NAT/841

Mål for naturgenopretning under EU's biodiversitetsstrategi

UDTALELSE

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om naturgenopretning[COM(2022) 304 final – 2022/0195 (COD)]

Ordfører: Arnold Puech d'Alissac

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EØSU er enig med Kommissionen og Europa-Parlamentet i, at den hidtidige tilgang og de hidtidige foranstaltninger til fordel for biodiversitet ikke er effektive og bifalder den foreslåede forordnings overordnede mål om at styrke indsatsen for naturgenopretning med henblik på at standse tabet af biodiversitet og styre Europas biodiversitet i retning af genopretning. Medlemsstaterne vil således være underlagt retligt bindende forpligtelser. EØSU bemærker, at den valgte tilgang er i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet på COP15 i Montreal.

1.2EØSU har en række bemærkninger til og bekymringer over de mål og den metode, som Kommissionen har fastlagt. Den alvorligste mangel er, at der stort set ikke tages hensyn til de økonomiske konsekvenser, som de foranstaltninger, der nødvendigvis skal træffes, har for – de hovedsagelig private – jordbrugere. EØSU har allerede i sin udtalelse om EU's biodiversitetsstrategi for 2030 udtalt, at "beskyttelse af biodiversiteten ikke må belaste landbrugerne og skovejerne økonomisk. I stedet bør leveringen af dette "gode af samfundsmæssig værdi" gøres til en interessant indtægtsmulighed for landbrugerne. Udvalget mener, at der i den nye plan for den økonomiske genopretning kan sættes konkret fokus på denne problemstilling gennem investeringer i menneskelige og materielle ressourcer og derigennem kan strategiens mål tilgodeses 1 . Hverken Kommissionen eller medlemsstaterne har fulgt denne anbefaling. I tidligere udtalelser har EØSU bl.a. kritiseret den katastrofale underfinansiering af Natura 2000-foranstaltninger. Udvalget er helt overbevist om, at også den nye tilgang, som Kommissionen nu har vedtaget, er dømt til at mislykkes, hvis der ikke stilles tilstrækkelige midler til rådighed. Dette er afgørende for at kompensere for de økonomiske tab (samt belønne biodiversitetstjenester), som jordbrugerne vil lide, når de skifter til en mere ekstensiv arealanvendelse for at øge "biodiversiteten". EØSU opfordrer derfor til, at der oprettes en europæisk fond for biodiversitet og til, at der udforskes nye måder, hvorpå de forskellige EU‑politikker (den fælles landbrugspolitik, energi, boliger, transport osv.) kan bidrage til at nå forordningens bindende mål.

1.3Med hensyn til de finansielle aspekter opfordrer EØSU til en forudgående vurdering af den nøjagtige størrelse af landbrugsarealer, skove og vandløb, der er omfattet af forslagene i forordningen. EØSU henleder desuden Kommissionens opmærksomhed på det finansielle behov, der er opstået som følge af nødvendigheden af især at kompensere landbrugere og skovejere, som risikerer at miste deres produktionsområder fuldstændigt.

1.4Selv om det også er nødvendigt at genoprette naturen i beskyttede områder på grund af deres stadig ringere tilstand, er det ikke alle genoprettede områder, der skal blive til beskyttede områder. De fleste områder skal sigte mod at genforvilde deres økosystemer, uden at det udelukker udøvelsen af en økonomisk aktivitet. Genopretning er et passende videnskabeligt og politisk udtryk for at sikre en balance mellem levevis og produktion. EØSU anbefaler, at man ophører med at bruge termen "genopretning" og i stedet anvender termen "genforvildning" 2 . En lang række undersøgelser viser, at genopretningsforanstaltninger har betydelige omkostninger, uden at de reelt er i stand til at sikre en reel genopretning. Vi må tænke over, hvad vi ønsker at opnå. Formålet med forordningen bør ikke være at genoprette miljøets naturlige tilstand, men derimod at aktivere dets økosystemtjenester og dermed støtte en bæredygtig, multifunktionel anvendelse af disse arealer. Da menneskerne har ændret naturen i årenes løb, er det videnskabeligt umuligt at vende tilbage til en "genopretning af naturen". Progressive klimaændringer kan også ligge til grund for, at vilkårene for nogle økosystemer fra fortiden ikke længere kan opnås. Omvendt er det et realistisk mål at sikre bevarelsen af miljøet ved at fremme økosystemtjenesternes bæredygtighed. Denne nuance er meget vigtig i den terminologi, som Kommissionen har valgt. EØSU støtter indførelsen af naturgenforvildningsformål for at sikre økologiske funktioner, der er tilpasset vores samfunds behov, hvilket er en politisk beslutning.

