This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015PC0135
Proposal for a COUNCIL DIRECTIVE amending Directive 2011/16/EU as regards mandatory automatic exchange of information in the field of taxation
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
/* COM/2015/0135 final - 2015/0068 (CNS) */
Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet /* COM/2015/0135 final - 2015/0068 (CNS) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET 1.1. Generel baggrund Virksomheder har sædvanligvis anset skatteplanlægning for at være
legitim ud fra den betragtning, at de benytter retlige ordninger til at mindske
deres skattetilsvar. Men skatteplanlægning er blevet mere vidtrækkende i de
senere år og breder sig over flere jurisdiktioner, og skattepligtig fortjeneste
flyttes til stater, som har gunstige skatteordninger. Denne
"aggressive" form for skatteplanlægning kan antage mange forskellige
former og kan f.eks. bestå i at udnytte de tekniske aspekter i et skattesystem
eller divergenser mellem to eller flere skattesystemer til at skulle betale
mindre skat eller til helt at undgå at betale skat. Konsekvenserne heraf kan
være dobbelte fradrag (f.eks. at den samme udgift fradrages i både kildestaten
og bopælsstaten) og dobbelt ikkebeskatning (f.eks. at indkomst ikke beskattes i
hverken kildestaten eller i den stat, hvor modtageren har sin bopæl)[1]. Dette bliver i mange
tilfælde understøttet af afgørelser, som udstedes af nationale
administrationer, og som over for et selskab bekræfter, hvordan en specifik
transaktion vil blive beskattet i henhold til eksisterende lovgivning, hvorved
de giver en retssikkerhed for den struktur, der er indført. Selv om
medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at de skatteafgørelser, som de
udsteder, er i overensstemmelse med eksisterende EU-lovgivning og national
lovgivning, kan den manglende gennemsigtighed ved sådanne afgørelser indvirke
på andre lande, som har tilknytning til dem, der begunstiges af aftalerne. Skatteundgåelse har ligesom skattesvig og
skatteunddragelse en vigtig grænseoverskridende dimension. Globalisering og
stigende mobilitet blandt skatteydere kan gøre det vanskeligt for
medlemsstaterne at ansætte skattegrundlaget korrekt. Dette fænomen kan påvirke
beskatningssystemernes funktion og føre til skatteundgåelse og
skatteunddragelse og dermed være til skade for det indre markeds funktion. Derfor kan medlemsstaterne kun afhjælpe dette
problem, hvis de bliver enige om at handle i fællesskab. En forbedring af det
administrative samarbejde mellem medlemsstaternes skatteadministrationer er
således et af hovedmålene for Kommissionens strategi. Rådets direktiv 2011/16/EU blev vedtaget for
at erstatte et tidligere direktiv om bistand mellem medlemsstaterne (Rådets
direktiv 77/799/EØF) som en reaktion på medlemsstaternes behov for øget
administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Formålet med nærværende forslag er at sikre,
at direktiv 2011/16/EU har regler for et omfattende og effektivt administrativt
samarbejde mellem skatteadministrationer, som kræver obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser
og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, en særlig type forhåndsgodkendt
grænseoverskridende afgørelse, der anvendes i forbindelse med interne
afregningspriser. Skattestrukturer, som fører til en lav beskatning af indkomst
i den medlemsstat, der udsteder afgørelsen, kan føre til, at der kun er små
indkomstbeløb, som kan beskattes i andre involverede medlemsstater, hvilket er
med til at udhule deres skattegrundlag. Forslaget kræver, at medlemsstaterne
automatisk udveksler grundlæggende information om forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger
med alle andre medlemsstater. Dette er baseret på princippet om, at det er de
andre medlemsstater, som er bedst placeret til at vurdere den potentielle
indvirkning og relevansen af sådanne afgørelser, snarere end den medlemsstat,
som giver afgørelsen. I relevante tilfælde kan medlemsstater, der modtager
informationen, anmode om mere detaljerede oplysninger. Forslaget er blevet specifikt udformet, så den
automatiske informationsudveksling om aftaler kan bygge på eksisterende regler
i direktiv 2011/16/EU vedrørende de praktiske ordninger for udveksling af
information, bl.a. brugen af standardformularer. Det er også på linje med den
internationale udvikling inden for OECD og OECD’s arbejde med BEPS. I løbet af 2012 gennemgik Gruppen vedrørende
Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)[2]
udviklingen i medlemsstaternes procedurer for skatteafgørelser. Gruppen
identificerede de typer af grænseoverskridende afgørelser, som der burde
udveksles oplysninger om spontant, og anbefalede, at der blev udformet en
"standardinstruktion", som medlemsstaterne vil kunne anvende som
reference til intern brug[3].
Ifølge standardinstruktionen bør information om grænseoverskridende afgørelser
sendes spontant som anført i artikel 9 i direktiv 2011/16/EU ved anvendelse af
elektroniske standardformularer og elektroniske medier som anført i direktivet,
og dette senest en måned, efter at afgørelsen er udstedt på linje med fristen i
artikel 10 i direktivet. Ifølge instruktionen skal medlemsstaterne sørge
for, at der er kommunikationskanaler til rådighed herfor mellem
medlemsstaterne, og at der bliver givet god uddannelse og vejledning i forhold
vedrørende disse afgørelser. Den giver også vejledning i, hvilket indhold der
skal være i den information, der sendes spontant. Men standardinstruktionen er
ikke retligt bindende. Der er i praksis kun lidt informationsudveksling mellem
medlemsstaterne om deres skatteafgørelser eller ordninger om interne
afregningspriser, selv når disse har en indvirkning på andre lande. Derfor forekommer det nødvendigt, at der inden
for EU bliver en mere systematisk, bindende tilgang til informationsudveksling
om afgørelser, således at der er sikkerhed for, at når en medlemsstat godkender
en skatteafgørelse eller en ordning om interne afregningspriser, vil enhver
anden medlemsstat, der påvirkes heraf, kunne træffe alle hermed forbundne
nødvendige foranstaltninger. Kommissionen forpligtede sig den 16. december
2014 til at komme med et sådant forslag om automatisk udveksling af oplysninger
om grænseoverskridende afgørelser, og dette er afspejlet i Kommissionens
arbejdsprogram for 2015[4]. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER 2.1. Høringer i forbindelse med
handlingsplanen om skattesvig og skatteunddragelse og med henstillinger
(COM(2012) 722) og andre fora Europa-Parlamentet vedtog den 21. maj 2013 en
beslutning[5],
hvori det glædede sig over Kommissionens handlingsplan og dens henstillinger og
opfordrede medlemsstaterne til at følge op på deres forpligtelser og tage imod
handlingsplanen. Og det understregede, at EU burde indtage en ledende rolle i
globale drøftelser om bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og skattely,
navnlig med hensyn til at fremme udveksling af oplysninger. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
vedtog en udtalelse den 17. april 2013[6].
Udvalget bakkede op om Kommissionens handlingsplan og støttede Kommissionen i
dens bestræbelser på at finde praktiske løsninger, der kunne mindske skattesvig
og skatteunddragelse. I de senere år har medlemsstaterne arbejdet i
Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen på at forbedre udvekslingen af information
om grænseoverskridende afgørelser og om interne afregningspriser.
