REX/595

Moldovas vækstplan

UDTALELSE

Sektionen for Eksterne Forbindelser

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Meddelelse om Moldovas vækstplan

(COM(2024) 470 final)

Ordfører: Dumitru Fornea

1.Konklusioner og anbefalinger

1.1Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) glæder sig over Kommissionens initiativ og Europa-Parlamentets betænkning om Moldovas vækstplan. Der er tale om den største finansielle støttepakke nogensinde fra EU til Moldova. Den består af 1,5 mia. EUR i lån på lempelige vilkår, 285 mio. EUR i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte (tilskud) og 135 mio. EUR, der er afsat til at yde de lån (9 % af de samlede lån på lempelige vilkår), der er planlagt i 2025-2027.

1.2EØSU er enig med Kommissionen og Europa-Parlamentet i, at arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, eksperter, den akademiske verden og lokale offentlige myndigheder bør inddrages i udviklingen, overvågningen og gennemførelsen af reformdagsordenen og i udformningen og overvågningen af specifikke indikatorer og foreløbige indikatorer til måling af fremskridt. Her er det vigtigst, at repræsentanter for civilsamfundet bliver inddraget i udviklingen af planens resultattavle og den uafhængige overvågning af gennemførelsen af reformdagsordenen.

1.3EØSU anbefaler, at der afsættes midler fra vækstplanens tilskudsdel til at støtte de aktiviteter, som civilsamfundsorganisationer gennemfører for at bidrage til planens gennemførelse og virkeliggørelse af reformdagsordenen.

1.4EØSU anbefaler to begrebsmæssige justeringer af ovennævnte parametre for denne støtte:

-at andelen af tilskud forøges fra de nuværende 16 % til 35 %, og at andelen af lån på lempelige vilkår følgelig reduceres forholdsmæssigt

-at minimumsandelen af det samlede lånebeløb, der skal afsættes til investeringer, forhøjes fra 25 % til 35 %.

1.5EØSU bifalder de tre søjler i Moldovas vækstplan ("planen"), da de vil fremskynde landets økonomiske og juridiske konvergens med EU's standarder.

1.6EØSU mener, at planen bør være det vigtigste redskab i omstillingen til en ny økonomisk vækstmodel, der er baseret på større konkurrenceevne, merværdi og en bæredygtig handelsbalance. Moldova bør forbedre effektiviteten i statsejede virksomheder. En vigtig kilde til at åbne op for private investeringer og økonomisk vækst er udviklingen af kapitalmarkedet.

1.7EØSU mener, at planen bør støtte Moldova i at udvikle energisektoren med primært fokus på elinfrastruktur, vedvarende energi og energieffektivitet for at fjerne landets eksponering for russisk energiafpresning og fremme dagsordenen for dekarbonisering. Der bør være særligt fokus på sammenkoblingen med elnet i EU-nabolande for at gøre det lettere for Moldova at blive integreret på det europæiske energimarked.

1.8EØSU anbefaler, at der i planen afsættes tilstrækkelige midler til (private og offentlige) investeringer i forskning og udvikling (FoU) for at støtte omstillingen til den nye model for økonomisk vækst, der er baseret på højere merværdi og produktivitet. Desuden skal planen udnytte statslige programmer for omskoling og opkvalificering af arbejdsløse, da det vil støtte arbejdstagernes mobilitet og evne til at tilpasse sig skiftende økonomiske og teknologiske forhold og øge arbejdskraftens produktivitet med særligt fokus på behovene hos personer med handicap.

1.9EØSU påpeger, at det er vigtigt, at planen tilpasses til Moldovas lokale og regionale udviklingsbehov som en uundværlig forudsætning for en afbalanceret og bæredygtig udvikling i hele landet, og at mindst 20 % af alle investeringer i den henseende rettes mod lokal og regional udvikling.

1.10Det er EØSU's overbevisning, at det bør prioriteres at opbygge kapacitet i civilsamfundsorganisationer, så de kan blive kompetente partnere igennem hele EU‑tiltrædelsesprocessen, navnlig når det gælder de socioøkonomiske og grundlæggende reformer. Civilsamfundet bør spille en central rolle i forhold til at holde regeringen ansvarlig generelt og sikre, at reformdagsordenen gennemføres korrekt, og at planens ressourcer absorberes.

