BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Kommissionen fastlægger i sit forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 (FFR-forslaget)[1] de budgetmæssige rammer og vigtigste retningslinjer for den fælles landbrugspolitik. På denne baggrund fremlægger Kommissionen en række forordninger om lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 sammen med en konsekvensanalyse af alternative scenarier for udviklingen af politikken.

De nuværende reformforslag er baseret på meddelelsen om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020[2], som skitserede overordnede politiske handlemuligheder for at imødekomme de fremtidige udfordringer for landbrug og landdistrikter og for at opfylde de mål, der er opstillet for den fælles landbrugspolitik, nemlig 1) bæredygtig fødevareproduktion, 2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimaindsats, og 3) afbalanceret territorial udvikling. Reformens retningslinjer i meddelelsen har siden fået bred opbakning både i den interinstitutionelle debat[3] og i høringen af interessenter, der fandt sted inden for rammerne af konsekvensanalysen.

Et fælles tema, som er opstået under denne proces, er behovet for at fremme ressourceeffektiviteten med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for EU's landbrug og landdistrikter i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, således at strukturen af den fælles landbrugspolitik bevares omkring to søjler, der bruger supplerende instrumenter for at nå de samme mål. Søjle I omfatter direkte betalinger og markedsforanstaltninger med en grundlæggende årlig indkomststøtte til EU's landbrugere og støtte i tilfælde af specifikke markedsforstyrrelser, mens søjle II omfatter udvikling af landdistrikterne, hvor medlemsstaterne udarbejder og medfinansierer flerårige programmer under en fælles ramme[4].

Gennem successive reformer har den fælles landbrugspolitik øget markedsorienteringen for landbruget, ydet indkomststøtte til producenterne, sikret bedre integration af miljøkrav og styrket støtten til udvikling af landdistrikterne som en integreret politik for udvikling af landdistrikterne i hele EU. Samme reformproces har imidlertid medført krav om en bedre fordeling af støtten mellem og i medlemsstaterne samt opfordringer til en bedre målretning af foranstaltninger med sigte på at tackle miljømæssige udfordringer og bedre tackle den øgede markedsvolatilitet.

Tidligere reformer har hovedsagelig reageret på endogene udfordringer, fra enorme overskud til fødevaresikkerhedskriser. De har givet gode resultater for EU på både hjemmemarkedet og den internationale front. Men de fleste af de aktuelle udfordringer skyldes faktorer uden for landbruget og vil således kræve en bredere politisk reaktion.

Presset på landbrugsindkomsterne forventes at fortsætte, da landbrugerne står over for flere risici, en nedgang i produktiviteten og avancepres på grund af stigende råvarepriser. Der er derfor behov for at opretholde indkomststøtten og styrke instrumenterne for at sikre en bedre forvaltning af risici og håndtering af krisesituationer. Et stærkt landbrug er afgørende for EU's fødevareindustri og den globale fødevaresikkerhed.

Samtidig opfordres landbrug og landdistrikter til at forstærke deres indsats for at opfylde de ambitiøse klima- og energipolitiske mål og strategien for biodiversitet, som indgår i Europa 2020-dagsordenen. Landbrugere, som sammen med skovbrugere udgør de vigtigste arealforvaltere, har brug for støtte til at indføre og opretholde landbrugssystemer og -praksis, som er specielt gunstige for miljø- og klimamål, fordi markedspriserne ikke afspejler leveringen af sådanne offentlige goder. Det er også vigtigt, at landdistrikternes forskellige potentialer udnyttes bedst muligt, så de bidrager til inklusiv vækst og samhørighed.

Den fremtidige fælles landbrugspolitik vil derfor ikke blive en politik, der kun tilgodeser en mindre, men væsentlig del af EU's økonomi, men også en politik af strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljøet og den territoriale balance. Deri ligger EU-merværdien af en reel fælles politik, der giver den mest effektive udnyttelse af begrænsede budgetressourcer med hensyn til at bevare et bæredygtigt landbrug i hele EU, finde en løsning på vigtige grænseoverskridende spørgsmål, som f.eks. klimaændringer og styrkelse af solidariteten mellem medlemsstaterne, og samtidig give fleksibilitet i gennemførelsen for at imødekomme lokale behov.

I henhold til de regler, der er fastlagt i FFR-forslaget, skal den fælles landbrugspolitik fastholde sin tosøjlestruktur, idet budgettet for hver søjle fastholdes nominelt i 2013, med et klart fokus på resultater for de vigtigste EU-prioriteter. Direkte betalinger skal fremme bæredygtig produktion gennem tildeling af 30 % af deres budgetmidler til obligatoriske foranstaltninger, der er til gavn for klimaet og miljøet. Betalinger skal gradvis konvergere, og betalinger til store modtagere skal gradvis nedsættes. Udvikling af landdistrikterne skal indgå i en fælles strategisk ramme med andre EU-fonde med delt forvaltning og en mere resultatorienteret tilgang og klarere og bedre forudgående betingelser. Endelig skal finansieringen af den fælles landbrugspolitik med hensyn til markedsforanstaltninger styrkes med to instrumenter, der ikke indgår i FFR: 1) en nødreserve til at reagere på krisesituationer og 2) en udvidelse af anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

På dette grundlag er hovedelementerne i de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 fastsat i følgende forordninger:

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik (”forordningen om direkte betalinger”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) (FMO-forordningen).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (”forordningen om udvikling af landdistrikterne”).

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning)”.

– Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013.

– Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere.

Forordningen om udvikling af landdistrikterne bygger på det forslag, som blev forelagt af Kommissionen den 6. oktober 2011, hvor der fastlægges fælles regler for alle fonde, der er omfattet af en fælles strategisk ramme[5]. En forordning vil følge ordningen for de socialt dårligst stillede personer, for hvilke finansieringen nu findes under en anden post i den flerårige finansielle ramme.

Desuden er nye regler for offentliggørelse af oplysninger om støttemodtagere, hvor der tages hensyn til indsigelser fra EU-Domstolen, ligeledes under forberedelse med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige måde at forene støttemodtagernes ret til beskyttelse af personoplysninger med princippet om åbenhed.

2.           RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE

På grundlag af en evaluering af den nuværende politikramme og en analyse af de fremtidige udfordringer og behov vurderes tre alternative scenarier i konsekvensanalysen, ligesom virkningerne sammenlignes. Dette er resultatet af en lang proces, der startede i april 2010 og styres af en tværtjenstlig gruppe, som samler omfattende kvantitativ og kvalitativ analyse, herunder fastsættelse af et udgangsniveau i form af mellemfristede fremskrivninger for landbrugsmarkeder og indkomst frem til 2020 samt modellering af virkningerne af de forskellige politiske scenarier på sektorens økonomi.

Følgende tre scenarier beskrives i konsekvensanalysen: 1) en justering, der fortsætter med den nuværende politiske ramme, samtidig med at dens vigtigste mangler, f.eks. fordeling af direkte betalinger, håndteres, 2) et integrationsscenario, der medfører store politiske ændringer i form af bedre målretning og grønnere direkte betalinger og en forstærket strategisk målrettet politik for udvikling af landdistrikterne i bedre samordning med andre EU-politikker samt en udvidelse af retsgrundlaget for at sikre en bredere vifte af producentsamarbejde, og 3) et scenario, hvor politikkens fokus skifter udelukkende til miljøet med en gradvis udfasning af direkte betalinger, forudsat at produktionskapaciteten kan vedligeholdes uden støtte, og at de socioøkonomiske behov i landdistrikterne kan tilgodeses af andre politikker.

På baggrund af den økonomiske krise og presset på de offentlige finanser, som EU har reageret på med Europa 2020-strategien og FFR-forslaget, lægger alle tre scenarier forskellig vægt på hver af de tre politiske målsætninger for den fremtidige fælles landbrugspolitik, som sigter mod et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt landbrug i levedygtige landdistrikter. Med henblik på en bedre afstemning med Europa 2020-strategien, især med hensyn til ressourceeffektivitet, vil det blive stadig vigtigere at forbedre landbrugets produktivitet gennem forskning, vidensoverførsel og fremme af samarbejde og innovation (herunder gennem det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed). Eftersom EU's landbrugspolitik ikke længere opererer inden for et handelsforvridende politisk miljø, forventes der yderligere pres på sektoren fra yderligere liberalisering, navnlig inden for rammerne af Dohadagsordenen for udvikling eller et frihandelsområde med Mercosur.

De tre politiske scenarier blev udarbejdet under hensyntagen til de præferencer, som blev udtrykt i den høring, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen. Interesserede parter blev opfordret til at indsende bidrag mellem den 23. november 2010 og den 25. januar 2011, og et rådgivende udvalg blev nedsat den 12. januar 2011. Hovedpunkterne er sammenfattet nedenfor[6]:

– Der er bred enighed blandt interessenterne om behovet for en stærk fælles landbrugspolitik baseret på en struktur med to søjler for at tackle udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og territorial udvikling.

– De fleste respondenter finder, at den fælles landbrugspolitik bør spille en rolle i stabiliseringen af markeder og priser.

– Interessenterne har forskellige meninger om målretning af støtte (navnlig omfordeling af direkte støtte og nedsættelse af betalinger).

– Der er enighed om, at begge søjler kan spille en vigtig rolle i forhold til at optrappe klimaindsatsen og øge de miljømæssige præstationer til gavn for EU's samfund. Mange landbrugere antager, at dette sker allerede i dag, men den bredere offentlighed hævder, at søjle I-betalinger kan anvendes mere effektivt.

– Respondenterne ønsker, at alle dele af EU, herunder i ugunstigt stillede områder, skal deltage i den fremtidige vækst og udvikling.

– Integrationen af den fælles landbrugspolitik med andre politikker, f.eks. miljø, sundhed, handel og udvikling, blev understreget af mange respondenter.

– Innovation, udvikling af konkurrencedygtige virksomheder og levering af offentlige goder til EU-borgere betragtes som måder at tilpasse den fælles landbrugspolitik til Europa 2020-strategien på.

I konsekvensanalysen blev de tre alternative politiske scenarier således sammenlignet:

Scenariet med et nyt fokus vil fremskynde strukturtilpasningen i landbrugssektoren og flytte produktionen til de mest omkostningseffektive områder og mest profitable sektorer. Der vil ganske vist blive afsat betydeligt flere midler til miljøet, men det vil også udsætte sektoren for større risici som følge af begrænsede muligheder for markedsintervention. Det vil desuden medføre betydelige sociale og miljømæssige omkostninger, da de mindst konkurrencedygtige områder vil få et stort indkomsttab og en betydelig miljøforringelse, eftersom politikken ville miste løftestangseffekten af direkte betalinger kombineret med krydsoverensstemmelseskravene.

I den anden ende af spektret vil tilpasningsscenariet være den bedste mulighed for politisk kontinuitet med begrænsede, men håndgribelige forbedringer i såvel landbrugets konkurrenceevne som i miljøresultaterne. Men der er alvorlig tvivl om, hvorvidt dette scenario i tilstrækkeligt omfang vil kunne imødekomme de vigtige klima- og miljømæssige udfordringer i fremtiden, som også understøtter landbrugets langsigtede bæredygtighed.

Integrationsscenariet giver fornyelse med større målretning og grønnere direkte betalinger. Analysen viser, at miljøvenlighed kan opnås til en rimelig pris for landbrugerne, selv om der ikke kan undgås visse administrative byrder. En ny dynamik i udviklingen af landdistrikterne er ligeledes mulig, forudsat at de nye muligheder udnyttes effektivt af medlemsstater og regioner, og at den fælles strategiske ramme med andre EU-midler ikke fjerner synergierne med søjle I eller svækker udviklingen af landdistrikternes særlige, stærke sider. Med den rette balance vil dette scenario være bedst til at tackle langsigtet bæredygtighed i landbruget og landdistrikterne.

På dette grundlag konkluderes det i konsekvensanalysen, at integrationsscenariet er mest afbalanceret ved gradvist at tilpasse den fælles landbrugspolitik til EU's strategiske mål, og denne balance findes også i gennemførelsen af de forskellige elementer i de lovgivningsmæssige forslag. Det vil også være vigtigt at udvikle en evalueringsramme for at måle opfyldelsen af den fælles landbrugspolitik med et fælles sæt af indikatorer, der er knyttet til de politiske målsætninger.

Forenkling har været en vigtig faktor gennem hele processen og bør styrkes på en række forskellige måder, f.eks. i strømliningen af krydsoverensstemmelse og markedsinstrumenter eller udformningen af ordningen for mindre landbrugere. Desuden bør grønnere direkte betalinger udformes på en sådan måde, at de mindsker de administrative byrder, herunder udgifter til kontrol.

3.           FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD

Det foreslås at bevare den nuværende struktur af den fælles landbrugspolitik i to søjler med årlige obligatoriske generelle foranstaltninger under søjle I suppleret med frivillige foranstaltninger, der er bedre skræddersyet til de nationale og regionale særpræg i henhold til en flerårig programmeringsstrategi i søjle II. Den nye konstruktion af direkte betalinger har dog til formål bedre at udnytte synergien med søjle II, som igen er placeret under en fælles strategisk ramme for bedre at koordinere med andre EU fonde med delt forvaltning.

På dette grundlag er den nuværende struktur med fire grundlæggende retlige instrumenter også fastholdt, om end med et udvidet omfang af finansieringsforordningen for at samle fælles bestemmelser i, hvad der nu kaldes den horisontale forordning.

Forslagene overholder nærhedsprincippet. Den fælles landbrugspolitik er en virkelig fælles politik: det er et område, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, som foregår på EU-plan med henblik på at sikre et bæredygtigt og diversificeret landbrug i hele EU, og som behandler vigtige grænseoverskridende spørgsmål, f.eks. klimaændringer og styrket solidaritet mellem medlemsstaterne. I lyset af betydningen af de fremtidige udfordringer for fødevaresikkerhed, miljøet og territorial balance er den fælles landbrugspolitik stadig en strategisk vigtig politik, som skal sikre den mest effektive reaktion på de politiske udfordringer og den mest effektive udnyttelse af budgetmidlerne. Desuden foreslås det at opretholde den nuværende struktur med instrumenter i to søjler, hvor medlemsstaterne har større spillerum til at skræddersy løsninger til deres lokale forhold og ligeledes medfinansiere søjle II. Det nye europæiske innovationspartnerskab og værktøjet til risikostyring er også placeret under søjle II. Samtidig vil politikken være mere på linje med Europa 2020-strategien (herunder en fælles ramme med andre EU-fonde), og en række forbedringer og forenklinger vil blive indført. Endelig viser den analyse, der blev gennemført i forbindelse med konsekvensanalysen, klart, hvilke omkostninger det vil få ikke at gøre noget i form af negative økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

FMO-forordningen fastlægger regler for den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, idet støtteordningen for de dårligst stillede placeres under et særskilt instrument.

Krisen i mejerisektoren i 2008-2009 viste, at der var behov for at opretholde en effektiv sikkerhedsnetmekanisme og at strømline tilgængelige værktøjer. I de drøftelser i Gruppen af Højtstående Eksperter på Mælkeområdet, der fulgte, blev der også peget på behovet for at forbedre fødevarekædens funktion. Forordningen sigter således mod at strømline, udvide og forenkle bestemmelser på grundlag af hidtil indhentet erfaring med offentlige indgreb, privat oplagring, ekstraordinære foranstaltninger/nødforanstaltninger og støtte til specifikke sektorer og mod at lette samarbejdet gennem producent- og brancheorganisationer.

Visse former for sektorstøtte er blevet fjernet (f.eks. skummet mælk, humle og silkeorme). Mælkekvotesystemet og forbuddet mod vinudplantning vil udløbe under nugældende lovgivning, som derfor forbliver uændret i den henseende. Sukkerkvoterne vil udløbe pr. 30. september 2015. Der er en fælles bestemmelse om dyresygdomme/tab af forbrugertillid og en general klausul om markedsforstyrrelser, hvor sidstnævnte udvides til at dække alle sektorer i den nuværende fusionsmarkedsordning.

Produktdækningen til anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger samt brancheorganisationer i medlemsstaterne udvides til at omfatte alle sektorer i den nuværende fusionsmarkedsordning. Støtte til oprettelse af producentsammenslutninger inden for frugt- og grønsagssektoren flyttes til udvikling af landdistrikterne.

Forordningen afspejler de forslag, der allerede foreligger for mælkesektoren, hvor der er fastsat grundlæggende betingelser, i tilfælde af at medlemsstaterne gør det obligatorisk med skriftlige aftaler for at styrke mælkeproducenternes forhandlingsposition i fødevarekæden. Den afspejler også de forslag, der allerede foreligger om handelsnormer i forbindelse med kvalitetspakken.

Ud fra et forenklingssynspunkt vil afskaffelse af visse former for sektorstøtte, frakobling af støtteordningen inden for silkeormesektoren, ophør med sukkerkvotesystemet og afskaffelse af kravene om registrering af leveringskontrakter og om ligestillingsattest inden for humlesektoren få en positiv indvirkning på byrderne for medlemsstaterne og bureaukratiet for markedsaktørerne. Det vil ikke længere være nødvendigt at opretholde en kapacitet til at implementere sektorstøtteordninger og stille ressourcer til rådighed for at kontrollere dem.

4.           BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER

FFR-forslaget foreskriver, at en væsentlig del af EU's budget fortsat bør afsættes til landbruget, som er en fælles politik af strategisk betydning. I løbende priser foreslås det således, at den fælles landbrugspolitik bør fokusere på sine kerneaktiviteter med 317,2 mia. EUR afsat til søjle I og 101,2 mia. EUR til søjle II i perioden 2014-2020.

Søjle I- og søjle II-finansiering suppleres med yderligere midler på 17,1 mia. EUR bestående af 5,1 mia. EUR til forskning og innovation, 2,5 mia. EUR til fødevaresikkerhed og 2,8 mia. EUR til fødevarebistand til socialt dårligt stillede under andre udgiftsområder i FFR samt af 3,9 mia. EUR i en ny reserve til kriser i landbruget og op til 2,8 mia. EUR i Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen uden for FFR, således at det samlede budget udgør 435,6 mia. EUR i perioden 2014-2020.

Hvad angår fordeling af støtten blandt medlemsstaterne, foreslås det, at alle medlemsstater med direkte betalinger på under 90 % af EU-gennemsnittet vil få fjernet en tredjedel af denne forskel. De nationale lofter i forordningen om direkte betalinger beregnes på dette grundlag.

Fordelingen af støtte til udvikling af landdistrikterne er baseret på objektive kriterier, der er knyttet til de politiske målsætninger under hensyntagen til den nuværende fordeling. Som det er tilfældet i dag, bør mindre udviklede regioner fortsat kunne få højere medfinansieringssatser, der også vil gælde for bestemte foranstaltninger såsom vidensoverførsel, producentorganisationer, samarbejde og Leader.

Der indføres en vis fleksibilitet mellem søjlerne (op til 5 % af de direkte betalinger): fra søjle I til søjle II, for at medlemsstaterne skal kunne styrke deres politik til udvikling af landdistrikterne, og fra søjle II til søjle I for de medlemsstater, hvor størrelsen af de direkte betalinger ligger under 90 % af gennemsnittet for EU.

Oplysninger om de finansielle følger af forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik er anført i den finansieringsoversigt, der ledsager forslagene.

2011/0281 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen[7],

efter fremsendelse af udkast til retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[8],

efter at have hørt den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse[9],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[10] og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Meddelelsen fra Kommissionen til Europa‑Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder"[11] omhandler udfordringerne, målsætningerne og retningen for den fælles landbrugspolitik efter 2013. I lyset af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra 1. januar 2014. Reformen bør dække alle instrumenter under den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] af […] om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)[12]. I betragtning af reformens omfang bør forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] ophæves og erstattes af en ny fusionsmarkedsordningsforordning. Reformen bør også så vidt muligt harmonisere, strømline og forenkle bestemmelserne, navnlig dem, der omfatter mere end én landbrugssektor, bl.a. ved at sikre, at ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne kan vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter.

(2) Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(3) I henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i det følgende benævnt "traktaten") vedtager Rådet foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Af klarhedshensyn bør der, når traktatens artikel 43, stk. 3, finder anvendelse, i denne forordning udtrykkeligt henvises til, at Rådet vedtager foranstaltninger på dette grundlag.

(4) Denne forordning bør indeholde alle basiselementer i fusionsmarkedsordningen. Fastsættelsen af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger er i visse tilfælde uløseligt forbundet med disse basiselementer.

(5) Forordningen bør gælde for alle landbrugsprodukter i bilag I til traktaten for at sikre en fælles markedsordning for sådanne produkter, som påkrævet i henhold til traktatens artikel 40, stk. 1.

(6) Det bør præciseres, at forordning (EU) nr. […] [den horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik][13] og bestemmelserne vedtaget i overensstemmelse hermed bør gælde for foranstaltningerne i denne forordning. Navnlig den [horisontale forordning om den fælles landbrugspolitik] fastsætter bestemmelser med henblik på at garantere overholdelse af forpligtelserne i henhold til den fælles landbrugspolitiks bestemmelser, herunder kontroller og administrative foranstaltninger og sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes og regler for stillelse og frigivelse af sikkerhed samt inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

(7) Denne forordning og andre retsakter vedtaget i henhold til traktatens artikel 43 henviser til produktbeskrivelsen og henvisninger til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur. Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif kan gøre det nødvendigt at foretage teknisk tilpasning af sådanne forordninger. Kommissionen bør kunne vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på sådanne tilpasninger. Af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør Rådets forordning (EØF) nr. 234/79 af 5. februar 1979 om fremgangsmåden ved tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter[14], som på nuværende tidspunkt indeholder bestemmelser om sådanne beføjelser, ophæves, og beføjelserne bør indarbejdes i nærværende forordning.

(8) Af hensyn til de særlige forhold i rissektoren bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om ajourføring af definitionerne i rissektoren i denne forordnings bilag II, del I.

(9) For at styre produktionen af visse typer uafskallet ris bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser om forhøjelse og nedsættelse af interventionsprisen.

(10) Der bør fastsættes produktionsår for korn, ris, sukker, tørret foder, frø, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, frugt og grøntsager, bananer, mælk og mejeriprodukter samt silkeorme, der så vidt muligt er tilpasset den biologiske produktionscyklus for hvert af disse produkter.

(11) Under hensyn til de specifikke forhold i frugt‑ og grøntsagssektoren og sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om fastsættelse af høståret for disse produkter.

(12) For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede prisstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med, at der er indført ordninger for direkte støtte, under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller, alt efter tilfældet, støtte til privat oplagring. Der er fortsat behov for at bibeholde prisstøtteforanstaltningerne, men samtidig at harmonisere og forenkle dem.

(13) For at opnå større klarhed og åbenhed bør de bestemmelser, der vedrører sådanne foranstaltninger, struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencepriser og interventionspriser, og sidstnævnte bør defineres navnlig med hensyn til, at kun interventionspriser på offentlig intervention svarer til de regulerede priser omhandlet i stk. 3, første punktum, i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug (dvs. støtte til udligning af prisforskelle). I den forbindelse bør det bemærkes, at markedsinterventioner kan tage form af offentlig intervention samt andre former for intervention, der ikke gør brug af forudbestemte prisangivelser.

(14) Under hensyn til de pågældende sektorers behov og på baggrund af praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger bør der være adgang til intervention i visse perioder af året, og der bør enten være permanent adgang i den pågældende periode eller adgang afhængigt af markedspriserne.

(15) Den pris, der opkøbes til ved offentlig intervention ("støtte til udligning af prisforskelle"), bør fastholdes for visse mængder for nogle produkter, og i andre tilfælde bør den afhænge af licitation, der afspejler praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger.

(16) Denne forordning bør åbne mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at markedsforstyrrelser undgås og alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens.

(17) For at sikre gennemskuelighed på markedet bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om fastsættelse af betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for at skabe ligevægt på markedet og stabilisere markedspriserne under hensyntagen til markedssituationen.

(18) Under hensyn til særlige forhold i de forskellige sektorer bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om vedtagelse af de krav og betingelser, som gælder for produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, og for oplagring under ordningen med støtte til privat oplagring samt de i denne forordning fastlagte krav og om fastsættelse af forhøjelser eller nedsættelser af kvalitetsmæssige årsager både i forbindelse med opkøb og salg samt fastsættelse af bestemmelser for betalingsorganernes forpligtelse til at lade alt det opkøbte oksekød udbene efter overtagelsen og inden oplagringen.

(19) For at tage hensyn til de forskellige forhold i EU vedrørende oplagring af produkter opkøbt ved intervention og for at sikre aktører passende adgang til offentlig intervention bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om de krav, som interventionsoplagringssteder skal opfylde for de produkter, der opkøbes i henhold til interventionsordningen, bestemmelser for afsætning af små mængder, der fortsat er oplagret i medlemsstaterne, bestemmelser om direkte salg af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet samt visse bestemmelser om oplagring af produkter i og uden for medlemsstater, der har ansvaret for dem og behandlingen heraf, hvad angår told og andre beløb, der skal ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

(20) For at sikre at privat oplagring har den ønskede virkning for markedet, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage foranstaltninger, jf. traktatens artikel 290, om nedsættelse af støtte, hvor den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde samt betingelserne for ydelse af forskud.

(21) For at sikre de rettigheder og forpligtelser, som aktører, der deltager i foranstaltninger vedrørende offentlig intervention eller privat oplagring, har, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om anvendelsen af licitationsprocedurer, erhvervsdrivendes støtteberettigelse og pligten til at stille sikkerhed.

(22) For at standardisere de forskellige produkters præsentation, så markedet bliver mere gennemsigtigt og prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltninger i form af offentlig intervention og privat oplagring forbedres, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe inden for oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren.

(23) For at sikre at klassificeringen af slagtekroppe er nøjagtig og pålidelig bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om gennemgangen af klassificeringen i medlemsstaterne af et EU‑udvalg.

(24) Den nuværende ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i EU under den fælles landbrugspolitik bør underlægges en særskilt forordning, der skal afspejle samhørighedspolitikkens mål. Der bør dog i denne forordning fastsættes bestemmelser for at tillade afsætning af produkter, der er oplagret på offentlige lagre, ved at gøre dem tilgængelige for anvendelse i ordningen.

(25) Børns forbrug af frugt og grøntsager og mælkeprodukter bør fremmes ved at sikre en varig stigning i andelen af frugt og grøntsager i børns kost på det tidspunkt, hvor deres kostvaner dannes. EU-støtte til finansiering eller medfinansiering af uddelingen af sådanne produkter til børn i uddannelsesinstitutioner bør derfor fremmes.

(26) For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af ordningerne bør der fastsættes passende bestemmelser for de enkelte ordninger. EU-støtten bør ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger. I lyset af de budgetmæssige begrænsninger bør medlemsstaterne dog kunne erstatte deres finansielle bidrag til ordningen med bidrag fra den private sektor. For at medlemsstaternes skolefrugtordninger kan blive effektive, bør medlemsstaterne iværksætte ledsageforanstaltninger, som det bør være tilladt at yde statsstøtte til.

(27) For at børn skal få sundere kostvaner, sikre at EU‑midlerne bruges effektivt og målrettet og for at oplyse om ordningerne for skolefrugt og –mælk, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om skolefrugtordningen vedrørende: produkter, der er udelukket fra ordningen, ordningens målgruppe, de nationale eller regionale strategier, som medlemsstaterne skal opstille for at kunne omfattes af støtten, herunder ledsageforanstaltninger, godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere, den vejledende fordeling af støtte mellem medlemsstaterne, metoden til omfordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne ansøgninger, de støtteberettigede udgifter, herunder muligheden for at fastsætte et samlet loft for sådanne udgifter og kræve, at støttemodtagere skal informere om, at EU yder støtte til ordningen.

(28) Under hensyn til udviklingen i forbrugsmønstret for mejeriprodukter og innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter, for at sikre at støttemodtagerne og ‑ansøgerne er berettiget til støtten og for at oplyse om ordningen, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om ordningen for skolemælk vedrørende: produkter, der er støtteberettiget i henhold til denne ordning, de nationale eller regionale strategier, som medlemsstaterne skal opstille for at kunne omfattes af støtteordningens målgruppe, betingelserne for ydelse af støtte, stillelse af en sikkerhed som garanti for gennemførelsen i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud, overvågning og evaluering og krav om, at uddannelsesinstitutioner informerer om, at EU yder støtte til ordningen.

(29) Støtteordningen for humleproducentorganisationer anvendes kun i én medlemsstat. For at skabe fleksibilitet og harmonisere denne sektors fremgangsmåde med andre sektorer bør støtteordningen ikke længere anvendes, men der bør fortsat være mulighed for at støtte producentorganisationer under foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

(30) Der er brug for EU‑midler for at tilskynde godkendte erhvervsorganisationer til at udarbejde arbejdsprogrammer med henblik på at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de pågældende arbejdsprogrammer. Det bør dog begrænses til de mest relevante aktiviteter, og medfinansiering bør indføres for at forbedre sådanne programmers kvalitet.

(31) For at sikre at formålet med støtten til erhvervsorganisationer inden for olivenolie‑ og spiseolivensektoren, som er at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven, opfyldes, og for at sikre at erhvervsorganisationerne inden for olivenolie og spiseolivensektoren opfylder deres forpligtelser, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om betingelserne for godkendelse af erhvervsorganisationer med henblik på at nå støtteordningens mål, suspension eller tilbagetrækning af sådanne godkendelser, EU‑finansieringsberettigede foranstaltninger, EU-finansiering af specifikke foranstaltninger, aktiviteter og udgifter, der ikke er EU-finansieringsberettigede, udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer samt sikkerhedsstillelse.

(32) I denne forordning skelnes der mellem frugt og grøntsager, der omfatter frugt og grøntsager til afsætning og frugt og grøntsager til forarbejdning på den ene side, og forarbejdede frugter og grøntsager på den anden side. Reglerne for producentorganisationer, driftsprogrammer og EU-støtte gælder kun for frugt og grøntsager, der udelukkende er bestemt til forarbejdning.

(33) Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv en begrænset overskudsproduktion kan give betydelige markedsforstyrrelser. Der bør derfor indføres krisestyringsforanstaltninger, og sådanne foranstaltninger bør fortsat integreres i driftsprogrammerne.

(34) Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje.

(35) Der bør ydes støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i alle sektorer i alle medlemsstater under politikken for udvikling af landdistrikter, og den specifikke støtte til frugt‑ og grøntsagssektoren bør ikke længere anvendes.

(36) For at give producentorganisationerne i frugt‑ og grøntsagssektoren større ansvar for deres finansielle beslutninger, og for at de offentlige midler, som organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af sådanne midler. Medfinansiering af driftsfonde, som producentorganisationer opretter, er en passende løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. Driftsfonde bør udelukkende anvendes til at finansiere driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. For at styre EU's udgifter bør der lægges loft over støtten til producentorganisationer, der opretter driftsfonde.

(37) I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særligt ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør EU refundere sådan støtte.

(38) For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentsammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om driftsfonde og driftsprogrammer, struktur og indhold, for så vidt angår nationale regler og national strategier, finansiel bistand fra EU, kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt national finansiel bistand.

(39) Det er vigtigt, at der i vinsektoren vedtages støtteforanstaltninger, der kan styrke konkurrencestrukturerne. Sådanne foranstaltninger bør fastlægges og finansieres af EU, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge de rette foranstaltninger til at dække deres regionale organers behov, om nødvendigt under hensyntagen til sådanne organers særlige forhold, og at integrere foranstaltningerne i nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af sådanne programmer.

(40) En vigtig foranstaltning i de nationale støtteprogrammer bør være salgsfremstød for og markedsføring af EU-vine i tredjelande. Der bør fortsat ydes støtte til omstrukturering og omstilling på grund af de positive strukturelle virkninger, som disse aktiviteter har for vinsektoren. Der bør også være mulighed for at yde støtte til investeringer i vinsektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes økonomiske resultater. De medlemsstater, der ønsker at anvende destillation af biprodukter for at sikre vinkvaliteten og samtidig beskytte miljøet, bør have mulighed for at yde støtte hertil.

(41) Som led i vinstøtteprogrammerne bør der desuden kunne ydes støtte til forebyggelsesinstrumenter såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer.

(42) Bestemmelserne om støtte til vinavlere ved bevilling af betalingsrettigheder, som medlemsstaterne allerede havde vedtaget, er blevet endelige. Derfor kan der kun ydes støtte, som medlemsstaterne har truffet afgørelse om inden den 1. december 2013, jf. artikel 137 i forordning (EU) nr. [KOM(2011)799], på de betingelser, som er fastsat i denne bestemmelse.

(43) For at sikre at formålene med vinstøtteprogrammerne opfyldes, og at EU-midlerne anvendes målrettet, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om regler vedrørende: ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammers modtages eller ændres, til den dato, hvor de anvendes, kriterier for berettigede støtteforanstaltninger, støtteberettigede udgiftstyper og foranstaltninger, ikke‑støtteberettigede foranstaltninger og maksimumsstøtte pr. foranstaltning, ændring af støtteprogrammer, efter at de er iværksat, krav og tærskler i forbindelse med forskudsbetalinger, herunder krav om stillelse af sikkerhed i tilfælde af forskudsbetaling, generelle bestemmelser og definitioner med henblik på anvendelse af støtteprogrammer, forebyggelse af misbrug af støtteforanstaltninger og dobbeltfinansiering af projekter i forbindelse med producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og undtagelser fra denne forpligtelse for at undgå yderligere administrative byrder og bestemmelser i forbindelse med frivillig certificering af destillerier, fastsættelse af diverse krav, herunder specifik kontrol, som medlemsstaterne skal foretage i forbindelse med støtteforanstaltningernes gennemførelse, og restriktioner, der skal sikre, at der er overensstemmelse med støtteforanstaltningernes anvendelsesområde, betalinger til støttemodtagere, herunder betalinger via forsikringsmæglere.

(44) Biavl er kendetegnes ved, at produktionsbetingelser og udbytte er meget forskellige, og at de økonomiske aktører er spredte og meget forskellige både i produktions- og afsætningsleddet. Eftersom varroasyge i de sidste år har bredt sig i en række medlemsstater og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det fortsat påkrævet med EU-foranstaltninger, fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. Som følge af omstændighederne og for at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter i EU bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer. De nationale programmer bør delvis finansieres af EU.

(45) For at sikre at EU‑midlerne anvendes målrettet, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om foranstaltninger, der kan indgå i biavlsprogrammerne, regler for forpligtelserne vedrørende indholdet af de nationale programmer, udarbejdelse heraf og relevante undersøgelser samt betingelserne for tildeling af EU's finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat.

(46) EU-støtte til silkeorme bør afkobles og erstattes af direkte støtte, på samme måde som det er gjort i andre sektorer.

(47) Støtte til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder, og som forarbejdes til kasein eller kaseinater, har ikke været effektivt med hensyn til at støtte markedet og bør derfor ikke længere anvendes; det samme gælder for reglerne om anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost.

(48) Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet. Det er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at der anvendes sådanne normer.

(49) Efter Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter[15] og de efterfølgende drøftelser vurderes det, at handelsnormer pr. sektor eller produkt bør opretholdes for at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter samt forbedre produkternes kvalitet.

(50) For at sikre at alle produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og uden at tilsidesætte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed[16], bør en generel basishandelsnorm som beskrevet i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen være den rette løsning for produkter, der ikke er omfattet af handelsnormer pr. sektor eller produkt. Når sådanne produkter er i overensstemmelse med en gældende international standard, bør de anses for at være i overensstemmelse med den generelle handelsnorm.

(51) For visse sektorer og/eller produkter er definitioner, betegnelser og/eller varebetegnelser vigtige elementer til at fastslå, hvordan konkurrencevilkårene er. Der bør derfor for de pågældende sektorer og/eller produkter fastsættes definitioner, betegnelser og varebetegnelser, som kun skal anvendes i EU i forbindelse med afsætning af produkter, som opfylder de relevante krav.

(52) Der bør derfor indføres horisontale bestemmelser for handelsnormer.

(53) Der bør anvendes handelsnormer, så markedet kan forsynes med produkter af standardiseret og tilfredsstillende kvalitet, og de bør navnlig vedrøre definitioner, klasseinddeling, præsentation og mærkning, emballering, produktionsmetode, konservering, transport, oplysninger om producenter, indhold af visse stoffer, relevante administrative dokumenter, oplagring, certificering og frister.

(54) Under hensyn til forbrugernes interesse i at få relevante og gennemsigtige produktoplysninger bør det være muligt at fastlægge oplysninger om produktion på et passende geografisk plan i hvert enkelt tilfælde, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter.

(55) Der bør gælde handelsnormer for alle landbrugsprodukter, der afsættes i EU.

(56) For produkter importeret fra tredjelande bør der fastsættes særlige regler, hvis nationale bestemmelser i tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, hvis de med sikkerhed kan ligestilles med EU-lovgivningen.

(57) Med hensyn til smørbare fedtstoffer bør der åbnes mulighed for, at medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage visse nationale regler for kvalitetsniveauer.

(58) For at forholde sig til ændringer i markedssituationen bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om vedtagelse, ændring og indrømmelse af undtagelser dels fra krav vedrørende den generelle handelsnorm dels fra regler for opfyldelse.

(59) Af hensyn til forbrugernes forventninger og for at bidrage til at bedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter og fremme deres kvalitet og med det formål at foretage tilpasning til de stadigt skiftende markedsforhold og til udviklingen i forbrugernes efterspørgsel samt for at tage hensyn til udviklingen i de relevante internationale standarder og for at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled, dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer samt om enhver nødvendig ændring af eller dispensation eller undtagelse fra de definitioner og varebetegnelser.

(60) For at sikre korrekt og gennemskuelig anvendelse af nationale regler for visse produkter og/eller sektorer for så vidt angår handelsnormer, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om fastlæggelse af betingelser for anvendelsen af sådanne handelsnormer samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder.

(61) Under hensyn til de særlige forhold i handelen mellem EU og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om fastsættelse af betingelser for så vidt angår tolerancen for hver handelsnorm, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at opfylde normen, og om regler for hvornår importerede produkter anses for ækvivalente med EU-kravene for så vidt angår handelsnormer, og hvornår der kan træffes foranstaltninger til dispensation fra reglerne om, at produkter kun må afsættes i EU i overensstemmelse med sådanne handelsnormer samt om fastsættelse af forskrifter om anvendelse af handelsnormer på produkter, der eksporteres fra EU.

(62) Begrebet kvalitetsvine er i EU baseret bl.a. på de særlige kendetegn, der kan tilskrives vinens geografiske oprindelse. Sådanne vine identificeres over for forbrugerne gennem beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at de pågældende produkters kvalitet kan gøres gældende på et gennemsigtigt og mere udbygget grundlag, bør der indføres en ordning, hvor ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser behandles efter den metode, der anvendes i forbindelse med EU's horisontale kvalitetspolitik for andre fødevarer end vin og brændevin, jf. Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer[17].

(63) For at sikre at vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse bevarer deres kvalitetskendetegn, bør medlemsstaterne kunne anvende strengere regler herfor.

(64) For at kunne opnå beskyttelse i EU bør oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin anerkendes og registreres på EU-plan i henhold til de af Kommissionen fastlagte procedurer.

(65) Der bør også ydes beskyttelse til tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet.

(66) Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse i en medlemsstat eller et tredjeland at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse.

(67) Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør beskyttes mod anvendelser, der giver uberettigede fordele af det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for traktatens bilag I.

(68) Af hensyn til eksisterende mærkningspraksis bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om tilladelse til, at der anvendes et navn på en geografisk enhed, selvom navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse. 

(69) For at tage hensyn til de særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område, for at sikre produkternes kvalitet, og at de kan spores, samt beskytte producenternes og de erhvervsdrivendes rettigheder og legitime interesser, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om principper for afgrænsning af det geografiske område og definitioner, restriktioner samt undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav, hvilken type ansøger, der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvilke procedurer, der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, herunder foreløbige nationale procedurer, Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedurer og procedurer for annullering og ændring, procedurer, der gælder for grænseoverskridende ansøgninger, procedurer for ansøgning om beskyttelse vedrørende et geografisk område i et tredjeland, datoen for, fra hvornår beskyttelsen skal gælde, procedurer i forbindelse med ændringer af produktspecifikationerne og datoen for, hvornår en ændring træder i kraft.

(70) For at sikre en passende beskyttelse og for at de erhvervsdrivende og de kompetente myndigheder ikke skal blive stillet ufordelagtigt på grund af, at denne forordning anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om restriktioner på den beskyttede betegnelse og om overgangsbestemmelser vedrørende: vinbetegnelser, som medlemsstaterne har anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser senest den 1. august 2009, vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og ændringer af produktspecifikationerne.

(71) Nogle benævnelser anvendes traditionelt i EU og giver forbrugerne oplysninger om vinens særlige egenskaber og kvalitet, der supplerer de oplysninger, som oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. For at sikre at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der er fair konkurrence, samt for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør sådanne traditionelle benævnelser kunne beskyttes i EU.

(72) For at sikre en passende beskyttelse, sikre producenternes og de erhvervsdrivendes rettigheder og tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og visse tredjelande bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om bestemmelser om, hvilke sprog benævnelsen, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves, definition af hvilken type ansøgere, der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse, betingelserne for, at en ansøgning om anerkendelse af en traditionel benævnelse er gyldig, grundene til at der kan gøres indsigelse mod en foreslået anerkendelse af en traditionel benævnelse, beskyttelsens omfang, herunder forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter, grundene til at en traditionel benævnelse annulleres, datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives, procedurer for ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedurer og procedurer for annullering og ændring og om, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande.

(73) Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af vinavlsprodukter, der er omfattet af denne forordning, kan have stor indflydelse på afsætningsmuligheder for sådanne produkter. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning om mærkning af vinavlsprodukter kan forhindre det indre marked i at fungere korrekt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser, der tager hensyn til forbrugernes og producenternes legitime interesser. Derfor bør der fastsættes EU-regler for mærkning.

(74) For at sikre at gældende mærkningspraksis og de horisontale bestemmelser om mærkning og præsentation overholdes, for at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, for at sikre at certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer bliver effektive, og sikre de erhvervsdrivendes legitime interesser, samt for at de erhvervsdrivende ikke skal lide skade, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om særlige omstændigheder, der berettiger udeladelse af udtrykkene "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse", om anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne forordning, obligatoriske angivelser, fakultative angivelser og præsentation, om de nødvendige foranstaltninger i forhold til mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis deres oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse opfylder kravene, om vin, der er bragt i omsætning og mærket før den 1. august 2009 og om undtagelser fra mærkning og præsentation.

(75) Bestemmelserne for vin bør anvendes under hensyn til de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 218.

(76) Der bør fastsættes regler for klassificering af druesorter, hvorefter medlemsstater, der producerer over 50 000 hl om året, fortsat skal være ansvarlige for at klassificere de druesorter, som det er tilladt at fremstille vin af på deres område. Visse druesorter bør være undtaget herfra.

(77) Der bør fastlægges visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for vinfremstilling, især med hensyn til forskæring og anvendelse af visse former for druemost, druesaft og friske druer med oprindelse i tredjelande. For at opfylde de internationale standarder bør Kommissionen, hvad angår yderligere ønologiske fremgangsmåder, generelt basere sig på de ønologiske fremgangsmåder, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) anbefaler.

(78) For vinsektoren bør medlemsstaterne kunne indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og kunne opretholde strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, samt tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikke-tilladte ønologiske fremgangsmåder på endnu ikke fastsatte betingelser.

(79) For på tilfredsstillende vis at kunne spore de pågældende produkter, særlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, bør der for alle de produkter, der er omfattet af denne forordning, og som omsættes i EU, udstedes et ledsagedokument.

(80) Med henblik på en bedre forvaltning af vinproduktionskapaciteten bør medlemsstaterne sende Kommissionen en opgørelse over deres produktionskapacitet baseret på fortegnelsen over vindyrkningsarealer. For at tilskynde medlemsstaterne til at fremsende opgørelsen bør støtten til omstrukturering og omstilling være forbeholdt de medlemsstater, der har fremsendt opgørelsen.

(81) For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om regler for vindyrkningsarealfortegnelsens omfang og indhold samt undtagelser.

(82) For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol deraf bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om regler for ledsagedokumenter, for, hvornår de skal anvendes, og for fritagelse for forpligtelsen til at anvende sådanne dokumenter, fastsættelse af betingelser for, hvornår et ledsagedokument skal betragtes som bevis for beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, forpligtelse til at føre register, fastsætte, hvem der skal føre register, og fritagelser for forpligtelsen til at føre register og fastsætte regler for anvendelsen af ledsagedokumenter og registre.

(83) Der vil efter udløbet af kvotesystemet stadig være behov for særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for brancheaftaler.

(84)             Under hensyn til de specifikke forhold i sukkersektoren og alle parters interesser bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om sådanne aftaler og især betingelserne for opkøb af, levering af, overtagelse af og betaling for sukkerroer.

(85) Producentorganisationer og sammenslutninger heraf kan spille en nyttig rolle med hensyn til at koncentrere udbuddet og fremme bedste praksis. Brancheorganisationer kan spille en vigtig rolle, idet de åbner mulighed for dialog mellem aktører i forsyningskæden, fremmer bedste praksis og gør markedet mere gennemsigtigt. Eksisterende regler om definition og anerkendelse af sådanne organisationer og sammenslutninger heraf, der omfatter bestemte sektorer, bør derfor harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde anerkendelse efter anmodning i henhold til vedtægterne i EU‑lovgivningen i alle sektorer.

