52012DC0196

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Europæisk strategi for et bedre internet for børn

Som det understreges i EU’s dagsorden for børns rettigheder[1], kan det få omfattende langsigtet indflydelse på vores samfund, hvis vi ikke investerer nok i politikker, der vedrører børn[2]. Den digitale dagsorden for Europa[3] sigter mod at give samtlige EU-borgere digitale muligheder, men børn har specifikke behov og er særligt sårbare på internettet, og det er nødvendigt at vi fokuserer specielt på dette, så internettet bliver et sted, hvor børn har mulighed for at tilegne sig viden, kommunikere, udvikle deres evner og forbedre deres chancer for at få arbejde og deres beskæftigelsesevne[4]. Børn bliver i stigende grad udsat for internettet, via flere og flere apparater og i en yngre alder. Det er derfor nødvendigt at udvikle en passende strategi nu, så vi kan indkredse deres behov. Det er nødvendigt at udvikle nye tjenester og nyt indhold af højere kvalitet til børn. Vi skal garantere onlinesikkerhed for børn. Til gengæld viser analyser, at i og med at børn anvender internettet bedre og i højere grad, åbnes der døre for intensiv forretningsudvikling inden for innovative tjenesteydelser og indhold. Ved at udnytte det indre marked er europæiske virksomheder godt placeret til at kunne gribe mulighederne for at skabe vækst og arbejdspladser.

Som det bliver fremhævet i Rådets konklusioner om beskyttelse af børn i den digitale verden af 28. november 2011, er der behov for en kombination af politikker for at skabe et bedre internet for børn. Der bliver udviklet tiltag på nationalt, europæisk og sektorplan. Disse skal inkluderes i en europæisk strategi, der udstikker grundlæggende krav og undgår fragmentering. Lovgivning er stadig en mulighed, men bør om muligt undgås for at give plads til mere fleksible selvregulerende værktøjer samt styrkelse af uddannelse og myndiggørelse.

Strategien er bygget omkring 4 centrale indsatsområder, der gensidigt styrker hinanden: 1) fremme af onlineindhold af høj kvalitet for unge mennesker, 2) øget bevidstgørelse og myndiggørelse, 3) et sikkert onlinemiljø for børn og 4) bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Strategien foreslår en række tiltag, der skal iværksættes af Kommissionen, medlemsstaterne og branchen.

1.           Hvorfor er der brug for en europæisk strategi nu?

1.1.        Nye muligheder for børn og for forretningsudvikling

Selvom internettet ikke oprindeligt havde børn som målgruppe, rapporterer forældrene til 75 % af de 6-17-årige i Europa, at deres børn bruger internettet[5]. De 15- og 16-årige fortæller, at de gik online første gang, da de var 11 år gamle. Til sammenligning siger de 9- og 10-årige i gennemsnit, at de gik i gang med internettet som 7-årige. 33 % af de 7-16-årige, der går online, siger, at de bruger nettet ved hjælp af en mobiltelefon eller et andet håndholdt apparat[6].

Børn er særligt sårbare og har specifikke behov, og vi skal anerkende deres forskellighed. Internettet og ikt giver børn enorme mængder af muligheder for at lege, lære, opfinde nyt og være kreative, de kan kommunikere og udtrykke sig, samarbejde og deltage i samfundet. De har ligeledes mulighed for at blive mere opmærksomme på verden omkring sig, udvikle grundlæggende færdigheder og udøve deres rettigheder[7]. Men børn skal også beskyttes.

Ved at være opmærksom på de krav, børn stiller, åbner man op for en lang række forretningsmuligheder. Det globale marked for digitalt indhold forventes at overstige 113 milliarder EUR i 2012[8]. Markedsværdien for mobil-apps ligger på 5 milliarder EUR, og denne værdi forventes at kunne nå op på 27 milliarder, når vi når 2015. Væksten kommer hovedsageligt til at hvile på salg af spil samt de over 5 milliarder mobilabonnementer, der findes på verdensplan. Salgstallet på det globale marked for salg af videospil forventes at nå op på mere end 62 milliarder EUR[9]. Med den stærke vækst i børns flittige brug af tavlecomputere, smartphones og bærbare computere er det potentielle marked for interaktivt kreativt og uddannelsesmæssigt indhold rettet mod yngre børn og teenagere meget omfattende. Mobil-apps og spil byder på hidtil ukendte muligheder for forretningsudvikling, særligt for små og mellemstore virksomheder og kreative udviklere, eftersom de kan skabe direkte kontakt til potentielle brugere/kunder. Børnene vil selv få mulighed for at blive kreative udviklere og starte en virksomhed i en ung alder.

1.2.        Aktuelle huller og problematikker

1.2.1.     Markedsopsplitning

Det fremgår af Kommissionens rapport[10] om, hvordan de eksisterende anbefalinger vedrørende børns sikkerhed bliver anvendt i medlemsstaterne, at man over en bred kam optrapper indsatsen for at klare de digitale udfordringer, men de tiltag, man igangsætter, er ikke tilstrækkelige. I medlemsstaterne anvender man forskellige politikker, enten regulerende eller selvregulerende, f.eks. vedrørende forældrekontrol, indholdsklassificering samt rapportering af skadeligt og ulovligt indhold.

I Det Forenede Kongerige har internetudbyderne tiltrådt en adfærdskodeks[11], der fremmer "det aktive valg"[12]. Det er op til internetudbyderne at beslutte, hvordan denne kodeks skal gennemføres. I Frankrig skal internetudbyderne stille software til forældrekontrol gratis til rådighed. I Tyskland har man adgang til certificeret "børnebeskyttelsessoftware", der har til formål at forhindre børn i at få adgang til skadeligt indhold. Der findes ikke denne slags bestemmelser i andre lande.

Tyskland anvender også en selvregulerende ramme, der gør det muligt for udbyderne at klassificere forskellige typer onlineindhold såsom videoer, netsteder eller onlinespil. I Det Forenede Kongerige blev det bl.a. anbefalet i Bailey-rapporten[13] at klassificere musikvideoer efter alder. I andre lande findes der ingen bestemmelser vedrørende klassificering af onlineindhold.

I Finland og Belgien er der også blevet taget initiativ til adfærdskodekser for online-branchen, først og fremmest rettet mod de sociale medier, og i anden omgang mod en bredere vifte af udbydere.

I lande som Det Forenede Kongerige, Spanien, Italien og Den Tjekkiske Republik anvendes der forskellige rapporteringssystemer vedrørende adfærd og indhold af skadelig og ulovlig karakter med støtte fra forskellige interessenter såsom politiet, ngo’er eller branchen.

