52009DC0073

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 18.2.2009

KOM(2009) 73 endelig

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Årlig politikstrategi for 2010

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. Del I – Politiske prioriteringer for 2010 4

2.1. Økonomisk og social genopretning 4

2.2. Klimaændringer og et bæredygtigt Europa 5

2.3. Borgerne i højsædet 6

2.4. Europa som verdenspartner 7

2.5 Bedre lovgivning og åbenhed 9

3. Del II - De generelle rammer for personale- og finansressourcerne i 2010 9

3.1. Menneskelige ressourcer 9

3.2. Ændringer i tildelingen af finansielle ressourcer 10

3.2.1. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1a) 10

3.2.2. Samhørighed for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1b) 11

3.2.3. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer (udgiftsområde 2) 11

3.2.4. Frihed, sikkerhed og retfærdighed (udgiftsområde 3a) 12

3.2.5. EU-borgerskab (udgiftsområde 3b) 12

3.2.6. EU som partner på globalt plan (udgiftsområde 4) 12

KOMMISSIONENS MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Årlig politikstrategi for 2010

1. Indledning

Den årlige politikstrategi baner vejen for opstillingen af en politisk dagsorden for 2010 og indleder den interinstitutionelle dialog om de prioriterede områder for det kommende år. Selv om det er den nuværende Kommissions ansvar at sikre kontinuitet i institutionens system for strategisk planlægning og programmering, bør den også tage hensyn til det forhold, at en ny Kommission vil have påbegyndt sit mandat i 2010. Det er op til den næste Kommission at overveje de politiske prioriteringer i lyset af dens egne strategiske mål og omsætte dem i et operationelt program, når den opstiller sit arbejdsprogram for 2010.

Afhængigt af afslutningen på de nationale ratificeringsprocesser kan 2010 også blive det år, hvor Lissabontraktaten afstedkommer større ændringer i EU’s institutionelle rammer. Traktatens ikrafttræden vil betyde, at Kommissionen skal forelægge en række forslag, så traktatens bestemmelser fuldstændigt kan omsættes i praksis.

Europa står over for en økonomisk krise, der berører borgerne og erhvervslivet overalt. Krisen vil sandsynligvis få markante konsekvenser i såvel 2009 som 2010. EU må derfor fortsat vise sig handlekraftig på koordineret vis og i fuldt omfang tage del i udformningen af internationale løsninger. Den europæiske økonomiske genopretningsplan danner et solidt grundlag for opbygningen af betingelserne for genopretning – gennemførelsen af planen vil i resten af 2009 og ind i 2010 blive prioriteret højt. For at sikre, at EU kommer ud af krisen stærkere og i højere grad i stand til at udnytte opsvinget, må vi i en partnerskabsånd mellem de europæiske institutioner og medlemsstaterne videreføre strukturreformerne i Lissabonstrategien for vækst og jobskabelse.

Præsentationen af budgetrevisionen i 2009 vil sætte gang i en vigtig debat mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet om EU’s finansers fremtid. Kommissionen vil i 2010 søge at skabe enighed om hovedprincipperne i den flerårige finansielle ramme for dermed at bane vejen for lovgivningsforslag. En del af dette forberedende arbejde vil i løbet af 2010 omfatte midtvejsrevisionen af EU’s nuværende udgiftsprogrammer. Beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser vil fortsat nyde høj prioritet for Kommissionen som en integrerende del af en sund og effektiv finansiel forvaltning af EU's politikker.

Kommunikation om EU-spørgsmål får afgørende betydning i et år, der præges af flere institutionelle forandringer. Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet vil opstille interinstitutionelle prioriteter for kommunikation i tråd med den politiske erklæring om partnerskab om formidling af Europa. Spørgsmål af direkte interesse for borgerne, såsom økonomisk genopretning, miljø, klima og energi, dækkes ind sammen med den forbedrede forvaltning i Europa, som den nye traktat vil medføre for intern og ekstern sikkerhed.

2. Del I – Politiske prioriteringer for 2010

2.1. Økonomisk og social genopretning

Som en videreførelse af indsatsen i 2009 bliver det Kommissionens vigtigste opgave at sikre en effektiv opfølgning på den europæiske økonomiske genopretningsplan og overvåge planens virkninger for medlemsstaterne og på fællesskabsplan. Kommissionen vil sikre sig, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelse til at videreføre og samordne deres nationale bestræbelser inden for rammerne af Lissabonstrategien for vækst og jobskabelse og Stabilitets- og vækstpagten. Med udgangen af anden fase af Lissabonstrategien er tiden kommet til at afgøre, hvordan strategien skal styrkes i tiden efter 2010.

