EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 31.5.2018

COM(2018) 391 final

2018/0213(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af det europæiske reformstøtteprogram

{SEC(2018) 280 final}
{SWD(2018) 310 final}
{SWD(2018) 311 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Dette forslag forudsættes anvendt fra den 1. januar 2021 og forelægges for 27 medlemsstater i overensstemmelse med den meddelelse, som Det Europæiske Råd modtog den 29. marts 2017 fra Det Forenede Kongerige om dets beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union og Euratom i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Forslagets begrundelse og formål

Strukturreformer er – varige – ændringer af en økonomis struktur og af den institutionelle og lovgivningsmæssige ramme, inden for hvilken erhvervsliv og befolkning opererer. De ofte tager sigte på at afhjælpe hindringerne for drivkræfter bag vækst, f.eks. ved omlægning af markederne for arbejdskraft, varer og tjenesteydelser og de finansielle markeder, hvilket vil fremme jobskabelse, investeringer og produktivitet. De kan også tage sigte på at forbedre effektiviteten og kvaliteten af den offentlige administration og de statens tjenester og ydelser til borgerne.

Hvis strukturreformerne er velvalgte og gennemføres, kan de fremskynde processen med opadgående social og økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne både inden og uden for euroområdet og styrke robustheden i deres økonomier. Denne konvergens og styrket robusthed forventes at føre til større velstand og En Økonomisk og Monetære Union (ØMU), der som helhed fungerer gnidningsløst og stabilt. Effektiv gennemførelse af strukturreformer er nødvendig for at øge samhørighed, øge produktiviteten, skabe job, fremme investeringer og sikre bæredygtig vækst.

Europas økonomi vokser i det hurtigste tempo i ti år takket være en rekordhøj beskæftigelse, en genopretning af investeringerne og forbedrede offentlige finanser. Den nuværende økonomiske situation i EU er forholdsvis positiv, hvilket åbner mulighed for at iværksætte hårdt tiltrængte reformer. Imidlertid har gennemførelsen af reformer været langsom og ujævn i medlemsstaterne, og den har ikke været tilfredsstillende på alle politikområder, hvilket har ført til skadelige virkninger for konvergens og robustheden i økonomierne i Den Europæiske Unions medlemsstater og derfor i Unionen som helhed. I denne forbindelse kan det at gøre fremskridt med gennemførelsen af reformer i medlemsstaterne uden for euroområdet på deres vej til tiltrædelse af euroområdet have positive virkninger for euroområdet som helhed. Derfor fortjener gennemførelsen af reformer i medlemsstater uden for euroområdet, som er ved at tage træffe foranstaltninger til at indføre euroen, særlig opmærksomhed.

En af årsagerne til den langsomme gennemførelse af reformerne er lav administrativ kapacitet. En anden grund er, at fordelene ved strukturreformer ofte først viser sig på lang sigt, mens deres økonomiske, sociale og politiske omkostninger afholdes ofte på kort sigt. Derfor kan nogle nationale regeringer afholde sig fra visse reformer på grund af eksempelvis utilstrækkelig administrativ kapacitet til at gennemføre reformerne, høje politiske omkostninger på kort sigt eller skadelige virkninger på visse segmenter af befolkningen. Regeringer, der iværksætter reformer, har undertiden svært ved at afslutte dem, fordi varigheden af en valgperiode ofte er kortere end den tid, der er nødvendig for gennemførelsen af større reformer. Som følge heraf kan den nødvendige reformindsats udsættes, opgives eller sågar bremses.

Juncker-Kommissionen, som bygger på den vision, der er beskrevet i de fem formænds rapport, har fokuseret på Kommissionens prioriteter i det europæiske semester vedrørende den "positive trekant" af øgede investeringer, fortsatte strukturreformer og sikring af en ansvarlig finanspolitik.

For at fremme strukturreformer foreslog kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017 i lighed med oplæggene om en dybere Økonomisk og Monetær Union og om fremtiden for Unionens finanser at bygge videre på Kommissionens forslag om støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) samt at indføre et særligt instrument, instrumentet til gennemførelse af reformer, med henblik på at tilvejebringe finansielle incitamenter til medlemsstaterne til at gennemføre reformer.

Målsætningen om større konvergens i retning af robuste økonomiske strukturer blev også fremhævet som værende lige så vigtigt for de medlemsstater, der forbereder sig på at tiltræde euroområdet.

Disse politiske retningslinjer gav sig udslag i en meddelelse fra Kommissionen om nye budgetinstrumenter for et stabilt euroområde inden for Unionens rammer (af 6. december 2017). I meddelelsen foreslås det – under den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2020 1 – at indføre et nyt redskab til gennemførelse af reformer med henblik på at støtte gennemførelsen af reformer, der er udpeget som led i det europæiske semester, og et program til opfølgning af støtteprogrammet for strukturreformer, der også omfatter et særligt konvergensprogram til støtte af forberedelse af medlemskab af euroområdet. I Kommissionens meddelelse om en ny, moderne FFR efter 2020 2 , der blev udarbejdet forud for stats- og regeringschefernes uformelle møde den 23. februar 2018, bekræftedes denne hensigt ved at bebude, at reformen af instrumentet til gennemførelse af reformer og konvergensfaciliteten vil skulle give kraftig støtte og incitamenter til en bred vifte af reformer i medlemsstaterne. Det blev også angivet, at der ville være en budgetpost for alle instrumenter på mindst 25 mia. EUR over en syvårig periode.

Endelig bekræftedes dette valg i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "En moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer – Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027" 3 af 2. maj 2018. Den bebudede et nyt, stærkt reformstøtteprogram, som skal yde teknisk og finansiel støtte til reformer på nationalt niveau med et samlet budget på 25 mia. EUR. Det nye program skal være adskilt fra, men supplere de fremtidige EU-midler som defineret i forordning (EU) XXX/xxx (efterfølgeren til forordningen om fælles bestemmelser) 4 .

På denne baggrund foreslår Kommissionen nu, at der oprettes et nyt reformstøtteprogram ("programmet"), der omfatter tre særskilte, komplementære instrumenter: i) instrumentet til gennemførelse af reformer, i form af et instrument for finansiel støtte ii) et opfølgende program til støtteprogrammet for strukturreformer i form af et instrument for teknisk støtte og iii) et konvergensprogram der skal yde specifik og målrettet støtte til medlemsstater uden for euroområdet (også kaldet en "konvergensprogrammet"). Programmet sigter således mod at understøtte medlemsstaternes regeringer og offentlige myndigheder, efter anmodning fra dem eller ud fra de reformtilsagn, de indgiver, i deres bestræbelser på at udforme og gennemføre vækstfremmende strukturreformer. Programmets formål er at bidrage til det overordnede mål om at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse. Det kan også have en positiv indvirkning på virkeliggørelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Med henblik herpå bør det give tilstrækkelige finansielle incitamenter til at gennemføre strukturreformer og teknisk støtte med henblik på at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til at tackle de udfordringer, som deres institutioner, styring, offentlige administration og økonomiske og sociale sektorer står over for.

Med denne målsætning in mente vil der blive givet målrettet teknisk støtte og finansielle incitamenter til alle medlemsstater, herunder – som led i konvergensfaciliteten – til de medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, og som påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Programmet vil være i overensstemmelse med eksisterende politikker, der gennemføres under EU-fonde og andre EU-programmer. Programmet bygger desuden videre på den nuværende erfaring med støtteprogrammet for strukturreformer.

Under den nuværende FFR og den eksisterende sektorlovgivning, er der flere instrumenter til rådighed på EU-plan til støtte for gennemførelsen af strukturreformer. Hvad angår politikudformning hjælper Unionens politiske anbefalinger som led i det europæiske semester med at udpege reformprioriteter og nå frem til politisk enighed om dem med medlemsstaterne. Desuden ydes der via støtteprogrammet for strukturreformer teknisk støtte til medlemsstaternes forberedelse, udformning og gennemførelse af strukturreformer, samtidig med at EU-fondsprogrammer finansierer programmer finansierer investeringsprojektrelaterede elementer på de politiske områder, der er omfattet af EU-fonde. Den retlige ramme for EU-fonde kræver en tematisk koncentration af finansieringen og opstiller en række grundforudsætninger forud for udbetaling af midler. Forbindelsen mellem EU's fonde og det europæiske semester forventes yderligere styrket i den nye FFR, og selv om disse foranstaltninger under EU's fonde er af stor vigtighed for at realisere målene for samhørighedspolitikken og sikre effektiviteten af disse fonde, er de ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at afhjælpe hindringerne for en hurtigere gennemførelse af strukturreformer i medlemsstaterne.

Instrumentet til gennemførelse af reformer

Programmet vil, som et instrument til at yde finansiel støtte til medlemsstaterne, give økonomiske incitamenter til gennemførelse af reformer i medlemsstaterne, samtidig med at der sikres overensstemmelse med foranstaltninger, der finansieres under andre eksisterende EU-programmer. Til dato har midlerne til at støtte af gennemførelsen af investeringsrelaterede foranstaltninger knyttet til strukturreformer i medlemsstaterne hovedsagelig været til rådighed gennem via EU-fonde. Selv om EU-midlerne kan give støtte til investeringskomponenter vedrørende nogle strukturelle udfordringer, der er relevante for samhørighedspolitikken, er de ikke bestemt til at fremme udformning og gennemførelse af strukturreformer, der skal tackle udfordringer på alle politikområder, der er udpeget som led i det europæiske semester i deres helhed. Desuden kan EU-fonde ikke finansiere reformer, der er rent regulerende og ikke har nogen gennemførelses- eller investeringsomkostninger.

Mange af de strukturelle udfordringer, som medlemsstaterne står over for, kan ikke løses udelukkende gennem investeringer eller en streng teknisk gennemførelse af et program; de kan kræve en kompleks blanding af politiske tiltag og lovgivning, investeringer og forbedringer af styringen af institutioner og systemer. Strukturreformer kan også indebære høje politiske omkostninger på kort sigt, der kan forhindre eller forsinke gennemførelsen. I denne forbindelse kan finansielle incitamenter fra EU-budgettet medvirke til at overvinde sådanne hindringer, og kombineret med teknisk støtte eller på et selvstændigt grundlag kan de bidrage til at sikre politisk ejerskab til reformerne. En mere indgående dialog mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder kan tilskynde medlemsstaterne til at udforme og gennemføre en omfattende række af reformer.

Støtteprogrammet for strukturreformer vi, som et instrument til at yde finansiel støtte, give mulighed for at tilvejebringe sådanne økonomiske incitamenter, og det er derfor i overensstemmelse med foranstaltningerne i henhold til andre af Unionens finansieringsprogrammer.

Instrumentet for teknisk støtte

Programmet vil, som et instrument til at yde teknisk støtte, gøre det muligt for Kommissionen at støtte medlemsstaternes myndigheder i deres bestræbelser på at udforme reformer i henhold til deres prioriteringer og styrke deres kapacitet til at udvikle og gennemføre reformpolitikker og -strategier samt udnytte eksempler på god praksis og ligestilledes eksempler. Instrumentet for teknisk støtte bygger på succesen fra støtteprogrammet for strukturreformer, som har oplevet, at efterspørgslen er fire (i 2017) og fem (i 2018) gange højere end dets årlige disponible budget i de to udvælgelsesrunder under dets hidtidige gennemførelse. Det fokuserer på skræddersyet støtte og ekspertise i marken for at sikre, at medlemsstaterne har den nødvendige institutionelle og administrative kapacitet til at gennemføre reformer. Med henblik herpå har det til formål at ledsage de nationale myndigheder i de medlemsstater, der anmoder om det, i hele reformprocessen eller i bestemte stadier eller forskellige faser af denne proces. Instrumentet for teknisk støtte under programmet, der er udformet som en fortsættelse af det nuværende støtteprogram for strukturreformer, er konsekvent, sammenhængende og et supplement til de eksisterende ressourcer til kapacitetsopbygning og teknisk bistand, som der til rådighed under andre af Unionens finansieringsprogrammer. Den tekniske støtte giver merværdi til den eksisterende støtte, der ydes gennem Unionens forskellige sektorspecifikke programmer og de foranstaltninger, der gennemføres via EU-fondene, da det anlægger et landespecifikt perspektiv og samtidig støtter de vigtigste foranstaltninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med Unionens vigtigste politikmålsætninger.

Konvergensfaciliteten

Programmet vil, som konvergensprogram for forberedelse af euromedlemsskab, give Kommissionen mulighed for at tage hensyn til de specifikke behov i medlemsstaterne uden for euroområdet, som iværksætter strukturreformer, ved at tilbyde supplerende redskaber til at gøre deres økonomier og sociale strukturer mere modstandsdygtige over for chok og forbedre deres forberedelse af medlemskabet af euroområdet. Konvergensfaciliteten kommer oven i instrumentet til gennemførelse af reformer, der er til rådighed for alle medlemsstater. Der er i øjeblikket ikke nogen instrumenter, der giver direkte økonomiske incitamenter til gennemførelse af strukturreformer i alle medlemsstaterne, endsige i medlemsstater uden for euroområdet. Selv om medlemsstater, der ikke er i euroområdet, drager fordel af EU-midler, er disse ikke beregnet til at håndtere større strukturreformer, som skal understøtte den økonomiske robusthed og dermed hjælpe de pågældende medlemsstater med at forberede sig grundigt på fremtidigt medlemskab af euroområdet. Ved at yde målrettet støtte til medlemsstater uden for euroområdet, der har truffet påviselige foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given tidsramme forventes støtteprogrammet at fremskynde konvergensprocessen i de pågældende medlemsstater og dermed bidrage til opfyldelsen af konvergenskriterierne og modstandsdygtigheden i euroområdet som helhed.

For så vidt angår overensstemmelse med andre bestemmelser og politikker sikrer programmet komplementaritet, synergier og overensstemmelse med andre Unionsprogrammer og -politikker på såvel regionalt og nationalt niveau som i Unionen og resten af verden ved navnlig at komplementere de politiske retningslinjer, der udstikkes under det europæiske semester, og ved at sikre maksimal udnyttelse af EU-midlerne. 

Kommissionen vil sikre, at de foranstaltninger, der foreslås til gennemførelse under programmet, er komplementære i forhold til, og ikke overlapper med, andre EU-programmer og fonde (navnlig EU-fonde), på grundlag af klare afgrænsninger. Desuden vil samordningen for alle tre instrumenter med hensyn til andre EU-programmer og EU-fonde fortsat blive sikret gennem forvaltning af de forskellige instrumenter inden for de interne arbejdsordninger i Kommissionen. Dette vil navnlig blive opnået gennem den eksisterende koordinationsmekanisme med deltagelse af repræsentanter for de berørte tjenestegrene i Kommissionen. Beslutninger om at yde støtte til en medlemsstat vil bl.a. tage højde for de eksisterende aktioner og foranstaltninger, der finansieres af EU-fonde og -programmer. Koordinationsmekanismen vil blive styrket for at afspejle det øgede behov for synergi, komplementaritet, sammenhæng og konsekvens mellem flere programmer under FFR, navnlig for, på den ene side, at gennemføre programmeringen af Unionens midler under delt forvaltning, og, på den anden side, udvælge reformer under programmet, for at maksimere produktiviteten og effektiviteten af Unionens foranstaltninger og ressourcer.

For så vidt angår finansielle incitamenter vil det forhold, at de reformer, der modtager finansielle bidrag fra programmet, udpeges i forbindelse med det eksisterende europæiske semester, være afgørende for at sikre additionalitet og undgå, at der ydes støtte til reformer, der ville være iværksat under alle omstændigheder. Desuden vil også retningslinjerne for overvågning af gennemførelsen af disse reformer inden for rammerne af det europæiske semester vil give yderligere garantier herfor.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 175, stk. 3, og artikel 197, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 175, stk. 3, i TEUF bestemmer, at hvis der viser sig behov for særlige aktioner ud over fondene og med forbehold af de foranstaltninger, der træffes som led i Unionens øvrige politikker, kan disse aktioner vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Artikel 197, stk. 2, i TEUF fastsætter, at Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten, bl.a. ved at fremme udveksling af oplysninger og støtte uddannelsesprogrammer. Ingen medlemsstat er forpligtet til at tage imod en sådan støtte. Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

I lyset af artikel 175 og 197 i TEUF har programmet til formål at bidrage til at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse og kan i den forbindelse bidrage afgørende til: i) gennemførelsen af strukturreformer med det formål at forbedre de nationale økonomiers resultater og fremme robuste økonomiske og sociale strukturerer i medlemsstaterne ii) styrkelse af medlemsstaternes administrative kapacitet til at imødegå de udfordringer, som institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer står over for og iii) gennemførelse af strukturreformer, der fremmer robuste økonomiske og samfundsmæssige strukturer, og styrkelse af den administrative kapacitet i de medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som klart har tilkendegivet og taget påviselige foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given tidsramme for at støtte forberedelse af deltagelse i euroområdet.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Finansieringen af de foreslåede aktiviteter gennem det påtænkte program overholder princippet om europæisk merværdi og nærhedsprincippet. Finansieringen over EU-budgettet er koncentreret om aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne alene ("nødvendighedstest"), og hvor Unionens involvering kan tilføre en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene.

Programmets overordnede målsætning er øget samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og jobskabelse. Med henblik herpå bør det give finansielle incitamenter til at tackle strukturelle udfordringer og bidrage til at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet for så vidt angår deres institutioner og økonomiske og sociale sektorer.

Ud fra programmets logik skal det ske på frivillig basis. Heraf følger, at hver medlemsstat selv beslutter, om en indsats på EU-plan er nødvendig i lyset af de muligheder, der findes på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Gennemførelsen af reformer fortsat er en national kompetence, og medlemsstaterne er involveret i hele processen i forbindelse med instrumentet til gennemførelse af reformer.

Gennemførelsen af strukturreformer er et spørgsmål af fælles interesse for Unionen og euroområdet, eftersom reformer kan bidrage til at styrke robustheden, ikke blot i de pågældende økonomier, men også i EU og euroområdet som helhed.

