Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017DC0033

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi

COM/2017/033 final

Bruxelles, den 26.1.2017

COM(2017) 33 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi


1.Indledning

Pakken om cirkulær økonomi, som Kommissionen vedtog den 2. december 2015, har givet en vigtig impuls til støtte for omstillingen til en mere cirkulær økonomi i EU. Pakken indeholder lovgivningsforslag om affald med langsigtede mål, der skal mindske deponering og øge genbrug og genanvendelse. For at lukke kredsløbet i et produkts livscyklus indeholder pakken desuden en handlingsplan, der skal støtte den cirkulære økonomi i hvert led af værdikæden – fra produktion til forbrug, reparation og fremstilling, affaldshåndtering samt sekundære råstoffer, som kanaliseres tilbage til økonomien. Kommissionen har forpligtet sig til at iværksætte den detaljerede liste over foranstaltninger inden for rammerne af sit nuværende mandat.

Omstillingen til en mere cirkulær økonomi giver Europa og dets borgere store muligheder. Den indgår som en vigtig del af vores bestræbelser på at modernisere og omstille den europæiske økonomi og føre den i en mere bæredygtig retning. Den er forbundet med store forretningsmæssige fordele, der vil give virksomheder mulighed for at opnå betydelige økonomiske gevinster og blive mere konkurrencedygtige. Den medfører betydelige energibesparelser og miljømæssige gevinster. Den skaber lokale arbejdspladser og fremmer social integration. Den hænger tæt sammen med centrale EU-prioriteter for beskæftigelse og vækst, investeringer, den sociale dagsorden og industriel innovation.

De bredere gevinster ved den cirkulære økonomi omfatter også en nedbringelse af energiforbruget og CO2-emissionsniveauerne. Den cirkulære økonomi har derfor stærke synergier med EU's målsætninger for klima og energi og med Kommissionens nyligt vedtagne pakke vedrørende ren energi for alle europæere 1 . Den er også af stor betydning for EU's tilsagn om bæredygtighed, som skitseret i meddelelsen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid" 2 , og navnlig for at nå bæredygtigt udviklingsmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Gennemførelse af EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi er derfor en klar prioritet for Kommissionen.

Formålet med denne rapport er at give et fuldstændigt overblik over de tiltag, der allerede er gjort i forbindelse med gennemførelsen af EU-handlingsplanen siden vedtagelsen heraf i december 2015, og præsentere de vigtigste resultater for 2017. Der er iværksat vigtige tiltag inden for madspild, miljøvenligt design, organiske gødningsstoffer, forbrugsvaregarantier samt innovation og investeringer. Principperne for cirkulær økonomi er også gradvist blevet inkorporeret i industrisektorernes bedste praksis, grønne offentlige indkøb, anvendelse af midler fra samhørighedspolitikken og via nye initiativer inden for bygnings- og vandsektoren.

EU-handlingsplanen har utvivlsomt bidraget til at strømline konceptet "cirkulær økonomi" som et første skridt i en langsigtet indsats. Kommissionen fastholder fuldt ud sit tilsagn om at gennemføre sin handlingsplan og arbejde på tværs af forskellige politikområder for at fremme en cirkulær økonomi. Dette tilsagn kommer også til udtryk i et stigende antal finansieringsmuligheder for konkrete projekter.

En vellykket omstilling til den cirkulære økonomi kræver dog en indsats på mange forskellige fronter og begrænser sig ikke til gennemførelsen af de tiltag, som Kommissionen har foreslået. Mange aktører fra den offentlige og private sektor gør fremskridt, som det f.eks. er tilfældet med udviklingen af strategier for cirkulær økonomi i et stigende antal EU-lande og -regioner.

Kommissionens foranstaltninger siden vedtagelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi omfatter flere lovgivningsforslag, først og fremmest vedrørende affald, idet der er fastsat klare målsætninger for genanvendelse af affald og fastlagt en ambitiøs langsigtet tilgang til affaldsforebyggelse og -genanvendelse. Endvidere er der forslag om onlinesalg af varer, der styrker forbrugernes garanti, om gødningsstoffer fremstillet af nyttiggjorte næringsstoffer og et forslag om at begrænse anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (vedtaget sammen med denne rapport). Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet straks arbejder hen imod vedtagelsen af disse lovgivningsforslag for at muliggøre en hurtig omstilling til den cirkulære økonomi i praksis.

Det er navnlig af afgørende betydning at få vedtaget lovgivningspakken om affald allerede i år, så der kan sættes skub i investeringerne i mere og bedre genanvendelse i hele EU. Kommissionen opfordrer derfor begge institutioner til at nå til enighed inden udgangen af 2017 i tråd med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017 3 , hvori der var enighed om en prioriteret behandling af disse forslag.

2.Vigtige resultater siden handlingsplanens vedtagelse

Som følge af de forpligtelser, der er indgået som led i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, har Kommissionen iværksat en række vigtige initiativer i 2016 for at fremme den cirkulære økonomi. Disse initiativer omfatter hele værdikæden fra produktion til forbrug, affaldshåndtering samt anvendelse af sekundære råstoffer. De gennemgås nedenfor i kronologisk rækkefølge efter tidspunktet for deres gennemførelse.

Lovgivningsforslag om onlinesalg af varer (december 2015)

Kommissionens første tiltag efter vedtagelsen af handlingsplanen vedrørte de retlige garantier for forbrugsvarer. Den 9. december 2015 vedtog Kommissionen et lovgivningsforslag om onlinesalg af varer 4 . Forslaget har til formål at give forbrugerne bedre garantier for i højere grad at beskytte dem mod defekte produkter, og det bidrager til produkters holdbarhed og mulighed for reparation. Det forhindrer, at produkterne kasseres, og bidrager i væsentlig grad til den cirkulære økonomi.

I tilfælde af et defekt produkt, der er solgt online, skal sælger i henhold til forslaget bevise i de første to år efter leveringstidspunktet, at der ikke var tale om en mangel på leveringstidspunktet. Med de nuværende bestemmelser gælder sælgers forpligtelse for de første seks måneder. Denne ændring vil gøre det lettere for forbrugerne at udøve deres rettigheder og giver et klart incitament til at fremstille produkter, der er af bedre kvalitet, og som er mere holdbare.

