EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.2.2022

COM(2022) 46 final

2022/0032(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)

(EØS-relevant tekst)

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Halvledere er essentielle for den digitale økonomi. De er nødvendige for, at digitale produkter kan fungere: fra smartphones og biler over kritiske anvendelser og infrastruktur inden for sundhed, energi, kommunikation og automatisering til de fleste andre industrisektorer. De er også afgørende for fremtidens teknologier, herunder kunstig intelligens (AI) og 5G/6G-kommunikation. Det digitale område kan ikke fungere uden mikrochips.

I det seneste år har Europa været udsat for forstyrrelser af forsyningen af mikrochips, hvilket har ført til mangler i flere økonomiske sektorer og potentielt alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. Mange europæiske sektorer, herunder bilindustrien, energi, kommunikation og sundhed samt strategiske sektorer såsom forsvar, sikkerhed og rummet, er truet af disse forsyningsforstyrrelser. Samtidig er falske mikrochips begyndt at dukke op på markedet, hvilket bringer sikkerheden af elektroniske apparater og systemer i fare.

Den nuværende krise har afsløret strukturelle sårbarheder i de europæiske værdikæder. Den globale mangel har blotlagt Europas afhængighed af forsyninger fra et begrænset antal virksomheder og geografiske områder og dens sårbarhed over for eksportrestriktioner i tredjelande og andre forstyrrelser i den nuværende geopolitiske kontekst. Afhængigheden forværres desuden af de ekstremt store adgangsbarrierer og sektorens kapitalintensitet. For eksempel kræves der ved fremstillingen af de mest avancerede chips tolerancer på nogle få nanometer (nm) 1 . Opførelsen af sådanne fremstillingsanlæg indebærer en forudgående investering på mindst 15 mia. EUR 2 , og det tager tre år, før anlægget når op på en tilstrækkelig produktionsmængde 3 . Udgifterne til udformning af sådanne chips kan variere fra 0,5 mia. EUR til langt over 1 mia. EUR. Intensiteten af forskning og udvikling (FoU) i sektoren er høj og ligger på over 15 % 4 .

Europæiske aktører investerer nu om dage hovedsagelig i FoU, men ikke nok i at omsætte resultaterne til industrielle fordele. Denne forskning og udvikling er en vigtig katalysator for miniaturisering af de halvlederteknologier, der er nødvendige for produktionen af næste generation af højtydende mikrochips. Europa er hjemsted for forsknings- og teknologiorganisationer, der er førende på verdensplan. Den industrielle udbredelse af mange af resultaterne af europæisk FoU foregår imidlertid uden for Unionen.

Unionen er stærk inden for udformning af halvlederkomponenter til effektelektronik, radiofrekvensudstyr og analogt udstyr, sensorer og mikrocontrollere, der i dag anvendes i vid udstrækning i bil- og fremstillingsindustrien. Den er mindre stærk inden for udformning af digital logik (processorer og hukommelse), som vil blive afgørende, efterhånden som data, AI og konnektivitet bliver stadig mere udbredt.

Unionen er desuden godt placeret med hensyn til de materialer og det udstyr, der er nødvendigt for at drive store produktionsanlæg for mikrochips, og mange virksomheder har en vigtig rolle i forsyningskæden. Den har stærke og diversificerede sektorer for industrielle brugere, f.eks. bilindustrien, industriel automatisering, sundhedspleje, energi, kommunikation osv. Samarbejdet langs værdikæden er dog svagt.

Unionens samlede globale markedsandel for halvledere er 10 % 5 , hvilket ligger et godt stykke under dens økonomiske vægt. På trods af sin stærke globale position inden for fremstilling af materialer og udstyr er Unionen stærkt afhængig af leverandører fra tredjelande med hensyn til udformning, fremstilling, emballering, afprøvning og samling af mikrochips.

Halvledere er i dag i omdrejningspunkt for stærke geostrategiske interesser og kernen i det globale teknologiske kapløb. Flere lande er opsat på at sikre deres forsyninger af de mest avancerede mikrochips, da disse i stigende grad er en forudsætning for landenes muligheder for at handle (økonomisk, industrielt, militært) og drive den digitale omstilling fremad. Alle større regioner i verden investerer allerede kraftigt og indfører støtteforanstaltninger for at forny og styrke deres produktionsevne.

Unionen har aktiverne til at blive industriel leder på fremtidens marked for mikrochips. Dens ambition er at fordoble sin nuværende andel af verdensproduktionen til 20 % i værdi inden 2030 6 . Målet er ikke kun at mindske afhængigheden, men også at udnytte de økonomiske muligheder, da det globale marked for halvledere forventes at blive fordoblet inden årtiets udgang, og dermed øge konkurrenceevnen i halvlederøkosystemet og industrien generelt gennem innovative produkter til de europæiske borgere.

Der er ved at opstå nye markedstendenser og -muligheder. Halvledervirksomheder designer i stigende grad skræddersyede mikrochips sammen med slutbrugervirksomhederne for at forbedre systemets ydeevne gennem optimering af hardware og software. Kunstig intelligens, edge cloud og den digitale omstilling af industrisektorerne giver nye muligheder for Europas teknologiske og industrilederskabsmæssige konkurrenceevne i fremtiden.

Samtidig udvikler teknologien sig konstant. Der sker stadig yderligere miniaturisering hen imod mindre noder i de almindelige procesteknologier (FinFET og FDSOI) i tråd med Moores lov 7 , mens der er stor efterspørgsel efter mere energieffektive løsninger for at sikre, at det stadigt voksende forarbejdningsfodaftryk forbliver bæredygtigt. Nye computerparadigmer såsom neuromorfisk databehandling og kvanteteknologi er lovende teknologier med nye anvendelsesområder. Nye materialer såsom siliciumcarbid (SiC) og galliumnitrid (GaN) er afgørende for strømstyring, f.eks. optimal udnyttelse af batterikraft, navnlig til alle slags elektriske køretøjer og produktion af vedvarende energi.

Denne begrundelse ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen).

For at realisere denne vision bygger den europæiske mikrochipstrategi på fem strategiske målsætninger:

·Europa skal styrke sit lederskab inden for forskning og teknologi

·Europa skal opbygge og styrke sin egen innovationskapacitet med hensyn til udformning, fremstilling og emballering af avancerede mikrochips og omsætte dem til kommercielle produkter

·Europa skal fastsætte en passende ramme for betydeligt at øge sin produktionskapacitet inden 2030

·Europa skal afhjælpe den akutte mangel på færdigheder, tiltrække nyt talent og støtte etableringen af en kvalificeret arbejdsstyrke

·Europa skal udvikle et indgående kendskab til globale forsyningskæder for halvledere.

·Oprette Mikrochips til Europa-initiativet for at støtte omfattende teknologisk kapacitetsopbygning og innovation i hele Unionen med henblik på udvikling og udbredelse af næste generation af avancerede halvleder- og kvanteteknologier, som vil styrke Unionens kapacitet og færdigheder med hensyn til avanceret udformning, systemintegration og mikrochipproduktion, herunder med fokus på opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder (søjle 1, "Mikrochips til Europa-initiativet").

Initiativet vil navnlig opbygge en innovativ virtuel designplatform for at styrke Europas designkapacitet, som vil være tilgængelig på åbne, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Platformen vil tilskynde til et bredt samarbejde mellem brugerfællesskaber, designvirksomheder, opstartsvirksomheder, SMV'er, leverandører af intellektuel ejendom og værktøjer, designere og forsknings- og teknologiorganisationer, og den vil integrere eksisterende og nye udformningsfaciliteter med udvidede biblioteker og EDA-værktøjer 10 .

Initiativet vil støtte pilotlinjer, der giver tredjeparter mulighed for at teste, validere og videreudvikle deres produktudformning på åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Udviklingen af nye avancerede pilotlinjer vil forberede den næste generation af produktionskapaciteter og valideringen heraf.

Desuden vil initiativet bidrage til opbygningen af avanceret teknologisk og teknisk kapacitet med henblik på at fremskynde den innovative udvikling af kvantechips, f.eks. i form af designbiblioteker for kvantechips, pilotlinjer og prøvnings- og forsøgsfaciliteter.

Initiativet vil støtte et netværk af kompetencecentre i hele Unionen, som vil stille ekspertise til rådighed for interessenter, herunder små og mellemstore slutbrugervirksomheder (SMV'er), opstartsvirksomheder samt vertikale sektorer, og forbedre deres færdigheder. Kompetencecentrene vil lette den åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende adgang til og effektive anvendelse af infrastrukturen for design og pilotlinjerne. De vil blive kraftcentre, der tiltrækker innovation og nye højtkvalificerede talenter.

Ud over initiativet bør aktiviteter, der skal lette adgangen til lånefinansiering og egenkapital i halvlederværdikæden, som under ét skal beskrives som "mikrochipfonden", støtte udviklingen af et dynamisk og modstandsdygtigt økosystem for halvledere ved at give mulighed for øget adgang til midler til støtte for vækst i nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og SMV'er samt investeringer i hele værdikæden, herunder for virksomheder i værdikæder for halvleder og eventuelt med blandet finansiering fra initiativet.

·Skabe en ramme, der kan sikre forsyningssikkerheden ved at tiltrække investeringer og øget produktionskapacitet inden for fremstilling af halvledere samt avanceret emballering, afprøvning og samling via pioneranlæg som integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg (søjle 2, "Forsyningssikkerhed").

Forslaget indeholder navnlig kriterier for at lette gennemførelsen af specifikke projekter, der bidrager til forsyningssikkerheden for halvledere i Unionen. Med henblik herpå skelnes der mellem to typer af pioneranlæg 11 , nemlig integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg 12 . Der kan indgives ansøgninger om anerkendelse af et anlæg som en af de to typer pioneranlæg, og hvor disse godkendes, kræves det i forslaget, at medlemsstaterne sikrer en effektiv behandling af administrative ansøgninger i forbindelse med planlægning, opførelse og drift af anerkendte pioneranlæg.

Som reaktion på det stigende behov for cyberrobuste forsyningskæder 13 vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne og private aktører om at identificere sektorspecifikke krav til pålidelige chips med henblik på at fastlægge fælles standarder og certificering samt fælles krav til indkøb, der skal udvikles med støtte fra de europæiske standardiseringsorganisationer, hvor det er relevant, og under hensyntagen til principperne i den nye lovgivningsramme for overensstemmelsesvurdering og markedsovervågning.

·Oprette en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at styrke samarbejdet med og på tværs af medlemsstaterne, overvåge udbuddet af halvledere, vurdere efterspørgslen, foregribe mangler, udløse kriseberedskabet og handle ved hjælp af en særlig værktøjskasse med foranstaltninger (søjle 3, "Beredskab og overvågning").

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslaget er i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra maj 2021 om ajourføring af den nye industristrategi fra 2020 16 , som identificerer områder med strategisk afhængighed, der kan føre til sårbarheder såsom forsyningsknaphed. Forslaget tager fat på de udfordringer med hensyn til udformning, fremstilling, emballering, prøvning og samling, der er identificeret i meddelelsen og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. I meddelelsen bebudes lanceringen af den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier ("alliancen") 17 , der skal konstatere mangler inden for produktionen af mikrochips og den teknologiske udvikling, der er nødvendig for, at virksomheder og organisationer kan trives, hjælpe virksomhedernes konkurrenceevne, øge Europas digitale suverænitet og imødekomme efterspørgslen efter den næste generation af sikre, energieffektive og højtydende mikrochips og processorer. Alliancen vil spille en rådgivende rolle i forbindelse med denne forordning.

For at fremskynde aktionernes gennemførelse omfatter Mikrochips til Europa-initiativet et nyt retligt instrument — det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips ("ECIC-konsortiet") — som er specifikt udviklet med henblik på at forenkle og strukturere de retlige forbindelser mellem de privat-offentlige konsortiemedlemmer, herunder navnlig forsknings- og teknologiorganisationer, og skabe en struktureret dialog med Kommissionen om gennemførelsen af foranstaltningerne inden for initiativets rammer. Dette nye retlige instrument er frivilligt og vil supplere Unionens værktøjskasse med forskellige andre retlige instrumenter, herunder et europæisk konsortium for digital infrastruktur15, der gør det muligt at kombinere finansiering fra medlemsstaterne, Unionens budget og private investeringer. Juridiske enheder i offentlig-private konsortier vil med henblik på gennemførelsen af aktioner inden for initiativets rammer kunne vælge det af Unionens tilgængelige retlige instrumenter, som passer bedst til et bestemt konsortiums specifikke formål, sammensætning og oprettelse. Fællesforetagendet for mikrochips, der har ansvaret for den overordnede gennemførelse af visse aktioner inden for initiativets rammer, kan på de betingelser, der er fastsat i artikel 134 i Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips 29 , fastsætte, at visse aktioner kun kan gennemføres af retlige enheder, der samarbejder inden for et konsortium, som kan struktureres i form af et konsortium for en europæisk infrastruktur for mikrochips, eller på grundlag af ethvert andet af Unionens retlige instrumenter, der kan anvendes til at danne et konsortium.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De foreslåede foranstaltninger kan støtte nogle af Unionens vigtigste politikker såsom den grønne pagt 30 . Anvendelsen af halvlederteknologier og digitale teknologier generelt er effektive katalysatorer for omstillingen til bæredygtighed og kan føre til nye produkter og mere effektive arbejdsmetoder, der bidrager til målene i den grønne pagt.

Forstyrrelser af forsyningen af halvledere og afhængigheden af andre regioner kan sinke omstillingen til bæredygtighed i europæiske sektorer, der drager fordel af digitale løsninger. Med henblik på at afhjælpe forstyrrelser og afhængighed vil forslaget styrke Europas kapacitet til produktion af halvledere. Hvor det er relevant, bør anlæg være i fuld overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen, f.eks. vedrørende miljøkonsekvensvurdering og emissioner til luft, vand og jord, herunder risici for og forebyggelse af industriulykker, og søge at sikre en høj energi-, ressource- og vandeffektivitet. En styrkelse af produktionskapaciteten kræver hurtig etablering af halvlederproduktionsanlæg, som undtagelsesvis kan betragtes som værende af væsentlig samfundsinteresse, hvis dette er nødvendigt i forbindelse med undtagelser i tilladelsesprocedurer, herunder i visse miljøvurderinger, forudsat at de øvrige betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser, er opfyldt. Samtidig omfatter begrebet om pioneranlæg en mulig kvalifikation, der også er baseret på anlæggets forventede energi- eller miljøpræstationer.

Produktudformning med henblik på holdbarhed og opgradering forlænger brugen af elektronikprodukter og reducerer hastigheden, med hvilken de erstattes, og behovet for nye produkter. Mikrochipmaterialer kan genvindes fra elektronikaffald. Det er f.eks. teknisk muligt at genanvende materialer fra sammensatte halvledere, om end p.t. kun i meget små mængder. Initiativet om bæredygtige produkter, der er baseret på en udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design, kan være et middel til at opfylde sådanne krav. Kommissionen undersøger også forskellige muligheder for tilbagetagnings- og tilbagekøbsordninger for forbrugerelektronik for at øge udbuddet af funktionelt brugt udstyr.

I takt med den stigende digitalisering og elektrificering bidrager energieffektive mikrochips også til andre politikker, herunder politikker for industriproduktion, transport og energi, f.eks. den kommende handlingsplan for digitalisering af energisektoren 37 . Efterspørgslen efter halvlederteknologier forventes at blive fordoblet i løbet af ti år. Flere og flere mikrochips er indlejret i robotter og fremstillingsmaskiner, i industrien og i landbruget, samt i transportkøretøjer og andre enheder. Forslaget er i overensstemmelse med og bidrager til flere sektorpolitikker, da det tager sigte på intelligent brug af mikrochips og andre digitale teknologier samt fremstilling af mere energieffektive mikrochips.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Denne forordning forfølger to særskilte specifikke mål, som udgør væsentlige dele af dens overordnede mål om at etablere en sammenhængende ramme for styrkelse af Unionens økosystem for halvledere. Forordningens første specifikke mål, der ligger til grund for søjle 1, er at skabe stor innovationskapacitet og tilstrækkelig teknologisk kapacitet i halvlederindustrien til at fremskynde og tilpasse sig til innovation. Desuden har forordningen som mål for søjle 2 og 3 at øge Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden for halvlederteknologier ved at støtte og koordinere investeringer i fremstilling af avancerede halvledere (søjle 2) og muliggøre koordineret overvågning og krisereaktion (søjle 3).

Retsgrundlaget for det første mål er artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, og artikel 183 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold til artikel 173, stk. 3, kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg træffe afgørelse om særlige foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner for at sikre de nødvendige betingelser for EU-industriens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt at sikre, at industrien kan tilpasse sig til strukturændringer som følge af hurtige innovationscyklusser. Dette retsgrundlag er hensigtsmæssigt med hensyn til de fleste aktiviteter, der gennemføres inden for initiativets rammer, da søjle 1 i denne forordning har til formål at fremskynde produktionen af halvledere i Unionens industri, styrke suveræniteten i halvlederforsyningskæden, styrke den industrielle kapacitet, lette udviklingen af innovative nystartede virksomheder og SMV'er og tilskynde til nye investeringer i innovation og teknologisk udvikling. I betragtning af initiativets vidtrækkende karakter er det også baseret på afsnittet "Forskning, teknologisk udvikling og rummet" i TEUF (artikel 182, stk. 1, og artikel 183).