For så vidt angår instrumentet til gennemførelse af reformer er programmet en direkte reaktion på den svage og uensartede gennemførelse af strukturreformer i medlemsstaterne, navnlig i forhold til de udfordringer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester. I denne sammenhæng er Kommissionen bedst skikket til at tage initiativet på EU-plan, da den kan drage fordel af den omfattende landespecifikke viden om gennemførelsen af reformer i medlemsstaterne og har den nødvendige ekspertise til, sammen med de berørte medlemsstater, at fastlægge, hvilke vigtige udfordringer der skal tages fat på. Aftalen om reformpakker mellem Kommissionen og medlemsstaten (som godkendt i en gennemførelsesretsakt) vil styrke det nationale ejerskab, da det oprindelige forslag til reformtilsagn stammer fra den pågældende medlemsstat og er et 'hjemmelavet' og landestyret produkt. Dette indebærer også løbende politisk dialog mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. Varigheden af dette instrument over hele den næste flerårige finansielle ramme sikrer kontinuitet i reformbestræbelserne, så medlemsstaterne kan beslutte, hvor tiden er moden til at søge om finansiel støtte.

For så vidt angår instrumentet for teknisk støtte (efterfølgeren til støtteprogrammet for strukturreformer) har Kommissionen enestående forudsætninger for at træffe foranstaltninger på EU-plan. Allerede ved påbegyndelsen af støtteprogrammet for strukturreformer oprettede den (og nyder derfor allerede godt af) en EU-dækkende database over ekspertise, den er bedst skikket til at muliggøre udveksling af god praksis, og den kan skabe synergi med henblik på at tage fat på reformbestræbelser i forskellige medlemsstater og tackle landespecifikke udfordringer. Samtidig sikrer koordineringen af den støtte, som Kommissionen yder, omfattende levering af ekspertise, udveksling af god praksis og støtte i forskellige faser af reformprocessen. Desuden yder indsatsen på EU-plan, ved at udvikle synergi på tværs af medlemsstaterne, et bidrag til at tackle udfordringer på tværs af grænserne eller i hele EU.

For så vidt angår konvergensfaciliteten har den til formål at øge robustheden i økonomierne uden for euroområdet ved at fremme reel konvergens. Dette er af afgørende betydning ikke blot for de pågældende medlemsstater, men også for velstanden i Unionen som helhed, og navnlig for en gnidningsløs overgang til et velfungerende euroområde. Desuden bibringer instrument målrettet teknisk støtte til den administrative kapacitet med hensyn til forberedelse af medlemskab af euroområdet. En indsats på EU-plan er derfor nødvendig for at nå dette mål.

Disse mål, nemlig at tackle strukturelle udfordringer, som vil bidrage til at styrke de pågældende økonomiers, Unionens og euroområdets robusthed og styrke medlemsstaternes administrative kapacitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene, hvorimod EU's indsats kan generere en merværdi ved at oprette et program, der kan skabe finansielle incitamenter og yde teknisk støtte til udformning og gennemførelse af strukturreformer i Unionen.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå de tilsigtede mål på europæisk plan og nødvendigt til dette formål. Den støtte, der ydes inden for rammerne af de tre instrumenter, som udgør programmet for perioden 2021-2027, skal bygge på frivillige anmodninger fra medlemsstaterne. Den frivillige karakter af programmet og det aftalte samarbejde i hele processen udgør en yderligere garanti for, at proportionalitetsprincippet overholdes, og for, at der udvikles gensidig tillid og samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Instrumentet til gennemførelse af reformer og konvergensfaciliteten er nye forslag, som derfor endnu ikke har været genstand for efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol.

Instrumentet for teknisk støtte indgår som en videreførelse af det eksisterende støtteprogram for strukturreformer (2017-2020), der bygger på forordning (EU) 2017/825 7 , som trådte i kraft den 20. maj 2017. Gennemførelsen af støtteprogrammet for strukturreformer tog sin begyndelse i september 2017 med vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for 2017 8 og er fortsat med vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for 2018 9 i marts 2018. I henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2017/825 skal Kommissionen inden midten af 2019 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig tilsynsrapport om gennemførelsen af programmet og en uafhængig evalueringsrapport.

Selv om det ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt er for tidligt med en formel evaluering, foreligger der en vis dokumentation fra tidligere teknisk støtte til strukturreformer, navnlig til Grækenland under taskforcen for Grækenland.

Taskforcen for Grækenland

Den tekniske støtte til strukturreformer til Grækenland, som Kommissionens tjenestegrene ydede og taskforcen koordinerede, var genstand for både interne og eksterne evalueringer, der gav nyttig erfaringer til brug for udformningen af programmet. Kommissionen er i øjeblikket også i færd med at foretage en efterfølgende evaluering af den tekniske støtte til Grækenland.

Den tekniske støtte, der blev ydet under taskforcen, blev evalueret af et uafhængigt konsulentfirma i juli 2014 10 . Samlet set konkluderedes det i evalueringen, at den tekniske støtte havde bidraget til gennemførelsen af reformprogrammet i Grækenland inden for områderne skatteforvaltning og centraladministration i perioden 2011-2013. Denne konklusion var baseret på en vurdering af effektiviteten, relevansen og bæredygtigheden af den ydede støtte, og den blev i vid udstrækning bekræftet af svarene fra de fleste af de involverede parter, som udtalte, at uden den tekniske støtte fra taskforcen ville reformerne ikke have været gennemført.

Derudover blev der i 2015 gennemført en forvaltningsrevision af Revisionsretten for at vurdere, hvor effektivt taskforcen havde forvaltet støtten til Grækenland, og om den havde bidraget positivt til gennemførelsen af reformer i Grækenland (kun inden for det økonomiske tilpasningsprogram). Revisionsretten konkluderede, at taskforcen for Grækenland havde formået at opfyldelse af sit mandat – tilvejebringelse af relevant teknisk støtte på områder, der dækker næsten hele spektret af offentlige politikker, hvilket i vid udstrækning var i overensstemmelse med betingelserne i det økonomiske tilpasningsprogram.

Revisionsretten konstaterede visse mangler; navnlig manglede en særlig budgetpost, en samlet strategi og systematisk overvågning af resultaterne. Disse mangler blev efterfølgende afhjulpet inden for rammerne af støtteprogrammet for strukturreformer og i udformningen af støtteprogrammet for strukturreformer 2017-2020.

•Forhåndsevaluering og første erfaringer med støtteprogrammet for strukturreformer

Forud for forslaget til et støtteprogram for strukturreformer i november 2015, som blev til forordning (EU) 2017/825, foretog Kommissionen en forudgående evaluering for at vurdere udfordringer og problemer i forbindelse med udformning og gennemførelse af reformer i EU, mulige løsninger og målene for støtteprogrammet for strukturreformer og gennemførelsesmekanismer. I den forudgående evaluering var konklusionen, at den manglende gennemførelse af reformer i medlemsstaterne begrænser Unionens kapacitet til at reagere på chok, og navnlig ØMU'ens robusthed, hvilket er nødvendigt for at sikre konvergens mellem medlemsstaterne og inden for deres samfund. Ifølge den forudgående evaluering er de vigtigste faktorer bag sådanne udfordringer begrænset administrativ og institutionel kapacitet og en utilstrækkelig anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivningen.

•Høringer af interesserede parter

•Ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

Programmet forventes at medføre fordele ved at lette de administrative byrder. Finansielle bidrag fra instrumentet til gennemførelse af reformer vil blive udbetalt i form af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, og dermed reduceres administrations- og transaktionsomkostningerne for både Kommissionen og medlemsstaterne. For at minimere den administrative byrde af instrumentet til gennemførelse af reformer og skabe forenkling, vil overvågningen af gennemførelsen af delmål og mål vil blive gennemført inden for rammerne af det europæiske semester.

De administrative procedurer i forbindelse med de tre tekniske støtteinstrumenter vil forblive meget lette – for så vidt angår instrumentet for teknisk støtte vil indgivelsen af anmodninger f.eks. fortsat være enkel, og de krævede oplysninger vil blive begrænset til et minimum.

Udvalget for Forskriftskontrol har gennemgået udkastet til konsekvensanalyse og afgivet en positiv udtalelse uden forbehold den 22. maj 2018 12 . De spørgsmål, som Udvalget for Forskriftskontrol, rejste, blev behandlet i den reviderede version af konsekvensanalysen i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene. Rationalet bag og tilstrækkeligheden af den fordelingsnøgle for instrumentet til gennemførelse af reformer er blevet forklaret (også med et eksempel). Anvendelsesområdet for instrumentet til gennemførelse af reformer blev præciseret yderligere. Konsekvensanalysen blev også udviklet yderligere for at evaluere samfinansiering og delvis fremrykning som alternativ gennemførelsesmekanisme. Der blev foretaget præciseringer vedrørende potentielle risici i forbindelse med denne mekanisme (i form af moralske risici, volumen, suspension og annullation og tilbagesøgningprocedurer). Et særligt bilag til konsekvensanalysen indeholder nærmere detaljer om de ændringer, der er foretaget efter udtalelsen fra Udvalget for Forskriftskontrol.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslaget har ingen sammenhæng med øvelsen vedrørende lovmæssig egnethed og forenkling, og det medfører ingen omkostninger til overholdelse af regler for små og mellemstore virksomheder eller andre berørte parter. Programmet vil blive gennemført snart via en elektronisk platform, som der vil være adgang til for Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har en positiv virkning på beskyttelsen og udviklingen af de grundlæggende rettigheder i Unionen, hvis medlemsstaterne anmoder om og modtager støtte på beslægtede områder. Eksempelvis kan støtte på områder såsom migration, arbejdsmarked og socialsikring, sundhedsydelser, uddannelse, miljø, ejendom, offentlig forvaltning og retsvæsen fremme grundlæggende rettigheder i Unionen, f.eks. værdighed, frihed, ligestilling, solidaritet, borgerrettigheder og retfærdighed.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

For at overvåge programmets resultater med hensyn til de specifikke mål, som er defineret i forordningens artikel 6, er der udpeget nogle centrale resultatindikatorer, og de vil blive indsamlet regelmæssigt. Sættet af indikatorer er blevet udpeget på niveauet for de enkelte støtteforanstaltninger med henblik på at indsamle de relevante mikrodata, der er aggregeret på programniveau, og dataene vil blive indsamlet af Kommissionen på grundlag af et specifikt redskab til overvågning – opdelt efter medlemsstat og politikområde.

For så vidt angår de finansielle bidrag, der er afsat under instrumentet til gennemførelse af reformer og konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte) vil specifikke output-, resultat- og virkningsindikatorer vil blive fastlagt for den enkelte reformtilsagnsplan aftalt med medlemsstaterne, så gennemførelsen af delmålene og målene vil blive en betingelse for at modtage det finansielle bidrag. Med henblik herpå indføjer medlemsstaterne i deres årlige rapportering om fremskridt dokumentation om de fremskridt, der er gjort hen imod delmål og målsætninger, og giver Kommissionen adgang til de underliggende data, herunder administrative data, hvis det er relevant.

For så vidt angår instrumentet for teknisk støtte vil der blive fastlagt specifikke resultat- og virkningsindikatorer vedrørende de konkrete projekter med referenceniveauer og mål med henblik på at overvåge fremskridtene hen imod de endelige mål og evaluere virkningen af de gennemførte reformer. Disse indikatorer vil også blive anvendt inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent teknisk bistand.

Der foretages en midtvejsevaluering og en efterfølgende evaluering for hvert instrument med henblik på at vurdere effektiviteten, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien af de tre instrumenter, og resultaterne aggregeres i en tværgående evaluering af programmet i sin helhed. Evalueringen foretages i overensstemmelse med punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 13 , hvori de tre institutioner bekræftede, at evalueringer af eksisterende lovgivning bør danne grundlaget for konsekvensanalyser af muligheder for yderligere tiltag. Evalueringerne vil omfatte tidligere erfaringer for at identificere eventuelle mangler og/eller problemer eller muligheder for yderligere at forbedre aktionerne eller deres resultater og hjælpe med at maksimere udnyttelsen og/eller virkningerne heraf.

Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.

Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om dets gennemførelse, og senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse.

Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutningen af forordningens anvendelsesperiode foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.

Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger hertil.

•Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Reformstøtteprogrammet består af tre særskilte og indbyrdes komplementære instrumenter: a) instrumentet til gennemførelse af reformer, som vil give økonomiske incitamenter til medlemsstaterne til at gennemføre strukturreformer, der er udpeget som led i det europæiske semester (kapitel II) b) instrument for teknisk bistand, som med tekniske foranstaltninger vil støtte medlemsstaternes gennemførelse af institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer (kapitel III) og c) konvergensfaciliteten for støtte af medlemskab af euroområdet, som vil yde yderligere støtte, både teknisk og økonomisk, til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, og som har truffet påviselige foranstaltninger til indførelse af den fælles valuta inden for en given tidsramme (kapitel IV) (artikel 3).

Programmets generelle målsætning er øget samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse. Med henblik herpå bør det give finansielle incitamenter til at tackle strukturelle udfordringer og bidrage til at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet for så vidt angår deres institutioner og økonomiske og sociale sektorer (artikel 4).

Der fastlægges specifikke målsætninger for programmets enkelte instrumenter (artikel 5). For så vidt angår instrumentet til gennemførelse af reformer bør de bestå af opfyldelse af konkrete delmål og mål, der fastlægges vedrørende den opfyldelse af reformtilsagnene, der udløser de finansielle incitamenter. For så vidt angår instrumentet for teknisk støtte bør de bestå i støtte af de nationale myndigheders bestræbelser på at forbedre deres administrative kapacitet til at udforme, udvikle og gennemføre reformer, herunder gennem udveksling af god praksis, hensigtsmæssige procedurer og metoder og en mere virkningsfuld og effektiv forvaltning af menneskelige ressourcer. Disse mål bør forfølges af alle medlemsstater, herunder – som led i konvergensfaciliteten – af de medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, og som klart har givet tilsagn om og påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist.

For de tre instrumenters vedkommende er anvendelsesområdet et bredt spektrum af politikområder, der omfatter områder vedrørende offentlig finans- og kapitalforvaltning, institutionel og administrativ reform, erhvervsklima, markederne for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft, uddannelse, bæredygtig udvikling, folkesundhed, uddannelse og den finansielle sektor (artikel 6).

Den samlede finansieringsramme for gennemførelsen af programmet er for perioden fra 2021-2027 på 25 mia. EUR; dette beløb vil blive vejledende fordelt mellem de tre instrumenter, som følger: 22 mia. EUR til instrument til gennemførelse af reformer, 840 mio. EUR til instrument for teknisk bistand og 2,16 mia. EUR for konvergensfaciliteten. I henhold til bestemmelserne i forordning (EU) [efterfølgeren til forordningen om fælles bestemmelser] 14 kan medlemsstaterne anmode om at overføre op til 5 % af de finansielle programtildelinger fra EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonde eller EHFF 15 til dette program. Overførte midler skal gennemføres efter reglerne for dette program og til gavn for den pågældende medlemsstat (artikel 7).

I Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev der opstillet et mere ambitiøst mål for klimamainstreaming på tværs af alle EU-programmer med en målsætning om, at mindst 25 % af EU's udgifter skal bidrage til klimamålene. Dette programs bidrag til at opnå dette overordnede mål vil blive overvåget via et klimamarkørsystem med en detaljeret opdeling, og i den forbindelse vil mere præcise metoder blive anvendt, såfremt de er til rådighed. Kommissionen vil fortsætte med at fremlægge oplysningerne årligt i form af forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af det årlige budgetforslag.

For at understøtte den fulde udnyttelse af programmets potentiale med hensyn til at bidrage til klimamålsætningerne vil Kommissionen søge at identificere relevante tiltag gennem hele programforløbet, fra forberedelse og gennemførelse til revision og evaluering.

Instrumentet til gennemførelse af reformer

Arten af de strukturreformer, som er berettigede til finansiering inden for rammerne af instrument til gennemførelse af reformer omfatter reformer med henblik på at håndtere de udfordringer, der blev udpeget som led i det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, herunder udfordringer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger (artikel 8).

Der vil blive fastsat et maksimalt beløb for de enkelte medlemsstater. Disse beløb bør beregnes på grundlag af de enkelte medlemsstaters befolkning (artikel 9). Tildelingen af midler til medlemsstaterne inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer vil ske i faser. I første fase, der har en varighed på 20 måneder, vil halvdelen (11 mia. EUR) af den samlede finansieringsramme for instrumentet til gennemførelse af reformer blive stillet til rådighed for medlemsstaterne, og de kan i denne fase modtage op til den maksimale tildeling ved at indgive forslag til reformtilsagn. I den efterfølgende fase, der varer til programmets afslutning (anden fase) gennemføre Kommissionen regelmæssige forslagsindkaldelser med henblik på at fordele den resterende halvdel (11 mia. EUR) af instrumentets samlede finansieringsramme plus eventuelle ubrugte beløb fra den foregående fase. I forbindelse med hver indkaldelse i den anden fase opfordres medlemsstaterne til at indgive reformforslag samtidigt, og de kan få tildelt det maksimale finansielle bidrag på grundlag af deres reformforslag.

Det er vigtigt at understege fra begyndelsen, at den første forslagsindkaldelse, som Kommissionen gennemfører i den anden fase, vil være for et beløb svarende til den resterende del (dvs. 11 mia. EUR) af instrumentets samlede finansieringsramme plus eventuelle ubrugte beløb fra tildelingens første fase. Kommissionen afholder kun yderligere forslagsindkaldelser, såfremt den samlede finansieringsramme ikke er blevet anvendt fuldt ud. I den forbindelse vedtager og offentliggør Kommissionen en vejledende tidsplan for de yderlige forslagsindkaldelser, der skal afholdes, og bør for den enkelte forslagsindkaldelse angive det resterende beløb af den samlede finansieringsramme, som er til rådighed inden for rammerne af forslagsindkaldelsen (artikel 10). Denne tilgang er en reaktion på behovet for at tilvejebringe gennemsigtighed i forhold til omverdenen om størrelsen af og tidspunktet for sådanne forslagsindkaldelser.

Medlemsstaten fremlægger forslaget til reformtilsagn sammen med dets nationale reformprogram i form at et særskilt bilag. Det særskilte bilag kan indgives sammen med det nationale reformprogram eller på et andet tidspunkt.

Medlemsstaterne bør selv udpege de reformer blandt de udfordringer, der nævens som led i det europæiske semester, og foreslå en række detaljerede foranstaltninger til deres gennemførelse, herunder indeholde hensigtsmæssige delmål og mål og en tidsplan for gennemførelsen inden for højst tre år (artikel 11). Forslaget til reformtilsagn kan kun ændres én gang i hele programmets løbetid, idet sådanne ændringer er tilladt, hvis de er begrundet i objektive omstændigheder (artikel 13). Kommissionen vurderer arten og betydningen af de reformtilsagn, som medlemsstaterne har foreslået, og fastlægger det beløb, der skal tildeles, på grundlag af gennemsigtige kriterier. Kommissionen bør tage hensyn til de indholdsmæssige elementer fra medlemsstaterne og vurdere: i) hvorvidt de reformtilsagn, som medlemsstaterne har foreslået, kan forventes effektivt at tackle de udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester, ii) om de udgør en samlet reformpakke, iii) om de kan forventes at styrke den nationale økonomis resultater og robusthed, og iv) om gennemførelsen af dem kan forventes at få varig virkning i medlemsstaten. Desuden bør Kommissionen vurdere v), om de interne ordninger, som medlemsstaterne har foreslået, forventes at sikre effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer, på maksimalt tre år (artikel 11).

