EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.1.2022

COM(2022) 19 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Endelig rapport — sektorundersøgelse af tingenes internet

{SWD(2022) 10 final}

1Indførelse og de vigtigste trin i sektorundersøgelsen

(1)Kommissionen indledte den 16. juli 2020 en sektorundersøgelse af tingenes internet (IoT) på forbrugerområdet i EU. Målet var at opnå en bedre forståelse af IoT-sektoren på forbrugerområdet 1 , dens konkurrencesituation, nye tendenser og potentielle konkurrenceproblemer. Selv om IoT-sektoren på forbrugerområdet stadig er under udvikling, er sektorundersøgelsen udløst af fingerpeg om virksomhedsadfærd, der kan føre til fordrejning af konkurrencevilkårene i sektoren.

(2)Da brugen af IoT-produkter til forbrugere i stigende grad bliver en del af hverdagen for europæerne, forventes det, at IoT-sektoren på forbrugerområdet vil vokse betydeligt i de kommende år. Det forventes, at de samlede indtægter fra tingenes internet på forbrugerområdet på verdensplan vil stige fra 105,7 mia. EUR i 2019 til ca. 404,6 mia. EUR i 2030 2 . Indtægter fra intelligente hjem i Europa vil også blive mere end fordoblet mellem 2020 og 2025 (fra ca. 17 mia. EUR til ca. 38,1 mia. EUR) 3 .

(3)I forbindelse med sektorundersøgelsen blev er sendt anmodninger om oplysninger ("spørgeskemaer") til interessenter i juli 2020. Forskellige spørgeskemaer blev sendt ud til virksomheder, som er aktive inden for fire IoT-segmenter på forbrugerområdet i EU: i) fremstilling af intelligente enheder til hjemmet, ii) levering af taleassistenter, iii) levering af IoT-tjenester til forbrugere og iv) fremstilling af wearables. Der blev sendt et femte spørgeskema ud til standardiserings- og erhvervsorganisationer.

(4)Typen og antallet af spørgsmål varierede på tværs af de fem spørgeskemaer, men fokus var på følgende emner af særlig interesse i undersøgelsen af mulige konkurrenceproblemer inden for IoT-sektoren på forbrugerområdet:

a.kendetegnene ved respondenternes IoT-produkter og -tjenester til forbrugere

b.de vigtigste kendetegn ved konkurrencen inden for IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder potentielle adgangsbarrierer og forskellige forretningsstrategier

c.standardernes rolle i IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder betydningen af standarder og standardiseringsorganisationer (adgangsbetingelser og konkurrence mellem standarder)

d.samspillet mellem enheder, tjenester og taleassistenter i IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder spørgsmål om interoperabilitet, præinstallation og standardindstillinger, eksklusivitet og anden præferencebehandling

e.hvilken rolle data spiller for IoT-sektoren på forbrugerområdet, herunder spørgsmål om indsamling af data, hvordan de flyder mellem parterne, hvordan de anvendes og potentielt udnyttes kommercielt af virksomhederne, samt interoperabilitet og dataportabilitet.

(5)Selv om valget af modtagere ikke havde til formål at svare til en statistisk repræsentativ stikprøve af IoT-sektoren på forbrugerområdet i EU, omfattede det en række IoT-produkter og -tjenester til forbrugere og repræsenterede forskellige typer virksomheder i forhold til størrelse, aktiviteter og udbuddet af produkter.

(6)Kommissionen modtog svar på spørgeskemaerne fra mere end 200 virksomheder, der var aktive inden for fremstilling af intelligente enheder, levering af taleassistenter og/eller levering af IoT-tjenester til forbrugere samt fra 14 standardiserings- og erhvervsorganisationer. Disse svar udgjorde den vigtigste kilde til information til den foreløbige rapport om sektorundersøgelsen, der blev offentliggjort den 9. juni 2021 4 , og som viser Kommissionens foreløbige konklusioner.

(7) Offentliggørelsen af den foreløbige rapport blev efterfulgt af en offentlig høring, der var åben for alle interessenter. Den blev afsluttet den 1. september 2021, og der var modtaget 26 indlæg 5 .

(8)Denne rapport ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som opsummerer de vigtigste resultater af sektorundersøgelsen af tingenes internet på forbrugerområdet og tager de kommentarer i betragtning, der blev indgivet under den offentlige høring.

2Kendetegnene ved IoT-produkter og -tjenester til forbrugere

(9)Resultaterne af sektorundersøgelsen bekræfter, at et stigende antal enheder og tjenester generelt er ved at blive "intelligente" 6 . Dette gør det muligt for brugerne at få adgang til en gradvis bredere vifte af indbyrdes forbundet udstyr og tjenester i og uden for deres hjem. Respondenternes svar peger også på en tendens til yderligere at øge det samlede antal IoT-tjenester til forbrugere, der er tilgængelige på enheder til intelligente hjem og wearables og via taleassistenter. Respondenterne peger desuden på en tendens til større tilgængelighed af taleassistenter som brugergrænseflade, der muliggør interaktion med intelligente enheder og IoT-tjenester til forbrugere.

