BEGRUNDELSE

1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1. Generel baggrund

Almennyttige fonde spiller en vigtig rolle i EU, især i civilsamfundet. Gennem deres forskellige aktiviteter på mangfoldige områder bidrager de til EU's grundlæggende værdier og målsætninger, f.eks. respekt for menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal, beskæftigelse og social fremgang, beskyttelse og forbedring af miljøet eller fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt. I den forbindelse yder de et væsentligt bidrag til at nå de ambitiøse mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der blev fastlagt med Europa 2020-strategien[1]. De styrker og letter desuden en mere aktiv inddragelse af borgerne og civilsamfundet i det europæiske projekt. Alligevel støder de på forskellige hindringer for udøvelsen af deres aktiviteter i EU.

Meddelelsen om akten for det indre marked[2], som blev vedtaget i april 2011, satte fokus på behovet for at standse markedsopsplitningen og fjerne barrierer og hindringer for udvekslingen af tjenesteydelser og for innovation og kreativitet med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse og fremme konkurrenceevnen. Den understregede betydningen af at styrke borgernes tillid til det indre marked og sikre forbrugerne alle fordele. I forbindelse med fondenes bidrag til den sociale økonomi og til finansiering af nyskabende initiativer til gavn for almenvellet indeholdt akten for det indre marked en opfordring til en indsats for at fjerne de hindringer, fondene støder på, når de opererer på tværs af grænserne. Den samme opfordring blev fremsat i rapporten om unionsborgerskab 2010 "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder"[3], hvori betydningen af at styrke EU-dimensionen af almennyttige fondes aktiviteter med henblik på at fremme borgeraktioner på EU-niveau blev understreget.

Kommissionen understregede også betydningen af at udvikle europæiske retlige former for enheder i den socialøkonomiske sektor (f.eks. almennyttige fonde, andelsselskaber eller gensidige selskaber) i sin meddelelse om initiativet vedrørende socialt iværksætteri af 25. oktober 2011[4]. Initiativet vedrørende socialt iværksætteri tager sigte mod at støtte udviklingen af virksomheder, der primært fokuserer på at skabe en social indvirkning gennem deres aktiviteter, og aktionerne under initiativet er også til gavn for de socialøkonomiske enheder (herunder almennyttige fonde), som opfylder meddelelsens generelle kriterier for en "social virksomhed".

Europa-Parlamentet opfordrede til hensigtsmæssige lovgivningsrammer for fonde (og for gensidige selskaber og sammenslutninger) i sin beslutning som svar på Kommissionens akt for det indre marked, argumenterede for at indføre statutter for disse juridiske enheder i sin skriftlige erklæring 84/2010 fra marts 2011 og opfordrede indtrængende Kommissionen til at arbejde for dette mål i sine tidligere beslutninger fra 2009 og 2006[5]. Det Økonomiske og Sociale Udvalg talte for en statut i sin initiativudtalelse[6] i 2010, hvori det præsenterer sine overvejelser omkring, hvordan en sådan statut bør udarbejdes, og Regionsudvalget støttede Kommissionens meddelelse om initiativet vedrørende fonde i akten for det indre marked[7].

1.2. Begrundelse og formål

Almennyttige fonde kan ikke kanalisere midler effektivt på tværs af grænserne i EU. Når almennyttige fonde beslutter at operere på tværs af grænserne, er de nødt til at bruge en del af de ressourcer, de får, på juridisk rådgivning og opfyldelse af juridiske og administrative krav i henhold til de forskellige nationale love.

Med dette initiativ skabes en ny europæisk retlig form, der skal gøre det lettere at oprette og drive almennyttige fonde i det indre marked. Det vil gøre det muligt for almennyttige fonde at kanalisere private midler til almennyttige formål mere effektivt på tværs af grænserne i EU. Det bør igen resultere i, at der bliver flere midler tilgængelige til almennyttige aktiviteter – f.eks. på grund af lavere omkostninger for fondene – og bør derfor få en positiv indvirkning på almenvellet til gavn for europæiske borgere og EU's økonomi som helhed.

Forslaget omhandler ikke de særlige forhold, der gælder for politiske fonde, der er knyttet til politiske partier på europæisk plan. Sådanne fonde har siden 2007 været omfattet af særlige EU-bestemmelser, især om deres adgang til EU-finansiering (sammen med politiske partier på europæisk plan)[8]. Kommissionen er i færd med at gennemgå disse bestemmelser og agter at vedtage en lovgivningsmæssigt forslag om ændring af dem i løbet af 2012[9].

2. HØRINGSRESULTATER OG KONSEKVENSANALYSE

Under udarbejdelsen af det aktuelle forslag gjorde Kommissionen udstrakt brug af eksterne eksperter og hørte en lang række forskellige interessenter.

Først blev der foretaget en feasibilityundersøgelse – af et konsortium bestående af Max Planck Instituttet for sammenlignende og international privatret i Hamburg og universitetet i Heidelberg (center for social investering)[10] – som blev offentliggjort i 2008. Ifølge konsortiet ville en statut for en europæisk almennyttig fond (med eller uden behandling af skattespørgsmål) være den foretrukne model til løsning af de identificerede problemer.

For det andet afholdt Kommissionen mellem februar og maj 2009 en offentlig høring om anbefalingerne i feasibilityundersøgelsen. Mens fondene udtrykte stærk støtte til statutten, var nationale myndigheder og til en vis grad erhvervsorganisationer mere skeptiske med hensyn til behovet for og gennemførligheden af en sådan retlig form. En mere generel høring om meddelelsen om akten for det indre marked i 2010-2011 viste også stærk interesse for statutten fra den almennyttige sektor.

Endvidere indsamlede Kommissionen yderligere information om konkrete problemer gennem bilaterale drøftelser med fonde, især gennem European Foundation Week i juni 2010 og via kontakter med European Foundation Centre (EFC).

Kommissionen samlede også information om relevant national lovgivning fra nationale myndigheder gennem et spørgeskema og efterfølgende drøftelser med ekspertgruppen vedrørende selskabsret (Company Law Expert Group, CLEG)[11] i 2009, 2010 og 2011. Mange medlemsstater var forbeholdne over for behovet for nye europæiske retlige former, bl.a. almennyttige fonde.

Kommissionen tog hensyn til ovennævnte bemærkninger og bekymringer under udarbejdelsen af forslaget ved at basere sig på en analyse af fondes behov og nationale retssystemer og ved at vælge løsninger (f.eks. med hensyn til initiativets anvendelsesområde), som det på baggrund af de nationale loves forskellighed ville være lettere at nå et kompromis om.

Konsekvensanalysen bygger på de indsamlede data, jf. ovenfor. Det overordnede problem, der blev afdækket, var, at de mange forskellige nationale civil- og skatteretlige regler gjorde fondenes grænseoverskridende transaktioner dyre og besværlige, og at den grænseoverskridende kanalisering af midler til almennyttige formål gennem fonde var stærkt underudnyttet. De mere specifikke problemer, der blev identificeret, omfattede usikkerhed om anerkendelse som en almennyttig fond i andre medlemsstater, omkostningerne ved samling og distribution af midler på tværs af grænser og begrænsede grænseoverskridende donationer.

Følgende løsningsmodeller er blevet overvejet: (1) ingen ny politisk aktion på EU-niveau, (2) en informationskampagne og et frivilligt kvalitetscharter, (3) en statut for en europæisk almennyttig fond (med eller uden behandling af skattespørgsmål) og (4) begrænset harmonisering af love om fonde.

Løsningsmodellen ingen politisk aktion skulle bygge på igangværende initiativer, bl.a. traktatbrudssager og arbejde på skatteområdet, hvilket ville sikre en fuldstændig gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet, ikke-lovgivningsmæssige initiativer på forskningsområdet og initiativer i fondssektoren for at støtte grænseoverskridende donation.

Løsningsmodellen informationskampagne skulle forbedre fondenes viden om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til nationale love, når de opererer på tværs af grænserne. Endvidere kunne et kvalitetscharter, som fondene skulle udarbejde på frivillig basis, og et tilhørende "EU-kvalitetsmærke", som fonde, der lever op til chartret, kunne få tildelt, have til formål at sikre kvaliteten og troværdigheden af fondenes aktiviteter.

Løsningsmodellen en statut for en europæisk almennyttig fond uden behandling af skattespørgsmål indebærer forslag til en alternativ retlig form for fonde, som ikke ville kræve ændringer af de eksisterende former for nationale fonde, og det ville være frivilligt at bruge den. I statutten skulle der fastlægges visse krav til at blive en europæisk almennyttig fond, f.eks. minimumsstiftelsesaktiver, almennyttige formål som vedtaget i de fleste af medlemsstaterne.

