EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 17.11.2021

COM(2021) 708 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Vores affald, vores ansvar:











overførsel af affald i en renere og mere circulær økonomi

1.INDLEDNING

Et robust og integreret marked for sekundære råmaterialer udgør en hjørnesten i en velfungerende cirkulær økonomi. For at affald kan behandles som en ressource, må cirkulationen heraf lettes med henblik på at levere værdifulde strømme af materialer til støtte for en mere bæredygtig og modstandsdygtig produktion og genfremstilling og et mere bæredygtigt og modstandsdygtigt genbrug. Dette vil bidrage til at opfylde Unionens klimamål, der er fastsat i klimaforordningen 1 og Unionens pakke "Fit for 55", der indeholder lovgivningsforslag om senest i 2030 at reducere drivhusgasemissionerne med 55 % i forhold til 1990-niveauerne.

Kun 12 % af de råmaterialer, der bruges i EU-industrien, kommer på nuværende tidspunkt fra genanvendelse. Selv om overførsler af affald bestemt til nyttiggørelse i Unionen er steget støt i det seneste årti, bliver alt for mange affaldsmaterialer stadig ikke forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt i nye produkter i Unionen, hvilket udgør et betydeligt tab for dens omstilling til en cirkulær økonomi. Hvert år eksporterer Unionen ca. 33 mio. ton affald. Dette udgør ca. 16 % af den samlede globale handel med affald, hvilket gør Unionen til en af verdens førende eksportører af affald. Unionen importerer også 16 mio. ton affald, og 70 mio. ton affald handles inden for Unionen. Unionen benytter sig i høj grad af eksport for en række affaldsstrømmes vedkommende, det gælder navnlig jernholdigt og ikkejernholdigt metalskrot, papiraffald, plastaffald, tekstilaffald og glasaffald.

Unionens eksport af affald er steget med 75 % siden 2004, hvoraf næsten halvdelen er bestemt til ikke-OECD-lande. Dette har skabt øget forurening som følge af den uforsvarlige behandling af noget af dette affald i mange bestemmelseslande. Store mængder affald, der eksporteres fra Unionen, ender på åbne lossepladser eller forbrændes i fri luft, hvor de forurener luft og vand, skader folkesundheden og udleder betydelige mængder drivhusgasser. Dette er særlig problematisk i udviklingslandene og vækstlandene, som allerede står over for betydelige udfordringer i forbindelse med håndteringen af deres eget husholdningsaffald, og som forventes at opleve den største vækst i affaldsproduktionen i fremtiden. Udsivningen i havet af plastaffald, der er eksporteret til tredjelande, er også blevet en væsentlig kilde til havforurening. Stadig flere lande har indført restriktioner eller forbud mod import af affald, navnlig Kina, som tidligere var den største importør af plast- og papiraffald fra Unionen, efterfulgt af andre store importører af EU-affald i Sydøstasien.

Desuden er ulovlig handel med affald en af de alvorligste former for miljøkriminalitet og et område, hvor organiserede kriminelle netværk opererer i forbindelse med overførsler af affald både inden for og uden for Unionen. Det fremgår af koordinerede håndhævelseskampagner, at mellem 15 % og 30 % af affaldsoverførslerne kan være ulovlige, hvilket svarer til, at det ulovlige affaldsmarked i Unionen genererer en indtægt på 9,5 mia. EUR om året. Ud over miljøskader medfører handel med affald også sikkerhedstrusler, navnlig i situationer, hvor kriminelle grupper, der er involveret i sådanne overførsler, er spredt over flere lande. Det er derfor af afgørende betydning, at Unionen og medlemsstaterne via deres håndhævelsesorganer opprioriterer bekæmpelsen af ulovlig handel med affald, forbedrer samarbejdet mellem alle relevante myndigheder og sikrer, at sanktioner mod kriminelle aktiviteter i affaldssektoren reelt har afskrækkende virkning.

Denne udvikling har blotlagt det uholdbare i en forretningsmodel, hvor eksport af affald er blevet en gængs metode til at håndtere visse affaldsstrømme, der produceres i Unionen. Det er afgørende, at Unionen i højere grad påtager sig et ansvar for sit eget affald og sikrer, at et højt miljøbeskyttelsesniveau opretholdes, og at forureneren betaler.

