SOC/671

En ny strategi for gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder

Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

UDTALELSE

En ny strategi for gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder
[COM(2020) 711 final]

Ordfører: Cristian Pîrvulescu

Medordfører: Christian Bäumler

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Udvalget bifalder den nye strategi, som Kommissionen har udarbejdet. Forslaget indeholder nogle klare tilsagn, og der fokuseres i høj grad på anvendelses- og gennemførelsesspørgsmål. Det er en tilgang, som udvalget konsekvent har slået til lyd for, bl.a. i sin udtalelse om den første strategi, der blev vedtaget i 2011 1 .

1.2Siden da har betydningsfulde sociale, økonomiske og politiske begivenheder vanskeliggjort beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og skabt nye udfordringer for de nuværende rammer, også når det gælder anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder. Den aktuelle pandemi øger i væsentlig grad de sundheds-, sikkerheds- og velfærdsrelaterede risici for millioner af mennesker på hele kontinentet. På globalt plan – hvor EU har et stort ansvar for at handle – er situationen endnu værre.

1.3I den forbindelse bør EU-institutionerne og medlemsstaterne handle med en klar vision og et større engagement til støtte for de grundlæggende rettigheder. Selv om chartrets anvendelse er begrænset til at ledsage EU-lovgivning, skaber det voksende antal bestemmelser og den tværgående integration af politikområder et stadig større indsatsområde. Denne udvikling vil sandsynligvis have en lang række konsekvenser for civilsamfundet, lokalsamfundene, arbejdsmarkedsparterne og virksomhederne.

1.4Efter 10 års gennemførelse af chartret er europæernes viden om dets eksistens og rolle desværre stadig begrænset. Dets anvendelse har også været begrænset blandt civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og menneskerettighedsforkæmpere. Vi kan ikke vente 10 år mere med at gøre rettighederne i chartret til en realitet for den brede offentlighed, civilsamfundet og de offentlige institutioner. Vi håber, at Kommissionen vil gøre en mere aktiv indsats for at informere borgerne, medierne, civilsamfundet, arbejdsmarkedsparterne og forskellige andre organer om chartret, dets betydning, dets konsekvenser og instrumenterne i forbindelse hermed.

1.5Alle EU-institutioner bør stå fast og yde stærk støtte til alle de civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsaktivister og journalister, der bliver udsat for fysiske og verbale angreb, intimidering og chikane, herunder urimelige sagsanlæg, vold og hadefuld tale online og offline. De smædekampagner, der går ud over civilsamfundets troværdighed og legitimitet, skal stoppe, og der bør gribes ind over for de regeringer i medlemsstaterne, som medvirker til disse. Håndhævelsen af de gældende regler bør prioriteres.

1.6Civilsamfundsorganisationernes og menneskerettighedsforkæmpernes overordnede mulighed for at arbejde inden for chartrets rammer bør styrkes betydeligt ved hjælp af en pakke, som omfatter uddannelse og videnoverførsel, organisatorisk støtte, stabil og forudsigelig finansiering samt beskyttelse mod angreb og negative kampagner. Udvalget er parat til at hjælpe med at udarbejde en mere omfattende og detaljeret plan i den henseende, navnlig via sin gruppe om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. En sådan indsats bør være led i en omfattende europæisk civilsamfundsstrategi, som efter EØSU's mening både haster og er tvingende nødvendig 2 .

1.7Udvalget bifalder Kommissionens samlede tilgang til at fremme og beskytte de grundlæggende værdier, som EU bygger på, og komplementariteten mellem denne strategi, den europæiske handlingsplan for demokrati og den første rapport om retsstatssituationen. Udvalget foreslår endvidere, at EU's handlingsplan mod racisme såvel som EU's handicapstrategi og LGBTIQ‑strategi medtages i den samlede planlægningsproces. De udfordringer, som disse planer og strategier tager sigte på at tackle, er ofte de samme.

1.8EØSU gentager sine betragtninger om de økonomiske aspekter af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder. Hvis der ikke dæmmes op for truslerne mod retsstaten og den generelle forringelse af de grundlæggende rettigheder, vil de sandsynligvis have negative virkninger for den gensidige tillid, der understøtter det indre marked, og dermed den økonomiske vækst i EU 3 .

