1.    Konklusioner og anbefalinger

1.12022 vil gå over i historien som et år med gennemgribende geopolitiske og energirelaterede forandringer i verden. EØSU roser Kommissionens og de enkelte medlemsstaters bestræbelser, der har fremskyndet processen for at opnå uafhængighed af russiske energiforsyninger. Ikke desto mindre mener EØSU, at det på grund af den dynamik, som kan henføres til krigen i Ukraine, er nødvendigt at fremskynde processen ved at indføre en streng embargo, som må indebære en hurtig udvikling af alternative rene energikilder.

1.2Denne udtalelse tager højde for anmodningen vedrørende meddelelse JOIN(2022) 23: EU's eksterne engagement på energiområdet i en verden i forandring, som blev offentliggjort i fællesskab af Kommissionens Generaldirektorat for Energi og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 18. maj 2022.

1.3Det glæder EØSU, at Europa fortsat er førende inden for energiomstilling, men påpeger, at det ikke er tilstrækkeligt med omlægninger i EU for at opveje virkningerne af de globale emissioner, og at det er i vores klare interesse, at der – både når det gælder klimaændringer og økonomisk ekspansion – træffes foranstaltninger på internationalt plan for at sikre en bæredygtig global udvikling.

1.4EØSU bifalder en række EU-initiativer, der enten styrker EU's interne modstandsdygtighed såsom REPowerEU eller initiativer som partnerskabet om retfærdig energiomstilling, Global Gateway og den grønne dagsorden for Vestbalkan, der fremmer politisk stabilitet.

1.5Samtidig henleder EØSU opmærksomheden på, at de nuværende politiske spændinger vil kræve et endnu mere aktivt samarbejde med visse lande, der kan forsyne Europa med gas og olie. Det gælder bl.a. USA og i et andet omfang lande i Sydamerika og Afrika, hvis eksport af fossile brændstoffer bør suppleres med videnoverførsel og teknologier for vedvarende energi, der kan fremskynde deres klimaomstilling.

1.6EØSU bifalder initiativet til at forbinde Moldova og Ukraine med det europæiske energinet, men opfordrer også til, at den geopolitiske situation regelmæssigt tages op til evaluering som følge af dynamiske ændringer i energistrukturen i lande som Armenien, Georgien og Kasakhstan.

1.7EØSU henleder opmærksomheden på behovet for at opbygge særlige forbindelser med lande, som er store leverandører af de tungmetaller og råstoffer, der er nødvendige for at producere rene energiteknologier, og som kan være truet. Det kræver, at der udvikles en helt ny industri inden for de internationale forbindelser, nemlig europæisk energidiplomati.

1.8Da den seneste tid har vist, at Europa er alt for afhængig af råstoffer fra usikre kilder, opfordrer EØSU EU til at være så fleksibel som muligt i sine ambitiøse planer for energiomstillingen, så der bliver tid til at analysere de geopolitiske virkninger af bestemte beslutninger og justere dem, hvis de fører til uønskede og uventede spændinger i verden.

2.    Indledning

2.1I mange år har spørgsmål vedrørende energiomstillingen stået øverst på den politiske dagsorden i hele verden. Den Europæiske Union er med den europæiske grønne pagt førende inden for energiomstillingen på grundlag af værdierne om bæredygtighed, solidaritet og internationalt samarbejde. EU er imidlertid kun ansvarlig for en (faldende) andel på omkring 8 % af de globale emissioner, og derfor er EU's interne politik ikke tilstrækkelig, uanset hvor ambitiøs den er.

2.2Som skitseret i konklusionerne vedrørende geopolitik på den europæiske konference om den grønne pagt 1 er multilateralisme nøglen til at tackle disse fælles, grænseoverskridende klimatrusler, og det er gennem multilateralisme snarere end splittende geopolitik, at planetens krise kan løses. Ovenstående afspejles også i EØSU's udtalelse "En ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" 2 , hvor EØSU var enig i behovet for "intensivering af den internationale indsats for modstandsdygtighed over for klimaændringer", som Kommissionen udtrykker det, og i Kommissionens udtalelse om, at "[v]ores ambitioner omkring tilpasning til klimaændringer skal være på linje med vores globale førerposition inden for afbødning af klimaændringer".

2.3Da klimaændringerne og de dertil knyttede foranstaltninger forårsager enorme geopolitiske og industrielle forskydninger, der drives af et boom inden for vedvarende energi, og som har stor indvirkning på de internationale forbindelser, mener EØSU, at fokus på de geopolitiske virkninger er af afgørende betydning for en omfattende paraplyudtalelse om klimaændringer.