Moderniseringen af EU-politikken og -lovgivningen om overførsel af affald og overgangen til digitale løsninger vil tilskynde til, at flere overførsler af affald sendes til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse i Unionen, og skabe incitamenter til at mindske affaldsproduktionen. Dette vil føre til bedre forsyningssikkerhed for de industrielle økosystemer i Unionen 2 , mindske deres afhængighed af brugen af primære råmaterialer, herunder råmaterialer af kritisk betydning, tilskynde til, at de fuldt ud integreres i cirkulære modeller, og mindske deres kulstoffodaftryk. Et godt eksempel i den forbindelse er stålindustrien, som i Kommissionens nye industristrategi for Europa 3 er udpeget som en prioritet blandt de energiintensive industrier med henblik på omstillingen til en cirkulær og klimaneutral europæisk økonomi 4 . En bedre udnyttelse af skrot er afgørende for at dekarbonisere stålsektoren, da anvendelsen af 1 ton stålskrot sparer omkring 1,5 ton drivhusgasemissioner sammenlignet med anvendelsen af jernmalm. Anvendelsen af skrot til fremstilling af aluminium eller kobber medfører også færre drivhusgasemissioner samt lavere forurening og energiforbrug.

I den europæiske grønne pagt 5 , den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi 6 og handlingsplanen for nulforurening 7 blev Kommissionen opfordret til at foreslå en ny tilgang til overførsel af affald fra Unionen. Borgerne opfordrer også udtrykkeligt Unionen til at bekæmpe affaldsproblemet og fremme genanvendelse — et krav, der klart kommer til udtryk i forbindelse med konferencen om Europas fremtid. I denne meddelelse, som ledsager Kommissionens forslag til nye regler for overførsel af affald 8 , beskrives Unionens prioriterede foranstaltninger, hvormed det skal sikres, at:

·overførsler af affald til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse i Unionen lettes

·Unionen ikke eksporterer sine affaldsproblemer til tredjelande, og

·ulovlige overførsler af affald imødegås mere effektivt.

2.NYE EU-REGLER OM OVERFØRSEL AF AFFALD: PÅ VEJ MOD GODE CIRKLER I OG UDEN FOR UNIONEN

2.1. Frigørelse af potentialet i Unionens indre marked

Unionen råder over omfattende lovgivning og en ambitiøs dagsorden for at mindske affaldsproduktionen og omdanne affald til ressourcer. Det styrende princip for revisionen af Unionens regler om overførsel af affald, som Kommissionen har foreslået, går ud på at opbygge en stærk og modstandsdygtig cirkulær økonomi ved at reducere unødvendige hindringer og byrder, der i øjeblikket hindrer en gnidningsløs cirkulation af genbrugsprodukter og sekundære råmaterialer i Unionen. Kommissionen foreslår at lette overførsel af affald på Unionens indre marked med følgende foranstaltninger:

·Tilpasning af reglerne om overførsel af affald, så de stemmer bedre overens med affaldshierarkiet. Kommissionen foreslår, at der fastsættes meget strengere regler for overførsel af affald bestemt til deponering eller forbrænding i en anden medlemsstat. Den foreslår også at styrke forbindelserne mellem reglerne om overførsel af affald og de affaldshåndteringsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet for at nå deres mål for forebyggelse og affaldshåndtering i henhold til EU-retten. Dette forventes at give et incitament til at overføre affald til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse og støtte vækst, beskæftigelse og innovation i disse sektorer.

·Overgang til digitale løsninger vedrørende udstedelse og udveksling af de oplysninger og dokumenter, der kræves i forbindelse med overførsel af affald mellem EU-medlemsstaterne. Alle aktører, der medvirker i overførsel af affald, både offentlige og private, vil kunne forelægge og få adgang til oplysninger via onlineværktøjer. Dette vil fremskynde udvekslingen af dokumenter og erstatte de nuværende — for det meste forældede — papirbaserede procedurer og give mulighed for bedre overvågning og kontrol af affaldsstrømme på tværs af landegrænserne.

·En forbedring af fast-track-proceduren for overførsel af affald. Der vil blive indført harmoniserede betingelser for at lette overførsler til nyttiggørelsesanlæg, der kræver de kompetente myndigheders forhåndsgodkendelse, og for at sikre, at de anerkendes gensidigt af alle medlemsstater. Dette vil fremskynde overførslerne til de affaldsnyttiggørelsesanlæg, der drives efter standarder af høj kvalitet.

