Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011PC0896

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om offentlige indkøb

/* KOM/2011/0896 endelig - 2011/0438 (COD) */

No longer in force, Date of end of validity: 26/02/2014

52011PC0896

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om offentlige indkøb /* KOM/2011/0896 endelig - 2011/0438 (COD) */


BEGRUNDELSE

1. Baggrunden for forslaget

· Forslagets begrundelse og formål

Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020) er baseret på tre forbundne og gensidigt forstærkende prioriteter: udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation; fremme af en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi; og fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk samhørighed.

Offentlige indkøb spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien som et af de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at nå disse mål ved at forbedre erhvervsklimaet og betingelserne for erhvervslivets innovationsmuligheder og ved større udbredelse af grønne offentlige indkøb ved at støtte overgangen til en ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi. Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at politikken for offentlige indkøb skal sikre en mere effektiv brug af offentlige midler, og at markederne for offentlige indkøb skal være åbne i hele EU.

Stillet over for disse udfordringer er det nødvendigt at revidere og modernisere den gældende lovgivning om offentlige indkøb, så den bliver bedre egnet til tage hensyn til den ændrede politiske, sociale og økonomiske situation.

Europa-Kommissionen medtog i sin meddelelse af 13. april 2011 om "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid" blandt de tolv prioriterede nøgleaktioner til vedtagelse af EU-institutionerne før udgangen af 2012 en revideret og moderniseret lovgivningsmæssig ramme for offentlige kontrakter med det formål at gøre tildelingen af kontrakter mere fleksibel samt sikre, at offentlige kontrakter udnyttes bedre til støtte for andre politikker.

Dette forslag har to supplerende mål:

· Mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler for at sikre de bedst mulige resultater af indkøb med hensyn til penge. Dette vedrører især en forenkling og fleksibilisering af de gældende regler om offentlige indkøb. Forenklede og mere effektive fremgangsmåder vil være en fordel for alle økonomiske aktører og vil lette SMV'ers og grænseoverskridende tilbudsgiveres deltagelse.

· Give ordregiverne bedre mulighed for at anvende offentlige indkøb til støtte for fælles samfundsmæssige mål såsom miljøbeskyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af innovation, beskæftigelse og social integration samt sikring af de bedst mulige betingelser for tilvejebringelse af sociale tjenester af høj kvalitet.

· Generel baggrund

Offentlige indkøb spiller en vigtig rolle i EU's generelle økonomiske formåen. De offentlige myndigheder bruger ca. 18 % af EU's BNP på varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder. Under hensyntagen til mængden af indkøb kan indgåelse af offentlige kontrakter anvendes som en virkningsfuld løftestang til at nå et indre marked, der fremmer intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Den gældende generation af direktiver om offentlige indkøb - direktiv 2004/17/EF[1] og 2004/18/EF[2] - er resultatet af en lang udviklingsproces, som startede i 1971 med vedtagelsen af direktiv 71/305/EØF. Ved at garantere gennemsigtige og ikkediskriminerende fremgangsmåder er det primære formål med disse direktiver at sikre, at økonomiske aktører i hele det indre marked i fuld udstrækning kan drage nytte af de grundlæggende rettigheder ved konkurrencen om offentlige kontrakter.

En omfattende økonomisk vurdering har vist, at direktiverne om offentlige indkøb i betydelig grad har nået deres mål. De har ført til større gennemsigtighed og mere konkurrence, samtidig med at de har resulteret i målbare besparelser via lavere priser.

De berørte parter har ikke desto mindre stillet krav om en gennemgang af direktiverne om offentlige indkøb med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dem bedre egnede til at tage hensyn til den ændrede politiske, sociale og økonomiske situation. Forenklede og mere effektive fremgangsmåder vil øge de ordregivende myndigheders fleksibilitet, være en fordel for alle økonomiske aktører og vil lette SMV'ers og grænseoverskridende tilbudsgiveres deltagelse. Forbedrede regler for offentlige indkøb vil desuden give de ordregivende myndigheder bedre mulighed for at anvende offentlige indkøb til støtte for fælles samfundsmæssige mål, såsom miljøbeskyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af innovation og social integration samt sikring af de bedst mulige betingelser for tilvejebringelse af sociale tjenester af høj kvalitet. Disse målsætninger blev bekræftet af resultaterne af en høring af de berørte parter udført af Kommissionen i foråret 2011, hvor langt størstedelen af aktørerne støttede forslaget om at revidere direktiverne om offentlige indkøb for at tilpasse dem bedre til de nye udfordringer, som både offentlige ordregivere og økonomiske aktører står overfor.

· Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

Forslaget vil sammen med det foreslåede nye forsyningsvirksomhedsdirektiv erstatte direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF som hovedelementerne i EU's lovgivningsmæssige ramme for offentlige kontrakter.

Direktivet suppleres af de øvrige elementer i denne lovgivningsmæssige ramme:

· Direktiv 2009/81/EF[3] fastsætter særlige regler for indgåelse af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet

· Direktiv 89/665/EØF[4] fastsætter fælles normer for nationale klageprocedurer for at sikre, at der findes hurtige og effektive klagemuligheder i alle EU's medlemsstater, hvor tilbudsgivere mener, at kontrakterne er tildelt på uhæderlig vis.

· Overensstemmelse med EU's andre politikker og mål

Dette initiativ gennemfører Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020) og Europa 2020-flagskibsinitiativerne om en digital dagsorden for Europa (KOM(2010) 245), Innovations-EU (KOM(2010) 546), en integreret industripolitik for en globaliseret verden (KOM(2010) 614), Energi 2020 (KOM(2010) 639) samt et ressourceeffektivt Europa (KOM(2011) 21). Initiativet gennemfører også akten for det indre marked (COM(2011) 206), især den tolvte nøgleaktion "Revideret og moderniseret lovgivningsmæssig ramme for offentlige kontrakter". Det er et strategisk initiativ i Kommissionens arbejdsprogram 2011.

2. Resultater af konsekvensanalyser og Høring af interesserede parter

· Høring af interesserede parter

Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil

Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 en grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb - Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb[5], der lancerede en bred offentlig høring om mulighederne for lovgivningsmæssige ændringer for at gøre tildelingen af kontrakter lettere og mere fleksibel samt sikre, at offentlige kontrakter udnyttes bedre til støtte for andre politikker. Formålet med grønbogen var at udpege en række vigtige reformområder og høre interessenternes mening om konkrete muligheder for ændringer i lovgivningen. Blandt de emner, der blev taget op, var behovet for forenkling og fleksibilisering af fremgangsmåder, strategisk udnyttelse af offentlige indkøb for at fremme andre politiske målsætninger, SMV'ers forbedrede adgang til offentlige kontrakter samt bekæmpelse af favorisering, bestikkelse og interessekonflikter.

Den offentlige høring sluttede den 18. april 2011 og blev modtaget med stor interesse. Der blev i alt modtaget 623 svar, som kom fra en lang række interessegrupper, herunder centrale myndigheder i medlemsstaterne, lokale og regionale offentlige indkøbere og deres sammenslutninger, virksomheder, branchesammenslutninger, akademikere, civilsamfundsorganisationer (herunder arbejdstagerorganisationer) samt offentligheden generelt. Størstedelen af svarene kom fra Det Forenede Kongerige, Tyskland, Frankrig og i mindre omfang fra Belgien, Italien, Nederlandene, Østrig, Sverige, Spanien og Danmark.

Resultaterne af høringen blev opsummeret i et referat[6] og blev fremlagt og drøftet ved en offentlig konference den 30. juni 2011[7].

Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem

Langt størstedelen af interessenterne bifaldt Kommissionens initiativ om at revidere den nuværende politik for offentlige indkøb. Blandt de forskellige emner i grønbogen lagde interessenterne især stor vægt på behovet for at forenkle fremgangsmåderne og gøre dem mere fleksible. Et klart flertal blandt alle interessentgrupper støttede eksempelvis idéen om i større udstrækning at bruge udbud med forhandling. Der var desuden kraftig støtte til foranstaltninger, der kan lette de administrative byrder i forbindelse med valget af tilbudsgiver.

Der var delte meninger blandt interessenterne om den strategiske brug af offentlige indkøb til at nå Europa 2020-strategiens samfundsmæssige mål. Mange aktører, især erhvervslivet, var generelt tilbageholdende over for ideen om at bruge offentlige indkøb til støtte for andre politiske mål. Andre berørte parter, især civilsamfundsorganisationer, var meget positive over for en sådan strategisk brug og slog til lyd for vidtrækkende ændringer af selve principperne for EU's politik for offentlige indkøb.

· Inddragelse og udnyttelse af ekspertise

Ud over høringen om grønbogen foretog Kommissionen i 2010/2011 en omfattende evaluering af indvirkningen og effekten af EU's lovgivning om offentlige indkøb med udgangspunkt i en omfattende række beviser samt ny uafhængig forskning. Undersøgelserne vurderede primært omkostningerne ved og effekten af fremgangsmåderne ved indkøb, spørgsmål om grænseoverskridende indkøb, SMV'ers adgang til markeder for offentlige indkøb samt den strategiske anvendelse af offentlige indkøb i Europa.

Resultaterne af evalueringen viste tydeligt, at direktiverne om offentlige indkøb (2004/17/EF og 2004/18/EF) har bidraget til at skabe en kultur med gennemsigtighed og resultatorienterede indkøb, der tilvejebringer besparelser og forbedrede kvalitetsmæssige og indkøbsmæssige resultater, som langt overgår offentlige indkøberes og leverandørers omkostninger ved at gøre brug af fremgangsmåderne. Evalueringen fandt desuden, at forskelle i gennemførelsen og anvendelsen af direktiverne har medført forskellige resultater i de enkelte medlemsstater. Den tid, det tager at gennemføre fremgangsmåderne, og offentlige indkøberes omkostninger varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat.

· Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen og resuméet heraf giver en oversigt over de forskellige muligheder for hver af de fem grupper af grundlæggende problemer (administrativ organisation, omfang, fremgangsmåder, strategiske indkøb og adgang til indkøbsmarkeder). På grundlag af en analyse af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder blev der identificeret en række foretrukne løsninger med det formål at optimere synergien mellem de forskellige løsninger og dermed gøre det muligt at spare, når én type foranstaltning neutraliserer forbundne omkostninger som følge af en anden type (f.eks. eventuelle øgede krav om fremgangsmåde forårsaget af strategiske indkøbsforanstaltninger kan til dels neutraliseres ved besparelse i forbindelse med den forbedrede udformning af fremgangsmåderne ved indkøb). Disse foretrukne løsninger udgør grundlaget i nærværende forslag.

Udkastet til rapporten om konsekvensanalysen blev grundigt gennemgået af Udvalget for Konsekvensanalyse, som udbad sig tilføjelser især om identificeringen af de særlige elementer i de lovgivningsrammer, der skal behandles, beskrivelsen af de løsninger, der skal drøftes, en dyberegående cost-benefit-analyse af de udvalgte overordnede foranstaltninger samt den systematiske integrering af aktørernes synspunkter, både for så vidt angår problemstilling og supplerende konsekvensanalyse. Disse henstillinger til forbedring blev indarbejdet i den endelige rapport. Udtalelsen fra Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) vedrørende rapporten er offentliggjort sammen med dette forslag, den endelige konsekvensanalyse og et resumé heraf.

3. Forslagets juridiske indhold

· Retsgrundlaget

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 53, stk. 1, artikel 62 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

· Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence.

Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grund:

Samordningen af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb over visse tærskelværdier har vist sig at være et vigtigt redskab for virkeliggørelsen af det indre marked på området for offentlige indkøb ved at garantere økonomiske aktører faktisk og lige adgang til offentlige kontrakter i hele det indre marked. Erfaringerne med direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF samt med de tidligere generationer af direktiver om offentlige indkøb har vist, at europæiske fremgangsmåder ved indkøb giver gennemsigtighed og objektivitet i offentlige indkøb, som fører til betydelige besparelser og forbedrede resultater på indkøbsområdet, hvilket medlemsstaternes myndigheder og i sidste instans de europæiske skatteydere drager fordel af.

Dette mål kunne ikke i tilstrækkelig grad opnås gennem foranstaltninger fra medlemsstaternes side, som uvægerligt vil føre til forskelligartede krav og mulige modstridende procedureordninger, som vil øge reglernes kompleksitet og medføre uberettigede hindringer for grænseoverskridende aktiviteter.

Derfor opfylder forslaget nærhedsprincippet.

· Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går længere end nødvendigt for at opfylde målsætningen om at sikre et velfungerende indre marked gennem en række europæiske samordnede fremgangsmåder ved indkøb. Forslaget er desuden baseret på en "værktøjskasse"-tilgang, som giver den enkelte medlemsstat maksimal fleksibilitet til at tilpasse fremgangsmåderne og værktøjerne til dens særlige situation.

Sammenlignet med de gældende direktiver om offentlige indkøb vil forslaget i betydelig grad nedbringe den administrative byrde forbundet med gennemførelsen af fremgangsmåden både for de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører. Hvor der forventes nye krav (f.eks. i forbindelse med strategiske indkøb), modsvares de af fjernelsen af begrænsninger på andre områder.

· Reguleringsmiddel/reguleringsform

Eftersom grundlaget for forslaget er artikel 53, stk. 1, artikel 62 og 114 i TEUF, vil det, til bestemmelser, der skal finde anvendelse på både vareindkøb og indkøb af ydelser, være i strid med traktaten at anvende en forordning. Det foreslåede reguleringsmiddel er derfor et direktiv.

I forbindelse med konsekvensanalyseprocessen blev ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller forkastet af årsager nærmere angivet i konsekvensanalysen.

4. Budgetmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser.

5. Andre oplysninger

· Ophævelse af gældende lovgivning

Vedtagelse af forslaget medfører ophævelse af den gældende lovgivning (direktiv 2004/18/EF).

· Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul

Forslaget indeholder en revisionsklausul vedrørende de økonomiske virkninger af tærskelværdierne.

· Overgangsforanstaltninger og skriftlige redegørelser

Forslaget vedrører et område, hvor formålet med EU-lovgivningen er samordning, hvilket har væsentlig indvirkning på en lang række nationale lovområder. Uden at det berører samordningsformålet, udgør mange bestemmelser fuld harmonisering, og forslaget omfatter mange lovmæssige forpligtelser. Medlemsstaterne supplerer EU-bestemmelser med nationale yderligere bestemmelser, således at hele systemet bliver operationelt.

I denne forbindelse har Kommissionen identificeret en række faktorer, som nødvendiggør redegørelser fra medlemsstaterne, både for at opnå en korrekt forståelse af gennemførelsesforanstaltningerne, og for at hele billedet af udbudsreglerne bliver rigtigt på nationalt plan:

– gennemførelsesforanstaltningerne vedtages på forskellige institutionelle niveauer (nationalt/føderalt, regionalt og lokalt)

– ud over de forskellige lovgivningslag fastsættes bestemmelserne i mange medlemsstater også efter den berørte sektor eller det pågældende udbuds art

– administrative foranstaltninger af almen eller særlig art supplerer og overlapper af og til den primære lovgivningsramme.

Kun medlemsstaterne kan forklare, hvordan de forskellige foranstaltninger gennemfører EU-direktiverne om offentlige indkøbskontrakter, og hvordan de virker på hinanden.

Derfor bør dokumenter, som redegør for forbindelsen mellem de forskellige dele af dette direktiv og de tilsvarende dele af nationale gennemførelsesforanstaltninger, fremsendes sammen med gennemførelsesforanstaltningerne, særlig sammenligningstabeller, som er et operationelt værktøj til analyse af de nationale foranstaltninger.

· Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.

· Nærmere beskrivelse af forslaget

1) Forenkling og fleksibilisering af fremgangsmåderne ved indkøb

Det foreslåede direktiv indeholder bestemmelser for en forenkling og fleksibilisering af procedureordningen fastsat i de gældende direktiver om offentlige indkøb. Til dette formål indeholder det følgende foranstaltninger:

Præcisering af anvendelsesområde: Det grundlæggende koncept i "indkøb", som også forekommer i titlen på det foreslåede direktiv, er blevet nyindført for bedre at fastlægge anvendelsesområdet for og formålet med indkøbslovgivningen og lette anvendelsen af tærskelværdierne. Definitionen af visse nøglebegreber, der fastsætter direktivets anvendelsesområde (såsom offentligretligt organ, offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter, blandede kontrakter), er blevet revideret på baggrund af Domstolens retspraksis. Forslaget tilstræber samtidigt at opretholde kontinuitet i anvendelsen af begreber og koncepter, der er udviklet i årenes løb gennem Domstolens retspraksis, og som er velkendt af embedsmændene. Det bør i den forbindelse bemærkes, at mindre afvigelser i ordlyden og fremlæggelsen kendt fra de tidligere direktiver ikke nødvendigvis betyder et ændret indhold, men kan skyldes forenklingen af teksten.

Den traditionelle skelnen mellem såkaldte prioriterede og ikkeprioriterede tjenesteydelser (A- og B-tjenesteydelser) vil blive afskaffet. Resultaterne af evalueringen har vist, at det ikke længere er berettiget at begrænse den fulde anvendelse af lovgivningen om indkøb til en afgrænset gruppe af tjenesteydelser. Det blev imidlertid også klart, at den lovmæssige indkøbsordning ikke er tilpasset sociale tjenesteydelser, som behøver et særligt regelsæt (se nedenfor).

Tilgangen med værktøjskassen: Medlemsstaternes systemer vil indeholde to grundlæggende fremgangsmåder, offentlige og begrænsede udbud. De kan endvidere, i henhold til visse betingelser, gøre brug af udbud med forhandling, den konkurrenceprægede dialog og/eller innovationspartnerskaber, en ny fremgangsmåde ved innovative indkøb (se nedenfor).

Ordregivende myndigheder vil desuden råde over seks specifikke indkøbsteknikker og ‑værktøjer til samlet og elektronisk indkøb: rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer, elektroniske auktioner, elektroniske kataloger, indkøbscentraler og fælles indkøb. Sammenlignet med det nuværende direktiv er disse værktøjer blevet forbedret og præciseret med henblik på at lette elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer.

Lempet ordning for ordregivende myndigheder på lavere niveau: I overensstemmelse med WTO's aftale om offentlige indkøb indeholder forslaget en forenklet indkøbsordning, som gælder for alle ordregivende myndigheder på et lavere niveau end statslig forvaltning, såsom lokale og regionale myndigheder. Disse indkøbere kan anvende en vejledende forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud. Hvis de gør brug af denne mulighed, behøver de ikke offentliggøre en særskilt udbudsbekendtgørelse, før de iværksætter indkøbsproceduren. De kan også fastsætte visse frister mere fleksibelt efter gensidig aftale med deltagerne.

Fremme af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer: Offentlige indkøberes anvendelse af elektronisk kommunikation og transaktionsbehandling kan give betydelige besparelser og forbedrede resultaterne af offentlige udbud og samtidig mindske spild og fejl. Forslaget har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre overgangen til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og gøre det muligt for leverandørerne at deltage i offentlige onlineindkøbsprocedurer i hele det indre marked. Med henblik herpå indeholder det foreslåede direktiv bestemmelser om den obligatoriske fremsendelse af meddelelser i elektronisk form, den obligatoriske tilgængelighed af udbudsdokumenterne og pålægger overgangen til fuldstændig elektronisk kommunikation, især elektronisk indsendelse, for alle indkøbsprocedurer inden for en overgangsperiode på to år. Forslaget strømliner og forbedrer dynamiske indkøbssystemer og elektroniske kataloger, som er fuldt ud elektroniske værktøjer til offentlige indkøb, og som er særligt tilpassede indkøbscentralers stærkt aggregerede indkøb. Anvendelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer vil også give de ordregivende myndigheder mulighed for at forhindre, opdage og afhjælpe fejl, der generelt skyldes forkert forståelse eller fortolkning af reglerne for offentlige indkøb.

Modernisering af fremgangsmåderne: Forslaget fastsætter en mere fleksibel og brugervenlig tilgang til visse vigtige funktioner i fremgangsmåderne ved indkøb. Frister for deltagelse og indsendelse af tilbud er blevet afkortet, hvilket giver mulighed for hurtigere og mere strømlinede indkøb. Sondringen mellem udvælgelse af tilbudsgivere og tildeling af kontrakt, som ofte fører til fejl og misforståelser, er gjort mere fleksibel, så de ordregivende myndigheder kan bestemme den mest praktiske rækkefølge ved at undersøge tildelingskriterierne før udvælgelseskriterierne og tage hensyn til tilrettelæggelse og kvalitet af de medarbejdere, der er udpeget til at udføre kontrakten som et tildelingskriterium.

Begrundelserne for udelukkelse af ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret og præciseret. Ordregivende myndigheder vil være berettiget til at udelukke økonomiske aktører, som har udvist betydelige eller vedvarende mangler ved udførelsen af tidligere kontrakter. Forslaget giver desuden mulighed for "selvrensning". De ordregivende myndigheder accepterer muligvis ansøgere eller tilbudsgivere trods tilstedeværelsen af en udelukkelsesgrund, hvis der er truffet passende foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af ulovlige handlinger og effektivt forhindre yderligere forekomster af illoyal adfærd.

Ændring af kontrakterne i deres løbetid er blevet mere og mere relevant og problematisk for embedsmændene. En særlig bestemmelse om ændring af kontrakter omhandler de grundlæggende løsninger udformet på baggrund af retspraksis og giver en pragmatisk løsning til imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der nødvendiggør en tilpasning af en offentlig kontrakt under dens løbetid.

2) Strategisk brug af offentlige indkøb til håndtering af nye udfordringer

Det foreslåede direktiv er baseret på bemyndigende tilgang, som giver ordregivende myndigheder de nødvendige instrumenter til at bidrage til opnåelsen af de strategiske Europa 2020-mål ved at anvende deres købekraft til at indkøbe varer og tjenesteydelser, som fremmer innovation, respekterer miljøet og bekæmper klimaændringer og samtidig øger beskæftigelsen, forbedrer folkesundheden og de sociale forhold.

Livscyklusomkostninger: Forslaget giver offentlige indkøbere mulighed for at basere beslutningen om tildeling på de livscyklusbaserede omkostninger af de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der skal indkøbes. Livscyklus omfatter alle stadier af varen eller arbejdet eller ydelsen af en tjeneste, fra anskaffelse af råvarer eller generering af ressourcer indtil bortskaffelse, rydning og afslutning. De omkostninger, der skal tages hensyn til, omfatter ikke kun direkte monetære udgifter, men også eksterne miljøomkostninger, hvis de kan værdisættes og verificeres. Hvis der foreligger en fælles EU-metode til beregning af livscyklusomkostninger, skal de ordregivende myndigheder gøre brug af den.

Produktionsproces: De ordregivende myndigheder kan henvise til alle de faktorer, der er direkte knyttet til produktionsprocessen, i de tekniske specifikationer og i tildelingskriterierne. Dette omfatter eksempelvis anvendelse af særlige miljø- og klimavenlige metoder i produktionsprocessen for indkøbte varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser eller, til en vis grad, arbejdsforholdene for personer i produktionsprocessen eller beskæftigelse af handicappede. Det udelukker på den anden side krav, der ikke er forbundet med produktionsprocessen for de varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er omfattet af indkøbet, f.eks. de generelle krav til virksomhedernes sociale ansvar for hele virksomheden.

Mærkning: Ordregivende myndigheder kan kræve, at bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser har særlig mærkning, der certificerer miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, forudsat at de også accepterer lignende mærkning. Dette gælder eksempelvis den europæiske eller (multi-)nationale økomærkning eller mærkning, der certificerer, at en vare ikke er fremstillet ved børnearbejde. De pågældende certificeringsordninger skal vedrøre egenskaber forbundet med kontraktens genstand og være baseret på videnskabelige oplysninger, tilvejebragt ved en åben og gennemsigtig fremgangsmåde og tilgængelige for alle interesserede parter.

Sanktion af overtrædelser af obligatorisk social lovgivning, arbejdsret eller miljølovgivning: I henhold til det foreslåede direktiv kan en ordregivende myndighed udelukke økonomiske aktører fra proceduren, hvis myndigheden finder overtrædelser af forpligtelserne fastsat ved EU-lovgivning på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæssige område eller overtrædelser af internationale arbejdsretlige bestemmelser. De ordregivende myndigheder kan endvidere afvise tilbud, hvis de har fastslået, at de er unormalt lave, som følge af overtrædelser af EU-lovgivningen på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæssige område.

Sociale tjenesteydelser: Evalueringen af indvirkningen og effektiviteten af den europæiske lovgivning om offentlige indkøb har vist, at sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser har særlige egenskaber, som gør det uhensigtsmæssigt at anvende de normale fremgangsmåder ved tildelingen af offentlige tjenesteydelseskontrakter. Disse tjenesteydelser leveres typisk i en bestemt sammenhæng, som er vidt forskellige fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskellige administrative, organisatoriske og kulturelle forhold. Tjenesteydelserne har i sagens natur kun en meget begrænset grænseoverskridende dimension. Medlemsstaterne bør derfor have større frihed til at planlægge valget af leverandører. Forslaget tager hensyn hertil ved at indeholde en særlig ordning for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en højere tærskelværdi på 500 000 EUR og kun pålægge overholdelse af de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling. En kvantitativ analyse af værdien af kontrakterne for de relevante tjenesteydelser tildelt udenlandske økonomiske aktører har vist, at kontrakter lavere end dette beløb almindeligvis ikke er af grænseoverskridende interesse.

Innovation: Forskning og innovation spiller en central rolle i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Offentlige indkøbere bør være i stand til at købe innovative varer og tjenesteydelser, der fremmer fremtidig vækst og forbedrer effektiviteten og kvaliteten af offentlige tjenesteydelser. Forslaget indeholder til dette formål innovationspartnerskabet, en ny, særlig procedure til udvikling og efterfølgende anskaffelse af nye, innovative varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, forudsat de kan leveres til de præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt. Forslaget forbedrer og forenkler desuden den konkurrenceprægede dialog og letter grænseoverskridende fælles indkøb, som er et vigtigt instrument ved innovative indkøb.

3) Bedre adgang for SMV'er og nystartede virksomheder

Der er et enormt potentiale for jobskabelse, vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Nem adgang til indkøbsmarkederne kan hjælpe dem med at frigøre dette potentiale og samtidig give de ordregivende myndigheder mulighed for at udvide leverandørgrundlaget med større konkurrence om offentlige kontrakter som en positiv virkning. For at gøre offentlige kontakter så tilgængelige som muligt for SMV'erne offentliggjorde Kommissionen i 2008 "Europæisk kodeks for bedste praksis for SMV's adgang til offentlige indkøbskontrakter"[8]. Forslaget bygger på dette arbejde og indeholder konkrete foranstaltninger til at fjerne hindringer for SMV'ers markedsadgang.

Forenkling af oplysningskravene: Den generelle forenkling af oplysningskravene ved indkøbsprocedurerne vil være en stor fordel for SMV'erne. Forslaget fastsætter bestemmelserne for obligatorisk accept af egenerklæringer som umiddelbart bevis for udvælgelsesmæssige formål. Den faktiske tilvejebringelse af dokumenterede beviser lettes med et standarddokument, det europæiske indkøbspas, som er dokumentation for, at der ikke er grundlag for udelukkelse.

Inddeling i delkontrakter: De ordregivende myndigheder vil blive opfordret til at opdele offentlige kontrakter i - homogene eller heterogene - delkontrakter for at gøre dem lettere tilgængelige for SMV'er. Hvis de ikke gør dette, skal de afgive en forklaring herom.

Begrænsning af deltagelseskravene: For at undgå urimelige hindringer for SMV'ernes deltagelse indeholder det foreslåede direktiv en udtømmende liste over mulige betingelser for deltagelse i indkøbsprocedurerne og anfører udtrykkeligt, at alle sådanne betingelser skal begrænses "til, hvad der er hensigtsmæssigt for at sikre, at en kandidat eller tilbudsgiver har ... kapacitet og ... evner til at udføre den kontrakt, der skal tildeles". Omsætningskrav, som ofte er en formidabel hindring for SMV'ernes deltagelse, er udtrykkeligt begrænset til tre gange den anslåede kontraktværdi, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde. Endeligt skal alle deltagelseskrav for grupper af økonomiske aktører - et instrument, der er særligt relevant for SMV'er - berettiges af objektive og afbalancerede årsager.

Direkte betaling af underentreprenører: Medlemsstaten kan endvidere fastsætte bestemmelser, så underentreprenører kan anmode om direkte betaling fra den ordregivende myndighed for varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser leveret til hovedentreprenøren i forbindelse med kontraktens udførelse. På den måde kan underentreprenører, som ofte er SMV'er, effektivt beskytte deres ret til betaling.

4) Sunde procedurer

De finansielle interesser og det tætte samspil mellem den offentlige og den private sektor gør offentlige indkøb til et risikoområde for usund forretningspraksis som f.eks. interessekonflikter, favorisering og korruption. Forslaget forbedrer de nuværende beskyttelsesforanstaltninger mod sådanne risici og giver yderligere beskyttelse.

Interessekonflikter: Forslaget indeholder en særlig bestemmelse om interessekonflikter, der omfatter nuværende, potentielle eller opfattede interessekonflikter, som har indflydelse på medarbejderne hos den ordregivende myndighed eller hos leverandørerne, som deltager i proceduren, samt medlemmer af den ordregivende myndigheds ledelse, som kan påvirke resultatet af en indkøbsprocedure, selv om de ikke formelt er inddraget i den.

Ulovlig adfærd: Forslaget indeholder en særlig bestemmelse om ansøgeres og tilbudsgiveres ulovlige adfærd, f.eks. forsøg på uretmæssig påvirkning af beslutningsprocessen eller indgåelse af aftaler med andre deltagere for at manipulere resultatet af fremgangsmåden, skal udelukkes fra proceduren. Sådanne ulovlige aktiviteter krænker de grundlæggende principper for EU's resultat og kan medføre alvorlig konkurrencefordrejning.

Urimelige fordele: Markedshøringer er et nyttigt instrument for de ordregivende myndigheder til at indhente oplysninger om markedets struktur, kompetence og kapacitet og samtidig informere markedets aktører om offentlige indkøberes indkøbsprojekter og krav. Dog må indledende kontakt med markedets deltagere ikke føre til urimelige fordele og konkurrencefordrejning. Forslaget indeholder derfor en særlig bestemmelse om beskyttelsesforanstaltninger mod urimelig favorisering af deltagere, der har rådgivet den ordregivende myndighed, eller som har været inddraget i forberedelsen af proceduren.

5) Forvaltning

Nationale tilsynsorganer: Evalueringen har vist, at ikke alle medlemsstater konsekvent og systematisk overvåger, at reglerne om offentlige indkøb er gennemført og velfungerende. Dette kompromitterer den effektive og ensartede anvendelse af EU's lovgivning. I henhold til forslaget skal medlemsstaterne derfor udpege en enkelt national myndighed til at have ansvaret for overvågning af, gennemførelse af og kontrol med offentlige indkøb. Kun et enkelt organ med overordnede opgaver kan sikre en oversigt over de vigtigste gennemførelsesmæssige vanskeligheder og kan stille forslag om relevant afhjælpning af mere strukturelle problemer. Dette organ vil være i stand til at give omgående tilbagemelding om, hvordan politikken fungerer, og om de potentielle svagheder i national lovgivning og i praksis og på den måde bidrage til hurtig identificering af løsninger og forbedring af indkøbsprocedurer.

Videncentre: De ordregivende myndigheder har i mange tilfælde ikke intern ekspertise til at tage sig af komplekse indkøbsprojekter. Relevant og uafhængig professionel støtte fra administrative strukturer kan i betydeligt omfang forbedre indkøbsresultaterne ved at udvide offentlige indkøberes videnbasen og deres professionalisme og yde bistand til virksomheder, især SMV'er. Forslaget forpligter derfor medlemsstaterne til at sørge for støttestrukturer, der tilbyder juridisk og økonomisk rådgivning, vejledning, uddannelse og bistand ved forberedelsen og udførelsen af indkøbsprocedurerne. Strukturer eller mekanismer for støtte findes allerede på nationalt plan, selv om de er meget forskellige og dækker forskellige interesseområder for de ordregivende myndigheder. Medlemsstaterne vil derfor være i stand til at anvende disse mekanismer, bygge på deres ekspertise og fremme deres tjenesteydelser som et relevant og moderne redskab, der kan yde passende støtte for de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører.

For at styrke bekæmpelsen af korruption og favorisering vil de ordregivende myndigheder være forpligtet til at indsende teksten til de indgåede kontrakter til tilsynsorganet, som så kan granske disse kontrakter for at se, om der er mistænkelige mønstre, og give interesserede personer adgang til disse dokumenter i det omfang, at dette ikke går ud over legitime offentlige eller private interesser. Det skal imidlertid undgås at skabe uforholdsmæssige store administrative byrder. Forpligtelsen til at indsende den fulde tekst til indgåede kontrakter, bør derfor fortsat være begrænset til kontrakter med relativ høj værdi. De foreslåede tærskelværdier vil sikre den rette balance mellem øgede administrative byrder og en større grad af gennemsigtighed: med en tærskelværdi på 1 000 000 EUR for varer og tjenesteydelser og på 10 000 000 EUR ville den forpligtelse gælde for 10-20 % af alle indkøb offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Det forventes ikke, at kravene om tilsynsorganer og videncentre vil påføre medlemsstaterne en yderligere finansiel byrde. Hvis der forudses omkostninger til at omorganisere eller finjustere de eksisterende mekanismer og strukturer, vil disse blive opvejet af en reduktion i sagsomkostninger (både for ordregivende myndigheder og virksomheder), omkostninger i forbindelse med forsinkelser ved tildelingen af kontrakter, som følge af ukorrekt anvendelse af reglerne om offentlige indkøb eller dårlig forberedelse af indkøbsprocedurerne samt omkostningerne i forbindelse med den kendsgerning, at rådgivning til de ordregivende myndigheder i øjeblikket sker ineffektivt og fragmenteret.

Administrativt samarbejde: Forslaget indeholder også bestemmelser om effektivt samarbejde, som gør det muligt for nationale tilsynsorganer at udveksle oplysninger og bedste praksis og samarbejde gennem informationssystemet for det indre marked (IMI).

2011/0438 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om offentlige indkøb

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62 og 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter[9],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[10],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[11],

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Indgåelse af kontrakter af eller på vegne af medlemsstaternes myndigheder skal ske i overensstemmelse med principperne i traktaten om den Europæiske Unions funktionsområde, og navnlig fri bevægelighed for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, samt de principper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikkeforskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. For offentlige kontrakter over en bestemt værdi skal der imidlertid fastsættes bestemmelser til samordning af de nationale indkøbsprocedurer, så det sikres, at disse principper udmøntes i praksis, og offentlige indkøb åbnes for konkurrence.

(2) Offentlige indkøb spiller en central rolle i Europa 2020-strategien[12] som et af de markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler. I denne forbindelse skal de nuværende udbudsregler, der er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[13] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter[14] revideres og moderniseres for at øge de offentlige udgifters effektivitet, navnlig ved at fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkøb og for at gøre det muligt for indkøbere at udnytte offentlige indkøb bedre til støtte for fælles samfundsmål. Der er også behov for at præcisere grundlæggende begreber og koncepter med henblik på at sikre bedre retssikkerhed og integrere visse aspekter af EU-Domstolens tilhørende veletablerede retsspraksis.

(3) De mere og mere forskelligartede former for offentlige foranstaltninger har gjort det nødvendigt at præcisere definitionen af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om offentlige indkøb tager ikke sigte på at omhandle alle former for udbetaling af offentlige midler, men kun de midler, der betales som vederlag for anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, men ikke nødvendigvis med krav om overdragelse af ejendomsretten til de ordregivende myndigheder. Desuden omfatter reglerne om offentlige indkøb almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet, som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb, hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål.

(4) Det har også vist sig nødvendigt at præcisere, hvad der skal forstås som et enkelt indkøb med den virkning, at den samlede værdi af alle kontrakter indgået med henblik på dette indkøb skal tages i betragtning med hensyn til dette direktivs tærskelværdier, og at indkøbet skal annonceres som en helhed, muligvis opdelt i delkontrakter. Begrebet et enkelt indkøb dækker alle de varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der er nødvendiget for at udføre et bestemt projekt, f.eks. et bygge- og anlægsprojekt eller en helhed af bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser. Tegn på, at der findes et enkelt projekt, kan eksempelvis bestå af den ordregivende myndigheds overordnede forudgående planlægning og udformning, den kendsgerning, at de forskellige indkøbte elementer opfylder en enkelt økonomisk og teknisk funktion, eller at de på anden måde er logisk forbundne og udføres inden for en snæver tidsramme.

(5) I henhold til artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Det præciseres i dette direktiv, hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne.

(6) Selv om de ikke nødvendigvis fører til korrupt adfærd, kan der ved nuværende, potentielle eller opfattede interessekonflikter være stor risiko for uretmæssig påvirkning af beslutninger om offentlige indkøb med konkurrencefordrejning og fare for tilbudsgivernes ligebehandling til følge. Der skal derfor fastsættes effektive mekanismer til at forebygge, identificere og afhjælpe interessekonflikter.

(7) Deltagernes ulovlige adfærd i en indkøbsprocedure, f.eks. forsøg på urimelig indflydelse på beslutningstagningen eller indgåelse af aftaler med andre ansøgere for at manipulere resultatet af proceduren, kan medføre overtrædelser af grundprincipperne for EU-lovgivningen og i alvorlig konkurrencefordrejning. Økonomiske aktører skal derfor fremsende en erklæring på tro og love om, at de ikke deltager i sådanne ulovlige aktiviteter og kan udelukkes, hvis denne erklæring viser sig at være falsk.

(8) Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multinationale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986 to 1994)[15], der hører under Fællesskabets kompetence, godkendte særlig WTO-aftalen om offentlige indkøb, herefter benævnt "aftalen". Formålet med aftalen er at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som EU er bundet af, opfylder de ordregivende myndigheder forpligtelserne i medfør af disse aftaler ved at gøre nærværende direktiv gældende for økonomiske aktører fra tredjelande, som har undertegnet aftalerne.

(9) Aftalen finder anvendelse på kontrakter over visse tærskelværdier, fastsat i aftalen og udtrykt as særlige trækningsrettigheder. Tærskelværdierne fastsat i dette direktiv skal tilpasses, så det sikres, at de svarer til værdierne i euro af aftalens tærskelværdier. Det vil også være hensigtsmæssigt at foretage en regelmæssig justering af tærskelværdierne i euro for i nødvendigt omfang at tilpasse dem, ved hjælp af en rent matematisk beregning, til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til de særlige trækningsrettigheder.

(10) Resultaterne af evalueringen af indvirkningen og effektiviteten af den europæiske lovgivning[16] viste, at udelukkelsen af visse tjenesteydelser fra direktivets fulde anvendelse burde gennemgås. Som følge heraf er dette direktivs fulde anvendelse udvidet til en række tjenesteydelser (f.eks. hotelvirksomhed og juridiske tjenester, som begge viste en særlig høj procentdel af grænseoverskridende aktivitet).

(11) Andre kategorier af tjenesteydelser har fortsat i sagens natur en begrænset grænseoverskridende dimension, især hvad der kan betegnes som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige tjenesteydelser. Disse tjenester ydes i en særlig sammenhæng, som er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat som følge af forskellige kulturelle traditioner. Der skal derfor oprettes en særlig ordning for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en højere tærskelværdi på 500 000 EUR. Personlige tjenesteydelser med værdier under denne tærskelværdi vil normalt ikke være af interesse for udbydere fra andre medlemsstater, medmindre der er konkrete tegn på det modsatte, som f.eks. ved EU-finansiering af grænseoverskridende projekter. Kontrakter for personlige tjenesteydelser over denne tærskelværdi bør være underlagt gennemsigtighed på EU-plan. Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig. Direktivets bestemmelser tager hensyn til dette krav og pålægger kun overholdelse af de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling og sikrer, at de ordregivende myndigheder er i stand til at anvende specifikke kvalitetskriterier ved valget af leverandører af tjenesteydelsen, såsom kriterierne fastsat i den frivillige europæiske kvalitetsramme for sociale tjenesteydelser fra EU's Udvalg for Social Beskyttelse[17]. Medlemsstaterne og/eller de offentlige myndigheder kan fortsat selv yde disse tjenester eller arrangere de sociale tjenesteydelser på en sådan måde, at det ikke omfatter indgåelse af offentlige kontrakter, eksempelvis gennem udelukkende at finansiere tjenesterne eller ved at udstede licenser eller tilladelser til alle økonomiske aktører, der opfylder de på forhånd af den ordregivende myndighed fastlagte betingelser, uden begrænsninger eller kvoter, forudsat at systemet sikrer tilstrækkelig annoncering og overholder principperne om gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

(12) De offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for sektorerne vand- og energiforsyning samt transport og posttjenesterne, og som indgår i disse aktiviteter, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv […] af […] om indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[18]. Kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for rammerne af deres drift af sø- og flodtransport og kystnær transport, er omfattet af det foreliggende direktivs anvendelsesområde.

(13) Dette direktiv, der er rettet til medlemsstaterne, finder ikke anvendelse på indkøb foretaget af internationale organisationer på egne vegne og for egen regning. Der er imidlertid behov for at præcisere, i hvilken udstrækning direktivet skal finde anvendelse på indkøb, der er underlagt specifikke internationale regler.

(14) Der hersker betydelig retsusikkerhed med hensyn til, i hvor vid udstrækning samarbejde mellem offentlige myndigheder skal være dækket af regler om offentlige indkøb. EU-Domstolens relevante retspraksis fortolkes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat samt endog mellem ordregivende myndigheder. Det er derfor nødvendigt at afklare, i hvilke tilfælde kontrakter indgået mellem ordregivende myndigheder ikke er underlagt anvendelsen af reglerne om offentlige indkøb. Afklaringen bør afstemmes med principperne fastlagt i Domstolens relevante retspraksis. Den kendsgerning, at begge aftaleparter selv er ordregivende myndigheder, udelukker ikke i sig selv anvendelsen af reglerne om indkøb. Anvendelsen af reglerne om offentlige indkøb bør imidlertid ikke indvirke på de offentlige myndigheders frihed til at beslutte, hvordan de vil udføre deres offentlige tjenesteydelsesopgaver. Kontrakter tildelt kontrollerede enheder eller samarbejde om fælles udførelse af de deltagende ordregivende myndigheders offentlige tjenesteydelsesopgaver bør derfor undtages fra reglerne, hvis betingelserne fastsat i dette direktiv er opfyldt. Dette direktiv har til formål at sikre, at alt undtaget samarbejde mellem offentlige organisationer ikke fører til konkurrencefordrejning i forbindelse med private økonomiske aktører. En ordregivende myndigheds deltagelse som tilbudsgiver i en procedure med henblik på tildelingen af en offentlig kontrakt må heller ikke forårsage konkurrencefordrejning.

(15) Der er et stort behov for yderligere fleksibilitet og især bredere adgang til en indkøbsprocedure, der fastsætter bestemmelser om forhandlinger, som det er udtrykkeligt beskrevet i aftalen, hvor forhandling er tilladt i alle procedurer. Medmindre andet er bestemt i den berørte medlemsstats lovgivning, bør de ordregivende myndigheder kunne anvende udbud med forhandling i henhold til bestemmelserne i dette direktiv i forskellige situationer, hvor offentlige eller begrænsede udbud uden forhandling ikke med sandsynlighed vil føre til et tilfredsstillende resultat. Denne procedure bør ledsages af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. Dette vil give de ordregivende myndigheder større frihed til at købe bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, der er fuldstændigt tilpasset deres særlige behov. Det bør samtidigt øge grænseoverskridende handel, eftersom evalueringen har vist, at kontrakter indgået ved udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse er særligt succesfulde i forbindelse med grænseoverskridende tilbud.

(16) Af samme grund bør ordregivende myndigheder frit kunne anvende den konkurrenceprægede dialog. Anvendelsen af denne fremgangsmåde er steget voldsomt - udtrykt i kontraktværdi - i løbet af de seneste år. Fremgangsmåden har vist sig at være nyttig i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder ikke kan fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov, eller vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske, finansielle eller juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med innovative projekter, gennemførelsen af store integrerede transportinfrastrukturprojekter, store edb-net eller projekter, der indebærer kompleks, struktureret finansiering.

(17) Forskning og innovation, herunder økoinnovation og social innovation, er blandt de vigtigste drivkræfter for fremtidig vækst og er blevet sat i centrum for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. De offentlige myndigheder opfordres til bedst muligt at gøre strategisk brug af offentlige indkøb til at fremme innovation. Indkøb af innovative varer og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i opnåelsen af større effektivitet og højere kvalitet i offentlige tjenesteydelser samtidig med håndteringen af store samfundsmæssige udfordringer. Det bidrager til at opnå, hvad der er økonomisk mest fordelagtigt for offentlige midler såvel som bredere økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele med hensyn til at skabe nye ideer, omsætte dem til innovative varer og tjenesteydelser og således fremme bæredygtig økonomisk vækst. Dette direktiv skal bidrage til at lette offentlige indkøb af innovation og hjælpe medlemsstaterne opnå Innovations-EU's mål. Der skal derfor fastsættes bestemmelser for en særlig indkøbsprocedure, som giver de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe et langsigtet innovationspartnerskab med henblik på udvikling og efterfølgende indkøb af nye, innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, forudsat de kan leveres til de præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt. Partnerskabet skal struktureres på en sådan måde, at det kan skabe den nødvendige tiltrækningskraft fra markedet, som kan være incitament for udviklingen af en innovativ løsning uden at sætte markedet ud af kraft.

(18) I betragtning af de negative konsekvenser for konkurrencen bør udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kun anvendes under ganske særlige omstændigheder. Denne undtagelse bør begrænses til tilfælde, hvor offentliggørelse enten ikke er mulig som følge af force majeure i overensstemmelse med EU-Domstolens gældende retspraksis, eller hvor det fra begyndelsen er klart, at offentliggørelse ikke vil udløse mere konkurrence, ikke mindst fordi der objektivt kun er én økonomisk aktør, der kan udføre kontrakten. Kun situationer med objektiv eksklusivitet kan berettige anvendelsen af udbud med forhandling uden offentliggørelse, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af den ordregivende myndighed selv med henblik på den fremtidige indkøbsprocedure, og hvor der efter grundig vurdering ikke findes tilstrækkelige alternativer.

(19) Elektroniske informations- og kommunikationsmidler kan i høj grad forenkle offentliggørelsen af kontrakter og øge effektiviteten og gennemsigtigheden af indkøbsprocesserne. De bør være standarden til kommunikation og udveksling af oplysninger i indkøbsprocedurerne. Anvendelse af elektroniske midler er desuden tidsbesparende. Der bør derfor indføres bestemmelser om reduktion af minimumsfristerne, når der bruges elektroniske midler, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på EU-plan. Desuden gør elektroniske informations- og kommunikationsmidler med egnede funktionaliteter det muligt for ordregivende myndigheder at forhindre, opdage og afhjælpe fejl, som opstår under indkøbsprocedurerne.

(20) Der er ved at udvikle sig en kraftig tendens på EU-markederne for offentlige indkøb i retning af koncentration af offentlige indkøberes efterspørgsel med henblik på at opnå stordriftsfordele, herunder lavere priser og transaktionsomkostninger og at forbedre og professionalisere forvaltningen af offentlige indkøb. Dette kan opnås ved at koncentrere indkøb enten gennem antallet af berørte ordregivende myndigheder eller gennem mængde og værdi over tid. Aggregeringen og centraliseringen af indkøb bør imidlertid overvåges nøje for at undgå uforholdsmæssig stor koncentration af købekraft og hemmelige aftaler og for at opretholde gennemsigtighed og konkurrence samt små og mellemstore virksomheders muligheder for adgang til markedet.

(21) Rammeaftaler er blevet anvendt i stor udstrækning og anses for at være en effektiv indkøbsteknik i hele Europa. De bør derfor bibeholdes stort set, som de er. Visse koncepter bør imidlertid præciseres, især betingelserne for ordregivende myndigheders anvendelse en rammeaftale, som de ikke selv er part i.

(22) På baggrund af de indhøstede erfaringer er der også brug for at tilpasse reglerne for dynamiske indkøbssystemer, så de ordregivende myndigheder fuldt ud kan udnytte systemernes muligheder. Systemerne skal forenkles, især når de anvendes ved et begrænset udbud, således at behovet for vejledende tilbud fjernes, hvilket er blevet anført som en af de største hindringer i forbindelse med disse systemer. Alle økonomiske aktører, der indsender anmodning om at deltage, og som opfylder udvælgelseskriterierne, bør således have lov til at deltage i de indkøbsprocedurer, der foretages via det dynamiske indkøbssystem. Denne indkøbsteknik gør det muligt for de ordregivende myndigheder at råde over et særligt bredt udvalg af tilbud og således sikre optimal udnyttelse af de offentlige midler på grundlag af omfattende konkurrence.

