52018DC0772

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.11.2018

COM(2018) 772 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det indre marked i en verden i forandring

Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement

BILAG 1

Status for lovgivningen om strategien for det indre marked, strategien for det digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen/bankunionen 1

	POLITIKBESKRIVELSE	EUROPA- PARLAMENTET	RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
STRATEGIEN FOR DET INDRE MARKED
1.	Fælles digital portal
2.	Meddelelsesprocedure
3.	Markedsinformationsværktøjet for det indre marked
4.	Varepakken (gensidig anerkendelse)
5.	Varepakken (overholdelse og håndhævelse)
6.	Supplerende beskyttelsescertifikater — produktionsundtagelse
7.	E-tjenesteydelseskort
8.	Forordningen om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester
9.	Proportionalitetstests forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv
10.	Pakken om selskabsret
11.	Medicinsk teknologivurdering
12.	Pakken om en ny aftale for forbrugerne ("New Deal for Consumers")
DET DIGITALE INDRE MARKED
13.	Internetkonnektivitet i lokalsamfund (WiFi4EU)
14.	Grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester
15.	Roaming
16.	Forbrugerbeskyttelsessamarbejde
17.	Merværdiafgift for e-handel
18.	EU-institutioners og ‑organers databeskyttelse
19.	Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
20.	Audiovisuelle medietjenester
21.	Ophavsretsreformen for synshæmmede (gennemførelse af Marrakeshtraktaten)
22.	Eksemplarer i tilgængeligt format for synshæmmede (gennemførelse af Marrakeshtraktaten)
23.	Anvendelse af 470-790 MHz-frekvensbåndet i Unionen
24.	Imødegåelse af uberettiget geoblokering
25.	Fri udveksling af andre data end personoplysninger
26.	Aftaler om levering af digitalt indhold
27.	Aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer
28.	Fairness for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (relationer mellem platforme og virksomheder)
29.	E-databeskyttelse
30.	Ophavsret
31.	Medieforordning (ophavsret)
32.	Forordning om cybersikkerhed
33.	Videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI)
34.	Topdomænenavnet .eu
35.	Kompetencecenter og netværk for cybersikkerhed
36.	Højtydende databehandling
37.	Merværdiafgift for e-publikationer
KAPITALMARKEDSUNIONEN/BANKUNIONEN
38.	Simpel, transparent og standardiseret securitisering
39.	Prospekt
40.	Europæiske venturekapitalfonde (EuVECA)
41.	Forebyggende restrukturering, mulighed for en ny chance og effektive procedurer
42.	Paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt)
43.	Revision af de europæiske tilsynsmyndigheder
44.	EU-ramme for crowdfunding
45.	EU-rammen for særligt dækkede obligationer
46.	Lettere distribution af investeringsfonde på tværs af grænserne
47.	Virkninger for tredjepart af overdragelse af fordringer
48.	Fremme af SMV-vækstmarkeder
49.	Mere forholdsmæssige og effektive regler for investeringsselskaber
50.	Forordning om europæisk markedsinfrastruktur (tilsyn)
51.	Forordning om europæisk markedsinfrastruktur (Refit)
52.	Genopretning og afvikling af centrale modparter
53.	Bæredygtig finansiering: taksonomi
54.	Bæredygtig finansiering: fremlæggelse af oplysninger
55.	Bæredygtig finansiering: benchmarks for lille CO2-effekt
56.	Usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens
57.	Europæisk indskudsforsikringsordning
58.	Reform af kapitalkrav
59.	Tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (forordning og direktiv)
60.	Tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
61.	Yderligere udvikling af sekundære markeder for misligholdte lån, herunder en mere effektiv inddrivelse af værdier
62.	Minimumsdækning af tab for misligholdt eksponering
63.	En gunstig ramme for udvikling af værdipapirer med sikkerhed i EU-statsobligationer
64.	Fælles bagstopper
65.	EU's Fond for Strategiske Investeringer 2.0
66.	Uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union
67.	Bekæmpelse af svig og forfalskning af andre betalingsmidler end penge