·En mere harmoniseret klassificering af affald, der overføres inden for Unionen. Kommissionen foreslår, at der på EU-niveau vedtages kriterier, der anvendes til at klassificere visse affaldsstrømme, f.eks. tærskelværdier for kontaminering. Derved imødegås den nuværende fragmentering af det indre EU-marked, hvor medlemsstaterne har divergerende opfattelser af, hvorvidt specifikke affaldsstrømme bør være omfattet af Unionens anmeldelsesordning, og som følge deraf anvender forskellige regler for deres overførsler.

Disse foranstaltninger vil gøre det lettere at forbedre produkters og materialers cirkularitet og tilskynde til investeringer samt til udvikling og udbredelse af nye teknologier på tværs af værdikæderne. Affaldssektoren tilskyndes til at fremskynde sin moderniseringsindsats, udvide sin kapacitet til at håndtere yderligere affald, navnlig plast- og tekstilaffald, og engagere sig i genanvendelse af høj kvalitet, samtidig med at fremstillingsindustrien vil drage fordel af et øget udbud af genanvendte materialer til deres produktion.

Det hidtil usete niveau af offentlig finansiel støtte til investeringer, der skal hjælpe virksomheder og industrier med at komme på fode igen efter krisen i forbindelse med covid-19-pandemien, som Unionen har iværksat, giver alle aktører i affaldssektoren, hovedsagelig SMV'er, og industrier, der forarbejder affald, betydelige muligheder for at fremskynde omstillingen til den cirkulære økonomi.

2.2. Unionen skal ophøre med at eksportere sit affaldsproblem til tredjelande

Ud over at forbyde eksport af farligt affald til ikke-OECD-lande tillader den nuværende EU-lovgivning kun eksport til lande uden for Unionen, hvis affaldet håndteres på bæredygtig vis i bestemmelseslandene på betingelser, der stort set svarer til dem, der findes i Unionen. Manglen på klare bestemmelser og mekanismer til gennemførelse af dette centrale princip har svækket håndhævelsen heraf. Siden den nugældende forordning om overførsel af affald blev vedtaget i 2006, er eksporten af affald til lande uden for Unionen steget kraftigt, og der er i praksis kun foretaget en begrænset eller slet ingen kontrol af, om det behandles bæredygtigt i bestemmelseslandene. Dette gælder navnlig ikkefarligt affald ("grønlistet" affald), for hvilket eksport ikke kræver de relevante myndigheders forudgående tilladelse.

Kommissionen foreslår, at der indføres en solid ordning, som danner ramme om eksporten af affald uden for Unionen, baseret på følgende foranstaltninger:

·Eksporten af alt affald til ikke-OECD-lande begrænses. Unionens eksport af "grønlistet" affald bør kun tillades til de ikke-OECD-lande, der udtrykkeligt underretter Unionen om, at de er indstillet på at modtage EU-eksport af affald, og de skal påvise deres evne til at behandle dette affald på en miljømæssigt bæredygtig måde. Disse tredjelande vil blive opført på en liste over lande, hvortil eksport af grønlistet affald vil blive tilladt. Listen vil blive udarbejdet af Kommissionen, og eksport vil ikke være mulig for så vidt angår lande og affald, der ikke er omfattet af listen.

·Overvågningen af EU-affald, der eksporteres til OECD-lande, intensiveres. Lande, der tilslutter sig OECD, skal gennemgå en screeningsproces med hensyn til deres affaldshåndteringssystemer. OECD-landene har generelt set indført love og praksis, der har til formål at sikre, at affald håndteres på bæredygtig vis, og at overførsel af affald mellem OECD-lande er underlagt en specifik international retlig ordning 9 . Derfor bør foranstaltningerne med henblik på at sikre, at Unionens eksport af affald ikke forårsager miljøskader i tredjelande, som er medlemmer af OECD, være forholdsmæssige, og de vil ikke kunne indebære restriktioner af generel art såsom dem, der gælder for lande uden for OECD. Kommissionen foreslår, at denne eksport overvåges, og hvis der opstår betænkeligheder ved, om en nærmere bestemt eksport sandsynligvis vil forårsage miljøskader i bestemmelseslandet, vil den indlede en dialog med det pågældende land og i sidste ende suspendere denne eksport af affald, hvis dette affald ikke håndteres på en miljømæssigt bæredygtig måde.

