstatslige ekspertgruppe (IGE) om konkurrenceret og konkurrencepolitik under UNCTAD.

Kommissionen fortsatte sine bestræbelser på at forbedre de internationale regler om subsidier. En reform af reglerne om subsidier er en af EU's vigtigste prioriteter i forbindelse med revisionen af Verdenshandelsorganisationens handelsregler som bekræftet i den fælles erklæring fra EU, USA og Japan 138 .

Bilaterale forbindelser

I december 2021 indledte Kommissionen og de amerikanske konkurrencemyndigheder EU's og USA's fælles teknologi- og konkurrencepolitiske dialog om at udvikle fælles tilgange og styrke samarbejdet om konkurrencepolitik og håndhævelse af konkurrencepolitikken inden for teknologisektorerne 139 . Kommissionen var i tæt kontakt med den koreanske og den japanske konkurrencemyndighed i forbindelse med de respektive samarbejdsaftaler 140 . I 2021 fortsatte Kommissionen forhandlingerne med Japan om "anden generation" af en samarbejdsaftale om konkurrence 141 . Hvad angår udkastet til anden generation af samarbejdsaftalen mellem EU og Canada er Kommissionen i regelmæssig kontakt med de canadiske konkurrencemyndigheder for at finde en løsning vedrørende databeskyttelsesstandarderne i Canada, som er i overensstemmelse med de standarder, der er fastlagt i Domstolens udtalelse om aftalen mellem den Europæiske Union og Canada om passagerlisteoplysninger fra 2014 142 . Endelig fortsatte Kommissionen sit tætte samarbejde inden for konkurrencepolitik med Kinas statsforvaltning for markedsregulering på grundlag af samarbejdsaftalerne fra 2019 143 .

Kommissionen bestræber sig på at medtage bestemmelser om konkurrence og statsstøttekontrol i forbindelse med forhandlingerne om frihandelsaftaler. I 2021 fortsatte Kommissionen forhandlingerne om frihandelsaftaler med Australien, Aserbajdsjan, Chile, Indonesien, New Zealand og Usbekistan.

Hvad angår kandidatlandene og de potentielle kandidatlande er Kommissionens vigtigste politiske mål at bistå dem, når de retlige rammer for konkurrencepolitikken vedtages, velfungerende operationelt uafhængige konkurrencemyndigheder etableres og solide håndhævelsesresultater opnås. I 2021 fortsatte Kommissionen med at overvåge, om kandidatlandene og potentielle kandidater opfylder deres forpligtelser i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalerne.

For at udvikle samarbejdet på konkurrenceområdet fortsatte Kommissionen også med at samarbejde med en række nationale og regionale myndigheder i Afrika. I 2021 var Kommissionen vært for en række fælles workshopper med de sydafrikanske konkurrencemyndigheder om digitale aspekter af konkurrencepolitikken og om samarbejde mellem konkurrencemyndighederne.

En regelmæssig og konstruktiv interinstitutionel dialog

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget er vigtige partnere i forbindelse med Kommissionens løbende dialoger om konkurrencepolitikken. På trods af covid-19-pandemien fortsatte dialogerne i 2021 gennem onlinemøder og personlige møder.

I Europa-Parlamentet deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i 2021 i en række udvekslinger af synspunkter, herunder dialoger om forordningen om digitale markeder i Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Retsudvalget samt Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Desuden udvekslede ledende næstformand Margrethe Vestager synspunkter med Underudvalget om Skatteanliggender om digital beskatning og statsstøtte på skatteområdet. Endvidere deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i plenardebatter om konkurrencepolitikken, om retningslinjerne for klima-, energi- og miljøstøtte, om forordningen om digitale markeder og om EU's og USA's handels- og teknologiråd. Endelig deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i en række strukturerede dialoger med Europa-Parlamentets udvalg, f.eks. en struktureret dialog med Økonomi- og Valutaudvalget.

I sit skriftlige svar fra september 2021 på Parlamentets beslutning om konkurrencepolitikken (ordfører Johan Van Overtveldt (ECR, BE)), fremhævede Kommissionen bl.a. vedtagelsen af de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under covid-19-krisen, undersøgelser af medlemsstaternes afgørelsespraksis på skatteområdet og ændringer i skattelovgivningen. Desuden fremhævede Kommissionen forslaget til en forordning om digitale markeder og den igangværende revision af statsstøttereglerne (især revisionen af miljø- og energiretningslinjerne, som fulgte efter den såkaldte kvalitetskontrol).

