EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021PC0571(01)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 for så vidt angår den mængde kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven for Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner frem til 2030

COM/2021/571 final/2

  The HTML format is unavailable in your User interface language.

Bruxelles, den 14.7.2021

COM(2021) 571 final/2

2021/0202(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 for så vidt angår den mængde kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven for Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner frem til 2030

{SWD(2021) 552 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Meddelelsen om den europæiske grønne pagt 1 lancerede en ny vækststrategi for EU, der sigter mod at omstille EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Den bekræfter endnu engang Kommissionens ambition om at øge sine klimamål og gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Meddelelsen har desuden til formål at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er vokset yderligere som følge af covid-19-pandemiens meget alvorlige konsekvenser for EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og trivsel.

Klimaændringerne er en presserende udfordring. I overensstemmelse med de videnskabelige resultater i særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) gælder det om at opnå global CO2-neutralitet omkring 2050 og neutralitet for alle andre drivhusgasser så hurtigt som muligt senere i århundredet. Som følge af denne presserende udfordring må EU intensivere sin indsats og udvise globalt lederskab ved at blive klimaneutral senest i 2050. Dette formål fremgår af meddelelsen "En ren planet for alle" — En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" 2 .

grundlag af strategien for den europæiske grønne pagt og en omfattende konsekvensanalyse foreslog Kommissionen i sin meddelelse fra september 2020 om Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 3 ("2030-klimaplanen") at hæve EU's ambitionsniveau og fremlægge en omfattende plan for at øge Den Europæiske Unions bindende mål for 2030 til en nettoemissionsreduktion på mindst 55 % på en ansvarlig måde. Ved at forhøje 2030-ambitionen nu kan det bidrage til at give politiske beslutningstagere og investorer vished, så de beslutninger, der træffes i de kommende år, ikke fastlåser emissionsniveauer, der er uforenelige med EU's mål om at være klimaneutrale inden 2050. 2030-målet er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C.

Det Europæiske Råd godkendte det nye bindende EU-mål for 2030 på sit møde i december 2020 4 . Det opfordrede også Kommissionen til "at vurdere, hvordan alle økonomiske sektorer bedst kan bidrage til 2030-målet, og til at fremsætte de nødvendige forslag ledsaget af en tilbundsgående undersøgelse af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger på medlemsstatsniveau, idet der tages hensyn til nationale energi- og klimaplaner, og den eksisterende fleksibilitet tages op til revision".

Den europæiske klimalov 5 vil i den forbindelse som aftalt med medlovgiverne gøre EU's mål om klimaneutralitet juridisk bindende og hæve 2030-ambitionen ved at fastsætte et mål om en nettoemissionsreduktion på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990.

For at følge den kurs, der foreslås i den europæiske klimalov, og opfylde dette øgede ambitionsniveau for 2030 har Kommissionen evalueret den gældende klima- og energilovgivning, som kun forventes at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % inden 2030 og med 60 % inden 2050. Denne "Fit for 55"-lovgivningspakke, som er bebudet i 2030-klimaplanen, er den mest omfattende byggesten i bestræbelserne på at gennemføre det ambitiøse nye 2030-klimamål, som alle økonomiske sektorer og politikker må bidrage til.

Som led i denne pakke skal Kommissionen øge miljøbidraget fra EU's emissionshandelssystem (EU ETS) ved at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 6 (direktivet om EU's emissionshandelssystem) på en måde, der står i rimeligt forhold til det overordnede mål. Der er desuden behov for investeringer uden fortilfælde på kort sigt for at overvinde covid-19-krisens negative indvirkning på arbejdspladser, indtægter og virksomheder, herunder i de sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem.

For at afhjælpe den strukturelle ubalance mellem udbud og efterspørgsel med hensyn til kvoter på markedet og forbedre EU's emissionshandelssystems modstandsdygtighed over for store pludselige forandringer blev der gennem Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 7 (afgørelsen om markedsstabilitetsreserven) oprettet en markedsstabilitetsreserve i 2018. Markedsstabilitetsreserven har været i kraft siden juli 2019.