(10)De førende taleassistenter i EU er Amazons Alexa, Googles Google Assistant og Apples Siri. De er standardtaleassistenter, da de gør det muligt for brugerne at få adgang til en bred vifte af funktioner såsom at spille musik, lytte til radio, nyheder eller podcasts, styre intelligente enheder til hjemmet, levere information eller hjælpe med at planlægge og udføre daglige gøremål.

(11)Andre taleassistenter anses for at være specialiserede taleassistenter, da de har mere begrænsede funktionaliteter. De giver for det meste adgang til og muliggør interaktion med udbyderens egne intelligente enheder og/eller tjenester.

(12)På trods af talassistenternes stigende popularitet er intelligente mobilapplikationer eller ledsagende apps de mest populære brugergrænseflader til at få adgang til intelligente enheder og IoT-tjenester til forbrugere. Intelligente mobile enheder og deres operativsystemer spiller i den forbindelse også en vigtig rolle i IoT-sektoren på forbrugerområdet. Googles Android og Apples iOS er de førende operativsystemer til intelligente mobile enheder.

3Vigtigste kendetegn ved konkurrencen

(13)De fleste respondenter peger på omkostningerne ved investering i teknologi og konkurrencesituationen som de største hindringer for adgang til eller ekspansion inden for IoT-sektoren på forbrugerområdet, foruden forskellige interoperabilitetsproblemer, mangel på adgang til data samt lovgivningsmæssige hindringer.

(14)Omkostningerne ved investering i teknologi betragtes som en særlig vigtig hindring for adgang til og/eller ekspansion på markedet for taleassistenter. Faktisk finder respondenterne det usandsynligt, at der på kort sigt vil være nye aktører på markedet for standardtaleassistenter, da omkostningerne til udvikling og drift af disse anses for at være nærmest urimeligt høje.

(15)Som følge heraf fokuserer de fleste respondenter i den nærmeste fremtid på at udvide deres udbud af IoT-produkter og -tjenester til forbrugere, navnlig adgangen til deres intelligente enheder og IoT-tjenester til forbrugere, via de førende standardtaleassistenter 7 . Der er en generel forventning om fortsat eller stigende vækst inden for IoT-tjenester til forbrugere og segmentet for intelligente enheder til hjemmet og wearables.

(16)Med hensyn til konkurrencesituationen anser et stort antal respondenter den manglende evne til at konkurrere effektivt med de førende udbydere af operativsystemer til intelligente (mobile) enheder og taleassistenter for at være den største hindring for udvikling af nye produkter og tjenester. Det skyldes, at disse virksomheder er vertikalt integrerede og har opbygget deres egne økosystemer i og uden for IoT-forbrugersektoren ved at kombinere deres egne og integrere tredjepartsprodukter og -tjenester til et produkt med et stort antal brugere.

4Interoperabilitet i IoT-økosystemer på forbrugerområdet

(17)Muligheden for at sammenkoble og kommunikere med de forskellige komponenter i et økosystem, dvs. interoperabilitet mellem intelligente enheder, taleassistenter og IoT-tjenester til forbrugere, er afgørende for fuldt ud at kunne anvende alle de funktionaliteter, som et IoT-økosystem inden for forbrugerområdet kan tilbyde brugerne. Interoperabilitet mellem forskellige mærker er lige så vigtigt, da det gør det muligt for brugerne at opbygge IoT-økosystemer på forbrugerområdet med heterogene produkter og derved gør det nemmere for forbrugerne at vælge og undgå fastlåsning til en bestemt udbyders produkter.

(18)To vigtige knudepunkter for sammenkobling af de forskellige hardware- og softwarekomponenter i et IoT-økosystem inden for forbrugerområdet er a) operativsystemet på de intelligente enheder eller deres brugergrænseflader og b) taleassistenter, hvorigennem brugerne kan få adgang til forskellige IoT-tjenester og -enheder til forbrugere. Begge er platforme til IoT-teknologi til forbrugere 8 , som muliggør kommunikation mellem disse hardware- og softwarekomponenter og øger deres komplementaritet. Disse platforme til IoT-teknologi til forbrugere giver også mulighed for centraliseret adgang til og kontrol med de produkter og tjenesteydelser, de integrerer, og har som sådan spillet en væsentlig rolle med hensyn til at fremme teknologiens integration.