1.9Udvalget understreger, at chartret om grundlæggende rettigheder også omfatter sociale rettigheder. Chartrets gennemførelse er af stor betydning for borgernes liv. Arbejdsmarkedsparterne bør involveres i at beskytte disse rettigheder, både på europæisk og nationalt plan. Dialogen mellem arbejdsmarkedsparterne bør styrkes og bør have fornyet fokus på de grundlæggende rettigheder i chartret. Udvalget gentager den opfordring, det fremsatte i sin udtalelse fra 2011 om strategien, nemlig at der bør lægges større vægt på afsnit III om lighed og afsnit IV om solidaritet, da disse er centrale for EU som en demokratisk, værdibaseret Union, der tager sin sociale model og sine forpligtelser alvorligt.

1.10Udvalget bifalder, at strategien understreger chartrets overordnede karakter og supplerer de målrettede bestræbelser på at gøre EU's rettigheder og værdier mere håndgribelige på områder såsom ofres rettigheder og adgang til domstolsprøvelse, lighed og inklusion, antiracisme og pluralisme, sociale rettigheder og inkluderende uddannelse og oplæring, økonomiske rettigheder, EU-borgeres såvel som ikke-EU-borgeres rettigheder og børns rettigheder. Der bør lægges særlig vægt på covid-19-krisens indvirkning på børns rettigheder, velfærd og intellektuelle og følelsesmæssige udvikling. EØSU bemærker også vigtigheden af de artikler i chartret, som vedrører den økonomiske sfære, f.eks. friheden til at drive virksomhed, ejendomsretten og de rettigheder, der er forbundet med egentlige lovbestemmelser.

1.11Udvalget giver sin uforbeholdne støtte til EU's tilsagn om at fremme og beskytte menneskerettigheder og værdier på verdensplan. At handelsaftaler og deres potentielle indvirkning på de grundlæggende rettigheder understreges er fuldt berettiget. Som nævnt i en lang række udtalelser henleder udvalget også opmærksomheden på, at migrations- og asylpolitikken er en vigtig prøvesten for EU's forpligtelse til at beskytte de grundlæggende rettigheder. Der bør gives en mere aktiv støtte til menneskerettighedsforkæmpere i hele verden.

1.12Som der står i forslaget, er nationale og lokale forvaltninger, medlemsstaternes parlamenter og retshåndhævende myndigheder afgørende for at fremme og beskytte rettighederne i chartret. Det fremgår ikke klart, hvordan samarbejdet vil adskille sig fra det samarbejde, der har fundet sted i de sidste 10 år af den oprindelige strategis gennemførelse. Et vigtigt mål i denne strategi bør være at identificere den korrekte blanding af incitamenter og instrumenter, som motiverer de nationale og lokale institutioner til at være mere engagerede og proaktive i forbindelse med beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

1.13Udvalget håber, at der vil ske en væsentlig forbedring inden for alle strategiens dimensioner, nemlig forebyggelse, fremme, gennemførelse og håndhævelse. Selv om de andre dimensioner ikke skal ignoreres, er det nødvendigt at fokusere mere på håndhævelse. En korrekt anvendelse af chartret er afgørende for at bevare en velfungerende, værdibaseret Union. Desuden er anvendelsen af chartret obligatorisk. Kommissionen skal handle i overensstemmelse hermed og mere konsekvent indlede traktatbrudssager, når rettighederne ikke respekteres.

1.14Udvalget støtter til fulde medlemsstaternes udpegelse af kontaktpunkter for chartret, og foreslår, at de placeres centralt i regerings- eller ressortministerier, der er involveret i lovgivningsprocessen, f.eks. justitsministerier.

1.15I betragtning af covid-19-pandemiens store indvirkning på samfundet anmoder udvalget indtrængende Kommissionen om, at den i rapporten for 2022 fokuserer på dens effekt på de grundlæggende rettigheder, navnlig dem, der vedrører den socioøkonomiske velfærd, og således kraftigt understreger, at sociale rettigheder er grundlæggende rettigheder. Der bør lægges særlig vægt på rettigheder, værdighed og velfærd for de ældre borgere og personer med handicap, som har været isoleret på plejehjemmene under covid-19-pandemien.

1.16Udvalget foreslår, at overvågningsudvalg, som omfatter uafhængige civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og menneskerettighedsforkæmpere, fører tilsyn med de enkelte fonde (de fonde, som falder ind under forordningen om fælles bestemmelser). Alle disse civile aktører bør få indflydelse på, hvordan midlerne tildeles og forvaltes. EØSU anmoder Kommissionen om at tage hensyn til anbefalingerne i udvalgets resolution "Inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner – Hvad virker, hvad virker ikke?", der blev offentliggjort i februar 2021.