Det korrekte retsgrundlag for det andet mål, der underbygger søjle 2 og 3, er artikel 114 i TEUF. Søjle 2 og 3 i dette forslag har til formål at skabe en harmoniseret retlig ramme med henblik på at øge Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed. Flere økonomiske sektorer og samfundsmæssige funktioner i Unionen afhænger af halvledere, og derfor er en modstandsdygtig forsyning afgørende for, at det indre marked kan fungere. Enhver forsyningsforstyrrelse skal derfor foregribes og afhjælpes hurtigst muligt for at sikre, at de strategiske sektorer i aftagerleddet fungerer stabilt. I lyset af de betydelige økonomiske konsekvenser af den nuværende mangel på halvledere er det sandsynligt, at medlemsstaterne vil iværksætte lovgivningsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe de strukturelle sårbarheder i sektoren, der har ført til den nuværende mangel, eller for at reagere på og afbøde fremtidige mangler i krisesituationer 38 . Selv om sådanne reguleringsforanstaltninger er tilstrækkelige med henblik på at afhjælpe mangler på nationalt plan, kan de indebære en usammenhængende reaktion på behovet for at styrke modstandsdygtigheden og afhjælpe eventuelle kriser i det indre marked og dermed føre til fragmentering af sektoren. Med henblik på koordinerede foranstaltninger til opbygning af modstandsdygtighed er det nødvendigt med harmoniserede regler for at lette gennemførelsen af specifikke projekter, der bidrager til sikkerhed i forbindelse med forsyningen af halvledere i Unionen (søjle 2). Den foreslåede overvågnings- og krisemekanisme (søjle 3) bør være ensartet for at muliggøre en koordineret tilgang til kriseberedskabet for den grænseoverskridende værdikæde for halvledere. Forslaget indeholder bestemmelser om en passende forvaltningsstruktur og et passende samarbejde mellem medlemsstaterne på EU-plan og støtter dermed tillid, innovation og vækst i det indre marked. Artikel 114 i TEUF er derfor et relevant retsgrundlag for søjle 2 og 3 med henblik på at sikre et velfungerende indre marked.

Andre artikler i TEUF eller hver enkelt artikel kan ikke for sig selv danne retsgrundlag for begge ovennævnte mål. Artikel 122 i TEUF er ikke relevant, da den ikke danner grundlag for begge mål og ikke er forenelig med hverken artikel 114 eller 173 i TEUF. De foreslåede elementer fremsættes i én retsakt, da alle foranstaltningerne udgør en sammenhængende tilgang til på forskellige måder at imødekomme behovet for at styrke Unionens økosystem for halvledere.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

·Med hensyn til den første søjle ("Mikrochips til Europa-initiativet") vil initiativet støtte storstilet teknologisk kapacitetsopbygning og innovation i hele Unionen for at understøtte udvikling og udbredelse af den næste generation af banebrydende halvleder- og kvanteteknologier og for at afhjælpe Europas kroniske strukturelle svagheder inden for design og produktion. Medlemsstaterne oprettede det første "vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse" i 2018 til støtte for grænseoverskridende innovative projekter i hele værdikæden for mikroelektronik, og endnu et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse er ved at blive planlagt på dette område 39 . Selv om sådanne initiativer er af strategisk betydning for sektoren, er det sandsynligt, at de på nuværende tidspunkt ikke i tilstrækkelig grad vil bidrage til kapacitetsopbygningen i form af pilotlinjer og designinfrastrukturer, der skal gøres bredt tilgængelige for alle interesserede tredjeparter i hele Europa, og som også vil sætte Unionen i stand til at spille en større rolle i et globalt og indbyrdes afhængigt økosystem. Sådanne store faciliteter kan kun leveres på EU-plan på grund af omfanget af de nødvendige investeringer og den nødvendige knowhow.

·Med hensyn til den anden søjle ("Forsyningssikkerhed") kan aktioner, der har til formål at fremskynde investeringer i fremstilling af halvledere, kun udformes og gennemføres på passende vis på EU-plan i betragtning af omfanget af de nødvendige investeringer, og fordi sådanne produktionsanlæg pr. definition vil tjene hele det indre marked, styrke hele økosystemet og garantere forsyningssikkerheden i krisesituationer.

·I forbindelse med den tredje søjle ("Overvågning og kriserespons") vil et styrket EU-samarbejde sikre den nødvendige og ensartede indsamling af efterretninger. Medlemsstaterne og Kommissionen vil sammen være i stand til at foregribe mangler, aktivere krisefasen i en situation med alvorlig mangel og træffe de nødvendige foranstaltninger til at håndtere en sådan krise på mere effektive måder end gennem et kludetæppe af nationale foranstaltninger.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

Forslaget har form af en forordning udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet. Dette er det mest hensigtsmæssige retlige instrument for forslagets søjle 1, der vedrører oprettelsen af Mikrochips til Europa-initiativet, da kun en forordning med dens umiddelbart gældende lovbestemmelser kan sikre den nødvendige grad af ensartethed, der er nødvendig for oprettelsen og driften af et EU-initiativ, der har til formål at støtte en erhvervssektor i hele det indre marked. Valget af en forordning som juridisk instrument er for søjle 2 begrundet i behovet for en ensartet anvendelse af de nye regler, navnlig definitionen af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg, samt en ensartet procedure for deres anerkendelse og støtte. Derudover er en forordning det mest hensigtsmæssige instrument for søjle 3, da denne del bør indeholde en mekanisme til at foregribe og afhjælpe alvorlige forstyrrelser af forsyningen af halvledere i Unionen. Mekanismen kræver ikke gennemførelse gennem nationale foranstaltninger og finder direkte anvendelse.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

•Grundlæggende rettigheder

Friheden til at oprette og drive egen virksomhed er fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Foranstaltningerne i dette forslags søjle 1 og 2 skaber innovationskapacitet og fremmer forsyningssikkerheden for halvledere, hvilket kan styrke friheden til at oprette og drive egen virksomhed i overensstemmelse med EU-retten og national ret og praksis. Ikke desto mindre kan visse foranstaltninger under søjle 3, der er nødvendige for at håndtere alvorlige forstyrrelser af halvlederforsyningen i Unionen, midlertidigt begrænse friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden, som er beskyttet af artikel 16, og ejendomsretten, der er beskyttet af chartrets artikel 17. Enhver begrænsning af disse rettigheder ved dette forslag vil i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, være fastsat ved lov, respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold og overholde proportionalitetsprincippet.

Forpligtelsen til at videregive specifikke oplysninger til Kommissionen, forudsat at visse betingelser er opfyldt, respekterer kernen i og vil ikke uforholdsmæssigt påvirke friheden til at oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16). Enhver anmodning om oplysninger tjener Unionens mål af almen interesse om at gøre det muligt at identificere potentielle afbødende foranstaltninger i tilfælde af en krise med mangel på halvledere. Disse anmodninger om oplysninger er hensigtsmæssige og effektive med henblik på at nå målet ved at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den pågældende krise. Kommissionen anmoder i princippet kun om de ønskede oplysninger fra repræsentative organisationer og kan kun rette anmodninger til individuelle virksomheder, hvis det herudover er nødvendigt. Da oplysninger om forsyningssituationen ellers ikke er tilgængelige, er der ingen lige så effektive foranstaltninger til at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at sætte de europæiske beslutningstagere i stand til at igangsætte afbødende aktioner. I lyset af de alvorlige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af mangel på halvledere og den deraf følgende betydning af afbødende foranstaltninger står anmodninger om oplysninger i rimeligt forhold til det ønskede mål. Desuden opvejes begrænsningen af friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten af passende garantier. Enhver anmodning om oplysninger må kun fremsættes i en krisesituation, hvor Kommissionen har aktiveret krisefasen via en gennemførelsesretsakt.

Forpligtelsen til at acceptere og prioritere prioriterede ordrer respekterer det væsentligste indhold af og vil ikke uforholdsmæssigt påvirke friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden (chartrets artikel 16) eller ejendomsretten (chartrets artikel 17). Denne forpligtelse tjener Unionens mål af almen interesse om at sikre, at kritiske sektorer, der er berørt af forsyningsforstyrrelser som følge af mangel på halvledere, fortsat fungerer. Forpligtelsen er hensigtsmæssig og effektiv med henblik på at nå dette mål ved at sikre, at de disponible ressourcer fortrinsvis anvendes til produkter, der leveres til disse sektorer. Der er ingen anden foranstaltning, der er lige så effektiv. Det er rimeligt i en krisesituation at forpligte halvlederproduktionsanlæg, der har ansøgt om anerkendelse som "integrerede produktionsanlæg" eller "åbne EU-produktionsanlæg", andre halvlederproduktionsanlæg, der har accepteret en sådan mulighed i forbindelse med modtagelse af offentlig støtte, eller virksomheder i forsyningskæden for halvledere, som har modtaget en prioriteret ordre fra et tredjeland, i det omfang dette i væsentlig grad påvirker forsyningssikkerheden for kritiske sektorer, til at acceptere og prioritere visse ordrer. Passende sikkerhedsforanstaltninger sikrer, at eventuelle negative virkninger af prioriteringsforpligtelsen for friheden til at oprette og drive egen virksomhed, aftalefriheden og ejendomsretten ikke udgør en overtrædelse af disse rettigheder. En forpligtelse til at prioritere visse ordrer må kun fremsættes i en krisesituation, hvor Kommissionen har aktiveret krisefasen via en gennemførelsesretsakt. Den pågældende virksomhed kan anmode Kommissionen om at genoverveje den prioriterede ordre, hvis virksomheden ikke er i stand til at udføre ordren, eller hvis udførelsen af ordren vil pålægge dem en urimelig økonomisk byrde og medføre særlige vanskeligheder. Desuden er den forpligtede virksomhed fritaget for ethvert erstatningsansvar for misligholdelse af kontraktlige forpligtelser som følge af opfyldelsen af forpligtelsen.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil evaluere resultaterne og virkningerne af dette forslag tre år efter den dato, hvor det træder i kraft, og derefter hvert fjerde år. De vigtigste resultater af evalueringen vil blive fremlagt i en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som vil blive offentliggjort. For at denne evaluering kan udføres, skal Det Europæiske Halvlederråd, medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder indgive oplysninger til Kommissionen på dennes anmodning.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

1.1.Kapitel I — Almindelige bestemmelser

I kapitel I præciseres forordningens genstand. Desuden fastsættes de definitioner, der anvendes i instrumentet. Forordningen opstiller en ramme, der består af tre "søjler", til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere. Ved forordningen oprettes navnlig Mikrochips til Europa-initiativet, der skaber de nødvendige betingelser for styrkelse af Unionens kapacitet inden for industriel innovation (søjle 1), og fastlægger definitionen af og kriterierne for de første pioneranlæg i form af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg (søjle 2) samt en koordineringsmekanisme for overvågning og kriserespons (søjle 3).

1.2.Kapitel II — Mikrochips til Europa-initiativet

1.3.Kapitel III — Forsyningssikkerhed

I kapitel III fastlægges rammerne for integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg. Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg er produktionsanlæg, der tilvejebringer kapacitet til fremstilling af halvledere, som ikke er set tidligere i Unionen, og som bidrager til forsyningssikkerheden og et modstandsdygtigt økosystem på det indre marked. For at kunne betragtes som et integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg bør anlægget have en klar positiv indvirkning på halvlederværdikæden i Unionen.

Hvor integrerede produktionsanlæg er vertikalt integrerede produktionsanlæg, udbyder åbne EU-produktionsanlæg en betydelig del af deres produktionskapacitet til andre industrielle aktører såsom fabriksløse ("fabless") halvledervirksomheder (dvs. virksomheder, der udformer, men ikke fremstiller mikrochips). Investeringer i disse anlæg fremmer udviklingen af fremstillingen af halvledere i Unionen. Når disse anlæg anerkendes som værende integrerede produktionsanlæg eller åbne EU-produktionsanlæg anses de dermed for at bidrage til forsyningssikkerheden for halvledere i Unionen og derfor for at være i offentlighedens interesse. For at opnå forsyningssikkerhed kan medlemsstaterne under overholdelse af statsstøttereglerne, anvende støtteordninger og sørge for administrativ støtte, herunder fremskyndelse af administrative ansøgningsprocedurer i forbindelse med anlæggenes planlægning, opførelse og drift. Kommissionen vil anerkende et anlæg som et integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg, hvis det opfylder kriterierne i dette kapitel. Kommissionen kan ophæve sin afgørelse, hvis anerkendelsen var baseret på ukorrekte oplysninger, eller hvis anlægget ikke længere opfylder kriterierne.

1.4.Kapitel IV — Overvågning og kriserespons

Kapitel IV indeholder en mekanisme til koordineret overvågning af værdikæden for halvledere og reaktion på forstyrrelser af forsyningen af halvledere, der påvirker det indre markeds funktion.

Afdeling 1 (Overvågning) omhandler et overvågnings- og varslingssystem for halvlederværdikæden. Systemet er baseret på regelmæssige overvågningsaktiviteter i medlemsstaterne, der navnlig omfatter observation af tidlige advarselsindikatorer og tilgængeligheden og integriteten af de tjenesteydelser og varer, der leveres af centrale markedsaktører. Kommissionen leverer grundlaget for overvågningsaktiviteterne gennem en EU-risikovurdering, hvori den identificerer de tidlige advarselsindikatorer. For at sikre industriens deltagelse vil medlemsstaterne opfordre relevante interessenter og industrisammenslutninger til at underrette om betydelige udsving i efterspørgslen og forstyrrelser i deres forsyningskæder. Medlemsstaterne bør regelmæssigt ajourføre og udveksle deres oplysninger i Det Europæiske Halvlederråd. Hvis medlemsstaterne får kendskab til en potentiel halvlederkrise eller forekomsten af en relevant risikofaktor inden for rammerne af deres overvågningsaktiviteter eller gennem en underretning fra interessenterne, skal de varsle Kommissionen herom. Efter denne varsling eller efter en varsling via andre kilder, herunder oplysninger fra internationale partnere, indkalder Kommissionen til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Halvlederråd. Mødet vil tjene til at vurdere behovet for at aktivere krisefasen og drøfte potentielle koordinerede indkøb forud for en mangel. Kommissionen indleder derudover høringer af eller samarbejde med relevante tredjelande på vegne af Unionen med henblik på at finde samarbejdsløsninger til håndtering af forstyrrelser i forsyningskæden.

Afdeling 2 (Krisefase) indeholder regler for aktivering af krisefasen for halvledere og nærmere oplysninger om de nødforanstaltninger, der kan anvendes til at reagere på krisen.

Kommissionen har beføjelse til at aktivere krisefasen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige beviser for en halvlederkrise. En sådan halvlederkrise opstår, når der er alvorlige forstyrrelser af forsyningen af halvledere, der fører til betydelige mangler med har betydelige negative virkninger for en eller flere vigtige sektorer i Unionen, eller forhindrer levering, reparation eller vedligeholdelse af vigtige produkter, der anvendes af kritiske sektorer. I gennemførelsesretsakten fastsættes varigheden af krisefasen eller dens forlængelse. Inden krisefasens udløb, vurderer Kommissionen efter hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds udtalelse, om aktiveringen af krisefasen bør forlænges. I løbet af krisefasen vil Det Europæiske Halvlederråd afholde ekstraordinære møder for at give medlemsstaterne mulighed for at arbejde tæt sammen med Kommissionen og koordinere eventuelle nationale foranstaltninger, der træffes med hensyn til forsyningskæden for halvledere.

Når krisefasen aktiveres, kan Kommissionen træffe visse hasteforanstaltninger som fastsat i denne forordning. Kommissionen kan anmode repræsentative virksomhedsorganisationer eller om nødvendigt individuelle virksomheder, der er aktive i forsyningskæden for halvledere, om oplysninger, der er nødvendige for at vurdere halvlederkrisen og identificere potentielle afbødende foranstaltninger. Disse enheder er forpligtet til at give Kommissionen de ønskede oplysninger. De ønskede oplysninger kan bestå af oplysninger om deres produktionskapacitet, produktionsmængde, aktuelle primære forstyrrelser eller andre eksisterende data, der er nødvendige for at vurdere halvlederkrisens art eller for at identificere og vurdere potentielle afbødnings- eller nødforanstaltninger på nationalt plan eller EU-plan. Integrerede produktionsanlæg, åbne EU-produktionsanlæg, halvlederproduktionsanlæg, som tidligere har accepteret denne mulighed i forbindelse med modtagelse af offentlig støtte, og virksomheder i halvlederforsyningskæden, som har været genstand for en anmodning om prioriteret ordre fra et tredjeland i et omfang, der i væsentlig grad påvirker driften af kritiske sektorer, kan af Kommissionen pålægges at acceptere og prioritere produktionen af kriserelevante produkter til kritiske sektorer, hvor det er relevant. Derudover eller alternativt kan Kommissionen efter anmodning fra to eller flere medlemsstater fungere på deres vegne som indkøbscentral med henblik på at indkøbe kriserelevante produkter til kritiske sektorer. Kommissionen vurderer i samråd med Det Europæiske Halvlederråd nytteværdien, nødvendigheden og proportionaliteten af anmodningen. For så vidt angår definitionen af kritiske sektorer henviser denne forordning til de sektorer, der er opført i bilaget til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed 48 , og derudover forsvarssektoren og andre aktiviteter, der er relevante for den offentlige sikkerhed, og fastsætter, at Kommissionen kan begrænse disse nødforanstaltninger til visse sektorer på denne liste.

1.5.Kapitel V — Forvaltning

I kapitel V oprettes forvaltningssystemerne på EU-plan og nationalt plan. I den foreslåede forordning nedsættes der på EU-plan et europæisk halvlederråd bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Det Europæiske Halvlederråd vil yde rådgivning om initiativet til repræsentantskabet for de offentlige myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips (søjle 1), yde rådgivning og bistand til Kommissionen med henblik på at udveksle oplysninger om driften af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg (søjle 2), drøfte og forberede identifikationen af specifikke kritiske sektorer og teknologier, behandle spørgsmål vedrørende overvågning og kriserespons (søjle 3), yde støtte til en sammenhængende anvendelse af den foreslåede forordning og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne. Det Europæiske Halvlederråd støtter Kommissionen i det internationale samarbejde. Det koordinerer og udveksler også oplysninger med relevante kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten. Det Europæiske Halvlederråd mødes i forskellige sammensætninger og afholder særskilte møder for sine opgaver inden for rammerne af søjle 1 og for sine opgaver inden for rammerne af søjle 2 og 3. Kommissionen kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper under Det Europæiske Halvlederråd og indbyde organisationer, der repræsenterer halvledersektorens og andre interessenters interesser, til disse undergrupper som observatører.

På nationalt plan skal medlemsstaterne udpege en eller flere nationale kompetente myndigheder og blandt dem et nationalt centralt kontaktpunkt med henblik på forordningens gennemførelse.

1.6.Kapitel VI, VII og VIII — Afsluttende bestemmelser

I kapitel VI understreges det, at alle parter forpligtes til at respektere fortroligheden af følsomme forretningsoplysninger og forretningshemmeligheder. Denne forpligtelse gælder for Kommissionen, de nationale kompetente myndigheder og andre myndigheder i medlemsstaterne samt alle repræsentanter og eksperter, der deltager i møder i Det Europæiske Halvlederråd og Halvlederudvalget. Kapitlet fastsætter også regler om sanktioner og bøder, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, har afskrækkende virkning og er underlagt passende sikkerhedsgarantier, for manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til denne forordning. Kommissionen kan pålægge tvangsbøder, hvis de relevante virksomheder ikke accepterer og prioriterer visse ordrer under en halvlederkrise. Desuden kan Kommissionen pålægge en virksomhed bøder, hvis den giver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger eller undlader at indgive oplysningerne inden for den fastsatte frist.

