EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.11.2021
COM(2021) 684 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
COSME
Program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder 2014-2020
Overvågningsrapport 2017
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Aktiviteter og resultater 2017
2.1 Mål A: Adgang til finansiering
2.2
Mål B: Adgang til markederne
2.3
Mål C: Forbedring af rammebetingelserne og konkurrenceevnen
2.4
Mål D: Fremme af iværksætterånd og iværksætterkultur
3.
Støtteforanstaltninger og administrationsudgifter
4.
Bidrag til målet om klimamainstreaming
5.
Konklusion
6.
BILAG
1.Indledning
Cosme er et EU-program til forbedring af virksomhedernes konkurrenceevne, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Det bygger på iværksætter- og innovationsprogrammet for 2007-2013, som blev oprettet under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation. Det søger at optimere forbindelserne med andre af EU's udgiftsprogrammer, navnlig de europæiske struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020, som omfatter de innovationsaktiviteter, der tidligere var en del af iværksætter- og innovationsprogrammet.
Cosme tilfører merværdi ved at afhjælpe tværnationale problemer og markedssvigt på fire centrale områder
:
1.forbedring af SMV'ers adgang til finansiering i form af egenkapital og gæld (mindst 60 % af det samlede budget)
2.forbedring af adgangen til markeder i og uden for EU (21,5 %)
3.forbedring af rammebetingelserne og konkurrenceevnen for virksomheder, herunder SMV'er (11 %)
4.fremme af iværksætterånd (2,5 %).
Ud over de 28 EU-medlemsstater deltog følgende lande i Cosme i 2017: Island, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet, Armenien, Moldova og Ukraine.
Kommissionen er ansvarlig for den overordnede gennemførelse af Cosme. Det første mål gennemføres via de finansielle instrumenter, der er betroet Den Europæiske Investeringsfond (EIF). Foranstaltninger under mål 2, 3 og 4 er i vid udstrækning uddelegeret til Det Europæiske Innovationsråd og Forvaltningsorganet for SMV'er (Eismea) (tidligere "EASME"). Indirekte forvaltning gennem internationale organisationer sker også for visse analyse- og benchmarking-aktiviteter.
Denne rapport giver et overblik over gennemførelsen af Cosme-budgettet i 2017 som krævet i forordningen. I betragtning af mange projekters flerårige karakter blev det besluttet at udsætte offentliggørelsen for at give mulighed for at medtage omfattende resultater og data i rapporten. Rapporten omfatter støtteforanstaltninger, administrationsudgifter samt aktiviteter for 2018 som angivet i de relevante projektoversigter.
2.Aktiviteter og resultater 2017
Det samlede planlagte budget for Cosme i 2014-2020 (syv år) er på 2,3 mia. EUR, inklusive administrationsomkostninger. De finansielle forpligtelser forventes at stige gradvist frem til 2020 (programmets sidste år). Der udarbejdes et årligt arbejdsprogram med ledsageforanstaltninger for hvert år.
Cosme-budgettet gennemføres via fire budgetposter med de bevillinger, der er specificeret i finansieringsafgørelserne for 2017.
Efter sammenlægning af bidrag fra tredjelande, uudnyttede bevillinger fra den foregående programmeringsperiode og diverse overførsler var det disponible budget for 2017:
a) budgetpost 02 01 04 01 for administrationsudgifter: 3 164 426 EUR
b) budgetpost 02 01 06 01 for drift af EASME-organet: 9 235 235 EUR
c) budgetpost 02 02 01 for alle andre driftsudgifter: 134 588 560 EUR
d) budgetpost 02 02 02 for adgang til finansiering af driftsudgifter: 258 782 633 EUR
Finansieringsafgørelsen om støtteforanstaltninger omfatter et bidrag på 7 725 000 EUR, der indgår i budgetpost 02 02 01 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2017.
Gennemsnitligt 84 % af Cosme-aktiviteterne (undtagelse: adgang til finansiering) blev uddelegeret til EASME
.