Rådets Udvalg for Økonomisk Politik, der beskæftiger sig med det europæiske semester, kan afgive udtalelse om forslagene til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet (artikel 11). Hvilke reformtilsagn, der skal gennemføres af medlemsstaten, bestemmes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt (kommissionsafgørelse) (artikel 12). Der fastlægges passende retningslinjer i et bilag til denne forordning, så de kan danne grundlag for Kommissionens – gennemsigtige og rimelige – vurdering af de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne fremsætter, og så det finansielle bidrag kan fastsættes i overensstemmelse med målsætningerne og eventuelle andre relevante krav i forordningen. Der er indført et ratingsystem til vurdering af forslagene til reformtilsagn med henblik herpå (artikel 11, sammenholdt med bilag II).

Den berørte medlemsstat aflægger regelmæssigt rapport inden for rammerne af det europæiske semester, om fremskridtene med at opfylde reformtilsagnene. De nationale reformprogrammer skal benyttes som et værktøj til rapportering om fremskridtene med gennemførelse af reformerne (artikel 14).

Der er ligeledes fastsat bestemmelser om reformernes varige karakter (mindst fem år efter udbetalingen af det finansielle bidrag), budgetforpligtelser og betalinger samt om suspension, annullation og tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb (artikel 15 og 16).

Instrumentet for teknisk støtte

Instrumentet for teknisk støtte under programmet bør fortsat yde støtte til gennemførelsen af reformer på initiativ af medlemsstaterne, reformer i forbindelse med processerne for økonomisk styring eller foranstaltninger til gennemførelse af EU-retten og EU's politiske prioriteter og reformer i forbindelse med gennemførelsen af de økonomiske tilpasningsprogrammer. Instrumentet bør også yde teknisk støtte til forberedelse og gennemførelse af reformer inden for rammerne af de øvrige programinstrumenter. Kommissionen vil analysere anmodninger om støtte på basis af, hvor hastende, brede og dybe de identificerede problemer, støttebehovet pr. berørt politikområde, en analyse af socioøkonomiske indikatorer og medlemsstatens generelle administrative kapacitet.

På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til de eksisterende foranstaltninger og aktioner, der finansieres af andre EU-fonde eller EU-programmer, vil Kommissionen nå til enighed med medlemsstaten om de prioriterede støtteområder, målene, en vejledende tidsplan, støtteforanstaltningernes omfang og det skønnede samlede finansielle bidrag, som fastlægges i en samarbejds- og støtteplan.

Typen af foranstaltninger, som er berettigede til finansiering inden for rammerne af instrumentet for teknisk bistand, omfatter bl.a. ekspertise inden for politisk rådgivning og/eller politiske ændringer, udformning af strategier og køreplaner for reformer samt lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative reformer, hjælp fra eksperter, herunder udstationerede eksperter kapacitetsopbygning og hermed beslægtede støtteaktioner på alle forvaltningsniveauer, der bidrager til en styrkelse af civilsamfundet (artikel 18).

Medlemsstaterne bør have mulighed for at bidrage på frivillig basis til budgettet for instrumentet for teknisk bistand under programmet ved at overføre ressourcer til det. De supplerende frivillige overførsler kan bestå af bidrag fra programmerede midler under EU-fonde, der overføres i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) [efterfølgeren til forordningen om fælles bestemmelser] (artikel 21).

Kommissionen vil vedtage arbejdsprogrammer for at gennemføre instrumentet for teknisk bistand under programmet ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvori der fastsættes foranstaltninger til teknisk bistand og alle de elementer, der kræves i henhold til finansforordningen 16 (artikel 23).

Konvergensfaciliteten

En under konvergensfaciliteten støtteberettiget medlemsstat bør være en medlemsstat, der har truffet konkrete foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given tidsramme. Med henblik her på består påviselige foranstaltninger i et formelt brev fra den berørte medlemsstats regering til Kommissionen, hvori den giver klart tilsagn om at ville tiltræde euroområdet inden for en rimelig og fastlagt tidsramme, og efter høring af Kommissionen fremlægger en troværdig, tidsbunden køreplan for gennemførelsen af konkrete foranstaltninger til forberedelse af vellykket deltagelse i euroområdet, herunder skridt, der sikrer fuldstændig tilpasning af dens nationale lovgivning til kravene i henhold til EU-retten (herunder bankunionen).

Den type aktioner, der finansieres under konvergensfaciliteten for støtte af medlemskab af euroområdet, vil modtage både teknisk og finansiel støtte (ud over den, der allerede er til rådighed under programmets to andre instrumenter), der er relevante for forberedelse af deltagelse i euroområdet (artikel 25 og artikel 30). Konvergensfacilitetens komponenter finansiel støtte og teknisk støtte bør være underlagt samme regelsæt og gennemførelsesproces som programmets øvrige instrumenter.

Nogle få yderligere regler er tilføjet for så vidt angår støtteberettigelse af reformer og foranstaltninger for så vidt angår de to andre instrumenter. Disse supplerende regler omhandler fastsættelse af den maksimale vejledende tildeling og forslagene til reformtilsagn, anmodninger om teknisk støtte, og den dertil knyttede vurderingsproces. Derudover vil Kommissionen også vurdere relevansen af de foreslåede reformtilsagn og den ønskede tekniske støtte for forberedelsen af deltagelse i euroområdet (artikel 27 og artikel 31).

Andre bestemmelser

Der er fastsat bestemmelser om kommunikationsaktiviteter i forhold til Europa-Parlamentet og Rådet og over for offentligheden er fastlagt for de forskellige instrumenter (artikel 17 og 20) samt bestemmelser om komplementaritet (artikel 33), overvågning (artikel 34), årsrapporter (artikel 35) og evaluering (artikel 36).

2018/0213 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af det europæiske reformstøtteprogram

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 175, stk. 3, og artikel 197, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 17 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 18 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Artikel 120 og 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") foreskriver, at medlemsstaterne skal føre deres økonomiske politikker med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af Unionens mål og inden for rammerne af de overordnede retningslinjer, som Rådet fastsætter. Samordningen af medlemsstaternes økonomiske politikker er derfor et spørgsmål af fælles interesse.

(2)I henhold til traktatens artikel 175 bør medlemsstaterne samordne deres økonomiske politik med henblik på at nå de mål vedrørende økonomisk, social og territorial samhørighed, der er fastlagt i artikel 174.

(3)På EU-niveau tjener det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker til at udpege nationale reformprioriteter og følge deres gennemførelse. Medlemsstaterne udvikler selv deres enge nationale flerårige investeringsstrategier til støtte for disse reformprioriteter. Disse strategier bør fremlægges sammen med de årlige nationale reformprogrammer og opridse og samordne de prioriterede investeringsprojekter, som vil blive støttet af medlemsstaten og/eller Unionen. De bør også sikre, at EU-midlerne anvendes på en sammenhængende måde, så der skabes størst mulig merværdi af den finansielle støtte, som Union yder inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion og InvestEU, hvis det er relevant.

(4)Den økonomiske og finansielle krise har vist, at udvikling af sunde og robuste økonomier og finansielle systemer, der bygger på stærke økonomisk og sociale strukturer hjælper medlemsstaterne til at reagere mere effektivt på chok og til hurtigere at komme på fode igen bagefter. Gennemførelsen af strukturreformer er blandt Unionens politiske prioriteter, fordi sådanne reformer sigter på at genskabe et bæredygtigt opsving, frigøre vækstpotentialet, forbedre tilpasningsevnen og understøtte konvergensprocessen. Gennemførelse af strukturreformer kan også bidrage til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed, fremme produktivitet og investeringer og skabe gode betingelser for holdbar vækst og beskæftigelse i Unionen.

(5)Strukturreformer kan bidrage til at opnå en høj grad af robusthed i de nationale økonomier og af vedvarende konvergens blandt medlemsstaterne, hvilket er af afgørende betydning for vellykket og gnidningsløs deltagelse i den Økonomiske og Monetære Union. En sådan høj grad af vedvarende konvergens er særligt vigtigt for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, i deres forberedelse af tiltrædelse af euroområdet.

(6)Graden af medlemsstaternes gennemførelse af strukturreformer er stadig utilstrækkelig i EU. Erfaringen med gennemførelse af det europæiske semesters politikkoordineringsmekanisme viser, at gennemførelsen af strukturreformer generelt har været langsom og uensartet, og at den nationale reformindsats bør styrkes og motiveres.

(7)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 19 oprettedes støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 med et budget på 142 800 000 EUR. Støtteprogrammet blev oprettet for at forbedre medlemsstaternes evne til at udforme og gennemføre vækstfremmende administrative reformer og strukturreformer, bl.a. gennem hjælp til at udnytte EU-fondene effektivt og virkningsfuldt. Kommissionen yder teknisk støtte inden for rammerne af programmet efter anmodning fra en medlemsstat, og den kan omfatte en bred vifte af politiske områder. De første erfaringer med støtteprogrammet har vist, at efterspørgslen efter teknisk støtte er henholdsvis fire gange (2017) og fem gange (2018) så stor som den støtte der stilles til rådighed i det årlige budget.

(8)Andre EU-instrumenter og programmer yder også et betydeligt bidrag til at forbedre betingelserne for visse investeringer i medlemsstaterne, som kan tilskynde til eller være et led i sådanne reformer. Navnlig knytter de EU-midler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) YYY/XX [forordningen om fælles bestemmelser], investeringer til grundforudsætninger (tidligere kaldet forhåndsbetingelser), opererer med en makroøkonomisk styringsmekanisme og kan finansiere omkostninger ved strukturreformer i forbindelse med investeringer i politiske områder af relevans for samhørighedspolitikken. I øjeblikket er der dog ikke noget instrument, hvorigennem der kan ydes direkte finansiel støtte, som skaber incitamenter for medlemsstaterne til at gennemføre reformer på alle politiske områder som reaktion på udfordringer, der peges på i det europæiske semester. Desuden er der i øjeblikket ikke noget instrument, hvorigennem der ydes specifik og målrettet finansiel støtte og teknisk støtte til medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, i forbindelse med deres bestræbelser på at gennemføre reformer, som er relevante for tiltrædelse af euroområdet.

(9)I Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 20 , som indgår i en pakke af initiativer til uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, foreslås det at oprette nye budgetinstrumenter i form af et instrument til gennemførelse af reformer og et konvergensprogram. Formålet med sådanne instrumenter var at styrke de nationale økonomiers robusthed og skabe positive afsmittende virkninger i alle medlemsstater ved at skabe incitamenter til gennemførelse af strukturreformer, som bidrager til disse mål og er afgørende for Den Økonomiske og Monetære Unions stabilitet.

(10)På denne baggrund er det nødvendigt at styrke den nuværende ramme for støtte til medlemsstaterne ved at tilbyde direkte finansiel støtte og parallelt hermed teknisk støtte. Med henblik herpå bør der oprettes et nyt reformstøtteprogram ("programmet"), der skal skabe effektive incitamenter til at sætte skub i gennemførelsen af strukturreformer i medlemsstaterne. Programmet bør være omfattende og desuden nyde godt af de erfaringer, som Kommissionen og medlemsstaterne har gjort i forbindelse med anvendelsen af de øvrige instrumenter og programmer. Programmet bør også videreføre støtteprogrammets foranstaltninger og modus operandi, eftersom de har vist sig særdeles nyttige og værdsættes af medlemsstaterne, med henblik på at styrke de nationale myndigheders administrative kapacitet på forskellige politiske områder. Programmet bør også omfatte målrettet støtte til reformer i medlemsstater, som i øjeblikket ikke har euroen som valuta, og som påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist.

(11)For at kunne yde de forskellige typer af støtte, der er behov for, og for at tilgodese den enkelte komponents egenart, bør der oprettes tre særskilte, men komplementære instrumenter inden for rammerne af programmet, nemlig et instrument til gennemførelse af reformer, et instrument for teknisk støtte og en særlig konvergensprogrammet med henblik på at støtte forberedelse af medlemskab af euroområdet.

(12)Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(13)Programmets overordnede målsætning er øget samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse. Med henblik herpå bør det give finansielle incitamenter til at tackle strukturelle udfordringer og bidrage til at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet for så vidt angår deres institutioner og økonomiske og sociale sektorer.

(14)Der bør fastlægges specifikke målsætninger for programmets enkelte instrumenter. For så vidt angår instrumentet til gennemførelse af reformer bør de bestå af opfyldelse af konkrete delmål og mål, der fastlægges vedrørende den opfyldelse af reformtilsagnene, der udløser de finansielle incitamenter. For så vidt angår instrumentet for teknisk støtte bør de bidrage til de nationale myndigheders bestræbelser på at udforme og gennemføre reformer ved at tage højde for god praksis og ligestilledes erfaringer. Disse mål bør forfølges af alle medlemsstater inden for rammerne af de to instrumenter og, inden for rammerne af konvergensfaciliteten, af de medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, og som påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist.

(15)For at sikre, at reformer der modtager støtte fra programmet, håndterer alle centrale økonomiske og samfundsmæssige områder, bør både finansiel støtte og teknisk støtte inden for rammerne af programmet efter anmodning fra en medlemsstat stilles til rådighed af Kommissionen på en bred vifte af politiske områder, herunder områder med relation til offentlig finans- og kapitalforvaltning, institutionelle og administrative reformer, erhvervsklima, finanssektoren, produkt-, tjeneste- og arbejdsmarkederne, uddannelse og erhvervsuddannelse, bæredygtig udvikling, folkesundhed og socialforsorg.

(16)Der fastsættes ved denne forordning en finansieringsramme for programmet, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 21 . Der bør fastsættes en passende vejledende tildeling af det samlede budgetbeløb for hvert af programmets tre instrumenter, på de niveauer, som står i et rimeligt forhold til deres generelle specifikke mål og de hertil svarende behov.

(17)Med henblik på at tilgodese supplerende behov inden for rammerne af programmet bør medlemsstaterne have mulighed for at overføre midler til programmets budget, som er programmeret i henhold til delt forvaltning under EU-fonde efter disses procedure. Overførte midler bør gennemføres efter reglerne for dette program og til gavn for den berørte medlemsstat.

(18)For at understrege betydningen af at tage hånd om klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og for at nå FN's mål for bæredygtig udvikling vil programmet bidrage til at integrere klimaindsatsen og til opnåelsen af det overordnede mål, nemlig at 25 % af udgifterne i EU-budgettet skal gå til finansiering af støtte til klimamål. Relevante foranstaltninger vil blive identificeret under forberedelserne og gennemførelsen af programmet og revurderet som led i de relevante evaluerings- og revisionsprocesser.

(19)For så vidt angår instrumentet til gennemførelse af reformer er det nødvendigt at udpege de typer af reformer, der bør være berettigede til finansiel støtte. For at sikre deres bidrag til programmets målsætninger bør de støtteberettigede reformer være dem, som tager sigte på at tackle de udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik, herunder dem der foreslås for at efterkomme de landespecifikke henstillinger.

(20)For at give medlemsstaterne et meningsfuldt incitament til at gennemføre strukturreformer bør der fastsættes et maksimalt finansielt bidrag, som er til rådighed for dem under inden for rammerne af instrumentet for hver fase af tildeling og i forbindelse med hver forslagsindkaldelse. Dette maksimale bidrag bør beregnes på grundlag af medlemsstaternes befolkning. For at sørge for at de finansielle incitamenter er fordelt på hele programmets anvendelsesperiode skal tildeling af midler til medlemsstaterne foretages i en række faser. I første fase, der har en varighed på 20 måneder, bør halvdelen (11 000 000 000 EUR) af den samlede finansieringsramme for instrumentet til gennemførelse af reformer stilles til rådighed for medlemsstaterne, og de kan i denne fase modtage op til den maksimale tildeling ved at indgive forslag til reformtilsagn.

(21)Af hensyn til gennemsigtighed og effektivitet bør Kommissionen i den efterfølgende fase, der varer indtil programmets afslutning, gennemføre regelmæssige forslagsindkaldelser med henblik på at fordele den resterende halvdel (11 000 000 000 EUR) af instrumentets finansieringsramme plus de uudnyttede beløb fra den foregående fase. Med henblik herpå bør der fastlægges enkle procedurer. I forbindelse med hver forslagsindkaldelse skal medlemsstaterne opfordres til at indgive reformforslag samtidigt, og de kan få tildelt det maksimale finansielle bidrag på grundlag af deres reformforslag. Af hensyn til gennemsigtigheden bør den første forslagsindkaldelse, som Kommissionen afholder i den anden fase, vedrøre et beløb, der svarer til den resterende del (EUR 11 000 000 000) af instrumentets samlede finansieringsramme. Kommissionen bør kun afholde yderligere forslagsindkaldelser, såfremt den samlede finansieringsramme ikke er blevet anvendt fuldt ud. Kommissionen bør vedtage og offentliggøre en vejledende tidsplan for de yderlige forslagsindkaldelser, der skal afholdes, og bør for den enkelte forslagsindkaldelse angive det resterende beløb af den samlede finansieringsramme, som er til rådighed inden for rammerne af den pågældende forslagsindkaldelse.

(22)Det er nødvendigt at indføre en procedure for medlemsstaternes indgivelse af reformforslag og indholdet i dem. Med henblik på at sikre formålstjenlige procedurer bør medlemsstaterne indgive forslag til reformtilsagn sammen med deres nationale reformprogram, men i form af et særskilt bilag, som også kan indgives på et andet tidspunkt. Det er frivilligt at deltage i programmet, men medlemsstater, der oplever uforholdsmæssigt store ubalancer, bør i særlig grad opfordres til at fremsætte reformforslag inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer med henblik på at løse de problemer, der ligger til grund for sådanne uforholdsmæssigt store ubalancer.

(23)For at sikre ejerskab til og fokus på relevante reformer bør medlemsstaterne fastlægge reformtilsagnene som reaktion på de udfordringer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester (herunder dem, der peges på i de landespecifikke henstillinger), og de bør foreslå et detaljeret sæt foranstaltninger til gennemførelse af dem med delmål, mål og en tidsplan for gennemførelsen på maksimalt tre år. Der bør tilstræbes og opnås et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne gennem hele processen.