Endvidere giver forslaget en toårig retlig garanti for brugte varer og harmoniserer fuldt ud et hierarki af beføjelser, hvor der i højere grad tilskyndes til reparation.

Lovgivningsforslag om gødningsstoffer (marts 2016)

Den 17. marts 2016 fremsatte Kommissionen et forslag til en forordning 5 , der skal skabe et reelt indre marked for gødningsstoffer fremstillet af sekundære råstoffer (navnlig nyttiggjorte næringsstoffer), for derved at forvandle affaldshåndteringsproblemer til økonomiske muligheder.

De foreslåede bestemmelser kan gøre gødningssektoren mindre afhængig af import af kritiske primære råstoffer som phosphat, der også kan nyttiggøres fra organisk husholdningsaffald. Forordningsudkastet indeholder bestemmelser om fri bevægelighed for alle CE-mærkede gødningsprodukter i hele EU, herunder for organiske gødningsprodukter 6 .

Forordningsudkastet harmoniserer EU's bestemmelser om produkter afledt af organisk affald og biprodukter og indeholder bestemmelser om omdannelse af næringsstoffer til sekundære råstoffer. Når organisk affald opfylder strenge nyttiggørelsesregler, kan det blive en mulig komponent i CE-mærkede gødningsprodukter med uhindret adgang til det indre marked. For så vidt angår gødningsstoffer, der ikke er CE-mærkede, vil EU-medlemsstaterne fortsat kunne markedsføre disse produkter på det nationale marked i henhold til deres nationale bestemmelser.

Hvordan vil forslaget om gødningsstoffer medvirke til at skabe arbejdspladser og fremme innovation?

Som nævnt i den konsekvensanalyse, der ledsager lovgivningsforslaget 7 , vil der kunne skabes omkring 120 000 arbejdspladser takket være genanvendelsen af bioaffald som organisk baserede gødningsstoffer. Ved at skabe lige vilkår i gødningssektoren vil SMV'er og landbrugere, der fremstiller organiske gødningsprodukter, kunne få adgang til det indre marked og udnytte nye muligheder.

De vil kunne udbyde deres produkter til en bredere gruppe af forbrugere og nyde godt af stordriftsfordele ved at udbyde et produkt, der med CE-mærkningen er forsynet med en almindelig anerkendt kvalitetsgaranti. Det vil yderligere fremme forskning, innovation og investeringer i den cirkulære økonomi, skabe arbejdspladser og skabe værdi af sekundære ressourcer fra lokale kilder.

Iværksættelse af innovationsaftaler (maj 2016)

Kommissionen udsendte en indkaldelse af interessetilkendegivelser for innovationsaftaler om en cirkulær økonomi 8 , der var åben mellem den 26. maj og den 15. september 2016. Indkaldelsen er et pilotforsøg, der skal hjælpe innovatorer, som er stødt på lovgivningsmæssige hindringer.

Innovationsaftalerne har til formål at samle innovatorer, nationale, regionale og lokale myndigheder og Kommissionens tjenestegrene for at kortlægge lovgivningsmæssige barrierer, der opfattes som en hindring for innovation i EU's lovgivning eller i medlemsstaternes gennemførelsesforanstaltninger 9 . Hvis der viser sig at være en lovgivningsmæssig hindring på EU-niveau, vil Kommissionen overveje at foretage en yderligere evaluering, høring og konsekvensanalyse af denne lovgivningsmæssige hindring.

Der blev indsendt 32 interessetilkendegivelser fra 14 forskellige medlemsstater 10 . Emner, der blev omtalt i interessetilkendegivelserne, omfatter bl.a. konstaterede lovgivningsmæssige hindringer for innovation i vand-, affalds- og energisektorerne. To innovationsaftaler vil blive undertegnet i første kvartal af 2017: Den ene vil se nærmere på konstaterede lovgivningsmæssige hindringer for så vidt angår elektromobilitet og genanvendelse af batterier, og den anden vil undersøge lovgivningsmæssige hindringer i forbindelse med bæredygtig spildevandsrensning, hvor der anvendes en innovativ teknologi med anaerobe membranbioreaktorer.

Miljøvenligt design (november 2016)

Muligheden for at reparere eller genanvende et produkt og genbruge dets komponenter og materialer afhænger i vid udstrækning af produktets oprindelige design. Efter de politiske drøftelser om miljøvenligt design i april og oktober 2016 bekræftede Kommissionen vigtigheden af intelligent produktdesign og besluttede at koncentrere indsatsen om de produktgrupper, der har det største energi- og ressourcebesparende potentiale, og yderligere at styrke evidensgrundlaget for reguleringstiltag. Det resulterede den 30. november 2016 i vedtagelsen af arbejdsplanen for miljøvenligt design 2016-2019 som led i pakken vedrørende ren energi for alle europæere 11 . Den nye arbejdsplan skal hjælpe os med at nå EU's målsætninger for klima og energi i henhold til Parisaftalen ved at sikre energibesparelser svarende til Sveriges årlige forbrug af primærenergi senest i 2030, skabe arbejdspladser og fremme innovation.

Miljøvenligt design kan også i høj grad bidrage til skabelsen af en mere cirkulær økonomi. Mens foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design indtil videre primært har fokuseret på energieffektivitet, påtog Kommissionen sig i denne handlingsplan også på mere systematisk vis at undersøge muligheden for at fastlægge produktkrav, der er relevante for den cirkulære økonomi, såsom holdbarhed, muligheder for reparation og opgradering, produktudformning med henblik på demontering, information og lettere genbrug og genanvendelse. Det vil både ske for nye produktgrupper og for gennemgangen af eksisterende produktspecifikke foranstaltninger og vil gavne hele værdikæden.

Arbejdsplanen skitserer prioriteterne for de kommende år for så vidt angår nye produktgrupper, der skal undersøges, og gennemgang af eksisterende forordninger om miljøvenligt design og energimærkning. Kommissionen vil også igangsætte en specifik undersøgelse af IKT-produkter, herunder smartphones, med henblik på muligvis at medtage dem i arbejdsplanen for miljøvenligt design.

