Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 9540cd79-77fc-11ee-99ba-01aa75ed71a1

    Consolidated text: Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren

    02014R0717 — DA — 25.10.2023 — 003.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 717/2014

    af 27. juni 2014

    om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren

    (EUT L 190 af 28.6.2014, s. 45)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

     M1

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2020/2008 af 8. december 2020

      L 414

    15

    9.12.2020

     M2

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2022/2514 af 14. december 2022

      L 326

    8

    21.12.2022

    ►M3

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/2391 af 4. oktober 2023

      L 

    1

    5.10.2023




    ▼B

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 717/2014

    af 27. juni 2014

    om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren



    ▼M3

    Artikel 1

    Anvendelsesområde

    1.  

    Denne forordning finder anvendelse på støtte til virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter, med undtagelse af:

    a) 

    støtte, der fastsættes ud fra prisen for eller mængden af produkter, der indkøbes eller bringes på markedet

    b) 

    støtte til aktiviteter, der er knyttet til eksport til tredjelande eller medlemsstater, dvs. støtte, der er direkte forbundet med de eksporterede mængder, etablering og drift af distributionsnet eller andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed

    c) 

    støtte, som er betinget af, at der anvendes indenlandske produkter frem for importerede

    d) 

    støtte til erhvervelse af fiskerfartøjer

    e) 

    støtte til modernisering eller udskiftning af fiskerfartøjers hoved- eller hjælpemotorer

    f) 

    støtte til operationer, der forøger et fiskerfartøjs kapacitet, eller udstyr, der øger et fiskerfartøjs evne til at spore fisk

    g) 

    støtte til bygning af nye fiskerfartøjer eller import af fiskerfartøjer

    h) 

    støtte til endeligt eller midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter, bortset fra støtte, som opfylder betingelserne i artikel 20 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 ( *1 )

    i) 

    støtte til forsøgsfiskeri

    j) 

    støtte til overførsel af en virksomheds ejerskab

    k) 

    støtte til direkte udsætning, medmindre det udtrykkeligt er fastsat som en bevaringsforanstaltning i henhold til en af Unionens retsakter eller i tilfælde af forsøg med udsætning.

    2.  
    Hvis en virksomhed, der er aktiv inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter, også er aktiv inden for en eller flere af de sektorer eller har andre aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 ( *2 ), finder nævnte forordning anvendelse på støtte, som ydes til sidstnævnte sektor eller sektorer eller aktiviteter, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, f.eks. ved adskillelse af aktiviteter eller omkostninger, sikrer, at der ikke ydes de minimis-støtte efter nævnte forordning til primærproduktion af fiskevarer eller akvakulturprodukter.
    3.  
    Hvis en virksomhed, der er aktiv inden for primærproduktion af fiskervarer og akvakulturprodukter, også er aktiv inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, der er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 ( *3 ), finder nærværende forordning anvendelse på støtte, som ydes til førstnævnte sektor, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, f.eks. ved adskillelse af aktiviteter eller omkostninger, sikrer, at der ikke ydes de minimis-støtte efter nærværende forordning til primær landbrugsproduktion.
    4.  

    Ved anvendelsen af denne forordning finder stk. 1, litra d)-g), ikke anvendelse på virksomheder beliggende i regionerne i Unionens yderste periferi, jf. traktatens artikel 349 i TEUF, for så vidt angår fartøjer med en længde overalt på under 12 meter.

    ▼B

    Artikel 2

    Definitioner

    1.  

    I denne forordning forstås ved:

    ▼M3

    a) 

    »fiskevarer og akvakulturprodukter«: varer og produkter som defineret i artikel 5, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ( 1 )

    b) 

    »primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter«: alle aktiviteter i forbindelse med fiskeri, opdræt eller dyrkning af akvatiske organismer, samt aktiviteter på bedriften eller om bord, der er nødvendige for at forberede et dyr eller en plante til det første salg, herunder udskæring, filetering eller nedfrysning, og det første salg til forhandlere eller forarbejdningsvirksomheder

    c) 

    »forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter«: alle aktiviteter, herunder håndtering, behandling og omdannelse, som gennemføres efter landingstidspunktet — eller høsttidspunktet for så vidt angår akvakultur — og resulterer i et forarbejdet produkt, samt distribution heraf.

