EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.10.2021

COM(2021) 950 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Status over energiunionen 2021 — Bidrag til den europæiske grønne pagt og genopretningen af EU

(i henhold til forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen)

{COM(2021) 952 final} - {COM(2021) 960 final} - {COM(2021) 961 final} - {COM(2021) 962 final} - {SWD(2021) 298 final} - {SWD(2021) 307 final} - {SWD(2021) 308 final}

1.Indledning og hovedpunkter

Rapporten om status over energiunionen markerer hvert år 1 tidspunktet for at gøre status over ændringerne og fremskridtene med gennemførelsen af Den Europæiske Unions (EU's) energi- og klimapolitikker, herunder energiunionen og dens fem søjler, på vejen mod klimaneutralitet senest i 2050.

Det indeværende år indvarsler et årti, der generelt anses for at være afgørende for bekæmpelsen af klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening som følge af udtømning af naturressourcer. Det markerer også en vigtig overgang fra covid-19-krisen til økonomisk genopretning og fra udarbejdelsen af den europæiske grønne pagt og de ledsagende strategier til en beslutsom gennemførelse.

I dette års rapport om status over energiunionen gøres der således status over Kommissionens intensive samarbejde med de andre EU-institutioner, medlemsstaterne og dens internationale partnere om EU's reaktion på den dobbelte udfordring med at opnå en hurtig og vedvarende genopretning efter virkningerne af covid-19-krisen og klimaændringerne 2 . Investering i omstillingen af energisystemet er en del af løsningen på vejen mod klimaneutralitet og en reaktion på virkningerne af covid-19-krisen.

Dette års rapport offentliggøres også på baggrund af en kraftig stigning i gas- og elpriserne i Den Europæiske Union samt i mange andre områder i verden. Disse stigninger skyldes først og fremmest, at den globale efterspørgsel efter gas stiger kraftigt i takt med den økonomiske genopretning, uden at den øgede efterspørgsel modsvares af et øget udbud, og det giver anledning til stor bekymring hos borgere, virksomheder, europæiske institutioner og regeringer i hele EU. For at hjælpe og støtte håndteringen af de negative konsekvenser for husholdninger og virksomheder indeholder Kommissionens nylige meddelelse "Håndtering af stigende energipriser: En værktøjskasse for handling og støtte" 3 en skitsering af en værktøjskasse med kort- og langsigtede foranstaltninger. Disse har til formål at muliggøre en hurtig, koordineret tilgang for at beskytte dem, der er i størst fare, uden at fragmentere EU's indre marked for energi eller bringe investeringer i energisektoren og den grønne omstilling i fare. På mellemlang sigt bør den politiske indsats fokusere på at gøre EU mere effektivt hvad angår energianvendelse, mindre afhængig af fossile brændstoffer og mere modstandsdygtigt over for energiprisstigninger, samtidig med at slutbrugerne har adgang til økonomisk overkommelig og ren energi. Resultaterne af denne rapport bidrager til debatten om, hvordan energiunionen bedst kan bidrage hertil.

Endelig offentliggøres rapporten desuden dagen før den 26. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 26) i Glasgow. Dette sker i et år, hvor mange regioner led under ekstreme vejrforhold, og Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) 4 påpegede den øgede risiko for sådanne hændelser i fremtiden og tilskrev klart klimaændringer til menneskelige aktiviteter. Som det fremgår af Det Internationale Energiagenturs (IEA) World Energy Outlook 2021 5 , kræver bekæmpelse af klimaændringer en hurtig indsats i det indeværende årti og en gennemgribende ændring af forbrugs- og produktionsmønstrene, navnlig den måde, hvorpå energi produceres, transporteres og forbruges 6 . Denne meddelelse gør status over denne omstilling og bidrager til at identificere fremtidige områder, hvor der er behov for handling og en øget indsats. De indbyrdes forbundne ledsagende rapporter gør det muligt at foretage en mere indgående analyse af følgende:

-Energitilskud i EU (bilag til denne meddelelse)

-Statusrapport om klimaindsatsen 2021 7  

-Fremskridt med hensyn til rene energiteknologiers konkurrenceevne 8  

-Rapporten om brændstofkvaliteten 9 og

-Rapporten om kvotemarkedets funktion (emissionshandelssystemet) 10 .

2. Opfyldelse af klimamålene, genopretning og resiliens

2.1.Fremskridt med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt med fokus på energi- og klimapolitik

2021 markerede et skift fra at opstille en samlet vision for omstillingen til klimaneutralitet og dens understøttende sektorstrategier 18 til at foreslå og gennemføre de deraf følgende initiativer. De vigtigste øjeblikke i denne henseende var vedtagelsen af klimaforordningen i juni og fremlæggelsen af pakken "Konkret udmøntning af den europæiske grønne pagt" (den såkaldte "fit for 55"-pakke) i juli 2021.

Med vedtagelsen af den europæiske klimaforordning blev der fastlagt en klar bindende ramme til at opnå klimaneutralitet senest i 2050, som fuldt ud forankrer 2030-målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 %, der er indeholdt i klimaplanen for 2030 19 , og som er baseret på medlemsstaternes nationale energi- og klimaplaner 20 .

Til støtte for den kurs, der er fastsat i klimaforordningen, blev der i pakken "Konkret udmøntning af den europæiske grønne pagt" fremlagt en række indbyrdes forbundne forslag på tværs af økonomien 21 , der bl.a. øger ambitionerne for 2030 ved at fastsætte nye mål for reduktion af drivhusgasemissioner og for vedvarende energi og energieffektivitet (kapitel 3.1 og 3.2) 22 . I den forbindelse foreslog Kommissionen at hæve EU's 2030-mål for vedvarende energi fra de nuværende 32 % til mindst 40 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug, samtidig med at der etableres en komplet ramme for udbredelsen af vedvarende energi, der omfatter alle økonomiske sektorer. Kommissionen foreslog også at hæve energieffektivitetsmålene på EU-plan og gøre dem bindende for at sikre en samlet reduktion på 36 % for det endelige energiforbrug og på 39 % for primærenergiforbruget senest i 2030 23 .

Indsatsen for at øge andelen af bygningsrenoveringer som fastsat i strategien for renoveringsbølger 24 blev forstærket af flere udviklinger. Genopretningsinstrumentet "Next Generation EU" gav yderligere finansielle ressourcer til bygningsrenovering som et redskab til at understøtte den økonomiske genopretning og øge energi- og ressourceeffektiviteten. Forslaget om at revidere direktivet om energieffektivitet 25 har til formål at give den offentlige sektor en ledende rolle ved at indføre en årlig renoveringsforpligtelse på 3 % for offentlige bygninger. Forslaget følger også princippet om "energieffektivitet først" 26 og reviderer primærenergifaktoren 27 . Den kommende revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 28 vil også bidrage til at gøre EU's retlige ramme egnet til målene for renoveringsbølgen, herunder gennem en trinvis indførelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne. Resultaterne af den første fase af den fælles udformning af det nye europæiske Bauhaus-initiativ (NEB) blev også præsenteret i en meddelelse af 15. september 2021 29 , som også introducerer de første elementer i en støtteramme for gennemførelsen heraf i den efterfølgende fase 30 . NEB-initiativet har til formål at føre den europæiske grønne pagt ud i livet på en attraktiv, innovativ og menneskecentreret måde. Dets kerneværdier er bæredygtighed (herunder cirkularitet), æstetik og inklusivitet.

For at fortsætte integrationen af energisystemet udstikker forslaget om at ændre direktivet om vedvarende energikilder 31 en stærk kurs mod elektrificering baseret på vedvarende energi og bidrager til at tackle sektorer, der er vanskelige at dekarbonisere, herunder med vedvarende brint. Det indfører det mål, der er nødvendigt for at opnå reduktionerne af drivhusgasemissionerne inden 2030. Med et nyt mål på 40 % vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug inden 2030 leverer Den Europæiske Union redskaberne til at understøtte den grundlæggende omlægning af sit energisystem. Forslaget fremmer også integrationen af elkøretøjer og batterier i energisystemet og støtter den yderligere udbredelse og integration af fjernvarmesystemer.

Strategien for vedvarende offshoreenergi, der blev vedtaget i 2020, fastsætter en ambition om at anvende mindst 60 GW offshorevindenergi og 1 GW havenergi senest i 2030 med henblik på senest i 2050 at nå op på 300 GW offshorevindenergi og 40 GW havenergikapacitet 32 uden negative indvirkninger på miljøet og med henblik på at tillade forskellige havanvendelser gennem maritim fysisk planlægning 33 . Strategien foregriber den deraf følgende stigende mængde elektricitet, der vil blive produceret i alle europæiske havområder, og fastlægger en ny tilgang til netinfrastruktur. Gennemførelsen af strategien for vedvarende offshoreenergi skrider frem med identificeringen af flaskehalse. Arbejdet vil nu fokusere på opskalering og på den måde sikre, at udviklere af vedvarende energi har de rette markedsincitamenter til at udrulle vindmølleparker, samt på at støtte banebrydende innovation i sektoren med krav om forskning på innovative områder gennem Horisont Europa.

I overensstemmelse med brintstrategiens 34 målsætning om at levere 40 GW vedvarende brintelektrolysatorer i 2030, som er fastsat i brintstrategien 35 , foreslog Kommissionen at medtage bindende mål for anvendelsen af vedvarende brint inden for transport og industri i direktivet om vedvarende energi. Ifølge industriens fremskrivninger forventes størstedelen af disse projekter at blive gennemført ved hjælp af vedvarende elektricitet, hvilket vil resultere i en anslået mængde på 6,7 mio. ton vedvarende brint og 2,3 mio. ton kulstoffattig brint inden 2030 i EU. Genopretnings- og resiliensplanerne vil bidrage til at øge investeringerne i vedvarende og kulstoffattig brint med ca. 9,3 mia. EUR baseret på de 22 hidtil godkendte planer. Støtte til og fremme af produktion og øget brug af brint inden for transport er en prioritet, der afspejles i det nye forslag til ReFuelEU Aviation and Maritime.

Den foreslåede revision af forordningen om retningslinjer for de transeuropæiske energinet (TEN-E) 36 har til formål at forbedre infrastrukturplanlægningen yderligere og strømline godkendelsesprocesserne for sammenkoblingsprojekter, især i offshoresektoren. Den foreslåede revision af direktivet om vedvarende energi styrker det grænseoverskridende samarbejde og tilvejebringer instrumenter til at fremskynde godkendelsesprocedurerne. Der vil skulle udføres yderligere arbejde i de kommende måneder for at støtte medlemsstaternes planlagte projekter. De genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne har forelagt, omfatter reformer til fremme af investeringer i vedvarende energi og tilhørende netinfrastruktur 37 .

Desuden gentager Kommissionen i ajourføringen af sin industristrategi i 2021 38 behovet for bedre at forstå udfordringerne og mulighederne for den europæiske industri i dens udvikling hen imod en klimaneutral økonomi, og hvordan EU's politikker kan støtte denne proces.

EU-budgettet for 2021-27 vil yde betydelig støtte til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og energiomstillingen i hele Unionen. Navnlig vil Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden tildele henholdsvis mindst 30 % og 37 % af de midler, der er til rådighed, til opfyldelse af Unionens klimamål. Mekanismen for retfærdig omstilling 39 (mekanismen for retfærdig omstilling, afsnit 4.3) vil tildele 100 % af sin støtte til opfyldelsen af Unionens klimamål og vil lette den socioøkonomiske situation i de regioner, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet. InvestEU fokuserer primært på at støtte den grønne omstilling med sit vindue for bæredygtig infrastruktur på 9,9 mia. EUR. Kommissionen har også støttet medlemsstaterne i udviklingen og gennemførelsen af reformer med henblik på at nå EU's energi- og klimamål i 2021 gennem mere end 65 tekniske støtteprojekter 40 .

2.2.Støtten til genopretning og modstandsdygtighed fremskynder den grønne omstilling

Som kernen i NextGenerationEU 41  støtter genopretnings- og resiliensfaciliteten 42 den dobbelte grønne og digitale omstilling. I den forbindelse kan en rettidig gennemførelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner hjælpe medlemsstaterne med at nå de mere ambitiøse mål for 2030 i overensstemmelse med pakken om den europæiske grønne pagt 43 .

Genopretnings- og resiliensfaciliteten kræver, at medlemsstaterne afsætter mindst 37 % af deres samlede tildeling til foranstaltninger, der bidrager til klimaomstillingen, og mindst 20 % til den digitale omstilling, samtidig med at der sikres overensstemmelse mellem de nationale genopretnings- og resiliensplaner og de nationale energi- og klimaplaner 44 . Alle udgifter skal overholde princippet om ikke at gøre væsentlig skade (DNSH) for at undgå enhver negativ indvirkning på klima- og miljømålene.

Analysen af de 22 genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen godkendte senest den 5. oktober 2021 45 , viser, at de pågældende medlemsstater planlægger at gå videre end kravet om at afsætte mindst 37 % af deres tildeling under genopretnings- og resiliensfaciliteten til klimaomstillingen og i væsentlig grad har bygget videre på de "flagskibsinitiativer", som Kommissionen 46 har fremsat i forbindelse med den grønne omstilling, navnlig flagskibsinitiativerne "Power up", "Renovate" og "Recharge and refuel".

De planlagte kombinerede klimarelaterede investeringer er på ca. 177 mia. EUR 47 , hvilket svarer til 40 % af de samlede midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten på 445 mia. EUR, der er afsat til disse medlemsstater. Der er afsat næsten 76 mia. EUR til investeringer og reformer inden for energieffektivitet og ren energi (figur 1) 48 . Næsten alle medlemsstater bruger midlerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten til investeringer i bygningsrenovering og ren transport, og mange bruger dem til at investere i vedvarende energi.

De til dato godkendte landdistriktsprogrammer omfatter også relevante reformer til støtte for den grønne omstilling, som vil bidrage til at skabe et gunstigt miljø for klima- og energiomstillingen. Medlemsstaterne har f.eks. i deres landdistriktsprogrammer foreslået reformer for at fremme øget energieffektivitet gennem udfasning af forældede varmesystemer eller udvikling af samlede kontaktpunkter for energirenovering af bygninger, reformer af energimarkederne for at lette udbredelsen af vedvarende energi samt reformer til fremme af bæredygtig mobilitet gennem fremme af intermodalitet eller skatteincitamenter for rene køretøjer.

Figur 1: Fordeling af klimarelaterede investeringer i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner.
Kilde: Foreløbig vurdering af 22 genopretnings- og resiliensplaner godkendt af Kommissionen (senest den 5. oktober 2021).

3. Energiunionen — afgørende for dekarbonisering

3.1.Fremskyndelse af dekarbonisering og vedvarende energi

I 2020 nåede drivhusgasemissionerne 49 deres laveste niveau i 30 år, hvilket er et fald på 31 % i forhold til 1990 og 10 % i forhold til 2019-niveauet. Når emissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) medregnes, resulterer dette i en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 34 %. De vigtigste drivkræfter var et reduceret energiforbrug som følge af pandemien, men også fortsatte dekarboniseringstendenser såsom overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.

Selv før covid-19-krisen havde EU overgået sit UNFCCC-mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % inden 2020. De fremskrivninger, som medlemsstaterne fremlagde i 2021 50 , peger på en reduktion på 34 % af drivhusgasnettoudledningerne i 2030 med de eksisterende foranstaltninger og på 41 % med yderligere foranstaltninger for EU, sammenlignet med den reduktion på mindst 55 % af drivhusgasemissionerne, der er fastsat i den europæiske klimaforordning.

Rapporten om kulstofmarkedet 2021 viser, at EU's emissionshandelssystem (EU ETS) har bidraget væsentligt til, at EU kan nå sit emissionsreduktionsmål for 2020. Siden indførelsen af EU ETS i 2005 er emissionerne fra el- og varmeproduktion samt energiintensive industrisektorer faldet med ca. 43 %. De samlede auktionsindtægter fra EU ETS mellem 2013 og 2020 oversteg 68 mia. EUR, hvoraf en stor del (75 %) blev anvendt til klimaindsatsen. For at bevare den miljømæssige integritet og sikkerhed i EU ETS forelagde Kommissionen et forslag til revision heraf i overensstemmelse med det øgede 2030-emissionsreduktionsmål på mindst 55 % under 1990-niveauet.

