REX/542

Forbedring af EU's evne til at reagere på ekstreme hændelser uden for EU

UDTALELSE

Sektionen for Eksterne Forbindelser

Forbedring af EU's evne til at reagere på ekstreme hændelser uden for EU

Ordfører: Christophe Quarez
Medordfører: Violeta Jelić

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1EU-civilbeskyttelsesmekanismen ("mekanismen") har ikke længere den tilstrækkelige kapacitet og er ikke længere vidtfavnende nok til at reagere på katastrofer i tilknytning til klimaændringer og en række risici, som opstår i og uden for EU. Dette gælder områderne forebyggelse, beredskab, varsling, planlægning og operationel kapacitet.

1.2Ud over sit veletablerede virke i forbindelse med naturkatastrofer pålægges det EU‑civilbeskyttelsesmekanismen at håndtere andre risici såsom pandemier, støtte til befolkninger i krigszoner, alvorlige industrielle risici, omfattende havforurening, følger af cyberangreb på elnet, drikkevandsforsyningsnet og alle væsentlige infrastrukturer eller håndteringen af humanitære kriser i tilknytning til immigration.

1.3Samspillet mellem civilbeskyttelse (kortsigtede operationer) og humanitær bistand (håndtering på lang sigt) skal forvaltes og koordineres på bedre vis.

1.4EØSU mener, at EU's indsats efter katastrofer ved hændelser uden for EU skal defineres nærmere og videreudvikles.

1.5EØSU understreger, at det er yderst vigtigt at udvikle det operative samarbejde gennem harmonisering af uddannelsestiltag, kompatibilitet med hensyn til materiel og udstyr samt klare og effektive kommandoveje.

1.6EØSU finder, at der bør ses nærmere på behovet for at oprette et europæisk agentur for civilbeskyttelse og humanitær bistand som en praktisk mekanisme i en stærkere udenrigspolitisk indsats.

1.7EØSU henleder opmærksomheden på, at det er nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til beslutningsproceduren ved indsatser uden for EU.

1.8EØSU mener ikke, at den europæiske civilbeskyttelses diplomatiske dimension er tilstrækkeligt veludviklet. Hvad angår EU's eksterne forbindelser og EU's reaktion på ekstreme hændelser, understreger EØSU betydningen af:

-at fokusere på forebyggelses-, beredskabs- og genopretningsprocedurer på en mere modstandsdygtig måde og samarbejde med FN om strategier til katastrofeforebyggelse og gennemførelse af prioriteten om "bedre genopbygning" i FN's Sendaihandlingsplan med det formål at styrke modstandsdygtigheden internt i og uden for EU som en tilgang til bæredygtighed, der er afstemt med verdensmålene,

-at styrke vidensdeling, ekspertise, erfaringsudveksling, fælles uddannelse og øvelser i hele verden under inddragelse af civilsamfundet på lokalt plan,

-at fremhæve samspillet mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand, navnlig i isolerede områder af verden, når en katastrofe rammer,

-at inddrage kulturel bevidsthed som et centralt emne ved uddannelse i civilbeskyttelse for at øge effektiviteten af EU-civilbeskyttelsesmekanismens aktiviteter (leveringen af bistand) i katastrofeområder verden over.

1.9EØSU sætter spørgsmålstegn ved definitionen af EU-civilbeskyttelsesmekanismens geografiske indsatsområde og kriterierne for udvælgelsen af de deltagende lande.

1.10Der bør etableres en passende kommunikation med den internationale offentlighed for at styrke opbakningen til mekanismens indsats.

1.11EØSU støtter idéen om at udvikle internationale førsteberedskabshold inden for katastrofehåndtering med egne ressourcer, fælles uddannelse og standardisering af ressourcer og udstyr.

1.12EØSU tilskynder til, at der fremsættes et forslag til en lovændring, der tillader et automatisk og øjeblikkeligt svar under mekanismen i tilfælde af en menneskeskabt katastrofe i og uden for EU, uden at der stilles krav om en forudgående anmodning fra den berørte stat, men hvor denne stat bevarer retten til at afslå en sådan bistand. Denne ressource i form af en taskforce kan bidrage til at styrke den eksterne dimension af EU's forbindelser gennem civilbeskyttelse.

1.13EØSU støtter styrkelsen af frivilligt arbejde inden for civilbeskyttelse og anbefaler, at der udvikles standarder for programmer for frivilligt arbejde, der sikrer de frivilliges menneske- og arbejdstagerrettigheder. Der bør oprettes et fælles certificeringssystem for frivillige civilbeskyttelseshold.