(19)Adgang til førende platforme for IoT-teknologi til forbrugere og gode præstationer på disse anses for at være af afgørende betydning for konkurrencen. Resultaterne af sektorundersøgelsen viser i praksis, at integrationsprocesser, der muliggør interoperabilitet mellem forskellige komponenter i et IoT-økosystem inden for forbrugerområdet, i vid udstrækning er drevet af de førende udbydere af operativsystemer til intelligente (mobile) enheder og taleassistenter, nemlig Amazon, Google og Apple. Disse udbydere regulerer integrationen med deres produkter ved at indføre certificeringsprocesser, som de ensidigt kontrollerer i de fleste tilfælde. De forskellige specifikationer og typer software 9 , der muliggør interoperabilitet med de førende operativsystemer og/eller taleassistenter, stilles typisk til rådighed for tredjeparter med forbehold af indgåelse af aftaler. Sådanne aftaler udgøres normalt af standardiserede vilkår og betingelser og er generelt ikke åbne for forhandlinger med modparten med undtagelse af fremtrædende aktører med en stærk forhandlingsposition.

5Standarder og standardiseringsprocessen

(20)Standarder i IoT-sektoren på forbrugerområdet omfatter de standarder, der er nødvendige for at integrere og forbinde enheder og applikationer, samt standarder, der sikrer kvaliteten og sikkerheden af IoT-kommunikationen.

(21)Et stort antal formelle standardudviklende organisationer såsom Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) 10 , Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) 11 samt private partnerskaber/uafhængige alliancer, tager i øjeblikket aktiv del i at udvikle teknologier, som IoT-enheder og -tjenester til forbrugere kan bruge til at sikre og lette interoperabiliteten i sektoren. De førende aktører i IoT-sektoren på forbrugerområdet indgår typisk i formelle standardudviklende organisationer og i private partnerskaber/uafhængige alliancer som f.eks. Matter 12 eller Voice Interoperability Initiative.

(22)Disse standardudviklende organisationer og private partnerskaber/uafhængige alliancer anvender forskellige politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på udstedelse af licenser til de specifikationer, de udvikler. Selv om mange organisationer, herunder de formelle standardudviklende organisationer, holder sig til definitioner på højt niveau, som typisk er begrænset til en generel FRAND 13 -licensforpligtelse, har en række organisationer videreudviklet deres politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder. Nogle af dem forpligter sig til resultatet (f.eks. garanti for et royaltyfrit resultat), mens andre indfører forskellige regler uden at forpligte sig til et bestemt resultat, f.eks. ved at tilbyde en valgmulighed (typisk FRAND/RAND-forpligtelse, royaltyfri licens eller ikke-påberåbelsesaftale ("non-assertion covenant") 14 ) 15 .

(23) Resultaterne af sektorundersøgelsen viser, at IoT-sektoren på forbrugerområdet er et meget heterogent miljø, når det drejer sig om standarder: Enheder og tjenester er baseret på en kombination af åbne standarder, protokoller og proprietære teknologier 16 og open source-teknologier. Kombinationen af standarder, proprietære teknologier og open source-teknologier varierer i vid udstrækning afhængigt af de forskellige teknologiske lag, der indgår i enhederne og softwareprogrammerne.

(24)Typisk er standardiserede teknologier i IoT-sektoren på forbrugerområdet stadig fremherskende inden for de grundlæggende støtteteknologier (f.eks. standarder for konnektivitet såsom WiFi eller Bluetooth), mens de formelle standarder i øjeblikket ikke er i stand til effektivt at konkurrere med de førende proprietære teknologier fra udbydere af operativsystemer og taleassistenter i forhold til andre typer teknologier, f.eks. enhedsdefinitioner, applikationslag og brugergrænseflader. Desuden er visse proprietære teknologier på de områder, der er omfattet af sektorundersøgelsen, blevet fremhævet som de facto-standarder, herunder visse taleassistenter, intelligente enheder til hjemmet og wearables. Næsten alle respondenter mener, at fuld interoperabilitet med disse teknologier og økosystemer er afgørende for konkurrencen.

(25)Ejerne af disse "must-have" teknologier understreger dog generelt, at deres proprietære karakter ikke betyder, at eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder vil forhindre tredjeparter i at udvikle og/eller implementere teknologier med tilsvarende funktionalitet.

(26)Med hensyn til den fremtidige udvikling af standarder inden for IoT-sektoren på forbrugerområdet er interessenternes synspunkter forskellige. Nogle opfordrer til yderligere standardisering, mens andre hævder, at standardisering ikke nødvendigvis er den bedste løsning for interoperabilitet i denne sektor 17 .

6IoT-data på forbrugerområdet: bruger- og forretningsrelaterede aspekter

(27)Producenter og udbydere af IoT-produkter og -tjenester til forbrugere indsamler en lang række data via brugerens manuelle input i forbindelse med brug af en bestemt enhed eller tjeneste eller automatisk, f.eks. i form af apps, der kører i baggrunden.