Med krisens forløb er det så meget desto mere vigtigt, at EU bruger de løftestange, der er til rådighed for at bistå medlemsstaterne i deres takling af ledigheden og understøttelse af social samhørighed. I beskæftigelsespolitikken og uddannelses- og efteruddannelsespolitikken må EU-dimensionen anvendes kreativt for at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle strategier for opbygningen af nye kompetencer, forbedre jobkvaliteten og hjælpe dem, der har mistet deres job, også gennem mere udbredt anvendelse af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. 2010 er det år, hvor frugterne af tilpasningen af programmerne for 2007-2013 inden for samhørighed og udvikling af landdistrikter vil blive høstet, og den hurtigere gennemførelse vil bidrage til at komme på fode igen efter krisen. Det medfører bedre samarbejde med nationale og regionale myndigheder i forberedelsen af projekter til forøgelse af investeringerne i energieffektivitet, om teknologi for mindre CO2 og vedvarende energikilder, infrastrukturprojekter og tiltag til bekæmpelsen af klimaændringer.

2010 bliver også et centralt år for færdiggørelsen og gennemførelsen af det igangværende arbejde med at revidere reguleringen af og tilsynet med de finansielle markeder. Krisen har blotlagt mangler og svagheder i de gældende rammer. Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at alle systemisk vigtige institutioner reguleres på behørig vis. Kommissionen vil inden længe forelægge forslag til reform af finansielle tjenesteydelser på grundlag af det arbejde, som De Larosière-gruppen har foretaget, og sideløbende med de løbende internationale udviklinger, navnlig inden for G20. Gennem hele 2009 og 2010 vil det fortsat blive prioriteret meget højt behørigt og betids at vedtage og gennemføre reformtiltagene.

Et velfungerende og åbent indre marked er et af EU’s mest værdifulde redskaber til at understøtte vækst og fremme velfærd. Kommissionen vil videreføre sit arbejde med medlemsstaterne for at få det indre marked til at arbejde til direkte fordel for såvel EU's borgere som EU’s erhvervsliv. Den vil videreføre de reformer, der blev iværksat i forbindelse med evalueringen af det indre marked med henblik på at forbedre erhvervsmulighederne og fremme forbrugernes tillid og efterspørgsel. En del af genopretningsarbejdet i 2010 vil være at gennemføre EU-lovgivningen om små virksomheder ("Small Business Act") fra 2008 og forbedre SMV’s adgang til markeder i tredjelande, og det vil hjælpe SMV til at forblive aktive under krisen.

Kommissionen vil sikre, at det indre marked forbliver åbent for det private initiativ, så markederne kan genskabe deres konkurrenceevne i årene efter 2010. Gennemførelsen og den praktiske anvendelse af tjenesteydelsesdirektivet bør effektivt kunne understøtte denne indsats. Gennemførelsen af direktivet om posttjenester vil være i sidste fase og åbne postmarkederne for fuld konkurrence. En ny ramme for standardisering i Europa kan udvikles, så det eksisterende system effektiviseres.

En af prioriteterne i 2010 vil være forvaltningen af de kriseforbundne ændringer i Europas økonomi gennem statsstøtte- og fusionskontrol. En intensivering af bekæmpelsen af karteller og øget håndhævelse af konkurrencereglerne inden for netværksindustrier (energi, ikt, transport, posttjenester og finansielle tjenesteydelser) vil også bidrage til den økonomiske genopretning. Der vil blive gennemført flere sektorundersøgelser inden for konkurrenceområdet og nye grundige markedsovervågningstiltag med henblik på at kunne kortlægge ineffektive markeder og sektorer, hvor tilpasninger kan give gevinst i form af vækst, jobskabelse og forbrugervelfærd. Samtidigt bør der sikres sammenhæng på europæisk plan, når der er tale om redning og omstrukturering af virksomheder, der er hårdt ramt af krisen.

