52012DC0765

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning)

2012-revision

(EØS-relevant tekst)

1. Indledning

I henhold til artikel 21 i direktivet om miljøvenligt design skal Kommissionen senest i 2012 vurdere effektiviteten af direktivet om miljøvenligt design og dets gennemførelsesforanstaltninger samt tage stilling til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte ikke-energirelaterede produkter.

2. Direktivets effektivitet

I 2011 iværksatte Kommissionen en specifik undersøgelse (i det følgende benævnt "evalueringen") med henblik på at vurdere effektiviteten af i) direktivet og dets gennemførelsesforanstaltninger, ii) metodologien vedrørende miljøvenligt design, iii) tærsklen for gennemførelsesforanstaltninger, jf. artikel 15 i direktivet, iv) markedstilsynsmekanismer og v) selvreguleringsforanstaltninger[1].

Der blev foretaget en specifik undersøgelse med henblik på at ajourføre metodologien for miljøvenligt design, som er blevet udmøntet i metodologien for miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEErP)[2].

Konklusionen på evalueringen var, at de politiske målsætninger med direktivet om miljøvenligt design (varernes frie bevægelighed og miljøbeskyttelse) generelt er opfyldt, og at det i øjeblikket ikke anses for nødvendigt at revidere direktivet, heller ikke for at effektivisere direktivet og dets gennemførelsesforanstaltninger.

I evalueringen påpeges navnlig følgende:

· I princippet nås de politiske målsætninger med direktivet. Siden 2005 har det primære fokus for gennemførelsesforanstaltningerne ligget på energieffektivitet. De tilgængelige data peger på, at der foregår en udvikling i retning af energieffektivitet for alle produkter, der reguleres via gennemførelsesforanstaltningerne for miljørigtigt design[3].

· Det er for tidligt at vurdere de samlede virkninger af direktivet og af gennemførelsen af obligatoriske foranstaltninger og selvreguleringsforanstaltninger, idet de ikke har været anvendt tilstrækkeligt længe. For en af de 12 forordninger om miljøvenligt design, der var vedtaget på tidspunktet for evalueringen, var tier 1-kravene endnu ikke trådt i kraft, og for otte gennemførelsesforanstaltninger var tier 2-kravene endnu ikke trådt i kraft. Desuden var ingen af de to foreslåede frivillige aftaler endnu blevet godkendt officielt af Kommissionen[4].

· De vejledende kriterier for indførelsen af foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design, som defineres i artikel 15 i direktivet om miljøvenligt design, vurderes fortsat at være hensigtsmæssige.

· I undersøgelsen behandler man talrige metodologiske spørgsmål vedrørende den nye metodologi for miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEErP).

Ved undersøgelsen identificerede man også en række udfordringer for EU og medlemsstaterne med hensyn til anvendelsen af direktivet om miljøvenligt design og dets gennemførelsesforanstaltninger, herunder:

· kompleks og langvarig forberedelsesprocedure

· begrænsede data som grundlag for politiske beslutninger (f.eks. markedstendenser og teknologiske forandringer, markedsdata, resultater af markedsovervågningsaktiviteter osv.)

· utilstrækkelig koordinering af foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design med andre dele af EU-lovgivningen, f.eks. direktiverne om WEEE, RoHS og EPBD

· utilstrækkelige ressourcer til håndtering af den voksende mængde af regulerings-, kommunikations- og standardiseringsarbejde

· spørgsmål om ambitionsniveauet for en række krav, navnlig tier 1-kravene

· det resterende potentiale til den videre løsning af ikke-energirelaterede problemer vedrørende energirelaterede produkter (f.eks. materialeeffektivitet, mulighed for genbrug osv.)

· forsinkelser i udarbejdelsen af velegnede harmoniserede standarder

· utilstrækkelig og ineffektiv markedsovervågning[5].