(28)De indsamlede data varierer efter IoT-segment på forbrugerområdet. Disse data kan omfatte personoplysninger eller andre brugerdata, enten i form af brugerinput eller brugeradfærdsoplysninger, der indsamles, når enheden bruges, eller tjenesten tilgås. Desuden indsamler intelligente enheder og IoT-tjenester til forbrugere data om, hvordan de selv fungerer og om deres omgivelser. F.eks. kan en intelligent termostat eller et intelligent varmeanlæg indsamle data om temperaturen og luftkvaliteten i boligen, bevægelse, om der tændes og slukkes for varmeanlægget, og kan registrere, når brugerne forlader boligen og kommer hjem igen. I mange tilfælde falder de indsamlede data ind under definitionen af personoplysninger i EU's generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) 18 . Indsamling af data fra terminaludstyr, dvs. udstyr, der er tilsluttet et offentligt kommunikationsnet, er underlagt reglerne i e-databeskyttelsesdirektivets artikel 5, stk. 3 19 . 

(29)Resultaterne af sektorundersøgelsen viser, at virksomhederne giver brugerne adgang til deres data på forskellige måder (f.eks. via brugerkonti, brugergrænseflader eller via specifikke værktøjer eller teknologi), afhængigt af faktorer som typen af intelligente enheder eller typen af IoT-tjenester til forbrugere, som virksomheden leverer, og den tiltænkte anvendelse. De fleste af de undersøgte udbydere af IoT-tjenester til forbrugere og producenter af intelligente enheder angiver, at de giver brugerne mulighed for at få adgang til og downloade deres personoplysninger, så de kan overføre dem til andre tjenesteudbydere og producenter af enheder i henhold til artikel 20 i den generelle forordning om databeskyttelse.

(30)Nogle få udbydere af IoT-tjenester til forbrugere angiver også, at deres data kan overføres direkte fra en tjenesteudbyder til en anden ved automatisk at overføre dataene mellem de to tjenesteudbyderes applikationer i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i den generelle forordning om databeskyttelse. En sådan direkte overførsel af data mellem forskellige virksomheder (eller dataansvarlige) er imidlertid ikke almindelig.

(31)Navnlig synes mulighederne for dataportabilitet at være mere begrænsede for data, der indsamles via taleassistenter. En af grundene er, at det ikke er så let at importere talekommandoer til andre taleassistenter. Desuden forklarer flere respondenter, at udbydere af taleassistenter er en del af deres eget økosystem og begrænser overførslen og portabiliteten af data uden for dette økosystem.

(32)Med hensyn til de forretningsrelaterede aspekter 20 af IoT-data på forbrugerområdet viser resultaterne af sektorundersøgelsen, at datastrømme mellem de forskellige dele af et IoT-økosystem inden for forbrugerområdet typisk har en meget funktionel karakter. De er konstrueret til at få systemet til at fungere ordentligt for brugeren, f.eks. ved at behandle og udføre en talekommando.

(33)Andre typer data, der kan udveksles mellem virksomheder, omfatter ikke-aggregerede data i forbindelse med fejl og aggregerede præstationsdata. Når data, der indsamles af en virksomhed, er tilgængelige for tredjemand, gøres disse data normalt tilgængelige via centrale resultattavler. Når personoplysninger udveksles, f.eks. ved at koble flere brugerkonti sammen, er brugerens samtykke påkrævet.

(34)Selv om der ikke foreligger aktiv udveksling af data, har nogle aktører inden for IoT-produkter og -tjenester til forbrugere adgang til data i forbindelse med tredjemands aktiviteter. Der er typisk tale om en udbyder af operativsystemer til intelligente enheder og/eller taleassistenter, som er i stand til at indsamle visse oplysninger om en brugers interaktion med f.eks. en forbruger af IoT-tjenester i kraft af deres position i et IoT-økosystem inden for forbrugerområdet.

(35)Der findes ingen branchedækkende standardiserede formater for indsamling og deling af data mellem IoT-virksomheder inden for forbrugerområdet. Typisk behandles data i enten et virksomhedsspecifikt proprietært format eller i et ikke-standardiseret, men almindeligt anvendt filformat, der ikke er ejendomsretligt beskyttet. En virksomheds (f.eks. udbyderen af taleassistenter) API'er 21 og/eller softwareudviklingspakker 22 afgør ofte, hvilke dataformater der skal anvendes, og kan også indeholde relevante bestemmelser om databehandling og datadeling.