(86) Eksisterende bestemmelser i adskillige sektor, der styrker producentorganisationerne, sammenslutninger deraf og erhvervsorganisationer ved under visse omstændigheder at tillade medlemsstaterne at udvide visse regler i sådanne organisationers område til at gælde aktører, der ikke er medlem, har vist sig effektive og bør harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde for alle sektorer.

(87) Med hensyn til levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør der åbnes mulighed for at vedtage visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov, hvilket kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard.

(88) For at fremme initiativer i producentorganisationer, sammenslutninger deraf og erhvervsorganisationer, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om foranstaltninger til forbedring af kvaliteten af levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød, til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning, foranstaltninger, der skal gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen og muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

(89) For at markedet for vine kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne iværksætte beslutninger, som træffes af brancheorganisationerne. Sådanne beslutninger må imidlertid ikke indbefatte fremgangsmåder, der kan forvride konkurrencen.

(90) I afventning af EU-lovgivning om formelle, skriftlige kontrakter kan medlemsstaterne efter deres egne aftaleretlige systemer gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at det ikke er i strid med EU-retten og navnlig ikke resulterer i, at det indre marked og den fælles markedsordning ikke fungerer efter hensigten. På grund af de forskellige situationer i de forskellige EU-områder bør det af hensyn til nærhedsprincippet fortsat være medlemsstaterne, der træffer en sådan beslutning. For at sikre, at der inden for mælke‑ og mejerisektoren fastsættes passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter, og at det indre marked og den fælles markedsordning kan fungere efter hensigten, bør der på EU-plan fastlægges en række basisbetingelser for anvendelsen af sådanne kontrakter. Eftersom visse mejerikooperativer i deres vedtægter kan have regler med samme virkning, bør sådanne kooperativer af forenklingshensyn fritages for kontraktkravet. For at sikre at der anvendes et sådant system, når det er en tredjemand, der indsamler mælk fra landbrugerne med henblik på levering til forarbejdningsvirksomheder, bør systemet også anvendes i dette tilfælde

(91) For at sikre en rationel produktionsudvikling og sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, så der opnås en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør der derfor vedtages en bestemmelse i henhold til traktatens artikel 42 og artikel 43, stk. 2, så mælkeproducentorganisationer eller sammenslutninger heraf kan forhandle om aftalevilkår med et mejeri, herunder pris, samlet for produktionen fra en del af eller alle deres medlemmer. For at opretholde faktisk konkurrence på markedet for mejeriprodukter bør der gælde passende kvantitative begrænsninger for denne mulighed.

(92) Registrering af alle kontrakter om levering af humle produceret i EU er en byrdefuld foranstaltning og bør ikke længere anvendes.

(93) For at sikre at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer og –sammenslutninger, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer har, således at disse organisationer og sammenslutninger kommer til at fungere så effektivt som muligt og for at sikre at konkurrencen overholdes og at den fælles markedsordning fungerer efter hensigten, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om regler vedrørende: særlige mål, som sammenslutningerne og organisationerne skal, kan eller ikke kan søge at nå, herunder undtagelserne i denne forordning, deres vedtægter, anerkendelse, struktur, juridiske person, medlemskreds, størrelse, ansvarsforhold og aktiviteter, konsekvenserne af at de anerkendes, eller at anerkendelsen trækkes tilbage, sammenlægninger, tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger heraf, organisationers eller sammenslutningers udlicitering af aktiviteter og tilvejebringelse af tekniske faciliteter, den mindstemængde eller værdi, som en organisations eller sammenslutnings salgbare produktion skal repræsentere,          udvidelse af nogle af organisationernes regler til at omfatte andre end medlemmer og ikke-medlemmers obligatoriske betaling af bidrag, herunder en liste over strengere produktionsregler, der kan udvides, yderligere krav om repræsentativitet, de pågældende økonomiske områder, herunder Kommissionens gennemgang af definitionerne, minimumsperiode, som reglerne bør have været gældende for, før de blev udvidet, personer eller organisationer som reglerne eller bidragene gælder for, og under hvilke omstændigheder Kommissionen kan kræve, at udvidelsen af reglerne og de obligatoriske bidrag afvises eller trækkes tilbage.

(94) Et indre marked kræver en ordning for samhandel ved EU's ydre grænser. En sådan samhandelsordning bør omfatte importtold og eksportrestitutioner og bør i princippet stabilisere EU-markedet. Samhandelsordningen bør baseres på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden og bilaterale aftaler.

(95) Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes under hensyntagen til, om der er behov for importlicenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere importen eller eksporten af de pågældende produkter.

(96) Under hensyn til udviklingen i handelen og på markederne, de pågældende markeders behov og om nødvendigt behovet for at overvåge importen eller eksporten af de pågældende produkter bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, vedrørende listen over de produkter, der skal fremlægges import‑ eller eksportlicens for, og de tilfælde og situationer, hvor der ikke kræves fremlagt import‑ eller eksportlicens.

(97) For at fastlægge de vigtigste elementer i licensordningen bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om: fastsættelse af, hvilke rettigheder og forpligtelser licensen medfører, dens retlige virkninger, herunder muligheden for en tolerance med hensyn til at overholde import- eller eksportforpligtelsen, og angivelsen af destination, hvis dette er obligatorisk, fastsættelse af, at udstedelsen af licens eller overgangen til fri omsætning er betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber, fastsættelse af regler for overdragelse af licensen eller om nødvendigt restriktioner herfor, fastsættelse af de nødvendige regler, for at licensordningen bliver pålidelig og effektiv, og for de situationer, hvor der er behov for en særlig administrativ bistand mellem medlemsstaterne for at forhindre eller håndtere tilfælde af svig og uregelmæssigheder og fastlæggelse af de tilfælde og situationer, hvor det er eller ikke er påkrævet at stille sikkerhed inden for licensens gyldighedsperiode.

(98) Tolden for de væsentlige elementer af de landbrugsprodukter, der er omfattet af WTO‑aftalerne og bilaterale aftaler, er fastsat i den fælles toldtarif. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage foranstaltninger for den detaljerede beregning af importtolden i henhold til disse væsentlige elementer.

(99) For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EU-markedet, der måtte opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt.

(100) For at sikre at indgangsprisordningen bliver effektiv, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om indbefatning af en kontrol af toldværdien på baggrund af en anden værdi end enhedsprisen.

(101) Der bør på visse betingelser åbnes og forvaltes importtoldkontingenter, som følger af internationale aftaler, der er indgået i henhold til traktaten, eller af andre retsakter.

(102) For at sikre lige adgang til de disponible mængder, at EU's aftaler, forpligtelser og rettigheder gennemføres og ligebehandling af de erhvervsdrivende inden for rammerne af importkontingentet, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om: fastsættelse af, hvilke betingelser og krav en erhvervsdrivende skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af importkontingentet, fastsættelse af bestemmelser om overdragelse af rettigheder mellem erhvervsdrivende og eventuelt restriktioner for overdragelse i forbindelse med forvaltningen af importkontingentet, fastsættelse af at adgangen til importkontigentet er betinget af, at der stilles en sikkerhed, vedtagelse af alle de fornødne bestemmelser for alle særlige forhold, krav eller restriktioner i henhold til toldkontingentet som fastsat i den pågældende internationale aftale eller anden relevant lovgivning.

(103) Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og EU bør samarbejde administrativt for at sikre, at en sådan ordning anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i EU.

(104) For at sikre at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, i henhold til aftaler, som EU har indgået i henhold til traktatens artikel 218, bør Kommissionen have beføjelse til at kræve, at medlemsstaternes myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol udsteder et dokument, der bekræfter, at betingelserne er opfyldt.

(105) Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved EU's ydre grænser. I helt specielle tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør EU have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser.

(106) Der bør åbnes mulighed for at forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling. Det bør derfor være muligt at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling i sådanne situationer.

(107) Bestemmelser, ifølge hvilke der ved eksport til tredjelande ydes restitutioner, der er baseret på forskellen mellem priserne i EU og på verdensmarkedet, og som ligger inden for de begrænsninger, EU har forpligtet sig til i WTO, bør gøre det muligt at sikre EU's deltagelse i den internationale handel med visse produkter, der er omfattet at denne forordning. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport.

(108) Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne, sikres, at værdigrænserne overholdes. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder én og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination.

(109) Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra den pågældende regel for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, der ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde.

(110) Ved eksport af levende kvæg bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EU-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne for beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

(111) For at sikre at der gælder samme betingelser for adgang til eksportrestitutioner for alle eksportører af landbrugsprodukter, der er omfattet af denne forordning, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om anvendelse af visse bestemmelse om landbrugsprodukter på produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer.

(112) For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne kun er blevet udbetalt, hvis dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om dyrevelfærdsbestemmelser uden for EU's toldområde, herunder anvendelse af uafhængig tredjemand.

(113) For at sikre at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, når de deltager i licitationer, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om fastsættelse af primære krav, for at sikkerhed, der er stillet for licenser for at opnå eksportrestitution, der fastsættes ved licitation, kan frigives.

(114) For at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende og myndighederne bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om en tærskel, under hvilken der ikke kræves udstedt eller fremlagt eksportlicens, om fastsættelse af for hvilke destinationer, det er berettiget at fritage for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens, og om tilladelse til, at der kan tildeles eksportlicenser efterfølgende.

(115) For at tage højde for praktiske situationer, hvor der er ret til udbetaling af hele eller en del af eksportrestitutionen, og for at hjælpe de erhvervsdrivende med at klare perioden fra ansøgningen om eksportrestitution til den endelige udbetaling heraf, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om foranstaltninger vedrørende: en anden dato for restitutionen, konsekvenserne for udbetalingen af eksportrestitutionen, når produktkoden eller destinationen i licensen ikke stemmer overens med det faktiske produkt eller den faktiske bestemmelse, forudbetaling af eksportrestitutioner, herunder betingelserne for at stille og frigive sikkerhed,            kontrol og beviser, når der er tvivl om produkternes reelle destination, herunder mulighed for reimport til EU's toldområde, destinationer, der sidestilles med eksport fra EU, og inkludering af destinationer inden for EU's toldområde, som kan komme i betragtning til eksportrestitutioner.

(116) For at sikre at produkter, der udbetales eksportrestitutioner for, eksporteres fra EU's toldområde, og for at undgå at de vender tilbage til dette område, og for at mindske de erhvervsdrivendes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge bevis for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om fastsættelse af foranstaltninger vedrørende: den frist, inden for hvilken produkterne skal have forladt EU's toldområde, inklusive den periode, hvor de midlertidigt kan genindføres, den forarbejdning, som produkter, der udbetales eksportrestitutioner for, kan undergå i løbet af den periode, beviset for, at en destination, som giver ret til differentierede restitutioner, er nået, restitutionstærsklerne og betingelserne for, at eksportørerne kan blive fritaget for at fremlægge dette bevis og betingelserne for, at uafhængig tredjemand kan godkende beviset for, at en destination, som giver ret til differentierede restitutioner, er nået.

(117) Af hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om fastsættelse af særlige krav og betingelser for de erhvervsdrivende og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution, særlig definition af produkterne og deres egenskaber, og fastsættelse af koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne.

(118) For at undgå at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer markedet for hamp bestemt til fiberproduktion, bør der ved denne forordning indføres kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at sådanne produkter giver visse garantier med hensyn til indholdet af tetrahydrocannabinol. Endvidere bør import af hampefrø til andre formål end udsæd fortsat være omfattet af en kontrolordning med et system for godkendelse af importørerne.

(119) Mindstepriser for eksporten af blomsterløg er ikke længere relevante og bør afskaffes.

(120) I henhold til traktatens artikel 42 finder bestemmelserne i traktaten om konkurrenceregler kun anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, det er fastlagt i EU-lovgivningen inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2 og 3, i traktaten.

(121) Konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i traktatens artikel 101, samt misbrug af en dominerende stilling bør finde anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter i det omfang, anvendelsen af sådanne regler ikke medfører fare for, at den fælles landbrugspolitiks mål ikke nås.

(122) Det bør tillades at anvende en særlig tilgang i forbindelse med landbrugssammenslutninger, producentorganisationer eller sammenslutninger deraf i det omfang, sådanne landbrugssammenslutninger har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles anlæg, medmindre en sådan fælles aktivitet udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i traktatens artikel 39 ikke kan nås.

(123) Det bør tillades at anvende en særlig tilgang i forbindelse med brancheorganisationers aktiviteter, forudsat at det ikke medfører en opdeling af markederne, bevirker, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende, fordrejer eller udelukker konkurrencen, omfatter fastsættelse af priser eller skaber forskelsbehandling.

(124) Der er risiko for, at det indre marked ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør traktatens bestemmelser om statsstøtte generelt gælde for landbrugsprodukter. Der bør under visse omstændigheder kunne indrømmes undtagelser. I tilfælde af undtagelser bør Kommissionen dog kunne opstille en liste over eksisterende, ny eller påtænkt statsstøtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger.

(125) Finland og Sverige bør fortsat yde nationale betalinger til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende for sådan produktion og afsætning.

(126) For at kunne træffe velbegrundede foranstaltninger i tilfælde af krise bør medlemsstaterne, også efter at overgangskriseforanstaltningen i form af krisedestillationsstøtte i henhold til støtteprogrammerne er udløbet i 2012, kunne yde nationale betalinger til krisedestillation inden for en samlet budgetramme på 15 % af den respektive værdi af medlemsstatens relevante årsbudget for dets nationale støtteprogram. Kommissionen bør altid underrettes om sådanne nationale betalinger, som bør godkendes i henhold til denne forordning, inden den ydes.

(127) Bestemmelserne for rydningspræmien og visse foranstaltninger under støtteprogrammerne bør imidlertid ikke i sig selv udelukke, at der ydes nationale betalinger til samme formål.

(128) I Finland foregår sukkerroeavl under særlige geografiske og klimatiske forhold, der sammen med sukkerreformens generelle virkninger har negativ indvirkning på produktionen. Derfor bør den pågældende medlemsstat have permanent tilladelse til at yde sine sukkerroeavlere nationale betalinger.

(129) Medlemsstaterne bør fortsat kunne yde nationale betalinger til nødder i henhold til artikel 120 i forordning (EF) nr. 73/2009 for at afbøde virkningerne af afkoblingen af den gamle EU‑støtteordning for nødder. Af klarhedshensyn og fordi nævnte forordning ophæves, bør de nationale betalinger omfattes af denne forordning.

(130) Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet i én eller flere medlemsstater. Erfaringen har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et markant fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke- eller dyresundhedsrisici. På baggrund af erfaringen bør foranstaltninger til håndtering af manglende forbrugertillid, udvides til at omfatte planteprodukter.

(131) De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør være direkte knyttet til de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdomsudbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på markederne.

(132) Der bør fastlægges særlige interventionsforanstaltninger for at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser. Sådanne foranstaltninger bør defineres.

(133) For at kunne reagere effektivt mod truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller –fald på markeder inden for eller uden for EU eller andre faktorer, der påvirker priserne, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om de nødvendige foranstaltninger for den pågældende sektor, herunder om nødvendigt foranstaltninger til udvidelse eller ændring af andre foranstaltningers anvendelsesområde, varighed eller andre aspekter i denne forordning eller til suspendering af importtolden helt eller delvis for visse mængder og/eller perioder.

(134) Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger til at løse særlige problemer.

(135) Virksomheder, medlemsstaterne og/eller tredjelande kan pålægges at fremsende meddelelser om anvendelse af denne forordning, at kontrollere, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, at sikre gennemskuelighed på markedet og at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, at kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger samt gennemføre internationale aftaler, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler. For at sikre en harmoniseret, strømlinet og enkel strategi bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage alle nødvendige foranstaltninger om meddelelser. Den bør i den forbindelse tages hensyn til databehovene og samspillet mellem mulige datakilder.

(136)             For at gøre disse meddelelser hurtige, effektive, nøjagtige og omkostningseffektive bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om art og type af oplysninger, der skal meddeles, meddelelsesmåder,        regler for adgangsret til de tilgængelige oplysninger eller informationssystemer og vilkår for og metoder til offentliggørelse af oplysninger.

(137) EU‑lovgivning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, især Europa‑Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger finder anvendelse.

(138) Midler bør overføres fra reserven for krise inden for landbrugssektoren i henhold til betingelserne og proceduren omhandlet i stk. 14, i den interinstitutionelle aftale mellem Europa‑Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[18], og det bør præciseres, at denne forordning anvendes som basisretsakt.

(139) For at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage visse retsakter, jf. traktatens artikel 290, om nødvendige foranstaltninger, især om beskyttelse af virksomheders rettigheder og berettigede forventninger.

(140) Hasteprocedurer bør kun anvendes i særlige tilfælde, hvor dette måtte vise sig at være nødvendigt for at kunne reagere effektivt mod truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser. Ved valg af en hasteprocedure bør valget begrundes, ligesom det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der bør gøres brug af en sådan hasteprocedure.

(141) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen have gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelse[19].

(142) Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning, når sådanne retsakter vedrører den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 182/2011. Rådgivningsproceduren bør derimod anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning i forbindelse med konkurrence, under forudsætning af at rådgivningsproceduren anvendes til vedtagelse af retsakter til gennemførelse af konkurrencelovgivning i almindelighed.

(143) Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, i behørigt begrundede hastende tilfælde med henblik på vedtagelse, ændring eller ophævelse af EU‑sikkerhedsforanstaltninger, suspendering af anvendelsen af proceduren for passiv eller aktiv forædling som reaktion på markedssituationen samt løsning af specifikke problemer i akutte situationer, hvis der er behov for øjeblikkeligt indgreb for at håndtere problemerne.

(144) Med hensyn til visse foranstaltninger i denne forordning, der kræver hurtig handling, eller som består i, at der blot anvendes almindelige bestemmelser i specifikke situationer uden udøvelse af skøn, bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(145) Kommissionen bør endvidere have beføjelse til at udføre visse administrations- eller forvaltningsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

(146) I henhold til forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] udløber markedsforvaltningsforanstaltningerne, bl.a. for mælke‑ og sukkerkvoter og andre sukkerforanstaltninger, restriktionerne for at plante vinstokke samt visse typer statsstøtte, for en række sektorer inden for rimelig frist efter denne forordnings ikrafttræden. Efter ophævelsen af forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] bør de relevante bestemmelser fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber.

(147) For at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør Kommissionen gives beføjelse til at træffe overgangsforanstaltninger.

(148) Rådets forordning (EF) Nr. 1601/96 af 30. juli 1996 om fastsættelse af producentstøtten for humle for 1995-høsten[20] er en midlertidig foranstaltning, og ophæves som følge deraf. Rådets forordning (EF) nr. 1037/2001 af 22. maj 2001 om tilladelse til udbud eller afsætning til direkte konsum af visse indførte vine, som eventuelt har været underkastet andre ønologiske fremgangsmåder end de i forordning (EF) nr. 1493/1999[21] omhandlede, er blevet afløst af bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin indgået ved Rådets afgørelse af 20. december 2005[22] og ophæves dermed. Af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør forordning (EF) nr. 1601/96 og forordning (EF) nr. 1037/2001 ophæves.

(149) Med hensyn til aftaleforhold i sektoren for mælk og mejeriprodukter er foranstaltningerne fastsat ved denne forordning berettigede i den nuværende økonomiske situation på markedet for mejeriprodukter og forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes længe nok (både før og efter afskaffelsen af mælkekvoter) til, at deres virkning kan slå fuldt igennem. Fordi de er vidtrækkende, bør de kun være midlertidige og tages op til revision. Kommissionen bør vedtage rapporter om markedsudviklingen for mælk, der bl.a. vedrører tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, og som skal indsendes senest den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

INDHOLDSFORTEGNELSE

BEGRUNDELSE......................................................................................................................... 1

1........... BAGGRUND FOR FORSLAGET................................................................................ 1

2........... RESULTATER AF HØRINGEN AF DE INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE   3

3........... FORSLAGETS JURIDISKE INDHOLD...................................................................... 5

4........... BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER..................................................................... 7

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)........................................................................................... 8

DEL I  INDLEDENDE BESTEMMELSER............................................................................... 37

DEL II  DET INDRE MARKED................................................................................................ 41

AFSNIT I  MARKEDSINTERVENTION................................................................................. 41

KAPITEL I  Offentlig intervention og støtte til privat oplagring..................................................... 41

Afdeling 1  Almindelige bestemmelser om offentlig intervention og støtte til offentlig oplagring........ 41

Afdeling 2  Offentlig intervention.................................................................................................. 42

Afdeling 3  Støtte til privat oplagring............................................................................................ 45

Afdeling 4  Almindelige bestemmelser for offentlig intervention og støtte til offentlig oplagring......... 46

KAPITEL II  Støtteordninger...................................................................................................... 50

Afdeling 1  Ordninger med henblik på at forbedre adgangen til fødevarer...................................... 50

Underafdeling 1  Skolefrugtordning.............................................................................................. 50

Underafdeling 2  Skolemælksordning........................................................................................... 52

Afdeling 2  Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren................................................................... 54

Afdeling 3  Støtte til frugt og grøntsager....................................................................................... 55

Afdeling 4  Støtteprogrammer for vinsektoren.............................................................................. 62

Underafdeling 1  Generelle bestemmelser og støtteberettigede foranstaltninger.............................. 62

Underafdeling 2  Specifikke støtteforanstaltninger........................................................................ 64

Underafdeling 3  Procedurebestemmelser.................................................................................... 68

Afdeling 5  Støtte i biavlssektoren................................................................................................ 69

AFSNIT II  REGLER FOR AFSÆTNING OG PRODUCENTORGANISATIONER.............. 71

KAPITEL I  Afsætningsregler..................................................................................................... 71

Afdeling 1  Handelsnormer.......................................................................................................... 71

Underafdeling 1  Indledende bestemmelser.................................................................................. 71

Underafdeling 2  den generelle handelsnorm................................................................................. 71

Underafdeling 3   Sektor- eller produktspecifikke handelsnormer................................................. 72

Underafdeling 4   Handelsnormer i forbindelse med import og eksport.......................................... 78

Underafdeling 5  Almindelige bestemmelser................................................................................. 79

Afdeling 2  Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren    80

Underafdeling 1  Indledende bestemmelser.................................................................................. 80

Underafdeling 2  Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser............................................ 80

Underafdeling 3  Traditionelle benævnelser.................................................................................. 89

Afdeling 3  Mærkning og præsentation i vinsektoren.................................................................... 92

KAPITEL II  SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER.................... 96

Afdeling 1  Sukker...................................................................................................................... 96

Afdeling 2  Vin............................................................................................................................ 96

Afdeling 3  Mælk og mejeriprodukter.......................................................................................... 98

KAPITEL III  Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer............................................................................................................... 100

Afdeling 1  Definition og anerkendelse....................................................................................... 100

Afdeling 2  Udvidelse af regler og obligatoriske bidrag............................................................... 103

Afdeling 3  Tilpasning af udbud.................................................................................................. 105

Afdeling 4  Procedureregler....................................................................................................... 106

DEL III  SAMHANDELEN MED TREDJELANDE................................................................ 108

KAPITEL I Import- og eksportlicenser..................................................................................... 108

KAPITEL II  Importtold........................................................................................................... 110

Kapitel III  Forvaltning af toldkontingenter og særlig behandling ved import til tredjelande........... 112

Kapitel IV  Særlige importbestemmelser for visse produkter...................................................... 114

Kapitel V  Beskyttelse og aktiv forædling.................................................................................. 115

Kapitel VI  Eksportrestitutioner................................................................................................. 117

Kapitel VII  Passiv forædling..................................................................................................... 121

DEL IV  KONKURRENCEREGLER...................................................................................... 123

KAPITEL I  Regler for virksomhederne.................................................................................... 123

KAPITEL II   Statsstøtteregler.................................................................................................. 126

DEL V  GENERELLE BESTEMMELSER............................................................................... 130

KAPITEL I  Ekstraordinære foranstaltninger............................................................................. 130

Afdeling 1  markedsforstyrrelser................................................................................................ 130

Afdeling 2  markedsstøtteforanstaltninger for dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risici for folke‑, dyre‑ eller plantesundheden................................................................................................................ 131

Afdeling 3  Specifikke problemer.............................................................................................. 132

KAPITEL II   Meddelelser og indberetning............................................................................... 132

KAPITEL III  Reserve til kriser i landbrugssektoren.................................................................. 134

DEL VI  DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER................................................................................ 135

KAPITEL I  Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser.......................................... 135

KAPITEL II  Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser........................................... 136

BILAG I  LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 2  Del I: Korn.. 139

Del II: Ris................................................................................................................................. 141

Del III: Sukker.......................................................................................................................... 142

Del IV: Tørret foder.................................................................................................................. 142

Del V: Frø................................................................................................................................ 143

Del VI: Humle........................................................................................................................... 144

Del VII: Olivenolie- og spiseoliven............................................................................................. 144

Del VIII: Hør og hamp.............................................................................................................. 144

Del IX: Frugt og grøntsager....................................................................................................... 145

Del X: Forarbejdede frugter og grøntsager................................................................................. 145

Del XI: Bananer........................................................................................................................ 148

Del XII: Vin.............................................................................................................................. 148

Del XIII: Levende træer og andre levende planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster og blade 149

Del XIV: Tobak........................................................................................................................ 149

Del XV: Oksekød..................................................................................................................... 149

Del XVI: Mælk og mejeriprodukter........................................................................................... 150

Del XVII: Svinekød.................................................................................................................. 150

Del XVIII: Fåre- og gedekød.................................................................................................... 151

Del XIX: Æg............................................................................................................................. 151

Del XX: Fjerkrækød................................................................................................................. 152

Del XXI: Landbrugsethanol....................................................................................................... 152

Del XXII: Biavlsprodukter........................................................................................................ 153

Del XXIII: Silkeorme................................................................................................................ 153

Del XXIV: Andre produkter..................................................................................................... 154

BILAG II  DEFINITIONER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1  Del I:  Definitioner vedrørende rissektoren         161

Del II: Definitioner vedrørende humlesektoren............................................................................ 164

Del III: Definitioner vedrørende vinsektoren............................................................................... 164

Del IV: Definitioner vedrørende oksekødssektoren.................................................................... 166

Del V: Definitioner vedrørende mælke‑ og mejerisektoren.......................................................... 166

Del VI: Definitioner vedrørende ægsektoren.............................................................................. 166

Del VII: Definitioner vedrørende fjerkræsektoren....................................................................... 166

Del VIII: Definitioner vedrørende biavlssektoren........................................................................ 168

BILAG III  STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER OMHANDLET I ARTIKEL 7 169

BILAG IV  BUDGET FOR STØTTEPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 41, STK. 1 171

BILAG V  INTERNATIONALE ORGANISATIONER, JF. ARTIKEL 56, STK. 3............... 172

BILAG VI  DEFINITIONER, BETEGNELSER OG VAREBETEGNELER FOR PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 60........................................................................................................................... 173

Del I. Kød fra kreaturer på under tolv måneder......................................................................... 173

I............ Definition.................................................................................................................... 173

II........... Varebetegnelser.......................................................................................................... 173

Del II. Vinavlsprodukter............................................................................................................ 176

Del III. Mælk og mejeriprodukter............................................................................................. 182

Del IV. Mælk til konsum henhørende under KN-kode 0401...................................................... 184

Del V. Produkter fra fjerkræsektoren........................................................................................ 187

Del VI. Smørbare fedtstoffer..................................................................................................... 189

Del VII. Betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester............................. 192

Tillæg til bilag VI (jf. del II)  Vindyrkningszoner......................................................................... 193

BILAG VII  ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OMHANDLET I ARTIKEL 62  Del I Tilsætning, syring og afsyring i visse vindyrkningszoner............................................................................................... 198

Del II Restriktioner................................................................................................................... 201

BILAG VIII  SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 163............................................. 204

FINANSIERINGSOVERSIGT................................................................................................ 220

DEL I INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1 Anvendelsesområde

1.           Ved denne forordning fastsættes der en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, hvorved forstås alle de produkter, der er nævnt i bilag I i TEUF undtagen de fiskerivarer og akvakulturprodukter, der er anført i bilag 1 til forordning (EU) nr. [KOM(2011)416] om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

2.           Landbrugsprodukter som defineret i stk. 1 inddeles i følgende sektorer, der er anført i bilag I:

a)      korn, del I i bilag I

b)      ris, del II i bilag I

c)      sukker, del III i bilag I

d)      tørret foder, del IV i bilag I

e)      frø, del V i bilag I

f)       humle, del VI i bilag I

g)      olivenolie og spiseoliven, del VII i bilag I

h)      hør og hamp, del VIII i bilag I

i)       frugt og grøntsager, del IX i bilag I

j)       forarbejdede frugter og grøntsager, del X i bilag I

k)      bananer, del XI i bilag I

l)       vin, del XII i bilag I

m)     levende planter, del XIII i bilag I

n)      tobak, del XIV i bilag I

o)      oksekød, del XV i bilag I

p)      mælk og mejeriprodukter, del XVI i bilag I

q)      svinekød, del XVII i bilag I

r)       fåre- og gedekød, del XVIII i bilag I

s)       æg, del XIX i bilag I

t)       fjerkrækød, del XX i bilag I

u)      ethanol (ethylalkohol), del XXI i bilag I

v)      biavlsprodukter, del XXII i bilag I

w)     silkeorme, del XXIII i bilag I

x)      andre produkter, del XXIV i bilag I.

Artikel 2 Almindelige bestemmelser for den fælles landbrugspolitik

Forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil, finder anvendelse på foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 3 Definitioner

1.           Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat for visse sektorer i bilag II.

2.           De definitioner, der er fastsat i forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, forordning (EU) nr. […] om fastlæggelse af regler for direkte betalinger til landbrugere i henhold til støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og forordning (EU) nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) finder anvendelse til de formål, som er nødvendige for at gennemføre denne forordning.

3.           For at tage hensyn til de særlige forhold i rissektoren tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende ajourføring af  definitionerne i rissektoren i bilag II, del I.

4.           I denne forordning forstås ved "mindre udviklede regioner" regioner som defineret i artikel i artikel 82, stk. 2, litra a), i forordning (EU) [COM(2011)615] om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 1083/2006[23].

Artikel 4 Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter, når det er nødvendigt på grund af ændringer i den kombinerede nomenklatur, tilpasse produktbeskrivelsen og henvisninger til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur i denne forordning eller andre retsakter vedtaget i henhold til artikel 43 i traktaten. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 5 Omregningssatser for ris

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter:

a)           fastsætte omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin, forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi

b)           træffe alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen af omregningssatserne for ris.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 6 Produktionsår

Der fastsættes følgende produktionsår:

a)           1. januar til 31. december samme år for banansektoren

b)           1. april til 31. marts året efter for:

i)       sektoren for tørret foder

ii)       silkeormesektoren

c)           1. juli til 30. juni året efter for:

i)       kornsektoren

ii)       frøsektoren

iii)      olivenolie- og spiseolivensektoren

iv)      hør- og hampesektoren

v)      sektoren for mælk og mejeriprodukter

d)           1. august til 31. juli året efter for vinsektoren

e)           1. september til 31. august året efter for rissektoren

f)            1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren.

For at tage hensyn til de særlige forhold i frugt- og grøntsagssektoren og i sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at fastsætte produktionsåret for disse produkter.

Artikel 7 Referencepriser

Følgende referencepriser er fastsat:

a)           for kornsektoren 101,31 EUR/t, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

b)           for uafskallet ris 150 EUR/t for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt A, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

c)           for sukker for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt B, gælder for  uemballeret vare, ab fabrik:

i)       for hvidt sukker: 404,4 EUR/t

ii)       for råsukker: 335,2 EUR/t.

d)           for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af klasse R3 i EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, jf. artikel 18, stk. 8

e)           for mejerisektoren:

i)       246,39 EUR/100 kg for smør

ii)       169,80 EUR/100 kg for skummetmælkspulver

f)            for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe, jf. artikel 18, stk. 8:

i)       svinekroppe med en vægt på mindst 60 kg, men under 120 kg: klasse E

ii)       svinekroppe med en vægt på mindst 120 kg, men højst 180 kg: klasse R.

DEL II DET INDRE MARKED

AFSNIT I MARKEDSINTERVENTION

KAPITEL I Offentlig intervention og støtte til privat oplagring

Afdeling 1 Almindelige bestemmelser om offentlig intervention og støtte til offentlig oplagring

Artikel 8 Anvendelsesområde

I dette kapitel fastsættes reglerne for markedsintervention vedrørende:

a)           offentlig intervention, hvor produkterne opkøbes og oplagres af medlemsstaternes myndigheder, indtil de afsættes, og

b)           støtte til privat oplagring af produkter.

Artikel 9 Støtteberettigede produkters oprindelse

For at produkter kan gøres til genstand for opkøb ved offentlig intervention eller være berettiget til støtte til privat oplagring, skal de have oprindelse i EU. Endvidere gælder, at hvis de hidrører fra afgrøder, skal afgrøderne være høstet i EU, og hvis de hidrører fra mælk, skal mælken være produceret i EU.

Afdeling 2 Offentlig intervention

Artikel 10 Produkter der er berettiget til offentlig intervention

Der anvendes offentlig intervention for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling såvel som de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter og/eller gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 18 og 19, er opfyldt:

a)           blød hvede, byg og majs

b)           uafskallet ris

c)           fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50

d)           smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i EU, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

e)           spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i EU, og som har et proteinindhold på mindst 34,0 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof.

Artikel 11 Tidsrum for offentlig intervention

Offentlig intervention finder anvendelse for:

a)           blød hvede, byg og majs fra 1. november til 31. maj

b)           uafskallet ris fra 1. april til 31. juli

c)           oksekød i hele produktionsåret

d)           smør og skummetmælkspulver fra 1. marts til 31. august.

Artikel 12 Indledning og ophør af offentlig intervention

1.           I de perioder, der er nævnt i artikel 11:

a)      foretages offentlig intervention for blød hvede, smør og skummetmælkspulver

b)      indledes offentlig intervention ved gennemførelsesretsakter af Kommissionen for byg, majs og uafskallet ris (herunder visse typer af uafskallet ris), hvis markedssituationen kræver det. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

c)      indledes offentlig intervention for oksekød af Kommissionen ved andre gennemførelsesretsakter, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe, jf. artikel 18, stk. 8, falder til under 1 560 EUR/t i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en i artikel 19, litra a), fastsat repræsentativ periode.

2.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter afslutte den offentlige intervention for  oksekød, hvis betingelserne i stk. 1, litra c), ikke længere er opfyldt i den i artikel 19, litra a), repræsentative periode.

Artikel 13 Opkøb til en fast pris eller ved licitation

1.           Når offentlig intervention er åben i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a), gennemføres opkøb til en fast pris inden for følgende grænser pr. periode nævnt i artikel 11:

a)      3 mio. tons blød hvede

b)      30 000 tons smør

c)      109 000 tons skummetmælkspulver.

2.           Når offentlig intervention er åben i henhold til artikel 12, stk. 1, foretages opkøb ved licitation for at fastsætte maksimumsopkøbsprisen:

a)      for blød hvede, smør og skummetmælkspulver ud over de grænseværdier, der er fastsat i stk. 1,

b)      for byg, majs, uafskallet ris og oksekød.

Under særlige og behørigt begrundede omstændigheder kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter begrænse licitationerne til en medlemsstat eller bestemte områder i en medlemsstat eller, på grundlag af artikel 14, stk. 2, fastsætte opkøbspriser og offentlige interventionsmængder for hver medlemsstat eller for hvert område i en medlemsstat på grundlag af de noterede gennemsnitlige markedspriser. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 14 Prisen ved offentlig intervention

1.           Ved offentlig interventionspris forstås:

a)      den pris, som produkter opkøbes til ved offentlig intervention, når det sker til en fast pris, eller

b)      den maksimumspris, som produkter, der er berettiget til offentlig intervention, kan opkøbes til, når det sker ved licitation

2.           Den offentlige interventionspris er:

a)      for hvede, byg, majs, uafskallet ris og skummetmælkspulver lig med de referencepriser, der er fastsat i artikel 7, ved opkøb til en fast pris og må ikke overstige de respektive referencepriser ved opkøb gennem licitation

b)      for smør lig med 90 % af den referencepris, der er fastsat i artikel 7, ved opkøb til en fast pris, og må ikke overstige 90 % af referenceprisen ved opkøb gennem licitation

c)      for oksekød må prisen i artikel 12, stk. 1, litra c), ikke overskrides.

3.           De i stk. 1 og 2 omhandlede offentlige interventionspriser gælder med forbehold af prisstigninger eller -nedsættelser af kvalitetsmæssige årsager for blød hvede, byg, majs og afskallet ris. For at sikre at produktionen udvikler sig mod bestemte typer uafskallet ris, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at forhøje og nedsætte interventionsprisen.

Artikel 15 Almindelige principper for afsætning ved offentlig intervention

Produkter opkøbt ved offentlig intervention afsættes på en sådan måde:

a)           at enhver forstyrrelse af markedet undgås

b)           at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, og

c)           det er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218.

Afsætning af produkter kan ske ved at gøre dem tilgængelige for ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i EU, jf. forordning (EU) nr. […], hvis ordningen indeholder bestemmelse herom. Regnskabsværdien af disse produkter er i så fald lig med niveauet for den relevante faste offentlige interventionspris, som er omhandlet i artikel 14, stk. 2.

Afdeling 3 Støtte til privat oplagring

Artikel 16 Støtteberettigede produkter

Der kan ydes støtte til privat oplagring for følgende produkter, forudsat at betingelserne i denne afdeling og de krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter og/eller gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 17 til 19:

a)           hvidt sukker

b)           olivenolie

c)           spindhør

d)           fersk eller kølet kød af voksent kvæg

e)           smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk

f)            skummetmælkspulver, der er fremstillet af komælk

g)           svinekød

h)           fåre- og gedekød.

Artikel 17

Betingelser for ydelse af støtte

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160, når det er nødvendigt for at sikre gennemsigtigheden på markedet og fastlægge betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for de produkter, der er nævnt i artikel 16, under hensyn til de noterede gennemsnitlige markedspriser og referencepriser for de pågældende produkter eller behovet for at reagere på en særlig vanskelig markedssituation eller den økonomiske udvikling inden for sektoren i en eller flere medlemsstater.

2.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter beslutte, om der skal ydes støtte til privat oplagring af de produkter, der er nævnt i artikel 16, under hensyntagen til betingelserne i stk. 1 i denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

3.           Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter den støtte til privat oplagring, der er fastsat i artikel 16, på forhånd eller ved licitation. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

4.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter begrænse støtten til privat oplagring eller fastsætte støtten til privat oplagring for hver medlemsstat eller for hvert område i en medlemsstat på grundlag af de noterede gennemsnitlige markedspriser. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 4 Almindelige bestemmelser for offentlig intervention og støtte til offentlig oplagring

Artikel 18 Delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2 til 9 i denne artikel.

2.           Under hensyntagen til de særlige forhold i de forskellige sektorer kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte de krav og betingelser, som produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention og oplagret i henhold til ordningen for støtte til privat oplagring, skal opfylde ud over kravene i denne forordning. Formålet med sådanne krav og betingelser er at sikre, at de produkter, der opkøbes og oplagres, er støtteberettigede og har den fornødne kvalitet for så vidt angår kvalitetsgrupper, kvalitetsklasser, kategorier, mængder, emballering, mærkning, maksimumsalder, holdbarhed og det produktstadium, som den offentlige interventionspris og støtten til privat oplagring gælder for.

3.           Under hensyntagen til de særlige forhold i korn- og rissektoren kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte prisforhøjelser eller -nedsættelser af kvalitetsmæssige årsager, jf. artikel 14, stk. 3, både i forbindelse med opkøb og salg af hvede, byg, majs og uafskallet ris.

4.           Under hensyntagen til de særlige forhold i oksekødssektoren kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage regler for betalingsorganernes forpligtelse til at lade alt det opkøbte oksekød udbene efter overtagelsen og inden oplagringen.

5.           Under hensyntagen til at de forskellige forhold, der gør sig gældende i EU med hensyn til oplagring af produkter opkøbt ved intervention, og for at sikre aktører passende adgang til offentlig intervention fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter:

a)      de krav, som interventionsoplagringssteder skal opfylde for de produkter, der opkøbes i henhold til interventionsordningen, regler for minimumslagerkapacitet for oplagringssteder og tekniske krav med hensyn til opbevaring af produkter, der er overtaget i god stand, og sådanne produkters afsætning ved oplagringsperiodens udløb

b)      regler for salg af små mængder, der fortsat er oplagret i medlemsstaterne, og som skal afsættes under medlemsstaternes ansvar efter samme procedurer, som EU anvender, samt regler for direkte salg af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet

c)      regler for oplagring af produkter i og uden for den medlemsstat, som har ansvar for dem og for behandlingen af sådanne produkter, hvad angår told og andre beløb, der ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

6.           For at sikre at støtte til privat oplagring har den ønskede virkning for markedet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter:

a)      vedtage foranstaltninger til at nedsætte støtten, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde

b)      fastsætte betingelserne for ydelse af forskud.

7.           Under hensyntagen til de rettigheder og forpligtelser, som aktører, der deltager i offentlig intervention eller privat oplagring, har, kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte regler for:

a)      anvendelse af licitationer, der sikrer, at alle aktører har lige adgang til produkterne og behandles ens

b)      erhvervsdrivendes støtteberettigelse

c)      forpligtelsen til at stille sikkerhed som garanti for, at de erhvervsdrivende opfylder deres forpligtelser.

8.           Under hensyntagen til behovet for at standardisere de forskellige produkters præsentation, så markedet bliver mere gennemsigtigt, prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltninger i form af offentlig intervention og støtte til privat oplagring, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter om EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe for følgende sektorer:

a)      oksekød

b)      svinekød

c)      fåre- og gedekød.

9.           For at sikre at klassificeringen af slagtekroppe er nøjagtig og pålidelig, kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte, at gennemgangen af anvendelsen af handelsklasseskemaet i medlemsstaterne skal forestås af en EU-kontrolkomité sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne. Disse bestemmelser kan fastsætte, at EU afholder udgifterne til aktiviteter forbundet med gennemgangen.

Artikel 19 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de foranstaltninger, der er nødvendige for at opnå en ensartet anvendelse i EU af dette kapitel. Sådanne regler kan bl.a. vedrøre:

a)           repræsentative perioder, markeder og markedspriser, der er nødvendige for anvendelse af dette kapitel

b)           procedurer og betingelser for levering af de produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, transportomkostninger, som den bydende skal afholde, betalingsorganernes overtagelse og betaling af produkterne

c)           diverse processer i forbindelse med udbening for oksekødssektoren

d)           tilladelse til oplagring uden for den medlemsstat, hvor produkterne er blevet opkøbt og oplagret

e)           betingelser for salg eller anden afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, bl.a. for så vidt angår salgspriser, udlagringsbetingelser og de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination, herunder procedurer vedrørende produkter der er gjort tilgængelige for anvendelse i ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i EU, herunder overførsel mellem medlemsstaterne

f)            indgåelse af kontrakter mellem medlemsstatens kompetente myndighed og ansøgerne samt kontraktens indhold

g)           indlagring, oplagring og udlagring af produkter i forbindelse med privat oplagring

h)           den private oplagrings varighed og betingelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne

i)            betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes

j)            regler for de procedurer, der skal følges ved opkøb til en fast pris eller ved ydelse af støtte til privat oplagring til en fast pris

k)           anvendelse af licitation både ved offentlig intervention og privat oplagring, især hvad angår:

i)       afgivelse af tilbud eller bud og minimumsmængden pr. ansøgning eller bud, og

ii)       udvælgelse af tilbud, der sikrer, at man foretrækker de bud, der er mest favorable for EU, samtidig med at det tillades, at der ikke nødvendigvis gives afslag.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 20 Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at:

a)           overholde de interventionsbegrænsninger, som er fastsat i artikel 13, stk. 1, og

b)           anvende licitationsproceduren i artikel 13, stk. 2, for de mængder hvede, smør og skummetmælkspulver, der overskrider de mængder, der er fastsat i artikel 13, stk. 1.

KAPITEL II Støtteordninger

Afdeling 1 Ordninger med henblik på at forbedre adgangen til fødevarer

Underafdeling 1 Skolefrugtordning

Artikel 21 Støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn

1.           På betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 22 og 23, ydes der EU-støtte til:

a)      uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i uddannelsesinstitutioner, herunder børnehaver og børnehaveklasser, andre førskoleinstitutioner og skoler på primær- og sekundærtrinnet, og

b)      visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, reklame, kontrol, evaluering og ledsageforanstaltninger.

2.           Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først på nationalt eller regionalt plan en strategi for ordningens gennemførelse. De træffer også de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv.

3.           Ved fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger. Listen må dog ikke omfatte produkter, der er udelukket ved de foranstaltninger, Kommissionen har vedtaget ved delegerede retsakter i henhold til artikel 22, stk. 2, litra a). Medlemsstaterne udvælger deres produkter på grundlag af objektive kriterier, der kan omfatte årstid, tilgængelighed eller miljøhensyn. I den forbindelse kan medlemsstaterne give fortrinsret til produkter, der har oprindelse i EU.

4.           EU-støtten omhandlet i stk. 1 må hverken:

a)      overstige 150 mio. EUR pr. skoleår, eller

b)      overstige 75 % af uddelingsomkostningerne og dermed forbundne omkostninger omhandlet i stk. 1 eller 90 % af sådanne omkostninger i mindre udviklede regioner og i regionerne i den yderste periferi omhandlet i traktatens artikel 349, eller

c)      dække andre omkostninger end uddelingsomkostninger og dermed forbundne omkostninger omhandlet i stk. 1.