Stabile og pålidelige langsigtede strategier er afgørende for at bidrage til en koordineret og omkostningseffektiv udvikling hen imod det langsigtede mål, der er fastsat i Parisaftalen. I oktober 2021 havde 20 medlemsstater 51 forelagt deres langsigtede strategier for Kommissionen 52 . 13 53 af disse erklærede klart, at de sigter mod at opnå klimaneutralitet eller kulstofneutralitet 54 senest i 2050 eller før 55 . De resterende medlemsstater sigter mod i vid udstrækning at være klimaneutrale 56 eller forventer emissionsreduktioner på mellem 80 % og 95 % i forhold til 1990 senest i 2050. Da de modtagne nationale strategier imidlertid endnu ikke giver mulighed for i fællesskab at nå energiunionens målsætninger og mål, opfordres medlemsstaterne til at overveje at ajourføre dem, hvor det er muligt, og øge deres ambitionsniveau 57 .

Desuden er en hurtig indsats for at bekæmpe metanemissioner, der hovedsagelig stammer fra landbruget, energi- og affaldssektoren, fremhævet i Kommissionens strategi for metan 58 og bekræftet af IPCC i dens seneste rapport om klimaændringer 59 . For at bekæmpe metanemissioner i energisektoren 60 vil Kommissionen, stadig i 2021, fremsætte et forslag om reduktion af metanemissioner 61 .

At øge ambitionsniveauet og opnå resultater med hensyn til dekarbonisering handler også om at nå det eksisterende 2020-mål for vedvarende energi 62 . Medlemsstaterne skal senest den 30. april 2022 63 indsende data om, hvorvidt 2020-målene for vedvarende energi blev nået. De seneste tilgængelige data (2019, se figur 2) og eksisterende eksterne analyser 64 viser, at EU som helhed og de fleste medlemsstater hver for sig var på vej til at nå målene, delvis takket være de faldende priser på nøgleteknologier såsom vind- 65 og solenergi 66 i årenes løb. Nogle medlemsstater, navnlig Frankrig og Polen, synes imidlertid at være i fare for ikke at nå deres nationale bindende mål uden f.eks. at gøre brug af statistiske overførsler til medlemsstater med et overskud af vedvarende energi i forhold til deres nationale mål. Kommissionen har hjulpet og vil fortsat hjælpe medlemsstaterne med at indgå sådanne aftaler.

Figur 2: Den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder (% af det endelige bruttoenergiforbrug, 2019). Kilde: Eurostat

Der gøres også fremskridt med EU's finansieringsmekanisme for vedvarende energi 67 som en yderligere mulighed for at støtte vedvarende energiprojekter og dermed tilskynde til en større udbredelse af vedvarende energikilder i hele EU.

Medlemsstaternes tilsagn om nationale energi- og klimaplaner svarer til en samlet EU-kapacitet, der overstiger det nuværende 2030-mål for vedvarende energi (33,1-33,7 % over det nuværende mål om mindst 32 % vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030). Ajourføringerne af de nationale energi- og klimaplaner i henhold til forvaltningsforordningen, der skal foreligge senest den 30. juni 2023 (udkast til ajourføringer) og senest den 30. juni 2024 (endelige ajourføringer), bør afspejle det højere mål og ambitionsniveau for 2030 i overensstemmelse med den foreslåede revision af direktivet om vedvarende energi. Kommissionen vil udstede retningslinjer for disse ajourføringer i overensstemmelse med de fremsatte lovgivningsforslag.

De samlede investeringer i vedvarende energi steg betydeligt i EU til 48,8 mia. EUR i 2020 fra 32,9 mia. EUR i 2019 68 . Billedet varierede imidlertid på tværs af de forskellige teknologier: Den årlige yderligere kapacitet faldt fra 8,4 til 7,1 GW for landbaseret vindenergi, men steg fra 1,5 GW til 2,5 GW 69 for offshorevindkraft og fra 16,3 GW til 18,6 GW 70 for solcelleenergi. For yderligere at støtte innovation og udbredelse inden for vedvarende energi vil Kommissionen i 2022 arbejde på en EU-strategi for solenergi. Arbejdet vil fokusere på de eksisterende hindringer, der hæmmer udbredelsen af solenergikapacitet, der kræves inden 2030 og frem til 2050, og de betingelser, der vil muliggøre en sådan udbredelse.

Kommissionen støtter indførelsen og udbredelsen af vedvarende brint og fremmer den europæiske alliance for ren brint og støtter udbredelsen af vedvarende og kulstoffattig brint gennem Innovationsfonden, oprettelsen af fællesforetagendet for ren brint og medlemsstaterne, der leder processen vedrørende vigtige projekter af fælles europæisk interesse.

Den vigtigste vedvarende energikilde er fortsat bioenergi, som udgør ca. 60 % af alle vedvarende energikilder. Det nuværende direktiv om vedvarende energi indeholder bæredygtighedskriterier for anvendelsen af bioenergi. Kommissionen har arbejdet intensivt sammen med medlemsstaterne for at færdiggøre de gennemførelsesretsakter, der fastsætter operationelle retningslinjer for medlemsstaterne om kriterierne for skovbæredygtighed. I forbindelse med den forventede stigning i vedvarende energi vedtog Kommissionen desuden en række foranstaltninger med henblik på at lukke eksisterende smuthuller, styrke bæredygtig skovning og sikre den højeste økonomiske og miljømæssige merværdi af træbiomasse 71 .

3.2.Forøgelse af energieffektiviteten 

Ligesom med andelen af vedvarende energikilder vil Kommissionen næste år vurdere, om energieffektivitetsmålene for 2020 blev nået. I 2019 faldt primærenergiforbruget for andet år i træk. Det var 1,8 % lavere end i 2018, men stadig 1,8 % over det lineære forløb for opnåelse af energieffektivitetsmålet for 2020 72 . Det endelige energiforbrug faldt i 2019 for første gang i seks år, men i betragtning af den akkumulerede kløft var det årlige fald på 0,6 % i 2019 ikke tilstrækkeligt til at nå målet: Det faktiske forbrug lå 2,3 % over det lineære forløb hen imod 2020-målet 73 .

EU reducerede sin primærenergiintensitet med over 3 % i forhold til året før. Da vinteren i 2019 var varmere end i 2018, var vejret en faktor, der bidrog til reduktionen af energiforbruget, men det var overgangen til vedvarende energi også. Den årlige forbedring i den endelige energiintensitet var på 2 %. I 2020 førte virkningerne af covid-19-krisen til et betydeligt fald i energiforbruget, og EMA's tidlige skøn viser, at det var faldet tilstrækkeligt til at opfylde målene for både primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug.

Hvad angår fremskridtene hen imod de nuværende 2030-mål, lå EU's 74 primære og endelige energiforbrug i 2019 på henholdsvis 19,7 % og 16,3 % over 2030-målniveauerne. Faldet i 2019 i retning af 2030-målene var kun tilfredsstillende for primærenergiforbruget. Der er behov for en langt større indsats for at reducere det eksisterende mål for endeligt energiforbrug og det højere ambitionsniveau, der er fastsat i den foreslåede revision af direktivet om energieffektivitet. Dette vil kræve, at de nationale energi- og klimaplaner ajourføres og gennemføres korrekt, og at der planlægges nye foranstaltninger for at bygge bro over den kollektive ambitionskløft i de nuværende nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen kan udstede retningslinjer for disse ajourføringer.

Bygninger udgør et område, hvor der er større behov for sådanne foranstaltninger, og hvor der er større potentiale. De tegner sig for ca. 40 % af EU's samlede energiforbrug 75 og for 36 % af de energirelaterede drivhusgasemissioner. I øjeblikket anses ca. 75 % af bygningsmassen for at være energiineffektiv 76 , så der er behov for en effektiv indsats, herunder revisionen af de relevante lovgivningsmæssige rammer, navnlig revisionen af direktivet om energieffektivitet og revisionen af EU's emissionshandelssystem, der blev foreslået i juli 77 , og det kommende forslag om revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne.

Prioriteringen af energieffektiv renovering af offentlige og private bygninger afspejles også positivt i de investeringer, der er planlagt i henhold til de 22 genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen har godkendt. Kommissionen analyserede, at dette udgør 23 % af de samlede udgifter, der bidrager til klimamålene i disse planer. Desuden skal alle medlemsstater udarbejde langsigtede renoveringsstrategier for at støtte renoveringen af deres nationale bygningsmasse til en meget energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse inden 2050. Kommissionen vil vurdere alle langsigtede renoveringsstrategier inden udgangen af 2021 78 .

EU's energimærker har været en drivkraft for at hjælpe forbrugerne med at vælge mere energieffektive produkter og tilskynde producenterne til at fremme innovation ved at anvende mere energieffektive teknologier. Siden marts 2021 har klassificeringssystemet for energimærker kun anvendt klassificeringerne A til G i stedet for de tidligere A+++ til D-klassificeringer. Fire produktgrupper 79 skulle indføre nyskalerede energimærker fra den 1. marts 2021 med nye mærkater til elektriske pærer og lamper, der skulle anvendes fra den 1. september 2021.

3.3.Forbedring af energisikkerheden

Som det har været tilfældet i de seneste måneder, udsætter en fortsat stor afhængighed af import af fossile brændstoffer Unionens økonomi for globale prisudsving. For at øge modstandsdygtigheden er det nødvendigt at øge energisikkerheden og samtidig udfase fossile brændstoffer og integrere mere decentraliseret vedvarende energi. Den nylige meddelelse "Håndtering af stigende energipriser: En værktøjskasse for handling og støtte" skitserer de vigtigste mellem- og langsigtede skridt til at sikre dette.

I 2021 blev to store tekniske hændelser løst inden for en time 80 , hvilket beviser modstandsdygtigheden i EU's energisystems på trods af covid-19. Det viste også, at et effektivt beredskab over for eventuelle chok er et løbende behov på medlemsstats- og EU-plan. Dette er særlig vigtigt, også i lyset af den øgede nettoafhængighed af energiimport, som nåede op på 60,6 % i 2019, hvilket er det højeste niveau i de seneste 30 år. Dette skyldes kombinationen af en lille stigning i energiefterspørgslen, den reducerede indenlandske produktion af fossile brændstoffer, og at den indenlandske kapacitet inden for vedvarende energi stadig er utilstrækkelig.

De sektorspecifikke europæiske koordinationsgrupper (for elektricitet, gas og olie) spillede en særlig vigtig rolle i 2020 og 2021 med hensyn til overvågning af forsyningssikkerheden, f.eks. ved at behandle virkningerne af forsinkelser i vedligeholdelsen af kraftværker som følge af covid-19-relaterede foranstaltninger og ved at drøfte mulige reaktioner på ekstreme vejrbegivenheder.

I elsektoren er gennemførelsen af forordningen om risikoberedskab 81 i færd med at gennemføre det første sæt nationale risikoberedskabsplaner. Disse planer vil indeholde medlemsstaternes foranstaltninger til at forebygge, forberede sig på og afbøde potentielle elkriser i det gensidige samarbejde under hensyntagen til den øgede elektrificering.

I forbindelse med de seneste regler for gasforsyningssikkerhed 82 har alle medlemsstater på nær to indført nationale planer for at forebygge eller afbøde virkningerne af afbrydelser af gasforsyningen. Medlemsstaterne gjorde fremskridt med hensyn til at indgå bilaterale solidaritetsordninger med henblik på at sikre grænseoverskridende forsyninger til sårbare kunder i tilfælde af en alvorlig krise 83 . Kommissionen planlægger en revision af forordningen om gasforsyningssikkerhed i december 2021, som kan lette adgangen til lagringskapacitet på tværs af grænserne, herunder for vedvarende og kulstoffattige gasser. Desuden vil gasoplagringsniveauet og gasmarkedets funktion fortsat blive overvåget forud for vintersæsonen.

De fortsatte forbedringer af el- og gassammenkoblingen har også styrket det regionale samarbejde og forsyningssikkerheden på EU-plan, i medlemsstaterne og på regionalt plan.

EU er forberedt på potentielle midlertidige afbrydelser af olieforsyningen 84 .  For at sikre en sikker drift af de eksisterende offshore olie- og gasanlæg i EU har Kommissionen og medlemsstaterne arbejdet tæt sammen om at ajourføre eksterne beredskabsplaner.

Nylige hændelser, såsom cyberangrebet på Colonial Pipeline i USA i maj 2021, har vist, hvordan cybersikkerhedstrusler og -sårbarheder kan påvirke energisystemet. Kommissionen har påbegyndt arbejdet på netregler 85 for at sikre cybersikkerheden i de grænseoverskridende elektricitetsstrømme 86 . Den planlægger at vedtage reglerne inden udgangen af 2022.

I december 2020 foreslog Kommissionen som led i strategien for EU's sikkerhedsunion 87 to nye direktiver om modstandsdygtigheden i kritiske enheder og om sikkerheden i net- og informationssystemer for at forbedre energisektorens modstandsdygtighed. Den relancerede også det tematiske netværk for beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur, som er et forum for regelmæssige drøftelser mellem operatører og ejere af kritiske energiinfrastrukturer.

I en ajourføring af industristrategien 88 i maj 2021 understregede Kommissionen behovet for at fremskynde den grønne og den digitale omstilling og samtidig styrke EU's modstandsdygtighed og strategiske kapacitet. Industrialliancer er et vigtigt redskab til at fremme et stærkere samarbejde og en stærkere fælles indsats mellem alle interesserede parter i sektorer af strategisk betydning. I oktober 2021 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse 89 , der identificerede potentielle flaskehalse i råvareforsyningskæderne for energiteknologier, som er afgørende for energisikkerheden og omstillingen til ren energi.

For så vidt angår den nukleare sektor arbejder Kommissionen tæt sammen med medlemsstaternes tilsynsmyndigheder 90 for nuklear sikkerhed om at overvåge pandemiens potentielle indvirkning på sikkerheden i nukleare anlæg. Sektoren har vist sig at være robust over for sådanne forhold via sin etablerede praksis for risikovurdering og -afbødning. Der er ikke rapporteret om negative virkninger for sikkerheden eller pålideligheden. Kommissionen finansierer ikke desto mindre en undersøgelse med henblik på at undersøge, hvordan sektoren håndterer pandemien og sikrer sin modstandsdygtighed under sådanne forhold.

Mere generelt er EU's kernekraftværker blevet revideret og styrket med hensyn til håndtering af potentielle risici i forbindelse med ekstreme naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser eller voldsomt vejr, som led i de stresstest efter Fukushima, der blev gennemført i samarbejde med Kommissionen. Direktivet om nuklear sikkerhed 91 kræver, at tilladelsesindehavere foretager periodiske sikkerhedsvurderinger med henblik på at identificere yderligere forbedringer af sikkerheden under hensyntagen til erfaringerne fra driften.

3.4. Styrkelse af det indre energimarked

3.4.1. Udviklingen på el- og gasmarkederne

Elpriserne forventedes at stige på grund af de rekordlave engrospriser under pandemien og i takt med, at den økonomiske aktivitet steg, men en kombination af faktorer pressede priserne til et rekordhøjt niveau i de seneste måneder 92 . Dette har haft konsekvenser for virksomheder og forbrugere, især de sårbare, på et tidspunkt, hvor mange er blevet svækkede på grund af indkomsttab som følge af pandemien. Ud over den højere globale gasefterspørgsel som følge af den globale økonomiske genopretning var de vigtigste drivkræfter sæsonbestemte forhold og i langt mindre grad kulstofpriserne. En gasprisstigning påvirker elprisen ni gange mere end en stigning i CO2-prisen 93 .

De fleste medlemsstater påvirkes af høje gas- og elpriser, men i forskellig grad og på forskellige tidspunkter. Det er også forskelligt i de enkelte medlemsstater, i hvilket omfang engrospriserne overvæltes på detailpriserne, afhængigt af energimixet, reguleringen og detailprisstrukturen. Omkring to tredjedele af detailprisen bestemmes i gennemsnit typisk af transmissions- og distributionsomkostninger, skatter og afgifter. En tredjedel bestemmes af engrospriselementet 94 . Den hastighed, hvormed stigningerne i engrospriserne på gas omsættes til detailpriser, afhænger også af kontraktvilkårene (dvs. kontraktvarighed, faste eller variable priser osv.).

I den nylige meddelelse "Håndtering af stigende energipriser: En værktøjskasse for handling og støtte" 95 beskriver Kommissionen hjælp og støtte til at imødegå de uønskede negative virkninger af højere energipriser på husholdninger og virksomheder, på genopretningen, dens retfærdighed og inklusivitet og på tilliden til energiomstillingen.

Figur 3: Husholdningernes priskomponenter i 2020 (i %). Kilde: Eurostat.