Konklusionerne fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen er blevet sendt til Rådet
med jævne mellemrun i form af rapporter[7].
2.2. Medlemsstater Dette direktiv er baseret på den
standardinstruktion, som medlemsstaterne blev enige om i 2014, og afspejler
derfor det arbejde, der allerede er gjort af medlemsstaternes repræsentanter i
flere europæiske fora. Medlemsstaterne har allerede i længere tid drøftet
princippet om informationsudveksling i forbindelse med skatteafgørelser, men
dette har endnu ikke ført til en effektiv ramme for en sådan udveksling. 2.3. Nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet Dette forslag er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5,
henholdsvis stk. 3 og 4, i traktaten om Den Europæiske Union. I henhold til artikel 115 i TEUF skal der ske
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser,
der direkte indvirker på det indre markeds oprettelse eller funktion og gør
tilnærmelsen af love nødvendig. Målet med at sikre, at alle medlemsstater har
tilstrækkelig information om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser
og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes gennem en ikkesamordnet indsats, som gennemføres af medlemsstaterne
hver for sig. Derfor kræver udveksling af information om afgørelser, som potentielt
vil kunne påvirke skattegrundlaget i mere end en medlemsstat, en fælles,
obligatorisk tilgang. Desuden er det grænseoverskridende element en iboende del
af den foreslåede foranstaltning. En effektiv information om forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger
kan derfor kun opnås ved tiltag på EU-plan. Standardinstruktionen
kan antages at ville forbedre situationen, men et lovgivningsgrundlag må anses
for at være mere effektivt. Og så længe det er den udstedende medlemsstat, der
på baggrund af sin egen lovramme skal vurdere relevansen af en given afgørelse
for andre medlemsstater, vil der blive ved med at mangle gennemsigtighed.
Skatteydere kan drage fordel af, at der ikke er fælles regler for udveksling af
information, og kan oprette strukturer, hvor fortjeneste flyttes til lande med
lav skat, hvilket ikke nødvendigvis er de lande, hvor de økonomiske
aktiviteter, der skaber fortjeneste, udøves, og hvor værdien skabes[8]. Da skatteafgørelser
ofte gives for grænseoverskridende strukturer, er medlemsstaterne afhængige af
hinanden for at få et komplet billede heraf. Derfor er medlemsstater, som
samarbejder med hinanden, i en bedre position end medlemsstater, der handler
hver for sig, til at sikre, at systemet med udveksling af oplysninger om
skatteafgørelser er effektivt og fyldestgørende. En harmoniseret EU-tilgang vil
være mere effektiv til at sikre gennemsigtighed på skatteområdet og samarbejde
mellem skatteadministrationer i kampen mod skatteundgåelse. Det specifikke problem, som der skal tages
politisk fat om, er den manglende gennemsigtighed i skatteafgørelser med en
grænseoverskridende dimension, idet det indvirker negativt på bl.a. det indre
markeds funktion. Politisk kan der kun tages fat om afgørelser med et
grænseoverskridende element. Det skal ske ved en to trins tilgang, hvor der
skal gives en grundlæggende række oplysninger som defineret i direktivet til
alle EU-medlemsstater. Ved de oplysninger, der skal deles, skal der være en
balance mellem, at de på den ene side skal være så kortfattede som muligt, og
at den modtagende medlemsstat på den anden side har tilstrækkelig information
til at kunne vurdere, om der skal anmodes om yderligere information. Det næste
trin er så, at de medlemsstater, som kan påvise, at oplysningerne kan forudses
at være relevante for dem, kan anmode om mere detaljerede oplysninger efter de
nuværende bestemmelser i direktivet. Dermed er forslaget et passende svar på
det identificerede problem, fordi det begrænser sig selv til forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger
med en grænseoverskridende dimension. Det er også baseret på den automatiske
udveksling af basisinformation, som skal give den enkelte medlemsstat mulighed
for at fastslå, og den skal anmode om mere detaljerede oplysninger. De
foreslåede ændringer går dermed ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at
afhjælpe de pågældende problemer og på den måde nå traktatens mål og en korrekt
og effektiv funktion af det indre marked. 2.4. Arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene I det ledsagende arbejdsdokument evalueres de
politiske muligheder på grundlag af kriterierne om effektivitet,
virkningsfuldhed, sammenhæng og sociale indvirkninger samt grundlæggende rettigheder.
Kommissionen har udarbejdet en analyse af mulighederne, som kan bruges som
grundlag for at vælge den rette politiske mulighed. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Målet med dette forslag er at sikre, at
oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og
forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger automatisk bliver udvekslet mellem
medlemsstaterne, når betingelserne i den nye artikel 8a er opfyldt. Med henblik herpå ændrer forslaget direktiv
2011/16/EU som ændret ved direktiv 2014/107/EU[9],
ved at der indføres et specifikt krav om automatisk udveksling af oplysninger
om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger. Med artikel 1, stk. 3, i det foreslåede
direktiv indsættes en ny artikel 8a i det eksisterende direktiv, hvori der er
fastsat anvendelsesområde og betingelser for den obligatoriske automatiske
udveksling af oplysninger om skatteafgørelser og ordninger om interne
afregningspriser som defineret i det foreslåede direktiv og indsat ved artikel
1, stk. 1, i forslaget. Ifølge artikel 8a, stk. 1, skal de kompetente
myndigheder i en medlemsstat ved automatisk udveksling meddele oplysninger om
skatteafgørelser, som de udsteder eller ændrer, til de kompetente myndigheder i
alle andre medlemsstater. Denne forpligtelse er udvidet til at omfatte
afgørelser, der er udstedt inden for ti år før datoen for, hvornår det
foreslåede direktiv får virkning, og som stadig er gyldige på datoen for
direktivets ikrafttræden (artikel 8a, stk. 2). Med artikel 1, stk. 6, i det foreslåede
direktiv får Kommissionen mulighed for at oprette et sikkert centralregister
med oplysninger, der skal meddeles inden for rammerne af dette forslag. Dette
centralregister vil både gøre det lettere at udveksle information, og kan
støtte medlemsstaterne, når de skal undersøge og reagere på afgørelser, der
udveksles mellem medlemsstaterne. Det foreslåede direktiv ajourfører også
reglerne i direktivet fra 2011 om levering af feedback, praktiske bestemmelser
om informationsudveksling og evaluering af det administrative samarbejde,
således at de udvides til at omfatte automatiske udveksling af oplysninger om
forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger. Genstanden for disse ændringer falder ind
under det samme retsgrundlag som direktiv 2011/16/EU, dvs. artikel 115 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der har som mål at
sikre det indre markeds funktion. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Indvirkningen af forslaget for EU-budgettet er
beskrevet i den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag, og den vil
ligge inden for tilgængelige ressourcer. Omkostningerne til ekstra
IT-værktøjer og det mulige centralregister, som Kommissionen vil kunne udvikle
senere for at lette meddelelsen af oplysninger mellem medlemsstaterne og sørge
for oplagring, vil blive finansieret via FISCALIS 2020-programmet, der er
omhandlet i forordning (EU) nr. 1286/2013, ifølge hvilken der skal ydes
finansiel støtte til aktiviteter, der kan forbedre det administrative
samarbejde mellem skattemyndigheder i EU. 2015/0068 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt
angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 115, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet[10],
under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[11],
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[12],
efter en særlig lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Udfordringen i forbindelse
med grænseoverskridende skatteundgåelse, aggressiv skatteplanlægning og
skadelig skattekonkurrence er blevet stadig større og er kommet stærkt i fokus
inden for Unionen og på globalt plan. En udhuling af skattegrundlaget reducerer
de nationale skatteindtægter betydeligt, og det forhindrer medlemsstaterne i at