Reserven fungerer således, at den udløser en justering af de årlige auktionsmængder. For så vidt muligt at sikre forudsigeligheden fastsættes der gennem afgørelse (EU) 2015/1814 om markedsstabilitetsreserven klare regler for overførsel af kvoter til reserven og frigivelse af kvoter herfra.

Disse regler blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 8 . Direktiv (EU) 2018/410 forårsagede indtil 2023 en fordobling af tilførselsraten (den andel af den samlede mængde kvoter i omsætning (TNAC), der overføres til reserven) fra 12 % til 24 % samt af den minimumsmængde, der skal overføres til reserven, fra 100 til 200 mio. kvoter.

Det skal bemærkes, at den mindste mængde kvoter, der skal overføres til reserven, indirekte afgør, hvilket minimum af kvoter der skal til for, at der tilføres kvoter til reserven (dvs. reservens øvre tærskel). TNAC skal være på mindst 833 mio. kvoter, så hvis niveauet når 12 % af denne mængde, overføres der mindst 100 mio. kvoter til reserven. Dette minimumsbeløb blev fordoblet sammen med fordoblingen af tilførselsandelen, således at reservens øvre tærskel forblev uændret (24 % af 833 er 200).

Ændringerne af EU's emissionshandelssystem med henblik på at øge ambitionsniveauet for 2030 samt virkningen af eksterne faktorer såsom covid-19 eller nationale foranstaltninger som f.eks. udfasning af kul betyder, at det er vigtigt, at de grundlæggende regler for markedsstabilitetsreserven fortsat kan tackle strukturelle ubalancer mellem udbud og efterspørgsel i hele årtiet. Artikel 3 i afgørelsen om markedsstabilitetsreserven pålægger desuden Kommissionen at undersøge, hvordan markedsstabilitetsreserven fungerer senest tre år efter dens idriftsættelse ud fra en analyse af, om det europæiske kvotemarked fungerer korrekt. Der skal ved evalueringen lægges særlig vægt på markedsstabilitetsreservens vigtigste numeriske parametre og reglen om ugyldiggørelse 9 , og der skal ses på reservens indvirkning på vækst, beskæftigelse, Unionens industrielle konkurrenceevne og risikoen for kulstoflækage.

Den analyse, der blev foretaget i konsekvensanalysen i forbindelse med evalueringen, viser, at markedsstabilitetsreserven bør tilpasses den nye politik og markedsforholdene samt pludselige forandringer. Den viste også, at markedsstabilitetsreserven bør omfatte udbud og efterspørgsel fra luftfarten. Et andet punkt, der fremgik af analysen, var, at tilførslen er udsat for en tærskelvirkning, som bør korrigeres 10 .

Evalueringen af disse elementer bør overvejes sammen med virkningerne for markedsstabiliteten for at øge ambitionerne for EU's emissionshandelssystem. Som følge heraf gennemføres denne som led i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om EU's emissionshandelssystem og afgørelsen om markedsstabilitetsreserven for at styrke EU's emissionshandelssystem 11 .

I henhold til artikel 1, stk. 5, i afgørelsen om markedsstabilitetsreserven sættes tilførselsraten tilbage til 12 % efter 2023. Hvis markedsstabilitetsreservens parametre ikke justeres korrekt og rettidigt, risikerer dette at føre til en potentielt skadelig forøgelse af overskuddet. Videreførelsen af de nuværende parametre for markedsstabilitetsreserven som fastsat i direktiv (EU) 2018/410 (tilførselsrate på 24 % og minimumsmængde på 200 mio. kvoter, der skal overføres til reserven) bør derfor vedtages uafhængigt af den generelle evaluering af EU's emissionshandelssystem som led i "Fit for 55"-pakken for at sikre forudsigelighed på markedet.