2.4Der er videnskabelig enighed om behovet for at reducere drivhusgasemissionerne til atmosfæren, men klimapolitikken kan ikke ignorere de stadig flere positive og negative forbindelser mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, der er forbundet dermed.

2.5Energimarkedets funktion og parametre hænger direkte sammen med den politiske situation i de enkelte regioner. Dette skyldes bl.a., at forsyningen med fossile brændstoffer er stærkt afhængig af nogle få producerende lande.

2.6Som det fremgår af EØSU's udtalelse "Den eksterne dimension af EU's energipolitik" 3 , har dominansen af visse importkilder, som ikke overholder de samme markedsregler og politiske regler som EU, flyttet spørgsmålet om energisikkerhed højt op på EU's dagsorden. Dengang blev der henvist til konsekvenserne af den militære aggression i Georgien i 2008, men konteksten er fortsat bemærkelsesværdigt relevant i lyset af den nuværende situation i Ukraine, som i høj grad kan overføres på opfattelsen af spørgsmål vedrørende energisikkerhed og geopolitik.

2.7På mellemlangt sigt vil energisituationen på verdensplan slet ikke se ud, som den gør nu. Energiomstillingen vil påvirke geopolitikken fundamentalt og medføre både trusler og muligheder. Karakteren heraf kommer til at afhænge af mange faktorer. Et eksempel er, at dekarbonisering kan føre til større afhængighed af gasimport, hvilket kan gøre forbindelserne mellem EU og Rusland endnu mere komplekse.

2.8Efterhånden som energisystemet ændrer sig, vil energipolitikken også ændre sig. I en verden med ren energi vil der være nye vindere og tabere. Nogle ser det som et kapløb om et rent energirum. Lande eller regioner, der mestrer ren teknologi, eksporterer grøn energi eller importerer færre fossile brændstoffer står til at vinde i det nye system, mens de, der er afhængige af at eksportere fossile brændstoffer, formentlig vil opleve, at deres indflydelse aftager.

3.    Generelle bemærkninger

3.1Hvis energiomstillingen forstås som iværksættelse af systemiske aktioner og foranstaltninger for at reducere den udledning af kulstofforbindelser i atmosfæren, der fremskynder klimaændringer, bør man ud over energiomstillingen også søge efter og gennemføre optimale løsninger inden for bæredygtigt landbrug og bæredygtig skovforvaltning, biologisk lagring, kvægavl eller ‑anvendelse og udnytte de muligheder, der følger af udviklingen af CO2-opsamling og ‑lagringsteknologi.

3.2Ser man på mængden af drivhusgasemissioner fra EU-landene sammenlignet med andre verdensøkonomier, er det for at opnå de ønskede resultater nødvendigt at gøre en indsats for at bringe andre lande ind i samarbejdet om at modvirke klimaændringerne. EU må lægge særlig vægt på internationalt samarbejde af enhver art, herunder investerings-, handels- og innovationspartnerskaber, med henblik på at styrke tilpasningsforanstaltningerne globalt og især i udviklingslandene.

3.3EU-medlemsstaternes handelsaktiviteter efterlader et betydeligt CO2-aftryk i resten af verden. Det er EU's ansvar at adressere denne eksterne dimension af gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, bl.a. ved at fremme omstillingen inden for det bilaterale og regionale udviklingssamarbejde og afhjælpe negative afsmittende virkninger i EU's handelspolitikker.

3.4Geopolitik er afgørende for at sikre, at den europæiske grønne pagt bliver en succes, da den grønne omstilling åbenlyst vil få en dramatisk indvirkning på de internationale forbindelser. Forskellige prioriteter mellem udviklede lande og udviklingslande vil udgøre en betydelig udfordring, da den europæiske grønne pagt vil påvirke landene forskelligt. Disse udfordringer bør håndteres på en sådan måde, at den udviklede verden gør sit yderste for at afhjælpe konsekvenserne for lavindkomstlandene for at vise, at den europæiske grønne pagt ikke vil lade dem i stikken.

3.5Et eksempel på aktiviteter, der fokuserer på inddragelse af globale partnere, er partnerskabet om en retfærdig energiomstilling, der blev lanceret på COP26-topmødet for verdens ledere af regeringerne i Sydafrika, Frankrig, Tyskland, Det Forenede Kongerige, USA og EU. Formålet med initiativet er at støtte Sydafrika i at dekarbonisere sin økonomi og bevæge sig væk fra kul og i retning af en kulstoffattig, klimarobust økonomi baseret på ren, grøn energi og teknologi.