Samtidig har Kommissionen udviklet obligatoriske krav til produktdesign og mærkning for at gøre det lettere og sikrere at demontere, genbruge og genanvende elektroniske skærme (f.eks. computerskærme, TV-apparater og elektroniske skærme, som er indbygget i andre produkter). Forordningsudkastet 12 indeholder krav, der letter genanvendelsen, såsom at undgå svejsning eller limning af bestemte komponenter (f.eks. trykte kredsløbskort, kondensatorer, batterier og indbyggede strømforsyninger), mærkning af plastdele og tilstedeværelse af cadmium og kviksølv.

Endvidere kræves det i forordningsudkastet, at producenter giver genanvendelsesvirksomheder oplysninger, f.eks. om forekomsten af plastdele, der indeholder bromerede flammehæmmere. Disse krav skal forbedre genanvendelsen af skærme, hvilket vil bidrage til opfyldelsen af genanvendelsesmålene i direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr 13 .

Straks efter vedtagelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi anmodede Kommissionen også de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde generelle standarder for visse produkters holdbarhed, genbrugsmuligheder og muligheder for genanvendelse. Mange forbrugsvarer og industriprodukter kan gøres mere holdbare og vil i højere grad kunne genbruges og genanvendes, hvis der indføres passende parametre og standarder.

De tre europæiske standardiseringsorganer har accepteret Kommissionens krav og har forelagt en fælles arbejdsplan. De har også nedsat en fælles arbejdsgruppe, der skal udvikle omkring 20 generelle standarder. Det vil lette beslutningen om, hvilke obligatoriske krav der skal udvikles for at forbedre produkters ressourceeffektivitet og reducere mængden af affald.

Madspild (hele 2016)

Madspild er et nøgleområde i den cirkulære økonomi og bør tackles på mange niveauer i hele værdikæden. Kommissionen har gennemført en række foranstaltninger, der har bidraget til bekæmpelsen af madspild og opfyldelsen af det dertil knyttede bæredygtige udviklingsmål på området. Kommissionen lancerede en interessentplatform for forebyggelse af madspild, gjorde fremskridt med udviklingen af en EU-metode til at måle madspild og udarbejdede EU-retningslinjer for at lette fødevaredonationer og udnyttelse af tidligere fødevarer i dyrefoder.

Den 1. august 2016 oprettede Kommissionen EU's platform om fødevaretab og madspild 14 . Platformen bliver det centrale forum på EU-niveau, der skal støtte alle aktører i at indkredse og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at leve op til tilsagnet under de bæredygtige udviklingsmål om at halvere madspild pr. indbygger inden udgangen af 2030 15 . Platformen samler 70 medlemmer, der repræsenterer offentlige myndigheder (medlemsstater, EFTA-lande, EU-organer og internationale organisationer), og alle aktører i værdikæden, herunder fødevarebanker og andre NGO'er. Platformen holdt sit første møde den 29. november 2016 og drøftede de centrale resultater, der var opnået med hensyn til madspild under handlingsplanen for den cirkulære økonomi, herunder de vigtigste elementer, der skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af en metode til at måle madspild konsekvent i hele EU. Medlemsstaterne skal bruge metoden til at opfylde rapporteringsforpligtelserne vedrørende madspild som fastsat i Kommissionens lovgivningsforslag om at revidere rammedirektivet om affald.

I 2016 arbejdede Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstater og interessenter på at udvikle EU-retningslinjer for at lette fødevaredonationer. Retningslinjerne skal sikre, at medlemsstaternes reguleringsmyndigheder foretager en mere konsekvent fortolkning af EU-reglerne vedrørende omfordeling af mad. De tager sigte på at håndtere juridiske og praktiske hindringer, både for donorer og modtagere, for omfordelingen af sikre og overskydende fødevarer i EU. De vigtigste elementer i retningslinjerne blev drøftet på platformens møde den 29. november 2016. Retningslinjerne bliver offentliggjort i 2017.

Kommissionen er også ved at udarbejde retningslinjer for anvendelsen af tidligere fødevarer i dyrefoder med det formål at opnå en sikker udnyttelse af næringsstoffer fra tidligere fødevarer til dyreernæring. Dette reducerer madspild, forhindrer, at tidligere fødevarer afbrændes eller deponeres, og erstatter i stedet korn og olieholdige frø i dyrefoder, samtidig med at landbrugsarealer frigøres til fødevareproduktion, og EU's afhængighed af importeret foder mindskes. Udkastet til retningslinjer blev ligeledes drøftet på platformens møde. Retningslinjerne vil blive endeligt udarbejdet og offentliggjort i 2017.

Fra affald til energi (januar 2017)

Kommissionen vedtager sammen med denne rapport en meddelelse om affald-til-energi-processer og deres rolle i den cirkulære økonomi 16 . Det primære formål med meddelelsen er at sikre, at nyttiggørelsen af energi fra affald i EU bidrager til målene i handlingsplanen for den cirkulære økonomi og bygger solidt på EU's affaldshierarki. I meddelelsen undersøges det også, hvordan affald-til-energi-processerne kan optimeres, så de kan bidrage til opfyldelsen af målene i strategien for energiunionen og Parisaftalen.

Forslag om ændring af direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (januar 2017)

Kommissionen vedtager sammen med denne rapport ligeledes et forslag 17 om at foretage en målrettet ændring af direktivet om begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet). Direktivudkastet udløser en erstatning af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr og forbedrer derved muligheden for og den økonomiske rentabilitet ved at genanvende affald fra dette udstyr. Direktivudkastet gennemfører også affaldshierarkiets største prioritet, nemlig affaldsforebyggelse.

Erhvervsdrivendes mulighed for at forlænge anvendelsen af elektrisk og elektronisk udstyr vil udsætte afslutningen af dets livscyklus og dets bortskaffelse og dermed forhindre yderligere produktion af affald, herunder farligt affald. Det skønnes, at denne foranstaltning vil hindre skabelsen af over 3 000 ton farligt affald om året i EU 18 . Den forlængede livscyklus for elektrisk og elektronisk udstyr vil også føre til yderligere energi- og råstofbesparelser.