Kapitel VII indeholder regler og betingelser for udøvelsen af delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser. Den foreslåede forordning giver Kommissionen beføjelse til, hvor det er relevant, at vedtage gennemførelsesretsakter for at give mulighed for at præcisere procedurerne og sikre ensartet anvendelse af forordningen og delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag I (de deri fastsatte aktiviteter på en måde, der er i overensstemmelse med initiativets mål) og bilag II (de målbare indikatorer og bestemmelserne om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme til supplering af denne forordning).

Kapitel VIII indeholder ændringer til andre retsakter, herunder programmet for et digitalt Europa, og en forpligtelse for Kommissionen til at udarbejde regelmæssige rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på evaluering og revision af forordningen.

2022/0032 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 183 og artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 49 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 50 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Halvledere udgør kernen i alt digitalt udstyr: fra smartphones og biler over kritiske anvendelser og infrastruktur inden for sundhed, energi, kommunikation og automatisering til de fleste andre industrisektorer. Halvledere er afgørende for, at den moderne økonomi og det moderne samfund kan fungere, men Unionen har været udsat for hidtil usete forstyrrelser af forsyningen af halvledere. Den nuværende forsyningsmangel er et symptom på permanente og alvorlige strukturelle mangler i værdi- og forsyningskæden for halvledere i Unionen. Forstyrrelserne har afsløret langvarige sårbarheder, navnlig en stærk afhængighed af tredjelande, når det gælder fremstilling og udformning af mikrochips.

(2)Der bør fastlægges en ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed inden for halvlederteknologier, stimulere investeringer, styrke kapaciteten i forsyningskæden for halvledere i Unionen og øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(3)Med denne ramme forfølges to mål. Det første mål er at sikre de nødvendige betingelser for Unionens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt sørge for, at industrien kan tilpasse sig strukturelle ændringer som følge af hurtige innovationscyklusser og behovet for bæredygtighed. Det andet mål, som er adskilt fra og supplerer det første mål, er at forbedre det indre markeds funktion ved at fastlægge en ensartet EU-retlig ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden for halvlederteknologier.

(4)Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til kapacitetsopbygning og styrkelse af Unionens halvledersektor i overensstemmelse med traktatens artikel 173, stk. 3. Disse foranstaltninger indebærer ikke en harmonisering af nationale love og administrative bestemmelser. I denne forbindelse bør Unionen styrke det halvlederteknologiske og industrielle grundlags konkurrenceevne og modstandsdygtighed og samtidig styrke innovationskapaciteten i halvledersektoren og kapaciteten til at udforme og producere avancerede komponenter samt mindske afhængigheden af et begrænset antal virksomheder og geografiske områder i tredjelande. Mikrochips til Europa-initiativet ("initiativet") bør støtte disse mål ved at bygge bro over kløften mellem Europas kapacitet med hensyn til avanceret forskning og innovation og den bæredygtige industrielle udnyttelse heraf. Det bør fremme kapacitetsopbygning med henblik på udformning, produktion og systemintegration af næste generation af halvlederteknologier, fremme samarbejdet mellem centrale aktører i hele Unionen, styrke Europas forsynings- og værdikæder for halvledere, imødekomme centrale industrisektorers behov og skabe nye markeder.

(5)Flere økonomiske sektorer og samfundsmæssige funktioner i Unionen afhænger af halvledere, og derfor er en modstandsdygtig forsyning afgørende for, at det indre marked kan fungere. I betragtning af den omfattende bevægelighed af halvlederprodukter på tværs af grænserne kan der bedst sikres modstandsdygtighed og sikkerhed i forbindelse med forsyningen af halvledere ved hjælp af EU-harmoniseringslovgivning på grundlag af traktatens artikel 114. Med henblik på koordinerede foranstaltninger til opbygning af modstandsdygtighed er det nødvendigt med harmoniserede regler for at lette gennemførelsen af specifikke projekter, der bidrager til sikkerhed i forbindelse med forsyningen af halvledere i Unionen. Den foreslåede overvågnings- og krisemekanisme bør være ensartet for at muliggøre en koordineret tilgang til kriseberedskabet for den grænseoverskridende værdikæde for halvledere.

(6)Opnåelsen af disse mål vil blive understøttet af en forvaltningsmekanisme. Ved denne forordning nedsættes der på EU-plan et europæisk halvlederråd bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Det Europæiske Halvlederråd skal rådgive og bistå Kommissionen i specifikke spørgsmål, herunder om ensartet anvendelse af denne forordning, lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og udveksle oplysninger om spørgsmål relateret til denne forordning. Halvlederrådet bør afholde særskilte møder om sine opgaver i henhold til de forskellige kapitler i denne forordning. De forskellige møder kan inddrage forskellige sammensætninger af repræsentanter på højt plan, og Kommissionen kan nedsætte undergrupper.

(7)I betragtning af forsyningskæden for halvlederes globale karakter er et internationalt samarbejde med tredjelande et vigtigt element for at opnå modstandsdygtighed i Unionens økosystem for halvledere. De foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, bør også sætte Unionen i stand til at spille en stærkere rolle som ekspertisecenter i et mere velfungerende globalt og internt afhængigt økosystem for halvledere. Kommissionen bør med bistand fra Det Europæiske Halvlederråd samarbejde og opbygge partnerskaber med tredjelande med henblik på at finde løsninger for så vidt muligt at afhjælpe forstyrrelser i forsyningskæden for halvledere.

(8)Halvledersektoren er kendetegnet ved meget høje udviklings- og innovationsomkostninger og meget høje omkostninger i forbindelse med konstruktion af avancerede prøvnings- og forsøgsfaciliteter til støtte for den industrielle produktion. Det har direkte indvirkning på EU-industriens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt på forsyningssikkerheden og -modstandsdygtigheden. I lyset af erfaringerne fra den seneste tids mangel i Unionen og på verdensplan samt hastigheden, hvormed der opstår nye teknologiske udfordringer, og hvormed innovationscyklusser, der påvirker værdikæden for halvledere, udvikler sig, er det nødvendigt at styrke Unionens konkurrenceevne, modstandsdygtighed og innovationskapacitet ved at oprette initiativet.

(9)Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for at opretholde Unionens solide industri-, konkurrence-, bæredygtigheds- og innovationsgrundlag. Karakteren og omfanget af udfordringerne i halvledersektoren for så vidt angår innovation kræver imidlertid handling i fællesskab på EU-plan.

(10)Horisont Europa-rammeprogrammet for forskning og innovation, som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 51 , (Horisont Europa) har til formål at styrke det europæiske forskningsrum (EFR) ved at tilskynde det til at blive mere konkurrencedygtigt, herunder inden for dets industri, samtidig med at alle aktiviteter inden for forskning og innovation fremmes med henblik på at gennemføre Unionens strategiske prioriteter og forpligtelser, som i sidste instans har til formål at fremme freden, Unionens værdier og befolkningernes velfærd. Det er en af Unionens vigtigste prioriteter, at de samlede finansielle midler, der tildeles programmet, ikke reduceres, og at reduktionen af de finansielle midler til programmet med det formål at forhøje finansieringsrammen for programmet for et digitalt Europa med henblik på at bidrage til mikrochipinitiativet bør opvejes af en anden kilde. Derfor bør der, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets institutionelle prærogativer, stilles forpligtelsesbevillinger til rådighed for Horisont Europa i perioden 2023-2027 svarende til det beløb, der er reduceret med som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af forskningsprojekter inden for rammerne af programmet eller dets forløber, jf. artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 52 (finansforordningen). Dette beløb til forpligtelsesbevillinger kommer oven i de 0,5 mia. EUR (i 2018-priser), der allerede er nævnt i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genanvendelse af frigjorte midler i forbindelse med forskningsprogrammet.

(11)For at udruste Unionen med den forsknings- og innovationskapacitet inden for halvlederteknologi, der er nødvendig for, at EU's forsknings- og industriinvesteringer fortsat er på forkant med udviklingen, og slå bro over den nuværende kløft mellem forskning og udvikling og produktion bør Unionen og medlemsstaterne koordinere deres indsats bedre og investere i fællesskab. For at opnå dette bør Unionen og medlemsstaterne tage hensyn til målene om digital og grøn omstilling. Initiativet bør i alle komponenter og foranstaltninger så vidt muligt integrere og maksimere fordelene ved halvlederteknologier som effektive katalysatorer for omstillingen til bæredygtighed, der kan føre til nye produkter og en mere effektiv, ren og varig anvendelse af ressourcer, herunder energi og materialer, der er nødvendige for produktionen af halvledere og for hele deres livscyklus.

(12)For at nå det overordnede mål og imødegå udfordringerne på både udbuds- og efterspørgselssiden i det nuværende økosystem for halvledere bør initiativet omfatte fem hovedkomponenter. For det første bør initiativet for at styrke Europas udformningskapacitet støtte foranstaltninger til opbygning af en virtuel platform, der er tilgængelig i hele Unionen. Platformen bør forbinde designvirksomheder, SMV'er og opstartsvirksomheder, og leverandører af immateriel ejendom og værktøjer med forsknings- og teknologiorganisationer, så der kan skabes virtuelle prototypeløsninger baseret på fælles udvikling af teknologi. For det andet bør initiativet støtte udviklingen af og adgangen til pilotlinjer for at styrke forsyningssikkerheden og -modstandsdygtigheden og mindske Unionens afhængighed af produktion i tredjelande. Pilotlinjerne bør give industrien mulighed for at prøve, eksperimentere med og validere halvlederteknologier og systemudformningskoncepter på teknologiske modenhedsniveauer over niveau 3, men under niveau 8, samtidig med at miljøpåvirkningen reduceres mest muligt. I de tilfælde, hvor sådanne muligheder ikke forefindes i Unionen, og innovationspotentialet og Unionens globale konkurrenceevne dermed hæmmes, er investeringer i pilotlinjer fra EU, medlemsstaterne og den private sektor nødvendige for at imødegå den eksisterende strukturelle udfordring og det aktuelle markedssvigt. For det tredje bør initiativet for at fremme investeringer i alternative teknologier såsom kvanteteknologier, der bidrager til udviklingen af halvledersektoren, støtte foranstaltninger, herunder designbiblioteker for kvantechips, pilotlinjer til konstruktion af kvantechips og prøvnings- og forsøgsfaciliteter til kvantekomponenter. For det fjerde bør initiativet støtte oprettelsen af kompetencecentre for halvledere i hver medlemsstat for at fremme anvendelsen af halvlederteknologier, give adgang til udformnings- og pilotlinjefaciliteter og afhjælpe mangler på kvalificeret arbejdskraft i hele Unionen. Adgangen til offentligt finansieret infrastruktur såsom pilot- og prøvningsfaciliteter og til kompetencenetværket bør være åben for en bred vifte af brugere og skal gives på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag og på markedsvilkår (eller baseret på omkostningerne plus en rimelig margen) for store virksomheder, mens SMV'er kan drage fordel af præferentiel adgang eller nedsatte priser. En sådan adgang, blandt andet for internationale forsknings- og handelspartnere, kan føre til en bredere gensidig inspiration og gevinster inden for knowhow og ekspertise, samtidig med at den bidrager til at dække omkostningerne. For det femte bør Kommissionen oprette en særlig facilitet til støtte for investeringer i halvledere (som led i de investeringsfremmende aktiviteter, der samlet kaldes "mikrochipfonden"), der kan tilbyde både egenkapitals- og gældsløsninger, herunder en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-Fonden, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 53 , i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe og sammen med andre gennemførelsespartnere såsom nationale erhvervsfremmende banker og institutter. Aktiviteterne inden for rammerne af "mikrochipfonden" bør støtte udviklingen af et dynamisk og modstandsdygtigt økosystem for halvledere ved at skabe mulighed for øget tilgængelighed af midler til støtte for vækst i opstartsvirksomheder og SMV'er samt investeringer i hele værdikæden, herunder for andre virksomheder i værdikæder for halvledere. I denne forbindelse vil Det Europæiske Innovationsråd yde yderligere målrettet støtte i form af tilskud og egenkapitalinvesteringer til markedsskabende højrisikoinnovatorer.

(13)Mikrochips til Europa-initiativet bør fremme bedre koordinering af og større synergi mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan, bedre koordinering og samarbejde med erhvervslivet og centrale interessenter i den private sektor og yderligere fælles investeringer sammen med medlemsstaterne for at overvinde begrænsningerne i den nuværende, fragmenterede offentlige og private investeringsindsats, fremme integration, gensidig inspiration og investeringsafkast for de igangværende programmer og forfølge en fælles strategisk EU-vision for halvledere som et middel til at realisere Unionens og medlemsstaternes ambition om at være førende i den digitale økonomi. Gennemførelsesmetoden for initiativet skal samle ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne og tredjelande associeret med de eksisterende EU-programmer samt fra den private sektor. Hvorvidt initiativet bliver en succes, afhænger derfor af en kollektiv indsats fra medlemsstaternes side sammen med Unionen for at understøtte både de betydelige kapitalomkostninger og den brede tilgængelighed af ressourcer til virtuelt design, prøvning og pilotforsøg samt udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende foranstaltninger, bør initiativets mål, navnlig målene for aktiviteterne inden for rammerne af "mikrochipfonden", også støttes gennem en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-fonden, hvis det er relevant.

(14)Støtte fra initiativet bør anvendes til at rette op på markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en proportional måde, og foranstaltningerne bør hverken overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Foranstaltningerne bør have en tydelig merværdi for Unionen.

(15)Initiativet bør bygge på den stærke videnbase og øge synergien med de foranstaltninger, der i øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne gennem programmer og tiltag med henblik på forskning og innovation inden for halvledere og udvikling af en del af forsyningskæden, navnlig Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 54 , med det formål at styrke Unionen som global aktør inden for halvlederteknologi og anvendelse heraf med en voksende global andel af produktionen senest i 2030. Som supplement til disse aktiviteter vil der inden for rammerne af initiativet blive arbejdet tæt sammen med relevante interessenter, herunder den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier.

(16)Med henblik på at fremskynde gennemførelsen af aktioner inden for rammerne af initiativet er det nødvendigt at give mulighed for, at nogle af aktionerne inden for rammerne af initiativet, navnlig vedrørende pilotlinjer, kan gennemføres ved hjælp af et nyt retligt instrument, det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips (ECIC-konsortiet). ECIC-konsortiet bør have status som juridisk person. Det betyder, at i ansøgninger om finansiering af aktioner inden for rammerne af initiativet kan ECIC-konsortiet selv være ansøgeren i stedet for de enkelte enheder, der udgør konsortiet. Hovedformålet med ECIC-konsortiet bør være at tilskynde til et effektivt og strukturelt samarbejde mellem retlige enheder, herunder forsknings- og teknologiorganisationer. Derfor skal mindst tre retlige enheder fra tre medlemsstater deltage i ECIC-konsortiet, som også skal drives som et offentligt-privat sektorkonsortium med henblik på specifikke aktioner. Oprettelsen af ECIC-konsortiet bør ikke indebære, at der oprettes et nyt EU-organ, og bør ikke være målrettet en enkelt specifik aktion inden for rammerne af initiativet. Det bør afhjælpe manglen i Unionens værktøjskasse og kombinere finansiering fra medlemsstaterne, EU-budgettet og private investeringer med henblik på gennemførelse af aktioner inden for rammerne af initiativet. Der kan navnlig opnås stærk synergi gennem en kombineret udvikling af forskellige pilotlinjer i et ECIC-konsortium, der samler Unionens bidrag med medlemsstaternes og andre deltageres kollektive ressourcer. ECIC-konsortiets budget, som vil blive stillet til rådighed af medlemsstaterne og deltagere fra den private sektor i den forventede driftsperiode, bør overholde tidsrammerne for de aktioner, der gennemføres inden for rammerne af initiativet. Kommissionen bør ikke være direkte part i konsortiet.

(17)Den primære gennemførelse af initiativet bør betros til fællesforetagendet for mikrochips som oprettet ved Rådets forordning XX/XX om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips 55 .

(18)Offentlig støtte kan være hensigtsmæssig for at fremme den nødvendige fremstillings- og udformningskapacitet og dermed garantere forsyningssikkerheden i Unionen. I den forbindelse er det nødvendigt at fastsætte kriterier for at lette gennemførelsen af specifikke projekter, der bidrager til at nå målene i denne forordning, og skelne mellem to typer anlæg, nemlig: integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg.

(19)Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør være pioneranlæg, der tilvejebringer kapacitet til fremstilling af halvledere, der ikke er set tidligere i Unionen, og som bidrager til forsyningssikkerheden og et modstandsdygtigt økosystem på det indre marked. Den kvalificerende faktor for et pioneranlæg kan være teknologinode, det anvendte substratmateriale, som f.eks. siliciumcarbid og galliumnitrid, eller anden produktinnovation, der kan give bedre ydeevne, procesteknologi eller energi- og miljøpræstationer. Bortset fra forsknings- og udviklingsfaciliteter eller mindre produktionsanlæg bør et anlæg med en tilsvarende kapacitet i industriel målestok ikke allerede findes i Unionen, og der bør heller ikke være indgået forpligtelse om at lade et sådant anlæg opføre i Unionen.

(20)Hvis åbne EU-produktionsanlæg stiller produktionskapacitet til rådighed for virksomheder, der ikke er knyttet til anlæggets operatør, bør de indføre, gennemføre og opretholde en hensigtsmæssig og effektiv funktionel adskillelse for at forhindre udveksling af fortrolige oplysninger mellem den interne og den eksterne produktion. Dette bør omfatte alle oplysninger, der indhentes i forbindelse med udformningen eller i frontend- og backend-processer.

(21)For at kunne betragtes som et integreret produktionsanlæg eller et åbent EU-produktionsanlæg bør anlæggets opførelse og drift have en klar positiv indvirkning på værdikæden for halvledere i Unionen, navnlig med hensyn til at sikre en modstandsdygtig forsyning af halvledere til brugere på det indre marked. Indvirkningen på flere medlemsstater, herunder samhørighedsmål, bør betragtes som en indikator for et integreret produktionsanlægs eller et åbent EU-produktionsanlægs klare positive indvirkning på værdikæden for halvledere i Unionen.