Løsningsmodellen en statut for en europæisk almennyttig fond med behandling af skattespørgsmål ville endvidere kræve, at medlemsstaterne betragtede en europæisk almennyttig fond som ligestillet med indenlandske almennyttige fonde og derfor indrømmede den de samme skattefordele som de pågældende indenlandske almennyttige fonde. Den samme løsning ville gælde for den europæiske almennyttige fonds donorer og støttemodtagere.

Begrænset harmonisering af fondslove ville betyde harmonisering af de krav, fondene skal opfylde for at kunne blive registreret og operere i udlandet, dvs. de acceptable formål for en almennyttig fond, minimumsaktiver, registreringskrav og visse aspekter af intern ledelse. Medlemsstaterne ville skulle give fonde, der opfylder harmoniserede kriterier, lov til at operere i deres land uden at pålægge dem yderligere krav. Mulighederne for en mere omfattende harmonisering af nationale love om fonde og harmonisering af den skattemæssige behandling af fonde og deres donorer blev også overvejet.

Konsekvensanalysen af de foreslåede løsningsmodeller viste, at statutten for en europæisk almennyttig fond med automatisk anvendt ikke-diskriminerende skattebehandling ville være den mest hensigtsmæssige model, idet den fjerner grænseoverskridende hindringer for fonde og donorer og letter den effektive kanalisering af midler til almennyttige formål.

3. FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD 3.1. Retsgrundlag

Retsgrundlaget for den foreslåede forordning om statut for den europæiske fond er artikel 352 i TEUF, som sikrer det rette retsgrundlag, når ingen anden bestemmelse i traktaten giver EU-institutionerne de nødvendige beføjelser til at vedtage en foranstaltning.

Artikel 352 er hjemmelen for de nuværende europæiske retlige former på det selskabsretlige område, dvs. det europæiske selskab, den europæiske økonomiske firmagruppe og det europæiske andelsselskab. EF-Domstolen bekræftede i sin dom[12] om det europæiske andelsselskab, at artikel 352 var det korrekte retsgrundlag.

3.2. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Forslaget er helt i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der er brug for en EU-foranstaltning for at fjerne de nuværende nationale barrierer og restriktioner for fonde, når de opererer på tværs af EU. Den nuværende situation viser, at problemet ikke i tilstrækkelig grad løses på nationalt niveau, og at dets grænseoverskridende karakter kræver en fælles ramme for at styrke fondenes bevægelighed. Medlemsstaternes foranstaltninger alene ville ikke give det indre marked mulighed for at give optimale resultater for EU's borgere. Dette initiativ giver fondene mulighed for at vælge den foreslåede europæiske retlige form og få lettere ved at gennemføre deres grænseoverskridende aktiviteter.

Den foreslåede foranstaltning ville være egnet og ville ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for på tilfredsstillende vis at nå de mål, der er fastsat, og dermed iagttage proportionalitetsprincippet. Den sigter mod at skabe en ny retlig form ud over de nationale former uden at ændre de forskellige nationale love, som allerede gælder. Den ville overlade det til medlemsstaterne at vælge at opretholde og udvikle deres nationale retlige former og disses afgrænsning. For så vidt angår beskatning, ville den endvidere ikke erstatte medlemsstaternes love om skattebehandling af almennyttige fonde (og deres donorer) med et nyt sæt harmoniserede bestemmelser, men ville blot gøre de eksisterende bestemmelser automatisk gældende for den europæiske almennyttige fond (og dens donorer). Den foreslåede foranstaltning ville gøre noget ved de væsentligste hindringer for fonde, når de opererer på tværs af grænserne, uden at fastsætte udtømmende regler for den europæiske almennyttige fond og uden at indføre et nyt sæt skatteregler.

3.3. Reguleringsmiddel

En forordning er det mest hensigtsmæssige instrument til at sikre statuttens ensartethed i alle medlemsstater, da en europæisk retlig form kræver ensartet og direkte anvendelse af regler i hele EU.

4. NÆRMERE REDEGØRELSE FOR FORSLAGET

Kapitel I (Generelle bestemmelser) indeholder sagsgenstanden, gældende regler for den europæiske almennyttige fond (FE) og en række definitioner for at sikre, at der bruges klare begreber i forordningen.

Det indeholder de vigtigste træk ved FE: FE er en almennyttig enhed med status af juridisk person, der har fuld retsevne i alle EU-medlemsstater. Den har en grænseoverskridende dimension i form af aktiviteter eller et lovbestemt formål om at udføre aktiviteter i mindst to medlemsstater, og dens stiftelseskapital svarer til mindst 25 000 EUR. FE har lov til at deltage i økonomiske aktiviteter, så længe fortjenesten bruges til at forfølge dens almennyttige formål i overensstemmelse med forordningen. Af hensyn til retssikkerheden udarbejdes en udtømmende liste over de almennyttige formål, som accepteres i henhold til de civil- og skatteretlige love i de fleste medlemsstater.

Kapitel II (Stiftelse) indeholder information om metoder til stiftelse af FE, vedtægternes minimumsindhold samt registreringskrav.

Den europæiske almennyttige fond kan stiftes ex nihilo (ved en testamentarisk disposition, ved notarialdokument eller ved en skriftlig erklæring fra en eller flere fysiske og/eller juridiske personer eller et eller flere offentlige organer i overensstemmelse med gældende national ret), gennem fusion mellem almennyttige enheder, som er lovligt etableret i en eller flere medlemsstater, eller ved omdannelse af en national almennyttig enhed, der er lovligt etableret i en medlemsstat, til en europæisk almennyttig fond.

Kapitlet indeholder en liste over dokumenter og oplysninger, som skal ledsage ansøgningen om registrering, og som skal oplyses. For at lette registreringsprocessen skal registreringskontorerne endvidere samarbejde indbyrdes om dokumenter og oplysninger om FE.

Kapitel III (Den europæiske almennyttige fonds organisation) indeholder bestemmelser for bestyrelsen, administrerende direktører og tilsynsråd, bl.a. om interessekonflikter. Med henblik på at sikre FE's troværdighed og tillid skal den anvende høje standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed.

Kapitel IV (Vedtægtsmæssigt hjemsted og flytning af hjemsted). FE kan flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat og samtidig bevare sin status som juridisk person og dermed ikke være nødt til at gennemføre en afvikling.

Kapitel V (Inddragelse af medarbejdere og frivillige) indeholder bestemmelser om information og høring af medarbejdere og frivillige i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser. Forslaget indeholder ikke bestemmelser om medarbejderdeltagelse i bestyrelsen, da bestyrelsesdeltagelse i almennyttige enheder kun findes i meget få medlemsstater.

Kapitel VI (Opløsning af FE). Forordningen giver mulighed for, at FE omdannes igen til en almennyttig enhed, der er omfattet af loven i den medlemsstat, hvor fonden har sit hjemsted, på den betingelse, at omdannelsen er tilladt i henhold til FE's vedtægter. Kapitlet indeholder også regler for opløsning i tilfælde af, at formålet for FE er opfyldt eller ikke kan opfyldes, at den tid, den var oprettet for, er udløbet, eller at den har mistet alle sine aktiver.

Kapitel VII (Medlemsstatens tilsyn) giver de kompetente nationale tilsynsmyndigheder solide beføjelser med henblik på at gøre dem i stand til effektivt at overvåge aktiviteterne i de almennyttige enheder, de har ansvaret for. De har f.eks. beføjelse til at godkende en ændring i FE's formål, undersøge FE's anliggender, udsende advarsler til bestyrelsen og give bestyrelsen påbud om at overholde vedtægterne for FE samt forordningen og gældende national lov, afskedige et bestyrelsesmedlem eller foreslå domstolen at afskedige et bestyrelsesmedlem eller opløse en FE eller foreslå domstolen at afvikle den. Tilsynsmyndigheder skal også samarbejde og udveksle information med hinanden, og der er indføjet regler om registreringskontorers og tilsynsmyndigheders samarbejde med skattemyndigheder.

Kapitel VIII (Skattemæssig behandling). Forordningen indeholder bestemmelser om, at der automatisk skal anvendes de samme skattefordele på FE og dens donorer som på indenlandske almennyttige enheder. Det skyldes, at medlemsstaterne vil skulle betragte FE som ligestillet med almennyttige enheder oprettet i henhold til de pågældende medlemsstaters lovgivning. FE's donorer og støttemodtagere bør behandles efter samme princip.

Kapitel IX (Afsluttende bestemmelser) fastsætter, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Forslaget omfatter en revisionsklausul.

5. VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen konsekvenser for Den Europæiske Unions budget.

6. YDERLIGERE OPLYSNINGER

Den foreslåede forordning er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

2012/0022 (APP)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om statut for den europæiske almennyttige fond (FE)

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 352,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet[13],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[14],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[15],

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Almennyttige enheder bidrager gennem deres aktiviteter på mangfoldige områder til EU's grundlæggende værdier og målsætninger, f.eks. respekt for menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal, beskæftigelse og social fremgang, beskyttelse og forbedring af miljøet eller fremme af videnskabelige og teknologiske fremskridt.

(2) De retlige rammer for gennemførelsen af de almennyttige enheders aktiviteter i EU bygger på nationale love uden harmonisering på EU-niveau. Desuden er der betydelige forskelle mellem civil- og skatteretlige love på tværs af medlemsstaterne. Sådanne forskelle gør de almennyttige enheders grænseoverskridende transaktioner dyre og besværlige. Som følge heraf forbliver den grænseoverskridende kanalisering af midler til almennyttige formål i vid udstrækning underudnyttet.

(3) På baggrund af almennyttige enheders problemer og det forhold, at der ikke findes nogen anden europæisk retlig form, de kan benytte til deres aktiviteter, bør der åbnes mulighed for en europæisk form, der er særlig udformet til sådanne enheder, og som kunne oprettes over hele EU. Denne retlige form bør være så ensartet som muligt i hele EU for på bedste vis at fremme grænseoverskridende almennyttige aktiviteter.

(4) Europa-Parlamentet vedtog beslutninger den 6. april 2011 om et indre marked for europæere[16], den 19. februar 2009 om den sociale økonomi[17] og den 4. juli 2006 om den seneste udvikling og udsigter i relation til selskabsret[18] og udsendte en skriftlig erklæring den 10. marts 2011 om etablering af europæiske statutter for gensidige selskaber, foreninger og fonde[19], hvori det opfordrede til en statut for en europæisk fond.

(5) Det Økonomiske og Sociale Udvalg udsendte en udtalelse den 28. april 2010 om statutten for den europæiske fond[20]. Regionsudvalget udsendte en udtalelse den 1. april 2011 om en akt for det indre marked[21]. Begge udtalelser støttede Kommissionens initiativ til at etablere en statut for en europæisk almennyttig fond.

(6) Den europæiske almennyttige fond (i det følgende benævnt "FE") bør være undergivet de materielle regler, der fastsættes i denne forordning, og vedtægterne for FE. Nationale retsforskrifter, der gælder for almennyttige enheder, bør gælde for anliggender, som ikke er reguleret af forordningen eller FE's vedtægter, eller anliggender, som kun delvis reguleres af den.

(7) FE bør kun fremme almennyttige formål forstået som formål, der er til gavn for en bredt defineret gruppe af modtagere. Eftersom almennyttige enheders aktiviteter fokuserer på områder, der er vigtige for europæiske borgere og den europæiske økonomi, ville et sådant anvendelsesområde give de største sociale, økonomiske og miljømæssige fordele. Af hensyn til retssikkerheden bør det almennyttige formål defineres ved hjælp af en omfattende liste over formål.

(8) Statuttens hovedformål er at fjerne hindringer for fonde, der opererer på tværs af grænserne i EU. Derfor bør EU's foranstaltning fokusere på de almennyttige enheder, der allerede gennemfører aktiviteter i andre medlemsstater eller ifølge deres vedtægter har til hensigt at gøre det.

(9) FE har aktiver af en vis minimumsværdi for at gøre den troværdig for donorer og offentlige myndigheder, bevise, at dens formål er alvorligt ment, og forebygge misbrug af den retlige form. Kravet om aktiver af en vis minimumsværdi bør dog ikke gøre det for dyrt at oprette den europæiske fond og således gøre det vanskeligere at udnytte denne retlige form.

(10) For at være fuldt operationel bør FE have status af juridisk person og have fuld retsevne i alle medlemsstater og bør kunne iværksætte alle nødvendige aktiviteter for at forfølge sit almennyttige formål, så længe de er i overensstemmelse med dens vedtægter og denne forordning.

(11) Muligheden for at gennemføre økonomiske aktiviteter – både dem, som vedrører FE's almennyttige formål, og dem, som er uafhængige heraf – ville give FE en vigtig finansieringskilde og et middel til at øge de tilgængelige midler til almennyttige formål og bør tillades. For at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af aktiverne og beskytte kreditorerne bør der dog fastsættes en tærskel for tilladte uafhængige økonomiske aktiviteter.

(12) For at give FE mulighed for at forfølge sine grænseoverskridende aktiviteter bør den, hvor det er nødvendigt, have etableringsret, jf. artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(13) Med henblik på at gøre FE bredt tilgængelig for iværksættere og fonde bør det være muligt at oprette FE ex nihilo ved fusion mellem nationale almennyttige enheder eller ved at omdanne nationale almennyttige enheder til FE. For at gøre det lettere at oprette FE ved omdannelse eller grænseoverskridende fusion bør forordningen fastlægge regler om de respektive procedurer herfor. Fusioner mellem almennyttige enheder, der har deres hjemsted i den samme medlemsstat, bør være omfattet af den pågældende medlemsstats lovgivning.

(14) For ikke at pålægge almennyttige enheder unødvendige byrder bør formaliteterne for registrering af FE være begrænset til de krav, som er nødvendige af hensyn til retssikkerheden. De nationale registreringskontorer bør informere Kommissionen om de FE'er, de har registreret.

(15) For at give FE mulighed for at have retlige strukturer, der kan tilpasses dens behov og størrelse, og som kan udvikles i takt med aktiviteterne, bør FE frit i sine vedtægter kunne beslutte, hvilken intern organisation, der passer den bedst. Imidlertid bør der være fastlagt nogle obligatoriske bestemmelser i forordningen om ledelse og især om bestyrelsens rolle og pligter og om, hvor mange medlemmer bestyrelsen som minimum skal have. FE bør kunne oprette et tilsynsråd eller andre organer. Med henblik på at fremme uafhængige holdninger og kritisk udfordring bør FE's bestyrelse og tilsynsråd være tilpas mangfoldige hvad angår alder, køn, uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. En ligelig fordeling af begge køn er særlig vigtig for at sikre en passende repræsentation af befolkningen. På grund af forskelle i nationale ordninger bør ledelsesansvaret være omfattet af gældende national lovgivning.

(16) Det er væsentligt, at FE's aktiver bruges til at opfylde dens almennyttige formål. Der bør være klare regler for at undgå interessekonflikter, som kunne bringe dette princip i fare. Det bør i den forbindelse bemærkes, at ikke blot en faktisk interessekonflikt, men også bare forestillingen om en interessekonflikt kan påvirke FE's ry og image.

(17) Af hensyn til sin troværdighed bør FE anvende høje standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed. FE bør føre protokol over sine finansielle transaktioner og årsregnskaber. Disse regnskaber bør revideres i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF[22] og offentliggøres.

(18) For at FE kan få det fulde udbytte af det indre marked, bør den kunne flytte sit hjemsted fra én medlemsstat til en anden.

(19) I betragtning af FE's særlige karakteristika bør den overvåges af en statslig tilsynsmyndighed. Det er i øjeblikket tilfældet for nationale almennyttige enheder i alle medlemsstater. Med henblik på at udnytte de procedurer, nationale myndigheder allerede har udviklet, bør tilsynet finde sted på nationalt plan. Forordningen bør fastlægge stærke minimumsbeføjelser for at sikre tilsynsmyndigheder i hele EU passende og tilstrækkeligt ensartede beføjelser. Af hensyn til et effektivt tilsyn bør samarbejdet mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder sikres.

(20) Medlemsstaterne har stor frihed til at bestemme, hvilken skattemæssig behandling, der skal gælde for almennyttige enheder og deres donorer med hensyn til indkomst- og kapitalvindingsskatter, gave- og arveafgifter, ejendoms- og grundskatter, ejerskifteafgifter, registreringsafgifter, stempelafgifter og lignende skatter. Samtidig er det nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne ikke diskriminerer udenlandske almennyttige enheder og deres donorer.

(21) Mange medlemsstater har gunstige skatteordninger for almennyttige enheder og deres donorer. For at sikre almennyttige enheder i EU den størst mulige merværdi bør FE derfor kunne få de samme skattefordele, som medlemsstaten, hvor FE har sit hjemsted, indrømmer indenlandske almennyttige enheder. En sådan ikke-diskriminerende behandling bør også gælde for donorer, der yder donationer til FE, og for fondens støttemodtagere inden for eller på tværs af grænserne. Under alle omstændigheder bør denne behandling gælde, uden at FE eller dens donorer eller støttemodtagere behøver bevise, at FE er ligestillet med indenlandske almennyttige enheder.