Forslaget om ændring af RoHS-direktivet vil:

muliggøre aktiviteter på det sekundære marked (f.eks. videresalg, markedet for brugte produkter) for visse former for elektrisk og elektronisk udstyr samt

muliggøre reparation med reservedele fra visse former for elektrisk og elektronisk udstyr, der er bragt i omsætning inden den 22. juli 2019.

Hvordan kommer dette forslag de europæiske borgere og virksomheder til gode?

Mulighed for aktiviteter på det sekundære marked og øget adgang til reservedele til visse former for elektrisk og elektronisk udstyr vil have en positiv økonomisk indvirkning, idet det skaber markedsmuligheder for reparationsindustrien og sektoren for videresalg. Det vil reducere omkostningerne og den administrative byrde for både virksomhederne, heriblandt SMV'erne, og de offentlige myndigheder. Europæiske hospitaler vil for eksempel kunne spare omkring 170 mio. EUR efter 2019 ved at bevare muligheden for at videresælge og købe brugt medicinsk udstyr (hvilket uden forslaget ikke ville være muligt efter overgangsperioden).

For at lette forberedelsen med henblik på genbrug og en miljømæssigt hensigtsmæssig behandling af elektrisk og elektronisk udstyr tog Kommissionen ligeledes initiativ til en dialog mellem virksomheder, der henholdsvis fremstiller og genanvender elektroniske produkter, med det formål at forbedre informationsudvekslingen om forberedelse med henblik på genbrug og behandling af nyt udstyr, der bringes i omsætning.

Platform til støtte for finansieringen af den cirkulære økonomi (januar 2017)

Sammen med denne rapport lanceres der en platform, som samler Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), deltagere på de finansielle markeder og virksomheder, for at øge opmærksomheden om forretningslogikken i den cirkulære økonomi og øge udbredelsen af projekter inden for den cirkulære økonomi blandt investorerne. Mens de forretningsmæssige fordele ved den cirkulære økonomi er indlysende, skal dette budskab stadig nå ud til en stor del af virksomhederne i EU og i finans- og banksektoren.

Platformen får en tresøjlestruktur:

En søjle for koordinering og bevidstgørelse skal udbrede bedste praksis blandt potentielle projektledere og andre interessenter. Den skal undersøge de karakteristiske træk ved projekter inden for den cirkulære økonomi og deres specifikke finansieringsbehov, rådgive om forbedring af deres rentabilitet og koordinere aktiviteter vedrørende finansiering af den cirkulære økonomi. En særlig ekspertgruppe vil i denne forbindelse blive nedsat.

En rådgivende søjle vil blive anvendt til at udvikle projekter inden for den cirkulære økonomi og til at forbedre deres rentabilitetsmuligheder.

En finansieringssøjle skal undersøge, om der er behov for et særligt finansieringsinstrument for projekter inden for den cirkulære økonomi.

3.Andre initiativer gennemført i 2016

Foruden ovennævnte vigtige initiativer har en række af Kommissionens andre vigtige tiltag, der er opført nedenfor, medvirket til at integrere den cirkulære økonomi i hele livscyklussen for produkter med redskaber såsom bedste praksis, udbud, forbrugeroplysninger, vejledning, finansiering og støtteordninger. Disse redskaber er væsentlige for at sikre, at den cirkulære økonomi anvendes af alle relevante aktører i økonomien og gradvist bliver standardpraksis.

Vejledning om cirkulær økonomi i BREF-dokumenter for flere industrisektorer

Kommissionen har integreret aspekter af den cirkulære økonomi i referencedokumenter om den bedste tilgængelige teknik 19 (BREF-dokumenter), som skal afspejles i EU-medlemsstaternes udstedelse af tilladelser til industrianlæg. Det vil bidrage til at mindske affaldsproduktion, sætte skub i genanvendelse og reducere ressourceforbrug og derved yderligere fremme bæredygtigheden og konkurrencedygtigheden i de industrier, der er omfattet af direktivet om industrielle emissioner. Herudover bliver nye teknikker, der integrerer relevante aspekter for den cirkulære økonomi, kortlagt i BREF-dokumenterne, hvilket dermed fremmer innovative industriprocesser.

Den bedste tilgængelige teknik for non-ferro-metalindustrierne omfatter for eksempel:

teknikker til at forbedre anvendelsen af sekundære råstoffer, øge energieffektiviteten og mindske produktionen af spildevand, hvilket vil medvirke til at spare på naturressourcerne

teknikker til at mindske produktionen af affald, bl.a. gennem alternative anvendelser af restprodukter.

Grønne offentlige indkøb

I 2016 offentliggjorde Kommissionen nye kriterier for grønne offentlige indkøb for kontorbygninger, veje samt computere og skærme 20 . De kan anvendes af de offentlige myndigheder på frivillig basis og omfatter krav, der er relevante for den cirkulære økonomi. Computere og skærme skal for eksempel være konstrueret således, at de kan repareres med almindeligt værktøj, og batterierne nemt kan skiftes, og muligheden for at opgradere dem bliver belønnet. Der tilskyndes til at bruge genanvendte materialer til opførelsen af veje og bygninger. Da offentlige indkøb tegner sig for en stor del af det europæiske forbrug, vil medtagelsen af krav om cirkularitet i de offentlige myndigheders indkøb spille en central rolle i omstillingen til en cirkulær økonomi.

Ajourført vejledning vedrørende direktivet om urimelig handelspraksis - Indsats mod miljøanprisninger

Den 25. maj 2016 vedtog Kommissionen en revideret udgave af sin vejledning vedrørende direktivet om urimelig handelspraksis 21 , der indeholder specifikke elementer med henblik på at gøre miljøanprisninger mere troværdige og gennemsigtige. Vejledningen vedrører falske, uklare, uforståelige eller tvetydige oplysninger, herunder anprisninger vedrørende den cirkulære økonomi. Den skal bidrage til at beskytte forbrugerne mod misvisende og ubegrundet handelsinformation 22 . Misvisende anprisninger kan medføre, at forbrugerne mister tilliden til mærker, og at virksomheder afholder sig fra at udarbejde sandfærdige og relevante anprisninger, hvilket hæmmer den cirkulære økonomi. Den reviderede vejledning medtager input fra en multiinteressentgruppe om miljøanprisninger, der består af repræsentanter for nationale myndigheder, europæiske erhvervsorganisationer, forbrugersammenslutninger og NGO’er på miljøområdet 23 .