På baggrund af denne undersøgelse har Kommissionen truffet en række konklusioner om de foranstaltninger, der skal gennemføres. Kommissionen træffer navnlig foranstaltninger, der vil bidrage til at forbedre anvendelsen af direktivet og dets gennemførelsesforanstaltninger. De mest relevante foranstaltninger vil være:

· Uddelegering af ikke-reguleringsmæssige opgaver (navnlig kommunikationsaktiviteter) til eksterne organer, således at Kommissionens ressourcer anvendes på udarbejdelse og gennemførelse af juridisk bindende akter. Kommissionen vil benytte Europe Direct[6] til at besvare henvendelser fra offentligheden om miljøvenligt design, energimærkning og mærkning af dæk. Desuden er Kommissionen i samarbejde med EACI i færd med at oprette en særlig "kommunikations-helpdesk", der skal yde bistand ved i) forberedelse og gennemførelse af informationskampagner om miljøvenligt design og energimærkning og ii) besvarelse af henvendelser fra borgere, interessenter og andre relevante parter.

· Fortsat udnyttelse af andre EU-organers ekspertise, bl.a. Det Fælles Forskningscenter (FFC) og Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation (EACI). FFC vil f.eks. i højere grad blive inddraget i udarbejdelsen af teknisk input til nye gennemførelsesforanstaltninger og i opfølgning af standardiseringsarbejdet for udvalgte produktgrupper og skal desuden bidrage til udviklingen af en mere integreret lovgivningsproces for forskellige politiske instrumenter (miljøvenligt design, energimærkning, miljømærke, grøn produktpolitik, WEEE, RoHS osv.)

· Fortsat styrkelse af udnyttelsen af den ekspertise, der ligger hos interessenter (medlemsstater, industrien og ngo'er), navnlig i forbindelse med gennemgang og revidering af de eksisterende gennemførelsesforanstaltninger[7].

· Desuden er man i færd med at oprette en database om energieffektivitet og andre miljøaspekter af produkter, der markedsføres i EU.

· Brug af eksterne eksperter (herunder konsulenter i den nye metode), der skal følge standardiseringsarbejdet inden for de europæiske standardiseringsorganer nøje med henblik på at udforme gennemførelsesforanstaltninger for miljøvenligt design. Desuden støtte til ngo'er for at give dem mulighed for at deltage aktivt i standardiseringsarbejdet.

· Iværksættelse af en årlig dataindsamling med henblik på markedsovervågning og af fælles markedsovervågningsforanstaltninger for de nationale myndigheder inden for arbejdsprogrammet Intelligent Energi – Europa (IEE) for 2013 for at forbedre håndhævelsen af lovgivningen om miljøvenligt design og energimærkning.

3. Udvidelse af direktivets anvendelsesområde

I henhold til bestemmelserne i artikel 21 i direktivet vurderede man ved evalueringen også det hensigtsmæssige i at udvide direktivets anvendelsesområde til ikke-energirelaterede produkter.

På grundlag af undersøgelsen har Kommissionen konkluderet, at der ikke i øjeblikket er behov for at udvide anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design til ikke-energirelaterede produkter.

Følgende påpeges navnlig i evalueringen:

· De utilstrækkelige erfaringer med direktivets nuværende anvendelsesområde (blev ved omarbejdningen i 2009 udvidet til energirelaterede produkter). Indtil videre vedrører alle gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen har udarbejdet, energiforbrugende produkter. Arbejdsplanen for miljøvenligt design for perioden 2012-2014 omfatter de første energirelaterede produktgrupper som f.eks. vinduer og varmeisolering.

· Nødvendigheden af at have færdiggørelsen af reguleringsarbejdet under direktivet om miljøvenligt design og den første arbejdsplan for miljøvenligt design 2009-2011 som første prioritet. Ellers risikerer stigende arbejdspres som følge af behovet for at gennemføre de eksisterende arbejdsplaner[8] og for at iværksætte forberedende undersøgelser af nye produktgrupper sammen med de begrænsede ressourcer at medføre udskydelse (i det mindste indtil 2015) af reguleringsarbejdet vedrørende ikke-energirelaterede produktgrupper.