Selvom disse tiltag kan have positiv indvirkning på de nationale markeder og brugere, kunne de også medføre en større opsplitning af markederne og skabe barrierer især for europæiske udbydere, herunder små og mellemstore virksomheder, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at håndtere forskellige politikker på tværs af grænserne, og som således ikke kan drage nytte af det indre digitale marked. Samtidig står det klart, at europæiske børn ikke alle har de samme muligheder for beskyttelse og støtte, når de er online.

1.2.2.     Markedet er ikke i stand til at levere beskyttelsesforanstaltninger og indhold af høj kvalitet til hele Europa

Det står stadig tilbage at identificere børn som en målgruppe, der er værd at investere i. Man anser ofte integrering af beskyttelsesværktøjer og muligheder for, at børn kan styre deres færden på internettet på en sikker og ansvarlig måde, (f.eks. forældrekontrol), i diverse apparater og tjenesteydelser som en ekstraomkostning, og virksomhederne er endnu mindre tilbøjelige til at udvikle og anvende sådanne værktøjer, hvis de ikke er sikre på, at markedet er tilstrækkeligt stort til, at investeringen kan betale sig.

Benchmarking af forældrekontrolværktøjer[14] viser, at de fleste værktøjer kun findes på engelsk. Nye apparater skaber yderligere problemer: Der findes ikke særligt mange værktøjer, der kan bruges i spillekonsoller, tavlecomputere og mobiltelefoner, som i stigende grad anvendes af børn, når de går på internettet, og der findes ingen løsninger til brugere, der tilgår indhold på en mobiltelefon eller en tavlecomputer ved hjælp af en applikation i stedet for en browser.

Samtidig findes der ikke en tilstrækkelig mængde af indhold af høj kvalitet. Ifølge en paneuropæisk undersøgelse[15] føler kun 32 % af de 9-12-årige, at der er tilstrækkeligt med "gode ting" at foretage sig på internettet for børn i deres alder[16] .

Inden for f.eks. apps anvendes der klassificeringssystemer for indhold, der ikke er udviklet til det europæiske marked og de europæiske brugere.

1.2.3.     Risikostyring med det formål at opbygge tillid til tjenesteydelser og indhold

Forskning viser, at vurderingen af de farer, man oplever, er relativt ensartet i hele Europa, uagtet de omfattende variationer mellem landene[17]. I 2010 rapporterede 4 ud af 10 børn, at de var stødt på en af følgende risici: kommunikation på nettet med nogen, de aldrig havde mødt ansigt til ansigt; at være udsat for brugergenereret indhold, der taler for anoreksi, selvpåført skade, indtagelse af stoffer eller selvmord; at være udsat for billeder af seksuel karakter på nettet og misbrug af personlige oplysninger; at møde mennesker ansigt til ansigt, som de oprindeligt mødte på nettet; at blive cyber-mobbet[18]. Nye adfærdsmønstre er ligeledes på vej frem, såsom visning af billeder, der er taget med et mobiltelefonkamera, af overfald på andre børn[19], eller at sende/modtage seksuelle billeder eller beskeder til og fra kammeraterne[20].

Nye tjenesteydelser, der kan have indvirkning på privatlivets fred, såsom geolokalisering, bliver mere og mere populære. Reklamebranchen har også kronede dage på internettet, og børn har ikke udviklet evnen til at forholde sig kritisk til reklamer[21].

Derudover bliver internettet i stigende grad anvendt til at udvælge ofre, herunder børn, for menneskesmugling og til at reklamere for deres tjenester[22]. Internettet er også et sted, hvor det er let at udbrede materiale om misbrug af børn. Selvom dette ikke har direkte tilknytning til børns brug af internettet, har det indflydelse på børnene, i og med at de er ofre. Ifølge Internet Watch Foundation (IWF) befinder over 40 % af de url'er, der indeholder materiale om misbrug af børn, sig i Europa og Rusland (regnet efter værtstjenesteudbyderens placering). Billeder af børnemisbrug bliver nu også distribueret online via andre kanaler end websteder, (f.eks. i peer-to-peer-netværk). Eftersom internettet ikke kender nogen grænser og eftersom børnepornografiske billeder er ulovlige overalt i Europa, er det nødvendigt at handle på europæisk plan på dette område.

1.2.4.     Manglende kompetencer

Mens det forventes, at 90 % af arbejdspladserne i samtlige sektorer vil kræve tekniske kompetencer, når vi når 2015, siger kun 25 % af de unge i hele EU, at de har et "højt" kompetenceniveau inden for grundlæggende internet (at de f.eks. kan bruge nettet til telefonopkald, udvikle et netsted eller bruge peer-to-peer-fildeling)[23]. Forskning viser, at der er et alvorligt digitalt kvalifikationsunderskud blandt Europas børn, trods den populære holdning, at de er "fødte" ikt-eksperter). F.eks. siger 38 % af de 9-12-årige i Europa, der bruger internettet, at de har en personlig profil i et socialt onlinenetværk. Dog er det kun 56 % af de 11-12-årige, der ved, hvordan de ændrer deres indstillinger for beskyttelse af personoplysninger[24]. Forskning har også vist, at omfanget af ikt-kompetencer og onlineaktiviteter hører sammen[25]. Derfor er det muligt, at udvikling af sikkerhedskompetencer vil fremme kompetencer, der har at gøre med andre online-aktiviteter.

2.           Et nyt økosystem: En europæisk strategi for et bedre internet for børn

Der er i årenes løb blevet udviklet en række politikker på europæisk plan med det formål at yde støtte til børn. De har dog ofte været specifikke og har fokuseret f.eks. på mediekanaler[26] eller teknologiske platforme[27], og de er ikke blevet samlet inden for en sammenhængende ramme. EU-politikkerne har hidtil ikke i tilstrækkelig grad anerkendt, at børn udgør en særlig målgruppe for internettet, og at der er brug for et nyt økosystem, der tilgodeser denne gruppes behov. Europa har brug for en strategi, der kan forhindre markedsopsplitning og skabe et sikrere, berigende miljø for alle Europas børn på internettet.

Det er foreslås, at man kombinerer en række instrumenter baseret på lovgivning, selvregulering og økonomisk støtte. Der ses ikke helt bort fra lovgivning, men der vil blive fokuseret på selvregulering, da dette er og bliver den mest fleksible ramme, inden for hvilken man kan opnå håndgribelige resultater på dette område. Det skal dog være en dynamisk proces, der tager højde for nye udfordringer såsom teknologikonvergens[28], og som indeholder de rigtige mekanismer til benchmarking og uafhængig overvågning. Kommissionen vil ligeledes finansiere tiltage under strategien gennem programmet for et sikrere internet (Safer Internet"[29] 2009-2013), "Connecting Europe-faciliteten" [30]og "Horisont 2020" fra 2014[31].

