EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2021

COM(2021) 802 final

2021/0426(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2021) 430 final} - {SWD(2021) 453 final} - {SWD(2021) 454 final}

BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) er en del af "Fit for 55"-pakken, som indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2021, og supplerer de øvrige elementer i den pakke, der blev foreslået i juli 2021 1 , hvori der fremlægges en vision for at opnå en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050. Som allerede anført i klimahandlingsplanen 2 er det et vigtigt retligt lovgivningsinstrument til at nå dekarboniseringsmålene for 2030 og 2050. Den er en opfølgning på centrale elementer i de tre fokusområder 3 i renoveringsbølgeinitiativet 4 , herunder hensigten om at foreslå obligatoriske minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, efter en konsekvensanalyse, der behandler disses anvendelsesområde, tidsplan, indfasning og ledsagende støttepolitikker. På grund af behovet for passende hørings- og konsekvensanalyseprocesser kunne den foreslåede revision først foretages på et lidt senere tidspunkt end den første række "Fit for 55"-initiativer, der blev vedtaget i juli 2021.

1.1.Samspillet mellem "Fit for 55"-pakken og navnlig det nye emissionshandelssystem

"Fit for 55"-pakken består af en række indbyrdes forbundne forslag, der understøttes af en konsekvensanalyse, hvori den indbyrdes sammenhæng tages i betragtning. Analysen 5 viste, at overdreven afhængighed af styrkede reguleringspolitikker vil føre til unødigt store økonomiske byrder, mens CO2-prissætning alene ikke vil kunne få bugt med vedholdende markedssvigt og ikkeøkonomiske hindringer. Den valgte politiksammensætning er derfor en nøje afvejning af prissætning, mål, standarder og støtteforanstaltninger. Den foreslåede revision af bygningsdirektivet foretages inden for samme ramme. Som følge heraf vil en ændring i balancen i den samlede sammensætning kræve justering af politikkens forskellige dele. En svækkelse af prissætnings- og målforanstaltninger til fremme af bygningssektorens dekarbonisering ville kræve tilsvarende strengere reguleringsmæssige foranstaltninger i revisionen af bygningsdirektivet, navnlig med hensyn til udfasning af fossile brændsler samt obligatoriske minimumsstandarder for energimæssig ydeevne.

Kommissionens relevante konsekvensanalyser har vist, at opnåelsen af målene vil være mindre sikker og dyrere, hvis der ikke foreligger et CO2-prissignal på opvarmningsbrændsel såsom det foreslåede nye emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport. Dette fungerer bedst i kombination med reguleringsmæssige foranstaltninger i EU og supplerende nationale foranstaltninger, som tilskyndet ved de foreslåede højere ambitioner i forordningen om indsatsfordeling, direktivet om energieffektivitet og direktivet om fremme af vedvarende energi.

Det nye emissionshandelssystem skaber økonomiske incitamenter til at dekarbonisere bygninger og genererer indtægter til offentlig støtte, navnlig rettet mod sårbare husholdninger. Det reviderede bygningsdirektiv fjerner ikkeøkonomiske hindringer for renovering 6 . Det skaber gunstige rammer for at yde finansiel støtte til renovering uden direkte at mobilisere den nødvendige finansiering. Et revideret bygningsdirektiv kan bidrage væsentligt til at nå målene for 2030. Konsekvensanalysen af bygningsdirektivet 7 viser, at de samlede krævede emissionsreduktioner uden denne revision kun vil nå op på ca. halvdelen af det, der er behov for i bolig- og servicesektoren, hvis 2030-målet skal nås.

Uden nævnte revision vil der være behov for flere foranstaltninger på medlemsstatsplan for at udligne denne forskel, men usikkerhed om dens effektivitet, rettidighed og overensstemmelse med dekarboniseringsmålet for 2050, der er fastsat i den europæiske klimalov 8 , vil dæmpe incitamenterne til en hurtig opskalering af renoveringsprocenten. I mangel af styrkede reguleringsmæssige foranstaltninger på EU-plan eller nationalt plan til øgning af renoveringsprocenten vil CO2-prisen skulle være højere 9 , og ikkeøkonomiske hindringer for renovering vil i sidste ende forblive uændrede.

1.2.Spørgsmål vedrørende sårbarhed, prisoverkommelighed og energifattigdom

Et af de vigtigste nye elementer i revisionen er, at der indføres minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for at igangsætte den nødvendige omstilling af sektoren. Renovering af bygninger har to bredt anerkendte positive økonomiske virkninger: 1. lavere energiomkostninger, hvilket afhjælper energifattigdom, og 2. stigende værdi af bygninger med bedre energimæssig ydeevne. De øvrige fordele omfatter en bedre livskvalitet og kortere gennemsnitlige ledighedsperioder.

Fordelene ved lavere energiregninger er endnu mere relevante, når energipriserne er høje. Personer, der bor i bygninger med dårligst ydeevne og personer, der er ramt af energifattigdom, vil få gavn af renoverede og bedre bygninger og lavere energiomkostninger og være beskyttet mod yderligere prisstigninger og volatilitet på markedet.

På den anden side kan udlejerne blive fristet til at vælte renoveringsomkostningerne over på lejerne for at dække deres forudgående investering. Desuden kan et mere udtalt fokus på at afhjælpe manglerne i eksisterende bygninger med dårligst ydeevne medføre, at prisen på disse falder yderligere i forbindelse med markedstransaktioner, selv om der allerede i dag er en vis sammenhæng mellem energiklasse og værdi.

De EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne er omhyggeligt udarbejdet til at afbøde eventuelle negative sociale virkninger og omvendt maksimere deres gavnlige sociale virkninger, navnlig for så vidt angår forbedring af levevilkårene i bygninger med dårligst ydeevne og afhjælpning eller endog forebyggelse af energifattigdom. Medlemsstaterne vil skulle bidrage til, at minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne overholdes, med en passende støtteramme, der omfatter finansiel støtte, teknisk bistand, fjernelse af hindringer samt overvågning af de sociale virkninger, navnlig for de mest sårbare.

I de nationale planer for renovering af bygninger vil der blive lagt vægt på at overvåge nedbringelsen af antallet af personer, der er ramt af energifattigdom, og af personer, der lever under utilstrækkelige boligforhold (f.eks. utætte vægge eller tage) eller med utilstrækkelig termisk komfort. Planerne vil give et overblik over nationale politikker og foranstaltninger til styrkelse og beskyttelse af sårbare husholdninger, afhjælpning af energifattigdom og sikring af boliger til en overkommelig pris.

Foranstaltningerne i dette forslag er i overensstemmelse med andre politikker og foranstaltninger, der i EU's forskellige instrumenter støtter en socialt retfærdig omstilling. Heri indgår rapportering om fremskridtene med at nå de nationale vejledende mål om at reducere antallet af husholdninger, der er ramt af energifattigdom, inden for rammerne af de nationale energi- og klimaplaner samt planlagte investeringer med henblik på at afbøde de fordelingsmæssige virkninger og fremme strukturelle løsninger — navnlig energirenovering af bygninger, herunder foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten eller integration af energiproduktion fra vedvarende energikilder samt dekarbonisering af bygningernes opvarmnings- og kølingssystemer — med henblik på at mindske afhængigheden af fossile brændsler i overensstemmelse med de foreslåede sociale klimaplaner og rådgivningscentret for energifattigdom, der bistår medlemsstaterne med at afhjælpe og overvåge energifattigdom.

1.3.Adgang til finansiering, EU-midler og nationale støtteforanstaltninger

Forslaget er godt afstemt med andre relevante instrumenter, navnlig for så vidt angår EU-midler og nationale midler. Genopretnings- og resiliensfaciliteten udløser betydelige investeringer i bygningsrenovering takket være de fremtrædende elementer, der indgår i flagskibsinitiativet "Renovering" på tværs af nationale genopretnings- og resiliensplaner. Dette vil fortsætte fra nu af og frem til 2025-2026, hvilket vil bane vejen for flere kommende forbedringer som følge af bygningsdirektivet.

Inden for den nuværende flerårige finansielle ramme ("FFR") er der adgang til EU-midler i flere forskellige programmer, hvori bygningssektoren er udpeget som en prioritet: regionale fonde under samhørighedspolitikken, Fonden for Retfærdig Omstilling og InvestEU er i denne henseende af afgørende betydning. De suppleres af den særlige tekniske støtte og bistand, som Europa-Kommissionen yder de nationale offentlige forvaltninger for at lette de nødvendige reformer og forberedelsen af effektive investeringer.

Den foreslåede nye sociale klimafond under emissionshandelssystemet vil bygge bro over kløften mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og overgangen mellem indeværende FFR og perioden efter 2027 og vil mobilisere 72,2 mia. EUR i perioden 2025-2032 til støtte for husholdninger, navnlig husholdninger i de bygninger, der har den dårligste ydeevne. Fonden vil dække startomkostningerne og gøre det lettere for lavindkomsthusholdninger at overholde de minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, der foreslås i bygningsdirektivet. Investeringerne inden for rammerne af de nationale sociale klimaplaner vil være en integreret del af de finansieringsforanstaltninger, der indgår i de nationale planer for renovering af bygninger, der udarbejdes i medfør af bygningsdirektivet.

For at blive klassificeret som en bæredygtig økonomisk aktivitet i henhold til den delegerede retsakt om et EU-klimaklassificeringssystem skal en bygningsrenovering enten medføre energibesparelser på 30 %, opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne for så vidt angår større renoveringsarbejder eller bestå af konkrete individuelle foranstaltninger, der er klassificeret som bæredygtige. Renovering med henblik på at opfylde de foreslåede EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne er typisk i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemets kriterier vedrørende bygningsrenoveringsaktiviteter.

Desuden er Kommissionen i færd med at revidere de relevante rammebestemmelser for statsstøtte og sigter mod at sikre større overensstemmelse med behovene i forbindelse med revisionen af bygningsdirektivet og navnlig med de EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne. De deraf følgende statsstøttebestemmelser vil være vigtige med henblik på at tilskynde til tidlig overholdelse af de minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, der er fastsat på EU-plan, i forbindelse med at forbedre bygningerne med dårligst ydeevne.

1.4.Formål med forslaget

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Som forklaret ovenfor har den foreslåede revision til formål at fremme både push- og pullfaktorer, der støtter dekarboniseringen af bygninger, i kombination med de incitamenter til nationale tiltag, der er fastsat i forordningen om indsatsfordeling, og virkningerne af CO2-prissætningen i det nye emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport 10 . Forslaget ændrer et eksisterende lovgivningsværktøj. Som sådan kan det ikke erstatte et mål, sådan som det er tilfældet i forordningen om indsatsfordeling, men det understøtter opnåelsen heraf. Det fungerer i kombination med det foreslåede nye emissionshandelssystem, hvor det ene fremmer dekarboniseringen af opvarmningsbrændsel og -teknologier, og det andet mindsker energiforbruget.

Bygningsdirektivet vil fastlægge den overordnede vision for nye og eksisterende bygninger, der gælder for alle bygningsrelaterede bestemmelser i de øvrige "Fit for 55"-initiativer 11 . Ved at opskalere foranstaltninger til reduktion af energiforbruget i bygningssektoren vil bygningsdirektivet også bidrage til opfyldelsen af de overordnede energieffektivitetsmål, der er fastsat i energieffektivitetsdirektivet. Det større antal renoveringer, der vil følge af forslaget til direktiv om bygningers energimæssige ydeevne og af kravet om, at nye bygninger skal have installeret varmesystemer uden direkte drivhusgasemissioner og have integreret vedvarende energikilder for at blive nulemissionsbygninger, vil gøre det muligt at nå det vejledende 2030-mål for andelen af vedvarende energi i bygningers endelige energiforbrug i overensstemmelse med direktivet om vedvarende energi. Forslaget vil understøtte udskiftningen af ineffektive kedler til fossile brændsler med systemer uden direkte drivhusgasemissioner såsom varmepumper og andre teknologier baseret på vedvarende energi.

Forslaget opgraderer den private opladningsinfrastruktur på parkeringspladser, der befinder sig inde i eller støder fysisk op til bygninger, idet det supplerer den ajourførte forordning om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR), hvori der fastsættes højere ambitioner i forbindelse med de overordnede mål, herunder for den offentligt tilgængelige opladningsinfrastruktur for elektriske køretøjer. I overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og den nye EU-ramme for mobilitet i byerne indeholder forslaget også bestemmelser om forbedring af cykelparkeringsinfrastrukturen.

Forslaget supplerer ligeledes produktlovgivningen, f.eks. forordningen om energimærkning, der tilskynder forbrugerne til at købe produkter og apparater fra den bedste energiklasse til installation i bygninger. Bygningsdirektivet fungerer parallelt med direktivet om miljøvenligt design, hvori der fastsættes krav til energimæssig ydeevne og andre krav til miljøegenskaber for energirelaterede produkter, navnlig i forbindelse med tekniske bygningsinstallationer (f.eks. kedler, varmepumper eller lyskilder) og udstyr, der anvendes i bygninger (f.eks. husholdningsapparater). Byggevarers ydeevne behandles i byggevareforordningen, og forslaget bidrager også til fortsatte fremskridt hen imod klimatilpasning gennem bestemmelserne om at gøre bygninger mere modstandsdygtige over for klimaændringer.

Sideløbende hermed vil de styrkede informationsværktøjer i bygningsdirektivet, hvilket også vil omfatte et CO2-målingssystem, hjælpe finansielle investorer med at tjene penge på fordelene ved dekarbonisering af bygninger og husholdninger eller hjælpe kommercielle aktører med i højere grad at medregne de økonomiske fordele ved bygningsrenoveringer og de tilknyttede tilbagebetalingsplaner. Disse aspekter er også i overensstemmelse med de bygningsrelaterede elementer i EU-klassificeringen af bæredygtige aktiviteter 12 .

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er retsgrundlaget for Unionens energipolitik. De foreslåede foranstaltninger har til formål at "fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder" (artikel 194, stk. 1, litra c), i TEUF).

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

2.1.    Behovet for en EU-indsats

Energipolitik er en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne og et område med en veletableret EU-politik. De foreslåede ændringer af bygningsdirektivet afspejler i vid udstrækning behovet for at ajourføre det og bringe det på linje med det øgede ambitionsniveau i forbindelse med EU's klima- og energimål. Hertil kommer, at der i den vurdering af de nationale energi- og klimaplaners indvirkning på hele EU, som Kommissionen offentliggjorde i september 2020 13 , blev påvist en forskel i ambitionsniveauet for så vidt angår energieffektivitet: 2,8 procentpoint for primærenergiforbruget og 3,1 procentpoint for det endelige energiforbrug i EU sammenlignet med de gældende mål for 2030. Der er derfor behov for yderligere EU-dækkende foranstaltninger i det reviderede bygningsdirektiv i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om forvaltning af energiunionen 14 .

Bygninger er lokale infrastrukturer, men en utilstrækkelig renoveringsprocent og et utilstrækkeligt renoveringsomfang er et fælles problem, som alle EU's medlemsstater står over for. De underliggende årsager er hovedsagelig af ikkeøkonomisk karakter og gør sig gældende i alle medlemsstater. Fastsættelse af en fælles EU-ramme for dekarboniseringsforløbet for bygninger og de dermed forbundne krav, idet der samtidig gives mulighed for tilpasning til nationale forhold, vil skabe yderst tiltrængt vished for alle aktører i hele forsyningskæden inden for renovering og byggeri samt forudsigelighed og parathed for alle berørte parter, lige fra erhvervslivet til de lokale og nationale arbejdsstyrker, private investorer og finansielle institutioner. Tidligere erfaringer med langsigtede renoveringsstrategier understreger betydningen af bedre at sikre den rette blanding af fleksibilitet og harmoniserede krav for at anspore til, at alle medlemsstater yder en tilstrækkeligt stor indsats for at nå målene på EU-plan.

2.2.    Merværdien på EU-plan

En styrket fælles EU-ramme vil give medlemsstater med forskellige ambitionsniveauer et incitament til på koordineret vis og i det krævede omfang at fremskynde energiomstillingen til mere energieffektive bygninger med højere energimæssig ydeevne.

Tilstrækkeligt stærke lovgivningsmæssige signaler — både for den eksisterende bygningsmasse og nye bygninger — vil fremme investeringer i bygningsrenovering, skabe arbejdspladser, stimulere innovation, øge fordelene ved det indre marked for byggevarer og ‑apparater samt påvirke konkurrenceevnen positivt i byggesektorens økosystem og de tilknyttede sektorer. Dette vil sammen med et styrket "fælles sprog" med fælles standarder og adgang til oplysninger også sikre, at bygningssektoren reducerer sine drivhusgasemissioner på den mest omkostningseffektive måde, f.eks. gennem stordriftsfordele.

Bygninger bevæger sig ikke på tværs af grænserne, men det gør den bygningsrelaterede finansiering og de teknologier og løsninger, der installeres i dem, fra isolering til varmepumper, effektive ruder eller solcellepaneler. EU's indsats fører til en modernisering af nationale bestemmelser inden for bygningssektoren, hvilket åbner bredere markeder for innovative produkter og muliggør omkostningsbesparelser, når behovet for dem er størst, samt industriel vækst.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interesserede parter

Der er anvendt supplerende metoder for at muliggøre en omfattende høringsproces, hvor alle interesserede parter har mulighed for at blive hørt.

–En indledende konsekvensanalyse (køreplan) blev offentliggjort på Kommissionens portal "Deltag i debatten" den 22. februar 2021. Den var åben for feedback i 4 uger, i løbet af hvilke der blev afgivet 243 besvarelser.

–En offentlig høring, der var baseret på et struktureret onlinespørgeskema i EU's undersøgelsesværktøj og i overensstemmelse med Kommissionens regler om bedre regulering, blev offentliggjort på portalen "Deltag i debatten" den 30. marts 2021 og 12 uger frem. Den omfattede mulige politiske løsningsmodellers anvendelsesområde, type og udformning på grundlag af multiple choice-spørgsmål og åbne spørgsmål. Ligesom køreplanen var den åben for alle. Der blev afgivet 535 besvarelser. De fleste deltagere var erhvervssammenslutninger og virksomheder (52 %) efterfulgt af EU-borgere (15 %), NGO'er (12 %) samt lokale og nationale offentlige myndigheder (7 %).

–Der blev afholdt fem særskilte målrettede workshops mellem den 31. marts og den 3. juni 2021. Disse arrangementer blev tilrettelagt tematisk med henblik på at behandle specifikke områder i forbindelse med de politiske løsningsmodeller og omhandlede følgende temaer: "Fastlæggelse af en vision for bygninger og en dekarboniseret bygningsmasse", "Minimumsstandarder for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne", "Styrkelse af bygningsinformationsværktøjer (med fokus på energiattester)", "Fremme af den grønne og digitale omstilling" og "Tilgængelig og økonomisk overkommelig finansiering — energifattigdom". I gennemsnit deltog flere end 200 deltagere i hver workshop.

–Yderligere samarbejde med interesserede parter har fundet sted på ad hoc-basis.

Kommissionen underrettede også de nationale delegationer og forvaltninger og indsamlede deres synspunkter på møder i Energigruppen, i Udvalget for Gennemførelse af Direktivet om Bygningers Energimæssige Ydeevne og på plenarmøderne om samordnede foranstaltninger.

3.1.    Sammenfatning af de interesserede parters synspunkter

Et klart flertal af respondenterne i den offentlige høring udtrykker støtte til minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (75 % af respondenterne går ind for dette). 61 % af deltagerne giver udtryk for, at bygningsdirektivets bestemmelser om langsigtede renoveringsstrategier bør ændres, og 89 % støtter muligheden for at styrke overvågningen af de mål, som medlemsstaterne har opstillet i deres langsigtede renoveringsstrategier. 84 % går ind for, at der i bygningsdirektivet bør gives en definition af "nulemissionsbygninger". 73 % af respondenterne finder, at bygningsdirektivet kan bidrage til at gøre en bredere vifte af bygningsrelaterede oplysninger om energimæssig ydeevne tilgængelige. Ifølge et klart flertal (65 %) bør energiattester ajourføres, og kvaliteten forbedres, og et endnu større flertal (76 %) bakker op om en harmonisering af energiattester.

Mere end to tredjedele af respondenterne (68 %) går ind for at, der i bygningsdirektivet medtages foranstaltninger til rapportering om CO2-emissioner i hele bygningens livscyklus (fremstilling og opførelse, anvendelse og bortskaffelse). Med hensyn til e-mobilitet giver respondenterne udtryk for generel støtte til skærpede krav. Mere end tre fjerdedele (77 %) går ind for, at finansieringsstøtten til renovering kædes sammen med omfanget af renoveringen, og 68 % er af den opfattelse, at det vil være gavnligt at fastsætte en juridisk definition af "gennemgribende renovering". Hvad angår finansiering, er det generelle synspunkt, som også kom til udtryk i de afholdte workshops, at den bør gøres lettere tilgængelig gennem en kombination af direkte tilskud, skatteincitamenter, realkreditlån til energieffektivisering og andre former for incitamentsmekanismer, samt at den bør kombineres med bestemmelser om adgang til one-stop-shops. Målrettet finansiel støtte til lav- og mellemindkomsthusholdninger udpeges som den vigtigste politiske foranstaltning til bekæmpelse af energifattigdom.

De politiske workshops trak i samme retning som den offentlige høring for så vidt angår den overordnede retning og tilvejebragte yderligere nyttig indsigt.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Dette forslag bygger på evalueringen i 2016 og på data og erfaringer fra gennemførelsen af bygningsdirektivet. JRC har ydet bistand i forbindelse med analysen og vurderingen af overholdelsen og af national praksis. Der blev som led i initiativet om samordnede foranstaltninger i bygningsdirektivet foretaget en analyse af de nationale erfaringer med at gennemføre bygningsdirektivet. Kommissionen tager desuden udgangspunkt i den voksende mængde peerevaluerede empiriske undersøgelser og gør brug af en række løbende eller nyligt afsluttede støttekontrakter.

Den kvantitative og kvalitative vurdering af virkningerne og de administrative omkostninger samt analysen af input fra interesserede parter blev understøttet af en specifik kontrakt om teknisk bistand 19 . Analysen, der er foretaget inden for rammerne af denne kontrakt, blev udført ved hjælp af et sæt modelleringsværktøjer med hensyn til at repræsentere bygningsmassen og de bredere makroøkonomiske og sociale virkninger. De vigtigste statistikker og data, som også er anvendt til at udfylde det datasæt, der ligger til grund for de anvendte modeller, bygger på de indikatorer, der anvendes af overvågningsorganet for bygningsmassen og af Eurostat. Resultaterne af flere igangværende forsknings- og innovationsprojekter finansieret inden for rammerne af Horisont 2020-programmet er også blevet vurderet og indgår i analysen.

•Konsekvensanalyse

Analysen i konsekvensanalysen bekræfter, at rammen for bygningsdirektivet er utilstrækkelig til at nå klimamålene for 2030. Der findes navnlig ingen specifikke foranstaltninger til afhjælpning af ikkeøkonomiske hindringer, der lægger en dæmper på energirenovering af bygninger.

Udkastet til konsekvensanalyse blev forelagt Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol to gange. Efter en første negativ udtalelse afgav udvalget endnu en endelig negativ udtalelse 20 , hvori det understregede behovet for politiske retningslinjer for, hvorvidt og på hvilke betingelser forslaget til revision af bygningsdirektivet kunne videreføres. Udvalget begrundede fastholdelsen af sin negative udtalelse med, at det i udkastet til konsekvensanalyse ikke var muligt 1) klart at identificere det yderligere behov, som revisionen af bygningsdirektivet skal opfylde, når der tages højde for resten af forslagene i "Fit for 55"-pakken, 2) på overbevisende måde at tydeliggøre behovet for harmoniserede foranstaltninger på EU-plan i betragtning af den store forskel, der er på de enkelte medlemsstaters bygningssektorer, og 3) i tilstrækkelig grad at præcisere, hvorfor de forskellige enkeltdele i den foretrukne pakke af politiske løsningsmodeller er blevet valgt.

Europa-Kommissionens arbejdsmetoder giver næstformanden med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn beføjelse til at godkende videreførelsen af et initiativ, der har været genstand for en anden negativ udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol.

På grund af initiativets politiske betydning, dets rolle i "Fit for 55"-pakken af forslag fra juli 2021, det akutte behov for handling inden for bygningsrenovering og det forhold, at behovet for politiske retningslinjer, som Udvalget for Forskriftskontrol nævnte, kan opfyldes på tilfredsstillende vis i det tilpassede lovgivningsforslag, har Kommissionen, også i lyset af samtykke fra næstformanden med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, fundet det hensigtsmæssigt at gå videre med en revision af bygningsdirektivet.

Kommissionen mener, at udvalgets konklusion vedrørende den utilstrækkelige klarhed i forbindelse med bygningsdirektivets rolle i "Fit for 55"-pakken afspejler dets vurdering af kvaliteten af udkastet til konsekvensanalyse snarere end en grundlæggende bekymring over den overordnede politiksammensætning i "Fit for 55"-pakken. Det er også vigtigt at fremhæve, at udtalelserne fra Udvalget for Forskriftskontrol er en vurdering af kvaliteten af udkastet til konsekvensanalyse og ikke en vurdering af de tilknyttede lovgivningsforslag. Samspillet mellem reguleringsmæssige foranstaltninger, prissætningsmekanismer og mål blev forklaret i de foregående afsnit af denne begrundelse. Det udgør en ramme for den foreslåede revision af bygningsdirektivet på samme måde som for alle andre forslag i "Fit for 55"-pakken, der alle blev understøttet af individuelle konsekvensanalyser, som udvalget havde vurderet positivt.

Kommissionen har nøje overvejet udvalgets synspunkt om, at udkastet til konsekvensanalyse ikke indeholder tilstrækkeligt solid dokumentation for den foretrukne pakke af politiske foranstaltninger, navnlig med hensyn til omfanget af den EU-harmonisering, der foreslås heri. På den baggrund har Kommissionen afveget fra den mulighed, der er anført i udkastet til konsekvensanalyse, om at indføre en indfaset og tidsbunden stramning af minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne på EU-plan for visse typer bygninger kombineret med en forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre nationale minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for alle andre bygninger. Nu foreslås det at gøre det valgfrit at indføre nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, og der tages bedre hensyn til forskellene i de nationale bygningsmasser ved at give medlemsstaterne større fleksibilitet i forbindelse med udarbejdelsen af deres planer for at nå målet om en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050.

EU-minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne bibeholdes dog for bygninger med den allerdårligste ydeevne for at sikre, at alle yder en tilstrækkeligt stor indsats fra starten for så vidt angår de bygninger, hvor der kan opnås de største energieffektivitetsgevinster, reduktioner af drivhusgasemissioner og samfundsmæssige sidegevinster. Det står medlemsstaterne frit for at fastsætte konkrete frister for opnåelse af højere energiklasser frem mod 2040 og 2050 for så vidt angår disse bygninger. Hvis medlemsstaterne indfører nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, bør disse udformes med sigte på den nationale køreplan og de nationale mål for 2030, 2040 og 2050, som medlemsstaterne vil opstille som led i deres nationale planer for renovering af bygninger med henblik på at nå det overordnede dekarboniseringsmål senest i 2050.