·Eksporterende EU-virksomheder pålægges at påvise, at deres eksport er bæredygtig. Det er også vigtigt, at eksportvirksomhederne påtager sig ansvaret for deres eksport. Kommissionen foreslår, at alle virksomheder, der eksporterer affald til lande uden for Unionen, foretager uafhængige audit på de anlæg, som de overfører affald til, for at sikre, at disse anlæg drives i overensstemmelse med kriterier, der viser, at de håndterer affald på en miljømæssigt forsvarlig måde. Viser de nævnte audit, at dette ikke er tilfældet, bør virksomhederne ophøre med at eksportere deres affald til det pågældende anlæg.

·Klare kriterier fastsættes for at hindre, at affald bevidst fejlagtigt eksporteres som "brugte varer". Dette vil gøre det muligt for Kommissionen i samarbejde med relevante interessenter og medlemsstater at vedtage kriterier for specifikt problematisk affald med henblik på at skelne mellem brugte varer og affald. Dette vil sikre, at genstande såsom udrangerede køretøjer, udtjente batterier eller tekstilaffald, der ofte mærkes som brugte råvarer, ikke eksporteres til lande uden for OECD, hvor de må forventes at forårsage betydelige miljø- og sundhedsmæssige skader.

2.3. Ulovlige overførsler af affald imødegås mere effektivt

Kommissionen foreslår at indføje følgende bestemmelser i EU-reglerne for at imødegå ulovlige overførsler af affald:

·Der oprettes en EU-håndhævelsesgruppe for overførsel af affald for at øge samarbejdet om og koordineringen af bekæmpelsen af ulovlige overførsler af affald. Denne gruppe vil omfatte miljø-, told-, politi- og andre relevante nationale tilsynsmyndigheder samt europæiske og internationale retshåndhævelsesnetværk 10 . Den vil fokusere på ulovlige overførsler af affald inden for Unionen og uden for Unionen og tjene som forum for udveksling af bedste praksis og efterretninger, fastlæggelse af Unionens prioriteter for håndhævelse i relation til affaldsoverførsler og fremme af en fælles indsats blandt EU-medlemsstaterne.

·Kommissionen bemyndiges til at støtte EU-medlemsstaternes tværnationale efterforskning af ulovlig handel med affald. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har relevant ekspertise i denne henseende og kan støtte medlemsstaternes myndigheder enten med inspektioner, der foretages direkte af OLAF, eller gennem koordinering af undersøgelser gennemført af forskellige medlemsstater. Dette vil styrke Unionens og dens medlemsstaters samlede håndhævelseskapacitet og sikre en mere effektiv anvendelse af de ofte begrænsede ressourcer, der er afsat til håndhævelse. På samme måde kan Eurojust tilbyde sin bistand og fagkundskab for at lette medlemsstaternes tværnationale undersøgelser i forbindelse med forvaltningen af affaldshåndtering og støtte udvekslingen af bedste praksis og gensidige tilgange med henblik på at fremme effektiviteten af retsforfølgningen og styrke undersøgelser på tværs af landegrænserne.

·De eksisterende regler om administrative sanktioner mod ulovlig overførsel af affald styrkes. Fælles kriterier for at fastsætte de typer og niveauer af sanktioner, der skal pålægges for overtrædelser, vil gøre sanktionerne mere afskrækkende og mere konsekvent anvendelige i hele Unionen. Disse kriterier vil omfatte overtrædelsens art og grovhed og andre faktorer såsom de opnåede økonomiske fordele ved og de miljøskader, der er forårsaget af overtrædelsen, for så vidt disse kan fastslås. Medlemsstaterne bør tage disse kriterier i betragtning, når de fastsætter sanktioner for lovovertrædere.

Desuden vil Kommissionen foreslå en revision af direktivet om miljøkriminalitet 11 , hvori der ses nærmere på muligheden for at fastsætte nye regler om strafferetlige sanktioner (herunder sanktionsniveauer) og andre redskaber, der kan bidrage til en mere virkningsfuld anvendelse af EU-miljølovgivningen. Det reviderede direktiv om miljøkriminalitet vil bl.a. have til formål at forbedre den operationelle effektivitet af nationale håndhævelseskæder med henblik på at fremme undersøgelser, retsforfølgning og pålæggelse af sanktioner. Med direktivet vil der kunne gribes ind over for det lave niveau for sanktioneret miljøkriminalitet gennem afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper og -niveauer, og derved lettes de nationale retsmyndigheders arbejde.