I 2021 deltog ledende næstformand Margrethe Vestager i udveksling af synspunkter og debatter om konkurrencepolitikken i Rådet, herunder flere møder i Rådet (konkurrenceevne — det indre marked og industri).

(1)

   Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — "En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer" (COM(2021) 713 af 18.11.2021).

(2)

   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021) 223 final af 5.5.2021).

(3)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1). Forordningen anvendes med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021.

(4)

   Europas digitale fremtid i støbeskeen, Kommissionens publikation af 19.2.2020, ISBN 978-92-76-16362-6.

(5)

   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (forordningen om digitale tjenester) og om ændring af direktiv 2000/31/EF (COM(2020) 825 final af 15.12.2020).

(6)

   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (forordningen om digitale markeder) (COM(2020) 842 final af 15.12.2020).

(7)

   Pressemeddelelse, "Regulering af store teknologivirksomheder: Rådet enigt om at styrke konkurrencen på det digitale område", 25. november 2021, findes på https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2021/11/25/regulating-big-tech-council-agrees-on-enhancing-competition-in-the-digital-sphere/ og pressemeddelelse, "Forordningen om digitale markeder: EP er klar til at forhandle med Rådet", 15. december 2021, findes på https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20211210IPR19211/digital-markets-act-parliament-ready-to-start-negotiations-with-council .

(8)

   Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021) 223 final af 5.5.2021).

(9)

   Forslaget omfatter tre redskaber: i) planlagte fusioner, hvor målvirksomheden har en omsætning i EU på mindst 500 mio. EUR, og det udenlandske finansielle bidrag overstiger 50 mio. EUR, skal meddeles Kommissionen, ii) bud i EU's offentlige udbudsprocedurer med deltagelse af udenlandske finansielle bidrag, hvor det offentlige indkøbs værdi er mindst 250 mio. EUR, skal meddeles Kommissionen, og iii) Kommissionen vil have beføjelse til ex officio at undersøge andre markedssituationer, herunder mindre fusioner og mindre offentlige udbudsprocedurer. Kommissionen har enekompetence til at håndhæve forordningen. Hvis de negative virkninger af de udenlandske subsidier opvejer deres positive virkninger, vil Kommissionen have beføjelse til at træffe afhjælpende foranstaltninger eller acceptere tilsagn om at afhjælpe denne fordrejning. Sådanne foranstaltninger og tilsagn omfatter en række strukturelle eller adfærdsmæssige foranstaltninger, såsom afhændelse af visse aktiver eller forbud mod en bestemt markedsadfærd. Kommissionen vil også have beføjelse til at forbyde en subsidieret fusion eller tildeling af en offentlig kontrakt til en subsidieret tilbudsgiver.

(10)

   Offentlig høring om udkastet til den reviderede forordning om vertikale aftaler og vertikale retningslinjer, 9. juli 2021 til 17. september 2021. Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-vber_en.

(11)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Evaluation of the Horizontal Block Exemption Regulation" (SWD(2021) 103 af 6.5.2021).

(12)

   Offentlig høring: Horisontale aftaler mellem virksomheder, 13. juli 2021 - 5. oktober 2021. Se: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13058-Horizontal-agreements-between-companies-revision-of-EU-competition-rules/public-consultation_da.

(13)

   FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling fastlægger 17 mål for bæredygtig udvikling (såsom klimaindsats, bæredygtig energi til en overkommelig pris eller industri, innovation og infrastruktur) samt 169 delmål (herunder, men ikke begrænset til at styrke modstandsdygtigheden og klimatilpasningen i sårbare regioner, standsning af afskovning og genopretning af nedbrudte skove eller udvikling af bæredygtige, modstandsdygtige og inkluderende infrastrukturer).

(14)

   En evalueringsrapport og et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene sammenfatter konklusionerne. Rapport fra Kommissionen, Kommissionens evalueringsrapport om, hvordan gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer (EU) nr. 461/2010 fungerer (COM(2021) 264 af 28.5.2021). Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer — ledsagedokument til Rapport fra Kommissionen, Kommissionens evalueringsrapport om, hvordan gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer (EU) nr. 461/2010 fungerer (SWD(2021) 112 af 28.5.2021).

(15)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

(16)

   Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5).