Gennemførelsen af den lovgivning om netværksindustrierne, der forventes enighed om i 2009, vil øge telekommunikations-, el- og gasmarkedernes konkurrenceevne. I 2010 vil tiden være moden til en integreret tilgang til politikken for digitale tjenester og en omarbejdning af den nuværende politiske ramme for ikt (i2010). Navnlig vil arbejdet med ikt's bidrag til energieffektivitet blive videreført. Netværks- og informationssikkerhed må have særlig opmærksomhed. Der vil i 2010 blive fulgt op på den fornyede bredbåndsstrategi, som vil blive præsenteret af Kommissionen i 2009, herunder en sandsynlig større udbredelse af bredbåndsadgang i landdistrikter.

I det nuværende økonomiske klima bør der sættes ekstra ind for at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering, bl.a. gennem toldsamarbejde og internationalt samarbejde. Bestræbelserne på at indføre et fælles patentsystem og ordninger til afgørelse af patentsager vil blive videreført. Systemerne for både ophavsret og varemærker bør på lignende vis moderniseres for at tage højde for erhvervslivets og forbrugernes behov.

For at mindske opsplitningen af Europas forskningsindsats vil Kommissionen fortsat sammen med medlemsstaterne arbejde i retning af fri bevægelighed for viden inden for det europæiske forskningsrum (EFR). Det 7. rammeprogram for forskning vil fortsat være hjørnestenen i opbygningen af det europæiske forskningsrum. Effektiv gennemførelse af den bredviftede innovationsstrategi skal bidrage til at omsætte forskning til en kommerciel succes.

Kommissionen vil fortsat bidrage til udviklingen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Instituttets potentiale til at stimulere innovation skal iværksættes med starten på de første videns- og innovationssamfund.

Inden for transportsektoren vil høringen om EU’s fremtidige transportpolitik blive tilendebragt i 2010. Det vil sætte Kommissionen i stand til at revidere sin transportpolitik under hensyntagen til kravet om en CO2-fattig økonomi og de nyligt udviklede finansieringsmekanismer. Retningslinjerne for transeuropæiske transportnet (TEN-T) vil også blive ajourført i lyset af de videnskabelige og teknologiske fremskridt. Kommissionen vil endvidere fremsætte forlag om den fremtidige ledelse af Galileo-programmet (efter 2013).

2.2. Klimaændringer og et bæredygtigt Europa

Under forudsætning af, at EU når sine ambitioner om en ny international aftale om klimaændringer i København i 2009, skal den nye aftale gennemføres og følges op på inden for EU og andre dele af verdenen, herunder de mest sårbare lande, som er berørt af klimaændringerne. Hertil kommer, at EU har påtaget sig ambitiøse ensidige forpligtelser til at mindske sine egne drivhusgasemissioner, til at udvikle vedvarende energikilder og til at forbedre energieffektiviteten. Gennemførelsen af den nyligt vedtagne klima- og energipakke bliver et højt prioriteret område i 2010, herunder den reviderede EU-ordning for handel med emissioner. Investeringer under strukturfondene - 13 mia. EUR i 2010 - bidrager til at forbedre miljøet og bekæmpe klimaændringerne. Den operationelle del af den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES - Global Monitoring for Environment and Security) vil blive yderligere udviklet for at overvåge klimaændringernes virkninger.

Det Europæiske Råd bør på sit forårsmøde i 2010 på grundlag af Kommissionens forslag vedtage en energihandlingsplan for 2010-2014. Energieffektivitet forbliver et vigtigt emne, herunder især en ajourføring af handlingsplanen for energieffektivitet. Retningslinjerne for de transeuropæiske energinet (TEN-E) bør også omarbejdes for at skabe et effektivt værktøj for at sikre energisikkerheden. Der bliver også behov for en indsats for at gennemføre ny lovgivning om vedvarende energi og det indre marked for elektricitet og gas.

Kommissionen vil i 2010 fortsat beskytte EU’s biodiversitet gennem iværksættelsen af EU's gældende naturlovgivning, fuldstændiggørelsen af Natura 2000-nettet og virkeliggørelsen af EU's handlingsplan for biodiversitet fra 2006. 2010 vil være det første år, hvor "helbredsundersøgelsen" af den fælles landbrugspolitik gennemføres i fuldt omfang. Kommissionen agter ligeledes at følge op på planlagte initiativer i sit arbejdsprogram for 2009 om afgrænsningen af de mindst gunstigt stillede områder og om landbrugsvarers kvalitet.