Styrkelse af håndhævelsen af den reviderede forordning om overførsel af affald

Den 28. juli 2016 vedtog Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter en foreløbig sammenligningstabel mellem told- og affaldskoder 24 . Dette nye redskab skal hjælpe toldmyndighederne med at identificere affald, der krydser EU-grænserne ulovligt, f.eks. mærket som brugte varer. Det vil styrke håndhævelsen af forordningen om overførsel af affald og medvirke til at forhindre, at værdifulde råstoffer forsvinder ud af EU.

God praksis i affaldsindsamlingsordninger

I løbet af 2016 har Kommissionen identificeret og fremmet god praksis for særskilt affaldsindsamling i alle EU-medlemsstater. Kommissionen har gennemgået status for indførelsen af særskilt affaldsindsamling i EU-medlemsstaterne, herunder en vurdering af den juridiske ramme og den praktiske gennemførelse af særskilte indsamlingsordninger. På baggrund af denne vurdering har gennemgangen ført til et sæt henstillinger, der henvender sig til forskellige niveauer i beslutningsprocessen 25 . Henstillingerne er blevet drøftet med interessenter og EU-medlemsstater på en konference, der blev afholdt den 29. januar 2016 26 . Horisont 2020 støtter endvidere dette arbejdsforløb ved at finansiere en række konkrete projekter på området 27 .

Genbrug af vand

I juni 2016 blev der udsendt retningslinjer under den fælles gennemførelsesstrategi for vandrammedirektivet 28 med det formål at sikre en bedre inddragelse af genbrug af vand i vandplanlægning og -forvaltning 29 . Da vandknapheden i nogle områder i EU er steget, er genbrug af behandlet spildevand under sikre og omkostningseffektive forhold en værdifuld men underudnyttet metode til at øge vandforsyningen og lette presset på ressourcerne 30 . Bedre genbrug af vand i landbruget vil også bidrage til genanvendelse af næringsstoffer som erstatning for fast gødning.

Den 7. april 2016 offentliggjorde Kommissionen en indledende konsekvensanalyse for det kommende initiativ om mindstekrav til kvaliteten af vand, der genbruges til vanding og grundvandsdannelse. Kommissionen indledte den 28. oktober 2016 en åben offentlig høring om politiske valgmuligheder 31 .

I 2016 fik genbrug af vand højeste prioritet i det europæiske innovationspartnerskab (EIP) om vand og blev præsenteret på EIP's konference den 10. februar 2016 i Leeuwarden.

Byggeri og nedrivning

Den 9. november 2016 foreslog Kommissionen en frivillig branchedækkende protokol for håndtering af bygge- og nedrivningsaffald. Formålet med protokollen er at forbedre identificering, kildesortering og indsamling af affald samt logistik, forarbejdning og kvalitetsstyring. Protokollen skal således øge tilliden til kvaliteten af genanvendte materialer og tilskynde byggesektoren til brugen heraf.

Bygge- og nedrivningsaffald er mængdemæssigt den største affaldsstrøm i EU. I rammedirektivet om affald 2008/98/EF fastsættes et mål om, at 70 % af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020. Potentialet for genbrug og genanvendelse af denne affaldsstrøm bliver dog ikke udnyttet til fulde. En hindring er den manglende tillid til kvaliteten af genanvendte bygge- og nedrivningsmaterialer.

Horisont 2020 støtter også flere innovationsprojekter på dette område.

Biomasse og biobaserede produkter

Den 30. november 2016 vedtog Kommissionen i sin omarbejdning af direktivet om fremme af vedvarende energi 32 , som led i pakken vedrørende ren energi for alle europæere 33 , bæredygtighedskriterier for enhver anvendelse af bioenergi. For at mindske presset på de begrænsede biomasseressourcer foreslog Kommissionen, at det kun er den effektive omdannelse af biomasse til elektricitet, der bør modtage offentlig støtte 34 . Det vil fremme synergierne med den cirkulære økonomi i forbindelse med anvendelser af biomasse og navnlig træ, der kan bruges til en række produkter og til energi.

Støtte til cirkulær økonomi med midler under samhørighedspolitikken og strategier for intelligent specialisering

I løbet af 2016 har Kommissionen iværksat målrettede opsøgende aktiviteter 35 for at bistå EU-medlemsstaterne og regionerne med at anvende midler under samhørighedspolitikken i relation til den cirkulære økonomi. Den cirkulære økonomi var et af emnerne i initiativet 36 "Nyskabende foranstaltninger i byerne", der blev lanceret i december 2016. Det var også et af hovedemnerne under den europæiske uge for regioner og byer og en af kategorierne for RegioStars Awards i 2016, hvor der udpeges enestående og EU-finansierede regionale udviklingsprojekter 37 .

Mange regioner har identificeret prioriteter for den cirkulære økonomi i deres strategier for intelligent specialisering, som styrer deres investeringer i forskning og innovation ved hjælp af samhørighedspolitikken. I 2016 er der iværksat nye tematiske platforme for intelligent specialisering, som skal hjælpe disse regioner med at samarbejde med andre langs værdikæder om f.eks. industriel modernisering, landbrugsfødevarer og energi 38 .

Hvordan støtter EU-finansiering konkret den cirkulære økonomi?

Fondene under samhørighedspolitikken

I to årtier har EU's samhørighedspolitik støttet gennemførelsen af politikker, der er relevante for den cirkulære økonomi (f.eks. 6 mia. EUR til affaldshåndtering i 2007-2013). I den nuværende finansieringsperiode (2014-2020) er der indført forhåndsbetingelser for finansiering for at sikre, at nye investeringer i affaldssektoren er forenelige med de affaldshåndteringsplaner, som medlemsstaterne har udarbejdet med henblik på at opfylde deres mål for genanvendelse. EU's støtte i perioden 2014-2020 til innovation, SMV'er, lavemissionsøkonomi og miljøbeskyttelse beløber sig til 150 mia. EUR, og mange af disse områder bidrager til opnåelsen af en cirkulær økonomi.