anvende vækstfremmende skattepolitikker. Det er navnligt afgørelser vedrørende
skattebaserede strukturer, der føret til en lav beskatning af kunstigt høje indkomstbeløb
i det land, der giver den forhåndsgodkendte afgørelse, hvilket kan indebære, at
der er kunstigt lave beløb tilbage, som kan beskattes i andre involverede
lande. Det er derfor yderst påtrængende, at der bliver mere gennemsigtighed. De
værktøjer og mekanismer, der blev indført med Rådets direktiv 2011/16/EU[13], må gøres bedre for at
nå dertil. (2) Det Europæiske Råd
understregede i sine konklusioner fra 18. december 2014, at der er et akut
behov for at gøre fremskridt med indsatsen for at bekæmpe skatteundgåelse og
aggressiv skatteplanlægning, såvel på globalt plan som på EU-plan. Det
Europæiske Råd understreger betydningen af gennemsigtighed og glædede sig over
Kommissionens hensigt om at forelægge et forslag om automatisk udveksling af
oplysninger om afgørelser i skattespørgsmål i Unionen. (3) Ifølge direktiv 2011/16/EU
skal der ske obligatorisk udveksling af information mellem medlemsstaterne i
fem specifikke tilfælde og inden for bestemte frister. Den spontane udveksling
af information i tilfælde, hvor den kompetente myndighed i en medlemsstat har
grund til at antage, at der kan være et skattetab i en anden medlemsstat,
gælder allerede for skatteafgørelser, som en medlemsstat giver en specifik
skatteyder med hensyn til fortolkning eller anvendelse af skattebestemmelser i
fremtiden, og som har en grænseoverskridende dimension. (4) Men den egentlige, spontane
udveksling af information om forhåndsgodkendte afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger bliver forhindret af, at der er mange betydelige,
praktiske vanskeligheder, f.eks. at det er op til den udstedende medlemsstats
skøn at beslutte, hvilke andre medlemsstater der bør informeres. (5) Muligheden for at nægte at
udlevere information, hvis det vil føre til, at der videregives en
erhvervsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed, en fremstillingsmetode
eller oplysninger, hvis videregivelse ville stride mod almene interesser, bør
ikke gælde for bestemmelserne om obligatorisk udveksling af information om
forhåndsgodkendte afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger
for at undgå, at disse udvekslinger bliver mindre effektive. Den information,
som der stilles krav om skal deles med alle medlemsstater, er begrænset af sin
natur, hvilket bør kunne sikre, at disse erhvervsmæssige interesser bliver
tilstrækkeligt beskyttet. (6) For at kunne høste fordelene
ved den obligatoriske, automatiske udveksling af forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger
bør informationen meddeles straks efter, at de er udstedt, og derfor bør der
fastlægges regelmæssige intervaller for meddelelsen af informationen. (7) Den obligatoriske udveksling
om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger bør i hvert enkelt tilfælde indebære, at der skal
meddeles et nærmere fastsat sæt af basisoplysninger til alle medlemsstater.
Kommissionen bør vedtage alle foranstaltninger, der måtte være nødvendige for
at standardisere meddelelsen af sådanne oplysninger efter den procedure, der er
fastlagt i direktiv 2011/16/EF til indførelse af en standardformular, som skal
anvendes ved udveksling af information. Denne procedure bør også anvendes, når
der skal vedtages nødvendige foranstaltninger og praktiske ordninger til
gennemførelsen af informationsudvekslingen. (8) Medlemsstaterne bør også
udveksle den information, der skal meddeles, med Kommissionen. Dermed vil
Kommissionen på et hvilket som helst tidspunkt kunne overvåge og evaluere den
faktiske anvendelse af udvekslingen af information om forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger.
Denne meddelelse vil ikke fratage medlemsstaten dens forpligtelse til at
anmelde statsstøtte til Kommissionen. (9) Feedback fra den modtagende
medlemsstat til den medlemsstat, der sender informationen, er nødvendig, for at
der kan være et effektivt system med automatisk informationsudveksling. Det er
derfor hensigtsmæssigt at sørge for, at der er foranstaltninger, hvorigennem der
kan gives feedback i de tilfælde, hvor informationen er blevet anvendt, og hvor
der ikke kan gives feedback i henhold til andre bestemmelser i direktiv
2011/16/EU. (10) En medlemsstat bør kunne
henholde sig til artikel 5 i direktiv 2011/16/EU hvad angår udveksling af
information efter anmodning om at få yderligere oplysninger, herunder den
fuldstændige tekst med forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og
forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, fra den medlemsstat, der har
udstedt sådanne afgørelser eller ordninger. (11) Medlemsstaterne bør træffe
alle nødvendige foranstaltninger for at fjerne enhver hindring, som kan være
til hinder for en effektiv og bredest mulig, obligatorisk udveksling af
information om forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og
forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger. (12) For at opnå en mere effektiv
brug af ressourcer, gøre udvekslingen af oplysninger lettere og undgå, at
medlemsstaterne hver især bliver nødt til at foretage samme udvikling af deres
systemer til oplagring af information, bør der være en specifik bestemmelse om,
at der oprettes et centralt register, som er tilgængeligt for alle
medlemsstater og Kommissionen, og hvor medlemsstaterne kan uploade og lagre
information i stedet for at udveksle den via e-mail. Det nødvendige praktiske
arbejde med at oprette et sådant register bør vedtages af Kommissionen efter
proceduren i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU. (13) Med hensyn til arten og
omfanget af de ændringer, der indførtes ved direktiv 2014/107/EU og nu ved
nærværende direktiv, bør tidsrammen for indgivelse af information, statistikker
og rapporter, som er omhandlet i direktiv 2011/16/EU, forlænges. Ved en sådan
forlængelse bør det sikres, at der ved den information, der skal gives, kan tages
hensyn til de erfaringer, der opnås med sådanne ændringer. Forlængelsen bør
gælde for både statistikker og anden information, som medlemsstaterne skal
indgive inden 1. juli 2016, og for den rapport og i givet fald det forslag, der
skal forelægges af Kommissionen inden den 1. juli 2017. (14) I tråd med den gradvise
tilgang, der slås til lyd for i direktiv 2011/16/EU, er det hensigtsmæssigt at
tilpasse de tidsfrister for den eksisterende, obligatoriske udveksling af
oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU, for
at sikre, at den tilgængelige information om kategorierne bliver meddelt senest
ni måneder efter udgangen af det skatteår, som den vedrører. (15) De nuværende bestemmelser om
fortrolighed bør ændres, så de afspejler udvidelsen af obligatorisk, automatisk
udveksling af information til at omfatte forhåndsgodkendte grænseoverskridende
afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger. (16) Dette direktiv respekterer de
grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det søger
navnligt at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger
og friheden til at drive virksomhed. (17) Målet for dette direktiv,
nemlig at sikre et effektivt administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne
på betingelser, som er forenelige med det indre markeds funktion, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den
påkrævede ensartethed og effektivitet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5
i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre,
end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (18) I henhold til den fælles
politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter[14]
har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at
lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de
tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med
dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er
berettiget. (19) Direktiv 2011/16/EU bør derfor
ændres i overensstemmelse hermed — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 I direktiv 2011/16/EU foretages følgende
ændringer: 1) Artikel 3 ændres som følger: a) Nr. 9 affattes således: "9)
"automatisk udveksling af oplysninger": a) i forbindelse
med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a systematisk meddelelse til en anden
medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defineret på forhånd,
med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med artikel 8, stk.