DER KAN OPNÅS ENIGHED, HVIS DER ER EN STÆRK POLITISK VILJE HERTIL I ALLE EU-INSTITUTIONER

DER KAN HURTIGT OPNÅS ENIGHED VED AT FØLGE DE ALMINDELIGE PROCEDURER

FREMLAGT OG ENIGHED OPNÅET

BILAG 2

Eksempler på fordele for det indre marked af foreslåede eller allerede vedtagne initiativer

Eksempler på fordele af allerede vedtagne initiativer:

·Direktivet om den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, som medlovgiverne nåede til enighed om d. 6. juni 2018, vil kunne bidrage med en samlet indvirkning på væksten på 1,45 % og på beskæftigelsen med 0,18 % i 2025. Det vil kunne omsættes til en samlet indvirkning på den økonomiske aktivitet på 910 mia. EUR og 1 304 mio. ekstra arbejdspladser inden 2025. Det samlede investeringsunderskud i indsatsen for at nå EU's konnektivitetsmål for 2025, herunder 5G-korridorer, anslås til 155 mia. EUR. Kodeksen vil bidrage til at mindske underskuddet ved at etablere en stabil lovgivningsmæssig ramme, der motiverer private aktører til at investere i alle områder. I visse landdistrikter og afsidesliggende områder, hvor markedsincitamenterne til investeringer er små, kan offentlig støtte til investeringer i bredbånd spille en supplerende rolle, bl.a. gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde. Dette foreslås som en del af de kommende forslag til den flerårige finansielle ramme. En vellykket udbredelse af 5G kræver en koordineret indsats fra medlemsstater og interessenter i overensstemmelse med 5G-handlingsplanen. Særligt er der behov for en konsekvent frekvensdelingsmodel i hele EU, som kan opfylde behovene langs motorvejene og på områderne transport, forsyning og sundhedspleje. De økonomiske fordele ved en vellykket, hurtig og koordineret udbredelse af 5G i hele EU er betydelige og er blevet anslået til at udgøre 146 mia. EUR om året og til at kunne skabe 2,39 mio. arbejdspladser 2 .

·Grænseoverskridende online e-forvaltningstjenester gennem en forordning om oprettelse af en fælles digital portal skal give adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester. Forordningen blev undertegnet af medlovgiverne den 2. oktober 2018. Der findes betydelige hindringer for borgere og virksomheder, der er interesserede i at flytte til, sælge produkter i eller levere tjenesteydelser til et andet EU-land. Det er afgørende for dem, der er villige til at benytte sig af det indre markeds fordele, at de kan finde relevante, præcise og forståelige oplysninger online, og at de kan tilgå og udføre administrative procedurer online. Men ofte er det kompliceret, tidskrævende og dyrt, hvis det overhovedet er muligt. Ved forordningen gennemføres et grænseoverskridende engangsprincip for første gang i lovgivningen, så borgere ikke bliver bedt om at genfremsende oplysninger, de allerede har indsendt til de nationale myndigheder. Borgerne vil kunne nedbringe de 1,5 mio. timer, som de på nuværende tidspunkt bruger på at søge efter oplysninger om syv centrale emner, før de rejser udenlands, med 60 %. Virksomhederne vil kunne spare mellem 11 og 55 mia. EUR årligt på søgning efter oplysninger om blot ni virksomhedsrelaterede emner 3 .

·Moderniseringen af momsen for grænseoverskridende e-handel fra virksomhed til forbruger, gennem Rådets direktiv (EU) 2017/2455 af 5. december 2017, forenkler komplekse momsforpligtelser i forbindelse med e-handel på tværs af grænserne og skaber lige konkurrencevilkår for virksomheder fra EU og tredjelande, der ofte i strid med reglerne gennemfører momsfritaget salg. Forslaget forventes at nedbringe efterlevelsesomkostningerne for virksomhedernes momsforpligtelser med 2,3 mia. EUR om året fra 2021, og det vil samtidig øge medlemsstaternes momsindtægter med 7 mia. EUR 4 .

