EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.12.2021

COM(2021) 764 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Fælles håndtering af nuværende og nye covid-19-udfordringer

FÆLLES HÅNDTERING AF NUVÆRENDE OG NYE COVID-19-UDFORDRINGER

I    INDLEDNING

Dette efterår er covid-19 blusset op i mange medlemsstater med et hastigt stigende antal smittede og fornyet pres på hospitaler og sundhedspersonale. Regeringerne er nødt til at finde en balance mellem behovet for restriktioner, så spredningen af virusset begrænses, og de sociale og økonomiske omkostninger. Det har skabt frustration og træthed hos mange borgere, at situationen efter en periode med lidt pusterum nu igen er kritisk. Den nye trussel fra omikronvarianten har givet anledning til yderligere bekymring.

Der er brug for hurtig og beslutsom handling. EU's, medlemsstaternes og borgernes fælles indsats betyder, at vi nu er bedre rustet til at handle end ved pandemiens begyndelse. Vi ved langt mere om, hvordan spredningen af covid-19 begrænses ved hjælp af hygiejneforanstaltninger og målrettede restriktioner. Mulighederne for at behandle covid-19 bliver også bedre og bedre. Mest af alt mindsker vaccination i meget betydelig grad risikoen for smitte for de fleste europæere. Vaccination har gjort det muligt at genoptage en stor del af den almindelige hverdag, at få gang i økonomierne igen og at bane vejen for initiativer, der genopretter friheden, såsom EU's digitale covidcertifikat. EU's fælles indsats for at opbygge produktionen og forsyningen af vacciner har øget adgangen til vaccination væsentligt, og spørgsmålet om mangel på vacciner er nu ikke længere aktuelt: et klart eksempel på merværdien af en tilgang på EU-plan. Vaccination betyder, at pandemiindsatsen kan skræddersys bedre til den enkeltes situation.

Ikke desto mindre er den fornyede risiko for nye varianter en påmindelse om, at vi fortsat må handle beslutsomt og hurtigt. Vi råder nu over flere værktøjer og har større erfaring med, hvordan de benyttes bedst. Vaccinens succes har dog også betydet, at der ikke altid blev truffet nye foranstaltninger i tide til at foregribe pandemiens aktuelle fase. Vi må endnu en gang konstatere, at jo længere vi venter med at gøre brug af værktøjerne, desto mere drastiske foranstaltninger skal der træffes.

Det samme gælder indsatsen på globalt plan. Kun ved at arbejde sammen kan vi bekæmpe pandemien effektivt og gøre fremskridt med at skabe sundhedssikkerhed på lang sigt. Omikronvarianten viser endnu engang, hvor vigtigt det er at sikre gennemsigtighed i realtid og global koordinering og at dele de værktøjer, der er nødvendige for at bekæmpe pandemien. Den viser også, at den internationale indsats for at støtte alle lande i deres bekæmpelse af pandemien ikke har været vidtrækkende nok. Denne indsats skal derfor opprioriteres.

Erfaringerne fra de seneste 18 måneder har vist, at en koordineret indsats på EU-plan er den mest effektive og overbevisende måde at bekæmpe pandemien på. Den optimerer stordriftsfordelene og effekten af vores foranstaltninger, den skaber forudsigelighed for borgerne, og den skaber en ramme, som medlemsstaterne kan tilrettelægge deres tiltag inden for. Den viser borgerne, at vores politik fortsat bygger på stærk videnskabelig konsensus. Det er nu yderst vigtigt at benytte denne tilgang igen. Vi skal nu i EU vise, at vi er fast besluttede på hurtigt at tage klare og koordinerede skridt til at imødegå virussens genopblussen.

II    DEN NYE BØLGE AF COVID-19-INFEKTIONER 

EU står i dag over for en dobbelt udfordring. Medlemsstaterne befinder sig allerede i en situation, hvor stigningen i antallet af tilfælde er så alvorlig, at det endnu en gang lægger hårdt pres på sundhedssystemerne. Dertil kommer nu truslen fra omikronvarianten. Selv om virkningen af denne variant stadig undersøges nærmere, gør den hastighed, hvormed den spreder sig, og omfanget af mutationen, det klart, at der er tale om en variant, der giver anledning til bekymring Det forhold, at den opstår på et tidspunkt, hvor vaccinationsprocenten stadig er utilstrækkelig, hvor administrationen af boosterdoser først lige er begyndt, og hvor sundhedstjenesterne har været udsat for næsten to års intenst pres, betyder, at der skal gribes til handling nu.

Den seneste spredning af virusset

Antallet covid-19-tilfælde har været stærkt stigende siden oktober 1 . Dette har uge for uge ført til en stigning i tilfældene af alvorlig sygdom, hospitalsindlæggelser og dødsfald, især i medlemsstater med en lav vaccinationsprocent. Brugen af vacciner har dog også betydet, at andelen af personer, der bliver alvorligt syge eller dør, er betydeligt lavere end under de første bølger.

En af grundene til den voldsomme genopblussen er den nu dominerende deltavariant, som er dobbelt så smitsom som det oprindelige virus, selv om vaccinen stadig er effektiv mod den sygdom, som denne variant forårsager. Dertil kommer, at immuniteten er faldende hos de personer, der blev vaccineret først (generelt de mest sårbare og ældre aldersgrupper). Med årstidsskiftet foregår mange sociale og økonomiske aktiviteter nu indendørs, hvor virusset lettere kan overføres. Hvor hurtigt virusset spredes afhænger også af, hvor hurtigt regeringerne indfører eller slækker på restriktioner og forholdsregler.

Det, der er afgørende i den nuværende situation, er dog, at en betydelig del af europæerne stadig ikke er vaccinerede. Samlet set er 23,5 % af den voksne befolkning i EU stadig ikke fuldt vaccinerede, 2 og i visse medlemsstater er denne andel helt oppe på 70,8 %. Det mest bekymrende er nok, at 65 % af befolkningen på over 65 år i visse medlemsstater stadig ikke er fuldt vaccineret.