1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger i
sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes i
medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den
pågældende medlemsstat b) i forbindelse
med artikel 8, stk. 3a, systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret
på forhånd, om personer, der er hjemmehørende i andre medlemsstater, til den
relevante medlemsstat, hvor den pågældende person er hjemmehørende, uden
forudgående anmodning og med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I
forbindelse med artikel 8, stk. 3a, artikel 8, stk. 7a, artikel 21, stk. 2, og
artikel 25, stk. 2 og 3, tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den
betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I c) i forbindelse
med alle bestemmelser undtagen artikel 8, stk. 1, artikel 8, stk. 3a, og
artikel 8a systematisk meddelelse af oplysninger, som er defineret på forhånd,
i overensstemmelse med litra a) og b) i dette nummer. b) Følgende
indsættes som nr. 14), 15) og 16): "14)
"forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser": enhver afgørelse,
meddelelse eller andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger, også
hvis udstedt i forbindelse med skatterevision, som: a) gives af eller
på vegne af regeringen eller skattemyndigheden i en medlemsstat eller enhver
territorial eller administrativ underafdeling deraf til en person b) vedrører
fortolkningen eller anvendelsen af en retlig eller administrativ bestemmelse om
forvaltningen eller håndhævelsen af nationale love vedrørende skatter i
medlemsstaten eller dens territoriale eller administrative underafdelinger c) vedrører en
grænseoverskridende transaktion eller et spørgsmål om, hvorvidt aktiviteter,
som udøves af en juridisk person i en anden medlemsstat, skaber et fast
forretningssted eller ikke, og d) er truffet forud
for transaktionerne eller aktiviteterne i den anden medlemsstat, som potentielt
skaber et fast forretningssted, eller for udfyldelsen af en skatteangivelse,
som dækker den periode, hvor transaktionen eller rækken af transaktioner eller
aktiviteter fandt sted. Den
grænseoverskridende transaktion kan omfatte, men er ikke begrænset til at
foretage investeringer, at levere varer, tjenesteydelser eller finansielle
midler eller at anvende materielle eller immaterielle aktiver og skal ikke
nødvendigvis direkte involvere den person, der modtager den forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelse 15)
"forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning": enhver aftale,
meddelelse eller andet instrument eller tiltag med tilsvarende virkninger, også
hvis udstedt i forbindelse med skatterevision, som gives af eller på vegne af
regeringen eller skattemyndigheden i en eller flere medlemsstater, herunder
enhver territorial eller administrativ underafdeling deraf, til en person, og
som på forhånd for grænseoverskridende transaktioner mellem forbundne
foretagender fastsætter et passende sæt af kriterier for fastsættelsen af
interne afregningspriser for disse transaktioner eller fastsætter tildeling af
fortjeneste til et fast forretningssted. Virksomheder er
forbundne foretagender, hvis en af virksomhederne direkte eller indirekte
deltager i en anden virksomheds forvaltning, kontrol eller kapital, eller hvis
de samme personer deltager direkte eller indirekte i virksomhedernes
forvaltning, kontrol eller kapital. Interne
afregningspriser er de priser, som en virksomhed benytter ved overførsel af
fysiske varer og immaterielle goder eller ved levering af tjenesteydelser til
forbundne foretagender, og "intern prisafregning" skal fortolkes i
overensstemmelse hermed 16) I forbindelse
med nr. 14) forstås ved "grænseoverskridende transaktion": en
transaktion eller rækker af transaktioner, hvor: a) ikke alle
parterne i transaktionerne eller rækkerne af transaktioner er skattemæssigt
hjemmehørende i den medlemsstat, der giver den forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelse, eller b) en hvilken som
helst af parterne i transaktionen eller rækkerne af transaktioner er samtidig
skattemæssigt hjemmehørende i mere end en jurisdiktion, eller c) en af parterne i
transaktionen eller rækkerne af transaktioner driver virksomhed i en anden
medlemsstat gennem et fast forretningssted, og at transaktionen eller rækkerne
af transaktioner udgør en del af eller hele det faste forretningssteds
virksomhed. En grænseoverskridende transaktion eller rækker af transaktioner
omfatter også ordninger, som en enkelt juridisk person har med hensyn til
forretningsaktiviteter i en anden medlemsstat, som denne person udøver gennem
et fast forretningssted. I forbindelse med
nr. 15) forstås ved "grænseoverskridende transaktion": en transaktion
eller rækker af transaktioner, der involverer forbundne foretagender, som ikke
alle er skattemæssigt hjemmehørende i en enkelt medlemsstats område." 2) Artikel 8 ændres som følger: a) Afsnit 4 og 5 ophæves. b) Stk. 6 affattes
således: "6.