På nuværende tidspunkt er der ikke noget klart bevis for, at en anden markedsramme end marginalprismetoden og pay-as-clear-markedet 96 ville give billigere priser og bedre incitamenter. I lyset af den seneste volatilitet pålagde Kommissionen Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) at vurdere fordele og ulemper ved den nuværende udformning af engrosmarkedet for elektricitet, herunder dets evne til at håndtere situationer med ekstreme prisudsving på gasmarkederne.

De skridt, der er taget i løbet af det seneste år, har også yderligere forbedret det indre energimarkeds funktion. Gennemførelsen af elektricitetsdirektivet 97 i national ret inden den 31. december 2020 har skabt nye muligheder for virksomheder og forbrugere for at deltage på elektricitetsmarkederne, f.eks. ved at tilpasse deres efterspørgsel for at lette overbelastningen af nettet eller skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. En sådan fleksibilitet på efterspørgselssiden er under udvikling på det europæiske elmarked, om end i varierende grad. Fleksibilitet på efterspørgselssiden øger elsystemets fleksibilitet og bidrager til at sikre elmarkedernes omkostningseffektivitet 98 .

Samtidig er der gjort betydelige fremskridt med harmoniseringen af de nationale regler om handel med energi og drift af systemer. Det mest håndgribelige eksempel er EU-markedskoblingen, som forbinder alle medlemsstater og skaber en fælles EU-handelsplatform for elektricitet. Markedskobling er en del af en prismæssigt overkommelig model for energiomstillingen, som sikrer, at der kan leveres elektricitet til de laveste omkostninger i hele EU til gavn for forbrugerne 99 . Grænserne mellem Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Ungarn blev med succes inkluderet i den EU-dækkende sammenkobling den 17. juni 2021. Det er planen, at de to sidste grænser i næste fase skal indgå i den fælles Day-Ahead-markedskobling (Rumænien — Bulgarien inden udgangen af oktober 2021 og Kroatien — Ungarn i marts 2022). De samlede velfærdsgevinster ved at udvide SDAC til at omfatte alle EU's indre grænser anslås til over 115 mio. EUR om året 100 .

Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til den fælles intraday-kobling med 22 medlemsstater tilkoblet fra 2019. Der er planlagt sammenkobling af Italien, Grækenland og Slovakiet. De ekstra velfærdsfordele ved en mere effektiv udnyttelse af intraday-elhandelskapaciteten i hele Europa anslås til over 50 mio. EUR om året. Færdiggørelsen af den fælles intraday-kobling er en prioritet for yderligere integration af vedvarende energi, da den bidrager til at mindske forskellene i elpriserne på tværs af regionerne.

Hvis der opnås markedskobling inden for alle tidsrammer på tværs af de indre grænser, herunder en balance tæt på realtid, vil det skabe yderligere velfærdsfordele på mere end 1,5 mia. EUR om året 101 og mindske behovet for backup af kraftværker, der fyrer med fossile brændstoffer, hvorved der spares betydelige drivhusgasemissioner.

Samhandelen på naturgasbørserne nåede et rekordhøjt niveau i 2019. Denne tendens fortsatte ind i 2020, og covid-19-krisen driver handelsaktiviteten og efterspørgslen efter gas yderligere. 102 På trods af faldende import af flydende naturgas (LNG) 103 blev lagerudtagningen intensiveret i 2020. Selv om de nuværende gaslagre er begrænsede, men tilstrækkelige, hvis der kommer en vinter som den foregående 104 , er der ikke lagerkapacitet i alle EU's medlemsstater, og en mere integreret europæisk tilgang kunne bidrage til at dæmpe volatiliteten i energipriserne.

Forsinket eller ufuldstændig gennemførelse af gældende EU-ret, herunder netregler, synes at være en hindring for forbedringer på engrosmarkedet. Der er stor priskorrelation 105 mellem knudepunkterne i Nordvesteuropa og den hollandske Title Transfer Facility (TTF), som er ved at blive et benchmark for internationalt handlet LNG, og som samler omkring tre fjerdedele af al europæisk gashandel. Markedsudviklingen, likviditeten og konkurrencen varierer dog stadig i Unionen. Der er prisforskelle på 1-3 EUR pr. megawatttime (MWh) eller derover i løbet af året mellem TTF og de nordøstlige markeder (Polen, de baltiske lande og Finland) eller de sydvestlige markeder (Spanien, Italien).

3.4.2. Energiinfrastruktur med henblik på større dekarbonisering

Infrastruktur er afgørende for, at energimarkedet kan fungere korrekt og effektivt og integrere flere vedvarende energikilder. De fleste af medlemsstaterne har allerede nået det sammenkoblingsniveau på 15 % i 2030, som kræves i henhold til forvaltningsforordningen og erstatter det tidligere mål på 10 % i 2020 106 . Projekter af fælles interesse, som er vigtige grænseoverskridende infrastrukturprojekter, der forbinder energisystemerne i EU-landene, spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af dette mål. Siden den sidste rapport om status over energiunionen er flere projekter af fælles interesse blevet bestilt eller helt opført. 107

Mellem 2014 og 2020 blev der tildelt over 4,7 mia. EUR i EU-støtte under Connecting Europe-faciliteten (CEF) til anlægsarbejder og støtteundersøgelser vedrørende projekter af fælles interesse, hvilket udløste en samlet investering på 9,5 mia. EUR. To tredjedele af dette budget blev afsat til projekter vedrørende elektricitet og intelligente net til støtte for integrationen af vedvarende energikilder i elsystemet 108 .

Den 5. liste over projekter af fælles interesse forventes vedtaget i november 2021 i henhold til den eksisterende forordning om TEN-E-retningslinjer 109 .

I december 2020 foreslog Kommissionen en revision af TEN-E-forordningen, som i øjeblikket er under forhandling, for at afspejle energiinfrastrukturens centrale rolle i den grønne omstilling. En ny tilgang til infrastrukturplanlægning vil støtte elektrificering i fremtidens energimiks, bidrage til at dekarbonisere gassektoren gennem vedvarende og kulstoffattige gasser, herunder brint, og udvikle et mere integreret energisystem. Forslaget udelukker infrastruktur til fossile brændstoffer (herunder naturgas) og indfører obligatoriske bæredygtighedskriterier for alle projekter af fælles interesse. Den reviderede ramme skal træde i kraft i god tid inden udvælgelsen af den 6. EU-liste over projekter af fælles interesse.

Den reviderede forordning om Connecting Europe-faciliteten 110 indeholder bestemmelser om et nyt vindue for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi 111 , herunder nye flydende offshorevindmølleparker, med henblik på yderligere at undersøge denne vektor for vedvarende energikilder. Den første indkaldelse af forslag til forundersøgelser blev offentliggjort den 22. september 2021 med et samlet beløb på 1 mio. EUR. Den første indkaldelse af tekniske undersøgelser og anlægsarbejder vedrørende grænseoverskridende projekter, der blev udvalgt på den særlige EU-liste, vil blive offentliggjort i tredje kvartal af 2022 til et samlet beløb på 100 mio. EUR.

3.4.3. Udfasning af subsidier til fossilt brændstof

De samlede energisubsidier i EU beløb sig til 176 mia. EUR i 2019. Som nærmere beskrevet i bilaget om energisubsidier viser de seneste data, at selv om EU har forpligtet sig til at udfase subsidier til fossile brændstoffer, er de ikke faldet tilstrækkeligt. Subsidierne til fossile brændstoffer er allerede steget i 11 medlemsstater siden 2015.

Subsidierne til fossile brændstoffer, som udgør ca. 30 % af de samlede energisubsidier, faldt en smule i 2020 til 52 mia. EUR (fra 56 mia. EUR i 2019) på grund af et lavere energiforbrug i kølvandet på covid-19-pandemien 112 . I betragtning af at BNP og energiforbruget faldt i samme tempo i 2020, er der ingen klar tendens til et fald i subsidierne til fossile brændstoffer på trods af EU's internationale engagement. I takt med at økonomien og forbruget af fossile brændstoffer stiger er EU nødt til at øge indsatsen for at undgå at vende tilbage til subsidieniveauerne før pandemien.

I mange medlemsstater er der blevet tilskyndet til udfasning af kul fra elproduktion ved hjælp af lukningssubsidier.

Vedvarende energi modtog i alt 78 mia. EUR i subsidier, hvilket er en stigning på 8 % siden 2015 113 . Subsidier til energieffektivitet fortsatte med at stige til 16 mia. EUR i 2019 og 17 mia. EUR i 2020, en stigning på næsten 50 % siden 2015.

Samtidig kan finansiel støtte til sårbare husholdninger være hensigtsmæssig i visse tilfælde. Navnlig i forbindelse med den økonomiske genopretning efter covid-19 kan specifikke sociale betalinger til de mest udsatte være et passende middel til at hjælpe dem med at betale deres energiregninger på kort sigt eller til at støtte forbedringer af energieffektiviteten, samtidig med at det sikres, at markedet fungerer effektivt. Finansiering af subsidier til produktion af vedvarende energi ved hjælp af andre offentlige indtægter end elregninger kan i visse medlemsstater have den fordel, at sårbare forbrugere fritages for en betydelig del af deres energiregning.

Sideløbende hermed vil EU-klassificeringssystemet 114 være med til at vejlede private investorer og offentlige fonde ved at identificere miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og kanalisere flere midler til dem og dermed reducere investeringerne i fossile brændstoffer og de dermed forbundne subsidier.

Klimaforordningen ændrer forvaltningsforordningen for at sikre en mere ensartet rapportering på tværs af medlemsstaterne om udfasning af energisubsidier, navnlig til fossile brændstoffer, og rapporteringsordningerne skal fastlægges ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i 2022, som er under udarbejdelse.

3.5.Forskning og innovation samt konkurrenceevne 

Mens de fleste reduktioner af CO2-emissionerne frem til 2030 vil komme fra teknologier, der allerede er på markedet i dag, forventer Det Internationale Energiagentur (IEA), at næsten halvdelen af de reduktioner, der er behov for inden 2050, vil komme fra teknologier, der i øjeblikket er i demonstrations- eller prototypefasen 115 . EU er godt placeret med hensyn til globale markedsandele i visse segmenter af værdikæden for rene energiteknologier 116 , men øgede investeringer i F&I og en yderligere indsats inden for teknologioverførsel vil sikre, at EU udnytter energiomstillingen til at styrke sin konkurrenceevne inden for sektoren for ren energi.

Den anden statusrapport om konkurrenceevnen 117 viser, at EU fortsat er førende inden for forskning i ren energi. På globalt plan har EU en større andel af "grønne" opfindelser inden for teknologier til modvirkning af klimaændringer end andre store økonomier 118 .

Ikke desto mindre er EU's andel af offentlige investeringer i rene energiteknologier, der er nødvendige for dekarboniseringen, den laveste blandt de største økonomier 119 (0,027 % af BNP i 2019). Offentlige F&I-udgifter til ren energi i medlemsstaterne ligger stadig under 2010-niveauet, men den nationale og europæiske genopretningsstøtte, der er målrettet mod F&I i ren energi, kan delvist kompensere herfor. Desuden har udgifterne været stigende siden 2016, hvilket er et tegn på en delvis genopretning efter den tidligere økonomiske krise. Covid-19's langsigtede indvirkning på innovationsøkosystemet er endnu ikke synlig. EU's private sektor oplevede en reduktion på 7 % i de samlede udgifter til F&I i energi. De samlede offentlige udgifter til F&I i energi viste fortsat, om end langsommere, vækst i 2020. Udgifterne til F&I i vedvarende energi var mere modstandsdygtige og fortsatte med at vokse 120 .

EU er verdens førende inden for vindsektoren, men konkurrencen er fortsat hård. I 2020 udgjorde det europæiske offshorevindkraftmarked 71 % (24,8 GW) af det globale marked målt i kumulativ installeret kapacitet. Medlemsstaternes globale markedsandel tegner sig for ca. 42 % (14,6 GW). Hjemmemarkedets størrelse er afgørende i denne henseende. Inden for solcelleenergi voksede EU's handelsunderskud til over 5,7 mia. EUR i 2019, og EU har en forholdsvis lille markedsandel inden for celle- og modulproduktion. EU fastholder imidlertid en førerposition i andre dele af værdikæden, herunder forskning og udvikling, navnlig med hensyn til produktegenskaber, bæredygtighed og cirkularitet.

EU står ved en skillevej for flere teknologier, der forventer markedsudvidelse. EU's industrier inden for varmepumper, vedvarende brændstoffer, intelligente net og vedvarende brint er godt placeret til at drage fordel af den stigende fremtidige efterspørgsel som følge af den politisk drevne udvidelse af de relevante markeder. Samtidig er EU's batteriindustri ved at indhente sit efterslæb gennem en kombination af investeringer i batteriproduktion, øget efterspørgsel efter elbiler, skiftet i EU's bilindustri og fokus på cirkularitet for at løse problemet med råmaterialer, hvilket også er styret af batteridirektivet 121 .

4. Bredere fordele ved en europæisk grøn pagt

4.1. Bæredygtighed, økonomisk vækst og beskæftigelse

4.1.1. Luftkvalitet og andre miljøpåvirkninger

Overgangen til yderligere dekarbonisering af EU's økonomi har positive konsekvenser for miljøaspekter, der rækker ud over klimaet alene. Navnlig nedbringes luftforureningen som følge af øget energieffektivitet, udskiftning af fossile brændstoffer og udvikling af ikke-brændbare vedvarende energikilder (såsom vind-og solenergi) eller omstillingen til renere transportformer, der fører til mindre luftforurening 122 . Dette vil hjælpe os med at nå målet i handlingsplanen for nulforurening 123 om at reducere luftforureningens sundhedsvirkninger (udtrykt som for tidlige dødsfald) med mere end 55 % i EU i 2030 sammenlignet med 2005.

I 2019 124  var luftforurening stadig skyld i omkring 400 000 for tidlige dødsfald i EU, og regionale forskelle afspejler ofte energiforbrugsmønstre såsom anvendelse af kul eller biomasse til boligopvarmning. Luftforureningens sundhedsmæssige virkninger følger det samme regionale mønster som for eksponering for luftforurening med fine partikler, hvor den største befolkningseksponering i 2018 fandt sted i en række EU-medlemsstater, primært Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Polen og Rumænien 125 .

Der skal tages højde for potentielle kompromiser mellem overgangen til et dekarboniseret energisystem og reduktionen af luftforurening. For eksempel er det nødvendigt at undgå at øge forbruget af bioenergi i udstyr uden passende emissionsreducerende teknologier. Det er vigtigt at overvåge den relaterede udvikling, efter at Verdenssundhedsorganisationen har vedtaget ajourførte luftkvalitetsretningslinjer i september 2021, som vil danne grundlag for den kommende revision af luftkvalitetsdirektivet 126 .

Sideløbende hermed styres udbredelsen af vedvarende energi også af europæisk miljølovgivning, herunder hvor dette udvikles yderligere i forbindelse med den europæiske grønne pagt.

4.1.2. Beskæftigelse og vækst

Bruttoværditilvæksten i sektoren for ren energi har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 5 % siden 2010 og nåede op på 133 mia. EUR i 2018 127 . Energieffektivitetsaktiviteter har udvist en særlig stærk årlig vækst på 9 % i samme periode, mens væksten i produktionen af vedvarende energi i gennemsnit lå på 2 %. Begge er steget mere end resten af økonomien.

De seneste tilgængelige data stammer fra før covid-19-krisen og viser, at reduceret energiintensitet viste tegn på, at den økonomiske vækst blev afkoblet fra energiforbruget 128 . Sidstnævnte er imidlertid ikke faldet i absolutte tal 129 .

De seneste tilgængelige data fra før covid-19-krisen viser, at direkte beskæftigelse i sektoren for ren energi udgjorde 1,7 mio. fuldtidsjob i 2018 130 med en gennemsnitlig årlig vækst på 2 % 131 , hvilket var dobbelt så meget som i den samlede økonomi (1 %) i 2010-2018.

Den hurtige udvikling af innovationer inden for ren energi kræver omskoling og opkvalificering på tværs af alle færdighedsniveauer for yderligere at udvikle og udbrede teknologier og løsninger i hele EU. Efterspørgslen efter en lang række erhvervskategorier, der er relevante for omstillingen til ren energi, forventes at stige i perioden frem til 2030 132 . EU's pagt for færdigheder 133 støtter denne proces ved at opbygge partnerskaber med industrielle økosystemer såsom bygge- og anlægssektoren og energiintensive industrier.