Som følge heraf bør afgørelsen om markedsstabilitetsreserven ændres for at foretage denne vigtige tilpasning med henblik på at opretholde et velfungerende og ambitiøst emissionshandelssystem.

   Sammenhæng med de gældende regler 

Markedsstabilitetsreserven er et markedsstabiliseringsværktøj, der er oprettet gennem EU's emissionshandelssystem. I den forbindelse sikres markedsstabilitetsreservens overensstemmelse med andre EU-politikker hovedsagelig gennem emissionshandelssystemets overensstemmelse med andre EU-politikker. Da det foreliggende forslag kun indebærer ændringer af markedsstabilitetsreservens udformning, påvirker det ikke direkte andre EU-politikker.

Overensstemmelsen med andre EU-politikker sikres gennem den måde, hvorpå konsekvensanalysen for evalueringen af EU's emissionshandelsordning og markedsstabilitetsreserven hænger sammen med resten af "Fit for 55"-klima- og energipakken, navnlig: konsekvensanalyserne i forbindelse med forordningen om indsatsfordeling, forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), præstationsnormer for bilers og varevognes CO2-emissioner, direktivet om vedvarende energi II, energieffektivitetsdirektivet og på et senere tidspunkt direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Markedsstabilitetsreserven tager højde for ændringer i efterspørgslen som følge af disse supplerende politikker.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 192 i TEUF. I overensstemmelse med artikel 191 og artikel 192, stk. 1, i TEUF skal Den Europæiske Union bidrage til forfølgelse af bl.a. følgende mål: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) 

EU's ret til at handle er begrundet i det faktum, at EU's emissionshandelssystem fungerer som et EU-dækkende system på en fuldt harmoniseret måde. Direktivet om EU's emissionshandelssystem er et eksisterende EU-politisk instrument, der blev indført i 2003.

Klimaændringer er et grænseoverskridende problem, og både internationale og europæiske tiltag er velegnede til at supplere og styrke indsatsen på regionalt, nationalt og lokalt plan. En forhøjelse af 2030-målet for reduktion af drivhusgasemissioner i EU vil påvirke mange sektorer i hele EU's økonomi, og det er derfor absolut nødvendigt at gøre en koordineret indsats på EU-plan, hvilket har langt større chance for at føre til den nødvendige omstilling og fungere som en stærk drivkraft for omkostningseffektive forandringer og en opadgående konvergens.

Målene for direktivet om EU's emissionshandelssystem kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved, at medlemsstaterne handler ensidigt, men kan på grund af direktivets omfang og virkninger bedre realiseres på EU-plan. Eftersom markedsstabilitetsreserven er et markedsstabilitetsværktøj, der er oprettet gennem direktivet om EU's emissionshandelssystem, kan dens mål heller ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved en ensidig handling fra medlemsstaternes side. Det er et eksisterende EU-politisk instrument, der blev vedtaget i 2015. I overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan målene i forslaget til ændring af dette instrument kun nås ved hjælp af et forslag fra Kommissionen på EU-niveau.

Proportionalitetsprincippet

Som anført i konsekvensanalysens afsnit 7 overholder forslaget proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at realisere gennemførelsen af EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 på en omkostningseffektiv måde og samtidig sikre et velfungerende indre marked.

Valg af retsakt

En afgørelse er det rette instrument til at ændre afgørelsen om oprettelse af markedsstabilitetsreserven.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Der var ingen efterfølgende evaluering eller kvalitetskontrol i forbindelse med disse forslag på grund af den tidlige gennemførelsesfase, som den eksisterende lovgivning befandt sig i, og den dermed begrænsede datamængde.

Høringer af interesserede parter

Den generelle høring om evalueringen af EU's emissionshandelssystem gav anledning til, at der blev indhentet synspunkter fra interessenter om evalueringen af markedsstabilitetsreserven.