Meddelelsen af oplysninger finder sted som følger: a) for kategorierne
i stk. 1: mindst én gang om året inden for ni måneder efter udgangen af det
skatteår i medlemsstaten, som oplysningerne vedrører b) for kategorierne
i stk. 3a: årligt, senest ni måneder efter udgangen af det kalenderår eller
anden relevant indberetningsperiode, som oplysningerne vedrører." 3) Som artikel 8 a og 8b
indsættes: "Artikel 8a Anvendelsesområde
og betingelser for obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om
forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordninger 1. Den kompetente
myndighed i en medlemsstat, der udsteder eller ændrer en forhåndsgodkendt
grænseoverskridende afgørelse og forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning
efter ikrafttrædelsen af dette direktiv meddeler ved automatisk udveksling
dette til de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og til
Europa-Kommissionen. 2. Den kompetente
myndighed i en medlemsstat meddeler også de kompetente myndigheder i alle andre
medlemsstater og Europa-Kommissionen oplysninger om forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger,
der er udstedt inden for en periode på ti år før ikrafttrædelsen, men som
stadig er gyldige på datoen for ikrafttrædelsen af dette direktiv. 3. Stk. 1 finder
ikke anvendelse, i tilfælde af at en forhåndsgodkendt grænseoverskridende
afgørelse udelukkende vedrører og involverer skatteanliggende for en eller
flere fysiske personer. 4. Udvekslingen af
oplysninger finder sted som følger: a) for oplysninger,
der udveksles i medfør af stk. 1: inden for en måned efter udgangen af det
kvartal, hvor den forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelse eller
forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning blev udstedt eller ændret b) for oplysninger,
der udveksles i medfør af stk. 2: inden den 31. december 2016. 5. Oplysninger, der
skal meddeles af en medlemsstat i medfør af denne artikel, skal som et minimum
omfatte følgende: a) identifikation
af skatteyderen og i givet fald den selskabskoncern, som den tilhører b) indholdet af den
forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelse eller forhåndsgodkendte
prisfastsættelsesordning, herunder en beskrivelse af de relevante
forretningsaktiviteter eller transaktioner eller rækker af transaktioner c) beskrivelse af
det sæt af kriterier, der anvendes til af fastslå den interne prisfastsættelse
eller selve den interne afregningspris i tilfælde af en forhåndsgodkendt
prisfastsættelsesordning d) identifikation
af de andre medlemsstater, som sandsynligvis vil blive direkte eller indirekte
berørt af den forhåndsgodkendte grænseoverskridende afgørelse eller
forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning e) identifikation
af enhver person, bortset fra en fysisk person, i de andre medlemsstater, som
sandsynligvis vil blive direkte eller indirekte berørt af den forhåndsgodkendte
grænseoverskridende afgørelse eller forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordning
(med angivelse af, hvilken medlemsstat den berørte person har tilknytning til). 6. For at lette
udvekslingen fastsætter Kommissionen alle foranstaltninger og praktiske
bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af denne artikel, herunder
foranstaltninger, der skal standardisere meddelelsen af oplysninger i henhold
til stk. 5 i denne artikel, som led i proceduren for fastlæggelse af den standardformular,
der er omhandlet i artikel 20, stk. 5. 7. Den kompetente
myndighed, til hvilken oplysningerne er meddelt i henhold til stk. 1, bekræfter
omgående og under alle omstændigheder senest syv hverdage efter modtagelsen, om
muligt elektronisk, modtagelsen af oplysningerne over for den kompetente
myndighed, der leverede oplysningerne. 8. Medlemsstaterne
kan i henhold til artikel 5 anmode om yderligere oplysninger, herunder den
fulde tekst til en forhåndsgodkendt grænseoverskridende afgørelse eller en
forhåndsgodkendt prisfastsættelsesordning, fra den medlemsstat, som udstedte
den. 9. Artikel 17, stk.
4, finder ikke anvendelse på oplysninger, der udveksles i henhold til stk. 1 og
2 i nærværende artikel. Artikel 8b Statistikker
over automatiske udvekslinger 1. Inden den 1.
oktober 2017 indgiver medlemsstaterne årligt statistikker til Kommissionen over
mængden af automatiske udvekslinger i henhold til artikel 8 og 8a og, i det
omfang det er muligt, oplysninger om administrative og andre relevante omkostninger
og fordele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om mulige ændringer
for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter. 2. Inden den 1.
oktober 2018 aflægger Kommissionen en rapport med en oversigt over og en
vurdering af de modtagne statistikker og oplysninger i henhold til stk. 1 i
denne artikel med hensyn til spørgsmål vedrørende f.eks. de administrative og
andre relevante omkostninger og fordele ved automatisk udveksling af
oplysninger samt praktiske forhold i tilknytning hertil. Kommissionen
forelægger eventuelt et forslag for Rådet om de kategorier af indkomst og
kapital og/eller de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, herunder
betingelsen om, at oplysninger om personer, der er hjemmehørende i andre
medlemsstater, skal være tilgængelige." 4) I artikel 14 indsættes som stk. 3: "3. Hvis en
medlemsstat gør brug af oplysninger, der meddeles af en anden medlemsstat i
henhold til artikel 8a, sender den feedback herom til den kompetente myndighed,
der har leveret oplysningerne, så hurtigt som muligt og senest tre måneder,
efter at resultatet af anvendelsen af de ønskede oplysninger er kendt, undtagen
hvis der allerede er givet feedback i medfør af stk. 1 i nærværende artikel.
Kommissionen fastsætter de nærmere bestemmelser i overensstemmelse med
proceduren i artikel 26, stk. 2." 5) I artikel 20 indsættes som stk. 5: "5. Den
automatiske udveksling af oplysninger om forhåndsgodkendte grænseoverskridende
afgørelser og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger i medfør af artikel
8a foretages ved hjælp af en standardformular, når denne formular er blevet
vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2." 6) I artikel 21 indsættes som stk. 5: "5.
Kommissionen udvikler et sikkert centralregister, hvor oplysninger, der skal
meddeles inden for rammerne af artikel 8a i dette direktiv, kan indføres med
henblik på den automatiske udveksling, der er omhandlet i stk. 1 og 2 i artikel
8a. Kommissionen har adgang til de oplysninger, der indføres i dette register.
Kommissionen vedtager de nødvendige praktiske bestemmelser efter proceduren i
artikel 26, stk. 2." 7) Artikel 23 ændres som følger: Stk. 3 affattes
således: "3.
Medlemsstaterne sender Kommissionen en årlig vurdering af, om den automatiske
udveksling af oplysninger som omhandlet i artikel 8 og artikel 8a er effektiv,
og af de opnåede konkrete resultater. Kommissionen fastsætter efter proceduren
i artikel 26, stk. 2, i hvilken form og efter hvilke retningslinjer denne
årlige evaluering skal fremsendes." b) Afsnit 5 og 6 ophæves. 8) Som artikel 23 a indsættes: "Artikel 23a Fortrolig
behandling af oplysninger 1. Oplysninger, der
meddeles til Kommissionen i medfør af dette direktiv, behandles fortroligt af
Kommissionen i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for Unionens
myndigheder. 2. Oplysninger, der
meddeles til Kommissionen af en medlemsstat i medfør af artikel 23, og
enhver rapport eller ethvert dokument, som Kommissionen udarbejder under
anvendelse af sådanne oplysninger, kan videresendes til andre medlemsstater. Sådanne
oplysninger er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som den,
der gælder for tilsvarende oplysninger i henhold til lovgivningen i den
medlemsstat, der modtager dem. Rapporter og
dokumenter udarbejdet af Kommissionen som omhandlet i første afsnit må kun
anvendes af medlemsstaterne til analyseformål, men må ikke offentliggøres eller
gøres tilgængelige for andre personer eller organer uden Kommissionens
udtrykkelige samtykke." 9) I artikel 25 indsættes som stk. 1a: "1a.