5.           EU-støtten omhandlet i stk. 1 må ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori der indgår frugt. Hvis en medlemsstat allerede har indført en ordning, der vil være berettiget til EU-støtte i medfør af denne artikel, og denne medlemsstat har til hensigt at udvide den eller gøre den mere effektiv, bl.a. hvad angår ordningens målgruppe eller varighed eller støtteberettigede produkter, kan der dog ydes EU-støtte, forudsat at de maksimale satser i stk. 4, litra b), overholdes for så vidt angår forholdet mellem EU-støtten og det samlede nationale bidrag. I dette tilfælde anfører medlemsstaten i sin gennemførelsesstrategi, hvorledes den har til hensigt at udvide sin ordning eller gøre den mere effektiv.

7.           Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte i henhold til artikel 152.

8.           EU's skolefrugtordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugtordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen.

9.           EU kan i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik også finansiere informations-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skolefrugtordningen, herunder foranstaltninger til skærpelse af offentlighedens opmærksomhed om ordningen og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed.

Artikel 22 Delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2 til 4 i denne artikel.

2.           For at børn skal få sundere kostvaner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage regler for:

a)      produkter, der er udelukket fra ordningen på baggrund af ernæringsmæssige aspekter

b)      ordningens målgruppe

c)      de nationale eller regionale strategier, som medlemsstaterne skal opstille for at kunne omfattes af støtten, herunder ledsageforanstaltninger

d)      godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere.

3.           For at sikre at EU's midler anvendes effektivt og målrettet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage regler for:

a)      objektive kriterier for tildeling af støtte mellem medlemsstaterne, vejledende fordeling af støtte mellem medlemsstaterne og metoden til omfordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne ansøgninger

b)      de støtteberettigede udgifter, herunder muligheden for at fastsætte et samlet loft for sådanne udgifter

c)      overvågning og evaluering.

4.           For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter kræve, at medlemsstater, der deltager i ordningen, skal informere om, at EU yder støtte til ordningen.

Artikel 23 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe alle nødvendige foranstaltninger vedrørende denne underafdeling, bl.a. hvad angår:

a)           endelig støttetildeling mellem medlemsstater, der deltager i ordningen, inden for de disponible bevillinger på budgettet

b)           støtteansøgninger og -betalinger

c)           offentliggørelsesmetoder og netværksforanstaltninger i forbindelse med ordningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Underafdeling 2 Skolemælksordning

Artikel 24 Uddeling af mejeriprodukter til børn

1.           EU-støtte ydes til uddeling af visse produkter fra sektoren for mælk og mejeriprodukter til børn i uddannelsesinstitutioner 

2.           Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først, på nationalt eller regionalt plan, en strategi for dens gennemførelse

3.           Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte i henhold til artikel 152.

4.           Foranstaltninger til fastsættelse af EU-støtten til al mælk træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.

5.           EU-støtten som fastsat i stk. 1 ydes for en mængde på højst 0,25 l mælkeækvivalent pr. barn pr. undervisningsdag.

Artikel 25 Delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2 til 4 i denne artikel.

2.           Under hensyn til udviklingen i forbrugsmønstret for mejeriprodukter og innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter og under hensyn til ernæringsmæssige aspekter fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter, hvilke produkter, der er støtteberettiget under ordningen, og fastsætter regler for de nationale og regionale strategier, som medlemsstaterne skal udarbejde for at kunne modtage støtte, og ordningens målgruppe.

3.           For at sikre at støttemodtagerne og -ansøgerne er berettiget til støtten, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter betingelserne for ydelse af støtte.

For at sikre at ansøgerne overholder deres forpligtelser, vedtager Kommissionen ved delegerede retsakter foranstaltninger vedrørende stillelse af en sikkerhed som garanti for gennemførelsen i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

4.           For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen kan Kommissionen ved delegerede retsakter kræve, at uddannelsesinstitutioner informerer om, at EU yder støtte til ordningen.

Artikel 26 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe alle nødvendige foranstaltninger vedrørende bl.a.:

a)           procedurer til sikring af, at den maksimale støtteberettigede mængde ikke overskrides

b)           godkendelse af ansøgere, støtteansøgninger og betalinger

c)           metoder til offentliggørelse af ordningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 2 Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Artikel 27 Støtte til erhvervsorganisationer

1.           EU finansierer treårige arbejdsprogrammer, der skal udfærdiges af erhvervsorganisationer som fastlagt i artikel 109 på ét eller flere af følgende områder:

a)      miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning

b)      kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

c)      foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale forvaltningers tilsyn

2.           EU's finansiering af arbejdsprogrammerne i stk. 1, udgør:

a)      11 098 000 EUR om året til Grækenland

b)      576 000 EUR om året til Frankrig og

c)      35 991 000 EUR om året til Italien.

3.           EU-finansieringen af arbejdsprogrammerne omhandlet i stk. 1 svarer højst til de beløb, som tilbageholdes af medlemsstaterne. Finansieringen af de støtteberettigede omkostninger udgør:

a)      75 % for aktiviteter inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra a)

b)      75 % for investeringer i anlægsaktiver og 50 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra b)

c)      75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikke-producerende medlemsstater af godkendte erhvervsorganisationer fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder.

Medlemsstaterne sørger for supplerende finansiering op til 50 % af de omkostninger, der ikke dækkes af EU-finansieringen.

Artikel 28 Delegerede beføjelser

1.           For at sikre at formålene med støtten som omhandlet i artikel 114, som er at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven, opfyldes, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende:

a)      betingelser for godkendelse af erhvervsorganisationer med henblik på at nå støtteordningens mål, suspension eller tilbagetrækning af sådan godkendelse

b)      EU-finansieringsberettigede foranstaltninger

c)      EU-finansiering af specifikke foranstaltninger

d)      aktiviteter og udgifter, der ikke er EU-finansieringsberettigede

e)      udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

2.           For at sikre at aktørerne opfylder deres forpligtelser, tillægges Kommissionen beføjelser til ved delegerede retsakter i henhold til artikel 160 at kunne kræve, at der stilles en sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

Artikel 29 Gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe foranstaltninger vedrørende:

a)           gennemførelse af arbejdsprogrammer og ændringer til sådanne programmer

b)           udbetaling af støtte, herunder forskudsbetalinger.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 3 Støtte til frugt og grøntsager

Artikel 30 Driftsfonde

1.           Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer kan oprette en driftsfond. Fonden finansieres af:

a)      finansielle bidrag fra medlemmerne eller producentorganisationen selv

b)      EU-tilskud, der kan ydes til producentorganisationer efter de nærmere bestemmelser og betingelser i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 35 og 36.

2.           Driftsfonde må kun anvendes til finansiering af driftsprogrammer, der har været fremlagt for medlemsstaterne og godkendt af disse.

Artikel 31 Driftsprogrammer

1.           Driftsprogrammerne i frugt- og grøntsagssektoren skal have mindst to af de mål, der er nævnt i artikel 106, litra c), eller følgende mål:

a)      produktionsplanlægning

b)      forbedring af produktkvalitet

c)      forøgelse af produkters handelsværdi

d)      iværksættelse af salgsfremmende foranstaltninger for både friske og forarbejdede produkter

e)      fremme af miljøforanstaltninger og miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologisk landbrug

f)       kriseforebyggelse og -styring.

Driftsprogrammerne skal forelægges medlemsstaterne til godkendelse.

2.           Kriseforebyggelse og -styring omhandlet i stk. 1, litra f), går ud på at undgå og håndtere kriser på frugt- og grøntsagsmarkederne og omfatter i denne sammenhæng:

a)      tilbagekøb fra markedet

b)      grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager

c)      salgsfremstød og kommunikation

d)      uddannelsesforanstaltninger

e)      høstforsikring

f)       støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige forsikringsfonde.

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, herunder tilbagebetaling af hovedstol og renter, jf. tredje afsnit, må højst tegne sig for en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet.

For at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan producentorganisationer optage lån på kommercielle vilkår. I så fald kan tilbagebetalingen af hovedstolen og renterne på disse lån indgå i driftsprogrammet og således være berettiget til finansiel støtte fra EU i henhold til artikel 32. Enhver specifik foranstaltning som led i kriseforebyggelse og krisestyring finansieres enten via sådanne lån eller direkte, men ikke på begge måder.

3.           Medlemsstaterne sikrer:

a)      at driftsprogrammerne omfatter to eller flere miljøforanstaltninger, eller

b)      at mindst 10 % af udgifterne under driftsprogrammerne omfatter miljøforanstaltninger.

Miljøforanstaltninger skal opfylde de krav, som gælder for betalinger for miljøvenligt landbrug, jf. artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

Hvis mindst 80 % af de producenter, som er tilsluttet en producentorganisation, er omfattet af et eller flere identiske tilsagn som led i miljøvenligt landbrug i henhold til artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), regnes hvert af disse tilsagn som en miljøforanstaltning, jf. første afsnit, litra a).

Støtten til de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, dækker de ekstraomkostninger og det indkomsttab, der følger af denne foranstaltning.

4.           Medlemsstaterne sikrer, at investeringer, der øger miljøbelastningen, kun er tilladt, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til at beskytte miljøet mod belastningen.

Artikel 32 Finansiel bistand fra EU

1.           Den finansielle støtte fra EU er lig med de finansielle bidrag i artikel 30, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, men begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt.

2.           Den finansielle støtte fra EU kan højst udgøre 4,1 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion.

Denne procentdel kan dog forhøjes til 4,6 % af værdien af den afsatte produktion, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger.

3.           Efter anmodning fra en producentorganisation kan den procentsats på 50 %, som er nævnt i stk. 1, forhøjes til 60 % for et driftsprogram eller en del af et driftsprogram, såfremt det opfylder mindst én af følgende betingelser:

a)      det forelægges af flere EU-producentorganisationer, der udøver deres virksomhed i forskellige medlemsstater, for tværnationale foranstaltninger

b)      det forelægges af én eller flere producentorganisationer for foranstaltninger, der skal gennemføres af en branche

c)      det vedrører kun særlig støtte til produktion af økologiske produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 834/2007[24]

d)      det er det første, der forelægges af en anerkendt producentorganisation, som er lagt sammen med en anden anerkendt producentorganisation

e)      det er det første, der forelægges af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer

f)       det forelægges af producentorganisationer i medlemsstater, hvor producentorganisationerne afsætter under 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen

g)      det forelægges af en producentorganisation i en af regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten

h)      det omfatter kun specifik støtte til foranstaltninger, der fremmer børns forbrug af frugt og grøntsager i uddannelsesinstitutioner.

4.           Den procentsats på 50 %, der er nævnt i stk. 1, forhøjes til 100 % ved tilbagekøb fra markedet af frugt og grøntsager, der ikke må overstige 5 % af hver producentorganisations afsatte produktionsmængde, og som afhændes:

a)      ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der har medlemsstaternes godkendelse til at tage sig af personer, som i henhold til deres lands lovgivning har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold

b)      ved gratis uddeling til fængsler, skoler og offentlige uddannelsesinstitutioner og feriekolonier, hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger, så disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber.

Artikel 33 National finansiel bistand

1.           I de områder af medlemsstaterne, hvor producenterne i sektoren for frugt og grøntsager kun er organiseret i ringe grad, kan Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 163, stk. 2, ved gennemførelsesretsakter og efter behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaterne give medlemsstaterne tilladelse til at yde producentorganisationerne en national finansiel støtte, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra a). Denne støtte lægges til driftsfonden.

2.           I de områder af medlemsstater, hvor under 15 % af frugt- og grøntsagsproduktionens værdi afsættes gennem producentorganisationer, foreninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger, der er nævnt i artikel 28 i forordning (EU) nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), og hvor frugt- og grøntsagsproduktionen udgør mindst 15 % af den samlede landbrugsproduktion, kan den nationale finansielle støtte, der er nævnt i stk. 1, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat refunderes af EU. Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter beslutning om refusionen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 34 Nationale regler og national strategi for driftsprogrammer

1.           Medlemsstaterne fastsætter nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 31, stk. 3. Ifølge disse regler skal sådanne foranstaltninger opfylde de relevante krav i forordning (EU) nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), særligt kravene i forordningens artikel 6 om sammenhæng.

Medlemsstaterne sender udkastet til disse regler til Kommissionen, som ved gennemførelsesretsakter kan kræve det ændret inden for tre måneder, hvis den konstaterer, at udkastet ikke bidrager til at forfølge de mål, der er opstillet i traktatens artikel 191 og i EU's syvende miljøhandlingsprogram. Investeringer på individuelle bedrifter, der støttes af driftsprogrammer, skal også overholde disse mål.

2.           Hver medlemsstat udarbejder en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. En sådan strategi skal omfatte følgende:

a)      en analyse af situationen med hensyn til styrker og svagheder og udviklingspotentiale

b)      en begrundelse for de valgte prioriteter

c)      driftsprogrammers og instrumenters mål samt resultatindikatorer

d)      vurdering af driftsprogrammer

e)      producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.

Den nationale strategi skal også omfatte de nationale regler, jf. stk. 1.

3.           Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på medlemsstater, som ikke har nogen anerkendte producentorganisationer.

Artikel 35 Delegerede beføjelser

For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentsammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om regler for:

a)           driftsfonde og driftsprogrammer hvad angår:

i)       overslag over, finansiering og anvendelse af driftsfonde

ii)       indhold, varighed, godkendelse og ændring af driftsprogrammer

iii)      støtteberettigelse for så vidt angår foranstaltninger, aktioner eller udgifter under driftsprogrammer og de supplerende nationale regler herfor

iv)      forholdet mellem driftsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter

v)      producentorganisationers driftsprogrammer

b)           struktur og indhold for så vidt angår nationale regler og national strategier

c)           finansiel bistand fra EU hvad angår:

i)       grundlaget for beregning af den finansielle bistand fra EU, herunder værdien af producentsammenslutningers afsatte produktion

ii)       referenceperioder for støtteberegning

iii)      beskæring af rettighederne til finansiel bistand i tilfælde af for sen indgivelse af støtteansøgninger

iv)      forskudsbetalinger såvel som stillelse og fortabelse af sikkerhed i tilfælde af forskudsbetalinger

d)           kriseforebyggelses- og styringforanstaltninger hvad angår:

i)       udvælgelse af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

ii)       definition af tilbagekøb fra markedet

iii)      tilbagekøbte produkters anvendelsesformål

iv)      maksimumsstøtte i forbindelse med tilbagekøb fra markedet

v)      forhåndsmeddelelse i tilfælde af tilbagekøb fra markedet

vi)      beregning af den afsatte produktionsmængde i tilfælde af tilbagekøb

vii)     anbringelse af EU-symbolet på emballager med produkter til gratis uddeling

viii)    betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

ix)      definition af grøn høst og undladt høst

x)      betingelser for anvendelse af grøn høst og undladt høst

xi)      formål med høstforsikring

xii)     definition af ugunstige vejrforhold

xiii)    betingelser for støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

e)           national finansiel bistand hvad angår:

i)       producenters organiseringsgrad

ii)       ændring af driftsprogrammer

iii)      beskæring af rettighederne til finansiel bistand i tilfælde af for sen indgivelse af ansøgninger om finansiel bistand

iv)      stillelse, frigivelse og fortabelse af sikkerhed i tilfælde af forskudsbetalinger

v)      maksimal national finansiel støtte, der kan refunderes af EU.

Artikel 36 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage foranstaltninger vedrørende:

a)           forvaltning af driftsfonde

b)           operationelle programmers format

c)           støtteansøgninger og -betalinger, herunder forskuds- og delbetalinger

d)           lån til finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

e)           overholdelse af handelsnormer i tilfælde af tilbagekøb

f)            transport- sorterings- og emballeringsomkostninger i tilfælde af gratis uddeling

g)           salgsfremme-, kommunikations- og uddannelsesforanstaltninger i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring

h)           forvaltning af høstforsikringsforanstaltninger

i)            bestemmelser for statsstøtte til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

j)            tilladelse til at yde national finansiel bistand

k)           ansøgning om og udbetaling af national finansiel bistand

l)            refusion af national finansiel bistand.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 4 Støtteprogrammer for vinsektoren

Underafdeling 1 Generelle bestemmelser og støtteberettigede foranstaltninger

Artikel 37 Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for tildeling af EU-midler til medlemsstaterne og for medlemsstaternes anvendelse af sådanne midler under femårige nationale støtteprogrammer (herefter "støtteprogrammer") til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren.

Artikel 38 Overensstemmelse og sammenhæng

1.           Støtteprogrammer skal være forenelige med EU-retten og i overensstemmelse med EU's aktiviteter, politikker og prioriteter.

2.           Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammer og sikrer, at de er indbyrdes overensstemmende og udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af at undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.

3.           Der ydes ikke støtte til:

a)      forskningsprojekter og foranstaltninger til støtte for forskningsprojekter, jf. dog artikel 43, stk. 3, litra d) og e)

b)      foranstaltninger i medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikter, jf. forordning (EU) nr. […] om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL).

Artikel 39 Forelæggelse af støtteprogrammer

1.           Alle producentmedlemsstater omhandlet i bilag IV forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder mindst en af de i artikel 40 nævnte støtteberettigede foranstaltninger.

2.           Støtteprogrammerne iværksættes tre måneder efter, at de er blevet forelagt Kommissionen.

Hvis Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt fastslår, at det forelagte støtteprogram ikke opfylder reglerne i denne afdeling, underretter Kommissionen medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret støtteprogram. Det ændrede støtteprogram iværksættes to måneder efter, at det er blevet forelagt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne, i hvilket tilfælde dette afsnit finder anvendelse.

3.           Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i de støtteprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt.

Artikel 40 Støtteberettigede foranstaltninger

Støtteprogrammerne kan indeholde én eller flere af følgende foranstaltninger:

a)           støtte efter enkeltbetalingsordningen i henhold til artikel 42

b)           salgsfremstød i henhold til artikel 43

c)           omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til artikel 44

d)           grøn høst i henhold til artikel 45

e)           gensidige fonde i henhold til artikel 46

f)            høstforsikring i henhold til artikel 47

g)           investeringer i henhold til artikel 48

h)           destillation af biprodukter i henhold til 49.

Artikel 41 Generelle regler for støtteprogrammer

1.           Fordelingen af de disponible EU-midler og budgetgrænserne er fastsat i bilag IV

2.           EU yder kun støtte til støtteberettigede udgifter, der afholdes efter forelæggelsen af det relevante støtteprogram

3.           Medlemsstaterne bidrager ikke til dækning af omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af EU under støtteprogrammerne.

Underafdeling 2 Specifikke støtteforanstaltninger

Artikel 42 Enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

Støtteprogrammer må kun omfatte støtte til vinavlere i form af betalingsrettigheder, som medlemsstaterne har truffet bestemmelse om senest den 1. december 2012 i henhold til artikel 137 i forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] og på de betingelser, der er fastsat i nævnte  artikel.

Artikel 43 Salgsfremstød på tredjelandsmarkeder

1.           Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for EU-vine i tredjelande for at forbedre disses konkurrenceevne i de pågældende lande.

2.           De nævnte foranstaltninger i stk. 1 gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort.

3.           De nævnte foranstaltninger i stk. 1 må kun omfatte:

a)      public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på fordelene ved EU-produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljøvenlighed

b)      deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning

c)      oplysningskampagner, navnlig om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion

d)      undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne

e)      evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger.

4.           EU-tilskuddet til salgsfremstød omhandlet i stk. 1 må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.

Artikel 44 Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer

1.           Formålet med foranstaltningerne til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er at øge vinproducenternes konkurrenceevne.

2.           Der ydes kun støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, hvis medlemsstaterne forelægger en opgørelse over deres produktionskapacitet i overensstemmelse med artikel 102, stk. 3.

3.           Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må kun vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter:

a)      sortsomstilling, også ved hjælp af dobbeltpodning

b)      flytning af vindyrkningsarealer

c)      forbedring af driftsmetoder.

Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer.

4.           Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må kun ydes som:

a)      godtgørelse til producenterne for indkomsttab i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen

b)      tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostningerne.

5.           Godtgørelse til producenterne for indkomsttab, jf. stk. 4, litra a), kan dække op til 100 % af det pågældende tab og ydes i en af følgende former:

a)      uanset del II, afsnit I, kapitel III, afdeling V, underafdeling II, i forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] om fastlæggelse af overgangsordningen for plantningsrettigheder, tilladelse til dyrkning af gamle og nye vinstokke indtil udløbet af overgangsordningen for plantningsrettigheder i en periode, som højst må være på tre år

b)      en økonomisk godtgørelse.

6.           EU-tilskuddet til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må højst udgøre 50 %. I mindre udviklede regioner må EU-tilskuddet til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 75 %.

Artikel 45 Grøn høst

1.           I denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul.

2.           Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på EU's vinmarked og dermed forebygge markedskriser.

3.           Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, som skal fastsættes af den berørte medlemsstat.

Der udbetales højst 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.

4.           De berørte medlemsstater etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst-foranstaltningen ikke medfører, at de enkelte vinproducenter modtager en godtgørelse, som overstiger det loft, der er fastsat i stk. 3, andet afsnit.

Artikel 46 Gensidige fonde

1.           Der ydes støtte til oprettelse af gensidige fonde for at bistå producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger.

2.           Støtten til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrationsomkostninger.

Artikel 47 Høstforsikring

1.           Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når disse berøres af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.

2.           Støtten til høstforsikring kan ydes i form af et finansielt tilskud fra EU, som ikke er højere end:

a)      80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

b)      50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod:

i)        tab som omhandlet i litra a) og andre tab som følge af ugunstige vejrforhold

ii)       tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

3.           Der kan ydes støtte til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger under andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.           Støtten til høstforsikring må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.

Artikel 48 Investeringer

1.           Der kan ydes støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin, der generelt forbedrer virksomhedens resultater og vedrører ét eller flere af følgende punkter:

a)      produktion eller afsætning af de vinavlsprodukter, der er omhandlet i bilag XII, del II

b)      udvikling af nye produkter, processer og teknologier i forbindelse med de produkter, der er omhandlet i bilag VI, del II.

2.           Støtte i henhold til stk. 1 med maksimumssats ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder[25].

Uanset første afsnit gælder maksimumssatsen for alle virksomheder i EU's fjernområder, jf. artikel 349 i traktaten, og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006[26]. For virksomheder, der ikke er omfattet af afsnit I, artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, med under 750 medarbejdere eller med en omsætning på under 200 mio. EUR halveres den maksimale støtteintensitet.

Der ydes ikke støtte til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder[27].

3.           De støtteberettigede udgifter omfatter ikke omkostninger, der ikke er støtteberettigede, jf. artikel 59, stk. 3, i forordning (EU) nr. [KOM(2011)615].

4.           Der anvendes følgende maksimumssatser for EU-bidraget i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:

a)      50 % i mindre udviklede regioner

b)      40 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c)      75 % i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i traktaten

d)      65 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1405/2006.

5.           Artikel 61 i forordning (EU) nr. [KOM(2011)615] finder tilsvarende anvendelse på støtte, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 49 Destillation af biprodukter

1.           Der kan ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der opfylder betingelserne i bilag VII, del II, afdeling D.

Støtten fastsættes pr. volumenprocent og pr. hl produceret alkohol. Der ydes ikke støtte til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger 10 % af alkoholindholdet i den producerede vin.

2.           De maksimale støtteniveauer baseres på indsamlings- og forarbejdningsomkostningerne og fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 51.

3.           Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

Underafdeling 3 Procedurebestemmelser

Artikel 50 Delegerede beføjelser

For at sikre at formålene med støtteprogrammerne opfyldes og EU-midlerne anvendes målrettet, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om regler:

a)           for ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammer modtages eller ændres, til den dato, hvor de anvendes

b)           for støttekriterier for støtteforanstaltninger, støtteberettigede udgiftstyper og foranstaltninger, ikke-støtteberettigede foranstaltninger og maksimumsstøtte pr. foranstaltning

c)           for ændring af støtteprogrammer, efter at de er iværksat

d)           for krav og tærskler i forbindelse med forskudsbetalinger, herunder krav om stillelse af sikkerhed i tilfælde af forskudsbetaling

e)           der indeholder generelle bestemmelser og definitioner med henblik på anvendelse af denne afdeling

f)            for forebyggelse af misbrug af støtteforanstaltninger og dobbeltfinansiering af produkter

g)           for producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og undtagelser fra denne forpligtelse for at undgå yderligere administrative byrder og regler i forbindelse med frivillig certificering af destillerier

h)           for fastsættelse af krav, som medlemsstaterne skal opfylde ved støtteforanstaltningernes gennemførelse, og restriktioner og kontrol, der skal sikre, at der er overensstemmelse med strukturforanstaltningernes anvendelsesområde

j)            for betalinger til støttemodtagere og betalinger via forsikringsmæglere i forbindelse med støtte til høstforsikring i henhold til artikel 47.

Artikel 51 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage foranstaltninger vedrørende:

a)           fremlæggelse af støtteprogrammer, den finansielle planlægning i forbindelse hermed og revision af støtteprogrammer

b)           ansøgnings- og udvælgelsesprocedurer

c)           evaluering af de støttede foranstaltninger

d)           beregning og betaling af støtte for grøn høst og destillation af biprodukter

e)           krav til medlemsstaternes finansielle forvaltning af strukturforanstaltninger

f)            regler for foranstaltningers sammenhæng.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 5 Støtte i biavlssektoren

Artikel 52 Nationale programmer og finansiering

1.           Medlemsstaterne kan vedtage nationale programmer for biavlssektoren for en periode på tre år.

2.           EU-tilskuddet til biavlsprogrammerne må ikke overstige 50 % af de udgifter, medlemsstaterne har afholdt.

3.           For at opnå ret til det EU-tilskud, der er nævnt i stk. 2, gennemfører medlemsstaterne en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på deres områder.

Artikel 53 Delegerede beføjelser

For at sikre en målrettet anvendelse af EU-midlerne til biavl tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende:

a)           foranstaltninger, der kan indgå i biavlsprogrammerne

b)           regler for udarbejdelse og indholdet af nationale programmer og undersøgelserne omhandlet i artikel 52, stk. 3, og

c)           betingelserne for tildeling af EU's finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat baseret bl.a. på det samlede antal bistader i EU.

Artikel 54 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter:

a)           fastsætte regler, der skal sikre, at der til de foranstaltninger, der finansieres under biavlsprogrammerne, ikke samtidig ydes støtte under andre EU-ordninger, og regler for omfordeling af uudnyttede midler

b)           godkende de biavlsprodukter, som medlemsstaterne indsender, herunder tildelingen af EU's finansielle bidrag.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

AFSNIT II REGLER FOR AFSÆTNING OG PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I Afsætningsregler

Afdeling 1 Handelsnormer

Underafdeling 1 Indledende bestemmelser

Artikel 55 Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for den generelle handelsnorm og om sektor- og/eller produktspecifikke handelsnormer for landbrugsprodukter, uden at det indskrænker gyldigheden af andre bestemmelser for landbrugsprodukter, eller af bestemmelser, der er vedtaget på veterinær-, plantesundheds- og fødevareområdet for at sikre, at produkterne opfylder hygiejne- og sundhedsnormerne, og for at beskytte dyre- og folkesundheden.

Underafdeling 2 den generelle handelsnorm

Artikel 56 Overholdelse af den generelle handelsnorm

1.           I denne forordning forstås ved overholdelse af "den generelle handelsnorm", at produktet er af sund og sædvanlig handelskvalitet.

2.           Når der ikke er fastsat handelsnormer som omhandlet i underafdeling 3 og i Rådets direktiv 2000/36/EF[28], 2001/112/EF[29], 2001/113/EF[30], 2001/114/EF[31], 2001/110/EF[32], 2001/111/EF[33], må landbrugsprodukter, som er klar til salg eller levering til den endelige forbruger i detailhandelen, jf. artikel 3, stk. 7, i forordning (EF) nr. 178/2002, kun markedsføres, hvis de opfylder den generelle handelsnorm.

3.           Et produkt anses for at opfylde den generelle handelsnorm, når det produkt, der ønskes markedsført, opfylder en gældende, relevant standard, som er vedtaget af en af de internationale organisationer, der opført i bilag V.

Artikel 57 Delegerede beføjelser

For at forholde sig til ændringer i markedssituationen og under hensyn til de særlige forhold i hver sektor tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 og vedtage, ændre og indrømme undtagelser dels fra krav vedrørende den generelle handelsnorm, jf. artikel 56, stk. 1, dels fra regler for opfyldelse, jf. artikel 56, stk. 3.

Underafdeling 3  Sektor- eller produktspecifikke handelsnormer

Artikel 58 Generelt princip

De produkter, der er fastsat sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for, må kun afsættes i EU i overensstemmelse med disse handelsnormer.

Artikel 59 Fastsættelse og indhold

1.           For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at bedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter og fremme deres kvalitet tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende handelsnormer, jf. artikel 55, i alle afsætningsled samt dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer med det formål at foretage tilpasning til de stadigt skiftende markedsforhold og til udviklingen i forbrugernes efterspørgsel samt for at tage hensyn til udviklingen i de relevante internationale standarder og for at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.

2.           Handelsnormerne omhandlet i stk. 1 kan vedrøre:

a)      definition, betegnelse og/eller varebetegnelser, bortset fra dem, der er fastsat i denne forordning og på lister over slagtekroppe og dele heraf, som er omfattet af bilag VI

b)      klassifikationskriterier som fx klasseinddeling, vægt, størrelsessortering, alder og kategori

c)      plantesort eller dyrerace eller handelstype

d)      præsentation, varebetegnelse, mærkning i tilknytning til obligatoriske handelsnormer, emballering, regler for pakkerier, mærkning, indpakning, høstår og anvendelse af bestemte udtryk

e)      kriterier som fx udseende, konsistens, kropsbygning og produktegenskaber

f)       bestemte stoffer eller bestanddele, der anvendes i produktionen, herunder deres mængde, renhed og identifikation

g)      landbrugs- og produktionsmetodetype, herunder ønologiske fremgangsmåder og dertil knyttede administrative forskrifter samt forarbejdningsproces

h)      forskæring af most og vin, inklusive definitioner, sammenstikning og restriktioner for sammenstikning

i)       konserveringsmetode og -temperatur

j)       produktionssted og/eller oprindelse

k)      indsamlingshyppighed, levering, opbevaring og behandling

l)       identifikation og registrering af producenten og/eller af det industrianlæg, hvor produktet er tilberedt eller forarbejdet

m)     vandindhold i procent

n)      restriktioner for brugen af visse stoffer og/eller fremgangsmåder

o)      bestemt anvendelsesformål

p)      handelsdokumenter, ledsagedokumenter og registre, der skal føres

q)      oplagring, transport

r)       certificeringsprocedure

s)       betingelserne for bortskaffelse, oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne som omhandlet i stk. 1 og/eller definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne som omhandlet i artikel 60, samt bortskaffelse af biprodukter

t)       frister.

3.           De sektor- eller produktspecifikke handelsnormer vedtaget i henhold til stk. 1, fastsættes, uden at dette berører afsnit IV i forordning (EU) nr. [KOM(2010)733] om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, og fastsættes under hensyn til:

a)      de pågældende produkters særlige kendetegn

b)      nødvendigheden af at sikre, at produkterne kan afsættes på markedet uden problemer

c)      forbrugernes interesse i at få tilstrækkelige og gennemskuelige produktoplysninger, herunder oplysninger om produktionssted, idet disse fastlægges på et passende geografisk niveau i hvert enkelt tilfælde

d)      de metoder, der benyttes til at bestemme produkternes fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber

e)      de standarder, der anbefales af internationale organer.

Artikel 60 Definition, betegnelse og varebetegnelse for bestemte sektorer og produkter

1.           De definitioner, betegnelser og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VI, finder anvendelse på følgende sektorer eller produkter:

a)      olivenolie- og spiseoliven

b)      vin

c)      oksekød

d)      mælk og mejeriprodukter til konsum

e)      fjerkrækød

f)       smørbare fedtstoffer til konsum.

2.           Definitioner, betegnelser eller varebetegnelser, der er anført i bilag VI, må i EU kun bruges til afsætning af et produkt, der opfylder de tilsvarende relevante krav i nævnte bilag.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til ved delegerede retsakter i henhold til artikel 160 at vedtage ændringer, dispensationer eller undtagelser fra de definitioner og varebetegnelser, der er anført i bilag VI, med henblik på at foretage en tilpasning til udviklingen i forbrugernes ønsker, at tage hensyn til den tekniske udvikling og at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.

Artikel 61 Tolerancer

Under hensyn til de særlige forhold i hver sektor tillægges Kommissionen beføjelser til ved delegerede retsakter i henhold til artikel 160 at vedtage en tolerance for hver norm, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at opfylde normen.

Artikel 62 Ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder

1.           Kun ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til bilag VII og omhandlet i artikel 59, stk. 2, litra g), og i stk. 2 og stk. 3 i artikel 65, må bruges under fremstilling og konservering af de produkter, der er angivet i bilag VI, del II, i EU.

Første afsnit finder ikke anvendelse på:

a)      druesaft og koncentreret druesaft

b)      druemost og koncentreret druemost bestemt til fremstilling af druesaft.

De tilladte ønologiske fremgangsmåder må kun benyttes til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering eller korrekt forarbejdning af produktet.

Produkter omhandlet i bilag VI, del II, skal i EU fremstilles i henhold til de relevante restriktioner fastsat i bilag VII.

De produkter, der er opført i bilag VI, del II, må ikke markedsføres i EU, hvis:

a) de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i EU, eller

b) de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt på nationalt plan, eller

c) de er i strid med reglerne i bilag VII.

2.           Kommissionen giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder som omhandlet i artikel 59, stk. 2, litra g), idet den:

a)      tager udgangspunkt i de ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder, der anbefales og er offentliggjort af Det Internationale Vinkontor (OIV), og i resultaterne af anvendelse på forsøgsbasis af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder

b)      tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed

c)      tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af forventninger og opfattelser, og i denne forbindelse ser på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå en sådan risiko

d)      giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og ikke medfører en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning

e)      sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse

f)       overholder de generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og reglerne i bilag VII.

3.           Kommissionen fastsætter, når det er relevant, ved gennemførelsesretsakter metoderne omhandlet i artikel 59, stk. 3, litra d), for de produkter, der er anført i bilag VI, del II.  Sådanne metoder fastsættes på grundlag af relevante metoder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV, medmindre de er ineffektive eller uhensigtsmæssige til opfyldelsen af de forfulgte legitime mål. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Indtil sådanne regler er vedtaget, anvendes de metoder, som den pågældende medlemsstat tillader.

Artikel 63 Druesorter

1.           De produkter, der er opført i bilag VI, del II, skal i EU fremstilles af druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres efter denne artikels stk. 2.

2.           Medlemsstaterne klassificerer de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin, jf. dog stk. 3.

Medlemsstaterne må kun klassificere druesorter, der opfylder følgende betingelser:

a)      den pågældende sort skal tilhøre arten Vitis vinifera eller være en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af Vitis-slægten

b)      sorten er ikke en af følgende: Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont.

Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået.

3.           Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen i stk. 2, første afsnit.

I de medlemsstater, der er nævnt i første afsnit, er det imidlertid kun druesorter, der opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion.

4.           Uanset stk. 2, første og tredje afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillader medlemsstaterne plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:

a)      druesorter, der ikke er klassificeret, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater

b)      druesorter, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater.

5.           Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2 til 4, skal ryddes.

Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug.

Artikel 64 Specifik anvendelsesformål for vin, som ikke opfylder betingelserne for kategorierne i bilag VI, del II

Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i klassificeringer udarbejdet i henhold til artikel 63, stk. 2, første afsnit, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag VI, del II, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation.

Artikel 65 Nationale regler for visse produkter og sektorer

1.           Uanset bestemmelserne i artikel 59, stk. 1, må medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale regler om forskellige kvalitetsniveauer for smørbare fedtstoffer. Sådanne forskrifter skal muliggøre en vurdering af de differentierede kvalitetsniveauer ud fra kriterier, der især er baseret på de anvendte råvarer, produkternes organoleptiske egenskaber og deres fysiske og mikrobiologiske stabilitet.

Medlemsstater, der benytter den i første afsnit anførte mulighed, skal sikre, at der for andre medlemsstaters produkter, der overholder kriterierne i sådanne nationale regler, på en ikke-diskriminerende måde kan anvendes angivelser, der viser, at kriterierne er opfyldt.

2.           Medlemsstaterne kan indskrænke eller forbyde anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder, som er tilladt i henhold til EU-retten, og indføre strengere regler for vine, der fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine.

3.           Medlemsstaterne kan tillade forsøgsvis anvendelse af ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder i henhold til de vilkår, som Kommissionen fastsætter ved delegerede retsakter, der vedtages i medfør af stk. 4.

4.           For at sikre korrekt og gennemskuelig anvendelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende de nærmere betingelser for anvendelsen af denne artikels stk. 1, 2, og 3, samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder som omhandlet i denne artikels stk. 3.

Underafdeling 4  Handelsnormer i forbindelse med import og eksport

Artikel 66 Almindelige bestemmelser

Under hensyn til de særlige forhold i handelen mellem EU og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 med henblik på at fastsætte betingelserne for, hvornår importerede produkter anses for ækvivalente med EU-kravene for så vidt angår handelsnormer, og betingelserne for, hvornår der kan gives dispensation fra artikel 58, samt fastsætte forskrifter om anvendelse af handelsnormer på produkter, der eksporteres fra EU.

Artikel 67 Særlige importbestemmelser for vin

1.           Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i medfør af traktatens artikel 218, finder bestemmelserne om oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og mærkning af vin i afdeling 2 i dette kapitel og definitioner, betegnelser og varebetegnelser i denne forordnings artikel 60 anvendelse på produkter, som henhører under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204, der importeres til EU.

2.           Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, fremstilles de produkter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV eller godkendt af EU i medfør af denne forordning.

3.           Ved import af produkterne omhandlet i stk. 1 skal der fremlægges:

a)      en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som er udstedt af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland

b)      en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis produktet er bestemt til direkte konsum.

Underafdeling 5 Almindelige bestemmelser

Artikel 68 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende denne underafdeling, bl.a. hvad angår:

a)           gennemførelse af den generelle handelsnorm

b)           gennemførelse af de definitioner og varebetegnelser, der er omhandlet i bilag VI

c)           opstilling af den liste over mejeriprodukter, der er omhandlet bilag VI, del III, punkt 5, andet afsnit, og smørbare fedtstoffer omhandlet i bilag VI, del VI, sjette afsnit, litra a), på grundlag af vejledende lister over produkter, som medlemsstaterne anser for på deres område at svare til de produkter, der er omhandlet i disse bestemmelser, og som medlemsstaterne sender til Kommissionen 

d)           gennemførelse af de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer, herunder detaljerede regler om prøvetagning og analysemetoder til bestemmelse af produktsammensætning

e)           konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder

f)            bestemmelse af toleranceniveauet

g)           gennemførelse af artikel 66.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 2 Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren

Underafdeling 1 Indledende bestemmelser

Artikel 69 Anvendelsesområde

1.           De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der er fastsat i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag VI, del II, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16.

2.           Bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal baseres på:

a)      beskyttelse af de legitime interesser hos forbrugerne og producenterne

b)      sikring af ordnede forhold på det indre marked for de pågældende produkter, og

c)      fremme af produktionen af kvalitetsprodukter, idet der samtidig tillades nationale kvalitetspolitiske foranstaltninger.

Underafdeling 2 Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Artikel 70 Definitioner

1.           Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:

a)      "oprindelsesbetegnelse": et navn på et område, et bestemt sted eller undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 69, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)        produktets kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

ii)       de druer, produktet er fremstillet af, hidrører udelukkende fra det geografiske område

iii)      det produceres i det geografiske område, og

iv)      produktet er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera

b)      "geografisk betegnelse": en betegnelse for et område, et bestemt sted eller undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 69, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)        det har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse

ii)       mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, hidrører udelukkende fra dette geografiske område

iii)      det produceres i dette geografiske område, og

iv)      det er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

2.           Visse traditionelt anvendte betegnelser udgør oprindelsesbetegnelser, hvis de:

a)      betegner en vin

b)      henviser til et geografisk navn

c)      opfylder kravene i stk. 1, litra a), nr. i)-iv)

d)      underkastes den procedure for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er fastsat i denne underafdeling.

3.           Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne, som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i EU efter reglerne i denne underafdeling.

Artikel 71 Ansøgninger om beskyttelse

1.           Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde et teknisk dossier med følgende:

a)      den betegnelse, der skal beskyttes

b)      ansøgerens navn og adresse

c)      produktspecifikationen omhandlet i stk. 2, og

d)      et enhedsdokument, der sammenfatter produktspecifikationen omhandlet i stk. 2.

2.           Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

3.           Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de elementer, der anført i stk. 1 og 2, også indeholde bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

Artikel 72 Ansøgere

1.           Enhver producentorganisation eller undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.

2.           Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller.

3.           Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller hvis en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning.

Artikel 73 Forudgående national procedure

1.           Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 71, for vine med oprindelse i EU underkastes en forudgående national procedure.

2.           Hvis medlemsstaten finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder kravene eller er uforenelig med EU-retten, afviser den ansøgningen.

3.           Hvis medlemsstaten finder, at kravene er opfyldt, gennemfører den en national procedure, der omfatter passende offentliggørelse af produktspecifikationen, som minimum på internettet. 

Artikel 74 Kommissionens gennemgang

1.           Kommissionen offentliggør datoen for indgivelse af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.           Kommissionen undersøger, om de i artikel 71 omhandlede ansøgninger om beskyttelse opfylder betingelserne i denne underafdeling.

3.           Finder Kommissionen, at betingelserne i dette kapitel er opfyldt, beslutter den ved gennemførelsesretsakter at offentliggøre enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen omhandlet i artikel 71, stk. 1, i Den Europæiske Unions Tidende.

4.           Finder Kommissionen, at betingelserne i denne underafdeling ikke er opfyldt, beslutter den ved en gennemførelsesretsakt at afvise ansøgningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 75 Indsigelsesprocedure

Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen af det enhedsdokument, der er nævnt i artikel 71, stk. 1, litra d), kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring om betingelserne for adgang til beskyttelse som fastsat i denne underafdeling til Kommissionen.

Fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er etableret i tredjelande, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for fristen på to måneder i stk. 1.

Artikel 76 Afgørelse om beskyttelse

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen råder over efter afslutningen af den indsigelsesprocedure, der er nævnt i artikel 75, træffer Kommissionen afgørelse om enten at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, hvis den opfylder betingelserne i denne underafdeling og er forenelig med EU-retten, eller at afvise ansøgningen, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 77 Enslydende betegnelser

1.           En betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor disse produkter har oprindelse.

Anvendelsen af en registreret enslydende betegnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

2.           Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes lovgivning.

3.           Hvis navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, må et sådant navn ikke anvendes til mærkning af landbrugsprodukter. Kommissionen kan ved delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 160 beslutte andet for at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis.

4.           Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 70, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser i forbindelse med spiritus som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008[34].

Artikel 78 Grunde til afslag på beskyttelse

1.           Et navn, der er blevet en artsbetegnelse, beskyttes ikke som en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

I denne afdeling forstås ved et "navn, der er blevet en artsbetegnelse", navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i EU.

For at fastslå om et navn er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, herunder navnlig:

a)      de faktiske forhold i EU, især i forbrugsområderne

b)      den relevante EU-lovgivning eller nationale lovgivning.

2.           Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme kan vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet.

Artikel 79 Forhold til varemærker

1.           Hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, hvis anvendelse er omfattet af artikel 80, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag VI, del II, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelse til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige.

2.           Med forbehold af artikel 78, stk. 2, kan et varemærke, hvis anvendelse falder ind under artikel 80, stk. 2, og som der er indgivet ansøgning for, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på EU's område før datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EØF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker[35] eller Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker[36].

I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.

Artikel 80 Beskyttelse

1.           En beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.

2.           En beskyttet oprindelsesbetegnelse og en beskyttet geografisk betegnelse og den vin, der anvender det pågældende navn i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:

a)      enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af den beskyttede betegnelse:

i)        for lignende produkter, som ikke er i overensstemmelse med den beskyttede betegnelses produktspecifikation, eller

ii)       for så vidt en sådan anvendelse udnytter en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme

b)      enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat, transskriberet eller translittereret eller ledsaget af udtryk såsom "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller tilsvarende

c)      enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber på den indre eller ydre emballage og i reklamer for eller dokumenter vedrørende det pågældende vinavlsprodukt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)      enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3.           Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan ikke blive artsbetegnelser i EU som defineret i artikel 78, stk. 1.

Artikel 81 Register

Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for tredjelandsprodukter, som er beskyttet i EU inden for rammerne af en international aftale, hvor EU er kontraherende part, kan opføres i registret. Disse betegnelser opføres i registret som beskyttede oprindelsesbetegnelser, med mindre det udtrykkeligt angives i aftalen, at der er tale om beskyttede oprindelsesbetegnelser i henhold til denne forordning.

Artikel 82 Ændringer af produktspecifikationer

En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 86, stk. 4, litra b), kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at foretage en ny afgrænsning af det geografiske område. I ansøgningen beskrives og begrundes de ønskede ændringer.

Artikel 83 Annullering

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse ved en gennemførelsesretsakt beslutte at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 84 Eksisterende beskyttede vinbetegnelser

1.           Vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 51 og 54 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999[37] og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002[38], beskyttes automatisk i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i denne forordnings artikel 81.

2.           Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter den relevante formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne vinbetegnelser, som er omfattet af artikel 191, stk. 3, i forordning (EU) nr. [KOM(2010)799], fra registret omhandlet i artikel 81.

3.           Artikel 83 finder ikke anvendelse på de eksisterende beskyttede vinbetegnelser, der er nævnt i denne artikels stk. 1.

Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter beslutte at annullere beskyttelsen af de eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 70.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 85 Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling.

Artikel 86 Delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at vedtage de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2 til 5 i denne artikel.

2.           For at tage hensyn til særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte:

a)      principperne for afgrænsning af det geografiske område, og

b)      definitioner, restriktioner og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område.

3.           For at sikre produkternes kvalitet og at de kan spores, kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav.

4.           For at sikre at EU's midler anvendes effektivt og målrettet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage regler for:

a)      produktspecifikationens indhold

b)      hvilken type ansøger, der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse

c)      de betingelser, der skal opfyldes vedrørende en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, forudgående nationale procedurer, Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedure og procedurer for ændring, annullering og omdannelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser

d)      betingelserne for grænseoverskridende ansøgninger

e)      betingelserne for ansøgninger vedrørende geografiske områder i et tredjeland

f)       den dato, fra hvilken en beskyttelse eller en ændring af en beskyttelse gælder

g)      betingelserne for ændring af produktspecifikationer.

5.           For at sikre en passende beskyttelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte restriktioner for den beskyttede betegnelse.

6.           For at de erhvervsdrivende og myndighederne ikke skal blive stillet ufordelagtigt på grund af, at denne underafdeling anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning før denne dato, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage overgangsbestemmelser for:

a)      vinnavne, som af medlemsstaterne er anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser før den 1. august 2009, og vinnavne, der er indgivet ansøgning om beskyttelse for før denne dato

b)      den forudgående nationale procedure

c)      vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og

d)      ændringer af produktspecifikationerne.

Artikel 87 Gennemførelsesbeføjelser

1.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage foranstaltninger vedrørende:

a)      de oplysninger, som produktspecifikationen skal indeholde med hensyn til sammenhængen mellem det geografiske område og færdigvaren

b)      bekendtgørelse af afgørelser om beskyttelse eller afvisning

c)      oprettelse og ajourføring af det register, der er nævnt i artikel 81

d)      omdannelse af "beskyttet oprindelsesbetegnelse" til "beskyttet geografisk betegnelse"

e)      indgivelse af grænseoverskridende ansøgninger.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, i det omfang de kan antages, og vedrørende proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger, annulleringsanmodninger eller omdannelsesanmodninger, i det omfang de kan antages, og proceduren for fremsendelse af oplysninger om eksisterende beskyttede vinbetegnelser, navnlig vedrørende:

a)      forlæg til dokumenter og indberetningsformat

b)      frister

c)      nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til understøtning af en ansøgning eller anmodning.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 88 Andre gennemførelsesbeføjelser

Kan en indsigelse ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter afgørelse om at afvise den.

Underafdeling 3 Traditionelle benævnelser

Artikel 89 Definition

Ved "traditionel benævnelse" forstås en benævnelse, der traditionelt anvendes i medlemsstaterne for de produkter, der er nævnt i artikel 69, stk. 1, for at angive:

a)           at produktet har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til EU-retten eller national ret, eller

b)           produktions- eller lagringsmetode, kvalitet, farve, stedtype eller en bestemt begivenhed knyttet til historien, der karakteriserer det produkt, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

Artikel 90 Beskyttelse

1.           En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i henhold til definitionen i artikel 89.

Traditionelle benævnelser beskyttes mod ulovlig anvendelse.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser til ophør.

2.           Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i EU.

Artikel 91 Delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at vedtage foranstaltningerne i denne artikels stk. 2 til 4.

2.           For at sikre en passende beskyttelse kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage bestemmelser om, hvilke sprog benævnelsen, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves.

3.           For at sikre at EU's midler anvendes effektivt og målrettet, kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte:

a)      hvilken type ansøgere, der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse

b)      betingelserne for, at en ansøgning om anerkendelse af en traditionel benævnelse er gyldig

c)      grundene til, at der kan gøres indsigelse mod en foreslået anerkendelse af en traditionel benævnelse

d)      beskyttelsens omfang, forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter

e)      grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres

f)       datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives

g)      hvilke procedurer, der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesprocedurer og procedurer for annullering og ændring.

4.           Under hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og fastsætte undtagelser fra artikel 89.

Artikel 92 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

1.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en traditionel benævnelse såvel som i forbindelse med proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger eller annulleringsanmodninger, navnlig vedrørende:

a)      forlæg til dokumenter og indberetningsformat

b)      frister

c)      nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til understøtning af ansøgningen eller anmodningen

d)      nærmere bestemmelser for offentliggørelse af beskyttede traditionelle benævnelser.

2.           Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse eller en anmodning om ændring af en beskyttet traditionel benævnelse eller annullering af beskyttelsen af en traditionel benævnelse.

3.           Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om beskyttelse af traditionelle benævnelser, som der er godkendt en beskyttelsesansøgning for, navnlig ved at de inddeles i overensstemmelse med artikel 89 og ved at der offentliggøres en definition og/eller anvendelsesbetingelser.

4.           Gennemførelsesretsakterne i stk. 1 til 3 i denne artikel vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 93 Andre gennemførelsesbeføjelser

Kan en indsigelse ikke antages, træffer Kommissionen ved gennemførelsesretsakter afgørelse om at afvise den.

Afdeling 3 Mærkning og præsentation i vinsektoren

Artikel 94 Definition

I denne afdeling forstås ved:

a)           "mærkning": angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt

b)           "præsentation": enhver form for oplysninger, der meddeles forbrugerne ved hjælp af det pågældende produkts emballage, herunder flaskers form og type.

Artikel 95 Horisontale bestemmelsers anvendelse

Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder direktiv 2008/95/EF, Rådets direktiv 89/396/EØF[39], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF[40] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF[41] anvendelse på mærkningen og præsentationen.

Artikel 96 Obligatoriske angivelser

1.           Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VI, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:

a)      kategorien af vinavlsprodukter i henhold til del II i bilag VI

b)      for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:

i)        udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse", og

ii)       navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

c)      virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

d)      herkomst

e)      aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren

f)       importøren, når det drejer sig om importerede vine, og

g)      for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin angivelse af sukkerindholdet.

2.           Uanset stk. 1, litra a), kan kategorien af vinavlsprodukter udelades for vine, hvis etiket angiver navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

3.           Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse" udelades i følgende tilfælde:

a)      hvis en traditionel benævnelse som omhandlet i artikel 89, litra a), er anført på etiketten

b)      under særlige og behørigt begrundede omstændigheder, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at sikre, at gældende mærkningspraksis overholdes.

Artikel 97 Fakultative angivelser

1.           Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VI, kan navnlig omfatte følgende fakultative angivelser:

a)      årgang

b)      navnet på en eller flere druesorter

c)      for andre vine end dem, der er nævnt i artikel 96, stk. 1, litra g), sukkerindholdet

d)      for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, traditionelle benævnelser som nævnt i artikel 89, litra b)

e)      EU-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

f)       visse produktionsmetoder

g)      for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, navnet på en anden geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.           I forbindelse med brugen af de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), i denne artikel for vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse gælder følgende, jf. dog artikel 77, stk. 3:

a)      medlemsstaterne skal indføre love eller administrative bestemmelser, der sikrer procedurer for certificering, godkendelse og kontrol, så der er garanti for, at de pågældende oplysninger er korrekte

b)      medlemsstaterne kan ud fra ikke-diskriminerende og objektive kriterier og under behørig hensyntagen til loyal konkurrence for vine, der fremstilles af druesorter på deres område, udarbejde lister over udelukkede druesorter, navnlig hvis:

i)        der er risiko for, at forbrugerne vildledes om vinens reelle oprindelse, fordi druesorten udgør en integrerende del af en eksisterende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse

ii)       kontrolforanstaltningerne ikke er omkostningseffektive, fordi den givne druesort udgør en meget lille del af medlemsstatens vindyrkningsareal

c)      blandinger af vin til vinfremstilling fra forskellige medlemsstater må ikke medføre mærkning af druesorten til vinfremstilling, medmindre de pågældende medlemsstater beslutter noget andet og sikrer, at de relevante certificerings-. godkendelses- og kontrolprocedurer kan gennemføres.

Artikel 98 Sprog

1.           De obligatoriske og fakultative angivelser, som er nævnt i artikel 96 og 97, anføres på et eller flere af EU's officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk.

2.           Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse, jf. artikel 89, litra b), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen gælder for.

I tilfælde af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en særlig national betegnelse, der bruger et ikke-latinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af EU's officielle sprog.

Artikel 99 Delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at vedtage foranstaltningerne i denne artikels stk. 2 til 6.

2.           For at sikre at de horisontale bestemmelser om mærkning og præsentation overholdes og for at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastlægge definitioner, regler og restriktioner for:

a)      anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne afdeling, og deres præsentation

b)      obligatoriske angivelser vedrørende følgende:

i)        udtryk, der skal anvendes i forbindelse med obligatoriske angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

ii)       udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse

iii)      bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for obligatoriske angivelser

iv)      bestemmelser om, at der kan fastsættes yderligere undtagelser ud over dem, der er nævnt i artikel 96, stk. 2, og som går ud på, at det kan undlades at nævne vinavlsproduktets kategori og

v)       bestemmelser om anvendelse af sprog

c)      fakultative angivelser vedrørende følgende:

i)        udtryk, der skal anvendes i forbindelse med fakultative angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

ii)       bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for fakultative angivelser

d)      angivelser vedrørende præsentationen:

i)        betingelserne for at anvende bestemte flaskeformer og en liste over særlige flaskeformer

ii)       betingelserne for at anvende flasker og lukkeanordninger af den type, der anvendes til "mousserende vin"

iii)      bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for præsentation

iv)      bestemmelser om anvendelse af sprog.

3.           For at sikre at de certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer, der er omhandlet i denne afdeling, bliver effektive, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger.

4.           For at sikre de erhvervsdrivendes legitime interesser kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte regler for midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse opfylder kravene.

5.           For at de erhvervsdrivende ikke skal lide skade kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket før den 1. august 2009.

6.           For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte undtagelser fra denne afdeling med hensyn til samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande.

Artikel 100 Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende procedurer og tekniske kriterier. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

KAPITEL II SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR INDIVIDUELLE SEKTORER

Afdeling 1 Sukker

Artikel 101

Aftaler i sukkersektoren

1.           Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør, herunder leveringskontrakter før såningen, fastlægges ved skriftlige brancheaftaler mellem EU-avlere af sukkerroer og sukkerrør og EU-sukkervirksomheder.

2.           For at tage hensyn til de særlige forhold i rissektoren tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om vilkårene i de aftaler, der er nævnt i denne artikels stk. 1.

Afdeling 2 Vin

Artikel 102 Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse

1.           Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten.

2.           Medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der er klassificeret i henhold til artikel 63, stk. 2, er mindre end 500 ha, er ikke underlagt forpligtelsen i denne artikels stk. 1.

3.           Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor foranstaltningen "omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer" indgår i deres støtteprogrammer i henhold til artikel 44, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

4.           For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 med henblik på at vedtage regler for vindyrkningsarealfortegnelsens omfang og indhold samt undtagelser.

5.           Efter den 1. januar 2016 kan Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt træffe afgørelse om, at denne artikels stk. 1 til 3 ikke længere finder anvendelse.  Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 103 Ledsagedokumenter og registre i vinsektoren

1.           Vinavlsprodukter bringes i omsætning i EU, når de ledsages af et dokument, der er godkendt af myndighederne.

2.           Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere og forarbejdningsvirksomheder samt vinhandlere, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter.

3.           For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol deraf tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende følgende:

a)      regler for ledsagedokumenter og deres anvendelse

b)      betingelser for, hvornår et ledsagedokument skal betragtes som bevis for beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser

c)      en forpligtelse til at føre register

d)      hvem der skal føre register og fritagelser for forpligtelsen til at føre register

e)      bestemme, hvad registret skal indeholde.

4.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage:

a)      regler for, hvilken struktur registret skal have, hvilke produkter det skal indeholde, og hvornår registre skal føres, samt regler for lukning af registre

b)      foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne pålægges at fastsætte maksimale procentsatser for tilladt svind

c)      generelle bestemmelser og overgangsbestemmelser for føring af registre

d)      regler for, hvor længe ledsagedokumenter og registre skal opbevares.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 3 Mælk og mejeriprodukter

Artikel 104 Kontraktforhold i mejerisektoren

1.           Hvis en medlemsstat beslutter, at hver leverance af rå mælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal en sådan kontrakt opfylde betingelserne i stk. 2.

I det tilfælde, der er beskrevet i første afsnit, bestemmer den pågældende medlemsstat også, om hvert leveringstrin skal være omfattet af en sådan kontrakt mellem parterne, hvis den rå mælk leveres af én eller flere virksomheder, der indsamler mælk. I denne forbindelse forstås ved "virksomhed, der indsamler mælk", en virksomhed, der transporterer rå mælk fra en landbruger eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, hvor ejendomsretten til den rå mælk i hvert tilfælde overdrages.

2.           Kontrakten skal:

a)      indgås før levering

b)      foreligge skriftligt og

c)      bl.a. indeholde følgende oplysninger:

i)        prisen, der skal betales for leverancen, og som:

– er fast og fastlagt i kontrakten og/eller

– kun varierer i forbindelse med faktorer, der er specificeret i kontrakten, herunder markedsudviklingen baseret på markedsindikatorer, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede rå mælk

ii)       den mængde, der kan og/eller skal leveres, og tidsplanen for leverancerne og

iii)      kontraktens varighed, som kan være ubegrænset med opsigelsesbestemmelser.

3.           Uanset stk. 1 er en kontrakt ikke nødvendig, hvis den rå mælk leveres af en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, når virksomheden, der forarbejder rå mælk, er et kooperativ, hvor landbrugeren er medlem, hvis kooperativets vedtægter indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).

4.           Alle oplysninger i de kontrakter om levering af rå mælk, som landbrugere, virksomheder, der indsamler rå mælk, eller virksomheder, der forarbejder rå mælk, har indgået, herunder de oplysninger, der omhandles i stk. 2, litra c), forhandles frit mellem parterne.

5.           For at sikre at denne artikel anvendes ensartet, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter vedtage de nødvendige foranstaltninger. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 105 Kontraktforhandlinger i mejerisektoren

1.           Kontrakter om levering af rå mælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder rå mælk, eller til en virksomhed, der indsamler rå mælk, jf. artikel 104, stk. 1, andet afsnit, kan forhandles af en producentorganisation for mælk og mejeriprodukter, som er anerkendt i henhold til artikel 106, på vegne af de tilsluttede landbrugere for hele eller en del af deres fælles produktion.

2.           Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)      uanset om ejerskabet til den rå mælk overgår fra landbrugerne til producentorganisationen

b)      uanset om den forhandlede pris er den samme for alle de tilsluttede landbrugeres eller kun nogle af de tilsluttede landbrugeres fælles produktion

c)      forudsat den samlede mængde rå mælk, der er omfattet af en bestemt producentorganisations forhandlinger, ikke overstiger:

i)        3,5 % af den samlede EU-produktion, og

ii)       33 % af den samlede nationale produktion i en bestemt medlemsstat, der er omfattet af denne producentorganisations forhandlinger, og

iii)      33 % af den samlede nationale produktion i alle de medlemsstater, der er omfattet af denne producentorganisations forhandlinger

d)      forudsat at de pågældende landbrugere ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne og

e)      forudsat at producentorganisationen underretter myndighederne i den medlemsstat eller de medlemsstater, hvor den har sit virke.

3.           I denne artikel omfatter henvisninger til producentorganisationer også sammenslutninger af sådanne producentorganisationer. For at sikre at disse sammenslutninger kan overvåges på behørig vis, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende betingelserne for anerkendelse af sådanne sammenslutninger

4.           Uanset stk. 2, litra c), nr. ii) og iii), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklen på 33 % ikke overskrides, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen ikke må føre forhandlinger, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrencen begrænses, eller for at undgå alvorligt at skade SMV'er, der forarbejder rå mælk på dens område.

Den afgørelse, der henvises til i første afsnit, træffes af Kommissionen ved en gennemførelsesretsakt vedtaget efter rådgivningsproceduren i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1/2003 i forbindelse med forhandlinger om produktionen i mere end én medlemsstat. I andre tilfælde træffes den af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, hvis produktion er omfattet af forhandlingerne.

De afgørelser, der er omhandlet i første og andet afsnit, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

5.           I denne artikel forstås ved:

a)      "national konkurrencemyndighed": den myndighed, der er nævnt i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1/2003

b)      "SMV'er": mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF.

KAPITEL III Producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer

Afdeling 1 Definition og anerkendelse

Artikel 106 Producentorganisationer

Medlemsstaterne anerkender efter anmodning producentorganisationer,

a)           der består af producenter fra de sektorer, der er nævnt i artikel 1, stk. 2

b)           der er oprettet på initiativ af producenterne

c)           der forfølger et bestemt mål, der har mindst ét af følgende formål:

i)       at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

ii)       at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion

iii)      at optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne

iv)      at forske i bæredygtige produktionsmetoder og bæredygtig markedsudvikling

v)      at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrknings- og produktionsmetoder

vi)      at forvalte biprodukter og især affald med henblik på beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskaber samt at bevare eller fremme den biologiske mangfoldighed og

vii)     at bidrage til bæredygtig anvendelse af naturressourcer og afbødning af klimaændringer

d)           der ikke indtager en dominerende stilling på et bestemt marked, medmindre det er nødvendigt for at nå målene i traktatens artikel 39.

Artikel 107 Sammenslutninger af producentorganisationer

Medlemsstaterne anerkender på anmodning sammenslutninger af producentorganisationer inden for de sektorer, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, der er oprettet på initiativ af anerkendte producentorganisationer.

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 114, stk. 1, må sammenslutninger af producentorganisationer udøve samme aktiviteter eller funktioner som en producentorganisation.

Artikel 108 Brancheorganisationer

1.           Medlemsstaterne anerkender på anmodning brancheorganisationer inden for de sektorer, der er nævnt i artikel 1, stk. 2:

a)      der består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion af og/eller handel med og/eller forarbejdning af produkter inden for én eller flere sektorer

b)      der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af

c)      der forfølger et bestemt mål, som har mindst ét af følgende formål:

i)        forbedring af kendskabet til produktionen og markedet og gennemsigtigheden i produktionen og på markedet, f.eks. ved at offentliggøre statistiske data om priser, mængder og varigheden af tidligere indgåede kontrakter og ved at fremskaffe analyser af den mulige fremtidige markedsudvikling på regionalt eller nationalt plan

ii)       medvirken til bedre koordinering af den måde, produkter bringes i omsætning på, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser

iii)      udarbejdelse af standardkontrakter, der er forenelige med EU-reglerne

iv)      bedre udnyttelse af produkternes potentiale

v)       tilvejebringelse af informationer og gennemførelse af forskning for at rationalisere, forbedre og omlægge produktion til produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet og miljøbeskyttelse

vi)      forskning i metoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler og plantebeskyttelsesmidler og andre rå- og hjælpestoffer, samtidig med at produktkvaliteten sikres, og jorden og vandet beskyttes

vii)     udvikling af metoder og instrumenter til forbedring af produktkvaliteten i alle produktions- og afsætningsled

viii)    udnyttelse af potentialet for økologisk landbrug og beskyttelse og fremme af et sådant landbrug samt oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

ix)      fremme og gennemførelse af forskning i integreret, bæredygtig produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder

x)       tilskyndelse til sundt forbrug af produkter og oplysning om de skadelige virkninger af farlige forbrugsmønstre

xi)      gennemførelse af salgsfremstød, særlig i tredjelande.

2.           Hvad angår erhvervsorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren kan det bestemte mål omhandlet i stk. 1, litra c), også omfatte mindst ét af følgende formål:

a)      koncentration og koordinering af udbuddet og afsætningen af medlemmernes produkter

b)      tilpasning i fællesskab af produktionen og forarbejdningen til markedets behov og produktforbedring

c)      fremme af rationalisering og forbedring af produktionen og forarbejdningen.

Artikel 109 Erhvervsorganisationer

I denne forordning forstås ved "erhvervsorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren" anerkendte producentorganisationer, anerkendte brancheorganisationer eller anerkendte organisationer for andre erhvervsdrivende eller sammenslutninger heraf.

Afdeling 2 Udvidelse af regler og obligatoriske bidrag

Artikel 110 Udvidelse af regler

1.           Hvis en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i et eller flere bestemte økonomiske områder i en medlemsstat, anses for at være repræsentativ for produktionen, forarbejdningen af eller handelen med et givet produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra den pågældende organisation gøre nogle af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om inden for organisationen, bindende for andre erhvervsdrivende, der udøver virksomhed i det eller de pågældende økonomiske områder, uanset om de er selvstændige eller sammenslutninger og ikke er medlem af organisationen eller sammenslutningen.

2.           Ved "økonomisk område" forstås et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår.

3.           En organisation eller sammenslutning anses for at være repræsentativ, hvis den i det eller de pågældende økonomiske områder i en medlemsstat:

a)      tegner sig for følgende procentsats af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med det eller de pågældende produkter:

i)        ved producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren mindst 60 % eller

ii)       i andre tilfælde mindst to tredjedele og

b)      tegner sig for, når der er tale om producentorganisationer, mere end 50 % af de pågældende producenter.

Hvis ansøgningen om udvidelse af reglerne til flere erhvervsdrivende vedrører flere områder, skal brancheorganisationen eller sammenslutningen fremlægge bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de i første afsnit nævnte erhvervsgrene, den repræsenterer, i hvert af de pågældende områder.

4.           De regler, for hvilke der kan ansøges om udvidelse af reglernes anvendelsesområde til at omfatte flere erhvervsdrivende, jf. stk. 1, skal have et af følgende mål:

a)      indberetning af produktionsdata og markedsforhold

b)      strengere produktionsregler end dem, der er fastsat i EU-reglerne og de nationale regler

c)      udarbejdelse af standardkontrakter, som er i overensstemmelse med EU-reglerne

d)      regler for afsætning

e)      regler for miljøbeskyttelse

f)       foranstaltninger til salgsfremme og bedre udnyttelse af produktionen

g)      foranstaltninger til beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

h)      forsøg på at øge produkternes værdi, bl.a. gennem nye anvendelsesformål, som ikke indebærer en risiko for folkesundheden

i)       undersøgelser til forbedring af produktkvaliteten

j)       søgning efter navnlig dyrkningsmetoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og veterinærlægemidler og sikrer, at jorderne og miljøet beskyttes

k)      fastlæggelse af minimumskvaliteter og -standarder for emballering og præsentation

l)       brug af certificerede frø og kontrol af produkternes kvalitet.

Disse regler må ikke skade andre producenter i den pågældende medlemsstat eller i EU og må ikke have nogen af de virkninger, der er nævnt i artikel 145, stk. 2, eller på anden måde være uforenelige med gældende EU-regler og nationale regler.

Artikel 111 Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer

Udvides reglerne for en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation i henhold til artikel 110, og er aktiviteterne, der er omfattet af disse regler, af generel økonomisk interesse for personer, hvis aktiviteter har forbindelse med de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal udrede de finansielle bidrag, medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter.

Afdeling 3 Tilpasning af udbud

Artikel 112 Foranstaltninger til fremme af tilpasning af udbuddet til efterspørgslen

For at fremme initiativer i de organisationer, der er nævnt i artikel 106 til 108, som kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 om levende planter, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød og træffe:

a)           foranstaltninger til forbedring af kvaliteten

b)           foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produktion, forarbejdning og afsætning

c)           foranstaltninger, der skal gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen

d)           foranstaltninger, der skal muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

Artikel 113 Afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine

For at det fælles marked for vine, inkl. de druer, den most og de vine, som vinene hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, især ved beslutninger truffet af de brancheorganisationer, som er anerkendt i henhold til artikel 108.

De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:

a)           vedrøre transaktioner, der udføres efter den første markedsføring af det pågældende produkt

b)           tillade fastsættelse af priser, end ikke vejledende eller anbefalede priser

c)           fastfryse for stor en del af den årlige høst, der ellers er til rådighed

d)           give mulighed for at nægte udstedelse af de nationale attester og EU-attester, der er nødvendige for omsætning og markedsføring af vine, når den pågældende markedsføring er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

Afdeling 4 Procedureregler

Artikel 114 Delegerede beføjelser

For at sikre at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, erhvervsorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og brancheorganisationer har, for at disse organisationer kommer til at fungere så effektivt som muligt, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 vedrørende producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer vedrørende:

a)           de særlige mål, som sammenslutningerne og organisationerne kan, skal eller ikke skal forfølge, herunder undtagelserne omhandlet i artikel 106 til 109

b)           vedtægter, anerkendelse, struktur, juridisk person, medlemskreds, størrelse, ansvarsforhold og aktiviteter, kravet i litra d), i artikel 106, som omhandler   anerkendelse af producentorganisationer, om at en producentorganisation ikke må indtage en dominerende stilling på et bestemt marked, medmindre det er nødvendigt for at nå målene i traktatens artikel 39, konsekvenserne af, at de anerkendes, eller at anerkendelsen trækkes tilbage, og sammenlægninger      

c)           tværnationale organisationer og sammenslutninger, herunder de regler, der er omhandlet i denne artikels litra a) og b)

d)           organisationers eller sammenslutningers udlicitering af aktiviteter og tilvejebringelse af tekniske faciliteter

e)           den mindstemængde eller -værdi, som en organisations eller sammenslutnings salgbare produktion skal repræsentere

f)            udvidelse af nogle af organisationens regler, jf. artikel 110, til at omfatte andre end medlemmer og ikke-medlemmers obligatoriske betaling af bidrag, jf. artikel 111, herunder en liste over strengere produktionsregler, der kan udvides i henhold til artikel 110, stk. 4, første afsnit, litra b), yderligere krav om repræsentativitet, de pågældende økonomiske områder, herunder Kommissionens gennemgang af definitionerne, minimumsperiode, som reglerne bør have været gældende, før de blev udvidet, personer eller organisationer, som reglerne eller bidragene gælder for, og under hvilke omstændigheder Kommissionen kan kræve, at udvidelsen af reglerne og de obligatoriske bidrag afvises eller trækkes tilbage.

Artikel 115

Gennemførelsesbeføjelser i henhold til undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende dette kapitel, navnlig procedurer og tekniske betingelser for gennemførelsen af  foranstaltningerne i artikel 110 og 112. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 116

Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter træffe individuelle afgørelser vedrørende:

a)           anerkendelse af organisationer, der udøver virksomhed i flere medlemsstater, jf. de regler, der er vedtaget i henhold til artikel 114, litra c)

b)           afslag på eller ophævelse af brancheorganisationens anerkendelse, ophævelse af udvidelsen af reglerne eller obligatoriske bidrag, godkendelse af eller afgørelse om ændringen af økonomiske områder, som medlemsstaterne i henhold til reglerne i artikel 114, litra f), har givet meddelelse om.

DEL III SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

KAPITEL I Import- og eksportlicenser

Artikel 117 Generelle regler

1.           Ud over de tilfælde, hvor der i henhold til denne forordning kræves import‑ eller eksportlicenser, kan der ved import, der overgår til fri omsætning, eller eksport til eller fra EU af et eller flere landbrugsprodukter, kræves fremlagt licens, idet der tages hensyn til, om der er behov for licenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til at kontrollere handelen med de pågældende produkter.

2.           Medlemsstaterne udsteder licenser til enhver ansøger, uanset hvor i EU denne er etableret, medmindre andet er fastsat i en retsakt, der er vedtaget i medfør af traktatens artikel 43, stk. 2, og uden at dette tilsidesætter foranstaltninger, som er vedtaget med henblik på anvendelsen af dette kapitel.

3.           Licenserne er gyldige i hele EU.

Artikel 118 Delegerede beføjelser

1.           Under hensyn til udviklingen i handelen, på markederne, de pågældende markeders behov og om nødvendigt behovet for at overvåge importen af de pågældende produkter tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i artikel 161 med henblik på at fastsætte:

a)      en liste over de landbrugsprodukter, for hvilke der skal fremlægges import‑ eller eksportlicens

b)      de tilfælde og situationer, hvor der ikke kræves fremlagt import‑ eller eksportlicens, især baseret på de pågældende produkters toldstatus, handelsordninger, der skal overholdes, forretninger, der skal gennemføres, ansøgerens retlige status og de involverede mængder.

2.           For at fastlægge de vigtigste elementer i licensordningen tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 160 om:

a)      fastsættelse af, hvilke rettigheder og forpligtelser licensen medfører, dens retlige virkninger, muligheden for en tolerance med hensyn til at overholde import‑ eller eksportforpligtelsen og angivelsen af oprindelse og herkomst, hvis dette er obligatorisk

b)      fastsættelse af, at udstedelsen af importlicens eller overgangen til fri omsætning er betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber

c)      fastsættelse af regler for overdragelse af licensen eller restriktioner herfor

d)      fastsættelse af de nødvendige regler, for at licensordningen bliver effektiv og pålidelig, og for de situationer, hvor der er behov for en særlig administrativ bistand mellem medlemsstaterne for at forhindre eller håndtere tilfælde af svig og uregelmæssigheder

e)      fastlæggelse af de tilfælde og situationer, hvor det er eller ikke er påkrævet at stille sikkerhed for importerede eller eksporterede produkter inden for licensens gyldighedsperiode.

Artikel 119 Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige foranstaltninger vedrørende denne afdeling, herunder regler for:

a)           indgivelsen af ansøgninger og udstedelsen af licenser og deres anvendelse

b)           licensens gyldighedsperiode og sikkerhedsstillelsens størrelse

c)           hvilke beviser der skal fremlægges, for at kravene til anvendelsen af licenserne er opfyldt

d)           udstedelsen af erstatningslicenser og duplikater

e)           medlemsstaternes licensbehandling og den informationsudveksling, der er nødvendig for at forvalte ordningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 120 Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter:

a) begrænse de mængder, der kan udstedes licenser for

b) afvise mængder, der ansøges om, og

c) suspendere muligheden for at indgive ansøgninger for at regulere markedet, hvis der ansøges om store mængder.

KAPITEL II Importtold

Artikel 121 Gennemførelse af internationale aftaler

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter foranstaltninger til at gennemføre internationale aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218 eller enhver anden retsakt vedtaget i henhold til artikel 43, stk. 2, i traktaten eller den Fælles Toldtarif om beregning af importtolden for landbrugsprodukter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 122 Indgangsprisordning for visse produkter inden for sektorerne for frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og vin

1.           Ved anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi for produkter inden for sektorerne for frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og for druesaft og –most skal indgangsprisen for det pågældende parti stemme overens med toldværdien beregnet i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF‑toldkodeks[42] (toldkodeksen) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks[43].

2.           Ved anvendelsen af artikel 248 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks skal kontrol iværksat af toldmyndighederne til at fastlægge, om der skal stilles en sikkerhed, omfatte en kontrol af toldværdien mod enhedsprisen for de pågældende produkter omhandlet i toldtariffens artikel 30, stk. 2, litra c).

3.           For at sikre at ordningen bliver effektiv, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 161 til fastsættelse af, at kontrol udført af toldmyndighederne omhandlet i denne artikels stk. 2, i tillæg til eller som et alternativ til en kontrol af toldværdien mod enhedsprisen omfatter en kontrol af toldværdien mod en anden værdi.

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter regler om beregning af andre værdier i første afsnit i nærværende stykke. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 123 Tillægsimporttold

1.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge, hvilke produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og bananer samt druesaft og druemost, der skal pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i den fælles toldtarif for at afhjælpe eller undgå skadelige virkninger for EU‑markedet, som importen af disse produkter kan forårsage, hvis:

a)      importen sker til priser, der ligger under det niveau, som EU har meddelt Verdenshandelsorganisationen ("udløsningsprisen"), eller

b)      importmængden i et år overstiger et bestemt niveau ("udløsningsmængden").

Udløsningsmængden fastlægges på basis af afsætningsmulighederne, der om muligt defineres som importen som en procentdel af det tilsvarende indenlandske forbrug i de tre forudgående år.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.           Tillægsimporttolden pålægges ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.

3.           Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), fastlægges importpriserne på grundlag af cif‑importpriserne for den pågældende sending.

Cif‑importpriserne kontrolleres på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EU-importmarkedet.

4.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 124 Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter:

a)           fastsætte niveauet for den anvendte importtold i overensstemmelse med reglerne i den internationale aftale indgået i henhold til traktatens artikel 218, den fælles toldtarif og reglerne vedtaget i henhold til artikel 121 i denne forordning

b)           fastsætte de repræsentative priser og udløsningsmængderne med henblik på at anvende tillægsimporttold inden for rammerne af de regler, som vedtages i henhold til artikel 123, stk. 1.

Kapitel III Forvaltning af toldkontingenter og særlig behandling ved import til tredjelande

Artikel 125 Toldkontingenter

1.           De toldkontingenter for import af landbrugsprodukter, der overgår til fri omsætning i EU (eller dele deraf) eller toldkontingenter for import af landbrugsprodukter fra EU til tredjelande, der helt eller delvist forvaltes af EU, og følger af aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 218, eller af andre retsakter, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, åbnes og/eller forvaltes af Kommissionen ved delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 126 til 128.

2.           Toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde, at de erhvervsdrivende ikke forskelsbehandles, ved anvendelse af en af følgende metoder eller en kombination heraf eller en anden passende metode:

a)      en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge, som ansøgningerne indgives i (efter "først til mølle"-princippet)

b)      en metode, hvor der fordeles i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (metoden "samtidig behandling")

c)      en metode, der tager hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden "traditionelle/nye mønstre").

3.           Forvaltningsmetoden bør:

a)      ved importkontingenter tage behørigt hensyn til EU-markedets forsyningsbehov og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, eller

b)      ved eksportkontingenter sikre den fulde udnyttelse af de muligheder, som det pågældende kontingent åbner.

Artikel 126 Delegerede beføjelser

1.           For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ligebehandling af de erhvervsdrivende inden for rammerne af importkontingentet tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 og:

a)      fastsætte, hvilke betingelser og krav en erhvervsdrivende skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af importkontingentet; der vil kunne kræves et minimum af erfaring med handel med tredjelande og ligestillede områder eller med forarbejdningsvirksomhed udtrykt som en minimumsmængde og minimumsperiode i en given markedssektor;       betingelserne vil kunne omfatte særlige regler for at tage hensyn til behov og praksis inden for en bestemt sektor samt forarbejdningsindustriens sædvaner og behov

b)      fastsætte bestemmelser om overdragelse af rettigheder mellem erhvervsdrivende og eventuelt restriktioner for overdragelse i forbindelse med forvaltningen af importkontingentet

c)      gøre adgangen til importkontingentet betinget af, at der stilles en sikkerhed

d)      vedtage alle de fornødne bestemmelser for alle særlige forhold, krav eller restriktioner i henhold til toldkontingentet som fastsat i den internationale aftale eller anden relevant lovgivning omhandlet i artikel 125, stk. 1.

2.           For at sikre at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, i henhold til aftaler, som EU har indgået i henhold til traktatens artikel 218, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 og kræve, at medlemsstaternes kompetente myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol udsteder et dokument, der bekræfter, at betingelserne for produkter, der, hvis de eksporteres, kan komme ind under en særlig ordning ved import til et tredjeland, er opfyldt.

Artikel 127 Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

1.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte:

a)      de årlige toldkontingenter, om nødvendigt tidsmæssigt fordelt over hele året, og hvilken forvaltningsmetode, der skal anvendes

b)      regler for anvendelse af de særlige bestemmelser, der er fastsat i aftalen eller retsakten om vedtagelse af import‑ eller eksportordningen, især for:

i)        garantier for produktets art, herkomst og oprindelse

ii)       anerkendelse af det dokument, der anvendes til kontrol af de garantier, som er nævnt i nr. i)

iii)      fremlæggelse af et dokument udstedt af eksportlandet

iv)      produkternes destination og anvendelse

c)      licensernes eller tilladelsernes gyldighedsperiode

d)      sikkerhedsstillelsens størrelse

e)      anvendelsen af licenser og om nødvendigt særlige regler for, hvilke betingelser der gælder navnlig for indgivelse af ansøgninger om importlicens og tildeling af tilladelser inden for rammerne af toldkontingentet

f)       nødvendige foranstaltninger i forbindelse med dokumentet i artikel 126, stk. 2.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 128 Andre gennemførelsesbeføjelser

1.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter forvaltningsbestemmelser, der skal forhindre, at de mængder, der er til rådighed inden for rammerne af importkontingentet, overskrides, især ved at der fastsættes en tildelingskoefficient for hver ansøgning, når grænsen for de disponible mængder er nået, ved at ansøgninger, der er til behandling, afvises, og eventuelt ved at adgangen til at indgive ansøgninger suspenderes.

2.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage bestemmelser om omfordeling af de uudnyttede mængder.

Kapitel IV Særlige importbestemmelser for visse produkter

Artikel 129 Import af hamp

1.           Følgende produkter må importeres til EU, når følgende betingelser er opfyldt:

a)      rå hamp henhørende under KN-kode 5302 10 00, som opfylder betingelserne i artikel 25, stk. 3, og artikel 28, litra h), i forordning (EU) nr. […] om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger

b)      frø til udsæd af hampesorter henhørende under KN-kode ex 1207 99 15, som er ledsaget af et bevis for, at indholdet af tetrahydrocannabinol ikke overstiger det indhold, der er fastsat for den pågældende sort i artikel 25, stk. 3, og artikel 28, litra h), i forordning (EU) nr. […] om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger

c)      hampefrø til andre formål end udsæd henhørende under KN-kode 1207 99 91, som kun må importeres af importører, der er godkendt af medlemsstaten, for at sikre, at de ikke anvendes til udsæd.

2.           Nærværende artikel anvendes, medmindre medlemsstaterne har fastsat mere restriktive bestemmelser i overensstemmelse med traktaten og de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug.

Artikel 130 Undtagelser for importprodukter og særlig sikkerhedsstillelse i vinsektoren

Undtagelser fra stk. 5, afdeling B eller C, del II i bilag VII, om importerede produkter vedtages i henhold til traktatens artikel 43, stk. 2, i overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser.

I tilfælde af undtagelse fra stk. 5, i afdeling B eller C, del II i bilag VII stiller importørerne sikkerhed for produkterne hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for produkternes overgang til fri omsætning. Sikkerhedsstillelsen frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor produktet er overgået til fri omsætning, behørigt bevis for, at:

a)           produkterne ikke har været omfattet af undtagelserne, eller

b)           hvis de har været omfattet af undtagelserne, at de ikke er anvendt til vinfremstilling, eller, hvis de er blevet anvendt til vinfremstilling, er blevet behørigt mærket.

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, herunder om sikkerhedsstillelsens størrelse og mærkning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Kapitel V Beskyttelse og aktiv forædling

Artikel 131 Beskyttelsesforanstaltninger

1.           Kommissionen træffer, jf. denne artikels stk. 3, beskyttelsesforanstaltninger over for import til EU, jf. denne artikels stk. 3, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den fælles importordning[44] og Rådets forordning (EF) nr. 625/2009 af 7. juli 2009 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande[45].

2.           Medmindre andet er fastsat i henhold til andre retsakter udstedt af Europa‑Parlamentet og Rådet eller andre retsakter udstedt af Rådet, træffer Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, beskyttelsesforanstaltninger over for import til EU, der sker i henhold til internationale aftaler indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 218.

3.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ træffe de foranstaltninger, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

              Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

              I særligt begrundede hastende tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, i henhold til proceduren i artikel 162, stk. 3.

De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

4.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter ophæve eller ændre EU's beskyttelsesforanstaltninger, jf. denne artikels stk. 3. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

              I særligt begrundede hastende tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, i henhold til proceduren i artikel 162, stk. 3.

Artikel 132 Suspension af proceduren for forarbejdning og proceduren for aktiv forædling

1.           Hvis EU's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for forarbejdning eller proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ ved gennemførelsesretsakter helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for forarbejdning under toldkontrol eller proceduren for aktiv forædling for produkter fra sektorerne for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og landbrugsethanol.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2

              Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

              I særligt begrundede hastende tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, efter proceduren i artikel 162, stk. 3.

De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

2.           I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Europa-Parlamentet og Rådet, der handler efter proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for de produkter, der er nævnt i stk. 1.

Kapitel VI Eksportrestitutioner

Artikel 133 Anvendelsesområde

1.           I det omfang det er nødvendigt for at muliggøre eksport på grundlag af noteringerne eller priserne på verdensmarkedet og inden for de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i EU udlignes ved eksportrestitutioner for:

a)      produkter fra følgende sektorer, der skal eksporteres i uforarbejdet stand

i)        korn

ii)       ris

iii)      sukker, for så vidt angår de produkter, der er anført i del III, litra b), c), d) og g), i bilag I

iv)      oksekød

v)       mælk og mejeriprodukter

vi)      svinekød

vii)     æg

viii)    fjerkrækød

b)      produkter nævnt i denne artikels litra a), punkt i) til iii), v) og vii), som eksporteres i form af forarbejdede varer i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 af 30. november 2009 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter[46] og i form af produkter, der indeholder sukker nævnt i bilag I, del X, litra b).

2.           Eksportrestitutionerne for produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer, må ikke være større end dem, der gælder for de samme produkter, når de eksporteres i uforarbejdet stand.

3.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 134 Tildeling af eksportrestitutioner

De mængder, der kan eksporteres med eksportrestitutioner, tildeles efter den metode, der:

a)           bedst passer til produktets art og situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyntagen til EU‑eksportens effektivitet og struktur og indvirkningen på markedsbalancen, uden at dette må føre til forskelsbehandling af de pågældende erhvervsdrivende, især mellem store og små erhvervsdrivende

b)           administrativt set er mindst tung for de erhvervsdrivende under hensyntagen til forvaltningskravene

Artikel 135 Fastsættelse af eksportrestitutioner

1.           Eksportrestitutionerne skal være ens for hele EU. De kan differentieres efter destination, især når verdensmarkedssituationen, specifikke krav på visse markeder eller forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, gør dette nødvendigt.

2.           Foranstaltninger til fastsættelse af restitutioner træffes af Rådet i henhold til traktatens artikel 43, stk. 3.

Artikel 136 Ydelse af eksportrestitutioner

1.           For produkter i artikel 133, stk. 1, litra a), der eksporteres i uforarbejdet stand, ydes der kun restitutioner efter ansøgning om og mod fremlæggelse af eksportlicens.

2.           For produkter i stk. 133, stk. 1, litra a), anvendes den restitution, der gælder på dagen for licensansøgningen, eller som er fastlagt ved den pågældende licitation, og i tilfælde af differentieret restitution den restitution, som gælder samme dag:

a)      for den destination, der er angivet i licensen, eller

b)      for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er angivet i licensen, i hvilket tilfælde beløbet ikke må overstige det beløb, der gælder for den destination, der er angivet i licensen.

Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter passende foranstaltninger for at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke. Sådanne foranstaltninger kan især vedrøre ansøgningsproceduren.

3.           For at sikre, at eksportørerne af produkter, der er omfattet af traktatens bilag I, og produkter forarbejdet på basis heraf har lige adgang til eksportrestitutioner, tillægges Kommissionen beføjelser til ved delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 160 at anvende denne artikels stk. 1, og 2, på de varer, der er nævnt i denne forordnings artikel 133, stk. 1, litra b).

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

4.           Restitutionen ydes, når det godtgøres:

a)      at produkterne har forladt EU's toldområde i overensstemmelse med eksportproceduren i artikel 161 i toldtariffen

b)      at produkterne i tilfælde af differentieret restitution er importeret til den destination, der er angivet i licensen, eller en anden destination, der var fastsat en restitution for, jf. dog stk. 2, litra b).

Artikel 137 Eksportrestitutioner for levende kvæg

1.           Ydelsen af eksportrestitutioner for levende kvæg er betinget af, at dyrevelfærdsbestemmelserne i EU-retsforskrifterne, navnlig om beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

2.           For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne kun er blevet udbetalt, hvis dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, tillægges Kommissionen beføjelser i henhold til artikel 160 til at vedtage visse retsakter om dyrevelfærdsbestemmelser uden for EU's toldområde, herunder anvendelse af uafhængig tredjemand.

3.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 138 Eksportbegrænsninger

På grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de referenceperioder, som gælder for de pågældende produkter, sikres det, at de mængdegrænser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, overholdes.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter til overholdelse af mængdegrænserne, herunder ophør eller begrænsning af udstedelse af eksportlicenser, når sådanne grænser overskrides eller kan overskrides. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af, at en referenceperiode udløber.

Artikel 139 Delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 160 for at træffe de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2 til 6 i denne artikel.

2.           For at sikre at de erhvervsdrivende overholder deres forpligtelser, når de deltager i licitationer, fastsætter Kommissionen ved delegerede retsakter, hvad der er det primære krav, for at sikkerhed, der er stillet for licenser for at opnå eksportrestitution, der fastsættes ved licitation, kan frigives.

3.           For at mindske den administrative byrde for de erhvervsdrivende og myndighederne kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte en tærskel, under hvilken der ikke kræves fremlagt eksportlicens, og for hvilke destinationer det er berettiget at fritage for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens og om tilladelse til, at der kan tildeles eksportlicenser efterfølgende.

4.           For at tage højde for praktiske situationer, hvor der er ret til udbetaling af hele eller en del af eksportrestitutionen, og for at hjælpe de erhvervsdrivende med at klare perioden fra ansøgningen om eksportrestitution til den endelige udbetaling af den kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage foranstaltninger vedrørende:

a)      en anden dato for restitutionen

b)      konsekvenserne for udbetalingen af eksportrestitutionen, når produktkoden eller destinationen i licensen ikke stemmer overens med det faktiske produkt eller den faktiske bestemmelse

c)      forudbetaling af eksportrestitutioner, herunder betingelserne for at stille og frigive sikkerhed

d)      kontrol og beviser, når der er tvivl om produkternes reelle destination og mulighed for reimport til EU's toldområde

e)      destinationer, der sidestilles med eksport fra EU, og inkludering af destinationer inden for EU's toldområde, som kan komme i betragtning til eksportrestitutioner.