Vedvarende energikilder og energieffektivitet forventes at være drivkraften bag den fremtidige jobskabelse i EU i forbindelse med energiomstillingen. Vindenergi og solcelleenergi (installation og produktion af paneler) er vigtige drivkræfter for beskæftigelsen. Det forventes, at vindsektoren vil skabe over 420 000 nye fuldtidsjob inden 2050 og solcelleanlæg op til 140 000 fuldtidsjob 134 , 135 .

På efterspørgselssiden skabes grønne job hovedsagelig i byggesektoren, især i forbindelse med bygningsrenovering, hvor der skønnes at blive skabt 13-28 job pr. investeret million euro i EU 136 . Visse foranstaltninger i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, såsom prioritering af renovering for at forbedre bygningers energi- og ressourcemæssige ydeevne, er et godt eksempel på sammenhængen mellem økonomisk stimulering og omstilling til ren energi. Renoveringsarbejder er arbejdskraftintensive, skaber arbejdspladser og investeringer, der ofte er forankret i lokale forsyningskæder, skaber efterspørgsel efter yderst energi- og ressourceeffektivt udstyr og tilfører ejendomme værdi på lang sigt 137 . Til gengæld forventes der først og fremmest tab af arbejdspladser i kulindustrien, maskinindustrien og sektoren for konventionelt transportudstyr.

Fremadrettet vil den øgede klima- og energimålsætning føre til nye investeringsbehov. I løbet af de næste ti år vil der i gennemsnit være behov for yderligere investeringer på 390 mia. EUR om året sammenlignet med de gennemsnitlige årlige investeringer i de seneste ti år. Mere specifikt udgør opfyldelsen af de øgede klima- og energimål for 2030 en stigning på ca. 100 mia. EUR om året sammenlignet med de forventede investeringsbehov for gennemførelsen af de nationale energi- og klimaplaner 138 .

4.2.Prioritering af forbrugernes valg

Proaktive forbrugere og engagerede producent-forbrugere vil spille en central rolle i overgangen til et energisystem, der er baseret på vedvarende energi og er mere integreret. Sådanne producent-forbrugere er bedre beskyttet mod prisudsving. Samtidig vil støtte til sårbare forbrugere og virksomheder fortsat være vigtig i en situation med høje energipriser og potentielle sårbarheder i forbindelse med situationen efter covid-pandemien.

Pakken om dekarbonisering af brint- og gasmarkedet, der er planlagt til december 2021, vil omhandle forbrugerbestemmelser, også for gasmarkederne. For at give forbrugerne mulighed for at engagere sig aktivt på markedet vil Kommissionen også fokusere på at gennemføre eksisterende lovgivning, der fremmer forbrugernes valgmuligheder og aktive deltagelse. For eksempel afspejler direktivet om vedvarende energikilder og elektricitetsdirektivet den stigende betydning af egenforbrugere af vedvarende energi (producent-forbrugere) og aktive forbrugere. Denne retlige ramme åbner mulighed for samarbejde mellem distributionssystemoperatører og VE-fællesskaber samt borgerenergifællesskaber. For yderligere at styrke forbrugernes rolle er Kommissionen i færd med at analysere 139 mulighederne for at indføre et EU-dækkende miljømærke med henblik på at fremme anvendelsen af vedvarende energi fra nye anlæg 140 .

I øjeblikket er mindst 2 mio. mennesker i EU involveret i mere end 7700 energifællesskaber 141 . Energifællesskaber har bidraget med op til 7 % af den nationalt installerede kapacitet med en anslået samlet kapacitet for vedvarende energi på mindst 6,3 GW. Et forsigtigt skøn viser, at de i alt har investeret mindst 2,6 milliarder EUR 142 . I efteråret 2021 vil Kommissionen lancere et energifællesskabsarkiv og et rådgivningscenter for energifællesskaber i landdistrikter for yderligere at lette udviklingen af borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber.  

Løsninger med intelligente energinet, navnlig formålstjenlig intelligent måling og problemfri datastrømme med passende databeskyttelse, er afgørende for at styrke forbrugernes stilling. Kommissionen er i færd med at udvikle gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler for adgang til data og en digitalisering af energihandlingsplanen.

4.3.Beskyttelse af de mest sårbare

Energifattigdom underminerer fortsat social inklusion og menneskers evne til at deltage aktivt i og drage fordel af omstillingen til grøn energi. Dette anerkendes også i den europæiske søjle for sociale rettigheder 143 , som placerer energitjenester blandt de væsentlige tjenester, som alle skal have adgang til, og der opfordres til støtteforanstaltninger for dem, der har behov for det. I 2019 ramte energifattigdom op til 31 millioner mennesker i Den Europæiske Union, herunder en betydelig andel af lavindkomsthusholdninger, men også mellemindkomsthusholdninger, med betydelige forskelle medlemsstaterne imellem. For at bekæmpe denne situation er pakken "Konkret udmøntning af den europæiske grønne pagt" udformet med henblik på at afbøde potentielle fordelingsmæssige virkninger og negative sociale virkninger af omstillingen af energisystemet.

Desuden afspejler de støtteforanstaltninger, der blev fremlagt i den nylige meddelelse "Håndtering af stigende energipriser: En værktøjskasse for handling og støtte", det forhold, at energifattige og husholdninger med lav og lavere mellemindkomst påvirkes mest af de aktuelle prisstigninger, fordi de bruger betydeligt større andele af deres indkomster på energi.

I forbindelse med de højere energipriser vil Kommissionen fortsat overvåge, hvordan EU-lovgivningen vedrørende energifattigdom vil blive anvendt i medlemsstaterne, og hvordan energifattigdom udvikler sig. På grundlag af sidste års anbefalinger om energifattigdom 144 vil Kommissionen opfordre til et tættere samarbejde med de relevante kompetente myndigheder gennem oprettelse af en koordineringsgruppe for energifattigdom og sårbare forbrugere. Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne at udveksle bedste praksis og deltage i en koordineret indsats, således at enhver analyse baseret på indikatorer på EU-plan eller nationalt plan kan suppleres med relaterede EU-politikker såsom energieffektivitets- og renoveringsbølgen. Initiativet om økonomisk overkommelige boliger, som er et centralt element i renoveringsbølgestrategien, har til formål at puste nyt liv i 100 kvarterer som fyrtårnsprojekter i hele EU i de kommende år. Disse renoveringsprojekter forventes påbegyndt i fjerde kvartal af 2021. Kommissionen oprettede også et knudepunkt for rådgivning om energifattigdom med det formål at blive centrum for erfaringer og ekspertise vedrørende energifattigdom i Europa. Den vil begynde med at hjælpe 80 enkelte kommuner med direkte støtte til at opskalere og udbrede specifikke løsninger til udryddelse af energifattigdom på lokalt plan.

Samtidig anerkender elektricitetsdirektivet betydningen af nationale sociale sikringsordninger, som er godt placeret til at kanalisere støtte til dem, der er hårdest ramt af energifattigdom og stigende priser. Medlemsstaterne kan målrette specifikke betalinger mod dem, der er mest udsatte, for at hjælpe dem med at betale deres regninger på kort sigt. En sådan foranstaltning kan også suppleres med foranstaltninger til at undgå afbrydelser. Det er imidlertid vigtigt, at sådanne nødforanstaltninger ikke ses som et alternativ til at løse problemer såsom boliger med dårlig isolering eller ineffektive apparater.

Den europæiske grønne pagt lægger vægt på at støtte regioner, sektorer og enkeltpersoner, der er direkte berørt af omstillingen til ren energi, for at sikre en retfærdig omstilling. Omstillingen har også en betydelig indvirkning på regioner, der er stærkt afhængige af kulstofintensive industrier såsom stål, cement eller kemikalier, som vil gennemgå store forandringer. Til dette formål blev der oprettet en mekanisme for retfærdig omstilling. Den omfatter Fonden for Retfærdig Omstilling, som vil investere 19,2 mia. EUR 145 i de områder, der står over for de mest negative socioøkonomiske virkninger af omstillingen. Medlemsstaterne er nu i færd med at udarbejde deres territoriale planer for retfærdig omstilling, som vil give adgang til de tre søjler i mekanismen for retfærdig omstilling.

Desuden indførte Kommissionen platformen for retfærdig omstilling for at hjælpe alle interessenter med at få adgang til og anvende ressourcerne i mekanismen for retfærdig omstilling. Denne platform opbygger og udvider støtten fra EU-initiativet for kulregioner under omstilling, som hjælper kulregioner i 12 medlemsstater med at udforme lavemissionsomstillingsstrategier og håndtere potentielle negative socioøkonomiske virkninger 146 , 147 . Der kan forventes at blive skabt op til 315 000 job inden 2030 ved at anvende rene energiproduktionsteknologier, og dette kan stige til 460 000 job inden 2050, hvilket skaber jobmuligheder i flere kulregioner i overgangsperioden 148 .

4.4.Håndtering af administrative hindringer og investeringshindringer 

Hvis vi skal nå EU's klimamål, har vi brug for en passende ramme for at fremme de massive investeringer, dette indebærer 149 . Alt for komplekse og langvarige administrative tilladelsesprocedurer udgør en væsentlig hindring for overgangen til et dekarboniseret energisystem, navnlig for udbredelsen og integrationen af vedvarende energi. Hindringerne omfatter komplekse strukturer, manglende retlig konsekvens og utilstrækkelige politiske og lovgivningsmæssige rammer og retningslinjer.

Med direktivet om vedvarende energikilder fra 2018 150 blev der indført bestemmelser om tilrettelæggelse og maksimal varighed af tilladelsesprocessen, som omfatter alle relevante tilladelser til at opføre, gendrive og drive anlæg til vedvarende energi og til deres nettilslutning. Det kræver også, at medlemsstaterne opretter et enkelt kontaktpunkt, der skal vejlede ansøgerne gennem hele den administrative proces. Kommissionen overvåger nøje gennemførelsen af relevante bestemmelser i direktivet og vurderer, om der er behov for yderligere foranstaltninger. Med henblik herpå blev der indføjet en revisionsklausul for artikler om administrative procedurer i Kommissionens forslag om ændring af direktivet om vedvarende energi, der blev forelagt i juli 2021. Medlemsstaterne anmodes også om at etablere en befordrende ramme, der tackler de resterende ikke-finansielle hindringer for vedvarende energiprojekter, såsom utilstrækkelige digitale og menneskelige ressourcer hos myndighederne til at behandle et stigende antal ansøgninger om tilladelser. For at hjælpe medlemsstaterne med at tackle administrative og investeringsmæssige hindringer vil Kommissionen i 2022 udstede retningslinjer for strømlining af tilladelsesprocedurer og administrative procedurer for udbredelse af vedvarende energi på grundlag af analysen af eksisterende hindringer samt bedste praksis i medlemsstaterne.

5. Den eksterne dimension, klima- og energidiplomati

EU går fortsat foran med et godt eksempel med hensyn til at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig med at EU hæver sit eget ambitionsniveau og træffer specifikke foranstaltninger i overensstemmelse med Parisaftalen, spiller EU også en aktiv rolle i internationale fora. EU og medlemsstaterne yder et væsentligt bidrag til de udviklede landes kollektive mål om at yde 100 mia. USD om året til støtte for klimaindsatsen i udviklingslandene. Det nye finansieringsinstrument Et globalt Europa (79,5 mia. EUR for årene 2021-2027) vil sikre, at mindst 30 % af finansieringen støtter klimaindsatsen.

I hele 2021 har EU stået i spidsen for drøftelserne om energiomstillingen, også i multilaterale fora som f.eks. FN's dialog på højt plan. EU arbejder tæt sammen med G7 og G20 om at opnå drivhusgasneutralitet senest i 2050 og udfase international finansiering af ikkereduceret kulenergiproduktion og -støtte. Desuden har EU aktivt arbejdet hen imod et betydeligt resultat, også på COP 26. Flere og flere partnere forsøger at imødekomme dette med mere ambitiøse planer for energieffektivitet og udbredelse af vedvarende energi samt mål for kulstoffattige eller kulstofneutrale økonomier.

EU, USA og andre deltagende lande blev i september 2021 enige om at fastsætte et kollektivt mål om at reducere metanemissionerne med mindst 30 % i forhold til 2020-niveauet inden 2030. Målet går i hele økonomien ud på at inkludere metanemissioner fra energiproduktion fra fossile brændstoffer, dvs. udslip under olie- og gasudvinding og -transmission, og fra landbrug og affald. Global Methane Pledge lanceres på klimakonferencen i Glasgow i november 151 . Endelig støtter Europa-Kommissionen De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) med oprettelsen af et uafhængigt internationalt observationsorgan for metanemissioner (IMEO), der skal afhjælpe manglen på globale data og gennemsigtighed på dette område, herunder gennem et finansielt bidrag.

EU's bilaterale og regionale energisamarbejde med internationale partnere fokuserer fortsat på systematisk støtte til omstillingen til klimarobuste lavemissionsøkonomier og på at sikre energisikkerhed og konkurrenceevne. Genoplivningen af energisamarbejdet mellem EU og USA og den grønne alliance mellem EU og Japan fra maj 2021 er eksempler på EU's tilgang. På samme måde prioriterer EU samarbejdet om ren energi med Indien (partnerskabet om ren energi og klima mellem EU og Indien) og Kina (platformen for energisamarbejde mellem EU og Kina).

EU har opstillet sine mål for det regionale samarbejde for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med naboregionerne i det østlige, sydlige og det vestlige Balkan og opfordrer til nye fælles aktioner for at styrke den bæredygtige energisikkerhed, fremskynde den grønne energiomstilling og fremme investeringer i ren energi.

Kommissionen arbejder intensivt på at etablere energi- og klimarammen for 2030, herunder de relevante 2030-mål for Energifællesskabets ni kontraherende parter uden for EU og vedtagelsen af en dekarboniseringskøreplan, der vil støtte disse kontraherende parter på deres vej mod klimaneutralitet i midten af århundredet. Desuden pågår der bestræbelser på at modernisere energichartertraktaten 152 . 

EU's medlemsstater godkendte en ny dagsorden for Middelhavsområdet baseret på et fornyet partnerskab med de sydlige nabolande. I juni 2021 godkendte alle 42 medlemslande i Middelhavsunionen en erklæring, der understreger deres engagement i en overgang til ren energi og i at intensivere det regionale samarbejde om energi.

I samarbejdet med udviklingslandene, især i Afrika syd for Sahara, prioriteres adgang til billig, pålidelig og bæredygtig energi til overkommelige priser og fremme af investeringer fra den private sektor. EU støtter Den Afrikanske Unions initiativ til at skabe et afrikansk indre marked for elektricitet (AfSEM), der muliggør en produktiv omstilling og fremmer økonomisk udvikling, skaber arbejdspladser, bekæmper fattigdom og fremmer velstand.

Sikring af nuklear sikkerhed uden for dets grænser har også været et centralt indsatsområde for Kommissionen. Sidst på sommeren afsluttede tekniske eksperter fra Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder (ENSREG) og Kommissionen en peerevaluering af gennemførelsen af Hvideruslands handlingsplan for stresstest af nuklear sikkerhed. ENSREG og Kommissionens tekniske eksperter har også indledt forberedelserne til en peerevaluering af Tyrkiets stresstest, der er planlagt til midten af 2022. EU har desuden demonstreret sin fortsatte tilslutning til gennemførelsen af bilag III i den fælles omfattende handlingsplan (JCPOA) for civilt nukleart samarbejde med Iran.

For at fortsætte en global energiomstilling, der sikrer forsyningssikkerhed og rene teknologier, indledte Kommissionen overvejelser om en europæisk strategi for det eksterne energisamarbejde, der skal vedtages i 2022. Med henblik på at tilpasse EU's energi- og klimadiplomati til den europæiske grønne pagt vedtog EU's udenrigsministre Rådets konklusioner om emnet 153 . Kommissionens arbejde fokuserer på nye muligheder for at indføre et system for ren energi og fremme energieffektivitet og sikre og bæredygtige teknologier, samtidig med at man gradvist bevæger sig væk fra brugen af fossile brændstoffer og hen imod grønne energiløsninger og fremmer en retfærdig omstilling. Handelspolitik og energidiplomati skal arbejde hånd i hånd for at sikre uforvredet handel med og investering i:

I.de råstoffer, der er nødvendige for energiomstillingen i EU

II.de energiprodukter, der er nødvendige for energiomstillingen

III.de teknologier, som både EU og vores handelspartnere er afhængige af for omstillingen til klimaneutrale økonomier.