Forordning (EF) nr. 45/2001 gælder for behandling af personoplysninger i
henhold til dette direktiv i Unionens institutioner og organer. Men med henblik
på korrekt anvendelse af nærværende direktiv er rækkevidden af de forpligtelser
og rettigheder, der er fastsat i artikel 11, artikel 12, stk. 1, og artikel
13-17 i forordning (EF) nr. 45/2001 begrænset til det omfang, det er nødvendigt
for at beskytte de interesser, der er nævnt i artikel 20, stk. 1, litra b), i
nævnte forordning." Artikel 2 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31.
december 2015 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse
love og bestemmelser. De anvender disse love
og bestemmelser fra den 1. januar 2016. Lovene og
bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det
område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På
Rådets vegne Formand FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse 1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets art 1.4. Mål 1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.6. Varighed og finansielle virkninger 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og
uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og
udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme 3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS
RAMME 1.1. Forslagets/initiativets
betegnelse Forslag
til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår udveksling af oplysninger på beskatningsområdet 1.2. Berørt(e) politikområde(r)
inden for ABM/ABB-strukturen[15]
14 14.03 1.3. Forslagets/initiativets art ý Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning[16] ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning ¨ Forslaget/initiativet
drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører Blandt
prioriteterne i Kommissionens arbejdsprogram for 2015 er der En mere retfærdig
tilgang til beskatning, bl.a. ved at sikre "automatisk udveksling af
oplysninger om skatteafgørelser", som netop er formålet med nærværende
forslag. 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt mål Det
specifikke mål for FISCALIS-programmet er at støtte bekæmpelsen af skattesvig,
skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning samt gennemførelsen af
EU-retten på beskatningsområdet ved at sikre udvekslingen af oplysninger,
styrke det administrative samarbejde og, hvor det er nødvendigt og
hensigtsmæssigt, udbygge de deltagende landes administrative kapacitet med
henblik på at hjælpe med at reducere den administrative byrde for
skattemyndighederne og efterlevelsesomkostningerne for skatteyderne. Berørte ABM/ABB-aktiviteter ABB
3 1.4.3. Forventede resultater og
virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. For
det første vil automatisk udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om
skatteafgørelser betyde, at alle medlemsstater vil være i stand til at vurdere,
om en anden medlemsstats skatteafgørelser får konsekvenser for dem (selv om det
er utilsigtet), og de vil dermed kunne reagere herpå. For
det andet vil det, at der er mere gennemsigtighed om skatteafgøreler, kunne
give større incitament til at sikre, at skattekonkurrence bliver mere fair.
Automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser kan også få selskaber
til at afholde sig fra aggressiv skatteplanlægning på grundlag af
skatteafgørelser, eftersom andre medlemsstater nu vil have de oplysninger, der
skal til for at afsløre og reagere på kunstige ordninger og flytning af
fortjeneste. 1.4.4. Virknings- og
resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. Forslaget
vil blive styret af kravene i det direktiv, som det ændrer (dvs. direktiv
2011/16) for i) levering på årsbasis fra medlemsstaterne af statistikker over
informationsudveksling, ii) Kommissionens forelæggelse af en rapport udarbejdet
på grundlag af disse statistikker og iii) levering på årsbasis fra
medlemsstaterne af en evaluering af, hvor effektiv den automatiske udveksling
af oplysninger har været. 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på
kort eller lang sigt I
direktivet om administrativt samarbejde (2011/16) er der et krav om, at den
medlemsstat, som udsteder skatteafgørelser, skal videregive informationen til
alle andre berørte medlemsstater, men det er op til den medlemsstat, der
udsteder afgørelsen at beslutte, hvilke andre medlemsstater informationen kan
være relevant for. Den medlemsstat, der udsteder afgørelsen, kan dog ikke altid
vide, hvilke andre medlemsstater, der kan blive påvirket heraf. Desuden er der
for øjeblikket adskillige undtagelser fra kravet om videregivelse. I dette
forslag kræves det af den medlemsstat, der udsteder afgørelser, at den
automatisk skal give informationen til alle andre medlemsstater, således at
beslutningen om, hvem den er relevant for, træffes af en modtagende fremfor af
en udstedende medlemsstat, og dette vil overflødiggøre de nuværende undtagelser
fra kravet om videregivelse. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra
EU's side Medlemsstater,
der handler alene, er måske ikke i stand til at få alle oplysninger om afgørelser,
der udstedes af andre medlemsstater, selv hvor disse afgørelser vedrører deres
skattegrundlag. En bindende EU-tilgang er den eneste måde, hvorpå der kan
sikres fuldstændig gennemsigtighed og samarbejde på dette område. 1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger Den
nuværende ikkeautomatiske tilgang for udveksling af information om afgørelser
har indtil videre ikke ført til gennemsigtighed på området. For øjeblikket er
der nogle skatteydere, der drager fordel af, at der mangler gennemsigtighed ved
oprettelse af strukturer, hvor fortjeneste flyttes til lande med lav skat,
hvilket ikke nødvendigvis er de lande, hvor de økonomiske aktiviteter, der
skaber fortjeneste, udøves, og hvor værdien skabes. Den automatiske udveksling
af information mellem skatteadministrationer, som gælder på andre
skatteområder, f.eks. indtægter fra opsparing, har givet gode resultater.
Automatisk udveksling anses nu på globalt plan for at være det bedste værktøj
for skatteadministrationer til at håndtere skatteundgåelse og skatteunddragelse. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Da
formålet med forslaget er at ændre direktivet om administrativt samarbejde
(2011/16), vil de procedurer, ordninger og IT-værktøjer, der allerede er
indført eller under udvikling under det pågældende direktiv, kunne anvendes i
forbindelse med nærværende forslag. 1.6. Varighed og finansielle
virkninger ¨ Forslag/initiativ af begrænset
varighed –
¨ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]YYYY til [DD/MM]YYYY –
¨ Finansielle virkninger fra YYYY til YYYY ý Forslag/initiativ af ubegrænset varighed –
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra YYYY til
YYYY –
Forslaget vil få virkning fra den 1. januar 2016 –
derefter gennemførelse i fuldt omfang. 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[17] ý Direkte forvaltning ved Kommissionen –
ý i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer.
Fiscalis 2020-programmet forvaltes efter den direkte metode –
¨ i gennemførelsesorganer ¨ Delt forvaltning i
samarbejde med medlemsstaterne ¨ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til: –
¨ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget –
¨ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere) –
¨ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond –
¨ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209 –
¨ offentligretlige organer –
¨ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver,
forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier –
¨ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som
har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som
stiller tilstrækkelige finansielle garantier –
¨ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner
i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten
om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt – Hvis der angives flere forvaltningsmetoder,
gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger". Bemærkninger Intet angående
forvaltning vil blive ændret med dette forslag. Ifølge artikel 21 i direktiv
2011/16 udvikler Kommissionen i udvalg sammen med medlemsstaterne de
standardiserede formularer og formater, der skal bruges til informationsudvekslingen.