5.           For at sikre at produkter, der udbetales eksportrestitutioner for, eksporteres fra EU's toldområde, og for at undgå at de vender tilbage til dette område, og for at mindske de erhvervsdrivendes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge bevis for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage foranstaltninger om:

a)      den frist, inden for hvilken produkterne skal have forladt EU's toldområde, inklusive den periode, hvor de midlertidigt kan genindføres

b)      den forarbejdning, som produkter, der udbetales eksportrestitutioner for, kan undergå i løbet af den periode

c)      beviset for, at en destination, som giver ret til differentierede restitutioner, er nået

d)      restitutionstærsklerne og betingelserne for, at eksportørerne kan blive fritaget for at fremlægge dette bevis

e)      betingelserne for, at uafhængig tredjemand kan godkende beviset for, at en destination, som giver ret til differentierede restitutioner, er nået.

6.           For at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer kan Kommissionen ved delegerede retsakter fastsætte særlige krav og betingelser for de erhvervsdrivende og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution, definition af produkterne og deres egenskaber og fastsættelse af koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne.

Artikel 140 Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne afdeling, især om:

a)           omfordeling af eksportmængder, der ikke er tildelt eller udnyttet

b)           produkter, der er nævnt i artikel 133, stk. 1, litra b).

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 141 Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte koefficienter til tilpasning af eksportrestitutionen i overensstemmelse med reglerne i artikel 139, stk. 6.

Kapitel VII Passiv forædling

Artikel 142 Suspension af proceduren for passiv forædling

1.           Hvis EU's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for passiv forædling, kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for passiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød samt fjerkrækød. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den ved gennemførelsesretsakter afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

I særligt begrundede hastende tilfælde vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, i henhold til proceduren i artikel 162, stk. 3.

De foranstaltninger, der træffes, meddeles medlemsstaterne og får øjeblikkelig virkning.

2.           I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for landbrugsprodukter kan fungere efter hensigten, kan Europa-Parlamentet og Rådet, der handler i overensstemmelse med proceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, helt eller delvis forbyde anvendelsen af proceduren for passiv forædling for de produkter, der er nævnt i traktatens artikel 43, stk. 2.

DEL IV KONKURRENCEREGLER

KAPITEL I Regler for virksomhederne

Artikel 143 Anvendelse af traktatens artikel 101 til 106

Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 101 til 106 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. dog artikel 144 til 146 i denne forordning, anvendelse på alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 101, stk. 1, og artikel 102, og som vedrører produktionen af eller handelen med landbrugsprodukter.

Artikel 144 Undtagelser fra målsætningerne for den fælles landbrugspolitik samt landbrugsorganisationer eller sammenslutninger deraf

1.           Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på de aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er nævnt i artikel 143, stk. 1, i denne forordning, der er nødvendige for at nå målene i traktatens artikel 39.

Traktatens artikel 101, stk. 1, gælder ikke for aftaler, vedtagelser og former for praksis mellem landbrugere, landbrugssammenslutninger eller sammenslutninger af landbrugssammenslutninger, som er anerkendt i henhold til artikel 106 i denne forordning, eller sammenslutninger af producentorganisationer, som er anerkendt i henhold til artikel 107 i denne forordning, i det omfang de — uden at medføre forpligtelse til at holde en bestemt pris — angår produktion eller salg af landbrugsprodukter eller benyttelse af fælles anlæg til oplagring, behandling eller forædling af landbrugsprodukter, medmindre konkurrence således er udelukket, eller at målene i traktatens artikel 39 er bragt i fare.

2.           Efter at have indhentet udtalelse fra medlemsstaterne og hørt de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og enhver anden fysisk eller juridisk person, som Kommissionen skønner det nødvendigt at høre, har Kommissionen med forbehold af EU-Domstolens kontrol som den eneste kompetence til ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter at afgøre for hvilke aftaler, vedtagelser og former for praksis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Kommissionen fastslår dette på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats myndighed eller en virksomhed eller virksomhedssammenslutning, der har interesse heri.

3.           Ved offentliggørelsen af den afgørelse, der er nævnt i stk. 2, første afsnit, anføres de interesserede parter og afgørelsens væsentligste indhold. Der skal tages hensyn til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

Artikel 145 Aftaler og samordnet praksis i anerkendte brancheorganisationer

1.           Traktatens artikel 101, stk. 1, finder ikke anvendelse på de aftaler, vedtagelser og former for praksis mellem brancheorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 108, hvad angår gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 108, stk. 1, litra c), i denne forordning, og hvad angår sektoren for olivenolie og spiseolie og tobak denne forordnings artikel 108, stk. 2.

2.           Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis:

a)      aftaler, vedtagelser og former for praksis er blevet anmeldt til Kommissionen

b)      ikke Kommissionen inden for en frist på to måneder regnet fra modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, ved gennemførelsesretsakter har erklæret aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis for uforenelige med EU-reglerne.

3.           Aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, litra b).

4.           Aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med EU-reglerne, hvis de:

a)      kan medføre en eller anden form for opdeling af markederne i EU

b)      kan bevirke, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende

c)      kan medføre konkurrenceforvridninger, som ikke er absolut nødvendige for at nå de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheorganisationens foranstaltninger

d)      omfatter fastsættelse af priser eller kvoter

e)      kan skabe forskelsbehandling eller udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter.

5.           Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den frist på to måneder, der er nævnt i stk. 2, litra b), at betingelserne for at anvende stk. 1 ikke er opfyldt, vedtager den ved gennemførelsesretsakter en afgørelse om, at traktatens artikel 101, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis.

Kommissionens afgørelse anvendes først, når den er meddelt den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet urigtige oplysninger eller har misbrugt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.

6.           For flerårige aftaler gælder meddelelsen for det første år også for aftalens følgende år. I dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse.

KAPITEL II Statsstøtteregler

Artikel 146  Anvendelse af traktatens artikel 107 til 109

1.           I henhold til stk. 2, finder traktatens artikel 107 til 109 anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter.

2.           Traktatens artikel 107 til 109 gælder dog ikke for betalinger, der foretages af medlemsstaterne henhold til og i overensstemmelse med:

a)      bestemmelserne i denne forordning, der helt eller delvis finansieres af EU, eller

b)      bestemmelserne i denne forordnings artikel 147 til 153.

Artikel 147 Nationale betalinger i forbindelse med vinstøtteprogrammerne

Uanset stk. 41, stk. 3, kan medlemsstaterne efter de relevante EU-regler yde nationale betalinger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 43, 47 og 48.

Den maksimale støttesats, der er fastsat i de relevante EU‑regler for statsstøtte, finder anvendelse på den samlede offentlige finansiering, hvori indgår både EU‑midler og nationale midler.

Artikel 148 Nationale betalinger til rensdyr i Finland og Sverige

Finland og Sverige kan, hvis Kommissionen giver sin tilladelse ved gennemførelsesretsakter, yde nationale betalinger til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter (KN-kode ex 0208 og ex 0210), for så vidt dette ikke fører til nogen forøgelse af de traditionelle produktionsmængder.

Artikel 149 Nationale betalinger til sukkersektoren i Finland

Finland kan yde nationale betalinger til sukkerroeavlere på op til 350 EUR/ha pr. produktionsår.

Artikel 150 Nationale betalinger til biavl

Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af støtte til produktion eller afsætning.

Artikel 151 Nationale betalinger til krisedestillation af vin

1.           Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin i begrundede krisetilfælde.

2.           Den støtte, der er nævnt i stk. 1, skal være afpasset efter forholdene og gøre det muligt at løse krisen.

3.           Den samlede støtte i en medlemsstat må for et givet år ikke overstige 15 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat, og som er fastlagt i bilag IV for det pågældende år.

4.           De medlemsstater, der ønsker at anvende nationale betalinger, der er nævnt i stk. 1, forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter afgøre, om foranstaltningen godkendes, og betalingerne må tildeles.

5.           Den alkohol, der fremkommer ved destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

6.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 152 Nationale betalinger til uddeling af produkter til børn

Medlemsstaterne kan som supplement til EU‑støtten som fastsat i artikel 21 og 24 yde nationale betalinger til uddeling af de produkter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, eller dermed forbundne omkostninger til skoleelever.

Medlemsstaterne kan finansiere disse betalinger ved en afgift, der opkræves i den pågældende sektor, eller ved et andet bidrag fra den private sektor.

Medlemsstaterne kan ud over til EU‑støtten i artikel 21, yde nationale betalinger til finansiering af de ledsageforanstaltninger, der kræves for at effektivisere ordningen for uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter, som omhandlet i artikel 21, stk. 2.

Artikel 153 Nationale betalinger til nødder

1.           Medlemsstaterne kan yde nationale betalinger på op til 120,75 EUR/ha pr. produktionsår til landbrugere, der producerer følgende produkter:

a)      mandler henhørende under KN‑kode 0802 11 og 0802 12

b)      hasselnødder henhørende under KN‑kode 0802 21 og 0802 22

c)      valnødder henhørende under KN‑kode 0802 31 og 0802 32

d)      pistacienødder henhørende under KN-kode 0802 50

e)      johannesbrød henhørende under KN-kode 1212 99 30.

2.           De nationale betalinger må kun ydes for følgende maksimumsarealer:

Medlemsstat || Maksimumsareal (ha)

Belgien || 100

Bulgarien || 11 984

Tyskland || 1 500

Grækenland || 41 100

Spanien || 568 200

Frankrig || 17 300

Italien || 130 100

Cypern || 5 100

Luxembourg || 100

Ungarn || 2 900

Nederlandene || 100

Polen || 4 200

Portugal || 41 300

Rumænien || 1 645

Slovenien || 300

Slovakiet || 3 100

Det Forenede Kongerige || 100

3.           Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af nationale betalinger betinget af, at landbrugerne er medlem af en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 106.

DEL V GENERELLE BESTEMMELSER

KAPITEL I Ekstraordinære foranstaltninger

Afdeling 1 markedsforstyrrelser

Artikel 154 Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser

1.           For at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller –fald på markeder inden for eller uden for EU eller andre faktorer, der påvirker markedet, bør Kommissionen i henhold til artikel 160 tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at træffe de fornødne foranstaltninger for den pågældende sektor, forudsat at de forpligtelser, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 218, overholdes.

I særligt hastende tilfælde af truende markedsforstyrrelser som omhandlet i stk. 1, finder proceduren i denne forordnings artikel 161 anvendelse på delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.

              Sådanne foranstaltninger kan for så vidt og så længe det er nødvendigt udvide eller ændre anvendelsesområdet, varigheden eller andre aspekter i denne forordning eller suspendere importtolden helt eller delvis for visse mængder eller perioder.

2.           Foranstaltningerne i stk. 1, finder ikke anvendelse på produkterne i afdeling 2 i del XXVI i bilag I.

3.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter alle nødvendige bestemmelser til anvendelse af stk. 1, i denne artikel. Sådanne regler kan navnlig vedrøre procedurer og tekniske kriterier. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Afdeling 2 markedsstøtteforanstaltninger for dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge af risici for folke‑, dyre‑ eller plantesundheden

Artikel 155 Foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglede forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre‑ eller plantesundheden

1.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter ekstraordinære støtteforanstaltninger:

a)      for det marked, som berøres af sådanne begrænsninger i den frie vareomsætning mellem medlemsstaterne og i handelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af dyresygdomme og

b)      for at tage hensyn til alvorlige markedsforstyrrelser, der direkte skyldes manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre‑ eller plantesundheden.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.           De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, gælder for følgende sektorer:

a)      oksekød

b)      mælk og mejeriprodukter

c)      svinekød

d)      fåre- og gedekød

e)      æg

f)       fjerkrækød.

Foranstaltningerne i stk. 1, litra b), om manglende forbrugertillid som følge af risici for folke‑ eller plantesundheden finder også anvendelse på andre landbrugsprodukter, undtagen produkterne i afdeling 2, del XXIV i bilag I.

3.           De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, træffes efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater.

4.           Foranstaltningerne i stk. 1, litra a), må kun træffes, hvis den pågældende medlemsstat hurtigt har truffet sundheds- og veterinærforanstaltninger for at udrydde sygdommen, og kun i det omfang og i den periode, det er strengt nødvendigt for at støtte det pågældende marked.

5.           EU medfinansierer 50 % af de udgifter, medlemsstaterne har afholdt for foranstaltningerne i stk. 1.

For oksekøds-, mejeri-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektorerne medfinansierer EU dog 60 % af udgifterne til bekæmpelse af mund- og klovesyge.

6.           Bidrager producenterne til dækning af medlemsstaternes udgifter, sørger medlemsstaterne for, at dette ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkårene mellem producenterne i de forskellige medlemsstater.

Afdeling 3 Specifikke problemer

Artikel 156 Foranstaltninger til løsning af specifikke problemer

1.           Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter de nødforanstaltninger, der er nødvendige og berettigede for at løse specifikke problemer. Sådanne foranstaltninger kan fravige denne forordnings bestemmelser, men kun i det strengt nødvendige omfang og tidsrum. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

2.           For at løse specifikke problemer vedtager Kommissionen i særligt begrundede hastende tilfælde gennemførelsesretsakter, der straks træder i kraft, i henhold til proceduren i artikel 162, stk. 3.

KAPITEL II Meddelelser og indberetning

Artikel 157 Meddelelseskrav  

1.           Med henblik på at anvende denne forordning, kontrollere, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, at sikre gennemskuelighed på markedet, og at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, at kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger samt at gennemføre internationale aftaler, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler, kan Kommissionen efter proceduren i stk. 2, vedtage de nødvendige foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som virksomheder, medlemsstater og/eller tredjelande skal fremsende. Den bør i den forbindelse tage højde for behovet for data og samspillet mellem mulige datakilder.

              De indhentede oplysninger kan sendes til eller stilles til rådighed for internationale organisationer, tredjelandes kompetente myndigheder og kan offentliggøres under hensyntagen til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder, herunder priser, ikke røbes.

2.           For at gøre de meddelelser, der er omhandlet i stk. 1, hurtige, effektive, nøjagtige og omkostningseffektive tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 160 beføjelse til ved delegerede retsakter om:

a)      art og type af oplysninger, der skal meddeles

b)      meddelelsesmåder

c)      regler for adgangsret til de disponible oplysninger eller informationssystemer

d)      vilkår for og metoder til offentliggørelse af oplysninger.

3.           Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter vedtage:

a)      regler for levering af oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af denne artikel

b)      ordninger for forvaltning af de oplysninger, der skal meddeles, og regler for meddelelsesindhold, -format, -tidsplan, -hyppighed og -frister.

c)      ordninger for fremsendelse af oplysninger og dokumenter til eller tilrådighedsstillelse af oplysninger og dokumenter for medlemsstaterne, internationale organisationer, de kompetente myndigheder i tredjelande eller offentligheden under hensyntagen til reglerne om beskyttelse af personoplysninger og virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

Artikel 158 Kommissionens indberetningspligt

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport:

a)           hvert tredje år efter 2013 om gennemførelsen af de foranstaltninger vedrørende biavlssektoren, som er fastsat i artikel 52 til 54

b)           senest den 30. juni 2014 og igen senest den 31. december 2018 om markedsudviklingen for mælk og mejeriprodukter, og navnlig om anvendelsen af artikel 104 til 107 og artikel 145 inden for den sektor, der bl.a. vedrører tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, ledsaget af eventuelle relevante forslag.

KAPITEL III Reserve til kriser i landbrugssektoren

Artikel 159 Brug af reserven

Midler fra reserven til krise inden for landbrugssektoren stilles til rådighed i henhold til betingelserne og efter proceduren i stk. 14 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa‑Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning[47] for de foranstaltninger, som denne forordning finder anvendelse på, de(t) år, for hvilke(t) der ønskes supplerende støtte, og som gennemføres i tilfælde, der går ud over den normale markedsudvikling.

Ovennævnte gælder især for midler i:

a)           del II, kapitel I, afsnit II

b)           del III, kapitel VI og

c)           kapitel I i denne del.

Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter og uanset denne artikels andet afsnit, vedtage, at der ikke overføres midler for visse udgifter i litra b), hvis sådanne udgifter er en del af normal markedsforvaltning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 162, stk. 2.

DEL VI DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 160 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.

2.           De delegerede beføjelser i denne forordning tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra denne forordnings ikrafttræden.

3.           Delegerede beføjelser i denne forordning kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa‑Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer de delegerede beføjelser, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen Det berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa‑Parlamentet og Rådet herom.

5.           En delegeret retsakt, som er vedtaget i henhold til denne forordning, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse herimod inden 2 måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Artikel 161 Hasteprocedure

1.           En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse så længe, der ikke er gjort indsigelse mod den i henhold til stk. 2. I underretningen af Europa-Parlamentet og Rådet om en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, gives der en begrundelse for, at hasteproceduren er anvendt.

2.           Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikel, efter proceduren i artikel 161, stk. 5. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 162 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EF) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.           Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 sammenholdt med artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL II Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 163 Ophævelse

1.           Forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] ophæves.

Følgende bestemmelser i forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] finder dog fortsat anvendelse:

a)      for sukkersektoren, afdeling I, artikel 248, 260 til 262, i del II og del II i bilag III indtil udgangen af produktionsåret 2014/2015 for sukker den 30. september 2015.

b)      mælkeproduktionsreguleringsordningen i del II, afsnit I, kapitel III, anvendes indtil den 31. marts 2015

c)      for vinsektoren:

i)        artikel 82 til 87 hvad angår arealer omhandlet i artikel 82, stk. 2, der endnu ikke er ryddet, og hvad angår arealer omhandlet i artikel 83, stk. 1, som ikke er legaliseret, indtil sådanne arealer ryddes eller legaliseres

ii)       overgangsordningen for plantningsrettigheder i del II, afsnit V, underafsnit II,  kapitel III, afdeling I, anvendes indtil den 31. december 2015, eller i det omfang det er nødvendigt for at virkeliggøre en afgørelse truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 89, stk. 5, indtil den 31. december 2018

d)      artikel 291, stk. 2, anvendes indtil den 31. marts 2014

e)      artikel 293, stk. 1 og 2, anvendes for sukker indtil udgangen af produktionsåret 2013/2014

f)       artikel 294 anvendes indtil den 31 december 2017

g)      artikel 326.

2.           Henvisninger til forordning [KOM(2010)799] gælder som henvisninger til nærværende forordning og forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og læses efter sammenligningstabellen i bilag VIII til denne forordning.

3.           Rådets forordning (EF) nr. 234/79, (EF) nr. 1601/96 og (EF) nr. 1037/2001 ophæves.

Artikel 164 Overgangsbestemmelser

For at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, tillægges Kommissionen beføjelser i henhold artikel 161 til at vedtage delegerede retsakter om nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af virksomheders rettigheder og berettigede forventninger.

Artikel 165 Ikrafttræden og anvendelse

1.           Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

For sukkersektoren anvendes artikel 7, 16 og 101 samt bilag III dog først efter udgangen af produktionsåret 2014/2015 den 1. oktober 2015.

2.           For mejerisektoren anvendes artikel 104 og 105 indtil den 30. juni 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

BILAG I LISTE OVER PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 2 Del I: Korn

Kornsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)       0709 90 60 || Sukkermajs, frisk eller kølet

      0712 90 19 || Sukkermajs, tørret, også snittet, knust eller pulveriseret, men ikke yderligere tilberedt, undtagen hybridmajs til udsæd

      1001 90 91 || Blød hvede og blandsæd af hvede og rug, til udsæd

      1001 90 99 || Spelt, blød hvede og blandsæd af hvede og rug, undtagen til udsæd

      1002 00 00 || Rug

      1003 00 || Byg

      1004 00 00 || Havre

      1005 10 90 || Majs til udsæd, undtagen hybridmajs

      1005 90 00 || Majs, undtagen til udsæd

      1007 00 90 || Sorghum, undtagen hybridsorghum, til udsæd

      1008 || Boghvede, hirse og kanariefrø,                 andre kornsorter

b)       1001 10 00 || Hård hvede

c)       1101 00 || Hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug

      1102 10 00 || Rugmel

      1103 11 || Gryn og groft mel af hvede

      1107 || Malt, også brændt

d)       0714 || Maniokrod, arrowroot, saleprod, jordskokker, søde kartofler og lignende rødder og rodknolde med stort indhold af stivelse eller inulin, friske, kølede, frosne eller tørrede, hele eller snittede, også i form af pellets, marv af sagopalmer

|| ex   1102 || Mel af korn, undtagen hvedemel og mel af blandsæd af hvede og rug:

||       1102 20 || – Majsmel Andre varer:

||       1102 90 || – Andre varer:

||       1102 90 10 || – – Bygmel

||       1102 90 30 || – – Havremel

||       1102 90 90 || – – Andre varer

|| ex   1103 || Gryn og groft mel samt pellets af korn, undtagen gryn og groft mel af hvede (pos. 1103 11) og gryn og groft mel af ris (pos. 1103 19 50) og pellets af ris (pos. 1103 20 50)

|| ex   1104 || Korn, bearbejdet på anden måde (fx afskallet, valset, i flager, afrundet, skåret eller knust), undtagen ris henhørende under pos. 1006 og flager af ris henhørende under pos. 1104 19 91, kim af korn, hele, valset, i flager eller formalet

||       1106 20 || Mel og pulver af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0714

|| ex   1108 || Stivelse, inulin:

|| – Stivelse:

||       1108 11 00 || – – Hvedestivelse

||       1108 12 00 || – – Majsstivelse

||       1108 13 00 || – – Kartoffelstivelse

||       1108 14 00 || – – Maniokstivelse

|| ex   1108 19 || – – Anden stivelse:

||       1108 19 90 || – – – Andre varer

||       1109 00 00 || Hvedegluten, også tørret

KN-kode || Beskrivelse

||       1702 || Andet sukker, herunder kemisk ren laktose, maltose, glukose og fruktose, i fast form; sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer;    kunsthonning, også blandet med naturlig honning; karamel:

|| ex   1702 30 || – Glukose eller glukosesirup, uden indhold af fruktose eller med et fruktoseindhold i tør tilstand på under 20 vægtprocent

||

||

|| || – – Andre varer:

|| ex 1702 30 50 || – – – I form af hvidt krystallinsk pulver, også agglomereret, med et glukoseindhold i tør tilstand på under 99 vægtprocent

|| ex   1702 30 90 || – – – I andre tilfælde, med et glukoseindhold i tør tilstand på under 99 vægtprocent

|| ex   1702 40 || – Glukose og glukosesirup, med et fruktoseindhold i tør tilstand på 20 vægtprocent og derover, men under 50 vægtprocent, undtagen invertsukker:

||       1702 40 90 || – – Andre varer

|| ex   1702 90 || – Andre varer, herunder invertsukker og andre sukkerarter eller sukkeropløsninger med et fruktoseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent:

||       1702 90 50 || – – Maltodekstrin og maltodekstrinsirup

|| – – Karamel:

|| – – – Andre varer:

||       1702 90 75 || – – – – I form af pulver, også agglomereret

||       1702 90 79 || – – – – Andre varer

||       2106 || Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet:

|| ex   2106 90 || – Andre varer

|| – – Sirup og andre sukkeropløsninger, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer:

|| – – – Andre varer

||       2106 90 55 || – – – – Af glukose eller maltodekstrin

|| ex   2302 || Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn

|| ex   2303 || Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter, roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling, samt mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling, også i form af pellets:

||       2303 10 || – Restprodukter fra stivelsesfremstilling og lignende restprodukter

||       2303 30 00 || – Mask, bærme og andre restprodukter fra øl- eller alkoholfremstilling

|| ex   2306 || Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305:

|| – Andre varer

||       2306 90 05 || – – af majskim

|| ex   2308 00 || Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet:

||       2308 00 40 || – Agern og hestekastanjer; presserester fra andre frugter end vindruer

||       2309 || Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder:

|| ex   2309 10 || – Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg:

||       2309 10 11       2309 10 13       230910 31       2309 10 33       2309 10 51       2309 10 53 || – – Med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger, maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90,       1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter

KN-kode || Beskrivelse

|| ex   2309 90 || – Andre varer:

||       2309 90 20 || – – Varer omhandlet i supplerende bestemmelse 5 til kapitel 23 i den kombinerede nomenklatur

|| – – Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes):

||       2309 90 31       2309 90 33       2309 90 41       2309 90 43       2309 90 51       2309 90 53 || – – – Med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger, maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50, 1702 30 90,        1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mejeriprodukter:

(1)  Ved anvendelsen af denne position forstås ved "mælkeprodukter" produkter henhørende under pos. 0401 - 0406 samt pos. 1702 11 00, 1702 19 00 og 2106 90 51.

Del II: Ris

Kornsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)         1006 10 21 til         1006 10 98 || Uafskallet ris, undtagen til udsæd

        1006 20 || Afskallet ris (hinderis)

        1006 30 || Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret

b)         1006 40 00 || Brudris

c)         1102 90 50 || Rismel

        1103 19 50 || Gryn og groft mel af ris

        1103 20 50 || Pellets af ris

        1104 19 91 || Flager af ris

ex    1104 19 99 || Valset ris

        1108 19 10 || Risstivelse

Del III: Sukker

Sukkersektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)        1212 91 || Sukkeroer

       1212 99 20 || Sukkerrør

b)        1701 || Rør- og roesukker samt kemisk ren sakkarose, i fast form

c)        1702 20 || Ahornsukker og ahornsirup

       1702 60 95 og       1702 90 95 || Andet sukker i fast form samt sirup og andre sukkeropløsninger uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen laktose, glukose, maltodekstrin og isoglukose

       ||

       1702 90 71 || Karamel, med et sakkaroseindhold i tør tilstand på 50 vægtprocent og derover

       2106 90 59 || Sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer, undtagen isoglukose-, laktose-, glukose- og maltodekstrinsirup

d)        1702 30 10        1702 40 10        1702 60 10        1702 90 30 || Isoglukose

e)        1702 60 80        1702 90 80 || Inulinsirup

f)        1703 || Melasse hidrørende fra udvinding eller raffinering af sukker

g)        2106 90 30 || Isoglukosesirup og andre isoglukoseopløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer

h)        2303 20 || Roeaffald, bagasse og andre affaldsprodukter fra sukkerfremstilling

Del IV: Tørret foder

Sektoren for tørret foder omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a) ex    1214 10 00 || – Mel og pellets af lucerne, kunsttørret ved varme

– Mel og pellets af lucerne, tørret på anden måde og formalet

ex    1214 90 90 || – Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø

– Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde, formalet

b) ex    2309 90 99 || – Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs

– Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og saft fremkommet ved fremstilling af ovennævnte koncentrater

Del V: Frø

Frøsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

       0712 90 11 || Sukkermajshybrider:

– til udsæd

       0713 10 10 || Ærter (Pisum sativum):

– til udsæd

ex   0713 20 00 || Kikærter:

– til udsæd

ex   0713 31 00 || Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek:

– til udsæd

ex   0713 32 00 || Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis):

– til udsæd

       0713 33 10 || Havebønner (Phaseolus vulgaris):

– til udsæd

ex   0713 39 00 || Andre bønner:

– til udsæd

ex   0713 40 00 || Linser:

– til udsæd

ex   0713 50 00 || Valskbønner (Vicia faba var. major), og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor):

– til udsæd

ex   0713 90 00 || Andre tørrede bælgfrugter:

– til udsæd

       1001 90 10 || Spelt:

– til udsæd

ex   1005 10 || Hybridmajs, til udsæd

       1006 10 10 || Uafskallet ris:

– til udsæd

       1007 00 10 || Hybridsorghum:

– til udsæd

       1201 00 10 || Sojabønner, også knuste:

– til udsæd

       1202 10 10 || Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, med skal:

– til udsæd

       1204 00 10 || Hørfrø, også knuste:

– til udsæd

       1205 10 10 og ex       1205 90 00 || Rybsfrø og rapsfrø, også knuste:

– til udsæd

       1206 00 10 || Solsikkefrø, også knuste:

– til udsæd

ex   1207 || Andre olieholdige frø og frugter, også knuste:

– til udsæd

       1209 || Frø, frugter og sporer, af den art der anvendes:

– til udsæd

Del VI: Humle

Humlesektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

1210 || Humle, frisk eller tørret, også formalet, pulveriseret eller som pellets; lupulin

1302 13 00 || Plantesafter og planteekstrakter af humle

Del VII: Olivenolie- og spiseoliven

Olivenolie- og spiseolivensektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)        1509 || Olivenolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

       1510 00 || Andre olier og fraktioner deraf, fremstillet udelukkende af oliven, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, herunder blandinger af disse olier og fraktioner med olier og fraktioner henhørende under pos. 1509

b)        0709 90 31 || Oliven, friske eller kølede, ikke til fremstilling af olie

       0709 90 39 || Andre oliven, friske eller kølede

       0710 80 10 || Oliven, også kogt i vand eller dampkogt, frosset

       0711 20 || Oliven, foreløbigt konserveret f.eks. med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedt til umiddelbar fortæring

ex   0712 90 90 || Oliven, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte

       2001 90 65 || Oliven, tilberedte eller konserverede med eddike eller eddikesyre

ex   2004 90 30 || Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne

       2005 70 00 || Oliven, tilberedte eller konserverede på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne

c)        1522 00 31        1522 00 39 || Restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, med indhold af olie, der har karakter af olivenolie

       2306 90 11        2306 90 19 || Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af olivenolie

Del VIII: Hør og hamp

Hør- og hampesektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

                   5301 || Hør, rå eller beredt, men ikke spundet; blår og affald af hør, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale

                   5302 || Hamp (Cannabis sativa L.), rå eller beredt, men ikke spundet, blår og affald af hamp, herunder garnaffald og opkradset tekstilmateriale

Del IX: Frugt og grøntsager

Frugt- og grøntsagssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

      0702 00 00 || Tomater, friske eller kølede

      0703 || Skalotteløg, hvidløg og andre spiseløg samt porrer og andre Allium-arter, friske eller kølede

      0704 || Hvidkål, blomkål, grønkål og anden spiselig kål (Brassica-arter), friske eller kølede

      0705 || Salat (Lactuca sativa) og cikorie (Cichorium–arter), friske eller kølede

      0706 || Gulerødder, majroer, rødbeder, skorzoner, knoldselleri, radiser og andre spiselige rødder, friske eller kølede

      0707 00 || Agurker og asier, friske eller kølede

      0708 || Bælgfrugter, også udbælgede, friske eller kølede

ex  0709 || Andre grøntsager, friske eller kølede, undtagen grøntsager henhørende under pos. 0709 60 91, 0709 60 95, 0709 60 99, 0709 90 31, 0709 90 39 og 0709 90 60

ex  0802 || Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede, undtagen arecanødder (betelnødder) og kolanødder, henhørende under KN-kode 0802 90 20

      0803 00 11 || Pisang, friske

ex  0803 00 90 || Pisang, tørrede

      0804 20 10 || Figner, friske

      0804 30 00 || Ananas

      0804 40 00 || Avocadoer

      0804 50 00 || Guavabær, mango og mangostaner

      0805 || Citrusfrugter, friske eller tørrede

      0806 10 10 || Druer, friske, til spisebrug

      0807 || Meloner (herunder vandmeloner) og melontræsfrugter (papaya), friske

      0808 || Æbler, pærer og kvæder, friske

      0809 || Abrikoser, kirsebær, ferskner (herunder nektariner), blommer og slåen, friske

      0810 || Andre frugter, friske

      0813 50 31       0813 50 39 || Blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos. 0801 og 0802

      0910 20 || Safran

ex  0910 99 || Timian, frisk eller kølet

ex  1211 90 85 || Basilikum, melisse, mynte, origanum vulgare (oregano/vild merian), rosmarin og salvie, frisk og kølet

      1212 99 30 || Johannesbrød

Del X: Forarbejdede frugter og grøntsager

Sektoren for forarbejdet frugt og grøntsager omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a) ex  0710 || Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, undtagen sukkermajs henhørende under pos. 0710 40 00, oliven henhørende under pos. 0710 80 10 og frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0710 80 59

|| ex  0711 || Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen oliven henhørende under pos. 0711 20, frugter af slægterne Capsicum og Pimenta henhørende under pos. 0711 90 10 og sukkermajs henhørende under pos. 0711 90 30

|| ex  0712 || Grøntsager, tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede, men ikke yderligere tilberedte, undtagen kartofler, der er kunsttørret ved varme og uegnede til konsum, henhørende under pos. ex 0712 90 05, sukkermajs henhørende under pos. 0712 90 11 og 0712 90 19 og oliven henhørende under pos. ex 0712 90 90

||       0804 20 90 || Tørrede figner

||       0806 20 || Tørrede druer

|| ex  0811 || Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, også tilsat sukker eller sødemidler, undtagen frosne bananer henhørende under pos. ex 0811 90 95

KN-kode || Beskrivelse

|| ex  0812 || Frugter og nødder, foreløbigt konserverede (fx med svovldioxidgas eller i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger), men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring, undtagen bananer, foreløbigt konserverede, henhørende under pos. ex 0812 90 98

|| ex  0813 || Frugter, tørrede, der ikke henhører under pos. 0801 til 0806; blandinger af nødder eller tørrede frugter henhørende under dette kapitel, undtagen blandinger udelukkende af nødder henhørende under pos. 0801 og 0802, henhørende under pos. 0813 50 31 og 0813 50 39

||       0814 00 00 || Skaller af citrusfrugter eller meloner (herunder vandmeloner), friske, frosne, tørrede eller foreløbigt konserverede i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger

||       0904 20 10 || Sød peber, tørret, ikke knust eller formalet

b) ex  0811 || Frugter og nødder, også kogte i vand eller dampkogte, frosne, tilsat sukker eller andre sødemidler

|| ex  1302 20 || Pektinstoffer, pektinater og pektater

|| ex  2001 || Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre, undtagen: -     Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2001 90 20 -     Sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2001 90 30 -     Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2001 90 40 -     Palmehjerter henhørende under pos. 2001 90 60 -     Oliven henhørende under pos. 2001 90 65 -     Vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2001 90 97

||       2002 || Tomater, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

||       2003 || Svampe og trøfler, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre

|| ex  2004 || Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2004 90 10, oliven henhørende under pos. 2004 90 30 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2004 10 91

|| ex  2005 || Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006, bortset fra oliven henhørende under pos. 2005 70 00, sukkermajs (Zea mays var. saccharata) henhørende under pos. 2005 80 00 og frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber henhørende under pos. 2005 99 10 og kartofler, tilberedt eller konserveret i form af mel eller flager, henhørende under pos. 2005 20 10

|| ex  2006 00 || Frugter, nødder, frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede), undtagen bananer tilberedt med sukker henhørende under pos. ex 2006 00 38 og ex 2006 00 99

|| ex  2007 || Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen: -     Homogeniserede tilberedninger af bananer henhørende under pos. ex 2007 10 -     Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer henhørende under pos. ex 2007 99 39, ex 2007 99 50 og ex 2007 99 97

|| ex  2008 || Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet, undtagen: -     Jordnøddesmør henhørende under pos. 2008 11 10 -     Palmehjerter henhørende under pos. 2008 91 00 -     Majs henhørende under pos. 2008 99 85 -     Yamsrødder, søde kartofler og lignende spiselige dele af planter, med indhold af stivelse på 5 vægtprocent og derover, henhørende under pos. 2008 99 91 -     Vinblade, humleskud og andre spiselige plantedele henhørende under pos. ex 2008 99 99 -     Blandinger af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 92 59, ex 2008 92 78, ex 2008 92 93 og ex 2008 92 98 -     Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, henhørende under pos. ex 2008 99 49, ex 2008 99 67 og ex 2008 99 99

|| ex  2009 || Frugt- og grøntsagssafter (dog ikke druesaft og druemost henhørende under pos. 2009 61 og 2009 69 og banansaft henhørende under pos. 2009 80), ugærede og ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler

Del XI: Bananer

Banansektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

       0803 00 19 || Bananer, dog ikke pisang, friske

ex   0803 00 90 || Bananer, dog ikke pisang, tørrede

ex   0812 90 98 || Bananer, foreløbigt konserverede

ex   0813 50 99 || Blandinger med indhold af tørrede bananer

       1106 30 10 || Mel og pulver af bananer

ex   2006 00 99 || Bananer tilberedt med sukker

ex   2007 10 99 || Homogeniserede tilberedninger af bananer

ex   2007 99 39 ex   2007 99 50 ex   2007 99 97 || Syltetøj, gelé, marmelade, puré eller mos af bananer

ex   2008 92 59 ex   2008 92 78 ex   2008 92 93 ex   2008 92 98 || Blandinger med indhold af bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde, ikke tilsat alkohol

ex   2008 99 49 ex   2008 99 67 ex   2008 99 99 || Bananer, tilberedt eller konserveret på anden måde

ex   2009 80 35 ex   2009 80 38 ex   2009 80 79 ex   2009 80 86 ex   2009 80 89 ex   2009 80 99 || Banansaft

Del XII: Vin

Vinsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)       2009 61       2009 69 || Druesaft (herunder druemost)

      2204 30 92       2204 30 94       2204 30 96       2204 30 98 || Druemost, undtagen druemost i gæring eller druemost, hvis gæring er standset på anden måde end ved tilsætning af alkohol

b) ex  2204 || Vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol; anden druemost end druemost henhørende under pos. 2009, undtagen anden druemost henhørende under pos. 2204 30 92, 2204 30 94, 2204 30 96 og 2204 30 98

c)       0806 10 90 || Friske druer, undtagen spisedruer

      2209 00 11       2209 00 19 || Vineddike

d)       2206 00 10 || "Piquettevin"

      2307 00 11       2307 00 19 || Vinbærme

      2308 00 11       2308 00 19 || Presserester fra vindruer

Del XIII: Levende træer og andre levende planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster og blade

Sektoren for levende planter omfatter alle produkter henhørende under kapitel 6 i den kombinerede nomenklatur.

Del XIV: Tobak

Tobaksektoren omfatter tobak, rå eller ufabrikeret, samt tobaksaffald, henhørende under KN-kode 2401.

Del XV: Oksekød

Oksekødssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)       0102 90 05 til       0102 90 79 || Tamkvæg, levende, undtagen racerene avlsdyr Kød af hornkvæg, fersk eller kølet

      0201 || Kød af hornkvæg, frosset Nyretap og mellemgulv, fersk eller kølet

      0202 || Nyretap og mellemgulv, saltet, i saltlage, tørret eller røget

      0206 10 95 || Kød af hornkvæg, saltet, i saltlage, tørret eller røget

      0206 29 91 || Nyretap og mellemgulv, saltet, i saltlage, tørret eller røget

      0210 20 || Spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter

      0210 99 51 || Nyretappe og mellemgulv, saltet, i saltlage, tørret eller røget

      0210 99 90 || Spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

      1602 50 10 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg,, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt; blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

      1602 90 61 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

b)       0102 10 || Racerene avlsdyr, levende

0206 10 98 || Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

      0206 21 00       0206 22 00       0206 29 99 || Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen nyretap og mellemgulv, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

      0210 9959 || Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede, undtagen nyretap og mellemgulv

ex  1502 00 90 || Talg af hornkvæg, bortset fra varer henhørende under pos. 1503

1602 50 31 og 1602 50 95 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

      1602 90 69 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg, undtagen ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter, og blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter.

Del XVI: Mælk og mejeriprodukter

Mælke‑ og mejerisektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)       0401 || Mælk og fløde, ikke koncentreret og ikke tilsat sukker eller andre sødemidler

b)       0402 || Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler

c)       0403 10 11 til       0403 10 39       0403 9011 til       0403 90 69 || Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler, hverken aromatiseret eller tilsat frugt, nødder eller kakao

d)       0404 || Valle, også koncentreret eller tilsat sukker eller andre sødemidler; varer bestående af naturlige mælkebestanddele, også tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke andetsteds tariferet

e) ex   0405 || Smør og andre mælkefedtstoffer; smørbare mælkefedtprodukter med fedtindhold på over 75 vægtprocent, men under 80 vægtprocent

f)       0406 || Ost og ostemasse

g)       1702 19 00 || Laktose og laktosesirup uden indhold af tilsatte aromastoffer eller farvestoffer og af en renhedsgrad i tør tilstand på under 99 vægtprocent

h)       2106 90 51 || Laktosesirup, tilsat smagsstoffer eller farvestoffer

i) ex   2309 || Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder:

–  Tilberedninger og foderstoffer med indhold af produkter, som er omfattet af denne forordning, enten direkte eller i medfør af forordning (EF) nr. 1667/2006, undtagen tilberedninger og foderstoffer henhørende under del I i dette bilag

Del XVII: Svinekød

Svinekødssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a) ex  0103 || Tamsvin, levende, bortset fra racerene avlsdyr

b) ex  0203 || Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset

ex  0206 || Spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, fersk, kølet eller frosset, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

ex  0209 00 || Svinespæk uden kødindhold, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

ex  0210 || Kød og spiselige slagtebiprodukter af tamsvin, saltet, i saltlage, tørret eller røget

      1501 00 11       1501 00 19 || Fedt af svin (herunder spæk)

c)       1601 00 || Pølser og lignende varer af kød, slagtebiprodukter eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf

      1602 10 00 || Homogeniserede tilberedninger af kød, slagtebiprodukter eller blod

      1602 20 90 || Varer af lever fra dyr af enhver art, undtagen gås eller and, tilberedte eller konserverede

      1602 41 10       1602 42 10       1602 49 11 til       1602 49 50 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin

      1602 90 10 || Varer tilberedt af blod fra dyr af enhver art

      1602 90 51 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin

      1902 20 30 || Pastaprodukter med fyld, også kogte eller på anden måde tilberedte, med indhold af pølser og lign., kød eller slagtebiprodukter (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) på over 20 vægtprocent

Del XVIII: Fåre- og gedekød

Fåre- og gedekødssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)        0104 10 30 || Lam (et år og derunder)

||        0104 10 80 || Andre levende får end racerene avlsdyr og lam

||        0104 20 90 || Andre levende geder end racerene avlsdyr

||        0204 || Kød af får og geder, fersk, kølet eller frosset

||        0210 99 21 || Kød af får og geder, ikke-udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget

||        0210 99 29 || Kød af får og geder, udbenet, saltet, i saltlage, tørret eller røget

b)        0104 10 10 || Får, levende, racerene avlsdyr

||        0104 20 10 || Geder, levende, racerene avlsdyr

||        0206 80 99 || Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, ferske eller kølede, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

||        0206 90 99 || Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, frosne, undtagen til fremstilling af farmaceutiske produkter

||        0210 99 60 || Spiselige slagtebiprodukter af får og geder, saltede, i saltlage, tørrede eller røgede

|| ex    1502 00 90 || Talg af får eller geder, bortset fra varer henhørende under 1503

c)        1602 90 72 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af får eller geder, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt

||        1602 90 74 || Blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

d)        1602 90 76        1602 90 78 || Andre varer, tilberedte eller konserverede, af kød eller slagtebiprodukter af får eller geder, undtagen ikke kogte, stegte eller på lignende måde tilberedte varer af kød eller slagtebiprodukter eller blandinger af sådant kød eller slagtebiprodukter med kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt kød eller slagtebiprodukter

Del XIX: Æg

Ægsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)        0407 00 11        0407 00 19        0407 00 30 || Æg af fjerkræ, med skal, friske, konserverede eller kogte

b)        0408 11 80        0408 19 81        0408 19 89        0408 91 80        0408 99 80 || Fugleæg uden skal samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler, undtagen fugleæg og æggeblommer uegnet til menneskeføde

Del XX: Fjerkrækød

Fjerkræsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

a)       0105 || Fjerkræ, dvs. høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, levende

b) ex  0207 || Kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset, af fjerkræ henhørende under pos. 0105, undtagen lever under c)

c)       0207 13 91 || Fjerkrælever, fersk, kølet eller frosset

      0207 14 91 ||

      0207 26 91 ||

      0207 27 91 ||

      0207 34 ||

      0207 35 91 ||

      0207 36 81 ||

      0207 36 85 ||

      0207 36 89 ||

      0210 99 71 || Fjerkrælever, saltet, i saltlage, tørret eller røget

      0210 99 79 ||

d)       0209 00 90 || Fedt af fjerkræ, ikke udsmeltet eller på anden måde ekstraheret, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

e)       1501 00 90 || Fedt af fjerkræ

f)       1602 20 10 || Gåse- eller andelever, tilberedt eller konserveret på anden måde

  ||

      1602 31 || Kød eller slagtebiprodukter af fjerkræ henhørende under pos. 0105, tilberedt eller konserveret på anden måde

      1602 32 ||

      1602 39 ||

Del XXI: Landbrugsethanol

1.           Ethanolsektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

ex  2207 10 00 || Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på 80 % vol. eller derover, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten

ex  2207 20 00 || Ethanol (ethylalkohol) og anden spiritus, denatureret, uanset alkoholindholdet, fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten

ex  2208 90 91 og ex  2208 90 99 || Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol., fremstillet af de landbrugsprodukter, der er anført i bilag I til traktaten

2.           Ethanolsektoren omfatter også produkter på basis af landbrugsethanol henhørende under KN-kode 2208, som frembydes i beholdere med indhold på over 2 liter og har alle kendetegn for ethanol som omhandlet i nr. 1

Del XXII: Biavlsprodukter

Biavlssektoren omfatter produkterne i følgende tabel:

KN-kode || Beskrivelse

     0409 00 00 || Naturlig honning

ex 0410 00 00 || "Gelée royale" og propolis, spiselig

ex 0511 99 85 || "Gelée royale" og propolis, ikke-spiselig

ex 1212 99 70 || Pollen

ex 1521 90 || Bivoks

Del XXIII: Silkeorme

Silkeormesektoren omfatter silkeorme henhørende under KN-kode ex 0106 90 00 og silkeormsæg henhørende under KN-kode ex 0511 99 85.