(24)Kommissionen bør vurdere arten og betydningen af de reformtilsagn, som medlemsstaterne har foreslået, og bør fastlægge det beløb, der skal tildeles, på grundlag af gennemsigtige kriterier. Med henblik herpå bør den tage hensyn til væsentlige elementer, som en medlemsstat har fremlagt, og vurdere, om de reformtilsagn, som medlemsstaten har foreslået, kan forventes effektivt at tackle de udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester, om de udgør en samlet reformpakke, om de kan forventes at styrke den nationale økonomis resultater og robusthed, og om gennemførelsen af dem kan forventes at få varig virkning i medlemsstaten, eventuelt ved at styrke den berørte medlemsstats institutionelle og administrative kapacitet. Desuden bør Kommissionen vurdere, om de interne ordninger, som medlemsstaterne har foreslået, forventes at sikre effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer, på maksimalt tre år.

(25)Der bør fastlægges passende retningslinjer i form af et bilag til denne forordning, så de kan danne grundlag for Kommissionens – gennemsigtige og rimelige – vurdering af de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne fremsætter, og så det finansielle bidrag kan fastsættes i overensstemmelse med målsætningerne og eventuelle andre relevante krav i forordningen. Af hensyn til gennemsigtighed og effektivitet bør der indføres et ratingsystem til vurdering af forslagene til reformtilsagn.

(26)For at bidrage til udarbejdelsen af forslag til reformtilsagn af høj kvalitet og bistå Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet, og af, i hvor høj grad de er opfyldt, bør der fastsættes bestemmelser om anvendelsen af peerrådgivning og ekspertrådgivning. Desuden bør Rådets Udvalg for Økonomisk Politik, der beskæftiger sig med det europæiske semester, efter omstændighederne i samråd med relevante traktatfæstede udvalg, kunne afgive udtalelse om de forslag til reformtilsagn, som medlemsstater indgiver. Af forenklingshensyn bør medlemsstaternes rapportering om fremskridtene med at opfylde reformtilsagnene foregå inden for rammerne af det europæiske semester.

(27)Af forenklingshensyn bør fastsættelsen af det finansielle bidrag foregå ud fra simple kriterier. Det finansielle bidrag bør være det samlede maksimale vejledende beløb, hvis de reformtilsagn, som medlemsstaten har foreslået, fuldt ud opfylder kriterierne i vurderingen, og bør være halvdelen af det samlede maksimale beløb, hvis de reformtilsagn, som medlemsstaten har foreslået, blot opfylder de pågældende kriterier på tilfredsstillende vis. Medlemsstaten bør ikke tildeles noget finansielt bidrag, hvis forslaget til reformtilsagn ikke opfylder vurderingskriterierne på tilfredsstillende vis.

(28)For at tilskynde til stabilitet i reformtilsagnene bør medlemsstaterne kun have mulighed for at ændre deres reformtilsagn én gang i gennemførelsesperioden, og kun hvis objektive omstændigheder kan begrunde noget sådant.

(29)Af gennemsigtighedsgrunde bør de reformtilsagn, som Kommissionen har vedtaget, meddeles Europa-Parlamentet og Rådet, og Kommissionen bør iværksætte kommunikationsaktiviteter, hvis det er relevant.

(30)Af hensyn til effektivitet og forenkling af den finansielle forvaltning af instrumentet bør Unionens finansielle støtte til reformtilsagn have form af et finansielt bidrag, der ikke er knyttet til omkostninger, jf. artikel 121, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) YYYY/XX ("finansforordningen") 22 , under direkte forvaltning.

(31)Med henblik på forsvarlig økonomisk forvaltning bør der fastsættes særlige regler for budgetforpligtelser, suspension, annullation og tilbagesøgning af midler. Betalinger bør bygge på Kommissionens positive vurdering af medlemsstatens gennemførelse af reformtilsagnene. Suspension og annullation af det finansielle bidrag bør være mulig, når medlemsstaten ikke har gennemført reformtilsagnene tilfredsstillende. For at sikre blivende virkning af reformerne efter gennemførelsen bør der fastsættes en rimelig periode, der nærmere angiver, hvad der forstås ved reformernes varige karakter, efter betaling af det finansielle bidrag. En femårsperiode bør anses for en rimelig minimumsbestemmelse. Der bør indføres en passende kontradiktorisk procedure for at sikre, at Kommissionens afgørelser vedrørende suspension, annullation og tilbagesøgning af udbetalte beløb garanterer medlemsstaternes ret til at fremsætte bemærkninger.

(32)For så vidt angår instrumentet for teknisk støtte har medlemsstaterne benyttet sig af teknisk støtte inden for rammerne af støtteprogrammet for strukturreformer i et omfang, der er stigende og overgår de oprindelige forventninger. Næsten alle medlemsstater har anmodet om støtte inden for rammerne af støtteprogrammet, og anmodningerne fordeler sig på alle de politiske områder, som programmet omfatter. Derfor bør støtteprogrammets hovedelementer bevares, herunder foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte.

(33)Instrumentet for teknisk støtte under programmet bør fortsat yde støtte til gennemførelsen af reformer på initiativ af medlemsstaterne, reformer i forbindelse med processerne for økonomisk styring eller foranstaltninger til gennemførelse af EU-retten og reformer i forbindelse med gennemførelsen af de økonomiske tilpasningsprogrammer. Det bør også yde teknisk støtte til forberedelse og gennemførelse af reformer inden for rammerne af de øvrige programinstrumenter.

(34)I overensstemmelse med den allerede eksisterende praksis vedrørende støtteprogrammet for strukturreformer bør der indføres en ubureaukratisk procedure for indgivelse af anmodninger om teknisk støtte. Der bør fastsættes passende kriterier for analysen af de anmodninger, som medlemsstaterne indgiver, under overholdelse af det overordnede princip om ligebehandling, ansvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed. Disse kriterier bør bygge på, hvor akutte, alvorlige og udbredte problemerne er, og på, hvor stort støttebehov, der har kunnet konstateres på de politikområder, hvor den tekniske støtte påtænkes.

(35)Indholdet af samarbejds- og støtteplanerne med de nærmere oplysninger om de foranstaltninger vedrørende teknisk støtte til medlemsstaterne bør også angives udspecificeres. I den forbindelse bør de påtænkte tekniske støtteforanstaltninger og det hermed forbundne anslåede samlede finansielle bidrag tage højde for de foranstaltninger og aktiviteter, der finansieres af EU-fonde eller EU-programmer.

(36)Med henblik på ansvarlighed, gennemsigtighed og sikring af synligheden af Unionens indsats bør samarbejds- og støtteplanerne på visse betingelser, der har til formål at beskytte følsomme oplysninger, forelægges Europa-Parlamentet og Rådet, og Kommissionen bør iværksætte kommunikationsaktiviteter, hvis det er relevant.

(37)Der bør fastsættes bestemmelser om gennemførelsen af instrumentet for teknisk støtte, navnlig forvaltningsmetoder, former for finansiering af de tekniske støtteforanstaltninger og indholdet af arbejdsprogrammerne, som bør vedtages ved gennemførelsesretsakter. Med henblik på betydningen af at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at forfølge og gennemføre reformer er det nødvendigt at tillade en medfinansieringssats for tilskud på op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger. For at muliggøre hurtig tilvejebringelse af teknisk støtte i hastetilfælde, bør der fastsættes bestemmelser for vedtagelse af særlige foranstaltninger for en begrænset periode. Med henblik herpå bør et begrænset beløb fra instrumentet for teknisk støttes arbejdsprogram reserveres til særlige foranstaltninger.

(38)Konvergensfaciliteten bør have til formål at yde både finansiel støtte og teknisk støtte til medlemsstater (ud over den, der allerede er til rådighed inden for rammerne af programmets to øvrige instrumenter), som ikke har euroen som valuta, og som påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist med henblik på forberedelse af medlemskab af euroområdet. Påviselige skridt bør bestå i et formelt brev fra den berørte medlemsstats regering til Kommissionen, hvori den giver klart tilsagn om at ville tiltræde euroområdet inden for en rimelig og fastlagt tidsramme, og fremlægger efter høring af Kommissionen en troværdig, tidsbunden køreplanfor gennemførelsen af konkrete foranstaltninger til forberedelse af vellykket deltagelse i euroområdet, herunder skridt, der sikrer fuldstændig tilpasning af dens nationale lovgivning til kravene i henhold til EU-retten (herunder bankunionen).

(39)Instrumentet bør bestå af to forskellige komponenter, som bør have til formål at give medlemsstaterne øgede finansielle incitamenter til at give sig i kast med og gennemføre relevante strukturreformer med henblik på at tiltræde euroområdet og også bør have til formål at tilbyde yderligere og målrettet teknisk støtte til udformning og gennemførelse af sådanne reformer.

(40)Af hensyn til ensartethed og forenkling bør konvergensfacilitetens komponenter finansiel støtte og teknisk støtte være underlagt samme regelsæt og gennemførelsesproces som programmets øvrige instrumenter. Derfor bør de relevante bestemmelser vedrørende instrumentet til gennemførelse af reformer og instrumentet for teknisk støtte under programmet også finde anvendelse på de relevante konvergensfacilitetskomponenter suppleret med visse specifikke regler.

(41)For så vidt angår reformers og foranstaltningers støtteberettigelse bør der indføres supplerende regler for fastsættelse af den maksimale vejledende tildeling, og for forslag til reformtilsagn, anmodninger om teknisk støtte og den hermed forbundne vurderingsproces. Navnlig bør der inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte være et yderligere finansielt bidrag til rådighed til tildeling til de støtteberettigede medlemsstater ud over det finansielle bidrag, som tildeles inden for instrumentet til gennemførelse af reformer, som ydes til gengæld for supplerende reformer, som den berørte medlemsstat har iværksat.

(42)For at sikre en effektiv og sammenhængende tildeling af midler fra Unionens budget og overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør aktioner under dette program være i overensstemmelse med og supplere igangværende EU-programmer, samtidig med at der undgås dobbeltfinansiering af samme udgifter. Navnlig bør Kommissionen og medlemsstaten i alle faser af processen sikre en effektiv koordination for at sikre konsistens, sammenhæng, komplementaritet og synergi mellem finansieringskilderne, herunder teknisk støtte.

(43)Som anført i punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 er der behov for at evaluere dette program på grundlag af oplysninger, der er tilvejebragt via specifikke overvågningskrav, samtidig med at overregulering og administrative byrder undgås, navnlig for medlemsstaterne. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer, der kan danne grundlag for en evaluering af programmets virkninger i praksis.

(44)Der bør foretages en uafhængig midtvejsevaluering af opfyldelsen af programmets målsætninger, effektiviteten af anvendelsen af dets ressourcer og af dets merværdi. Der bør endvidere foretages en uafhængig efterfølgende evaluering af programmets langsigtede virkning.

(45)Der bør fastsættes reformtilsagn, som medlemsstaterne skal gennemføre, det finansielle bidrag fra programmets budget, som skal tildeles dem, og arbejdsprogrammerne for gennemførelsen af den tekniske støtte. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser.

(46)Horisontale finansielle bestemmelser, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet med hjemmel i artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastlagt i finansforordningen, og de regulerer navnlig proceduren for opstillingen og gennemførelsen af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og de sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler, der vedtages med hjemmel i artikel 322 i TEUF, vedrører også beskyttelsen af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet, idet overholdelsen heraf er en væsentlig forudsætning for sund økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering.

(47)Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger, herunder ved forebyggelse, påvisning, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder og svig, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og efter omstændighederne ved anvendelse af administrative sanktioner, jf. finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 23 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 24 , Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 25 og Rådets forordning (EU) 2017/1939 26 . Navnlig kan Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), jf. forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96, foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader EU's finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan, jf. forordning (EU) 2017/1939, efterforske og retsforfølge svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 27 . I henhold til finansforordningen skal personer eller enheder, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om at beskytte Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, giver Kommissionen, OLAF, EPPO og Den Europæiske Revisionsret tilsvarende rettigheder.

(48)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(49)Nærværende forordning bør dog ikke være til hinder for videreførelse og ændring af støtteforanstaltninger, som Kommissionen har godkendt på grundlag af forordning (EU) nr. 2017/825 eller en anden EU-retsakt, der gælder for denne støtte pr. 31. december 2020. Foranstaltninger, der er godkendt i henhold til forordning (EU) 2017/825, bør derfor fortsat være gyldige. Med henblik her på bør der også fastsættes en overgangsbestemmelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I
Almindelige bestemmelser

Artikel 1
Genstand

Ved denne forordning oprettes reformstøtteprogrammet ("programmet").

Der fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021-2027, former for EU-finansiering samt regler for ydelsen heraf.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1."teknisk støtte" foranstaltninger, som hjælper medlemsstater med at gennemføre institutionelle, administrative og vækstfremmende strukturreformer, herunder foranstaltninger, som hjælper medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, med at forberede sig på deltagelse i euroområdet

2."finansiel støtte" et finansielt bidrag til en medlemsstat til gennemførelse af de strukturreformer strukturreformer, der er udpeget som led i det europæiske semester i henhold til artikel 2-a i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 28 , og til gennemførelse af reformer, som er relevante for forberedelsen af deltagelsen i euroområdet

3."national myndighed" en eller flere offentlige myndigheder, herunder på nationalt, regionalt og lokalt niveau[, samt medlemsstatsorganisationer i henhold til [artikel 2, nr. 42, i] finansforordningen, der samarbejder i overensstemmelse med partnerskabsprincippet inden for medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer

4."EU-fonde" fonde, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) YYY/XX [efterfølgeren til forordningen om fælles bestemmelser] 29  

5."international organisation" organisationer som omhandlet i finansforordningens artikel 156 og organisationer, der indgår i internationale organisationer i henhold til samme artikel og

6."støtteberettiget medlemsstat" under konvergensfaciliteten en medlemsstat, som ikke har euroen som valuta, og som påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist som led i dens forberedelse af tiltrædelse af euroområdet. Påviselige skridt skal bestå i et formelt brev fra den berørte medlemsstats regering til Kommissionen, hvori den giver klart tilsagn om at ville tiltræde euroområdet inden for en rimelig og fastlagt tidsramme, og fremlægger efter høring af Kommissionen en troværdig, tidsbunden køreplanfor gennemførelsen af konkrete foranstaltninger til forberedelse af vellykket deltagelse i euroområdet, herunder skridt, der sikrer fuldstændig tilpasning af dens nationale lovgivning til kravene i henhold til EU-retten (herunder bankunionen).

Artikel 3
Programmets struktur

Programmet består af følgende instrumenter:

(a)instrumentet til gennemførelse af reformer

(b)instrumentet for teknisk støtte og

(c)konvergensfaciliteten til forberedelse af medlemskab af euroområdet

Artikel 4
Generelle målsætninger

Programmet støtter følgende generelle målsætninger i alle medlemsstater:

(a)bidrage til at tackle nationale strukturelle reformudfordringer med det formål at forbedre de nationale økonomiers resultater og fremme robuste økonomiske og sociale strukturerer i medlemsstaterne med henblik på at fremme samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse og

(b)bidrage til at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til at imødegå de udfordringer, som institutioner, styring, offentlig administration og økonomiske og samfundsmæssige sektorer står over for.

Artikel 5
Specifikke målsætninger

1.For at nå den generelle målsætning i artikel 4 skal programmet have en række specifikke målsætninger, der skal forfølges i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater.

2.Programmet har følgende specifikke målsætninger:

(a)for så vidt angår instrumentet til gennemførelse af reformer skal programmet give medlemsstaterne finansielle incitamenter til at nå de strukturreformdelmål og -mål, som medlemsstaterne har påtaget sig over for Kommissionen i deres reformtilsagn.

(b)for så vidt angår instrumentet for teknisk støtte skal programmet støtte de nationale myndigheders bestræbelser på at forbedre deres administrative kapacitet til at udforme, udvikle og gennemføre reformer, herunder gennem udveksling af god praksis, hensigtsmæssige procedurer og metoder og en mere virkningsfuld og effektiv forvaltning af menneskelige ressourcer

(c)for så vidt angår konvergensfaciliteten til forberedelse af medlemskab af euroområdet skal programmet:

i) give medlemsstaterne finansielle incitamenter, der hjælper dem med at nå de reformdelmål og -mål, som er relevante for som medlemsstaterne forberedelse af deltagelsen i euroområdet, som medlemsstaterne har påtaget sig over for Kommissionen i deres reformtilsagn og

ii) støtte de bestræbelser, som støtteberettigede medlemsstaters nationale myndigheder udfolder for at forbedre deres administrative kapacitet til at udforme, udvikle og gennemføre reformer, der er relevante for forberedelse af deltagelse i euroområdet, herunder gennem udveksling af god praksis, hensigtsmæssige procedurer og metoder og en mere virkningsfuld og effektiv forvaltning af menneskelige ressourcer.

Artikel 6
Anvendelsesområde

De generelle og de specifikke mål i artikel 4 og 5 skal vedrøre politikområder med relation til samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, forskning og innovation, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, beskæftigelse og investering, og navnlig et eller flere af følgende:

(a)offentlig finans- og kapitalforvaltning, budgetprocesser, gælds- og skatteforvaltning samt politikker til bekæmpelse af skatteunddragelse

(b)institutionelle reformer og effektiv og serviceorienteret offentlig forvaltning og e-forvaltning, herunder om nødvendigt gennem regelforenklinger, en velfungerende retsstat, reformer af retssystemet og styrkelse af bekæmpelsen af svig, korruption og hvidvaskning af penge

(c)erhvervsklimaet, herunder for små og mellemstore virksomheder, genindustrialisering, udvikling af den private sektor, produkt- og tjenestemarkederne, investeringer, offentlig deltagelse i virksomheder, privatiseringsprocesser, handel og udenlandske direkte investeringer, konkurrence og offentlige indkøb, bæredygtig sektorudvikling og støtte til forskning og innovation og digitalisering

(d)uddannelse, arbejdsmarkedspolitikker, herunder dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, med sigte på at skabe beskæftigelse, digitale færdigheder, bekæmpelse af fattigdom, fremme af social inklusion, socialsikring og sociale velfærdssystemer, folkesundhed og sundhedssystemer samt samhørigheds-, asyl-, migrations- og grænsepolitik

(e)politikker for gennemførelse af klimaindsatsen, mobilitet, fremme af energi- og ressourceeffektivitet, vedvarende energikilder, opnåelse af energidiversificering og sikring af energisikkerhed, og politikker for landbruget, fiskeriet og en bæredygtig udvikling af landdistrikterne og

(f)politikker for finanssektoren, herunder fremme af finansiel forståelse, finansiel stabilitet, adgang til finansiering og långivning til realøkonomien samt udarbejdelse, levering og kvalitetsovervågning af samt rapportering af data og statistikker.