(22)Det er vigtigt, at integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg ikke er underlagt tredjelandes ekstraterritoriale anvendelse af forpligtelser til offentlig tjeneste, da dette kan underminere anlæggenes evne til at anvende deres infrastruktur, software, tjenester, faciliteter, aktiver, ressourcer, immaterielle ejendom eller knowhow, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser vedrørende ordrer, der i henhold til denne forordning er prioriterede, hvilket de skal kunne garantere.

(23)I betragtning af den hurtige udvikling inden for halvlederteknologier og for at styrke Unionens fremtidige industrielle konkurrenceevne bør integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg forpligte sig til fortsatte og effektive investeringer i de næste generationer af halvledere, herunder ved at prøve og eksperimentere med nye udviklinger ved hjælp af prioriteret adgang til pilotlinjer oprettet inden for rammerne af Mikrochips til Europa-initiativet, uden at dette berører andres adgang.

(24)Med henblik på en ensartet og gennemsigtig procedure for anerkendelse som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg bør afgørelsen om en sådan anerkendelse vedtages af Kommissionen efter ansøgning fra den enkelte virksomhed eller et konsortium bestående af flere virksomheder. I betragtning af betydningen af en koordineret og samarbejdsbaseret gennemførelse af et planlagt anlæg bør Kommissionen i sin vurdering tage hensyn til, i hvor høj grad den eller de medlemsstater, hvor ansøgeren har til hensigt at etablere anlægget, er klar til at støtte opførelsen. Endvidere kan Kommissionen i vurderingen af forretningsplanen tage hensyn til ansøgerens samlede resultater. I betragtning af de privilegier, der er forbundet med anerkendelsen som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg, bør Kommissionen overvåge, at de anlæg, der er blevet tildelt denne status, fortsat opfylder kriterierne i denne forordning.

(25)Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør anses for at være i offentlighedens interesse på grund af deres betydning med hensyn til at garantere forsyningssikkerhed og muliggøre et modstandsdygtigt økosystem for halvledere. Sikkerhed i forsyningen af halvledere er også vigtigt for digitaliseringen, som fremmer den grønne omstilling i mange andre sektorer. For at bidrage til sikkerheden i forsyningen af halvledere i Unionen kan medlemsstaterne anvende støtteordninger og yde administrativ støtte i forbindelse med nationale tilladelsesprocedurer. Dette berører ikke Kommissionens kompetence på statsstøtteområdet, jf. traktatens artikel 107 og 108. Medlemsstaterne bør støtte opførelsen af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg i overensstemmelse med EU-retten.

(26)Det er nødvendigt at opføre integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg så hurtigt som muligt, samtidig med at den administrative byrde holdes på et minimum. Medlemsstaterne bør derfor behandle ansøgninger vedrørende planlægning, opførelse og drift af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg så hurtigt som muligt. De bør udpege en myndighed, der skal lette og koordinere tilladelsesprocedurerne og udpege en koordinator, der skal fungere som centralt kontaktpunkt for et givent projekt. Hvis det er nødvendigt for at indrømme en fravigelse i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF 56 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF 57 , kan opførelsen og driften af et anlæg desuden betragtes som værende af væsentlig samfundsinteresse i den i ovennævnte retsakter anvendte betydning, forudsat at de øvrige betingelser i nævnte bestemmelser er opfyldt.

(27)Fælles standarder for grønne, pålidelige og sikre mikrochips vil være yderst gavnlige for det indre marked. Fremtidens intelligente enheder, systemer og konnektivitetsplatforme vil være afhængige af avancerede halvlederkomponenter og vil skulle leve op til grønne krav og krav om pålidelighed og cybersikkerhed, som i overvejende grad vil afhænge af den underliggende teknologi. Derfor bør Unionen udarbejde referenceprocedurer for certificering og kræve, at man i industrien i fællesskab udarbejder sådanne procedurer for specifikke sektorer og teknologier med potentiel stor social indvirkning.

(28)På denne baggrund bør Kommissionen i samråd med Det Europæiske Halvlederråd bane vejen for certificering af grønne, pålidelige og sikre mikrochips og indlejrede systemer, der er afhængige af eller gør omfattende brug af halvlederteknologier. De bør navnlig drøfte og udpege de relevante sektorer og produkter, der har behov for en sådan certificering.

(29)I lyset af de strukturelle mangler i forsyningskæden for halvledere og den deraf følgende risiko for forsyningsmangel i fremtiden omfatter denne forordning instrumenter til en koordineret tilgang til overvågning og effektiv afhjælpning af eventuelle markedsforstyrrelser.

(30)På grund af de komplekse og indbyrdes forbundne værdikæder for halvledere, der er i hastig udvikling og omfatter forskellige aktører, er det nødvendigt med en koordineret tilgang til regelmæssig overvågning for at bedre at kunne afbøde risici, der kan påvirke forsyningen af halvledere negativt. Medlemsstaterne bør overvåge værdikæden for halvledere med fokus på tidlige advarselsindikatorer og tilgængeligheden og integriteten af de tjenesteydelser og varer, der leveres af centrale markedsaktører, på en sådan måde, at det ikke udgør en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne.

(31)Alle relevante resultater, herunder oplysninger fra relevante interessenter og industrisammenslutninger, bør forelægges Det Europæiske Halvlederråd, så der regelmæssigt kan udveksles oplysninger mellem højtstående repræsentanter for medlemsstaterne, og oplysningerne kan medtages i en oversigt over overvågningen af værdikæderne for halvledere.

(32)Det er vigtigt at tage hensyn til halvlederbrugernes specifikke indsigt i forsyningssituationen. Medlemsstaterne bør derfor udvælge og regelmæssigt udveksle oplysninger med de vigtigste brugerkategorier på deres nationale markeder. Derudover bør medlemsstaterne give relevante interessentorganisationer, herunder industrisammenslutninger og repræsentanter for de vigtigste brugerkategorier, mulighed for at give oplysninger om betydelige ændringer i udbuddet og efterspørgslen og kendte forstyrrelser i deres forsyningskæder, f.eks. mangel på kritiske halvledere eller råmaterialer, længere gennemløbstid end gennemsnitligt, leveringsforsinkelser og usædvanlige prisstigninger.

(33)Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan for at kunne udføre disse overvågningsaktiviteter have behov for visse oplysninger, der måske ikke er offentligt tilgængelige, såsom oplysninger om den enkelte virksomheds rolle i værdikæden for halvledere. I disse begrænsede tilfælde, hvor det er nødvendigt og forholdsmæssigt med henblik på overvågningsaktiviteterne, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder kunne anmode den pågældende virksomhed om disse oplysninger.

(34)Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen, hvis relevante faktorer indikerer en potentiel halvlederkrise. For at sikre en koordineret indsats for at imødegå sådanne kriser bør Kommissionen efter en medlemsstats underretning eller varsling fra andre kilder, f.eks. oplysninger fra internationale partnere, indkalde til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Halvlederråd for at vurdere behovet for at aktivere krisefasen og drøfte, om det er hensigtsmæssigt, nødvendigt og forholdsmæssigt, at medlemsstaterne foretager koordinerede fælles indkøb. Kommissionen bør indlede konsultationer og samarbejde med relevante tredjelande med henblik på at imødegå eventuelle forstyrrelser i den internationale forsyningskæde i overensstemmelse med internationale forpligtelser, og uden at det berører proceduremæssige krav i henhold til traktaten om internationale aftaler.

(35)Som led i overvågningen bør de nationale kompetente myndigheder også foretage en kortlægning af virksomheder, der opererer i Unionen, i hele den på deres nationale område etablerede forsyningskæde for halvledere, og meddele disse oplysninger til Kommissionen.

(36)For at lette en effektiv overvågning er der behov for en dybdegående vurdering af de risici, der er forbundet med de forskellige led i værdikæden for halvledere, bl.a. med hensyn til forsyningskilderne og forsyningernes oprindelse uden for Unionen. Sådanne risici kan være relaterede til kritiske input og kritisk udstyr til industrien, herunder digitale produkter, der kan være sårbare, mulige virkninger af forfalskede halvledere, produktionskapacitet og andre risici, der kan skabe forstyrrelser i forsyningskæden, påvirke den negativt eller bringe den i fare. Risiciene kan omfatte forsyningskæder med et enkelt fejlpunkt, eller som ellers er stærkt koncentrerede. Andre relevante faktorer kan omfatte tilgængeligheden af alternativer eller alternative kilder til kritiske input og modstandsdygtig og bæredygtig transport. Kommissionen bør med bistand fra Det Europæiske Halvlederråd og under hensyntagen til oplysninger fra de vigtigste brugerkategorier udarbejde en risikovurdering på EU-plan.

(37)For at kunne forudse og forberede sig på fremtidige forstyrrelser i de forskellige led i værdikæden for halvledere i Unionen bør Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Halvlederråd indkredse tidlige advarselsindikatorer i EU-risikovurderingen. Disse indikatorer kan omfatte tilgængeligheden af råmaterialer, mellemprodukter og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at kunne fremstille halvledere, eller relevant fremstillingsudstyr, den forventede efterspørgsel efter halvledere på EU-markedet og de globale markeder, prisstigninger, der overstiger normale prisudsving, virkninger af ulykker, angreb, naturkatastrofer og andre alvorlige hændelser, virkninger af handelspolitikker, toldsatser, eksportrestriktioner, handelshindringer og andre handelsrelaterede foranstaltninger samt virkningen af virksomhedslukninger, udflytninger eller opkøb af centrale markedsaktører. Medlemsstaterne bør overvåge sådanne tidlige advarselsindikatorer.

(38)En række virksomheder, der leverer tjenesteydelser eller -varer inden for halvledere, anses for at være afgørende for en effektiv forsyningskæde for halvledere i Unionens økosystem på grund af antallet af EU-virksomheder, der er afhængige af deres produkter, deres markedsandel i Unionen eller på verdensplan, deres betydning med hensyn til at sikre et tilstrækkeligt forsyningsniveau eller de mulige konsekvenser af en forstyrrelse af forsyningen af deres produkter og tjenesteydelser. Medlemsstaterne bør udpege disse centrale markedsaktører på deres område.

(39)Når det vurderes, om en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden, kan medlemsstaterne og Kommissionen tage dens potentielle indvirkning på kritiske teknologier og produkter med dobbelt anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 58 , herunder halvledere, i betragtning, jf. artikel 4 i forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen 59 .

(40)Som led i overvågningen kan medlemsstaterne specifikt vurdere tilgængeligheden og integriteten af centrale markedsaktørers tjenesteydelser og varer. Den pågældende medlemsstat kan gøre Det Europæiske Halvlederråd opmærksom på spørgsmål i denne forbindelse.

(41)Med henblik på en hurtig, effektiv og koordineret EU-reaktion på en halvlederkrise er det nødvendigt at stille rettidige og ajourførte oplysninger om den aktuelle driftsmæssige situation til rådighed for beslutningstagere, og at der kan træffes effektive foranstaltninger til sikring af forsyningen af halvledere til berørte kritiske sektorer.

(42)Halvlederkrisefasen bør aktiveres, hvis der foreligger konkrete, tungtvejende og pålidelige beviser på en sådan krise. Da Unionens industrisektorer udgør et stærkt brugergrundlag for halvledere, opstår der en halvlederkrise, hvis alvorlige forstyrrelser af forsyningen af halvledere fører til en betydelig mangel, der medfører betydelige forsinkelser og negative virkninger for en eller flere vigtige økonomiske sektorer i Unionen, enten direkte eller gennem følgevirkninger på grund af manglen. Alternativt eller derudover opstår der også en halvlederkrise, hvis alvorlige forstyrrelser af forsyningen af halvledere fører til en betydelig mangel, der forhindrer levering, reparation og vedligeholdelse af vigtige produkter, der anvendes i kritiske sektorer, f.eks. medicinsk og diagnostisk udstyr.

(43)For at sikre en fleksibel og effektiv reaktion på en sådan halvlederkrise bør Kommissionen tillægges beføjelse til at aktivere krisefasen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt og i en på forhånd fastsat periode under hensyntagen til udtalelse fra Det Europæiske Halvlederråd. Kommissionen bør vurdere behovet for forlængelse og forlænge krisefasens varighed med en på forhånd fastsat periode, hvis det vurderes at være nødvendigt, under hensyntagen til udtalelse fra Det Europæiske Halvlederråd.

(44)I krisefasen er et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og koordinering af alle nationale foranstaltninger, der træffes med hensyn til forsyningskæden for halvledere, uundværlige for at kunne afhjælpe forstyrrelser på den nødvendige samhørige, modstandsdygtige og effektive måde. Det Europæiske Halvlederråd bør i den forbindelse afholde ekstraordinære møder efter behov. Enhver foranstaltning, der træffes, bør være strengt begrænset til varigheden af krisefasen.

(45)Der bør udpeges hensigtsmæssige, effektive og forholdsmæssige foranstaltninger, og disse bør gennemføres, når krisefasen aktiveres, uden at det berører et fortsat internationalt samarbejde med relevante partnere med henblik på at afbøde krisesituationen. Hvis det er relevant, bør Kommissionen anmode om oplysninger fra virksomheder i forsyningskæden for halvledere. Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt, bør Kommissionen desuden kunne pålægge integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg at acceptere og prioritere produktionsordrer på kriserelevante produkter, og fungere som indkøbscentral, hvis medlemsstaterne har givet den mandat hertil. Kommissionen kan begrænse foranstaltningerne til bestemte kritiske sektorer. Desuden kan Det Europæiske Halvlederråd rådgive om nødvendigheden af at indføre en udførselskontrolordning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/479 60 . Det Europæiske Halvlederråd kan også vurdere og rådgive om yderligere hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger. Anvendelsen af alle disse hasteforanstaltninger bør være forholdsmæssig og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at imødegå aktuelle betydelige forstyrrelser, for så vidt det er i Unionens interesse. Kommissionen bør regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om de trufne foranstaltninger og årsagerne hertil. Kommissionen kan efter høring af Halvlederrådet udstede yderligere retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af hasteforanstaltninger.

(46)En række sektorer er afgørende for, at det indre marked kan fungere. Disse kritiske sektorer er de sektorer, der er opført i bilaget til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed 61 . Med henblik på denne forordning bør forsvaret og andre aktiviteter, der er relevante for den offentlige sikkerhed, ligeledes betragtes som en kritisk sektor. Visse foranstaltninger bør kun vedtages med henblik på at sikre forsyningen til kritiske sektorer. Kommissionen kan begrænse hasteforanstaltningerne til visse af disse sektorer eller til visse dele af dem, hvis halvlederkrisen har påvirket eller truer med at påvirke deres funktion negativt.

(47)Formålet med at anmode om oplysninger i krisefasen fra i Unionen etablerede virksomheder i forsyningskæden for halvledere er at foretage en dybdegående vurdering af halvlederkrisen for at udpege potentielle afbødnings- eller hasteforanstaltninger på EU-plan eller nationalt plan. Oplysningerne kan vedrøre produktion og produktionskapacitet samt de vigtigste aktuelle forstyrrelser og flaskehalse. Disse aspekter kan omfatte den typiske og den aktuelle lagerbeholdning af kriserelevante produkter i virksomhedens produktionsanlæg i Unionen og i anlæg i tredjelande, som den driver, har indgået kontrakt med eller indkøber varer fra; den typiske og den aktuelle gennemsnitlige gennemløbstid for de mest almindelige produkter, der produceres; den forventede produktion i de følgende tre måneder for hvert produktionsanlæg i Unionen; forhold, der er til hinder for, at produktionskapaciteten kan udnyttes; eller andre eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere halvlederkrisens karakter eller potentielle afbødnings- eller hasteforanstaltninger på nationalt plan eller EU-plan. Enhver anmodning bør være forholdsmæssig og foretages under hensyntagen til virksomhedens legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves for at stille oplysningerne til rådighed, samt omfatte passende frister for at opgive de anmodede oplysninger. Virksomhederne bør være forpligtede til at efterkomme anmodningerne og kunne pålægges sanktioner, hvis de undlader at efterkomme dem eller opgiver ukorrekte oplysninger. Alle indhentede oplysninger bør være underlagt regler om fortrolighed. Hvis en virksomhed anmodes om oplysninger vedrørende sine halvlederaktiviteter af et tredjeland, bør den underrette Kommissionen herom, så det kan vurderes, om en anmodning om oplysninger fra Kommissionen også er berettiget.

(48)Kommissionen kan, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt, pålægge integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg at acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante produkter for at sikre, at kritiske sektorer fortsat kan fungere i krisetider. Denne forpligtelse kan udvides til også at omfatte halvlederproduktionsanlæg, der har accepteret mulighed for at blive omfattet af forpligtelsen som led i modtagelse af offentlig støtte. Afgørelser om prioritering af ordrer bør træffes i overensstemmelse med alle retlige forpligtelser, der gælder i Unionen, under hensyntagen til den enkelte sags omstændigheder. Forpligtelsen vedrørende prioriterede ordrer bør have forrang frem for enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret, samtidig med at der tages hensyn til virksomhedernes legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves for at ændre produktionen. Virksomheder kan pålægges sanktioner, hvis de ikke lever op til forpligtelsen vedrørende prioriterede ordrer.

(49)De berørte virksomheder bør være forpligtede til at acceptere og give fortrinsret til prioriterede ordrer. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan virksomheden anmode Kommissionen om at revurdere den pålagte forpligtelse. Dette gælder enten, hvis produktionsanlægget på grund af utilstrækkelig produktionskapacitet ikke er i stand til at levere ordren, selv om den er prioriteret, eller fordi det vil medføre en urimelig økonomisk byrde og alvorlige problemer for anlægget.

(50)I det ekstraordinære tilfælde, at en virksomhed i forsyningskæden for halvledere i Unionen modtager en anmodning om at levere en prioriteret ordre fra et tredjeland, bør den underrette Kommissionen herom, så det kan vurderes, om Kommissionen — såfremt der er tale om en betydelig indvirkning på sikkerheden i forbindelse med forsyningen til kritiske sektorer, og de øvrige krav om nødvendighed, forholdsmæssighed og lovlighed er opfyldt — ligeledes bør indføre en forpligtelse om opfyldelse af en prioriteret ordre.