1.5En fast tidsplan og faste tærskler passer ikke sammen med naturens uhåndgribelige karakter. Det er ikke rimeligt at pålægge medlemsstaterne strenge frister. Tilgangen skal tilpasses realiteterne i praksis. Der er behov for større fleksibilitet for at gøre det muligt at anerkende de enkelte landes nøjagtige behov, betingelser, muligheder og udgangspunkter. Forslaget til forordning tager ikke højde for betydningen af en omhyggelig prioritering og tildeling af de genopretningsforanstaltninger, som medlemsstaterne bør foretage, hvilket bringer opnåelsen af resultater af høj kvalitet i fare. Beslutningstagning på medlemsstatsniveau er klart et berettiget princip, da det også sikrer overholdelse af jordejernes rettigheder og afspejler nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. I stedet bør tilgangen tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende for jorden, idet der også tages hensyn til den fremtidige udvikling og de fremtidige behov, såsom sikring af fødevaresikkerhed og klimaforhold.

1.6Kommissionens dokument er skuffende med hensyn til den overordnede konsekvensanalyse, som især bør fokusere på økonomiske, sociale og fødevarerelaterede spørgsmål, og EØSU opfordrer derfor til en yderligere konsekvensanalyse.

1.7EØSU anbefaler, at tilstødende områder, der som udgangspunkt ikke er produktive, men som også er yderst relevante for biodiversiteten, medtages i dækningen på 10 %. EØSU understreger, at teksten fastsætter særligt ambitiøse mål for landbrugerne, og fremhæver betydningen af at tage hensyn til alle naturlige miljøer, der er gunstige for arterne. Det er imidlertid vigtigt at inddrage hele samfundet i at forbedre vores økosystemer. I den forbindelse minder EØSU om princippet om proportionalitet, hvad angår foranstaltningerne (retfærdig fordeling af byrderne og omkostningerne, men også af fordelene) mellem de forskellige aktører.

1.8EØSU støtter det fastsatte mål, da det drejer sig om en strategisk ambition for EU's fremtid, og anbefaler at styrke målene ved at tilskynde til genopretning af alle vandmiljøer, herunder genopretning af tørveområder, navnlig gennem omfattende landbrugsaktiviteter.

1.9EØSU er klar over, at vi har brug for en helt ny vandpolitik i Europa. Den politik, man i flere århundreder har bedrevet, og som går ud på hurtigst muligt at dræne vandet fra landskabet, har haft mange negative konsekvenser for biodiversiteten. I mellemtiden er den negative indvirkning på skovbrug og landbrug (tørke/brande) og beboere (oversvømmelser) – delvis som følge af klimaændringerne – også blevet tydelig. EØSU understreger derfor, at vandet skal tilbage til, hhv. tilbagebeholdes i, naturen, og at man ikke må glemme, at menneskelige aktiviteter fortsat er gavnlige i mange situationer, navnlig hvad angår vedligeholdelse af vandløb.

1.10EØSU anbefaler, at man begrænser arealomlægning på bekostning af naturområder. Udvalget tilskynder også til hhv. etablering af grønne områder og naturgenopretning i byerne med henblik på at afbøde virkningerne af klimaændringerne inden 2030.

1.11EØSU støtter oprettelsen af en beskyttelsesmekanisme under den fælles fiskeripolitik med hensyn til målene om genopretning af havmiljøet. Udvalget tilskynder også til, at der ydes finansiel støtte fra EU for at stimulere søgningen efter innovative løsninger og forbedre kendskabet til disse økosystemer.