I alt blev 98 % af de tilgængelige 405 mio. EUR anvendt. Gennemførelsesgraden for betalinger var i gennemsnit på 83 %.
2.1 Mål A: Adgang til finansiering
I Cosme-forordningen præciseres det, at mindst 60 % af det samlede budget (1,4 mia. EUR) bør tildeles de finansielle instrumenter for 2014-2020.
I 2017 udgjorde adgangen til finansiering 64 % af Cosmes finansieringsramme.
Der var 258 mio. EUR til rådighed til finansielle instrumenter og ledsageforanstaltninger, herunder EFTA-landenes og tredjelandes deltagelse.
Der blev indgået forpligtelser for 114,5 EUR til lånegarantifaciliteten og 124,4 mio. EUR til egenkapitalfaciliteten for vækst.
I 2017 blev der indgået forpligtelser for 0,7 mio. EUR til ledsageforanstaltninger, herunder en undersøgelse af SMV'ers adgang til finansiering (570 272,46 EUR), oplysninger til SMV'er om adgang til EU-finansiering (149 607,50 EUR) og workshopper om bankunionen og kapitalmarkedsunionen (15 000 EUR).
Lånegarantifaciliteten (disse oplysninger dækker 2017 og 2018)
Ved udgangen af 2018 var der undertegnet 117 garantiaftaler med 93 finansielle formidlere (23 nye aftaler undertegnet i 2017, 24 i 2018) i 28 lande (24 EU-lande og fire tredjelande) til et samlet beløb på 1,2 mia. EUR, og lånegarantifaciliteten havde allerede ydet ca. 22,8 mia. EUR til 414 739 SMV'er i 27 lande. For de 117 transaktioner, der blev undertegnet ved udgangen af 2018, forventes der at blive stillet mere end 36 mia. EUR til rådighed for SMV'er.
Agrifarm (Grækenland): virksomhed, der støttes med et lån fra Cosmes lånegarantifacilitet
Agrifarm, der blev grundlagt i 2014, har indført en innovativ form for fælles produktion og standardisering af landbrugsprodukter, der dyrkes naturligt — hovedsagelig bælgfrugter og ris. Produktionen er baseret på intelligent landbrugsforvaltning, bevarelse af naturressourcer og uden omfattende brug af gødningsstoffer og pesticider. Virksomheden stiller ekspertise til rådighed for landbrugere, køber deres produktion og eksporterer den til Det Forenede Kongerige, USA, Canada og Italien og opbygger et stærkt tillids- og troværdighedsforhold til producenterne på et ofte ustabilt marked.
I tæt samarbejde med akademiske institutioner sigter virksomheden mod at bringe forbrugeren så tæt som muligt på kilden med fuld gennemsigtighed, respekt for miljøet og en stærk social dimension. Al emballage er f.eks. bomuldsbaseret, hvorved plastmaterialer undgås
I takt med at virksomheden vokser, har dens formand, Dimitris — som selv er fjerde generation af landbrugere — søgt finansiering gennem Eurobank i form af et EU-garanteret lån med støtte fra EIF under Cosmes lånegarantifacilitet og EFSI. "På grund af stigende efterspørgsel var vi nødt til at sikre forsyninger af råstoffer og udvide vores partnerskaber. Vi var virkelig nødt til at øge vores kapacitet. Det var ikke let at sikre finansiering, og den støtte, vi modtog, var af afgørende betydning i denne henseende".
Tekstboks 1. Fokus på lånegarantifaciliteten — Agrifarm (Grækenland)
Egenkapitalfaciliteten for vækst (disse oplysninger dækker 2017 og 2018)
Antal operationer: Syv undertegnet af EIF (tre i 2017, fire i 2018), hovedsagelig med henblik på oprettelse af vækst- og ekspansionsfonde, men også flertrinsfonde, med i alt 15 transaktioner ved udgangen af 2018 (10 for fonde i vækst- og ekspansionsfasen, fire for flertrinsfonde, der opererer med InnovFin-egenkapitalfaciliteten for forskningsuddannelsens første trin, der blev oprettet under Horisont 2020).