Kommissionen vil også fortsat fremme og iværksætte sin integrerede havpolitik i løbet af 2010, herunder dens langsigtede projekter om havovervågning, fysisk planlægning på det maritime område og det europæiske havobservations- og havdatanetværk (EMODNET). 2010 bliver et vigtigt år for den fælles fiskeripolitik, idet Kommissionen forventer at forelægge reformforslag efter en offentlig høring. 2010 bliver også året, hvor reformen af kontrol og håndhævelse af den fælles fiskeripolitik træder i kraft, når forslaget, som nu er til drøftelse, vedtages.

Kommissionen vil tilvejebringe operationel støtte til gennemførelsen af strategien for Østersøområdet og den dertil knyttede handlingsplan, på områder som energi, miljø, transport, ikt, forskning, innovation og styrkelse af samarbejdet med tredjelande.

2.3. Borgerne i højsædet

2010 bliver det første år i gennemførelsen af Stockholmprogrammet på området frihed, sikkerhed og retfærdighed. På grundlag af de initiativer, der bliver fremlagt i 2009, vil der blive arbejdet videre med bekæmpelsen af terrortrusler og organiseret kriminalitet for at forbedre borgernes sikkerhed. Et andet arbejdsområde bliver videreudviklingen af det europæiske retlige område, især gennem e-Justice-portalen, forbedringen af gensidig anerkendelse i straffe- og civilretlige sager og indførelsen af yderligere proceduremæssige rettigheder.

Beskyttelsen af grundlæggende rettigheder forbliver central i EU's aktivitet, navnlig vedrørende sårbare grupper som børn. Indsatsen for at fremme EU-borgerskab og forenkle borgernes liv, når de rejser til lande uden for EU, vil fortsætte. Nye initiativer kan blive nødvendige for at løse problemer i forbindelse med privatlivets fred i en globaliseret verden.

Den europæiske pagt om indvandring og asyl bliver rammen om EU's indvandrings- og asylpolitikker i de kommende år. På baggrund af en rapport fra Kommissionen vil Det Europæiske Råd afholde sin første årlige debat om pagtens gennemførelse i juni 2010. På integrationsområdet må de initiativer, der blev kortlagt på ministerkonferencen i Vichy i 2008, iværksættes.

For grænsernes vedkommende bør den nye Schengen-evalueringsmekanisme omsættes i praksis. Kommissionen vil tidligt i 2010 forelægge forslag til etablering af et indrejse-/udrejsesystem, et program for registrerede rejsende og ændringer af mandatet for Frontex-agenturet. I 2010 vil der også skulle gøres fremskridt i retning af etableringen af et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur). Den europæiske fælles visumpolitik skal styrkes, navnlig ved at anvende gensidighedsprincippet for visumfritagelser.

Beskæftigelses-, uddannelses- og videreuddannelsespolitikkerne bliver centrale i indsatsen for at rette op på konsekvenserne af krisen. Som opfølgning på den fornyede social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bør den næste Kommission videreføre arbejdet inden for beskæftigelse, sociale anliggender, ligestilling mellem kønnene og ungdomsspørgsmål for at tage centrale udfordringer op, såsom globalisering, teknologisk udvikling og demografisk forandring. Kommissionen bør også forelægge en opfølgningsstrategi for køreplanen for ligestilling, som udløber ved udgangen af 2010, og videreføre arbejdet med at skabe lige muligheder for handicappede. 2010 bliver det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, hvilket skal bidrage til at understrege EU's politiske forpligtelse til at udrydde fattigdom og bekæmpe social udstødelse. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne, interessenter og de øvrige EU-institutioner forberede et europæisk år for frivilligt arbejde i 2011.

Der vil blive taget yderligere skridt til at forbedre folkesundheden og sikre forbrugersikkerheden. Det indebærer iværksættelse af EU's sundhedsstrategi, forvaltning af det andet EF-handlingsprogram for sundhed, tilendebringelse af de fælles beslutningsprocedurer om patientrettigheder i sundhedspleje på tværs af grænserne og om donation og transplantation af organer samt ajourføring af arbejdet om pandemisk influenza og trusler for folkesundheden. Vedtagelse af lægemiddelpakken fra 2008 vil bidrage til sikrere lægemidler for patienterne og samtidigt bevare sektorens konkurrenceevne. Dyresundhed og -velfærd kan blive endnu et område, hvor Kommissionen forelægger nye forslag, i tråd med strategien for dyresundhed og handlingsplanen for dyrevelfærd.