1.14EØSU bemærker, at der mangler et fleksibelt finansielt beredskabsinstrument, der efter anmodning kan yde hurtig støtte til den berørte befolkning i form af kompensation.

1.15EØSU støtter intensiverede oplysningskampagner over for offentligheden om mekanismens virke ved hjælp af moderne kommunikationsmidler (f.eks. de sociale medier). De organiserede frivillige organisationer bør spille en aktiv rolle.

1.16EØSU noterer, at der i forbindelse med EU's operationelle indsats er behov for en yderligere styrkelse af samarbejdet med de humanitære organisationer og civilsamfundet med henblik på en bedre anvendelse af bistanden på stedet.

1.17EØSU fremhæver behovet for yderligere overvejelser om, hvordan der kan sikres kontinuitet for SMV'er i kølvandet på en katastrofe.

1.18EØSU anbefaler en større inddragelse af det videnskabelige samfund i EU‑civilbeskyttelsesmekanismens beredskabs- og forebyggelsesproces, hvor man udnytter EU‑Vidensnetværket om Civilbeskyttelse og styrkelsen af videncentret for katastroferisikostyring.

2.Baggrund

2.1EU-civilbeskyttelsesmekanismen, der er et centralt element i det europæiske samarbejde inden for risikostyring ved katastrofer, skaber et netværk for gensidig bistand og solidaritet i og uden for Den Europæiske Union.

2.2Mekanismen omfatter 33 stater. 27 EU-medlemsstater og seks deltagende stater: Island, Norge, Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Tyrkiet. Mekanismen anvendes til forebyggelse, planlægning og operationelle tiltag og giver mulighed for at yde koordineret bistand under katastrofer og i humanitære krisesituationer. Ethvert land i verden, der oplever en større katastrofe, kan søge om bistand gennem Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC), der er en mekanisme i EU's udenrigspolitik.

2.3EU-civilbeskyttelsesmekanismens politiske ramme, som allerede i 2019 blev forstærket ved oprettelsen af en reserve af yderligere kapacitet og EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse, er blevet yderligere styrket gennem ny lovgivning, som blev offentliggjort den 20. maj 2021. Den nye mekanisme anlægger nu en tværsektoriel og grænseoverskridende tilgang til risiko- og katastrofehåndtering baseret på "mål for katastrofemodstandsdygtighed" og planlægning på EU‑plan. På forslag af Europa-Parlamentet omfatter den også klimaændringer og biodiversitet.

2.4Imidlertid undergraver de store naturkatastrofer, som har fundet sted de senere år (store skovbrande i Sydeuropa i 2017 og 2021, oversvømmelser i Central- og Nordeuropa i 2014 og 2021, jordskælv i Haiti i 2010 og 2021 osv.), og stigningen i hyppigheden og omfanget af disse hændelser de eksisterende indsatsmekanismer såsom EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som også på én og samme tid står over for andre komplekse kriser (migrations- og sundhedskriser samt humanitære katastrofer). De seneste begivenheder i Ukraine understreger behovet for at gøre mekanismen stærkere og styrke sammenhængen mellem civilbeskyttelse og humanitær bistand.

2.5De franske myndigheder har derfor bedt EØSU om at bidrage til Europas svar på klimaændringerne via analyser, der omfatter tre hovedområder: i) tidlig varsling og information af offentligheden, ii) prognoser og planlægning samt iii) reaktionskapacitet.

3.Generelle bemærkninger

3.1Ud fra et operationelt synspunkt er EU-civilbeskyttelsesmekanismen blevet forstærket med en række supplerende instrumenter såsom rescEU-reserven, Copernicus-satellittjenesten (et satellitbaseret risikokortlægningssystem), Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje (ECPP) og EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse.

3.2RescEU blev oprettet i 2019 som en ny supplerende reserve af ressourcer (rescEU-reserven), der omfatter en flåde af brandslukningsfly og helikoptere, redningsudstyr, fly til medicinsk evakuering, medicinske nødhjælpshold og et lager af medicinsk udstyr og felthospitaler, som kan reagere på sundhedsmæssige krisesituationer samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. RescEU supplerer EU-civilbeskyttelsesmekanismen inden for opgaver såsom brandslukning, lægehjælp og forskning.

3.3Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) udgør et centralt led i EU‑civilbeskyttelsesmekanismens virke. ERCC centraliserer og koordinerer de forskellige former for bistand, der ydes af landene, og har ansvaret for hurtig tilvejebringelse af nødhjælp til katastrofeområder.