Samlet forventet investeringsbeløb for støtteberettigede endelige modtagere: over 771 mio. EUR (ved udgangen af 2018 havde 38 støtteberettigede endelige modtagere i 12 lande modtaget 289 704 756 EUR). I denne periode bidrog egenkapitalfaciliteten for vækst også til det paneuropæiske venturekapitalfondsprogram (VentureEU), der blev lanceret for at tackle flaskehalse inden for venturekapitalfinansiering i EU. Den største modtager var Axon Partners Group.
Succeshistorie: Echolight (modtaget investering via Cosmes egenkapitalfacilitet for vækst)
Selv om de invaliderende virkninger kan forebygges ved tidlig påvisning, er osteoporose i vid udstrækning underdiagnosticeret eller diagnosticeres sent.
For at afhjælpe dette har virksomheden Echolight — som er baseret i Puglia, Italien — udviklet REMS-teknikken (Radiofrekvens Echography Multi Spectrometry), som er en innovativ, patenteret løsning til diagnosticering af osteoporose på et tidligt tidspunkt gennem strålingsfri ekkografi. Ved prøven kan knoglestyrken vurderes på mindre end fem minutter. Echolight tilbyder også en pålidelig, tilgængelig og omkostningseffektiv ikkeioniserende overvågningsløsning.
I 2016 søgte virksomheden investeringer som støtte til klinisk validering af denne innovative teknologi og også til at investere i markedsføring og sænke produktionsomkostningerne. Panakés, en EIF-støttet venturekapitalfond, der er specialiseret i medicinalfirmaer, investerede i Echolight og hjalp virksomheden med at ansætte en række forskere til at gennemføre kliniske undersøgelser på 15 forskellige hospitaler i hele Europa.
Tekstboks 2. Fokus på egenkapitalfaciliteten for vækst — Echolight
Ledsageforanstaltninger (disse oplysninger dækker 2017 og 2018)
SAFE-undersøgelsen
indsamler oplysninger om SMV'ers finansielle situation, finansieringsbehov, adgang til finansiering og forventninger. Resultaterne offentliggøres online og kan anvendes af medlemsstaterne, analytikere, den akademiske verden og andre. I alt 17 532 virksomheder i 34 lande blev undersøgt i 2017 og 17 848 virksomheder i 36 lande i 2018.
Kommissionen fortsatte også med at opdatere og fremme webstedet
Acces2Finance
, der giver SMV'er oplysninger om, hvordan man får adgang til finansiering fra 10 forskellige EU-programmer i 42 lande. Den hjalp også SMV'er med at søge finansiel støtte fra EU til ren teknologi og klima i overensstemmelse med Cosmes klimamål. Antallet af websidevisninger var 640 000 i 2017 og 631 000 i 2018.
Endelig blev workshoppen om bankunionen og kapitalmarkedsunionen, der blev afholdt i 2018, anset for at være en succes. Den havde deltagelse af mere end 20 eksperter, som hjalp med at formulere en liste over anbefalinger.
2.2Mål B: Adgang til markederne
I henhold til Cosme-forordningen bør 21,5 % af det samlede budget afsættes til at lette adgangen til markederne.
I 2017 blev der afsat 71 mio. EUR til internationalisering af SMV'er.
Enterprise Europe-netværket (EEN) (disse oplysninger dækker 2017 og 2018)
Mål: levere integrerede erhvervsstøttetjenester til virksomheder, der søger at innovere, vokse og udforske mulighederne i det indre marked og tredjelande. (EEN leverer tjenester til ca. 250 000 SMV'er hvert år, herunder specialiserede rådgivningstjenester til ca. 70 000 SMV'er).
Resultater:
·Netværkspartnerskaber hjalp SMV-kunder fra alle netværkslande med at indgå over 5 700 internationale partnerskabsaftaler med udenlandske virksomheder.