(36)En lang række kontraktbestemmelser synes at regulere forretningsrelaterede aspekter af IoT-data på forbrugerområdet. Sådanne aftaler kan omfatte bestemmelser om beskyttelse, behandling, lagring og anvendelse af personoplysninger. Den enkelte virksomheds privatlivspolitik er også relevant for håndteringen af data(strømme). Alt i alt tyder resultaterne af sektorundersøgelsen på, at visse aktører inden for IoT-produkter og -tjenester til forbrugere, navnlig de førende udbydere af taleassistenter, kan fastsætte standardvilkår og betingelser, der begrænser dataadgang og anvendelse for tredjeparter, samtidig med at de selv har omfattende dataadgang og dertilhørende anvendelsesmuligheder.

(37)Hvad angår brugen af data i IoT-virksomheder inden for forbrugerområdet rapporterer respondenterne, at de anvender de indsamlede data til: i) den normale drift af IoT-produkter og -tjenester til forbrugere, ii) personalisering af brugeroplevelsen, iii) forretningsanalyser og iv) produktvedligeholdelse og -udvikling, og v) forskellige andre brugstilfælde (f.eks. markedsføringskommunikation, sikkerhed og forebyggelse af svig).

(38)Respondenterne rapporterer, at de ikke opkræver betaling for at gøre data tilgængelige fra tredjeparter. De henviser imidlertid til digital reklame og brugerprofilering som en mulighed for kommerciel udnyttelse. Brug af IoT-data på forbrugerområdet til digitale reklamer kan navnlig være af værdi for de førende aktører inden for IoT-produkter og -tjenester til forbrugere med en eksisterende digital reklamevirksomhed. Indførelsen af intelligente enheder og IoT-tjenester til forbrugere i brugernes hjem og liv kan øge værdien af data vedrørende tingenes internet på forbrugerområdet i forbindelse med brugerprofilering. Respondenterne peger dog på, at denne forretningsmulighed endnu ikke er særlig fremskreden, og at det vil være nødvendigt at overholde databeskyttelsesreglerne.

7De vigtigste konkurrenceproblemer og andre afdækkede problemstillinger

(39)Svarene på sektorundersøgelsen peger på en række problemer vedrørende praksisser, som potentielt kan have en negativ indvirkning på konkurrencen, innovationen og forbrugernes valgmuligheder inden for IoT-sektoren på forbrugerområdet i EU.

(40)For det første har respondenterne i forbindelse med interoperabilitet peget på specifikke problemer vedrørende to vigtige spørgsmål. Først og fremmest afhænger integrationsprocesserne i vid udstrækning af tilstedeværelsen af nogle få udbydere af førende proprietære taleassistenter og operativsystemer, der er relevante for IoT-sektoren på forbrugerområdet. Disse virksomheder er i stand til helt uafhængigt at fastlægge de krav, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet med deres egen teknologi gennem ensidigt regulerede vilkår og betingelser, tekniske krav og certificeringsprocesser. I den forbindelse er de ved ensidigt at regulere interoperabilitets- og integrationsprocesserne også i stand til at begrænse funktionerne i intelligente tredjepartsenheder og IoT-tjenester til forbrugere i forhold til deres egne ved at pålægge tekniske begrænsninger såsom begrænsede API'er.

(41)For det andet pegede respondenterne i de forskellige spørgeskemaer på problemer med hensyn til standardisering. Det drejer sig især om standardiseringsprocessen, de standardudviklende organisationers regler om medlemskab og deltagelse, erklæringer vedrørende standard-essentielle patenter 23 ,politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder og licensvilkår. Selv om disse problemstillinger ikke henvender sig specifikt til de segmenter, der er omfattet af sektorundersøgelsen, menes det komplekse standardiseringslandskab sammen med tilsvarende fragmenterede rammer for proprietære teknologier at påvirke vækstpotentialet i forskellige segmenter af IoT på forbrugerområdet. Generelt giver respondenterne udtryk for, at hovedsageligt store teknologivirksomheder tager føringen, når det drejer sig om teknologiske løsninger. Dette kan sætte dem i stand til at udnytte deres markedsstyrke som patentindehavere på markeder i de efterfølgende omsætningsled og kan fastlåse brugerne i proprietære økosystemer. Dette kan føre til opretholdelse af et fragmenteret teknologilandskab og sætte yderligere hindringer op for kommunikation mellem systemerne. Mange respondenter anfører desuden, at en sådan opretholdelse af parallelle økosystemer vil gøre det muligt for store økosystemer at få en betydelig grad af kontrol over niveauet og kvaliteten af interoperabilitet mellem systemerne.