3.4Landene oplyser den anmodende stat om, hvilke midler de kan stille til rådighed, gennem det fælles varslings- og informationssystem (CECIS). Platformen gør det muligt at føre onlineoptegnelser, hvor ERCC kan oplyse om de anmodende staters behov, og hvor de bistandsydende lande kan angive, hvilke midler de agter at stille til rådighed.

3.5Deltagerne kan desuden stille nationale ressourcer til rådighed for katastrofeberedskabet gennem Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje (ECPP). Denne pulje skaber mulighed for en bedre planlægning og koordinering af indsatsaktiviteterne på europæisk og nationalt plan, hvilket sikrer en hurtigere og mere pålidelig katastrofeindsats fra EU's side.

3.6Som støtte til forebyggelses- og beredskabsaktiviteter har EU også øget den økonomiske støtte til ECPP. Den økonomiske støtte kan anvendes til at tilpasse og udbedre kapaciteten samt til at dække driftsomkostninger (i EU) og transportomkostninger (uden for EU), når puljen anvendes under EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

3.7Mekanismen blev udløst flere gange som led i EU's krisestyringsramme under covid‑19‑pandemien. Erfaringerne viser, at EU har behov for at være bedre forberedt på omfattende nødsituationer, og at den eksisterende retlige ramme for sundhed og civilbeskyttelse bør styrkes.

3.8I økonomisk henseende tildeles mekanismen ud over bidrag fra de deltagende lande en finansieringsramme fra EU's flerårige budget 2021-2027. Mere specifikt vil finansieringsrammen for mekanismens gennemførelse i perioden 2021-2027 beløbe sig til 1.263.000.000 EUR. Hertil kommer, at en ekstern formålsbestemt indtægt fra EU‑genopretningsinstrumentet på op til 2.056.480.000 EUR også vil blive bevilget til mekanismens virke i samme periode.

3.9EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse, der er en ny platform for videndeling, bedste praksis og erfaringer indsamlet af civilbeskyttelseseksperter og personale på området katastrofeberedskab, er et instrument, som EU agter at anvende til at styrke den europæiske katastroferisikostyring.

3.10EU-Vidensnetværket om Civilbeskyttelse har til opgave at forstærke samspillet mellem medarbejderne i marken, de politiske beslutningstagere og videnskabsfolk gennem søjlerne kapacitetsudvikling og videnskab, hvor aktiviteterne lanceres, planlægges, udformes og gennemføres. Vidensnetværkets aktiviteter omfatter fælles øvelser, bilateral og multilateral udveksling, samarbejde og fælles projekter.

3.11Hvad angår civilbeskyttelse uden for EU-rammen, er det vigtigt at nævne NATO's Euro‑atlantiske Koordinationscenter for Katastrofebistand (EADRCC), der primært yder bistand i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og FN's katastrofebedømmelses- og -koordineringshold (UNDAC), som yder bistand i den første fase af en pludseligt opstået nødsituation.

3.12I Europa godkendte Middelhavsunionen (UfM), der er et multilateralt partnerskab med fokus på at øge potentialet for regional integration og samhørighed blandt Euro-Middelhavs-landene, inklusive Tyrkiet, en handlingsplan for forberedelsen af effektiv gensidig bistand i Euro‑Middelhavs-området. Blandt de foreslåede foranstaltninger er en kapacitet til hurtig reaktion. De vigtigste elementer omfatter en styrkelse af de offentlige redningstjenesters arbejde med deltagelse af frivillige og inddragelse af borgerne i indsatsen for at redde liv.

3.13EU-civilbeskyttelsesmekanismen blev aktiveret 382 gange mellem 2007 og 2020. I 2020 blev mekanismen aktiveret 102 gange, hvilket var 82 gange mere end året før. Af de 102 aktiveringer fandt de 36 sted i EU, og 66 uden for EU, mens 85 af det samlede antal aktiveringer vedrørte covid-19.

4.Særlige bemærkninger

4.1EU-civilbeskyttelsesmekanismen har ikke længere en tilstrækkelig størrelse til at kunne reagere på naturkatastrofer i tilknytning til klimaændringer. Dette gælder for områderne forebyggelse, varsling, planlægning, prognoser og operationel kapacitet.

