EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2021

COM(2021) 814 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om styrkelse af bekæmpelsen af miljøkriminalitet

1.INDLEDNING

Den europæiske grønne pagts succes afhænger i vid udstrækning af regler, der tager sigte på at begrænse forurening, forvalte affald og beskytte biodiversiteten. Miljøkriminalitet underminerer i alvorlig grad disse mål, og der skal gøres en større indsats for at bekæmpe den.

Miljøkriminalitet er et voksende problem, der forårsager betydelig skade på miljøet og menneskers sundhed både i og uden for EU og for økonomien. Ifølge Interpol og FN's miljøprogram er miljøkriminalitet efter narkotikahandel, menneskehandel og forfalskning den fjerdestørste kriminelle aktivitet i verden, idet denne form for kriminalitet vokser med mellem 5 % og 7 % om året 1 . Ifølge Eurojust hører ulovlig handel med affald og vilde dyr, forureningsforbrydelser og ulovlig handel med farlige stoffer til de alvorligste miljøforbrydelser 2 . Ifølge nylige undersøgelser 3 anslås det, at de årlige indtægter fra markedet for ulovligt affald i EU ligger på mellem 4 og 15 mia. EUR.

De overtrædelser, der skal behandles inden for rammerne af strafferetten, er bl.a. alvorlig ulovlig forurening af luft, vand og jord, dårlig forvaltning af affald, ulovlig handel med vilde dyr og planter, ulovlig udvinding af mineraler, ulovlig forfølgelse af vilde dyr og fugle og rydning af områder med vilde dyr og planter. Alt dette mindsker luft- og vandkvaliteten, forurener landområder, skader vilde arter og skader eller ødelægger værdifulde naturtyper. Både enkeltpersoner og samfundet som helhed lider under virkningerne af miljøforringelse, bl.a. i form af sundhedsskader. Den cirkulære økonomi påvirkes negativt, fair konkurrence undergraves, og de offentlige indtægter reduceres. Ofrene er både de kommende og de nuværende generationer.

Trods den skade, som lovovertræderne forårsager, er deres risiko for at blive opdaget ofte lav, og risikoen for retsforfølgelse og sanktionering endnu lavere, alt imens de får økonomisk fordel af at undgå miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Denne situation er med til at forklare, hvorfor den organiserede kriminalitet er involveret. I maj 2017 vedtog Rådet som led i EU's rullende politikcyklus til bekæmpelse af grov og organiseret kriminalitet, at bekæmpelse af miljøkriminalitet skulle være en af prioriteterne for kriminalitetsbekæmpelse for 2018-2021. I 2021 blev denne prioritet forlænget for 2022-2025 4 .

Bekæmpelse af miljøkriminalitet er et aspekt af det, som FN kalder den miljømæssige retsstat 5 . Dette henviser til en situation, hvor lovgivning i vid udstrækning forstås, respekteres og håndhæves, og hvor miljøbeskyttelse gavner både mennesker og planeten. Siden vedtagelsen i 2008 af direktivet om miljøkriminalitet 6 er der opstået en dybere forståelse af udfordringerne og de midler, hvormed miljøkriminalitet bedst kan bekæmpes. Efter en runde af gensidige evalueringer af den praktiske gennemførelse og anvendelse af europæiske politikker til forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet udarbejdede Rådet i 2019 en rapport med en række henstillinger, der bl.a. omfattede vedtagelse af nationale strategier, samarbejde og koordinering mellem agenturer, uddannelse og statistik 7 .

Hvis miljøkriminalitet skal bekæmpes effektivt, skal de retlige rammer udformes således, at de nuværende udfordringer kan imødegås og der skabes et solidt retsgrundlag for at håndtere dem. Der vil ikke ske nogen varig forbedring i bekæmpelsen af overtrædelser, hvis staten ikke sætter bekæmpelsen af miljøkriminalitet højt på håndhævelsesdagsordenen, både på nationalt plan og på tværs af grænserne i hele EU. Hvis der er ringe sandsynlighed for at blive udsat for strafferetlige sanktioner, vil lovovertræderne ikke blive afskrækket fra miljøkriminalitet, selv hvis de lovgivningsmæssige rammer forbedres. 

Det er på denne baggrund, at Kommissionen opfordrer både EU's medlovgivere og medlemsstaterne til at prioritere foranstaltninger, der tager sigte på at styrke bekæmpelsen af miljøkriminalitet.