Kommissionen søgte først feedback om en indledende konsekvensanalyse, der skitserede de indledende overvejelser og politiske løsningsmodeller i forbindelse med evalueringen. Den indledende konsekvensanalyse var åben for feedback fra den 29. oktober 2020 til den 26. november 2020 og modtog ca. 250 bidrag 12 . Kommissionen afholdt derpå en offentlig onlinehøring med et spørgeskema. Denne høring var åben i 12 uger fra den 13. november 2020 til den 5. februar 2021, og der blev indsendt knap 500 svar 13 . Kommissionen pålagde også kontrahenten Vivid Economics at afholde to ekspertworkshopper 14 om evalueringen af markedsstabilitetsreserven.

Markedsstabilitetsreserven har bred opbakning på tværs af interessentgrupper, men der er ikke enighed om, hvilke parametre det er nødvendigt at ændre, navnlig tærsklerne og tilførselsraten. Civilsamfundet udtrykte mere støtte for at styrke parametrene for markedsstabilitetsreserven end den private sektor. Forslaget om at fortsætte med en tilførselsrate på 24 % og lægge en minimumsmængde på 200 mio. kvoter i reserven efter 2023 og frem til afslutningen af fase IV i EU's emissionshandelssystem i 2030 udgør en rimelig balance, hvilket også afspejler, at markedsstabilitetsreserven indtil videre har fungeret godt med de nuværende parametre.

Indhentning og brug af ekspertbistand

Dette forslag bygger på dokumentation indsamlet i forbindelse med den konsekvensanalyse 15 , der ledsager 2030-klimaplanen. Den gør brug af et ajourført EU-referencescenarie 16 , som omfatter covid-19-virkninger, og ajourførte politiske scenarier, der bygger på de scenarier, som er udviklet i forbindelse med 2030-klimaplanen.

Kommissionen tager desuden udgangspunkt i den voksende mængde peerevaluerede empiriske undersøgelser af EU's emissionshandelssystem og gør brug af en række støttekontrakter. Vivid Economics var én af støttekontrakterne, og de gennemførte en undersøgelse for at støtte Kommissionens evaluering af markedsstabilitetsreserven 17 . Vivid Economics afholdt i forbindelse med undersøgelsen to ekspertworkshopper med deltagelse af analytikere, markedseksperter og interessenter. Denne undersøgelse støttede opretholdelsen af den nuværende tilførselsrate efter 2023.

Konsekvensanalyse

Forslaget ledsages af en konsekvensanalyse, der bygger på resultaterne af den omfattende konsekvensanalyse af 2030-klimaplanen 18 . Den er baseret på integrerede modelscenarier, der afspejler samspillet mellem forskellige politiske instrumenter blandt økonomiske aktører for at sikre komplementaritet, sammenhæng og effektivitet med hensyn til at nå klimaambitionen for 2030 og 2050. Et resumé og en positiv udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol vil blive gjort offentligt tilgængeligt. Konsekvensanalysen viste i forbindelse med dette forslag, at tilførselsraten ikke bør kunne vende tilbage til 12 % efter 2023, men bør fastholdes på 24 %, indtil den fulde evaluering kan gennemføres, for at sikre, at EU's emissionshandelssystem fortsat fungerer efter hensigten.

Målrettet regulering og forenkling

Dette forslag vil ikke give anledning til nogen direkte administrativ byrde for virksomhederne, da det gennemføres af Kommissionen.

Forslaget er — i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om bedre lovgivning — udarbejdet på en inklusiv måde baseret på fuld gennemsigtighed og løbende inddragelse af interessenter, idet der lyttes til feedback udefra og tages hensyn til ekstern kontrol for at sikre, at forslaget skaber den rette balance (se også afsnittet om indsamling og anvendelse af ekspertise).

Grundlæggende rettigheder

Forslaget respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 19 . Mere specifikt bidrager det til målet om et højt niveau af miljøbeskyttelse i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 20 .

