INDKALDELSE AF FEEDBACK

VEDRØRENDE ET INITIATIV (uden konsekvensanalyse)

Initiativets titel

Handlingsplanen for den sociale økonomi — midtvejsevaluering

Ansvarligt GD — ansvarlig enhed

Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion — Kontoret for socialt og inklusivt iværksætteri (G3)

Forventet type initiativ

Meddelelse fra Kommissionen

Vejledende tidsplan

4. kvartal 2025

Yderligere oplysninger

Social Economy Gateway

Handlingsplanen for den sociale økonomi.

Dette dokument er udelukkende til orientering. Det foregriber ikke Kommissionens endelige afgørelse om, hvorvidt initiativet vil blive videreført, eller om dets endelige indhold. Alle elementer i det beskrevne initiativ, herunder dets tidsplan, er anført med forbehold for ændringer.

A. Politisk baggrund, problemformulering og nærhedstjek

Politisk baggrund

I de politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029 udpeges "Europas bæredygtige velstand og konkurrenceevne" klart som et prioriteret mål. De vigtigste elementer, der kan bidrage til at nå dette mål, er: i) styrkelse af EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne, ii) lettelse af den grønne og den digitale omstilling, iii) fremme af innovation, industriel udvikling og et erhvervsvenligt miljø og iv) fremad i fællesskab.

Den sociale økonomi, som beskæftiger mindst 11,5 millioner mennesker i EU 1 , er en vigtig drivkraft for fremskridt hen imod at nå dette mål, idet den bidrager til et mere forenet, velstående, sikkert og modstandsdygtigt Europa og bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling. Socialøkonomiske enheder (som omfatter foreninger, andelsselskaber, gensidige selskaber, fonde og sociale virksomheder) har mere fokus på sociale og/eller miljømæssige formål end på profit. De har vist en bemærkelsesværdig evne til at fremme modstandsdygtige samfund og forretningsmodeller, demokratisk deltagelse og en økonomi, der fungerer for alle, og som skaber arbejdspladser og samtidig adresserer centrale samfundsmæssige udfordringer i en lang række sektorer.

Den fornyede støtte til den sociale økonomi blev bekræftet i kommissionsformand Ursula von der Leyens opgavebeskrivelse til ledende næstformand Roxana Mînzatu, der gav hende mandat til at "fremme udviklingen af den sociale økonomi, navnlig ved fuldt ud at gennemføre handlingsplanen for den sociale økonomi". Rapporterne om det indre marked fra Enrico Letta og om styrkelse af Europas beredskab over for kriser fra Sauli Niinistö peger på den sociale økonomis betydning for økonomiens og hele samfundets indsats over for kriser.

Den 9. december 2021 vedtog Kommissionen en handlingsplan for den sociale økonomi. Deri foreslås mere end 60 konkrete foranstaltninger, der skal gennemføres senest i 2030 for at bidrage til at mobilisere det fulde potentiale i EU's sociale økonomi og frigøre EU's sociale og økonomiske forandringskraft. Europa-Parlamentet hilste handlingsplanen velkommen i sin beslutning af 6. juli 2022. For at bidrage til gennemførelsen af handlingsplanen blev der den 27. november 2023 vedtaget en henstilling fra Rådet om udvikling af rsocialøkonomiske rammebetingelser i EU's medlemsstater.

Problem, som initiativet har til formål at løse

Gennemførelsen af handlingsplanen har til formål at skabe de rette betingelser for, at den sociale økonomi kan trives, give socialøkonomiske enheder mulighed for at starte op og vokse og sikre, at den sociale økonomi og dens potentiale er mere synlig.

Som led i handlingsplanen forpligtede Kommissionen sig til at "gøre status over gennemførelsen af handlingsplanen i 2025 og offentliggøre en rapport over fremskridt og den seneste udvikling". Denne midtvejsevaluering vil i form af en meddelelse ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene vurdere, hvad der hidtil er opnået, og identificere eventuelle yderligere foranstaltninger til støtte for handlingsplanens mål.

Som forklaret i handlingsplanen og påvist af den foreliggende dokumentation (udtalelser fra Regionsudvalget 2021/C440/12 og 2023/C157/05 og fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg C/2024/882 og INT/972 samt dokumentation indsamlet under udarbejdelsen af Rådets henstilling om udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser) er den sociale økonomi uens udviklet på tværs af medlemsstaterne. Dette komplicerer vurderingen af de landespecifikke virkninger yderligere. Nogle medlemsstater har f.eks. endnu ikke udformet og indført samlede strategier, der anerkender og stimulerer den sociale økonomi. Som følge heraf er der stadig huller i gennemførelsen af socialøkonomiske politikker og foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan, hvilket hindrer økosystemet i at udvikle sig yderligere.

Grundlaget for en EU-indsats (retsgrundlag og nærhedstjek)

Retsgrundlag

Initiativet er i overensstemmelse med artikel 153 i TEUF, navnlig litra h) om integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og j) om bekæmpelse af social udstødelse. Handlingsplanen og midtvejsevalueringen heraf er også i overensstemmelse med målene i artikel 173 og 174 i TEUF, hvori der henvises til behovet for at fremme et miljø, der er gunstigt for udviklingen af virksomheder i hele EU, navnlig små og mellemstore virksomheder, og behovet for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU.

Konkret behov for en EU-indsats

Midtvejsevalueringen giver mulighed for at ajourføre handlingsrammen på EU-plan med inddragelse af nationale, regionale og lokale myndigheder samt interessenter med henblik på at identificere de resterende udfordringer, foreslå foranstaltninger til at tackle dem og maksimere handlingsplanens positive virkninger.

Der er behov for en indsats på EU-plan for at adressere den uens udvikling af den sociale økonomi i medlemsstaterne og for at yde koordineret støtte til, at den kan vokse Handlingsplanen fremmer politiksammenhæng, fremmer gensidig læring og styrker det grænseoverskridende samarbejde og sætter den sociale økonomi i stand til at bidrage mere effektivt til EU's bredere sociale, økonomiske, miljømæssige og territoriale mål.

B. Hvad sigter initiativet mod at opnå, og hvordan?

Handlingsplanen har givet ny fremdrift til den sociale økonomi, herunder vedtagelsen af den første EU-retsakt nogensinde til støtte for den sociale økonomi: Rådets henstilling fra 2023 om udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser. Denne midtvejsevaluering giver mulighed for at: i) revurdere handlingsplanens mål for den sociale økonomi ii identificere områder, hvor handlingsplanen skal styrkes eller tilpasses, med fokus på det ændrede miljø og nye politiske prioriteter og iii) udvikle nye initiativer for at hjælpe den sociale økonomi til at nå sit fulde potentiale, herunder ved at øge retfærdigheden og ligestillingen i de europæiske samfund.

Midtvejsevalueringen vil navnlig sigte mod at:

·sætte handlingsplanen i sammenhæng med den nye Kommissions prioriteter (dvs. et velstående og konkurrencedygtigt Europa) under hensyntagen til den overordnede geopolitiske kontekst og EU's budgetramme, der er under udvikling.

·vurdere de fremskridt, Kommissionen har gjort med gennemførelsen af de 63 foranstaltninger, der er bebudet i handlingsplanen

·vurdere de resultater, der er opnået i medlemsstaterne, og knytte dem til handlingsplanens vigtigste mål

·identificere nye udviklinger, der har fundet sted i det socialøkonomiske økosystem, siden handlingsplanen blev vedtaget

·identificere de udfordringer, som gennemførelsen af handlingsplanen står over for, og fremsætte anbefalinger til, hvordan disse udfordringer kan tackles

·identificere opfølgende, supplerende eller nye foranstaltninger, der skal gennemføres i 2026-2030 som følge af disse anbefalinger, herunder, hvor det er relevant, foranstaltninger, der har til formål at forenkle og mindske byrden i overensstemmelse med EU's mål.

I sidste ende er formålet med midtvejsevalueringen at styrke relevansen af og sammenhængen i handlingsplanen for den sociale økonomi og at fremme udviklingen af det europæiske socialøkonomiske økosystem.

Forventede virkninger

Denne midtvejsevaluering har potentiale til at udforme, tilpasse og forbedre den eksisterende handlingsplan og gøre den mere effektiv og relevant som et instrument, der bidrager til at nå Kommissionens politiske mål. Det valgte instrument er ikkelovgivningsmæssigt og ikkebindende. Virkningerne vil variere fra land til land afhængigt af arten og modenheden af deres socialøkonomiske økosystemer.

Fremtidig overvågning

Kommissionen har til hensigt at udvikle en overvågnings- og evalueringsramme for handlingsplanen med henblik på at vurdere gennemførelsen efter 2030. Kommissionen vil også regelmæssigt orientere medlemsstaterne og interessenterne om midtvejsevalueringen og gennemførelsen af handlingsplanen gennem Kommissionens Ekspertgruppe om Social Økonomi og Sociale Virksomheder.

C. Bedre lovgivning

Konsekvensanalyse

Det er ikke planen at gennemføre en konsekvensanalyse. Midtvejsevalueringen vil blive baseret på eksisterende dokumentation om politikker og retlige rammer for den sociale økonomi, der er indsamlet i løbet af de seneste år (udtalelser fra Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og dokumentation indsamlet under udarbejdelsen af Rådets henstilling om udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser). Desuden vil der blive afholdt en række høringer af interessenter som beskrevet i afsnittet nedenfor.

Høringsstrategi

Der er ikke behov for en offentlig høring i forbindelse med en meddelelse. Handlingsplanen for den sociale økonomi har allerede modtaget et betydeligt input fra interessenter og den brede offentlighed. Ud over denne indkaldelse af feedback er der planlagt en række målrettede høringer. Disse høringer vil sigte mod at skabe balance mellem de forskellige typer berørte interessenter — medlemsstater, EU, nationale og lokale netværk af socialøkonomiske organisationer, finansieringsformidlere, universitetsfolk — og dække et repræsentativt geografisk område i EU, herunder fjerntliggende og mindre udviklede regioner.

De planlagte målrettede høringer vil omfatte:

·strukturerede individuelle interviews og gruppeinterviews med centrale interessenter, herunder Kommissionens Ekspertgruppe om Social Økonomi og Sociale Virksomheder

·et særligt møde i Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget

·et særligt møde med Det Europæiske Regionsudvalg

·en målrettet høring af civilsamfundsorganisationer som led i den strategiske dialog, som Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion har etableret

·andre punktuelle høringer af andre interessenter, der repræsenterer specifikke grupper.

Som led i denne indkaldelse af feedback opfordres interessenterne til at besvare følgende spørgsmål:

·Hvad har været de vigtigste resultater i gennemførelsen af handlingsplanen for den sociale økonomi, siden den blev vedtaget i 2021?

·Hvilke nye udviklinger har du oplevet i det socialøkonomiske økosystem, siden handlingsplanen blev vedtaget

·Hvilke sektorer kan støttes mest effektivt af socialøkonomiske forretningsmodeller og -tilgange i de kommende år?

·Hvilke foranstaltninger bør prioriteres i 2026-2030 for at hjælpe den sociale økonomi til at udnytte sit fulde potentiale?

·Er der specifikke initiativer eller eksempler på bedste praksis, som du mener bør fremhæves eller kopieres i hele EU?