(23) Der udvikles desuden til stadighed nye elektroniske indkøbsteknikker, såsom elektroniske kataloger. De bidrager til at øge konkurrencen og forenkle offentlige indkøb, navnlig fordi de sparer både tid og penge. Der bør dog fastsættes regler, så det sikres, at anvendelsen af de nye teknikker overholder bestemmelserne i direktivet og principperne om ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed. Især i forbindelse med fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller ved indførelsen af et dynamisk indkøbssystem, og hvor der ydes tilstrækkelig garanti for sikring af sporbarhed, ligebehandling og forudsigelighed, bør de ordregivende myndigheder have lov til at indhente tilbud i forbindelse med særlige indkøb på grundlag af tidligere overførte elektronisk kataloger. I overensstemmelse med kravene i reglerne om elektroniske kommunikationsmidler skal de ordregivende myndigheder undgå urimelige hindringer for økonomiske aktørers adgang til de indkøbsprocedurer, hvor tilbud skal fremlægges i form af elektroniske kataloger, og som garanterer overholdelse af de generelle principper om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling.

(24) Centraliserede indkøbsteknikker anvendes i stadig højere grad i de fleste medlemsstater. Indkøbscentraler har til opgave at forestå indkøb eller indgå offentlige kontrakter/rammeaftaler for andre ordregivende myndigheder. På grund af de store mængder, der indkøbes, vil disse teknikker bidrage til at øge konkurrencen og professionalisere de offentlige indkøb. Der bør derfor fastlægges en EU-definition af indkøbscentraler rettet mod ordregivende myndigheder uden at forhindre fortsatte mindre institutionaliserede og systematiske fælles indkøb eller fast praksis med anvendelse af tjenesteydere, der forbereder og håndterer indkøbsprocedurerne på en ordregivende myndigheds vegne og for dennes regning. Der skal også fastsættes regler, der fordeler ansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, også i tilfælde af retsmidler, mellem indkøbscentralen og de ordregivende myndigheder, der foretager indkøb fra eller gennem indkøbscentralen. Hvor sidstnævnte har eneansvaret for gennemførelsen af indkøbsprocedurerne, bør denne ligeledes alene og direkte være ansvarlig for procedurernes lovlighed. Hvis en ordregivende myndighed udfører visse dele af proceduren, f.eks. fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller tildelingen af individuelle kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem, skal den fortsat være ansvarlig for de dele, den udfører.

(25) Elektroniske kommunikationsmidler er særligt velegnede til at støtte centraliseret indkøbspraksis og ‑værktøj i betragtning af den mulighed, de byder på i forbindelse med genanvendelse og automatisk behandling af data og til at reducere oplysninger og transaktionsomkostninger. Anvendelsen af disse elektroniske kommunikationsmidler bør derfor i første omgang gøres obligatoriske for indkøbscentraler samtidig med, at de letter tilnærmelsen af praksis i EU. Dette skal følges af en generel forpligtelse til at anvende elektroniske kommunikationsmidler ved alle indkøbsprocedurer efter en overgangsperiode på to år.

(26) Offentlige kontrakter tildelt i fællesskab af ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater støder nu på særlige juridiske vanskeligheder, navnlig i forbindelse med konflikter mellem national lovgivning. Til trods for at direktiv 2004/18/EF implicit tillod grænseoverskridende fælles offentlige indkøb, har forskellige nationale retssystemer i praksis eksplicit eller implicit gjort grænseoverskridende fælles indkøb usikre eller umulige i retlig henseende. Ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kan være interesseret i at samarbejde og i fællesskab tildele offentlige kontrakter for at drage størst mulig fordel af det indre markeds muligheder med hensyn til stordriftsfordele og risiko-/resultatdeling, ikke mindst ved innovative projekter, der indbærer større risiko end med rimelighed kan accepteres af en enkelt ordregivende myndighed. Nye regler om grænseoverskridende fælles indkøb, der anfører lovvalg, bør derfor fastsættes for at lette samarbejdet mellem ordregivende myndigheder i hele det indre marked. Desuden kan ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater etablere fælles retlige enheder i henhold til national ret eller EU-retten. Der bør fastsættes særlige regler for sådanne former for fælles indkøb.

(27) Der er behov for, at de tekniske specifikationer, der udarbejdes af det offentlige som indkøber, sikrer, at der skabes muligheder for en konkurrencesituation ved tildeling af offentlige kontrakter. Derfor skal det være muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskellige tekniske løsningsmuligheder, så der opnås tilstrækkelig konkurrence. De tekniske specifikationer skal derfor udformes på en sådan måde, at kunstig indsnævring af konkurrence undgås gennem krav, der begunstiger en bestemt økonomisk aktør, ved at spejle de vigtigste egenskaber for de varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der normalt tilbydes af den pågældende økonomiske aktør. Udarbejdelse af de tekniske specifikationer i form af funktionelle og udførelsesrelaterede krav gør det almindeligvis muligt at opnå dette mål på bedste måde og fremmer innovation. Når der henvises til en europæisk standard, eller i mangel heraf til en national standard, skal tilbud baseret på tilsvarende ordninger tages i betragtning af de ordregivende myndigheder. For at godtgøre, at der er tale om en tilsvarende ordning, kan det kræves, at tilbudsgiverne fremlægger verificeret dokumentation fra tredjepart. Anden relevant dokumentation, såsom teknisk dokumentation fra fabrikanten, bør også tillades, hvis den pågældende økonomiske aktør ikke har adgang til sådanne certifikater eller testrapporter eller ikke har mulighed for at fremskaffe dem inden for de fastsatte frister.

(28) Ordregivende myndigheder, der ønsker at anskaffe bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifikke miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, bør kunne henvise til særlig mærkning, såsom de europæiske og (multi)nationale miljømærker eller ethvert andet mærke, forudsat at kravene til mærket er forbundet med kontraktens genstand, f.eks. beskrivelsen af varen og dets udformning, herunder emballagekrav. Det er desuden vigtigt, at disse krav udformes og vedtages på grundlag af objektivt kontrollerbare kriterier ved hjælp af en fremgangsmåde, som de berørte parter, f.eks. organer inden for det offentlige, forbrugere, producenter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage i, og at mærket er til rådighed og tilgængeligt for alle interesserede parter.

(29) I forbindelse med alle indkøb til brug for personer, uanset om det er offentligheden eller den ordregivende myndigheds medarbejdere, er det nødvendigt, at de ordregivende myndigheder fastsætter tekniske specifikationer under hensyntagen til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

(30) For at fremme små og mellemstore virksomheders (SMV'er) inddragelse i markederne for offentlige indkøb bør de ordregivende myndigheder tilskyndes til at opdele kontrakter i delkontrakter, og de skal være forpligtet til at afgive forklaring, hvis de ikke gør dette. Når kontrakter opdeles i delkontrakter, kan de ordregivende myndigheder, f.eks. for at opretholde konkurrence eller af hensyn til forsyningssikkerheden, begrænse antallet af delkontrakter, som en økonomisk aktør kan byde på. De kan desuden begrænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles en enkelt tilbudsgiver.

(31) Alt for strenge krav vedrørende økonomisk og finansiel kapacitet udgør ofte en urimelig hindring for SMV'ernes inddragelse i offentlige indkøb. Ordregivende myndigheder bør derfor ikke kunne kræve, at økonomiske aktører har en minimumomsætning på mere end tre gange kontraktens anslåede værdi. Højere krav kan imidlertid gøres gældende i behørigt begrundede tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbundet med kontraktens udførelse eller den kendsgerning, at kontraktens rettidige og korrekte udførelse er kritisk, eksempelvis fordi den udgør en nødvendig forudsætning for andre kontrakters udførelse.

(32) Mange økonomiske aktører, og ikke mindst SMV'er, anser administrative byrder som følge af kravet om at fremlægge et stort antal certifikater og andre dokumenter forbundet med udelukkelses- og udvælgelseskriterierne for at være en væsentlig hindring for deres deltagelse i offentlige indkøb. Begrænsning af sådanne krav, eksempelvis gennem egenerklæringer, kan resultere i betydelig forenkling til fordel for både ordregivende myndigheder og økonomiske aktører. Den tilbudsgiver, som det er besluttet at tildele kontrakten, bør imidlertid fremlægge de relevante beviser, og de ordregivende myndigheder bør ikke indgå kontrakter med tilbudsgivere, der ikke kan gøre dette. Der kan opnås yderligere forenkling med standarddokumenter, f.eks. det europæiske indkøbspas, som bør anerkendes af alle ordregivende myndigheder og bør fremmes bredt blandt økonomiske aktører, navnlig SMV'er, for hvem de i væsentlig grad kan mindske den administrative byrde.

(33) Kommissionen tilvejebringer og forvalter et elektronisk system, e-Certis, som opdateres og verificeres på frivillig basis af de nationale myndigheder. Formålet med e-Certis er at lette udvekslingen af certifikater og anden dokumentation, som ofte kræves af ordregivende myndigheder. De hidtil indhøstede erfaringer viser, at frivillig opdatering og verificering er utilstrækkelig til at sikre, at e-Certis fuldt ud kan opfylde potentialet med at forenkle og lette udvekslingen af dokumenter til fordel for især små og mellemstore virksomheder. Vedligeholdelse bør derfor gøres obligatorisk som et første trin; anvendelse af e-Certis vil blive gjort obligatorisk på et senere tidspunkt.

(34) Offentlige kontrakter bør ikke tildeles økonomiske aktører, der har deltaget i en kriminel organisation, eller som er kendt skyldige i korruption eller svig til skade for EU's finansielle interesser eller hvidvaskning af penge. Manglende betaling af skatter eller bidrag til sociale sikringsordninger bør ligeledes pålægges sanktioner i form af obligatorisk udelukkelse på EU-plan. Ordregivende myndigheder bør endvidere have mulighed for at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere som følge af overtrædelser af miljømæssige eller sociale forpligtelser, herunder regler om adgang for handicappede eller andre former for alvorlige fejl i forbindelse med udøvelsen af vedkommendes erhverv, såsom overtrædelser af konkurrenceregler eller regler for intellektuel ejendomsret.

(35) Der bør imidlertid tages hensyn til muligheden, for at økonomiske aktører kan iværksætte overensstemmelsesforanstaltninger med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af eventuelle strafbare handlinger eller fejl og effektivt forebygge yderligere forekomster af den illoyale adfærd. Dette kan især omfatte personalemæssige og organisatoriske foranstaltninger, f.eks. afbrydelse af alle forbindelser med personer eller organisationer involveret i den illoyale adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere, gennemførelse af rapporterings- og kontrolsystemer, oprettelse af en intern revisionstruktur til at overvåge overholdelse samt vedtagelsen af interne regler for ansvar og kompensation. Hvor sådanne foranstaltninger yder tilstrækkelig garanti, bør den pågældende økonomiske aktør ikke længere udelukkes på dette grundlag. Økonomiske aktører bør have mulighed for at anmode om, at de ordregivende myndigheder gennemgår de trufne overensstemmelsesforanstaltninger med henblik på mulig adgang til indkøbsproceduren.

(36) De ordregivende myndigheder kan kræve, at miljøstyringsforanstaltninger eller ‑systemer anvendes under udførelsen af en offentlig kontrakt. Miljøstyringssystemerne kan, uanset om de er registreret i overensstemmelse med EU's instrumenter, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)[19], vise, om den økonomiske aktør har teknisk formåen til at udføre kontrakten. En beskrivelse af de foranstaltninger, som er gennemført af den økonomiske aktør for at sikre samme miljøbeskyttelsesniveau, bør accepteres som alternativ dokumentation i stedet for de registrerede miljøstyringssystemer, hvor den pågældende økonomiske aktør ikke har adgang til sådanne registrerede miljøstyringssystemer eller ikke har mulighed for at opnå dem inden for de relevante frister.

(37) Kontrakter bør tildeles på grundlag af objektive kriterier, som sikrer overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling. Disse kriterier bør garantere, at tilbud vurderes under forhold med effektiv konkurrence, også hvor ordregivende myndigheder kræver bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, som matcher deres behov optimalt, f.eks. hvor de valgte tildelingskriterier omfatter faktorer, der er direkte knyttet til produktionsprocessen. Som følge heraf bør de ordregivende myndigheder kunne vedtage enten "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" eller "den laveste omkostning" som tildelingskriterier under hensyntagen til, at det i sidstnævnte tilfælde står dem frit for at fastsætte tilstrækkelige kvalitetsstandarder ved hjælp af tekniske specifikationer eller vilkår for udførelse af kontrakten.

(38) Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele kontrakten til den, der har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal de bestemme tildelingskriterierne på grundlag af hvilke, de vurderer tilbuddene for at fastslå, hvilket der indebærer det bedste forhold mellem kvalitet og pris. Disse kriterier fastsættes ud fra kontraktgenstanden, idet de skal gøre det muligt at vurdere de enkelte tilbuds resultatniveau i forhold til kontraktgenstanden som defineret i de tekniske specifikationer og at måle forholdet mellem kvalitet og pris for hvert tilbud. Desuden bør de valgte tildelingskriterier ikke give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed, og de bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og skal være ledsaget af krav, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger.

(39) Det er yderst vigtigt at udnytte potentialet for offentlige indkøb fuldt ud for at opnå målene for Europa 2020-strategien for bæredygtig vækst. I betragtning af de betydelige forskelle mellem de enkelte sektorer og markeder vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte generelle obligatoriske krav for miljømæssige, sociale og innovative indkøb. EU-lovgiverne har allerede fastsat obligatoriske indkøbskrav med henblik på at opnå specifikke mål på områderne for køretøjer til vejtransport (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport[20]) og for kontorudstyr (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr[21]). Desuden er der sket betydelige fremskridt med hensyn til fastlæggelsen af fælles metoder til bestemmelse af livscyklusomkostninger. Det forekommer derfor relevant at fortsætte ad denne vej og overlade det til sektorspecifik lovgivning at fastsætte obligatoriske målsætninger og mål som funktion af de særlige politikker og forhold i den pågældende sektor, og at fremme udviklingen og anvendelsen af europæiske indfaldsvinkler til livscyklusomkostninger som en yderligere understøtning for anvendelse af offentlige indkøb til støtte for bæredygtig udvikling..

(40) Disse sektorspecifikke foranstaltninger skal suppleres af en tilpasning af direktiverne om offentlige indkøb, som sætter de ordregivende myndigheder i stand til at realisere målene i Europa 2020-strategien i deres indkøbsstrategier. Det bør således gøres klart, at de ordregivende myndigheder kan beslutte sig for det mest økonomisk fordelagtige tilbud og den laveste omkostning ved hjælp af en tilgang med livscyklusomkostninger, forudsat at den anvendte metode er fastlagt på en obbjektiv og ikke-diskriminerende måde og er tilgængelig for alle interesserede parter. Begrebet livscyklusomkostninger omfatter alle omkostninger i løbet af livscyklussen for bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, både de interne omkostninger (f.eks. omkostninger i forbindelse med udvikling, fremstilling, anvendelse, vedligeholdelse samt bortskaffelse) og de eksterne omkostninger, for så vidt de kan værdisættes og overvåges. Der bør udarbejdes fælles metoder på EU-plan for beregningen af livscyklusomkostninger for specifikke kategorier af varer eller tjenesteydelser. Når en sådan metode er udarbejdet, bør brugen heraf gøres obligatorisk.

(41) De ordregivende myndigheder bør endvidere i de tekniske specifikationer og i tildelingskriterierne have lov til at henvise til en særlig fremstillingsproces, en særlig udførelse af tjenesteydelser eller en særlig proces for ethvert andet trin i livscyklussen for en vare eller en tjenesteydelse, forudsat at de har tilknytning til den offentlige kontrakts genstand. For bedre at integrere sociale hensyn i offentlige indkøb bør indkøbere også have lov til i tildelingskriterierne for det økonomisk mest fordelagtige tilbud at inkludere karakteristika vedrørende arbejdsforholdene for de personer, der deltager direkte i den pågældende produktions- eller leveringsproces. Disse karakteristika må kun vedrøre helbredsbeskyttelsen af de personer, som deltager direkte i den pågældende produktion, eller fremme af integrationen af ugunstigt stillede personer eller medlemmer af sårbare grupper i det personale, der udpeges til at gennemføre kontrakten, herunder adgangsmuligheder for handicappede. Alle kriterier, der omfatter sådanne kriterier bør under alle omstændigheder begrænses til de karakteristika, der har umiddelbar betydning for personalet i arbejdsmiljøet. De bør anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[22] og på en måde, der hverken direkte eller indirekte diskriminerer økonomiske operatører fra andre medlemsstater eller tredjelande, der er parter i denne aftale eller i frihandelsaftaler, som EU er part i. I forbindelse med kontrakter om tjenesteydelser og kontrakter, der omfatter projektering af bygge- og anlægsarbejder, bør de ordregivende myndigheder desuden kunne anvende organiseringen af de medarbejdere, der er udpeget til at udføre den pågældende kontrakt, og deres kvalifikationer og erfaringer som et tildelingskriterium, da dette kan have indflydelse på kvaliteten af kontraktens udførelse og følgelig på tilbuddets økonomiske værdi.

(42) Tilbud, der er unormalt lave i forhold til anlægs- og byggearbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, kan være baseret på teknisk, økonomisk eller retligt uforsvarlige antagelser eller praksis. For at forhindre eventuelle ulemper under kontraktens udførelse bør de ordregivende myndigheder bede om en forklaring på den opkrævede betaling, hvis et tilbud i betydelig grad underbyder andre tilbudsgiveres pris. Hvis tilbudsgiveren ikke kan give en tilstrækkelig begrundelse, kan den ordregivende myndighed afvise tilbuddet. Afvisning bør være obligatorisk i tilfælde, hvor den ordregivende myndighed har konstateret, at den unormalt lave pris skyldes manglende overholdelse af obligatorisk EU-lovgivning på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæssige område eller overtrædelser af internationale arbejdsretlige bestemmelser.

(43) Vilkårene for udførelse af en kontrakt er i overensstemmelse med dette direktiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er diskriminerende, hvis de er forbundet med kontraktens genstand, og hvis de er anført i udbudsbekendtgørelsen, den vejledende forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud eller udbudsdokumenterne. Vilkårene kan bl.a. have til formål at fremme efteruddannelse på arbejdspladsen, skaffe beskæftigelse til personer med særlige integrationsproblemer, bekæmpe arbejdsløshed, beskytte miljøet eller dyrevelfærd. Som eksempler kan bl.a. nævnes krav om - ved udførelsen af kontrakten - at ansætte langtidsledige eller iværksætte uddannelsesinitiativer for ledige eller for unge, at overholde substansen i de grundlæggende ILO-konventioner, selv hvis sådanne konventioner ikke er gennemført i national ret, og at ansætte flere handicappede, end den nationale lovgivning kræver.

(44) De love, administrative bestemmelser og kollektive overenskomster, der gælder i de enkelte medlemsstater eller i EU, for så vidt angår arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, finder anvendelse ved udførelsen af en offentlig kontrakt, hvis sådanne bestemmelser og deres anvendelse er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. I tilfælde af grænseoverskridelse, hvor en medlemsstats arbejdstagere leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat for at udføre en offentlig kontrakt, indeholder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[23] de mindstekrav, der skal opfyldes i værtslandet over for de udstationerede arbejdstagere. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan tilsidesættelse af sådanne forpligtelser betragtes som en alvorlig fejl fra den økonomiske aktørs side, og som kan medføre, at denne økonomiske aktør udelukkes fra udbudsproceduren.

(45) Det er nødvendigt at præcisere vilkårene, hvorunder ændringer af en kontrakt, der stadig er i kraft, kræver en ny indkøbsprocedure under hensyntagen til EU-Domstolens relevante retspraksis. En ny indkøbsprocedure er nødvendig, hvis der foretages væsentlige ændringer i den oprindelige kontrakt, især med hensyn til anvendelsesområdet og indholdet i parternes gensidige rettigheder og pligter, herunder fordelingen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne ændringer viser parternes vilje til at genforhandle vigtige betingelser eller vilkår i den pågældende kontrakt. Dette er især tilfældet, hvis de ændrede vilkår ville have haft indvirkning på resultatet af proceduren, hvis de havde været del af den oprindelige procedure.

(46) De ordregivende myndigheder kan komme ud for eksterne omstændigheder, som de ikke kunne forudse ved tildelingen af kontrakten. I dette tilfælde er det nødvendigt med en vis grad af fleksibilitet, så kontrakten kan tilpasses disse omstændigheder uden en ny indkøbsprocedure. Begrebet uforudsigelige omstændigheder henviser til omstændigheder, der ikke kunne forudsiges trods rimeligt omhyggelige forberedelser ved den ordregivende myndigheds oprindelige tildeling under hensyntagen til de tilgængelige midler, det specifikke projekts art og kendetegn, god praksis på det pågældende område og nødvendigheden af at sikre et relevant forhold mellem de ressourcer, der anvendes til at forberede tildelingen, og dens forudsigelige værdi. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis en ændring medfører, at arten af det samlede indkøb forandres, f.eks. ved at erstatte bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, der skal indkøbes, med noget andet eller ved grundlæggende at ændre indkøbstypen, da der i en sådan situation må forudsættes en hypotetisk påvirkning af resultatet.

(47) I overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed må den valgte tilbudsgiver ikke erstattes af en anden økonomisk aktør uden genåbning af udbuddet. Den valgte tilbudsgiver, der udfører kontrakten, kan imidlertid foretage visse strukturelle ændringer under kontraktens udførelse, såsom rent interne reorganiseringer, fusioner og erhvervelser eller insolvens. Disse strukturelle ændringer bør ikke automatisk nødvendiggøre nye indkøbsprocedurer for alle offentlige kontrakter, der udføres af den pågældende virksomhed.

(48) De ordregivende myndigheder bør i de enkelte kontrakter selv have mulighed for at fastsætte bestemmelser om ændringer af en kontrakt med revisionsbestemmelser, men sådanne bestemmelser må ikke give dem ubegrænset spillerum. Dette direktiv bør derfor fastsætte, i hvilken udstrækning der kan fastlægges bestemmelser om ændringer i den oprindelige kontrakt.

(49) Evalueringen har vist, at medlemsstaterne ikke konsekvent og systematisk overvåger, at reglerne om offentlige indkøb er gennemført og velfungerende. Dette har en negativ indvirkning på den korrekte gennemførelse af disse direktivers bestemmelser, hvilket er en væsentlig årsag til omkostninger og usikkerhed. Flere medlemsstater har udnævnt et nationalt central organ til at tage sig af offentlige indkøb, men de opgaver, disse organer er betroet, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Klarere, mere konsekvente og autoritative overvågnings- og kontrolmekanismer vil øge kendskabet til indkøbsreglernes funktion, forbedre retssikkerheden for virksomheder og ordregivende myndigheder samt bidrage til at skabe ensartede vilkår. Disse mekanismer kan anvendes til at opdage og hurtigt løse problemer, især for så vidt angår projekter samfinansieret af EU, og til identificeringen af strukturelle mangler. Der er især et stort behov for at samordne disse mekanismer for at sikre konsekvent anvendelse, kontrol og overvågning af politikken for offentlige indkøb samt systematisk vurdering af resultaterne af indkøbspolitikken i hele EU.

(50) Medlemsstaterne bør udpege en enkelt national myndighed til at have ansvaret for overvågning af, gennemførelse af og kontrol med offentlige indkøb. Dette centrale organ skal have oplysninger på første hånd og rettidigt, især med hensyn til forskellige problemer, der påvirker gennemførelsen af lovgivningen om offentlige indkøb. Organet skal kunne give omgående tilbagemelding om, hvordan politikken fungerer, og om de potentielle svagheder i national lovgivning og i praksis samt bidrage til hurtig identificering af løsningerne. Med henblik på effektivt at bekæmpe korruption of svig, bør dette centrale organ og offentligheden også have mulighed for at kontrollere ordlyden i de indgåede kontrakter. Kontrakter for store beløb bør derfor fremsendes til tilsynsorganet, og interesserede personer bør have adgang til dokumenterne, hvis dette ikke går ud over legitime offentlige eller private interesser.

(51) Ikke alle ordregivende myndigheder har intern ekspertise til at håndtere økonomisk eller teknisk komplicerede kontrakter. Derfor vil relevant professionel støtte være et effektivt supplement til overvågnings- og kontrolaktiviteterne. Denne målsætning kan på den ene side opfyldes med anvendelsen af instrumenter til udveksling af viden (videncentre), der tilbyder teknisk bistand til ordregivende myndigheder. På den anden side kan virksomheder, ikke mindst SMV'er, drage nytte af administrativ bistand, især ved deltagelse i grænseoverskridende indkøbsprocedurer.

(52) Overvågnings-, tilsyns- og støttestrukturer og ‑mekanismer findes allerede på nationalt plan og kan naturligvis anvendes til at sikre overvågningen, gennemførelsen og kontrollen med offentlige indkøb og til at give den nødvendige støtte til ordregivende myndigheder og økonomiske aktører.

(53) Effektivt samarbejde er nødvendigt for at sikre konsekvent rådgivning og praksis inden for de enkelte medlemsstater og i hele EU. Organer udpeget til overvågning, gennemførelse, kontrol og teknisk bistand bør kunne udveksle oplysninger og samarbejde. På samme måde bør den nationale myndighed udpeget af hver medlemsstat fungere som den foretrukne kontakt med Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med indsamling af data, udveksling af oplysninger og overvågning af gennemførelsen af EU's lovgivning om offentlige indkøb.

(54) Med henblik på tilpasning til den hurtige tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige udvikling bør Kommissionen i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde have beføjelse til at vedtage retsakter om en række ikkevæsentlige bestemmelser i dette direktiv. Som følge af kravet om at overholde internationale aftaler bør Kommissionen reelt have bemyndigelse til at ændre de tekniske fremgangsmåder for beregningsmetoderne vedrørende tærskelværdier samt regelmæssigt revidere selve tærskelværdierne og tilpasse bilag V og XI. Fortegnelserne over statslige myndigheder kan variere som følge af administrative ændringer på nationalt plan. Disse meddeles Kommissionen, som bør have bemyndigelse til at tilpasse bilag I. Der kan forekomme lovgivningsmæssige ændringer af henvisninger til CPV-nomenklaturen på EU-plan, og det er nødvendigt at afspejle disse ændringer i dette direktivs tekst. De tekniske beskrivelser af og kendetegn for anordningerne til elektronisk modtagelse bør ajourføres med den teknologiske udvikling og de administrative krav. Det er også nødvendigt at bemyndige Kommissionen til at gøre tekniske standarder for elektronisk kommunikation obligatorisk for at sikre interoperabiliteten af tekniske formater, processer og kommunikation ved de indkøbsprocedurer, der udføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, under hensyntagen til den teknologiske udvikling og de administrative krav. Desuden skal indholdet i det europæiske indkøbspas afspejle de administrative krav og lovgivningsmæssige ændringer på både nationalt plan og EU-plan. Fortegnelsen over EU's retsakter, der fastsætter fælles metoder til beregning af livscyklusomkostninger bør hurtigt tilpasses, så de foranstaltninger, der er vedtaget på sektorbasis, indarbejdes. For at opfylde disse krav bør Kommissionen bemyndiges til at ajourføre fortegnelsen over retsakter, herunder metoderne til beregning af livscyklusomkostninger.

(55) Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(56) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv, hvad angår udarbejdelsen af standardformularerne til offentliggørelse af bekendtgørelser; standardformularen til det europæiske indkøbspas og den fælles skabelon, som skal anvendes af tilsynsorganerne til udarbejdelse af rapporten om gennemførelse og statistik, tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[24]. Rådgivningsproceduren bør anvendes til vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, som ikke har nogen indvirkning, hverken fra et finansielt synspunkt eller ud fra arten og omfanget af de forpligtelser, der følger af dette direktiv. Disse retsakter er derimod kendetegnet ved udelukkende at have administrative formål og tjener til at lette anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv.

(57) Målet for dette direktiv, nemlig samordningen af de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i medlemsstaterne for visse procedurer for offentlige indkøb kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, der er fastsat i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(58)             Direktiv 2004/18/EF bør derfor ophæves.

(59)             Medlemsstaterne har i henhold til den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om skriftlige redegørelser af [dato] forpligtet sig til at vedføje et eller flere dokumenter, som beskriver forbindelsen mellem elementerne i et direktiv og de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter, til meddelelsen om deres gennemførelsesforanstaltninger. Med hensyn til dette direktiv betragter lovgiveren fremsendelsen af disse dokumenter som berettiget.

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I: ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER

KAPITEL I: Anvendelsesområde og definitioner

AFDELING 1: Genstand og definitioner

Artikel 1: Genstand og anvendelsesområde

Artikel 2: Definitioner

Artikel 3: Blandede indkøbskontrakter

AFDELING 2: Tærskelværdier

Artikel 4: Tærskelværdier

Artikel 5: Metoder til beregning af den anslåede kontraktværdi

Artikel 6: Revision af tærskelværdier

AFDELING 3: Undtagelser

Artikel 7: Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester

Artikel 8: Særlige undtagelser på telekommunikationsområdet

Artikel 9: Kontrakter indgået og projektkonkurrencer afholdt i henhold til internationale regler

Artikel 10: Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter

Artikel 11: Relationer mellem offentlige myndigheder

AFDELING 4: SÆRLIGE SITUATIONER

Artikel 12: Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud

Artikel 13: Forskning og udvikling

Artikel 14: Forsvar og sikkerhed

KAPITEL II: Generelle regler

Artikel 15: Principper om offentlige udbud

Artikel 16: Økonomiske aktører

Artikel 17: Reserverede kontrakter

Artikel 18: Fortrolighed

Artikel 19: Regler for kommunikation

Artikel 20: Nomenklaturer

Artikel 21: Interessekonflikter

Artikel 22: Ulovlig adfærd

AFSNIT II: REGLER OM OFFENTLIGE KONTRAKTER

KAPITEL I: Procedurer

Artikel 23: Betingelser vedrørende aftalen om offentlige indkøb (GPA) og andre internationale aftaler

Artikel 24: Valg af procedurer

Artikel 25: Offentligt udbud

Artikel 26: Begrænset udbud

Artikel 27: Udbud med forhandling

Artikel 28: Konkurrencepræget dialog

Artikel 29: Innovationspartnerskab

Artikel 30: Anvendelse af proceduren med forhandling uden offentliggørelse

KAPITEL II: Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede indkøb

Artikel 31: Rammeaftaler

Artikel 32: Dynamiske indkøbssystemer

Artikel 33: Elektroniske auktioner

Artikel 34: Elektroniske kataloger

Artikel 35: Centraliserede indkøbsprocedurer og indkøbscentraler

Artikel 36: Hjælpeaktiviteter i forbindelse med indkøb

Artikel 37: Lejlighedsvise fællesindkøb

Artikel 38: Fællesindkøb mellem ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater

KAPITEL III: Procedureforløb

AFDELING 1: FORBEREDELSE

Artikel 39: Indledende markedshøringer

Artikel 40: Tekniske specifikationer

Artikel 41: Mærker

Artikel 42: Testrapporter, certificering og andre bevismidler

Artikel 43: Alternative tilbud

Artikel 44: Opdeling af kontrakter i delkontrakter

Artikel 45: Fastsættelse af tidsfrister

AFDELING 2: OFFENTLIGGØRELSE OG GENNEMSIGTIGHED

Artikel 46: Forhåndsmeddelelser

Artikel 47: Udbudsbekendtgørelser

Artikel 48: Bekendtgørelser om indgåede kontrakter

Artikel 49: Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

Artikel 50: Offentliggørelse på nationalt plan

Artikel 51: Elektronisk adgang til udbudsdokumenter

Artikel 52: Opfordringer til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen

Artikel 53: Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere

AFDELING 3: UDVÆLGELSE AF DELTAGERE OG TILDELING AF KONTRAKTER

Artikel 54: Generelle principper

Underafdeling 1: Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Artikel 55: Udelukkelsesgrunde

Artikel 56: Udvælgelseskriterier

Artikel 57: Egne oplysninger og andre dokumentationsformer

Artikel 58: Online certifikatbase (e-Certis)

Artikel 59: Europæisk udbudspas

Artikel 60: Certifikater

Artikel 61: Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder

Artikel 62: Påberåbelse af andre enheders kapacitet

Artikel 63: Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer

Underafdeling 2: Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger

Artikel 64: Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage

Artikel 65: Begrænsning af antallet af tilbudsgivere og løsninger

Underafdeling 3: Kontrakttildeling

Artikel 66: Kriterier for tildeling af kontrakter

Artikel 67: Livscyklus og beregning af livscyklusomkostninger

Artikel 68: Hindringer for tildeling

Artikel 69: Unormalt lave tilbud

KAPITEL IV: Kontraktudførelse

Artikel 70: Betingelser vedrørende kontraktens udførelse

Artikel 71: Underleverancer

Artikel 72: Ændring af kontrakter i deres gyldighedsperiode

Artikel 73: Opsigelse af kontrakter

AFSNIT III: Særlige ordninger for indgåelse af kontrakter

KAPITEL I: Sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser

Artikel 74: Tildeling af kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser

Artikel 75: Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser

Artikel 76: Principper for indgåelse af kontrakter

Kapitel II: Regler for projektkonkurrencer om tjenesteydelser

Artikel 77: Almindelige bestemmelser

Artikel 78: Anvendelsesområde

Artikel 79: Bekendtgørelser

Artikel 80: Regler for afholdelse af en projektkonkurrence og udvælgelse af deltagere

Artikel 81: Bedømmelseskomitéens sammensætning

Artikel 82: Bedømmelseskomitéens afgørelser

AFSNIT IV: FORVALTNING

Artikel 83: Retshåndhævelse

Artikel 84: Offentligt tilsyn

Artikel 85: Individuelle rapporter om udbudsprocedurer for kontrakter

Artikel 86: National rapportering

Artikel 87: Bistand til ordregivende myndigheder og virksomheder

Artikel 88: Administrativt samarbejde

AFSNIT V: UDDELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 89: Uddelegering af beføjelser

Artikel 90: Hasteprocedure

Artikel 91: Udvalgsprocedure

Artikel 92: Gennemførelse

Artikel 93: Ophævelse

Artikel 94: Evaluering

Artikel 95: Ikrafttræden

Artikel 96: Adressater

BILAG

BILAG I          STATSLIGE MYNDIGHEDER

BILAG II         LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 7, LITRA a), OMHANDLEDE AKTIVITETER

BILAG III        LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE INDKØB FORETAGET AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER INDEN FOR FORSVARSOMRÅDET

BILAG IV        KRAV TIL ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTAGELSE AF TILBUD/ANSØGNINGER OM DELTAGELSE ELLER AF PLANER OG PROJEKTER I FORBINDELSE MED KONKURRENCER

BILAG V         LISTE OVER INTERNATIONALE AFTALER, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 23

BILAG VI        OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER

BILAG VII      OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBETINGELSERNE VED ELEKTRONISKE AUKTIONER (ARTIKEL 33, STK. 4)

BILAG VIII     DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER

BILAG IX        KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE

BILAG X         Indhold i opfordringer til at afgive tilbud, deltage i dialogen eller bekræfte interessetilkendegivelsen i henhold til artikel 52

BILAG XI        LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIAL- OG MILJØKONVENTIONER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 54, STK. 2, 55, STK. 3, LITRA a) OG 69, STK. 4

BILAG XII      REGISTRE

BILAG XIII     INDHOLD I DET EUROPÆISKE INDKØBSPAS

BILAG XIV     DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER

BILAG XV      FORTEGNELSE OVER EU-LOVGIVNING OMHANDLET I ARTIKEL 67, STK. 4

BILAG XVI     TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74

BILAG XVII    SAMMENLIGNINGSTABEL

AFSNIT I ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER

KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner

Afdeling 1 Genstand og definitioner

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

1. I dette direktiv fastsættes reglerne for ordregivende myndigheders indkøbsprocedurer med hensyn til offentlige kontrakter samt projektkonkurrencer, hvis værdi anslås ikke at være mindre end tærskelværdierne fastsat i artikel 4.

2. Indkøb i henhold til dette direktiv er en eller flere ordregivende myndigheders køb og anden form for anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra økonomiske aktører valgt af de ordregivende myndigheder, uanset om bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne er beregnet til et offentligt formål.

Bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser i sin helhed, selv hvis indkøbt gennem forskellige kontrakter, udgør et enkelt indkøb i henhold til dette direktiv, hvis kontrakterne er del af et enkelt projekt.

Artikel 2 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1. "ordregivende myndigheder": staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer

2. "statslige myndigheder": de i bilag 1 anførte ordregivende myndigheder, og i det omfang der på nationalt plan er foretaget berigtigelser eller ændringer, de enheder, der måtte være trådt i stedet herfor"

3. "myndigheder på lavere niveau": alle ordregivende myndigheder, som ikke er statslige myndigheder

4. "regionale myndigheder": alle myndigheder i de administrative enheder, der falder ind under NUTS 1 og 2, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003[25].

5. "lokale myndigheder": alle myndigheder i de administrative enheder, der falder ind under NUTS 3, samt mindre administrative enheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 1059/2003

6. "offentligretlige organer": organer med følgende karakteristika:

a)      de er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter; i henhold hertil et organ, der fungerer på normale markedsvilkår, har til formål at skabe indtjening og bærer tab forbundet med udøvelsen af sine aktiviteter, er det ikke oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dvs. ikke har industriel eller kommerciel karakter.

b)      de er en juridisk person

c)      deres drift finansieres enten for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller den er underlagt disses kontrol, eller staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

7. "offentlige kontrakter": gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen af bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af dette direktiv

8. "offentlige bygge- og anlægskontrakter": offentlige kontrakter, der har et af følgende formål:

a)      udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder vedrørende et af de i bilag II omhandlede aktiviteter

b)      udførelse eller både projektering og udførelse af et bygge- og anlægsarbejde

c)      udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den ordregivende myndighed, der har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering.

9. Ved "bygge- og anlægsarbejde" forstås resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion.

10. "offentlige vareindkøbskontrakter": offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer; en offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte monterings- og installationsarbejde

11. "offentlige tjenesteydelseskontrakter": offentlige kontrakter, der vedrører tjenesteydelser, bortset fra kontrakter omhandlet i stk. 8

12. "økonomisk operatør": enhver fysisk eller juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne personer og/eller enheder, som tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge- og anlægsarbejder og levering af varer eller tjenesteydelser på markedet

13. "tilbudsgiver": en økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud

14. "ansøger": en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring til, eller som er blevet opfordret til at deltage i et begrænset udbud, udbud med forhandling eller i et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller i et innovationspartnerskab

15. "udbudsdokumenter": alle dokumenter, som de ordregivende myndigheder udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elementer af udbuddet eller proceduren, herunder udbudsbekendtgørelsen og forhåndsmeddelelsen, hvor den anvendes til iværksættelse af udbud, de tekniske specifikationer, det beskrivende dokument, foreslåede kontraktbetingelser, formater for ansøgernes og tilbudsgivernes fremlæggelse af dokumenter, oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser og eventuelt supplerende dokumenter

16. "centraliserede indkøbsaktiviteter": aktiviteter, der udføres permanent basis, på en af følgende måder:

a)      indkøb af varer og/eller tjenesteydelser for ordregivende myndigheder

b)      tildeling af offentlige kontrakter eller indgåelse af rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser for ordregivende myndigheder.

17. "accessoriske aktiviteter i forbindelse med indkøb": omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter, navnlig på følgende måder:

a)      teknisk infrastruktur, der gør det muligt for de ordregivende myndigheder at tildele offentlige kontrakter eller indgå rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser

b)      rådgivning om udførelsen eller udformningen af offentlige indkøbsprocedurer

c)      udarbejdelse og forvaltning af indkøbsprocedurer på den pågældende ordregivende myndigheds vegne og for denne regning.

18. "indkøbscentral": en ordregivende myndighed, der foretager centraliserede indkøb og muligvis accessoriske aktiviteter i forbindelse med indkøb

19. "indkøbsleverandør": et offentligt eller privat organ, som tilbyder accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet

20. "skriftlig(t)": ethvert udtryk bestående af en helhed af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter videresendes, herunder informationer overført og lagret ved hjælp af elektroniske midler

21. "elektronisk middel": et middel, der anvender elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

22. "livscyklus": alle fortløbende og/eller sammenhængende faser, herunder produktion, transport, anvendelse og vedligeholdelse, i hele eksistensen af en vare eller et bygge- og anlægsarbejde eller leveringen af en tjenesteydelse, fra erhvervelse af råvaren eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godkendelse og færdiggørelse

23. "projektkonkurrencer": procedurer, hvorved den ordregivende myndighed, navnlig inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan forskaffe sig et planlægnings- eller projekteringsarbejde, der udvælges af en bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling.

Artikel 3 Blandede indkøbskontrakter

1. Kontrakter, der vedrører mindst to typer indkøb (bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer), tildeles i overensstemmelse med bestemmelserne, der finder anvendelse på den indkøbstype, der kendetegner den pågældende kontrakts primære genstand.

I forbindelse med blandede kontrakter, der består af tjenesteydelser i henhold til kapitel I i afsnit III og andre tjenesteydelser, eller af tjenesteydelser og varer, fastsættes den primære genstand ved en sammenligning af værdierne af de pågældende tjenesteydelser eller varer.

2. I forbindelse med kontrakter, hvor indkøbet af genstanden er omfattet af dette direktiv, samt indkøb eller andre elementer, der ikke er omfattet af dette direktiv eller af direktiverne [erstatning af 2004/17/EF] eller 2009/81/EF[26], tildeles den del af kontrakten, som består af indkøb omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

For så vidt angår blandede kontrakter, der indeholder elementer af offentlige kontrakter og koncessionskontrakter, tildeles den del af kontrakten, som udgør en offentlig kontrakt omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

Hvis de forskellige dele af den pågældende kontrakt ikke objektivt kan adskilles, afgøres anvendelsen af dette direktiv på grundlag af kontraktens primære genstand.

Afdeling 2 Tærskelværdier

Artikel 4 Tærskelværdier

Dette direktiv gælder for indkøb, hvis anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger følgende tærskelværdier:

a)           5 000 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter.

b)           130 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der indgås af statslige myndigheder, samt projekteringskonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder. Når offentlige vareindkøbskontrakter indgås af ordregivende myndigheder, der opererer på forsvarsområdet, gælder denne tærskelværdi kun for kontrakter vedrørende varer omfattet af bilag III.

c)           200 000 EUR for offentlige vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der indgås af myndigheder på lavere niveau, samt projekteringskonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder.

d)           500 000 EUR for offentlige kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI.

Artikel 5 Metoder til beregning af den anslåede kontraktværdi

1. Den anslåede værdi af en kontrakt beregnes på grundlag af det samlede beløb eksklusive moms, som anslået af den ordregivende myndighed, herunder enhver form for optioner og eventuelle videreførelser af kontrakten.

Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved beregning af kontraktens anslåede værdi.

2.           Metoden til beregning af en kontrakts anslåede værdi må ikke vælges med det formål at udelukke kontrakten fra dette direktivs anvendelsesområde. En enkelt kontrakt må således ikke deles med henblik på at udelukke det fra dette direktivs anvendelsesområde, medmindre det berettiges af objektive årsager.

3.           Denne anslåede værdi skal være gældende på tidspunktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen, eller såfremt der ikke kræves en sådan bekendtgørelse, på det tidspunkt hvor den ordregivende myndighed indleder indkøbsproceduren, specielt med definition af de væsentlige karakteristika for den påtænkte kontrakt.

4.           I forbindelse med rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid.

5.           I forbindelse med innovationspartnerskaber skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi eksklusive moms af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der udføres på alle trin i det planlagte partnerskab, samt alle varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udarbejdes og indkøbes ved afslutningen af det planlagte partnerskab.

6.           Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregning af den anslåede værdi tages hensyn til arbejdets værdi samt den anslåede samlede værdi af de til arbejdets udførelse nødvendige varer og tjenesteydelser, som stilles til entreprenørens rådighed af de ordregivende myndigheder, forudsat de er nødvendige for arbejdets udførelse.

7.           Når et påtænkt bygge- og anlægsarbejde eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan opdeles på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund.

Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, finder direktivet anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.

8.           Når et projekt, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, kan give anledning til opdeling på en række delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse delkontrakter tilsammen lægges til grund for anvendelsen af artikel 4, litra b) og c).

Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig med eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, finder direktivet anvendelse på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt.

9.           De ordregivende myndigheder kan indgå kontrakter for særskilte delkontrakter uden at anvende procedurerne fastsat i dette direktiv, hvis den anslåede værdi af det pågældende parti eksklusive moms er under 80 000 EUR for varer eller tjenesteydelser og under 1 mio. EUR for bygge- og anlægsarbejder. Den samlede værdi af delkontrakterne indgået uden anvendelse af direktivet må dog ikke overstige 20 % af den samlede værdi af alle delkontrakter, som det påtænkte arbejde, den påtænkte anskaffelse af ensartede varer eller det påtænkte indkøb af tjenesteydelser er opdelt i.

10.           For offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes kontraktens anslåede værdi på grundlag af:

a)      enten den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt

b)      eller den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af kontraktperioden, hvis denne er over tolv måneder.

11.           Ved offentlige kontrakter om leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi:

a)      kontraktens anslåede samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede offentlige kontrakter, hvis løbetid er 12 måneder eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder, inklusive den anslåede overskydende værdi

b)      den månedlige værdi, multipliceret med 48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kontrakter eller offentlige kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere.

12.           Ved beregningen af offentlige tjenesteydelseskontrakter er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi:

a)      forsikringstjenesteydelser: den præmie, der skal betales, og andre former for vederlag

b)      banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner og renter samt andre former for vederlag

c)      kontrakter vedrørende projektering: honorarer, provision samt andre former for vederlag.

13.           Når det drejer sig om tjenesteydelsesaftaler uden angivelse af en samlet pris, er beregningsgrundlaget for aftalens anslåede værdi:

a)      for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de løber i 48 måneder eller derunder: den anslåede samlede værdi for hele løbetiden

b)      for tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige værdi multipliceret med 48.

Artikel 6 Revision af tærskelværdier

1. Hvert andet år fra den 30. juni 2014 kontrollerer Kommissionen, at de i artikel 4, litra a), b) og c) fastsatte tærskelværdier svarer til tærskelværdierne i aftalen om offentlige indkøb og reviderer dem om nødvendigt.

Kommissionen beregner i overensstemmelse med beregningsmetoden i aftalen om offentlige indkøb tærskelværdierne på grundlag af euroens gennemsnitlige dagskurs udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR) i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. Tærskelværdier, der justeres således, afrundes om nødvendigt ned til nærmeste tusinde euro for at sikre overholdelsen af de tærskelværdier, der er fastsat i WTO-aftalen, og som er udtrykt i SDR.

2. I forbindelse med den i denne artikels stk. 1 omhandlede justering reviderer Kommissionen endvidere:

a)      den tærskelværdi, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra a), ved at tilpasse den til den justerede tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter

b)      den tærskelværdi, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra b), ved at tilpasse den til den justerede tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder.

3. Kommissionen fastsætter hvert andet år fra den 1. januar 2014 værdiernei den nationale valuta for medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union af de tærskelværdier, der er nævnt i artikel 4, litra a), b) og c), som er revideret i kraft af denne artikels stk. 1.

Kommissionen fastsætter samtidig værdien i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, af de tærskelværdier, der er nævnt i artikel 4, litra d).

Fastsættelsen af denne modværdi baseres i henhold til beregningsmetoden i aftalen om offentlige indkøb på disse valutaers gennemsnitlige dagskurs, der svarer til den gældende tærskelværdi i forhold til euroen i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar.

4. De justerede tærskelværdier, der er omhandlet i stk. 1, og modværdien af tærskelbeløbene i national valuta, jf. stk. 3, offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende ved begyndelsen af den november måned, der følger efter justeringen.

5. Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel 89 at vedtage delegerede retsakter for at tilpasse den metode, der er fastsat i andet afsnit i stk. 1-4, til enhver ændring af metoden fastsat i aftalen om offentlige indkøb, med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 4, litra a), b) og c), og fastsætte tærskelværdierne i den nationale valuta for medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, som nævnt i denne artikels stk. 3.

Den tillægges også beføjelser til efter artikel 89 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 4, litra a), b) og c), i henhold til denne artikels stk. 1. Den tillægges også beføjelser til efter artikel 89 at vedtage delegerede retsakter med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 12, stk. 1, litra a) og b), i henhold til denne artikels stk. 2.

6. Hvis det er nødvendigt at revidere tærskelværdierne i artikel 4, litra a), b) og c), og tærskelværdierne i artikel 12, stk. 1, litra a) og b), når tidspres forhindrer anvendelsen af den i artikel 89 fastsatte procedure, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 90 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til stk. 5, andet afsnit, i nærværende artikel.

Afdeling 3 undtagelser

Artikel 7 Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester

Dette direktiv gælder ikke for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som falder ind under (direktiv om erstatning af direktiv 2004/17/EF), og som indgås eller afholdes af ordregivende myndigheder, der udfører en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel (5-11) i nævnte direktiv, og vedrører sådanne aktiviteter eller; det gælder heller ikke for offentlige kontrakter, som falder uden for nævnte direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel (15, 20 og 27) i nævnte direktiv.

Artikel 8 Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation

Dette direktiv gælder ikke offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som hovedsageligt har til formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et offentligt kommunikationsnet til rådighed eller drive et sådant net eller til at levere en eller flere elektroniske kommunikationstjenester til offentligheden.

Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved:

a)           "offentligt kommunikationsnet": et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende eller overvejende bruges til udbud af elektroniske kommunikationstjenester, der er tilgængelige for offentligheden, og danner grundlag for overførsel af information mellem nettermineringspunkter

b)           "elektronisk kommunikationsnet": transmissionssystemer og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, som ikke er aktive, som giver mulighed for at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder Internettet) og mobilnet, elkabelsystemer, i den udstrækning de anvendes til fremføring af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning samt kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres

c)           "nettermineringspunkt (NTP)": et fysisk punkt, hvor en abonnent får adgang til et offentligt kommunikationsnet. For net, hvor der anvendes kobling eller rutning, identificeres nettermineringspunktet ved hjælp af en specifik netadresse, der kan være knyttet til abonnentens nummer eller navn

d)           "elektroniske kommunikationsnet": en tjeneste, som normalt ydes mod betaling, og som udelukkende eller overvejende består i overføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet, herunder telekommunikationstjenester og transmissionstjenester på net, der anvendes til radio- og tv-spredning, men ikke tjenester, der består i tilrådighedsstillelse af eller udøvelse af redaktionel kontrol over indhold fremført via elektroniske kommunikationsnet og –tjenester; begrebet omfatter ikke informationssamfundets tjenester som defineret i artikel 1 i direktiv 98/34/EF, og som ikke udelukkende eller overvejende består i overføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet.

Artikel 9 Kontrakter indgået og projektkonkurrencer afholdt i henhold til internationale regler

Dette direktiv gælder ikke for kontrakter eller projektkonkurrencer, som den ordregivende myndighed er forpligtet til at tildele eller tilrettelægge i overensstemmelse med andre udbudsprocedurer end dem, der er indeholdt i dette direktiv, eksempelvis som følger:

a)           en international aftale indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer eller bygge- og anlægsarbejder med henblik på signatarstaternes fælles udførelse eller udnyttelse af et bygge- og anlægsarbejde, eller om tjenesteydelser med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt

b)           en international aftale i forbindelse med troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

c)           en international organisations særlige procedure

d)           udbudsregler, der er fastsat af en international organisation eller en international finansieringsinstitution for offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der fuldt ud finansieres af denne organisation eller institution; i tilfælde af, at offentlige kontrakter og projektkonkurrencer i vidt omfang samfinansieres af en international organisation eller et internationalt finansieringsinstitut, aftaler parterne relevante indkøbsprocedurer, som skal være i overensstemmelse med traktaten.

Alle aftaler, der er nævnt i stk. 1, litra a), meddeles Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er omtalt i artikel 91.

Artikel 10 Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter:

a)           om erhvervelse eller leje - uanset finansieringsform - af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil. Dog er kontrakter i en hvilken som helst form om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

b)           om indkøb, udvikling, produktion eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til audiovisuelle medietjenester, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller kontrakter om sendetid, der tildeles udbydere af audiovisuelle medietjenester

c)           voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

d)           finansielle tjenesteydelser i forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF[27], centralbankers tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

e)           arbejdsaftaler

f)            offentlig personbefordring med jernbane eller metro.

De audiovisuelle medietjenester, der er nævnt i stk. 1, litra b), omfatter enhver transmission eller distribution via enhver form for elektronisk net.

Artikel 11 Relationer mellem offentlige myndigheder

1. En kontrakt, der tildeles af en ordregivende myndighed til en anden juridisk person falder uden for direktivets anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)      Den ordregivende myndighed underkaster den pågældende juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene.

b)      Mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed eller for andre juridiske personer, der kontrolleres af denne ordregivende myndighed

c)      Der er ikke nogen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

En ordregivende myndighed anses for at udøve en kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, jf. stk. 1, litra a), hvis den udøver en afgørende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den kontrollerede juridiske person.

2. Stk. 1 finder også anvendelse, når en kontrolleret virksomhed, som er en ordregivende myndighed, tildeler en kontrakt til sit kontrollerende selskab eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, forudsat at der ikke er nogen privat deltagelse i den juridiske person, som får tildelt den offentlige kontrakt.

3. En ordregivende myndighed, som ikke kontrollerer en juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en offentlig kontrakt uden at anvende dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen med andre ordregivende myndigheder, når følgende betingelser er opfyldt:

a)      De ordregivende myndigheder underkaster den juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, de fører med deres egne tjenestegrene.

b)      Mindst 90 % af den juridiske persons aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed eller andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder

c)      Der er ikke nogen privat deltagelse i den kontrollerede juridiske person.

I henhold til litra a) har ordregivende myndigheder i fællesskab kontrollen med en juridisk person, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)      den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer sammensættes af repræsentanter fra alle deltagende ordregivende myndigheder

b)      de ordregivende myndigheder kan i fællesskab få afgørende indflydelse på de strategiske mål og væsentlige beslutninger vedrørende den kontrollerede juridiske person

c)      den kontrollerede juridiske person varetager ikke andre interesser end de offentlige myndigheders, som de er tilknyttet

d)      den kontrollerede juridiske person opnår ikke andre fordele end godtgørelse af aktuelle omkostninger i forbindelse med de offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder.

4. En aftale, der er indgået mellem to eller flere ordregivende myndigheder, anses ikke for at være en offentlig kontrakt i henhold til artikel 2, stk. 6, i nærværende direktiv, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)      aftalen etablerer et ægte samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder med henblik på i fællesskab at udføre deres opgaver af offentligretlig interesse med gensidige rettigheder og forpligtelser

b)      aftalen vedrører udelukkende forhold af offentligretlig interesse

c)      de deltagende ordregivende myndigheder er ikke aktive på det frie marked med mere end 10 % for så vidt angår omsætningen for de aktiviteter, der er relevante i forbindelse med aftalen.

d)      aftalen omfatter ikke andre finansielle overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder end dem, der svarer til godtgørelsen af aktuelle omkostninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller indkøb

e)      der er ikke privat deltagelse i nogen af de involverede ordregivende myndigheder.

5. Den manglende private deltagelse omtalt i stk. 1-4 skal verificeres på tidspunktet for tildelingen af kontrakten eller indgåelsen af aftalen.

De udelukkelser, der er omhandlet i stk. 1-4, finder ikke længere anvendelse fra det tidspunkt, hvor der finder privat deltagelse sted, med den virkning, at løbende kontrakter skal åbnes for konkurrence via sædvanlige udbudsprocedurer.

afdeling 4 Særlige situationer

Artikel 12 Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud

Dette direktiv gælder for indgåelse af følgende kontrakter:

a)           Kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 5 000 000 EUR, når disse kontrakter vedrører en af de følgende aktiviteter:

i)       anlægsarbejder som omhandlet i bilag I

ii)       opførelse af hospitaler, sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitetsbygninger og bygninger til administrative formål

b)           tjenesteydelseskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 200 000 EUR, såfremt disse kontrakter har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt som omhandlet i litra a).

De ordregivende myndigheder, som bevilger de tilskud, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), sørger for, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, når de ikke selv indgår de kontrakter, hvortil der ydes tilskud, eller når de selv indgår kontrakterne i andre enheders navn og for deres regning.

Artikel 13 Forskning og udvikling

1. Dette direktiv finder anvendelse på tjenesteydelsesaftaler vedrørende forskning og udvikling med referencenumre 73000000-2 til 73436000-7 i CPV-nomenklaturen, bortset fra 73200000-4, 73210000-7 eller 73220000-0 under forudsætning af, at begge de nedenstående betingelser er opfyldt:

a)      udbyttet tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed

b)      tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling med CPV-referencenumre 73000000-2 til 73436000-7, bortset fra 73200000-4, 73210000-7 og 73220000-0, hvis én af de betingelser, der er omhandlet i første afsnit, litra a) eller b), ikke er opfyldt.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre de CPV-referencenumre, der er omtalt i stk. 1, for at afspejle ændringer i CPV-nomenklaturen, forudsat at de ikke medfører nogen ændring af direktivets anvendelsesområde.

Artikel 14 Forsvar og sikkerhed

1. Med forbehold af artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder dette direktiv anvendelse på tildeling af offentlige kontrakter og på projektkonkurrencer, som afholdes på forsvars- og sikkerhedsområdet, med undtagelse af følgende kontrakter:

a)      Kontrakter, der falder ind under direktiv 2009/81/EF.

b)      Kontrakter, for hvilke direktiv 2009/81/EF ikke finder anvendelse i henhold til artikel 8, 12 og 13 heri.

2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på andre offentlige kontrakter og projektkonkurrencer end dem, der nævnes i stk. 1, i det omfang, at beskyttelsen af en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser ikke kan sikres i en udbudsprocedure som fastsat i dette direktiv.

KAPITEL II Generelle regler

Artikel 15 Principper om offentlige udbud

De ordregivende myndigheder behandler økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og handler på en gennemsigtig og forholdsmæssig måde.

Udbuddet udformes ikke med det formål at udelukke dette fra direktivets anvendelsesområde eller kunstigt indskrænke konkurrencen.

Artikel 16 Økonomiske aktører

1. Økonomiske operatører, som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at levere den pågældende ydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, kunne kræves, at de skal være enten en fysisk eller en juridisk person.

Når der er tale om offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter samt om offentlige vareindkøbskontrakter, der tillige omfatter tjenesteydelser eller monterings- og installationsarbejde, kan det imidlertid forlanges af juridiske personer, at de i tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse opgiver navn og faglige kvalifikationer for de personer, der skal levere den pågældende ydelse.

2. Grupper af økonomiske aktører kan være tilbudsgivere eller ansøgere. Ordregivende myndigheder fastsætter ikke særlige betingelser for sådanne gruppers deltagelse i udbudsprocedurer, som ikke også gælder for individuelle ansøgere. I forbindelse med afgivelse af et tilbud eller indgivelse af en ansøgning om deltagelse kan de ordregivende myndigheder ikke kræve, at disse grupper antager en bestemt retlig form

De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser for en gruppes opfyldelse af kontrakten, hvis disse betingelser er begrundet af objektive grunde og er forholdsmæssige. Navnlig kan den udvalgte gruppe i henhold til disse betingelser være nødsaget til at antage en bestemt særlig form, når den har fået tildelt ordren, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten.

Artikel 17 Reserverede kontrakter

Medlemsstaterne kan lade retten til at deltage i offentlige udbudsprocedurer være forbeholdt beskyttede værksteder og økonomiske operatører, hvis vigtigste mål er social og faglig integration af handicappede og dårligt stillede arbejdstagere, eller beslutte, at sådanne kontrakter skal udføres i forbindelse med programmer for beskyttet beskæftigelse, forudsat at mere end 30 % af arbejdstagerne i de pågældende beskyttede værksteder, hos de pågældende økonomiske operatører eller i de pågældende programmer er handicappede eller dårligt stillede arbejdstagere.

Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysning herom.

Artikel 18 Fortrolighed

1. Medmindre andet er fastsat i dette direktiv eller i den nationale lovgivning om adgang til oplysninger, og med forbehold af forpligtelserne om offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og om meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere, som er omhandlet i artikel 48 og 53 i dette direktiv, må den ordregivende myndighed ikke offentliggøre oplysninger, som de økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet som fortrolige, herunder men ikke begrænset til tekniske hemmeligheder, forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af tilbud.

2. Ordregivende myndigheder kan pålægge økonomiske aktører krav om beskyttelse af oplysninger af fortrolig karakter, som de meddeler under hele udbudsproceduren.

Artikel 19 Regler for kommunikation

1. Undtagen hvor anvendelsen af elektroniske midler er obligatorisk i henhold til artikel 32, 33, 34, 35, stk. 4, artikel 49, stk. 2, eller artikel 51 i nærværende direktiv, kan de ordregivende myndigheder vælge mellem følge kommunikationsmidler og informationsudveksling:

a)      elektroniske midler i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5

b)      post eller telefax

c)      telefon i de tilfælde og under de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 5, eller

d)      en kombination af disse midler.

Medlemsstaterne kan gøre anvendelsen af elektroniske kommunikationsmidler obligatorisk i andre situationer, end dem der er fastsat i artikel 32, 33, 34, 35, stk. 2, 49, stk. 2, eller 51 i nærværende direktiv.

2. Det valgte kommunikationsmiddel skal være alment tilgængeligt og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til indkøbsproceduren.

I forbindelse med al kommunikation, informationsudveksling og informationslagring sørger de ordregivende myndigheder for, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse beskyttes. De undersøger indholdet af tilbuddene og ansøgningerne om deltagelse, når fristen for indgivelse heraf er udløbet.

3. De værktøjer, der bruges til elektronisk kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være ikkediskriminerende, almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til den offentlige indkøbsprocedure. De regler og tekniske bestemmelser for systemerne til elektronisk modtagelse, der anses for at være i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke, er anført i bilag IV.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre reglerne og de tekniske bestemmelser som omhandlet i bilag IV, der skyldes den tekniske udvikling eller administrative årsager.

For at sikre interoperabilitet mellem de tekniske formatter samt mellem processen og meddelelsesstandarderne, især i en grænseoverskridende sammenhæng tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at fastlægge den obligatoriske anvendelse af særlige tekniske standarder, i det mindste med hensyn til anvendelsen af elektronisk fremsendelse, elektroniske kataloger og metoder for elektronisk certificering.

4. De ordregivende myndigheder kan om nødvendigt kræve, at der skal anvendes redskaber, som ikke er alment tilgængelige, hvis de giver alternative adgangsmuligheder.

De ordregivende myndigheder anses for at give passende alternative adgangsmuligheder i enhver af de følgende situationer:

a)      de giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til disse redskaber fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i overensstemmelse med bilag IX eller fra den dato, hvor opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen sendes; det angives i teksten til bekendtgørelsen eller opfordringen, på hvilken internetadresse disse redskaber kan findes

b)      de sikrer, at tilbudsgivere, der er etableret i andre medlemsstater end den ordregivende myndigheds medlemsstat, kan få adgang til udbudsproceduren ved hjælp af foreløbige mærker, som stilles til rådighed online gratis

c)       de har en alternativ kanal til elektronisk indgivelse af tilbud.

5. Følgende regler gælder for systemer til elektronisk fremsendelse og modtagelse af tilbud og for systemer til elektronisk modtagelse af ansøgninger om deltagelse:

a)      oplysninger vedrørende de specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud og elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelsen, herunder kryptering og tidsstempling, skal være tilgængelige for de berørte parter

b)      systemer, elektroniske certificeringsmetoder og elektroniske signaturer skal overholde kravene i bilag IV

c)      ordregivende myndigheder skal angive det sikkerhedsniveau, der er nødvendigt for de elektroniske kommunikationsmidler i de forskellige faser af den pågældende udbudsprocedure. Niveauet skal stå i et rimeligt forhold til de hermed forbundne risici

d)      hvis der kræves avancerede elektroniske signaturer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF[28], accepterer de ordregivende myndigheder signaturer, når blot de er gyldige, og som er baseret på et kvalificeret certifikat, der er anført på positivlisten i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/767/EF[29], med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem, hvis følgende betingelser er opfyldt:

i)        den ordregivende myndighed opretter det nødvendige format for elektroniske signaturer på grundlag af de formater, Kommissionen har fastsat i afgørelse 2011/130/EU[30], og træffer de nødvendige foranstaltninger for at kunne behandle disse formater teknisk

ii)       når et tilbud er underskrevet ved hjælp af et autoriseret certifikat, som er opført på positivlisten, kan der ikke anføres yderligere krav, som kan forhindre tilbudsgivernes brug af disse underskrifter.

6. Følgende regler gælder for fremsendelse af ansøgninger om deltagelse:

a)      ansøgninger om deltagelse i procedurer for indgåelse af offentlige kontrakter kan indgives skriftligt eller telefonisk; i sidstnævnte tilfælde skal der sendes en skriftlig bekræftelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse

b)      de ordregivende myndigheder kan kræve, at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, bekræftes pr. post eller elektronisk, hvis det er nødvendigt af hensyn til det juridiske bevismiddel

Den ordregivende myndighed anfører i henhold til litra b) i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at tilkendegive interesse, at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, skal bekræftes pr. post eller elektronisk, samt fristen for fremsendelse af en bekræftelse.

7. Medlemsstaterne sikrer senest to år efter den dato, der er fastsat i artikel 92, stk. 1, at alle udbudsprocedurer under dette direktiv gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, herunder navnlig elektronisk indgivelse i overensstemmelse med kravene i denne artikel.

Denne forpligtelse gælder ikke, hvis brugen af elektroniske midler kræver særlige værktøjer eller filformater, der ikke er almindeligt tilgængelige i alle medlemsstaterne som defineret i stk. 2. Ordregivende myndigheder, som bruger andre kommunikationsmidler til indgivelse af tilbud, er ansvarlig for i udbudsdokumenterne at godtgøre, at brugen af elektroniske midler kræver særlige værktøjer eller filformater, som ikke er almindeligt tilgængelige i alle medlemsstaterne, på grund af den særlige karakter af de oplysninger, der skal udveksles med de økonomiske aktører.

De ordregivende myndigheder skal have legitime grunde til ikke at anmode om elektroniske kommunikationsmidler i udbudsprocessen, når følgende gælder:

a)      beskrivelsen af de tekniske specifikationer kan på grund af udbuddets særlige art ikke fremsendes ved hjælp af filformater, som generelt understøttes af almindeligt anvendte programmer

b)      de programmer, der understøtter filformater, som er egnede til beskrivelsen af de tekniske specifikationer, er omfattet af en licensordning og kan ikke downloades eller fjernanvendes af den ordregivende myndighed

c)      de programmer, der understøtter filformater, som er egnede til beskrivelsen af de tekniske specifikationer, anvender filformater, som ikke kan behandles af andre åbne programmer, som kan downloades.

8. De ordregivende myndigheder kan anvende data, der er behandlet elektronisk i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer, til at forhindre, opdage og afhjælpe fejl, der kan opstå de forskellige trin, ved at udvikle egnede værktøjer.

Artikel 20 Nomenklaturer

1. Alle referencer til nomenklaturer i forbindelse med offentlige indkøb er baseret på "det fælles glossar for offentlige kontrakter" (Common Procurement Vocabulary – CPV)" som vedtaget af forordning (EF) nr. 2195/2002[31].

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at tilpasse de referencenumre, der er anvendt i bilag II og XVI, når ændringer i CPV-nomenclaturen skal afspejles i dette direktiv, og de ikke medfører nogen ændring af direktivets anvendelsesområde.

Artikel 21 Interessekonflikter

1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser, der effektivt kan forebygge, identificere og omgående udbedre interessekonflikter, der opstår under udførelsen af udbudsprocedurer, som er underlagt dette direktiv, herunder udformning og forberedelse af proceduren, udformning af udbudsdokumenterne, udvælgelse af ansøgere og tilbudsgivere og tildeling af kontrakten, med henblik på at undgå konkurrencefordrejning og sikre ligebehandling af alle tilbudsgivere.

Begrebet "interessekonflikt" omfatter mindst de situationer, hvor de kategorier af personer, der er nævnt i stk. 2, direkte eller indirekte har en personlig interesse i resultatet af udbudsproceduren, der kan antages at påvirke den upartiske og objektive udøvelse af deres virksomhed.

I forbindelse med denne artikel forstås der ved "personlige interesser" familiemæssige, følelsesmæssige, økonomiske, politiske interesser eller andre fælles interesser med ansøgerne eller tilbudsgiverne, herunder modstridende erhvervsmæssige interesser.

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på interessekonflikter, der mindst berører følgende kategorier af personer:

a)      personalet hos den ordregivende myndighed, udbydere af den indkøbte tjeneste eller andre tjenesteydere, der er involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren

b)      den ordregivende myndigheds formand og medlemmer af den ordregivende myndigheds beslutningsorganer, som kan påvirke resultatet af udbudsproceduren, selv om de ikke nødvendigvis er involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren.

3. Medlemsstaterne skal navnlig sikre:

a)      at personale omhandlet i stk. 2, litra a), pålægges at oplyse enhver interessekonflikt vedrørende ansøgere eller tilbudsgivere, så snart de bliver bekendt med sådanne konflikter, så den ordregivende myndighed kan træffe afhjælpende foranstaltninger.

b)      at tilbudsgivere og ansøgere ved begyndelsen af udbudsproceduren skal fremsende en erklæring om eksistensen af eventuelle privilegerede forbindelser til de personer, der nævnes i stk. 2, litra b), som sandsynligvis vil medføre interessekonflikter for disse personer. Den ordregivende myndighed angiver i den individuelle rapport, der nævnes i artikel 85, hvorvidt en tilbudsgiver eller ansøger har fremsendt en erklæring.

I tilfælde af interessekonflikt træffer den ordregivende myndighed passende foranstaltninger. Den pågældende medarbejder kan f.eks. erklæres inhabil i forhold til gennemførelsen af den berørte udbudsprocedure, eller personalets opgaver og ansvar kan omfordeles. Hvis en interessekonflikt ikke kan afhjælpes effektivt på anden måde, udelukkes den pågældende ansøger eller tilbudsgiver fra proceduren

Hvis der identificeres privilegerede forbindelser informerer den ordregivende myndighed straks det tilsynsorgan, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 84 og træffer relevante foranstaltninger for at forhindre uretmæssig påvirkning af tildelingsprocessen og sikre ligebehandling af ansøgere og tilbudsgivere. Where the conflict of interests cannot be effectively remedied by other means, the candidate or tenderer concerned shall be excluded from the procedure.

4. Enhver foranstaltning, der iværksættes i overensstemmelse med denne artikel, skal dokumenteres i den i artikel 85 omhandlede rapport.

Artikel 22 Ulovlig adfærd

Ansøgerne skal ved begyndelsen af proceduren fremlægge en erklæring på tro og love om, at de ikke har udøvet eller vil udøve:

a)           uretmæssig påvirkning af den ordregivende myndigheds beslutningsproces eller modtage fortrolige oplysninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren

b)           indgå aftaler med andre ansøgere og tilbudsgivere med det formål at fordreje konkurrencen

c)           bevidst give vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på belutninger vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling.

AFSNIT II REGLER OM OFFENTLIGE KONTRAKTER

KAPITEL I Procedurer

Artikel 23 Betingelser vedrørende aftalen om offentlige indkøb (GPA) og andre internationale aftaler

1. For så vidt omfattet af bilag I, II, IV og V og de forklarende bemærkninger til EU's tillæg 1 til aftalen om offentlige indkøb og af andre internationale aftaler, som EU er forpligtet af som anført i bilag V til nærværende direktiv, skal de ordregivende myndigheder give bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktører for signatarerne af disse aftaler en behandling, som ikke må være mindre gunstig end den, der gives bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktører i EU. Ved anvendelse af dette direktiv på økonomiske aktører for signatarerne af disse aftaler skal ordregivende myndigheder opfylde aftalerne.

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre listen i bilag V på grund af indgåelsen af nye internationale aftaler eller ændring af eksisterende internationale aftaler.

Artikel 24 Valg af procedurer

1. For at indgå offentlige kontrakter anvender de ordregivende myndigheder de nationale procedurer, der er tilpasset i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at der med forbehold af. artikel 30 er offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i overensstemmelse med dette direktiv.

Medlemsstaterne skal sørge for, at de ordregivende myndigheder kan anvende offentlige eller begrænsede udbud som omhandlet i dette direktiv.

Medlemsstaterne kan bestemme, at ordregivende myndigheder kan anvende innovationspartnerskaber som fastsat i nærværende direktiv.

De kan også bestemme, at ordregivende myndigheder kan anvende udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, i nedenstående tilfælde:

a)      ved bygge- og anlægsarbejder, hvis bygge- og anlægskontraktens genstand omfatter både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. artikel 2, stk. 8, eller hvis det er nødvendigt med forhandling for at fastlægge projektets juridiske eller finansielle opbygning

b)      ved offentlige bygge- og anlægskontrakter, hvis der er tale om bygge- og anlægsarbejder, der udføres udelukkende med henblik på forskning eller innovation, prøvning eller udvikling, og ikke med det formål at sikre indtjening eller opnå dækning af omkostninger til forskning og udvikling

c)      ved tjenesteydelser eller vareindkøb, hvis de tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist med henvisning til standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer eller tekniske referencer, jf. punkt 2-5 i bilag VIII

d)      i tilfælde af ukorrekte eller uacceptable tilbud, jf. artikel 30, stk. 2, litra a), i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud

e)      hvis kontrakten som følge af særlige omstændigheder med hensyn til arbejdernes, leverancernes eller tjenesternes art og kompleksitet og risici i forbindelse med dem ikke kan tildeles uden forudgående forhandling.

Medlemsstaterne kan bestemme ikke at omsætte procedurerne med udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskaber til national lovgivning.

2. Udbuddet kan lanceres på en af følgende måder:

a)      ved hjælp af en udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 47

b)      når en kontrakt tildeles i et begrænset udbud eller udbud med forhandling af en myndighed på lavere niveau ved hjælp af en vejledende forhåndsmeddelelse i henhold til artikel 46, stk. 2

I det tilfælde, der nævnes i litra b), opfordres økonomiske operatører, som har tilkendegivet deres interesse efter offentliggørelsen af forhåndsmeddelelsen, efterfølgende gennem en "opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen" til at bekræfte deres interesse skriftligt i henhold til artikel 52.

3. Medlemsstaterne kan bestemme, at de ordregivende myndigheder kun i de særlige tilfælde og under de omstændigheder, der udtrykkeligt er nævnt i artikel 30, kan anvende en fremgangsmåde med udbud efter forhandling uden forudgående at have offentliggjort en udbudsbekendtgørelse.

Artikel 25 Offentligt udbud

1. Ved offentligt udbud kan alle interesserede økonomiske aktører afgive tilbud som svar på en udbudsbekendtgørelse.

Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse er 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen

Hvert bud skal ledsages af de krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse.

2. Hvis de ordregivende myndigheder har offentliggjort en vejledende forhåndsmeddelelse, som ikke anvendes til iværksættelse af udbud, kan minimumsfristen for modtagelse af tilbud som fastsat i stk. 1, andet afsnit, i denne artikel reduceres til 20 dage, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

a)      forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bilag VI, afsnit I, del B, i det omfang disse oplysninger foreligger ved forhåndsmeddelelsensoffentliggørelse,

b)      den er blevet sendt til offentliggørelse mindst 45 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

3. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde den frist, der er fastsat i stk. 1, andet afsnit, kan den fastsætte en frist, som ikke må være mindre end 20 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

4. Den ordregivende myndighed kan reducere fristen i stk. 1 for modtagelse af tilbud i henhold til stk. 1, andet afsnit, fem dage, hvis den accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, 4 og 5.

Artikel 26 Begrænset udbud

1. Ved begrænset udbud kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse.

Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud, datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen.

2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan afgive tilbud efter en vurdering af de ønskede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, som skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64.

Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 35 dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive bud.

3. Når de ordregivende myndigheder har offentliggjort en vejledende forhåndsmeddelelse, som ikke anvendes til iværksættelse af udbud, kan minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger i henhold til stk. 2, andet afsnit, i denne artikel reduceres til 15 dage, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:.

a)      forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bilag VI, del B, afsnit I, i det omfang disse oplysninger foreligger ved forhåndsmeddelelsens offentliggørelse

b)      den er blevet sendt til offentliggørelse mindst 45 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

4. Myndigheder på lavere niveau kan fastsætte fristen for modtagelsen af tilbud ved indbyrdes aftale mellem den ordregivende myndighed og de udvalgte ansøgere, når der gives alle ansøgere samme tid til at udarbejde og indsende tilbud. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed om fristen for modtagelse af tilbud, fastsætter den ordregivende myndighed en frist på mindst 10 dage fra datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring til at afgive bud.

5. Den i stk. 2 omhandlede frist for modtagelse af tilbud kan reduceres med fem dage, hvis den ordregivende myndighed accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, 4 og 5.

6. Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde de frister, der er fastsat i nærværende artikel, kan den fastsætte:

a)      en frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse, der ikke skal være mindre end 15 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen

b)      en frist for modtagelse af bud, der ikke må være kortere end 10 dage fra den dato, hvor udbudsbekendtgørelsen sendes.

Artikel 27 Udbud med forhandling

1. Ved udbud med forhandling kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse.

I udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen skal de ordregivende myndigheder beskrive udbuddet og de minimumskrav, der skal opfyldes, samt angive tildelingskriterierne med henblik på at sætte de økonomiske aktører i stand til at identificere udbuddets karakter og omfang og til at beslutte, hvorvidt de ansøger om at deltage i forhandlingerne. De ordregivende myndigheder skal angive de dele af de tekniske specifikationer, hvori minimumskravene er fastlagt.

Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Fristen for modtagelse af ansøgninger udgør mindst 30 dage, regnet fra datoen for regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen. Artikel 26, stk. 3-6, finder anvendelse.

2. Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som efter en vurdering af de ønskede oplysninger kan afgive skriftligt tilbud, der skal danne grundlag for den efterfølgende dialog. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64.

3. De ordregivende myndigheder forhandler med tilbudsgiverne om de tilbud, de har afgivet, med henblik på at forbedre indholdet af tilbuddene, således at de bedre svarer til tildelingskriterierne og minimumskravene i stk. 1, andet afsnit.

Følgende forhold ændres ikke i løbet af forhandlingerne:

a)      Beskrivelsen af udbuddet

b)      Den del af de tekniske specifikationer, hvori minimumskravene er fastlagt

c)      Tildelingskriterierne.

4. Under forhandlingerne sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver i den forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. De skal navnlig sørge for at sikre, at alle tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet afvist i medfør af stk. 5, informeres skriftligt om alle andre ændringer af de tekniske specifikationer end dem, der vedrører minimumskravene, i tilstrækkelig god tid til, at disse tilbudsgivere eventuelt kan ændre og indgive ændrede tilbud.

De ordregivende myndigheder må ikke over for de andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i forhandlingerne har meddelt, uden dennes samtykke. En sådan aftale skal ikke tage form af en generel ansvarsfraskrivelse, men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af særlige løsninger eller andre fortrolige oplysninger.

5. Udbud med forhandling kan forløbe i flere faser for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i udbudsdokumenterne. I udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i udbudsdokumenterne skal de ordregivende myndigheder angive, om de vil benytte denne mulighed.

6. Hvis de ordregivende myndigheder har til hensigt at afslutte forhandlingerne, skal de informere de restende tilbudsgivere herom og fastsætte en fælles frist, inden for hvilken de kan afgive nye eller ændrede tilbud. De skal vurdere tilbuddene på grundlag af de indledningsvis anførte tildelingskriterier og tildele kontrakten i overensstemmelse med artikel 66-69.

Artikel 28 Konkurrencepræget dialog

1. Ved konkurrenceprægede dialoger kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvægelse.

Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse skal være 30 dage fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen.

Det er kun de økonomiske aktører, der af de ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan deltage i dialogen efter en vurdering af de ønskede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64. Kontrakten skal udelukkende tildeles på grundlag af tildelingskriteriet for det økonomisk mest fordelagtige bud i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a).

2. De ordregivende myndigheder fastsætter deres behov og krav i udbudsbekendtgørelsen, og de beskriver disse behov og krav i denne bekendtgørelse og/eller i et beskrivende dokument. Samtidig fastsætter og beskriver de også de valgte tildelingskriterier i de samme dokumenter.

3. De ordregivende myndigheder indleder med de ansøgere, som er udvalgt i henhold til relevante bestemmelser i artikel 54-65, en dialog, hvis formål er at indkredse og fastslå, hvorledes deres behov bedst kan opfyldes. Under denne dialog kan de drøfte alle aspekter ved kontrakten med de udvalgte ansøgere.

Under dialogen sikrer de ordregivende myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver i denne forbindelse ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.

De ordregivende myndigheder må ikke over for de andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået, eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har meddelt, uden dennes samtykke. En sådan aftale skal ikke tage form af en generel ansvarsfraskrivelse, men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse af særlige løsninger eller andre specifikke fortrolige oplysninger.

4. En konkurrencepræget dialog skal finde sted i flere faser for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres under dialogen på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument. I udbudsbekendtgørelsen eller det beskrivende dokument, skal den ordregivende myndighed angive, om den vil anvende denne mulighed.

5. Den ordregivende myndighed fortsætter denne dialog, indtil den har indkredset den eller de løsninger, der kan opfylde dens behov.

6. Efter at have erklæret dialogen for afsluttet og efter at have underrettet deltagerne herom opfordrer de ordregivende myndigheder deltagerne til at afgive deres endelige tilbud på grundlag af de løsninger, der er forelagt og præciseret under dialogen. Disse tilbud skal indeholde alle de elementer, der er nødvendige for projektets udførelse.

7. De ordregivende myndigheder vurderer de modtagne tilbud på basis af tildelingskriterierne, der er fastsat i udbudsbekendtgørelseneller i det beskrivende dokument.

Hvis det er nødvendigt, kan den ordregivende myndighed med henblik på at udforme økonomiske forpligtelser eller andre kontraktvilkår forhandle det endelige indhold af kontrakten med den tilbudsgiver, hvis tilbud er valgt som det økonomisk mest fordelagtige i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a), forudsat at disse forhandlinger ikke bevirker, at væsentlige aspekter af tilbuddet eller det offentlige udbud ændres, herunder de behov og krav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument, og at det ikke fører til konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling.

8. De ordregivende myndigheder kan træffe bestemmelse om priser eller betalinger til deltagerne i dialogen.

Artikel 29 Innovationspartnerskab

1. Ved innovationspartnerskaber kan enhver økonomisk aktør ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse med henblik på at etablere et struktureret partnerskab for udvikling af innovative varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder og det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, forudsat at de svarer til de aftalte tjenesteydelsesniveauer og omkostninger.

2. Partnerskabet struktureres i flere på hinanden følgende faser i henhold til rækkefølgen i forsknings- og innovationsprocessen, eventuelt op til fremstillingen af varerne eller tilvejebringelsen af tjenesteydelserne. Det skal opstille mellemfristede mål, der skal nås af partneren, og sørge for betaling af vederlag i passende rater. På grundlag af disse mål kan den ordregivende myndighed beslutte efter hver fase at bringe partnerskabet til ophør og indlede en ny udbudsprocedure for de resterede faser, forudsat at den har erhvervet de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder.

3. Kontrakten skal tildeles i henhold til de regler for udbud med forhandling, der er fastsat i artikel 27.

Ved udvælgelse af ansøgere lægger de ordregivende myndigheder særlig vægt på kriterier vedrørende tilbudsgivernes kapacitet og erfaring på området for forskning og udvikling og udvikling af innovative løsninger. De kan begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64.

Kun de økonomiske aktører, der opfordres af den ordregivende myndighed efter dens vurdering af de ønskede oplysninger, kan fremlægge forsknings- og innovationsprojekter, der har til formål at opfylde de behov, som den ordregivende myndighed har identificeret, og som ikke kan opfyldes af eksisterende løsninger. Kontrakten skal udelukkende tildeles på grundlag af tildelingskriteriet for det økonomisk mest fordelagtige bud i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a).

4. Partnerskabets struktur og navnlig varigheden og værdien af de forskellige faser skal afspejle innovationsgraden af den foreslåede løsning og rækkefølgen af de forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige for udviklingen af en innovativ løsning, der endnu ikke er tilgængelig på markedet. Værdien og varigheden af en kontrakt vedrørende indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder skal fortsat ligge inden for passende grænser under hensyntagen til behovet for at få omkostningerne dækket, herunder dem, der er afholdt i forbindelse med udviklingen af en innovativ løsning og med henblik på at opnå en tilstrækkelig fortjeneste.

De ordregivende myndigheder må ikke anvende innovationspartnerskaber på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.

Artikel 30 Anvendelse af proceduren med forhandling uden offentliggørelse

1. Medlemstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at tildele offentlige kontrakter ved en procedure med forhandling uden offentliggørelse i de tilfælde, der er fastsat i stk. 2-5.

2. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes for offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter offentlige kontrakter i følgende tilfælde:

a)      når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke afgives egnede tilbud, eller der ikke er modtaget nogen ansøgninger, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt, og at der på anmodning fra Kommissionen eller det nationale tilsynsorgan, som er udpeget i henhold til artikel 84, forelægges disse en rapport.

b)      når formålet med udbuddet er skabelsen eller erhvervelsen af et kunstværk

c)      Når bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør af én af følgende årsager:

i)        manglende konkurrence af tekniske årsager

ii)       beskyttelsen af patenter, ophavsret eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder

iii)      beskyttelsen af andre eksklusive rettigheder.

Denne undtagelse gælder kun, hvis der ikke findes noget rimeligt alternativ eller erstatning, og den manglende konkurrence ikke er et resultat af en kunstig indskrænkning af indkøbsparametrene

d)      i strengt nødvendigt omfang, hvis sagens yderst hastende karakter som følge af force majeure gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder.

I litra a) anses et tilbud for at være ikke egnet, når:

– det ikke er forskriftsmæssigt eller uantageligt, og

– det er fuldstændigt irrelevant i forhold til kontrakten, og det ikke kan opfylde den ordregivende myndigheds krav som angivet i udbudsdokumenterne.

Navnlig skal tilbud anses for at være ikke forskriftsmæssige, når de ikke er i overensstemmelse med udbudsdokumenterne, eller når de tilbudte priser er beskyttet mod normale konkurrencevilkår.

Tilbud skal især anses for at være uacceptable, hvis:

a)      de modtages for sent

b)      de er indgivet af tilbudsgivere, der ikke har de krævede kvalifikationer

c)      prisen enten overstiger den ordregivende myndigheds budget som fastsat inden iværksættelsen af udbudsproceduren. Den forudgående fastlæggelse af budgettet skal dokumenteres skriftligt

d)      de er fundet at være unormalt lave i overensstemmelse med artikel 69.

3. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes for offentlige indkøbsaftaler:

a)      når de pågældende varer alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling. Denne bestemmelse omfatter ikke serieproduktion til påvisning af varens handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og udviklingsomkostninger

b)      ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller installationer, når et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse; løbetiden for disse kontrakter samt for kontrakter, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre år

c)      for varer, der noteres og købes på en varebørs eller andre lignende markeder såsom elektricitetsudveksling

d)      ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, likvidatorer i en konkursbehandling, tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til nationale love og forskrifter

4. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes for tjenesteydelsesaftaler, når den pågældende tjenesteydelseskontrakt er et led i en projektkonkurrence, der afholdes i henhold til dette direktiv, og som i henhold til de gældende regler skal indgås med vinderen eller en af vinderne af projektkonkurrencen; i sidstnævnte tilfælde skal alle vinderne opfordres til at deltage i forhandlingerne.

5. Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse kan fastsættes ved nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, og som overdrages til den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kontrakt af de samme ordregivende myndigheder, forudsat at disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med et basisprojekt, og at den oprindelige kontrakt om dette arbejde er indgået i henhold til en procedure i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1. Det grundlæggende projekt skal angive omfanget af eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder og betingelserne for tildelingen heraf.

Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde skal anføres allerede ved det oprindelige udbud, og de ordregivende myndigheder skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af artikel 4.

Denne fremgangsmåde kan kun benyttes inden for en periode på tre år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt.

KAPITEL II Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede indkøb

Artikel 31 Rammeaftaler

1. De ordregivende myndigheder kan indgå rammeaftaler under forudsætning, at de anvender procedurerne i dette direktiv.

Ved "rammeaftale" forstås en aftale indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet fald påtænkte mængder.

Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire år, undtagen i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens formål.

2. Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, indgås efter procedurerne i dette stykke og i stk. 3 og 4.

Disse procedurer kan kun anvendes mellem de ordregivende myndigheder, der er klart identificeret til dette formål i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, og de økonomiske aktører, der oprindeligt var parter i rammeaftalen.

Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, kan parterne under ingen omstændigheder foretage væsentlige ændringer i aftalevilkårene, navnlig ikke i det i stk. 3 omhandlede tilfælde.

De ordregivende myndigheder må ikke misbruge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.

3. Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk aktør, indgås kontrakter baseret på denne rammeaftale på de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen.

De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med indgåelsen af sådanne kontrakter skriftligt konsultere den aktør, der er part i rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at komplettere sit tilbud.

4. Når en rammeaftale indgås med mere end en økonomisk aktør, kan den udføres på en af følgende to måder:

a)      i henhold til bestemmelser og betingelser i rammeaftalen, uden at der iværksættes en fornyet konkurrence, når den fastlægger alle bestemmelser vedrørende udførelsen af de pågældende bygge-og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer og de objektive betingelser for fastlæggelse af, hvilke af de økonomiske aktører der er part i rammeaftalen, der skal udføre dem, idet sidstnævnte betingelser skal fremgå af udbudsdokumenterne

b)      når ikke alle bestemmelser vedrørende udførelse af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer er fastlagt i rammeaftalen, ved at iværksætte en fornyet konkurrence blandt de økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen.

5. Den konkurrence, der anføres i stk. 4. litra b), skal baseres på de samme vilkår, der anvendes i forbindelse med tildelingen af rammenaftalen, og hvor det er nødvendigt mere præcist formulerede vilkår, og hvor det er relevant, andre vilkår, som der henvises til i udbudsbetingelserne i rammeaftalen, i overensstemmelse med følgende procedure:

a)      for hver kontrakt, som skal indgås, konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de økonomiske aktører, der er i stand til at udføre kontrakten

b)      de ordregivende myndigheder fastsætter en tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de enkelte kontrakter under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og den tid, der medgår til fremsendelse af tilbud

c)      tilbuddene indsendes skriftligt, og deres indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsatte svarfrist

d)      de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen.

Artikel 32 Dynamiske indkøbssystemer

1. Ved almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder de ordregivende myndigheders krav, kan de ordregivende myndigheder anvende et dynamisk indkøbssystem. Det dynamiske indkøbssystem skal anvendes som en fuldt elektronisk indkøbsproces, der i hele sin varighed er åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne.

2. Med henblik på at tildele kontrakter under et dynamisk indkøbssystem følger de ordregivende myndigheder reglerne for det begrænsede udbud. Alle ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne, skal optages i systemet; antallet af ansøgere, der skal optages af systemet, skal ikke begrænses i overensstemmelse med artikel 64. Alle meddelelser i forbindelse med et dynamisk indkøbssystem skal udelukkende ske elektronisk i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2-6.

3. Med henblik på indgåelse af kontrakter under et dynamisk indkøbssystem skal de ordregivende myndigheder:

a)      offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk indkøbssystem

b)      præcisere i udbudsbetingelserne mindstarten og den anslåede mængde af det planlagte indkøb samt anføre alle de nødvendige oplysninger om indkøbssystemet, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning

c)      give fri, direkte og fuld elektronisk adgang, så længe systemet er gyldigt, til udbudsbetingelserne og eventuelle yderligere dokumenter i overensstemmelse med artikel 51.

4. De ordregivende myndigheder giver under hele det dynamiske indkøbssystems varighed alle økonomiske aktører mulighed for at afgive et vejledende tilbud med henblik på at blive optaget i systemet på de betingelser, der er omhandlet i stk. 2. De ordregivende myndigheder afslutter deres vurdering af disse ansøgninger i henhold til udvælgelseskriterierne inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsen heraf.

Den ordregivende myndighed skal informere den økonomiske aktør, der nævnes i det første afsnit, ved snarligst mulige lejlighed om, hvorvidt den er eller ikke er optaget i det dynamiske indkøbssystem.

5. De ordregivende myndigheder skal opfordre alle kvalificerede deltagere til at afgive bud for hvert udbud under det dynamiske indkøbssystem i overensstemmelse med artikel 52.

De tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud på grundlag af de tildelingskriterier, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem eller, hvis en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Disse kriterier kan eventuelt præciseres i udbuddet.

6. De ordregivende myndigheder anfører varigheden af det dynamiske indkøbssystem i udbudsbekendtgørelsen. De skal underrette Kommissionen om enhver ændring i varighed ved hjælp af følgende standardformularer:

a)      når varigheden ændres uden at bringe systemet til ophør, den formular, der blev anvendt indledningsvis i forbindelse med udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem

b)      når systemet bringes til ophør, en bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. artikel 48.

7. Der kan ikke pålægges interesserede økonomiske aktører eller parterne i det dynamiske indkøbssystem noget administrationsgebyr.

Artikel 33 Elektroniske auktioner

1. De ordregivende myndigheder anvender elektroniske auktioner, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbuddene præsenteres.

Til dette formål anvender de ordregivende myndigheder en gentagen elektronisk proces (elektronisk auktion) efter den første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassificeres på grundlag af automatisk behandling.

2. Ved offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling kan de ordregivende myndigheder beslutte, at der anvendes elektronisk auktion inden tildelingen af en kontrakt, når kontraktspecifikationerne kan fastsættes nøjagtigt.

Elektronisk auktion kan anvendes på samme betingelser ved en fornyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale, jf. artikel 31, stk. 4, litra b), og ved udbud af kontrakter, der skal indgås inden for det dynamiske indkøbssystem, der er omhandlet i artikel 32.

3. Den elektroniske auktion baseres på en af følgende kriterier:

a)      kun på priser, når kontrakten tildeles på grundlag af det tilbud med de laveste omkostninger

b)      på priserne og/eller de nye værdier af de elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsbetingelserne, når kontrakten tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

4. De ordregivende myndigheder, der beslutter at anvende elektronisk auktion, anfører dette i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Specifikationerne skal mindst omfatte de oplysninger, der er fastsat i bilag VII.

5. Før de ordregivende myndigheder afholder den elektroniske auktion, foretager de en første fuldstændig vurdering af tilbuddene efter det eller de tildelingskriterier og den vægtning heraf, der er fastlagt.

Et tilbud skal anses for at være antageligt, hvis det er indgivet af en kvalificeret tilbudsgiver og er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer.

Alle de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige tilbud, opfordres samtidig elektronisk til at deltage i den elektroniske auktion ved anvendelse af, fra og med den anførte dato og tidspunkt, forbindelserne i overensstemmelse med anvisningerne i opfordringen. Den elektroniske auktion kan finde sted i løbet af flere på hinanden følgende faser. Elektronisk auktion kan tidligst indledes to hverdage efter afsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

6. Når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, ledsages opfordringen af resultatet af den fulde vurdering af den berørte tilbudsgivers tilbud udført i overensstemmelse med den vægtning, der er fastsat i artikel 66, stk. 5, første afsnit.

Opfordringen indeholder ligeledes den matematiske formel, der ved elektronisk auktion bestemmer den automatiske omklassificering på grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Denne formel indarbejder vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat, med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, således som det er angivet i udbudsbekendtgørelsen, der anvendes til at iværksætte udbud, eller i udbudsbetingelserne. Med henblik herpå skal eventuelle rammer for vægtningens udsving imidlertid forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi.

Såfremt varianter er tilladt, skal en formel angives særskilt for hver variant.

7. Under hver fase af den elektroniske auktion giver de ordregivende myndigheder omgående alle de bydende i det mindste de oplysninger, der giver dem mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at kende deres respektive klassificering, og de kan ligeledes give andre oplysninger om andre afgivne priser eller værdier, hvis dette er angivet i udbudsbetingelserne samt give meddelelse om antallet af deltagere i enhver specifik fase af auktionen. De må imidlertid under ingen omstændigheder give oplysning om tilbudsgivernes identitet under afviklingen af auktionens forskellige faser.

8. De ordregivende myndigheder afslutter den elektroniske auktion i overensstemmelse med en eller flere af følgende fremgangsmåder:

a)      på tidligere anførte dato og tidspunkt

b)      når de ikke modtager flere nye priser eller nye værdier, der imødekommer kravene om mindsteudsving, forudsat at de tidligere har angivet den frist, de vil overholde fra modtagelsen af den sidst afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion

c)      når det tidligere anførte antal auktionsfaser er afsluttet.

Når de ordregivende myndigheder har besluttet, at den elektroniske auktion skal afsluttes i overensstemmelse med litra c), eventuelt kombineret med fremgangsmåden i litra b), indeholder opfordringen til at deltage i auktionen tidsplanen for hver auktionsfase.

9. Efter afslutningen af den elektroniske auktion tildeler de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med artikel 66 kontrakten på baggrund af resultaterne af den elektroniske auktion.

Artikel 34 Elektroniske kataloger

1. Hvis de ordregivende myndigheder kræver anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler i henhold til artikel 19, kan de kræve, at udbuddene præsenteres i form af et elektronisk katalog.

Medlemsstaterne kan bestemme, at anvendelsen af elektroniske kataloger skal være obligatorisk i forbindelse med visse typer indkøb.

Bud, der præsenteres i form af et elektronisk katalog, kan ledsages af andre dokumenter, som fuldstændiggør buddet.

2. Elektroniske kataloger skal udfærdiges af ansøgerne eller tilbudsgiverne med henblik på deltagelse i en bestemt udbudsprocedure i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og den form, der er fastlagt af den ordregivende myndighed.

Desuden skal de elektroniske kataloger overholde kravene til elektroniske kommunikationsværktøjer samt eventuelle yderligere krav, der er fastsat af den ordregivende myndighed i overensstemmelse med artikel 19.

3. Hvis det accepteres eller kræves, at buddene udformes i form af elektroniske kataloger, skal de ordregivende myndigheder:

a)      Angive dette i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, hvis en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud

b)      Præcisere i udbudsbetingelserne alle de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 19, stk. 5, vedrørende formattet, det anvendte elektroniske udstyr samt de tekniske ordninger og specifikationer for kataloget

4. Hvis der er indgået en rammekontrakt med mere end en økonomisk aktør efter afgivelsen af bud via elektroniske kataloger, kan de ordregivende myndigheder bestemme, at den fornyede konkurrence i forbindelse med specifikke kontrakter skal finde sted på basis af opdaterede kataloger. I så fald skal de ordregivende myndigheder anvende en af følgende alternative metoder:

a)      opfordre tilbudsgivere til at indgive deres elektroniske kataloger igen, således at de er tilpasset til kravene i den pågældende kontrakt

b)      Underrette tilbudsgivere om, at de planlægger at indsamle de oplysninger fra de allerede fremsendte kataloger, der er nødvendige for at kunne afgive tilbud, der er tilpasset kravene i den pågældende kontrakt (i det følgende benævnt "punch out"), forudsat at anvendelsen af denne metode er blevet meddelt i udbudsdokumenterne for rammeaftalen.