2. STYRKELSE AF EU'S RETLIGE RAMMER 

Vedtagelsen af direktivet om miljøkriminalitet i 2008 var et vigtigt skridt i anerkendelsen af strafferettens rolle med hensyn til effektivt at beskytte miljøet. Direktivet har sikret, at en række i fællesskab aftalte alvorlige former for miljøkriminalitet betragtes som forbrydelser i alle EU's medlemsstater. 

Kommissionens evaluering fra 2020 8 viser imidlertid, at det nuværende direktiv om miljøkriminalitet har betydelige begrænsninger og mangler. Direktivet er ikke blevet ajourført i overensstemmelse med udviklingen i EU's miljølovgivning og tager ikke højde for de aktuelle udfordringer. Det omfatter f.eks. ikke kategorier af strafbare handlinger såsom ulovlig handel med træ eller ulovlig skibsophugning. Hvad angår de praktiske virkninger kræves det i direktivet på en temmelig generel måde, at den nationale lovgivning skal indeholde bestemmelser om strafferetlige sanktioner. Direktivet indeholder ikke bestemmelser om sanktionsniveauer og -typer eller spørgsmål vedrørende afsløring eller retsforfølgning af miljøkriminalitet. Desuden er der behov for at skabe større klarhed med hensyn til definitionerne af miljøkriminalitet og centrale begreber, der anvendes i direktivet, såsom "betydelig skade".

Evalueringen viser også, at sanktionsniveauerne varierer meget medlemsstaterne imellem, og deres anvendelse i praksis ikke synes at have afskrækkende virkning. Der er ikke sket nogen klar forbedring af det grænseoverskridende samarbejde, siden direktivet trådte i kraft. 

For at afhjælpe de nuværende mangler i direktivet, tage hensyn til ny udvikling og nye tendenser inden for miljøkriminalitet og støtte centrale krav fra retsvæsenets aktører foreslår Kommissionen, at der med det nye direktiv om miljøkriminalitet foretages: 

·En ajourføring og finjustering af listen over strafbare handlinger. Listen over strafbare handlinger, der er omfattet af det nuværende direktiv, vil blive ajourført, og der vil blive tilføjet nye strafbare handlinger for at afspejle den nuværende situation i EU's miljølovgivning og bedre håndtere de mest skadelige ulovlige aktiviteter. Revisionen vil øge retssikkerheden ved at give specifikke og klare beskrivelser af strafbare handlinger. De strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, udgør alvorlige overtrædelser af forpligtelser i den sektorspecifikke lovgivning, således som den fremstår på datoen for dette forslag 9 . Kommissionen fortsætter med at fremsætte lovgivningsforslag inden for rammerne af den europæiske grønne pagt. Som eksempler kan nævnes forslag om at minimere risikoen for skovrydning og skovforringelse i forbindelse med produkter, der markedsføres i EU 10 , og et kommende forslag om naturgenoprettelseslovgivning. Kommissionen opfordrer medlovgiverne til at overveje yderligere at udvide anvendelsesområdet for direktivet om miljøkriminalitet i overensstemmelse med en sådan forestående ny lovgivning. Dette bør sikre, at de alvorligste strafbare handlinger, der er omfattet af den nye lovgivning, også afspejles i et direktiv om miljøkriminalitet, der er under udvikling.

·En styrkelse af bestemmelserne om strafferetlige sanktioner. De foreslåede bestemmelser om indbyrdes tilnærmelse af sanktionstyper og -niveauer vil øge deres afskrækkende virkning og bidrage til at sikre en mere ensartet anvendelse i hele EU og skabe lige vilkår for virksomhederne. Der foreslås supplerende sanktioner og foranstaltninger for at sikre, at nationale dommere og anklagemyndigheder har en værktøjskasse, der gør det muligt at pålægge sanktioner på en skræddersyet måde. I kraft af bestemmelser om skærpende omstændigheder kan der sikres en mere effektiv sanktionering, bl.a. ved at der tages hensyn til forbindelserne med organiseret kriminalitet, gerningsmændenes baggrund med hensyn til regeloverholdelse og hindringer for inspektion og håndhævelse. 