Det er afgørende, at de bygninger med den allerdårligste ydeevne, der er omfattet af EU-minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne, også er de bygninger, hvor der er behov for en mere gennemgribende renoveringsindsats, og for hvilke incitamenterne som følge af CO2-priserne sandsynligvis ikke vil være tilstrækkelige i betragtning af de udbredte markedssvigt, der påvirker denne delsektor i alle medlemsstater. Det er vigtigt at bemærke, at boligsegmentet med disse bygninger også er der, hvor de mest sårbare husholdninger har tendens til at bo, hvorfor den foreslåede foranstaltning (og dens understøttende finansielle ramme) anses for at være afgørende for en klimaomstilling, hvor ingen lades i stikken. Desuden indeholder forslaget længere frister for indfasning og overholdelse af EU-minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne for beboelsesejendomme sammenlignet med bygninger, der ejes af offentlige organer, og andre erhvervsbygninger.

Ud over ovenstående er forslaget også ændret, således at et betydeligt antal elementer i energiattesterne er gjort valgfrie. Sammenlignet med den foretrukne løsning i udkastet til konsekvensanalyse, hvor de fleste foranstaltninger var obligatoriske, har medlemsstaterne større fleksibilitet i det foreliggende forslag. Det er også blevet prioriteret at bibeholde eksisterende mekanismer frem for at indføre nye krav, navnlig ved at lempe kravene til de nationale planer for renovering af bygninger og integrere disse fuldt ud i de nationale energi- og klimaplaner.

Det deraf følgende forslag giver medlemsstaterne stort råderum til at tilpasse deres politikker for regulering og finansiering af bygninger til de nationale og lokale forhold med henblik på at indfri en fælles overordnet ambition. Revisionen af bygningsdirektivet vil ikke bidrage mindre til den samlede "Fit for 55"-pakke, men hovedansvaret for dens gennemførelse vil i højere grad påhvile medlemsstaterne end oprindeligt planlagt, under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet. Medlemsstaterne opfordres til at udforme og gennemføre passende ambitiøse nationale planer for renovering af bygninger under behørig hensyntagen til deres mål i henhold til forordningen om indsatsfordeling samt det foreslåede loft over emissioner fra anvendelse af opvarmningsbrændsel i bygningssektoren. Kommissionen vil vurdere de nationale planer for renovering af bygninger på denne baggrund.

Revisionsklausulen henviser udtrykkeligt til Kommissionens vurdering af, om bygningsrelaterede EU-foranstaltninger, herunder CO2-prissætning, vil medføre tilstrækkelige forbedringer til at sikre en fuldt ud dekarboniseret, nulemissionsbygningsmasse senest i 2050, eller om der skal indføres yderligere bindende foranstaltninger på EU-plan, såsom styrkede EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, senest ved udgangen af 2027.

•Målrettet regulering og forenkling

Et af de primære formål med revisionen af bygningsdirektivet i 2018 var at reducere den administrative byrde. Det var blevet anslået, at foranstaltningerne i den foretrukne løsningsmodel samlet set ville reducere den administrative byrde med næsten 100 mio. EUR om året 21 .

Denne revision har som sit primære formål sammen med de bygningsrelaterede aspekter af de andre forslag i "Fit for 55"-pakken at bringe bygningssektoren i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner. For at sikre, at dette gøres effektivt, er der behov for nye og ajourførte krav. Disse krav, som hovedsagelig vil berøre administrative myndigheder på nationalt og lokalt plan i de enkelte medlemsstater og i mindre grad bygningsejere, vil hovedsagelig bygge på allerede eksisterende procedurer og strukturer. Kravene indebærer et passende ambitionsniveau — nemlig at nå vores mål i den grønne pagt og samtidig give erhvervslivet og forbrugerne en tilstrækkeligt lang tilpasningsperiode.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget er i overensstemmelse med artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 22 , hvori det kræves, at et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling.

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.    ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af dette omarbejdede direktiv vil Kommissionen træffe følgende foranstaltninger for at lette gennemførelsen heraf:

–udarbejde en sammenligningstabel, der fungerer som tjekliste for gennemførelsen for både medlemsstaterne og Kommissionen

–tilrettelægge møder med medlemsstaternes eksperter med ansvar for at gennemføre de forskellige dele af direktivet for at drøfte, hvordan de skal gennemføres, og løse tvivlsspørgsmål, enten i forbindelse med den samordnede indsats vedrørende bygningsdirektivet (CA-EPBD) eller i et udvalgsformat

–være til rådighed i forbindelse med bilaterale møder og telefonsamtaler med medlemsstaterne i tilfælde af specifikke spørgsmål om gennemførelsen af direktivet.

–Efter gennemførelsesfristen vil Kommissionen foretage en omfattende vurdering af, om medlemsstaterne har gennemført direktivet fuldstændigt og korrekt.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I direktiv 2010/31/EU foretages følgende ændringer for at tilpasse bestemmelserne om nye og eksisterende bygninger og informationsværktøjer til den europæiske grønne pagt, ajourføre indholdet i lyset af den tekniske udvikling, forenkle dets opbygning og sikre styrkede finansierings- og håndhævelsesmekanismer:

–Genstanden ændres for at understrege, at der i forslaget til omarbejdning af bygningsdirektivet fremlægges en vision for at opnå en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050, og for at afspejle et nyt supplerende CO2-målingssystem, der skal fremme valg af dekarboniserede løsninger. Forslaget har fokus på at reducere de driftsrelaterede drivhusgasemissioner, men indeholder også de første skridt til håndtering af CO2-emissioner i hele bygningens livscyklus.

–Der indføres en ny definition af "nulemissionsbygning" i artikel 2: en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først, og hvor den meget lave mængde energi, der stadig kræves, dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder i bygningen, distriktet eller lokalområdet, hvor det er teknisk muligt (navnlig energi, som produceres på stedet, eller som kommer fra et VE-fællesskab eller fra vedvarende energi, eller overskudsvarme fra et fjernvarme- og -kølingssystem). Nulemissionsbygninger bliver den nye standard for nye bygninger, det niveau, der skal opnås ved en gennemgribende renovering fra og med 2030, og visionen for bygningsmassen i 2050. Artikel 2 præciserer også definitionen af "næsten energineutral bygning", som fortsat er standarden for nye bygninger, indtil standarden for nulemissionsbygninger finder anvendelse, og som bliver det niveau, der skal nås ved en gennemgribende renovering frem til 2030. I samme artikel indføres der nye definitioner af "gennemgribende renovering" som normen for bygningsrenovering og "etapevis gennemgribende renovering" for at lette gennemførelsen heraf. I artikel 2 indføres en definition af "standarder for realkreditporteføljer" som en mekanisme, der skal tilskynde realkreditudbydere til at forbedre den energimæssige ydeevne i deres portefølje af bygninger og tilskynde potentielle kunder til at gøre deres ejendomme mere energieffektive.

–Artikel 3 om nationale planer for renovering af bygninger (tidligere kaldet langsigtede renoveringsstrategier) gøres mere operationel. Overvågningsrammen styrkes ved at indføre en vurdering fra Kommissionens side af udkastene til nationale planer for renovering af bygninger og ved fremsættelse af henstillinger som led i processen med de nationale energi- og klimaplaner. For at gøre det lettere for Kommissionen at fremlægge oplysningerne og sin vurdering samt gøre det lettere at sammenligne de nationale planer er der i bilag II en fælles skabelon med obligatoriske og valgfrie elementer. Obligatoriske elementer, der skal indberettes, omfatter strategier i distrikter eller bydele, herunder den rolle, som VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber spiller. Planerne for renovering af bygninger skal forelægges som led i de nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf; det første udkast til plan skal undtagelsesvis forelægges senest den 30. juni 2024 for at tage hensyn til tidspunktet for vedtagelsen af det reviderede bygningsdirektiv og for dets ikrafttræden. Fremskridt hen imod de nationale mål og bygningsrenoveringsplanernes bidrag til nationale mål og EU-mål indberettes som led i den toårige rapportering inden for rammerne af forvaltningsforordningen.

–Artikel 4 (tidl. artikel 3) om metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne sammenholdt med bilag I ajourføres for at præcisere den mulige anvendelse af aflæst energiforbrug til at beregne den energimæssige ydeevne og kontrollere, at det beregnede energiforbrug er korrekt. I artiklen præciseres metoden til beregning af anvendelsen af energi på stedet fra vedvarende energikilder, f.eks. ladestandere, og for energi fra VE-fællesskaber.

–Artikel 5 (tidl. artikel 4) om fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne ændres, således at den tidligere mulige fuldstændige undtagelse for beskyttede bygninger tilpasses den tekniske udvikling, hvilket gør det muligt at forbedre sådanne bygningers energimæssige ydeevne uden at ændre deres tekniske karakter og udseende.

–Artikel 6 (tidl. artikel 5) om beregning af omkostningsoptimale niveauer er i overensstemmelse med den grønne pagt, idet det præciseres, at der ved fastsættelse af de laveste omkostninger skal tages højde for omkostningerne forbundet med kvoter for drivhusgasemissioner samt de miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser af energiforbruget. Kommissionen vil revidere den omkostningsoptimale metode senest den 30. juni 2026.

–Artikel 7 indeholder alle bestemmelser om nye bygninger:

(a)Heri præciseres det, at nye bygninger fra og med 2030 skal være nulemissionsbygninger; nye offentlige bygninger skal allerede være emissionsfrie fra og med 2027. De specifikke krav til nulemissionsbygninger er fastsat i bilag III.

(b)Nye bygningers globale opvarmningspotentiale (GWP) i hele deres livscyklus skal fra og med 2030 beregnes i overensstemmelse med niveaurammen og dermed indeholde oplysninger om nye bygningers samlede livscyklusemissioner. De samlede livscyklusemissioner er særlig relevante for store bygninger, hvorfor forpligtelsen til at beregne dem for store bygninger (med et nytteareal på over 2 000 m²) allerede gælder fra og med 2027.

(c)Medlemsstaterne tager i forbindelse med nye bygninger hensyn til vigtige aspekter, der rækker ud over energimæssig ydeevne, nemlig et sundt indeklima, tilpasning til klimaændringer, brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet samt tilgængelighed for personer med handicap. De tager også hensyn til CO2-optag i forbindelse med kulstofbinding i eller på bygninger.

–Artikel 8-10 og 15 om eksisterende bygninger og finansiel støtte kombinerer:

(a)De gældende bestemmelser om større renoveringsarbejder, der rummer mulighed for at anvende de indførte mindstekrav til energimæssig ydeevne (for at sikre en minimumsgrad af renoveringsomfang), og for også at tage hensyn til strukturelle forbedringer, tilpasning til klimaændringer, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, samt tilgængelighed for personer med handicap, suppleres af nye EU-minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (der vil føre til en øget renoveringsprocent) for de offentlige (dvs. bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer) bygninger og erhvervsbygninger med den dårligste ydeevne. Ifølge dem kræves det, at bygninger i energiklasse G som minimum renoveres og forbedres til energiklasse F og E senest i hhv. 2027 og 2030, og at erhvervsbygninger med dårligst ydeevne som minimum renoveres og forbedres til energiklasse F og E senest i hhv. 2030 og 2033. Fokusset på de energiklasser af bygningsmassen, der har den laveste ydeevne, sikrer, at indsatsen koncentreres om de bygninger, der har det største potentiale med hensyn til dekarbonisering, bekæmpelse af energifattigdom og udvidede sociale og økonomiske fordele. Medlemsstaterne fastsætter også som led i de nationale planer om renovering af bygninger konkrete frister for opnåelse af højere energiklasser (for bygninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 9, stk. 1) senest i 2040 og 2050 i overensstemmelse med deres kurs for at omdanne den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger. Ud over minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne, jf. artikel 9, stk. 1, har medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i deres nationale renoveringsplaner. Medlemsstaterne skal bidrage til, at minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne overholdes, med en passende støtteramme, der omfatter finansieringsstøtte, der navnlig er målrettet sårbare husholdninger og personer, der er ramt af energifattigdom eller bor i socialt boligbyggeri, samt teknisk bistand og overvågningsmekanismer. De foreslåede bestemmelser giver medlemsstaterne mulighed for at undtage flere kategorier af bygninger fra forpligtelsen til at overholde minimumsstandarderne for energimæssig ydeevne.

(b)Indførelse af frivillige renoveringspas til brug for bygningsejere, der planlægger en etapevis renovering af deres bygning. Medlemsstaterne vil skulle indføre en renoveringspasordning på grundlag af den fælles ramme, som Kommissionen skal udvikle inden udgangen af 2024, for at give deres borgere adgang til at anvende dette værktøj.

(c)Skærpede bestemmelser om fjernelse af hindringer og barrierer for renovering og om mobilisering af finansielle incitamenter med one-stop-shops, der er tilgængelige for alle aktører i bygningsøkosystemerne, således at alle hindringer for bygningsrenovering, ikke kun omkostningerne, imødegås, og medlemsstaterne fremmer den fornødne uddannelse. Større finansielle incitamenter og tekniske støtteforanstaltninger er rettet mod gennemgribende renoveringsprojekter og projekter, der omfatter et væsentligt antal bygninger og fører til betydelige samlede energibesparelser. Med samme mål for øje bør medlemsstaterne ikke have lov til at subsidiere kedler til fossile brændsler fra og med 2027, eftersom en kedel, der købes i midten af 2020'erne, på grundlag af standardlevetiden stadig kan være i brug i 2050.

(d)For at tilskynde til hurtig udbredelse af varmeanlæg uden direkte emissioner og for at undgå, at investeringer i nye generationer af kedler til fossile brændsler ender som strandede aktiver, bør nulemissionsbygninger ikke generere CO2-emissioner på stedet, og medlemsstaterne kan vælge at anvende en primærenergifaktor for elektricitet, der er tilpasset EU-gennemsnittet 24 .

(e)Endelig skal medlemsstaterne koncentrere deres finansielle støtte om at bekæmpe energifattigdom og støtte personer i socialt boligbyggeri og beskytte lejere mod uforholdsmæssigt høje huslejeniveauer efter renoveringen.

Som opfølgning på udtalelserne fra Udvalget for Forskriftskontrol svarer den valgte løsningsmodel om minimumsstandarder for energimæssig ydeevne ikke direkte til nogen af de fire muligheder, der er analyseret i det udkast til konsekvensanalyse, som udvalget har fået forelagt. Forslaget er omhyggeligt ændret i lyset af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til forskellene mellem de enkelte medlemsstaters bygningsmasser, og idet medlemsstaterne gives fleksibilitet i håndteringen af deres individuelle forhold og opnåelsen af de nødvendige forbedringer af den nationale bygningsmasse. Forslaget indebærer et EU-dækkende fokus på de 15 % bygninger med dårligst ydeevne i de tilsvarende nationale bygningsmasser for at maksimere energibesparelserne, omkostningseffektiviteten og virkningerne af energifattigdomsbekæmpelse samt de mere omfattende sociale og økonomiske sidegevinster forbundet med at nå EU's klima- og energimål.

–Den tidligere artikel 8 omstruktureres. Artikel 11 fokuserer udelukkende på tekniske bygningsinstallationer, og der indføres et klart retsgrundlag for nationale forbud mod kedler til fossile brændsler, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte krav til varmeproducerende enheder på grundlag af drivhusgasemissioner eller den anvendte brændselstype. Flere medlemsstater mener, at sådanne foranstaltninger er afgørende for at opnå en dekarboniseret bygningsmasse samt forbedre luftkvaliteten og sundheden. Denne bestemmelse fjerner den nuværende manglende retssikkerhed med hensyn til, hvorvidt sådanne forbud er tilladt i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktivet om miljøvenligt design og reglerne for det frie marked i henhold til traktaterne. I erkendelse af betydningen af god indendørs luftkvalitet for at sikre sunde bygninger er det nødvendigt at installere måle- og kontrolanordninger til overvågning og regulering af den indendørs luftkvalitet i nye bygninger og, hvor det er muligt, i eksisterende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder.

–Artikel 12 om infrastruktur for bæredygtig mobilitet er i overensstemmelse med de øgede klimaambitioner og skærper dermed de gældende krav. Forberedt kabelføring bliver normen for alle nye bygninger og bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, og udrulningen af ladestandere i nye og renoverede kontorbygninger styrkes især. Ladestandere skal muliggøre intelligent opladning, og medlemsstaterne skal fjerne hindringer for opsætning af ladestandere i beboelsesejendomme og sikre "retten til opladning" i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forslaget til forordning om en infrastruktur for alternative brændstoffer. Desuden indføres der obligatoriske parkeringspladser til cykler i nye bygninger og bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, for at fjerne hindringer for cykling som en central del af en bæredygtig nulemissionsmobilitet.

–Artikel 13 styrker indikatoren for intelligensparathed for store erhvervsbygninger fra og med 2026. For at lette udviklingen af nye tjenester tilknyttet bygninger sikrer en ny artikel 14, der specifikt vedrører bygningsdata, at en bygnings ejer, lejer eller forvalter eller tredjeparter kan få adgang til bygningsinstallationsdata. Kommissionen skal ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fastsætte nye regler om datainteroperabilitet og adgang til data.

–Artikel 16-19 forbedrer de allerede gældende bestemmelser om energiattester, udstedelse og opslag heraf og databaserne herover:

(a)For at sikre sammenlignelighed i hele Unionen skal alle energiattester senest i 2025 være udarbejdet på grundlag af en harmoniseret skala for energiklasser og være i overensstemmelse med skabelonen i bilag V.

(b)Energiklasserne vil blive indplaceret på en ny skala med henblik på den fælles vision for en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050, samtidig med at der tages hensyn til nationale forskelle i bygningsmassen: Den højeste klasse A svarer til en nulemissionsbygning, mens den laveste klasse G skal omfatte de 15 % bygninger med dårligst ydeevne i den nationale bygningsmasse. Den nye skala vil sikre, at de enkelte medlemsstaters indsats for at overholde de EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, jf. artikel 9, kan sammenlignes. Den indikator, på grundlag af hvilken bygninger skal klassificeres (primærenergiforbrug i kWh/m² pr. år), forbliver uændret og suppleres af en indikator for driftsrelaterede drivhusgasemissioner og vedvarende energi. Medlemsstaterne kan fortsat frit vælge mellem flere andre indikatorer, idet der tilbydes en værktøjskasse, der kan tilpasses de nationale forhold.

(c)Gyldigheden af energiattesterne i de lavere klasser D til G afkortes til fem år for at sikre, at de indeholder ajourførte oplysninger, der hjælper borgerne med at reducere deres forbrug. Der skal stilles forenklede procedurer for ajourføring af energiattester til rådighed i visse enkle tilfælde, og energiattesterne skal udstedes i digitalt format. Der indføres foranstaltninger til at øge de udstedte certifikaters pålidelighed (besøg på stedet og kvalitetskontrol).

(d)Øget udbredelse af energiattester er en forudsætning for, at bygningsmassen kan forbedres, men samtidig skal medlemsstaterne sikre, at attesterne kan fås til en overkommelig pris. Forpligtelsen til at have en energiattest udvides til bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, bygninger, for hvilke en lejekontrakt er blevet fornyet, og alle offentlige bygninger. Bygninger eller bygningsenheder, der udbydes til salg eller til leje, skal have en energiattest, og energiklassen og indikatoren for energimæssig ydeevne bør anføres ved alle former for annoncering, således at den energimæssige ydeevnes relevans på markedet for salg og udlejning sikres. I alle bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, og som offentligheden ofte besøger, skal energiattesten, uanset bygningens størrelse, være opslået.

(e)Medlemsstaterne opretter nationale databaser over energiattester for bygninger, som også gør det muligt at indsamle data vedrørende bygningsrenoveringspas og indikatorer for intelligensparathed. Oplysninger fra de nationale databaser videregives til overvågningsorganet for bygningsmassen på grundlag af en skabelon, der skal udarbejdes af Kommissionen.

–De gældende bestemmelser om eftersyn er samlet og præciseret for at lette gennemførelsen heraf, samtidig med at ventilationsanlæg medtages blandt de foranstaltninger i bygningsdirektivet, der har til formål at forbedre luftkvaliteten indendørs. For at sikre kvaliteten og pålideligheden af renoveringer eller nye byggearbejder planlægges det, at der skal etableres nationale eftersynsordninger eller alternative værktøjer for at kontrollere, at de leverede bygge- og renoveringsarbejder når op på den tiltænkte energimæssige ydeevne og forbedrer borgernes tilfredshed og tillid. På samme måde skal leverandører af integrerede renoveringsarbejder have adgang til certificerings- eller kvalifikationsordninger for at sikre en pålidelig kvalitet af disse arbejder. Tærsklen for obligatorisk installation af bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer bør sænkes for erhvervsbygninger fra og med 2030, og nye beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, der gennemgår større renoveringsarbejder, skal udstyres med visse overvågnings- og kontrolfunktioner for at forbedre og optimere deres forvaltning og drift.

–Håndhævelse af bygningspolitikken er afgørende for at sikre, at der i praksis gøres reelle fremskridt med at gennemføre den. De nuværende systemer for uvildig kontrol udvides til også at omfatte renoveringspas og indikatorer for intelligensparathed. Overvågning og håndhævelse, herunder gennem sanktioner, vil navnlig have fokus på minimumsstandarder for energimæssig ydeevne samt forbedring af den eksisterende bygningsmasse.

🡻 2010/31/EU

2021/0426 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 25 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 26 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

🡻 2010/31/EU, betragtning 1 (tilpasset)

(1)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF⌦ 2010/31/EU ⌫ 27 af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne 28 er blevet ændret ⌦ væsentligt ⌫ ⌦ flere gange ⌫ 29 . Da der nu skal foretages flereyderligere substantielle ændringer, bør det⌦ direktivet ⌫ af klarhedshensyn omarbejdes.

⇩ nyt

(2)I henhold til Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), er parterne blevet enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Opfyldelse af målene i Parisaftalen er kernen i Kommissionens meddelelse om "den europæiske grønne pagt" af 11. december 2019 30 . I det ajourførte nationalt bestemte bidrag, der blev forelagt UNFCCC's sekretariat den 17. december 2020, forpligtede Unionen sig til frem mod 2030 at reducere sine nettodrivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet.

(3)Som bebudet i den grønne pagt fremlagde Kommissionen sit "renoveringsbølge"-initiativ den 14. oktober 2020 31 . Strategien indeholder en handlingsplan med konkrete regulerings- og finansieringsforanstaltninger samt understøttende foranstaltninger, og den rummer et mål om som minimum at fordoble den årlige energirenoveringsprocent for bygninger senest i 2030 samt fremme gennemgribende renoveringer. Der er behov for en revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne som et af de redskaber, der skal iværksætte renoveringsbølgen. Den vil også bidrage til at gennemføre det nye europæiske Bauhaus-initiativ og den europæiske mission om klimaneutrale og intelligente byer.

(4)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 32 , "den europæiske klimalov", fastsætter målet om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050 i lovgivningen og fastsætter en bindende EU-forpligtelse til internt at reducere nettodrivhusgasemissionerne (emissioner efter fratrækning af optag) med mindst 55 % under 1990-niveauerne senest i 2030.

(5)Lovgivningspakken "Fit for 55", der blev bebudet i Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2021, har til formål at gennemføre disse mål. Den dækker en række politikområder, herunder energieffektivitet, vedvarende energi, arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, energibeskatning, indsatsfordeling, emissionshandel og infrastruktur for alternative brændstoffer. Revisionen af direktiv 2010/31/EU er en integreret del af denne pakke.

🡻 2010/31/EU, betragtning 2

En effektiv, forsigtig, rationel og bæredygtig udnyttelse af energi omfatter bl.a. olieprodukter, naturgas og faste brændstoffer, som er vigtige energikilder men også de vigtigste kilder til CO2-udledning.

🡻 2010/31/EU, betragtning 3 (tilpasset)

⇨ nyt

(6)Bygninger står for 40 % af det ⌦ endelige ⌫samlede energiforbrug i Unionen ⇨ og 36 % af Unionens energirelaterede drivhusgasemissioner ⇦. Sektoren er i vækst, hvilket nødvendigvis vil øge dens energiforbrug. Reduktion af energiforbruget⇨ , i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først som fastsat i artikel 3 [reviderede energieffektivitetsdirektiv] og defineret i artikel 2, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 33 , ⇦ og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren er derfor vigtige foranstaltninger, der er nødvendige for at reducere Unionens energiafhængighed og udledningen af drivhusgasser. Sammen med øget anvendelse af energi fra vedvarende energikilder vil foranstaltningerne med sigte på at reducere Unionens energiforbrug gøre det muligt for Unionen at efterleve Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), og at respektere sin langsigtede målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 °C og sit tilsagn om inden 2020 at reducere de samlede udledninger af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til 1990 og med 30 %, hvis der indgås en international aftale. Reduktion af energiforbruget og en forøget anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder spiller desuden en vigtig rolle for at ⇨ reducere Unionens energiafhængighed, ⇦ fremme energiforsyningssikkerheden,⌦  og ⌫ fremme den teknologiske udvikling og øge mulighederne for beskæftigelse og regionaludvikling, navnlig ⇨ på øer og ⇦ i landområder.

⇩ nyt

(7)Bygninger tegner sig for drivhusgasemissioner før, under og efter deres driftslevetid. 2050-visionen om en dekarboniseret bygningsmasse går videre end det nuværende fokus på driftsrelaterede drivhusgasemissioner. Der bør derfor gradvis tages hensyn til bygningers samlede livscyklusemissioner, i første omgang for nye bygninger. Bygninger udgør en vigtig materialebank, der i mange årtier fungerer som et lager for ressourcer, og designløsningerne påvirker i høj grad de samlede livscyklusemissioner for både nye bygninger og renoveringer. Bygningers samlede energimæssige ydeevne i hele deres livscyklus bør ikke kun tages i betragtning i forbindelse med nybyggeri, men også i forbindelse med renoveringer, ved at der i medlemsstaternes bygningsrenoveringsplaner indarbejdes politikker for reduktion af de samlede vugge til grav-drivhusgasemissioner.

(8)Det kræver ressourceeffektivitet og cirkularitet at minimere drivhusgasemissionerne i en bygnings samlede livscyklus. Dette kan også kombineres med at omdanne dele af bygningsmassen til et midlertidigt kulstofdræn.

(9)Det globale opvarmningspotentiale i hele livscyklussen angiver bygningens samlede bidrag til emissioner, der medfører klimaændringer. Det omfatter drivhusgasemissioner, der er indlejret i byggevarer, og direkte og indirekte emissioner i løbet af anvendelsesfasen. Et krav om at beregne nye bygningers globale opvarmningspotentiale over hele deres livscyklus udgør derfor et første skridt i retning af større hensyntagen til bygningers samlede energimæssige ydeevne i hele deres livscyklus samt en cirkulær økonomi.

(10)I EU tegner bygninger sig for ca. halvdelen af de primære emissioner af fine partikler (PM2,5), der forårsager sygdom og for tidlig død. Forbedring af bygningers energimæssige ydeevne kan og bør samtidig reducere emissionerne af luftforurenende stoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 34 .