Der er ingen tvivl om, at vaccination mindsker sandsynligheden for smitte, og at den er meget effektiv til at mindske risikoen for alvorlig sygdom og død. Vaccination giver ikke fuld beskyttelse mod smitten, og vaccinerede kan, hvis de er smittede, stadig overføre sygdommen. Det er dog langt mere sandsynligt, at smitten hos vaccinerede kun resulterer i et relativt mildt tilfælde af covid-19. Det fremgår af en foreløbig analyse af data fra tre medlemsstater, at indlæggelsesprocenten er væsentligt højere blandt uvaccinerede personer end hos vaccinerede. Med andre ord mindsker vaccinen i væsentlig grad en persons risiko for at blive alvorligt syg med covid-19.

Figur: Antal covid-19-hospitalsindlæggelser af vaccinerede/uvaccinerede patienter i tre medlemsstater

Selv om vaccinerne giver god beskyttelse, falder deres effektivitet naturligt over tid. Den 24. november offentliggjorde Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) en foreløbig risikovurdering, som viser, at der snarest bør gives en boosterdosis til personer på 40 år og derover, idet de mest sårbare og ældre bør komme i første række. ECDC har også anført, at landene bør overveje en boosterdosis til alle voksne seks måneder efter, at de har afsluttet deres primære vaccination. Dette vil afhjælpe den vigende immunitet og dermed øge beskyttelsen mod smitte 3 . Samtlige medlemsstater er allerede begyndt at give boosterdoser til de mest sårbare grupper, og en række medlemsstater gennemfører allerede boosterkampagner for hele befolkningen.

Ud over vaccination af voksne har godkendelsen af to vacciner til brug i aldersgruppen 12 + givet medlemsstaterne mulighed for at udvide vaccinationsgruppen yderligere. Derudover er der nu blevet godkendt en vaccine til brug i aldersgruppen 5-11 år.

Takket være en effektiv vaccination har det været muligt at genoptage en stor del af det sociale og økonomiske liv i løbet af sommeren. Færre begrænsninger bidrog imidlertid til en fornyet spredning af virusset, og basale hygiejneforanstaltninger såsom brug af mundbind var ikke længere tilstrækkelige. I takt med at antallet af tilfælde steg, måtte myndighederne derfor finde ud af, hvilke målrettede foranstaltninger det var mest effektivt at benytte.

Stigningen i antallet af alvorligt syge, især blandt de uvaccinerede, har lagt et enormt pres på hospitaler og sundhedspersonale, som allerede var hårdt belastet af de seneste 18 måneders begivenheder. Denne overbelastning af sundhedssystemerne har også direkte konsekvenser for andre patienter, da behandlingen af andre sygdomme endnu en gang kommer til at lide under, at det er nødvendigt at behandle covid-19-patienter. Det betyder, at sundhedssystemerne er under samme eller endda højere pres end sidste vinter. Der vil derfor uundgåeligt skulle indføres nye foranstaltninger, og regeringerne står over for vanskelige beslutninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes og hvornår.

Tiltag for at håndtere omikronvarianten

Sydafrikas identifikation af omikronvarianten (B.1.1.529) viser, hvor vigtigt det er at handle hurtigt og beslutsomt for at mindske og bremse overførslen af virusset og styre risikoen for eventuelle yderligere mutationer. Sydafrikas analysearbejde og vilje til åbent at dele resultaterne har været uundværligt i forsøget på at sætte hurtigt ind globalt, og det er en model for, hvordan internationalt samarbejde bør fungere.

Som Verdenssundhedsorganisationen 4 konkluderede den 26. november 2021, er der behov for en global indsats for at sikre, at varianter identificeres og spores. Det betyder:

·øget overvågning og en hurtig forøgelse af de globale bestræbelser på genomsekventering

·registrering af fuldstændige genomsekvenser i en offentligt tilgængelig database

·indberetning til WHO og ECDC af de første tilfælde og klynger af smittede med varianter, der giver anledning til bekymring

·gennemførelse af undersøgelser i marken og laboratorievurderinger for at opnå en bedre forståelse af, hvilke konsekvenser de pågældende varianter kan få.

Sideløbende med denne globale indsats, må EU og medlemsstaterne også handle nu. Der tages nu skridt til at indsamle vigtige data om omikronvarianten, men det er stadig vigtigt at træffe forholdsregler. Medlemsstaterne er nødt til at gøre brug af deres beredskabsplaner, så snart der opstår et tilfælde. Mere vaccination, herunder hurtig gennemførelse af boosterkampagner, og hurtig indførelse af forholdsregler og restriktioner, der begrænser de sociale kontakter, bør bremse overførslen af omikron- og enhver anden variant. Medlemsstaterne skal handle hurtigt og beslutsomt, så snart en klynge af tilfælde opdages.

I den forbindelse kan EU trække på nogle vigtige initiativer, der er blevet indført i det seneste år. For det første har Kommissionen med HERA Incubatoren, som blev lanceret i februar 2021, foregrebet opdagelsen af nye varianter samt udvikling, reguleringsmæssig godkendelse og produktion af tilpassede vacciner. EU har gjort en stor indsats for at styrke sin kapacitet til hurtigt at opdage og karakterisere varianter, der giver anledning til bekymring. I februar 2021 blev der stillet 200 mio. EUR til rådighed til at styrke medlemsstaternes sekventeringskapacitet. En kontrakt om fuldstændig genomsekventering har betydet, at elleve medlemsstater og tre Vestbalkanlande har kunnet analysere over 100 000 prøver. Et nyt program til en værdi af 77 mio. EUR går ud på at opbygge langsigtet genomsekventering- og testinfrastruktur i 24 EU/EØS-lande med en foreslået forlængelse i 2022. Dette er ikke kun en bedre reaktion på den nuværende pandemi, men også en permanent forøgelse af kapaciteten. EU har også udviklet sin kapacitet til teste spildevand for at kunne identificere, hvor nye tilfælde dukker op. Derfor er EU nu bedre forberedt på varianter. Investeringen i mere genetisk sekventering og effektiv udveksling af data vil gøre det muligt at identificere eventuelle yderligere mutantstammer i realtid, således at der straks kan sættes ind. Tilpasning af vacciner til nye stammer, når det bliver nødvendigt, er nu en del af kontrakterne med vaccineproducenterne.