Ved hjælp af EU-midler er Slovenien for eksempel ved at nå sine mål for genanvendelse, og borgerne i Ljubljana har en bedre og mere bæredygtig affaldshåndtering. Siden Sloveniens tiltrædelse af EU har hovedstaden sat skub i særskilt indsamling og genanvendelse og reduceret den mængde affald, der deponeres, med 59 %. Byen har også investeret i forebyggelse og genbrug. Nu producerer Ljubljana 41 % mindre affald pr. indbygger end det europæiske gennemsnit og besluttede ikke at bygge to nye forbrændingsanlæg som oprindeligt planlagt.

Et af de centrale elementer i det integrerede affaldssystem er Ljubljanas regionale affaldshåndteringscenter. Dette EU-finansierede projekt startede som et anlæg for 17 kommuner. Senere sluttede yderligere 20 kommuner sig til, hvorved behovet for endnu et behandlingsanlæg forsvandt.

Circular Ocean INTERREG-projektet 39 behandler problemet med havaffald i den nordlige periferi og den arktiske region. Det fremmer den grønne økonomi ved at finde løsninger til at genbruge plastaffald, såsom gamle fiskenet og -reb, og til at fremme økoinnovation. Projektet er vinder af RegioStars Awards i 2016 og er ved at teste flere nye anvendelser af plastaffald, f.eks. til at styrke beton eller andre byggematerialer. Projektet eksperimenterer også med at anvende fiskenet som materiale til at fjerne forurenende stoffer fra vand.

HORISONT 2020

EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horisont 2020, finansierer innovative projekter, der støtter omstillingen til en cirkulær økonomi. Horisont 2020 bidrager for eksempel med 8,8 mio. EUR til RESYNTEX-projektet 40 , der vil udvikle innovative forretningsmodeller inden for den cirkulære økonomi til kemi- og tekstilindustrien. Projektet samler 20 partnere fra 10 forskellige EU-medlemsstater, herunder industrisammenslutninger, virksomheder, SMV'er og forskningsinstitutter. Projektet vil vise, hvordan man kan undgå forbrænding og deponering af tekstilaffald ved at foretage en kemisk genanvendelse af kasserede blandede tekstiler i et forsøgsanlæg for genanvendelse af tekstiler med en kapacitet på 500 ton om året. Den nye oparbejdningsteknologi vil øge ressourceeffektiviteten ved at omdanne tekstilaffald til anvendeligt industrielt råmateriale og samtidig opnå markedsaccept heraf.

LIFE

LIFE-programmet har siden 1992 støttet projekter, der er relevante for den cirkulære økonomi, med over 670 projekter for nedbringelse, genanvendelse og genbrug af affald, som i alt har modtaget over 1 mia. EUR i EU-støtte. Denne udvikling fortsætter i det nye LIFE-program for 2014-2020 med over 100 mio. EUR investeret i mere end 80 projekter inden for den cirkulære økonomi i de første to år.

Forskning og innovation: Industri 2020 i den cirkulære økonomi

Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2016-2017 afsætter 650 mio. EUR til et fokusområde vedrørende "Industri 2020 i den cirkulære økonomi", der stiller midler til rådighed for at vise, at den cirkulære økonomiske tilgang er økonomisk og miljømæssigt gennemførlig, og samtidig give et stærkt incitament til genindustrialiseringen af EU. I 2016 blev der lanceret flere forslagsindkaldelser under fokusområdet, herunder en vedrørende store projekter for systemiske økoinnovative tilgange til den cirkulære økonomi og til vand i den cirkulære økonomi. De indsendte forslag vedrørende disse emner er for nylig blevet evalueret, og en aftale om tilskud til de udvalgte projekter er under forberedelse. Yderligere forslagsindkaldelser er også blevet lanceret i 2016 inden for rammerne af offentlig-private partnerskaber vedrørende "Fremtidens fabrikker", "Bæredygtige forarbejdningsindustrier" og "Biobaserede Industrier" med henblik på at bidrage til udviklingen og anvendelsen af nødvendige centrale støtteteknologier for at støtte EU's fremstillingsindustri inden for en lang række sektorer.

Teknologiske tjenester til fremme af små og mellemstore fremstillingsvirksomheders anvendelse af avancerede fremstillingsteknologier til ren produktion

Den 8. november 2016 offentliggjorde Kommissionen under Horisont 2020 en indkaldelse af forslag for at oprette en one-stop-shop, hvor SMV'er kan få adgang til teknologiske tjenester og/eller faciliteter på området avancerede fremstillingsteknologier til ren produktion 41 . Trods Europas gode patent- og handelsresultater er de europæiske virksomheders anvendelse af avancerede fremstillingsløsninger fortsat en udfordring. Mange SMV'er mangler ressourcer eller kompetencer til at integrere innovative og avancerede fremstillingsteknologier med henblik på ren produktion.

Formålet med indkaldelsen er at give en kritisk masse af små og mellemstore fremstillingsvirksomheder adgang til denne one-stop-shop i en treårig periode, så de kan integrere innovative og avancerede fremstillingsteknologier i deres produktionsprocesser og træffe en kvalificeret beslutning om yderligere investeringer. Indkaldelsen løber frem til den 28. marts 2017.

Hvordan støtter Kommissionen SMV'erne i deres omstilling til en cirkulær økonomi?

Kommissionen har støttet SMV'erne i deres omstilling til den cirkulære økonomi gennem den fortsatte gennemførelse af den grønne handlingsplan for SMV'er 42 . EU-fonde har også støttet tusinder af SMV'er i de seneste årtier og fremmet ressourceeffektivitet, energieffektivitet og innovation inden for fremstilling og produktion. Denne støtte til SMV'erne fortsætter fra fondene under samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020. En europæisk platform for ressourceeffektivitet for SMV'er blev lanceret i januar 2017. Platformen omfatter et selvevalueringsværktøj og sørger for netværksmuligheder og støtteaktiviteter til SMV'er og deres støtteorganisationer. Et pilotprojekt, der finansieres af Europa-Parlamentet og gennemføres af Kommissionen, vil hjælpe SMV'er med praktisk kapacitetsopbygning inden for cirkulær økonomi og økoinnovation fra begyndelsen af februar 2017.

