Eurostat har igennem flere årtier udarbejdet europæiske landbrugsstatistikker. I dag dækker de følgende aspekter: landbrugsbedrifternes struktur, landbrugsregnskaber, husdyrproduktion og afgrødeproduktion, økologisk landbrug, landbrugspriser, pesticider, næringsstoffer og andre miljømæssige aspekter ved landbruget. Hovedformålet er at overvåge og evaluere den fælles landbrugspolitik og andre vigtige EU-politikker og at støtte den politiske beslutningstagning.

Indsamlingen af data blev evalueret i 2016 1 med den konklusion, at indsamlingen burde ajourføres for at tage hensyn til ændringer i landbruget, den fælles landbrugspolitik og andre beslægtede EU-politikker. Strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter 2 er et omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som Kommissionen har iværksat i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og har til formål at strømline og forbedre det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS). Strategien følger også internationale anbefalinger, såsom retningslinjerne for indberetning af drivhusgasemissioner fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations standarder, og strategien gennemfører desuden FN's globale strategi for forbedring af statistikker over landbrug og landdistrikter.

Selv om landbruget udgør en forholdsvis lille sektor af økonomien, dækker det næsten halvdelen af EU's landareal og står for den overvejende del af EU's fødevareforsyning, hvilket sikrer både fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed. Landbruget påvirker i høj grad klimaforandringerne og miljøet, og mange landdistrikter er afhængige af det. EU har behov for oplysninger om landbruget, der er så nøjagtige som muligt, og som gør det muligt at udforme politikker, der er til gavn for alle EU's borgere, ved at fordele det betydelige budget til den fælles landbrugspolitik og de dertil knyttede foranstaltninger på den mest effektive måde på tværs af adskillige dimensioner. Derudover er landbruget omdrejningspunkt for meddelelse fra Kommissionen om den europæiske grønne pagt 3 , navnlig "fra jord til bord"-strategien.

Landbrugssektorens resultater som helhed kan vurderes ved at samkøre oplysningerne om mængde- og prisændringer for landbrugsprodukter og ‑tjenester under en samlet regnskabsstruktur. I dette øjemed udgør landbrugsregnskaberne (LR) et sæt sammenlignelige data, som indeholder væsentlige makroøkonomiske oplysninger til de vigtigste brugere, ikke mindst til Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI).

Eftersom LR er satellitregnskaber til det europæiske nationalregnskabssystem (ENS 2010), følger de nøje samme metodologi som nationalregnskaberne. Men for at disse statistikker skal kunne udarbejdes, skal der være udviklet passende regler og metoder. I henhold til den nuværende metodologi har medlemsstaterne siden 2000 indberettet nationale og regionale landbrugsregnskaber til Eurostat. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet 4 trådte i kraft i 2004 og formaliserede den nationale del af regnskabet. Siden da er forordningen blevet ændret seks gange. De regionale regnskaber er imidlertid ikke omfattet af forordningen, men er alligevel fortsat blevet fremsendt regelmæssigt af næsten alle medlemsstater i henhold til en gentlemanaftale. Men dette er ikke helt optimalt, eftersom de statistikker, der er omfattet af gentlemanaftalen, ikke formelt indgår i LR, og der ikke er nogen bindende forpligtelse til eller garanti for levering af dem. Eftersom de regionale landbrugsregnskaber er veletablerede statistikker af stor betydning, bør de formaliseres ved at blive medtaget i forordningen om landbrugsregnskaber. Dette er den eneste måde at sikre deres kvalitet på. Den Europæiske Revisionsret påpegede dette forhold i sin særberetning nr. 01/2016 5 , hvori den anbefalede at formalisere de regionale landbrugsregnskaber. Kommissionen bifaldt denne konklusion.

I særberetning nr. 01/2016 blev der også konstateret en mangel på kvalitetsrapportering om landbrugsregnskaberne. Eurostat har siden 2016 gennemført denne henstilling, og EU-medlemsstaterne har (med enkelte undtagelser) siden 2019 forelagt kvalitetsrapporter om landbrugsregnskaber, jf. kravene i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009 6 . Artikel 12 indeholder imidlertid bestemmelser om medtagelse af bestemte krav til kvalitetsrapportering i den sektorspecifikke lovgivning, hvilket gør det muligt at fastlægge kvalitetsrapporternes nærmere retningslinjer, struktur, hyppighed og vurderingsindikatorer samt tidsfristerne for fremsendelse af data. De nærmere retningslinjer for kvalitetsrapporterne er på nuværende tidspunkt kun uformelle og bør derfor formaliseres i overensstemmelse med de nuværende krav i forordning (EF) nr. 223/2009.