3.INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM EN MERE BÆREDYGTIG AFFALDSHÅNDTERING

Affaldshåndtering er fortsat en af de mest kritiske miljøudfordringer for vores planet. Dette gælder især for vækstlande og udviklingslande, hvor en hurtig urbanisering og forbedrede levestandarder forventes at få affaldsproduktionen til at stige kraftigt. I mange af disse lande findes der ingen eller kun utilstrækkelige politikker, lovgivning og infrastruktur til at håndtere den kraftige stigning i produktionen af husholdningsaffald og industriaffald. De store mængder affald, der eksporteres lovligt eller ulovligt fra Unionen, risikerer at forværre de problemer, som disse lande allerede står over for i relation til håndteringen af deres eget affald. Unionen bør derfor lægge vægt på sammen med sine internationale partnere bedre at styre den globale handel med affald, forbedre affaldshåndteringen i tredjelande og bekæmpe ulovlig handel med affald.

3.1.Den globale handel med affald styres bedre

Unionen har været i front med hensyn til at fremme multilaterale initiativer med henblik på at forbedre affaldshåndteringen og forbedre overvågningen af internationale overførsler af affald.

Eksponeringen for negative miljøpåvirkninger som følge af den stigende mængde plastaffald, der eksporteres til udviklingslande, fik de 187 parter i Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende overførsel af farligt affald og bortskaffelse heraf til at vedtage nye globale regler for handel med plastaffald i 2019. EU-reglerne, der går videre end Baselkonventionen, har siden 2021 forbudt eksport af usorteret plastaffald fra Unionen til ikke-OECD-lande 12 .

Det igangværende arbejde med hensyn til plastaffald vil fortsat have høj prioritet, og Kommissionen vil granske eksporten af plastaffald for at sikre, at de nye regler i Baselkonventionen gennemføres korrekt. Kommissionen vil også være særlig opmærksom på, at plastaffald, der tidligere blev eksporteret til lande uden for Unionen, ikke omdirigeres til de EU-medlemsstater, som ikke har tilstrækkelig kapacitet til at behandle det på en bæredygtig måde. Kommissionen vil forelægge en rapport om overførsler af plastaffald i 2023.

På grundlag af de nylige beslutninger i Baselkonventionen om handel med plastaffald vil Unionen fortsat støtte de multilaterale institutioner, der indtager en ledende rolle med hensyn til at løfte globale udfordringer i tilknytning til overførsel af affald, navnlig gennem De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Basel-konventionen. Kommissionen vil spille en særlig aktiv rolle i bestræbelserne på at fastlægge yderligere hensigtsmæssige globale regler og krav vedrørende handel med affald, som udgør en særlig udfordring for miljøet og folkesundheden, navnlig med hensyn til følgende:

·Kontrollen med den internationale handel med affald af elektrisk og elektronisk udstyr styrkes i forbindelse med drøftelsen af et forslag til præcisering af dets status og bedre overvågning af den internationale handel hermed i Baselkonventionen i 2022.

·Globale foranstaltninger angående eksport af brugte køretøjer styrkes for at forebygge, at forurenende køretøjer, der ikke er i køredygtig stand, overføres til udviklingslande, idet der bygges videre på de initiativer, som de afrikanske lande har taget vedrørende import af brugte biler.

·Gennemsigtigheden og bæredygtigheden øges i den globale handel med tekstilaffald og brugte tekstiler.

·Mulighederne undersøges for at placere yderligere affald under Baselkonventionens kontrol, når der foreligger dokumentation for, at de nuværende handelsmønstre for disse affaldsstrømme ikke er bæredygtige.

·Unionens bestræbelser på at modernisere Baselkonventionen videreføres, navnlig ved at sikre, at anmeldelsesproceduren fungerer bedre, tilskynde parterne til at udnytte digitale løsninger til udveksling af oplysninger og arbejde videre med klassificeringen af affaldsbehandlingsoperationer og affalds farlige egenskaber.

Unionen vil også gøre sig til fortaler for at forbedre OECD's retlige ramme for overførsel af affald 13 . Dette bør ske ved, at der indføjes klare bestemmelser, der afspejler behovet for, at hvert OECD-land indfører affaldsbehandlingsoperationer, som følger miljøforsvarlige forvaltningskriterier, og sikrer passende kontrol og inspektion af overførsler af affald.