🡻 2010/31/EU, betragtning 4

Styring af energiefterspørgslen er et vigtigt redskab, hvormed Unionen kan påvirke det globale energimarked og dermed forsyningssikkerheden på længere sigt.

🡻 2010/31/EU, betragtning 5 (tilpasset)

I marts 2007 understregede Det Europæiske Råd nødvendigheden af at øge energieffektiviteten i Unionen for at nå målsætningen om at reducere Unionens energiforbrug med 20 % senest i 2020 og opfordrede til en grundig og hurtig gennemførelse af prioriteterne i Kommissionens meddelelse med titlen "Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet". I denne handlingsplan pegede Kommissionen på, at der var store omkostningseffektive energibesparelser at hente i bygningssektoren. Europa-Parlamentets har i en beslutning af 31. januar 2008 opfordret til, at bestemmelserne i direktiv 2002/91/EF styrkes, og har adskillige gange, senest i sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strategiske energiredegørelse, opfordret til, at energieffektivitetsmålet på 20 % i 2020 gøres bindende. Desuden opstilles der i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 35 bindende nationale mål for CO2-reduktionen, for hvilke energieffektivitet i bygningssektoren spiller en afgørende rolle, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder 36 omhandler fremme af energieffektiviteten inden for rammerne af et bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal stå for 20 % af Unionens samlede energiforbrug.

🡻 2010/31/EU, betragtning 6 (tilpasset)

Det Europæiske Råd bekræftede i marts 2007 Unionens tilsagn om at udvikle energi fra vedvarende energikilder i hele Unionen ved at fastsætte et obligatorisk mål på 20 % energi fra vedvarende energikilder senest i 2020. Direktiv 2009/28/EF fastlægger en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder.

🡻 2010/31/EU, betragtning 7 (tilpasset)

Der er brug for mere konkrete foranstaltninger med det formål at gennemføre de store urealiserede energisparemuligheder i bygninger og mindske de store forskelle mellem medlemsstaternes resultater på dette område.

🡻 2010/31/EU, betragtning 8 (tilpasset)

⇨ nyt

(11)Foranstaltninger til yderligere forbedring af bygningers energimæssige ydeevne bør tage hensyn til klima⌦ forhold ⌫⇨ , herunder tilpasning til klimaændringer, ⇦ og lokale forhold samt indeklima og omkostningseffektivitet. Disse foranstaltninger bør ikke påvirke andre krav til bygninger såsom tilgængelighed, ⇨ brandsikkerhed og seismisk ⇦ sikkerhed og bygningens tilsigtede anvendelse.

🡻 2010/31/EU, betragtning 9

⇨ nyt

(12)Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som kan differentieres på nationalt og regionalt plan. Dette omfatter foruden bygningens termiske egenskaber andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, ⇨ bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, intelligente løsninger, ⇦ bygningsdele, der udnytter passiv opvarmning og køling, skyggeforhold, indendørs luftkvalitet, tilstrækkeligt dagslysindfald og bygningens udformning. Metoden for beregning af en bygnings energimæssige ydeevne bør tage hensyn til ydeevnen gennem et helt år, og ikke kun baseres på opvarmningssæsonen⇨ årstider, hvor der er behov for opvarmning eller køling ⇦. Nævnte metode bør tage hensyn til eksisterende europæiske standarder. ⇨ Metoden bør sikre, at de faktiske driftsforhold er gengivet, og bør gøre det muligt at anvende aflæst energi til at kontrollere korrektheden og muliggøre sammenligning, og metoden bør baseres på tidsintervaller på en time eller derunder. For at tilskynde til anvendelsen af vedvarende energi på stedet, og som supplement til den fælles generelle ramme, bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger, således at fordelene ved at maksimere anvendelsen af vedvarende energi på stedet, herunder til andre anvendelser (f.eks. ladestandere til elektriske køretøjer), anerkendes og medtages i beregningsmetoden. ⇦

🡻 2010/31/EU, betragtning 10 (tilpasset)

⇨ nyt

(13)Medlemsstaterne har eneansvaret for at⇨ bør ⇦ opstille mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne. Disse krav bør sigte mod den med sigte på at opnå en omkostningsoptimale balance mellem investeringer og sparede energiomkostninger i hele bygningens levetidlivscyklus, uden at dette berører medlemsstaternes ret til at opstille mindstekrav, der er mere energieffektive end omkostningsoptimale energieffektivitetsniveauer. Der bør være mulighed for, at medlemsstaterne regelmæssigt kan revidere deres mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne i lyset af den tekniske udvikling.

🡻 2010/31/EU, betragtning 11

Målsætningen om omkostningseffektive eller omkostningsoptimale energieffektivitetsniveauer kan under visse omstændigheder, f.eks. i lyset af klimatiske forskelle, berettige medlemsstaterne til at stille omkostningseffektive eller omkostningsoptimale krav til bygningsdele, der i praksis ville begrænse installationen af byggeprodukter, der overholder standarderne i EU-lovgivningen, forudsat at disse krav ikke udgør en uberettiget markedshindring.

⇩ nyt

(14)To tredjedele af den energi, der anvendes til opvarmning og køling af bygninger, stammer stadig fra fossile brændsler. For at dekarbonisere bygningssektoren er det derfor særlig vigtigt at udfase fossile brændsler inden for opvarmning og køling. Medlemsstaterne bør derfor i deres planer for renovering af bygninger angive deres nationale politikker og foranstaltninger til udfasning af fossile brændsler til opvarmning og køling, og der bør ikke gives finansielle incitamenter til installation af kedler til fossile brændsler inden for rammerne af den næste flerårige finansielle ramme fra og med 2027, med undtagelse af dem, der inden 2027 udvælges til investeringer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden. Et klart retsgrundlag for forbuddet mod varmeproducerende enheder på grundlag af deres drivhusgasemissioner eller den anvendte brændselstype bør understøtte nationale udfasningspolitikker og -foranstaltninger.

🡻 2010/31/EU, betragtning 12

⇨ nyt

(15)⇨ Kravene til den energimæssige ydeevne for tekniske bygningsinstallationer bør finde anvendelse på hele det installerede anlæg i bygninger og ikke på de enkelte komponenters ydeevne, der falder ind under anvendelsesområdet for produktspecifikke forordninger i henhold til direktiv 2009/125/EF. ⇦ Når medlemsstaterne opstiller krav til den energimæssige ydeevne for tekniske bygningsinstallationer, bør de, når det er muligt og relevant, anvende harmoniserede instrumenter, især testnings- og beregningsmetoder og energieffektivitetsklasser, der er udviklet som led i gennemførelsesbestemmelserne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter 37 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger 38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 39 , med henblik på at sikre sammenhæng med beslægtede initiativer og i størst muligt omfang minimere en potentiel fragmentering af markedet.

🡻 2010/31/EU, betragtning 13

(16)Dette direktiv berører ikke artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Begrebet incitament, som det benyttes i dette direktiv, bør derfor ikke fortolkes som udgørende statsstøtte.

🡻 2010/31/EU, betragtning 14 (tilpasset)

⇨ nyt

(17)Kommissionen bør fastlægge rammerne for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne. ⇨ En revision af disse rammer bør gøre det muligt at beregne både energi- og emissionsmæssig ydeevne og bør tage højde for de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, udvidelsen af emissionshandelssystemet samt CO2-priserne. ⇦ Medlemsstaterne bør benytte denne ramme til at sammenligne resultaterne med de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som de har vedtaget. Hvis der er betydelige afvigelser, dvs. over 15 %, mellem de beregnede omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne og de gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne, bør medlemsstaterne retfærdiggøre forskellen eller planlægge passende foranstaltninger til at nedbringe afvigelsen. Den anslåede økonomiske livscyklus for en bygning eller en bygningsdel bør bestemmes af medlemsstaterne under hensyntagen til eksisterende praksis og erfaringer med at definere en typisk økonomisk livscyklus. Resultaterne af denne sammenligning og de data, der er anvendt til at nå frem til disse resultater, bør jævnligt indberettes til Kommissionen. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod opnåelse af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.

🡻 2010/31/EU, betragtning 15

Bygninger påvirker energiforbruget i lang tid fremover. På baggrund af den lange renoveringscyklus for eksisterende bygninger bør nye bygninger, og eksisterende bygninger, der undergår en større renovering, derfor opfylde mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er tilpasset stedets klima. Da mulighederne i alternative energiforsyningssystemer ikke generelt udnyttes fuldt ud, bør alternative systemer i nye bygninger overvejes uanset bygningernes størrelse efter princippet om først at sikre, at energibehovet til opvarmning og køling er nedbragt til et omkostningsoptimalt niveau.

🡻 2010/31/EU, betragtning 16

(18)Større renoveringer af eksisterende bygninger giver uanset bygningernes størrelse anledning til at foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Af hensyn til omkostningseffektiviteten bør mindstekravene til energimæssig ydeevne kunne begrænses til kun at gælde de af de renoverede dele, der er mest relevante for bygningens energimæssige ydeevne. Medlemsstaterne bør kunne vælge at definere "større renoveringsarbejder" enten som en procentdel af bygningens klimaskærm eller i forhold til bygningens værdi. Hvis en medlemsstat beslutter at definere større renoveringsarbejder i forhold til bygningens værdi, vil værdier som forsikringsværdien eller den nuværende værdi baseret på genopførelsesomkostningerne, eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, kunne anvendes.

🡻 2010/31/EU, betragtning 17

Der er brug for foranstaltninger for at øge antallet af bygninger, der ikke kun opfylder de nuværende mindstekrav til energimæssig ydeevne, men også er mere energieffektive og derved reducerer både energiforbruget og CO2-udledningen. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger og regelmæssigt indberette sådanne planer til Kommissionen.

⇩ nyt

(19)Som følge af Unionens øgede klima- og energiambitioner er der behov for en ny vision for bygninger: nulemissionsbygningen, hvis meget lave energibehov dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder, hvor det er teknisk muligt. Alle nye bygninger bør være nulemissionsbygninger, og alle eksisterende bygninger bør omdannes til nulemissionsbygninger senest i 2050.

(20)Der findes forskellige muligheder for at dække en effektiv bygnings energibehov ved hjælp af vedvarende energi: vedvarende energikilder på stedet såsom solvarme, solceller, varmepumper og biomasse, vedvarende energi fra VE-fællesskaber eller borgerenergifællesskaber samt fjernvarme og fjernkøling baseret på vedvarende energi eller overskudsvarme.

(21)Den nødvendige dekarbonisering af Unionens bygningsmasse kræver energirenovering i stor skala: Næsten 75 % af denne bygningsmasse er ineffektiv i henhold til de gældende bygningsstandarder, og 85-95 % af de bygninger, der findes i dag, vil stadig stå i 2050. Den vægtede årlige energirenoveringsprocent er dog konstant lav og ligger på ca. 1 %. I det nuværende tempo vil dekarboniseringen af bygningssektoren tage flere hundrede år. Det er derfor et centralt mål med dette direktiv at igangsætte og støtte bygningsrenovering, herunder et skift i retning af emissionsfrie varmeanlæg.

(22)Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne er det afgørende reguleringsredskab til at igangsætte en storstilet renovering af eksisterende bygninger, da de fjerner de største hindringer for renovering såsom skæv incitamentsfordeling samt strukturer med fælles ejerskab, der ikke kan overvindes ved hjælp af økonomiske incitamenter. Indførelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør føre til en gradvis udfasning af bygninger med dårligst ydeevne og en løbende forbedring af den nationale bygningsmasse, hvorved den bidrager til det langsigtede mål om en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050.

(23)EU-fastsatte minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør fokusere på renovering af de bygninger, der har det største potentiale med hensyn til dekarbonisering, bekæmpelse af energifattigdom og udvidede sociale og økonomiske fordele, navnlig de bygninger, der har den allerlaveste ydeevne, og hvis renovering har høj prioritet.

(24)Hvad angår resten af den nationale bygningsmasse, kan medlemsstaterne frit beslutte, om de ønsker at indføre minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, der er udformet på nationalt plan og tilpasset de nationale forhold. Ved revisionen af dette direktiv bør Kommissionen vurdere, om der skal indføres yderligere bindende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for at opnå en dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050.

(25)Indførelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør ledsages af en befordrende ramme, der omfatter teknisk bistand og finansielle foranstaltninger. Nationalt fastsatte minimumsstandarder for energimæssig ydeevne udgør ikke "EU-standarder" som omhandlet i statsstøttereglerne, hvorimod EU-dækkende mindstekrav til energimæssig ydeevne kan anses for at udgøre sådanne "EU-standarder". I overensstemmelse med de reviderede statsstøtteregler kan medlemsstaterne yde statsstøtte til bygningsrenovering, der foretages med henblik på at opfylde de EU-dækkende standarder for energimæssig ydeevne, nemlig at opnå en bestemt energiklasse, indtil disse EU-dækkende standarder bliver obligatoriske. Når standarderne er blevet obligatoriske, kan medlemsstaterne fortsat yde statsstøtte til renovering af bygninger og bygningsenheder, der er omfattet af de EU-dækkende standarder for energimæssig ydeevne, så længe hensigten med bygningsrenoveringen er at opnå en højere standard end den angivne minimumsklasse for energimæssig ydeevne.

(26)EU's klassificeringssystem klassificerer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter i hele økonomien, herunder i bygningssektoren. I henhold til den delegerede retsakt om et EU-klimaklassificeringssystem betragtes bygningsrenovering som en bæredygtig aktivitet, hvis den medfører energibesparelser på mindst 30 %, opfylder mindstekrav til energimæssig ydeevne i tilfælde af en større renovering af eksisterende bygninger eller består af individuelle foranstaltninger forbundet med bygningers energimæssige ydeevne, såsom installation, vedligeholdelse eller reparation af energieffektivitetsudstyr eller af instrumenter og anordninger til måling, regulering og kontrol af bygningers energimæssige ydeevne, hvis sådanne individuelle foranstaltninger opfylder de fastsatte kriterier. Bygningsrenovering, der foretages med henblik på at opfylde de EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, er typisk i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemets kriterier vedrørende bygningsrenoveringsaktiviteter.

(27)De EU-dækkende minimumsstandarder for energimæssig ydeevne bør fastsættes på grundlag af harmoniserede energiklasser. Ved at definere den laveste energiklasse G som de 15 % bygninger med dårligst ydeevne i hver medlemsstats nationale bygningsmasse sikrer energiklasseharmoniseringen, at alle medlemsstater yder nogenlunde samme indsats, mens definitionen af den højeste energiklasse A sikrer, at den harmoniserede energiklasseskala konvergerer hen imod den fælles vision for nulemissionsbygninger.

(28)Der var allerede angivet mindstekrav til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger og bygningsdele i forgængerne for dette direktiv, og disse krav bør fortsat finde anvendelse. Mens de nyligt indførte minimumsstandarder for energimæssig ydeevne fastsætter en nedre grænse for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne og sikrer, at der foretages renovering af ineffektive bygninger, sikrer mindstekrav til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger og bygningsdele, at der foretages renovering i det nødvendige omfang, når en renovering finder sted.

(29)For at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse samt omdannelsen af eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger senest i 2050 bør medlemsstaterne udarbejde nationale planer for renovering af bygninger, som erstatter de langsigtede renoveringsstrategier og bliver et endnu stærkere, fuldt operationelt planlægningsværktøj for medlemsstaterne, idet der fokuseres mere på finansiering og sikring af, at der er tilstrækkeligt kvalificerede arbejdstagere til rådighed til at udføre bygningsrenoveringer. Medlemsstaterne bør i deres planer for renovering af bygninger fastsætte deres egne nationale mål for bygningsrenovering. I overensstemmelse med artikel 21, litra b), nr. 7), i forordning (EU) 2018/1999 og de grundforudsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 40 , bør medlemsstaterne fremlægge en oversigt over finansieringsforanstaltninger samt en oversigt over investeringsbehovene og de administrative ressourcer til gennemførelsen af deres planer for renovering af bygninger.

(30)De nationale planer for renovering af bygninger bør udarbejdes på grundlag af en harmoniseret skabelon for at sikre, at planerne er sammenlignelige. For at sikre, at det krævede ambitionsniveau opnås, bør Kommissionen vurdere udkastene til planer og fremsætte henstillinger til medlemsstaterne.

(31)De nationale planer for renovering af bygninger bør være tæt forbundet med de integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til forordning (EU) 2018/1999, og fremskridtene med hensyn til at nå de nationale mål og bygningsrenoveringsplanernes bidrag til nationale mål og EU-mål bør indberettes som led i den toårige rapportering i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Da det haster med at optrappe renoveringen med udgangspunkt i robuste nationale planer, bør fristen for forelæggelse af den første nationale plan for renovering af bygninger fastsættes, så den falder så tidligt som muligt.

(32)Etapevis renovering kan være en løsning på problemerne med høje startomkostninger og gener for indbyggerne, som kan forekomme, hvis en renovering foretages på én gang. En sådan etapevis renovering skal imidlertid planlægges omhyggeligt for at undgå, at et renoveringstrin udelukker de nødvendige efterfølgende trin. Renoveringspas tilvejebringer en klar køreplan for etapevis renovering og hjælper ejere og investorer med at fastlægge den bedst mulige tidsplan for og det bedst mulige omfang af indgrebene. Derfor bør renoveringspas stilles til rådighed som et frivilligt redskab for bygningsejere i alle medlemsstater.

(33)Begrebet "gennemgribende renovering" er endnu ikke defineret i EU-lovgivningen. Med henblik på at nå den langsigtede vision for bygninger bør gennemgribende renovering defineres som en renovering, der omdanner bygninger til nulemissionsbygninger; i første omgang som en renovering, der omdanner bygninger til næsten energineutrale bygninger. Denne definition har til formål at øge bygningers energimæssige ydeevne. En gennemgribende renovering med henblik på øget energimæssig ydeevne er en vigtig mulighed for at håndtere andre aspekter såsom sårbare husholdningers levevilkår, øget modstandsdygtighed over for klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastroferisici, herunder modstandsdygtighed over for seismisk aktivitet, brandsikkerhed, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, samt tilgængelighed for personer med handicap.

(34)For at fremme gennemgribende renovering, som er et af målene i renoveringsbølgen, bør medlemsstaterne yde øget finansiel og administrativ støtte til gennemgribende renovering.

(35)Medlemsstaterne bør støtte opgraderinger af eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, der bidrager til et sundt indeklima, herunder ved fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer, hvorved ulovlig fjernelse af skadelige stoffer forebygges, og ved at lette overholdelsen af gældende lovgivningsmæssige retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF 41 og (EU) 2016/2284 42 .

(36)Elektriske køretøjer forventes at spille en afgørende rolle i dekarboniseringen og effektiviseringen af elsystemet, især via tilvejebringelse af fleksibilitets-, lagrings- og balanceringstjenester, navnlig gennem aggregering. Potentialet for at integrere elektriske køretøjer i elsystemet, så de bidrager til at gøre systemet effektivt og til yderligere absorption af elektricitet fra vedvarende energikilder, bør udnyttes fuldt ud. Opladning i tilknytning til bygninger er særlig vigtig, da det er her, elektriske køretøjer står parkeret regelmæssigt og i længere perioder. Langsom opladning er økonomisk, og installation af ladestandere på private områder kan tilvejebringe energilagring til den tilknyttede bygning samt integration af intelligente opladningstjenester og systemintegrationstjenester generelt.

(37)Kombineret med en øget andel af elproduktion fra vedvarende energikilder genererer elektriske køretøjer færre drivhusgasemissioner. Elektriske køretøjer er et vigtigt element i overgangen til ren energi baseret på energieffektivitetsforanstaltninger, alternative brændstoffer, vedvarende energi og innovative forvaltningsløsninger vedrørende energifleksibilitet. Bygningsreglementer kan anvendes effektivt til indførelse af målrettede krav, der støtter etableringen af opladningsinfrastruktur i beboelsesejendommes og erhvervsbygningers parkeringsanlæg. Medlemsstaterne bør fjerne hindringer såsom skæve incitamentsfordelinger og administrative vanskeligheder, som de enkelte ejere møder, når de forsøger at opsætte en ladestander på deres parkeringsplads.

(38)Forberedt kabelføring sikrer de rette betingelser for hurtig udrulning af ladestandere, hvis og hvor de er nødvendige. En lettilgængelig infrastruktur vil mindske udgifterne til opsætning af ladestandere for de enkelte ejere og sikre, at brugere af elektriske køretøjer har adgang til ladestandere. Fastsættelse af krav til elektromobilitet på EU-plan vedrørende forberedelse af parkeringspladser og opsætning af ladestandere er en effektiv metode til at fremme elektriske køretøjer i nærmeste fremtid og samtidigt gøre den videre udvikling mulig til en lavere pris på mellemlang til lang sigt. Hvor det er teknisk muligt, bør medlemsstaterne sikre adgang til ladestandere for personer med handicap.

(39)Intelligent opladning og tovejsopladning gør det muligt at integrere bygninger i energisystemer. Ladestandere, hvor elektriske køretøjer typisk står parkeret i længere perioder, f.eks. hvor personer parkerer i tilknytning til deres bopæl eller beskæftigelse, er yderst relevante for energisystemets integration, hvorfor der skal tilvejebringes intelligente opladningsfunktioner. I situationer, hvor tovejsopladning vil bidrage til yderligere udbredelse af vedvarende energi fra elektriske bilparker inden for transport og elsystemet generelt, bør sådanne funktioner også stilles til rådighed.

(40)Fremme af grøn mobilitet er en central del af den europæiske grønne pagt, og bygninger kan spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre den nødvendige infrastruktur, ikke kun til genopladning af elektriske køretøjer, men også for cykler. Et skift til blød mobilitet såsom cykling kan reducere drivhusgasemissionerne fra transport betydeligt. Som fastsat i 2030-klimaplanen vil en forøgelse af andelen af ren og effektiv privat og offentlig transport, såsom cykling, bevirke en drastisk reduktion af forureningen fra transport og medføre store fordele for de enkelte borgere og lokalsamfund. Manglen på cykelparkeringspladser i både beboelsesejendomme og erhvervsbygninger er en væsentlig hindring for, at cykling vinder større indpas. Bygningsreglementer kan effektivt understøtte overgangen til renere mobilitet ved at fastsætte krav om et mindsteantal af parkeringspladser til cykler.

(41)Dagsordnerne for det digitale indre marked og energiunionen bør være afstemt efter hinanden og tjene fælles mål. Digitaliseringen af energisystemet er hurtigt ved at ændre energilandskabet, fra integrationen af vedvarende energikilder til intelligente net og intelligensparate bygninger. Med henblik på at digitalisere bygningssektoren er Unionens konnektivitetsmål og ambitioner med hensyn til etableringen af kommunikationsnet med høj kapacitet vigtige for intelligente boliger og godt opkoblede samfund. Der bør gives målrettede incitamenter til at fremme systemer, der er intelligensparate, og digitale løsninger i det bebyggede miljø. Dette vil rumme nye muligheder for energibesparelser ved at give forbrugerne mere nøjagtige oplysninger om deres forbrugsmønstre og ved at give systemoperatøren mulighed for at styre nettet mere effektivt.

(42)For at fremme et konkurrencedygtigt og innovativt marked for intelligente bygningstjenester, der bidrager til et effektivt energiforbrug og integration af vedvarende energi i bygninger, og for at støtte investeringer i renovering bør medlemsstaterne give interesserede parter direkte adgang til bygningsinstallationsdata. For at undgå uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for tredjeparter skal medlemsstaterne fremme fuldstændig interoperabilitet mellem tjenester og i forbindelse med dataudveksling inden for Unionen.

(43)Indikatoren for intelligensparathed bør anvendes til at måle bygningers evne til at udnytte informations- og kommunikationsteknologi og elektroniske systemer med henblik på at tilpasse driften af bygningerne til beboernes og nettets behov samt til at forbedre energieffektiviteten og bygningernes samlede ydeevne. Indikatoren for intelligensparathed bør øge bygningsejeres og beboeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og bør skabe tillid hos beboere, hvad angår de reelle besparelser som følge af nævnte nye forbedrede funktioner. Indikatoren for intelligensparathed er særlig gavnlig for så vidt angår store bygninger med høj energiefterspørgsel. For så vidt angår andre bygninger bør ordningen for vurdering af bygningers intelligensparathed være frivillig for medlemsstaterne.

🡻 2010/31/EU, betragtning 18 (tilpasset)

⇨ nyt

(44)⇨ Adgang til tilstrækkelig finansiering er afgørende for at nå energieffektivitetsmålene for 2030 og 2050. ⇦ Finansielle EU-instrumenter og andre foranstaltninger er ved at blive⌦ blevet ⌫ indført eller tilpasset med det formål at ⇨ understøtte bygningernes energimæssige ydeevne ⇦stimulere energieffektivitetsrelaterede tiltag. ⇨ De seneste initiativer til at øge adgangen til finansiering på EU-plan omfatter bl.a. flagskibsinitiativet "Renovering" inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 43 , og Den Sociale Klimafond, der blev oprettet ved forordning (EU).../.... Der kan ydes støtte til energirenovering via flere andre centrale EU-programmer inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, herunder samhørighedsfondene og InvestEU-fonden, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 44 . Gennem rammeprogrammer for forskning og innovation investerer Unionen i tilskud eller lån med henblik på at fremme den bedste teknologi og forbedre bygningers energimæssige ydeevne, herunder gennem partnerskaber med industrien og medlemsstaterne såsom det europæiske partnerskab om omstilling til ren energi og Built4People-partnerskabet. ⇦ Sådanne finansielle instrumenter på EU-plan omfatter bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling 45 , der er ændret for at give mulighed for øgede investeringer i energieffektivitet i boliger; det offentligt-private partnerskab om et "europæisk initiativ for at skabe energieffektive bygninger", der skal fremme grønne teknologier og udviklingen af energieffektive systemer og materialer i nyopførte og renoverede bygninger; initiativet fra Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) "EU-initiativ til finansiering af bæredygtig energi", der bl.a. skal gøre det muligt at investere i energieffektivitet; den EIB-ledede "Margueritefond": den Europæiske 2020-fond for energi, klimaændringer og infrastruktur; Rådets direktiv 2009/47/EF af 5. maj 2009 om ændring af direktiv 2006/112/EF hvad angår de nedsatte satser for merværdiafgiften 46 ; struktur- og samhørighedsfondsinstrumentet Jeremie (fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder); finansieringsfaciliteten for energieffektivitet (EEFF); rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), herunder programmet "Intelligent energi — Europa" (IEE) II, der specifikt fokuserer på at fjerne markedshindringer relateret til energieffektivitet og energi fra vedvarende energikilder gennem f.eks. den tekniske bistandsfacilitet ELENA (European Local Energy Assistance); borgmesteraftalen; iværksætter- og innovationsprogrammet; programmet for støtte til politikken på ikt-området 2010 samt syvende forskningsrammeprogram. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling yder også finansiering med det formål at stimulere energieffektivitetsrelaterede tiltag.