1.11EØSU insisterer på, at menneskerettighedsspørgsmål, herunder kønsbalance, inklusion af personer med handicap og princippet om, at ingen må lades i stikken, betragtes som horisontale prioriteter i alle de projekter, der gennemføres under planen.

1.12EØSU mener, at der bør afsættes tilstrækkelige midler til at etablere og sikre et velfungerende økonomisk og socialt råd i Moldova i tråd med den formelle anmodning fra Moldovas nationale fagforbund, Moldovas arbejdsgiverforbund og civilsamfundet (civilsamfundsplatformen EU‑Moldova under associeringsaftalen og den nationale platform for Østpartnerskabets civilsamfundsforum).

1.13EØSU anbefaler desuden, at en betydelig del af de investeringer, der finansieres af planen, rettes mod at modernisere de offentlige institutioner for at øge deres kapacitet til at forhandle om medlemskab og gennemføre den gældende EU-ret.

1.14EØSU peger også på andre vigtige aspekter, der skal tages i betragtning ved gennemførelsen af planen: miljøperspektivet, digitalisering, sociale investeringer, decentralisering og reformer til konsolidering af det lokale selvstyre, oplysningskampagner og oprettelse af et særligt informationscenter, implementering af EU's kvalitets- og fødevaresikkerhedsstandarder i virksomheder, modernisering af laboratorier for kvalitetsinfrastruktur, uddannelse inden for kvalitetsinfrastruktur, tilsynsrammerne for det nationale marked, forbrugerbeskyttelsesrammen, instrumenter til hurtigere kreditgivning samt kapitalisering af kreditgarantifonden og den moldoviske fond for iværksætteri og økonomisk vækst (FACEM).

1.15EØSU anser det for absolut nødvendigt at etablere en mekanisme for koordinering mellem de forskellige statslige programmer gennem oprettelse af et register, der samler finansieringsmulighederne ét sted, så man undgår, at der tildeles finansiel støtte fra forskellige programmer til samme investeringsprojekt. Samtidig er det vigtigt, at man går væk fra den mekaniske og formalistiske finansieringsevaluering og over til en evaluering, der er baseret på faktorer som risiko, merværdiskabelse og indvirkning på den nationale økonomi, for at sikre, at vækstplanen konkret bidrager til at øge potentialet i den nationale økonomi 1 .

2.Generelle bemærkninger

2.1Moldovas økonomiske vækstplan er den første og vigtigste konkrete støtte til Moldovas ambitioner om europæisk integration, efter at landet har fået status som EU-kandidatland. Dermed bekræfter EU sit tilsagn om at støtte Moldova og landets befolkning, som med demokratiske midler har vist, at de ønsker en europæisk fremtid, selv i en tid med svær økonomisk og social krise og energikrise. Denne støtte er særligt afgørende i lyset af de vedvarende russiske hybridtrusler, der truer landets sociale stabilitet og demokratiske institutioner.

2.2Integritet, inklusion og professionalisme i planlægningen, gennemførelsen og overvågningen af projekterne under Moldovas vækstplan kommer til at blive afgørende for, i hvor høj grad planens ressourcer vil kunne øge det økonomiske potentiale, den økonomiske og sociale modstandsdygtighed og konvergensen med EU.

3.Særlige bemærkninger

3.1Moldovas vækstplan er den største finansielle støttepakke nogensinde fra EU til Moldova. Den består af 1,5 mia. EUR i lån på lempelige vilkår, 285 mio. EUR i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte (tilskud) og 135 mio. EUR, der er afsat til at yde de lån (9 % af de samlede lån på lempelige vilkår), der er planlagt i 2025-2027. Selv om der er tale om en imponerende støttepakke med en stor forventet effekt, anbefaler EØSU to begrebsmæssige justeringer af ovennævnte parametre for denne støtte.

3.2EØSU foreslår, at andelen af tilskud forøges fra de nuværende 16 % til 35 %, og at andelen af lån på lempelige vilkår følgelig reduceres forholdsmæssigt i lyset af de vanskelige økonomiske og sociale forhold i Moldova, der bl.a. omfatter langsom økonomisk vækst eller endda stagnation, en høj fattigdomsrate, vedvarende budgetunderskud og inflationsrisici som følge af den igangværende energikrise og den russiske aggression i Ukraine.