På bilateralt plan vil Unionen intensivere sit samarbejde om emner af fælles interesse i forbindelse med overførsel af affald. Unionen vil gøre dette gennem sine dialoger om miljøet med tredjelande og regioner samt i forbindelse med kapitlerne om bæredygtig udvikling i Unionens bilaterale og interregionale handelsaftaler i tråd med Unionens overordnede målsætninger om at øge bæredygtighedsdimensionen i Unionens handelspolitik 14 .

Unionen vil fortsat arbejde tæt sammen med borgerne, som udtrykkeligt insisterer på, at Unionen imødegår affaldsproblemerne og fremmer genanvendelse, samt arbejde sammen med og støtte civilsamfundsorganisationernes indsats. Disse organisationer spiller en afgørende rolle i at øge bevågenheden om de udfordringer, som miljøet og folkesundheden står over for i tilknytning til overførsel af affald til tredjelande, og i at forsøge at løfte disse udfordringer.

3.2. Affaldshåndteringen og den cirkulære økonomi i tredjelande forbedres

Unionen vil fortsætte sit "diplomati inden for rammerne af den grønne pagt" ved virkningsfuldt at udnytte sin indflydelse på globalt plan til at fremme bedre affaldshåndtering og udbredelsen af modeller for cirkulær økonomi i hele verden. Dette handler bl.a. om at tilvejebringe fagkundskab og finansielle ressourcer til at opskalere internationale partnerskaber og aktioner i og sammen med tredjelande. Dette er en topprioritet på Unionens multilaterale miljødagsorden, navnlig i De Forenede Nationers Miljøforsamling (UNEA), G20, G7 og OECD, i multilaterale miljøaftaler såsom Basel-, Rotterdam-, Stockholm- og Minamatakonventionen samt i FN's Ressourcepanel. Unionen har spillet en afgørende rolle i at samle den globale alliance om cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet (GACERE 15 ) med støtte fra Unionens partnerskabsinstrument 16 , med hvilket der også tilskyndes til samarbejde med forskellige regioner om at bekæmpe plastforurening og fremme omstillingen til modeller for cirkulær økonomi. Unionen fremmer aktivt vedtagelsen af en global aftale om plast inden for rammerne af UNEA. Unionen samarbejder også med regionale alliancer og koalitioner på området cirkulær økonomi, der er etableret i andre regioner, navnlig Afrika 17 og Latinamerika 18 .

Unionen støtter det specifikke arbejde, der udføres i forbindelse med Baselkonventionen for at forbedre håndteringen af en række affaldsstrømme, navnlig husholdningsaffald, plastaffald, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier eller affald, der indeholder persistente organiske miljøgifte, enten gennem udvikling af specifikke tekniske retningslinjer eller gennem globale partnerskaber, der samler interessenter og lande med henblik på at finde konkrete løsninger på affaldshåndteringsproblemer. Imødegåelse af havaffald vil også fortsat blive prioriteret højt i multilaterale fora som f.eks. Fødevare- og Landbrugsorganisationen og Den Internationale Søfartsorganisation.

På regionalt og bilateralt plan vil disse prioriteter blive videreført med særlig fokus på Balkanregionen, Middelhavsområdet (navnlig Tyrkiet, som er langt det største bestemmelsesland for affald, der eksporteres fra Unionen), det afrikanske kontinent, sydøstasiatiske lande og små udviklingsøstater i Caribien og Stillehavet.

Disse diplomatiske aktiviteter vil blive underbygget af medtagelsen af affaldshåndtering og den cirkulære økonomi i mange tredjelandes flerårige programmer i 2021-2027 inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand og instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI). Kommissionen vil fortsat støtte multilaterale initiativer, der har til formål at fremme den cirkulære økonomi og forbedre en bæredygtig og sikker affaldshåndtering, navnlig inden for rammerne af Basel- og Stockholmkonventionen. UNEP's særprogram om kemikalier og affald har også haft afgørende betydning for at imødegå forurening i udviklingslandene.

3.3. Mobilisering af alle aktører mod grænseoverskridende affaldskriminalitet

Kommissionen vil styrke dels sin indsats mod ulovlige overførsler af affald og dels sin støtte til alle, der beskæftiger sig med dette område, således at håndhævelsesorganer i hele Unionen kan tillægge området en højere prioritet. Dette er i tråd med den nyligt vedtagne EU-strategi mod organiseret kriminalitet og prioriteringen af handel med affald i EU-politikken mod organiseret kriminalitet for 2022-2025, der indgår i processen vedrørende den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) 19 .