Kommissionen agter at videreføre sin fælles indsats med de amerikanske og kinesiske myndigheder vedrørende produktsikkerhed og udvide indsatsen til andre lande. Med den forestående ikrafttræden af direktivet om legetøjssikkerhed intensiveres indsatsen. Kommissionen vil fortsat overvåge markederne og resultaterne for forbrugerne, ligesom der fortsat på baggrund af en meddelelse, der forelægges i 2009, vil blive gjort overvejelser om, hvordan regelsættet på forbrugerområdet i højere grad kan håndhæves. Kommissionen vil også følge op på grønbogen fra 2008 om forbrugernes klageadgang i forhold til kollektive søgsmål.

2.4. Europa som verdenspartner

Det er af afgørende betydning, at EU står stærkt på den globale scene, hvis de forskellige udfordringer som globalisering, energisikkerhed, klimaændringer, fødevaresikkerhed og migration skal tages op for at hjælpe verdens fattigste lande ud af nedgangen. 2010 kommer til at markere en ny fase i EU's eksterne politik, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. En af de første og mest synlig resultater af en sådan institutionel forandring må være at oprette Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

2010 bør kunne være året for økonomisk genopretning sideløbende med en reform af den internationale finansarkitektur. Kommissionen vil tage aktiv del i de forskellige internationale fora, der kommer til at udforme de nye globale strukturer. Større initiativer for at forbedre den finansielle overvågning og styrke makrofinansielt tilsyn og krisestyring vil blive omsat i praksis.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet vil blive videreført. Kommissionen vil træffe foranstaltninger for at efterkomme Det Europæiske Råds anmodning om at fremskynde stabiliserings- og asscocieringsprocessen på Vestbalkan. Kommissionen vil tillige udarbejde foranstaltninger til støtte for Kosovos politiske og samfundsøkonomiske udvikling og hjælpe landets tilnærmelse til EU som del af regionen.

EU vil fortsat støtte afklaringen af genforeningsprocessen på Cypern.

Under den europæiske naboskabspolitik vil der blive lagt særlig vægt på en uddybning af bilaterale forbindelser, navnlig med Israel, Republikken Moldova, Marokko og Ukraine. Naboskabspolitikken skal yderligere intensiveres, f.eks. gennem det østlige partnerskab, lanceringen af det første flagskibsprojekt under Middelhavsunionen og styrket samarbejde inden for rammerne af Sortehavssynergien. Forhandlingerne om en ny aftale med Rusland vil blive videreført i 2010. Gennemførelsen af strategien for Centralasien vil blive intensiveret. Kommissionen vil arbejde sammen med alle disse partnere og lægge særlig vægt på at udvikle en gensidig energisikkerhed.

Kommissionen vil arbejde tæt sammen med de amerikanske myndigheder for at udbygge det transatlantiske partnerskab. Der bør ses nærmere på mulighederne for at fremme fælles interesser og en positiv fælles dagsorden i den globale kontekst.

Kommissionen vil også videreføre samarbejdet med ASEAN-landene, Kina og Indien. Topmødet mellem EU og Latinamerika, som vil blive afholdt i maj 2010, kommer til yderligere at udbygge EU's strategiske partnerskab med Latinamerika. Efter Rådets afgørelse i juni 2008 om at genåbne den politiske dialog med Cuba, er samarbejdet genoptaget, og det vil blive udbygget i 2010.

I 2010 vil Kommissionen sandsynligvis være meget aktivt involveret i indgåelsen og/eller den praktiske gennemførelse af Doha-udviklingsrunden og i de igangværende bilaterale handelsforhandlinger. Den forskriftsmæssige dialog vil blive videreført med EU's vigtigste økonomiske partnere i en bestræbelse på at øge adgangen til tredjelandsmarkeder for den europæiske industri. Kommissionen vil også være yderst opmærksom på at forebygge og løse problemer med illoyal handelspraksis og fordrejende tiltag samt protektionisme i tredjelande.

Der vil fortsat være behov for EU’s bidrag til den internationale sikkerhed og stabilitet, navnlig i Kosovo, Mellemøsten, Afghanistan og Georgien. EU må aktivt engagere sig i fredsprocessen i Mellemøsten, hvor fremskridt vil afhænge af den interne politiske situation i Israel og de besatte palæstinensiske områder, større involvering af den nye amerikanske regering og indsats fra kvartettens side samt udviklingen i området.

Gennemførelsen af fødevarefaciliteten vil blive videreført. Kommissionen vil i 2010 som i de foregående år søge at være aktiv i krisestyringen og reagere hurtigt og effektivt i humanitære kriser i tråd med den handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske konsensus om humanitær bistand, der blev vedtaget i 2008.

