EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.3.2022
COM(2022) 135 final
2022/0090(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet
(EØS-relevant tekst)
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
a)Forsyningssikkerhed
De potentielle trusler mod EU's gasforsyningssikkerhed, der hovedsagelig er forbundet med afhængigheden af primær energi fra tredjelande, har allerede udløst forberedelser med henblik på at håndtere yderligere udfordringer. Med indførelsen af især den europæiske grønne pagt, opgraderingen og udvidelsen af LNG-infrastrukturen og diversificeringen af gasforsyningskilder og gasrørledningsruter er der allerede taget vigtige skridt til at beskytte husholdninger og virksomheder mod forsyningschok.
De internationale spændinger har understreget, at det er nødvendigt at fremskynde planer og tiltag for at opnå større uafhængighed af tredjelande. Ved at fremskynde den grønne omstilling kan man reducere emissionerne, mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og beskytte sig mod prisstigninger. Den aktuelle geopolitiske situation kræver imidlertid yderligere kortsigtede foranstaltninger for at afhjælpe ubalancerne på energimarkedet og sikre forsyningerne i de kommende år. Da der når som helst kan opstå forsyningsafbrydelser af rørledningsgas, indføres der foranstaltninger til indførelse af en sikringspolitik for opfyldningsniveauet for EU's lagerfaciliteter. Velfyldte gaslagre bidrager til mere sikre gasforsyninger for vinteren 2022/2023.
b)Gaslagringens betydning og aktuelle problemer
Gaslagring bidrager til forsyningssikkerheden, i og med at der i tilfælde af kraftig efterspørgsel eller forsyningsafbrydelser kan trækkes på yderligere forsyninger. Gaslagringen forsyner os med 25-30 % af den gas, der forbruges om vinteren. I opvarmningssæsonen mindsker oplagringen behovet for at importere yderligere gas. Lagring bidrager til at dæmpe forsyningschok.
I løbet af de seneste seks måneder har et ustabilt gasmarked ført til en kraftig stigning i gaspriserne. I vinterens løb lå EU's opfyldning af lagrene langt under niveauet i de foregående år — 10 % mindre i procentpoint i januar. Dette har øget usikkerheden med hensyn til forsyningssikkerheden og prisvolatiliteten. Formålet med dette forslag er at løse følgende tre mere specifikke problemer:
–Forskellen i gaspriser mellem sommer og vinter er vigtig for at få gas til oplagring. I betragtning af den aktuelle geopolitiske udvikling og de høje energipriser kan der kun gives et meget upålideligt skøn over det forventede sommer/vinter-spænd. Situationen forventes at blive særlig problematisk før næste vinter, da priserne måske vil være højere om sommeren end om vinteren. Dette forventes at føre til en situation, hvor det ikke er attraktivt for markedsdeltagerne at lagre, og hvor opfyldning derfor skal sikres gennem offentlige indgreb, herunder finansiel støtte for at fremme udnyttelsen af lagre.
–Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen gennemførte i februar 2022 en EU-dækkende forstærket analyse af risikoberedskabet. Denne analyse viste, at selv om vinteren 2021/2022 i sidste ende var sikret, kunne der være risiko for utilstrækkelig gasoplagring før den næste vinter 2022/2023. Hvis lagerkapaciteten skal optimeres i løbet af oplagringssæsonen, vil det kræve, at man straks fra starten af oplagringssæsonen (april 2022) begynder opfyldningen. Ved at iværksætte sådanne tidlige foranstaltninger kan man mindske risikoen for flaskehalse i forbindelse med oplagring under eventuelle afbrydelser fra øst, som vil kræve, at der skal transporteres gas til lageranlæg fra andre forsyningsruter.
–Gaslagringsniveauerne i 2021/2022 har vist sig at være særligt lave på anlæg, der ejes af enheder i tredjelande. Dette tegner sig for næsten halvdelen af det usædvanligt lave oplagringsniveau i år. Lagerfaciliteter er strategiske aktiver og afgørende for forsyningssikkerheden i Unionen og dens medlemsstater. Tredjelandsenheders kontrol over og udnyttelse af lagerfaciliteter kan skabe risici for forsyningssikkerheden, påvirke andre væsentlige sikkerhedsinteresser og yderligere underminere EU's strategiske autonomi.
c) Formålene med forslaget
Dette forslag tager sigte på at imødegå de meget betydelige risici for forsyningssikkerheden og Unionens økonomi, som den dramatisk ændrede geopolitiske situation medfører. Forslaget tager især sigte på at sikre, at lagerkapacitet i Unionen, som er afgørende for forsyningssikkerheden, ikke forbliver uudnyttet, således at det kan sikres, at lagre kan deles i hele Unionen i en ånd af solidaritet.
Med henblik herpå vil et obligatorisk minimumsniveau for gas i lagerfaciliteter styrke forsyningssikkerheden før vinteren 2022/2023 og i de efterfølgende vinterperioder. En obligatorisk certificering af lagersystemoperatører vil sikre, at potentielle risici for forsyningssikkerheden som følge af indflydelse over den kritiske lagringsinfrastruktur kan udelukkes. Endelig vil man tilskynde til udnyttelse af lagre ved at tillade, at lagerbrugere fritages for transmissionstariffer ved indfødningspunkter til og udtagspunkter fra lagre.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Ved dette forslag ændres to eksisterende forordninger, nemlig forordning (EU) 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og forordning (EU) nr. 715/2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet. Forslaget bygger på den eksisterende ramme for gasforsyningssikkerhed og reglerne for det indre gasmarked og tilføjer yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden for naturgas i Unionen i forbindelse med den alvorlige energikrise, der er forårsaget af de seneste ændringer i den geopolitiske situation.
De foreslåede regler om obligatoriske oplagringsmål er relateret til et forslag om udnyttelse af lagre, som blev medtaget i artikel 67 i Kommissionens forslag til forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint af 15. december 2021. I nævnte artikel foreslås det, at der indsættes en ny artikel 7b i forordning (EU) 2017/1938 for at tilskynde medlemsstaterne til at anvende visse oplagringsrelaterede foranstaltninger til at øge forsyningssikkerheden uden at indføre en obligatorisk oplagringsforpligtelse. Eftersom den geopolitiske situation har ændret sig betydeligt siden december 2021, er det imidlertid blevet afgørende at indføre styrkede foranstaltninger til sikring af forsyningssikkerheden. Kommissionen gennemførte i samarbejde med Gaskoordinationsgruppen en særlig risikoanalyse, som viste, at der er et akut behov for strengere regler for at sikre en bedre udnyttelse af lagerfaciliteter i Unionen.
Det er afgørende, at der hurtigt føres forhandlinger om det omfattende forslag til forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint af 15. december 2021, både for den grønne pagt og for at mindske Europas afhængighed af fossil gas. For at undgå en afbrydelse af forhandlingsprocessen om forslaget af 15. december 2021 fremsættes forslaget om regler med henblik på at øge oplagringsniveauerne i form af en særskilt forordning, som kun omfatter tre målrettede ændringer (oplagringsforpligtelse, lagercertificering og tarifrabat). Det korte og målrettede forslag bør gøre det muligt for Rådet og Parlamentet at vedtage det inden for en kort tidsramme, da der er akut behov for nye regler for at sikre oplagring i tider med kraftigt stigende energipriser.
For at undgå en retlig konflikt mellem artikel 67 i forslaget til forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint af 15. december 2021 og nærværende forslag skal den foreslåede forordning kun gælde indtil ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets omarbejdede forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint, baseret på Kommissionens forslag af 15. december 2021.
Bestemmelserne vedrørende oplagring i dette forslag skal vedtages hurtigst muligt for at sikre, at de er effektive, inden opvarmningssæsonen begynder i oktober 2022. De pågældende bestemmelser vil nemt kunne integreres i forordningen om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint på et senere tidspunkt.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med en bredere vifte af initiativer, der skal styrke Unionens modstandsdygtighed på energiområdet og gøre den forberedt til eventuelle nødsituationer, navnlig Kommissionens forslag "Fit for 55", herunder især revisionen af den tredje energipakke for gas (direktiv 2009/73/EU og forordning 715/2009/EU), som har til formål at regulere konkurrencedygtige dekarboniserede gasmarkeder og på lang sigt skabe en bæredygtig energisektor til gavn for de europæiske forbrugere.
