Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015DC0490

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

COM/2015/0490 final

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration


I. Indledning

Hver dag er tusinder af mennesker tvunget til at flygte fra deres hjem for at undslippe vold og ødelæggelse og søge tilflugt i deres eget land eller i udlandet. Fordrivelse foregår i et enormt omfang, og antallet af fordrevne stiger, fordi konflikterne forbliver uløste. Næsten 60 mio. mennesker verden over er blevet fordrevet – siden anden verdenskrig har verden ikke været vidne til så mange mennesker, der flygter fra konflikter.

Det nuværende store antal flygtninge, migranter og fordrevne personer, der ankommer til vores grænser, sætter Den Europæiske Union på prøve. Det fremgår af den europæiske dagsorden for migration, som Kommissionen fremlagde i maj 2015, at der er et stort behov for en overordnet tilgang til forvaltningen af migration. Der er siden truffet en række foranstaltninger – bl.a. er der vedtaget to nødordninger med det formål at flytte 160 000 mennesker med behov for international beskyttelse fra de medlemsstater, hvor tilstrømningen er størst, til de øvrige EU-medlemsstater. Den aktuelle flygtningekrise kræver imidlertid en større og øjeblikkelig indsats.

Denne meddelelse har til formål at udpege en række højtprioriterede foranstaltninger, der skal træffes inden for de næste seks måneder. Kortsigtede foranstaltninger, der skal stabilisere den aktuelle situation, skal kombineres med langsigtede foranstaltninger for at etablere et robust og fremtidssikret system.

Vi begynder ikke på bar bund. Vi råder allerede over lovgivning, finansielle ressourcer og ordninger, der er udformet til at magte den aktuelle situation. Problemet består i, at gennemførelsen ofte halter bagefter, der mangler kendskab til mulighederne, eller de udnyttes ikke tilstrækkeligt.

I listen over højtprioriterede foranstaltninger (jf. bilag I) opstilles de væsentlige foranstaltninger, der straks må iværksættes med hensyn til: i) operationelle foranstaltninger, ii) budgetstøtte, iii) gennemførelse af EU-lovgivningen og iv) de næste skridt på lovgivningsområdet. Kommissionen er allerede ved at gennemføre disse tiltag inden for sit ansvarsområde. De skal nu følges op af en koordineret indsats fra medlemsstaternes side.

Sammen må vi vise verden, at EU er i stand til at håndtere denne krise. Dette kræver, at alle medlemsstater deltager for at sikre, at balancen mellem solidaritet og ansvar opretholdes.



II. Iværksatte tiltag

Den europæiske dagsorden for migration fra maj 2015 viste, at der er et stort behov for en overordnet tilgang til forvaltningen af migration. Der må tages hånd om den akutte krise, men der må også ydes en indsats inden for og uden for EU for at omlægge den måde, hvorpå vi opfylder vores forpligtelser over for personer, der har behov for beskyttelse, og hjælper de mest berørte medlemsstater. EU’s og de folkeretlige forpligtelser med hensyn til asyl skal respekteres. Personer, der ikke har behov for beskyttelse, skal sendes tilbage til deres hjemland, og vores ydre grænser skal forvaltes korrekt. Vi må tage fat om de grundlæggende årsager, som driver mennesker ud på farlige rejser til Europa, og se nærmere på Europas behov for lovlig migration på lang sigt.

Dagsordenen følger en tostrenget metode for at skabe balance med hensyn til ansvar og solidaritet. Dette indebærer, at alle medlemsstater skal tilbyde støtte, og at de hårdest ramte medlemsstater skal koncentrere sig om at genoprette en velordnet afvikling af processen. Begge aspekter må forbedres, hvis vi skal genskabe ordnede forhold.

Gennemførelsen af dagsordenen er påbegyndt.

Medlemsstaterne har udvist solidaritet og indvilget i at flytte 160 000 personer med et klart behov for international beskyttelse fra de medlemsstater, der i øjeblikket belastes hårdest, til andre EU-medlemsstater.

Vi har tilvejebragt EU-midler til støtte for de hårdest ramte medlemsstater – der er bevilget over 75 mio. EUR i nødfinansiering ud over de 7 mia. EUR, der er bevilget i form af flerårig finansiering i perioden 2014-2020 til støtte for indsatsen på områderne migration, flygtninge og grænseforvaltning.

Vi har tredoblet indsatsen til søs, idet ressourcer og aktiver til Frontex' fælles operationer Poseidon og Triton er tredoblet. 29 Schengen-medlemsstater og associerede Schengen-lande deltager i de fælles operationer, som koordineres af Frontex i Italien, Grækenland og Ungarn. Siden da er over 122 000 mennesker blevet reddet. Hvert eneste tab af liv er ét for meget, men der er blevet reddet mange flere mennesker, som ellers ville være omkommet – en stigning på 250 %.

Vi har forstærket vores indsats for at bekæmpe smuglere og optrævle grupper af menneskehandlere, bl.a. ved at iværksætte flådeoperationen EUNAVFOR MED 1 . Dette har begrænset udbuddet af skibe og ført til, at færre mennesker sætter livet på spil i gamle både, der ikke er sødygtige. Antallet af mennesker, der ankom via den centrale middelhavsrute i løbet af august, ligger dermed mere eller mindre stabilt på omkring 115 000, hvilket svarer til antallet året før.

EU yder bistand til befolkningen i Syrien – især til internt fordrevne – og finansiel bistand til de nabolande, som tager imod det højeste antal flygtninge. Kommissionen og medlemsstaterne har indtil videre tilvejebragt 3,9 mia. EUR til humanitær bistand, udviklingsbistand, økonomisk bistand og stabiliseringsbistand til syrerne i deres land og til flygtninge og deres værtssamfund i nabolandene Libanon, Jordan, Irak, Tyrkiet og Egypten. Europa-Kommissionen har ligeledes besluttet at afsætte 1,8 mia. EUR af EU's finansielle midler til at oprette en "nødtrustfond for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til ulovlig migration og til, at personer drives på flugt i Afrika".

Vi har sammen forpligtet os til at genbosætte 22 000 personer fra lande uden for Europa i løbet af det kommende år for at vise solidaritet med vores naboer. Enkelte medlemsstater 2 har også bebudet bilaterale løfter om genbosætning.

Europas reaktion i de seneste måneder har været afgørende. Den aktuelle flygtningekrise kræver imidlertid en større og øjeblikkelig indsats. En holdbar løsning på krisen forudsætter gennemgribende ændringer i EU’s migrationspolitik for at sikre solide grænser, retfærdige procedurer og et system, der åbner mulighed for at foregribe problemer.

Gennemførte væsentlige foranstaltninger

Følgende foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden om migration er allerede truffet:

De ressourcer og aktiver, der skal sikre en tilstedeværelse på havet i kraft af Frontex' fælles operationer Poseidon og Triton, er tredoblet.

Nødfinansieringen til de hårdest ramte medlemsstater er fordoblet.

Foranstaltninger mod menneskesmuglere har begrænset udbuddet af skibe. Antallet af migranter, som passerede det centrale middelhavsområde i august 2015, dalede til samme niveau som i 2014.

Flytning af personer, der har behov for international beskyttelse, inden for EU kan iværksættes hurtigt, efter at det er aftalt at flytte 160 000 personer i år.

Der samarbejdes også med UNHCR om at genbosætte 22 000 flygtninge, som stadig befinder sig uden for EU, i medlemsstaterne.

III. Højtprioriterede foranstaltninger i de næste seks måneder

Det vigtigste lige nu er at bistå de medlemsstater, som skal tage sig af usædvanligt mange flygtninge på deres område.

Det kræver en indsats både inden for og uden for EU. Inden for EU for at støtte de hårdest ramte medlemsstater ved at anvende procedurerne, yde finansiel og teknisk støtte, bidrage til at lette presset via en rimelig flytningsordning og styrke vores fælles grænse. Uden for EU ved at skabe vilkår, hvor flygtningene kan forblive tæt på deres hjem, styrke vores partnerskaber med de nabolande, som yder midlertidig beskyttelse, og med de vigtigste transitlande, sikre finansiering af UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og andre relevante organer, intensivere bekæmpelsen af menneskehandlere og smuglere og ved at øge det diplomatiske engagement i væsentlige kriseområder som f.eks. Syrien.

III.1 Operationelle foranstaltninger

Bistand til nødstedte medlemsstater står i centrum for den flytningspolitik, som Rådet er nået til enighed om i de seneste dage med hensyn til at flytte 160 000 mennesker, der har behov for international beskyttelse. Dette vil muliggøre en mærkbar, omend delvis, reduktion af presset på de hårdest ramte medlemsstater. Alle medlemsstater må nu lægge vægt på at udpege nationale kontaktpunkter til at forestå flytningen, for at ansøgere, der ønsker at flytte til en bestemt medlemsstat, hurtigt kan identificeres og overføres. De regler, der skal hindre sekundære bevægelser – dvs. sikre, at flygtninge bliver i det land, de er flyttet til – forudsætter ligeledes en investering fra medlemsstaternes side.

Den mest umiddelbare praktiske støtte vil blive ydet gennem støttehold, der bistår med migrationsforvaltningen i brændpunkterne (jf. bilag II). Disse støttehold vil få umiddelbar indflydelse på de mest kritiske led i kæden ved at gribe ind dér, hvor de hårdest ramte medlemsstater alene på grund af antallet af tilrejsende er for overvældet til at kunne forvalte situationen effektivt. Medarbejdere fra EU’s agenturer og andre EU-medlemsstater vil bidrage til at identificere, screene og registrere migranter ved indrejsen i EU. Dette er det første skridt hen imod en sikker fremtid for personer med behov for beskyttelse, og det åbner mulighed for på et tidligt stadium at identificere de personer, der bør sendes tilbage til deres hjemlande. Netværket af medvirkende EU-agenturer vil også sætte skub i samarbejdet om at bekæmpe menneskesmugling, identificere mistænkte og bidrage til ny efterforskning. Støtteholdene kan kun arbejde i partnerskab med de nationale myndigheder. Det er alene nationale myndigheder, som (støttet af EU-midler) kan oprette og forvalte velfungerende modtagelsesinfrastruktur, samt lede og skabe forbindelse med centrale aktører som f.eks. lokale myndigheder, sociale tjenester, retshåndhævelse og forvalterne af modtagelsesfaciliteter. Frontex 3 , Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) 4 , Europol 5 og Eurojust 6 kan tilvejebringe den politiske ekspertise, lette den direkte kommunikation mellem medlemsstaterne og spille en særlig rolle i koordineringen af tilbagesendelsesoperationer. Italien og Grækenland skal nu lægge vægt på at færdiggøre og påbegynde gennemførelsen af deres køreplaner dels for flytning og dels for støttehold, der bistår i brændpunkterne, og de skal sikre tilstrækkelig modtagelsesinfrastruktur.