(51)I betragtning af vigtigheden af at garantere sikkerhed i forbindelse med forsyningen til kritiske sektorer, der udfører vitale samfundsmæssige funktioner, bør overholdelse af forpligtelsen til at opfylde prioriterede ordrer ikke medføre erstatningsansvar over for tredjeparter som følge af brud på kontraktlige forpligtelser på grund af de nødvendige midlertidige ændringer af den pågældende producents produktion, dog begrænset til det omfang, bruddet af kontraktlige forpligtelser var nødvendig for at overholde den krævede prioritering. Virksomheder, der potentielt kan blive omfattet af en prioriteret ordre, bør tage højde herfor i deres kommercielle kontrakter. Produktansvar som omhandlet i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 62 er, uden at det berører anvendelsen af andre bestemmelser, ikke omfattet af denne ansvarsfritagelse.

(52)Forpligtelsen til at prioritere produktionen af visse produkter respekterer det væsentligste indhold af og vil ikke uforholdsmæssigt påvirke friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden som fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") eller ejendomsretten som fastsat i chartrets artikel 17. Enhver begrænsning af disse rettigheder ved denne forordning vil i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, være fastsat ved lov, respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold og overholde proportionalitetsprincippet.

(53)Hvis krisefasen aktiveres, kan to eller flere medlemsstater give Kommissionen mandat til at samle efterspørgslen og handle på deres vegne i offentlige indkøb i offentlighedens interesse i overensstemmelse med gældende EU-regler og -procedurer og dermed udnytte sin købekraft. Med mandatet kan Kommissionen bemyndiges til at indgå aftaler om indkøb af kriserelevante produkter til visse kritiske sektorer. Kommissionen bør for hver anmodning vurdere nytteværdien, nødvendigheden og proportionaliteten i samråd med Halvlederrådet. Hvis Kommissionen agter at afvise anmodningen, bør den underrette de berørte medlemsstater og Halvlederrådet og give en begrundelse herfor. Endvidere bør de deltagende medlemsstater have ret til at udpege repræsentanter, der skal yde vejledning og rådgivning i forbindelse med indkøbsprocedurerne og i forhandlingerne om indkøbsaftalerne. Fordelingen og anvendelsen af indkøbte produkter bør fortsat ligge inden for de deltagende medlemsstaters ansvarsområde.

(54)I en krise med mangel på halvledere kan det blive nødvendigt, at Unionen overvejer beskyttelsesforanstaltninger. Det Europæiske Halvlederråd kan give udtryk for sin holdning med henblik på at bidrage til Kommissionens vurdering af, om der som følge af markedssituationen kan opstå en betydelig mangel på livsvigtige varer som omhandlet i forordning (EU) 2015/479.

(55)Med henblik på en gnidningsløs, effektiv og harmoniseret gennemførelse af denne forordning, samarbejde og udveksling af oplysninger bør der nedsættes et europæisk halvlederråd. Det Europæiske Halvlederråd bør rådgive og bistå Kommissionen i specifikke spørgsmål. Dette bør omfatte rådgivning af repræsentantskabet for de offentlige myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips om Mikrochips til Europa-initiativet, udveksling af oplysninger om de integrerede produktionsanlægs og de åbne EU-produktionsanlægs drift, drøftelse og forberedelse af udpegelsen af de specifikke sektorer og de teknologier af sikkerhedsmæssig betydning og med potentielt store sociale virkninger, hvor der er behov for certificering af pålidelige produkter, samt håndtering af koordineret overvågning og kriseberedskab. Desuden bør Det Europæiske Halvlederråd sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og udvekslingen af oplysninger om spørgsmål vedrørende denne forordning. Det Europæiske Halvlederråd bør støtte Kommissionen i det internationale samarbejde i overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder i forbindelse med indsamling af oplysninger og krisevurderinger. Derudover bør Halvlederrådet koordinere, samarbejde og udveksle oplysninger med andre EU-strukturer for kriseforanstaltninger og kriseberedskab med henblik på at sikre en sammenhængende og koordineret EU-tilgang for så vidt angår kriseberedskab og kriseforanstaltninger i forbindelse med halvlederkriser.

(56)En repræsentant for Kommissionen bør varetage formandskabet af Det Europæiske Halvlederråd. Hver medlemsstats nationale centrale kontaktpunkt bør udpege mindst en højtstående repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd. De kan også udpege forskellige repræsentanter efter Halvlederrådets opgaver, f.eks. ud fra hvilket kapitel i denne forordning, der drøftes på møderne i udvalget. Kommissionen kan nedsætte undergrupper og bør have ret til at etablere samarbejdsordninger ved at indbyde eksperter til at deltage i møder på ad hoc-basis eller indbyde organisationer, der repræsenterer EU-halvledersektorens interesser, såsom den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier, til at deltage i undergrupperne som observatører.

(57)Det Europæiske Halvlederråd skal afholde særskilte møder for sine opgaver i henhold til kapitel II og sine opgaver i henhold til kapitel III og IV. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre et effektivt samarbejde i Det Europæiske Halvlederråd. Kommissionen bør kunne lette udvekslingen mellem Det Europæiske Halvlederråd og andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper. I betragtning af vigtigheden af forsyningen af halvledere til andre sektorer og den koordinering, der er nødvendig i forbindelse hermed, bør Kommissionen sørge for, at andre EU-institutioner og -organer deltager som observatører i møder inden for rammerne af Det Europæiske Halvlederråd, hvis det er relevant og hensigtsmæssigt med henblik på overvågnings- og krisemekanismen i kapitel IV. Det Europæiske Halvlederråd bør udføre Den Europæiske Ekspertgruppe om Halvlederes opgaver for at fortsætte og udnytte det allerede gjorte arbejde efter gennemførelsen af Kommissionens henstilling om en fælles EU-værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere. Når Det Europæiske Halvlederråd er operationelt, bør Ekspertgruppen opløses.

(58)Medlemsstaterne spiller en central rolle i anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning. I den forbindelse bør hver medlemsstat udpege en eller flere nationale kompetente myndigheder med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning og sørge for, at disse myndigheder har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer. Medlemsstaterne kan udpege en eller flere eksisterende myndigheder. For at øge organisationseffektiviteten i medlemsstaterne og etablere et officielt kontaktpunkt over for offentligheden og andre modparter på nationalt plan og EU-plan, bl.a. Kommissionen og Det Europæiske Halvlederråd, bør hver medlemsstat blandt de myndigheder, den har udpeget som kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, udpege et nationalt centralt kontaktpunkt med ansvar for koordinering af spørgsmål vedrørende denne forordning og grænseoverskridende samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

(59)For at sikre et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på EU-plan og nationalt plan bør alle de parter, der er involveret i anvendelsen af denne forordning, respektere fortroligheden af de oplysninger og data, der er indhentet under udførelsen af deres opgaver. Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, deres embedsmænd, ansatte og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt embedsmænd og tjenestemænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne bør ikke videregive oplysninger, der er modtaget eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. Dette bør også gælde Det Europæiske Halvlederråd og Halvlederudvalget, som nedsættes ved denne forordning. Kommissionen bør, hvis det er relevant, kunne vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere de praktiske ordninger for behandling af fortrolige oplysninger i forbindelse med indsamlingen af oplysninger.

(60)Håndhævelsen af denne forordnings bestemmelser bør sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Der bør således også fastsættes hensigtsmæssige niveauer for bøder og tvangsbøder for manglende overholdelse af forpligtelserne. Der bør gælde forældelsesfrister for pålæggelse af bøder og tvangsbøder samt frister for fuldbyrdelse af sanktioner. Desuden bør Kommissionen give den pågældende virksomhed eller de organisationer, der repræsenterer virksomhederne, ret til at blive hørt.

(61)Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 med henblik på at ændre denne forordnings bilag I for at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen for så vidt angår de deri fastsatte tiltag på en måde, der er i overensstemmelse med målene for denne forordning, og, hvis det vurderes at være nødvendigt, at ændre bilag II dertil for så vidt angår de målbare indikatorer samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 63 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter skal Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og disse eksperter skal have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(62)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udvælgelsen af ECIC-konsortier, proceduren for oprettelse og afgrænsning af kompetencecentrenes opgaver og proceduren for oprettelse af netværket, således at initiativets mål nås. Endvidere bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår aktivering af krisefasen i tilfælde af en halvlederkrise, så det er muligt at reagere hurtigt og på koordineret vis, og for så vidt angår fastlæggelse af praktiske ordninger for behandling af fortrolige oplysninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 64 .

(63)Da målet for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes på nationalt plan, men derimod på grund af tiltagenes omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Genstand

1.Ved denne forordning fastlægges en ramme for styrkelse af halvledersektoren på EU-plan, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltninger:

a)oprettelse af Mikrochips til Europa-initiativet ("initiativet")

b)fastsættelse af kriterier for anerkendelse af og støtte til integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg, der ikke er set tidligere i Unionen, og som styrker forsyningssikkerheden for så vidt angår halvledere i Unionen

c)oprettelse af en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen til overvågning af forsyningen af halvledere og kriseberedskabet i tilfælde af mangel på halvledere.

Artikel 2

Definitioner

1.I denne forordning forstås ved:

1)"halvleder": en af følgende:

a)et materiale, enten et grundstof, f.eks. silicium, eller en forbindelse, f.eks. siliciumcarbid, hvis elektriske ledeevne kan ændres, eller

b)en komponent bestående af en række lag af halvledende, isolerende og ledende materialer, der er konstrueret efter et forudbestemt mønster og bestemt til udførelse af veldefinerede elektriske eller fotoniske funktioner eller begge

2)"mikrochip": en elektronisk anordning, der omfatter forskellige funktionelle elementer på et enkelt stykke halvledermateriale typisk i form af hukommelsesenheder, logiske enheder, processorenheder og analoge enheder; også kaldet et "integreret kredsløb"

3)"teknologinode": den struktur på en halvleder, der fungerer som transistorelement, og som karakteriserer fremstillingsprocessen udtrykt i nanometer

4)"forsyningskæde for halvledere": det system af aktiviteter, organisationer, aktører, teknologi, oplysninger, ressourcer og tjenester, der er involveret i produktionen af halvledere, herunder råmaterialer, fremstillingsudstyr, udformning, fremstilling, samling, prøvning og emballering

5)"værdikæde for halvledere": den række af aktiviteter, der er forbundet med et halvlederprodukt fra dets udformning til dets slutanvendelse, herunder råmaterialer, fremstillingsudstyr, forskning, udformning, fremstilling, prøvning, samling og emballering til integrering og validering i slutprodukter

6)"pilotlinje": et eksperimentelt projekt eller tiltag med henblik på højere teknologiske modenhedsniveauer fra niveau 3 til 8 for yderligere at udvikle understøttende infrastruktur, der er nødvendig for at kunne prøve, demonstrere eller kalibrere et produkt eller et system efter modelantagelser

7)"koordinator": en retlig enhed, der er medlem af et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips oprettet i henhold til artikel 7, og som af alle medlemmer af dette konsortium er udpeget som det primære kontaktpunkt for konsortiets forbindelser med Kommissionen

8)"små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er": små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF 65

9)"midcapselskab": en virksomhed, der ikke er en SMV, og som beskæftiger højst 1 500 personer, idet antallet af beskæftigede beregnes i overensstemmelse med artikel 3-6 i bilaget til henstilling 2003/361/EF

10)"pioneranlæg": et industrianlæg, der er i stand til at fremstille halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, og som ikke i væsentlig grad allerede findes i Unionen, eller som der ikke er indgået forpligtelse om at lade opføre i Unionen, f.eks. med hensyn til teknologinode, substratmateriale såsom siliciumcarbid eller galliumnitrid eller anden form for produktinnovation, der kan give bedre ydeevne, procesinnovation eller energi- og miljøpræstation

11)"næste generation af mikrochips" og "næste generation af halvlederteknologier": mikrochips og halvlederteknologier, der går videre end det aktuelle tekniske niveau og giver væsentlige forbedringer med hensyn til computerkraft eller energieffektivitet samt andre betydelige energi- og miljøgevinster

12)"frontend": hele fremstillingen af en halvlederwafer

13)"backend": emballering, samling og prøvning af hvert enkelt integreret kredsløb

14)"bruger af halvledere": en virksomhed, der fremstiller produkter, hvori der indgår halvledere

15)"centrale markedsaktører": virksomheder i Unionens halvledersektor, hvis pålidelige drift er afgørende for forsyningskæden for halvledere

16)"kritisk sektor": enhver sektor, der er omhandlet i bilaget til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed, forsvarssektoren og andre aktiviteter, der er relevante for den offentlige sikkerhed

17)"kriserelevant produkt": halvledere, mellemprodukter og råmaterialer, der er nødvendige for at kunne fremstille halvledere eller mellemprodukter, der er berørt af halvlederkrisen eller er af strategisk betydning for at kunne afhjælpe denne krise eller de økonomiske virkninger heraf

18)"produktionskapacitet": et halvlederproduktionsanlægs potentielle output, når der er optimale ressourcer til rådighed; typisk den mængde wafere af en vis størrelse, der kan fremstilles inden for et givet tidsrum

19)"produktionsmængde": et halvlederproduktionsanlægs output; typisk den mængde wafere af en vis størrelse, der sædvanligvis fremstilles inden for et givet tidsrum.

KAPITEL II

Mikrochips til Europa-initiativet

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 3
Oprettelse af initiativet

1.Initiativet oprettes for et tidsrum svarende til varigheden af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

2.Initiativet støttes med midler fra Horisont Europa-programmet og programmet for et digitalt Europa, navnlig det specifikke mål nr. 6, med et maksimalt vejledende beløb på henholdsvis 1,65 mia. EUR og 1,65 mia. EUR. Denne finansiering gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/695 og forordning (EU) 2021/694.

Artikel 4
Initiativets mål

1.Det overordnede mål med initiativet er at støtte omfattende teknologisk kapacitetsopbygning og innovation i hele Unionen med henblik på udvikling og udbredelse af næste generation af avancerede halvleder- og kvanteteknologier, som vil styrke Unionens kapacitet med hensyn til avanceret udformning, systemintegration og mikrochipproduktion samt bidrage til gennemførelsen af den digitale og den grønne omstilling.

2.Initiativet har følgende fem operationelle mål:

a)omfattende opbygning af kapacitet til avanceret udformning af integrerede halvlederteknologier. Dette operationelle mål skal nås ved hjælp af:

1)opbygning af en innovativ virtuel platform, der er tilgængelig i hele Unionen, og som integrerer eksisterende og nye udformningsfaciliteter med udvidede biblioteker og elektroniske designautomatiseringsværktøjer (EDA-værktøjer)

2)opgradering af udformningskapaciteten med aktuel innovativ udvikling såsom processorarkitekturer baseret på open source-computerarkitektur med reduceret instruktionssæt (RISC-V)

3)udvidelse af økosystemet for halvledere ved at integrere de lodrette markedssektorer og dermed bidrage til Unionens grønne, digitale og innovative dagsorden.

b)forbedring af eksisterende avancerede pilotlinjer og udvikling af nye. Dette operationelle mål skal nås ved hjælp af:

1)styrkelse af næste generation af mikrochipproduktionsteknologiers tekniske kapacitet ved at integrere forsknings- og innovationsaktiviteter og forberede udviklingen af fremtidige teknologinoder, herunder avancerede noder på under to nanometer, fuldt ud depleteret silicium på insulatorer (FD-SOI) på 10 nanometer og derunder samt heterogen 3D-systemintegration og avanceret emballering

2)støtte af omfattende innovation gennem adgang til nye eller eksisterende pilotlinjer til forsøg, prøvning og validering af nye designkoncepter, der integrerer centrale funktioner, såsom nye materialer og arkitekturer til effektelektronik, der fremmer bæredygtig energi og elektromobilitet og giver et lavere energiforbrug, sikkerhed, en stærkere databehandling, eller som integrerer banebrydende teknologier såsom neuromorfiske og indlejrede AI-chips, integreret fotonik, grafen og andre materialebaserede 2D-teknologier

3)støtte til integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg gennem prioriteret adgang til de nye pilotlinjer.

c)opbygning af avanceret teknologisk og ingeniørmæssig kapacitet til at fremskynde innovativ udvikling af kvantechips.

d)oprettelse af et netværk af kompetencecentre i hele Unionen med henblik på at:

1)styrke kapaciteten og stille en bred vifte af ekspertise til rådighed for interessenter, herunder slutbruger-SMV'er og -opstartsvirksomheder, for at fremme adgangen til og en effektiv udnyttelse af ovennævnte kapaciteter og faciliteter

2)afhjælpe manglen på færdigheder, tiltrække og engagere nyt talent og fremme en tilstrækkeligt kvalificeret arbejdsstyrke med henblik på at styrke halvledersektoren, bl.a. ved at omskole og opkvalificere arbejdstagere.

e)iværksættelse af aktiviteter — samlet beskrevet som aktiviteter inden for rammerne af "mikrochipfonden" — for at lette adgangen til finansiering gennem låntagning og egenkapital for opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder, SMV'er og andre virksomheder i værdikæden for halvledere gennem en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-Fonden og gennem Det Europæiske Innovationsråd med henblik på at:

1)forbedre løftestangseffekten af Unionens budgetudgifter og skabe en større multiplikatoreffekt for så vidt angår tiltrækning af finansiering fra den private sektor

2)yde støtte til de virksomheder, der har vanskeligt ved at få adgang til finansiering, og imødekomme behovet for at understøtte Unionen og medlemsstaternes økonomiske modstandsdygtighed

3)fremskynde investeringer i teknologier til fremstilling af halvledere og udformning af mikrochips samt mobilisere midler fra både den offentlige og den private sektor, samtidig med at forsyningssikkerheden for hele værdikæden for halvledere øges.

Artikel 5
Initiativets bestanddele

1.Initiativet omfatter følgende fem komponenter:

a)udformningskapacitet for så vidt angår integrerede halvlederteknologier

b)pilotlinjer til forberedelse af innovativ produktion samt prøvnings- og forsøgsfaciliteter

c)avanceret teknologi og ingeniørmæssig kapacitet for så vidt angår kvantechips

d)et netværk af kompetencecentre og kompetenceudvikling

e)aktiviteter inden for rammerne af "mikrochipfonden" vedrørende adgang til finansiering gennem låntagning og egenkapital for opstartsvirksomheder, vækstvirksomheder, SMV'er og andre virksomheder i værdikæden for halvledere.