1.17Udvalget opfordrer Kommissionen til at afdække finansieringsmulighederne og gøre dem tilgængelige for civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, som udfører frontlinjearbejde i marginaliserede og sårbare samfund. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre finansieringsprogrammer for civilsamfundet og interessegrupper, som forsvarer menneskerettighederne. Udformningen af programmerne bør beskytte de finansierede enheders autonomi og uafhængighed.

1.18Udvalget foreslår, at der indføres en fleksibel, hurtig og effektiv mekanisme til afdækning og indberetning af fysiske og verbale angreb, intimidering og chikane, herunder urimelige sagsanlæg, vold og hadefuld tale online og offline rettet mod civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. Nationale menneskerettighedsinstitutioner og nationale sociale og økonomiske udvalg bør være omfattet af denne mekanisme.

1.19For at fremme koordineringen foreslår udvalget, at medlemsstaterne opretter nationale fora om grundlæggende rettigheder, hvor alle berørte enheder kan samarbejde, dvs. nationale menneskerettighedsinstitutioner, nationale ligestillingsorganer, ombudsmænd, de nyoprettede kontaktpunkter for chartret og andre offentlige organer. Foraene bør omfatte menneskerettighedsorganisationer og -forkæmpere. Agenturet for Grundlæggende Rettigheder kan hjælpe med oprettelsen af disse fora.

1.20Udvalget foreslår, at Kommissionen indfører et særligt hjælpeprogram, der tager sigte på at give alle nationale menneskerettighedsinstitutioner en større og mere ensartet institutionel kapacitet (oprettelse, akkreditering og foranstaltninger for at sikre overensstemmelse), og udvikler specifikke retningslinjer for medlemsstaterne. Ligesom det er tilfældet med andre instrumenter og programmer, anbefaler EØSU en bedre og mere omfattende brug af den enestående ekspertise i Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Udvalget opmuntrer agenturet til at fortsætte sit solide arbejde med centrale udviklingstendenser på området for grundlæggende rettigheder og i den forbindelse at holde et vågent øje med beskyttelsen af sociale rettigheder. Agenturet bør også blive mere synligt og lettere tilgængeligt for offentligheden og civilsamfundsgrupper og -organisationer.

1.21Udvalget foreslår, at Kommissionen tilrettelægger særlige høringsarrangementer og udarbejder rapporter om specifikke afsnit og artikler, som er åbne for bidrag og feedback fra nationale menneskerettighedsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. EØSU er mere end indstillet på et tæt samarbejde med Kommissionen i forbindelse med en regelmæssig tilrettelæggelse af disse typer møder med deltagelse af civilsamfundets repræsentanter.

1.22EØSU ser frem til Kommissionens arbejde med en oplysningskampagne. I betragtning af denne foranstaltnings vigtige og presserende karakter havde det været nyttigt, hvis målsætningerne, tidsrammen, målgrupperne, instrumenterne, partnerne og det foreslåede budget for kampagnen var blevet præciseret yderligere i denne strategi. EØSU opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge charterrelaterede aktiviteter som led i konferencen om Europas fremtid og til at give spørgsmål om grundlæggende rettigheder en mere fremtrædende plads på borgernes og offentlighedens dagsorden.

1.23Det er nødvendigt med flere undersøgelser og høringer for at opnå forståelse af chartrets anvendelse, idet der tages udgangspunkt i risici og sårbarheder, som der er større sandsynlighed for at finde hos visse sociale grupper og regionale samfund.

2.Generelle bemærkninger

2.1Baggrund for udtalelsen

2.1.1Chartret finder anvendelse på alle EU-institutionernes foranstaltninger. Kommissionens strategi fra 2010 for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder understregede vigtigheden af, at EU fremstår som et godt eksempel, og det angav, hvordan Kommissionen skulle sikre, at den altid handler i fuld overensstemmelse med chartret. Chartret finder ligeledes anvendelse på medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.

2.1.2Chartret har affødt ny EU-lovgivning, der direkte beskytter og fremmer visse centrale rettigheder. Nogle nøgleeksempler herpå er de nye regler om databeskyttelse, ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af whistleblowere, retten til en retfærdig rettergang og til et forsvar samt regler om ofre for kriminalitet. EU-Domstolens retspraksis, hvori der henvises til chartret, har udviklet sig betydeligt inden for en lang række politikområder.

2.1.3EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har udviklet sig til et EU-organ, der er stor tillid til, og som leverer sammenlignelige data og analyser om grundlæggende rettigheder til støtte for arbejdet i EU-institutionerne og medlemsstaterne. Antallet af uafhængige nationale menneskerettighedsinstitutioner og -organer er også steget betydeligt i EU.