Et andet aspekt af den centrale operationelle støtte er Frontex' fælles operationer Triton og Poseidon. Her er et eksempel på virkningsfuld solidaritet, som der er behov for at udbygge og udbrede yderligere, og medlemsstaterne bør reagere hurtigt og aktivt på Frontex' anmodninger om at stille yderligere udstyr og eksperter til rådighed. Medlemsstaterne råder over flere mekanismer, som kan tjene formålet, men som ikke er blevet udnyttet fuldt ud.

EU’s civilbeskyttelsesmekanisme 7 kan aktiveres af en medlemsstat, hvis landet føler sig overvældet af en krisesituation. Mekanismen kan tilvejebringe forskellige former for bistand i naturalier, herunder moduler (hold og udstyr), indkvartering, medicinsk udstyr og anden materiel bistand samt ekspertise. De deltagende stater leverer bistanden, og Kommissionen kan medfinansiere transporten af nødhjælp og eksperter til det pågældende land. I 2015 blev EU’s civilbeskyttelsesmekanisme aktiveret to gange for at bistå Ungarn 8 og én gang for at bistå Serbien 9 med at opfylde presserende behov som følge af en hidtil uset tilstrømning af flygtninge og migranter.

Medlemsstaterne kan anmode om at gøre brug af hurtige grænseindsatshold (RABIT) for straks at få grænsebevogtningsstøtte i tilfælde af et pludseligt eller voldsomt migrationspres (jf. bilag III). Der kan ydes operationel bistand ved hjælp af ordningen i et begrænset tidsrum. Frontex finansierer og indsætter nationale tekniske og menneskelige ressourcer fra medlemsstaterne. Ordningen er kun blevet aktiveret én gang – af Grækenland i 2010 10 , hvor en stor stigning i tilstrømningen belastede den græsk-tyrkiske landegrænse. I løbet af operationen bistod ca. 200 erfarne grænsevagter fra 26 medlemsstater hver uge deres græske kolleger med at kontrollere grænseområderne og identificere pågrebne ulovlige indvandrere. Den vellykkede operation ved den græsk-tyrkiske grænse stabiliserede situationen og reducerede tilstrømningen i forhold til spidsbelastningen i 2010.

I de seneste uger har nogle medlemsstater gjort brug af den midlertidige genindførelse af grænsekontrollen i medfør af Schengengrænsekodeksen. Dette kan være berettiget i ekstraordinære krisesituationer. Det må dog aldrig blive mere end en kortvarig foranstaltning, indtil situationen er stabil. Det bør opfattes som et signal om, at alle skyndsomt må tage skridt til at genoprette den normale migrationsforvaltningsproces hurtigst muligt. Hvis foranstaltningerne forlænges, eller der bliver behov for yderligere foranstaltninger, vil Kommissionen formalisere sin vurdering af situationen ved at vedtage en udtalelse på grundlag af Schengengrænsekodeksen. En fuld gennemførelse af flytningsordningen og støttehold, der bistår i brændpunkterne, bør gøre det muligt at ophæve kontrollen i løbet af den kommende måned.

EU bør også omgående optrappe gennemførelsen af den diplomatiske offensiv, der er beskrevet i den nylige fælles meddelelse om den rolle, tjenesten for EU’s optræden udadtil skal spille med henblik på at håndtere flygtningekrisen i Europa 11 . Kernen i dette er en afbalanceret tilgang, der understreger EU’s forventninger til sine partnere om at medvirke til at løse migrationsproblemet, og samtidig styrker den bistand og det samarbejde, EU kan tilbyde til støtte for disse bestræbelser.

Topmødet om migration i Valletta den 11.-12. november 2015 bliver en vigtig anledning til at vise den nye prioritering af migrationsspørgsmål i EU's forbindelser med afrikanske partnere 12 . EU har allerede øget indsatsen for at forberede topmødet i samarbejde med alle berørte partnere og internationale organisationer. Oprettelsen af en nødtrustfond for stabilitet og bekæmpelse af de underliggende årsager til ulovlig migration og fordrevne i Afrika med en startkapital på 1,8 mia. EUR er allerede et håndgribeligt bevis på, hvad EU vil bidrage med. Dette tiltag kan indgå i et gensidigt partnerskab for at dæmpe tilstrømningen af migranter fra Afrika og sætte skub i tilbagesendelsen af personer, der ikke er berettigede til international beskyttelse.

konferencen på højt niveau om den vestbalkanske rute, der forventes at finde sted i umiddelbar forbindelse med mødet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 8. oktober 2015, vil man drøfte den fælles opgave, der går ud på at håndtere det aktuelle pres og genskabe stabilitet i forvaltningen af migration via den vestbalkanske rute. EU's finansielle støtte til det vestlige Balkan understreger EU’s vilje til at støtte de nabopartnerlande, der står over for en enorm og omskiftelig udfordring. Opgaven rækker langt videre end humanitær bistand til flygtninge – der lægges også stor vægt på at yde bistand til hurtigt at øge kapaciteten inden for migrantforvaltning og bekæmpelse af smugling.

En del af EU’s strategi bør gå ud på at udvikle et nyt operationelt samarbejde, således at færdigheder og viden, der høstes og samles i EU, i stadig højere grad deles med partnere uden for EU. Redskaber såsom fælles eksperthold, administrative ordninger og udveksling af oplysninger bør i stigende grad anvendes til at forbinde retshåndhævende myndigheder og migrantforvaltningstjenester i EU og nabolande, også hvad angår tilbagesendelse og tilbagetagelse. Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor, Europol og Eurojust har alle en rolle at spille i den sammenhæng.

Flygtningekrisen er en global krise, og EU bør både bidrage til og fremme den globale indsats. Dette indebærer et tæt samarbejde med centrale internationale organisationer, såsom UNHCR, FN's udviklingsprogram, Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og Røde Kors. EU intensiverer allerede samarbejdet med UNHCR. Dette aspekt bør ligeledes prioriteres højt i dialoger med strategiske partnere og regionale aktører såsom Golfstaterne.

Væsentlige foranstaltninger, der skal gennemføres inden for seks måneder

Fuldstændig gennemførelse af flytningsordningen og udsendelse af støttehold, der bistår med migrationsforvaltningen i brændpunkterne.

Medlemsstaterne skal gøre brug af de eksisterende muligheder ved at aktivere civilbeskyttelsesmekanismen og gøre brug af hurtige grænseindsatshold.

Normalisering af Schengenområdet og afskaffelse af kontrol ved de indre grænser.

Styrkelse af den diplomatiske indsats og samarbejdet med tredjelande.

III.2 Budgetstøtte

Den finansielle støtte vil blive udvidet øjeblikkeligt. Den nødfinansiering, der er til rådighed på EU-budgettet på områderne asyl, migration og grænsekontrol, er allerede blevet fordoblet i år til 73 mio. EUR. Dette har tilvejebragt direkte og øjeblikkelig støtte under krisen (jf. bilag IV). Fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) har Italien eksempelvis modtaget mere end 19 mio. EUR i nødfinansiering i år, Grækenland modtog næsten 5 mio. EUR, og nye anmodninger behandles for øjeblikket. Der er bevilget 4 mio. EUR til Ungarn i sidste uge og indtil videre mere end 5 mio. EUR i alt i år. Da flere andre ansøgninger ligger til behandling for øjeblikket, er denne finansiering allerede opbrugt. Kommissionen vil i næste uge fremsætte forslag om, at dette budget øges med 100 mio. EUR i 2015.

Dette beløb er i tillæg til de store beløb (over 300 mio. EUR), der blev frigivet i 2015 som forfinansiering i henhold til de flerårige midler afsat til migration og grænser. I sidste uge modtog Grækenland en første tranche på 33 mio. EUR, og Italien modtog 39,2 mio. EUR i august.

Dette betyder, at der er midler til rådighed, og flere er ved at blive stillet til rådighed, men for at de hurtigt kan tages i brug, er der behov for tilsagn fra en bred vifte af offentlige organer samt en intelligent tilgang for at maksimere resultaterne inden for den kortest mulige tidsramme. Eksempelvis kan der skabes løsninger ved hurtigt at tage eksisterende offentlige og private bygninger i brug i stedet for at opbygge modtagelseskapacitet på traditionel vis.

EU's agenturer spiller en afgørende rolle for samarbejdet og sikrer, at den disponible ekspertise udnyttes bedst muligt. De er nu blevet bedt om at deltage langt mere aktivt på stedet, end det oprindeligt var tanken. De EU-agenturer, der beskæftiger sig med migration, har brug for at få tilført væsentligt flere ressourcer. Kommissionen vil i næste uge foreslå at øge kapaciteten hos EU’s tre vigtigste agenturer på området med i alt 120 yderligere stillinger: 60 til Frontex, 30 til Det Europæiske Asylstøttekontor og 30 til Europol. Omkostningerne i 2015 vil stige med 1,3 mio. EUR, og beløbet vil blive stillet til rådighed i 2015. En yderligere forlængelse af mandatet for de tre agenturer kræver en øjeblikkelig supplerende finansiering.

Kommissionen har til hensigt at fremsætte forslag om at forhøje budgettet til migration og grænser med 600 mio. EUR i 2016. Dette beløb er i tillæg til de 780 mio. EUR, der er planlagt afsat til nødflytningsordningen. Denne supplerende finansiering vil underbygge bistanden til brændpunkter, bistå de mest berørte medlemsstater, fremrykke den finansielle støtte til medlemsstaterne i forbindelse med flytningsordningen og styrke agenturernes operationelle kapacitet. Dette får mærkbar indflydelse på opfyldelsen af presserende behov for migrationsforvaltning, modtagelse, tilbagesendelse og grænsekontrol.

Indsatsen for at afhjælpe problemet med manglende ressourcer til afhjælpning af krisen i Syrien skal gives forrang. Dette er en af de direkte årsager til den øgede tilstrømning af flygtninge i det østlige Middelhavsområde. Men det er også til dels en følge af såkaldt donortræthed. Hvis vi virkelig vil hjælpe hovedparten af flygtningene til at forblive så tæt på deres hjem som muligt, kræver det, at vi øger vores finansielle støtte. De Forenede Nationer skønner, at det ikke-imødekomne humanitære behov i forbindelse med den syriske krise beløber sig til i alt 4 mia. EUR for 2015 13 . Men blot 38 % af finansieringsbehovet er opfyldt. Dette har kolossale følger. UNICEF har rapporteret, at op til 5 millioner mennesker – hvoraf ca. halvdelen er børn – i de seneste måneder har haft meget ustabile vandforsyninger, hvilket medfører høj risiko for sygdomme. EU og medlemsstaterne bør forpligte sig til at dække mindst halvdelen af det resterende finansieringsbehov.