2.1.        Onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge

Det vil både være til nytte for børnene og de unge samt gavne udviklingen af det digitale indre marked, hvis produktionen af onlineindhold af høj kvalitet styrkes. Dette indsatsområde omfatter to tiltag, der hænger uløseligt sammen, og som kun kan føre til resultater, hvis de udføres parallelt med hinanden.

2.1.1.     Fremme produktionen af kreativt og uddannelsesmæssigt onlineindhold for børn

Yngre børn har brug for "online-legepladser", hvor de både kan lege og lære. Teenagerne kan have gavn af kreative og uddannelsesmæssige spil, der stimulerer deres fantasi og understøtter deres positive brug af internettet. Samtidig bliver teknologien brugt mere og mere i skolerne på alle klassetrin. Teknologien kan stimulere de unges kreativitet og lære dem at forholde sig kritisk. For at fremme dette, er det nødvendigt at stimulere skabelsen af indhold, der både støtter børnenes udvikling og det digitale europæiske indre marked. Visse medlemsstater, såsom Tyskland, har lanceret initiativer for at stimulere produktionen og synligheden af kvalitetsindhold for børn, der overholder specifikke kriterier/standarder.

2.1.2.     Fremme af positive oplevelser på nettet for yngre børn

De fleste mindre børn er "forbrugere" på internettet snarere end skabende udviklere. Målet er at opfordre til kreativitet og en positiv anvendelse af internettet. Dette vil ikke blot hjælpe de unge med at udvikle deres digitale kompetencer, men det vil også hjælpe dem til at vokse og forme deres verden på en sikker og kreativ måde. At kunne anvende internettet positivt vil ruste dem til at opbygge fællesskaber og til at være aktive i et samfund, hvor alle deltager på lige fod. Det kan også være kimen til teknologisk innovation og nye virksomheder, som kan bidrage til det digitale indre marked.

Kommissionen vil:

· støtte interoperable platforme for værktøjer, der skal sikre adgang til aldersvarende indhold (såsom hvide lister[32] og børnevenlige browsere) samt overveje kontinuerlig kvalitetskontrol

· stimulere innovation inden for kreativt indhold, der er udviklet for/af børn, ved at støtte projekter og initiativer såsom konkurrencen om det bedste onlineindhold for børn.

Branchen bør

· udvikle interaktivt kvalitetsindhold for børn, samt brugervenlige værktøjer, der fremmer deres kreativitet og hjælper dem med at lære

· yde finansiel og/eller teknisk støtte til initiativer, der kommer fra børnene selv, skoler eller ngo’er.

Medlemsstaterne bør

· modsvare Kommissionens støtte og aktivt fremme initiativer, der har til formål at skabe højkvalitetsindhold for børn

· koordinere indbyrdes på området, med støtte fra Kommissionen, og implementere standarder for højkvalitetsindhold på internettet for børn[33].

2.2.        Øget bevidstgørelse og myndiggørelse

Det er nødvendigt at både børnene selv og deres forældre, omsorgspersoner og lærere er opmærksomme på de farer, børn kan møde på internettet, og de skal kende de værktøjer og strategier, de skal bruge til at beskytte sig selv og overvinde disse farer. Det er nødvendigt for børn at udvikle deres kritiske sans og deres færdigheder inden for ikt og mediekendskab, for at de kan bidrage aktivt til et samfund, hvor alle deltager på lige fod. De har brug for adgang til og rådgivning om, hvordan de skal anvende de redskaber, der passer til deres aldersgruppe, som kan hjælpe dem med at handle sikkert og ansvarligt på internettet. Tiltagene inden for bevidstgørelse og myndiggørelse bør fokusere på børns eget ansvar og på vigtigheden af, at de passer på sig selv, når de går på nettet.

2.2.1.     It- og mediekendskab[34] og undervisning i onlinesikkerhed i skolerne

Ikt-kompetencer og mediekendskab er altafgørende for børns brug af internettet. Eftersom børn begynder at bruge internettet i en meget ung alder, er det nødvendigt at påbegynde uddannelsen i sikker anvendelse af internettet i den tidlige barndom ved at tilpasse anvendelsen af strategierne til børns og teenageres de forskellige behov og forskellige grader af selvstændighed. Skolerne er dem, der er bedst placeret til at nå flertallet af børn, uanset alder, indkomst eller baggrund, sammen med andre hovedmodtagere af onlinesikkerhedsbudskaber, såsom lærere og indirekte også forældrene. Onlinesikkerhed er en specifik del af pensum i 23 skolesystemer i EU[35], men undervisningen er ikke tilstrækkelig, og bærer præg af mangel på undervisningsmateriale, der er tilgængeligt online. Den digitale dagsorden for Europa opfordrer også til, at man underviser i onlinesikkerhed i skolerne.

Medlemsstaterne bør

· optrappe gennemførelsen af strategier for at inkludere undervisning i onlinesikkerhed i pensum inden 2013

· styrke uformel undervisning i onlinesikkerhed og sørge for onlinesikkerhedspolitikker i skolerne og tilstrækkelig uddannelse af lærerne

· støtte partnerskaber mellem det offentlige og det private for at nå de ovennævnte mål.

Kommissionen vil:

· støtte kortlægning og udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne inden for formel og uformel undervisning i onlinesikkerhed, udvikling af relevant uddannelsesmæssigt indhold og partnerskaber mellem det offentlige og det private med det formål at nå ud til børn, forældre og omsorgspersoner

· udvikle et specifikt modul i det europæiske uddannelsespas om digitale kompetencer og forbedre indikatorerne for anvendelse af ikt samt dette områdes indflydelse i undervisningen.

Branchen bør

· indgå i offentlig-private partnerskaber om at støtte udviklingen af interaktive værktøjer og platforme, der giver adgang til uddannelses- og bevidstgørelsesmateriale rettet mod lærere og børn, baseret på allerede eksisterende initiativer[36].

2.2.2.     Optrapning af bevidstgørelses­aktiviteterne og de unges aktive deltagelse

God praksis skal trappes op, således at bevidstgørelseskampagner konsekvent når alle børn, forældre, lærere og omsorgspersoner i EU[37]. Bevidstgørelsesstrategierne skal tage højde for yngre børns og teenageres forskellige udviklingsniveau, og der skal være særligt fokus på de yngste og mest sårbare børn, herunder børn med kognitive handicap og indlæringsvanskeligheder. Samtidig er uddannelse af ligestillede en værdifuld strategi for børn i alle aldre til at blive gjort bekendt med deres rettigheder og pligter på internettet.