Artikel 7
Budget

1.Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 er på 25 000 000 000 EUR i løbende priser.

2.Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:

(a)op til 22 000 000 000 til instrumentet til gennemførelse af reformer

(b)op til 840 000 000 til instrumentet for teknisk støtte

(c)op til 2 160 000 000 til instrumentet til konvergensfaciliteten, heraf:

i) op til 2 000 000 000 til komponenten finansiel støtte og

ii) op til 160 000 000 til komponenten teknisk støtte.

Hvis en medlemsstat uden for euroområdet under konvergensfaciliteten pr. 31. december 2023 ikke påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist, omfordeles det maksimale beløb, der er til rådighed for den berørte medlemsstat under konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte i henhold til artikel 26, til det instrument til gennemførelse af reformer, der er omhandlet i første afsnit, litra a). Kommissionen vedtager en afgørelse herom efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens konklusioner.

3.Finansieringsrammen for programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og for at nå dets mål, herunder navnlig undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktioner, såsom kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, for så vidt de angår denne forordnings målsætninger, udgifter i forbindelse med IT, der fokuserer på informationsbehandling og -udveksling, samt alle andre udgifter til teknisk og administrativ støtte, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af programmet. Under hvert af de i artikel 3 omhandlede instrumenter kan udgifterne også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af tekniske støtteprojekter i marken og omkostninger til peerrådgivning og eksperter i forbindelse med vurdering og gennemførelse af strukturreformer.

4.Midler, der er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på disses anmodning overføres til programmet. Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte artikels litra c). De omhandlede midler anvendes om muligt til fordel for den pågældende medlemsstat.

KAPITEL II
Instrumentet til gennemførelse af reformer

Artikel 8
Støtteberettigede reformer 

I henhold til målsætningerne i artikel 4, litra a), og artikel 5, stk. 2, litra a), er de strukturreformer, der er berettiget til finansiering under programmet, de reformer, som tager sigte på at tackle udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik.

Artikel 9
Maksimalt finansielt bidrag

I bilag I fastsættes det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for hver medlemsstat ud af den samlede finansieringsramme for det instrument til gennemførelse af reformer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a). Et sådant maksimalt finansielt bidrag beregnes for hver medlemsstat under anvendelse af kriterierne og metoden i bilaget på grundlag af befolkningen i den enkelte medlemsstat. Et sådant maksimalt finansielt bidrag skal være til rådighed, så de kan tildeles den enkelte medlemsstat, helt eller delvist, i hver fase og ved hver forslagsindkaldelse i tildelingsprocessen, jf. artikel 10

Artikel 10
Tildelingsproces og forslagsindkaldelser

1.Tildelingsprocessen i forbindelse med den enkelte medlemsstats maksimale finansielle bidrag, jf. bilag 9, foregår i faser og gennem forslagsindkaldelser. For hver fase og forslagsindkaldelse kan medlemsstater foreslå, at de modtager hele det maksimale finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 9, til at opfylde de reformtilsagn, de har foreslået i henhold til artikel 11.

2.I en periode på 20 måneder fra denne forordnings anvendelsesdato stiller Kommissionen 11 000 000 000 EUR til rådighed til tildeling, hvilket udgør 50 % af den samlede finansieringsramme, der er omhandlet i stk. 7, stk. 2, litra a). Den enkelte medlemsstat kan foreslå, at den modtager hele det maksimale finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 9, til at opfylde de reformtilsagn, den har foreslået i henhold til artikel 11.

3.I den periode, der påbegyndes efter udløbet af den periode, der er omhandlet i stk. 2, stiller Kommissionen 11 000 000 000 EUR til rådighed til tildeling, hvilket udgør de resterende 50 % af den samlede finansieringsramme for det instrument til gennemførelse af reformer, som er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), plus det beløb, som ikke er blevet tildelt i henhold til stk. 2, på grundlag af forslagsindkaldelser, der tilrettelægges og offentliggøres inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer. Den første forslagsindkaldelse vedrører tildeling af 11 000 000 000 EUR.

4.Hvis den tilgængelige samlede finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), efter den første forslagsindkaldelse, der er omhandlet i stk. 3, ikke er blevet tildelt fuldt ud i henhold til stk. 2 og 3, afholder Kommissionen yderligere forslagsindkaldelser. Med henblik herpå vedtager og offentliggør den en vejledende tidsplan for yderlige forslagsindkaldelser, der skal afholdes i den berørte periode, og angiver for den enkelte forslagsindkaldelse det resterende beløb af den samlede finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a).

5.Hvis det resterende beløb, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkeligt til at dække de finansielle bidrag til medlemsstater, der har indgivet forslag i forbindelse med en forslagsindkaldelse, som fastsat i henhold til artikel 12, justeres tildelingerne til de berørte medlemsstater efter metoden i bilag I.

Artikel 11
Forslag til reformtilsagn

1.En medlemsstat, der ønsker at modtage støtte inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer, indgiver et forslag til reformtilsagn til Kommissionen. Forslaget skal indeholde et detaljeret sæt foranstaltninger til gennemførelse af strukturreformer som reaktion på udfordringer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester, samt delmål, mål og en tidsplan for gennemførelsen af reformerne på maksimalt tre år.

2.Den berørte medlemsstat fremlægger forslaget til reformtilsagn sammen med dets nationale reformprogram i form at et særskilt bilag. Det særskilte bilag kan indgives sammen med det nationale reformprogram eller på et andet tidspunkt.

3.Forslaget til reformtilsagn skal være behørigt begrundet og underbygget. Det skal navnlig indeholde følgende elementer:

a) arten og betydningen af de strukturreformer, der foreslås i forbindelse med de udfordringer, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester

b) de forventede økonomiske og samfundsmæssige virkninger af reformen i den berørte medlemsstat og, om muligt, den afsmittende virkning i andre medlemsstater

c) de ledsageforanstaltninger, der eventuelt er behov for

d) mulige investeringsomkostninger i forbindelse med reformerne, herunder oplysninger om eksisterende eller planlagt EU-finansiering af disse omkostninger

e) den berørte medlemsstats interne ordninger for effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer og

f) Andre relevante oplysninger.

4.I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til reformtilsagn af høj kvalitet, kan Kommissionen afholde peerrådgivning, med henblik på at den anmodende medlemsstat kan nyde godt af andre medlemsstaters erfaringer.

5.Ved vurderingen af forslaget til reformtilsagn samarbejder Kommissionen tæt med den berørte medlemsstat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger eller anmode om yderligere oplysninger. Den berørte medlemsstat fremsender de ønskede yderligere oplysninger og kan om nødvendigt ændre forslaget, inden det indgives officielt.

6.Ved vurderingen af forslaget til reformtilsagn og fastsættelsen af, hvilket beløb der tildeles den berørte medlemsstat, tager Kommissionen hensyn til begrundelsen og de elementer, som den berørte medlemsstat har fremlagt, jf. stk. 3, og andre relevante oplysninger.

7.Kommissionen vurderer arten og betydningen af forslaget til reformtilsagn og tager med henblik herpå hensyn til følgende kriterier:

a) om reformtilsagnene:

i).    forventes effektivt at tackle de udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester, nemlig:

-    i de landespecifikke henstillinger og i andre relevante dokumenter fra det europæiske semester, som Kommissionen har vedtaget officielt eller

-    hvis det er relevant, i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 30

ii)    udgør en samlet reformpakke

iii).    forventes at styrke den berørte medlemsstats økonomis resultater og robusthed

iv).    forventes at få varig virkning ved at blive gennemført, eventuelt ved at styrke den berørte medlemsstats institutionelle og administrative kapacitet og

b) om de interne ordninger, som de berørte medlemsstater har foreslået, forventes at sikre effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer, på maksimalt tre år.

De vurderingskriterier, der er omhandlet i dette stykke, skal anvendes efter retningslinjerne i bilag II.

8.Med henblik på vurderingen af de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet, kan Kommissionen bistås af eksperter.

9.Udvalget for Økonomisk Politik, der blev nedsat ved Rådets afgørelse 2000/604/EF om sammensætning af og vedtægter for Udvalget for Økonomisk Politik 31 , kan afgive udtalelse om de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet.

Artikel 12
Kommissionens afgørelse

1.Kommissionen træffer afgørelse senest fire måneder efter medlemsstatens officielle indgivelse af forslaget ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Hvis Kommissionens vurdering af det forslag til reformtilsagn, som medlemsstaten har indgivet, er positiv, fastsættes det i afgørelsen, hvilke reformtilsagn medlemsstaten skal gennemføre, herunder delmålene og målene og det finansielle bidrag, der er tildelt i henhold til artikel 10.

Det finansielle bidrag supplerer andre foranstaltninger eller aktioner, der støttes med EU-midler, i henhold til artikel 33.

2.Det finansielle bidrag, der er omhandlet i stk. 1, skal fastsættes under hensyntagen til arten og betydningen af de reformer, som den berørte medlemsstat foreslår, som vurderet på grundlag af kriterierne i artikel 11, stk. 7, på basis af retningslinjerne i bilag II og i overensstemmelse med følgende kriterier:

(a)hvis det forslag til reformtilsagn, som den berørte medlemsstat har indgivet, fuldt ud opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, anses reformtilsagnene for "essentielle", og det fulde beløb af det maksimale finansielle bidrag, jf. artikel 9, skal tildeles den berørte medlemsstat

(b)hvis det forslag til reformtilsagn, som den berørte medlemsstat har indgivet, opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, på tilfredsstillende vis, anses reformtilsagnene for "vigtige", og halvdelen af det fulde beløb af det maksimale finansielle bidrag, jf. artikel 9, skal tildeles den berørte medlemsstat og

(c)hvis det forslag til reformtilsagn, som den berørte medlemsstat har indgivet, ikke opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, på tilfredsstillende vis, tildeles den berørte medlemsstat ikke noget finansielt bidrag.

3.Ved den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes det finansielle bidrag, der skal udbetales i én tranche, så snart medlemsstaten på tilfredsstillende vis har gennemført alle delmål og mål, som er udpeget i relation til gennemførelsen af de enkelte reformtilsagn.

Ved afgørelsen skal fastsættes perioden for reformtilsagnenes gennemførelse, som skal være senest tre år efter vedtagelsen af afgørelsen. Ved afgørelsen fastlægges også: de detaljerede ordninger og tidsplanen for den berørte medlemsstats gennemførelse af reformtilsagnene og rapportering herom inden for det europæiske semester de relevante indikatorer vedrørende opfyldelse af delmålene og målene og den måde, hvorpå Kommissionen gives adgang til de underliggende relevante data.

4.Hvis Kommissionens vurdering af det forslag til reformtilsagn, som en medlemsstat har indgivet, er negativ, giver den senest fire måneder efter medlemsstatens officielle indgivelse af forslaget til reformtilsagn, meddelelse om sin vurdering.

Artikel 13
Ændring af reformtilsagn

1.Hvis den berørte medlemsstat på grund af objektive omstændigheder ikke længere kan indfri sine reformtilsagn helt eller delvist, herunder relevante delmål og mål, kan den berørte medlemsstat rette en begrundet anmodning til Kommissionen om at ændre eller erstatte den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1. Med henblik herpå kan medlemsstaten foreslå et ændret eller nyt sæt reformtilsagn.

2.Hvis Kommissionen finder, at den begrundelse, som den berørte medlemsstat har gjort gældende, berettiger en ændring af reformtilsagnene, vurderer Kommissionen det nye forslag i henhold til bestemmelserne i artikel 11 og træffer en ny afgørelse i henhold til artikel 12 senest fire måneder efter den officielle indgivelse af anmodningen.

3.Hvis Kommissionen finder, at den begrundelse, som den berørte medlemsstat har gjort gældende, ikke berettiger en ændring af reformtilsagnene, afviser Kommissionen anmodningen senest fire måneder efter den officielle indgivelse af anmodningen efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger senest en måned, efter at Kommissionen har givet meddelelse om sine konklusioner.

4.Der kan kun foretages ændring af reformtilsagnene én gang i løbet af den gennemførelsesperiode, der er fastsat i den i artikel 12, stk. 1, omhandlede afgørelse.

Artikel 14
Medlemsstatens rapportering inden for rammerne af det europæiske semester

Uden at dette berører artikel 12, stk. 3, andet afsnit, aflægger den berørte medlemsstat regelmæssigt rapport inden for rammerne af det europæiske semester, om fremskridtene med at opfylde reformtilsagnene. Med henblik herpå opfordres medlemsstaterne til at anvende indholdet i de nationale reformprogrammer som et redskab til at rapportere om fremskridt hen imod reformgennemførelse. De detaljerede ordninger og tidsplanen for rapportering, herunder den måde, hvorpå Kommissionen gives adgang til de underliggende relevante data, fastsættes i den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1.

Artikel 15
Regler for betaling, suspension og annullation af finansielle bidrag

1.Det finansielle bidrag, der ydes til en medlemsstat inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer, har form af finansiering, som ikke er knyttet til udgifter, jf. finansforordningens artikel 125, stk. 1, litra a); det forvaltes i overensstemmelse med reglerne for direkte forvaltning som fastsat i nævnte forordning og kræver ikke national medfinansiering.

2.Den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, udgør en specifik retlig forpligtelse som omhandlet i finansforordningen, hvilket kan bygge på samlede tilsagn. Budgettilsagn kan opdeles i årlige trancher over flere år. 

3.Betaling af finansielle bidrag til de berørte medlemsstater i henhold til denne artikel foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler til rådighed.

4.Efter at den berørte medlemsstat har opfyldt sine reformtilsagn, indgiver den en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag til Kommissionen. Kommissionen vurderer seneste to måneder efter indgivelsen af anmodningen, om de relevante delmål og mål i den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, er gennemført på tilfredsstillende vis. Med henblik herpå bistås den eventuelt som omhandlet i artikel 11, stk. 8.

Hvis resultatet af vurderingen er positivt, udbetales det finansielle bidrag i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen.

5.Hvis Kommissionen som følge af den vurdering, der er omhandlet i stk. 4, har konstateret, at delmålene og målene i den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, ikke er gennemført på tilfredsstillende vis, suspenderes betalingen af det finansielle bidrag helt eller delvist. Den berørte medlemsstat skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger senest en måned, efter at Kommissionen har givet meddelelse om sine konklusioner.

Suspensionen ophæves, hvis medlemsstaten træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at de delmål og mål, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, gennemføres på tilfredsstillende vis.

6.Uanset finansforordningens artikel 116, stk. 2, løber betalingsfristen fra datoen for meddelelsen af det positive resultat til medlemsstaten i henhold til stk. 4, andet afsnit, eller fra datoen for meddelelsen af ophævelsen af suspensionen i henhold til stk. 5, andet afsnit.

7.Hvis den berørte medlemsstat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger senest seks måneder fra suspensionen, annullerer Kommissionen det finansielle bidrag i henhold til finansforordningens artikel 14, stk. 1, efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens konklusioner.

8.Hvis medlemsstaten inden for 18 måneder fra vedtagelsen af de reformtilsagn, der er fastsat ved den i artikel 12, stk. 1, omhandlede afgørelse, ingen konkrete fremskridt er gjort med opfyldelsen af relevante delmål og mål, annulleres det finansielle bidrag i henhold til finansforordningens artikel 14, stk. 1. Ved ingen konkrete fremskridt forstås, at medlemsstaten ikke har overholdt den tidsplan, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3.

Kommissionen træffer afgørelse om annullation efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens konklusioner. 

Artikel 16
Reformernes varige karakter

1.En medlemsstat tilbagebetaler Kommissionen ethvert finansielt bidrag, som det har fået udbetalt i henhold til artikel 15 vedrørende et reformtilsagn, hvis de betingelser, der muliggjorde betalingen, inden for fem år fra betalingen har ændret sig væsentligt i den berørte medlemsstat.

2.Følgende tilfælde repræsenterer en væsentlig ændring af de betingelser, der muliggjorde betalingen:

(a)de elementer, der førte til opfyldelsen af reformtilsagnene, ændres radikalt eller

(b)de elementer, der førte til opfyldelsen af reformtilsagnene, ændres væsentligt af andre foranstaltninger.

3.Kommissionen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter at have givet den berørte medlemsstat mulighed for at fremsætte bemærkninger inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af Kommissionens konklusioner. 

Artikel 17
Oplysninger til Europa-Parlamentet og Rådet og meddelelse om reformtilsagnene 

1.Kommissionen fremsender de reformtilsagn, der er omhandlet i artikel 12, til Europa-Parlamentet og Rådet uden unødig forsinkelse.

2.Hvis den berørte medlemsstat har givet samtykke hertil, kan Kommissionen iværksætte kommunikationsaktiviteter, der sikrer synligheden af EU-finansiering i den finansielle støtte, der påtænkes i reformtilsagnspakken.

KAPITEL III
Instrumentet for teknisk støtte

Artikel 18
Foranstaltninger, der er berettiget til teknisk støtte

I henhold til målsætningerne i artikel 4, litra b), og artikel 5, stk. 2, litra a), finansierer instrument for teknisk støtte navnlig følgende typer af foranstaltninger.