6. Konklusion

Denne rapport over status for energiunionen 2021 viser, at gennemførelsen af EU's energi- og klimapolitikker bidrager til gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og til genopretningen efter virkningerne af covid-19-krisen. På grundlag af denne analyse og meddelelsen "Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte" vil Kommissionen fremhæve følgende seks områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats.

Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen i energipriserne for at sikre, at dens reaktion på den aktuelle stigning i energipriserne fortsat står i et rimeligt forhold til målet og fokuserer på dem, der er hårdest ramt. 

Kommissionen vil fortsat etablere en lovgivningsmæssig ramme, der passer til vores forbedrede klima- og energimål. Dette vil omfatte revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og initiativer vedrørende brint, dekarbonisering af gasmarkedet og metan, som skal vedtages senere på året. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og de rådgivende udvalg til at gøre fremskridt med vedtagelsen af disse forslag sideløbende med juli-pakken og understreger betydningen af at bevare dens ambition, integritet og sammenhæng.

Yderligere offentlige og private investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, navnlig i vind- og solenergi, lagring og decentral elproduktion, er afgørende foromstillingen, for at øge modstandsdygtigheden og afbøde nye stigninger i elpriserne. I 2022 har Kommissionen til hensigt at vedtage en EU-strategi for solenergi, der omfatter de eksisterende hindringer og betingelser, som vil muliggøre den udrulning af solenergikapacitet, der kræves inden 2030 og frem til 2050.

Det er nødvendigt at fjerne hindringer for investeringer i omstillingen, hvis virksomheder skal indtage en ledende rolle og EU og medlemsstaterne skal tiltrække investeringer. Navnlig skaber strømlinede tilladelsesprocedurer den nødvendige forudsigelighed for investorer i og uden for energisektoren. En udfasning af flaskehalse i nettet og en hurtig fjernelse af hindringer for integration af vedvarende energi, samtidig med at man fremmer den sociale accept af vedvarende energi, kan fremskynde overgangen yderligere. I 2022 planlægger Kommissionen at udstede retningslinjer til medlemsstaterne om strømlinede tilladelsesprocedurer og administrative procedurer for udbredelse af vedvarende energi.

Subsidier til fossile brændstoffer bør ophøre. Med lavere udgifter til subsidier til fossile brændstoffer og forureningsrelaterede sygdomme vil de nationale budgetter have en større margen for investeringer i innovative teknologier, grønne færdigheder og afbødning af de potentielle fordelingsmæssige virkninger af omstillingen. I 2022 agter Kommissionen at vedtage en gennemførelsesretsakt om statusrapporter om nationale energi- og klimaplaner. Dette bør bidrage til at sikre en mere ensartet rapportering om udfasning af energisubsidier, navnlig til fossile brændstoffer.

Energifattigdom vil fortsat kræve særlig opmærksomhed, især i en situation, hvor højere energipriser rammer husholdninger med lave og lavere mellemindkomster, fordi de bruger en større del af deres indkomst på energi. Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne og energimyndighederne for at beskytte sårbare forbrugere bedst muligt og vil foreslå regler for forbedring af den europæiske bygningsmasse. Kommissionen overvåger nøje gennemførelsen af den eksisterende lovgivning for at sikre myndiggørelse og beskyttelse af alle europæiske forbrugere med særligt fokus på de mest sårbare. Forbrugerne bør være i stand til at engagere sig aktivt på energimarkedet og nyde godt af en høj grad af beskyttelse og indflydelse.

Da EU's andel af de globale drivhusgasemissioner er faldet til 8 %, er internationalt samarbejde (inden for rammerne af f.eks. UNFCCC, FN's dialog på højt plan om energi, G20 og Energifællesskabet) uundværligt for at opnå en effektiv klimaindsats og udnytte det fulde potentiale for reduktion af drivhusgasemissioner. Dette kræver en EU-strategi for det eksterne energisamarbejde, som Kommissionen i øjeblikket arbejder på.

Dialogen med Europa-Parlamentet, Rådet, internationale partnere og offentlige og private interessenter er fortsat af afgørende betydning, også i 2021. Under forberedelserne til COP26 i Glasgow fokuserede denne dialog på energisystemets betydelige bidrag til dekarbonisering som skitseret i denne meddelelse og i statusrapporten om klimaindsatsen. Sideløbende med det lovgivningsmæssige arbejde med forslagene i den første del af pakken om den konkrete udmøntning af den europæiske grønne pagt fra juli 2021 bør der finde udveksling mellem interessenter sted om udfordringer, herunder administrative hindringer, forbrugerindflydelse og gennemførelsen af relateret energilovgivning.

(1)    I overensstemmelse med artikel 35 i forvaltningsforordningen, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(2)    Eurobarometer-undersøgelsen fra juli 2021 viser, at de europæiske borgere mener, at klimaændringerne er det alvorligste problem, som verden står over for. Mere end ni ud af ti adspurgte mener, at klimaændringerne er et alvorligt problem (93 %), og næsten otte ud af ti (78 %) mener, at det er meget alvorligt.

(3)    COM(2021) 660.

(4)    https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/.

(5)    https://www.iea.org/reports/world-energy-outlook-2021.

(6)    IEA har imidlertid også vist, at omkring halvdelen af løsningerne for omstillingen til klimaneutralitet allerede er tilgængelige, og at de andre befinder sig på pilot- eller udviklingsstadiet (https://iea.blob.core.windows.net/assets/beceb956-0dcf-4d73-89fe-1310e3046d68/NetZeroby2050-ARoadmapfortheGlobalEnergySector_CORR.pdf.).

(7)    COM(2021) 960.

(8)    COM(2021) 952.

(9)    COM(2021) 961.

(10)    COM(2021) 962.

(11)    Dette varierer fra medlemsstat til medlemsstat og afhænger af reguleringen og strukturen af detailpriserne og energimikset.

(12)    Kilde: COM(2021) 660

(13)    Begrebet "markedskobling" henviser til målet om at skabe et sammenkoblet (europæisk) marked for elektricitet. Formålet med markedskoblingen er at forbinde kontrolområder og markedsområder for at harmonisere de forskellige systemer for elektricitetsbørser og navnlig mindske prisforskelle.

(14)    Det er en nedadgående tendens, idet energifattigdom ramte 34 mio. mennesker i 2018.

(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(16)    COM(2021) 550 final, COM(2021) 551 final, COM(2021) 552 final, COM(2021) 563 final, COM(2021) 554 final, COM(2021) 555 final, COM(2021) 556 final, COM(2021) 557 final, COM(2021) 558 final, COM(2021) 563 final, COM(2021) 568 final, COM(2021) 567 final, COM(2021) 571 final. Yderligere lovgivningsforslag vil blive vedtaget som en del af denne pakke senere på året.

(17)    De udgifter, der indberettes til genopretnings- og resiliensfaciliteten, er skøn, der behandles af Kommissionen på grundlag af de oplysninger om klimasporing, der offentliggøres som led i Kommissionens analyser af genopretnings- og resiliensplanerne. De indberettede data dækker de 22 nationale genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen har vurderet og godkendt senest den 5. oktober, og de vil udvikle sig i takt med, at flere planer vurderes.

(18)    Herunder bl.a. COM(2020) 299, COM(2020) 301, COM(2020) 741 og COM(2020) 662.

(19)    COM(2020) 562 final.

(20)    COM(2020) 564 final, SWD(2020) 900 til 926.

(21)    Energi, industri, transport, bygninger, landbrug, skovbrug og andre sektorer.

(22)    Skal suppleres med en revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og initiativer vedrørende brint, dekarbonisering af gasmarkedet og metan.

(23)    Indikatorer fra Eurostats energibalancer, der er i overensstemmelse med metoden frem til 2018 (endeligt energiforbrug 2020-2030 og primærenergiforbrug 2020-2030), anvendes til at overvåge fremskridt i opfyldelsen af Europas energieffektivitetsmål for 2020.

(24)    COM(2020) 662 final.

(25)    COM(2021) 558 final.

(26)    "Princippet om energieffektivitet først" betyder, at der tages størst muligt hensyn til omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger i forbindelse med udformningen af energipolitikken og de relevante investeringsbeslutninger. Det er et vidtrækkende vejledende princip, der bør supplere andre EU-mål, og navnlig bæredygtighed, klimaneutralitet og grøn vækst.

(27)    Primærenergifaktorer (PEF) er numeriske koefficienter, der bestemmes som det modsatte af forholdet mellem en energienhed, der leveres til bygningen, og enheder af primærenergi, der anvendes til at levere den.

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(29)    COM(2021) 573 final. Denne øvelse har gjort det muligt at identificere de første elementer i en støtteramme bestående af en første pakke af kortsigtede målrettede foranstaltninger til en værdi af ca. 85 mio. EUR for 2021/2022. Mange andre EU-programmer vil integrere det nye europæiske Bauhaus som et element i sammenhængen eller en prioritet uden et på forhånd fastlagt budget.

(30)     https://europa.eu/new-european-bauhaus/index_da .

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(32)    Baseret på data fra 2020 har EU en installeret havvindkapacitet på 14,6 GW (JRC baseret på GWEC, 2021). De nuværende nationale mål som udtrykt i de nationale energi- og klimaplaner tyder på, at målet for offshorevindenergi for 2030 kan overskrides, og den forventede kapacitet for offshorevindenergi forventes at nå op på 84 GW i 2030. I Maltas nationale energi- og klimaplan er hverken offshore- eller onshorevindenergi medtaget som en bæredygtig vedvarende teknologi, der bidrager til Maltas mål for vedvarende energi i EU's 2030-mål på trods af uudnyttet potentiale.

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning fastsætter en række minimumskrav til planlægningsprocessen og planerne, herunder krav til høring af interessenter og på tværs af grænserne. Medlemsstaterne skulle udarbejde deres planer senest den 31. marts 2021 og sende kopier til Kommissionen senest den 31. juni 2021. Kommissionen er i færd med at vurdere planernes forenelighed med forpligtelserne i direktivet om maritim fysisk planlægning, herunder hvordan de kombinerer miljøbeskyttelse og andre mål, såsom dem, der er fastlagt i de nationale energi- og klimaplaner. Vurderingen omfatter også rolle og virkning for direktivet om maritim fysisk planlægning i en bredere maritim politisk kontekst, navnlig de centrale mål i den europæiske grønne pagt vedrørende biodiversitet og vedvarende offshoreenergi. Senest i marts 2022 vil Kommissionen aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktivet om maritim fysisk planlægning.

(34)    COM(2020) 301 final.

(35)    COM(2020) 301 final.

(36)    COM(2020) 824 final.

(37)    Grækenland er f.eks. ved at indføre nye særlige bestemmelser for fysisk planlægning for vedvarende energi, industri, turisme og landbrug.

(38)    COM(2021) 350 final.

(39)    Mekanismen for retfærdig omstilling omfatter Fonden for Retfærdig Omstilling, InvestEU-ordningen for Retfærdig Omstilling og lånefaciliteten for den offentlige sektor. I alt forventes mekanismen for retfærdig omstilling at mobilisere mindst 150 mia. EUR i offentlige og private investeringer (2021-2027).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(41)      Genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU) er sammen med det flerårige budget for 2021-2027 den største stimuluspakke, der nogensinde er finansieret i Europa, med en samlet støtte på 2,018 billioner EUR i løbende priser (i alt over 1,8 billioner EUR i 2018-priser) for at bidrage til at genopbygge Europa efter covid-19. I 2018-priser og over syv år beløber EU-budgettet sig til 1 074 mia. EUR og NextGenerationEU til 750 mia. EUR.

(42)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(43)    Kommissionen har allerede udbetalt 52,4 mia. EUR i forfinansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til Østrig, Belgien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Portugal, Slovenien, Slovakiet og Spanien, hvilket svarer til 13 % af tilskuds- og (hvis det er relevant) låneelementet af den pågældende medlemsstats finansielle tildeling, undtagen for Tyskland, hvor den svarer til 9 %.

(44)    I overensstemmelse med artikel 3 i forordningen om forvaltning skal hver medlemsstat hvert tiende år forelægge Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan.

(45)    AT, BE, CY, CZ, DE, DK, EE, EL, ES, FI, FR, HR, IE, IT, LT, LU, LV, MT, PT, RO, SI, SK.

(46)    Den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021, COM(2020) 575 final af 17. september 2020, afsnit IV.

(47)    De udgifter, der indberettes til genopretnings- og resiliensfaciliteten, er skøn, der behandles af Kommissionen på grundlag af de oplysninger om klimasporing, der offentliggøres som led i Kommissionens analyser af genopretnings- og resiliensplanerne. De indberettede data dækker de 22 nationale genopretnings- og resiliensplaner, som Kommissionen har vurderet og godkendt senest den 5. oktober 2021, og beløbet vil udvikle sig, efterhånden som flere planer vurderes. Se: https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en .  

(48)

   Energieffektivitetsforanstaltninger omfatter energieffektivitetsprojekter i SMV'er eller store virksomheder, energirenovering i private bygninger og offentlig infrastruktur og opførelse af bygninger. Foranstaltningerne vedrørende ren energi omfatter navnlig produktion af vedvarende energi, energinet og infrastruktur.

(49)    I den særskilte statusrapport om klimaindsatsen, der offentliggøres sammen med status over energiunionen i henhold til bestemmelserne i artikel 29, redegøres der nærmere for klimarelaterede aspekter. 

(50)    I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2018/1999 indberetter medlemsstaterne hvert andet år deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn.

(51)    Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige. Litauen og Ungarn forelagde en ajourføring af deres oprindelige strategier i henholdsvis juli og september 2021. I juli 2021 vedtog Luxembourgs regering et udkast til en langsigtet national strategi. Der vil blive gennemført en offentlig høring inden den endelige vedtagelse.

(52)    I overensstemmelse med artikel 15 i forordningen om forvaltning.

(53)    Danmark, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige.

(54)

     Neutralitet betyder pr. definition, at restemissioner kompenseres ved optag, men ikke alle medlemsstater har oplyst den respektive andel af emissionsreduktioner og -optag, og ambitionsniveauet for de faktiske reduktioner varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

(55)    Som for Finland senest i 2035 og Sverige senest i 2045.

(56)      Den langsigtede tyske strategi, som blev forelagt Kommissionen i januar 2020, afspejler imidlertid målet med klimahandlingsplanen for 2050, der blev vedtaget i november 2016. I henhold til loven om klimaændringer, som ændret i juli 2021, sigter Tyskland nu mod at opnå klimaneutralitet senest i 2045.

(57)    Se de tekniske oplysninger, der ledsager statusrapporten om klimaindsatsen, for yderligere oplysninger.

(58)    COM(2020) 663 final.

(59)    IPCC's rapport fra august 2021 udpeger metan som ansvarlig for næsten en tredjedel af den globale opvarmning. Ifølge rapporten udgør lækager af metan fra boringer af fossile brændstoffer, kulminer og rørledninger 36 % af de samlede emissioner. I rapporten påpeges det, at metanemissionerne næsten kan halveres inden 2030 til rimelige omkostninger, og det understreges yderligere, at der kan ske en reduktion på 60 % inden for aktiviteter vedrørende fossile brændstoffer.

(60)    Metan har en langt kortere levetid i atmosfæren end CO2 (ca. 12 år sammenlignet med århundreder for CO2), men det er en meget kraftigere drivhusgas. EU bruger en periode på 100 år til at måle og vurdere drivhusgasser, men over en 20-årig periode er metan 84 gange mere potent i forhold til den globale opvarmning end kuldioxid, hvilket fremgår af tabel 8.7 fra arbejdsgruppe I's bidrag til IPCC's femte vurderingsrapport (2013).     https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/WG1AR5_Chapter08_FINAL.pdf .

(61)    Kommissionens lovgivningsforslag, der skal vedtages inden årets udgang, har til formål at måle, rapportere og kontrollere metanemissioner, sætte grænser for afblæsning og afbrænding og indføre krav om at opdage lækager og reparere dem.

(62)    Med hensyn til det overordnede EU-mål for 2020 (20,6 %) havde EU allerede nået en andel på 19,7 % for de vedvarende energikilder i den energi, der blev forbrugt i 2019. Dette omfatter 34,1 % til elproduktion (heraf: vandkraft 35 %, vindenergi 35 %, solenergi 13 %, fast biobrændsel 8 % og alle andre vedvarende energikilder 9 %), 22,1 % til opvarmning og køling (biomasse tegner sig for ca. 75 % af opvarmning og køling) og 8,9 % i transportsektoren. 14 medlemsstater lå over deres nationale bindende mål for 2020, og 7 var stadig relativt langt fra. Se også https://ec.europa.eu/eurostat/web/energy/data/shares. I henhold til direktiv 2009/28/EF skulle medlemsstaterne nå bindende mål for at øge andelen af vedvarende energi i deres energiforbrug senest i 2020. De nationale mål vil tilsammen gøre det muligt for Den Europæiske Union som helhed at nå målet for vedvarende energi på 20,6 % for 2020 (tallet afviger fra 20 % for EU og Det Forenede Kongerige efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union).