3.3Eftersom omkring to tredjedele af den samlede eksterne finansielle støtte til Moldova normalt afsættes til budgetstøtte, og en tredjedel afsættes til investeringsprojekter, anbefaler EØSU at forhøje minimumsandelen af det samlede lånebeløb, der skal afsættes til investeringer, fra 25 % til 35 %. Dermed vil planen i højere grad kunne bidrage til at frigøre Moldovas økonomiske potentiale, accelerere den økonomiske vækst og fremskynde landets konvergens med EU-medlemsstaterne.

3.4EØSU bifalder planens tre søjler, da de vil fremskynde landets økonomiske og juridiske konvergens med EU's standarder, og foreslår følgende prioriteter for hver søjle:

3.5Søjle 1: Fremskyndelse af socioøkonomiske og grundlæggende reformer gennem en særlig reformdagsorden

3.5.1Planen bør være det vigtigste redskab i omstillingen til en ny økonomisk vækstmodel, der er baseret på højere produktivitet og merværdi, da landet er ved at udtømme sin nuværende konkurrenceevnemodel, som er baseret på input/ressourcer (hovedsagelig billig arbejdskraft), hvilket har ført til en nedgang i den økonomiske vækst i de seneste år og udhuling af landets potentiale. Moldova bør i den forbindelse fokusere på at kanalisere politikker og ressourcer ind i at støtte den private sektor, som skaber merværdi ved at forarbejde lokale råstoffer, strømline produktionsprocesser og gennemføre teknologiske innovationer.

3.5.2Analyser viser, at statsejede virksomheder er en betydelig kilde til økonomisk ineffektivitet og som følge heraf en sektor med et betydeligt økonomisk potentiale. Moldova bør derfor forbedre effektiviteten i denne sektor ved at strømline de juridiske og lovgivningsmæssige rammer for statsejede virksomheders aktiviteter og fremme corporate governance i disse virksomheder (professionalisering af bestyrelser, øget gennemsigtighed i sektoren og effektiv implementering af den strategi for statens ejerskab, som blev godkendt af regeringen i 2022 og udarbejdet på grundlag af OECD's principper for corporate governance i statsejede virksomheder).

3.5.3Da Moldova er et af de lande i Europa, hvor finansiel formidling er mindst udbredt, samtidig med at der er et velkapitaliseret banksystem, er udviklingen af kapitalmarkedet en vigtig kilde til frigørelse af private investeringer og økonomisk vækst. Planen bør derfor støtte udviklingen af det indenlandske marked for virksomheds- og kommuneobligationer, private pensionsfonde og den indenlandske fondsbørs samt dennes integration med Rumæniens fondsbørs. 

3.5.4Planen bør støtte Moldova i at udvikle energisektoren med primært fokus på elinfrastruktur, vedvarende energi og energieffektivitet for at fjerne landets eksponering for russisk energiafpresning og fremme dagsordenen for dekarbonisering. Planen bør specifikt støtte programmer, der gennemføres gennem det nationale center for bæredygtig energi, som blev oprettet i 2024 med henblik på at gennemføre regeringens politikker til fremme af energieffektivitet og vedvarende energi.

3.5.5Der bør være særligt fokus på boligsektoren, hvor der er et betydeligt uudnyttet potentiale for energibesparelser og -produktion. En anden prioritet bør være sammenkoblingen med elnet i EU-nabolande for at gøre det lettere for Moldova at blive integreret på det europæiske energimarked. Det er også vigtigt at støtte udviklingen af kraftværker i hele landet med henblik på at udvikle anlæg til energiproduktion og kraftvarmeværker inden for landets grænser.

3.5.6Planen bør prioritere (private og offentlige) investeringer i forskning og udvikling (FoU) for at støtte omstillingen til den nye model for økonomisk vækst, der er baseret på højere merværdi og produktivitet. Her kunne der udvikles et særligt program, der yder støtte til en del af investeringerne i FoU i den private sektor.

3.5.7Som en konsekvens af den tiltagende mangel på arbejdskraft er det nødvendigt at udnytte statslige programmer for omskoling og opkvalificering af arbejdsløse, da det vil støtte arbejdstagernes mobilitet og evne til at tilpasse sig skiftende økonomiske og teknologiske forhold og øge arbejdskraftens produktivitet med særligt fokus på behovene hos personer med handicap. Det er også vigtigt at skabe aktive beskæftigelsesforanstaltninger til støtte for integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet.