Verdensfødevareprogrammet, Røde Kors, Verdenssundhedsorganisationen og andre partnere har lidt under store mangler og afbrydelser i forsyningskæden for så vidt angår fødevarer og sundhedsydelser. De fleste EU-medlemsstater har reduceret deres bidrag til Verdensfødevareprogrammet – nogle med helt op til 100 % (jf. bilag V). UNHCR rapporterer, at 1,6 mio. flygtninge allerede har fået deres fødevarebistand reduceret. 750 000 børn går ikke i skole trods EU's og andre donorers ihærdige indsats. Derudover har de manglende midler til følge, at 70 000 gravide kvinder udsættes for usikre fødsler. Det er næppe overraskende, at mange flygtninge konkluderer, at farerne ved rejsen til Europa ikke længere overskygger risikoen ved at blive. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at retablere midlerne til fødevarebistand via Verdensfødevareprogrammet til niveauet i 2014 for at stabilisere fødevarehjælpen til syriske flygtninge. Kommissionen vil øge den humanitære nødhjælp og civilbeskyttelsesbistanden med 200 mio. EUR i 2015 for straks at tilvejebringe de ressourcer, som UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og andre relevante organisationer anmoder om for at kunne hjælpe flygtningene her og nu.

Fleksibilitet er afgørende i den aktuelle situation, der forandrer sig hastigt. Humanitær bistand er blandt de mest fleksible og hurtigst virkende værktøjer, som EU har til rådighed. Dette budget vil blive forhøjet med et ekstra beløb på 300 mio. EUR i 2016 i forhold til beløbet i budgetforslaget. Når årstiderne skifter, er det afgørende, at EU bevarer sin kapacitet til at reagere på anmodninger fra ikke-statslige organisationer (NGO'er) og FN-agenturer om at tilføre øjeblikkelig, målrettet bistand.

Et af de mest effektive instrumenter til støtte for syriske flygtninge er EU’s regionale trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise ("Madadfonden" 14 – jf. bilag VI). EU har ydet bidrag i opstartsfasen på indtil videre 38 mio. EUR, og det påtænkes at yde større beløb senere i 2015 og derefter. Italien har ydet et bidrag på 3 mio. EUR. Tyskland har påtaget sig at bidrage med 5 mio. EUR. EU forbereder sig på at bidrage med yderligere 100 mio. EUR ved udgangen af 2015. Dette vil udmønte sig i, at trustfonden får tilført 150 mio. EUR alene i det første år. Men der er allerede behov for mange flere midler i lyset af behovene i praksis og en imponerende række af færdigudarbejdede projekter til en værdi af 440 mio. EUR. Et klart og langsigtet tilsagn til trustfonden vil være et stærkt signal til flygtningene og det internationale samfund om, at EU's støtte er til at stole på. Kommissionen vil i næste uge foreslå at forhøje midlerne til det europæiske naboskabsinstrument (ENI) i 2015 med 300 mio. EUR, således at Madadfondens budget kan styrkes, og der kan ydes bistand til tredjelande, som tager imod syriske flygtninge. Dette vil sammen med en yderligere omlægning af midler fra førtiltrædelsesinstrumentet øge EU's midler til trustfonden i denne fase, således at de når op på mere end 500 mio. EUR.

Medlemsstaterne bør bidrage med et tilsvarende beløb, dvs. at fonden i alt bør råde over mindst 1 mia. EUR. Dette ville være et helt tydeligt signal om EU's vilje til at hjælpe syriske flygtninge.

I mange år er presset på Tyrkiet, Libanon og Jordan vokset, i takt med at millioner af mennesker er flygtet fra Syrien. Det er klart, at den grundlæggende problemstilling har stået på længe. Det er meget vanskeligt at løse de politiske konflikter, men vi må gøre langt mere. EU har også samarbejdet tæt med sine naboer for at bidrage til at imødegå migrationsudfordringen.

I Tyrkiet er der allerede brugt 176 mio. EUR til migrationsrelaterede foranstaltninger, herunder direkte bistand til flygtninge. Sammen med Tyrkiet tager EU nu tildelingen af EU-midler op til fornyet overvejelse, således at i alt 1 mia. EUR kan stilles til rådighed i 2015-16 til dækning af flygtningerelaterede tiltag, der spænder fra infrastrukturstøtte til sundhedsvæsen og undervisning af børn på deres eget sprog. En betydelig del heraf vil blive ført ud i livet gennem EU’s Madadfond for at opnå resultater hurtigt. Sideløbende med denne omfattende finansielle bistand har Kommissionen iværksat en omfattende dialog om migration med Tyrkiet om alle aspekter, herunder registrering, tilbagetagelse og tilbagesendelse, hvor der er behov for, at Tyrkiet forbedrer sine resultater. Handlingsplanen om migration mellem EU og Tyrkiet bør færdiggøres snarest.

I Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har den uventede tilstrømning af titusinder af flygtninge, der ikke kommer fra regionen, lagt et massivt pres på infrastrukturen. Hovedmålet er at undgå, at denne situation varer ved, men det er klart, at disse lande har brug for bistand på to områder: dels hjælp og rådgivning til at opbygge migrationsforvaltningen og støtteforanstaltninger til flygtninge og dels øjeblikkelig hjælp til at magte de flygtninge, som befinder sig på deres område i dag. 78 mio. EUR fra EU er allerede taget i brug til forbedring af modtagelsescentre og grænsekontrol. Derudover er humanitær bistand for 1,7 mio. EUR uddelt siden juli. Kommissionen er i færd med at forberede en pakke på yderligere 17 mio. EUR, fordi strømmen af flygtninge i hele det vestlige Balkan sandsynligvis ikke får ende på kort sigt.

Nødtrustfonden for stabilitet og bekæmpelse af de underliggende årsager til ulovlig migration og fordrevne i Afrika vil målrette støtten mod strukturelle svagheder i migrationsforvaltningen. Trustfonden skal bidrage til at afhjælpe krisen i regionerne Sahel, Tchad Sø, Afrikas Horn og Nordafrika. Den skal medvirke til at skabe stabilitet i regionerne og til en bedre migrationsforvaltning. Indtil videre har kun to medlemsstater 15 bekræftet, at de vil bidrage til og supplere de 1,8 mia. EUR, som bevilges på EU-plan. Medlemsstaterne bør bidrage med et tilsvarende beløb.

Migrationsspørgsmålet dominerer billedet og peger med rette på behovet for at styrke EU’s centrale finansiering på disse områder. Men det forholder sig også sådan, at medlemsstater, der har behov for det, allerede kan trække på en bred vifte af såvel finansiel som operationel bistand. Hvis dette kræver omprogrammering af eksisterende planer, findes denne mulighed, netop for at medlemsstaterne skal kunne reagere på situationer såsom migrationskrisen. Der er et presserende behov for større fleksibilitet inden for den flerårige finansielle ramme, således at knappe finansielle ressourcer kan omfordeles til disse prioriterede områder. Selv om strukturfondene opererer med et langsigtet perspektiv, kan de stadig mobiliseres for at bidrage til at imødegå migrationsudfordringen med integrationsforanstaltninger såsom sprogindlæring eller samfinansiering af væsentlig infrastruktur, herunder indkvartering og sociale infrastrukturer samt modtagelsescentre i nødstilfælde. Andre midler står også til rådighed på kortere sigt: Fonden for bistand til de socialt dårligst stillede – en fond på 3,8 mia. EUR i perioden 2014-20 – bruges allerede til at støtte migranter og flygtninge i Belgien, Spanien og Sverige. Den kan dække udgifter til fødevarer og beklædning fra første dag eller støtte til tidlig integration for asylansøgere. Dette kræver et tilsagn fra medlemsstaterne om, at eksisterende planer omprogrammeres for at imødekomme nye prioriteter.

Væsentlige foranstaltninger, der skal gennemføres inden for seks måneder

Nødfinansieringen til de hårdest ramte medlemsstater forhøjes med 100 mio. EUR i 2015.

Fra 2015 styrkes de tre vigtigste EU-agenturers kapacitet med 120 ekstra stillinger.

Nødfinansieringen til de hårdest ramte medlemsstater og midlerne til Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol øges med 600 mio. EUR i 2016.

Medlemsstaterne bør genoptage finansieringen af fødevarehjælp via Verdensfødevareprogrammet på niveauet i 2014. Derudover vil 200 mio. EUR af EU's midler til humanitær bistand blive mobiliseret i 2015 som direkte støtte til flygtninge.

Den humanitære bistand øges med 300 mio. EUR i 2016, således at man vil kunne hjælpe med at dække flygtningenes basale behov, såsom mad og indkvartering.

Trustfonden for Syrien støttes med op til mere end 500 mio. EUR fra EU’s budget, og beløbet fra medlemsstaterne bør være af tilsvarende størrelse.

Tildelingen af EU-midler til Tyrkiet (op til 1 mia. EUR) til dækning af flygtningerelaterede tiltag tages op til fornyet overvejelse. 17 mio. EUR ydes til Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

III.3 Gennemførelse af EU-lovgivningen

Den europæiske dagsorden for migration bygger på et enkelt princip: migranter med behov for international beskyttelse skal have hjælp, og migranter uden ret til at opholde sig på EU's område skal sendes tilbage. Hvis den europæiske migrationspolitik skal gennemføres, er det vigtigt, at alle medlemsstater fuldt ud anvender de fælles regler om asyl og ulovlig migration, som for nylig er fastlagt på EU-plan.

Siden begyndelsen af 2000 har Kommissionen forelagt en række lovforslag for at få opbygget et fælles europæisk asylsystem (jf. bilag VII). Og Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget denne lovgivning, stykke for stykke.

For hele Europa har vi nu fælles standarder for den måde, som vi modtager asylansøgere på med respekt for deres værdighed, for den måde, som vi behandler deres asylansøgninger på, og vi har fælles kriterier, som vores uafhængige retssystemer anvender til at afgøre, om en person har ret til international beskyttelse.

Fem forskellige retsakter udgør kernen i det fælles europæiske asylsystem (Dublinforordningen, direktivet om asylprocedurer, kvalifikationsdirektivet, direktivet om modtagelsesforhold og Eurodacreglerne om fingeraftryk). Alle er meget nye, og de seneste trådte først i kraft i juli 2015.

Samlet set er gennemførelsen af EU-lovgivningen på dette område ringe. Kommissionen er fast besluttet på at anvende alle sine beføjelser for at sikre, at EU’s asyl- og migrationslovgivning gennemføres i national ret og håndhæves, og indleder hermed en række traktatbrudssager i den anledning – der er truffet 40 nye afgørelser om at indlede traktatbrudssager (jf. bilag VII). Det er et faktum, at dette års krise er blevet forværret af den manglende gennemførelse af eksisterende love på områder som modtagelsesforhold, fingeraftryk og tilbagesendelse.

Der må rettes særlig opmærksomhed mod Grækenland for at prioritere en normalisering af forholdene og en tilbagevenden til Dublinsystemet inden for de næste seks måneder. Grækenlands geopolitiske position har ført til, at landet har været hårdest ramt af de seneste måneders pres. Dette kommer oven i vedvarende problemer angående Grækenlands opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen. Siden 2011 er Dublinoverførsler til Grækenland suspenderet i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols og EU-Domstolens domme, fordi de vedvarende mangler i det græske asylsystem gør en fuldbyrdelse ensbetydende med en krænkelse af enkeltpersoners grundlæggende rettigheder. Grækenland må nu arbejde på at sikre, at den tilbudte bistand anvendes til at skabe reelle løsninger i praksis. Grækenland bør med dette for øje gøre sit yderste for at sikre, at:

passende personale udpeges til asyltjenesten og modtagelsestjenesten for at garantere en effektiv grænseforvaltning (screening, identifikation og fingeraftryk) og en effektiv asylprocedure

de nødvendige investeringer foretages for at imødekomme de blandede migrationsstrømmes modtagelsesbehov. Grækenland bør bl.a. optimere sine bestræbelser på at skabe tilstrækkelig modtagelseskapacitet, som dækker den aktuelle tilstrømnings behov, og sikre egnede faciliteter til personer i flytningsprocessen

procedurer og systemer til udnyttelse af EU-midler forbedres

et effektivt tilbagesendelsessystem etableres (støtte til frivillig tilbagevenden og tvungen tilbagesendelse).