Eksempler på fordelene ved initiativer, der p.t. er til behandling hos medlovgiverne:

·Forslagene om data (fri udveksling af andre data end personoplysninger og den offentlige sektors informationer) under strategien for et digitalt indre marked vil bidrage til en vækst i EU's dataøkonomi på 700 mia. EUR i 2020, svarende til 4 % af EU's økonomi (sammenlignet med 2 % i 2016). Selv om en del af dette potentiale allerede er blevet realiseret gennem vedtagelsen af forordningen om fri udveksling af andre data end personoplysninger, kan vedtagelsen af ajourførte regler, der forbedrer tilgængeligheden af den offentlige sektors informationer, øge værdien for videreanvendelsen af disse informationer fra 145 mia. EUR til 215 mia. EUR i 2028 og skabe 200 000 flere datarelaterede arbejdspladser 5 .

·Kommissionens forslag om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) har til formål at styrke den skattemæssige retfærdighed i det indre marked og skabe lige konkurrencevilkår for virksomheder. Når det er fuldt operationelt, vil det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kunne øge den samlede investering i EU med op til 3,4 % ved at fremme FoU-investeringer og egenkapitalfinansiering. Virksomhederne vil kunne nøjes med at benytte ét enkelt sæt regler og kun samarbejde med skatteforvaltningen i deres eget land om indsendelse af én selvangivelse for alle deres aktiviteter i EU. Med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil den tid, der hvert år bliver brugt på efterlevelsesaktiviteter, falde med 8 %, mens den tid, det tager at oprette et datterselskab, vil falde med op til 67 %. Det vil derfor blive lettere for virksomheder, herunder SMV'er, at etablere sig i udlandet. Vækstfremmende aktiviteter, som f.eks. FoU-investeringer og egenkapitalfinansiering vil blive fremmet for at støtte de bredere målsætninger om at puste liv i vækst, jobskabelse og investering 6 .

·I forbindelse med den 3. mobilitetspakke har Kommissionen i sit forslag til en forordning om elektronisk godstransportinformation foreslået at reducere bureaukratiet inden for transport og logistik. Forslaget skal sikre, at nationale myndigheder accepterer, at de dokumenter, der ledsager fragten, indgives elektronisk, hvis de er tilgængelige på sikre og godkendte digitale platforme. Fra 2040 kan dette forslag betyde besparelser på 20-27 mia. EUR for transportsektoren, svarende til 75-102 mio. arbejdstimer. Vejtransportoperatører, som i 99 % af tilfældene er små og mellemstore virksomheder, vil høste 60 % af disse besparelser 7 .

·Kommissionen har foreslået nye EU-regler for engangsplast i direktivet om begrænsning af visse plastprodukters indvirkning på miljøet. Hvis det vedtages, vil direktivet kunne spare 3,4 mio. ton CO²-ækvivalenter inden 2030. Det vil kunne forebygge miljøskader (svarende til 23 mia. EUR). Forbrugere vil kunne spare op til 6,5 mia. EUR 8 .

(1) En omfattende liste over de lovgivningsmæssige initiativer for det indre marked, der i øjeblikket er til behandling i Europa-Parlamentet og i Rådet, er vedlagt som bilag til Kommissionens arbejdsprogram for 2019 (COM(2018) 800 final).

(2) Kommissionens konsekvensanalyse, SWD(2016) 303.

(3) Kommissionens konsekvensanalyse, SWD(2017) 213.

(4) Kommissionens konsekvensanalyse, SWD(2016) 379.

(5) Kommissionens konsekvensanalyser, SWD(2017)304 og SWD(2018) 127.

(6) Kommissionens konsekvensanalyse, SWD(2016) 341.