(42)For det tredje udtrykker producenter af intelligente enheder og udbydere af IoT-tjenester til forbrugere i relation til data bekymring over, at taleassistenter er i centrum for indsamlingen af data i forhold til tingenes internet på forbrugerområdet. En ting, der særlig vækker bekymring, er, at udbydere af taleassistenter ikke kun kontrollerer datastrømme og brugerrelationer, men også kan udnytte disse fordele på tilstødende markeder, dvs. levering af andre IoT-produkter og -tjenester til forbrugerne. Desuden mener tredjepartsproducenter og tjenesteudbydere, at grænserne for de data, de modtager fra de førende udbydere af taleassistenter, sætter hindringer i vejen for deres egen forretningsudvikling.

(43)Med hensyn til dataudveksling er det vigtigt at tage hensyn til privatlivets fred som et middel til at bevare forbrugernes tillid, fortrolighed, adgang til og integriteten af data. Krav om beskyttelse af privatlivets fred kan imidlertid også bruges af markedsaktørerne som begrundelse for at "fastlåse" visse data til dem selv.

(44)Denne privilegerede adgang til enorme datamængder kan desuden give førende udbydere af taleassistenter større mulighed for at forbedre kvaliteten af deres taleassistent-/stemmegenkendelsesteknologi ved hjælp af algoritmetræning og maskinlæring. Mangel på adgang til sådanne data kan opstille hindringer for nye aktører på markedet for taleassistenter og hindre udviklingen af mindre konkurrenter på dette marked. Som en sidste datarelateret bekymring anførte en række respondenter, at de påpegede muligheder for kommerciel udnyttelse af data forventes at være til gavn for de førende udbydere af platforme for IoT-teknologi til forbrugere og navnlig de få aktører inden for IoT-produkter og -tjenester til forbrugere, der allerede findes på markedet for digitale reklamer. Ifølge nogle respondenter giver de data, der indsamles om IoT-produkter og -tjenester til forbrugere, disse virksomheder mulighed for at give mere præcis reklameplads til tredjepartsannoncører under hensyntagen til brugerpræferencer.

(45)For det fjerde har nogle respondenter peget på en række potentielle konkurrenceproblemer i forbindelse med de utraditionelle funktioner, der er tilgængelige for brugerne. Resultaterne af sektorundersøgelsen viser, at der findes praksis med hensyn til præinstallation, standardindstillinger og fremtrædende placering af IoT-tjenester til forbrugere på intelligente enheder eller i forbindelse med taleassistenterne. Selv om sådanne former for praksis kan have potentielle fordele for brugerne (f.eks. med hensyn til bekvemmelighed), kan de i vid udstrækning også være afgørende for synligheden og tilgængeligheden af IoT-tjenester for forbrugere og give udbydere af tjenester, der er præinstallerede, indstillet som standard eller på anden måde givet en fremtrædende placering, en konkurrencefordel. De tjenester, der hævdes at blive favoriseret på denne måde, er ofte proprietære tjenester fra førende udbydere af internetplatforme for IoT-teknologi til forbrugere eller store internationale udbydere af kreativt indhold på bekostning af mindre og/eller lokale aktører.

(46)For det femte gives der udtryk for visse bekymringer over, at førende udbydere af taleassistenter har forsøgt at opnå eksklusivitet for deres taleassistenter på visse intelligente enheder eller hindre sideløbende brug af taleassistenter. Nogle producenter af intelligente enheder rapporterer også, at udbydere af taleassistenter kun vil tildele licens til deres taleassistenter sammen med andre former for software, teknologi eller applikationer og ikke som en selvstændig tjeneste.

(47)For det sjette giver respondenterne udtryk for en række betænkeligheder med hensyn til den rolle, som de førende udbydere af taleassistenter og operativsystemer til intelligente enheder spiller som mellemled mellem brugeren og de intelligente enheder eller IoT-tjenester til forbrugere, der kontrolleres og gøres tilgængelige via taleassistenten og/eller operativsystemet. Bekymringerne vedrører for det første den kontrol, som disse udbydere har over brugerrelationen og brugeroplevelsen. Som følge heraf frygter respondenterne, at de vil miste deres varemærkegenkendelse og deres direkte relation til brugerne. For det andet vedrører bekymringerne den måde, hvorpå disse udbydere kontrollerer adgangen til IoT-tjenester til forbrugere og dermed forbundne data. For det tredje udtrykkes der bekymring med hensyn til tekniske funktioner og processer. Respondenterne anfører f.eks., at de er afhængige af den tekniske bistand, som udbyderne af talassistenter og operativsystemer yder, samt varsling om kommende softwareopdateringer eller andre opdateringer. De førende udbydere af platforme for IoT-teknologi til forbrugere kontrollerer derimod fuldstændig oplevelsen af deres produkter og tjenesteydelser fra begyndelsen af brugernes interaktioner, indsamler relevante brugeroplysninger og er i de fleste tilfælde ikke afhængige af, at en tredjepart løser tekniske problemer.