🡻 2010/31/EU, betragtning 19

⇨ nyt

(45)Finansielle EU-instrumenter bør anvendes til at udmønte dette direktivs målsætninger i praksis uden dog at træde i stedet for nationale foranstaltninger. Især bør de ⇨ på grund af omfanget af den krævede renoveringsindsats ⇦ anvendes til at sikre relevante og innovative finansieringsmidler, der kan katalysere investeringer i ⇨ bygningers energimæssige ydeevne ⇦energieffektivitetsforanstaltninger. De vil kunne spille en vigtig rolle i udviklingen af nationale, regionale og lokale energieffektivitetsfonde, -instrumenter eller -mekanismer, der yder sådanne finansieringsmuligheder til private ejere, små og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber.

⇩ nyt

(46)Finansielle mekanismer, incitamenter og mobiliseringen af finansielle institutioner med henblik på energirenoveringer i bygninger bør spille en central rolle i de nationale planer for renovering af bygninger og bør fremmes aktivt af medlemsstaterne. Sådanne tiltag bør omfatte fremme af energieffektivitetsrealkreditlån til certificerede energieffektive renoveringer af bygninger, fremme af offentlige investeringer i en energieffektiv bygningsmasse, f.eks. gennem offentlig-private partnerskaber eller kontrakter om energimæssig ydeevne eller nedbringelse af den oplevede risiko ved en investering.

(47)Finansiering alene vil ikke opfylde renoveringsbehovene. Sammen med finansiering er oprettelse af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer og støtteinstrumenter såsom one-stop-shops, der tilbyder integrerede energirenoveringstjenester eller letter energirenovering, samt gennemførelse af andre foranstaltninger og initiativer såsom dem, der er omhandlet i Kommissionens initiativ om intelligent finansiering af intelligente bygninger, uundværlige for at skabe de rette gunstige rammer og fjerne hindringer for renovering.

(48)Ineffektive bygninger er ofte forbundet med energifattigdom og sociale problemer. Sårbare husholdninger er særligt udsatte for stigende energipriser, da de bruger en større andel af deres budget på energiprodukter. Ved at sænke uforholdsmæssigt høje energiregninger kan renovering af bygninger løfte folk ud af energifattigdom og også forebygge den. Samtidig er renovering af bygninger ikke gratis, og det er afgørende at sikre, at de sociale virkninger som følge af omkostningerne til bygningsrenovering, navnlig for sårbare husholdninger, holdes under kontrol. Ingen bør efterlades i stikken som følge af renoveringsbølgen, der bør udnyttes som en mulighed for at forbedre situationen for sårbare husholdninger, og der bør sikres en retfærdig omstilling til klimaneutralitet. Derfor bør det prioriteres at målrette finansielle incitamenter og andre politiske foranstaltninger mod sårbare husholdninger, personer ramt af energifattigdom og personer i socialt boligbyggeri, og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at forhindre udsættelser på grund af renovering. Kommissionens forslag til Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet udgør en fælles ramme og sikrer en fælles forståelse af de omfattende politikker og investeringer, der er nødvendige for at sikre en retfærdig omstilling.

🡻 2010/31/EU, betragtning 20

Med henblik på at give Kommissionen relevant information bør medlemsstaterne opstille en liste over eksisterende og foreslåede foranstaltninger ud over dem, der kræves i dette direktiv, herunder foranstaltninger af finansiel karakter, der fremmer målsætningerne for dette direktiv. De eksisterende og foreslåede foranstaltninger, som medlemsstaterne anfører, kan navnlig omfatte foranstaltninger, der sigter på at reducere eksisterende juridiske hindringer og markedshindringer, og som tilskynder til investeringer og/eller andre aktiviteter med henblik på at øge energieffektiviteten i nye og eksisterende bygninger og således potentielt bidrager til at nedbringe energifattigdommen. Sådanne foranstaltninger vil kunne omfatte, men bør ikke være begrænsede til gratis eller subsidieret teknisk bistand og rådgivning, direkte tilskud, rentelettede låneordninger eller lavrentelån, tilskudsordninger og lånegarantiordninger. De offentlige myndigheder eller andre institutioner, der står for disse foranstaltninger af finansiel art, vil kunne knytte anvendelsen af foranstaltningerne til den anførte energimæssige ydeevne og anbefalingerne i energiattesterne.

🡻 2010/31/EU, betragtning 21

Med henblik på at begrænse medlemsstaternes indberetningsbyrde, bør de indberetninger, dette direktiv kræver, kunne indgå i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester 47 . I hver medlemsstat bør den offentlige sektor gå i spidsen med energimæssigt ydedygtige bygninger, og derfor bør de nationale planer opstille mere ambitiøse mål for bygninger, der benyttes af offentlige myndigheder.

🡻 2010/31/EU, betragtning 22 (tilpasset)

⇨ nyt

(49)⇨ For at sikre, at potentielle købere eller lejere kan tage hensyn til bygningers energimæssige ydeevne tidligt i processen, bør bygninger eller bygningsenheder, der udbydes til salg eller til leje, have en energiattest, og energiklassen og indikatoren for energimæssig ydeevne bør anføres ved alle former for annoncering. ⇦ Energiattesten bør give potentielle købere ⌦ eller ⌫og lejere af en bygning eller en bygningsenhed korrekte oplysninger om bygningens energimæssige ydeevne og praktiske råd om, hvordan den kan forbedres. Oplysningskampagner kan bruges til at tilskynde ejere og lejere yderligere til at forbedre deres bygnings eller bygningsenheds energimæssige ydeevne. Ejere og lejere af erhvervsbygninger bør også tilskyndes til at udveksle oplysninger om det aktuelle energiforbrug for at sikre, at alle data er til rådighed med henblik på at træffe kvalificerede beslutninger om nødvendige forbedringer. Energiattesten bør også give oplysninger om opvarmningens og kølingens faktiske betydning for bygningens energibehov, forom densbygningens forbrug af primærenergi⇨ , dens produktion af vedvarende energi ⇦ og for dens ⇨ driftsrelaterede drivhusgasemissioner ⇦udledning af kuldioxid.

⇩ nyt

(50)Overvågningen af bygningsmassen lettes via adgang til data indsamlet ved hjælp af digitale værktøjer, hvilket reducerer de administrative omkostninger. Der bør derfor oprettes nationale databaser over bygningers energimæssige ydeevne, og oplysningerne heri bør videregives til EU's overvågningsorgan for bygningsmassen.

🡻 2010/31/EU, betragtning 23

De offentlige myndigheder bør gå foran med et godt eksempel og bestræbe sig på at gennemføre anbefalingerne i energiattesten. Medlemsstaternes nationale planer bør omfatte foranstaltninger, der tilskynder de offentlige myndigheder til tidligt at indføre forbedringer af energieffektiviteten, og til at gennemføre anbefalingerne i energiattesten, så snart det kan lade sig gøre.

🡻 2010/31/EU, betragtning 24 (tilpasset)

⇨ nyt

(51)Bygninger, som anvendes af offentlige myndigheder, og bygninger, som offentligheden ofte besøger, bør foregå med et godt eksempel, når det drejer sig om at tage miljø- og energimæssige hensyn, og de bør derfor energiattesteres med jævne mellemrum. Formidling af viden om energimæssig ydeevne bør forbedres, ved at opslå disse energiattester på iøjnefaldende steder, navnlig i bygninger af en vis størrelse, som anvendes af offentlige myndigheder, eller som offentligheden ofte besøger, såsom ⇨ rådhuse, skoler, ⇦ butikker og butikscentre, supermarkeder, restauranter, teatre, banker og hoteller.

🡻 2010/31/EU, betragtning 25 (tilpasset)

(52)Antallet af klimaanlæg i de europæiske lande er steget i de senere år. Det giver store problemer i spidsbelastningsperioder, forhøjer prisen på elektricitet og forstyrrer energibalancen. Strategier, der forbedrer bygningers termiske ydeevne i sommerperioden, bør prioriteres. Der bør med henblik herpå fokuseres på foranstaltninger til at undgå overophedning, bl.a. skyggeforhold og tilstrækkelig termisk kapacitet i bygningens konstruktion, samt videreudvikles og anvendes passive køleteknikker, først og fremmest køleteknikker, der forbedrer indeklimaet og mikroklimaet omkring bygningerne.

🡻 2010/31/EU, betragtning 26

⇨ nyt

(53)Kvalificerede personers regelmæssige vedligeholdelse og eftersyn af varme-⇨ , ventilations- ⇦ og klimaanlæg kan bidrage til at sikre, at disse anlæg hele tiden er korrekt indstillede i overensstemmelse med produktspecifikationen, så deres ydelse bliver miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og energimæssigt optimal. En uafhængig vurdering af hele varme-⇨ , ventilations- ⇦ og klimaanlægget, bør foretages jævnligt i hele anlæggets livscyklus, især før det skal udskiftes eller opgraderes. Medlemsstaterne bør for at reducere den administrative byrde på ejere af bygninger og lejere bestræbe sig på så vidt muligt at kombinere eftersyn og attesteringer.

🡻 2010/31/EU, betragtning 27 (tilpasset)

⇨ nyt

(54)En fælles fremgangsmåde for attestering af bygningers energimæssige ydeevne⇨ , renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed ⇦ og for eftersyn af varme- og klimaanlæg, som gennemføres af kvalificerede og/eller ⇨ certificerede ⇦godkendte eksperter, hvis uafhængighed skal sikres på grundlag af objektive kriterier, vil bidrager til at skabe lige vilkår for medlemsstaternes bestræbelser på at spare energi i bygningssektoren og vil desuden give potentielle ejere eller brugere bedre oplysning om energimæssig ydeevne på Unionens ejendomsmarked. For at sikre energiattesternes kvalitet og kvaliteten af ⇨ renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed og ⇦ eftersynet af varme- og klimaanlæg i hele Unionen, bør der indføres en uvildig kontrolmekanisme i hver medlemsstat.

🡻 2010/31/EU, betragtning 28

(55)Eftersom lokale og regionale myndigheder er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv, bør de på den måde og på det tidspunkt, det i overensstemmelse med relevant national lovgivning er hensigtsmæssigt, høres og inddrages i forbindelse med planlægningsspørgsmål, udvikling af programmer med henblik på oplysning, uddannelse og bevidstgørelse samt i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv på nationalt eller regionalt plan. Disse konsultationer kan også være med til at fremme, at lokale planlæggere og bygningsinspektører modtager tilstrækkelig vejledning til udførelse af de nødvendige opgaver. Medlemsstaterne bør endvidere give arkitekter og planlæggere mulighed for og tilskynde dem til omhyggeligt at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- eller boligområder.

🡻 2010/31/EU, betragtning 29

(56)Montører og bygningshåndværkere er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af dette direktiv. Derfor bør et tilstrækkeligt antal montører og bygningshåndværkere i kraft af uddannelse og andre foranstaltninger have de relevante kvalifikationer for installation og integration af den nødvendige teknologi inden for energieffektivitet og vedvarende energi.

🡻 2010/31/EU, betragtning 30

Medlemsstaterne bør tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer 48 , for så vidt angår gensidig anerkendelse af professionelle eksperter omhandlet i dette direktiv, og Kommissionen bør fortsætte sine aktiviteter under programmet »Intelligent energi — Europa« for så vidt angår retningslinjer og anbefalinger af standarder for uddannelse af sådanne professionelle eksperter.

🡻 2010/31/EU, betragtning 31 (tilpasset)

For at give bedre oplysning om energimæssig ydeevne på Unionens marked for erhvervsbygninger, bør der fastsættes ensartede betingelser for en frivillig fælles attesteringsordning vedrørende erhvervsbygningers energimæssige ydeevne. I overensstemmelse med TEUF artikel 291 fastsættes generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser på forhånd ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure. Indtil der er vedtaget en sådan ny forordning, finder Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 49 fortsat anvendelse, dog med undtagelse af forskriftsproceduren med kontrol, som ikke finder anvendelse.

🡻 2010/31/EU, betragtning 32 (tilpasset)

⇨ nyt

(57)⌦ For at fremme målet om at forbedre bygningers energimæssige ydeevne ⌫ Kommissionen bør tillæggesbør beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med TEUFartikel 290 i TEUF ⌦ tillægges Kommissionen ⌫ for så vidt angår tilpasningen af visse dele af de fælles generelle rammebestemmelser i bilag I til den tekniske udvikling og, for så vidt angår etableringen af en ramme til en metode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne⇨ , for så vidt angår tilpasningen til tærsklerne for nulemissionsbygninger og beregningsmetoden for bygningers globale opvarmningspotentiale i hele deres livscyklus, for så vidt angår etableringen af en fælles europæisk ramme for renoveringspas og for så vidt angår en EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed ⇦. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau⌦ , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 50 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter ⌫.

⇩ nyt

(58)For at sikre en virkningsfuld gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv støtter Kommissionen medlemsstaterne gennem flere forskellige værktøjer såsom instrumentet for teknisk støtte 51 , der yder individuelt tilpasset teknisk ekspertise til at udforme og gennemføre reformer, herunder dem, der har til formål at øge den årlige energirenoveringsprocent for beboelsesejendomme og erhvervsbygninger senest i 2030 og at fremme gennemgribende energirenoveringer. Den tekniske støtte vedrører eksempelvis styrkelse af den administrative kapacitet, understøttelse af politikudvikling og -gennemførelse samt udveksling af relevant bedste praksis.

🡻 2010/31/EU, betragtning 33 (tilpasset)

⇨ nyt

(59)Målet⌦ ne ⌫ for dette direktiv, nemlig at højne bygningers energimæssige ydeevne ⇨ og reducere drivhusgasemissionerne fra bygninger ⇦, kan — på grund af bygningssektorens kompleksitet og de nationale boligmarkeders manglende evne til at reagere på den energieffektivitetsmæssige udfordring — ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og⌦ , men ⌫ kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over,videre, end, hvad der er nødvendigt for at nå dette⌦ disse ⌫ mål.

⇩ nyt

(60)Retsgrundlaget for dette initiativ er artikel 194, stk. 2, i TEUF, som giver Unionen beføjelse til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå Unionens mål på energiområdet. Forslaget bidrager til Unionens energipolitiske mål som skitseret i artikel 194, stk. 1, i TEUF, navnlig forbedring af bygningers energimæssige ydeevne og reduktion af deres drivhusgasemissioner, hvilket bidrager til at bevare og forbedre miljøet.

🡻 2010/31/EU, betragtning 36 (tilpasset)

⇨ nyt

(61)I overensstemmelse med punkt 4434 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 52  tilskyndes medlemsstaterne til⌦ bør medlemsstaterne ⌫, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. ⇨ I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget, navnlig efter Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Belgien (sag C-543/17). ⇦

🡻 2010/31/EU, betragtning 34 (tilpasset)

(62)Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til ⌦ det tidligere ⌫ direktiv 2002/91/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af sidstnævnte⌦ det tidligere ⌫ direktiv.

🡻 2010/31/EU, betragtning 35 (tilpasset)

(63)Nærværende direktiv bør ikke berørepåvirke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VIII, del B, angivne frister⌦ ne ⌫ for gennemførelse i national ret og ⌦ datoerne for ⌫ anvendelse af direktiv 2002/91/EF. ⌦ de i bilag VIII, del B, angivne direktiver. ⌫

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

1.    Dette direktiv fremmer forbedring af bygningers energimæssige ydeevne ⇨ samt reduktionen af drivhusgasemissioner fra bygninger ⇦ i Unionen, ⇨ med henblik på at opnå en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050 ⇦ under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningseffektivitet.

2.    Dette direktiv indeholder krav vedrørende:

a)en fælles overordnet ramme for en metode til beregning af den samlede energimæssige ydeevne for bygninger og bygningsenheder

b)anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for nye bygninger og nye bygningsenheder

c)anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for:

i)eksisterende bygninger, ⌦ og ⌫ bygningsenheder og bygningsdele, der gennemgår større renoveringsarbejder

ii)bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, når de vedligeholdes eller udskiftes, og

iii)tekniske bygningsinstallationer, når disse installeres, udskiftes eller opgraderes

⇩ nyt

d)anvendelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne på eksisterende bygninger og eksisterende bygningsenheder

e)renoveringspas

f)nationale planer for renovering af bygninger

g)bæredygtig mobilitetsinfrastruktur, der befinder sig inde i eller støder fysisk op til bygninger

h)intelligente bygninger

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

d)nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger

ie)energiattestering af bygninger eller bygningsenheder

jf)regelmæssigt eftersyn af varme-⇨ , ventilations- ⇦ og klimaanlæg i bygninger, og

kg)systemer for uvildig kontrol med energiattester⇨ , renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed ⇦ ogsamt eftersynsrapporter.

3.    De i dette direktiv fastsatte krav er minimumskrav og er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger skal være forenelige med ⌦ TEUF ⌫traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde. De meddeles Kommissionen.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1."bygning" : en konstruktion med tag og mure, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet

⇩ nyt

2."nulemissionsbygning": en bygning med en meget høj energimæssig ydeevne som fastlagt i overensstemmelse med bilag I, hvor den meget lille mængde energi, der stadig kræves, dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder produceret på stedet, fra et VE-fællesskab som defineret i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi] eller fra et fjernvarme- og -kølingssystem i overensstemmelse med kravene i bilag III

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

32."næsten energineutral bygning" : en bygning⌦ med ⌫, der har en meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmelse med bilag I⇨ , som ikke må være lavere end det omkostningsoptimale niveau for 2023 som indberettet af medlemsstaterne i henhold til artikel 6, stk. 2, og hvor ⇦. dDen ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden

⇩ nyt

4."minimumsstandarder for energimæssig ydeevne": regler, ifølge hvilke eksisterende bygninger skal opfylde et krav om energimæssig ydeevne som led i en omfattende renoveringsplan for en bygningsmasse eller ved et tærskelpunkt på markedet (salg eller udlejning), i en vis periode eller inden en bestemt dato, og som derved fører til renovering af eksisterende bygninger

5."offentlige organer": "ordregivende myndigheder" som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 53

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 1), litra a)

⇨ nyt

63."teknisk bygningsinstallation" : teknisk udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning, rumkøling, ventilation, varmt brugsvand, indbygget belysning, automatisering og kontrol, elproduktion⇨ og lagring ⇦ ⇨ af vedvarende energi ⇦ på stedet eller en kombination heraf, herunder sådanne installationer, der anvender energi fra vedvarende energikilder

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 1), litra b)

73a."bygningsautomatiserings- og -kontrolsystem" : et system, der omfatter samtlige produkter, software og ingeniørtjenester, der kan understøtte energieffektiv, økonomisk og sikker drift af tekniske bygningsinstallationer gennem automatisk kontrol og ved at lette den manuelle forvaltning af nævnte tekniske bygningsinstallationer

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

84."en bygnings energimæssige ydeevne" : den energimængde, der ifølge beregninger eller ⌦ aflæsninger ⌫målinger er behov for til dækning af det energiforbrug, som er forbundet med en typisk brug af bygningen, herunder bl.a. energi til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand og belysning

95."primærenergi" : energi fra vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, som ikke har gennemgået nogen omdannelses- eller transformationsproces

⇩ nyt

10."ikkevedvarende primærenergifaktor": ikkevedvarende primærenergi for en given energibærer, inklusive den leverede energi og de beregnede indirekte energiomkostninger forbundet med levering til forbrugsstederne, divideret med den leverede energi

11."vedvarende primærenergifaktor": vedvarende primærenergi, der kommer fra en energikilde på stedet, i nærheden eller på afstand, og som leveres via en given energibærer, inklusive den leverede energi og de beregnede indirekte energiomkostninger forbundet med levering til forbrugsstederne, divideret med den leverede energi

12."samlet primærenergifaktor": den vægtede sum af vedvarende og ikkevedvarende primærenergifaktorer for en given energibærer

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

136."energi fra vedvarende energikilder" : energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi ⇨ (solvarme og solceller) ⇦, aerotermisk energi, ⌦ og ⌫ geotermisk energi, hydrotermisk ⇨ omgivelses ⇦energi og ⌦ andre former for ⌫ havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas

147."klimaskærm" : de integrerede bygningsdele, der adskiller bygningens indre fra det ydre miljø

158."bygningsenhed" : en sektion, etage eller lejlighed i en bygning, der er bestemt eller ændret til at blive anvendt særskilt

169."bygningsdel" : en teknisk bygningsinstallation eller en del af klimaskærmen

⇩ nyt

17."bolig": et lokale eller en række lokaler i en permanent bygning eller en strukturelt adskilt del af en bygning, der er indrettet til beboelse af en privat husholdning hele året rundt

18."renoveringspas": et dokument, der indeholder en individuelt tilpasset køreplan for renovering af en bestemt bygning i flere trin, som i væsentlig grad vil forbedre dens energimæssige ydeevne

19."gennemgribende renovering": en renovering, der omdanner en bygning eller bygningsenhed:

a)inden den 1. januar 2030: til en næsten energineutral bygning

b)fra og med den 1. januar 2030: til en nulemissionsbygning

20."etapevis gennemgribende renovering": en gennemgribende renovering, der udføres i flere etaper efter de trin, der er fastsat i et renoveringspas i overensstemmelse med artikel 10

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

2110."større renoveringsarbejder" : renovering af en bygning, der indebærer:

a)at de samlede renoveringsomkostninger for klimaskærmen eller de tekniske bygningsinstallationer udgør mere end 25 % af bygningens værdi eksklusive værdien af den grund, bygningen står på, eller

b)at over 25 % af bygningens klimaskærm renoveres.

   Medlemsstaterne kan vælge at anvende mulighed a) eller b).

⇩ nyt

22."driftsrelaterede drivhusgasemissioner": drivhusgasemissioner forbundet med energiforbruget i de tekniske bygningsinstallationer under bygningens brug og drift

23."drivhusgasemissioner i en bygnings samlede livscyklus": de samlede drivhusgasemissioner forbundet med bygningen i alle faser af dens livscyklus fra "vugge" (udvinding af de råstoffer, der anvendes til bygningens opførelse) over materialefremstilling og ‑forarbejdning og bygningens driftsfase til "grav" (nedrivning af bygningen og genbrug, genanvendelse, anden nyttiggørelse og bortskaffelse af bygningens materialer)

24."globalt opvarmningspotentiale (GWP) i hele bygningens livscyklus": en indikator, der kvantificerer en bygnings bidrag til det globale opvarmningspotentiale i løbet af hele bygningens livscyklus

25."skæv incitamentsfordeling": en skæv incitamentsfordeling som defineret i artikel 2, nr. 52), i [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv]

26."energifattigdom": energifattigdom som defineret i artikel 2, nr. 49), i [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv]

27."sårbare husholdninger": husholdninger, der er ramt af energifattigdom, eller husholdninger, herunder dem med lave mellemindkomster, som er særligt udsatte for høje energiomkostninger og mangler midlerne til at renovere den bygning, de bor i

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

2811."europæisk standard": en standard, der er vedtaget af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering eller Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation og stillet til rådighed for offentligheden

2912."energiattest" : et certifikat, der er anerkendt af en medlemsstat eller af en af denne udpeget juridisk person, og som viser den energimæssige ydeevne for bygningen eller bygningsenheden beregnet efter en metode, der er vedtaget efter bestemmelserne i artikel 43

3013."kraftvarme" : samtidig produktion i én proces af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi

3114."omkostningsoptimalt niveau" : det niveau for energimæssig ydeevne, der fører til de laveste omkostninger i løbet af den anslåede økonomiske livscyklus, hvor:

a)de laveste omkostninger er bestemt under hensyntagen til: 

⇩ nyt

i) den pågældende bygnings kategori og anvendelse

🡻 2010/31/EU

⇨ nyt

ii) energirelaterede investeringsomkostninger⇨ på grundlag af officielle skøn ⇦,

iii) vedligeholdelses- og driftsomkostninger, (inklusive energiomkostninger og besparelser,⇨ under hensyntagen til omkostningerne forbundet med kvoter for drivhusgasemissioner ⇦

⇩ nyt

iv) de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af energiforbruget

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

v) den berørte bygnings kategori, eventuelle indtægter fra produceret energi) produceret ⇨ på stedet ⇦, hvor det er relevant,

vi) og bortskaffelsesomkostningerne, hvor det er relevant og

b)den anslåede økonomiske livscyklus er bestemt af hver enkelt medlemsstat. Den ⌦ og ⌫ refererer til den resterende anslåede økonomiske livscyklus for en bygning, hvor kravene til energimæssig ydeevne er opstillet for bygningen som helhed, eller til den anslåede økonomiske livscyklus for en bygningsdel, hvor kravene til energimæssig ydeevne er opstillet for bygningsdele.

Det omkostningsoptimale niveau skal ligge inden for de ydelsesniveauer, hvor cost-benefit-analysen beregnet over den anslåede økonomiske livscyklus er positiv.

⇩ nyt

32."ladestander": en ladestander som defineret i artikel 2, nr. 41), i [AFIR]

33."mikroisoleret system": ethvert system med et forbrug på under 500 GWh i 2022, uden forbindelse til andre systemer

34."intelligent opladning": intelligent opladning som defineret i artikel 2, nr. 14l), i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi]

35."tovejsopladning": tovejsopladning som defineret i artikel 2, nr. 14n), i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi]

36."standarder for realkreditporteføljer": mekanismer, der tilskynder realkreditudbydere til at øge medianen for energimæssig ydeevne for den portefølje af bygninger, der er dækket af deres realkreditlån, og til at tilskynde potentielle kunder til at gøre deres ejendom mere energieffektiv i overensstemmelse med Unionens dekarboniseringsmål og relevante energimål på området for energiforbrug i bygninger på grundlag af definitionen af bæredygtige økonomiske aktiviteter i EU's klassificeringssystem

37."digital bygningslogbog": et fælles lager over alle relevante bygningsdata, herunder data vedrørende energimæssig ydeevne såsom energiattester, renoveringspas og indikatorer for intelligensparathed, som letter informeret beslutningstagning og informationsudveksling inden for byggesektoren mellem bygningsejere og beboere, finansielle institutioner og offentlige myndigheder

🡻 2010/31/EU

3815."klimaanlæg" : en kombination af de komponenter, der er nødvendige til en form for behandling af indeluften, hvorved temperaturen kontrolleres eller kan sænkes

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 1), litra c)

⇨ nyt

3915a."varmeanlæg" : en kombination af de komponenter, der er nødvendige for at sikre en form for behandling af indeluften, hvorved temperaturen øges

4015b."varmeproducerende enhed" : den del af et varmeanlæg, der producerer nyttevarme ⇨ til de i bilag I anførte anvendelsesformål ⇦ ved hjælp af en eller flere af følgende processer:

a)forbrænding af brændsel i for eksempel en kedel

b)jouleeffekten i varmelegemerne i et elektrisk modstandsopvarmningssystem

c)optagelse af varme fra den omgivende luft, udsugningsluft eller en vand- eller jordvarmekilde ved hjælp af en varmepumpe

4115c."kontrakt om energimæssig ydeevne" : kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 2729), i direktiv (EU) .../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv]Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU 54

🡻 2010/31/EU

4216."kedel" : en kombination af kedelbeholder og brænder, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til væsker

4317."nominel nytteeffekt" : den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, der kan leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad

18.»varmepumpe« : en maskine, en anordning eller et anlæg, som overfører varme fra naturlige omgivelser såsom luft, vand eller jord til bygninger eller industrielle anordninger ved at vende den naturlige varmestrøm om, således at den flyder fra en lavere til en højere temperatur. I forbindelse med reversible varmepumper kan der også overføres varme fra bygninger til naturlige omgivelser

4419."fjernvarme eller fjernkøling" : distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller ‑køling.