·Anerkendelse og styrkelse af håndhævelseskæden. En effektiv strafferetlig håndhævelse afhænger af kapaciteten, færdighederne og resultaterne i hvert led i en kæde, der forbinder miljøinspektoraternes, politiets og andre retshåndhævende myndigheders, anklagemyndighedens og retsvæsenets roller. Ifølge forslaget skal der vedtages nationale strategier med den fælles prioritet at mobilisere indsatsen for at bekæmpe miljøkriminalitet på den mest effektive måde. For at styrke håndhævelseskæden tilstræbes det med forslaget at sikre, at der er adgang til relevant specialuddannelse, effektive efterforskningsværktøjer og mekanismer for samarbejde mellem håndhævende myndigheder i en medlemsstat. Disse foranstaltninger vil muliggøre en mere effektiv og sammenlignelig indsats for at bekæmpe miljøkriminalitet i hele EU. Den rolle, som europæiske netværk af håndhævende myndigheder spiller, anerkendes også i forslaget.

·Anerkendelse og styrkelse af borgernes og civilsamfundets rolle. En effektiv bekæmpelse af miljøkriminalitet kræver også mobilisering af borgerne og civilsamfundet samt sikring af offentlighedens tillid til de nationale håndhævelsessystemer. Dem, der foretager whistleblowing og indberetter miljøkriminalitet 11 , samt dem, der samarbejder i straffesager, bør beskyttes og støttes. Den berørte offentlighed bør på grundlag af de nationale retsplejeregler kunne deltage i straffesager, f.eks. som civil part. 

Miljøkriminalitet er et komplekst fænomen, og for at håndtere det effektivt kræves der en holistisk strategisk tilgang på forskellige niveauer. Det er derfor særlig vigtigt at sikre en effektiv gennemførelse af miljøstrafferetten i medlemsstaterne.

3.EFFEKTIV GENNEMFØRELSE AF MILJØSTRAFFERETTEN I MEDLEMSSTATERNE

Det er nødvendigt at have stærke og klare strafferetlige lovgivningsrammer, men dette er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opnå resultater. Der er også behov for effektive retshåndhævelsessystemer. I forslaget fastsættes der minimumsstandarder for strafferetlig håndhævelse i forbindelse med miljøkriminalitet såsom efterforskningsredskaber, ressourcer og samarbejde. Kommissionen kan også bidrage til dette mål på flere andre måder. 

Sammenhæng med bredere programmer til sikring af overholdelse af miljøreglerne og bestemmelser om sanktioner i EU's miljølovgivning

Anvendelsen af strafferetten vedrører i sidste ende et bredere mål: sikring af, at EU's miljølovgivning generelt overholdes. I 2018 fremlagde Kommissionen dette mål som "sikring af overholdelse af miljøbestemmelser" 12 . Dette omfatter de forskellige foranstaltninger, som de kompetente myndigheder anvender for at sikre overholdelse. Det omfatter fremme af overholdelse, forebyggelse af overtrædelser, kontrol af overholdelse, opdagelse af overtrædelser og anvendelse af administrative og strafferetlige håndhævelsesforanstaltninger. 

Som sagt understreger retsvæsenets aktører, at det er vigtigt at anvende strafferetlige foranstaltninger, som er i overensstemmelse med en bredere sikring af overholdelse og hænger sammen med den administrative håndhævelse. Alle overtrædelser af EU-retten kræver sanktioner 13 , ikke kun overtrædelser, der berettiger strafferetlige sanktioner — og det er grunden til, at Kommissionens lovgivningsforslag indeholder bestemmelser om sanktioner 14 . For at afgøre, hvilken form for sanktioner der er passende under særlige omstændigheder, kræves der kapacitet til at træffe valg fra sag til sag. Nogle gange vil afgørelsen være at retsforfølge en miljøforbrydelse, nogle gange vil det være at anvende administrative sanktioner. Det kan være nødvendigt at anvende både administrative og strafferetlige foranstaltninger — som i situationer, hvor en aktivitet, der udgør en strafbar handling, også medfører et ansvar for at afhjælpe miljøskader, så længe disse foranstaltninger ikke udgør en dobbelt sanktion. 