5. Når de ordregivende myndigheder genåbner konkurrencen for specifikke kontrakter i henhold til stk. 4, litra b), skal de angive datoen og tidspunktet for, hvornår de påtænker at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at afgive tilbud, der er tilpasset til kravene i den pågældende kontrakt og give tilbudsgivere mulighed for at afvise denne indsamling af oplysninger.

De ordregivende myndigheder skal afsætte en passende periode mellem meddelelsen og den faktiske indsamling af oplysninger.

Inden tildeling af kontrakten skal de ordregivende myndigheder fremlægge de indsamlede oplysninger for den pågældende tilbudsgiver, og dermed give denne mulighed for at anfægte eller bekræfte rigtigheden af det således afgivne tilbud.

6. De ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter på grundlag af et dynamisk indkøbssystem gennem "punch out", forudsat at ansøgningen om deltagelse i det dynamiske indkøbssystem ledsages af et elektronisk katalog i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og det format, der er fastlagt af den ordregivende myndighed. Dette katalog færdiggøres efterfølgende af ansøgerne, når de informeres om den ordregivende myndigheds planer om at afgive tilbud ved hjælp af "punch out". "Punch out" udføres i overensstemmelse med stk 4., litra b), og stk. 5.

Artikel 35 Centraliserede indkøbsprocedurer og indkøbscentraler

1. De ordregivende myndigheder kan anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral.

2. Medlemsstaterne skal sørge for, at de ordregivende myndigheder har ressourcer til at varetage de centraliserede indkøbsaktiviteter, som udbydes af indkøbscentraler, der er etableret i en anden medlemsstat.

3. En ordregivende myndighed opfylder sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, når den køber ved at anvende centraliserede indkøbsaktiviteter, i det omfang, at de pågældende indkøbsprocedurer og udførelsen heraf alene forestås af indkøbscentralen i alle faser fra offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse til afslutningen på gennemførelsen af den fremtidige kontrakt eller kontrakter.

Når visse faser af indkøbsproceduren eller opfyldelsen af de fremtidige kontrakter gennemføres af den pågældende ordregivende myndighed, er det fortsat den ordregivende myndighed, der er ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv med hensyn til de faser, som den gennemfører.

4. Alle indkøbsprocedurer, der varetages af et centralt indkøbsorgan, skal gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler i overensstemmelse med kravene i artikel 19.

5. De ordregivende myndigheder kan uden at anvende procedurerne i dette direktiv bestemme, at det er et centralt indkøbsorgan, der skal varetage centraliserede indkøbsaktiviteter, herunder når det centrale indkøbsorgan modtager vederlag herfor.

6. De centrale indkøbsorganer sørger for dokumentationen for alle transaktioner, der udføres i løbet af gennemførelsen af kontrakterne, rammeaftalerne eller dynamiske indkøbssystemer, som de indgår i forbindelse med deres centrale indkøbsaktiviteter.

Artikel 36 Hjælpeaktiviteter i forbindelse med indkøb

Leverandørerne af hjælpeaktiviteter i forbindelse med indkøb udvælges i overensstemmelse med udbudsprocedurerne i nærværende direktiv.

Artikel 37 Lejlighedsvise fællesindkøb

1. En eller flere ordregivende myndigheder kan blive enige om at gennemføre visse specifikke indkøb i fællesskab.

2. Når en ordregivende myndighed alene gennemfører de pågældende indkøbsprocedurer i alle dens faser fra offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen til opfyldelsen af fremtidige kontrakter, har den ordregivende myndighed eneansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

Når visse faser af indkøbsproceduren eller opfyldelsen af de fremtidige kontrakter gennemføres af mere end en af de deltagende ordregivende myndigheder, er det fortsat den enkelte ordregivende myndighed, der er ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv med hensyn til de faser, som den gennemfører.

Artikel 38 Fællesindkøb mellem ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater

1. Med forbehold af artikel 11 kan de ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater i fællesskab tildele offentlige kontrakter ved hjælp af en af de metoder, der er beskrevet i denne artikel.

2. De ordregivende myndigheder kan anskaffe bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, der er beliggende i en anden medlemsstat. I så fald gennemføres indkøbsproceduren i overensstemmelse med de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor indkøbscentralen er beliggende.

3. Flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater kan i fællesskab tildele en offentlig kontrakt. I så fald skal de ordregivende myndigheder indgå en aftale, der fastlægger:

a)      hvilke nationale bestemmelser gælder for indkøbsproceduren.

b)      den interne organisering af indkøbsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, fordelingen af ansvarsområder, fordelingen af de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og indgåelsen af kontrakter.

Ved bestemmelse af, hvilken national lovgivning der finder anvendelse i henhold til litra a), kan de ordregivende mndigheder vælge de nationale bestemmelser i en hvilken som helst medlemsstat, hvor mindst én af de deltagende myndigheder er beliggende.

4. Når flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater har etableret en fælles juridisk enhed, herunder "europæiske grupper for territorialt samarbejde" (EGTS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006[32] eller andre enheder oprettet i henhold til EU-lovgivningen, skal de deltagende ordregivende myndigheder ved en beslutning i det kompetente organ under den fælles juridiske enhed blive enige om de gældende nationale indkøbsregler for en af følgende medlemsstater:

a)      de nationale bestemmelser i medlemsstaten, hvor den fælles juridiske enhed er beliggende

b)      de nationale bestemmelser i medlemsstaten, hvor den fælles juridiske enhed udfører sine aktiviteter.

Denne aftale kan enten gældei en ubestemt periode, hvis det er fastsat i stiftelsesakten for det fælles juridiske enhed, eller kan begrænses til en bestemt periode, visse typer af kontrakter eller til en eller flere individuelle kontrakttildelinger.

5. Hvis der ikke foreligger nogen aftale, som fastlægger lovgivningen om offentlige indkøb, fastsættes den nationale lovgivning vedrørende kontrakttildeling i henhold til nedenstående regler:

a)      hvis proceduren udføres eller forvaltes af én deltagende ordregivende myndighed på vegne af de andre, finder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den ordregivende myndighed er beliggende, anvendelse.

b)      hvis proceduren ikke udføres eller forvaltes af en deltagende ordregivende myndighed på vegne af de andre, og

i)        vedrører en bygge- og anlægskontrakt, anvender de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor størstedelen af arbejdet finder sted

ii)       vedrører en tjenesteydelses- eller varekontrakt, skal de ordregivende myndigheder anvende de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor størstedelen af tjenesteydelserne eller varerne leveres

c)      hvis det ikke er muligt at bestemme den gældende nationale lovgivning i henhold til litra a) eller (b), anvender de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, der bærer den største andel af omkostningerne.

6. Hvis der ikke foreligger nogen aftale, som fastlægger den gældende lovgivning om offentlige indkøb under stk. 4, fastsættes den nationale lovgivning vedrørende udbudsprocedurer, som udføres af fælles juridiske enheder, der er oprettet af flere ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater, i henhold til nedenstående regler:

a)      hvis proceduren udføres eller forvaltes af det kompetente organ i den fælles juridiske enhed, finder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den juridiske enhed er beliggende, anvendelse.

b)      hvis proceduren udføres eller forvaltes af et medlem af den juridiske enhed på vegne af denne juridiske enhed, finder reglerne i stk. 5, litra a) og b), anvendelse.

c)      hvor det ikke er muligt at bestemme den gældende national lovgivning i henhold til stk. 5, litra a) eller b), anvender de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den juridiske enhed har sit hjemsted.

7. En eller flere ordregivende myndigheder kan tildele individuelle kontrakter under en rammeaftale, der er indgået af eller i fællesskab med en ordregivende myndighed, der er beliggende i en anden medlemsstat, forudsat at rammeaftalen indeholder særlige bestemmelser, der giver den pågældende ordregivende myndighed eller de pågældende ordregivende myndigheder mulighed for at tildele de individuelle kontrakter.

8. Beslutninger om tildeling af offentlige kontrakter i forbindelse med grænseoverskridende offentlige indkøb skal være underlagt almindelige tilsynsmekanismer i henhold til den gældende nationale lovgivning.

9. Med henblik på at muliggøre en effektiv drift af tilsynsmekanismerne skal medlemsstaterne sikre, at de beslutninger, som i henhold til Rådets direktiv 89/665/EØF[33] træffes af tilsynsorganer, der er beliggende i en anden medlemsstat, gennemføres fuldstændig i deres nationale retsforskrifter, når sådanne beslutninger involverer ordregivende myndigheder, der er beliggende på deres område, og som deltager i den pågældende grænseoverskridende offentlige indkøbsprocedure.

KAPITEL III Procedureforløb

Afdeling 1 forberedelse

Artikel 39 Indledende markedshøringer

1. Inden de ordregivende myndigheder indleder en udbudsprocedure, kan de gennemføre markedshøringer med henblik på at vurdere markedets struktur, evne og kapacitet og informere de økonomiske aktører om deres udbudsplaner og -krav.

Med henblik herpå kan ordregivende myndigheder søge eller modtage rådgivning fra administrative støttestrukturer eller fra tredjemand eller markedsdeltagere, forudsat at denne rådgivning ikke har til følge, at konkurrence forhindres, og ikke medfører en overtrædelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighedsprincippet.

2. Når en ansøger eller tilbudsgiver eller en virksomhed, der har tilknytning til en ansøger eller tilbudsgiver, har rådgivet den ordregivende myndighed eller på anden måde været involveret i forberedelsen af udbudsproceduren, skal den ordregivende myndighed træffe passende foranstaltninger til at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes af denne ansøgers eller tilbudsgivers deltagelse heri.

Sådanne foranstaltninger skal omfatte meddelelse til de andre ansøgere og tilbudsgivere af alle relevante oplysninger, der er udvekslet som led i eller som følge af ansøgerens eller tilbudsgiverens tilknytning til forberedelsen af udbudsproceduren, samt fastsættelsen af tilstrækkelige tidsfrister for modtagelsen af bud. Den pågældende ansøger eller tilbudsgiver skal kun udelukkes fra proceduren, når der ikke er andre måder at sikre overholdelse af forpligtelsen til at overholde princippet om ligebehandling.

Inden en eventuel udelukkelse skal ansøgere eller tilbudsgivere have mulighed for at godtgøre, at deres deltagelse i forberedelsen af udbudsproceduren ikke kan fordreje konkurrencen. De trufne foranstaltninger skal dokumenteres i den individuelle rapport, der er fastsat i artikel 85.

Artikel 40 Tekniske specifikationer

1. De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1 i bilag VIII anføres i udbudsdokumenterne. De definerer de egenskaber, som kræves af et arbejde, en tjenesteydelse eller vare.

Disse karakteristika kan også vedrøre den specifikke proces for produktion eller levering af de ønskede bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer eller for en anden fase i deres livscyklus som omhandlet i artikel 2, stk. 22.

De tekniske specifikationer skal desuden angive, hvorvidt der stilles krav om overførsel af intellektuel ejendomsret.

Ved alle indkøb, hvis genstand er beregnet til anvendelse af personer, hvad enten det er offentligheden eller personale ved den ordregivende myndighed, skal disse tekniske specifikationer undtagen i behørigt begrundede tilfælde fastsættes således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere.

Hvis obligatoriske standarder for tilgængelighed indføres ved EU-lovgivning, defineres tekniske specifikationer, hvad angår kriterier vedrørende adgangsmuligheder, ved henvisning til denne lovgivning.

2. De tekniske specifikationer skal sikre de økonomiske operatører lige adgang til udbudsproceduren, og de må ikke bevirke, at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige kontrakter.

3. For så vidt andet ikke er fastsat i de retligt bindende nationale tekniske forskrifter, forudsat at de er forenelige med EU-lovgivningen, skal de tekniske specifikationer affattes på en af følgende måder:

a)      med hensyn til funktionsdygtighed eller funktionelle krav, herunder miljømæssige egenskaber, forudsat at parametrene er så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og de ordregivende myndigheder kan tildele kontrakten

b)      ved henvisning til tekniske specifikationer og i nævnte rækkefølge ved henvisning til nationale standarder til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer eller - når sådanne ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af arbejder og anvendelse af varerne, skal hver henvisning efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende"

c)      som en angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, jf. litra a), idet der som et middel til formodning om overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvises til de tekniske specifikationer i litra b)

d)      ved henvisning til de tekniske specifikationer i litra b), for så vidt angår visse karakteristika, og til funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra a), for så vidt angår andre karakteristika.

4. Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller varer favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3. En sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges af udtrykket "eller tilsvarende".

5. Når en ordregivende myndighed benytter sig af muligheden for at henvise til de specifikationer, der er omhandlet i stk. 3, litra b), kan den ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de tilbudte varer og tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med de specifikationer, som de har henvist til, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør med egnede midler, at de løsninger, han tilbyder, på tilsvarende måde opfylder de krav, der er fastsat i de pågældende tekniske specifikationer.

6. Når en ordregivende myndighed benytter sig af den mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra a), til at fastsætte tekniske specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan den ikke afvise et tilbud om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er i overensstemmelse med en national standard til gennemførelse af en europæisk standard, en europæisk teknisk godkendelse, en fælles teknisk specifikation, en international standard eller en teknisk reference udarbejdet af et europæisk standardiseringsorgan, hvis disse specifikationer tager sigte på at dække de funktionelle krav eller krav til funktionsdygtighed, som de har fastsat.

Tilbudsgiveren skal i sit tilbud godtgøre ved hjælp af relevante midler, herunder de i artikel 42 omhandlede midler, at bygge- og anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne i overensstemmelse med standarden opfylder den ordregivende myndigheds krav til funktionsdygtighed eller funktionelle krav.

Artikel 41 Mærker

1. Når de ordregivende myndigheder fastsætter miljømæssige, sociale eller andre egenskaber for bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav som omhandlet i artikel 40, stk. 3, litra a), kan de kræve, at bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser er forsynet med et mærke, forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt:

a)      kravene til mærket i forbindelse med etiketten vedrører kun egenskaber, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten

b)      kravene til mærket er udviklet på grundlag af videnskabelig information eller baseret på andre objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier

c)      mærkerne udvikles på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle interessenter, herunder statslige institutioner, forbrugere, fabrikanter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage

d)      mærkerne er tilgængelige for alle interesserede parter

e)      kriterierne for mærkerne er fastsat af en tredjepart, som er uafhængig af den økonomiske operatør, der ansøger om mærket.

De ordregivende myndigheder, som kræver et bestemt mærke, skal acceptere alle lignende mærker, der opfylder kravene til det mærke, som de ordregivende myndigheder har fastsat. For produkter, der ikke er forsynet med mærket, skal de ordregivende myndigheder også acceptere teknisk dokumentation fra fabrikanten eller enhver anden passende dokumentation.

2. Når et mærke opfylder betingelserne i stk. 1, litra b), c), d) og e) men også omhandler krav, der ikke er knyttet til kontraktens genstand, kan de ordregivende myndigheder definere de tekniske specifikationer med henvisning til de detaljerede specifikationer for dette mærke, eller hvor det er relevant dele heraf, der er knyttet til kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved denne genstand.

Artikel 42 Testrapporter, certificering og andre bevismidler

1. De ordregivende myndigheder kan kræve, at økonomiske aktører fremlægger en testrapport fra et anerkendt organ eller en attest, der er udstedt af et sådant organ som dokumentation for overensstemmelse med de tekniske specifikationer.

Såfremt de ordregivende myndigheder kræver, at der fremlægges attester udstedt af anerkendte organer til attestering af overensstemmelse med bestemte tekniske specifikationer, skal attester fra tilsvarende anerkendte organer også accepteres af de ordregivende myndigheder.

2. De ordregivende myndigheder skal acceptere enhver anden passende dokumentation end den, der er nævnt i stk. 1, f.eks. teknisk dokumentation fra fabrikanten, når den pågældende økonomiske aktør ikke har adgang til at få udstedt de i stk. 1 omhandlede attester eller testrapporter, eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist.

3. Anerkendte organer som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel er test- og kalibreringslaboratorier og alle certificerings- og inspektionsorganer, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008[34].

4. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater, som vedrører de beviser og de dokumenter, der er fremlagt i henhold til artikel 40, stk. 6, artikel 41, og stk. 1, 2 og 3 i denne artikel for at godtgøre overholdelse af tekniske krav. De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 88.

Artikel 43 Alternative tilbud

1. De ordregivende myndigheder kan angive, at der kan afgives alternative bud. De angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der anvendes en vejledende forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, om de tillader alternative tilbud eller ej. Alternative tilbud er ikke tilladt, uden at dette er anført.

2. De ordregivende myndigheder, der tillader alternative tilbud, angiver i udbudsdokumenterne, hvilke mindstekrav alternative tilbud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der stilles til deres indgivelse. De sørger også for, at de valgte tildelingskriterier kan anvendes nyttigt i forhold til alternative tilbud, der opfylder mindstekravene, samt i forhold til tilbud, der opfylder betingelserne, men som ikke er alternative tilbud.

3. De tager kun de alternative tilbud i betragtning, som opfylder de krævede minimumskrav.

I udbudsprocedurerne for offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter kan ordregivende myndigheder, der har givet tilladelse til alternative tilbud, ikke afvise et alternativt tilbud alene med den begrundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om en tjenesteydelseskontrakt i stedet for en offentlig vareindkøbskontrakt eller omvendt.

Artikel 44 Opdeling af kontrakter i delkontrakter

1. Offentlige kontrakter kan underopdeles i homogene eller heterogene delkontrakter. For kontrakter med en værdi, der svarer til eller er højere end tærsklerne i artikel 4, men ikke mindre end 500 000 EUR, fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, skal, den ordregivende myndighed, hvis den finder det uhensigtsmæssigt at opdele kontrakten i delkontrakter, i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud afgive en forklaring af grundene herfor.

De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud, hvorvidt bud er begrænset til et eller flere delkontrakter.

2. De ordregivende myndigheder kan, selv når muligheden for at afgive tilbud på alle delkontrakter, der er anført, begrænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles til en tilbudsgiver, forudsat at maksimumsantallet er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. De ordregivende myndigheder fastsætter og anfører i udbudsdokumenterne de objektive og ikkediskriminerende kriterier eller regler for tildeling af forskellige delkontrakter, hvor anvendelsen af de valgte tildelingskriterier ville resultere i, at en tilbudsgiver får tildelt flere delkontrakter end maksimumsantallet.

3. Hvis den samme tilbudsgiver kan tildeles mere end et parti, kan de ordregivende myndigheder fastsætte, at de enten vil tildele en kontrakt for hvert parti eller tildele en eller flere kontrakter, som omfatter flere eller alle delkontrakter.

De ordregivende myndigheder skal angive i udbudsdokumenterne, om de forbeholder sig retten til at foretage et sådant valg, og hvis det er tilfældet, hvilke delkontrakter, der kan grupperes under en kontrakt.

De ordregivende myndigheder skal først afgøre, hvilke bud der bedst opfylder tildelingskriterierne i henhold til artikel 66 for hvert enkelt parti. De kan tildele en kontrakt for mere end et parti til en tilbudsgiver, der ikke er rangeret først med hensyn til alle individuelle delkontrakter, der er omfattet af denne kontrakt, forudsat at tildelingskriterierne i henhold til artikel 66 opfyldes bedre for så vidt angår alle de delkontrakter, der er omfattet af kontrakten. De ordregivende myndigheder angiver de metoder, de har til hensigt at anvende til denne sammenligning i udbudsdokumenterne. Disse metoder skal være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende.

4. De ordregivende myndigheder kan kræve, at alle ordremodtagere koordinerer deres aktiviteter under ledelse af den økonomiske aktør, som har fået tildelt et parti, der inkluderer den samlede koordinering af projektet eller de relevante dele af det.

Artikel 45 Fastsættelse af tidsfrister

1. Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse tager de ordregivende myndigheder hensyn til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat i artikel 24-30.

2. Når bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmaterialet til udbudsdokumenterne, skal fristerne for modtagelse af tilbud forlænges, således at alle de berørte økonomiske aktører kan få kendskab til samtlige de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud.

Afsnit 2 Offentliggørelse og gennemsigtighed

Artikel 46 Forhåndsmeddelelser

1.           De ordregivende myndigheder kan tilkendegive deres påtænkte offentlige indkøb gennem offentliggørelsen af en forhåndsmeddelelse snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse. Disse meddelelser skal indeholde de i bilag VI, del B, afsnit I, anførte oplysninger. De offentliggøres enten af Kommissionen eller af de ordregivende myndigheder i deres "køberprofil", jf. punkt 2, litra b), i bilag IX. Hvis bekendtgørelsen offentliggøres af de ordregivende myndigheder i deres køberprofil, skal de sende en meddelelse om offentliggørelsen i deres køberprofil i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IX.

2.           Ved begrænset udbud og udbud med forhandlinge kan ordregivende myndigheder på lavere niveau anvende en forhåndsmeddelelse som udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 24, stk. 2, hvis meddelelsen opfylder følgende betingelser:

a)      Det fremgår specifikt af bekendtgørelsen, hvilke vareleverancer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser den pågældende kontrakt vedrører.

b)      Det angives i bekendtgørelsen, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden efterfølgende offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, og interesserede økonomiske aktører opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse.

c)      Bekendtgørelsen indeholder, ud over oplysningerne i bilag VI, del B, afsnit I, oplysningerne i bilag VI, del B, afsnit II.

d)      Bekendtgørelsen har været offentliggjort højst 12 måneder inden datoen for afsendelsen af den i artikel 52, stk. 1, omhandlede opfordring.

Disse bekendtgørelser offentliggøres ikke i en køberprofil.

Artikel 47 Udbudsbekendtgørelser

Alle ordregivende myndigheder kan anvende en udbudsbekendtgørelse til indkaldelse af bud i forbindelse med alle procedurer. Udbudsbekendtgørelserne skal indeholde de i bilag VI, del C, anførte oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49.

Artikel 48 Bekendtgørelser om indgåede kontrakter

1. Senest 48 dage efter indgåelsen af en kontrakt eller rammeaftale sender de ordregivende myndigheder en bekendtgørelse om indgåede kontrakter vedrørende resultaterne af udbudsproceduren.

Disse bekendtgørelser skal indeholde de i bilag VI, del D, anførte oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49.

2. Såfremt udbuddet for den pågældende kontrakt blev iværksat som en forhåndsmeddelelse, og den ordregivende myndighed ikke agter at indgå yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som forhåndsmeddelelsen dækker, anføres dette udtrykkeligt i bekendtgørelsen om indgåede kontrakter.

Når der er tale om en rammeaftale indgået i overensstemmelse med artikel 31, er de ordregivende myndigheder ikke forpligtet til at sende en bekendtgørelse for hver af de kontrakter, der indgås på grundlag af denne aftale.

3. De ordregivende myndigheder fremsender en bekendtgørelse for de indgåede kontrakter, der er baseret på et dynamisk indkøbssystem, senest 48 dage efter indgåelsen af hver kontrakt. De har dog mulighed for at fremsende disse bekendtgørelser samlet for et kvartal. I så fald skal de fremsende disse samlede bekendtgørelser senest 48 dage efter udgangen af hvert kvartal.

4. Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af kontrakten eller rammeaftalen kan undlades, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse.

Artikel 49 Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser

1. Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, 47 og 48, skal indeholde de i bilag VI anførte oplysninger i form af standardformularer, herunder standardformularer til rettelsesliste.

Kommissionen opretter disse standardformularer. De tilknyttede gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91.

2. Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, 47 og 48, udarbejdes, fremsendes elektronisk til Kommissionen og offentliggøres i overensstemmelse med bilag IX. Bekendtgørelser offentliggøres senest fem dage efter afsendelsen. Omkostningerne ved Kommissionens offentliggørelse af bekendtgørelserne afholdes af EU.

3. Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, stk. 2, og i artikel 47 offentliggøres i deres helhed på et af Den Europæiske Unions officielle sprog, som den ordregivende myndighed vælger, og kun denne sprogudgave er autentisk. Et resumé af hver bekendtgørelses hovedpunkter offentliggøres på de øvrige officielle sprog.

4. Kommissionen sikrer, at offentliggørelsen af forhåndsmeddelelser i deres helhed og i resumé, jf. artikel 46, stk. 2, og udbudsbekendtgørelser, der indfører et dynamisk indkøbssystem, jf. artikel 32, stk. 3, litra a), gentages:

a)      i forbindelse med forhåndsmeddelelse i 12 måneder eller indtil modtagelsen af en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt som omhandlet i artikel 48, hvori det anføres, at der ikke vil blive indgået yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som udbudsbekendtgørelsen dækker

b)      i forbindelse med udbudsbekendtgørelser, der indfører et dynamisk indkøbssystem, under hele det dynamiske indkøbssystems gyldighedsperiode.

5. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgørelserne.

Kommissionen sender den ordregivende myndighed en bekræftelse på modtagelsen af bekendtgørelsen og offentliggørelsen af de fremsendte oplysninger med angivelse af datoen for offentliggørelsen. Denne bekræftelse betragtes som bevis for offentliggørelsen.

6. De ordregivende myndigheder kan offentliggøre bekendtgørelser vedrørende offentlige kontrakter, som ikke er omfattet af dette direktivs bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse, såfremt disse bekendtgørelser er fremsendt elektronisk til Kommissionen i overensstemmelse med det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag IX.

Artikel 50 Offentliggørelse på nationalt plan

1. Bekendtgørelser, der er omtalt i artikel 46, 47 og 48, og oplysningerne deri må ikke offentliggøres på nationalt plan før offentliggørelsen i henhold til artikel 49.

2. De bekendtgørelser, der offentliggøres på nationalt plan, må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i de bekendtgørelser, der er sendt til Kommissionen eller offentliggjort i en køberprofil, og afsendelsesdatoen for meddelelsen til Kommissionen eller offentliggørelsen i køberprofilen skal fremgå af offentliggørelsen.

3. Forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en køberprofil, inden bekendtgørelsen om offentliggørelse i denne form er sendt til Kommissionen. De skal anføre datoen for denne afsendelse.

Artikel 51 Elektronisk adgang til udbudsdokumenter

1. De ordregivende myndigheder giver fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 49 eller datoen for afsendelsen af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Det angives i bekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, på hvilken internetadresse denne dokumentation kan findes.

2. Eventuelle supplerende oplysninger om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter meddeles af de ordregivende myndigheder eller de kompetente tjenester senest seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud, forudsat at der er anmodet om dem i tide. Ved udbud med forhandling efter hasteproceduren, jf. artikel 25, stk. 3, og artikel 26, stk. 5, er fristen fire dage.

Artikel 52 Opfordringer til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, opfordringer til at bekræfte interessetilkendegivelsen

1. Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog, innovationspartnerskaber og udbud med forhandling henvender de ordregivende myndigheder sig samtidigt og skriftligt til de udvalgte ansøgere med en opfordring til at afgive tilbud eller, ved konkurrencepræget dialog, til at deltage i dialogen.

Når der er anvendt en forhåndsmeddelelse til udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 46, stk. 2, opfordrer de ordregivende myndigheder samtidigt og skriftligt de interesserede økonomiske aktører, der har tilkendegivet deres interesse, til at bekræfte denne interesse.

2. Opfordringerne i stk. 1 skal indeholde en henvisning til den elektroniske adresse, hvor der er direkte elektronisk adgang til udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument og eventuelle andre supplerende dokumenter. De skal desuden indeholde de i bilag X anførte oplysninger.

Artikel 53 Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere

1. De ordregivende myndigheder underretter hurtigst muligt hver enkelt ansøger og tilbudsgiver om, hvilke afgørelser der er truffet med hensyn til indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller optagelse i et dynamisk indkøbssystem, herunder bl.a. begrundelsen for, at de har besluttet ikke at indgå en rammeaftale eller tildele en kontrakt, som har været udbudt, at påbegynde proceduren på ny eller ikke at indføre et dynamisk indkøbssystem;

2. På anmodning af den berørte part meddeler den ordregivende myndighed hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15 dage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning:

a)      alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres anmodning om deltagelse er forkastet

b)      alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor deres tilbud er forkastet, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 40, stk. 5 og 6, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke anses for opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at bygge- og anlægs- samt vareleverance- og tjeneste-ydelseskontrakterne ikke opfylder kravene til ydelse eller funktion

c)      alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis bud er antaget, eller parterne i rammeaftalen

d)      alle tilbudsgivere, der har afgivet et antageligt tilbud, om gennemførelsen og forløbet af forhandlinger og dialog med tilbudsgiverne.

3. De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at meddele visse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger om kontrakttildelingen, indgåelsen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk indkøbssystem, hvis en sådan videregivelse vil hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem disse.

Afsnit 3 Udvælgelse af deltagere og tildeling af kontrakter

Artikel 54 Generelle principper

1. Kontrakttildelingen sker på grundlag af kriterierne opstillet i artikel 66 - 69, hvis følgende betingelser alle er til stede:

a)      tilbuddet opfylder de krav, betingelser og kriterier, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen og i udbudsdokumenterne under hensyntagen til artikel 43

b)      tilbuddet er afgivet af en tilbudsgiver, som ikke er udelukket i henhold til artikel 21 og 55 og som opfylder de udvælgelseskriterier, som er opstillet af den ordregivende myndighed i henhold til artikel 56, og, hvor dette er relevant, de i artikel 64 omhandlede ikke-diskriminerende regler og kriterier.

2. De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at tildele den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud, en kontrakt, hvis de har fastslået, at buddet ikke, i det mindste på ækvivalent vis, opfylder forpligtelserne i henhold EU's social- og arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning eller de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige lovbestemmelser, der er anført i bilag XI.

3. I offentlige udbud kan de ordregivende myndigheder frit beslutte at undersøge tilbuddene, før de kontrollerer, om udvælgelseskriterierne er opfyldt, når blot de relevante bestemmelser i dette afsnit er overholdt, herunder bestemmelsen om at kontrakten ikke må tildeles en tilbudsgiver, som skulle have været udelukket i henhold til artikel 55, eller som ikke opfylder de udvælgelseskriterier, der er fastsat af den ordregivende myndighed, i henhold til dette afsnits underafsnit 1.

4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om ændring af listen i bilag XI, når sådanne ændringer er nødvendige efter indgåelse af nye internationale aftaler eller ændring af eksisterende aftaler.

Underafdeling 1 Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Artikel 55 Udelukkelsesgrunde

1. Enhver ansøger eller tilbudsgiver, der ved en endelig dom er dømt for et af følgende forhold, udelukkes fra deltagelse i en offentlig kontrakt:

a)      deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA[35]

b)      bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater[36], og artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA[37], og bestikkelse som defineret i den nationale ret gældende for den ordregivende myndighed eller den økonomiske operatør

c)      svig, som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[38]

d)      terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i rammeafgørelse 2002/475/RIA[39] og anstiftelse, medvirken og forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte rammeafgørelses artikel 4

e)      hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF[40].

Forpligtelsen til at udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en offentlig kontrakt gælder også, når virksomhedsledere eller enhver anden person, der har beføjelse til at repræsentere eller kontrollere ansøgeren eller tilbudsgiveren eller til at træffe beslutninger på dennes vegne, er dømt ved endelig dom.

2. En økonomisk aktør udelukkes fra deltagelse i en kontrakt, hvis den ordregivende myndighed er bekendt med en retskraftig afgørelse, der fastslår, at den økonomiske aktør ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skat eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i den medlemsstat, hvor denne er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land.

3. En ordregivende myndighed kan udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en offentlig kontrakt, hvis en af følgende betingelser er til stede:

a)      hvis myndigheden er bekendt med en tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til EU's social- og arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning eller de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser. Overensstemmelse med EU's lovgivning eller med internationale bestemmelser omfatter også ækvivalent overensstemmelse.

b)      hvis den økonomiske aktør er under konkurs eller likvidation, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord uden for konkurs, har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning

c)      hvis den ordregivende myndighed med ethvert middel kan bevise, at den økonomiske aktør i forbindelse med udøvelsen af erhvervet har begået andre alvorlige fejl

d)      hvis den økonomiske aktørs opfyldelse af væsentlige krav inden for en tidligere kontrakt eller kontrakter af samme art med den samme ordregivende myndighed har udvist betydelige eller vedvarende mangler.

For at kunne anvende den udelukkelsesgrund, som er nævnt i stk. 1, litra d), forelægger de ordregivende myndigheder en metode til at vurdere kontraktens opfyldelse, som er baseret på objektive, målbare kriterier og anvendes på en systematisk, konsekvent og gennemsigtig måde. En eventuel vurdering af opfyldelsen meddeles den pågældende entreprenør, som skal have mulighed for at gøre indsigelse mod resultatet og få retsbeskyttelse.

4. En ansøger eller tilbudsgiver, som er i en af de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede situationer, kan forelægge den ordregivende myndighed dokumentation for sin pålidelighed på trods af den relevante udelukkelsesgrund.

Med henblik herpå skal ansøgeren eller tilbudsgiveren bevise, at denne har ydet erstatning for eventuelle skader som følge af overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen, har gjort indgående rede for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt samarbejde med undersøgelsesmyndighederne og truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og personlige foranstaltninger for at forebygge yderligere overtrædelser af straffeloven eller forsømmelse. De ordregivende myndigheder vurderer de foranstaltninger, der er truffet af ansøgerne og tilbudsgiverne under hensyntagen til grovheden af og de særlige omstændigheder omkring overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen. Såfremt den ordregivende myndighed anser foranstaltningerne for at være utilstrækkelige, begrunder den sin afgørelse.

5. Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder og økonomiske aktører har nem adgang til oplysninger og bistand i forbindelse med anvendelsen af denne artikelvia det forbindelsespunkt, som oprettes i henhold til artikel 88.

6. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende de i denne artikel anførte udelukkelsesgrunde til rådighed for andre medlemsstater. De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 88.

Artikel 56 Udvælgelseskriterier

1. De ordregivende myndigheder kan opstille betingelser for deltagelse vedrørende:

a)      egnethed til at udøve det pågældende erhverv

b)      økonomisk og finansiel formåen

c)      teknisk og faglig formåen

De har ikke pligt til at stille alle de i stk. 2, 3 og 4 anførte betingelser, men må ikke stille andre krav end de anførte.

De ordregivende myndigheder begrænser betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre, at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt. Alle krav skal være relaterede og stå i et nøje forhold til kontraktens genstand under hensyntagen til kravet om at sikre en reel konkurrence.

2. Hvad angår egnethed til at udøve det pågældende erhverv, kan de ordregivende myndigheder kræve, at økonomiske aktører er optaget i et fagligt register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, jf. bilag XII.

Hvis ansøgere eller tilbudsgivere i forbindelse med indgåelsen af offentlige tjenesteydelseskontrakter skal have en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed kræve bevis for denne autorisation eller dette medlemskab.

3. Hvad angår tilstrækkelig økonomisk og finansiel formåen, kan de ordregivende myndigheder kræve, at de økonomiske aktører har tilstrækkelig finansiel og økonomisk kapacitet. Med henblik herpå kan de kræve, at de økonomiske aktører har en vis minimumsårsomsætning, herunder en vis minimumsomsætning inden for det område, som kontrakten dækker, og en tilstrækkelig erhvervsansvarsforsikring.

Minimumsårsomsætningen må ikke være højere end den tredobbelte anslåede værdi af kontrakten, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, hvor der er særlige risici forbundet med bygge- og anlægsarbejdet, tjenesteydelserne eller vareleverancerne. Den ordregivende myndighed anfører de pågældende ekstraordinære omstændigheder i udbudsdokumenterne.

Når en kontrakt er opdelt i delkontrakter, gælder denne artikel for hvert enkelt parti. Den ordregivende myndighed kan dog fastsætte minimumsårsomsætningen i forbindelse med grupper af delkontrakter med henblik på den situation, at tilslagsmodtageren tildeles flere delkontrakter, som skal udføres samtidig.

Når der indgås kontrakter, der er baseret på en rammeaftale, ved en fornyet konkurrence, beregnes det i andet afsnit i dette stykke omhandlede maksimale årsomsætningskrav på grundlag af den forventede maksimale størrelse af specifikke kontrakter, som vil blive gennemført samtidig, eller hvis denne ikke er kendt, på grundlag af den anslåede værdi af rammeaftalen.

4. Hvad angår teknisk og faglig formåen, kan de ordregivende myndigheder kræve, at de økonomiske aktører besidder de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer til at gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard. De ordregivende myndigheder kan konkludere, at økonomiske aktører ikke vil gennemføre kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard, hvis den ordregivende myndighed har fastslået, at de har modstridende interesser, som kan påvirke kontraktens opfyldelse i negativ retning.

I forbindelse med offentlige kontrakter vedrørende leverancer, der kræver monterings- eller installationsarbejder, vedrørende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, kan de økonomiske aktørers formåen med hensyn til at udføre disse tjenesteydelser, installationsarbejder eller bygge- og anlægsarbejder vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed, effektivitet, erfaring og pålidelighed.

5. De ordregivende myndigheder anfører i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen de betingelser for deltagelse, som kræves opfyldt, som kan være udtrykt som minimumskrav til formåen. De anfører samtidig, hvordan dette dokumenteres.

Artikel 57 Egne oplysninger og andre dokumentationsformer

1. De ordregivende myndigheder accepterer egne oplysninger som foreløbige beviser på, at ansøgere og tilbudsgivere opfylder en af de følgende betingelser:

a)      de er ikke i en af de i artikel 55 omhandlede situationer, hvor økonomiske aktører vil eller kan blive udelukket

b)      de opfylder de udvælgelseskriterier, som er opstillet i henhold til artikel 56

c)      de opfylder i givet fald de objektive regler og kriterier, som er opstillet i henhold til artikel 64

d)      de vil på anmodning og uden forsinkelse kunne fremlægge de underbyggende dokumenter, som de ordregivende myndigheder har krævet i henhold til artikel 59 og 60 og eventuelt artikel 61 og 63.

2. En ordregivende myndighed kan når som helst i løbet af proceduren anmode en ansøger eller tilbudsgiver om at fremlægge hele eller en del af den krævede dokumentation, hvis dette anses for nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt.

Før tildelingen af kontrakten kræver den ordregivende myndighed, at den tilbudsgiver, som myndigheden har besluttet at tildele kontrakten, fremlægger dokumentationen i henhold til artikel 59 og 60 og eventuelt artikel 61. Den ordregivende myndighed kan anmode økonomiske aktører om at supplere eller uddybe den i medfør af artikel 59, 60 og 61 forelagte dokumentation.

3. De ordregivende myndigheder må ikke kræve andre certifikater end de i artikel 60 og 61 omhandlede. Hvad angår artikel 62, kan økonomiske aktører gøre brug af alle passende metoder til over for den ordregivende myndighed at godtgøre, at de råder over de nødvendige ressourcer.

Det kan ikke kræves, at ansøgere og tilbudsgivere på ny forelægger et certifikat eller anden dokumentation, som allerede er blevet forelagt for den samme ordregivende myndighed inden for de seneste fire år i forbindelse med en tidligere procedure, og som stadig er gyldig.

4. På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende de i artikel 55 omhandlede udelukkelsesgrunde, tilbudsgiverens egnethed og finansielle og tekniske kapacitet, som omhandlet i artikel 56, samt indholdet og arten af den i denne artikel omhandlede dokumentation til rådighed for andre medlemsstater.

Artikel 58 Online certifikatbase (e-Certis)

1. For at lette udbud på tværs af grænserne sikrer medlemsstaterne, at oplysningerne i c-Certis om certifikater og andre former for dokumenter løbende ajourføres.

2. Det gøres obligatorisk at anvende c-Certis, og de ordregivende myndigheder forpligtes til senest to år efter den i artikel 92, stk. 1, omhandlede dato kun at kræve typer af certifikater eller former for dokumentation, som foreligger i e-Certis.

Artikel 59 Europæisk udbudspas

1. De nationale myndigheder udsteder et europæisk udbudspas på anmodning af en økonomisk aktør, der er etableret i den relevante medlemsstat og opfylder de nødvendige betingelser. Det europæiske udbudspas skal indeholde de i bilag XIII anførte oplysninger og udarbejdes på grundlag af en standardmodel.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at tilpasse bilag XIII på grund af tekniske fremskridt eller af administrative årsager. Den opretter også standardmodellen for det europæiske udbudspas. De tilknyttede gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91.

2. Senest to år efter den i artikel 92, stk. 1, omhandlede dato udstedes passet udelukkende i elektronisk format.

3. Den myndighed, der udsteder passet, indhenter de relevante oplysninger direkte fra de kompetente myndigheder, medmindre dette er forbudt i henhold til nationale regler om beskyttelse af personoplysninger.

4. Det europæiske udbudspas anerkendes af alle ordregivende myndigheder som dokumentation for, at de betingelser for deltagelse, som det omfatter, er opfyldt, og kan ikke drages i tvivl uden begrundelse. En sådan begrundelse kan vedrøre den omstændighed, at passet er udstedt mere end seks måneder tidligere.

5. På anmodning stiller medlemsstaterne alle oplysninger vedrørende det europæiske udbudspas ægthed og indhold til rådighed for andre medlemsstater. De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 88.

Artikel 60 Certifikater

1. De ordregivende myndigheder godtager følgende som tilstrækkelig dokumentation for, at ingen af de i artikel 55 anførte tilfælde gælder for den økonomiske aktør:

a)      i det i stk. 1 i denne artikel nævnte tilfælde fremlæggelse af et uddrag fra det relevante register, f.eks. en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den økonomiske aktørs hjemland eller i det land, hvor den økomiske aktør er etableret, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt

b)      i de i stk. 2 og stk. 3, litra b), i denne artikel nævnte tilfælde et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat

c)      hvis det pågældende land ikke udsteder sådanne dokumenter eller certifikater, eller hvis disse ikke dækker alle de i stk. 1 og 2 og stk. 3, litra b), i denne artikel nævnte tilfælde, kan de erstattes af en officiel erklæring herom fra det nationale forbindelsespunkt, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 88.

2. Som generel regel kan bevis for den økonomiske aktørs økonomiske og finansielle formåen føres ved en eller flere af de i bilag XIV, del 1, anførte oplysninger.

Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af den ordregivende myndighed forlangte dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet.

3. De økonomiske aktørers tekniske formåen kan godtgøres på en eller flere af de i bilag XIV, del 2, anførte måder, afhængigt af arten, mængden eller betydningen og anvendelsen af bygge- og anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne.

4. På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende udelukkelsesgrunde, dokumentationen for egnethed til at udøve det pågældende erhverv og tilbudsgiveres finansielle og tekniske kapacitet samt andre former for dokumentation anført i stk. 1, 2 og 3 i denne artikel til rådighed for andre medlemsstater.

Artikel 61 Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder

1. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder, herunder adgang for handicappede, henviser disse myndigheder til kvalitetssikringssystemer, som bygger på de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af godkendte organer. De anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes acceptere anden form for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger fra økonomiske aktører, der ikke har adgang til at få udstedt sådanne certifikater eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist.

2. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af, at den økonomiske aktør opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller -standarder, henviser de til EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) eller til andre anerkendte miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009[41] eller andre miljøledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske eller internationale standarder udstedt af godkendte organer. De anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes acceptere anden form for dokumentation for tilsvarende miljøledelsesforanstaltninger fra økonomiske aktører, der ikke har adgang til at få udstedt sådanne certifikater eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist.

3. På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende den i stk. 3 omhandlede dokumentation for overholdelse af kvalitets- og miljøstandarder, jf. stk. 1 og 2, i denne artikel, til rådighed for andre medlemsstater.

Artikel 62 Påberåbelse af andre enheders kapacitet

1. Med hensyn til kriterierne vedrørende økonomisk og finansiel formåen i henhold til artikel 56, stk. 3, og kriterierne vedrørende teknisk og faglig formåen i henhold til artikel 56, stk. 4, kan økonomiske aktører i givet fald og i forbindelse med en bestemt kontrakt basere sig på andre enheders kapacitet, uanset den retlige karakter af forbindelserne mellem dem. Aktøren skal i så fald godtgøre over for den ordregivende myndighed, at han råder over de nødvendige ressourcer, f.eks. ved at fremlægge dokumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende. Med hensyn til økonomisk og finansiel formåen kan de ordregivende myndigheder kræve, at den økonomiske aktør og de pågældende enheder hæfter solidarisk for kontraktens gennemførelse.

En sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 16 kan på samme vilkår basere sig på sammenslutningens deltageres formåen eller andre enheders deltageres formåen.

2. I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og monterings- og installationsarbejde under en aftale om vareleverancer kan de ordregivende myndigheder kræve, at visse centrale opgaver udføres direkte af tilbudsgiveren selv eller, hvis et tilbud indgives af en sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 6, af en deltager i sammenslutningen.

Artikel 63 Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der foretages af offentligretlige eller privatretlige organer

1. Medlemsstaterne kan enten oprette eller føre officielle lister over godkendte entreprenører, leverandører eller tjenesteydere eller indføre certificering, der foretages af organer, der opfylder de europæiske normer for certificering i henhold til bilag VIII.

De informerer Kommissionen og de andre medlemsstater om adressen på certificeringsorganet eller det organ, der er ansvarlig for de officielle lister, som ansøgningerne skal sendes til.

2. Medlemsstaterne tilpasser betingelserne for optagelse på de lister, der er nævnt i stk. 1, og for certificeringsorganernes udstedelse af certifikater til bestemmelserne i dette underafsnit.

Medlemsstaterne tilpasser ligeledes disse betingelser til bestemmelserne i artikel 62, for så vidt angår anmodning om optagelse fra økonomiske aktører, der indgår i en koncern og kan gøre gældende, at de har fået stillet midler til rådighed af andre virksomheder, der indgår i koncernen. I et sådant tilfælde fremlægger dise aktører over for den myndighed, der fører den officielle liste, bevis for, at de råder over disse midler under hele den periode, hvor certifikatet, der dokumenterer optagelsen på den officielle liste, er gyldigt, og for, at disse virksomheder under den samme periode fortsat opfylder de krav med hensyn til kvalitativ udvælgelse, der er omfattet af den officielle liste eller det certifikat, som disse aktører gør gældende ved deres optagelse.

3. Økonomiske aktører, der er optaget på en officiel liste, eller som har et certifikat, kan for hver kontrakt forelægge den ordregivende myndighed et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente myndighed eller det certifikat, der er udstedt af det kompetente certificeringsorgan. Det skal fremgå af disse certifikater, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelsen af disse økonomiske aktører på listen eller udstedelse af certifikatet, og hvilken klassifikation der følger af listen.

4. En af et kompetent organ certificeret optagelse på en officiel liste eller et certifikat udstedt af certificeringsorganet udgør en formodning om kvalifikation, hvad angår de krav med hensyn til kvalitativ udvælgelse, som er omfattet af listen eller certifikatet.

5. De oplysninger, der kan udledes af optagelsen på de officielle lister eller certificeringen, kan ikke drages i tvivl uden begrundelse. For så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger og betaling af skatter og afgifter kan der afkræves økonomiske aktører supplerende dokumentation i forbindelse med hver enkelt kontrakt.

De ordregivende myndigheder i andre medlemsstater anvender kun stk. 3 og første afsnit i nærværende stykke på økonomiske aktører, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste.

6. Kravene om dokumentation vedrørende de kriterier for kvalitativ udvælgelse, som indgår i listen eller certifikatet, skal være i overensstemmelse med artikel 59, 60 og, i givet fald, artikel 61. I forbindelse med optagelse af økonomiske aktører fra andre medlemsstater på en officiel liste eller certificering af disse kan der ikke kræves yderligere dokumentation eller erklæringer end dem, der kræves af landets egne økonomiske aktører.

Økonomiske aktører kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om optagelse på en officiel liste eller om certificering. De skal inden for en rimelig kort frist oplyses om den afgørelse, som træffes af den myndighed, der udarbejder listen, eller det kompetente certificeringsorgan.

7. En sådan optagelse eller certificering kan ikke pålægges økonomiske aktører fra andre medlemsstater med henblik på deres deltagelse i en udbudsprocedure. De ordregivende myndigheder anerkender tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes acceptere andre tilsvarende former for bevis.

8. På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til artikel 88 alle oplysninger vedrørende de dokumenter, der er fremlagt til bekræftelse af, at de økonomiske aktører opfylder kravene for at blive optaget på listen over godkendte økonomiske aktører, eller af, at økonomiske aktører fra en anden medlemsstat har en tilsvarende certificering, til rådighed for andre medlemsstater.

Underafdeling 2 Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger

Artikel 64 Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage

1. Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling, ved konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber kan de ordregivende myndigheder begrænse antallet af ansøgere, som opfylder udvælgelseskriterierne, og som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller til dialog, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.

De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen de objektive og ikke-diskriminerende kriterier eller regler, de agter at anvende, det mindste antal ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt det største antal ansøgere.

2. Ved begrænsede udbud er dette mindsteantal ansøgere på fem. Ved udbud med forhandling, ved konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber er mindsteantallet tre. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være tilstrækkelig stort til at sikre reel konkurrence.