⇩ nyt

45."nytteareal": det af en bygnings etageareal, der er nødvendigt som parameter for at kvantificere de konkrete anvendelsesbetingelser, der udtrykkes pr. etagearealenhed, og for anvendelsen af forenklingerne og reglerne for zoneinddeling og (gen)tildeling

46."referenceareal": det etageareal, der anvendes som referencestørrelse til vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne, beregnet som summen af nyttearealet for hvert rum inden for bygningens klimaskærm, der er angivet til brug for vurderingen af den energimæssige ydeevne

47."vurderingsgrænse": den grænse, ved hvilken den leverede og eksporterede energi måles eller beregnes

48."på stedet": de lokaliteter og den grund, bygningen er beliggende på, og selve bygningen

49."energi fra vedvarende energikilder produceret i nærheden": energi fra vedvarende energikilder, der produceres i lokalområdet eller distriktet omkring den vurderede bygning, og som opfylder alle følgende betingelser:

a)den kan kun distribueres og anvendes inden for det pågældende lokalområde eller distrikt gennem et særligt distributionsnet

b)den gør det muligt at beregne en specifik primærenergifaktor, der kun gælder for den energi fra vedvarende energikilder, der produceres inden for det pågældende lokalområde eller distrikt, og

c) den kan anvendes på stedet i eller ved den bygning, der vurderes, ved hjælp af en særskilt forbindelse til energiproduktionskilden, som kræver særligt udstyr til sikker levering og aflæsning af forbrugt energi til eget brug i den bygning, der vurderes

50."EPB-tjenester (tjenester forbundet med bygningers energimæssige ydeevne)": tjenester såsom opvarmning, køling, ventilation, varmt brugsvand og belysning og andre tjenester, for hvilke energiforbruget tages i betragtning i bygningers energimæssige ydeevne

51."energibehov": den energi, der skal leveres til eller trækkes ud af et klimatiseret rum for at opretholde de tilsigtede rumforhold i et givet tidsrum, uanset en eventuel ineffektivitet i de tekniske bygningsinstallationer

52."energiforbrug": energitilførsel til en teknisk bygningsinstallation, der leverer en EPB-tjeneste, som er beregnet til at dække et energibehov

53."til eget brug": en andel af den vedvarende energi, der produceres på stedet eller i nærheden, og som anvendes af tekniske systemer på stedet til EPB-tjenester

54."anden anvendelse på stedet": energi, der anvendes på stedet til andre formål end til EPB-tjenester, og som kan omfatte apparater, diverse og supplerende belastninger eller ladestandere til elektromobilitet

55."beregningsinterval": det diskrete tidsinterval, der anvendes til beregning af den energimæssige ydeevne

56."leveret energi": energi, udtrykt pr. energibærer, leveret til de tekniske bygningsinstallationer hen over vurderingsgrænsen med henblik på at dække de anvendelser, der tages i betragtning, eller producere den eksporterede energi

57."eksporteret energi": den andel af den vedvarende energi, udtrykt pr. energibærer og pr. primærenergifaktor, der eksporteres til energinettet i stedet for at blive anvendt på stedet til eget brug eller til andre anvendelser på stedet.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 1), litra d)

20.»mikroisoleret system« : et mikroisoleret system som defineret i artikel 2, nr. 27), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF 55 .

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 2) (tilpasset)

Artikel 32a

⌦ Nationale planer for renovering af bygninger ⌫Langsigtet renoveringsstrategi

🡻 2018/1999, artikel 53, nr. 1), litra a)

⇨ nyt

1.    Hver medlemsstat opstiller en langsigtet renoveringsstrategi⇨ national plan for renovering af bygninger ⇦ for støtte til⇨ at sikre ⇦ renovering af den nationale masse af såvel offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med henblik på at gøre den til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050og lette den omkostningseffektive omdannelse af⇨ , idet målet er at omdanne ⇦ eksisterende bygninger til næsten energineutrale ⇨ nulemissions ⇦bygninger.

Hver langsigtet renoveringsstrategi⇨ plan for renovering af bygninger ⇦ skal omfatte:

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 2)

⇨ nyt

a)en oversigt over den nationale bygningsmasse ⇨ for så vidt angår forskellige bygningstyper, anlægsperioder og klimazoner ⇦, efter omstændighederne baseret på statistisk stikprøveudtagning og forventet andel af renoverede bygninger i 2020⇨ den nationale database for energiattester i henhold til artikel 19, et overblik over markedshindringer og markedssvigt samt et overblik over kapaciteten inden for byggesektoren og sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi ⇦

b)kortlægningen af omkostningseffektive renoveringsmetoder af relevans for bygningstypen og klimazonen, eventuelt under hensyntagen til de potentielle relevante tærskelpunkter af en bygnings levetid

c)politikker og foranstaltninger, der skal fremme omkostningseffektive gennemgribende renovering af bygninger, herunder gennemgribende renovering i etaper, og støtte målrettede, omkostningseffektive foranstaltninger og renoveringer, f.eks. ved indførelse af en frivillig ordning for bygningsrenoveringspas

d)en oversigt over politikker og foranstaltninger, der er målrettet de mindst energieffektive segmenter i den nationale bygningsmasse, dilemmaer med delte incitamenter og markedssvigt, og en oversigt over relevante nationale foranstaltninger, der bidrager til at afhjælpe energifattigdom

e)politikker og foranstaltninger, der er målrettet alle offentlige bygninger

f)en oversigt over nationale initiativer til fremme af intelligente teknologier og godt opkoblede bygninger og samfund såvel som færdigheder og uddannelse inden for bygge- og energieffektivitetssektoren, og

g)et evidensbaseret skøn over forventede energibesparelser og mere generelle fordele, f.eks. hvad angår sundhed, sikkerhed og luftkvalitet.

⇩ nyt

b)en køreplan med nationalt fastsatte mål og målbare indikatorer for fremskridt hen imod 2050-målet om klimaneutralitet med henblik på at sikre en yderst energieffektiv og dekarboniseret national bygningsmasse og omdannelse af eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger senest i 2050

c)en oversigt over gennemførte og planlagte politikker og foranstaltninger til støtte for gennemførelsen af køreplanen i henhold til litra b), og

d)en oversigt over investeringsbehovene i forbindelse med gennemførelse af planen for renovering af bygninger samt over finansieringskilder og -foranstaltninger og de administrative ressourcer til bygningsrenovering.

Den i litra b) omhandlede køreplan skal omfatte nationale mål for 2030, 2040 og 2050 for så vidt angår den årlige energirenoveringsprocent, den nationale bygningsmasses primære og endelige energiforbrug og reduktionen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner; konkrete frister for, hvornår bygninger frem mod 2040 og 2050 skal opnå højere energiklasser end dem, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i overensstemmelse med kursen for at omdanne den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger; et evidensbaseret skøn over de forventede energibesparelser og mere generelle fordele; samt skøn over bygningsrenoveringsplanens bidrag til at nå medlemsstatens bindende nationale mål for drivhusgasemissioner i henhold til forordning (EU) .../... [reviderede forordning om indsatsfordeling], Unionens energieffektivitetsmål i overensstemmelse med direktiv (EU).../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv], Unionens mål for vedvarende energi, herunder det vejledende mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi], samt Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050 i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119.

2.    Hvert femte år udarbejder og forelægger hver medlemsstat ved brug af skabelonen i bilag II Kommissionen sit udkast til bygningsrenoveringsplan. Hver medlemsstat forelægger sit udkast til plan for renovering af bygninger som led i sit udkast til en integreret national energi- og klimaplan, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2018/1999, og, hvis medlemsstaterne forelægger et udkast til ajourføring, sit udkast til ajourføring, jf. artikel 14 i nævnte forordning. Uanset artikel 9, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, i nævnte forordning forelægger medlemsstaterne Kommissionen det første udkast til plan for renovering af bygninger senest den 30. juni 2024.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 2)

⇨ nyt

2.    Hver medlemsstat fastsætter i sin langsigtede renoveringsstrategi en køreplan med foranstaltninger og indenlandsk fastsatte målbare indikatorer for fremskridt for - med henblik på det langsigtede mål for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen med 80-95 % i forhold til 1990 - at sikre en yderst energieffektiv og dekarboniseret national bygningsmasse og at lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger. Køreplanen skal indeholde vejledende delmål for 2030, 2040 og 2050 og redegøre for, hvordan de bidrager til at nå Unionens energieffektivitetsmål i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU.

3.    For at støtte mobiliseringen af investeringer i den renovering, der er nødvendig for at nå målene i stk. 1, letter medlemsstaterne adgangen til passende mekanismer til:

a)sammenlægningen af projekter, herunder gennem investeringsplatforme eller -grupper og gennem konsortier af små og mellemstore virksomheder, for at sikre investoradgang såvel som pakkeløsninger til potentielle klienter

b)nedbringelsen af den oplevede risiko ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor

c)anvendelsen af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer eller til at afhjælpe specifikke markedssvigt

d)styring af investeringer hen imod en energieffektiv offentlig bygningsmasse i overensstemmelse med Eurostatvejledning, og

e)tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer, f.eks. one-stop-shops for forbrugere og energirådgivningstjenester, for så vidt angår relevante energieffektive renoveringer og finansielle instrumenter.

4.    Kommissionen indsamler og udbreder, som minimum til offentlige myndigheder, bedste praksis vedrørende vellykkede offentlige og private finansieringsordninger for energieffektiv renovering såvel som oplysninger om ordninger for sammenlægning af små energieffektivitetsrenoveringsprojekter. Kommissionen kortlægger og udbreder bedste praksis om finansielle incitamenter til renovering fra et forbrugerperspektiv under hensyntagen til forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til omkostningseffektivitet.

35.    For at støtte udviklingen af sin langsigtede renoveringsstrategi⇨ plan for renovering af bygninger ⇦ gennemfører hver medlemsstat en offentlig høring om ⇨ sit udkast til plan for renovering af bygninger ⇦sin langsigtede renoveringsstrategi forud for indgivelsen af den til Kommissionen. ⇨ Den offentlige høring skal navnlig inddrage lokale og regionale myndigheder og andre socioøkonomiske partnere, herunder civilsamfundet og organer, hvis arbejde omfatter sårbare husholdninger. ⇦ Hver medlemsstat medtager et sammendrag af resultaterne af sin offentlige høring som bilag til den langsigtede renoveringsstrategi⇨ udkastet til plan for renovering af bygninger ⇦.

Hver medlemsstat fastlægger de nærmere vilkår for høring på en inklusiv måde under gennemførelsen af sin langsigtede renoveringsstrategi.

⇩ nyt

4.    Kommissionen vurderer de nationale udkast til planer for renovering af bygninger, navnlig hvorvidt:

a)ambitionsniveauet i de nationalt fastsatte mål er tilstrækkeligt højt og i overensstemmelse med de nationale forpligtelser på klima- og energiområdet, der er fastlagt i de nationale integrerede energi- og klimaplaner

b)politikkerne og foranstaltningerne er tilstrækkelige til at nå de nationalt fastsatte mål

c)tildelingen af budgetmæssige og administrative ressourcer er tilstrækkelig til at gennemføre planen

d)den offentlige høring i henhold til stk. 3 har været tilstrækkeligt inklusiv, og

e)planerne opfylder kravene i stk. 1 og er i overensstemmelse med skabelonen i bilag II.

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 30, kan Kommissionen fremsætte landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, og artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999.

Med hensyn til det første udkast til bygningsrenoveringsplan kan Kommissionen fremsætte landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne senest seks måneder efter, at medlemsstaten har forelagt planen.

5.    Hver medlemsstat tager behørigt hensyn til eventuelle henstillinger fra Kommissionen i sin endelige plan for renovering af bygninger. Hvis den pågældende medlemsstat ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, forelægger den Kommissionen en begrundelse herfor og offentliggør denne.

6.    Hvert femte år forelægger hver medlemsstat ved brug af skabelonen i bilag II Kommissionen sin plan for renovering af bygninger. Hver medlemsstat forelægger sin bygningsrenoveringsplan som led i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, jf. artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999, og, hvis medlemsstaterne forelægger en ajourføring, sin ajourføring, jf. artikel 14 i nævnte forordning. Uanset artikel 3, stk. 1, og artikel 14, stk. 2, i nævnte forordning forelægger medlemsstaterne Kommissionen den første plan for renovering af bygninger senest den 30. juni 2025.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 2)

⇨ nyt

76.    Hver medlemsstat medtager oplysningerne om gennemførelsen af sin seneste langsigtede renoveringsstrategi ⇨ eller plan for renovering af bygninger ⇦ som bilag til sin ⇨ næste endelige plan for renovering af bygninger ⇦langsigtede renoveringsstrategi, herunder om de planlagte politikker og foranstaltninger. ⇨ Hver medlemsstat angiver, om dens nationale mål er nået. ⇦

⇩ nyt

8.    I overensstemmelse med artikel 17 og 21 i forordning (EU) 2018/1999 medtager hver medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport oplysninger om gennemførelsen af de nationale mål, jf. nærværende artikels stk. 1, litra b), samt bygningsrenoveringsplanens bidrag til opnåelse af medlemsstatens bindende nationale mål for drivhusgasemissioner i henhold til forordning (EU) .../... [reviderede forordning om indsatsfordeling], Unionens energieffektivitetsmål i overensstemmelse med direktiv (EU).../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv], Unionens mål for vedvarende energi, herunder det vejledende mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i bygningssektoren i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi], samt Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050 i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 2)

7.    Hver medlemsstat kan anvende sin langsigtede renoveringsstrategi til at tage højde for brandsikkerhed og risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet, der påvirker energieffektive renoveringer og bygningers levetid.

🡻 2018/1999, artikel 53, nr. 1), litra b)

8.    Hver medlemsstats langsigtede renoveringsstrategi forelægges for Kommissionen som led i dens endelige integrerede nationale energi- og klimaplan som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 56 . Som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning forelægges den første langsigtede renoveringsstrategi i henhold til nærværende artikels stk. 1 for Kommissionen senest den 10. marts 2020.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 43

Vedtagelse af en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne

Medlemsstaterne anvender en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne i overensstemmelse med de fælles generelle rammebestemmelser, der er anført i bilag I.

Denne metode vedtages på nationalt eller regionalt plan.

Artikel 54

Fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne

1.    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygninger eller bygningsenheder med sigte på ⇨ som minimum at opnå ⇦ omkostningsoptimale niveauer. Den energimæssige ydeevne beregnes i overensstemmelse med metoden i artikel 43. Omkostningsoptimale niveauer beregnes i overensstemmelse med rammen for sammenligningsmetoden i artikel 65, så snart rammen er indført.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der fastsættes mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygningsdele, der udgør en del af bygningens klimaskærm, og som har væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, når de udskiftes eller vedligeholdes, ⇨ som minimum ⇦ med sigte på opnåelse af omkostningsoptimale niveauer.

Ved fastsættelsen af krav kan medlemsstaterne sondre mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.

Disse krav skal tage hensyn til almindelige indeklimabetingelser med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation, samt til lokale forhold og bygningens anvendelse og alder.

En medlemsstat er ikke forpligtet til at opstille mindstekrav til den energimæssige ydeevne, der ikke er omkostningseffektive set over den anslåede økonomiske livscyklus.

⌦ Medlemsstaterne revurderer deres ⌫ mindstekravKravene revurderes regelmæssigt og mindst hvert femte år og ajourføres⌦ r dem ⌫ om nødvendigt for at afspejle den tekniske udvikling inden for bygningssektoren⇨ , resultaterne af de i artikel 6 omkostningsoptimale beregninger samt ajourførte nationale energi- og klimamål og energi- og klimapolitikker ⇦.

⇩ nyt

2.    Medlemsstaterne kan beslutte at tilpasse de i stk. 1 omhandlede krav til bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

32.    Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 på følgende kategorier af bygninger:

a)bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

ab)bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål

bc)midlertidige bygninger, som skal anvendes i højst to år, industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne

cd)boliger, der benyttes eller har til formål at blive benyttet i enten mindre end fire måneder om året eller alternativt i en begrænset del af året og med et forventet energiforbrug på mindre end 25 % af, hvad det ville være ved brug hele året

de)fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.

Artikel 65

Beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne

1.    Senest den 30. juni 2011 fastlægger Kommissionen ⌦ har beføjelse til at ⌫ ved hjælp af⌦ vedtage ⌫ delegerede retsakter, jf. artikel 2923, 24 og 25, ⌦ vedrørende ⌫ rammenen ramme for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele. ⇨ Senest den 30. juni 2026 reviderer Kommissionen rammen for sammenligningsmetoden til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele. ⇦

Rammen for sammenligningsmetoden fastlægges i overensstemmelse med bilag VIIIII, og den skal skelne mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier af bygninger.

2.    Til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne anvender medlemsstaterne den ramme for sammenligningsmetode, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og andre relevante parametre, f.eks. klimaforhold og den praktiske tilgængelighed af energiinfrastruktur, og sammenligner derpå resultaterne af denne beregning med de gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne.

Medlemsstaterne indberetter alle inddata og antagelser i disse beregninger og resultaterne af disse beregninger til Kommissionen. Medlemsstaterne ⇨ ajourfører og ⇦ indberetter disse oplysninger til Kommissionen med regelmæssige mellemrum, der ikke må overstige fem år. Den første indberetning indsendes senest den 30. juni 2012. ⇨ Den første rapport baseret på den reviderede metoderamme i henhold til stk. 1 forelægges senest den 30. juni 2028. ⇦

3.    Viser resultatet af den sammenligning, der udføres i overensstemmelse med stk. 2, at de gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne er ⇨mere end 15 %⇦væsentligt mindre energieffektive end omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne, ⇨ medtager ⇦retfærdiggør den berørte medlemsstat skriftligt forskellen over for Kommissionen i den i stk. 2 nævnte rapport til Kommissionen sammen med, i det omfang forskellen ikke kan retfærdiggøres, en plan, der skitserer de passende foranstaltninger for at reducere forskellen væsentligt inden næste revurdering afe kravene til den energimæssige ydeevne, jf. artikel 54, stk. 1.

4.    Kommissionen offentliggør en statusrapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod opnåelse af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 3)

Artikel 76

Nye bygninger

⇩ nyt

1.    Medlemsstaterne sikrer, at nye bygninger er nulemissionsbygninger i overensstemmelse med bilag III fra følgende datoer:

a)fra og med den 1. januar 2027 for nye bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige myndigheder, og

b)fra og med den 1. januar 2030 for alle nye bygninger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 3) (tilpasset)

⇨ nyt

1. ⇨ Indtil kravene i første afsnit finder anvendelse, ⇦ sikrer Mmedlemsstaternetræffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ⌦ alle ⌫ nye bygninger ⇨ som minimum er næsten energineutrale bygninger og ⇦ opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 54.

⇩ nyt

2.    Medlemsstaterne sikrer, at det globale opvarmningspotentiale (GWP) i hele bygningens livscyklus beregnes i overensstemmelse med bilag III og offentliggøres i bygningens energiattest:

a)fra og med den 1. januar 2027 for alle nye bygninger med et nytteareal på over 2 000 m², og

b)fra og med den 1. januar 2030 for alle nye bygninger.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at supplere dette direktiv med henblik på at tilpasse bilag III til den teknologiske udvikling og innovation, fastsætte tilpassede maksimumstærskler for energimæssig ydeevne i bilag III for renoverede bygninger og tilpasse maksimumstærsklerne for energimæssig ydeevne for nulemissionsbygninger.

4.    Medlemsstaterne tager i forbindelse med nye bygninger hensyn til forhold vedrørende sunde indendørs klimaforhold, tilpasning til klimaændringer, brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet samt tilgængelighed for personer med handicap. Medlemsstaterne tager også hensyn til CO2-optag i forbindelse med kustofbinding i eller på bygninger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 3)

2.    Medlemsstaterne sikrer, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at benytte højeffektive alternative systemer, hvis sådanne er til rådighed, tages i betragtning, inden byggeriet af nye bygninger går i gang.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

Artikel 87

Eksisterende bygninger

1.    Når bygninger gennemgår større renoveringsarbejder, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bygningens eller den renoverede dels energimæssige ydeevne opgraderes med henblik på at opfylde de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 54, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt.

Disse krav anvendes for den renoverede bygning eller bygningsenhed som helhed. Endvidere eller som et alternativ kan kravene anvendes for de renoverede bygningsdele.

2.    Derudover træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den energimæssige ydeevne for en bygningsdel, der udgør en del af klimaskærmen og har en væsentlig indvirkning på klimaskærmens energimæssige ydeevne, opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, når den nævnte bygningsdel vedligeholdes eller udskiftes.

Medlemsstaterne fastsætter disse mindstekrav til energimæssig ydeevne i overensstemmelse med artikel 4.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 4) (tilpasset)

⇨ nyt

3.    I forbindelse med bygninger, som gennemgår større renovering, tilskynder medlemsstaterne til at anvende højeffektive alternative systemer, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt,. ⌦ Medlemsstaterne ⌫og tager ⌦ i forbindelse med bygninger, som gennemgår større renovering, ⌫ hensyn til forhold vedrørende sunde indendørs klimaforhold, ⇨ tilpasning til klimaændringer, ⇦ brandsikkerhed,og risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet⇨ , fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, samt tilgængelighed for personer med handicap ⇦.

⇩ nyt

Artikel 9

Minimumsstandarder for energimæssig ydeevne

1.    Medlemsstaterne sikrer, at:

a)bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer, senest opnår

i)energiklasse F fra den 1. januar 2027 og

ii)energiklasse E fra den 1. januar 2030

b)erhvervsbygninger og bygningsenheder ud over dem, der ejes af offentlige organer, senest opnår

i)energiklasse F fra den 1. januar 2027 og

ii)energiklasse E fra den 1. januar 2030

c)beboelsesejendomme og bygningsenheder senest opnår

i)energiklasse F fra den 1. januar 2030 og

ii)energiklasse E fra den 1. januar 2033.

Medlemsstaterne fastsætter i deres køreplan, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), konkrete frister for, hvornår de i nærværende stykke omhandlede bygninger frem mod 2040 og 2050 skal opnå højere energiklasser i overensstemmelse med kursen for at omdanne den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger.

2.    Ud over de minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, der er fastsat i henhold til stk. 1, kan hver medlemsstat fastsætte minimumsstandarder for energimæssig ydeevne i forbindelse med renovering af alle andre eksisterende bygninger.

Hvis der fastsættes minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, skal de udformes med henblik på den nationale køreplan, målene for 2030, 2040 og 2050 i medlemsstatens plan for renovering af bygninger samt omdannelsen af den nationale bygningsmasse til nulemissionsbygninger senest i 2050.

3.    Medlemsstaterne understøtter i overensstemmelse med artikel 15 overholdelsen af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne ved hjælp af alle følgende foranstaltninger:

a)finansielle foranstaltninger, navnlig foranstaltninger målrettet sårbare husholdninger, personer ramt af energifattigdom eller personer i socialt boligbyggeri, i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU).../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv]

b)teknisk bistand, herunder gennem one-stop-shops

c)udformning af integrerede finansieringsordninger

d)fjernelse af ikkeøkonomiske hindringer, herunder skæve incitamentsfordelinger, og

e)overvågning af de sociale virkninger, navnlig for de mest sårbare.

4.    Hvis en bygning renoveres for at opfylde en minimumsstandard for energimæssig ydeevne, sikrer medlemsstaterne, at mindstekravene til energimæssig ydeevne for bygningsdele i henhold til artikel 5, og, ved større renoveringsarbejder, at mindstekravene til energimæssig ydeevne for eksisterende bygninger i henhold til artikel 8 overholdes.

5.    Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende de i stk. 1 og 2 omhandlede minimumsstandarder for energimæssig ydeevne på følgende kategorier af bygninger:

a)bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt at overholdelse af standarderne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

b)bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål

c)midlertidige bygninger, som skal anvendes i højst to år, industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne

d)boliger, der benyttes eller har til formål at blive benyttet i enten mindre end fire måneder om året eller alternativt i en begrænset del af året og med et forventet energiforbrug på mindre end 25 % af, hvad det ville være ved brug hele året

e)fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m2.

6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i stk. 1 og 2 omhandlede minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, herunder passende overvågningsmekanismer og sanktioner i overensstemmelse med artikel 31, gennemføres.

Artikel 10

Renoveringspas

1.    Senest den 31. december 2023 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 29 delegerede retsakter, der supplerer nærværende direktiv ved at fastsætte en fælles europæisk ramme for renoveringspas på grundlag af kriterierne i stk. 3.

2.    Senest den 31. december 2024 indfører medlemsstaterne en ordning for renoveringspas på grundlag af den fælles ramme, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1.

3.    Renoveringspasset skal opfylde følgende krav:

a)Det skal udstedes af en kvalificeret og certificeret ekspert efter et besøg på stedet.

b)Det skal omfatte en renoveringskøreplan, der angiver en række på hinanden følgende renoveringstrin, med det formål at omdanne bygningen til en nulemissionsbygning senest i 2050.

c)Det skal angive de forventede fordele i form af energibesparelser, besparelser på energiregninger og reduktion af driftsrelaterede drivhusgasemissioner og mere generelle fordele, hvad angår sundhed og komfort samt forbedring af bygningens tilpasningsevne til klimaændringer.

d)Det skal indeholde oplysninger om potentiel finansiel og teknisk støtte.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 118

Tekniske bygningsinstallationer, elektromobilitet og indikator for intelligensparathed

1.    Med henblik på optimering af tekniske bygningsinstallationers energiforbrug fastsætter medlemsstaterne krav til installationer for så vidt angår den samlede energimæssige ydeevne, korrekt installering og passende dimensionering, indstilling og kontrol af de tekniske bygningsinstallationer, der er installeret i ⇨ nye eller ⇦ eksisterende bygninger. Medlemsstaterne kan også anvende disse krav til installationer på nye bygninger. ⇨ Ved fastsættelse af kravene tager medlemsstaterne hensyn til konstruktionsforhold og typiske eller gennemsnitlige driftsforhold. ⇦

Kravene til installationer fastsættes for tekniske bygningsinstallationer, som er nye, som udskiftes og som opgraderes, og anvendes for så vidt det er teknisk, økonomisk og funktionelt muligt.

⇩ nyt

Medlemsstaterne kan fastsætte krav vedrørende varmeproducerende enheders drivhusgasemissioner eller den type brændsel, der anvendes til varmeproducerende enheder, forudsat at disse krav ikke udgør en uberettiget markedshindring.

Medlemsstaterne sikrer, at de krav, de fastsætter for tekniske bygningsinstallationer, som minimum når op på det seneste omkostningsoptimale niveau.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5)

2.    Medlemsstaterne kræver, at nye bygninger, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, udstyres med selvregulerende enheder til separat regulering af temperaturen i hvert rum eller, hvis det er begrundet, i et angivet opvarmet område af bygningsenheden. I eksisterende bygninger stilles der krav om installation af sådanne selvregulerende enheder, når varmeproducerende enheder udskiftes, såfremt det er teknisk og økonomisk muligt.