2.1.4Tre medlemsstater har dog ingen national menneskerettighedsinstitution (Tjekkiet, Italien og Malta 4 ), to har ingen akkrediteret national menneskerettighedsinstitution (Estland – akkreditering planlagt ved udgangen af 2020 – og Rumænien), og seks har ingen national menneskerettighedsinstitution, der overholder A-status i henhold til FN's Parisprincipper (Østrig, Belgien, Cypern, Slovakiet, Slovenien og Sverige).

2.1.5En nylig Eurobarometerundersøgelse om kendskab til chartret viste, at kun 42 % af respondenterne havde hørt om chartret, og kun 12 % havde fuldt kendskab til, hvad det er. Seks ud af ti respondenter vil gerne vide mere om deres rettigheder og om, hvor de skal henvende sig, hvis deres rettigheder i henhold til chartret krænkes 5 .

2.1.6EØSU har i mange år været engageret i at støtte menneskerettigheder og menneskerettighedsforkæmpere. Udvalget er en integreret del af kulturen med og rammerne for grundlæggende rettigheder, da det er involveret i forskellige strukturer og aktiviteter, er talerør for borgernes, civilsamfundets og arbejdsmarkedsparternes bekymringer og fremsætter politik- og lovgivningsrelaterede forslag med en rettighedsbaseret vision. For at styrke indsatsen har EØSU oprettet sin egen gruppe om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet til støtte for udvalgets vision og ansvar.

2.2Sikring af, at medlemsstaterne anvender chartret effektivt

2.2.1Udvalget støtter til fulde Kommissionens forslag om at opfordre medlemsstaterne til at udpege kontaktpunkter for chartret. Deres rolle, nemlig at styrke informationsstrømmen og bedste praksis vedrørende chartret og koordinere kapacitetsopbygningsindsatsen i det pågældende land, er central for at nå videre med dagsordenen for grundlæggende rettigheder. Ideelt set bør de placeres centralt i regerings- eller ressortministerier, der er involveret i lovgivningsprocessen, f.eks. justitsministerier.

2.2.2Den nye tilgang, der anvendes ved udarbejdelsen af årsrapporten om anvendelsen af chartret i EU, nemlig at se nærmere på chartrets anvendelse i medlemsstaterne, er hensigtsmæssig. Udvalget bifalder også det fokus, der vil være på grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder i den nye rapport om chartret for 2021. I betragtning af covid-19-pandemiens store indvirkning på samfundet anmoder udvalget indtrængende Kommissionen om, at den i rapporten for 2022 fokuserer på dens effekt på de grundlæggende rettigheder, navnlig dem, der vedrører den socioøkonomiske velfærd. Et andet aspekt, der skal tages hånd om, er det forhold, at EU's regeringer er gået i nødberedskab, ind imellem på bekostning af parlamentariske og demokratiske kontrolmekanismer. Det er EØSU's overbevisning, at foranstaltningerne til bekæmpelse af pandemien bør være fuldt demokratiske, midlertidige og forholdsmæssige.

2.2.3Udvalget anmoder indtrængende Kommissionen om mere proaktivt at indlede traktatbrudssager, når det er relevant, og når EU-lovgivningen overtrædes.

2.2.4Udvalget bifalder Kommissionens forslag om, at der for alle programmer, som støttes af de EU‑midler, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser ("fondene under forordningen om fælles bestemmelser"), skal være effektive mekanismer på plads til at sikre, at de er i overensstemmelse med chartret, fra programmernes oprettelse til deres gennemførelse. Udvalget foreslår, at overvågningsudvalg, som omfatter civilsamfundsorganisationer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og menneskerettighedsforkæmpere, fører tilsyn med de enkelte fonde. Det ville hjælpe med at udfylde hullerne i den viden, som de organer, der gennemfører forordningen om fælles bestemmelser, har om grundlæggende rettigheder, og i høj grad øge den mulighed, som organisationer på området for grundlæggende rettigheder har for at få reel indflydelse på græsrodsniveau.

2.2.5Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde nøje øje med, i hvilket omfang EU-midler anvendes i overensstemmelse med chartret, og efterlyser iværksættelse af passende og berettigede foranstaltninger såsom eventuel afbrydelse eller suspension af EU-midler, eller finansielle korrektioner i tilfælde, hvor uregelmæssige udgifter ikke er blevet korrigeret af medlemsstaterne. Udvalget tilskynder endvidere Kommissionen til at foretage en forudgående kontrol af overholdelsen af chartret i forbindelse med store budgetbevillinger.