Væsentlige foranstaltninger, der skal gennemføres inden for seks måneder

Medlemsstaterne sørger for en fuld og hurtig gennemførelse af EU-lovgivningen om asyl og migration.

Normale forhold genoprettes, og i Grækenland træffes de fornødne foranstaltninger, således at Dublinoverførsler til Grækenland kan genindføres inden for seks måneder.

IV.Næste skridt på lovgivningsområdet: der etableres et robust og fremtidssikret system

De kortsigtede foranstaltninger, der er nødvendige for at løse den øjeblikkelige krise, er ikke en langsigtet løsning. Netop af denne grund lagde Lissabontraktaten op til, at der skulle udformes et fælles asylsystem. Vi må nu ikke blot fuldt ud gennemføre og håndhæve det, der allerede er vedtaget, men også fremskynde arbejdet med de tilbageværende aspekter for at skabe et ægte europæisk system. De politikker, der er en forudsætning for at opnå en vellykket migrationsforvaltning, er tæt indbyrdes forbundne. Svagheder ved den ydre grænse fører til et pres på asylsystemet. Manglende identifikation og registrering af migranter ved indrejsen svækker tilliden til systemet som helhed. Den lave succesrate for tilbagesendelse af migranter, der ikke er berettigede til at blive i EU, skaber kynisme om asylafgørelsers værdi. Og som det er dokumenteret i de seneste uger og måneder, belastes EU massivt af den manglende evne til at tage fat om de grundlæggende årsager til migration eller mindske presset fra tredjelande. Der er derfor behov for tiltag på følgende områder:

i) Det fælles europæiske asylsystem er EU’s garanti for, at man dels respekterer forpligtelsen til at hjælpe personer, der har brug for international beskyttelse midlertidigt eller varigt, og dels migranters grundlæggende rettigheder. Dette skal fortsat stå i centrum for det, vi arbejder for at opnå. Presset på systemet i år har imidlertid gjort det klart, at der er behov for at revidere Dublinforordningen 16 – og sikre en fuldstændig gennemførelse heraf. I et velordnet og fair system indgår også, at asylansøgere tillades at arbejde: Medlemsstater, som udnytter 9-månedersperioden efter de nuværende regler maksimalt, kunne straks påtage sig at give arbejdstilladelse til asylansøgere, der ankommer inden for rammerne af flytningsordninger. Desuden vil langtrukne procedurer undergrave systemets troværdighed og skabe usikkerhed for alle: et vigtigt skridt til at udvælge personer, hvis behov for beskyttelse er størst, vil være at etablere et EU-system til anerkendelse af sikre oprindelseslande i asylprocedurer, således som Kommissionen har foreslået for landene på Vestbalkan og Tyrkiet.

En del af dette arbejde skal ligge klart i tilfælde af, at Unionen igen skulle udsættes for et tilsvarende ekstraordinært pres, som vi i år har været vidne til: Kommissionen fremsatte derfor foruden de to forslag til nødflytning et ændringsforslag om at oprette en mekanisme, som gør det muligt at flytte personer med et klart behov for international beskyttelse i krisesituationer, hvor anvendelsen af Dublinsystemet bringes i fare. Dette forslag 17 bør vedtages snarest.

ii) En del af systemets troværdighed afhænger af visheden om, at personer, der ikke er berettiget til international beskyttelse, tilbagesendes til deres hjemland. EU's tilbagesendelsessystem vil genvinde sin troværdighed, hvis foranstaltningerne i Kommissionens nylige handlingsplan for tilbagesendelse gennemføres fuldt ud 18 . Dette forudsætter en tostrenget strategi, der omfatter både indsatsen på EU-plan – bedre informationsudveksling, øgede ressourcer både på EU-plan og nationalt plan, styrkelse af Frontex' rolle og fornyet vægt på tilbagetagelsesaspektet i vores forbindelser med tredjelande – og indsatsen på nationalt plan for at sikre, at de gældende regler anvendes effektivt, og afgørelser om tilbagesendelse føres ud i livet.

iii) EU kan ikke lade hånt om den nuværende håndgribelige udfordring for medlemsstater, som forvalter Unionens ydre grænser. Den ydre grænse udgør fortsat det væsentligste enkeltelement i bestræbelserne på at genoprette stabiliteten af den samlede asyl- og migrationspolitik. En solid ydre grænse er en forudsætning for, at vi kan åbne de indre grænser i Schengenområdet og sikre fri bevægelighed for personer. Vi må derfor arbejde tættere sammen om at forvalte vores ydre grænser. Dette indebærer, at Frontex må styrkes og have udvidet sit mandat, og der må udvikles en fuldt operationel europæisk grænse- og kystvagt for at beskytte EU’s ydre grænser bedre og styrke EU’s evne til at indsætte ressourcer hurtigt i krisesituationer.

iv) I et mere velordnet og fair migrationsforvaltningsystem må der også gøres en større indsats for at tage hånd om migranter, inden de begiver sig på den farlige rejse til Europa – dette gælder flygtninge, der sandsynligvis vil være berettiget til international beskyttelse, migranter, der søger at drage fordel af ordninger for lovlig migration, og også personer, der påtager sig risikoen for at rejse til EU blot for at blive sendt tilbage til deres hjemland. En effektiv tilgang skal hvile på EU’s tradition for humanitær bistand i kraft af et robust EU-dækkende system for genbosættelse. Med udgangspunkt i erfaringerne med den aktuelle ordning, og som det anføres i den europæiske dagsorden for migration, vil Kommissionen udarbejde et forslag til et struktureret system for at sikre en kollektiv tilgang til genbosættelse i perioder med intens flygtningekrise. En mere sammenhængende tilgang og samling af EU’s indsats ville vise, at EU formår at reagere på behovet. Det vil også vise flygtninge, at deres bedste garanti er at anvende etablerede UNHCR-kanaler. Dette vil kræve en engageret indsats for at støtte foranstaltninger til sikring af, at migranter, der afventer en sådan behandling, modtages på passende betingelser, og at deres rettigheder respekteres fuldt ud så tæt på deres hjem som muligt.

v) Endelig vil en langsigtet tilgang også skulle omfatte lovlige migrationskanaler. Dette indgår i opbygningen af et robust migrationsforvaltningssystem og udgør en væsentlig forudsætning for at nå frem til, at migrationsspørgsmålet ikke i så høj grad bliver et problem, der skal løses, som en velforvaltet ressource for et kontinent, der står over for en betydelig demografisk tilbagegang.

Kommissionens væsentlige foranstaltninger, der skal gennemføres inden marts 2016

Der tages ambitiøse skridt til at etablere en europæisk grænse- og kystvagt og udvide Frontex' mandat (december 2015).

En pakke om lovlig migration, herunder revision af det blå EU-kort (marts 2016).

Yderligere revision af Dublinforordningen (marts 2016).

Forslag om en velstruktureret ordning for genbosættelse (marts 2016).

Strategien til bekæmpelse af menneskehandel ajourføres (marts 2016).

V.    Konklusion

Siden årets begyndelse har næsten 500 000 personer fundet vej til Europa, og denne tendens ser ud til at fortsætte.

Europa-Kommissionen har hele tiden og konsekvent arbejdet for en koordineret europæisk reaktion på flygtninge- og migrationsudfordringen. Vi har opnået meget i løbet af kort tid.

Det er nu op til stats- og regeringscheferne forsamlet i Det Europæiske Råd i dag at videreføre disse bestræbelser ved at nå til enighed om vedlagte højtprioriterede foranstaltninger og gennemføre dem med øjeblikkelig virkning.

Liste over bilag

I. Højtprioriterede foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration, som skal gennemføres inden for seks måneder

II. Støttehold, der bistår med migrationsforvaltningen i brændpunkterne

III. Ordningen for hurtige grænseindsatshold

IV. Finansiel bistand til medlemsstater inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed

V. Bidrag fra medlemsstaterne og Kommissionen til Verdensfødevareprogrammet

VI. EU’s regionale trustfond vedrørende krisen i Syrien ("Madadfonden")

VII. Gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

(1)

     Den 22. juni 2015 blev en krisestyringsoperation (EUNAVFOR MED) iværksat for at bekæmpe smugling i det sydlige centrale Middelhavsområde. Den 14. september 2015 enedes medlemsstaterne om at iværksætte den næste, operationelle fase efter en første rekognosceringsfase. Denne vigtige overgang vil sætte EU’s flådeoperation i stand til inden for folkeretten at foretage bording, ransagning, beslaglæggelse og omdirigering på åbent hav af fartøjer, som mistænkes for menneskesmugling eller menneskehandel.

(2)

     Dette er tilfældet med Irland (der har givet tilsagn om at støtte 2 900 mennesker med et klart behov for international beskyttelse, både flytning og genbosætning, i tillæg til EU’s ordning) og Det Forenede Kongerige (op til 20 000 syriske flygtninge genbosættes frem til udløbet af det britiske parlaments mandatperiode i 2020).

(3)

     Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex) fremmer, koordinerer og udvikler europæisk grænseforvaltning og blev oprettet den 26. oktober 2004 ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004.

(4)

     Det Europæiske Asylstøttekontor yder praktisk og teknisk bistand til medlemsstaterne og blev oprettet den 19. maj 2010 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010.

(5)

     Europol er Den Europæiske Unions retshåndhævende myndighed, der bistår EU’s medlemsstater i kampen mod grov international kriminalitet og terrorisme. Det blev oprettet den 1. juli 1999.

(6)

     Eurojust er EU’s agentur for retligt samarbejde, som bistår med koordinering og samarbejde mellem de nationale myndigheder, der varetager efterforskning og retsforfølgning. Det blev oprettet den 28. februar 2002 ved Rådets afgørelse 2002/187/JHA.

(7)

     EU’s civilbeskyttelsesmekanisme letter samarbejdet om katastrofeberedskab i 33 europæiske lande (de 28 EU-medlemsstater, Island, Montenegro, Norge, Serbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien). Tyrkiet undertegnede for nylig aftalen for officielt at tilslutte sig mekanismen. Disse deltagende stater går sammen om at stille ressourcer til rådighed for hinanden og for lande verden over. Europa-Kommissionen forvalter ordningen gennem beredskabskoordineringscentret. Alle lande i verden kan anmode om bistand fra EU’s civilbeskyttelsesmekanisme. De Forenede Nationer og visse internationale organisationer, såsom Den Internationale Organisation for Migration, kan også aktivere mekanismen ved at anmode om bistand til tredjelande.