Kommissionen har til hensigt at intensivere sit samarbejde med IMPEL, som spiller en central rolle i håndhævelsessamarbejdet mellem europæiske lande mod ulovlige overførsler af affald, og den vil fortsat bistå medlemsstaterne via en bred vifte af programmer og initiativer, nemlig Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet, TAIEX-EIR PEER-2-PEER-programmet og uddannelsespakken om EU-miljølovgivningen. Kommissionen vil navnlig tilskynde håndhævelsesmyndighederne til at styrke deres indsats for bedre at bekæmpe ulovlig handel med affald gennem uddannelse og udveksling af bedste praksis angående de særlige karakteristika ved denne type kriminalitet og dens forbindelser med organiseret kriminalitet, korruption og hvidvask af penge, brugen af specifikke efterforskningsredskaber og retsforfølgelse, herunder om merværdien af at oprette specialiserede håndhævelses- og anklagemyndigheder for miljøkriminalitet.

Kommissionen er fast besluttet på at yde betydelig finansiel støtte til operationelle projekter, der direkte er rettet mod ulovlig handel med affald, med fokus på særlige affaldsstrømme såsom plast eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr 20 , og den vil sikre, at sådanne projekter fortsat er støtteberettigede under Unionens finansielle programmer som f.eks. Life eller Fonden for Intern Sikkerhed — Politi.

For at optrappe indsatsen mod ulovlige overførsler af affald vil Unionen yderligere gå i dialog med centrale partnere og støtte globalt og regionalt samarbejde, f.eks. gennem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter kombineret med foranstaltninger truffet i form af Baselkonventionen, Interpol 21 , FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), WCO og Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), som er den globale overvågningsgruppe for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Unionen yder f.eks. 3 mio. EUR til støtte for samarbejdet mellem Unionen og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) med henblik på at bekæmpe ulovlig handel med affald. Dette er af central betydning på grund af den store mængde overførsler af affald (både lovlige og ulovlige) mellem de to regioner og de udfordringer, der tidligere har vist sig i forbindelse med konstaterede ulovlige handelsruter, de involverede operatører og gennemførelsen af "tilbagetagelsesforanstaltninger", dvs. tilbagetagelse af ulovligt affald fra Asien til EU-medlemsstaterne.

Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med civilsamfundsorganisationer, som ofte går forrest i kampen mod ulovlige overførsler af affald og de miljøskader, disse forårsager i tredjelande.

(1)

   COM(2020) 80 final.

(2)

   COM(2020) 474 final.

(3)

   COM(2021) 350 final.

(4)

   SWD(2021) 353 final.

(5)

   COM(2019) 640 final/3.

(6)

   COM(2020) 98 final.

(7)

   COM(2021) 400 final.

(8)

   COM(2021) XXX final.

(9)

   OECD-Rådets beslutning om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald bestemt til nyttiggørelse (OECD/LEGAL/0266).

(10)

   Dette omfatter EU-netværket til gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning (IMPEL), Europol, Eurojust, Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE), Den Europæiske Unions forum for miljødommere (EUFJE), Baselkonventionen, Interpol og Verdenstoldorganisationen (WCO).

(11)

   EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28.

(12)

   EUT L 433 af 22.12.2020, s. 11.

(13)

   OECD/LEGAL/0266.

(14)

   COM(2021) 66 final.

(15)

    https://ec.europa.eu/environment/international_issues/gacere.html .

(16)

    https://pimap.eu/ .

(17)

    https://www.aceaafrica.org/ .

(18)

    https://www.coalicioneconomiacircular.org/en/elementor-7/inicio-english/ .

(19)

   Rådets dokument 8665/21.

(20)

   F.eks. https://www.wasteforceproject.eu , http://www.lifesmartwaste.com , https://opfawaste-project.eu eller https://www.sweap.eu/ .

(21)

   Interpols miljøsikkerhedsprogram samarbejder med agenturer i medlemsstaterne om at forebygge, afsløre og sætte en stopper for forureningsforbrydelser, herunder affaldskriminalitet, og optrævle de grupper, der står bag dem, https://www.interpol.int/en/Crimes/Environmental-crime/Pollution-crime .