1.12 EØSU understreger, at det økonomiske og sociale perspektiv skal anerkendes i forbindelse med genopretning af naturen. Anerkendelse og opnåelse af økonomisk og social bæredygtighed er en forudsætning for, at den foreslåede lovgivning kan accepteres, og at den kan gennemføres med succes, eftersom resultaterne i høj grad vil afhænge af motivationen hos jordejere og andre aktører på stedet og disses støtte og fremtidige deltagelse. Det er ekstremt vigtigt at respektere jordejernes rettigheder gennem åben kommunikation, aktiv inddragelse og fuld økonomisk kompensation for alle eventuelle økonomiske tab. I den forbindelse fremhæver EØSU potentialet i strategier, der er baseret på frivillige tiltag og økonomiske incitamenter.

1.13EØSU anbefaler, at der ydes EU-støtte til fremkomsten og udbredelsen af skovbaserede sektorer i produktionskæden, både inden træerne plantes og efter, at de er blevet fældet, således at skovlandbrug kan udnyttes økonomisk.

1.14EØSU advarer mod risikoen for en negativ indvirkning på generationsskiftet i landbrugssektoren og anbefaler på ny 3 at gøre landsbyer og landdistrikter mere attraktive ved at sikre, at der fortsat er mulighed for et økonomisk levedygtigt livsgrundlag baseret på bæredygtig anvendelse af naturressourcer.

2.Baggrund

2.1I en global sammenhæng med videnskabeligt fastslåede kendsgerninger, der advarer om konsekvenserne af den globale opvarmning for vores samfunds fremtid, har Kommissionen forpligtet sig til at udvikle en biodiversitetsstrategi med ambitiøse mål for alle medlemsstater for 2030 og 2050. Kommissionen vedtog den 22. juni 2022 et forslag til forordning om naturgenopretning. Mens naturbeskyttelse og -genopretning i EU hidtil især har været omfattet af "habitatdirektivet", "fugledirektivet" og Aichimålene, har Kommissionen valgt en ny bindende ramme for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører genopretningsforanstaltningerne effektivt.

2.2Inden for EU har Det Europæiske Miljøagenturs arbejde bekræftet, at 81 % af de beskyttede områder i dag er i dårlig stand. Kun 9 % af dem er blevet forbedret. Desuden har 84 % af tørveområderne, der er afgørende for opsamling og lagring af kulstof og til filtrering af vand, en dårlig bevaringsstatus, og i løbet af det seneste årti har 71 % af fiskene og 60 % af padderne oplevet et fald i deres bestande. Mere end halvdelen af verdens BNP afhænger imidlertid af naturen og de tjenesteydelser, den leverer, og mere end 75 % af de globale fødevareafgrødetyper afhænger af dyrebestøvning 4 .

2.3Desuden falder den foreslåede EU-lovgivning ind under FN's tiår for genopretning af økosystemer, som ledes af UNEP og FN's Fødevare- og -Landbrugsorganisation. Det er en stor global bevægelse, der har til formål at fremskynde genopretningsprojekter og sikre, at verden er på vej mod en bæredygtig fremtid. Genopretning af skadede økosystemer er afgørende for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, hovedsagelig dem, der vedrører klimaændringer, fattigdomsudryddelse og fødevaresikkerhed.

2.4Kommissionens tilgang, der oprindeligt var bygget op omkring en biodiversitetsstrategi for 2030 med frivillige mål, blev hurtigt styrket med forslag til bindende tekster for medlemsstaterne. Sammen med det internationale samfund har Kommissionen været tvunget til at reagere hurtigt på følgerne af nedgangen i biodiversiteten og de konsekvenser, der også er fremhævet i de seneste IPCC-publikationer. Kommissionen har således midt i de internationale forhandlinger under konventionen om den biologiske mangfoldighed valgt at gå forrest med hensyn til at bringe Europa på vej mod en genopretning af alle sine økosystemer senest i 2050.

2.5Projektet har således til formål at pålægge medlemsstaterne retligt bindende mål. Det overordnede mål er at opnå en god bevaringsstatus for økosystemer i hele området senest i 2050. Medlemsstaterne skal således hurtigst muligt træffe effektive og områdebaserede genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050.