Kommissionen vil:

· fra 2014 yde økonomisk støtte til udviklingen af en EU-dækkende interoperabel serviceinfrastruktur til støtte for Safer Internet-centrene, der stiller onlinesikkerhedsinformation og sikkerhedsværktøjer til rådighed, samt platforme for de unges aktive deltagelse platformen vil også indeholde benchmarks for udveksling af bedste praksis[38]

· forbedre den europæiske ungdomsportal i overensstemmelse med EU’s ungdomsstrategi[39] for at kunne tilbyde et sikkert og dynamisk virtuelt miljø for informationsdeling blandt unge. Portalen sigter mod at blive en referenceramme for kvalitetsinformation til unge inden for studier, arbejde, frivilligt arbejde, udveksling, kultur, kreativitet, sundhed og andre tværeuropæiske områder, der relaterer til denne gruppe, samt inden for onlinedeltagelse blandt unge, der omfatter alle unge europæere, også dem, der har færre muligheder.

Medlemsstaterne bør

· modsvare Kommissionens støtte til offentlige bevidstgørelseskampagner på nationalt plan

· involvere børn i udviklingen af nationale kampagner og/eller lovgivning, der har indflydelse på deres aktiviteter på internettet

· modsvare Kommissionens støtte til de nationale ungdomspaneler.

Branchen bør støtte optrapningen af bevidstgørelsesaktiviteter ved at

· yde økonomisk og teknisk støtte til ngo'er og leverandører af uddannelsesmateriale til udvikling af ressourcer

· udbrede bevidstgørelsesmateriale til deres kunder enten på salgsstederne eller via deres onlinekanaler.

2.2.3.     Enkle og velfungerende indberetningsværktøjer til brugerne

For at sætte børn i stand til at håndtere farer som cybermobning og grooming[40] bør der i hele EU og for alle onlinetjenester og alt udstyr med internetforbindelse være velfungerende ordninger for anmeldelse af indhold og henvendelser, der kan være skadelige for børn.

Disse ordninger vil også kunne bidrage til målet om at gøre det lettere for borgerne at anmelde it-kriminalitet, særlig i forbindelse med udviklingen af et netværk af nationale meldepunkter for it-kriminalitet og det kommende europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet[41].

Samtidig vil de supplere de eksisterende 116-hotlines, der tilbyder hjælp og støtte til efterlyste børn og deres forældre[42], eftersom overgreb mod børn på nettet kan være en af årsagerne til, at børn forsvinder hjemmefra.

Branchen bør

· i samarbejde med relevante aktører på nationalt plan indføre en EU-dækkende ordning, der giver børn, som bruger deres tjenester, mulighed for at anmelde indhold og adfærd af skadelig karakter. Ordningen bør være synlig, nem at finde, genkendelig, tilgængelig for alle og til rådighed på alle de trin af et netbesøg, hvor børn måtte have brug for den. Den bør have klare og alment forståelige indberetningskategorier og en tydelig bagvedliggende infrastruktur, der sikrer en hurtig og passende opfølgning. Behandlingen af anmeldelserne bør ske i overensstemmelse med lovgivningen om databeskyttelse.

Kommissionen vil:

· formidle et samarbejde mellem virksomheder, der deltager i paneuropæiske selvreguleringsaftaler, og hjælpetjenesterne under programmet for et sikrere internet (Safer Internet)

· overveje lovgivningsforanstaltninger, hvis et brancheinitiativ ikke giver resultat

· forsat sikre, at forsyningspligtdirektivet gennemføres korrekt, for så vidt angår medlemsstaternes pligt til at sikre, at der stilles en hotline for efterlyste børn til rådighed på nummer 116000; endvidere vil Kommissionen yde økonomisk støtte til etablering og drift af hotlines for efterlyste børn.

Medlemsstaterne bør

· yde den nødvendige støtte til indførelse af indberetningsordningerne, særlig i de tilfælde, hvor samarbejde med partnere såsom hjælpetjenester og retshåndhævende instanser er nødvendigt

· overvåge, at ordningerne fungerer effektivt på nationalt plan

· sørge for, at der stilles en hotline for efterlyste børn til rådighed på nummer 116000.

2.3.        Et sikkert online-miljø for børn

Samtidig med at indsatsen for kompetenceudvikling og myndiggørelse optrappes, skal der også sikres en bedre beskyttelse af børn på internettet. Børn er nemlig ikke altid opmærksomme på de mulige risici, de udsættes for på nettet, og/eller de mulige konsekvenser af deres handlinger. Hvis de udsættes for adfærd eller indhold af skadelig karakter, kan det imidlertid føre til foruroligende oplevelser på nettet eller risici i verden uden for nettet. Derfor er det nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at forhindre, at børn kommer i kontakt med indhold og adfærd af denne art. Der foreslås tiltag dels rettet mod yngre børn og dels mod teenagere, fordi børn i forskellige aldre bruger de nye teknologier forskelligt, og det er ikke muligt at finde en fælles løsning, der tilgodeser alle børn og deres sikkerhed på nettet. Forskellene i fremgangsmåden mellem aldersgrupperne forklares, hvor det er nødvendigt.

2.3.1.     Alderssvarende indstillinger for beskyttelse af personoplysninger

Truslen mod privatlivets fred berører alle brugere, men børn udgør en særlig sårbar gruppe. Især meget unge børn ved ikke, hvordan de ændrer indstillingerne for beskyttelse af personoplysninger, og forstår ikke de mulige konsekvenser af deres handlinger, f.eks. at de kan blive et nemt mål for grooming eller bringe deres ry i internetverdenen i fare. Derfor bør standardindstillingerne for børn forvaltes sådan, at de giver den størst mulige sikkerhed.

Branchen forventes at

· gennemføre[43] let gennemskuelige og alderssvarende standardindstillinger for beskyttelse af personoplysninger, med tydelig information og advarsler til mindreårige om de mulige konsekvenser af at ændre indstillingerne samt kontekstafhængig information om beskyttelsesniveauet for hver enkelt oplysning, der skal opgives eller foreslås opgivet, for at man kan oprette en brugerprofil på nettet

· implementere tekniske midler til elektronisk identifikation og autentificering.

Kommissionen

· har fremsat forslag om en ny forordning om databeskyttelse, der specifikt dækker beskyttelse af børns personoplysninger og indfører "retten til at blive glemt"

· agter i 2012 at foreslå en paneuropæisk ramme for elektronisk autentificering, der gør det muligt at anvende personoplysninger (navnlig alder) til at sikre overholdelse af bestemmelserne om alder i den foreslåede forordning om databeskyttelse

· vil støtte F&U i — og brug af — tekniske midler til elektronisk identifikation og autentificering i relevante tjenester i EU.

Medlemsstaterne bør

· sørge for, at EU-lovgivningen på dette område bliver gennemført på nationalt plan

· tilskynde branchen til at indføre selvreguleringsforanstaltninger og følge gennemførelsen heraf på nationalt plan

· støtte bevidstgørelsesaktiviteter på nationalt plan.