·Netværksrådgivningstjenester hjalp omkring 4 000 kunder med at forbedre deres konkurrenceevne og innovation på europæisk plan.
·Digitale tjenester nåede ud til 16,8 mio. SMV'er.
·Bedre kvalitet, effektivitet og relevans af tjenesteydelser for europæiske SMV'er.
Næste skridt: cementere de hidtidige fremskridt og forberede næste fase under rammen for perioden efter 2021.
SMV-kunder bliver systematisk spurgt om virkningen af deres interaktion med netværket med hensyn til markedsforbedring, positiv indvirkning på beskæftigelsen, forbedring af konkurrenceevnen gennem innovation, omkostningsbesparelser og kvalitetsforbedringer.
I det andet og tredje år sås følgende:
Ikke overraskende viste resultaterne af kundetilfredshedsundersøgelsen, at 88 % af respondenterne var tilfredse med eller meget tilfredse med netværkstjenesterne, en stigning fra 86 % i 2015-2016, mens 92 % ville anbefale tjenesterne til andre.
·90 % af kunderne sagde, at de forventede, at deres markedssituation ville forbedres takket være netværksstøtte.
·Mere end 50 % mente, at støtten ville forbedre deres konkurrenceevne.
·Næsten 60 % mente, at den ville hjælpe dem med at bevare eller skabe job.
Tekstboks 3. Fokus på EEN-projektet
Andre aktiviteter (disse oplysninger dækker 2017 og 2018)
Over 400 SMV'er har allerede nydt godt af tjenester vedrørende IP-prædiagnosticering og forbedret adgang til patentbeskyttelse for innovative SMV'er i EU gennem IPA4SMV-projektet. En af disse tjenester er gratis IP-prædiagnosticering med en verificeret IP-ekspert, som leverer en skræddersyet rapport om IP-forretningsstrategi og anbefalinger til, hvordan aktiverne kan udnyttes effektivt og sikkert. Dette gælder for øjeblikket for SMV'er, der er registreret i Østrig, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Nederlandene, Spanien og Sverige.
Omkring 90 % af de SMV'er, der nød godt af denne tjeneste, sagde, at den foreløbige rapport om IP-prædiagnosticering er en nyttig ressource til at definere og gennemføre deres strategi for IP-beskyttelse og -udnyttelse, og mere end 90 % sagde, at de ville anbefale tjenesten til andre innovative SMV'er.
For at støtte skabelsen af et innovationsvenligt erhvervsklima og den europæiske økonomis overordnede konkurrenceevne udviklede InnoBroker-projektet en forretningsmodel for innovationsformidlere (Innovation Procurement Broker), som letter udbud vedrørende innovative varer og tjenesteydelser ved at samle ordregivende myndigheder, leverandører af innovation (med særligt fokus på SMV'er og nystartede virksomheder), investorer og forskere. Forretningsmodellen for innovationsformidlere og de vigtigste resultater af pilotprojekterne blev præsenteret online den 30. juli 2020. Registreringen findes på:
→
www.innobrokers.eu
og
→
https://innovation-procurement.org/innobrokers/
.
2.3Mål C: Forbedring af rammebetingelserne og konkurrenceevnen
I Cosme-forordningen fastsættes det, at 11 % af det samlede budget bør afsættes til forbedring af rammebetingelserne og konkurrenceevnen.
I 2017 blev der afsat 33 mio. EUR til dette mål.
De finansierede foranstaltninger havde til formål at: a) fremskynde udbredelsen af big data, b) hjælpe med at oprette digitale B2B-platforme i Europa, c) skabe strategiske klyngepartnerskaber for investeringer i intelligent specialisering, d) fremme internationaliseringen af klynger, e) forbedre samarbejdet om færdigheder mellem centrale strategiske økonomiske sektorer i EU, f) støtte overvågningen af den digitale omstilling og centrale støtteteknologier, g) fremme samarbejdet mellem europæiske iværksætterregioner og h) fremme turisme og lokal og regional udvikling.