2.6Disse bestemmelser afspejler og hænger sammen med de mål, der er fastsat i "habitatdirektivet" og "fugledirektivet", vandrammedirektivet, "havstrategirammedirektivet", forordningen om invasive ikkehjemmehørende arter, målene for den fælles landbrugspolitik, målene for EU's bestøverinitiativ og EU's nye skovstrategi for 2030.

2.7Denne tekst skal integreres direkte i medlemsstaternes nationale politikker og tackle både klima- og biodiversitetsudfordringerne. Selv om politikkerne længe har taget højde for udfordringerne i forbindelse med den globale opvarmning, har forskere først for nylig fremhævet den direkte forbindelse mellem klimaændringerne og de store konsekvenser for biodiversiteten. På en måde, som ikke er set før, opfordrer Kommissionen til, at man betragter udfordringerne samlet og går videre end de silopolitikker, der hidtil er blevet ført.

3.Analyse af forslaget til forordning

3.1Forslaget rejser en række grundlæggende spørgsmål og bekymringer både med hensyn til valget af mål, der skal nås inden for en begrænset tidsramme, og med hensyn til definitioner og indikatorer. Selv om ovenstående konstatering ikke efterlader nogen tvivl om behovet for handling, forholder det sig ikke desto mindre således, at den metode, som Kommissionen har valgt, kan vise sig at være idealistisk. Forslaget til en EU-forordning har f.eks. til formål at styrke medlemsstaternes miljølovgivning. Nogle foranstaltninger er imidlertid omfattet af begreber afledt af naturens ret. For at opnå en bedre forståelse bør forslaget til forordning derfor henvise hertil. Desuden bør det præciseres, i hvilket omfang medlemsstaternes subsidiaritet bevares, for så vidt angår visse aspekter. Navnlig med hensyn til artikel 10, som indeholder indikatorer for genopretning af skovøkosystemer, skal det bemærkes, at ansvaret for skovbruget grundlæggende ligger hos medlemsstaterne 5 .

3.2At afgive en udtalelse om et forslag til forordning, der har til formål at genoprette tilstanden af medlemsstaternes økosystemer, uden præcist at vide, hvilke udfordringer og bestræbelser medlemsstaterne står over for, har sine begrænsninger. Forslaget indeholder bestemmelser om udarbejdelse og gennemførelse af "nationale genopretningsplaner", som vil blive udarbejdet på grundlag af de seneste nationale videnskabelige analyser.

3.3De termer, man vælger at anvende i forslaget til forordning, er af allerstørste betydning, idet de harmoniserer og fastlægger grundlaget for de mål, der skal nås, for medlemsstaterne. Selv om definitioner som "god stand", "gunstigt referenceområde" og "tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af en arts levested" bør være forfattet på et videnskabeligt sprog, som der er enighed om, har deres faktiske gennemførelse nogle begrænsninger. Bag disse videnskabelige definitioner er der jo nogle politiske overvejelser. Hvordan udvælges et "gunstigt referenceområde"? Hvem skal afgøre, hvad der er "tilstrækkelig kvalitet og kvantitet af en arts levested"? Manglen på en tidligere referencetærskel gør målene uklare, og det bliver svært at udtrykke en informeret holdning til teksten. EØSU understreger, at det ved fastlæggelsen af det gunstige referenceområde ikke er videnskabeligt begrundet at fokusere på de seneste 70 år, og en sådan referenceramme behandler desuden ikke medlemsstaterne lige. Hvis tekstforslaget i øvrigt indeholder bestemmelser om en løbende forbedring af økosystemerne, men tilstanden skal revideres hvert tredje år, hvordan forholder det sig da med økosystemer, som det tager længere eller kortere tid at genoprette? Det er tvivlsomt, om væsentlige forbedringer kan måles inden for disse korte rapporteringsperioder. Vil medlemsstaterne så blive dømt, selv om naturen simpelthen kræver længere tid til at udvikle sig?