I oktober 2021 fremlagde Europa-Kommissionen en meddelelse med henblik på at vedtage og støtte passende foranstaltninger til at afbøde virkningerne af de stigende energipriser. Meddelelsen indeholder også foranstaltninger med henblik på at sikre energi til overkommelig priser og et tilstrækkeligt lagringsniveau, der kan gøre EU mere modstandsdygtigt over for fremtidige chok.
Efter den seneste geopolitiske udvikling udsendte Kommissionen i marts 2022 "REPowerEU"-meddelelsen om en fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser. I henhold til REPowerEU-meddelelsen vil Kommissionen fremsætte et lovgivningsforslag for at sikre et passende årligt oplagringsniveau inden næste vinter. I meddelelsen understreges det, at der er et presserende behov for at opfylde oplagringsfaciliteter i Unionen, og det præciseres også, at det er muligt at anvende statsstøtte til at yde finansiel støtte til opfyldning af lagre.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Dette forslag ændrer forordning (EU) 2017/1938, hvis retsgrundlag var artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det ændrer også forordning (EU) nr. 715/2009, som, eftersom traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke var trådt i kraft på daværende tidspunkt, var baseret på artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nu artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De planlagte foranstaltninger i dette initiativ er i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet. På grund af risikoen for en eventuel afbrydelse af gasforsyningen og de betydelige virkninger, det vil få for hele Unionen, er der behov for en indsats på EU-plan.
I betragtning af gasforsyningskrisens hidtil usete karakter og grænseoverskridende virkninger og det forhold, at EU-landene er forbundet gennem et fælles gasnet, er der behov for en indsats på EU-plan, da medlemsstaterne alene ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere risikoen for alvorlige økonomiske vanskeligheder som følge af betydelige forsyningsafbrydelser på en koordineret måde. Kun EU-tiltag, der er motiveret af en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne, kan sikre et effektivt beredskab over for en forsyningsafbrydelse, som vil føre til varige skader for borgerne og økonomien.
•Proportionalitetsprincippet
Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. I lyset af den hidtil usete geopolitiske situation og den betydelige trussel for forbrugerne og EU's økonomi i tilfælde af afbrydelser af gasforsyningen er der et klart behov for en koordineret og hurtig indsats. Trods sagens hastende karakter tages der i forslaget hensyn til, at medlemsstaterne har brug for en vis tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre oplagring. Forslaget indeholder derfor bestemmelser om en "indfasningsmekanisme", dvs. regler, som er mindre strenge for 2022 end for de efterfølgende år (f.eks. lavere opfyldningsmål, færre mellemliggende mål, forpligtelse for Kommissionen til at tage hensyn til den begrænsede anvendelsesperiode i forbindelse med håndhævelsen). Forslaget går derfor ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de mål, der er fastsat i det nuværende instrument. De foreslåede foranstaltninger anses for at være forholdsmæssige og bygger så vidt muligt på eksisterende tilgange. Med støtte til solidaritetsforanstaltninger og krav om oplagring sikres det på effektiv vis, at risiciene i forbindelse med forsyningssikkerheden minimeres på regionalt plan. Valget af det krævede opfyldningsniveau er blevet nøje overvejet. Spørgsmålet blev drøftet med interessenter inden for rammerne af Gaskoordinationsgruppen og derefter taget op i intensive høringer af sektoreksperter og medlemsstaterne. På grundlag af disse høringer er den foreslåede opfyldningsniveau på 90 % et nødvendigt og passende niveau for at sikre forsyningssikkerheden i løbet af vinteren i tilfælde af alvorlige forsyningsafbrydelser, uden at medlemsstaterne, energiselskaberne eller borgerne pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.
•Valg af retsakt
Dette er et forslag om ændring af to forordninger, nemlig forordning (EU) 2017/1938 og forordning (EU) nr. 715/2009, og det valgte instrument er derfor en ændringsforordning. Da der ikke er tale om en fuldstændig revision af nogen af forordningerne, anses en omarbejdning ikke for hensigtsmæssig.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Høringer af interesserede parter
Da forslaget er af hastende karakter, er udarbejdet som en reaktion på en uventet geopolitisk krise og hurtigst muligt skal vedtages for at sikre fyldte lagre forud for opvarmningssæsonen, har det været nødvendigt at holde interessenthøringerne mindre formelle. Ikke desto mindre er der gennemført målrettede høringer af interessenter, bl.a. via Gaskoordinationsgruppen, samt talrige bilaterale høringer med centrale interessenter, sektoreksperter og medlemsstater.
Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse COM (2022) 108 final "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser" den 8. marts 2022. Meddelelsen fremlagde hovedindholdet i nærværende forslag om oplagringsforanstaltninger og gav allerede mulighed for at høre relevante interessenter om de foreslåede foranstaltninger. På grundlag af dette dokument fik alle interesserede parter — f.eks. myndigheder, interessenter og borgere — mulighed for at kommentere Kommissionens lovgivningsmæssige tilgang som skitseret i meddelelsen.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
På grund af forslagets politisk følsomme og hastende karakter blev der ikke indhentet ekstern ekspertise ud over de omfattende høringer af interessenter.
•Konsekvensanalyse
På grund af forslagets politisk følsomme og hastende karakter blev der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse, men der blev gennemført en EU-dækkende forstærket analyse af risikoberedskabet (se ovenfor) og målrettede høringer.
Oplagringsforanstaltningerne og mulige alternativer blev vurderet og drøftet indgående med interessenter forud for forslaget, navnlig i Gaskoordinationsgruppen.
På Gaskoordinationsgruppens møde den 23. februar 2022 understregede deltagerne, at der bør træffes foranstaltninger hurtigst muligt for at genopfylde lagrene inden næste vinter. Det blev primært drøftet, hvilke metoder der skal benyttes til at fremme opfyldning, hvis muligt ved hjælp af markedsmekanismer, det opfyldningsniveau, der skal opnås, hvordan oplagring kan finansieres, bl.a. med eventuel statsstøtte, og hvordan koordinationen mellem medlemsstaterne skal foregå.
På mødet i Gaskoordinationsgruppen den 11. marts 2022 fremlagde Kommissionen de oplagringsforanstaltninger, der er indeholdt i dette forslag, og som er skitseret i REPowerEU-meddelelsen. Gruppen så positivt på meddelelsen og fremsatte bemærkninger vedrørende måldatoen for oplagring, graden af fleksibilitet til at nå målet i de enkelte medlemsstater, de mulige incitamenter for markedsoperatører og metoder til at forbedre samarbejdet.
•Grundlæggende rettigheder
Foranstaltningen vil gøre det muligt at støtte nogle af de mest sårbare kunder, navnlig dem, der allerede lever i energifattigdom.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
De budgetmæssige virkninger for EU-budgettet, der er forbundet med dette forslag, vedrører menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter i Europa-Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Energi.
Forslaget indeholder en ny, forbedret arkitektur for gasforsyningssikkerhed med nye forpligtelser for medlemsstaterne og tilsvarende en styrket rolle for GD Energi på en lang række områder, nemlig:
·Den overordnede forvaltning og gennemførelse af forordningen (1 årsværk)
·Forvaltning af Gaskoordinationsgruppens styrkede rolle (0,5 årsværk)
·Overvågning af opfyldningsniveauet og fastlæggelse af tekniske gennemførelseselementer såsom opfyldningsforløb (herunder økonomisk og teknisk analyse og dataforvaltning) (1,5 årsværk)
·Retlig gennemførelse af foranstaltningerne i den nye artikel 6d, stk. 7 (anslået årligt gennemsnit: 5 afgørelser om advarsel, 2 afgørelser om foranstaltninger som en sidste udvej.) (2 årsværk)
·Forvaltning af LNG-platformen i henhold til den nye artikel 6b, stk. 1 (5 årsværk)
·Vurdering af underretningerne om byrdefordeling i henhold til artikel 6c (1 årsværk)
·Udtalelse om certificering af lagersystemoperatører (3 årsværk)
·Administrativ støtte (1 årsværk).