4.Vigtige initiativer for 2017

Kommissionens arbejdsprogram for 2017 bekræfter det fulde tilsagn om at sikre en rettidig gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi. I 2017 vil Kommissionen foreslå en plaststrategi, der skal forbedre økonomien i forbindelse med og kvaliteten og udbredelsen af plastgenanvendelse og -genbrug, mindske udledningen af plast i miljøet og gøre produktionen af plastik uafhængig af fossile brændstoffer.

Kommissionen vil også fremlægge en detaljeret analyse af juridiske, tekniske eller praktiske problemer i samspillet mellem affalds-, produkt- og kemikalielovgivningen, der kan hæmme genanvendte materialers overgang til den produktive økonomi. Kommissionen vil især overveje mulighederne for at forbedre informationen om problematiske stoffer i produkter og affald og mulighederne for at lette håndteringen af problematiske stoffer, der findes i genanvendte materialer. Målet er ikke blot at fremme ugiftige materialekredsløb, men også at øge udbredelsen af sekundære råstoffer.

Kommissionen vil ligeledes fremlægge et lovgivningsforslag om minimumskvalitetskrav for at fremme sikker genbrug af renset spildevand og samtidig sikre en sundheds- og miljømæssig sikker praksis for genbrug af vand og fri handel med fødevareprodukter i EU.

Der vil i 2017 også blive redegjort for overvågningsrammen, der vurderer de fremskridt, der gøres med den cirkulære økonomi i EU og dets medlemsstater.

I 2017 vil der i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsplanen for miljøvenligt design være et større fokus på cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet end på energieffektivitet.

Kommissionen vil også offentliggøre en kvalitetskontrol af EU's miljømærke og EMAS i første kvartal af 2017.

2017 bliver et afgørende år for udviklingen af en politikdialog med interessenter. Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vil med henblik herpå lancere en interessentplatform for cirkulær økonomi i anledning af den interinstitutionelle interessentkonference om cirkulær økonomi, der afholdes den 9.-10. marts 2017 i Bruxelles.

5.Konklusion

I de kommende år vil det være vigtigt at bevare den fremdrift, der er skabt med vedtagelsen af pakken om cirkulær økonomi og med foranstaltningerne på alle niveauer, så den cirkulære økonomi bliver en realitet med fordele for alle europæere. En konsekvent gennemførelse af handlingsplanen og en hurtig vedtagelse af lovgivningsforslagene om affald og gødningsstoffer vil medvirke til at give investorer klare retningslinjer og støtte omstillingen.

(1) https://ec.europa.eu/energy/en/news/commission-proposes-new-rules-consumer-centred-clean-energy-transition  
(2)  COM(2016) 739 final.
(3) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016C1224%2801%29&rid=2
(4)   http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A20 15 %3A63 5 %3AFIN
(5)   https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/EN/1-2016-157-EN-F1- 1.PDF
(6)   https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/EN/1-2016-157-EN-F1- 1.PDF
(7) http://ec.europa.eu/DocsRoom/documents/15949
(8)   https://ec.europa.eu/research/innovation-deals/index.cfm?pg=home
(9)   https://ec.europa.eu/research/innovation-deals/index.cfm
(10)   https://ec.europa.eu/research/innovation-deals/index.cfm?pg=home
(11) COM(2016) 773 final.
(12)  Udkast til Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår miljøvenligt design af elektroniske skærme.
(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).
(14)   http://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/eu_actions/eu-platform/index_en.htm .
(15)   http://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/index_en.htm .
(16)  COM(2017)34.
(17)  COM(2017)38.
(18)  SWD(2017)22 og SWD(2017)23.
(19)   http://eippcb.jrc.ec.europa.eu/reference/
(20)   http://ec.europa.eu/environment/gpp/eu_gpp_criteria_en.htm
(21)   http://ec.europa.eu/justice/consumer-marketing/files/ucp_guidance_da.pdf
(22)   http://ec.europa.eu/consumers/consumer_rights/unfair-trade/environmental-claims/index_en.htm .
(23)   http://ec.europa.eu/consumers/consumer_rights/unfair-trade/unfair-practices/files/mdec_compliance_criteria_en.pdf
(24)   Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1245 af 28. juli 2016 om fastsættelse af en foreløbig sammenligningstabel mellem koderne i den kombinerede nomenklatur, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87, og punkterne om affald i bilag III, IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald.
(25)   http://ec.europa.eu/environment/waste/studies/pdf/Separate%20collection_Final%20Report.pdf
(26)   http://ec.europa.eu/environment/waste/eventspast/separate_waste.htm
(27)  I forbindelse med Horisont 2020's samfundsmæssige udfordring 5 fra 2015 og opfordringen til "partnerskaber om råstoffer" finansierer Kommissionen projektet "IMPACTPapeRec: Boosting the implementation of participatory strategies on separate paper collection for efficient recycling" om bedste praksis for særskilt indsamling af papir, der skal sikre en effektiv genanvendelse. Et andet projekt (med et budget på 1,5 mio. EUR) vil blive finansieret i 2017 under overskriften "God praksis i affaldsindsamlingsordninger".
(28)   http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/objectives/implementation_en.htm
(29)   http://ec.europa.eu/environment/water/pdf/Guidelines_on_water_reuse.pdf
(30)   http://ec.europa.eu/environment/water/reuse.htm
(31)   http://ec.europa.eu/environment/consultations/reused_water_en.htm .
(32) http://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/1_en_act_part1_v7_1.pdf
(33)   https://ec.europa.eu/energy/en/news/commission-proposes-new-rules-consumer-centred-clean-energy-transition
(34)  Bortset fra behørigt begrundede årsager vedrørende elforsyningssikkerhed.
(35) http://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/publications/factsheets/2016/cohesion-policy-support-for-the-circular-economy Herunder en række arrangementer og en publikation om finansieringsmuligheder og gode eksempler:
(36)   http://www.uia-initiative.eu/
(37)   http://ec.europa.eu/regional_policy/en/regio-stars-awards/
(38)   http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/  
(39)   http://www.circularocean.eu/  
(40)   http://www.resyntex.eu/
(41)   http://ec.europa.eu/research/participants/portal/desktop/en/opportunities/h2020/topics/innosup-03-2017.html .
(42) http://ec.europa.eu/growth/smes/business-friendly-environment/green-action-plan_da . 
Top