(a)ekspertise inden for politisk rådgivning, politikændring, udformning af strategier og køreplaner for reformer samt lovgivningsmæssige, institutionelle, strukturelle og administrative reformer

(b)hjælp fra eksperter, herunder udstationerede eksperter, i en kortere eller længere periode til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med tolkning, oversættelse og samarbejde, administrativ støtte samt infrastruktur og udstyr

(c)institutionel, administrativ og sektorspecifik kapacitetsopbygning og hermed beslægtede støtteaktioner på alle forvaltningsniveauer, herunder i givet fald aktioner, der bidrager til en styrkelse af civilsamfundet, navnlig:

i)seminarer, konferencer og workshops

ii)arbejdsbesøg i relevante medlemsstater eller i et tredjeland, som giver embedsmændene mulighed for at opnå eller øge deres ekspertise eller viden på relevante områder og

iii)uddannelsesaktioner og udvikling af onlinekurser eller andre kurser for at fremme de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber med relation til relevante reformer

(d)indsamling af data og statistikker, udvikling af fælles metoder og, når det skønnes hensigtsmæssigt, af indikatorer eller benchmarks

(e)tilrettelæggelse af lokal operationel støtte på områderne asyl, migration og grænsekontrol

(f)It-kapacitetsopbygning, herunder ekspertise vedrørende udvikling, vedligeholdelse, drift og kvalitetskontrol af IT-infrastrukturen og applikationer, der er nødvendige for at gennemføre de relevante reformer, samt ekspertise vedrørende programmer, der retter sig mod digitalisering af offentlige tjenesteydelser

(g)undersøgelser, forskning, analyser og rundspørger, evalueringer og konsekvensanalyser og udvikling og offentliggørelse af vejledninger, rapporter og uddannelsesmateriale

(h)kommunikationsprojekter for indlæring, samarbejde, bevidstgørelse, informationsformidling og udveksling af god praksis tilrettelæggelse af oplysnings- og informationskampagner, mediekampagner og -begivenheder, herunder intern kommunikation og i givet fald kommunikation via sociale netværk og

(i)udarbejdelse og offentliggørelse af materiale med henblik på at formidle oplysninger om og resultaterne af programmet, herunder gennem udvikling, drift og vedligeholdelse af systemer og redskaber, hvortil der bruges informations- og kommunikationsteknologier.

Artikel 19
Anmodning om teknisk støtte

1.En medlemsstat, der ønsker at modtage teknisk støtte under dette instrument, indgiver en anmodning om teknisk støtte til Kommissionen med angivelse af politikområderne og prioriteterne for støtte inden for programmets anvendelsesområde som fastsat i artikel 6. Kommissionen afholder forslagsindkaldelser inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte med passende frister for indgivelse af anmodninger. Kommissionen kan give vejledning om de vigtigste dele, som anmodningen om støtte skal omfatte.

2.Medlemsstaterne kan indgive en anmodning om teknisk støtte under omstændigheder i forbindelse med:

(a)gennemførelse af reformer i medlemsstaterne på deres eget initiativ, navnlig for at opnå bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse

(b)gennemførelse af de økonomiske tilpasningsprogrammer i medlemsstater, der modtager finansiel støtte fra Unionen i henhold til eksisterende instrumenter, navnlig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 32 for medlemsstater, der har euroen som valuta, og Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 33 for medlemsstater, der ikke har euroen som valuta

(c)gennemførelse af vækstskabende reformer i forbindelse med økonomiske styringsprocesser, navnlig de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester og aktioner forbundet med gennemførelsen af EU-retten

(d)medlemsstaters udarbejdelse af forslag til reformtilsagn og gennemførelse af reformtilsagn

(e)gennemførelse af reformer af relevans for forberedelse af medlemskab af euroområdet for medlemsstater, som ikke har euroen som valuta, og som påviseligt har truffet foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist.

3.Under hensyntagen til principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning og efter dialog med medlemsstaten, herunder inden for rammerne af det europæiske semester, gennemgår Kommissionen den i stk. 1 omhandlede støtteanmodning på basis af, hvor hastende, brede og dybe de identificerede problemer er, støttebehovet pr. berørt politikområde, en analyse af socioøkonomiske indikatorer og medlemsstatens generelle administrative kapacitet.

På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til de eksisterende aktioner og foranstaltninger, der finansieres af EU-fondene eller andre EU-programmer, når Kommissionen til enighed med den pågældende medlemsstat om de prioriterede støtteområder, målene, en vejledende tidsplan og omfanget af den støtte, der skal ydes, og det skønnede samlede finansielle bidrag til den tekniske støtte, som fastsættes i en samarbejds- og støtteplan.

4.I den samarbejds- og støtteplan, der er omhandlet i stk. 3, skal, særskilt fra anden teknisk støtte, udpeges de foranstaltninger, som knytter sig til forberedelse af medlemskab af euroområdet i henhold til artikel 32. I planen skal også særskilt udpeges de foranstaltninger, som knytter sig til de reformtilsagn, som medlemsstaterne har afgivet i henhold til artikel 13 og 29.

Artikel 20
Oplysninger til Europa-Parlamentet og Rådet og meddelelse om samarbejds- og støtteplaner 

1.Med den støttemodtagende medlemsstats samtykke fremsender Kommissionen samarbejds- og støtteplanen til Europa-Parlamentet og Rådet uden unødig forsinkelse. Den berørte medlemsstat kan afvise at give et sådant samtykke i tilfælde af følsomme eller fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse ville skade offentlighedens interesse i medlemsstaten.

2.Uanset bestemmelserne i stk. 1 videresender Kommissionen dog samarbejds- og støtteplanen for Europa-Parlamentet og Rådet under følgende omstændigheder:

(a)så snart den berørte medlemsstat har bortredigeret alle følsomme eller fortrolige oplysninger, hvis offentliggørelse ville skade offentlighedens interesse i medlemsstaten

(b)efter en rimelig tidsfrist, når offentliggørelsen af de relevante oplysninger ikke vil indvirke negativt på gennemførelsen af støtteforanstaltningerne under programmet, og under ingen omstændigheder senere end to måneder efter gennemførelsen af sådanne foranstaltninger i henhold til samarbejds- og støtteplanen

3.Kommissionen kan iværksætte kommunikationsaktiviteter, der sikrer synligheden af EU-finansiering i de støtteforanstaltninger, der påtænkes i samarbejds- og støtteplanerne.

Artikel 21
Andre finansielle bidrag til instrumentet for teknisk støtte

1.Foruden gennem den finansieringsramme, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, litra b) og litra c), nr. ii), kan budgettet for teknisk støtte finansieres gennem supplerende frivillige bidrag fra medlemsstaterne.

2.De supplerende frivillige bidrag, der er omhandlet i stk. 1, kan bestå af bidrag i henhold til artikel 100 i forordning [efterfølgeren til forordningen om fælles bestemmelser] og efter proceduren i samme artikel, jf. artikel 7, stk. 4.

Artikel 22
Supplerende finansiering

Aktioner, der finansieres via instrumentet for teknisk støtte, kan modtage støtte fra andre EU-programmer, -instrumenter eller -fonde under Unionens budget, forudsat at sådan støtte ikke dækker samme udgift.

Artikel 23
Gennemførelse af instrumentet for teknisk støtte

1.Kommissionen gennemfører instrumentet for teknisk støtte i overensstemmelse med finansforordningen.

2.Foranstaltningerne inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte, kan gennemføres enten direkte af Kommissionen eller indirekte af andre enheder og personer end medlemsstater i overensstemmelse med artikel XX i finansforordningen. Navnlig består Unionens støtte til aktioner i henhold til artikel 19 af:

(a)tilskud

(b)offentlige indkøbskontrakter

(c)godtgørelse af eksterne eksperters udgifter, herunder eksperter fra de nationale, regionale eller lokale myndigheder i medlemsstater, der yder eller modtager støtte

(d)bidrag til trustfonde, der er oprettet af internationale organisationer og

(e)aktioner gennem indirekte forvaltning.

3.Der kan ydes tilskud til medlemsstaternes nationale myndigheder, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppen, internationale organisationer, offentlige eller private organer og enheder, som er lovligt etableret i:

(a)medlemsstater

(b)lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i overensstemmelse med betingelserne heri.

Samfinansieringssatsen for tilskud er op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

4.Teknisk støtte kan også ydes af individuelle eksperter, der kan indbydes til at bidrage til udvalgte aktiviteter, som organiseres under programmet, når dette er nødvendigt for at nå de specifikke mål, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra b), og litra c), nr. ii).

5.For at gennemføre instrumentet for teknisk støtte under programmet vedtager Kommissionen arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

I arbejdsprogrammerne fastsættes tildelingen vedrørende instrumentet for teknisk støtte. De fastsætter også de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke målsætninger som omhandlet i denne forordnings artikel 4, litra b), og artikel 5, litra b), og litra c), nr. ii, og udvælgelses- og tildelingskriterierne for tildeling af tilskud samt alle de elementer, der kræves i henhold til finansforordningen.

6.For at sikre en rettidig tildeling af midler skal en begrænset del af arbejdsprogrammet forbeholdes særlige foranstaltninger i tilfælde af uforudsete og behørigt begrundede årsager til en hastende indsats, f.eks. en alvorlig forstyrrelse i økonomien eller væsentlige omstændigheder med alvorlige konsekvenser for de økonomiske og sociale forhold i en medlemsstat, der ligger uden for dens kontrol.

Kommissionen kan på anmodning af en medlemsstat, der ønsker af modtage teknisk støtte, træffe særlige foranstaltninger i overensstemmelse med de målsætninger og aktioner, der er udpeget i dette instrument, for at yde de nationale myndigheder teknisk støtte til at tackle akutte behov. Sådanne særlige foranstaltninger er af midlertidig karakter og må kun være underlagt de betingelser, der er fastsat i artikel 19, stk. 2. De særlige foranstaltninger skal ophøre inden for seks måneder og kan erstattes med tekniske støtteforanstaltninger, jf. betingelserne i artikel 19.

KAPITEL IV
Konvergensfaciliteten

Artikel 24
Almindelige bestemmelser

1.Konvergensfaciliteten til forberedelse af medlemskab af euroområdet er til rådighed for enhver støtteberettiget medlemsstat som omhandlet i artikel 2, stk. 6. Støtten består af følgende to komponenter:

(a)komponenten finansiel støtte og

(b)komponenten teknisk støtte

2.Bestemmelserne i kapitel II finder anvendelse på komponenten finansiel støtte, suppleret af bestemmelserne i artikel 25-29.

3.Bestemmelserne i kapitel III finder anvendelse på komponenten teknisk støtte, suppleret af bestemmelserne i artikel 30-32.

Afdeling 1
Finansiel støtte

Artikel 25
Støtteberettigede reformer

Strukturreformer, der er støtteberettigede inden for rammerne af konvergensfaciliteten, skal være reformer, som hjælper støtteberettigede medlemsstater i deres forberedelse af tiltrædelse af euroområdet Disse reformer tager sigte på at tackle udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik. 

Artikel 26
Maksimale finansielle bidrag til rådighed for medlemsstaterne

I bilag X fastsættes det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for hver medlemsstat ud af den samlede finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra c), nr. 1). Et sådant maksimalt finansielt bidrag beregnes for hver medlemsstat under anvendelse af kriterierne og metoden i nævnte bilag på grundlag af befolkningen i den enkelte medlemsstat og finder anvendelse på hver af faserne af tildelingen og forslagsindkaldelserne, jf. artikel 10.

Uden at dette berører artikel 7, stk. 2, andet afsnit, skal der være et sådant maksimalt finansielt bidrag til rådighed for hver støtteberettiget medlemsstat, helt eller delvist, i hver fase af tildelingsprocessen efter proceduren i artikel 10, og det skal udgøre et supplerende bidrag ud over det finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 9, som ydes til gengæld for de supplerende reformer, som den berørte medlemsstat har iværksat i henhold til artikel 25.

Artikel 27
Forslag til reformtilsagn

1.En støtteberettiget medlemsstat indgiver et forslag til reformtilsagn inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte i henhold til artikel 11.

2.Det forslag til reformtilsagn, som er omhandlet i stk. 1, skal indeholde de reformer, som anses for vigtige for den støtteberettigede medlemsstats forberedelse af deltagelsen i euroområdet og skal henvise til det formelle brev fra den berørte medlemsstats regering til Kommissionen, hvori den giver klart tilsagn om at ville tiltræde euroområdet inden for en rimelig og fastlagt tidsramme, og fremlægger efter høring af Kommissionen en troværdig og tidsbunden køreplan for gennemførelsen af konkrete foranstaltninger til forberedelse af vellykket deltagelse i euroområdet, herunder skridt, der sikrer fuldstændig tilpasning af dens nationale lovgivning til kravene i henhold til EU-retten (herunder bankunionen).

Et sådant forslag må ikke vedrøre reformer, som allerede er forslået eller allerede finansieret inden for rammerne af det i kapitel 2 omhandlede instrument til gennemførelse af reformer.

3.Kommissionen vurderer forslag til reformtilsagn, der er indgivet inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte i henhold til artikel 11. Desuden vurderer Kommissionen relevansen af de foreslåede reformtilsagn for forberedelse af deltagelse i euroområdet.

Artikel 28
Kommissionens afgørelse

1.Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 12, stk. 1, hvori der, for så vidt angår de reformtilsagn, som den støtteberettigede medlemsstat skal gennemføre, fastsættes de samme elementer, som de i nævnte artikel omhandlede elementer, som er vigtige for forberedelse af deltagele i euroområdet. Afgørelsen skal også henvise til det formelle brev fra den berørte medlemsstats regering til Kommissionen, hvori den giver et klart tilsagn om at ville tiltræde euroområdet inden for en rimelig og fastlagt tidsramme, og fremlægger efter høring af Kommissionen en troværdig, tidsbunden køreplanfor gennemførelsen af konkrete foranstaltninger til forberedelse af vellykket deltagelse i euroområdet, herunder skridt, der sikrer fuldstændig tilpasning af dens nationale lovgivning til kravene i henhold til EU-retten (herunder bankunionen).

2.Det finansielle bidrag i den afgørelse, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, fastsættes i overensstemmelse med de kriterier, der er angivet i nævnte artikel og i overensstemmelse med de supplerende kriterier i artikel 27, stk. 3. Det skal udgøre et særskilt bidrag i forhold til det finansielle bidrag, der ydes inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer, og tildeles til gengæld for reformer, der er vigtige for den berørte medlemsstats forberedelse af deltagelse i euroområdet.

Artikel 29
Supplerende finansiering

Reformer, der finansieres inden for rammerne af instrument til gennemførelse af reformer i henhold til kapitel II, kan ikke finansieres inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte.

Afdeling 2
Teknisk støtte

Artikel 30
Støtteberettigede foranstaltninger

I overensstemmelse med målene i artikel 4, litra b), og artikel 5, stk. 2, litra c), nr. ii), kan konvergensfaciliteten finansiere foranstaltninger og aktiviteter i henhold til artikel 18, som bidrager til støtteberettigede medlemsstaters forberedelse af tiltrædelse af euroområdet.

Artikel 31
Anmodning om teknisk støtte

1.En støtteberettiget medlemsstat indgiver en anmodning om tekniske støtte inden for rammerne af konvergensfaciliteten i henhold til artikel 19. Anmodningen skal også henvise til det formelle brev fra den berørte medlemsstats regering til Kommissionen, hvori den giver et klart tilsagn om at ville tiltræde euroområdet inden for en rimelig og fastlagt tidsramme, og fremlægger efter høring af Kommissionen en troværdig, tidsbunden køreplanfor gennemførelsen af konkrete foranstaltninger til forberedelse af vellykket deltagelse i euroområdet, herunder skridt, der sikrer fuldstændig tilpasning af dens nationale lovgivning til kravene i henhold til EU-retten (herunder bankunionen).

2.Anmodningerne om teknisk støtte skal indeholde en angivelse af, om de er relevante for forberedelse af medlemskab af euroområdet i henhold til artikel 30 og en fyldestgørende begrundelse herfor.

3.Kommissionen analyserer anmodninger om teknisk støtte inden for rammerne af konvergensfaciliteten særskilt fra andre anmodninger om teknisk støtte. I forbindelse med analysen i henhold til artikel 19 overvejer Kommissionen også anmodningens relevans for forberedelse af medlemskab af euroområdet.

4.I den samarbejds- og støtteplan, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, skal, særskilt fra anden teknisk støtte, udpeges de foranstaltninger, som knytter sig til forberedelse af medlemskab af euroområdet.

Artikel 32
Gennemførelse af teknisk støtte

I det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 23, stk. 5, fastsættes også ydelse af teknisk støtte til støtteberettigede medlemsstater vedrørende reformer, der bidrager til deres forberedelse af tiltrædelse af euroområdet. I arbejdsprogrammerne fastsættes også de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke målsætninger som omhandlet i denne forordnings artikel 4, litra b), og artikel 5, stk. 2, litra c), nr. ii), udvælgelses- og tildelingskriterierne for tildeling af tilskud samt alle de elementer, der kræves i henhold til finansforordningen.

KAPITEL V
Komplementaritet, overvågning og evaluering

Artikel 33
Samordning og komplementaritet

1.Kommissionen og de berørte medlemsstater skaber, i en udstrækning, der modsvarer deres respektive ansvarsområder, synergier og sikrer en effektiv koordinering mellem programmet og andre EU-programmer og EU-instrumenter, navnlig de foranstaltninger, der finansieres af EU-fondene. De skal med henblik herpå:

(a)sikre komplementaritet, synergi, sammenhæng og konsistens mellem de forskellige instrumenter på EU-plan og nationalt plan og i givet fald på regionalt plan, navnlig for så vidt angår foranstaltninger, der finansieres af EU-fonde, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen

(b)optimere koordineringsmekanismerne for at undgå dobbeltarbejde og

(c)sikre de et tæt samarbejde mellem dem, der er ansvarlige for gennemførelsen på EU-plan, nationalt plan og i givet fald regionalt plan for at skabe sammenhængende og strømlinede støtteaktioner under hvert af de instrumenter, der er oprettet ved denne forordning.

2.Kommissionen bestræber sig på at sikre komplementaritet og synergi med den støtte, der ydes af andre relevante internationale organisationer.

Artikel 34
Overvågning af gennemførelsen

1.Kommissionen overvåger gennemførelsen af programmet og måler opfyldelsen af det overordnede målsætninger fastsat ved artikel 4 og de specifikke målsætninger fastsat ved artikel 5. Indikatorer, som skal bruges til rapportering om fremskridt og til overvågning og evaluering af programmets udvikling hen imod opfyldelsen af de generelle og specifikke målsætninger, findes i bilag III for hvert programinstrument. Overvågningen af gennemførelsen skal være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af de forskellige programinstrumenter.

2.Performancerapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler forholdsmæssige rapporteringskrav.

Artikel 35
Årsrapport

1.En gang om forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en årsrapport om programmets gennemførelse.

2.For så vidt angår aktiviteter vedrørende finansiel støtte skal årsrapporten indeholde oplysninger om de berørte medlemsstaters fremskridt med reformtilsagnene inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer. Årsrapporten skal også indeholde tilsvarende oplysninger om gennemførelsen af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte.

Med henblik på den rapportering om aktiviteter vedrørende finansiel støtte, der er omhandlet i første afsnit, kan Kommissionen eventuelt anvende indholdet af de relevante dokumenter, som Kommissionen officielt vedtager som led i det europæiske semester.