3.6Et andet eksempel er Global Gateway, den nye europæiske strategi, der fokuserer på at fremme intelligente, rene og sikre forbindelser inden for den digitale sektor og energi- og transportsektoren og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningssystemerne i hele verden. Global Gateway har til formål at mobilisere op til 300 mia. EUR i investeringer mellem 2021 og 2027 for at understøtte et varigt globalt opsving under hensyntagen til vores partneres behov og EU's egne interesser.

3.7Et andet eksempel af særlig betydning inden for geopolitikken er den grønne dagsorden for Vestbalkan, der har til formål at støtte en omfattende miljømæssig omstilling hen imod en cirkulær kulstoffattig og bæredygtig økonomi på Vestbalkan. Navnlig den grønne dagsorden for Vestbalkan kan frigøre potentialet i den cirkulære økonomi, skabe flere job og åbne op for nye vækstmuligheder. Tilstrækkelig finansiering fra EU, de nationale regeringer og den private sektor vil være afgørende for at støtte denne grønne omstilling. Ifølge EØSU's udtalelse "Energi – en faktor for udvikling og styrkelse af tiltrædelsesprocessen i det vestlige Balkan" 4 bør energi være en faktor i udviklingen og sammenkoblingen af regionen, og borgerne på Vestbalkan bør bibringes en klar idé om de økonomiske og miljømæssige fordele ved medlemskab af EU.

3.8Som skitseret i konklusionerne fra den førnævnte konference om geopolitik og den europæiske grønne pagt vil energiomstillingen blive ledsaget af betydelige udsving i energipriserne. Dette udgør en geopolitisk udfordring, som EU og dets globale partnere bør bidrage til at tackle ved at mindske de risici, der er forbundet med fremme og udbredelse af anvendelsen af ren energi, og ved at undgå at forværre allerede eksisterende uligheder.

3.9Ovenstående er allerede kommet til udtryk i EØSU's udtalelse "Den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer" 5 , hvor udvalget opfordrede Kommissionen til at tilstræbe en bedre tilpasning af klimatilpasningspolitikkerne til klimaretfærdighed i det fremtidige politiske arbejde vedrørende tilpasning. Udvalget anerkendte, at klimaændringerne kan have forskellige sociale, økonomiske, folkesundhedsmæssige og andre negative konsekvenser for lokalsamfundene, og argumenterede for, at man tackler de eksisterende uligheder direkte gennem langsigtede afbødnings- og tilpasningsstrategier, således at ingen bliver ladt i stikken. EØSU opfordrede Kommissionen til at præcisere, hvordan den helt konkret vil bryde barrierer for adgang til finansiering for verdens mest sårbare lande, samfund og sektorer, samt hvordan den vil inkludere forslag til integrering af kønsproblematikken og tackle uligheder på regionalt og lokalt plan.

3.10EU's eksterne politik til bekæmpelse af klimaændringer bør ikke kun være baseret på, at EU‑landene fremlægger "eksterne" argumenter og støtter gennemførelsen af en krævende klimaomstillingsstrategi, men også på at hente knowhow fra lande uden for EU (f.eks. samarbejde med American Natural Resource Service (NCRS)) og andre lignende organisationer. Man bør huske på, at det er lige så vigtigt, at der internt udveksles god praksis, og at der udvikles en systemisk tilgang til de udfordringer, der er forbundet med omstillingen, som en del af initiativer såsom etablering af det fælles energimarked.

3.11Den dynamiske udvikling af vedvarende energikilder kræver, at transmissionsinfrastrukturen sideløbende hermed moderniseres, at energisystemet integreres, og at man går væk fra den centraliserede metode til produktion og levering af elektricitet. Det er nødvendigt konsekvent at fremme lokale initiativer for at opfylde energibehovene i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Som anført i EØSU's udtalelse "En EU-strategi for integration af energisystemet" 6 bør Kommissionen tilskynde EU's naboer og navnlig landene i Det Østlige Partnerskab til at følge planen for systemintegration, som er vigtig ikke kun for at opnå klimaneutralitet, men også for en stabil forsyningssikkerhed og overkommelige priser for private forbrugere samt for økonomien, og gøre den til deres egen politik. Det bør undersøges nærmere, om en CO2-grænseafgift vil være hensigtsmæssig.