2.3.2.     Større udbredelse og brug af forældrekontrolværktøjer

80 % af forældrene tror, at nemmere adgang til forældrekontrolværktøjer og bedre værktøjer vil medvirke til, at deres børn bruger internettet mere effektivt og under sikrere betingelser[44]. Imidlertid er det kun gennemsnitligt 28 % af forældrene i Europa, der blokerer for adgangen til websteder for deres børn eller filtrerer websteder fra[45]. Uden at det må gå ud over ytringsfriheden, kan forældrekontrolværktøjer, der giver mulighed for at filtrere indhold fra og overvåge børns færden på nettet, bidrage til at beskytte yngre børn og forhindre, at de støder på indhold, der er uegnet for børn. Det er derfor vigtigt, at forældrekontrolværktøjer bliver lettere tilgængelige på flere forskellige sprog, så forældrene på et velinformeret grundlag kan afgøre, om de vil bruge dem eller ej.

Branchen bør

· sørge for, at der til alt udstyr i Europa, der kan bruges til at gå på internettet, findes forældrekontrolværktøjer, der er nemme at konfigurere, brugervenlige og tilgængelige for alle. Værktøjerne bør fungere effektivt på al slags udstyr og for alle typer indhold, også brugerskabt indhold. De bør leve op til bedste praksis med hensyn til at sikre ansvarlighed og transparens. Der bør gøres en indsats for at udbrede kendskabet til og brugen af værktøjerne.

Kommissionen vil:

· støtte benchmarking og afprøvning af forældrekontrolværktøjer og relevante støttetjenester, der kan hjælpe forældre og børn til selv at tage ansvar for deres færden på internettet

· støtte F&U med henblik på at undersøge, hvordan aldersmærknings- og indholdsklassificeringssystemer kan udformes, så de kan tolkes af effektive forældrekontrolværktøjer, der kan håndtere flere forskellige sprog

· overveje lovgivningsforanstaltninger, hvis selvregulering i branchen ikke giver resultat.

Medlemsstaterne opfordres til at

· støtte branchens tiltag på dette felt og overvåge, at værktøjerne implementeres i det udstyr, der sælges på deres område.

· udføre prøvning og certificering af forældrekontrolværktøjer

· sørge for, at værktøjerne bliver lettere tilgængelige.

2.3.3.     Større udbredelse af aldersmærkning og indholdsklassificering

Når børn bruger internettet, risikerer de blandt andet at støde på indhold, der er uegnet for børn (f.eks. pornografi eller voldeligt indhold). Det er målet at følge en almen, transparent og konsekvent fremgangsmåde for aldersmærkning og indholdsklassificering i hele EU, der omfatter et bredt udvalg af indhold/tjenester (bl.a. spil på nettet, apps og uddannelsesmæssigt og andet kulturelt indhold), og at udforske innovative løsninger (f.eks. brugermærkning eller automatiseret mærkning). Ordningen bør indeholde alderskategorier, som forældrene kan forstå, men samtidig må det anerkendes, at samme indhold muligvis mærkes som egnet til forskellige alderskategorier i forskellige lande. Denne fremgangsmåde bør følges konsekvent i alle sektorer, så man kommer ud over uoverensstemmelserne i gennemførelsen af de nuværende systemer til de forskellige medier og dermed styrker konkurrencen på markedet.

Branchen bør:

· lægge en EU-dækkende tilgang til aldersmærkning og indholdsklassificering for alle tjenester som beskrevet ovenfor, baseret på eksisterende initiativer såsom PEGI

· undersøge, hvordan disse systemer kan udformes, så de kan tolkes af forældrekontrolværktøjer.

Kommissionen vil:

· støtte selvregulering på dette område, men vil også undersøge mulighederne for lovgivningstiltag, hvis selvreguleringen ikke giver resultat

· fra 2014 støtte etablering af interoperable platforme, der tilbyder alderssvarende tjenester.

Medlemsstaterne opfordres til at

· samarbejde i overensstemmelse med deres egne bestemmelser på området og tilskynde relevante parter på nationalt plan til at bidrage til udformning og gennemførelse af EU-dækkende systemer til aldersmærkning og indholdsklassificering

· støtte den klageproces, der er nødvendig for, at sådanne systemer kan fungere ordentligt.

2.3.4.     Onlinereklame og overforbrug

Børn, især yngre børn, har endnu ikke evne til at forholde sig kritisk over for reklamer. I den virtuelle verden kan børn ofte betale for virtuelle varer via deres mobiltelefon, enten ved at ringe eller sende tekstbeskeder, hvilket ikke kræver forældrenes samtykke[46]. Nogle børn vil også prøve at få adgang til websteder med hasardspil og andre spil. De kan downloade ringetoner til deres mobiltelefoner eller gå på internettet via deres mobiltelefon. Alt dette kan føre til høje regninger.

Målet er at sikre, at normerne for reklame på websteder for børn giver et beskyttelsesniveau svarende til det, der gælder for reklamer i audiovisuelle tjenester[47], og at der ikke vises adfærdsbaserede reklamer rettet mod børn. Endvidere skal det sikres, at forbruget på nettet og mobiltelefoner ikke fører til uforudsete høje omkostninger.

Branchen skal overholde den gældende lovgivning[48], særlig hvad angår onlineprofilering og adfærdsbaserede reklamer. Den bør:

· give transparent, tydelig og alderssvarende information om prisen på de tjenester, der kan købes online og undgå standardindstillinger, der gør det nemt for børn at få adgang til særtjenester, der koster ekstra.

· undgå direkte henvendelser til børn, der opfordrer dem til at købe virtuelle varer eller kreditter via deres mobiltelefon eller andre midler, der ikke kræver forældrenes forudgående kontrol; der bør i den konkrete sammenhæng advares om eventuelle ekstraomkostninger på forhånd, så børn og deres forældre kender betingelserne og kan tage deres forholdsregler

· bygge videre på selvreguleringsstandarder som dem, der er fastlagt af European Advertising Standards Alliance for adfærdsbaserede reklamer[49], og proaktivt tage skridt til at sikre, at børn ikke udsættes for upassende reklamer i nogen form for onlinemedier

· indføre foranstaltninger for at forhindre, at børn får adgang til websteder med hasardspil.

Kommissionen vil:

· skærpe håndhævelsen af de eksisterende EU-regler og fremme yderligere selvregulering for bedre at beskytte børn mod upassende reklame og overforbrug

·           overveje yderligere lovgivningstiltag, hvis selvregulering i branchen ikke giver resultat.

· drøfte spørgsmålet om børn som forbrugere mere bredt i den kommende forbrugerdagsorden

· drøfte, hvordan beskyttelsen af mindreårige kan forbedres, i en meddelelse om onlinehasardspil i det indre marked, der vil blive fremlagt i 2012.

Medlemsstaterne opfordres til at

· sørge for, at lovgivningen overholdes af virksomheder, der er aktive på nationalt plan.