(8)

     Flere medlemsstater, herunder Danmark, Bulgarien, Slovenien, Finland og Polen har allerede tilbudt materiel bistand i form af tæpper, sengelinned og telte, hvilket de ungarske myndigheder har taget imod.

(9)

     Den bistand, der blev anmodet om den 21. september, omfatter køretøjer, brændstof, hygiejneartikler, senge, madrasser og fødevarer. Indtil videre har Ungarn tilbudt 50 000 beskyttelsesmasker.

(10)

     Operationen ved den græsk-tyrkiske grænse begyndte den 2. november 2010 og blev afsluttet den 2. marts 2011 (da Frontex genoptog den fælles operation Poseidon Land).

(11)

     JOIN(2015) 40 af 9. september 2015.

(12)

     EU’s medlemsstater, Den Afrikanske Union, afrikanske lande, der deltager i Rabat- og Khartoumprocesserne, UNHCR og Den Internationale Organisation for Migration vil deltage i topmødet. Valetta-topmødet følger op på mødet mellem de to kollegier i Europa-Kommissionen hhv. Kommissionen for Den Afrikanske Union i Bruxelles den 21. april 2015.

(13)

     Den finansielle sporingstjeneste under FN’s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA).

(14)

     Trustfondens arabiske navn "Madad" kan tilnærmelsesvis opfattes som det at hjælpe i fællesskab med andre.

(15)

     Frankrig og Spanien (beløbene fastsættes senere).

(16)

     Forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdet).

(17)

     COM(2015) 450 af 9. september 2015.

(18)

     COM(2015) 453 af 9. september 2015.

Top

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, bugetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration


BILAG I

Højtprioriterede foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration, som skal gennemføres inden for seks måneder

Operationelle foranstaltninger

Kommissionen og EU-agenturerne vil:

Hjælpe medlemsstaterne med at træffe de nødvendige skridt til at gennemføre afgørelserne om flytning, tilrettelægge koordination på stedet og etablere et netværk af nationale kontaktpunkter. Opfølgning på tiltag fra denne uges møde med medlemsstaterne om flytning.

Støtte målet om at gøre støtteholdene til "brændpunkterne" operationelle denne uge. Agenturernes rolle vil være at yde direkte ekspertise på områder som korrekt identifikation af migranter; Kommissionen vil sørge for koordineringen af de forskellige aktører.

I løbet af de næste 14 dage samle medlemsstaterne og UNHCR for at fastlægge den praktiske tilrettelæggelse af flytningsordningens gennemførelse.

Medlemsstater under pres bør:

Færdiggøre og indlede gennemførelsen af deres køreplan for flytninger og for støtteholdene til "brændpunkterne" i denne uge; udpege et netværk af forbindelsesofficerer for alle relevante lokale og nationale agenturer inden udgangen af denne uge.

Gøre brug af civilbeskyttelsesmekanismen eller hurtige grænseindsatshold til hurtig intervention til at indhente øjeblikkelig praktisk støtte fra EU eller andre EU-medlemsstater.

Alle medlemsstater bør:

Udpege nationale kontaktpunkter for flytning denne uge, således at kandidater hurtigt kan blive identificeret og flyttet; sende en forbindelsesofficer til Italien og Grækenland til at bistå med screeningen på stedet; fastlægge, hvilken modtagelseskapacitet der kan anvendes til mennesker, der er blevet flyttet.

Meddele Frontex og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvilken national ekspertise der kan stilles til rådighed, inden for en uge efter, at de har færdiggjort deres nationale køreplan for støttehold til "brændpunkterne".

Inden udgangen af september identificere og meddele Frontex, hvilken nødreserve af grænseressourcer der kan anvendes i hurtige grænseindsatshold, som der trækkes på i år.

Inden udgangen af september meddele Kommissionen, hvilke civilbeskyttelsesressourcer der vil blive afsat, og som civilbeskyttelsesmekanismen vil kunne anvende, hvis det bliver nødvendigt i år.

Indføre en system med beredskabsplaner i tilfælde af en stigning i mængden af asylansøgninger i år.

Bekræfte deres fortsatte støtte til Frontex' fælles operation Triton og reagere hurtigt på efterspørgslen efter aktiver til operation Poseidon.

Anmode Frontex om den koordinerings- og finansieringsstøtte, der er til rådighed i år til fælles tilbagesendelsesflyvninger og bistand forud for tilbagesendelsen.

Større budgetstøtte

Kommissionen vil i næste uge forelægge Europa-Parlamentet og Rådet de relevante forslag. Institutionerne opfordres til at vedtage forslagene for 2015 efter en hasteprocedure:

Øge nødhjælpsmidlerne fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden med 80 mio. EUR og fra Fonden for Intern Sikkerhed (Grænser) med 20 mio. EUR. Midlerne vil blive anvendt til det presserende behov for at øge modtagelseskapaciteten, øge den administrative kapacitet til at behandle asylansøgninger og støtte kapaciteten til at håndtere presset ved de ydre grænser.

Øge de tre vigtigste EU-agenturers kapacitet med 120 ekstra stillinger fra 2015: 60 stillinger til Frontex, 30 til Det Europæiske Asylstøttekontor og 30 til Europol i 2015.

Øge midlerne til den humanitære bistand med 200 mio. EUR for straks at skaffe de ressourcer, som UNHCR, Verdensfødevareprogrammet og andre relevante organisationer beder om for at kunne hjælpe flygtningene her og nu.

Øge midlerne til det europæiske naboskabsinstrument (ENI) i 2015 med 300 mio. EUR, således at EU's regionale trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise (Madadfonden) kan øges, og der kan ydes bistand til tredjelande, der huser flygtninge fra Syrien. Dette vil sammen med en yderligere omlægning af midler fra førtiltrædelsesinstrumentet få EU-midlerne til trustfonden i denne fase op på mere end 500 mio. EUR.

Kommissionen vil i løbet af de kommende uger foreslå Europa-Parlamentet og Rådet følgende ændringer af det foreslåede budget for 2016:

En ny pakke på 600 mio. EUR med henblik på at øge nødhjælpsbudgettet under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed (Grænser) og at finansiere yderligere midler til Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol, således at der hurtigt kan sættes ind i tilfælde af presserende behov for migrationsstyring, modtagelser, tilbagesendelser og grænsekontrol.

Øge den humanitære bistand med 300 mio. EUR til dækning af flygtningenes basale behov, såsom mad og indkvartering.

EU bør tage bevillingen af EU-midler til Tyrkiet op til fornyet overvejelse, således at der er et beløb på i alt 1 mia. EUR til rådighed til flygtningerelaterede foranstaltninger i 2015-16.

Medlemsstaterne bør straks forpligte sig til at:

Retablere midlerne til fødevarebistand via Verdensfødevareprogrammet til niveauet i 2014 for at stabilisere fødevarehjælpen til syriske flygtninge.

Modsvare bidraget fra EU-budgettet til EU's regionale trustfond oprettet som reaktion på den syriske krise (Madadfonden) med henblik på at hjælpe syriske flygtninge (i et land uden for EU), således at bidraget når op på mindst 1 mia. EUR i alt.

Modsvare EU-finansieringen på 1,8 mia. EUR til nødtrustfonden for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til ulovlig migration og til, at personer drives på flugt i Afrika.

Straks gøre brug af de forfinansieringsmidler (over 300 mio. EUR), der nu overføres til medlemsstaterne til gennemførelse af nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed (Grænser).

Se nærmere på anvendelsen af deres nuværende programmer under strukturfondene hvad angår støtte til migrationsrelaterede foranstaltninger med henblik på at foreslå Kommissionen ændringer.

Gennemførelse af EU-retten på asylområdet

Medlemsstaterne bør forpligte sig til at hurtigst muligt at få gennemført og fuldt ud anvende EU-lovgivningen om Det Europæiske Asylsystem, herunder om modtagelsesforhold, asylprocedurer og om, hvem der er berettiget til asyl.

Næste skridt på lovgivningsområdet

Europa-Parlamentet og Rådet bør hastebehandle følgende forslag fra Kommissionen:

Sikre oprindelseslande, herunder Tyrkiet

Ændringen af Dublinforordningen med henblik på at indføre en flytningsordning i krisesituationer

Kommissionen vil fremsætte følgende nye forslag:

Etablering af en europæisk grænse- og kystvagt og udvidelse af Frontex' mandat (december 2015)

En pakke om lovlig migration, herunder revision af det blå EU-kort (marts 2016)

Yderligere revision af Dublinforordningen (marts 2016)

Forslag om en velstruktureret ordning for genbosættelse (marts 2016)

Top

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration


BILAG II

Støttehold for migrationsstyringen i brændpunktsområder

I    INDLEDNING

I den aktuelle flygtningekrise står EU over for en række situationer, hvor alene antallet af personer, der passerer en medlemsstats ydre grænser, overstiger kapaciteten til under ordnede forhold at tage imod migranterne. I sådanne situationer skal EU støtte en medlemsstat, der er udsat for et uforholdsmæssigt stort migrationspres ved de ydre grænser. Det er vigtigt i et EU, der er baseret på princippet om solidaritet. En sådan støtte vil sætte den pågældende medlemsstat i stand til at opfylde sine retlige forpligtelser i henhold til EU-retten, herunder identifikation og registrering af de enkelte flygtninge og optagelse af deres fingeraftryk ved ankomsten. Med henblik på sådanne krisesituationer har Kommissionen fastlagt en tilgang til migrationsstyring ved hjælp af støttehold for migrationsstyringen i brændpunktsområder.

Hvad går tilgangen ud på?

Et "brændpunkt" er et område ved den ydre grænse, der udsættes for et uforholdsmæssigt stort migrationspres. Eksempler herpå er Sicilien og Lampedusa i Italien eller Lesvós og Kos i Grækenland. Det er i disse brændpunktsområder, at der kommer flest migranter ind i EU. Det er her, EU er nødt til at yde operationel støtte for at sikre, at de migranter, der ankommer, bliver registreret, og at undgå, at de rejser til andre medlemsstater på en ukontrolleret måde. Det er via EU-agenturerne Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol, at EU yder operationel støtte til medlemsstaterne. Det sker under værtsmedlemsstatens fulde kontrol. Tilgangen er operationel og skal maksimere merværdien af denne støtte via støttehold for migrationsstyringen. Det er en operationel ramme, inden for hvilken agenturerne kan koncentrere deres støtte de steder, hvor det er mest behov for den, koordinere deres interventioner og arbejde tæt sammen med værtmedlemsstatens myndigheder. Det er den tilgang, der på nuværende tidspunkt er ved at blive omsat i praksis i Italien og Grækenland.

Hvordan yder EU-agenturerne støtte til tilgangen?