3.12Strategien for at påvise behovet for klimapolitik uden for EU kan ikke gennemføres på en troværdig og effektiv måde, hvis EU-medlemsstaterne ikke reelt tackler de sociale udfordringer, der er forbundet med omstillingsprocesserne. At ingen må lades i stikken betyder som anført i EØSU-udtalelsen "Ingen må lades tilbage ved gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" 7 , at alle borgere og især dem, der er længere bagud, reelt kan udnytte de muligheder, der er, og at de er godt forberedt til at håndtere risiciene. I forbindelse hermed er det de mest sårbare samfundsgrupper samt de dårligst stillede regioner og områder, der har behov for særlig opmærksomhed.

3.13En effektiv og socialt acceptabel håndtering af spørgsmål i relation til klimapolitikkens forskellige indvirkning på de enkelte EU-lande vil give EU troværdighed til at optræde som global leder inden for bæredygtighed. Samtidig hermed bidrager en forpligtelse til bæredygtighed på globalt plan til at opnå EU's politiske målsætninger på andre områder (såsom håndtering af årsagerne til migration, retfærdig global handel og mindskelse af afhængigheden af lande med store oliebeholdninger set ud fra et udenrigspolitisk synspunkt).

3.14Som anført i ovennævnte udtalelse har Kommissionen allerede valgt en tilgang, hvor de eksterne virkninger mere konsekvent internaliseres, idet den f.eks. har erkendt, at vedvarende energi stilles ringere, så længe de eksterne omkostninger ved fossile ressourcer ikke afspejles fuldt ud i markedsprisen, og gør en indsats for at medregne de negative eksterne virkninger i transportsektoren.

3.15Uddannelse og videnoverførsel er af afgørende betydning. Det gælder såvel universel obligatorisk skolegang som kommunikation rettet mod den brede offentlighed, med særlig vægt på sociale grupper, der er direkte berørt af omstillingen. Det må gøres helt klart, hvad det er for et alternativ, vi som mennesker står over for, for effektivt at forsvare tesen om, at den igangværende omstillingsindsats i visse dele af samfundet betyder, at omkostningerne bliver mindre end de omkostninger, der vil skulle betales af hele det internationale samfund, hvis vi ikke gør noget.

3.16Energiomstillingen og udviklingen af nye grønne teknologier bidrager til udviklingen af enestående viden og kompetencer og til skabelsen af højt kvalificerede job. Den retning, som de europæiske økonomier har taget, er en enestående udviklingsmulighed, som EU-medlemsstaterne kan bruge til at styrke deres position som teknologisk førende inden for omstilling forstået som emissionsreduktion. Flere tredjelandes tiltrædelse af alliancen for at modvirke de negative virkninger af klimaændringerne vil gøre det muligt at skabe markeder for teknologier, der er udviklet i de europæiske økonomier.

3.17Den gradvise udfasning af fossile brændstoffer vil kunne føre til en yderligere eskalering af spændingerne mellem EU-landene (som importører af disse råstoffer) og lande uden for EU (som leverandører). I dette tilfælde bør især Rusland betragtes som en lokal leverandør af brændstoffer, hvis indtægter fra salget af disse råstoffer udgør en betydelig del af budgetindtægterne. I lande i Menaregionen og regioner i Afrika syd for Sahara, hvis indtægter er stærkt afhængige af eksport af fossile brændstoffer, kan det desuden få store politiske og sociale følgevirkninger, som kan udløse bølger af flygtninge og migration mod Europa. Ud fra et politisk synspunkt kan en ændring af samarbejdsmodellen bestemt betragtes som en trussel mod situationen i et land, hvis økonomi og styring er afhængig af indtægter fra levering af fossile brændstoffer. Investerings- og samarbejdsløsninger til fremme af grøn energi kan præsenteres som muligheder for at medvirke til omstillingen af disse økonomier.

3.18At der nu i det 21. århundrede er krig i Europa giver anledning til overvejelser om ansvarlig anvendelse af atomenergi og en revision af de klassificeringsregler, der ikke bidrager til de negative virkninger af klimaændringerne.

3.19En eventuel embargo mod import af russisk olie, gas og kul som sanktioner mod Rusland på baggrund af aggressionen mod Ukraine eller et ophør med import for at standse de finansielle overførsler, der understøtter Vladimir Putins styre, vil bidrage til at fremskynde de forventede geopolitiske virkninger af det midlertidige stop for import af brændstof fra Rusland. Samtidig kan der være behov for at genoverveje, hvor hurtigt de brændstoffer, der er til rådighed i EU-landene, skal udfases.