For det andet har Kommissionen med oprettelsen af EU's Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) i september 2021 samlet både den strategiske ledelse og ekspertisen på nationalt og europæiske niveau i HERA's bestyrelse og dermed sikret en fælles indsats. HERA benytter allerede modellerings- og prognosekapacitet og er i færd med at skabe netværk til udveksling heraf, så den rette indsats hurtigt kan identificeres og udbredes. Dens stærke industrielle dimension fremmer industrielle partnerskaber og øger den industrielle vaccine- og behandlingskapacitet.

For det tredje kan rejserelaterede restriktioner bidrage til at begrænse, at denne variant kommer ind flere steder i EU fra tredjelande. Den fælles ramme, der blev indført for at koordinere foranstaltninger til begrænsning af rejser til EU (se nedenfor) betyder, at man har kunnet trække en "nødbremse" inden for nogle timer, efter at WHO anerkendte omikronvarianten. Det betød, at der den 26. november var enighed om at anvende målrettede rejseforanstaltninger over for de lande, der er hårdest ramt af omikronvarianten. Sådanne ordninger gør det også muligt at overvåge situationen løbende for enten at udvide listen over berørte tredjelande, indføre mulige foranstaltninger i EU eller ophæve forholdsregler, i takt med at der fremkommer mere videnskabelig dokumentation.

EU og medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger øjeblikkeligt:

·Medlemsstaterne skal have beredskabsplaner, så de hurtigt og beslutsomt kan træffe foranstaltninger til at bekæmpe udbrud af varianter, når de opdages

·Medlemsstaterne skal have boosterkampagner klar øjeblikkeligt som et uundværligt skridt i retning af øget beskyttelse mod varianter

·Medlemsstaterne bør med støtte fra Kommissionen nøje koordinere deres indsats, så der uden forsinkelse kan indføres ændringer af grænse- og rejseforanstaltninger i overensstemmelse med Rådets henstillinger om rejser til EU og fri bevægelighed inden for EU, herunder om test- og karantæneforanstaltninger. Som reaktion på den aktuelle risiko forbundet med omikronvarianten kan det ud fra den seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet være relevant for medlemsstaterne at overveje et krav om en PCR-test forud for indrejse, især ved indrejse i EU, men også ved rejser inden for EU som led i en nødbremse. Sådanne foranstaltninger bør være så kortvarige som muligt, stå i rimeligt forhold til målet, være ikkediskriminerende og løbende tages op til revision

·Medlemsstaterne bør øge genomsekventeringskapaciteten og overvågningen af omikron- og andre varianter, herunder gennem omfattende test af spildevand. Kommissionen vil bidrage til at sikre, at prøver og resultater hurtigt deles

·Kommissionen vil støtte prøveudtagning i lande med ringe datasekventering samt udrulning af antigentest

·Der bør ydes støtte både på EU- og medlemsstatsniveau til lande i det sydlige Afrika og alle andre relevante lande til indsamling og undersøgelse af kliniske data vedrørende smitte med denne nye variant

·HERA vil fortsat udnytte sit potentiale til at tackle omikron fuldt ud:

·HERA-ekspertgruppen om varianter fungerer som knudepunkt for situationsanalyse

·HERA samarbejder med vaccineproducenterne om at sikre, at vaccinerne om nødvendigt hurtigt tilpasses til den nye variant, og at der er tilstrækkelig vaccineproduktionskapacitet

·HERA-bestyrelsen koordinerer, ligeledes i samarbejde med WHO, den strategiske ledelse af EU's og den nationale indsats.

III    KURSEN SKAL HOLDES: KOORDINERET TILGANG TIL BEKÆMPELSE AF COVID-19

Virusset har vist sig at være både vedholdende og tilpasningsdygtigt, idet deltavarianten i øjeblikket er den dominerende stamme i EU, mens den nye trussel er omikronvarianten. Kun ved en vedholdende og beslutsom indsats kan pandemien bringes under kontrol. Derfor er det så vigtigt, at der ikke kun træffes foranstaltninger, når infektionsraten stiger, eller der opstår nye varianter, men også når infektionsraten er lav. Dette er været det vejledende princip i EU's indsats mod pandemien: at sikre, at der er tilgængelige vacciner, og at de leveres og administreres, at forbedre behandlingen af de smittede, og at handle i fællesskab for at sikre, at restriktionerne er effektive, men står i et rimeligt forhold til målet og er fair.

De sidste 18 måneder har om noget vist, hvor vigtigt det er at blive enige om en fælles og koordineret EU-tilgang og at formidle denne tilgang så klart som muligt. Uoverensstemmelser i de nationale tilgange til vaccination, som ikke har været tydeligt begrundet, har undergravet bestræbelserne på at undgå vaccinemodstand. De store forskelle i de nationale sundhedsforanstaltninger, der er blevet truffet, og som ikke har kunnet forklares med tilsvarende store forskelle i sygdomssituationen, har også undergravet offentlighedens tillid.

Fortsat opbygning af effektiv vaccination

Vaccinationsindsatsen skal fortsættes. Forsynings- og produktionskapaciteten er nu sikret gennem EU's vaccinationsstrategi. Ved udgangen af dette år vil EU have etableret en produktionskapacitet på over 300 mio. doser om måneden. De kontrakter, der er indgået som led i EU's vaccinationsstrategi, giver medlemsstaterne adgang til så mange vaccinedoser (herunder tilpassede vacciner, hvis det viser sig nødvendigt), som de har brug for i 2022 og 2023. EU skal fortsat investere i udviklingen og produktionen af bedre og mere avancerede vacciner mod covid-19 og varianter heraf. Med HERA bliver det muligt at udvikle en stærk strategisk kapacitet til at udføre netop denne opgave med henblik på at bekæmpe både nuværende og fremtidige trusler ved at forbedre udviklingen, fremstillingen, køb og fordelingen af vacciner. Dette omfatter kortlægning og afhjælpning af forhold, der kan give vanskeligheder i forbindelse med kritiske forsyninger og materialer til produktion af vacciner, på grundlag af arbejdet i Kommissionens taskforce for industriel opskalering. Medlemsstaterne bør gøre brug af den gældende aftale om fælles indkøb af sprøjter til at afhjælpe eventuelle mangler. Det er også vigtigt at forbedre adgangen til vacciner, så sundhedstjenesternes anvendelse heraf kan ske i lokalsamfund og med let adgang for borgerne.