(7) Kommissionens konsekvensanalyse, SWD(2018) 183.

(8) Kommissionens konsekvensanalyse, SWD(2018) 254.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 22.11.2018

COM(2018) 772 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Det indre marked i en verden i forandring

Et unikt aktiv med behov for fornyet politisk engagement

Det indre marked er en af EU's største bedrifter. Det har gjort Europa til et af de mest attraktive steder i verden at bo og arbejde. I de sidste 25 år har det indre marked været medvirkende til at skabe øget velstand for borgerne i Den Europæiske Union. Ved at give virksomheder adgang til store og konkurrencedygtige markeder og fjerne hindringer for vækst, innovation og udvidelse har det indre marked styrket industriens konkurrenceevne. På grund af dets diversificering har det indre marked bidraget til at forbedre den europæiske økonomis og Den Økonomiske og Monetære Unions modstandsdygtighed 1 . I kraft af dets størrelse har det indre marked styrket EU's anseelse og indflydelse på verdensplan. Fordelene ved det indre marked er langt flere end blot et frihandelsområde og en toldunion, de omfatter også fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Disse fire friheder, som tilsammen muliggør gnidningsfri handel og økonomisk aktivitet, er det centrale element i det indre marked. Kommissionen skønner, at de økonomiske fordele ved det indre marked udgør omkring 8,5 % af EU's bruttonationalprodukt (BNP).

Selv om resultaterne er markante, er der nu som fremover behov for en indsats for at fastholde og styrke det indre marked. Hvis det indre marked skal forblive en kilde til vækst og øgede muligheder for borgere og virksomheder, skal det fortsat tilpasse sig nye udviklinger og udfordringer. Synspunkterne om, hvilke prioriteter der bør forfølges, bliver stadig mere forskellige, og der er konkurrerende opfattelser af potentielle fordele. Globaliseringen og nye teknologier skaber store muligheder, men rejser også vigtige spørgsmål om, hvorvidt, hvornår, om hvad og hvordan, der skal reguleres. En uensartet eller svag håndhævelse af de fælles regler er stadig en udfordring, og at sikre, at disse regler fortsat er egnede til formålet i et hurtigt skiftende miljø, kræver en konstant indsats.

Men frem for alt er det måske sådan, at jo mere integrationen skrider frem, jo mere politisk udfordrende bliver det at gøre en ekstra indsats, da vi kommer ind på stadig mere følsomme økonomiske og sociale spørgsmål. Det er f.eks. vanskeligt at skabe mere integration inden for områder som f.eks. tjenesteydelser, hvilket ville styrke produktivitet og vækst betydeligt, og beskatning, hvor de mange forskellige gældende regler af mange virksomheder anses for at være en væsentlig hindring på det indre marked. Dette gælder også for den sociale dimension af det indre marked, hvor der absolut bør gøres fremskridt for at give alle borgere mulighed for at drage fuldt udbytte af integrationen.

Som følge af disse udfordringer kræver en dybere integration i dag mere politisk mod og beslutsomhed end for 25 år siden, og der må gøres en større indsats end nogensinde for at omsætte ord til handling. Vi bliver alt for ofte konfronteret med en situation, hvor den konsensus, der ser ud til at eksistere på højeste niveau om behovet for at uddybe det indre marked, ikke mødes af en politisk vilje til at vedtage de konkrete foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, og som ville kunne gøre en forskel, eller til at omsætte og gennemføre foranstaltninger, der allerede er blevet vedtaget. Selv når medlemsstaterne giver udtryk for deres støtte til øget markedsintegration eller yderligere harmonisering, fremmer de ofte kun deres nationale strategier som grundlag for EU-regler, og det kan føre til politiske spændinger. Dette fører til gentagne opfordringer til Kommissionen om at fremsætte nye ideer, men viljen til at gennemføre dem er måske ikke til stede. Vi har derfor brug for en åben debat om disse emner og et fornyet engagement fra EU's ledere omkring alle aspekter af det indre marked.