Del XXIV: Andre produkter

Andre produkter omfatter alle produkter i artikel 1, stk. 1, undtagen produkterne i del I til XXIII, herunder produkterne i følgende afdeling 1 og 2.

Afdeling 1

KN-kode || Beskrivelse

ex  0101 || Heste, æsler, muldyr og mulæsler, levende:

      0101 10 || – Racerene avlsdyr:

      0101 10 10 || – – Hestea a)

      0101 10 90 || – – Andre varer

      0101 90 || – Andre varer:

– – Heste:

      0101 90 19 || – – – Undtagen til slagtning

      0101 90 30 || – – Æsler

      0101 90 90 || – – Muldyr og mulæsler

ex  0102 || Hornkvæg, levende:

ex  0102 90 || – Undtagen racerene avlsdyr:

      0102 90 90 || – – Undtagen tamdyr

ex  0103 || Svin, levende:

      0103 10 00 || – Racerene avlsdyr b)

– Andre varer:

ex  0103 91 || – – Af vægt under 50 kg:

      0103 91 90 || – – – Undtagen tamdyr

ex  0103 92 || – – Af vægt 50 kg og derover:

KN-kode || Beskrivelse

      0103 92 90 || – – Undtagen tamdyr

      0106 || Andre dyr, levende

ex  0203 || Svinekød, fersk, kølet eller frosset:

– Fersk eller kølet:

ex  0203 11 || – – Hele og halve kroppe:

      0203 11 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex  0203 12 || – – Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

      0203 12 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex  0203 19 || – – Andre varer:

      0203 19 90 || – – – Undtagen af tamsvin

– Frosset:

ex  0203 21 || – – Hele og halve kroppe:

      0203 21 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex  0203 22 || – – Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

      0203 22 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex  0203 29 || – – Andre varer:

      0203 29 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex  0205 00 || Kød af æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset

ex  0206 || Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg, svin, får, geder, heste, æsler, muldyr eller mulæsler, fersk, kølet eller frosset:

ex  0206 10 || – Af hornkvæg, fersk eller kølet

      0206 10 10 || – – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

– Af hornkvæg, frosset:

ex  0206 22 00 || – – Lever:

– – – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

ex  0206 29 || – – Andre varer:

      0206 29 10 || – – – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

ex  0206 30 00 || – Af svin, fersk eller kølet:

– – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

– – Andre varer:

– – – Undtagen af tamsvin

– Af svin, frosset:

ex  0206 41 00 || – – Lever:

– – – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

– – – Andre varer:

– – – – Undtagen af tamsvin

ex 0206 49 00 || – – Andre varer:

|| – – – Af tamsvin: – – – – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

|| – – – Andre varer

  ||  

ex   0206 80 || – Andre varer, ferske eller kølede:

       0206 80 10 || – – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

– – Andre varer:

       0206 80 91 || – – – Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler

ex   0206 90 || – Andre varer, frosset:

       0206 90 10 || – – Til fremstilling af farmaceutiske produkter c)

– – Andre varer:

       0206 90 91 || – – – Varer af heste, æsler, muldyr og mulæsler

       0208 || Andet kød og spiselige slagtebiprodukter, fersk, kølet eller frosset

KN-kode || Beskrivelse

ex   0210 || Kød og spiselige slagtebiprodukter, saltet, i saltlage, tørret eller røget; spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

– Svinekød:

ex   0210 11 || – – Skinke og bov samt stykker deraf, ikke udbenet:

       0210 11 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex   0210 12 || – – Brystflæsk og stykker deraf:

       0210 12 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex   0210 19 || – – Andre varer:

       0210 19 90 || – – – Undtagen af tamsvin

– Andre varer, herunder spiseligt mel og pulver af kød eller slagtebiprodukter:

       0210 91 00 || – – Af primater

       0210 92 00 || – – Af hvaler, delfiner og marsvin (pattedyr af ordenen Cetacea); manater og dygonger (pattedyr af ordenen Sirenia)

       0210 93 00 || – – Af krybdyr (herunder slanger og skildpadder)

ex   0210 99 || – – Andre varer:

– – – Kød:

       0210 99 31 || – – – – Af rensdyr

       0210 99 39 || – – – – Andre varer

– – – Slagtebiprodukter:

– – – – Spiselige slagtebiprodukter: Undtagen af tamsvin, hornkvæg, får og geder

       0210 99 80 || – – – – – Undtagen lever af fjerkræ

ex   0407 00 || Fugleæg med skal, friske, konserverede eller kogte:

       0407 00 90 || – Undtagen af fjerkræ

ex   0408 || Fugleæg, uden skal, samt æggeblommer, friske, tørrede, kogt i vand eller dampkogte, formede, frosne eller på anden måde konserverede, også tilsat sukker eller andre sødemidler:

– Æggeblommer:

ex   0408 11 || – – Tørrede:

       0408 11 20 || – – – Uegnet til menneskeføde d)

ex   0408 19 || – – Andre varer:

       0408 19 20 || – – – Uegnet til menneskeføde d)

– Andre varer:

ex   0408 91 || – – Tørrede:

       0408 91 20 || – – – Uegnet til menneskeføde d)

ex   0408 99 || – – Andre varer:

       0408 99 20 || – – – Uegnet til menneskeføde d)

       0410 00 00 || Spiselige produkter af animalsk oprindelse, ikke andetsteds tariferet

       0504 00 00 || Tarme, blærer og maver, hele eller stykker deraf, af andre dyr end fisk, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

ex   0511 || Animalske produkter, ikke andetsteds tariferet døde dyr af de arter, der er nævnt i kapitel 1 eller 3, uegnede til menneskeføde:

       0511 10 00 || – Tyresæd

– Andre varer:

||

ex   0511 99 || – – Andre varer:

       0511 99 85 || – – – Andre varer

ex   0709 || Andre grøntsager, friske eller kølede:

ex   0709 60 || – Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta:

– – Andre varer:

       0709 60 91 || – – – – Af slægten Capsicum, bestemt til fremstilling af capsicin eller alkoholholdige oleoresiner af Capsicum c)

       0709 60 95 || – – – Til industriel fremstilling af flygtige vegetabilske olier eller resinoider c)

       0709 60 99 || – – – Andre varer

KN-kode || Beskrivelse

ex   0710 || Grøntsager, også kogte i vand eller dampkogte, frosne:

ex   0710 80 || – Andre grøntsager:

– – Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta:

       0710 80 59 || – – – Undtagen sød peber

ex   0711 || Grøntsager, foreløbigt konserverede fx med svovldioxid, i saltlage, svovlsyrlingvand eller andre konserverende opløsninger, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring:

ex   0711 90 || – Andre grøntsager; blandinger af grøntsager:

– – Grøntsager:

       0711 90 10 || – – – – Frugter af slægterne Capsicum og Pimenta, undtagen sød peber

ex   0713 || Bælgfrugter, udbælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede:

ex   0713 10 || – Ærter (Pisum sativum):

       0713 10 90 || – – Undtagen til udsæd

ex   0713 20 00 || – Kikærter:

– – Undtagen til udsæd

– Bønner (Vigna-arter, Phaselolus-arter):

ex   0713 31 00 || – – Bønner af arterne Vigna mungo (L.) Hepper eller Vigna radiata (L.) Wilczek:

– – – Undtagen til udsæd

ex   0713 32 00 || – – Små røde (Adzuki) bønner (Phaseolus eller Vigna angularis):

– – – Undtagen til udsæd

ex   0713 33 || – – Havebønner (Phaseolus vulgaris):

       0713 33 90 || – – – Undtagen til udsæd

ex   0713 39 00 || – – Andre varer:

– – – Undtagen til udsæd

ex   0713 40 00 || – Linser:

– – Undtagen til udsæd

ex   0713 50 00 || – Valskbønner (Vicia faba var. major) og hestebønner (Vicia faba var. equina og Vicia faba var. minor):

– – Undtagen til udsæd

ex   0713 90 00 || – Andre varer:

– – Undtagen til udsæd

       0801 || Kokosnødder, paranødder og cashewnødder, friske eller tørrede, også afskallede

ex   0802 || Andre nødder, friske eller tørrede, også afskallede:

ex   0802 90 || – Andre varer:

ex   0802 90 20 || – – Arecanødder (betelnødder) og kolanødder

ex   0804 || Dadler, figner, ananas, avocadoer, guavabær, mango og mangostaner, friske eller tørrede:

       0804 10 00 || – Dadler

       0902 || Te, også aromatiseret

ex   0904 || Peber af slægten Piper; krydderier af slægterne Capsicum eller Pimenta, tørrede, knuste eller formalede, undtagen sød peber henhørende under pos. 0904 20 10

       0905 00 00 || Vanilje

       0906 || Kanel og kanelblomster

       0907 00 00 || Kryddernelliker, modernelliker og nellikestilke

       0908 || Muskatnød, muskatblomme og kardemomme:

       0909 || Anis, stjerneanis, fennikel, koriander, spidskommen og kommen; enebær

ex   0910 || Ingefær, gurkemeje, laurbærblade, karry og andre krydderier, bortset fra timian og safran

ex   1106 || Mel og pulver af tørrede bælgfrugter henhørende under pos. 0713, af marv af sagopalmer eller af rødder eller rodknolde henhørende under pos. 0704 eller af varer henhørende under kapitel 8:

       1106 10 00 || – Af tørrede bælgfrugter henhørende under pos. 0713

ex   1106 30 || – Af varer henhørende under kapitel 8:

       1106 30 90 || – – Undtagen af bananer

KN-kode || Beskrivelse

ex   1108 || Stivelse, inulin:

       1108 20 00 || – Inulin

       1201 00 90 || Sojabønner, også knuste, undtagen til udsæd

       1202 10 90 || Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, med skal, undtagen til udsæd

       1202 20 00 || Jordnødder, ikke ristede eller på anden måde varmebehandlede, afskallede, også knuste

       1203 00 00 || Kopra

       1204 00 90 || Hørfrø, også knuste, undtagen til udsæd

       1205 10 90 og ex       1205 90 00 || Rybsfrø og rapsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

       1206 00 91 || Solsikkefrø, også knuste, undtagen til udsæd

       1206 00 99 ||

       1207 20 90 || Bomuldsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

       1207 40 90 || Sesamfrø, også knuste, undtagen til udsæd

       1207 50 90 || Sennepsfrø, også knuste, undtagen til udsæd

       1207 91 90 || Valmuefrø, også knuste, undtagen til udsæd

       1207 99 91 || Hampefrø, også knuste, undtagen til udsæd

ex   1207 99 97 || Andre olieholdige frø og frugter, også knuste, undtagen til udsæd

       1208 || Mel af olieholdige frø og frugter, undtagen sennepsmel

ex   1211 || Planter og plantedele (herunder frø og frugter), af den art der hovedsagelig anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler og lign., friske eller tørrede, også snittede, knuste eller pulveriserede undtagen varer henhørende under KN-kode ex 1211 90 85 i del IX i dette bilag

ex   1212 || Johannesbrød, tang og andre alger, sukkerroer og sukkerrør, friske, kølede, frosne eller tørrede, også formalede; frugtsten og -kerner samt andre vegetabilske produkter (herunder ikke-brændte cikorierødder af arten Cichorium intybus sativum), af den art, der hovedsagelig anvendes til menneskeføde, ikke andetsteds tariferet:

ex   1212 99 || – – Undtagen sukkerrør:

       1212 99 41 og        1212 99 49 || – – – Frø af johannesbrød

ex   1212 99 70 || – – – Andre varer end cikorierod

       1213 00 00 || Halm og avner af korn, ubearbejdet, også hakket, formalet, presset eller som pellets

ex   1214 || Kålroer, runkelroer, andre foderrodfrugter, hø, lucerne, kløver, esparsette, foderkål, lupin, vikker og lignende foderprodukter, også som pellets

ex   1214 10 00 || – Mel og pellets af lucerne, undtagen lucerne kunsttørret ved varme eller lucerne tørret på anden måde og formalet

ex   1214 90 || – Andre varer:

       1214 90 10 || – – Runkelroer, kålroer og andre foderrodfrugter

ex   1214 90 90 || – – Andre varer end:

– Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikker og lignende foderprodukter, kunsttørret ved varme, undtagen hø og foderkål samt produkter med indhold af hø

– Lucerne, esparsette, kløver, lupin, vikke, stenkløver, sædfladbælg og kællingetand, tørret på anden måde og formalet

ex   1502 00 || Talg af hornkvæg, får og geder, bortset fra varer henhørende under pos. 1503:

ex   1502 00 10 || – Til industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af næringsmidler, undtagen ben- og destruktionsfedt c)

       1503 00 || Lardstearin, lardoil, oleostearin (pressetalg), oleomargarin og talgolie, ikke emulgeret eller blandet eller på anden måde tilberedt

ex   1504 || Fedtstoffer og olier udvundet af fisk og havpattedyr, samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede, undtagen olier af fiskelever samt fraktioner deraf henhørende under pos. 1504 10 og 1504 20

       1507 || Sojabønneolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

       1508 || Jordnøddeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

       1511 || Palmeolie og fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

       1512 || Solsikkeolie, saflorolie og bomuldsfrøolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

KN-kode || Beskrivelse

       1513 || Kokosolie (kopraolie), palmekerneolie og babassuolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

       1514 || Rybsolie, rapsolie og sennepsolie samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

ex   1515 || Andre vegetabilske fedtstoffer og olier (herunder jojobaolie) samt fraktioner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede

ex   1516 || Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier samt fraktioner deraf, helt eller delvis hydrerede, inter-esterificerede, re-esterificerede eller elaidiniserede, også raffinerede, men ikke på anden måde bearbejdede (undtagen hærdet ricinusolie, også kaldet "opalvoks", henhørende under pos. 1516 20 10)

ex   1517 || Margarine; spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier eller af fraktioner af forskellige fedtstoffer og olier fra dette kapitel, undtagen spiselige fedtstoffer og olier eller fraktioner deraf henhørende under pos. 1516, men ikke henhørende under pos. 1517 10 10, 1517 90 10 og 1517 90 93

       1518 00 31        1518 00 39 || Blandinger af vegetabilsk olie, til teknisk eller industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af næringsmidler c)

       1522 00 91 || Oliefod og sæbefod; restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk eller vegetabilsk voks, undtagen restprodukter med indhold af olie, der har karakter af olivenolie

       1522 00 99 || Andre varer end restprodukter fra behandling af fedtstoffer, fede olier eller animalsk og vegetabilsk voks, undtagen restprodukter med indhold af olie, der har karakter af olivenolie

ex   1602 || Andre varer af kød, slagtebiprodukter eller blod, tilberedte eller konserverede:

– Af svin:

ex   1602 41 || – – Skinke og stykker deraf:

       1602 41 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex   1602 42 || – – Bov og stykker deraf:

       1602 42 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex   1602 49 || – – Andre varer, herunder blandinger:

       1602 49 90 || – – – Undtagen af tamsvin

ex   1602 90 || – Andre varer, herunder varer tilberedt af blod fra dyr af enhver art:

– – Undtagen tilberedninger af blod fra dyr af enhver art:

       1602 90 31 || – – – Af vildt eller kanin

|| – – – Andre varer:

– – – – Undtagen med indhold af kød eller slagtebiprodukter af tamsvin:

– – – – – Undtagen med indhold af kød eller slagtebiprodukter af hornkvæg:

       1602 90 99 || – – – – – – Undtagen af får eller geder

       1603 00 || Ekstrakter og saft af kød, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr

       1801 00 00 || Kakaobønner, hele eller brækkede, også brændte

       1802 00 00 || Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald

ex   2001 || Grøntsager, frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret med eddike eller eddikesyre:

ex   2001 90 || – Andre varer:

       2001 90 20 || – – Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber

ex   2005 || Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne, undtagen varer henhørende under pos. 2006:

ex   2005 99 || – Andre grøntsager og blandinger af grøntsager:

       2005 99 10 || – – Frugter af slægten Capsicum, bortset fra sød peber

ex   2206 || Andre gærede drikkevarer (fx æblecider, pærecider og mjød); blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet:

       2206 00 31 til        2206 00 89 || – Undtagen piquettevin

ex   2301 || Mel, pulver og pellets af kød, slagtebiprodukter, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr, uegnet til menneskeføde; fedtegrever

       2301 10 00 || – Mel, pulver og pellets af kød eller slagtebiprodukter; fedtegrever

KN-kode || Beskrivelse

ex   2302 || Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af korn eller bælgfrugter:

       2302 50 00 || – Af bælgfrugter

       2304 00 00 || Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets

       2305 00 00 || Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af jordnøddeolie, også formalede eller i form af pellets

ex   2306 || Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af vegetabilske fedtstoffer og olier, også formalede eller i form af pellets, undtagen varer henhørende under pos. 2304 eller 2305, bortset fra KN-kode 2306 90 05 (oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af majskim) og 2306 90 11 og 2306 90 19 (oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af olivenolie)

ex   2307 00 || Vinbærme; rå vinsten:

       2307 00 90 || – Rå vinsten

ex   2308 00 || Vegetabilske produkter og vegetabilsk affald samt rest- og biprodukter fra forarbejdning af vegetabilske produkter, også i form af pellets, af den art der anvendes som dyrefoder, ikke andetsteds tariferet:

       2308 00 90 || – Andre varer end presserester fra vindruer, agern, hestekastanjer og presserester fra andre frugter end vindruer

ex   2309 || Tilberedninger, af den art der anvendes som dyrefoder:

ex   2309 10 || – Hunde- og kattefoder, i pakninger til detailsalg:

       2309 10 90 || – – Undtagen med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50 - 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter

ex   2309 90 || – Andre varer:

       2309 90 10 || – – Andre varer, herunder tilsætningsfoder (premixes): – "Solubles" af fisk eller havpattedyr

ex   2309 90 91 til        2309 90 99 || – – – Undtagen med indhold af stivelse, glukose, glukosesirup og andre glukoseopløsninger eller maltodekstrin, maltodekstrinsirup og andre maltodekstrinopløsninger henhørende under pos. 1702 30 50 – 1702 30 90, 1702 40 90, 1702 90 50 og 2106 90 55 eller mælkeprodukter, bortset fra:

– Proteinkoncentrater, fremstillet af saft af lucerne og græs

– Tørrede produkter udelukkende fremstillet af restprodukter i fast form og saft fremkommet ved fremstillingen af de i første led nævnte koncentrater

a) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. Rådets direktiv 94/28/EF (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66) og Kommissionens forordning (EF) nr. 504/2008 (EUT L 149 af 7.6.2008, s. 3)). b)    Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. Rådets direktiv 88/661/EØF (EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36), Rådets direktiv 94/28/EF (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66) og Kommissionens beslutning 96/510/EF (EFT L 210 af 20.8.1996, s. 53)). c) Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. artikel 291—300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1)). d)    Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i afsnit II, punkt F, i de indledende bestemmelser i den kombinerede nomenklatur.

Afdeling 2

KN-kode || Beskrivelse

0101 90 11 || Heste, til slagtninga)

ex 0205 00 || Hestekød, fersk, kølet eller frosset

0210 99 10 || Hestekød, saltet, i saltlage eller tørret

0511 99 10 || Sener og nerver; afklip og lignende affald af rå huder og skind

0701 || Kartofler, friske eller kølede

0901 || Kaffe, rå eller brændt, også koffeinfri; skaller og hinder af kaffe; kaffeerstatning med indhold af kaffe, uanset blandingsforholdet

1105 || Mel, pulver, flager, granulater og pellets, af kartofler

ex 1212 99 70 || Cikorierod

2209 00 91 og 2209 00 99 || Eddike og eddikeerstatninger fremstillet af eddikesyre, undtagen vineddike

4501 || Naturkort, rå eller groft bearbejdet; korkaffald; knust, granuleret eller pulveriseret kork

a)              Henførelse under denne position sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante EU-bestemmelser (jf. artikel 291—300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1)).

BILAG II DEFINITIONER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1 Del I: Definitioner vedrørende rissektoren

I.          I denne forordning defineres "uafskallet ris", "afskallet ris", "delvis sleben ris", "sleben ris", "rundkornet ris", "middelkornet ris", "langkornet ris" af kategori A eller B og "brudris" således:

            1.         a)         "Uafskallet ris": ris med skaller, tærsket

b)      "afskallet ris" ("hinderis"): ris, hvorfra kun skallerne er fjernet Herunder hører bl.a. ris, der er kendt under handelsbetegnelserne "brown rice", "cargo rice", "loonzain rice" og "riso sbramato"

c)       "delvis sleben ris": ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet

d)      "sleben ris": ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen — for langkornet ris og middelkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i hvert fald delvis — er fjernet, hvorved dog indtil 10 % af kornene kan have hvide længderiller

2.      a)          "Rundkornet ris", ris hvis korn har en længde på højst 5,2 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er under 2

b)      "middelkornet ris": ris, hvis korn har en længde på over 5,2 mm, men højst 6,0 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er højst 3

c)       "langkornet ris":

i)        langkornet ris af kategori A: ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er over 2, men under 3

ii)       langkornet ris af kategori B: ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, og hvor forholdet mellem kornets længde og bredde er mindst 3

d)      "måling af kornene": kornene måles på basis af sleben ris efter følgende metode:

i)        der udtages en repræsentativ prøve af partiet

ii)       prøven sigtes, således at der kun er hele korn tilbage, herunder umodne korn

iii)      der foretages to målinger, begge gange af 100 korn, og gennemsnittet beregnes

iv)      resultatet udtrykkes i mm, afrundet til én decimal.

3.      "Brudris": knuste korn, hvis længde er højst tre fjerdedele af hele korns gennemsnitlige længde.

II.           Korn og brudris, der ikke er af fejlfri kvalitet, defineres således:

A.      "hele korn": korn, hvoraf højst en del af tanden er fjernet, uafhængigt af hvert forarbejdningstrins særlige kendetegn

B.      "studsede korn": korn, hvoraf hele tanden er fjernet

C.      "brudte korn" eller "brudris": korn, hvoraf en del oven for tanden er fjernet. Brudris omfatter:

– grov brudris (dele af korn, hvis længde udgør mindst halvdelen af kornet, men ikke hele kornet)

– mellemfin brudris (dele af korn, hvis længde udgør mindst en fjerdedel af kornet, men hvis størrelse ikke når mindstestørrelsen for grov brudris)

– fin brudris (dele af korn, hvis længde udgør under en fjerdedel af kornet, men som ikke passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm)

– knuste korn (små splinter eller smådele af korn, som passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm); flækkede korn (korn, som er spaltet på langs) falder ind under denne definition:

D.      "grønne korn": korn, som ikke er modnet helt

E.      "korn med naturlige misdannelser": ved naturlige misdannelser forstås alle arvelige eller ikke-arvelige deformeringer i forhold til sortens typiske morfologiske karakteristika

F.      "kridtagtige korn": korn, hvor mindst tre fjerdedele af overfladen har et uigennemsigtigt og melagtigt udseende

G.      "korn med røde riller": korn med røde længderiller, som er rester af sølvhinden, og hvis farve kan være af forskellig styrke og nuance

H.      "plettede korn": korn med en lille, nøje afgrænset rund plet af mørk farve og af mere eller mindre regelmæssig form; plettede korn indbefatter også korn, som har svage sorte og flade riller; rillerne og pletterne må ikke have en gul eller mørk aura

I.       "skjoldede korn": korn, på hvilke der på en begrænset del af overfladen er indtrådt en tydelig ændring af den normale farve; pletterne kan være af forskellig farve (sortbrune, rødlige, brune); dybe sorte riller skal også betragtes som pletter. Har pletterne en intensiv og påfaldende farve (sort, rosa og rødbrun), og dækker de mindst halvdelen af kornene, skal disse betragtes som gule korn

J.       "gule korn": korn, hvis naturlige farve har ændret sig helt eller delvis af anden årsag end ved tørring, og som har antaget forskellige nuancer fra citrongul til orangegul

K.     "ravfarvede korn": korn, der har undergået en ensartet, let og generel farveændring, som ikke skyldes tørring; ved denne farveændring antager kornene en lys, ravgul farve

Del II: Definitioner vedrørende humlesektoren

1.           Humle: de tørrede blomsterstande, også kaldet humleknopper, af den (hunlige) humleplante (Humulus lupulus); disse grøngule, ægformede blomsterstande har en stilk; deres største dimension varierer i almindelighed mellem 2 og 5 cm

2.           "Humlepulver": det ved formaling af humle udvundne produkt, der indeholder alle de naturlige bestanddele af humle.

3.           "Lupulinberiget humlepulver": det produkt, der udvindes ved formaling af humle efter mekanisk udskillelse af en del af bladene, stænglerne, dækbladene og humlespindlerne.

4.           "Humleekstrakt": de ved opløsningsmidlers indvirkning på humle eller humlepulver udvundne koncentrerede produkter.

5.           "Blandingsprodukter af humle": blanding af to eller flere af de produkter, der er omhandlet i nr. 1–4.

Del III: Definitioner vedrørende vinsektoren

Vinrelateret

1.           "Rydning": fuldstændig fjernelse af alle vinstokke på et vindyrkningsareal.

2.           "Plantning": endelig anbringelse af podede eller upodede vinplanter eller dele af vinplanter med henblik på drueproduktion eller anlæggelse af et podningsgartneri.

3.           "Dobbeltpodning": podning af en vinstok, der tidligere er podet.

Produktrelateret

4.           "Friske druer": den til vinfremstilling anvendte modne eller let tørrede vinstokfrugt, der efter de sædvanlige vinmetoder kan knuses eller presses, og som spontant kan gære alkoholisk.

5.           "Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol": det produkt:

a)      som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 12 % vol. og højst 15 % vol.

b)      som er fremstillet ved, at der til ugæret druemost med et naturligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., som udelukkende hidrører fra druesorter, der kan klassificeres i henhold til artikel 63, stk. 2, tilsættes:

i)        enten vinsprit, herunder alkohol fremstillet ved destillation af tørrede druer, med et virkeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol.

ii)       eller et ikke-rektificeret produkt frembragt ved destillation af vin og med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 80 % vol.

6.           "Druesaft": det flydende produkt, der er ugæret, men som kan gære, og som

a)      frembringes gennem behandlinger, der gør det egnet til at drikkes i uforandret stand

b)      fremstilles af friske druer eller af druemost eller ved rekonstituering. Når det fremstilles ved rekonstituering, rekonstitueres det af koncentreret druemost eller koncentreret druesaft.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druesaft på højst 1 % vol.

7.           "Koncentreret druesaft": ikke-karamelliseret druesaft fremstillet ved delvis inddampning af druesaft under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges, ved 20 °C viser mindst 50,9 %.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druesaft på højst 1 % vol.

8.           "Vinbærme": den rest:

a)      som afsætter sig i beholdere, der indeholder vin, efter gæringen, under lagringen eller efter den tilladte behandling

b)      som fremkommer ved filtrering eller centrifugering af det i litra a) omhandlede produkt

c)      som under lagringen eller efter den tilladte behandling afsætter sig i beholdere, som indeholder druemost, eller

d)      som fremkommer ved filtrering eller centrifugering af det i litra c) omhandlede produkt.

9.           "Presserester fra vindruer": den gærede eller ikke-gærede rest fra presning af friske druer.

10.         "Piquettevin": det produkt, som fremstilles:

a)      ved gæring af ubehandlede presserester af druer udblødt i vand, eller

b)      ved udvaskning i vand af gærede presserester af druer.

11.         "Vin tilsat alkohol bestemt til destillation": det produkt:

a)      som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 18 % vol. og højst 24 % vol.

b)      som udelukkende fremstilles ved, at der til vin uden restsukker tilsættes et ikke-rektificeret, ved destillation af vin fremkommet produkt med et virkeligt alkoholindhold på højst 86 % vol., eller

c)      som har et indhold af flygtig syre på højst 1,5 g/l udtrykt i eddikesyre.

12.         "Cuvé":

a)      druemost

b)      vin eller

c)      en blanding af druemost og/eller vin med forskellige kendetegn

bestemt til fremstilling af en specifik type mousserende vin.

Alkoholindhold:

13.         "Virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen": det antal liter ren alkohol ved 20 °C, som findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.

14.         "Potentielt alkoholindhold udtrykt i volumen": det antal liter ren alkohol ved 20 °C, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.

15.         "Totalt alkoholindhold udtrykt i volumen": summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i volumen.

16.         "Naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen": det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i et givet produkt forud for nogen som helst tilsætning.

17.         "Virkeligt alkoholindhold udtrykt i masse": det antal kg ren alkohol, som findes i 100 kg af produktet.

18.         "Potentielt alkoholindhold udtrykt i masse": det antal kg ren alkohol, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 kg af produktet.

19.         "Totalt alkoholindhold udtrykt i masse": summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i masse.

Del IV: Definitioner vedrørende oksekødssektoren

1.           "Kvæg": levende tamkvæg henhørende under KN-kode ex 0102 10 og 0102 90 05 til 0102 90 79

2.           "Voksent kvæg": kreaturer på mindst otte måneder.

Del V: Definitioner vedrørende mælke‑ og mejerisektoren

Med henblik på anvendelsen af toldkontingentet for smør med oprindelse i New Zealand udelukker udtrykket "fremstillet direkte af mælk eller fløde" ikke smør, der uden brug af oplagrede ingredienser fremstilles af mælk eller fløde ved én selvstændig, uafbrudt proces, der kan indebære, at fløden gennemgår en etape i form af koncentreret mælkefedt og/eller fraktionering af sådant mælkefedt.

Del VI: Definitioner vedrørende ægsektoren

1.           "Æg med skal": æg fra fjerkræ, med skal, friske, konserverede eller kogte, undtagen rugeæg som anført i nr. 2.

2.           "Rugeæg": rugeæg fra fjerkræ.

3.           "Hele produkter": fugleæg, uden skal, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde.

4.           "Delprodukter": æggeblommer fra fugleæg, med eller uden indhold af sukker eller andre sødemidler, egnet til menneskeføde.

Del VII: Definitioner vedrørende fjerkræsektoren

1.           "Levende fjerkræ": levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på over 185 g

2.           "Kyllinger": levende høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns af en vægt på højst 185 g

3.           "Slagtet fjerkræ": døde høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns, hele, også med slagtebiprodukter

4.           "Afledte produkter":

a)      produkter anført i bilag I, del XX, litra a)

b)      produkter anført i bilag I, del XX, litra b), undtagen slagtet fjerkræ og spiselige slagtebiprodukter, betegnet "fjerkræstykker"

c)      spiselige slagtebiprodukter anført i bilag I, del XX, litra b)

d)      produkter anført i bilag I, del XX, litra c)

e)      produkter anført i bilag I, del XX, litra d) og e)

f)       produkter omhandlet i bilag I, del XX, litra f), undtagen produkter henhørende under KN-kode 1602 20 11 og 1602 20 19.

Del VIII: Definitioner vedrørende biavlssektoren

1.           Ved "honning" forstås det naturlige søde stof, der frembringes af Apis mellifera-bier på grundlag af plantenektar eller udsvedning fra planters levende dele eller ekskrementer fra plantesugende insekter på planters levende dele, som bierne opsuger, omdanner ved at blande dem med deres egne særlige stoffer, oplagrer, tørrer, deponerer og lader modne i honningtavler.

De vigtigste honningtyper er følgende:

a)      efter oprindelse:

i)        blomsterhonning: honning som hidrører fra plantenektar

ii)       honningdughonning: honning, som hovedsagelig hidrører fra ekskrementer fra plantesugende insekter (Hemiptera) på planters levende dele eller fra udsvedning fra planters levende dele

b)      efter udvindingsmåde og/eller præsentationsmåde:

iii)      tavlehonning: honning, som er oplagret af bierne i celler uden bilarver i tavler, som bierne selv kort før har bygget, eller i fine kunst-tavler af ren bivoks, og som sælges i forseglede tavler, hele eller delte

iv)      honning med stykker af honningtavler: honning, som indeholder ét eller flere stykker tavlehonning

v)       afdryppet honning: honning, som er udvundet ved afdrypning af de ikke-forseglede tavler uden bilarver

vi)      slynget honning: honning, som er udvundet ved slyngning af de ikke-forseglede tavler uden bilarver

vii)     presset honning: honning, som er udvundet ved presning af tavler, der ikke indeholder bilarver, uden varme eller ved svag varme, højst 45 oC

viii)    filtreret honning: honning, som er udvundet ved fjernelse af uvedkommende uorganiske eller organiske stoffer på en sådan måde, at der fjernes en betydelig mængde pollen.

Ved "bagerihonning" forstås honning, der:

a)      er egnet til industriel brug eller som ingrediens i fremstillingen af andre fødevarer, og som

b)      kan:

– have en fremmed smag eller lugt eller

– være begyndt at gære eller være gæret eller

– have været overophedet.

2.           "Biavlsprodukter": honning, bivoks, "gelée royale", propolis eller pollen.

BILAG III STANDARDKVALITET FOR RIS OG SUKKER OMHANDLET I ARTIKEL 7

A.           Standardkvalitet for uafskallet ris

Uafskallet ris af standardkvalitet:

a)      skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, fri for lugt

b)      må højst have et vandindhold på 13 %

c)      skal give et udbytte af sleben ris på 63 vægtprocent, hele korn (med en tolerance på 3 % studsede korn), deraf en vægtprocentdel af slebne riskorn, som ikke er af fejlfri kvalitet:

kridtagtige korn af uafskallet ris henhørende under KN-kode 1006 10 27 og 1006 10 98 || 1,5 %

kridtagtige korn af uafskallet ris, undtagen korn henhørende under KN-kode 1006 10 27 og 1006 10 98: || 2,0 %

korn med røde riller || 1,0 %

plettede korn || 0,50 %

skjoldede korn || 0,25 %

gule korn || 0,02 %

ravfarvede korn || 0,05 %

B.           Standardkvalitet for sukker:

I.       Standardkvalitet for sukkerroer

Sukkerroer af standardkvalitet har følgende egenskaber:

a)       sund, sædvanlig handelskvalitet

b)      et sukkerindhold på 16 % ved overtagelsen.

II.      Standardkvalitet for hvidt sukker

1.       Hvidt sukker af standardkvalitet er karakteriseret ved følgende:

a)       sund og sædvanlig handelskvalitet, tørt, ensartet krystalliseret og frit flydende

b)      polarisation: mindst 99,7

c)       vandindhold: højst 0,06 %

d)      indhold af invertsukker: højst 0,04 %

e)       det ifølge nr. 2 bestemte pointtal må hverken overstige 22 i alt eller:

          15 for askeindholdet

          9 for farvetype bestemt efter den metode, der anvendes af Institut für Landwirtschaftliche Technologie und Zuckerindustrie Braunschweig (i det følgende benævnt "Braunschweigmetoden")

          6 for opløsningens farve bestemt efter den metode, der anvendes af The International Commission for Uniform Methods of Sugar Analysis (i det følgende benævnt "ICUMSA-metoden").

2.       Ét point svarer til:

a)       0,0018 % askeindhold bestemt efter ICUMSA-metoden ved 28o Brix

b)      0,5 farvetypeenhed bestemt efter Braunschweigmetoden

c)       7,5 farveenheder af opløsningen bestemt efter ICUMSA-metoden.

3.       Metoderne til bestemmelse af de elementer, der er omhandlet i nr. 1, er de samme som dem, der anvendes til bestemmelse heraf i forbindelse med interventionsforanstaltningerne.

III.     Standardkvalitet for råsukker

1.       Råsukker af standardkvalitet er sukker med et udbytte i hvidt sukker på 92 %.

2.       Udbyttet af roeråsukker beregnes ved fra tallet for dette sukkers polarisationsgrad at fratrække:

a)       sukkerets askeindhold i procent multipliceret med fire

b)      sukkerets indhold af invertsukker i procent multipliceret med to

c)       tallet 1.

3.       Udbyttet af rørråsukker beregnes ved fra dette sukkers polarisationsgrad multipliceret med to at fratrække 100.

BILAG IV BUDGET FOR STØTTEPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 41, STK. 1

i 1 000 EUR/regnskabsår

BG || 26 762

CZ || 5 155

DE || 38 895

EL || 23 963

ES || 353 081

FR || 280 545

IT || 336 997

CY || 4 646

LT || 45

LU || 588

HU || 29 103

MT || 402

AT || 13 688

PT || 65 208

RO || 42 100

SI || 5 045

SK || 5 085

UK || 120

BILAG V INTERNATIONALE ORGANISATIONER, JF. ARTIKEL 56, STK. 3

- Codex Alimentarius

- De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

BILAG VI DEFINITIONER, BETEGNELSER OG VAREBETEGNELER FOR PRODUKTER OMHANDLET I ARTIKEL 60

I dette bilag er varebetegnelsen det navn, som en fødevare sælges under, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2000/13/EF.

Del I. Kød fra kreaturer på under tolv måneder

I.            Definition

I denne del af dette bilag forstås ved "kød": slagtekroppe, kød, også udbenet, og slagtebiprodukter, også udskåret, som er bestemt til konsum, fra kreaturer på under tolv måneder, fersk, kølet eller frosset, også pakket eller emballeret.

Ved slagtningen opdeler de erhvervsdrivende under myndighedernes tilsyn alle kreaturer på under tolv måneder i følgende to kategorier:

A)          Kategori V: Kreaturer på under otte måneder

Identifikationsbogstav for denne kategori: V

B)           Kategori Z: Kreaturer på over otte måneder, men under tolv måneder

Identifikationsbogstav for denne kategori: Z.

II.          Varebetegnelser

1.           Kød fra kreaturer på under tolv måneder afsættes kun i medlemsstaterne under følgende varebetegnelse(r) fastsat for hver enkelt medlemsstat:

A)     For kød fra kreaturer på højst otte måneder (identifikationsbogstav V):

Afsætningsland || Varebetegnelse, der skal anvendes

Belgien || veau, viande de veau/kalfsvlees/Kalbfleisch

Bulgarien || месо от малки телета

Tjekkiet || Telecí

Danmark || Lyst kalvekød

Tyskland || Kalbfleisch

Estland || Vasikaliha

Grækenland || μοσχάρι γάλακτος

Spanien || Ternera blanca, carne de ternera blanca

Frankrig || veau, viande de veau

Irland || Veal

Italien || vitello, carne di vitello

Cypern || μοσχάρι γάλακτος

Letland || Teļa gaļa

Litauen || Veršiena

Luxembourg || veau, viande de veau/Kalbfleisch

Ungarn || Borjúhús

Malta || Vitella

Nederlandene || Kalfsvlees

Østrig || Kalbfleisch

Polen || Cielęcina

Portugal || Vitela

Rumænien || carne de vițel

Slovenien || Teletina

Slovakiet || Teľacie mäso

Finland || vaalea vasikanliha/ljust kalvkött

Sverige || ljust kalvkött

Det Forenede Kongerige || Veal

B)      For kød fra kreaturer på over otte måneder, men under tolv måneder (identifikationsbogstav Z):

Afsætningsland || Varebetegnelse, der skal anvendes

Belgien || jeune bovin, viande de jeune bovin/jongrundvlees/Jungrindfleisch

Bulgarien || Телешко месо

Tjekkiet || hovězí maso z mladého skotu

Danmark || Kalvekød

Tyskland || Jungrindfleisch

Estland || noorloomaliha

Grækenland || νεαρό μοσχάρι

Spanien || Ternera, carne de ternera

Frankrig || jeune bovin, viande de jeune bovin

Irland || rosé veal

Italien || vitellone, carne di vitellone

Cypern || νεαρό μοσχάρι

Letland || jaunlopa gaļa

Litauen || Jautiena

Luxembourg || jeune bovin, viande de jeune bovin/Jungrindfleisch

Ungarn || Növendék marha húsa

Malta || Vitellun

Nederlandene || rosé kalfsvlees

Østrig || Jungrindfleisch

Polen || młoda wołowina

Portugal || Vitelão

Rumænien || carne de tineret bovin

Slovenien || meso težjih telet

Slovakiet || mäso z mladého dobytka

Finland || vasikanliha/kalvkött

Sverige || Kalvkött

Det Forenede Kongerige || Beef

2.           De varebetegnelser, der er omhandlet i nr. 1, kan suppleres med navnet eller betegnelsen på de pågældende kødstykker eller slagtebiprodukter.

3.           De varebetegnelser for kategori V, der er angivet i tabellen i nr. 1, punkt A), og ethvert nyt navn, der er afledt af disse varebetegnelser, må kun anvendes, hvis kravene i dette bilag er opfyldt.

Navnlig udtrykkene "veau", "telecí", "Kalb", "μοσχάρι", "ternera", "kalv", "veal", "vitello", "vitella", "kalf", "vitela" og "teletina" må ikke anvendes i en varebetegnelse for kød fra kvæg på over tolv måneder eller i mærkningen heraf.

4.           Betingelserne i nr. 1 gælder ikke for kød fra kvæg, for hvilket der inden den 29. juni 2007 er registreret en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EF) nr. 510/2006.

Del II. Vinavlsprodukter

1)      Vin

         Vin er det produkt, som fremstilles udelukkende ved alkoholisk fuldstændig eller delvis gæring af friske druer, knuste eller ikke knuste, eller af druemost.

Vin skal:

a)       uanset om de processer, der er nævnt i bilag VII, del I, afsnit B, har været benyttet eller ej, have et virkeligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., hvis vinen udelukkende fremstilles af druer høstet i vindyrkningszone A og B, jf. tillægget til dette bilag, og på mindst 9 % vol. i andre vindyrkningszoner

b)      som en undtagelse fra det ellers gældende minimale virkelige alkoholindhold, når det har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, have et virkeligt alkoholindhold på mindst 4,5 % vol., uanset om de processer, der er nævnt i bilag VII, del I, afsnit B, har været benyttet eller ej

c)       have et totalt alkoholindhold på højst 15 % vol. Dog kan:

– det maksimale totale alkoholindhold nå op på 20 % vol. for vine, der er fremstillet uden tilsætning, fra visse vindyrkningsarealer i EU, som Kommissionen skal fastlægge ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

– det maksimale totale alkoholindhold overstige 15 % vol. for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet uden tilsætning

d)      have et totalt syreindhold udtrykt i vinsyre på mindst 3,5 g/l eller 46,6 milliækvivalenter/l, idet Kommissionen dog kan vedtage undtagelser herfra ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1.

         "Retsina" er vin, som udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område af druemost, hvortil der er tilsat aleppofyrharpiks. Anvendelsen af aleppofyrharpiks er kun tilladt til fremstilling af retsinavin og på betingelser, der er fastsat i gældende græsk lovgivning.

         Uanset litra b) anses "Tokaji eszencia" og "Tokajská esencia" som vin.

         Uanset artikel 60, stk. 2, kan medlemsstaterne dog tillade brugen af betegnelsen "vin", hvis:

a)       den er ledsaget af navnet på en frugt i form af et sammensat navn til at markedsføre produkter, der er fremstillet ved gæring af andre frugter end druer, eller

b)      den er en del af et sammensat navn.

         Enhver forveksling med produkter, der svarer til vinkategorierne i dette bilag, skal undgås.

2)      Ung ikke-færdiggæret vin

         Ung ikke-færdiggæret vin er det produkt, hvis alkoholiske gæring endnu ikke er færdig, og hvis bærme endnu ikke er udskilt.

3)      Hedvin

Hedvin er det produkt:

a)       som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og højst 22 % vol.

b)      som har et totalt alkoholindhold på mindst 17,5 % vol., med undtagelse af visse hedvine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1

c)       som er fremstillet af:

– delvis gæret druemost

– vin

–  en blanding af ovennævnte produkter, eller

– druemost eller en blanding af druemost og vin, for så vidt angår visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

d)      som har et oprindeligt naturligt alkoholindhold på mindst 12 % vol., med undtagelse af visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

e)       som er tilsat følgende:

i)        hver for sig eller som blanding:

– vinsprit, herunder alkohol fremstillet ved destillation af tørrede druer, med et virkeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol.

– vindestillat eller destillat af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.

ii)       samt i givet fald et eller flere af følgende produkter:

– koncentreret druemost

– en blanding af et af de i litra e), nr. i), omhandlede produkter med en druemost som anført i litra c), første og fjerde led

f)       som, for så vidt angår visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1, uanset litra e), er tilsat:

i)        et af de i litra e), nr. i), anførte produkter, hver for sig eller som blanding, eller

ii)       et eller flere af følgende produkter:

– vinsprit eller alkohol af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 95 % vol. og højst 96 % vol.

– vinbrændevin eller brændevin af presserester fra vindruer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.

– brændevin af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og under 94,5 % vol., og

iii)      efter omstændighederne et eller flere af følgende produkter:

– delvis gæret druemost af let tørrede druer

– koncentreret druemost, der er fremstillet ved direkte opvarmning, og som bortset fra denne proces svarer til definitionen af koncentreret druemost

– koncentreret druemost

– en blanding af et af de i litra f), nr. ii), anførte produkter med en druemost som anført i litra c), første og fjerde led.

4)      Mousserende vin

Mousserende vin er det produkt:

a)       som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:

– af friske druer

– af druemost eller

– af vin

b)      som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen

c)       som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning, og

d)      for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være mindst 8,5 % vol.