2.2.6Det mål, der er angivet i forslaget, nemlig at fremme et gunstigt og sikkert miljø for civilsamfundsorganisationer og rettighedsforkæmpere i deres land, herunder på lokalt plan, er så afgjort nødvendigt. Det præciseres dog ikke, hvordan dette mål skal nås. Udvalget opfordrer Kommissionen til at afdække finansieringsmulighederne og gøre dem tilgængelige for civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, som udfører frontlinjearbejde i marginaliserede og sårbare samfund.

2.2.7Udvalget foreslår, at der indføres en fleksibel, hurtig og effektiv mekanisme til afdækning og indberetning af fysiske og verbale angreb, intimidering og chikane, herunder urimelige sagsanlæg, vold og hadefuld tale online og offline rettet mod civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. Nationale menneskerettighedsinstitutioner og nationale sociale og økonomiske udvalg bør være omfattet af denne advarselsmekanisme. EØSU er også parat til at bidrage til mekanismens oprettelse og samarbejde med de andre EU-institutioner om en effektiv beskyttelse af og retsmidler til de berørte organisationer og personer.

2.2.8Det er særdeles positivt at se Kommissionens engagement i at ensrette indsatsen for at sikre beskyttelsen af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder 6 . Udvalget er af den opfattelse, at de samme koordineringsprincipper bør anvendes på nationalt plan. Alt for ofte samarbejder de forskellige offentlige og ikkestatslige institutioner og organisationer ikke tilstrækkeligt. Derfor kan Kommissionen bede medlemsstaterne om at oprette nationale fora om grundlæggende rettigheder, hvor alle berørte enheder kan samarbejde, dvs. nationale menneskerettighedsinstitutioner, nationale ligestillingsorganer, ombudsmænd, de nyoprettede kontaktpunkter for chartret og andre offentlige organer. Foraene bør omfatte civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere.

2.2.9Oprettelse og akkreditering af nationale menneskerettighedsinstitutioner samt foranstaltninger for at sikre deres overholdelse af FN's Parisprincipper 7 bør være en prioritet, og der bør ydes større støtte til dette. Udvalget foreslår, at Kommissionen indfører et særligt hjælpeprogram, der tager sigte på at give alle nationale menneskerettighedsinstitutioner en større og mere ensartet institutionel kapacitet.

2.3Fremme af anvendelsen af chartret som ledetråd for EU's institutioner

2.3.1En kontrol af Kommissionens vigtige initiativer lige fra deres forberedende fase vil forhåbentlig fortsat være et centralt anliggende for Kommissionen under hele beslutningsprocessen. Retsakten om digitale tjenester fremhæves i forslaget, og der arbejdes på at sikre overensstemmelsen med chartret, hvilket er relevant i forbindelse med fremlæggelsen af den lange række af spørgsmål og konsekvenser, som overensstemmelsen giver anledning til.

2.3.2En grundig forberedelse af Kommissionens nøgleinitiativer er meget vigtig. Samtidig bør den tematiske udvikling af overensstemmelsen suppleres med en charterbaseret tankegang og analyse, hvor der er fokus på de forskellige afsnit og artikler, som der gøres rede for i årsrapporten. En måde at opnå dette på ville være at tilrettelægge særlige høringsarrangementer og udarbejde rapporter om specifikke afsnit og artikler, som er åbne for bidrag og feedback fra nationale menneskerettighedsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. Dette ville gøre det muligt at indsamle vigtig viden om de specifikke artikler og de rettigheder, de beskytter, og få et klarere billede af den overordnede indflydelse, som EU's lovgivning og politiske beslutningstagning har på befolkningens tilværelse og rettigheder.

2.3.3Som det fremgår af punkt 2.6 ovenfor, er det i betragtning af covid-19-pandemiens store indvirkning på det europæiske samfund nødvendigt at fokusere på de hermed forbundne rettigheders tilstand. EØSU vil således opfordre Kommissionen til, at den i sine årsrapporter gør opmærksom på covid-19-pandemiens indvirkning og de mange kriser, den har medført for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.

2.3.4Udvalget gentager i den forbindelse den opfordring, det fremsatte i sin udtalelse fra 2011 om strategien, nemlig at der bør lægges mere vægt på afsnit III om lighed og afsnit IV om solidaritet, da disse er centrale for EU som en demokratisk, værdibaseret Union, der tager sin sociale model og sine forpligtelser alvorligt.

2.3.5Udvalget giver sin uforbeholdne støtte til EU's tilsagn om at fremme og beskytte menneskerettigheder og værdier på verdensplan. At handelsaftaler og deres potentielle indvirkning på de grundlæggende rettigheder understreges er fuldt berettiget. Som nævnt i en lang række udtalelser henleder udvalget også opmærksomheden på, at migrations- og asylpolitikken er en vigtig prøvesten for EU's forpligtelse til at beskytte de grundlæggende rettigheder. Udvalget ønsker også at påpege, at demokratisk stabilitet og de heraf følgende systemer til beskyttelse af menneskerettighederne i det europæiske naboskabsområde er under pres, og at der bør gøres mere for at støtte dem. Der bør gives en mere aktiv støtte til menneskerettighedsforkæmpere i hele verden.

2.3.6Udvalget opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at bruge de værktøjer, som står til deres rådighed, til at sikre, at chartret anvendes effektivt i deres arbejde, med bistand fra Kommissionen og under inddragelse af de relevante rådgivende EU-organer ved udarbejdelsen af lovgivning. EØSU er parat til at deltage i denne interinstitutionelle dialog og dette arbejde.

2.4Styrkelse af borgernes kendskab til deres rettigheder i henhold til chartret

2.4.1Udvalget ser frem til Kommissionens arbejde med en oplysningskampagne, der har til formål at informere borgerne bedre om deres rettigheder i henhold til chartret og om, hvor de skal henvende sig, når deres rettigheder krænkes. I betragtning af denne foranstaltnings vigtige og presserende karakter havde det været nyttigt, hvis målsætningerne, tidsrammen, målgrupperne, instrumenterne, partnerne og det foreslåede budget for denne kampagne var blevet præciseret yderligere i strategien.

2.4.2Oplysningskampagnen bør udformes som et supplement til andre foranstaltninger. Udvalget anbefaler, at man påbegynder arbejdet med civilsamfundsorganisationerne og de statslige organer, herunder retsvæsenet, når det gælder uddannelse, overførsel af god praksis og kommunikation til offentligheden, lige så snart der er opnået en minimal institutionel kapacitet. Ovennævnte organisationer og organer kan fungere som ressourcer, der hjælper borgerne med at skabe et gunstigt socialt og institutionelt miljø for beskyttelsen af deres grundlæggende rettigheder.

2.4.3I den forbindelse bør oplysningskampagnerne udformes på en sådan måde, at de når ud til dem, der har størst risiko for at opleve krænkelser af de grundlæggende rettigheder. Det er nødvendigt med flere undersøgelser og høringer for at opnå forståelse af chartrets anvendelse, idet der tages udgangspunkt i risici og sårbarheder, som der er større sandsynlighed for at finde hos visse sociale grupper og regionale samfund. Dette vil hjælpe med at styre de foranstaltninger, som de forskellige organer træffer, og også tjene som informationsgrundlag for de forskellige hørings- og deltagelsesinitiativer.

2.4.4EØSU opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge charterrelaterede aktiviteter som led i konferencen om Europas fremtid og til at give spørgsmål om grundlæggende rettigheder en mere fremtrædende plads på borgernes og offentlighedens dagsorden.

Bruxelles, den 26. maj 2021

Aurel Laurenţiu Plosceanu

Formand for Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

_____________

(1)

   (2011/C 376/14).

(2)    I undersøgelsen om civilsamfundsorganisationernes reaktion på covid-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner i Europa ("The response of civil society organisations to face the COVID-19 pandemic and the consequent restrictive measures adopted in Europe" (2021)), kortlagde EØSU de strukturelle udfordringer, som pandemien havde blotlagt, og hvordan civilsamfundsorganisationerne reagerede.

(3)    ECO/511-EESC-2020.

(4)    Malta har gjort betydelige fremskridt og forventes at oprette en national menneskerettighedsinstitution inden for kort tid.

(5)

     Særnummer af Eurobarometer 487b.

(6)

     Koordineringen på EU-plan kan omfatte det europæiske netværk af nationale menneskerettighedsinstitutioner, det europæiske netværk af ligestillingsorganer (Equinet) og det europæiske netværk af ombudsmænd. Koordineringen på nationalt plan kan effektiviseres af en gruppe nationale institutioner.

(7)    FN's Parisprincipper udgør de internationale benchmarks for, at nationale menneskerettighedsinstitutioner kan akkrediteres af Global Alliance of National Human Rights Institutions (GANHRI).