Med henblik på gennemførelsen af ovennævnte nye ansvarsområder er det derfor nødvendigt at styrke GD Energis menneskelige ressourcer med yderligere 12 årsværk på permanent basis plus 3 årsværk på midlertidig basis, der specifikt er afsat til certificering, indtil denne proces er afsluttet.
Desuden vil gennemførelsen, koordineringen og opfølgningen af denne ændringsforordning i medlemsstaterne kræve yderligere administrative bevillinger som følger: 150 000 EUR/år til tjenesterejser og ekspertmøder (navnlig: Gaskoordinationsgruppen).
5.ANDRE FORHOLD
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Ved artikel 1 ændres forordning (EU) 2017/1938.
I artikel 1, stk. 1, tilføjes der definitioner til artikel 2 i forordning (EU) 2017/1938 for at definere "opfyldningsforløb", "opfyldningsmål", "strategisk oplagring" og "strategisk lager".
Ved artikel 1, stk. 2, indsættes de nye artikler 6a til 6d.
–Artikel 6a I denne nye bestemmelse vil det blive krævet, at medlemsstaterne sikrer, at lagerinfrastrukturerne på deres område i princippet er fyldt op til mindst 90 % af deres kapacitet på medlemsstatsniveau senest den 1. november hvert år, med mellemliggende mål for hver medlemsstat i februar, maj, juli og september. Der gælder et lavere mål og et andet opfyldningsforløb for 2022, idet der tages hensyn til, at medlemsstaterne har begrænset tid til at gennemføre denne forordning. Kommissionen tillægges beføjelse til at sikre, at opfyldningsmålene nås, i de tilfælde hvor de mellemliggende mål ikke nås.
–I artikel 6b fastsættes de foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at sikre, at de obligatoriske opfyldningsmål i henhold til artikel 6a nås.
–Artikel 6c Der indføres en byrdefordelingsmekanisme, da alle medlemsstater, selv om ikke alle medlemsstater har lagerfaciliteter på deres område, vil have fordel af et garanteret højt opfyldningsniveau i form af forsikringsværdien mod forsyningssikkerhedsrisici og prisdæmpende virkninger om vinteren.
–Artikel 6d Denne nye bestemmelse indeholder effektive instrumenter til overvågning af de nye opfyldningsforpligtelser og styrker Gaskoordinationsgruppens rolle ved at tillægge den en udtrykkelig beføjelse til at overvåge medlemsstaternes resultater inden for gasforsyningssikkerhed og til at udvikle bedste praksis på dette grundlag. Ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner og de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der er vedtaget i henhold til artikel 17 i forordning 2018/1999, skal afspejle fremskridtene med hensyn til opfyldningsforløbene og opfyldningsmålene samt de planlagte politikker og foranstaltninger til at nå dette.
Ved artikel 2 ændres forordning (EF) nr. 715/2009.
Ved artikel 2, stk. 1, indsættes en ny artikel 3a om certificering af lagersystemoperatører, hvorefter medlemsstaterne certificerer alle virksomheder, der ejer en lagersystemoperatør, herunder transmissionssystemoperatører, for at sikre, at ejeren af lagersystemoperatøren ikke bringer energiforsyningssikkerheden i Unionen eller en medlemsstat i fare.
Ved artikel 2, stk. 2, tilføjes der et nyt sidste stykke til artikel 13 med en rabat på 100 % på kapacitetsbaserede transmissionstariffer ved indfødningspunkter til og udtagspunkter fra lagerfaciliteter.
Artikel 3 omhandler ikrafttrædelse.
2022/0090 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Selv om der tidligere har været kortvarige afbrydelser af gasforsyningen, er der flere faktorer, der adskiller den nuværende situation fra tidligere forsyningssikkerhedskriser. Optrapningen af den væbnede konflikt i Ukraine siden februar 2022 har ført til hidtil usete prisstigninger. Disse prisstigninger vil sandsynligvis grundlæggende ændre incitamenterne til at fylde lagerfaciliteterne i Unionen. I den aktuelle geopolitiske kontekst kan yderligere afbrydelser af gasforsyningen ikke længere udelukkes. Dette kan skade Unionens borgere og økonomi alvorligt, eftersom Unionen stadig i høj grad er afhængig af eksterne gasforsyninger, som kan blive berørt af konflikten.
(2)Arten og konsekvenserne af disse begivenheder er af stort omfang og EU-dækkende og kræver derfor en omfattende reaktion. Der bør i reaktionen prioriteres foranstaltninger, der kan styrke forsyningssikkerheden på EU-plan, navnlig for beskyttede forbrugere. Det er derfor afgørende, at Unionen handler på en koordineret måde for at undgå potentielle risici som følge af en eventuel afbrydelse af gasforsyningen.
(3)Gaslagring bidrager til forsyningssikkerheden, i og med at der i tilfælde af kraftig efterspørgsel eller forsyningsafbrydelser kan trækkes på yderligere forsyninger, og velfyldte gaslagre bidrager til sikre gasforsyninger. Da der når som helst kan opstå forsyningsafbrydelser af rørledningsgas, skal der indføres foranstaltninger vedrørende opfyldningsniveauet i Unionens lageranlæg for at sikre forsyningen for vinteren 2022/2023.
(4)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 blev der indført solidaritetsmekanismer, der er udformet med henblik på at håndtere ekstreme situationer, hvor forsyningen af beskyttede kunder som et essentielt sikkerhedsbehov og en nødvendig prioritet er på spil i en medlemsstat. I tilfælde af en nødsituation på EU-niveau bør det med en øjeblikkelig reaktion sikres, at medlemsstaterne kan give kunderne øget beskyttelse.
(5)Virkningerne af den væbnede konflikt ved Unionens grænser har vist, at de eksisterende regler for forsyningssikkerhed imidlertid ikke er tilpasset til pludselige større geopolitiske udviklinger, hvor forsyningsknaphed og kraftige prisstigninger ikke nødvendigvis forårsages af svigt i infrastrukturen eller ekstreme vejrforhold, men f.eks. også af forsætlige større hændelser og mere langvarige eller pludselige forsyningsafbrydelser. Det er derfor nødvendigt at imødegå de pludselige stærkt øgede risici som følge af de aktuelle ændringer i den geopolitiske situation.
(6)På grundlag af Kommissionens analyse af passende foranstaltninger til sikring af gasforsyningerne, bl.a. den EU-dækkende forstærket analyse af risikoberedskabet, som Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen gennemførte i februar 2022, bør medlemsstaterne i princippet sikre, at lagerinfrastrukturerne på deres område er fyldt op til mindst 90 % af deres kapacitet på medlemsstatsniveau senest den 1. november med mellemliggende mål for hver medlemsstat i maj, juli, september og februar det følgende år. Dette er nødvendigt for at sikre, at de europæiske forbrugere er tilstrækkeligt beskyttet mod forsyningsknaphed. For 2022 vil der gælde et lavere opfyldningsmål på 80 % og et reduceret antal mellemliggende mål (august, september og oktober), idet der tages hensyn til, at forordningen først vil finde anvendelse efter starten af gasopfyldningssæsonen, og at medlemsstaterne har begrænset tid til at gennemføre denne forordning.
(7)Et "opfyldningsforløb"-system skal gøre det muligt at foretage løbende overvågning i hele opfyldningsperioden (fra 1. april til 30. september). Fra 2023 og fremefter skal oplagring også overvåges specifikt i februar ("februar-kontrolpunkt") for at undgå pludselig udtrækning af gas fra lagre midt om vinteren, som kan skabe udfordringer med hensyn til forsyningssikkerheden, inden vinteren er slut.
(8)Opfyldningsmålet og opfyldningsforløbet kan justeres af Kommissionen fra 2023 og fremefter ved hjælp af en delegeret retsakt, der tager hensyn til de årlige ENTSOG-simuleringer og den fælles analyse, der skal foretages af de regionale risikogrupper, der er anført i forordning (EU) 2017/1938. Kommissionens afgørelse om fastlæggelse af "opfyldningsforløbet" vil blive vedtaget efter høring af Gaskoordinationsgruppen.