De ordregivende myndigheder opfordrer et antal ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte mindsteantal ansøgere, til at afgive tilbud. Hvis antallet af ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne og minimumskravene som omhandlet i artikel 56, stk. 5, er lavere end minimumsantallet, kan den ordregivende myndighed gå videre med proceduren ved at opfordre den ansøger, der er i besiddelse af den krævede formåen, til at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed lader ikke proceduren omfatte andre økonomiske aktører, som ikke har ansøgt om deltagelse, eller ansøgere, som ikke er i besiddelse af den krævede formåen.

Artikel 65 Begrænsning af antallet af tilbudsgivere og løsninger

Når de ordregivende myndigheder anvender muligheden for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, jf. artikel 27, stk. 5, eller løsninger, der skal diskuteres, som omhandlet i artikel 28, stk. 4, gennemfører de denne begrænsning på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument. I den afsluttende fase skal der være et antal, som kan sikre en reel konkurrence, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal løsninger eller kvalificerede ansøgere.

Underafdeling 3 Kontrakttildeling

Artikel 66 Kriterier for tildeling af kontrakter

1. Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser lægger de ordregivende myndigheder et af følgende kriterier til grund for tildelingen af offentlige kontrakter:

a)      det økonomisk mest fordelagtige tilbud

b)      de laveste omkostninger.

Omkostningerne kan efter den ordregivende myndigheds valg vurderes udelukkende på grundlag af prisen eller ved brug af en metode baseret på omkostningseffektivitet, f.eks. beregning af livscyklusomkostninger på de betingelser, der er omhandlet i artikel 67.

2. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 1, litra a), set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt udvælges på grundlag af kriterier i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt. Disse kriterier omfatter, ud over pris eller omkostninger som omhandlet i stk. 1, litra b), andre kriterier i forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt som f.eks.:

a)      kvalitet, herunder teknisk værdi, æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter

b)      i forbindelse med tjenesteydelseskontrakter og kontrakter vedrørende projektering af bygge- og anlægsarbejder kan organisationen af det personale, der skal udføre den pågældende kontrakt, og dets kvalifikationer og erfaring tages i betragtning, således at udskiftning af dette personale efter tildelingen af kontrakten kræver samtykke fra den ordregivende myndighed, som skal kontrollere, at udskiftningen sikrer en tilsvarende organisation og kvalitet

c)      kundeservice og teknisk bistand, leveringsdato, leveringstid eller færdiggørelsestid

d)      den specifikke proces med fremstilling eller levering af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller en anden fase af deres livscyklus som omhandlet i artikel 67, stk. 22, for så vidt som kriterierne angives i overensstemmelse med stk. 4, og at de vedrører faktorer, der indgår direkte i disse processer, og karakteriserer den specifikke proces med fremstilling eller levering af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser.

3. Medlemsstaterne kan bestemme, at visse typer kontrakter tildeles det økonomisk mest fordelagtige tilbud som omhandlet i stk. 1, litra a), og stk. 2.

4. Tildelingskriterier giver ikke den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed. De skal sikre muligheden for effektiv konkurrence og skal være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. Derfor skal de ordregivende myndigheder på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som er forelagt af tilbudsgiverne, foretage en effektiv kontrol af, om tilbuddene opfylder tildelingskriterierne.

5. I det i stk. 1, litra a), omhandlede tilfælde angiver den ordregivende myndighed i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, i udbudsbetingelserne eller ved konkurrencepræget dialog i det beskrivende dokument, hvordan den relativt vil vægte de kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige.

Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en ramme med et passende maksimalt udsving.

Hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager, angiver den ordregivende myndighed kriterierne i prioriteret rækkefølge.

Artikel 67 Beregning af livscyklusomkostninger

1. Beregning af livscyklusomkostninger skal i relevant omfang omfatte følgende omkostninger gennem et produkts, en tjenesteydelses eller et bygge- og anlægsarbejdes livscyklus som defineret i artikel 2, stk. 22:

a)      interne omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med erhvervelse, f.eks. produktionsomkostninger, brug, f.eks. omkostninger til energiforbrug og vedligeholdelse, samt bortskaffelse, f.eks. omkostninger til indsamling og genvinding

b)      eksterne miljøomkostninger, som er direkte knyttet til livscyklussen, såfremt deres pengemæssige værdi kan bestemmes og og verificeres, hvilket kan omfatte omkostninger forbundet med drivhusgasemissioner og andre forurenende emissioner samt andre omkostninger i forbindelse med afhjælpning af klimaændringer.

2. Hvis de ordregivende myndigheder vurderer omkostningerne ud fra en beregning af livscyklusomkostningerne, angiver de i udbudsdokumenterne, hvilken metode der er anvendt til at beregne livscyklusomkostningerne. Den anvendte metode skal opfylde alle følgende betingelser:

a)      den skal være udviklet på grundlag af videnskabelig information eller baseret på andre objektivt verificerbare og ikkediskriminerende kriterier

b)      den skal være uarbejdet til gentagen eller konstant anvendelse

c)      den skal være tilgængelig for alle interessenter.

De ordregivende myndigheder skal tillade økonomiske operatører, herunder økonomiske operatører fra tredjelande, at anvende en anden metode til fastlæggelse af deres tilbuds livscyklusomkostninger, hvis de påviser, at denne metode opfylder kravene i litra a), b) og c) og er ækvivalent med den metode, der angivet af den ordregivende myndighed.

3. Når der som led i en EU-retsakt er vedtaget en fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger, herunder ved en delegeret retsakt i henhold til sektorspecifik lovgivning, anvendes denne, hvis beregning af livscyklusomkostninger indgår i de i artikel 66, stk. 1, omhandlede tildelingskriterier.

Bilag XV indeholder en liste over sådanne retsakter og delegerede retsakter. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om ajourføring af denne liste, når ændringer er nødvendige på grund af vedtagelse af ny lovgivning eller ophævelse eller ændring af lovgivning.

Artikel 68 Hindringer for tildeling

De ordregivende tildeler ikke kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud, hvis en af følgende betingelser er til stede:

a)           Tilbudsgiveren er ikke i stand til at forelægge de certifikater og dokumenter, som kræves i henhold til artikel 59, 60 og 61.

b)           Erklæringen fra tilbudsgiveren i henhold til artikel 22 er urigtig.

c)           Erklæringen fra tilbudsgiveren i henhold til artikel 21, stk. 3, litra b), er urigtig.

Artikel 69 Unormalt lave tilbud

1. De ordregivende myndigheder kræver, at økonomiske aktører gør rede for deres priser eller omkostninger, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

a)      Tilbudsgiverens pris eller omkostninger er mere end 50 % lavere end gennemsnittet af de øvrige tilbudsgiveres pris eller omkostninger.

b)      Tilbudsgiverens pris eller omkostninger er mere end 20 % lavere end prisen eller omkostningerne i det næstlaveste tilbud.

c)      Der er afgivet mindst fem tilbud.

2. Hvis tilbud forekommer at være unormalt lave af andre årsager, kan ordregivende myndigheder ligeledes anmode om sådanne redegørelser.

3. De redegørelser, der henvises til i stk. 1 og 2, kan disse især vedrøre:

a)      besparelser i forbindelse med byggemetoden, produktionsmetoden for varerne eller udførelsen af tjenesteydelserne

b)      de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at udføre arbejdet eller for at levere varerne eller tjenesteydelserne

c)      originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte arbejder, vareleverancer eller tjenesteydelser

d)      opfyldelse af forpligtelser, i det mindste på ækvivalent vis, i henhold til EU's social- og arbejdsmarkedslovgivning eller miljølovgivning eller i henhold til de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser eller, hvis dette ikke er relevant, opfyldelse af andre bestemmelser, der sikrer en tilsvarende beskyttelse

e)      eventuel statsstøtte til tilbudsgiveren.

4. Den ordregivende myndighed verificerer de fremlagte oplysninger ved at konsultere tilbudsgiveren. Myndigheden kan kun afvise tilbuddet, hvis pris- eller omkostningsniveauet ikke kan begrundes ud fra dokumentationen, efter at de i stk. 3 nævnte elementer er taget i betragtning.

De ordregivende myndigheder afviser tilbuddet, hvis de har fastslået, at det er unormalt lavt, fordi det ikke opfylder forpligtelserne i henhold til EU's social- og arbejdsmarkedslovgivning eller miljølovgivning eller i henhold til de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser.

5. Hvis en ordregivende myndighed fastslår, at et tilbud er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren har modtaget statsstøtte, kan tilbuddet kun afvises med denne begrundelse alene, hvis den ordregivende myndighed konsulterer tilbudsgiveren og denne inden for en tilstrækkelig frist, som fastsættes af den ordregivende myndighed, ikke kan godtgøre, at den pågældende støtte var forenelig med det indre marked som omhandlet i artikel 107 i traktaten. Hvis den ordregivende myndighed afviser et tilbud under disse omstændigheder, underretter den Kommissionen herom.

6. På anmodning stiller medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 88 alle oplysninger vedrørende den dokumentation, der er fremlagt med hensyn til de i stk. 3.

KAPITEL IV Kontraktudførelse

Artikel 70 Betingelser vedrørende kontraktens udførelse

De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige betingelser vedrørende udførelsen af en kontrakt, hvis de er anført i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne. Disse betingelser kan navnlig vedrøre sociale og miljømæssige hensyn. De kan også omfatte krav om at økonomiske operatører tager højde for kompensation for risikoen for prisstigninger som følge af prissvingninger (hedging), som i væsentlig grad vil kunne påvirke kontraktens udførelse.

Artikel 71 Underleverancer

1. I udbudsdokumenterne kan den ordregivende myndighed anmode eller kan af en medlemsstat forpligtes til at anmode tilbudsgiveren om i tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår.

2. Medlemsstaterne kan bestemme, at den ordregivende myndighed efter anmodning fra underleverandøren, og hvis kontraktens art giver mulighed herfor, overfører forfaldne betalinger direkte til underleverandøren for tjenesteydelser, vareleverancer eller bygge- og anlægsarbejder, som er leveret til eller udført for hovedentreprenøren. I så fald indfører medlemsstaterne passende ordninger, hvorved hovedentreprenøren kan gøre indsigelse mod uretmæssige udbetalinger. Ordningerne i forbindelse med denne betalingsform anføres i udbudsdokumenterne.

3. Stk. 1 og 2 berører ikke den økonomiske aktørs ansvar som hovedmand.

Artikel 72 Ændring af kontrakter i deres gyldighedsperiode

1. En væsentlig ændring af bestemmelserne i en offentlig kontrakt i dens gyldighedsperiode betragtes som indgåelse af en ny kontrakt i dette direktivs forstand og kræver en ny udbudsprocedure i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser.

2. En ændring af en kontrakt i dens gyldighedsperiode anses for væsentlig i medfør af stk.1, hvis ændringen bevirker, at kontrakten er væsentligt forskellig fra den oprindelige kontrakt. Med forbehold af stk. 3 og 4 anses ændringen for væsentlig, såfremt en af følgende betingelser er opfyldt:

a)      Der indføres med ændringen betingelser, som ville have givet mulighed for at vælge andre ansøgere end de oprindeligt udvalgte eller mulighed for at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, hvis disse betingelser var fremgået af den oprindelige udbudsprocedure.

b)      Ændringen ændrer kontraktens økonomiske balance til tilslagsmodtagerens fordel.

c)      Ændringen medfører en betydelig udvidelse af kontrakten til at omfatte vareleverancer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, som ikke oprindeligt var omfattet.

3. Udskiftning af medkontrahenten udgør en væsentlig ændring i medfør af stk. 1.

Stk. 1 finder imidlertid ikke anvendelse i tilfælde af en universel eller delvis efterfølgelse af en anden økonomisk aktør, der opfylder de kriterier for kvalitativ udvælgelse, der var gældende for den oprindelige entreprenør, efter omstrukturering af virksomhed eller insolvens, såfremt dette ikke medfører andre væsentlige ændringer af kontrakten og ikke har til formål at omgå anvendelsen af dette direktiv.

4. Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, anses ændringen ikke for at være væsentlig, hvis værdien ikke overstiger grænserne fastsat i artikel 4 og er under 5 % af den oprindelige kontrakts pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved udbuddets generelle karakter. Hvis der foretages flere på hinanden følgende ændringer, vurderes værdien ud fra den samlede værdi af de på hinanden følgende ændringer.

5. Ændringer af kontrakten anses ikke for væsentlige i medfør af stk. 1, hvis der i udbudsdokumenterne herfor er klare, præcise og entydige revisionsklausuler eller -muligheder. I disse klausuler fastsættes omfanget og arten af mulige ændringer samt betingelserne for deres anvendelse. Klausulerne giver ikke mulighed for ændringer, som vil ændre det samlede udbuds karakter.

6. Som en undtagelse fra stk. 1 kræver en væsentlig ændring ikke en ny udbudsprocedure, når følgende kumulative betingelser er opfyldt:

a)      Behovet for ændring er affødt af omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasselig ordregivende myndighed.

b)      Ændringen berører ikke den overordnede kontrakts karakter.

c)      En eventuel prisstigning er ikke større end 50 % af værdien af den oprindelige kontrakt.

De ordregivende myndigheder bekendtgør disse ændringer i Den Europæiske Unions Tidende. Disse bekendtgørelser skal indeholde de i bilag VI del G anførte oplysninger og offentliggøres i henhold til artikel 49.

7. De ordregivende myndigheder må i følgende tilfælde ikke foretage ændringer i kontrkaten:

a)      hvis målet med ændringen er at rette op på kontrahentens mangelfulde udførelse af kontrakten eller konsekvenserne heraf, hvis dette kan ske ved håndhævelse af kontraktlige forpligtelser

b)      hvis målet med ændringen er at kompensere for risiciene for pristigninger, som kontrhenten har taget højde for (hedging).

Artikel 73 Opsigelse af kontrakter

Medlemsstaterne sikrer, at ordregivende myndigheder har mulighed for, på de betingelser, der er fastsat ved gældende national aftaleret, at opsige en offentlig kontrakt i dens gyldighedsperiode, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)           Betingelserne fastsat i artikel 11 er ikke længere gældende som følge af privat deltagelse i den juridiske person, som er tildelt kontrakten, jf. artikel 11, stk. 4.

b)           En ændring af kontrakten svarer til indgåelse af en ny kontrakt som omhandlet i artikel 72.

c)           Den Europæiske Unions Domstol fastslår i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i traktaten, at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til traktaterne som følge af, at en ordregivende myndighed i denne medlemsstat har indgået den pågældende kontrakt uden at overholde sine forpligtelser i henhold til traktaterne og dette direktiv.

Afsnit III Særlige ordninger for indgåelse af kontrakter

KAPITEL I Sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser

Artikel 74 Tildeling af kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser

Kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI, tildeles i overensstemmelse med dette kapitel, når kontrakternes værdi svarer til eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, litra d).

Artikel 75 Offentliggørelse af bekendtgørelser

1. Ordregivende myndigheder, som har til hensigt at tildele en offentlig kontrakt for tjenesteydelserne i artikel 74, tilkendegiver deres hensigt herom ved en udbudsbekendtgørelsede.

2. Ordregivende myndigheder, der har tildelt en offentlig kontrakt for tjenesteydelserne i artikel 74, meddeler resultaterne af udbudsproceduren ved en bekendtgørelse om indgåede kontrakter.

3. De bekendtgørelser, der er omtalt i stk. 1 og 2, skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VI, del H og I, i overensstemmelse med standardformularerne.

Kommissionen opretter standardformularerne. De tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91.

4. De bekendtgørelser, der er omtalt i stk. 1 og 2, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49.

Artikel 76 Principper for tildeling af kontrakter

1. Medlemsstaterne indfører passende udbudsprocedurer for kontrakter, der er omfattet af dette kapitel, og sikrer samtidig fuld overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af økonomiske aktører samt giver de ordregivende myndigheder mulighed for at tage hensyn til de pågældende tjenesteydelsers særlige karakter.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til behovet for at sikre tjenesteydelsernes kvalitet og kontinuitet, og at der er adgang til dem, samt at de er alment tilgængelige, og de forskellige brugeres særlige behov, at brugerne inddrages og får indflydelse samt innovation. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at valget af tjenesteyderen ikke sker udelukkende på grundlag af prisen for leveringen af tjenesteydelsen.

KAPITEL II REGLER FOR PROJEKTKONKURRENCER OM TJENESTEYDELSER

Artikel 77 Almindelige bestemmelser

1. Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence fastsættes i overensstemmelse med dette kapitel og stilles til rådighed for dem, der er interesserede i at deltage i konkurrencen.

2. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses:

a)      til en medlemsstats område eller en del heraf

b)      af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.

Artikel 78 Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på:

a)           projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på indgåelse af en offentlig tjenesteydelseskontrakt

b)           projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne.

I de i litra a) omhandlede tilfælde beregnes tærskelværdien i artikel 4 på grundlag af den anslåede værdi uden moms af offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne.

Artikel 79 Bekendtgørelser

1. Ordregivende myndigheder, der har til hensigt at udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

Hvis de har til hensigt efterfølgende at tildele en tjenesteydelseskontrakt i henhold til artikel 30, stk. 3, anføres dette i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.

2. Ordregivende myndigheder, der har afholdt en projektkonkurrence, fremsender i overensstemmelse med artikel 49 en meddelelse om resultaterne af projektkonkurrencen, og de skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.

Det kan undlades at offentliggøre visse oplysninger om tildelingen af projektet, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenesteydere.

3. De bekendtgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2 i denne artikel, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2-6 og artikel 50. De skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VI, del G, i samme format som standardformularerne.

Kommissionen opretter standardformularerne. De tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91.

Artikel 80 Regler for afholdelse af en projektkonkurrence og udvælgelse af deltagere

1. Når de ordregivende myndigheder afholder en projektkonkurrence, skal de anvende procedurer, som er i overensstemmelse med forskrifterne i dette direktiv.

2. Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregivende myndigheder klare og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencer, fastsættes således, at der sikres en reel konkurrence.

Artikel 81 Bedømmelseskomitéens sammensætning

Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen. Hvis der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer.

Artikel 82 Bedømmelseskomitéens afgørelser

1. Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser.

2. Bedømmelseskomitéen behandler planlægnings- og projektarbejder, som ansøgerne forelægger anonymt, og alene ud fra de kriterier, der er anført i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen.

3. På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter registrerer bedømmelseskomitéen projekternes rangfølge og sine bemærkninger samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne underskriver.

4. Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil bedømmelseskomitéens udtalelse eller afgørelse foreligger.

5. Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge nogle aspekter af projekterne.

6. Der udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen mellem bedømmelseskomitéens medlemmer og ansøgerne.

AFSNIT IV FORVALTNING

Artikel 83 Retshåndhævelse

Medlemsstaterne sikrer i henhold til Rådets direktiv 89/665/EØF korrekt gennemførelse af nærværende direktiv ved hjælp af effektive, tilgængelige og gennemskuelige foranstaltninger, som supplerer det nuværende system for klager over afgørelser truffet af ordregivende myndigheder.

Artikel 84 Offentligt tilsyn

1. Medlemsstaterne udpeger et uafhængigt organ, som er ansvarlig for tilsynet med og koordinationen af gennemførelsesforanstaltninger (i det følgende benævnt "tilsynsorganet"). Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvem de har udpeget.

Alle ordregivende myndigheder er underlagt et sådant tilsyn.

2. De kompetente myndigheder, der deltager i gennemførelsesforanstaltningerne, sammensættes på en sådan måde, at interessekonflikter undgås. Det offentlige tilsynssystem skal være gennemsigtigt. Med henblik herpå skal alle vejledningsdokumenter og udtalelser og en årlig rapport, som belyser gennemførelsen og anvendelsen af regler, som er fastlagt i dette direktiv, offentliggøres.

Den årlige rapport skal indeholde følgende:

a)      en angivelse af små og mellemstore virksomheders succesrate med hensyn til indgåelse af offentlige kontrakter; hvis denne procentdel er lavere end 50 % med hensyn til værdien af kontrakter, som er tildelt små og mellemstore virksomheder, skal rapporten indeholde en analyse af grundene hertil

b)      et samlet overblik over gennemførelsen af bæredygtige indkøbsforanstaltninger, herunder over procedurer, der tager højde for hensyn relateret til miljøbeskyttelse, social inklusion, herunder adgang for handicappede, eller fremme af innovation

c)      oplysninger om overvågning og opfølgning af overtrædelser af udbudsregler, der påvirker Unionens budget, i overensstemmelse med stk. 3-5 i denne artikel

d)      centrale data vedrørende indberettede tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige uregelmæssigheder inden for offentlige kontrakter, herunder tilfælde, der påvirker projekter, der samfinansieres over Unionens budget.

3. Tilsynsorganets opgaver omfatter følgende:

a)      at overvåge de ordregivende myndigheders, og særlig indkøbscentralernes anvendelse af udbudsreglerne og den tilknyttede fremgangsmåde

b)      at yde juridisk rådgivning til ordregivende myndigheder vedrørende fortolkningen af udbudsregler og -principper og vedrørende anvendelsen af udbudsregler i bestemte tilfælde

c)      at udarbejde initiativudtalelser og vejledning om spørgsmål af almen interesse vedrørende fortolkningen og anvendelsen af udbudsregler, almindeligt stillede spørgsmål og systemiske problemer forbundet med anvendelsen af udbudsregler på grundlag af bestemmelserne i dette direktiv og EU-Domstolens relevante retspraksis

d)      at etablere og anvende omfattende advarselssystemer ("red flagging") for at forhindre, opdage og på egnet vis rapportere tilfælde af udbudssvindel, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige uregelmæssigheder

e)      at gøre de nationale kompetente institutioner, herunder kontrolmyndigheder, opmærksom på påviste krænkelser og systemiske problemer

f)       at behandle klager fra borgere og virksomheder vedrørende anvendelsen af udbudsregler i bestemte tilfælde og fremsende analysen til de kompetente ordregivende myndigheder, som har pligt til at tage højde for den i deres afgørelser, eller hvis analysen ikke følges, at give en begrundelse for, hvorfor den tilsidesættes

g)      at overvåge afgørelser truffet af de nationale domstole og myndigheder efter en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol på grundlag af artikel 267 i traktaten eller påvisninger fra Den Europæiske Revisionsret, som fastslår overtrædelser af EU's udbudsregler vedrørende projekter, som modtager støtte fra EU; tilsynsorganet rapporterer enhver overtrædelse af EU's udbudsregler til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, hvis sådanne vedrører kontrakter, som direkte eller indirekte finansieres af EU.

De opgaver, der er nævnt i litra e), berører ikke udøvelsen af appelrettigheder i henhold til national lovgivning eller det system, der er oprettet i henhold til direktiv 89/665/EØF.

Medlemsstaterne bemyndiger tilsynsorganet til at henvende sig til den domsmyndighed, som er kompetent i henhold til national lovgivning, vedrørende en klage over de ordregivende myndigheders afgørelser, hvis det har konstateret en overtrædelse i forbindelse med dets overvågning og juridiske rådgivning.

4. Uden at det berører de almindelige procedurer og arbejdsmetoder, som Kommissionen har etableret for dens kommunikation og kontakter med medlemsstaterne, fungerer tilsynsorganet som kontaktpunkt for Kommissionen, når den overvåger anvendelsen af EU-lovgivning og gennemførelsen af EU's budget på grundlag af artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det indberetter enhver overtrædelse af dette direktiv til Kommissionen vedrørende udbudsprocedurerne for tildeling af kontrakter, som modtager direkte eller indirekte støtte fra EU.

Kommissionen kan navnlig henvise behandlingen af individuelle sager, når en kontrakt endnu ikke er indgået, eller der stadig kan gennemføres en klageprocedure, til tilsynsorganet. Den kan også pålægge tilsynsorganet de overvågningsaktiviteter, som er nødvendige for at sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, medlemsstaterne har pligt til at anvende for at rette op på en overtrædelse af EU's udbudsregler og -principper, som Kommissionen har påvist.

Kommissionen kan anmode tilsynsorganet om at analysere påståede overstrædelser af EU's udbudsregler, som påvirker projekter samfinansieret over EU's budget. Kommissionen kan overlade det til tilsynsorganet at opfølge visse sager og at sikre, at passende konsekvenser for overtrædelser af EU's udbudsregler, der berører samfinansierede projekter, træffes af de kompetente nationale myndigheder, som vil være forpligtede til at følge dets anvisninger

5. De undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger, som tilsynsorganet træffer for at sikre, at de ordregivende myndigheders afgørelser er i overensstemmelse med dette direktiv og traktatens principper, erstatter eller foregriber ikke Kommissionens institutionelle rolle som traktatens vogter. Når Kommissionen beslutter at overdrage behandlingen af en individuel sag i medfør af stk. 4, bevarer den retten til at gribe ind i overensstemmelse med de beføjelser, som traktaten tillægger Kommissionen.

6. De ordregivende myndigheder tilsender det nationale tilsynsorgan den fulde tekst til alle kontrakter indgået for en værdi svarende til eller større end

a)      1 000 000 EUR for offentlige indkøbskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter

b)      10 000 000 EUR for offentlige bygge- og anlægskontrakter.

7. Med forbehold af national ret med hensyn til adgang til oplysninger og i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning om databeskyttelse skal tilsynsorganet efter skriftlig anmodning give ubegrænset og fuld direkte gratis adgang til de indgåede kontrakter, der er omhandlet i stk. 6. Adgang til vise dele af kontrakterne kan afvises, hvis deres offentliggørelse ville være til hinder for retshåndhævelse eller på anden måde i modstrid med offentlighedens interesser, ville skade økonomiske operatørers – offentlige eller private - legitime kommercielle interesser eller ville hindre en fair konkurrence mellem operatørerne.

Adgang til de dele, der kan frigives, skal gives inden for en rimelig frist og senest 45 dage efter datoen for anmodningen.

Den ansøger, der indgiver en anmodning om adgang til en kontrakt behøver ikke påvise nogen direkte eller indirekte interesse i den pågældende kontrakt. Modtageren af oplysninger bør have ret til at offentliggøre disse.

8. Den årlige rapport, der er omtalt i stk. 2, skal indeholde et sammendrag af alle de foranstaltninger, tilsynsorganet har gennemført i henhold til stk. 1-7.

Artikel 85 Individuelle rapporter om udbudsprocedurer for kontrakter

For hver kontrakt eller rammeaftale og hver indførelse af et dynamisk indkøbssystem udarbejder de ordregivende myndigheder en skriftlig rapport, der mindst skal omfatte følgende oplysninger:

a)           den ordregivende myndigheds navn og adresse samt kontraktens, rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems genstand og værdi

b)           navnet på de valgte ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for valget af dem

c)           navnet på de forbigåede ansøgere eller tilbudsgivere og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem

d)           begrundelsen for tilsidesættelsen af tilbud, der anses for at være unormalt lave

e)           navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand

f)            ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse de i artikel 30 omhandlede omstændigheder, der har begrundet anvendelse af denne fremgangsmåde

g)           i givet fald begrundelsen for, at den ordregivende myndighed har besluttet ikke at indgå en kontrakt eller en rammeaftale eller indføre et dynamisk indkøbssystem

h)           i givet fald påviste interessekonflikter og foranstaltninger, som er truffet efterfølgende.

De ordregivende myndigheder dokumenterer afviklingen af alle udbudsprocedurer, uanset om de er foregået elektronisk eller ej. I denne forbindelse dokumenterer de alle faser af udbudsproceduren, herunder al kommunikation med økomiske operatører og interne drøftelser, udarbejdelse af tilbuddene, i givet fald dialog eller forhandling, udvælgelse og tildeling af kontrakten.

Rapporten eller hovedelementerne heri fremsendes til Kommissionen eller det nationale tilsynsorgan, hvis de anmoder om det.

Artikel 86 National rapportering og liste over ordregivende myndigheder

1. De organer, der er oprettet eller udpeget i henhold til artikel 84, fremsender senest den 31. oktober det følgende år til Kommissionen en gennemførelsesrapport og en statistisk opgørelse for hvert år på grundlag af en standardformular.

2. Rapporten i stk. 1 skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)      en fuldstændig og ajourført fortegnelse over alle statslige myndigheder, andre understatslige ordregivende myndigheder og organer, som er offentligretlige organer, herunder understatslige myndigheder og sammenslutninger af ordregivende myndigheder, som tildeler offentlige kontrakter eller rammeaftaler, idet der for hver myndighed angives det entydige identifikationsnummer, hvis dette er fastsat i den nationale lovgivning; denne liste skal være inddelt efter myndighedstype

b)      en komplet og ajourført fortegnelse over alle statslige indkøbsorganer

c)      for alle kontrakter over de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv:

i)        antallet og værdien af tildelte kontrakter, som for hver myndighedstype er opdelt efter procedure og bygge- og anlægsarbejde, varer og tjenesteydelser i henhold til opdelingen i CPV-nomenklaturen

ii)       hvis kontrakterne er indgået ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, skal de oplysninger, der er nævnt i litra i), også inddeles efter de omstændigheder, der er nævnt i artikel 30, og nummeret på og værdien af de indgående kontrakter skal anføres fordelt efter medlemsstat og tredjeland for den entreprenør, hvis tilbud er antaget

d)      for alle kontrakter, som ligger under de tærskelværdier, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv, men som ville være omfattet af dette direktiv, hvis deres værdi oversteg tærskelværdien, nummeret på og værdien af de indgående kontrakter fordelt efter hver myndighedstype.

3. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 89 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på: at ændre bilag I med henblik på at ajourføre fortegnelsen over ordregivende myndigheder efter meddelelse fra medlemsstaterne, hvis sådanne ændringer viser sig at være nødvendige for korrekt at kunne identificere de ordregivende myndigheder korrekt

Kommissionen kan periodisk offentliggøre en fortegnelse over offentretlige organer, der fremsendes i henhold til stk. 2, litra a), til orientering i Den Europæiske Unions Tidende.

4. Medlemsstaterne stiller oplysninger om deres institutionelle opbygning til rådighed for Kommissionen vedrørende gennemførelsen, overvågningen og retshåndhævelsen af dette direktiv samt om nationale initiativer, der er truffet for at give vejledning om eller bistå med gennemførelsen af EU-bestemmelserne om offentlige kontrakter, eller imødegå udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af disse bestemmelser.

5. Kommissionen opretter standardformularen for den årlige gennemførelsesrapport og statistiske opgørelse, der er nævnt i stk. 1. De tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel 91.

Artikel 87 Bistand til ordregivende myndigheder og virksomheder

1. Medlemsstaterne stiller tekniske støtteforanstaltninger til rådighed med henblik på at give juridisk og økonomisk rådgivning, vejledning og bistand til de ordregivende myndigheder med udarbejdelsen og gennemførelsen af udbudsprocedurer. Medlemsstaterne sikrer også, at den enkelte ordregivende myndighed kan få kvalificeret bistand og rådgivning vedrørende individuelle spørgsmål.

2. Medlemsstaterne sikrer med henblik på at forbedre økonomiske operatørers adgang til offentlige kontrakter, særlig SMV'er, og med henblik på at fremme en korrekt forståelse af bestemmelserne i dette direktiv, at der er passende bistand til rådighed, herunder ad elektronisk vej, eller ved hjælp af de eksisterende netværk for virksomhedsbistand.

3. Der skal være specifik administrativ bistand til rådighed for de økonomiske operatører, som har til hensigt at deltage i en udbudsprocedure i en anden medlemsstat. En sådan bistand skal mindst omfatte de administrative krav i den pågældende medlemsstat samt eventuelle forpligtelser i forbindelse med elektroniske offentlige indkøb.

Medlemsstaterne sikrer, at interesserede økonomiske operatører har let adgang til passende oplysninger om forpligtelserne vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse og gældende social- og arbejdsmarkedslovgivning i den medlemsstat, i den region eller på det sted, hvor arbejdet skal udføres, eller hvor ydelserne skal præsteres, og som finder anvendelse på arbejdets udførelse på byggepladsen eller på de leverede tjenesteydelser under kontraktens opfyldelse.

4. I forbindelse med stk. 1, 2 og 3 kan medlemsstaterne udpege et enkelt eller flere organer eller administrative strukturer. Medlemsstaterne skal sikre behørig koordination mellem disse organer og strukturer.

Artikel 88 Administrativt samarbejde

1. Medlemsstaterne yder bistand til hinanden og træffer foranstaltninger med hensyn til effektivt samarbejde med hinanden for at sikre udveksling af oplysninger om emner, som er nævnt i artikel 40, 41, 42, 55, 57, 59, 60, 61, 63 og 69. De sikrer fortroligheden af de udvekslede oplysninger.

2. De kompetente myndigheder i alle berørte medlemstater udveksler oplysninger i overensstemmelse med de bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF[42] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF[43].

3. Medlemsstaterne udpeger i forbindelse med denne artikel et eller flere forbindelsespunkter og meddeler kontaktoplysningerne herfor til de andre medlemsstater, tilsynsorganerne og Kommissionen. Medlemsstaterne offentliggør og ajourfører regelmæssigt fortegnelsen over forbindelsespunkter. Tilsynsorganet er ansvarligt for koordinationen af forbindelsespunkterne.

4. Udvekslingen af oplysninger sker gennem informationssystemet for det indre marked, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets[44] forordning (EU) nr. XXX/XXXX [forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om administrativt samarbejde i informationssystemet for det indre marked (IMI-forordningen) KOM(2011)0522]. Medlemsstaterne leverer oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet om, hurtigst muligt.

AFNIT V UDDELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 89 Uddelegering af beføjelser

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2. De delegerede beføjelser i artikel 6, 13, 19, 20, 23, 54, 59, 67 og 86 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for dette direktivs ikrafttræden].

3. Den i artikel 6, 13, 19, 20, 23, 54, 59, 67 og 86 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer uddelegeringen af den beføjelse, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den har virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er gældende.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til denne artikel, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse imod den senest to måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Denne periode forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 90 Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft hurtigst muligt og finder anvendelse, så længe der ikke gøres indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen om en delegeret retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet angives grundene til anvendelsen af hasteproceduren.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 89, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten hurtigst muligt efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 91 Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/EØF[45]. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2. Når der henvises til denne artikel, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 92 Gennemførelse

1.           Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2014. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.           Medlemsstaterne tilsender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 93 Ophævelse

Direktiv 2004/18/EF ophæves med virkning fra den 30. juni 2014.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag XVII.

Artikel 94 Evaluering

Kommissionen vurderer de økonomiske virkninger på det indre marked som følge af anvendelsen af tærskelværdierne i artikel 4 og rapporterer derom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2017.

Hvis de tærskelværdier, der finder anvendelse i henhold til WTO-aftalen, ændres, skal rapporten om nødvendigt efterfølges af et lovforslag, som ændrer de tærskelværdier, der er fastsat i dette direktiv.

Artikel 95 Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 96 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20.12.2011.

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formanden                                                    Formanden

BILAG I STATSLIGE MYNDIGHEDER

Belgien

1. Services publics fédéraux (Ministries): || 1.Federale Overheidsdiensten (Ministries):

SPF Chancellerie du Premier Ministre; || FOD Kanselarij van de Eerste Minister;

SPF Personnel et Organisation; || FOD Kanselarij Personeel en Organisatie;

SPF Budget et Contrôle de la Gestion; || FOD Budget en Beheerscontrole;

SPF Technologie de l’Information et de la Communication (Fedict); || FOD Informatie- en Communicatietechnologie (Fedict);

SPF Affaires étrangères, Commerce extérieur et Coopération au Développement; || FOD Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel en Ontwikkelingssamenwerking;

SPF Intérieur; || FOD Binnenlandse Zaken;

SPF Finances; || FOD Financiën;

SPF Mobilité et Transports; || FOD Mobiliteit en Vervoer;

SPF Emploi, Travail et Concertation sociale; || FOD Werkgelegenheid, Arbeid en sociaal overleg

SPF Sécurité Sociale et Institutions publiques de Sécurité Sociale; || FOD Sociale Zekerheid en Openbare Instellingen van sociale Zekerheid

SPF Santé publique, Sécurité de la Chaîne alimentaire et Environnement; || FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de Voedselketen en Leefmilieu;

SPF Justice; || FOD Justitie;

SPF Economie, PME, Classes moyennes et Energie; || FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie;

Ministère de la Défense; || Ministerie van Landsverdediging;

Service public de programmation Intégration sociale, Lutte contre la pauvreté et Economie sociale; || Programmatorische Overheidsdienst Maatschappelijke Integratie, Armoedsbestrijding en sociale Economie;

Service public fédéral de Programmation Développement durable; || Programmatorische federale Overheidsdienst Duurzame Ontwikkeling;

Service public fédéral de Programmation Politique scientifique; || Programmatorische federale Overheidsdienst Wetenschapsbeleid;

2. Régie des Bâtiments; || 2. Regie der Gebouwen;

Office national de Sécurité sociale; || Rijksdienst voor sociale Zekerheid;

Institut national d’Assurance sociales pour travailleurs indépendants || Rijksinstituut voor de sociale Verzekeringen der Zelfstandigen;

Institut national d’Assurance Maladie-Invalidité; || Rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverzekering;

Office national des Pensions; || Rijksdienst voor Pensioenen;

Caisse auxiliaire d’Assurance Maladie-Invalidité; || Hulpkas voor Ziekte-en Invaliditeitsverzekering;

Fond des Maladies professionnelles; || Fonds voor Beroepsziekten;

Office national de l’Emploi; || Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening

Bulgarien

– Администрация на Народното събрание

– Aдминистрация на Президента

– Администрация на Министерския съвет

– Конституционен съд

– Българска народна банка

– Министерство на външните работи

– Министерство на вътрешните работи

– Министерство на държавната администрация и административната реформа

– Министерство на извънредните ситуации

– Министерство на земеделието и храните

– Министерство на здравеопазването

– Министерство на икономиката и енергетиката

– Министерство на културата

– Министерство на образованието и науката

– Министерство на околната среда и водите

– Министерство на отбраната

– Министерство на правосъдието

– Министерство на регионалното развитие и благоустройството

– Министерство на транспорта

– Министерство на труда и социалната политика

– Министерство на финансите

Statslige enheder, statslige udvalg, forvaltningsorganer og andre statslige myndigheder, som er oprettet ved lov eller ved dekret fra Ministerrådet, og som har en funktion, der vedrører udøvelsen af udøvende beføjelser:

– Агенция за ядрено регулиране

– Висшата атестационна комисия

– Държавна комисия за енергийно и водно регулиране

– Държавна комисия по сигурността на информацията

– Комисия за защита на конкуренцията

– Комисия за защита на личните данни

– Комисия за защита от дискриминация

– Комисия за регулиране на съобщенията

– Комисия за финансов надзор

– Патентно ведомство на Република България

– Сметна палата на Република България

– Агенция за приватизация

– Агенция за следприватизационен контрол

– Български институт по метрология

– Държавна агенция ‘Архиви’

– Държавна агенция ‘Държавен резерв и военновременни запаси’

– Държавна агенция ‘Национална сигурност’

– Държавна агенция за бежанците

– Държавна агенция за българите в чужбина

– Държавна агенция за закрила на детето

– Държавна агенция за информационни технологии и съобщения

– Държавна агенция за метрологичен и технически надзор

– Държавна агенция за младежта и спорта

– Държавна агенция по горите

– Държавна агенция по туризма

– Държавна комисия по стоковите борси и тържища

– Институт по публична администрация и европейска интеграция

– Национален статистически институт

– Национална агенция за оценяване и акредитация

– Националната агенция за професионално образование и обучение

– Национална комисия за борба с трафика на хора

– Агенция ‘Митници’

– Агенция за държавна и финансова инспекция

– Агенция за държавни вземания

– Агенция за социално подпомагане

– Агенция за хората с увреждания

– Агенция по вписванията

– Агенция по геодезия, картография и кадастър

– Агенция по енергийна ефективност

– Агенция по заетостта

– Агенция по обществени поръчки

– Българска агенция за инвестиции

– Главна дирекция ‘Гражданска въздухоплавателна администрация’

– Дирекция ‘Материално-техническо осигуряване и социално обслужване’ на Министерство на вътрешните работи

– Дирекция ‘Оперативно издирване’ на Министерство на вътрешните работи

– Дирекция ‘Финансово-ресурсно осигуряване’ на Министерство на вътрешните работи

– Дирекция за национален строителен контрол

– Държавна комисия по хазарта

– Изпълнителна агенция ‘Автомобилна администрация’

– Изпълнителна агенция ‘Борба с градушките’

– Изпълнителна агенция ‘Българска служба за акредитация’

– Изпълнителна агенция ‘Военни клубове и информация’

– Изпълнителна агенция ‘Главна инспекция по труда’

– Изпълнителна агенция ‘Държавна собственост на Министерството на отбраната’

– Изпълнителна агенция ‘Железопътна администрация’

– Изпълнителна агенция ‘Изпитвания и контролни измервания на въоръжение, техника и имущества’

– Изпълнителна агенция ‘Морска администрация’

– Изпълнителна агенция ‘Национален филмов център’

– Изпълнителна агенция ‘Пристанищна администрация’

– Изпълнителна агенция ‘Проучване и поддържане на река Дунав’

– Изпълнителна агенция ‘Социални дейности на Министерството на отбраната’

– Изпълнителна агенция за икономически анализи и прогнози

– Изпълнителна агенция за насърчаване на малките и средни предприятия

– Изпълнителна агенция по лекарствата

– Изпълнителна агенция по лозата и виното

– Изпълнителна агенция по околна среда

– Изпълнителна агенция по почвените ресурси

– Изпълнителна агенция по рибарство и аквакултури

– Изпълнителна агенция по селекция и репродукция в животновъдството

– Изпълнителна агенция по сортоизпитване, апробация и семеконтрол

– Изпълнителна агенция по трансплантация

– Изпълнителна агенция по хидромелиорации

– Комисията за защита на потребителите

– Контролно-техническата инспекция

– Национален център за информация и документация

– Национален център по радиобиология и радиационна защита

– Национална агенция за приходите

– Национална ветеринарномедицинска служба

– Национална служба ‘Полиция’

– Национална служба ‘Пожарна безопасност и защита на населението’

– Национална служба за растителна защита

– Национална служба за съвети в земеделието

– Национална служба по зърното и фуражите

– Служба ‘Военна информация’

– Служба ‘Военна полиция’

– Фонд ‘Републиканска пътна инфраструктура’

– Авиоотряд 28

Den Tjekkiske Republik

– Ministerstvo dopravy

– Ministerstvo financí

– Ministerstvo kultury

– Ministerstvo obrany

– Ministerstvo pro místní rozvoj

– Ministerstvo práce a sociálních věcí

– Ministerstvo průmyslu a obchodu

– Ministerstvo spravedlnosti

– Ministerstvo školství, mládeže a tělovýchovy

– Ministerstvo vnitra

– Ministerstvo zahraničních věcí

– Ministerstvo zdravotnictví

– Ministerstvo zemědělství

– Ministerstvo životního prostředí

– Poslanecká sněmovna PČR

– Senát PČR

– Kancelář prezidenta

– Český statistický úřad

– Český úřad zeměměřičský a katastrální

– Úřad průmyslového vlastnictví

– Úřad pro ochranu osobních údajů

– Bezpečnostní informační služba

– Národní bezpečnostní úřad

– Česká akademie věd

– Vězeňská služba

– Český báňský úřad

– Úřad pro ochranu hospodářské soutěže

– Správa státních hmotných rezerv

– Státní úřad pro jadernou bezpečnost

– Česká národní banka

– Energetický regulační úřad

– Úřad vlády České republiky

– Ústavní soud

– Nejvyšší soud

– Nejvyšší správní soud

– Nejvyšší státní zastupitelství

– Nejvyšší kontrolní úřad

– Kancelář Veřejného ochránce práv

– Grantová agentura České republiky

– Státní úřad inspekce práce

– Český telekomunikační úřad

Danmark

– Folketinget

Rigsrevisionen

– Statsministeriet

– Udenrigsministeriet

– Beskæftigelsesministeriet

5 styrelser og institutioner

– Domstolsstyrelsen

– Finansministeriet

5 styrelser og institutioner

– Forsvarsministeriet

5 styrelser og institutioner

– Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Adskillige styrelser og institutioner, herunder Statens Serum Institut

– Justitsministeriet

Rigspolitichefen, anklagemyndigheden samt 1 direktorat og et antal styrelser

– Kirkeministeriet

10 stiftsøvrigheder

– Kulturministeriet

4 styrelser samt et antal statsinstitutioner

– Miljøministeriet

5 styrelser

– Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og Integration

1 styrelse

– Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

4 direktoraterog institutioner

– Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Adskillige styrelser og institutioner, Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger

– Skatteministeriet

1 styrelse og institutioner

– Velfærdsministeriet

3 styrelser og institutioner

– Transportministeriet

7 styrelser og institutioner, herunder Øresundsbrokonsortiet

– Undervisningsministeriet

3 styrelser, 4 undervisningsinstitutioner og 5 andre institutioner

– Økonomi- og Erhvervsministeriet

Adskilligestyrelser og institutioner

– Klima- og Energiministeriet

3 styrelser og institutioner

Tyskland

– Auswärtiges Amt

– Bundeskanzleramt

– Bundesministerium für Arbeit und Soziales

– Bundesministerium für Bildung und Forschung

– Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und Verbraucherschutz

– Bundesministerium der Finanzen

– Bundesministerium des Innern (only civil goods)

– Bundesministerium für Gesundheit

– Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend

– Bundesministerium der Justiz

– Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung

– Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie

– Bundesministerium für wirtschaftliche Zusammenarbeit und Entwicklung

– Bundesministerium der Verteidigung (no military goods)

– Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit

Estland

– Vabariigi Presidendi Kantselei;

– Eesti Vabariigi Riigikogu;

– Eesti Vabariigi Riigikohus;

– Riigikontroll;

– Õiguskantsler;

– Riigikantselei;

– Rahvusarhiiv;

– Haridus- ja Teadusministeerium;

– Justiitsministeerium;

– Kaitseministeerium;

– Keskkonnaministeerium;

– Kultuuriministeerium;

– Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium;

– Põllumajandusministeerium;

– Rahandusministeerium;

– Siseministeerium;

– Sotsiaalministeerium;

– Välisministeerium;

– Keeleinspektsioon;

– Riigiprokuratuur;

– Teabeamet;

– Maa-amet;

– Keskkonnainspektsioon;

– Metsakaitse- ja Metsauuenduskeskus;

– Muinsuskaitseamet;

– Patendiamet;

– Tarbijakaitseamet;

– Riigihangete Amet;

– Taimetoodangu Inspektsioon;

– Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet;

– Veterinaar- ja Toiduamet

– Konkurentsiamet;

– Maksu –ja Tolliamet;

– Statistikaamet;

– Kaitsepolitseiamet;

– Kodakondsus- ja Migratsiooniamet;

– Piirivalveamet;

– Politseiamet;

– Eesti Kohtuekspertiisi Instituut;

– Keskkriminaalpolitsei;

– Päästeamet;

– Andmekaitse Inspektsioon;

– Ravimiamet;

– Sotsiaalkindlustusamet;

– Tööturuamet;

– Tervishoiuamet;

– Tervisekaitseinspektsioon;

– Tööinspektsioon;

– Lennuamet;

– Maanteeamet;

– Veeteede Amet;

– Julgestuspolitsei;

– Kaitseressursside Amet;

– Kaitseväe Logistikakeskus;

– Tehnilise Järelevalve Amet.

Irland

– President’s Establishment

– Houses of the Oireachtas — [Parlamentet]

– Department of theTaoiseach — [Premierministeren]

– Central Statistics Office

– Department of Finance

– Office of the Comptroller and Auditor General

– Office of the Revenue Commissioners

– Office of Public Works

– State Laboratory

– Office of the Attorney General

– Office of the Director of Public Prosecutions

– Valuation Office

– Office of the Commission for Public Service Appointments

– Public Appointments Service

– Office of the Ombudsman

– Chief State Solicitor’s Office

– Department of Justice, Equality and Law Reform

– Courts Service

– Prisons Service

– Office of the Commissioners of Charitable Donations and Bequests

– Department of the Environment, Heritage and Local Government

– Department of Education and Science

– Department of Communications, Energy and Natural Resources

– Department of Agriculture, Fisheries and Food

– Department of Transport

– Department of Health and Children

– Department of Enterprise, Trade and Employment

– Department of Arts, Sports and Tourism

– Department of Defence

– Department of Foreign Affairs

– Department of Social and Family Affairs

– Department of Community, Rural and Gaeltacht — [de regioner, som taler gælisk] Affairs

– Arts Council

– National Gallery.