(17)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Evaluation of the Commission Notice on the definition of relevant market for the purposes of Community competition law of 9 December 1997" (SWD(2021) 199 af 12.7.2021). Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/system/files/2021-07/evaluation_market-definition-notice_en.pdf.

(18)

   Kollektive overenskomster for selvstændige: EU's konkurrenceregler, høringsperiode 5. marts 2021 - 31. maj 2021. Se: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12483-Collective-bargaining-agreements-for-self-employed-scope-of-application-EU-competition-rules/public-consultation_da.

(19)

   Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning på kollektive overenskomster vedrørende arbejdsvilkår for soloselvstændige af 9. december 2021 (C(2021) 8838 final) BILAG. Udkastet til retningslinjer er en del af en initiativpakke fra Kommissionen, der også omfatter et forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde og en meddelelse om udnyttelse af alle digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde.

(20)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: Evaluering af procedure- og kompetencemæssige aspekter af EU's fusionskontrol (SWD(2021) 66 final af 26.3.2021).

(21)

   Meddelelse fra Kommissionen: Vejledning om anvendelsen af den henvisningsmekanisme, som er fastlagt i fusionsforordningens artikel 22, på visse kategorier af sager (EUT C 113 af 31.3.2021, s. 1).

(22)

   Artikel 22 i fusionsforordningen giver medlemslandene mulighed for at anmode Kommissionen om at undersøge en fusion, som ikke har EU-dimension, men som påvirker den grænseoverskridende handel og truer med betydeligt at påvirke konkurrencen i det eller de medlemslande, der fremsætter anmodningen (uanset om transaktionen er anmeldelsespligtig i henhold til de nationale regler om fusionskontrol i det eller de henvisende medlemslande).

(23)

   Meddelelse fra Kommissionen "Sjette ændring af de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud og ændring af bilaget til meddelelsen fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (2021/C 473/01, C/2021/8442, EUT C 473 af 24.11.2021, s. 1).

(24)

   Offentlige høringer fra 7. juni 2021 til 2. august 2021. Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-ceeag_da

(25)

   Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi af 27.1.2022 (C(2022) 481 final).

(26)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_22_566.

(27)

   Tidligere er finansieringen i henhold til meddelelsen om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse blevet godkendt for projekter vedrørende batterier, mikroprocessorer og visse infrastrukturer.

(28)

   Offentlige høringer fra den 23. februar 2021 til den 20. april 2021. Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-ipcei_en.

(29)

   Meddelelse fra Kommissionen: Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked (C(2021) 8481 final).

(30)

   Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (EUT C 198 af 27.6.2014, s. 1).

(31)

   Offentlige høringer fra 8. april 2021 til 3. juni 2021. Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-rdi_en .

(32)

   Meddelelse fra Kommissionen: EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1).

(33)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Evaluation of the State Aid rules for broadband infrastructure deployment" (SWD(2021) 194 final af 7.7.2021).

(34)

   Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016) 0587 final).

(35)

   Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021) 118 final af 9.3.2021).

(36)

   Udkast til meddelelse fra Kommissionen: "Retningslinjer for statsstøtte til bredbåndsnet" af 19. november 2021.

(37)

   Se: https://ec.europa.eu/info/strategy/eu-budget/long-term-eu-budget/2021-2027_da

(38)

   Kommissionens forordning (EU) 2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EØS-relevant tekst) (EUT L 270 af 29.7.2021, s. 39). Offentlig finansiering, der opfylder betingelserne for statsstøtte som defineret i artikel 107, stk. 1, i TEUF, skal normalt anmeldes til Kommissionen og godkendes, inden den iværksættes, for at sikre, at de offentlige udgifter ikke skaber illoyal konkurrence for virksomheder med aktiviteter i EU's indre marked. Såfremt den pågældende støtte opfylder alle de relevante kriterier i den generelle gruppefritagelsesforordning, har medlemsstaterne ikke pligt til at anmelde statsstøtte til Kommissionen.

(39)

   De berørte nationale støttemidler vedrører: finansierings- og investeringstiltag, der støttes af InvestEU-Fonden; forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter (FoI), der har modtaget "Seal of Excellence"-mærket under Horisont 2020 eller Horisont Europa, samt samfinansierede forsknings- og udviklingsprojekter eller samarbejdsaktioner under Horisont 2020 eller Horisont Europa; visse transeuropæiske infrastrukturprojekter vedrørende digital konnektivitet, som finansieres eller har modtaget "Seal of Excellence"-mærket under Connecting Europe-faciliteten; projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde, også kendt som Interreg.