    ▼M3

    d) 

    »virksomheder beliggende i regioner i Unionens yderste periferi, jf. traktatens artikel 349«: virksomheder, som har deres primære registreringssted i en region i den yderste periferi som omhandlet i traktatens artikel 349, og som er aktive i den pågældende region.

    ▼B

    2.  

    En »enkelt virksomhed« omfatter i denne forordning alle enheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse:

    a) 

    en enhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden enhed

    b) 

    en enhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden enhed

    c) 

    en enhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden enhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter

    d) 

    en enhed, der er aktionær eller selskabsdeltager i en anden enhed, råder i medfør af en aftale med andre selskabsdeltagere i denne anden enhed over flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder.

    Enheder mellem hvilke der, via en eller flere andre enheder, består en af de i første afsnit, litra a) til d), nævnte forbindelser, betragtes også som en enkelt virksomhed.

    Artikel 3

    De minimis-støtte

    1.  
    Støtteforanstaltninger, der opfylder betingelserne i denne forordning, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er derfor fritaget fra underretningspligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

    ▼M3

    2.  
    Den samlede de minimis-støtte ydet af en medlemsstat til en enkelt virksomhed må ikke overstige 30 000  EUR over en periode på tre regnskabsår.

    ▼M3

    2a.  
    Uanset stk. 2 kan en medlemsstat bestemme, at den samlede de minimis-støtte, der ydes til en enkelt virksomhed, ikke må overstige 40 000  EUR i en periode på tre regnskabsår, hvis medlemsstaten fører et nationalt centralt register i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

    ▼M3

    3.  
    Det kumulerede beløb for den de minimis-støtte, som en medlemsstat yder til virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter over en periode på tre regnskabsår, må ikke overstige den nationale grænse, der er fastsat i bilaget.

    ▼B

    4.  
    De minimis-støtte anses for ydet på det tidspunkt, hvor virksomheden har opnået ret til at modtage støtten i henhold til gældende national ret, uanset datoen for udbetalingen af de minimis-støtten til virksomheden.

    ▼M3

    5.  
    De i stk. 2 og 2a fastsatte lofter for de minimis-støtte og den i bilaget fastsatte nationale grænse gælder uanset de minimis-støttens form eller formål, og uanset om medlemsstatens støtte finansieres helt eller delvis med EU-midler. Treårsperioden fastlægges på grundlag af de af virksomheden anvendte regnskabsår i den pågældende medlemsstat.
    6.  
    I forbindelse med de i stk. 2 og 2a fastsatte lofter for de minimis-støtte og den i bilaget fastsatte nationale grænse angives støtten som et kontant tilskud. Alle anvendte tal skal være brutto, dvs. før eventuelt fradrag af skatter eller andre afgifter. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, er støttebeløbet støttens bruttosubventionsækvivalent.

    Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til dens værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål, er den gældende tilbagediskonteringssats på støttetidspunktet.

    7.  
    Hvis de lofter for de minimis-støtte, der er fastsat i stk. 2 og 2a, eller den i bilaget fastsatte nationale grænse overstiges ved tildelingen af ny de minimis-støtte, er denne nye støtte ikke omfattet af denne forordning.
    8.  
    I tilfælde af fusioner og virksomhedsovertagelser tages der hensyn til al de minimis-støtte, der hidtil er ydet til de fusionerende virksomheder, ved afgørelsen af, om ny de minimis-støtte til den nye eller den overtagende virksomhed overstiger de relevante lofter for de minimis-støtte eller den nationale grænse. Lovligt tildelt de minimis-støtte før fusionen eller overtagelsen forbliver lovlig.