Klynger (disse oplysninger dækker 2017 og 2018)
For at styrke industriens konkurrenceevne og investeringer i EU gennem tværregionalt samarbejde støtter Cosme de europæiske strategiske klyngepartnerskaber for investeringer i intelligent specialisering (ESCP-S3). Disse partnerskaber letter klyngesamarbejde på områder, der vedrører regionale strategier for intelligent specialisering, og bidrager til at øge industriens engagement gennem deres platform for intelligent specialisering for industriel modernisering. Formålet med ESCP-S3 er at tilskynde til samarbejde mellem virksomheder, navnlig SMV'er, og deres interaktion med teknologicentre både i klyngen og på tværs af regioner og sektorer for at hjælpe dem med at iværksætte fælles foranstaltninger og investeringsprojekter, der kan hjælpe dem med at modernisere og forbedre deres erhvervsklima.
Clusters Go International i forsvarssektoren og sikkerhedssektoren hjalp de europæiske forsvars- og sikkerhedsrelaterede klynger og erhvervsnetværksorganisationer med at a) intensivere det grænseoverskridende samarbejde med industriklynger, der ikke er forsvarsrelaterede, og b) udvikle og gennemføre fælles strategier for teknologier, produkter og tjenester med dobbelt anvendelse for lande uden for EU. Ved at styrke samarbejdet mellem klynger og virksomhedsnetværk og bidrage til at udforme europæiske strategiske klyngepartnerskaber mere strategisk på europæisk plan hjalp denne foranstaltning europæiske SMV'er, navnlig i den europæiske forsvars- og sikkerhedssektor, med at få adgang til nye globale værdikæder.
Turisme
Der blev gennemført en
undersøgelse
for at analysere, i hvilket omfang de europæiske struktur- og investeringsfonde støttede turismeaktiviteter i 2012-2018. Konklusionen lød, at der stadig er stor efterspørgsel fra de nationale og regionale myndigheders side efter turismerelaterede projekter, og der blev fremsat en række anbefalinger for den næste programmeringsperiode (2021-2027).
Et andet projekt — initiativet vedrørende fremtrædende europæiske turistmål (EDEN) — støttede kampagner for at øge antallet af besøgende (både i og uden for EU) til EDEN-destinationer. Det øgede også bevidstheden om bæredygtig turisme og mere ansvarlige rejsemuligheder. De vigtigste modtagere af de 12 samfinansierede projekter var ministerier eller nationale turismemyndigheder, som underskrev tilskudsaftaler af en varighed på 15 eller 18 måneder.
Fremskyndelse af udbredelsen af big data og støtte til oprettelsen af B2B-digitale platforme i Europa
Denne
foranstaltning
har til formål at fremskynde udbredelsen af big data og støtte etableringen af B2B-platforme i Europa. Undersøgelsesteamet udviklede to tekniske pilotprojekter for at forbedre dataudvekslingen sammen med en analyse af lovgivningsmæssige hindringer og markedsmangler, som dannede grundlag for udarbejdelsen af politiske anbefalinger. De to pilotprojekter, en for hver sektor, blev præsenteret og drøftet med eksperter på workshopper, der fandt sted mellem april 2019 og oktober 2020.
For sundhedssektoren viser pilotprojektet om et dataregister af høj kvalitet for diabetesrelaterede data en arkitektur for retfærdig og lige udveksling af sundhedsdata fra forskellige kilder og regioner. For automobilsektoren indeholder pilotprojektet en tilgang til samarbejdende, opkoblet og automatiseret mobilitet med indførelsen af en fælles serverløsning.
Plan for sektorsamarbejde om færdigheder
Denne
plan
har hjulpet SMV'er fra 10 EU-medlemsstater, der arbejder i bilindustrien, med at bevare de vigtigste færdigheder og erhverve nye, så de kan bevare og styrke deres konkurrencemæssige forspring. Dette omfattede indsamling og formidling af oplysninger om bedste praksis og opkvalificerings-/omskolingsinitiativer (navnlig for SMV'er).