Inden for rammerne af denne tilgang yder EU-agenturerne Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Europol særlig støtte til værtsmedlemsstaten afhængigt af deres mandat og ekspertise. Med henblik herpå sender agenturerne hold af eksperter direkte ud til brændpunktsområderne i værtsmedlemsstaten. Disse hold består af eksperter indsat af andre medlemsstater. Disse støtteholds sammensætning og ekspertise er skræddersyet til den særlige situation og de særlige behov i de brændpunktsområder, hvor de sættes ind for at støtte værtmedlemsstatens myndigheder. Frontex indsætter screeningeksperter og stiller mobile kontorer til rådighed for værtsmedlemsstaten med henblik på registrering af migranter og optagelse af deres finderaftryk ved ankomsten. Derudover indsætter Frontex eksperthold, der udspørger migranterne om deres rute til Europa ("debriefing") og indsamler oplysninger om, hvordan menneskesmuglerne arbejder. Eksperterne fra Frontex yder om nødvendigt også bistand forud for tilbagesendelsen og koordinerer tilbagesendelsesflyvninger. Eksperterne fra Det Europæiske Asylstøttekontor støtter værtsmedlemsstaten med registreringen af asylansøgere og forberedelse af sagsakterne. Europol og Eurojust sender hold af efterforskere til støtte for indsamlingen af oplysninger med henblik på at optrævle menneskesmuglernes netværk.

I hver værtsmedlemsstat er der et fælles operationelt hovedkvarter med repræsentanter for alle tre agenturer (Den Europæiske Unions Taskforce for Regionale Strategier — EURTF). Den koordinerer støtteholdenes arbejde i brændpunktsområder og sikrer et tæt samarbejde med værtsmedlemsstatens nationale myndigheder. Der er oprettet et sådant fælles operationelt hovedkvarter i Catania (Sicilien), som skal koordinere arbejdet i Italien, og et lignende hovedkvarter vil blive oprettet i Piræus for brændpunktsområder i Grækenland.

Tilgangen vil også lette gennemførelsen af afgørelserne om at flytte personer med et klart behov for international beskyttelse fra Italien og Grækenland. En flytning forudsætter, at migranterne identificeres og registreres, og deres fingeraftryk optages, når de ankommer, og via denne tilgang ydes der den nødvendige støtte hertil. Tilgangen fungerer imidlertid uafhængigt af flytningen, og Kommissionen er parat til at anvende den i andre medlemsstater, der står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres ved deres grænser.

Støtteholdet driver ikke modtagelsescentre. For at tilgangen skal lykkes, skal værtsmedlemsstaten stille velfungerende modtagelsesfaciliteter til rådighed, hvorfra de eksperthold, som EU-agenturerne har indsat, kan arbejde. Det omfatter faciliteter for første modtagelse og centre for samling af migranter før deres tilbagesendelse. En anden nødvendig forudsætning for flytningen er, at der findes tilstrækkelige modtagelsesfaciliteter. EU yder en betydelig finansiel støtte til medlemsstaterne, så de kan opføre sådanne faciliteter.

2.    STATUS: ITALIEN

Tekniske møder mellem Kommissionen, EU-agenturerne og de italienske myndigheder, bl.a. den 23. juli 2015, hvor Kommissionen var til stede ved et møde i Rom, og videokonferencer den 6. juli og den 10. september 2015 samt et møde afholdt af Kommissionen i Bruxelles den 2. september 2015. I løbet af dette tidsrum var der adskillige bilaterale møder og kontakter mellem Italien og agenturerne.

Fremlæggelse af køreplanen for flytning af migranter for Kommissionen den 15. september 2015 i overensstemmelse med Rådets afgørelse om flytning af migranter. Køreplanen indeholder en vurdering af behovet for at oprette modtagelsescentre i brændpunktsområder. Køreplanen er ved at blive revideret, efter at Kommissionen har fremsat sine bemærkninger hertil. Der forventes snart en revideret version.

Workshop om flytning af migranter den 21. september 2015, hvor Italien fremlagde sin køreplan for flytning af migranter.

Oprettelse af en regional EU-taskforce i Catania den 26. juni 2015 bestående af repræsentanter for Frontex, EASO, Europol, EUNAVFORMED og de nationale myndigheder med henblik på at koordinere støtteholdenes indsats og sikre dækning af forskellige landgangshavne. Eurojusts støtte til de regionale operationelle Frontex-hold i Catania og et intensivt samarbejde med repræsentanten for den nationale instans for bekæmpelse af mafiaen og terrorisme, der er ansvarlig for Catania distrikt.

Frontex' deltagelse i den fælles Triton-operation.

Forstærkning af Frontex ved indsættelse af 18 debriefingeksperter, 16 kulturmæglere og 12 screeningeksperter.

Oprettelse af de første modtagelsescentre i fire brændpunktsområder, nemlig Pozzallo, Porto Empedocle og Trapani på Sicilien og øen Lampedusa, med en samlet kapacitet på ca. 1 500 personer. Der er planlagt yderligere to centre for første modtagelse i Augusta og Taranto ved årets udgang.

Aftale mellem EASO og Italien om en operationel plan for brændpunktsområder. Italien har accepteret EASO's bistand: EASO skal stille oplysninger til rådighed om bl.a. flytningsproceduren, yde støtte til selve flytningsproceduren og styrke Dublinenheden.

EASO har fået stillet 45 eksperter til rådighed fra medlemsstaterne, som er parat til at blive sat ind.

Pilotprojekt mellem asyltjenester og EASO.

Europol er regelmæssigt til stede i landgangshavne, hvor der stilles faciliteter til rådighed til direkte datasammenligning og kriminalteknisk støtte i samarbejde med Italiens nationale Europolenhed.

Hvad mangler der stadig at blive gjort?

Indsættelse af Frontex-personale for at hjælpe med optagelse af fingeraftryk.

Indsættelse af eksperter fra EASO i Italien.

De italienske myndigheder skal fremlægge en oversigt for Frontex over deres yderligere behov med hensyn til tilbagesendelse.

Fremlæggelse af en revideret udgave af køreplanen for flytning af migranter, bl.a. en behovsvurdering.

3.    STATUS: GRÆKENLAND

Tekniske møder mellem Kommissionen, EU-agenturerne og de græske myndigheder, bl.a. den 26. august 2015, hvor Kommissionen var til stede ved et møde i Piræus, og videokonferencer den 10. juli og den 11. september 2015 samt et møde afholdt af Kommissionen i Bruxelles den 2. september 2015. I løbet af dette tidsrum var der adskillige bilaterale møder og kontakter mellem Grækenland og agenturerne.

Besøg af første næstformand Frans Timmermans og kommissær Dimitris Avramopoulos i Grækenland, bl.a. på Kos, den 3.-4. september 2015.

Fremlæggelse af køreplanen for flytning af migranter for Kommissionen den 14. september 2015 i overensstemmelse med Rådets afgørelse om flytning af migranter. Køreplanen indeholder en vurdering af behovet for at oprette modtagelsescentre i brændpunktsområder. De græske myndigheder er ved at revidere køreplanen, efter at Kommissionen har fremsat sine bemærkninger hertil. Der forventes snart en revideret version.

Workshop om flytning af migranter den 21. september 2015, hvor Grækenland fremlagde sin køreplan for flytning af migranter.

Beslutning om at placere den regionale EU-taskforce i lokalerne i Frontex' forbindelseskontor i Piræus.

Frontex' deltagelse i den fælles Poseidon-operation.

Forstærkning af Frontex ved indsættelse af 33 eksperter (bl.a. græske embedsmænd) og oprettelse af 7 mobile kontorer på De Ægæiske Øer (Sámos, Lésvos, Khíos, Kos og Leros). Grækenland har accepteret Frontex' tilbud om at indsætte yderligere 30 screening- og debriefingeksperter.

Igangværende drøftelser mellem EASO og Grækenland om en operationel plan for brændpunktsområder. Grækenland har accepteret, at EASO støtter landet med registreringen af personer, der ansøger om international beskyttelse, håndteringen af udgående anmodninger om overtagelse inden for rammerne af Dublinforordningen og foreløbige flytningsforanstaltninger. EASO har foreslået, at der indsættes 28 eksperter. Når der er opnået enighed om denne operationelle plan, vil EASO iværksætte indkaldelsen af eksperter.

Igangværende pilotprojekt om Eurodac, der gennemføres i fælleskab med bistand fra Frontex, EASO og EU-LISA. Der er planlagt et teknisk besøg på Lésvos ved udgangen af denne uge vedrørende dette pilotprojekt.

Oprettelse af et center for første modtagelse og et screeningcenter på Lésvos med en samlet kapacitet på 480 personer samt et screeningcenter på Khíos og et andet på Sámos med en samlet kapacitet på 393 personer.

Oprettelse af to særlige registreringssteder på Lésvos. Der er planer om snart at oprette endnu et registreringssted.

Hvad mangler der stadig at blive gjort?

Fremlæggelse af en revideret udgave af køreplanen for flytning af migranter, bl.a. en behovsvurdering.

Oprettelse af en regional EU-taskforce, hvorfra agenturerne kan koordinere deres indsats i marken og med de nationale myndigheder.

Grækenland skal indføre en klar metode til/ordning for systematisk identifikation og registrering af migranter og optagelse af deres fingeraftryk i Eurodac.

En betydelig styrkelse af modtagelseskapaciteten for nyankomne i blandede migrationsbevægelser på De Ægæiske Øer, hvortil Kommissionen netop har afsat 4,1 mio. EUR. Der er et presserende behov, hvad angår modtagelseskapaciteten på Kos, hvortil de fleste tredjelandsstatsborgere ankommer, og hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nogen modtagelsesfaciliteter.

Grækenland bør iværksætte civilbeskyttelsesmekanismen for at yde øjeblikkelig bistand til migranter, der ankommer til øerne, bl.a. husly.

Aftale med EASO om den operationelle plan for brændpunktsområder, de opgaver, som de indsatte eksperter skal udføre, og antallet af eksperter.

Grækenland bør begynde igen at træffe afgørelser om tilbagesendelse og gennemføre dem.

De græske myndigheder skal fremlægge en oversigt for Frontex over landets yderligere behov, hvad angår tilbagesendelser, og for Europol, hvad angår efterforskninger af smugling af migranter.

Top

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration


BILAG III

Ordningen for hurtige grænseindsatshold (RABIT)

Ordningen for hurtige grænseindsatshold (RABIT) blev oprettet i 2007 1 . Den giver mulighed for at yde hurtig operativ bistand i et begrænset tidsrum til en medlemsstat, der står i en situation med et akut og ekstraordinært pres, når der ved de ydre grænser ankommer et stort antal tredjelandsstatsborgere, som forsøger at rejse ulovligt ind i medlemsstaten.

De centrale elementer i denne ordning er følgende:

Der skal foreligge en anmodning fra en medlemsstat. Medlemsstaten sender en anmodning til Frontex, som har fem dage til at vurdere situationen og afgøre, om anmodningen skal accepteres.

Hvis anmodningen accepteres, opstilles der øjeblikkeligt en operativ plan, der fastsætter indsatsens varighed og holdenes opgaver og sammensætning.