En af de største udfordringer i dag er at overtale dem, der endnu ikke er vaccineret, til at blive vaccineret. Medlemsstaterne er begyndt at benytte flere forskellige foranstaltninger for at afspejle det faktum, at de personer, der ikke er vaccinerede, udgør en større trussel mod sundheden i samfundet som helhed og mod sundhedssystemernes bæredygtighed end de vaccinerede. Der er mange grunde til vaccinemodstand. Der er ofte brug for skræddersyede, lokale løsninger, hvor tilliden til lokale sundhedsprofessionelle spiller en vigtig rolle. Der er dog visse fælles problemer, som EU og dets medlemsstater – og globale partnere såsom NATO – fortsat kan arbejde sammen om, ikke mindst de enorme mængder misinformation og desinformation om vacciner, som findes i det offentlige rum. Kommissionen har etableret en særlig proces, der skal gøre det lettere at reagere hurtigt på desinformation. Ved hjælp af et hurtigt varslingssystem kan den arbejde effektivt sammen med medlemsstaterne med et særligt covid-19-samarbejdsområde, hvor pandemirelaterede desinformationsanalyser og -reaktioner samles. Kommissionen har også tilbudt direkte bilateral støtte til de medlemsstater, der har den laveste vaccinationsgrad, bl.a. ved via en opsøgende indsats hos sundhedsprofessionelle i de pågældende lande 5 . Dette kunne nu udvides for at mobilisere andre samfundsledere (virksomhedsledere, fagforeningsledere, religiøse ledere og sportsledere). Kommissionen samarbejder også med onlineplatforme for at få dem til at stille plads til rådighed til kommunikationskampagner og fremme ekspertsynspunkter samt overvåge desinformation og dele data.

Der kommer nu flere data om den hastighed, hvormed immuniteten forsvinder. I den sammenhæng er Boosterdoser den vigtigste løsning. De er også vigtige redskaber i beskyttelsen mod varianter. I øjeblikket tilbyder alle EU-medlemsstater boosterdoser eller yderligere doser til de mest sårbare grupper, såsom ældre, immunkompromitterede eller immunsvækkede, beboere i langtidsplejefaciliteter og sundhedspersonale. I lyset af ECDC's retningslinjer bliver alle medlemsstater nødt til at sikre, at de mest sårbare får en boosterdosis som førsteprioritet, og at benytte de rette midler og ressourcer til at gennemføre storstilede boosterkampagner. omikronvarianten gør det endnu mere presserende at iværksætte storstilede boosterkampagner i alle medlemsstater.

Behandling af patienter med covid-19

Bedre behandling af dem, der får covid-19, har også været et vigtigt led i bekæmpelsen af virusset. Dette er én følge af bedre diagnosticering med henblik på at forstå, hvor udbredt virusset er, og hvordan det skal bekæmpes. Medlemsstaterne vil i stigende grad kunne anvende terapeutiske lægemidler til bekæmpelse af covid. EU's strategi for covid-19-behandlinger er nu klar med en portefølje af de ti mest lovende behandlingskandidater, og der er indgået flere fælles indkøbsaftaler med medlemsstaterne for at sikre lige adgang til sådanne behandlinger. Der er nu godkendt tre behandlinger. De vil spille en særlig vigtig rolle med hensyn til at begrænse covid-19-risiciene for de mest sårbare og kan også bidrage til at tackle de vanskeligheder, som nogle patienter oplever, efter at de har haft covid. Kommunikation bliver afgørende for at forklare fordelene ved de godkendte behandlinger og risiciene for misinformation. Behandlingerne vil hjælpe den enkelte patient med at komme sig hurtigere og begrænse virussets konsekvenser for patienter og sundhedssystemer: De er dog kun et supplement til vaccination og ikke en erstatning. Dette bliver også en vigtig del af HERA's arbejde på mellemlang og lang sigt.

Samtidig betyder stigningen i antallet af tilfælde i visse medlemsstater, at sundhedssystemerne igen havner i en krisetilstand. Via EU-civilbeskyttelsesmekanismen kan de medlemsstater, der er under størst pres, få støtte fra mindre hårdt ramte medlemsstater. Siden begyndelsen af oktober har katastrofeberedskabskoordinationscentret formidlet levering af øjeblikkelig livsvigtig bistand fra flere medlemsstater 6 til Rumænien og Letland.

Forebyggende foranstaltninger

Ansvarlig adfærd i det daglige er en vigtig komponent i bekæmpelsen af virusset og bør forblive normen. Dette omfatter først og fremmest brug af mundbind i lukkede og risikofyldte miljøer, ingen forsamlinger af høj risiko, fysisk afstand og god udluftning i lukkede miljøer.

Sandheden er, at med en øget spredning af virusset og risiko for, at den vil spredes endnu mere med omikronvarianten, vil der også blive brug for yderligere forebyggende foranstaltninger for at begrænse risikoen for kontakt og infektion. Vaccination alene er ikke nok til at stoppe virusset. Erfaringerne siden pandemiens start viser, at sådanne foranstaltninger er en væsentlig del af indsatsen for at bekæmpe spredningen af virusset. Af andre vigtige faktorer kan nævnes beslutsomhed, god kommunikation og lokalt engagement. Lige siden pandemiens start har det været myndighedernes opgave at finde den rette balance, således at restriktionerne er rettidige og effektive, men også står i rimeligt forhold til målet: den enkelte bør ikke se sine frihedsrettigheder begrænset, hvis begrænsningen ikke bidrager væsentligt til at reducere konsekvenserne af virusset. Vi skal også tage ved lære af tidligere erfaringer med at indføre restriktioner – f.eks. de store konsekvenser, som lukningen af skoler, universiteter og højere læreanstalter har haft for børns og unges mentale sundhed og uddannelsesmæssige resultater. Ved at vente for længe med at tage vigtige skridt, er der imidlertid samtidig en risiko for, at det bliver nødvendigt at indføre endnu skrappere foranstaltninger. Foranstaltninger såsom bedre hygiejne eller at blive hjemme, hvis man har symptomer, kan meget vel blive normen for samfundet på længere sigt.