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

EU's emissionshandelssystem genererer betydelige indtægter til medlemsstaternes budgetter. De fleste auktionsindtægter tilfalder medlemsstaterne. Forslaget berører på grund af denne sammenhæng hovedsageligt de nationale budgetter og myndigheder. Hvis den nuværende tilførselsrate fastholdes for markedsstabilitetsreserven, vil det reducere medlemsstaternes auktionsmængder. Dette forventes imidlertid at blive opvejet af virkningen på prisen for et mindre overskud af kvoter på markedet som følge af EU's emissionshandelssystems øgede ambitioner og den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om EU's emissionshandelssystem til også at omfatte søtransport samt vejtransport og bygninger. Kommissionen vil fremlægge justeringer af EU's budgetramme i forbindelse med den kommende pakke om egne indtægter, herunder et forslag om ændring af den flerårige finansielle ramme.

Der vil blive truffet beslutninger med hensyn til IT-udvikling og indkøb i overensstemmelse med meddelelsen af 10. september 2020 om retningslinjer for finansiering af informationsteknologi og cybersikkerhed 21 .

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil fortsat overvåge og evaluere, hvordan EU's emissionshandelssystem, herunder markedsstabilitetsreserven, fungerer i sin årlige rapport om kulstofmarkedet, jf. artikel 10, stk. 5, i direktivet om EU's emissionshandelssystem. Initiativet bygger videre på denne proces på grundlag af integrerede nationale energi- og klimaplaner og de robuste retsregler for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer, som er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 22 . Kommissionen vil bl.a. anvende de oplysninger, der forelægges og rapporteres af medlemsstaterne i henhold til forordningen om forvaltning, som grundlag for sin regelmæssige vurdering af fremskridtene. Dette omfatter oplysninger om drivhusgasemissioner, politikker og foranstaltninger, fremskrivninger og tilpasning. Kommissionen vil også gøre brug af disse oplysninger i sin evaluering af gennemførelsen af miljøreglerne og overvågningen af miljøhandlingsprogrammerne.

Evalueringen af fremskridtene med anvendelsen af direktivet om EU's emissionshandelssystem reguleres endvidere i artikel 21 i direktivet om EU's emissionshandelssystem, ifølge hvilken medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen en årlig rapport, idet der udvises særlig opmærksomhed over for spørgsmål som tildeling af kvoter, anvendelse af registret, udførelse af overvågning og rapportering, verifikation og akkreditering samt spørgsmål vedrørende overholdelse.

I henhold til artikel 3 i afgørelsen om markedsstabilitetsreserven skal Kommissionen desuden regelmæssigt evaluere markedsstabilitetsreserven efter denne første evaluering.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I henhold til afgørelsen om markedsstabilitetsreserven udløber tilførselsraten på 24 % af markedsstabilitetsreserven og den minimumsmængde, der skal overføres til reserven på 200 mio. kvoter, i 2023. Fra 2024 vil tilførselsraten være 12 %. Konsekvensanalysen har vist, at tilførselsraten på 12 % ikke vil være tilstrækkelig til at sikre, at målene for markedsstabilitetsreserven med hensyn til at reducere overskuddet og sikre markedets modstandsdygtighed stadig er opfyldt. Formålet med dette forslag er at sikre, at de nuværende parametre for markedsstabilitetsreserven (tilførselsrate på 24 % og minimumsmængde, der skal overføres til reserven på 200 mio. kvoter) opretholdes efter 2023 og indtil udgangen af fase IV i EU's emissionshandelssystem den 31. december 2030 for at sikre forudsigelighed på markedet. Tilførselsraten for markedsstabilitetsreserven ville vende tilbage til 12 % efter 2030. 

2021/0202 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 for så vidt angår den mængde kvoter, der skal overføres til markedsstabilitetsreserven for Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner frem til 2030

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 23 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 24 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 ("Parisaftalen") 25 . Parterne til Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2 °C over de førindustrielle niveauer og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over de førindustrielle niveauer.