Andre initiativer har støttet kompetenceudvikling og rekruttering inden for papirindustrien, stål- og byggesektoren samt tekstiler, beklædning, læder og fodtøj i overensstemmelse med EU's strategier for disse områder.
Publikationen "European vision on steel-related skills and supporting actions to solve the skills gap today and tomorrow in Europe" (tilgængelig fra EU's publikationskontor) blev fremlagt på projektets afsluttende konference. Se:
https://youtu.be/FjfXGg98PsM
.
Tekstboks 4. Fokus på projektet om en plan for sektorsamarbejde om færdigheder: byggeri
2.4Mål D: Fremme af iværksætterånd og iværksætterkultur
I Cosme-forordningen fastsættes det, at 2,5 % af det samlede budget bør afsættes til fremme af iværksætterånd og iværksætterkultur.
I 2017 blev der afsat 11,7 mio. EUR til dette mål, hvoraf 77 % gik til Erasmus for unge iværksættere.
Erasmus for unge iværksættere
Denne ordning giver potentielle eller nyetablerede iværksættere mulighed for at samarbejde med en erfaren iværksætter i et andet land, der deltager i Cosme. I 2017-2018 blev der gennemført 32 projekter (gennem 10 specifikke tilskudsaftaler og to indkaldelser af forslag), hvorigennem mellem 1 000 og 1 500 nye iværksættere blev matchet med mere erfarne iværksættere. Mere end 90 % af deltagerne anså udvekslingerne for at være en succes. Se succeshistorier og vidnesbyrd på:
www.erasmus-entrepreneurs.eu
.
Socialøkonomi
Kommissionen støttede foranstaltningen om fremme af sociale hensyn i offentlige udbudsprocedurer for socialøkonomiske virksomheder, ikke blot for at skabe lige vilkår for socialøkonomiske virksomheder, så de kan konkurrere effektivt og retfærdigt på det indre marked, men også for at øge den politiske synlighed af det socialøkonomiske økosystem som afgørende for beskæftigelse og social samhørighed i hele Europa.
På EU's Publikationskontor findes der i
Buying for social impact — Good practice from around the EU
22 eksempler på god praksis fra 12 EU-lande, herunder god praksis for offentlige udbudsprocedurer (13 eksempler), og for politiske initiativer og støttestrukturer (ni eksempler).
Tekstboks 5. Fokus på projektet om fremme af sociale hensyn i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer for socialøkonomiske virksomheder
3.Støtteforanstaltninger og administrationsudgifter
Cosme-støtteforanstaltninger finansieres over budgetpost 02.0201. I 2017 blev der tildelt 7,7 mio. EUR til støtteforanstaltninger.
Der blev afholdt konferencer og møder med interessenter for at drøfte de udfordringer, som forskellige industrisektorer står over for. For fase II af projektet om substitution af potentielt problematiske kemiske stoffer indgik anbefalinger i "SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa" (10. marts 2020) og analysen "Safe and sustainable by design in chemicals Strategy for Sustainability" (14. oktober 2020).
Gennemførlighedsundersøgelsen af prædiagnosticering i forbindelse med intellektuel ejendomsret
(offentliggjort i EU-boghandelen), som bekræftede gennemførligheden af at udvikle en ordning for IP-prædiagnosticering på europæisk plan, var en anden vigtig støtteforanstaltning. Resultaterne heraf er blevet brugt til at udvikle IP-prædiagnosticeringsordninger, der finansieres af Cosme og Horisont 2020.
Kemikalielovgivningssøgeren
(EUCLEF) er en anden bemærkelsesværdig foranstaltning. EUCLEF, der blev oprettet i 2017, giver EU-virksomheder, og navnlig SMV'er, adgang til oplysninger om de regler, der gælder for et givet kemisk stof. Inden for de første syv måneder blev EUCLEF adspurgt mere end 30 000 gange.