Grækenland

– Υπουργείο Εσωτερικών;

– Υπουργείο Εξωτερικών;

– Υπουργείο Οικονομίας και Οικονομικών;

– Υπουργείο Ανάπτυξης;

– Υπουργείο Δικαιοσύνης;

– Υπουργείο Εθνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων;

– Υπουργείο Πολιτισμού;

– Υπουργείο Υγείας και Κοινωνικής Αλληλεγγύης;

– Υπουργείο Περιβάλλοντος, Χωροταξίας και Δημοσίων Έργων;

– Υπουργείο Απασχόλησης και Κοινωνικής Προστασίας;

– Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών;

– Υπουργείο Αγροτικής Ανάπτυξης και Τροφίμων;

– Υπουργείο Εμπορικής Ναυτιλίας, Αιγαίου και Νησιωτικής Πολιτικής;

– Υπουργείο Μακεδονίας- Θράκης;

– Γενική Γραμματεία Επικοινωνίας;

– Γενική Γραμματεία Ενημέρωσης;

– Γενική Γραμματεία Νέας Γενιάς;

– Γενική Γραμματεία Ισότητας;

– Γενική Γραμματεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων;

– Γενική Γραμματεία Απόδημου Ελληνισμού;

– Γενική Γραμματεία Βιομηχανίας;

– Γενική Γραμματεία Έρευνας και Τεχνολογίας;

– Γενική Γραμματεία Αθλητισμού;

– Γενική Γραμματεία Δημοσίων Έργων;

– Γενική Γραμματεία Εθνικής Στατιστικής Υπηρεσίας Ελλάδος;

– Εθνικό Συμβούλιο Κοινωνικής Φροντίδας;

– Οργανισμός Εργατικής Κατοικίας;

– Εθνικό Τυπογραφείο;

– Γενικό Χημείο του Κράτους;

– Ταμείο Εθνικής Οδοποιίας;

– Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήμιο Αθηνών;

– Αριστοτέλειο Πανεπιστήμιο Θεσσαλονίκης;

– Δημοκρίτειο Πανεπιστήμιο Θράκης;

– Πανεπιστήμιο Αιγαίου;

– Πανεπιστήμιο Ιωαννίνων;

– Πανεπιστήμιο Πατρών;

– Πανεπιστήμιο Μακεδονίας;

– Πολυτεχνείο Κρήτης;

– Σιβιτανίδειος Δημόσια Σχολή Τεχνών και Επαγγελμάτων;

– Αιγινήτειο Νοσοκομείο;

– Αρεταίειο Νοσοκομείο;

– Εθνικό Κέντρο Δημόσιας Διοίκησης;

– Οργανισμός Διαχείρισης Δημοσίου Υλικού;

– Οργανισμός Γεωργικών Ασφαλίσεων;

– Οργανισμός Σχολικών Κτιρίων;

– Γενικό Επιτελείο Στρατού;

– Γενικό Επιτελείο Ναυτικού;

– Γενικό Επιτελείο Αεροπορίας;

– Ελληνική Επιτροπή Ατομικής Ενέργειας;

– Γενική Γραμματεία Εκπαίδευσης Ενηλίκων;

– Υπουργείο Εθνικής Άμυνας;

– Γενική Γραμματεία Εμπορίου.

Spanien

– Presidencia de Gobierno

– Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación

– Ministerio de Justicia

– Ministerio de Defensa

– Ministerio de Economía y Hacienda

– Ministerio del Interior

– Ministerio de Fomento

– Ministerio de Educación, Política Social y Deportes

– Ministerio de Industria, Turismo y Comercio

– Ministerio de Trabajo e Inmigración

– Ministerio de la Presidencia

– Ministerio de Administraciones Públicas

– Ministerio de Cultura

– Ministerio de Sanidad y Consumo

– Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino

– Ministerio de Vivienda

– Ministerio de Ciencia e Innovación

– Ministerio de Igualdad

Frankrig

1. ministerier

– Services du Premier ministre

– Ministère chargé de la santé, de la jeunesse et des sports

– Ministère chargé de l’intérieur, de l’outre-mer et des collectivités territoriales

– Ministère chargé de la justice

– Ministère chargé de la défense

– Ministère chargé des affaires étrangères et européennes

– Ministère chargé de l’éducation nationale

– Ministère chargé de l’économie, des finances et de l’emploi

– Secrétariat d’Etat aux transports

– Secrétariat d’Etat aux entreprises et au commerce extérieur

– Ministère chargé du travail, des relations sociales et de la solidarité

– Ministère chargé de la culture et de la communication

– Ministère chargé du budget, des comptes publics et de la fonction publique

– Ministère chargé de l’agriculture et de la pêche

– Ministère chargé de l’enseignement supérieur et de la recherche

– Ministère chargé de l’écologie, du développement et de l’aménagement durables

– Secrétariat d’Etat à la fonction publique

– Ministère chargé du logement et de la ville

– Secrétariat d’Etat à la coopération et à la francophonie

– Secrétariat d’Etat à l’outre-mer

– Secrétariat d’Etat à la jeunesse, des sports et de la vie associative

– Secrétariat d’Etat aux anciens combattants

– Ministère chargé de l’immigration, de l’intégration, de l’identité nationale et du co-développement

– Secrétariat d’Etat en charge de la prospective et de l’évaluation des politiques publiques

– Secrétariat d’Etat aux affaires européennes,

– Secrétariat d’Etat aux affaires étrangères et aux droits de l’homme

– Secrétariat d’Etat à la consommation et au tourisme

– Secrétariat d’Etat à la politique de la ville

– Secrétariat d’Etat à la solidarité

– Secrétariat d’Etat en charge de l’industrie et de la consommation

– Secrétariat d’Etat en charge de l’emploi

– Secrétariat d’Etat en charge du commerce, de l’artisanat, des PME, du tourisme et des services

– Secrétariat d’Etat en charge de l’écologie

– Secrétariat d’Etat en charge du développement de la région-capitale

– Secrétariat d’Etat en charge de l’aménagement du territoire

2. Institutioner, uafhængige myndigheder og retskredse

– Présidence de la République

– Assemblée Nationale

– Sénat

– Conseil constitutionnel

– Conseil économique et social

– Conseil supérieur de la magistrature

– Agence française contre le dopage

– Autorité de contrôle des assurances et des mutuelles

– Autorité de contrôle des nuisances sonores aéroportuaires

– Autorité de régulation des communications électroniques et des postes

– Autorité de sûreté nucléaire

– Autorité indépendante des marchés financiers

– Comité national d’évaluation des établissements publics à caractère scientifique, culturel et professionnel

– Commission d’accès aux documents administratifs

– Commission consultative du secret de la défense nationale

– Commission nationale des comptes de campagne et des financements politiques

– Commission nationale de contrôle des interceptions de sécurité

– Commission nationale de déontologie de la sécurité

– Commission nationale du débat public

– Commission nationale de l’informatique et des libertés

– Commission des participations et des transferts

– Commission de régulation de l’énergie

– Commission de la sécurité des consommateurs

– Commission des sondages

– Commission de la transparence financière de la vie politique

– Conseil de la concurrence

– Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques

– Conseil supérieur de l’audiovisuel

– Défenseur des enfants

– Haute autorité de lutte contre les discriminations et pour l’égalité

– Haute autorité de santé

– Médiateur de la République

– Cour de justice de la République

– Tribunal des Conflits

– Conseil d’Etat

– Cours administratives d’appel

– Tribunaux administratifs

– Cour des Comptes

– Chambres régionales des Comptes

– Cours et tribunaux de l’ordre judiciaire (Cour de Cassation, Cours d’Appel, Tribunaux d’instance et Tribunaux de grande instance)

3. Nationale offentlige institutioner

– Académie de France à Rome

– Académie de marine

– Académie des sciences d’outre-mer

– Académie des technologies

– Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS)

– Agence de biomédicine

– Agence pour l’enseignement du français à l’étranger

– Agence française de sécurité sanitaire des aliments

– Agence française de sécurité sanitaire de l’environnement et du travail

– Agence Nationale pour la cohésion sociale et l’égalité des chances

– Agence nationale pour la garantie des droits des mineurs

– Agences de l’eau

– Agence Nationale de l’Accueil des Etrangers et des migrations

– Agence nationale pour l’amélioration des conditions de travail (ANACT

– Agence nationale pour l’amélioration de l’habitat (ANAH)

– Agence Nationale pour la Cohésion Sociale et l’Egalité des Chances

– Agence nationale pour l’indemnisation des français d’outre-mer (ANIFOM)

– Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA)

– Bibliothèque publique d’information

– Bibliothèque nationale de France

– Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg

– Caisse des Dépôts et Consignations

– Caisse nationale des autoroutes (CNA)

– Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS)

– Caisse de garantie du logement locatif social

– Casa de Velasquez

– Centre d’enseignement zootechnique

– Centre d’études de l’emploi

– Centre d’études supérieures de la sécurité sociale

– Centres de formation professionnelle et de promotion agricole

– Centre hospitalier des Quinze-Vingts

– Centre international d’études supérieures en sciences agronomiques (Montpellier Sup Agro)

– Centre des liaisons européennes et internationales de sécurité sociale

– Centre des Monuments Nationaux

– Centre national d’art et de culture Georges Pompidou

– Centre national des arts plastiques

– Centre national de la cinématographie

– Centre National d’Etudes et d’expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des forêts (CEMAGREF)

– Centre national du livre

– Centre national de documentation pédagogique

– Centre national des œuvres universitaires et scolaires (CNOUS)

– Centre national professionnel de la propriété forestière

– Centre National de la Recherche Scientifique (C.N.R.S)

– Centres d’éducation populaire et de sport (CREPS)

– Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS)

– Collège de France

– Conservatoire de l’espace littoral et des rivages lacustres

– Conservatoire National des Arts et Métiers

– Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris

– Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Lyon

– Conservatoire national supérieur d’art dramatique

– Ecole centrale de Lille

– Ecole centrale de Lyon

– École centrale des arts et manufactures

– École française d’archéologie d’Athènes

– École française d’Extrême-Orient

– École française de Rome

– École des hautes études en sciences sociales

– Ecole du Louvre

– École nationale d’administration

– École nationale de l’aviation civile (ENAC)

– École nationale des Chartes

– École nationale d’équitation

– Ecole Nationale du Génie de l’Eau et de l’environnement de Strasbourg

– Écoles nationales d’ingénieurs

– Ecole nationale d’ingénieurs des industries des techniques agricoles et alimentaires de Nantes

– Écoles nationales d’ingénieurs des travaux agricoles

– École nationale de la magistrature

– Écoles nationales de la marine marchande

– École nationale de la santé publique (ENSP)

– École nationale de ski et d’alpinisme

– École nationale supérieure des arts décoratifs

– École nationale supérieure des arts et techniques du théâtre

– École nationale supérieure des arts et industries textiles Roubaix

– Écoles nationales supérieures d’arts et métiers

– École nationale supérieure des beaux-arts

– École nationale supérieure de céramique industrielle

– École nationale supérieure de l’électronique et de ses applications (ENSEA)

– Ecole nationale supérieure du paysage de Versailles

– Ecole Nationale Supérieure des Sciences de l’information et des bibliothécaires

– Ecole nationale supérieure de la sécurité sociale

– Écoles nationales vétérinaires

– École nationale de voile

– Écoles normales supérieures

– École polytechnique

– École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze)

– École de sylviculture Crogny (Aube)

– École de viticulture et d’œnologie de la Tour- Blanche (Gironde)

– École de viticulture — Avize (Marne)

– Etablissement national d’enseignement agronomique de Dijon

– Établissement national des invalides de la marine (ENIM)

– Établissement national de bienfaisance Koenigswarter

– Établissement public du musée et du domaine national de Versailles

– Fondation Carnegie

– Fondation Singer-Polignac

– Haras nationaux

– Hôpital national de Saint-Maurice

– Institut des hautes études pour la science et la technologie

– Institut français d’archéologie orientale du Caire

– Institut géographique national

– Institut National de l’origine et de la qualité

– Institut national des hautes études de sécurité

– Institut de veille sanitaire

– Institut National d’enseignement supérieur et de recherche agronomique et agroalimentaire de Rennes

– Institut National d’Etudes Démographiques (I.N.E.D)

– Institut National d’Horticulture

– Institut National de la jeunesse et de l’éducation populaire

– Institut national des jeunes aveugles — Paris

– Institut national des jeunes sourds — Bordeaux

– Institut national des jeunes sourds — Chambéry

– Institut national des jeunes sourds — Metz

– Institut national des jeunes sourds — Paris

– Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I.N.P.N.P.P)

– Institut national de la propriété industrielle

– Institut National de la Recherche Agronomique (I.N.R.A)

– Institut National de la Recherche Pédagogique (I.N.R.P)

– Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (I.N.S.E.R.M)

– Institut national d’histoire de l’art (I.N.H.A.)

– Institut national de recherches archéologiques préventives

– Institut National des Sciences de l’Univers

– Institut National des Sports et de l’Education Physique

– Institut national supérieur de formation et de recherche pour l’éducation des jeunes handicapés et les enseignements inadaptés

– Instituts nationaux polytechniques

– Instituts nationaux des sciences appliquées

– Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA)

– Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS)

– Institut de Recherche pour le Développement

– Instituts régionaux d’administration

– Institut des Sciences et des Industries du vivant et de l’environnement (Agro Paris Tech)

– Institut supérieur de mécanique de Paris

– Institut Universitaires de Formation des Maîtres

– Musée de l’armée

– Musée Gustave-Moreau

– Musée national de la marine

– Musée national J.-J.-Henner

– Musée du Louvre

– Musée du Quai Branly

– Muséum National d’Histoire Naturelle

– Musée Auguste-Rodin

– Observatoire de Paris

– Office français de protection des réfugiés et apatrides

– Office National des Anciens Combattants et des Victimes de Guerre (ONAC)

– Office national de la chasse et de la faune sauvage

– Office National de l’eau et des milieux aquatiques

– Office national d’information sur les enseignements et les professions (ONISEP)

– Office universitaire et culturel français pour l’Algérie

– Ordre national de la Légion d’honneur

– Palais de la découverte

– Parcs nationaux

– Universités

4. Andre nationale offentlige organer

– Union des groupements d’achats publics (UGAP)

– Agence Nationale pour l’emploi (A.N.P.E)

– Caisse Nationale des Allocations Familiales (CNAF)

– Caisse Nationale d’Assurance Maladie des Travailleurs Salariés (CNAMS)

– Caisse Nationale d’Assurance-Vieillesse des Travailleurs Salariés (CNAVTS)

Italien

· Indkøbsorganer

– Presidenza del Consiglio dei Ministri

– Ministero degli Affari Esteri

– Ministero dell’Interno

– Ministero della Giustizia e Uffici giudiziari (esclusi i giudici di pace)

– Ministero della Difesa

– Ministero dell’Economia e delle Finanze

– Ministero dello Sviluppo Economico

– Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e Forestali

– Ministero dell’Ambiente — Tutela del Territorio e del Mare

– Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti

– Ministero del Lavoro, della Salute e delle Politiche Sociali

– Ministero dell’ Istruzione, Università e Ricerca

– Ministero per i Beni e le Attività culturali, comprensivo delle sue articolazioni periferiche

· Andre nationale offentlige organer:

– CONSIP (Concessionaria Servizi Informatici Pubblici)

Cypern

– Προεδρία και Προεδρικό Μέγαρο

– Γραφείο Συντονιστή Εναρμόνισης

– Υπουργικό Συμβούλιο

– Βουλή των Αντιπροσώπων

– Δικαστική Υπηρεσία

– Νομική Υπηρεσία της Δημοκρατίας

– Ελεγκτική Υπηρεσία της Δημοκρατίας

– Επιτροπή Δημόσιας Υπηρεσίας

– Επιτροπή Εκπαιδευτικής Υπηρεσίας

– Γραφείο Επιτρόπου Διοικήσεως

– Επιτροπή Προστασίας Ανταγωνισμού

– Υπηρεσία Εσωτερικού Ελέγχου

– Γραφείο Προγραμματισμού

– Γενικό Λογιστήριο της Δημοκρατίας

– Γραφείο Επιτρόπου Προστασίας Δεδομένων Προσωπικού Χαρακτήρα

– Γραφείο Εφόρου Δημοσίων Ενισχύσεων

– Αναθεωρητική Αρχή Προσφορών

– Υπηρεσία Εποπτείας και Ανάπτυξης Συνεργατικών Εταιρειών

– Αναθεωρητική Αρχή Προσφύγων

– Υπουργείο Άμυνας

– Υπουργείο Γεωργίας, Φυσικών Πόρων και Περιβάλλοντος

– Τμήμα Γεωργίας

– Κτηνιατρικές Υπηρεσίες

– Τμήμα Δασών

– Τμήμα Αναπτύξεως Υδάτων

– Τμήμα Γεωλογικής Επισκόπησης

– Μετεωρολογική Υπηρεσία

– Τμήμα Αναδασμού

– Υπηρεσία Μεταλλείων

– Ινστιτούτο Γεωργικών Ερευνών

– Τμήμα Αλιείας και Θαλάσσιων Ερευνών

– Υπουργείο Δικαιοσύνης και Δημοσίας Τάξεως

– Αστυνομία

– Πυροσβεστική Υπηρεσία Κύπρου

– Τμήμα Φυλακών

– Υπουργείο Εμπορίου, Βιομηχανίας και Τουρισμού

– Τμήμα Εφόρου Εταιρειών και Επίσημου Παραλήπτη

– Υπουργείο Εργασίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων

– Τμήμα Εργασίας

– Τμήμα Κοινωνικών Ασφαλίσεων

– Τμήμα Υπηρεσιών Κοινωνικής Ευημερίας

– Κέντρο Παραγωγικότητας Κύπρου

– Ανώτερο Ξενοδοχειακό Ινστιτούτο Κύπρου

– Ανώτερο Τεχνολογικό Ινστιτούτο

– Τμήμα Επιθεώρησης Εργασίας

– Τμήμα Εργασιακών Σχέσεων

– Υπουργείο Εσωτερικών

– Επαρχιακές Διοικήσεις

– Τμήμα Πολεοδομίας και Οικήσεως

– Τμήμα Αρχείου Πληθυσμού και Μεταναστεύσεως

– Τμήμα Κτηματολογίου και Χωρομετρίας

– Γραφείο Τύπου και Πληροφοριών

– Πολιτική Άμυνα

– Υπηρεσία Μέριμνας και Αποκαταστάσεων Εκτοπισθέντων

– Υπηρεσία Ασύλου

– Υπουργείο Εξωτερικών

– Υπουργείο Οικονομικών

– Τελωνεία

– Τμήμα Εσωτερικών Προσόδων

– Στατιστική Υπηρεσία

– Τμήμα Κρατικών Αγορών και Προμηθειών

– Τμήμα Δημόσιας Διοίκησης και Προσωπικού

– Κυβερνητικό Τυπογραφείο

– Τμήμα Υπηρεσιών Πληροφορικής

– Υπουργείο Παιδείας και Πολιτισμού

– Υπουργείο Συγκοινωνιών και Έργων

– Τμήμα Δημοσίων Έργων

– Τμήμα Αρχαιοτήτων

– Τμήμα Πολιτικής Αεροπορίας

– Τμήμα Εμπορικής Ναυτιλίας

– Τμήμα Οδικών Μεταφορών

– Τμήμα Ηλεκτρομηχανολογικών Υπηρεσιών

– Τμήμα Ηλεκτρονικών Επικοινωνιών

– Υπουργείο Υγείας

– Φαρμακευτικές Υπηρεσίες

– Γενικό Χημείο

– Ιατρικές Υπηρεσίες και Υπηρεσίες Δημόσιας Υγείας

– Οδοντιατρικές Υπηρεσίες

– Υπηρεσίες Ψυχικής Υγείας

Letland

· Ministerier, ministersekretariater med særlige opgaver og de underordnede institutioner

– Aizsardzības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Ārlietu ministrija un tas padotībā esošās iestādes

– Bērnu un ģimenes lietu ministrija un tās padotībā esošas iestādes

– Ekonomikas ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Finanšu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Iekšlietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Izglītības un zinātnes ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Kultūras ministrija un tas padotībā esošās iestādes

– Labklājības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Reģionālās attīstības un pašvaldības lietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Satiksmes ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Tieslietu ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Veselības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Vides ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Zemkopības ministrija un tās padotībā esošās iestādes

– Īpašu uzdevumu ministra sekretariāti un to padotībā esošās iestādes

– Satversmes aizsardzības birojs

· Andre statslige institutioner

– Augstākā tiesa

– Centrālā vēlēšanu komisija

– Finanšu un kapitāla tirgus komisija

– Latvijas Banka

– Prokuratūra un tās pārraudzībā esošās iestādes

– Saeimas kanceleja un tās padotībā esošās iestādes

– Satversmes tiesa

– Valsts kanceleja un tās padotībā esošās iestādes

– Valsts kontrole

– Valsts prezidenta kanceleja

– Tiesībsarga birojs

– Nacionālā radio un televīzijas padome

– Citas valsts iestādes, kuras nav ministriju padotībā (Other state institutions not subordinate to ministries)

Litauen

– Prezidentūros kanceliarija

– Seimo kanceliarija

– Institutioner, som er ansvarlige over for Seimas [parlamentet]:

– Lietuvos mokslo taryba;

– Seimo kontrolierių įstaiga;

– Valstybės kontrolė;

– Specialiųjų tyrimų tarnyba;

– Valstybės saugumo departamentas;

– Konkurencijos taryba;

– Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos tyrimo centras;

– Vertybinių popierių komisija;

– Ryšių reguliavimo tarnyba;

– Nacionalinė sveikatos taryba;

– Etninės kultūros globos taryba;

– Lygių galimybių kontrolieriaus tarnyba;

– Valstybinė kultūros paveldo komisija;

– Vaiko teisių apsaugos kontrolieriaus įstaiga;

– Valstybinė kainų ir energetikos kontrolės komisija;

– Valstybinė lietuvių kalbos komisija;

– Vyriausioji rinkimų komisija;

– Vyriausioji tarnybinės etikos komisija;

– Žurnalistų etikos inspektoriaus tarnyba.

– Vyriausybės kanceliarija

– Institutioner, som er ansvarlige over for Vyriausybės [regeringen]:

– Ginklų fondas;

– Informacinės visuomenės plėtros komitetas;

– Kūno kultūros ir sporto departamentas;

– Lietuvos archyvų departamentas;

– Mokestinių ginčų komisija;

– Statistikos departamentas;

– Tautinių mažumų ir išeivijos departamentas;

– Valstybinė tabako ir alkoholio kontrolės tarnyba;

– Viešųjų pirkimų tarnyba;

– Narkotikų kontrolės departamentas;

– Valstybinė atominės energetikos saugos inspekcija;

– Valstybinė duomenų apsaugos inspekcija;

– Valstybinė lošimų priežiūros komisija;

– Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba;

– Vyriausioji administracinių ginčų komisija;

– Draudimo priežiūros komisija;

– Lietuvos valstybinis mokslo ir studijų fondas;

– Lietuvių grįžimo į Tėvynę informacijos centras

– Konstitucinis Teismas

– Lietuvos bankas

– Aplinkos ministerija

– Institutioner under Aplinkos ministerija [Miljøministeriet]:

– Generalinė miškų urėdija;

– Lietuvos geologijos tarnyba;

– Lietuvos hidrometeorologijos tarnyba;

– Lietuvos standartizacijos departamentas;

– Nacionalinis akreditacijos biuras;

– Valstybinė metrologijos tarnyba;

– Valstybinė saugomų teritorijų tarnyba;

– Valstybinė teritorijų planavimo ir statybos inspekcija.

– Finansų ministerija

– Institutioner under Finansų ministerija [Finansministeriet]:

– Muitinės departamentas;

– Valstybės dokumentų technologinės apsaugos tarnyba;

– Valstybinė mokesčių inspekcija;

– Finansų ministerijos mokymo centras.

– Krašto apsaugos ministerija

– Institutioner under Krašto apsaugos ministerijos [Forsvarsministeriet]:

– Antrasis operatyvinių tarnybų departamentas;

– Centralizuota finansų ir turto tarnyba;

– Karo prievolės administravimo tarnyba;

– Krašto apsaugos archyvas;

– Krizių valdymo centras;

– Mobilizacijos departamentas;

– Ryšių ir informacinių sistemų tarnyba;

– Infrastruktūros plėtros departamentas;

– Valstybinis pilietinio pasipriešinimo rengimo centras.

– Lietuvos kariuomenė

– Krašto apsaugos sistemos kariniai vienetai ir tarnybos

– Kultūros ministerija

– Institutioner under Kultūros ministerijos [Kulturministeriet]:

– Kultūros paveldo departamentas;

– Valstybinė kalbos inspekcija.

– Socialinės apsaugos ir darbo ministerija

– Institutioner under Socialinės apsaugos ir darbo ministerijos [Ministeriet for socialsikring og beskæftigelse]:

– Garantinio fondo administracija;

– Valstybės vaiko teisių apsaugos ir įvaikinimo tarnyba;

– Lietuvos darbo birža;

– Lietuvos darbo rinkos mokymo tarnyba;

– Trišalės tarybos sekretoriatas;

– Socialinių paslaugų priežiūros departamentas;

– Darbo inspekcija;

– Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba;

– Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba;

– Ginčų komisija;

– Techninės pagalbos neįgaliesiems centras;

– Neįgaliųjų reikalų departamentas.

– Susisiekimo ministerija

– Institutioner under Susisiekimo ministerijos [Ministeriet for transport og kommunikation]:

– Lietuvos automobilių kelių direkcija;

– Valstybinė geležinkelio inspekcija;

– Valstybinė kelių transporto inspekcija;

– Pasienio kontrolės punktų direkcija.

– Sveikatos apsaugos ministerija

– Institutioner under Sveikatos apsaugos ministerijos [Sundhedsministeriet]:

– Valstybinė akreditavimo sveikatos priežiūros veiklai tarnyba;

– Valstybinė ligonių kasa;

– Valstybinė medicininio audito inspekcija;

– Valstybinė vaistų kontrolės tarnyba;

– Valstybinė teismo psichiatrijos ir narkologijos tarnyba;

– Valstybinė visuomenės sveikatos priežiūros tarnyba;

– Farmacijos departamentas;

– Sveikatos apsaugos ministerijos Ekstremalių sveikatai situacijų centras;

– Lietuvos bioetikos komitetas;

– Radiacinės saugos centras.

– Švietimo ir mokslo ministerija

– Institutioner under Švietimo ir mokslo ministerijos [Uddannelses- og videnskabsministeriet]:

– Nacionalinis egzaminų centras;

– Studijų kokybės vertinimo centras.

– Teisingumo ministerija

– Institutioner under Teisingumo ministerijos [Justitsministeriet]:

– Kalėjimų departamentas;

– Nacionalinė vartotojų teisių apsaugos taryba;

– Europos teisės departamentas

– Ūkio ministerija

– Įstaigos prie the Ūkio ministerijos [Ministry of Economy]:

– Įmonių bankroto valdymo departamentas;

– Valstybinė energetikos inspekcija;

– Valstybinė ne maisto produktų inspekcija;

– Valstybinis turizmo departamentas

– Užsienio reikalų ministerija

– Diplomatinės atstovybės ir konsulinės įstaigos užsienyje bei atstovybės prie tarptautinių organizacijų

– Vidaus reikalų ministerija

– Institutioner under Vidaus reikalų ministerijos [Indenrigsministeriet]:

– Asmens dokumentų išrašymo centras;

– Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba;

– Gyventojų registro tarnyba;

– Policijos departamentas;

– Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo departamentas;

– Turto valdymo ir ūkio departamentas;

– Vadovybės apsaugos departamentas;

– Valstybės sienos apsaugos tarnyba;

– Valstybės tarnybos departamentas;

– Informatikos ir ryšių departamentas;

– Migracijos departamentas;

– Sveikatos priežiūros tarnyba;

– Bendrasis pagalbos centras.

– Žemės ūkio ministerija

– Institutioner under Žemės ūkio ministerijos [Landbrugsministeriet]:

– Nacionalinė mokėjimo agentūra;

– Nacionalinė žemės tarnyba;

– Valstybinė augalų apsaugos tarnyba;

– Valstybinė gyvulių veislininkystės priežiūros tarnyba;

– Valstybinė sėklų ir grūdų tarnyba;

– Žuvininkystės departamentas

– Teismai [Courts]:

– Lietuvos Aukščiausiasis Teismas;

– Lietuvos apeliacinis teismas;

– Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas;

– apygardų teismai;

– apygardų administraciniai teismai;

– apylinkių teismai;

– Nacionalinė teismų administracija

– Generalinė prokuratūra

– Andre statslige offentlige administrationsenheder (institucijos [institutioner], įstaigos [institutter], tarnybos[agenturer])

– Aplinkos apsaugos agentūra;

– Valstybinė aplinkos apsaugos inspekcija;

– Aplinkos projektų valdymo agentūra;

– Miško genetinių išteklių, sėklų ir sodmenų tarnyba;

– Miško sanitarinės apsaugos tarnyba;

– Valstybinė miškotvarkos tarnyba;

– Nacionalinis visuomenės sveikatos tyrimų centras;

– Lietuvos AIDS centras;

– Nacionalinis organų transplantacijos biuras;

– Valstybinis patologijos centras;

– Valstybinis psichikos sveikatos centras;

– Lietuvos sveikatos informacijos centras;

– Slaugos darbuotojų tobulinimosi ir specializacijos centras;

– Valstybinis aplinkos sveikatos centras;

– Respublikinis mitybos centras;

– Užkrečiamųjų ligų profilaktikos ir kontrolės centras;

– Trakų visuomenės sveikatos priežiūros ir specialistų tobulinimosi centras;

– Visuomenės sveikatos ugdymo centras;

– Muitinės kriminalinė tarnyba;

– Muitinės informacinių sistemų centras;

– Muitinės laboratorija;

– Muitinės mokymo centras;

– Valstybinis patentų biuras;

– Lietuvos teismo ekspertizės centras;

– Centrinė hipotekos įstaiga;

– Lietuvos metrologijos inspekcija;

– Civilinės aviacijos administracija;

– Lietuvos saugios laivybos administracija;

– Transporto investicijų direkcija;

– Valstybinė vidaus vandenų laivybos inspekcija;

– Pabėgėlių priėmimo centras

Luxembourg

– Ministère d’Etat

– Ministère des Affaires Etrangères et de l’Immigration

– Ministère de l’Agriculture, de la Viticulture et du Développement Rural

– Ministère des Classes moyennes, du Tourisme et du Logement

– Ministère de la Culture, de l’Enseignement Supérieur et de la Recherche

– Ministère de l’Economie et du Commerce extérieur

– Ministère de l’Education nationale et de la Formation professionnelle

– Ministère de l’Egalité des chances

– Ministère de l’Environnement

– Ministère de la Famille et de l’Intégration

– Ministère des Finances

– Ministère de la Fonction publique et de la Réforme administrative

– Ministère de l’Intérieur et de l’Aménagement du territoire

– Ministère de la Justice

– Ministère de la Santé

– Ministère de la Sécurité sociale

– Ministère des Transports

– Ministère du Travail et de l’Emploi

– Ministère des Travaux publics

Ungarn

– Egészségügyi Minisztérium

– Földművelésügyi és Vidékfejlesztési Minisztérium

– Gazdasági és Közlekedési Minisztérium

– Honvédelmi Minisztérium

– Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium

– Környezetvédelmi és Vízügyi Minisztérium

– Külügyminisztérium

– Miniszterelnöki Hivatal

– Oktatási és Kulturális Minisztérium

– Önkormányzati és Területfejlesztési Minisztérium

– Pénzügyminisztérium

– Szociális és Munkaügyi Minisztérium

– Központi Szolgáltatási Főigazgatóság

Malta

– Uffiċċju tal-Prim Ministru (Office of the Prime Minister)

– Ministeru għall-Familja u Solidarjeta’ Soċjali (Ministry for the Family and Social Solidarity)

– Ministeru ta’ l-Edukazzjoni Zghazagh u Impjieg (Ministry for Education Youth and Employment)

– Ministeru tal-Finanzi (Ministry of Finance)

– Ministeru tar-Riżorsi u l-Infrastruttura (Ministry for Resources and Infrastructure)

– Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (Ministry for Tourism and Culture)

– Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (Ministry for Justice and Home Affairs)

– Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent (Ministry for Rural Affairs and the Environment)

– Ministeru għal Għawdex (Ministry for Gozo)

– Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura fil-Kommunita’ (Ministry of Health, the Elderly and Community Care)

– Ministeru ta’ l-Affarijiet Barranin (Ministry of Foreign Affairs)

– Ministeru għall-Investimenti, Industrija u Teknologija ta’ Informazzjoni (Ministry for Investment, Industry and Information Technology)

– Ministeru għall-Kompetittivà u Komunikazzjoni (Ministry for Competitiveness and Communications)

– Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq (Ministry for Urban Development and Roads)

Nederlandene

– Ministerie van Algemene Zaken

– Bestuursdepartement

– Bureau van de Wetenschappelijke Raad voor het Regeringsbeleid

– Rijksvoorlichtingsdienst

– Ministerie van Binnenlandse Zaken en Koninkrijksrelaties

– Bestuursdepartement

– Centrale Archiefselectiedienst (CAS)

– Algemene Inlichtingen- en Veiligheidsdienst (AIVD)

– Agentschap Basisadministratie Persoonsgegevens en Reisdocumenten (BPR)

– Agentschap Korps Landelijke Politiediensten

– Ministerie van Buitenlandse Zaken

– Directoraat-generaal Regiobeleid en Consulaire Zaken (DGRC)

– Directoraat-generaal Politieke Zaken (DGPZ)

– Directoraat-generaal Internationale Samenwerking (DGIS)

– Directoraat-generaal Europese Samenwerking (DGES)

– Centrum tot Bevordering van de Import uit Ontwikkelingslanden (CBI)

– Centrale diensten ressorterend onder S/PlvS (Support services falling under the Secretary-general and Deputy Secretary-general)

– Buitenlandse Posten (ieder afzonderlijk)

– Ministerie van Defensie — (Ministry of Defence)

– Bestuursdepartement

– Commando Diensten Centra (CDC)

– Defensie Telematica Organisatie (DTO)

– Centrale directie van de Defensie Vastgoed Dienst

– De afzonderlijke regionale directies van de Defensie Vastgoed Dienst

– Defensie Materieel Organisatie (DMO)

– Landelijk Bevoorradingsbedrijf van de Defensie Materieel Organisatie

– Logistiek Centrum van de Defensie Materieel Organisatie

– Marinebedrijf van de Defensie Materieel Organisatie

– Defensie Pijpleiding Organisatie (DPO)

– Ministerie van Economische Zaken

– Bestuursdepartement

– Centraal Planbureau (CPB)

– SenterNovem

– Staatstoezicht op de Mijnen (SodM)

– Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa)

– Economische Voorlichtingsdienst (EVD)

– Agentschap Telecom

– Kenniscentrum Professioneel & Innovatief Aanbesteden, Netwerk voor Overheidsopdrachtgevers (PIANOo)

– Regiebureau Inkoop Rijksoverheid

– Octrooicentrum Nederland

– Consumentenautoriteit

– Ministerie van Financiën

– Bestuursdepartement

– Belastingdienst Automatiseringscentrum

– Belastingdienst

– de afzonderlijke Directies der Rijksbelastingen (the various Divisions of the Tax and Customs Administration throughout the Netherlands)

– Fiscale Inlichtingen- en Opsporingsdienst (incl. Economische Controle dienst (ECD))

– Belastingdienst Opleidingen

– Dienst der Domeinen

– Ministerie van Justitie

– Bestuursdepartement

– Dienst Justitiële Inrichtingen

– Raad voor de Kinderbescherming

– Centraal Justitie Incasso Bureau

– Openbaar Ministerie

– Immigratie en Naturalisatiedienst

– Nederlands Forensisch Instituut

– Dienst Terugkeer & Vertrek

– Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

– Bestuursdepartement

– Dienst Regelingen (DR)

– Agentschap Plantenziektenkundige Dienst (PD)

– Algemene Inspectiedienst (AID)

– Dienst Landelijk Gebied (DLG)

– Voedsel en Waren Autoriteit (VWA)

– Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen

– Bestuursdepartement

– Inspectie van het Onderwijs

– Erfgoedinspectie

– Centrale Financiën Instellingen

– Nationaal Archief

– Adviesraad voor Wetenschaps- en Technologiebeleid

– Onderwijsraad

– Raad voor Cultuur

– Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid

– Bestuursdepartement

– Inspectie Werk en Inkomen

– Agentschap SZW

– Ministerie van Verkeer en Waterstaat

– Bestuursdepartement

– Directoraat-Generaal Transport en Luchtvaart

– Directoraat-generaal Personenvervoer

– Directoraat-generaal Water

– Centrale diensten (Central Services)

– Shared services Organisatie Verkeer en Watersaat

– Koninklijke Nederlandse Meteorologisch Instituut KNMI

– Rijkswaterstaat, Bestuur

– De afzonderlijke regionale Diensten van Rijkswaterstaat (Each individual regional service of the Directorate-general of Public Works and Water Management)

– De afzonderlijke specialistische diensten van Rijkswaterstaat (Each individual specialist service of the Directorate-general of Public Works and Water Management)

– Adviesdienst Geo-Informatie en ICT

– Adviesdienst Verkeer en Vervoer (AVV)

– Bouwdienst

– Corporate Dienst

– Data ICT Dienst

– Dienst Verkeer en Scheepvaart

– Dienst Weg- en Waterbouwkunde (DWW)

– Rijksinstituut voor Kunst en Zee (RIKZ)

– Rijksinstituut voor Integraal Zoetwaterbeheer en Afvalwaterbehandeling (RIZA)

– Waterdienst

– Inspectie Verkeer en Waterstaat, Hoofddirectie

– Port state Control

– Directie Toezichtontwikkeling Communicatie en Onderzoek (TCO)

– Toezichthouder Beheer Eenheid Lucht

– Toezichthouder Beheer Eenheid Water

– Toezichthouder Beheer Eenheid Land

– Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer

– Bestuursdepartement

– Directoraat-generaal Wonen, Wijken en Integratie

– Directoraat-generaal Ruimte

– Directoraat-general Milieubeheer

– Rijksgebouwendienst

– VROM Inspectie

– Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport

– Bestuursdepartement

– Inspectie Gezondheidsbescherming, Waren en Veterinaire Zaken

– Inspectie Gezondheidszorg

– Inspectie Jeugdhulpverlening en Jeugdbescherming

– Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieu (RIVM)

– Sociaal en Cultureel Planbureau

– Agentschap t.b.v. het College ter Beoordeling van Geneesmiddelen

– Tweede Kamer der Staten-Generaal

– Eerste Kamer der Staten-Generaal

– Raad van State

– Algemene Rekenkamer

– Nationale Ombudsman

– Kanselarij der Nederlandse Orden

– Kabinet der Koningin

– Raad voor de rechtspraak en de Rechtbanken

Østrig

– Bundeskanzleramt

– Bundesministerium für europäische und internationale Angelegenheiten

– Bundesministerium für Finanzen

– Bundesministerium für Gesundheit, Familie und Jugend

– Bundesministerium für Inneres

– Bundesministerium für Justiz

– Bundesministerium für Landesverteidigung

– Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft

– Bundesministerium für Soziales und Konsumentenschutz

– Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur

– Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie

– Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit

– Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung

– Österreichische Forschungs- und Prüfzentrum Arsenal Gesellschaft m.b.H

– Bundesbeschaffung G.m.b.H

– Bundesrechenzentrum G.m.b.H

Polen

– Kancelaria Prezydenta RP

– Kancelaria Sejmu RP

– Kancelaria Senatu RP

– Kancelaria Prezesa Rady Ministrów

– Sąd Najwyższy

– Naczelny Sąd Administracyjny

– Wojewódzkie sądy administracyjne

– Sądy powszechne — rejonowe, okręgowe i apelacyjne

– Trybunat Konstytucyjny

– Najwyższa Izba Kontroli

– Biuro Rzecznika Praw Obywatelskich

– Biuro Rzecznika Praw Dziecka

– Biuro Ochrony Rządu

– Biuro Bezpieczeństwa Narodowego

– Centralne Biuro Antykorupcyjne

– Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej

– Ministerstwo Finansów

– Ministerstwo Gospodarki

– Ministerstwo Rozwoju Regionalnego

– Ministerstwo Kultury i Dziedzictwa Narodowego

– Ministerstwo Edukacji Narodowej

– Ministerstwo Obrony Narodowej

– Ministerstwo Rolnictwa i Rozwoju Wsi

– Ministerstwo Skarbu Państwa

– Ministerstwo Sprawiedliwości

– Ministerstwo Infrastruktury

– Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego

– Ministerstwo Środowiska

– Ministerstwo Spraw Wewnętrznych i Administracji

– Ministerstwo Spraw Zagranicznych

– Ministerstwo Zdrowia

– Ministerstwo Sportu i Turystyki

– Urząd Komitetu Integracji Europejskiej

– Urząd Patentowy Rzeczypospolitej Polskiej

– Urząd Regulacji Energetyki

– Urząd do Spraw Kombatantów i Osób Represjonowanych

– Urząd Transportu Kolejowego

– Urząd Dozoru Technicznego

– Urząd Rejestracji Produktów Leczniczych, Wyrobów Medycznych i Produktów Biobójczych

– Urząd do Spraw Repatriacji i Cudzoziemców

– Urząd Zamówień Publicznych

– Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów

– Urząd Lotnictwa Cywilnego

– Urząd Komunikacji Elektronicznej

– Wyższy Urząd Górniczy

– Główny Urząd Miar

– Główny Urząd Geodezji i Kartografii

– Główny Urząd Nadzoru Budowlanego

– Główny Urząd Statystyczny

– Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji

– Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych

– Państwowa Komisja Wyborcza

– Państwowa Inspekcja Pracy

– Rządowe Centrum Legislacji

– Narodowy Fundusz Zdrowia

– Polska Akademia Nauk

– Polskie Centrum Akredytacji

– Polskie Centrum Badań i Certyfikacji

– Polska Organizacja Turystyczna

– Polski Komitet Normalizacyjny

– Zakład Ubezpieczeń Społecznych

– Komisja Nadzoru Finansowego

– Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych

– Kasa Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego

– Generalna Dyrekcja Dróg Krajowych i Autostrad

– Państwowa Inspekcja Ochrony Roślin i Nasiennictwa

– Komenda Główna Państwowej Straży Pożarnej

– Komenda Główna Policji

– Komenda Główna Straży Granicznej

– Inspekcja Jakości Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych

– Główny Inspektorat Ochrony Środowiska

– Główny Inspektorat Transportu Drogowego

– Główny Inspektorat Farmaceutyczny

– Główny Inspektorat Sanitarny

– Główny Inspektorat Weterynarii

– Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego

– Agencja Wywiadu

– Agencja Mienia Wojskowego

– Wojskowa Agencja Mieszkaniowa

– Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa

– Agencja Rynku Rolnego

– Agencja Nieruchomości Rolnych

– Państwowa Agencja Atomistyki

– Polska Agencja Żeglugi Powietrznej

– Polska Agencja Rozwiązywania Problemów Alkoholowych

– Agencja Rezerw Materiałowych

– Narodowy Bank Polski

– Narodowy Fundusz Ochrony Środowiska i Gospodarki Wodnej

– Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób Niepełnosprawnych

– Instytut Pamięci Narodowej — Komisja Ścigania Zbrodni Przeciwko Narodowi Polskiemu

– Rada Ochrony Pamięci Walk i Męczeństwa

– Służba Celna Rzeczypospolitej Polskiej

– Państwowe Gospodarstwo Leśne ‘Lasy Państwowe’

– Polska Agencja Rozwoju Przedsiębiorczości

– Urzędy wojewódzkie

– Samodzielne Publiczne Zakłady Opieki Zdrowotnej, jeśli ich organem założycielskim jest minister, centralny organ administracji rządowej lub wojewoda

Portugal

– Presidência do Conselho de Ministros

– Ministério das Finanças e da Administração Pública

– Ministério da Defesa Nacional

– Ministério dos Negócios Estrangeiros

– Ministério da Administração Interna

– Ministério da Justiça

– Ministério da Economia e da Inovação

– Ministério da Agricultura, Desenvolvimento Rural e Pescas

– Ministério da Educação

– Ministério da Ciência, Tecnologia e do Ensino Superior

– Ministério da Cultura

– Ministério da Saúde

– Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social

– Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações

– Ministério do Ambiente, do Ordenamento do Território e do Desenvolvimento Regional

– Presidença da Republica

– Tribunal Constitucional

– Tribunal de Contas

– Provedoria de Justiça

Rumænien

– Administraţia Prezidenţială

– Senatul României

– Camera Deputaţilor

– Inalta Curte de Casaţie şi Justiţie

– Curtea Constituţională

– Consiliul Legislativ

– Curtea de Conturi

– Consiliul Superior al Magistraturii

– Parchetul de pe lângă Inalta Curte de Casaţie şi Justiţie

– Secretariatul General al Guvernului

– Cancelaria primului ministru

– Ministerul Afacerilor Externe

– Ministerul Economiei şi Finanţelor

– Ministerul Justiţiei

– Ministerul Apărării

– Ministerul Internelor şi Reformei Administrative

– Ministerul Muncii, Familiei şi Egalităţii de Sanse

– Ministerul pentru Intreprinderi Mici şi Mijlocii, Comerţ, Turism şi Profesii Liberale

– Ministerul Agriculturii şi Dezvoltării Rurale

– Ministerul Transporturilor

– Ministerul Dezvoltării, Lucrărilor Publice şi Locuinţei

– Ministerul Educaţiei Cercetării şi Tineretului

– Ministerul Sănătăţii Publice

– Ministerul Culturii şi Cultelor

– Ministerul Comunicaţiilor şi Tehnologiei Informaţiei

– Ministerul Mediului şi Dezvoltării Durabile

– Serviciul Român de Informaţii

– Serviciul de Informaţii Externe

– Serviciul de Protecţie şi Pază

– Serviciul de Telecomunicaţii Speciale

– Consiliul Naţional al Audiovizualului

– Consiliul Concurenţei (CC)

– Direcţia Naţională Anticorupţie

– Inspectoratul General de Poliţie

– Autoritatea Naţională pentru Reglementarea şi Monitorizarea Achiziţiilor Publice

– Consiliul Naţional de Soluţionare a Contestaţiilor

– Autoritatea Naţională de Reglementare pentru Serviciile Comunitare de Utilităţi Publice(ANRSC)

– Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru Siguranţa Alimentelor

– Autoritatea Naţională pentru Protecţia Consumatorilor

– Autoritatea Navală Română

– Autoritatea Feroviară Română

– Autoritatea Rutieră Română

– Autoritatea Naţională pentru Protecţia Drepturilor Copilului

– Autoritatea Naţională pentru Persoanele cu Handicap

– Autoritatea Naţională pentru Turism

– Autoritatea Naţională pentru Restituirea Proprietăţilor

– Autoritatea Naţională pentru Tineret

– Autoritatea Naţională pentru Cercetare Stiinţifica

– Autoritatea Naţională pentru Reglementare în Comunicaţii şi Tehnologia Informaţiei

– Autoritatea Naţională pentru Serviciile Societăţii Informaţionale

– Autoritatea Electorală Permanente

– Agenţia pentru Strategii Guvernamentale

– Agenţia Naţională a Medicamentului

– Agenţia Naţională pentru Sport

– Agenţia Naţională pentru Ocuparea Forţei de Muncă

– Agenţia Naţională de Reglementare în Domeniul Energiei

– Agenţia Română pentru Conservarea Energiei

– Agenţia Naţională pentru Resurse Minerale

– Agenţia Română pentru Investiţii Străine

– Agenţia Naţională pentru Intreprinderi Mici şi Mijlocii şi Cooperaţie

– Agenţia Naţională a Funcţionarilor Publici

– Agenţia Naţională de Administrare Fiscală

– Agenţia de Compensare pentru Achiziţii de Tehnică Specială

– Agenţia Naţională Anti-doping

– Agenţia Nucleară

– Agenţia Naţională pentru Protecţia Familiei

– Agenţia Naţională pentru Egalitatea de Sanse între Bărbaţi şi Femei

– Agenţia Naţională pentru Protecţia Mediului

– Agenţia naţională Antidrog

Slovenien

– Predsednik Republike Slovenije

– Državni zbor Republike Slovenije

– Državni svet Republike Slovenije

– Varuh človekovih pravic

– Ustavno sodišče Republike Slovenije

– Računsko sodišče Republike Slovenije

– Državna revizijska komisja za revizijo postopkov oddaje javnih naročil

– Slovenska akademija znanosti in umetnosti

– Vladne službe

– Ministrstvo za finance

– Ministrstvo za notranje zadeve

– Ministrstvo za zunanje zadeve

– Ministrstvo za obrambo

– Ministrstvo za pravosodje

– Ministrstvo za gospodarstvo

– Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano

– Ministrstvo za promet

– Ministrstvo za okolje in, prostor

– Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve

– Ministrstvo za zdravje

– Ministrstvo za javno upravo

– Ministrstvo za šolstvo in šport

– Ministrstvo za visoko šolstvo, znanost in tehnologijo

– Ministrstvo za kulturo

– Vrhovno sodišče Republike Slovenije

– višja sodišča

– okrožna sodišča

– okrajna sodišča

– Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije

– Okrožna državna tožilstva

– Državno pravobranilstvo

– Upravno sodišče Republike Slovenije

– Višje delovno in socialno sodišče

– delovna sodišča

– Davčna uprava Republike Slovenije

– Carinska uprava Republike Slovenije

– Urad Republike Slovenije za preprečevanje pranja denarja

– Urad Republike Slovenije za nadzor prirejanja iger na srečo

– Uprava Republike Slovenije za javna plačila

– Urad Republike Slovenije za nadzor proračuna

– Policija

– Inšpektorat Republike Slovenije za notranje zadeve

– General štab Slovenske vojske

– Uprava Republike Slovenije za zaščito in reševanje

– Inšpektorat Republike Slovenije za obrambo

– Inšpektorat Republike Slovenije za varstvo pred naravnimi in drugimi nesrečami

– Uprava Republike Slovenije za izvrševanje kazenskih sankcij

– Urad Republike Slovenije za varstvo konkurence

– Urad Republike Slovenije za varstvo potrošnikov

– Tržni inšpektorat Republike Slovenije

– Urad Republike Slovenije za intelektualno lastnino

– Inšpektorat Republike Slovenije za elektronske komunikacije, elektronsko podpisovanje in pošto