(48)Resultaterne af sektorundersøgelsen viser desuden, at de relevante IoT-aftaler på forbrugerområdet indeholder en række bestemmelser, f.eks. i forbindelse med opsigelse. Ifølge respondenterne forstærker disse de kommercielle ubalancer mellem mindre aktører og de førende udbydere af platforme for IoT-teknologi til forbrugere.

8Politiske konklusioner om sektorundersøgelsen af tingenes internet på forbrugerområdet

(49)Resultaterne af sektorundersøgelsen bekræfter den hurtige vækst på IoT-markederne på forbrugerområdet, men afdækker også de potentielle betænkeligheder, som respondenterne har fremsat i spørgeskemaerne samt i bemærkningerne til den offentlige høring.

(50)Med hensyn til eventuelle opfølgende foranstaltninger til at imødegå disse betænkeligheder er der i bemærkningerne til den offentlige høring lagt vægt på nødvendigheden af håndhævelse og regulering af konkurrencelovgivningen i forhold til de afdækkede problemstillinger.

(51)Hvis de påpegede problemer synes at være resultatet af potentiel konkurrencebegrænsende praksis, kan Kommissionen træffe beslutning om at indlede særlige undersøgelser i henhold til artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Enhver konkurrencehåndhævelsesforanstaltning, der følger af sektorundersøgelsen, vil skulle vurderes fra sag til sag.

(52)Resultaterne af sektorundersøgelsen underbygger desuden Kommissionens videre arbejde med gennemførelsen af dens digitale strategi 24 . De vil navnlig bidrage til Kommissionens standardiseringsstrategi 25 og kommende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige initiativer, der har til formål at præcisere og forbedre rammerne for standard-essentielle patenter 26 . Resultaterne af sektorundersøgelsen vil også indgå i de igangværende lovgivningsmæssige drøftelser om anvendelsesområdet for retsakten om digitale markeder 27 og specifikt i nogle af de foreslåede forpligtelser.

(1)

Tingenes internet på erhvervsområdet er ikke omfattet af sektorundersøgelsen. Et af de særlige kendetegn ved tingenes internet på forbrugerområdet er, at den type data, der indsamles af intelligente enheder, typisk omfatter personoplysninger. Udviklingen af denne sektor kan derfor forventes at have en særlig stor indvirkning både direkte på forbrugerne og på samfundet som helhed. Forbundne biler er heller ikke en del af denne sektorundersøgelse på grund af deres særlige lovgivningsmæssige og faktiske kendetegn.

(2)

Transforma Insights (22. december 2020), "Internet of Things (IoT) revenue worldwide from 2019 to 2030 (in billion U.S. dollars), by vertical" [Graf], Statista, hentet den 23. marts 2021, via https://www.statista.com/statistics/1183471/iot-revenue-worldwide-by-vertical/

(3)

Statista (11. september 2020), "Smart Home — revenue forecast in Europe from 2017 to 2025 (in million U.S. dollars)" [Diagram], Statista, hentet den 23. marts 2021, fra https://www.statista.com/forecasts/528116/revenue-in-the-smart-home-market-in-europe

(4)

Europa-Kommissionen, Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: foreløbig rapport — sektorundersøgelse af tingenes internet på forbrugerområdet (SWD(2021) 144 final), Europa-Kommissionen, Bruxelles, 9. juni 2021, kan hentes på adressen https://ec.europa.eu/competition-policy/system/files/2021-06/internet_of_things_preliminary_report.pdf

(5)

Europa-Kommissionen, Offentlige høringer — Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Foreløbig rapport — sektorundersøgelse af tingenes internet på forbrugerområde, kan hentes på adressen https://ec.europa.eu/competition-policy/public-consultations/2021-internet-things_en

(6)

F.eks. er "intelligente enheder" i forbindelse med denne sektorundersøgelse blevet defineret som trådløse elektroniske forbrugerenheder tilsluttet tingenes internet, såsom wearables, intelligente højttalere og andre intelligente enheder til hjemmet, der kan tilsluttes andre enheder eller netværk, udveksle data med dem og i et vist omfang fungere interaktivt og selvstændigt. Denne definition omfatter ikke intelligente mobile enheder (dvs. smartphones og tablets).

(7)

Standardtaleassistenter gør det muligt for brugerne at få adgang til en bred vifte af funktioner, som f.eks. at lytte til musik, styre intelligente enheder til hjemmet, levere information eller hjælpe med at planlægge og udføre daglige gøremål.

(8)

I forbindelse med denne sektorundersøgelse er en platform for IoT-teknologi til forbrugere den underliggende teknologiske løsning til integration af IoT-tjenester til forbrugere og intelligente enheder i et forbundet system, navnlig taleassistenter og operativsystemer til intelligente enheder. Aktører inden for IoT-produkter og -tjenester til forbrugere udvikler særlige applikationer for at gøre deres tjenester og enheder kompatible med disse platforme for IoT-teknologi til forbrugere.