På FN's topmøde i september 2010 vil der blive foretaget en gennemgang af resultaterne af millennium udviklingsmålene. For EU's ambitiøse forpligtelser vedrørende bistandens størrelse er 2010 fastsat som det foreløbige målår på vej mod opfyldelsen af målet på 0,7 % i 2015. 2010 bliver også året for indgåelsen af den anden revision af Cotonou-aftalen med AVS-landene og midtvejsevalueringen af den 10. Europæiske Udviklingsfond. Det tredje topmøde mellem Afrika og EU skal gennemgå den fælles strategi for forholdet mellem EU og Afrika, som blev vedtaget i december 2007, og træffe afgørelse om en ny handlingsplan for 2011-2013.

Kommissionen vil arbejde sammen med industri- og udviklingslande i retning af en hurtig iværksættelse af aftalen om klimaændringer, hvis der nås til en sådan i København.

De eksisterende finansielle instrumenter for eksterne forbindelser vil blive midtvejsevalueret i 2009, hvorefter de ændringer, som måtte blive vedtaget, vil træde i kraft i 2010.

2.5 Bedre lovgivning og åbenhed

Bedre lovgivning forbliver hjørnestenen i Kommissionens arbejde. Vedrørende gældende lovgivning vil der i en integreret forenklingstilgang blive set på den samlede effektivitet i forskriftsrammerne for hvert enkelt politikområde. Sideløbende hermed vil Kommissionen arbejde med de områder, der kortlægges i 2009-pakken om bedre lovgivning som potentielle forenklingsområder. Kommissionen vil også fortsat mindske de administrative byrder for at nå det vedtagne mål på 25 % i 2012. For at sikre at ny lovgivning er af højeste kvalitet, vil Kommissionen fortsat anvende den nyligt styrkede konsekvensanalyse og forbedre brugen af evalueringsresultaterne.

Arbejdet under det europæiske åbenhedsinitiativ vil blive intensiveret. Efter gennemgangen i 2009 af registret over interesserepræsentanter ("lobbyistregistret"), vil der kunne iværksættes et "one-stop-shop"-register efter aftale med Europa-Parlamentet. Kommissionen vil også fortsat forbedre åbenheden omkring de endelige modtagere af EU-midler.

3. DEL II - DE GENERELLE RAMMER FOR PERSONALE- OG FINANSRESSOURCERNE I 2010

3.1. Menneskelige ressourcer

I den "screening" af de menneskelige ressourcer[1], der blev foretaget i begyndelsen af 2007, forpligtede Kommissionen sig til at dække samtlige personalebehov indtil 2013 med stabile ressourcer, når først de sidste udvidelsesstillinger for Bulgarien og Rumænien er indfaset. For at efterleve de politiske prioriteringer for 2010 har Kommissionen instrueret generaldirektoraterne om at kortlægge effektivitetsgevinster, navnlig inden for støtte- og koordineringsfunktioner. Denne indsats forventes at føre til omfordeling af ca. 600 stillinger, de fleste inden for de enkelte generaldirektorater, for at styrke de operationelle aktiviteter, især politikudformning og forskriftsudformning, overvågning og håndhævelse af fællesskabspolitikkerne. Dette omfatter aktiviteter med henblik på at takle følgerne af den nuværende finansielle og økonomiske krise, konsolidere forskningsprogrammerne inden for transport og energi, styrke de politiske og handelsrelaterede funktioner i EU's delegationer i tredjelande, styrke repræsentationskontorerne i medlemsstaterne og udvikle interne kommunikationsværktøjer.

3.2. Ændringer i tildelingen af finansielle ressourcer

Som hjælp til at udarbejde det foreløbige budgetforsalg for 2010, som Kommissionen vil forelægge sidst i april, er der i denne årlige politikstrategi opstillet forslag til ændringer af den finansielle programmering under hvert af udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (2007-2013). Alle de foreslåede ændringer er forenelige med udgiftslofterne i den flerårige finansielle ramme (2007-2013), og referencebeløbene er specificeret i de forskellige finansielle programmer.

3.2.1. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1a)

En forøgelse af bevillingerne på 9 % er øremærket udgiftsområde 1a ("Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse") sammenholdt med 2009-budgettet, i tråd med Kommissionens finansielle programmering. Dette medfører forøgelser af de finansielle tildelinger til centrale initiativer, der bidrager til den europæiske økonomiske genopretningsplan under udgiftsområde 1a og Lissabonstrategien, især:

- Det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (EF og Euratom): + 803 mio. EUR.