(40)

   Meddelelse fra Kommissionen: EU-retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikofinansieringsinvesteringer (EUT C 508 af 16.12.2021, s. 1).

(41)

   Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EØS-relevant tekst) (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(42)

   Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kortfristet eksportkreditforsikring (EUT C 497 af 10.12.2021, s. 5).

(43)

   Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte for 2014-2020 (EUT C 209 af 23.7.2013, s. 1).

(44)

   Meddelelse fra Kommissionen: Retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (EUT C 153 af 29.4.2021, s. 1).

(45)

   Gyldigheden af disse regler blev tidligere forlænget til den 31. december 2022. Se: Kommissionens meddelelse om ændring af EU-retningslinjerne for statsstøtte til landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020, for så vidt angår deres anvendelsesperiode og midlertidige tilpasninger for at tage hensyn til konsekvenserne af covid-19-pandemien (EØS-relevant tekst) (EUT 424 af 8.12.2020, s. 30).

(46)

   I evalueringen blev det vurderet, hvordan de gældende regler har fungeret i lyset af deres hovedformål: minimering af konkurrencefordrejninger og handelsforvridninger i landsbrugs- og skovbrugssektoren; sikring af, at statsstøttereglerne på landbrugsområdet er i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitik, navnlig målene for udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitik; forenkling af procedurer og mindskning af de administrative omkostninger. Se: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/2089-Agricultural-State-aid-guidelines-review_da.

(47)

   Se: https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries/key-policies/common-agricultural-policy/new-cap-2023-27_en.

(48)

   Se: https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en .

(49)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1). Forordningen anvendes med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021.

(50)

   Betydningen af konkurrence og innovation er også fremhævet i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa" (COM(2020) 103 final af 10.3.2020) og i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning" (COM(2021) 350 final af 25.5.2021).

(51)

   Sag AT.40413 — Focus Home, AT.40414 — Koch Media, AT.40420 — ZeniMax, AT.40422 — Bandai Namco og AT.40424 — Capcom. Se https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/es/ip_21_170 .

(52)

   Sag AT.40437 — Apple — App Store Practices (musikstreaming). Se:     https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/speech_21_2093

(53)

   Sag AT.40462 — Amazon Marketplace og AT.40703 — Amazon — Buy Box. Se:      https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_2077 .

(54)

   Sag AT.40684 – Facebook leveraging. Se:      https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3 .

(55)

   Sag AT.40670 — Google — Adtech and Data-related practices. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3 .

(56)

   Rettens dom af 10.11.2021, Google LLC og Alphabet, Inc. mod Europa-Kommissionen, T-612/17, EU:T:2021:763.

(57)

   Sag AT.39740 — Google Search (Shopping). Se: https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/dec_docs/39740/39740_14996_3.pdf.

(58)

   Rettens dom af 10.11.2021, Google LLC og Alphabet, Inc. mod Europa-Kommissionen, T-612/17,EU:T:2021:763.

(59)

   Sag AT.40394 — Aspen, Kommissionens afgørelse af 10.2.2021 om en procedure i henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og EØS-aftalens artikel 54 (C(2021) 724 final).

(60)

   Sag AT.40588 — Teva Copaxone. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

(61)

   Domstolens dom af 25.3.2021 i sag C-586/16 P, Sun Pharmaceutical Industries og Ranbaxy (UK) mod Kommissionen, EU:C:2021:241, Generics (UK) mod Kommissionen, C-588/16 P, EU:C:2021:242, Lundbeck mod Kommissionen, C-591/16 P, EU:C:2021:243, Arrow Group og Arrow Generics mod Kommissionen, C-601/16 P, EU:C:2021:244, Xellia Pharmaceuticals og Alpharma mod Kommissionen, C-611/16 P, EU:C:2021:245 og Merck KgaA mod Kommissionen, C-614/16 P, EU:C:2021:246.

(62)

   Kommissionens afgørelse C(2013) 3803 final af 19.6.2013 om en procedure efter artikel 101 i TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (Sag AT.39226 — Lundbeck).

(63)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_20_1326 .

(64)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_21_2884 .

(65)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_22_402 .

(66)

   Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: "Report from the Commission to the Council and the European Parliament: Final report — Sector inquiry into consumer Internet of Things" (SWD(2022) 10 final af 20.1.2022).

(67)

   Sag M.9820 — Danfoss/Eaton Hydraulics.