· Den anderledes metode, som skal anvendes for ikke-energirelaterede produkter. Til forskel fra energiforbrugende produkter har mange ikke-energirelaterede produkter (f.eks. fødevarer, drikkevarer og tekstiler) en betydelig miljøpåvirkning, der hovedsagelig foregår i den tidligste fase af deres livscyklus (f.eks. fremstilling af råvarer i form af kvæg og afgrøder), og derfor vil produktprøvning ikke længere være tilstrækkeligt til en overensstemmelsesvurdering.

· De betydelige problemer i øjeblikket med at fastlægge krav til miljøvenligt design, der er mulige at håndhæve, for ikke-energirelaterede produktgrupper med det største besparelsespotentiale[9].

4. Konklusion

Kommissionen hørte konsultationsforummet den 19. april 2012 om anbefalingerne fra evalueringen og dens foreløbige konklusioner. Kommissionens synspunkter om fremgangsmåden med hensyn til at forbedre effektiviteten af direktivet og dets gennemførelsesforanstaltninger samt om dets anvendelsesområde møder i vid udstrækning opbakning hos interessenterne[10].

Derfor konkluderer Kommissionen, at der hverken er behov for en umiddelbar revision af direktivet om miljøvenligt design eller for at udvide dets anvendelsesområde til ikke-energirelaterede produkter, og foreslår følgende fremgangsmåde:

· Om nødvendigt kan man foretage en revurdering af specifikke aspekter af direktivet om miljøvenligt design i forbindelse med den kommende revision af direktivet om energimærkning i 2014. Virkningerne af gennemførelsesforordningerne vedrørende miljøvenligt design og de delegerede forordninger vedrørende energimærkning for det samme energirelaterede produkt hænger ofte sammen og supplerer hinanden.

· Ved alle kommende evalueringer, hvor man gennemgår specifikke aspekter ved direktivet om miljøvenligt design, bør man:

· tage hensyn til resultaterne af evalueringen i 2011 og om nødvendigt ajourføre henstillingerne herfra

· i lyset af den seneste dokumentation være meget opmærksom på de aspekter, der måske ikke er blevet vurderet til bunds ved evalueringen i 2011 (f.eks. effektiviteten af gennemførelsesforanstaltninger og harmoniserede standarder og en tættere koordinering mellem gennemførelsen af de to direktiver).

Kommissionen vil fortsat samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne om at forbedre gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design og dets gennemførelsesforanstaltninger.

[1]               Den endelige rapport (som blev offentliggjort i marts 2012) findes på http://cses.co.uk/ecodesign_evaluation.

[2]               Den nye metodologi findes på http://www.meerp.eu/.

[3]               På tre områder (belysning i hjemmet, standby og cirkulationspumper) har kravene om miljøvenligt design bidraget direkte til denne udvikling. På et område (tv-apparater) anses de teknologiske forandringer for at have spillet den største rolle. På et område (eksterne strømforsyninger) foreligger der ikke tilstrækkeligt mange data til, at man kan vurdere virkningerne af gennemførelsesforanstaltningerne.

[4]               En frivillig aftale om komplekse set-top bokse skal efter planen godkendes i 2012, mens aftalen om billeddannelsesudstyr vil blive godkendt i 2013.

[5]               Det skønnes, at 10-20 % af de produkter, der er omfattet af gennemførelsesforanstaltningerne, ikke overholder kravene.

[6]               Se http://europa.eu/europedirect/index_en.htm.

[7]               11 gennemførelsesforanstaltninger vil blive revideret inden udgangen af 2014 (otte foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og tre vedrørende energimærkning).

[8]               Hovedsagelig gennemførelses- og kommunikationsaktiviteter og juridiske aktiviteter samt arbejdet med 35 standarder.

[9]               Det lader til at være muligt at indføre produktkrav for ikke-energirelaterede produkter som møbler, rengøringskemikalier, madrasser og legetøj. Men disse produkter tegner sig for en mindre del af den samlede miljøpåvirkning fra ikke-energirelaterede produkter.

[10]             Se referat af mødet i konsultationsforummet om miljøvenligt design den 19. april 2012 http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sustainable-business/ecodesign/consultation-forum/files/20120419_minutes_en.pdf.