Og endelig, til LR, fremsender medlemsstaterne (for data på nationalt plan) første dataskøn (frist november i referenceår n), andet dataskøn (frist januar i år n+1) samt de endelige data (frist september i år n+1). Andet dataskøn følger for kort tid efter første til, at kvaliteten kan nå at optimeres, hvorfor fristen for fremsendelse af andet dataskøn bør fremskydes med 2 måneder, dvs. fra udgangen af januar til udgangen af marts i det år, der følger efter referenceåret.

For at politiske beslutningstagere, virksomheder og den brede offentlighed kan træffe passende evidensbaserede beslutninger, skal statistikkerne være pålidelige og af høj kvalitet.

Ovennævnte strategi for landbrugsstatistikker 2020 har følgende hovedmål:

De tre områder, der er omfattet af dette forslag, tager direkte sigte på disse mål.

Hovedformålet med det europæiske statistiske program for 2013-2017 7 (forlænget til perioden 2020 8 ) er at tilvejebringe statistikker, der understøtter EU's politikker. Miljø- og landbrugsstatistikker er en af de tre statistiksøjler i dette program. Et af de relevante mål i programmet er "en revurdering og forenkling af indsamlingen af landbrugsdata i overensstemmelse med revurderingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 og en omlægning af indsamlingen af landbrugsdata, især med det formål at forbedre dataenes kvalitet og aktualitet". Dette initiativ gennemfører dette mål.

Ved at tilvejebringe bedre data til vurdering af landbrugssektorens bæredygtighed med hensyn til miljø, mennesker, regioner og økonomi vil det europæiske landbrugsstatistiske system også bidrage til mindst to af von der Leyen-Kommissionens seks prioriteter 9 , nemlig:

Men landbrugsstatistikkerne kan også bidrage til andre prioriteter i EU eller i medlemsstaterne, som påvirker eller bliver påvirket af landbrug og udviklingen af landdistrikter.

Derudover indeholder forslaget til et program for det indre marked 10 , som p.t. drøftes interinstitutionelt, en finansieringsramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Gennemførelsen af Unionens politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistikker af høj kvalitet om den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige situation i Unionen. Desuden skal europæiske statistikker gøre det muligt for europæiske borgere at forstå og deltage i den demokratiske proces og debatten om Unionens tilstand nu og i fremtiden. Fokus for landbrugsstatistikkerne er at tilvejebringe rettidige og relevante data til brug for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og politikker vedrørende miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

Landbrugsstatistikkerne er statistisk dokumentation af høj kvalitet til at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik er en vigtig drivkraft for beskæftigelse og for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen. Ud over de sociale mål har politikken for udvikling af landdistrikterne — som er en integreret del af den fælles landbrugspolitik — også til formål at forbedre landbrugsproduktionens konkurrenceevne og bæredygtighed. Den fælles landbrugspolitik tegner sig for over 37 % af Unionens samlede budget i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020.

Desuden er der i stigende grad behov for landbrugsstatistikker til andre centrale EU-politikker, såsom den europæiske grønne pagt, miljø- og klimapolitik, handelspolitik, socialpolitik, regionalpolitik m.v.

 2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlaget for kvalitetsrapporterne er artikel 12 i forordning (EF) nr. 223/2009.

Nærhedsprincippet finder anvendelse, hvis forslaget ikke hører under EU's enekompetence. ESS leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udviklet til at imødekomme flere brugeres behov med hensyn til beslutningstagning i demokratiske samfund. Dette forslag til forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes kerneaktiviteter og samtidig sikre LR-statistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.

Et af de vigtigste kriterier, som statistiske data skal overholde, er at være ensartede og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den fornødne sammenhæng og sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.

Sammenlignelighedskravet er yderst vigtigt for landbrugsstatistikkerne på grund af den fælles landbrugspolitik.

Målet med det foreslåede tiltag kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Tiltag er mere effektive på EU-plan og med udgangspunkt i en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve indsamlingen af oplysninger kan derimod foretages af medlemsstaterne.

Foreslået retsakt: en forordning.

I betragtning af forslagets formål og indhold er en forordning den mest hensigtsmæssige retsakt. Vigtige fælles EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik, afhænger i sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som finder umiddelbar anvendelse i medlemsstaterne, og som ikke behøver at blive gennemført i national ret først.