- Programmet for livslang læring: + 39 mio. EUR.

- Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP): + 25 mio. EUR.

- Transeuropæiske net (TEN): + 128 mio. EUR.

- Galileo: + 66 mio. EUR.

- Europæisk institut for innovation og teknologi (ETI): + 24 mio. EUR i det første driftsår.

En vigtig del af den europæiske økonomiske genopretningsplan vedtaget af Det Europæiske Råd i december 2008[2] er et nyt finansieringsinstrument, det europæiske genopretningsprogram for energiområdet. Programmet er udformet med henblik på inden for Fællesskabet at udvikle projekter inden for energi. Programmet løber over to år (2009-2010) og har et budget på 3 500 mio. EUR, fordelt som følger:

- Projekter vedrørende gas- og elforbindelser: 1 750 mio. EUR

- Offshore-vindkraftprojekter: 500 mio. EUR

- Projekter for kulstofopsamling og -lagring: 1 250 mio. EUR.

Kommissionen har foreslået at revidere den flerårige finansielle ramme 2007-2013 med henblik på at stille yderligere midler til rådighed under udgiftsområde 1a og samtidig overholde de samlede beløb, som blev aftalt i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning af 17. maj 2006[3]. På baggrund af drøftelser med budgetmyndigheden foreslår Kommissionen, at der overføres uudnyttede midler under udgiftsområde 2 for 2008 til udgiftsområde 1a for at finansiere de 3 500 mio. EUR, der foreslås brugt på energiprojekter (1 500 mio. EUR i 2009 og 2 000 mio. EUR i 2010).

Kommissionen vil arbejde sammen med EU's Agentur for Kemikalier for at se på, hvordan man kan afhjælpe agenturets forventede manglende likviditet i 2010 på grund af gebyrindbetalinger, der først foretages senere samme år. Der er behov for at forudse et tilskud fra EU's budget.

Det foreslåede fællesskabsprogram til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision[4] sætter Fællesskabet i stand til at finansiere organer[5], der er aktive inden for tilsynskonvergens og regnskabsaflæggelse og revision. Den foreslåede bevilling er på 36,2 mio. EUR for perioden 2010-2013 som allerede foreslået i den ajourførte finansielle programmering fra januar 2009.

3.2.2. Samhørighed for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1b)

I tråd med den nuværende programmering af struktur- og samhørighedsfondene vil de finansielle midler, der er afsat til samhørighed for vækst og beskæftigelse, stige med 980 mio. EUR eller 2 % i forhold til 2009. Når betingelserne for effektiv forvaltning og kontrol er på plads, og de foranstaltninger, der blev foreslået ved udgangen af 2008 er vedtaget, vil Kommissionen koncentrere sig om at maksimere deres virkning i form af samhørighed, vækst og effektivitet i bekæmpelsen af den økonomiske og finansielle krise.

3.2.3. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer (udgiftsområde 2)

Helbredsundersøgelsen af landbrugspolitikken indebærer, at der overføres 479 mio. EUR fra direkte støtte til udvikling af landdistrikter. Dette lægges til overførslen i tilknytning til frivillig graduering for Portugal og reformen af vinsektoren, hvilket fører til en forøgelse på 4,3 % i 2010 af bevillingerne til udvikling af landdistrikter i forhold til 2009.

Denne sammenligning er foretaget uden at tage de specifikke foranstaltninger, der er planlagt i inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan, i betragtning. Under udgiftsområde 2 foreslår Kommissionen - allerede i 2009 - at fremskynde de foranstaltninger, der er indeholdt i helbredsundersøgelsen til den nye udfordring (500 mio. EUR) og til etablering af bedre bredbåndsinfrastrukturer i landdistrikter (1 000 mio. EUR). Disse foranstaltninger i den europæiske økonomiske genopretningsplan er ud over de foranstaltninger, der er omfattet af udgiftsområde 1a.

De midler, der afsættes til det finansielle instrument for miljøet, LIFE+, vil stige med 6,9 % i 2010, som forudset i den finansielle programmering.

3.2.4. Frihed, sikkerhed og retfærdighed (udgiftsområde 3a)

Udgifterne under dette udgiftsområde forøges med ca. 14 % i 2010 sammenholdt med 2009, hvilket viser, hvor højt prioriteret Fællesskabets indsats på området er.