· støtte branchen i bestræbelserne på at opstille adfærdskodekser med henblik på at undgå upassende reklamer på nettet og overvåge gennemførelsen af disse på nationalt plan.

2.4.        Indsatsområde 4 — Bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn

Internettet bruges i stigende grad til distribution af billeder, der viser seksuelt misbrug af børn. Der er en række problemer, der skal løses: det er nødvendigt at identificere, redde og støtte ofrene, træffe foranstaltninger mod gerningsmændene og bremse den videre cirkulation af billeder af seksuelt misbrug af børn ved at finde frem til billederne og fjerne dem fra internettet samt forhindre, at de igen bringes i omløb.

2.4.1.     Hurtigere og systematisk identifikation af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som formidles via forskellige onlinekanaler, samt anmeldelse og fjernelse af dette materiale

Det er vigtigt, at de eksisterende meldepunkter (hotlines), hvor borgerne kan anmelde ulovligt indhold, synliggøres bedre, bl.a. ved at der knyttes forbindelse til EU-dækkende indberetningsordninger og tiltag til anmeldelse af it-kriminalitet, der måtte blive oprettet i fremtiden. Den systematiske indsats at finde frem til billederne og fjerne dem fra internettet samt forhindre, at de igen bringes i omløb, skal styrkes.

Tiltagene på dette område skal være i overensstemmelse med det nye direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og pornografi[50], e-handelsdirektivet[51] og den gældende lovgivning om databeskyttelse samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Kommissionen vil:

· støtte samarbejdet mellem branchen, de retshåndhævende myndigheder og hotlines om at forbedre processen og sørge for, at billeder af seksuelt misbrug af børn hurtigere fjernes fra nettet, koordinere brugen af værktøjer og ressourcer og fortsætte med at støtte INHOPE-netværket af hotlines, så det bliver lettere for offentligheden at indberette ulovligt indhold, følge op med passende tiltag for at blive ved med at reducere den tid, det tager at få fjernet ulovligt indhold, og undersøge, hvordan disse hotlines synliggøres bedre over for offentligheden

· støtte F&U i — og brug af — innovative tekniske løsninger i forbindelse med politiefterforskning for at sikre en mere effektiv identifikation og sammenligning af billeder af seksuelt misbrug af børn, som formidles via forskellige kanaler på internettet, og fjerne dette materiale og forhindre, at det på ny bringes i omløb

· støtte uddannelse i retshåndhævelse

· vedtage et horisontalt initiativ om procedurerne for fjernelse af ulovligt indhold for at takle hindringerne for en effektiv ordning for alle kategorier af ulovligt indhold, herunder billeder af seksuelt misbrug af børn[52].

Medlemsstaterne bør

· øge ressourcerne til de retshåndhævende organer, der bekæmper materiale vedrørende misbrug af børn

· sørge for at der i overensstemmelse med direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn er effektive efterforskningsredskaber til rådighed, der forbedrer politiets muligheder for at identificere ofrene, idet de samtidig indfører effektive forholdsregler for at sikre demokratisk ansvarlighed i brugen af sådanne redskaber

· bidrage på nationalt plan til drift og synliggørelse af hotlines, hvor offentligheden kan anmelde ulovligt indhold på nettet

· støtte tiltag for at forbedre samarbejdet mellem hotlines og branchen om at fjerne materiale vedrørende misbrug af børn.

Branchen

· tilskyndes til at tage skridt, også proaktivt, til at fjerne materiale vedrørende misbrug af børn fra internettet

· bør styrke samarbejdet med de retshåndhævende organer og hotlines om at styrke fjernelsesprocedurerne og opstille benchmarks

· tilskyndes til at udvikle og anvende værktøjer, der kan føre til en mere effektiv indsats for at identificere billeder af seksuelt misbrug af børn, fjerne dem fra internettet og forhindre, at de på ny bringes i omløb.

2.4.2.     Samarbejde med internationale partnere om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og seksuel udnyttelse af børn

Internettet kender ingen grænser, og internationalt samarbejde er derfor altafgørende. Der er brug for en global tilgang til problemerne, så de gribes an på et mere koordineret og holdbart grundlag. Materiale vedrørende seksuelt misbrug af børn, der opdages og anmeldes i ét land, ligger måske på en server i et andet land og kan være uploadet i et helt tredje land: over halvdelen af det materiale vedrørende misbrug af børn, der blev anmeldt til Internet Watch Foundation i 2011, befandt sig ifølge organisationens årsrapport på servere uden for Europa[53]. I samme rapport bemærkes det, at metoderne til distribution og til at få adgang til materialet hele tiden ændrer sig i takt med den teknologiske udvikling. Derfor er de forskellige hotlines nødt til hele tiden at udvikle deres strategier og værktøjer, så de i fællesskab kan identificere og bekæmpe forekomsten af materiale, der viser misbrug af børn, under skiftende forhold på nettet.

Kommissionen vil:

· opfordre INHOPE-netværket af hotlines til at udvide sit medlemskab på verdensplan, der i dag omfatter lande som Rusland, Japan, USA, Sydafrika, Australien og Sydkorea

· støtte gennemførelsen af Europarådets konvention om it-kriminalitet og fremme dens principper ved at sørge for tekniske og retlige beskyttelsesforanstaltninger

· samarbejde med internationale partnere inden for rammer som EU-USA-arbejdsgruppen om internetsikkerhed og internetkriminalitet, der opstiller fælles prioriteter på området, herunder samarbejde om at fjerne børnepornografi fra internettet og om at styrke børns evne til at tage vare på sig selv på internettet

· være med til at tilrettelægge en konference mellem EU og USA i efteråret 2012

· forsøge at skabe kontakt til andre regioner i verden og støtte samarbejde på internationalt plan.

Medlemsstaterne opfordres til at

· støtte Kommissionens bestræbelser på at styrke samarbejdet med internationale partnere

Branchen opfordres til at

· udveksle bedste praksis på dette område og samarbejde med partnere i hele verden.