(9)

Selv om der ikke er nogen fælles tilgang til integration, er interoperabilitet ud fra et teknisk synspunkt generelt baseret på applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er), som er udviklet eller gjort tilgængelige af en af parterne, og som gør det muligt at udveksle data og funktioner via softwaregrænseflader. Parterne gør ofte softwareudviklingspakker og tekniske specifikationer for hardware tilgængelige for at lette gennemførelsen.

(10)

CEN og CENELEC er to forskellige private internationale nonprofitorganisationer. De er også officielle europæiske standardiseringsorganisationer, som EU og Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) har anerkendt som ansvarlige for udviklingen og fastlæggelsen af frivillige standarder på europæisk plan. Medlemmerne af CEN og CENELEC er de nationale standardiseringsorganer og de nationale elektrotekniske komitéer i EU, EFTA og officielle EU-kandidatlande.

(11)

ETSI er en førende standardiseringsorganisation inden for informations- og kommunikationsteknologi og -standarder. Det er en officielt anerkendt europæisk standardiseringsorganisation. ETSI har over 900 medlemsorganisationer på verdensplan fordelt på 65 lande og fem kontinenter. Medlemmerne består af en bred vifte af små og store private virksomheder, forskningsorganer, den akademiske verden samt statslige og offentlige organisationer.

(12)

Tidligere kendt som CHIP-projektet.

(13)

Fair, rimelig og ikkediskriminerende licensudstedelse. Licens meddeles normalt også på et (rimeligt og ikkediskriminerende) RAND grundlag.

(14)

Aftale om ikke at søge at håndhæve et patent  eller anden intellektuel ejendomsret  over for en anden part eller andre parter.

(15)

De mest typiske tilgange til standardudviklende organisationer er i) FRAND/RAND eller anden rimelig ikkediskriminerende licensforpligtelse, ii) royaltyfri licenstildeling alene, typisk på et andet FRAND/RAND-grundlag, iii) royaltyfri licenstildeling med mulighed for fravalg og iv) forpligtelse til enten FRAND/RAND eller royaltyfri licensudstedelse eller en ikke-påberåbelsesaftale.

(16)

Med henblik på denne rapport henviser proprietær teknologi til teknologi, der ejes af en virksomhed, og som ikke er omfattet af en open source-licens. Proprietær teknologi er enten licenserbar eller ikkelicenserbar til tredjeparter.

(17)

Ca. 60 % af respondenterne i de forskellige spørgeskemaer giver udtryk for, at der er behov for yderligere standardisering inden for tingenes internet på forbrugerområdet (typisk udbyderne af telekommunikationstjenester, men også forskellige fabrikanter af intelligente enheder og IoT-tjenesteudbydere), mens ca. 40 % ikke vil prioritere yderligere standardisering højere end udvikling af proprietære teknologier (typisk ejerne af store proprietære teknologier, men også forskellige andre respondenter).

(18)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (den generelle forordning om databeskyttelse), EUT L 119 af 4.5.2016 s. 1.

(19)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, EUT L 337 af 18.12.2009, s. 11.

(20)

Sådanne forretningsrelaterede aspekter omfatter i) de omstændigheder, hvorunder data udveksles mellem tredjepartsenheder, tjenester og/eller taleassistenter, ii) hvordan dataene behandles, og hvilken form de har, iii) de formål, hvortil respondentvirksomhederne anvender dataene, og iv) om og i hvilket omfang respondenterne kommercielt udnytter de data, de indsamler.

(21)

Se fodnote 9.

(22)

Se fodnote 9.

(23)

Standard-essentielle patenter er patenter, der omfatter teknologi, som en standard henviser til, og som aktører, der gennemfører standarden, ikke kan undgå at anvende.

(24)

Sektorundersøgelsen blev bebudet i Kommissionens meddelelse "Europas digitale fremtid i støbeskeen", Luxembourg, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2020, der kan hentes på adressen https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/communication-shaping-europes-digital-future-feb2020_en_4.pdf

(25)

I juni 2021 offentliggjorde Kommissionen sin køreplan for den kommende standardiseringsstrategi, der kan hentes på adressen https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13099-Standardisation-strategy_da

(26)

 Yderligere oplysninger om disse initiativer findes på: https://ec.europa.eu/growth/industry/policy/intellectual-property/patents/standards_en

(27)

Europa-Kommissionen, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbne og retfærdige markeder i den digitale sektor (retsakt om digitale markeder), COM(2020) 842 final. Europa-Kommissionen, Bruxelles, 15. december 2020, kan hentes på adressen https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=COM%3A2020%3A842%3AFIN