⇩ nyt

3.    Medlemsstaterne skal kræve, at nulemissionsbygninger udstyres med måle- og kontrolanordninger til overvågning og regulering af den indendørs luftkvalitet. I eksisterende bygninger skal der stilles der krav om installation af sådanne anordninger, når en bygning gennemgår større renoveringsarbejder, såfremt det er teknisk og økonomisk muligt.

4.    Medlemsstaterne sikrer, at når en teknisk bygningsinstallation installeres, vurderes den samlede energimæssige ydeevne for den ændrede del og, hvor det er relevant, for hele den ændrede installation. Resultaterne dokumenteres og videreformidles til bygningsejeren, således at de forbliver tilgængelige og kan anvendes til kontrol af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelse af energiattester.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 12

⌦ Infrastruktur for bæredygtig mobilitet ⌫

12.    For så vidt angår nye erhvervsbygninger og erhvervsbygninger, som gennemgår større renovering, og som har mere end ti⇨ fem ⇦ parkeringspladser, sikrer medlemsstaterne,:

a)at der opsættes mindst én ladestander som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU 57

⇩ nyt

b)at der etableres forberedt kabelføring for hver parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer, og

c)mindst én parkeringsplads til cykler for hver parkeringsplads til biler,

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

og etableres kabelføringsinfrastruktur, dvs. rør til elektriske kabler, for mindst hver femte parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer, hvor: a) parkeringsanlægget befinder sig inde i bygningen, og, for større renoveringer, renoveringsforanstaltninger omfatter parkeringsanlægget eller bygningens elektriske infrastruktur, eller b) parkeringsanlægget støder fysisk op til bygningen, og, for større renoveringsarbejder, renoveringsforanstaltninger omfatter parkeringsanlægget eller parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.

⇩ nyt

Medlemsstaterne sikrer, at den forberedte kabelføring dimensioneres således, at det er muligt at anvende det forventede antal ladestandere samtidig.

Uanset første afsnit, litra a), sikrer medlemsstaterne for nye kontorbygninger og kontorbygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, og som har mere end fem parkeringspladser, at der opsættes mindst én ladestander for hver to parkeringspladser.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

⇨ nyt

Kommissionen aflægger senest den 1. januar 2023 rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om det potentielle bidrag fra en EU-bygningspolitik i forhold til at fremme elektromobilitet, og foreslår, hvis det er relevant, foranstaltninger i den henseende.

23.    ⌦ For så vidt angår ⌫Medlemsstaterne fastsætter krav om opsætning af et minimum af ladestandere for alle erhvervsbygninger med mere end 20 parkeringspladser senest den 1. januar 2025⇨  sikrer medlemsstaterne, at der senest den 1. januar 2027 opsættes mindst én ladestander for hver ti parkeringspladser og mindst én parkeringsplads til cykler for hver parkeringsplads til biler. I tilfælde af bygninger, der ejes eller anvendes af offentlige myndigheder, sikrer medlemsstaterne, at der senest den 1. januar 2033 er forberedt kabelføring til mindst én ud af to parkeringspladser ⇦.

⇩ nyt

3.    Medlemsstaterne kan tilpasse kravene til antallet af parkeringspladser til cykler i overensstemmelse med stk. 1 og 2 for specifikke kategorier af erhvervsbygninger, hvor cykler typisk anvendes mindre som transportmiddel.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5)

⇨ nyt

4.    Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende de krav, der er omhandlet i stk. 2 og 3, for bygninger, som ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF 58 .

45.    For så vidt angår nye beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, der gennemgår større renovering, og som har mere end ti⇨ tre ⇦ parkeringspladser, sikrer medlemsstaterne,:

a)at der etableres kabelføringsinfrastruktur, dvs. rør til elektriske kabler⇨ er forberedt kabelføring ⇦ for hver parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads,⇨  og ⇦

⇩ nyt

b)mindst to cykelparkeringspladser for hver bolig,

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

hvor : a)    parkeringsanlægget befinder sig inde i bygningen, og, for større renoveringer, renoveringsforanstaltninger omfatter parkeringsanlægget eller bygningens elektriske infrastruktur, eller b)    parkeringsanlægget støder fysisk op til bygningen, og, for større renoveringer, renoveringsforanstaltninger omfatter parkeringsanlægget eller parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.

⇩ nyt

Medlemsstaterne sikrer, at den forberedte kabelføring dimensioneres således, at det er muligt at anvende ladestandere samtidig på alle parkeringspladser. Hvis det i tilfælde af en større renovering ikke er muligt at sikre to cykelparkeringspladser for hver bolig, sikrer medlemsstaterne så mange parkeringspladser til cykler, som det efter omstændighederne er muligt.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5)

⇨ nyt

56. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende stk. 12, 23 og 45 på specifikke kategorier af bygninger, hvor: a) der i relation til stk. 2 og 5 er indgivet ansøgninger om byggetilladelse eller tilsvarende ansøgninger senest den 10. marts 2021 b) den krævede forberedte kabelføringsinfrastruktur ville være afhængig af mikroisolerede systemer, eller hvis bygningerne er beliggende i regionerne i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 349 i TEUF, hvis dette ville medføre betydelige problemer for driften af det lokale energisystem og bringe det lokale nets stabilitet i fare.

c)omkostningerne til opladnings- og kabelføringsinstallationer overstiger 7 % af de samlede omkostninger ved den større renovering af bygningen

d)en offentlig bygning allerede er omfattet af sammenlignelige krav i henhold til gennemførelsen af direktiv 2014/94/EU.

⇩ nyt

6.    Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1, 2 og 4 omhandlede ladestandere er i stand til at yde intelligent opladning og, hvor det er relevant, tovejsopladning, og at de drives på grundlag af alment tilgængelige og ikkediskriminerende kommunikationsprotokoller og -standarder, på en interoperabel måde og i overensstemmelse med eventuelle retlige standarder og protokoller i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til artikel 19, stk. 6 og 7, i forordning (EU).../... [AFIR].

7.    Medlemsstaterne tilskynder operatører af ladestandere, der ikke er offentligt tilgængelige, til at drive dem i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EU).../.... [AFIR], hvor det er relevant.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

⇨ nyt

87.    Medlemsstaterne fastlægger foranstaltninger med henblik på at forenkle udrulningen af ladestandere i nye og eksisterende beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og håndtere eventuelle⌦ fjerne ⌫ reguleringsmæssige hindringer, herunder tilladelses- og godkendelsesprocedurer, uden at dette berører medlemsstaternes ejendoms- og lejeret. ⇨ Medlemsstaterne fjerner hindringer for opsætning af ladestandere i beboelsesejendomme med parkeringspladser, navnlig kravet om at indhente samtykke fra udlejeren eller medejerne til en privat ladestander til eget brug. ⇦

⇩ nyt

Medlemsstaterne sikrer tilgængelig teknisk bistand for bygningsejere og lejere, der ønsker at opsætte ladestandere.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

⇨ nyt

98.    Medlemsstaterne overvejer behovet for sammenhængende⇨ sikrer sammenhæng mellem ⇦ politikker for bygninger, blød og grøn mobilitet og byplanlægning.

9.    Medlemsstaterne sikrer, at når en teknisk bygningsinstallation installeres, udskiftes eller opgraderes, vurderes den samlede energimæssige ydeevne for den ændrede del og, hvor det er relevant, for hele den ændrede installation. Resultaterne dokumenteres og videreformidles til bygningsejeren, således at de forbliver tilgængelige og kan anvendes til kontrol af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelse af energiattester. Uden at dette berører artikel 12, beslutter medlemsstaterne, om de vil kræve, at der udstedes en ny energiattest.

Artikel 13

⌦ Bygningers intelligensparathed ⌫

110.    Kommissionen vedtager senest den 31. december 2019 en delegeret retsakt⌦de retsakter ⌫ i overensstemmelse med artikel 2923, der supplerer dette direktiv ved at fastsætte ⌦ vedrørende ⌫ en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed. Vurderingen baseres på bygningens eller bygningsenhedens evne til at tilpasse driften til beboerens og elnettets behov og forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne.

I overensstemmelse med bilag IVIa skal den frivillige fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed ⌦ fastsætte ⌫:

a)fastlægge definitionen af indikatoren for intelligensparathed og

b)fastlægge en metode til beregning heraf.

⇩ nyt

2.    I overensstemmelse med artikel 29 vedtager Kommissionen senest den 31. december 2025 en delegeret retsakt, hvori det pålægges at anvende den fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparathed i overensstemmelse med bilag IV på erhvervsbygninger, der har varmeanlæg eller kombinerede rumopvarmnings- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 290 kW.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 5) (tilpasset)

311.    Kommissionen vedtager senest den 31. december 2019, og efter høring af relevante interessenter, en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de tekniske betingelser for en effektiv gennemførelse af den ordning, der er omhandlet i denne artikels stk. 110, herunder en tidsplan for en uforbindende testfase på nationalt plan, og præciserer, på hvilken måde ordningen er et supplement til de i artikel 1611 omhandlede energiattester.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 3026, stk. 3.

⇩ nyt

4.    Kommissionen vedtager senest den 31. december 2025 og efter høring af relevante interessenter en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de tekniske betingelser for en effektiv gennemførelse af anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede ordning på erhvervsbygninger, der har varmeanlæg eller kombinerede varme- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 290 kW.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

Artikel 14

Dataudveksling

1.    Medlemsstaterne sikrer, at ejere, lejere og forvaltere af bygninger kan få direkte adgang til data om deres bygningsinstallationer. Adgangen eller dataene stilles på anmodning til rådighed for tredjepart. I overensstemmelse med stk. 5 fremmer medlemsstaterne fuldstændig interoperabilitet mellem tjenester og i forbindelse med dataudveksling inden for Unionen.

Med henblik på nærværende direktiv skal bygningsinstallationsdata som minimum omfatte alle data vedrørende bygningsdeles energimæssige ydeevne, bygningstjenesters energimæssige ydeevne, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, målere og ladestandere til e-mobilitet.

2.    Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder fastsætter reglerne om berettigede parters adgang til bygningsinstallationsdata i overensstemmelse med nærværende artikel og med Unionens gældende retlige rammer.

3.    En bygnings ejer, lejer eller forvalter må ikke pålægges ekstra omkostninger i forbindelse med at få adgang til deres data eller i forbindelse med en anmodning om at få stillet deres data til rådighed for tredjepart. Medlemsstaterne er ansvarlige for at fastsætte de relevante gebyrer i forbindelse med andre berettigede parters adgang til data såsom finansielle institutioner, aggregatorer, energileverandører, leverandører af energitjenester samt nationale statistiske kontorer eller andre nationale myndigheder med ansvar for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. Medlemsstaterne eller eventuelle udpegede kompetente myndigheder sikrer, at gebyrer, der pålægges af regulerede enheder, der leverer dataydelser, er rimelige og behørigt begrundede.

4.    Reglerne om adgang til data og datalagring med henblik på nærværende direktiv skal være i overensstemmelse med relevant EU-ret. Behandling af personoplysninger inden for rammerne af nærværende direktiv skal udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 59 .

5.    Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter interoperabilitetskravene og ikkediskriminerende og gennemsigtige procedurer for adgang til dataene. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 30, stk. 2.

🡻 2010/31/EU

Artikel 9

Næsten energineutrale bygninger

1.    Medlemsstaterne sikrer:

a)at alle nye bygninger er næsten energineutrale senest den 31. december 2020, og

b)at nye bygninger, der anvendes og ejes af offentlige myndigheder efter den 31. december 2018 er næsten energineutrale.

Medlemsstaterne udarbejder nationale planer for at øge antallet af næsten energineutrale bygninger. De nationale planer kan indeholde mål, der er differentieret efter, hvilken bygningskategori det drejer sig om.

2.    Medlemsstaterne udarbejder desuden politikker med den offentlige sektor som eksempel og træffer foranstaltninger, såsom fastsættelsen af mål, med henblik på at stimulere omdannelsen af bygninger, der moderniseres, til næsten energineutrale bygninger, og de underretter Kommissionen derom i de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1.

3.    De nationale planer skal bl.a. omfatte følgende elementer:

a)medlemsstatens nærmere anvendelse i praksis af definitionen af næsten energineutrale bygninger, der afspejler de nationale, regionale eller lokale forhold, og med en talindikator for forbrug af primærenergi, udtrykt i kWh/m2 pr. år. De primærenergifaktorer, der anvendes til at bestemme forbruget af primærenergi, kan baseres på nationale eller regionale årsgennemsnit og kan tage relevante europæiske standarder i betragtning

b)delmål for forbedring af nye bygningers energimæssige ydeevne senest i 2015 med henblik på at forberede gennemførelsen af stk. 1

c)oplysninger om politikker og finansielle eller andre foranstaltninger, der træffes i forbindelse med stk. 1 og 2, for at fremme næsten energineutrale bygninger, herunder nærmere enkeltheder i nationale krav og foranstaltninger vedrørende brug af energi fra vedvarende energikilder i nye bygninger og eksisterende bygninger, der gennemgår større renoveringsarbejder, inden for rammerne af artikel 13, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF og artikel 6 og 7 i nærværende direktiv.

4.    Kommissionen evaluerer de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1, navnlig hvorvidt de foranstaltninger, som medlemsstaterne agter at indføre i relation til målsætningerne for dette direktiv, er tilstrækkelige. Kommissionen kan under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet anmode om flere specifikke oplysninger i relation til kravene i stk. 1, 2 og 3. Den pågældende medlemsstat fremsender i så fald de ønskede oplysninger eller fremsætter ændringsforslag inden ni måneder efter Kommissionens anmodning. Kommissionen kan i forlængelse af evalueringen fremsætte en anbefaling.

🡻 2018/1999, artikel 53, nr. 3)

5.    Som led i sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35 i forordning (EU) 2018/1999, aflægger Kommissionen hvert fjerde år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at øge antallet af næsten energineutrale bygninger. På grundlag af de rapporterede oplysninger udarbejder Kommissionen om nødvendigt en handlingsplan og stiller forslag til henstillinger og foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) 2018/1999 for at øge antallet af sådanne bygninger og fremme bedste praksis med hensyn til en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger.

🡻 2010/31/EU

6.    Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende kravene i stk. 1, litra a) og b), i særlige og berettigede tilfælde, hvor cost-benefit-analysen af den pågældende bygnings økonomiske livscyklus er negativ. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om principperne i de relevante lovgivningsmæssige systemer.

Artikel 1510

Finansielle incitamenter og markedshindringer

1.    Under hensyn til vigtigheden af, at der tilvejebringes finansielle og andre instrumenter til at katalysere bygningers energimæssige ydeevne og overgangen til næsten energineutrale bygninger, tager medlemsstaterne passende skridt til at overveje, hvilke instrumenter, det i lyset af de nationale forhold er mest relevant at anvende.

⇩ nyt

1.    Medlemsstaterne tilvejebringer passende finansiering, støtteforanstaltninger og andre instrumenter, der kan fjerne markedshindringer og fremme de nødvendige investeringer i energirenovering i overensstemmelse med deres nationale planer for renovering af bygninger og med henblik på omdannelse af deres bygningsmasse til nulemissionsbygninger senest i 2050.

2.    Medlemsstaterne træffer passende reguleringsmæssige foranstaltninger for at fjerne ikkeøkonomiske hindringer for bygningsrenovering. For så vidt angår bygninger med mere end én bygningsenhed kan sådanne foranstaltninger omfatte ophævelse af krav om enstemmighed i strukturer med fælles ejerskab eller mulighed for at lade strukturer med fælles ejerskab være direkte modtagere af finansiel støtte.

3.    Medlemsstaterne gør bedst mulig omkostningseffektiv brug af den nationale finansiering og den tilgængelige finansiering på EU-plan, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten, Den Sociale Klimafond, samhørighedsfondene, InvestEU, auktionsindtægter fra emissionshandel i henhold til direktiv 2003/87/EF [ændrede emissionshandelssystem] og andre offentlige finansieringskilder.

4.    For at støtte mobiliseringen af investeringer fremmer medlemsstaterne udrulningen af støttefinansiering og finansielle værktøjer såsom energieffektiviseringslån og realkreditlån til renovering af bygninger, kontrakter om energimæssig ydeevne, skattemæssige incitamenter, ordninger om renovering betalt via skatten eller via forbrugsregninger, garantifonde, midler målrettet gennemgribende renovering, midler målrettet renovering med en betydelig minimumstærskel for tilsigtede energibesparelser og standarder for realkreditporteføljer. De skal fungere som rettesnor for investeringer i en energieffektiv offentlig bygningsmasse i overensstemmelse med Eurostats vejledning om registrering af kontrakter om energimæssig ydeevne i offentlige regnskaber.

5.    Medlemsstaterne fremmer sammenlægning af projekter for at sikre investoradgang såvel som pakkeløsninger til potentielle klienter.

Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at sikre, at finansielle institutioner tilbyder energieffektivitetsudlånsprodukter til bygningsrenovering bredt og uden forskelsbehandling, og at disse er synlige og tilgængelige for forbrugerne. Medlemsstaterne sørger for, at banker og andre finansielle institutioner og investorer får oplysninger om mulighederne for at deltage i finansieringen af forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne.

6.    Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes faciliteter til teknisk bistand, herunder gennem one-stop-shops, rettet mod alle aktører, der er involveret i renovering af bygninger, herunder boligejere og administrative, finansielle og økonomiske aktører, inklusive små og mellemstore virksomheder.

7.    Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger og finansiering til fremme af uddannelse og erhvervsuddannelse for at sikre, at der er en tilstrækkeligt stor arbejdsstyrke med det krævede niveau af færdigheder, der svarer til behovene i bygningssektoren.

🡻 2010/31/EU

⇨ nyt

84.    Kommissionen bistår, hvor det er hensigtsmæssigt og efter anmodning, medlemsstaterne med oprettelse af nationale eller regionale finansielle støtteprogrammer, med det formål at øge energieffektiviteten i bygninger⇨ s energimæssige ydeevne ⇦, navnlig eksisterende bygningers, ved at støtte udveksling af bedste praksis mellem de ansvarlige nationale eller regionale myndigheder eller organer.

Kommissionen indsamler og udbreder, som minimum til offentlige myndigheder, bedste praksis vedrørende vellykkede offentlige og private finansieringsordninger for energieffektiv renovering såvel som oplysninger om ordninger for sammenlægning af små energieffektivitetsrenoveringsprojekter. Kommissionen kortlægger og udbreder bedste praksis om finansielle incitamenter til renovering fra et forbrugerperspektiv under hensyntagen til forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til omkostningseffektivitet.

5.    Med henblik på at forbedre finansiering, der støtter for gennemførelsen af dette direktiv og under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet fremlægger Kommissionen, helst senest i 2011, en analyse af navnlig:

a)effektiviteten af, relevansen af niveauet for og det faktisk anvendte beløb fra de strukturfonde og rammeprogrammer, der har været anvendt til at øge energieffektiviteten i bygninger, navnlig i boliger

b)effektiviteten af anvendelsen af midlerne fra EIB og andre offentlige finansieringsinstitutioner

c)koordineringen af EU- og national finansiering og andre former for støtte, der kan fungere som løftestang for en stimulering af investeringer i energieffektivitet, og spørgsmålet om, hvorvidt sådanne midler er tilstrækkelige til at opfylde Unionens målsætninger.

På grundlag af denne analyse og i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme kan Kommissionen efterfølgende, hvis den finder det hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om EU-instrumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 6)

⇨ nyt

96.    Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger til energieffektivitetsforbedringer ⇨ af den energimæssige ydeevne ⇦ inden for renovering af bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser, som fastsættes ved hjælp af et eller flere af følgende kriterier:

a)den energimæssige ydeevne for det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, i hvilket tilfælde det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, skal installeres af en installatør med det relevante certificerings- eller færdighedsniveau ⇨ samt overholde mindstekrav til energimæssig ydeevne for bygningsdele ⇦

b)standardværdier til beregning af energibesparelser i bygninger

c)de forbedringer, der er opnået som følge af en sådan renovering, ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen

d)resultatet af et energisyn

e)resultatet af en anden relevant, gennemsigtig og forholdsmæssig metode, som viser forbedringen af den energimæssige ydeevne.

⇩ nyt

10.    Senest fra den 1. januar 2027 yder medlemsstaterne ingen finansielle incitamenter til installation af kedler, der drives af fossile brændsler, med undtagelse af dem, der inden 2027 udvælges til investering, i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra h), nr. i), tredje led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 60 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden og artikel 73 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 61 om de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

11.    Medlemsstaterne tilskynder til gennemgribende renovering og programmer af væsentlig størrelse, der omfatter et stort antal bygninger og resulterer i en samlet reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %, med større finansiel, skattemæssig, administrativ og teknisk støtte.

Medlemsstaterne sikrer, at en etapevis gennemgribende renovering, hvortil der gives offentlige finansielle incitamenter, følger de trin, der er fastsat i et renoveringspas.

12.    Det skal prioriteres at målrette finansielle incitamenter mod sårbare husholdninger, personer ramt af energifattigdom og personer i socialt boligbyggeri i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv (EU).../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv].

13.    Når medlemsstaterne yder økonomiske incitamenter til ejere af bygninger eller bygningsenheder til renovering af lejede bygninger eller bygningsenheder, sikrer de, at de finansielle incitamenter gavner både ejere og lejere, navnlig ved at yde boligstøtte eller indføre lofter for huslejestigninger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 6)

6a.    Databaser til energiattester skal gøre det muligt at indsamle data om det målte eller beregnede energiforbrug i de omfattede bygninger, herunder som minimum offentlige bygninger, for hvilke der i henhold til artikel 12 er udstedt en energiattest som omhandlet i artikel 13.

6b.    Som minimum aggregerede anonymiserede data, der opfylder EU-krav og nationale krav til databeskyttelse, stilles til rådighed efter anmodning med henblik på statistiske og forskningsmæssige formål og for bygningsejeren.

🡻 2010/31/EU

⇨ nyt

7.    Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tilvejebringe incitamenter til nye bygninger, renoveringsarbejder eller bygningsdele, der går ud over de omkostningsoptimale niveauer.

Artikel 1611

Energiattester

1.    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til oprettelse af et system for attestering af bygningers energimæssige ydeevne.

En energiattest skal indeholde oplysninger om den pågældende bygnings energimæssige ydeevne⇨ , udtrykt ved hjælp af en talindikator for primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år, ⇦ og referenceværdier som f.eks. mindstekravene til den energimæssige ydeevne, ⇨ minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, kravene for næsten energineutrale bygninger og kravene for nulemissionsbygninger, ⇦ så ejere eller lejere af bygningen eller bygningsenheden kan sammenligne og vurdere dens energimæssige ydeevne. Energiattesten kan indeholde supplerende oplysninger, såsom erhvervsbygningers årlige energiforbrug og procentdelen af energi fra vedvarende energikilder af det samlede energiforbrug.

⇩ nyt

2.    Energiattesten skal senest den 31. december 2025 være i overensstemmelse med skabelonen i bilag V. Den skal angive bygningens energiklasse på en lukket skala, der udelukkende anvender bogstaverne fra A til G. Bogstavet A skal svare til nulemissionsbygninger som defineret i artikel 2, nr. 2, og bogstavet G til de 15 % af bygningerne i den nationale bygningsmasse, der har den dårligste ydeevne på tidspunktet for skalaens indførelse. Medlemsstaterne sikrer, at de resterende energiklasser (B til F) har en ligelig fordeling af indikatorerne for energimæssig ydeevne. Medlemsstaterne sikrer, at energiattester udstedt på deres område har en fælles visuel identitet.

3.    Medlemsstaterne sikrer energiattesternes kvalitet, pålidelighed og prisoverkommelighed. De sikrer, at energiattester udstedes af uvildige eksperter efter et besøg på stedet.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

42.    Energiattesten skal indeholde anbefalinger om omkostningsoptimal eller omkostningseffektiv forbedring af bygningens eller bygningsenhedens energimæssige ydeevne af ⇨ og reduktionen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner ⇦, medmindre ⇨ bygningen eller bygningsenheden allerede opfylder de gældende standarder for nulemissionsbygninger ⇦ der ikke er noget rimeligt potentiale for en sådan forbedring sammenlignet med de gældende krav til energimæssig ydeevne.

Energiattestens anbefalinger skal omfatte:

a)foranstaltninger udført i forbindelse med større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer og

b)foranstaltninger, der vedrører enkelte bygningsdele uafhængigt af større renoveringsarbejder på klimaskærmen eller den eller de tekniske bygningsinstallationer.

53.    Anbefalingerne i energiattesten skal være teknisk mulige for den pågældende bygning ⇨ og indeholde et skøn over energibesparelserne og reduktionen af driftsrelaterede drivhusgasemissioner. De ⇦og kan indeholde et skøn over tilbagebetalingsperioder eller omkostningsfordele i løbet af den økonomiske livscyklus.

⇩ nyt

6.    Anbefalingerne skal omfatte en vurdering af, om varme- eller klimaanlægget kan tilpasses til drift ved mere effektive temperaturindstillinger såsom lavtemperatur-varmeafgivere til vandbaserede varmeanlæg, herunder en vurdering af kravene til udformning af termisk udgangseffekt samt temperatur-/flowkrav.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

74.    Energiattesten skal angive, hvor ejeren eller lejeren kan få nærmere oplysninger om bl.a. omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der anbefales i energiattesten. Vurderingen af omkostningseffektiviteten skal bygge på et sæt standardvilkår, som f.eks. et skøn over energibesparelserne, de tilgrundliggende energipriser og et foreløbigt skøn over omkostningerne. Den skal desuden oplyse, hvilke skridt der skal tages for at gennemføre anbefalingerne. Andre oplysninger om relaterede emner, som f.eks. energisyn eller incitamenter af finansiel eller anden art og finansieringsmuligheder⇨ , eller råd om, hvordan bygningen kan gøres mere modstandsdygtig over for klimaændringer, ⇦ kan også meddeles ejeren eller lejeren.

5.    Med forbehold af nationale bestemmelser, tilskynder medlemsstaterne offentlige myndigheder til at tage den ledende rolle, de bør spille med hensyn til bygningers energimæssige ydeevne, i betragtning bl.a. ved at gennemføre anbefalingerne i den energiattest, der er udstedt for bygninger, som de ejer, inden for attestens gyldighedsperiode.

86.    Attestering for bygningsenheder kan baseres på:

a)en fælles attestering for hele bygningen, eller

b)en vurdering af en anden repræsentativ bygningsenhed med samme energirelevante kendetegn i samme bygning.

97.    For enfamiliehuse kan attesteringen bygge på en vurdering af en anden repræsentativ bygning af lignende udformning og størrelse med en tilsvarende faktisk energimæssig ydeevne, hvis den ekspert, der udsteder energiattesten, kan garantere en sådan overensstemmelse.

108.    Energiattestens gyldighed må ikke overstige ti⇨ fem ⇦ år. ⇨ For bygninger med energiklasse A, B eller C fastsat i henhold til stk. 2 må energiattestens gyldighed dog ikke overstige ti år. ⇦9.    Kommissionen vedtager senest i 2011 i samråd med de relevante sektorer en frivillig fælles attesteringsordning for EU vedrørende erhvervsbygningers energimæssige ydeevne. Nævnte foranstaltning vedtages efter den i artikel 26, stk. 2, omhandlede rådgivningsprocedure. Medlemsstaterne tilskyndes til at anerkende eller anvende ordningen, eller anvende en del af den ved at tilpasse den til nationale forhold.