– Inšpektorat za energetiko in rudarstvo

– Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in razvoj podeželja

– Inšpektorat Republike Slovenije za kmetijstvo, gozdarstvo in hrano

– Fitosanitarna uprava Republike Slovenije

– Veterinarska uprava Republike Slovenije

– Uprava Republike Slovenije za pomorstvo

– Direkcija Republike Slovenije za caste

– Prometni inšpektorat Republike Slovenije

– Direkcija za vodenje investicij v javno železniško infrastrukturo

– Agencija Republike Slovenije za okolje

– Geodetska uprava Republike Slovenije

– Uprava Republike Slovenije za jedrsko varstvo

– Inšpektorat Republike Slovenije za okolje in prostor

– Inšpektorat Republike Slovenije za delo

– Zdravstveni inšpektorat

– Urad Republike Slovenije za kemikalije

– Uprava Republike Slovenije za varstvo pred sevanji

– Urad Republike Slovenije za meroslovje

– Urad za visoko šolstvo

– Urad Republike Slovenije za mladino

– Inšpektorat Republike Slovenije za šolstvo in šport

– Arhiv Republike Slovenije

– Inšpektorat Republike Slovenije za kulturo in medije

– Kabinet predsednika Vlade Republike Slovenije

– Generalni sekretariat Vlade Republike Slovenije

– Služba vlade za zakonodajo

– Služba vlade za evropske zadeve

– Služba vlade za lokalno samoupravo in regionalno politiko

– Urad vlade za komuniciranje

– Urad za enake možnosti

– Urad za verske skupnosti

– Urad za narodnosti

– Urad za makroekonomske analize in razvoj

– Statistični urad Republike Slovenije

– Slovenska obveščevalno-varnostna agencija

– Protokol Republike Slovenije

– Urad za varovanje tajnih podatkov

– Urad za Slovence v zamejstvu in po svetu

– Služba Vlade Republike Slovenije za razvoj

– Informacijski pooblaščenec

– Državna volilna komisija

Slovakiet

Ministerier og andre statslige myndigheder i henhold til lov nr. 575/2001 Coll. om opbygningen af regeringens og statsadministrationens myndigheders aktiviteter i affattelsen af senere bestemmelser:

– Kancelária Prezidenta Slovenskej republiky

– Národná rada Slovenskej republiky

– Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky

– Ministerstvo financií Slovenskej republiky

– Ministerstvo dopravy, pôšt a telekomunikácií Slovenskej republiky

– Ministerstvo pôdohospodárstva Slovenskej republiky

– Ministerstvo výstavby a regionálneho rozvoja Slovenskej republiky

– Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky

– Ministerstvo obrany Slovenskej republiky

– Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky

– Ministerstvo zahraničných vecí Slovenskej republiky

– Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny Slovenskej republiky

– Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky

– Ministerstvo školstva Slovenskej republiky

– Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky

– Ministerstvo zdravotníctva Slovenskej republiky

– Úrad vlády Slovenskej republiky

– Protimonopolný úrad Slovenskej republiky

– Štatistický úrad Slovenskej republiky

– Úrad geodézie, kartografie a katastra Slovenskej republiky

– Úrad jadrového dozoru Slovenskej republiky

– Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo Slovenskej republiky

– Úrad pre verejné obstarávanie

– Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky

– Správa štátnych hmotných rezerv Slovenskej republiky

– Národný bezpečnostný úrad

– Ústavný súd Slovenskej republiky

– Najvyšši súd Slovenskej republiky

– Generálna prokuratura Slovenskej republiky

– Najvyšši kontrolný úrad Slovenskej republiky

– Telekomunikačný úrad Slovenskej republiky

– Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky

– Úrad pre finančný trh

– Úrad na ochranu osobn ý ch udajov

– Kancelária verejneho ochranu prav

Finland

– Oikeuskanslerinvirasto — Justitiekanslersämbetet

– Liikenne- Ja Viestintäministeriö — Kommunikationsministeriet

– Ajoneuvohallintokeskus AKE — Fordonsförvaltningscentralen AKE

– Ilmailuhallinto — Luftfartsförvaltningen

– Ilmatieteen laitos — Meteorologiska institutet

– Merenkulkulaitos — Sjöfartsverket

– Merentutkimuslaitos — Havsforskningsinstitutet

– Ratahallintokeskus RHK — Banförvaltningscentralen RHK

– Rautatievirasto — Järnvägsverket

– Tiehallinto — Vägförvaltningen

– Viestintävirasto — Kommunikationsverket

– Maa- Ja Metsätalousministeriö — Jord- Och Skogsbruksministeriet

– Elintarviketurvallisuusvirasto — Livsmedelssäkerhetsverket

– Maanmittauslaitos — Lantmäteriverket

– Maaseutuvirasto — Landsbygdsverket

– Oikeusministeriö — Justitieministeriet

– Tietosuojavaltuutetun toimisto — Dataombudsmannens byrå

– Tuomioistuimet — domstolar

– Korkein oikeus — Högsta domstolen

– Korkein hallinto-oikeus — Högsta förvaltningsdomstolen

– Hovioikeudet — hovrätter

– Käräjäoikeudet — tingsrätter

– Hallinto-oikeudet –förvaltningsdomstolar

– Markkinaoikeus — Marknadsdomstolen

– Työtuomioistuin — Arbetsdomstolen

– Vakuutusoikeus — Försäkringsdomstolen

– Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden

– Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet

– HEUNI — Yhdistyneiden Kansakuntien yhteydessä toimiva Euroopan kriminaalipolitiikan instituutti — HEUNI — Europeiska institutet för kriminalpolitik, verksamt i anslutning till Förenta Nationerna

– Konkurssiasiamiehen toimisto — Konkursombudsmannens byrå

– Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden

– Oikeushallinnon palvelukeskus — Justitieförvaltningens servicecentral

– Oikeushallinnon tietotekniikkakeskus — Justitieförvaltningens datateknikcentral

– Oikeuspoliittinen tutkimuslaitos (Optula) — Rättspolitiska forskningsinstitutet

– Oikeusrekisterikeskus — Rättsregistercentralen

– Onnettomuustutkintakeskus — Centralen för undersökning av olyckor

– Rikosseuraamusvirasto — Brottspåföljdsverket

– Rikosseuraamusalan koulutuskeskus — Brottspåföljdsområdets utbildningscentral

– Rikoksentorjuntaneuvosto Rådet för brottsförebyggande

– Saamelaiskäräjät — Sametinget

– Valtakunnansyyttäjänvirasto — Riksåklagarämbetet

– Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet

– Opetusministeriö — Undervisningsministeriet

– Opetushallitus — Utbildningsstyrelsen

– Valtion elokuvatarkastamo — Statens filmgranskningsbyrå

– Puolustusministeriö — Försvarsministeriet

– Puolustusvoimat — Försvarsmakten

– Sisäasiainministeriö — Inrikesministeriet

– Väestörekisterikeskus — Befolkningsregistercentralen

– Keskusrikospoliisi — Centralkriminalpolisen

– Liikkuva poliisi — Rörliga polisen

– Rajavartiolaitos — Gränsbevakningsväsendet

– Lääninhallitukset — Länstyrelserna

– Suojelupoliisi — Skyddspolisen

– Poliisiammattikorkeakoulu — Polisyrkeshögskolan

– Poliisin tekniikkakeskus — Polisens teknikcentral

– Poliisin tietohallintokeskus — Polisens datacentral

– Helsingin kihlakunnan poliisilaitos — Polisinrättningen i Helsingfors

– Pelastusopisto — Räddningsverket

– Hätäkeskuslaitos — Nödcentralsverket

– Maahanmuuttovirasto — Migrationsverket

– Sisäasiainhallinnon palvelukeskus — Inrikesförvaltningens servicecentral

– Sosiaali- Ja Terveysministeriö — Social- Och Hälsovårdsministeriet

– Työttömyysturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för utkomstskyddsärenden

– Sosiaaliturvan muutoksenhakulautakunta — Besvärsnämnden för socialtrygghet

– Lääkelaitos — Läkemedelsverket

– Terveydenhuollon oikeusturvakeskus — Rättsskyddscentralen för hälsovården

– Säteilyturvakeskus — Strålsäkerhetscentralen

– Kansanterveyslaitos — Folkhälsoinstitutet

– Lääkehoidon kehittämiskeskus ROHTO — Utvecklingscentralen för läkemedelsbe-handling

– Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus — Social- och hälsovårdens produkttill-synscentral

– Sosiaali- ja terveysalan tutkimus- ja kehittämiskeskus Stakes — Forsknings- och utvecklingscentralen för social- och hälsovården Stakes

– Vakuutusvalvontavirasto — Försäkringsinspektionen

– Työ- Ja Elinkeinoministeriö — Arbets- Och Näringsministeriet

– Kuluttajavirasto — Konsumentverket

– Kilpailuvirasto — Konkurrensverket

– Patentti- ja rekisterihallitus — Patent- och registerstyrelsen

– Valtakunnansovittelijain toimisto — Riksförlikningsmännens byrå

– Valtion turvapaikanhakijoiden vastaanottokeskukset– Statliga förläggningar för asylsökande

– Energiamarkkinavirasto − Energimarknadsverket

– Geologian tutkimuskeskus — Geologiska forskningscentralen

– Huoltovarmuuskeskus — Försörjningsberedskapscentralen

– Kuluttajatutkimuskeskus — Konsumentforskningscentralen

– Matkailun edistämiskeskus (MEK) — Centralen för turistfrämjande

– Mittatekniikan keskus (MIKES) — Mätteknikcentralen

– Tekes — teknologian ja innovaatioiden kehittämiskeskus −Tekes — utvecklingscentralen för teknologi och innovationer

– Turvatekniikan keskus (TUKES) — Säkerhetsteknikcentralen

– Valtion teknillinen tutkimuskeskus (VTT) — Statens tekniska forskningscentral

– Syrjintälautakunta — Nationella diskrimineringsnämnden

– Työneuvosto — Arbetsrådet

– Vähemmistövaltuutetun toimisto — Minoritetsombudsmannens byrå

– Ulkoasiainministeriö — Utrikesministeriet

– Valtioneuvoston Kanslia — Statsrådets Kansli

– Valtiovarainministeriö — Finansministeriet

– Valtiokonttori — Statskontoret

– Verohallinto — Skatteförvaltningen

– Tullilaitos — Tullverket

– Tilastokeskus — Statistikcentralen

– Valtiontaloudellinen tutkimuskeskus — Statens ekonomiska forskiningscentral

– Ympäristöministeriö — Miljöministeriet

– Suomen ympäristökeskus — Finlands miljöcentral

– Asumisen rahoitus- ja kehityskeskus — Finansierings- och utvecklingscentralen för boendet

– Valtiontalouden Tarkastusvirasto — Statens Revisionsverk

Sverige

A

– Affärsverket svenska kraftnät

– Akademien för de fria konsterna

– Alkohol- och läkemedelssortiments-nämnden

– Allmänna pensionsfonden

– Allmänna reklamationsnämnden

– Ambassader

– Ansvarsnämnd, statens

– Arbetsdomstolen

– Arbetsförmedlingen

– Arbetsgivarverk, statens

– Arbetslivsinstitutet

– Arbetsmiljöverket

– Arkitekturmuseet

– Arrendenämnder

– Arvsfondsdelegationen

– Arvsfondsdelegationen

B

– Banverket

– Barnombudsmannen

– Beredning för utvärdering av medicinsk metodik, statens

– Bergsstaten

– Biografbyrå, statens

– Biografiskt lexikon, svenskt

– Birgittaskolan

– Blekinge tekniska högskola

– Bokföringsnämnden

– Bolagsverket

– Bostadsnämnd, statens

– Bostadskreditnämnd, statens

– Boverket

– Brottsförebyggande rådet

– Brottsoffermyndigheten

C

– Centrala studiestödsnämnden

D

– Danshögskolan

– Datainspektionen

– Departementen

– Domstolsverket

– Dramatiska institutet

E

– Ekeskolan

– Ekobrottsmyndigheten

– Ekonomistyrningsverket

– Ekonomiska rådet

– Elsäkerhetsverket

– Energimarknadsinspektionen

– Energimyndighet, statens

– EU/FoU-rådet

– Exportkreditnämnden

– Exportråd, Sveriges

F

– Fastighetsmäklarnämnden

– Fastighetsverk, statens

– Fideikommissnämnden

– Finansinspektionen

– Finanspolitiska rådet

– Finsk-svenska gränsälvskommissionen

– Fiskeriverket

– Flygmedicincentrum

– Folkhälsoinstitut, statens

– Fonden för fukt- och mögelskador

– Forskningsrådet för miljö, areella näringar och samhällsbyggande, Formas

– Folke Bernadotte Akademin

– Forskarskattenämnden

– Forskningsrådet för arbetsliv och socialvetenskap

– Fortifikationsverket

– Forum för levande historia

– Försvarets materielverk

– Försvarets radioanstalt

– Försvarets underrättelsenämnd

– Försvarshistoriska museer, statens

– Försvarshögskolan

– Försvarsmakten

– Försäkringskassan

G

– Gentekniknämnden

– Geologiska undersökning

– Geotekniska institut, statens

– Giftinformationscentralen

– Glesbygdsverket

– Grafiska institutet och institutet för högre kommunikation- och reklamutbildning

– Granskningsnämnden för radio och TV

– Granskningsnämnden för försvarsuppfinningar

– Gymnastik- och Idrottshögskolan

– Göteborgs universitet

H

– Handelsflottans kultur- och fritidsråd

– Handelsflottans pensionsanstalt

– Handelssekreterare

– Handelskamrar, auktoriserade

– Handikappombudsmannen

– Handikappråd, statens

– Harpsundsnämnden

– Haverikommission, statens

– Historiska museer, statens

– Hjälpmedelsinstitutet

– Hovrätterna

– Hyresnämnder

– Häktena

– Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd

– Högskolan Dalarna

– Högskolan i Borås

– Högskolan i Gävle

– Högskolan i Halmstad

– Högskolan i Kalmar

– Högskolan i Karlskrona/Ronneby

– Högskolan i Kristianstad

– Högskolan i Skövde

– Högskolan i Trollhättan/Uddevalla

– Högskolan på Gotland

– Högskolans avskiljandenämnd

– Högskoleverket

– Högsta domstolen

I

– ILO kommittén

– Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen

– Inspektionen för strategiska produkter

– Institut för kommunikationsanalys, statens

– Institut för psykosocial medicin, statens

– Institut för särskilt utbildningsstöd, statens

– Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering

– Institutet för rymdfysik

– Institutet för tillväxtpolitiska studier

– Institutionsstyrelse, statens

– Insättningsgarantinämnden

– Integrationsverket

– Internationella programkontoret för utbildningsområdet

J

– Jordbruksverk, statens

– Justitiekanslern

– Jämställdhetsombudsmannen

– Jämställdhetsnämnden

– Järnvägar, statens

– Järnvägsstyrelsen

K

– Kammarkollegiet

– Kammarrätterna

– Karlstads universitet

– Karolinska Institutet

– Kemikalieinspektionen

– Kommerskollegium

– Konjunkturinstitutet

– Konkurrensverket

– Konstfack

– Konsthögskolan

– Konstnärsnämnden

– Konstråd, statens

– Konsulat

– Konsumentverket

– Krigsvetenskapsakademin

– Krigsförsäkringsnämnden

– Kriminaltekniska laboratorium, statens

– Kriminalvården

– Krisberedskapsmyndigheten

– Kristinaskolan

– Kronofogdemyndigheten

– Kulturråd, statens

– Kungl. Biblioteket

– Kungl. Konsthögskolan

– Kungl. Musikhögskolan i Stockholm

– Kungl. Tekniska högskolan

– Kungl. Vitterhets-, historie- och antikvitetsakademien

– Kungl Vetenskapsakademin

– Kustbevakningen

– Kvalitets- och kompetensråd, statens

– Kärnavfallsfondens styrelse

L

– Lagrådet

– Lantbruksuniversitet, Sveriges

– Lantmäteriverket

– Linköpings universitet

– Livrustkammaren, Skoklosters slott och Hallwylska museet

– Livsmedelsverk, statens

– Livsmedelsekonomiska institutet

– Ljud- och bildarkiv, statens

– Lokala säkerhetsnämnderna vid kärnkraftverk

– Lotteriinspektionen

– Luftfartsverket

– Luftfartsstyrelsen

– Luleå tekniska universitet

– Lunds universitet

– Läkemedelsverket

– Läkemedelsförmånsnämnden

– Länsrätterna

– Länsstyrelserna

– Lärarhögskolan i Stockholm

M

– Malmö högskola

– Manillaskolan

– Maritima muséer, statens

– Marknadsdomstolen

– Medlingsinstitutet

– Meteorologiska och hydrologiska institut, Sveriges

– Migrationsverket

– Militärhögskolor

– Mittuniversitetet

– Moderna museet

– Museer för världskultur, statens

– Musikaliska Akademien

– Musiksamlingar, statens

– Myndigheten för handikappolitisk samordning

– Myndigheten för internationella adoptionsfrågor

– Myndigheten för skolutveckling

– Myndigheten för kvalificerad yrkesutbildning

– Myndigheten för nätverk och samarbete inom högre utbildning

– Myndigheten för Sveriges nätuniversitet

– Myndigheten för utländska investeringar i Sverige

– Mälardalens högskola

N

– Nationalmuseum

– Nationellt centrum för flexibelt lärande

– Naturhistoriska riksmuseet

– Naturvårdsverket

– Nordiska Afrikainstitutet

– Notarienämnden

– Nämnd för arbetstagares uppfinningar, statens

– Nämnden för statligt stöd till trossamfund

– Nämnden för styrelserepresentationsfrågor

– Nämnden mot diskriminering

– Nämnden för elektronisk förvaltning

– Nämnden för RH anpassad utbildning

– Nämnden för hemslöjdsfrågor

O

– Oljekrisnämnden

– Ombudsmannen mot diskriminering på grund av sexuell läggning

– Ombudsmannen mot etnisk diskriminering

– Operahögskolan i Stockholm

P

– Patent- och registreringsverket

– Patentbesvärsrätten

– Pensionsverk, statens

– Personregisternämnd statens, SPAR-nämnden

– Pliktverk, Totalförsvarets

– Polarforskningssekretariatet

– Post- och telestyrelsen

– Premiepensionsmyndigheten

– Presstödsnämnden

R

– Radio- och TV–verket

– Rederinämnden

– Regeringskansliet

– Regeringsrätten

– Resegarantinämnden

– Registernämnden

– Revisorsnämnden

– Riksantikvarieämbetet

– Riksarkivet

– Riksbanken

– Riksdagsförvaltningen

– Riksdagens ombudsmän

– Riksdagens revisorer

– Riksgäldskontoret

– Rikshemvärnsrådet

– Rikspolisstyrelsen

– Riksrevisionen

– Rikstrafiken

– Riksutställningar, Stiftelsen

– Riksvärderingsnämnden

– Rymdstyrelsen

– Rådet för Europeiska socialfonden i Sverige

– Räddningsverk, statens

– Rättshjälpsmyndigheten

– Rättshjälpsnämnden

– Rättsmedicinalverket

S

– Samarbetsnämnden för statsbidrag till trossamfund

– Sameskolstyrelsen och sameskolor

– Sametinget

– SIS, Standardiseringen i Sverige

– Sjöfartsverket

– Skatterättsnämnden

– Skatteverket

– Skaderegleringsnämnd, statens

– Skiljenämnden i vissa trygghetsfrågor

– Skogsstyrelsen

– Skogsvårdsstyrelserna

– Skogs och lantbruksakademien

– Skolverk, statens

– Skolväsendets överklagandenämnd

– Smittskyddsinstitutet

– Socialstyrelsen

– Specialpedagogiska institutet

– Specialskolemyndigheten

– Språk- och folkminnesinstitutet

– Sprängämnesinspektionen

– Statistiska centralbyrån

– Statskontoret

– Stockholms universitet

– Stockholms internationella miljöinstitut

– Strålsäkerhetsmyndigheten

– Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll

– Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete, SIDA

– Styrelsen för Samefonden

– Styrelsen för psykologiskt försvar

– Stängselnämnden

– Svenska institutet

– Svenska institutet för europapolitiska studier

– Svenska ESF rådet

– Svenska Unescorådet

– Svenska FAO kommittén

– Svenska Språknämnden

– Svenska Skeppshypotekskassan

– Svenska institutet i Alexandria

– Sveriges författarfond

– Säkerhetspolisen

– Säkerhets- och integritetsskyddsnämnden

– Södertörns högskola

T

– Taltidningsnämnden

– Talboks- och punktskriftsbiblioteket

– Teaterhögskolan i Stockholm

– Tingsrätterna

– Tjänstepensions och grupplivnämnd, statens

– Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet

– Totalförsvarets forskningsinstitut

– Totalförsvarets pliktverk

– Tullverket

– Turistdelegationen

U

– Umeå universitet

– Ungdomsstyrelsen

– Uppsala universitet

– Utlandslönenämnd, statens

– Utlänningsnämnden

– Utrikesförvaltningens antagningsnämnd

– Utrikesnämnden

– Utsädeskontroll, statens

V

– Valideringsdelegationen

– Valmyndigheten

– Vatten- och avloppsnämnd, statens

– Vattenöverdomstolen

– Verket för förvaltningsutveckling

– Verket för högskoleservice

– Verket för innovationssystem (VINNOVA)

– Verket för näringslivsutveckling (NUTEK)

– Vetenskapsrådet

– Veterinärmedicinska anstalt, statens

– Veterinära ansvarsnämnden

– Väg- och transportforskningsinstitut, statens 

– Vägverket

– Vänerskolan

– Växjö universitet

– Växtsortnämnd, statens

Å

– Åklagarmyndigheten

– Åsbackaskolan

Ö

– Örebro universitet

– Örlogsmannasällskapet

– Östervångsskolan

– Överbefälhavaren

– Överklagandenämnden för högskolan

– Överklagandenämnden för nämndemanna-uppdrag

– Överklagandenämnden för studiestöd

– Överklagandenämnden för totalförsvaret

Det Forenede Kongerige

– Cabinet Office

– Office of the Parliamentary Counsel

– Central Office of Information

– Charity Commission

– Crown Estate Commissioners (Vote Expenditure Only)

– Crown Prosecution Service

– Department for Business, Enterprise and Regulatory Reform

– Competition Commission

– Gas and Electricity Consumers’ Council

– Office of Manpower Economics

– Department for Children, Schools and Families

– Department of Communities and Local Government

– Rent Assessment Panels

– Department for Culture, Media and Sport

– British Library

– British Museum

– Commission for Architecture and the Built Environment

– The Gambling Commission

– Historic Buildings and Monuments Commission for England (English Heritage)

– Imperial War Museum

– Museums, Libraries and Archives Council

– National Gallery

– National Maritime Museum

– National Portrait Gallery

– Natural History Museum

– Science Museum

– Tate Gallery

– Victoria and Albert Museum

– Wallace Collection

– Department for Environment, Food and Rural Affairs

– Agricultural Dwelling House Advisory Committees

– Agricultural Land Tribunals

– Agricultural Wages Board and Committees

– Cattle Breeding Centre

– Countryside Agency

– Plant Variety Rights Office

– Royal Botanic Gardens, Kew

– Royal Commission on Environmental Pollution

– Department of Health

– Dental Practice Board

– National Health Service Strategic Health Authorities

– NHS Trusts

– Prescription Pricing Authority

– Department for Innovation, Universities and Skills

– Higher Education Funding Council for England

– National Weights and Measures Laboratory

– Patent Office

– Department for International Development

– Department of the Procurator General and Treasury Solicitor

– Legal Secretariat to the Law Officers

– Department for Transport

– Maritime and Coastguard Agency

– Department for Work and Pensions

– Disability Living Allowance Advisory Board

– Independent Tribunal Service

– Medical Boards and Examining Medical Officers (War Pensions)

– Occupational Pensions Regulatory Authority

– Regional Medical Service

– Social Security Advisory Committee

– Export Credits Guarantee Department

– Foreign and Commonwealth Office

– Wilton Park Conference Centre

– Government Actuary’s Department

– Government Communications Headquarters

– Home Office

– HM Inspectorate of Constabulary

– House of Commons

– House of Lords

– Ministry of Defence

– Defence Equipment & Support

– Meteorological Office

– Ministry of Justice

– Boundary Commission for England

– Combined Tax Tribunal

– Council on Tribunals

– Court of Appeal — Criminal

– Employment Appeals Tribunal

– Employment Tribunals

– HMCS Regions, Crown, County and Combined Courts (England and Wales)

– Immigration Appellate Authorities

– Immigration Adjudicators

– Immigration Appeals Tribunal

– Lands Tribunal

– Law Commission

– Legal Aid Fund (England and Wales)

– Office of the Social Security Commissioners

– Parole Board and Local Review Committees

– Pensions Appeal Tribunals

– Public Trust Office

– Supreme Court Group (England and Wales)

– Transport Tribunal

– The National Archives

– National Audit Office

– National Savings and Investments

– National School of Government

– Northern Ireland Assembly Commission

– Northern Ireland Court Service

– Coroners Courts

– County Courts

– Court of Appeal and High Court of Justice in Northern Ireland

– Crown Court

– Enforcement of Judgements Office

– Legal Aid Fund

– Magistrates’ Courts

– Pensions Appeals Tribunals

– Northern Ireland, Department for Employment and Learning

– Northern Ireland, Department for Regional Development

– Northern Ireland, Department for Social Development

– Northern Ireland, Department of Agriculture and Rural Development

– Northern Ireland, Department of Culture, Arts and Leisure

– Northern Ireland, Department of Education

– Northern Ireland, Department of Enterprise, Trade and Investment

– Northern Ireland, Department of the Environment

– Northern Ireland, Department of Finance and Personnel

– Northern Ireland, Department of Health, Social Services and Public Safety

– Northern Ireland, Office of the First Minister and Deputy First Minister

– Northern Ireland Office

– Crown Solicitor’s Office

– Department of the Director of Public Prosecutions for Northern Ireland

– Forensic Science Laboratory of Northern Ireland

– Office of the Chief Electoral Officer for Northern Ireland

– Police Service of Northern Ireland

– Probation Board for Northern Ireland

– State Pathologist Service

– Office of Fair Trading

– Office for National Statistics

– National Health Service Central Register

– Office of the Parliamentary Commissioner for Administration and Health Service Commissioners

– Paymaster General’s Office

– Postal Business of the Post Office

– Privy Council Office

– Public Record Office

– HM Revenue and Customs

– The Revenue and Customs Prosecutions Office

– Royal Hospital, Chelsea

– Royal Mint

– Rural Payments Agency

– Scotland, Auditor-General

– Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service

– Scotland, General Register Office

– Scotland, Queen’s and Lord Treasurer’s Remembrancer

– Scotland, Registers of Scotland

– The Scotland Office

– The Scottish Ministers

– Architecture and Design Scotland

– Crofters Commission

– Deer Commission for Scotland

– Lands Tribunal for Scotland

– National Galleries of Scotland

– National Library of Scotland

– National Museums of Scotland

– Royal Botanic Garden, Edinburgh

– Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland

– Scottish Further and Higher Education Funding Council

– Scottish Law Commission

– Community Health Partnerships

– Special Health Boards

– Health Boards

– The Office of the Accountant of Court

– High Court of Justiciary

– Court of Session

– HM Inspectorate of Constabulary

– Parole Board for Scotland

– Pensions Appeal Tribunals

– Scottish Land Court

– Sheriff Courts

– Scottish Police Services Authority

– Office of the Social Security Commissioners

– The Private Rented Housing Panel and Private Rented Housing Committees

– Keeper of the Records of Scotland

– The Scottish Parliamentary Body Corporate

– HM Treasury

– Office of Government Commerce

– United Kingdom Debt Management Office

– The Wales Office (Office of the Secretary of State for Wales)

– The Welsh Ministers

– Higher Education Funding Council for Wales

– Local Government Boundary Commission for Wales

– The Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Wales

– Valuation Tribunals (Wales)

– Welsh National Health Service Trusts and Local Health Boards

– Welsh Rent Assessment Panels

BILAG II LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 8, LITRA A), OMHANDLEDE AKTIVITETER

I tilfælde af forskellige fortolkninger mellem CPV og NACE gælder NACE-nomenklaturen

NACE Rev. 1 (1) || CPV-kode

HOVEDAFDELING F || BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Hoved-gruppe || Gruppe || Under-gruppe || Beskrivelse || Bemærkninger

45 || || || Bygge- og anlægsvirksomhed || Denne hovedgruppe omfatter: Opførelse af nye bygninger og bygværker, restaurering og almindelige reparationer || 45000000

|| 45.1 || || Forberedende byggepladsarbejder || || 45100000

|| || 45.11 || Nedrivning af bygninger || Denne undergruppe omfatter: — Nedrivning af bygninger og andre bygværker — Rydning af byggepladser — Jordarbejder: afgravning, påfyldning, nivellering og planering af byggepladser, grøftegravning, fjernelse af klippe og sten, sprængning etc. — Klargøring til minedrift: — Fjernelse af overjord og anden klargøring samt andet forberedende arbejde i forbindelse med mineanlæg Denne undergruppe omfatter også: — Byggepladsafvanding — Afvanding af landbrugs- og skovbrugsarealer || 45110000

|| || 45.12 || Prøveboringer og andre former for boringer || Denne undergruppe omfatter: — Prøveboringer og udtagning af prøver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, geofysiske og geologiske undersøgelser eller til lignende formål Denne undergruppe omfatter ikke: — Boring af olie- og gasproduktionsbrønde, jf. 11.20 — Brøndboring, jf. 45.25 — Skaktsænkning, jf. 45.25 — Olie- og gasprospektering, geofysiske, geologiske og seismiske undersøgelser, jf. 74.20. || 45120000

|| 45.2 || || Opførelse af bygninger eller dele heraf; anlægsarbejder || || 45200000

|| || 45.21 || Almindelige byggearbejder || Denne undergruppe omfatter: — opførelse af alle typer bygninger, anlægsarbejder — broer, herunder til hovedveje udført som pæledæk, tunneler og undergrundsbaner — fjernrørledninger, kommunikations- og elledninger — rørledninger samt kommunikations- og elledninger i byer — supplerende anlægsarbejder i byer — samling og opførelse af præfabrikerede bygninger på stedet Denne undergruppe omfatter ikke: servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding, jf. 11.20 — Opførelse af komplette, præfabrikerede bygninger af dele — ikke af beton — som er af egen produktion, jf. hovedgruppe 20, 26 og 28 — Bygge- og anlægsarbejder, undtagen opførelse af bygninger, i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg, jf. 45.23 — Installationsvirksomhed, jf. 45.3 — Færdiggørelse af bygninger, jf. 45.4 — Arkitekt- og ingeniørvirksomhed, jf. 74.20 — Byggeledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, jf. 74.20 || 45210000 Undtagen: -45213316 45220000 45231000 45232000

|| || 45.22 || Udførelse af tagdækning og tagkonstruktioner || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse af tagkonstruktioner — Udførelse af tagdækning — Fugtisolering || 45261000

|| || 45.23 || Anlæg af veje || Denne undergruppe omfatter: — Anlæg af motorveje, veje, gader og andre køreveje og gangstier — Anlæg af jernbaner — Anlæg af start- og landingsbaner til fly — Anlægsarbejder i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg — Vejafstribning og afmærkning af parkeringsbåse Denne undergruppe omfatter ikke: — Forberedende jordarbejder, jf. 45.11 || 45212212 og DA03 45230000 undtagen: -45231000 -45232000 -45234115

|| || 45.24 || Udførelse af vandbygningsanlæg || Denne undergruppe omfatter: — Anlæg af: — sejlløb, havne- og flodbygningsværker, lystbådehavne, sluser etc. — dæmninger og diger — opmudring — arbejder under vand || 45240000

|| || 45.25 || Anden bygge- og anlægsvirksomhed || Denne undergruppe omfatter: Bygge- og anlægsaktiviteter inden for et område, som er fælles for forskellige byggearbejder, og som kræver specialisering eller specialudstyr: — udførelse af fundamenter, herunder nedramning af pæle — brøndboring, skaktsænkning — opstilling af stålprofiler, som ikke er af egen produktion — bøjning af stålprofiler — opmuring og stensætning — opstilling og demontering af stilladser og arbejdsplatforme, herunder også udlejning heraf — opførelse/opstilling af skorstene og montering af industriovne Denne undergruppe omfatter ikke: — Udlejning af stilladser uden opstilling og demontering, jf. 71.32 || 45250000 45262000

|| 45.3 || || Bygningsinstallations-virksomhed || || 45300000

|| || 45.31 || El-installations-virksomhed || Denne undergruppe omfatter: Installation i bygninger eller andre bygværker af: — elkabler og elarmaturer — telekommunikationsanlæg — elektriske varmeanlæg — lokale antenneanlæg og radioantenner — brandalarmer — tyverialarmer — elevatorer og rullende trapper — lynafledere etc. || 45213316 45310000 Except: -45316000

|| || 45.32 || Isoleringsarbejder || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse af varme-, lyd- eller vibrationsisolering i bygninger eller andre bygværker Denne undergruppe omfatter ikke: — Fugtisolering, jf. 45.22 || 45320000

|| || 45.33 || VVS-installatører og blikkenslagerforretninger || Denne undergruppe omfatter: Installation i bygninger eller andre bygværker af: — rør- og sanitetsudstyr — gasarmaturer — varme-, ventilations-, køle- eller airconditionudstyr og ‑kanaler — installation af sprinkleranlæg Denne undergruppe omfatter ikke: — Installation og reparation af elektriske varmeanlæg, jf. 45.31 || 45330000

|| || 45.34 || Anden installationsvirksomhed || Denne undergruppe omfatter: — Installation af belysning og signalanlæg til veje, jernbaner, lufthavne og havne — Installation af armaturer og komponenter ikke andetsteds nævnt i bygninger eller andre bygværker || 45234115 45316000 45340000

|| 45.4 || || Færdiggørelse af bygninger || || 45400000

|| || 45.41 || Stukkatørvirksomhed || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse i bygninger eller andre bygværker af indvendige og udvendige pudse- og stukkatørarbejder, herunder også af det underliggende pudslag || 45410000

|| || 45.42 || Tømrer- og bygningssnedkerforretninger || Denne undergruppe omfatter: — I- og opsætning af udstyr, som ikke er af egen produktion: døre, vinduer, dør- og vinduesrammer, elementkøkkener, trapper, butikstilbehør o.l. af træ eller andre materialer — Indvendige færdiggørelsesarbejder som f.eks. lofter, vægbeklædning af træ, flytbare skillevægge etc. Denne undergruppe omfatter ikke: — Lægning af parketgulve og andre gulve af træ, jf. 45.43 || 45420000

|| || 45.43 || Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse i bygninger eller andre bygværker af arbejder vedrørende: — væg- eller gulvfliser af keramik, beton eller tilhuggede sten — parket og anden gulvbelægning af træ, tæpper og linoleum til gulvbelægninger, herunder også af gummi eller plast — gulvbelægninger eller vægbeklædninger af terrazzo, marmor, granit eller skifer — tapet || 45430000

|| || 45.44 || Maler- og glarmesterforretninger || Denne undergruppe omfatter: — Indvendig og udvendig maling af bygninger — Maling af broer — Isætning af glas, spejle etc. Denne undergruppe omfatter ikke: — Isætning af vinduer, jf. 45.42 || 45440000

|| || 45.45 || Andet færdiggørelsesarbejde || Denne undergruppe omfatter: — Anlæg af private svømmebassiner — Damprensning, sandblæsning o.l. af facader — Andet færdiggørelsesarbejde i og på bygninger i.a.n. Denne undergruppe omfatter ikke: — Indvendig rengøring af bygninger og andre bygværkskonstruktioner, jf. 74.70 || 45212212 og DA04 45450000

|| 45.5 || || Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale || || 45500000

|| || 45.50 || Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale || Denne undergruppe omfatter ikke: — Udlejning af entreprenørmateriel uden betjeningspersonale, jf. 71.32 || 45500000

Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90/EØF af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1). Ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts 1993 (EFT L 83 af 3.4.1993, s. 1).

BILAG III LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE INDKØB FORETAGET AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER INDEN FOR FORSVARSOMRÅDET

Den eneste tekst, der er gældende ved anvendelsen af dette direktiv, er teksten i bilag 1, punkt 3, i aftalen om offentlige indkøb, som følgende vejledende liste over produkter er baseret på:

Kapitel 25: || Salt, svovl, jord og stenarter, gips, kalk og cement

Kapitel 26: || Malme, slagger og aske

Kapitel 27: || Mineralske brændstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf, bituminøse stoffer, mineralsk voks undtagen: ex 27.10: Særlige maskinbrændselsstoffer

Kapitel 28: || Uorganiske kemikalier, uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper undtagen: ex 28.09: Eksplosive stoffer ex 28.13: Eksplosive stoffer ex 28.14: Tåregas ex 28.28: Eksplosive stoffer ex 28.32: Eksplosive stoffer ex 28.39: Eksplosive stoffer ex 28.50: Giftige stoffer ex 28.51: Giftige stoffer ex 28.54: Eksplosive stoffer

Kapitel 29: || Organiske kemikalier undtagen: ex 29.03: Eksplosive stoffer ex 29.04: Eksplosive stoffer ex 29.07: Eksplosive stoffer ex 29.08: Eksplosive stoffer ex 29.11: Eksplosive stoffer ex 29.12: Eksplosive stoffer ex 29.13: Giftige stoffer ex 29.14: Giftige stoffer ex 29.15: Giftige stoffer ex 29.21: Giftige stoffer ex 29.22: Giftige stoffer ex 29.23: Giftige stoffer ex 29.26: Eksplosive stoffer ex 29.27: Giftige stoffer ex 29.29: Eksplosive stoffer

Kapitel 30: || Farmaceutiske produkter

Kapitel 31: || Gødningsstoffer

Kapitel 32: || Garve- og farvestofekstrakter, garvesyrer og derivater deraf, farvestoffer, lakker og malervarer, kit ogspartelmasse, trykfarver, blæk og tusch

Kapitel 33: || Flygtige vegetabilske olier og resinoider, parfumer, kosmetik og toiletmidler

Kapitel 34: || Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer samt vaske- og rengøringsmidler, smøremidler, syntetisk voks og tilberedt voks, pudse- og skuremidler, lys og lignende produkter, modellermasse og dentalvoks

Kapitel 35: || Proteiner, lim og klister, enzymer

Kapitel 37: || Produkter til fotografisk og kinematografisk brug

Kapitel 38: || Diverse kemiske produkter undtagen: ex 38.19: Giftige stoffer

Kapitel 39: || Plast (celluloseethere og celluloseestere, kunstharpikser og andre plastsubstanser) samt varer deraf undtagen: ex 39.03: Eksplosive stoffer

Kapitel 40: || Naturgummi (kautsjuk), syntetgummi og facis samt varer deraf undtagen: ex 40.11: Bildæk

Kapitel 41: || Råhuder og skind samt læder

Kapitel 42: || Varer af læder, sadelmagerarbejder, rejseartikler, håndtasker og lign., varer af tarme

Kapitel 43: || Pelsskind og kunstigt pelsskind samt varer deraf

Kapitel 44: || Træ og varer deraf, trækul

Kapitel 45: || Kork og varer deraf

Kapitel 46: || Kurvemagerarbejder og andre varer af flettemateriale

Kapitel 47: || Materialer til papirfremstilling

Kapitel 48: || Papir og pap, varer af papirmasse, papir og pap

Kapitel 49: || Bøger og andre boghandlerartikler samt grafik

Kapitel 65: || Hovedbeklædning og dele dertil

Kapitel 66: || Paraplyer, parasoller, spadserestokke, piske og ridepiske samt dele dertil

Kapitel 67: || Bearbejdede fjer og dun og varer af fjer og dun, kunstige blomster, varer af menneskehår

Kapitel 68: || Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer

Kapitel 69: || Keramiske produkter

Kapitel 70: || Glas og glasvarer

Kapitel 71: || Naturperler, ædel- og halvædelsten, ædle metaller, ædelmetaldublé samt varer af disse materialer

Kapitel 73: || Jern og stål

Kapitel 74: || Kobber

Kapitel 75: || Nikkel

Kapitel 76: || Aluminium

Kapitel 77: || Magnesium og beryllium

Kapitel 78: || Bly

Kapitel 79: || Zink

Kapitel 80: || Tin

Kapitel 81: || Andre uædle metaller

Kapitel 82: || Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler af uædle metaller undtagen: ex 82.05: Værktøj ex 82.07: Værktøj, dele

Kapitel 83: || Diverse varer af uædle metaller

Kapitel 84: || Dampkedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber undtagen: ex 84.06: Motorer ex 84.08: Andre kraftmaskiner ex 84.45: Maskiner ex 84.53: Automatiske databehandlingsmaskiner ex 84.55: Dele til maskiner henhørende under pos. 84.53 ex 84.59: Atomreaktorer

Kapitel 85: || Elektriske maskiner og apparater og elektrisk materiel samt dele dertil undtagen: ex 85.13: Telekommunikationsudstyr ex 85.15: Sendere

Kapitel 86: || Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje, trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke elektrisk) undtagen: ex 86.02: Pansrede elektriske lokomotiver ex 86.03: Andre pansrede lokomotiver ex 86.05: Pansrede vogne ex 86.06: Reparationsvogne ex 86.07: Vogne

Kapitel 87: || Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) undtagen: ex 87.08: Tanks og andre pansrede køretøjer ex 87.01: Traktorer ex 87.02: Militærkøretøjer ex 87.03: Kranvogne ex 87.09: Motorcykler ex 87.14: Påhængsvogne

Kapitel 89: || Skibe, både og flydende materiel undtagen: ex 89.01A: Krigsskibe

Kapitel 90: || Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater, målekontrol- og præcisionsinstrumenter og -apparater, medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater undtagen: ex 90.05: Kikkerter (binokulære) ex 90.13: Forskellige instrumenter, lasere ex 90.14: Afstandsmålere ex 90.28: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter ex 90.11: Mikroskoper ex 90.17: Instrumenter til medicinsk brug ex 90.18: Apparater til mekanoterapi ex 90.19: Ortopædiske artikler ex 90.20: Røntgenapparater

Kapitel 91: || Ure

Kapitel 92: || Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater

Kapitel 94: || Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater undtagen: ex 94.01A: Flysæder

Kapitel 95: || Varer af udskærings- og støbematerialer

Kapitel 96: || Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter

Kapitel 98: || Diverse

BILAG IV KRAV TIL ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTAGELSE AF TILBUD/ANSØGNINGER OM DELTAGELSE ELLER AF PLANER OG PROJEKTER I FORBINDELSE MED KONKURRENCER

Anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud/ansøgninger om deltagelse samt planer og projekter skal ved tekniske midler og passende procedurer mindst garantere følgende:

a)           det nøjagtige tidspunkt og den nøjagtige dato for modtagelse af tilbud/ansøgninger om deltagelse samt planer og projekter kan fastslås med sikkerhed

b)           det kan med rimelighed sikres, at ingen kan få adgang til oplysninger, som er fremsendt i medfør at disse krav, før udløbet af de fastsatte frister

c)           det kan ved overtrædelse af dette forbud med rimelighed sikres, at overtrædelsen klart kan spores

d)           kun bemyndigede personer kan fastsætte eller ændre datoerne for åbning af de modtagne oplysninger

e)           på de forskellige stadier af udbudsproceduren eller de forskellige konkurrencestadier må kun bemyndigede personer, der optræder sammen, få adgang til alle eller en del af de indsendte oplysninger

f)            de bemyndigede personer, der optræder sammen, kan kun få adgang til de indsendte oplysninger efter den anførte dato

g)           oplysninger, som er modtaget og åbnet i overensstemmelse med de foreliggende krav, er kun tilgængelige for personer, der er bemyndiget til at få kendskab hertil, og

h)           bekræftelsen af tilbuddenes ægthed skal være i overensstemmelse med kravene i dette bilag.

BILAG V LISTE OVER INTERNATIONALE AFTALER, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 23

Aftaler med følgende lande eller grupper af lande:

– Albanien (EUT L 107 af 28.4.2009)

– Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (EUT L 87 af 20.3.2004)

– Cariforumlandene (EUT L 289 af 30.10.2008)

– Chile (EFT L 352 af 30.12.2002)

– Kroatien (EUT L 26 af 28.1.2005)

– Mexico (EFT L 276 af 28.10.2000 og L 157 af 30.6.2000)

– Montenegro (EUT L 345 af 28.12.2007)

– Sydkorea (EUT L 127 af 14.5.2011)

– Schweiz (EFT L 300 af 31.12.1972)

BILAG VI OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER

DEL A OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSEN OM OFFENTLIGGØRELSE AF EN VEJLEDENDE FORHÅNDSMEDDELELSE I EN KØBERPROFIL (jf. artikel 46, stk. 1)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

3. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

4. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen.

5. "Køberprofilens" internetadresse (URL).

6. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen om offentliggørelse af den vejledende forhåndsmeddelelse vedrørende køberprofilen.

DEL B OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I FORHÅNDSMEDDELELSEN (jf. artikel 46)

I. OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne.

3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

4. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

5. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

6. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

7. Kort beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang.

8. Hvis denne bekendtgørelse ikke anvendes til indkaldelse af bud, de foreløbige datoer for offentliggørelse af en bekendtgørelse eller bekendtgørelser vedrørende den eller de kontrakter, der er nævnt i denne forhåndsmeddelelse.

9. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.

10. Andre relevante oplysninger.

11. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af WTO-aftalen.

II. YDERLIGERE OPLYSNINGER, SOM SKAL ANGIVES, NÅR BEKENDTGØRELSEN ANVENDES TIL INDKALDELSE AF BUD (ARTIKEL 46, STK. 2)

1. En henvisning til, at interesserede økonomiske operatører underretter myndighederne om deres interesse i kontrakten eller kontrakterne.

2. Udbudsprocedurens art (begrænset udbud eller udbud med forhandling, dynamisk indkøbssystem, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab).

3. Følgende angives:

a)      Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette.

b)      Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.

4. Hvis det allerede er fastsat, tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarabejder eller tjenesteydelser og kontraktens varighed.

5. Hvis de allerede er fastsat, betingelserne for deltagelse, herunder:

a)      i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse

b)      i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession

c)      kort beskrivelse af udvælgelseskriterierne

6. Hvis de allerede er fastsat, en kort beskrivelse af kriterierne for tildeling af kontrakten: "den laveste pris" eller "det økonomisk mest fordelagtige tilbud".

7. Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller kontrakterne; når kontrakter er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

8. Sidste frist for modtagelse af interessetilkendegivelser.

9. Den adresse, hvortil interessetilkendegivelser skal sendes.

10. Det eller de sprog, ansøgninger eller tilbud skal være affattet på.

11. Følgende angives:

a)      Om der kræves eller accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse.

b)      Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling.

c)      Om der vil blive anvendt elektronisk fakturering.

d)      Om elektronisk betaling vil blive accepteret.

12. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde.

13. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.

DEL C OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER (jf. artikel 47)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne.

3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

4. Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

5. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

6. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

7. Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsningsmuligheder.

8. Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller kontrakterne; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

9. Accept af eller forbud mod alternative tilbud.

10. Tidsramme for levering af varer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og så vidt muligt kontraktens varighed

a)      I tilfælde af rammeaftaler oplyses ligeledes rammeaftalens planlagte løbetid, i givet fald med begrundelse af en løbetid, der overskrider fire år; i det omfang det er muligt, værdien og hyppigheden af de kontrakter, der skal indgås, og eventuelt påtænkt største antal økonomiske aktører, der kan deltage.

b)      I tilfælde af et dynamisk indkøbssystem oplyses ligeledes systemets planlagte løbetid; i det omfang det er muligt, værdien og hyppigheden af de kontrakter, der skal indgås.

11. Betingelser for deltagelse, herunder:

a)      i givet fald angivelse af, at det er en offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse

b)      i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession; henvisning til den pågældende lov eller administrative bestemmelse

c)      en liste over og kort beskrivelse af kriterier vedrørende de økonomiske aktørers personlige forhold, som kan føre til deres udelukkelse, og af udvælgelseskriterier; eventuelle specifikke minimumstærskelkrav; angivelse af krævede oplysninger (egne oplysninger, dokumentation).

12. Udbudsprocedurens art; eventuelt begrundelse for anvendelse af en hasteprocedure (offentligt og begrænset udbud og udbud med forhandling).

13. Følgende angives:

a)      Hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette.

b)      Hvis der er tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.

c)      Hvis der er tale om en elektronisk auktion, angives dette (i forbindelse med offentlige og begrænsede udbud eller udbud med forhandling).

14. Når kontrakter er opdelt i delleverancer, angivelse af, om de økonomiske aktører har mulighed for at afgive tilbud på en, flere og/eller samtlige delleverancer; angivelse af enhver mulig begrænsning af antallet af delleverancer, som kan tildeles en og samme tilbudsgiver. Hvis kontrakten ikke er opdelt i delleverancer, oplyses grundene dertil.

15. I forbindelse med begrænset udbud, udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab, hvor der gøres brug af muligheden for at begrænse antallet af ansøgere, der opfordres til at indgive tilbud, at forhandle eller til dialog: mindste antal og eventuelt største antal ønskede ansøgere og objektive kriterier til udvælgelse af de relevante ansøgere.