 
I evalueringen af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter blev det fremholdt, at den kontrol, som Den Europæiske Revisionsret på daværende tidspunkt foretog (og som siden udmøntede sig i særberetning nr. 01/2016), gav indikationer for, i hvilket omfang LR tilfredsstillede brugernes databehov. Som nævnt ovenfor udgør disse konklusioner en vigtig motivering for forslaget.

Eurostat udvikler, udarbejder og formidler europæiske landbrugsstatistikker gennem et tæt, velkoordineret og fortløbende samarbejde inden for ESS, der bygger på et langt partnerskab mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer samt andre relevante myndigheder.

Overordnet set — og under henvisning til strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter — er de interessenter, der har størst interesse i de europæiske landbrugsstatistikker, dataproducenter (nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder samt Eurostat), respondenter (landbrugere, landbrugsorganisationer og virksomheder) og brugere (forskere, journalister og offentlige og private beslutningstagere, herunder navnlig Kommissionens øvrige tjenestegrene). Disse interessenter er blevet grundigt hørt om problemer og ønskværdige ændringer af status quo, deres databehov og ‑prioriteringer, eventuelle politiske løsninger, konsekvenserne af de foreslåede foranstaltninger og formuleringen af selve strategien. De vigtigste fora for disse høringer har været: i) møder og seminarer i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (CPSA) og dennes efterfølger, direktørernes gruppe for landbrugsstatistikker (DGAS) (bestående af cheferne for landbrugsstatistikker i de nationale statistiske kontorer), hvor Kommissionens tjenestegrene, internationale organisationer og landbrugsorganisationer ofte høres, ii) møder i Udvalget for det Europæiske Statistiske System (bestående af generaldirektørerne for de nationale statistiske kontor) og iii) regelmæssige høringer i Kommissionens tjenestegrene.

Som led i moderniseringen af Den Europæiske Unions landbrugsstatistikker har LR ligeledes undergået modernisering siden 2016. En bidragende faktor hertil var konklusionerne af Den Europæiske Revisionsrets kontrol (i særberetning nr. 01/2016) af landbrugernes indkomster. Henstillingerne i særberetningen blev indarbejdet i den bredere moderniseringsproces, som indebar en række forbedringer af LR.

Kommissionen fandt, at to af disse forbedringer nødvendiggjorde en ændring af den nuværende forordning i form af indarbejdelse af regionale landbrugsregnskaber (RLR) og fremskydelse af fristen for fremsendelse af andet LR-dataskøn.

Disse blev drøftet indgående med både arbejdsgruppen for landbrugsregnskaber og landbrugspriser og med gruppen af højtstående direktører for landbrugsstatistik, som begge er grupper bestående af eksperter fra medlemsstaterne.

Eftersom RLR er veletableret statistik, som igennem adskillige år er blevet fremsendt til Eurostat, er medtagelse af RLR i forordning (EF) nr. 138/2004 primært et eksempel på indarbejdelse af den nuværende metodologi, som anvendes i henhold til den mangeårige gentlemanaftale. I betragtning af at metodologien i sin nuværende form stort set er formålstjenlig (jf. håndbogen om landbrugs- og skovbrugsregnskaber, del VII 12 ), er der ikke behov for at omskrive den. Metodologien og kapitlet om regionale landbrugsregnskaber, som skal medtages i forordningen, kan afspejle, hvad der står i den nuværende håndbog. Der er dog behov for mindre ændringer for at tage hensyn til ENS 2010 og de tekniske høringer med medlemsstaterne.

Dette forslag er blevet drøftet indgående med ekspertgruppen for landbrugsregnskaber og ‑priser og med direktørgruppen for landbrugsstatistik, som bifaldt, at Kommissionen (Eurostat) ville gå videre med forslaget på eget initiativ. Forslaget har også været fremlagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009.

Eurostat har ført indgående drøftelser om forslagets indhold med de nationale statistiske kontorer gennem særlige taskforcer og eksisterende ekspertgrupper, bl.a. på direktørplan.

Forslaget blev også forelagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System i oktober 2020.

Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen i strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter 13 , som landbrugsregnskaberne er en del af 14 .

Denne konsekvensanalyse blev foretaget på strateginiveau på grund af den systematiske tilgang i hele det landbrugsstatistiske system for at sikre, at alle bestanddele passer sammen.