Administrationsudgifter, som omfattede undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationstiltag, tegnede sig for 3 % af budgettet i 2017. De dækkede både Kommissionens (GD GROW's) og EASME's administrationsudgifter til et samlet beløb på 12,3 mio. EUR.
4.Bidrag til målet om klimamainstreaming
Cosme-programmets bidrag til målet om klimamainstreaming, der er fastsat for alle Kommissionens programmer, er blevet anslået til 23,9 mio. EUR, hvilket svarer til 6 % af den finansielle tildeling i 2017. Dette omfatter de finansielle instrumenter (8 mio. EUR) og EEN (15,9 mio. EUR).
For flere Cosme-foranstaltninger, såsom de finansielle instrumenter, er det vanskeligt at spore bidraget til klimamainstreaming uden at pålægge de finansielle formidlere og de deltagende SMV'er, som er de endelige modtagere, en yderligere administrativ byrde. Selv om EEN ikke har nogen formelle klimarelaterede resultater, hjælper det imidlertid aktivt SMV'er med at blive mere bæredygtige. Ekspertgrupper, der fokuserer på bæredygtigt byggeri, intelligent energi, miljø og den cirkulære økonomi, omfatter mere end 200 EEN-medarbejdere, og mange af EEN's resultater (f.eks. partnerskabsaftaler og resultater af rådgivningstjenester) vedrører disse emner. Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere budgettet for de relevante foranstaltninger i 2017-2018.
Den cirkulære økonomi var også et af hovedtemaerne i kampagnen om oprettelse af en plan for sektorsamarbejde om færdigheder og karriereforløb i sektoren for tekstiler, beklædning, læder og fodtøj og hovedemnet i de fleste af de indlæg, der blev modtaget fra studerende og unge fagfolk i konkurrencen om bedste produktidéer. På grund af covid-19 blev konkurrencen og andre kampagnearrangementer afholdt online, hvilket reducerede miljøpåvirkningen (samtidig med at synligheden og deltagelsen blev øget).
Desuden bidrager oprettelsen af et observatorium for nanomaterialer (EUON) til en ansvarlig udvikling og anvendelse af nanomaterialer, som er kendt for at være centrale katalysatorer i de teknologiske løsninger til at mindske den menneskelige aktivitets indvirkning på klimaændringerne. (F.eks. anvendes nanomaterialer i sol- og vindenergianvendelser og til at reducere køretøjers vægt).
5.Konklusion
Hele 97,5 % af programmets driftsbudget, der støtter adgang til finansiering, markedsadgang, et gunstigt erhvervsklima, konkurrenceevne og iværksætterånd, blev fuldført. Overvågning sikrede, at budgettet blev omfordelt til de mest vellykkede og overanmeldte aktiviteter, såsom projekter på reservelisten og finansielle instrumenter.
Adgang til finansiering var et centralt indsatsområde i 2017 og tegnede sig for 64 % af det disponible budget. Under lånegarantifaciliteten blev der undertegnet 23 nye aftaler i 2017 (og 24 i 2018) til et samlet beløb på 1,2 mia. EUR. Efterspørgslen på markedet efter Cosmes lånegarantifacilitets garantier og modgarantier stiger fortsat, og budgettet for 2019 forventes at stige, dels ved at omfordele Cosme-budgettet for egenkapitalfaciliteten for vækst og dels ved at øge EFSI's supplerende finansiering. Nystartede virksomheder og mindre SMV'er, som finder det sværest at få adgang til finansiering på grund af deres opfattede højere risiko eller mangel på tilstrækkelig sikkerhed, har især nydt godt af den styrkede lånegarantifacilitet.