(9)Medlemsstaterne vil måske ikke altid kunne opfylde opfyldningsmålene rettidigt på grund af tekniske problemer såsom problemer i forbindelse med rørledninger, der forsyner lageranlægget, eller med injektionsanlæggene. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne have fleksibilitet til at opfylde målet på et senere tidspunkt. Opfyldningsmålet bør dog nås så hurtigt som teknisk muligt og senest den 1. december for at sikre forsyningssikkerheden for vinterperioden.
(10)Desuden vil medlemsstaterne måske ikke kunne opfylde opfyldningsmålene i tilfælde af en EU-dækkende nødsituation, dvs. i perioder med ekstrem gasmangel. Opfyldningsmålene bør derfor ikke gælde, hvis og så længe Kommissionen har erklæret en nødsituation på EU-niveau eller regionalt plan i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938.
(11)De kompetente myndigheder overvåger løbende opfyldningen af underjordiske lagerfaciliteter for at sikre, at deres nationale opfyldningsforløb overholdes. De nationale opfyldningsforløb er fastlagt under hensyntagen til en margen på 2 procentpoint. Hvis opfyldningsniveauet i en given medlemsstat ligger mere end 2 procentpoint under målene i opfyldningsforløbet, skal de kompetente myndigheder straks træffe effektive foranstaltninger til at øge opfyldningsniveauet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen om sådanne foranstaltninger.
(12)En væsentlig og vedvarende afvigelse fra opfyldningsforløbene kan hindre opnåelsen af passende oplagringsniveauer, som er nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden i Unionen i en ånd af solidaritet. I tilfælde af sådanne væsentlige og vedvarende afvigelser bør Kommissionen derfor have beføjelse til at træffe effektive foranstaltninger for at undgå forsyningssikkerhedsproblemer som følge af ufyldte lagre. Når Kommissionen træffer afgørelse om passende foranstaltninger, tager den hensyn til den særlige situation i den pågældende medlemsstat, såsom lagerfaciliteternes størrelse i forhold til det indenlandske gasforbrug eller lagerfaciliteternes betydning for forsyningssikkerheden i regionen. Da denne forordning træder i kraft efter starten af oplagringssæsonen i 2022, bør der i alle foranstaltninger, som Kommissionen træffer for at håndtere afvigelser fra opfyldningsforløbet for 2022, tages hensyn til den begrænsede tid til gennemførelse af denne forordning på nationalt plan. Kommissionen bør sikre, at foranstaltningerne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opretholde forsyningssikkerheden, uden at pålægge medlemsstaterne, gasmarkedsdeltagerne, lagersystemoperatørerne eller borgerne en uforholdsmæssig stor byrde.
(13)Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de obligatoriske opfyldningsmål opfyldes. I betragtning af de forskellige reguleringsordninger, der allerede findes i mange medlemsstater til støtte for oplagring, fastsættes der ikke noget specifikt instrument til at overholde opfyldningsforløbet og nå opfyldningsmålet, og medlemsstaterne kan frit vælge det instrument, der er mest hensigtsmæssigt i deres nationale system, forudsat at betingelserne i artikel 6b, stk. 2 og 3, overholdes. Medlemsstaterne kan derfor frit vælge, hvilke(n) markedsdeltager(e) der skal forpligte sig til at sikre opfyldningen af lagrene. De kan også beslutte, om reguleringsmidler som f.eks. foranstaltninger til at forpligte kapacitetsindehavere til at frigøre uudnyttet kapacitet, som er mulige i henhold til EU's gældende markedsregler, eventuelt er tilstrækkelige til at opfylde opfyldningsmålene, eller om det er nødvendigt at indføre finansielle incitamenter, der kan udgøre statsstøtte. Medlemsstaterne bør anvende koordinerede instrumenter såsom platforme for køb af LNG sammen med andre medlemsstater for at maksimere anvendelsen af LNG til opfyldning af lagre og mindske infrastrukturhindringer og lovgivningsmæssige hindringer for fælles brug af LNG til opfyldning af lagre.
(14)I Kommissionens meddelelse COM(2022) 108 final af 8. marts 2022 med titlen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser" præciseres det i den forbindelse, at medlemsstaterne i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan yde statsstøtte til leverandører for at sikre opfyldning af lagre, f.eks. i form af garantier ("tovejsdifferencekontrakt").
(15)De foranstaltninger, der træffes for at sikre opfyldning af gaslagre, bør være nødvendige, klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare og bør ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller den effektive funktion af det indre gasmarked eller bringe gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen i fare. Sådanne foranstaltninger bør navnlig ikke føre til en styrkelse af en dominerende stilling eller ekstraordinære gevinster for virksomheder, der udøver kontrol over lagerfaciliteter, eller som har reserveret, men ikke udnyttet lagerkapacitet.
(16)Effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder grænseoverskridende transmissionskapacitet, lagerfaciliteter og LNG-faciliteter, er vigtigt for at sikre forsyningssikkerheden i en ånd af solidaritet. Åbne energigrænser er afgørende for forsyningssikkerheden, også i tider med gasafbrydelser på nationalt eller regionalt plan eller på EU-plan. Foranstaltninger, der træffes for at sikre opfyldning af gaslagre, bør derfor ikke blokere eller begrænse grænseoverskridende kapacitet, der er tildelt i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2017/459.
(17)Oplagringsforpligtelsen vil pålægge de relevante aktører i de medlemsstater, der har relevante lagerfaciliteter på deres område, finansielle byrder, mens den øgede forsyningssikkerhed vil være til gavn for alle medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke har lagerfaciliteter. For i en ånd af solidaritet at dele byrden i forbindelse med at sikre, at lagerfaciliteter i Unionen er tilstrækkeligt fyldt til at garantere forsyningssikkerheden, bør medlemsstater uden lagerfaciliteter overholde forpligtelsen til at gøre brug af lagre i andre medlemsstater. Hvis der ikke er nogen sammenkobling med andre medlemsstater, eller hvis begrænset grænseoverskridende transmissionskapacitet eller andre tekniske årsager gør det umuligt at anvende lagerfaciliteter i andre medlemsstater, bør forpligtelsen reduceres tilsvarende.
(18)Medlemsstaterne bør dog ikke være underlagt en sådan forpligtelse, hvis de i fællesskab udvikler en alternativ byrdefordelingsmekanisme med en eller flere medlemsstater med lagerfaciliteter. I en sådan alternativ mekanisme kan der bl.a. tages hensyn til allerede eksisterende tilsvarende retlige forpligtelser til at lagre alternative brændstoffer. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om sådanne alternative byrdefordelingsmekanismer.
(19)De foranstaltninger, hvorved medlemsstater uden lagerfaciliteter deler byrden i forbindelse med oplagringsforpligtelsen med medlemsstater med lagerfaciliteter, kan igen have en finansiel indvirkning på de relevante markedsaktører. Medlemsstater uden lagerfaciliteter kan derfor tilbyde finansielle incitamenter eller kompensation til markedsdeltagerne for manglende indtægter eller for omkostninger i forbindelse med forpligtelser, der pålægges dem, og som ikke kan dækkes af indtægter. Hvis foranstaltningen finansieres gennem en afgift, må denne afgift ikke lægges på grænseoverskridende sammenkoblingspunkter.
(20)Effektiv overvågning og rapportering er afgørende både for vurderingen af arten og omfanget af de risici, der er forbundet med forsyningssikkerheden, og for valget af passende foranstaltninger til at imødegå sådanne risici. Operatører af lagerfaciliteter bør indberette opfyldningsniveauerne til de nationale kompetente myndigheder hver måned i løbet af opfyldningsperioden. Ejere og operatører af lagerfaciliteter opfordres også til regelmæssigt at indkode kapaciteten og opfyldningsniveauet for hvert lageranlæg på en central rapporteringsplatform.
(21)De regulerende myndigheder bør spille en vigtig rolle i overvågningen af forsyningssikkerheden, som er en af de opgaver, der er pålagt de regulerende myndigheder i henhold til lovgivningen om det indre energimarked, og sikre en balance mellem sikkerheden og foranstaltningernes omkostninger for forbrugerne. Kommissionen vil overvåge opfyldningsniveauerne i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder.