3.For så vidt angår aktiviteter vedrørende finansiel støtte skal årsrapporten indeholde oplysninger om:

(a)anmodninger om støtte, der indgives af medlemsstater i henhold til artikel 19, stk. 1

(b)analysen af anvendelsen af de i artikel 19, stk. 2, omhandlede kriterier, som anvendes til at analysere anmodninger om støtte, der indgives af medlemsstater

(c)samarbejds- og støtteplaner som omhandlet i artikel 19, stk. 3 og

(d)særlige foranstaltninger, der træffes i medfør af artikel 23, stk. 6.

4.For så vidt angår aktiviteter vedrørende teknisk støtte skal årsrapporten også indeholde de samme elementer, jf. stk. 3, for så vidt angår gennemførelsen af konvergensfacilitetens komponent teknisk støtte.

Artikel 36
Evaluering af programmet

1.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en uafhængig midtvejsevalueringsrapport om programmet senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse og en uafhængig efterfølgende evalueringsrapport om programmet senest fire år efter udløbet af den periode, der er angivet i artikel 1.

2.Evalueringen skal omfatte instrumentet til gennemførelse af reformer, instrumentet for teknisk støtte og konvergensfaciliteten.

3.Midtvejsevalueringsrapporten skal indeholde oplysninger om opfyldelsen af programmets målsætninger, effektiviteten i ressourceudnyttelsen og programmets europæiske merværdi. Den skal også indeholde overvejelser om den fortsatte relevans af alle målsætninger og aktioner.

4.Den efterfølgende evalueringsrapport skal bestå af en samlet vurdering af programmet og indeholde oplysninger om dets virkninger på lang sigt.

KAPITEL VI
Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 37
Information, kommunikation og offentlig omtale

1.Modtagere af EU-midler anerkender EU-midlernes oprindelse og sikrer synligheden af disse, navnlig ved fremstød for foranstaltningerne og disses resultater, gennem sammenhængende, virkningsfulde og målrettede oplysninger, som er afpasset forholdsmæssigt efter forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.

2.Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, dets aktioner og resultater. De finansielle midler, der er afsat til programmet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af EU's politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører målene i artikel 4 og 5.

Artikel 38

Overgangsbestemmelse

1.Tekniske støtteforanstaltninger og -aktiviteter, der er påbegyndt den 31. december 2020 eller tidligere i henhold til forordning (EU) 2017/825, er fortsat omfattet af nævnte forordning, indtil de er gennemført.

2.Den finansieringsramme for det program, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), og litra c), nr. ii), kan også omfatte udgifter til teknisk og administrativ støtte, herunder overvågning, kommunikation og evaluering, som kræves i henhold til forordning (EU) 2017/825, og som ikke er gennemført pr. 31. december 2020.

3.Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2020 til dækning af udgifter i medfør af artikel 7, stk. 3, vedrørende forvaltning af foranstaltninger, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2020.

Artikel 39

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.Varighed og finansielle virkninger

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af den europæiske investeringsstabiliseringsfunktion for perioden 2021-2017

1.2.Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)

Økonomi og finans

1.3.Forslaget/initiativet vedrører

✓ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 34  

✓ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Forslagets/initiativets begrundelse

1.4.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Strukturreformer er varige ændringer af en økonomis struktur eller af den institutionelle og lovgivningsmæssige ramme, inden for hvilken erhvervsliv og befolkning opererer. Hvis strukturreformerne er velvalgte og gennemføres, kan de fremskynde processen med social og økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne både inden og uden for euroområdet og styrke robustheden i medlemsstaternes økonomier. Dette forventes at føre til større velstand og en Økonomisk og Monetær Union (ØMU), der som helhed fungerer gnidningsløst og stabilt.

Strukturreformer skal øge økonomiens konkurrenceevne, vækstpotentiale og økonomiske og sociale robusthed, viser deres fordele sig ofte først på lang sigt, mens deres økonomiske, sociale og politiske omkostninger ofte skal afholdes på kort sigt. De nationale regeringer kan derfor afholde sig fra at begive sig ud i gennemførelsen af visse reformer. Erfaringerne med gennemførelsen af mekanismen til samordning af den økonomiske politik i forbindelse med det europæiske semester viser, at gennemførelsen af reformer fortsat er langsom og uensartet i de forskellige medlemsstater, hvilket har negativ indvirkning på konvergens og robusthed i økonomierne i EU-medlemsstaterne og dermed i EU som helhed.

På denne baggrund foreslår Kommissionen nu, at der oprettes et nyt reformstøtteprogram ("programmet"), der omfatter tre særskilte og komplementære instrumenter: i) instrumentet til gennemførelse af reformer ii) et opfølgningsprogram til støtteprogrammet i form af et instrument for teknisk støtte og iii) en konvergensfacilitet, der skal yde specifik og målrettet støtte til medlemsstater uden for euroområdet, som har taget påviselige foranstaltninger til at tiltræde euroområdet inden for en given tidsramme. Programmet sigter således mod at understøtte medlemsstaternes regeringer og myndigheder, efter anmodning fra dem eller ud fra deres reformforslag, i deres bestræbelser på at udforme og gennemføre vækstfremmende strukturreformer. Programmets formål er at bidrage til det overordnede mål om at styrke samhørighed, konkurrenceevne, produktivitet, vækst og beskæftigelse. Med henblik herpå bør det give finansielle incitamenter til at gennemføre strukturreformer og teknisk støtte med henblik på at styrke medlemsstaternes administrative kapacitet til at tackle de udfordringer, som deres institutioner, styring, offentlige administration og økonomiske og sociale sektorer står over for.

1.4.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for handling på EU-plan (ex ante)

Det nye støtteprogram for strukturreformer vil give en unik kombination af instrumenter for alle EU-medlemsstater, således at virkningen på EU-plan maksimeres. Dens væsentligste merværdi består af dets frivillige karakter og fremme ejerskab til reformerne i medlemsstaterne.

Instrumentet til gennemførelse af reformer er en direkte reaktion på den svage gennemførelse af strukturreformer på nationalt plan og en kløft i det nuværende system for økonomisk styring i EU. Selv om gennemførelsen af strukturreformer i medlemsstaterne fortsat er en national kompetence, vil en indsats på EU-plan give et incitament til at bidrage til at overvinde politisk tøven med at gennemføre reformer (hvilket kan være delvist knyttet til finansielle eller politiske omkostninger på kort sigt). Programmet sigter også mod at yde konkret finansiel støtte til gennemførelsen af reformer, der er udpeget som led i det europæiske semester, samtidig med at det overholder nærhedsprincippet.

Instrumentet for teknisk støtte (og konvergensfacilitetens komponent teknisk støtte) vil forsat styrke medlemsstaternes administrative kapacitet gennem et EU-dækkende netværk af ekspertise til gavn for alle medlemsstater, der anmoder om støtte, og vil fremme den gensidige tillid og yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte, der er målrettet medlemsstater, der har truffet påviselige foranstaltninger til at indføre den fælles valuta inden for en given frist, sigter mod at styrke disse medlemsstaters robusthed på deres vej til tiltrædelse af euroområdet og robustheden i euroområdet som helhed, så positive virkninger på tværs af grænserne og/eller positive afsmittende virkninger for euroområdet og EU som helhed muliggøres.

Forventet merværdi på EU-plan (ex post)

Gennemførelsen af strukturreformer henhører stadig under medlemsstaternes kompetence, men kriseårene har vist, at medlemsstaternes reformindsats på grund af de stærke forbindelser mellem deres økonomier ikke er et rent nationalt anliggende. Skønt koordineringen af den økonomiske som led i det europæiske semester, har der indtil videre været meget forskel på deres gennemførelse af de landespecifikke henstillinger. Med programmet ydes der ekstra støtte til gennemførelsen af reformer som led i det europæiske semester. Det vil således bidrage til makroøkonomisk stabilitet og medlemsstaternes økonomiske og sociale robusthed. Det vil derfor ikke alene have virkning på det rent nationale niveau, men vil også have positive afsmittende virkninger for Unionen som helhed.

1.4.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Instrumentet for teknisk støtte indgår som en videreførelse af det eksisterende støtteprogram for strukturreformer (2017-2020), som trådte i kraft den 20. maj 2017. Gennemførelsen af støtteprogrammet begyndte i september 2017 med vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for 2017 og er fortsat med vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram for 2018 i marts 2018. Selv ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt er det nok for tidligt at foretage en formel evaluering af støtteprogrammet, men det er dog muligt at tage ved lære af den tekniske støtte til Grækenland (via taskforcen for Grækenland – TFGR)og Cypern (gruppen vedrørende støtte til Cypern – SGCY) i forbindelse med tilpasningsprogrammer og af de forberedende foranstaltning i forbindelse med strukturreformer, der er gennemført i 2016 (3 000 000 EUR). Navnlig med hensyn til taskforcen for Grækenland bekræftede evalueringen fra 2014, at den støtte, der ydes som teknisk støtte, har bidraget betydeligt til gennemførelsen af reformprogrammet. Tilsvarende blev det i særberetningen fra Revisionsretten konkluderet, at taskforcen for Grækenland havde formået at opfyldelse af sit mandat — tilvejebringelse af relevant teknisk støtte på områder, der dækker næsten hele spektret af offentlige politikker, hvilket i vid udstrækning var i overensstemmelse med betingelserne i det økonomiske tilpasningsprogram.

Selvom den nylige gennemførelse af de forberedende foranstaltninger (arbejdet på stedet er afsluttet for nylig), som allerede nævnt, og den nylige vedtagelse af støtteprogrammet for strukturreformer, gør det vanskeligt at foretage en analyse af resultater og virkninger, kan der drages visse foreløbige konklusioner:

•    Programmet udfylder en kløft i gennemførelsen af strukturreformer ved at støtte medlemsstaterne i forskellige faser af reformprocessen

•    Deltagelse i programmet indebærer en forholdsvis lille administrativ byrde sammenlignet med andre EU-programmer, og støtten kan gennemføres relativt hurtigt

•    Støtteprogrammet for strukturreformer bidrager i væsentlig grad til en ensartet gennemførelse af Unionens strategiske prioriteter

•    Støtteprogrammets foranstaltninger bidrager ofte til udvikling og gennemførelse af løsninger på grænseoverskridende problemer og EU-omfattende udfordringer

•    I nogle tilfælde har støtten også muliggjort, at finansieringsmidler kan mobiliseres fra andre EU-programmer, f.eks. ved at bidrage til bedre at forberede eller integrere projekter under EU's fonde

•    Medlemsstaterne synes navnlig at værdsætte udveksling af ekspertise med andre medlemsstater eller sagkyndige og

•    Den frivillige karakter af deltagelsen i programmet og konsensusbaserede karakter af samarbejdet i hele støtteprocessen bidrager til at udvikle den gensidige tillid og fremme samarbejde.

1.4.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Programmet vil være i overensstemmelse med og styrke den politiske koordinering inden for rammerne af det europæiske semester. Samtidig er det i overensstemmelse med investeringer projektrelaterede instrument for de europæiske struktur- og investeringsfondes (EU-midler) projektrelaterede instrument og andre EU-programmer, og det vil have en løftestangseffekt for EU-midler. Programmet bygger desuden videre på den nuværende erfaring med støtteprogrammet for strukturreformer.

Kommissionen vil fortsætte med at sikre, at de foranstaltninger, der foreslås til gennemførelse under programmet er komplementære og ikke overlapper andre EU-programmer og fonde (herunder EU-fondene). Koordineringen vil fortsat blive sikret inden for rammerne af de interne arbejdsordninger (gennem en koordineringsmekanisme svarende til den eksisterende koordineringsmekanisme for teknisk støtte under støtteprogrammet for strukturreformer, der har deltagelse af repræsentanter for de tjenestegrene, der er mest berørt) og medlemsstaterne (beslutninger om at yde støtte til en medlemsstat skal bl.a. tage hensyn til de eksisterende aktioner og foranstaltninger, der finansieres af EU-fonde og -programmer).

At de reformer, der modtager finansielle bidrag fra programmet, udpeges i forbindelse med det eksisterende europæiske semester vil være afgørende for at sikre additionalitet og undgå, at reformstøtteprogrammet støtter reformer, der ville være støttet under alle omstændigheder. Desuden vil også retningslinjerne for overvågning af gennemførelsen af disse reformer inden for rammerne af det europæiske semester vil give yderligere garantier herfor.

1.5.Varighed og finansielle virkninger

✓ Begrænset varighed

–✓    gældende fra 2021 til 2027

–◻    Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.

◻ Ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra […] til […]

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 35  

✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–✓ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

✓ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–✓ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–✓ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–✓ offentligretlige organer

–✓ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser

Forslaget indeholder kontrol- og evalueringsforpligtelser. Opfyldelsen af de specifikke mål vil blive overvåget på grundlag af indikatorerne i dette forslag. Kommissionen aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmet.

Kommissionen vil forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en foreløbig evalueringsrapport og en efterfølgende evalueringsrapport.

Midtvejsevalueringsrapporten vil indeholde oplysninger om opfyldelsen af programmets målsætninger, effektiviteten, virkningsfuldheden, relevansen, sammenhængen og EU-merværdien af programmet. Den vil også se på, om alle målene og aktionerne stadig er relevante. Den efterfølgende evalueringsrapport vil bestå af en samlet vurdering af programmet og indeholde oplysninger om dets virkninger på lang sigt.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Programmet kan gennemføres enten direkte af Kommissionen eller indirekte af andre enheder og personer end medlemsstater i overensstemmelse med finansforordningens artikel 58, litra c) (fremtidige artikel 61, stk. 1, litra c)).

For så vidt angår teknisk støtte bygger programmet erfaringerne med støtteprogrammet for strukturreformer, som har været underlagt direkte og indirekte forvaltning, hvis attraktive element er administrativ forenkling. For at sikre kontinuitet og bevare sammenhængen i form af en samlet ramme for de tre instrumenter er den mest egnede løsning direkte forvaltning. I givet fald, i lyset af de politiske mål, og under hensyntagen til kontrolmålene vil indirekte forvaltning med internationale organisationer vil også blive anvendt.

Direkte forvaltning er også et passende middel til at yde finansielle bidrag i henhold til instrumentet til gennemførelse af reformer (bl.a. under konvergensinstrumentet), som er udtænkt som en 'incitamentsmekanisme', der overfører midler til medlemsstaternes budgetter uden nogen forbindelse med omkostningerne. Direkte forvaltning vil give mulighed for et tiltrængt aktivt samspil mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af reformtilsagnene. Direkte forvaltning vil også give mulighed for mere gennemsigtig, enklere og hurtigere procedurer. Den omstændighed at det finansielle bidrag ikke vil være knyttet til omkostningerne, vil også resultere i effektivitetsgevinster og forenkling af den økonomiske forvaltning.

Kontrolstrategien (nærmere oplysninger i punkt 2.2.2) anses for hensigtsmæssig og velafbalanceret til at håndtere på den ene side de traditionelle risici forbundet med Kommissionens direkte eller indirekte forvaltning af aktionsprojekter (udbud og tilskud som beskrevet i punkt 2.2.2), og på den anden side det finansielle bidrag, der ikke er knyttet til omkostningerne (for det finansielle instruments vedkommende), hvor transaktionsrisiciene er lavere.

2.2.2.Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

De vigtigste risici, som blev udpeget, omhandler følgende:

1) Instrumentet til gennemførelse af reformer (herunder under konvergensfaciliteten):

–Risiko for, at reformtilsagnene ikke gennemføres på tilfredsstillende vis

–Risici som følge af uklar formulering af delmål og indikatorer i gennemførelsesretsakten

–Risici for fejlagtig vurdering eller forsinkelser i vurderingen af, om reformerne er blevet gennemført på tilfredsstillende vis og

–Risici forbundet med den potentielle annullation af de finansielle bidrag.

De foranstaltninger, der vil blive iværksat for at afbøde risiciene er følgende:

–Kontrolsystemet vil blive baseret på en grundig vurdering af graden af opfyldelse af reformtilsagnene Eftersom finansieringen vil blive baseret på finansielle bidrag, der ikke er knyttet til omkostningerne, forventes risiciene i forbindelse med transaktionerne at blive meget lave.

2) Instrumentet for teknisk støtte (herunder under konvergensfaciliteten):

De risici, der vedrører udvælgelsen af partnere (f.eks. internationale finansielle institutioner (IFI'er) og endelige støttemodtagere), kontraktindgåelsesfasen (gennemførelse af Kommissionens krav til kontraktlig dokumentation), overvågning og finansielle transaktioner (manglende overholdelse af processer foreskrevet af Kommissionen) og resultater (manglende opfyldelse af foruddefinerede mål/målsætninger).

De foranstaltninger, der vil blive iværksat for at afbøde risiciene er følgende:

–efter evalueringsprocessen, før der træffes afgørelse om tildeling

–forudgående kontrol foretaget af programmets forvaltningstjeneste og en finansiel kontrol foretaget af de finansielle tjenesteydelser

–hierarkisk validering af transaktioner gennem de relevante kredsløb

–forudgående vurdering (søjlevurdering) for bemyndiget enhed og

–efterfølgende kontrol for at afhjælpe systemiske svagheder ved forudgående kontroller og bidrage til korrektioner for uretmæssigt udbetalte beløb.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Baseret på oplysninger, der findes i Strukturreformtjenesten forvaltningsplan (2017) og årlige aktivitetsrapport, ligger vurderingen af omkostningseffektiviteten af kontroller under 5 %.

Personaleudgifterne er beregnet på grundlag af skøn baseret på en analyse af organisationsplan og stillingsbeskrivelser, samtidig med at de eksterne omkostninger ved kontrol er baseret på værdien af de respektive kontrakter og hertil hørende betalinger.

I betragtning af de forvaltningsmetoder, der foreslås, risikovurderingen og den foreslåede begrænsning af risici, forventes fejlraten at være lav.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Der vil blive truffet forskellige foranstaltninger i forbindelse med programmet for at forebygge svig og uregelmæssigheder.

I overensstemmelse med Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig, der dækker hele udgiftscyklussen, vil der blive iværksat en særlig handlingsplan for bekæmpelse af svig af Strukturreformtjenesten, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og cost-benefit af de foranstaltninger, der skal gennemføres. Dette vil være bredt baseret på de erfaringer, der er indhøstet ved Strukturreformtjenestens anvendelse af den nuværende strategi til bekæmpelse af svig.

Der vil blive anvendt passende interne kontrolprocedurer på alle niveauer i forvaltningen, og de vil blive udformet, så de giver en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes: Effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i transaktionerne, pålidelig rapportering beskyttelse af aktiver og oplysninger tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, og forebyggelse, afsløring, korrektion og opfølgning af svig og uregelmæssigheder.