(22) Medlemsstaterne bør indrømme FE samme skattemæssige behandling af deres økonomiske aktiviteter, herunder tilladte uafhængige økonomiske aktiviteter, som indenlandske almennyttige enheder. En skattemæssig præferencebehandling for økonomiske aktiviteter, herunder tilladte uafhængige økonomiske aktiviteter, bør overholde traktatens konkurrencebestemmelser, herunder statsstøttereglerne.

(23) Der skal vedtages bestemmelser for at garantere FE's medarbejderes ret til at blive informeret og hørt på det rette tværnationale niveau i situationer, hvor FE har et betydeligt antal medarbejdere i forskellige medlemsstater. For at sikre, at de praktiske ordninger til tværnational information og høring af medarbejdere passer til hver FE's særlige situation, bør disse ordninger primært bestemmes gennem en aftale mellem parterne i FE eller i mangel heraf gennem anvendelse af en række subsidiære forskrifter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne[23]. På baggrund af betydningen af frivilligt arbejde i fonde bør frivillige i langvarige aktiviteter inddrages i informations- og høringsprocessen i FE.

(24) Med henblik på en effektiv anvendelse af denne forordning bør medlemsstaterne sikre, at de bestemmelser, de vedtager i relation til forordningen, ikke fører til uforholdsmæssige lovgivningsmæssige begrænsninger for FE eller til diskriminerende behandling af FE sammenlignet med almennyttige enheder, der er omfattet af national lovgivning.

(25) Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, herunder for manglende overholdelse af forpligtelsen til i FE's vedtægter at regulere de anliggender, som forordningen foreskriver, og bør sikre, at de håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

(26) Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelse af denne forordning end artikel 352.

(27) Målene for den foreslåede foranstaltning om at lette almennyttige enheders grænseoverskridende aktiviteter kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da de indebærer oprettelse af en almennyttig enhedsform med fælles træk i hele EU, og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang bedre gennemføres på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(28) Denne forordning berører ikke bestemmelserne om politiske fonde på europæisk plan fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan[24] –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Afsnit 1

Genstand, gældende bestemmelser og definitioner

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter betingelserne for oprettelse og drift af en europæisk almennyttig fond (Fundatio Europaea, i det følgende benævnt "FE").

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)           "aktiver": enhver materiel eller immateriel ressource, der kan ejes eller kontrolleres for at producere værdi

2)           "uafhængig økonomisk aktivitet": en økonomisk aktivitet i FE, der ikke direkte tjener den almennyttige enheds almennyttige formål

3)           "testamentarisk disposition": et juridisk dokument i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor arvelader er bosiddende, som beskriver, hvorledes arveladers formue skal forvaltes og fordeles efter arveladers død

4)           "offentligt organ": en enhed, der yder offentlig service eller udfylder lovfæstede offentlige funktioner, hvad enten den juridisk er en del af den statslige, nationale, regionale eller lokale forvaltning eller andre offentlige myndigheder i henhold til loven

5)           "almennyttig enhed": en fond med et almennyttigt formål og/eller en lignende almennyttig juridisk person uden medlemskab oprettet i henhold til en af medlemsstaternes love

6)           "hjemland": den medlemsstat, hvor FE har sit vedtægtsmæssige hjemsted umiddelbart før flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat

7)           "værtsmedlemsstat": den medlemsstat, hvortil FE's vedtægtsmæssige hjemsted flyttes.

Artikel 3

Bestemmelser for FE

1. FE er underlagt bestemmelserne i denne forordning og FE's vedtægter.

2. I anliggender, der ikke, eller kun delvist, er reguleret af denne forordning og/eller vedtægterne for FE, er FE omfattet af følgende bestemmelser:

a)      de bestemmelser, medlemsstaterne vedtager for at sikre effektiv anvendelse af denne forordning

b)      med hensyn til anliggender, der ikke er dækket af litra a), bestemmelserne i national lov, som gælder for almennyttige enheder.

Artikel 4

Fremlæggelse af oplysninger

1. Information vedrørende FE, der skal fremlægges i medfør af denne forordning, offentliggøres i overensstemmelse med gældende national ret på en sådan måde, at den er let tilgængelig for offentligheden.

2. FE's breve og ordresedler, uanset om de foreligger i papirform eller elektronisk form, og FE's eventuelle hjemmeside indeholder:

a)      den information, der er nødvendig for at kunne identificere det registreringskontor, som nævnes i artikel 22, stk. 1, med FE's registreringsnummer i registret

b)      navnet på FE, den medlemsstat, hvor FE har sit hjemsted, adressen på hjemstedet

c)      eventuelle oplysninger om, at FE er under insolvensbehandling eller opløsning.

Afsnit 2

Generelle krav til FE

Artikel 5

Almennyttigt formål

1. FE er en uafhængigt etableret almennyttig enhed.

2. FE tjener almenvellet i bred forstand.

Den må kun oprettes med følgende formål, som fondens aktiver skal være uløseligt bundet til:

a)      kunst, kultur eller bevarelse af historisk kulturarv

b)      miljøbeskyttelse

c)      borger- eller menneskerettigheder

d)      afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion, handicap, seksuel orientering eller enhver anden form for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til loven

e)      social velfærd, bl.a. forebyggelse eller afhjælpning af fattigdom

f)       humanitærhjælp eller katastrofehjælp

g)      udviklingsbistand og udviklingssamarbejde

h)      bistand til flygtninge eller indvandrere

i)       beskyttelse af og støtte til børn, unge eller ældre

j)       bistand til eller beskyttelse af mennesker med handicap

k)      dyrebeskyttelse

l)       videnskab, forskning og innovation

m)     uddannelse

n)      europæisk og international forståelse

o)      sundhed, trivsel og lægehjælp

p)      forbrugerbeskyttelse

q)      bistand til eller beskyttelse af sårbare og dårligt stillede mennesker

r)       amatøridræt

s)       infrastrukturstøtte til almennyttige organisationer.

Artikel 6

Grænseoverskridende element

På registreringstidspunktet skal FE have aktiviteter eller have et lovbestemt formål om at gennemføre aktiviteter i mindst to medlemsstater.

Artikel 7

Aktiver

1. FE's aktiver udtrykkes i euro.

2. FE har aktiver svarende til mindst 25 000 EUR.

Artikel 8

Erstatningsansvar

FE's erstatningsansvar er begrænset til dens aktiver.

Afsnit 3

Retlig status og retsevne

Artikel 9

Retlig status

FE har status som juridisk person i alle medlemsstater.

FE får status som juridisk person på den dato, den indføres i registret i overensstemmelse med artikel 21, 22 og 23.

Artikel 10

Retsevne

1. FE har fuld retsevne i alle medlemsstater.

Medmindre vedtægterne indeholder begrænsninger, har FE alle de rettigheder, der er nødvendige for at udføre sine opgaver, herunder retten til at eje løsøre og fast ejendom, yde tilskud, rejse midler, modtage og opbevare donationer af enhver slags, bl.a. aktier og andre omsætningspapirer, arv og gaver "i naturalier" fra enhver lovlig kilde, herunder tredjelande.

FE har ret til at etablere sig i alle medlemsstater, hvor det er nødvendigt for gennemførelsen af dens aktiviteter.

2. FE må for at virkeliggøre sit formål handle på enhver lovlig måde i henhold til sine vedtægter, som er i overensstemmelse med dens almennyttige formål og denne forordning.

3. Medmindre der er anført begrænsninger i vedtægterne, må FE gennemføre sine aktiviteter i alle tredjelande.

Artikel 11

Økonomiske aktiviteter

1. Medmindre der er anført begrænsninger i vedtægterne, må FE frit indlede handel eller andre økonomiske aktiviteter, forudsat at en eventuel fortjeneste udelukkende bruges til forfølgelse af dens almennyttige formål.

2. Økonomiske aktiviteter, der er uafhængige af FE's almennyttige formål, er tilladt med op til 10 % af FE's årlige nettoomsætning, forudsat at resultaterne af de uafhængige aktiviteter præsenteres separat i regnskaberne.

Kapitel II

Stiftelse

Afsnit 1

Stiftelsesmåder

Artikel 12

Stiftelsesmåder

1. FE kan stiftes på en af følgende måder:

a)      en fysisk persons testamentariske disposition, jf. artikel 13

b)      notarialdokument eller skriftlig erklæring fra en eller flere fysiske og/eller juridiske personer eller et eller flere offentlige organer i overensstemmelse med gældende national ret, jf. artikel 13

c)      fusion mellem almennyttige enheder, som er lovligt etableret i en eller flere medlemsstater, jf. artikel 14, 15 og 16

d)      omdannelse af en national almennyttig enhed, der er lovligt etableret i en medlemsstat, til en FE, jf. artikel 17 og 18.

2. FE oprettes for en ubegrænset periode eller, hvis det er udtrykkeligt fastsat i dens vedtægter, for en bestemt periode på mindst to år.