(63)    Senest den 30. april 2022 i henhold til forvaltningsforordning (EU) 2018/1999.

(64)    Ifølge en rapport om teknisk bistand (Technical assistance in realisation of the 5th report on progress of renewable energy in the EU final update report. Task 1 & 2. https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/bcfbe724-27e2-11ec-bd8e-01aa75ed71a1/language-en) kan der med de aktuelle politiske initiativer vedrørende vedvarende energi forventes en andel af vedvarende energi på 22,4-22,6 % i 2020. Især Frankrig og Polen risikerer ikke at nå deres nationale mål. Tidlige skøn fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der ganske vist er baseret på en anden metode, bekræfter også, at EU som helhed sandsynligvis vil nå sit mål. Kommissionen har hjulpet medlemsstaterne med at indgå statistiske overførselsaftaler mellem dem, der har et overskud af vedvarende energikilder, og dem, der risikerer ikke at nå deres mål.

(65)    Havvindmøller: fald fra intervallet 100-180 EUR/MWh i 2010 til nutidens værdier, der spænder fra 67 EUR pr. MWh til 140 EUR pr. MWh, landvindenergi: fald fra 55-105 EUR/MWh i 2010 til 34 EUR pr. MWh til 74 EUR pr. MWh i 2019. Kilde: Beiter P., Cooperman A., Lantz E., Stehly T., Shields M., Wiser R., Telsnig T., Kitzing L., Berkhout V., Kikuchi Y. (2021) Wind power costs driven by innovation and experience with further reductions on the horizon, WIREs Energy Environ. 2021;e398. https://doi.org/10.1002/wene.398 .

(66)    Omkostningerne til solcellemoduler er faldet drastisk i de seneste år. Hvis man analyserer den globale udvikling i modulprisen i forhold til den kumulative produktion, kan der udledes et prisfald på 25 % for hver fordobling af den kumulative produktion. I perioden fra 2011 til 2020 er der registreret et prisfald på 85 %.

(67)     https://ec.europa.eu/energy/topics/renewable-energy/eu-renewable-energy-financing-mechanism_en .

(68)    BNEF (2021), database over investeringer i energiomstilling.

(69)    IRENA, statistikker over vedvarende kapacitet 2021.

(70)    https://www.irena.org/publications/2021/March/Renewable-Capacity-Statistics-2021.

(71)    Yderligere delegerede retsakter vil bidrage til udbredelsen af bæredygtige vedvarende brændstoffer, herunder metoder til produktion af vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse fra elektricitet fra nettet og måling af drivhusgasemissioner fra sådanne brændstoffer.

(72)    I EU plus Det Forenede Kongerige.

(73)    I EU plus Det Forenede Kongerige.

(74)    Målene for 2030 gælder for EU uden Det Forenede Kongerige.

(75)    Hvor beboelsesejendomme tegner sig for næsten 65 % af dette tal.

(76)     https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-efficiency/energy-efficient-buildings/renovation-wave_en .

(77)    COM(2021) 551 final.

(78)    En tilbundsgående foreløbig vurdering af de første 13 strategier blev offentliggjort den 31. marts 2021.

(79)    Køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og fjernsyn.

(80)    Der indtraf en hændelse den 8. januar 2021 i højspændingsnettene i det kontinentale europæiske synkrone område. Den påvirkede det kontinentale net, som forbinder eltransmissionsnettene i landene i det kontinentale Europa, og førte til, at det blev opdelt i to områder (med et område i Sydøsteuropa, der midlertidigt blev drevet adskilt fra resten af det kontinentale Europa). Den anden hændelse var afbrydelsen af en fransk-spansk sammenkobling den 24. juli 2021, som påvirkede Den Iberiske Halvø og en lille del af det franske transmissionssystem. Begge hændelser kunne løses inden for mindre end en time. Der pågår efterfølgende undersøgelser.

(81)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren.

(82)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010.

(83)     https://ec.europa.eu/energy/topics/energy-security/secure-gas-supplies_en .

(84)    Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter.

(85)    Netreglerne er et sæt regler, der er udarbejdet af den europæiske sammenslutning af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) med vejledning fra Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) med henblik på at fremme harmonisering, integration og effektivitet på det europæiske elmarked.

(86)    I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet.

(87)    COM(2020) 605.

(88)     COM (2021) 350 final.

(89)    Undersøgelse af modstandsdygtigheden i kritiske forsyningskæder for energisikkerhed og omstilling til ren energi under og efter covid-19-krisen ISBN 978-92-76-38453-3.

(90)    Gruppen af Europæiske Nukleare Tilsynsmyndigheder, www.ensreg.eu.

(91)    Rådets direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, som ændret ved Rådets direktiv 2014/87/Euratom.

(92)    I september nåede de gennemsnitlige engrospriser på elektricitet op på mere end 125 EUR pr. MWh, gaspriserne nåede op på næsten 65 EUR pr. MWh, og EU ETS-kvoterne nåede op på mere end 60 EUR pr. ton CO2.

(93)    Kilde: COM(2021) 660.

(94)    Dette forhold er lidt forskelligt for husholdninger (figur 3) og industrien alt efter forbrugets størrelse.

(95)    COM(2021) 660.

(96)    Det betyder, at alle får den samme pris for elektricitet på engrosniveau.

(97)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU.

(98)     https://smarten.eu/wp-content/uploads/2019/11/EU_Market_Monitor_2019_short_final.pdf .

(99)    Den fælles Day-Ahead-kobling tildeler en dag før levering af knap grænseoverskridende elektricitetstransmission kapacitet på den mest effektive måde ved at koble engrosmarkederne for elektricitet fra forskellige regioner via en fælles priskoblingsalgoritme til beregning af elpriserne i hele Europa og til implicit tildeling af auktioner baseret på grænseoverskridende kapacitet.

(100)    ACER's markedsovervågningsrapport, 2019.

(101)    ACER's markedsovervågningsrapport, 2019.

(102)    Den mængde gas, der blev handlet på de europæiske børser, steg med 21 % (plus 3 439 TWh) i fjerde kvartal 2020 år-til-år efter det midlertidige fald i det foregående kvartal.

(103)    EU's LNG-import faldt med 27 % år-til-år i fjerde kvartal 2020 som følge af stigende pristillæg på det asiatiske engrosmarked for gas til Europa, hvilket resulterede i omdirigering af fragt til de asiatiske markeder.

(104)    EU's nuværende gaslagringsniveau ligger en anelse over 75 %, hvilket er under de 90 %, som gennemsnittet har ligget på de seneste 10 år. Pr. 3. oktober 2021. 

(105)    Under 1 EUR/MWh for 90 % af handelsdagene i 2019 (ACER MMR 2020, Gas Wholesale Markets Volume, s. 43).

(106)    Det aftalte forhold i den grænseoverskridende kapacitet svarer til importkapaciteten i forhold til den installerede produktionskapacitet for medlemsstaterne. Det skal bemærkes, at sammenkoblingsmålet på 15 % for 2030 i forordningen om forvaltning er blevet suppleret med en række hasteindikatorer. Dette er på baggrund af den betydelige stigning i den installerede kapacitet i EU (hovedsagelig som følge af nye variable vind- og solkapaciteter med meget lavere belastningsfaktorer sammenlignet med andre produktionskilder), mens den nye sammenkoblingskapacitet ikke er steget i samme omfang. Derfor bør der i analysen af sammenkoblingsniveauet ud over sammenkoblingsmålet på 15 % også tages hensyn til indikatorer for, hvor presserende indsatsen er, baseret på prisforskelle på engrosmarkedet, nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjer i forhold til (1) spidsbelastning og (2) installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi. Forordningen fastsætter også, at hver ny samkøringslinje skal underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse og kun gennemføres, hvis de potentielle fordele opvejer omkostningerne.

(107)    F.eks. en elsammenkobling mellem Estland og Letland (projekt af fælles interesse nr. 4.2.1). En ny elforbindelse mellem Estland og Letland blev lanceret den 2021. august 25. Dette er den tredje elforbindelse mellem de to lande og et yderligere skridt i retning af synkronisering af det baltiske område med det kontinentale europæiske net. Det samme gælder projektet af fælles interesse i Estland (projekt af fælles interesse nr. 4.2.2), i Letland (projekt af fælles interesse nr. 4.2.3) og i Litauen (projekt af fælles interesse nr. 4.8.17). For gas er der bestilt projekter af fælles interesse i Kroatien (projekt af fælles interesse nr. 6.5.1), Grækenland, Italien og Albanien (projekt af fælles interesse nr. 7.1.3).

(108) F.eks. Celtic Interconnector mellem Irland og Frankrig, som modtog et CEF-tilskud på 530 mio. EUR i 2019. Det vil være den første direkte elforbindelse mellem Irland og det europæiske fastland, og den støtter opfyldelsen af Irlands nye mål om mindst 70 % vedvarende elektricitet i 2030.

(109)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(110)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38).

(111)    I energisektoren (med et samlet budget på 5,84 mia. EUR) sigter programmet mod at bidrage til yderligere integration af det europæiske energimarked, forbedre energinettenes interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer, lette dekarboniseringen og sikre forsyningssikkerheden. Der vil også være midler til rådighed til grænseoverskridende projekter inden for produktion af vedvarende energi.

(112)    I betragtning af at BNP og energiforbruget faldt næsten lige meget i 2020 (ca. 7 %), blev der givet subsidier i 2020 i samme grad som i 2019 (kun aktivitetsmængden var lavere). Der er derfor ingen klar tendens til et fald i subsidieniveauet på trods af EU's internationale engagement.

(113) Primært subsidier til solenergi — 29 mia. EUR, vindenergi — 21 mia. EUR og biomasse — 17 mia. EUR.

(114)    EU-klassificeringssystemet er et system, som er baseret på klassificeringsforordningen — Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

(115)    IEA, Net Zero by 2050. A Roadmap for the Global Energy Sections. Flagskibsrapport, maj 2021 .

(116)    EU er f.eks. førende på verdensplan i flere dele af solcelleværdikæden: Forskning og udvikling, produktion af polysilicium, udstyr og maskiner til fremstilling af solceller (kilde: BNEF, Solar PV Trade and Manufacturing, A Deep Dive, 2021). Inden for vindenergi har EU en betydelig markedsandel, men de europæiske producenter af originalt udstyr (OEM'er) blev for første gang overgået af kinesiske producenter i 2020 (da man analyserede OEM'erne i top 10 med hensyn til markedsandele). Kilde: GWEC, Global Offshore Wind Report 2020, 2020). Tilsvarende er EU's medlemsstater førende eksportører, når man ser på "varmepumper til primær opvarmning", efterfulgt af Asien (kilde: UN-COMTRADE 841861 "heat pumps, excluding air conditioning machines of heading 8415"). I løbet af de seneste 5 år er væksten på EU-markedet for "varmepumper til primær opvarmning" imidlertid blevet indhentet af importen fra Asien, som i gennemsnit steg med 21 % om året fra 2015 til 2020. Øgede investeringer i F&I inden for ren energi og en yderligere indsats inden for teknologioverførsel vil sikre, at EU udnytter energiovergangen til at styrke sin konkurrenceevne inden for sektoren for ren energi. I f.eks. solcellesektoren er der en tendens til, at fremstilling, celle- og moduldesign bliver stadig mere komplekst, hvilket kræver yderligere investeringer for at forblive på forkant med udviklingen.

(117)  COM(2021) 952.

(118) For eksempel ligger EU på en førsteplads, når det drejer sig om at indgive patenter af høj værdi inden for vedvarende energi og energieffektivitet. EU ligger på en tredjeplads for intelligente systemer. (Kilde: JRC SETIS https://setis.ec.europa.eu/publications/setis-reseach-and-innovation-data_en ).

(119) Energiunionens F&I-prioriteter (baseret på COM(2015) 80): Vedvarende energikilder, intelligente systemer, effektive systemer, bæredygtig transport, CCUS og nuklear sikkerhed.

(120)  IEA, World Energy Investment, 2021.

(121) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af direktiv 91/157/EØF.

(122) Siden 2005 har den stigende udskiftning af forurenende fossile brændstoffer med vedvarende energi i hele EU ført til et fald på 6 % i de samlede svovldioxidemissioner (SO2) og et fald på 1 % i kvælstofoxidemissionerne (NOx) i 2017. Det førte imidlertid også til en stigning i PM2.5-emissionerne på 13 % i hele EU og en stigning på 4 % i emissionerne af flygtige organiske forbindelser (VOC) som følge af stigningen i anvendelsen af biomasse (EMA, 2019): https://www.eea.europa.eu/themes/energy/renewable-energy/renewable-energy-in-europe-key .

(123)  COM(2021) 400 final

(124)    De senest foreliggende data.

(125)    Eurostat Regional yearbook 2021 edition, s. 187.

(126)    https://ec.europa.eu/environment/air/quality/revision_of_the_aaq_directives.htm.

(127)    Baseret på Eurostats "env_ac_egss2" -år, for hvilket de seneste data foreligger.

(128)    Kilde: ESTAT, nrg_ind_ei, Energy intensity of GDP in chain linked volumes (2010), Kilograms of oil equivalent (KGOE) per thousand euro.

(129) I perioden 2005-2019 er både primærenergiintensiteten og den endelige energiintensitet i industrien fortsat faldet med gennemsnitligt ca. 2 % om året. I samme periode har drivhusgasintensiteten også været konstant faldende, hvilket bl.a. skyldes den stigende andel af vedvarende energi i energiforbruget.

(130) 2018 er det seneste år, der er tilgængeligt på grund af den statistiske forsinkelse for Eurostats data for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser. Obligatorisk indberetning af data ved udgangen af år n dækker referenceperioden n-2 til n-4. Frivillig indberetning af data omfatter tidlige estimater for referenceåret n-1 og perioden før 2014. Tilgængeligheden af frivillige indberetningselementer varierer betydeligt fra land til land. Eurostat udarbejder hvert år (n) foreløbige skøn for EU-27 som helhed for perioden fra 2000 til år n-2.

(131) Dette er baseret på Eurostat "env_ac_egss1". Ifølge IRENA's skøn skaber investeringer i ren energi næsten tre gange så mange arbejdspladser som fossile brændstoffer.

(132)  CEDEFOP, Skills forecast: trends and challenges to 2030, 2018.

(133) Europa-Kommissionen, The Pact for Skills — mobilising all partners to invest in skills, 2020.

(134) Dette er ifølge EUCO3232.5-scenariet, som er baseret på et energieffektivitetsmål på 32,5 % og et mål for vedvarende energi på 32 % i 2030. Klimamålet er nu blevet opjusteret til mindst 55 % inden 2030, og der er fremsat forslag om højere ambitionsniveau for energieffektivitet og vedvarende energi.

(135) Afledt ved hjælp af EurObserv"ER ( https://www.eurobserv-er.org/category/all-annual-overview-barometers/ ) og Kapetaki, Z., Ruiz, P. et al., Clean energy technologies in coal regions: Opportunities for jobs and growth: Deployment potential and impacts, Kapetaki, Z. (redaktør), EUR 29895 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020, ISBN 978-92-76-12330-9, doi:10.2760/063496, JRC117938.

(136) BPIE (2020). Building Renovation — A kick-starter for the EU Recovery. https://www.renovate-europe.eu/wp-content/uploads/2020/06/BPIE-Research-Layout_FINALPDF_08.06.pdf ved hjælp af data fra C40 (2019). The Multiple Benefits of Deep Retrofits — A toolkit for Cities. https://www.c40knowledgehub.org/s/article/The-Multiple-Benefits-of-Deep-Retrofits-A-toolkit-for-cities?language=en_US .

(137) IRENA (2020), Global Renewables Outlook: Energy Transformation 2050. Udgave: 2020), Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, Abu Dhabi. Global Renewables Outlook: Energy Transformation 2050 — Resumé (irena.org).

(138)  SWD(2021) 621 final.

(139)   https://op.europa.eu/s/pp0f .

(140) Som krævet i artikel 19, stk. 13, i direktivet om vedvarende energi.