(22)Gaskoordinationsgruppens rolle bør styrkes med en udtrykkelig beføjelse til at overvåge medlemsstaternes resultater inden for gasforsyningssikkerhed og til at udvikle bedste praksis på dette område. Kommissionen aflægger derfor regelmæssigt rapport til Gaskoordinationsgruppen, som skal bistå Kommissionen i overvågningen af opfyldningsmålene og med at sikre, at opfyldningsmålene nås.
(23)Unionen mener, at lagersystemsektoren er af stor betydning for Unionen, dens energiforsyningssikkerhed og dens andre væsentlige sikkerhedsinteresser. Lagerfaciliteter betragtes derfor som kritisk infrastruktur i henhold til Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre. Medlemsstaterne bør i deres nationale energi- og klimaplaner og i de statusrapporter, der vedtages i henhold til forordning 2018/1999, tage hensyn til foranstaltningerne i denne forordning.
(24)Unionen mener, at der er behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger i lagersystemnetværket for at undgå eventuelle trusler mod den offentlige orden og den offentlige sikkerhed i Unionen og mod EU-borgernes velfærd. Medlemsstaterne bør sikre, at hver lagersystemoperatør, herunder operatører, der kontrolleres af transmissionssystemoperatører, certificeres i henhold til denne forordning af den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, for at sikre, at indflydelsen på lagersystemoperatører ikke bringer energiforsyningssikkerheden eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser i Unionen eller en medlemsstat i fare. Ved analysen af mulige risici for forsyningssikkerheden i andre medlemsstater er det vigtigt, at der i forbindelse med vurderingen af forsyningssikkerheden finder koordinering sted mellem medlemsstaterne, hvorunder der ikke bør diskrimineres mellem markedsdeltagere, samtidig med at principperne for et velfungerende indre marked bør overholdes fuldt ud. For hurtigt at mindske risikoen for lave oplagringsniveauer bør certificeringen prioriteres og gennemføres hurtigere for større lagre og lagre, der i den seneste tid er blevet fyldt ved konstant lave niveauer, så det sikres, at eventuelle problemer med forsyningssikkerheden som følge af kontrollen over sådanne store lagre kan udelukkes.
(25)De regulerende myndigheder bør afvise certificeringen, hvis en person, der direkte eller indirekte udøver kontrol over eller udøver rettigheder over lagersystemoperatøren, kan bringe energiforsyningssikkerheden eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser på medlemsstatsniveau, regionalt niveau eller EU-niveau i fare. Ved denne vurdering bør de regulerende myndigheder tage hensyn til kommercielle forbindelser, der kan have en negativ indvirkning på lageroperatørens incitamenter og evne til at fylde lagerfaciliteten, samt Unionens internationale forpligtelser og andre specifikke forhold og omstændigheder i sagen. For at sikre en ensartet anvendelse af disse regler i hele Unionen, respekt for Unionens internationale forpligtelser og solidaritet og energisikkerhed i Unionen bør de regulerende myndigheder tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse, når de træffer afgørelser om certificering. Hvis en regulerende myndighed afviser certificeringen, bør den have beføjelse til at pålægge alle personer, at de afhænder den kapitalandel eller de rettigheder, de har over lagersystemoperatøren, og til at fastsætte en tidsfrist for en sådan afhændelse, til at pålægge enhver anden passende foranstaltning til at sikre, at den eller de pågældende personer ikke kan udøve nogen kontrol eller rettighed over den pågældende lagersystemoperatør, og til at træffe afgørelse om passende kompenserende foranstaltninger. Enhver foranstaltning, der træffes i certificeringsafgørelsen for at imødegå risici for forsyningssikkerheden eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser, bør være nødvendig, klart defineret, gennemsigtig, forholdsmæssig og ikkediskriminerende.
(26)Hvis virksomhederne skal købe mere gas, når en sådan gas er dyr, kan det øge priserne yderligere. Denne forordning ledsages derfor af foranstaltninger til fjernelse af indfødnings- og udtagstariffer for transmissionskapacitet til og fra oplagring, hvilket gør oplagring mere attraktiv for markedsdeltagerne. De regulerende myndigheder og konkurrencemyndighederne bør også udnytte deres beføjelser til effektivt at udelukke uberettigede stigninger i lagertarifferne.
(27)I betragtning af de ekstraordinære omstændigheder i den nuværende situation og usikkerheden i forbindelse med den fremtidige geopolitiske udvikling opfordres medlemsstaterne til at opfylde målene for opfyldning hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest inden for de frister, der er fastsat i denne forordning.
(28)I betragtning af den overhængende fare for forsyningssikkerheden som følge af den nuværende væbnede konflikt bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. For at sikre sammenhæng med Kommissionens forslag COM(2021) 804 final til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint (omarbejdning) bør denne forordning kun finde anvendelse, indtil en forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint som følge af ovennævnte kommissionsforslag COM(2021) 804 er vedtaget og træder i kraft, idet den vil afspejle de ændringer, der indføres ved nærværende forordning —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) 2017/1938
I forordning (EU) 2017/1938 foretages følgende ændringer:
(1)I artikel 2 tilføjes følgende numre:
"(27)"opfyldningsforløb": flere mellemliggende mål for hver medlemsstat, jf. bilag Ia og Ib
(28) "opfyldningsmål": et bindende mål for opfyldningsniveauet i lagerfaciliteter til ikke-flydende naturgas
(29) "strategisk oplagring": oplagring af ikke-flydende naturgas, som er omfattet af en offentlig myndigheds tilladelse til frigivelse, som ikke kan sælges til markedet, men kun må frigives i tilfælde af forsyningsknaphed, en forsyningsafbrydelse eller en nødsituation
(30)"strategisk lager": ikke-flydende naturgas, som transmissionssystemoperatører indkøber, forvalter og lagrer udelukkende med henblik på at varetage deres funktion som transmissionssystemoperatører med forsyningssikkerheden for øje. Gas, der lagres som en del af et strategisk lager, må kun indgå i lastfordelingen, hvis det er nødvendigt for at holde systemet i drift under sikre og pålidelige forhold i overensstemmelse med artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF eller i tilfælde af en erklæret nødsituation i henhold til artikel 11, og den må ikke sælges på engrosgasmarkederne i andre tilfælde."
(2)Følgende indsættes som artikel 6a til 6e:
"Artikel 6a
Obligatorisk opfyldningsmål og opfyldningsforløb
(1)Hver medlemsstat sikrer, at det opfyldningsmål, der er fastsat i stk. 2 for den aggregerede kapacitet for alle lagerfaciliteter på dens område, nås senest den 1. november hvert år.
(2)For 2022 fastsættes opfyldningsmålet til 80 % af kapaciteten i alle lagerfaciliteter på de respektive medlemsstaters område. Medmindre Kommissionen træffer anden afgørelse i henhold til stk. 4, fastsættes opfyldningsmålet til 90 % for de følgende år.
(3)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at opfylde de mellemliggende mål i bilag Ia og Ib for hver medlemsstat. For 2022 fastsættes der kun mellemliggende mål for august, september og oktober. Fra 2023 skal medlemsstaterne sikre, at de mellemliggende mål for februar, maj, juli og september opfyldes.
(4)Kommissionen tillægges beføjelser til efter høring af Gaskoordinationsgruppen at vedtage en delegeret retsakt om ændring af bilag Ib for at præcisere opfyldningsmålet og et opfyldningsforløb fra 2023 og fremefter i overensstemmelse med artikel 19. Den pågældende delegerede retsakt vedtages senest den 31. december i året forud for det år, for hvilket det nye opfyldningsmål er fastsat. Det af Kommissionen fastsatte opfyldningsmål og opfyldningsforløb baseres på en vurdering af den generelle forsyningssikkerhedssituation og udviklingen i efterspørgslen efter og udbuddet af gas i Unionen og i de enkelte medlemsstater og fastsættes på en måde, der sikrer forsyningssikkerheden, idet unødige byrder for medlemsstaterne, gasmarkedsdeltagerne, lagersystemoperatørerne eller borgerne skal undgås.