Kommissionen vil bidrage til at sikre sammenhæng gennem:

·et mere detaljeret fokus på bestemmelser om sanktioner i sektorspecifik EU-lovgivning, både på det tidspunkt, hvor de udformes, og i deres gennemførelse i national ret. Kommissionen vil bl.a. vurdere, om ændringer af eksisterende og fremtidige miljøbestemmelser ud over sådanne bestemmelser om sanktioner skal ledsages af tilpasninger af de strafbare handlinger, der er fastsat i direktivet om miljøkriminalitet, for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse

·øget samarbejde med medlemsstaterne og fagfolk inden for retshåndhævelse med hensyn til overholdelse af miljøbestemmelser og forvaltning af miljøet, navnlig gennem Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet 15 . Med denne samarbejdsramme vil det være muligt at behandle tværgående spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af strafferet og forvaltningsret i forbindelse med håndhævelse 16 .

Støtte til håndhævelseskæden

Svage led i håndhævelseskæden bevirker, at systemerne som helhed er ineffektive. Ineffektiv afsløring betyder, at forbrydelser ikke opdages, overbelastede eller dårligt uddannede anklagemyndigheder betyder, at afslørede forbrydelser slet ikke retsforfølges, eller at sagsbehandlingen under retssagen er ringe, og domstolssystemer, der mangler kapacitet eller forståelse af dynamikken i miljøkriminalitet, medfører forsinkelser i retssager og utilfredsstillende resultater.

På EU-plan repræsenterer Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (for så vidt angår administrativ håndhævelse), Europol og Eurojust visse former for koordinering og støtte til håndhævelseskæden. Frivillige europæiske netværk af miljøagenturer, inspektører, politi, anklagere og dommere støtter også kæden ved at lette udvekslingen af viden og erfaringer blandt fagfolk inden for retshåndhævelse og retsvæsenet. Ud over de foreslåede nye bestemmelser vil Kommissionen søge at støtte håndhævelseskæden ved at:

·tilskynde frivillige faglige netværk til at anvende Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet til at udveksle viden om kædens funktionsmåde i takt med udviklingen i den strafferetlige håndhævelse og til eventuelt søge tættere forbindelser med EU-agenturer såsom Eurojust

·bidrage til at udvikle værktøjer og tilgange, der gør bekæmpelsen af miljøkriminalitet effektiv, f.eks. ved at støtte brugen af geospatiale efterretninger og kunstig intelligens til at indsamle og sammenholde beviser for forbrydelser såsom ulovlig bortskaffelse af affald og ødelæggelse af beskyttede levesteder 17  

·tilskynde til anvendelse af LIFE-forordningen med henblik på at udvikle mere effektive metoder til bekæmpelse af miljøkriminalitet 18 og støtte driften af flere centrale netværker 19

·overveje, om fremtidige lovgivningsforslag bør indeholde bestemmelser om overensstemmelseskontrol og afsløring af overtrædelser for at styrke bestemmelserne om sanktioner og styrke den overordnede sikring af overholdelse

·forbedre miljøstrafferettens dækning i det rullende uddannelsesprogram for samarbejde med nationale dommere og anklagere både i og uden for EU 20  

·fremme og bidrage til den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) som et sikkerhedsinitiativ, der drives af medlemsstaterne for at identificere, prioritere og imødegå trusler fra organiseret og grov international kriminalitet, herunder miljøkriminalitet, som en central prioritet for 2022-2025 og konkrete operationelle tiltag.

Desuden vil Kommissionen overveje en eventuel udvidelse af OLAF's mandat med hensyn til sektorlovgivning, så det også kommer til at omfatte administrative undersøgelser af miljøkriminalitet.

Det er afgørende, at medlemsstaterne også bidrager til at understøtte håndhævelseskæden på EU-plan, navnlig ved at give deres fagfolk mulighed for at deltage i de europæiske frivillige netværk og anspore en sådan deltagelse. Ellers vil det være vanskeligere at sikre en sammenhængende og ensartet tilgang til bekæmpelse af miljøkriminalitet i hele EU.

Udnyttelse af de retshåndhævende fagfolks viden

Bekæmpelsen af miljøkriminalitet er kompleks for så vidt angår det nødvendige kendskab til lovgivning, procedurer og menneskelige interaktioner med miljøet. Den relevante viden besiddes af de enkelte aktører i retsvæsenet samt af de retshåndhævende og retlige myndigheder og institutioner. Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) tilbyder uddannelse af høj kvalitet og formidler vigtig viden til retsvæsenets aktører på dette område.