(68)

   Sag M.9569 — EssilorLuxottica/Grandvision.

(69)

   Sag M.9489 — Air Canada/Transat.

(70)

   Sag M.9637 — IAG/Air Europa (EUT C 519 af 22.12.2021, s. 2).

(71)

   Sag M.9637 — IAG/Air Europa.

(72)

   Kommissionens meddelelse "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (COM(2016) 0587 af 14.9.2016).

(73)

   Kommissionens meddelelse: Europas digitale fremtid i støbeskeen, 19.2.2020. Se:      https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf .

(74)

   Meddelelse fra Kommissionen: "Det digitale kompas: Europas kurs i det digitale årti" (COM(2021) 118 final af 9.3.2021).

(75)

   Sag SA.59574 Tyskland — Deployment of high-performance mobile infrastructure in Germany — DE (EUT C 410 af 8.11.2021, s.1).

(76)

   Sag SA.64394 RRF Spanien — National aid scheme for passive infrastructure for mobile networks.

(77)

   Domstolens dom af 20.9.2018, Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen, C-114/17, EU:C:2018:309.

(78)

   Domstolens dom af 29.4.2021, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien, C-704/19, EU:C:2021:342.

(79)

   Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019) 640 final).

(80)

    https://ec.europa.eu/competition-policy/index/news/competition-policy-brief-12021-policy-support-europes-green-ambition-2021-09-10_en .

(81)

   Statsstøtte: Kommissionen godkender statsstøtte på 2,9 mia. EUR fra 12 medlemsstater til et andet paneuropæisk forsknings- og innovationsprojekt vedrørende hele batteriværdikæden, Kommissionens pressemeddelelse af 26. januar 2021. Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_226 . Den ikkefortrolige version af afgørelsen vil blive gjort tilgængelig under sagsnumrene SA.55855 (Østrig), SA.55840 (Belgien), SA.55844 (Kroatien), SA.55846 (Finland), SA.55858 (Frankrig), SA.55831 (Tyskland), SA.56665 (Grækenland), SA.55813 (Italien), SA.55859 (Polen), SA.55819 (Slovakiet), SA.55896 (Spanien) og SA.55854 (Sverige) i statsstøtteregistret på GD for Konkurrences websted. Se: https://ec.europa.eu/competition/state_aid/register/ .

(82)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_19_6705 .

(83)

   Kommissionens meddelelse: Europas digitale fremtid i støbeskeen, 19.2.2020. Se:  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf .

(84)

   Sag SA.57425 Rumænien — Support measure for the upgrade of the Bucharest Municipality District heating network (EUT C 177 af 7. maj 2021, s.1).

(85)

   Sag SA.56831 Danmark — Multi-technology RES tenders 2021-2024 (EUT C 214 af 4.6.2021, s.1).

(86)

   Sag SA.56826 Tyskland — 2020 reform of support for cogeneration (EUT C 306 af 30.7.2021, s.1).

(87)

   Sag SA.50272 Frankrig — Appels d'offres pour les renouvelables 2021-2026 (EUT C 450 af 5.11.2021, s.1).

(88)

   Sag SA.62619 Tyskland — H2Global. Den offentlige version af denne afgørelse er endnu ikke tilgængelig. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

(89)

   Sag AT.40178 — Biludledninger, Se: https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases1/202146/AT_40178_8022289_3048_5.pdf.

(90)

   Sag AT.40330 — Jernbanegods. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

(91)

   I henhold til godsdelingsmodellen, som er en aftalemodel, der er fastsat i den internationale jernbanelovgivning, giver jernbanevirksomheder, der yder grænseoverskridende jernbanetjenester, kunderne en samlet pris for den ønskede tjeneste i henhold til en enkelt multilateral aftale.

(92)

   Sag AT.38700 — Græske markeder for brunkul og elektricitet. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

(93)

   De samme tilsagn blev afgivet af Grækenland til Eurogruppen i 2018 som en betingelse for at give en yderligere finansiel håndsrækning i form af finansiel bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme til Grækenland.

(94)

   Sag AT.40054 — referenceniveauer for Ethanol. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=1_40054 .

(95)

   Sag M.9969 — Veolia/Suez. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3

(96)

   Meddelelse fra Kommissionen: Handlingsplan for bekæmpelse af skatteunddragelse og for en forenkling af beskatning (2. kvartal 2020), der indgår i Kommissionens tilpassede arbejdsprogram for 2020 (COM(2020) 440 final, bilag 1 og 2, af 27.5.2020).