⇩ nyt

11.    Medlemsstaterne stiller forenklede procedurer for ajourføring af en energiattest til rådighed i de tilfælde, hvor kun enkelte elementer opgraderes (enkeltforanstaltninger eller enkeltstående foranstaltninger).

Medlemsstaterne stiller forenklede procedurer for ajourføring af en energiattest til rådighed i de tilfælde, hvor foranstaltninger angivet i et renoveringspas er gennemført.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 1712

Udstedelse af energiattester

1.    Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes ⇨ digitale ⇦ energiattester for:

a)bygninger eller bygningsenheder, der bygges, ⇨ har gennemgået en større renovering, ⇦ sælges eller lejes ud til en ny lejer, ⇨ eller for hvilke en lejekontrakt fornyes ⇦ og

b)bygninger, hvor et samlet nytteareal på over 500 m2 ⇨ der ejes eller ⇦ bruges af en offentlig⌦ e organer ⌫myndighed og ofte besøges af offentligheden. Den 19. juli 2015 sænkes tærsklen på 500 m2 til 250 m2.

Kravet om udstedelse af en energiattest finder ikke anvendelse, hvis der for den pågældende bygning eller bygningsenhed foreligger en tilgængelig og gyldig attest, der er udstedt i overensstemmelse med enten direktiv ⌦ 2010/31/EU ⌫2002/91/EF eller nærværende direktiv.

2.    Medlemsstaterne kræver, at energiattesten eller en genpart heraf forevises for en potentiel ny lejer eller køber og overdrages til køberen eller den nye lejer, når en bygning eller bygningsenhed opføres, sælges eller udlejes⇨ , eller når lejekontrakter fornyes ⇦.

3.    Hvis en bygning sælges eller udlejes, inden den opføres⇨  eller gennemgår større renoveringsarbejder ⇦, kan medlemsstaterne som en undtagelse fra stk. 1 og 2, kræve, at sælgeren fremlægger en vurdering af bygningens kommende energimæssige ydeevne; energiattesten udstedes i så fald senest, når bygningen er opført⌦  eller renoveret, og skal afspejle den faktiske status ⇦.

4.    Medlemsstaterne kræver, at når bygninger, der har en energiattest bygningsenheder i en bygning, der har en energiattest, og bygningsenheder, der har en energiattest⇨ bygninger eller bygningsenheder, der ⇦ udbydes til salg eller til leje, ⇨ har en energiattest, ⇦ ⌦ og at ⌫ skal indikatoren ⇨ og klassen ⇦ for energimæssig ydeevne i bygningens eller bygningsenhedens energiattest skal anføres ved annoncering ⇨ online og offline ⇦, ⇨ herunder på websteder for ejendomssøgeportaler ⇦i kommercielle medier.

⇩ nyt

⇨  Medlemsstaterne foretager stikprøvekontrol eller anden kontrol for at sikre, at disse krav overholdes. ⇦ 

🡻 2010/31/EU

5.    Denne artikels bestemmelser gennemføres i overensstemmelse med gældende nationale regler om fælles ejerskab eller fælles ejendom.

6.    Medlemsstaterne kan undtage de kategorier af bygninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, fra anvendelsen af stk. 1, 2, 4 og 5 i denne artikel.

67.    Eventuelle retslige skridt, som følger af disse energiattester, afgøres i overensstemmelse med nationale regelsæt.

⇩ nyt

7.    Medlemsstaterne sikrer, at alle udstedte energiattester indlæses i den i artikel 19 omhandlede database over bygningers energimæssige ydeevne. Indlæsningen skal omfatte den fuldstændige energiattest, herunder alle nødvendige data til beregning af bygningens energimæssige ydeevne.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

Artikel 1813

Opslag af energiattester

1.    Når et samlet nytteareal på over 500 m2 i en bygning, for hvilken der er udstedt en energiattest i medfør af artikel 1712, stk. 1, anvendes af offentlige myndigheder og ofte besøges af offentligheden, træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at sikre, at energiattesten opslås på et iøjnefaldende sted, der tydeligt kan ses af alle. Den 19. juli 2015 sænkes tærsklen på 500 m2 til 250 m2.

2.    Når et samlet nytteareal på over 500 m2 i en bygning, for hvilken der er udstedt en energiattest i medfør af artikel 1712, stk. 1, ofte besøges af offentligheden, kræver medlemsstaterne, at energiattesten opslås på et iøjnefaldende sted, der tydeligt kan ses af alle.

3.    Denne artikels Bbestemmelserne ⌦ i stk. 1 og 2 ⌫ indebærer ikke nogen forpligtelse til at opslå energiattestens anbefalinger.

⇩ nyt

Artikel 19

Databaser over bygningers energimæssige ydeevne

1.    Hver medlemsstat opretter en national database over bygningers energimæssige ydeevne, som gør det muligt at indsamle data om bygningers energimæssige ydeevne og om den nationale bygningsmasses samlede energimæssige ydeevne.

Databasen skal gøre det muligt at indsamle data vedrørende energiattester, eftersyn, bygningsrenoveringspasset, indikatoren for intelligensparathed og det beregnede eller aflæste energiforbrug i de omfattede bygninger.

2.    Databasen skal være offentligt tilgængelig i overensstemmelse med Unionens og medlemsstaternes databeskyttelsesregler. Medlemsstaterne sikrer adgang til den fuldstændige energiattest for ejere, lejere og forvaltere af bygninger og for finansielle institutioner for så vidt angår bygninger i deres investeringsportefølje. For bygninger, der udbydes til leje eller salg, sikrer medlemsstaterne, at potentielle lejere eller købere har adgang til den fuldstændige energiattest.

3.    Medlemsstaterne offentliggør oplysninger om den andel af bygninger i den nationale bygningsmasse, der er omfattet af energiattester, og aggregerede eller anonymiserede data om de omfattede bygningers energimæssige ydeevne. De offentligt tilgængelige oplysninger ajourføres mindst to gange om året. Medlemsstaterne stiller på anmodning anonymiserede eller aggregerede oplysninger til rådighed for offentlige institutioner og forskningsinstitutioner såsom nationale statistiske kontorer.

4.    Mindst en gang om året sørger medlemsstaterne for, at oplysningerne i den nationale database videregives til overvågningsorganet for bygningsmassen.

5.    Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2024 en gennemførelsesretsakt med en fælles skabelon for videregivelse af oplysninger til overvågningsorganet for bygningsmassen.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 30, stk. 3.

6.    Af hensyn til sammenhængen og ensartetheden i oplysningerne sikrer medlemsstaterne, at den nationale database over bygningers energimæssige ydeevne er interoperabel og integreret i andre administrative databaser med bygningsoplysninger såsom det nationale bygningsmatrikelregister og digitale bygningslogbøger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 7) (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2014

Eftersyn af varmeanlæg⌦ Eftersyn ⌫

1.    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssige eftersyn af de tilgængelige dele af varme⇨ -, ventilations- og klima ⇦anlæg eller anlæg til kombineret rumopvarmning og ventilation med en nominel nytteeffekt på over 70 kW, som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumpe(r), der anvendes til opvarmning af bygninger. ⇨ Anlæggets nominelle nytteeffekt udregnes på grundlag af summen af den nominelle effekt for de enheder, der producerer varme og luftkonditionering. ⇦ 

⇩ nyt

2.    Medlemsstaterne indfører særskilte ordninger for eftersyn af anlæg i hhv. beboelsesejendomme og erhvervsbygninger.

3.    Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersyn på grundlag af anlæggenes type og nominelle nytteeffekt, idet de tager hensyn til omkostningerne ved at efterse anlægget og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre. Anlæg skal efterses mindst hvert femte år. Anlæg med varme- eller kuldeproducerende enheder med en nominel nytteeffekt på mere end 290 kW efterses mindst hvert andet år.

4.    Eftersynet skal omfatte en vurdering af den eller de varme- eller kuldeproducerende enheder, cirkulationspumperne, ventilatorerne og kontrolsystemet. Medlemsstaterne kan beslutte at lade eftersynsordningerne omfatte eventuelle yderligere bygningsinstallationer, jf. bilag I.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 7) (tilpasset)

⇨ nyt

Eftersynet skal omfatte en vurdering af den varmeproducerende enheds effektiviteten og dimensioneringen ⇨ af den eller de varme- eller kuldeproducerende enheder samt de vigtigste dele heraf ⇦ i forhold til bygningens opvarmningsbehov, og, hvis det er relevant, tage hensyn til varmeanlæggets eller anlægget til kombineret rumopvarmning og ventilations kapacitet til at optimere ydeevnen under typiske eller gennemsnitlige driftsforhold. ⇨ Hvor det er relevant, skal det ved eftersynet vurderes, om det er muligt at anvende anlægget ved andre og mere effektive temperaturindstillinger, samtidig med at der garanteres en sikker drift af anlægget. ⇦

⇩ nyt

Eftersynsordningen skal omfatte en vurdering af ventilationsanlæggets dimensionering i forhold til bygningens behov og tage hensyn til ventilationsanlæggets kapacitet til at optimere ydeevnen under typiske eller gennemsnitlige driftsforhold.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 7) (tilpasset)

⇨ nyt

Hvis der ikke er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i anlægget til kombineret rumopvarmning og ventilation eller i bygningens opvarmningsbehov, siden et eftersyn er blevet gennemført i henhold til ⌦ denne artikel ⌫dette stykke, kan medlemsstaterne vælge at undlade at kræve en ny vurdering af den varmeproducerende enheds dimensioneringen⇨  af de vigtigste dele ⇦⇨  eller en ny vurdering af driften ved andre temperaturer ⇦.

52.    Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af et aftalt kriterium for energimæssig ydeevne eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne, eller som drives af en driftsansvarlig eller en netværksoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen for så vidt angår installationer, er undtaget fra kravene i stk. 1, forudsat at den samlede virkning af en sådan metode svarer til virkningen af stk. 1.

63.    Som alternativ til stk. 1, oguUnder forudsætning af at den samlede virkning svarer til virkningen af stk. 1, kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning til brugerne vedrørende udskiftning af varmeproducerende enhedervarme- eller kuldeproducerende enheder, andre ændringer af varmeanlægget eller af anlægget til kombineret rumopvarmning og ventilation og alternative løsninger til vurdering af ⇨ ydeevnen,  ⇦effektiviteten og dimensioneringen af nævnte anlæg.

Inden anvendelsen af de i dette stykkes første afsnit omhandlede alternative foranstaltninger dokumenterer hver enkelt medlemsstat i en rapport til Kommissionen ækvivalensen af disse foranstaltningers effekt i forhold til effekten af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.

🡻 2018/1999, artikel 53, nr. 5)

En sådan rapport forelægges for Kommissionen som led i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 7) (tilpasset)

⇨ nyt

74.    Medlemsstaterne fastsætter de krav, der skal sikre, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, at erhvervsbygninger, der har varmeanlæg eller kombinerede rumopvarmnings- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 290 kW, udstyres med bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer senest ⇨ den 31. december 2024 ⇦i 2025. ⇨ Tærsklen for den nominelle nytteeffekt skal sænkes til 70 kW senest den 31. december 2029. ⇦

Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemerne skal være i stand til:

a)løbende at overvåge, registrere, analysere og give mulighed for at tilpasse energiforbruget

b)at benchmarke bygningens energieffektivitet, opdage effektivitetstab i tekniske bygningsinstallationer og underrette den person, der er ansvarlig for faciliteterne eller den tekniske ejendomsforvaltning, om mulighederne for at forbedre energieffektiviteten, og

c)at give mulighed for kommunikation med opkoblede tekniske bygningsinstallationer og andre apparater inde i bygningen , og samt være interoperable med tekniske bygningsinstallationer på tværs af forskellige typer af beskyttet teknologi, udstyr og producenter.

85.    Medlemsstaterne kan fastsætte⇨ r ⇦ krav, der skal sikre, at ⇨ nye ⇦ beboelsesejendomme ⇨ og beboelsesejendomme, der gennemgår større renoveringsarbejder, fra den 1. januar 2025 ⇦ udstyres med:

a)funktionen kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningsejere eller -forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og

b)effektive kontrolfunktioner, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi.

96.    Bygninger, der opfylder kravene i stk. 74 eller 85, er undtaget fra kravene i stk. 1.

⇩ nyt

10.    Medlemsstaterne indfører eftersynsordninger eller alternative foranstaltninger, herunder digitale værktøjer, for at attestere, at det udførte bygge- og renoveringsarbejde opfylder den tiltænkte energimæssige ydeevne og opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i bygningsreglementerne.

11.    Medlemsstaterne vedlægger en sammenfattende analyse af eftersynsordningerne og resultaterne heraf som bilag til den i artikel 3 omhandlede plan for renovering af bygninger. Medlemsstater, der har valgt de alternative foranstaltninger, der er anført i nærværende artikels stk. 6, vedlægger en sammenfattende analyse og resultaterne af de alternative foranstaltninger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 7)

Artikel 15

Eftersyn af klimaanlæg

1.    Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssige eftersyn af de tilgængelige dele af klimaanlæg eller kombinerede klima- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 70 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov og, hvis det er relevant, tage hensyn til klimaanlæggets eller det kombinerede klima- og ventilationsanlægs kapacitet til at optimere ydeevnen under typiske eller gennemsnitlige driftsforhold.

Hvis der ikke er foretaget ændringer i klimaanlægget eller det kombinerede klima- og ventilationsanlæg eller i bygningens kølebehov, siden et eftersyn er blevet gennemført i henhold til dette stykke, kan medlemsstaterne vælge at undlade at kræve en ny vurdering af dimensioneringen af klimaanlægget.

Medlemsstater, der opretholder strengere krav i medfør af artikel 1, stk. 3, er fritaget for pligten til at meddele dem til Kommissionen.

2.    Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af et aftalt kriterium for energimæssig ydeevne eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne, eller som drives af en driftsansvarlig eller en netværksoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen for så vidt angår installationer, er undtaget fra kravene i stk. 1, forudsat at den samlede virkning af en sådan metode svarer til virkningen af stk. 1.

3.    Som alternativ til stk. 1, og under forudsætning af at den samlede virkning svarer til virkningen af stk. 1, kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning af brugere vedrørende udskiftning af klimaanlæg eller kombinerede klima- og ventilationsanlæg, andre ændringer af klimaanlæg eller kombinerede klima- og ventilationsanlæg og alternative løsninger til vurdering af disse anlægs effektivitet og passende størrelse.

Inden anvendelsen af de i dette stykkes første afsnit omhandlede alternative foranstaltninger dokumenterer hver enkelt medlemsstat i en rapport til Kommissionen ækvivalensen af disse foranstaltningers effekt i forhold til effekten af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.

🡻 2018/1999, artikel 53, nr. 6)

En sådan rapport forelægges for Kommissionen som led i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2018/1999.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 7)

4.    Medlemsstaterne fastsætter de krav, der skal sikre, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, at erhvervsbygninger, der har et klimaanlæg eller et kombineret klima- og ventilationsanlæg med en nominel nytteeffekt på over 290 kW, udstyres med bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer senest i 2025.

Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemerne skal være i stand til:

a)løbende at overvåge, registrere, analysere og give mulighed for at tilpasse energiforbruget

b)at benchmarke bygningens energieffektivitet, opdage effektivitetstab i tekniske bygningsinstallationer og underrette den person, der er ansvarlig for faciliteterne eller den tekniske ejendomsforvaltning, om mulighederne for at forbedre energieffektiviteten, og

c)at give mulighed for kommunikation med opkoblede tekniske bygningsinstallationer og andre apparater inde i bygningen , og samt være interoperable med tekniske bygningsinstallationer på tværs af forskellige typer af beskyttet teknologi, udstyr og producenter.

5.    Medlemsstaterne kan fastsætte krav, der skal sikre, at beboelsesejendomme udstyres med:

a)funktionen kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningsejere eller -forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og

b)effektive kontrolfunktioner, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi.

6.    Bygninger, der opfylder kravene i stk. 4 eller 5, er undtaget fra kravene i stk. 1.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2116

Rapporter om eftersyn af varme-⌦ , ventilations- ⌫ og klimaanlæg

1.    Der udarbejdes en eftersynsrapport efter hvert eftersyn af et varme-⇨ , ventilations- ⇦ eller klimaanlæg. Eftersynsrapporten skal indeholde resultatet af det eftersyn, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 2014 eller 15, og indeholde anbefalinger til omkostningseffektive forbedringer af det eftersete anlægs energimæssige ydeevne.

⌦ Disse ⌫ Aanbefalingerne kan baseres på en sammenligning af det eftersete anlægs energimæssige ydeevne med den energimæssige ydeevne for det bedste anlæg, som det er muligt og realistisk at installere, og et anlæg af tilsvarende type, i hvilket alle relevante komponenter opfylder den gældende lovgivnings krav om energimæssig ydeevne.

2.    Eftersynsrapporten overdrages til bygningens ejer eller lejer.

⇩ nyt

3.    Eftersynsrapporten indlæses i den nationale database for bygningers energimæssige ydeevne i henhold til artikel 19.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2217

Uvildige eksperter

1.    Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygningers energimæssige ydeevne⇨ , udarbejdelse af renoveringspas og vurdering af intelligensparathed, samt ⇦ og eftersyn af varmeanlæg og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og/eller ⇨ certificerede ⇦akkrediterede eksperter, hvad enten de er selvstændige erhvervsdrivende eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder.

Eksperterne akkrediteres⇨ certificeres i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv (EU) .../... [omarbejdede direktiv om energieffektivitet] ⇦ på grundlag af deres kvalifikationer.

2.    Medlemsstaterne stiller oplysninger om uddannelse og godkendelser⇨ certificering ⇦ til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden har adgang til enten regelmæssigt ajourførte lister over kvalificerede og/eller godkendte⇨ certificerede ⇦ eksperter eller regelmæssigt ajourførte lister over godkendte⇨ certificerede ⇦ selskaber, der tilbyder sådanne eksperters tjenesteydelser.

⇩ nyt

Artikel 23

Certificering af byggefagfolk

1.    Medlemsstaterne sikrer et tilstrækkeligt højt kvalifikationsniveau hos byggefagfolk, der udfører integrerede renoveringsarbejder i overensstemmelse med artikel 26 [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv].

2.    Hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, sikrer medlemsstaterne, at der er certificeringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger til rådighed for leverandører af integrerede renoveringsarbejder, hvis disse ikke er omfattet af artikel 18, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi] eller artikel 26 i direktiv (EU).../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv].

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2418

System for uvildig kontrol

1.    Medlemsstaterne sikrer, at der ⇨ i overensstemmelse med bilag VI oprettes systemer for uvildig kontrol med energiattester, og at der oprettes systemer for uvildig kontrol med renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed og ⇦ oprettes systemer for uvildig kontrol med energiattester og med eftersynsrapporter for varme- og klimaanlæg i overensstemmelse med bilag II. Medlemsstaterne kan oprette særskilte systemer til kontrol med energiattester⇨ , renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed ⇦ og med eftersynsrapporter for varme- og klimaanlæg.

2.    Medlemsstaterne kan uddelegere ansvaret for, at systemerne for uvildig kontrol gennemføres.

Beslutter medlemsstaterne sig for denne mulighed, sikrer de, at systemerne for uvildig kontrol gennemføres i overensstemmelse med bilag VIII.

3.    Medlemsstaterne kræver, at de energiattester⇨ , renoveringspas, indikatorer for intelligensparathed ⇦ og eftersynsrapporter, der er omhandlet i stk. 1, på anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder eller organer.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 8) (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2519

Gennemgang

Kommissionen, bistået af det udvalg, der er nedsat i henhold til⌦ omhandlet i ⌫ artikel 3026, gennemgår dette direktiv senest ⇨ ved udgangen af 2027 ⇦den 1. januar 2026 i lyset af de erfaringer, der er opnået, og de fremskridt, der er gjort, under dets anvendelse, og forelægger om nødvendigt forslag.

Som led i denne gennemgang ⇨ vurderer Kommissionen, om anvendelsen af nærværende direktiv i kombination med andre retlige instrumenter vedrørende bygningers energieffektivitet og drivhusgasemissioner, navnlig gennem CO2-prissætning, sikrer tilstrækkelige fremskridt hen imod en fuldt ud dekarboniseret nulemissionsbygningsmasse senest i 2050, eller om der er behov for yderligere bindende foranstaltninger på EU-plan, særligt obligatoriske minimumsstandarder for energimæssig ydeevne for hele bygningsmassen. ⇦ undersøger Kommissionen undersøger⌦  også ⌫, hvordan medlemsstaterne kan anvende integrerede metoder for distrikter eller bydele i Unionens bygnings- og energieffektivitetspolitik samtidigt med, at det sikres, at alle bygninger opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, f.eks. ved hjælp af samlede renoveringsplaner, der gælder for en række bygninger i et geografisk område i stedet for en enkelt bygning. Kommissionen vurderer navnlig behovet for yderligere at forbedre energiattester i overensstemmelse med artikel 11.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 9) (tilpasset)

Artikel 19a

Gennemførlighedsundersøgelse

Kommissionen foretager inden 2020 en gennemførlighedsundersøgelse, der belyser mulighederne og tidsaspektet for indførelse af eftersyn af separate ventilationsanlæg og et frivilligt bygningsrenoveringspas, som er et supplement til energiattester, med henblik på at sikre en langsigtet, trinvis renoveringsplan for en bestemt bygning, der er baseret på kvalitetskriterier, i forlængelse af et energisyn og skitserende de relevante foranstaltninger og renoveringer, der kan forbedre den energimæssige ydeevne.

🡻 2010/31/EU

⇨ nyt

Artikel 2620

Oplysning

1.    Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at oplyse ejere og lejere af bygninger eller bygningsenheder ⇨ og alle relevante markedsaktører ⇦ om de forskellige metoder og former for praksis, der kan bidrage til at forbedre den energimæssige ydeevne. ⇨ Medlemsstaterne træffer navnlig de fornødne foranstaltninger for at give individuelt tilpasset oplysning til sårbare husholdninger. ⇦

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 10)

2.    Medlemsstaterne oplyser navnlig ejere eller lejere af bygninger om energiattester, herunder om deres formål og målsætning, om omkostningseffektive foranstaltninger og, hvor det er relevant, om finansielle instrumenter med henblik på at forbedre bygningens energimæssige ydeevne og om udskiftning af kedler til fossile brændsler med mere bæredygtige alternativer. Medlemsstaterne giver oplysningerne ved hjælp af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer såsom renoveringsrådgivning og one-stop-shops.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

Kommissionen bistår efter anmodning fra medlemsstaterne med gennemførelsen af oplysningskampagner til opfyldelse af stk. 1 og første afsnit i nærværende stk.stykke, der kan indgå i EU-programmer.

3.    Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige for gennemførelsen af dette direktiv får adgang til vejledning og uddannelse. Vejledningen og uddannelsen skal omhandle betydningen af at forbedre den energimæssige ydeevne og gøre det muligt at overveje den optimale kombination af forbedringer af energieffektiviteten, ⇨ reduktion af drivhusgasemissioner,  ⇦anvendelse af energi fra vedvarende energikilder og anvendelse af fjernvarme og -køling i forbindelse med planlægning, udformning, opbygning og renovering af industri- eller boligområder. ⇨ Vejledningen og uddannelsen kan også omhandle strukturelle forbedringer, tilpasning til klimaændringer, brandsikkerhed, risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet, fjernelse af farlige stoffer, herunder asbest, emissioner af luftforurenende stoffer (herunder fine partikler) samt tilgængelighed for personer med handicap. ⇦

4.    Med henblik på at bistå medlemsstaterne i deres oplysnings- og bevidstgørelsesarbejde opfordres Kommissionen til løbende at forbedre sine oplysningstjenester, navnlig det websted, der er blevet oprettet som en europæisk portal for energieffektivitet i bygninger, og hvis målgruppe er borgerne, fagfolk og myndigheder. Oplysninger, der vises på dette websted, kan indeholde links til relevante EU-regler samt nationale, regionale og lokale regler, links til EUROPA-websteder, der viser de nationale handlingsplaner for energieffektivitet, links til de finansielle instrumenter, der er til rådighed, samt eksempler på bedste praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan. I forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling⇨ , Samhørighedsfonden og Fonden for Retfærdig Omstilling ⇦ skal Kommissionen videreføre og yderligere intensivere sine oplysningstjenester for at fremme brugen af de midler, der er til rådighed, ved at give interessenter, herunder nationale, regionale og lokale myndigheder, bistand og oplysninger om finansieringsmuligheder under hensyntagen til de seneste ændringer i den lovgivningsmæssige ramme.

Artikel 2721

Høring

For at fremme en effektiv gennemførelse af ⌦ dette  ⌫direktivet hører medlemsstaterne de berørte interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder, i overensstemmelse med gældende national lovgivning, og hvor det er relevant. En sådan høring er navnlig vigtig i relation til anvendelsen af artikel 9 og 2620.

Artikel 2822

Tilpasning af bilag I til den tekniske udvikling

Kommissionen tilpasser bilag I, punkt 3 og 4, til den tekniske udvikling ved hjælp af⌦ vedtager ⌫ delegerede retsakter, jf. artikel 2923, 24 og 25⌦  vedrørende tilpasningen af bilag I, punkt 4 og 5, til den tekniske udvikling ⌫.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 11) (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 2923

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.    Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 65, ⇨  7, 10,  ⇦138 og 2822, tillægges Kommissionen for en ⇨ ubegrænset ⇦ periode på fem år fra ⇨ [datoen for dette direktivs ikrafttræden] ⇦den 9. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.    Den i artikel 65, ⇨ 7, 10,  ⇦138 og 2822 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.    Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.    Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.    En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 65, ⇨ 7, 10,  ⇦13 8 eller 2822 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 13)

Artikel 3026

Udvalgsprocedure

1.    Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.    Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.    Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

Artikel 3127

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 9. januar 2013 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående ⌦ Kommissionen ⌫senere ændringer af betydning for bestemmelserne⌦ de bestemmelser, som er blevet meddelt i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2010/31/EU ⌫.

Artikel 3228

Gennemførelse

1.    Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 9. juli 2012 de nødvendige love og administrative bestemmelser ⌦ sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft ⌫ for at efterkomme dette direktivs artikel 2-18⇨ 1-3, 5-26, 29 og 32 ⇦ og artikel 20 og 27⇨ bilag I-III og V-IX senest den [...] ⇦. ⌦ De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser samt en sammenligningstabel. ⌫ 

For så vidt angår artikel 2, 3, 9, 11, 12, 13, 17, 18, 20 og 27, anvender de disse bestemmelser senest fra den 9. januar 2013. For så vidt angår artikel 4, 5, 6, 7, 8, 14, 15 og 16, anvender de disse bestemmelser på bygninger, der anvendes af offentlige myndigheder, senest fra den 9. januar 2013 og på andre bygninger senest fra den 9. juli 2013. De kan udskyde anvendelsen af artikel 12, stk. 1 og 2, på enkelte bygningsenheder, der udlejes, indtil den 31. december 2015. Dette må dog ikke medføre, at der udstedes færre attester, end hvad der ville have været tilfældet ved anvendelse af direktiv 2002/91/EF i den pågældende medlemsstat. BestemmelserneDisse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledesogså indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til ⌦ de direktiver ⌫direktiv 2002/91/EF, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.