Kommissionen vil forelægge forslag udformet med henblik på gennemførelsen af den fælles europæiske asylordning, herunder etableringen af et støtteagentur som omhandlet i den europæiske pagt om indvandring og asyl vedtaget af Det Europæiske Råd den 15.-16. oktober 2008. Agenturet bliver en central komponent i en fælles europæisk politik for indvandring og asyl.

Kommissionen foreslår ligeledes, at samme finansieringsniveau som i 2009 opretholdes for FRONTEX (78 mio. EUR) i 2010, hvilket er 8 mio. EUR mere end oprindeligt planlagt i den finansielle programmering.

Der foreslås en reduktion på 30 mio. EUR på grund af mangelen på retlige instrumenter, hvilket stadig gør det muligt at udvikle områder inden for grænsekontrol, som f.eks. indrejse-/udrejse eller ordningen for registrerede rejsende, så de kan iværksættes i 2010 som oprindeligt planlagt.

3.2.5. EU-borgerskab (udgiftsområde 3b)

I betragtning af dette udgiftsområdes flade profil udgør det samlede foreslåede beløb for 2010 en mindre forøgelse på 0,6 % i forhold til 2009, hvorved samme finansieringsniveau kan opretholdes for centrale foranstaltninger for EU-borgerne, som f.eks. folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, civilbeskyttelse, kulturelle programmer og kommunikation.

3.2.6. EU som partner på globalt plan (udgiftsområde 4)

En vellykket afslutning på FN's konference om klimaændringer i København i december 2009 prioriteres højt af EU. Opfølgningen på konferencen vil få konsekvenser for EU's politikker, både interne og eksterne. Iværksættelsen af en ny international ordning for klimaændringer, som forventes vedtaget i København, omfatter efter al sandsynlighed foranstaltninger inden for tilpasning, begrænsning, finansiering og teknologioverførsel, herunder gennem den globale klimaalliance for at bistå de mest sårbare lande med at forberede deres tilpasningsprogrammer.

Kommissionen agter at tildele 600 mio. EUR til en gradvis gennemførelse af det østlige partnerskab i løbet af tidsrummet 2010-2013. 250 mio. EUR er øremærket ved hjælp af en omprogrammering af midlerne til det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. De resterende 350 mio. EUR skal komme fra de ikke-tildelte midler under udgiftsområde 4 efter følgende tidsplan: 2010: 25 mio. EUR, 2011: 53 mio. EUR, 2012: 113 mio. EUR, 2013: 159 mio. EUR.

For så vidt angår de palæstinensiske områder er der behov for fortsat at yde støtte i Gaza og Vestbredden for at begrænse konsekvenserne af den langvarige krise.

Kommissionen vil fortsat efterleve sine forpligtelser til at sætte ind over for behovene som følge af krisen i Georgien i 2008. Bistand til internt fordrevne skal supplere og styrke støtten til de politiske prioriteter, der er kortlagt i det vejledende program 2007-2010 for Georgien inden for rammerne af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument: støtte til udvikling af demokrati, retsstatsprincipper og god forvaltningspraksis, støtte til økonomisk udvikling, nedbringelse af fattigdom og sociale reformer og støtte til fredelig afvikling af Georgiens interne konflikter.

Kommissionen vil også yderligere styrke stabiliserings- og associeringsprocessen med Kosovo. Kommissionen vil i 2010 iværksætte foranstaltninger for at fremme Kosovos politiske og samfundsøkonomiske udvikling og tilnærmelse til EU som led i den undersøgelse, som Kommissionen regner med at færdiggøre i efteråret 2009.

Behov i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten, Cuba, Georgien og Kosovo, støtte til genforeningsprocessen i Cypern og klimaændringerne afhænger af udviklingen i de kommende måneder. Kommissionen agter at supplere sine anmodninger i løbet af budgetproceduren.

[1] "Planning & optimising Commission human resources to serve EU priorities" , (SEC(2007) 530) af 24.4.2007.

[2] Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 11.-12. december 2008, 17271/08, punkt 9.

[3] KOM(2008) 859 af 10.12.2008.

[4] KOM(2009) 14 af 23.1.2009.

[5] International Accounting Standards Committee Foundation (IASCF), European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG), Public Interest Oversight Board (PIOB), Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, Det Europæiske Banktilsynsudvalg og Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.