Rådets afslutning af de otte runder af gensidige evalueringer er et eksempel på udnyttelse af denne viden. Et andet eksempel herpå er det forhold, at Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet i 2021 godkendte retningslinjer for bekæmpelse af miljøkriminalitet og dermed forbundne overtrædelser 21 . Dette var resultatet af et omfattende samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og faglige netværk. Som andre eksempler kan bl.a. nævnes arbejde udført af faglige netværk vedrørende emner såsom risikobaserede inspektioner samt god praksis og grovhedsfaktorer i forbindelse med retsforfølgning og domfældelse 22 . Udviklingen inden for strafferetlige bestemmelser og praksis vil gøre det muligt at udnytte sådan faglig viden yderligere.

Kommissionen vil søge at varetage sin rolle ved:

·aktivt at udbrede og fremme det arbejde, der allerede er udført i samarbejde med aktører i retsvæsenet, bl.a. via EJTN

·at anspore aktørernes netværk med henblik på at identificere problemområder og yde praktisk rådgivning om, hvordan disse skal håndteres.

Støtte til miljøforkæmpere, whistleblowere og ofre

Det er de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at bekæmpe miljøkriminalitet, men miljøforkæmperes og whistlebloweres rolle fortjener også anerkendelse, og det samme gælder ofrenes stilling. 

I bekæmpelsen af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter trækkes der i høj grad på det arbejde, der udføres af specialiserede ikke-statslige organisationer (NGO'er), som afslører kriminalitet, indsamler beviser herfor og påpeger konsekvenserne heraf. Mere generelt spiller civilsamfundet, herunder en række NGO'er, en afgørende rolle med hensyn til at advare myndighederne om problemer som f.eks. ulovlig bortskaffelse af affald. Whistleblowere kan spille en central rolle i afsløringen af kriminel adfærd på virksomhedsniveau. Den allerførste EU-strategi for ofres rettigheder (2020-2025) 23  fokuserer bl.a. på ofre for miljøkriminalitet, idet det bemærkes, at ofre for miljøkriminalitet kan være særligt udsatte for sekundær viktimisering, intimidering og gengældelse, navnlig hvis miljøkriminalitet udgør en særlig form for organiseret kriminalitet. 

Kommissionen vil endvidere søge at støtte miljøforkæmpere, whistleblowere og ofre ved:

·at tilskynde til anvendelse af LIFE-forordningen i forbindelse med projekter, som miljøforkæmpere deltager i med henblik på at bekæmpe miljøkriminalitet

·at tilskynde medlemsstaterne til at have effektive klagebehandlingssystemer, der sætter civilsamfundet i stand til sikkert at informere de kompetente myndigheder om miljøkriminalitet 24

·som bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2021 vil der blive vedtaget et forslag til lovgivning om bekæmpelse af misbrug af retssager rettet mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder miljøforkæmpere.

Styrkelse af virksomhedernes ansvar

Håndtering af miljøkriminalitet og -skader, som de har begået, rejser en lang række spørgsmål, herunder erstatningsansvar for miljøskader og virksomhedernes ansvar i en kontekst, hvor markeder involverer forsyningskæder, der er sårbare over for kriminalitet og andre former for uredelighed 25 .

Kommissionen erkender, at bekæmpelsen af miljøkriminalitet vil være mere effektiv, hvis den indgår i en bredere indsats for at øge virksomhedernes ansvar og sikre overholdelse af princippet om, at forureneren betaler.

Sideløbende med arbejdet med miljøkriminalitet vil Kommissionen:

·gennemføre den anden evaluering af miljøansvarsdirektiv 2004/35/EF, hvor det vil blive undersøgt, hvordan man kan forbedre anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, med hensyn til miljøskader. Begge direktiver (direktivet om miljøkriminalitet og direktivet om miljøansvar) tager sigte på at styrke beskyttelsen af miljøet, men direktivet om miljøkriminalitet vedrører håndtering af individuelle overtrædelser af miljølovgivningen, mens direktivet om miljøansvar vedrører afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes for at rette op på miljøskader

·som bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2021 fremsætte et forslag til lovgivning om bæredygtig virksomhedsledelse for at fremme en langsigtet bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd.