Handlingsplanen for bekæmpelse af svig vil indeholde en beskrivelse af systemet med forudgående og efterfølgende kontrol, som er baseret på et system med advarselsindikatorer, og præcisere, hvilke procedurer der skal følges, hvis der opdages svig eller uregelmæssigheder. Den vil også indeholde oplysninger om samarbejdet med OLAF.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået(ede) ny(e) udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

I mio. EUR (indtil tre decimaler, hvor decimalen er repræsenteret ved et komma)

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

I mio. EUR (indtil tre decimaler, hvor decimalen er repræsenteret ved et komma)

I mio. EUR (indtil tre decimaler, hvor decimalen er repræsenteret ved et komma)

3.2.2.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

I mio. EUR (indtil tre decimaler, hvor decimalen er repræsenteret ved et komma)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.2.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.3.Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–◻ indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–✓ indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–✓    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for andre indtægter

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

◻    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Centralbank nye budgetinstrumenter som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer (COM(2017) 822 final).

(2)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet: En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020 (COM(2018) 98 final)

(3)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "A Modern Budget for a Union that Protects, Empowers and Defends" (SWD(2018) 171 final)

(4)    EUT C af , s. .

(5)    Oplæg om en dybere Økonomisk Og Monetær Union (COM(2017) 291 af 31. maj 2017)

(6)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Centralbank nye budgetinstrumenter som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer (COM(2017) 822 final).

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1).

(8)    Bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2017 og om finansiering af støtteprogrammet for strukturreformer og om ophævelse af afgørelse C(2017) 3093 af 2017 (C(2017) 5780 final)

(9)    Bilag til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om vedtagelse af arbejdsprogrammet for 2017 og om finansiering af støtteprogrammet for strukturreformer, 2018 (C(2018) 1358 final)

(10)    Alvarez & Marsal Taxand, Adam Smith International, "VC/2014/0002" foreløbig evaluering af den tekniske støtte til Grækenland 2011-2013 på områderne reform af skatteforvaltning og centraladministration, 2014

(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 for så vidt angår støtte til strukturreformer i medlemsstaterne (COM/2017/0826 final - 2017/0336 (COD))

(12)     http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/?fuseaction=ia&language=da

(13)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(14)    EUT C af , s. .

(15)    EUT C af , s. .

(16)    EUT C af , s. .

(17)    EUT C af , s. .

(18)    EUT C af , s. .

(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 af 17. maj 2017 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1).

(20)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet og Den Europæiske Centralbank nye budgetinstrumenter som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer (COM(2017) 822 final).

(21)    Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).

(22)    EUT C af , s. .

(23)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(24)    Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(25)    Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(26)    Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29)

(28)    Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(29)    EUT C af , s. .

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25).

(31)    Rådets afgørelse af 29. september 2000 om sammensætning af og vedtægter for Udvalget for Økonomisk Politik (2000/604/EF) (EUT L 257 af 11.10.2000, s. 28).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1)

(33)    Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1)

(34)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) eller b).

(35)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(36)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(37)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(38)    Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(39)    Teknisk og/eller administrativ støtte og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. Under hvert af de i artikel 3 omhandlede instrumenter kan udgifterne også omfatte omkostninger til andre støtteaktiviteter såsom kvalitetskontrol og overvågning af tekniske støtteprojekter i marken og omkostninger til peerrådgivning, eksperter og ekspertgrupper i forbindelse med vurdering og gennemførelse af strukturreformer (artikel 7, stk. 3) disse udgifter udgør 50 mio. EUR, dvs. 0,2 % af reformstøtteprogrammet (20 mio. EUR under budgetpost 06.02.02. og 30 mio. EUR under budgetpost 06.02.03.02).

(40)    Teknisk og/eller administrativ støtte og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(41)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(42)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(43)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den31.5.2018

COM(2018) 391 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af det europæiske reformstøtteprogram

{SEC(2018) 280 final}
{SWD(2018) 310 final}
{SWD(2018) 311 final}

BILAG I

Beregning af det maksimale finansielle bidrag pr. medlemsstat

I dette bilag beskrives metoden til beregning af det maksimale finansielle bidrag til rådighed for hver medlemsstat inden for rammerne af det finansielle støtteinstrument, jf. artikel 9, og det maksimale finansielle bidrag til rådighed for hver medlemsstat inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte, jf. artikel 26.

Instrumentet til gennemførelse af reformer

Det maksimale finansielle bidrag til en medlemsstat inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer bestemmes som følger:

idet:

FS (finansiel støtte) er den finansieringsramme, der er til rådighed inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a) og

fordelingsnøglen for medlemsstat i, αi, bestemmes som:

er den samlede befolkning i land i,

er den samlede befolkning i alle EU-27-medlemsstater.

Anvendelsen af denne formel resulterer i følgende andel og beløb for det maksimale finansielle bidrag, der inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer er til rådighed for de enkelte medlemsstater i hver fase og ved hver forslagsindkaldelse i den i artikel 10 beskrevne tildelingsproces:

Finansiel støtte inden for rammerne af konvergensfaciliteten

Det maksimale finansielle bidrag inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte, jf. artikel 26, bestemmes ved forholdet mellem fordelingsnøglen for hvert potentielt euroområdemedlem inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer og summen af alle potentielle euroområdemedlemmers fordelingsnøgler inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer, dvs.:

Det maksimale finansielle bidrag inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte for medlemsstat i er:

idet CF (konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte) er den finansieringsramme, der er til rådighed inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte, jf. artikel 7, stk. 2, litra c), nr. i)

og

Det resulterer i følgende andele og beløb for det maksimale finansielle bidrag inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte:

Tillæg: forholdsmæssig tilpasning af det finansielle birag (artikel 10, stk. 5)

I dette tillæg fastlægges metoden til fastsættelse af det finansielle bidrag, der tildeles medlemsstaterne, i tilfælde af at det resterende beløb af den samlede finansieringsramme, der er til rådighed i forbindelse med en forslagsindkaldelse, der afholdes ved udgangen af de første tyve måneder, ikke er tilstrækkelig til at dække de finansielle bidrag til medlemsstater, der har indsendt forslag i forbindelse med med en forslagsindkaldelse (inden for rammerne af enten instrumentet til gennemførelse af reformer eller konvergengsfacilitetens komponent finansiel støtte).

I så beregnes det finansielle bidrag, der tildeles til medlemsstat i, som følger:

idet FCi er det finansielle bidrag til medlemsstat i, som bestemmes på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, og som bestemmes som:

og γ er den justeringsfaktor, der bestemmes som:

idet i henviser til alle medlemsstater, der har indgivet et forslag i forbindelse med forslagsindkaldelsen.

Det finansielle bidrag FCi svarer da til:

·hvis vurderingen er, at medlemsstatens reformforslag inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer fuldt ud opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, og derfor kan modtage det maksimale finansielle bidrag

·hvis vurderingen er, at medlemsstatens reformforslag inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, og derfor kan modtage halvdelen af det maksimale finansielle bidrag

· hvis vurderingen er, at medlemsstatens reformforslag inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte fuldt ud opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, og artikel 27, stk. 3, og derfor kan modtage det maksimale finansielle bidrag eller

· hvis vurderingen er, at medlemsstatens reformforslag inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, og artikel 27, stk. 3, og derfor kan modtage halvdelen af det maksimale finansielle bidrag.

BILAG II

Retningslinjer for vurderingen

1. Anvendelsesområde

Formålet med disse retningslinjer for vurderingen er sammen med forordningen at fungere som grundlag for Kommissionens – gennemsigtige og rimelige – vurdering af de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne fremsætter, og fastsætte det finansielle bidrag i overensstemmelse med målsætningerne og eventuelle andre relevante krav i forordningen i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet til gennemførelse af reformer og konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte. Retningslinjerne udgør navnlig grundlaget for anvendelsen af vurderingskriterierne og fastsættelsen af det finansielle bidrag, som er omhandlet i henholdsvis artikel 11, stk. 7, artikel 12, stk. 2, og artikel 28.

Retningslinjerne finder således hverken anvendelse på instrumentet for teknisk støtte eller på konvergensfacilitetens komponent teknisk støtte. De bør derfor ikke anvendes på vurderingen af anmodninger om teknisk støtte som omhandlet i artikel 19 og 31.

Retningslinjerne for vurdering har til formål at:

a) give yderligere vejledning om vurderingsprocessen i forbindelse med medlemsstaterne indgivelse af forslag til reformtilsagn

b) nærmere beskrive vurderingskriterierne og opstille og det ratingsystem, der skal opstilles med henblik på at sørge for en retfærdig og gennemsigtig proces og

c) præcisere sammenhængen mellem den vurdering, der skal foretages af Kommissionen efter vurderingskriterierne, og fastsættelsen af det finansielle bidrag i Kommissionens afgørelse om de udvalgte reformtilsagn.

Retningslinjerne er et redskab til at lette Kommissionens vurdering af de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet, og til at sørge for, at instrumentet til gennemførelse af reformer og konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte giver finansielle incitamenter til at gennemføre reformer, der er relevante, og høj merværdi, men samtidig sikrer ligebehandling af medlemsstaterne.

2. Processen

I henhold til artikel 11 indgiver en medlemsstat, der ønsker at modtage støtte inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer, et forslag til reformtilsagn til Kommissionen. Forslaget skal være behørigt begrundet og indeholde alle de elementer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3. Med henblik på udarbejdelse af forslag til reformtilsagn af høj kvalitet, kan Kommissionen afholde peerrådgivning, så den berørte medlemsstat kan nyde godt af andre medlemsstaters erfaringer forud for indgivelsen af forslaget.

Vurderingsprocessen udføres af Kommissionen i tæt samarbejde med den berørte medlemsstat. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger eller anmode om yderligere oplysninger. Den berørte medlemsstat fremsender de ønskede yderligere oplysninger og kan om nødvendigt ændre forslaget, inden det indgives officielt. Kommissionen skal tage hensyn til den begrundelse og de elementer, der er forelagt af den berørte medlemsstat, samt eventuelle andre relevante oplysninger.

I henhold til artikel 12, stk. 1, foretager Kommissionen sin vurdering og træffer afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt senest fire måneder efter den berørte medlemsstats officielle indgivelse af forslaget til reformtilsagn.

Med henblik på vurderingen af de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet, kan Kommissionen bistås af eksperter.

Uafhængigt af Kommissionens vurdering kan Udvalget for Økonomisk Politik, der blev nedsat ved Rådets afgørelse 2000/604/EF 1 afgive udtalelse om de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet.

I Kommissionens afgørelse fastsættes det, hvilke reformtilsagn medlemsstaten skal gennemføre, herunder delmål og mål. Ved afgørelsen skal fastsættes perioden for reformtilsagnenes gennemførelse, som skal være højst tre år fra vedtagelsen af afgørelsen. Desuden fastsættes også nærmere bestemmelser og en tidsplan for den berørte medlemsstats rapportering som led i det europæiske semester og de relevante indikatorer vedrørende opfyldelsen af delmål og mål samt den måde, hvorpå Kommissionen gives adgang til de underliggende relevante data. Endelig fastsættes i henhold til artikel 12, stk. 2, i Kommissionens afgørelse det finansielle bidrag, der skal tildeles til de reformtilsagn, der er blevet udvalgt.

3. Vurderingskriterier

I henhold til artikel 11, stk. 7, vurderer Kommissionen arten og betydningen af forslaget til reformtilsagn og tager med henblik herpå hensyn til følgende kriterier:

(a)om reformtilsagnene:

(1)forventes effektivt at tackle de udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester, nemlig:

–i de landespecifikke henstillinger og i andre relevante dokumenter fra det europæiske semester, som Kommissionen har vedtaget officielt eller

–hvis det er relevant, i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer

(2)udgør en samlet reformpakke

(3)forventes at styrke den berørte medlemsstats økonomis resultater og robusthed

(4)forventes at få varig virkning ved at blive gennemført, eventuelt ved at styrke den berørte medlemsstats institutionelle og administrative kapacitet

   og

(b)om de interne ordninger, som de berørte medlemsstater har foreslået, forventes at sikre effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer, på maksimalt tre år.

Ud fra vurderingsprocessen rater Kommissionen de forslag til reformtilsagn, som medlemsstaterne har indgivet, under hvert af de vurderingskriterier, der er omhandlet i artikel 11, stk. 7, med henblik på at vurdere arten og betydningen af forslagene inden for rammerne af instrumentet for finansiel støtte og med henblik på at fastsætte den finansielle tildeling i henhold til artikel 12, stk. 2.

Af hensyn til forenkling og effektivitet spænder ratingsystemet under hvert kriterium fra A til C, som beskrevet nedenfor:

3.1. Reformtilsagnene forventes virkningsfuldt at tackle de udfordringer, som er udpeget som led i det europæiske semester

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen under dette kriterium:

Anvendelsesområde

Rating

3.2. Reformtilsagnene udgør en samlet reformpakke

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen under dette kriterium:

Anvendelsesområde

Rating

3.3. Reformtilsagnene forventes at styrke den berørte medlemsstats økonomis resultater og robusthed

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen under dette kriterium:

Anvendelsesområde

Rating

3.4. Gennemførelsen af reformerne forventes at have en varig virkning, eventuelt ved at styrke den institutionelle og administrative kapacitet

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen under dette kriterium:

Anvendelsesområde

Rating

3.5 De interne ordninger, som de berørte medlemsstater har foreslået, forventes at sikre effektiv gennemførelse af reformtilsagnene, herunder de foreslåede delmål og mål samt de dertil knyttede indikatorer, på maksimalt tre år

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen under dette kriterium:

Anvendelsesområde

Rating

4. Fastsættelse af det finansielle bidrag inden for rammerne af instrumentet til gennemførelse af reformer

I henhold til artikel 12, stk. 2, fastsætter Kommissionen det finansielle bidrag under hensyntagen til arten og betydningen af de reformer, som den berørte medlemsstat foreslår, som vurderet på grundlag af kriterierne i artikel 11, stk. 7. Med henblik herpå anvender den følgende kriterier:

(a)hvis det forslag til reformtilsagn, som den berørte medlemsstat har indgivet, fuldt ud opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, anses reformtilsagnene for "essentielle", og det fulde beløb af det maksimale finansielle bidrag, jf. artikel 9, skal tildeles den berørte medlemsstat

(b)hvis det forslag til reformtilsagn, som den berørte medlemsstat har indgivet, opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, på tilfredsstillende vis, anses reformtilsagnene for "vigtige", og halvdelen af det fulde beløb af det maksimale finansielle bidrag, jf. artikel 9, skal tildeles den berørte medlemsstat.

(c)hvis det forslag til reformtilsagn, som den berørte medlemsstat har indgivet, ikke opfylder kriterierne i artikel 11, stk. 7, på tilfredsstillende vis, tildeles den berørte medlemsstat ikke noget finansielt bidrag.

Ud fra vurderingsprocessen, og under hensyntagen til ratingen, tildeler Kommissionen de finansielle bidrag til medlemsstaterne på følgende måde:

5. Supplerende kriterier inden for rammerne af konvergensfaciliteten

I henhold til artikel 27, stk. 3, i forbindelse med med konvergensfaciliteten og ud over de kriterier, der er fastsat i artikel 11, stk. 7, hvorunder vurderingen af den forventede indvirkning på robustheden har en væsentlig betydning for forberedelse af medlemskab af euroområdet, skal Kommissionen også vurdere relevansen af de foreslåede reformtilsagn for forberedelse af den pågældende medlemsstats deltagelse i euroområdet.

5.1. Relevansen af reformtilsagnene for deltagelse i euroområdet

Kommissionen tager hensyn til følgende elementer ved vurderingen under dette kriterium:

Anvendelsesområde

Rating

5.2. Fastsættelse af det finansielle bidrag inden for rammerne af konvergensfaciliteten

Inden for rammerne af konvergensfacilitetens komponent finansiel støtte og i henhold til artikel 26 og 28 fastlægges det finansielle bidrag efter de samme kriterier som anført i artikel 12, stk. 2, og det skal udgøre et særskilt og supplerende bidrag, der tildeles til gengæld for yderligere reformer, der er vigtige for forberedelse af deltagelse i euroområdet og iværksættes foretaget af den berørte medlemsstat.

Ud fra vurderingsprocessen, og under hensyntagen til ratingen, tildeler Kommissionen de finansielle bidrag til medlemsstaterne på følgende måde:

BILAG III

Indikatorer

Opfyldelsen af de mål, der er omhandlet i artikel 4 og 5, vurderes på grundlag af følgende indikatorer fordelt på medlemsstat og indsatsområde.

Indikatorerne skal anvendes i overensstemmelse med de disponible data og oplysninger, herunder kvantitative og/eller kvalitative data.

Instrumentet til gennemførelse af reformer

·Outputindikatorer:

(a)antallet af indgåede reformtilsagn

(b)samlede finansielle bidrag tildelt reformtilsagnene

·Resultatindikatorer:

(c)antallet af gennemførte reformtilsagn

Instrumentet for teknisk støtte

·Outputindikatorer:

(d)antallet af indgåede samarbejds- og støtteplaner

(e)antallet af udførte tekniske støtteaktiviteter

(f)resultater af de tekniske støtteaktiviteter, f.eks. handlingsplaner, køreplaner, retningslinjer, håndbøger og anbefalinger

·Resultatindikatorer:

(g)resultater af de udførte tekniske støtteaktiviteter, f.eks. vedtagelse af strategi, vedtagelse af ny lovgivning eller ændring af den eksisterende, vedtagelse af (nye) procedurer og foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af reformer

Konvergensfaciliteten

·for komponenten finansiel støtte er de samme indikatorer omhandlet i litra a)-c)

·for komponenten teknisk støtte er de samme indikatorer omhandlet i litra d)-g).

Programmets virkningsindikatorer

·Målene i de reformtilsagn, der er blevet nået, bl.a. som følge af den modtagne finansielle støtte i henhold til programmets instrumenter

·Målene i samarbejds- og støtteplaner, der er blevet nået, bl.a. som følge af den modtagne tekniske støtte i henhold til programmets instrumenter.

Den efterfølgende evaluering som omhandlet i artikel 36 foretages af Kommissionen også med henblik på at skabe forbindelser mellem (den finansielle og tekniske) støtte fra programmet og gennemførelsen af strukturreformer i den berørte medlemsstat med henblik på at styrke konkurrenceevnen, produktiviteten, væksten, beskæftigelsen og samhørigheden.

(1)    Rådets afgørelse af 29. september 2000 om sammensætning af og vedtægter for Udvalget for Økonomisk Politik (2000/604/EF) (EUT L 257 af 11.10.2000, s. 28).