I takt med at flere og flere bliver vaccineret og nu får en boosterdosis, ændres restriktionerne i stigende grad fra at være foranstaltninger, der gælder hele befolkningen, til at være foranstaltninger, der tager hensyn til både de individuelle forhold og risikoen for, at en bestemt person kan forværre situationen. Foranstaltninger såsom krav om, at de personer, der arbejder i miljøer med sårbare personer, skal vaccineres, er en logisk reaktion på den aktuelle situation.

Værktøjskassen til at overvåge og håndtere situationen

Sideløbende med sådanne krav bør medlemsstaterne fortsat anvende de værktøjer, de råder over, til at gøre hverdagen lettere. Let adgang til test vil forblive et uundværligt redskab til at håndtere og kontrollere pandemien og reagere hurtigt på udbrud. Medlemsstaterne er nødt til at se fremad for at sikre, at der er tilstrækkelig testkapacitet til rådighed til at håndtere en opblussen af virusset. Teststrategierne bør målrettes, f.eks. mod miljøer med højrisikogrupper såsom langtidsplejefaciliteter og hospitaler samt miljøer med høj smittespredning såsom skoler. Dette kunne også kombineres med test af andre virus i omløb, f.eks. influenza. Der bør også fortsat arbejdes på at sikre, at testene er pålidelige, f.eks. om vaccination har indflydelse på, hvor effektiv en test er.

Kontaktopsporing er stadig blandt de værktøjer, der kan begrænse en opblussen af covid-19, og medlemsstaterne bør opretholde tilstrækkelig kapacitet. Som supplement til den eksisterende manuelle kontaktopsporing kan kontaktopsporings- og advarselsapps også fortsat spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at få brudt en smittekæde både nationalt og på tværs af grænserne og dermed til at redde liv. Til dags dato har 21 EU/EEA-lande en kontaktopsporings- og advarselsapp, hvoraf 18 er forbundet via European Federated Gateway Service, som giver folk mulighed for at benytte app'en, selv når de krydser grænserne: alle medlemsstater opfordres til at deltage.

EU's digitale covidcertifikat, som blev udarbejdet, vedtaget og indført med en hidtil uset fart, er et centralt element i genopretningen og har vist sig at være et meget værdifuldt værktøj for medlemsstater og borgere, idet det har gjort det muligt for EU-borgere at rejse på tværs af grænser og har bidraget til, at de sociale og økonomiske aktiviteter har kunnet fortsætte med så få afbrydelser som muligt. EU's medlemsstater har nu udstedt over 650 mio. eksemplarer af EU's digitale covidcertifikat 7 .

På grund af den vellykkede og udbredte indførelse af EU's digitale covidcertifikat er det også muligt at revidere tilgangen til fri bevægelighed i EU. Kommissionen har derfor fremsat et forslag til en ny rådshenstilling om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien 8 . Deri beskrives en ny tilgang baseret på certifikatet, hvor rejsende med et gyldigt europæisk digitalt covidcertifikat i princippet ikke skal underkastes yderligere begrænsninger af den frie bevægelighed såsom karantæne eller test. Den tager også højde for den situation, hvor der er en særlig stor forekomst af virusset i visse områder af EU, og hvortil og hvorfra medlemsstaterne derfor bør fraråde alle ikkevæsentlige rejser. Rejsende, der ikke kan fremvise et certifikat, der dokumenterer, at de er vaccinerede eller tidligere har været smittet, og som ankommer fra sådanne højrisikoområder, bør underkastet en test før afrejse og karantæne/selvisolering efter ankomsten. Endelig foreslås det også at tilpasse metoden og indregne vaccinationsraten i det regionale kort, som ECDC udarbejder.

Som led i nødbremseproceduren indeholder Rådets henstilling krav om at bekæmpe virusset, f.eks. ved test og karantæne i EU, hvis der er en høj forekomst af en problematisk variant som f.eks. omikron. Medlemsstaterne bør overveje at træffe foranstaltninger som led i en forebyggende indsats for at begrænse risikoen for spredning, så længe en foreløbig undersøgelse af omikron er i gang. Sådanne foranstaltninger bør stå i rimeligt forhold til målet, være ikkediskriminerende, gennemsigtige og fuldt ud koordinerede.

Det er vigtigt at sikre, at vaccinationscertifikaterne, som EU's digitale covidcertifikat bygger på, har en gyldighedsperiode af den rette længde, da den sikkerhed, certifikaterne giver, svinder ind i takt med, at effekten af vaccinen bliver mindre. Ved fastsættelsen af certifikaternes gyldighedsperiode bør der derfor både tages hensyn til den svindende effekt og behovet for en rimelig frist til at gennemføre boosterkampagner, således at begrænsningen af den frie bevægelighed som følge af gyldighedsperiodens udløb på ingen måde går videre, end hvad der er nødvendigt. Kommissionen mener, at medlemsstaterne fra den 10. januar 2022 ikke længere bør acceptere certifikater, der er over ni måneder gamle regnet fra det indledende vaccinationsforløb. Dette afspejles i Kommissionens forslag, hvori den har taget ECDC's vejledning om administration af boosterdoser efter sjette måned i betragtning og fastsat en yderligere frist på tre måneder for at sikre, at de nationale vaccinationskampagner kan tilpasses, og at borgerne kan få adgang til boosterdoser. Derudover overvejer Kommissionen, om en sådan gyldighedsperiode skal gøres bindende 9 . Endelig gælder forordningen p.t. frem til den 30. juni 2022. Da det forekommer usandsynligt, at pandemien vil være overstået efter denne dato, er Kommissionen i gang med at forberede et lovgivningsforslag, som går ud på at forlænge dens gyldighed i en afgrænset periode.

EU's digitale covidcertifikatet er det eneste storstilede covid-19-certifikatssystem, der findes, og det begrænser følgerne af covid-19 i hverdagen og gør det også lettere for tredjelandsborgere at rejse til og fra EU. Tilslutningen af certifikatet til tredjelandes systemer har allerede gjort det muligt at tilslutte 51 lande, og det vil blive udvidet yderligere, bl.a. til Afrika.