Konsekvensanalysen viste, at EASS i sidste ende som den foretrukne løsning bør være omfattet af tre forordninger. To af disse forordninger vil være nye og erstatte flere ældre EU-forordninger om landbrugsstatistikker. Den første af disse omhandlede integrerede landbrugsstatistikker — hvilket omfatter data om landbrugsbedrifternes struktur, frugtplantager og vinmarker — og blev vedtaget som forordning (EU) 2018/1091 15 . Den anden af de tre forordninger er et parallelt lovgivningsforslag om en forordning om statistikker over landbrugsmæssige input og output, som omfatter input til og output fra landbrugssektoren. Forslaget omfatter den samlede landbrugsproduktion (afgrøder og husdyr), herunder økologisk landbrug, landbrugspriser, næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Den tredje af de forordninger, som der henvises til i konsekvensanalysen, er forordning (EF) nr. 138/2004 om landbrugsregnskaber (LR), som er genstand for nærværende forslag til en ændringsforordning. Eftersom LR er satellitregnskaber til nationalregnskabet og er af makroøkonomisk karakter, blev det ikke foreslået at integrere dem i de nye rammebestemmelser. I stedet blev det foreslået, at disse skal forblive under særskilt lovgivning, sådan som det har været tilfældet, siden LR-forordningen trådte i kraft i 2004.

Forslaget indgår i strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som er et omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som drives af Europa-Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og har til formål at strømline og forbedre det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS).

LR er veletablerede statistikker, der er omfattet af forordning (EF) nr. 138/2004. Den foreslåede nye forordning bør omfatte alle elementerne i LR for at sikre statistikkernes kvalitet. Brugen af gentlemanaftaler bør ophøre. Dette vil forenkle sagerne, idet udgangspunktet vil være den nye forordning, som opfylder alle databehov og alle krav til kvalitetsrapportering.

Forslaget om, hvad der skal medtages i den foreslåede ændring af forordningen, er et resultat af de igangværende tiltag til modernisering af LR. RLR er ikke de eneste data, der har været omfattet af en gentlemanaftale. LR's "enhedsværdier" er data, der igennem mange år er blevet leveret i henhold til samme type aftale, og for LR's vedkommende blev det ved moderniseringen besluttet, at indsamlingen af enhedsværdier på EU-plan skulle ophøre. Følgelig blev enhedsværdierne ikke medtaget i den foreslåede ændring af LR-forordningen, og de vil blive udeladt. Dette udgør en lille, men tydelig reduktion af byrden for interessenterne.

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

Ingen.

Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2021, og Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger for kvalitetsrapportering. Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle EU's medlemsstater uden behov for nogen gennemførelsesplan.

Medlemsstaterne forventes at begynde at indberette data til Kommissionen i henhold til den nye forordning i 2022.

Den foreslåede retsakt er en del af EASS, som vil blive evalueret regelmæssigt bl.a. for at vurdere, hvor effektivt og produktivt det har været med hensyn til at opfylde målene, og for at fastslå, om der er behov for nye foranstaltninger eller ændringer.

•    Overvågning af overholdelse af de udarbejdede statistikker

Eurostat foretager regelmæssigt vurderinger af overholdelsen. Disse vurderinger omfatter en gennemgang af dataenes tilgængelighed, kvalitet og punktlighed og opfølgende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.

I henhold til EU-lovgivningen er medlemsstaterne forpligtet til at indberette relevante tal om landbrugsstatistikker til Kommissionen. Disse tal er underlagt strenge fremsendelsesfrister, som skal overholdes for at sikre god forvaltning, formidling og anvendelighed af de europæiske statistikker, idet manglende eller ufuldstændige data vil forringe adgangen til oplysninger (dvs. at det bliver umuligt at beregne Unionens aggregater eller at offentliggøre data i henhold til fastsatte tidsplaner).

Forordning (EF) nr. 223/2009 udgør den grundlæggende retlige ramme for et velfungerende europæisk statistisk system og for al sektorlovgivning vedrørende udarbejdelsen af europæiske statistikker.

Ved vurderinger af overholdelsen anses aktualitet, punktlighed og fuldstændighed allerede nu som vigtige faktorer for at sikre rettidig formidling af landbrugsstatistikker, men der vil blive lagt større vægt på disse faktorer og andre kvalitetsaspekter for at sikre pålideligheden af de statistikker, der udarbejdes af Eurostat og ESS.

•    Konstant forbedring af EASS: identificering af nye databehov og nye datakilder, forbedring af sammenhængen og reduktion af byrden

På nuværende tidspunkt afholder Eurostat årlige høringer med andre tjenestegrene i Kommissionen. Et vigtigt aspekt ved disse høringer er udveksling af oplysninger om de respektive arbejdsprogrammer. De udgør en formel platform for at drøfte kommende behov for nye statistikker og for at tage stilling til nytteværdien ved de foreliggende statistikker.