(5)Hvis en medlemsstat ikke kan opfylde opfyldningsmålet på grund af specifikke tekniske karakteristika ved et eller flere lagerfaciliteter på dens område, f.eks. usædvanligt lave injektionsrater, har medlemsstaten lov til først at nå opfyldningsmålet den 1. december. Medlemsstaten underretter inden den 1. november Kommissionen om grundene til forsinkelsen.
(6)Opfyldningsmålene bør derfor ikke finde anvendelse, hvis og så længe Kommissionen har erklæret en nødsituation på EU-niveau eller regionalt plan i henhold til artikel 12.
(7)De kompetente myndigheder overvåger løbende opfyldningsforløbet hvert år og aflægger regelmæssigt rapport til Gaskoordinationsgruppen. Hvis opfyldningsniveauet i en given medlemsstat ligger mere end 2 procentpoint under niveauet i opfyldningsforløbet, jf. bilag Ib, skal de kompetente myndigheder straks træffe effektive foranstaltninger til at øge opfyldningsniveauet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Gaskoordinationsgruppen om de trufne foranstaltninger.
(8)I tilfælde af en væsentlig og vedvarende afvigelse fra opfyldningsforløbene træffes følgende foranstaltninger:
(a)efter høring af Gaskoordinationsgruppen og den pågældende medlemsstat udsteder Kommissionen en advarsel til medlemsstaten og henstiller, at der straks træffes foranstaltninger
(b)hvis afvigelsen fra forløbet ikke reduceres væsentligt inden for en måned fra datoen for advarslen, træffer Kommissionen efter høring af Gaskoordinationsgruppen og den pågældende medlemsstat som en sidste udvej en afgørelse for at forpligte medlemsstaten til at træffe foranstaltninger, der effektivt afhjælper manglen i forløbet, herunder, hvis det er relevant, en eller flere af de foranstaltninger, der er anført i artikel 6b, stk. 1, eller enhver anden foranstaltning til at sikre, at det obligatoriske opfyldningsmål i henhold til nærværende artikel nås
(c)når Kommissionen træffer afgørelse om passende foranstaltninger i henhold til litra b), tager den hensyn til den særlige situation i den pågældende medlemsstat, såsom lagerfaciliteternes størrelse i forhold til det indenlandske gasforbrug eller lagerfaciliteternes betydning for forsyningssikkerheden i regionen. I alle foranstaltninger, som Kommissionen træffer for at håndtere afvigelser fra opfyldningsforløbet for 2022, tages der hensyn til den korte tidsramme for gennemførelsen af denne artikel på nationalt plan, som kan have bidraget til afvigelsen fra opfyldningsforløbet for 2022
(d)Kommissionen sikrer, at foranstaltningerne ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opretholde forsyningssikkerheden, uden at pålægge medlemsstaterne, gasmarkedsdeltagerne, lagersystemoperatørerne eller borgerne en uforholdsmæssig stor byrde.
Artikel 6b
Gennemførelse af opfyldningsmålet
(1)Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder finansielle incitamenter eller kompensation til markedsdeltagere, for at sikre, at de obligatoriske opfyldningsmål i henhold til artikel 6a nås. Disse foranstaltninger kan navnlig bestå i:
(a)at pålægge gasleverandører en forpligtelse til at oplagre minimumsmængder af gas i lagerfaciliteter
(b)at pålægge ejere af oplagringsfaciliteter en forpligtelse til at udbyde deres kapacitet til markedsdeltagerne
(c)at pålægge transmissionssystemoperatører en forpligtelse til at indkøbe og forvalte strategiske gaslagre udelukkende med henblik på at varetage deres funktion som transmissionssystemoperatører og med forsyningssikkerheden i nødsituationer for øje
(d)at anvende koordinerede instrumenter såsom platforme for køb af LNG sammen med andre medlemsstater for at maksimere anvendelsen af LNG og mindske infrastrukturhindringer og lovgivningsmæssige hindringer for fælles brug af LNG til opfyldning af lagerfaciliteter.
(e)at tilbyde markedsdeltagerne finansielle incitamenter eller kompensation for eventuelt manglende indtægter eller for omkostninger, som markedsdeltagerne påføres som følge af deres forpligtelser, og som ikke kan dækkes af indtægter
(f)at vedtage effektive instrumenter til fastsættelse af en forpligtelse for indehavere af lagerkapacitet til at anvende eller frigive kapacitet, som de har reserveret, men ikke udnyttet.
(2)De foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel, må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå opfyldningsmålet, og skal være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare. De må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller hindre det indre gasmarked i at fungere effektivt eller bringe gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen i fare.
(3)Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den eksisterende infrastruktur anvendes på nationalt og regionalt plan til gavn for forsyningssikkerheden på en effektiv måde. Disse foranstaltninger må under ingen omstændigheder blokere eller begrænse udnyttelsen af lagerfaciliteter eller LNG-faciliteter på tværs af grænserne og må ikke begrænse grænseoverskridende transmissionskapacitet, der er tildelt i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2017/459.
Artikel 6c
Byrdefordeling
(1)Medlemsstater uden lagerfaciliteter sikrer, at indenlandske markedsdeltagere har ordninger med lagersystemoperatører fra medlemsstater med lagerfaciliteter, der sikrer, at der senest den 1. november er udnyttet lagermængder i disse medlemsstater svarende til mindst 15 % af det årlige gasforbrug hos den medlemsstat, der ikke har lagerfaciliteter. Hvis grænseoverskridende transmissionskapacitet eller andre tekniske begrænsninger ikke gør det muligt at udnytte 15 % af de udenlandske lagermængder fuldt ud, skal kun de mængder, for hvilke det er teknisk muligt, oplagres uden for en medlemsstat uden lagerfaciliteter.
(2)Uanset stk. 1 kan medlemsstater uden lagerfaciliteter i stedet for i fællesskab udvikle en byrdefordelingsmekanisme med en eller flere medlemsstater med lagerfaciliteter. Byrdefordelingsmekanismen baseres på de relevante data fra den seneste risikovurdering i henhold til artikel 7 og tager hensyn til følgende parametre:
(a)omkostningerne ved finansiel støtte til sikring af opfyldningsmål uden hensyntagen til omkostningerne i forbindelse med opfyldelse af strategiske oplagringsforpligtelser
(b)de gasmængder, der er nødvendige for at dække efterspørgslen fra beskyttede kunder, jf. artikel 6, stk. 1
(c)de tekniske begrænsninger såsom den disponible lagerkapacitet, den tekniske grænseoverskridende kapacitet og udtræksrater.
(3)Kommissionen underrettes om den i fællesskab udviklede mekanisme senest en måned efter denne artikels ikrafttræden.
(4)Medlemsstater uden lagerfaciliteter kan give markedsdeltagerne incitamenter eller finansiel kompensation for manglende indtægter eller for omkostninger i forbindelse med forpligtelser, som de pålægges, og som ikke kan dækkes af indtægter, for at sikre gennemførelsen af forpligtelsen til at oplagre gas i andre medlemsstater i henhold til stk. 1 eller gennemførelsen af den i fællesskab udviklede mekanisme i henhold til stk. 2. Hvis foranstaltningen finansieres gennem en afgift, må denne afgift ikke lægges på grænseoverskridende sammenkoblingspunkter.
Artikel 6d
Overvågning og håndhævelse
(1)Lagersystemoperatørerne indberetter opfyldningsniveauet på hvert af de kontrolpunkter, der er fastsat i henhold til bilag Ia og Ib, til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor de befinder sig.
(2)Medlemsstaternes kompetente myndigheder overvåger opfyldningsniveauerne for lagerfaciliteterne på deres område ved udgangen af hver måned og indberetter resultaterne til Kommissionen uden unødig forsinkelse.
(3)På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaternes kompetente myndigheder aflægger Kommissionen regelmæssigt rapport til Gaskoordinationsgruppen.
(4)Gaskoordinationsgruppen bistår Kommissionen i overvågningen af opfyldningsmålene og -forløbene og udarbejder vejledning til Kommissionen om passende foranstaltninger til at sikre overholdelse i tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke opfylder målene i opfyldningsforløbet eller ikke overholder opfyldningsmålene.