(2)Håndtering af klima- og miljørelaterede udfordringer og opfyldelsen af målsætningerne i Parisaftalen er kernen i meddelelsen om den europæiske grønne pagt, som Kommissionen vedtog den 11. december 2019 26 .

(3)I den europæiske grønne pagt kombineres et bredt sæt af gensidigt forstærkende foranstaltninger og initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050 og indeholder en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Den har ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Samtidig påvirker denne overgang kvinder og mænd forskelligt og har en særlig indvirkning på visse ugunstigt stillede grupper såsom ældre, personer med handicap og personer med en racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund. Det skal derfor sikres, at omstillingen er retfærdig og inklusiv, og at ingen lades i stikken.

(4)Nødvendigheden og værdien af den europæiske grønne pagt er kun vokset i lyset af de meget alvorlige konsekvenser, som covid-19-pandemien har for EU-borgernes sundhed, leve- og arbejdsvilkår og trivsel, hvilket har vist, at vi er nødt til at forbedre modstandsdygtigheden i vores samfund og vores økonomi over for eksterne chok og skride til handling i god tid for at forebygge eller afbøde dem. Europæiske borgere giver fortsat stærkt udtryk for, at dette især gælder klimaændringer 27 .

(5)Unionen forpligtede sig til at reducere Unionens nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990-niveauerne i det ajourførte nationalt bestemte bidrag, der blev forelagt UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020 28 .

(6)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 har Unionen 29 fastsat målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen. Ved nævnte forordning fastsættes der også en bindende EU-forpligtelse til at reducere nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) til mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

(7)Alle økonomiske sektorer skal bidrage til at opnå disse emissionsreduktioner. Ambitionen for EU's emissionshandelssystem, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 30 , bør derfor tilpasses, så den er i overensstemmelse med forpligtelsen til at reducere nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien i 2030.

(8)For at afhjælpe den strukturelle ubalance mellem udbud af og efterspørgsel efter kvoter på markedet blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 31 oprettet en markedsstabilitetsreserve ("reserven") i 2018, som har været i anvendelse siden 2019.

(9)Reserven fungerer ved at udløse justeringer af de årlige kvotemængder, der skal auktioneres. For at sikre størst mulig forudsigelighed blev der i afgørelse (EU) 2015/1814 fastsat klare regler for, hvordan kvoter overføres til og frigives fra reserven.

(10)Hvis antallet af kvoter i omsætning ligger over den fastsatte øvre tærskel, trækkes en kvotemængde svarende til en given procentdel af disse kvoter fra de kvotemængder, der skal auktioneres og overføres til reserven. Det gælder endvidere, at et tilsvarende antal kvoter frigives fra reserven til medlemsstaterne og føjes til de kvotemængder, der skal auktioneres, hvis den samlede mængde kvoter i omsætning falder under den fastsatte nedre tærskel.

(11)Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 32 blev afgørelse (EU) 2015/1814 ændret ved at fordoble den procentsats, der skal anvendes til at fastsætte antallet af kvoter, der hvert år skal overføres til reserven, fra 12 % til 24 % indtil den 31. december 2023.

(12)I henhold til afgørelse (EU) 2015/1814 skal Kommissionen senest tre år efter, at reserven tages i brug, foretage sin første evaluering på grundlag af en analyse af, om det europæiske kvotemarked fungerer korrekt, og i givet fald forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag.

(13)Der blev ved evalueringen navnlig fokuseret på den procentsats, der anvendes til at fastsætte den mængde kvoter, der skal overføres til reserven, såvel som den numeriske værdi for tærskelværdien for den samlede mængde kvoter i omsætning og den mængde kvoter, der skal frigives fra reserven.

(14)Den analyse, der er foretaget i forbindelse med evalueringen af reserven, og den forventede udvikling, der er relevant for kulstofmarkedet, viser, at en andel på 12 % af det samlede antal kvoter i omsætning, der skal overføres til reserven hvert år efter 2023, er utilstrækkelig til at forhindre en betydelig stigning i overskuddet af kvoter i EU's emissionshandelssystem. Efter 2023 bør procentsatsen derfor fortsat være 24 %, og minimumsantallet af kvoter, der skal overføres til reserven, bør også fortsat være 200 mio.