4.BREDERE PERSPEKTIVER: DEN INTERNATIONALE DIMENSION

Bekæmpelsen af miljøkriminalitet har også en international dimension. Ulovlig handel med vilde dyr og planter kan stamme fra lande uden for EU, og ulovlig handel med både affald og vilde dyr og planter har alvorlige negative virkninger, også uden for EU's grænser. Forsyningskædernes globale karakter betyder, at EU kan komme til at importere varer og tjenesteydelser, som indebærer alvorlige miljømisbrug. Klima- og biodiversitetskrisernes globale karakter betyder, at EU selv vil blive negativt påvirket af miljøkriminalitet, der finder sted andre steder på planeten, især i de tilfælde, hvor den er foregår i meget stor målestok og bringer de globale fællesgoder i fare. 

På internationalt plan lægges der stadig større vægt på at løse problemerne med miljøkriminalitet, og der er en voksende forståelse for, at der kan opnås varige forandringer gennem fælles handling. Derfor er det vigtigt fortsat at fremme det internationale samarbejde på dette område. Der er også stadig større fokus på misbrug, der forekommer i stor målestok og med alvorlige eller langvarige skader på miljøet (også kaldet "økocid") 26 , og det nye direktiv om miljøkriminalitet bidrager til at bekæmpe dette ved at styrke bekæmpelsen af miljøkriminalitet. Miljøkriminalitet kan bidrage til at optrappe konflikter og ustabilitet, da den ofte er forbundet med finansiering af væbnede grupper og civile konflikter samt miljøforringelse. Den værdi, som miljøkriminaliteten tegner sig for, gør den til den fjerdestørste form for kriminalitet i verden, således som det er anført i indledningen. Efterhånden er ulovlig handel med vilde dyr og planter, ulovlig skovhugst og ulovlig handel med tømmer samt ulovlig handel med affald gået hen og blevet en alvorlig trussel mod sikkerheden, den politiske stabilitet, økonomien, naturressourcerne og kulturarven i mange lande og regioner. Foruden de miljømæssige konsekvenser er der stadig flere tegn på, at den korruption, der stammer fra denne aktivitet og bidrager til, at den blomstrer, fremmer en spiral, som underminerer retsstatsprincippet, fremmer andre kriminelle aktiviteter og giver øget usikkerhed. Samtidig hindrer ødelæggelse og forringelse af miljøet, enten fordi det bruges som krigsvåben, eller fordi miljøet skades som følge af angreb og konfliktopretholdende aktiviteter, i sidste ende en genopretning hos konfliktramte befolkningsgrupper, der er afhængige af naturressourcer til deres eksistensgrundlag og trivsel. Det er vigtigt globalt at slå til lyd for beskyttelsen af det naturlige miljø i væbnede konflikter i overensstemmelse med den humanitære folkeret.

For at bidrage til at bekæmpe miljøkriminalitet på globalt plan har EU kraftigt støttet det internationale konsortium om bekæmpelse af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter (ICCWC), der er et partnerskab, som sekretariatet for konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (INTERPOL), FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse, Verdensbanken og Verdenstoldorganisationen deltager i. Konsortiet arbejder på at yde koordineret støtte til nationale retshåndhævende myndigheder i forbindelse med beskyttelsen af vilde dyr og planter og dertil knyttede subregionale og regionale netværk. Unionen bør også øge sin støtte til uddannelse af retshåndhævende personale og andre ansatte i retsvæsenet i de lande, der er involveret i miljøkriminalitet på globalt plan. Der kan også bidrages til disse bestræbelser gennem aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Det er ligeledes vigtigt, at EU tager fat på spørgsmål i tilknytning til miljøkriminalitet i sine bilaterale forbindelser med partnerlande. Styrkelsen af bekæmpelsen af miljøkriminalitet er og skal i tiltagende grad være en del af EU's politiske og strategiske dialoger samt et område for bilateralt og regionalt samarbejde.

Bekæmpelsen af miljøkriminalitet i EU har en bred global relevans, idet den bl.a. er nødvendig for at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling. Hvis den styrkes i EU, vil det hjælpe EU til at foregå med et godt eksempel og være en effektiv global partner.