Artikel 13

Stiftelse ved testamentarisk disposition, notarialdokument eller skriftlig erklæring

Den testamentariske disposition, notarialdokumentet eller den skriftlige erklæring skal som minimum:

a)      udtrykke hensigten om at oprette FE

b)      udtrykke hensigten om at yde en donation til FE

c)      bestemme FE's oprindelige aktiver

d)      bestemme FE's almennyttige formål.

Artikel 14

Stiftelse ved fusion

1. FE kan oprettes gennem fusion mellem almennyttige enheder, som er lovligt etableret i en eller flere medlemsstater, forudsat at en af de følgende betingelser er opfyldt:

a)      Fusionen mellem nationale almennyttige enheder er tilladt i henhold til gældende national ret.

b)      Fusionen er tilladt i henhold til hver af de fusionerende enheders vedtægter.

2. Bestyrelsen for hver af de fusionerende enheder træffer beslutning om fusionen. Beslutningen skal opfylde de krav til beslutningsdygtighed og flertal, som ville gælde for en national almennyttig enhed, der måtte ønske at fusionere med en anden national almennyttig enhed, eller, såfremt der ikke gælder sådanne regler, de krav, som ville gælde for en national almennyttig enhed, der måtte ønske at ændre sine vedtægter.

3. Med forbehold for artikel 16 finder en fusion mellem almennyttige enheder, der er lovligt etableret i den samme medlemsstat, sted i overensstemmelse med gældende national ret.

En fusion mellem almennyttige enheder, der er lovligt etableret i forskellige medlemsstater, finder sted i overensstemmelse med artikel 15.

Artikel 15

Anmodning om en grænseoverskridende fusion

1. En detaljeret anmodning om en fusion, som bestyrelsen har truffet beslutning om i medfør af artikel 14, stk. 2, forelægges af hver af de fusionerende enheder for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hver enhed er lovligt etableret, og offentliggøres eventuelt i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats regler.

2. Anmodningen om en fusion indeholder bestyrelsens beslutning, jf. artikel 14, stk. 2, og den fælles fusionsplan, der som minimum indeholder følgende:

a)      navn og adresse på hver af de fusionerende almennyttige enheder

b)      navn og adresse på det påtænkte hjemsted for FE

c)      de foreslåede vedtægter for FE

d)      måder til beskyttelse af kreditorernes og medarbejdernes rettigheder i de fusionerende enheder.

3. Hver kompetent myndighed behandler anmodningen om en fusion efter de samme procedurer og principper, som hvis det havde været en anmodning om en fusion, der ville resultere i en national almennyttig enhed.

4. I hver berørt medlemsstat udsteder den kompetente myndighed hurtigst muligt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet.

5. Efter registreringen af FE i medfør af artikel 21, 22 og 23 underretter registreringskontoret straks de kompetente myndigheder, jf. stk. 1, og eventuelt den registreringsansvarlige myndighed om, hvilke almennyttige enheder der er opløst ved fusionen.

Den gamle registrering fjernes straks, hvor det er relevant, men ikke før meddelelsen er modtaget.

Artikel 16

Fusionens konsekvenser

1. I tilfælde af fusion gennem stiftelse af en ny juridisk person overføres alle aktiver og passiver for hver almennyttig enhed til den nye FE, og de fusionerende enheder ophører med at eksistere.

2. I tilfælde af fusion gennem overtagelse overføres alle aktiver og passiver for den almennyttige enhed, som skal overtages, til den overtagende almennyttige enhed, idet den enhed, der skal overtages, ophører med at eksistere, og den absorberende juridiske person bliver til FE.

Artikel 17

Stiftelse ved omdannelse

1. FE kan stiftes ved at omdanne en almennyttig enhed, der er lovligt etableret i en medlemsstat, forudsat at det er tilladt i henhold til den omdannende enheds vedtægter.

2. Enhedens bestyrelse træffer beslutning om omdannelse til FE og om de fornødne ændringer af vedtægterne.

3. Stiftelse af FE ved omdannelse indebærer ikke afvikling af den almennyttige enhed eller fortabelse eller afbrydelse af dens status som juridisk person og påvirker ikke rettigheder eller forpligtelser, der måtte have eksisteret inden omdannelsen.

Artikel 18

Anmodning om omdannelse

1. En detaljeret anmodning om omdannelse, som bestyrelsen har truffet beslutning om i medfør af artikel 17, stk. 2, forelægges den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor hver enhed er lovligt etableret, og offentliggøres eventuelt i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats regler.

2. Anmodningen om omdannelse indeholder bestyrelsens beslutning, jf. artikel 17, stk. 2, og omdannelsesplanen, der som minimum indeholder følgende:

a)      navn og adresse på den almennyttige enhed, der er under omdannelse

b)      navn og adresse på det påtænkte hjemsted for FE

c)      de foreslåede vedtægter for FE

d)      måder til beskyttelse af kreditorernes og medarbejdernes rettigheder i den almennyttige enhed under omdannelse.

3. Den kompetente myndighed behandler anmodningen om omdannelse efter de samme procedurer og principper, som hvis det havde været en anmodning om at ændre den almennyttige enheds vedtægter.

4. Den kompetente myndighed udsteder hurtigst muligt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet.

5. Efter registreringen af FE i medfør af artikel 21, 22 og 23 underretter registreringskontoret straks den kompetente myndighed, jf. stk. 1, og eventuelt den myndighed, som er ansvarlig for registreringen af den almennyttige enhed under omdannelse.

Den gamle registrering fjernes straks, hvor det er relevant, men ikke før meddelelsen er modtaget.

Afsnit 2

Vedtægter

Artikel 19

Vedtægternes minimumsindhold

1. FE's vedtægter indeholder som minimum:

a)      navne på stifterne

b)      navnet på FE

c)      adresse på det vedtægtsmæssige hjemsted

d)      en beskrivelse af de almennyttige formål

e)      aktiver på stiftelsestidspunktet

f)       FE's regnskabsår

g)      antallet af medlemmer af bestyrelsen

h)      regler for udnævnelse og afskedigelse af bestyrelsen

i)       andre af FE's organer end bestyrelsen samt eventuelt deres funktioner

j)       procedure for ændring af vedtægterne

k)      den bestemte periode FE skal eksistere, hvis den ikke oprettes uden tidsbegrænsning

l)       udlodning af nettoaktiver efter afvikling

m)     datoen for vedtagelse af vedtægterne.

2. FE's vedtægter skal foreligge skriftligt og er omfattet af de formelle krav i den gældende nationale lov.

Artikel 20

Ændring af vedtægterne

1. Såfremt de gældende vedtægter er blevet uhensigtsmæssige for FE's funktionsmåde, kan bestyrelsen beslutte at ændre vedtægterne.

2. FE's formål kan kun ændres, hvis det aktuelle formål er opfyldt eller ikke kan opfyldes, eller hvis de(t) aktuelle formål klart ikke længere er en egnet og effektiv metode til at udnytte FE's aktiver.

3. En vedtægtsændring skal – i det omfang den påvirker FE's formål – være i overensstemmelse med stifterens vilje.

4. Bestyrelsen vedtager enstemmigt enhver ændring af FE's formål og forelægger den for tilsynsmyndigheden til godkendelse.

Afsnit 3

Registrering

Artikel 21

Registrering

1. FE registreres i én medlemsstat.

2. FE, som dannes gennem en fusion mellem to almennyttige enheder, der er lovligt etableret i den samme medlemsstat, registreres i den pågældende medlemsstat.

3. FE, der stiftes gennem en grænseoverskridende fusion, registreres i en af de medlemsstater, hvor de fusionerende enheder var lovligt etableret.

4. FE, der stiftes gennem omdannelse, registreres i den medlemsstat, hvor den omdannede enhed oprindelig var lovligt etableret.

Artikel 22

Registreringskontoret

1. Hver medlemsstat udpeger et registreringskontor med henblik på registrering af FE og underretter Kommissionen herom.

2. Registreringskontorerne, som udpeges i medfør af stk. 1, er ansvarlige for at opbevare information om de registrerede FE'er.

Registreringskontorerne samarbejder om dokumenter, information og nærmere oplysninger om FE'er.

3. Senest den 31. marts hvert år underretter registreringskontorerne Kommissionen om navn og adresse på hjemsted, registreringsnummer og branche for FE'er, der er registreret og slettet fra registret i det foregående kalenderår, og det samlede antal registrerede FE'er pr. 31. december det foregående år.