(5)Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at nå opfyldningsforløbet og opfyldningsmålet og til at håndhæve de oplagringsforpligtelser, der er nødvendige for at nå det pågældende forløb og mål, over for markedsdeltagerne, herunder ved at pålægge dem tilstrækkeligt afskrækkende sanktioner og bøder.
(6)Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om de håndhævelsesforanstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning.
(7)Når forretningsmæssigt følsomme oplysninger skal udveksles, kan Kommissionen indkalde til møder i Gaskoordinationsgruppen i en sammensætning, der kun omfatter medlemsstaterne.
(8)De udvekslede oplysninger begrænses til, hvad der er nødvendigt for at overvåge overholdelsen af kravene i denne forordning. Kommissionen, de regulerende myndigheder og medlemsstaterne behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger, der modtages i forbindelse med denne forordning, fortroligt."
Artikel 6e
Anvendelsesområde
Bestemmelserne i artikel 6a-6d finder ikke anvendelse på dele af LNG-faciliteter, der anvendes til oplagring.
(3)Bilagene ændres i overensstemmelse med teksten i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
Ændring af forordning (EF) nr. 715/2009
(1)Følgende indsættes som artikel 3a:
"Artikel 3a
Certificering af lagersystemoperatører
(1)Medlemsstaterne sikrer, at hver lagersystemoperatør, herunder lagersystemoperatører, der kontrolleres af transmissionssystemoperatører, certificeres af den regulerende myndighed i henhold til denne artikel eller en anden kompetent myndighed udpeget af den pågældende medlemsstat efter proceduren i denne artikel. Forpligtelsen til at certificere lagersystemoperatører i henhold til denne artikel gælder også for lagersystemoperatører, der kontrolleres af transmissionssystemoperatører, og som allerede er blevet certificeret i henhold til reglerne om adskillelse i henhold til artikel 9-11 i direktiv 2009/73/EF.
(2)For lagersystemoperatører, der driver lagerfaciliteter med en kapacitet på over 3,5 TWh, som den 31. marts 2021 og den 31. marts 2022 var fyldt op til et niveau, der i gennemsnit var mindre end 30 % af deres maksimale kapacitet, vedtager den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 et udkast til afgørelse om certificering af lagersystemoperatører senest 100 arbejdsdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden eller modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 8. For alle andre lagersystemoperatører vedtages et udkast til afgørelse senest 18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden eller modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 7 eller 8. Ved vurderingen af risikoen for energiforsyningssikkerheden tager den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 hensyn til eventuelle risici for forsyningssikkerheden på nationalt eller regionalt plan eller på EU-plan, f.eks. som følge af:
(a)ejerskab, forsyning eller andre kommercielle forbindelser, der kan have en negativ indvirkning på lageroperatørens incitamenter og evne til at fylde lagerfaciliteten
(b)Unionens rettigheder og forpligtelser over for et tredjeland i henhold til international ret, herunder enhver aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Unionen deltager i, og som omhandler spørgsmål om energiforsyningssikkerhed.
(c)den eller de pågældende medlemsstaters rettigheder og forpligtelser i forhold til et eller flere tredjelande i henhold til aftaler, der er indgået med dem, forudsat at de er i overensstemmelse med EU-retten eller
(d)eventuelle andre specifikke kendsgerninger og omstændigheder vedrørende sagen.
(3)Den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 afviser certificeringen, hvis det påvises, at en person, der direkte eller indirekte udøver kontrol over eller udøver rettigheder over lagersystemoperatøren, jf. artikel 9 i direktiv 2009/73/EF, kan være til risiko for energiforsyningssikkerheden eller en medlemsstats eller Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser. Den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 kan i stedet vælge at udstede certificeringen på betingelser, der sikrer, at alle risici, der kan have en negativ indvirkning på opfyldningen af lagrene i henhold til denne forordning, er tilstrækkeligt afbødet, og at deres brugbarhed kan sikres fuldt ud gennem effektiv gennemførelse og overvågning.
(4)Hvis den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 konkluderer, at risiciene for forsyningssikkerheden ikke kan fjernes ved anvendelse af betingelser i henhold til stk. 3, og derfor afviser certificeringen, skal den:
(a)pålægge enhver person eller alle personer, som den anser for at kunne være til risiko for energiforsyningssikkerheden eller en medlemsstats eller Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser, at de afhænder den kapitalandel eller de rettigheder, de har over lagersystemoperatøren, og til at fastsætte en tidsfrist for en sådan afhændelse
(b)hvis det er relevant, påbyde foreløbige foranstaltninger for at sikre, at den eller de pågældende personer ikke kan udøve nogen kontrol over eller rettigheder over den pågældende lagersystemoperatør, indtil kapitalandelen eller rettighederne er afhændet, og
(c)træffe afgørelse om passende kompensationsforanstaltninger.
(5)Den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 underretter straks Kommissionen om sit udkast til afgørelse sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Kommissionen afgiver udtalelse om udkastet til afgørelse til den nationale regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 inden for 50 arbejdsdage. Den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 tager størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.
(6)Den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 vedtager sin afgørelse om certificering af lagersystemoperatører senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af Kommissionens udtalelse.
(7)Før en nyopført lagerfacilitet sættes i drift, skal lagersystemoperatøren certificeres i overensstemmelse med stk. 1-6. Lagersystemoperatøren underretter den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 om, hvornår den agter at sætte lageranlægget i drift.
(8)Lagersystemoperatører underretter den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 om enhver planlagt transaktion, der kræver en fornyet vurdering af deres overholdelse af certificeringskravene i stk. 1 og 2.
(9)Den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 overvåger, at lagersystemoperatørerne til stadighed overholder kravene i stk. 1 og 2. Den indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:
(a)når den modtager en underretning fra lagersystemoperatøren i henhold til stk. 7 eller 8
(b)på eget initiativ, hvis den har kendskab til, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse over en lagersystemoperatør kan føre til manglende overholdelse af kravene i stk. 1 og 2
(c)efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.
(10)Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre den fortsatte drift af lagerfaciliteterne på deres område. Disse lagerfaciliteter må kun nedlukkes efter en vurdering foretaget af den regulerende myndighed eller den udpegede myndighed i henhold til stk. 1 under hensyntagen til en udtalelse fra ENTSOG, hvori det konkluderes, at nedlukningen ikke svækker gasforsyningssikkerheden på nationalt plan eller på EU-plan. Hvis nedlukning ikke er tilladt, træffes der, hvis det er hensigtsmæssigt, passende kompensationsforanstaltninger.
(11)Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt med nærmere bestemmelser om den procedure, der skal følges ved anvendelsen af dette stykke i overensstemmelse med artikel 19.
(12)Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på dele af LNG-faciliteter, der anvendes til oplagring."
(2)I artikel 13 tilføjes følgende stk. 3:
"3. En rabat på mindst 100 % skal anvendes på kapacitetsbaserede transmissionstariffer i indfødningspunkter til og udtagningspunkter fra lagerfaciliteter, medmindre og i det omfang en lagerfacilitet, der er forbundet til mere end ét transmissions- eller distributionsnet, anvendes til at konkurrere med et sammenkoblingspunkt. Kommissionen tager denne tarifrabat op til fornyet overvejelse 5 år efter forordningens ikrafttræden. Den vurderer, om den nedsættelse, der er fastsat i denne artikel, stadig er hensigtsmæssig i betragtning af oplagringsforpligtelsen i henhold til artikel 6a i forordning (EU) 2017/1938."
Artikel 3
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning finder anvendelse indtil den dato, hvor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint, der er baseret på Kommissionens forslag af 15. december 2021, træder i kraft.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet
1.1.Berørt(e) politikområde(r)
Den europæiske grønne pagt — Energi — Energiforsyningssikkerhed
1.2.Forslaget/initiativet vedrører:
✓ en ny foranstaltning
◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
◻ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning
1.3.Mål
1.3.1.Generelt/generelle mål
Dette forslag tager sigte på at imødegå de meget betydelige risici for forsyningssikkerheden og Unionens økonomi, som den dramatisk ændrede geopolitiske situation medfører. Forslaget tager især sigte på at sikre, at lagerkapacitet i Unionen, som er afgørende for forsyningssikkerheden, ikke forbliver uudnyttet, således at det kan sikres, at lagre kan deles i hele Unionen i en ånd af solidaritet.