2.    Medlemsstaterne meddelertilsender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3329

Ophævelse

Direktiv ⌦ 2010/31/EU ⌫2002/91/EF, som ændret ved den forordning⌦ de retsakter, der er nævnt ⌫,der er anført i bilag VIIIIV, del A, ophæves hermed med virkning fra den ⌦ [...] ⌫1. februar 2012, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den⌦ de ⌫ i bilag VIIIIV, del B, angivne frist⌦ frister ⌫ for gennemførelse af direktivet i national ret⌦  og datoerne for anvendelse af direktiverne ⌫.

Henvisninger til ⌦ det ophævede ⌫ direktiv 2002/91/EF gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IXV.

Artikel 3430

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

⌦ Artikel 4, 27, 28, 30, 31 og 33-35 samt bilag IV anvendes fra [dagen efter den dato, der er nævnt i artikel 32, stk. 1]. 

⌫Artikel 3531

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    https://ec.europa.eu/clima/news-your-voice/news/delivering-european-green-deal-2021-07-14_en.

(2)    Klimaplan: Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne (COM(2020) 562 final).

(3)    Bekæmpelse af energifattigdom og bygninger med dårligst ydeevne; offentlige bygninger og social infrastruktur viser vejen; og dekarbonisering af opvarmning og køling.

(4)    En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår.

(5)    https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021DC0550&from=DA.

(6)    Målretning af renoveringen mod bygningerne med det største potentiale og de største strukturelle hindringer — i form af risikoaversion, skæv incitamentsfordeling samt strukturer med fælles ejerskab — og mod at stimulere mere komplekse, gennemgribende renoveringer.

(7)    SWD(2021) 453, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Impact Assessment Report Accompanying the Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on the energy performance of buildings (recast) (foreligger ikke på dansk).

(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (https://data.consilium.europa.eu/doc/document/PE-27-2021-INIT/da/pdf).

(9)    Se MIX-CP-scenariet, der ligger til grund for konsekvensanalysen af emissionshandelssystemet: https://ec.europa.eu/energy/data-analysis/energy-modelling/policy-scenarios-delivering-european-green-deal_en .

(10)    Som det fremgår af den relevante konsekvensanalyse, blev parametrene for det nye emissionshandelssystem for vejtransport og bygninger fastsat på linje med energieffektivitetsmålet i forslaget til revision af energieffektivitetsdirektivet og den forventede stigning i renoveringsprocenten som følge af det, der dengang var det kommende forslag til revision af bygningsdirektivet.

(11)    Liste over forslag: https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal/delivering-european-green-deal_da#renovating-buildings-for-greener-lifestyles .

(12)     https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/banking-and-finance/sustainable-finance/eu-taxonomy-sustainable-activities_en .

(13)     https://ec.europa.eu/info/news/commission-publishes-assessment-national-energy-climate-plans-2020-sep-17_en .

(14)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018R1999&from=DA .

(15)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52021DC0573&qid=1641562989601 .

(16)    I 2018 ved direktiv (EU) 2018/844.

(17)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(18)    COM(2016) 765 final https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52016PC0765&qid=1641563164997 . 

(19)    Teknisk bistand til politikudvikling og -gennemførelse vedrørende bygningspolitik og renoveringsstøtte til forudgående konsekvensanalyse og revision af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne, anmodning 2020/28 — ENER/CV/FV2020-608/07, GD for Klima, CLIMA.A4/FRA/2019/0011.

(20)     https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/ .

(21)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52016PC0765&qid=1641563287025 . 

(22)     https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:12012P/TXT . 

(23)    Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.

(24)    I overensstemmelse med direktivet om energieffektivitet.

(25)    EUT C […] af […], s. […].

(26)    EUT C […] af […], s. […].

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(28)    EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

(29)    Jf. bilag VIIIIV, del A.

(30)    Den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640 final/3.

(31)    En renoveringsbølge for Europa — grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår, COM(2020) 662 final.

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(35)    EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136.

(36)    EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(38)    Se side 1 i denne EUT.

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(44)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 30).

(45)    EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.

(46)    EUT L 116 af 9.5.2009, s. 18.

(47)    EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.

(48)    EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

(49)    EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(50)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(51)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).

(52)    EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(53)    EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(54)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(55)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).

(56)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(57)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

(58)    Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(59)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generelle forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(60)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60).

(61)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2021

COM(2021) 802 final

BILAG

til Forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)

{SEC(2021) 430 final} - {SWD(2021) 453 final} - {SWD(2021) 454 final}

🡻 2010/31/EU

BILAG I

Fælles generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne

(jf. artikel 43)

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 1), litra a) (tilpasset)

⇨ nyt

1.    En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes på grundlag af beregnet eller faktisk⌦ aflæst ⌫ energiforbrug og skal afspejle typisk energiforbrug til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, ventilation, indbygget belysning og andre tekniske bygningsinstallationer. ⇨ Medlemsstaterne skal sikre, at det typiske energiforbrug er repræsentativt for de faktiske driftsforhold for hver relevant bygningstype og afspejler den typiske brugeradfærd. Hvor det er muligt, skal det typiske energiforbrug og den typiske brugeradfærd beregnes på grundlag af tilgængelige nationale statistikker, bygningsreglementer og aflæste data. ⇦

⇩ nyt

Hvis et aflæst energiforbrug danner grundlag for beregning af bygningers energimæssige ydeevne, skal der i beregningsmetoden kunne tages højde for den påvirkning, som beboernes adfærd og det lokale klima har, hvilket ikke må afspejles i resultatet af beregningen. Det aflæste energiforbrug, der skal anvendes til beregning af bygningers energimæssige ydeevne, skal som minimum aflæses hver time, og der skal skelnes mellem forskellige energibærere.

Medlemsstaterne kan anvende det aflæste energiforbrug under typiske driftsforhold til at kontrollere, at det beregnede energiforbrug er korrekt, og til at kunne sammenligne den beregnede og faktiske ydeevne. Det aflæste energiforbrug med henblik på kontrol og sammenligning kan baseres på månedlige aflæsninger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 1), litra a) (tilpasset)

⇨ nyt

En bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved en numerisk indikator for primærenergiforbrug⇨ per referenceetagearealenhed per år ⇦ i kWh/m2 pr. år med henblik p både energiattestering og opfyldelse af mindstekravene til energimæssig ydeevne. Den metode, der anvendes til at bestemme en bygnings energimæssige ydeevne, skal være gennemskuelig og åben for innovation.

Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder ⇨ baseret på bilag A ⇦i henhold til de nationale bilag til de ⌦ centrale europæiske ⌫overordnede standarder⌦ for bygningers energimæssige ydeevne ⌫, dvs. ⌦ EN ⌫ ISO 52000-1, ⌦ EN ISO ⌫ 52003-1, ⌦ EN ISO ⌫ 52010-1, ⌦ EN ISO ⌫ 52016-1, and ⌦ EN ISO ⌫ 52018-1, ⇨ EN 16798-1 og EN 17423 eller dokumenter, der træder i stedet herfor ⇦der er udarbejdet i medfør af mandat M/480 givet til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). Denne bestemmelse udgør ikke en retlig kodifikation af disse standarder.

⇩ nyt

Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fordelene ved en sådan forsyning anerkendes og medregnes i beregningsmetoden ved hjælp af individuelt certificerede eller anerkendte primærenergifaktorer, når bygninger forsynes via fjernvarme- eller fjernkølingssystemer.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 1), litra b) (tilpasset)

⇨ nyt

2.    Energibehovet og ⇨ energiforbruget ⇦ til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, ventilation, belysning og andre tekniske bygningsinstallationer beregnes ⇨ ved brug af tidsberegningsintervaller på en time eller derunder for at tage hensyn til forskellige forhold, der i væsentlig grad påvirker anlæggets drift og vedligeholdelse og de indendørs forhold, og ⇦ for at optimere de niveauer for sundhed, indendørs luftkvalitet og komfort, der er defineret af medlemsstaterne på nationalt eller regionalt plan.

⇩ nyt

Hvis produktspecifikke forskrifter for energirelaterede produkter, der er vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, indeholder særlige krav til produktoplysninger med henblik på beregning af den energimæssige ydeevne i henhold til nærværende direktiv, må de nationale beregningsmetoder ikke indeholde krav om yderligere oplysninger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 1), litra b) (tilpasset)

⇨ nyt

Beregningen af primærenergi baseres på primærenergifaktorer, ⇨ (idet der skelnes mellem ikkevedvarende, vedvarende og samlet forbrug) ⇦eller vægtningsfaktorer pr. energibærer, der⇨ skal anerkendes af de nationale myndigheder. Disse primærenergifaktorer  ⇦kan baseres på nationale, regionale eller lokale ⇨ oplysninger. Primærenergifaktorer kan fastsættes pr. ⇦ årlige, og eventuelt også sæsonbestemteårstid, eller månedlige, ⇨ dag eller time ⇦vægtede gennemsnit eller på mere specifikke oplysninger for individuelle lokalefjernvarme- og køleanlæg.

Primærenergifaktorerne eller vægtningsfaktorerne defineres af medlemsstaterne. ⇨ De trufne valg og datakilderne skal indberettes i henhold til EN 17423 eller ethvert dokument, der træder i stedet herfor. Medlemsstaterne kan vælge en gennemsnitlig EU-primærenergifaktor for elektricitet, der er fastsat i henhold til direktiv (EU) .../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv], i stedet for en primærenergifaktor, der afspejler elektricitetsmikset i det pågældende land. ⇦ 

Ved anvendelsen af nævnte faktorer til beregning af den energimæssige ydeevne sikrer medlemsstaterne, at klimaskærmens optimale energimæssige ydeevne tilstræbes.

Ved beregningen af primærenergifaktorerne med henblik på beregning af bygningers energimæssige ydeevne kan medlemsstaterne tage højde for vedvarende energikilder, som leveres ved hjælp af energibæreren, og vedvarende energikilder, der produceres og anvendes på stedet, forudsat at det sker på et ikkediskriminerende grundlag.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 1), litra c) (tilpasset)

⇨ nyt

32a.    Medlemsstaterne kan, for at udtrykke en bygnings energimæssige ydeevne, definere yderligere numeriske indikatorer for det samlede ikkevedvarende og vedvarende primærenergiforbrug og for ⇨ driftsrelaterede ⇦ drivhusgasemissioner produceret i kg CO2e/(m2.y)m2 pr. år.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

43.    Metoden fastlægges under hensyntagen til mindst følgende forhold:

a)følgende faktiske termiske egenskaber ved bygningen, inklusive dens indre skillevægge:

i)varmekapacitet

ii)isolering

iii)passiv opvarmning

iv)kølende bygningsdele, og

v)kuldebroer

b)opvarmningsanlæg og varmtvandsforsyning, herunder deres varmeisoleringskarakteristika

c)klimaanlæg

d)naturlig og mekanisk ventilation, herunder eventuelt lufttæthed

e)indbygget belysningsinstallation (hovedsagelig uden for boligsektoren)

f)bygningens udformning, placering og orientering, herunder udeklima

g)passive solenergisystemer og solafskærmning

h)indeklima, herunder det projekterede indeklima

i)interne laster.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 1), litra d)

54.    Den positive virkning af følgende forhold tages i betragtning:

🡻 2010/31/EU

a)den lokale soleksponering, aktive solenergisystemer og andre opvarmnings- og elforsyningssystemer, der bygger på energi fra vedvarende energikilder

b)elektricitet fremstillet på kraftvarmeanlæg

c)fjernvarme- eller gruppeopvarmningscentralvarmeanlæg og fjern- eller gruppecentralkøleanlæg

d)dagslysindfald.

65.    I forbindelse med beregningen bør bygninger på passende vis opdeles i følgende kategorier:

a)forskellige typer af enfamiliehuse

b)lejlighedskomplekser

c)kontorer

d)uddannelsesbygninger

e)sygehuse

f)hoteller og restauranter

g)idrætsanlæg

h)engros- og detailhandelsbygninger

i)andre typer af energiforbrugende bygninger.

⇩ nyt

BILAG II

Skabelon til de nationale planer for renovering af bygninger

(jf. artikel 3)

⇩ nyt

BILAG III

Krav til nye og renoverede nulemissionsbygninger og beregning af det globale opvarmningspotentiale i hele bygningens livscyklus

(jf. artikel 2, nr. 2), og artikel 7)

I. Krav til nulemissionsbygninger

Det samlede årlige primærenergiforbrug i en ny nulemissionsbygning skal overholde maksimumstærskelværdierne i nedenstående tabel.

*Bemærkning: Tærsklen bør være lavere end den tærskel for det samlede primærenergiforbrug, der er fastsat på medlemsstatsniveau for næsten energineutrale erhvervsbygninger, undtagen for kontorer.

Det samlede årlige primærenergiforbrug i en ny eller renoveret nulemissionsbygning skal hvert år på nettobasis dækkes fuldt ud af:

–energi fra vedvarende energikilder, der er produceret på stedet, og som opfylder kriterierne i artikel 7 i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi]

–vedvarende energi fra et VE-fællesskab som defineret i artikel 22 i direktiv (EU) 2018/2001 [ændrede direktiv om fremme af vedvarende energi], eller

–vedvarende energi og overskudsvarme fra et effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i direktiv (EU) .../... [omarbejdede energieffektivitetsdirektiv]

En nulemissionsbygning må ikke forårsage CO2-emissioner på stedet fra fossile brændsler.

Kun hvis det på grund af bygningens karakter eller manglende adgang til VE-fællesskaber eller fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der opfylder kriterierne, ikke er teknisk muligt at overholde kravene i første afsnit, kan det samlede årlige primærenergiforbrug også dækkes af energi fra nettet, der opfylder de nationalt fastsatte kriterier.

II. Beregning af nye bygningers globale opvarmningspotentiale i hele deres livscyklus i henhold til artikel 7, stk. 2

Til beregningen af nye bygningers globale opvarmningspotentiale i hele deres livscyklus, jf. artikel 7, stk. 2, indberettes dette som en numerisk indikator for hver livscyklusfase, udtrykt som kg CO2e/m² (af nyttearealet) og angivet som et gennemsnit for et år i en referenceundersøgelsesperiode på 50 år. Dataudvælgelsen, scenariedefinitionen og beregningerne skal udføres i overensstemmelse med EN 15978 (EN 15978:2011. Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg. Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet. Beregningsmetode). Anvendelsesområdet for bygningsdele og teknisk udstyr er defineret i den fælles EU-niveauramme for indikator 1.2. Hvis der findes et nationalt beregningsværktøj, eller hvis det er nødvendigt for at give oplysninger eller opnå byggetilladelser, kan det pågældende værktøj anvendes til at give de påkrævede oplysninger. Andre beregningsværktøjer kan anvendes, hvis de opfylder minimumskriterierne i den fælles EU-niveauramme. Data vedrørende særlige byggevarer, som er beregnet i overensstemmelse med [reviderede byggevareforordning], skal anvendes, når de foreligger.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 2)

BILAG IVIa

FÆLLES GENEREL RAMME FOR VURDERING AF BYGNINGERS INTELLIGENSPARATHED

1.    Kommissionen fastsætter definitionen af indikatoren for intelligensparathed og en metode til dens beregning for at kunne vurdere en bygnings eller bygningsenheds kapacitet til at tilpasse driften til beboerens og nettets behov og for at kunne forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne.

Indikatoren for intelligensparathed skal omfatte funktioner til sikring af øgede energibesparelser, bedre benchmarking og større fleksibilitet samt bedre funktionalitet og kapacitet som følge af mere indbyrdes forbundet og intelligent udstyr.

Metoden skal tage højde for en række funktionaliteter, herunder intelligente målere, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, selvregulerende enheder til reguleringen af den indendørs lufttemperatur, indbyggede husholdningsapparater, ladestandere til elektriske køretøjer, energilagring og detaljerede funktioner for og interoperabilitet af nævnte funktionaliteter, såvel som fordele for de indendørs klimaforhold, energieffektiviteten, ydeevneniveauerne og den muliggjorte fleksibilitet.

2.    Metoden skal bygge på tre nøglefunktioner vedrørende bygningen og dens tekniske bygningsinstallationer:

(a)evnen til at opretholde ydeevnen med hensyn til energi og bygningens drift gennem tilpasning af energiforbruget, f.eks. gennem anvendelsen af energi fra vedvarende kilder

(b)evnen til at tilpasse driftsmåden til beboerens behov under behørig hensyntagen til brugervenligheden, opretholdelsen af sunde indendørs klimaforhold og evnen til at rapportere om energiforbruget, og

(c)fleksibiliteten i en bygnings samlede efterspørgsel efter elektricitet, herunder dens evne til at give mulighed for aktiv og passiv såvel som implicit og eksplicit efterspørgselsreaktion, for så vidt angår nettet, f.eks. ved hjælp af fleksibilitet og kapacitet til belastningsomfordeling.

3.    Metoden kan endvidere tage hensyn til følgende:

(a)interoperabilitet mellem systemer (intelligente målere, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, indbyggede husholdningsapparater, selvregulerende enheder til reguleringen af den indendørs lufttemperatur i bygningen og indendørs luftkvalitetssensorer og ventilationer) og

(b)eksisterende kommunikationsnets positive indflydelse, især eksistensen af højhastighedsforberedt fysisk infrastruktur i bygningen såsom den frivillige mærkning "bredbåndsforberedt" og eksistensen af et adgangspunkt for flerfamiliehuse i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU 2 .

4.    Metoden må ikke have negativ indvirkning på eksisterende nationale energiattestordninger og skal bygge på beslægtede initiativer på nationalt plan, idet der tages hensyn til princippet om beboernes ejerskab, databeskyttelse, privatliv og sikkerhed i overensstemmelse med relevant EU-ret om databeskyttelse og privatlivets fred samt de bedste, tilgængelige teknikker til cybersikkerhed.

5.    Metoden skal angive det mest hensigtsmæssige format for indikatorparameteren for intelligensparathed, der skal være enkel, gennemsigtig og let forståelig for forbrugere, ejere, investorer og deltagere på markedet for efterspørgselsreaktion.

⇩ nyt

BILAG V

Skabelon til energiattester

(jf. artikel 16)

1. Energiattestens forside skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)    energiklasse

b)    beregnet årligt primærenergiforbrug i kWh/m2 pr. år

c)    beregnet årligt primærenergiforbrug i kWh eller MWh

d)    beregnet årligt endeligt energiforbrug i kWh/m2 pr. år

e)    beregnet årligt endeligt energiforbrug i kWh eller MWh

f)    produktion af vedvarende energi i kWh eller MWh

g)    vedvarende energi i % af energiforbruget

h)    driftsrelaterede drivhusgasemissioner (kg CO2/m2 pr. år)

i)    klasse af drivhusgasemissioner (hvis relevant).

2. Desuden kan energiattesten indeholde følgende indikatorer:

a)    energiforbrug, spidsbelastning, den kulde- eller varmeproducerende enheds eller anlæggets størrelse, vigtigste energibærer og primære type element for hver af anvendelserne: opvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation og indbygget belysning

b)    vedvarende energi produceret på stedet, vigtigste energibærer og type vedvarende energikilde

c)    ja/nej-angivelse af, om der er foretaget en beregning af bygningens globale opvarmningspotentiale

d)    værdien af det globale opvarmningspotentiale for hele bygningens livscyklus (hvis den foreligger)

e)    oplysninger om CO2-optag i forbindelse med midlertidig kulstofbinding i eller på bygninger

e)    ja/nej-angivelse af, om der foreligger et renoveringspas for bygningen

f)    gennemsnitlige U-værdi for klimaskærmens uigennemsigtige elementer

g)    gennemsnitlige U-værdi for klimaskærmens gennemsigtige elementer

h)    hyppigst forekommende type gennemsigtige element (f.eks. termorude)

i)    resultat af analysen af risiko for overophedning (hvis det foreligger)

j)    tilstedeværelse af faste sensorer, der overvåger niveauet af den indendørs luftkvalitet

k)    tilstedeværelse af faste kontrolenheder, der reagerer på niveauet af den indendørs luftkvalitet

l)    antal og type ladestandere til elektriske køretøjer

m)    tilstedeværelse, type og størrelse af energilagringssystemer

n)    mulighed for at tilpasse varmeanlæggets drift til mere effektive temperaturindstillinger

o)    mulighed for at tilpasse klimaanlæggets drift til mere effektive temperaturindstillinger

p)    aflæst energiforbrug

q)    driftsrelaterede emissioner af fine partikler (PM2,5).

Energiattesten kan angive følgende sammenhænge med andre initiativer, hvis disse gennemføres i den pågældende medlemsstat:

a)    ja/nej-angivelse af, om der er foretaget en vurdering af bygningens intelligensparathed

b)    resultat af vurderingen af intelligensparathed (hvis det foreligger)

c)    ja/nej-angivelse af, om der foreligger en digital bygningslogbog for bygningen.

Personer med handicap skal have lige adgang til energiattesternes oplysninger.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

BILAG VIII

Systemer for uvildig kontrol med energiattester og eftersynsrapporter

⇩ nyt

1.    Definition af energiattestens kvalitet

Medlemsstaterne skal fastlægge en klar definition af, hvad der betragtes som en gyldig energiattest.

Definitionen af en gyldig energiattest skal sikre:

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

🡺1 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 3), litra a)

⇨ nyt

1.    🡺1 De kompetente myndigheder eller de organer, til hvilke de kompetente myndigheder har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol, udtager en stikprøve af alle årligt udstedte energiattester og kontrollerer disse attester. Stikprøven skal være af en tilstrækkelig størrelse for at sikre statistisk signifikante resultater med hensyn til overholdelse. 🡸

Kontrollen udføres på grundlag af en af de nedenfor angivne muligheder eller tilsvarende foranstaltninger:

a)⌦ en ⌫ validitetskontrol af de inddata for bygningen⇨ (herunder kontrol på stedet) ⇦, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, og af de resultater, der er oplyst i attesten

⇩ nyt

b)beregningernes gyldighed

c)en maksimal afvigelse for en bygnings energimæssige ydeevne, fortrinsvis udtrykt ved den numeriske indikator for primærenergiforbruget (kWh/m² pr. år)

d)så få elementer som muligt, der afviger fra normal- eller standardværdier.

🡻 2010/31/EU

b)kontrol af inddataene og kontrol af resultaterne i energiattesten, inklusive anbefalingerne

c)fuld kontrol af de inddata for bygningen, der er anvendt ved udstedelsen af energiattesten, fuld kontrol af de resultater, der er oplyst i attesten, inklusive anbefalingerne, og om muligt fysisk inspektion af bygningerne for at kontrollere overensstemmelsen mellem de specifikationer, der er anført i energiattesten, og den bygning, attesten er udstedt for.

2.    De kompetente myndigheder eller de organer, til hvem de kompetente myndigheder har uddelegeret ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol, udtager en stikprøve på mindst en statistisk signifikant procentdel af alle årligt udstedte eftersynsrapporter og kontrollerer disse rapporter.

⇩ nyt

Medlemsstaterne kan medtage yderligere elementer i definitionen af en gyldig energiattest, såsom en maksimal afvigelse for specifikke inputdataværdier.

2.    Kvaliteten af kontrolsystemet for energiattester

Medlemsstaterne skal fastsætte en klar definition af kvalitetsmålene og det niveau af statistisk konfidens, som rammen for energiattester bør opnå. Det uafhængige kontrolsystem skal sikre, at mindst 90 % af de gyldige udstedte energiattester har en statistisk konfidens på 95 % i evalueringsperioden, som ikke må overstige et år.

Kvalitets- og konfidensniveauet skal måles ved stikprøver og skal tage højde for alle de elementer, der er angivet i definitionen af en gyldig energiattest. Medlemsstaterne skal kræve tredjepartskontrol til evaluering af mindst 25 % af stikprøven, hvis de uafhængige kontrolsystemer er blevet uddelegeret til ikkestatslige organer.

Inputdataenes gyldighed skal kontrolleres ved brug af oplysninger fra den uvildige ekspert. Disse oplysninger kan omfatte produktcertifikater, specifikationer eller bygningsplaner med nærmere oplysninger om ydeevnen for de forskellige elementer i energiattesten.

Inputdataenes gyldighed skal kontrolleres ved besøg på stedet i forbindelse med mindst 10 % af energiattesterne i den stikprøve, som anvendes til at vurdere ordningens generelle kvalitet.

Ud over minimumsstikprøven til fastlæggelse af det generelle kvalitetsniveau kan medlemsstaterne anvende forskellige strategier til konkret at opdage og målrette indsatsen mod dårlig kvalitet i energiattester med det formål at forbedre ordningens generelle kvalitet. En sådan målrettet analyse kan ikke anvendes som grundlag for at måle ordningens generelle kvalitet.

Medlemsstaterne skal træffe proaktive og reaktive foranstaltninger for at sikre kvaliteten af den overordnede ramme for energiattester. Foranstaltningerne kan omfatte yderligere uddannelse af uvildige eksperter, målrettet prøveudtagning, forpligtelse til at genindsende energiattester, bøder af en rimelig størrelse i forhold til forseelsen samt midlertidige eller permanente forbud mod at anvende visse eksperter.

Når der tilføjes oplysninger til en database, skal de nationale myndigheder have mulighed for at se, hvem der har tilføjet oplysningerne, med henblik på overvågnings- og kontrolformål.

3.    Adgang til energiattester

Det uafhængige kontrolsystem skal kontrollere, at energiattester er tilgængelige for potentielle købere og lejere for at sikre, at de i deres beslutning om at købe eller leje kan tage bygningens energimæssige ydeevne i betragtning.

Det uafhængige kontrolsystem skal kontrollere, at indikatoren for energimæssig ydeevne samt energiklassen er synlig ved annoncering i medierne.

4.    Behandling af bygningstyper

Det uafhængige kontrolsystem skal tage højde for forskellige bygningstyper, navnlig for de bygningstyper, der er mest udbredt på ejendomsmarkedet, såsom enkeltboliger, ejendomme med flere boliger, kontorbygninger eller detailhandelsbygninger.

5.    Offentliggørelse

I den nationale database over bygningers energimæssige ydeevne skal medlemsstaterne regelmæssigt som minimum offentliggøre følgende oplysninger om kvalitetskontrolsystemet:

a)    definitionen af kvalitet i energiattester

b)    kvalitetsmål for energiattestordningen

c)    resultater af kvalitetsvurderingen, herunder antal evaluerede attester og andelen af det samlede antal udstedte attester i den pågældende periode (pr. bygningstype)

d)    afhjælpende foranstaltninger til forbedring af energiattesternes generelle kvalitet.

🡻 2018/844, artikel 1, nr. 14), og bilag, nr. 3), litra b)

3.    Når der tilføjes oplysninger til en database, skal de nationale myndigheder have mulighed for at se, hvem der har tilføjet oplysningerne, med henblik på overvågnings- og kontrolformål.

🡻 2010/31/EU (tilpasset)

⇨ nyt

BILAG VIIIII