Artikel 23

Formaliteter ved registrering

1. Ansøgninger om registrering som FE ledsages af følgende dokumenter og nærmere oplysninger på det i henhold til den gældende nationale lov foreskrevne sprog:

a)      FE's navn og adresse på dets planlagte hjemsted i EU

b)      stiftelsesdokumenterne

c)      en undertegnet erklæring om de aktiver, der skal afsættes til FE's formål, eller anden form for bevis for kontant indbetaling af indskuddet eller for levering af indskuddet i naturalier samt nærmere oplysninger herom

d)      FE's vedtægter

e)      navne og adresser og eventuelt andre nødvendige oplysninger i overensstemmelse med den gældende nationale ret til identifikation af

i)        alle medlemmer af bestyrelsen og eventuelle suppleanter

ii)       alle andre personer, der er beføjede til at forpligte FE over for tredjemand og til at repræsentere den ved rettergang

iii)      FE's revisor(er)

f)       oplysning om, hvorvidt personerne i litra e), nr. i) og ii), repræsenterer FE alene eller i forening

g)      navne, formål og adresser for stiftende organisationer, hvis disse har status af juridiske personer, eller lignende relevante oplysninger vedrørende offentlige organer

h)      navne og adresser på FE's eventuelle kontorer, og nødvendige oplysninger til at identificere det kompetente registreringskontor og registreringsnummer

i)       hvis FE blev stiftet som følge af en fusion, følgende dokumenter:

i)        fusionsplan

ii)       attesterne i henhold til artikel 15, stk. 4, udstedt mindre end seks måneder før datoen for fremsendelse af ansøgningen

iii)      bevis for, at den gældende nationale lovs krav til beskyttelse af kreditorer og medarbejdere er overholdt

j)       hvis den europæiske fond blev stiftet som følge af en omdannelse, følgende dokumenter:

i)        omdannelsesplan

ii)       attesten i henhold til artikel 18, stk. 4, udstedt mindre end seks måneder før datoen for fremsendelse af ansøgningen

iii)      bevis for, at den gældende nationale lovs krav til beskyttelse af medarbejdere er overholdt

k)      en straffeattest og en erklæring fra medlemmerne af bestyrelsen om, at de ikke er erklæret uegnede til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem.

Medlemsstaterne forlanger ingen andre dokumenter eller nærmere oplysninger med henblik på registreringen.

Registreringskontoret eller eventuelt en anden kompetent myndighed kontrollerer, at dokumenter og nærmere oplysninger er i overensstemmelse med kravene i denne forordning og gældende national ret.

2. Registreringskontoret og eventuelt en anden kompetent myndighed kontrollerer, om ansøgeren opfylder kravene i denne forordning.

3. Registreringskontoret registrerer FE i løbet af 12 uger fra ansøgningsdatoen, hvis FE har fremsendt alle dokumenter og nærmere oplysninger, jf. stk. 1, og opfylder kravene i denne forordning.

Der kræves ingen yderligere godkendelse fra medlemsstaten efter registreringen.

4. Registreringskontorets afgørelse offentliggøres sammen med de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og d)-h).

Artikel 24

Ændringer i dokumenter og oplysninger, der fremsendes til registrering

1. Bestyrelsen eller enhver anden, der har bemyndigelse til at repræsentere FE, fremsender enhver ændring i de i artikel 23, stk. 1, omhandlede dokumenter og oplysninger til registreringskontoret senest 14 kalenderdage efter ændringen.

2. Efter enhver ændring i vedtægterne fremsender FE vedtægternes fulde tekst til registreringskontoret med den ændrede ordlyd. Ved forelæggelse af en ændring i den registrerede information vedlægges dokumentation for, at ændringen er blevet lovligt besluttet.

3. Registreringen af ændringer i dokumenter og nærmere oplysninger, jf. artikel 23, stk. 4, offentliggøres.

Artikel 25

FE's navn

1. Navnet på FE omfatter forkortelsen "FE".

2. Kun en FE må bruge forkortelsen "FE" i sit navn.

Enheder, hvis navne indeholder "FE" eller efterfølges af forkortelsen "FE", og som var registreret i en medlemsstat før denne forordnings ikrafttrædelsesdato, vil dog ikke blive bedt om at ændre deres navn eller forkortelse.

Artikel 26

Hæftelse for handlinger før registreringen af FE

Hæftelse for handlinger foretaget før registreringen af FE er omfattet af gældende national ret.

Kapitel III

FE's organisation

Artikel 27

Bestyrelsen

1. FE ledes af en bestyrelse bestående af et ulige antal, dog mindst tre, medlemmer, jf. FE's vedtægter.

2. Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme ved afstemning om beslutninger.

3. Medmindre andet er fastlagt i vedtægterne for FE eller i denne forordning, træffer bestyrelsen beslutninger med et flertal af medlemmernes stemmer.

Artikel 28

Bestyrelsens medlemmer

1. Medlemmer af bestyrelsen skal have fuld retsevne og må ikke ved lov eller ved en retlig eller administrativ afgørelse truffet i en medlemsstat være blevet erklæret uegnet til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem.

2. Medlemmer af bestyrelsen kan når som helst træde tilbage.

Et medlem af bestyrelsen træder tilbage i følgende situationer:

a)      Medlemmet opfylder ikke kravene, jf. stk. 1.

b)      Medlemmet opfylder ikke de krav, der er fastlagt i stiftelsesdokumenterne eller FE's vedtægter.

c)      Medlemmet er af en domstol dømt skyldig i finansielle uregelmæssigheder.

d)      Medlemmet har gennem sine handlinger eller udeladelser vist sig at være klart uegnet til at opfylde et bestyrelsesmedlems forpligtelser.

3. Såfremt vedtægterne for FE giver mulighed herfor, kan bestyrelsen eller tilsynsrådet afskedige et bestyrelsesmedlem af de i stk. 2, andet afsnit, anførte årsager.

Tilsynsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem af de i stk. 2, andet afsnit, anførte årsager eller kan eventuelt i henhold til gældende national ret indbringe afsættelsen for en kompetent domstol.

Artikel 29

Bestyrelsens og dens medlemmers opgaver

1. Bestyrelsen har følgende opgaver:

a)      tage ansvar for en korrekt administration, forvaltning og gennemførelse af FE's aktiviteter

b)      sikre overholdelse af FE's vedtægter, denne forordning og gældende national ret.

2. Medlemmerne af bestyrelsen varetager FE's tarv og handler i overensstemmelse med det almennyttige formål og har pligt til at udvise loyalitet under varetagelsen af deres ansvar.

Artikel 30

Administrerende direktører

1. Bestyrelsen kan udnævne en eller flere administrerende direktører til at varetage den daglige ledelse af FE efter bestyrelsens retningslinjer.

Formanden og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne kan ikke samtidig være administrerende direktører.

2. Administrerende direktører varetager FE's tarv og handler i overensstemmelse med det almennyttige formål og har pligt til at udvise loyalitet under varetagelsen af deres ansvar.

Artikel 31

FE's øvrige organer

Vedtægterne for FE kan fastsætte et tilsynsråd og andre organer.

Artikel 32

Interessekonflikter

1. Stifteren og eventuelt andre bestyrelsesmedlemmer, der kan have forretningsmæssige, familiemæssige eller andre forbindelser til stifteren eller til hinanden, som kunne skabe en faktisk eller potentiel interessekonflikt af en sådan art, at den kan påvirke hans/hendes dømmekraft, må ikke udgøre flertallet i bestyrelsen.

2. Ingen kan samtidig være medlem af både bestyrelsen og tilsynsrådet.

3. Ingen, hverken direkte eller indirekte, fortjeneste må udloddes til en stifter, et medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet, en administrerende direktør eller en revisor eller udvides til en person, der har et virksomhedsmæssigt eller tæt familiemæssigt forhold til dem, medmindre det er for udførelsen af deres opgaver i FE.

Artikel 33

Repræsentation af FE over for tredjemand

Bestyrelsen og enhver anden person, som bestyrelsen har bemyndiget, og som arbejder efter bestyrelsens instruktioner, kan repræsentere FE i forbindelser med tredjemand og i retssager.

Artikel 34

Gennemsigtighed og ansvarlighed

1. FE fører fuldstændig og nøjagtig protokol over alle finansielle transaktioner.

2. FE udarbejder og fremsender årsregnskaber og en årlig aktivitetsrapport til det kompetente nationale registreringskontor og til tilsynsmyndigheden senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning.

Den første rapporteringsperiode er perioden fra FE's registreringsdato, jf. artikel 21, 22 og 23, til den sidste dag i regnskabsåret, jf. vedtægterne.

3. Den årlige aktivitetsrapport skal som minimum indeholde følgende:

a)      information om FE's aktiviteter

b)      beskrivelse af, hvordan de almennyttige formål, FE er blevet oprettet for, er blevet fremmet i det givne regnskabsår

c)      en liste over tildelte tilskud under hensyntagen til støttemodtagernes privatlivs fred.