3.4EØSU mener, at områder, der ligger inden for det eksisterende net af beskyttede områder, navnlig Natura 2000-områder, skal prioriteres i forbindelse med genopretningen for at frigøre disse områders fulde potentiale. Dette støtter bedst målet om at opnå en god tilstand for så vidt angår de levesteder, der er opført i bilag I til habitatdirektivet. Målretning af genopretningsforanstaltninger mod beskyttede områder sikrer ikke blot de langsigtede fordele ved genopretningsforanstaltninger, men bidrager også til at undgå eventuelle modstridende interesser i forbindelse med arealanvendelsen. EØSU mener derfor, at det meget brede og strenge krav om, at der heller ikke må ske forringelser af levesteder, der er beliggende uden for nettet af beskyttede områder, er unuanceret og ude af proportioner.

3.5Mekanismen for medlemsstaternes ansvarlighed i forbindelse med gennemførelsen af genopretningsforanstaltninger og opfyldelsen af målene indeholder kun få detaljer om overvågningen af målenes gennemførelse. Denne mangel på præcision giver anledning til bekymring blandt medlemsstaterne, forskellige sektorer og forskellige befolkningsgrupper med hensyn til retfærdigheden af foranstaltningerne. Selv om valget af en forordning har reelle fordele med hensyn til at harmonisere indsatsen mellem medlemsstaterne, levner den ikke tilstrækkelig plads til, at medlemsstaterne kan træffe beslutninger om genopretning på grundlag af deres nationale behov og omstændigheder. Selv om målene skal ledsages af en overvågnings- og rapporteringsmekanisme, er det vigtigt at minimere alle øvrige administrative byrder. De eksisterende nationale mekanismer og EU-mekanismer til løbende vurdering af og rapportering om fremskridt bør udnyttes mest muligt.

4.Udfordringer for EU's landbrug og skovbrug

4.1De generelle mål om genopretning af landbrugsøkosystemer

6 EØSU bemærker, at de fleste genopretningsmål vedrører privat landbrugsjord. En vellykket gennemførelse af målene kan derfor kun opnås, hvis landbrugerne accepterer dem fuldt ud. Yderligere reguleringsmæssige byrder i forbindelse med arealforvaltning – og det vil være nødvendigt at indføre flere regler for at øge biodiversiteten i landbrugsområder – risikerer at kvæle allerede stærkt regulerede landbrugsaktiviteter. EØSU understreger, at beskyttelse af biodiversiteten ikke må belaste landbrugerne og skovejerne økonomisk. I stedet bør leveringen af dette "gode af samfundsmæssig værdi" gøres til en interessant indtægtsmulighed for landbrugerne. Hvis genopretningsmålene skal opfyldes, vil det uvægerligt kræve en stærk og bæredygtig støtte til mænd og kvinder, der arbejder for at brødføde Europa. Netop på det punkt er Kommissionens forslag en skuffelse, eftersom dette vigtige økonomiske spørgsmål igen er udeladt, ligesom det også var tilfældet i Kommissionens tidligere biodiversitetsstrategier og handlingsprogrammer. Således er også denne forordning sandsynligvis på forhånd dømt til at slå fejl. 

4.2Målet om genfugtning af drænede tørveområder, jf. forordningens artikel 9

Dette mål vil have en betydelig økonomisk indvirkning på erhvervsaktiviteterne, og det berører især visse regioner i en række medlemsstater. For disse regioner kan det foreslåede mål være for ambitiøst, når man tænker på, at der også skal skabes balance mellem forskellige mål. EØSU påpeger, at en fortsat produktiv anvendelse af genoprettede og genfugtede tørvemoser på alternative måder kræver økonomisk levedygtighed. I betragtning af den planlagte tidsplan for opfyldelsen af dette mål blev det desuden i 2012 i en studie udført af forskere på mere end 620 økologiske genopretningssteder i vådområder fastslået, at disse aktiviteter selv efter 100 år i gennemsnit kun har genvundet mellem 65 og 70 % af den lokale biodiversitet og forskellige hydrologiske og økologiske funktioner (vandfiltrering, kulstoflagring) sammenlignet med et tilsvarende ikkeforringet referenceøkosystem. Dette rejser spørgsmålet om den genopretningstid, der er fastsat i Kommissionens tidsplan, og det økologiske mål. Selv om tørveområder kun udgør 3 % af arealerne, opfanger de alligevel en tredjedel af den kuldioxid, der er lagret i jorden. De repræsenterer derfor en strategisk sektor for bekæmpelse af klimaændringerne.

4.3Målet om at genoprette naturlige vandløbsforbindelser som fastsat i artikel 7

7 De ugunstige klimaændringer og problemer med vandforvaltningen skaber et stadig mere forringet miljø. Vand er ikke kun naturmæssigt af interesse og værdi, men også en udfordring med hensyn til bæredygtighed og dermed sikkerhed. Sommetider er det et spørgsmål om at dræne overskydende vand, andre gange at holde på det og hjælpe de naturlige cyklusser. EØSU er enig i, at barrierer, der forhindrer overfladevands longitudinale og laterale forbindelser, kan ændres under streng teknisk kontrol for at genoprette flodernes naturlige forbindelser og de dermed forbundne oversvømmelsesområders naturlige funktioner. EØSU henleder imidlertid opmærksomheden på risikoen for oversvømmelser, som kan være en følge af at fjerne vandinfrastrukturen. Genopretning af biodiversitet kræver vand, så strategiske indgreb kan give mulighed for at styre vandet og omdirigere det til områder, som har behov for det. Det er nødvendigt at bevare vandet i landskaberne og forhindre, at det afstrømmer for hurtigt. Sommeren 2022 var et slående eksempel på de tørkerisici, vi står over for i Europa. EØSU anbefaler en dialog om dette emne med inddragelse af civilsamfundsorganisationerne. EØSU anbefaler også, at medlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre grønne infrastrukturprojekter, der kan bidrage til at forbedre oversvømmelsesbeskyttelsen, bevare følsomme og biodiversitetsvigtige vandområder på europæisk plan og udvikle økonomien og turismen. I den forbindelse henleder EØSU opmærksomheden på floder som Donau og Elben, hvor oversvømmelser har forårsaget store skader.

4.4Målet om at vende nedgangen i bestøvere

EØSU kan kun støtte denne foranstaltning, som repræsenterer en stor udfordring for fødevaresikkerheden. Udvalget bemærker imidlertid, at forslaget til forordning ikke indeholder nogen foranstaltninger vedrørende de fødevareressourcer, der er til rådighed for bestøvere. Disse arters bæredygtighed på lang sigt kan ikke opnås uden tilstrækkelig nektarinfrastruktur til at sikre bæredygtige fødevarer til bestøvere. Redebygningssteder og et ugiftigt miljø er også af afgørende betydning.

4.5Landbrugsmål omhandlet i forordningens artikel 9

EØSU er bekymret over målet om at dække 10 % af det udnyttede landbrugsareal med meget forskelligartede landskabselementer. Det er særligt problematisk, at disse arealer ifølge bilag IV ikke må anvendes til produktivt landbrug (herunder græsning og foderproduktion). Det bør ikke glemmes, at det i mange områder er dyrkningen (navnlig græsning på alpegræsgange, høenge eller græsgange), der i første omgang muliggør en stor biologisk mangfoldighed. Derfor er det overdrevet at udelukke forvaltning i disse områder helt fra starten. Denne betingelse bør udgå. Desuden viste begyndelsen af 2022 os alt for klart, hvor vigtig fødevaresuveræniteten er for at håndtere de mange problemer, der ligger forude, og selv om det ville forbedre biodiversiteten, som er så afgørende for landbrugets produktivitet, at afsætte 10 % af de anvendte landbrugsarealer til dette formål, ville det også føre til betydelige tab af udbytte. Målet på 10 % bør derfor ikke udelukkende fokusere på landbrugsjord. Det bør omfatte de omkringliggende områder. For eksempel er vejsider og landbroer meget vigtige for biodiversiteten. I disse områder kan der etableres blomsterstriber, der er gunstige for bestøvere og nytteorganismer. Desuden vil disse landskabselementer kun være fuldt ud effektive, hvis de organiseres i et netværk. Undersøgelser har f.eks. vist, at det giver mere værdi at etablere flere blomsterstriber i et netværk end én stor samling af blomster. Endelig gentager EØSU, at det vil være hensigtsmæssigt at yde alle naturlige miljøer samme opmærksomhed, således at alle arter, der lever i forskellige miljøer kan nyde godt heraf. Viben og sanglærken får f.eks. ikke noget ud af en hæk eller en randbeplantning. Bevaringspolitikken skal derfor gælde for hele arealet og for anvendelsen af arealer ud over landbrugs- og skovbrugsområder, idet der tages hensyn til de forskellige behov i vores samfund.