Med strategien for det indre marked, handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen og strategien for et digitalt indre marked har Kommissionen i løbet af de seneste fire år fremsat nogle ambitiøse og afbalancerede foranstaltninger, der skal uddybe det indre marked yderligere og gøre det mere retfærdigt. Disse forslag udgør tilsammen de retlige rammer for et fremtidsorienteret indre marked. Flere forslag er allerede blevet vedtaget, men Europa-Parlamentet og Rådet skal stadig nå til enighed om 44 af de 67 forslag, der er blevet fremsat i disse strategier (se bilag I). Kommissionen er også kommet med vigtige og fremadrettede forslag inden for emner som f.eks. den cirkulære økonomi og energi-, transport- og klimapolitik, som vil uddybe det indre marked og fremme bæredygtig udvikling. For at sikre, at det indre marked fortsat fungerer retfærdigt, har Kommissionen fremsat forslag om kontrolforanstaltninger inden for arbejdsret, skatteret og selskabsret.

I marts 2018 bad Det Europæiske Råd Kommissionen om at fremlægge en statusrapport for det indre marked over gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning, der er afgørende for det indre markeds funktion, samt en vurdering af de resterende hindringer og muligheder for et fuldt funktionsdygtigt indre marked. Nærværende meddelelse er den første reaktion på anmodningen fra Det Europæiske Råd, og den skal vedtages i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse samt en meddelelse, hvori der gøres status over investeringsplanen 2 . Den beskriver den aktuelle situation og fremhæver fordelene for borgere, forbrugere og virksomheder. Den fremhæver det presserende behov for at nå til enighed om de fremsatte forslag inden udgangen af den nuværende lovgivningsperiode. Den understreger nødvendigheden af en mere effektiv gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af reglerne om det indre marked. I meddelelsen vurderes det også, hvilke væsentlige hindringer der skal håndteres, for at det indre marked fortsat kan fungere effektivt og sætte EU i stand til at gribe mulighederne på et fremtidssikret indre marked, der i sidste ende vil bidrage til at sikre vækst og velstand for borgere og virksomheder og forme den globale dagsorden.

1.Et marked, der styrker og beskytter

Det indre marked er en stærk drivkraft, der virker til gavn for EU's konkurrenceevne og borgernes velstand. Det har en vigtig samfundsmæssig funktion, da det skaber et fælles levested baseret på fælles regler for over 512 mio. europæere. Ifølge Eurobarometer, forår 2018, støtter 82 % af unionsborgerne friheden til at bo, arbejde, studere og gøre forretninger i andre medlemsstater. Dette er den højeste grad af tilslutning til en EU-politik 3 . Derudover generer den eksterne dimension af det indre marked også økonomiske og sociale fordele, da den giver EU en god forhandlingsposition i internationale handelsforhandlinger og er et aktiv, som tiltrækker udenlandske investeringer og talenter. Dette er særligt vigtigt, eftersom EU's konkurrenter på globalt plan er økonomier af kontinental størrelse.

1.1 Flere muligheder og fordele for borgerne

1.1.1. Større udvalg, lavere priser og bedre beskyttelse af forbrugerne

Fjernelsen af hindringer for den frie bevægelighed af varer og tjenesteydelser, herunder data, har haft store økonomiske fordele for forbrugere og virksomheder. Forbrugere nyder godt af et større udvalg, produkter af høj kvalitet og billigere tjenesteydelser. Uhindret konkurrence motiverer virksomheder til at udnytte mulighederne for innovation og forbedre deres produkter og tjenesteydelser 4 . Nogle gode eksempler på disse direkte fordele er et fald på 35 % i priserne på telekommunikationstjenester i løbet af de seneste ti år 5 , afskaffelse af roamingtaksterne og et fald i omkostningerne for lufttransport.