3.           Konklusion

Internettet og det udstyr, der bruges til at få adgang til det, samt de tjenester, der er til rådighed i dag, er ikke skabt specielt til børn, men undersøgelser viser, at børn er stadig mere fremtrædende brugere. Børn udgør derfor en gruppe, der kræver særlig opmærksomhed: børns adfærd på nettet i dag vil være med til at forme fremtidens digitale verden. En fælles europæisk indsats på dette område vil støtte udviklingen af interoperable og bæredygtige infrastrukturer, der kan skabe et bedre internet for børn og samtidig fremme vækst og innovation. Ved at optrappe indsatsen for at styrke børns bevidsthed om onlinesikkerhed og deres it-kompetencer og mediekendskab kan vi forbedre deres beskæftigelsesevne og jobudsigter og hjælpe dem til at blive sikre brugere af internettet. Og ved at stimulere potentialet i interaktivt indhold for børn kan vi samtidig bidrage til et dynamisk indre marked i EU. Der er brug for en løbende effektiv selvregulering i branchen, med passende benchmarks og uafhængige overvågningssystemer, for at beskytte og myndiggøre de unge og opbygge tillid til en holdbar og ansvarlig forvaltningsmodel, der kan føre til mere fleksible, rettidige og markedsegnede løsninger end et lovgivningsinitiativ. Samtidig vil Kommissionen fortsat yde støtte til, at børns sikkerhed på nettet bliver sat på dagsordenen for drøftelser i f.eks. Forummet for Internetforvaltning, og den vil udveksle erfaringer om bedste praksis med andre internationale organisationer, der er aktive på dette område. Kommissionen vil også blive ved med at tilskynde EU-finansierede projekter til at samarbejde med internationale partnere, og den vil fortsat stå for tilrettelæggelsen af den internationale konference i Forummet for et Sikrere Internet, der siden 2004 har samlet interesseparter fra hele verden for at drøfte børns sikkerhed på nettet.

Medlemsstaternes myndigheder, branchen og andre relevante interesseparter opfordres til at bakke op om den foreslåede strategi og tage skridt til at sikre, at gennemførelsen bliver en succes, ved at samarbejde med alle andre interesserede grupper.

Kommissionen vil iværksætte en benchmarkundersøgelse af politikker og tiltag i Europa vedrørende børns sikkerhed på internettet, herunder en analyse af de anvendte ressourcer, og hvordan de er fordelt mellem Kommissionen, medlemsstaterne og den private og den frivillige sektor. Den vil også nøje følge gennemførelsen af de nuværende selvreguleringsaftaler, der er indgået i branchen.

Oversigt over tiltagene

Tiltag || Hovedaktører || Tidsplan

Indsatsområde 1 — Onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge

Fremme af produktionen af kreativt og uddannelsesmæssigt onlineindhold for børn || Kommissionen med støtte fra medlems­staterne og branchen || Løbende fra og med 2012

Fremme af positive oplevelser på nettet for børn || Kommissionen med støtte fra medlems­staterne og branchen || Løbende fra og med 2012

Indsatsområde 2 — Øget bevidstgørelse og myndiggørelse

It- og mediekendskab og undervisning i onlinesikkerhed i skolerne || Medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen og branchen || Inden 2013

Optrapning af bevidstgørelsesaktiviteterne og de unges aktive deltagelse || Kommissionen med støtte fra medlems­staterne og branchen || Løbende fra og med 2012

Enkle og velfungerende indberetnings­værktøjer til brugerne || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater i 2012. Fuld gennemførelse inden for 1½ år

Indsatsområde 3 — Et sikkert onlinemiljø for børn

Alderssvarende indstillinger for beskyttelse af personoplysninger || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater i 2012. Fuld gennemførelse inden for 1½ år

Større udbredelse og brug af forældrekontrolværktøjer || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater i 2012. Fuld gennemførelse inden for 1½ år

Større udbredelse af aldersmærkning og indholdsklassificering || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Første resultater inden udgangen af 2012. Fuldt udarbejdede forslag inden for 1½ år

Onlinereklame og overforbrug || Branchen med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne || Løbende fra og med 2012

Indsatsområde 4 — Bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn

Hurtigere og systematisk identifikation af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som formidles via forskellige onlinekanaler, samt anmeldelse og fjernelse af dette materiale || Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne og branchen || Løbende fra og med 2012, første resultater inden udgangen af 2012

Samarbejde med internationale partnere om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn || Kommissionen med støtte fra medlems­staterne og branchen || Løbende fra og med 2012

[1]               KOM(2011) 60 endelig.

[2]               I denne kontekst dækker begrebet børn over personer under 18 år som defineret i FN’s konvention om børns rettigheder.

[3]               KOM(2010) 245 endelig/2.

[4]               De vigtigste prioriteter i EU’s strategi for e-færdigheder ”E-færdigheder i det 21. århundrede” (KOM (2007)496.

[5]               Se Flash Eurobarometer-undersøgelse nr. 2008.

[6]               Kilde: Livingstone, S., Haddon, L., Görzig, A., & Ólafsson, K: Risks and safety on the internet: The perspective of European children. Full findings. (2011), udarbejdet under projektet EUKidsOnline II.

[7]               Det fremgår af EU’s dagsorden for børns rettigheder (COM (2011) 60 final), der indeholder generelle principper, der skal sikre, at EU gennem sine tiltag viser vejen, når det gælder overholdelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder. Som en del af EU’s dagsorden for børns rettigheder udviklede Kommissionen Kids' Corner online (http://europa.eu/kids-corner/) og lancerede det europæiske netsted for børns rettigheder (http://ec.europa.eu/0-18/).

[8]               http://www.tavess.com/DigitalContentDelivery_June11.php hentet den 20.03.2012. Alle beløb angivet i dollars blev omregnet til euro den 20.3.2012.

[9]               The Economist online edition hentet den 20.3.2012. Alle beløb angivet i dollars blev omregnet til euro den 20.03.2012. http://www.economist.com/node/21541164?frsc=dg%7Cb.

[10]             Beskyttelse af børn i den digitale verden, KOM (2011) 556 endelig.

[11]             Adfærdskodeks om forældrekontrol underskrevet af BT, Talk Talk, virgin Media og Sky . http://www.productsandservices.bt.com/consumer/assets/downloads/BT_TalkTalk_Sky_Virgin_Code_of_Practice_28_Oct.pdf

[12]             Dette betyder, at kunderne bliver spurgt, om de ønsker forældrekontrol, når de køber et produkt, og denne mulighed tilbydes gratis.

[13]             http://www.education.gov.uk/inthenews/inthenews/a0077662/bailey-review-of-the-commercialisation-and-sexualisation-of-childhood-final-report-published

[14]             Kommissionen støtter undersøgelsen "SIP Bench study", hvor der udføres en ekspertvurdering af produkter, værktøjer og tjenesteydelser, der gør det muligt for brugerne at kontrollere børns adgang til upassende indhold på internettet.

[15]             Se fodnote 6.

[16]             Kommissionen gennemførte en paneuropæisk konkurrence om kvalitetsindhold på internettet for børn sammen med Safer Internet-centre i Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Italien, Letland, Holland, Polen, Portugal, Slovenien og Spanien i 2011. Konkurrencen bestod af 2 elementer: Indhold produceret af voksne og indhold produceret af teenagere for mindre børn. Det indhold, der blev produceret i kategorien for voksne var meget ulige fordelt mellem deltagerlandene, således var der 3 udbydere fra Portugal, 6 fra Italien og 7 fra Slovenien, hvor der var 84 fra Polen, 94 fra Tyskland og 200 fra Nederlandene.