4. FE's årsregnskab revideres af en eller flere personer, som er godkendt til at foretage lovpligtig revision i overensstemmelse med de nationale regler, der er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF.

5. Det af bestyrelsen behørigt godkendte årsregnskab samt udtalelsen fra den person, der er ansvarlig for at revidere regnskabet, offentliggøres sammen med aktivitetsrapporten.

Kapitel IV

Vedtægtsmæssigt hjemsted og flytning heraf

Artikel 35

FE's hjemsted

FE har sit vedtægtsmæssige hjemsted og sit hovedkontor eller hovedaktivitetssted i EU.

Artikel 36

Flytning af vedtægtsmæssigt hjemsted

1. FE kan flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted fra én medlemsstat til en anden.

En sådan flytning fører ikke til afvikling af FE eller til oprettelse af en ny juridisk enhed eller påvirker nogen rettighed eller forpligtelse, der gjaldt før flytningen.

2. En flytning får virkning på datoen for FE's registrering i værtsmedlemsstaten.

3. FE flytter ikke sit vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den er genstand for tilsyn i henhold til de tilsynsbeføjelser, der er fastlagt i artikel 46, stk. 2, andet afsnit, hvis den er under opløsning, jf. artikel 40, eller hvis der er anlagt sag mod den med henblik på afvikling, insolvens eller lignende ordning, eller hvis flytningen er i strid med vedtægterne for FE eller ville bringe opfyldelsen af FE's formål i fare.

4. Registrering i værtsmedlemsstaten og slettelse af registret i hjemlandet offentliggøres.

Artikel 37

Flytningsprocedure

1. Bestyrelsen for FE forelægger et forslag om flytning for den kompetente myndighed i hjemlandet.

2. Flytningsforslaget skal som minimum omfatte følgende:

a)      navnet på FE, adressen på dens vedtægtsmæssige hjemsted i hjemlandet, den information, der er nødvendig for at kunne identificere registreringskontoret, jf. artikel 22, og FE's nummer i registret

b)      FE's foreslåede navn og adressen på det påtænkte vedtægtsmæssige hjemsted i værtsmedlemsstaten

c)      eventuelt ændrede vedtægter for FE

d)      den planlagte tidsplan for flytningen

e)      en rapport med forklaring og begrundelse af de juridiske og økonomiske aspekter af den foreslåede flytning og en redegørelse for flytningens følger for FE's kreditorer og medarbejdere.

3. Den kompetente myndighed i hjemlandet verificerer, at de situationer, der er anført i artikel 36, stk. 3, ikke foreligger, og udsteder hurtigst muligt en attest om, hvilke handlinger og formaliteter der skal opfyldes før flytningen.

4. FE forelægger følgende dokumenter og nærmere oplysninger for den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten.

a)      den i stk. 3 omhandlede attest

b)      det af bestyrelsen godkendte forslag til flytning

c)      dokumenter og nærmere oplysninger, jf. artikel 23, stk. 1.

5. Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten verificerer, at de materielle og formelle betingelser fastsat i dette kapitel vedrørende flytning af hjemsted er opfyldt og meddeler sin beslutning til det kompetente registreringskontor i værtsmedlemsstaten.

Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten kan kun afvise flytningen, hvis betingelserne i første afsnit ikke er opfyldt.

6. Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten registrerer FE. Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten underretter straks det kompetente registreringskontor i hjemlandet om registreringen af FE i værtsmedlemsstaten.

Det kompetente registreringskontor i hjemlandet fjerner straks FE fra registret, men ikke før meddelelsen er modtaget.

KAPITEL V

Inddragelse af medarbejdere og frivillige

                                                                    Artikel 38                

Medarbejderes og frivilliges repræsentation

1. Såfremt det samlede antal medarbejdere, som FE beskæftiger i EU, og antallet af dens kontorer er mindst 50, hvoraf mindst 10 ligger i hver af mindst to medlemsstater, nedsætter FE et europæisk samarbejdsudvalg, der repræsenterer medarbejderne i FE i overensstemmelse med stk. 2.

2. Når FE har op til 200 medarbejdere, opretter den et europæisk samarbejdsudvalg, hvis mindst 20 medarbejdere eller deres repræsentanter i mindst to medlemsstater anmoder herom.

Når FE har over 200 medarbejdere, opretter den et europæisk samarbejdsudvalg, når mindst 10 % af medarbejderne i mindst to medlemsstater eller repræsentanter for de pågældende medarbejdere anmoder herom.

De nationale foranstaltninger vedrørende de subsidiære forskrifter, jf. punkt 1, litra a)-e), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF, finder anvendelse på nedsættelse af det europæiske samarbejdsudvalg.

3. Repræsentanter for frivillige, der deltager i formelle frivillige aktiviteter i FE i en længere periode, har observatørstatus i det europæiske samarbejdsudvalg.

Antallet af repræsentanter skal være mindst én pr. medlemsstat, hvor der er mindst 10 frivillige til stede.

Artikel 39

Information og høring af medarbejdere og frivillige

1. Medarbejdere og frivillige i FE informeres og høres på EU-niveau om situationen, udviklingen, organisationen og beskæftigelsesmæssige anliggender i den pågældende FE gennem det europæiske samarbejdsudvalg, der er nedsat i overensstemmelse med artikel 38.

2. Det europæiske samarbejdsudvalg og bestyrelsen eller, i givet fald, de administrerende direktører for FE kan indgå en aftale om den praktiske tilrettelæggelse af information og høring af medarbejdere i FE.

3. Såfremt der ikke indgås en sådan aftale, finder de nationale foranstaltninger vedrørende de subsidiære forskrifter, jf. punkt 2-6 i bilag I til direktiv 2009/38/EF, anvendelse. Det samme gælder anliggender, som ikke er dækket af en aftale.

Kapitel VI

Opløsning af FE

Artikel 40

Opløsningsmetoder

FE kan opløses på en af følgende måder:

a)           omdannelse af FE til en almennyttig enhed i henhold til national ret, jf. artikel 41 og 42

b)           afvikling af FE, jf. artikel 43 og 44.

Artikel 41

Opløsning ved omdannelse

1. FE kan omdannes til en almennyttig enhed, der er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted, forudsat at omdannelsen er tilladt i henhold til vedtægterne for FE.

Omdannelsen kan først finde sted to år efter registreringen af FE.

2. Bestyrelsen for FE træffer beslutning om omdannelsen og de nødvendige ændringer af vedtægterne.

3. Omdannelsen fører ikke til afvikling af enheden eller til oprettelse af en ny juridisk person eller påvirker nogen rettighed eller forpligtelse, der gjaldt før omdannelsen.

Artikel 42

Anmodning om opløsning ved omdannelse

1. FE fremsender en detaljeret anmodning om opløsning ved omdannelse til den kompetente myndighed i medlemsstaten, hvor den har sit vedtægtsmæssige hjemsted, i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning.

2. Anmodningen om opløsning ved omdannelse omfatter bestyrelsens beslutning, jf. artikel 41, stk. 2, navn og adresse på det vedtægtsmæssige hjemsted for den FE, der er under omdannelse, foreslået navn, adresse og vedtægterne for den nye almennyttige enhed og metoderne til beskyttelse af medarbejdernes ret i den FE, der er under omdannelse.

3. Såfremt den kompetente myndighed godkender anmodningen om opløsning ved omdannelse, fremsender den anmodningen til registreringskontoret og eventuelt til den myndighed, som har ansvaret for registrering af den nye almennyttige enhed.

4. Ved modtagelse af den godkendte anmodning om opløsning ved omdannelse fjerner registreringskontoret straks FE fra registret, forudsat at den lovlige oprettelse af den nye almennyttige enhed er afsluttet.

5. Omdannelsen får virkning på den dato, hvor FE slettes fra det relevante register.

Omdannelsen offentliggøres.

Artikel 43

Beslutning om afvikling

1. Bestyrelsen for FE kan beslutte at afvikle FE i et af følgende tilfælde:

a)      Formålet med FE er opfyldt eller kan ikke opfyldes.

b)      Det tidsrum, FE blev oprettet for, er udløbet.

c)      FE har mistet alle sine aktiver.

Bestyrelsen fremsender sin beslutning om at afvikle FE til tilsynsmyndigheden til godkendelse.

2. Tilsynsmyndigheden kan efter at have hørt FE's bestyrelse beslutte at afvikle FE eller, hvor der er mulighed herfor i gældende national ret, indbringe afviklingen for en kompetent domstol i følgende situationer:

a)      Hvis bestyrelsen ikke har handlet i de i stk. 1 omhandlede tilfælde.

b)      Hvis FE til stadighed overtræder sine vedtægter, denne forordning eller gældende national ret.