Det indre marked gør det muligt for borgerne at foretage betalinger i hele euroområdet på en meget billigere og hurtigere måde. Indførelsen af euroen, oprettelsen af det fælles eurobetalingsområde (SEPA) og ikrafttrædelsen af EU-lovgivning 6 har bragt gebyrerne for grænseoverskridende betalinger i euro og indenlandske betalinger i euroområdet i niveau med hinanden og har i gennemsnit gjort dem 85 % billigere. Det gør det også muligt for borgere, der arbejder og studerer i en anden medlemsstat, at bruge deres eksisterende konto i deres hjemland til at modtage deres løn eller betale regninger i deres bopælsland.

Hvis det indre marked skal fungere effektivt, skal forbrugere have tillid til de produkter, de vil købe – hvad enten det gælder varer og tjenesteydelser, on- og offlinekøb, lokale produkter og produkter fra et andet medlemsland. Denne tillid sikres gennem udviklingen af ét enkelt EU-regelsæt, der skal beskytte forbrugere. Reglerne fastsætter allerede fælles beskyttelsesstandarder på mange områder som f.eks. produkt- og fødevaresikkerhed, miljø, passagerrettigheder, beskyttelse af privatlivets fred samt databeskyttelse og dyrevelfærd.

Harmoniserede EU-regler for fødevareinformation har skabt øget forbrugerbeskyttelse og skabt retssikkerhed for fødevarevirksomhederne. Dette øger fødevarers bevægelighed og tilgængelighed på det indre marked. Særligt for færdigpakkede fødevarer og måltider på restauranter skal indholdet af allergener og næringsindholdet ifølge lovgivningen være klart angivet. Dette beskytter forbrugernes sundhed og sætter dem i stand til at træffe informerede valg.

1.1.2. Fri bevægelighed inden for EU

17 mio. EU-borgere bor eller arbejder i en anden medlemsstat, og 9,5 millioner af dem er økonomisk aktive. Omkring 2 mio. borgere er grænsependlere, der hver dag arbejder eller studerer i et land, men bor i et andet 7 . Mobiliteten inden for EU for personer 8 er steget betydeligt i de seneste ti år (se diagram nedenfor). Siden Erasmusprogrammets start har over ni mio. borgere også haft mulighed for at opholde sig et stykke tid i anden medlemsstat for at studere, lære eller være i praktik 9 . Selv om der er sket store fremskridt inden for disse områder, er tallene lave for et kontinent med mere end 512 mio. indbyggere. De bør ses i lyset af specifikke faktorer som f.eks. sprog og forskelle i de sociale systemer, som er vanskelige at tackle, og som betyder, at arbejdskraftens bevægelighed altid vil forekomme lavere i EU end på andre integrerede markeder.

EU-borgere bosat i en anden medlemsstat

Kilde: Eurostat – egne beregninger

Ved at fjerne diskriminerende, uberettigede eller uforholdsmæssige hindringer for arbejdskraftens mobilitet og ved at fastslå princippet om ligebehandling af nationale arbejdstagere og arbejdstagere fra andre EU-lande, giver det indre marked nye beskæftigelsesmuligheder for EU-borgere, der ønsker at arbejde i en anden medlemsstat. Økonomiske sektorer, der mangler arbejdskraft, drager også fordel af arbejdskraftens bevægelighed. Under den finansielle og økonomiske krise har dette hjulpet europæiske arbejdstagere med at finde arbejde i mindre berørte EU-lande.

En EU-borger har arbejdet fire år i Tyskland og 32 år i Portugal. I Tyskland skal en arbejdstager have arbejdet i landet i mindst fem år for at opnå ret til pension, så hun ville normalt ikke opfylde betingelserne for at få pension i Tyskland. Men takket være EU-reglerne om koordinering af socialsikringssystemerne skal de tyske pensionsmyndigheder tage hensyn til, at borgeren har arbejdet en årrække i Portugal, og betale den del af hendes pension, der svarer til de fire år, hun arbejdede i Tyskland.