4.6Skovbrugsmål omhandlet i forordningens artikel 10

8 Genopretning af skovmiljøet i Europa er en vigtig udfordring med hensyn til tilpasningen af vores samfund til klimaændringerne og for økonomiske aktiviteters bidrag til opfyldelsen af biodiversitetsmålene. Målene i forslaget til forordning, som allerede er bragt op på internationalt plan, er en del af en global tilgang, som omfatter hele planeten. EØSU støtter Kommissionens politiske vilje til at tilskynde medlemsstaterne til at genoprette deres skovmiljøer. Udvalget understreger imidlertid betydningen af at integrere denne genopretning i planerne for landskabsgenopretningen i de berørte geografiske områder og af at tage højde for de aktuelle klimakatastrofer i Europa (brande, megabrande ...). Arealanvendelserne i et landskab er indbyrdes forbundet og skal derfor opfylde både miljømæssige og socioøkonomiske krav. Eksempelvis kan genplantningsforanstaltninger til skade for landbrugsarealer føre til økonomiske tab for lokalsamfundene og vise sig ikke at være bæredygtige, hvorimod integrationen af hjemmehørende træer i en skovlandbrugstilgang kunne være mere hensigtsmæssig og generere lokal støtte. Det er derfor vigtigt at lede medlemsstaterne i retning af metoder til fysisk planlægning, der forener bevarelsen af naturressourcerne med den økonomiske udvikling. Opfyldelsen af skovmålet vil ikke være mulig uden bæredygtig støtte til fremkomsten og udbredelsen af sektorer i produktionskæden, både inden træerne plantes, og efter at de er blevet fældet, hvilket gør det muligt at udnytte skovlandbruget økonomisk.

5.Udfordringer for EU's bymiljøer

5.1Udfordringen med at genindføre naturen i byerne er et centralt mål, som EØSU støtter. Der er ingen tvivl om, hvor vigtigt det er at gøre vores europæiske byer grønnere for vores borgeres velfærd og for bæredygtigheden af vores biodiversitet. De meget høje temperaturer i Europa i juli 2022 minder os om træernes afgørende rolle med hensyn til at reducere temperaturen i byerne. Træerne gør det muligt at nedsætte overfladetemperaturen med op til 12 °C.

5.2Desuden dækker de europæiske byer i dag betydelige områder, der hindrer arternes bevægelighed og påvirker deres levesteder. Det er vigtigt at lede medlemsstaterne i retning af foranstaltninger til begrænsning af arealomlægning af naturområder. Sådanne foranstaltninger bør ikke baseres på kompensationsprogrammer.

5.3Endelig bør målet om genopretning af biodiversitet styrkes i byerne gennem udvikling af grøn infrastruktur som en integreret del af udviklingen af habitatområder. Parker, gange samt grønne tage og vægge forbedrer klimaet i byerne til en lavere pris. I den forbindelse minder EØSU om de anbefalinger, der blev fremsat i forbindelse med udtalelse NAT/607 9 .

6.Udfordringer for EU's havmiljøer

6.1Målene for genopretning af havene er afgørende for bevarelsen af biodiversiteten i betragtning af det antal arter og økosystemer, de rummer, og deres strategiske betydning i lyset af klimaændringerne. EØSU støtter de foreslåede mål om at genoprette disse miljøer, hvor det er påvist, at menneskelige aktiviteter har ført til ubalance i økosystemerne. Ud over at beskytte arter og genoprette levesteder bør der også vedtages ansvarlige fiskeri- og forureningsbegrænsende foranstaltninger. EØSU støtter oprettelsen af en beskyttelsesmekanisme under den fælles fiskeripolitik med henblik på at kunne kontrollere de negative indvirkninger på miljøet. For at nå målene for havmiljøet skal medlemsstaterne enes om at forvalte fiskeressourcerne i fællesskab. I betragtning af betydningen af foranstaltninger til fordel for disse grupper bør Kommissionen have mulighed for at gribe ind for at sikre, at målene om beskyttelse og genopretning opfyldes.