3.20Integration med henblik på at skabe en gasunion mellem EU-landene forekommer berettiget. En sådan tilgang vil åbne mulighed for fælles indkøbsprocesser og bidrage til at skabe gunstige økonomiske vilkår, og samtidig vil beslutninger om at indstille importen af dette råstof fra øst kunne koordineres, hvilket i lyset af den politiske dimension af en sådan beslutning vil resultere i en sammenhængende udenrigspolitik i EU-landene.

4.    Udfordringer og muligheder

4.1Den Europæiske Unions klimapolitik vil have forskellige virkninger i forskellige regioner og afhænge af de aktiviteter, der iværksættes inden for udenrigspolitikken for at afbøde de identificerede risici og styrke omstillingsprocesserne.

4.2Hvad angår Vestbalkan, er der store forhåbninger til aktiviteterne på energimarkedet i forbindelse med EU-tiltrædelsesprocessen. Ovenstående kan spille en betydelig og positiv rolle for, hvordan den geopolitiske situation i regionen kommer til at udvikle sig. Ved at underskrive Sofiaerklæringen om den grønne dagsorden har regeringerne i landene på Vestbalkan forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet inden 2050 og til fuldt ud at tilpasse sig den europæiske grønne pagt. Den grønne dagsorden for Vestbalkan kan navnlig frigøre potentialet i den cirkulære økonomi, skabe flere arbejdspladser og åbne op for nye vækstmuligheder. Tilstrækkelig finansiering fra EU, de nationale regeringer og den private sektor vil være afgørende for at støtte denne grønne omstilling.

4.3Med hensyn til Afrika bør det for det første understreges, at politikker til afbødning af klimaændringerne ikke er en prioritet for landene på dette kontinent. EU bør derfor samarbejde med Afrika, som det er tilfældet med andre udviklingslande, for at sikre, at alle initiativer accepteres lokalt og er i overensstemmelse med partnerlandenes prioriteter ved at anvende en bottom-up-tilgang. Ellers kan de foranstaltninger, der træffes inden for klimapolitikken, blive mødt med manglende forståelse og modstand fra lokalsamfund, der kæmper med grundlæggende problemer. Som anført i EØSU's udtalelse "EU og Afrika: Realisering af et ligeværdigt udviklingspartnerskab baseret på bæredygtighed og fælles værdier" 8 er de udfordringer, som udviklingslandene i Afrika står over for, meget komplekse og skal håndteres med en følsom og flerdimensionel tilgang. Desuden vil kontinentets energiefterspørgsel blive fordoblet inden 2050, og fattigdommen vil fortsat være høj. Dette vil føre til fortsatte, hvis ikke forværrede, problemer med såvel den miljømæssige som socioøkonomiske bæredygtighed. Ikke desto mindre kan der opstå muligheder, hvor de afrikanske lande spiller en ledende rolle i solcelleteknologien og produktion af syntetiske brændstoffer i stor skala. Specifikke muligheder for fælles projekter, erhvervsaktiviteter og -politikker kan skabe en ny socioøkologisk markedsøkonomisk tilgang.

4.4Hvad angår Det Østlige Partnerskab er et tæt samarbejde med lande, der ligesom EU er stærkt afhængige af fossile brændstoffer og dermed udsat for store prisudsving, særlig vigtigt, navnlig i betragtning af de nuværende fjendtligheder i Ukraine. I forhold til Ukraine, Moldova og Georgien bør der gøres en indsats for at bistå disse lande i processen med at blive uafhængig af forsyninger af fossile brændstoffer fra Rusland og muliggøre integrationen af deres elnet med det europæiske net. Ovennævnte aktiviteter afspejles i den nylige erklæring om en hurtig integration i EU's elnet, og der er behov for en fælles indsats fra de beslutningstagende organer og transmissionsnetoperatørerne.

Bruxelles, den 21. september 2022

Christa Schweng

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

_____________

(1)     https://www.eesc.europa.eu/da/agenda/our-events/events/geopolitics-european-green-deal

(2)     EUT C 374 af 16.9.2021, s. 84 .

(3)     EUT C 264 af 20.7.2016, s. 28 .

(4)     EUT C 32 af 28.1.2016, s. 8 .

(5)     EUT C 374 af 16.9.2021, s. 84 .

(6)     EUT C 123 af 9.4.2021, s. 22 .

(7)     EUT C 47 af 11.2.2020, s. 30 .

(8)     EUT C 429 af 11.12.2020, s. 105 .