Enterprise Europe-netværket (EEN) spillede en afgørende rolle i 2017-2018 ved at støtte over 200 000 SMV'er om året med intensive tjenester med høj merværdi og nå ud til 16,8 mio. SMV'er gennem sin digitale tjenester. Omkring 3 000 netværksmedarbejdere ydede hvert år specialiserede rådgivningstjenester, og omkring 25 000 SMV'er deltog i matchmaking-arrangementer, hvilket resulterede i omkring 2 500 internationale partnerskaber. EEN's opskaleringsrådgivere blev indført i 2017 for at hjælpe unge innovative SMV'er med at udvikle deres aktiviteter uden for deres hjemland. EEN byggede på de gode resultater, der blev opnået under de første to år af Cosme-støtten, og forbedrede yderligere kvaliteten, effektiviteten og relevansen af sine tjenester for europæiske SMV'er.
Flere klyngeaktioner bidrog til at forbedre vilkårene for SMV'er ved at fremme samarbejdet om fælles investeringsprojekter på forskellige prioriterede områder, herunder turistsektoren. Andre initiativer hjalp SMV'er, der arbejder i flere økonomiske sektorer, med at bevare vigtige færdigheder og erhverve nye for at bevare og styrke deres konkurrencemæssige forspring.
Med hensyn til fremme af iværksætterånd blev det i midtvejsevalueringen af Erasmus for unge iværksættere, der blev gennemført i 2017, konkluderet, at programmets overordnede koncept var en succes.
Cosme-programmet er godt på vej til at nå sine mål inden udgangen af 2020. Nogle mål, såsom dem, der er knyttet til EEN
og omkostningerne ved at drive forretning
, er blevet overgået og forbedres fortsat, og Cosme-tiltagene er fortsat relevante for at fremme økonomisk vækst og skabe beskæftigelsesmuligheder, samtidig med at de tilpasses SMV'ernes skiftende behov.
6.BILAG
|
|
|
Forpligtelser
|
|
Betalinger
|
|
|
|
Alle finansieringskilder
|
|
Alle finansieringskilder
|
|
Budgetpost
|
|
Oprindeligt budget
|
Gennemført budget
|
Udførelse
|
|
Bevillinger til rådighed til betalinger
|
Gennemførte betalinger
|
Udførelse
|
|
|
|
|
|
%
|
|
|
|
%
|
|
02 02 02
|
Adgang til finansiering
|
258 757 863
|
258 757 861
|
100 %
|
|
130 079 327
|
89 482 218
|
69 %
|
|
|
Uddelegeret til andre GD'er (IT-support)
|
24 770
|
24 760
|
100 %
|
|
11 114
|
11 114
|
100 %
|
|
|
I alt
|
258 782 633
|
258 782 621
|
100 %
|
|
130 090 441
|
89 493 332
|
69 %
|
|
02 02 01
|
Adgang til markeder, erhvervsklima og iværksætteri
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Gennemført af GROW
|
18 738 946
|
13 965 898
|
75 %
|
|
11 751 695
|
8 021 865
|
68 %
|
|
|
Uddelegeret til EASME
|
114 644 805
|
114 577 946
|
100 %
|
|
131 510 370
|
130 402 834
|
99 %
|
|
|
Uddelegeret til andre GD'er
|
1 204 809
|
1 127 432
|
94 %
|
|
1 060 416
|
685 708
|
65 %
|
|
|
Heraf fremførsler til 2018
|
40 926 356
|
38 000 030
|
93 %
|
|
|
|
|
|
|
I alt
|
134 588 560
|
126 744 949
|
94 %
|
|
144 322 481
|
139 110 407
|
96 %
|
|
02 01 04 01
|
Administrationsbudget
|
3 164 426
|
2 451 878
|
77 %
|
|
3 164 426
|
587 387
|
19 %
|
|
02 01 06 01
|
EASME — administrationsbudget (driftsbudget)
|
9 235 235
|
8 820 886
|
96 %
|
|
9 235 235
|
8 820 886
|
96 %
|
|
|
Budget i alt
|
405 770 854
|
396 800 334
|
98 %
|
|
286 812 583
|
238 012 011
|
83 %
|