Yderligere samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder vil finde sted på forskellige hierarkiske niveauer i forbindelse med regelmæssige møder og seminarer for ekspertgruppen, møder for ledelsesgruppen, møder i Udvalget for det Europæiske Statistiske System og gennem hyppige bilaterale udvekslinger. Der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod identificering af administrative data og andre informationskilder, der opretholdes i henhold til EU-lovgivningen, og mod vurdering af deres egnethed til at udarbejde statistikker med henblik på at indgå aftaler vedrørende deres stabilitet, tilgængelighed og eventuelle tilpasning, så de bedre kan opfylde de statistiske krav. Derudover vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser og analyser med henblik på at finde frem til muligheder for at forbedre de europæiske landbrugsstatistikker og at mindske byrden.

Disse tilpasninger og den retlige rammes overordnede funktion vil blive overvåget og evalueret, navnlig ud fra de strategiske mål, der er anført ovenfor.

•    Overvågningsrapporter hvert tredje år

For at overvåge, hvordan det fornyede EASS fungerer, og sikre, at det opfylder Refit-målene om forenkling og reduktion af byrder, vil der hvert tredje år blive offentliggjort en rapport om, hvordan det overordnede system fungerer.

•    Evaluering

Nummer to i rækken af de overvågningsrapporter, der udfærdiges hvert tredje år, vil blive erstattet af en retrospektiv evaluering af det fornyede EASS, der foretages i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for evaluering. Denne retrospektive evaluering kunne også danne grundlag for yderligere ændringer af lovgivningen, hvis det skønnes nødvendigt.

Den foreslåede forordning består af to nye artikler samt ændring af både bilag I (LR-metodologien) og bilag II (Program for indberetning af data).

De væsentligste ændringer vedrører bilag I og II.

Den første væsentlige ændring vedrører regionale landbrugsregnskaber (RLR). Medlemsstaterne har siden 2000 fremsendt RLR til Eurostat i henhold til en gentlemanaftale og i overensstemmelse med den metodologiske praksis, der har været gældende siden da. For at indarbejde RLR i forordning (EF) nr. 138/2004 er der blevet tilføjet et kapitel i bilag I. Heri er der taget hensyn til høringerne med ekspertgrupperne bestående af medlemsstaternes udsendte (arbejdsgruppen for landbrugsregnskaber og landbrugspriser samt gruppen af højtstående direktører for landbrugsstatistik) vedrørende medtagelse af enkelte mindre ændringer af den nuværende metodologi for at sikre, at den er ajourført og klar til at blive medtaget i forordningen. Bilag II er blevet ajourført for at afspejle de tilsvarende frister for fremsendelse af RLR.

For det andet er der tilføjet en artikel, som dækker kravene til kvalitetsrapportering (artikel 4a). Siden 2019 har EU-medlemsstaterne (med ganske få undtagelser) frivilligt indsendt LR-kvalitetsrapporter i henhold til kravene i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009. Der findes imidlertid ingen artikel om kvalitetsrapportering i forordning (EF) nr. 138/2004. Artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder bestemmelser om medtagelse af bestemte krav til kvalitetsrapportering i den sektorspecifikke lovgivning, hvilket gør det muligt at fastlægge kvalitetsrapporternes nærmere retningslinjer, struktur, hyppighed og vurderingsindikatorer samt tidsfristerne for fremsendelse af data. På nuværende tidspunkt er de nærmere ordninger for kvalitetsrapportering af LR kun uformelle og vil således blive formaliseret ved indførelsen af artikel 4a.

Den tredje væsentlige ændring vedrører en fremskydelse af indberetningsfristerne for andet LR-skøn for derigennem at muliggøre en forbedring af datakvaliteten. Til LR fremsender medlemsstaterne (for data på nationalt plan) første dataskøn (frist november i referenceår n), andet dataskøn (frist januar i år n+1) samt de endelige data (frist september i år n+1). Andet dataskøn følger for kort tid efter første til, at kvaliteten kan forbedres væsentligt. Fristen for fremsendelse af andet skøn bør derfor fremskydes fra januar i år n+1 til marts i år n+1 for at give medlemsstaterne mere tid til at tilvejebringe data af bedre kvalitet. Da aktualiteten af det altafgørende første skøn og de endelige data forbliver uændret, er det hensigtsmæssigt at fremskyde fristen for andet skøn. Bilag II er blevet ajourført for at afspejle den foreslåede ændring af fristen for fremsendelse af andet LR-skøn.

De øvrige foreslåede ændringer af artiklerne har til formål at afstedkomme følgende: