EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document L:2019:141:FULL

Den Europæiske Unions Tidende, L 141, 28. maj 2019


Display all documents published in this Official Journal
 

ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 141

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

62. årgang
28. maj 2019


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/833 af 20. maj 2019 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007

1

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/834 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre ( 1 )

42

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

28.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/833

af 20. maj 2019

om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, om ændring af forordning (EU) 2016/1627 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og (2)

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et af målene med den fælles fiskeripolitik som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) er at sikre en bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.

(2)

Med Rådets afgørelse 98/392/EF (4) godkendte Unionen De Forenede Nationers havretskonvention og aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, som indeholder principper og regler for bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer. Som led i sine mere generelle internationale forpligtelser deltager Unionen i bestræbelser i internationale farvande på at bevare fiskebestande.

(3)

Unionen er part i konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (»konventionen«), godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 3179/78 (5). En ændring af konventionen blev vedtaget den 28. september 2007 og godkendt ved Rådets afgørelse 2010/717/EU (6).

(4)

Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) har beføjelse til at vedtage retligt bindende afgørelser om bevarelse af fiskeressourcerne under dens kompetenceområde. Selv om disse afgørelser hovedsagelig er rettet til de kontraherende parter i NAFO, kan de omfatte forpligtelser for operatørerne (f.eks. fartøjsføreren). Ved deres ikrafttræden er NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger bindende for alle kontraherende parter i NAFO og indarbejdes for Unionens vedkommende i EU-retten, i det omfang de ikke allerede er omfattet af EU-retten.

(5)

Rådets forordning (EF) nr. 1386/2007 (7) gennemførte NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger i EU-retten.

(6)

Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 (8) oprettede en genopretningsplan for hellefisk i NAFO-underområde 2 og -afsnit 3KLMNO.

(7)

NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger er blevet ændret ved hvert årligt møde med kontraherende parter i NAFO siden 2008. De nye bestemmelser skal indarbejdes i EU-retten, herunder for bevarelsesforanstaltninger for visse arter, beskyttelse af sårbare marine økosystemer, inspektionsprocedurer til søs og i havne, krav til fartøjer, overvågning af fiskeriaktiviteter og yderligere havnestatsforanstaltninger.

(8)

I betragtning af at visse bestemmelser i NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger ændres hyppigere af de kontraherende parter i NAFO og må forventes at blive ændret yderligere i fremtiden for hurtigt at indarbejde fremtidige ændringer i NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger i EU-retten, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen med hensyn til følgende aspekter: liste over aktiviteter for forskningsfartøjer, foranstaltninger vedrørende fiskeri af dybvandsrejer, ændring af fiskedybder og henvisninger til begrænsede eller lukkede områder, procedurer for godkendte fartøjer med mere end 50 ton levende vægt samlet fangst om bord, der er fanget uden for det regulerede område, som kommer ind i området for at fiske efter hellefisk, og forudsætninger for at begynde at fiske efter hellefisk, indhold af den elektroniske overførsel, liste over gyldige dokumenter, der skal være ombord på fartøjerne, og indholdet af kapacitetsplaner, dokumentation, der skal være om bord på skibe under charteraftaler, data fra fartøjsovervågningssystemet (FOS), bestemmelser om elektronisk rapportering og anmeldelsernes indhold og fartøjsførerens forpligtelser under en inspektion. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(9)

Kommissionen, der repræsenterer Unionen på NAFO-møderne, tilslutter sig årligt en række rent tekniske bestemmelser i NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger, navnlig vedrørende format og indhold af informationsudveksling, videnskabelig terminologi eller lukninger af sårbare områder. Kommissionen bør også vedtage en delegeret retsakt til supplering af denne forordning med disse bestemmelser i og bilag til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne og bør tillægges beføjelse til at ændre den.

(10)

Forordning (EF) nr. 2115/2005 og (EF) nr. 1386/2007 bør derfor ophæves.

(11)

I november 2018 vedtog Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) henstilling 18-02 om en forvaltningsplan for almindelig tun, der træder i kraft den 21. juni 2019. Henstilling 18-02 ophæver henstilling 17-07 om ændring af henstilling 14-04 om en genopretningsplan for almindelig tun, der blev gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 (10). Henstilling 18-02 indeholder mere fleksible bestemmelser end dem, der er iværksat i forordning (EU) 2016/1627.

(12)

Kommissionen planlægger at vedtage et forslag til forordning med henblik på at gennemføre henstilling 18-02 i første kvartal af 2019. Det er usandsynligt, at medlovgiverne vedtager nævnte forordning inden ikrafttrædelsen af henstilling 18-02.

(13)

Under et teknisk møde om ICCAT-spørgsmål den 11. december 2018 gav medlemsstaterne udtryk for ønsket om i det mindste at gennemføre visse bestemmelser i henstilling 18-02 vedrørende bifangster, opdræt og fiskerikapacitet og åbne perioder fra den 21. juni 2019 med henblik på at sikre lige vilkår mellem alle operatører, der fanger almindelig tun. Endvidere er der nye styrkede kontrolbestemmelser, herunder for interne stikprøvekontroller hos opdrættere, handel med levende fisk og opdrætspraksis, som medlemsstaterne også skal gennemføre fra den 21. juni 2019 på grundlag af delt kompetence med hensyn til nævnte politik.

(14)

For at sikre lige konkurrencevilkår mellem EU-fiskerfartøjer og andre flåder, der fisker efter almindelig tun, bør ICCAT-foranstaltningerne som fastsat i henstilling 18-02 vedrørende bifangster, opdræt og fiskerikapacitet og åbne fangstperioder indarbejdes i forordning (EU) 2016/1627.

(15)

Forordning (EU) 2016/1627 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder, medmindre andet er fastsat, for EU-fiskerfartøjer, der anvendes til eller er beregnet til kommercielt fiskeri efter fiskeressourcerne i det område, der reguleres af NAFO som defineret i bilag I til konventionen, samt tredjelandsfartøjer under konventionen i EU-farvande eller på Unionens område.

2.   Denne forordning gælder med forbehold af forpligtelserne i de eksisterende forordninger inden for fiskerisektoren, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (11) og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (12) og (EF) nr. 1224/2009 (13).

3.   Medmindre andet er fastsat i denne forordning, må EU-forskningsfartøjer ikke begrænses af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedrørende fangst af fisk, navnlig med hensyn til maskestørrelse, størrelsesbegrænsninger, lukkede områder og fangstperioder.

Artikel 2

Genstand

1.   Denne forordning fastsætter reglerne for Unionens anvendelse af NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger med henblik på deres ensartede og effektive gennemførelse i Unionen.

2.   Endvidere ændrer denne forordning visse bestemmelser i forordning (EU) 2016/1627.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»konvention«: konventionen fra 1979 om samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, med efterfølgende ændringer

2)

»konventionsområdet«: det område, som konventionen gælder for, jf. beskrivelsen i artikel IV, stk. 1, deraf. Konventionsområdet er opdelt i videnskabelige og statistiske underområder, afsnit og underafsnit, der er opført i bilag I til konventionen

3)

»det regulerede område«: den del af konventionsområdet, der ligger uden for national jurisdiktion

4)

»fiskeressourcer«: alle fisk, bløddyr eller krebsdyr inden for konventionsområdet med undtagelse af:

a)

sedentære arter, for hvilke kyststater kan udøve suveræne rettigheder i overensstemmelse med artikel 77 i De Forenede Nationers havretskonvention, og

b)

for så vidt de forvaltes under andre internationale traktater, anadrome og katadrome bestande og stærkt vandrende arter som opført i bilag I til De Forenede Nationers havretskonvention

5)

»fiskeriaktiviteter«: fangst eller forarbejdning af fiskeressourcer, landing eller omladning af fiskeressourcer eller -varer, der stammer fra fiskeressourcer, eller enhver anden aktivitet, der tager sigte på at forberede, støtte eller er relateret til fangst af fiskeressourcer, i det regulerede område, herunder:

a)

faktisk eller tilsigtet søgen efter eller fangst af fiskeressourcer

b)

enhver aktivitet, der med rimelighed kan forventes at resultere i sporing, fangst eller høst af fiskeressourcer til ethvert formål, og

c)

enhver operation til havs til støtte for eller forberedelse af alle de aktiviteter, der er beskrevet i denne definition, men som ikke omfatter operationer i nødsituationer, der vedrører mandskabets sundhed og sikkerhed eller et fartøjs sikkerhed

6)

»fiskerfartøj«: ethvert fartøj i Unionen, som udøver eller har udøvet fiskeriaktiviteter, herunder fartøjer, der forarbejder fisk, og fartøjer, der deltager i omladning eller enhver anden aktivitet, der tager sigte på eller er relateret til fiskeriaktiviteter, herunder forsøgsfiskeri

7)

»forskningsfartøj«: et fartøj, der permanent anvendes til forskning eller et fartøj, der normalt anvendes til fiskeriaktiviteter eller aktiviteter i tilknytning til fiskeri, der midlertidigt anvendes til fiskeriforskning

8)

»bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger«: gældende bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger som vedtaget af NAFO-Kommissionen

9)

»fiskerimuligheder«: fiskerikvoter, der tildeles en medlemsstat ved en EU-retsakt, der gælder for det regulerede område

10)

»EFCA«: EU-Fiskerikontrolagenturet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 (14)

11)

»fiskedag«: enhver kalenderdag eller en del af en kalenderdag, hvor et fiskerfartøj er til stede i et afsnit i det regulerede område

12)

»havn«: bl.a. offshoreterminaler og andre anlæg til landing, omladning, emballering, forarbejdning eller bunkring og anden forsyning

13)

»tredjepartsfartøj«: et fartøj, der fører flaget fra en stat, der ikke er kontraherende part i NAFO, eller som ikke er en medlemsstat, eller et fartøj, der mistænkes for at være uden nationalitet

14)

»omladning«: overførsel over rælingen fra et fiskerfartøj til et andet af fiskeressourcer eller -varer

15)

»flydetrawl«: trawlgrej, der er beregnet til fiskeri efter pelagiske arter, hvoraf ingen del på noget tidspunkt er beregnet til at være eller betjenes i kontakt med bunden. Redskaberne må ikke indeholde skiver, spoler eller ruller på sin undertælle eller andre fastgjorte anretninger, der er konstrueret til at komme i kontakt med bunden, men de kan være forbundet med slidgarn

16)

»sårbare marine økosystemer«: de sårbare marine økosystemer, der henvises til i afsnit 42 og 43 i Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) internationale retningslinjer for forvaltning af dybhavsfiskeri på åbent hav

17)

»fodaftryk«, også kendt som »eksisterende bundfiskeriområder«: den del af det regulerede område, hvor bundfiskeri historisk set har fundet sted, og er defineret af koordinaterne vist i tabel 4 og illustreret i figur 2 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 1) og 2) i bilaget til denne forordning

18)

»bundfiskeri«: fiskeriaktiviteter, hvor fiskeredskaberne kommer i kontakt eller vil kunne komme i kontakt med havbunden under normale fiskeriaktiviteter

19)

»forarbejdet fisk«: alle marine organismer, der er blevet fysisk ændret siden fangst, herunder fisk, der er fileteret, renset, pakket, konserveret, frosset, røget, saltet, kogt, syltet, tørret eller på anden måde tilberedt til markedet

20)

»forsøgsbundfiskeri«: bundfiskeri udført uden for fodaftrykket eller inden for fodaftrykket med væsentlige ændringer i adfærd eller i den teknologi, der anvendes i fiskeriet

21)

»indikatorarter for sårbare marine økosystemer«: de arter, der signalerer forekomsten af sårbare marine økosystemer, som specificeret i del VI i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 3) i bilaget til denne forordning

22)

»IMO-nummer«: et 7-cifret nummer, der er tildelt et fartøj under Den Internationale Søfartsorganisation

23)

»inspektør«, medmindre andet er angivet, en inspektør fra de kontraherende parters fiskerikontrol som omhandlet i kapitel VII i NAFO's ordning for fælles inspektion og overvågning

24)

»IUU-fiskeri«: de aktiviteter, der beskrives i den internationale handlingsplan med henblik på at forbygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, som er vedtaget af FAO

25)

»fangstrejse«: omfatter for et fiskerfartøj den tid, der fra dets indsejling til dets udsejling bruges fra det regulerede område, og fortsætter, indtil alle fangster om bord fra det regulerede område er blevet landet eller omladet

26)

»fiskeriovervågningscenter«: en flagmedlemsstats landbaserede center til overvågning af fiskeriet

27)

»IUU-fartøjsliste«: listen, der er oprettet i henhold til artikel 52 og 53 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne

28)

»betydelige negative virkninger«: de væsentlige negative virkninger, der er omhandlet i afsnit 17-20 i FAO's internationale retningslinjer for forvaltning af dybvandsfiskeri på åbent hav

29)

»indikatorelement for sårbare marine økosystemer«: henviser til topografiske, hydrofysiske eller geologiske egenskaber, som potentielt understøtter sårbare marine økosystemer som specificeret i del VII i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 4) i bilaget til denne forordning

30)

»observatør«: en person, som af en medlemsstat eller en kontraherende part er bemyndiget eller certificeret til at observere, overvåge og indsamle oplysninger om bord på fiskerfartøjer.

KAPITEL II

BEVARELSES- OG FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Artikel 4

Forskningsfartøjer

1.   Et forskningsfartøj må ikke:

a)

udøve fiskeriaktiviteter i strid med sin forskningsplan, eller

b)

fange dybvandsrejer i afsnit 3L, der overstiger fartøjets flagmedlemsstats fiskerirettigheder.

2.   Mindst ti dage før indledningen af en fiskeriforskningsperiode skal flagmedlemsstaten:

a)

ved elektronisk overførsel i det format, der er foreskrevet i bilag II.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 5) i bilaget til denne forordning, underrette Kommissionen om alle forskningsfartøjer, der fører dens flag, og som har tilladelse til at foretage forskningsaktiviteter i det regulerede område, og

b)

forelægge Kommissionen en forskningsplan for alle fartøjer, der fører dens flag, der har tilladelse til at udføre forskning, herunder formålet, beliggenheden og for fartøjer, der midlertidigt beskæftiger sig med forskning, datoerne, hvor fartøjet benyttes som forskningsfartøj.

3.   Flagmedlemsstaten skal omgående underrette Kommissionen om et fartøjs ophør med forskningsaktiviteter, hvor dette midlertidigt beskæftiger sig med forskning.

4.   Flagmedlemsstaten underretter Kommissionen om eventuelle ændringer i forskningsplanen, senest ti dage før datoen for ændringerne træder i kraft. Forskningsfartøjet skal føre en fortegnelse over ændringerne om bord.

5.   Fartøjer, der er involveret i forskning, skal til enhver tid føre en kopi af forskningsplanen på engelsk.

6.   Kommissionen videresender de oplysninger, som flagmedlemsstaterne har meddelt i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5 til NAFO's eksekutivsekretariat senest syv dage før fangstperiodens påbegyndelse eller, i tilfælde af ændringer i forskningsplanen, syv dage før datoen for ændringen af forskningsplanen træder i kraft.

Artikel 5

Fangst- og indsatsbegrænsninger

1.   Hver medlemsstat sikrer, at alle fangst- og/eller indsatsbegrænsninger finder anvendelse på bestande identificeret i gældende fiskerimuligheder, og alle kvoter skal, medmindre andet er angivet, angives som levende vægt i metriske ton.

2.   Medlemsstaterne kan give fiskerfartøjer, der fører deres flag, lov til at fiske efter bestande, hvor det ikke er blevet tildelt en kvote i overensstemmelse med de gældende fiskerimuligheder (»Andet«-kvoten), hvis der foreligger en sådan kvote, og der ikke er givet meddelelse om lukning fra NAFO's eksekutivsekretariat.

3.   For de bestande, der er identificeret i de gældende fiskerimuligheder og er fanget inden for det regulerede område af fartøjer, der fører dens flag, skal hver flagmedlemsstat:

a)

sikre, at alle arter fra bestande, der er opført i de gældende fiskerimuligheder, der er fanget af fartøjer, der fører dens flag, fratrækkes den kvote, der er tildelt den pågældende medlemsstat, herunder bifangsten af rødfisk fra afsnit 3M, der er fanget mellem den dato, hvor det anslås, at 50 % af den samlede tilladte fangstmængde på rødfisk i afsnit 3M er nået, og den 1. juli

b)

sørge for, at der ikke opbevares mere rødfisk, der er fanget i afsnit 3M, ombord på de fartøjer, der fører dens flag, efter den dato, hvor det anslås, at 100 % af den samlede tilladte fangstmængde af rødfisk er nået i afsnit 3M, undtagen rødfisk, der er fanget i afsnit 3M før lukningen

c)

underrette Kommissionen og EFCA om navnene på EU-fartøjer, der har til hensigt at fiske kvoten »Andet« mindst 48 timer forud for hver indsejling og efter mindst 48 timers fravær fra det regulerede område. Denne meddelelse skal om muligt ledsages af et skøn over den forventede fangst. Denne meddelelse offentliggøres på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning (MSC).

4.   For ethvert træk anses den art, der udgør den største vægtprocentdel af den samlede fangst i trækket, for at være fanget i direkte fiskeri efter den pågældende bestand.

Artikel 6

Lukning af alt fiskeri

1.   Hver medlemsstat:

a)

lukker sit fiskeri efter de bestande, der er anført i de gældende fiskerimuligheder i det regulerede område, på den dato, hvor de foreliggende data angiver, at den samlede kvote, der er tildelt den pågældende medlemsstat til de pågældende bestande, vil være fanget, herunder den forventede mængde, der skal fanges forud for lukning af fiskeri, udsmid og anslået urapporteret fangst foretaget af alle fartøjer, der fører denne medlemsstats flag

b)

sikrer, at fartøjerne, der fører dens flag, omgående indstiller fiskeriaktiviteter, der kan medføre fangst, når de i overensstemmelse med stk. 3 af Kommissionen underrettes om at den kvote, der er tildelt den pågældende medlemsstat, er fuldt udnyttet. Hvis medlemsstaten kan godtgøre, at den stadig har en kvote til rådighed for den pågældende bestand i henhold til stk. 2, kan fartøjer i den pågældende medlemsstat genoptage fiskeriet efter den pågældende bestand

c)

lukker sit dybhavsfiskeri i afsnit 3M, når antallet af fiskedage, der er tildelt den pågældende medlemsstat, er nået. Antallet af fiskedage for hvert fartøj bestemmes ved brug af FOS-positionsdata inden for afsnit 3M, hvor en del af dagen betragtes som en hel dag

d)

lukker sit direkte fiskeri efter rødfisk i afsnit 3M mellem den dato, hvor den akkumulerede rapporterede fangst skønnes at nå op på 50 % af den samlede tilladte fangstmængde for rødfisk i afsnit 3M, som meddelt i henhold til stk. 3, og den 1. juli

e)

lukker sit direkte fiskeri efter rødfisk i afsnit 3M på den dato, hvor den akkumulerede rapporterede fangst skønnes at nå op på 100 % af den samlede tilladte fangstmængde for rødfisk i afsnit 3M, som anmeldt i henhold til stk. 3

f)

underretter straks Kommissionen om datoen for lukningen som fastsat i litra a)-e)

g)

forbyder fartøjer, der fører dens flag, at fortsætte direkte fiskeri i det regulerede område for en bestemt bestand under en »Anden«-kvote i en længere periode end fem dage efter underretning fra NAFO's eksekutivsekretariat, som fremsendt af Kommissionen, om at det anslås, at denne særlige »Anden«-kvote er blevet udnyttet i overensstemmelse med stk. 3

h)

sikrer, at ingen fartøjer, der fører dens flag, indleder direkte fiskeri i det regulerede område efter en bestemt bestand under en »Anden«-kvote efter meddelelse fra NAFO's eksekutivsekretariat om, at det anslås, at denne særlige kvote er blevet udnyttet i overensstemmelse med stk. 3

i)

sørger efter lukning af fiskeriet i henhold til dette stykke for, at der ikke opbevares flere fisk af den pågældende bestand om bord på fartøjer, der fører dens flag, medmindre andet er tilladt i henhold til denne forordning.

2.   Et fiskeri, der er lukket i henhold til stk. 1, kan genåbnes senest 15 dage efter meddelelse fra Kommissionen efter kommunikation med NAFO's eksekutivsekretariat:

a)

hvis NAFO's eksekutivsekretariat bekræfter, at Kommissionen har påvist, at der er resterende kvoter til rådighed fra dens oprindelige tildeling, eller

b)

hvis en kvoteoverførsel fra en anden kontraherende part i NAFO, i overensstemmelse med fiskerimuligheder, resulterer i yderligere kvoter for den pågældende bestand, der er genstand for lukning.

3.   Kommissionen underretter straks medlemsstaterne om datoen for lukningen som omhandlet i stk. 1.

Artikel 7

Bifangster, der beholdes om bord

1.   Fartøjsføreren, herunder føreren af et fartøj, der chartres i overensstemmelse med artikel 23, sikrer, at fartøjet minimerer bifangster af arter fra bestande, der er identificeret i dens respektive gældende fiskerimuligheder, mens den opererer i det regulerede område.

2.   En art, der er opført i de gældende fiskerimuligheder, klassificeres som bifangst, når den fanges i et afsnit, hvor en af følgende situationer gælder:

a)

der er ikke blevet tildelt nogen kvote til denne medlemsstat for den pågældende bestand i det pågældende afsnit i overensstemmelse med de gældende fiskerimuligheder

b)

et forbud mod fiskeri efter den pågældende bestand er i kraft (fiskestop), eller

c)

»Anden«-kvoten for en bestemt bestand er blevet fuldt udnyttet efter meddelelse fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6.

3.   Fartøjsføreren, herunder føreren af et fartøj, der chartres i overensstemmelse med artikel 23, sikrer, at fartøjet begrænser opbevaring af arter ombord, der er klassificeret som bifangst, til de nedenfor anførte maksimale mængder:

a)

for torsk i afsnit 3M, rødfisk i afsnit 3LN og skærising i afsnit 3NO: 1 250 kg eller 5 %, afhængigt af hvilken mængde der er størst

b)

for torsk i afsnit 3NO: 1 000 kg eller 4 %, afhængigt af hvilken mængde der er størst

c)

for alle andre bestande, der er opført i fiskerimuligheder, hvor der ikke er tildelt nogen specifik kvote til medlemsstaten: 2 500 kg eller 10 %, afhængigt af hvilken mængde der er størst

d)

hvor et forbud mod fiskeri finder anvendelse (fiskestop), eller når kvoten »Anden«, der er åbnet for denne bestand, er fuldt udnyttet: 1 250 kg eller 5 %, afhængigt af hvilken mængde der er størst

e)

når det direkte fiskeri efter rødfisk i afsnit 3M er lukket i henhold til artikel 6, stk. 1, litra d): 1 250 kg eller 5 %, afhængigt af hvilken mængde der er størst

f)

under udøvelse af direkte fiskeri efter gulhalet ising i afsnit 3LNO: 15 % af almindelig håising; ellers finder bifangstbestemmelserne fastsat i litra d) anvendelse.

4.   De grænser og procentsatser, der er fastsat i stk. 3, beregnes for hvert afsnit som en vægtprocentdel for hver bestand af den samlede fangst af de bestande, der er opført i de gældende fiskerimuligheder, der medføres for det pågældende afsnit på tidspunktet for inspektionen på baggrund af tallene i fiskerilogbogen.

5.   Beregningen af bifangstniveauer for bundfisk i stk. 3 omfatter ikke fangster af dybvandsrejer i den samlede fangst om bord.

Artikel 8

Overskridelse af bifangstbegrænsninger i et enkelt træk

1.   Fartøjsføreren sikrer, at fartøjet:

a)

ikke udfører direkte fiskeri efter arter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2

b)

opfylder følgende krav, hvor vægten af alle arter, der er omfattet af bifangstbegrænsninger, med undtagelse af direkte fiskeri efter dybvandsrejer overstiger den højeste af de grænser, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, i et enkelt træk:

i)

omgående flytte sig mindst ti sømil fra en hvilken som helst position, hvor fartøjet foretog det foregående træk/sæt, når det foretager hele det efterfølgende træk/sæt

ii)

forlade afsnittet og ikke vende tilbage i mindst 60 timer, hvis de bifangstbegrænsninger, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, igen overskrides efter det første træk/sæt efter flytning af fartøjet i henhold til nr. i)

iii)

iværksætte et prøvetræk med en maksimal varighed på tre timer før et nyt fiskeri påbegyndes efter et fravær på mindst 60 timer. Hvis de bestande, der er omfattet af bifangstgrænser, udgør den største vægtprocentdel af den samlede resulterende fangst i trækket, betragtes dette ikke som direkte fiskeri efter disse bestande, og fartøjet skal omgående ændre position i overensstemmelse med nr. i) og ii), og

iv)

identificere ethvert prøvetræk, der udføres i henhold til litra b), og notere koordinaterne for start- og slutstedet for hvert udført prøvetræk i fiskerilogbogen.

2.   I direkte fiskeri efter dybvandsrejer anvendes den i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), omhandlede flytning, når mængden af den samlede fangstmængde af bundfiskebestandene, der er anført i de gældende fiskerimuligheder, i et træk overstiger 5 % i afsnit 3M eller 2,5 % i afsnit 3L.

3.   Når et fartøj fisker direkte efter rokker med en lovlig maskestørrelse, der er beregnet dertil, gælder det, at første gang bestande, der er omfattet af bifangstbegrænsninger som angivet i artikel 7, stk. 2, udgør den største vægtprocent af den samlede fangst i et træk, skal sådanne fangster betragtes som utilsigtet fangst, men fartøjet skal omgående flytte sig som angivet i nærværende artikels stk. 1.

4.   Andelen af bifangster i et enkelt træk beregnes som den procentvise vægt for hver bestand, der er anført i de gældende fiskerimuligheder for den samlede fangst fra dette træk.

Artikel 9

Dybvandsreje

1.   I forbindelse med denne artikel omfatter afsnit 3M den del af afsnit 3L, der er afgrænset af linjer, der forbinder de punkter, som er beskrevet i tabel 1 og afbildet i figur 1(1) i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 6) i bilaget til denne forordning.

2.   Et fartøj, der fisker efter dybvandsrejer og andre arter på samme fangstrejse, skal sende en rapport til Kommissionen, der signalerer ændringen af fiskeriet. Antallet af fiskedage beregnes i overensstemmelse hermed.

3.   Fiskedage omhandlet i denne artikel kan ikke overdrages mellem kontraherende parter i NAFO. Fiskedage for en kontraherende part i NAFO kan kun udnyttes af et fartøj, der fører et flag, der tilhører en anden kontraherende part i NAFO i henhold til artikel 23.

4.   Intet fartøj må fiske efter dybvandsrejer i afsnit 3M mellem kl. 00:01 koordineret universaltid (UTC) den 1. juni og 24:00 UTC den 31. december i området som beskrevet i tabel 2 og afbildet i figur 1(2) i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 7) i bilaget til denne forordning.

5.   Alt fiskeri efter dybvandsrejer i afsnit 3L skal finde sted på dybder større end 200 meter. Fiskeri i det regulerede område begrænses til et område øst for en linje afgrænset af koordinaterne beskrevet i tabel 3 og afbildet i figur 1(3) i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 8) i bilaget til denne forordning.

6.   Hvert fartøj, der har fisket efter dybvandsrejer i afsnit 3L, eller dets repræsentanter på dets vegne, skal med et varsel på mindst 24 timer give den kompetente havnemyndighed meddelelse om sit forventede ankomsttidspunkt og de anslåede mængder dybvandsrejer om bord for hvert afsnit.

Artikel 10

Hellefisk

1.   Følgende foranstaltninger gælder for fartøjer med en længde over alt på 24 meter eller derover, der beskæftiger sig med fiskeri efter hellefisk i underområde 2 og afsnit 3KLMNO:

a)

Hver medlemsstat fordeler sin kvote for hellefisk mellem sine fiskeriberettigede fartøjer.

b)

Et fiskeriberettiget fartøj må kun lande sin fangst af hellefisk i en udpeget havn, der tilhører en kontraherende part i NAFO. Med henblik herpå udpeger hver medlemsstat en eller flere havne på sit område, hvor fiskeriberettigede fartøjer kan lande hellefisk.

c)

Hver medlemsstat sender Kommissionen navnet på hver havn, den har udpeget. Eventuelle efterfølgende ændringer i listen skal sendes som erstatning for den foregående, mindst 20 dage før ændringen træder i kraft. Kommissionen offentliggør oplysningerne på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning.

d)

Mindst 48 timer før det forventede ankomsttidspunkt i havnen skal et fiskeriberettiget fartøj eller dets repræsentant på vegne heraf underrette havnens kompetente fiskerikontrolmyndighed om sit forventede ankomsttidspunkt, den anslåede samlede mængde hellefisk, der medføres, samt oplysninger om det eller de afsnit, hvor fangsterne er taget.

e)

Hver medlemsstat inspicerer hver landing af hellefisk i sine havne og udarbejder en inspektionsrapport i det format, der er foreskrevet i bilag IV.C i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 9) i bilaget til denne forordning, og sender det til Kommissionen med kopi til EFCA senest 12 arbejdsdage efter den dato, hvor inspektionen blev afsluttet. Rapporten skal identificere og give oplysninger om enhver overtrædelse af forordningen, der er konstateret under havneinspektionen. Den skal indeholde alle relevante oplysninger, der er tilgængelige i forbindelse med overtrædelser, der er konstateret til søs i løbet af det inspicerede fiskerfartøjs igangværende fangstrejse. Kommissionen offentliggør oplysningerne på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning.

2.   Følgende procedurer gælder for fiskeriberettigede fartøjer med mere end 50 ton levende vægt samlet fangst om bord, der er fanget uden for det regulerede område, og som kommer ind i det regulerede område for at fiske efter hellefisk:

a)

fartøjsføreren underretter NAFO's eksekutivsekretariat via e-mail eller fax senest 72 timer før fartøjets indsejling i det regulerede område om fangstmængden om bord, positionen efter bredde- og længdegrad, hvor fartøjsføreren har til hensigt at påbegynde fiskeriet, det forventede ankomsttidspunkt og kontaktoplysninger for fiskerfartøjet (f.eks. radio, satellittelefon eller e-mail).

b)

Et inspektionsfartøj, der har til hensigt at inspicere et fiskerfartøj, inden det begynder at fiske efter hellefisk, skal underrette fiskerfartøjet og NAFO's eksekutivsekretariat om koordinaterne for et udpeget inspektionssted, der ikke er mere end 60 sømil fra den position, hvor fartøjsføreren anslår, at fartøjet vil påbegynde fiskeriet, og informerer andre inspektionsfartøjer, der kan operere i det regulerede område i overensstemmelse hermed.

c)

Et fiskerfartøj anmeldt i henhold til litra b) skal:

i)

fortsætte til det udpegede inspektionssted, og

ii)

sikre, at stuveplanen for fangst om bord ved indsejling i de regulerede områder opfylder kravene i artikel 25, stk. 5, og stilles til rådighed for inspektørerne på anmodning.

d)

Et fiskerfartøj må ikke begynde at fiske, før det inspiceres i henhold til denne artikel, medmindre:

i)

det ikke modtager meddelelse senest 72 timer efter den anmeldelse, det har fremsendt i henhold til litra a), eller

ii)

inspektionsfartøjet ikke har påbegyndt den påtænkte inspektion inden for tre timer efter ankomsten til det udpegede inspektionssted.

3.   Landing af hellefisk fra tredjepartsfartøjer, der har udført fiskeri i det regulerede område, er forbudt.

Artikel 11

Blæksprutte

Det er forbudt at fiske efter blæksprutte mellem kl. 00:01 UTC den 1. januar og kl. 24:00 UTC den 30. juni i underområde 3 og 4.

Artikel 12

Bevarelse og forvaltning af hajer

1.   Medlemsstaterne skal rapportere alle fangster af hajer, herunder tilgængelige historiske data, i overensstemmelse med de rapporteringsprocedurer for fangst-og fiskeriindsats, der er fastsat i artikel 25.

2.   For alle de observerede træk, der indeholder grønlandshaj, skal observatørerne registrere antallet, den skønnede vægt og den målte længde (den skønnede længde, hvis målt længde ikke er mulig) pr. træk eller udsætning, kønnet og fangstkarakteren (levende, død eller ukendt) af hver enkelt grønlandshaj.

3.   Det er forbudt:

a)

at fjerne hajfinner om bord på fartøjer

b)

at medføre, omlade eller lande hajfinner, der er helt løsrevet fra kroppen.

4.   Med forbehold af stk. 1 må hajfinnerne for at lette opbevaringen om bord skæres delvist igennem og foldes ind mod kroppen.

5.   Intet fiskerfartøj må beholde om bord, omlade eller lande hajfinner, der er høstet i strid med denne artikel.

6.   I fiskerier, der ikke er rettet mod hajer, tilskynder hver medlemsstat ethvert fartøj, der fører dens flag, til at sætte hajer ud i live, særlig ungfisk, der ikke er bestemt til anvendelse som fødevare eller selvforsyning.

7.   Medlemsstaterne skal om muligt:

a)

foretage undersøgelser for at identificere måder til at gøre fiskeredskaber mere selektive med henblik på beskyttelse af hajer

b)

gennemføre undersøgelser af vigtige biologiske og miljømæssige parametre, livscyklus, adfærds- og migrationsmønstre samt identifikation af potentielle parrings- og yngle- og opvækstområder for vigtige hajarter.

8.   Medlemsstaterne forelægger resultaterne af sådanne undersøgelser for Kommissionen til overførsel til NAFO's eksekutivsekretariat.

Artikel 13

Maskestørrelser

1.   I denne artikel måles maskestørrelse ved anvendelse af målere som fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 (15), i overensstemmelse med bilag III.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 10) i bilaget til denne forordning.

2.   Intet fartøj må fiske med et net med en maskestørrelse, der er mindre end foreskrevet for hver af følgende arter:

a)

40 mm for dybvandsrejer og rejer (PRA)

b)

60 mm for nordlig blæksprutte (SQI)

c)

280 mm i fangstpose og 220 mm i alle andre dele af trawl til rokker (SKA)

d)

130 mm for alle andre bundfisk som er opført i bilag I.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 11) i bilaget til denne forordning

e)

100 mm til dybhavsrødfisk (Sebastes mentella) (REB) i underområde 2 og afsnit 1F og 3K, og

f)

90 mm for rødfisk (RED) i fiskeri, der anvender flydetrawl i afsnit 3O, 3M og 3LN.

3.   Et fartøj, der fisker efter en art som omhandlet i denne artikels stk. 2, med garn om bord med en maskestørrelse, der er mindre end den, der er angivet i nævnte stykke, sikrer, at sådanne garn er forsvarligt fastsurret og stuvet og ikke umiddelbart tilgængelige til brug under dette fiskeri.

4.   Fartøjer, der udøver direkte fiskeri efter andre arter end dem, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, må dog fange regulerede arter med redskaber med en mindre maskestørrelse end den, der er omhandlet i nævnte stykke, forudsat at kravene til bifangster fastsat i artikel 7, stk. 3 overholdes.

Artikel 14

Brug af tilbehør og mærkning af redskaber

1.   Forstærkningstov, delestropper og flåd til fangstpose kan anvendes på trawl, så længe disse vedhæftninger på ingen måde begrænser det tilladte net eller spærrer åbningen af nettet.

2.   Fartøjer må ikke benytte midler eller anordninger, som spærrer eller mindsker maskestørrelsen. Fartøjer kan dog fastgøre anordninger, der er beskrevet i bilag III.B Godkendt oversideslidgarn/ophængskæde til rejetrawl i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 12) i bilaget til denne forordning, til oversiden af fangstposen på en måde, der ikke spærrer fangstposens masker, herunder eventuelle forlængere. Sejldug, net eller andet materiale kan kun fastgøres til undersiden af fangstposen på et net med det formål at forhindre eller mindske beskadigelse.

3.   Fartøjer, der fisker efter dybvandsrejer i afsnit 3L eller 3M, skal anvende sorteringsgitre eller -riste med en maksimumsafstand på 22 mm. Fartøjer, der fisker efter dybvandsrejer i afsnit 3L, skal også være forsynet med ophængskæder med en længde på mindst 72 cm i overensstemmelse med målene i bilag III.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 12) i bilaget til denne forordning.

4.   Ved fiskeri i områder, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, er det kun tilladt at anvende flydetrawl.

5.   Intet fiskerfartøj må:

a)

bruge redskaber, der ikke er mærket i overensstemmelse med almindeligt anerkendte internationale standarder, navnlig konventionen om ordensregler for fiskeriet i Det Nordlige Atlanterhav fra 1967, eller

b)

udsætte nogen mærketønde eller lignende genstand, der flyder på overfladen, og som er beregnet til at angive placeringen af fastgjorte fiskeredskaber uden at vise fartøjets registreringsnummer.

Artikel 15

Tabte eller forladte fiskeredskaber, bjærgning af fiskeredskaber

1.   Fartøjsføreren, der fisker i det regulerede område skal:

a)

have udstyr om bord til bjærgning af mistede redskaber

b)

hvis redskaberne eller en del deraf tabes, gøre alle rimelige bestræbelser på at bjærge dem hurtigst muligt, og

c)

ikke bevidst efterlade fiskeredskaber undtagen af sikkerhedsmæssige årsager.

2.   Hvis de tabte redskaber ikke kan bjærges, skal fartøjsføreren underrette flagmedlemsstaten om følgende inden for 24 timer:

a)

skibets navn og kaldesignal

b)

arten af de tabte redskaber

c)

mængden af tabte redskaber

d)

tidspunktet for tabet af redskaberne

e)

den position, hvor redskaberne blev tabt, og

f)

de foranstaltninger, som fartøjet har truffet for at bjærge de tabte redskaber.

3.   Efter bjærgning af de tabte redskaber skal fartøjsføreren inden for 24 timer underrette flagmedlemsstaten om følgende:

a)

navnet og kaldesignalet på det fartøj, der har bjærget redskaberne

b)

navnet og kaldesignalet på det fartøj, der har tabt redskaberne (hvis kendt)

c)

den redskabstype, der bjærges

d)

mængden af bjærgede redskaber

e)

tidspunktet for bjærgning af redskaberne, og

f)

positionen for bjærgning af redskaberne

4.   Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, til fremsendelse til NAFO's eksekutivsekretariat.

Artikel 16

Mindstemål for fisk

1.   Intet fartøj må medføre fisk om bord, der er mindre end den minimumsstørrelse, der er fastlagt i overensstemmelse med bilag I.D til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 13) i bilaget til denne forordning, og de skal omgående returneres i havet.

2.   Forarbejdet fisk, der er under den fastsatte længde, der er foreskrevet for den pågældende art i bilag I.D til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 13) i bilaget til denne forordning, anses for at stamme fra fisk, der er mindre end mindstemålet for fisk, der er fastsat for den pågældende art.

3.   Hvis antallet af undermålsfisk i et enkelt træk overstiger 10 % af det samlede antal efter antal fisk i dette træk, skal fartøjet i sit næste træk opretholde en minimumsafstand på fem sømil fra en hvilken som helst position i det foregående træk.

KAPITEL III

BESKYTTELSE AF SÅRBARE MARINE ØKOSYSTEMER I DET REGULEREDE OMRÅDE MOD BUNDFISKERIAKTIVITETER

Artikel 17

Kort over fodaftryk (eksisterende bundfiskeriområder)

Kortet over eksisterende bundfiskeriområder i det regulerede område, som illustreret i figur 2 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 2) i bilaget til denne forordning, er afgrænset på den vestlige side ved grænsen til den canadiske eksklusive økonomiske zone og den østlige side af koordinaterne vist i tabel 4 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 1) i bilaget til denne forordning.

Artikel 18

Områderestriktioner for bundfiskeri

1.   Indtil den 31. december 2020 må intet fartøj udøve bundfiskeri i et hvilket som helst af de områder, som er illustreret i figur 3 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 14) i bilaget til denne forordning, og defineret ved at forbinde koordinaterne angivet i tabel 5 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 15) i bilaget til denne forordning, i deres numeriske rækkefølge og tilbage til koordinat 1.

2.   Indtil den 31. december 2020 må intet fartøj udøve bundfiskeri i de områder i afsnit 3O, som er illustreret i figur 4 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 16) i bilaget til denne forordning, og defineret ved at forbinde koordinaterne angivet i tabel 6 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 17) i bilaget til denne forordning, i deres numeriske rækkefølge og tilbage til koordinat 1.

3.   Indtil den 31. december 2020 må intet fartøj udøve bundfiskeri i område 1-13, som er illustreret i figur 5 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 18) i bilaget til denne forordning, og defineret ved at forbinde koordinaterne angivet i tabel 7 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 19) i bilaget til denne forordning, i numerisk rækkefølge og tilbage til koordinat 1.

4.   Indtil 31. december 2018 må intet fartøj udøve bundfiskeri i område 14, som er illustreret i figur 5 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 18) i bilaget til denne forordning, og defineret ved at forbinde koordinaterne angivet i tabel 7 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 19) i bilaget til denne forordning, i deres numeriske rækkefølge og tilbage til koordinat 1.

Artikel 19

Forsøgsbundfiskeri

1.   Forsøgsbundfiskeri skal underkastes en forudgående undersøgelse i overensstemmelse med forsøgsfiskeriprotokollen i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 20) i bilaget til denne forordning.

2.   Medlemsstater, hvis fartøjer ønsker at deltage i forsøgsbundfiskeri, skal med henblik på vurderingen:

a)

sende Kommissionen »Meddelelse om hensigt om at gennemføre forsøgsbundfiskeri« (Notice of Intent to Undertake Exploratory Bottom Fishing) i overensstemmelse med bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 21) i bilaget til denne forordning, sammen med den vurdering, der kræves i henhold til artikel 20, stk. 1

b)

forelægge Kommissionen en »fangstrejserapport om forsøgsbundfiskeri« i overensstemmelse med bilag I.E til bevarelses- og forvaltningsforanstaltningerne, jf. nr. 22) i bilaget til denne forordning, inden for to måneder efter afslutningen af forsøgsbundfiskeri.

3.   Fartøjsføreren må:

a)

først påbegynde forsøgsbundfiskeri, efter at være godkendt i overensstemmelse med de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som er vedtaget af NAFO-Kommissionen, for at forhindre betydelige negative virkninger af forsøgsfiskeriet på sårbare marine økosystemer

b)

have en videnskabelig observatør om bord i forbindelse med forsøgsfiskeriet.

Artikel 20

Foreløbig vurdering af foreslået forsøgsbundfiskeri

1.   En medlemsstat, der foreslår at deltage i forsøgsbundfiskeri, skal til støtte for sit forslag forelægge en foreløbig vurdering af de kendte og forventede virkninger af bundfiskeriet, som udøves af fartøjer, der fører dens flag, på sårbare marine økosystemer.

2.   Den foreløbige vurdering, der er omhandlet i stk. 1, skal:

a)

sendes til Kommissionen mindst en uge inden åbningen af mødet i juni i NAFO's Videnskabelige Råd

b)

håndtere elementerne til vurdering af foreslået forsøgsbundfiskeri i overensstemmelse med bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 23) i bilaget til denne forordning.

Artikel 21

Møder med indikatorarter i sårbare marine økosystemer

1.   Et møde med indikatorarter i sårbare marine økosystemer er defineret som fangst pr. sæt (f.eks. trawltræk, langlinesæt eller garnsæt) på mere end 7 kg søfjer og/eller 60 kg af andre levende koraller og/eller 300 kg svampe.

2.   Hver medlemsstat kræver, at førere af fartøjer, der fører dens flag og udfører bundfiskeri i det regulerede område, kvantificerer fangsten af indikatorarter fra sårbare marine økosystemer, hvor der er bevis for sådanne indikatorarter i overensstemmelse med del VI i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 3) i bilaget til denne forordning, i forbindelse med fiskeriaktiviteterne.

3.   Hvis mængden af indikatorarter i sårbare marine økosystemer, der er fanget i den i stk. 2 omhandlede fiskerioperation (såsom trawltræk eller sæt af garn eller langline) overstiger den grænse, der er fastsat i stk. 1, skal fartøjsføreren:

a)

straks indrapportere mødet til den kompetente myndighed i flagmedlemsstaten, herunder den position, der angives af fartøjet, enten slutpunktet for trækket eller sættet eller en anden position, der er tættest på det nøjagtige sted, hvor fartøjet stødte på indikatorarter i sårbare marine økosystemer, hvilke indikatorarter og mængden (kg) af indikatorarter fartøjet stødte på i sårbare marine økosystemer, og

b)

indstille fiskeriet og sejle mindst to sømil væk fra det sted, hvor trækket/sættet slutter, i den retning, hvor der er mindst sandsynlighed for igen at støde på sårbare marine økosystemer. Fartøjsføreren handler efter bedste overbevisning på basis af alle foreliggende informationskilder.

4.   Hver medlemsstat kræver, at en observatør med tilstrækkelig videnskabelig ekspertise stationeres i henhold til artikel 19, stk. 3, litra b), for områder uden for fodaftrykket, der skal:

a)

identificere koraller, svampe og andre organismer til det lavest mulige taksonomiske niveau ved brug af dataindsamlingsformularen til forsøgsfiskeri (Exploratory Fishery Data Collection Form) i overensstemmelse med bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 24) i bilaget til denne forordning, og

b)

levere resultaterne af sådan identifikation til fartøjsføreren for at lette kvantificering som omhandlet i stk. 2 i denne artikel.

5.   Hver medlemsstat:

a)

fremsender straks de oplysninger om møde med indikatorarter, som fartøjsføreren har meddelt Kommissionen, hvis mængden af indikatorarter, der er fanget i en fiskerioperation (såsom trawl, træk, udsætning af garn eller langline) overstiger den grænse, der er defineret i stk. 1

b)

udsender en øjeblikkelig underretning om mødet til alle fiskerfartøjer, der fører dens flag, og

c)

lukker, hvor det er muligt, midlertidigt en radius på to kilometer omkring ethvert sted, hvor der er rapporteret møde med sårbare marine økosystemer uden for fodaftrykket ved meddelelse fra Kommissionen.

Kommissionen kan genåbne midlertidigt lukkede områder efter underretning fra NAFO.

KAPITEL IV

FARTØJSKRAV OG CHARTRING

Artikel 22

Fartøjskrav

1.   Hver medlemsstat skal underrette Kommissionen om følgende via elektroniske kommunikationsmidler:

a)

en liste over fartøjer, der fører dens flag, og som den kan give tilladelse til at udøve fiskeriaktiviteter i det regulerede område (»anmeldt fartøj«) i det format, der er foreskrevet i bilag II.C1, i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 25) i bilaget til denne forordning

b)

straks om enhver sletning fra listen over anmeldte fartøjer i det format, der er fastlagt i bilag II.C2 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 26) i bilaget til denne forordning.

2.   Intet fiskerfartøj må udøve fiskeri i det regulerede område, medmindre:

a)

det er opført som et anmeldt fartøj

b)

det har fået udstedt et IMO-nummer, og

c)

det har fået en tilladelse af flagmedlemsstaten til at udøve sådan fiskeri (»fiskeriberettiget fartøj«).

3.   Ingen medlemsstat må give tilladelse til et fiskerfartøj, der fører dens flag, til at udøve fiskeri i det regulerede område, medmindre det er i stand til effektivt at udøve sine flagstatsopgaver for dette fartøj.

4.   Hver medlemsstat forvalter antallet af fiskeriberettigede fartøjer og deres fiskeriindsats på en måde, der tager behørigt hensyn til de fiskerimuligheder, som denne medlemsstat har til rådighed i det regulerede område.

5.   Medlemsstaterne fremsender i elektronisk form følgende til Kommissionen:

a)

den individuelle tilladelse for hvert fartøj fra listen over anmeldte fartøjer, der har fået tilladelse til at udøve fiskeri i det regulerede område i det format, der er angivet i bilag II.C3 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 27) i bilaget til denne forordning, og senest 40 dage før fiskeriets begyndelse for kalenderåret

Hver tilladelse skal navnlig identificere start- og slutdatoen for gyldigheden og de arter, for hvilke direkte fiskeri er tilladt, medmindre det er undtaget i bilag II.C3 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 27) i bilaget til denne forordning. Hvis fartøjet har til hensigt at fiske efter regulerede arter, der henvises til i de gældende fiskerimuligheder, henviser identifikationen til bestanden, hvor de regulerede arter er knyttet til det pågældende område

b)

ophævelsen af tilladelsen i det format, der er foreskrevet i bilag II.C4 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 28) i bilaget til denne forordning, straks, i tilfælde af fjernelse af den pågældende tilladelse eller ændring af dens indhold, hvor fjernelsen eller ændringen finder sted i gyldighedsperioden

c)

genaktivering af en suspenderet tilladelse, der er fremsendt i overensstemmelse med proceduren fastsat i litra a).

6.   Hver medlemsstat sikrer, at tilladelsens gyldighedsperiode er i overensstemmelse med certificeringsperioden for certificering af kapacitetsplanen som omhandlet i stk. 10 og 11.

7.   Hvert fiskerfartøj skal være forsynet med mærkning, der let kan identificeres i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder såsom FAO's standardspecifikationer for mærkning og identifikation af fiskerfartøjer.

8.   Intet fiskerfartøj må operere i det regulerede område uden at medbringe gældende gyldige dokumenter udstedt af flagmedlemsstatens kompetente myndighed, der som minimum fastlægger følgende oplysninger vedrørende fartøjet:

a)

fartøjets navn (hvis et sådant haves)

b)

bogstavet eller bogstaverne for den havn eller det område, hvor det er registreret

c)

nummeret eller numrene, under hvilke(t) det er registreret

d)

IMO-nummeret

e)

fartøjets internationale radiokaldesignal (hvis et sådant haves)

f)

ejerens/ejernes og i givet fald befragterens/befragternes navn og adresse

g)

fartøjets længde overalt

h)

fartøjets motoreffekt

i)

kapacitetsplanen omhandlet i stk. 10, og

j)

anslået frysekapacitet eller certificering af køleanlæg.

9.   Intet fiskerfartøj må udøve fiskeriaktiviteter i det regulerede område uden at føre en korrekt opdateret kapacitetsplan, der er certificeret af en kompetent myndighed eller anerkendt af dens flagmedlemsstat.

10.   Kapacitetsplanen skal:

a)

være en tegning eller beskrivelse af dens opbevaringssted for fisk, herunder opbevaringskapaciteten for hvert fiskeopbevaringssted i kubikmeter, og tegningen skal bestå af fartøjets længdesnit, herunder en plan for hvert dæk, på hvilket et opbevaringssted er placeret samt placeringen af frysere

b)

især vise positionen for enhver dør, luge og enhver anden adgang til hvert fiskeopbevaringssted med henvisning til skotterne

c)

angive hoveddimensionerne for fisketanken (tanke med nedkølet havvand) og for hver enkelt angive kalibreringen i kubikmeter med intervaller på 10 cm, og

d)

have den virkelige skala tydeligt angivet på tegningen.

11.   Hver medlemsstat sikrer, at kapacitetsplanen for de fiskeriberettigede fartøjer hvert andet år certificeres korrekt af den kompetente myndighed.

Artikel 23

Charteraftaler

1.   I denne artikel forstås ved »chartrende kontraherende part« den kontraherende part, der har en tildeling som anført i bilag I.A og bilag I.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, eller den medlemsstat, der har tildelte fiskerimuligheder, og »flagmedlemsstaten« henviser til den medlemsstat, hvor det chartrede fartøj er registreret.

2.   Alle eller en del af en chartrende kontraherende part kan høstes ved hjælp af et chartret fiskeriberettiget fartøj (»chartret fartøj«), der fører en medlemsstats flag, på følgende betingelser:

a)

flagmedlemsstaten har skriftligt givet sit samtykke til charteraftalen

b)

charteraftalen er begrænset til ét fiskerfartøj pr. flagmedlemsstat i et hvilket som helst kalenderår

c)

varigheden af fiskeriaktiviteterne i charteraftalen overstiger ikke seks måneder kumulativt i et kalenderår, og

d)

det chartrede fartøj er ikke et fartøj, som tidligere beviseligt har udøvet IUU-fiskeri.

3.   Alle fangster og bifangster taget af det chartrede fartøj i overensstemmelse med charteraftalen tilskrives den chartrende kontraherende part.

4.   Flagmedlemsstaten må ikke give det chartrede fartøj tilladelse til at fiske efter nogen af flagmedlemsstatens fiskerirettigheder eller i henhold til en anden charteraftale på samme tid, når det udfører fiskeri i henhold til charteraftalen.

5.   Der må ikke ske omladning til søs uden forudgående tilladelse fra den chartrende kontraherende part, som skal sikre, at den udføres under tilsyn af en observatør om bord.

6.   Før påbegyndelse af charteraftalen underretter flagmedlemsstaten skriftligt Kommissionen om, at den er i overensstemmelse med charteraftalen.

7.   Flagmedlemsstaten giver omgående Kommissionen meddelelse om følgende:

a)

påbegyndelse af fiskeriet i henhold til charteraftalen

b)

suspension af fiskeriet i henhold til charteraftalen

c)

genoptagelse af fiskeriet i henhold til en charteraftale, der er suspenderet

d)

afslutning af fiskeriet i henhold til charteraftalen.

8.   Flagmedlemsstaten opbevarer en separat fortegnelse over fangst- og bifangstdata fra fiskeriaktiviteter i overensstemmelse med ethvert charter for et fartøj, der fører dens flag, og rapporterer dem til den chartrende kontraherende part og Kommissionen.

9.   Det chartrede fartøj skal til enhver tid have den følgende dokumentation:

a)

navn, flagstatens registrering, IMO-nummer og fartøjets flagstat

b)

fartøjets eventuelle tidligere navn(e) og flagstat(er)

c)

navn og adresse på ejeren eller ejerne og fartøjets operatører

d)

en kopi af charteraftalen og enhver fiskeritilladelse eller licens, som den kontraherende part har udstedt til det chartrede fartøj, og

e)

fartøjets fiskerirettigheder.

KAPITEL V

OVERVÅGNING AF FISKERIET

Artikel 24

Krav til produktmærkning

1.   Ved forarbejdning skal alle arter, som er fanget i det regulerede område, mærkes på en sådan måde, at hver art og produktkategori kan identificeres. Alle arter skal mærkes ved hjælp af følgende data:

a)

fangstfartøjets navn

b)

3-alfa-koden for hver art som anført i bilag I.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 11) i bilaget til denne forordning

c)

fangstdatoen, hvis der er tale om dybvandsrejer

d)

det regulerende område og afsnit for fiskeriet, og

e)

produktformularens præsentationskode som anført i bilag II.K til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 29) i bilaget til denne forordning.

2.   Etiketter skal fastgøres forsvarligt, stemples eller skrives på emballagen på stuvningstidspunktet og være af en størrelse, der kan læses af inspektører under deres normale opgaver.

3.   Etiketter skal mærkes med blæk på en baggrund i kontrastfarve.

4.   Hvert kolli skal kun indeholde:

a)

en vareformkategori

b)

en fangstopdeling

c)

en fangstdato (i tilfælde af dybvandsrejer), og

d)

en enkelt art.

Artikel 25

Overvågning af fangsten

1.   Med henblik på overvågning af fangst har hvert fiskerfartøj en fiskerilogbog, en produktionslogbog og en stuveplan til registrering af fiskeriaktiviteter i det regulerede område:

2.   Hvert fiskerfartøj fører en fiskerilogbog, der opbevares om bord i mindst 12 måneder og i overensstemmelse med bilag II.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 30) i bilaget til denne forordning, hvori:

a)

fangsten fra hvert træk/hver udsætning registreres nøjagtigt i forbindelse med det mindste geografiske område, for hvilket der er tildelt en kvote

b)

sammensætningen af fangsten angives for hvert træk/hver udsætning, herunder mængden (i kg, levende vægt) af hver bestand, der opbevares om bord, udsmides, losses eller omlades i løbet af den aktuelle fangstrejse

3.   Hvert fiskerfartøj fører en produktionslogbog, der opbevares om bord i mindst 12 måneder, og:

a)

registrerer den daglige kumulative produktion for hver art og produkttype i kg for den foregående dag fra kl. 00:01 UTC til kl. 24:00 UTC

b)

knytter produktionen af hver art og produkttype til det mindste geografiske område, for hvilket der er tildelt en kvote

c)

anfører de omregningsfaktorer, der anvendes til at omregne produktionsvægt for hver produkttype til levende vægt, når den registreres i fiskerilogbogen

d)

markerer hver optegnelse i henhold til artikel 24.

4.   Hvert fiskerfartøj skal under behørig hensyntagen til fartøjsførerens sikkerheds- og navigationsansvar stuve alle fangster fra det regulerede område adskilt fra alle fangster taget uden for det regulerede område og sikre, at denne adskillelse klart afgrænses ved hjælp af plast, krydsfiner eller net.

5.   Hvert fiskerfartøj skal opretholde en stuveplan, der:

a)

tydeligt viser:

i)

placeringen og mængden udtrykt som produktvægt i kg af hver art inden for hvert lastrum

ii)

placeringen i hvert lastrum af rejer fanget i afsnit 3L og afsnit 3M, herunder mængden af rejer i kg, for hvert afsnit

iii)

produktet set ovenfra inden for hvert lastrum

b)

opdateres dagligt for den foregående dag fra kl. 00:01 til kl. 24:00 UTC

c)

medføres, indtil al fangst er blevet fuldstændigt losset fra fartøjet.

6.   Hvert fiskerfartøj skal fremsende sine rapporter elektronisk til fiskeriovervågningscentret i overensstemmelse med format og indhold foreskrevet for hver rapporttype i bilag II.D og bilag II.F til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 31) og 32) i bilaget til denne forordning:

a)

fangst ved indsejling (COE): fangstmængde om bord efter art ved indsejling i det regulerede område, fremsendt mindst seks timer forud for fartøjets indsejling

b)

fangst ved udsejling (COX): fangstmængde om bord efter art ved udsejling fra det regulerede område, fremsendt mindst seks timer forud for fartøjets udsejling

c)

fangstopgørelse (CAT): fangstmængde og mængde, der udsmides, efter art for dagen forud for rapporten, fordelt på afsnit, herunder nulfangstopgørelser, sendt dagligt inden kl. 12:00 UTC; nulfangst beholdt og nuludsmid af alle arter indberettes ved hjælp af 3 alfa-koden MZZ (ikkespecificerede marine arter) og mængde som »0« som følgende eksempler viser (//CA/MZZ 0// og //RJ/MZZ 0//)

d)

fangst om bord (COB): for ethvert fartøj, der fisker dybvandsrejer i afsnit 3L, før indsejling eller udsejling fra afsnit 3L, fremsendt en time før krydsning af grænsen for afsnit 3L

e)

omladning (TRA):

i)

af donorfartøjet, der fremsendes mindst 24 timer inden omladningen, og

ii)

af modtagerfartøjet senest en time efter omladningen

f)

landingshavn (POR): af et fartøj, der har modtaget omladning mindst 24 timer forud for enhver landing.

Fangst af arter, der er opført på listen i bilag I.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, for hvilken den samlede levende vægt om bord er mindre end 100 kg, kan indberettes ved hjælp af 3 alfa-koden MZZ (ikkespecificerede marine arter), undtagen i tilfælde af hajer. Alle hajer skal rapporteres på artsniveau under deres tilsvarende 3 alfa-kode angivet i bilag I.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne eller, hvis ikke indeholdt i bilag I.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne eller FAO's ASFIS List of Species for Fishery Statistics, i det omfang det er muligt. Når artsspecifik rapportering ikke er mulig, registreres hajarter som enten store hajer (SHX) eller pighajer (DGX), alt efter omstændighederne og i overensstemmelse med de 3-alfa koder, der er angivet i bilag I.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 11) i bilaget til denne forordning. Den skønnede vægt af hver haj fanget pr. træk eller udsætning skal også registreres.

7.   De rapporter, der er omhandlet i stk. 6, kan annulleres ved hjælp af en annullationsrapport i det format, der er angivet i bilag II.F, nr. 8), til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 32) i bilaget til denne forordning. Hvis nogen af disse rapporter skal rettes, sendes en ny rapport straks efter annullationsrapporten inden for de frister, der er fastsat i denne artikel.

Flagstatens fiskeriovervågningscenter skal straks meddele sin godkendelse af annulleringen af rapporten fra sine fartøjer, der fører dens flag, til Kommissionen.

8.   Hver medlemsstat sikrer, at dets fiskeriovervågningscenter umiddelbart efter modtagelsen elektronisk overfører de rapporter, der er omhandlet i stk. 6, til NAFO's eksekutivsekretariat i det format, der er foreskrevet i bilag II.D til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 31) i bilaget til denne forordning, med kopi til Kommissionen og EFCA.

9.   Hver medlemsstat:

a)

rapporterer sine foreløbige månedlige fangstmængder efter art og bestandsområde og de foreløbige månedlige fiskedage for fiskeri af dybvandsrejer i afsnit 3M, uanset om den har kvote eller indsatstildeling for de pågældende bestande. Den fremsender disse rapporter til Kommissionen senest 20 dage efter udgangen af den kalendermåned, hvor fangsten fandt sted

b)

sikrer, at logbogsoplysninger indsendes enten i Extensible Markup Language (XML) eller i et Microsoft Excel-filformat til Kommissionen, og at de som minimum opretholder de oplysninger, der er skitseret i bilag II.N til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 33) i bilaget til denne forordning, inden for 60 dage efter afslutningen af hver fangstrejse.

Artikel 26

Fartøjsovervågningssystem (FOS)

1.   Hvert fiskerfartøj, der opererer i det regulerede område, skal være forsynet med en satellitovervågningsenhed, der er i stand til kontinuerlig automatisk overførsel af position til sit landbaserede fiskeriovervågningscenter mindst én gang i timen med følgende FOS-data:

a)

fartøjets identifikation

b)

seneste fartøjsposition ved breddegrad og længdegrad med en fejlmargin på højst 500 meter og et konfidensinterval på 99 %

c)

UTC-dato og tidspunkt for fastsættelse af positionen, og

d)

fartøjskurs og hastighed.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at deres fiskeriovervågningscenter:

a)

modtager positionsdataene i stk. 1 og registrerer dem ved hjælp af følgende koder på 3 bogstaver:

i)

»ENT«, første FOS-position for sårbare marine økosystemer, der fremsendes af hvert fartøj, når de kommer ind i det regulerede område

ii)

»POS«, hver efterfølgende FOS-position, for sårbare marine økosystemer, der fremsendes af hvert fartøj fra det regulerede område, og

iii)

»EXI«, første position for sårbare marine økosystemer, der fremsendes af hvert fartøj, når det forlader det regulerede område

b)

er udstyret med computerhardware og software til automatisk databehandling og elektronisk dataoverførsel og anvender sikkerhedskopierings- og genopretningsprocedurer og registrerer data modtaget fra fiskerfartøjer i computerlæsbar form, som den opbevarer i mindst tre år, og

c)

underretter straks Kommissionen og EFCA om fiskeriovervågningscentrets navn, adresse, telefon, telex, e-mail eller telefaxnummer og eventuelle senere ændringer.

3.   Hver medlemsstat påtager sig alle omkostninger forbundet med sit eget FOS.

4.   Hvis en inspektør observerer et fiskerfartøj i det regulerede område og ikke har modtaget data i henhold til stk. 1, 2 eller 8, skal inspektøren underrette fartøjsføreren og Kommissionen.

5.   Medlemsstaten sikrer, at fartøjsføreren eller ejeren af et fiskerfartøj, der fører dens flag, eller dennes repræsentant, underrettes, når fartøjets satellitovervågningsenhed forekommer at være defekt eller ikke fungerer.

6.   Hvis der opstår fejl i satellitovervågningsenheden, skal fartøjsføreren sørge for, at den repareres eller udskiftes inden for en måned efter en sådan fejl konstateres, eller, hvis en fangstrejse varer mere end en måned, at reparationen eller udskiftningen udføres ved fartøjets næste indsejling til havn.

7.   Intet fiskerfartøj må påbegynde en fangstrejse med en defekt satellitovervågningsenhed.

8.   Fiskerfartøjer, der opererer med en defekt satellitovervågningsenhed, skal mindst en gang hver fjerde time sende FOS-positionsdata til sin flagmedlemsstats fiskeriovervågningscenter ved hjælp af andre tilgængelige kommunikationsmidler, navnlig satellit, e-mail, radio, telefax eller telex.

9.   Flagmedlemsstaten sikrer, at:

a)

dens fiskeriovervågningscenter snarest muligt sender FOS-positionsdata til NAFO's eksekutivsekretariat med kopi til Kommissionen og EFCA, dog senest 24 timer efter modtagelsen af dem, og kan tillade fiskerfartøjer, der fører dens flag, at overføre FOS-positionsdata via satellit, e-mail, radio, telefax eller telex, direkte til NAFO's eksekutivsekretariat, og

b)

FOS-positionsdata, der er fremsendt til NAFO's eksekutivsekretariat, er i overensstemmelse med dataudvekslingsformatet, der er beskrevet i bilag II.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 34) i bilaget til denne forordning, og nærmere beskrevet i bilag II.D. til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 31) i bilaget til denne forordning.

10.   Hver medlemsstat kan anvende NAFO's FOS-data til søgning og redning eller med henblik på søfartssikkerhed.

KAPITEL VI

OBSERVATØRORDNING

Artikel 27

Observatørprogram

1.   Observatører skal være uafhængige og upartiske og have uddannelse, viden, kompetencer og færdigheder til at udføre alle de opgaver, funktioner og krav som anført i denne artikel. Observatørerne skal udføre deres opgaver og funktioner på en upartisk måde, uanset nationalitet og hvilket flag fartøjet fører, og skal være fri for utilbørlig påvirkning eller fordele i tilknytning til fiskeriaktiviteterne for ethvert fartøj, der fisker i det regulerede område.

2.   Med forbehold af undtagelsen i stk. 3 skal hvert fiskerfartøj under udøvelsen af fiskeriaktiviteter i det regulerede område til enhver tid medbringe mindst én observatør i overensstemmelse med bestemmelserne i observatørprogrammet. Et fiskerfartøj må ikke påbegynde fiskeriet, før observatøren er stationeret på fartøjet. Manglende medbringelse af en observatør, hvis det er påkrævet, betragtes som en alvorlig overtrædelse.

3.   Uanset stk. 2, og forudsat at NAFO ikke har anmodet om en højere observatørdækning, kan en medlemsstat tillade fiskerfartøjer, der fører dens flag, at medbringe en observatør under mindre end 100 %, men ikke mindre end 25 %, af de fangstrejser, der foretages af dens flåde, eller af de dage, hvor fiskerfartøjerne befinder sig i det regulerede område i løbet af året, forudsat at flagmedlemsstaten for de fartøjer, som ikke medbringer en observatør:

a)

sikrer, at de pågældende skibe fisker efter arter i områder, hvor der forventes at være ubetydelig bifangst af andre arter

b)

sikrer, at fartøjet overholder alle krav om indberetning i realtid

c)

efter en risikovurdering fysisk inspicerer eller på anden måde evaluerer, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, hver enkelt landing i sine havne fra det pågældende fartøj i henhold til nationale kontrol- og overvågningsprocedurer. Hvis en overtrædelse af forordningen påvises og bekræftes, udarbejder den en inspektionsrapport i det format, der er foreskrevet i bilag IV.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 9) i bilaget til denne forordning og sender den til Kommissionen, så hurtigt som muligt efter at overtrædelsen er blevet bekræftet

d)

så hurtigt som muligt inden fangstrejsen sender følgende oplysninger til Kommissionen:

i)

fartøjets navn, IMO-nummer og internationale radiokaldesignal

ii)

de faktorer, der støtter beslutningen om at indrømme undtagelsen fra 100 %-dækningen

e)

inden den 15. februar hvert år forelægger Kommissionen en rapport for det foregående kalenderår, der indeholder en sammenligning af alle relevante fiskeriaktiviteter, som viser forskellen mellem de fangstrejser, hvor fartøjet havde en observatør om bord, og dem, hvor observatøren var trukket tilbage. Kommissionen fremsender de pågældende oplysninger til NAFO's eksekutivsekretariat senest den 1. marts hvert år.

4.   Hvis en inspektør udsteder en meddelelse om en overtrædelse til et fiskerfartøj, der ikke medbringer en observatør, medmindre den manglende observatør er i overensstemmelse med stk. 3, på meddelelsestidspunktet, betragtes overtrædelsen som en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 35, stk. 1, og hvis flagmedlemsstaten ikke kræver, at fiskerfartøjet omgående skal søge havn i henhold til artikel 35, stk. 3, skal den straks stationere en observatør på fiskerfartøjet.

5.   Hver medlemsstat skal:

a)

hvert år, inden fartøjerne, der fører dens flag, påbegynder fiskeriet i det regulerede område, sende Kommissionen en ajourført oversigt over observatører (navn og ID, hvis det er relevant), som den agter at stationere på fartøjer, der h fører dens flag, og som fisker i det regulerede område

b)

pålægge fartøjer, der fører dens flag, at medbringe en observatør fra den liste, som er omhandlet i litra a), kontrol og overvågning, i overensstemmelse med observatørprogrammet

c)

i det omfang det er praktisk muligt, sikre, at individuelle observatører ikke stationeres på hinanden følgende fangstrejser på samme fartøj

d)

sikre, at observatørerne er udstyret med en anordning til uafhængig tovejskommunikation på havet

e)

træffe passende foranstaltninger i forbindelse med fartøjer, der fører dens flag, for at sørge for sikre arbejdsvilkår, beskyttelse, sikkerhed og velfærd for observatørerne under udførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med internationale standarder eller retningslinjer

f)

sikre, at observatørerne behandler alle data og oplysninger vedrørende fiskeriet samlet under deres stationering, herunder billeder og videoer, der tages, i overensstemmelse med gældende fortrolighedskrav.

6.   Ved modtagelse af en observatørrapport fra en observatør, der indberetter uoverensstemmelser med bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger eller en hændelse, herunder tilfælde af obstruktion, intimidering, forstyrrelse eller anden form for forhindring af observatøren, så denne ikke kan udføre sine opgaver, vedrørende et fartøj, der fører dens flag, skal en medlemsstat:

a)

behandle rapporten med yderste forsigtighed og diskretion i overensstemmelse med gældende fortrolighedskrav

b)

vurdere uoverensstemmelser i observatørrapporten og gennemføre eventuelle opfølgende tiltag, der anses for hensigtsmæssige

c)

udarbejde en rapport om opfølgende tiltag og sende den til Kommissionen.

7.   Hver medlemsstat forelægger Kommissionen:

a)

senest 24 timer før stationeringen af en observatør om bord på et fiskerfartøj fiskerfartøjets navn og internationale radiokaldesignal sammen den pågældende observatørs navn og ID (hvis det er relevant)

b)

elektronisk og straks efter modtagelsen den daglige observatørrapport, jf. stk. 11, litra e)

c)

senest 20 dage efter fartøjets ankomst i havnen, den observatørfangstrejserapport, der er omhandlet i stk. 11

d)

senest den 15. februar hvert år for det foregående kalenderår, en rapport om sin overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne artikel.

8.   Hvis et fiskerfartøj medbringer en observatør fra en anden medlemsstat eller kontraherende part i NAFO, aflægger denne observatør rapport til fartøjets flagmedlemsstat.

9.   Hvis et fiskerfartøj, der skal medbringe en observatør, ikke gør det, kan medlemsstaten give enhver anden kontraherende part lov til at stationere en observatør på fartøjet.

10.   Hvis det under stationeringen konstateres, at der er en alvorlig risiko for observatøren, skal flagmedlemsstaten tage skridt til at sikre, at observatøren fjernes fra fartøjet, medmindre og indtil risikoen håndteres.

11.   En observatør, der er udstationeret til et fartøj, skal som et minimum udføre de opgaver, der er anført nedenfor:

a)

for hvert træk/hver udsætning i det format, der er anført i bilag II.M til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 35) i bilaget til denne forordning, (»observatørfangstrejserapporten«), registrere:

i)

mængden af al fangst, efter art, herunder for udsmid og indikatorarter for sårbare marine økosystemer som omhandlet i del VI i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 3) i bilaget til denne forordning:

som opført i fartøjets fiskerilogbog og produktionslogbog

som uafhængigt skønnet af observatøren.

For træk, hvor uafhængige observatørskøn ikke er mulige, bør de relevante dataceller ikke udfyldes, og der bør noteres i rubrikken til bemærkninger

ii)

enhver konstateret uoverensstemmelse mellem de forskellige kilder til fangstdata

iii)

fiskeredskaber, maskestørrelser, anordninger

iv)

indsatsdata

v)

længdegrad og breddegrad, fiskedybder

vi)

i forbindelse med trawlfiskeri, tiden fra trawlet er sat, til det bjærges. I alle andre tilfælde, indledningen af udsætningen og afslutningen af bjærgningen

b)

overvåge fartøjets stuveplan som omhandlet i artikel 25 og registrere identificerede uoverensstemmelse i observatørrapporten

c)

registrere observerede afbrydelser eller forstyrrelser af FOS

d)

kun indstille fartøjets instrumenter med fartøjsførerens samtykke

e)

dagligt, uanset om fartøjet fisker eller ej, inden kl. 12:00 UTC til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter, i overensstemmelse med bilag II.G til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 36) i bilaget til denne forordning, overføre observatørrapporten, afsnit for afsnit

f)

udføre det arbejde, herunder med videnskabelige formål, som NAFO måtte anmode om

g)

forelægge observatørrapporten i computerlæsbart format, om muligt med de tilhørende billeder taget af observatøren som vedhæftet fil:

i)

hurtigst muligt efter at have forladt det regulerede område og senest ved fartøjets ankomst i havn til flagmedlemsstaten

ii)

omgående efter ankomsten i havn til den lokale havneinspektionsmyndighed, hvis der finder en havneinspektion sted

h)

stå til rådighed for inspektørerne på havet, eller i havn efter fartøjets ankomst, med henblik på at undersøge fartøjets fiskeriaktiviteter

i)

med hensyn til hændelser med uoverensstemmelser med denne forordning:

i)

straks til fartøjets flagmedlemsstats kompetente myndighed indberette enhver uoverensstemmelse med denne forordning, herunder tilfælde af obstruktion, intimidering, forstyrrelse eller anden form for forhindring af observatøren, så denne ikke kan udføre sine opgaver, ved hjælp af anordningen til uafhængig tovejskommunikation, og

ii)

føre detaljerede fortegnelser, herunder relevante billed- og videooptagelser, over omstændigheder og oplysninger i forbindelse med tilfælde af uoverensstemmelser med forordningen med henblik på overførelse til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter ved først givne lejlighed og senest ved fartøjets ankomst i havn.

12.   Fartøjsføreren, der fører en medlemsstats flag, skal:

a)

samarbejde og yde den bistand, som måtte være nødvendig for, at observatøren kan udføre sine opgaver. Dette samarbejde omfatter at give observatøren den adgang, der kan være nødvendig, til fangsten, herunder den, som fartøjet har til hensigt at udsmide

b)

give observatøren kost og logi af en standard, der ikke er ringere end den, der ydes fartøjets officerer. Hvis der ikke er logi til rådighed som for officererne, skal observatøren have logi af en standard, der er så tæt som praktisk muligt på en officers, men ikke under den, der ydes besætningen

c)

give adgang til alle de af fartøjets operationelle områder, som er nødvendige for, at observatøren kan udføre sine opgaver, herunder fartøjets lastrum, produktionsområde(r), bro, affaldsbehandlingsudstyr og navigations- og kommunikationsudstyr

d)

undlade at obstruere, intimidere, forstyrre, øve indflydelse på, bestikke eller forsøge at bestikke en observatør under udførelsen af dennes opgaver

e)

tage observatøren med i alle beredskabsøvelser, der gennemføres om bord, og

f)

underrette observatøren, når en inspektionsgruppe melder, at den agter at borde fartøjet.

13.   Medmindre andet er aftalt med en anden kontraherende part i NAFO eller en flagmedlemsstat, bærer hver medlemsstat omkostningerne ved at aflønne de observatører, den har stationeret. Flagmedlemsstaten kan give fiskerioperatørerne lov til at bidrage til udgifterne til aflønning af observatører, jf. dog stk. 14.

14.   Observatører må ikke have finansiel interesse eller ejerinteresse i og aflønnes på en måde, der dokumenterer finansiel uafhængighed af, et eller flere fartøjer, der fisker i det regulerede område.

15.   De oplysninger, som medlemsstaterne er forpligtet til at forelægge i overensstemmelse med i stk. 3, litra c) og d), stk. 5, litra a), stk. 6, litra c), og stk. 7 overføres til Kommissionen eller et af denne udpeget organ, som sikrer, at disse oplysninger straks overføres til NAFO's eksekutivsekretariat til offentliggørelse på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning.

KAPITEL VII

ORDNING FOR FÆLLES INSPEKTION OG OVERVÅGNING

Artikel 28

Almindelige bestemmelser

1.   EFCA koordinerer inspektions- og overvågningsarbejdet for Unionen. Det kan i samarbejde med de berørte medlemsstater udarbejde fælles operationelle inspektions- og overvågningsprogrammer med henblik herpå (»ordningen«). Medlemsstater, hvis fartøjer udøver fiskeri i det regulerede område, træffer de nødvendige foranstaltninger for at lette gennemførelsen af ordningen, navnlig hvad angår de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige, og de perioder og områder, hvor disse ressourcer sættes ind.

2.   Inspektion og overvågning udføres af inspektører, der er udpeget af medlemsstaterne, og meddeles EFCA via ordningen.

3.   Medlemsstaterne kan i samarbejde med Kommissionen og EFCA efter fælles overenskomst stationere inspektører og koordinatorer fra EFCA, som EFCA har tildelt ordningen, på en inspektionsplatform tilhørende en anden kontraherende part i NAFO.

4.   Når der er mere end 15 fiskerfartøjer fra medlemsstaterne til stede i det regulerede område på samme tidspunkt, sikrer EFCA og medlemsstaterne i denne periode at:

a)

en inspektør eller anden kompetent myndighed er til stede i det regulerede område, eller

b)

en kompetent myndighed er til stede på et område tilhørende en kontraherende part i NAFO ved siden af konventionsområdet

c)

medlemsstaterne straks reagerer på enhver meddelelse om en overtrædelse i det regulerede område begået af et fiskerfartøj, der fører deres flag.

5.   Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal på hver inspektionsplatform ved indsejling i det regulerede område fremlægge en liste over observationer og bordinger, der er foretaget i den foregående periode på ti dage, herunder datoen, koordinaterne og andre relevante oplysninger.

6.   Hver medlemsstat, der deltager i ordningen, skal i samarbejde med Kommissionen eller EFCA sikre, at hver inspektionsplatform, der fører dens flag, og som opererer i det regulerede område, opretholder sikker kontakt, om muligt hver dag, med alle andre inspektionsplatforme, der opererer i det regulerede område, for at udveksle de oplysninger, der er nødvendige for at koordinere deres aktiviteter.

7.   Inspektører, der besøger et forskningsfartøj, skal notere fartøjets status og begrænse inspektionsprocedurerne til dem, der er nødvendige for at sikre, at fartøjet udfører aktiviteter i overensstemmelse med sin forskningsplan. Hvis inspektørerne har rimelig grund til at mistænke, at fartøjet udfører aktiviteter, der ikke er i overensstemmelse med dets forskningsplan, skal Kommissionen og EFCA omgående informeres.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at inspektørerne behandler fartøjer, der opererer i det regulerede område, på en retfærdig måde og på lige vilkår ved at undgå uforholdsmæssigt mange inspektioner på fartøjer, der fører et flag, der tilhører en kontraherende part i NAFO. For hver kvartalsperiode skal antallet af inspektioner, som inspektørerne udfører på fartøjer, der fører et flag, der tilhører en anden kontraherende part i NAFO, så vidt muligt afspejle andelen af den samlede fiskeriaktivitet i det regulerede område, der bl.a. omfatter fangstniveau og fartøjsdage. Ved fastsættelsen af inspektionshyppigheden kan inspektørerne tage hensyn til fiskerfartøjets fiskemønstre og tidligere begåede overtrædelser.

9.   Når en medlemsstat deltager i ordningen, skal den sikre, at inspektører og inspektørelever, der er tildelt denne ordning, undtagen når de inspicerer et fiskerfartøj, der fører medlemsstatens eget flag i overensstemmelse med dens nationale lovgivning:

a)

forbliver under dens operative tilsyn

b)

gennemfører bestemmelserne i ordningen

c)

ikke bærer våben, når de går om bord

d)

undlader at håndhæve love og bestemmelser vedrørende EU-farvande

e)

overholder almindeligt anerkendte internationale bestemmelser og procedurer og international praksis vedrørende sikkerheden for det skib, der inspiceres, og dets besætning

f)

ikke forstyrrer fiskeriaktiviteter eller stuvning af fiskevarer og, i det omfang det er praktisk muligt, undgår handlinger, der vil skade kvaliteten af fangsten om bord, og

g)

åbner beholdere på en måde, der letter en hurtig genlukning, ompakning og eventuel omlagring heraf.

10.   Alle de inspektions-, overvågnings- og undersøgelsesrapporter, der henvises til i dette kapitel, og tilhørende billeder eller beviser, behandles som fortrolige i overensstemmelse med bilag II.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 37) i bilaget til denne forordning.

Artikel 29

Krav om underretning

1.   Hver medlemsstat sender senest den 1. november hvert år følgende oplysninger til EFCA (med kopi til Kommissionen) til offentliggørelse på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning:

a)

kontaktoplysningerne for den kompetente myndighed, der skal fungere som kontaktpunkt med henblik på øjeblikkelig anmeldelse af overtrædelser i det regulerede område og eventuelle efterfølgende ændringer af disse oplysninger mindst 15 dage før ændringen træder i kraft

b)

navnene på inspektører og inspektørelever samt navn, radiokaldesignal og kommunikationsoplysninger for hver inspektionsplatform, som den har tildelt ordningen. Den underretter mindst 60 dage i forvejen om ændringer af de angivne oplysninger, såfremt det er muligt.

2.   Når en medlemsstat deltager i ordningen, sikrer den sig, at EFCA på forhånd underrettes om datoen, starttidspunktet og slutningen af hver patrulje foretaget af den inspektionsplatform, den har tildelt.

Artikel 30

Overvågningsprocedurer

1.   Hvis en inspektør i det regulerede område observerer et fiskerfartøj, der har ret til at føre et flag, der tilhører en kontraherende part i NAFO, for hvilket der er grund til at antage en tilsyneladende overtrædelse af denne forordning, og hvor en øjeblikkelig inspektion ikke er praktisk mulig, skal inspektøren:

a)

udfylde formularen til overvågningsrapportering i overensstemmelse med bilag IV.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 38) i bilaget til denne forordning. Hvis inspektøren har foretaget en vurdering af volumen eller fangstsammensætning af indholdet af et træk, skal overvågningsrapporten indeholde alle relevante oplysninger om trækkets sammensætning og angive den metode, der anvendes til den volumetriske vurdering

b)

registrere billeder af fartøjet og notere positionen, dato og klokkeslæt, hvor billedet blev taget, og

c)

straks sende overvågningsrapporten og billederne elektronisk til sin kompetente myndighed.

2.   Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der modtager en sådan overvågningsrapport, skal straks:

a)

sende overvågningsrapporten til EFCA, som skal offentliggøre den på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning, med henblik på fremsendelse til fartøjets kontraherende flagstat

b)

fremsende en kopi af registrerede billeder til EFCA, som igen sender dem til fartøjets kontraherende flagstat eller flagmedlemsstaten, hvis den er forskellig fra den inspicerende medlemsstat

c)

garantere sikkerhed og kontinuitet i forbindelse med beviser til efterfølgende inspektioner.

3.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat skal efter modtagelse af en overvågningsrapport om et fartøj, der fører dens flag, foretage en undersøgelse, som måtte være nødvendig for at fastlægge en passende opfølgning.

4.   Hver medlemsstat sender undersøgelsesrapporten til EFCA, som offentliggør den på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning og sender den til Kommissionen.

Artikel 31

Bordings- og inspektionsprocedurer for kontraherende parter

Hver medlemsstat sikrer, at inspektørerne for en inspektion, der gennemføres under ordningen:

a)

forud for bording underretter fiskerfartøjet om navnet på inspektionsplatformen via radio ved hjælp af den internationale signalkode

b)

viser den i bilag IV.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne afbildede vimpel på inspektionsfartøjet og bordingsfartøjet, jf. nr. 39) i bilaget til denne forordning

c)

sørger for, at inspektionsfartøjet ved bording forbliver i en sikker afstand fra fiskerfartøjer

d)

ikke kræver, at fiskerfartøjet stopper eller manøvrerer under træk, skydning eller indhaling

e)

begrænser hvert inspektionshold til højst fire inspektører, herunder eventuelle inspektørelever, der kun kan ledsage inspektionsholdet i uddannelsesøjemed. Når en inspektørelev følger med inspektørerne, skal inspektørerne ved bording identificere eleven over for fartøjsføreren. Inspektøreleven skal alene observere inspektionsoperationen udført af de autoriserede inspektører og må ikke på nogen måde forstyrre fiskerfartøjets aktiviteter

f)

ved bording forelægger fartøjsføreren deres NAFO-identitetspapirer udstedt af NAFO's eksekutivsekretariat i henhold til artikel 32, stk. 3, litra b), i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne

g)

begrænser inspektionerne til fire timer, eller den tid, der kræves for at kunne trække nettet ind, alt efter hvad der er længst, og både nettet og fangsten skal inspiceres, undtagen:

i)

i tilfælde af en overtrædelse, eller

ii)

hvis inspektøren vurderer fangstmængden om bord til at være forskellig fra fangstmængden registreret i fiskerilogbogen, i hvilket tilfælde inspektøren vil begrænse inspektionen til yderligere en time med henblik på at verificere beregninger og procedurer og omprøve den relevante dokumentation til beregning af fangsten fra det regulerede område og fangsten om bord på fartøjet

h)

indsamler alle relevante oplysninger, der bruges til at identificere observatørens overholdelse af denne forordning.

Artikel 32

Fartøjsføreren forpligtelser i forbindelse med inspektion

Enhver fartøjsføreren træffer de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at lette inspektionen ved:

a)

hvis et inspektionsfartøj har signaleret, at en inspektion skal til at begynde, at sikre at alle net, der skal trækkes, ikke tages om bord i mindst 30 minutter efter signalet fra inspektionsfartøjet

b)

at lette inspektørernes bording på anmodning fra en inspektionsplatform, og i det omfang det er foreneligt med godt sømandskab

c)

at tilvejebringe lejder i overensstemmelse med bilag IV.G til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 40) i bilaget til denne forordning

d)

at sikre, at et mekanisk lodshejs er egnet til brug på en sikker måde, herunder sikker adgang mellem hejset til dækket

e)

at give inspektørerne adgang til alle relevante områder, dæk og rum, forarbejdede og uforarbejdede fangster, net eller andre redskaber, udstyr og eventuelle relevante dokumenter, som de finder nødvendige for at verificere overholdelsen af denne forordning

f)

på anmodning at registrere og forelægge inspektørerne koordinaterne for start- og slutpositionen for ethvert prøvetræk i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra b), nr. iii

g)

på inspektørens anmodning at fremlægge registreringsdokumenter, tegninger eller beskrivelser af fiskerum, produktionslogbøger og stuveplaner, som gør det muligt for inspektøren at fastslå, at den faktiske stuvning af fangsten er i overensstemmelse med stuveplanen

h)

at afholde sig fra at forstyrre enhver kontakt mellem inspektørerne og observatøren, herunder respektere den ro, inspektørerne og observatøren behøver for at kunne udføre deres opgaver

i)

at lette inspektørernes udtagelse af prøver af forarbejdet fisk med henblik på artsidentifikation gennem DNA-analyse

j)

at træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at bevare integriteten af enhver forsegling, der er fastgjort af inspektørerne, og på eventuelle beviser, der holdes om bord, indtil andet anvises af flagstaten

k)

at sikre kontinuiteten i forbindelse med beviser, hvor forseglinger er blevet fastgjort og/eller beviser er sikret, og underskrive det relevante afsnit i inspektionsrapporten, der anerkender placeringen af forseglinger

l)

at ophøre med fiskeri, når inspektørerne anmoder herom, jf. artikel 35, stk. 2, litra b)

m)

på anmodning at stille fartøjets kommunikationsudstyr og operatør til rådighed, hvis meddelelser skal sendes og modtages af inspektørerne

n)

på anmodning fra inspektørerne at fjerne enhver del af fiskeredskaberne, der forekommer uautoriseret i henhold til denne forordning

o)

hvor inspektørerne har foretaget optegnelser i logbøgerne, at give inspektøren en kopi af hver side, hvor en sådan optegnelse vises, og på inspektørens anmodning at underskrive hver side for at bekræfte kopien, og

p)

når der anmodes om at ophøre med fiskeri, ikke at genoptage fiskeriet før:

i)

inspektørerne har gennemført inspektionen og sikret eventuelle beviser, og

ii)

fartøjsføreren har underskrevet den relevante del af inspektionsrapporten som omhandlet i litra k).

Artikel 33

Inspektionsrapport og opfølgning

1.   Hver medlemsstat sikrer, at dens inspektører i forbindelse med hver inspektion udfylder en inspektionsrapport i den form, der er foreskrevet i bilag IV.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 41) i bilaget til denne forordning (»inspektionsrapporten«).

2.   Hvad angår inspektionsrapporten:

a)

anses en fangstrejse for at være aktuel, hvis det inspicerede fartøj har fangst om bord fanget i det regulerede område under rejsen

b)

skal inspektørerne ved sammenligning af angivelser i produktionslogbogen med angivelser i fiskerilogbogen omregne produktionsvægt til levende vægt under anvendelse af de omregningsfaktorer, der er fastsat i bilag XIII, XIV og XV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (16) for EU-fiskerfartøjer i forbindelse med arter og præsentationsformer, der er omfattet af disse bilag og de omregningsfaktorer, der anvendes af fartøjsføreren i andre tilfælde

c)

skal inspektørerne

i)

ud fra logbogsoptegnelser opsummere fartøjets fangst for det regulerede område efter art og afsnit for den aktuelle fangstrejse

ii)

føre optegnelser i afsnit 12 i inspektionsrapporten samt forskelle mellem den registrerede fangst og deres skøn over fangsten om bord i afsnit 14.1 i inspektionsrapporten

iii)

efter inspektionens afslutning underskrive inspektionsrapporten og fremlægge inspektionsrapporten for fartøjsføreren til underskrift og bemærkninger samt for ethvert vidne, der måtte ønske at fremsætte en erklæring

iv)

omgående underrette deres kompetente myndighed og videresende oplysningerne og billederne til den inden for 24 timer eller så hurtigt som muligt, og

v)

fremsende en kopi af rapporten til fartøjsføreren med behørig notering i den relevante del af inspektionsrapporten, hvis fartøjsføreren afviser at anerkende modtagelsen.

3.   Den medlemsstat, der udfører inspektionen skal:

a)

sende rapporten fra inspektionen til havs til EFCA, om muligt inden for 20 dage efter inspektionen til offentliggørelse på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning

b)

overholde proceduren i artikel 34, stk. 2, efter at inspektørerne har givet meddelelse om en overtrædelse.

4.   Hver medlemsstat sikrer, at inspektions- og overvågningsrapporter udarbejdet af NAFO-inspektører har tilsvarende bevismæssig status til at fastlægge fakta i inspektions- og overvågningsrapporter fra dens egne inspektører.

5.   Medlemsstaterne samarbejder om at lette retslige eller andre procedurer, der er indledt som opfølgning på en rapport indsendt af en NAFO-inspektør i overensstemmelse med ordningen.

Artikel 34

Procedurer vedrørende overtrædelser

1.   Hver medlemsstat, der udfører inspektioner, sikrer, at dens inspektører ved konstateringen af en overtrædelse af denne forordning:

a)

noterer overtrædelsen i inspektionsrapporten

b)

indtaster og underskriver et notat i fiskerilogbogen eller andet relevant dokument fra det inspicerede fartøj med angivelse af dato, geografiske koordinater og overtrædelsens art, tager en kopi af enhver relevant optegnelse og anmoder om, at fartøjsføreren underskriver hver side for at bekræfte kopien af originalen

c)

registrerer billeder af redskaber, fangst eller andet bevis, som inspektøren anser for nødvendige i forbindelse med overtrædelsen

d)

om nødvendigt omhyggeligt anbringer inspektionsforseglingen, der er afbildet i NAFO-inspektionsforseglingen, som er angivet i bilag IV.F til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 42) i bilaget til denne forordning, og behørigt noterer de trufne foranstaltninger og serienummeret på hver forsegling i inspektionsrapporten

e)

anmoder fartøjsføreren om:

i)

at underskrive det relevante afsnit i inspektionsrapporten, der anerkender placeringen af forseglinger, for at sikre kontinuiteten i beviser, og

ii)

at afgive en skriftlig erklæring i den relevante del af inspektionsrapporten

f)

anmoder fartøjsføreren om at fjerne enhver del af fiskeredskaberne, der forekommer uautoriseret i henhold til denne forordning, og

g)

hvor det er praktisk muligt, underretter observatøren om overtrædelsen.

2.   Medlemsstaten, der udfører inspektionen skal:

a)

inden for 24 timer fra konstateringen af overtrædelsen sende skriftlig meddelelse om den overtrædelse, der er rapporteret af dens inspektører, til Kommissionen og EFCA, som igen underretter den kompetente myndighed i den kontraherende flagstat eller medlemsstaten, hvis den er forskellig fra den medlemsstat, der udfører inspektionen, samt NAFO's eksekutivsekretariat. Den skriftlige meddelelse skal indeholde de oplysninger, der er anført i punkt 15 i inspektionsrapporten i bilag IV.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 41) i bilaget til denne forordning, med angivelse af de relevante foranstaltninger og detaljeret beskrivelse grundlaget for udstedelsen af meddelelsen om overtrædelse og beviserne til støtte for meddelelsen og, hvor det er muligt, ledsages af billeder af redskaber, fangster eller andre beviser i forbindelse med overtrædelsen som omhandlet i stk. 1 i denne artikel

b)

sende inspektionsrapporten til Kommissionen og EFCA senest fem dage efter inspektionsfartøjets tilbagevenden til havnen.

EFCA skal offentliggøre inspektionsrapporten på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning i PDF-format.

3.   Flagmedlemsstatens opfølgning af overtrædelser gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 36.

Artikel 35

Yderligere procedurer for alvorlige overtrædelser

1.   Hver af følgende overtrædelser udgør en alvorlig overtrædelse, jf. artikel 90 i forordning (EF) nr. 1224/2009:

a)

fiskeri af »Anden«-kvote uden forudgående meddelelse til Kommissionen i strid med artikel 5

b)

fiskeri af »Anden«-kvote mere end fem arbejdsdage efter fiskeriets afslutning i strid med artikel 5

c)

direkte fiskeri efter en bestand, der er indført fiskestop eller fiskeriforbud for, i strid med artikel 6

d)

direkte fiskeri efter bestande eller arter efter datoen for lukningen af fiskeriet af den flagmedlemsstat, der er anmeldt til Kommissionen, i strid med artikel 6

e)

fiskeri i et lukket område i strid med artikel 9, stk. 5, og artikel 11

f)

fiskeri med redskaber til bundfiskeri i et område lukket for bundfiskeri, i strid med kapitel III

g)

anvendelse af en uautoriseret maskestørrelse i strid med artikel 13

h)

fiskeri uden gyldig tilladelse

i)

forkerte fangstoptegnelser i strid med artikel 25

j)

manglende medbringelse af eller forstyrrelse af satellitovervågningssystemets drift i strid med artikel 26

k)

manglende afsendelse af meddelelser om fangst i strid med artikel 10, stk. 3, eller artikel 25

l)

hindring, intimidering, forstyrrelse eller på anden måde forhindring af inspektører eller observatører i at udføre deres opgaver eller enhver anden form for indirekte pression

m)

overtrædelse, når der ikke er en observatør om bord

n)

tilsløring, forfalskning eller tilintetgørelse af beviser vedrørende en undersøgelse, herunder brydning af eller manipulation med forseglinger eller adgang til forseglede områder

o)

fremvisning af forfalskede dokumenter eller videregivelse af urigtige oplysninger til en inspektør, der forhindrer afsløring af en alvorlige overtrædelse

p)

landing, omladning eller brug af andre havnetjenester:

i)

i en havn, der ikke er udpeget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39, stk. 1, eller

ii)

uden tilladelse fra havnestaten som omhandlet i artikel 39, stk. 6.

q)

manglende overholdelse af bestemmelserne i artikel 41, stk. 1

r)

Manglende medbringelse af en observatør, hvis det er påkrævet.

2.   Når et fartøj meldes for at have begået en alvorlig overtrædelse, skal inspektøren:

a)

træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sørge for bevisets sikkerhed og kontinuitet, herunder om nødvendigt forsegle fartøjets lastrum og/eller fiskeredskaber med henblik på yderligere inspektion

b)

anmode fartøjsføreren om at indstille al fiskeriaktivitet, der forekommer at udgøre en alvorlig overtrædelse, og

c)

omgående underrette inspektørens kompetente myndighed og videregive oplysningerne og om muligt billeder inden for 24 timer. Den kompetente myndighed, der modtager disse oplysninger, underretter den kontraherende flagstat eller medlemsstaten, hvis den er forskellig fra den inspicerende medlemsstat, i henhold til artikel 34.

3.   I tilfælde af alvorlig overtrædelse vedrørende et fartøj, der fører dens flag, skal flagmedlemsstaten:

a)

straks bekræfte modtagelsen af de relaterede oplysninger og billeder

b)

sørge for, at det inspicerede fartøj ikke genoptager fiskeri indtil videre

c)

under anvendelse af alle tilgængelige oplysninger og alt tilgængeligt materiale gennemgå sagen og inden for 72 timer kræve, at fartøjet omgående søger en havn under dens myndighed med henblik på fuld inspektion, hvis nogen af følgende alvorlige overtrædelser er tydelige:

i)

direkte fiskeri efter en bestand, der er omfattet af et fiskestop

ii)

direkte fiskeri efter en bestand, for hvilken fiskeri er forbudt i henhold til artikel 6

iii)

forkerte fangstoptegnelser i strid med artikel 25, eller

iv)

gentagelse af den samme alvorlige overtrædelse inden for en periode på seks måneder.

4.   Hvis den alvorlige overtrædelse er forkert fangstoptegnelse, skal den fulde inspektion sikre fysisk inspektion og optælling af den samlede fangst om bord efter art og afsnit.

5.   I denne artikel forstås »forkerte fangstoptegnelser« som en forskel på mindst 10 ton eller 20 %, alt efter hvad der er størst, mellem inspektørernes skøn over forarbejdede fangster om bord, efter art eller samlet mængde, og de tal, der er registreret i produktionslogbogen, beregnet i procent af tallene i produktionslogbogen.

6.   Med forbehold af flagmedlemsstatens samtykke og, hvis havnestaten, der er kontraherende part i NAFO, ikke er den samme som inspektørens medlemsstat, kan inspektører fra den havn, der er kontraherende part i NAFO, eller havnemedlemsstaten deltage i den fulde inspektion og optælling af fangsten.

7.   Hvis stk. 3, litra c), ikke finder anvendelse, skal flagmedlemsstaten enten:

a)

tillade fartøjet at genoptage fiskeriet. I så fald sender flagmedlemsstaten senest to dage efter meddelelsen om overtrædelse en skriftlig begrundelse til Kommissionen, om, hvorfor fartøjet ikke har fået ordre om at søge havn. Kommissionen fremsender denne begrundelse til NAFO's eksekutivsekretariat, eller

b)

kræve, at fartøjet omgående fortsætter til en havn med henblik på en fuldstændig fysisk inspektion under medlemsstatens myndighed.

8.   Hvis flagmedlemsstaten pålægger det inspicerede fartøj at søge havn, kan inspektørerne borde eller forblive om bord på fartøjet, når det fortsætter til havn, forudsat at flagmedlemsstaten ikke kræver, at inspektørerne forlader fartøjet.

Artikel 36

Opfølgning af overtrædelser

1.   I tilfælde af en overtrædelse begået af et fartøj, der fører medlemsstatens flag, skal medlemsstaten:

a)

hurtigst muligt undersøge fiskerfartøjet fuldt ud, herunder om nødvendigt ved fysisk inspektion

b)

i overensstemmelse med sin lovgivning samarbejde med den inspicerende kontraherende part i NAFO eller inspektionsmedlemsstaten, hvis den er forskellig fra flagmedlemsstaten, om at bevare beviset og sporbarhedskæden i en form, der vil lette proceduren

c)

i overensstemmelse med sin nationale lovgivning træffe øjeblikkelige retslige eller administrative foranstaltninger mod de personer, der er ansvarlige for fartøjet, og

d)

sørge for, at de sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelser, er tilstrækkeligt strenge til på effektiv vis at sikre overholdelse, afskrække fra yderligere overtrædelser eller gentagelse og fratage lovovertrædere de fordele, der følger af overtrædelsen.

2.   De retslige eller administrative foranstaltninger og sanktioner, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d), kan omfatte, men er ikke begrænset til følgende, afhængigt af overtrædelsens grovhed og i overensstemmelse med national lovgivning:

a)

bøder

b)

beslaglæggelse af fartøjet, ulovlige fiskeredskaber og fangster

c)

suspension eller tilbagekaldelse af tilladelse til at udøve fiskeriaktiviteter, og

d)

reduktion eller annullering af fiskerirettighederne.

3.   Hver flagmedlemsstat sikrer, at den behandler alle meddelelser om overtrædelser, som om overtrædelsen blev rapporteret af dens egne inspektører.

4.   Flagmedlemsstaten og havnemedlemsstaten giver omgående Kommissionen meddelelse om:

a)

de retslige eller administrative foranstaltninger og sanktioner, der er omhandlet i stk. 1, litra c) og d)

b)

så snart som det er praktisk muligt, men senest fire måneder efter en alvorlig overtrædelse, en rapport om undersøgelsens fremskridt, herunder detaljer om enhver foranstaltning, den har truffet eller har indledt i forbindelse med overtrædelsen, og

c)

efter afslutningen af sin undersøgelse en rapport om det endelige resultat.

Artikel 37

Medlemsstaternes rapporter om inspektion, overvågning og overtrædelser

1.   Hver medlemsstat fremsender hvert år inden den 1. februar en rapport til Kommissionen og EFCA i overensstemmelse med ordningen med følgende oplysninger:

a)

antallet af inspektioner af fiskerfartøjer, der fører dens flag og fiskerfartøjer, der fører et flag, der tilhører en anden kontraherende part i NAFO, som den har gennemført i det foregående kalenderår

b)

navnet på hvert fiskerfartøj, i forhold til hvilket dets inspektører har udstedt en meddelelse om overtrædelse, herunder dato og position for inspektionen og arten af overtrædelsen

c)

antallet af timer, dens overvågningsfly har fløjet patrulje, antallet af observationer foretaget af sådanne fly, antallet af overvågningsrapporter, den har fremsendt, og for hver sådan rapport dato, tidspunkt og position for observationerne

d)

de foranstaltninger, den har truffet i løbet af det foregående år, herunder en beskrivelse af de specifikke betingelser for eventuelle retslige eller administrative foranstaltninger eller sanktioner (f.eks. bødebeløbet, værdi af beslaglagte fisk og/eller redskaber, skriftlige advarsler) vedrørende:

i)

enhver overtrædelse påpeget af en inspektør vedrørende fartøjer, der fører dens flag, og

ii)

alle overvågningsrapporter, den har modtaget.

Senest den 1. marts hvert år sender Kommissionen de i første afsnit omhandlede oplysninger til NAFO's eksekutivsekretariat.

2.   De rapporter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d), skal angive sagens aktuelle status. Medlemsstaten skal fortsat anføre en sådan overtrædelse i hver efterfølgende rapport, indtil den rapporterer det endelige resultat af overtrædelsen.

3.   En medlemsstat skal give en tilstrækkeligt detaljeret forklaring vedrørende enhver overtrædelse, for hvilken den ikke har truffet nogen foranstaltninger, eller hvor der ikke blev pålagt sanktioner.

KAPITEL VIII

HAVNESTATSKONTROL AF FARTØJER, DER FØRER EN ANDEN KONTRAHERENDE PARTS FLAG

Artikel 38

Anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på landing, omladning eller brug af medlemsstaternes havne for fiskerfartøjer, der fører et flag, der tilhører en anden kontraherende part i NAFO, og som udøver fiskeri i det regulerede område. Dette kapitel gælder for fartøjer med fangster i det regulerede område eller fiskevarer, der stammer fra sådanne fangster, og som ikke tidligere er landet eller omladet i en havn.

Artikel 39

Havnemedlemsstatens opgaver

1.   Havnemedlemsstaten skal forelægge Kommissionen og EFCA en liste over udpegede havne, som fiskerfartøjer kan få adgang til med henblik på landing, omladning og/eller levering af havnetjenester, og i videst muligt omfang sikre, at hver udpeget havn har tilstrækkelig kapacitet til at foretage inspektioner i henhold til dette kapitel. Kommissionen opfører listen over udpegede havne på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning i PDF-format. Eventuelle efterfølgende ændringer af listen skal offentliggøres som erstatning for den foregående, mindst 15 dage før ændringen træder i kraft.

2.   Havnemedlemsstaten fastsætter en minimumsperiode for forudgående anmodninger. Perioden for forudgående anmodning er tre arbejdsdage før det forventede ankomsttidspunkt. Efter aftale med Kommissionen kan havnemedlemsstaten dog fastsætte bestemmelser for en anden periode for forudgående anmodning under hensyntagen til bl.a. fangstprodukttype eller afstanden mellem fiskeområder og dens havne. Havnemedlemsstaten skal fremsende oplysningerne om den forudgående anmodningsperiode til Kommissionen, som offentliggør dem på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning i PDF-format.

3.   Havnemedlemsstaten udpeger den kompetente myndighed, der skal fungere som kontaktpunkt for modtagelse af anmodninger i henhold til artikel 41, modtagelse af bekræftelser i henhold til artikel 40, stk. 2, og udstedelse af tilladelser i henhold til nærværende artikels stk. 6. Havnemedlemsstaten skal give den kompetente myndigheds navn- og kontaktoplysninger til Kommissionen, som offentliggør disse oplysninger på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning, i PDF-format.

4.   Kravene, der er fastsat i stk. 1, 2 og 3, finder ikke anvendelse, når Unionen ikke tillader landinger, omladninger eller brug af havne af fartøjer, der fører et flag, der tilhører en anden kontraherende part i NAFO.

5.   Havnemedlemsstatens kompetente myndigheder fremsender straks en kopi af formularen som omhandlet i artikel 41, stk. 1 og 2, til fartøjets flagstat, der er kontraherende part i NAFO, og til donorfartøjernes flagstat, der er kontraherende part i NAFO, hvis fartøjet har deltaget i omladning.

6.   Fiskerfartøjer må ikke sejle i havn uden forudgående tilladelse fra havnemedlemsstatens kompetente myndigheder. Tilladelse til landing eller omladning eller benyttelse af andre havnetjenester gives kun, hvis bekræftelsen fra flagstaten, der er kontraherende part i NAFO som omhandlet i artikel 40, stk. 2, er modtaget.

7.   Uanset stk. 6 kan havnemedlemsstatens kompetente myndighed give tilladelse til hel eller delvis landing, selv om bekræftelsen omhandlet i det pågældende stykke ikke foreligger, på følgende betingelse:

a)

de pågældende fisk oplagres under den kompetente myndigheds kontrol

b)

fiskene frigives først til salg, overdragelse, forarbejdning eller transport, når bekræftelsen, jf. stk. 6, er modtaget

c)

hvis bekræftelsen ikke modtages inden 14 dage efter afslutningen af landingen, kan havnemedlemsstaten konfiskere og disponere over fiskene i overensstemmelse med sine nationale forskrifter.

8.   Havnemedlemsstaten underretter straks fartøjsføreren om sin beslutning om, hvorvidt indsejling i havnen skal godkendes eller nægtes, eller hvis fartøjet er i havn, landing, omladning og anden brug af havnen. Hvis fartøjets indsejling tillades, sender havnemedlemsstaten fartøjsføreren en kopi af formularen til forudgående anmodning om havnestatskontrol (Port State Control Prior Request Form), i bilag II.L til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 43) i bilaget til denne forordning, med del C behørigt udfyldt. Denne kopi skal også sendes til Kommissionen, som straks offentliggør den på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning. I tilfælde af afslag skal havnemedlemsstaten også underrette flagstaten, der er kontraherende part i NAFO.

9.   I tilfælde af annullering af den forudgående anmodning som omhandlet i artikel 41, stk. 2, sender havnemedlemsstaten en kopi af den annullerede formular til forudgående anmodning om havnestatskontrol til Kommissionen, som offentliggør den på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning til automatisk fremsendelse til flagstaten, der er kontraherende part i NAFO.

10.   Medmindre andet er fastsat i en genopretningsplan, skal havnemedlemsstaten foretage inspektion af mindst 15 % af alle sådanne landinger eller omladninger i hvert rapporteringsår. Ved bestemmelse af, hvilke fartøjer der skal inspiceres, giver havnemedlemsstaten prioritet til følgende:

a)

fartøjer, der tidligere er blevet nægtet indsejling eller brug af en havn i overensstemmelse med dette kapitel eller enhver anden bestemmelse i denne forordning, og

b)

anmodninger fra andre kontraherende parter i NAFO, stater eller regionale fiskeriorganisationer om, at et bestemt fartøj skal inspiceres.

11.   Inspektioner udføres i overensstemmelse med bilag IV.H til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 44) i bilaget til denne forordning, og foretages af autoriserede havnemedlemsstaters inspektører, der skal fremlægge identitetspapirer for fartøjets fører før inspektionen.

12.   Med forbehold af havnemedlemsstatens godkendelse kan Kommissionen invitere inspektører fra andre kontraherende parter i NAFO til at ledsage deres egne inspektører og overvåge inspektionen.

13.   En inspektion i havnen skal indebære overvågning af hele landingen eller omladningen af fiskeressourcerne i denne havn. Under en sådan inspektion skal havnemedlemsstatens inspektør som minimum:

a)

krydstjekke de landede eller omladede mængder af hver art:

i)

mængden af de enkelte arter registreret i logbogen

ii)

fangst- og aktivitetsrapporter, og

iii)

alle oplysninger om fangster, der er fastsat i formularen til forudgående anmodning om havnestatskontrol, som fastsat i bilag II.L til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 43) i bilaget til denne forordning

b)

kontrollere og registrere den resterende fangstmængde ombord af hver art efter afsluttet landing eller omladning

c)

kontrollere eventuelle oplysninger fra inspektioner udført i overensstemmelse med kapitel VII

d)

kontrollere alle net om bord og registrere maskestørrelsesmålinger

e)

kontrollere, om fiskene overholder mindstemålene

f)

hvis det er relevant, kontrollere, at der er overensstemmelse mellem arterne og nøjagtigheden af fangstopgørelsen.

14.   Havnemedlemsstaten kommunikerer så vidt muligt med fartøjsføreren eller overordnede besætningsmedlemmer samt med observatøren og sikrer, hvor det er muligt og nødvendigt, at inspektøren ledsages af en tolk.

15.   Havnestaten skal i videst mulige omfang undgå at forsinke fiskerfartøjet unødigt og sørge for, at inspektionen er til mindst mulig gene og ulejlighed for fartøjet, herunder undgåelse af unødig forringelse af fiskenes kvalitet.

16.   Samtlige inspektioner skal dokumenteres ved at udfylde formular PSC 3 (formular til havnestatens inspektion) som angivet i bilag IV.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 9) i bilaget til denne forordning. Processen for udførelse og håndtering af rapporten om havnestatens inspektion skal indeholde følgende:

a)

inspektørerne skal identificere og give oplysninger om enhver overtrædelse af forordningen, der er konstateret under havneinspektionen. Detaljerne skal omfatte alle relevante oplysninger, der er tilgængelige i forbindelse med overtrædelser, der er konstateret til søs i løbet af det inspicerede fiskerfartøjs igangværende fangstrejse

b)

inspektørerne kan tilføje eventuelle kommentarer, som de anser for relevante

c)

fartøjsføreren skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til rapporten eller gøre indsigelse mod den og, alt efter tilfældet, have mulighed for at kontakte de relevante myndigheder i flagstaten, navnlig hvis fartøjsføreren har meget svært ved at forstå rapportens indhold

d)

inspektørerne skal underskrive rapporten og anmode om, at fartøjsføreren underskriver rapporten. Fartøjsføreren underskift på rapporten er alene en bekræftelse af modtagelse af en kopi af rapporten

e)

Fartøjets fører skal forsynes med en kopi af rapporten, der indeholder resultatet af inspektionen, herunder eventuelle foranstaltninger, der kan træffes.

17.   Havnemedlemsstaten sender straks en kopi af hver af havnestatens inspektionsrapport til Kommissionen og til EFCA. Kommissionen offentliggør havnestatens inspektionsrapport på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning i PDF-format til automatisk fremsendelse til flagstatens kontraherende part i NAFO samt til flagstaten for ethvert fartøj, der omladede fangsten til det inspicerede fiskerfartøj.

Artikel 40

Flagmedlemsstatens opgaver

1.   Medlemsstaterne sikrer, at fartøjsføreren, der har ret til at føre deres flag, opfylder de forpligtelser, der gælder for fartøjsførere, jf. artikel 41.

2.   Den medlemsstat, hvor et fiskerfartøj har til hensigt at lande eller omlade eller benytte andre havnetjenester, eller hvor skibet har udført omladning uden for en havn, skal bekræfte dette ved returnering af en kopi af formularen til forudgående anmodning om havnestatskontrol, der er fastsat i bilag II.L til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 43) i bilaget til denne forordning, der fremsendes i henhold til artikel 39, stk. 5, med en behørigt udfyldt del B, hvoraf det fremgår:

a)

at det fiskerfartøj, som angives at have fanget fiskene, havde tilstrækkelig kvote for de angivne arter

b)

at den angivne mængde fisk om bord er blevet behørigt rapporteret pr. art og medtaget ved beregning af eventuelle fangst- eller indsatsbegrænsninger

c)

at det fiskerfartøj, som angives at have fanget fiskene, havde tilladelse til at fiske i de angivne områder, og

d)

at fartøjets tilstedeværelse i det område, som det har angivet, at det har taget fangsten i, er blevet kontrolleret ved hjælp af FOS-data.

3.   Medlemsstaten sender Kommissionen kontaktoplysningerne om den kompetente myndighed, som skal fungere som kontaktpunkt med henblik på modtagelse af anmodninger i henhold til artikel 39, stk. 5, og leverer bekræftelser i henhold til artikel 39, stk. 6. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på NAFO's websted for tilsyn, kontrol og overvågning i PDF-format.

Artikel 41

Fartøjsførerens forpligtelser

1.   Fartøjsføreren eller agenten for et fiskerfartøj, der har til hensigt at sejle ind i havnen, skal sende anmodningen om indsejling til havnemedlemsstatens kompetente myndigheder inden for den i artikel 39, stk. 2, omhandlede anmodningsperiode. En sådan anmodning skal ledsages af formularen til forudgående anmodning om havnestatskontrol, der er fastsat i bilag II.L til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 43) i bilaget til denne forordning, behørigt udfyldt som følger:

a)

formularen til forudgående anmodning om havnestatskontrol PSC 1, som omhandlet i bilag II.L.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, skal anvendes, når fartøjet transporterer, lander og omlader sin egen fangst, og

b)

formularen til forudgående anmodning om havnestatskontrol PSC 2, som omhandlet i bilag II.L.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, skal anvendes, når fartøjet har udført omladningen. Der udfyldes en særskilt formular for hvert donorfartøj

c)

både formular PSC 1 og PSC 2 skal udfyldes i tilfælde, hvor et fartøj transporterer, lander eller omlader sin egen fangst samt fangst, der er modtaget ved omladning.

2.   En fartøjsfører eller agent kan annullere en forudgående anmodning ved at underrette de kompetente myndigheder i den havn, de har til hensigt at bruge. Anmodningen skal ledsages af en kopi af den originale formular til forudgående anmodning om havnestatskontrol, der er fastsat i bilag II.L til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 43) i bilaget til denne forordning, med ordet »annulleret«, skrevet over den.

3.   Fartøjsføreren må ikke påbegynde landings- eller omladningsaktiviteter eller benytte andre havnetjenester, før der er givet tilladelse fra den kompetente myndighed i en medlemsstat eller før det anslåede ankomsttidspunkt (ETA), som rapporteret i PSC 1 eller PSC 2 er overskredet. Der kan dog påbegyndes landings- eller omladningsaktiviteter og benyttes andre havnetjenester forud for det anslåede ankomsttidspunkt med tilladelse fra havnemedlemsstatens kompetente myndigheder.

4.   Fartøjsføreren skal:

a)

samarbejde med inspektionen af fiskerfartøjet og bistå med inspektion af fiskerfartøjet i henhold til disse procedurer og må ikke hindre havnestatsinspektørerne i at varetage deres opgaver eller true eller forstyrre dem under arbejdet

b)

sørge for adgang til alle områder, dæk, rum, fangster, net eller andre redskaber eller andet udstyr og give havnestatskontrollørerne eventuelle relevante oplysninger, som disse måtte anmode om, herunder kopier af eventuelle relevante dokumenter.

Artikel 42

Overtrædelser konstateret under inspektioner i havn

Hvis der konstateres en overtrædelse under en inspektion af et fartøj i havn, finder de relevante bestemmelser i artikel 34-37 anvendelse.

Artikel 43

Fortrolighed

Alle inspektions- og undersøgelsesrapporter og tilhørende billeder eller beviser og formularer, der henvises til i dette kapitel, behandles af medlemsstater, kompetente myndigheder, operatører og fartøjsførere og besætning som fortrolige i overensstemmelse med reglerne om fortrolighed, der er fastsat i bilag II.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 37) i bilaget til denne forordning.

KAPITEL IX

TREDJEPARTSFARTØJER

Artikel 44

Formodning om IUU-fiskeri

Et tredjepartsfartøj formodes at have undermineret denne forordnings effektivitet samt at have udført IUU-fiskeri, hvis det:

a)

er blevet observeret eller på anden måde identificeret, mens det var i færd med at udøve fiskeriaktiviteter i det regulerede område

b)

er involveret i omladning med et andet tredjepartsfartøj, der er blevet observeret eller identificeret, mens det var i færd med at udøve fiskeriaktiviteter inden for eller uden for det regulerede område, og/eller

c)

er opført på i IUU-listen udarbejdet af Kommissionen for Fiskeri i det Nordøstlige Atlanterhav (»NEAFC«) (17).

Artikel 45

Observation og inspektion af tredjepartsfartøjer i det regulerede område

Alle medlemsstater med en inspektions- og/eller overvågningstilstedeværelse i det regulerede område, der er godkendt i henhold til ordningen for fælles inspektion og overvågning, og som observerer eller identificerer et tredjepartsfartøj, der fisker i det regulerede område, skal:

a)

omgående sende oplysningerne til Kommissionen ved hjælp af formatet i overvågningsrapporten i bilag IV.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 38) i bilaget til denne forordning

b)

forsøge at underrette fartøjsføreren om, at fartøjet formodes at være involveret i IUU-fiskeri, og at disse oplysninger vil blive distribueret til alle kontraherende parter, relevante fiskeriorganisationer og fartøjets flagstat

c)

i givet fald anmode om tilladelse fra fartøjsføreren til at borde fartøjet med henblik på inspektion, og

d)

hvis fartøjsføreren accepterer inspektionen:

i)

straks videregive inspektørens resultater til Kommissionen ved hjælp af inspektionsrapporten i bilag IV.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. nr. 41) i bilaget til denne forordning, og

ii)

fremsende en kopi af inspektionsrapporten til fartøjsføreren.

Artikel 46

Indsejling i havn og inspektion af tredjepartsfartøjer

1.   Hver fartøjsfører på et tredjepartsfartøj skal anmode havnemedlemsstatens kompetente myndighed om tilladelse til at sejle ind i havnen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 41.

2.   Alle havnemedlemsstater skal:

a)

straks fremsende de oplysninger, de har modtaget i henhold til artikel 41, til fartøjets flagstat og Kommissionen

b)

nægte adgang til havnen for ethvert tredjepartsfartøj, hvis:

i)

fartøjsføreren ikke har opfyldt kravene i artikel 41, stk. 1, eller

ii)

flagstaten ikke har bekræftet fartøjets fiskeriaktiviteter i henhold til artikel 40, stk. 2

c)

underrette fartøjsføreren eller agenten, fartøjets flagstat og Kommissionen om deres beslutning om at nægte et tredjepartsfartøj indsejling, landing, omladning eller anden brug af havnen

d)

kun tilbagekalde afslag på indsejling i havnen, hvis havnestaten har fastslået, at der er tilstrækkeligt bevis for, at grundlaget for at nægte indsejling var utilstrækkeligt eller fejlbehæftet, eller at sådanne grunde ikke længere er gældende

e)

underrette fartøjsføreren eller agenten, fartøjets flagstat og Kommissionen om deres beslutning om at tilbagekalde afvisningen af tredjepartsfartøjets indsejling, landing, omladning eller anden brug af havnen

f)

hvis der tillades indsejling, sikre, at fartøjet inspiceres af behørigt bemyndigede embedsmænd, der er bekendt med denne forordning, og at inspektionen udføres i henhold til artikel 39, stk. 11-17, og

g)

straks sende en kopi af inspektionsrapporten og detaljer om eventuelle efterfølgende foranstaltninger, de har truffet, til Kommissionen.

3.   Hver medlemsstat sikrer, at intet tredjepartsfartøj deltager i landing eller omladning eller anden brug af dens havne, medmindre fartøjet er blevet inspiceret af dens behørigt bemyndigede embedsmænd, der er bekendt med denne forordning, og fartøjsføreren fastslår, at fiskearterne om bord, der er omfattet af konventionen, blev fanget uden for det regulerede område eller i overensstemmelse med forordningen.

Artikel 47

Foreløbig IUU-fartøjsliste

1.   I tillæg til oplysninger indsendt af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 42 og 44 kan hver medlemsstat straks sende Kommissionen alle oplysninger, som kan bidrage til identifikation af ethvert tredjepartsfartøj, der måtte udføre IUU-fiskeri i det regulerede område.

2.   Hvis en kontraherende part rejser indsigelse mod et fartøj opført på IUU-listen udarbejdet af Kommissionen for Fiskeri i det Nordøstlige Atlanterhav, der er indarbejdet i eller slettet fra NAFO's IUU-fartøjsliste, skal dette fartøj placeres på den foreløbige IUU-fartøjsliste af NAFO's eksekutivsekretariat.

Artikel 48

Foranstaltninger over for fartøjer, der er opført på IUU-fartøjslisten

Hver medlemsstat træffer alle nødvendige foranstaltninger for at afskrække fra, forhindre og eliminere IUU-fiskeri i forbindelse med ethvert fartøj, der er opført på IUU-fartøjslisten, herunder:

a)

forbud mod, at et fartøj, der fører dens flag, undtagen i tilfælde af force majeure deltager i fiskeri med et sådant fartøj, herunder, men ikke begrænset til fælles fiskeri

b)

forbud mod levering af forsyninger, brændstof eller andre ydelser til sådant fartøj

c)

forbud mod et sådant fartøjs indsejling i dens havne og, hvis fartøjet er i havn, forbud mod brug af havnen, undtagen i tilfælde af force majeure, nødstilfælde, med henblik på inspektion eller for at træffe passende håndhævelsesforanstaltninger

d)

forbud mod ændring af besætning, undtagen som krævet i forbindelse med force majeure

e)

afvisning af at tillade et sådant fartøj at fiske i farvande under dens nationale jurisdiktion

f)

forbud mod chartring af sådant fartøj

g)

afvisning af at give sådanne fartøjer ret til at føre dens flag

h)

forbud mod landing og indførsel af fisk direkte fra eller som kan spores til et sådant fartøj

i)

tilskyndelse af importører, transportører og andre berørte sektorer til at afholde sig fra at forhandle omladning af fisk med sådanne fartøjer, og

j)

indsamling og udveksling af alle relevante oplysninger om et sådant fartøj med de andre kontraherende parter, ikkekontraherende parter og fiskeriorganisationer med det formål at opdage, afskrække og forhindre brugen af falske import- eller eksportcertifikater til fisk eller fiskevarer fra sådanne fartøjer.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 49

Fortrolighed

Ud over de forpligtelser, der følger af artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009, sørger medlemsstaterne for fortrolig behandling af elektroniske rapporter og meddelelser fremsendt til eller modtaget fra NAFO i medfør af artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 4, stk. 6, artikel 5, stk. 3, litra c), artikel 10, stk. 2, artikel 15, stk. 4, artikel 22, stk. 1, 5 og 6, artikel 23, stk. 6, artikel 25, stk. 8, artikel 26, stk. 9, artikel 27, stk. 3, 5, 6, 7 og 15, artikel 29, stk. 1 og 2, artikel 34, stk. 2, artikel 36, stk. 4, artikel 37, stk. 1, og artikel 39, stk. 8.

Artikel 50

Procedure for ændringer

1.   Kommissionen vedtager senest den 18. december 2019 en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 51 til supplering af denne forordning med bestemmelserne i og bilagene til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. bilaget til denne forordning. Kommissionen tillægges endvidere beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51 for efterfølgende at ændre denne delegerede retsakt.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 51 om ændring af denne forordning for at tilpasse den til foranstaltninger vedtaget af NAFO, som er bindende for Unionen og dens medlemsstater vedrørende:

a)

listen over aktiviteter i forskningsfartøjer som omhandlet i artikel 4, stk. 1

b)

foranstaltninger, der er fastsat i artikel 9 vedrørende fiskeriområder med dybvandsrejer, relevant rapportering, ændring af fiskeri, fiskedybder og henvisninger til begrænsede eller lukkede områder

c)

procedurer vedrørende fartøjer med mere end 50 ton levende vægt om bord, indsejling i det regulerede område for at fiske efter hellefisk med hensyn til indholdet af meddelelser, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra a) og b), og betingelser for påbegyndelse af fiskeri, der er fastsat i artikel 10, stk. 2, litra d)

d)

indholdet af den elektroniske overførsel fastsat i artikel 22, stk. 5, listen over gyldige dokumenter, der skal transporteres om bord på et fartøj i overensstemmelse med artikel 22, stk. 8, og indholdet af den kapacitetsplan, der er beskrevet i artikel 22, stk. 10

e)

dokumentation, der skal medføres om bord på et chartret fartøj i overensstemmelse med artikel 23, stk. 9

f)

FOS-dataene, der skal overføres ved automatisk kontinuerlig overførelse som fastsat i artikel 26, stk. 1, samt forpligtelser vedrørende fiskeriovervågningscentret som fastsat i artikel 26, stk. 2 og 9

g)

procentsatser for observatørdækning som omhandlet i artikel 27, stk. 3, medlemsstaternes rapportering som faststat i artikel 27, stk. 7, observatørens opgaver som fastsat i artikel 27, stk. 11, og fartøjsførerens opgaver som fastsat i artikel 27, stk. 12

h)

fartøjsførerens forpligtelser i forbindelse med inspektion som fastsat i artikel 32

3.   Ændringer i overensstemmelse med stk. 1 er strengt begrænset til gennemførelsen af ændringer til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne i EU-retten.

Artikel 51

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 50, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 17. juni 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 50 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt, hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 50 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 52

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2115/2005 og forordning (EF) nr. 1386/2007 ophæves.

Artikel 53

Ændring af forordning (EU) 2016/1627

I forordning (EU) 2016/1627 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3 tilføjes følgende numre:

»27)   »stort pelagisk langlinefartøj«: et pelagisk langlinefartøj med en længde overalt på over 24 meter

28)   »snurpenot«: omkredsende net, som trækkes sammen i bunden ved hjælp af en snurpewire, der løber igennem en række ringe langs med undertællen og gør det muligt at trække noten sammen og lukke den.«

2)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Årlige forvaltningsplaner for fiskerikapaciteten

1.   Hver medlemsstat etablerer en årlig forvaltningsplan for fiskerikapaciteten til justering af antallet af fiskerfartøjer for at vise, at fiskerikapaciteten modsvarer de fiskerimuligheder, der er tildelt fartøjerne i den relevante periode.

2.   Medlemsstaterne justerer deres fiskerikapacitet ved hjælp af de parametre, der er foreslået af SCRS og vedtaget af ICCAT i 2009.

Medlemsstaterne kan tildele sektorspecifikke kvoter til fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang og har tilladelse til at fiske efter almindelig tun, og angiver det i deres fiskeriplaner. De angiver også de yderligere foranstaltninger til nøje overvågning af den pågældende flådes kvoteudnyttelse i deres overvågnings-, kontrol- og inspektionsplaner. Medlemsstaterne kan give et andet antal fartøjer tilladelse til fuldt ud at udnytte deres fiskerimuligheder ved hjælp af de parametre, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Portugal og Spanien kan tildele sektorspecifikke kvoter for stangfartøjer, der fisker i farvandene omkring Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Den sektorspecifikke kvote og de yderligere foranstaltninger til overvågning af udnyttelsen heraf skal være klart fastlagt i deres respektive årlige planer.

4.   Når medlemsstaterne tildeler sektorspecifikke kvoter i henhold til stk. 2 eller 3, finder minimumskvotekravet på 5 ton som fastsat af SCRS i 2009 ikke anvendelse.

5.   Justering af fiskerikapaciteten for notfartøjer begrænses til en maksimal stigning på 20 % i forhold til referencefiskerikapaciteten i 2018.

6.   For perioden 2019-2020 kan medlemsstaterne tillade et antal faststående tunfiskenet, der giver mulighed for fuld udnyttelse af deres fiskerimuligheder.«

3)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Årlige forvaltningsplaner for opdræt

1.   Senest den 31. januar hvert år forelægger hver medlemsstat, der råder over en kvote for almindelig tun, Kommissionen en årlig forvaltningsplan for opdræt i overensstemmelse med denne artikel.

2.   Kommissionen indsamler planerne og indarbejder dem i Unionens plan. Kommissionen sender denne plan til ICCAT's sekretariat senest den 15. februar hvert år, således at ICCAT kan drøfte og godkende den.

3.   I den årlige forvaltningsplan for opdræt godtgør hver medlemsstat, at den samlede inputkapacitet og den samlede opdrætskapacitet modsvarer den skønnede mængde almindelig tun, der er til rådighed for opdræt.

4.   Medlemsstaterne begrænser deres tunopdrætskapacitet til den samlede opdrætskapacitet, der er opført i ICCAT's Record of Bluefin Tuna Farming Facilities (register over tunopdrætsfaciliteter) eller godkendt og anmeldt til ICCAT i 2018.

5.   Det maksimale input af fanget vild almindelig tun til en medlemsstats akvakulturbrug begrænses til det input, som den pågældende medlemsstats akvakulturbrug har anmeldt til ICCAT i Record of Bluefin Tuna Farming Facilities i årene 2005, 2006, 2007 eller 2008.

6.   Hvis en medlemsstat har behov for at øge det maksimale input af fanget vild tun i et eller flere af sine anlæg til tunopdræt, skal denne forhøjelse modsvare de fiskerimuligheder, der er tildelt den pågældende medlemsstat, herunder import af levende almindelig tun.

7.   Opdrætsmedlemsstater sikrer, at videnskabsfolk, der af SCRS med henblik på forsøg har fået til opgave at identificere vækstrater i opfedningsperioden, har adgang til og som krævet i protokollen får bistand til at gennemføre forsøg i overensstemmelse med den standardiserede protokol udarbejdet af SCRS til overvågning af genkendelige fisk.«

4)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Fangstperioder

1.   Notfiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet fra den 26. maj til den 1. juli.

2.   Uanset stk. 1 kan notfiskeri efter almindelig tun i Adriaterhavet være åbent indtil den 15. juli for opdrættede fisk i Adriaterhavet (FAO-fiskeriområde 37.2.1).

3.   Uanset stk. 1 kan en medlemsstat, hvis den kan godtgøre, at nogle af dens notfartøjer, der fisker efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, på grund af en vindstyrke på 5 Beaufort eller derover ikke har kunnet udnytte deres normale fiskedage i løbet af året, overføre højst 10 mistede dage indtil den 11. juli for de pågældende fartøjer i løbet af året.

4.   Fiskeri efter almindelig tun er tilladt i det østlige Atlanterhav og Middelhavet med store pelagiske langlinefangstfartøjer i perioden fra den 1. januar til den 31. maj.

5.   Medlemsstaterne indfører åbne fangstperioder for deres flåder, bortset fra notfartøjer og store pelagiske langlinefartøjer, i deres årlige fiskeriplaner.«

5)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Bifangster

1.   Hver medlemsstat skaber mulighed for bifangster af almindelig tun inden for sin kvote og underretter Kommissionen herom i forbindelse med fremsendelsen af sin årlige fiskeriplan.

2.   Omfanget af bifangster af almindelig tun må ikke udgøre mere end 20 % af de samlede fangster om bord ved afslutningen af hver fangstrejse. Den metode, der anvendes til at beregne disse bifangster i forhold til den samlede fangst om bord, skal være klart fastlagt i den årlige fiskeriplan. Bifangster kan beregnes i vægt eller antal individer. Beregningen i antal individer foretages kun for tun og tunlignende arter, der forvaltes af ICCAT. Niveauet for tilladte bifangster for flåden af fartøjer, der driver kystfiskeri af mindre omfang, kan beregnes på årsbasis.

3.   Alle bifangster af død almindelig tun, der opbevares om bord eller udsmides, trækkes fra flagmedlemsstatens kvote, registreres og indberettes til Kommissionen.

4.   For medlemsstater, der ikke har en kvote til almindelig tun, trækkes de pågældende bifangster fra den særlige EU-kvote for bifangster af almindelig tun, der er fastsat i overensstemmelse med TEUF og artikel 16 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

5.   Hvis den kvote, der er tildelt det berørte fiskerfartøjs eller faststående tunfiskenets medlemsstat, allerede er opbrugt, er det ikke tilladt at fange almindelig tun, og medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den slippes fri. Forarbejdning og afsætning af døde almindelige tun er forbudt, og alle fangster registreres. Medlemsstaterne indberetter årligt oplysningerne om sådanne fangster til Kommissionen, som sender disse oplysninger til ICCAT's sekretariat.

6.   Fartøjer, der ikke fisker aktivt efter almindelig tun, holder enhver mængde almindelig tun, der opbevares om bord, tydeligt adskilt fra andre arter, for at give kontrolmyndighederne mulighed for at overvåge overholdelsen af denne artikel. Disse bifangster kan markedsføres, i det omfang de ledsages af eBCD'et.«

Artikel 54

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 53 finder anvendelse fra den 21. juni 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  Udtalelse af 23.1.2019.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(4)  Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EØF) nr. 3179/78 af 28. december 1978 om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EFT L 378 af 30.12.1978, s. 1).

(6)  Rådets afgørelse af 2010/717/EU af 8. november 2010 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af ændringerne af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (EUT L 321 af 7.12.2010, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 1386/2007 af 22. oktober 2007 om bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger gældende for det område, som reguleres af Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (EUT L 318 af 5.12.2007, s. 1).

(8)  Rådets forordning (EF) nr. 2115/2005 af 20. december 2005 om en genopretningsplan for hellefisk inden for rammerne af Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 3).

(9)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 af 14. september 2016 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 81).

(12)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(13)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 af 19. marts 2019 om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EUT L 83 af 25.3.2019, s. 18).

(15)  Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 850/98 for så vidt angår bestemmelse af maskestørrelse og vurdering af trådtykkelse i fiskenet (EUT L 151 af 11.6.2008, s. 5).

(16)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1)

(17)  Konventionen om fremtidigt multilateralt samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, undertegnet i London den 18. november 1980 og trådt i kraft den 17. marts 1982, som Det Europæiske Fællesskab tiltrådte den 13. juli 1981 (EFT L 227 af 12.8.1981, s. 22).


BILAG

1)

Tabel 4 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 3, nr. 17), og artikel 17

2)

Figur 2 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 3, nr. 17), og artikel 17

3)

Del VI i bilag I.E. til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 3, nr. 21), artikel 21, stk. 2, og artikel 27, stk. 11, litra a), nr. i)

4)

Del VII i bilag I.E. til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 3, nr. 29)

5)

Det format, der er foreskrevet i bilag II.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 4, stk. 2, litra a)

6)

Tabel 1 og figur 1(1) i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 9, stk. 1

7)

Tabel 2 og figur 1(2) i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 9, stk. 4

8)

Tabel 3 og figur 1(3) i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 9, stk. 5

9)

Det format, der er foreskrevet i bilag IV.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 10, stk. 1, litra e), artikel 27, stk. 3, litra c), og artikel 39, stk. 16

10)

Bilag III.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 13, stk. 1

11)

Bilag I.C til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 13, stk. 2, litra d), artikel 24, stk. 1, litra b), og artikel 25, stk. 6, andet afsnit

12)

Bilag III.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 14, stk. 2 og 3

13)

Bilag I.D til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 16, stk. 1 og 2

14)

Figur 3 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 18, stk. 1

15)

Tabel 5 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 18, stk. 1

16)

Figur 4 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 18, stk. 2

17)

Tabel 6 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 18, stk. 2

18)

Figur 5 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 18, stk. 3 og 4

19)

Tabel 7 i bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 18, stk. 3 og 4

20)

Forsøgsfiskeriprotokollen i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 19, stk. 1

21)

Meddelelsen om hensigt om at gennemføre forsøgsbundfiskeri i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 19, stk. 2, litra a)

22)

Fangstrejserapporten om forsøgsbundfiskeri i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 19, stk. 2, litra b)

23)

Elementer til vurdering af foreslået forsøgsbundfiskeri i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 20, stk. 2, litra b)

24)

Dataindsamlingsformularen til forsøgsfiskeri i bilag I.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 21, stk. 4, litra a)

25)

Det format, der er foreskrevet for listen over fartøjer i bilag II.C1 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 22, stk. 1, litra a)

26)

Det format, der er foreskrevet til sletning fra listen over fartøjer i bilag II.C2 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 22, stk. 1, litra b)

27)

Det format, der er angivet til individuel tilladelse for hvert fartøj i bilag II.C3 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 22, stk. 5, litra a)

28)

Det format, der er foreskrevet for ophævelse af tilladelsen i bilag II.C4 til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 22, stk. 5, litra b)

29)

Angivelse af produktformularens præsentationskode i bilag II.K til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 24, stk. 1, litra e)

30)

Modellen for fiskerilogbog i bilag II.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 25, stk. 2

31)

Formatet for fangstopgørelsen i bilag II.D til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 25, stk. 6 og 8, og artikel 26, stk. 9, litra b)

32)

Formatet til annullering af fangstopgørelsen i bilag II.F til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 25, stk. 6 og 7

33)

Bilag II.N til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 25, stk. 9, litra b)

34)

Dataudvekslingsformatet i bilag II.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 26, stk. 9, litra b)

35)

Observatørrapporten i bilag II.M til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 27, stk. 11, litra a)

36)

Den rapport, som observatøren dagligt sender i overensstemmelse med bilag II.G til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 27, stk. 11, litra e)

37)

Reglerne om fortrolighed i bilag II.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 28, stk. 10, og artikel 43

38)

Formularen til overvågningsrapportering i bilag IV.A til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 30, stk. 1, litra a), og artikel 45, litra a)

39)

Den afbildede vimpel i bilag IV.E til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 31, litra b)

40)

Reglerne om tilvejebringelse af lejder i bilag IV.G til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 32, litra c)

41)

Inspektionsrapporten i bilag IV.B til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 33, stk. 1, artikel 34, stk. 2, litra a), og artikel 45, litra d)

42)

NAFO-inspektionsforseglingen i bilag IV.F til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 34, stk. 1, litra d)

43)

Formularen til forudgående anmodning om havnestatskontrol i bilag II.L til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne, jf. artikel 39, stk. 8, og artikel 39, stk. 13, litra a), nr. iii), artikel 40, stk. 2, og artikel 41, stk. 1 og 2

44)

Bilag IV.H til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningerne om inspektioner, jf. artikel 39, stk. 11


28.5.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/42


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/834

af 20. maj 2019

om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (4) trådte i kraft den 16. august 2012. De krav, den omhandler, nemlig central clearing af standardiserede over-the-counter (OTC)-derivataftaler, marginkrav og krav om reduktion af operationel risiko for OTC-derivataftaler, som ikke cleares centralt, indberetningspligt for derivataftaler, krav til centrale modparter (CCP'er) og krav til transaktionsregistre bidrager til at reducere den systemiske risiko ved at øge gennemsigtigheden på OTC-derivatmarkedet og reducere modpartskreditrisikoen og den operationelle risiko forbundet med OTC-derivater.

(2)

Forenklingen af visse af de områder, som er omfattet af forordning (EU) nr. 648/2012, samt en mere hensigtsmæssig tilgang til disse områder er i overensstemmelse med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering, som understreger behovet for omkostningsreduktion og forenkling, således at de politiske målsætninger i Unionen nås på den mest effektive måde, og sigter i særdeleshed mod at reducere den lovgivningsmæssige og administrative byrde. Denne forenkling og en mere hensigtsmæssige tilgang bør imidlertid ikke berøre de overordnede målsætninger om at fremme den finansielle stabilitet og reducere de systemiske risici i overensstemmelse med G20-ledernes erklæring på topmødet i Pittsburgh den 26. september 2009.

(3)

Effektive og robuste efterhandelssystemer og markeder for sikkerhedsstillelse er væsentlige for en velfungerende kapitalmarkedsunion, der understøtter indsatsen for at understøtte investeringer, vækst og job i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter.

(4)

I 2015 og 2016 gennemførte Kommissionen to offentlige høringer om anvendelsen af forordning (EU) nr. 648/2012. Kommissionen modtog tillige input om anvendelsen af nævnte forordning fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5), Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (6), og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Det fremgik af de nævnte offentlige høringer, at målene i forordning (EU) nr. 648/2012 nød opbakning fra interessenterne, og at en større revision af forordningen ikke var nødvendig. Den 23. november 2016 vedtog Kommissionen en generel rapport i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012. Selv om ikke alle bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012 fandt anvendelse fuldt ud, og en omfattende evaluering af nævnte forordning derfor ikke var mulig, blev der i nævnte rapport identificeret områder, hvor en målrettet indsats var nødvendig for at sikre, at målene i forordning (EU) nr. 648/2012 blev nået på en mere hensigtsmæssig og effektiv måde.

(5)

Forordning (EU) nr. 648/2012 bør omfatte alle finansielle modparter, som kan udgøre en væsentlig systemisk risiko for det finansielle system. Definitionen af finansiel modpart bør derfor ændres.

(6)

Medarbejderaktieordninger er ordninger, der i reglen oprettes af en virksomhed, for at personer direkte eller indirekte kan tegne, købe, modtage eller eje aktier i nævnte virksomhed eller i en anden virksomhed inden for den samme koncern, såfremt den nævnte ordning som et minimum begunstiger de ansatte eller tidligere ansatte i den pågældende virksomhed eller en anden virksomhed inden for den samme koncern eller medlemmerne eller tidligere medlemmer af bestyrelsen af den pågældende virksomhed eller af en anden virksomhed inden for den samme koncern. I Kommissionens meddelelse af 8. juni 2017 om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen anføres foranstaltninger i forbindelse med medarbejderaktieordninger som en mulig foranstaltning til at styrke kapitalmarkedsunionen med henblik på at fremme private investeringer. Et institut for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitut, UCITS) eller en alternativ investeringsfond (AIF), der er oprettet udelukkende med henblik på at gennemføre en eller flere medarbejderaktieordninger, bør derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke betragtes som en finansiel modpart.

(7)

Visse finansielle modparter har en aktivitet på OTC-derivatmarkederne, som er for lav til at udgøre en væsentlig systemisk risiko for det finansielle system og til, at central clearing er økonomisk levedygtig. Disse modparter, som almindeligvis kaldes små finansielle modparter, bør undtages fra clearingforpligtelsen, men de bør vedblive med at være omfattet af kravet om udveksling af sikkerhedsstillelse for at reducere systemiske risici. Hvis en finansiel modpart tager positionen, der overskrider clearinggrænseværdien for mindst én OTC-derivatklasse, beregnet på koncernniveau, bør clearingforpligtelsen imidlertid finde anvendelse for alle OTC-derivatklasser i betragtning af den indbyrdes forbindelse mellem modparter samt den mulige systemiske risiko for det finansielle system, som kan opstå, hvis disse OTC-derivataftaler ikke blev clearet centralt. Den finansielle modpart bør enhver tid have mulighed for at godtgøre, at dens positioner ikke længere overskrider clearinggrænseværdien for enhver OTC-derivatklasse, og i så fald bør clearingforpligtelsen ophøre med at finde anvendelse.

(8)

Ikkefinansielle modparter er i mindre grad indbyrdes forbundne end finansielle modparter. Endvidere er de ofte hovedsageligt aktive i kun én OTC-derivatklasse. Deres aktivitet udgør derfor i mindre grad en systemisk risiko for det finansielle system end finansielle modparters aktivitet. Clearingforpligtelsen for ikkefinansielle modparter, der vælger at beregne deres positioner hver tolvte måned i forhold til clearinggrænseværdierne, bør derfor indskrænkes. Disse ikkefinansielle modparter bør kun omfattes af clearingforpligtelsen for så vidt angår de OTC-derivatklasser, som overstiger clearinggrænseværdien. Ikkefinansielle modparter bør dog vedblive med at være omfattet af kravet om udveksling af sikkerhedsstillelse, hvis én eller flere af clearinggrænseværdierne overskrides. Ikkefinansielle modparter, som vælger ikke at beregne deres positioner i forhold til clearinggrænseværdierne, bør være omfattet af clearingforpligtelsen for så vidt angår alle OTC-derivatklasser. Den ikkefinansielle modpart bør til enhver tid have mulighed for at godtgøre, at dens positioner ikke længere overskrider clearinggrænseværdien for så vidt angår en OTC-derivatklasse, og i så fald bør clearingforpligtelsen for så vidt angår den pågældende OTC-derivatklasse ophøre med at finde anvendelse.

(9)

For at tage hensyn til enhver udvikling på de finansielle markeder bør ESMA regelmæssigt revidere grænseværdierne og ajourføre dem om nødvendigt. Den regelmæssige revision bør ledsages af en rapport.

(10)

Kravet om clearing af visse OTC-derivataftaler, der er indgået inden clearingforpligtelsen får virkning, skaber retsusikkerhed og operationelle komplikationer samt giver få fordele. Dette krav skaber navnlig yderligere omkostninger og byrder for modparterne i sådanne aftaler og kan tillige påvirke markedets gnidningsløse funktion uden væsentlig at forbedre den ensartede og sammenhængende anvendelse af forordning (EU) nr. 648/2012 eller tilvejebringe lige vilkår for markedsdeltagerne. Dette krav bør derfor fjernes.

(11)

Modparter, der har en begrænset aktivitet på OTC-derivatmarkederne står over for problemer med hensyn til adgangen til central clearing, det være sig som kunde hos et clearingmedlem eller gennem indirekte clearingordninger. Clearingmedlemmer og kunder hos clearingmedlemmer, som leverer clearingydelser enten direkte til andre modparter eller indirekte ved at tillade deres egne kunder at levere disse tjenesteydelser til andre modparter, bør derfor pålægges at gøre dette på fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår. Selv om dette krav ikke bør resultere i prisregulering eller en forpligtelse til at indgå aftaler, bør clearingmedlemmer eller kunder have tilladelse til at styre de risici, der er forbundet med de tilbudte clearingydelser, f.eks. modpartsrisici.

(12)

Oplysningerne om de finansielle instrumenter, der er omfattet af CCP'ers tilladelser, angiver muligvis ikke alle OTC-derivatklasser, som en CCP har tilladelse til at cleare. For at sikre, at ESMA kan udføre sine opgaver og varetage sine pligter i forbindelse med clearingforpligtelsen, bør de kompetente myndigheder straks underrette ESMA om alle oplysninger, de modtager fra en CCP om CCP'ens hensigt om at påbegynde clearing af en OTC-derivatklasse, der falder ind under dens eksisterende tilladelse.

(13)

Det bør være muligt midlertidigt at suspendere clearingforpligtelsen i visse ekstraordinære situationer. En sådan suspension bør være mulig, hvis de kriterier, som har dannet grundlag for, at bestemte OTC-derivatklasser er blevet omfattet af clearingforpligtelsen, ikke længere er opfyldt. Dette kunne være tilfældet, hvis bestemte OTC-derivatklasser bliver uegnede til obligatorisk central clearing, eller hvis et af disse kriterier er ændret væsentligt for så vidt angår bestemte OTC-derivatklasser. En suspension af clearingforpligtelsen bør også være mulig, hvis en CCP ophører med at levere clearingydelser for bestemte OTC-derivatklasser eller en bestemt type modpart og en anden CCP ikke er i stand til tilstrækkelig hurtigt at overtage disse clearingydelser. Suspensionen af clearingforpligtelsen bør også være mulig, hvor det anses for nødvendigt for at undgå en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet i Unionen. For at bevare den finansielle stabilitet og undgå markedsforstyrrelser bør ESMA under hensyntagen til G20-målsætningerne sikre, at ophævelsen af clearingforpligtelsen, hvis det er relevant, iværksættes under suspensionen af clearingforpligtelsen og i tilstrækkelig tid til at gøre det muligt at ændre de relevante reguleringsmæssige tekniske standarder.

(14)

Forpligtelsen for modparter til i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (7) at handle derivater, der er omfattet af clearingforpligtelsen på markedspladser, udløses efter handelsforpligtelsesproceduren, der er beskrevet nærmere i nævnte forordning, når en derivatklasse erklæres omfattet af clearingforpligtelsen. En suspension af clearingforpligtelsen kunne hindre modparter i at være i stand til at overholde handelsforpligtelsen. Hvor der allerede er anmodet om en suspension af clearingforpligtelsen, og hvor det anses for at være en væsentlig ændring i de kriterier, der ligger til grund for handelsforpligtelsen, bør ESMA derfor have mulighed for at foreslå en samtidig suspension af handelsforpligtelsen på grundlag af forordning (EU) nr. 648/2012 i stedet for forordning (EU) nr. 600/2014.

(15)

Indberetningen af historiske aftaler har vist sig at være vanskelig fordi visse oplysninger, som nu skal indberettes, ikke skulle indberettes, før forordning (EU) nr. 648/2012 trådte i kraft. Dette har medført en høj fejlprocent i indberetningen og en ringe kvalitet af de indberettede oplysninger, samtidig med at indberetningsbyrden for disse aftaler forbliver væsentlig. Der er derfor stor sandsynlighed for, at disse historiske oplysninger vil forblive uudnyttede. Tilmed vil en række historiske aftaler, og dermed de tilsvarende eksponeringer og risici, allerede være afsluttet ved udløb af indberetningsfristen for historiske aftaler. Kravet om indberetning af historiske aftaler bør derfor fjernes.

(16)

Koncerninterne transaktioner, som involverer ikkefinansielle modparter, udgør en relativt lille andel af alle OTC-derivataftaler og anvendes først og fremmest til intern afdækning inden for koncerner. Sådanne transaktioner bidrager derfor ikke væsentligt til systemisk risiko og indbyrdes forbundethed; ikke desto mindre medfører indberetningspligten for sådanne transaktioner betydelige omkostninger og byrder for ikkefinansielle modparter. Transaktioner mellem modparter i en koncern, hvor mindst en af modparterne er en ikkefinansiel modpart, bør derfor undtages fra indberetningspligten, uanset hvor den ikkefinansielle modpart er etableret.

(17)

I 2017 iværksatte Kommissionen en kvalitetskontrol af offentlig indberetning fra selskaber. Formålet med denne kontrol er at indsamle dokumentation for konsekvensen, sammenhængen og effektiviteten i forbindelse med Unionens regelsæt for indberetning. På den baggrund bør muligheden for at undgå unødigt dobbeltarbejde ved indberetningen og muligheden for at mindske eller forenkle indberetningen af ikke-OTC-derivataftaler undersøges yderligere under hensyn til behovet for rettidig indberetning og de foranstaltninger, der vedtages i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 og forordning (EU) nr. 600/2014. Ved denne analyse bør der navnlig tages hensyn til de indberettede oplysninger, oplysningernes tilgængelighed for de relevante myndigheder og foranstaltninger til yderligere at forenkle indberetningskæderne for ikke-OTC-derivataftaler uden urimeligt tab af information, navnlig i forbindelse med ikkefinansielle modparter, der ikke er omfattet af clearingforpligtelsen. En mere generel vurdering af effektiviteten af de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EU) nr. 648/2012 for at forbedre indberetningens funktion og reducere byrden ved indberetning af OTC-derivataftaler, bør overvejes, når der foreligger tilstrækkelige erfaringer og oplysninger om anvendelsen af nævnte forordning, navnlig med hensyn til kvaliteten og tilgængeligheden af de oplysninger, der indberettes til transaktionsregistre, samt med hensyn til udnyttelsen og gennemførelsen af delegeret indberetning.

(18)

For at reducere byrden ved indberetning af OTC-derivataftaler for ikkefinansielle modparter, der ikke er omfattet af clearingforpligtelsen, bør den finansielle modpart som udgangspunkt være eneansvarlig og juridisk ansvarlig for indberetning såvel på egne vegne som på vegne af ikkefinansielle modparter, som ikke er omfattet af clearingforpligtelsen for så vidt angår OTC-derivataftaler, som de pågældende modparter har indgået, samt for at sikre de indberettede oplysningers rigtighed. For at sikre, at den finansielle modpart har de oplysninger, den har brug for, til at opfylde sin indberetningspligt, bør den ikkefinansielle modpart fremlægge de oplysninger om OTC-derivataftalerne, som den finansielle modpart ikke med rimelighed kan forventes at besidde. Det bør dog være muligt for ikkefinansielle modparter at vælge at indberette deres OTC-derivataftaler. I så fald bør den ikkefinansielle modpart underrette den finansielle modpart derom og bør være ansvarlig og juridisk ansvarlig for indberetningen af de pågældende oplysninger og for at sikre deres rigtighed.

(19)

Ansvaret for indberetning af OTC-derivataftaler, hvis en eller begge modparter er investeringsinstitutter (UCITS) eller AIF'er, bør også fastlægges. Det bør derfor præciseres, at administrationsselskabet for et investeringsinstitut er ansvarligt og juridisk ansvarligt for indberetning på vegne af det pågældende investeringsinstitut for så vidt angår OTC-derivataftaler, som det pågældende investeringsinstitut har indgået, samt for at sikre de indberettede oplysningers rigtighed. På samme måde bør forvalteren af en AIF være ansvarlig og juridisk ansvarlig for indberetning på vegne af den pågældende AIF for så vidt angår OTC-derivataftaler, som den pågældende AIF har indgået, samt for at sikre de indberettede oplysningers rigtighed.

(20)

For at undgå uoverensstemmelser i Unionen med hensyn til anvendelsen af risikoreduktionsteknikker, eftersom risikostyringsprocedurernes kompleksitet kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse mellem modparterne, hvilket indebærer anvendelse af interne modeller, bør de kompetente myndigheder validere disse risikostyringsprocedurer eller enhver væsentlig ændring i disse procedurer, inden de anvendes.

(21)

Behovet for international reguleringsmæssig konvergens, og behovet for, at ikkefinansielle modparter og små finansielle modparter nedbringer de risici, der er forbundet med deres valutarisikoeksponering, nødvendiggør fastlæggelsen af særlige risikostyringsprocedurer for fysisk afviklede valutaterminsforretninger og fysisk afviklede valutaswaps. I lyset af deres specifikke risikoprofil er det hensigtsmæssigt at begrænse den obligatoriske udveksling af variationsmarginer for fysisk afviklede valutaterminsforretninger og fysisk afviklede valutaswaps til transaktioner mellem de mest systemiske modparter med henblik på at begrænse ophobning af systemisk risiko og for at undgå international reguleringsmæssig afvigelse. Der bør også sikres international reguleringsmæssig konvergens med hensyn til risikostyringsprocedurer for andre klasser af derivater.

(22)

Efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion omfatter tjenesteydelser såsom porteføljekomprimering. Porteføljekomprimering er udelukket fra handelsforpligtelsens anvendelsesområde som fastsat i forordning (EU) nr. 600/2014. For at bringe forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 600/2014, hvor det er påkrævet og hensigtsmæssigt, samtidig med at der tages hensyn til forskellene mellem de to forordninger, muligheden for at omgå clearingforpligtelsen, og i hvilket omfang efterhandelstjenesteydelser begrænser eller reducerer risici, bør Kommissionen i samarbejde med ESMA og ESRB vurdere, hvilke handler, der er et resultat af efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, der eventuelt bør indrømmes en undtagelse fra clearingforpligtelsen.

(23)

For at øge initialmarginernes gennemsigtighed og forudsigelighed og afskære CCP'er fra at ændre deres initialmarginmodeller på en måde, som kunne fremstå som procyklisk, bør CCP'er give deres clearingmedlemmer redskaber til simulering af deres initialmarginkrav, samt bør give dem en detaljeret oversigt over de initialmarginmodeller, som de anvender. Dette er i overensstemmelse med de internationale standarder, som Udvalget om Betalings- og Markedsinfrastrukturer (»Committee on Payments and Market Infrastructures«) og bestyrelsen for Den Internationale Børstilsynsorganisation har offentliggjort, navnlig offentliggørelsesrammen fra december 2012 og de offentlige kvantitative oplysningskrav for CCP'er fra 2015, som er relevante for at skabe en nøjagtig forståelse af de risici og omkostninger, som er forbundet med enhver form for deltagelse i en CCP fra clearingmedlemmers side, og for at fremme CCP'ers gennemsigtighed over for markedsdeltagere.

(24)

Medlemsstaternes nationale insolvenslovgivning bør ikke forhindre CCP'er i med tilstrækkelig retssikkerhed at overføre kundepositioner eller udbetale likvidationsprovenu direkte til kunderne i tilfælde af et clearingmedlems insolvens med hensyn til aktiver på adskilte individuelle konti og adskilte samlekonti. For at tilskynde til clearing og forbedre adgangen hertil bør medlemsstaters nationale insolvenslovgivning ikke forhindre CCP'er i at følge misligholdelsesprocedurerne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012 med hensyn til aktiver og positioner på adskilte individuelle konti eller adskilte samlekonti hos clearingmedlemmet og hos CCP'en. Hvis der indgås indirekte clearingordninger, bør indirekte kunder dog fortsat drage fordel af en beskyttelse, som svarer til den, der er fastsat i reglerne om adskillelse og overførbarhed og misligholdelsesprocedurerne i forordning (EU) nr. 648/2012.

(25)

De bøder, som ESMA har pålagt transaktionsregistre underlagt dens direkte tilsyn, bør være effektive, forholdsmæssige og tilstrækkeligt afskrækkende til at sikre måleffektiviteten af ESMA's tilsynsbeføjelser og øge derivatpositioners og derivateksponeringers gennemsigtighed. De oprindelige bestemmelser om bødebeløb i forordning (EU) nr. 648/2012 har vist sig ikke at være tilstrækkeligt afskrækkende set i lyset af transaktionsregistrenes nuværende omsætning, hvilket muligvis kan begrænse måleffektiviteten af ESMA's tilsynsbeføjelser over for transaktionsregistre i henhold til nævnte forordning. Den øvre grænse for bødernes grundbeløb bør derfor øges.

(26)

Tredjelandes myndigheder bør have adgang til oplysninger, som er indberettet til transaktionsregistre i Unionen, hvis det pågældende tredjeland opfylder visse betingelser, der sikrer behandlingen af disse oplysninger og indfører en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give myndigheder i Unionen direkte adgang til oplysninger, som er indberettet til transaktionsregistre i det omhandlede tredjeland.

(27)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 (8) giver mulighed for en forenklet registreringsprocedure for transaktionsregistre, som allerede er registreret i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, og som ønsker at udvide denne registrering til at levere deres tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirfinansieringstransaktioner. En lignende forenklet registreringsprocedure bør indføres med henblik på registrering af transaktionsregistre, som allerede er registreret i henhold til forordning (EU) 2015/2365 og ønsker at udvide denne registrering til at levere deres tjenesteydelser i forbindelse med derivataftaler.

(28)

Den utilstrækkelige kvalitet og gennemsigtighed af oplysninger, som transaktionsregistre gør tilgængelige, gør det vanskeligt for enheder, som har fået adgang til disse oplysninger, at anvende dem til overvågning af derivatmarkederne og forhindrer regulerings- og tilsynsmyndigheder i rettidigt at identificere risici for den finansielle stabilitet. For at forbedre oplysningernes kvalitet og gennemsigtighed og bringe indberetningskravene i forordning (EU) nr. 648/2012 i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2015/2365 og (EU) nr. 600/2014 er en yderligere harmonisering af indberetningsreglerne og -kravene nødvendig, navnlig en yderligere harmonisering af datastandarderne, formaterne, metoderne og ordningerne i forbindelse med indberetningen samt yderligere harmonisering af de procedurer, som transaktionsregistre skal anvende ved validering af de indberettede oplysningers fuldstændighed og rigtighed og procedurerne ved afstemning af oplysninger med andre transaktionsregistre. Transaktionsregistre bør endvidere på anmodning give ikkeindberettende modparter adgang til alle oplysninger, som er indberettet på deres vegne på rimelige forretningsmæssige vilkår.

(29)

For så vidt angår de tjenesteydelser, som transaktionsregistre leverer, er der ved forordning (EU) nr. 648/2012 etableret et konkurrencepræget miljø. Modparter bør derfor være i stand til at vælge det transaktionsregister, som de ønsker at indberette til, og bør kunne skifte transaktionsregister, hvis de ønsker det. For at lette et sådant skift og sikre fortsat tilgængelighed af oplysninger uden duplikationer bør transaktionsregistre etablere passende politikker, således at de er i stand til at foretage korrekt overførsel af indberettede oplysninger til andre transaktionsregistre, hvis en modpart, der er omfattet af indberetningspligten, anmoder herom.

(30)

I henhold til forordning (EU) nr. 648/2012 finder clearingforpligtelsen ikke anvendelse på pensionsordninger, før CCP'erne har udviklet en passende teknisk løsning til overførsel af ikkekontant sikkerhed som variationsmarginer. Da der indtil videre ikke er udviklet nogen levedygtig løsning, som kan lette pensionsordningers deltagelse i central clearing, bør denne overgangsperiode forlænges med mindst yderligere to år. Central clearing bør imidlertid forblive det endelige mål, eftersom den nuværende lovgivnings- og markedsmæssige udvikling gør det muligt for markedsdeltagerne at udvikle passende tekniske løsninger inden for denne periode. Kommissionen bør med bistand fra ESMA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (10) og ESRB overvåge udviklingen hos CCP'er, clearingmedlemmer og pensionsordninger hen imod levedygtige løsninger, som kan lette pensionsordningers deltagelse i central clearing, og udarbejde en rapport om denne udvikling. Rapporten bør også omfatte løsninger og hermed forbundne omkostninger for pensionsordningerne under hensyntagen til den lovgivnings- og markedsmæssige udvikling, herunder ændringer for så vidt angår den type modpart, der er omfattet af clearingforpligtelsen. For at tage hensyn til en udvikling, som ikke var forudset på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at forlænge nævnte overgangsperiode to gange med en periode på et år efter en nøje vurdering af behovet herfor.

(31)

Overgangsperioden, hvorunder pensionsordninger blev undtaget fra clearingforpligtelsen, udløb den 16. august 2018. Af hensyn til retssikkerheden og for at sikre kontinuitet er det nødvendigt at anvende forlængelsen af overgangsperioden med tilbagevirkende kraft på OTC-derivataftaler, som pensionsordninger har indgået fra den 17. august 2018 til den 16. juni 2019.

(32)

For at forenkle reguleringsrammen bør det overvejes, i hvilket omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at tilpasse handelsforpligtelsen i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 til de ændringer, der er foretaget i henhold til nærværende forordning af clearingforpligtelsen for derivater, navnlig omfanget af enheder, der er omfattet af clearingforpligtelsen. Der bør foretages en mere generel vurdering af virkningerne af denne forordning for clearingomfanget hos forskellige typer modparter og fordelingen af clearingaktiviteter inden for hver enkelt type modpart samt adgangen til clearingydelser, herunder effektiviteten af de ændringer, der er foretaget i henhold til nærværende forordning for så vidt angår leveringen af clearingydelser på fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår, i forhold til at lette adgangen til clearing, når der foreligger tilstrækkelige erfaringer og data om anvendelsen af denne forordning.

(33)

For at sikre den ensartede harmonisering med hensyn til, hvornår de forretningsmæssige vilkår vedrørende leveringen af clearingydelser anses for at være fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige, og for på visse betingelser at give markedsdeltagerne yderligere tid til at udvikle clearingløsninger for pensionsordninger bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår præciseringen af, under hvilke betingelser de forretningsmæssige vilkår vedrørende leveringen af clearingtjenesteydelser anses for at være fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige, og for så vidt angår forlængelsen af den overgangsperiode, hvor clearingforpligtelsen ikke finder anvendelse på OTC-derivataftaler, som pensionsordninger har indgået. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(34)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og særlig med hensyn til suspensionen af clearingforpligtelsen og handelsforpligtelsen og med hensyn til direkte adgang for de relevante myndigheder i tredjelande til oplysninger i transaktionsregistre, der er etableret i Unionen, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12). Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, for at suspendere clearingforpligtelsen og handelsforpligtelsen for bestemte OTC-derivatklasser, når det er nødvendigt med en hurtig beslutning, der sikrer retssikkerhed med hensyn til resultatet af suspensionsproceduren, og det således er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde.

(35)

For at sikre en ensartet harmonisering af regler om risikoreduktionsteknikker, registrering af transaktionsregistre og indberetningskrav bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA eller ESMA for så vidt angår følgende: tilsynsprocedurerne til sikring af indledende og løbende validering af de risikostyringsprocedurer, der kræver rettidig, præcis og passende adskilt udveksling af sikkerhedsstillelse, oplysningerne i den forenklede ansøgning om udvidelse af registreringen af et transaktionsregister, som allerede er registreret i henhold til forordning (EU) 2015/2365, procedurerne for afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre, procedurerne, som transaktionsregistret skal anvende for at kontrollere den indberettende modparts eller den indgivende enheds overholdelse af indberetningskravene og for at kontrollere de indberettede oplysningers fuldstændighed og rigtighed, de vilkår og betingelser samt ordninger, i henhold til hvilke visse enheder gives adgang til transaktionsregistre. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010.

(36)

Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA for så vidt angår datastandarderne for de oplysninger, der skal indberettes for de forskellige klasser af derivater, og metoderne og ordningerne i forbindelse med indberetningen samt formatet for ansøgningen om udvidelse af registreringen af et transaktionsregister, som allerede er registreret i henhold til forordning (EU) 2015/2365. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(37)

Målene for denne forordning, nemlig at sikre, at reglerne er forholdsmæssige ikke medfører unødvendige administrative byrder eller overholdelsesomkostninger, ikke bringer den finansielle stabilitet i fare, og øger OTC-derivatpositioners og OTC-derivateksponeringers gennemsigtighed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(38)

Anvendelsen af visse bestemmelser i denne forordning bør udskydes, således at alle væsentlige gennemførelsesforanstaltninger kan træffes, og markedsdeltagerne kan få mulighed for at iværksætte de nødvendige overholdelsestiltag.

(39)

Forordning (EU) nr. 648/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, nr. 8), affattes således:

»8)   »finansiel modpart«:

a)

et investeringsselskab godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (*1)

b)

et kreditinstitut godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (*2)

c)

et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (*3)

d)

et investeringsinstitut og, hvor det er relevant, dets administrationsselskab godkendt i overensstemmelse med direktiv 2009/65/EF, undtagen hvis det pågældende investeringsinstitut er oprettet udelukkende med henblik på at gennemføre en eller flere medarbejderaktieordninger

e)

en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse (IORP) som defineret i artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 (*4)

f)

en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU, som enten er etableret i Unionen eller forvaltes af en forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), som har tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med nævnte direktiv, medmindre hvis den pågældende AIF er oprettet udelukkende med henblik på at gennemføre en eller flere medarbejderaktieordninger, eller medmindre AIF'en er en securitisationsenhed med særligt formål som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra g), i direktiv 2011/61/EU, og hvis det er relevant dens FAIF, som er etableret i Unionen

g)

en værdipapircentral, der er meddelt tilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (*5)

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1)."

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).«"

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i)

Litra a), nr. i)-iv) affattes således:

»i)

mellem to finansielle modparter, som opfylder betingelserne i artikel 4a, stk. 1, andet afsnit

ii)

mellem en finansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 4a, stk. 1, andet afsnit, og en ikkefinansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, andet afsnit

iii)

mellem to ikkefinansielle modparter, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, andet afsnit

iv)

mellem på den ene side en finansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 4a, stk. 1, andet afsnit, eller en ikkefinansiel modpart, som opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, og på den anden side en enhed, der er etableret i et tredjeland, som ville være omfattet af clearingforpligtelsen, hvis den var etableret i Unionen«.

ii)

Litra b) affattes således:

»b)

de er indgået eller nyordnet enten på eller efter den dato, hvor clearingforpligtelsen får virkning, forudsat at begge modparter opfylder betingelserne i litra a), på den dato, de er indgået eller nyordnet.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Uden at være forpligtet til at indgå en aftale leverer clearingmedlemmer og kunder, som direkte eller indirekte leverer clearingydelser, disse tjenesteydelser på fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår. Disse clearingmedlemmer og kunder træffer alle rimelige forholdsregler til identificering, forebyggelse, forvaltning og overvågning af interessekonflikter, navnlig mellem handelsenheden og clearingenheden, der kan skade den fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige levering af clearingydelser. Disse foranstaltninger træffes også, når handels- og clearingydelser leveres af forskellige retlige enheder, der tilhører samme koncern.

Clearingmedlemmer og kunder har tilladelse til at styre de risici, der er forbundet med de tilbudte clearingydelser.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 82 for at supplere denne forordning ved at præcisere, under hvilke betingelser de i dette stykkes første afsnit omhandlede forretningsmæssige vilkår anses for at være fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige baseret på nedenstående:

a)

krav om at gebyrer, priser, rabatpolitikker og andre almindelige aftalevilkår og -betingelser vedrørende prislisten skal være fair og gennemsigtige, uden at det berører fortroligheden af aftaleforholdet med de enkelte modparter

b)

faktorer, der udgør rimelige forretningsmæssige vilkår for at sikre objektive og rationelle aftaleforhold

c)

krav, der fremmer clearingydelser på et fair og ikkediskriminerende grundlag, under hensyntagen til hermed forbundne omkostninger og risici, således at eventuelle forskelle i de opkrævede priser står i et rimeligt forhold til omkostninger, risici og fordele, og

d)

risikostyringskriterier for clearingmedlemmet eller kunden, der er forbundet med de tilbudte clearingydelser.«

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

Finansielle modparter, der er omfattet af clearingforpligtelsen

1.   Hver 12. måned kan en finansiel modpart, som tager positioner i OTC-derivataftaler, beregne sin samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder i overensstemmelse med stk. 3.

Hvis en finansiel modpart ikke beregner sin position, eller hvis resultatet af beregningen overstiger en af de clearinggrænseværdier, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4, litra b), skal den finansielle modpart:

a)

straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom, og, hvor det er relevant, angive den periode, der er anvendt til beregningen

b)

etablere clearingordninger inden for fire måneder efter den i dette afsnit, litra a), omhandlede underretning, og

c)

være omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse for alle OTC-derivataftaler, der vedrører enhver OTC-derivatklasse, som er omfattet af clearingforpligtelsen, og som indgås eller nyordnes mere end fire måneder efter den i dette afsnit, litra a), omhandlede underretning.

2.   En finansiel modpart, der er omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse den 17. juni 2019, eller som bliver omfattet af denne clearingforpligtelse i overensstemmelse med stk. 1, andet afsnit, forbliver omfattet af denne forpligtelse og fortsætter med clearing, indtil nævnte finansielle modpart over for den relevante kompetente myndighed godtgør, at dens samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder ikke overstiger den clearinggrænseværdi, der er fastsat i henhold til artikel 10, stk. 4, litra b).

Den finansielle modpart skal over for den relevante kompetente myndighed kunne godtgøre, at beregningen af den samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder ikke medfører en systematisk undervurdering af den pågældende position.

3.   Ved beregningen af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, medtager den finansielle modpart alle OTC-derivataftaler, der er indgået af den pågældende finansielle modpart eller af andre enheder inden for den koncern, som den finansielle modpart tilhører.

Uanset første afsnit beregnes de i stk. 1 omhandlede positioner for investeringsinstitutter og AIF'er på institut-/fondsniveau.

Administrationsselskaber for et investeringsinstitut, der forvalter mere end et investeringsinstitut, og FAIF'er, der forvalter mere end en AIF, skal over for den relevante kompetente myndighed kunne godtgøre, at beregningen af positioner på institut-/fondsniveau ikke medfører:

a)

en systematisk undervurdering af positionerne for et eller en af de institutter/fonde, som de forvalter, eller forvalterens positioner, og

b)

en omgåelse af clearingforpligtelsen.

De relevante kompetente myndigheder for den finansielle modpart og de andre enheder i koncernen etablerer samarbejdsprocedurer for at sikre den effektive beregning af positionerne på koncernniveau.«

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Hvis en kompetent myndighed meddeler tilladelse til en CCP til at cleare en OTC-derivatklasse i henhold til artikel 14 eller 15, eller hvis en OTC-derivatklasse, som en CCP har til hensigt at påbegynde clearing af, er omfattet af en eksisterende tilladelse, der er meddelt i overensstemmelse med artikel 14 eller 15, underretter den kompetente myndighed straks ESMA om denne tilladelse eller om den OTC-derivatklasse, som CCP'en har til hensigt at påbegynde clearing af.«

b)

I stk. 2 udgår litra c).

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 2 udgår litra e).

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Hvis en CCP ikke længere har tilladelse eller er anerkendt i overensstemmelse med denne forordning til at cleare en bestemt OTC-derivatklasse, fjerner ESMA omgående nævnte CCP fra det offentlige register for så vidt angår OTC-derivatklassen.«

6)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Suspension af clearingforpligtelsen

1.   ESMA kan anmode om, at Kommissionen suspenderer den i artikel 4, stk. 1, omhandlede clearingforpligtelse for bestemte OTC-derivatklasser eller en bestemt type modpart, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

De bestemte OTC-derivatklasser er ikke længere egnede til central clearing i overensstemmelse med de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 4, første afsnit, og artikel 5, stk. 5.

b)

En CCP vil kunne ophøre med at cleare disse bestemte OTC-derivatklasser, og disse vil ikke uden afbrydelse kunne cleares af nogen anden CCP.

c)

Suspensionen af clearingforpligtelsen for disse bestemte OTC-derivatklasser eller en bestemt type modpart er nødvendig for at undgå eller håndtere en alvorlig trussel mod den finansielle stabilitet eller de finansielle markeders ordentlige funktion i Unionen, og den pågældende suspension står i rimeligt forhold til disse mål.

Med henblik på første afsnit, litra c), forud for den i første afsnit omhandlede anmodning hører ESMA ESRB og de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 22.

Den i første afsnit omhandlede anmodning ledsages af dokumentation for, at mindst en af de deri fastsatte betingelser er opfyldt.

Hvis ESMA anser suspensionen af clearingforpligtelsen for at være en væsentlig ændring i de kriterier, der ligger til grund for handelsforpligtelsen, som omhandlet i artikel 32, stk. 5, i forordning (EU) nr. 600/2014, kan den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede anmodning også indeholde en anmodning om suspension af handelsforpligtelsen i artikel 28, stk. 1 og 2, i nævnte forordning for de samme bestemte OTC-derivatklasser som dem, der er omfattet af anmodningen om suspension af clearingforpligtelsen.

2.   I henhold til betingelserne i denne artikels stk. 1 kan de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med clearingmedlemmer, og de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 22, anmode om, at ESMA indgiver en anmodning om suspension af clearingforpligtelsen til Kommissionen. Anmodningen fra den kompetente myndighed skal indeholde en begrundelse samt dokumentation for, at mindst én af betingelserne i denne artikels stk. 1, første afsnit, er opfyldt.

På baggrund af den begrundelse samt den dokumentation, som den kompetente myndighed har fremlagt, skal ESMA senest 48 timer efter modtagelse af den anmodning fra den kompetente myndighed, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, enten anmode Kommissionen om at suspendere den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, eller afvise den anmodning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit. ESMA underretter den berørte kompetente myndighed om sin afgørelse. Hvis ESMA afviser anmodningen fra den kompetente myndighed, fremlægger den en skriftlig begrundelse herfor.

3.   De anmodninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggøres ikke.

4.   På baggrund af den begrundelse og dokumentation, som ESMA har fremlagt, skal Kommissionen hurtigst muligt efter modtagelse af den anmodning, der er omhandlet i stk. 1, enten suspendere clearingforpligtelsen for de bestemte OTC-derivatklasser eller den bestemte type modpart som omhandlet i stk. 1 eller afvise suspensionsanmodningen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Hvis Kommissionen afviser suspensionsanmodningen, fremlægger den en skriftlig begrundelse for ESMA herfor. Kommissionen underretter straks Europa-Parlamentet og Rådet herom og fremsender dem begrundelsen, der er fremlagt for ESMA. Disse oplysninger offentliggøres ikke.

Den i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakt vedtages efter proceduren i artikel 86, stk. 3.

5.   Hvis ESMA anmoder herom i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, fjerde afsnit, kan den gennemførelsesretsakt, der suspenderer clearingforpligtelsen for bestemte OTC-derivatklasser, også suspendere handelsforpligtelsen i artikel 28, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 600/2014 for de samme bestemte OTC-derivatklasser, som er omfattet af suspensionen af clearingforpligtelsen.

6.   Suspensionen af clearingforpligtelsen og, hvor det er relevant, handelsforpligtelsen, meddeles ESMA og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, på Kommissionens websted og i det offentlige register, der er omhandlet i artikel 6.

7.   Suspensionen af clearingforpligtelsen, der er omhandlet i stk. 4, er gyldig i en indledende periode på højst tre måneder fra datoen for anvendelsen af nævnte suspension.

Suspensionen af handelsforpligtelsen, der er omhandlet i stk. 5, er gyldig i den samme indledende periode.

8.   Hvis begrundelsen for suspensionen fortsætter med at gælde, kan Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt forlænge den i stk. 4 omhandlede suspension med yderligere perioder på højst tre måneder ad gangen, idet den samlede suspensionsperiode ikke kan overstige tolv måneder. En forlængelse af suspensionen offentliggøres i overensstemmelse med stk. 6.

Gennemførelsesretsakten som omhandlet i dette stykkes første afsnit vedtages efter proceduren i artikel 86, stk. 3.

ESMA afgiver i tilstrækkelig tid inden udløbet af den i denne artikels stk. 7 omhandlede suspensionsperiode eller af en forlænget periode som omhandlet i dette stykkes første afsnit en udtalelse til Kommissionen om, hvorvidt begrundelsen for suspensionen fortsat gælder. Med henblik på denne artikels, stk. 1, første afsnit, litra c), hører ESMA ESRB og de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 22. ESMA sender en kopi af nævnte udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Nævnte udtalelse offentliggøres ikke.

Den gennemførelsesretsakt, der forlænger suspensionen af clearingforpligtelsen, kan også forlænge suspensionsperioden for den i stk. 7 omhandlede handelsforpligtelse.

Forlængelsen af suspensionen af handelsforpligtelsen er gyldig i samme periode som forlængelsen af suspensionen af clearingforpligtelsen.«

7)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Modparter og CCP'er sikrer, at oplysningerne om enhver derivataftale, som de har indgået, og om enhver ændring eller ophævelse af aftalen indberettes i overensstemmelse med denne artikels stk. 1a-1f til et transaktionsregister, der er registreret i henhold til artikel 55 eller anerkendt i henhold til artikel 77. Oplysningerne indberettes senest den første arbejdsdag efter aftalens indgåelse, ændring eller ophævelse.

Indberetningspligten gælder for derivataftaler, der:

a)

var indgået inden den 12. februar 2014, og som udestår på denne dato

b)

blev indgået den 12. februar 2014 eller senere.

Uanset artikel 3 finder indberetningspligten ikke anvendelse på derivataftaler inden for samme koncern, hvor mindst en af modparterne er en ikkefinansiel modpart eller ville blive betragtet som ikkefinansiel modpart, hvis den var etableret i Unionen, forudsat at:

a)

begge modparter er inkluderet i den samme konsolidering på fuldt grundlag,

b)

begge modparter er underlagt passende, centraliserede risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer, og

c)

moderselskabet ikke er en finansiel modpart.

Modparterne meddeler deres kompetente myndigheder, at de har til hensigt at anvende undtagelse, som omhandlet i tredje afsnit. Undtagelsen er gyldig, medmindre de kompetente myndigheder, der har modtaget meddelelsen, ikke er enige i, at betingelserne i tredje afsnit er opfyldt, senest tre måneder efter datoen for meddelelsen.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»1a.   Finansielle modparter er eneansvarlige og juridisk ansvarlige for på begge modparters vegne at indberette de oplysninger om OTC-derivataftaler, som er indgået med en ikkefinansiel modpart, som ikke opfylder de betingelser, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, samt for at sikre rigtigheden af de indberettede oplysninger.

For at sikre, at den finansielle modpart har alle de oplysninger, den har brug for, til at opfylde indberetningspligten, giver den ikkefinansielle modpart den finansielle modpart de oplysninger om de OTC-derivataftaler, der er indgået mellem dem, som den finansielle modpart ikke med rimelighed kan forventes at besidde. Den ikkefinansielle modpart er ansvarlig for at sikre, at de pågældende oplysninger er rigtige.

Uanset første afsnit kan ikkefinansielle modparter, der allerede har investeret i et indberetningssystem, beslutte at indberette oplysningerne om deres OTC-derivataftaler med finansielle modparter til et transaktionsregister. I så fald underretter de ikkefinansielle modparter på forhånd de finansielle modparter, med hvilke de har indgået OTC-derivataftalerne, om deres beslutning inden indberetning af disse oplysninger. I denne situation er den ikkefinansielle modpart ansvarlig og juridisk ansvarlig for at indberette disse oplysninger og for at sikre deres rigtighed.

En ikkefinansiel modpart, som ikke opfylder betingelserne omhandlet i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, og som indgår en OTC derivataftale med en enhed, der er etableret i et tredjeland, pålægges ikkefinansielle modpart ikke at indberette i henhold til nærværende artikel og er ikke juridisk ansvarlig for at indberette eller for at sikre rigtigheden af oplysningerne om sådanne OTC-derivataftaler, forudsat at:

a)

nævnte tredjeland ville betragtes som en finansiel modpart, hvis det var etableret i Unionen

b)

det retlige indberetningssystem, som nævnte tredjelandet er underlagt, erklæres for ækvivalent i henhold til artikel 13, og

c)

den finansielle modpart i tredjelandet har indberettet sådanne oplysninger i henhold til nævnte tredjelands retlige indberetningssystem til et transaktionsregister, som er underlagt en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give de enheder, der er omhandlet i artikel 81, stk. 3, direkte og øjeblikkelig adgang til oplysningerne.

1b.   Administrationsselskabet for et investeringsinstitut er ansvarligt og juridisk ansvarligt for at indberette de oplysninger om OTC-derivataftaler, som det pågældende investeringsinstitut er modpart i, samt for at sikre rigtigheden af de indberettede oplysninger.

1c.   FAIF er ansvarlig og juridisk ansvarlig for at indberette de oplysninger om OTC-derivataftaler, som den relevante AIF er modpart i, samt for at sikre rigtigheden af de indberettede oplysninger.

1d.   Den godkendte enhed, der er ansvarlig for forvaltningen og handler på vegne af en IORP, som i overensstemmelse med national ret ikke har status som juridisk person, er ansvarlig og juridisk ansvarlig for at indberette de oplysninger om OTC-derivataftaler, som det pågældende institut er modpart i, samt for at sikre rigtigheden af de indberettede oplysninger.

1e.   Modparter og CCP'er, der pålægges at indberette oplysninger om derivataftaler, sikrer, at sådanne oplysninger indberettes korrekt og uden duplikationer.

1f.   Modparter og CCP'er, som er omfattet af den i stk. 1 omhandlede indberetningspligt, kan delegere denne indberetningspligt.«

c)

Stk. 6 affattes således:

»6.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 og 3 udarbejder ESMA i tæt samarbejde med ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

datastandarder og -formater for de oplysninger, der skal indberettes, som mindst skal omfatte:

i)

globale identifikatorer for juridiske enheder (LEI-koder)

ii)

internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN-numre)

iii)

unikke handelsidentifikatorer (UTI-koder)

b)

metoder og ordninger i forbindelse med indberetningen

c)

indberetningshyppighed

d)

den dato, inden udgangen af hvilken derivataftalerne skal indberettes.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til den internationale udvikling og standarder, der er blevet vedtaget på EU-plan eller globalt plan samt deres overensstemmelse med indberetningskravene i artikel 4 i forordning (EU) 2015/2365 (*6) og artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/2014.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).«"

8)

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   Hver 12. måned kan en ikkefinansiel modpart, som tager positioner i OTC-derivataftaler, beregne sin samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder i overensstemmelse med stk. 3.

Hvis en finansiel modpart ikke beregner sin position, eller hvis resultatet af beregningen for så vidt angår en eller flere OTC-derivatklasser overstiger de clearinggrænseværdier, der er fastsat i henhold til stk. 4, første afsnit, litra b), skal nævnte ikkefinansielle modpart:

a)

straks underrette ESMA og den relevante kompetente myndighed herom, og, hvor det er relevant, angive den periode, der er anvendt til beregningen

b)

etablere clearingordninger inden for fire måneder efter den i dette afsnit, litra a), omhandlede underretning

c)

være omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse for OTC-derivataftaler, der indgås eller nyordnes mere end fire måneder efter den dette afsnit, i litra a), omhandlede underretning, og som vedrører enten de aktivklasser, for hvilke resultatet af beregningen overstiger de clearinggrænseværdier, eller, hvis den ikkefinansielle modpart ikke har beregnet sin position, som vedrører de OTC-derivatklasser, der er omfattet af clearingforpligtelsen.

2.   En ikkefinansiel modpart, der er omfattet af den i artikel 4 omhandlede clearingforpligtelse den 17. juni 2019, eller som bliver omfattet af clearingforpligtelsen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, forbliver omfattet af denne forpligtelse og fortsætter med clearing, indtil nævnte ikkefinansielle modpart godtgør over for den relevante kompetente myndighed, at dens samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder ikke overstiger den clearinggrænseværdi, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 4, litra b).

Den ikkefinansielle modpart skal over for den relevante kompetente myndighed kunne godtgøre, at beregningen af den samlede gennemsnitlige position ved månedens udgang for de foregående 12 måneder ikke medfører en systematisk undervurdering af positionen.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   De relevante kompetente myndigheder for den ikkefinansielle modpart og de andre enheder i koncernen etablerer samarbejdsprocedurer for at sikre en effektiv beregning af positionerne på koncernniveau.«

c)

Stk. 4, fjerde afsnit, affattes således:

»ESMA tager efter høring af ESRB og andre relevante myndigheder regelmæssigt de i første afsnit, litra b), omhandlede clearinggrænseværdier op til revision og foreslår, hvis det er nødvendigt, under hensyntagen navnlig til den indbyrdes forbindelse mellem de finansielle modparter, at ændre de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med nærværende stykke.

Denne regelmæssige revision ledsages af en rapport fra ESMA om emnet.«

9)

I artikel 11, stk. 15, foretages følgende ændringer:

a)

I første afsnit foretages følgende ændringer:

i)

Litra a) affattes således:

»a)

risikostyringsprocedurerne, herunder de niveauer og typen af sikkerhedsstillelse og adskillelsesordninger, der er omhandlet i stk. 3«

ii)

Følgende litra indsættes:

»aa)

tilsynsprocedurerne til sikring af indledende og løbende validering af de pågældende risikostyringsprocedurer«.

b)

Tredje afsnit affattes således:

»ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, bortset fra dem, der er omhandlet i første afsnit, litra aa), for Kommissionen senest den 18. juli 2018.

EBA forelægger i samarbejde med ESMA og EIOPA de i første afsnit, litra aa) omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2020.«

10)

I artikel 38 tilføjes følgende stykker:

»6.   En CCP skal stille et simuleringsredskab til rådighed for sine clearingmedlemmer, som giver dem mulighed for at bestemme den supplerende initialmargen på bruttobasis, som CCP'en kan kræve efter clearing af en ny transaktion. Adgang til redskabet må kun foregå via en beskyttet adgang, og resultaterne af simuleringen er ikke bindende.

7.   En CCP skal oplyse sine clearingmedlemmer om, hvilke initialmargenmodeller denne benytter. Oplysningerne skal:

a)

give en tydelig redegørelse for initialmargenmodellens struktur og virkemåde

b)

give en tydelig beskrivelse af de vigtigste antagelser bag initialmargenmodellen, dennes begrænsninger samt de omstændigheder, under hvilke de pågældende antagelser ikke længere er gyldige

c)

være dokumenterede.«

11)

I artikel 39 tilføjes følgende stykke:

»11.   Medlemsstaternes nationale insolvenslovgivning forhindrer ikke en CCP i at handle i overensstemmelse med artikel 48, stk. 5, 6 og 7, for så vidt angår de aktiver og positioner, som er opført i de konti, der er omhandlet i stk. 2-5 i denne artikel.«

12)

I artikel 56 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Med henblik på artikel 55, stk. 1, indgiver et transaktionsregister én af følgende ansøgninger til ESMA:

a)

en ansøgning om registrering

b)

en ansøgning om udvidelse af registreringen, hvis transaktionsregistret allerede er registreret i henhold til kapitel III i forordning (EU) 2015/2365.«

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   For at sikre den ensartede anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

oplysningerne i ansøgningen om registrering, jf. stk. 1, litra a)

b)

oplysningerne i den forenklede ansøgning om udvidelse af registreringen, jf. stk. 1, litra b).

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere nærværende forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

c)

Stk. 4 affattes således:

»4.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af stk. 1 udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

formatet for ansøgningen om registrering, jf. stk. 1, litra a)

b)

formatet for ansøgningen om udvidelse af registreringen, jf. stk. 1, litra b).

Med henblik på første afsnit, litra b), udarbejder ESMA et forenklet format.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

13)

Artikel 62, stk. 5, affattes således:

»5.   Kræves der i overensstemmelse med nationale regler, at en national kompetent myndighed skal have tilladelse fra en domstol for at få oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik som omhandlet i stk. 1, litra e), skal ESMA ligeledes anmode om en sådantilladelse. ESMA kan også ansøge om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.«

14)

I artikel 63 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til nærværende forordning foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet i ethvert forretningslokalitet, på ethvert areal eller i enhver ejendom tilhørende de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrolbesøget på stedet korrekt og effektivt, foretage besøget uvarslet.

2.   De embedsmænd og andre personer, som ESMA har bemyndiget til at foretage kontrolbesøg på stedet, kan betræde ethvert forretningslokalitet, ethvert areal eller enhver ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for ESMA's afgørelse om undersøgelse, og udøve alle de beføjelser, som er omhandlet i artikel 62, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaliteter og bøger eller registre i det for kontrolbesøget nødvendige tidsrum og omfang.«

b)

Stk. 8 affattes således:

»8.   Hvis det i stk. 1 fastsatte kontrolbesøg på stedet eller den i stk. 7 fastsatte bistand i overensstemmelse med nationale regler kræver, at en national kompetent myndighed anmoder om tilladelse fra en domstol, skal ESMA ligeledes anmode om en sådan tilladelse. ESMA kan også ansøge om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.«

15)

I artikel 64 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Ved indsendelse af dossieret med de i stk. 3 omhandlede resultater til ESMA underretter efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De pågældende personer har ret til aktindsigt i dossieret med forbehold af andre personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA's interne forberedende dokumenter.«

b)

Stk. 8 affattes således:

»8.   ESMA henviser sager til de relevante myndigheder til undersøgelse og eventuel strafferetlig forfølgelse, hvis ESMA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til nærværende forordning fastslår, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der vides at kunne betragtes som en overtrædelse af straffeloven ifølge gældende lovgivning. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis den er bekendt med, at en allerede truffet afgørelse om frifindelse eller idømmelse af straf på baggrund af et eller flere identiske forhold, eller forhold som i det væsentlige er ens, allerede har antaget retskraft som følge af en straffesag i henhold til national ret.«

16)

I artikel 65, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a)

I litra a) ændres »20 000 EUR« til »200 000 EUR«.

b)

Litra b) affattes således:

»b)

for så vidt angår de overtrædelser, der er omhandlet i bilag I, afsnit I, litra a), b) og d)-k), og bilag I, afsnit II, litra a), b) og h), er bøden på mindst 5 000 EUR og højst 100 000 EUR.«

c)

Følgende litra tilføjes:

»c)

for så vidt angår de overtrædelser, der er omhandlet i afsnit IV i bilag I, er bøden på mindst 5 000 EUR og højst 10 000 EUR.«

17)

Artikel 67, stk. 1, affattes således:

»1.   Før ESMA træffer en afgørelse i henhold til artikel 73, stk. 1, om en tvangsbøde i henhold til artikel 66 giver den de personer, der er genstand for proceduren, lejlighed til at blive hørt om ESMA's undersøgelsesresultater. ESMA lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Dette stykkes første afsnit finder ikke anvendelse på de afgørelser, som er omhandlet i artikel 73, stk. 1, litra a), c) og d), hvis der er behov for en hurtig indsats for at undgå betydelig og overhængende skade på det finansielle system eller for at undgå betydelig og overhængende skade på de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede funktion, herunder stabiliteten eller rigtigheden af oplysninger, der er indberettet til et transaktionsregister. I så fald kan ESMA træffe en midlertidig afgørelse og give de berørte personer mulighed for at blive hørt, hurtigst muligt efter at den har truffet sin afgørelse.«

18)

Artikel 72, stk. 2, affattes således:

»2.   De gebyrer, der pålægges et transaktionsregister, skal dække alle ESMA's rimelige administrative omkostninger i forbindelse med dens registrerings- og ESMA's tilsynsaktiviteter og skal stå i et rimeligt forhold til det berørte transaktionsregisters omsætning samt typen af registrering og tilsyn, der gennemføres af ESMA.«

19)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 76a

Gensidig direkte adgang til oplysninger

1.   Relevante myndigheder i tredjelande, hvor der er etableret et eller flere transaktionsregistre, skal, hvis det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, have direkte adgang til oplysninger i transaktionsregistre etableret i Unionen, forudsat at Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med stk. 2 med henblik herpå.

2.   Kommissionen kan på anmodning af de i denne artikels stk. 1 omhandlede myndigheder vedtage gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 86, stk. 2, til fastsættelse af, om den retlige ramme i den anmodende myndigheds tredjeland opfylder samtlige følgende betingelser:

a)

at transaktionsregistre etableret i det pågældende tredjeland er behørigt godkendt

b)

at der i det pågældende tredjeland løbende føres effektivt tilsyn med og foretages håndhævelse af transaktionsregistre deres forpligtelser

c)

at der er tavshedspligt, herunder beskyttelse af forretningshemmeligheder, som myndighederne deler med tredjeparter og at den som minimum svarer til den i denne forordning fastsatte

d)

at transaktionsregistre, som er godkendt i det pågældende tredjeland, er underlagt en retligt bindende forpligtelse, som kan håndhæves, til at give de enheder, der er omhandlet i artikel 81, stk. 3, direkte og øjeblikkelig adgang til oplysningerne.«

20)

I artikel 78 tilføjes følgende stykker:

»9.   Et transaktionsregister skal opstille følgende regler og procedurer:

a)

procedurer for effektiv afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre

b)

procedurer til kontrol af fuldstændigheden og rigtigheden af de indberettede oplysninger

c)

regler for korrekt overførsel af oplysninger til andre transaktionsregistre, hvis de modparter eller CCP'er, der er omhandlet i artikel 9, anmoder herom, eller det af andre årsager er nødvendigt.

10.   For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

procedurerne for afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre

b)

de procedurer, som transaktionsregistret skal anvende for at kontrollere den indberettende modparts eller indgivende enheds overholdelse af indberetningskravene samt fuldstændigheden og rigtigheden af de oplysninger, der indberettes i henhold til artikel 9.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere nærværende forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

21)

I artikel 80 indsættes følgende stykke:

»5a.   Efter anmodning skal et transaktionsregister give de modparter, der ikke pålægges at indberette oplysninger om deres OTC-derivataftaler i henhold til artikel 9, stk. 1a-1d, og modparter og CCP'er, der har uddelegeret deres indberetningspligt i henhold til artikel 9, stk. 1f, adgang til de oplysninger, der er indberettet på deres vegne.«

22)

I artikel 81 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 3 tilføjes følgende litra:

»q)

de relevante myndigheder i et tredjeland, for hvilket der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til artikel 76a.«

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter høring af ESCB's medlemmer udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer:

a)

de oplysninger, der skal offentliggøres eller gøres tilgængelige i henhold til stk. 1 og 3

b)

offentliggørelseshyppigheden for de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1

c)

de operationelle standarder, der er nødvendige for at aggregere og sammenligne oplysninger på tværs af transaktionsregistre, og for at de i stk. 3 omhandlede enheder kan have adgang til disse oplysninger

d)

de vilkår og betingelser samt ordninger, i henhold til hvilke transaktionsregistre giver de enheder, der er omhandlet i stk. 3, adgang, samt den krævede dokumentation.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2020.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder sikrer ESMA, at offentliggørelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, ikke afslører identiteten af nogen part i en aftale.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere nærværende forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

23)

Artikel 82, stk. 2-6, affattes således:

»2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 6, artikel 4, stk. 3, artikel 64, stk. 7, artikel 70, artikel 72, stk. 3 og artikel 85, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode.

3.   Den i artikel 1, stk. 6, artikel 4, stk. 3a, artikel 64, stk. 7, artikel 70, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt bestræber Kommissionen sig på at høre ESMA og eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 6, artikel 4, stk. 3a, artikel 64, stk. 7, artikel 70, artikel 72, stk. 3, og artikel 85, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«

24)

I artikel 85 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Senest den 18. juni 2024 vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning og udarbejder en generel rapport. Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag.«

b)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Senest den 17. juni 2023 rapporterer ESMA til Kommissionen om følgende:

a)

virkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/834 (*7) på clearingomfanget hos finansielle og ikkefinansielle modparter samt på fordelingen af clearingaktiviteter inden for hver type modpart, navnlig for så vidt angår finansielle modparter, der har en begrænset aktivitet på OTC-derivatmarkederne og hensigtsmæssigheden af de clearinggrænseværdier, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4

b)

virkningen af forordning (EU) 2019/834 på kvaliteten og tilgængeligheden af de oplysninger, der indberettes til transaktionsregistre, samt kvaliteten af de oplysninger, som transaktionsregistre gør tilgængelige

c)

ændringerne af regelsættet for indberetning, herunder udnyttelsen og gennemførelsen af delegeret indberetning som fastsat i artikel 9, stk. 1a, og i særdeleshed dets indvirkning på indberetningsbyrden for ikkefinansielle modparter, der ikke er omfattet af clearingforpligtelsen

d)

adgangen til clearingydelser, navnlig hvorvidt kravet om at levere clearingydelser, direkte eller indirekte, på fair, rimelige, ikkediskriminerende og gennemsigtige forretningsmæssige vilkår som omhandlet i artikel 4, stk. 3a, har været effektiv i forbindelse med at skabe adgang til clearing.

(*7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/834 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår clearingforpligtelsen, suspension af clearingforpligtelsen, indberetningskrav, risikoreduktionsteknikker for OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart, registrering af og tilsyn med transaktionsregistre samt krav til transaktionsregistre (EUT L 141 af 28.5.2019, s. 42).«"

c)

Stk. 2 og 3 affattes således:

»2.   Senest den 18. juni 2020 og derefter hver 12. måned indtil den endelige forlængelse som omhandlet i tredje afsnit udarbejder Kommissionen en rapport om, hvorvidt der er udviklet levedygtige tekniske løsninger til pensionsordningers overførsel af kontant og ikkekontant sikkerhed som variationsmarginer, samt om behovet for eventuelle foranstaltninger, der kan lette sådanne løsninger.

Senest den 18. december 2019 og derefter hver 12. måned indtil den endelige forlængelse som omhandlet i tredje afsnit forelægger ESMA sammen med EIOPA, EBA og ESRB en rapport for Kommissionen om:

a)

hvorvidt CCP'er, clearingmedlemmer og pensionsordninger har ydet en passende indsats og udviklet levedygtige tekniske løsninger, som kan lette sådanne ordningers deltagelse i central clearing gennem stillelse af kontant og ikkekontant sikkerhed som variationsmarginer, herunder sådanne løsningers konsekvenser for markedslikviditet og procyklikalitet samt deres potentielle juridiske eller andre virkninger

b)

omfanget og arten af pensionsordningers aktivitet på markeder for clearede og ikkeclearede OTC-derivater inden for hver aktivklasse samt hermed forbundne systemiske risici for det finansielle system

c)

konsekvenserne af pensionsordningernes opfyldelse af clearingforpligtelsen for ordningernes investeringsstrategier, herunder ændringer i fordelingen på kontante og ikkekontante aktiver

d)

konsekvenserne for pensionsordninger af de clearinggrænseværdier, der er fastsat i artikel 10, stk. 4, litra b),

e)

virkningen af andre retlige krav på omkostningsforskellen mellem clearede og ikkeclearede OTC-derivataftaler, herunder marginkrav for ikkeclearede derivater og beregningen af gearingsgrad i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013

f)

hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at tilvejebringe en clearingløsning for pensionsordninger.

Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt, jf. artikel 82, for at forlænge den i artikel 89, stk. 1, omhandlede toårige periode to gange hver gang med ét år, hvis den konkluderer, at der ikke er udviklet nogen levedygtig teknisk løsning, og at de skadelige virkninger af central clearing af derivataftaler for fremtidige pensionisters pensionsydelser er uforandret.

CCP'er, clearingmedlemmer og pensionsordninger skal gøre deres yderste for at bidrage til udviklingen af levedygtige tekniske løsninger, der letter sådanne ordningernes clearing af OTC-derivataftaler.

Kommissionen nedsætter en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for CCP'er, clearingmedlemmer, pensionsordninger og andre relevante parter i sådanne levedygtige tekniske løsninger med henblik på at overvåge deres indsats og vurdere de fremskridt, der er gjort i udviklingen af levedygtige tekniske løsninger, der letter pensionsordningernes clearing af sådanne OTC-derivataftaler, herunder sådanne ordningers overførsel af kontant og ikkekontant sikkerhed som variationsmarginer. Ekspertgruppen mødes mindst én gang hvert halve år. Kommissionen tager hensyn til indsatsen fra CCP'er, clearingmedlemmer og pensionsordninger, når den udarbejder sine rapporter i henhold til første afsnit.

3.   Senest den 18. december 2020 udarbejder Kommissionen en rapport til vurdering af:

a)

hvorvidt forpligtelsen til at indberette transaktioner i henhold til artikel 26 i forordning (EU) nr. 600/2014 og nærværende forordning skaber en overlappende forpligtelse til at indberette transaktioner for ikke-OTC-derivater, og hvorvidt indberetning af ikke-OTC-transaktioner vil kunne lempes eller forenkles for alle modparter uden urimeligt tab af oplysninger

b)

nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af at tilpasse handelsforpligtelsen for derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 til de ændringer, der foretages i henhold til forordning (EU) 2019/834 af clearingforpligtelsen for derivater, navnlig omfanget af de enheder, der er omfattet af clearingforpligtelsen

c)

hvorvidt handler, der er et direkte resultat af efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, herunder porteføljekomprimering, bør være undtaget fra den clearingforpligtelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, idet der tages hensyn til, i hvilket omfang de reducerer risici, navnlig modpartskreditrisikoen og den operationelle risiko, samt muligheden for at omgå clearingforpligtelsen og muligheden for et incitament til at undlade central clearing.

Kommissionen forelægger den i første afsnit omhandlede rapport for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag.«

d)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   Senest den 18. maj 2020 forelægger ESMA en rapport for Kommissionen. Rapporten skal indeholde en vurdering af:

a)

sammenhængen af indberetningspligten for ikke-OTC-derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 og i henhold til artikel 9 i nærværende forordning for så vidt angår både oplysningerne om de derivataftaler, der skal indberettes, og de relevante enheders adgang til oplysninger, og hvorvidt sådanne krav bør tilpasses

b)

gennemførligheden af en yderligere forenkling af indberetningskæden for alle modparter, herunder alle indirekte kunder, under hensyntagen til behovet for rettidig indberetning og under hensyntagen til foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 4, i nærværende forordning og artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) nr. 600/2014

c)

tilpasningen af handelsforpligtelsen for derivater i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014 til de ændringer, der foretages i henhold til forordning (EU) 2019/834 af clearingforpligtelsen for derivater, navnlig omfanget af de enheder, der er omfattet af clearingforpligtelsen

d)

sammen med ESRB, hvorvidt handler, der er et direkte resultat af efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, herunder porteføljekomprimering, bør være undtaget fra den i artikel 4, stk. 1, omhandlede clearingforpligtelse. Rapporten skal:

i)

undersøge porteføljekomprimering og andre tilgængelige ikkeprisdannende efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, som reducerer ikkemarkedsrelaterede risici i derivatporteføljer uden at ændre porteføljernes markedsrisiko, såsom rebalanceringstransaktioner.

ii)

forklare formålet med og funktionen af sådanne efterhandelstjenesteydelser til risikoreduktion, i hvilket omfang de reducerer risici, navnlig modpartskreditrisikoen og den operationelle risiko, og vurdere behovet for at cleare sådanne handler eller undtage dem fra clearing for at håndtere systemiske risici, og

iii)

vurdere, i hvilket omfang sådanne tjenesteydelsers eventuelle undtagelse fra clearingforpligtelsen virker som et incitament til at undlade central clearing og kan medføre, at modparter omgår clearingforpligtelsen.

e)

hvorvidt listen over finansielle instrumenter, der anses som højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko, i overensstemmelse med artikel 47, kan udvides, og hvorvidt nævnte liste kan inkludere en eller flere pengemarkedsforeninger, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 (*8).

(*8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8).«"

25)

I artikel 86 tilføjes følgende stykke:

»3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5 anvendelse.«

26)

Artikel 89, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Indtil den 18. juni 2021 finder den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, der ved objektiv måling kan godtgøres at reducere investeringsrisici, der er direkte forbundet med den finansielle solvens for pensionsordninger, samt på enheder, der er etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af sådanne ordninger i tilfælde af misligholdelse.

Den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse finder ikke anvendelse på de i nærværende stykke, første afsnit, omhandlede OTC-derivataftaler, der er indgået af pensionsordninger fra den 17. august 2018 til den 16. juni 2019.«

27)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen, med undtagelse af følgende:

a)

bestemmelser fastsat i denne forordnings artikel 1, nr. 10) og 11), vedrørende artikel 38, stk. 6 og 7, og artikel 39, stk. 11, i forordning (EU) nr. 648/2012 finder anvendelse fra ... 18. december 2019

b)

bestemmelser fastsat i denne forordnings artikel 1, nr. 7), litra b), vedrørende artikel 9, stk. 1a-1d, i forordning (EU) nr. 648/2012 finder anvendelse fra 18. juni 2020

c)

bestemmelser fastsat i denne forordnings artikel 1, nr. 2), litra b), og artikel 1, nr. 20), vedrørende artikel 4, stk. 3a, og artikel 78, stk. 9 og 10, i forordning (EU) nr. 648/2012 finder anvendelse fra 18. juni 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand


(1)  EUT C 385 af 15.11.2017, s. 10.

(2)  EUT C 434 af 15.12.2017, s. 63.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 18.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 14.5.2019.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331, 15.12.2010, p.48).

(11)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).


BILAG

I bilag I til forordning (EU) nr. 648/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I afsnit I tilføjes følgende litraer:

»i)

et transaktionsregister overtræder artikel 78, stk. 9, litra a), ved ikke at opstille passende procedurer for afstemning af oplysninger mellem transaktionsregistre

j)

et transaktionsregister overtræder artikel 78, stk. 9, litra b), ved ikke at opstille passende procedurer til kontrol af fuldstændigheden og rigtigheden af de indberettede oplysninger

k)

et transaktionsregister overtræder artikel 78, stk. 9, litra c), ved ikke at opstille passende regler for korrekt overførsel af oplysninger til andre transaktionsregistre, hvis de modparter og CCP'er, der er omhandlet i artikel 9, anmoder herom, eller det af andre årsager er nødvendigt.«

2)

I afsnit IV tilføjes som litra:

»d)

et transaktionsregister overtræder artikel 55, stk. 4, ved ikke rettidigt at underrette ESMA om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for dets registrering.«

Top