Kommissionen har også foreslået, at reglerne for rejser til EU ændres, idet der knyttes en forbindelse mellem EU's digitale covidcertifikat og de tredjelandscertifikater, der svarer til det. Med denne ændring kan der fra den 10. januar til marts 2022 foretages en ny gennemgang af listen over tredjelande, hvorfra ikkevæsentlige rejsende tillades afhængigt af den epidemiologiske situation. For de fleste andre landes vedkommende vil rejser være begrænset til væsentlige rejser, til vaccinerede personer og personer, der er blevet raske 10 , og medlemsstaterne kan vælge at stille krav om karantæne og yderligere test. Medlemsstaterne vil ikke blot acceptere de covid-19-vacciner, der er godkendt i EU, men også dem, der har været genstand for Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) procedure for optagelse på listen over vacciner til anvendelse i nødsituationer, såfremt den rejsende også har et gyldigt bevis for en negativ PCR-test inden afrejsen. Fra marts 2022 foreslår Kommissionen af ændre den aktuelle tilgang, som er en blanding af en lande- og personbaseret tilgang, til en rent personbaseret tilgang, hvor der gives prioritet til vaccinerede rejsende og rejsende, der er kommet sig efter at have været smittet. Det vil fortsat være vigtigt at have en koordineret tilgang til rejserestriktioner over for rejsende især fra højrisikoområder, hvis forekomsten og overførslen af nye varianter i EU skal bremses eller begrænses.

Medlemsstaterne og Schengenassocierede lande skal følge denne henstilling og koordinere restriktionerne for alle former for rejser til EU+. Som anført ovenfor viser omikronvarianten nu, hvor nødvendig denne effektive koordinerede tilgang er. Den hurtige anvendelse af reglerne for nødbremseproceduren har vist, at EU-rammen for en koordineret tilgang fungerer og vil bidrage til at begrænse spredningen af den nye variant. Der er behov for en daglig vurdering for at tage stilling til, om andre lande bør være omfattet af foranstaltningerne, og hvilken form for test og karantæne der skal anvendes over for væsentlige rejsende, som stadig har tilladelse til at rejse til EU. Sandheden er imidlertid, at varianten allerede har spredt sig, og at rejsende kan være blevet smittet med varianten, inden det endelige afgangssted til EU. Derfor er det vigtigt at have en rejsehistorik på 14 dage for alle indrejsende i EU samt mulighed for at kunne identificere dem, der har været i nær kontakt med en smittet passager på rejsen, så de kan opspores effektivt, også på tværs af grænserne. Det understreger behovet for, at alle medlemsstater indfører effektive kontaktopsporingsformularer. Uden klare oplysninger om, hvilke lande alle rejsende har været i 14 dage før indrejsen i EU, vil en forværring af situationen sandsynligvis kræve, at der indføres et totalt rejseforbud for ikkevæsentlige rejsende fra tredjelande og skrappere karantænekrav for væsentlige rejsende. Kommissionen vil foreslå en EU-retlig ramme for en koordineret tilgang til kontaktopsporingsformularer i det omfang, det er nødvendigt for at bremse spredningen af covid-19 11 . Transportvirksomheder kan også spille en central rolle med hensyn til at sikre, at disse vigtige oplysninger er tilgængelige.

Strukturel modstandsdygtighed og koordinering

En nøje koordinering medlemsstaterne imellem vil have særlig stor betydning for EU's mulighed for at udnytte sine redskaber til at imødegå den nuværende opblussen af virusset. Dette indebærer en omfattende informationsstrøm om planlagte nationale foranstaltninger, konstant overvågning og konsekvent brug af ECDC's og EMA's retningslinjer. Vigtige fora såsom Udvalget for Sundhedssikkerhed og integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR) 12 bør anvendes fuldt ud.

Hvis problemerne med pandemien skal løses i 2022, er det nødvendigt hurtigst muligt at få vedtaget den fulde pakke af forslag om den europæiske sundhedsunion og beredskabsrammen, således at EU og medlemsstaterne kan udnytte de nye muligheder, HERA giver, til at handle beslutsomt i tilfælde af fremtidige alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. HERA bør sideløbende hermed opfylde sit mål om at lade alle centrale berørte parter komme til orde i forbindelse med udarbejdelsen af en operationel EU-tilgang.

IV    NØDVENDIGHEDEN AF EN GLOBAL INDSATS

EU bør fortsat går foran i bestræbelserne på at sikre, at hele verden er beskyttet mod covid-19. Ingen er beskyttet, før alle er beskyttet.

EU har fra starten ført an i den globale bekæmpelse af pandemien ved at hjælpe nabo- og partnerlande med at håndtere de sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser. EU har også været drivkraften bag vaccineforskning, er verdens største eksportør af vacciner og går forrest, når det handler om at dele vacciner. EU har også ledet støtten til lande, der står over for en kombination af alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og økonomisk afmatning. Dette arbejde skal nu intensiveres yderligere.

Åbenhed og retfærdighed er Europas varemærke. Over 1 milliard vacciner, som er produceret i EU, er blevet sendt til mere end 150 lande i alle verdensdele. EU har eksporteret lige så meget, som det har leveret til sine borgere. Mindst hver anden vaccine, der produceres i Europa, eksporteres. Et forslag til en ny mekanisme for eksportgennemsigtighed skal sikre, at EU kan blive ved med at spore eksport af vacciner og virksomme stoffer.

Det er en prioritet for EU at sikre adgang til sikre og økonomisk overkommelige covid-19-vacciner i hele verden og navnlig i lav- og mellemindkomstlande. Da kun 2 % af befolkningen i lavindkomstlande og 19 % af befolkningen i lavmellemindkomstlande er vaccinerede, skal det prioriteres at få vaccinationen gennemført globalt, hvis pandemien skal bekæmpes effektivt. Der er især fokus på Afrika 13 , og der vil blive etableret en støttepakke forud for topmødet mellem EU og Afrika i februar 2022.

Kommissionen arbejder konstant sammen med producenter om fortsat at sikre en regelmæssig og forudsigelig levering af vacciner. Medlemsstaterne kan have tillid til, at de vil få de doser, som de har brug for, også til boostere eller tilpassede vacciner. Medlemsstaterne bør derfor også føle sig trygge ved fortsat at videresende et betydeligt antal planlagte vaccineleveringer til lav- og mellemindkomstlande.