3.5.8Fremskyndelsen af den økonomiske vækst med støtte fra planen bør være bæredygtig ud fra et miljømæssigt perspektiv. I den henseende er det nødvendigt at støtte strategiske miljøevalueringer af alle relevante offentlige politikker, forbedre den miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige rapportering i den private sektor, forbinde Moldova med internationale CO2‑lånemarkeder, gennemføre finansielle mekanismer inden for affaldshåndtering og energieffektivitet, øge kapaciteten i Moldovas miljøministerium og fastsætte biodiversitetsmål i overensstemmelse med EU's principper.

3.5.9Decentralisering og reformer til konsolidering af det lokale selvstyre bør være en vigtig politisk prioritet for at fremme landets regionale og lokale udvikling og sikre, at befolkningen har ordentlig adgang til tilstrækkelig infrastruktur og relevante offentlige tjenester.

3.6Søjle 2: Forbedring af Moldovas adgang til EU's indre marked

3.6.1I betragtning af hvor dårligt informerede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er om betingelserne for at komme ind på EU's indre marked og deres begrænsede kapacitet hertil, er det nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner, oprette et særligt informationscenter, støtte SMV'ers kapacitetsopbygning og yde konsulenttjenester i denne henseende.

3.6.2SMV'er bør udstyres med de værktøjer og den viden, der er nødvendig for at forbedre deres digitale kapacitet og infrastruktur og tilpasse sig EU's digitale standarder.

3.6.3Planen bør støtte et program, der har til formål at implementere EU's standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed i virksomheder

3.6.4En anden vigtig prioritet bør være modernisering af laboratorier for kvalitetsinfrastruktur og oprettelse af yderligere laboratorier til korrekt håndhævelse af EU's kvalitets- og sikkerhedsstandarder.

3.6.5Det er også nødvendigt at investere i uddannelse inden for kvalitetsinfrastruktur og forbedre kapaciteten hos lokale revisorer, kvalitetskontrolpersonale og certificeringsorganer til at evaluere produkter i henhold til EU-normer.

3.6.6Tilsynsrammen for det nationale marked bør styrkes, således at produkter, der bringes i omsætning, overholder EU's kvalitets- og sikkerhedsstandarder. Desuden bør forbrugerbeskyttelsesrammen forbedres betydeligt ved at indføre passende digitale værktøjer, der kan gøre det nemmere at indsende og behandle forbrugerklager, styrke den institutionelle ramme og opnå fuld tilpasning til gældende EU-ret.

3.7Søjle 3: Forøgelse af den finansielle bistand til at støtte socioøkonomiske og grundlæggende reformer og tiltrække investeringer

3.7.1For at øge Moldovas kapacitet til at anvende denne støtte med så stor virkning som muligt understreger EØSU, at det er af afgørende betydning, at kvaliteten af forvaltningen i den offentlige sektor forbedres væsentligt. Det gælder navnlig i de offentlige institutioner, der forvalter og kommer til at forvalte EU's finansielle ressourcer.

3.7.2Mere specifikt er det vigtigt, at kritiske aspekter af forvaltning generelt gennemføres i disse offentlige institutioner, dvs. i) adskillelse af evaluerings-, gennemførelses- og overvågningsfunktioner, ii) uafhængige beslutninger vedrørende finansiering, iii) kvalitet i ledelsesorganer (bestyrelser og direktioner) og iv) fordeling og anvendelse af de finansielle ressourcer baseret på principperne om gennemsigtighed og bæredygtighed.

3.7.3Ovennævnte vedrører specifikt de institutioner, der forvalter finansiel støtte til landbrugssektoren, miljøet og vejinfrastrukturen, hvor de forvaltningsmæssige problemer synes at være mest kritiske. Desuden er det nødvendigt at styrke kapaciteten hos de offentlige institutioner og de enheder, der gennemfører projekter, for at sikre, at planens ressourcer anvendes professionelt.

3.7.4Finansielle støtteinstrumenter – først og fremmest landbrugsstøtte og iværksætterudviklingsorganisationens programmer – skal klart prioritere økonomiske aktiviteter, der bidrager til værdikæden og skaber merværdi. Heri ligger prioritering af sektorer og aktiviteter, der fokuserer på forarbejdning af lokale råstoffer, teknologisering af produktionsprocesser, implementering af innovationer i virksomheder og fremme af eksportorientering med potentiel integration i globale forsyningskæder.