Hvad angår CNN-netværket, som er nødvendigt for at kunne udveksle oplysninger
mellem medlemsstaterne, er det Kommissionen, der er ansvarlig for den udvikling
af CCN-netværket, der måtte være nødvendig for at sikre udvekslingen af disse
oplysninger mellem medlemsstaterne. Og medlemsstaterne er ansvarlige for den
udvikling af deres systemer, der måtte være nødvendig for at sikre, at disse
oplysninger kan udveksles ved anvendelse af CCN-netværket. 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. Under
FISCALIS-programmet foregår kontrol og rapportering således: Forberedende
aktiviteter, som er nødvendige for dette initiativ, og andre fælles tiltag og
fælles uddannelsesaktiviteter kontrolleres regelmæssigt gennem tilbagemeldinger
fra deltagerne og lederne af tiltagene. Tilbagemeldingerne indsamles ved
standardiserede formularer og indgår i de indikatorer, der fastlægges i
Fiscalis 2020-programmets resultatmålingsramme. Andre udgifter, der vedrører
informationsudvekslingen, bliver kontrolleret efter den mekanisme, der er
beskrevet under afsnit 1.4.4, og bliver også konsolideret under
resultatmålingsrammen. 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici De
potentielle risici, der er for gennemførelsen af initiativet med støtte til
Fiscalis 2020, vedrører: Gennemførelsen
af den aftale om tilskud, der er indgået med konsortiet af medlemsstater og
kandidatlande. Gennemførelse
af indkøbskontrakter, er indgået under programmet. 2.2.2. Oplysninger om det interne
kontrolsystem Det
interne kontrolsystem svarer til det under Fiscalis 2020-programmet og vil
dække alle operationelle udgifter til initiativet. Hovedelementerne
i den anvendte kontrolstrategi er: I
forbindelse med indkøbskontrakter: Finansforordningens
kontrolprocedurer for indkøb anvendes. Alle indkøbskontrakter indgås i henhold
til Kommissionens tjenestegrenes sædvanlige kontrolprocedure for betalinger
under hensyntagen til kontraktlige forpligtelser og krav om forsvarlig finansforvaltning
og almindelig forvaltning. Forholdsregler mod svig (kontrol, rapporter osv.)
indgår i alle kontrakter, som indgås mellem Kommissionen og støttemodtagere.
Der udarbejdes detaljerede programbetingelser, som udgør grundlaget for hver
enkelt kontrakt. Godkendelsesproceduren følger strengt TAXUD TEMPO's metode:
Foranstaltningerne gennemgås, ændres om nødvendigt og accepteres (eller
afvises) udtrykkeligt. Fakturaer betales aldrig uden et
"godkendelsesbrev". Teknisk
kontrol i forbindelse med indkøb: GD
TAXUD kontrollerer de leverede ydelser og overvåger operationer og tjenester,
der udføres af kontrahenter. Generaldirektoratet udfører også jævnligt
kvalitets- og sikkerhedsrevision af deres kontrahenter. I forbindelse med
kvalitetskontrollerne sikres det, at de processer, som kontrahenterne rent
faktisk anvender, overholder regler og procedurer i deres kvalitetsprogrammer.
Sikkerhedsrevisioner sætter fokus på specifikke processer, procedurer og
konstruktioner. GD
TAXUD udfører ud over ovennævnte kontroller traditionel finanskontrol. Forudgående
verifikation af forpligtelserne Alle
GD TAXUD's forpligtelser kontrolleres af kontorchefen for menneskelige
ressourcer og finansielle anliggender. Derfor omfattes 100 % af
forpligtelserne af den forudgående verifikation. Proceduren giver stor
sikkerhed for, at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige. Forudgående
verifikation af betalinger 100 %
af betalingerne verificeres forudgående. Desuden udvælges mindst én betaling
(fra alle udgiftskategorier) pr. uge tilfældigt til ekstra forudgående
verifikation. Denne udføres af kontorchefen for menneskelige ressourcer og
finansielle anliggender. Der er ikke noget mål med hensyn til dækning, idet
formålet med verifikationen er at foretage stikprøver for at kontrollere, om
alle betalinger er foretaget i overensstemmelse med bestemmelserne. De øvrige
betalinger behandles dagligt i overensstemmelse med gældende regler. Erklæring
fra den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation Alle
anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, underskriver
erklæringer, der understøtter årsberetningen for det pågældende år. Disse
erklæringer dækker foranstaltningerne i programmet. Den anvisningsberettigede,
der er bemyndiget ved subdelegation, erklærer, at foranstaltningerne i
forbindelse med budgetgennemførelsen er udført i overensstemmelse med
principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning, at forvaltningen og de
indførte kontrolsystemer har givet tilstrækkelig sikkerhed for transaktionernes
lovlighed og formelle rigtighed, og at risiciene i tilknytning til disse
foranstaltninger, er blevet grundigt kortlagt, rapporteret, samt at der er
gennemført modvirkende foranstaltninger. 2.2.3. Anslåede omkostninger og
fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko. De
etablerede kontrolforanstaltninger gør det muligt for GD TAXUD at opnå
tilstrækkelig sikkerhed for kvaliteten og den formelle rigtighed af udgifterne
og mindske risikoen for manglende overholdelse. Ovennævnte
kontrolstrategiforanstaltninger reducerer de potentielle risici til under
2 % og når alle støttemodtagere. Alle ekstra foranstaltninger til
yderligere risikoreduktion vil give uforholdsmæssige store omkostninger og
påregnes derfor ikke. De
samlede omkostninger, der skal til for at gennemføre ovennævnte kontrolstrategi
– for alle udgifter under Fiscalis 2020-programmet – er begrænset til
1,6 % af de samlede indgåede betalinger. Det samme forventes at være
tilfældet for dette initiativ. Programkontrolstrategien
anses for effektivt at kunne begrænse risikoen for manglende overholdelse til
næsten nul og for at være passende i forhold til de risici, som er forbundet
med programmet. 2.3. Foranstaltninger til
forebyggelse af svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende
eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne og
procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999
(1) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (2) foretage undersøgelser,
herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået
svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens
finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om
ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til nuværende
forordning. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS
ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme · Eksisterende udgiftsposter på budgettet – er fuldt
ud dækket af Fiscalis 2020-programmet I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Antal 1A Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse || OB/IOB[18] || fra EFTAlande[19] || fra kandidatlande[20] || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) || 14.0301 (Forbedring af beskatningssystemernes funktion) || Forskel || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ · Nye budgetposter, som der er søgt om I samme rækkefølge
som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Antal[Betegnelse…...…] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) || [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ 3.2. Anslåede virkninger for
udgifterne Dette afsnit skal
udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative
budgetoplysninger (det andet
dokument i bilaget til denne finansieringsoversigt) og uploades til CISNET med
henblik på høring af andre tjenestegrene. 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne De nedenfor anførte applikationer er med i
finansieringsrammen for FISCALIS 2020-programmet. Det vil ikke være nødvendigt
med ekstra bevillinger i mio. EUR (3 decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Nummer || 1A Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse GD TAXUD || || || År 2016[21] || År 2017 || År 2018 || År 2019 || 2020 || I ALT Aktionsbevillinger || || || || || || || || Budgetpostens nummer 14.0301 || Forpligtelser || 1) || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || || 2100 Betalinger || 2) || 0,000 || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || 2100 Budgetpostens nummer || Forpligtelser || 1a) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Betalinger || 2 a) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammet[22] || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Budgetpostens nummer || || 3) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Bevillinger I ALT for GD TAXUD || Forpligtelser || = 1+1a+3 || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || || 2100 Betalinger || = 2+2a +3 || 0,000 || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || 2100 Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 4) || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || || 2100 Betalinger || 5) || 0,000 || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || 2100 Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || 6) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1A i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || || 2100 Betalinger || =5+ 6 || 0,000 || 0,300 || 1,000 || 0,400 || 0,200 || 0,200 || || 2100 Hvis flere udgiftsområder påvirkes af