5)      Mousserende kvalitetsvin

Mousserende kvalitetsvin er det produkt:

a)       som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:

– af friske druer

– af druemost eller

– af vin

b)      som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen

c)       som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3,5 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning, og

d)      for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være mindst 9 % vol.

6)      Aromatisk mousserende kvalitetsvin

Aromatisk mousserende kvalitetsvin er mousserende kvalitetsvin:

a)       som er fremstillet med anvendelse af en cuvé udelukkende af druemost eller delvis gæret druemost, som kommer fra bestemte vindruesorter, der er opført på en liste, som Kommissionen skal opstille ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1.

          De traditionelt fremstillede aromatiske mousserende kvalitetsvine, hvortil der som cuvé anvendes vin, skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1

b)      som i lukkede beholdere ved 20°C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning

c)       hvis virkelige alkoholindhold ikke må være mindre end 6 % vol., og

d)      hvis samlede alkoholindhold ikke må være mindre end 10 % vol.

7)      Mousserende vin tilsat kulsyre

Mousserende vin tilsat kulsyre er det produkt:

a)       som er fremstillet af vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse

b)      som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid, der helt eller delvis er tilsat, og

c)       som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning.

8)      Perlevin

Perlevin er det produkt:

a)       som er fremstillet af vin, forudsat at denne vin har et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol.

b)      som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol.

c)       som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes ikke-tilsat kuldioxid i opløsning, og

d)      som fyldes i beholdere, der rummer højst 60 l.

9)      Perlevin tilsat kulsyre

Perlevin tilsat kulsyre er det produkt:

a)       som er fremstillet af vin

b)      som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol. og et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol.

c)       som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes helt eller delvis tilsat kuldioxid i opløsning, og

d)      som fyldes i beholdere, der rummer højst 60 l.

10)    Druemost

         Druemost er det flydende produkt, der fremstilles af friske druer på naturlig måde eller ved fysiske processer. Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druemost på højst 1 % vol.

11)    Delvis gæret druemost

         Delvis gæret druemost er det ved gæring af druemost fremkomne produkt, som har et virkeligt alkoholindhold på over 1 % vol., men under tre femtedele af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen.

12)    Delvis gæret druemost af let tørrede druer

         Delvis gæret druemost af let tørrede druer er det ved delvis gæring af druemost af let tørrede druer fremkomne produkt, hvis totale sukkerindhold inden gæring er mindst 272 g/l, og hvis naturlige og virkelige alkoholindhold skal være på mindst 8 % vol. Visse vine, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, og som opfylder disse krav, betragtes dog ikke som delvis gæret druemost af let tørrede druer.

13)    Koncentreret druemost

         Koncentreret druemost er ikke-karamelliseret druemost, som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 62, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 68, litra d), ved 20 °C ikke viser under 50,9 %.

         Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druemost på højst 1 % vol.

14)    Rektificeret koncentreret druemost

         Rektificeret koncentreret druemost er det flydende ikke-karamelliserede produkt:

a)       som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i henhold til artikel 62, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 68, litra d), ved 20 °C ikke viser under 61,7 %

b)      som har undergået godkendte behandlinger for afsyring og fjernelse af andre bestanddele end sukker

c)       som har følgende kendetegn:

– pH på højst 5 ved 25 ºBrix

– en absorbans på højst 0,100 i druemost koncentreret ved 25 ºBrix ved 425 nm og en lysvej på 1 cm

– et indhold af sakkarose, der ikke kan påvises ved en analysemetode, der skal fastsættes

– et Folin-Ciocalteau-indeks på højst 6,00 ved 25 ºBrix

– et titreringssyreindhold på højst 15 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

– et svovldioxidindhold på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

– et totalindhold af kationer på højst 8 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

– en ledningsevne på højst 120 mikro-Siemens/cm ved 25 ºBrix og 20 °C

– et indhold af hydroxymethylfurfural på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

– spor af mesoinositol.

          Der tillades et virkeligt alkoholindhold i rektificeret koncentreret druemost på højst 1 % vol.

15)    Vin af delvis tørrede druer

Vin af delvis tørrede druer er det produkt:

a)       som uden tilsætning er fremstillet af druer, der har ligget i solen eller skyggen med henblik på delvis inddampning

b)      som har et totalt alkoholindhold på mindst 16 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 9 % vol., og

c)       som har et naturligt alkoholindhold på mindst 16 % vol. (eller 272 g sukker/l).

16)    Vin af overmodne druer

Vin af overmodne druer er det produkt:

a)       som er fremstillet uden tilsætning

b)      som har et naturligt alkoholindhold på over 15 % vol., og

c)       som har et totalt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 12 % vol.

Medlemsstaterne kan fastsætte en lagringsperiode for dette produkt.

17)    Vineddike

Vineddike er eddike:

a)       som udelukkende fremstilles ved eddikesyregæring i vin, og

b)      som har et totalt syreindhold på mindst 60 g/l udtrykt i eddikesyre.

Del III. Mælk og mejeriprodukter

1.      Betegnelsen "mælk" må udelukkende anvendes for et produkt, der stammer fra normal yversekretion og er opnået ved en eller flere malkninger, uden nogen tilsætning eller fjernelse af bestanddele.

Betegnelsen "mælk" kan dog anvendes:

a)       for mælk, der har været genstand for en behandling, som ikke medfører nogen ændring i sammensætningen, og for mælk, hvis fedtindhold er standardiseret, jf. del IV i dette bilag

b)      i sammensætninger med ét eller flere andre ord til angivelse af type, kvalitet, oprindelse og/eller mælkens påtænkte anvendelse, eller til beskrivelse af den fysiske behandling, den har været genstand for, eller af de ændringer, der er foretaget i sammensætningen, hvis sådanne ændringer kun omfatter tilsætning og/eller fjernelse af naturlige mælkebestanddele.

2.      I denne del forstås ved "mejeriprodukter" produkter, der udelukkende hidrører fra mælk, idet der dog kan tilsættes stoffer, som er nødvendige for fremstillingen, under forudsætning af at disse stoffer ikke anvendes med henblik på helt eller delvis at erstatte en mælkebestanddel.

Følgende er udelukkende forbeholdt mejeriprodukter:

a)       følgende betegnelser, der anvendes i alle afsætningsled:

i)        valle

ii)       fløde

iii)      smør

iv)      kærnemælk

v)       butteroil

vi)      kaseiner

vii)     vandfrit mælkefedt

viii)    ost

ix)      yoghurt

x)       kefir

xi)      kumis

xii)     viili/fil

xiii)    smetana

xiv)    fil

b)      betegnelser som defineret i artikel 5 i direktiv 2000/13/EF, som reelt anvendes for mejeriprodukter.

3.      Betegnelsen "mælk" og de betegnelser, der anvendes for mejeriprodukter, kan ligeledes benyttes i sammensætninger med ét eller flere andre ord til angivelse af sammensatte produkter, hvor ingen bestanddel erstatter eller kan tænkes at erstatte en mælkebestanddel, og hvoraf mælk eller et mejeriprodukt udgør et væsentligt element, det være sig mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som det giver produktet.

4.      Oprindelsen af mælk og mejeriprodukter, der skal defineres af Kommissionen, skal anføres, hvis mælken/mejeriprodukterne ikke stammer fra køer.

5.      De betegnelser, der er nævnt i nr. 1, 2 og 3, i denne del, må kun anvendes for de produkter, der er omhandlet i det pågældende nummer.

         Denne bestemmelse gælder dog ikke for betegnelsen af produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes for at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet.

6.      For så vidt angår andre produkter end dem, der er beskrevet i nr. 1, 2 og 3 i denne del, må der ikke anvendes etiketter, handelsdokumenter, reklamemateriale eller nogen form for reklame, som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2006/114/EF[48] eller nogen form for præsentation, der angiver, lader forstå eller antyder, at det pågældende produkt er et mejeriprodukt.

         For så vidt angår et produkt, der indeholder mælk eller mejeriprodukter, må betegnelsen "mælk" eller de betegnelser, der er omhandlet i nr. 2, andet afsnit, i denne del, kun anvendes til at beskrive basisråvarerne og til at angive ingredienserne i henhold til direktiv 2000/13/EF.

Del IV. Mælk til konsum henhørende under KN-kode 0401

I.       Definitioner

I denne del forstås ved:

a)       "mælk": det produkt, der fremkommer ved malkning af én eller flere køer

b)      "konsummælk": de produkter, der er omhandlet i punkt III, og som skal leveres i uforarbejdet stand til forbrugerne

c)       "fedtindhold": mælkens mælkefedtindhold i masseprocent

d)      "proteinindhold": mælkens proteinindhold i masseprocent (fremkommer ved at gange mælkens samlede kvælstofindhold udtrykt i masseprocent med 6,38).

II.      Levering eller salg til den endelige forbruger

1)      Kun mælk, der opfylder kravene til konsummælk, må leveres eller sælges uden forarbejdning til den endelige forbruger, enten direkte eller via restauranter, hospitaler, kantiner eller andre tilsvarende storkøkkener.

2)      Varebetegnelserne for disse produkter er som anført i punkt III i denne del. Disse betegnelser er forbeholdt de produkter, der er omhandlet i nævnte punkt, idet de dog kan anvendes i sammensatte betegnelser.

3)      De enkelte medlemsstater fastsætter foranstaltninger til informering af forbrugerne om produkternes art eller sammensætning i alle de tilfælde, hvor udeladelse af denne information vil kunne vildlede forbrugerne.

III.     Konsummælk

1.       Følgende produkter betragtes som konsummælk:

a)       rå mælk: mælk, som hverken er blevet opvarmet til over 40 °C eller har været genstand for en behandling med tilsvarende virkning

b)      sødmælk: varmebehandlet mælk, som med hensyn til fedtindhold opfylder én af følgende betingelser:

i)        standardiseret sødmælk: mælk med et fedtindhold på mindst 3,50 % (m/m). Medlemsstaterne kan dog fastsætte en ekstra sødmælkskategori med et fedtindhold på mindst 4,00 % (m/m).

ii)       ikke-standardiseret sødmælk: mælk, hvis fedtindhold ikke er blevet ændret efter malkningen, hverken ved tilsætning eller fjernelse af mælkefedt eller ved blanding med mælk, hvis naturlige fedtindhold er blevet ændret. Fedtindholdet må dog ikke være under 3,50 % (m/m).

c)       letmælk: varmebehandlet mælk, hvis fedtindhold er blevet reduceret til mindst 1,50 % (m/m), men højst 1,80 % (m/m)

d)      skummetmælk: varmebehandlet mælk, hvis fedtindhold er blevet reduceret til højst 0,50 % (m/m).

          Varmebehandlet mælk, der ikke opfylder kravene til fedtindholdet i første afsnit, litra b), c) og d), betragtes som konsummælk, forudsat at fedtindholdet er klart og tydeligt angivet på emballagen med en decimal: ".,. % fedt".  Denne mælk må ikke kaldes sødmælk, letmælk eller skummetmælk.

2.       Kun følgende ændringer er tilladt, jf. dog nr. 1, litra b), nr. ii):

a)       ændring af mælkens naturlige fedtindhold ved fjernelse eller tilsætning af fløde eller tilsætning af sødmælk, letmælk eller skummetmælk for at overholde det foreskrevne minimumsfedtindhold for konsummælk

b)      tilsætning af mælkeproteiner, mineralsalte eller vitaminer til mælk i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer[49]

c)       nedsættelse af mælks laktoseindhold ved at omdanne det til glukose og galaktose.

          De ændringer af mælkens sammensætning, der er omhandlet i litra b) og c), er kun tilladt, hvis de angives på produktets emballage på en sådan måde, at de er klart synlige, let læselige og ikke kan slettes. Denne angivelse fritager dog ikke for forpligtelsen til en næringsdeklaration som omhandlet i Rådets direktiv 90/496/EØF[50]. Ved tilsætning af proteiner skal mælkens proteinindhold være på mindst 3,8 % (m/m).

          En medlemsstat kan dog begrænse eller forbyde ændringer af mælkens sammensætning som omhandlet i litra b) og c).

3.       Konsummælk skal:

a)       have et frysepunkt, der ligger omkring det gennemsnitlige frysepunkt for rå mælk i det område, hvor mælkeindsamlingen har fundet sted

b)      have en masse på mindst 1 028 g pr. liter mælk med 3,5 % (m/m) fedtstof ved en temperatur på 20 °C eller en tilsvarende masse pr. liter mælk med et andet fedtindhold

c)       indeholde mindst 2,9 % (m/m) protein for mælk med 3,5 % (m/m) fedtstof eller en tilsvarende koncentration for mælk med et andet fedtindhold.

Del V. Produkter fra fjerkræsektoren

I        Denne del af dette bilag gælder for afsætning i EU som led i udøvelsen af erhverv eller virksomhed af visse typer og præsentationer af fjerkrækød og tilberedninger og produkter af fjerkrækød eller af slagtebiprodukter af fjerkræ af følgende arter:

– høns (Gallus domesticus)

– ænder

– gæs

– kalkuner

– perlehøns.

         Disse bestemmelser gælder også for fjerkrækød i saltlage henhørende under KN-kode 0210 99 39.

II       Definitioner

1)      "Fjerkrækød": fjerkrækød egnet til konsum, der ikke har undergået anden behandling end kuldebehandling

2)      "Fersk fjerkrækød": fjerkrækød, der på intet tidspunkt er stivnet under kølingsprocessen forud for opbevaring ved en temperatur, som ikke må være lavere end – 2 °C eller højere end + 4 °C. Medlemsstaterne kan dog fastsætte lidt andre temperaturkrav for den minimumstid, der er nødvendig til opskæring og håndtering af fersk fjerkrækød hos detailhandlere eller i lokaler ved salgssteder, hvor opskæring og håndtering udelukkende finder sted med henblik på direkte salg til forbrugeren

3)      "Frosset fjerkrækød": fjerkrækød, der nedfryses hurtigst muligt inden for rammerne af de normale fremgangsmåder ved slagtning og konstant opbevares ved en temperatur, der ikke må være højere end – 12 °C

4)      "Dybfrosset fjerkrækød": fjerkrækød, der konstant opbevares ved en temperatur, der ikke må være højere end –18 °C, jf. de tolerancer, der er nævnt i Rådets direktiv 89/108/EØF[51]

5)      "Tilberedning baseret på fjerkrækød": fjerkrækød, herunder fjerkrækød, der er reduceret til småstykker, der er tilsat fødevarer, smagskorrigerende stoffer eller tilsætningsstoffer, eller som har undergået en forarbejdning, der ikke er tilstrækkelig til at ændre strukturen i kødets indre fibre

6)      "Tilberedning baseret på fersk fjerkrækød": en tilberedning baseret på fjerkrækød, hvortil der er benyttet fersk fjerkrækød.

          Medlemsstaterne kan dog fastsætte lidt andre temperaturkrav for den minimumstid, der er nødvendig, og kun for så vidt det er nødvendigt for at lette opskæringen og håndteringen på fabrikken under fremstilling af tilberedninger baseret på fersk fjerkrækød

7)      "Fjerkrækødprodukt": kødprodukt som defineret i punkt 7.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004, og hvortil der er benyttet fjerkrækød.

Del VI. Smørbare fedtstoffer

De produkter, der er omhandlet i artikel 60, må i uforarbejdet stand ikke leveres eller overdrages til den endelige forbruger, hverken direkte eller indirekte gennem restauranter, hospitaler, kantiner eller lignende, medmindre produkterne opfylder kravene i bilaget.

Varebetegnelserne for disse produkter er anført i denne del.

Følgende varebetegnelser er forbeholdt de produkter, der er defineret heri, og som har følgende KN-koder og et fedtindhold på mindst 10 vægtprocent, men under 90 vægtprocent:

a)      mælkefedt henhørende under KN-kode 0405 og ex 2106

b)      fedtstoffer henhørende under KN-kode ex 1517

c)      blandingsprodukter af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse henhørende under KN-kode ex 1517 og ex 2106.

Indholdet af fedt uden tilsat salt skal være mindst to tredjedele af tørstoffet.

Disse varebetegnelser gælder dog kun for produkter, der har en fast konsistens ved en temperatur på 20 °C, og som er smørbare.

Definitionerne gælder ikke for:

a)      betegnelsen for produkter, hvis nøjagtige beskaffenhed er velkendt på baggrund af den traditionelle brug, og/eller når betegnelsen klart anvendes til at beskrive en karakteristisk egenskab ved produktet

b)      koncentrerede produkter (smør, margarine og blandingsprodukter) med et fedtindhold på mindst 90 vægtprocent.

Fedtstofgruppe || Varebetegnelse || Varekategori

Definitioner || Supplerende beskrivelse af kategorien med angivelse af fedtindholdet i vægtprocent

A. Mælkefedt Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, der udelukkende hidrører fra mælk og/eller visse mælkeprodukter, og hvor fedtstoffet er det afgørende værdielement. Andre stoffer, der er nødvendige for fremstillingen, kan dog tilsættes, hvis disse stoffer ikke anvendes med henblik på fuldstændig eller delvis at erstatte en af mælkens bestanddele. || 1. Smør 2. Smør 60 (*) 3. Smør 40 (**) 4. Smørbart mælkefedtprodukt X % || Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %, et vandindhold på højst 16 % og et indhold af fedtfrit mælketørstof på højst 2 %. Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %. Produktet skal have et mælkefedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %. Produktet skal have et mælkefedtindhold på: -        under 39 % -        over 41 %, men under 60 % -        over 62 %, men under 80 %.

B. Fedtstoffer Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, der hidrører fra faste og/eller flydende vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer, der er egnede til konsum, og hvis indhold af mælkefedt ikke overstiger 3 % af det samlede fedtstofindhold. || 1. Margarine 2. Margarine 60 (***) 3. Margarine 40 (****) 4. Smørbart fedtprodukt X % || Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %. Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %. Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %. Produktet skal hidrøre fra vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på: -       under 39 % -       over 41 %, men under 60 % -       over 62 %, men under 80 %.

Fedtstofgruppe || Varebetegnelse || Varekategori

Definitioner || Supplerende beskrivelse af kategorien med angivelse af fedtindholdet i vægtprocent

C. Blandingsprodukter af vegetabilsk og/eller animalsk oprindelse Produkterne er en fast, plastisk emulsion i det væsentlige af typen vand-i-olie, der hidrører fra faste og/eller flydende vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer, der er egnede til konsum, med et indhold af mælkefedt på mellem 10 % og 80 % af det samlede fedtstofindhold. || 1. Blandingsprodukt 2. Blandingsprodukt 60 (*****) 3. Blandingsprodukt 40 (******) 4. Blandingsprodukt X % || Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 80 %, men under 90 %. Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 60 %, men højst 62 %. Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på mindst 39 %, men højst 41 %. Produktet skal hidrøre fra en blanding af vegetabilske og/eller animalske fedtstoffer og have et fedtindhold på: -       under 39 % -       over 41 %, men under 60 % -       over 62 %, men under 80 %.

(*)             Svarende til "smør 60" på dansk (**)           Svarende til "smør 40" på dansk (***)         Svarende til "margarine 60" på dansk (****)       Svarende til "margarine 40" på dansk (*****)     Svarende til "blandingsprodukt 60" på dansk (******)   Svarende til "blandingsprodukt 40" på dansk

Bemærk: Mælkefedtbestanddelen i produkterne i denne del må alene ændres ved fysiske processer.

Del VII. Betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester

Det er obligatorisk at anvende de betegnelser og definitioner på olivenolie og olie af olivenpresserester, der er fastsat i denne del, ved afsætning af disse produkter i EU og i samhandelen med tredjelande, så længe de er forenelige med internationale obligatoriske regler.

Kun den olie, der er nævnt i nr. 1, litra a) og b), og nr. 3 og 6 i denne del, må afsættes i detailleddet.

1)      JOMFRUOLIE

         Olie, der er udvundet af oliven udelukkende ved mekaniske processer eller andre fysiske processer på en sådan måde, at der ikke sker forandringer i olien, og som ikke har undergået anden behandling end vask, dekantering, centrifugering og filtrering, men ikke olie, som er udvundet ved hjælp af et opløsningsmiddel eller et hjælpestof med kemisk eller biokemisk virkning eller reesterificering, eller blandinger med olier af anden art.

         Jomfruolie klassificeres og betegnes udelukkende således:

a)       Ekstra jomfruolie

          Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,8 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

b)      Jomfruolie

          Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 2 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

c)       Bomolie

          Jomfruolie med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på over 2 g pr. 100 g og/eller de øvrige kendetegn for denne kategori.

2)      RAFFINERET OLIVENOLIE

         Olivenolie, der er udvundet ved raffinering af jomfruolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

3)      OLIVENOLIE — SAMMENSAT AF RAFFINERET OLIVENOLIE OG JOMFRUOLIE

         Olie, der er fremkommet ved sammenstikning af raffineret olivenolie og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

4)      RÅ OLIE AF OLIVENPRESSERESTER

         Olie, der er udvundet af olivenpresserester ved behandling med opløsningsmidler eller ved fysiske processer, eller olie, der med undtagelse af bestemte kendetegn, svarer til bomolie, bortset fra olie udvundet ved reesterificering og blandinger med olier af anden art, og som har de øvrige kendetegn for denne kategori.

5)      RAFFINERET OLIE AF OLIVENPRESSERESTER

         Olie, der er udvundet ved raffinering af rå olie af olivenpresserester, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 0,3 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

6)      OLIE AF OLIVENPRESSERESTER

         Olie, der er udvundet ved sammenstikning af raffineret olie af olivenpresserester og jomfruolie, bortset fra bomolie, med et indhold af frie fedtsyrer, udtrykt i oliesyre, på højst 1 g pr. 100 g og de øvrige kendetegn for denne kategori.

Tillæg til bilag VI (jf. del II) Vindyrkningszoner

Der findes følgende vindyrkningszoner:

1)           Vindyrkningszone A omfatter:

a)      i Tyskland: alle vindyrkningsarealer bortset fra arealerne i nr. 2, litra a)

b)      i Luxembourg: det luxembourgske vindyrkningsområde

c)      i Belgien, Danmark, Irland, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige: disse landes vindyrkningsarealer

d)      i Tjekkiet: vindyrkningsområdet Čechy.

2)           Vindyrkningszone B omfatter:

a)      i Tyskland: vindyrkningsarealerne i det bestemte dyrkningsområde Baden

b)      i Frankrig: vindyrkningsarealerne i de departementer, der ikke er anført i dette bilag, samt i følgende departementer:

–  i Alsace: Bas-Rhin og Haut-Rhin

– i Lorraine: Meurthe-et-Moselle, Meuse, Moselle og Vosges

– i Champagne: Aisne, Aube, Marne, Haute-Marne og Seine-et-Marne

– i Jura: Ain, Doubs, Jura og Haute-Saône

– i Savoyen: Savoie, Haute-Savoie og Isère (kommunen Chapareillan)

– i Loiredalen: Cher, Deux-Sèvres, Indre, Indre-et-Loire, Loir-et-Cher, Loire Atlantique, Loiret, Maine-et-Loiret, Sarthe, Vendée og Vienne samt vindyrkningsarealerne i arrondissementet Cosne-sur-Loire i departementet Nièvre

c)      i Østrig: det østrigske vindyrkningsområde

d)      i Tjekkiet: vindyrkningsområdet Morava og de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 1, litra d)

e)      i Slovakiet: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Malokarpatská vinohradnícka oblast’, Južnoslovenská vinohradnícka oblast’, Nitrianska vinohradnícka oblast’, Stredoslovenská vinohradnícka oblast’, Východoslovenská vinohradnícka oblast’ og de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 3, litra f)

f)       i Slovenien: vindyrkningsarealerne i følgende områder:

– i Podravjeområdet: Štajerska Slovenija og Prekmurje

– i Posavjeområdet: Bizeljsko Sremič, Dolenjska og Bela krajina samt vindyrkningsarealerne i de områder, der ikke er omfattet af nr. 4, litra d)

g)      i Rumænien: området Podișul Transilvaniei.

3)           Vindyrkningszone C I omfatter:

a)      i Frankrig vindyrkningsarealerne:

– i følgende departementer: Allier, Alpes-de-Haute-Provence, Hautes- Alpes, Alpes-Maritimes, Ariège, Aveyron, Cantal, Charente, Charente-Maritime, Corrèze, Côte-d’Or, Dordogne, Haute-Garonne, Gers, Gironde, Isère (med undtagelse af kommunen Chapareillan), Landes, Loire, Haute-Loire, Lot, Lot-et-Garonne, Lozère, Nièvre (bortset fra arrondissementet Cosne-sur-Loire), Puy-de-Dôme, Pyrénées-Atlantiques, Hautes-Pyrénées, Rhône, Saône-et-Loire, Tarn, Tarn-et-Garonne, Haute-Vienne og Yonne

– i arrondissementerne Valence og Die i departementet Drôme (bortset fra kantonerne Dieulefit, Loriol, Marsanne og Montélimar)

– i arrondissementet Tournon og kantonerne Antraigues, Burzet, Coucouron, Montpezat-sous-Bauzon, Privas, Saint-Étienne-de-Lugdarès, Saint-Pierreville, Valgorge og La Voulte-sur-Rhône i departementet Ardèche

b)      i Italien: vindyrkningsarealerne i regionen Valle d'Aosta og i provinserne Sondrio, Bolzano, Trento og Belluno

c)      i Spanien: vindyrkningsarealerne i provinserne A Coruña, Asturias, Cantabria, Guipúzcoa og Vizcaya

d)      i Portugal: vindyrkningsarealerne i den del af regionen Norte, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde for "Vinho Verde", samt "Concelhos de Bombarral, Lourinhã, Mafra og Torres Vedras" (med undtagelse af "Freguesias da Carvoeira" og "Dois Portos"), der hører med til "Região viticola da Extremadura"

e)      i Ungarn: alle vindyrkningsarealer

f)       i Slovakiet: vindyrkningsarealerne i Tokajská vinohradnícka oblast

g)      i Rumænien: de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 2, litra g), eller nr. 4, litra f).

4)           Vindyrkningszone C II omfatter:

a)      i Frankrig vindyrkningsarealerne:

– i følgende departementer: Aude, Bouches-du-Rhône, Gard, Hérault, Pyrénées-Orientales (bortset fra kantonerne Olette og Arles-sur-Tech) og Vaucluse

– i den del af departementet Var, der mod syd afgrænses af den nordlige grænse af kommunerne Evenos, Le Beausset, Solliès-Toucas, Cuers, Puget-Ville, Collobrières, La Garde-Freinet, Plan-de-la-Tour og Sainte-Maxime

– i arrondissementet Nyons og i kantonen Loirol-sur-Drôme i departementet Drôme

– i departementet Ardèche: de administrative enheder, der ikke er anført i nr. 3, litra a)

b)      i Italien: vindyrkningsarealerne i følgende regioner: Abruzzo, Campania, Emilia-Romagna, Friuli-Venezia Giulia, Lazio, Liguria, Lombardia (bortset fra provinsen Sondrio), Marche, Molise, Piemonte, Toscana, Umbria, Veneto (bortset fra provinsen Belluno), herunder de til disse regioner hørende øer såsom Elba og de øvrige øer i Arcipelago Toscano, øerne i Arcipelago Ponziano samt Capri og Ischia

c)      i Spanien vindyrkningsarealerne i følgende provinser:

– Lugo, Orense og Pontevedra

– Ávila (bortset fra kommunerne i vindyrkningsområdet (comarca) Cebreros), Burgos, León, Palencia, Salamanca, Segovia, Soria, Valladolid og Zamora

– La Rioja,

– Álava

– Navarra

– Huesca

– Barcelona, Girona og Lleida

– den del af provinsen Zaragoza, der er beliggende nord for Ebro-floden

– de kommuner i provinsen Tarragona, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen Penedés

– i den del af provinsen Terragona, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde (comarca) Conca de Barberá

d)      i Slovenien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Brda eller Goriška Brda, Vipavska dolina eller Vipava, Kras og Slovenska Istra

e)      i Bulgarien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Dunavska Ravnina (Дунавска равнина), Chernomorski Rayon (Черноморски район) og Rozova Dolina (Розова долина)

f)       i Rumænien: vindyrkningsarealerne i følgende områder:

         Dealurile Buzăului, Dealu Mare, Severinului og Plaiurile Drâncei, Colinele Dobrogei, Terasele Dunării og det sydlige vindyrkningsområde, bl.a. sandstrækninger og andre gunstige områder.

5)           Vindyrkningszone C III a) omfatter:

a)      i Grækenland: vindyrkningsarealerne i følgende distrikter (nomoi): Flórina, Imathía, Kilkís, Grevená, Lárisa, Iánnina, Lefkáda, Akhaía, Messinía, Arkadía, Korinthía, Iráklion, Khaniá, Réthimnon, Sámos, Lasíthi og øen Thíra (Santorini)

b)      i Cypern: vindyrkningsarealerne i højder over 600 m

c)      i Bulgarien: vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 4, litra e).

6)           Vindyrkningszone C III b) omfatter:

a)      i Frankrig vindyrkningsarealerne:

– i Korsikas departementer

– i den del af departementet Var, der ligger mellem havet og en linje bestående af kommunerne (disse inklusive) Evenos, Le Beausset, Solliès-Toucas, Cuers, Puget-Ville, Collobrières, La Garde-Freinet, Plan-de-la-Tour og Sainte-Maxime

– i kantonerne Olette og Arles-sur-Tech i departementet Pyrénées-Orientales

b)      i Italien: vindyrkningsarealerne i følgende regioner: Calabria, Basilicata, Puglia, Sardegna og Sicilia, herunder øerne i disse regioner såsom Pantelleria og De Lipariske Øer, De Egadiske Øer og De Pelagiske Øer

c)      i Grækenland: de vindyrkningsarealer, der ikke er anført i nr. 5, litra a)

d)      i Spanien: de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af nr. 3, litra c), eller nr. 4, litra c)

e)      i Portugal vindyrkningsarealerne i de områder, der ikke er omfattet af nr. 3, litra d)

f)       i Cypern: vindyrkningsarealerne i højder under 600 m

g)      i Malta: vindyrkningsarealerne.

7)           Afgrænsningen af de områder, der hører ind under de administrative enheder, som er nævnt i dette bilag, fremgår af de nationale bestemmelser, der var gældende den 15. december 1981, og, for så vidt angår Spanien, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1986, samt, for så vidt angår Portugal, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1998.

BILAG VII ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OMHANDLET I ARTIKEL 62 Del I Tilsætning, syring og afsyring i visse vindyrkningszoner

A.           Tilsætningsgrænser

1.      Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i visse vindyrkningszoner i EU, kan de berørte medlemsstater tillade en supplering af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af druesorter, der kan klassificeres i henhold til artikel 63.

2.      Ved forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen anvendes de ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i afsnit B, og forhøjelsen må ikke overstige:

a)       3 % vol. i vindyrkningszone A

b)      2 % vol. i vindyrkningszone B

c)       1,5 % vol. i vindyrkningszone C.

3.      I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan medlemsstaterne anmode om, at grænsen/grænserne i nr. 2 forhøjes med 0,5 %. Som svar på en sådan anmodning vedtager Kommissionen hurtigst muligt gennemførelsesretsakten i henhold til de beføjelser, der er omhandlet i artikel 68. Kommissionen bestræber sig på at træffe afgørelse inden for fire uger efter indgivelsen af anmodningen.

B.           Tilsætning

1.      Den i afsnit A omhandlede forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må kun foretages således:

a)       for friske druer, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin ved tilsætning af sakkarose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost

b)      for druemost ved tilsætning af sakkarose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost eller ved delvis koncentrering, herunder omvendt osmose

c)       for vin ved delvis koncentrering ved frysning.

2.      Der må kun anvendes én af de i nr. 1 omhandlede behandlinger, hvis vin eller druemost tilsættes koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, og der betales støtte i henhold til artikel 103y i forordning (EF) nr. 1234/2007.

3.      Tilsætning af sakkarose som omhandlet i nr. 1, litra a), og b), må udelukkende foretages ved tørsukring og kun i følgende områder:

a)       Vindyrkningszone A

b)      Vindyrkningszone B

c)       Vindyrkningszone C

         med undtagelse af vinarealerne i Italien, Grækenland, Spanien, Portugal, Cypern og i de franske departementer henhørende under appeldomstolen i:

– Aix-en-Provence

– Nîmes

– Montpellier

– Toulouse

– Agen

– Pau

– Bordeaux

– Bastia.

         De nationale myndigheder kan dog give tilladelse til tilsætning ved tørsukring som en undtagelse i ovennævnte franske departementer. Frankrig underretter straks Kommissionen og de andre medlemsstater, hvis der gives sådanne tilladelser.

4.      Tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost må ikke medføre, at det oprindelige volumen, når det drejer sig om friske knuste druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin, forøges med mere end 11 % i vindyrkningszone A, med mere end 8 % i vindyrkningszone B og med mere end 6,5 % i vindyrkningszone C.

5.      Koncentrering af druemost eller vin, der undergår de i nr. 1 omhandlede behandlinger:

a)       må ikke medføre, at disse produkters oprindelige volumen formindskes med mere end 20 %

b)      må uanset afsnit A, nr. 2, litra c), ikke forhøje det naturlige alkoholindhold i disse produkter med mere end 2 % vol.

6.      De i nr. 1 og 5 omhandlede behandlinger må ikke forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin eller vin:

a)       i vindyrkningszone A til mere end 11,5 % vol.

b)      i vindyrkningszone B til mere end 12 % vol.

c)       i vindyrkningszone C I til mere end 12,5 % vol.

d)      i vindyrkningszone C II til mere end 13 % vol.

e)       i vindyrkningszone C III til mere end 13,5 % vol.

7.      Uanset nr. 6 kan medlemsstaterne:

a)       for rødvin forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i nr. 6 omhandlede produkter til 12 % vol. i vindyrkningszone A og 12,5 % vol. i vindyrkningszone B

b)      forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i nr. 6 omhandlede produkter til et niveau, som fastsættes af medlemsstaterne, ved fremstilling af vine med oprindelsesbetegnelse.

C.           Syring og afsyring

1.      For friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin kan der:

a)       i vindyrkningszone A, B og C I foretages afsyring

b)      i vindyrkningszone C I, C II og C III, litra a), foretages syring og afsyring, jf. dog nr. 7 i dette afsnit, eller

c)       i vindyrkningszone C III, litra b), foretages syring.

2.      De i nr. 1 omhandlede produkter undtagen vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 1,50 g/l udtrykt i vinsyre eller 20 milliækvivalenter/l.

3.      Vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 2,5 g/l udtrykt i vinsyre eller 33,3 milliækvivalenter/l.

4.      Vin må kun afsyres med højst 1 g/l udtrykt i vinsyre eller 13,3 milliækvivalenter/l.

5.      Druemost til koncentrering må delvis afsyres.

6.      Uanset nr. 1 kan medlemsstaterne i år med usædvanlige vejrforhold give tilladelse til, at de i nr. 1 omhandlede produkter syres i vindyrkningszone A og B, jf. de i nr. 2 og 3 i dette afsnit omhandlede betingelser.

7.      Der må ikke ske både syring af og tilsætning til ét og samme produkt, medmindre Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, indrømmer undtagelser, og der må heller ikke ske både syring og afsyring af ét og samme produkt.

D.          Behandlinger

1.      De i afsnit B og C omhandlede behandlinger, bortset fra syring og afsyring af vin, er kun tilladt, hvis de på betingelser, Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 59, stk. 1, gennemføres under forarbejdningen af friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin til vin eller til en anden drikkevare fra vinsektoren til direkte konsum, bortset fra mousserende vin eller mousserende vin tilsat kulsyre, i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet.

2.      Koncentrering af vin skal finde sted i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet.

3.      Syring og afsyring af vin må kun foretages på vinfremstillingsvirksomheden og i den vindyrkningszone, hvor de druer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende vin, er høstet.

4.      Hver af de i nr. 1, 2 og 3 nævnte behandlinger skal anmeldes til myndighederne. Det samme gælder for de mængder koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost eller sakkarose, som fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, herunder producenter, aftapningsvirksomheder, forarbejdningsvirksomheder og forhandlere, der skal defineres af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv ligger inde med på samme tid og på samme sted som friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller vin på fad. I stedet for anmeldelse af disse mængder kan der foretages bogføring af indgangen og forbrug.

5.      Hver af de i afsnit B og C omhandlede behandlinger skal indføres i det ledsagedokument, jf. artikel 103, på grundlag af hvilket de behandlede produkter er bragt i omsætning.

6.      Medmindre der vedtages undtagelser på grund af usædvanlige vejrforhold, må disse behandlinger ikke anvendes:

a)       efter den 1. januar i vindyrkningszone C

b)      efter den 16. marts i vindyrkningszone A og B, og

de må kun anvendes for produkter fra vinhøsten umiddelbart forud for disse datoer.

7.      Uanset nr. 6 kan koncentrering ved frysning samt syring og afsyring af vin foretages hele året.

Del II Restriktioner

A.           Generelt

1.      Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af vand, medmindre dette er nødvendigt af en særlig teknisk grund.

2.      Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af alkohol, undtagen ved fremstilling af frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, hedvin, mousserende vin, vin tilsat alkohol bestemt til destillation og perlevin.

3.      Vin tilsat alkohol bestemt til destillation må kun anvendes til destillation.

B.           Friske druer, druemost og druesaft

1.      Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, må kun anvendes til fremstilling af produkter, der ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29. Dette er dog ikke til hinder for anvendelsen af mere restriktive bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for fremstilling på deres område af produkter, som ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29.

2.      Druesaft og koncentreret druesaft må ikke anvendes til fremstilling af vin eller som tilsætning til vin. Igangsætning af alkoholgæring af disse produkter er forbudt på EU's område.

3.      Nr. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der i Det Forenede Kongerige, Irland og Polen er bestemt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 2206 00, for hvilke medlemsstaterne kan tillade anvendelse af en sammensat betegnelse, hvori salgsbetegnelsen "vin" forekommer.

4.      Delvis gæret druemost af let tørrede druer må kun bringes i omsætning med henblik på fremstilling af hedvin og kun i de vindyrkningsområder, hvor dette var almindelig praksis den 1. januar 1985, og af vin fremstillet af overmodne druer.

5.      Friske druer, druemost, delvis gæret druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost, druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, druesaft, koncentreret druesaft og vin eller blandinger af disse produkter med oprindelse i tredjelande, må ikke anvendes til fremstilling af produkter omhandlet i dette bilag eller som tilsætning til sådanne produkter på EU's område.

C.           Blanding af vine

Forskæring af en vin med oprindelse i et tredjeland med en EU-vin og forskæring mellem vine med oprindelse i tredjelande er forbudt i EU.

D.          Biprodukter

1.      Udpresning af druer er forbudt. Medlemsstaterne fastsætter under hensyn til lokale og tekniske forhold det minimumsalkoholindhold, der skal være i presserester fra vindruer og vinbærme efter presning af druer.

         Medlemsstaterne fastsætter alkoholindholdet i disse biprodukter til mindst 5 % af alkoholindholdet i den producerede vin.

2.      Af vinbærme og presserester fra vindruer må der hverken fremstilles vin eller andre drikkevarer, som er bestemt til direkte konsum, bortset fra alkohol, brændevin eller piquettevin. Overhældning af vin på vinbærme eller presserester af druer eller presset aszú er tilladt på betingelser, som skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, hvor denne praksis anvendes traditionelt til fremstilling af "Tokaji fordítás" og "Tokaji máslás" i Ungarn og "Tokajský forditáš" og "Tokajský mášláš" i Slovakiet.

3.      Presning af vinbærme og fornyet gæring af presserester fra vindruer til andre formål end destillation eller fremstilling af piquettevin er forbudt. Filtrering og centrifugering af vinbærme betragtes ikke som presning, hvis de fremstillede produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet.

4.      Piquettevin må, såfremt det er tilladt at fremstille den i den pågældende medlemsstat, kun anvendes til destillation eller til vinavlerens privatforbrug.

5.      Fysiske og juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, som ligger inde med biprodukter, skal afsætte dem på vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 59, stk. 1, idet medlemsstaterne dog har mulighed for at beslutte, at biprodukterne skal bortskaffes ved destillation.