3.7.5Samtidig er det vigtigt at etablere en mekanisme til koordinering mellem forskellige programmer gennem oprettelse af et register, der samler finansieringsmulighederne ét sted, så man undgår, at der tildeles finansiel støtte fra forskellige programmer til samme investeringsprojekt. Det er også vigtigt med fokus på at gøre mekanismerne for tildeling af finansielle ressourcer mere effektive. I den henseende er det afgørende, at man går væk fra den mekaniske og formalistiske finansieringsevaluering og over til en evaluering, der er baseret på faktorer som risiko, merværdiskabelse og en virksomheds mere generelle indflydelse på den relevante sektor og den nationale økonomi 2 .

3.7.6Der bør fokuseres på instrumenter til hurtigere kreditgivning. For at hjælpe den private sektor med at få adgang til banklån kan regeringen – især med øje for kreditrisici – øge kapitaliseringen af kreditgarantifonden. Dens multiplikatoreffekt er langt større i forhold til at stimulere investeringer, end når det gælder tilskud eller subsidier: 1 moldovisk leu (MLD), der ydes af staten via kreditgarantifonden (når der er stillet en garanti, og der ikke længere er mulighed for inddrivelse), sikrer mindst 60 MDL i kredit 3 .

3.7.7Den moldoviske fond for iværksætteri og økonomisk vækst (FACEM) bør kapitaliseres yderligere. Der er fortsat store og permanente udsving i rentesatserne i Moldova. Som reaktion herpå støtter FACEM langfristede lån til fast rente. Desuden kan muligheden for at anvende rentesatser, der ligger under markedsomkostningerne, fremme private langsigtede investeringer og supplere den indsats, der gøres gennem kreditgarantifonden. Resultaterne viser allerede, at nationale iværksættere har brug for forudsigelighed, navnlig når det gælder rentesatser, for at kunne gennemføre deres investeringsplaner på de forventede betingelser.

3.7.8For at gøre landbrugssektoren mere konkurrencedygtig er det nødvendigt at udvikle et program for støtte til diversificering af landbrugsafgrøder, hvor fokus er på de afgrøder, der har størst potentiale for at skabe merværdi og er mere modstandsdygtige over for tørke. Teknologiske fremskridt inden for landbruget, vekseldriftssystemer, ansvarlig brug af gødningsstoffer og pesticider og bæredygtig landbrugsforvaltning bør prioriteres højt i dette program.

3.7.9Planen bør klart prioritere lokal og regional udvikling som en uundværlig forudsætning for en afbalanceret og bæredygtig udvikling i hele landet. I den forbindelse bør:

-mindst 20 % 4 af alle investeringer gå til lokal og regional udvikling

-der ydes støtte for at gøre det muligt for den private sektor at få adgang til vigtig infrastruktur såsom elforbindelser, vejinfrastruktur, vandforsyning, kloaksystem, naturgasforsyning osv.

-bør der udvikles kommuneobligationer for at hjælpe de lokale offentlige myndigheder med at få adgang til finansieringsmuligheder

-der ydes støtte til sammenslutninger af lokale offentlige myndigheder og tværkommunalt samarbejde

-det lokale skattegrundlag udvides, og mulighederne for lokal udvikling bør diversificeres

-der ydes passende finansiering til allerede oprettede lokale aktionsgrupper (der er i øjeblikket 54 lokale aktionsgrupper i Moldova i mere end 850 områder), som i øjeblikket ikke tilføres tilstrækkelig finansiering (lokale aktionsgrupper i Moldova fremmer den økonomiske vækst i landdistrikterne, arbejder efter EU's Leader-principper og repræsenterer offentlig-civile-iværksætterpartnerskaber, der fremmer langsigtet udvikling af lokalsamfundet med respekt for de lokale prioriteter, idet hver enkelt partners tværsektorielle bidrag bruges og værdsættes).

3.7.10Civilsamfundet bør spille en central rolle i forhold til at øge regeringens ansvarlighed og rådgive og støtte statslige myndigheder under gennemførelsen af reformdagsordenen, ligesom det bør deltage i beslutningsprocessen, så planens ressourcer anvendes effektivt og med størst mulig virkning. Det er derfor nødvendigt at styrke mekanismerne til høring af civilsamfundet under udarbejdelsen og gennemførelsen af offentlige politikker. Samtidig er det nødvendigt at nå til enighed om tilstrækkelig finansiering til civilsamfundsorganisationer, at støtte deres kerneaktiviteter og gennemføre konkrete projekter med henblik på uafhængig og professionel overvågning og evaluering af anvendelsen af planens ressourcer i Moldova.