forslaget/initiativet: Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || 4) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Betalinger || 5) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || 6) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Betalinger || =5+ 6 || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administration" i mio. EUR (3 decimaler) || || || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT GD TAXUD || Menneskelige ressourcer || 0,528 || 0,528 || 0,528 || 0,528 || 0,528 || || || Andre administrationsudgifter || 0,030 || 0,030 || 0,030 || 0,030 || 0,030 || || || I ALT GD TAXUD || Bevillinger || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || || || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || || || i mio. EUR (3 decimaler) || || || År 2016[23] || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,858 || 1,558 || 0,958 || 0,758 || 0,758 || || || Betalinger || 0,558 || 0,858 || 1,558 || 0,958 || 0,758 || || || 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger –
ý Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som
anført herunder: Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler) Der angives mål og resultater ò || || || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || 2020 || I ALT RESULTATER Type[24] || Gen-nem-snit-lige om-kost-ninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal || Omkostninger || Antal resultater i alt || Omkostninger i alt SPECIFIKT MÅL NR. 1[25]... || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || || || || || || || || || || || || || || SPECIFIKT MÅL NR. 2 || || || || || || || || || || || || || || || || - Resultat || || || || || || || || || || || || || || || || || || Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || || || || || || || || || || || || || || OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || || BEMÆRK
Det forventede positive resultat af dette
forslag er, at 1) medlemsstaterne vil få information om skatteafgørelser i
andre lande, som vil gøre dem i stand til at anvende modforanstaltninger, som
de mener vil være relevante; ii) offentligheden kan se foranstaltningen som et
aktivt skridt til at sikre, at alle skatteydere betaler deres rimelige del af
skatterne; iii) når medlemsstaterne bliver udsat for pres fra ligestillede, kan
det få dem til at ændre praksis med deres afgørelser; iv) selskaber vil måske
begrænse deres aggressive skatteplanlægningsstrukturer. Medlemsstater, der
udsteder skatteafgørelser, vil få flere administrative byrder og omkostninger
til regelefterlevelse, som direkte vedrører videregivelsen af oplysninger om
afgørelser, men disse omkostninger forventes at blive begrænsede, i betragtning
af hvor begrænsede de oplysninger er, der skal videregives. Desuden skal
oplysningerne allerede være givet (dvs. at forslaget i vid udstrækning blot
præciserer og bekræfter eksisterende forpligtelser til informationsudveksling). 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé – ¨ Forslaget/initiativet
medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger – ý Forslaget/initiativet
medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (3 decimaler) || År 2016[26] || År 2017 || År 2018 || År 2019 || 2020 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,528 || 0,528 || 0,528 || 0,528 || 0,528 || || || Andre administrations-udgifter || 0,030 || 0,030 || 0,030 || 0,030 || 0,030 || || || Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || || || Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[27] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || Menneskelige ressourcer || || || || || || || || Andre udgifter af administrativ art || || || || || || || || Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || || I ALT || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || 0,558 || || || Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter
vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til
generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i
generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles
det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer –
¨ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
ý Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer
som anført herunder: Overslag angives i årsværk || || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || 2020 || Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) || || || XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || || || XX 01 01 02 (Delegationer) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || . || . || XX 01 05 01 (Indirekte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || . || . || 10 01 05 01 (Direkte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || . || Eksternt personale (i årsværk): i fuldtidsækvivalenter[28] || || XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || || || XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || . || || XX 01 04 yy [29] || - i hovedsædet || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || - i delegationer || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || . || || XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || || p.m. || 10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || || Andre budgetposter (skal angives) || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || p.m. || || || I ALT || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || || XX angiver det berørte
politikområde eller budgetafsnit. Personalebehovet vil blive
dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat
til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under
hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Forberedelse af møder og korrespondance med medlemsstater; (afhængigt af drøftelser med medlemsstaterne) arbejde med formularer, IT-formater og centralregister; indsættelse af kontraktansatte udefra til at arbejde på IT-systemet Eksternt personale || Ikke relevant 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme –
ý Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme. –
¨ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde
i den flerårige finansielle ramme. Der redegøres for omlægningen med angivelse af de
berørte budgetposter og beløbenes størrelse. –
¨ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes,
eller at den flerårige finansielle ramme revideres. Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte
udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse. 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen –
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser
om samfinansiering med tredjemand. –
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om
samfinansiering, jf. følgede overslag: Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler) || År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I alt Angiv organ, som deltager i samfinansieringen || || || || || || || || Samfinansierede bevillinger I ALT || || || || || || || || 3.3. Anslåede virkninger for
indtægterne –
ý Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for
indtægterne. –
¨ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger: –
¨ for egne indtægter –
¨ for diverse indtægter i mio.
EUR (3 decimaler) På budgettets indtægtsside: || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[30] År n || År n + 1 || År n + 2 || År n + 3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) Artikel …………. || || || || || || || || For diverse indtægter,
der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes. Det oplyses, hvilken
metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne. [1] Kommissionens
henstilling af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning. [2] EFT 98/C 2/01. [3] Dokument 10903/12 FISC 77. [4] http://ec.europa.eu/priorities/work-programme/index_da.htm [5] Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2013
om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely (Ordfører: Mojca Kleva)
– 2013/2025(INI). [6] Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs
udtalelse fra den 17. april 2013 om Kommissionens meddelelse til
Europa-Parlamentet og Rådet – En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af
skattesvig og skatteunddragelse COM(2012) 722 final (Ordfører: Petru Sorin
Dandea) – CESE 101/2013. [7] De offentligt tilgængelige rapporter fra Gruppen vedrørende
Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) kan ses her. [8] Som det undersøges i OECD's BEPS-projekt. [9] EFT L 359 af 16.12.2014. [10] EUT C […] af […], s. […]. [11] EUT C […] af […], s. […]. [12] EUT C […] af […], s. […]. [13] Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1). [14] EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14. [15] ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [16] Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a), hhv.
b). [17] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [18] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [19] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [20] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [21] År 2016 er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [22] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [23] År 2016 er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [24] Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal
leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej
osv.). [25] Som beskrevet i punkt 1.4.2. 'Specifikke mål ...'. [26] År 2016 er det år, hvor gennemførelsen af
forslaget/initiativet begynder. [27] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [28] KA= kontraktansatte LA= lokalt ansatte UNE= udstationerede
nationale eksperter V= vikarer JED= junioreksperter ved delegationerne. [29] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [30] Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told,
sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er
trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.