(15)Hvis andelen af den samlede mængde kvoter i omsætning, der skal overføres til reserven hvert år, vender tilbage til 12 % efter 2023, er der risiko for, at et potentielt skadeligt overskud af kvoter i EU's emissionshandelssystem kan forstyrre markedsstabiliteten. Desuden bør satsen på 24 % efter 2023 fastsættes uafhængigt af den generelle evaluering af direktiv 2003/87/EF og afgørelse (EU) 2015/1814 for at styrke EU's emissionshandelssystem i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner for 2030 for at sikre forudsigelighed på markedet.

(16)Afgørelse (EU) 2015/1814 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring af afgørelse (EU) 2015/1814

I afgørelse (EU) nr. 2015/1814 affattes artikel 1, stk. 5, første afsnit, sidste punktum, således:

"Uanset første og andet punktum fordobles de procentsatser og de 100 mio. kvoter, der er omhandlet i nævnte punktummer, indtil den 31. december 2030."

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)    COM(2019) 640 final.
(2)    COM(2018) 773 final.
(3)    COM(2020) 562 final.
(4)    Det Europæiske Råds konklusioner af 10.-11. december 2020 EUCO 22/20 CO EUR 17 CONCL 8.
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
(8)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).
(9)    Den ugyldiggørelsesregel, der er omhandlet i artikel 1, stk. 5a, i afgørelsen om markedsstabilitetsreserven. Ifølge denne regel skal det fra 2023 være således, at kvoter i reserven, der overstiger det samlede antal kvoter, som blev bortauktioneret det foregående år, ugyldiggøres.
(10)    Hvis TNAC f.eks. er på 834 mio. kvoter, hvilket er en smule højere end den øvre tærskel på 833 mio., overføres 24 % af TNAC til markedsstabilitetsreserven i henhold til tærskeleffekten. Hvis TNAC ligger lige under tærsklen på 832 mio. kvoter, lægges der imidlertid ikke noget i markedsstabilitetsreserven.
(11)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/... af... om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L [...] af [...], s. [...]).
(12)    Resultatet findes på følgende websted:: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12660-Updating-the-EU-Emissions-Trading-System .
(13)    Resultatet findes på følgende websted:: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12660-Updating-the-EU-Emissions-Trading-System/public-consultation .
(14)     https://ec.europa.eu/clima/events/expert-workshop-market-stability-reserve_en , https://ec.europa.eu/clima/events/2nd-expert-workshop-market-stability-reserve_en .
(15)    Særlig Vivid Economics, (2021) — "Review of the EU ETS' Market Stability Reserve", rapport udarbejdet for GD CLIMA.
(16)    Modelbaserede fremskrivninger af tendenserne for energi-, transport- og drivhusgasemissioner frem til 2050 baseret på konsekvente antagelser på tværs af EU-medlemsstaternes og EU's politikker og medlemsstaternes særlige karakteristika og høring af medlemsstaternes eksperter.
(17)    Vivid Economics, (2021) — "Review of the EU ETS' Market Stability Reserve", rapport udarbejdet for GD CLIMA.
(18)    SWD(2020)176.
(19)    EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.
(20)    EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.
(21)    C(2020) 6126.
(22)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
(23)    EUT C af , s. .
(24)    EUT C af , s. .
(25)    Parisaftalen (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
(26)    COM(2019) 640 final.
(27)    Special Eurobarometer 513 om klimaændringer, 2021 ( https://ec.europa.eu/clima/citizens/support_en ).
(28)     https://www4.unfccc.int/sites/ndcstaging/PublishedDocuments/European %20Union %20First/EU_NDC_Submission_December %202020.pdf .
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(31)    Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
(32)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).
Top