16. I forbindelse med udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab oplyses i givet fald, at der er tale om en procedure, der finder sted i flere faser for efterhånden at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, eller løsninger, der skal drøftes.

17. Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af kontrakten.

18. Kriterier, der skal anvendes for tildeling af kontrakten eller kontrakterne: "den laveste pris" eller "det økonomisk mest fordelagtige tilbud". Kriterierne for udvælgelse af det økonomisk mest fordelagtige tilbud samt deres vægtning anføres, når de ikke fremgår af udbudsbetingelserne, eller ved konkurrencepræget dialog af det beskrivende dokument.

19. Sidste frist for modtagelse af tilbud (offentlige udbud) eller anmodninger om deltagelse (begrænset udbud og udbud med forhandling, dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræget dialog og innovative partnerskaber).

20. Den adresse, hvortil tilbud eller anmodninger om deltagelse skal sendes.

21. I forbindelse med offentlige udbud:

a)      periode, i hvilken tilbudsgiveren er forpligtet til at vedstå sit bud

b)      dato, klokkeslæt og sted for åbningen af tilbuddene

c)      personer, der har adgang til at overvære åbningen.

22. Det eller de sprog, tilbuddene eller anmodningerne om deltagelse skal være affattet på:

23. Følgende angives:

a)      Om der accepteres elektronisk indsendelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse.

b)      Om der vil blive anvendt elektronisk bestilling.

c)      Om der accepteres elektronisk fakturering.

d)      Om der vil blive anvendt elektronisk betaling.

24. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde.

25. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.

26. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i EU-Tidende, som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse.

27. I forbindelse med kontrakter, der kan fornyes, den anslåede tidsplan for yderligere bekendtgørelser, der skal offentliggøres.

28. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.

29. Angivelse af, om kontrakten er omfattet af WTO-aftalen.

30. Andre relevante oplysninger.

DEL D OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM INDGÅEDE KONTRAKTER (jf. artikel 48)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

3. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

4. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen.

5. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter.

6. Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af løsningsmuligheder.

7. Udbudsprocedurens art; i forbindelse med udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse (artikel 30), begrundelse.

8. Følgende angives:

a)      Hvis der var tale om en rammeaftale, angives dette.

b)      Hvis der var tale om et dynamisk indkøbssystem, angives dette.

9. Kriterier, jf. artikel 66, der blev lagt til grund ved tildeling af kontrakten eller kontrakterne: Angivelse af, om der blev afholdt en elektronisk auktion (i forbindelse med offentlige og begrænsede udbud eller udbud med forhandling).

10. Datoen for beslutningen eller beslutningerne om tildeling af kontrakten.

11. Antal modtagne tilbud for hver kontrakttildeling, herunder:

a)      antal tilbud modtaget fra økonomiske operatører, som er små og mellemstore virksomheder

b)      antal tilbud modtaget fra udlandet.

c)      antal tilbud modtaget elektronisk.

12. For hver kontrakttildeling, navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den eller de valgte tilbudsgivere, herunder:

a)      oplysninger om, hvorvidt den valgte tilbudsgiver er en lille og mellemstor virksomhed

b)      oplysninger om, hvorvidt kontrakten blev tildelt et konsortium.

13. Værdien af det eller de antagne tilbud eller af det højeste og det laveste tilbud, der blev taget i betragtning ved tildeling af kontrakten.

14. I givet fald, for hver kontrakttildeling, hvilken del af kontrakten der vil kunne gives i underentreprise, samt værdien af denne del.

15. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde.

16. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.

17. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse.

18. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.

19. Andre relevante oplysninger.

DEL E OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM PROJEKTKONKURRENCER (jf. artikel 79, stk. 1)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne.

3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

4. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

5. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

6. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika.

7. Eventuelt oplysninger om præmiernes art og værdi.

8. Konkurrencens art (åben eller lukket).

9. I forbindelse med en åben konkurrence, sidste frist for indsendelsen af projekter.

10. I forbindelse med en lukket konkurrence:

a)      påtænkt deltagerantal

b)      eventuelt navn på tidligere udvalgte deltagere

c)      kriterier for udvælgelse af deltagere

d)      sidste frist for ansøgninger om deltagelse

11. Eventuel angivelse af, om deltagelse er begrænset til et bestemt erhverv.

12. Kriterier, der vil blive lagt til grund for vurderingen af projekterne.

13. Eventuelt navn på personer, som er udpeget til medlemmer af udvælgelseskomitéen.

14. Angivelse af, om den ordregivende myndighed er bundet af udvælgelseskomitéens afgørelse.

15. Eventuelt oplysninger om de beløb, der udbetales til samtlige deltagere.

16. Angivelse af, om de kontrakter, der tildeles på grundlag af projektkonkurrencen, vil gå til vinderen eller vinderne af konkurrencen.

17. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.

18. Andre relevante oplysninger.

BILAG VI F OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER AF RESULTATERNE AF EN PROJEKTKONKURRENCE (jf. artikel 79, stk. 2)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

3. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

4. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen.

5. Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika.

6. Præmiernes værdi.

7. Konkurrencens art (åben eller lukket).

8. Kriterier, der blev lagt til grund for vurderingen af projekterne.

9. Dato for udvælgelseskomitéens afgørelse.

10. Antal deltagere.

a)      antal deltagere, som er små og mellemstore virksomheder

b)      antal deltagere fra udlandet.

11. Navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for vinderne af konkurrencen og angivelse af, om vinderne er små og mellemstore virksomheder.

12. Oplysninger om, hvorvidt projektkonkurrencen vedrører et projekt eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde.

13. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, som er relevante for den eller de projekter, der vedrører denne bekendtgørelse.

14. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.

15. Andre relevante oplysninger.

DEL G OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM ÆNDRINGER I EN KONTRAKT I DENS GYLDIGHEDSPERIODE (i henhold til artikel 72, stk. 6)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen.

3. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter.

4. Beskrivelse af kontrakten før og efter ændringen: arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af de varer, der skal leveres, tjenesteydelsernes art og omfang.

5. En eventuel prisstigning som følge af ændringen.

6. Beskrivelse af de omstændigheder, der har gjort ændringen nødvendig.

7. Dato for afgørelsen om tildeling af kontrakten.

8. I givet fald navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den eller de nye økonomiske operatører.

9. Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde.

10. Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få disse oplysninger.

11. Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, der er relevante for den eller de kontrakter, som denne bekendtgørelse vedrører.

12. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen.

13. Andre relevante oplysninger.

DEL H OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER VEDRØRENDE KONTRAKTER OM SOCIALE tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 1)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Eventuelt e-mail- eller internetadresse, hvor udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter er til rådighed.

3. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

4. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

5. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

6. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.

7. Beskrivelse af de tjenesteydelser og i givet fald accessoriske arbejder og leveringer, der skal leveres.

8. Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller kontrakterne; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

9. Betingelser for deltagelse, herunder:

a)      i givet fald angivelse af, at det er en kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse

b)      i givet fald angivelse af, om udførelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

10. Sidste frist for at kontakte den ordregivende myndighed med henblik på deltagelse.

11. Kort beskrivelse af hovedelementerne i den udbudsprocedure, der skal anvendes.

12. Andre relevante oplysninger.

DEL I OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM INDGÅEDE KONTRAKTER VEDRØRENDE KONTRAKTER OM SOCIALE tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser (jf. artikel 75, stk. 2)

1. Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan fås yderligere oplysninger.

2. Den ordregivende myndigheds art og dens hovedvirksomhed.

3. Det anføres i givet fald, om den ordregivende myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for fælles offentlige indkøb.

4. Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver delleverance.

5. NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, eller NUTS-kode for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøb og tjenesteydelser.

6. Kort beskrivelse af de tjenesteydelser og i givet fald accessoriske arbejder og leveringer, der leveres.

7. Antal modtagne tilbud.

8. Betalt pris eller prisramme (maksimum/minimum).

9. For hver kontrakttildeling navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den eller de valgte økonomiske operatører.

10. Andre relevante oplysninger.

BILAG VII OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBETINGELSERNE VED ELEKTRONISKE AUKTIONER (artikel 33, stk. 4)

De udbudsbetingelser, der skal anvendes, når de ordregivende myndigheder har besluttet at afholde en elektronisk auktion, skal omfatte mindst følgende oplysninger:

a)      de elementer, hvis værdier der holdes elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare, således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele

b)      de eventuelle grænser for de værdier, som kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer af kontraktens genstand

c)      de oplysninger, der vil blive stillet til tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed

d)      de oplysninger, der er relevante for afviklingen af den elektroniske auktion

e)      de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne kan byde, og især de mindste udsving mellem budene, som i givet fald kræves for at byde

f)       de relevante oplysninger om det elektroniske system, der anvendes, og om betingelser og tekniske specifikationer for tilslutning.

BILAG VIII DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER

I dette direktiv forstås ved:

1)           "teknisk specifikation" en af følgende:

a)      i forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter: samtlige tekniske forskrifter, navnlig sådanne, som findes i udbudsbetingelserne, som fastlægger krævede egenskaber for et materiale, et produkt eller et indkøb, således, at de opfylder kravene til den anvendelse, som den ordregivende myndighed har bestemt dem til. Disse egenskaber omfatter miljø- og klimapræstation, udformning efter alle behov (herunder adgang for handicappede), overensstemmelsesvurdering, funktionsdygtighed, sikkerhed eller dimensioner, herunder procedurer for kvalitetssikring, terminologi, symboler, afprøvning og afprøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering, brugsvejledning samt produktionsprocesser og ‑metoder. De omfatter ligeledes regler for projektering og omkostningsberegning, betingelser for afprøvning, kontrol og aflevering af bygge- og anlægsarbejder samt konstruktionsteknik og konstruktionsmetoder samt alle andre tekniske forhold, som den ordregivende myndighed ved almindelige eller særlige bestemmelser kan fastsætte vedrørende de færdige arbejder og de materialer eller dele, der indgår deri

b)      i forbindelse med offentlige vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter: en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger krævede egenskaber ved et produkt eller en tjenesteydelse, som f.eks. kvalitetsniveau, miljø- og klimapræstation, udformning efter alle behov (herunder adgang for handicappede), overensstemmelsesvurdering, funktionsdygtighed, brugen af produktet, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter, der vedrører handelsbetegnelse og terminologi for produktet, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering, brugsvejledning, produktionsprocesser og -metoder på et hvilket som helst tidspunkt i indkøbets eller tjenesteydelsens levetid samt procedurer for overensstemmelsesvurdering

2)           "standard": en teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse normalt ikke er obligatorisk, og som falder ind under en af følgende kategorier:

a)      international standard: en standard, der er vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og som er offentligt tilgængelig

b)      europæisk standard: en standard, der er vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation, og som er offentligt tilgængelig

c)      national standard: en standard, der er vedtaget af en national standardiseringsorganisation, og som er offentligt tilgængelig

3)           "europæisk teknisk godkendelse": positiv teknisk vurdering af et produkts egnethed til anvendelse til et bestemt formål, som bygger på, at produktet opfylder de væsentlige krav, der gælder for bygge- og anlægsarbejder, til grund for hvilke lægges materialets iboende egenskaber og de forskrifter, der gælder for dets ibrugtagning og anvendelse. Europæisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten

4)           "fælles tekniske specifikationer": tekniske specifikationer, der er udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure eller i henhold til artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning [XXX] om europæisk standardisering [og om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF], som er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende

5)           "teknisk reference": enhver leverance fra europæiske standardiseringsorganer, bortset fra europæiske standarder, som er frembragt efter procedurer, der er indført med henblik på udvikling af markedsbehovene.

BILAG IX KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE

1. Offentliggørelse af bekendtgørelser

De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 46, 47, 48, 75 og 79, offentliggøres af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer og offentliggøres i overensstemmelse med følgende regler:

De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 46, 47, 48, 75 og 79, offentliggøres af Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer eller af de ordregivende myndigheder, hvis der er tale om vejledende forhåndsmeddelelse i en køberprofil, jf. artikel 46, stk. 1.

De ordregivende myndigheder kan desuden offentliggøre disse oplysninger på internettet i form af en "køberprofil", jf. punkt 2, litra b).

Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer sender ordre giveren en bekræftelse af den i artikel 49, stk. 5, andet afsnit, omhandlede offentliggørelse.

2. Offentliggørelse af supplerende oplysninger

a)      De ordregivende myndigheder offentliggør samtlige udbudsbetingelser og supplerende dokumenter på internettet.

b)      Køberprofilen kan indeholde de i artikel 46, stk. 1, omhandlede vejledende forhåndsmeddelelser, oplysninger om igangværende frie udbud, planlagte indkøb, indgåede kontrakter og annullerede procedurer samt andre oplysninger af almen interesse såsom kontaktpersoner, telefon- og faxnummer, postadresse og e-post-adresse.

3. Format og regler for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser

Formatet og reglerne for elektronisk fremsendelse af bekendtgørelser, som fastlagt af Kommissionen, er til rådighed på internetadressen "http://simap.europa.eu".

BILAG X Indhold i opfordringer til at afgive tilbud, deltage i dialogen eller bekræfte interessetilkendegivelsen i henhold til artikel 52

1. Opfordringen til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, jf. artikel 52, skal mindst indeholde følgende:

a)      en henvisning til det offentliggjorte udbud

b)      fristen for modtagelse af tilbud, den adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det eller de sprog, de skal være udfærdiget på

c)      ved konkurrencepræget dialog den dato og den adresse, der er fastsat for indledningen af høringen samt det eller de sprog, der anvendes

d)      en angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 59 og 60 og, hvor det er relevant, artikel 61, eller som supplement til de oplysninger, der kræves i samme artikler, på de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 59, 60 og 61

e)      vægtningen af kriterierne for tildeling af kontrakten eller, i givet fald, den prioriterede rækkefølge, disse kriterier tillægges, med det vigtigste først, hvis de ikke er anført i udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument.

Hvis der imidlertid er tale om kontrakter indgået gennem en konkurrencepræget dialog eller et innovationspartnerskab, anføres oplysningerne i dette stykkes litra b) ikke i opfordringen til at deltage i dialogen eller til at forhandle, men angives i opfordringen til at afgive et tilbud.

2. Hvis udbud sker ved vejledende forhåndsmeddelelse, skal de ordregivende myndigheder efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af tilbudsgivere eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekræfte deres interesse.

Denne opfordring skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)      art og mængde, herunder alle optionsklausuler vedrørende yderligere kontrakter og om muligt den foreløbige tidsfrist for brugen af disse klausuler; ved kontrakter, der kan fornyes, art og mængde samt den foreløbige tidsfrist for offentliggørelse af senere udbudsbekendtgørelser vedrørende de bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb eller tjenesteydelser, der udbydes, hvis en sådan frist foreligger

b)      hvorvidt der er tale om et begrænset udbud eller et udbud med forhandling

c)      eventuel dato for påbegyndelsen eller afslutningen af leveringen af varerne eller udførelsen af bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne

d)      adresse og frist for indsendelse af ansøgninger med henblik på opfordring til at afgive tilbud samt det eller de sprog, ansøgninger skal være affattet på

e)      adresse på den ordregiver, der indgår kontrakten og giver de nødvendige oplysninger med henblik på rekvirering af udbudsbetingelserne og andre dokumenter

f)       økonomiske og tekniske betingelser, finansielle garantier og oplysninger, der kræves af de økonomiske aktører

g)      gebyr og betalingsbetingelser for rekvirerede dokumenter vedrørende udbudsproceduren

h)      den type kontrakt, der udbydes: køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller flere af disse typer, og

i)       kriterierne for tildelingen af kontrakten og vægtningen af disse kriterier, eller eventuelt den prioritering, som disse kriterier tillægges, hvis disse oplysninger ikke er anført i den forudgående bekendtgørelse, udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at afgive tilbud eller til at forhandle.

BILAG XI LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIALE, ARBEJDSRETSLIGE OG MILJØMÆSSIGE KONVENTIONER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 54, STK. 2, 55, STK. 3, LITRA a) OG 69, STK. 4

– Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig

– Konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger

– Konvention nr. 29 om tvangsarbejde

– Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde

– Konvention nr. 138 om lavalder

– Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

– Konvention nr. 100 om ligeløn for samme arbejde

– Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde.

– Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og dens Montrealprotokol om stoffer, der nedbryder ozonlaget

– Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf (Baselkonventionen)

– Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (POP-konventionen)

– Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke ("PIC-proceduren") for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (UNEP/FAO), Rotterdam 10.9.1998, og de 3 regionale protokoller hertil.

BILAG XII REGISTRE[46]

De relevante faglige registre og handelsregistre samt erklæringer og attester for hver medlemsstat er:

– i Belgien: "Registre du Commerce"/"Handelsregister" og for tjenesteydelseskontrakter "Ordres professionnels"/"Beroepsorden"

– i Bulgarien: "Търговски регистър"

– i Tjekkiet: "obchodní rejstřík"

– i Danmark: "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen"

– i Tyskland: "Handelsregister", "Handwerksrolle" og for tjenesteydelseskontrakter "Vereinsregister", "Partnerschaftsregister" og "Mitgliedsverzeichnisse der Berufskammern der Länder"

– i Estland: "Registrite ja Infosüsteemide Keskus"

– i Irland: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra "Registrar of Companies" eller "Registrar of Friendly Societies", eller, hvis han ikke er certificeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn

– i Grækenland: "Μητρώο Εργοληπτικών Επιχειρήσεων – MEΕΠ" under Ministeriet for Miljø, Fysisk Planlægning og Offentlige Arbejder (Υ.ΠΕ.ΧΩ.Δ.Ε) for bygge- og anlægskontrakter, "Βιοτεχνικό ή Εμπορικό ή Βιομηχανικό Επιμελητήριο" og "Μητρώο Κατασκευαστών Αμυντικού Υλικού" for indkøbsaftaler, for tjenesteydelseskontrakter kan tjenesteyderen anmodes om at fremlægge en erklæring afgivet under ed for en notar om udøvelsen af det pågældende erhverv, i de tilfælde, der er nævnt i den gældende nationale lovgivning for tjenesteydelser vedrørende undersøgelser som omhandlet i bilag I, erhvervsregistret "Μητρώο Μελετητών" og "Μητρώο Γραφείων Μελετών"

– i Spanien: "Registro Oficial de Licitadores y Empresas Clasificadas del Estado" for bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter og for indkøbskontrakter "Registro Mercantil" eller, når det drejer sig om personer, der ikke er registrerede, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har afgivet erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv

– i Frankrig: "Registre du commerce et des sociétés" og "Répertoire des métiers"

– i Italien: "Registro della Camera di commercio, industria, agricoltura e artigianato", for indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter også "Registro delle commissioni provinciali per l'artigianato" eller ud over de allerede nævnte registre "Consiglio nazionale degli ordini professionali" for tjenesteydelseskontrakter

– i Cypern: Entreprenøren kan anmodes om at fremlægge en attest udstedt af "Council for the Registration and Audit of Civil Engineering and Building Contractors (Συμβούλιο Εγγραφήςκαι Ελέγχου Εργοληπτών Οικοδομικών και Τεχνικών Έργων)" i overensstemmelse med Registration and Audit of Civil Engineering and Building Contractors Law for bygge- og anlægskontrakter, for indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter kan leverandøren eller tjenesteyderen anmodes om at fremlægge en attest udstedt af "Registrar of Companies and Official Receiver" (Έφορος Εταιρειών και ΕπίσημοςΠαραλήπτης) eller, hvis dette ikke er muligt, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn

– i Letland: "Uzņēmumu reģistrs"

– i Litauen: "Juridinių asmenų registras"

– i Luxembourg: "Registre aux firmes" og "Rôle de la Chambre des métiers"

– i Ungarn: "Cégnyilvántartás", "egyéni vállalkozók jegyzői nyilvántartása" og for tjenesteydelseskontrakter visse "szakmai kamarák nyilvántartása" eller i forbindelse med visse aktiviteter en attest, som viser, at den pågældende har ret til at udøve handels- eller erhvervsaktiviteten

– i Malta: En økonomisk aktør skal anføre sit "numru ta' registrazzjoni tat- Taxxa tal- Valur Miżjud (VAT) u n- numru tallicenzja ta' kummerc" og, hvis der er tale om et partnerskab eller selskab, det relevante registreringsnummer, der er udstedt af Maltas Myndighed for Finansielle Tjenesteydelser

– i Nederlandene: "Handelsregister"

– i Østrig: "Firmenbuch", "Gewerberegister" og "Mitgliederverzeichnisse der Landeskammern"

– i Polen: "Krajowy Rejestr Sądowy"

– i Portugal: "Instituto da Construção e do Imobiliário" (INCI) for bygge- og anlægskontrakter; "Registro Nacional das Pessoas Colectivas" for indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter

– i Rumænien: "Registrul Comerţului"

– i Slovenien: "Sodni register" og "obrtni register"

– i Slovakiet: "Obchodný register"

– i Finland: "Kaupparekisteri"/"Handelsregistret"

– i Sverige: "aktiebolags-, handels- eller föreningsregistren"

– i Det Forenede Kongerige: En økonomisk aktør kan anmodes om at fremlægge en attest fra "Registrar of Companies" om, at han er certificeret som værende registreret, eller, hvis han ikke er certificeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn.

BILAG XIII INDHOLD I DET EUROPÆISKE INDKØBSPAS

Det europæiske indkøbspas indeholder følgende oplysninger:

a)      identifikation af den økonomiske aktør

b)      attestering af, at den økonomiske aktør ikke er dømt ved en endelig dom af en af de i artikel 55, stk. 1, nævnte årsager

c)      attestering af, at den økonomiske aktør ikke er genstand for konkurs eller likvidation, jf. artikel 55, stk. 3, litra b)

d)      hvor det er relevant, attestering af optagelse i et fagligt register eller handelsregister som foreskrevet af den medlemsstat, hvor den pågældende er etableret, jf. artikel 56, stk. 2

e)      hvor det er relevant, attestering af, at den økonomiske aktør har en bestemt autorisation eller er medlem af en bestemt organisation i den i artikel 56, stk. 2, anførte forstand

f)       angivelse af passets gyldighedsperiode, som ikke må være under seks måneder.

BILAG XIV DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER

Del 1: Økonomisk og finansiel formåen

Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og økonomiske formåen kan almindeligvis føres ved en eller flere af følgende oplysninger:

a)           relevante erklæringer fra en bank eller i givet fald bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring

b)           fremlæggelse af virksomhedens balance eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor den økonomiske aktør er etableret

c)           en erklæring om den økonomiske aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde omsætningen inden for det aktivitetsområde, kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger.

Del 2: Teknisk formåen

Midler, der fremlægger bevis for de økonomiske aktørers tekniske formåen som omhandlet i artikel 56:

a)           godtgøres ved hjælp af følgende lister:

i)       forelæggelse af en liste over de arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år, ledsaget af attester for tilfredsstillende udførelse af de betydeligste arbejder. Hvor det er nødvendigt for at sikre reel konkurrence, kan de ordregivende myndigheder angive, at der vil blive taget hensyn til dokumentation for relevante arbejder, der er udført mere end fem år før

ii)       forelæggelse af en liste over de betydeligste leveringer eller tjenesteydelser, der er udført i løbet af højst de seneste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige eller private modtager. Hvor det er nødvendigt for at sikre reel konkurrence, kan de ordregivende myndigheder angive, at der vil blive taget hensyn til dokumentation for relevante leveringer eller tjenesteydelser, der er udført eller leveret mere end tre år før

b)           oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, og især dem, der er ansvarlige for kvalitetskontrollen, uanset om de hører til den økonomiske aktørs virksomhed eller ej, og, hvis det drejer sig om offentlige bygge- og anlægskontrakter, om dem, entreprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet

c)           beskrivelse af det tekniske udstyr og de foranstaltninger, den økonomiske aktør har truffet til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter

d)           hvis de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tjene et særligt formål, en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed eller på dennes vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren eller tjenesteyderen er etableret, med forbehold af dette organs samtykke; denne kontrol vedrører leverandørens produktionskapacitet eller tjenesteyderens tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, denne træffer til kontrol af kvaliteten

e)           oplysning om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller virksomhedens ledende medarbejdere

f)            angivelse af de miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved udførelsen af kontrakten

g)           en erklæring om tjenesteyderens eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledere gennem de seneste tre år

h)           erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer over til opfyldelse af kontrakten

i)            oplysning om, hvor stor en del af kontrakten den økonomiske aktør eventuelt agter at give i underentreprise

j)            for så vidt angår de varer, der skal leveres:

i)       prøver, beskrivelser eller fotografier, hvis autenticitet skal kunne attesteres på den ordregivende myndigheds anmodning

ii)       attester udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er anerkendt, og som attesterer, at varer, der er klart identificeret ved henvisning til visse specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse.

BILAG XV FORTEGNELSE OVER EU-LOVGIVNING OMHANDLET I ARTIKEL 67, STK. 3

Direktiv 2009/33/EF[47].

BILAG XVI TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74

CPV-kode || Varebeskrivelse

79611000-0 og 85000000-9 til 85323000-9 (undtagen 85321000-5 og 85322000-2) || Sundheds- og socialvæsen

75121000-0, 75122000-7, 75124000-1; fra 79995000-5 til 79995200-7; fra 80100000-5 til 80660000-8 (undtagen 80533000-9, 80533100-0, 80533200-1); fra 92000000-1 til 92700000-8 (undtagen 92230000-2, 92231000-9, 92232000-6) || Administrative uddannelses-, sundheds- og kulturtjenester

75300000-9 || Lovpligtig socialsikring

75310000-2, 75311000-9, 75312000-6, 75313000-3, 75313100-4, 75314000-0, 75320000-5, 75330000-8, 75340000-1 || Velfærdsydelser

98000000-3 || Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser

98120000-0 || Tjenester ydet af fagforeninger

98131000-0 || Religiøse tjenester

BILAG XVII SAMMENLIGNINGSTABEL[48]

Dette direktiv || Direktiv 2004/18/EF ||

Artikel 1 || || nyt

Artikel 2, stk. 1 || Artikel 1, stk. 9, første afsnit || =

Artikel 2, stk. 2 || Artikel 7, stk. 2 || tilpasset

Artikel 2, stk. 3 || || nyt

Artikel 2, stk. 4 || || nyt

Artikel 2, stk. 5 || || nyt

Artikel 2, stk. 6, litra a), 1. del || Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra a) || =

Artikel 2, stk. 6, litra a), 2. del || || nyt

Artikel 2, stk. 6, litra b) || Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra b) || =

Artikel 2, stk. 6, litra c) || Artikel 1, sk. 9, andet afsnit, litra c) || =

Artikel 2, stk. 7 || Artikel 1, stk. 2, litra a) || =

Artikel 2, stk. 8 || Artikel 1, stk. 2, litra b), første sætning || ændret

Artikel 2, stk. 9 || Artikel 1, stk. 2, litra b), anden sætning || =

Artikel 2, stk. 10 || Artikel 1, stk. 2, litra c) || tilpasset

Artikel 2, stk. 11 || Artikel 1, stk. 2, litra d) || ændret

Artikel 2, stk. 12 || Artikel 1, stk. 8, andet afsnit || tilpasset

Artikel 2, stk. 13 || Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit || tilpasset

Artikel 2, stk. 14 || Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit || ændret

Artikel 2, stk. 15 || Artikel 23, stk. 1 || ændret

Artikel 2, stk. 16 || Artikel 1, stk. 10 || ændret

Artikel 2, stk. 17 || || nyt

Artikel 2, stk. 18 || Artikel 1, stk. 10 || ændret

Artikel 2, stk. 19 || || nyt

Artikel 2, stk. 20 || Artikel 1, stk. 12 || =

Artikel 2, stk. 21 || Artikel 1, stk. 13 || =

Artikel 2, stk. 22 || || nyt

Artikel 2, stk. 23 || Artikel 1, stk. 11, litra e) || =

Artikel 3, stk. 1, første afsnit || || nyt

Artikel 3, stk. 1, andet afsnit || Artikel 1, stk. 2, litra d) || ændret

Artikel 3, stk. 2 || || nyt

Artikel 4 || Artikel 7, stk. 67 || ændret

Artikel 5, stk. 1 || Artikel 9, stk. 1 || tilpasset

Artikel 5, stk. 2 || Artikel 9, stk. 3, artikel 9, stk. 7, andet afsnit || ændret

Artikel 5, stk. 3 || Artikel 9, stk. 2 || ændret

Artikel 5, stk. 4 || Artikel 9, stk. 9 || =

Artikel 5, stk. 5 || || nyt

Artikel 5, stk. 6 || Artikel 9, stk. 4 || ændret

Artikel 5, stk. 7 || Artikel 9, stk. 5, litra a), første og anden sætning || =

Artikel 5, stk. 8 || Artikel 9, stk. 5, litra b), første og anden sætning || =

Artikel 5, stk. 9 || Artikel 9, stk. 5, litra a), tredje afsnit Artikel 9, stk. 5, litra b), tredje afsnit || tilpasset

Artikel 5, stk. 10 || Artikel 9, stk. 7 || =

Artikel 5, stk. 11 || Artikel 9, stk. 6 || =

Artikel 5, stk. 12 || Artikel 9, stk. 8, litra a) || =

Artikel 5, stk. 13 || Artikel 9, stk. 8, litra b) || =

Artikel 6 || Artikel 78, artikel 79, stk. 2, litra a) || tilpasset

Artikel 7 || Artikel 12 || ændret

Artikel 8, første afsnit || Artikel 13 || ændret

Artikel 8, andet afsnit || Artikel 1, stk. 15 || ændret

Artikel 9, stk. 2 || Artikel 15, stk. 2 || tilpasset

Artikel 9, litra b) || Artikel 15, litra b) || =

Artikel 9, litra c) || Artikel 15, litra c) || =

Artikel 9, litra d) || || new

Artikel 10, litra a) || Artikel 16, litra a) || =

Artikel 10, litra b) || Artikel 16, litra b) || tilpasset

Artikel 10, litra c) || Artikel 16, litra c) || =

Artikel 10, litra d) || Artikel 16, litra d) || ændret

Artikel 10, litra e) || Artikel 16, litra e) || =

Artikel 10, litra f) || || nyt

Artikel 11 || || nyt

Artikel 12 || Artikel 8 || tilpasset

Artikel 13, stk. 1 || Artikel 16, litra f) || tilpasset

Artikel 13, stk. 2 || Artikel 79, stk. 2, litra f) || tilpasset

Artikel 14 || Artikel 10 || ændret

Artikel 15 || Artikel 2 || ændret

Artikel 16, stk. 1 || Artikel 4, stk. 1 || tilpasset

Artikel 16, stk. 2 || Artikel 4, stk. 2 || ændret

Artikel 17 || Artikel 19 || ændret

Artikel 18, stk. 1 || Artikel 6 || tilpasset

Artikel 18, stk. 2 || || nyt

Artikel 19, stk. 1 || Artikel 42, stk. 1, artikel 71, stk. 1 || ændret

Artikel 19, stk. 2 || Artikel 42, stk. 2 og 3, artikel 71, stk. 1 || tilpasset

Artikel 19, stk. 3, første afsnit || Artikel 42, stk. 4, artikel 71, stk. 1 || ændret

Artikel 19, stk. 3, andet afsnit || Artikel 79, stk. 2, litra g) || =

Artikel 19, stk. 3, tredje afsnit || || nyt

Artikel 19, stk. 4 || || nyt

Artikel 19, stk. 5 || Artikel 42, stk. 5, artikel 71, stk. 3 || ændret

Artikel 19, stk. 6 || Artikel 42, stk. 6 || tilpasset

Artikel 19, stk. 7 || || nyt

Artikel 19, stk. 8 || || nyt

Artikel 20, stk. 1 || Artikel 1, stk. 14 || tilpasset

Artikel 20, stk. 2 || Artikel 79, stk. 2, litra e) og f) || tilpasset

Artikel 21 || || nyt

Artikel 22 || || nyt

Artikel 23, stk. 1 || Artikel 5 || ændret

Artikel 23, stk. 2 || || nyt

Artikel 24 || Artikel 28, artikel 30, stk. 1 || ændret

Artikel 25, stk. 1 || Artikel 38, stk. 2, artikel 1, stk. 11, litra a) || ændret

Artikel 25, stk. 2 || Artikel 38, stk. 4 || ændret

Artikel 25, stk. 3 || [se artikel 38, stk. 8] || nyt

Artikel 25, stk. 4 || || nyt

Artikel 26, stk. 1 || Artikel 38, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra b) || ændret

Artikel 26, stk. 2 || Artikel 38, stk. 3 || ændret

Artikel 26, stk. 3 || Artikel 38, stk. 4 || ændret

Artikel 26, stk. 4 || || nyt

Artikel 26, stk. 5 || || nyt

Artikel 26, stk. 6 || Artikel 38, stk. 8 || ændret

Artikel 27, stk. 1 || || nyt

Artikel 27, stk. 2 || Artikel 1, stk. 11, litra d) || ændret

Artikel 27, stk. 3 || Artikel 30, stk. 2 || ændret

Artikel 27, stk. 4 || Artikel 30, stk. 3 || ændret

Artikel 27, stk. 5 || Artikel 30, stk. 4 || tilpasset

Artikel 27, stk. 6 || Artikel 30, stk. 2 || ændret

Artikel 28, stk. 1 || Artikel 38, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra c) || ændret

Artikel 28, stk. 2 || Artikel 29, stk. 2, artikel 29, stk. 7 || tilpasset

Artikel 28, stk. 3 || Artikel 29, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra c) || ændret

Artikel 28, stk. 4 || Artikel 29, stk. 4 || tilpasset

Artikel 28, stk. 5 || Artikel 29, stk. 5 || tilpasset

Artikel 28, stk. 6 || Artikel 29, stk. 6 || ændret

Artikel 28, stk. 7 || Artikel 29, stk. 7 || ændret

Artikel 28, stk. 8 || Artikel 29, stk. 8 || =

Artikel 29 || || nyt

Artikel 30, stk. 1 || Artikel 31, første sætning || ændret

Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra a) || Artikel 31, stk. 1, litra a) || ændret

Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra b) || Artikel 31, stk. 1, litra b) || ændret

Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra c) || Artikel 31, stk. 1, litra b) || ændret

Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra d) || Artikel 31, stk. 12, litra c) || =tilpasset

Artikel 30, stk. 2, andet til fjerde afsnit || || =nyt

Artikel 30, stk. 3, litra a) || Artikel 31, stk. 2, litra a) || =

Artikel 30, stk. 3, litra b) || Artikel 31, stk. 2, litra b) || =

Artikel 30, stk. 3, litra c) || Artikel 31, stk. 2, litra c) || ændret

Artikel 30, stk. 3, litra d) || Artikel 31, stk. 2, litra d) || tilpasset

Artikel 30, stk. 4 || Artikel 31, stk. 3 || tilpasset

Artikel 30, stk. 5 || Artikel 31, stk. 4, litra b) || tilpasset

Artikel 31, stk. 1 || Artikel 32, stk. 1, artikel 1, stk. 5 || ændret

Artikel 31, stk. 2 || Artikel 32, stk. 2 || tilpasset

Artikel 31, stk. 3 || Artikel 32, stk. 3 || =

Artikel 31, stk. 4 || Artikel 32, stk. 4 || tilpasset

Artikel 31, stk. 5 || Artikel 32, stk. 4 || tilpasset

Artikel 32, stk. 1 || Artikel 33, stk. 1, artikel 1, stk. 6 || ændret

Artikel 32, stk. 2 || Artikel 33, stk. 2 || ændret

Artikel 32, stk. 3 || Artikel 33, stk. 3 || tilpasset

Artikel 32, stk. 4 || Artikel 33, stk. 4 || ændret

Artikel 32, stk. 5 || Artikel 33, stk. 6 || ændret

Artikel 32, stk. 6 || || nyt

Artikel 32, stk. 7 || Artikel 33, stk. 7, tredje afsnit || =

Artikel 33, stk. 1 || Artikel 54, stk. 1, artikel 1, stk. 7 || ændret

Artikel 33, stk. 2 || Artikel 54, stk. 2 || tilpasset

Artikel 33, stk. 3 || Artikel 54, stk. 2, tredje afsnit || tilpasset

Artikel 33, stk. 4 || Artikel 54, stk. 3 || tilpasset

Artikel 33, stk. 5 || Artikel 54, stk. 4 || tilpasset

Artikel 33, stk. 6 || Artikel 54, stk. 5 || tilpasset

Artikel 33, stk. 7 || Artikel 54, stk. 6 || =

Artikel 33, stk. 8 || Artikel 54, stk. 7 || tilpasset

Artikel 33, stk. 9 || Artikel 54, stk. 8, første afsnit || =

Artikel 34 || || nyt

Artikel 35, stk. 1 || Artikel 11, stk. 1 || ændret

Artikel 35, stk. 2 || || nyt

Artikel 35, stk. 3 || Artikel 11, stk. 2 || ændret

Artikel 35, stk. 4 || || nyt

Artikel 35, stk. 5 || Artikel 11, stk. 2 || ændret

Artikel 35, stk. 6 || || nyt

Artikel 36 || || nyt

Artikel 37 || || nyt

Artikel 38 || || nyt

Artikel 39, stk. 1 || Betragtning 8 || ændret

Artikel 39, stk. 2 || || nyt

Artikel 40, stk. 1 || Artikel 23, stk. 1 || ændret

Artikel 40, stk. 2 || Artikel 23, stk. 2 || tilpasset

Artikel 40, stk. 3 || Artikel 23, stk. 3 || tilpasset

Artikel 40, stk. 4 || Artikel 23, stk. 8 || =

Artikel 40, stk. 5 || Artikel 23, stk. 4 || tilpasset

Artikel 40, stk. 6 || Artikel 23, stk. 5 || ændret

Artikel 41, stk. 1 || Artikel 23, stk. 6 || ændret

Artikel 41, stk. 2 || Artikel 23, stk. 6 || tilpasset

Artikel 41, stk. 3 || || nyt

Artikel 42, stk. 1 || Artikel 23, stk. 4, 5, 6 og 7 || ændret

Artikel 42, stk. 2 || Artikel 23, stk. 4, 5, 6 || ændret

Artikel 42, stk. 3 || Artikel 23, stk. 7 || tilpasset

Artikel 42, stk. 4 || || nyt

Artikel 43, stk. 1 || Artikel 24, stk. 1 og 2 || ændret

Artikel 43, stk. 2 || Artikel 24, stk. 3 || tilpasset

Artikel 43, stk. 3 || Artikel 24, stk. 4 || tilpasset

Artikel 44 || || nyt

Artikel 45, stk. 1 || Artikel 38, stk. 1 || tilpasset

Artikel 45, stk. 2 || Artikel 38, stk. 7 || ændret

Artikel 46, stk. 1 || Artikel 35, stk. 1 || tilpasset

Artikel 46, stk. 2 || || nyt

Artikel 47 || Artikel 35, stk. 2, artikel 36, stk. 1 || tilpasset

Artikel 48 || Artikel 35, stk. 4 || ændret

Artikel 49, stk. 1 || Artikel 36, stk. 1, artikel 79, stk. 1, litra a) || ændret

Artikel 49, stk. 2 || Artikel 36, stk. 2, 3 og 4, andet afsnit || ændret

Artikel 49, stk. 3 || Artikel 36, stk. 4 || tilpasset

Artikel 49, stk. 4 || || nyt

Artikel 49, stk. 5 || Artikel 36, stk. 7 og 8 || Ændret

Artikel 49, stk. 6 || Artikel 37 || ændret

Artikel 50, stk. 1 || Artikel 36, stk. 5, første afsnit || ændret

Artikel 50, stk. 2 og 3 || Artikel 36, stk. 5, andet og tredje afsnit || tilpasset

Artikel 51 || Artikel 38, stk. 6, artikel 39, stk. 2 || ændret

Artikel 52 || Artikel 40, stk. 1, 2 || tilpasset

Artikel 53, stk. 1 || Artikel 41, stk. 1 || tilpasset

Artikel 53, stk. 2 || Artikel 41, stk. 2 || tilpasset

Artikel 53, stk. 3 || Artikel 41, stk. 3 || =

Artikel 54, stk. 1 || Artikel 44, stk. 1 || tilpasset

Artikel 54, stk. 2 || || nyt

Artikel 54, stk. 3 || || nyt

Artikel 54, stk. 4 || || nyt

Artikel 55, stk. 1 || Artikel 45, stk. 1 || ændret

Artikel 55, stk. 2 || Artikel 45, stk. 2, litra e) og f) || ændret

Artikel 55, stk. 3 || Artikel 45, stk. 2 || ændret

Artikel 55, stk. 4 || || nyt

Artikel 55, stk. 5 og 6 || Artikel 45, stk. 4 || ændret

Artikel 56, stk. 1 || Artikel 44, stk. 1, 2 || ændret

Artikel 56, stk. 2 || Artikel 46 || tilpasset

Artikel 56, stk. 3 || Artikel 47 || ændret

Artikel 56, stk. 4 || Artikel 48 || ændret

Artikel 56, stk. 5 || Artikel 44, stk. 2 || tilpasset

Artikel 57 || || nyt

Artikel 58 || || nyt

Artikel 59 || || nyt

Artikel 60, stk. 1 || Artikel 45, stk. 3 || tilpasset

Artikel 60, stk. 2 || Artikel 47 || tilpasset

Artikel 60, stk. 3 || Artikel 48 || tilpasset

Artikel 60, stk. 4 || || nyt

Artikel 61, stk. 1 || Artikel 49 || ændret

Artikel 61, stk. 2 || Artikel 50 || ændret

Artikel 61, stk. 3 || || nyt

Artikel 62, stk. 1 || Artikel 47, stk. 2, 3, artikel 48, stk. 3, 4 || tilpasset

Artikel 62, stk. 2 || || nyt

Artikel 63, stk. 1 || Artikel 52, stk. 1, artikel 52, stk. 7 || tilpasset

Artikel 63, stk. 2, første afsnit || Artikel 52, stk. 1, andet afsnit || ændret

Artikel 63, stk. 2, andet afsnit || Artikel 52, stk. 1, tredje afsnit || =

Artikel 63, stk. 3 || Artikel 52, stk. 2 || =

Artikel 63, stk. 4 || Artikel 52, stk. 3 || ændret

Artikel 63, stk. 5, første afsnit || Artikel 52, stk. 4, første afsnit || tilpasset

Artikel 63, stk. 5, andet afsnit || Artikel 52, stk. 4, andet afsnit || =

Artikel 63, stk. 6, første afsnit || Artikel 52, stk. 5, første afsnit || tilpasset

Artikel 63, stk. 6, andet afsnit || Artikel 52, stk. 6 || =

Artikel 63, stk. 7 || Artikel 52, stk. 5, andet afsnit || =

Artikel 63, stk. 8, første afsnit || Artikel 52, stk. 8 || =

Artikel 63, stk. 8, andet afsnit || || nyt

Artikel 64 || Artikel 44, stk. 3 || tilpasset

Artikel 65 || Artikel 44, stk. 4 || =

Artikel 66, stk. 1 || Artikel 53, stk. 1 || ændret

Artikel 66, stk. 2 || Artikel 53, stk. 1, litra a) || ændret

Artikel 66, stk. 3 || || nyt

Artikel 66, stk. 4 || Betragtning 1, betragtning 46, tredje afsnit || ændret

Artikel 66, stk. 5 || Artikel 53, stk. 2 || ændret

Artikel 67 || || nyt

Artikel 68 || || nyt

Artikel 69, stk. 1 || Artikel 55, stk. 1 || ændret

Artikel 69, stk. 2 || Artikel 55, stk. 1 || tilpasset

Artikel 69, stk. 3, litra a) || Artikel 55, litra a) || =

Artikel 69, stk. 3, litra b) || Artikel 55, litra b) || =

Artikel 69, stk. 3, litra c) || Artikel 55, litra c) || =

Artikel 69, stk. 3, litra d) || Artikel 55, litra d) || ændret

Artikel 69, stk. 3, litra e) || Artikel 55, litra e) || =

Artikel 69, stk. 4, første afsnit || Artikel 55, stk. 2 || ændret

Artikel 69, stk. 4, andet afsnit || || nyt

Artikel 69, stk. 5 || Artikel 55, stk. 3 || tilpasset

Artikel 69, stk. 6 || || nyt

Artikel 70 || Artikel 26 || ændret

Artikel 71, stk. 1 || Artikel 25, første afsnit || =

Artikel 71, stk. 2 || || nyt

Artikel 71, stk. 3 || Artikel 25, andet afsnit || tilpasset

Artikel 72, stk. 1-4, 5, 7 || || nyt

Artikel 72, stk. 6 || Artikel 31, stk. 4, litra a) || ændret

Artikel 72, stk. 7 || || nyt

Artikel 73 || || nyt

Artikel 74 || || nyt

Artikel 75 || || nyt

Artikel 76 || || nyt

Artikel 77 || Artikel 66 || =

Artikel 78 || Artikel 67 || tilpasset

Artikel 79, stk. 1-2 || Artikel 69 || tilpasset

Artikel 79, stk. 3 || Artikel 70, artikel 79, stk. 1, litra a) || tilpasset

Artikel 80, stk. 1 || || nyt

Artikel 80, stk. 2 || Artikel 72 || =

Artikel 81 || Artikel 73 || =

Artikel 82 || Artikel 74 || =

Artikel 83 || Artikel 81, første afsnit || tilpasset

Artikel 84, stk. 1 || Artikel 81, andet afsnit || ændret

Artikel 84, stk. 2-8 || || nyt

Artikel 85 || Artikel 43 || ændret

Artikel 86, stk. 1 || Artikel 75 || tilpasset

Artikel 86, stk. 2 || Artikel 76 || ændret

Artikel 86, stk. 3 || || nyt

Artikel 86, stk. 4 || || nyt

Artikel 86, stk. 5 || Artikel 79, stk. 1, litra a) || tilpasset

Artikel 87 || || nyt

Artikel 88 || || nyt

Artikel 89 || Artikel 77, stk. 3 og 4 || ændret

Artikel 90 || Artikel 77, stk. 5 || ændret

Artikel 91 || Artikel 77, stk. 1, 2 || tilpasset

Artikel 92 || Artikel 80 || tilpasset

Artikel 93 || Artikel 82 || tilpasset

Artikel 94 || || nyt

Artikel 95 || Artikel 83 || ændret

Artikel 96 || Artikel 84 || =

Bilag I || Bilag IV || =

Bilag II || Bilag I || = undtagen første sætning (ændret)

Bilag III || Bilag V || =

Bilag IV a)-g) || Bilag X b)-h) || =

Bilag IV, h) || || nyt

Bilag V || || nyt

Bilag VI || Bilag VII || ændret

Bilag VII || Artikel 54, stk. 3, litra a)-f) || =

Bilag VIII || Bilag VI || tilpasset (bortset fra punkt 4, der er ændret)

Bilag IX || Bilag VIII || tilpasset

Bilag X, 1 || Artikel 40, stk. 5 || tilpasset

Bilag X, 2 || || nyt

Bilag XI || || nyt

Bilag XII || Bilag IX || tilpasset

Bilag XIII || || nyt

Bilag XIV, del 1 || Artikel 47, stk. 1 || =

Bilag XIV, del 2 || Artikel 48, stk. 2 || ændret for litra a), e) og f)

Bilag XV || || nyt

Bilag XVI || Bilag II || ændret

Bilag XVII || Bilag XII || ændret

[1]               Direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

[2]               Direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

[3]               Direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteyderlseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.

[4]               Direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33.

[5]               KOM(2011) 15: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0015:FIN:EN:PDF.

[6]               http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2011/public_procurement/synthesis_

                document_en.pdf.

[7]               http://ec.europa.eu/internal_market/publicprocurement/modernising_rules/conferences/index_en.htm.

[8]               Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SEC(2008) 2193.

[9]               EUT C ….

[10]             EUT C ….

[11]             EUT C ….

[12]             KOM(2010)2020 endelig udg. af 3.3.2010.

[13]             EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

[14]             EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.

[15]             EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

[16]             SEK(2011) 853 endelig udg. af 27.6.2011.

[17]             SPC/2010/10/8 endelig udg. af 6.10.2010.

[18]             ...

[19]             EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

[20]             EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.

[21]             EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1.

[22]             EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

[23]             EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.

[24]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[25]             EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

[26]             EUT L 217 af 20.8.2009, s. 76.

[27]             EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

[28]             EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.

[29]             EUT L 274 af 20.10.2009, s. 36.

[30]             EUT L 53 af 26.2.2011, s. 66.

[31]             EFT L 340 af 16.12.2002, s. 1.

[32]             EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.

[33]             EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33.

[34]             EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

[35]             EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42.

[36]             EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.

[37]             EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54.

[38]             EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.

[39]             EFT L 164 af 22.6.2002. s. 3.

[40]             EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77.

[41]             EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.

[42]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[43]             EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

[44]             EUT L [...].

[45]             EFT L 185 af 16.8.1971, s. 15.

[46]             I artikel 56, stk. 2, forstås ved "registre" de registre, der er anført i dette bilag samt, i det omfang der er sket ændringer heraf på nationalt niveau, de registre, der måtte have erstattet disse.

[47]             EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.

[48]             Betegnelsen "tilpasset" angiver, at teksten er ændret, men at indholdet svarer til det direktiv, der er ophævet. Ændringer med hensyn til selve bestemmelserne i det direktiv, der er ophævet, er angivet ved betegnelsen "ændret".

Top