Kommissionen og den højtstående repræsentant vil:

·fremme bekæmpelsen af miljøkriminalitet på internationalt plan, bl.a. ved at samarbejde med UNEP og inden for rammerne af multilaterale miljøaftaler

·revidere EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter i lyset af de hidtidige erfaringer med dens gennemførelse

·fortsat engagere sig i globale multilaterale fora og samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer (såsom UNEP, INTERPOL, UNODC) for at øge det internationale samarbejde om bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter og skovkriminalitet og håndtere problemets tværnationale dimension bygge videre på samarbejdet med ICCWC med henblik på at styrke politiet, retssystemerne og grænsekontrollen i lande, der kæmper med ulovlig handel med vilde dyr og planter og skovprodukter

·øge indsatsen for at medtage spørgsmål vedrørende bekæmpelse af miljøkriminalitet i de politiske dialoger med partnerlande, navnlig de lande, hvor man har de alvorligste eller gentagne forekomster af miljøkriminalitet

·fortsætte med at styrke samarbejdet med partnerlande om bekæmpelse af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter (herunder krybskytteri) og skovkriminalitet, f.eks. ved at opbygge kapaciteten hos relevante interessenter, der arbejder i værdi-/forsyningskæden, fra detailhandlere til internationale forhandlere og forbrugere, samtidig med at man ser på de grundlæggende årsager til miljøkriminalitet

·fortsat yde EU-støtte til partnerlande i forbindelse med gennemførelsen af multilaterale miljøaftaler om affald og forureningsrelaterede spørgsmål i tilknytning dertil, forbedre forskrifterne og styrke kapaciteten til at håndhæve dem

·nøje følge den internationale udvikling med hensyn til definitionen af og mulighederne for at reagere på økocid 27  

·udvikle muligheder for at etablere uddannelsesprogrammer i EU's naboskabs- og partnerlande om forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet, både for retshåndhævende aktører og retsvæsenets aktører. Der kan eventuelt også bidrages til disse bestræbelser gennem aktiviteter inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

·fortsætte sin direkte støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare på verdensplan, herunder miljøforkæmpere, gennem EU's mekanisme for menneskerettighedsforkæmpere

·fortsat støtte EU-partnere, der er omfattet af udvidelses- og naboskabspolitikker, f.eks. gennem kapacitetsopbygning, for at bekæmpe miljøkriminalitet og andre alvorlige strafbare handlinger, bl.a. ved at gøre såvel miljøinspektionerne som den administrative og strafferetlige håndhævelse mere effektive og

·fremme tiltag for at øge bevidstheden om og støtte overholdelsen af reglerne i den humanitære folkeret om beskyttelse af det naturlige miljø i væbnede konflikter.

(1)

   UNEP-INTERPOL Rapid Response Assessment: The Rise of Environmental Crime – A Growing Threat To Natural Resources Peace, Development And Security, juni 2016.

(2)

   Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde. (2021). Report on Eurojust’s Casework on Environmental Crime. Criminal justice across borders.

(3)

    Mapping the risk of serious and organised crime infiltrating legitimate businesses , endelig rapport udarbejdet for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender (2021), redigeret af Shann Hulme, Emma Disley og Emma Louise Blondes, s. 40. Undersøgelsen peger på en stigning i indtægtsoverslagene for EU's marked for ulovligt affald for både farligt og ufarligt affald og viser, at den ulovlige overførsel af plastaffald, udrangerede køretøjer og e-affald forventes at stige yderligere, hvis der ikke træffes mere effektive foranstaltninger.

(4)

   Rådets konklusioner om fastsættelse af EU's prioriteter for bekæmpelse af grov og organiseret kriminalitet i EMPACT 2022-2025, 8665/21 af 12. maj 2021. Formålet med prioriteten for bekæmpelse af miljøkriminalitet er "at sætte en stopper for kriminelle netværk, der er involveret i alle former for miljøkriminalitet, med særligt fokus på ulovlig handel med affald og med vilde dyr og planter samt på kriminelle netværk og individuelle kriminelle bagmænd med kapacitet til at infiltrere lovlige virksomhedsstrukturer på højt plan eller oprette egne virksomheder for at fremme deres kriminelle handlinger". I sin meddelelse fra 2021 om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet (COM(2021) 170 final) understregede Kommissionen også behovet for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer, styrke håndhævelseskapaciteten på nationalt plan og EU-plan for at bekæmpe miljøkriminalitet mere effektivt og yderligere styrke samarbejdet via de europæiske miljøhåndhævelsesnetværk.

(5)

    Environmental Rule of Law: First Global Report | UNEP - FN's miljøprogram .

(6)

   Direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

(7)

   Endelig rapport om ottende runde af gensidige evalueringer om miljøkriminalitet, dok. nr. 14065/19,  https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14065-2019-INIT/da/pdf .

(8)

   SWD(2020) 259 final.