3.7.11EØSU mener, at det bør prioriteres at opbygge kapacitet i civilsamfundsorganisationer, så de kan blive kompetente partnere igennem hele EU-tiltrædelsesprocessen. I den forbindelse er det vigtigt at sikre samarbejde mellem regeringen, den private sektor, civilsamfundet og andre interessenter, så de kan drøfte behovene og kortlægge hindringerne for Moldovas integration i EU, navnlig i forhold til socioøkonomiske og grundlæggende reformer.

3.7.12EØSU understreger, at menneskerettighedsspørgsmål, herunder kønsbalance, inklusion af personer med handicap og princippet om, at ingen må lades i stikken, bør betragtes som horisontale prioriteter i alle de projekter, der gennemføres under planen. En betydelig del af de investeringer, der finansieres af planen, bør rettes mod at styrke de nationale menneskerettighedsinstitutioners institutionelle kapacitet, herunder deres rolle i gennemførelsen og overvågningen af den nationale menneskerettighedsplan. Det vil sikre en mere robust ramme til at beskytte og fremme menneskerettighederne, øge ansvarligheden og tilpasse de nationale politikker til internationale menneskerettighedsstandarder.

3.8EØSU anbefaler kraftigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til at oprette et økonomisk og socialt råd i Moldova i tråd med den formelle anmodning fra Moldovas nationale fagforbund, Moldovas arbejdsgiverforbund og civilsamfundet (civilsamfundsplatformen EU-Moldova under associeringsaftalen og den nationale platform for Østpartnerskabets civilsamfundsforum). Denne nye institution bør spille en vigtig rolle i at overvåge og støtte gennemførelsen af reformdagsordenen.

3.8.1En betydelig del af de investeringer, der finansieres af planen, bør rettes mod at modernisere de offentlige institutioner for at øge deres kapacitet til at forhandle om medlemskab og gennemføre den gældende EU-ret.

3.8.2Sidst, men ikke mindst, bør planen støtte sociale investeringer tillige med økonomiske investeringer. Dette kræver, at myndighederne indgår kontrakter om sociale tjenesteydelser med ikkestatslige udbydere, at der er incitamenter for private investeringer i sociale tjenesteydelser, samt at offentlig-private partnerskaber i den sociale sektor og socialt iværksætteri fremmes. I den forbindelse er det også nødvendigt at afslutte reformen af børnebeskyttelses- og børneforsorgssystemet i Moldova ved at prioritere udvikling af tjenester, navnlig tjenester for børn med handicap, såsom personlig assistance, mobile teamtjenester, rehabiliteringstjenester, tjenester for tidlig børneindsats, børnepasning, inkluderende uddannelsestjenester og familiepleje. Et af de vigtigste mål i søjle 3 bør være omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom med fokus på at bekæmpe børnefattigdom i landdistrikter, hvor den er på over 40 %.

Bruxelles, den 10. marts 2025.

Formand for Sektionen for Eksterne Forbindelser

Dimitris Dimitriadis

_____________

(1)    Expert-Grup, 2024, landestatusrapport: Republikken Moldova 2024: https://www.expert-grup.org/en/biblioteca/item/2879-raportul-de-stare-a-%C8%9B%C4%83rii-2024/2879-raportul-de-stare-a-%C8%9B%C4%83rii-2024 .

(2)

   Expert-Grup, 2024, landestatusrapport: Republikken Moldova 2024: https://www.expert-grup.org/en/biblioteca/item/2879-raportul-de-stare-a-%C8%9B%C4%83rii-2024/2879-raportul-de-stare-a-%C8%9B%C4%83rii-2024 .

(3)

   Expert-Grup, 2024, landestatusrapport: Republikken Moldova 2024: https://www.expert-grup.org/en/biblioteca/item/2879-raportul-de-stare-a-%C8%9B%C4%83rii-2024/2879-raportul-de-stare-a-%C8%9B%C4%83rii-2024 .

(4)    Som i Ukraines vækstplan.