    ▼B

    9.  
    Hvis en virksomhed deles i to eller flere selvstændige virksomheder, skal den de minimis-støtte, der blev ydet inden delingen, tilregnes til den virksomhed, som havde gavn af den, hvilket i princippet er den virksomhed, som overtager de aktiviteter, som de minimis-støtten blev anvendt til. Såfremt en sådan tilregning ikke er mulig, skal de minimis-støtten fordeles proportionelt på grundlag af den bogførte værdi af de nye virksomheders egenkapital på ikrafttrædelsesdatoen for delingen.

    Artikel 4

    Beregning af bruttosubventionsækvivalenten

    1.  
    Denne forordning finder kun anvendelse på støtte, hvis bruttosubventionsækvivalent kan forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering (»gennemsigtig støtte«).
    2.  
    Støtte indeholdt i tilskud og rentetilskud betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte.
    3.  

    Støtte indeholdt i lån betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis:

    a) 

    støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Hvis støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

    ▼M3

    b) 

    for foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 150 000  EUR over fem år eller 75 000  EUR over ti år, eller, for foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2a, lånet er sikret ved sikkerhedsstillelse for mindst 50 % af lånet, og lånet beløber sig til enten 200 000  EUR over fem år eller 100 000  EUR over ti år; hvis et lån tegner sig for mindre end disse beløb eller ydes for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af lånet som en tilsvarende andel af de lofter for de minimis-støtte, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 eller 2a, eller

    ▼B

    c) 

    bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af den gældende referencesats på støttetidspunktet.

    ▼M3

    4.  
    Støtte indeholdt i kapitaltilførsler betragtes kun som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis det samlede beløb for den offentlige kapitaltilførsel ikke overstiger det relevante de minimis-loft.
    5.  
    Støtte indeholdt i risikofinansieringsforanstaltninger i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer betragtes alene som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis den kapital, der tildeles den enkelte virksomhed, ikke overstiger det relevante de minimis-loft.

    ▼B

    6.  

    Støtte indeholdt i garantier betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis:

    a) 

    støttemodtageren ikke er under konkursbehandling og ikke opfylder betingelserne i national ret for at blive sat under konkursbehandling efter begæring fra kreditorerne. Hvis støttemodtageren er en større virksomhed, skal den være i en situation svarende til en vurdering af dens kreditværdighed på mindst B-, og

    ▼M3

    b) 

    for foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og det garanterede beløb enten ikke overstiger 225 000  EUR med en varighed på fem år eller 112 500  EUR med en varighed på ti år, eller, for foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2a, garantien ikke overstiger 80 % af det underliggende lån, og det garanterede beløb enten ikke overstiger 300 000  EUR med en varighed på fem år eller 150 000  EUR med en varighed på ti år; hvis det garanterede beløb er lavere end disse beløb, eller garantien er stillet for en periode på under henholdsvis fem eller ti år, beregnes bruttosubventionsækvivalenten af garantien som en tilsvarende andel af lofterne for de minimis-støtte i artikel 3, stk. 2 eller 2a, eller

    ▼B

    c) 

    bruttosubventionsækvivalenten er beregnet på grundlag af minimumspræmier, der er fastsat i en meddelelse fra Kommissionen, eller

    d) 

    inden gennemførelsen

    i) 

    metoden til beregning af garantiens bruttosubventionsækvivalent er blevet meddelt Kommissionen i henhold til en anden forordning vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der var gældende på det pågældende tidspunkt, og som Kommissionen har accepteret er på linje med garantimeddelelsen eller en efterfølgende meddelelse, og

    ii) 

    den pågældende metode udtrykkeligt tager sigte på den relevante type garantier og underliggende transaktioner i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

    7.  
    Støtte indeholdt i andre instrumenter betragtes som gennemsigtig de minimis-støtte, hvis instrumentet indeholder en øvre grænse, der sikrer, at det relevante loft ikke overskrides.