Artikel 6
Synergi med EU-programmer

1.Initiativet skal skabe synergi med EU-programmer, jf. bilag III. Kommissionen sikrer, at der ikke skabes hindringer for opnåelsen af målene, når initiativets supplerende karakter i forhold til andre EU-programmer udnyttes.

Artikel 7
Et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips

1.Med henblik på gennemførelse af støtteberettigede aktioner og andre relaterede opgaver, der finansieres inden for rammerne af initiativet, kan der oprettes et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips ("ECIC-konsortium") på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

2.ECIC-konsortiet skal:

a)have status som juridisk person fra datoen for ikrafttrædelsen af den kommissionsafgørelse, der er omhandlet i stk. 6

b)have et eller flere vedtægtsmæssige hjemsteder, som skal være beliggende på en eller flere medlemsstaters område

c)bestå af mindst tre retlige enheder fra mindst tre medlemsstater og drives som et offentligt-privat sektorkonsortium med deltagelse af medlemsstaterne og private retlige enheder

d)udpege koordinatoren.

3.Koordinatoren indgiver en skriftlig ansøgning til Kommissionen, som skal indeholde følgende:

a)en anmodning til Kommissionen om at oprette ECIC-konsortiet, herunder en liste over de foreslåede retlige enheder, der skal udgøre ECIC-konsortiet

b)et udkast til ECIC-konsortiets vedtægter, der som minimum skal indeholde bestemmelser om: proceduren for oprettelse, medlemskab, budget, hjemsted, gældende lovgivning og jurisdiktion, ejerskab af resultater, forvaltning, herunder beslutningstagningsprocedure og specifik rolle og, hvis det er relevant, medlemsstaternes og Kommissionens stemmerettigheder, afvikling, rapportering og ansvar.

4.Kommissionen vurderer ansøgningen om oprettelse af ECIC-konsortiet på grundlag af alle følgende kriterier:

a)relevante kompetencer, knowhow og kapacitet med hensyn til halvledere i det foreslåede ECIC-konsortium og hos de retlige enheder, der udgør ECIC-konsortiet

b)relevant kapacitet med hensyn til ledelse, personale og den infrastruktur, der er nødvendig for at kunne gennemføre støtteberettigede aktioner inden for rammerne af initiativet

c)operationelle og retlige ressourcer til at kunne anvende de administrative og kontraktlige regler samt regler om økonomisk forvaltning, der er fastlagt på EU-plan

d)passende økonomisk levedygtighed svarende til det niveau af EU-midler, der skal forvaltes; hvis det er hensigtsmæssigt, dokumenteret af garantier helst udstedt af en offentlig myndighed

e)det budget, som medlemsstaterne og deltagerne fra den private sektor vil stille til rådighed for finansieringen af ECIC-konsortiet, og de dertil knyttede retningslinjer

f)ECIC-konsortiets evne til at sikre, at sektorens behov imødekommes.

5.Kommissionen vedtager ved hjælp af en gennemførelsesretsakt og på grundlag af kriterierne i stk. 4 en af følgende afgørelser:

a)oprettelse af det pågældende ECIC-konsortium, når Kommissionen har konkluderet, at kravene i stk. 3 og 4 er opfyldt

b)afvisning af ansøgningen, hvis Kommissionen har konkluderet, at kravene i stk. 3 og 4 ikke er opfyldt.

Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 33, stk. 2.

6.Afgørelsen i henhold til stk. 5 meddeles til ansøgerne.

7.Afgørelsen om oprettelse af ECIC-konsortiet offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

8.ECIC-konsortiet skal have betydelig overordnet autonomi med hensyn til fastlæggelsen af medlemskab, forvaltning, finansiering, budget og de nærmere bestemmelser for indkaldelse af de respektive finansielle bidrag fra medlemmerne, stemmerettigheder og arbejdsmetoder. ECIC-konsortiets organisation, sammensætning og arbejdsmetoder, herunder eventuelle vedtægtsændringer, skal dog være i overensstemmelse med og bidrage til denne forordnings og Mikrochips til Europa-initiativets mål og skal meddeles Kommissionen.

9.ECIC-konsortiet udarbejder en årlig aktivitetsrapport med en teknisk beskrivelse af konsortiets aktiviteter og en finansieringsoversigt. Den årlige aktivitetsrapport fremsendes til Kommissionen og gøres offentligt tilgængelig. Kommissionen kan fremsætte henstillinger vedrørende spørgsmål, der er omfattet af den årlige aktivitetsrapport.

Artikel 8
Et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere

1.Med henblik på gennemførelse af aktioner inden for rammerne af initiativets komponent i artikel 5, litra d), kan der oprettes et europæisk netværk af kompetencecentre inden for halvledere ("netværket").

2.For så vidt angår gennemførelsen af aktioner inden for rammerne af initiativets komponent i artikel 5, litra d), kan netværket udføre alle eller nogle af følgende aktiviteter til gavn for Unionens erhvervsliv, navnlig SMV'er og midcapselskaber, samt den offentlige sektor:

a)sikring af adgang til udformningstjenester og -værktøjer, jf. initiativets komponent i artikel 5, litra a), samt til de pilotlinjer, der støttes inden for rammerne af initiativets komponent i artikel 5, litra b)

b)oplysningsarbejde og tilvejebringelse af den nødvendige knowhow, ekspertise og de nødvendige færdigheder for interessenter for at bistå dem i at fremskynde udviklingen og integrationen af nye halvlederteknologier, udformningsmuligheder og systemkoncepter ved at anvende infrastrukturen effektivt

c)oplysningsarbejde og sikring af adgang til ekspertise, knowhow og tjenester, herunder parathed for så vidt angår systemudformning, nye og eksisterende pilotlinjer og støtteforanstaltninger, der er nødvendige for at opbygge de færdigheder og kompetencer, der støttes inden for rammerne af initiativet

d)fremme af overførslen af ekspertise og knowhow mellem medlemsstater og regioner og tilskyndelse til udveksling af færdigheder, viden og god praksis samt til fælles programmer

e)udvikling og forvaltning af specifikke uddannelsesmæssige tiltag vedrørende halvlederteknologier for at støtte udviklingen af Unionens talentmasse.

3.Medlemsstaterne udpeger mulige kompetencecentre i overensstemmelse med deres nationale procedurer og administrative og institutionelle strukturer ved hjælp af en åben udbudsprocedure. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter proceduren for oprettelse af kompetencecentrene, herunder udvælgelseskriterier, centrenes yderligere opgaver og funktioner med hensyn til gennemførelse af aktioner inden for rammerne af initiativet samt proceduren for oprettelse af netværket og vedtagelse af afgørelser om udvælgelsen af de enheder, der skal udgøre netværket. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

4.Netværket skal have betydelig overordnet autonomi med hensyn til fastlæggelse af organisationen, sammensætningen og arbejdsmetoder. Netværkets organisation, sammensætning og arbejdsmetoder skal dog være i overensstemmelse med og bidrage til denne forordnings og initiativets mål.

Artikel 9
Gennemførelse

1.Initiativets komponenter i artikel 5, litra a)-d), kan overdrages til det fællesforetagende for mikrochips, der er omhandlet i Rådets forordning XX/XX om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085, og gennemføres i fællesforetagendets arbejdsprogram.

2.For at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at ændre bilag I for så vidt angår de deri fastsatte aktiviteter på en måde, der er i overensstemmelse med initiativets mål som fastsat i artikel 4.

3.For at sikre en effektiv gennemførelse og evaluering af initiativet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at ændre bilag II for så vidt angår de deri fastsatte målbare indikatorer for at overvåge gennemførelsen og rapportere om initiativets opnåelse af målene som fastsat i artikel 4.

Kapitel III

Forsyningssikkerhed

Artikel 10
Integrerede produktionsanlæg

1.Integrerede produktionsanlæg er anlæg, der ikke er set tidligere i Unionen, til udformning og fremstilling af halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, som bidrager til forsyningssikkerheden på det indre marked.

2.Et integreret produktionsanlæg skal opfylde følgende kriterier:

a)det kan betragtes som et pioneranlæg

b)dets oprettelse og drift har en klar positiv indvirkning på Unionens værdikæde for halvledere med hensyn til at sikre forsyningssikkerheden og øge den kvalificerede arbejdsstyrke

c)det garanterer, at anlægget ikke er underlagt tredjelandes ekstraterritoriale anvendelse af forpligtelser til offentlig tjeneste på en måde, der kan underminere dets evne til at opfylde forpligtelserne i artikel 21, stk. 1, og det forpligter sig til at underrette Kommissionen, når en sådan forpligtelse opstår

d)det forpligter sig til at investere i den næste generation af mikrochips.

3.Med henblik på investeringer i den næste generation af mikrochips i henhold til stk. 2, litra d), skal det integrerede produktionsanlæg have prioriteret adgang til de pilotlinjer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 5, litra b). En sådan prioriteret adgang berører ikke andre interesserede virksomheders faktiske adgang til pilotlinjerne.

Artikel 11
Åbne EU-produktionsanlæg

1.Åbne EU-produktionsanlæg er anlæg, der ikke er set tidligere i Unionen, til fremstilling af halvledere, herunder frontend- eller backend-anlæg eller begge, som tilbyder produktionskapacitet til virksomheder, der ikke er forretningsmæssigt forbundne med anlægget, og derved bidrager til forsyningssikkerheden på det indre marked.

2.Et åbent EU-produktionsanlæg skal opfylde følgende kriterier:

a)det kan betragtes som et pioneranlæg

b)dets oprettelse og drift har en klar positiv indvirkning på Unionens værdikæde for halvledere med hensyn til at sikre forsyningssikkerheden og øge den kvalificerede arbejdsstyrke, navnlig under hensyntagen til, i hvilket omfang den tilbyder frontend- eller backend-produktionskapacitet eller begge dele til virksomheder, der ikke er knyttet til anlægget, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel

c)det garanterer, at anlægget ikke er underlagt tredjelandes ekstraterritoriale anvendelse af forpligtelser til offentlig tjeneste på en måde, der kan underminere dets evne til at opfylde forpligtelserne i artikel 21, stk. 1, og det forpligter sig til at underrette Kommissionen, når en sådan forpligtelse opstår

d)det forpligter sig til at investere i den næste generation af mikrochips.

3.Hvis et åbent EU-produktionsanlæg stiller produktionskapacitet til rådighed for virksomheder, der ikke er knyttet til anlæggets operatør, skal det indføre og opretholde en hensigtsmæssig og effektiv funktionel adskillelse af udformnings- og fremstillingsprocesserne for at sikre beskyttelsen af de oplysninger, der indhentes i hver fase.

4.Med henblik på investeringer i den næste generation af chips i henhold til stk. 2, litra d), skal det åbne EU-produktionsanlæg have prioriteret adgang til de pilotlinjer, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 5, litra b). En sådan prioriteret adgang berører ikke andre interesserede virksomheders faktiske adgang til pilotlinjerne.

Artikel 12
Ansøgning og anerkendelse

1.Enhver virksomhed eller ethvert konsortium af virksomheder ("ansøgeren") kan indgive en ansøgning til Kommissionen om anerkendelse af ansøgerens planlagte anlæg som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg.

2.I samråd med Det Europæiske Halvlederråd vurderer Kommissionen ansøgningen gennem en retfærdig og gennemsigtig proces baseret på følgende elementer:

a)opfyldelse af kriterierne i henholdsvis artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2

b)en forretningsplan, der evaluerer projektets finansielle levedygtighed, herunder oplysninger om eventuel planlagt offentlig støtte

c)ansøgerens dokumenterede erfaring med at etablere og drive lignende anlæg

d)passende dokumentation for, at den eller de medlemsstater, hvor ansøgeren har til hensigt at etablere anlægget, er klar til at lette etableringen af et sådant anlæg.

Kommissionen behandler ansøgningen, vedtager sin afgørelse rettidigt og underretter ansøgeren herom.

3.Kommissionen overvåger de integrerede produktionsanlægs og de åbne EU-produktionsanlægs aktiviteter, Hvis Kommissionen finder, at et anlæg ikke længere opfylder kriterierne i henholdsvis artikel 10, stk. 2, eller artikel 11, stk. 2, underretter den Det Europæiske Halvlederråd. Efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd og efter høring af anlægget kan Kommissionen ophæve afgørelsen om at anerkende et anlæg som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg.

4.Kommissionen kan, efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd, ophæve afgørelsen om at anerkende et anlæg som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg, hvis anerkendelsen var baseret på en ansøgning indeholdende ukorrekte oplysninger.

5.Anlæg, der ikke længere er integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg mister alle rettigheder, der er knyttet til anerkendelsen af denne status i henhold til denne forordning.

Artikel 13
Offentlighedens interesse og offentlig støtte

1.Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg anses for at bidrage til forsyningssikkerheden for halvledere i Unionen og derfor for at være i offentlighedens interesse.

2.For at opnå forsyningssikkerhed i Unionen kan medlemsstaterne med forbehold af traktatens artikel 107 og 108 anvende støtteordninger og yde administrativ støtte til integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg i overensstemmelse med artikel 14.

Artikel 14
Nationale hasteprocedurer for udstedelse af tilladelser

1.Medlemsstaterne sikrer, at administrative ansøgninger vedrørende planlægning, opførelse og drift af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg behandles effektivt og rettidigt. Med henblik herpå sikrer alle berørte nationale myndigheder, at disse ansøgninger behandles så hurtigt som lovligt muligt.

2.Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg tillægges status af højest mulig national betydning, hvis en sådan status findes i national lovgivning, og behandles som sådan i procedurerne for udstedelse af tilladelser, herunder i forbindelse med miljøvurderinger og, hvis det er fastsat i national lovgivning, i forbindelse med arealplanlægning.

3.Forsyningssikkerheden for halvledere kan betragtes som bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser som omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF og som væsentlige samfundsinteresser som omhandlet i artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60. Planlægning, opførelse og drift af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg kan derfor anses for at være af væsentlig samfundsinteresse, forudsat at de øvrige betingelser i disse bestemmelser er opfyldt.

4.For hvert integreret produktionsanlæg og åbent EU-produktionsanlæg udpeger den berørte medlemsstat en myndighed, der er ansvarlig for at lette og koordinere administrative ansøgninger vedrørende planlægning, opførelse og drift. Myndigheden udpeger en koordinator, der skal fungere som centralt kontaktpunkt for det integrerede produktionsanlæg eller åbne EU-produktionsanlæg. Myndigheden kan nedsætte en arbejdsgruppe, hvor alle myndigheder, der er involveret i behandlingen af de administrative ansøgninger, er repræsenteret med henblik på at udarbejde en tidsplan for udstedelse af tilladelser og overvåge og koordinere implementeringen heraf. Hvis oprettelsen af et integreret produktionsanlæg eller et åbent EU-produktionsanlæg kræver, at der træffes beslutninger i to eller flere medlemsstater, tager de respektive myndigheder alle nødvendige skridt til at sikre indbyrdes effektivt samarbejde og koordinering.

Kapitel IV

Overvågning og kriserespons

Afdeling 1
Overvågning

Artikel 15
Overvågning og varsling

1.Medlemsstaterne overvåger regelmæssigt værdikæden for halvledere. De skal navnlig:

a)overvåge de tidlige advarselsindikatorer i henhold til artikel 16

b)overvåge tilgængeligheden og integriteten af de tjenesteydelser og varer, der leveres af de centrale markedsaktører, der er udpeget i henhold til artikel 17.

Medlemsstaterne forelægger relevante resultater for Det Europæiske Halvlederråd i form af regelmæssige ajourføringer.

2.Medlemsstaterne opfordrer de vigtigste brugere af halvledere og andre relevante interessenter til at fremlægge oplysninger om betydelige udsving i efterspørgslen og kendte forstyrrelser i deres forsyningskæde. For at lette udvekslingen af oplysninger sørger medlemsstaterne for en mekanisme og en administrativ struktur for disse ajourføringer.

3.De nationale kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 26, stk. 1, kan anmode om oplysninger fra repræsentative virksomhedsorganisationer eller individuelle virksomheder i forsyningskæden for halvledere, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt i henhold til stk. 1. De nationale kompetente myndigheder vil i sådanne tilfælde lægge særlig vægt på at minimere den administrative byrde for SMV'er som følge af anmodningen og vil prioritere digitale løsninger til indhentning af sådanne oplysninger. Alle oplysninger, der indhentes i henhold til dette stykke, behandles i overensstemmelse med fortrolighedsbestemmelserne i artikel 27.

4.Hvis en medlemsstat får kendskab til en potentiel halvlederkrise, opdager betydelige udsving i efterspørgslen eller har konkrete og pålidelige oplysninger om enhver anden risikofaktor eller hændelse, der viser sig, advarer den straks Kommissionen ("tidlig varsling").

5.Hvis Kommissionen får kendskab til en potentiel halvlederkrise, opdager betydelige udsving i efterspørgslen eller har konkrete og pålidelige oplysninger om enhver anden risikofaktor eller hændelse, der viser sig, på grundlag af varsling fra en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 4 eller via andre kilder, herunder oplysninger fra internationale partnere, skal den uden unødigt ophold:

a)indkalde til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Halvlederråd for at koordinere følgende aktioner:

1)en vurdering af, om aktivering af krisefasen, jf. artikel 18, er berettiget

2)en drøftelse af, om det kan være hensigtsmæssigt, nødvendigt og forholdsmæssigt for medlemsstaterne i fællesskab at indkøbe halvledere, mellemprodukter eller råmaterialer, der er berørt eller i fare for at blive berørt af en potentiel halvlederkrise ("koordinerede indkøb")

b)indlede høringer af eller samarbejde med relevante tredjelande på vegne af Unionen med henblik på at finde samarbejdsløsninger til håndtering af forstyrrelser i forsyningskæden i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Dette kan omfatte koordinering i relevante internationale fora, hvis det er hensigtsmæssigt.

6.Det koordinerede indkøb, der er omhandlet i stk. 5, litra a), nr. 2), gennemføres af medlemsstaterne i overensstemmelse med reglerne i artikel 38 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 66 .

7.De nationale kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 26, stk. 1, fører en liste over virksomheder i forsyningskæden for halvledere på deres nationale territorium, der omfatter ikkefortrolige oplysninger om tjenesteydelser eller varer samt virksomhedernes kontaktoplysninger. De meddeler Kommissionen denne liste og senere ajourføringer heraf. Kommissionen kan efter høring af Det Europæiske Halvlederråd udstede retningslinjer for yderligere at præcisere, hvilke oplysninger der skal indsamles, og fastlægge de tekniske specifikationer og formater herfor.