Ud over at sikre eksport af vacciner lever EU også op til sine tilsagn om at dele vacciner. Inden udgangen af 2021 vil der takket være Team Europe være delt 250 mio. doser, og i alt 700 mio. doser vil være delt i midten af 2022, hvoraf 200 mio. doser finansieres over EU-budgettet. Ved hjælp af en EU-mekanisme til deling af vacciner og med hjælp fra en taskforce, som Kommissionen har nedsat, har medlemsstaterne allerede leveret over 100 mio. vaccinedoser på verdensplan: donationer og vaccinedelingen kan og skal nu fremskyndes. Det er et arbejde, der er skal fortsætte i en overskuelig fremtid, og som vil blive mere effektivt, jo hurtigere det gøres.

Disse forpligtelser supplerer Team Europes eksisterende og store støtte til ACT-A og den dertil hørende vaccinesøjle COVAX, bl.a. leverancer i humanitære sammenhænge via den humanitære buffer. Kommissionen vil følge op på det løfte, som industrielle partnere gav på det globale sundhedstopmøde i Rom, om at stille 1,5 mia. vaccinedoser til rådighed for lavindkomstlande uden fortjeneste og for mellemindkomstlande til lavere priser. Det er også vigtigt at anspore til produktion på verdensplan: Team Europe investerer også 1 mia. EUR i at få øget mRNA-produktionskapaciteten i Afrika.

Levering af doser er dog ikke nok. Medlemsstaterne, producenterne og COVAX skal arbejde sammen for at sikre, at vaccinerne kan distribueres på en mere forudsigelig måde på de steder, hvor behovet er størst, og at der er den fornødne logistik til at minimere risikoen for spild. Hvis donorlandenes levering af forsyninger og modtagerlandenes udnyttelse heraf skal være effektiv, forudsætter det, at der er udstyr såsom ampuller og sprøjter til rådighed og en klar og effektiv logistisk planlægning. Det er også vigtigt at støtte sundhedsydelser, som f.eks. personlige værnemidler, test, behandlinger og vigtige forsyninger såsom ilt. EU vil arbejde sammen med partnerlandene og COVAX for at sikre, at dette er på plads.

Der er også Team Europe-programmer på vej, som skal hjælpe med at etablere produktionskapacitet og udvikle gunstige lovgivningsmæssige rammer i partnerlande såsom Sydafrika, Senegal og Rwanda, som kan fungere som regionale vaccinationsknudepunkter. HERA vil også give EU's arbejde en vigtig ny dimension.

I november 2021 havde 44 tredjelande direkte anmodet om vacciner og tilhørende materiel fra EU via EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Det førte til støtte til og medfinansiering af leveringen af næsten 24 mio. doser til 37 lande, hvorved 22 anmodninger blev imødekommet fuldt ud . Senest har donationerne af vacciner været ledsaget af de sprøjter, der skal bruges til at give dem. Kommissionen vil fortsat yde operationel og finansiel støtte til yderligere behov i fremtiden.

EU arbejder også for, at der indgås aftaler i Verdenshandelsorganisationen for at sikre, at der fortsat er adgang til de nødvendige materialer via åbne forsyningskæder og handel, og for at sikre den eksisterende fleksibilitet i systemet for intellektuel ejendomsret.

Samarbejdet med USA bliver en drivkraft for global solidaritet og sundhedssikkerhed. EU's og USA's fælles dagsorden for bekæmpelse af den globale pandemi fra september omfatter et mål om at vaccinere 70 % af verdens befolkning inden midten af 2022 og at oprette en fælles taskforce om covid-19-relaterede produktions- og forsyningskæder 14 . Partnerskabet mellem EU og USA støtter Verdenssundhedsorganisationens bestræbelser på at opnå en bedre global sundhedsarkitektur og instrumenter, der kan forbedre beredskabet og reaktionen på fremtidige pandemier og styrke det internationale sundhedsregulativ (IHR).

Det haster nu mere end nogensinde at forbedre det globale beredskab og den globale indsats samt at styrke den internationale ramme for global sundhed. G20-erklæringen, som blev vedtaget på det globale sundhedstopmøde i Rom, er en rettesnor for udviklingen af et multilateralt samarbejde med principper, der understreger den politiske vilje til at handle, og hvor der anvendes en One Health-tilgang og lægges vægt på behovet for bæredygtig finansiering. EU bør fortsat gå foran i bestræbelserne på at omsætte disse principper til handling og påpege mangler og finde løsninger, navnlig i G7- og G20-regi. EU vil via den fælles finans-sundhedstaskforce under G20 arbejde på at udvikle koordineringsordninger mellem finans- og sundhedsministerier og dermed fremme en kollektiv indsats og en effektiv forvaltning af ressourcer til pandemiberedskab og -indsats. Derved vil EU følge op på henstillingerne fra uafhængige paneler om at oprette et globalt sundheds- og finansieringsorgan og en fond for finansiel formidling.

På den 74. Verdenssundhedsforsamling i maj 2021 slog EU til lyd for, at der blev indledt en WHO-proces med henblik på en ny rammekonvention om pandemiberedskab og -indsats 15 . Nogle få måneder senere på Verdenssundhedsforsamlingens særlige samling den 29. november - 1. december 2021 nåede WHO's medlemmer til enighed om, at man i 2022 vil indlede forhandlinger om en international aftale eller et andet internationalt instrument om pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats. Dette er yderst vigtigt, hvis vi skal komme ud af den nuværende krise med en stærkere global sundhedsarkitektur, der kan forhindre, håndtere og i væsentlig grad mindske konsekvenserne af den næste pandemi. Det er vigtigt, at EU deltager i forhandlingsprocessen. Et centralt element i den globale mellemstatslige proces må være at sikre større gennemsigtighed.