[17]             Kilde: Livingstone, S., & Haddon, L.: EU Kids Online endelig rapport (2009), offentliggjort under projektet EUKidsOnline I.

[18]             Kilde: O'Neill, B., Livingstone, S., & McLaughlin, S: "Final recommendations for policy, methodology and research" (2011), udarbejdet under projektet EUKidsOnline II.

[19]             Kaldet "happy slapping".

[20]             Kendt som "sexting".

[21]             OECD (2011) "The protection of children online: Risks faced by children online and policies to protect them", OECD Digital Economy Papers, nr. 179, OECD Publishing.

[22]             Se Europols rapport om vurderingen af truslen fra organiseret kriminalitet for 2011 og Europarådets undersøgelse fra 2007 om misbrug af internettet i forbindelse med udvælgelse af ofre for menneskesmugling.

[23]             Faktablad om e-kompetencer: http://eskills-week.ec.europa.eu/c/document_library/get_file?uuid=6f0a6d8e-49e7-42ac-8f2b-f5adba460afc&groupId=10136

[24]             Kilde: Livingstone, S., Ólafsson, K. & Staksrud, E.: Sociale netværk, alder og privatliv (2011), udarbejdet under projektet EUKidsOnline II.

[25]             Se fodnote 6.

[26]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse bestemmelser i medfør af love og administrative tiltag i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester). Rådets henstilling af 24. september 1998 om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed. Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester.

[27]             "Den europæiske ramme for yngre teenageres og børns sikrere anvendelse af mobiltelefoner" som er blevet underskrevet af en række mobiloperatører, viser disse udbyderes vilje til at give adgang til kontrolmekanismer, øge opmærksomheden og fremme uddannelse, anvende klassificering af kommercielt indhold og bekæmpe ulovligt indhold i EU-baserede mobilprodukter eller på internettet. "EU’s principper for sikrere sociale netværk", der er blevet underskrevet af en række sociale netværkstjenester, forpligter dem til at øge opmærksomheden omkring sikkerheds- og uddannelsesbudskaber, sikre aldersvarende tjenesteydelser, styrke brugerne ved hjælp af værktøjer og teknologi, stille kontrolmekanismer til rådighed, der er lette at bruge, reagere på meddelelser om ulovligt indhold eller adfærd, muliggøre og opfordre til en sikker tilgang til personlige oplysninger og privatliv, samt vurdere metoder til at undersøge ulovligt eller forbudt indhold eller adfærd. ”PEGI” er en paneuropæisk aftale om mærkning af computer- og videospil efter alder, og den dækker 30 europæiske lande.

[28]             I begyndelsen vil selvreguleringen bygge på den koalition, der er dannet på Kommissionens foranledning for at gøre internettet til et bedre sted for børn, og som nyder støtte fra en række større virksomheder i Europa inden for alle sektorer, som har forpligtet sig til at arbejde hen imod indførelsen af 5 konkrete tiltag senest i december 2012.

[29]             Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1351/2008/EF af 16.12.2008 om etablering af et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier.

[30]             Connecting Europe-faciliteten, der er etableret i henhold til den flerårige finansielle ramme, Et budget for Europa 2020, KOM(2011) 500 del I og II. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (KOM 2011) 665 – uden dog at foregribe den endelige afgørelse og de endelige beløb i forslaget vedrørende Connecting Europe-faciliteten og den flerårige finansielle ramme, under hensyntagen til Europa 2020-strategiens bredere politiske kontekst.

[31]             EU’s rammeprogram for forskning og innovation, uden at foregribe den endelige afgørelse og de endelige beløb i forslaget vedrørende Horisont 2020 og EU’s flerårige finansielle ramme, under hensyntagen til Europa 2020-strategiens bredere politiske kontekst.

[32]             I denne kontekst henviser termen til en verificeret liste over netsteder, der byder på indhold af høj kvalitet for unge mennesker. Listerne skal oprettes og vedligeholdes af specialister på området (offentlige og/eller private) som en reaktion på forslag fra brugerne eller direkte ansøgninger fra virksomheder, f.eks. det tyske initiativ Fragfinn.

[33]             I 2010 blev der udarbejdet et sæt retningslinjer for produktion af onlineindhold for børn og unge mennesker under Safer internet-programmet:

[34]             Kommissionen har udarbejdet en tilgang til mediekendskab i det digitale miljø i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø, KOM(2007) 833 og Kommissionens henstilling af 20-08-2009 om mediekendskab i det digitale miljø for en mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri samt et rummeligt vidensamfund K(2009) 6464.

[35]             http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/121EN.pdf.

[36]             Såsom www.teachtoday.eu.

[37]             Dette bygger også på allerede eksisterende initiativer såsom den europæiske uge for e-færdigheder

[38]             Forudsat at den nødvendige lovgivning vedtages.

[39]             KOM(2009) 200 endelig og Rådets resolution af 27. november 2998 om de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018).

[40]             Grooming er når en person indleder et venskab og skaber et følelsesmæssigt bånd med et barn med henblik på senere seksuelt misbrug.

[41]             KOM(2012) 140 endelig.

[42]             Kommissionens beslutning 2007/116/EF af 15. februar 2007 om at reservere medlemsstaternes nummerserie, der begynder med "116", til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet).

[43]             Gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred skal opfylde kravene i den relevante EU-lovgivning, herunder resultatet af den igangværende revision af det gældende databeskyttelsesdirektiv, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Kommissionen har fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, COM (2012) 11 final.

[44]             Se fodnote 5.

[45]             Se fodnote 6.

[46]             Den nederlandske stiftelse "Mijn kind online" (Mit barn på nettet") udsendte i 2011 rapporten "Pas på din pengepung", hvoraf det fremgår, at der er et stigende antal klager vedrørende børns brug af penge i den virtuelle verden.. Den britiske rapport "Briefing on the internet, e-commerce, children and young people" giver en oversigt over problemerne i forbindelse med børn og e-handel.

[47]             Jf. direktivet om audiovisuelle medietjenester.

[48]             Herunder det generelle databeskyttelsesdirektiv og direktivet om beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske sektor. Reklamer og handelspraksis rettet mod børn skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis over for forbrugerne.

[49]             http://www.easa-alliance.org/page.aspx/386.

[50]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi gør det strafbart at fremstille børnepornografi, foretage grooming, optage seksuelt misbrug med webcam og se på børnepornografi på nettet uden at downloade filer.

[51]             Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("direktivet om elektronisk handel"), der danner grundlag for procedurerne for fjernelse af ulovligt indhold.

[52]             Som varslet i meddelelsen om en sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester, KOM (2011) 942.

[53]             Internet Watch Foundation (den britiske hotline): "Annual and Charity Report 2011".