Med henblik herpå vil et obligatorisk minimumsniveau for gas i lagerfaciliteter styrke forsyningssikkerheden før vinteren 2022/2023 og i de efterfølgende vinterperioder. En obligatorisk certificering af lagersystemoperatører vil sikre, at potentielle risici for forsyningssikkerheden som følge af indflydelse over den kritiske lagringsinfrastruktur kan udelukkes. Endelig vil man tilskynde til udnyttelse af lagre ved at tillade, at lagerbrugere fritages for transmissionstariffer ved indfødningspunkter til og udtagspunkter fra lagre.
1.3.2.Specifikt/specifikke mål
Specifikt mål nr. 1:
Passende gasoplagringsniveau på EU-plan i november 2022
Specifikt mål nr. 2:
Passende gasoplagringsniveau på EU-plan fra og med november 2023
Specifikt mål nr. 3:
Certificering af EU's lagersystemoperatører inden for 18 måneder
1.3.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Øget strategisk autonomi for EU
Øget energisikkerhed for EU
Stabilitet/reduceret volatilitet på gasmarkederne
1.3.4.Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Lageropfyldningsprocenter for november fra og med 2022
Antal certificerede lagersystemoperatører i EU
1.4.Begrundelse for forslaget/initiativet
1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet
Forslaget følger anmodningen efter mødet mellem stats- og regeringscheferne i Versailles og bør gennemføres omgående, herunder gennem en aftale med medlovgiverne om at fremskynde den fælles beslutningsprocedure.
1.4.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
1.4.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Erfaringerne fra dette år viser, at gaslagrene skal være tilstrækkeligt fyldt forud for opvarmningssæsonen, og at udtrækningen af gas skal ske på en måde, der ikke bringer EU's forsyningssikkerhed i fare. Dette er af afgørende betydning for beskyttelsen af de europæiske borgere og virksomheder mod potentielle forstyrrelser og for EU's strategiske autonomi.
1.4.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter
Initiativet falder overordnet set ind under den europæiske grønne pagt, der har forsyningssikkerheden som en central søjle.
1.4.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling
Gennemførelsen af denne retsakt vil kræve yderligere menneskelige ressourcer og også visse administrationsudgifter.
1.5.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
◻ Begrænset varighed
–◻
gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–◻
finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
✓ ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2027
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.6.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)
✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–✓ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻
i forvaltningsorganerne
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Denne finansieringsoversigt omfatter personaleudgifter og eventuelt administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem
Samlet set kræver initiativet personaleudgifter og eventuelt administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Samlet set kræver initiativet personaleudgifter og eventuelt administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.
Samlet set kræver initiativet personaleudgifter og eventuelt administrative ordninger. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet
·Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidat-lande
|
fra tredje-lande
|
iht. finansforord-ningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
|
...
|
...
|
...
|
...
|
...
|
...
|
·Nye budgetposter, som der anmodes om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens
art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidat-lande
|
fra tredje-lande
|
iht. finansforord-ningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
|
...
|
...
|
...
|
...
|
...
|
...
|
3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–◻
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Nummer
|
...
|
|
GD: <…….>
|
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År
n+2
|
År
n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
|
|
•Aktionsbevillinger
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
(2 a)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Budgetpost
|
Forpligtelser
|
(1b)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
(2b)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Budgetpost
|
|
(3)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
til GD <…….>
|
Forpligtelser
|
=1a+1b+3
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
=2a+2b
+3
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE <….> i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
=5+6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde
|
• Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
Forpligtelser
|
(4)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)
|
(6)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
|
Forpligtelser
|
=4+6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
=5+6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
7
|
"Administrationsudgifter"
|
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i
bilaget til finansieringsoversigten
(bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År
n+2
|
År
n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
|
|
GD: ENER
|
|
• Menneskelige ressourcer
|
2,355
|
2,355
|
2,355
|
2,198
|
2,041
|
1,884
|
-
|
13,188
|
|
• Andre administrationsudgifter
|
0,080
|
0,150
|
0,150
|
0,150
|
0,150
|
0,150
|
-
|
0,830
|
|
I ALT GD <…….>
|
Bevillinger
|
2,455
|
2,505
|
2,505
|
2,384
|
2,191
|
2,304
|
-
|
14,018
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
2,455
|
2,505
|
2,505
|
2,384
|
2,191
|
2,304
|
-
|
14,018
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År
n+2
|
År
n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
|
|
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
2,455
|
2,505
|
2,505
|
2,384
|
2,191
|
2,304
|
-
|
14,018
|
|
|
Betalinger
|
2,455
|
2,505
|
2,505
|
2,384
|
2,191
|
2,304
|
-
|
14,018
|
3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger ...
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Angiv mål og resultater
⇩
|
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År
n+2
|
År
n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
|
|
|
RESULTATER
|
|
|
Type
|
Gnsntl. omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal resultater i alt
|
Omkostninger i alt
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–✓
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År
n+2
|
År
n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
2,355
|
2,355
|
2,355
|
2,198
|
2,041
|
1,884
|
-
|
13,188
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,080
|
0,150
|
0,150
|
0,150
|
0,150
|
0,150
|
-
|
0,830
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
2,455
|
2,505
|
2,505
|
2,384
|
2,191
|
2,304
|
-
|
14,018
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
0
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
0
|
|
Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
|
0
|
|
I ALT
|
2,455
|
2,505
|
2,505
|
2,384
|
2,191
|
2,304
|
-
|
14,018
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–✓
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År n+2
|
År n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
|
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
20 01 02 01 (i Kommissionens hovedsæde og repræsentationskontorer)
|
15
|
15
|
15
|
14
|
13
|
12
|
-
|
|
20 01 02 03 (i delegationerne)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
01 01 01 01 (indirekte forskning)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
01 01 01 11 (direkte forskning)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
Andre budgetposter (skal angives)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
• Eksternt personale (i årsværk)
|
|
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
XX 01 xx yy zz
|
- i hovedsædet
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
|
- i delegationerne
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
Andre budgetposter (skal angives)
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
I ALT
|
15
|
15
|
15
|
14
|
13
|
12
|
-
|
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
Forslaget indeholder en ny, forbedret arkitektur for gasforsyningssikkerhed med nye forpligtelser for medlemsstaterne og tilsvarende en styrket rolle for GD Energi på en lang række områder, nemlig:
·Den overordnede forvaltning og gennemførelse af forordningen (1 årsværk)
·Forvaltning af Gaskoordinationsgruppens styrkede rolle (0,5 årsværk)
·Overvågning af opfyldningsniveauet og fastlæggelse af tekniske gennemførelseselementer såsom opfyldningsforløb (herunder økonomisk og teknisk analyse og dataforvaltning) (1,5 årsværk)
·Retlig gennemførelse af foranstaltningerne i den nye artikel 6d, stk. 7 (anslået årligt gennemsnit: 5 afgørelser om advarsel, 2 afgørelser om foranstaltninger som en sidste udvej.) (2 årsværk)
·Forvaltning af LNG-platformen i henhold til den nye artikel 6b, stk. 1 (5 årsværk)
·Vurdering af underretningerne om byrdefordeling, jf. artikel 6c (1 årsværk)
·Udtalelse om certificering af lagersystemoperatører (3 årsværk)
·Administrativ støtte (1 årsværk).
|
|
Eksternt personale
|
...
|
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–◻
kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om. I tilfælde af omfattende omlægning gives oplysningerne i form af en exceltabel.
–◻
kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.
–◻
kræver en revision af FFR
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.
3.2.5.Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
–◻
indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–◻
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År
n+2
|
År
n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
I alt
|
|
Angiv det organ, der deltager i samfinansieringen
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
-
|
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–✓
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–◻
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet
|
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
|
År
n
|
År
n+1
|
År
n+2
|
År
n+3
|
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
|
|
Artikel …
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).