V    KONKLUSION

EU står igen over for en alvorlig trussel fra covid-19 som følge af kombinationen af et stigende antal smittede og omikronvarianten. Der er igen tale om en global trussel, som kræver en global indsats. Når vi står over for en trussel, så har de seneste to år gjort følgende helt klart: Uanset hvilket politikområde, der er tale om, så har det fungeret bedre, når EU og medlemsstaterne har koordineret deres tilgang, end når de ikke har, og der er store risici forbundet med at gribe ind sent. Gennem en fælles tilgang til produktion, udvikling og køb af vacciner blev sikre og effektive vacciner tilgængelige så hurtigt som muligt og i det fornødne omfang. Det betyder, at der nu ikke er noget til hinder for at tilbyde boosterdoserne hurtigt, og den fælles tilgang anvendes nu også for at sikre hurtig og lige adgang til behandling. Vedtagelsen af hele pakken om en sundhedsunion og den fulde udrulning af HERA vil styrke denne tilgang yderligere og styrke beredskabet og den strukturelle modstandsdygtighed. En samlet tilgang til EU's digitale covidcertifikat har skabt et vigtigt redskab, der har bidraget til at gøre det muligt for Europa at åbne op igen, og det benyttes konstant over alt i EU. Team Europe indtager fortsat en ledende rolle i den globale bekæmpelse af pandemien og i bestræbelserne på at forbedre den globale sikkerhed i fremtiden. Det er alt sammen tiltag, som i stigende grad har sat EU i stand til at håndtere pandemien og hjælpe med genopretningen, idet indsatsen fra EU's side har hjulpet de nationale sundhedssystemer med at klare det enorme pres, de er underlagt.

Vi bør nu fremskynde gennemførelsen af disse principper, da EU står over for det dobbelte problem med et hastigt stigende antal smittetilfælde og risikoen ved omikronvarianten. Vi bør i EU og medlemsstaterne vise, at vi er klar til at handle hurtigt for at håndtere virussets opblussen og for at fastholde den indsats, der gøres for at finde en solid og holdbar løsning på denne trussel. Det kræver en beslutsom og hurtig indsats:

·EU og medlemsstaterne bør forpligte sig til at gennemføre en fælles strategi for at begrænse spredningen af omikronvarianten med en daglig revision af væsentlige rejserestriktioner og en vilje til at indføre enhver nødvendig kontrol

·Medlemsstaterne bør på baggrund af målrettede nationale strategier for at imødegå vaccinemodstand iværksætte en ny kampagne rettet mod uvaccinerede personer i alle relevante aldersgrupper

·Medlemsstaterne bør hurtigt tilbyde boosterdoser, så der bevares et højt beskyttelsesniveau mod virusset og omikronvarianten, og de bør starte med de mest sårbare

·EU-agenturerne bør sikre, at de fornødne videnskabelige retningslinjer erstilles hurtigt til rådighed

·Kommissionen vil øge bestræbelserne på at producere, godkende og foretage fælles indkøb af covid-19-behandlingsmidler

·Europa-Parlamentet og Rådet bør vedtage den fulde pakke om den europæiske sundhedsunion og Rådet forordningen om HERA i krisesituationer hurtigst muligt

·Medlemsstaterne bør indføre målrettede og rimelige restriktioner og forholdsregler for at begrænse spredningen af virusset, redde liv og mindske presset på sundhedssystemerne. Der bør sikres fuld EU-koordinering. Den nye omikronvariant betyder, at der skal være særligt fokus på at anvende og oplyse om særlige foranstaltninger vedrørende kontakter i perioden omkring årsskiftet

·Medlemsstaterne bør nå til enighed om og gennemføre den reviderede tilgang til fri bevægelighed med en standardgyldighedsperiode på ni måneder for vaccinationer, der er omfattet af EU's digitale covidcertifikat

·EU og medlemsstaterne bør fremskynde Team Europes indsats vedrørende vaccinedeling for at nå det globale vaccinationsmål på 70 % i 2022, som blev aftalt på G20-topmødet i oktober 2021. Arbejdet med at støtte kapacitetsopbygningen til sekventering, test, behandling og vaccinationslogistik skal også fremskyndes

·EU skal være drivkraften bag en ny global sundhedsarkitektur, som mobiliserer de ressourcer, der er brug for til at sikre, at samarbejdet bliver stærkere, mere fair og mere gennemsigtigt, og sikre solidaritet.

(1)

     Den samlede incidensrate for covid-19 i uge 45 (8.-14. november 2021) for EU/EØS var 485,5 pr. 100 000 indbyggere i perioden 8.-14. november, og 612,2 i perioden 15.-21. november (ECDC's 17. ajourføring af den foreløbige risikovurdering).

(2)

     Det svarer til 34,3 % af den samlede befolkning.

(3)

     https://www.ecdc.europa.eu/en/publications-data/rapid-risk-assessment-sars-cov-2-situation-november-2021.

(4)

   https://www.who.int/news/item/26-11-2021-classification-of-omicron-(b.1.1.529)-sars-cov-2-variant-of-concern.

(5)

     EU's koalition for vaccination samler europæiske sammenslutninger af sundhedsprofessionelle og studerende for at slå til lyd for vaccination i deres daglige arbejde med patienter og kollegaer.

(6)

     11 medlemsstater (Østrig, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Litauen, Polen, Slovakiet og Sverige) samt Serbien har leveret lægemidler, medicinsk udstyr, personlige værnemidler og vacciner. Polen og Danmark har sendt lægehold til Rumænien. Der blev ydet støtte fra den EU-finansierede strategiske rescEU-reserve, som Ungarn, Nederlandene og Sverige opbevarede.

(7)

   Se rapport fra Kommissionen om udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (COM(2021) 649).

(8)

     Forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til fremme af sikker fri bevægelighed under covid-19-pandemien (og om erstatning af henstilling (EU) 2020/1475, COM (2021) 749) og om en koordineret tilgang til fremme af sikker rejseaktivitet under covid-19-pandemien i Schengenområdet (og om ændring af henstilling 2020/1632, COM (2021) 755).

(9)

     Ved hjælp af en delegeret retsakt i henhold til forordningen om EU's digitale covidcertifikat.

(10)

     Personer, som er kommet sig over covid inden for 180 dage før rejsen, og som har en negativ PCR-test før afrejsen.

(11)

     Der kan hentes værdifulde erfaringer i de eksisterende platforme, der forbinder nationale systemer.

(12)

     Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 af 11. december 2018 on EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons.

(13)

     EU støtter f.eks. i øjeblikket vaccinationsudbredelsen i syv lande i det sydlige Afrika med op til 13 mio. EUR i støtte til nationale sundhedssystemer og vaccinationskampagner.

(14)

     Erklæring af 22. september 2021.

(15)

Rådet vedtog den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på Verdenssundhedsforsamlingen den 20.

  maj 2021 (EUT L 238 af 6.7.2021, s. 79).