    Artikel 5

    Kumulation

    ▼M3

    1.  
    Hvis en virksomhed, der er aktiv inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter, også er aktiv i en eller flere sektorer eller har andre aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1407/2013, kan de minimis-støtte, der ydes til aktiviteter inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter i medfør af nærværende forordning, kumuleres med de minimis-støtte ydet til sidstnævnte sektor eller sektorer eller aktiviteter op til det i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1407/2013 fastsatte relevante loft, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, f.eks. ved adskillelse af aktiviteter eller omkostninger, sikrer, at der ikke ydes de minimis-støtte efter forordning (EU) nr. 1407/2013 til primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter.
    2.  
    Hvis en virksomhed, der er aktiv inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter, også er aktiv inden for primærproduktion af landbrugsprodukter, kan de minimis-støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr. 1408/2013, kumuleres med de minimis-støtte ydet til primærproduktion af fiskervarer og akvakulturprodukter i henhold til nærværende forordning op til det i denne forordning fastsatte relevante loft, forudsat at den pågældende medlemsstat ved hjælp af egnede midler, f.eks. ved adskillelse af aktiviteter eller omkostninger, sikrer, at der ikke ydes de minimis-støtte efter nærværende forordning til primærproduktion af landbrugsprodukter.

    ▼B

    3.  
    De minimis-støtte må ikke kumuleres med statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger eller med statsstøtte til den samme risikofinansieringsforanstaltning, hvis en sådan kumulering overstiger den højeste relevante støtteintensitet eller det højeste støttebeløb, der er fastsat i en gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af Kommissionen for de særlige omstændigheder i den konkrete sag. De minimis-støtte, som ikke ydes til eller kan henføres til specifikke støtteberettigede omkostninger, kan kumuleres med anden statsstøtte, der er ydet i henhold til en gruppefritagelsesforordning eller en afgørelse vedtaget af Kommissionen.

    Artikel 6

    Tilsyn

    ▼M3

    1.  
    Hvis en medlemsstat har til hensigt at yde de minimis-støtte til en virksomhed i overensstemmelse med denne forordning, meddeler den skriftligt eller elektronisk virksomheden det potentielle støttebeløb udtrykt som en bruttosubventionsækvivalent, og at støtten udgør de minimis-støtte, med udtrykkelig henvisning til denne forordning og angivelse af dens titel med henvisning til dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis der i medfør af denne forordning ydes de minimis-støtte til forskellige virksomheder på grundlag af en ordning, og det individuelle støttebeløb er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, kan den pågældende medlemsstat vælge at opfylde denne forpligtelse ved at meddele virksomhederne et fast beløb svarende til det maksimumsbeløb, der kan ydes i henhold til ordningen. Det faste beløb lægges til grund ved afgørelsen af, om det relevante loft for de minimis-støtte er nået, og den i bilaget fastsatte nationale grænse ikke er oversteget. Inden medlemsstaten yder støtten, indhenter den desuden en skriftlig erklæring eller en erklæring i elektronisk form fra virksomheden om al anden de minimis-støtte omfattet af denne forordning eller andre de minimis-forordninger, som virksomheden har modtaget i det indeværende og de to foregående regnskabsår.

    ▼B

    2.  
    Hvis en medlemsstat har oprettet et centralt register over de minimis-støtte med fuldstændige oplysninger om al de minimis-støtte, der er ydet af samtlige myndigheder i den pågældende medlemsstat, anvendes stk. 1 ikke længere fra det tidspunkt, hvor registret dækker en periode på tre regnskabsår.

    ▼M3

    Hvis en medlemsstat yder støtte i henhold til artikel 3, stk. 2a, fører den et centralt register over de minimis-støtte med fuldstændige oplysninger om al de minimis-støtte, der er ydet af samtlige myndigheder i medlemsstaten. Stk. 1 ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor registret dækker en periode på tre regnskabsår.

    ▼M3

    3.  
    Medlemsstaten kan først yde ny de minimis-støtte efter denne forordning, når den har kontrolleret, at støtten ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som er ydet til den pågældende virksomhed, kommer til at overstige de lofter, der er fastsat i artikel 3, stk. 2 og 2a, og den nationale grænse, der er fastsat i bilaget, og at alle betingelserne i denne forordning er overholdt.