Medlemsstaterne er forpligtede til at sende grænsevagter, hvis de bliver anmodet om det, medmindre de selv står over for en usædvanlig situation.

Værtslandet varetager ledelsen af holdet. Medlemmerne af holdet kan udføre grænsekontrol og grænseovervågning i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. De har i store træk de samme beføjelser som værtsmedlemsstatens grænsevagter: Værtsmedlemsstaten kan godkende anvendelsen af magt og tjenestevåben (hvis hjemlandet også samtykker).

Alle omkostninger i forbindelse med uddannelse, øvelser og indsættelse af holdene (eksklusiv grundløn) dækkes af Frontex. Dette omfatter udgifter til rejse, ophold og dagpenge.

Selv om ordningen ikke har været aktiveret siden 2010, finder der årlige øvelser sted for at opretholde beredskabet.

Eksempel: Anvendelse af hurtige grænseindsatshold i 2010-11

I 2010 anmodede Grækenland om indsættelse af hurtige grænseindsatshold ved den græsk-tyrkiske grænse. Operationen varede fra november 2010 til marts 2011. Den var foranlediget af en stor stigning i antallet af indrejsende og nedbragte antallet af registrerede indrejser, der faldt hver måned i perioden fra spidsbelastningen i oktober på 7607 til 1632 i februar.

I indsatsperioden bistod tæt ved 200 erfarne gæstemedarbejdere fra 26 medlemsstater hver uge deres græske kolleger med at kontrollere grænseområderne og identificere de pågrebne ulovlige indvandrere. Operationen hjalp også de græske myndigheder med at indhente oplysninger om migrationsruter og netværk, som udnytter de ulovlige indvandreres desperate situation. Sammen med grænseindsatsholdet blev der indsat 7 køretøjer med termovision, 24 patruljevogne, 2 Schengenbusser med IT-udstyr, 3 minibusser, 1 transportbus og 1 helikopter i de pågældende områder. Der blev også indrettet tre mobile containerkontorer.

Siden operationen blev iværksat i begyndelsen af november 2010, er der sket et gradvist fald i antallet af ulovlige migranter ved de pågældende grænseafsnit mellem Grækenland og Tyrkiet. I oktober, før operationen, blev i alt 7 607 personer pågrebet ved den græsk-tyrkiske landegrænse. I november blev der indberettet i alt 4 616 ulovlige indrejser, og i december var tallet faldet yderligere til 3 413. Efterfølgende faldt det til 2 266 i januar 2011 og 1 632 i februar 2011. Efter iværksættelsen af operationen faldt antallet af ulovlige grænsepassager med ca. 75 %. Til sammenligning kan det oplyses, at det samlede antal ulovlige indrejser i hele 2010, der blev indberettet af de græske myndigheder gennem Frontex' risikoanalysenetværk, lå på 47 706.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold og ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 med hensyn til denne ordning og om regulering af gæstemedarbejderes opgaver og beføjelser.

Top

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration


BILAG IV

Finansiel støtte til medlemsstaterne fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed

Langsigtet støtte 2014-2020

Første udbetalinger i 2015 af langsigtet støtte

Nødhjælpsmidler

 

Bevilling fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

Bevilling fra Fonden for Intern Sikkerhed (Grænser)

Bevilling fra Fonden for Intern Sikkerhed (Politi)

Bevillinger fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed i alt

Første udbetaling af forfinansiering fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (Grøn/Fed = betalt)

Første udbetaling af forfinansiering fra Fonden for Intern Sikkerhed (Grøn/Fed = betalt)

Ansøgte og modtagne nødhjælpsmidler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

Ansøgte og modtagne nødhjælpsmidler fra Fonden for Intern Sikkerhed

Østrig

64 533 977 EUR

14 162 727 EUR

12 162 906 EUR

90 859 610 EUR

4 937 378,39 EUR

1 858 229,31 EUR

5 030 000 EUR

Belgien

89 250 977 EUR

17 519 321 EUR

17 903 270 EUR

124 673 568 EUR

6 878 531,95 EUR

2 745 441,37 EUR

Bulgarien

10 006 777 EUR

40 366 130 EUR

32 002 293 EUR

82 375 200 EUR

700 474,39 EUR

5 093 194,61 EUR

4 150 000 EUR

Kroatien

17 133 800 EUR

35 609 771 EUR

19 095 426 EUR

71 838 997 EUR

1 199 366,00 EUR

3 829 363,79 EUR

Cypern

32 308 677 EUR

34 507 030 EUR

8 117 257 EUR

74 932 964 EUR

2 261 607,39 EUR

2 983 700,09 EUR

940 000 EUR

Tjekkiet

26 185 177 EUR

14 381 484 EUR

17 029 012 EUR

57 595 673 EUR

1 937 962,39 EUR

2 252 914,72 EUR

Danmark

10 322 133 EUR

10 322 133 EUR

722 549,31 EUR

Estland

10 156 577 EUR

21 781 752 EUR

13 480 269 EUR

45 418 598 EUR

406 263,08 EUR

2 468 341,47 EUR

Finland

23 488 777 EUR

36 934 528 EUR

15 682 348 EUR

76 105 653 EUR

3 089 714,39 EUR

3 708 381,32 EUR

Frankrig

265 565 577 EUR

84 999 342 EUR

70 114 640 EUR

420 679 559 EUR

20 061 340,39 EUR

12 401 478,74 EUR

8 980 000 EUR

Tyskland

208 416 877 EUR

51 753 437 EUR

79 504 401 EUR

339 674 715 EUR

15 499 181,39 EUR

9 411 698,66 EUR

7 030 000 EUR

Yderligere ansøgninger afventes

Grækenland

259 348 877 EUR

166 814 388 EUR

20 489 650 EUR

446 652 915 EUR

18 154 421,39 EUR

15 039 082,66 EUR

1 180 000 EUR

Yderligere ansøgninger afventes

7 500 000 EUR

Ungarn

23 713 477 EUR

40 829 197 EUR

20 663 922 EUR

85 206 596 EUR

1 687 943,39 EUR

4 304 518,33 EUR

5 210 000 EUR

1 490 000 EUR

Irland

19 519 077 EUR

9 243 080 EUR

28 762 157 EUR

1 587 535,39 EUR

647 015,60 EUR

Italien

310 355 777 EUR

156 306 897 EUR

56 631 761 EUR

523 294 435 EUR

22 074 904,39 EUR

17 142 206,06 EUR

13 660 000 EUR

5 460 000 EUR

Langsigtet støtte 2014-2020

Første udbetalinger i 2015 af langsigtet støtte

Nødhjælpsmidler

 

Bevilling fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

Bevilling fra Fonden for Intern Sikkerhed (Grænser)

Bevilling fra Fonden for Intern Sikkerhed (Politi)

Bevillinger fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed i alt

Første udbetaling af forfinansiering fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (Grøn/Fed = betalt)

Første udbetaling af forfinansiering fra Fonden for Intern Sikkerhed (Grøn/Fed = betalt)

Ansøgte og modtagne nødhjælpsmidler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden

Ansøgte og modtagne nødhjælpsmidler fra Fonden for Intern Sikkerhed

Letland

13 751 777 EUR

15 521 704 EUR

16 941 431 EUR

46 214 912 EUR

962 624,39 EUR

2 303 919,45 EUR

Litauen

9 632 277 EUR

178 704 873 EUR

16 120 656 EUR

204 457 806 EUR

674 259,39 EUR

13 716 537,03 EUR

Luxembourg

7 160 577 EUR

5 400 129 EUR

2 102 689 EUR

14 663 395 EUR

557 240,39 EUR

525 197,26 EUR

Μalta

17 178 877 EUR

53 098 597 EUR

8 979 107 EUR

79 256 581 EUR

1 202 521,39 EUR

5 227 439,28 EUR

Nederlandene

94 419 077 EUR

30 609 543 EUR

31 540 510 EUR

156 569 130 EUR

8 940 685,39 EUR

4 596 203,71 EUR

2 150 000 EUR

Polen

63 410 477 EUR

49 113 133 EUR

39 294 220 EUR

151 817 830 EUR

4 857 553,48 EUR

6 188 514,71 EUR

Portugal

32 776 377 EUR

18 900 023 EUR

18 693 124 EUR

70 369 524 EUR

2 369 946,39 EUR

2 705 442,04 EUR

Rumænien

21 915 877 EUR

61 151 568 EUR

37 150 105 EUR

120 217 550 EUR

1 710 161,39 EUR

6 893 717,11 EUR

Slovakiet

10 980 477 EUR

10 092 525 EUR

13 891 478 EUR

34 964 480 EUR

915 353,39 EUR

1 678 880,21 EUR

Slovenien

14 725 477 EUR

30 669 103 EUR

9 882 037 EUR

55 276 617 EUR

1 030 783,39 EUR

2 883 032,60 EUR

Spanien

257 101 877 EUR

195 366 875 EUR

54 227 207 EUR

506 695 959 EUR

18 179 131,39 EUR

18 348 545,74 EUR

Sverige

118 536 877 EUR

11 518 706 EUR

21 057 201 EUR

151 112 784 EUR

10 790 281,39 EUR

2 280 313,49 EUR

Det Forenede Kongerige

370 425 577 EUR

Ikke relevant

Ikke relevant

370 425 577 EUR

27 483 790,39 EUR

Ikke relevant

I ALT

2 392 000 002 EUR

1 207 730 043 EUR

662 000 000 EUR

4 440 434 918 EUR

180 150 956,48 EUR

151 955 858,67 EUR

48 330 000 EUR

14 450 000,00 EUR

Top

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden om migration


BILAG V

Bidrag fra medlemsstaterne og Kommissionen til Verdensfødevareprogrammet

I tusinder EUR

31.12.2014

13.9.2015

Gennemsnit 5 år

Varians 2014-2015 %

 

 

 

 

Østrig

946

0

653

-100 %

Belgien

20,436

9,253

19,223

-54,7 %

Bulgarien

111

101

73

-9,3 %

Cypern

8

4

4

-50 %

Kroatien

0

0

6

0 %

Tjekkiet

121

90

169

-25,6 %

Danmark

54,770

40,428

41,684

-26,2 %

Estland

151

0

104

-100 %

Finland

27,892

17,345

22,232

-37,8 %

Frankrig

18,392

14,164

20,588

-23 %

Tyskland

240,947

117,315

158,172

-51,3 %

Grækenland

30

0

51

-100 %

Ungarn

41

0

30

-100 %

Irland

17,069

13,869

16,766

-18,7 %

Italien

25,311

19,734

18,458

-22 %

Letland

0

0

4

0 %

Litauen

32

10

16

-69,5 %

Luxembourg

9,709

8,487

8,806

-12,6 %

Μalta

0

0

0

0 %

Nederlandene

70,969

75,099

61,637

+5,8 %

Polen

0

0

219

0 %

Portugal

8

0

18

-100 %

Rumænien

0

0

6

0 %

Slovakiet

12

0

10

-100 %

Slovenien

33

28

48

-14,5 %

Spanien

6,174

3,653

14,790

-40,8 %

Sverige

74,770

3,775

60,800

-95 %

Det Forenede Kongerige

327,453

230,733

231,297

-29,5 %

 

 

 

 

I alt

895,386

554,087

675,863

-38,1 %

EU

297,340

157,190

238,933

-47,1 %

EU + medlemsstater

1 192,726

711,277

914,796

-40,4 %



(2014 og 2015, indtil den 13.9. [Kilde: Verdensfødevareprogrammets websted]

Top

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration


BILAG VI

EU's regionale trustfond vedrørende krisen i Syrien ("Madadtrustfonden")

Specialiserede EU-trustfonde er instrumenter, der er udformet med henblik på at øge effektiviteten, sammenhængen, synligheden, fleksibiliteten og hurtigheden i leveringen af EU's støtte og foranstaltninger gennem forskellige finansielle instrumenter og på tværs af forskellige lande. Det var disse forskellige hensyn, der fik EU's lovgivere til at ændre EU's finansforordning, så det nu er muligt for Kommissionen at oprette og forvalte EU-trustfonde. Fordelene ved denne tilgang er følgende:

Effektivitet og sammenhæng: Mens andre allerede eksisterende trustfonde er begrænset til det nationale eller subnationale plan, er EU's trustfond vedrørende krisen i Syrien ("Madadtrustfonden") det eneste EU-finansieringsinstrument med en virkelig regional tilgang til en regional krise. Den dækker ikke kun Syrien, men også Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten og desuden berørte lande på det vestlige Balkan. Derved kan EU-støtten blive mere målrettet og sammenhængende, idet den ineffektive opsplitning, der ofte plager internationale bistandsoperationer, undgås.