(141)   Schwanitz , V. J., Wierling, A., Zeiss, J. P., von Beck, C., Koren, I. K., Marcroft, T., Dufner, S. (2021, 22. august): The contribution of collective prosumers to the energy transition in Europe - Preliminary estimates at European and country-level from the COMETS inventory.

(142) Ibid.

(143) Princip 20. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder indeholder også initiativer for 2022 for at sikre, at ingen lades i stikken, hvilket vil bidrage til at bekæmpe energifattigdom, såsom et forslag til Rådets henstilling om minimumsindkomst, vejledning om forudgående fordelingsmæssige konsekvensanalyser og en rapport om adgang til væsentlige tjenester. Desuden vedrører mål 7 for bæredygtig udvikling også adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle.

(144)  SWD(2020) 960 final.

(145) I løbende priser.

(146) Europa-Kommissionen. (2018). 5. Structural Support Action for Coal and Carbon Intensive Regions https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/docs/pages/initiative_5_support_en_1.pdf .

(147) SWD(2020) 176 final, afsnit 6.5.1.

(148) 2020-JRC-clean_energy_technologies_in_coal_regions_online.pdf.  Kapetaki, Z., Ruiz, P. et al. (2020). Clean energy technologies in coal regions: Opportunities for jobs and growth. Deployment potential and impacts. JRC, s. 5.

(149)    I betragtning af det højere mål for vedvarende energi på 40 % i stedet for 32 % i 2030 vil EU have brug for mere end 420 GW og op til 480 GW kombineret vindkraftkapacitet på land og offshore i forhold til den nuværende installerede vindkapacitet på 180 GW. For solcelleanlæg skal kapaciteten være på mere end 380 GW og op til 420 GW i forhold til de nuværende 140 GW. En sådan forøgelse vil også tage højde for den elektricitet, der er nødvendig for at producere vedvarende brint for at nå delmålene for vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO). Som følge heraf vil kapacitetsudnyttelsesgraden for vedvarende energi skulle øges betydeligt i forhold til det nuværende planlagte niveau.

(150)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, artikel 16 og 17.

(151)    Med de nuværende internationale forpligtelser deltager 9 af verdens 20 største metanudledere nu i Global Methane Pledge, som tegner sig for ca. 30 % af de globale metanemissioner og 60 % af den globale økonomi. Derudover bebudede mere end 20 filantropiske organisationer samlede forpligtelser på over 200 mio. USD til støtte for gennemførelsen af Global Methane Pledge.

(152)    De vigtigste mål for EU's forslag til modernisering af energichartertraktaten er at ajourføre standarderne for investeringsbeskyttelse for at sikre, at energichartertraktaten fremmer EU's klimaindsats og energiomstilling i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og Parisaftalen.

(153) https://www.consilium.europa.eu/media/48057/st05263-en21.pdf.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 26.10.2021

COM(2021) 950 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Status over energiunionen 2021 — Bidrag til den europæiske grønne pagt og genopretningen af EU

{COM(2021) 952 final} - {COM(2021) 960 final} - {COM(2021) 961 final} - {COM(2021) 962 final} - {SWD(2021) 298 final} - {SWD(2021) 307 final} - {SWD(2021) 308 final}

Bilag til rapporten om status over energiunionen om energisubsidier i EU

1.Indledning

I 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin første årlige rapport om overvågning af medlemsstaternes fremskridt hen imod udfasning af energisubsidier, og mere specifikt subsidier til fossile brændstoffer i EU 1 , som krævet i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen 2 .

Rapporten byggede på 1) direkte dataindsamlinger fra medlemsstaternes kilder og 2) oplysningerne i de nationale energi- og klimaplaner og afslørede vigtige dataindberetningsmangler i de nationale energi- og klimaplaner, som medlemsstaterne har indsendt. Dette viser, at der er behov for at forbedre medlemsstaternes rapporteringspraksis.

Den nyligt vedtagne europæiske klimaforordning 3 bekræfter Europas mål om at blive klimaneutral senest i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Der er behov for en fortsat indsats for at sikre en socialt retfærdig udfasning af miljøskadelige energisubsidier, navnlig til fossile brændstoffer, som er uforenelige med dette mål. Desuden lovede G7-lederne, herunder EU 4 , at udfase ny direkte statsstøtte til international kulstofintensiv fossil brændselsenergi så hurtigt som muligt og bekræftede på ny de eksisterende tilsagn om at afskaffe ineffektive subsidier til fossile brændstoffer.

Klimaforordningen ændrer 5 artikel 17 i forvaltningsforordningen og præciserer, at "Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter 6 med henblik på at fastsætte strukturen, formatet, tekniske enkeltheder og en metode for rapportering, herunder om udfasning af energisubsidier, navnlig til fossile brændstoffer". Dette bør føre til mere ensartede rapporteringspraksisser på tværs af medlemsstaterne og fjerne de fleste eksisterende datamangler.

Forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet 7 støtter udfasningen af forældede undtagelser og incitamenter til anvendelse af fossile brændstoffer og vil fremme renere brændstoffer og dermed støtte opfyldelsen af EU's ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

De igangværende bestræbelser på EU's klassificeringsforordning 8 og initiativer vedrørende grønne obligationer bør på mellemlang sigt hjælpe investorer med at identificere grønne økonomiske aktiviteter og kanalisere flere midler til dem. Kommissionen anvender princippet om "ikke at gøre væsentlig skade" på forskellige EU-fonde. EU-finansiering (f.eks. fra genopretnings- og resiliensfaciliteten under samhørighedspolitikken) skal kun stilles til rådighed for foranstaltninger, der ikke forårsager væsentlig skade på miljøet.

For medlemsstaterne kan EU-klassificeringssystemet i fremtiden have en potentiel indvirkning på subsidier og give dem værktøjer til at identificere bæredygtige aktiviteter og dermed gøre det lettere for nationale politikker at satse på grønne aktiviteter og opskalere grønne investeringer til lavere omkostninger på bekostning af fossile brændstoffer og andre mindre miljøvenlige aktiviteter.

9 10 11 Med henblik på at forberede denne nye udgave (den "anden") af den årlige rapport om subsidier har Kommissionen gennemført en undersøgelse for at indsamle data fra medlemsstaterne og udvide tidligere datasæt med resultater fra 2019 og 2020. Det skal bemærkes, at 2020-tallene ikke var fuldstændige på tidspunktet for færdiggørelsen af Kommissionens subsidieundersøgelse (juli 2021), og at tallene for 2020 i betragtning af de betydelige skøn bør behandles med forsigtighed i denne rapport. Nogle medlemsstater kunne ikke fremlægge de samme oplysninger eller oplysninger af samme kvalitet som i tidligere år, idet de henviste til manglende ressourcer til at udarbejde datasæt og rapporter for 2020, hvilket også skyldtes covid-19-situationen.

Resultaterne af denne undersøgelse bekræfter, at EU og medlemsstaterne er nødt til at gøre mere for at reducere subsidier til fossile brændstoffer for at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Mellem 2015 og 2019 voksede energisubsidierne i EU med 8 %. Subsidier til vedvarende energi steg også med 8 %, mens subsidier til energieffektivitet steg med næsten halvdelen, hvilket var en positiv udvikling med hensyn til at nå EU's mål for omstilling til grøn energi. På længere sigt kan subsidier til vedvarende energi og energieffektivitet også falde, efterhånden som teknologiomkostningerne falder, hvilket muliggør markedsdrevne energiinvesteringer, og på betingelse af at vi når vores klimamål.

Subsidierne til fossile brændstoffer steg yderligere (med 4 % mellem 2015 og 2019), men nogle lande, f.eks. Letland, Litauen, Sverige, Grækenland og Irland, formåede at reducere subsidierne til fossile brændstoffer. I EU fortsatte subsidierne til olieprodukter i sektorer som transport og landbrug med at vokse i denne periode, mens subsidierne til kul og brunkul faldt, hovedsagelig på grund af den faldende rolle, som fast brændsel spiller i elproduktionen.

I 2020 faldt subsidierne til fossile brændstoffer målbart i forhold til 2019, hovedsagelig på grund af lavere brændstofforbrug inden for transport, navnlig inden for luftfart, på baggrund af betydelige rejserestriktioner og nedlukninger i EU. Som de foreliggende data viser, faldt subsidierne til vedvarende energi en smule i 2020. Samtidig steg tilskuddene i form af kompensation til kernekraft som følge af nye støtteinstrumenter til lukning og dekommissionering af nukleare anlæg (hovedsagelig i Tyskland og Frankrig) betydeligt. Det lykkedes at øge subsidierne til energieffektivitetsforanstaltninger yderligere i 2020.

Ikke desto mindre forventes forbruget af fossile brændstoffer at stige igen i takt med den økonomiske genopretning. EU vil derfor være nødt til at øge indsatsen for at undgå at vende tilbage til de præpandemiske subsidieniveauer. Genopretningsprogrammerne bør bidrage til dette mål ved i høj grad at fokusere på at gøre økonomien grønnere.

2.    Subsidier til energi og fossile brændstoffer i EU

2.1. Energisubsidier i EU

Subsidier i denne rapport defineres efter den metode, der er fastlagt af Verdenshandelsorganisationen (WTO) 12 , og som blev anvendt i den nye støtteundersøgelse fra Kommissionen 13 og den foregående rapport (2020) om energisubsidier.

Energisubsidier kan ses fra forskellige vinkler, f.eks. efter formålet med dem (produktion, forbrug/efterspørgsel eller energieffektivitet), efter brændselstype (fossile brændstoffer, vedvarende energikilder, kernekraft), efter økonomiske sektorer (energisektoren, transport, industri, landbrug 14 , boliger osv.) eller efter de instrumenttyper, der anvendes til at indføre subsidier (skattelettelser, tilskud, pris- eller indkomststøtte).

Ser man på udviklingen i energisubsidierne i EU, beløb den samlede finansielle støtte sig til 176 mia. EUR i 2019, hvilket er en stigning på 8 % siden 2015. Støtten til energieffektivitetsforanstaltninger steg meget hurtigere med 43 % (+5 mia. EUR) i denne periode, mens støtten til energiproduktion kun steg med 4 % (+3 mia. EUR), hovedsagelig som følge af de stadig stigende subsidier til produktion af vedvarende energi.

I 2020 forblev det samlede beløb til energisubsidier i EU praktisk talt stabilt (177 mia. EUR). Subsidierne til energieffektivitetsforanstaltninger fortsatte imidlertid med at stige i forhold til 2019 (med 5 %), mens de energiefterspørgselsrelaterede subsidier 15 faldt med 4 %, hvilket hovedsagelig skyldes et lavere energiforbrug i kølvandet på de covid-19-inducerede nedlukninger og andre restriktioner. På den anden side steg de anslåede subsidier til omstrukturering af industrien til 4,5 mia. EUR i 2020 (en stigning fra 1,8 mia. EUR i 2019) som følge af øget finansiel støtte til dekommissionering af kraftværker.

Figur 1 — EU's energisubsidier efter formål

Kilde: Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU. Med hensyn til data for 2020 viser diagonalt linierede søjler, at disse data er baseret på skøn, og hver kategori bør fortolkes som en sammenlægning af den tomme søjle (faktuelle data) og den diagonalt linierede søjle (skøn) for at sammenligne med tidligere år.

Sammenlignet med BNP varierede energisubsidierne fortsat betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat i 2019, fra 2,7 % af BNP i Letland til kun 0,3 % i Luxembourg. I EU udgjorde energisubsidierne i gennemsnit 1,2 % i 2019. I 2015 var denne andel en smule højere og nåede op på 1,3 %.

Analysen viser også, at forskellige lande bruger subsidier til at støtte forskellige politikker og foranstaltninger, som påvirker EU's mål for omstilling til grøn energi forskelligt. Letland brugte næsten 2 % af sit BNP på subsidier til energieffektivitetsforanstaltninger i 2019. Tyskland brugte ca. 0,9 % af sit BNP på subsidier til vedvarende energi, og Bulgarien, Grækenland, Italien, Tjekkiet og Spanien brugte hver 0,8 % af deres BNP på subsidier til vedvarende energi.

Samtidig bruger andre lande stadig mere på fossile brændstoffer end på foranstaltninger, der tilskynder til grøn omstilling. Ungarn og Bulgarien brugte mere end 1 % af deres BNP på at subsidiere fossile brændstoffer, og i Grækenland og Belgien var denne andel tæt på 1 %, hvilket er nedslående set ud fra et grønt omstillingsperspektiv.

Figur 2 — Subsidier til forskellige energikilder, i procent af BNP og i mia. EUR i 2019

Kilde: Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU. Ved elektricitet forstås generel, ikke-teknologispecifik støtte til elektricitet, mens der ved alle energikilder forstås foranstaltninger, der ikke kan overføres til en enkelt teknologi (eller støtte til flere former for teknologi).

Mere end 40 % af de samlede energisubsidier er blevet tildelt vedvarende energikilder i de seneste år. Subsidierne til vedvarende energi steg med 6 mia. EUR (+8 %) i 2019 i forhold til 2015, og i 2020 faldt de kun en smule. På den anden side steg subsidierne til fossile brændstoffer med 2 mia. EUR (+4 %) i samme periode, mens de i 2020 blev anslået til at være faldet med 4 mia. EUR (-7 %) i forhold til 2019 som følge af et lavere forbrug af fossile brændstoffer, primært i transportsektoren.

Subsidierne til elektricitet var stabile mellem 2015 og 2019, mens subsidierne til "alle energikilder" (flere energikilder eller foranstaltninger, der ikke direkte kan henføres til energiprodukter) steg mærkbart (med 5 mia. EUR eller 25 %) i samme periode og steg yderligere i 2020.

Subsidierne til kerneenergi var stabile i perioden 2015-2019 på mellem 2 % og 4 % af de samlede energisubsidier. I 2020 blev der udbetalt yderligere 2,7 mia. EUR, idet nye instrumenter til kompensation for førtidig lukning og dekommissionering af nukleare anlæg, primært i Tyskland og Frankrig, begyndte at træde i kraft. I de kommende år forventes kompensationer for førtidig lukning af atomkraftværker, kulkraftværker og brunkulsfyrede kraftværker at få en stigende indvirkning på det samlede beløb til energisubsidier i EU.

Figur 3 — EU's energisubsidier efter brændstoftype

Kilde: Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU. Kategorien "Alle energikilder" ("All energies") udgør subsidier, der ikke direkte kan tilskrives bestemte energibærere eller brændstoffer (f.eks. energieffektivitetsforanstaltninger, incitamenter vedrørende energiefterspørgsel/energiforbrug, uanset energibærer, investeringstilskud og særlige FoU-udgifter).

Næsten 60 % af energisubsidierne kunne knyttes direkte til energisektoren i 2019 og 2020. I samme periode var industriens og transportsektorens andel begge over 10 %, mens husholdningssektorens og landbrugets andel var lavere, nemlig henholdsvis 8 % og 4 %. Mellem 2015 og 2019 steg subsidierne mest i energi- og transportsektoren (med 4 mia. EUR i begge sektorer, hvilket svarer til stigninger på henholdsvis 4 % og 27 %).

I 2020 steg subsidierne til energisektoren yderligere, mens de i transportsektoren faldt (-20 %) i forhold til 2019, primært i luftfartssektoren (-3,3 mia. EUR), på grund af lavere brændstofforbrug i forbindelse med pandemirelaterede nedlukninger og rejserestriktioner.

Figur 4 — EU's energisubsidier fordelt på økonomiske sektorer

Kilde: Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU

Mere end 92 % af de samlede subsidier til vedvarende energi i EU (72 mia. EUR i 2019) fandt sted i energisektoren, mens andelen for andre sektorer såsom industrien (4 %) og transportsektoren (1 %) var meget lavere. Omkring 36-37 % af de samlede subsidier til vedvarende energi kunne knyttes til solenergi i 2019 og 2020, mens vindandelen var på ca. 27 %, og biomasseandelen lå på ca. 22 % af de samlede subsidier til vedvarende energi.

De vigtigste subsidieinstrumenter til vedvarende energi i EU's medlemsstater var feed-in-tariffer (svarende til 53 mia. EUR i 2019). De afspejler subsidier, der stammer fra langtidskontrakter, som for det meste er indgået for mere end ti år siden, da de nyeste kontrakter ikke længere anvender feed-in-tariffer med undtagelse af nogle små producenter. Feed-in-præmier og kvoter for vedvarende energi med handelscertifikater udgjorde lavere beløb (henholdsvis 8 mia. EUR og 6 mia. EUR i 2019). Afgiftslettelsesinstrumenter (hovedsagelig i form af afgiftsnedsættelser og -fritagelser) bidrog også med ca. 6 mia. EUR til det samlede beløb for subsidier til vedvarende energi.