6.2EØSU understreger desuden den afgørende rolle, som havmiljøet spiller i kampen mod klimaændringerne. Bevarelsen af havenes CO2-opsamlingskapacitet er strategisk for vores fremtid. Som følge heraf skal EU yde finansiel støtte til innovation og forskning for at fremme forskningen i innovative løsninger og forbedre kendskabet til disse økosystemer. Arbejdet har f.eks. vist betydningen af små kystbevoksninger, som er vigtige levesteder for mange fiskearter, der vokser op der, inden de når frem til deres voksenleveområder. Disse områder forringes imidlertid ofte af udviklingen af kystområder (havne, diger osv.) og kræver derfor, at der findes nye løsninger. Eksempelvis blev der gjort forsøg med at fastgøre rev og kunstig beplantning under vandet ved reden i Toulon og den gamle havn i Seyne-sur-Mer. Den overordnede økologiske mission med denne aktion er at puste nyt liv i kystmiljøets økologiske funktioner.

7.Finansielle problemstillinger i forbindelse med naturgenopretning

7.1EØSU understreger den bemærkelsesværdige politiske vilje, som Kommissionen har udvist med denne ambitiøse og innovative regulering for EU. Det minder dog om, at den politiske vilje når sine grænser, når den ikke understøttes af en finansiel ambition, der svarer til forpligtelserne. Kommissionens arbejde med yderligere at præcisere de potentielle omkostninger ved genopretning af økosystemet giver således en første vision for den forpligtelse, som medlemsstaterne skal indgå, men rejser nogle spørgsmål. Dette arbejde viser, at der er et cost-benefit-forhold på 1 til 8 for bevarelse af biodiversiteten, men oplyser os ikke om de økonomiske, sociale og kulturelle virkninger af at nå målene. Hvad vil de økonomiske og sociale virkninger af de genopretningsforanstaltninger, der er iværksat for jorden, være? EØSU kræver, at der bliver foretaget en forudgående vurdering af den nøjagtige størrelse af de landbrugsarealer, skove og vandløb, der er omfattet af forslagene i forordningen. EØSU minder også om de bemærkninger, der blev fremsat i udtalelsen NAT/786, hvor der blev stillet krav om dækning af finansielle behov, der står i et rimeligt forhold til udfordringerne. Eksempelvis giver Natura 2000-nettet, som i Europa giver en enestående mulighed for at forbedre kvaliteten af bemærkelsesværdige naturlige miljøer, kun adgang til 20 % af de midler, der er givet tilsagn om, og som er nødvendige for foranstaltningerne. EØSU er særlig opmærksom på de finansielle forpligtelser, som Kommissionen har bebudet. Udvalget gentog betydningen af at tildele midler i overensstemmelse med forventningerne, da yderligere regulering ellers ikke ville give resultater.

7.2EØSU advarer om risikoen for, at der ikke vil finde et generationsskifte sted i landbrugssektoren. Fastsættelse af mål, der er uforenelige med virkeligheden i en landbrugsbedrifts liv, vil medføre store økonomiske vanskeligheder for denne sektor, som allerede kæmper med at videreføre faget til næste generation. Kommissionen skal være særlig opmærksom på den finansielle indvirkning på disse bedrifter for at sikre langsigtet bæredygtighed og samtidig støtte udviklingen af forskellige former for praksis, som tager hensyn til de klimarelaterede udfordringer.

Bruxelles, den 10. januar 2023

Peter Schmidt
Formand for Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

_____________

(1)       NAT/786.

(2)    Genforvildning betyder, at der fokuseres på at genoprette visse økologiske funktioner.

(3)     NAT/766-EESC-2019 og NAT/806-EESC-2020 .

(4)     IP/22/3746 .

(5)    NAT/712 og NAT 760.

(6)     EUT C 429 af 11.12. 2020, s. 259 .

(7)     EUT C 67 af 6.3. 2014, s. 153 .

(8)    Træ, der gror i et område, der er bevokset med dets egen art, uden menneskelig indblanding.

(9)     EUT C 67 af 6.3. 2014, s. 153 .