Europæisk synlighed: EU-trustfonden, som både medlemsstaterne og tredjeparter kan bidrage til, medvirker i høj grad til at give EU's og medlemsstaternes indsats en synlighed, der ofte savnes i forbindelse med EU's massive bidrag til De Forenede Nationer, Verdensbanken og andre trustfonde. Ved at styrke EU's profil i en krise giver EU's trustfond medlemsstaterne og EU's institutioner større politisk vægt på stedet. Trustfonden er desuden et vigtigt redskab i det offentlige diplomati ("et fælles flag") over for støttemodtagerne og andre aktører.

Koordinering: Trustfonden gør det betydeligt lettere at inddrage andre parter. Den kan samle bidrag fra EU, medlemsstaterne og andre donorer - offentlige såvel som private - og dermed øge den finansielle styrke til gavn for støttemodtagerne. Trustfondens forvaltningsstruktur afspejler i det store og hele de bidrag, der ydes. Bilaterale og andre donorer er med til at fastlægge, hvor trustfonden først og fremmest skal sætte ind 1 .

Fleksibilitet: Trustfonden gør brug af en lang række finansieringsmetoder (tilskud, budgetstøtte, delegeret samarbejde osv.), der tilpasses det enkelte land og den enkelte sektor. Fonden kan på donorers anmodning og med bestyrelsens godkendelse oprette særskilte finansieringsmekanismer efter behov, der f.eks. tillader geografisk øremærkning af støtten (til Tyrkiet, en stat på det vestlige Balkan osv.). Og efterhånden som denne hidtil usete krise fortsat udvikler sig, kan trustfonden flytte midler mellem og inden for landene meget hurtigere, end det er tilfældet med almindelige "forprogrammerede" EU-instrumenter.

Hurtig levering: Endelig sikrer EU-trustfonden en hurtig levering af støtte ved at benytte hurtig kontraktindgåelse og udbetaling på grundlag af bestemmelserne om krisesituationer i EU's finansforordning. I stedet for langtrukne udbudsprocedurer og indkaldelser af forslag kan partnerne involveres direkte og forelægge omfattende projekter, som kan vedtages af bestyrelsen på et hvilket som helst tidspunkt. De første programmer blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 29. maj 2015. Der er allerede indgået kontrakt om næsten alle, og de fleste programmer er påbegyndt. De planlagte projekter, der er klar til finansiering, så snart der er midler til rådighed, er af en størrelsesorden på i alt 440 mio. EUR.



BAGGRUND:

Behov, der endnu ikke er dækket: Kun 40 % af FN's appeller vedrørende den syriske flygtningekrise er dækket efter 9 måneder. Det samlede finansieringsunderskud er på ca. 4 mia. EUR for 2015, hvoraf de mere langsigtede behov i forbindelse med modstandsdygtighed, uddannelse og eksistensgrundlag tegner sig for 1,5 mia. EUR, mens resten er kortsigtede humanitære behov. EU og medlemsstaterne forventes at dække halvdelen af dette underskud (i overensstemmelse med deres "traditionelle" andel af verdens samlede bistand).

Den aktuelle finansiering af EU's trustfond: EU har ydet bidrag i startfasen på indtil videre 38 mio. EUR, og det er planen at supplere med større beløb senere i 2015 og derefter. Italien har bidraget med 3 mio. EUR. Tyskland har givet tilsagn om at bidrage med 5 mio. EUR. EU forbereder sig på at bidrage med yderligere 100 mio. EUR inden udgangen af 2015. Dermed vil trustfonden få tilført ca. 150 mio. EUR alene i det første år. Men i betragtning af behovene i praksis og en imponerende række færdigudarbejdede projekter til en værdi af 440 mio. EUR er der stadig behov for mange flere midler.

Komplementaritet med andre EU-fonde: I modtagerlandene er EU-trustfondens aktiviteter hovedsagelig rettet mod de mere langsigtede behov i forbindelse med modstandsdygtighed, uddannelse og eksistensgrundlag (som f.eks. beskæftigelse, undervisning og grundlæggende infrastruktur), men ikke mod øjeblikkelig humanitær nødhjælp (såsom fødevarer og vand). Humanitær bistand gennem UNHCR, WFP, ICRC og NGO'er vil fortsat blive forvaltet af ECHO og finansieret bilateralt, men i tæt koordination mellem ECHO og EU's trustfond.

Trustfondens aktiviteter koordineres meget nøje med andre eksisterende bistandsprogrammer og puljeordninger for at undgå overlapning og konkurrence om finansieringen. Dette gælder navnlig den syriske genopretningstrustfond, der er baseret i Gaziantep (en tyrkisk by 60 km fra Aleppo), Verdensbankens trustfond for Libanon og Verdensbankens og FN's ordninger i Jordan. Trustfondens afgørelser afstemmes også med retningslinjerne i de multilaterale rammer, f.eks. FN's regionale plan for flygtningehjælp og styrket modstandsevne og resultaterne af andre internationale fora og konferencer (Kuwait konferencerne, G 7, osv.).

(1)

Afgørelser om EU's bidrag træffes efter bestemmelserne om udvalgsprocedurer i de relevante finansieringsinstrumenter.

Top

Bruxelles, den 23.9.2015

COM(2015) 490 final

BILAG

til

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration


BILAG VII

Gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

Siden 1999 har EU arbejdet på at skabe det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og forbedre den lovgivningsmæssige ramme.

EU’s regler er gradvis forbedret og styrket med henblik på at opstille fælles standarder på et højt niveau og forstærke samarbejdet for at sikre, at asylansøgere behandles ens i et åbent og fair system, uanset hvor de ansøger. Ordningen rummer følgende hovedelementer:

ved direktivet om asylprocedurer harmoniseres asylprocedurer, og det tilstræbes at træffe mere retfærdige afgørelser om asyl hurtigere og af højere kvalitet

ved direktivet om modtagelsesforhold sikres dels humane materielle modtagelsesforhold (såsom indkvartering) for asylansøgere i hele EU, og dels at de berørte personers grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud

ved kvalifikationsdirektivet præciseres kriterierne for at indrømme international beskyttelse

Dublinforordningen indeholder regler om fastsættelse af, hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgninger

ved Eurodac-forordningen oprettes Eurodac-systemet for at gøre det muligt at sammenligne fingeraftryk med det formål at understøtte anvendelsen af Dublinforordningen.

Disse bestemmelser suppleres af lovgivning om lovlig og ulovlig migration:

tilbagesendelsesdirektivet indeholder fælles regler for tilbagesendelse og udvisning af migranter, der opholder sig ulovligt i landet

direktivet om fastboende udlændinge omhandler betingelser for tildeling af status som fastboende udlænding til tredjelandsstatsborgere.

I tråd med principperne om solidaritet og ansvar skal medlemsstaterne garantere samme grad af beskyttelse til personer, der har behov for international beskyttelse. De skal også anvende en effektiv tilbagesendelsespolitik. Systematiske mangler i en eller flere medlemsstater påvirker hele Unionen.

Kommissionen har indledt 37 traktatbrudsprocedurer mod 19 medlemsstater for manglende gennemførelse i national lovgivning (idet fristen udløb i juli 2015) af de nye EU-direktiver, der udgør det fælles europæiske asylsystem. Kommissionen har ligeledes besluttet at videreføre traktatbrudsprocedurer mod to medlemsstater for manglende gennemførelse i national ret af kvalifikationsdirektivet. Denne lovgivning danner et sammenhængende hele med det formål at sikre en retfærdig og konsekvent gennemførelse af asylreglerne i medlemsstaterne.

På samme måde har en manglende gennemførelse af denne lovgivning en nedbrydende virkning på systemets samlede effektivitet. Kommissionen besluttede derfor at videreføre traktatbrudsprocedurer mod en medlemsstat for ukorrekt anvendelse af den gældende EU-ret på asylområdet.

Endelig har Kommissionen for nylig sendt anmodninger om oplysninger til medlemsstaterne i otte sager, og den vil om fornødent hurtigt og effektivt indlede traktatbrudssager for at sikre fuld efterlevelse af den gældende EU-ret på asylområdet, forordningen om fingeraftryk og tilbagesendelsesdirektivet.

 

Direktivet om asylprocedurer 2013/32/EU

Direktivet om modtagelsesforhold 2013/33/EU

Kvalifikations-direktivet 2011/95/EU

Eurodac-forordningen 
EU/603/2013

Tilbagesendelses-direktivet 2008/115/EF

 

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Fase i processen

Østrig

 

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

 

Belgien

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

 

Bulgarien

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

RO sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Cypern

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

 

Kroatien

 

 

 

 

Den Tjekkiske Republik

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Danmark

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

 

Estland

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Finland

 

 

 

 

Frankrig

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Tyskland

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Grækenland

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Anden supplerende LFN sendt grundet ukorrekt anvendelse

 

Ungarn

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

 

Irland

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

 

Ikke relevant

Italien

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Administrativ skrivelse med anmodning om nærmere oplysninger vedrørende anvendelsen

Letland

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Litauen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Luxembourg

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Malta

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Nederlandene

 

 

 

 

Polen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Portugal

 

 

 

 

Rumænien

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Slovakiet

 

 

 

 

Slovenien

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

Spanien

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

RO sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

Sverige

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

LFN sendt grundet manglende meddelelse om gennemførelsen

 

 

 

Det Forenede Kongerige

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

 

Ikke relevant

40 nye afgørelser

LFN = Åbningsskrivelse

RO = Begrundet udtalelse

Top