Bruxelles, den 26.1.2017

COM(2017) 33 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi


Gennemførte tiltag siden vedtagelsen af handlingsplanen for den cirkulære økonomi

Produktion

Arbejdsplan for miljøvenligt design 2016-2019

Vedtaget 30. november 2016

Anmodning af de europæiske standardiseringsorganer om at udarbejde standarder for materialeeffektivitet som grundlag for at fastlægge fremtidige krav til miljøvenligt design for så vidt angår produkters holdbarhed, reparationsmuligheder og muligheder for genanvendelse

17. december 2015

Forslag til en gennemførelsesforordning om miljøvenligt design for så vidt angår TV-apparater og skærme

Fremsendt til WTO 21. december 2016

Inddragelse af vejledning om cirkulær økonomi i referencedokumenter om bedste tilgængelige teknik (BREF-dokumenter) for flere industrisektorer

Vedtaget:

Spildevands- og luftrensning og styringssystemer i den kemiske industri – 3. december 2015

Industrier for ikkejernholdige metaller – 3. december 2015

Intensivt opdræt af svin og fjerkræ – 3. oktober 2016

Etablering af et åbent, paneuropæisk net af teknologiinfrastrukturer for SMV'er med henblik på at integrere avancerede fremstillingsteknologier i deres produktionsprocesser

Forslagsindkaldelse åben 8. november 2016

Forbrug

Bedre håndhævelse af eksisterende garantier om materielle produkter ledsaget af overvejelser om forbedringer (Kommissionens forslag om onlinesalg af varer og kvalitetskontrol af forbrugerlovgivningen)

Forslag vedtaget 9. december 2015,

kvalitetskontrol i gang

Indsats mod falske grønne anprisninger og herunder en ajourført vejledning vedrørende urimelig handelspraksis

Vejledende dokument vedtaget

25. maj 2016

Indsats på området grønne offentlige indkøb: bedre integration af krav i relation til cirkulær økonomi, støtte til større udbredelse bl.a. uddannelsesordninger, øge brugen heraf i forbindelse med Kommissionens indkøb og offentlige indkøb med EU-midler

Kriterier vedtaget som følger:

Bygninger: 20. maj 2016

Veje: 10. juni 2016

Computere og skærme: 21. oktober 2016

Affaldshåndtering

Revideret lovgivningsforslag om affald

Vedtaget 2. december 2015

Forbedret samarbejde med medlemsstaterne om en bedre gennemførelse af EU's affaldslovgivning og bekæmpelse af ulovlig overførsel af udrangerede køretøjer

Gennem hele 2016

Styrkelse af håndhævelsen af den reviderede forordning om overførsel af affald: gennemførelsesretsakt om fastsættelse af en sammenligningstabel mellem told- og affaldskoder

Vedtaget 28. juli 2016

Initiativ om affald-til-energi 

Vedtaget 25. januar 2017

Kortlægning og formidling af god praksis i affaldsindsamlingsordninger

Gennem hele 2016

(Konference 29. januar 2016)

Markedet for sekundære råstoffer

Forslag til revision af forordningen om gødningsstoffer

Vedtaget 17. marts 2016

Fremme af sikker og omkostningseffektiv genbrug af vand, herunder vejledning om inddragelse af genbrug af vand i vandplanlægning og -forvaltning, inddragelse af bedste praksis i de relevante BREF-dokumenter og støtte til innovation (gennem det europæiske innovationspartnerskab og Horisont 2020) og investeringer

Vejledning offentliggjort 10. juni 2016

Sektorspecifik indsats

Madspild

Interessentplatform til undersøgelse af, hvordan målene for bæredygtig udvikling angående madspild opfyldes, udveksling af bedste praksis og evaluering af fremskridt

Platform oprettet 1. august 2016; første møde 29. november 2016

Udvikling af en fælles metode og indikatorer til måling af madspild

Elementer af metoden drøftet med platformen 29. november 2016

Afklaring af relevant EU-lovgivning om affald, fødevarer og foder for at lette fødevaredonationer og udnyttelse af tidligere fødevarer i dyrefoder

Udkast drøftet med platformen 29. november 2016

Byggeri og nedrivning

Frivillig branchedækkende genanvendelsesprotokol for bygge- og nedrivningsaffald

9. november 2016

Biomasse og biobaserede materialer

Sikring af sammenhæng i og synergier med den cirkulære økonomi i forbindelse med undersøgelsen af bioenergis bæredygtighed inden for rammerne af energiunionen

Som led i omarbejdningen af direktivet om fremme af vedvarende energi vedtaget 30. november 2016

Innovation og investeringer

Investering på 650 mio. EUR i fokusområdet "Industri 2020 og den cirkulære økonomi" under Horisont 2020

Anden runde af forslagsindkaldelser: 20. september og 8. november 2016

Pilotprojekt vedrørende "innovationsaftaler" for at imødegå konstaterede lovgivningsmæssige hindringer for innovatorer

Forslagsindkaldelse åben mellem 26. maj og 15. september 2016

Målrettede opsøgende aktiviteter for at tilskynde til indgivelse af støtteansøgninger under EFSI og støtte udviklingen af projekter og investeringsplatforme af relevans for den cirkulære økonomi

Gennem hele 2016

Målrettede opsøgende aktiviteter og kommunikationsaktiviteter for at bistå medlemsstaterne og regionerne med at anvende midler fra samhørighedspolitikken i relation til den cirkulære økonomi

Gennem hele 2016

Støtte til medlemsstaterne og regionerne for at styrke innovation i relation til den cirkulære økonomi gennem intelligent specialisering

Gennem hele 2016

Vurdering af muligheden for at lancere en platform sammen med Den Europæiske Investeringsbank og nationale banker for at støtte finansieringen af den cirkulære økonomi

Lanceret 25. januar 2017

Støtte til en række aktører gennem en indsats inden for offentlig-private partnerskaber, samarbejdsplatforme, støtte til frivillige brancheordninger og udveksling af bedste praksis

Gennem hele 2016

Top