(9)

   F.eks. er strafbare handlinger i forbindelse med dårlig affaldshåndtering baseret på bestemmelser i den relevante EU-lovgivning om håndtering af affald.

(10)

   Forslag til forordning om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, COM(2021) 706 final.

(11)

   Se også Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.

(12)

   Meddelelse fra Kommissionen om EU-tiltag, der skal forbedre overholdelsen af miljøbestemmelser og forvaltningen af miljøet (COM(2018) 10 final).

(13)

   Sag 68/88 Kommissionen mod Grækenland (Greek Maize), Sml. 1989, s. 2965, præmis 23 og 24.

(14)

   Som et eksempel på en sådan bestemmelse om sanktioner kan nævnes artikel 16 i Rådets Forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (CITES-forordningen). Kommissionens forslag til en ny forordning om overførsel af affald indeholder også en detaljeret bestemmelse om sanktioner.

(15)

   Kommissionens afgørelse af 18. januar 2018 om nedsættelse af en ekspertgruppe om overholdelse af miljøbestemmelser og forvaltning af miljøet, C(2018) 10 final.

(16)

   Der er nedsat en undergruppe om sanktioner for miljøkriminalitet under Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet, som bl.a. skal arbejde på at sikre sammenhæng mellem forskellige dele af relevant lovgivning og fastlæggelse af god håndhævelses- og sanktionspraksis.

(17)

   Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU, som anerkender rumteknologiernes og geospatiale efterretningstjenesters rolle med hensyn til at sikre overholdelse af miljøbestemmelser, som nu er omfattet af Copernicusprogrammets anvendelsesområde (betragtning 77 og 78, artikel 49, stk. 4, litra b), og artikel 51, stk. 1, litra a)).

(18)

   Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/783 af 29. april 2021 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1293/2013. Som gode eksempler på tidligere vellykkede relevante LIFE-finansierede projekter kan nævnes Life SMART-affaldsprojektet, der fungerede som et innovativt partnerskab mellem centrale europæiske organer fra 2014 til 2020 og viste innovative måder at forstå, tackle og reducere affaldsrelateret kriminalitet på, og IMPEL LIFE SWEAP-projektet, der løber fra 2018 til 2023, og som fokuserer på overførsel af affald, håndhævelsesforanstaltninger og kortlægning af tendenser inden for ulovlig overførsel af affald

(19)

   I LIFE-forordningen anerkendes den rolle, som netværk som IMPEL, ENPE og EUFJE spiller (betragtning 33, artikel 13 og bilag 1).

(20)

   Undervisningsmateriale, der allerede er udviklet inden for rammerne af dette program, er tilgængeligt online .

(21)

   Retningslinjerne for bekæmpelse af miljøkriminalitet og dermed forbundne overtrædelser er offentliggjort online .

(22)

   IMPEL har f.eks. udarbejdet vejledninger om miljøinspektionscyklussen, vedrørende inspektioner af deponeringsanlæg, med fremlæggelse af bedste praksis i forskellige retssystemer og fremhævelse af betydningen af en ordentlig inspektionsplanlægning. Det Europæiske Netværk af Miljøanklagere (ENPE) har udarbejdet rapporten om sanktionering af miljøkriminalitet – retsforfølgning og retspraksis .

(23)

   COM(2020) 258 final.

(24)

   I 2019 godkendte Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser og Forvaltning af Miljøet en vejledning om håndtering af miljøklager og borgerdeltagelse. Se https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/1fc175c2-8051-11ea-b94a-01aa75ed71a1/language-en . Kommissionen har også udarbejdet en sammenfattende vejledning: https://ec.europa.eu/environment/system/files/2020-09/Environmental%20complaints%20-%20summary%20guide.pdf .

(25)

   Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 om virksomheders erstatningsansvar for miljøskader (2020/2027(INI)).

(26)

   Se f.eks. Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 om virksomheders erstatningsansvar for miljøskader, hvori det i punkt 12 hedder, at [Europa-Parlamentet] "noterer sig medlemsstaternes øgede engagement i at arbejde hen imod anerkendelse af miljøskader på nationalt og internationalt plan; anmoder Kommissionen om at undersøge relevansen af økocid for EU-retten og EU's diplomati".

(27)

   Hvad angår de overvejelser, der pågår i forbindelse med Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC), er det værd at bemærke, at Den Europæiske Union ikke er part i Romstatutten.