Artikel 16
EU-risikovurdering og tidlige advarselsindikatorer

1.Efter høring af Det Europæiske Halvlederråd vurderer Kommissionen risici, der kan skabe forstyrrelser af forsyningen af halvledere eller påvirke den negativt (EU-risikovurdering). I EU-risikovurderingen identificerer Kommissionen tidlige advarselsindikatorer.

2.Kommissionen reviderer EU-risikovurderingen efter behov, herunder de tidlige advarselsindikatorer.

3.Medlemsstaterne overvåger værdikæden for halvledere i henhold til artikel 15, herunder de tidlige advarselsindikatorer, som Kommissionen har identificeret.

Artikel 17
Centrale markedsaktører

1.Medlemsstaterne identificerer centrale markedsaktører i forsyningskæden for halvledere på deres nationale territorier under hensyntagen til følgende elementer:

a)antallet af andre EU-virksomheder, der er afhængige af den tjenesteydelse eller vare, der leveres af en markedsaktør

b)den centrale markedsaktørs andel af EU-markedet eller den globale markedsandel på markedet for sådanne tjenesteydelser eller varer

c)en markedsaktørs betydning for opretholdelsen af et tilstrækkeligt udbud af en tjenesteydelse eller vare i Unionen under hensyntagen til tilgængeligheden af alternative midler til levering af den pågældende tjenesteydelse eller vare

d)den indvirkning, som en forstyrrelse af leveringen af den tjenesteydelse eller vare, der leveres af markedsaktøren, kan have på Unionens forsyningskæde for halvledere og på markeder, der er afhængige heraf.

2.Medlemsstaterne overvåger værdikæden for halvledere i henhold til artikel 15 og, efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd, tilgængeligheden og integriteten af de tjenesteydelser eller varer, som disse centrale markedsaktører leverer.

Afdeling 2
Krisefase for forsyningen af halvledere

Artikel 18
Aktivering af krisefasen

1.En halvlederkrise anses for at opstå, når alvorlige forstyrrelser af forsyningen af halvledere fører til betydelige mangler, som:

a)medfører betydelige forsinkelser eller betydelige negative virkninger for en eller flere vigtige økonomiske sektorer i Unionen, eller

b)forhindrer levering, reparation og vedligeholdelse af vigtige produkter, der anvendes i kritiske sektorer.

2.Hvis der, efter Kommissionens vurdering, foreligger konkret, alvorlig og pålidelig dokumentation for en halvlederkrise, kan Kommissionen aktivere krisefasen ved hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2. Aktiveringens varighed fastsættes i gennemførelsesretsakten. Hvis det i forbindelse med halvlederkrisen er påkrævet i særligt hastende tilfælde, anvendes proceduren i artikel 33, stk. 3, på gennemførelsesretsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

3.Inden udløbet af den periode, som krisefasen blev aktiveret for, vurderer Kommissionen efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd, om aktiveringen af krisefasen bør forlænges. Hvis det i vurderingen konkluderes, at en forlængelse er hensigtsmæssig, kan Kommissionen forlænge aktiveringen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Forlængelsens varighed fastsættes i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2. Kommissionen kan forlænge aktiveringen af krisefasen gentagne gange, hvis det er hensigtsmæssigt.

4.Under krisefasen indkalder Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ om nødvendigt til ekstraordinære møder i Det Europæiske Halvlederråd. Medlemsstaterne arbejder tæt sammen med Kommissionen og koordinerer alle nationale foranstaltninger, som træffes med hensyn til forsyningskæden for halvledere, i Det Europæiske Halvlederråd.

5.Ved udløbet af den periode, som krisefasen blev aktiveret for, finder de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 20, 21 og 22, ikke længere anvendelse. Kommissionen reviderer EU-risikovurderingen i henhold til artikel 16, stk. 2, senest seks måneder efter udløbet af krisefasens varighed.

Artikel 19
Nødværktøjskasse

1.Hvis krisefasen aktiveres, og hvis det er hensigtsmæssigt for at håndtere halvlederkrisen i Unionen, iværksætter Kommissionen den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 20, på de deri fastsatte betingelser. Kommissionen kan desuden træffe en af, eller begge, de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21 og artikel 22, på de deri fastsatte betingelser.

2.Kommissionen kan efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd begrænse de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21 og 22, til visse kritiske sektorer, hvis funktion er forstyrret eller truet af forstyrrelser som følge af halvlederkrisen.

3.Hvis krisefasen aktiveres, og hvis det er hensigtsmæssigt for at håndtere halvlederkrisen i Unionen, kan Det Europæiske Halvlederråd:

a)foretage en vurdering af virkningen af en eventuel indførelse af beskyttelsesforanstaltninger, herunder navnlig om markedssituationen svarer til en betydelig mangel på et væsentligt produkt, jf. forordning (EF) 2015/479, og afgive en udtalelse til Kommissionen

b)vurdere og rådgive om yderligere hensigtsmæssige og effektive nødforanstaltninger.

4.Anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være forholdsmæssig og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at håndtere alvorlige forstyrrelser af vitale samfundsmæssige funktioner eller økonomiske aktiviteter i Unionen, og skal være i Unionens interesse. Anvendelsen af disse foranstaltninger skal undgå at pålægge SMV'er uforholdsmæssigt store administrative byrder.

5.Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om alle foranstaltninger, der træffes i henhold til stk. 1, og redegør for grundene til sine beslutninger.

6.Kommissionen kan efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd udstede yderligere retningslinjer for gennemførelsen og anvendelsen af hasteforanstaltninger.

Artikel 20
Indsamling af oplysninger

1.Efter samråd med Det Europæiske Halvlederråd anmoder Kommissionen repræsentative virksomhedsorganisationer, eller om nødvendigt individuelle virksomheder i forsyningskæden for halvledere, om at give Kommissionen oplysninger om deres produktionskapacitet, produktionsmængde og aktuelle primære forstyrrelser samt om at fremlægge andre oplysninger, der er nødvendige for at vurdere halvlederkrisens art eller for at identificere og vurdere potentielle afbødnings- eller nødforanstaltninger på nationalt plan eller EU-plan.

2.Anmodningen om oplysninger skal indeholde en angivelse af retsgrundlaget, stå i rimeligt forhold til oplysningernes detaljeringsgrad og mængde og hyppigheden af adgangen til de ønskede oplysninger, tage hensyn til virksomhedens legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves for at stille oplysningerne til rådighed, samt fastsætte fristen for udlevering af oplysningerne. Den skal også indeholde en angivelse af de i artikel 28 omhandlede sanktioner.

3.Virksomhedernes indehavere eller disses repræsentanter og, hvad angår juridiske personer, selskaber eller foreninger uden status som juridisk person, de personer, som ifølge lov eller vedtægter har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de ønskede oplysninger på vegne af den pågældende virksomhed eller virksomhedssammenslutning. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de fremlagte oplysninger er ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende.

4.Hvis en virksomhed som svar på en anmodning i henhold til denne artikel afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist, pålægges den en bøde, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 28.

5.Hvis en virksomhed, der er etableret i Unionen, anmodes om oplysninger vedrørende sine halvlederaktiviteter af et tredjeland, underretter den Kommissionen herom, således at Kommissionen sættes i stand til at anmode om lignende oplysninger. Kommissionen underretter Det Europæiske Halvlederråd om sådanne anmodninger fra tredjelande.

Artikel 21
Prioriterede ordrer

1.Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at sikre alle eller visse kritiske sektorers fortsatte funktion, kan Kommissionen forpligte integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg til at acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante produkter ("prioriteret ordre"). Forpligtelsen har forrang frem for enhver leveringsforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret.

2.Den i stk. 1 nævnte forpligtelse kan også pålægges andre halvledervirksomheder, der har accepteret muligheden for at blive omfattet af forpligtelsen som led i modtagelse af offentlig støtte.

3.Når en halvledervirksomhed, der er etableret i Unionen, er forpligtet af en prioriteret ordre fra et tredjeland, underretter den Kommissionen herom. Hvis denne forpligtelse i væsentlig grad indvirker på visse kritiske sektorers funktion, kan Kommissionen pålægge denne virksomhed at acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante produkter i overensstemmelse med punkt 4, 5 og 6.

4.Forpligtelserne i henhold til stk. 1, 2 og 3 gennemføres af Kommissionen ved afgørelse. Afgørelsen træffes i overensstemmelse med alle gældende EU-retlige forpligtelser under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder principperne om nødvendighed og proportionalitet. Afgørelsen skal navnlig tage hensyn til den pågældende virksomheds legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves for at ændre produktionen. Kommissionen angiver i sin afgørelse retsgrundlaget for den prioriterede ordre, fristen for udførelsen af ordren, og angiver i givet fald produktet og mængden samt de sanktioner, der er omhandlet i artikel 28, for manglende overholdelse af forpligtelsen. Den prioriterede ordre skal være til en fair og rimelig pris.

5.De berørte virksomheder er forpligtede til at acceptere og give fortrinsret til prioriterede ordrer. Virksomheden kan anmode Kommissionen om at revidere den prioriterede ordre, hvis den anser det for at være behørigt begrundet ud fra et af følgende forhold:

a)hvis virksomheden ikke er i stand til at udføre den prioriterede ordre på grund af utilstrækkelig produktion eller utilstrækkelig produktionskapacitet, selv under præferencebehandling af ordren

b)hvis accept af ordren ville medføre en urimelig økonomisk byrde og alvorlige problemer for virksomheden.

6.Hvis en virksomhed forpligtes til at acceptere og prioritere en prioriteret ordre, er den ikke ansvarlig for eventuelle brud på kontraktlige forpligtelser, hvis disse er nødvendige for at opfylde den prioriterede ordre. Ansvarsfritagelsen gælder dog kun, i det omfang bruddet af kontraktlige forpligtelser var nødvendigt for at overholde den krævede prioritering.

Artikel 22

Fælles indkøb

1.Kommissionen kan efter anmodning fra to eller flere medlemsstater fastsætte et mandat til at fungere som indkøbscentral på vegne af de deltagende medlemsstater ("deltagende medlemsstater") i forbindelse med offentlige indkøb af kriserelevante produkter til visse kritiske sektorer ("fælles indkøb").

2.Kommissionen vurderer i samråd med Det Europæiske Halvlederråd nytteværdien, nødvendigheden og proportionaliteten af anmodningen. Hvis Kommissionen agter at afvise anmodningen, underretter den de berørte medlemsstater og Det Europæiske Halvlederråd og giver en begrundelse herfor.

3.Kommissionen udarbejder et forslag til en rammeaftale, der skal undertegnes af de deltagende medlemsstater. Denne rammeaftale fastlægger i detaljer det fælles indkøb, der er omhandlet i stk. 1.

4.Indkøb i henhold til denne forordning gennemføres af Kommissionen i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i finansforordningen for dens egne indkøb. Kommissionen kan på vegne af alle deltagende medlemsstater have mulighed for og ansvar for at indgå kontrakter med økonomiske aktører, herunder individuelle producenter af kriserelevante produkter, om indkøb af sådanne produkter, om forfinansiering af produktionen eller om udviklingen af sådanne produkter til gengæld for fortrinsret til resultaterne.

5.Hvis indkøbet af kriserelevante produkter omfatter finansiering fra EU-budgettet, kan der fastsættes særlige betingelser i særlige aftaler med de økonomiske aktører.

6.Kommissionen forestår indkøbsprocedurerne og indgår de deraf følgende aftaler med de økonomiske aktører på vegne af de deltagende medlemsstater. Kommissionen opfordrer de deltagende medlemsstater til at udpege repræsentanter, der deltager i forberedelsen af indkøbsprocedurerne. Ansvaret for fordelingen og anvendelsen af indkøbte produkter ligger fortsat hos de deltagende medlemsstater.

Kapitel V

Forvaltning

Afdeling 1

Det Europæiske Halvlederråd

Artikel 23

Oprettelse af Det Europæiske Halvlederråd og dets opgaver

1.Det Europæiske Halvlederråd oprettes.

2.Det Europæiske Halvlederråd rådgiver og bistår Kommissionen i henhold til denne forordning og navnlig ved:

a)at rådgive repræsentantskabet for de offentlige myndigheder i fællesforetagendet for mikrochips om initiativet,

b)at udveksle oplysninger om de integrerede produktionsanlægs og de åbne EU-produktionsanlægs drift,

c)at drøfte og forberede udpegelsen af de specifikke sektorer og de teknologier af sikkerhedsmæssig betydning og med potentielt store sociale virkninger, hvor der er behov for certificering af pålidelige produkter,

d)at håndtere koordineret overvågning og kriseberedskab,

e)at rådgive om den ensartede anvendelse af denne forordning og facilitere samarbejdet mellem medlemsstaterne og udvekslingen af oplysninger om spørgsmål vedrørende denne forordning.

3.Det Europæiske Halvlederråd støtter Kommissionen i det internationale samarbejde, herunder i forbindelse med indsamling af oplysninger og krisevurdering, i overensstemmelse med internationale forpligtelser.

4.Det Europæiske Halvlederråd sikrer, hvor det er relevant, koordinering, samarbejde og informationsudveksling med de relevante kriserespons- og kriseberedskabsstrukturer, der er oprettet i henhold til EU-retten.

Artikel 24
Det Europæiske Halvlederråds sammensætning

1.Det Europæiske Halvlederråd består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand.

2.Hver medlemsstats nationale centrale kontaktpunkt, jf. artikel 26, stk. 3, udpeger en højtstående repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd. En medlemsstat kan have mere end én repræsentant, hvis det er relevant med hensyn til funktion og ekspertise i forbindelse med Det Europæiske Halvlederråds forskellige opgaver. Hvert medlem af Det Europæiske Halvlederråd har en suppleant.

3.På forslag af og efter aftale med Kommissionen vedtager Det Europæiske Halvlederråd selv sin forretningsorden med simpelt flertal blandt medlemmerne.

4.Kommissionen kan nedsætte stående eller midlertidige undergrupper med henblik på at undersøge specifikke spørgsmål. Kommissionen kan, hvor det er relevant, indbyde organisationer, der repræsenterer halvledersektorens interesser, herunder den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier samt brugere af halvledere på EU-plan, til sådanne undergrupper som observatører. Der nedsættes en undergruppe med deltagelse af EU's forsknings- og teknologiorganisationer med henblik på at undersøge specifikke aspekter af strategiske teknologiske retningslinjer og rapportere herom til Det Europæiske Halvlederråd.

Artikel 25
Det Europæiske Halvlederråds funktionsmåde

1.Det Europæiske Halvlederråd afholder ordinære møder mindst én gang om året. Det kan afholde ekstraordinære møder efter anmodning fra Kommissionen eller en medlemsstat og som omhandlet i artikel 15 og artikel 18.

2.Det Europæiske Halvlederråd afholder særskilte møder for de opgaver, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra a), og for de opgaver, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra b), c) og d).

3.Formanden indkalder til møderne og udarbejder dagsordenen i overensstemmelse med Det Europæiske Halvlederråds opgaver i henhold til denne forordning og dets forretningsorden. Kommissionen yder administrativ og analytisk støtte til Det Europæiske Halvlederråds aktiviteter i henhold til artikel 23.

4.Kommissionen kan i givet fald udpege observatører til at deltage i møderne. Kommissionen kan på ad hoc-basis indbyde eksperter med særlig ekspertise om et emne på dagsordenen, herunder fra relevante interessentorganisationer, til at deltage i Det Europæiske Halvlederråds møder. Kommissionen kan lette udvekslingen mellem Det Europæiske Halvlederråd og andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper. Kommissionen indbyder en repræsentant for Europa-Parlamentet som observatør i Det Europæiske Halvlederråd. Kommissionen sørger for at andre relevante EU-institutioner og -organer deltager som observatører i Det Europæiske Halvlederråd for så vidt angår møder vedrørende kapitel IV om overvågning og kriserespons. Observatører og eksperter har ikke stemmeret og deltager ikke i udarbejdelsen af udtalelser, henstillinger eller rådgivning fra Det Europæiske Halvlederråd eller dets undergrupper.

5.Det Europæiske Halvlederråd træffer de nødvendige foranstaltninger for en sikker håndtering og behandling af fortrolige oplysninger.

Afdeling 2

Nationale kompetente myndigheder

Artikel 26
Udpegelse af nationale kompetente myndigheder og centrale kontaktpunkter

1.Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale kompetente myndigheder med henblik på at sikre anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning på nationalt plan.

2.Hvis medlemsstaterne udpeger mere end én national kompetent myndighed, skal de klart fastlægge de pågældende myndigheders respektive ansvarsområder og sikre, at de samarbejder effektivt for at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, herunder med hensyn til udpegelsen af det nationale centrale kontaktpunkt og dets aktiviteter, jf. stk. 3.

3.Hver medlemsstat udpeger et nationalt centralt kontaktpunkt til at varetage en forbindelsesfunktion for at sikre samarbejde på tværs af grænserne med andre medlemsstaters nationale kompetente myndigheder, med Kommissionen og med Det Europæiske Halvlederråd ("centralt kontaktpunkt"). Hvis en medlemsstat kun udpeger én kompetent myndighed, fungerer denne kompetente myndighed ligeledes som det centrale kontaktpunkt.

4.Hver medlemsstat underretter Kommissionen om udpegelsen af den nationale kompetente myndighed og, hvis det er relevant, begrundelsen for at udpege mere end én national kompetent myndighed, og det nationale centrale kontaktpunkt, herunder deres præcise opgaver og ansvarsområder i henhold til denne forordning, deres kontaktoplysninger og eventuelle senere ændringer heraf.

5.Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder, herunder det udpegede centrale kontaktpunkt, udøver deres beføjelser upartisk, gennemsigtigt og rettidigt, og at de tildeles beføjelser og tilstrækkelige tekniske, finansielle og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

6.Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, hører og samarbejder med andre relevante nationale myndigheder samt med relevante interesserede parter. Kommissionen letter udvekslingen af erfaringer mellem de nationale kompetente myndigheder.