(97)

   Sag AT.40346 — SSA-obligationer https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_2004 .

(98)

   Sag AT.40324 — Europæiske statsobligationer. Se: https://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases1/202142/AT_40324_7971056_3662_3.pdf .

(99)

   Sag AT.40135 — FOREX https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/case_details.cfm?proc_code=1_AT_40135.

(100)

   Sag AT.40511 — Insurance Ireland: Insurance claims database and conditions of access. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

(101)

   Sag SA.63002 Polen — Eleventh prolongation of the Credit Unions Orderly Liquidation Scheme (EUT C 285 af 16.7.2021, s. 1) Sag SA.64522 Polen — Sixth prolongation of the resolution scheme for cooperative banks and small commercial banks (EUT C 487 af 3.12.2021, s. 1).

(102)

   Sag SA.62303 Irland — 13th Prolongation of the Credit Union restructuring and stabilisation scheme (EUT C 240 af 18.6.2021, s. 1) Sag SA.100030 Irland — 14th Prolongation of the Restructuring and Stabilisation Scheme for the Credit Union Sector (EUT C 487 af 3.12.2021, s. 1) og Sag SA.62649 Irland – 17th Prolongation of the Credit Union Resolution Scheme 2020-2021 (EUT C 240 af 18.6.2021, s. 1).

(103)

   Sag SA.58478 Danmark — Third prolongation of the winding-up scheme for small banks (EUT C 60 af 19.2.2021, s. 1).

(104)

   Sag SA.59030 Grækenland — Prolongation of the Liquidity Guarantee Scheme for banks (EUT C 144 af 23.4.2021, s. 1).

(105)

   Sag SA.62242 Grækenland — Prolongation of the Hercules Scheme (EUT C 214 af 4.6.2021, s. 1).

(106)

   Sag SA.62880 Italien — Fourth prolongation of the Italian guarantee scheme for the securitisations of non-performing loans (EUT C 295 af 23.7.2021, s. 1).

(107)

   Sag SA.63005 Cypern — Scheme for the management of loans granted Cyprus under Government Housing Plans (OIKIA Scheme) (EUT C 366 af 10.9.2021, s. 1).

(108)

   Sag SA.100197 Grækenland — Extension of SA.58555 "Temporary primary residence protection scheme". Den officielle version af afgørelsen er endnu ikke tilgængelig. Den officielle version af afgørelsen er endnu ikke tilgængelig. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=1,2,3.

(109)

   Sag SA.59985 Frankrig — Modification de la décision Aide d'État SA.55869 (2019/N): Dispositif IR-PME pour les investissements dans les FCPI et FIB (EUT C 195 af 21.5.2021, s. 1).

(110)

   Sag SA.60632 Litauen — COVID-19: Deferral of tax payments (EUT C 41 af 5.2.2021, s. 1).

(111)

   Kommissionens afgørelse (EU) 2019/700 af 19. december 2018 om statsstøtte SA.34914 (2013/C) gennemført af Det Forenede Kongerige for så vidt angår Gibraltars selskabsbeskatningsordning, C/2018/7848 (EUT L 119 af 7.5.2019, s. 151).

(112)

   Denne sag vedrører forhold, der fandt sted forud for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

(113)

   Meddelelse fra Kommissionen: "Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud" (EUT C 91I af 20.3.2020, s. 1), som ændret ved Kommissionens meddelelse C(2020) 2215 (EUT C 112I af 4.4.2020, s. 1), C(2020) 3156 (EUT C 164 af 13.5.2020, s. 3), C(2020) 4509 (EUT C 218 af 2.7.2020, s. 3), C(2020) 7127 (EUT C 340I af 13.10.2020, s. 1), C(2021) 564 (EUT C 34 af 1.2.2021, s. 6) og C(2021) 8442 (EUT C 473 af 24.11.2021, s. 1).

(114)

   Sag SA.63123 Grækenland — COVID-19: Support to tourism sector (EUT C 223 af 11.6. 2021, s.1).

(115)

   Sag SA.62668 Italien — COVID-19 — IT — Automatic tax measures and non-repayable grants. Denne beslutning er vedtaget i henhold til artikel 106, stk. 2, artikel 107, stk. 2, litra a), artikel 107, stk. 2, litra b) og artikel 107, stk. 2, litra c), i TEUF. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=3

(116)

   Sag SA.58639 Frankrig — COVID-19: Dispositif de garantie aux fonds de prêts participatifs et d'obligations subordonnées (EUT C 84 af 12.3.2021, s. 1).