Artikel 44

Afvikling

1. Hvis tilsynsmyndigheden har godkendt bestyrelsens beslutning i medfør af artikel 43, stk. 1, andet afsnit, eller hvis tilsynsmyndigheden eller eventuelt en domstol har besluttet at afvikle FE, anvendes FE's aktiver i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.

2. Når FE's kreditorer har opnået fyldestgørelse, overføres FE's eventuelt tilbageværende aktiver til en anden almennyttig enhed med et lignende almennyttigt formål eller anvendes ellers til almennyttige formål, der ligger så tæt som muligt på dem, FE blev oprettet for.

3. Endeligt regnskab indtil den dato, hvor afviklingen træder i kraft, sendes til tilsynsmyndigheden af bestyrelsen eller den likvidator, der er ansvarlig for afviklingen, sammen med en rapport med information om udlodning af de resterende aktiver. Disse dokumenter offentliggøres.

Kapitel VII

Medlemsstatstilsyn

Artikel 45

Tilsynsmyndighed

Hver medlemsstat udpeger en tilsynsmyndighed til varetagelse af tilsyn med de FE'er, som er registreret i den pågældende medlemsstat, og underretter Kommissionen herom.

Artikel 46

Tilsynsmyndighedens beføjelser og opgaver

1. Tilsynsmyndigheden sikrer, at bestyrelsen handler i overensstemmelse med vedtægterne for FE, denne forordning og gældende national ret.

2. Tilsynsmyndigheden har beføjelse til at godkende ændringer i FE's formål i medfør af artikel 20, stk. 4, og afvikling af FE i medfør af artikel 43, stk. 1, andet afsnit.

Med henblik på stk. 1 har tilsynsmyndigheden som minimum følgende beføjelser:

a)      hvis tilsynsmyndigheden har rimelig grund til at antage, at bestyrelsen for FE ikke handler i overensstemmelse med FE's vedtægter, denne forordning eller gældende national ret, at undersøge FE's anliggender og med henblik herpå forlange, at direktører og medarbejdere i FE samt dens revisor(er) stiller alle nødvendige oplysninger og dokumentation til rådighed

b)      hvis der er bevis for finansielle uregelmæssigheder, dårlig ledelse eller alvorligt misbrug, at udpege en uafhængig ekspert til at undersøge FE's anliggender for FE's regning

c)      hvis der er bevis for, at bestyrelsen ikke har handlet i overensstemmelse med FE's vedtægter, denne forordning eller gældende national ret, at udstede advarsler til bestyrelsen og give bestyrelsen påbud om at overholde vedtægterne for FE, denne forordning og gældende national ret

d)      at afsætte et bestyrelsesmedlem eller, hvor der er mulighed herfor i gældende nationale ret, indbringe afsættelsen for en kompetent domstol i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3, andet afsnit

e)      at beslutte at afvikle FE eller, hvor der er mulighed herfor i gældende national ret, at indbringe afviklingen af FE for en kompetent domstol i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2.

3. Uanset stk. 2 har tilsynsmyndigheden ikke beføjelse til at gå ind i forvaltningen af FE.

Artikel 47

Samarbejde mellem tilsynsmyndigheder

1. For at udøve tilsynsbeføjelser og tage de nødvendige skridt i henhold til artikel 46 samarbejder tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor FE har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og tilsynsmyndighederne i medlemsstater, hvor FE gennemfører sine aktiviteter.

2. Tilsynsmyndighederne giver hinanden al relevant information i tilfælde af FE's overtrædelse eller ved mistanke om, at FE overtræder sine vedtægter, denne forordning eller gældende national ret.

3. På anmodning af tilsynsmyndigheden i en medlemsstat, hvor FE gennemfører sine aktiviteter, undersøger tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor FE har sit hjemsted, FE's formodede overtrædelse.

Den tilsynsmyndighed, der modtager anmodningen, informerer den tilsynsmyndighed, som fremsætter anmodningen, om de konklusioner, den drager af de tilgængelige oplysninger, og om de foranstaltninger, den eventuelt træffer.

Artikel 48

Samarbejde med skattemyndigheder

1. Tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor FE har sit hjemsted, underretter skattemyndighederne i den pågældende medlemsstat, så snart den indleder en undersøgelse af formodede uregelmæssigheder, jf. artikel 46, stk. 2, andet afsnit, litra a), og når den udpeger en uafhængig ekspert, jf. artikel 46, stk. 2, andet afsnit, litra b).

2. Den underretter også skattemyndighederne om fremskridt i og resultater af undersøgelserne samt om eventuelle indskærpelser, den udsteder, eller sanktioner, den pålægger.

3. Registreringskontoret og tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor FE har sit hjemsted, stiller alle dokumenter og oplysninger vedrørende FE til rådighed for skattemyndighederne i alle medlemsstater.

Kapitel VIII

Skattemæssig behandling

Artikel 49

Skattemæssig behandling af FE

1. For så vidt angår indkomst- og kapitalvindingsskatter, gave- og arveafgifter, ejendoms- og grundskatter, ejerskifteafgifter, registreringsafgifter, stempelafgifter og lignende skatter, behandler den medlemsstat, hvor FE har sit hjemsted, FE skattemæssigt på samme måde som almennyttige enheder, der er etableret i den pågældende medlemsstat.

2. Med hensyn til skatterne i stk. 1 behandler andre medlemsstater end den, hvor FE har sit hjemsted, skattemæssigt FE på samme måde som almennyttige enheder, der er etableret i de pågældende medlemsstater.

3. Med henblik på stk. 1 og 2 betragtes FE som ligestillet med almennyttige enheder oprettet i medfør af lovgivningen i de berørte medlemsstater.

Artikel 50

Skattemæssig behandling af FE's donorer

1. Enhver fysisk eller juridisk person, der yder donationer til FE inden for eller på tværs af grænserne, underlægges med hensyn til indkomstskatter, gaveafgifter, ejerskifteafgifter, registreringsafgifter, stempelafgifter og lignende skatter den samme skattemæssige behandling som den, der gælder for donationer til almennyttige enheder, som er etableret i medlemsstaten, hvor donor har sit skattemæssige hjemsted.

2. Med henblik på stk. 1 anses den FE, der modtager donationen, i medfør af medlemsstatens lov for ligestillet med almennyttige enheder, der er etableret, hvor donor har sit skattemæssige hjemsted.

Artikel 51

Skattemæssig behandling af FE's støttemodtagere

FE's støttemodtagere behandles med hensyn til tilskud eller andre ydelser, de modtager, som om disse blev givet af en almennyttig enhed etableret i den medlemsstat, hvor støttemodtageren har sit skattemæssige hjemsted.

Kapitel IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 52

Effektiv anvendelse

Medlemsstaterne træffer alle passende foranstaltninger for at sikre en effektiv anvendelse af denne forordning senest to år efter dens ikrafttræden.

Artikel 53

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [to år efter forordningens ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 54

Revision af forordningen

Syv år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om forordningens anvendelse og eventuelle forslag til ændringer.

Artikel 55

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra [to år efter sin ikrafttræden].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8.2.2012.

                                                                       På Rådets vegne          

                                                                       Formand

[1]               KOM(2010) 2020.

[2]               KOM(2011) 206.

[3]               KOM(2010) 603.

[4]               KOM(2011) 682.

[5]               Europa-Parlamentets beslutning af 6. april 2011 om et indre marked for europæere (2010/2278(INI)), skriftlig erklæring 84/2010, P7_DCL(2010)0084, Europa-Parlamentets beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi (2008/2250(INI)) og Europa-Parlamentets beslutning om den seneste udvikling og udsigter i relation til selskabsret (2006/2051(INI)).

[6]               INT/498 – CESE 634/2010 – april 2010.

[7]               CdR 330/2010 fin.

[8]               Jf. forordning (EF) nr. 1524/2007 af 18. december 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan.

[9]               Kommissionens arbejdsprogram 2012, punkt 76,

[10]             Jf. http://ec.europa.eu/internal_market/company/docs/eufoundation/feasibilitystudy_en.pdf, herefter "feasibilityundersøgelsen".

[11]             CLEG består af eksperter i selskabsret fra nationale forvaltninger og mødes tre gange om året under ledelse af GD for det Indre Marked og Tjenesteydelser.

[12]             Sag C-436, Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union.

[13]             EUT C af …, s. .

[14]             EUT C af …, s. .

[15]             EUT C af …, s. .

[16]             2010/2278(INI).

[17]             2008/2250(INI).

[18]             2006/2051(INI).

[19]             Skriftlig erklæring 84/2010, P7_DCL(2010)0084.

[20]             INT/498 – CESE 634/2010 – april 2010.

[21]             CdR 330/2010 fin.

[22]             EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.

[23]             EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28.

[24]             EUT L 297 af 15.11.2003, s. 1.