Kapitel VI

Fortrolighed og sanktioner

Artikel 27
Behandling af fortrolige oplysninger

1.Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder, deres embedsmænd, ansatte og andre personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt embedsmænd og tjenestemænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne må ikke videregive oplysninger, der er modtaget eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som er omfattet af tavshedspligt. De respekterer fortroligheden af oplysninger og data, der indhentes under udførelsen af deres opgaver og aktiviteter, på en sådan måde, at navnlig intellektuelle ejendomsrettigheder, følsomme forretningsoplysninger og forretningshemmeligheder beskyttes. Denne forpligtelse gælder for alle repræsentanter for medlemsstaterne, observatører, eksperter og andre deltagere i møder i Det Europæiske Halvlederråd i henhold til artikel 23, og for udvalgets medlemmer i henhold til artikel 33, stk. 1.

2.Kommissionen og medlemsstaterne kan om nødvendigt udveksle fortrolige oplysninger med kompetente myndigheder i tredjelande, med hvilke de har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler om fortrolighed, der garanterer en tilstrækkelig grad af fortrolighed.

3.Kommissionen kan om nødvendigt vedtage gennemførelsesretsakter på baggrund af erfaringerne fra indsamlingen af oplysninger med henblik på at præcisere de praktiske ordninger for behandling af fortrolige oplysninger i forbindelse med udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2.

Artikel 28
Sanktioner og bøder

1.Kommissionen kan ved afgørelse, hvis det skønnes nødvendigt og forholdsmæssigt:

a)pålægge bøder, hvis en virksomhedsorganisation eller en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt giver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning i henhold til artikel 20 eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist

b)pålægge bøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke opfylder forpligtelsen til at underrette Kommissionen om en forpligtelse overfor tredjeland i henhold til artikel 20, stk. 5, og artikel 21, stk. 3

c)pålægge tvangsbøder, hvis en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt ikke opfylder en forpligtelse til at prioritere produktionen af kriserelevante produkter i henhold til artikel 21.

2.Bøder, der pålægges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), må ikke overstige 300 000 EUR.

3.Tvangsbøder, der pålægges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra c), må ikke overstige 1,5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, hvor forpligtelsen i henhold til artikel 21 ikke er opfyldt, beregnet fra den dato, der er fastsat i afgørelsen.

4.Ved fastsættelse af bødens eller tvangsbødens størrelse tages overtrædelsens karakter, alvor og varighed i betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet.

5.Når virksomheden har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte den endelige tvangsbøde til et mindre beløb end det, den oprindelige beslutning indebærer.

6.Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over beslutninger, hvorved Kommissionen har fastlagt en bøde eller en tvangsbøde. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.

Artikel 29
Forældelsesfrist for pålæg af bøder og tvangsbøder

1.Kommissionens beføjelse i henhold til artikel 28 forældes:

a)efter to år ved overtrædelse af bestemmelserne om anmodninger om oplysninger i henhold til artikel 20

b)efter to år ved overtrædelse af bestemmelserne om oplysningspligt i henhold til artikel 20, stk. 5, og artikel 21, stk. 3

c)efter tre år ved overtrædelse af bestemmelserne om forpligtelsen til at prioritere produktionen af kriserelevante produkter i henhold til artikel 21.

2.Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.

3.Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder træffer for at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning, afbryder forældelsen.

4.Afbrydelsen af forældelsen gælder for alle de parter, der holdes ansvarlige for deltagelsen i overtrædelsen.

5.Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til den dobbelte forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne frist forlænges med den periode, hvori forældelsesfristen er suspenderet, hvis fristen er suspenderet som følge af, at Kommissionens beslutning er genstand for en verserende sag ved Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 30
Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse

1.Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 28, forældes efter tre år.

2.Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen er endelig.

3.Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder stilles i bero:

a)ved meddelelse af en afgørelse om ændring af bødens eller tvangsbødens oprindelige beløb eller om afvisning af en anmodning om en sådan ændring

b)ved ethvert skridt, der tages af Kommissionen eller af en medlemsstat på Kommissionens anmodning med henblik på tvangsinddrivelse af bøden eller tvangsbøden.

4.Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra.

5.Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder stilles i bero, så længe:

a)der er givet en betalingsfrist

b)tvangsfuldbyrdelsen er stillet i bero i henhold til Domstolens afgørelse.

Artikel 31
Retten til kontradiktion i forbindelse med pålæggelse af bøder eller tvangsbøder

1.Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 28, giver den virksomheden eller de repræsentative virksomhedsorganisationer lejlighed til at blive hørt om:

a)Kommissionens foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som Kommissionen har gjort indsigelse imod

b)foranstaltninger, som Kommissionen måtte have til hensigt at træffe på baggrund af de foreløbige konklusioner i henhold til litra a) i dette stykke.

2.Berørte virksomheder og virksomhedsorganisationer kan fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner inden for en frist, som fastsættes af Kommissionen i dens foreløbige konklusioner, og som ikke må være kortere end 14 dage.

3.Kommissionen baserer kun sine afgørelser på klagepunkter, som de berørte virksomheder og virksomhedsorganisationer har haft lejlighed til at udtale sig om.

4.Den berørte virksomheds eller virksomhedsorganisations ret til forsvar skal respekteres fuldt ud i alle procedurer. Den berørte virksomhed eller virksomhedsorganisation har ret til aktindsigt i Kommissionens sagsakter på grundlag af en forhandlet videregivelse med forbehold af virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Aktindsigten omfatter ikke Kommissionens og de nationale myndigheders fortrolige oplysninger og interne dokumenter. Retten til aktindsigt omfatter navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder. Dette stykke er ikke til hinder for, at Kommissionen videregiver eller anvender oplysninger, som er nødvendige for at bevise en overtrædelse.

Kapitel VII

Delegation af beføjelser og udvalgsprocedure

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for retsaktens ikrafttræden.

3.Den i artikel 9, stk. 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 33

Udvalg

1.Kommissionen bistås af et udvalg ("Halvlederudvalget"). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.

Kapitel VIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 34

Ændring af forordning (EU) 2021/694 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240

1.I forordning (EU) 2021/694 foretages følgende ændringer:

1)I artikel 3, stk. 2, indsættes som litra f):

"f) specifikt mål nr. 6 — Halvledere"

2)følgende indsættes som artikel 8a:

"Artikel 8a

Specifikt mål nr. 6 — Halvledere

Med Unionens finansielle bidrag i forbindelse med specifikt mål nr. 6 — Halvledere søges de operationelle mål, der er fastsat i artikel 4, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning XX/XX, opfyldt."

3)    Artikel 9, stk. 1 og 2, affattes således:

"Artikel 9

Budget

1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 er på 8 638 000 000 EUR i løbende priser.

2. Den vejledende fordeling af det i stk. 1 omhandlede beløb er:

2 076 914 000 EUR til specifikt mål nr. 1 — Højtydende databehandling

1 841 956 000 EUR til specifikt mål nr. 2 — Kunstig intelligens

1 529 566 000 EUR til specifikt mål nr. 3 — Cybersikkerhed og tillid

517 347 000 EUR til specifikt mål nr. 4 — Højtudviklede digitale færdigheder

1 022 217 000 EUR til specifikt mål nr. 5 — Udrulning og bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

1 650 000 000 EUR til specifikt mål nr. 6 — Halvledere."

4)Artikel 11, stk. 2, affattes således:

"2. Samarbejde med tredjelande og organisationer som omhandlet i denne artikels stk. 1 med hensyn til specifikt mål nr. 1, 2, 3 og 6 er omfattet af artikel 12."

5)    Artikel 12, stk. 6, affattes således:

"6. Hvis det er behørigt begrundet i sikkerhedsmæssige årsager, kan det i arbejdsprogrammet også fastsættes, at retlige enheder etableret i associerede lande og retlige enheder, som er etableret i Unionen, men kontrolleres fra tredjelande, kun er berettiget til at deltage i alle eller nogle af tiltagene under specifikt mål nr. 1, 2 og 6, hvis de opfylder de krav, der skal opfyldes af disse retlige enheder for at garantere beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser og for at sikre beskyttelse af oplysninger i klassificerede dokumenter. Disse krav fastsættes i arbejdsprogrammet."

6)I artikel 13 tilføjes følgende som stk. 3:

"3.    Synergierne mellem specifikt mål nr. 6 og andre EU-programmer er beskrevet i artikel 6 og bilag III til forordning XX/XX."

7)I artikel 14 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

8)"1.Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning ved at overdrage ansvaret for visse gennemførelsesopgaver til de i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede organer i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 4-8a. Organer, der overdrages ansvaret for gennemførelse af programmet, må kun afvige fra nærværende forordnings regler for deltagelse og formidling, hvor der gives mulighed for en sådan afvigelse i den retsakt, hvorved nævnte organer oprettes eller overlades budgetgennemførelsesopgaver, eller, for så vidt angår organerne omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. ii), iii) eller v), hvor muligheden for en sådan afvigelse fremgår af bidragsaftalen, og organernes særlige driftsmæssige behov eller tiltagets særlige karakter nødvendiggør dette."

9)I artikel 14 tilføjes følgende stykke:

"4. Hvis betingelserne i artikel 22 i forordning XX/XX er opfyldt, finder bestemmelserne i nævnte artikel anvendelse."

10)Artikel 17, stk. 1, affattes således:

"1. Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som bidrager til opnåelse af målene fastlagt i artikel 3-8a."

11)I bilag I tilføjes følgende punkt:

"Specifikt mål nr. 6 — Halvledere

Tiltag i forbindelse med specifikt mål nr. 6 findes i bilag I til forordning XX/XX."

12)I bilag II tilføjes følgende punkt:

"Specifikt mål nr. 6 — Halvledere

Målbare indikatorer til overvågning af programmets gennemførelse og rapportering om fremskridt med hensyn til det specifikke mål nr. 6 er fastsat i bilag II til forordning XX/XX."

13)I bilag III tilføjes følgende punkt:

"Specifikt mål nr. 6 — Halvledere Synergierne mellem specifikt mål nr. 6 og andre EU-programmer er beskrevet i bilag III til forordning XX/XX."

Artikel 35

Evaluering og revision

1.Senest tre år efter datoen for denne forordnings anvendelse og hvert fjerde år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om evaluering og revision af denne forordning. Rapporten offentliggøres.

2.Med henblik på evaluering og revision indgiver Det Europæiske Halvlederråd, medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder oplysninger til Kommissionen på dennes anmodning.

3.Når Kommissionen foretager evaluering og revision, tager den hensyn til holdninger og resultater fra Det Europæiske Halvlederråd, fra Europa-Parlamentet, fra Rådet og fra andre relevante organer eller kilder.

Artikel 36

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.    FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME    

1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse    

1.2.    Berørt(e) politikområde(r)    

1.3.    Forslaget/initiativet vedrører:    

1.4.    Mål    

1.4.1.    Generelt/generelle mål    

1.4.2.    Specifikt/specifikke mål    

1.4.3.    Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)    

1.4.4.    Resultatindikatorer    

1.5.    Begrundelse for forslaget/initiativet    

1.5.1.    Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet    

1.5.2.    Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis    

1.5.3.    Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art    

1.5.4.    Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter    

1.5.5.    Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling    

1.6.    Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger    

1.7.    Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)    

2.    FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER    

2.1.    Bestemmelser om overvågning og rapportering    

2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem(er)    

2.2.1.    Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi    

2.2.2.    Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem    

2.2.3.    Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)    

2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder    

3.    FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.    Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.    Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.    Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.    Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.    Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.    Bidrag fra tredjemand

3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne    

Denne finansieringsoversigt præsenterer de budgetmæssige konsekvenser af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (forordningen om mikrochips) og forslaget til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa. Den supplerer finansieringsoversigten for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som er en del af forslaget til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa (COM(2021) 87 af 23. februar 2021).

Denne finansieringsoversigt omhandler to budgetmæssige konsekvenser:

Udgifter til Mikrochips til Europa-initiativet (med undtagelse af mikrochipsfonden) og igangværende aktiviteter under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som skal forvaltes af fællesforetagendet for mikrochips. De samlede udgifter, der skal forvaltes af fællesforetagendet for mikrochips, tidligere benævnt "fællesforetagendet for centrale digitale teknologier", er på 4,175 mia. EUR, hvoraf der allerede er afsat 1,8 mia. EUR under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

Udgifter til Kommissionens personale, der skal varetage de nye opgaver, som Kommissionen har fået, nemlig at føre tilsyn med fællesforetagendet for mikrochips, at gennemgå og træffe afgørelser om ansøgninger til det europæiske konsortium for infrastruktur for mikrochips, at gennemgå og træffe afgørelse om ansøgninger om et integreret produktionsanlæg eller et åbent EU-produktionsanlæg, at støtte Det Europæiske Halvlederråd og — sammen med medlemsstaterne — at overvåge forsyningskæderne for halvledere og træffe afgørelse om foranstaltninger, hvor det er relevant. Der er afsat i alt 9 fuldtidsækvivalenter til disse aktiviteter.

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1Forslagets/initiativets betegnelse

1.2Berørt(e) politikområde(r) 

1.1.Forslaget/initiativet vedrører: 

 en ny foranstaltning 

¨ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 67  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.2.Mål

1.2.1.Generelt/generelle mål

1.2.2.Specifikt/specifikke mål

Oprette Mikrochips til Europa-initiativet for at støtte kapacitetsopbygning i stor skala gennem investering i grænseoverskridende og åbent tilgængelige innovationsinfrastrukturer, der er etableret i Unionen, med henblik på at gøre det muligt at udvikle næste generation af banebrydende halvlederteknologier, der vil styrke EU's kapacitet med hensyn til avanceret udformning, systemintegration og mikrochipsproduktion (søjle 1, "Mikrochips til Europa-initiativet").

Skabe en ramme, der kan sikre forsyningssikkerheden ved at tiltrække investeringer og øget produktionskapacitet inden for fremstilling af halvledere samt avanceret emballering, afprøvning og samling via pioneranlæg som integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg (søjle 2, "Forsyningssikkerhed").

Oprette en koordineringsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at styrke samarbejdet med og på tværs af medlemsstaterne, overvåge udbuddet af halvledere, vurdere efterspørgslen, foregribe mangler, udløse kriseberedskabet og handle ved hjælp af en særlig værktøjskasse med foranstaltninger (søjle 3, "Beredskab og overvågning").

1.2.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.2.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.3.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.3.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.3.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.3.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.3.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.3.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.4.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

 Begrænset varighed

    i kraft fra datoen for vedtagelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (forordningen om europæiske mikrochips)

    Finansielle virkninger fra 2023 til 2027 for forpligtelsesbevillinger og fra 2023 til 2031 for betalingsbevillinger.

 Ubegrænset varighed    

1. Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

2. derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.5.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 

 Direkte forvaltning ved Kommissionen

 i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

    i forvaltningsorganerne

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

 tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

 internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

 de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

 offentligretlige organer

 privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.1.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Forslaget vil ikke øge det samlede udgiftsniveau, der er programmeret under udgiftsområde 1 i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Bidraget fra EU-budgettet til Mikrochips til Europa-initiativet vil blive samlet fra Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa og, med undtagelse af aktionen under Det Europæiske Innovationsråd, kanaliseret til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det kommende fællesforetagende for mikrochips) med henblik på gennemførelse. Med henblik herpå vil der blive opstillet et sjette specifikt mål under programmet for et digitalt Europa.

Dette sjette specifikke mål vil blive finansieret gennem

i    intern omfordeling af den nuværende bevillingsramme for programmet for et digitalt Europa,

ii    anvendelse af den uudnyttede margen under udgiftsområde 1, og

iii    reduktion af bevillingerne til Connecting Europe-faciliteten — Transport og Connecting Europe-faciliteten — Det digitale område.

Oversigtstabellen i afsnit 3.2.4 giver et fuldstændigt overblik over alle finansieringskilder.

·Aktionsbevillinger, der er øremærket eller omfordelt inden for Horisont Europa med henblik på anvendelse af Mikrochips til Europa-initiativet

·Aktionsbevillinger, der skal samles under et sjette specifikt mål i programmet for et digitalt Europa med henblik på Mikrochips til Europa-initiativet, der skal gennemføres af det kommende fællesforetagende for mikrochips:

(til orientering) oversigt over gennemførelser af Det Europæiske Innovationsråd og fællesforetagendet for mikrochips

AHorisont Europa

Det Europæiske Innovationsråds gennemførelse

Fællesforetagendet for mikrochips-gennemførelse

500 mio. EUR, der er øremærket til Mikrochips til Europa-initiativet inden for den allerede eksisterende finansieringsramme for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, vil blive gennemført af fællesforetagendet for mikrochips:

De 850 mio. EUR, der omfordeles under Horisont Europa vil blive gennemført af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det kommende fællesforetagende for mikrochips) og fordelt på drifts- og støtteudgifter som følger:

De konsoliderede bevillinger til fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det kommende fællesforetagende for mikrochips) under Horisont Europa, herunder bevillinger, der dækker tidligere aktiviteter i fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som ikke er en del af Mikrochips til Europa-initiativet, vil være som følger:

BProgrammet for et digitalt Europa

Med undtagelse af 125 mio. EUR, der gennemføres under InvestEU, bliver 1 525 mio. EUR under Horisont Europa gennemført af fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (det kommende fællesforetagende for mikrochips) og fordelt på aktions- og støtteudgifter som følger:

De samlede supplerende bevillinger, der er samlet under udgiftsområde 1, og som skal gennemføres af det fremtidige fællesforetagende for mikrochips med henblik på Mikrochips til Europa-initiativet, beløber sig til 2 375 mio. EUR, heraf 850 mio. EUR under Horisont Europa og 1 525 mio. EUR under programmet for et digitalt Europa. De fordeles på aktionsudgifter (afsnit 3) og støtteudgifter (afsnit 1 og 2) som følger:

De samlede bevillinger, der skal gennemføres af det fremtidige fællesforetagende for mikrochips under Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, herunder bevillinger til dækning af tidligere aktiviteter i fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, som ikke er en del af Mikrochips til Europa-initiativet, beløber sig til 4 175 mio. EUR. De fordeles på aktionsudgifter (afsnit 3) og støtteudgifter (afsnit 1 og 2) som følger:

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

De første udkast til vejledende mål og resultater i tabellen nedenfor er i vid udstrækning baseret på indikatorerne i bilag II til den foreslåede forordning. Mere detaljerede definitioner forventes at foreligge på et senere tidspunkt.

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Da der er tale om et nyt initiativ, er der ikke noget personale fra generaldirektoratet, som allerede er tilknyttet forvaltningen af aktionen, og som derfor kan omfordeles inden for generaldirektoratet. Personalebehovet bør derfor dækkes via en supplerende bevilling, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Nedenstående tabel viser det ekstra personale til fællesforetagendet for mikrochips som følge af den foreslåede forordning.