BILAG VIII SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 163

Forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] || Denne forordning

Artikel 1 || Artikel 1

Artikel 2, stk. 1 || Artikel 3, stk. 1

Artikel 2, stk. 2, litra a) og b) || -

Artikel 2, stk. 2, litra c) || Artikel 14, stk. 1

Artikel 3 || Artikel 6

Artikel 4 || Artikel 3, stk. 3

Artikel 5 || Artikel 5

Artikel 6, stk. 1 || -

Artikel 6, stk. 2 || Artikel 9 og artikel 10, litra d) og e)

Artikel 7 || Artikel 9

Artikel 8 || Artikel 7

Artikel 9 || -

Artikel 10 || Artikel 10

Artikel 11 || Artikel 11

Artikel 12 || Artikel 12

Artikel 13 || Artikel 13

Artikel 14 || Artikel 14, stk. 2 og 3

Artikel 15 || Artikel 15

Artikel 16 || -

Artikel 17 || -

Artikel 18 || -

Artikel 19 || -

Artikel 20 || [Artikel 16, stk. 1, litra c) og d)]

Artikel 21 || -

Artikel 22 || Artikel 16

Artikel 23 || -

Artikel 24 || [Artikel 17]

Artikel 25 || [Artikel 17]

Artikel 26 || [Artikel 17]

Artikel 27 || [Artikel 17]

Artikel 28 || [Artikel 18, stk. 5]

Artikel 29 || [Artikel 18, stk. 7, litra a), og artikel 19, litra k), nr. ii)]

Artikel 30 || [Artikel 18, stk. 5]

Artikel 31 || Artikel 18

Artikel 32 || Artikel 19

Artikel 33 || Artikel 20

Artikel 34 || [Artikel 18, stk. 8 og 9]

Artikel 35 || [Artikel 18, stk. 8 og 9]

Artikel 36 || Artikel 19

Artikel 37 || Artikel 155, stk. 1, litra a), og stk. 2, 3 og 4

Artikel 38 || Artikel 155, stk. 1, litra b), og stk. 2 og 3)

Artikel 39 || Artikel 155, stk. 5

Artikel 40 || Artikel 154

Artikel 41 || Artikel 154

Artikel 42 || -

Artikel 43, stk. 1, og stk. 3 til 7 || -

Artikel 43, stk. 2 || Artikel 101, stk. 1

Artikel 44 || -

Artikel 45 || -

Artikel 46, litra a) og c) || -

Artikel 46, litra b) || Artikel 101, stk. 2

Artikel 47 || Artikel 112

Artikel 48 || Artikel 115

Artikel 49 || -

Artikel 50 || -

Artikel 51 || -

Artikel 52 || -

Artikel 53 || -

Artikel 54 || -

Artikel 55 || -

Artikel 56 || -

Artikel 57 || -

Artikel 58 || -

Artikel 59 || -

Artikel 60 || -

Artikel 61 || -

Artikel 62 || -

Artikel 63 || -

Artikel 64 || -

Artikel 65 || -

Artikel 66 || -

Artikel 67 || -

Artikel 68 || -

Artikel 69 || -

Artikel 70 || -

Artikel 71 || -

Artikel 72 || -

Artikel 73 || -

Artikel 74 || -

Artikel 75 || -

Artikel 76 || -

Artikel 77 || -

Artikel 78 || -

Artikel 79 || -

Artikel 80 || -

Artikel 81 || -

Artikel 82 || -

Artikel 83 || -

Artikel 84 || -

Artikel 85 || -

Artikel 86 || -

Artikel 87 || -

Artikel 88 || -

Artikel 89 || -

Artikel 90 || -

Artikel 91 || -

Artikel 92 || -

Artikel 93 || -

Artikel 94 || -

Artikel 95 || -

Artikel 96 || -

Artikel 97 || -

Artikel 98, stk. 1 || Artikel 113

Artikel 98, stk. 2 og 3 || Artikel 157

Artikel 99 || -

Artikel 100 || -

Artikel 101 || -

Artikel 102 || -

Artikel 103 || -

Artikel 104 || -

Artikel 105 || -

Artikel 106 || -

Artikel 107 || -

Artikel 108 || Artikel 24 og 152

Artikel 109 || Artikel 25

Artikel 110 || Artikel 26

Artikel 111 || -

Artikel 112 || -

Artikel 113 || -

Artikel 114 || Artikel 27

Artikel 115 || Artikel 28

Artikel 116 || Artikel 29

Artikel 117 || -

Artikel 118 || -

Artikel 119 || -

Artikel 120 || Artikel 30

Artikel 121 || Artikel 31

Artikel 122 || Artikel 32

Artikel 123 || Artikel 33

Artikel 124 || Artikel 34 og [artikel 31, litra b)]

Artikel 125 || Artikel 35, litra a), og [artikel 136, stk. 2]

Artikel 126 || Artikel 35

Artikel 127 || Artikel 36

Artikel 128 || Artikel 21 og 152

Artikel 129 || Artikel 22

Artikel 130 || Artikel 23

Artikel 131 || Artikel 37

Artikel 132 || Artikel 38

Artikel 133 || Artikel 39, [artikel 50, litra a)] og [artikel 51, litra a)]

Artikel 134 || [Artikel 50, litra a)]

Artikel 135 || Artikel 40

Artikel 136, stk. 1 til 3 || Artikel 41

Artikel 136, stk. 4 || Artikel 147

Artikel 137 || Artikel 42

Artikel 138 || Artikel 43

Artikel 139 || Artikel 44

Artikel 140 || Artikel 45

Artikel 141 || Artikel 46

Artikel 142 || Artikel 47

Artikel 143 || Artikel 48

Artikel 144 || Artikel 49

Artikel 145 || -

Artikel 146 || Artikel 50

Artikel 147 || Artikel 51

Artikel 148, stk. 1 || Artikel 52, stk. 1

Artikel 148, stk. 2 || Artikel 150

Artikel 149 || [Artikel 53, litra a)]

Artikel 150 || Artikel 52, stk. 3

Artikel 151, stk. 1 || Artikel 52, stk. 2

Artikel 151, stk. 2 || -

Artikel 152 || [artikel 53, litra b)]

Artikel 153 || Artikel 53, litra a) og c)

Artikel 154 || Artikel 54

Artikel 155 || -

Artikel 156 || -

Artikel 157 || -

Artikel 158 || Artikel 55

Artikel 159 || Artikel 56

Artikel 160 || Artikel 57

Artikel 161 || Artikel 58

Artikel 162 || Artikel 59

Artikel 163 || Artikel 60

Artikel 164 || Artikel 61

Artikel 165 || Artikel 62

Artikel 166 || Artikel 63

Artikel 167 || Artikel 64

Artikel 168 || Artikel 65

Artikel 169 || Artikel 66

Artikel 170 || Artikel 67

Artikel 171 || -

Artikel 172 || Artikel 68

Artikel 173 || Artikel 69

Artikel 174 || Artikel 70

Artikel 175 || Artikel 71 og [artikel 86, stk. 4]

Artikel 176 || Artikel 71, stk. 3, og [artikel 86, stk. 4]

Artikel 177 || Artikel 72 og [artikel 86, stk. 4]

Artikel 178 || Artikel 73 og [artikel 86, stk. 4]

Artikel 179 || Artikel 74 og [artikel 86, stk. 4]

Artikel 180 || Artikel 75

Artikel 181 || Artikel 76

Artikel 182 || Artikel 77

Artikel 183 || Artikel 78

Artikel 184 || Artikel 79

Artikel 185 || Artikel 80

Artikel 186 || Artikel 81

Artikel 187 || -

Artikel 188 || -

Artikel 189 || Artikel 82

Artikel 190 || Artikel 83

Artikel 191 || Artikel 84

Artikel 192 || Artikel 85

Artikel 193 || Artikel 86

Artikel 194 || Artikel 87

Artikel 195 || Artikel 88

Artikel 196 || Artikel 89

Artikel 197 || Artikel 90

Artikel 198 || Artikel 91

Artikel 199 || Artikel 92

Artikel 200 || Artikel 93

Artikel 201 || Artikel 94

Artikel 202 || Artikel 95

Artikel 203 || Artikel 96

Artikel 204 || Artikel 97

Artikel 205 || Artikel 98

Artikel 206 || -

Artikel 207 || Artikel 99

Artikel 208 || Artikel 100

Artikel 209 || Artikel 106

Artikel 210 || Artikel 108

Artikel 211, stk. 1 || -

Artikel 211, stk. 2 || [Artikel 164]

Artikel 212 || Artikel 109

Artikel 213 || [Artikel 114]

Artikel 214 || [Artikel 114]

Artikel 215 || Artikel 107 og [artikel 114]

Artikel 216 || [Artikel 114]

Artikel 217 || -

Artikel 218 || Artikel 110 og [artikel 116]

Artikel 219 || [Artikel 157]

Artikel 220 || [Artikel 116]

Artikel 221 || Artikel 111

Artikel 222 || Artikel 110

Artikel 223 || [Artikel 114 og 116]

Artikel 224 || Artikel 110

Artikel 225 || [Artikel 114, 116 og 157]

Artikel 226 || Artikel 111

Artikel 227, stk. 1 og 3 || [Artikel 114 og 116]

Artikel 227, stk. 2 || [Artikel 164]

Artikel 228 || Artikel 111 og [artikel 116]

Artikel 229 || Artikel 105

Artikel 230 || Artikel 114 og 115

Artikel 231 || -

Artikel 232 || -

Artikel 233 || Artikel 117, stk. 1, og [artikel 118, stk. 1, litra a)]

Artikel 234 || Artikel 117, stk. 2

Artikel 235 || Artikel 117, stk. 3

Artikel 236 || [Artikel 118, stk. 2, litra e)]

Artikel 237, stk. 1 || Artikel 122

Artikel 237, stk. 2 || Artikel 130

Artikel 238 || Artikel 118

Artikel 239 || Artikel 119

Artikel 240 || -

Artikel 241 || [Artikel 121]

Artikel 242 || [Artikel 121]

Artikel 243 || [Artikel 121]

Artikel 244 || [Artikel 121]

Artikel 245 || [Artikel 121]

Artikel 246 || Artikel 122

Artikel 247 || Artikel 123

Artikel 248 || -

Artikel 249 || Artikel 121

Artikel 250 || Artikel 121

Artikel 251 || Artikel 125

Artikel 252 || [Artikel 126, stk. 1]

Artikel 253 || Artikel 126, stk. 1

Artikel 254 || Artikel 127

Artikel 255 || Artikel 128

Artikel 256 || [Artikel 121]

Artikel 257 || [Artikel 121]

Artikel 258 || [Artikel 121]

Artikel 259 || [Artikel 121]

Artikel 260 || -

Artikel 261 || -

Artikel 262 || -

Artikel 263 || Artikel 129

Artikel 264 || -

Artikel 265 || Artikel 131

Artikel 266 || Artikel 132

Artikel 267 || Artikel 117

Artikel 268 || Artikel 118

Artikel 269 || Artikel 119

Artikel 270 || Artikel 120

Artikel 271 || Artikel 133

Artikel 272 || Artikel 134

Artikel 273 || Artikel 135

Artikel 274 || Artikel 136

Artikel 275 || Artikel 137

Artikel 276 || Artikel 138

Artikel 277 || Artikel 139

Artikel 278 || Artikel 140

Artikel 279 || Artikel 125

Artikel 280 || [Artikel 126, stk. 2]

Artikel 281 || -

Artikel 282 || Artikel 142

Artikel 283 || Artikel 143

Artikel 284 || Artikel 144

Artikel 285 || Artikel 145

Artikel 286 || Artikel 145

Artikel 287 || Artikel 145

Artikel 288 || Artikel 110

Artikel 289 || Artikel 114 og 115

Artikel 290 || Artikel 146

Artikel 291, stk. 1 || Artikel 146

Artikel 291, stk. 2 || -

Artikel 292 || Artikel 148

Artikel 293, første og andet afsnit || -

Artikel 293, tredje afsnit || Artikel 149

Artikel 293, fjerde afsnit || [Artikel 157]

Artikel 294 || -

Artikel 295 || -

Artikel 296 || -

Artikel 297 || Artikel 151

Artikel 298 || Artikel 154

Artikel 299 || Artikel 154

Artikel 300 || Artikel 154

Artikel 301 || Artikel 154, stk. 3, og artikel 157

Artikel 302 || Artikel 158

Artikel 303 || -

Artikel 304 || Artikel 102

Artikel 305 || [Artikel 157]

Artikel 306 || Artikel 103

Artikel 307 || -

Artikel 308 || [Artikel 157]

Artikel 309 || -

Artikel 310 || [Artikel 157]

Artikel 311 || Artikel 104

Artikel 312 || [Artikel 157]

Artikel 313 || Artikel 2

Artikel 314 || -

Artikel 315 || Artikel 156

Artikel 316 || Artikel 157

Artikel 317 || -

Artikel 318 || -

Artikel 319 || -

Artikel 320 || Artikel 160

Artikel 321 || Artikel 160

Artikel 322 || Artikel 161

Artikel 323 || Artikel 162

Artikel 324 || -

Artikel 325 || Artikel 163

Artikel 326 || -

Artikel 327 || Artikel 164

Artikel 328 || Artikel 164

Artikel 329 || Artikel 165

Bilag I || Bilag I (del I til XX og del XXIV, første afsnit)

Bilag II || Bilag I (del XXI til XXIII)

Bilag III || Bilag II

Bilag IV || Bilag III

Bilag V || [Artikel 18, stk. 8]

Bilag VI || -

Bilag VII || -

Bilag VIII || -

Bilag IX || -

Bilag X || Bilag IV

Bilag XI || Bilag V

Bilag XII || Bilag VI

Bilag XIII || Bilag VII

Bilag XIV || [Artikel 114, stk. 1, litra f)]

Bilag XV || [Artikel 121]

Bilag XVI || [Artikel 121]

Bilag XVII || -

Bilag XVIII || -

Bilag XIX || -

Bilag XX || Bilag VIII

Forordning (EU) nr. [KOM(2010)799] || Forordning (EU) nr. […] om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

Artikel 96, stk. 3 || Artikel 89, stk. 4

Artikel 145 || Artikel 91 til 101

Artikel 171 || Artikel 89, stk. 3

Artikel 185, stk. 4 || Artikel 90, stk. 1

Artikel 187 || Artikel 90, stk. 2 og 4

Artikel 188 || Artikel 90, stk. 3 og 4

Artikel 206 || Artikel 89, stk. 1

Artikel 236 || Artikel 67

Artikel 307 || Artikel 65, stk. 2, litra c), og artikel 104, litra b)

Artikel 317 || Artikel 62

Artikel 318 || Artikel 64 og artikel 66

Artikel 319 || Artikel 63

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

-        Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter

-        Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[52]

Politikområde 05 under udgiftsområde 2.

1.3. Forslagets/initiativets art (lovgivningsramme for den fælles landbrugspolitik efter 2013)

x Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[53]

x Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

x Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

For at fremme effektiv udnyttelse af ressourcerne med henblik på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst inden for EU's landbrug og udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med Europa 2020-strategien har den fælles landbrugspolitik følgende mål:

- levedygtig fødevareproduktion

- bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimapolitik

- ligevægtig rumlig udvikling.

1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål for politikområde 05:

Specifikt mål nr. 1:

At levere offentlige miljøgoder

Specifikt mål nr. 2:

At kompensere for vanskelige produktionsvilkår i områder med specifikke naturlige begrænsninger

Specifikt mål nr. 3:

At sætte ind på modvirkning af klimaændringer og tilpasning til dem

Specifikt mål nr. 4:

At forvalte EU-budgettet (den fælles landbrugspolitik) i overensstemmelse med høje standarder for finansiel forvaltning

Specifikt mål for ABB 05 02 - Interventioner på landbrugsmarkeder:

Specifikt mål nr. 5:

At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden

Specifikt mål for ABB 05 03 - Direkte støtte:

Specifikt mål nr. 6:

At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne

Specifikke mål for ABB 05 04 – Udvikling af landdistrikter:

Specifikt mål nr. 7.

At nære grøn vækst via innovation

Specifikt mål nr. 8:

At støtte beskæftigelsen og bevare den sociale struktur i landdistrikterne

Specifikt mål nr. 9.

At forbedre økonomien i landdistrikterne og fremme diversificering

Specifikt mål nr. 10.

At åbne mulighed for strukturelt forskelligartede driftssystemer i landbruget

1.4.3. Forventede resultater og virkninger

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastsætte kvantitative mål for effektindikatorerne. Politikken kan pege i en bestemt retning, men de overordnede økonomiske, miljømæssige og sociale resultater, der kan måles med sådanne indikatorer, vil i den sidste ende også afhænge af en række ydre faktorer, som ifølge de seneste erfaringer hverken er ubetydelige og forudsigelige.  Der arbejdes videre med analyser, som bliver klar til perioden efter 2013.

Hvad angår direkte betalinger får medlemsstaterne mulighed for til en vis grad at bestemme, hvordan de vil implementere visse af komponenterne i ordningen for direkte betalinger.

Hvad angår udvikling af landdistrikter vil de ventede resultater og virkninger afhænge af de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen. Medlemsstaterne vil blive anmodet om at fastsætte mål i deres programmer.

1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer

Forslagene indebærer, at der oprettes en fælles overvågnings- og evalueringsramme, hvormed virkningerne af den fælles landbrugspolitik kan måles. I ramme skal indgå alle instrumenter, der benyttes i overvågningen og evalueringen af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, især direkte betalinger, markedsforanstaltninger, foranstaltninger til udvikling af landdistrikter og anvendelse af krydsoverensstemmelse.

Virkningerne af disse foranstaltninger skal holdes op mod følgende mål:

a)       en levedygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugernes indkomst, landbrugets produktivitet og prisstabilitet

b)       bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand

c)       ligevægtig rumlig udvikling med fokus på beskæftigelse, vækst og fattigdom i landdistrikterne.

Kommissionen skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter definere, hvilket sæt af indikatorer der er specifikt for disse mål og områder.

Dertil kommer, at der inden for udvikling af landdistrikter foreslås en styrkelse af det fælles overvågnings- og evalueringssystem. Systemet skal sigte mod: a) at påvise fremskridt og resultater af politikken for udvikling af landdistrikterne og vurdere virkningen, effektiviteten og relevansen af indgreb i politikken for udvikling af landdistrikterne; b) at bidrage til en mere målrettet støtte til udvikling af landdistrikterne; c) at støtte en fælles læreproces vedrørende overvågning og evaluering. Kommissionen vil ved hjælp af en gennemførelsesretsakt opstille en liste over fælles indikatorer med tilknytning til politiske prioriteter.

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Forslagene skal fastlægge de retlige rammer for den fælles landbrugspolitik for tiden efter 2013, således at denne politiks flerårige strategiske mål, der er en direkte udløber af Europa 2020-strategien for de europæiske landdistrikter, og de relevante krav i traktaten bliver opfyldt.

1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side

Den fremtidige fælles landbrugspolitik bliver ikke blot en politik, der styrer en mindre, omend central del af EU's økonomi, men også en politik med strategisk betydning for fødevaresikkerhed, miljø og territorial ligevægt.  Den fælles landbrugspolitik vil derfor som en ægte fælles politik udnytte de budgetmæssige ressourcer så effektivt som muligt til at bevare et bæredygtigt landbrug overalt i EU, behandle tværnationale emner såsom klimaændringer og styrke solidariteten mellem medlemsstaterne.

Som nævnt i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020"[54] er den fælles landbrugspolitik en ægte europæisk politik. I stedet for at have 27 særskilte landbrugspolitikker og -budgetter har medlemsstaterne lagt deres ressourcer sammen i én fælles europæisk politik med ét fælles europæisk budget. Det betyder naturligvis også, at den fælles landbrugspolitik tegner sig for en meget stor del af EU's budget. Men denne tilgang er både mere effektiv og økonomisk end ukoordinerede nationale tilgange.

1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Der er foretaget en omfattende konsekvensanalyse på grundlag af en vurdering af de aktuelle politikrammer, en vidtfavnende høring af interesserede parter og en analyse af fremtidige udfordringer og behov. Der er mere herom i den konsekvensanalyse og begrundelse, der ledsager de enkelte lovgivningsforslag.

1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

De lovgivningsforslag, som denne finansieringsoversigt vedrører, skal anskues i sammenhæng med forslaget om én rammeforordning med fælles regler for fondene under den fælles strategiske ramme (ELFUL, EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF). Den forordning vil medvirke kraftigt til at reducere de administrative byrder, udnytte EU-midlerne effektivt og gøre forenkling til virkelighed. Det understøtter også det nye princip om en fælles strategisk ramme for alle disse fonde og de kommende partnerskabsaftaler, som også kommer til at omfatte disse fonde.

Den fælles strategiske ramme, som bliver skabt, skal omsætte mål og prioriteter i Europa 2020-strategien til prioriteter for ELFUL samt EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EMFF, hvorved der sikres integreret brug af disse fonde til at nå fælles mål.

Den fælles strategiske ramme fastlægger desuden koordinationsmekanismer med andre relevante EU-politikker og -instrumenter.

Endvidere vil der for den fælles landbrugspolitiks vedkommende blive opnået betydelige synergi- og forenklingsvirkninger ved, at forvaltnings- og kontrolreglerne for landbrugspolitikkens første (EFRU) og anden (ELFUL) søjle harmoniseres og bringes på linje med hinanden. Den nøje tilknytning mellem EFRU og ELFUL bør bevares, og eksisterende strukturer i medlemsstaterne bør støttes.

1.6. Varighed og finansielle virkninger

x Forslag/initiativ af begrænset varighed (for forordningerne om direkte betalinger, udvikling af landdistrikter og overgangsordning)

– x   Forslag/initiativ gældende fra 01/01/2014 til 31/12/2020

– x   Finansielle virkninger i den periode, den flerårige finansielle ramme omfatter. For udvikling af landdistrikter, virkninger for betalinger frem til 2013.

x Forslag/initiativ af ubegrænset varighed (for forordningen om den fælles markedsordning og den horisontale forordning)

– Iværksættelse fra 2014.

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) [55]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[56]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. artikel 49 i finansforordningen

x Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Bemærkninger

Der er ikke tale om nogen væsentlig ændring i forhold til den aktuelle situation. Størsteparten af de udgifter, som lovgivningsforslagene om reform af landbrugspolitikken vedrører, vil blive forvaltet ved delt forvaltning med medlemsstaterne. En ganske lille del vil dog fortsat blive forvaltet centralt direkte af Kommissionen.

2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

Kommissionen vil hvert fjerde år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om kontrol og evaluering af den fælles landbrugspolitik, første gang senest i 2017.

Dette bliver suppleret af særbestemmelser på alle landbrugspolitikkens områder, idet der i gennemførelsesbestemmelserne bliver fastsat detaljerede krav til rapportering og underretning.

Hvad angår udvikling af landdistrikter er der tillige regler for kontrol på programniveau, som bliver rettet ind med de andre fonde, og som vil blive koblet til ex ante-evalueringer, løbende evalueringer og ex post-evalueringer.

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici

Den fælles landbrugspolitik tilgodeser mere end syv millioner støttemodtagere, der er omfattet af en lang række forskellige støtteordninger, som hver har deres detaljerede og undertiden komplekse kriterier for tildeling af støtte

Den faldende fejlrate inden for den fælles landbrugspolitiks område kan allerede nu betegnes som en tendens. Således bekræfter den seneste fejlrate på 2 % den generelt positive vurdering af de foregående år. Det er hensigten at fortsætte bestræbelserne, således at man kan nå ned på en fejlrate på mindre end 2 %.

2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner, at det nuværende system, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1290/2005 videreføres og styrkes. Der er tale om en tvungen administrativ struktur på medlemsstatsniveau, der som kerne har akkrediterede betalingsorganer, som har ansvaret for at udføre kontrollen på støttemodtagerniveau ifølge principperne i punkt 2.3. Hvert år skal chefen for det enkelte betalingsorgan fremlægge en revisionserklæring, som bekræfter, at årsregnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, at de interne kontrolsystemer fungerer korrekt, og at de bagvedliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Et uafhængigt revisionsorgan skal afgive udtalelse om alle tre elementer.

Kommissionen vil fortsætte sin revision af landbrugsudgifterne ifølge en risikobaseret metode, således at revisionerne bliver rettet mod de områder, hvor risikoen er størst. Påvises det ved denne revision, at der er afholdt udgifter i strid med EU-reglerne, udelukker Kommissionen ved den efterprøvende regnskabsafslutning de pågældende beløb fra EU-finansiering.

Omkostningerne til kontrol er analyseret i detaljer i bilag 8 til konsekvensanalysen af de enkelte lovgivningsforslag.

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Lovgivningspakken, især forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, påregner at de nuværende detaljerede kontrolsystemer og sanktioner, betalingsorganerne skal anvende, videreføres og styrkes, idet de har nogle fælles hovedtræk og nogle særregler, der er tilpasset til den enkelte ordning. Generelt indebærer systemerne fuldstændig administrativ kontrol af 100 % af støtteansøgningerne, krydskontrol med andre databaser, hvis det anses for hensigtsmæssigt, samt kontrol på stedet af et minimum af transaktioner, som afhænger af den risiko, den pågældende ordning er behæftet med. Påvises der ved kontrollen på stedet mange uregelmæssigheder, skal der foretages yderligere kontrol. I den forbindelse er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) langt det vigtigste, idet det i regnskabsåret 2010 dækkede ca. 80 % af alle udgifter under EGFL og ELFUL. Kommissionen får beføjelse til at nedsætte antallet af kontroller på stedet i de medlemsstater, hvor kontrolsystemerne fungerer korrekt og fejlraterne er lave.

Ifølge pakken skal medlemsstaterne endvidere forebygge, afsløre og korrigere uregelmæssigheder og svig, pålægge sanktioner, som er effektive, virker afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning samt inddrive uberettiget udbetalte beløb med renter. Der er en mekanisme for automatisk afslutning af sager om uregelmæssigheder, idet ikke inddrevne beløb dækkes af medlemsstaten, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen, dog otte år, hvis anmodningen er indbragt for retten. En sådan mekanisme vil være et stærkt incitament for medlemsstaterne til at opkræve uretmæssigt udbetalte beløb hurtigst muligt.

3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Beløbene i denne finansieringsoversigt er anført i løbende priser og som forpligtelser.

I tillæg til de ændringer, der følger af lovgivningsforslagene, og som er anført i tabellerne nedenfor, medfører lovgivningsforslagene andre ændringer, som ikke har finansielle virkninger.

For alle år i perioden 2014-2020 kan anvendelsen af finansiel disciplin dog ikke udelukkes i denne fase. Dette afhænger dog ikke af reformforslagene som sådan, men af andre faktorer, som f.eks. gennemførelse af direkte støtte eller den fremtidige udvikling på landbrugsmarkederne.

Hvad angår direkte støtte, er de udvidede nettolofter for 2014 (kalenderåret 2013) i forslaget om overgangsordningen højere end de beløb til direkte støtte, der er angivet i tabellerne nedenfor. Formålet med denne forhøjelse er at sikre en fortsættelse af den nuværende lovgivning i et scenarie, hvor alle andre elementer forbliver uændrede, jf. dog et eventuelt behov for anvendelse af ordningen for finansiel disciplin.

Reformforslagene indeholder bestemmelser, der sikrer medlemsstaterne en fast grad af fleksibilitet med hensyn til deres tildelinger til henholdsvis direkte støtte og udvikling af landdistrikterne. Hvis medlemsstaterne beslutter at udnytte denne fleksibilitet, vil dette have finansielle konsekvenser inden for de givne finansielle rammer, som ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Denne finansieringsoversigt omfatter ikke eventuel brug af krisereserven. Det skal understreges, at de beløb, der medregnes under markedsrelaterede udgifter, forudsætter, at der ikke i nogen af sektorerne gennemføres offentlige opkøb til intervention og andre kriseforanstaltninger.

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Tabel 1: Beløb til den fælles landbrugspolitik, herunder supplerende beløb i henhold til forslagene vedrørende den flerårige finansielle ramme og reform af den fælles landbrugspolitik

i mio. EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || ||

I forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

Udgiftsområde 2 || || || || || || || || || ||

Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (2) (3) (4) || 44 939 || 45 304 || 44 830 || 45 054 || 45 299 || 45 519 || 45 508 || 45 497 || 45 485 || 317 193

Anslåede formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 672 || 4 704

P1 Direkte støtte og markedsrelaterede udgifter (med formålsbestemte indtægter) || 45 611 || 45 976 || 45 502 || 45 726 || 45 971 || 46 191 || 46 180 || 46 169 || 46 157 || 321 897

P2 Udvikling af landdistrikter (4) || 14 817 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 14 451 || 101 157

I alt || 60 428 || 60 428 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

   Udgiftsområde 1 || || || || || || || || || ||

Landbrugsforskning og -innovation under den fælles strategiske ramme || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 682 || 696 || 710 || 724 || 738 || 753 || 768 || 5 072

Socialt dårligst stillede personer || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

I alt || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 1 061 || 1 082 || 1 104 || 1 126 || 1 149 || 1 172 || 1 195 || 7 889

   Udgiftsområde 3 || || || || || || || || || ||

Fødevaresikkerhed || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 350 || 2 450

|| || || || || || || || || ||

Uden for forslag til flerårig finansiel ramme || || || || || || || || || ||

   Reserve til kriser i landbruget || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 531 || 541 || 552 || 563 || 574 || 586 || 598 || 3 945

   Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) || || || || || || || || || ||

Heraf maksimalt tilgængelig for landbruget: (5) || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 379 || 387 || 394 || 402 || 410 || 418 || 427 || 2 818

|| || || || || || || || || ||

I ALT || || || || || || || || || ||

I ALT Kommissionens forslag (i forslag til flerårlig finansiel ramme + uden for forslag til flerårlig finansiel ramme) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 62 274 || 62 537 || 62  823 || 63 084 || 63 114 || 63 146 || 63 177 || 440 156

I ALT Forslag til flerårlig finansiel ramme (dvs. ekskl. reserve og EGF) + formålsbestemte indtægter || 60 428 || 60 428 || 61 364 || 61 609 || 61 877 || 62 119 || 62 130 || 62 141 || 62 153 || 433 393

Bemærk:

(1)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

(2)           Beløbene vedrører det foreslåede årlige loft for den første søjle. Det skal dog også bemærkes, at negative udgifter i henhold til forslaget flyttes fra regnskabsafslutning (aktuelt under budgetpost 05 07 01 06) til formålsbestemte indtægter (under post 67 03). Se tabellen med indtægtsoverslaget nedenfor.

(3)           I tallene for 2013 indgår beløb til dyre- og plantesundhedsforanstaltninger samt markedsforanstaltninger i fiskerisektoren.

(4)           Beløbene i tabellen ovenfor er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabellerne i de følgende afsnit er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(5)           I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig) stilles der et beløb på op til 2,5 mia. EUR til rådighed under Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at støtte de landbrugere, der lider tab som følge af globaliseringen. I ovenstående tabel er fordelingen på de enkelte år i løbende priser kun vejledende. Forslaget til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM/2011/0403 endelig af 29. juni 2011) fastsætter et maksimalt årligt beløb til EGF på 429 mio. EUR i 2011-priser.

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Tabel 2: Indtægts- og udgiftsoverslag for politikområde 05 under udgiftsområde 2

I mio EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 123 || 123 || || || || || || 246

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 187

  heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 864 || 864 || 741 || 741 || 741 || 741 || 741 || 5 433

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || 2 622 || 2 641 || 2 670 || 2 699 || 2 722 || 2 710 || 2 699 || 18 764

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 43 081 || 43 297 || 43 488 || 43 454 || 43 454 || 43 454 || 303 105

05 03 - Direkte støtte (med reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || 42 876 || 42 917 || 43 125 || 43 303 || 43 269 || 43 269 || 43 269 || 302 027

|| || || || || || || || || ||

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 14 455 || 101 185

05 04 - Udvikling af landdistrikter (med reduktion) || 14 817 || 14 451 || 14 455 || 14 619 || 14 627 || 14 640 || 14 641 || 14 641 || 14 641 || 102 263

|| || || || || || || || || ||

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

I alt || 60 229 || 60 229 || 59 953 || 60 177 || 60 423 || 60 642 || 60 631 || 60 620 || 60 608 || 423 054

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || 59 212 || 59 436 || 59 682 || 59 901 || 59 890 || 59 879 || 59 867 || 417 867

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 3: Forslagenes finansielle konsekvenser for hvert budgetkapitel (indtægter og udgifter)

I mio. EUR (løbende priser)

Regnskabsår || 2013 || 2013 justeret || || I ALT 2014-2020

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 ||

INDTÆGTER || || || || || || || || || ||

123 - Sukkerproduktionsafgift (egne ressourcer) || 123 || 123 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

|| || || || || || || || || ||

67 03 - Formålsbestemte indtægter || 672 || 672 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

  heraf: Tidligere 05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || 0 || 0 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 795 || 795 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

UDGIFTER || || || || || || || || || ||

05 02 - Markeder (1) || 3 311 || 3 311 || -689 || -670 || -641 || -612 || -589 || -601 || -612 || -4 413

05 03 - Direkte støtte (uden reduktion) (2) || 42 170 || 42 535 || -460 || -492 || -534 || -577 || -617 || -617 || -617 || -3 913

05 03 - Direkte støtte – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til udvikling af landdistrikter || || || 0 || -164 || -172 || -185 || -186 || -186 || -186 || -1 078

05 04 - Udvikling af landdistrikter (uden reduktion) || 14 817 || 14 451 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 4 || 28

05 04 - Udvikling af landdistrikter – Resultat af den anslåede nedsættelse, som skal overføres til direkte støtte || || || 0 || 164 || 172 || 185 || 186 || 186 || 186 || 1 078

05 07 01 06 - Regnskabsafslutning || -69 || -69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 69 || 483

I alt || 60 229 || 60 229 || -1 076 || -1 089 || -1 102 || -1 115 || -1 133 || -1 144 || -1 156 || -7 815

NETTOBUDGET efter formålsbestemte indtægter || || || -1 145 || -1 158 || -1 171 || -1 184 || -1 202 || -1 213 || -1 225 || -8 298

Bemærk:

(1)           For 2013 foreløbigt overslag baseret på budgetudkast 2012 under hensyntagen til allerede vedtagne justeringer for 2013 (f.eks. vinloft, afskaffelse af kartoffelstivelsespræmie og tørret foder) samt planlagte tiltag. For alle år forudsættes det i overslagene, at der ikke er yderligere behov for finansiering til støtteforanstaltninger på grund af markedsforstyrrelser eller kriser.

(2)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

Tabel 4: Forslagenes konsekvenser for de markedsrelaterede udgifter

I mio. (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Retsgrundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Ekstraordinære foranstaltninger: strømlinet og udvidet anvendelsesområde for retsgrundlag || || Artikel 154, 155 og 156 || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af intervention for hård hvede og sorghum || || Tidligere artikel 10 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede || (2) || Tidligere artikel 27 i forordning nr. 1234/2007 || 500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -500.0 || -3 500.0

Privat oplagring (hørfibre) || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Støtte til bomuld - omstrukturering || (3) || Tidligere artikel 5 i forordning nr. 637/2008 || 10.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -4.0 || -28.0

Etablering af sammenslutninger for frugt- og grøntsagsproducenter || || Tidligere artikel 117 || 30.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || -15.0 || -15.0 || -30.0 || -30.0 || -90.0

Skolefrugtordning || || Artikel 21 || 90.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 60.0 || 420.0

Afskaffelse af humle-PO || || Tidligere artikel 111 || 2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -2.3 || -15.9

Fakultativ privat oplagring af skummetmælkspulver || || Artikel 16 || Ikke relevant. || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm || pm

Afskaffelse af støtte til brug af skummetmælkspulver som foder/kasein og brug af kasein || || Tidligere artikel 101 og 102 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

Fakultativ privat oplagring af smør || (4) || Artikel 16 || 14.0 || [-1.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-14.0] || [-85.0]

Afskaffelse af afgift til fremme af forbruget af mælk || || Tidligere artikel 309 || pm || - || - || - || - || - || - || - || -

I ALT 05 02 || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag (5) || || || || -446.3 || -446.3 || -446.3 || -461.3 || -461.3 || -476.3 || -476.3 || -3 213.9

Bemærk:

(1)           Behovene for 2013 er anslået på grundlag af Kommissionens budgetforslag for 2012, dog ikke for a) frugt- og grøntsagssektoren, hvor behovene er baseret på finansieringsoversigterne for de respektive reformer, og b) alle retlige ændringer, der allerede er aftalt.

(2)           Beløbet for 2013 svarer til Kommissionens forslag KOM(2010) 486. Med virkning fra 2014 finansieres foranstaltningen under udgiftsområde 1.

(3)           Rammen for Grækenlands omstruktureringsprogram for bomuld (4 mio. EUR/år) overføres til udvikling af landdistrikterne fra 2014. Rammen for Spanien (6,1 mio. EUR/år) overføres til enkeltbetalingsordningen fra 2018 (allerede vedtaget).

(4)           Anslået virkning, hvis foranstaltningen ikke anvendes.

(5)           Ud over udgifter under kapitel 05 02 og 05 03 forventes det, at direkte udgifter under kapitel 05 01, 05 07 og 05 08 vil blive finansieret af de indtægter, der tildeles EGFL.

Tabel 5: Reformforslagenes konsekvenser for den direkte støtte

I mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || 2013 (1) || 2013 justeret (2) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

|| || || || || || || || || || || ||

Direkte støtte || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 341.0 || 381.1 || 589.6 || 768.0 || 733.2 || 733.2 || 733.2 || 4 279.3

- Allerede vedtagne ændringer: || || || || || || || || || || || ||

Indfasning EU-12 || || || || || 875.0 || 1 133.9 || 1 392.8 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 1 651.6 || 10 008.1

Bomulds­omstrukturering || || || || || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 0.0 || 6.1 || 6.1 || 6.1 || 18.4

Sundhedstjek || || || || || -64.3 || -64.3 || -64.3 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -90.0 || -552.8

Tidligere reformer || || || || || -9.9 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -32.4 || -204.2

|| || || || || || || || || || || ||

- Ændringer som følge af nye forslag til reform af den fælles landbrugspolitik || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

heraf: reduktion || || || || || 0.0 || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

|| || || || || || || || || || || ||

I ALT 05 03 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || -459.8 || -656.1 || -706.5 || -761.3 || -802.2 || -802.2 || -802.2 || -4 990.3

UDGIFTER I ALT || || || 42 169.9 || 42 535.4 || 42 876.4 || 42 916.5 || 43 125.0 || 43 303.4 || 43 268.7 || 43 268.7 || 43 268.7 || 302 027.3

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           Det betyder, at den frivillige gradueringsordning for Det Forenede Kongerige og artikel 136 "ikke-anvendte beløb" ikke gælder efter udgangen af 2013.

Tabel 6: Komponenter af direkte støtte

I mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || || || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Bilag II || || || || || 42 407.2 || 42 623.4 || 42 814.2 || 42 780.3 || 42 780.3 || 42 780.3 || 256 185.7

Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (30 %) || || || || || 12 866.5 || 12 855.3 || 12 844.3 || 12 834.1 || 12 834.1 || 12 834.1 || 77 068.4

Maksimumsbeløb, der kan tildeles betaling til unge landbrugere (2 %) || || || || || 857.8 || 857.0 || 856.3 || 855.6 || 855.6 || 855.6 || 5 137.9

Grundbetalingsordning, betaling til landbrugere i områder med særlige naturbetingede begrænsninger, frivillig koblet støtte || || || || || 28 682.9 || 28 911.1 || 29 113.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 29 090.6 || 173 979.4

Maksimumsbeløb, der kan tages fra ovennævnte linjer til finansiering af ordningen for små landbrugere (10 %) || || || || || 4 288.8 || 4 285.1 || 4 281.4 || 4 278.0 || 4 278.0 || 4 278.0 || 25 689.3

Vinoverførsler omfattet af bilag II[57] || || || || || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 159.9 || 959.1

Reduktion || || || || || -164.1 || -172.1 || -184.7 || -185.6 || -185.6 || -185.6 || -1 077.7

Bomuld || || || || || 256.0 || 256.3 || 256.5 || 256.6 || 256.6 || 256.6 || 1 538.6

POSEI/mindre øer i Det Ægæiske Hav || || || || || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 417.4 || 2 504.4

Tabel 7: Reformforslagenes konsekvenser for overgangsforanstaltningerne for ydelse af direkte støtte i 2014

I mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Udgiftsoverslag || Ændringer i forhold til 2013

|| || || 2013 (1) || 2013 justeret || 2014 (2)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 73/2009 || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 541.9

Indfasning EU-10 || || || || || 616.1

Sundhedstjek || || || || || -64.3

Tidligere reformer || || || || || -9.9

I ALT 05 03 || || || || ||

UDGIFTER I ALT || || || 40 165.0 || 40 530.5 || 41 072.4

Bemærk:

(1)           Beløbet for 2013 omfatter et overslag for vinrydning i 2012.

(2)           I de udvidede nettolofter indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

Tabel 8: Reformforslagenes konsekvenser for udviklingen af landdistrikter

i mio. EUR (løbende priser)

REGNSKABSÅR || || Rets­grundlag || Tildeling til udvikling af landdistrikter || Ændringer i forhold til 2013 ||

|| || || 2013 || 2013 justeret (1) || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Programmer for udvikling af landdistrikterne || || || 14 788.9 || 14 423.4 || || || || || || || ||

Støtte til bomuld - omstrukturering || (2) || || || || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 4.0 || 28.0

Resultat af reduktion af direkte støtte || || || || || || 164.1 || 172.1 || 184.7 || 185.6 || 185.6 || 185.6 || 1 077.7

Ramme for udvikling af landdistrikter, ekskl. teknisk bistand || (3) || || || || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -8.5 || -59.4

Teknisk bistand || (3) || || 27.6 || 27.6 || 8.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 3.5 || 29.4

Præmie for innovativt lokalt samarbejde || (4) || || Ikke relevant. || Ikke relevant. || 0.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 5.0 || 30.0

I ALT 05 04 || || || || || || || || || || || ||

Nettovirkning af reformforslag || || || || || 4.0 || 168.1 || 176.1 || 188.7 || 189.6 || 189.6 || 189.6 || 1 105.7

UDGIFTER I ALT (uden reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 14 455.1 || 101 185.5

UDGIFTER I ALT (med reduktion) || || || 14 816.6 || 14 451.1 || 14 455.1 || 14 619.2 || 14 627.2 || 14 639.8 || 14 640.7 || 14 640.7 || 14 640.7 || 102 263.2

Bemærk:

(1)           Tilpasninger i overensstemmelse med eksisterende lovgivning gælder kun indtil udgangen af regnskabsåret 2013.

(2)           Beløbene i tabel 1 (afsnit 3.1) er i overensstemmelse med beløbene i Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" (KOM(2011) 500 endelig). Det er dog endnu ikke besluttet, om den flerårige finansielle ramme kommer til at afspejle den foreslåede overførsel af én medlemsstats rammebeløb til det nationale omstruktureringsprogram for bomuld til udvikling af landdistrikter fra 2014, hvilket vil indebære en justering (4 mio. EUR om året) af beløbene til henholdsvis EGFL-delloftet og søjle 2. I tabel 8 er beløbene overført, uanset om de bliver afspejlet i den flerårige finansielle ramme.

(3)           Beløbet for 2013 til teknisk bistand er fastsat med udgangspunkt i den indledende ramme for udvikling af landdistrikter (overførsler fra søjle 1 er ikke medtaget).

Teknisk bistand for 2014-2020 er fastsat til 0,25 % af den samlede ramme for udvikling af landdistrikter.

(4)           Omfattet af beløbet til teknisk bistand.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

Bemærk:        Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter.

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

GD: AGRI ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Ÿ Andre administrationsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

I ALT GD AGRI || Bevillinger || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N[58] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 ‑ 5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || || || || || || ||

Betalinger || || || || || || || ||

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ò || || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

RESULTATER

Type resultater || Resultaternes gnsntl. omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Resultater (antal) || Omkost­ninger || Samlede resultater (antal) || Samlede omkost­ninger

SPECIFIKT MÅL nr. 5: At forbedre landbrugets konkurrenceevne og øge dets andel af værditilvæksten i fødevarekæden || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Frugt og grøntsager: Afsætning via producentorganisationer[59] || Andel af værdien af den produktion, der afsættes via producentorganisationer i forhold til den samlede produktion || || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 830.0 || || 5 810.0

- Vin: National bevillingsramme – omstrukture­ring59 || Antal hektar || || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || 54 326 || 475.1 || || 3 326.0

- Vin: National bevillingsramme – investering59 || || || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || 1 147 || 178.9 || || 1 252.6

- Vin: National bevillingsramme – destillation af biprodukter59 || Hekto­liter || || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || 700 000 || 98.1 || || 686.4

- Vin: National bevillingsramme – konsumalkohol59 || Antal hektar || || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || 32 754 || 14.2 || || 14.2

- Vin: National bevillingsramme – anvendelse af koncentreret most59 || Hekto­liter || || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || 9 || 37.4 || || 261.8

- Vin: National bevillingsramme – salgsfremstød59 || || || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 267.9 || || 1 875.3

- Andet || || || || 720.2 || || 739.6 || || 768.7 || || 797.7 || || 820.3 || || 808.8 || || 797.1 || || 5 452.3

Subtotal for specifikt mål nr. 5 || || 2 621.8 || || 2 641.2 || || 2 670.3 || || 2 699.3 || || 2 721.9 || || 2 710.4 || || 2 698.7 || || 18 763.5

SPECIFIKT MÅL nr. 6: At bidrage til landbrugsindkomsterne og begrænse indkomstsvingningerne || || || || || || || || || || || || || || || ||

- Direkte indkomststøtte[60] || Antal støttede hektar (mio.) || || 161.014 || 42 876.4 || 161.014 || 43 080.6 || 161.014 || 43 297.1 || 161.014 || 43 488.1 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 43 454.3 || 161.014 || 303 105.0

Subtotal for specifikt mål nr. 6 || || 42 876.4 || || 43 080.6 || || 43 297.1 || || 43 488.1 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 43 454.3 || || 303 105.0

OMKOSTNINGER I ALT || || || || || || || || || || || || || || || ||

Bemærk: For de specifikke mål nr. 1-4 og 7-10 er resultatmålene endnu ikke fastsat (se punkt 1.4.2).

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer[61] || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 136.998 || 958.986

Andre administra­tionsudgifter || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 9.704 || 67.928

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administra­tionsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 146.702 || 1 026.914

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– x   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Bemærk: Det skønnes, at forslagene ikke får nogen virkninger for bevillingerne til administration, dvs. at det er hensigten, at lovgivningen skal implementeres med de nuværende menneskelige ressourcer og administrationsudgifter. Tallene for perioden 2014-2020 bygger på situationen i 2011.

Overslag angives i hele tal (eller med højst en decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) ||

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034 || 1 034

XX 01 01 02 (i delegationer) || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3 || 3

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[62] ||

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78 || 78

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 yy || i hovedsædet || || || || || || ||

i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT[63] || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115 || 1 115

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte ||

Eksternt personale ||

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– x   Forslaget/initiativet er foreneligt med FORSLAGENE TIL den flerårige finansielle ramme FOR 2014-2020

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– X  Forslaget vedrørende udvikling af landdistrikter (ELFUL) indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || År 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinansieringen (angives) || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS || MS

Samfinansierede bevillinger I ALT[64] || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt || Endnu ikke fastlagt

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– x   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– x   for egne indtægter

– x   for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[65]

År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

|| || || || || || || ||

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Se tabel 2 og 3 i punkt 3.2.1.

[1]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Et budget for Europa 2020 (KOM(2011) 500 endelig af 29.6.2011.

[2]               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder, KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[3]               Jf. især Europa-Parlamentets beslutning af 23.6.2011, 2011/2015 (INI) og formandskabets konklusioner fra den 18. marts 2011.

[4]               Den nuværende lovgivningsmæssige ramme omfatter Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (direkte betalinger), Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (markedsordning), Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (udvikling af landdistrikterne) og Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 (finansiering).

[5]               Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der er omfattet af den fælles strategiske ramme og fastlægger generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophæver forordning (EF) nr. 1083/2006, KOM(2011) 615 af 6.10.2011.

[6]               Bilag 9 til konsekvensanalysen indeholder en oversigt over de 517 modtagne bidrag.

[7]               EUT C […] af […], s. […].

[8]               EUT C […] af […], s. […].

[9]               Udtalelse fra […] EUT C […] af […], s. […].

[10]             EUT C […] af […], s. […].

[11]             KOM(2010) 672 endelig af 18.11.2010.

[12]             EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

[13]             …

[14]             EFT L 34 af 9.2.1979, s. 2.

[15]             KOM(2009) 234 endelig.

[16]             EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

[17]             EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

[18]             EUT L […] af […], s. […].

[19]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[20]             EFT L 206 af 16.8.1996, s. 46.

[21]             EUT L 87 af 24.3.2007, s. 1.

[22]             EFT L 145 af 31.5.2001, s. 12.

[23]             EUT L […], […], s. […].

[24]             EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

[25]             EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

[26]             EUT L 265 af 25.9.2006, s. 1.

[27]             EUT C 244 af 1.10.2004, s. 2.

[28]             EFT L 197 af 3.8.2000, s. 19.

[29]             EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58.

[30]             EFT L 10 af 12.1.2002, s. 67.

[31]             EFT L 15 af 17.1.2002, s. 19.

[32]             EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47.

[33]             EFT L 10 af 12.1.2002, s. 53.

[34]             EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

[35]             EUT L 299 af 8.11.2008, s. 25.

[36]             EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1.

[37]             EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

[38]             EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1.

[39]             EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21.

[40]             EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

[41]             EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17.

[42]             EFT L 302 af 19.10.1992, s. 10.

[43]             EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

[44]             EUT L 84 af 31.3.2009, s. 1.

[45]             EUT L 185 af 17.7.2009, s. 1.

[46]             EUT L 328 af 15.12.2009, s. 10.

[47]             EUT L […] af […], s. […].

[48]             EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.

[49]             EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.

[50]             EFT L 276 af 6.10.1990, s. 40.

[51]             EFT L 40 af 11. 2. 1999, s. 34.

[52]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse).  ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[53]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[54]             KOM(2011) 500 endelig af 29. juni 2011.

[55]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[56]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[57]             I den direkte støtte i perioden 2014-2020 indgår et overslag over vinoverførsler til enkeltbetalingsordningen, som bygger på medlemsstaternes beslutninger vedrørende 2013.

[58]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[59]             Baseret på den hidtidige gennemførelse og skøn i budgetforslaget 2012. For producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren er beløbene i overensstemmelse med reformen af sektoren, og som anført i aktivitetsredegørelserne i 2012-budgetforslaget vil resultaterne ført være kendt hen mod slutningen af 2011.

[60]             Baseret på potentielt støtteberettigede arealer i 2009.

[61]             Baseret på en gennemsnitlig omkostning på 127 000 EUR for stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte).

[62]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[63]             Omfatter ikke delloftet på budgetpost 05.010404.

[64]             Dette fastsættes i de programmer for udvikling af landdistrikter, som medlemsstaterne forelægger.

[65]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.