4.2Områder såsom havforurening, risici af industriel karakter og katastrofers indvirkning på el- og drikkevandsforsyningsnet bør håndteres bedre af EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

4.3EØSU mener, at den europæiske civilbeskyttelses diplomatiske dimension ikke er tilstrækkeligt udviklet over for EU's umiddelbare nabolande (navnlig Balkanlandene) eller over for de nordafrikanske og afrikanske lande som et supplement til EU's udviklingspolitik. EU‑civilbeskyttelsesmekanismens diplomatiske dimension bør udnyttes på flere måder ved i) at styrke førtiltrædelsesprocessen for kandidatlandene til EU-medlemskab under overholdelse af alle tiltrædelseskriterier, ii) at mindske Kinas og Ruslands indflydelse i visse lande og geografiske områder (Afrika, Georgien, Ukraine), iii) at fremme de diplomatiske forbindelser med visse fjendtligt indstillede lande (f.eks. hjælp til at bekæmpe skovbrande i Rusland og Tyrkiet), iv) at fuldføre EU's politik for udviklingsbistand og v) at indgå i en dialog med lande, der er under direkte russisk indflydelse såsom Europas energipartner, Kasakhstan, som er store og udsat for høj risiko (f.eks. for skovbrande).

4.4EØSU sætter spørgsmålstegn ved fastlæggelsen af EU-civilbeskyttelsesmekanismens geografiske indsatsområde og kriterierne for udvælgelsen af medlemslandene. F.eks. bør kandidatlandene samt Schweiz og Moldova inddrages i mekanismen, så der sikres en ægte kontinental dimension.

4.5Der er behov for at præcisere vilkårene og beslutningsprocessen for iværksættelsen af eksterne operationer, der koordineres af Kommissionen, når tredjelande anmoder om bistand. Der bør i den forbindelse lægges særlig vægt på gennemsigtighed.

4.6EØSU anbefaler også, at der udpeges en civilbeskyttelseskorrespondent ved hver fast repræsentation ved EU for systematisk at informere tredjelandene om mulighederne for EU‑bistand i tilfælde af en alvorlig katastrofe og for at sikre den nødvendige koordination med landets egne civilbeskyttelsesenheder.

4.7EØSU henleder Kommissionens opmærksomhed på de store forskelle, der i dag eksisterer mellem de forskellige civilbeskyttelsesenheder, og understreger behovet for at harmonisere den måde, som disse enheder organiseres på, især hvad angår uddannelse af personale, procedurer og udstyr (f.eks. varierer diametrene på brandvæsenets strålerør fra det ene land til det andet). Disse forskelle kan overvindes ved at organisere og indføre standardmoduler i de enkelte EU‑lande. Sådanne standardmoduler findes allerede, men der skal gøres en aktiv indsats for at udvide omfanget og forbedre standardiseringen. F.eks. kan skovbrandsmoduler i ét land være udstyret med vejkøretøjer og i et andet land med terrængående køretøjer.

4.8Desuden bør der i højere grad satses på et tæt samarbejde mellem de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder, universiteter og forskere. Implementeringen af EU‑Vidensnetværket om Civilbeskyttelse gennem søjlerne kapacitetsudvikling og videnskab og styrkelsen af videncentret for katastroferisikostyring giver råderum og midler til uddybning af dette samarbejde.

4.9Hvad angår ressourcekapaciteten er hurtig tilvejebringelse af ressourcer over lange afstande på tusindvis eller endog titusindvis af kilometer en yderligere prioritet. Nødsituationer kræver ofte, at der indsættes fly. Hvis personalet transporteres med fly, vil der være behov for transportfly med stor kapacitet til transport af udstyr.

4.10Spørgsmålet om sikring af transportkapaciteten kunne muligvis løses gennem anvendelse af militære, nationale, eller NATO-fly. Anvendelsen heraf kræver imidlertid en hensigtsmæssig procedure og indebærer planlægning, hvilket ikke er foreneligt med nødsituationer. En anden og bedre egnet løsning ville være at ty til en særlig flåde af store Airbus A330-fly eller ad hoc-leje hos specialiserede selskaber. En luftenhed på tre fly skulle kunne opfylde eksperternes ønsker. Disse enheder er alsidige, og muligheden for at anvende dem til andre formål er teknisk gennemførlig, f.eks. til spredning af brandhæmmende stoffer til bekæmpelse af skovbrande og transport af rullende materiel.

4.11Der kan ses nærmere på mulighederne for at indkøbe og forvalte denne flykapacitet inden for rescEU-rammen.

4.12Hvad angår styringen, opfordrer EØSU til, at der oprettes et EU-agentur for civilbeskyttelse og humanitær bistand. I tidens løb har civilbeskyttelse og humanitær bistand ofte skullet sættes ind på de samme steder og med den samme befolkning som målgruppe. Civilbeskyttelse er normalt kendetegnet ved et kort tidsforløb på dage eller uger, mens humanitær bistand kan strække sig over måneder eller længere.

Bruxelles, den 9. marts 2022

Dimitris Dimitriadis
Formand for Sektionen for Eksterne Forbindelser

_____________