Subsidier til energieffektivitet i EU har været stigende siden 2015-2016, og i 2020 blev de anslået til 17 mia. EUR, hvilket er en stigning på næsten 50 % i forhold til 2015. Når man ser på subsidieinstrumenter til energieffektivitet, har tilskuddene i de seneste år haft en andel på lidt under 40 %, mens afgiftsudgifterne udgjorde ca. en fjerdedel, og lån på lempelige vilkår og energieffektivitetsforpligtelser havde andele på henholdsvis 21 % og 16 % inden for energieffektivitetssubsidier. Omkring halvdelen af subsidierne til energieffektivitet kunne ikke knyttes direkte til nogen af de økonomiske sektorer, der blev observeret i Kommissionens undersøgelse (såkaldt "tværsektorielle" subsidier), mens 27 % blev givet i husholdningssektoren og 11 % i energisektoren.

Øgede subsidier til energieffektivitet ville også have bidraget til den faldende energiintensitet i EU's økonomi. EU-27's BNP steg med 14,5 % mellem 2015 og 2019, mens det endelige energiforbrug i samme periode steg med 3,4 %, hvilket betyder, at energiintensiteten i EU's økonomi faldt med 10 %. Et yderligere skift væk fra subsidier, der tilskynder til energiforbrug, og hen imod subsidier til energieffektivitetsforanstaltninger vil bidrage til den vedvarende faldende tendens i energiintensiteten i EU's økonomi.

Figur 5 — Subsidier til energieffektivitet i EU

Kilde: Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU.

Hvad angår andre sektorer modtog husholdningerne ca. 8 % af de samlede energisubsidier inden for alle økonomiske sektorer, hvoraf den største del af subsidierne ikke direkte kan tilskrives energibærere (f.eks. energieffektivitet) og subsidier til elforbruget 16 .

Prisregulering både på forbruger- og producentsiden har stadig haft betydning på EU's energimarkeder, selv om subsidierne til disse foranstaltninger har vist en faldende tendens i de seneste år. Forbrugerprisgarantier (f.eks. i form af sociale takster) beløb sig til 2,1 mia. EUR i 2019, hvilket hovedsagelig gavner husholdningssektoren. Garantier for producentpriser (f.eks. købsaftaler, garantier for brændstofomkostninger osv.) var hovedsagelig karakteristiske i energisektoren og beløb sig til 3,6 mia. EUR i 2019.

Subsidier til kapacitetsbetalinger har udvist en høj grad af stabilitet i de seneste år og beløb sig til 2,1 mia. EUR i 2019.

Subsidier til brint viste en målelig stigning i de seneste år fra 195 mio. EUR i 2015 til 350 mio. EUR i 2019. Subsidierne drejer sig hovedsagelig om udgifter til FoU, men i 2019 blev der også givet subsidier til udvikling af infrastruktur til brinttankstationer og støtte til brændselsceller som individuelle foranstaltninger i nogle af EU's medlemsstater. Lige som Kommissionen gjorde det i 2020, er et stigende antal medlemsstater ved at vedtage deres brintstrategier, da de forudser en betydelig kapacitet til elektrolysatorer, brintbrændstofinfrastruktur og andre brintrelaterede udviklinger af aktiver og markedsstøtteprogrammer i det kommende årti, og det forventes derfor, at subsidierne til udvikling af brint vil fortsætte med at stige i de kommende år.

2.

2.2Subsidier til fossile brændstoffer i EU

Mellem 2015 og 2019 steg de samlede subsidier til fossile brændstoffer med 4 % i EU. Der var et målbart fald i 2020, idet subsidierne til fossile brændstoffer faldt til 52 17 mia. EUR, hovedsagelig på grund af lavere transportaktiviteter 18 .

Med fokus på forskellige økonomiske sektorer faldt subsidierne til fossile brændstoffer i energisektoren med 1,8 mia. EUR (-10 %) mellem 2015 og 2019, hovedsagelig som følge af faldende subsidier til kul og brunkul (faldende forbrug i elproduktionen), hvilket er en positiv udvikling med henblik på at nå EU's klimamål. I 2020 fortsatte subsidierne til fossile brændstoffer med at falde i energisektoren.

På den anden side steg støtten til fossile brændstoffer i transportsektoren med 3,4 mia. EUR (+25 %) i samme periode som følge af stigende subsidier til olieprodukter. I 2020 faldt subsidierne markant i transportsektoren, hovedsagelig inden for luftfart.

Subsidierne til fossile brændstoffer steg også inden for landbruget (+0,6 mia. EUR eller med 10 % mellem 2015 og 2019), og sektoren modtog i overvejende grad subsidier i form af støtte til forbrug af olieprodukter. Subsidierne til fossile brændstoffer steg med 0,3 mia. EUR (+13 %) til husholdninger i samme periode, hovedsagelig i form af subsidier til forbrug af fyringsolie og naturgas.

Derimod faldt subsidierne til fossile brændstoffer i industrien, hovedsagelig i form af afgiftslempelser og -fritagelser i forbindelse med energiforbrug, med 0,5 mia. EUR (-4 %) mellem 2015 og 2019, fordi faldet i subsidierne til kul var højere end stigningen i subsidierne til gas.

Figur 6 — Subsidier til fossile brændstoffer i forskellige sektorer i EU

Kilde: Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU.

Subsidier til olieprodukter, som tegner sig for mere end halvdelen af de samlede subsidier til fossile brændstoffer i EU, steg med 4,4 mia. EUR (+18 %) mellem 2015 og 2019. Denne stigning kan for størstedelens vedkommende knyttes til transportsektoren og i mindre grad til landbruget. Oliesubsidierne steg med 2,5 mia. EUR (+40 %) i Frankrig og med 0,6 mia. EUR (+19 %) i Belgien, mens de faldt med 0,4 mia. EUR (-24 %) i Sverige. I 2020 viste subsidierne til olieprodukter et målbart fald (ca. 13 %) i forhold til 2019 som følge af faldet i brændstofforbruget på grund af de pandemirelaterede begrænsninger i transport- og rejseaktiviteterne.

Subsidier til kul og brunkul viste et konstant fald i EU mellem 2015 og 2019, hovedsagelig som følge af et fald i forbruget af fast brændsel til elproduktion. Kulsubsidierne faldt med 1,8 mia. EUR (-20 %) i denne periode. De to største fald i subsidierne til fast brændsel i denne periode kunne konstateres i Tyskland (-1,3 mia. EUR, 27 %) og Spanien (-0,5 mia. EUR, 61 %). De stigende europæiske emissionskvotepriser (EUA) i de seneste år har gjort fast brændsel stadig mindre konkurrencedygtigt til elproduktion. I fremtiden vil subsidierne til kulsektoren dog kunne stige midlertidigt, da der er planlagt kompensationsordninger for anlægslukninger i flere medlemsstater.

Subsidier til naturgas steg med 0,8 mia. EUR (+10 %) mellem 2015 og 2019, hvilket svarer til ca. 16 % af subsidierne til fossile brændstoffer, hvilket er lidt mere end andelen for kul og brunkul (13 %). Naturgassubsidierne steg med 0,5 mia. EUR i både Tyskland og Frankrig i denne periode, mens andre lande viste et blandet billede af ændringerne i subsidierne. På trods af naturgassens stigende betydning for EU's elproduktion i 2020 steg subsidierne ikke i det pågældende år, sandsynligvis på grund af lave engrospriser på gas, hvilket reducerede støtten til brændstofomkostninger i denne periode.

Omkring tre fjerdedele af de samlede subsidier til fossile brændstoffer blev ydet i form af afgiftsudgifter (afgiftslettelser, -fritagelser) i 2019 i EU. Indkomst- og prisstøtte (f.eks. prisgarantier, kapacitetsbetalinger, feed-in-tariffer og -præmier osv.) udgjorde ca. 20 %, mens andelen af direkte betalinger (f.eks. tilskud) var på 5 %.

Betydningen af subsidier til fossile brændstoffer i forhold til økonomiens størrelse varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. I 2019 brugte Ungarn mest på subsidier til fossile brændstoffer (1,2 % af BNP), mens Malta kun brugte 0,01 %. I EU udgjorde subsidierne til fossile brændstoffer i gennemsnit 0,4 % af BNP, hvilket svarer til andelen i 2015.

Ungarn brugte mest på subsidier til olie og olieprodukter, 1 % af BNP i 2019, mens Cypern og Belgien brugte 0,7 % og Grækenland 0,6 % af deres respektive BNP på oliesubsidier. Bulgarien brugte 0,9 % af sit BNP på generel støtte til efterspørgslen i form af nedsættelser af punktafgifter. Polen og Slovakiet brugte 0,2 % af deres BNP på subsidier til kul, mens Portugal og Letland brugte samme andel på naturgassubsidier i 2019.

Figur 7 — Subsidier til fossile brændstoffer i EU's medlemsstater i procent af BNP og i mia. EUR i 2019

Kilde: Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU.

3.Covid-19-pandemiens indvirkning på markedet for EU-medlemsstaternes energisubsidier og genopretningsprogrammer

I marts 2020 blev der indført foranstaltninger, der førte til omfattende nedlukning og begrænsning af den frie bevægelighed for personer i EU-landene og andre steder i verden, og efterspørgslen efter energiprodukter blev påvirket betydeligt, hvilket førte til et øjeblikkeligt fald i forbruget og til, at markedspriserne faldt til det laveste niveau i flere år.

Som det anslås i Kommissionens undersøgelse, var subsidierne til fossile brændstoffer i EU faldet med 7 % i 2020 i forhold til 2019, hovedsagelig som følge af et faldende brændstofforbrug. Subsidier til afgiftsudgifter, som giver en bedre tilnærmelse af markedsudviklingens indvirkning på energiefterspørgslen, faldt med 9 % i 2020 i forhold til året før. En betydelig andel (ca. 60 %) af dette fald i subsidier til afgifter kan hænge sammen med et faldende forbrug af petroleum inden for luftfarten. I Kommissionens undersøgelse skønnes det, om end baseret på begrænsede data, at der skete et fald på 4 % 19 i subsidier af feed-in-tarif- og præmietypen til vedvarende energi i 2020, hovedsagelig på grund af lave engrospriser på elektricitet, selv om produktionen af vedvarende energi fortsat steg i 2020.

Da faldet i subsidier til fossile brændstoffer i 2020 i vid udstrækning skønnes at være drevet af ændringen i brændstofforbruget, kan den økonomiske genopretning i de efterfølgende år bidrage til at nå EU's klimamål. Genopretnings- og resiliensfaciliteten 20 , som trådte i kraft i februar 2021, har til formål at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af coronaviruspandemien og gøre de europæiske økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på de udfordringer og muligheder, der er forbundet med den grønne og den digitale omstilling. For at drage fordel af støtten fra faciliteten indsendte de fleste medlemsstater deres genopretnings- og resiliensplaner til Europa-Kommissionen. Investeringer, der letter omstillingen til grøn energi, såsom foranstaltninger til støtte for produktion og udbredelse af vedvarende energi, anvendelse af energilagringsteknologier, fremme af vedvarende varme- og energifællesskaber, energieffektivitetsforanstaltninger osv. er vigtige elementer i planerne.

4.Konklusioner

Siden vedtagelsen af rapporten om status over energiunionen i 2020 har der fundet en række lovgivningsmæssige tiltag sted, herunder vedtagelsen af den europæiske klimaforordning, der ændrede forvaltningsforordningen, og vedtagelsen af den nye klassificeringsforordning, hvilket har påvirket energimarkedet og -subsidierne. En ændring af forvaltningsforordningen og en mere detaljeret specifikation af rapporteringskravene for subsidier og deres udfasning vil resultere i, at datamanglerne udbedres, og at der gives et klarere billede af situationen i medlemsstaterne. Effektiviteten af den nye lovgivning kan måles i forbindelse med den næste indsamling af data om subsidier.

Den igangværende indsats i forbindelse med EU's strategi for bæredygtig finansiering og EU-klassificeringssystemet forventes også at bidrage til at omdirigere investeringer til bæredygtig energi på mellemlang sigt ved at tilvejebringe værktøjer til at identificere miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og lette gennemførelsen af initiativer til at øge grønne investeringer til lavere omkostninger.

Sideløbende med den økonomiske genopretning vil de fossile subsidier, der faldt i 2020, kunne stige igen i de kommende år som følge af det stigende forbrug. Medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner forventes ved at fremme omstillingen til grøn energi at reducere den langsigtede afhængighed af fossile brændstoffer.

De detaljerede resultater af Kommissionens undersøgelse af subsidier vil også blive offentliggjort for at give et samlet billede af situationen.

(1)    Artikel 35, stk. 2, litra n), i forordningen (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen. I det følgende benævnt: Forvaltningsforordningen

(2)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1602743359876&uri=COM%3A2020%3A950%3AFIN#document3 . I det følgende benævnt: Kommissionens beretning for 2020 om subsidier.

(3)    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32021R1119&from=EN Recital 29.

(4)     https://www.g7uk.org/wp-content/uploads/2021/06/Carbis-Bay-G7-Summit-Communique-PDF-430KB-25-pages-3-1.pdf .

(5)    Artikel 13, punkt 7b), i den europæiske klimaforordning.

(6)    Det forberedende arbejde med gennemførelsesretsakten er allerede påbegyndt, og ved udgangen af 2022 er det planen, at gennemførelsesretsakten skal vedtages.

(7)    https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/revision_of_the_energy_tax_directive_0.pdf.

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088, EUT L 198/13 af 22.6.2020, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0852&from=DA .

(9)    Undersøgelse af energisubsidier og andre statslige indgreb i EU, i det følgende benævnt: Kommissionens undersøgelse.

(10)    På grund af en revurdering af subsidieopgørelsen for de foregående år og ændringen i det monetære grundlag ("udtrykt i 2020-EUR" i denne rapport) kan de samlede beløb i denne rapports diagrammer afvige fra den seneste rapport om energisubsidier, der blev offentliggjort i 2020.

(11)    For nogle subsidieposter blev værdierne for 2019 anvendt som et skøn for 2020, hvis der ikke forelå oplysninger for 2020. I de fleste tilfælde henvises der til 2020-data i denne rapport, men hvis det kun er 2019-data, som er tilstrækkeligt robuste til analysen, anses de for at være de senest tilgængelige.

(12)    Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger  https://www.wto.org/english/tratop_e/scm_e/scm_e.htm .

(13)    Se mere om energisubsidiemetoden i Kommissionens undersøgelse.

(14)    I denne rapport omfatter dette også fiskeristøtte.

(15)    Subsidier i forbindelse med energiefterspørgslen tilskynder til energiforbrug i forskellige økonomiske sektorer, f.eks. gennem afgiftsnedsættelser eller refusioner af energiforbrug, regulerede priser i visse sektorer og direkte betalinger, der har til formål at lette forbrugernes byrder som følge af energiomkostninger. Nogle af subsidierne til energiefterspørgslen har sociale konsekvenser og rækker ud over rent økonomiske overvejelser, og de har en stærk social dimension, som også skal tages i betragtning i forbindelse med politiske beslutninger.

(16)    Hovedsagelig i form af nedsat moms. Særlige former for finansiel støtte til sårbare husstande skal overvejes med omhu, og de skal gå ud over rent energimarkedsrelaterede overvejelser.

(17)    For at følge en ensartet metode på tværs af medlemsstater, energibærere, sektorer og støtteinstrumenter blev visse poster, der i andre kilder betragtes som subsidier, ikke medregnet i de samlede tal i Kommissionens undersøgelse. For eksempel anvender mange medlemsstater forskellige punktafgiftssatser for benzin og diesel, hvor der kan være tale om betydelige subsidier. Tilsvarende er international luftfart og søtransport uden for EU ikke omfattet.

(18)    I betragtning af at både BNP og energiforbruget faldt med ca. 7 % i 2020, udgjorde subsidiebeløbet i 2020 den samme intensitet i forhold til energiforbruget som i 2019. Der er derfor ingen klar tendens til et fald i subsidiernes størrelse på trods af EU's internationale engagement.

(19)    Denne analyse var kun baseret på et begrænset antal medlemsstater, hvor der forelå data. Subsidier af feed-in-tarif- og præmietypen steg i de lande, hvor engrospriserne på elektricitet faldt mest, mens disse subsidier i andre lande faldt, sandsynligvis på grund af udløbet af en gammel aftale om tilskud til energikøb, idet nye kontrakter indebærer færre subsidier eller er fuldt markedsbaserede.

(20)     https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility_en .