(117)

   Det består af Den Europæiske Investeringsbank, "EIB", og Den Europæiske Investeringsfond, "EIF".

(118)

   Se: Kommissionens pressemeddelelse af 16.8.2021, https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/IP_21_4204 .

(119)

   F.eks. et tab, der er direkte forårsaget af karantæneforanstaltninger, som forhindrer støttemodtageren i at udøve sin økonomiske aktivitet. Andre former for støtte, som mere generelt vedrører det økonomiske tilbageslag som følge af coronaviruspandemien, skal vurderes på grundlag af de forenelighedsprincipper, der er fastsat i artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF og de midlertidige rammebestemmelser for statsstøtte.

(120)

   Sag SA.60045 Tyskland — November Assistance Extra under Article 107 (2)(b) TFEU-Covid (EUT C 41 af 5.2.2021, s. 1).

(121)

   Sag SA.61945 Danmark — Aid scheme for mink farmers and related businesses affected by the COVID-19 out-break (EUT C 195 af 21.5.2021, s. 1).

(122)

   Sag SA.62784 Tyskland — Covid-19 — Art. 107 2b Federal Umbrella Scheme (EUT C 223 af 11.6.2021, s. 1).

(123)

   Sag SA.63074 Italien — Damage compensation scheme for airport infrastructure managers and ground handling operators in Italy (EUT C 327 af 13.8.2021, s. 1).

(124)

   Sag SA.59913 Frankrig — COVID-19 — Recapitalisation of Air France and the Air France — KLM Holding (EUT C 240 af 18.6.2021, s. 1).

(125)

   Sag SA.59812 Tyskland — COVID-19 — Recapitalisation of TUI. Den offentlige version af denne afgørelse er endnu ikke tilgængelig. Se: https://ec.europa.eu/competition/elojade/isef/index.cfm?fuseaction=dsp_result&policy_area_id=3

(126)

   Sag SA.63898 Sverige — COVID-19 — State loan to SAS Consortium (EUT C 33 af 21.1.2022) og SA.63250 Danmark — SA.63250 COVID-19 — Subsidised loan to SAS (EUT C 33 af 21.1.2022).

(127)

   Sag SA.60113 Finland — Finnair — COVID-19 — hybrid loan 107.2.b (EUT C 240 af 18.6.2021, s. 1).

(128)

   Sag SA.60165 Portugal — Restructuring aid to TAP SGPS.

(129)

   Sag SA.63203 Tyskland — Restructuring of Condor (EUT C 429 af 15.4.2021).

(130)

   Sag SA.48171 Italien — Complaints against alleged State aid to Alitalia.

(131)

   Sag SA.58173 — Italien — Newco ITA Se: Kommissionens pressemeddelelse af 10.9.2021, "Commission finds new air carrier ITA is not Alitalia's economic successor and Italy's capital injections into ITA are market conform", som findes på: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_4665 .

(132)

   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(133)

   Se "Resultattavlen for genopretning og resiliens", som giver et overblik over, hvordan gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner skrider frem: https://ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/index.html .

(134)

   Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/state-aid/coronavirus/rrf-guiding-templates_en .

(135)

    https://ec.europa.eu/competition/state_aid/what_is_new/practical_guidance_to_MS_for_notifications_under_RRF.pdf .

(136)

   Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (EUT C 101 af 27.4.2004, s. 43, og EUT C 374 af 13.10.2016, s. 10). Se: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A52004XC0427%2802%29 .

(137)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1 af 11. december 2018 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (EUT L 11 af 14.1.2019, s. 3).

(138)

   Se: https://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=2330 .

(139)

   Se: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_21_6671 .

(140)

   Se:  https://ec.europa.eu/competition-policy/international/bilateral-relations/korea_en ; https://ec.europa.eu/competition-policy/international/bilateral-relations/japan_en.

(141)

   Se: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX:22003A0722(01) .

(142)

   Se: http://curia.europa.eu/juris/liste.jsf?pro=AVIS&num=C-1/15 . I øjeblikket er Canada i færd med at forberede en revision af sin lov om beskyttelse af privatlivets fred.

(143)

   Se: https://ec.europa.eu/competition-policy/international/bilateral-relations/china_en