Dog er det også vigtigt at anerkende, at den positive effekt af det indre marked ikke har været jævnt fordelt, og at ikke alle borgere er i en situation, hvor de kan drage fordel af det indre markeds friheder. Der er et klart behov for at tage fat på de spørgsmål, der optager borgerne i regioner, hvor arbejdsløsheden er høj eller hvor der sker strukturelle ændringer. En øget mobilitet eller en yderligere markedsintegration kan skabe problemer i forbindelse med indkomst eller jobsikkerhed. For at kunne tage fat på disse spørgsmål har EU taget skridt til at gøre arbejdsstyrken mere modstandsdygtig over for ændringer på arbejdsmarkedet, f.eks. gennem omskoling eller videreuddannelse, og ved at etablere stærke arbejdsmarkedsmæssige standarder. Den nylige revision af lovgivningen om udstationerede arbejdstagere giver f.eks. en styrket beskyttelse og sikrer princippet om lige løn for lige arbejde på samme sted. Den europæiske søjle for sociale rettigheder 10 afspejler en fælles forståelse for europæiske sociale standarder, opstiller en dagsorden, der skal levere nye og mere effektive rettigheder for borgere og arbejdstagere og tager fat på nye sociale og demografiske udfordringer og forandringer på arbejdsmarkedet. EU's samhørighedspolitik spiller også en vigtig rolle, idet den hjælper borgere og områder med at tackle den ujævne fordeling af det indre markeds fordele.

I juni 2016 vedtog Kommissionen den nye dagsorden for færdigheder i Europa for at sikre, at personer i EU har den rigtige uddannelse, de rigtige færdigheder og får den rigtige hjælp til at skifte arbejdsmarked. Som en del af dette tiltag lancerede Kommissionen en plan for sektorsamarbejde for at tage hånd om behovet for kvalifikationer på kort og mellemlangt sigt i en række forskellige økonomiske sektorer.

1.2Fordele for virksomheder

Takket være harmoniseringen af nationale regler, fælles standarder i alle medlemsstater snarere end 28 forskellige standarder og princippet om gensidig anerkendelse giver det indre marked adgang til et marked med mere end 512 mio. forbrugere, hvor nye idéer og produkter kan afprøves. EU's regler om offentlige udbud muliggør en mere strategisk tilgang til offentlige udgifter og sikrer, at medlemsstater og regionale og lokale myndigheder kan udvælge de bedste tilbud ud fra en bredere vifte af kriterier end blot den laveste pris 11 . Den diversificering, den målestok, den innovation og de eksperimenter, som det indre marked giver plads til, er alle drivkræfter for produktivitet, og disse faktorer er dermed medvirkende til at hjælpe europæiske virksomheder med at bevare konkurrenceevnen i en globaliseret verden. Særligt det indre marked for varer har været en succes. Administrative hindringer er blevet fjernet for over 80 % af de industrielle produkter gennem vedtagelsen af fælles regler, og hvis ikke der findes nogen regler, på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse. Integrationen af det indre marked er blevet uddybet. I forhold til EU's økonomi er handel med varer og tjenesteydelser inden for EU steget fra 27 % i forhold til størrelsen af EU's BNP i 2004 til 33 % i 2017, selv om handel med tjenesteydelser er mere begrænset og ligger langt under det fulde potentiale.

Handel med varer og tjenesteydelser inden for EU (i forhold til størrelsen af EU's BNP).

Kilde: Eurostat

For alle virksomheder, store som små, skaber det indre marked mulighed for at tiltrække investeringer, så virksomheden kan udvide aktiviteterne til andre lande og nå en størrelse, hvor den kan vokse, både i EU og globalt. Takket være et af de største markeder i verden kan EU hjælpe europæiske virksomheder med at blive konkurrencedygtige på globalt plan.

Antal europæiske virksomheder blandt de 100 største virksomheder på verdensplan i 2017

Text