    ▼B

    4.  
    Medlemsstaterne registrerer og samler alle oplysninger om anvendelsen af denne forordning. Registeret skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan fastslås, at betingelserne i denne forordning er opfyldt. De registrerede oplysninger om individuel de minimis-støtte opbevares i ti regnskabsår regnet fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. De registrerede oplysninger om en de minimis-støtteordning opbevares i ti regnskabsår fra det tidspunkt, hvor der sidst blev ydet individuel støtte i henhold til ordningen.
    5.  
    På Kommissionens skriftlige anmodning giver medlemsstaterne inden 20 arbejdsdage eller inden for en længere frist, der måtte være fastsat i anmodningen, Kommissionen alle de oplysninger, denne finder nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i denne forordning er opfyldt, især hvad angår det samlede de minimis-støttebeløb, som en virksomhed har modtaget i henhold til denne forordning og andre de minimis-forordninger.

    Artikel 7

    Overgangsbestemmelser

    1.  
    Denne forordning finder anvendelse på støtte, der er ydet inden dens ikrafttræden, hvis støtten opfylder alle betingelserne i denne forordning. Støtte, der ikke opfylder disse betingelser, vurderes af Kommissionen i henhold til de relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser.
    2.  
    Enhver individuel de minimis-støtte, der blev ydet mellem den 1. januar 2005 og den 30. juni 2008, og som opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 1860/2004, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er følgelig fritaget fra underretningspligten i traktatens artikel 108, stk. 3.
    3.  
    Enhver individuel de minimis-støtte, der blev ydet mellem den 31. juli 2007 og den 30. juni 2014, og som opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 875/2007, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 107, stk. 1, og er følgelig fritaget fra underretningspligten i traktatens artikel 108, stk. 3.
    4.  
    Ved denne forordnings udløb er enhver de minimis-støtteordning, der opfylder forordningens betingelser, fortsat omfattet af denne forordning i en periode på yderligere seks måneder.

    Artikel 8

    Ikrafttræden og anvendelsesperiode

    Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2014.

    ▼M3

    Den anvendes indtil den 31. december 2029.

    ▼B

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    ▼M3




    BILAG

    National grænse som omhandlet i artikel 3, stk. 3



    (i EUR)

    Medlemsstat

    Maksimale kumulerede beløb for de minimis-støtte, som en medlemsstat må yde til virksomheder, der er aktive inden for primærproduktion af fiskevarer og akvakulturprodukter (1)

    Belgien

    4 496 000

    Bulgarien

    760 118

    Tjekkiet

    1 208 000

    Danmark

    20 688 000

    Tyskland

    22 208 000

    Estland

    1 572 000

    Irland

    11 969 529

    Grækenland

    25 343 906

    Spanien

    66 336 000

    Frankrig

    56 551 178

    Kroatien

    6 372 370

    Italien

    38 524 000

    Cypern

    1 324 372

    Letland

    1 780 000

    Litauen

    3 328 000

    Luxembourg

    0

    Ungarn

    846 353

    Malta

    4 234 963

    Nederlandene

    13 633 923

    Østrig

    613 703

    Polen

    16 532 000

    Portugal

    11 786 313

    Rumænien

    1 443 731

    Slovenien

    396 000

    Slovakiet

    344 000

    Finland

    3 149 148

    Sverige

    7 544 000

    Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland

    1 206 336

    (1)   

    Den maksimale kumulative de minimis-støtte baseres på et treårsgennemsnit af den årlige omsætning fra fangst- og akvakulturaktiviteter i hver medlemsstat, som opnås ved at udelukke de højeste og de laveste værdier over femårsperioden fra 2014 til 2018. For at sikre kontinuitet i planlægningen og fordelingen af de minimis-støtte til primær produktion af fiskevarer og akvakulturprodukter og samtidig sikre medlemsstaterne tilstrækkelige handlemuligheder er Kommissionen af den opfattelse, at ingen medlemsstat bør miste mere end 60 % af det maksimale kumulerede beløb, der tidligere var fastsat i denne forordning.



    ( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EUT L 247 af 13.7.2021, s. 1).

    ( *2 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1).

    ( *3 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 9).

    ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).

    Top